KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 353
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center

Center for sektoromstilling

og klimafremskrivning

Kontor

Kontor for klimafremskriv-

ning

Dato

5. juli 2024

J nr.

2023-6161

Høringsnotat vedr.

Klimastatus og -fremskrivning 2024

(KF24) blev sendt i ekstern høring den 30. april 2024

med frist for afgivelse af høringssvar den 21. maj 2024. Sektorforudsætningsnotaterne til

KF24 blev sendt i høring den 11. januar 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 24.

januar 2024.

Der er modtaget i alt 27 høringssvar i de to høringsperioder.

Følgende 17 høringsparter har fremsendt bemærkninger til KF24 inkl. sektorforudsætnings-

notater:

Biogas Danmark

Brancheforeningen Cirkulær

Bæredygtigt Landbrug

CONCITO

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Industri

Dansk Metal

Dansk Skovforening

Drivkraft Danmark

Green Power Denmark

Klimarådet

Landbrug og Fødevarer

Rådet for Grøn Omstilling

SAKUI

Ungeklimarådet

/ LITHE

Som en del af klimalovens årshjul udgiver Klimarådet herudover hvert år sine kommentarer

til KF. Klimarådets kommentering til KF24 blev offentliggjort d. 30. maj 2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) vil gerne takke for bemærkningerne. Det er

en forudsætning for KF, at det faglige grundlag konstant opdateres med nyeste viden inden

for de mange fagspecifikke områder, som fremskrivningen berører. I den forbindelse er den

vidensdeling, der bl.a. foregår i forbindelse med høringsprocesserne for sektorforudsæt-

ningsnotaterne og KF, helt afgørende.

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar samt Klimarådets kom-

mentering blive gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Be-

mærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold

henvises der til de fremsendte høringssvar. Der er endvidere udarbejdet oversigter over de

Side 1/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

justeringer, der foretaget på baggrund af de to høringer. Al materiale kan findes på Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside.

Det bemærkes, at flere af de indkomne bemærkninger er af overvejende politisk karakter.

Disse bemærkninger er noteret, men der kommenteres ikke på dem i det nedenstående. KF

er et fagligt produkt baseret på de politisk besluttede rammevilkår og regulering mv.,

jf. KF24

sektorforudsætningsnotat Principper og Politikker.

KF forholder sig således ikke til mulige

nye politiske tiltag.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1: Tværgående emner

Nr. 2: Principper og politikker

Nr. 3: Priser og vækst

Nr. 4: EU-forpligtelser

Nr. 5: Landbrug, skov, fiskeri og gartneri

Nr. 6: Transport

Nr. 7: Fremstillings- og bygge-anlægserhverv

Nr. 8: El og fjernvarme

Nr. 9: Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Nr. 10: Affald

Nr. 11: Husholdninger

Nr. 12: Serviceerhverv

Nr. 13: CCS

Ad nr. 1: Tværgående emner

Bemærkninger vedr. den overordnede vurdering af KF24

Klimarådet vurderer, at fremskrivningen udgør et solidt fagligt grundlag for det politiske

arbejde, selv om en vurdering af fremtiden naturligvis er forbundet med stor usikkerhed. De

anfører, at fremskrivningen indeholder enkelte skævheder, men ser ikke en tydelig tendens

til, at udledningerne i 2030 samlet set over- eller undervurderes. Rådet finder, at 2025-

målets nedre spænd med stor sandsynlighed opnås, men at der er større usikkerhed

forbundet med opfyldelsen af det øvre spænd af 2025-målet. De ser i forlængelse heraf, at

der er usikkerhed omkring det reelle reduktionsbehov i 2030 samt opfyldelsen af Danmarks

EU-forpligtelser.

Side 2/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

KEFM noterer, at Klimarådet mener, at KF24 indeholder enkelte skævheder. For konkrete

besvarelser fsva. disse henvises til Ad nr. 3: Landbrug, skov, fiskeri og gartneri, Ad nr. 4:

Transport, Ad nr. 5: Fremstillings- og bygge-anlægserhverv, Ad nr. 7:

Produktion af olie, gas

og VE-brændstoffer,

Ad nr. 8: Affald, Ad nr. 9: Husholdninger, Ad nr. 11: CCS. KEFM noterer

endvidere, at Klimarådet ikke ser en tydelig tendens til, at udledningerne i 2030 samlet set

over- eller undervurderes.

Bemærkninger vedr. processen omkring KF24

CONCITO takker for den betydelige transparens om forudsætninger og metode og for

udgivelsen af en oversigt over justeringer til forudsætningsnotaterne. De efterspørger

imidlertid indsigt og dialog om, hvordan KEFM har forholdt sig til de indkomne høringssvar.

Biogas Danmark opfordrer KEFM til at overveje en mere inddragende proces i forbindelse

med udarbejdelsen af KF.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM indgår i løbende dialog omkring KF, herunder omkring udarbejdelsen af KF og

behandlingen af høringssvar. KF24 har været i høring i to omgange.

Forudsætningsmaterialet var i høring fra den 11. januar til den 24. januar og resultaterne var

i høring fra den 30. april til den 21. maj. Der blev i den forbindelse afholdt et høringsmøde

om forudsætningerne den 17. januar og et høringsmøde om resultaterne den 14. maj. Der er

endvidere blevet afholdt en række ad hoc-møder med interessenter og samarbejdspartnere.

Som opfølgning på høringen af forudsætningsmateriale blev der den 3. maj offentliggjort en

oversigt over justeringer. En sådan oversigt vil også blive offentliggjort på baggrund af den

seneste høring. Med indeværende høringsnotat samles der op på indkomne høringssvar fra

begge høringsprocesser.

Dialog med interessenter og fagfolk er vigtig for KF blandt andet for at være ajour med den

fagspecifikke viden. KEFM vil derfor fortsætte dialogen udadtil og deltager gerne i yderligere

dialog for at fremme en fortsat inddragende proces.

Bemærkninger vedr. rammerne for KF

Klimarådet opfordrer til, at klimalovens årshjul ændres, så den årlige klimafremskrivning

fremlægges forud for Klimarådets årlige statusrapport.

Klimarådet og CONCITO foreslår, at KEFM fast udgiver en mindre KF-opdatering i efteråret.

Samtidig foreslår CONCITO, at der løbende bør vedligeholdes et manko-dokument med

fremskrivning af udledninger og status på målopfyldelse samt revurderinger af effektskøn for

tidligere aftaler.

Side 3/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimarådet foreslår, at myndighederne begynder at udgive data for opfyldelsen af

klimapolitiske delmål på systematisk vis. Dette kunne f.eks. være via KF eller

Global

afrapportering.

Klimarådet og Dansk Erhverv opfordrer til, at fremskrivningen som minimum udvides til 2040.

Rådet for Grøn Omstilling foreslår, at fremskrivningen forlænges til 2045. CONCITO mener,

at fremskrivningen bør gå til 2050. Dansk Industri og Dansk Skovforening efterspørger ligele-

des, at der fremskrives til længere end 2035.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM noterer, at flere høringsparter ønsker at udvide rammerne for KF.

Forslag til justering af klimalovens årshjul tages til efterretning og vil indgå som input i evalu-

ering af klimalovens årshjul. Det bemærkes, at en eventuel ændring af klimalovens årshjul,

der ændrer på timingen af produkterne i årshjulet, herunder KF, er en politisk beslutning og

kræver en lovændring.

Forslag om en mindre KF-opdatering i efteråret og løbende manko-opgørelse tages til efter-

retning. Der er blandt andet et hensyn til, at efterfølgende partielle effektvurderinger skal ta-

ges med forbehold for, at bagvedliggende beregningsforudsætninger for de partielle skøn

kan være forskellige fra hovedkørslen i den årlige KF. Der foretages generelt ikke genbereg-

ning af tidligere effektskøn.

I forhold til systematisk offentliggørelse af data for opfyldelse af klimapolitiske delmål be-

mærkes, at KEFM som led i offentliggørelsen af KF publicerer et omfattende datamateriale

på hjemmesiden. KEFM vil se på, om der kan gøres yderligere for at fremme transparensen.

Forslagene om længere fremskrivningsperiode noteres. Fremskrivningsperioden i KF24 går

til 2035. Fremskrivningsperioden vil løbende blive revideret blandt andet for at sikre en pej-

ling i forhold til målopfyldelse af gældende klimamålsætninger. Det overvejes, om KF25 skal

indeholde en fremskrivning til 2050.

Bemærkninger vedr. håndteringen af usikkerheder

CONCITO savner en yderligere kvantificering af usikkerhederne. Green Power Denmark

anbefaler, at der udarbejdes en risikovurdering af signifikante og usikre klimatiltag og deres

effekt på opfyldelsen af klimamålene. Dansk Erhverv ser gerne, at KEFM i højere grad

beskæftiger sig med forskellige scenarier for udviklingen af brændsels- og elpriser, CO

kvoteprisen samt elektrificeringen af dansk erhvervsliv. Klimarådet anbefaler, at

usikkerheder, herunder den samlede usikkerhed omkring målopfyldelse og de relative

usikkerheder på tværs af sektorer, belyses bedre i kommende fremskrivninger. De foreslår

konkret, at fremskrivningen fremadrettet har fokus på at foretage ensartede

følsomhedsvurderinger samt at samle dem i en helhedsvurdering, gerne gennem flere

scenarier.

Dansk Industri påpeger med henvisning til ændringerne fra KF23 til KF24, at der er

usikkerhed forbundet med fremskrivningen, og at der bør tages højde herfor politisk.

CONCITO opfordrer regeringen til at udmelde, hvilken grad af sikkerhed for målopfyldelse

der styres efter. Klimarådet og CONCITO foreslår, at der lægges en buffer oven i 2030-

Side 4/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mankoen. Klimarådet foreslår, at der er alternativt iværksættes fleksible tiltag, der tidsnok

kan justeres afhængigt af den faktiske udvikling i udledninger.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM noterer, at flere høringsparter anbefaler, at der fremadrettet arbejdes mere med at ty-

deliggøre og kvantificere usikkerheder, herunder omkring effekter af politiske tiltag, prisud-

vikling, elektrificering og den samlede målopfyldelse. Det noteres endvidere, at der blandt

høringsparterne er et ønske om bedre at belyse den samlede usikkerhed omkring målopfyl-

delse. Det vurderes umiddelbart ikke muligt at udarbejde skøn for den samlede usikkerhed

ved KF. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af KF24 indført et nyt kapitel om usikkerhe-

der og følsomhedsberegninger for at belyse tværgående usikkerheder som f.eks. konjunktur-

udsving og priser samt sammenholde usikkerheder på tværs af sektorer og fremhæve de

væsentligste. Der indgår desuden en vurdering af relevante usikkerheder for hver sektor, li-

gesom der er foretaget en række følsomhedsberegninger. I forlængelse heraf henvises der

til klimprogrammet, der jf. klimalovens årshjul offentliggøres hvert år i september. Af Klima-

program 2023 fremgår en implementeringsstatus og en beskrivelse af de væsentlige usikker-

heder samt mitigerende tiltag. KEFM deler dog den generelle betragtning om, at formidlingen

af usikkerheder er en væsentlig del af arbejdet med KF, og vil fortsætte arbejdet hermed

frem mod KF25.

Det bemærkes, at håndteringen af usikkerheder i forhold til opfyldelsen af de politisk fast-

satte klimamål er en politisk beslutning.

Bemærkninger vedr. opgørelsesmetode for biomasse, biogas, pyrolyse mv.

Rådet for Grøn Omstilling, CONCITO og Ungeklimarådet har efterspurgt inddragelse af

biomasse i den samlede opgørelse af drivhusgasudledninger.

Rådet for Grøn Omstilling har yderligere bemærket, at udledninger ved anvendelse af

affaldstræ til afbrænding kan være opgjort forkert, hvormed den fulde drivhusgaseffekt ikke

opgøres.

CONCITO har efterspurgt en opgørelse af de biogene udledninger.

Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer efterspørger, at effekten af biogas tilskrives

landbrugets reduktioner, og at produkterne ved pyrolyse ligeledes tildeles landbrugets

reduktioner.

Ministeriets bemærkninger:

Klimafremskrivningen baseres på de samme opgørelsesmetoder, der anvendes og efter-

spørges af IPCC til international opgørelse. Dette omfatter, at klimaeffekten ved anvendel-

sen af biogas tilskrives forbrugssektoren, udledninger relateret til metanlækage opgøres un-

der affald, og at gødningshåndteringen af gylle til biogasproduktion tilskrives landbruget. Li-

geledes medregnes udledningen ved fældning af træer i det land, som den pågældende

skov tilhører. En modregning af drivhusgasudledningerne fra forbruget af biomasse og bio-

gas i bl.a. el- og fjernvarmesektoren vil resultere i en dobbelttælling af udledninger relateret

til anvendelsen af biomasse.

Side 5/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det bemærkes særligt vedr. biokul produceret ved pyrolyse udbragt på jord, at dette indgår i

IPCC’s retningslinjer,

men at kun opgørelsen for biokul i landbrugsjord og græsarealer i

LULUCF-sektoren er nærmere afgrænset på nuværende tidspunkt. Det betyder, at

klimaeffekten ved at lagre kulstof i form af udbringning af biokul på landbrugsjord kan

medregnes som negative udledninger (optag) i LULUCF-sektoren i den danske nationale

emissionsopgørelse, når DCE har godkendt en metode til opgørelse af effekter ved biokul

tilført landbrugsjord. Det forberedende arbejde til udviklingen af denne metode er igangsat.

I forbindelse med den endelige KF24 udarbejdes et separat notat med opgørelse af de bio-

gene udledninger.

Bemærkninger vedr. frozen policy

Green Power Denmark bemærker i høringssvar til sektorforudsætningsnotaterne, at det

fremgår af notaterne, at omstillingsstøtten ikke vil indgå i KF24, samt at dette vil have

væsentlig betydning for resultatet af fremskrivningen. Det uddybes nærmere, at der er behov

for at kende puljens vilkår og udmøntning nærmere inden man kan indregne en

reduktionseffekt.

Dansk Erhverv efterspørger, at pyrolyseteknologien og de afledte produkter såsom biokul

medtages i fremtidige klimafremskrivninger.

Ministeriets bemærkninger

De skønnede effekter af omstillingsstøtten ifm. Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten

fra Grøn skattereform for industri mv. indgår i mankoopgørelsen af de danske klimamål.

Omstillingsstøtten indgår ikke i selve KF24. Det skyldes, at omstillingsstøtten blev vedtaget

efter skæringsdatoen for indregning af politiske aftaler i KF24, hvilket er d. 1. januar 2024, og

at der derfor ikke var mulighed for at inkludere den i de bagvedliggende modeller. Som følge

heraf var omstillingsstøtten ikke nævnt i høringsversionen af sektorforudsætningsnotaterne,

da den konkrete udmøntning af midlerne først blev aftalt og offentliggjort efter

forudsætningsnotaterne var udarbejdet. Omstillingsstøtten vil blive indregnet i kommende

fremskrivninger på linje med øvrige politiske aftaler inden 1. januar 2025.

Der tages løbende stilling til inddragelsen af nye teknologier såsom pyrolyse, andre

avancerede brændselsproduktionsformer, elfly, elskibe mv. Klimafremskrivningen baseres

bl.a. på Energistyrelsens teknologikatalog, der også indeholder pyrolyseteknologier. Det skal

bemærkes, at for KF24 med fastfrosset politik er pyrolyse og biokul ikke skønnet rentabelt og

fremgår derfor ikke i fremskrivningen. I forlængelse heraf forelægger der endnu ikke

fastlagte videnskabeligt anerkendte emissionsfaktorer for biokul udbragt på landbrugsjord.

Andre bemærkninger vedr. KF generelt

Klimarådet mener, at 2025- og 2030-målene bør opgøres som gennemsnit af hhv. 2024-

2026 og 2029-2031. CONCITO opfordrer til, at 2025-målet opgøres som et gennemsnit for

perioden 2024-2026.

Side 6/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimarådet foreslår, at der fremadrettet arbejdes med en klar visuel adskillelse af historiske

og fremskrevne tal.

Dansk Industri savner et samlet overblik over udledningerne, hvor der benyttes samme

kategorier som tidligere år.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM bemærker, at klimamålene både i aftaletekst og klimalov er defineret som punktmål i

forhold til 1990. Det fremgår af bemærkningerne til klimaloven, at den efterfølgende evalue-

ring af, om Danmark har nået målene, vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år for

at minimere udsving i enkeltår. Dette gøres for at tage højde for udsving i fx vejrforhold, øko-

nomisk vækst mv., der har betydning for de faktiske opgørelser i enkelte år, når der foreta-

ges en bagudrettet vurdering. Der er dog ikke behov for at korrigere for tilfældige udsving i

de fremadrettede mankoopgørelser, da der her regnes med middelrette skøn med udgangs-

punkt i bl.a. normalår. I forlængelse heraf bemærkes, at både 2025- og 2030-målene er for-

handlet på baggrund af mankoopgørelser, der har taget udgangspunkt i beregninger ud fra

et punktmål.

Klimarådet og Dansk Industris ønsker til visualiseringen af data er taget til efterretning og vil

indgå som en overvejelse i KEFM's generelle arbejde med fremstillingen af data frem mod

KF25.

Ad nr. 2: Principper og politikker

Bemærkninger vedr. inklusionen af EU og det øvrige udland

CONCITO mener ikke, det er retvisende, at EU's klima- og energipolitik fastfryses. Dansk

Industri beder ministeriet redegøre for, hvordan udlandet indregnes i KF24. Green Power

Denmark opfordrer til, at KEFM medtager udviklingen i EU og udlandet ved brug af en

"bedste bud"-fremgangsmåde, hvor det er muligt.

Ministeriets bemærkninger:

Der tages højde for EU's retsakter, når de er vedtaget i EU. Forordninger har direkte

retsvirkning i Danmark og medtages som udgangspunkt i KF efter vedtagelse. Direktiver skal

derimod implementeres i dansk lovgivning, før de får retsvirkning i Danmark. Disse

indregnes derfor først, når den nationale implementering er fastlagt. Indeholder et EU-

direktiv tiltag, der ikke fordrer en national implementeringsplan, vil det som udgangspunkt

blive indregnet i KF med det samme. Tilgangen følger af at tiltag på klima- og

energiområdet, der kræver politisk stillingtagen, først medtages, når der foreligger en politisk

beslutning herom, herunder skal der foreligge et konkret virkemiddel, der kan indregnes i KF.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at inkludere ikke-vedtaget politik eller politiske tiltag uden

virkemidler på klima- og energiområdet i fremskrivningen, hverken i EU, EU-medlemslande

eller Danmark.

Udviklingen i det øvrige udland fastfryses ikke, men indgår som en del af den generelle

markedsudvikling. Markedsudviklingen består af flere elementer, herunder forventningerne til

teknologisk udvikling og økonomisk vækst. Den internationale markedsudvikling kommer

Side 7/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bl.a. til udtryk i fremskrivningen ved brændselspriserne og CO

-kvoteprisen.

EU’s 2030-

klimamål samt elementerne i Fit for 55-pakken vil i det omfang markedet forventer de

realiseres således være afspejlet i prisforløbene for brændselspriser og CO

-kvotepriser

uagtet om disse er endeligt vedtaget og udmøntet i national lovgivning. Der tages i et vist

omfang også direkte højde for udlandets politikker. Dette gælder bl.a. i forhold til udviklingen

i el-produktionskapaciteter i udlandet, afgifter på brændstoffer i udlandet mv.

Andre bemærkninger vedr. principper og politikker

Dansk Industri stiller sig undrende overfor, at ændringer i bemærkningerne til

Lov om

vejafgift

ikke medtages i KF24.

Dansk Industri mener, at i afsnit om målopfyldelse af klimaloven i forudsætningsmaterialet

bør forskellen mellem "tilfældige udsving" og "ekstraordinært tilfældige udsving" beskrives.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM vurderer, at der ikke er substantielle ændringer med betydning for KF mellem den

opdaterede aftale om en kilometerbaseret vejafgift på lastbiler og Lov om vejafgift. Der er

således taget højde for indholdet af Lov om vejafgift i KF24.

Der skelnes i KF ikke mellem "tilfældige udsving" og "ekstraordinært tilfældige udsving". Det

fremgår af bemærkningerne til Klimaloven, at den efterfølgende evaluering af, om Danmark

har nået målene, vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år for at minimere udsving

i enkeltår. Hensigten hermed var at tage højde for fx udsving i vejrforhold, økonomisk vækst

mv., der har betydning for de faktiske opgørelser i enkelte år, når der foretages en

bagudrettet vurdering.

Ad nr. 3: Priser og vækst

Bemærkninger vedr. fossile brændselspriser

CONCITO bemærker, at det langsigtede prisscenarie fra IEA, der lægges til grund for pris-

fremskrivningen, vil have tendens til at overvurdere fossile brændselspriser, og herved ikke

danne et retvisende grundlag at udarbejde nødvendig politik på. CONCITO anfører, at det

valgte scenarie ikke giver et retvisende billede, da resten af verden i dette scenarie ikke fore-

tager sig større indsatser imod klimaforandringer.

Ministeriets bemærkninger:

Der vil frem mod K25 blive foretaget en evaluering af metoden anvendt til brændselspris-

fremskrivninger anvendt i KF. Eventuelle ændringer i prisfremskrivningsmetoden skal koordi-

neres med en række andre ministerier med henblik på fortsat at sikre konsistens på tværs af

fremskrivninger.

Side 8/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger vedr. forwardpriser og kvotepriser

CONCITO anbefaler, at der alene anvendes IEAs tal til de langsigtede fremskrivninger, og at

der således ikke er kobling til forwardpriser. Dertil anbefales, at forwardpriser bliver trukket

så sent som muligt, og at der sikres konsistens i trækningstidspunkter for hhv. CO

-kvoter

anvendt til fremskrivning samt forwardpriser anvendt til udarbejdelse af brændselsprisforløb.

Ministeriets bemærkninger:

Der vil frem mod K25 blive foretaget en evaluering af metoden anvendt til brændselspris-

fremskrivninger anvendt i KF. Eventuelle ændringer i prisfremskrivningsmetoden skal koordi-

neres med en række andre ministerier med henblik på fortsat at sikre konsistens på tværs af

fremskrivninger.

De relative prisforhold er centrale for KF, og udtræk af priser til kvotepris- og brændselspris-

fremskrivningerne skal derfor i størst muligt omfang udtrækkes synkront. Dette blev de også

gjort til KF24, hvor begge sæt prisforudsætninger blev udarbejdet i november 2023.

Bemærkninger vedr. biomassefremskrivning

CONCITO bemærker, at nye EU-regler for LULUCF, der implementeres 2026, forventes at

have en påvirkning på biomassepriser fra EU-lande. CONCITO efterspørger, at fremskrivnin-

gen af biomasseprisen tager højde for de kommende EU-regler.

Ministeriets bemærkninger:

Der vil frem mod KF25 blive set på fremskrivningen af biomassepriserne.

Bemærkninger vedr. ETSI og ETSII prisfremskrivninger

Klimarådet bemærker, at der ikke er entydige tendenser til, at ETSI-kvoteprisen vil afvige

betydeligt fra den forventede kvotepris i KF, men at man dog bør være opmærksom på, om

prisfaldet for ETSI-kvoter efter fastlæggelsen af KF24-skønnet viser sig at være permanent.

Dette vil i givet fald medføre højere udledninger. I forhold til kvoteprisen for ETSII bemærker

Klimarådet, at der er flere studier, der forventer væsentligt højere kvotepris i 2030 end EU-

Kommissionens eget skøn, som anvendes i KF24. Det vil i givet fald medføre lavere

udledninger. Endeligt opfordres til følsomhedsanalyser af sektorer, der er særligt påvirkelige

over for ændringer i kvoteprisen.

Ministeriets bemærkninger:

Klimarådets bemærkninger tages til efterretning. Det er et vilkår for KF, at prisforløb skal

fastlægges flere måneder før offentliggørelse af KF.

Side 9/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger vedr. makroøkonomiske væksttal

Dansk Industri bemærker, at de makroøkonomiske vækstantagelser for KF24 virker til at

afvige fra Finansministeriets skøn i

Grundlag for udgiftslofter i 2027

fra august 2023. Der

ønskes en redegørelse for afvigelserne mellem tallene.

Ministeriets bemærkninger:

De anvendte værdier for de makroøkonomiske vækstantagelser anvendt i KF24 er udleveret

fra Finansministeriet. Der kan i fremstillingen være forskel i afrundinger, men det er det

samme datagrundlag, der anvendes.

Ad nr. 4: EU-forpligtelser

Bemærkninger vedr. energieffektiviseringsdirektivet

Dansk Industri opfordrer regeringen til, at opgørelsen af energieffektivitet udvides til blandt

andet også at omfatte øget fleksibilitet på efterspørgselssiden. Decentral elproduktion, ener-

gilagring og intelligente løsninger er derudover væsentlige elementer i det netop vedtagne

Bygningsdirektiv (EPBD), hvilket ikke er behandlet i nærværende fremskrivning.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM henviser til, at Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet fortsat ikke er im-

plementeret i dansk lovgivning, og dermed ikke indgår i forudsætningerne for KF i henhold til

princippet om at KF bygger på besluttede rammevilkår og regulering mv.

Ad nr. 5: Landbrug, skov, fiskeri og gartneri

Bemærkninger vedr. usikkerheder omkring fremskrivningen af landbrug

Klimarådet og CONCITO påpeger, at usikkerhederne for udledningerne fra især landbrugs-

processer er meget høj med ca. 44 pct. i de historiske opgørelser og må betragtes væsent-

ligt højere i fremskrivningen. Klimarådet skriver, at det svarer til ca. 4,4 mio. ton CO

e i 2030

og CONCITO skriver, at det svarer til ±6 procentpoint på klimamålet, dvs. at målopfyldelsen

er 62-74 pct. i 2030 i stedet for 68 pct., og at vi dermed potentielt er i mål eller potentielt er

reduktionsmankoen ganske betydelig.

CONCITO ønsker, at Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet beder Aarhus Universitet om

at kvantificere usikkerheden på udledninger fra lavbundsjord, særligt fra jorde med < 6 pct.

organisk kulstofindhold.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM er enig i, at usikkerhederne er store, specielt på de biologiske processer i landbruget,

da disse varierer meget og er vanskelige at måle. KEFM kan ikke genkende de 4,4 mio. ton

Side 10/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

e eller 6 procentpoint. Justering af udledningerne vil skulle korrigeres i forhold til referen-

ceåret 1990, hvor målopfyldelsen udregnes fra, og vil derfor i mindre omfang påvirke man-

koen.

I det igangværende projekt om revidering af drivhusgasopgørelser fra kulstofrig jord arbejder

AU på en ny model for udledninger fra lavbundsjord. Vi vil videregive CONCITOs ønsker om

kvantificering af udledningerne.

Bemærkninger vedr. kulstofrig jord

Landbrug & Fødevarer efterspørger flere detaljer angående ændrede forudsætninger for ud-

tagning af kulstofrige landbrugsarealer. Klimarådet bemærker, at arealet med kulstofrig jord

opdateres, uden at emissionsfaktorerne opdateres, men at der er indikationer på, at emissi-

onsfaktorerne bliver opjusteret, og Klimarådet har derfor givet et groft skøn på, at de nye

emissionsfaktorer kan øge reduktionsbehovet med cirka 0,4 mio. ton i både 2025 og 2030.

Bæredygtigt Landbrug bemærker til sektorforudsætningsmaterialet, at det er væsentligt at

anvende den nyeste kortlægning, selvom der senere kan komme en korrektion af emissions-

faktorerne.

Til sektorkapitel 18 om landbrugsarealer skriver Bæredygtigt Landbrug, at der ikke er taget

højde for den øgede metanudledning ved udtagning og vådlægning af kulstofrig jord.

Ministeriets bemærkninger:

I sektorforudsætningsnotat 10 Landbrugsprocesser, arealer og skov på side 29-30 er

beskrevet detaljerne bag de opdaterede forudsætninger fra Fødevareministeriet til udtag af

landbrugsarealer med kulstofrig jord. Til KF24 er medregnet den nyeste kortlægning af

kulstofrige arealer, og til KF25 medregnes de opdaterede emissionsfaktorer. DCE oplyser, at

det endnu ikke kan siges, hvorvidt udledningerne fra kulstofrig jord vil blive højere eller

lavere med den kommende beregningsmodel, da der forventes modsatrettede effekter fra de

forskellige delprojekter.

Når de kulstofrige arealer udtages af landbrugsdrift og vådgøres, ophører CO

udledningerne fra arealerne. Ved processen vil dog ske en udledning af metan. Den øgede

metanudledning ved vådlægning af arealerne er langt fra at opveje den reducerede CO

udledning. Begge udledninger regnes med i fremskrivningen.

Bemærkninger vedr. omlægning af marker til græs og brak

Klimarådet påpeger, at der i fremskrivningen indregnes et tab af kulstof i mineraljord ved om-

lægning af korn til ugødet græs og brak, og at landbrugsstøtteordninger dermed reducerer

jordens kulstofpulje i fremskrivningen, modsat hvad der vises i klimavirkemiddelkataloget fra

DCA.

Side 11/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

I de beregningsmetoder, der anvendes til fremskrivningen, indregnes forskellige kulstofinput

fra forskellige afgrøder; hvor gødet græs giver et højt input af kulstof, giver ugødet græs og

brakarealer et lidt lavere input af kulstof end korn. Dette fremgår af sektorkapitel 18 om land-

brugsarealer og øvrige arealer. Det skyldes, at græs uden for omdrift (vedvarende græs),

brak og ugødet græs antages at have det samme kulstofinput til jorden. Vedvarende græs-

arealer er i mere eller mindre ligevægt og har derved et mindre input af kulstof til jorden end

korn. Dette har dog ikke stor betydning for de samlede udledninger, men DCE arbejder på at

indhente et nyt estimat for kulstofinput under de mere ekstensive græsarealer, da nuvæ-

rende anvendte kulstofinput sandsynligvis er for lavt.

Bemærkninger vedr. antal dyr

Dansk Industri nævner lukning af et slagteri i Ringsted som følge af, at flere smågrise ek-

sporteres, og rejser spørgsmål om KF24 derved overvurderer antallet af slagtesvin. Bære-

dygtigt Landbrug skriver, at de ikke forventer, at antallet for 2023 overstiger 14,5 mio. slagte-

svin. Derudover mener Bæredygtigt Landbrug, at det ikke virker sandsynligt, at der vil være

en stigning i slagtesvin frem mod 2035. Bæredygtigt Landbrug skriver også, at det virker

usandsynligt, at antal smågrise pr. so stiger frem mod 2035.

Ministeriets bemærkninger:

Antal dyr i KF24 baseres på Landbrugsfremskrivningen fra Institut for Fødevare- og Res-

sourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet. Lukningen af slagteriet i Ringsted blev

annonceret efter, at arbejdet med landbrugsfremskrivningen blev afsluttet, og der er derfor

ikke eksplicit taget hensyn til lukningen i fremskrivningen. IFRO oplyser dog, at antallet af

slagtede grise faldt med over 3 mio. fra 2022 til 2023, og vurderer, at lukningen meget vel

kan være et udtryk for en tilpasning til den udvikling, som allerede ligger i fremskrivningen.

Kapacitetsbegrænsninger på slagterisiden kan begrænse den fremtidige stigning i antal svin,

der kan slagtes i Danmark, men i perioden 2024-2030 er der dog kun tale om en fremskrevet

kumuleret stigning i antal producerede slagtegrise på godt 3 pct., så det er spørgsmålet om

ikke Danish Crowns tilpassede slagterianlæg godt vil kunne rumme det. Det vil være oplagt

at tage slagterikapaciteten op til nærmere gennemsyn i forbindelse med den kommende

runde af landbrugsfremskrivningen. Det skal bemærkes, at antal dyr i KF afviger lidt fra IF-

ROs landbrugsfremskrivning, idet bl.a. kasserede dyr medregnes i KF, som ikke medregnes

i Landbrugsfremskrivningen.

IFRO påpeger også, at udviklingen i antal smågrise pr. årsso er diskuteret i forbindelse med

de seneste 3-4 års landbrugsfremskrivninger, bl.a. med Landbrug & Fødevarer og DCA på

Aarhus Universitet. IFRO vurderer, at der fra Landbrug & Fødevarer og DCA’ side er opbak-

ning til den vækst, som Landbrugsfremskrivningen viser, og som i øvrigt er noget mere af-

dæmpet end den har været i de seneste 15-20 år.

Side 12/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger vedr. udviklingsspor i landbrugsaftalen

Landbrug & Fødevarer skriver, at udviklingssporet i landbrugsaftalen burde medregnes i

fremskrivningen.

Ministeriets bemærkninger:

Ligesom til tidligere KF medregnes udviklingstiltagene fra Landbrugsaftalen ikke, da der

fortsat mangler konkretisering af tiltagene samt manglende data og dokumentation for

tiltagenes effekt. Når virkemidlerne bliver konkretiseret, og der er tilstrækkelig dokumentation

for effekterne, vil de kunne indregnes i KF.

Bemærkninger vedr. udledning af lattergas fra marker

Til sektorforudsætningsmaterialet ønsker Landbrug & Fødevarer en mere uddybende meto-

deforklaring for indirekte lattergasudledninger fra udvaskning. Bæredygtig Landbrug ønsker,

at der anvendes differentierede emissionsfaktorer for lattergas ved udbringning af handels-

gødning og husdyrgødning.

Ministeriets bemærkninger:

Metoden for indirekte lattergasudledning fra udvaskning fra marker er blevet beskrevet mere

detaljeret i Sektorforudsætningsnotat 10 om Landbrugsprocesser, arealer og skov.

Emissionsfaktorer for udbringning af handelsgødning og husdyrgødning forventes opdateret,

når der ligger tilstrækkelig dokumentation for en opdeling på gødningsformer.

Bemærkninger vedr. beregningsmetode for atmosfærisk påvirkning af metanudled-

ning

Bæredygtigt Landbrug ønsker, at der anvendes en anderledes beregningsmetode for udled-

ning af metan, så der skelnes mellem biogene og fossile kilder.

Ministeriets bemærkninger:

Metoden for opgørelse af udledninger i KF følger den samme metode som i

emissionsopgørelsen, der følger

IPCC’ retningslinjer.

Ministeriet og DCE er derfor underlagt

de gældende regneregler.

Bemærkninger vedr. CO

-optag i produktions- og urørt skov

Bæredygtigt Landbrug og KL efterspørger, at det fremgår af skovfremskrivningen, hvor

meget CO

, der skønnes at blive optaget i urørt skov og produktionsskov.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af skovfremskrivningsrapport 2024, Forest Carbon Pool Projections 2024, fra

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet, at udlæg af

’urørt skov’ har en årlig positiv effekt på skovenes CO

-optag frem mod 2047 ift. et scenarie,

Side 13/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvor der ikke udlægges

’urørt’ skov

(tabel 4.1). Der arbejdes på en mere detaljeret

fremstilling til KF25.

Bemærkninger vedr. beregningsmetode for høstede træprodukter

Til sektorforudsætningsmaterialet ønsker Dansk Skovforening en mere uddybende forklaring

af beregning af høstede træprodukter.

Ministeriets bemærkninger:

Antagelserne for høstede træprodukter er blevet beskrevet mere detaljeret i

Sektorforudsætningsnotat 10 om Landbrugsprocesser, arealer og skov.

Bemærkninger vedr. findeling af energiforbruget til intern transport i landbruget,

skovbruget og gartneri

Dansk Skovforening ønsker en mere findelt opgørelse af energiforbruget til intern transport i

landbruget, skovbruget og gartneri, så skovbrugets samlede udledning kan aflæses.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ikke muligt at adskille intern transport i landbruget og skovbruget, da der er overlap i

det anvendte maskineri.

Bemærkninger vedr. Miljøstyrelsens hjemtagelse af skovstatistikken

Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening udtrykker bekymring i forbindelse med

Miljøstyrelsens hjemtagelse af skovstatistikken.

Ministeriets bemærkninger:

Ressortmæssigt er skovstatistikken tilknyttet Miljøministeriet. Klima-, Energi- og Forsynins-

ministeriet har således ikke indflydelse på, hvem der varetager opgaven. Klima-, Energi- og

Forsyninsministeriet forventer fortsat at kunne varetage sine forpligtelser ift. klimastatus og -

fremskrivning samt internationale rapporteringsforpligtigelser.

Miljøstyrelsen har oplyst, at forpligtelsen til at overvåge skovenes tilstand og skovbrugets ud-

vikling følger af skovloven. Der foretages både en generel og en intensiv skovovervågning.

Det er den generelle skovovervågning og udarbejdelse af den nationale skovstatistik, som

Miljøstyrelsen har valgt at hjemtage. Københavns Universitet varetager fortsat den intensive

skovovervågning af danske skoves økosystemer med fokus på f.eks. træers sundhed og

vandkvalitet. Styrelsen vil fortsat samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, herunder

Københavns Universitet, om den generelle skovovervågning og skovstatistikken, bl.a. for at

sikre armslængde og kvalitet i overvågningen, herunder håndtering af kontinuitet i data.

Side 14/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hjemtagningen af den generelle skovovervågning og skovstatistikken skyldes øget behov for

digitaliseringen af skovstatistikken og behov for at målrette statistikken mod rapporteringsfor-

pligtelser vedr. bl.a. klimaeffekt, naturgenopretning, skovrydning, vedvarende energi og mil-

jøøkonomiske regnskaber, som Miljøstyrelsen har eller vil få ansvar for at implementere.

Krav og behov til overvågningen vil imødekommes, herunder kontinuitet i data, så Danmark

fortsat lever op til nationale og internationale forpligtelser.

Bemærkninger vedr. øget biologisk optag af CO

grundet menneskeskabte CO

udledninger

Rådet for Grøn Omstilling ønsker, at der i Klimastatus og -fremskrivning tages højde for,

hvordan den menneskeskabte stigende CO

-koncentration i atmosfæren ifølge IPCC

påvirker træers tilvækst.

Ministeriets bemærkninger:

Den nye skovfremskrivning udviklet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på

Københavns Universitet har forbedret det statistiske grund for fremskrivningen af træers

tilvækst ved hjælp EFISCEN-modellens tvær-europæiske

datasæt. Tidligere anvendte IGN’s

tilvækstdata fra skovstatistikken, hvor der var en mangel på data for især ældre træers

udvikling.

IGN nævner i deres rapport om skovfremskrivningen, at de også ser en mulighed for at gøre

skovfremskrivningen mere nøjagtig ved at videreudvikle de anvendte tilvækst-funktioner.

Derudover nævner de også en mulighed for at simulere skovens udvikling under forskellige

klimascenarier.

Bemærkninger vedr. kilder til CO

-optag ift. Parisaftalen

Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at der angiveligt i Parisaftalens mål om at holde

temperaturstigningerne under 1,5°C eller 2 °C allerede er indregnet, at skovenes CO

-optag

øges som konsekvens af menneskelig påvirkning af atmosfærens CO

-indhold. Derfor

mener Rådet for Grøn Omstilling, at Danmarks klimastatus og -fremskrivning ikke bør

medregne den del af skovenes CO

-optag, der kan tilskrives menneskelig påvirkning af

atmosfærens CO

-indhold.

Ministeriets bemærkninger:

De danske rapporteringsforpligtelser til EU følger IPCC’s 2006 guidelines, som foreskriver,

alle menneskeskabte udledninger medtages i nationale drivhusregnskaber.

Bemærkninger vedr. energiproduktion og CCS på landbrugsarealer

Landbrug & Fødevarer bemærker, at der findes flere gode eksempler på, hvordan

landbruget bidrager til reduktioner i andre sektorer, og at dette med fordel kunne fremhæves.

Side 15/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bæredygtigt Landbrug efterspørger, at effekten af biogas og CCS på biogas og pyrolyse til-

skrives landbruget reduktionsmål.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM er enige i Landbrug & Fødevarers bemærkning om, at land og skovbruget bidrager til

reduktioner i andre sektorer. Der vil til KF25 arbejdes på, hvordan samspillet mellem sekto-

rerne kan uddybes og formidles.

Klimafremskrivningen baseres på de samme opgørelsesmetoder, der anvendes og efter-

spørges af IPCC til international opgørelse. Dette omfatter, at fortrængning af naturgas via

opgraderet biogas ikke fremgår under landbruget udledninger, men direkte hos forbrugeren

af ledningsgas. Metanlækagen fra biogasproduktionen er ligeledes ikke tildelt landbrugets

udledninger, da dette skyldtes lækager som følger af produktionsformen. Ligeledes vil CO

fangst tildeles den sektor, hvor dette CO

optages. Retningslinjerne skal sikre, at der ikke er

dobbelttælling af reduktioner.

Ad nr. 6: Transport

Bemærkninger vedr. præsentation af resultater

Biogas Danmark og Dansk Industri efterspørger en større detaljegrad i resultatopgørelsen.

Det ønskes, at lastbiler opdeles efter størrelse og drivmiddel samt at busser opdeles i hen-

holdsvis by- og turistbusser for at afspejle CO

-reduktionskravet for nye tunge køretøjer.

Ministeriets bemærkninger:

Kravene i den reviderede EU-forordning om CO

-reduktionskrav for nye tunge køretøjer

skelner mellem lastbilsstørrelser og bussegmenter. Med den endelige version af KF24 er

dataarket for transport opdateret med en fane, der præsenterer lastbiler og busser fordelt på

drivmiddel og størrelse.

Bemærkninger vedr. elektrificering af lastbiler

Klimarådet, CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling mener, at fremskrivningen af elektrifice-

ringen af lastbiler er betydeligt mere retvisende sammenlignet med KF23. CONCITO stiller

dog spørgsmålstegn ved, at lastbilsfremskrivningen flader ud efter 2029 samt at udviklingen i

salget af ellastbiler strider mod en analyse fra International Transport Forum (ITF).

Rådet for Grøn Omstilling henviser til, at der er en indgået en aftale i EU om CO

-reduktions-

krav for tunge køretøjer, herunder lastbiler og busser af en bestemt størrelse. Drivkraft Dan-

mark henviser desuden til ambitionen blandt deres medlemmer om 100 ladepunkter for

tunge køretøjer i 2030.

Side 16/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

I forhold til elektrificeringen af lastbiler fra 2029 og frem henviser Transportministeriet til, at

udviklingen skyldes, at fremskrivningen lægger den besluttede regulering, hvor det ikke læn-

gere er muligt at få refusion for elafgiften efter 2030, til grund, hvilket har stor betydning for

ellastbilers drivmiddelomkostninger. Derudover antages det, at diesellastbilers pris er kon-

stant fra 2031 og frem, hvilket betyder, at lastbiler, der kører meget lidt, ikke omstilles.

Der henvises til, at EU-forordningen om CO

-reduktionskrav for tunge køretøjer først blev

stemt igennem EU Parlamentet den 10. april 2024, hvorfor denne ikke indgår i forudsætnin-

gerne for fremskrivningen af salget af busser og lastbiler i KF24.

Bemærkninger vedr. lastbilvalgsmodellen

Green Power Denmark bemærker til forudsætningsmaterialet, at prisskønnene for ladestan-

dere i lastbilsvalgsmodellen

(LVM)

er for lave. I samme høringsrunde bemærker Biogas

Danmark, at brintlastbiler bør følge af LVM på lige fod som de øvrige drivmidler samt, at

energiintensiteterne for el- og brintlastbiler ikke er fordelt efter størrelse.

Ministeriets bemærkninger:

Transportministeriet henviser til, at skønnet er baseret på en rapport fra DTU. TRM vil under-

søge nærmere, om dette skal opdateres frem mod KF25, og ser derfor med stor interesse på

inputtet fra Green Power Denmark.

Brintlastbiler fremskrives i LVM ud fra dennes anskaffelsespris, driftsomkostninger og ad-

gang til optankning på samme måde som de øvrige teknologier. Formuleringen i forudsæt-

ningsnotatet kan misforstås, og denne er blevet rettet i den endelige version af KF24.

Energiintensiteterne for el- og brintlastbiler følger af størrelseskategorierne og fremskrives i

samarbejde med DCE. Da udbuddet af el- og brintlastbiler fortsat er under udvikling er der

anvendt generaliserede antagelser for energiintensiteterne uafhængigt af størrelseskatego-

rier. Det vil i arbejdet frem mod KF25 blive afsøgt om kategoriseringen af lastbiler skal udvi-

des med flere størrelsessegmenter for el- og brintlastbiler.

Bemærkninger vedr. elektrificering af personbiler og udfasning af fossile brændstof-

fer

Rådet for Grøn Omstilling og CONCITO bemærker, at indfasningen af elbiler er konservativ,

og at fossilbiler ikke reduceres i samme takt som salget af personbiler stiger. I Klimarådets

kommentering af KF24 bemærkes det, at indfasningen i de kommende år giver et større

knæk fra overgangen fra historiske tal. Klimarådet opfordrer til, at indfasningsmodellen opda-

teres.

Side 17/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådet for Grøn Omstilling henviser i deres høringssvar til forudsætningsmaterialet, at salget

af plug-in hybridbiler forventes at ophøre fra 2025.

Ministeriets bemærkninger:

I KF24 fremskrives drivmiddelfordelingen i nybilssalget i bilvalgsmodellen, der fordeler valget

af drivmiddel ud fra en række præferencer således, at efterspørgslen hvert år matches. KF

udarbejdes ud fra den besluttede regulering mv. og ud fra de fremskrevne variable skønnes

fossilbiler og plug-in hybridbiler fortsat at være attraktive i et vist omfang. Antagelser og data-

grundlag i KF genbesøges forud for hver udgave, og dette gælder også bilvalgsmodellens

præferenceparametre.

Bemærkninger vedr. personbilsfremskrivningen

Dansk Industri henviser til, at en række antagelser og parametre i modellen ikke stemmer

overens med virkeligheden. Konkret bemærkes det, at segmenteringen af personbiler bør

inkludere SUV’er, at der indarbejdes en substitutionseffekt med kollektiv

transport og at der

indarbejdes en nedjusteret trend for brugtbilsimporten, idet tilskudsordningerne til elbiler på

tværs af Europa giver anledning til en forhøjet brugtimport frem til 2025. Dansk Industri hen-

viser desuden til, at priserne på brugte biler ikke er proportional med nye biler, og at elbiler-

nes vedligeholdelses- og slidtageomkostninger er sat for lavt. Både Dansk Industri og SAKUI

mener, at antagelserne for prisudviklingen for el- og plug-in hybridbiler er skæve, og ikke bør

følge antagelserne fra Bilkommissionen.

CONCITO bemærker til forudsætningsmaterialet, at ETS2 og øvrige politiske ændringer af

brændstofpriserne bør afspejles i fremskrivningen af trafikarbejdet. Desuden bemærker

SAKUI, at der ikke udbydes dieselbiler i segmentet lille samt at vejrmæssige forhold påvirker

elbilers rækkevidde.

Ministeriets bemærkninger:

Antagelser og datagrundlag i KF genbesøges forud for hver udgave. Udviklingen i udbuddet

af størrelsessegmenter er gået hurtigt de seneste år og SUV’er

udgør over halvdelen af sal-

get i 2024. I KF fordeles SUV’er ud på de øvrige undersegmenter. SUV’er udgør en betyde-

lig del af bestanden, og det vil frem mod KF25 afsøges om disse skal opgøres særskilt.

Både størrelsen og sammensætningen af brugtimporten varierer meget fra år til år, og ud-

buddet i det europæiske brugtvognsmarked påvirkes af de enkelte landes tilskudsordninger.

Metoden for fremskrivning af brugtimporten i KF vil blive genbesøgt frem mod KF25.

I KF tager personbilernes anskaffelsespris afsæt i seneste års handlede biler, og følger her-

efter Bilkommissions antagelser. De seneste års udsving i prisen på elbiler er et resultat af

flere faktorer, men udviklingen kalibreres ved at tage afsæt i seneste priser. KEFM har ikke

kendskab til nye analyser eller prisfremskrivninger, der kan erstatte antagelserne fra Bilkom-

Side 18/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

missionen. Prisudviklingen følges løbende og antagelserne evalueres i takt med, at elbils-

markedet etablerer sig. Antagelsen omkring elbilernes vedligehold- og slitageomkostninger

vil blive genbesøgt frem mod KF25.

Vejtransportens trafikarbejde fremskrives med afsæt i de enkelte køretøjers årskørsel, der i

KF fremskrives ud fra køretøjets drivmiddel og alder. Politiske beslutninger, der har betyd-

ning for brændstofpriserne, afspejles i KF i valget af drivmiddel. Dertil indgår introduktionen

af den kilometerbaserede vejafgift i skønnet for lastbilernes samlede trafikarbejde. KEFM er

enige i CONCITOs betragtning, og håndteringen af brændstofreguleringens betydning for

trafikarbejdet vil blive evalueret frem mod KF25.

Elbilernes rækkevidde tager afsæt i de fabriksoplyste elektriske rækkevidder baseret på den

internationale standard for forbrugsmålinger, WLTP. Foruden vejret påvirkes rækkevidden af

kørselsmønstret, elforbruget i kabinen, hastighed samt en lang række andre faktorer, hvilket

ligeledes gælder for brændstofforbruget pr. km. for benzin- og dieselbiler. Rækkevidden ind-

går i bilvalgsmodellen som en parameter i nytteopgørelsen mellem el- og fossilbiler, hvorom

der for KEFM ikke er kendskab til bedre viden end den fabriksoplyste rækkevidde.

Bemærkninger vedr. grænsehandel

CONCITO bemærker, at prisdata fra EU Oil Price bulletin tidligere har overvurderet prisen på

brændstof i Danmark, og foreslår, at der i stedet udelukkende tages højde for forskelle i poli-

tisk bestemte omkostninger. Dernæst vurderer de, at de anvendte parameterværdier for

standsningsomkostninger og bagatelgrænse i Skatteministeriets benzin- og dieselmodel er

for høje. Derudover spørger de til, hvorvidt den nye metode har ledt til genberegning af histo-

riske skøn, ligesom de opfordrer til, at grænsehandelsskønnene sammenholdes med den

månedlige energistatistik.

CONCITO påpeger i forbindelse med høringssvaret til forudsætningsmaterialet, at sammen-

hængen mellem grænsehandlen og prisforskellen mellem Danmark og udlandet snarere er

binær end lineær, og at indfasningen af små el-lastbiler muligvis vil ske hurtigere end for

større lastbiler, hvilket vil kunne betyde, at grænsehandlen underestimeres. Endeligt opfor-

dres der til, at der tages højde for effekten af fortrængningskrav på prisforskellen mellem

Danmark og udlandet.

Green Power Denmark og CONCITO

stiller sig kritiske overfor ”frozen policy”-antagelsen

om, at det svenske fortrængningskrav ophører fra 2027. De mener, at det går imod princip-

pet om, at udlandet skal reflektere den forventede udvikling i KF (på nær policy i EU-regi).

De vurderer, at det er forsimplet at antage, at den store prisforskel på diesel mellem Dan-

mark og Sverige vil vedblive efter 2027.

Der stilles derudover spørgsmålstegn ved, hvordan den større prisforskel mellem Danmark

og Sverige kan have den skønnede effekt, når størstedelen af grænsetrafikken sker ved

Side 19/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

grænseovergangene til Tyskland. Endeligt peges der på, at det på baggrund af høringsmate-

rialet er svært at vurdere i hvilket omfang danske og udenlandske bilister ændrer adfærd på

baggrund af prisforskelle.

Til forudsætningsmaterialet bemærker Green Power Denmark, at grænsehandelsskønnet

kun fremskrives med den danske bestand af fossile køretøjer og ikke summen af danske og

udenlandske køretøjer, der krydser grænsen.

Ministeriets bemærkninger:

Skatteministeriet oplyser, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de anvendte prisfor-

skelle i fremskrivningen. Prisforskellene vurderes at være udtryk for det bedste skøn på bag-

grund af tilgængelige data og skøn for effekter af aftalte politiske tiltag i Danmark og nabo-

landene. Det bemærkes, at det vil være vanskeligt at skønne over forskelle i politisk be-

stemte omkostninger, idet politisk bestemte omkostninger foruden afgiftssatser også inklude-

rer omkostninger fra fx iblandingskrav og lign., som det vil være forbundet med betydelig

usikkerhed at skønne over. Der er en løbende opmærksomhed på at sikre det bedst mulige

skøn for prisforskelle mellem Danmark og udlandet.

Skatteministeriet har ikke kendskab til videnskabelig litteratur eller lignende for parameter-

værdier for standsningsomkostninger og bagatelgrænser. Værdierne i Skatteministeriets

benzin- og dieselmodel er derfor beregningsteknik antaget og udtryk for Skatteministeriets

bedste skøn. CONCITOs vurdering tages til efterretning.

Den nye grænsehandelsfremskrivning forholder sig alene til perioden fra 2022 til 2035, hvor-

med historiske estimater ikke genbesøges. Grænsehandelsfremskrivningen sammenholdes

løbende med den månedlige energistatistik mhp. at sikre bedst mulige skøn for grænse-

handlen.

I forhold til sammenhængen mellem prisforskelle og grænsehandel bemærkes det, at prisføl-

somhederne i grænsehandelsfremskrivningen er baseret på Skatteministeriets benzin- og

dieselmodel, der modellerer sammenhængen ved en S-kurve. Sammenhængen mellem

Skatteministeriets benzin- og dieselmodel er beskrevet nærmere i dokumentationsnotatet for

grænsehandelsfremskrivningen, der fremgår af det endelige høringsmateriale for KF24.

I den nuværende model skelnes der ikke mellem store og små lastbiler. CONCITOs kom-

mentar tages i betragtning i det videre arbejde med grænsehandelsfremskrivningen.

Der tages i grænsehandelsfremskrivningen højde for effekten af fortrængningskrav i Sverige

og Tyskland, hvilket beskrives nærmere i dokumentationsnotatet for grænsehandelsfrem-

skrivningen.

Side 20/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Reguleringen af brændstoffer i Danmarks nabolande har stor betydning for opgørelsen af

grænsehandlen med brændstoffer. KEFM vurderer, at dette ikke strider med den overord-

nede tilgang i KF, der fsva. politiske og markedsmæssige udviklinger i udlandet afspejler

bedste skøn, givet at de politisk besluttede rammevilkår og regulering mv. lægges til grund.

Antagelserne vedrørende regulering af brændstoffer i udlandet har direkte indvirkning på

grænsehandlen og følger af den udmeldte politik fra de pågældende lande. Sveriges ned-

sættelse og siden afskaffelse af CO

e-fortrængningskravet skønnes at være den på nuvæ-

rende tidspunkt besluttede regulering i Sverige. Green Power Denmark henviser til, at Sve-

rige ligeledes er underlagt EU’s byrdefordelingsmål for perioden 2021-2030,

hvormed det

bør antages forventeligt, at Sverige vil indføre regulering for perioden, der vil påvirke prisfor-

skellen. Byrdefordelingsmålet kan imidlertid opfyldes ved øvrige reduktioner end reduktioner

forbundet med anvendelse af brændstoffer, og den svenske regerings udmelding om et gen-

besøg af lovgivningen for perioden, vurderes ikke tilstrækkelig til fremskrivning af prisforskel-

lene.

Skatteministeriet oplyser, at prisforskellen mellem Danmark og Sverige har stor betydning for

det samlede grænsehandelsskøn, da dansk diesel går fra at være billigere til at være dyrere

end svensk diesel i perioden. Det betyder, at Danmark går fra at eksportere diesel til i stedet

at importere diesel fra Sverige. Sammenhængen mellem prisforskelle og grænsehandel

samt data for grænsekryds, der ligger til grund for prisfølsomhederne i fremskrivningen, er

beskrevet nærmere i dokumentationsnotatet for Skatteministeriets benzin- og dieselmodel

Her kan der ligeledes findes en detaljeret dekomponering af modellens grænsehandelsskøn.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at udviklingen i fossile køretøjer, der krydser græn-

sen, følger udviklingen i den danske bestand, da der ikke findes nogen opgørelser over ud-

viklingen i grænsekrydsende trafik, som skelner mellem drivmidler.

Ad nr. 7: Fremstillings- og bygge-anlægserhverv

Bemærkninger vedr. udviklingsforløb af elektrificering i industrien

Dansk Erhverv gør opmærksomhed på en potentiel risiko for, at elforbruget i industrien

undervurderes som følge af en større elektrificering i sektoren. Det bemærkes, at selv

højtemperaturprocesser i mange tilfælde kan elektrificeres og der pågår forsøg med

elektrificering af cementproduktion i udlandet.

Ministeriets bemærkninger:

Der følges løbende op på udviklingen af nye teknologier såsom elektrificering af højtempera-

turprocesser. I modelberegningerne bag KF24 ligger en muliggørelse af et større elektrifice-

ringspotentiale, herunder elektrificeringen af højtemperaturprocesser, hvilket dog ikke skøn-

nes at omstilles, da de samlede omkostninger til en omstilling skønnes for høje i forhold til

alternativer såsom gas, biomasse og affald.

https://skm.dk/media/jpfebxox/provenuberegning-og-samfundsoekonomi-for-afgiftsaendringer-paa-ben-

zin-og-diesel-til-vejtransport.pdf

Side 21/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger vedr. cementindustriens brændselsskifte og produktion

Klimarådet fremhæver en usikkerhed ved skønnet for cementindustriens udledninger,

hvormed disse kan være overvurderet. Der fremhæves en usikkerhed vedrørende

antagelserne om en permanent nedgang i hvid cement.

Dansk Industri fremhæver usikkerhed ved et fortsat brændselsforbrug af kul og petrokoks i

cementindustrien. Dette følger af Dansk Industris dialog med Aalborg Portland om et

anderledes prisforløb af kul, petrokoks og naturgas.

CONCITO bemærker i høringssvar til forudsætningsnotatet, at faldet i cementproduktionen i

KF24 er betragtelig ift. KF23, men at i forhold til deres kommentering af KF23 er en mere

realistisk fremskrivning. CONCITO efterspørger desuden øget information om omstilling til

gas og hvordan det modelteknisk indregnes i klimafremskrivningen.

Klimarådet og CONCITO fremhæver, at CBAM ikke er medregnet i KF24, hvilket kan

medføre en undervurdering af cementproduktionen.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM er enig i kommentarer om, at der er stor usikkerhed med udviklingen af cementindu-

striens udledninger, hvorfor udviklingen af denne følges tæt.

Skønnet i KF24 tager afsæt i en analyse udført i forbindelse med Grøn Skattereform samt de

observerede nedgange i cementproduktionen i 2022 og 2023. Analyse til grøn skattereform

lægger til grund en antagelse om en nedgang i cementproduktion som følge af en kombina-

tion af stigende CO

- afgifter og CO

kvoter, hvilket for KF24 er antaget i særligt omfang at

påvirke produktionen og eksport af hvid cement. De observerede reduktioner i 2022 og 2023

er inkluderet i det opdaterede aktivitetsskøn til brug for KF24 cementproduktion ift. ekspert-

gruppens vurdering i Grøn Skattereform del 1.

CBAM er ikke medtaget i KF24, idet der er behov for yderligere analyse af initiativernes på-

virkning i Danmark, før CBAMs konsekvenser kan indregnes i KF. CBAM vil blive medregnet

til KF25.

Udviklingen af brændselsprisforløbet er behæftet med stor usikkerhed. Cementindustriens

kulforbrug skønnes stort set udfaset i 2030 og de primære brændselsrelaterede udledninger

skønnes dermed at vedrøre petrokoks, der har en markant lavere pris end kul, men høje ud-

gifter til CO

-kvoter relativt til gas. Dette medfører, at omstillingen til gas i stort omfang også

er påvirkelig af udviklingen i CO

-kvoteprisen.

Modelteknisk er omstillingen til gas medregnet som et potentiale, der kan realiseres, såfremt

det er rentabelt for denne omstilling relativt til alternative brændsler. CONCITOs bemærkning

har givet anledning til korrektion i forudsætningsmaterialet, hvormed omstillingen af gas for-

ventes at være fuldt ud muligt på hele cementproduktionen fra 2027, men at anvendelsen af

gas kun sker, såfremt dette skønnes økonomisk rentabelt.

Cementproduktionen følges tæt. Dette omfatter både udviklingen af brændselsskifte og pro-

duktionen af cement.

Side 22/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 8: El og fjernvarme

Bemærkninger vedr. risici for manglende effekttilstrækkelighed i den danske

elforsyning

CONCITO og Dansk Fjernvarme har rejst opmærksomhed om faldende termisk kapacitet,

der kan skabe effektutilstrækkelighed.

Ministeriets bemærkninger:

Elproduktionen i KF24 afspejler et bedste bud på udviklingen i termisk kapacitet ved de for

nuværende politisk besluttede rammevilkår og regulering mv., hvilket for KF24 bl.a. afspejler

en faldende effekttilstrækkelighed. Udviklingen af den danske elforsyning følges løbende for

at sikre, at forsyningssikkerheden lever op til de krav, der gælder herom.

Bemærkninger vedr. elproduktionen på Nordjyllandsværket

CONCITO bemærker, at udsving i kulkraftvarmeværkernes drift kan påvirke

drivhusgasudledninger betydeligt og efterspørger følsomhedsberegninger af

kulkraftproduktionen af særligt Nordjyllandsværket, der som det sidste kulkraftvarmeværk fra

2025 kan have en betydelig påvirkning af de danske CO

udledninger.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM er opmærksomme på usikkerheden vedrørende kulforbruget. Nordjyllandsværket har

de sidste år været udsat både for markante driftsforstyrrelser og et volatilt marked, hvilket

besværliggør fremskrivningen af værkets drift. Driften af Nordjyllandsværket har de seneste

5 år medført en udledning på omkring 1 mio. ton CO

e årligt, hvilket gradvist skønnes at

falde frem mod lukningen i 2028. Der er til KF24 skønnet et gradvist fald i forbrug af kul til

fjernvarmeproduktion som følge af bl.a. øgede affaldsmængder og øget elektrificering. Desu-

den skønnes en faldende kondensdrift på værket til leverance af el. Dette skyldtes bl.a. høje

energipriser og en fremskrevet stigning af CO

-kvotepriser, hvilket særligt påvirker økono-

mien i kulbaseret elproduktion.

Bemærkninger vedr. energilagring og udviklingen af batterier i Danmark og udlandet

Rådet for Grøn Omstilling spørger om udviklingen af batterier og deres effekt på elsystemet

er medregnet i KF24. Der bemærkes, at der sker en markant udvikling i batterikapaciteten

både i Danmark og udlandet, herunder både mobile batterier i fx elbiler og stationære

batterier.

Ministeriets bemærkninger:

Der følges løbende op på udviklingen af nye teknologier herunder batterier. Implementerin-

gen af bl.a. stationære og mobile batteriers effekt på elsystemet opdateres løbende. Der er

usikkerhed behæftet med batteriernes effekt på elsystemet, hvilket skyldtes et relativt lille da-

tagrundlag. Det forventes, at udviklingen af batterierne løbende vil give bedre viden omkring

effekten på elsystemet og dermed også fremskrivningen.

Side 23/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger vedr. effektvurdering af VE på land

Green Power Denmark har fremhævet vigtigheden i løbende vurderinger af VE på land og

kvitterer for håndtering heraf i KF24.

Dansk Industri bemærker, at udbygningen af landvind og solceller ikke afspejler de politiske

ambitioner fra Klimaaftale om grøn strøm og varme fra 25. juni 2022. Samtidig bemærkes, at

den samlede udbygning af landvind virker beskeden, og at ændringerne i

solcelleudbygningen mellem KF23 og KF24 er markant.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at der til den endelige version af KF24 er foretaget en korrektion af

solceller på land som følge af en for hurtig indfasning i høringsversionen. Dette medvirker til

en reduceret udbygning af solceller i den endelige udgave af KF24 ift. høringsversionen.

Landvind- og solcellefremskrivningen frem mod 2030 er primært baseret på Energistyrelsens

og Energinets viden om konkrete projekter fra private markedsaktører.

Bemærkninger vedr. den danske havvindmølleudbygning

Dansk Industri efterspørger klarhed om, hvordan havvindsprojekter medregnes i KF24,

herunder de kommende udbud og Aflandshage. Dansk Industri stiller sig undrende overfor at

Hesselø og Krigers Flak ikke vurderes rentable, idet der for nærværende pågår en

markedsdialog om udbud af de 6 GW inklusiv de to nævnte projekter. Forventningen om, at

det er attraktivt at byde, udfordres ifølge Dansk Industri, når det således fremgår af KF24, at

KEFM ikke selv forventer, at de to projekter er rentable ved den besluttede regulering.

Dansk Erhverv noterer, at 4 GW fra kommende havvindudbud forventes realiseret i KF24 ud

af samlet udbud på 6 GW, og efterspørger i forlængelse heraf scenarier, hvor alle områder

realiseres.

Ministeriets bemærkninger:

Rentabilitetsvurderingerne er behæftet med betydelig usikkerhed, og resultaterne er yderst

følsomme over for de forudsætninger, der er lagt til grund. Kommende bydere i de igangvæ-

rende havvindudbud kan have andre forventninger til den fremtidige udvikling på elmarkedet.

For mere information om rentabilitetsvurderingerne henvises der til svar på KEF alm. del

spørgsmål 185

, der i et middelret baselineskøn vurderer fire ud af de seks udbudsparker

rentable.

Antagelser om udbygning med møller efter åben-dør ordningen baseres på indkomne an-

søgninger til Energistyrelsen. Projekter, der har opnået tilladelse til etablering, indgår som

specifikke parker i fremskrivningen. De projekter, der er under sagsbehandling, og hvor der

er givet en forundersøgelsestilladelse, indgår i fremskrivningen og behandles samlet under

et. Heri indgår Aflandshage Vindmøllepark.

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kef/spm/185/svar/1966932/2725919.pdf

Side 24/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der er til KF24 udarbejdet to alternative scenarier til KF24 vedr. havvindudbygningen for at

illustrere de generelle effekter af en større eller mindre udbygning end skønnet i KF24.

Bemærkninger vedr. udviklingen af danske el forbindelser

Green Power Denmark fremhæver, at antagelsen om levetidsforlængelser af de danske

interkonnektorer ikke følger princippet for fastfrossen politik.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår i sektorforudsætningsnotatet, at der kan være fravigelser fra fastfrossen politik-

princippet. Det gør sig gældende for udviklingen af interkonnektorer, hvor dette følger Ener-

ginets langsigtede strategi for reinvesteringer i udlandsforbindelser, der lægges til grund at

være godkendt under paragraf 4.

Bemærkninger vedr. overskudsvarme leverance fra cementproduktionen

CONCITO bemærker i høringssvar til forudsætningsnotatet om el og fjernvarme, hvordan

KF24 afspejler reduktionen i hvid cementproduktion og dets direkte relation til reduceret

leverance af fjernvarme

Ministeriets bemærkninger:

Der har til KF24 været en korrektion af overskudsvarmen fra cementproduktionen, således

denne nu følger udviklingen i produktion på de hvide cementovne.

Bemærkninger vedr. elprisudvikling i danske nabolande

CONCITO vurderer, at elpriser i Norge og Sverige er urealistiske lave i

klimafremskrivningen.

Ministeriets bemærkninger:

Elprisen i klimafremskrivningen er beregnet på baggrund af bl.a. kapacitetsudbygningen i

ENTSO-E´s European Ressource Adequacy Assesment (ERAA) 2023 scenarie, der er de

nationale TSO´ers indmeldinger om forventet kapacitetsudbygning. Det er vurderet til KF24,

at de enkelte landes indmeldinger bør være bedste bud på, hvordan udbygningen ser ud

frem mod 2033. KEFM tager CONCITOs bemærkninger til efterretning og vil frem mod KF25

vurdere om fremskrivningen kan forbedres.

Ad nr. 9: Olie, gas og VE-brændstoffer

Bemærkninger vedr. antagelse om nedgang i raffinaderiernes produktion

Klimarådet og CONCITO fremhæver risici for undervurdering af raffinaderiernes udledninger.

Dette bemærkes, at særligt nedgangen i aktivitet er usikker.

Drivkraft Danmark bemærker i høringssvar til forudsætningsnotatet, at hverken de eller de-

res medlemmer kan genkende antagelsen om en aktivitetsnedgang i raffinaderiernes pro-

duktion som følge af indfasningen af CO

-afgiften. Tværtimod bør antagelsen af reformen til-

skynde bl.a. co-processing af bioolier og integration af grøn brint på raffinaderierne.

Side 25/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Den skønnede effekt af CO

-afgiften er indregnet som en procentvis aktivitetsnedgang, men

kan ske på flere måder på tværs af raffinaderier i Danmark. Dertil kan det ske via en omstil-

ling af de danske raffinaderier i retning af produktion af grønne brændstoffer fra fx bioolie el-

ler metanol produceret på grøn brint, der anvendes til bl.a. opfyldelse af iblandingskrav og

reduktionsmålsætninger i international luft- og søfart.

Nedgang i raffinaderiernes aktivitet er behæftet med store usikkerheder. Der er til KF24 lavet

følsomhedsvurderinger af aktivitet på raffinaderierne. Det skønnes, at usikkerheden omkring

raffinaderiernes aktivitet er i både et stigende eller faldende niveau.

På baggrund af Drivkraft Danmarks bemærkning er der indarbejdet en anderledes fortolk-

ning af aktivitetsnedgangen, hvormed denne netop fremgår som en aktivitetsnedgang i for-

bruget af råolie, hvormed co-processing af bioolie kan opveje denne nedgang.

Usikkerhederne omkring raffinaderiernes fremtid har betydelig effekt på drivhusgasudlednin-

gerne, og udviklingen vil derfor løbende blive analyseret for at sikre bedst muligt grundlag til

klimafremskrivningen.

Bemærkninger vedr. usikkerhed om udbygningen af elektrolysekapacitet

Green Power Denmark og Dansk Erhverv fremhæver usikkerheder omkring elektrolysekapa-

citeten og behovet for yderligere politik for at sikre, at udbygninger stiger.

Ministeriets bemærkninger:

KF udarbejdes på baggrund af de politisk besluttede rammevilkår og regulering mv. KF tager

ikke stilling til eventuel nye politiske beslutninger for at nå politiske ambitioner eller mål.

Bemærkninger vedr. kritik af biogasprognosen

Biogas Danmark, Bæredygtigt Landbrug og Dansk Industri mener ikke, at der er taget højde

for de forhøjede omkostninger i biogasproduktionen, og at KF24 derfor overvurderer

forventningen til biogasproduktionen. Biogas Danmark fremskriver biogasproduktionen i

2030 til at være 9,3 PJ lavere end KF24.

Ministeriets bemærkninger:

Biogasprognosen bygger på fremskrevne skøn for både indtægter og omkostninger ved pro-

duktion af biogas i Danmark. I fremskrivningen er den primære driver for den forøgede pro-

duktion prisen på oprindelsesgarantier. I KF24 benyttes Finansministeriets fremskrivning på

ETS-kvoteprisen som proxy, da oprindelsesgarantier ikke handles på et transparent marked,

og man med en oprindelsesgaranti kan opnå kvotefritagelse. På den baggrund skønnes det,

at indtægterne for oprindelsesgarantierne på længere sigt vil være højere end prisstignin-

gerne for biomasse og der vil derfor være en stigende produktion frem mod 2030.

Der er til KF24 foretaget en korrektion af biogasproduktionen som følge af afklaring om, at

moms skal medregnes i puljestørrelsen for de kommende biogasudbud. Dette fraviger forud-

sætningsmaterialet, der udkom i januar, men effekten er indregnet i høringsversionen af

Side 26/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

KF24. Der gøres opmærksom på, at det beskrevne nye tarifsystem fra Evida ikke er vedta-

get, og derfor ikke indgår i KF24.

KEFM bemærker, at en udbygning som følger Biogas Danmarks prognose for biogasproduk-

tionen vil forskyde, at der opgørelsesmæssigt vil være 100 pct. VE-andel i ledningsgas med

et til to år til 2030/2031 og dermed ikke have betydelig påvirkning på drivhusgasopgørelsen

fra 2030.

Bemærkninger vedr. kritik af antagelsen om 100 pct. udnyttelsen af årsnormen

Biogas Danmark understreger, at det er urealistisk at antage en 100 pct. udnyttelse af de til-

delte årsnormer og selv en antagelse på 90 pct. udnyttelse for den samlede branche er me-

get optimist sat. At regne med en 100 pct. udnyttelse af årsnormen på eksisterende anlæg er

fysisk umuligt.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM’s skøn for 100 pct. udnyttelse af årsnormen er en fremskrivning for forventet udnyt-

telse af årsnormen frem mod 2030. Fremskrivningen afspejler således ikke den historiske

produktion. Årsnormerne er tildelt på baggrund af produktionskapacitet ved etablering af an-

læg.

Bemærkninger vedr. forlængelse af biogasprognosen specifikt for de nye støtteudbud

Biogas Danmark bemærker, at de nye betingelser for biogasudbuddet vil forringe produktion

mere end hvad KEFM skønner.

Ministeriets bemærkninger:

Det forventede støttebehov lagt til grund i beregningerne er baseret på seneste skøn for ind-

tægter og omkostninger ved produktion af biogas, herunder fremskrevne biomasse- og gas-

priser.

Bemærkninger vedr. metantab

Biogas Danmark og Bæredygtigt Landbrug bemærker i høringssvar til

forudsætningsnotaterne, at den gennemsnitlige emissionsfaktor for metanlækagen ved

biogasproduktion og gødningshåndtering på 2,9 pct. vurderes for høj og burde rettes til en

emissionsfaktor på 2,5 pct.

Ministeriets bemærkninger:

I takt med at forbedret datagrundlag bliver tilgængeligt, vil KF opdateres og følge ny og for-

bedret viden. Det vil til KF25 blive overvejet, om der er behov for at opdatere effektskøn for

metanlækagen.

Bemærkninger vedr. gasforbruget til opgradering

CONCITO fremhæver, at det i den national energibalance ikke fremgår, at der er tilknyttet et

gasforbrug i forbindelse med opgraderingen af biogas.

Side 27/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Gasforbruget til biogasopgradering fremgår under landbrugets energiforbrug. Det er for nu-

værende ikke muligt at opdele energiforbruget i landbruget baseret på energistatistikken,

men der arbejdes løbende på at forbedre datagrundlaget og forbedre klimafremskrivningen.

Ad nr. 10: Affald

KL, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri og Klimarådet bemærker, at der er sket markante æn-

dringer i affaldsfremskrivningen. Der ønskes en bedre forklaring af denne ændring og der

spørges, om ændringen bør give ændring til ændret regulering.

KL spørger, om der er 23 eller 24 dedikerede og multifyrede anlæg.

KL bemærker, at der bør arbejdes på at få mere tidssvarende tal for forbrændingspriser på

det tyske marked, da disse har væsentlig betydning for den skønnede import af forbræn-

dingsegnet affald. CONCITO og Brancheforeningen Cirkulær stiller dertil spørgsmål ved om

import- og eksportpriserne tager højde for, at europæiske affaldsforbrændingsanlæg forven-

tes at blive omfattet af EU’s kvotesystem, og at Sverige kan være et mere oplagt aftagerland

end Tyskland.

DI ønsker, at der indføres en mere præcis definition

af ”biomasse”, der gør det muligt at

skelne mellem biomasse, der kommer fra affald som f.eks. kød, og biomasse, som forbræn-

des i energisektoren, som f.eks. træflis.

CONCITO efterspørger et bilag, hvor fremskrivning af forbrændingskapacitet og import er

uddybet.

CONCITO bemærker, at det fremgår af sektorforudsætningsnotatet, at fremskrivningen byg-

ger på antagelser om elpriser, men disse er endogent bestemt i fremskrivningen på bag-

grund af energipriser.

CONCITO spørger om fossilandelen i det importerede affald på 35 pct. er på vægt eller

energibasis.

Ministeriets bemærkninger:

Spørgsmål om affaldsfremskrivningen skal rettes til Miljøstyrelsen. Om regulering bør æn-

dres som følge af ændrede skøn for de fremtidige affaldsmængder, er et politisk spørgsmål,

som der ikke tages stilling til i KF.

Der er 23 anlæg. Fejlen er rettet i sektorforudsætningsnotat nr. 8.

Ministeriet søger løbende at sikre, at de antagelser som anvendes i KF, herunder angående

importpriser for affald, er opdaterede og retvisende.

Bilaget som CONCITO efterspørger, blev offentliggjort på KEFM's hjemmeside den 8. maj

2024.

I beregningerne af affaldsforbrændingskapaciteten tages elpriserne for givet, og ændringer i

affaldsforbrændingskapaciteten har i beregningerne ikke betydning for elprisen.

Side 28/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fossilandelen i det importerede affald på 35 pct. er baseret på vægt.

Ad nr. 11: Husholdninger

Bemærkninger vedr. skøn for gasfyr

Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Fjernvarme bemærker begge, at KF24s fremskrivning af

gasfyr inden for husholdninger afviger fra den politiske målsætning fremsat i forbindelse med

klimaaftalen for grøn strøm og varme fra 2022.

Klimarådet konstaterer, at udskiftningshastigheden af gasfyr i KF24 frem mod 2030 er

betydelig. Det konstateres endvidere, at data fra Danmarks Statistik viser lidt mindre

udskiftning i 2023 sammenlignet med KF.

Ministeriets bemærkninger:

Formålet med udarbejdelsen af KF er at danne et grundlag, der beskriver nuværende og

skønnede fremtidige udledninger samt underliggende elementer. KF kan dermed anvendes

til at vurdere i hvilken udstrækning politiske målsætninger indfries med eksisterende politik.

Når der med KF skønnes, at der eksempelvis er en manko til indfrielse af en politisk

målsætning, er det således ikke udtryk for, at den givne politiske målsætning er opgivet, men

at der vil være et indsatsbehov for at indfri målsætningen.

Udfasningsforløbet for gasfyr i danske husholdninger er forbundet med en række

usikkerheder og monitoreres løbende af KEFM.

Ad nr. 12: Serviceerhverv

Bemærkninger vedr. udfasning af olie- og gasfyr i kommunale bygninger

Kommunernes Landsforening bemærker, at størstedelen af olie- og gasfyr i kommunale

bygninger forventes udfaset inden 2028, og at den resterende andel er udfaset senest i

2035. Kommunernes Landsforening vurderer, at der er tale om under 300 olie- og gasfyr i

kommunale bygninger efter 2030.

Ministeriets bemærkninger:

Fremskrivningen af olie- og gasfyr i serviceerhverv foretages via IntERACT-modellen. Her er

der taget højde for ETS II og de kommunale varmeplaner.

KF24 fremskriver det skønnede antal bygninger, der anvender olie- og gasfyr som deres

primære opvarmningsform ud fra konkrete politiske tiltag samt forventninger til markedet. Af

denne fremskrivning fremgår det, at der i 2030 forventes en udledning fra offentlige

serviceerhverv på 0,02 mio. ton CO

, hvilket er foreneligt med en mindre resterende

mængde olie- og gasfyr. I 2035 skønnes en udledning fra offentlige serviceerhverv på 0,01

mio. ton CO

. Dette skyldes få tilfælde, hvor det vurderes vanskeligt at skifte varmekilde.

Side 29/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 13: CCS

Bemærkninger vedr. CCS-puljen

Klimarådet bemærker, at reduktionerne fra CCS-puljen er overvurderet. Dette gør de på

baggrund af et antal forbehold, herunder at der ikke tages højde for strategisk budgivning i

puljen, at KEFM ikke tager højde for afgiftsforskelle mellem fossile og biogene kilder, og at

der er ikke samme tilskyndelse til at nedskalere produktion for et anlæg, hvis det modtager

CCS.

Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at effekterne af CCS-puljerne har været nedslående ift.

forventningerne.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM bemærker at udbudsmaterialet til den kommende CCS-pulje er udarbejdet med hen-

blik på at skabe størst mulig konkurrence om puljemidlerne, herunder mellem biogene og

fossile anlæg. Dette følger de politiske aftaler på CCS-området, som et bredt flertal af Folke-

tingets partier står bag. Det fremgår derfor bl.a. af udbudsmaterialet til det kommende ud-

bud, at sparede afgifter vil indgå i evalueringen af ansøgeres budpris. Formålet hermed er,

at sikre, at de samfundsøkonomisk billigste reduktioner vinder og at skabe mere lige konkur-

rence mellem fossile og biogene udledere.

Det er korrekt, at tildelingen af støtte til et CCS-anlæg kan skubbe til marginalomkostnin-

gerne ved produktionen, da der vil være en tilskyndelse til at opnå flere støttemidler ved at

udvide produktionen. Der vurderes dog ikke muligt at skønne over effekten af dette for nu-

værende.

I tilskudspuljerne har der til dato både været bydere, der har budt højere og lavere end de

oprindelige beregninger. Samtidig skal det pointeres, at betingelserne fra NECCS-puljen på

mange områder adskiller sig fra fremtidige udbud.

Bemærkninger vedr. usikkerhed specifikt for CCS

Green Power Danmark bemærker, at de ønsker yderligere usikkerhedsskøn på CCS, da de

vurderer, at det er en væsentlig andel af de påkrævede reduktioner for at nå 70-pct.-

målsætningen.

Ungeklimarådet hæfter sig ved usikkerheden ved at benytte CCS i Danmark, givet udfaldet

af NECCS-udbuddet og efterspørger at regeringen i stedet anvender alternative, ikke-i-en-

dansk-kontekst, CO

-udledningsreducerende virkemidler.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM er overordnede enige i, at det er vigtigt at følge udviklingen af CCS for at understøtte

realiseringen af CCS og de skønnede reduktioner heraf, da CCS på fuldskala fortsat er en ny

ting i Danmark. Disse usikkerheder vil blive betydeligt reduceret, når der er indgået kontrakt

Side 30/31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

som følge af udbuddet, da ikke-opfyldelse af kontraktens lagringsforpligtigelse vil være be-

hæftet med betydelige økonomiske tab for byderne.

Det er politisk spørgsmål, om der er behov for alternative virkemidler til CCS. KEFM

bemærker fsva. udfaldet af NECCS-puljen, at rammerne har været væsentligt anderledes

end det vil være tilfældet for CCS-puljen, både med hensyn til mulige bydere og

etableringstiden før der skal leveres reduktioner. Det bemærkes endvidere, at CCUS-puljen

fra 2026 giver flere reduktioner end oprindeligt skønnet.

Bemærkninger vedr. opdatering af punkkildeanalyse

Dansk Fjernvarme efterspørger, at KEFM publicerer konkrete omkostningsskøn på stående

punktkilder. Dansk Skovforening efterspørger en opdateret punktkildeanalyse.

Ministeriets bemærkninger:

Det er korrekt, at der er taget udgangspunkt i business case-beregninger på stående

punktkilder. Disse beregninger er dog lavet ud fra en række overordnede antagelser, og

KEFM vurderer derfor, at individuelle skøn i forhold til den konkrete punktkilde vil være

behæftet med for stor usikkerhed. Det samlede skøn vurderes dog at være retvisende i en

aggregeret sammenhæng. Samtidig indeholder punktkildeskønnene fortrolige oplysninger

vedr. forhold på de pågældende punktkilder, der ikke kan publiceres.

KEFM forventer at offentliggøre opdaterede aggregerede CCS-punktkildeskøn på baggrund

af KF24 data.

Andre bemærkninger vedr. CCS

Dansk Fjernvarme

henviser til, at CCS er fastsat på baggrund af ”ambitioner”.

Dansk

Fjernvarme bemærker desuden, at med nye rammevilkår og højere kvotepriser kan det i

fremtiden blive muligt at lave CCS på markedsvilkår

Dansk Metal bemærker, at det er vigtigt, at der kommer lagringsmuligheder for at sikre CCS-

reduktioner.

Ministeriets bemærkninger:

KEFM bemærker, at CCS-beregningerne er foretaget på baggrund af konkrete aftaler med

afsat finansiering, hvorfor der ikke er tale om ambitioner. Det kan i forlængelse heraf ikke

udelukkes, at der på sigt kan komme markedsbaseret CCS, hvis markedsincitamenterne her-

for bliver tilstrækkeligt store og i takt med at markedet for CCS udvikler sig i Danmark og

Europa.

KEFM er enige med Dansk Metal i, at det er vigtigt at få etableret hele værdikæden til CCS.

Side 31/31