Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 360
Offentligt
2895124_0001.png
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Henvendelse af 9/8-24 fra Dansk Miljøteknologi om klimatilpasninger - hvad stiller vi op med mere regn, nedslidte kloakker og overløb
2895124_0002.png
Hvad stiller vi op med mere regn, nedslidte
kloakker og overløb til åer, søer og hav
Der er brug for systematisk klimatilpasning – og det
haster med at komme i gang
Som de fleste efterhånden har opdaget, så har klima-
forandringerne medført hyppigere og mere voldsomme
regnvejrshændelser. Det overbelaster underdimensionerede
og nedslidte kloakker i mange byer. Konsekvensen er ofte
oversvømmede kældre og plæner samt overløb af opblandet
regn- og spildevand til vandløb, søer og havet.
Alligevel var der ikke fokus på voldsom regn i den
klimatilpasningsplan, som regeringen offentliggjorde i
efteråret 2023. Den handledede i stedet om stormflod
på Vestkysten og højtstående grundvand – også vigtige
emner. Men måske kommer der fokus på problemer med
de stigende regnmængder i klimatilpasningsplan 2, som
forventes fremlagt i det kommende folketingsår. Det vil
være naturligt i betragtning af, at vi i Danmark har haft det
vådeste år nogen sinde og i betragtning af de store skader,
der er set i Tyskland i den tidlige sommer.
Kommunalbestyrelsen i Rudersdal kommune har allerede
besluttet at gøre noget ved udfordringer med voldsommere
regn og overløb og nedslidte kloakker gennem en langsigtet og
bæredygtig spildevandplan med opgradering og renovering af
kloaksystemet. Her ser man samlet på behovet for reduktion af
overløb, renovering og klimatilpasning.
Kloaksystemet i Rudersdal er mange steder anlagt som
fælleskloak. Det vil sige, at spildevand fra køkkener og toiletter
og regnvand løber i samme rør til renseanlægget. Der er
bygget relativt meget i kommunen, siden kloakkerne blev
lagt, og derfor er fælleskloakkerne ikke store nok til at rumme
regnmængderne, særligt når klimaforandringerne bringer
længerevarende og mere intens regn. Udover at kloakkerne
er underdimensionerede til nutidens vejr, er de også ved at være
nedslidte. Mange af rørene er utætte, og de udgør et hygiejnisk
problem og risikerer at forurene grundvandet.
Foto: Updrift-Copenhagen
90 OVERLØB TIL SØER, VANDLØB OG HAV
At kloakkerne ikke er store nok, betyder også, at når det regner, løber der blandet regn- og spildevand til søer, vandløb og havet. Det sker
90 steder i Rudersdal Kommune. Når spildevand fra køkken, bad og toiletter ender i søer, vandløb eller havet, er det både uhygiejnisk og
ødelæggende for naturen.
”De fleste af vores vandløb og søer er i dårlig økologisk tilstand, og det skyldes i høj grad spildevandet fra de gamle kloakker. I øjeblikket
løber der 319 mio. liter urenset spildevand ud i naturen i Rudersdal, og op mod 50 søer, vores vandløb og Øresund er påvirket af overløb.
Det vil vi gerne gøre noget seriøst ved, men det er et langsigtet og dyrt projekt”, fortæller Court Møller, der er formand for Klima- og
Miljøudvalget i Rudersdal Kommune.
”På landsplan er der nok ikke de store mængder næringsstoffer, der kommer fra overløb sammenlignet med andre kilder, men i tætte
byområder, hvor der ryger koncentrerede mængder spildevand ud i små vandområder, har det afgørende betydning”, siger Court Møller.
Strategisk arbejde med områdeplaner giver opbakning
Renovering af kloakker er dyrt – både på for vandselskabet og for den enkelte borger.
”Derfor har vi lagt vægt på at arbejde strategisk og involverende med projektet, hvor vi for hvert område gennem vores fælles vandselskab
Novafos analyserer udfordringerne og sammenligner de forskellige løsningsforslag. ”
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Henvendelse af 9/8-24 fra Dansk Miljøteknologi om klimatilpasninger - hvad stiller vi op med mere regn, nedslidte kloakker og overløb
2895124_0003.png
”Vi har lagt en plan med en 30 års horisont, hvor vi gennem
såkaldte områdeplaner systematisk analyserer område for
område for at finde ud af, hvilken afløbsstrategi, der økonomisk
og miljømæssigt er at foretrække – separatkloakering eller
udvidelse af fælleskloakken,” fortæller Court Møller. ”
Og analyserne har for alle områder i vores kommune
konkluderet, at det er bedst med separatkloakering, hvor man
adskiller spildevandet fra regnvandet og bortleder det i hvert
sit rør. Regnvandet, som kommer i stigende mængder og ikke er
forurenet eller uhygiejnisk i samme grad som husspildevandet,
kan ledes uden om kloaksystemet og renseanlægget og til
vandløb, søer og havet i stedet for. Det er også klimamæssigt
en fordel, fordi man ikke bruger energi på at pumpe store
mængder regnvand til renseanlægget”.
”Denne strategiske tilgang har betydet, at vi er helt enige
i byrådet om den langsigtede plan, og borgerne bakker
tilsyneladende også op om den, fordi de kan se, at der ligger
seriøse analyser og velovervejede løsninger bag tiltagene”, siger
Court Møller. ”Men det ændrer ikke ved, at separatkloakering
kan betyde en væsentlig udgift for den enkelte borger – op
mod 40.000 – 60.000 kr. - fordi reglerne siger, at den del af
kloakeringen, som finder sted på privat grund, skal betales
af grundejeren selv – også selv om projektet kommer hele
kommunen og miljøet til gode. På den anden side skal det med
i den samlede vurdering, at når kloakkerne separatkloakeres,
reduceres udgifterne til oversvømmelsesskader på huse og indbo”.
Ønsker til klimatilpasningsplan 2
Selv om Rudersdal er godt i gang med sin klimatilpasning under de nuværende regler, så kunne man godt tænke sig lidt hjælp i den
kommende klimatilpasningsplan 2.
”Der bør være fokus på vand fra oven – på de kraftigere og mere hyppige regnhændelser. Reglerne om finansiering, hvor der
lægges store byrder på den enkelte, kan godt være lidt af en show-stopper. Det kunne være en god ide at kigge nærmere på dem,
så de udgifter, der kommer fællesskabet til gode også kan finansieres i fællesskab, fx gennem vandselskabet og taksterne. Vi har
nok brug for et mere smidigt system, som kan sætte mere skub i udviklingen.
Og så kunne jeg godt tænke mig, at man så lidt nærmere på Planlov, landzone og fingerplan. Vi har overvejelser om et nyt moderne
renseanlæg, som kunne være energiproducerende og mere effektivt, men det er ikke nødvendigvis så nemt at finde en placering
til”, lyder anbefalingen fra Court Møller.
Hold regnvandet væk fra kloaksystemet
Uanset hvilken afløbsstrategi kommunen vælger, så vil det være fornuftigt at ved skybrudslignende regn at forhindre så meget
vand som muligt i at løbe ned i afløbssystemet. Det kan ingen nok så opdateret kloaksystem håndtere. Der findes forskellige
løsninger, der kan opmagasinere og bortlede regnvandet på husejerens grund, så det ikke løber i kloakken, fx en såkaldt
skybrudsventil, som slår til, når det regner voldsomt. Men også her er det et spørgsmål om, hvem der skal finansiere tiltagene –
den enkelte borger eller forsyningsselskabet? Myndighederne mener, at det skal den enkelte grundejer, fordi vedkommende kan
have fordel af det (nytteprincippet), mens forsyningsselskaber kan have interesse i, at det skal være tilladt for dem at betale, fordi
det kommer miljøet og helheden til gode. LAR (Lokal Afledning af Regnvand og LAP (Lokal Afledning af Peaks) er generelt meget
billigere at etablere end at grave hele vejen op, derfor har forsyningsselskaberne interesse i at medfinansiere løsningerne.
Hvad siger politikerne?
Marianne Bigum, ordfører for klimatilpasning (SF):
”Vi savner at regeringen tager de stigende vandmængder alvorligt, også den der stadigt voldsommere kommer fra oven. SF vil
derfor presse på for at klimatilpasningsplan 2 kommer snarest muligt efter sommer – der er i høj grad brug for at komme i gang.
Monsterregn og opdatering af kloaksystemet bør være en meget væsentlig del af planen og i visse situationer kan det være
hensigtsmæssigt at forsyningsselskabet betaler en del af omkostningerne på privat grund hvis indsatsen også gavner naboer og miljø.”