Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Foretræde på Klimafolkemødet 29.8.2024
På vegne af netværket ”Grønt Fokus” søger vi om foretræde for udvalget
med følgende problemstilling:
Spænder den eksisterende lovgivning ben for den grønne omstilling?
Vi har blandt andet følgende eksempler
-
Den nuværende lovgivning for strøm fra solceller giver ikke mulighed for, at en udlejer, der installerer
solceller på sin bygning, må sælge den producerede strøm direkte til lejerne. Der er grænser for, hvor meget
el, der kan bruges på trappelys mv i en boligudlejningsejendom, og der er således ikke et økonomisk
incitament for ejer til at installere solceller.
Helt grelt bliver det ved nybyggeri, hvor der i en del tilfælde skal opsættes solceller for at opfylde
energirammeberegningen, når man også vil have store vinduespartier. Solcellerne bliver sat op, men de
bliver så efterfølgende ikke tilsluttet, fordi ejer/udlejer ikke vil risikere at skulle betale for at komme af med
strømmen til energinettet. Dette har vi desværre en del eksempler på.
-
Milling Hotel Park i Middelfart ombyggede anden bygning til hotel i 2009. De vil gerne give deres gæster
gratis kaffe, men af hensyn til fokus på madspild, så afskaffede man de mange termokander med kaffe, og
opsatte i stedet for kaffemaskiner på de meget brede hotelgange til gæsternes brug. Så blev der kun
produceret den mængde kaffe, der faktisk drikkes. Desværre havde de glemt at medtage disse
kaffemaskiner, da de søgte byggetilladelse. Dette fungere fint i en længere periode, indtil
brandmyndighederne kom på besøg og beordrede maskinerne fjernet. Så nu er de tilbage med
termokanderne og madspild. Havde de søgt, så ville de have fået tilladelsen jf. brandmyndighederne.
-
Renovering/ombygning af ældre ejendomme (såvel boligejendomme som erhvervsejendomme) til beboelse,
er p.t. stort set umuligt, da det teknisk og dokumentationsmæssigt ikke kan lade sig gøre.
Teknisk: fordi kravene til bl.a. isolering, energiramme, lyd, statik mm ikke kan løses, således det opfylder de
nye krav.
Dokumentationsmæssigt: fordi det er vanskeligt (= umuligt iflg. flere rådgivere), at lave en redegørelse, og
dermed en dokumentation, over den bestående bygningsmasse, som kan imødekomme/understøtter krav
iflg. lovgivningen.
Det ender ofte med nedrivning af den ældre bygningsmasse, da bygherre vil være på den sikre side rent
teknisk, og da det økonomisk er mere rentabelt.
Vi efterlyser en lovgivning, som tilgodeser renovering/ombygning af ældre ejendomme, således den tekniske
del kan løses, og at det kan løses inden for en realistisk økonomisk ramme, og samtidig sikre, at det ikke
går ud over brugernes sikkerhed i bygningen.