KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 353
Offentligt

2.. 2.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24

KEF Alm.del - Bilag 353

Offentligt

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forord

Én gang om året gøres der status over, hvor meget drivhusgas der bliver udledt i Dan-

mark, og hvor meget der forventes at blive udledt i de kommende år.

Klimastatus og -

fremskrivning 2024

samler den bedste tilgængelige viden, vi har om vores udledninger,

og er et godt datagrundlag for det næste års klimapolitik, hvor vi skal tage vigtige beslut-

ninger på vejen mod klimaneutralitet.

Danmarks klimapolitik er baseret på et omfattende vidensgrundlag, der udarbejdes med

inddragelse af landets førende forskningsinstitutioner og med bidrag fra en lang række

ministerier, herunder Skatteministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet, Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Finansministeriet.

For mig er

Klimastatus og -fremskrivning 2024

et vidnesbyrd om, at langsigtet politisk

samarbejde virker. Når jeg læser igennem kapitlerne, ser jeg en lang række politiske be-

slutninger, nye såvel som gamle, der bidrager til at sende Danmark i en grønnere retning.

Fra den store omstilling af energisektoren og sænkelsen af energiforbruget, der har dre-

vet meget af den hidtidige reduktion, til de aftaler, der er indgået for at skabe store re-

duktioner i de kommende år.

Klimastatus og -fremskrivning 2024

viser, at det ser ud til, vi indfrier 2025-målet på 50-54

pct. reduktion ift. 1990-niveauet. Tallene viser også, at vi er bedre på vej til at indfri

2030-målet på 70 pct. reduktion ift. 1990-niveauet. Faktisk når vi i fremskrivningerne 68

pct. reduktion og er således tæt på.

Vi kommer dog ikke uden om usikkerheder, når vi arbejder med fremskrivninger. Nogle

aftaler leverer måske færre reduktioner end ventet, mens andre leverer flere. Med jævne

mellemrum får vi nye og mere præcise data og modeller, som giver os bedre grundlag at

handle på. Og dertil kommer variationer i alt fra priser på brændsel over teknologisk ud-

vikling til udviklingen i verdensøkonomien generelt.

Der vil utvivlsomt komme sving på vejen i de kommende år, og vi skal løbende følge op,

så vi altid baserer vores politik på den bedst tilgængelige viden. Her er

Klimastatus og -

fremskrivning

det bedste bud på, hvordan fremtiden former sig i de forskellige sektorer.

Det er med de briller, rapporten skal læses.

Selvom vi er godt på vej til at nå målene, viser tallene også, at tiden ikke er til at lette fo-

den fra speederen. Den grønne omstilling slutter ikke i 2030. Vi har i tidligere år set mar-

kante fald indenfor bl.a. energisektoren og i industrien, og vi ser i år et begyndende fald i

transportsektoren. Samtidig ser vi en stigning i affaldssektoren, og det er noget, vi skal

have et skarpt fokus på i de kommende år. Som det fremgår af tallene, har vi også sta-

dig til gode for alvor at sænke landbrugets udledninger, og derfor vil vi i det kommende

år tage nogle svære, men nødvendige beslutninger om sektorens bidrag.

Der er brug for grøn handling, der virker for at nå det sidste stykke vej til 2030-målet og

videre til de ambitiøse mål, der ligger længere ude i fremtiden. Klimaneutralitet i 2045 og

110 pct. reduktion ift. 1990-niveauet i 2050. Det betyder, at regeringen har et benhårdt

implementeringsfokus på de politiske aftaler, der allerede er vedtaget, og arbejder på at

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forme de aftaler, der skal bane vej for fremtidens grønne Danmark. Vi skal fremme grøn

teknologi såsom brint og fangst og lagring af CO

, og samtidig skal vi gøre det nemmere

for danskerne at træffe det grønne valg i hverdagen. Den grønne omstilling er en udfor-

dring, men den fører også et væld af klimaneutrale muligheder med sig. Kun ved at om-

stille os i fællesskab og med social balance kan vi bevare den vækst og velfærd, vi har

nydt godt af i årtier.

Jeg ønsker dig god læsning. Der er meget spændende viden at finde i

Klimastatus og -

fremskrivning 2024.

Lars Aagaard, klima-, energi og forsyningsminister

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indholdsfortegnelse

Det samlede billede i Klimastatus og -fremskrivning 2024 ................ 5

Udvikling i udledninger på tværs af sektorer ..................................... 11

Tværgående årsager til reduktioner i KF24 ........................................ 15

Ændringer i forhold til Klimastatus og -fremskrivning 2023 ............. 21

Status på Danmarks EU-forpligtelser ................................................. 28

Introduktion til landbrug, skov, fiskeri og gartneri ............................. 31

Introduktion til transport...................................................................... 35

Introduktion til fremstillings- og bygge-anlægserhverv .................... 39

Introduktion til el- og fjernvarme......................................................... 42

10 Introduktion til produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer ......... 45

11 Introduktion til affald ........................................................................... 48

12 Introduktion til husholdninger ............................................................. 50

13 Introduktion til serviceerhverv............................................................. 53

14 Introduktion til CCS .............................................................................. 55

15 Udvikling i udledninger frem mod 2035 ............................................. 57

16 Usikkerheder og følsomhedsberegninger .......................................... 60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1 Det samlede billede i Klimastatus og -fremskrivning

2024

1.1

Introduktion

Formålet med klimastatus og -fremskrivningen er at redegøre for, hvordan Danmarks

drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2022, samt at skønne over, hvordan

udledningerne vil udvikle sig frem til 2035. Den årlige klimastatus og -fremskrivningen

udgør dermed grundlaget for at vurdere i hvilken udstrækning, klimalovens reduktions-

mål samt de danske EU-klimaforpligtelser kan forventes indfriet i kraft af de tiltag på

klima- og energiområdet, der allerede er besluttet.

Klimastatus og -fremskrivning 2024 (KF24) er udarbejdet af Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet herunder Energistyrelsen med inddragelse af forskere fra Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på

Aarhus Universitet, samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) og Institut

for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet. Dertil er en

række ministerier og styrelser inddraget.

KF24 blev sendt i høring den 30. april 2024 med frist for høringssvar den 21. maj 2024.

Den endelig KF24 blev offentliggjort den 5. juli 2024.

1.2

Skøn for opfyldelsen af klimamål i 2025 og 2030

Der blev med

Aftale om klimalov

fra den 6. december 2019 fastsat et mål om 70 pct. re-

duktion af udledninger i 2030 målt i forhold til 1990. Ved aftaletidspunktet blev der skøn-

net en manko (dvs. et yderligere reduktionsbehov) på ca. 18,4 mio. ton CO

e i 2030 for

at opnå målet.

Den skønnede udestående reduktionsmanko er nedjusteret ved hver fremskrivning si-

den aftale om klimaloven blev indgået. Det skønnes med KF24, at de samlede netto-ud-

ledninger i 2030 udgør 25,4 mio. ton CO

e, hvilket svarer til en reduktion på ca. 68 pct. i

forhold til 1990. Herved skønnes der at udestå en reduktionsmanko på ca. 1,9 mio. ton

e. Tages der højde for de partielt skønnede reduktionseffekter af hhv.

Aftale om

deludmøntning af Grøn Fond (15. april 2024)

Aftale om udmøntning af omstillingsstøt-

ten fra Grøn skattereform for industri mv. (19. marts 2024)

skønnes reduktionsmankoen

til ca. 1,5 mio. ton CO

jf. figur 1.1.

Klimaloven indeholder også et indikativt mål om at reducere udledninger med 50-54 pct.

i 2025 i forhold til 1990. Med KF24 skønnes de samlede udledninger i Danmark at ud-

gøre 35,3 mio. ton CO

e i 2025, hvilket svarer til en reduktion på ca. 55,0 pct. i 2025 i for-

hold til 1990. Tages der højde for de partielt skønnede effekter af aftaler indgået siden

den 1. januar 2024, skønnes de samlede udledninger reduceret med ca. 55,5 pct. i 2025

i forhold til 1990. Det betyder, at det nedre spænd om 50 pct. reduktion skønnes opfyldt

med en margen på ca. 4,3 mio. ton CO

e, og at det øvre spænd om 54 pct. reduktion

skønnes opfyldt med en margen på ca. 1,2 mio. ton CO

jf. figur 1.2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1.1

Udvikling i reduktionsmankoen til 70 pct.

målet i 2030 siden

Aftale om klimalov,

mio. ton

Figur 1.2

Opfyldelse af 50-54 pct. mål i 2025, mio. ton

Anm.: Mankoen ved aftale om klimaloven er baseret på BF19 korrigeret for aftale om finansloven for

2020. Hver KF indeholder effekter af politikker frem til den 31. december det foregående år. *KF24 i

figuren er inklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af

Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af

omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

(2021) er der fastsat et reduktionsmål

for landbruget på 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Målet omfatter ud-

ledninger fra landbrugsprocesser, arealer og skov, men ikke de energirelaterede udled-

ninger i landbruget. De drivhusgasudledninger i sektoren, som er omfattet af reduktions-

målet, skønnes i 2030 reduceret med ca. 48 pct. i KF24, hvilket svarer til en reduktions-

manko på ca. 1,5-3,5 mio. ton CO

1.3

Skøn for opfyldelse af EU-målsætninger

I tillæg til de nationale klimamål er der fastsat en række EU-forpligtelser i forhold til driv-

husgasudledning og energiforbrug, som Danmark er underlagt,

jf. kapitel 5 Status på

Danmarks EU-forpligtelser.

Danmark skal under byrdefordelingsaftalen reducere udledninger for bl.a. transportsek-

toren, mindre industri, husholdninger og landbrug med 50 pct. i forhold til 2005-niveau

for perioden 2021-2030.

Aftalen omfatter de sektorer, som ikke går under EU’s kvote-

handelssystem (ETS1) eller LULUCF-sektorerne. Med KF24 skønnes den samlede aggre-

gerede reduktionsmanko til ca. 1,9 mio. ton CO

e under byrdefordelingsaftalen for perio-

den 2021-2030. Tages der højde for den partielt skønnede reduktionseffekt af

Aftale om

deludmøntning af Grøn Fond

fra den 15. april 2024 skønnes mankoen til ca. 0,1 mio. ton

jf. tabel 1.1.

LULUCF-sektorerne omfatter landbrugets arealanvendelse (Land

Use),

ændringer i areal-

anvendelse (Land

Use Change)

og skovbrug (Forestry). Danmark er underlagt flere re-

duktionsmål, herunder reduktionsforpligtelser for delperioderne 2021-2025 og 2026-

2029 samt et punktmål for 2030. For LULUCF-forordningen skønnes dels en overopfyl-

delse af budgetmålet for perioden 2021-2025, dels en aggregeret reduktionsmanko på

ca. 3,8 mio. ton CO

e for perioden 2026-2029 og dels en overopfyldelse af reduktions-

målet i 2030 på ca. 0,2 mio. ton CO

jf. tabel 1.1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 1.1

Skønnede mankoer for Danmarks EU-forpligtelser, mio. ton CO

Forpligtelser

Byrdefordelingsaftalen (2021-2030)

LULUCF-bdugetmål (2021-2025)

LULUCF-budgetmål (2026-2029)

LULUCF-reduktionsmål 2030

KF23

16,1

-12,7

8,8

2,0

KF24

0,1*

-30,6

3,8

-0,2

Anm.: *KF24 mankoen under byrdefordelingsaftalen er angivet inklusiv den partielt skønnede effekt af

diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Herudover har Danmark en række forpligtelser til at øge anvendelsen af vedvarende

energikilder og reducere energiforbruget i hhv. direktivet for vedvarende energi (VE-di-

rektivet) og energieffektiviseringsdirektivet (EED). Begge direktiver er revideret i 2023,

og den konkrete implementering i dansk lov udestår for delementer af direktiverne.

Med en skønnet VE-andel i energiforbruget på 74 pct. i 2030 forventes Danmark at op-

fylde den primære forpligtelse i VE-direktivet. Direktivet foreskriver,

at EU’s energiforbrug

senest i 2030 skal udgøre mindst 42,5 pct., hvortil de enkelte medlemslande skal bi-

drage med særskilte nationale mål. Derudover indeholder VE-direktivet en række sektor-

specifikke mål, der har implementeringsfrist i maj 2025. Vurderingen er, at kravene

skønnes opfyldt, undtagen forpligtelser for avancerede biobrændstoffer og PtX-brænd-

stoffer i transportsektoren.

For EED skønnes Danmark at opfylde det nationale vejledende

bidrag til EU’s fælles

energieffektivitetsmål, idet Danmark skønnes at have et slutforbrug af energi i 2030 på

551 PJ, mens EED sætter krav om at Danmarks slutforbrug maksimalt må være 575 PJ i

2030.

Status og fremskrivning på Danmarks EU-forpligtelser er beskrevet nærmere i kapitel

Danmarks drivhusgasforpligtelser i EU

31 Danmarks EU-forpligtelser ift. VE og EE.

1.4

Udvikling i udledninger fra 1990 til 2035

De samlede drivhusgasudledninger udgjorde ca. 41,7 mio. ton CO

e i 2022. Det svarer

til, at drivhusgasudledningerne var reduceret med ca. 47 pct. i forhold til Danmarks sam-

lede udledninger i 1990.

Med KF24 skønnes de samlede netto-udledninger reduceret til ca. 35,3 mio. ton CO

e i

2025 og ca. 25,4 mio. ton CO

e i 2030,

jf. figur 1.3.

De samlede udledninger i 2035 skøn-

nes at blive yderligere reduceret til ca. 20,5 mio. ton CO

De enkelte sektorers bidrag til drivhusgasudledningen har ændret sig væsentligt gen-

nem årene. I perioden 1990-2010 stod energisektoren for den største andel af udlednin-

gerne,

jf. figur 1.3.

I 2030 skønnes det, at landbruget, skovene, gartneri og fiskeri inkl. de-

res energiforbrug samlet står for ca. 46 pct. af udledningerne, efterfulgt af ca. 33 pct. fra

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

transportsektoren. Industriens andel af udledninger skønnes at være stabile, mens af-

faldssektorens andel skønnes at stige fra ca. 5 pct. til ca. 10 pct. af de samlede udled-

ninger. Fra 2025 forventes CCS at bidrage med negative udledninger gennem fangst af

Figur 1.3

Udvikling i udledninger og optag af CO

e på tværs af sektorer 1990-2035, mio. ton CO

Anm.:

Kategorien ”Industri” dækker over sektorerne fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren

samt

produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

”Energi og forsyning” dækker over sektorerne el og

fjernvarme samt husholdninger og serviceerhverv. I KF24 indføres CCS som ikke-sektorfordelt,

negativ udledning, udover CCUS-puljen, som er indregnet i el- og fjernvarmesektoren. Figuren er

eksklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn

Fond

samt den partielt skønnede effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af

omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

1.5

Ændringer i KF24 i forhold til KF23

Der er sket flere ændringer mellem KF23 og KF24, som påvirker de skønnede udled-

ningsniveauer i 2025 og 2030,

jf. figur 1.4 og figur 1.5.

Ændringer er bl.a. sket på grund

af ny besluttet politik samt forbedring af metode- og modelgrundlaget for KF24. De dre-

jer sig især om kulstofrige jorde, CO

e-optag i skovene, transportsektoren samt affalds-

forbrænding. Kapitel 4 redegør for ændringerne på tværs af sektorer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1.4

Ændringer i samlede udledninger i 2025 ved

KF24 i forhold til KF23, mio. ton CO

Figur 1.5

Ændringer i samlede udledninger i 2030 ved

KF24 i forhold til KF23, mio. ton CO

Anm.: Afrundinger kan betyde, at tal ikke summerer til totalen. Figuren er eksklusiv den partielt skønnede

effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede

effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for

industri mv.

Ændringer i husholdninger og serviceerhverv mellem KF23 og KF24 er mindre end 0,1

mio. ton CO

e, og indgår derfor ikke i figuren.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

1.6

Hvordan er KF24 bygget op?

Nærværende rapport præsenterer resultaterne af fremskrivningen og består af to over-

ordnede dele. Den første del består af kapitel 2-16. Kapitel 2 beskriver den overordnede

fordeling af udledninger og optag af drivhusgasser på tværs af sektorer i KF24, samt de

væsentligste årsager til de forventede reduktioner i fremskrivningen mod 2030.

Kapitel 3 belyser de tværgående årsager til den fremskrevne udvikling af udledninger i

KF24. I kapitel 4 redegøres for ændringer i fremskrivningen i KF24 i forhold til KF23. I ka-

pitel 5 beskrives status og fremskrivning for opfyldelse af Danmarks EU-forpligtelser i

forhold til reduktion af drivhusgasser og energiforbrug.

Kapitel 6-14 introducerer kilder til udledninger og optag af drivhusgasser for hver sektor

samt årsager til den fremskrevne udvikling frem mod 2030. I kapitel 15 sættes fokus på

fremskrivning af udledninger efter 2030 og frem mod 2035. Endeligt belyser kapitel 16

de overordnede usikkerheder og følsomhedsberegninger i fremskrivningen.

Del 2 af KF24 består af kapitel 17-31, hvori status og fremskrivning af udledninger, æn-

dringer i forhold til KF23 og usikkerheder gennemgås for hver sektor i KF24.

De specifikke forudsætninger, data og modeller, der anvendes til fremskrivningen, er

præsenteret i 11 forudsætningsnotater. Herudover offentliggøres en række dataark med

forudsætninger og resultater. I januar 2024 er der gennemført offentlig høring af forud-

sætningsnotater til KF24, hvor der er modtaget 14 høringssvar. Nærværende rapport og

opdateret forudsætningsmateriale sendes i selvstændig høring.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1.7

Baggrund for Klimastatus og -fremskrivning 2024

Klimaloven fastlægger, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejder en kli-

mastatus og -fremskrivning.

Klimalovens reduktionsmål omfatter Danmarks samlede drivhusgasudledninger, inklu-

siv kulstofoptag/-udledninger fra jord og skov (LULUCF), negative udledninger fra tekno-

logiske processer (fx lagring af CO

i undergrunden) og indirekte CO

-udledninger (stof-

fer som senere omdannes til CO

i atmosfæren). Drivhusgasudledningerne opgøres i

overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder.

Fremskrivningen i KF24 går frem til

2035, hvilket er uændret fra KF23. Fremskrivningsperioden revideres løbende og skal lø-

bende sikre en pejling ift. målopfyldelse af gældende klimamålsætninger. På den bag-

grund vil længden af fremskrivningsperioden løbende blive overvejet.

Hvilke politiske tiltag indgår i KF24?

KF24 er baseret på de tiltag på klima- og energiområdet, som Folketinget eller EU har

besluttet før 1. januar 2024 eller som følger af bindende aftaler. Som udgangspunkt ind-

går alle klima- og energipolitiske tiltag, der er besluttet før skæringsdatoen i den årlige

KF, forudsat at disse tiltag er understøttet af konkrete og finansierede virkemidler.

Der er i 2024 frem til udgivelsestidspunktet for KF24 indgået to politiske aftaler, der for-

ventes at reducere udledningen af drivhusgasser.

Diesel- og vejafgift

Med

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

af den 15. april 2024 forhøjes dieselafgiften

med 50 øre pr. liter ekskl. moms fra 2025. For person- og varebiler nedsættes udlig-

ningsafgiften forholdsmæssigt fra 2025, samt yderligere nedsættelse i 2025 og 2026.

For lastbiler lempes den kilometerbaserede vejafgift i perioden 2025-2028. Endeligt er

der afsat en ramme på 750 mio. kr. i perioden 2024-2030 samt 50 mio. kr. varigt til grøn

omstilling af tung transport, herunder effektiviseringer af vejgods.

Det er i aftalen skønnet, at ændringerne af diesel- og vejafgiften samlet reducerer vej-

transportens udledninger med ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2025 og i 2030. Aftalen er indgået

efter skæringsdatoen for KF24 den 1. januar 2024. Den skønnede reduktion af diesel- og

vejafgiften indarbejdes derfor alene partielt i mankovurderingen.

Omstillingsstøtte

Der er i marts 2024 indgået

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtte fra Grøn skattere-

form for industri mv.

(herefter omstillingsstøtte). Aftalen fastlægger rammer for to støt-

teordninger, som skal understøtte den grønne omstilling af de virksomheder, der har

sværest ved at omstille sig og som rammes hårdest af CO

-afgiften fra

Aftale om grøn

skattereform for industri mv.

Det skønnes i aftalen, at omstillingsstøtten bidrager med reduktioner på ca. 0,1 mio. ton

e i både 2025 og 2030. Aftalen er vedtaget efter skæringsdatoen for KF24 og er der-

for alene indarbejdet partielt i mankovurderingen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2 Udvikling i udledninger på tværs af sektorer

Den fremskrevne udvikling i de samlede drivhusgasudledninger er et resultat af frem-

skrivninger i de underliggende sektorer,

jf. tabel 2.1.

Erhvervene på tværs af landbrug,

skovbrug, gartneri og fiskeri skønnes samlet at stå for den største andel af udledninger

frem mod 2035. El- og fjernvarmesektoren stod for den største udledning i 1990, men er

den første sektor, der skønnes at have et netto-optag af CO

e i 2030.

Tabel 2.1

Udvikling i udledninger på tværs af sektorer i udvalgte år, mio. ton CO

1990

Landbrug, skove, gartneri og fiskeri (inkl.

energi)

Transport

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

El og fjernvarme

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Affald (inkl. affaldsforbrænding)

Husholdninger

Serviceerhverv

CCS (ikke sektorfordelt)

I alt

22,9

11,7

8,0

24,4

2,2

2,5

5,1

1,4

0,0

78,3

2022

12,6

12,4

4,8

2,4

2,3

1,4

0,7

0,0

41,7

2025

12,6

10,6

4,2

1,4

2,5

2,7

0,9

0,5

0,0

35,3

2030

11,7

8,4

2,7

-0,3

2,2

2,7

0,4

0,2

-2,5

25,4

2035

9,9

6,1

2,5

-0,3

2,1

2,2

0,3

0,1

-2,3

20,5

Anm.: Tabellen er inklusiv statistisk difference i forhold til DCE i historiske år, specifikt for 1990 og 2022.

Tabellen er eksklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om

deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om

udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

I KF24 indføres CCS som

ikke-sektorfordelt, negativ udledning, udover CCUS-puljen, som er indregnet i el- og

fjernvarmesektoren.

Kilde.: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 skønnes en samlet reduktion af udledninger på ca. 16,0 mio. ton CO

e fra 2022 til

2030 som følge af vedtagne politikker, markedsudvikling, priser mv.,

jf. figur 2.1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 2.1

Opdeling af skønnede reduktioner fra 2022 til 2030, mio. ton CO

Anm.: Afrundinger kan medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Figuren er eksklusiv korrektion for

statistisk difference i forhold til DCE i 2022. Figuren er inklusiv den partielt skønnede effekt af

diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af

omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri

mv.

Kilde.: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

El- og fjernvarmesektoren skønnes at stå for den største reduktion i udledninger fra

2022 til 2030 både absolut og procentuelt,

jf. figur 2.2.

Herudover skønnes større reduk-

tioner i transportsektoren og fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren samt nega-

tive udledninger fra CO

-fangst.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 2.2

Udledninger i 2022 og 2030 samt forventede reduktioner 2022-2030 pr. sektor, mio. ton CO

Anm.: Afrundinger kan medføre, at ændringer ikke summerer til totalen.

Kilde.: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den skønnede reduktion i el- og fjernvarmesektoren kan primært henføres til omstilling

til vedvarende energikilder og udfasning af fossile brændsler til el- og fjernvarmeproduk-

tion. I 2028 forventes nedlukning af det sidste kulfyrede kraftvarmeværk, mens lednings-

gasforbruget fra 2029 skønnes at være 100 pct. grøn. Dertil forventes udmøntningen af

CCUS-puljen at medføre, at CO

-fangst på Avedøre og Asnæs kraftvarmeværkerne er i

drift fra december 2025.

Størstedelen af de skønnede reduktioner i transportsektoren kan tilskrives færre udled-

ninger fra person- og varebiler, hvor fossile køretøjer løbende erstattes af elektrificerede

køretøjer, samtidig med at nysolgte benzin- og dieselbiler er mere energieffektive end de

fossile biler, de erstatter. Herudover skønnes en stigende iblanding af VE-brændstoffer

samt større anvendelse af brændstof tanket i udlandet og anvendt i Danmark gennem

grænsehandel. Flere politiske tiltag tilskynder til omstilling af transportsektoren, fx ind-

førsel af kilometerbaseret

vejafgift for lastbiler, samt EU’s klimaplan

Fit for 55,

der sæt-

ter CO

e-reduktionskrav for nye køretøjer og indfører kvotebetaling på udledninger fra

fossile brændstoffer i vejtransporten fra 2027.

I fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren sker reduktionerne primært som følge

af CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

og revisionen af EU’s

-kvotehandelssystem, som bl.a. pålægger afgift og kvotepris på energi- og procesre-

laterede udledninger fra bl.a. cementproduktionen og andre mineralogiske processer.

Herudover forventes væsentlige reduktioner som følge af, at biogasandelen i gasnettet

skønnes at overstige 100 pct. fra 2029.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

CCS (carbon

capture and storage)

er en samlende betegnelse for en række teknologier,

der kan fange og lagre CO

i undergrunden. Fangsten af CO

forventes at indtræffe, når

CCS etableres som følge af de afsatte puljer.

De skønnede reduktioner i husholdninger og serviceerhverv er relativt mindre i det sam-

lede billede. Sammenholdt med sektorernes nuværende udledning svarer reduktionerne

frem mod 2030 dog til omtrent tre fjerdele af udledningsniveauet i 2022. Landbrugssek-

toren skønnes at stå for den største udledning, men er blandt de sektorer med den rela-

tivt laveste reduktion i fremskrivningen.

For uddybet beskrivelse af hver sektor, samt kilder til udledninger og årsager til frem-

skrivning af udledninger mod 2030 henvises til sektorkapitlerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3 Tværgående årsager til reduktioner i KF24

De fremskrevne reduktioner i udledninger frem mod 2030 er drevet af flere teknologiske

udviklinger, som har betydning på tværs af sektorer i KF24. Det drejer sig især om udfas-

ning af kulkraft samt elektrificering og anden energieffektivisering af sektorer, der i dag

anvender fossile brændsler. Herudover skønnes reduktioner på tværs af flere sektorer

som følge af, at biogasproduktionen forventes at overstige det danske forbrug af led-

ningsgas fra 2029. Endeligt forventes etableringen af CCS-anlæg at medføre fangst og

lagring af CO

e på tværs af flere sektorer,

jf. kapitel 29 CCS.

Figur 3.1

Tværgående årsager til reduktioner i udledninger 2022-2030

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det primære energiforbrug i Danmark skønnes at forblive på et stabilt niveau lige over

700 PJ frem mod 2030. Dette kan primært tilskrives en kombination af vækst og udvik-

ling af særligt energitunge virksomheder som datacentre og PtX, der modsvares af en

markant energieffektivisering. Energieffektiviseringen findes på tværs af hele energisy-

stemet, fx omstillingen af kulkraft til vindmøller, nye fossile biler, isolering af boliger og

elektrificeringen via varmepumper og elbiler.

3.1

Udfasning af kulkraft

Udledningerne fra de danske kulkraftværker er faldet væsentligt siden 1990,

jf. figur 3.2.

Frem mod 2025 skønnes væsentligt reducerede udledninger fra kulkraftværkerne, som

primært kan henføres til forventet nedlukning af fire ud af de fem kulkraftværker i Dan-

mark, der var aktive i 2022. Efterfølgende forventes Nordjyllandsværkets at lukke ned i

2028, hvilket resulterer i en total kuludfasning inden 2030 i el- og fjernvarmesektoren.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.2

Udledninger fra kulkraftvarmeproduktion 1990-2035, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det vurderes, at reinvesteringer i kulkraftværker er usandsynligt grundet forbedrede øko-

nomiske vilkår for produktion af vedvarende energi. Timingen for udfasning af de reste-

rende kulkraftværker er bestemt af tilladelser til lukning fra Energistyrelsen. Ørsted har

udmeldt et ønske om udfasning af kul på deres kraftvarmeværker senest i 2023, men

udfasningen er udskudt til 2024 på grund af energikrisen og hensynet til varmeforsynin-

gen.

Herudover forventes Fynsværkets ombygning til gas at opstarte i sommeren 2024 efter

nedlukning af kulfyring i foråret 2024. Det er dog tidligere set, at anlæggenes omstilling

kan forsinkes, fx Studstrupværkets genfyring af kul efter brand og den midlertidige for-

længelse af kulkraftvarmeværker til 2024 i lyset af krigen i Ukraine.

3.2

Elektrificering mv.

Den væsentligste drivkraft bag reduktionen i udledningerne i KF24 fra 2022 til 2030 vur-

deres at være fortsat udfasning af fossile brændsler bl.a. som følge af elektrificering fx

ved elbiler og varmepumper.

Elforbruget forventes at stige markant frem mod 2035 i KF24,

jf. figur 3.3.

Samtidig

skønnes elproduktionen i Danmark at overgå til at have et nettooptag af CO

e via CCS-

projekter.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.3

Samlet elforbrug fordelt på sektorer 1990-2035, TWh

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Stigningen i elforbruget frem mod 2035 forventes at ske på tværs af flere sektorer i

KF24. I servicesektoren forventes udbygning af store datacentre at øge efterspørgslen

på el, ligesom udbygning af PtX-produktion vil øge elforbruget. I transportsektoren for-

ventes køretøjer som elbiler og ellastbiler at øge elforbruget. Herudover forventes en

elektrificering af lavtemperatur procesvarme og i mindre grad intern transport med mo-

bile, ikke-vejgående maskiner (fx traktorer og gravemaskiner). Endelig er det forventnin-

gen at elektrificering vil bidrage til omstilling af rumvarme med varmepumper, herunder

både individuelle varmepumper som erstatning for fx olie- og gasfyr samt kollektive var-

mepumper i fjernvarmesektoren.

Elektrificeringen sker dermed primært i transportsektoren, rumvarme og procesenergi,

hvor elforbruget skønnes at stige markant i perioden 2023-2030,

jf. figur 3.4.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.4

Skønnet elforbrug til rumvarme, procesenergi og transport, TWh

Anm.: Elforbrug i transport dækker elektrificering af vejtransport, søfart, banetransport, mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Elektrificering af vejtransport

Den forventede elektrificering af vejtransporten drejer sig primært om salg af elbiler, el-

varebiler og ellastbiler, som vurderes at reducere sektorens forbrug af fossile brænd-

stoffer. For personbiler skønnes elbiler at udgøre næsten to tredjedele af nysalget i

2030. Fra 2035 fastsættes krav om 100 pct. reduktion af udledninger fra nye, lette køre-

tøjer i EU-forordningen om CO

e-reduktionskrav for nye person- og varebiler.

For lastbiler forventes et øget incitament til at investere i nulemissionslastbiler. Der for-

ventes desuden en øget udbygning af ladeinfrastruktur frem mod 2030,

jf. kapitel 21

Transport.

Udviklingen i vejtransporten drives bl.a. af

Aftale om kilometerbaseret vejaf-

gift

og EU-regulering

som EU’s kvotehandelssystem (ETS2), der isoleret set vurderes at

øge incitamentet til at investere i nulemissionslastbiler som følge af øgede priser på

brug af fossile brændstoffer.

Elektrificering ved varmepumper i rumvarme

Varmepumper forventes at udgøre en stigende andel af opvarmningskilder til rumvarme

i fx husholdninger samt i fjernvarmesektoren.

Der ses allerede i dag en markant omstilling mod varmepumper, som bl.a. kan skyldes

højere gaspriser i 2021-2022 og en forventning til generelt højere priser end før energi-

krisen samt energi- og CO

-afgifter på olie- og gasforbrug til rumvarme. Dertil kommer,

at ETS2 vil pålægge kvotepris for udledninger fra fossile brændsler i opvarmning af byg-

ninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Elektrificering af procesindustrien

I industrien medvirker CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

samt

revisionen af EU’s kvotehandelssystem for større energi-

og industrianlæg (ETS1) til at

fremme omstillingen til el-baserede løsninger primært i lav- og mellemtemperaturpro-

cesser, fx gennem øget udbredelse af varmepumper.

Der er generel usikkerhed omkring de teknologiske muligheder for elektrificeringen af

intern transport i fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren samt landbrug, skov-

brug, fiskeri og gartneri, idet den teknologiske udvikling på området er mere usikker

sammenlignet med fx elektrificeringen af vejtransport.

3.3

Grøn gas

Det skønnes i KF24, at ledningsgasforbruget i danske husholdninger og virksomheder

fra 2029 er 100 pct. grøn, idet biogasproduktionen stiger markant samtidig med at for-

bruget af ledningsgas løbende bliver reduceret,

jf. figur 3.5.

Figur 3.5

Forbrug af ledningsgas og produktion af bionaturgas 1990-2035, PJ

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den forventede udvikling medfører reduktioner i alle sektorer med gasforbrug. Den pri-

mære reduktion i gasforbruget skyldes, at rumvarme og lavtemperaturprocessers om-

stilles til el-baserede løsninger som individuelle varmepumper i husholdninger mv. og

kollektive varmepumper i fjernvarmeudbygningen. Omstillingen sker bl.a. som følge af

de stigende afgifter på ledningsgas som følge af

Aftale om grøn skattereform for indu-

stri mv.

og højere gasdistributionstariffer.

Der er afsat 13 mia. kr. (2020-priser) til biogasudbud frem til 2050 gennem

Klimaaftalen

for energi og industri mv.

af 22. juni 2020 samt

Klimaaftale om grøn strøm og varme

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2022

af 25. juni 2022. Afholdelsen af første udbud afventer Europa-Kommissionens

statsstøttegodkendelse.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændringer i forhold til Klimastatus og -fremskriv-

ning 2023

Der var ved indgåelse af aftale om klimalov i 2019 et reduktionsbehov på 18,4 mio. ton

e i forhold til at indfri 70 pct. målet i 2030. Efterfølgende politiske tiltag og øvrige ud-

viklinger betyder, at der nu forventes mere end 90 pct. indfrielse af reduktionsbehovet i

2030. Ved hver KF siden 2019 er der skønnet en lavere reduktionsmanko end seneste

KF,

jf. figur 4.1.

Figur 4.1

Udvikling i reduktionsmanko i 2030 siden

Aftale om klimalov

i 2019, mio. ton CO

Anm.:

Årstal angiver udgivelsesår for den relevante klimafremskrivning. Fx viser ”2022” ændringen i

skønnet for reduktionsmanko mellem KF21 og KF22. Skønnet for reduktionsmanko ved aftale om

klimaloven er baseret på Basisfremskrivning 2019 (BF19) korrigeret for aftale om finansloven for

2020. Ændringen i manko ved hver KF indeholder effekter af politikker frem til den 31. december

det foregående år. *Ændring fra KF23 til KF24 er inklusiv den partielt skønnede effekt af vedrørende

diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af

omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri

mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er sket en række ændringer i de forventede udledninger og optag af CO

e i KF24

sammenlignet med KF23,

jf. tabel 4.1.

Disse ændringer er sket på baggrund af ny politik,

ændrede forudsætninger samt forbedring af metode og modeller. Kvaliteten af frem-

skrivningen øges i takt med, at grundlaget løbende opdateres med nye forskningsresul-

tater, statistiske opgørelser, modeludviklinger og lignende.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 4.1

Ændringer i samlede udledninger i 2025 og 2030 ved KF24 i forhold til KF23, mio. ton CO

2025

Samlede udledninger (KF23)

Kulstofrige jorde

Skov

Øvrigt landbrug

Transport

El og fjernvarme

Affald

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

CCS (ikke sektorfordelt)

Samlede udledninger (KF24)

39,7

-1,9

-2,3

-0,6

-1,6

0,2

0,5

0,4

0,3

0,5

35,3

2030

28,9

-2,0

-1,4

-0,3

-2,1

0,0

1,0

0,3

0,6

0,3

25,4

Anm.: Afrundinger kan medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Ændringer i sektorerne husholdninger

og serviceerhverv er mindre end 0,1 mio. ton CO

e, og indgår ikke i tabellen.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kulstofrig landbrugsjord

Skønnet for udledninger fra kulstofrig landbrugsjord er nedjusteret med 1,9 mio. ton

e i 2025 og 2,0 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23,

jf. figur 4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet igangsatte i 2020 et forskningsarbejde fra Aar-

hus Universitet og GEUS om revidering af drivhusgasopgørelser og udledningerne fra

arealer med kulstofrig landbrugsjord. I tidligere opgørelser er der bl.a. ikke taget højde

for, at jordene over tid afgasser og dermed ikke længere kan klassificeres som kulstof-

rige (mineralisering). Det første delresultat fra Aarhus Universitet har vist en reduktion i

arealet af kulstofrig landbrugsjord, som derved indgår i emissionsopgørelsen efter

2010.

Det nye kort viser en nedskrivning på ca. 30 pct. (ca. 50.000 hektar) landbrugsarealer

med kulstofrig jord i 2022. I andet delresultat afdækker Aarhus Universitet sammenhæn-

gen mellem kulstofindhold, vandstand og udledning. Resultater forventes indarbejdet i

næste års opgørelse og fremskrivning i KF25,

jf. kapitel 18 Landbrugsarealer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 4.2

Udledninger fra kulstofrige jorde i KF23 og KF24, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2024a) på baggrund af tal fra DCE.

Ny skovfremskrivningsmodel

Skønnet for CO

e-optaget fra skove og høstede træprodukter er opjusteret med ca. 2,3

mio. ton CO

e i 2025 og ca. 1,4 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23,

jf. figur 4.3.

Figur 4.3

Udledninger og optag fra skov og høstede træprodukter KF23 og KF24, mio. ton CO

Anm.: Negative værdier indikerer optag og positive værdier indikerer udledninger af CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved

Aarhus Universitet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet har lavet

en ny model for fremskrivning af CO

-optag i de danske skove. Det har tidligere været

vanskeligt at estimere den faktiske udvikling på kort sigt. Skovfremskrivningen i KF23

underestimerede optaget i 2021 med 0,8 mio. ton CO

e i forhold til det faktiske optag i

Skovstatistikken 2021 og med 1,6 mio. ton CO

e i 2022 i forhold til Skovstatistikken

2022.

I både KF23 og KF24 skønnes et faldende CO

e-optag i skovene i de førstkommende

fem år. I de efterfølgende år skønnes i KF24, at CO

e-optaget igen vil stige frem mod

2035. Ifølge IGN kan den nye skovfremskrivningsmodel bedre estimere hugst, fordi da

der nu estimeres sandsynligheden for, at et enkelt træ fældes, hvor der tidligere blev

estimeret om et område blev ryddet for alle træer, og som følge af et større datagrund-

lag.

Øvrigt landbrug

Skønnet for udledninger fra øvrigt landbrug er nedjusteret med ca. 0,6 mio. ton CO

e i

2025 og ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23.

Konkret er skønnet for udledninger fra den danske svineproduktion nedjusteret med ca.

0,2 mio. ton CO

e i 2025 og ca. 0,1 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23. Nedjusterin-

gen skyldes, at den kinesiske svineproduktion er ved at være genetableret efter udbrud

af afrikansk svinepest i Kina i 2019, hvilket har reduceret afsætningsmulighederne for

dansk svinekød. Samtidig har foderomkostninger været stigende. Dermed skønnes det,

at antallet af årssøer vil ligge på et lidt lavere niveau de førstkommende år end tidligere

antaget. Udviklingen i antallet af årssøer afspejles også i antallet af producerede grise,

som ligeledes gennem hele fremskrivningsperioden skønnes at ligge på et væsentligt

lavere niveau end i KF23. Faldet i antal producerede grise udmønter sig især i et fald i

antallet af slagtesvin, som opfedes i Danmark sammenlignet med KF23.

Herudover er metoden til at opgøre levende biomasse ændret ved KF24 fra at anvende

data fra Danmarks Statistik til data fra Landbrugsstyrelsens

Internet Markkort.

Metode-

ændringen er lavet for bedre at afspejle de faktiske forhold for levende biomasse og har

betydning for udledninger både historisk og i fremskrivningen. Isoleret set skønnes en

reduktion på ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2025 og ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til

KF23.

Transport

Skønnet for udledninger fra transportsektoren er nedjusteret med ca. 1,6 mio. ton CO

e i

2025 og ca. 2,1 mio. ton i 2030 i forhold til KF23.

I udarbejdelsen af KF24 er der sket flere justeringer af fremskrivningen af transportsek-

toren. For det første introduceres en model, der anvendes til at skønne over grænsehan-

del. Grænsehandel i transportsektoren omfatter udledninger fra brændstof solgt i Dan-

mark, der efterfølgende er anvendt uden for Danmarks grænser, samt brændstof solgt

uden for Danmarks grænser og efterfølgende forbrugt i Danmark. I modellen skønnes

der over grænsehandlen bl.a. på baggrund af afgifts- og bestandsforskelle mellem Dan-

mark og nabolande. Hermed indregnes prisforskelle på diesel i nabolande, herunder at

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Sverige har sænket dieselafgift og CO

e-fortrængningskrav fra 2024,

jf. figur 4.4

figur

4.5.

Figur 4.4

Prisforskel på diesel mellem Danmark og

Sverige, DKK

Figur 4.5

Prisforskel på diesel mellem Danmark og

Tyskland, DKK

Anm.: Prisforskellen vises i DKK relativt til de danske dieselpriser for forbrugeren. Ved en positiv

prisforskel antages dieselprisen højere i Danmark relativt til nabolandet. Udviklingen i

grænsehandel skønnes ud fra udviklingen i priser og regulering i Danmark, Sverige og Tyskland.

Kilde: Skatteministeriet.

For det andet er transportmodellen blevet kalibreret op mod det faktiske salg af elbiler i

2023, der oversteg det forventede niveau i KF23 med 58 pct. Ud fra nye fremskrivninger

med opdaterede salgspriser skønnes elbilsalget at fortrænge andelen af solgte fossilbi-

ler i et højere tempo end skønnet i KF23.

Endeligt er der indregnet nye rammevilkår for sø- og luftfarten i KF24. For luftfarten om-

fatter det

Aftale om grøn luftfart i Danmark,

der bl.a. afsætter midler til en grøn indenrigs-

rute fra 2025 og hel grøn indenrigsluftfart fra 2030. Herudover indfører EU-forordningen

ReFuelEU Aviation

et gradvist stigende iblandingskrav for bæredygtige flybrændstoffer

fra 2025 samt underkrav om syntetiske brændstoffer fra 2030. For søfart skønnes re-

duktioner som følge af udvidelse af EU’s kvotehandelssystem (ETS1) fra 2024 og

Fue-

lEU Maritime

forordningen, der stiller CO

e-fortrængningskrav fra 2025 for større skibe

og færger.

El og fjernvarme

Skønnet for udledninger fra kulforbrug til el- og fjernvarmeproduktion er opjusteret med

ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2025 i forhold til KF23. Det skyldes, at der på kort sigt forventes

øget elproduktion (kondensproduktion) fra bl.a. Nordjyllandsværket som følge af æn-

drede brændsels- og kvotepriser i KF24 i forhold til KF23,

Affald

De skønnede CO

e-udledninger fra affaldshåndtering er opjusteret med ca. 0,5 mio. ton

e i 2025 og ca. 1,0 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Miljøstyrelsen har i samarbejde med DTU, Københavns Universitet og DREAM-gruppen

udarbejdet en ny model for affaldsfremskrivninger, der bl.a. er baseret på den miljøøko-

nomiske makromodel GrønREFORM. Det medfører ændringer i fremskrivningen af både

affaldsmængden, affaldsbehandlingen og affaldssammensætningen. Den nye affalds-

fremskrivning skønner en lavere genanvendelse af affald. Herudover forventes der en

højere samlet mængde af affald og mængde af fossilt affald, der forbrændes,

jf. figur

4.6 og 4.7.

Siden KF23 er der desuden sket en justering af beregningsforudsætninger

vedr. haveaffald og farligt affald.

Figur 4.6

Udvikling i mængden af dansk

forbrændingsegnet affald, mio. ton affald

Figur 4.7

Udvikling i fossilindhold i dansk

forbrændingsegnet affald, pct.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Ændringen i de danske affaldsmængder og -sammensætning i KF24 gør generelt af-

faldsforbrændingssektoren mere rentabel sammenlignet med KF23, ligesom den højere

fossilandel øger den gennemsnitlige brændværdi og dermed affaldsforbrændingssekto-

rens energiproduktion. Dertil skønnes importen af affald til forbrænding i KF24 at stoppe

helt fra 2025, fordi den større mængde dansk, forbrændingsegnet affald erstatter impor-

teret affald, som antages at have højere transportomkostninger. Fra 2032 og frem skøn-

nes en nedgang i den danske affaldsforbrændingskapacitet, idet en række affaldsfor-

brændingsanlæg forventes at stå over for større reinvesteringer og ikke længere skøn-

nes at være rentable.

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Skønnet for udledninger fra produktion af olie, gas og VE-brændstoffer er samlet set op-

justeret med ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2025 og ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til

KF23. Opjusteringen skyldes primært, at det skønnede egetforbrug af naturgas på plat-

formene i forbindelse med indvinding af olie og gas i Nordsøen i KF24 er øget sammen-

lignet med KF23.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

Skønnet for udledninger fra aktiviteter i fremstillingserhverv og bygge-anlæg er opjuste-

ret med ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2025 og ca. 0,6 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23.

I KF23 blev det skønnet, at cementindustrien ville omstille sig fra kul og koks som

brændsel til gas omkring 2025. På grund af faldende brændsels- og kvotepriser samt

stigende priser på distribution af gas er dette skøn ændret i KF24. Det vurderes nu, at

cementindustrien vil fortsætte med at anvende petrokoks i hele fremskrivningsperioden,

hvilket alt andet lige vil føre til højere udledninger af CO

Ændringen modsvares dog delvist af, at der i KF24 er skønnet et større biomasseforbrug

og en reduceret klinkerandel i særligt den grå cementtype, hvilket reducerer de procesre-

laterede udledninger. Reduktionen af hvid cement i 2022 skyldes hovedsageligt reduce-

ret eksport til Nordamerika, hvilket forventes at medføre en længerevarende ændring i

markedet. I KF24 skønnes der derfor et lavere produktionsniveau frem mod 2025, end

det var tilfældet i KF23.

Herudover indeholder KF24 opdaterede skøn for den økonomiske vækst, som medfører

en stigning i aktiviteten og dermed energiforbruget i fremstillingserhverv, hvilket medfø-

rer et øget fossilt energiforbrug. Der skønnes samtidig en lidt lavere grad af elektrifice-

ring i den interne transport i fremstillings- og bygge-anlægserhverv i KF24 i forhold til

KF23, hvilket ligeledes medfører lidt højere udledninger i KF24.

CCS

Skønnet for CO

-optaget fra CCS er primært som følge af det gennemførte NECCS-ud-

bud nedjusteret med ca. 0,5 mio. ton CO

i 2025 og ca. 0,3 mio. ton CO

i 2030 i forhold

til KF23. I forbindelse med KF24 er effekten af CCS-puljen opdateret. Det skønnes fort-

sat, at puljen bidrager med ca. 2,3 mio. ton CO

i 2030 og 2035, mens der ses mindre af-

vigelser i årene fra 2025-2029, hvor der skønnes lavere CO

-fangst. Der er i beregnin-

gerne opdateret en række forhold, herunder bl.a. udledningsgrundlaget, det juridiske

grundlag, energipriser og kvotepriser. Hertil er forudsætningerne opdateret på baggrund

af Energistyrelsens opdaterede teknologikataloger for biogas og CCS. Der skønnes ge-

nerelt lavere omkostninger til CCS, men puljen er blevet opdateret for at afspejle, at der

skal indregnes moms i puljemidlerne.

Læs mere om ændringer ved KF24 i forhold til KF23 i sektorkapitlerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Status på Danmarks EU-forpligtelser

EU har et klimamål på mindst 55 pct. reduktion af EU’s drivhusgasudledninger frem mod

2030 i forhold til 1990-niveau

og et mål om klimaneutralitet i 2050. EU’s fælles klima-

energipolitik skal sikre indfrielse af klimamålet for 2030 og indebærer bl.a. nationale re-

duktionsforpligtelser for de enkelte medlemslande for udvalgte sektorer:

•

LULUCF-sektorerne:

Danmark skal frem mod 2030 reducere nettoudledninger fra

arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse samt skovbrug med 0,44 mio. ton

e i forhold til nettoudledningerne i perioden 2016-2018. Derudover sættes re-

duktionsforpligtelser for delperioderne 2021-2025 og 2026-2029 samt et punktmål

for 2030.

Byrdefordelingsaftalen:

Forpligtelserne omfatter drivhusgasudledninger i landbrug

(ekskl. LULUCF), vejtransport, individuel opvarmning af bygninger, mindre industri-

virksomheder, øvrigt affald og øvrige mindre udledninger. Danmark skal frem mod

2030 reducere CO

e-udledningerne med 50 pct. i forhold til 2005-niveau.

•

Foruden LULUCF-udledninger og udledninger dækket af byrdefordelingsaftalen regule-

res EU de resterende drivhusgasudledninger under EU’s kvotehandelssystem (ETS1).

Med kvotehandelssystemet udfases emissionstilladelserne over tid, hvormed sektorens

udledninger reduceres.

Danmark er desuden underlagt en række krav til energisammensætningen og energief-

fektivisering gennem

direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet)

energieffektivise-

ringsdirektivet (EED).

Læs mere om målopfyldelsen af VE-direktivet og EED i kapitel 31

Danmarks EU-for-

pligtelser i forhold til VE og EE.

5.1

Byrdefordelingsaftalen

Med KF24 skønnes den samlede reduktionsmanko under byrdefordelingsaftalen for pe-

rioden 2021-2030 til ca. 1,9 mio. ton CO

jf. figur 5.1.

Tages der højde for den partielt

skønnede reduktionseffekt af diesel- og vejafgiften i

Aftale om deludmøntning af Grøn

Fond

skønnes mankoen for perioden 2021-2030 til ca. 0,1 mio. ton CO

jf. kapitel 1 Det

samlede billede i Klimastatus og -fremskrivning 2024.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 5.1

Status på Danmarks indfrielse af byrdefordelingsaftale, mio. ton CO

Anm.: Figuren er ekskl. den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift i

Aftale om deludmøntning af

Grøn Fond.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Fremskrivningen af udledningerne fra byrdefordelingssektorerne indebærer bl.a. redukti-

oner fra transportsektoren, mindre industri, husholdninger og landbrug. Revisionen af

kvotehandelsdirektivet, herunder indførelsen af ETS2, skønnes at medføre reduktioner i

byrdefordelingssektorerne frem mod 2030.

Reduktionerne i transportsektoren sker som følge af en øget elektrificering samt anven-

delse af VE-brændstoffer. Derudover forventes en reduktion af udledninger forbundet

med grænsehandlen,

jf. kapitel 21 Transport.

5.2

LULUCF-forordningen

Med KF24 skønnes Danmark at overopfylde budgetmålet for perioden 2021-2025 med

ca. 30,6 mio. ton CO

e. For perioden 2026-2029 skønnes det med KF24, at der fortsat

udestår en reduktionsmanko på ca. 3,8 mio. ton CO

e. Endeligt skønnes en overopfyl-

delse af punktmålet i 2030 med ca. 0,2 mio. ton CO

jf. figur 5.2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 5.2

Status på Danmarks indfrielse af LULUCF-forordningen, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledninger fra kulstofrig landbrugsjord skønnes reduceret fra ca. 3 mio. ton CO

e i

2022 til ca. 1,9 mio. ton CO

e i 2030. Reduktionen forventes på grund af årlig mineralise-

ring af kulstofpuljen på arealerne samt politiske tiltag om udtagning og vådlægning af

arealerne,

jf. kapitel 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer.

Udsvingene for skovenes nettooptag er relativt store fra år til år og er nærmere beskre-

vet i kapitel 19

Skov og høstede træprodukter.

Der knytter sig flere usikkerheder til indfrielsen af Danmarks EU-forpligtelser, herunder

indfasningen af elbiler, fremskrivningen af grænsehandel, mineralisering af kulstofpuljen

og skovfremskrivningen.

Læs mere om opgørelsen af drivhusgasforpligtelserne i kapitel 30

Danmarks driv-

husgasforpligtelser i EU.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

6 Introduktion til landbrug, skov, fiskeri og gartneri

De samlede udledninger fra landbrug, skov, fiskeri og gartnerier er gradvist reduceret si-

den 1990, hvilket primært kan henføres til landbrugets arealanvendelse. Der skønnes i

fremskrivningen et fortsat fald frem mod 2035,

jf. figur 6.1.

Drivhusgasudledninger kan

opgøres på forskellige måder, som afhænger af, hvilke kategorier der medregnes.

Ved samlet opgørelse af de anvendte kategorier i KF24 med alle udledninger og optag i

landbrug, skov, fiskeri og gartneri skønnes en andel på

ca. 46 pct. af Danmarks samlede

nettoudledninger i 2030.

Det omfatter udledninger og optag af drivhusgasser fra land-

brugsprocesser, arealanvendelse i landbrug, by- og vådområder, skove, samt energifor-

brug i land- og skovbrug, fiskeri og gartneri.

Energiforbruget i land- og skovbrug, fiskeri og gartneri indgår ikke i opgørelsen af sektor-

målet for landbrug på 55-65 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990 fra

Landbrugsaftalen

fra 2021. Med denne opgørelse skønnes sektorens udledninger at udgøre

ca. 42 pct. af

Danmarks samlede nettoudledninger i 2030.

Hvis landbrugets udledninger og optag omvendt opgøres uden udledninger og optag i

skove samt by- og vådområder, skønnes landbrugets udledninger til

ca. 50 pct. af Dan-

marks samlede nettoudledninger i 2030.

Endelig kan landbrugets udledninger opgøres uden udledninger og optag i skove, by- og

vådområder samt uden energiforbrug i land- og skovbrug, fiskeri og gartneri. Herved op-

gøres landbrugets andel til

ca. 46 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2030.

Figur 6.3

Udledninger og optag 1990-2035 på tværs af landbrug, skov, fiskeri og gartneri, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Erhvervenes samlede udledninger omfatter følgende områder:

•

Landbrugsprocesser:

Udledninger fra husdyrs fordøjelse, gødningshåndtering samt

lattergasudledninger fra dyrkning af marker. Niveauet af udledninger afhænger bl.a.

af husdyrbestanden, især udviklingen i kvæg- og grisebestanden, samt gødskning

og udtag af landbrugsarealer til ekstensivering.

Landbrugsarealer samt by- og vådområder:

Optag og udledninger af CO

e fra dyr-

kede arealer og græsarealer i landbruget, herunder kulstofrig jord, mineraljord samt

levende og død biomasse i frugttræer, læhegn og lignende. Derudover sker der ud-

ledninger fra reetablerede vådområder samt ved omlægning af landbrugsjord til by

og infrastruktur.

Skove og høstede træprodukter:

Optag af CO

e i levende biomasse i skovene og

udledninger sker fra hugst/fældning af træer og når træer i skoven rådner. Optag og

udledninger afhænger bl.a. af størrelsen på det samlede skovareal, skovrejsning og

hugst.

Energiforbrug i land- og skovbrug, gartneri og fiskeri:

Udledninger fra intern trans-

port, herunder særligt kørsel med landbrugsmaskiner og fiskekuttere samt proces-

varme, fx til opvarmning af væksthuse og stalde.

•

Der er med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

(Landbrugsaftalen) fra 2021

fastsat et reduktionsmål for landbruget på 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i

1990. Reduktionsmålet omfatter udledninger fra landbrugsprocesser, arealer og skov,

men ikke de energirelaterede udledninger i landbruget. Sektorens drivhusgasudlednin-

ger skønnes at være reduceret med 48 pct. i 2030 sammenlignet med 1990, svarende til

en manko på 1,5-3,5 mio. ton CO

e i forhold til reduktionsmålet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

6.1

Væsentligste årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2030

I 2022 var sektorens udledninger 12,6 mio. ton CO

e. Frem mod 2030 skønnes udlednin-

ger fra landbrug og skov at blive reduceret med ca. 0,9 mio. ton CO

e. Det kan henføres

til reduktion i udledninger fra landbrugsarealer, landbrugsprocesser og energiforbrug i

erhvervene, og et modsatrettet reduceret CO

e-optag fra skove og høstede træproduk-

ter,

jf. figur 6.2.

Figur 6.2

Fordeling af udledninger i 2022 og 2030 på tværs af delsektorer, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Faldet i skønnede udledninger fra landbrugsprocesser skyldes bl.a. en forventning om

færre kvæg og grise i produktionen, hvilket reducerer udledninger fra husdyrenes fordø-

jelse samt gødningshåndtering. Der forventes færre kvæg fremadrettet på trods af en

svagt stigende mælkeproduktion i kraft af en stigende mælkeydelse pr. ko. Der forven-

tes færre grise fremadrettet på grund af reducerede afsætningsmuligheder for dansk

svinekød som følge af genetablering af den kinesiske svineproduktion efter udbrud af

afrikansk svinepest siden 2019. Dertil kommer stigende foderpriser samt stigende ek-

sport af smågrise til opfedning og slagtning i udlandet.

Herudover forventes implementering af nye politiske tiltag at reducere udledninger fra

gødningshåndtering. Det gælder fx hyppig udslusning af gylle fra grisestalde samt øget

bioforgasning af gylle. Tiltag om øget ekstensivering af landbrugsjord forventes yderli-

gere at reducere gødningsforbrug og dermed lattergasudledninger fra marker.

Der skønnes ligeledes en reduktion i udledninger fra landbrugets arealanvendelse. Ud-

viklingen skyldes primært et fald i antallet af kulstofrige landbrugsarealer pga. årlig mi-

neralisering af jordene samt forventet udtagning og vådlægning af arealerne, hvilket

mindsker udslip af drivhusgasser fra disse arealer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Endelig skønnes energiforbruget i landbrug, skovbrug gartneri og fiskeri reduceret som

følge af løbende energieffektiviseringer for bl.a. landbrugets maskiner og fiskeflåden,

samt en forventet udbredelse af varmepumper, der vil reducere udledninger knyttet til

lavtemperaturprocesser.

Kulstofoptaget i de danske skove er en vigtig del af det danske klimaregnskab. Skovene

bidrager til at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser ved at optage CO

fra

atmosfæren. Skov og høstede træprodukter har gennemsnitligt optaget ca. 3 mio. ton

e årligt i de seneste 10 år. Det skønnes, at dette nettooptag af CO

e i skove og træ-

produkter falder frem mod 2028, hvorefter optaget frem mod 2035 kommer tilbage til

nuværende niveau. Udviklingen skyldes en aftagende årlig kulstofbinding i de danske

skove og i puljen af træprodukter bl.a. grundet foryngelse af gammel skov.

Der knytter sig en væsentlig usikkerhed til udledningerne fra både landbruget, skovsek-

toren, gartneri og fiskeri, da udledningerne er bundet op på biologiske processer, der er

vanskelige at fastsætte. Til KF25 kan der fx ske justering af udledninger fra kulstofrig

jord, idet der pågår et forskningsprojekt om opdatering af emissionsfaktorer fra disse

arealer,

jf. kapitel 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer.

De væsentligste ændringer i forhold til KF23 vedrører ny opgørelse af arealet med kul-

stofrig jord i Danmark fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus

Universitet samt ny skovfremskrivning fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

(IGN) på Københavns Universitet,

jf. kapitel 4 Ændringer i forhold til KF23.

Den økologiske produktion er medregnet i fremskrivningen, da beregning af udledninger

er baseret på gennemsnitsdata fra både den konventionelle og økologiske produktion.

Der er til KF24 igangsat et projekt med Innovationscenter for Økologisk Landbrug med

det formål at undersøge tilgængelige data, der ville kunne indgå i en særskilt opgørelse

af økologisk produktion. Det har vist sig at være vanskeligt at indsamle data, hvorved

der stadig udestår en særskilt fremskrivning af økologi. Der forventes modsatrettede ef-

fekter ved en opdeling af økologisk og konventionel produktion, hvor nogle parametre

forventes at bidrage til reducerede udledninger og andre parametre forventes at bidrage

til øgede udledninger ved økologisk produktion.

Læs mere om fremskrivning af udledninger i land- og skovbrugssektoren i sektorka-

pitlerne

17 Landbrugsprocesser, 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer

19 Skov

og høstede træprodukter

samt 20

Energiforbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og fi-

skeri.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7 Introduktion til transport

Transportsektorens udledninger lå i 2022 på omtrent samme niveau som i 1990, men

udledningerne forventes markant reduceret frem mod 2035,

jf. figur 7.1.

Transportsekto-

ren skønnes at udlede ca. 8,4 mio. ton CO

e i 2030 svarende til ca. 33 pct. af Danmarks

samlede udledninger. Transportsektoren vil dermed være sektoren med næstflest ud-

ledninger i 2030.

Figur 7.1

Transportsektorens udledninger og optag 1990-2035 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Anm.: Figuren er eksklusiv partielt skønnede effekter vedrørende diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning

af Grøn Fond.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Transportsektorens CO

e-udledninger skyldes primært forbrænding af fossile brænd-

stoffer og er fordelt på følgende delsektorer:

•

Vejtransport:

e-udledninger fra brændstofforbrændingen i person-, vare- og last-

biler samt busser og motorcykler. I de skønnede udledninger indgår alt brændstof

tanket i Danmark, uanset om det efterfølgende forbruges i Danmark eller udlandet.

Modsat indgår ikke brændstof tanket i udlandet, der skønnes forbrugt i Danmark.

Banetransport:

e-udledninger forbundet med fjern- og regionaltog, S-tog, Metro,

letbaner, godstog samt øvrige tog fx lokalbaner.

Indenrigssøfart:

e-udledninger fra søfart mellem danske havne samt brændstof

tanket i Danmark og anvendt i søfart fra Danmark til henholdsvis Grønland og Færø-

erne.

Indenrigsluftfart:

e-udledninger fra luftfart mellem danske lufthavne samt

brændstof tanket i Danmark og anvendt i luftfart fra Danmark til henholdsvis Grøn-

land og Færøerne.

Øvrig transport:

e-udledninger fra Forsvarets transportmidler samt fritidsfartø-

jer.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7.1

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra transportsektoren reduceret med ca. 4,0 mio.

ton CO

e, hvilket overvejende skyldes reduktioner i vejtransportens udledninger,

jf. figur

7.2.

Figur 7.2

Udledninger i 2022 og 2030 på tværs af delsektorer i transport, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Salget af elbiler er steget markant i de seneste år. I 2023 blev der solgt over 60.000 nye

elbiler svarende til over 40 pct. af det samlede nysalg. Salget af elbiler i 2023 er en for-

dobling af salget i forhold til 2022.

I KF24 forventes udviklingen i salget af elbiler at fortsætte. I 2030 forventes elbiler der-

med at udgøre over halvdelen af det samlede nysalg med ca. 61 pct. svarende til om-

kring 150.000 elbiler. Udviklingen understøttes bl.a. af et forventet større udbud af elbi-

ler og at elbiler i højere grad kan dække flere behov. Dertil kommer en lavere registre-

ringsafgift ved køb af nulemissionsbiler fra

Aftale om grøn vejtransport.

Elbilsalget i 2023 fordelte sig over 74 tilgængelige modeller, hvilket ligeledes er en mar-

kant forøgelse fra 2022. Derudover understøttes udviklingen af bl.a. længere række-

vidde, bedre ladeinfrastruktur samt prisudviklingen for elbiler. Det skønnes i KF24, at der

fra og med 2024 til og med 2030 kommer 750.000 nye elbiler,

jf. figur 7.3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 7.3

Salg af nye personbiler, tusinde

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Salgsandelen af plug-in hybridbiler skønnes at falde som følge af, at elbiler i stigende

grad bliver konkurrencedygtige, og at registreringsafgiften hurtigere indfases for elbiler

end plug-in hybridbiler,

jf. Aftale om grøn vejtransport.

Det skønnes samlet med KF24, at der i 2030 vil være ca. 1,2 mio. nul- og lavemissionsbi-

ler fordelt på ca. 925.000 elbiler, ca. 200.000 plug-in hybridbiler samt ca. 80.000 plug-in

hybrid- og elvarebiler.

Reduktionen i personbilernes udledning sker først og fremmest, når en benzin- og die-

selbil udskiftes med en elbil, men udskiftning af den fossile bilpark kan også bidrage

med reduktioner, da nysolgte benzin- og dieselbiler gennemsnitligt er mere energieffek-

tive end de fossile biler, de erstatter. Derudover skønnes en øget iblanding af VE-brænd-

stoffer også at reducere udledningerne.

Elektrificeringen af lastbiler frem mod 2030 forventes i KF24 at gå hurtigere end i KF23.

Ellastbiler forventes at udgøre ca. 65 pct. af det samlede salg og ca. 20 pct. af bestan-

den. Elektrificeringen af lastbiler understøttes bl.a. med 25 nye ladeparker frem mod

2030 på tværs af landet, hvormed der maksimalt bliver 60 kilometer imellem lademulig-

heder på hovedvejnettet.

Lastbiler har gennemsnitligt en lavere levetid end fx personbiler, og derfor vil stigende

salgsandele slå relativt hurtigere igennem i lastbilsbestanden. Reduktionen i CO

-udled-

ningen for vare- og lastbiler kan dertil også i en vis grad tilskrives øget energieffektivise-

ring og øget anvendelse af VE-brændstoffer.

I 2022 var brændstof billigere at tanke i Danmark sammenlignet med Sverige og Tysk-

land. Dette er ændret fra 2024, idet Sverige både har sænket brændstofafgifter og CO

fortrængningskrav. I fremskrivningen lægges det derfor til grund, at brændstof forbliver

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

billigere i Sverige frem mod 2030. På grund af blandt andet afgiftsforskelle mellem Dan-

mark og henholdsvis Tyskland og Sverige skønnes grænsehandlen væsentligt reduceret

i 2030 sammenlignet med 2022.

For både indenrigssøfarten og indenrigsluftfarten skønnes udledningerne i KF24 reduce-

ret frem mod 2030, herunder bl.a. som følge af en hel grøn indenrigsluftfart fra 2030.

Der knytter sig særligt usikkerhed til elektrificeringen af vejtransporten, fremskrivningen

af grænsehandel,

jf. kapitel 21 Transport,

samt indarbejdelsen af EU-forordningerne

Fue-

lEU Maritime

ReFuelEU Aviation,

der begge indeholder fleksibilitetsmekanismer til op-

fyldelse af kravene.

Læs mere om fremskrivning af udledninger i transportsektoren i sektorkapitel 21

Transport.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8 Introduktion til fremstillings- og bygge-anlægser-

hverv

Udledningerne fra fremstillingserhverv og bygge-anlægserhverv faldt væsentligt i forbin-

delse med finanskrisen omkring 2008-09 og har siden været relativt uændret,

jf. figur

8.1.

Udledningerne forventes i fremskrivningen væsentligt reduceret frem mod 2030.

Fremstillings- og bygge-anlægserhvervene skønnes at udlede ca. 2,7 mio. ton CO

e i

2030 svarende til ca. 11 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2030. Cementin-

dustrien er den største enkeltstående kilde til udledninger i sektoren og skønnes at ud-

gøre knap halvdelen af de samlede udledninger fra fremstillings- og bygge-anlægser-

hvervene i både 2022 og 2030.

Figur 8.1

Fremstillings- og bygge-anlægserhvervenes udledninger 1990-2035 fordelt på typer, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Produktion af varer og halvfabrikata samt opførelse af bygninger og vejanlæg er aktivite-

ter, der typisk kræver en betydelig mængde energi. Derudover kan bearbejdningen af

visse råmaterialer og brugen af kølemidler i sig selv føre til drivhusgasudledninger,

kendt som procesudledninger og F-gasser.

Udledninger af drivhusgasser i fremstillingserhverv og bygge-anlægserhvervene opgø-

res efter følgende typer:

•

Energirelateret udledninger:

Udledninger fra anvendelsen af fossile brændsler til

bl.a. rum- og procesvarme samt intern transport (fx grave- og byggemaskiner).

Procesudledninger fra cementproduktion:

Udledninger af CO

i forbindelse med be-

handlingen af råmaterialer som ler og kridt til produktion af cement, fx kalcinerings-

processen i cementproduktionen.

Procesudledninger fra øvrige erhverv:

Udledninger af CO

e i forbindelse med be-

handlingen af råmaterialer til andre mineralogiske fremstillingsprocesser, fx af-

brænding af ler til teglproduktion.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

F-gasser:

F-gasser er drivhusgasser, som bliver lækket til atmosfæren ved anven-

delse af fx aircondition til køling.

8.1

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra fremstillingserhverv og bygge-anlægserhver-

vene reduceret med ca. 2,1 mio. ton CO

jf. figur 8.2.

Figur 8.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af udledningstyper i fremstillingserhverv og bygge-anlæg,

mio. ton CO

Anm.: Energistatistikken opdeler ikke udledningerne på detaljeret industriniveau, hvorfor der bruges

skønnede værdier for 2023 som reference for at opgøre cementindustriens energirelaterede

udledninger separat fra fremstillingserhverv

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er registreret et markant fald i hvid og grå cementproduktion i 2022 og 2023, hvilket

afspejles i fremskrivningen af cementproduktionen i KF24. Dette fald har resulteret i en

reduktion på omkring ca. 0,5 mio. ton CO

e fra 2021 til 2023. Reduktionen i udlednin-

gerne fra cementindustrien frem mod 2030 kan tilskrives øget anvendelse af biomasse

og affald samt et skønnet fald i den samlede cementproduktion som følge af indførel-

sen af CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

Herudover forventes

reduktioner fra en teknologisk udvikling inden for cementtyper, som skønnes at bidrage

til yderligere fald i både energi- og procesrelaterede udledninger fra cementproduktio-

nen.

Øvrige fremstillingserhverv skønnes at reducere udledningerne, da gasforbruget omstil-

les, idet biogasproduktionen skønnes at overstige ledningsgasforbruget fra 2029. Her-

udover skønnes reduktioner i udledninger grundet udnyttelse af overskuds- og omgivel-

sesvarme, elektrificering og energibesparelser. Ud af den samlede reduktion for øvrige

fremstillingserhverv på 1,6 mio. ton CO

e mod 2030, skønnes omstilling af ledningsgas-

sen at udgøre en reduktion på ca. 0,9 mio. ton CO

Det skønnes i KF24, at der ikke vil ske væsentlige CO

-reduktioner i bygge-anlægserhver-

vene. Størstedelen af erhvervets udledninger er relateret til intern transport, herunder

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

grave- og byggemaskiner. Det skønnes, at elektrificering af disse maskiner kun vil være

rentabel i begrænset omfang ved gældende regulering.

De væsentligste ændringer i forhold til KF23 vedrører en opjusteret forventning til aktivi-

teterne og dermed energiforbruget og udledningerne i sektoren. Herudover betyder æn-

drede brændsels- og kvotepriser, at cementindustrien i modsætning til i KF23 ikke skøn-

nes omstillet til gasforbrug i KF24. På den anden side skete der i 2022 en reduktion af

hvid cementproduktion, som hovedsageligt skyldtes reduceret eksport til Nordamerika,

hvilket forventes at medføre en længerevarende ændring i markedet. I KF24 skønnes

derfor et lavere produktionsniveau frem mod 2025, end det var tilfældet i KF23. Disse

ændringer skønnes samlet set at medføre lavere udledninger fra cementproduktion i

2025 i KF24 end i KF23, men højere udledninger fra cementproduktion i 2030 i KF24 end

i KF23,

jf. figur 8.3.

Der knytter sig en usikkerhed om udvikling i cementproduktionen, herunder bl.a. omstil-

ling til gas,

jf. kapitel 22 Fremstillingserhverv og bygge-anlæg.

Figur 8.3

Udledninger fra cementproduktion i KF24 i forhold til KF23, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Læs mere om fremskrivning af udledninger i fremstillingserhverv og bygge-anlægs-

sektoren i sektorkapitel

22 Fremstillingserhverv og byggeanlæg.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

9 Introduktion til el- og fjernvarme

Det skønnes, at el- og fjernvarmesektoren har en nettoudledning på ca. -0,3 mio. ton

e i 2030,

jf. figur 9.1.

El- og fjernvarmesektoren var i 1990 den mest udledende sek-

tor i Danmark, men skønnes at blive den første sektor til at have et nettooptag af driv-

husgasser samlet set. Desuden skønnes el- og fjernvarmesektoren i højere grad at bi-

drage til nedbringelsen af drivhusgasudledningen fra andre sektorer, fx gennem elektrifi-

cering af transport, opvarmning og industrielle processer.

Figur 9.1

El- og fjernvarmesektorens udledninger og optag 1990-2035 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledning af drivhusgasser i sektoren er primært forbundet med produktionen af el og

fjernvarme på anlæg, der anvender fossile brændsler. Fremskrivningen inkluderer også

afgørelsen af CCUS-puljen med CO

-fangst på Avedøre- og Asnæsværkerne.

El- og fjernvarmesektorens optag og udledninger af drivhusgasser fordeles på følgende

typer af anlæg:

•

Større og mindre kraftvarmeanlæg:

Udledninger fra større og mindre kraftvarmean-

læg, der producerer både elektricitet og fjernvarme. Disse omfatter, kul-, gas- og

biomassekraftvarmeværker.

Vindkraft- og solcelleanlæg:

Elektricitet fra vindkraft- og solcelleanlæg produceres

med vedvarende energi, og produktionen er dermed CO

e-neutral.

Kedler, varmepumper, solvarme- og overskudsvarmeanlæg:

Udledninger fra an-

læg, der producerer fjernvarme. Processerne indebærer anvendelsen af elektricitet

genereret ved anvendelsen af fossile brændsler eller direkte gennem vedvarende

energi fx solenergi.

-fangst:

Optag af CO

e i el- og fjernvarmesektoren omfatter CO

-fangst på bio-

massefyrede kraftvarmeværker Avedøre og Asnæs.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

9.1

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra el- og fjernvarmesektoren reduceret med ca.

5,1 mio. ton CO

jf. figur 9.2.

Figur 9.2

Udledninger i 2022 og 2030 på tværs af el- og fjernvarmesektoren, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 forventes et markant fald i udledninger fra anvendelsen af fossile brændsler i el-

og fjernvarmesektoren. Reduktionen skyldes bl.a. udfasningen af kulfyrede kraftvarme-

værker med lukningen af det sidste kulkraftværk Nordjyllandsværket i 2028, samt om-

stillingen af ledningsforbruget til at være opgørelsesmæssigt 100 pct. grøn fra 2029. En-

deligt skønnes sektoren samlet set at have negative nettoudledninger fra 2029 grundet

etablering af CO

-fangst på Avedøre- og Asnæsværkerne.

Det samlede nettoelforbrug (inkl. nettab) skønnes næsten at fordobles fra 35 TWh i

2022 til 63 TWh i 2030 med øget forbrug på tværs af alle sektorer. Udviklingen er særligt

drevet af datacentre og nye teknologier som varmepumper i husholdninger og fjern-

varme, PtX og elektrificeringen af transportsektoren med især flere elbiler,

jf. kapitel 3.

Stigningen i elforbruget skønnes at blive modsvaret af en endnu større stigning i elpro-

duktionen, hvormed Danmark skønnes at overgå til at være netto-eksportør af el fra

2026. Kombinationen af den stigende efterspørgsel på el, højere omkostninger på termi-

ske anlæg sfa. faldende støtte og stigende CO

-kvotepriser samt faldende omkostnin-

ger på landvindenergi og solkraft skønnes at medføre en stigning i kapaciteten fra VE-

teknologier og dertilhørende elproduktion.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev et flertal af Folketingets partier enige

om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af elproduktion fra solenergi

og landvind frem mod 2030, svarende til en årlig elproduktion fra sol og vind på land på

ca. 50 TWh. Den skønnede VE-produktion på land i KF24 er ca. 40 TWh i 2030, hvilket

omtrent svarer til en tredobling. Heraf skønnes ca. 25 TWh fra solenergi og ca. 15 TWh

fra landvind. I forhold til KF23 skønnes VE-produktion dermed øget med 8 TWh, som

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

særligt henføres til forventning om flere solcelleprojekter i KF24. Der er endnu ikke ud-

peget energiparker på land, og derfor er elproduktion fra de kommende energiparker

ikke kvantificeret i KF24,

jf. sektorforudsætningsnotat el og fjernvarme.

Herudover skønnes 4 GW fra kommende havvindudbud, som følge af rentabilitetsvurde-

ring af havvindprojekter,

jf. sektorforudsætningsnotat el og fjernvarme.

Rentabilitetsvur-

deringerne er behæftet med betydelig usikkerhed, og resultaterne er yderst følsomme

over for de forudsætninger, der er lagt til grund. Energistyrelsen har i april 2024 igangsat

havvindudbud for 6 GW havvind frem mod 2030 med mulighed for etableringen af 10

GW havvind eller mere. Det forventes, at udbuddene afgøres i 2025 og resultatet vil der-

med kunne indarbejdes i KF26.

På baggrund af udfasningen af de fossile brændsler skønnes det, at usikkerheder vedrø-

rende reduktionen af udledninger i el og fjernvarmesektoren er lave i 2030. Dette skyld-

tes, at reinvestering i særligt nye kulkraftværker ikke skønnes rentabelt grundet faldende

omkostninger på landvind- og solkraft. Der knytter sig en usikkerhed til udviklingen af

elproduktion, -forbrug og -priser samt nettoeksport, som følger af ændringer i havvinds-

udbygningen, datacentre, brændselspriser og vejrmæssige variationer.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger i el- og fjernvarmesektoren i sektorkapit-

let

23 El og fjernvarme.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10 Introduktion til produktionen af olie, gas og VE-

brændstoffer

Udledningen fra produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer var på sit højeste niveau i

perioden 1999-2004. Siden har udledningerne været svagt faldende, hvilket forventes at

fortsætte frem mod 2035,

jf. figur 10.1.

Produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer

skønnes at udlede ca. 2,2 mio. ton CO

e i 2030 svarende til ca. 9 pct. af Danmarks sam-

lede nettoudledninger i 2030.

Figur 10.1

Produktionen af olie, gas og VE-brændstoffers udledninger 1990-2035 fordelt på type, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Produktionen af olie, gas og VE-brændstoffers udledninger af drivhusgasser omfatter

følgende områder:

•

Egetforbruget:

e-udledninger fra forbruget af gas til elproduktion i forbindelse

med indvinding af olie og gas i Nordsøen.

Raffinaderier:

Udledninger fra de to danske raffinaderier omfatter energiforbrug til

opvarmning af raffineringsprocessen, samt el- og varmeproduktion på raffinaderi-

anlæg, hvoraf størstedelen indgår i produktionen på raffinaderierne.

Flaring:

Udledninger fra kontrolleret afbrænding af overskudsmetan fra olie- og gas-

produktion samt raffinering for at reducere drivhusgaseffekten ved direkte udled-

ning af metangas.

Flygtige udledninger:

Udledningen fra bl.a. fordampning og lækager, der forekom-

mer som en del af indvinding, produktion og transporten af olie- og gasprodukter.

VE-brændstoffer:

Udledningerne og energiforbruget ved ”Power to X” (herefter PtX)

og biobrændstoffer herunder biogasproduktion og den relaterede metanlækage.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10.1 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer

at reduceres med ca. 0,2 mio. ton CO

jf. figur 10.2.

Figur 10.2

Udledninger i 2022 og 2030 på tværs af typer i produktion af olie, gas og VE-brændstoffer, mio. ton

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det skønnes, at drivhusgasudledninger fra olie- og gasindvindingen stiger frem mod

2030. Dette skyldes delvist genopbygningen af indvindingsplatformen på Tyra-feltet i

årene 2019-2023, som igen er i drift fra 2024. Udledningerne forbundet med egetforbru-

get og de flygtige udledninger fra olie- og gasindvindingen skønnes således at stige med

samlet ca. 0,4 mio. ton CO

e frem mod 2030.

Udledningerne fra raffinaderiernes egetforbrug af fossile brændsler skønnes reduceret

med ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2030 sammenlignet med 2022. Reduktionen skyldes en ned-

gang i aktiviteten og øget forbrug vedvarende energi som følge af indfasningen af CO

afgiften fra

Aftale om Grøn skattereform for industri mv.

fra 2025. Den skønnede effekt

af CO

-afgiften er indregnet som en procentvis aktivitetsnedgang, men kan ske på flere

måder på tværs af de forskellige raffinaderier i Danmark. Dertil kan det ske via en om-

stilling af de danske raffinaderier i retning af produktion af grønne brændstoffer fra fx

bioolie eller metanol produceret på grøn brint, der anvendes til bl.a. opfyldelse af iblan-

dingskrav og reduktionsmålsætninger i international luft- og søfart.

Fra 2029 skønnes den danske biogasproduktion at overstige forbruget af ledningsgas.

Herved vil gassen opgørelsesmæssigt være 100 pct. grøn. Reguleringen af metantab

ved biogasproduktion forventes desuden at medvirke til en reduktion i udledningerne fra

metanlækage med ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til 2022 på trods af, at biogas-

produktionen skønnes at blive næsten fordoblet over den samme periode.

De væsentligste ændringer i forhold til KF23 vedrører et opjusteret egetforbrug til olie og

gasindvinding samt forsinkelse af afgørelse for det første biogasudbud. Herudover er

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det samlede støttebeløb fra biogaspuljerne reduceret efter indregning af momsudgifter,

der tidligere ikke indgik i beregning af støttebeløb. Det betyder, at der skønnes en lidt

mindre biogasudbygning frem mod 2030 i KF24 i forhold til KF23.

Læs mere om fremskrivning af udledninger ved produktion af olie, gas og VE-brænd-

stoffer sektorkapitel

24 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

11 Introduktion til affald

Affaldssektorens udledninger har været relativt konstante fra 1990 og frem til 2022. Til

KF24 opjusteres de fremadrettede udledninger grundet en ny affaldsfremskrivning,

jf.

figur 11.1.

Det skønnes, at affaldssektoren udleder ca. 2,7 mio. ton CO

e i 2030 sva-

rende til ca. 10 pct. af Danmarks udledninger i 2030.

Figur 11.1

Affaldssektorens udledninger 1990-2035 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Anm.: Med den nye affaldsfremskrivning opstår et databrud mellem 2022 og 2023. Udviklingen frem mod 2030

sammenlignes derfor med 2023.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Affaldssektorens udledninger af drivhusgasser omfatter følgende delsektorer:

•

Affaldsforbrænding:

e-udledninger ved forbrænding af affaldsmateriale.

Deponi:

e-udledninger fra frigivelsen af metan ved deponi af organisk affald.

Spildevand:

e-udledninger fra kloaksystemer, rensningsanlæg og septiktanke.

Kompostering:

e-udledninger fra frigivelse af metan og lattergas fra komposte-

ring af have- og parkaffald, organisk affald og slam.

Øvrigt:

Udover ovenstående frigives en minimal mængde drivhusgasser fra andre

processer inden for affaldssektoren.

Grundet en ny affaldsfremskrivning fra Miljøstyrelsen opjusteres udledningerne fra af-

faldsforbrænding i forhold til KF23. Den nye model for affaldsfremskrivning har afsæt i

den miljøøkonomiske makromodel GrønREFORM. Forøgelsen skyldes, at modellen frem-

skriver en opjustering af både den forbrændingsregnede affaldsmængde og dennes fos-

silandel samt en nedjustering af forventningerne til genanvendelse af affald i Danmark.

Introduktionen af modellen har medført en væsentlig opjustering af den forbrændings-

egnede affaldsmængde samt den fossile andel og dermed udledningerne i forhold til

KF23. Der er herudover et databrud ved overgangen fra historiske data i 2022 til frem-

skrivningsdata i 2023, som skyldes en forskel i metode for beregning af fossilandel.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

11.1 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra affaldssektoren reduceret med ca. 0,3 mio.

ton CO

e sammenlignet med 2023,

jf. figur 11.2.

Figur 11.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af typer i affaldssektoren, mio. ton CO

Anm.: Med den nye affaldsfremskrivning opstår et databrud mellem 2022 og 2023. Udviklingen frem mod

2030 sammenlignes derfor med 2023.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledningerne fra affaldsforbrænding er steget historisk som følge af stigende forbræn-

dingsegnede affaldsmængder og udgjorde i 2023 ca. 76 pct. af udledningerne fra af-

faldssektoren. I KF24 skønnes reducerede udledninger fra affaldsforbrænding ud fra en

forventning om, at den samlede mængde forbrændingsegnet affald reduceres frem mod

2030 som følge af en reduktion i mængden af importeret affald.

I 2023 skønnes en anvendt forbrændingskapacitet på de danske affaldsforbrændings-

anlæg til ca. 3,5 mio. ton affald, hvoraf ca. 0,3 mio. ton består af importeret forbræn-

dingsegnet affald. Fra 2025 skønnes der ikke længere at ske import af affald til affalds-

forbrænding. Dette skyldes, at det antages, at der er større transportomkostninger ved

importeret affald end dansk affald. Det betyder, at den danske affaldsforbrændingska-

pacitet forventes tilpasset til de danske forbrændingsegnede affaldsmængder inkl. ha-

veaffald og farligt affald fra 2025. En række affaldsforbrændingsanlæg skønnes efter

2032 at stå over for større reinvesteringer, der ikke længere vil være rentable. På den

baggrund skønnes eksport af dansk affald.

Der knytter sig en usikkerhed til skøn for affaldsmængderne, der baseres på en lang

række antagelser om markedstendenser og teknisk udvikling,

jf. kapitel 15 Usikkerheder

og følsomheder

kapitel 25 Affaldsforbrænding.

Læs mere om fremskrivning af udledninger i affaldssektoren i sektorkapitlerne

25 Af-

faldsforbrænding

26 Øvrigt affald og spildevand.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

12 Introduktion til husholdninger

Husholdningernes endelige energiforbrug udgjorde i 2021 ca. en tredjedel af det sam-

lede endelige energiforbrug. I KF24 opgøres en stor del af husholdningernes udledninger

i andre sektorer i forbindelse med at producere ydelser til husholdninger, fx el- og fjern-

varmesektoren, affaldssektoren og transportsektoren. Husholdningernes udledninger i

KF24 kommer derfor primært fra individuel opvarmning.

Husholdningernes udledninger er faldet væsentligt siden 1990’erne frem til 2022, og der

skønnes en yderligere væsentlig reduktion i sektorens udledninger frem mod 2030,

jf.

figur 12.1.

Det skønnes, at husholdningerne udleder ca. 0,4 mio. ton CO

e svarende til

ca. 1,4 pct. af Danmarks samlede udledninger i 2030.

Figur 12.1

Husholdningers udledninger 1990-2035 fordelt på udledningskilder, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Husholdningernes udledninger af drivhusgasser i KF24 omfatter følgende delsektorer:

•

Individuel opvarmning:

Udledninger fra husholdningers opvarmning, primært fra an-

vendelse af olie- og gasfyr.

F-gasser:

Udledninger fra kølemidler anvendt i fx varmepumper i husholdninger og

fra drivmidler anvendt i medicinske astmainhalatorer.

Øvrige:

Udledninger fra gasbaserede terrassevarmere, benzindrevende plæneklip-

pere mm.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

12.1 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra husholdninger reduceret med ca. 1,1 mio. ton

jf. figur 12.2.

Figur 12.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af udledningskilder i husholdninger, mio. ton CO

Anm.: Figuren angiver skønnet ændring fra 2023 til 2030. Energiforbruget i 2022 er vurderet ekstraordinært

lavt grundet høje energipriser, og derfor er 2023 anvendt som referenceår for husholdninger frem

for 2022,

jf. sektorkapitel 27 Husholdninger.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 skønnes et fald i udledninger fra gasfyr på ca. 0,7 mio. ton CO

e mellem 2023 og

2030. Reduktionen følger særligt af en stigende VE-andel af ledningsgassen, hvor bio-

gasproduktionen skønnes at overstige det danske forbrug af ledningsgas fra 2029,

jf.

kapitel 24 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

De resterende gasfyr benytter led-

ningsgas.

Udledninger fra oliefyr skønnes at falde fra ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2023 til ca. 0,1 mio.

ton CO

e i 2030. Reduktionen i antallet af husholdninger opvarmet med oliefyr skyldes

bl.a., at alternativer som fx en varmepumpe oftest vil være billigere, samt muligheden

for at søge støtte til varmepumper igennem Varmepumpepuljen og Skrotningsordnin-

gen. Derudover kan udbygning af fjernvarmenetværket give mulighed for, at flere hus-

holdninger kan skifte til fjernvarme fra fossile opvarmningskilder. Størstedelen af hus-

holdninger med oliefyr er dog beliggende udenfor områder, hvor der forventes at komme

fjernvarme.

I 2023 skønnes ca. 60.000 husholdninger at anvende oliefyr, mens ca. 380.000 hushold-

ninger skønnes at anvende gasfyr som primær opvarmning. Det skønnes, at ca. 30.000

husholdninger i 2030 vil anvende oliefyr, mens ca. 130.000 husholdninger skønnes at

anvende gasfyr som primær opvarmning,

jf. figur 12.3.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 12.3

Husholdninger med olie- og gasfyr som primær opvarmingsform, tusinde

Anm.: Husholdninger defineres i denne sammenhæng som beboede boliger.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der knytter sig en usikkerhed til udfasningsforløbet af olie- og gasfyr samt omkostnin-

ger forbundet med overgangen til alternative opvarmningsformer, fx varmepumper hvil-

ket kan variere mellem bygninger.

Læs mere om fremskrivning af udledninger fra husholdninger i sektorkapitel 27

Hus-

holdninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

13 Introduktion til serviceerhverv

Udledningerne fra serviceerhvervene faldt i forbindelse med finanskrisen i 2008-09 og er

siden løbende blevet reduceret,

jf. figur 13.1.

Der fremskrives en fortsat løbende reduk-

tion af udledningerne frem mod 2030. Servicesektoren udgør en lille del af de samlede

udledninger med skønnede drivhusgasudledninger på ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2030. Det

svarer til mindre end 1 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2030.

Figur 13.1

Serviceerhvervenes udledninger 1990-2035 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Servicesektorens udledninger af drivhusgasser omfatter følgende delsektorer:

•

Detail- og engroshandel,

som dækker over bl.a. supermarkeder, apoteker og foder-

stofforhandlere.

Offentlig service,

som dækker over bl.a. daginstitutioner, skoler og hospitaler.

Privat service,

som dækker over bl.a. restauranter, pengeinstitutter og datacentre.

Metan, lattergas og indirekte CO

-udledninger fra lækage fra bl.a. gasfyr.

F-gasser,

som anvendes til køling og varmepumper.

e-udledninger fra detail- og engroshandel, offentlig service og privat service skyldes

intern transport og rumvarme. Udledninger fra rumvarme i serviceerhvervene opstår, når

der anvendes fossile varmekilder som fx gas- og oliefyr. Hvis der anvendes elektricitet

eller fjernvarme, er disse udledninger opgjort i sektorkapitel

23 El og fjernvarme.

Intern

transport dækker over fossile brændstoffer til fx gaffeltrucks.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

13.1 Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra serviceerhvervet reduceret med ca. 0,6 mio.

ton CO

jf. figur 13.2.

Størstedelen af denne reduktion stammer fra lavere rumvarme-

udledninger og anvendelse af F-gasser med en lavere klimaeffekt.

Figur 13.2

Udledninger i 2022 og 2030 på tværs af delsektorer i serviceerhverv, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 skønnes et samlet fald i udledningerne fra detail- og engroshandel, offentlig ser-

vice og privat service på ca. 0,5 mio. ton CO

e fra 2022 til 2030. Det skyldes, at fossil

ledningsgas og olie forventes at blive erstattet af varmepumper og biogas. Fra 2022 til

2030 skønnes udledningerne fra metan, lattergas og indirekte CO

reduceret med ca. 0,1

mio. ton CO

e som følge af udfasning af fossile brændsler, da disse udledninger opstår

som lækage i forbindelse med afbrænding og opbevaring. Derudover skønnes udlednin-

ger fra F-gasser at blive reduceret med mindre end 0,1 mio. ton CO

e, hvilket overordnet

skyldes

Klimaaftale for energi og industri mv.

fra juni 2020, som yderligere strammer reg-

lerne og øger afgifterne for anvendelsen af F-gasser.

I forhold til KF23 forventes der i KF24 en mindre stigning i de skønnede udledninger

frem mod 2025 som følge af en langsommere udfasning af olie. Herudover er der sket

en opdateret fremskrivning af brændselspriser til KF24. Yderligere er revisionen af EU’s

kvotehandelssystem implementeret, hvilket fra 2027 har en mindre effekt på de sam-

lede udledninger fra opvarmning af bygninger i det nye kvotesystem (ETS2).

Læs mere om fremskrivning af udledninger i serviceerhverv i sektorkapitel

28 Service-

erhverv.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14 Introduktion til CCS

CCS eller "carbon

capture and storage"

er en samlebetegnelse for en række teknologier,

der kan fange CO

fra fx cementproduktion og affaldsforbrænding og lagre det i under-

grunden. Der er endnu ikke opført CCS-anlæg i Danmark i kommerciel skala, men siden

2020 er der indgået en række politiske aftaler, som har til hensigt at fremme udbredel-

sen af CCS i Danmark.

Der har indtil videre været afholdt to udbud:

•

CCUS-puljens første fase, der blev aftalt med

Klimaaftale for energi og industri

mv.

af den 22. juni 2020. Midlerne fra CCUS-puljens første fase blev i maj 2023

tildelt en vinder af udbuddet med forventet drift fra december 2025.

NECCS-puljen, der blev besluttet med

Delaftale om investeringer i et fortsat

grønnere Danmark

af den 4. december 2021 som en del af finansloven for

2022. Der blev i april 2024 underskrevet kontrakt om NECCS-puljens midler, der

blev tildelt til tre vindere af udbuddet. Projekterne forventes at bidrage med

fangst og lagring af CO

fra 2026.

•

Herudover blev GSR-puljen oprettet i forbindelse med

Aftale om Grøn skattereform for

industri mv.

i juni 2022. Med aftalen om

styrkede rammevilkår for CCS i Danmark

fra sep-

tember 2023 blev CCUS-puljens anden fase og GSR-puljen samlet til én CCS-pulje på i alt

26,9 mia. kr. Den nye samlede CCS-pulje udmøntes gennem to udbudsrunder, der for-

ventes at åbne i henholdsvis 2024 og 2025. Udbuddene vil være på henholdsvis ca. 10,5

mia. kr. og 16,3 mia. kr. over en 15-årig periode.

Det skønnes i KF24, at CCS vil reducere de danske drivhusgasudledninger i 2030 med

ca. 2,9 mio. ton CO

e. Heraf skønnes ca. 2,5 mio. ton CO

e at komme fra CCS-puljen og

NECCS-puljen, mens CCUS-puljen forventes at bidrage med 0,4 mio. ton CO

jf. figur

14.1.

Det svarer til en reduktion af Danmarks samlede CO

e-udledninger i 2030 på ca. 10

pct. Frem mod 2035 skønnes fangsten af drivhusgasser at falde til 2,7 mio. ton CO

jf.

figur 14.1.

Faldet skyldes, at NECCS-puljens støttetilsagn udløber i 2032.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 14.1

CCS-sektorens bidrag til CO

-reduktioner i 2025-2035, mio. ton CO

Anm.: Skønnede reduktioner af CCUS-puljen er indregnet i el- og fjernvarmesektoren.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

CCUS-puljens første fase forventes at bidrage til negative udledninger på 0,4 mio. ton

årligt fra december 2025 til 2045 i el- og fjernvarmesektoren. CO

-fangsten fra

CCUS-puljen er derfor indregnet i denne sektor i KF24,

jf. kapitel 23 El og fjernvarme og

kapitel 29 CCS.

NECCS-puljen skønnes at bidrage med 0,2 mio. ton CO

om året fra 2026-2032. Fra

2029 forventes CCS-puljen at bidrage med ca. 2,3 mio. ton CO

Som en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets generelle model- og metodeud-

vikling er effekten af CCS-puljen opdateret på baggrund af

Aftale om styrkede rammevil-

kår for CCS i Danmark

fra september 2023. Det skønnes fortsat i KF24, at puljen bidrager

med ca. 2,3 mio. ton CO

i 2030 og 2035, mens der ses mindre afvigelser i årene fra

2025-2029, hvor der skønnes lavere CO

-fangst i forhold til KF23. Dette skyldes primært,

at resultatet af NECCS-udbuddet har vist sig at give færre reduktioner end forudsat i

KF23. Efter 2032 skønnes der flere reduktioner i KF24 i forhold til KF23.

NECCS-puljen forventes at bidrage med negative udledninger i forbindelse med produk-

tionen af olie, gas og VE-brændstoffer. Effekten af NECCS-puljen og CCS-puljen er

endnu ikke sektorfordelt. Det vil sige, at den skønnede CO

-fangst fra puljerne ikke er

medregnet i konkrete sektorer i KF24, men er opgjort som effekt under kategorien CCS.

Dette vil blive genbesøgt frem mod de kommende fremskrivninger i takt med, at udbud

afgøres.

Læs mere om fremskrivning af CCS i sektorkapitel

29 CCS.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

15 Udvikling i udledninger frem mod 2035

Det skønnes med KF24, at nettoudledningen af drivhusgasser i Danmark udgør ca. 20,5

mio. CO

e i 2035. Det svarer til en reduktion på ca. 74 pct. i forhold til 1990.

I 2035 skønnes erhvervene indenfor landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri samt trans-

portsektoren fortsat at udgøre de største andele af nettoudledninger i Danmark,

jf. figur

15.1.

De to sektorer skønnes at udgøre hhv. 48 og 30 pct. af de samlede nettoudlednin-

ger i 2035.

Figur 15.1

Skønnede udledninger i 2035 fordelt på sektorer, mio. ton CO

Anm.: Figuren er eksklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning

af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af

omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Størstedelen af de skønnede reduktioner fra 2030-2035 sker i disse to sektorer,

jf. figur

15.2.

Dette skal ses i sammenhæng med, at de øvrige sektorer har reduceret udlednin-

gerne markant frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 15.2

Skønnede reduktioner i udledninger fra 2030 til 2035 pr. sektor, mio. ton CO

Anm.: Negative tal indikerer øgede udledninger. Figuren er eksklusiv den partielt skønnede effekt af diesel-

og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af

omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri

mv..

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

De forventede reduktioner for landbrug, skove, gartneri og fiskeri skyldes primært et

øget CO

e-optag i skove og høstede træprodukter samt mindre reduktioner indenfor

landbrugsprocesser og landbrugets arealanvendelse. I KF24 skønnes det samlede op-

tag i levende biomasse at øges fra ca. 1,7 mio. ton CO

e i 2030 til ca. 2,9 mio. ton CO

e i

2035.

I transportsektoren skønnes udledningerne fra personbiler væsentligt reduceret frem

mod 2035, hvilket især skyldes forsat elektrificering. Elbiler skønnes at udgøre ca. halv-

delen af personbilbestanden i 2035, mens udledninger fra varebiler skønnes halveret i

forhold til 2022-niveauet.

EU-forordningen om CO

-reduktionskrav for nye person- og va-

rebiler

stiller et CO

-reduktionskrav på 100 pct. for nye person- og varebiler fra 2035.

Dette krav vurderes de facto at stoppe nysalg af fossildrevne person- og varebiler fra

2035.

Elektrificeringen af lastbiler skønnes at gå hurtigere efter 2030. Der forventes således

en betydelig stigning i salget af eldrevne lastbiler fra 2029 og frem, da ellastbiler i højere

grad skønnes at blive rentable.

Reduktionen i affaldssektorens udledninger skyldes primært reducerede udledninger fra

affaldsforbrænding, som skønnes at falde fra ca. 1,9 mio. ton CO

e i 2030 til ca. 1,5 mio.

ton CO

e i 2035. Fra 2032 forventes en række affaldsforbrændingsanlæg at stå over for

reinvesteringer, som ikke skønnes at være rentable for dem at foretage. Af den grund

forventes fra 2032 eksport af dansk affald til forbrænding i udlandet. Der er dog ikke

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skønnet over rentabilitet ved at åbne ny affaldsforbrændingskapacitet i Danmark fra

2032.

Ændringen for CCS skyldes, at NECCS-puljen er blevet afgjort, samt at GSR- og CCUS-

puljens første fase er blevet slået sammen til en ny pulje, hvorved skønnet for effekterne

herfra er blevet opdateret. Samlet set skønnes dette at lede til lavere optag fra CCS mel-

lem 2025 og 2032, primært som følge af en lavere skønnet effekt fra NECCS-puljen.

På tværs af sektorerne skønnes en fortsat omstilling af det primære energiforbrug, der

skønnes omstillet fra især olie til VE-kilder som vind- og solenergi. Konkret skønnes

energiforbruget fra olie at falde fra 188 PJ i 2030 til 151 PJ i 2035, mens energiforbrug

fra vind- og solenergi skønnes at stige fra 232 PJ til 305 PJ i samme periode. Denne om-

stilling skal ses i sammenhæng med den fortsatte elektrificering af flere sektorer,

jf. ka-

pitel 3 Tværgående årsager til reduktioner.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

16 Usikkerheder og følsomhedsberegninger

Fremskrivningen er behæftet med usikkerhed. Desto længere ud i fremtiden, fremskriv-

ningen skønner udledninger og optag af drivhusgasser, desto større usikkerhed er der

forbundet med de skønnede effekter. Usikkerheden knytter sig især til antagelser og

skøn over udefrakommende variable, som er følsomme overfor uforudsete udviklinger i

priser, adfærd og teknologi samt udsving i vejret mv.

For at belyse centrale usikkerheder og betydningen af forudsætninger i fremskrivnin-

gerne, er der gennemført en række følsomhedsberegninger. De bruges til at vise, hvor

følsom fremskrivningen (fx vejtransportens udledninger) er, når der ændres på centrale

forudsætninger (fx anskaffelsespris på ellastbiler).

På tværs af sektorer ses flere generelle udviklinger, som bidrager til reduktioner af ud-

ledninger,

jf. kapitel 3 Tværgående årsager til reduktioner.

Usikkerhederne i disse tværgå-

ende drivkræfter for reduktioner drejer sig dermed hovedsageligt om hastighed og ti-

ming for omstillingen, hvilket påvirkes af flere variable, herunder prisforskelle og konkur-

renceforhold med alternative transport- og opvarmningsformer.

Hvert sektorkapitel behandler usikkerheder og følsomhedsberegninger for den pågæl-

dende sektor. De væsentligste usikkerheder drejer sig om fremskrivninger i landbrugs-

og skovsektoren, affaldsfremskrivning, grænsehandel med brændstoffer, samt CCS og

generelle usikkerheder som følge af konjunkturudsving.

Landbrugsprocesser og arealanvendelse

Generelt vurderes det, at opgørelsen af udledninger og optag i landbrugsprocesser og

LULUCF-sektoren er forbundet med en større usikkerhed end for de fleste andre sekto-

rer i KF24. Dette skyldes bl.a., at der er tale om komplekse biologiske processer, som er

svære at kvantificere.

DCE vurderer, at der er en samlet usikkerhed på ca.

±44

pct. for den historiske opgørelse

af udledninger fra landbrugets processer, mens usikkerheden i fremskrivningen må be-

tragtes som betydeligt højere, da en række variable vanskeligt kan forudsiges. For area-

lerne er usikkerhederne ligeledes meget store for både mineraljord og kulstofrig jord, da

kulstofpuljeændringerne afhænger af mange usikre variable.

Der er generelt lav usikkerhed for aktivitetsdata i emissionsopgørelsen på grund af høj

dataindsamling af primært Landbrugsstyrelsen. Usikkerheden ved fremskrivningen knyt-

ter sig særligt til emissionsfaktorer og modellerne bag udledningsberegningerne. Lø-

bende opdatering og forbedring af metoderne kan derfor bidrage til, at tallene ændrer

sig.

Kulstofrig jord

I 2020 påbegyndtes et forskningsprojekt om en forbedret emissionsopgørelse for kul-

stofrige arealer. DCA har som delleverance i projektet udarbejdet den nye kortlægning af

kulstofrige arealer, som er indarbejdet i KF24. Herudover har GEUS udført en kortlæg-

ning over vandstanden på de dyrkede kulstofrige landbrugsarealer. Der afventes fortsat

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

den endelige nye model, som bl.a. indeholder opdatering af emissionsfaktorer og ind-

dragelse af vandstandens indflydelse. Den nye model for udledninger fra danske kul-

stofrige arealer forventes at blive indarbejdet i KF25.

I beregningerne af udledninger fra kulstofrig jord i KF24 er der usikkerhed omkring ni-

veauet af udledning fra kulstofrige arealer med forskelligt indhold af organisk kulstof.

GEUS’ kortlægning over vandstanden viser, at nogle af

arealerne er mindre drænede end

tidligere antaget. DCE oplyser, at det endnu ikke kan siges, hvorvidt udledningerne fra

kulstofrig jord vil blive højere eller lavere med den kommende beregningsmodel, da der

forventes modsatrettede effekter fra de forskellige delprojekter.

Der er også generel usikkerhed omkring, hvornår effekten af udtaget kulstofrig land-

brugsjord vil indfinde sig. Det er bl.a. usikkert, hvor lang tid der går, fra der gives bevilling

og indtil arealer reelt udtages og vådgøres. Til KF24 anvendes en antagelse om, at der i

gennemsnit går fem år fra bevilling af midler til effekten indtræder på baggrund af erfa-

ringer fra Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. Denne antagelse er ju-

steret siden KF23, hvor antagelse var tre år fra bevilling til indtrædelse af effekt. Udtag-

ningsarealet, herunder fordelingen over årene, er således behæftet med stor usikkerhed.

Skovfremskrivning

Grundlæggende vurderes opgørelsen og fremskrivningen af udledninger og optag fra

skov og høstede træprodukter samlet set at være forbundet med en større usikkerhed

end for de fleste andre sektorer. Det skyldes, at årlige nettoudledninger og -optag er et

resultat af små ændringer i store kulstofpuljer.

Konkret vurderer IGN en årlig usikkerhed på ca. 1,5 mio. ton CO

e i skovenes historiske

udledninger og optag i den levende biomasse. Dertil kommer store usikkerheder fra ud-

ledninger fra skovenes jorde. Usikkerhederne forbundet med fremskrivningen af udled-

ninger frem mod 2035 fra skovenes biomasse og jorde forventes at være væsentligt

større.

IGN forventer, at den nye skovfremskrivningsmodel alt andet lige vil reducere usikkerhe-

den forbundet med at forudsige omfanget af trætilvækst samt træfældning, der vil fo-

regå i de enkelte år. Den faktiske forvaltning af skovarealet i de kommende år afhænger

udover træernes alder af mange andre faktorer såsom økonomi, priser og efterspørgsel.

Udviklingen i skovens kulstofpulje er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed, og for-

skydninger i hugst vil kunne påvirke det faktiske forløb i årene, der kommer. Skovstati-

stikken, der anvendes som udgangspunkt for fremskrivningen, bygger på data indsamlet

i perioden 2018-2022. Det er derfor muligt, at træer, der i fremskrivningen forventes at

blive fældet, allerede er fældet. Således er det muligt, at en grad af reduktionen af CO

optag i fremskrivningens førstkommende femårige periode allerede er afholdt.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Affald

Fremskrivningen af udledninger i affaldssektoren beror på en række skøn og antagelser,

bl.a. Miljøministeriets fremskrivninger af forbrændingsegnet affald, energipriser, udlan-

dets betalingsvillighed, mv. Sektoren forventes derudover at gennemgå en række gen-

nemgribende ændringer, herunder konkurrenceudsættelsen og nye afgiftssatser fra

Af-

tale om grøn skattereform for industri mv.

Der er udarbejdet følsomheder for de danske affaldsmængder til forbrænding, samt for

import-/eksportpriserne på forbrændingsegnet affald, som dog kun viser begrænset føl-

somhed,

jf. kapitel 25 Affaldsforbrænding.

Skønnene for de danske affaldsmængder til forbrænding påvirker de fremskrevne udled-

ninger. Skønnet har betydning for både rentabiliteten for afbrændingsanlæggene og de

direkte udledninger gennem fossilindholdet. Fremskrivningen beror på en række forud-

sætninger for fx affaldsgenerering, udsortering, genanvendelsesmuligheder mv. Miljø-

styrelsens fremskrivningsmodel er fortsat under teknisk udvikling, hvilket kan betyde

ændringer i fremskrivningsresultaterne fremadrettet.

Højere mængder af dansk affald end forventet i KF24 vil alt andet lige lede til højere ud-

ledninger. Det skyldes, at dansk affald antages at være mere rentabelt end import af af-

fald grundet lavere transportomkostninger. Derfor vil en stigning i danske affaldsmæng-

der medføre, at flere danske affaldsforbrændingsanlæg vil blive rentable, og derved at

der opretholdes mere kapacitet. Omvendt vil en lavere mængde af dansk affald end for-

ventet i KF24 alt andet lige føre til færre udledninger. Det skyldes ligeledes, at den min-

dre mængde dansk affald generelt vil gøre sektoren mindre rentabel, og at der deraf vil

være kapacitet, der lukker allerede fra 2025. Fra 2030 og frem skønnes kapaciteten dog

gradvist at falde, selv hvis affaldsmængderne er højere end forventet i KF24, idet en

række anlæg står over for reinvesteringer og derfor forventes at lukke,

jf. kapitel 25 Af-

faldsforbrænding.

Grænsehandel i transportsektoren

De skønnede udledninger forbundet med grænsehandel med brændstoffer er behæftet

med usikkerhed. Fremskrivningen tager udgangspunkt i skønnede prisforskelle på

brændstoffer i Danmark og nabolande, som har betydning for, hvor det skønnes mest

rentabelt at tanke diesel og til dels benzin. Grænsehandel med brændstoffer er særligt

følsom overfor dieselprisen, eftersom lastbiltransport i vid omstrækning går på tværs af

landegrænser. Med afsæt i de aktuelle prisforskelle og fremadrettede prisforskelle ved

nuværende regulering skønnes store udsving i grænsehandlen.

Der er en særlig usikkerhed knyttet til Sveriges afskaffelse af deres nationale CO

e-for-

trængningskrav fra 2027, da det fortsat er uvist, om Sverige vil indføre en alternativ regu-

lering af vejtransporten, og hvilken regulering, det i givet fald ville være. Generelt er der

usikkerhed ved antagelser omkring regulering i udlandet.

CCS

Skøn for effekten af CCS-puljen er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden omhandler

fx omkostninger og potentiale, samt de konkrete opførselstidspunkter og tidspunktet for

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

CCS-værdikædens etablering og kapacitetstilpasning. Herudover er der usikkerhed om,

hvordan puljen konkret vil blive udmøntet, og udformningen af de konkrete udbudsvilkår.

NECCS-puljen blev afgjort i april 2024 med en samlet fangst fra 2026 og løber over en 8-

årig støtteperiode. Den forventede fangst fra første udbud er nedjusteret i forhold til tid-

ligere skøn, hvilket især vurderes at kunne skyldes idriftsættelseskravet fra 2026. Det

forventes ikke, at fangsten af CO

i fremtidige udbud er overvurderet grundet rammevil-

kår i udbuddet. NECCS-udbuddet har en 8-årig støtteperiode og en kort frist fra indmel-

ding til CO

-fangst. Forventningen til CCS-puljens kommende udbud opretholdes, bl.a.

fordi udbudsvilkår tilbyder en længere 15-årig kontraktperiode og senere idriftsættelses-

krav fra 2029.

Usikkerheder om konjunkturudsving og priser

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

Den fremtidige vækst i fremstillings- og bygge-anlægserhverv er underlagt usikkerhed

særligt i de enkelte år, hvilket bl.a. skyldes, at aktiviteten er følsom over for konjunktur-

udsving. Efter finanskrisen blev der observeret markante fald i energiforbrug, udlednin-

ger og vækst i denne sektor. Eventuelle fremtidige konjunkturudsving forventes at have

en betydelig indflydelse på sektorens udledninger i de enkelte år.

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Den langsigtede investering og vedligeholdelse af olie- og gasudvinding er i stort om-

fang styret af prisen på råolie, der historisk har undergået markante udsving som følge

af ændringer i det internationale marked.

For raffinaderier skønnes indførelsen af CO

-afgiften,

jf. Aftale om Grøn skattereform for

industri mv.

at indebære en strukturel produktionsnedgang på ca. 4 pct. i 2023 stigende

til ca. 29 pct. i 2029,

jf. kapitel 24 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Strukturef-

fekterne for raffinaderierne kan også afspejle en sandsynlighed for, at produktionen luk-

ker på ét eller begge raffinaderier. Effekten er medregnet som en nedgang i aktiviteten

på raffinaderierne, men struktureffekterne for raffinaderierne kan afspejle en sandsynlig-

hed for, at produktionen lukker. Udledningerne kan derfor både være højere eller lavere

ved en hhv. fortsat produktion eller nedlukning på ét eller begge raffinaderier.

Læs mere om usikkerheder og følsomhedsberegninger i sektorkapitlerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17 Landbrugsprocesser

Landbrugets processer omfatter alle udledninger, der indrapporteres under den IPCC-definerede

landbrugssektor (CRF-kategori 3) i den nationale emissionsopgørelse, hovedsageligt:

•

Metanudledning fra husdyrenes fordøjelse

Metan- og lattergasudledning fra gødningshåndtering i stald og lager

Lattergasudledninger fra dyrkning af marker via omsætning af kvælstof ved bl.a. gødskning

samt nedbrydning af afgrøderester

Foruden udledningerne fra landbrugets processer er der også kulstofudledninger fra marker, som

beskrives i

kapitel 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer.

Dertil kommer udledninger og optag i

skovarealer og høstede træprodukter beskrevet i

kapitel 19 Skov og høstede træprodukter.

Ende-

lig er udledninger fra landbrugets energiforbrug, dvs. anvendelse af fossile brændsler til bl.a.

transport og procesvarme beskrevet i

kapitel 20 Energiforbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og

fiskeri.

Udledninger fra landbrugets processer udgør en væsentlig del af Danmarks samlede CO

e-udled-

ninger. Udledningerne er faldet fra knap 14 mio. ton CO

e i 1990 til 11,5 mio. ton CO

e i 2022,

jf. figur 17.1.

En væsentlig del af årsagen til udviklingen i udledningerne fra landbrugsprocesser

frem til i dag kan henføres til en forbedring i udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen

, og her-

med et markant fald i anvendelsen af handelsgødning samt lavere udledninger fra kvælstofud-

vaskning.

De samlede udledninger fra landbrugets processer forventes at falde en anelse frem mod 2030,

hvor udledningerne herfra vil udgøre ca. 39 pct. af Danmarks samlede CO

e-udledninger. Der-

med forventes landbrugets processer at være den sektor med den højeste andel af Danmarks sam-

lede CO

e-udledninger i 2030. Den skønnede nedgang i udledninger skyldes primært forventning

til nedgang i antal af malkekvæg og grise samt forbedret gødningshåndtering pga. øget brug af

miljøteknologi.

Der stilles krav til, at en vis andel af kvælstof skal udnyttes i husdyrgødning, og denne andel har været

stigende gennem årene. Derudover har der været stigende krav til overdækning af gyllebeholdere samt krav

til udbringningspraksis af husdyrgødningen. Alt i alt har dette medvirket at landmænd i højere grad får

udnyttet kvælstof i husdyrgødning og dermed reduceret anvendelsen af handelsgødning.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 17.1

Udledninger fra landbrugsprocesser, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Der er ikke store ændringer fra KF23 til KF24. Udledninger fra landbrugets processer skønnes i

KF24 ca. 0,4-0,5 mio. ton lavere i perioden 2022-2035 i forhold til KF23,

jf. figur 17.2.

Lavere

udledninger i fremskrevne år skyldes en opdatering af seneste statistiske år (fra 2021 til 2022),

opdatering af aktivitetsdata, herunder fremskrivningen af husdyrantallet og det dyrkede land-

brugsareal, samt implementerede metodiske forbedringer,

jf. KF24 sektorforudsætningsnotat

Landbrugsprocesser, arealer og skov.

Til KF24 forventes færre grise end der blev skønnet til sidste års fremskrivning på grund af at

den kinesiske svineproduktion er ved at være genetableret efter udbrud af afrikansk svinepest i

2019,

jf. figur 17.3.

Derudover er der sket flere metodiske ændringer fra KF23 til KF24 hvor de

væsentligste er ny kortlægning af arealer med kulstofrig jord udarbejdet af Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet (DCA) samt ny metode for opgørelse af lattergas-

udledning fra nedbrydning af afgrøderester. Den nye kortlægning af kulstofrig jord har medført

væsentligt lavere lattergasudledninger fra marker, som afspejles i de seneste historiske år og pri-

mært i de fremskrevne år. Den nye kortlægning har udover reducerede lattergasudledninger pri-

mært medført reducerede CO

-udledninger, som opgøres i LULUCF sektoren, der beskrives i

ka-

pitel 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer.

De øvrige metodiske ændringer i landbrugets pro-

cesser har samlet medført en mindre stigning i forhold til KF23,

jf. figur 17.3.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 17.2

Udledninger fra landbrugets processer i KF24

og i Kf23, mio. ton CO

Figur 17.3

Ændringer i landbrugets udledninger i 2030 fra

KF23 til KF24, mio ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Den historiske og fremskrevne emissionsopgørelse i nærværende kapitel er udarbejdet af Natio-

nalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet. For en beskrivelse af de væsent-

ligste forudsætninger, der anvendes af DCE til at beregne de forventede fremtidige udledninger

fra landbrugets processer, henvises til

KF24 sektorforudsætningsnotat Landbrugsprocesser,

landbrugsarealer og skov.

Overordnet udvikling i sektoren frem til 2035

Landbrugets processer er karakteriseret ved en række komplicerede biologiske og kemiske pro-

cesser, som medfører udledninger af metan (CH

) og lattergas (N

O) og i mindre omfang kuldio-

xid (CO

). Udledningerne fra landbrugsprocesser kan opdeles i tre hovedkilder,

jf. boks 17.1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Boks 17.1

Landbrugets væsentligste kilder til udledning (ekskl. arealanven-

delse)

Husdyrenes fordøjelse:

Omsætning af foder i vommen på især drøvtyggere (fx kvæg) med-

fører dannelse af metan. Sammensætningen og størrelsen af husdyrbestanden påvirker mæng-

den af disse udledninger, idet udledningen af metan fra fordøjelsen hos de flermavede drøv-

tyggere, især malkekvæg, er betydeligt større end udledningen fra enmavede produktionsdyr

såsom grise. Udledninger fra drøvtyggernes fordøjelse kan fx påvirkes via fodringspraksis og

avl. Udledningerne fra husdyrenes fordøjelse omfatter CRF-kategorien 3A.

Gødningshåndtering:

Ved opbevaring af gødning i stalde og på lager dannes både metan og

lattergas. Mængden og typen af gødning (kvæg- eller svinegylle, fast gødning eller dybstrø-

else) påvirker udledningerne, ligesom måden hvorpå gødningen håndteres og opbevares i

stalden og gylletanken har betydning. Opbevaringstid, temperatur og teknologi til behandling

af gødningen (fx afsætning til biogasanlæg, hyppigere udslusning eller gyllekøling) er afgø-

rende faktorer for udledningerne. Udledningerne fra gødningshåndtering omfatter CRF-kate-

gorien 3B.

Lattergas fra dyrkning af marker mv.:

Når kvælstof i husdyr- og handelsgødning omsættes

på marker, dannes lattergas. Udledningerne omfatter både direkte lattergasudledning, når

kvælstofholdig gødning tilføres jorden, men også indirekte lattergas, der udledes ved omdan-

nelse af kvælstof udvasket fra marken og afsat ved atmosfærisk deposition

. Udledningen af-

gøres af bl.a. mængden af kvælstof udbragt og for ammoniakudledninger ved udbringnings-

praksis, som kan ske via fx slæbeslanger eller nedfældning. Denne kategori omfatter også lat-

tergasudledninger fra: dyrkning af kulstofrig jord, nedbrydning af afgrøderester på marken,

samt mineralisering af mineraljordens organiske kvælstofpulje. Endelig inkluderes her også

-udledninger fra bl.a. kalkning og urea (urinstof), samt metan og lattergas fra afbrænding

af marker. Udledningerne omfatter CRF-kategorierne 3D til og med 3I i CRF-tabellerne.

Udledninger fra landbrugets processer er faldet lidt fra 1990 til seneste historiske år (2022) og

fortsætter med at falde en smule frem mod 2035,

jf. tabel 17.1.

Atmosfærisk deposition indebærer udledninger af de luftbårne kvælstofkilder ammoniak (NH

) og kvæl-

stofilte (primært NO og NO

). Ammoniak omdannes senere til lattergas i atmosfæren.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 17.1

Udledninger fra landbrugsprocesser, mio. ton CO2e

1990

Totale udledninger fra landbrugets processer

13,8

4,5

2,7

1,3

0,3

0,1

3,3

0,8

0,6

1,7

0,1

0,2

6,0

4,2

1,3

0,6

2022

11,5

4,1

2,5

1,0

0,4

0,2

3,5

1,0

0,6

1,7

0,1

3,9

3,0

0,6

0,3

2025

10,7

3,9

2,4

1,0

0,3

0,2

3,0

0,9

0,6

1,3

0,1

3,8

2,9

0,6

0,2

2030

10,0

3,8

2,3

1,0

0,3

0,2

2,6

0,7

0,5

1,2

0,1

3,6

2,8

0,6

0,2

2035

9,7

3,7

2,3

1,0

0,3

0,2

2,4

0,7

0,5

1,1

0,1

3,6

2,7

0,6

0,2

Husdyrenes fordøjelse

Malkekvæg

Øvrige kvæg

Grise

Andre husdyr

Gødningshåndtering

Malkekvæg

Øvrige kvæg

Grise

Andre husdyr

Indirekte lattergas alle husdyr

Lattergasudledninger fra marker

Direkte lattergas

Indirekte lattergas

Øvrige*

Anm.:

Kilde:

*Omfatter CO

, lattergas- og metanudledninger fra kalkning, urea, kulstofholdige handelsgødninger og

afbrænding af marker. Tallene i tabellen er afrundede, og summen kan derfor afvige fra totalerne.

Årstallene 1990 og 2022 er historiske år. 2025, 2030 og 2035 er fremskrevne år.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet

Udledningerne i denne sektor er bundet højt op på udviklingen i antal af dyr,

jf. tabel 17.2.

Ud-

ledningerne kan særligt henføres til antal kvæg og grise, da udledninger fra andre husdyr fylder

forholdsvist lidt i de samlede udledninger. Den forventede udvikling i antallet af husdyr frem

mod 2035 er baseret på Landbrugsfremskrivningen 2024

, der udarbejdes årligt af Institut for Fø-

devare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet

. Flere detaljer er beskrevet i

KF24 sektorforudsætningsnotat Landbrugsprocesser, arealer og skov,

bl.a. at fremskrivningen af

antal husdyr efter 2030 er behæftet med særligt stor usikkerhed, da grundlaget for en længere

fremskrivning end 2030 er meget usikkert og sparsomt.

DCE laver en efterbehandling af antal af husdyr fra Landbrugsfremskrivningen så husdyrgrupperne svarer

til inddelingen i emissionsopgørelsen samt at der inkluderes kasserede dyr i DCE’s beregninger.

Jensen J.D. (2024). Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2040

–

efteråret 2023.Institut for Fødevare-

og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Udredning Nr.2024/01

https://static-curis.ku.dk/por-

tal/files/384575750/IFRO_Udredning_2024_01.pdf.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 17.2

Udvikling i antal dyr 1990 - 2035

1990

Malkekvæg

Øvrige kvæg

Søer

Smågrise

Slagtesvin

753.115

2.853.788

903.821

16.472.473

16.470.191

2022

557.113

1.086.799

974.918

32.446.992

18.659.215

2025

543.380

1.059.073

917.530

30.783.724

15.468.005

2030

517.250

1.018.298

890.952

31.020.003

15.814.857

2035

493.240

983.495

857.931

30.932.496

15.780.227

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Reduktioner i udledninger fra landbrugets processer frem

mod 2030

Udledninger fra landbrugets processer falder fra 2022 frem mod 2030 på grund af de listede

grunde herunder, der uddybes senere i kapitlet:

•

Antal husdyr:

•

Nedgangen i antal malkekøer frem mod 2035 sker på trods af en svagt stigende mælke-

produktion i kraft af en stigende mælkeydelse pr. ko. Dette reducerer udledninger fra

kvægs fordøjelse og gødningshåndtering.

•

Genetablering af den kinesiske grisesektor efter udbrud af afrikansk svinepest siden

2019 har medført lavere priser på dansk svinekød. I kombination med øgede foderpri-

ser har dette givet anledning til en nedjustering af den danske griseproduktion i 2022-

2023, som forventes at smitte af på udviklingen de efterfølgende år. Dette vil give en

reduktionseffekt i 2025 fra grises fordøjelse og gødningshåndtering, hvorefter antallet

af smågrise og slagtesvin ventes at stige svagt frem mod 2030.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

fra 4. oktober 2021 (herefter Landbrugsafta-

len):

•

Krav om hyppig udslusning fra 2023 reducerer udledningerne fra grises gødningshånd-

tering væsentligt fremadrettet.

•

Ekstensiveringsordninger og udtagning af landbrugsarealer reducerer gødningsbehovet

og dermed lattergasudledninger fra gødskning af marker.

•

Reduktionskrav for udledninger fra husdyrs fordøjelse i form af øget fedtfodring til

konventionelle malkekvæg fra 2025 vil medføre en reduktion i udledninger fra fordø-

jelse fra 2025. Da metanudledningen per malkeko forventes at stige fremadrettet, bl.a.

drevet af forventninger til øget mælkeydelse, vil udledningen per malkeko dog være

højere i 2033 sammenlignet med 2024 inden implementering af reduktionskravet. Kra-

vet vil dog resultere i, at udledningerne fra malkekvægs fordøjelse vil være lavere

fremadrettet, end hvis der ikke var et krav.

En stigning i mængden af bioforgasset kvæg- og grisegylle pga. støtteordninger til biogas-

produktionen reducerer udledningerne fra gødningshåndtering væsentligt frem mod både

2025 og 2030.

Øget anvendelse af miljøteknologi i stalde, lagre og ved udbringning af husdyrgødning re-

ducerer udledninger fra gødningshåndtering.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De største reduktioner i udledningerne fra 2022 til 2030 skyldes fald i antal af malkekvæg, øget

bioforgasning af kvæg- og grisegylle, implementering af krav om hyppig udslusning i grisestalde

fra 2023 samt udtagning og ekstensivering af landbrugsarealer der reducerer gødningsforbruget,

jf. figur 17.4.

Figur 17.4

Udvikling i udledninger fra 2022 til 2030, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

*Omfatter CO

, lattergas- og metanudledninger fra kalkning, urea, kulstofholdige handelsgødninger og

afbrænding af marker.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Udledninger fra husdyrenes fordøjelse

Udledningerne fra husdyrenes fordøjelse forventes at falde frem til 2035,

jf. figur 17.5.

Husdyr-

bestanden består hovedsageligt af kvæg og grise, men hertil kommer også bl.a. heste og fjerkræ.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 17.5

Udledninger fra husdyrenes fordøjelse, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Malkekvæg er den største kilde til udledninger, når der ses på Danmarks udledninger fra husdy-

renes fordøjelsesprocesser. I 2022 udgjorde de knap to tredjedele af udledningerne fra fordøjelse

svarende til 2,5 mio. ton CO

e. Det skal sammenholdes med, at malkekvæg i 2022 udgjorde

halvdelen af Danmarks kvægbestand med en bestand på omkring 557.000 malkekvæg, mens den

resterende halvdel blev udgjort af øvrige kvæg, som omfatter kalve, kvier, tyre og ammekøer.

Forskellen i udledningerne skyldes, at malkekvæg udleder en betydelig større mængde metan per

dyr på grund af bl.a. deres størrelse og behovet for energi til både kælving og mælkeproduktion,

der kræver et større foderindtag. Bestanden af de øvrige kvæg hænger dog tæt sammen med be-

standen af malkekvæg, da størstedelen af kvierne bliver til malkekvæg efter første kælvning, dvs.

efter koen har født sin første kalv, mens resten bliver til ammekøer. Kalvene bliver til enten kvie-

kalve eller tyrekalve, hvor tyrekalvene slagtes eller bruges til avl. Bestanden af malkekvæg for-

ventes at falde til ca. 493.000 malkekvæg i 2035, hvorfor udledningerne fra malkekvægs fordø-

jelse forventes at falde tilsvarende. Afledt heraf forventes udledningerne fra øvrige kvægs fordø-

jelse i 2035 også at falde.

Som følge af Landbrugsaftalen forventes der indført et generelt reduktionskrav for udledninger

fra husdyrs fordøjelse. Da den konkrete implementering heraf endnu ikke er endeligt fastlagt, er

der i KF24 antaget, at kravet opfyldes som et fedtfodringskrav. Derfor er der indregnet en højere

fedtandel i foderet til konventionelle malkekvæg fra og med 2025. En højere fedtandel reducerer

køernes metanomdannelse, hvilket isoleret set medfører et fald i metanudledninger per malkeko

fra 2025. En reduceret metanudledning ved øget fedtfodring opvejer dog ikke, at metanudlednin-

gen per malkeko forventes at stige fremadrettet, bl.a. drevet af forventninger til øget mælke-

ydelse som følge af genetisk forædling, øget foderindtag samt optimeret fodersammensætning i

forhold til produktionen.

Udledningerne fra fordøjelse fra de omkring 18,7 mio. producerede slagtesvin, der blev opfedet

og slagtet i Danmark i 2022, samt de ca. 13,8 mio. producerede smågrise, der blev eksporteret,

og ca. 1 mio. søer udgjorde 0,4 mio. ton CO

e. I fremskrivningen skønnes det, at disse udlednin-

ger vil falde til 0,3 mio. ton CO

e i 2035 som følge af fald i produktionen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udledningerne fra andre husdyrs fordøjelsesprocesser udgjorde 0,2 mio. ton CO

e i 2022 og for-

ventes at være nogenlunde konstante frem mod 2035.

Udledninger fra gødningshåndtering

Historisk set har den danske grisebestand stået for størstedelen af Danmarks udledninger fra gød-

ningshåndtering, som omfatter metan og lattergasudledninger fra stald og lager,

jf. figur 17.6.

2022 stod grise for halvdelen af udledningerne fra gødningshåndtering.

Figur 17.6

Udledninger fra gødningshåndtering, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

*Indirekte lattergasudledninger er samlet for alle dyretyper. Disse indebærer lattergasudledninger estimeret

udfra udledninger af ammoniak og NO

fra stald og lager.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Udledningerne fra gødningshåndtering forventes i fremskrivningen at falde frem mod 2030, bl.a.

som følge af en række indsatser for at mindske udledningerne forbundet hermed, jf. nedenfor.

Hyppigere udslusning af svinegylle

Der forventes et stort fald i udledningerne fra håndtering af husdyrgødning fra 2022 til 2023,

jf.

figur 17.6.

Det skyldes, at der i fremskrivningen er taget højde for krav om hyppigere udslusning

af svinegylle (dvs. udslusning minimum hver 7. dag), som blev vedtaget med Landbrugsaftalen.

Hyppigere udslusning medfører en kortere opholdstid for gyllen i stalden, hvilket kan reducere

produktion og udledning af metan fra stalde. Kravet, som blev implementeret i 2023, omfatter

alle nye såvel som eksisterende slagtesvinestalde, mens det for smågrise- og sostalde kun omfat-

ter nye stalde

Det er antaget, at 5 pct. af slagtesvinestaldene får dispensation for kravet, og for smågrise og søer antages

en dispensation på 0-1 pct. for alle nye stalde. Den primære dispensationsgrund forventes at være, at gyllen

ikke står højt nok efter 7 dage til at der kan praktiseres udslusning. Da kravet omfatter hyppig udslusning mi-

nimum hver 7. dag, vil det altså ikke være muligt at opfylde. Derudover er stalde med gylleforsuringsanlæg

samt økologiske grisebedrifter ikke omfattet af kravet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De fremadrettede reduktioner i udledningerne fra gødningshåndtering skyldes også en forventet

øget levering af gylle til biogasproduktion fremadrettet samt forventninger til øget antal staldty-

per med brug af miljøteknologier

Bioforgasset gylle

Som følge af nye støtteordninger til biogasproduktion og etablering af flere biogasanlæg, forven-

tes mængden af gylle afsat til biogas at stige frem mod 2030 til omkring 17 mio. ton i 2030 og

udgør derved ca. 47 pct. af den samlede mængde gylle,

jf. figur 17.7.

Figur 17.7

Gylle afsat til biogas, mio. ton

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Biogasbehandling af kvæg- og svinegylle fører til lavere udledning af metan og lattergas fra gød-

ningslageret på grund af en ofte kortere opholdstid på lager inden afhentning samt at udledningen

fra det tilbageleverede bioforgassede gylle er meget lav sammenlignet med ikke-bioforgasset

gylle. Det antages således at bioforgasset gylle har henholdsvis 47-58 pct. og 38-59 pct. lavere

metanudledning samt henholdsvis 88 pct. og 87 pct. lavere lattergasudledning fra kvæg- og svi-

negylle fra gødningslageret. I 2022 stod kvæggylle for 62 pct. og svinegylle for 38 pct. af den

samlede mængde gylle til bioforgasning. Fordelingen antages at være konstant i hele fremskriv-

ningsperioden på baggrund af de historiske opgørelser.

Udledningsreduktionen ved anvendelse af biogas, ligesom anvendelsen af andre energiformer,

tilskrives sektorer med et direkte forbrug af biogas eller via et forbrug af ledningsgas,

jf. kapitel

24 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Miljøteknologier omfatter gyllekøling, forsuring i stald og ved udbringning, luftrensning og varmevekslere.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Miljøteknologier

I opgørelsen af den forventede fremtidige udvikling i udledninger fra gødningshåndtering indgår

antagelser om forventet brug af en række udledningsreducerende miljøteknologier. Antagelserne

om udbredelse af miljøteknologier i husdyrproduktionen er dels baseret på oplysninger fra SE-

GES, og dels baseret på historiske data fra registeret for miljøgodkendelse af husdyrbrug. Den

fremskrevne udbredelse er forbundet med stor usikkerhed, da mange forhold som bl.a. den euro-

pæiske landbrugspolitik, markedsprisen på landbrugsprodukter, bedriftsøkonomi og miljøregule-

ring har stor indflydelse på erhvervets muligheder for valg af brugen af miljøteknologier.

Gældende krav fra særligt miljø- og ammoniakreguleringen af husdyrbrug fører til en øget an-

vendelse af en række miljøteknologier såsom gyllekøling i grisestalde, forsuring af kvæg- og gri-

segylle i stald og ved udbringning, luftrensning i grisestalde samt varmevekslere i fjerkræstalde.

Enkelte af disse miljøteknologier har direkte betydning for metanudledningerne

, mens de alle

via deres ammoniakreducerende virkning har betydning for de indirekte lattergasudledninger fra

gødningshåndtering.

Et eksempel på udviklingen af miljøteknologier er gyllekøling i svinestalde, som i fremskrivnin-

gen antages at have et reduktionspotentiale på 20 pct. for udledning af ammoniak og metan, da

fordampning af ammoniak og metan reduceres ved nedkøling af gyllen. Andelen af grise der er

opstaldet i stalde med gyllekøling forventes at stige,

jf. figur 17.8.

Således ses fx, at 10 pct. af

den samlede sobestand i 2022 blev holdt i en stald med gyllekøling, mens andelen forventes at

stige til 40 pct. i 2030 og 53 pct. i 2035. Forventningerne til øget brug af gyllekøling i specielt

sostalde sker på baggrund af en forventning om, at gyllekølingsteknologi vil blive installeret i

alle nye sostalde, mens teknologien forventes at være mindre udbredt i slagtesvinestalde.

For en nærmere oversigt over andre miljøteknologier, der er indregnet, henvises til

KF24 Data-

ark for landbrug.

Det gælder gyllekøling og

–forsuring.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 17.8

Procentvis andel af svin med gyllekøling i stald

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

Lattergasudledninger fra dyrkning af marker

Lattergasudledningerne fra dyrkning af marker stammer primært fra gødskning og afhænger især

af, hvor meget kvælstof der tilføres jorden. Udledningerne omfatter både direkte lattergasudled-

ning fra handelsgødning, husdyrgødning, anden organisk gødning

, husdyrs deponering ved af-

græsning, nedbrydning af afgrøderester, mineralisering af mineraljordens kvælstofpulje og dyrk-

ning af kulstofrig jord samt indirekte lattergasudledning, der udledes ved kvælstofudvaskning og

afstrømning samt ved atmosfærisk deposition. Samtidig sker der også øvrige CO

-udledninger og

i mindre grad lattergas- og metanudledninger fra afbrænding af marker, kalkning, urea (urinstof)

og kulstofholdige handelsgødninger, der omfattes af denne kategori. De største udledninger fra

denne kategori omfatter gødskning (handelsgødning, husdyrgødning og andet organisk gødning)

samt lattergasudledninger fra afgrøderester og dyrkning af kulstofrig jord,

jf. figur 17.9.

Anden organisk gødning omfatter slam fra spildevand og industri samt biomasse fra biogasproduktionen,

der ikke er husdyrgødning.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 17.9

Lattergasudledning fra dyrkning af marker, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

*Mineralisering af mineraljordens organiske kvælstofpulje. **Omfatter CO

, lattergas- og metanudledninger

fra kalkning, urea, kulstofholdige handelsgødninger og afbrænding af marker.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

ved Aarhus Universitet.

I perioden fra 2022 og frem mod 2035 skønnes der i fremskrivningen et fald i udledningerne fra

lattergasudledninger fra dyrkning af marker på ca. 0,4 mio. ton CO

e. Denne udvikling skyldes

bl.a. øgede forventninger til ekstensivering og permanent udtagning af landbrugsarealer samt til-

tag, såsom målrettet regulering

som følge af Landbrugsaftalen og implementering af EU’s land-

brugspolitik for 2023-2027 (CAP 2023-27). Ekstensivering og permanent udtagning af land-

brugsarealer reducerer de direkte lattergasudledninger gennem et mindre forbrug af gødning. Li-

geledes afspejler den opdaterede kortlægning af kulstofrig jord samt ophør af dyrkning på kul-

stofrig jord et fald i lattergasudledning herfra

De indirekte udledninger skønnes i fremskrivningen at falde under 0,1 mio. ton CO

e frem til

2035, som skyldes reduceret kvælstofudvaskning som følge af bl.a. ophør af gødskning på de

ovenfor nævnte arealer og brug af fx efterafgrøder via den målrettede regulering.

De øvrige udledninger i denne kategori skønnes i fremskrivningen at ligge forholdsvis konstant i

fremskrivningsperioden på ca. 0,2 mio. ton CO

e, som næsten udelukkende stammer fra CO

udledninger fra kalkning. De direkte lattergasudledninger stod for 77 pct. af de samlede lattergas-

udledninger i 2022, mens de indirekte lattergasudledninger og øvrige udledninger stod for hen-

holdsvis 16 pct. og 7 pct. Denne fordeling forventes nogenlunde stabil frem mod 2035.

Målrettet regulering har til formål at mindske graden af kvælstofudvaskning ved dyrkning af efterafgrøder

og nedsat kvalstoftildeling.

Den nye kortlægning af kulstofrig jord samt ophør af dyrkning af disse jorde afspejles også i et markant

fald i CO

-udledninger som opgøres under LULUCF,

jf. kapitel 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Økologi

I Landbrugsaftalen blev der afsat 3.556 mio. kr. til en fordobling af det økologiske areal. Herud-

over fremgår det af Landbrugsaftalen, at

der pågår et arbejde med at konsolidere fremskrivnin-

gen af det økologiske areal, som vil kunne forbedre mulighederne for at vurdere realiseringen af

målsætningen.

Som opfølgning herpå har IFRO’s Landbrugsfremskrivning siden 2021 indeholdt

en fremskrivning af andelen af det økologiske areal og antal af økologiske husdyr, drevet af øko-

nomiske incitamenter repræsenteret ved pris- og tilskudsforhold, samt omlægningstilskud

Til KF indregnes fremskrevne antal af økologiske dyr og arealer baseret på IFRO’s økologifrem-

skrivning. For økologiske malkekvæg tages højde for en særskilt Ym faktor (metanomdannelses-

faktor) ved dyrenes fordøjelse på grund af anden fodersammensætning, at flere græsningsdage

reducerer metanudledledning fra gødningshåndtering, samt at dyrene ikke er omfattet af fedtfod-

ringskravet fra Landbrugsaftalen. Derudover indregnes et fremskrevet reduceret gødningsfor-

brug, der afspejler det fremadrettede stigende økologiske areal. KF inkluderer endvidere opdelte

data for henholdsvis økologisk og konventionel produktion af høns og slagtekyllinger samt for

grise. Høns og slagtekyllinger er ikke en væsentlig udledningskilde og andelen af økologisk gri-

seproduktion er meget begrænset i Danmark. Andelen af økologisk malkekvægsproduktion er

dog relativ stor, idet 14,4 pct. af malkekvæg er økologiske i 2023 og denne andel forventes at

stige til 18,3 pct. i 2030,

jf. figur 17.10.

Figur 17.10

Bestand af malkekvæg

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af Landbrugsfremskrivningen.

Jensen J.D. (2024). Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2040

–

efteråret 2023.Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Udredning Nr.2024/01

https://static-cu-

ris.ku.dk/portal/files/384575750/IFRO_Udredning_2024_01.pdf

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udledninger fra fordøjelse per malkeko er i dag ca. 2 pct. højere for konventionelle malkekvæg

sammenlignet med de økologiske, hvilket skyldes, at de økologiske malkekvæg får mindre foder

end de konventionelle. Fra 2025 implementeres et øget fedtfodringskrav for konventionelle mal-

kekvæg fra Landbrugsaftalen, som vil resultere i, at konventionelle malkekvæg vil udlede 5,3

pct. mindre metan per ko. Derved vil økologiske malkekvæg udlede en anelse mere metan end

konventionelle malkekvæg fremadrettet,

jf. figur 17.11.

Som tidligere nævnt forventes metanud-

ledninger per malkeko dog at stige fremadrettet, hvilket opvejer faldet fra fedtfodringskravet.

Den forventede stigning i metanudledning per malkeko er bl.a. drevet af forventninger til øget

mælkeydelse som følge af genetisk forædling, øget foderindtag samt optimeret fodersammensæt-

ning i forhold til produktionen. Dette er også tilfældet for økologiske malkekvæg, men i mindre

grad end for konventionelle malkekvæg.

Figur 17.11

Metanudledning fra fordøjelse per malkeko, kg CH

pr. dyr

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved

Aarhus Universitet.

Det økologiske areal forventes ligeledes at stige fra 279.000 ha i 2022 til 339.000 ha i 2030 og

falde lidt til 323.000 ha i 2035. Det økologiske areal forventes at stige pga. en stigende relativ

merpris for økologiske fødevarer som følge af bl.a. øget tilskud til arealomlægning til økologi fra

Landbrugsaftalen. Dette skal ses i lyset af at det samlede landbrugsareal forventes at udgøre 2,6

mio. ha i 2022, 2,5 mio. ha i 2030 og 2,5 mio. ha i 2035,

jf. figur 17.12.

Dvs. den økologiske an-

del af det samlede landbrugsareal stiger fra 11 pct. i 2022 til 13 pct. i 2030 og 2035.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 17.12

Konventionelle og økologiske landbrugsarealer, 1000 ha

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af Landbrugsfremskrivningen.

Boks 17.2

Projekt om tilgængelige data opdelt på økologisk og konventio-

nel produktion

Til KF24 blev indgået et samarbejde mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug

(ICOEL), Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) og Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet med det formål at undersøge tilgængelige data, der ville

kunne indsamles i det format som indgår i DCE’s beregninger, for at komme nærmere på at

estimere forskellene mellem økologisk og konventionel husdyrproduktion og udbytter. For

at indfri dette, kræver det indsamling af dobbelt datasæt for både konventionelle og økologi-

ske bedrifter, da data der indgår i KF er baseret på data, der indeholder begge produktions-

former.

Udkommet af projektet er, at der er udfordringer med at fremskaffe de tilgængelige data for

beregning af primært gødningshåndtering fra kvæg opdelt på økologisk og konventionel

produktion, enten fordi datagrundlaget er sparsomt eller fordi data er i et format, fx andre

husdyrkategorier, end anvendt i emissionsberegningerne. Der vil være behov for at invol-

vere Danmarks Statistik, SEGES og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus

Universitet (DCA) i det omfang at der yderligere skal ske konsolidering af data.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Boks 17.2 (fortsat)

Datagrundlaget for at beregne særskilte udledninger fra de økologiske arealer og husdyr er

således stadig mangelfuldt. Derfor udestår muligheden for at udskille den økologiske pro-

duktion fortsat i fremskrivningen af landbrugets udledninger. Grundlæggende er det vigtigt,

at der er konsistens mellem data og beregningsmetoder, der indgår i den nationale emissi-

onsopgørelse og i KF. Derved undgås inkonsistens i tallene fra historiske og fremskrevne år,

samt at der leves op til UNFCCC’ retningslinjer for rapportering. Den økologiske produk-

tion er i dag implicit reflekteret i emissionsopgørelsen og KF fordi de vigtigste variable for

beregning af udledninger er baseret på gennemsnitsdata fra både den konventionelle og øko-

logiske produktion. Der forventes modsatrettede effekter, hvor nogle parametre forventes at

bidrage til reducerede udledninger samtidig med at andre parametre forventes at bidrage til

øgede udledninger ved økologisk produktion.

Usikkerhed

Der er generelt betydelig usikkerhed omkring opgørelsen og fremskrivningen af drivhusgasud-

ledningerne fra sektoren, herunder beregningsmetoderne og fremskrivningen af aktivitetsdata.

Dette skyldes bl.a., at der er tale om komplekse biologiske processer, som er svære at kvantifi-

cere. DCE vurderer, at der er en samlet usikkerhed på ca.

±44

pct. for den historiske opgørelse af

udledninger fra landbrugets processer, mens usikkerheden i fremskrivningen må betragtes som

betydeligt højere, da en række variable vanskeligt kan forudsiges. Løbende opdatering og forbed-

ring af metoderne kan derfor medføre til, at tallene ændrer sig hver gang der udarbejdes en ny

fremskrivning.

Fremskrivningen af antallet af husdyr og det dyrkede landbrugsareal (aktivitetsdata) frem mod

2035 er forbundet med usikkerhed, fordi markedsforhold i EU og forbrugerpræferencer i forhold

til fødevarer er svære at fremskrive og kan udvikle sig anderledes end antaget. Til KF22 vurde-

rede DCE, at 15 pct. flere eller færre grise (både søer, smågrise og slagtesvin) i 2030 ville hen-

holdsvis øge eller reducere landbrugets udledninger med knap 0,2 mio. ton CO

e, svarende til ca.

2 pct. af udledningerne fra landbrugsprocesser i 2030. Effekten af flere eller færre grise vil dog

være lidt lavere, hvis udregningen blev udført i dag pga. øget forventet anvendelse af udlednings-

reducerede teknologi siden KF22. De fremskrevne værdier for antal økologiske husdyr er særde-

les usikre, da fremskrivningen er baseret på et forholdsvis spinkelt datagrundlag.

Landbrugsaftalen og den tilhørende nationale CAP-plan er aftaler, hvor den konkrete implemen-

tering stadig er ukendt. Til brug for indregning af Landbrugsaftalen har Miljøministeriet og Fø-

devareministeriet leveret forudsætninger og implementeringsplaner. Implementeringen af dele af

aftalen er endnu ikke endeligt fastlagt, hvorfor der i fremtidige klimafremskrivninger kan fore-

komme justeringer af forudsætningerne i takt med, at flere af tiltagenes implementering konkreti-

seres. Dette gælder fx, hvis ny reguleringsmodel ikke erstatter målrettet regulering i 2026.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

18 Landbrugsarealer og øvrige arealer

Dette kapitel omhandler udviklingen i landbrugsarealernes og øvrige arealers forventede

optag og udledninger af drivhusgasser ekskl. skov, der indrapporteres under den IPCC-

definerede LULUCF-sektor (CRF-kategori 4) i den nationale emissionsopgørelse. Kapitlet

omfatter landbrugsarealerne dyrket mark og græsarealer, hvor kulstofpuljeændringer

opgøres i hhv. CRF-kategori 4B og 4C. Herudover indeholder kapitlet også arealklas-

serne reetablerede vådområder (CRF 4D) og omlægning af landområder til by og infra-

struktur (CRF 4E). Skov (CRF 4A og 4G) beskrives separat i

kapitel 19 Skov og høstede

træprodukter.

Danmark anvender knap to tredjedele af sit areal på landbrug. Dertil kommer, at en del

af det landbrugsareal, som opgøres i LULUCF-sektoren, også omfatter udyrkede arealer,

læhegn, markkrat mv. Planter optager CO

fra atmosfæren, når de vokser. Når plantere-

ster, rødder og andet organisk materiale efterlades på marken, vil en del af kulstoffet un-

der nedbrydning indarbejdes i jorden som organisk materiale og bidrage til at vedlige-

holde jordens samlede kulstofpulje. Afhængig af forholdet mellem den årlige kulstof-til-

førsel og den årlige nedbrydning vil der ske en nettoudledning eller et nettooptag af CO

Der er store mængder organisk kulstof på landbrugsarealerne, som er bundet i både bio-

masse som kornafgrøder, rødder mv. og især i jorden. Derfor har arealanvendelse inden

for landbruget og arealændringer som afskovning, skovrejsning og vådområdeetable-

ring en relativ stor betydning for drivhusgasregnskabet, fordi selv små ændringer i me-

get store kulstofpuljer i mellem år kan medføre betydelige udledninger eller optag.

Udledninger fra landbrugsarealer og øvrige arealer har udgjort en væsentlig del af Dan-

marks samlede CO

e-udledninger. Udledningerne er faldet væsentligt fra 1990 til 2022,

jf. figur 18.1,

og skønnes at udlede 2,3 mio. ton CO

e i 2030 svarende til ca. 9 pct. af

Danmarks samlede CO

e-udledninger.

Udledningerne omfatter hovedsageligt CO

-udledninger og -optag forbundet med ændringer i kul-

stofpuljerne på arealerne. Herudover inkluderes også metanudledninger fra kulstofrig jord, som

sker som led i en naturlig proces af langsom nedbrydning af organisk materiale under iltfattige for-

hold samt lattergasudledninger som følge af arealanvendelsesændringer mellem landbrug og skov.

Lattergasudledninger fra kulstofrig jord inkluderes i sektor for landbrugets processer som beskre-

vet i

kapitel 17 Landbrugsprocesser.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.1

Udledninger fra LULUCF-sektoren, ekskl. skov, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi

(DCE) ved Aarhus Universitet.

Landbrugsarealerne står for de største udledninger, og afhænger især af, om det er

kul-

stofrig jord

eller

mineraljord,

der dyrkes. Det er dyrkningen af kulstofrig jord, der er ho-

vedkilden til udledninger fra arealerne, mens kulstofbalancen i mineralsk landbrugsjord

er i nogenlunde ligevægt ved nuværende arealanvendelse. Det er derfor primært place-

ringen af de to arealtyper - dyrket mark og græsarealer - på kulstofrig jord, som afgør

størrelsen af udledningerne fra landbrugsarealerne,

jf. figur 18.2.

Figur 18.2

Udledninger og optag fra landbrugsarealer, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi

(DCE) ved Aarhus Universitet.

Arealer med kulstofrig landbrugsjord forventes at udgøre ca. 2,6 pct. af det samlede

danske landbrugsareal i 2030, men forventes at udlede ca. 1,9 mio. ton CO

e i 2030 sva-

rende til 109 pct. af de samlede udledninger fra landbrugsarealerne. Altså udleder de

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kulstofrige arealer mere end den samlede nettoudledning fra landbrugsarealerne. Dette

skyldes, at mineraljordene trækker i den anden retning, idet de bidrager til et optag af

e, og dermed en lavere nettoudledning. Til landbrugsarealerne hører også udlednin-

ger og optag fra biomasse, der omfatter levende og død biomasse i bl.a. frugttræer,

bærbuske, markkrat og læhegn, samt afskovning til landbrugsarealer.

Udledningerne fra vådområder er marginalt stigende i fremskrivningen, idet vådområde-

arealet stiger som følge af udtagning og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord. Samlet

set medfører vådlægning af kulstofrige arealer dog betydelig lavere udledninger end når

arealerne dyrkes. Udledninger fra omlæggelse til bebyggelse ændres ikke væsentligt

frem mod 2035.

Udledningerne i KF24 er væsentligt lavere i forhold til KF23,

jf. figur 18.3.

KF24-frem-

skrivningsudledningerne ligger 2,1 mio. ton CO

e lavere i 2025 samt 1,9 mio. ton CO

lavere i både 2030 og 2035 sammenlignet med KF23.

Figur 18.3

Landbrugs- og øvrige arealers samlede

udledninger i KF23 og KF24, ekskl. skov

Figur 18.4

Væsentlige ændringer i udledninger i 2030 fra

KF23 til KF24

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi

(DCE) ved Aarhus Universitet.

De store forskelle fra KF23 til KF24,

jf. figur 18.4,

skyldes hovedsageligt, at der er foreta-

get større metodiske ændringer på flere af parametrene i beregningerne for landbrugs-

arealerne. De er beskrevet enkeltvis nedenfor.

Ændringer i udledninger fra kulstofrig jord sammenlignet med KF23

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet (DCA) har udarbejdet

en ny kortlægning af arealer med kulstofrig jord, i denne forbindelse er landbrugsarealet

med kulstofrig jord nedjusteret fra 172.124 ha i 2021 med den tidligere kortlægning

(Tekstur2014) til 116.802 ha i 2021 med den nye kortlægning (Tørv2022). Derudover er

der til KF24 medregnet en årlig mineralisering af jordene, der medvirker en årlig reduk-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tion i antallet af arealer med kulstofrig jord, som ikke har været medregnet i tidligere op-

gørelser og fremskrivninger. Begge ændringer har medført stor reduktion i udlednin-

gerne fra arealerne med kulstofrig jord fra 2010, hvor seneste kortlægning blev udarbej-

det og frem mod 2035. Disse ændringer har primært påvirket dyrket mark og i mindre

omfang græsarealerne.

Fødevareministeriet har justeret forudsætninger om antal af arealer i udtagningsordnin-

gerne frem mod 2032. Til KF24 forventes udtaget ca. 30.500 ha kulstofrig jord i 2032

sammenlignet med ca. 38.700 ha i samme år i KF23. Derudover er antal år fra bevillings-

givelse til implementering af vådområder ændret fra tre til fem år. De ændrede forud-

sætninger er beskrevet i sektorforudsætningsnotatet om landbrugsprocesser, arealer og

skov og usikkerhederne forbundet med forudsætningerne i afsnit 3.2.1.

De samlede CO

- og metanreduktioner fra kulstofrig jord fra KF23 til KF24 er 1,8 mio.

ton CO

e i 2030

. Hertil udledes også lattergas ved dyrkning af kulstofrig jord, disse er

inkluderet i sektoren for landbrugets processer og beskrevet i

kapitel 17 Landbrugspro-

cesser,

og skønnes at yderligere reducere udledninger fra de kulstofrige arealer på 0,2

mio. ton CO

e i 2030 sammenlignet med KF23.

Ændringer i udledninger og optag fra mineraljord sammenlignet med KF23

Der er foretaget mindre metodiske ændringer, som kun begrænset har påvirket kulstof-

puljeændringer i mineraljord i KF24 sammenlignet med KF23. Fx er kulstofinput fra hus-

dyrgødning nedjusteret marginalt både historisk og i fremskrevne år til KF24. KF24 inde-

holder realiserede tal for høstudbytter og temperaturer for 2023, hvilket danner nyt ud-

gangspunkt for fremskrivningerne, ligesom der er ændret lidt i forventningerne til fremti-

dige høstudbytter.

Til KF23 var der behov for at ændre på den forventede afgrødesammensætning ved at

nedskrive vinterhvedearealet og tilsvarende opjustere arealet med vårbyg, for at imøde-

komme forudsætninger fra Fødevareministeriet om forventet efterafgrødeareal ved mål-

rettet regulering på landbrugsarealet. Forudsætningerne fra Fødevareministeriet er æn-

dret til KF24, så der ikke er behov for at nedjustere vinterhvedearealet. Da vinterhvede

giver højere udbytter end vårbyg giver dette et større input af halm til C-TOOL i KF24,

som afleder et tilsvarende større optag i mineraljord fra halm end forventet i KF23. Hertil

forventes dog et mindre input af organisk materiale fra efterafgrøder som følge af ned-

justeret areal med efterafgrøder, der dog ikke opvejer det større input af halm fra vinter-

hvede i forhold til vårbyg.

Ændringer i udledninger og optag fra biomasse sammenlignet med KF23

Til KF24 anvendes Internet Markkort til at opgøre levende biomasse, hvor der til tidligere

opgørelser er anvendt data fra Danmarks Statistik. Metodeændringen har medført redu-

cerede udledninger historisk og fremskrevet og forventes bedst at afspejle de reelle for-

hold. Udledninger og optag fra mængden af levende biomasse skyldes primært vurde-

I denne udregning korrigeres ikke for ændrede udledninger tilbage til 1990.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ringen af arealet med frugttræer og -buske samt modelleringen af mængden af bio-

masse i levende hegn, og giver isoleret en reduktion på 0,3 mio. ton CO

e i 2030 i for-

hold til KF23.

Overordnet udvikling frem til 2035

Arealanvendelse samt jordens kulstofindhold på dyrket mark og græsarealer påvirker

udledningerne fra arealerne. Arealer med mineraljord er defineret til at have mindre end

6 pct. organisk kulstof, hvorimod arealer med kulstofrig jord inddeles i arealer med 6-12

pct. og i arealer med mere end 12 pct. organisk kulstof (tørvejord).

I Danmark er landbrugsarealerne med dyrket mark og græsarealer faldet over årene

samtidig med at arealer med vådområder og bebyggelse er steget som følge af udtag-

ning og vådlægning af kulstofrig jord samt omlægning af landbrugsareal til by og infra-

struktur,

jf. tabel 18.1.

Tabel 18.1

Landbrugs- og øvrige arealers fordeling og udledninger fra 1990 frem til 2035

1990

Mineraljord (ha)

- Udledninger (mio. t CO2e)

Kulstofrig jord >12 pct. OC

(ha)

Kulstofrig jord 6-12 pct. OC

(ha)

- Udledninger (mio. t CO

2.841.608

1,0

52.502

75.897

4,1

69.842

0,1

48.636

36.038

2,3

3.124.523

7,3

2022

Dyrket mark

2.715.754

-0,4

10.741

28.217

1,1

Græsarealer

115.609

<0,1

34.844

43.000

1,9

2.954.435

2,6

2025

2.703.777

-0,1

10.050

24.031

1,0

116.814

<0,1

32.794

38.567

1,8

2.922.298

2,6

2030

2.664.232

-0,2

7.284

16.476

0,7

110.188

<0,1

20.598

28.663

1,2

2.855.190

1,7

2035

2.653.111

<0,1

6.352

12.547

0,6

110.832

<0,1

17.474

23.625

1,0

2.836.632

1,5

Mineraljord (ha)

- Udledninger (mio. t CO2e)

Kulstofrig jord >12 pct. OC

(ha)

Kulstofrig jord 6-12 pct. OC

(ha)

- Udledninger (mio. t CO

Samlet areal (ha)

Samlede udledninger (mio.

t CO

Andel af >12 pct. OC med

græs (pct.)

Andel af 6-12 pct. OC med

græs (pct.)

Vådområder (ha)

- udledninger (mio. t CO

Bebyggelse (ha)

- udledninger (mio. t CO

Anm.:

Andel af kulstofrig jord på græs 1990-2035

Øvrige arealer

109.330

0,1

498.602

0,5

129.137

0,1

557.560

0,3

135.665

0,2

562.331

0,2

187.184

0,3

574.258

0,3

198.519

0,4

586.186

0,3

Kilde:

Arealer er opgjort af DCE udfra principperne i den nationale emissionsopgørelse og kan derfor af-

vige fra arealopgørelser fra Danmarks Statistik. *OC = organic carbon (kulstofindhold). Tallene i

tabellen er afrundede, og summen kan derfor afvige fra totalerne. Årstallene 2025, 2030 og

2035 er fremskrevne år.

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændringer i udledninger fra landbrugsarealer og øvrige arealer

frem mod 2030

Udledningerne fra landbrugsarealerne skønnes samlet set at falde frem mod 2030, hvor-

imod udledninger fra øvrige arealer, dvs. vådområder og bebyggelse, skønnes at stige

frem mod 2030,

jf. figur 18.5.

Figur 18.5

Udvikling i udledninger fra 2022 til 2030

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved

Aarhus Universitet.

Udviklingen i udledninger skyldes primært de listede grunde herunder, der yderligere ud-

dybes senere i kapitlet:

Landbrugsarealer:

•

Der pågår en mineralisering af kulstofrig jord når arealerne er drænede ved dyrk-

ning, som betyder, at det organiske materiale i jordene løbende nedbrydes til CO

Mineraliseringen indebærer, at arealerne omklassificeres til mineraljord hvis kul-

stofprocenten falder under 6 pct. og der forventes derfor færre arealer med kulstof-

rig jord i 2030. De pågældende arealer vil dermed udlede mindre CO

i 2030.

Politiske tiltag:

•

Permanent udtagning og vådlægning af kulstofrig jord som følge af midler fra FL20-

FL21, Landdistriktsordning, Landbrugsaftalen og fosfor- og kvælstofvådområder re-

ducerer udledningerne fra kulstofrig jord fremadrettet.

•

Ekstensiveringsordninger fra Landbrugsaftalen og

EU’s landbrugspolitik for 2023-

2027 (CAP 2023-27) vil resultere i øget omlægning af omdriftsarealer med korn til

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

vedvarende græsarealer og brak. Disse ekstensiverede afgrødetyper indregnes i be-

regningsmodellen

med et lavere kulstofinput end omdriftsarealer med korn og vil

dermed bidrage til et lille fald i kulstofoptaget i mineraljord fremadrettet. Dertil hø-

rer også krav om reduceret gødskning der mindsker lattergasudledninger fra mar-

kerne, reduktionseffekten fra gødning indregnes i sektoren for landbrugets proces-

ser som beskrevet i

kapitel 17 Landbrugsprocesser.

Der er tale om disse frivillige

ekstensiveringsordninger:

•

Bioordning for ekstensivering med slæt.

•

Bioordning for biodiversitet og bæredygtighed.

•

GLM 8

–

krav om ikke-produktive elementer.

•

Bioordning Miljø- og klimavenligt græs. Denne ordning indregnes ikke i KF, da

ordningen bibeholder græs på allerede etablerede græsmarker og bidrager der-

med ikke til kulstofpuljeændringer.

Målrettet regulering som erstattes af ny reguleringsmodel vil øge kulstofoptaget i

mineraljord fremadrettet ved dyrkning af flere efterafgrøder.

Udtagning af landbrugsarealer til skovrejsning som følge af midler fra FL20-22, Kli-

maskovfonden samt tilskud til privat skovrejsning fra Landbrugsaftalen vil resultere

i et kulstofoptag i mineralske skovjorde. Dvs. effekten regnes med i udledningerne

beskrevet i sektoren for skov i

kapitel 19 Skov og høstede træprodukter

og ikke i

dette kapitel.

Andre naturlige processer på landbrugsarealerne:

•

Stigende temperaturer som øger nedbrydningshastigheden af organisk stof i land-

brugsarealerne vil reducere optag i mineraljord.

•

Forventede stigende udbytter vil øge input af organisk materiale og dermed optag

af kulstof i mineraljord.

Øvrige arealer:

•

Øget udtagning og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord til reetablering af vådom-

råder vil øge udledninger fra kategorien øvrige arealer.

For en nærmere beskrivelse af forudsætningerne for beregningerne til nærværende Kli-

mafremskrivning, herunder også beskrivelse af frozen policy, der inkluderer tiltag fra

Landbrugsaftalen samt

EU’s landbrugspolitik CAP 2023-27,

henvises til KF24 Forudsæt-

ningsnotat om landbrugsprocesser, landbrugsarealer og skov.

Udledninger fra dyrket og drænet kulstofrig jord frem til 2035

Arealer med kulstofrig jord er tidligere moser (såkaldt lavbundsjord) og andre arealer,

der tidligere har stået under vand. Jordene har et højt kulstofindhold, så når arealerne

drænes (og dermed iltes) ved dyrkning udledes store mængder CO

. Det antages i emis-

sionsopgørelsen, at arealer med 6-12 pct. organisk kulstof udleder halvt så meget CO

som arealer med over 12 pct. organisk kulstof. Siden 1990 er arealet med kulstofrig jord

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet (DCA) arbejder på at konsoli-

dere denne parameterisering til beregningsmodellen C-TOOL.

De øgede udledninger herfra er dog meget lavere end de reducerede udledninger der samtidig

sker på landbrugsarealer ved udtagning og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

væsentligt reduceret. Det skyldes dels, at det forbedrede kortgrundlag med Tørv2022

har anskueliggjort, at kulstofindholdet er blevet mineraliseret (frigivet til atmosfæren

pga. iltning) og nogle arealer derfor årligt er blevet omklassificeret fra kulstofrig jord til

mineraljord med under 6 pct. organisk kulstof, og dels at vådområder er reetablerede

ved udtagning og vådlægning.

I efteråret 2023 har DCA udarbejdet en opdateret kortlægning af arealer med kulstofrig

jord (Tørv2022), der viser, at udbredelsen af arealer med kulstofrig jord er betydeligt

mindre end tidligere antaget. Udledninger fra dyrket kulstofrig jord er derfor reduceret

fra 6,3 mio. ton CO

e i 1990 til 3,0 mio. ton CO

i 2022.

Det er primært de dyrkede marker med korn og andre ét-årige afgrøder (omdriftsarea-

ler), der er blevet reduceret med det nye Tørv2022 kort. Afledt heraf er andelen af areal

med dyrket kulstofrig jord på græsarealer stigende. Kulstofrig jord på græsarealer udle-

der mindre CO

end dyrket kulstofrig jord på omdriftsarealer, hvilket derfor også medvir-

ker til et fremadrettet fald i udledningerne udover mineralisering og udtagning.

Udtagning af dyrkede arealer med kulstofrig jord

Udledningerne fra kulstofrig jord kan reduceres ved at vådgøre de drænede, kulstofrige

arealer. Udover den årlige mineralisering skyldes yderligere reduktion af udledninger fra

dyrket kulstofrig jord i fremskrivningen derfor, at der sker en reetablering af vådområder

som resultat af udtagning. I KF24 antages, at der udtages og vådlægges ca. 26.000 ha

kulstofrig landbrugsjord frem mod 2030 og akkumuleret ca. 30.500 ha i 2032

, og ikke

yderligere derefter, da der på nuværende tidspunkt ikke er afsat yderligere midler. Det

svarer til, at der efter udtagning og den løbende mineralisering forventes at være ca.

65.000 ha kulstofrig jord på landbrugsarealer i 2032.

Når der oprettes vådområder udtages samtidig tilstødende arealer med mineraljord,

hvor nogle arealer er inden for landbrugsarealet, som dermed udtages af produktion og

nogle af de tilstødende arealer er uden for landbrugsarealet. Det samlede udtagne areal,

kaldet projektarealet, forventes at udgøre ca. 70.000 ha i 2032, hvoraf ca. 55.000 ha lig-

ger inden for landbrugsarealet.

Der er stor usikkerhed forbundet med antagelserne om udtagning og vådlægning af kul-

stofrig jord. Usikkerheden angår både perioden mellem bevilling og realisering, som an-

tages at være 5 år i KF24, og størrelsen på udtagningsarealet, herunder fordelingen over

årene.

Udledninger og optag i mineraljord frem til 2035

For mineraljord, der udgjorde ca. 96 pct. af det samlede danske landbrugsareal i 2022,

svinger udledninger og nettooptag over årene,

jf. figur 18.6.

Ændringerne i mineraljor-

dens kulstofpulje afhænger af samspillet mellem tilførsel af organisk materiale som

plantemateriale og husdyrgødning, vejrforhold, jordtype og dyrkningshistorik. Det er

DCE laver en nedjustering af de forventede udtagne arealer på 9 pct. af de udtagne arealer opgi-

vet af Fødevareministeriet pga. antagelse om at nogle af vådområderne vil overlappe med arealer

som alligevel vil overgå til mineraljord med mindre end 6 pct. organisk kulstof.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

komplekse non-lineære interaktioner, der modelleres, og især udbytter og vejrforhold va-

rierer fra år til år, hvilket medfører en betydelig usikkerhed tilknyttet de fremskrevne år-

lige udledninger.

Figur 18.6

Udledninger og optag i mineraljord, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi

(DCE) ved Aarhus Universitet.

Siden 1990 ses en tendens til svagt stigende optag i arealerne med mineraljord, som

overordnet kan tilskrives udbyttestigninger, der forventes at fortsætte i fremskrivningså-

rene. I KF24 forventes en årlig gennemsnitlig udbyttestigning på omkring 0,5 pct. og va-

rierer fra 0,3-0,6 pct. mellem afgrøderne. Den forventede udbyttestigning er behæftet

med usikkerhed og påvirkes af de fremskrevne temperaturændringer i enkelte år. I de

fremskrevne år ligger nettooptaget dog relativt jævnt i mineraljordene, da det forventes,

at jordene er i næsten ligevægt ved nuværende arealanvendelse, dog med forskelle mel-

lem jordbundstyperne. I de fremskrevne år er kulstofpuljeændringerne påvirket af mod-

satrettede forventede tiltag; øget etablering af efterafgrøder forventes at bidrage til øget

optag, hvorimod omlægning af omdriftsarealer med korn til ekstensiverede vedvarende

græsarealer og brak vil medvirke til at reducere kulstofoptaget, da ugødet græs og brak

indregnes med et lidt lavere kulstofinput end omdriftsarealer med korn

. Samtidig vil ud-

tagning af landbrugsarealer til skov resultere i et øget optag på disse arealer, der dog

regnes med i skovsektoren.

Temperatur

Årlige temperaturudsving har stor indflydelse på ændringen i kulstofpuljen i mineraljord i

enkelte år. Øgede temperaturer vil alt andet lige medføre større nedbrydning af det eksi-

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet (DCA) arbejder på at konsoli-

dere denne parameterisering til beregningsmodellen C-TOOL.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sterende organiske materiale i mineraljorden og resultere i udledning. Omvendt vil et kø-

ligere år medføre en lavere nedbrydning af jordens organiske materiale og dermed øge

kulstofbindingen og nettooptaget.

Til KF24 benyttes DMI’s opdaterede temperaturscenarier baseret på FN’s klimascenarie

RCP4.5 og skaleret til danske forhold ved at anvende lokale observerede temperaturer

for perioden 1980-2022 for de otte landsdele (Nordjylland, Sydjylland, Østjylland, Vestjyl-

land, Fyn, Hovedstaden / Nordsjælland, Sjælland inkl. Lolland-Falster og Bornholm).

DMI’s prognose

viser stigende temperaturer frem mod 2050.

Tilførsel af organisk materiale til jorden

Øget tilførsel af organisk materiale sker både som konsekvens af en ændret afgrøde-

sammensætning, forventede udbyttestigninger, øget udbredelse af efterafgrøder, brug

af husdyrgødning og ved øget halmnedmuldning. Nogle afgrøder optager - og derfor ef-

terlader - mere organisk materiale end andre afgrøder i jorden. Derfor kan en ændret af-

grødesammensætning medvirke til både optag og udledning af kulstof afhængig af

dyrkningshistorikken og hvad der vælges at dyrke på marken det efterfølgende år. Lige-

ledes efterlader højere udbytter en højere andel afgrøderester i jorden, der medvirker til

kulstofopbygning. Etablering af efterafgrøder sker med henblik på at minimere risiko for

kvælstofudvaskning, men øget anvendelse af efterafgrøder bidrager også til jordens kul-

stofpulje, da plantematerialet efterlades på marken. Ligeledes kan øget tilførsel af

halm/husdyrgødning (eller pyrolyseret halm/gylle som biokul) øge jordens kulstofpulje. I

realiteten er klimaeffekten af øget tilførsel af organisk materiale betinget af jordens ak-

tuelle kulstofindhold og dyrkningshistorik. Hvis et areal allerede har et højt kulstofind-

hold og en forhistorie med tilførsel af husdyrgødning i et sædskifte med meget græs i

omdrift hvor kulstofinput er højt, vil effekten af øget input af organisk materiale, fx

halmnedmuldning og efterafgrøder, alt andet lige, være relativt mindre, end hvis forhisto-

rien er en ensidig kornmark uden halmnedmuldning.

Efterafgrøder

Der forventes et øget efterafgrødeareal fremadrettet baseret på, at der i Landbrugsafta-

len er fastlagt et kvælstofindsatsbehov under den målrettede regulering frem til 2025,

herefter erstattet af ny reguleringsmodel fra 2026. Disse ordninger forventes at medføre

en gradvis stigning i efterafgrødearealet med fuld udmøntning i år 2027,

jf. figur 18.7.

Den målrettede regulering samt ny reguleringsmodel har til formål at reducere kvælstof-

udvaskning, men øger også jordens kulstofpulje via øget tilførsel af organisk materiale i

form af bl.a. efterafgrøder. Efterafgrødeordninger omfatter også pligtige- og husdyref-

terafgrøder og MFO-efterafgrøder

, hvor sidstnævnte ordning forventes udfaset i 2023.

Der udlægges også efterafgrøder uden for ordning i begrænset omfang. Den i KF24 ind-

regnede udvikling i det samlede efterafgrødeareal kan ses af Figur 18.7.

MFO står for miljøfokusområder og er med til at beskytte og forbedre biodiversiteten på land-

brugsarealerne samt minimere risiko for kvælstofudvaskning.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.7

Efterafgrødeareal, 1000 ha

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi

(DCE) ved Aarhus Universitet.

Udledninger og optag i levende og død biomasse frem til 2035

Kulstofpuljen i levende biomasse inkluderer frugttræer, bærbuske, pil og andre flerårige

vedplante-afgrøder, samt ikke-produktive elementer så som læhegn og markkrat. Op-

tag/udledninger herfra betyder meget lidt for landbrugets samlede udledninger. Ifølge

IPCCs regneregler opgøres kulstofpuljeændringer årligt, hvorved de årlige ændringer

skyldes vækst, tilplantning eller fældning af disse planter. Levende biomasse i ét-årige

afgrøder giver derfor ikke anledning til hverken udledninger eller optag på nationalt ni-

veau foruden afgrøderesterne der efterlades i marken,

jf. afsnit 18.4.

Kulstofpuljen i død biomasse inkluderer nedfaldne blade, kviste og delvist omsatte træ-

stumper i skovbunden. Ændringer i kulstofpuljen af død biomasse på landbrugsarealer

skyldes arealændringer, når skov omlægges til landbrug, og den efterladte døde bio-

masse nedbrydes efterfølgende, hvilket fører til udledning. Disse udledninger afrapporte-

res under landbrugsarealer, hvis afskovningen sker til dyrket mark eller græsarealer. Ud-

ledning og optag fra levende og død biomasse skønnes at gå fra et lille optag i 2022 til

en lille udledning i 2035, begge dog under 0,1 mio. ton CO

Siden 1990 har der over årene været både udledninger og optag forbundet med ændrin-

ger i biomassens kulstofpulje,

jf. figur 18.8.

I 2021 var der en større overgang af dyrket

mark til græsarealer hvilket resulterede i et netto-tab af biomasse fra arealerne, da bio-

massemængden på græsarealer generelt forventes at være lavere end på dyrket mark.

Fra 2022 og fremad fremskrives svagt stigende udledninger fra biomasse. De svagt sti-

gende udledninger, som skønnes i de fremskrevne år, skyldes hovedsagelig ændringer i

den stående biomasse (biomassen der er tilstede oven jorde), som findes på eksiste-

rende arealer ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder og skov. De samlede ud-

ledninger fra levende biomasse skyldes også en kombination af vækst og fældning af

vedplanterne. Øget plantning af læhegn, markkrat og stigende udbredelse af skovland-

brug vil bidrage til at øge kulstofoptag for kategorien levende og død biomasse.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.8

Udledninger og optag fra levende og død biomasse på landbrugsarealer, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi

(DCE) ved Aarhus Universitet.

Udledninger og optag fra vådområder og bebyggelse frem til

2035

Udledninger og optag fra vådområder omfatter reetablerede vådområder siden 1990.

Disse arealer er enten fuldt vanddækkede områder såsom søer og floder, samt delvis

vanddækkede områder med højt grundvandsspejl hvor arealer oversvømmes dele af

året, såsom moser. Derudover inkluderes også drænede områder der anvendes til tørve-

gravning. CO

-udledninger og optag herfra skyldes tørvegravning samt udledninger og

optag fra levende biomasse ved vådlægning af dyrket mark, græsarealer og skov. Der-

udover inkluderes metanudledninger fra genvædet kulstofrig jord. Udledningerne fra

vådområder stiger fra 0,1 mio. ton CO

e i 2022 til 0,3 mio. ton CO

e i 2030 og 0,4 mio.

ton CO

e i 2035 som følge af udtagning og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord,

jf. fi-

gur 18.9.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 18.9

Udledninger fra vådområder, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi

(DCE) ved Aarhus Universitet.

Udledninger fra bebyggelse stammer fra omlæggelse af landområder til by og infra-

struktur, disse skyldes fjernelse af levende biomasse samt nedbrydning af jordens kul-

stofpulje ved etablering af bebyggelse. For allerede etableret bebyggelse antages kul-

stofpuljerne at være i balance og der rapporteres ikke udledninger herfra. Udledningerne

fra omlægning til bebyggelse ligger relativt konstant på 0,3 mio. ton CO2e i 2022 frem til

2035,

jf. figur 18.1.

Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Generelt vurderes det, at opgørelsen af udledninger og optag i LULUCF-sektoren er for-

bundet med en større usikkerhed end for de fleste andre sektorer i klimafremskrivnin-

gen. Det skyldes, at nettoudledninger og -optag er et resultat af små ændringer i meget

store kulstofpuljer, hvilke både er vanskelige at måle, men også at de biologiske proces-

ser bedst lader sig modellere ved relative komplekse modeller (C-TOOL). De mere enkle

udledningsmodeller afhænger tillige af en række antagelser, fx mængden af fritlagt or-

ganisk materiale i drænet kulstofrig jord, og dermed hvor stor en del af denne kulstof-

mængde, der reelt nedbrydes årligt. Disse antagelser afhænger især af jordens dræ-

ningstilstand, som ikke modelleres eksplicit i den nuværende beregningsmodel.

Usikkerheder ved udledninger fra kulstofrig jord

I 2020 påbegyndtes et forskningsprojekt finansieret af Klima-, Energi-, og Forsyningsmi-

nisteriet, der skal resultere i en forbedret emissionsopgørelse for arealer med kulstofrig

jord. I projektet indgår forskellige delleverancer, hvor én delleverance er den nye kort-

lægning fra DCA, som er indarbejdet i KF24 beregningerne. Der afventes fortsat den en-

delige nye model for den forbedrede opgørelse over udledninger fra arealerne med kul-

stofrig jord, hvor der også tages højde for de øvrige delleverancer i projektet, herunder

opdatering af emissionsfaktorer og kortlægning af vandstanden på arealerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til KF24 udregnes udledninger fra kulstofrig jord med gennemsnitlige nationale emissi-

onsfaktorer opdelt på to kulstofindholdsintervaller, hvor der antages, at arealer med 6-

12 pct. organisk kulstof har en udledning svarende til halvdelen af arealerne med >12

pct. organisk kulstof, samt en opdeling på vedvarende græsarealer eller arealer i omdrift

(fx. korn eller andre etårige afgrøder). Nye laboratoriemålinger peger på, at overjorden i

6-12 pct. arealerne udleder samme mængde CO

som jord med højere indhold pct. OC,

hvilket isoleret set peger på, at udledningerne fra arealer med kulstofrig jord er højere

end beregnet til KF24. GEUS har endvidere udført en kortlægning over vandstanden på

de dyrkede kulstofrige landbrugsarealer, der viser, at arealerne er mindre drænede end

tidligere antaget, hvilket isoleret set peger på en lavere udledning fra flere af arealerne

end beregnet til KF24.

I løbet af 2024 vil disse nye resultater blive samlet i en fælles model for udledninger fra

danske kulstofrige arealer, hvilket forventes at blive indarbejdet i næste års fremskriv-

ning.

Der er også generel usikkerhed omkring, hvornår effekten af udtaget kulstofrig land-

brugsjord vil indfinde sig, bl.a. fordi det er usikkert hvor mange år, der vil gå fra bevilling

gives og indtil arealer reelt udtages og vådgøres, og udledningerne dermed reduceres.

Til KF24 anvendes en antagelse om, at der i gennemsnit går fem år fra bevilling til effek-

ten indtræder på baggrund af en analyse foretaget på tværs af Landbrugsstyrelsens,

Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringer med udtagningstid i de nuværende frivil-

lige ordninger. Der forventes at være tilfælde, hvor det kan tage kortere eller længere tid,

ligesom løbende justeringer af ordningerne kan påvirke udtagningshastigheden. Udtag-

ningsarealet, herunder fordelingen over årene, er således behæftet med stor usikkerhed.

Følsomhedsanalyse af ændret tab af kulstofrig landbrugsjord

Det årlige tab af arealer med kulstofrig landbrugsjord til både mineralisering og udtag-

ning er som tidligere nævnt behæftet med stor usikkerhed. Til KF24 har DCE derfor lavet

en følsomhedsanalyse der antager at det årlige tab til både mineralisering og udtagning

er 20 pct. højere og 20 pct. lavere end beregnet i KF24. Som det ses i tabel 18.2 vil 20

pct. højere mineraliseringsrate samt 20 pct. flere udtagne landbrugsarealer med kulstof-

rig jord give anledning til en lavere udledning i 2030 på 0,2 mio. ton CO

e i forhold til be-

regningerne til KF24. Tilsvarende vil 20 pct. lavere mineraliseringsrate samt 20 pct.

færre udtagne landbrugsarealer med kulstofrig jord give anledning til en højere udled-

ning i 2030 på 0,2 mio. ton CO

e i forhold til beregningerne til KF24.

Tabel 18.2

Effekt af ændret tab af kulstofrig landbrugsjord

20 pct. opjusteret

mineralisering og

udtag

1,9

20 pct. nedjusteret

mineralisering og

udtag

2,3

KF24

Udledning kulstofrig

landbrugsjord i 2030

(inkl. CO2, metan og

lattergasudled-ninger)

Samlet ændring i

forhold til KF24

2,1

-0,2

0,2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Usikkerheder ved udledninger og optag i mineraljord

Der er mange parametre, der påvirker udledninger og optag i mineraljord, og derfor er

usikkerhederne med fremskrivningsresultater for mineraljord forbundet med stor usik-

kerhed. l KF23 blev foretaget følsomhedsanalyser med udgangspunkt i ingen tilførsel af

halm eller husdyrgødning til mineraljord. Dette viste en merudledning på 0,5 mio. ton

CO2e i perioden 2025-2030 ved ingen halmtilførsel, og en merudledning på 2,1 mio. ton

CO2e i 2025 og 1,8 mio. ton CO2e i 2030 ved ingen tilførsel af husdyrgødning.

Usikkerheder ved implementering af politiske aftaler

Afslutningsvis skal det bemærkes, at implementeringen af Landbrugsaftalen og den na-

tionale CAP-plan begge løbende justeres. For at indregne disse aftaler har Fødevaremi-

nisteriet leveret forudsætninger og implementeringsplaner, hvor der forventes fuldt af-

løb for de frivillige tilskudsordninger. I fremtidige klimafremskrivninger kan forekomme

justeringer af forudsætningerne, både i takt med at tiltagenes implementering konkreti-

seres yderligere samt når der er et bedre vidensgrundlag for tilslutning til ordningerne.

Dette gælder bl.a., hvis ny reguleringsmodel ikke erstatter målrettet regulering allerede i

2026.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

19 Skov og høstede træprodukter

Skovene og høstede træprodukter udgør en vigtig kilde til optag af CO

. Ved træernes vækst op-

tages atmosfærisk CO

, og i skovene lagres kulstof derved i træernes vedmasse. Når træer fældes

og laves til savet træ og træplader, lagres kulstoffet fortsat i høstede træprodukter. Når træet råd-

ner eller brændes, frigives kulstoffet igen i form af CO

til atmosfæren. Det betyder også, at lag-

ringen af kulstof i skove og træprodukter ikke er permanent, men derimod midlertidig og afhæn-

ger af bl.a. træernes alder, samt hvor mange år der går, førend træprodukter afskaffes og efterføl-

gende afbrændes.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet har til brug for

KF24 udviklet en ny skovfremskrivningsmodel med henblik på at forbedre nøjagtigheden. Mo-

dellen er nærmere beskrevet i KF24

Sektorforudsætningsnotatet om Landbrugsprocesser, arealer

og skov

og i detaljer på IGN’s

hjemmeside.

Overblik over skovsektorens udledninger

Skov og høstede træprodukter optog ca. 3,5 mio. ton CO

e i 2022. I skovfremskrivningen skøn-

nes optaget til ca. 1,7 mio. ton CO

e i 2030, svarende til en reduktion af Danmarks samlede

e-udledninger på ca. 7 pct. Optaget af drivhusgasser i skovene er primært forbundet med ud-

vikling i skovenes levende biomasse. Der har i alle år siden 1990 været tale om samlede nettoop-

tag i skovenes kulstofpulje, hvilket skyldes, at tilvæksten i samme periode har oversteget hugsten

på trods af øget hugst i samme periode.

Til KF24 skønnes der generelt et højere optag for skovene frem mod 2035 sammenlignet med

KF23,

jf. figur 19.1.

Overordnet fremskrives der til KF24 ligesom til KF23 en førstkommende

femårig periode med faldende optag. Det reducerede optag skønnes i KF24 at være lavere end i

KF23. Hvor KF23 skønnede et stabil optag på ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2035, skønner KF24 et sta-

bilt optagsniveau på ca. 3 mio. ton CO

e i 2035.

Forskellen på de skønnede optag i KF23 og KF24 skyldes, at KF23 byggede på den tidligere

skovfremskrivningsmodel, som også lå til grund for KF22, hvor KF24 anvender IGN’s nye skov-

fremskrivningsmodel. Den tidligere skovfremskrivning har vist sig modstridende med skovens

faktiske optag. Derfor har IGN udviklet en ny model, der forventes bedre at kunne afspejle den

faktiske udvikling i skovene.

I den nye model estimeres sandsynligheden for, om enkelte træer fældes på baggrund af deres

størrelse, hvor der tidligere blev estimeret om et område blev ryddet for alle træer, uagtet træer-

nes individuelle diameter. Således forudsiges især hugsten af bøgetræer bedre, hvor praksis nor-

malt er at fælde enkelte træer, når de er vokset til en passende størrelse. Derudover har det euro-

pæiske datasæt fra EFISCEN-modellen forbedret det statistiske grundlag for estimeringen af træ-

ers vækst, da der nu er tilføjet væsentligt flere målinger af træers udvikling på tværs af Europa.

Nord-Larsen, Thomas, Brownell II, Prescott Huntley and Johannsen, Vivian Kvist (2024). Forest Carbon

Pool Projections 2024, IGN rapport, April 2024. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns

Universitet.

https://static-curis.ku.dk/portal/files/389417808/Forest_carbon_pool_projections_2024_web.pdf

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 19.1

Udeldninger og optag fra skov og høstede træprodukter KF23 og KF24, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Negative værdier indikerer optag og positive værdier indikerer udledninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Institut for Geovidenskab og Naturforvalt-

ning (IGN) på Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Uni-

versitet.

Overordnet udvikling frem til 2035

Levende biomasse udgør størstedelen af sektorens samlede optag. I 2022 optog den levende bio-

masse 2,7 mio. ton CO

e. I 2030 skønnes dette at være reduceret til 1,9 mio. ton CO

e, for så at

øges til 3,1 mio. ton CO

e i 2035,

jf. figur 19.2.

Det lavere optag i 2025-2030 kan ifølge IGN

særligt henføres til store mængder af bøg, rød- og sitkagran, der har en størrelse, hvor de forven-

tes at blive fældet.

Litter, som udgøres af bl.a. nedfaldne blade, kviste og nåle, optog ca. 0,8 mio. ton CO

e i 2022,

hvilket skønnes at reduceres til under 0,1 mio. ton CO

e i 2030. Dette skyldes et forventet skift i

skovenes aldersstruktur mod flere yngre træer. Fra skovenes organiske jord skønnes en udledning

på ca. 0,3 mio. ton CO

e årligt i 2022-2035. Høstede træprodukter skønnes at optage ca. 0,1 mio.

ton CO

e i 2022, hvilket skønnes reduceret til under 0,1 mio. ton CO

e i 2035. Mineraljord skøn-

nes at optage ca. 0,1 mio. ton CO

e om året, grundet omlægning af landbrugsjord til skov.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 19.2

Dekomponering af udledninger og optag, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Negative værdier indikerer optag og positive værdier indikerer udledninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Institut for Geovidenskab og Naturforvalt-

ning (IGN) på Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Uni-

versitet.

IGN har som nævnt udarbejdet en ny beregningsmodel til at fremskrive forventede optag og ud-

ledninger fra skovarealer og træprodukter til KF24. Den nye model skyldes, at de fremskrevne

optag i skovene til brug for KF22 og KF23 har vist sig afvigende fra de historiske tal.

Den nye skovfremskrivningsmodel estimerer skovenes kulstofpuljer på et individuelt træniveau

ved at indføre observerede stammediametre og arter fra opmålinger til den danske skovstatistik.

Herefter simuleres udviklingen i kulstofpuljerne bl.a. ud fra vækstmodeller baseret på europæi-

ske data samt mortalitets- og hugstsandsynligheder baseret på den danske skovstatistik.

Danske skove er siden 1990 vokset både i areal og tæthed (vedmasse pr. hektar), og ved tilvæk-

sten har skovenes træer optaget CO

fra atmosfæren,

jf. figur 19.3.

Det skønnes i den seneste

Skovstatistik 2022

, at skovenes samlede kulstoflager er steget kontinuerligt og er således nu

øget med ca. 59 pct. i forhold til 1990. Skovene havde i 2022 et samlet estimeret kulstoflager på

godt 55 mio. ton kulstof (C) i levende biomasse under og over jorden (stammer, rødder, grene,

blade m.v.), i dødt ved (dødt træ) samt i blade og nåle på jorden (litterlag). Det svarer til ca. 202

mio. ton bundet CO

. Hertil tillægges knap 7 mio. ton kulstof i høstede træprodukter i 2022

sva-

rende til ca. 24 mio. ton CO

. Samlet er kulstofpuljen for skov og høstede træprodukter steget

med 61 pct. fra 1990 til 2022. Endelig er der bundet ca. 107,6 mio. ton kulstof i skovenes mine-

raljord svarende til ca. 394 mio. ton CO

Nord-Larsen, Thomas; Østergaard, Mathilde Juul; Riis-Nielsen, Torben; Thomsen, Iben Margrete; Bentsen,

Niclas Scott; Jørgensen, Bruno Bilde (2023). Skovstatistik 2022, Institut for Geovidenskab og Naturforvalt-

ning, Københavns Universitet,

https://static-curis.ku.dk/portal/files/376995779/Rapport_Skovstati-

stik_2022_web.pdf

Savskåret træ og træplader til fx byggematerialer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 19.3

Udvikling i skovareal samt kulstofpuljerne i skove og høstede træprodukter, mio. ton CO

e, 1000 ha

(højre)

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Institut for Geovidenskab og Naturforvalt-

ning (IGN) på Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Uni-

versitet.

Usikkerhed

Generelt vurderes opgørelsen og fremskrivningen af udledninger og optag fra skov og høstede

træprodukter samlet set at være forbundet med en større usikkerhed end for de fleste andre sekto-

rer. Det skyldes, at nettoudledninger og -optag er et resultat af små ændringer i meget store kul-

stofpuljer. Konkret vurderer IGN en årlig usikkerhed på ca. 1,5 mio. ton CO

e i de historiske op-

gørelser af skovenes udledninger og optag. Usikkerhederne forbundet med fremskrivningen må

forventes at være væsentligt større.

Den seneste skovstatistik, der anvendes som udgangspunkt for fremskrivningen, bygger på data

indsamlet 2018-2022. Det er derfor muligt, at træer, der i fremskrivningen forventes at blive fæl-

det, allerede er fældet. Således er det muligt, at en grad af reduktionen i fremskrivningens først-

kommende femårige periode allerede er afholdt.

Det er vanskeligt at forudsige omfanget af trætilvækst samt træfældning, der vil foregå i de en-

kelte år. Antagelserne om kulstofindhold pr. ha i bevoksninger af forskellige aldre og aldersbe-

tingede overlevelsessandsynligheder er baseret på historiske data med spredt forekomst og der-

med usikkerhed. Den faktiske forvaltning af skovarealet i de kommende år afhænger udover træ-

ernes alder af mange andre faktorer såsom økonomi, priser og efterspørgsel. Udviklingen i sko-

vens kulstofpulje er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed, og forskydninger i hugst vil

kunne påvirke det faktiske forløb i årene, der kommer.

Endelig er der usikkerhed forbundet med at estimere, hvor store andele af den fældede vedmasse,

der ender med at blive lagret i puljen af høstede træprodukter, idet det bl.a. afhænger af markeds-

forhold i træindustrien og øvrige afsætningsmuligheder.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Grundet den store årlige usikkerhed anvender IGN en udjævningsmetode til at reducere de årlige

udsving i skovenes historiske og fremskrevne optag og udledninger. Midling udføres over en

femårig periode. Således er det midlede optag i skovene for 2024 udregnet ved at trække skove-

nes kulstofpulje i 2019 fra skovenes kulstofpulje i 2024 delt med fem.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

20 Energiforbruget i landbrug, gartneri, skovbrug og

fiskeri

Udledninger af drivhusgasser fra energiforbruget i landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri er pri-

mært forbundet med intern transport fra traktorer og fiskekuttere samt lavtemperaturopvarmning

af stalde og drivhuse.

Overblik over udledninger

De energirelaterede udledninger fra landbrug, gartneri og skovbrug og fiskeri er reduceret lø-

bende siden slutningen af 1990’erne og frem mod nu.

Udviklingen forventes at fortsætte frem

mod 2035,

jf. figur 20.1.

De energirelaterede udledninger udgjorde ca. 1 mio. ton CO

e i 2022

svarende til 3,8 pct. af Danmarks samlede CO

e-udledninger.

Figur 20.1

Energirelaterede udledninger fra landbrug, gartneri skovbrug og fiskeri, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

En primær forskel mellem KF23 og KF24 findes i år 2022, hvor KF23 fremskrev en udledning

på 1,3 mio. ton CO

e, mens der i emissionsopgørelsen er opgjort en udledning i 2022 på 1,4 mio.

ton CO

jf. figur 20.1.

Forskellen skyldes et større forbrug af olie i 2022 for landbrug, skovbrug

og gartneri end forventet. Herfra konvergerer de skønnede udledninger i KF24 mod samme ni-

veau som i KF23. Der er således ikke væsentlig forskel mellem KF23 og KF24 i de fremskrevne

udledninger,

jf. figur 20.2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 20.2

Sammenligning af sektorens udledninger i KF24 med KF23, mio. ton CO2e

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Overordnet udvikling

Udledningerne fra energiforbruget i landbrug, gartneri og skovbrug og fiskeri skønnes reduceret

med ca. 0,4 mio. ton CO

e fra 2022 til 2030. Det skyldes især et fald i udledningerne fra lavtem-

peratur procesopvarmning af stalde og drivhuse samt intern transport,

jf. figur 20.3.

Reduktionen

er drevet af løbende energieffektivisering, en større udbredelse af varmepumper samt skift til

vedvarende energibrændsler i gasnettet. Fossilt gasforbrug i sektoren skønnes at være udfaset i

fra 2029, hvor biogasproduktionen skønnes at overstige det danske forbrug af ledningsgas,

jf. ka-

pitel 24 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 20.3

Udvikling i energirelaterede udledninger 2022-2030 i mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Reduktionen af udledninger fra metan, lattergas og indirekte CO

er 0,01 mio. ton CO

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Landbrug, skovbrug og gartneri

Udledningerne fra energiforbruget i landbrug, skovbrug og gartneri stammer primært fra intern

transport og lavtemperatur procesvarme som lavtemperaturopvarmning af stalde og drivhuse,

jf.

figur 20.4.

Den forventede fremadrettede reduktion i gas- og dieselforbruget til intern transport afspejler

-afgiften som følge af

Aftale om en Grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022.

Der-

til afspejles den stigende energieffektivitet for landbrugsmaskinerne samt en mindre del, der

skyldes en stigende iblanding af VE-brændsler i de fossile brændstoffer som følge af det natio-

nale CO

-fortræningskrav fra

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020.

Udviklingen understøttes endvidere bl.a. af

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020,

hvor der

er afsat midler til energieffektivisering af intern transport i bl.a. landbruget.

Udledninger fra lavtemperaturopvarmning af stalde og drivhuse forventes væsentligt reduceret

frem mod 2035. Udviklingen afspejler en forventet konvertering til varmepumper, udfasning af

naturgas og 100 pct. biogas i ledningsnettet. Dette understøttes bl.a. af erhvervspuljen til energi-

besparelse og CO

e-reducerende tiltag, som vedtaget i

Energiaftale af 29. juni 2018.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 20.4

e-udledninger fra energiforbrug i landbrug, skovbrug og gartneri, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Lavtemperatur dækker bl.a. over opvarmning af stalde og drivhuse. Rumvarme dækker over lokaler til fx

kontorer, produktion, og lager.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det samlede energiforbrug i landbrug, gartneri og skovbrug var på ca. 25 PJ i 2022 og skønnes at

falde til ca. 21,6 PJ i 2030 og 20,3 PJ i 2035,

jf. figur 20.5.

Udviklingen skyldes et fald i gas- og

dieselforbruget samt et fald i forbruget af fossil ledningsgas.

Figur 20.5

Energiforbrug i landbrug, gartneri og skovbrug, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fiskeri

Fra 1990 til 2022 faldt fiskeriets energirelaterede CO

e-udledninger fra ca. 0,8 til ca. 0,4 mio. ton

e. Nedgangen kan tilskrives dels en faldende aktivitet og dels en ændring i fiskeriflådens

struktur mod færre, men større og mere energieffektive kuttere. Udviklingen afspejles også i fi-

skeriets faldende energiforbrug,

jf. figur 20.6.

I 2030 skønnes udledningerne at være 0,3 mio. ton

e. En væsentlig årsag til det fremskrevne fald i fiskeriets energirelaterede CO

e-udledninger

er betydningen af

Aftale om en Grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022

for den dan-

ske fiskeflådes tankning i udlandet (grænsehandelseffekt). Her forventes det, at flåden i højere

grad vil købe brændstof i udlandet, hvilket indregnes som en procentvis reduktion i brændselsfor-

bruget i fiskeribranchen

Figur 20.6

Energiforbrug i fiskeri, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kilde: Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform og Skatteministeriet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

21 Transport

I KF24 dækker transportsektoren både individuel og kollektiv persontransport samt

godstransport fordelt på følgende transportkategorier:

•

Vejtransport: Omfatter personbiler, varebiler, lastbiler, busser og motorcykler samt

grænsehandel med benzin og diesel.

Banetransport: Omfatter fjern- og regionaltog, S-tog, Metro, letbaner, godstog samt

privatbaner.

Indenrigsluft- og søfart: Omfatter indenrigsruter samt ruter mellem Danmark og

henholdsvis Grønland og Færøerne, hvor brændstoffet er tanket i Danmark.

Øvrig transport: Omfatter Forsvaret og fritidsfartøjer.

Udledninger fra mobile, ikke-vejgående maskiner (intern transport), såsom traktorer og

lignende regnes ikke med i transportsektorens udledninger, men indgår i udledningerne

fra de sektorer, de anvendes i. Intern transport forekommer bl.a. i landbrug, skovbrug og

bygge- og anlægssektoren og beskrives nærmere i

kapitel 20 Energiforbrug i landbrug,

skovbrug, gartneri og fiskeri, kapitel 22 Fremstillings- og bygge-anlægserhverv

samt

kapi-

tel 28 Serviceerhverv.

Udledninger relateret til produktionen af VE-brændstoffer, herunder biomassebaserede

brændstoffer og brændstoffer produceret vha. elektrolyse (Power-to-X-teknologi), reg-

nes ikke med i transportsektorens udledninger, men tilskrives de sektorer, hvor produkti-

onen foregår. Udledningerne er nærmere beskrevet i

kapitel 24 Produktion af olie, gas og

VE-brændstoffer.

Udledninger fra elproduktionen til brug i transportsektoren indregnes i

udledningerne fra den samlede elproduktion,

jf. kapitel 23 El og fjernvarme.

Overblik over transportsektorens udledninger

Transportsektorens udledninger har udgjort en væsentlig del af Danmarks samlede

e-udledninger. Transportsektorens udledninger er steget siden 1990, men reduceret

ca. 18 pct. siden 2007, hvor de årlige udledninger var på sit højeste. I 2030 skønnes sek-

toren at udlede 8,4 mio. ton CO

e, svarende til 33 pct. af Danmarks samlede CO

e-udled-

ninger.

De samlede udledninger fra transportsektoren udregnes på baggrund af sektorens ener-

giforbrug. Året 2022 er det seneste statistikår for energiforbrug og opgørelsen af køre-

tøjsbestanden. Personbiler er opgjort med 2023 som seneste statistikår. Perioden 2023-

2035 er derfor i KF24 den fremskrevne udvikling af drivhusgasudledningen i transport-

sektoren.

Vejtransporten har historisk stået for langt den største del af udledningerne fra trans-

portsektoren, hvilket forventes fortsat at gøre sig gældende over hele fremskrivningen,

jf. figur 21.1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 21.1

Transportsektorens udledninger for 1990-2035, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Reduktionerne i transportsektoren sker til trods for en antagelse om fortsat vækst i vej-

transportens aktivitetsniveau (trafikarbejde). Reduktionerne i vejtransporten forventes

primært at ske ved omstillingen fra konventionelle køretøjer med forbrændingsmotorer

til elektriske køretøjer samt forbedret energieffektivitet og iblanding af VE-brændstoffer.

I luft- og søfarten forventes omstillingen drevet af øget anvendelse af VE-brændstoffer.

Anvendelsen af flydende VE-brændstoffer afhænger af regulering og elektrificeringen i

de enkelte transportkategorier. VE-brændstoffer har forskellige fortrængningsevner,

hvormed de forskellige VE-brændstoffer kan anvendes forskelligt i forhold til opfyldelse

af den pågældende regulering.

Med

Aftale om deludmøntning af Grøn fond

forhøjes dieselafgiften med 50 øre pr. liter

ekskl. moms fra 2025. For person- og varebiler nedsættes udligningsafgiften tilsvarende

fra 2025, heraf med en ekstra nedsættelse i 2025 og 2026. Derudover lempes den kilo-

meterbaserede vejafgift for lastbiler i perioden 2025-2028. Endeligt er der afsat en

ramme til grøn omstilling af tung transport, herunder effektiviseringer af vejgods, på 750

mio. kr. i perioden 2024-2030 samt 50 mio. kr. varigt.

Aftalen er vedtaget efter skæringsdatoen 1. januar 2024 og indgår derfor ikke i trans-

portfremskrivningen, men er indarbejdet partielt i KF24,

jf. kapitel 1 Det samlede billede i

Klimastatus og -fremskrivning 2024.

Forøgelsen af dieselafgiften forventes primært at

reducere udledningerne fra lastbiler, da de står for størstedelen af dieselforbruget og

dermed udledninger. Omvendt skønnes lempelsen af den kilometerbaserede vejafgift at

øge udledningerne for lastbilerne, som følge af øget trafikarbejde. Samlet skønnes initia-

tiverne i aftalen at reducere vejtransportens udledninger med 0,3 mio. ton CO

e i både

2025 og 2030 samt 0,2 mio. ton CO

e i 2035. Den partielle effekt er beregnet på bag-

grund af KF23, og effekten er derfor usikker.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I fremskrivningen tages

der i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler

højde for en

geografisk afgrænsning af udledningerne, hvorfor også netto-grænsehandel med

brændstoffer købt i Danmark og anvendt i udlandet indgår i fremskrivningen. Princip-

perne for den geografiske afgrænsning af udledningerne beskrives i

boks 1.1.

Boks 21.1

Principper for geografisk afgrænsning af udledninger

Klimafremskrivningen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne under FN’s Kli-

makonvention, hvormed alle udledninger fra dansk territorium indgår i opgørelsen.

Ifølge

FN’s opgørelsesregler

indregnes udledninger fra alt brændstof, der sælges i

Danmark i det danske klimaregnskab, også hvis en del af dette brændstof efterføl-

gende måtte blive brugt uden for Danmarks grænser. Omvendt indgår udledninger

fra brændstof, der er solgt i udlandet, og siden anvendt i Danmark, ikke i det danske

klimaregnskab.

Udledninger fra international skibs- og luftfart, de såkaldte bunker fuels, skal ikke

medregnes i de nationale udledningsopgørelser ifølge FN’s opgørelsesregler, og ind-

går derfor heller ikke i klimafremskrivningen. I FN-regi håndteres disse sektorer un-

der egne FN-aftaler med egne klimamålsætninger i de respektive mellemstatslige

organisationer herfor, henholdsvis IMO (skibsfart) og ICAO (luftfart).

På kort sigt forventede KF23 en mindre stigning i udledningerne, hvor KF24 skønner en

reduktion allerede fra 2023,

jf. figur 21.2.

I KF24 skønnes udledningerne 2,1 mio. ton

e lavere end i KF23, hvilket særligt kommer fra forventede reduktioner i vejtranspor-

ten,

jf. figur 21.3.

Figur 21.2

Transportsektorens samlede udledninger i

KF23 og KF24, mio. ton CO

Figur 21.3

Væsentlige ændringer i udledningerne i

2030 fra KF23 til KF24.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forskellen mellem fremskrivningen i KF23 og KF24 følger primært af forventede redukti-

oner i vejtransporten,

jf. figur 21.2.

Med en hurtigere indfasningsprofil af elbiler og hurti-

gere udskiftning af fossildrevne personbiler skønnes en markant reduktion i udlednin-

gerne fra personbilerne. Ligeledes forventes en hurtigere indfasning af ellastbiler.

Som resultat af de stigende skønnede prisforskelle på brændstoffer mellem Danmark

og Danmarks nabolande skønner KF24 sammenlignet med KF23 en markant reduktion i

udledninger forbundet med grænsehandel med brændstoffer.

Transportsektorens udledninger i 2030

Samlet vurderes udledningerne fra transportsektoren i 2030 at udgøre ca. 8,4 mio. ton

e. Dette er en reduktion på ca. 4 mio. ton CO

e i forhold til 2022, svarende til en re-

duktion på ca. 32 pct. Reduktionerne fordelt på de forskellige transportkategorier fra

2022 til 2030 fremgår af

figur 21.4.

De skønnede reduktioner frem mod 2030 er primært

drevet af vejtransporten.

Figur 21.4

Transportsektorens udledninger i 2022 og 2030 fordelt på transportkategorier, mio. ton CO

Anm:

Kilde:

Øvrige omfatter udledninger fra busser, motorcykler, Forsvaret og fritidsfartøjer. Udledninger fra f-

gasser er ikke opgjort for transportkategorier.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledningerne fra personbiler skønnes reduceret med ca. 24 pct. frem mod 2030, sva-

rende til ca. 1,5 mio. ton CO

e. Reduktionen afspejler særligt den fortsatte udvikling i sal-

get af elbiler og effektivisering af de fossildrevne biler i bilparken, hvilket bl.a. er drevet

af teknologiudviklingen og lempelige registreringsafgifter for nulemissionskøretøjer.

Nysalget af elbiler har vist sig at stige hurtigt og er fordoblet fra 2022 til 2023, hvor der

blev solgt over 60.000 nye elbiler. Elbiler forventes at udgøre over halvdelen af nysalget i

2030 og den samlede bestand af elbiler i 2030 forventes at være over 925.000, svarende

til ca. 30 pct. af den samlede bestand. Udskiftningen af aldrende fossildrevne biler til

nye fossildrevne forventes desuden at have en energireducerende effekt. Dette skyldes,

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at nye benzin- og dieselbiler er væsentligt mere energieffektive end ældre benzin- og die-

selbiler.

Udledningerne fra varebiler vurderes reduceret med ca. 22 pct. frem mod 2030 i forhold

til 2022, svarende til ca. 0,4 mio. ton CO

e. Reduktionen er primært drevet af en stigende

andel eldrevne varebiler. Den samlede bestand af nul- og lavemissionsbiler, dvs. elbiler

–varebiler

samt plug-in hybridbiler og

–varebiler

skønnes til ca. 1,2 mio. i 2030, hvil-

ket er en opjustering fra KF23, der skønnede 975.000 i 2030.

Nysalget af fossiledrevne person- og varebiler forventes de facto stoppet fra 2035, som

følge af et CO

-reduktionskrav på 100 pct. for nye personbiler i forhold til niveauet i

2019,

jf. EU-forordningen om CO

-reduktionskrav for nye person- og varebiler.

Der forven-

tes således ikke nye fossile person- og varebiler i bestanden fra 2035.

Udledningerne fra lastbiler skønnes reduceret med ca. 40 pct. frem mod 2030, svarende

til en reduktion på ca. 0,7 mio. ton CO

e. Implementeringen af

Aftale om kilometerbase-

ret vejafgift

forventes at påvirke trafikarbejdet for lastbiler samt øge incitamentet for at

investere i nulemissionslastbiler. Dette understøttes af implementeringen af EU’s kvote-

handelssystem,

ETS2,

der isoleret set forventes at øge incitamentet til at investere i

nulemissionslastbiler som følge af øgede priser på fossile brændstoffer.

For lastbiler forventes en øget udbygning af en tilgængelig ladeinfrastruktur frem mod

2030, hvilket skal styrke rammerne for ellastbiler. Som led i

Infrastrukturplan 2035

bindende minimumskrav i

EU-forordningen om etablering af infrastruktur for alternative

brændstoffer (AFIR)

har regeringen fremlagt en plan for udrulning af 25 nye ladeparker

frem mod 2030.

Udviklingen i grænsehandlen med brændstoffer forventes at påvirke transportsektorens

nationale drivhusgasudledninger. I 2030 vurderes en nettoimport af brændstoffer gen-

nem grænsehandel, hvor Danmark i 2022 var nettoeksportør. Dette er primært drevet af

ændret regulering i Sverige, hvilket har reduceret prisen på fossile brændstoffer i Sverige

relativt til Danmark. Dermed forventes et større forbrug af svensk-tanket brændstof i

Danmark, som dermed tæller med i de svenske CO

-udledninger. Brændstofpriserne for-

ventes at stige i Tyskland relativt til Danmark, hvorfor der antages en dæmpende effekt.

Derudover medfører en stigende bestand af eldrevne køretøjer generelt mindre salg af

fossile brændstoffer, og dermed et lavere potentiale for grænsehandel.

Udledningerne fra banetransporten skønnes reduceret med ca. 61 pct. i 2030 sammen-

lignet med 2022. Dette skyldes, at nuværende dieseltog forventes erstattet af el- eller

batteritog, når de udskiftes. Der forventes således en øget elektrificering frem mod

2030, hvor el-tog vurderes at udgøre ca. 71 pct. af energiforbruget i banetransporten.

Indenrigssøfartens udledninger skønnes at reduceres med ca. 33 pct. frem mod 2030,

svarende til en reduktion på ca. 0,2 mio. ton CO

e i forhold til 2022. Reduktionerne skyl-

des dels en øget elektrificering af indenrigsfærgerne, hvor der som følge af udmøntnin-

gen af

pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger

er givet tilsagn om støtte til elektrifice-

ring, hvor 15 nuværende færger erstattes af 14 grønne færger. Siden KF23 er dele af sø-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

farten blevet kvoteomfattet fra 2024, hvilket forventes at indebære en øget effektivise-

ring og mindre aktivitet i søfarten. Ligeledes forventes en stigende anvendelse af VE-

brændstoffer som følge af CO

-fortrængskrav i søfarten, der indføres fra 2025 og grad-

vist stiger til 80 pct. frem mod 2050,

jf. EU-forordningen FuelEU Maritime.

Udledningerne fra indenrigsluftfarten skønnes at være reduceret med ca. 67 pct. i 2030,

svarende til ca. 0,1 mio. ton CO

e i forhold til 2022. I

Aftale om grøn luftfart i Danmark

der afsat midler til en hel grøn indenrigsluftfart fra 2030, hvorfor de resterende udlednin-

ger ventes at komme fra ruterne til Grønland og Færøerne. Som følge af iblandingskra-

vet i

ReFuelEU Aviation

forventes en stigende anvendelse af VE-brændstoffer i al luftfart,

hvorfor udledninger fra ruter til Grønland og Færøerne ligeledes skønnes reduceres. An-

vendelsen af VE-brændstoffer i luftfarten introduceres i KF24 som noget nyt, da begge

tiltag blev vedtaget i 2023.

De resterende øvrige skønnede reduktioner frem mod 2030 kommer fra en øget elektrifi-

cering af bustransporten. Dette gør sig særligt gældende for rutebusser, hvor der forven-

tes en høj grad af udskiftning af dieselbusser med eldrevne. I fremskrivningen skønnes,

at drivhusgasudledninger fra busser reduceres med ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030 sam-

menlignet med 2022.

Forsvarets energiforbrug og anvendelsen af brændstof til fritidsfartøjer udgjorde ca. 0,2

mio. ton CO

e, svarende til ca. 1,5 pct. af transportsektorens udledninger i 2022, hvilket

antages konstant i hele fremskrivningsperioden.

Udvikling i vejtransporten

Udledninger fra vejtransporten skyldes energiforbrug forbundet med fossile brændstof-

fer i alle vejgående køretøjer samt grænsehandel med brændstoffer. Reduktionerne i vej-

transportens udledninger sker bl.a. som et resultat af fortrængningen af fossildrevne kø-

retøjer. I KF24 forventes fortrængningen at ske gennem en øget indfasning af elbiler, og

øget frafald af benzin- og dieselbiler.

Vejtransportens energiforbrug er et produkt af køretøjernes energieffektivitet, brænd-

stofforbrug, aktiviteten i sektoren og sammensætningen af den samlede flåde af vejgå-

ende køretøjer. Der har historisk været en generel vækst i vejtransportens energiforbrug,

som følge af vækst i vejtransportens trafikarbejde samtidig med en mindre udvikling i

køretøjernes energieffektivitet.

Tendensen med øget energiforbrug i vejtransporten forventes imidlertid at knække i

fremskrivningsperioden, uagtet en stigende aktivitet i fremskrivningen, som følge af tek-

nologiskifte til eldrevne køretøjer. Dette skyldes først og fremmest, at eldrevne køretøjer

er mere energieffektive end fossildrevne biler. Derudover forventes udviklingen i bilpar-

kens fossildrevne køretøjers energieffektivitet at forberedes.

En række politiske aftaler påvirker sammensætningen af flåden af køretøjer. Både natio-

nalt og i EU er der et øget fokus på at reducere udledninger fra særligt person-, vare- og

lastbiler, hvor den eksisterende flåde overvejende består af fossildrevne køretøjer. Med

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vedtagelsen af EU-forordningerne om CO

e-reduktionskrav for både nye person- og vare-

biler samt nye tunge køretøjer, stilles der krav til en hurtigere indfasning af nul- og lave-

missionskøretøjer fx el og brint.

Derudover har den teknologiske udvikling resulteret i en betydelig indfasning af nul- og

lavemissionskøretøjer over de seneste år. Kombinationen af en forventning om en fort-

sat accelererende indfasning af nul- og lavemissionskøretøjer og en betydelig udskift-

ning af aldrende fossildrevne køretøjer, forventes at resultere i markante reduktioner i

vejtransportens drivhusgasudledninger frem mod 2035.

Den forventede udvikling i salget og bestanden af varebiler, busser og motorcykler er be-

skrevet i

KF24 forudsætningsnotat om transport

og opgøres i

KF24 dataark

–

Transport.

21.3.1 Personbiler: Udvikling i salget og bestanden

Det samlede salg af nye personbiler har overordnet set været stigende i perioden 2009-

2019. Væksten i salget afspejler en øget kørsel hos danskerne og et øget udbud af biler i

det mindste segment, hvor anskaffelsesomkostningen i gennemsnit er mere end 20 pct.

lavere end biler i det næstmindste segment. Efter 2019 faldt det samlede bilsalg. Faldet

vurderes at være et resultat af lange leveringstider under COVID-19. Derudover er der

observeret ændringer i udbuddet af modeller og stigende priser i de små bilsegmenter,

hvilket også kan have været en medvirkende årsag.

De seneste år er salget af nye elbiler steget betydeligt. Siden 2018 er salget i gennem-

snit steget med 127 pct. årligt. I 2023 udgjorde elbiler over 40 pct. af det samlede salg,

jf. figur 21.5.

Salget af elbiler i 2023 oversteg desuden det fremskrevne niveau i KF23

med over 30.000.

Samtidig med det stigende elbilsalg er der sket en markant nedgang i salget af særligt

dieselbiler. Den generelle udvikling i elbilsalget forventes at følge af den teknologiske

udvikling, et stigende udbud af modeller samt en mere tilgængelig ladeinfrastruktur. El-

bilers gennemsnitlige fabriksoplyste rækkevidde er steget til over 450 km. pr. opladning

og forventes i fremskrivningen at stige yderligere. Udviklingen i antallet af tilgængelige

modeller af elbiler er ligeledes steget med 175 pct. fra 2020 til 2023

. I KF24 antages

udbuddet af elbiler at overstige udbuddet af benzinbiler i 2029.

Salget af plug-in hybridbiler steg omkring 2021, hvor de udgjorde ca. 12 pct. af det sam-

lede salg, men forventes ikke at udgøre en betydelig del af nysalget i fremskrivningen,

hvor de i 2030 forventes at udgøre ca. 4 pct. af nysalget. En årsag kan være, at registre-

ringsafgiften indfases hurtigere for plug-in hybridbiler end for elbiler,

jf. Aftale om grøn

vejtransport.

Brint- og gasbiler indgår ikke i fremskrivningen af personbiler, da der i dag kun er meget

få brint- og gasbiler. Det vurderes ikke, at disse teknologier vil blive konkurrencedygtige

inden for fremskrivningsperioden under gældende forhold.

Jf. bilstatistik.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 21.5

Salg af nye personbiler, 1.000 stk.

Anm.:

Kilde:

Nye personbiler indebærer nyregistrerede biler og brugtimport, der første gang blev solgt i samme

år. Øvrig dækker over brint- og gaskøretøjer. I 2023 blev der solgt 1 brintbil. I fremskrivningen

skønnes et minimalt salg af fossildrevne personbiler i 2035 på baggrund af, at forordningen om

CO2e-reduktionskrav tillader salg af biler med forbrændingsmotor, der udelukkende drives med

elektrobrændstof. Dette forventes kun at vedrøre særlige køretøjer og salget udgør derved en

minimal andel i fremskrivningen.

Bilstatistik.dk (DBI IT A/S).

Udviklingen i salget af elbiler forventes at fortsætte. Alene i 1. kvartal af 2024 udgjorde

salget af elbiler 41 pct. af det samlede salg. I 1. kvartal af 2023 udgjorde salget af elbiler

30 pct. af det samlede salg.

Med indførelsen af

EU’s kvotehandelssystem for fossile brændstoffer (ETS2)

fra 2027

forventes prisen på benzin og diesel at stige. Anvendelsesomkostningerne for personbi-

lerne indgår i fordelingen af nysalget på drivmidler, hvormed en merpris på fossile

brændstoffer forventes at øge incitamentet for køb af elbiler fremfor en benzin- eller die-

selbil. Forventningerne til salget af elbiler er i KF24 opjusteret fra KF23 med ca. 40 pct.

årligt frem til 2030.

Frem mod 2035 vurderes elbilsalget med stor usikkerhed at udgøre ca. 45 pct. i 2025,

ca. 61 pct. i 2030 og ca. 74 pct. i 2034. I 2035 lægges det til grund, at elbilsalget udgør

hele salget som følge af

EU-forordningen om reduktionskrav for nye person- og varebiler,

der pålægger producenter et CO

e-reduktionskrav på 55 pct. i 2030 og 100 pct. fra 2035

i forhold til 2019.

Udviklingen kan sammenlignes med udviklingen i salget af elbiler i andre lande. Særligt i

Norge er der sket et markant skift i salget af biler fra 2015 til i dag, hvor salget af elbiler

udgjorde 82 pct. i 2023,

jf. figur 21.6.

Elbiler prisreguleres og understøttes forskelligt i

Danmark og Norge, hvorfor udviklingen ikke nødvendigvis kan forventes at følge samme

trend i Danmark. Udviklingen i Norge kan indikere, at indfasningen af elbiler kan gå hur-

tigt, når de antages rentable og udgør en betydelig markedsandel.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 21.6

Elbilers salgsandele af det samlede salg 2000-2035

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Norsk elbilforening.

Bestand af personbiler

Den stigende andel af elbiler i nysalget reducerer andelen af nye benzin- og dieselbiler

hvilket sammen med et højere frafald af fossildrevne biler fører til, at den samlede bilbe-

stand i højere grad består af nul- og lavemissionskøretøjer.

Figur 21.7

viser, at ca. 150.000 fossildrevne biler udgik af bilbestanden i 2023, og blev

erstattet af enten elbiler eller nye fossildrevne biler med signifikant bedre brændstoføko-

nomi. Som beskrevet i

KF24 sektorforudsætningsnotat om transport

kører en personbil i

gennemsnit 13,5 år før den udgår af den danske flåde, enten ved skrotning eller eksport.

I hele fremskrivningsperioden vurderes frafaldet af aldrende benzin- og dieselbiler no-

genlunde konstant omkring 155.000 årligt, mens nysalget skønnes at stige til over

200.000 fra 2027 og frem,

jf. figur 21.5.

Afledt heraf forventes bestanden at stige,

jf. fi-

gur 21.8.

Fremskrivningen af det årlige frafald af fossildrevne biler er i KF24 opjusteret

fra KF23, ud fra det observerede niveau i både 2022 og 2023.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 21.7

Frafaldet af fossildrevne køretøjer 2015-2023

Anm.:

Kilde:

Frafaldet af fossildrevne personbiler regnes som udviklingen i bestanden mellem den 31.

december i to år fratrukket nysalget og brugtimporten over samme periode.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udfasningen af aldrende køretøjer og indfasningen af nye personbiler resulterer i en be-

standssammensætning som præsenteret i

figur 21.8.

I 2025 viser fremskrivningen, at bestanden af nul- og lavemissionsbiler forventes at ud-

gøre over 500.000 svarende til ca. 18 pct. af den samlede bestand. For 2030 skønnes

det i fremskrivningen, at bestanden af el- og plug-in hybridbiler udgør omkring 1,1 mio.

svarende ca. en tredjedel af personbilsbestanden. Heraf er ca. 925.000 rene elbiler,

hvormed elbiler ifølge fremskrivningen udgør ca. 30 pct. af den samlede bestand i 2030,

hvilket er en opjustering fra KF23, der skønnede at elbiler udgjorde ca. 20 pct.

I 2023 var der ca. 1,8 mio. benzinbiler og ca. 675.000 dieselbiler i Danmark. Fremskriv-

ningen skønner, at benzin fortsat vil være det primære drivmiddel i personbiler de næste

10 år, og i 2030 forventes ca. 1,5 mio. benzinbiler i bilbestanden. Fra 2033 vurderes el at

være det primære drivmiddel i personbiler.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 21.8

Bestand af personbiler fordelt på teknologier 2019-2035

Anm.:

Kilde:

Øvrige omfatter veteranbiler og køretøjer, der falder uden for kategori, fx minibusser og golfvogne.

Øvrige antages konstant i hele perioden.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

21.3.2 Lastbiler: Udvikling i salget og bestanden

Elektrificeringen af lastbilsegmentet er fortsat begrænset, men teknologien vinder frem.

I 2023 udgjorde ellastbiler 6 pct. af det samlede salg. I takt med den hastige udvikling af

både batteriteknologi, lastbilernes drivliner og ladeinfrastruktur er der i dag en væsent-

ligt øget forventning til, at lastbiler med elektriske drivliner og batterier bliver en reali-

stisk løsning, også i de tungere segmenter.

Den teknologiske udvikling forventes at reducere prisen på ellastbiler betragteligt. Sam-

tidig forventes indførelsen af den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler fra 2025 at

øge incitamentet til at investere i ellastbiler frem for fossile lastbiler. Dette understøttes

af indførelsen af kvotehandelssystemet ETS2, som pålægger kvotebetaling for salget af

fossile brændstoffer til vejtransporten fra 2027. Med indførelsen af ETS2 vurderes an-

vendelsesomkostningerne for fossile lastbiler at stige, da prisen på fossile brændstoffer

stiger, hvilket forventes at medføre et stigende salg af ellastbiler.

Salget af ellastbiler skønnes at udgøre omkring 6 pct. i 2025 for derefter at stige til ca.

64 pct. af nysalget i 2030 og frem,

jf. figur 21.9.

Det er i fremskrivningen lagt til grund, at

valget af drivmiddel i høj grad er prisfølsomt og ellastbiler derfor vil vinde hurtigt frem, i

takt med at disse forventes at falde i pris. Den største barriere for erhvervelse af en el-

lastbil er ofte den højere anskaffelsespris i forhold til en diesellastbil og ventetider på

tilslutning til elnettet ved etablering af ladeinfrastruktur til bl.a. depotladning.

Salget af ellastbiler er opjusteret markant i KF24 sammenlignet med KF23, idet el med

afsæt i de fremskrevne prisudviklinger i højere grad viser sig rentabelt som drivmiddel.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Prisen på brint- og brændselscellelastbiler forventes at reduceres betydeligt mere be-

skedent end for ellastbiler. Ifølge fremskrivningen forventes en langsom stigning i sal-

get af brint- og brændselscellelastbiler fra 2030 og frem.

Salget af gaslastbiler forventes at aftage over fremskrivningsperioden. Dette skyldes

bl.a. usikkerhed om gasprisen på den korte bane, og at ellastbiler skønnes at blive mere

konkurrencedygtige på den lidt længere bane. Det understreges, at der er stor usikker-

hed knyttet til fremskrivningen af de forskellige drivmiddelteknologier.

Figur 21.9

Salg af lastbiler fordelt på teknologier fra 2019 til 2035.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

På trods af den skønnede stigende elektrificering frem mod 2035 viser fremskrivningen,

at der på længere sigt forsat vurderes at være et salg af diesellastbiler. Det gælder sær-

ligt for lastbiler, der skal løse behov, som indebærer lange distancer eller særlige trans-

portopgaver og lastbiler med lavt trafikarbejde, hvor en eventuel driftsbesparelse derfor

ikke kan kompensere for merprisen ved anskaffelsen. For diesellastbiler forventes sam-

tidig en løbende energieffektivisering i takt med, at

EU-forordningen om CO

e-reduktions-

krav for nye tunge køretøjer

stiller gradvist skærpede krav til CO

e-udledningen fra nye

tunge køretøjer

I fremskrivningen forventes et reduceret salg i perioden 2025-2028 som følge af indfø-

relsen

af den kilometerbaserede vejafgift,

der forventer at reducere efterspørgslen på

transport som følge af prisstigninger. Sammen med den kilometerbaserede vejafgift

indføres der endvidere en række effektiviseringer af vejgodstransporten, der giver mulig-

hed for øget maksimalvægt eller

–længde.

Dette vurderes at mindske behovet for nye

lastbiler, da en større mængde gods kan transporteres med færre lastbiler.

EU-forordningen om CO

e-reduktionskrav for nye tunge køretøjer,

der er lagt til grund for fremskrivningen af last-

biler foreskriver en 30 pct. emissionsreduktion i 2030, da revisionen af forordningen først er vedtaget i Europa-

Parlamentet i april 2024.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lastbilsbestanden forventes reduceret til omkring 40.000 lastbiler i 2027 og frem,

jf. fi-

gur 21.10.

Ellastbiler vil ifølge fremskrivningen udgøre ca. 19 pct. af bestanden i 2030 og

ca. 44 pct. i 2035. Diesellastbiler vil fortsat udgøre omkring 80 pct. af bestanden i 2030

og ca. 54 pct. i 2035.

Figur 21.10

Bestand af lastbiler fordelt på teknologier fra 2019 til 2035.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Bestanden af diesellastbiler danner grundlaget og potentialet for grænsehandlen med

diesel, hvorfor forventningerne til indfasningen af ellastbiler reducerer omfanget af

grænsehandel og dermed udledninger forbundet hermed,

jf. afsnit 1.2.3.

21.3.3 Grænsehandel med brændstoffer

De historiske udledninger forbundet med grænsehandel tager afsæt i et skøn udarbejdet

af Skatteministeriet, senest på baggrund af data for 2016, hvilket i KF23 ligeledes var

antaget konstant i hele fremskrivningsperioden. Til KF24 har Skatteministeriet udarbej-

det et nyt skøn for grænsehandlen i 2022, der udgjorde ca. 0,6 mio. ton CO

e, hvilket be-

tyder, at Danmark eksporterer brændstof til brug i udlandet. I 2025 skønnes det i højere

grad rentabelt, at tanke brændstof i Sverige fremfor Danmark, hvorfor udledninger for-

bundet hermed skønnes at være negativ på ca. -0,2 mio. ton CO

e. Denne tendens for-

ventes fortsat i 2030 og 2035.

Til at skønne over grænsehandlen med brændstoffer i KF24 bruges en model, der tager

afsæt i eksisterende forskelle i priserne på brændstof mellem Danmark og nabolandene,

og indarbejder forventninger til ændringer i fremskrivningsperioden. Modellen tager des-

uden højde for udviklingen i bestandssammensætningen af personbiler og lastbiler.

Skønnet for grænsehandel foretages ud fra antallet af grænsekrydsninger, hvilke opgø-

res af Vejdirektoratet. I modellen benyttes antallet af grænsekrydsninger ind og ud af

Danmark i 2022, hvor ca. 2/3 forekommer mod Tyskland og Polen og de resterende

mod Sverige og Norge.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Grænsehandlen opgøres i modellen som den nettomængde brændstof, som indføres af

køretøjer, der krydser grænserne ind og ud af Danmark dvs. nettoimporten. En positiv

nettoimport af brændstof er ensbetydende med, at der bruges mere brændstof på de

danske veje, end der sælges i Danmark, og omvendt for en nettoeksport. For 2022 vur-

deres det med stor usikkerhed, at Danmark importerede ca. 50 mio. liter benzin i tanken

af personbiler og eksporterede ca. 250 mio. liter diesel i tanken på person-, vare- og last-

biler.

Udviklingen i nabolandenes lovgivning forventes at afspejle sig i prisen på brændstoffer

for forbrugeren.

Sverige har pr. 1. januar 2024 ændret deres nationale CO

e-fortrængningskrav samt

sænket afgiften på fossile brændstoffer. Med den nye regulering er fortrængningskravet

6 pct. for både benzin og diesel i perioden 2024-2026. I perioden 2027-2030 er fortræng-

ningskravet som udgangspunkt afskaffet. Den svenske regering har meddelt, at de på

senere tidspunkt vil vende tilbage med en regulering for perioden, og at der overvejes

andre økonomiske tiltag end et fortrængningskrav. Justeringen i det svenske fortræng-

ningskrav fra 2023 til 2024 betød, at prisforskellen mellem Danmark og Sverige faldt ca.

3 kr. pr. liter i primo 2024,

jf. figur 21.11.

I Sverige er det derfor blevet billigere at købe

diesel end i Danmark. I 2023 forholdt det sig derimod omvendt, hvor Danmark var netto-

eksportør af diesel. Med afsæt i de observerede prisforskelle mellem Danmark og Sve-

rige i 2023 vurderes en optankning af en diesellastbil ca. 1.500 kr. billigere i Danmark

sammenlignet med Sverige. Ud fra de observerede priser i 1. kvartal af 2024 antages en

optankning af en diesellastbil med Diesel ca. 1.000 kr. billigere i Sverige sammenlignet

med Danmark.

Tyskland har i 2021 vedtaget et stigende fortrængningskrav fra 8 pct. i 2023 til 25 pct. i

2030, hvilket forventes at øge prisforskellen mellem Danmark og Tyskland,

jf. figur

21.12.

Ligeledes indførte Tyskland et nationalt CO

-kvotehandelssystem i 2021, der bl.a.

omfatter drivmidler til vejtransporten med en planlagt gradvis forhøjelse af satsen fra

2021 til 2026. Fra 2027 erstattes dette af det fælles europæiske kvotehandelssystem,

hvorved der ikke opstår en yderligere prisforskel mellem Danmark og Tyskland.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 21.11

Prisforskel på diesel mellem Danmark og

Sverige

Figur 21.12

Prisforskel på diesel mellem Danmark og

Tyskland

Anm.:

Kilde:

Prisforskellen vises i DKK pr. liter relativt til de danske dieselpriser for forbrugeren (uden moms).

Ved en positiv prisforskel antages dieselprisen højere i Danmark relativt til nabolandet. Udviklin-

gen i grænsehandel skønnes ud fra udviklingen i priser og regulering i Danmark, Sverige og

Tyskland.

EU Weekly Oil Bulletin, Skatteministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Samlet set forventes nettoimporten af brændstoffer fra grænsehandel at bidrage til en

reduktion på CO

e-udledningerne på henholdsvis ca. 0,8 mio. ton i 2025 og ca. 0,6 mio.

ton i 2030 i forhold til grænsehandelsskønnet for 2022.

Denne udvikling reducerer den samlede mængde tankede brændstoffer i Danmark og

påvirker dermed mængden af VE-brændstoffer anvendt i danske brændstoffer. Ved ek-

sport iblandes samme andel VE-brændstoffer som reguleret generelt for vejtransporten.

Ved import indregnes det forbundne energiforbrug ikke i det danske energiforbrug, og

iblandingen af VE-brændstoffer følger af regulering i det respektive oprindelsesland.

21.3.4 Vejtransportens energiforbrug

Vejtransportens energiforbrug skønnes i hele fremskrivningsperioden overvejende base-

ret på fossile brændstoffer. Vejtransportens energiforbrug udgjorde ca. 92 pct. af trans-

portsektorens samlede energiforbrug i 2022.

I fremskrivningen skønnes forbruget af el til vejtransport at stige fra ca. 1,4 PJ i 2022 til

at udgøre ca. 14 pct. i 2030 og ca. 28 pct. i 2035 af vejtransportens samlede energifor-

brug. El til vejtransport vil dække en relativt større andel af trafikarbejdet end andelen af

energiforbruget i vejtransporten, da elbiler er mere energieffektive end fossildrevne biler.

Det samlede energiforbrug fra vejtransporten var i 2022 ca. 162 PJ, hvilket skønnes re-

duceret til henholdsvis ca. 143 PJ i 2025, ca. 131 PJ i 2030 og ca. 112 PJ i 2035,

jf. figur

21.13.

Forbruget af fossile brændstoffer, hovedsageligt diesel, forventes at falde relativt

hastigt. Dette skyldes først og fremmest, at fossile køretøjer gradvist erstattes af el-

drevne køretøjer, men også som følge af en større iblanding af VE-brændstoffer i benzin

og diesel samt energieffektivisering af nye konventionelle køretøjer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 21.13

Udvikling i energiforbrug i vejtransporten i 1990-2035, PJ

Anm.:

Kilde:

”Øvrige”

dækker over gas- og brintforbruget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Anvendelsen af VE-brændstoffer vurderes forsat ikke konkurrencedygtigt sammenlignet

med fossile brændstoffer. Derfor er iblandingen af VE-brændstoffer i benzin og diesel

betinget af, at der er regulering som understøtter anvendelsen,

jf. boks 1.2.

Boks 21.2

Regulering af brændstof i vejtransporten

I Danmark reguleres anvendelsen af brændstoffer i vej- og banetransporten samt in-

tern transport gennem det nationale CO

e-fortrængningskrav, der foreskriver en sti-

gende fortrængning af drivhusgasudledninger fra fossile brændstoffer ved anven-

delse af VE-brændstoffer. Anvendelsen af grøn brint som mellemprodukt i produktio-

nen af brændstoffer kan tælles med i opfyldelsen af det nationale CO

e-fortræng-

ningskrav.

Foruden det nationale CO

e-fortrængningskrav er Danmark

med EU’s brændstofkva-

litetsdirektiv forpligtet til at reducere vugge-til-grav udledningerne med 6 pct. for

brændstoffer leveret til vejtransporten, bane samt til ikke vejgående køretøjer. Derud-

over stiller

EU-direktivet om vedvarende energi

(VE-direktivet) en række iblandings-

krav til anvendelsen af VE-brændstoffer.

I perioden 2022-2024 forventes transportsektoren at anvende brændstofleverandører-

nes standardiblanding (10 pct. bioethanol i benzin og 7 pct. biodiesel i diesel). Fra 2025

skønnes der gradvist at blive introduceret biobrændstoffer med højere fortrængnings-

evne i transportsektoren.

VE-brændstoffers fortrængningsevne varierer på tværs af afgrøder, hvilket betyder, at

den absolutte mængde VE-brændstoffer, der anvendes frem mod 2030 afhænger af,

hvilket VE-brændstof der anvendes. Hvis der således anvendes VE-brændstoffer med

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lavere vugge-til-grav udledninger, vil en lavere mængde VE-brændstoffer kunne levere på

fortrængningskravet, end hvis der anvendes VE-brændstoffer med høje vugge-til-grav

udledninger.

Fra 2024 skønnes en lille anvendelse af grøn brint som mellemprodukt på raffinaderi-

erne til brug for produktionen af brændstoffer,

jf. kapitel 24.

Der pågår et arbejde med at

udarbejde et mere konsolideret skøn for anvendelsen af grøn brint som mellemprodukt

på raffinaderierne, der forventes at indgå i KF25. Forløbet for den anvendte grønne brint

indgår i forudsætninger for opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet og dermed i bereg-

ningerne for anvendelsen af flydende VE-brændstoffer. Anvendelsen af flydende VE-

brændstoffer til opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet i 2030 skønnes samlet set at

reducere transportsektorens udledninger med ca. 1 mio. ton CO

e sammenlignet med

en transportsektor uden anvendelse af VE-brændstoffer.

Brændstofleverandørerne kan opfylde en del af kravet fra brændstofkvalitetsdirektivet

ved fx køb af kreditter knyttet til mængden af sparret drivhusgasemissioner i produktio-

nen af fossile brændstoffer, såkaldte UER-kreditter, eller ved køb af bidrag fra el fra of-

fentlige ladestandere. Kravet blev i 2022 efterlevet primært af det nationale CO

e-for-

trængningskrav og køb af UER-kreditter,

jf. figur 21.14.

Anvendelsen af UER-kreditter og

el-bidrag blev udnyttet fuldt ud af brændstofleverandørerne i 2022, hvilket også skønnes

at gælde i hele fremskrivningsperioden for den del, der overstiger det nationale CO

e-for-

trængningskrav.

Figur 21.14

Opfyldelse af det nationale CO

e-fortrængningskrav og brændstofkvalitetsdirektivet i 2022

Anm.:

Kilde:

FQD beskriver kravet i brændstofkvalitetsdirektivet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Opfyldelse af VE-direktivets forpligtelser adresseres i

kapitel 31 EU-forpligtelser ift. VE

og EE.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvikling i banetransporten

Banetransportens energiforbrug udgjorde ca. 1 pct. af transportsektorens samlede ener-

giforbrug i 2022. Fremskrivningen af energiforbruget og drivhusgasudledningerne fra

banetransporten tager afsæt i beslutninger om, at dieseltog erstattes af enten el- eller

batteritog, når de skal udskiftes.

Der forventes således en øget elektrificering frem mod 2030, hvor el-tog forventes at ud-

gøre ca. 71 pct. af energiforbruget. Det bemærkes, at DSB, som står for størstedelen af

den danske togtrafik, har en plan om at udskifte det aldrende dieseltogsmateriel til de

nye el-tog frem mod 2030. Udskiftningen starter fra 2027, hvor de første nye el-tog for-

ventes leveret. Den øvrige del af togtrafikken forventes elektrificeret med batteritog og

antages udskiftet, når de bliver ca. 30 år gamle.

Udviklingen i banetransportens samlede energiforbrug er illustreret i

figur 21.15.

Figur 21.15

Udvikling i energiforbrug i banetransporten i 1990-2035, PJ

Anm.: Perioden 2023-2035 er den fremskrevne udvikling.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledningerne fra banetransporten skønnes på trods af et stigende aktivitetsniveau at

falde til ca. 0 mio. ton CO

e i henholdsvis 2030 og 2035, som følge af en øget elektrifice-

ring.

Planerne for udskiftning af de resterende dieseltog er ikke kendt, men statslig togtrafik

på regionalbaner forventes omstillet til batteritogsdrift umiddelbart efter 2030, mens

omstilling af batteritogsdrift på privatbanerne sker i takt med regionernes udskiftning af

togmateriel frem mod 2040.

Udvikling i indenrigssøfart

Indenrigssøfartens energiforbrug udgjorde ca. 4 pct. af transportsektorens samlede

energiforbrug i 2022. Energiforbruget til indenrigssøfarten har siden 1990 varieret en del

fra år til år, men har efter 2015 og frem til 2022 været mere jævnt.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fremskrivningen af energiforbruget og drivhusgasudledningerne fra indenrigssøfarten

tager afsæt i forventningerne til aktiviteten for indenrigsfærgerne samt en samlet vurde-

ring af energiforbruget i den øvrige indenrigssøfart, herunder fragt mellem danske

havne. Vurderingen baseres på det historiske aktivitetsniveau, ændret regulering og

rammevilkår samt teknologiudvikling. Udviklingen i indenrigssøfartens samlede energi-

forbrug fra 1990 til 2022 og videre frem til 2035 er illustreret i

figur 21.16.

Figur 21.16

Energiforbrug i indenrigssøfart for 1990-2035, PJ

Anm.:

Kilde:

Indenrigssøfart inklusiv dansktanket brændstof anvendt på ruter til Grønland og Færøerne. Perio-

den 2023-2035 er den fremskrevne udvikling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

For færgeruter er der indlagt en forventning om, at en række færgeruter elektrificeres

frem mod 2035. Dette sker bl.a. som følge af udmøntningen af

pulje til grøn omstilling af

indenrigsfærger,

hvor der i 2021 og 2022 blev givet tilsagn om støtte til at 15 nuværende

færger erstattes af 14 grønne færger.

I forbindelse med udmøntningen af

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

pålæg-

ges en CO

-afgift på indenrigssøfart, som indfases gradvist i 2025-2030. For ikke-kvote-

omfattede sektorer vil CO

-afgiften udgøre 750 kr. (2022-priser) pr. ton CO

e i 2030. For

kvoteomfattede sektorer vil CO

-afgiften udgøre 375 kr. (2022-priser) pr. ton i 2030. Med

indførelsen af en CO

-afgift forventes et øget incitament til investering i eldrevne færger,

når færgerne skal udskiftes og nye færger skal indkøbes.

Den gradvise indlemmelse af søfarten

i EU’s

kvotehandelssystem ETS1 fra 2024 frem til

2030 forventes at påvirke aktivitetsniveauet samt understøtte øget energieffektivisering

for de omfattede dele af søfarten.

For den øvrige indenrigssøfart vurderes der ligeledes reduktioner i energiforbruget som

følge af indlemmelsen af søfarten i ETS1 og indførelsen af CO

-afgifter. Disse påvirker

ikke energiforbruget i forhold til dansktanket brændstof anvendt i søfart til henholdsvis

Grønland og Færøerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Endelig introduceres med EU-forordningen

FuelEU Maritime

et gradvist stigende CO

fortrængningskrav for skibe og færger fra 2025. CO

e-fortrængningskravet vil gælde for

de samme skibe og færger, der kvoteomfattes gennem ETS. Til opfyldelse af CO

e-for-

trængningskravet antages sektoren at anvende biodiesel frem til 2035 samt elektrifice-

ring. Anvendelsen af biodiesel i indenrigssøfarten skønnes til henholdsvis 4,4 pct. og 12

pct. i 2030 og 2035.

Selvom en del af færgeruterne forventes elektrificeret, vil søfarten overordnet set være

karakteriseret ved en fortsat anvendelse af diesel- og fuelolie.

Udledningerne fra indenrigssøfarten udgjorde ca. 0,5 mio. ton CO

e i 2022. Fremskriv-

ningen skønner, at indenrigssøfartens udledninger reduceres med ca. 33 pct. til ca. 0,3

mio. ton CO

e i 2030,

jf. figur 21.17.

Figur 21.17

Udledninger fra indenrigssøfarten, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udvikling i indenrigsluftfart

Indenrigsluftfartens energiforbrug udgjorde ca. 1 pct. af transportsektorens samlede

energiforbrug i 2022. Fremskrivningen af energiforbruget og drivhusgasudledningerne

fra indenrigsluftfarten sker på baggrund af forventninger til den økonomiske vækst, be-

folkningsudvikling, brug af VE-brændstoffer samt effektivisering af sektoren. I modellen

skønnes udviklingen i antallet af passagerer samt prisudviklingen. Udviklingen i inden-

rigsluftfartens samlede energiforbrug fra 1990 til 2022 og videre frem til 2035 er illustre-

ret i

figur 21.18.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 21.18

Energiforbrug i indenrigsluftfart for 1990-2035, PJ

Anm.:

Kilde:

Indenrigsluftfart inklusiv dansktanket brændstof anvendt på ruter til Grønland og Færøerne. Perio-

den 2023-2035 er den fremskrevne udvikling. JP1 og JP4 (Jet

Petroleum)

er petroleumsbase-

rede brændstoffer med en petroleumskvalitet, der adskiller sig fra anden petroleum ved strenge

krav til lavt indhold af vand og umættede forbindelser, hvilket gør den særlig anvendelig til

luftfart.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Energiforbruget i indenrigsluftfarten faldt betydeligt i 2020 og 2021 som følge af COVID-

19. Ligeledes var energiforbruget i 2022 fortsat under niveauet fra 2019. På den bag-

grund er der indlagt en forventning om, at aktiviteten i sektoren først i 2025 er tilbage på

niveauet fra før COVID-19. Efter 2025 forventes det samlede energiforbrug at falde med

ca. 1 pct. årligt frem mod 2035. Som følge af flere politiske aftaler introduceres en grad-

vist øget brug af VE-brændstoffer fra 2025, som skønnes at udgøre ca. 64 pct. fra 2030.

Med

Aftale om Grøn luftfart i Danmark

fra 2023 afsættes en udbudspulje til at under-

støtte etablering af en grøn indenrigsrute fra 2025. Det er i KF24 er lagt til grund, at den

kommer i sidste del af 2025. Aftalen afsætter desuden midler til at understøtte en hel

grøn indenrigsluftfart fra 2030 til og med 2033, hvor puljen ophører. Aftalen omfatter in-

denrigsluftfarten i Danmark, og dermed ikke ruterne til og fra Grønland og Færøerne.

For aktivitetsniveauet i indenrigsluftfarten tages der højde for en øget omkostning som

følge af en gradvist øget CO

-afgift som fastsat i

Aftale om grøn skattereform for industri

mv.

Derudover er der i forbindelse med

EU’s

revision af kvotehandelsdirektivet indlagt en

dæmpende effekt som følge af en hurtigere udfasning af luftfartens gratis kvoter og en

merpris fra stigende kvotepriser og en passagerafgift, som aftalt i

Aftale om Grøn luft-

fart i Danmark.

I fremskrivningen er der en antagelse om en generel energieffektivitetsforbedring, som

ud over teknologiudvikling også sker gennem logistiske og operationelle tiltag inden for

flyveruter, flystørrelser, sædeudnyttelse, infrastruktur i lufthavne mv.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Introduktionen af VE-brændstoffer i indenrigsluftfarten som følge af EU-forordningen

Re-

FuelEU Aviation,

der fra 2025 indfører et gradvist stigende iblandingskrav, forventes at

påvirke sektorens udledninger. Dertil forventes

Aftale om grøn luftfart i Danmark

ligele-

des at indføre VE-brændstoffer i sektoren.

Siden 2020 er indenrigsluftfartens udledninger steget med ca. 50 pct. til ca. 0,12 mio.

ton CO

e i 2022, hvilket fortsat er ca. 0,03 mio. ton mindre end udledningerne i 2019. Ud-

ledningerne skønnes i fremskrivningen reduceret til ca. 0,11 mio. ton CO

e i 2024 og

2025. Efter 2025 skønnes udledningerne at falde til ca. 0,04 mio. ton CO

e i 2030 og

0,09 i 2035,

jf. figur 21.19.

Figur 21.19

Udledninger fra indenrigsluftfarten, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Sammenligning med transportsektorens udledninger i KF23

KF24 skønner en yderligere reducering af transportsektorens udledninger sammenlignet

med KF23,

jf. figur 21.20.

Forskellen i de første fremskrivningsår kan først og fremmest tilskrives en opdatering af

det statistiske år, som fremskrivningen tager udgangspunkt i. KF24 tager afsæt i energi-

forbruget i 2022, hvor KF23, som følge af COVID-19, tog afsæt i transportsektorens ud-

ledninger i 2019. Med undtagelse for luftfarten bygger dette på en antagelse om, at kon-

sekvenserne af COVID-19 for den generelle aktivitet i transportsektoren og eventuelle

strukturelle ændringer i den forbindelse er indtruffet. Endvidere bidrager det opdaterede

og reducerede grundlag for aktivitetsudviklingen i både indenrigssøfarten og indenrigs-

luftfarten frem mod 2025 til lavere udledninger i de første år af fremskrivningen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 21.20

Forskel mellem de fremskrevne udledninger i KF23 og KF24, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Forskellen mellem fremskrivningen i KF23 og KF24 følger primært af forventede redukti-

oner i vejtransporten. Med en hurtigere indfasningsprofil af elbiler og hurtigere udskift-

ning af fossildrevne personbiler skønnes en markant reduktion i udledningerne fra per-

sonbilerne. Ligeledes forventes en hurtigere indfasning af ellastbiler. Som resultat af de

stigende skønnede prisforskelle på brændstoffer mellem Danmark og Danmarks nabo-

lande skønner KF24 sammenlignet med KF23 en reduktion i grænsehandelen på ca. 1

mio. ton CO

e i 2025 og ca. 0,8 mio. ton CO

e i henholdsvis 2030 og 2035.

figur 21.21

er forskellen mellem KF23 og KF24 i årene 2025, 2030 og 2035 angivet på

de forskellige transportkategorier og for vejtransporten yderligere opdelt efter køretøjs-

typer.

Figur 21.21

Ændring i transportsektorens udledninger fra KF23 til KF24 opdelt på transportkategorier, mio.

ton CO

Anm.:

Kilde:

F-gasser omfatter F-gasser anvendt i kølebiler og -vogne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Foruden en øget forventning til elektrificeringen af personbilsbestanden viser fremskriv-

ningen i KF24 en hurtigere indfasningsprofil for ellastbiler. De skønnede salgsandele i

KF23 var henholdsvis ca. 22 pct. i 2030 og ca. 51 pct. i 2035, hvor salgsandelene i KF24

forventes at nå et niveau på over 60 pct. fra 2029 og frem. Den hurtigere indfasnings-

profil skyldes bl.a., at antagelserne bag lastbilsfremskrivningen er opdateret til KF24.

Dette dækker bl.a. opdaterede indkøbspriser for lastbiler samt indarbejdelse af prisef-

fekter fra fx ETS2.

Udledningerne fra varebiler skønnes i KF24 reduceret med ca. 0,1 mio. ton CO

e i hele

fremskrivningsperioden sammenlignet med KF23. Denne reduktion sker som resultatet

af et lavere udgangspunkt.

Udledningerne for personbiler er lavere i KF24 sammenlignet med KF23 i hele fremskriv-

ningsperioden. Sammenlignet med KF23 forventes der i KF24 en reduktion på ca. 0,5

mio. ton CO

e i 2025, ca. 0,8 mio. ton CO

e i 2030 og ca. 0,7 mio. ton CO

e i 2035. Fra-

faldet af diesel- og benzinbiler ligger i KF24 på et højere niveau sammenlignet med

KF23. Derudover antager KF24 en hurtigere indfasning af elbiler. KF24 fremskriver fra et

højere observeret niveau i 2023 samtidig med, at forventningerne til elbilernes markeds-

andele er opjusteret. Resultatet af tilpasningerne er, at bilbestanden forventes udskiftet

hurtigere i KF24, og udfasningen af diesel- og benzinbiler skønnes hurtigere end i KF23.

Det skønnede niveau for udledningerne fra indenrigsluftfarten er i KF24 lavere end i

KF23 med ca. 0,1 mio. ton CO

e i 2030. Reduktionen sker først og fremmest som følge

af et lavere observeret energiforbrug samt en større prisfølsomhed i aktiviteterne. I

KF24 er effekterne fra

Aftale om grøn luftfart i Danmark,

en hurtigere udfasning af gratis-

kvoter under

ETS1

og EU-forordningerne

ReFuel EU Aviation

AFIR

indarbejdet i frem-

skrivningen.

Indenrigssøfartens udledninger forventes ligeledes reduceret i KF24 i hele fremskriv-

ningsperioden sammenlignet med KF23. Reduktionerne i 2030 og 2035 skønnes til hen-

holdsvis ca. 0,15 og ca. 0,17 mio. ton. Reduktionerne i indenrigssøfartens skønnede ud-

ledninger sker hovedsageligt som resultat af kvoteomfattelsen af søfarten i

ETS1

og EU-

forordningen

FuelEU Maritime.

Derudover forventes reduktioner som følge af fremskriv-

ning fra et lavere niveau end i KF23.

Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug og udledninger frem til 2035 er for-

bundet med en vis usikkerhed.

De overordnede faktorer, der driver transportsektorens energiforbrug og udledninger, er

bl.a. udviklingen i trafikarbejdet, omstillingen til nye og mere energieffektive teknologier,

herunder nul- og lavemissionskøretøjer, samt omfanget af iblanding af VE-brændstoffer.

Omstillingen er drevet af de politisk fastsatte rammevilkår, men også en markeds- og

teknologiudvikling, der gør elbilerne mere attraktive.

Omstillingsmulighederne til mere energieffektive og mindre udledende teknologier er i

nogle transportkategorier, såsom indenrigsluft- og søfart, for nuværende begrænset

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

pga. både økonomiske, tekniske og ressourcemæssige forhold. Usikkerheden forbundet

med fremskrivningen af energiforbrug og udledninger fra disse transportkategorier vur-

deres derfor at være af mindre omfang. Det bemærkes dog, at der er usikkerhed i for-

hold til effekten af både

Aftale om grøn skattereform for industri mv. fra 2022, ETS1, Fue-

lEU Maritime

ReFuelEU Aviation

på aktivitetsniveauet for både indenrigs sø- og luft-

fart, men at den mulige effekt af dette vurderes at have en relativ lille betydning for

transportsektorens samlede udledninger.

Teknologisk omstilling af personbiler til el er i kraftig udvikling. For personbiler gælder

generelt, at der er stor usikkerhed knyttet til fremskrivningen af det samlede salg, be-

standen og den resulterende udvikling i trafikarbejdet.

Lastbilvalgsmodellen baseres på en række antagelser, herunder omkring prisudvikling

og økonomisk rationalitet blandt vognmænd. Dertil er modellen baseret på forventninger

om en begyndende teknologisk omstilling mod elektrificering, bl.a. ud fra udmeldinger

fra lastbilsproducenter og transportbranchen, og en række internationale institutioners

fremskrivninger både i EU og globalt regi. Der vurderes at være betydelig usikkerhed for-

bundet med fremskrivningen af lastbiler fordelt på drivmiddelteknologier. Usikkerheden

er dels knyttet til model- og prisudvikling på batterilastbiler, dels i forhold til vognmænd

og virksomheders tillid til at de nye tekniske løsninger opfylder deres varierende trans-

portbehov i forholdt til distancer, lastevne mv. Elektrificeringen er dertil afhængig af,

hvorvidt udbygning af ladeinfrastruktur sker hurtigt nok, er geografisk dækkende og med

tilstrækkelig ladekapacitet. Samtidig er der væsentlig usikkerhed om udviklingen hos de

konkurrerende teknologier til batterilastbiler. Derudover er effekten af

Aftale om kilome-

terbaseret vejafgift for lastbiler

forbundet med en væsentlig usikkerhed i forhold til æn-

dret trafikarbejde og valg af teknologi.

I banetransporten og for busser er fremskrivning af energiforbrug og udledninger i stort

omfang knyttet til regulering og besluttede omlægninger, eksempelvis udskiftning af

dieseltog med el- og batteridrevne tog. Der er dog en vis usikkerhed om, hvornår regio-

nerne udskifter de sidste dieseltog til batteritog på privatbanerne.

Iblanding af VE-brændstoffer er betinget af regulering, som sikrer dette. Der er en vis

usikkerhed knyttet til de præcise mængder VE-brændstoffer, som reguleringen skønnes

at medføre, og dermed til de CO

e-reduktioner, der indgår i klimaregnskabet. Usikkerhe-

den vurderes at være størst efter 2025, hvor de eksisterende standarder E10 og B7 ikke

længere er tilstrækkelige til at opfylde det nationale CO

e-fortrængningskrav. I følsom-

hedsberegningerne belyses betydningen af VE-brændstoffernes vugge-til-grav udlednin-

ger for CO

e-udledningen fra transportsektoren.

Fremskrivningen af udledningerne forbundet med grænsehandel med brændstoffer for-

ventes at være behæftet med betydelig usikkerhed. Fremskrivningen tager udgangs-

punkt i skønnede prisforskelle på brændstoffer mellem Danmark og Danmarks nabo-

lande. Med afsæt i de aktuelle prisforskelle og antagelser om landendes nationale regu-

leringer, skønnes store udsving i grænsehandlen. Der er en særlig usikkerhed knyttet til

Sveriges afskaffelse af deres nationale CO

e-fortrængningskravet fra 2027, da det fort-

sat er uvist, om Sverige vil indføre en alternativ regulering af vejtransporten, og hvilket

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

regulering det i givet fald ville være. Generelt er der usikkerhed ved antagelser omkring

regulering i udlandet.

For at belyse og anskueliggøre betydningen ved nogle af de nævnte usikkerheder, er der

i det følgende præsenteret en række partielle følsomhedsberegninger. Det bemærkes, at

følsomhedsberegningerne ikke er en analyse af usikkerheden i de forskellige forløb,

men udelukkende en illustration af, hvad ændringer i disse forløb betyder for udviklingen

i udledningerne. Det bemærkes endvidere, at effekten på udledningerne er opgjort i CO

da der ikke tages højde for udledning af øvrige drivhusgasser.

Følsomhedsberegningerne forholder sig til de direkte effekter på henholdsvis salgsan-

dele, iblanding af VE-brændstoffer samt grænsehandel, og tager ikke højde for eventuelt

afledte effekter. En hurtigere elektrificering og dermed større efterspørgsel på eldrevne

køretøjer kan fx påvirke faktorer som udbud af modeller og den gennemsnitlige anskaf-

felsespris. De afledte effekter er ikke belyst.

21.8.1 Følsomhedsberegning 1: Indfasning af eldrevne personbiler

Der er betydelig usikkerhed forbundet med fremskrivningen af personbilsbestanden og

omstilling fra konventionelle til nul- og lavemissionsbiler, særligt i forbindelse med frem-

skrivningen af nysalget i perioden frem mod 2035. Eksempelvis indgår både anskaffel-

sesprisen på nye biler og prisen på brændstoffer begge i fremskrivningen af personbils-

bestanden og forbrugerens valg af drivmiddel ved køb af ny bil.

For at belyse effekten af en prisændring, skønnes effekten af henholdsvis en 20 pct. for-

øgelse og reduktion af anskaffelsesprisen på elbiler. Effekten af prisstødet på henholds-

vis salgsandelen af elbiler og de resulterende CO

-udledninger fremgår af

tabel 21.1.

En lavere anskaffelsespris for elbiler vil øge incitamentet for anskaffelse af nye elbiler i

forhold til benzin- og dieselbiler. Med en øget salgsandel reduceres andelen af fossile

biler og dermed også drivhusgasudledningerne. I KF24 skønnes en salgsandel af elbiler

på 61 pct. i 2030. Prisstødet skønnes at påvirke salgsandelene asymmetrisk. En 20 pct.

reduceret anskaffelsespris skønnes at give anledning til en forøget salgsandel for elbiler

på ca. 1,5 pct.-point i 2030, hvilket skønnes at føre til en reduktion i udledningerne på ca.

0,02 mio. ton CO

. Omvendt skønnes en 20 pct. forøgelse af anskaffelsesprisen på elbi-

ler at medføre en reduktion i salgsandelen for elbiler på ca. 4,5 pct.-point i 2030, hvilket

skønnes at øge udledningerne fra fossile biler med ca. 0,1 mio. ton CO

i forhold til skøn-

net i KF24. Asymmetrien er et resultat af, at fremskrivningen i KF24 vægter rentabiliteten

mellem drivkraft, hvormed asymmetrien indikerer, at elbiler i højere grad skønnes ren-

table fremfor fossile biler i 2030, og en yderligere reduktion af prisen ikke vil medføre et

meget større salg.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 21.1

Følsomhedsberegning

–

Bilvalgsmodellens prisfølsomhed i 2030

Salgsandel af

elbiler (pct.-point)

- 20 pct. anskaffelsespris

+ 20 pct. anskaffelsespris

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

+ 1,5

- 4,5

-bidrag ift. KF24 grundforløb

(mio. ton CO

)

- 0,02

+ 0,10

21.8.2 Følsomhedsberegning 2: Salg af ellastbiler

Hastigheden af elektrificeringen af lastbiler er forbundet med usikkerhed og er afhængig

af pris- og teknologiudvikling på området. For at belyse effekten af anden hastighed på

elektrificeringen i forhold til grundforløbet, skønnes effekten af henholdsvis højere og

lavere drifts- og anskaffelsesomkostninger. I følsomhedsberegningen isoleres CO

-ef-

fekten på baggrund af et prisstød på +/- 10 pct. på anskaffelsesprisen ved køb af ellast-

bil gennem hele fremskrivningen.

En lavere anskaffelsespris på ellastbiler vil øge incitamentet til at anskaffe nye ellastbi-

ler frem for diesellastbiler. Følsomhedsberegningen viser, at de skønnede salgsandele i

høj grad påvirkes af prisudvikling, hvorfor der er en betydelig usikkerhed forbundet med

fremskrivningen.

Tabel 21.2

viser den skønnede påvirkning af en priseffekt på andelen af ellastbiler i

nysalget og bestanden samt effekten heraf på lastbilernes udledninger. En 10 pct. re-

duktion i anskaffelsesprisen for ellastbiler skønnes at øge andelen af ellastbiler i nysal-

get til 71 pct. fra 2030 og frem fra 64 pct. i KF24. Dette skønnes at øge bestanden af el-

lastbiler til at udgøre 24 pct. i 2030 sammenlignet med 19 pct. skønnet i KF24. Omvendt

skønnes en 10 pct. forøgelse af anskaffelsesprisen for ellastbiler at reducere andelen af

ellastbiler i nysalget til 52 pct. og 15 pct. bestandsandel i 2030. Asymmetrien af udsvin-

gene af en symmetrisk priseffekt viser, at valget af drivmiddel i høj grad afhænger af

omkostningerne, hvormed modellen skønner det primære salg fra den mest rentable

teknologi inden for de teknologier, der passer til formålets afgrænsning.

Følsomhedsberegningerne viser, at ændringer i priserne og dermed indfasningsforløbet

for ellastbiler skønnes at give udslag i relativt store ændringer i udledningerne i takt

med, at ændringerne i salget slår igennem i bestandssammensætningen. En 10 pct. re-

duktion i anskaffelsesprisen for ellastbiler skønnes at reducere udledningerne med ca.

0,1 mio. ton CO

i 2030. Omvendt skønnes en 10 pct. forøgelse af anskaffelsesprisen

for ellastbiler at forøge lastbilernes samlede udledninger med ca. 0,1 mio. ton CO

2030.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 21.2

Ændret anskaffelsespris for ellastbiler i 2030

Salgsandel af

ellastbiler (pct.-point)

- 10 pct.

anskaffelsespris

+ 10 pct.

anskaffelsespris

Kilde:

+ 7,1

- 11,9

Bestandsandel af

ellastbiler (pct.-point)

+ 4,7

- 4,2

-bidrag ift. KF24

(mio. ton CO

)

- 0,09

+ 0,08

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

21.8.3 Følsomhedsberegning 3: Anvendelse af VE-brændstoffer i vejtransport

Der er skønnet over effekten ved brug af VE-brændstoffer med en henholdsvis højere og

lavere vugge-til-grav CO

e-fortrængningsevne. Forskellige biobrændstoffer har forskel-

lige fortrængningsevner, og hvis brændstofleverandørerne iblander VE-brændstoffer

med en højere fortrængning end skønnet, er behovet for den volumenmæssige iblanding

mindre. I følsomhedsberegningen skønnes CO

e-effekten i 2030 på baggrund af hen-

holdsvis 10 pct.

lavere og 10 pct. højere fortrængningsevne end den bioethanol og bio-

diesel, der antages iblandet i KF24. Følsomhedsberegningen er hypotetisk og skal alene

illustrere VE-brændstoffernes fortrængningsevne og dennes evne til at opfylde det natio-

nale CO

e-fortrængningskrav.

En højere CO

e-fortrængningsevne vil medføre et reduceret iblandingsbehov, hvormed

der skønnes anvendt flere fossile brændstoffer.

Tabel 21.3

viser en oversigt over skøn-

nede CO

e-effekter i 2030, såfremt VE-brændstofferne har en højere eller lavere CO

fortrængningsevne. En 10 pct. højere CO

e-fortrængningsevne skønnes at øge udlednin-

gen fra forbruget af fossile brændstoffer med ca. 0,04 mio. ton CO

. Omvendt skønnes

en 10 pct. lavere CO

e-fortrængningsevne at resultere i, at udledningerne fra forbruget

af fossile brændstoffer reduceres med ca. 0,03 mio. ton CO

. Effekterne skal ses i for-

hold til, at CO

e-fortrængningskravet i 2030 samlet set skønnes at give anledning til en

reduceret udledning på ca. 1 mio. ton i forhold til et udgangspunkt uden anvendelse af

VE-brændstoffer.

Tabel 21.3

Følsomhedsberegning - fortrængningsevne for biobrændstoffer i 2030

Iblanding i diesel til

transport (pct.-point)

10 pct. højere

fortrængningsevne

10 pct. lavere

fortrængningsevne

Anm.:

Kilde:

- 0,65

+ 0,5

-effekt ift. KF24

(mio. ton CO

+ 0,04

- 0,03

Iblandingen i diesel skal ses i forhold til 10,9 pct. som skønnet i KF24 i 2030. Iblandingen i benzin

er uændret og følger standarden om 10 pct. bioethanol.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er lovgivningsmæssige begrænsninger for anvendelsen af biobrændstoffer med en høj vugge-

til-grav udledning af drivhusgasser. Derfor lægges der kun 10 pct. til i følsomhedsberegningen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

21.8.4 Følsomhedsberegning 4: Grænsehandel

Med den reviderede model for fremskrivning af grænsehandel med brændstoffer frem-

skrives mængden af brændstof, der transporteres over grænsen i tanken på person- og

lastbiler med afsæt i bl.a. prisforskelle på brændstof mellem Danmark og nabolande.

Udledningerne forbundet med grænsehandel er derfor i høj grad følsom overfor udsving

i afgifter og anden regulering, der påvirker brændstofprisen.

Effekten af prisændringer i Danmark og nabolande belyses gennem en følsomhedsbe-

regning, der sammenligner KF24 fremskrivningen med to scenarier, hvor dansk brænd-

stof bliver henholdsvis dyrere og billigere i forhold til udenlandsk brændstof. I analysen

antages prisforskellen mellem dansk og udenlandsk brændstof at blive henholdsvis 1

krone højere og 1 krone lavere pr. liter (inkl. moms) fra 2024 og frem set i forhold til

KF24 fremskrivningen, dvs. dansk brændstof antages at blive henholdsvis dyrere og billi-

gere sammenlignet nabolandene. Effekten af det ændrede grænsehandel og de resulte-

rende CO

-udledninger fremgår af

tabel 21.4.

En øget brændstofpris i Danmark øger incitamentet til at tanke brændstof i udlandet.

Analysen viser, at 1 krone dyrere brændstof i Danmark skønnes at øge nettoimporten af

brændstof til anvendelse i Danmark med ca. 250 mio. liter diesel årligt i gennemsnit fra

2025 til 2030, hvilket isoleret set skønnes at reducere CO

-udledningen i Danmark med

ca. 0,6 mio. ton CO

i 2030. Omvendt skønnes en reduceret brændstofpris at medføre en

øget nettoeksport, hvilket svarer til en øget CO

-udledning på ca. 0,6 mio. i 2030.

Effekten af prisændringen reduceres frem mod 2035 som følge af et reduceret potenti-

ale for grænsehandel gennem en øget elektrificering af vejtransporten.

Tabel 21.4

-effekt i 2030 ved ændret prisforskelle, mio. ton CO

-effekt ift. KF24 (mio. ton CO

1 DKK højere prisforskel mellem dansk og

udenlandsk brændstof

1 DKK lavere prisforskel mellem dansk og

udenlandsk brændstof

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- 0,55

+ 0,55

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

22 Fremstillings- og bygge-anlægserhverv

Fremstillingserhverv omfatter virksomheder, der producerer og fremstiller varer, som sælges til

forbrugere, virksomheder og organisationer. Dette inkluderer en bred vifte af produkter såsom

fødevarer, tekstiler, møbler, elektronik, kemikalier, farmaceutiske produkter samt byggemateria-

ler og maskiner. Bygge- og anlægserhverv består af virksomheder, der opfører, ombygger eller

reparerer bygninger samt udfører anlægsarbejde såsom veje, jernbaner, broer, cykelstier osv.

Produktion af varer og halvfabrikata samt opførelse af bygninger og vejanlæg er typisk aktivite-

ter, der kræver en betydelig mængde energi. Derudover kan bearbejdningen af visse råmaterialer

også i sig selv føre til drivhusgasudledninger, kendt som procesudledninger. I 2022 omsatte

fremstillingserhvervene for ca. 1.200 mia. kr., hvilket svarer til over 40 pct. af det danske BNP,

mens bygge- og anlægserhvervet omsatte for 378 mia. kr., svarende til 13 pct. af det danske BNP

samme år.

For transporterhvervets energiforbrug på offentlige veje henvises der til

kapitel 21 Transport,

hvor de indgår under kategorier som lastbiler, varevogne osv.

Overblik over udledninger fra fremstillings- og bygge-an-

lægserhverv

De samlede udledninger fra fremstillingserhverv og bygge-anlæg er overordnet set faldet fra

1990 til 2022, hvilket forventes at forsætte frem mod 2035. Fremstillingserhverv og bygge-an-

lægserhvervene skønnes i 2030 at udlede ca. 2,7 mio. ton CO

e svarende til ca. 11 pct. af Dan-

marks netto CO

e-udledninger.

Reduktionen frem mod 2035 kan bl.a. henføres til vedtagelsen af CO

-afgiften fra

Aftalen om en

grøn skattereform for industri mv. fra juni 2022

samt omstillingen af ledningsgassen til at være

over 100 pct. vedvarende energi. Cirka halvdelen af reduktionerne skønnes at ske inden for ce-

mentproduktionen alene,

jf. figur 22.1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 22.1

Fremstillings- og bygge-anlægserhvervs udledninger for 1990-2035 i mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Energistatistikken opdeler ikke udledningerne på detaljeret industriniveau, hvorfor der bruges skønnede

værdier for 2023 som reference for at opgøre cementindustriens energirelaterede udledninger separat fra

fremstillingserhverv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I 2023 skønnes cementproduktionen at udgøre en tredjedel af de samlede udledninger fra hele

fremstillings- og bygge-anlægserhvervene. Andelen skønnes at stige til at udgøre knap halvdelen

af de samlede udledninger fra sektoren i 2030. Derfor bliver dette erhverv behandlet mere indgå-

ende i nærværende kapitel.

Sammenlignet med KF23 er udledningerne fra fremstillings- og bygge-anlægserhvervene gene-

relt højere i KF24. Udviklingen skyldes ændringer i forudsætningerne for øvrige erhverv og en

cementproduktion, der skønnes at fortsætte med at anvende kul og petrokoks som brændsel.

Begge forhold bidrager næsten ligeligt til de langsigtede effekter med en samlet stigning i udled-

ninger på ca. 0,6 mio. ton CO

e i 2030 i KF24 sammenlignet med KF23,

jf. figur 22.2 og 22.3.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 22.2

Drivhusgasudledninger fra fremstillings- og

bygge- anlægserhverv, mio. ton CO

Figur 22.3

Væsentlige ændringer i udledningerne i 2030 fra

KF23 til KF24, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Cementproduktionen skønnes fra 2021 til 2023 reduceret med ca. 19 pct., hvoraf det forventes, at

den CO

intensive hvide cement udgør størstedelen af faldet. Reduktionen af hvid cement i 2022

skyldtes bl.a. reduceret eksport til Nordamerika, hvilket vurderes at medføre en længerevarende

ændring i markedet, hvorfor der i KF24 forventes et lavere produktionsniveau frem mod 2025,

end det var tilfældet i KF23. Det skønnes at føre til et fald i udledningerne fra cementindustrien

på ca. 0,5 mio. ton CO

e mellem 2021 og 2023. Desuden påvirkede de høje brændselspriser i

2022 alle erhverv, hvilket bidrog til et markant lavere samlet energiforbrug i 2022 end skønnet i

KF23.

Prognosen for væksten i fremstillingserhverv og bygge-anlægserhverv ekskl. cementindustrien

bidrager til en stigning i aktiviteten og en resulterende stigning i energiforbruget, herunder en

stigning i det fossile brændselsforbrug i KF24 i forhold til KF23. Desuden skønnes elektrificerin-

gen af den interne transport for både øvrige fremstillings- og bygge-anlægserhverv lavere i KF24

sammenlignet med KF23. Det medfører et højere olieforbrug i fremstillings- og bygge-anlægs-

sektoren i KF24 sammenlignet med KF23 med dertilhørende stigning i udledningerne. Den sam-

lede effekt af væksten og den reducerede elektrificering fører til en samlet stigning på ca. 0,3

mio. ton CO

e i 2030.

Overordnet udvikling frem til 2035

Udviklingen i udledningerne fra fremstillings- og bygge-anlægserhverv viser et fald fra proces-

og energirelaterede udledninger, hvorfra den primære reduktion forekommer i de energirelate-

rede udledninger. Særligt udledningerne fra øvrige fremstillingserhverv forventes at falde frem

mod 2035, hvor udledningerne skønnes reduceret med ca. 1,6 mio. ton CO

e. Reduktionen følger

særligt af en stigende VE-andel i ledningsgassen,

jf. kapitel 24 Produktion af olie, gas og VE-

brændstoffer.

Dertil forventes en øget udnyttelse af intern overskuds- og omgivelsesvarme ved

hjælp af varmepumper, elektrificering og energibesparelser.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det vurderes, at indførelsen af den kommende CO

-afgift vil medføre et fald på 10 pct. i den

samlede cementproduktion fra 2025 og frem til 2030, samt at en teknologisk udvikling inden for

cementtyper vil bidrage til en reduceret klinkerandel, som er den mest energi- og CO

-intensive

del af cementproduktionen. Dette vil resultere i en reduktion af både de energi- og procesrelate-

rede udledninger. Den samlede udledning fra cementsektoren skønnes at falde med ca. 0,5 mio.

ton CO

e mellem 2023 og 2030. Desuden forventes de energirelaterede udledninger frem mod

2025 reduceret som effekt af stigende kvotepriser og CO

e-afgifter. Dette følger af en delvis om-

stilling fra kul og petrokoks til en øget andel af biomasse og affald.

Der skønnes også markant reducerede udledninger fra øvrige fremstillingserhverv, primært på

grund af investeringer i biogasudbygning samt udnyttelse af overskuds- og omgivelsesvarme

gennem elektriske varmepumper, elektrificering og energibesparelser. Omstillingen væk fra na-

turgas skønnes alene at bidrage med en reduktion på ca. 0,9 mio. ton CO

e af den samlede reduk-

tion på ca. 1,6 mio. ton CO

e mellem 2023 og 2030,

jf. figur 22.4.

Som det fremgår af figur 1.3,

skønnes der ikke væsentlige CO

-reduktioner i bygge-anlægserhvervene. Størstedelen af erhver-

vets udledninger er relateret til intern transport, herunder entreprenørmaskiner. Det skønnes, at

elektrificering af disse maskiner kun i begrænset omfang vil være rentabel ved gældende regule-

ring.

Figur 22.4

Fremstillings- og bygge-anlægserhvervs udledninger i 2023 og 2030 fordelt på typer, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Energistatistikken opdeler ikke på industriniveau, hvorfor der bruges skønnede værdier for 2023 som refe-

rence for at øge detaljeringsgraden.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I tillæg til CO

-afgiften er der i

Aftalen om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattere-

form for industri mv. fra 19 marts 2024

afsat ca. 2 mia. kr. til omstillingsstøtte målrettet virksom-

heder, der har sværest ved at omstille sig. Omstillingsstøtten skal hjælpe virksomhederne i en

overgangsperiode, men med krav til virksomhederne, herunder at virksomhederne gennemfører

et klimasyn. Det er skønnet, at omstillingsstøtten vil bidrage med en yderlige reduktion på ca. 0,1

mio. ton CO

e i både 2025 og 2030 baseret på forudsætningerne i KF23. Aftalen er indgået efter

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skæringsdatoen 1. januar 2024 og indgår derfor alene partielt i KF24 i de samlede mankobereg-

ninger i hovedrapporten.

Vækst i fremstillings- og bygge-anlægserhverv

Væksten i fremstillings- og bygge-anlægserhvervene er påvirket af konjunkturudsving. Desuden

har fremstillings- og bygge-anlægserhverv en betydelig korrelation mellem produktionsvækst og

det øgede behov for energiinput.

I fremskrivningsperioden 2022-2035 forventes produktionen af især cement at falde, bl.a. som

følge af indfasningen af CO

-afgift, jf.

sektorforudsætningsnotatet om husholdnings- og er-

hvervsenergiforbrug samt procesudledninger.

I både øvrige fremstillings- og byggebrancher for-

ventes der en lille stigning i produktionen frem mod 2035, jf.

figur 22.5.

Figur 22.5

Vækst i fremstillings- og bygge-anlægserhverv

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Finansministeriet

Udvikling i fremstillingserhverv

Udviklingen inden for fremstillingserhverv viser et fald i energiforbruget, der kan tilskrives en

række faktorer, herunder implementeringen af energieffektiviseringer og strukturelle ændringer

rettet mod mindre energiintensive sektorer. Desuden medførte finanskrisen en nedgang i aktivite-

ten i årene efter 2007, hvor produktionsindekset for bygge-anlægssektoren først i 2017 indhen-

tede produktionsniveauet fra året op til finanskrisen. Den efterfølgende stigning i energiforbruget

frem til 2022 skyldes primært øget produktion på baggrund af økonomisk vækst.

Det forventes, at det samlede energiforbrug i fremstillingssektoren vil falde frem mod 2035. I

2022 lå det samlede energiforbrug på ca. 93 og skønnes generelt faldende til et niveau på ca. 89

PJ i 2035,

jf. figur 22.6.

Nedgangen i energiforbruget frem mod 2035 kan primært forklares med

en nedgang i cementsektorens produktion, hvor der skønnes betydelige strukturelle ændringer

som følge af stigende CO

-afgifter.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Desuden skønnes investeringer i energibesparelser og konverteringer til mere energieffektive tek-

nologier at bidrage til, at det samlede energiforbrug i andre dele af fremstillingssektoren ikke sti-

ger, selvom sektorens produktion skønnes at vokse. Disse investeringer forventes bl.a. at blive

drevet af statslige tilskud til energieffektiviseringer i Erhvervspuljen, som blev vedtaget som en

del af Klimaftalen for energi og industri i juni 2020, samt indførelsen af en højere og mere ensar-

tet CO

-afgift med

aftalen om Grøn Skattereform for industri mv.

Figur 22.6

Energiforbrug i fremstillingserhverv, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Andelen af fossile brændsler i fremstillingssektorens samlede energiforbrug er reduceret, men

udgør fortsat en betydelig del. Mens det skønnes at energiforbruget frem mod 2035 er relativt

stabilt, skønnes olie- og gasforbruget fortsat at falde gradvist som følge af øget energieffektivise-

ring, elektrificering og anvendelse af biomasse, drevet af forventede prisstigninger på især tarif-

fer, kvotepriser og indførelsen af en højere og mere ensartet CO

-afgift. Dertil kommer, at når

bionaturgasproduktionen fra 2029 skønnes at overstige det samlede forbrug af ledningsgas, er der

opgørelsesmæssigt ikke udledninger forbundet med forbrug af ledningsgas,

jf. kapitel 24 Produk-

tion af Olie, Gas og VE-brændstoffer.

Det forventes, at der kun sker en mindre ændring i energiforbruget efter energitjenester som

følge af en øget elektrificering og energieffektivisering. Energitjenesten procesvarme udgør den

største del af det samlede energiforbrug i fremstillingssektoren med 52-55 pct. af energiforbru-

get, hvoraf højtemperatur procesvarme udgør to-tredjedele. Den næststørste del går til elektriske

motorer og ventilation/køling, som står for ca. 24 pct. i 2023 og gradvist stigende til 28 pct. i

2035 af energiforbruget, mens intern transport kun udgør under 3 pct. En mindre del af energifor-

bruget i fremstillingssektoren anvendes til produktion af el og fjernvarme. Udledninger forbundet

med fremstillingserhvervenes produktion af el og fjernvarme opgøres som en del af udlednin-

gerne fra el- og fjernvarmesektoren.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvikling af cementproduktionen frem til 2035

Udledningerne fra cementindustrien skønnes at udgøre ca. 1,8 mio. ton CO

e i 2023 med en ned-

gang frem mod 2030 til ca. 1,2 mio. ton CO

e. Det skyldes især den skønnede reduktion i inden-

landsk cementproduktion frem mod 2030 som følge af indførelsen af CO

-afgiften fra

Aftalen om

en grøn skattereform for industri mv.

Efter 2030 skønnes aktiviteten og afledte udledninger at

stige en smule igen,

jf. figur 22.7.

Særligt de energirelaterede udledninger fra cementproduktionen skønnes at falde markant frem

mod 2030 fra ca. 0,8 mio. ton CO

e i 2023 til ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2030 bl.a. som følge af, at

Aalborg Portland forventes at erstatte kul og petrokoks med biomasse og affald. Herefter skønnes

en flad udvikling i de energirelaterede udledninger som følge af tekniske barrierer i omstillingen

af brændselsforbruget til produktionen af hvid cement og høje omkostninger på gas. Der forven-

tes desuden et fald i de procesrelaterede udledninger som følge af nedgangen i cementproduktio-

nen og en reduceret klinkerandel i de færdige cementprodukter.

Figur 22.7

Udledninger fra cementproduktionen, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det samlede energiforbrug til cementproduktion skønnes at falde frem mod 2030, hvilket skyldes

den faldende cementproduktion. Fra 2030 og frem mod 2035 skønnes produktionen dog at stige

en smule, hvilket tilsvarende betyder en stigende tendens i energiforbruget. Fra 2023 har Aalborg

Portland haft mulighed for at anvende ledningsgas, da der er etableret gasinfrastruktur til fabrik-

ken. Dog skønnes der ikke noget signifikant gasforbrug frem mod 2035 under de nuværende for-

udsætninger med høje gaspriser, -tariffer og lavere priser på CO

-kvoter,

jf. sektorforudsætnings-

notatet om husholdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger.

Der skønnes at ske en udfasning af kulforbruget og et betydeligt fald i brugen af petrokoks frem

mod 2025, hvorefter udviklingen skønnes at fortsætte med en gradvis fladere kurve mod 2035,

jf.

figur 22.8.

Kul og petrokoks skønnes primært erstattet af biomasse og affald. Affaldet inkluderer

en bioandel, hvilket yderligere bidrager til reduktioner i de energirelaterede udledninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 22.8

Brændselsforbruget til højtemperaturprocesser i cementproduktionen, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udvikling i bygge-anlægserhverv

Bygge- og anlægssektoren har historisk haft en betydelig andel af fossile brændsler i sit samlede

energiforbrug, en mindre andel af elektricitet og en meget begrænset anvendelse af vedvarende

energi. Energiforbruget i denne sektor skønnes i endnu højere grad end i fremstillingssektoren at

være påvirket af konjunkturbevægelser. På samme måde som i fremstillingssektoren ses der re-

duktioner i det samlede energiforbrug i årene efter finanskrisen. Fra 2013 ses en stigning i ener-

giforbruget, som primært er drevet af øget produktion som skyldtes økonomisk vækst. Det nuvæ-

rende energiforbrug overstiger niveauet fra før finanskrisen, jf.

figur 22.9.

Figur 22.9

Energiforbrug i bygge-anlægserhverv, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I bygge- og anlægssektoren skønnes energiforbruget at falde i de kommende år med kun mindre

ændringer i brændselssammensætningen frem mod 2035. En betydelig del af energiforbruget i

denne sektor består af gas- og dieselolie til intern transport, hvor kun en lille del af transporten

skønnes at blive elektrificeret. Fra 2028 forventes der også en iblanding af VE-brændstoffer i

diesel til intern transport som følge af CO

-fortrængningskravet

. Desuden er enkelte entreprenø-

rer begyndt at anvende biobaserede brændstoffer, såsom ren HVO, og tendensen skønnes at fort-

sætte fremover.

Den skønnede nedgang i energiforbruget kan tilskrives en øget energieffektivitet, der overstiger

effekten af sektorens vækst. Energieffektiviseringerne i fx den interne transport sker til dels pga.

forventet teknologisk udvikling i køretøjer i bygge- og anlægssektoren, som medfører en stigning

i energiudnyttelsen i hele perioden.

Fordelingen af energiforbruget i bygge- og anlægssektoren på energitjenester skønnes ikke at æn-

dres betydeligt i hele fremskrivningsperioden. Intern transport skønnes at stå for mellem 65 og

68 pct. af det samlede energiforbrug og dermed langt størsteparten af energiforbruget i alle årene.

Det resterende energiforbrug udgøres i KF24 af procesvarme 11 pct., rumvarme 3 pct., belysning

og elektronik 5 pct. og elektriske motorer og ventilation/køling med 14 pct., se

figur 22.10.

Figur 22.10

Energiforbrug i bygge-anlægserhverv fordelt på energitjenester, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Den fremtidige vækst i fremstillings- og bygge-anlægserhverv er underlagt stor usikkerhed bl.a.

idet aktiviteten er følsom over for konjunkturudsving. Efter finanskrisen blev der observeret mar-

kante fald i energiforbrug, udledninger og vækst i denne sektor. Eventuelle fremtidige konjunk-

turudsving forventes at have en betydelig indflydelse på sektorens udledninger.

Desuden er der en usikkerhed omkring de teknologiske muligheder for elektrificeringen af intern

transport i sektoren, idet den teknologiske udvikling på området er mere usikkert sammenlignet

med fx elektrificeringen af vejtransport.

Antagelsen om reduktionen i cementindustriens produktion som følge af den kommende CO

afgift er også behæftet med usikkerhed. Det bemærkes dog, at de reducerede udledninger som

følge af den strukturelle reduktion i cementproduktionen også kan realiseres på anden vis, bl.a.

gennem teknologisk udvikling, herunder brændselsskift og CO

fangst eller udvikling af nye ce-

menttyper.

Følsomhedsberegning af udledningerne fra cementproduktionen

Den fremtidige vækst i fremstillings- og bygge-anlægserhverv er underlagt usikkerhed bl.a. som

følge af, at aktiviteten er følsom over for konjunkturudsving. Efter finanskrisen blev der fx obser-

veret markante fald i energiforbrug, udledninger og vækst i denne sektor. Eventuelle fremtidige

konjunkturudsving forventes derfor at have en stor indflydelse på sektorens udledninger på kort

sigt.

Der er desuden usikkerhed omkring de teknologiske muligheder særligt inden for elektrificerin-

gen af intern transport i sektoren, idet den teknologiske udvikling på området er mere usikker

sammenlignet med fx elektrificeringen af vejtransport. Den skønnede reduktion i cementindustri-

ens produktion som følge af den kommende CO

-afgift er også behæftet med usikkerhed.

Følsomhedsberegning af udledningerne fra cementproduktionen

For cementproduktionen skønnes indførelsen af CO

-afgiften, jf.

Aftale om grøn skattereform for

industri mv.,

at indebære en strukturel produktionsnedgang. For at belyse usikkerhederne forbun-

det med udviklingen i cementproduktionen er der lavet følsomhedsberegninger for CO2-udled-

ningerne ved en højere og lavere aktivitet, end der er skønnet i KF24.

Der er foretaget to følsomhedsanalyser, hvor aktivitetsniveauet henholdsvis øges og reduceres

med 20 pct. i forhold til det centrale skøn. Såfremt aktiviteten er henholdsvis 20 pct. over eller

under aktivitetsniveauet i det centrale skøn, skønnes det, at drivhusgasudledningen ændres hen-

holdsvis 0,2 og -0,3 mio. ton CO

e i 2025 og 0,3 og -0,3 mio. tons CO

e i 2030 i forhold til

grundforløbet,

jf. figur 22.11.

Dette skyldtes, at frem mod 2030 skønnes en reduktion i aktivite-

ten at medføre et fald i den traditionelle cement, mens en stigning i aktiviteten vil medføre sær-

ligt en stigning i produktionen af lavemissionscement. Den primære udledning efter 2030 skøn-

nes at komme fra petrokoks og affald, hvilket særligt er relateret til produktionen af hvid cement,

hvor en stigning eller reduktion skønnes at medføre en tilsvarende ændring i disse brændselsfor-

brug og deres udledninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 22.11

Udledningerne fra cementproduktionen ved variation i aktivitet, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Sammenligning med cementproduktionens udledninger i

KF23

Som følge af en nedgang i cementproduktionen er udgangspunkt for fremskrivningen af cement-

produktionens aktivitet skønnet markant lavere i KF24 sammenlignet med KF23. Dette indebæ-

rer et reduceret skøn for 2023 i KF24 på 1,8 mio. ton CO

e, hvormed KF24 er 0,4 mio. ton CO

under niveauet for KF23. Denne nedgang afspejles også i den eneste danske cementproducent

Aalborg Portlands bæredygtighedsrapportering for 2023

Det blev i KF23 skønnet, at cementproduktionen ville overgå til gas, hvilket ikke skønnes at ske i

KF24 grundet højere gaspriser, tariffer på gas og faldende kvotepriser. Dette resulterer i en hø-

jere udledning fra energiforbruget i cementproduktionen, der dog dæmpes som følge af et skøn-

net større affald- og biomasseforbrug. Dertil kommer en lavere skønnet klinkerandel i forhold til

KF23, hvilket indebærer lavere energi- og procesrelaterede udledninger frem mod 2030. Den

samlede effekt på cementindustrien medfører en stigning i CO

-udledningerne på ca. 0,3 mio. ton

e fra 2030 og frem til 2035,

jf. figur 22.12.

Aalborg Portlands bæredygtighedsrapportering er kommet i april 2024, hvorfor denne ikke har

været indregnet i KF24.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 22.12

Drivhusgasudledninger fra cementproduktionen i KF23 vs. KF24, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

23 El- og fjernvarme

Sektoren omfatter hovedparten af de anlæg, der forsyner det danske samfund med el og

fjernvarme, herunder:

•

større og mindre kraftvarmeanlæg, der leverer både el og fjernvarme

vindkraftanlæg og solcelleanlæg, der alene leverer el

kedler, solvarmeanlæg, overskudsvarmeanlæg og varmepumper, der alene le-

verer varme til fjernvarmesystemer

fangst på el og fjernvarmeværkerne Asnæsværket og Avedøreværket. For

øvrige CO

-fangst og -lagrings puljer henvises til

kapitel 29 CCS.

Affaldsforbrændingsanlæg leverer også el og fjernvarme, men de behandles som en del

af affaldssektoren jf.

kapitel 25 Affaldsforbrænding.

For fuldstændighedens skyld vises

forbruget af affald til el- og fjernvarmeproduktion i opgørelsen af el- og fjernvarmesekto-

rens energiforbrug og -produktion.

Overblik over el- og fjernvarmesektorens udledninger

El- og fjernvarmesektoren var i 1990 den mest udledende sektor i Danmark, men forven-

tes i fremtiden i højere grad at bidrage til nedbringelsen af drivhusgasudledningen fra

andre sektorer, fx gennem elektrificering af transport, kollektiv og individuel opvarmning,

industrielle processer og gennem udvidet brug af fjernvarme i tidligere naturgasopvar-

mede bygninger. En væsentlig årsag til det kraftige fald i udledningerne fra el- og fjern-

varmesektoren fra midt 1990’erne

og frem til i dag er således en fundamental omlæg-

ning af den måde el og fjernvarme fremstilles på.

Energikrisen fra 2021 har særligt præget el- og fjernvarmesektoren med udskydelse af

nedlukning af kulforbruget på flere kraftvarmeværker. Dette følger bl.a. af politisk udsky-

delse af nedlukning af tre kraftvarmeværker, heraf kulkraftværkerne Esbjergværkets blok

3 og Studstrupsværkets blok 3, samt Fynsværkets udskydelse af omstillingen fra kul til

gas fra 2022 til 2024. Desuden har der været genfyring af kul på Avedøreværket og

brand på Studstrupsværkets træpillelager, hvilket medførte genfyring af kul på værkets

blok 4 for at opretholde fjernvarmeleverancen. Fra 30 juni 2024 forventes det, at kun

Nordjyllandsværket vil have et kulforbrug til el og fjernvarmeproduktion.

Udledningerne fra el- og fjernvarmesektoren udgjorde ca. 4,8 mio. ton CO

e i 2022, sva-

rende til ca. 11 pct. af Danmarks samlede CO

e-udledninger. I fremskrivningen af sekto-

ren skønnes udledningerne reduceret til ca. -0,3 mio. ton CO

e i 2030. Udledning af driv-

husgasser i sektoren er primært forbundet med produktionen af el og fjernvarme på de

fossile brændsler, men inkluderer også negative udledninger og evt. udledninger forbun-

det med energiforbrug fra CO

fangst og lagring på anlæg med afsluttet udbud. Udfas-

ningen af kulkraft og omstillingen af ledningsgassen til at være 100 pct. grøn fra 2029

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bidrager til den primære reduktion i udledningerne fra el- og fjernvarmesektoren. Samti-

dig bidrager etableringen af CO

-fangst på biogene kraftvarmeværker til, at sektoren op-

fanger mere CO

(via CCS) end den udleder i 2030,

jf. figur 23.1.

Figur 23.1

El- og fjernvarmesektorens udledninger for 1990-2035 i mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Ikke-brændselsfordelt udledninger inkluderer CO

metan og lattergas udledninger, der opstår i

forbindelse med brændseslforbrænding, hvilket også inkludere biomasse afbrænding.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er markante ændringer i den kortsigtede fremskrivning i KF24 i forhold til KF23. For

det statistiske år 2022 blev det faktiske kulforbrug markant lavere end skønnet i KF23

bl.a. grundet driftsforstyrrelser på kulkraftvarmeværker. Ændringer i udledninger for

fremskrivningen fra 2025 skyldes primært ændrede brændselsprisfremskrivninger, jf.

forudsætningsnotat priser og vækst,

hvor alle brændsels- og kvotepriser er på et generelt

lavere niveau i KF24, bortset fra gasprisen, der kortsigtet er lavere, men i perioden 2025-

2029 er højere i forhold til KF23. Det resulterer i en reduktion i udledningerne på kort

sigt, men en øget produktion på danske kulkraftværker med en effekt på ca. 0,3 mio. ton

CO2-udledning højere udledning i 2025,

jf. figur 23.2.

Det skyldes primært ændrede for-

ventninger til elproduktionen på kulkraftværkerne, herunder Nordjyllandsværket i 2025.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 23.2

Drivhusgasudledninger fra el- og fjernvarmesektoren, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Afviklingen af CCUS-udbuddet og den planlagte etablering af CO

-fangst og -lagring på

de to kraftvarmeværker i Avedøre og Asnæs i slutningen af 2025 bidrager til den pri-

mære difference mellem KF23 og KF24 efter 2026, hvor el- og fjernvarmesektoren skøn-

nes at optage mere CO

end den udleder fra 2029 og resten af fremskrivningsperioden.

Fordelingen af CO

-fangst og -lagring på sektorniveau er kendt for CCUS-udbuddet, hvil-

ket muliggør tildelingen af CO

-fangst og -lagringeffekten i el- og fjernvarmesektoren.

Forventningen er, at andre CCS-udbud vil blive fordelt på sektorniveau i takt med afgørel-

sen af fremtidige udbud i overensstemmelse med

kapitel 29 CCS.

Dertil skønnes en lavere vækst i elforbruget frem mod 2028 i KF24 sammenlignet med

KF23, men en betydeligt højere vækst på lang sigt med en stigning på ca. 11 pct. i 2035 i

forhold til KF23. Den kortsigtede reduktion skyldes primært et lavere elforbrug i det tra-

ditionelle elforbrug for statistikåret 2022, og der ses ændringer i alle typer elforbrug i

fremskrivningen, undtagen det traditionelle elforbrug. Den langsigtede stigning i elfor-

bruget skyldtes primært en øget forventning til elbiler og ellastbiler, mv. og en opjusteret

fremskrivning af datacentre.

Overordnet udvikling frem til 2035

Udbruddet af krigen i Ukraine i 2022 og energikrisen fra 2021 medførte markante æn-

dringer i el- og fjernvarmeproduktionen på baggrund af stigende energipriser, herunder

bl.a. udskudt nedlukning og udfasning af kulforbrug på flere kraftvarmeværker. Dette

har resulteret i et højere kulforbrug fra 2021 og frem til 2024 i fremskrivningen. Sektoren

skønnes dog som den første sektor at have et netto CO

e-optag via CO

fangstprojek-

terne på Avedøre og Asnæs-værkerne.

Frem til 2025 forventes alle kulkraftværker bortset fra Nordjyllandsværket at lukke drif-

ten eller omstille til biomasse eller gas. Det skønnes at medføre en markant reduktion

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

på ca. 2,8 mio. ton CO

e i 2025 i forhold til 2022. Nedlukningen af kulkraftskapacitet og

konverteringer til biomasse i Danmark er understøttet af bl.a. teknologisk udvikling af

vindmøller og solceller, kombineret med udbygningen af CO

-kvotesystemet, afgifter på

fossile brændsler, støtte af biomasseproduceret kraftvarme og udbygning af hav- og

landvindmøller,

jf. politiske aftaler på energiområdet

I 2030 skønnes sektoren at være tilnærmelsesvist fossilfri med lukningen af de danske

kulkraftværker, herunder Nordjyllandsværkets nedlukning i 2028 og som følge af, at bio-

gasandelen i ledningsgas opgørelsesmæssigt overstiger 100 pct. fra 2029, jf.

kapitel 24

Produktion af Olie, gas og VE-brændstoffer.

Dertil kommer, at udmøntningen af CCUS-

puljen

medfører CO

-fangst på Avedøre og Asnæs kraftvarmeværkerne, der forventes i

fuld drift fra 2026, hvilket jf. kontrakten forventes at bidrage med en reduktion på

430.000 ton CO

e i 2030, jf.

figur 23.3.

Figur 23.3

El- og fjernvarmesektorens udledninger i 2022 og 2030 fordelt på brændsler, mio- ton CO2e

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I fremskrivningen skønnes desuden en reduktion i udledninger fra naturgas, hvilket pri-

mært skyldes den gradvise omstilling af ledningsgassen til over 100 pct. grøn gas fra

2029. Det bemærkes, at gas- og dieselolieforbruget i 2022 til el og fjernvarmeproduktio-

nen var højt relativt til årene op til 2022 grundet forbedret markedsvilkår for olie til elpro-

duktion under de høje energipriser i 2022.

Kilde: https://ens.dk/ansvarsomraader/energi-klimapolitik/politiske-aftaler-paa-energiomraadet

Kun første udbud af CCUS-puljen er afholdt, da øvrige udbud bliver inkluderet i fremtidige CCS-ud-

bud.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energiforbrug i el- og fjernvarmesektoren

Historisk set har el- og fjernvarmeproduktion været baseret på kraftvarme. I fremtiden

forventes den forbedrede økonomi i elproduktion fra vind og sol samt den indirekte ef-

fekt af et stigende bidrag til fjernvarmeproduktionen fra fx varmepumper at bidrage til

en forringet konkurrencesituation for de store kraftvarmeværker, som i dag primært er

baseret på biomasse. Derfor skønnes forbruget af bioenergi, primært træbiomasse, at

falde markant fra 35 pct. i 2022 til 13 pct. af energiforbruget frem mod 2035.

Omstillingen af energiforbruget i el- og fjernvarmesektoren kan opdeles i følgende ho-

vedforklaringer, der er delvist sammenlignelige med reduktioner i udledninger, illustreret

i figur 23.4:

•

Omstilling til vedvarende energi:

El- og fjernvarmesektoren er ved at gennemgå en

næsten fuldstændig omstilling til vedvarende energi. Omstillingen skyldes primært

udfasningen af kulfyrede kraftvarmeværker, konvertering til biomasse og en mar-

kant reduktion af naturgasbaseret kraftvarmeproduktion. Samtidig ses en udvidelse

af havvind, landvind og solenergi, samt en øget brug af el-baserede varmepumper.

Reduktion af fossile brændsler:

Forbruget af fossile brændsler til el- og fjernvarme-

produktion forventes at falde betydeligt. Nedgangen i forbrug skyldes udfasningen

af kul og naturgas, hvormed affald udgør den primære fossile udledning, der skøn-

nes at resultere i en årlig udledning på ca. 2 mio. ton over hele fremskrivningsperio-

den.

Udfasning af kulbaseret produktion:

Kulbaseret el- og fjernvarmeproduktion skøn-

nes at falde med ca. tre-fjerdedele inden 2025 i forhold til 2022. Udviklingen skyldes

hovedsageligt lukningen af fire kulkraftvarmeværker: Fynsværket, Esbjergværket,

Studstrupværket og Avedøreværket. Kulbaseret produktion forventes at ophøre

fuldstændigt med lukningen af Nordjyllandsværket ved udgangen af 2028.

Øget biogasanvendelse til gasbaseret produktion:

Omstillingen af ledningsgassen

til 100 pct. grøn gas fra 2029 medfører, at den gasbaserede el- og fjernvarmepro-

duktions udledninger gradvist reduceres til nul fra 2029.

•

Det bemærkes, at det lave energiforbrug i perioden fra 2015 til 2021 i bl.a. skyldes en

nettoimport af elektricitet fra nabolandene. Fra 2026 forventes Danmark at blive netto-

eksportør af elektricitet, nærmere beskrevet i

afsnit 23.3.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 23.4

Energiforbruget i el- og fjernvarmesektoren, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udvikling af elproduktionen og -forbruget frem til 2035

Det samlede elforbrug skønnes at stige markant frem mod 2035 i alle elforbrugende

sektorer. Stigningen skønnes bl.a. at komme via opbygningen af nye industrier og om-

stillingen til nye teknologier i sektorer, hvor der hidtil primært er brugt brændsler. Det

kommer særligt af introduktionen af varmepumper i husholdninger og fjernvarme, PtX-

produktion, datacentre og elektrificeringen af transportsektoren via særligt elbiler, jf.

fi-

gur 23.5.

Disse teknologiers andel af elforbruget skønnes at stige fra ca. 18 pct. i 2022

til ca. 57 pct. i 2035.

Det stigende elforbrug er særligt markant i følgende sektorer:

•

Servicesektoren med udbygning af store datacentre,

jf. kapitel 28 Serviceerhverv.

Sektoren for VE-brændstoffer med udbygning af PtX-produktion,

jf. kapitel 24 Pro-

duktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Transportsektoren med stigning i antallet af el-køretøjer inklusive elbiler,

jf. kapitel

21 Transport.

Fjernvarmesektoren med øget anvendelse af varmepumper og elkedler til kollektiv

opvarmning (fjernvarme),

jf. afsnit 23.4.

Husholdninger med øget anvendelse af varmepumper til individuel opvarmning

samt individuel opvarmning og procesvarme i erhverv,

jf. kapitel 27 Husholdninger.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 23.5

Dansk elforbrug fordelt på sektorer, TWh

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Historisk har elforbruget primært været knyttet til det klassiske forbrug, der omfatter

husholdninger og erhvervets forbrug til elektriske apparater (computere, fjernsyn, mad-

lavning mm.), belysning, elmotorer mm, hvilket ikke skønnes at stige frem mod 2035, jf.

figur 23.6.

Figur 23.6

Dansk elforbrug fordelt på typer, TWh

Anm.:

Kilde:

Klassisk elforbrug omfatter elforbrug til apparater, belysning, elmotorer mm. i husholdninger og

erhverv

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Omstilling fra termisk til ikke-termisk elproduktion

Elforbruget i Danmark har historisk ligget på et stabilt niveau på omkring 35 TWh siden

1990´erne. Der skønnes en markant ændring i efterspørgslen på el frem mod 2030 og

videre frem mod 2035, hvorfor elforbruget og -produktionen tilnærmelsesvist fordobles

på blot 8 år fra henholdsvis 35 og 34 TWh i 2022 til 63 og 70 TWh i 2030. Omstillingen

kommer på baggrund af faldende omkostninger på VE samt en øget elektrificering som

følge af den grønne omstilling.

I 1990 foregik størstedelen af den indenlandske elproduktion på termiske anlæg, hvoraf

hovedparten var kulfyrede, og kun en mindre andel på sol- og vindkraftanlæg. I 2020 var

den termiske andel af elproduktionen faldet markant, hvilket skønnes at forsætte mod

2030, hvor den termiske andel kun skønnes at udgøre 9 pct. og hovedsagelig at være

baseret på biomasse med et begrænset bidrag fra gas og affaldsforbrænding,

jf. figur

23.7.

Figur 23.7

Elproduktion fordelt på termiske og ikke-termiske værker, TWh

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Elkapacitet og elproduktion

I de kommende år forventes der markante ændringer i den danske termiske elkapacitet

og udviklingen af vedvarende energikilder. En af de mest fremtrædende ændringer er ud-

fasningen af kulkraftværker frem mod 2030. Biomassekraftvarmeværker vurderes også

at reducere deres kapacitet over tid i takt med deres tekniske levetid og udfasningen af

støtte til elproduktion på biomassekraftvarmeværker. Kraftvarmeværker antages grad-

vist at blive taget ud af drift på grund af deres levetid og manglende rentabilitet i forhold

til alternative energikilder, hvilket bl.a. skyldes, at den teknologiske udvikling af havvind-,

landvindmøller og solceller har medført markant fald i teknologiomkostninger, hvilket

forventes at fortsætte jf.

teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kombinationen af den stigende el-efterspørgsel, højere omkostninger på termiske an-

læg fra faldende støtte og stigende CO

kvotepriser samt faldende omkostninger på

vind og solkraft vurderes at medføre en markant stigende indfasning af kapacitet fra

disse teknologier og dertilhørende elproduktion,

jf. figur 23.8.

Hertil hører de 4 GW fra

kommende havvindudbud, som følger af rentabilitetsvurdering af havvindprojekter, og

en udbygning af vind og sol på land som følger af bl.a. en kortsigtet fremskrivning af

kendte projekter og en langsigtet fremskrivning af landvind og solceller, der følger et sti-

gende elforbrug,

jf. sektorforudsætningsnotat el og fjernvarme.

Figur 23.8

Elkapacitet, GW

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der ses en udvikling mod en stor kapacitet af fluktuerende vedvarende energikilder som

vind og sol, der har potentiale til at overgå det samlede elforbrug og kapacitetet på ud-

landsforbindelser. Denne udvikling i elkapaciteten skaber et anderledes system, hvor

VE-produktionen og elforbruget over døgnet og året og afhængig af vejret skaber større

variationer i elprisen. Den høje kapacitet af solceller forventes at skabe udsving med

lave elpriser midt på dagen, hvor forbruget oftest også er relativt højt. Denne tendens

ses allerede i weekender og sommermåneder i dag, men forventes at blive forstærket

med udbygningen af 18 GW solceller frem mod 2030. Produktionen fra vind er højest i

efterårs- og vintermånederne, mens solcellers primære produktion er om sommeren.

Vindkraft skønnes fortsat i hele fremskrivningsperioden at udgøre størstedelen af elpro-

duktionen, mens solkraft forventes at stige markant. Grundet lavere produktionstimer

end vindkraft skønnes solkraft at være den andenstørste kilde til elproduktion i KF24.

For den øvrige elproduktion ses et fald i energiforbruget frem mod 2030, hvor biomasse,

affaldsforbrænding og ledningsgas skønnes at udgøre henholdsvis ca. 6 pct., ca. 2 pct.

og ca. 1 pct. af den samlede elproduktion i 2030. Yderligere forventes affalds- og bio-

masseværkerne at omstille til en større andel varmeproduktion ligesom gasværkerne

forventes at omstille til i højere grad at agere på elmarkedet som følge af elprisfluktuati-

onen

jf. figur 23.9.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 23.9

Elproduktion fordelt på type, TWh

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Elforsyningsbalance

I hele fremskrivningsperioden forventes både produktionen og forbruget af elektricitet at

stige. Produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder skønnes at overstige det

danske elforbrug fra 2026, hvorved Danmark bliver nettoeksportør af VE-elektricitet,

jf.

figur 23.10.

Frem til 2030 skyldes denne nettoeksport primært den omfattende udbyg-

ning af solceller samt etableringen af Thor havvindmøllepark med en produktionskapa-

citet på 1 GW. Etableringen af yderligere 4 GW havvindkapacitet mod slutningen af 2030

skønnes at bidrage til en markant stigning i nettoeksporten, svarende til ca. 20 pct. af

elforbruget. Nettoeksporten skønnes at falde fra 2031 og frem i takt med stigningen i

det indenlandske elforbrug frem mod 2035.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 23.10

Forsyningsbalance af det danske elnet, TWh

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Elprismarkedet i Danmark og nabolande

Danmark er en integreret del af det fælleseuropæiske elsystem og udveksler elektricitet

med de lande, vi er forbundet med gennem udlandsforbindelser. Udviklingen af elpro-

duktionskapaciteten i Danmarks nabolande forventes at bevæge sig mod en større ud-

bredelse af vedvarende elproduktionskapacitet og en gradvis udfasning af konventio-

nelle produktionsenheder. Samtidig forventes det europæiske netværk at blive styrket

med flere elforbindelser både internt og på tværs af landene, jf.

Sektorforudsætningsno-

tatet om elektricitet og fjernvarme.

Brændselspriserne forventes at være høje indtil 2026 og derefter gradvist falde frem

mod 2030, hvilket vil resultere i høje elpriser for alle markedsområder på kort og mel-

lemlang sigt. Efterfølgende skønnes udbygningen af vedvarende energi at bidrage til fal-

dende elpriser mellem 2030 og 2035, som illustreret i

figur 23.11.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 23.11

Gennemsnitslige spotmarkedpriser for el i Danmark og Danmarks nabolande, kr./MWh

Anm.:

Kilde:

For NO opgøres elprisen for det enkelte prisområder NO2 med forbindes til Danmark. DE, GB og

NL er i dag enkeltestående prisområder for handel med el via Nordpool.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

De danske elpriser er yderligere påvirket af de relativt lave elpriser i Norge og Sverige

samt de omfattende udlandsforbindelser til England og Tyskland, hvor der ligesom i

Danmark også sker en betydelig udvidelse af både solceller, landvind og havvind. Udvik-

lingen skønnes at resultere i store prissvingninger i løbet af året, og det forventes, at

disse udsving i elpriserne vil stige frem mod 2030. Omvendt vil den skønnede udbygning

af PtX-produktionskapacitet, elforbrug til varmeproduktion og den øvrige elektrificering,

både i Danmark og i udlandet alt andet at lige dæmpe disse svingninger frem mod 2035,

idet det fleksible forbrug forventes flyttet til lavpristimer.

Den skønnede udvikling i elprisen afspejler grundlæggende udviklingen i balancen mel-

lem udbud og efterspørgsel. Det markante fald i produktionsomkostninger på sol- og

vindkraft medfører en mere fluktuerende produktion, hvilket ikke følger det klassiske el-

forbrug, hvorfor elpriserne forventes at blive mere volatile. Udviklingen antages at skabe

et øget økonomisk incitament for en udvikling mod fleksibelt elforbrug, -produktion og -

lagringer, herunder elvarme, batterier, PtX, elbiler, udlandsforbindelser mv., der kan

skifte forbrug til timer med lave elpriser, samt gasturbiner, udlandsforbindelser og batte-

rier, der kan levere el i timer med høje priser. Fra udlandsforbindelserne er det særligt

forbindelsen til Norge, hvor vandkraft allerede i dag leverer fleksibilitet både til Danmark

og via Danmark til Tyskland.

Omstillingen fra en stor termisk kapacitet i elforsyningen til variable vedvarende kilder

som vindmøller og solceller afspejles særligt i elprisudviklingen, hvor der i fremskrivnin-

gen skønnes en større variation af elpriserne. Variationen skønnes særlig at påvirke el-

prisen i to-tredjedele af året med laverer priser på henholdsvis 300 og 100 DKK/MWh i

63 pct. og 32 pct. af timerne i 2035, samt elpriser på over 1000 DKK/MWh vil være grad-

vist stigende til at udgøre ca. 5 pct. af timerne i 2035, jf.

figur 23.12.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 23.12

Varighedskurve for elprisudviklingen i Danmark frem mod 2035 (DK1), DKK/MWh

Anm.:

Kilde:

Elpriser for 2023 er historiske prisudvikling, hvor fremskrevet elpriser i 2025, 2030 og 2035 er

beregnet i RAMSES modellen. Elpriserne 2023, 2025 og 2030 overstiger figurens akse i

henholdsvis 2, 10 og 20 timer af de fulde år og er ikke medtaget for illustrationen af den

gennerel tedens for elpriserne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udvikling af fjernvarmeproduktion og -forbruget frem til 2035

Den danske produktion af fjernvarme er tæt knyttet til forbruget, hvilket forventes at fort-

sætte i fremtiden, selvom der sker en lille import af fjernvarme over den dansk-tyske

grænse. Efter en omfattende udbygning af fjernvarmen frem mod slutningen af

1990'erne har der været en mindre vækst i udbygningen de seneste tyve år, og denne

trend forventes at fortsætte frem mod 2035.

Den fremtidige udvikling omfatter to modstridende tendenser. På den ene side skønnes

der en fortsat udbygning af fjernvarmen, som vil omfatte nye områder især gennem kon-

vertering af tidligere naturgasforsynede områder som en del af kommunernes varme-

planlægning. På den anden side forventes et fald i varmeforbruget i eksisterende fjern-

varmeområder på grund af øget energieffektivitet i bygningsmassen. Fjernvarmeforbru-

get skønnes at stige fra ca. 129 PJ i 2022 til ca. 144 PJ i 2030,

jf. figur 23.13.

Fjernvar-

meforbruget var i 2022 lavere grundet besparelser som følge af energikrisen og relativt

høje middeltemperaturer, hvorfor der antages en stigning allerede i 2023.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 23.13

Fjernvarmeforbrug inkl. tab, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der forventes en gradvis udvidelse af fjernvarmeområderne særligt i områder med nær

tilknytning til eksisterende fjernvarmeforsyning. Fremskrivningen af fjernvarmeforbruget

er desuden baseret på en forventning om, at alle midlerne i de politisk afsatte puljer til

konvertering af oliefyr og gasfyr får fuldt afløb. Der er væsentlig usikkerhed forbundet

med udfasningen af naturgas, da denne vil være drevet af den kommunale varmeplan-

lægning, som fortsat pågår.

Fjernvarmeproduktion efter type

Faldende elpriser frem mod 2030 vil bl.a. få betydning for den fremtidige udvikling i den

danske fjernvarmesektor. Lavere elpriser bidrager til at gøre investeringer i store varme-

pumper mere rentable. Samtidig betyder lavere elpriser en forringelse af driftsøkono-

mien for kraftvarmeværker, hvilket i fremskrivningen resulterer i en gradvis omstilling fra

kraftvarmeværker til varmepumper. Omstillingen er særligt tydelig for biomassekraftvar-

meværkernes fjernvarmeproduktion, der skønnes at falde efter 2026, jf.

figur 23.14.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 23.14

Fjernvarmeproduktion fordelt på typer, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Usikkerhed og følsomhedsvurdering

Den forventede udfasning af det sidste kulkraftværk i 2028 resulterer i, at den største

kilde til CO

-udledninger i el- og fjernvarmesektoren udfases. Dertil skønnes det, at den

gasbaserede el- og fjernvarmeproduktions udledninger reduceres som følge af at bio-

gasproduktionen fra 2029 skønnes at overstige det samlede forbrug af ledningsgas.

På grund af den meget høje VE-andel i produktionen af el og fjernvarme påvirker usikker-

heden i fremskrivningen i mindre grad de fremtidige drivhusgasudledninger, men i hø-

jere grad i hvilket omfang og tempo, sektoren vil kunne bidrage til omstillingen i andre

sektorer, hvilket bl.a. afhænger af den resulterende elpris. De væsentligste usikkerheder

i den forbindelse knytter sig til priser på VE-teknologier, råvarepriser, udviklingen i elfor-

brug, samt udviklingen i sammensætningen af elproduktionskapaciteter i udlandet.

Resultaterne af igangværende og kommende udbud er underlagt væsentlig usikkerhed.

Variationer i kontraktindgåelse i forbindelse med havvindsudbud er blevet observeret i

Danmark og de danske nabolande, hvor der både er set bud på projekter uden støtte

som Thor, 7 GW havvindsudbygning i Tyskland fra udbud i 2023 og stor interesse for

den danske lukkede åben dør-ordninger, såvel som fravær af bud som bl.a. 5. udbuds-

runde i UK i 2023. Desuden kan

Aftalen om mulighed for etablering af brintinfrastruktur

bidrage til øget efterspørgsel på elektricitet og forbedre rentabiliteten i havvindsudbyg-

ningen.

I KF24 antages det, at 4 GW havvind vil blive udbygget, hvilket er baseret på rentabilitets-

vurderinger, jf. forudsætningsnotat el og fjernvarme. Herunder er konsekvenserne af

større og mindre udbygning af havvind beskrevet:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Reduktion af havvindsudbygning fra de kommende havvindsudbud til 0 GW:

Dette

skønnes at reducere elproduktionen i forhold til grundforløbet med ca. 18 TWh fra

2030, hvormed Danmark fra 2030 gradvist vil gå over til nettoimport af el. Med fast-

holdt elforbrug vil dette alt andet lige øge elprisen, især i timer med lav elpris. En

stigning i elprisen kan forbedre rentabiliteten for flere elproducenter og øge udvik-

lingen af landvind- og solcelleprojekter. Desuden kan en stigning i elprisen reducere

elektrificeringen i andre sektorer.

Øget havvindsudbygning til 9 GW herunder etablering af udlandsforbindelsen på 2

GW via energiø Bornholm:

Dette skønnes at øge elproduktionen med ca. 22,5 TWh

fra 2030. Dette vil resultere i mere end en fordobling af nettoeksporten sammenlig-

net med grundforløbet. Med fastholdt elforbrug vil dette reducere elprisen, især i ti-

mer med lav elpris. En reduktion i elprisen kan dog forringe rentabiliteten for flere

elproducenter og mindske udviklingen af landvind- og solcelleprojekter. En lavere

elpris kan også øge elektrificeringen i andre sektorer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

24 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

I Danmark produceres og raffineres olie- og gasprodukter, hvilket inkluderer både fossile og VE-

brændstoffer fx biobrændstoffer såsom biogas, -ethanol og -diesel samt syntetiske brændstoffer.

De syntetiske brændstoffer produceres via elektricitet til brint igennem elektrolyse og eventuelt

forædles til andre brændstoffer, såkaldt Power-to-X (PtX). Sektoren omfatter ikke udledningerne

relateret til det endelige forbrug af olie- og gasprodukter, da de udledninger opgøres i de øvrige

sektorers udledninger eller i eksportlandes drivhusgasopgørelser efter FN’s retningslinjer. Sekto-

ren inkluderer udelukkende udledningerne og energiforbrug direkte relateret til produktionen af

brændstoffer i det danske samfund, herunder:

•

Egetforbruget ved indvinding af olie og gas

Raffinaderier inkl. el og varmeproduktion på raffinaderianlæg

Flaring og flygtige udledninger. Dette omfatter lækage af CO

, metan og lattergas, der fore-

kommer under indvinding og produktion af olie- og gasprodukter

VE-brændstoffer dvs. PtX og biobrændstoffer, herunder biogas. Dette indebærer, at metan-

lækage ifm. biogasproduktion også indgår i nærværende kapitel. Biogasproduktionens ener-

giforbrug og de relaterede udledninger opgøres for KF24 i

kapitel 20 energiforbrug i land-

brug, skovbrug, gartneri og fiskeri

kapitel 22 Fremstillings- og bygge-anlægserhverv.

Eventuelle udledninger forbundet med produktionen af el til PtX opgøres under udledninger

fra el og fjernvarme,

jf. kapitel 23 El og fjernvarme.

Overblik over brændstofproduktionens udledninger

Den samlede produktion af brændstof i Danmark har historisk fulgt indvinding og raffineringen

af fossil olie og gas. Udviklingen afspejles også i sektorens udvikling, hvor både udledninger og

olie- og gasindvindingen toppede i 1999. De væsentligste kilder til udledninger er forbrug af fos-

sile brændsler på raffinaderierne og indvindingsplatformene samt metanlækage ved biogaspro-

duktion.

Brændstofproduktionens udledninger skønnes i 2030 at være reduceret til ca. 2,2 mio. ton CO

svarende til ca. 9 pct. af Danmarks samlede CO

e-udledninger.,

jf. figur 24.1.

Det skønnes at de

samlede udledningerne fra produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer falder til ca. 2,2 mio.

ton CO

e i 2030 og ca. 2,0 mio. ton CO

e i 2035.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 24.1

Udledninger fra brændstofproduktionen, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Den forventede reduktion ved regulering af metanlækage er inkluderet i figuren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der forventes en højere udledning fra brændstofproduktionen i KF24 sammenlignet med KF23.

Forskellen i udledningerne skyldes primært en opjustering i forventninger til egetforbruget ifm.

idriftsættelsen af indvindingsplatformen på Tyra-feltet og en række andre mindre indvindings-

projekter indgivet af producenterne, jf.

olie og gas prognosen, 2023.

Der er til KF24 implementeret en ny metode baseret på nationale emissionsfaktorer for flygtige

udledninger fra olie- og gasindvindingen. Det har medført markante genberegninger af særligt

metanudledninger, hvorfor disse stiger i både historisk datagrundlag og i fremskrivningen. Æn-

dringerne medfører, at udledningerne stiger med ca. 0,2 mio. ton CO

e i 1990, og ca. 0,1 mio. ton

e 2020 og 2030, hvorfor ændringen ikke forventes at have betydelig effekt for klimamålet,

jf.

figur 24.2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 24.2

Drivhusgasudledninger fra brændstofproduktionen, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Den forventede reduktion ved regulering af metanlækage er inkluderet i figuren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 forventes en lavere biogasproduktionen frem til 2030 end i KF23. Det skyldtes forsinkel-

sen af første biogas udbud, jf.

Sektorforudsætningsnotat: Produktion af olie, gas og VE-brænd-

stoffer,

samt korrektion af den samlede støttepulje til udbud af biogas og andre grønne gasser

grundet indregning af momsudgifter i biogaspuljernes støttemidler. Begge dele fører til en redu-

ceret metanlækage fra biogasanlæg i KF24 sammenlignet med KF23. Omkring 2030 skønnes

rammevilkårene for ustøttet biogas i KF24 at være væsentligt forbedret grundet bl.a. salg af op-

rindelsesgarantier. Det medfører en højere biogasproduktion efter 2030 samt tilsvarende højere

metanlækage sammenlignet med KF23.

Yderligere skønnes det i KF24, at det danske forbrug af ledningsgas opgørelsesmæssigt overgår

til 100 pct. grøn gas i 2029 mod 2030 i KF23. Dette skyldtes først og fremmest, at der nu skøn-

nes et lavere forbrug af ledningsgas til procesvarme især som følge af, at cementproduktionen

ikke omstilles fra kul til gas fra 2025 i KF24,

jf. kapitel 22 Fremstillings- og bygge-anlægser-

hverv.

Overordnet udvikling frem til 2035

Udledningerne fra produktion af olie, gas og VE-brændstoffer skønnes kun at pågå en mindre re-

duktion frem mod 2030, hvilket delvist skyldes genopbygningen af indvindingsplatformen på

Tyra-feltet i årene 2019-2023, som igen er i drift i 2024. Mellem 2025 og 2030 skønnes kun en

mindre nedgang i udledningerne fra egetforbruget ved indvinding af olie og gas som følge af en

reduktion i produktionen af naturgas og råolie. Samlet resulterer dette i, at indvinding af olie og

gas samlet øger udledningerne med 0,4 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til 2022.

Samtidig forventes regulering af metanstabslækage at træde i kraft, hvilket medvirker til en re-

duktion i udledningerne fra metanlækage ved biogasproduktion. Dette skønnes at medfører me-

tanlækagen reduceres med ca. 0,2 mio. ton CO

e på trods af en stigende biogasproduktion.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det skønnes, at udledningerne fra raffinaderiernes egetforbrug af fossile brændsler reduceres

med ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2030 sammenlignet med 2022,

jf. figur 24.3.

Reduktionen skyldes

særligt indfasningen af CO

-afgiften, som beskrevet i

Aftale om Grøn skattereform for industri

mv.

Figur 24.3

Brændstoftsproduktionens udledninger i 2022 og 2030 fordelt på typer, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

Den forventede reduktion ved regulering af metanlækage er inkluderet i figuren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udvikling af olie- og gasindvindingen og egetforbrug frem til 2035

Udledninger fra olie- og gasindvinding i Nordsøen skyldes dels energiforbruget på platformene,

som i dag primært dækkes af egetforbruget af gas, og dels sikkerhedsmæssig afbrænding af me-

tan (”flaring”).

Udledningerne fra indvinding af olie og gas toppede i 1999 på ca. 2,4 mio. ton CO

e og har si-

denhen været faldende på grund af reduceret indvinding af olie og gas bl.a. henført til modenhe-

den af de danske olie- og gasfelter, der er gået ind i den sene produktionsfase, hvor produktionen

generelt vil være faldende,

jf. figur 24.4.

I perioden 2019-2023 var udledningerne særligt lave, fordi indvindingsplatformen på Tyra-feltet

var under genopbygning. Tyra-komplekset blev idriftsat d. 22. marts 2024

. Stigningen i udled-

ninger i midten af 2020-erne skyldes således primært idriftsættelsen af Tyra-komplekset og en

række andre, mindre projekter, hvor udledningen er størst i starten af driftsfasen.

Udledningerne fra indvindingen forventes at falde efter 2024, hvilket bl.a. skyldes modenheden

af felterne, og at det genopbyggede anlæg ved Tyra-feltet skønnes at være mere energieffektivt.

Disse forhold forventes at reducere flaring og egetforbruget af naturgas.

https://tyra2.dk/totalenergies-genstarter-gasproduktionen-fra-tyra-anlaegget-efter-stoerre-genopbygning/

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 24.4

Indvinding af olie og gas og CO

-udledninger, PJ (venstre) og mio. ton CO

e (højre)

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den fremtidige indvinding skønnes at toppe i 2028, bl.a. som følge af genopbygningen af anlæg-

get ved Tyra-feltet, og idriftsættelsen af en række andre, mindre projekter. Efter 2028 skønnes

indvindingen atter at falde grundet modningen af olie- og gasfelter. Fremadrettet følger reduktio-

ner fra indvinding af olie og gas ikke helt samme udvikling. Det skyldes et stigende

energiforbrug per enhed produceret i takt med, at olie- og gasfelterne udtømmes.

Fremskrivningen af olie- og gasindvindingen i KF24 tager højde for

Aftale om fremtiden for olie-

og gasindvinding i Nordsøen.

Med aftalen er der sat en slutdato i 2050 for indvinding af olie og

gas i den danske del af Nordsøen. Fremskrivningen følger Energistyrelsens olie og gasprognose,

hvori det fremskrives at den samlede produktion reduceres kraftigt mod 2043 og nedlukker

allerede inden 2050

Udvikling i raffinaderier

Udledninger i forbindelse med raffinering skyldes primært egetforbrug af fossile brændsler (raf-

finaderigas) samt en mindre andel udledninger forbundet med flaring. Raffinaderierne leverer

desuden i begrænset omfang el og fjernvarme

til det danske el- og fjernvarmenet afhængigt af

driftsmønster og produktion. I det omfang disse ydelser er baseret på fossile brændsler, er de

også forbundet med udledninger, der tilskrives raffinaderierne.

Historisk set har de danske raffinaderier produceret olieprodukter til både det danske og det inter-

nationale marked, og raffinaderiernes input af råolie stammer fra forskellige indvindingslokalite-

ter i både Danmark og udlandet. Brændstofproduktionen fra danske raffinaderier er altså ikke di-

rekte proportional til indvindingsaktiviteterne i Nordsøen.

Ressourceopgørelse og prognose, august 2023

Fjernvarmeleverancen undergår samme lovgivning som øvrig fossil fjernvarmeproduktion og må ikke for-

veksles med leverance af overskudsvarme, der også leveres af raffinaderierne til fjernvarmenettet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Raffinaderierne udledte ca. 1,0 mio. ton CO

e i 2022, hvoraf størstedelen skyldtes egetforbrug af

fossile brændsler. Produktionen på raffinaderierne har været forholdsvis konstant siden slutnin-

gen af 1990’erne med kun en svag stigning i produktionsaktivitet,

der er blevet modsvaret af lø-

bende effektiviseringer. Udledningerne skønnes at falde frem mod 2030 til ca. 0,6 mio. ton CO

bl.a. som følge af CO

-afgiftens indfasningsforløb mod 2030,

jf. figur 24.5.

Figur 24.5

Udledninger fra raffinaderier fordelt på typer, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledninger og egetforbruget på raffinaderierne er i KF24 bestemt ud fra de beregninger af

struktureffekter og tekniske effekter, der blev anvendt i forbindelse med

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv.

fra juni 2022. Struktureffekten for raffinaderierne kan siges at afspejle en

sandsynlighed for, at produktionen lukker. Det er imidlertid ikke muligt direkte at indregne luk-

ningssandsynligheder for raffinaderierne i klimafremskrivningens model-setup. I samarbejde

med Skatteministeriet er det derfor besluttet, at struktureffekten i stedet kan indregnes som en

procentvis reduktion i produktionen i forhold til den forventede baseline før aftalen.

Dertil kan det ske via en omstilling af de danske raffinaderier i retning af produktion af grønne

brændstoffer fra fx bioolie eller metanol produceret på grøn brint, der anvendes til bl.a. opfyl-

delse af iblandingskrav og reduktionsmålsætninger i international luft- og søfart.

Der er flere muligheder for omstilling af produktionen på de to danske raffinaderier. Raffinaderi-

erne er meget forskellige anlæg og har derfor også forskellige omstillingsmuligheder. I forbin-

delse med

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

fra 2022 er der fremskrevet en teknisk

reduktion af udledningerne ved raffinaderierne.

Til den samlede forventning af den tekniske omstilling af egetforbruget af raffinaderigas bruges

på et overordnet niveau samme metode, som anvendt i aftalen. Frem mod 2030 forudsættes der-

for en 14 pct. reduktion af det samlede egetforbrug af raffinaderigas.

Udvikling i biogasproduktionen

Produktionen af biogas i Danmark skønnes at stige betragteligt fra ca. 22 PJ 2022 til ca. 50 PJ i

2035,

jf. figur 24.6.

Stigningen skyldes bl.a. følgende faktorer:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Der afholdes fem udbud til biogas og andre grønne gasser i perioden 2025-2030

. Der er af-

sat 13 mia. kr. (2020-priser) til udbuddet gennem

Klimaaftalen for energi og industri mv.

22. juni 2020 samt

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

af 25. juni 2022. Støtten bli-

ver tildelt i 20 år, og der er afsat finansiering, som indfases gradvist frem til 2030

Der skønnes en højere udnyttelse af de tildelte årsnormer på de eksisterende støtteordninger

grundet forbedrede rammevilkår, hvilket også bidrager til en forøgelse af produktionen på

både nye og eksisterende anlæg.

Det skønnes at være rentabelt at fortsætte produktionen på biogasanlæg efter endt støtteperi-

ode.

Figur 24.6

Biogasproduktionen fordelt på anvendelse, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udviklingen har hidtil især været drevet af støtteordningerne for biogas, som blev indført med

Aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

På sigt skønnes ustøttet biogas at blive rentabelt

grundet forbedrede rammevilkår, herunder høje gaspriser relativt til før energikrisen, højere

ETS1-kvotepriser og vedtagelse af VEII-direktivets krav på bl.a. transportområdet per 9. oktober

2023, som tilskynder til anvendelsen af ustøttet biogas i transportsektoren,

jf. Forudsætningsno-

tat produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Støtteordningerne og CO

e-fortrængningskravet har til hensigt at fremme produktionen og an-

vendelse af biogas, som bl.a. tilføres gasnettet. Den forventede stigende produktion af opgraderet

biogas kombineret med forventningen om et faldende forbrug af ledningsgas medfører en sti-

gende VE-andel i ledningsgassen, der skønnes at nå over 100 pct. i 2029, jf. afsnit 24.5.

Lækage fra biogasanlæg

Biogassektorens drivhusgasudledninger består hovedsageligt af metanlækage som følge af læ-

kage fra biogasanlæggene. Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev der vedtaget re-

gulering af metanlækage fra biogasanlæg. Reguleringen trådte i kraft 1. januar 2023 og pålægger

Der er siden godkendelse af aftalen sket en forsinkelse af første udbud og sammenlægningen af første og

andet udbud.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

biogasanlæg at reducere metanlækagen mest muligt. Biogasanlæg med opgraderingsfaciliteter er

desuden pålagt at reducere metanlækagen fra opgraderingsanlægget til 1 pct. Den forventede ef-

fekt af metantabsreguleringen indgår i KF24,

jf. Sektorforudsætningsnotat: Principper og politik-

ker.

På den baggrund skønnes det, at biogasanlæggenes sænker lækageraten til 1 pct. fra 2024 og

frem.

Det skønnes, at metantabet fortsat vil følge biogasproduktionen og udlede ca. 0,2 mio. ton CO

e i

2025 og ca. 0,3 mio. ton i 2030 og 2035,

jf. figur 24.7.

Der gennemføres et måleprojekt i 2025

med henblik på at dokumentere effekten af metantabsreguleringen.

Figur 24.7

Metanlækage fra biogasproduktionen, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det bemærkes, at effekten af metantabsreguleringen ikke medtages i CRF tabellen før der fore-

ligger ex post analyser af effekten.

Metanlækagen indgår i IPCC’s opgørelse under affaldssekto-

ren, hvorfor metanlækagen bl.a. indgår i byrdefordelingsmålet,

jf. kapitel 30 Danmarks drivhus-

gasforpligtelser i EU

Udvikling i PtX-produktionen

Power-to-X (PtX) dækker over konverterings- og lagringsteknologier af elektricitet fra bl.a. ved-

varende energi som vindenergi, solenergi og vandkraft. Elektriciteten anvendes til at drive en

elektrolyseenhed, som spalter vand til brint og ilt. Brinten kan herefter enten bruges som slutpro-

dukt i sig selv eller syntetiseres videre til andre brændstoffer, såsom ammoniak, metanol, metan

eller jetfuel, som med en samlebetegnelse kaldes elektrobrændstoffer eller e-brændstoffer.

I KF24 fremskrives kun energiforbrug til fremstilling af grøn brint via elektrolyse (dvs. brint pro-

duceret med vedvarende energi), mens eventuel viderekonvertering til ammoniak, metanol mm.

ikke inkluderes, da det ikke umiddelbart skønnes rentabelt under gældende rammevilkår inden

2035. Viderekonverteringsanlæg kræver generelt mindre energi end elektrolyseanlæg til at drive

processen, bl.a. fordi behovet for el er langt mindre. Elektrolysekapaciteten i Danmark skønnes

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at stige fra under 5 MW i 2019 til ca. 400 MW i 2025, ca. 675 MW i 2030 og ca. 1175 MW i

2035, jf.

Sektorforudsætningsnotat om produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Det skønnes, at produktionen af brint stiger til ca. 8 PJ frem mod 2030 som følge af den forven-

tede udbygning af elektrolysekapacitet, og det modellerede antal årlige fuldlasttimer stigende til

ca. 14 PJ i 2035,

jf. figur 24.8.

Stigningen i produktionen af brint svarer til et elforbrug til elek-

trolyse på ca. 12 PJ

i 2030 og ca. 21 PJ

i 2035.

Figur 24.8

Brintproduktionen fra elektrolyseanlæg, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er ikke taget stilling til anvendelsen af den producerede brint til energiproduktion (herunder

om anvendelsen finder sted i Danmark eller i udlandet) og en eventuel fortrængning af fossile

brændstoffer i KF24.

Udvikling i ledningsgassammensætningen

Ledningsgas er gas, der transmitteres og distribueres til bl.a. husholdninger og virksomheder via

det sammenhængende danske gasnet (transmission og distribution). Ledningsgas er en blanding

af fossil naturgas og biogas opgraderet til naturgaskvalitet. I dag anvendes ledningsgas fortrinsvis

til individuel opvarmning i husholdninger og serviceerhverv samt som procesenergi i industrien.

Gas bruges desuden i el- og fjernvarmeproduktion og en mindre andel anvendes til transportfor-

mål.

Biogas udgjorde i 2022 ca. 32 pct. af det danske gasforbrug, mens andelen i 2023 steg til 35 pct.

Det skønnes med KF24, at bionaturgasproduktionen fra og med 2029 overstiger det samlede dan-

ske forbrug af ledningsgas, som nævnt i afsnit 2.4, og VE-andelen i ledningsgassen derved over-

stiger 100 pct.,

jf. figur 24.9.

Svarende til 3,3 TWh

Svarende til 5,9 Twh

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 24.9

Gasforbruget fordelt på typer i forhold til produktionen af bionaturgas, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Husholdningernes forbrug af ledningsgas forventes at falde i takt med, at gasfyr udskiftes og er-

stattes af enten individuelle varmepumper eller fjernvarme. Den samme udvikling skønnes at

gøre sig gældende for den del af gassen, der bliver brugt til rumvarme i erhvervene,

jf. kapitel 27

Husholdninger og 28 Serviceerhverv.

Gasforbruget til højtemperatur-processer skønnes stort set uændret, hvilket skyldes antagelsen

om at opnåelse af høje temperaturer kun vanskeligt vil kunne nås med varmepumper, samt at an-

dre procesforhold kan vanskeliggøre elektrificering og at cementproduktionen ikke skønnes om-

stillet til gas i KF24,

jf. kapitel 22 Fremstillings- og bygge-anlægserhverv.

For procesvarme til

mellem- og lavtemperaturprocesser skønnes et faldende forbrug af ledningsgas bl.a. som følge af

konvertering til varmepumper. De stigende afgifter på ledningsgas som følge af

Aftale om grøn

skattereform for industri mv.

og øgede distributionstariffer bidrager også til denne udvikling af

gasforbruget.

Forbruget af ledningsgas til produktion af el og fjernvarme skønnes reduceret frem til 2027,

hvorefter det forventes at være stabilt omkring 3-4 PJ pr. år. Reduktionen skyldes faldende elpri-

ser som følge af udbygning med elproducerende VE-anlæg, hvilket også medvirker til, at fjern-

varmeanlæg, der anvender gas (gaskedler og gasfyrede kraftvarmeværker), erstattes af varme-

pumper,

jf. kapitel 23 El og fjernvarme.

Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Klimafremskrivningen er behæftet med usikkerheder, og fremskrivningen er udarbejdet på bag-

grund af middelrette skøn for en lang række inputs. Der kan forekomme større eller mindre for-

brug i enkeltår som følge af fx klimatiske udsving.

PtX: Udbygning og driftsmønstre mv.

De fleste af ovenstående antagelser vedrørende elektrolysekapacitetsudbygning og driftsmønstre

er behæftet med betydelig usikkerhed og vil afhænge af en række faktorer, herunder p.t. ukendte

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

omkostninger til etablering af anlæg i omtalte skala, markedspris på grøn brint m.m. Dette er

nærmere beskrevet i

Sektorforudsætningsnotatet om Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Elektrolyseanlæggenes driftsmønster vurderes at have lille betydning for den samlede fremskriv-

ning i KF24 grundet den relativt lille elektrolysekapacitet i KF24 og antagelser om additionalitet

fra VE-anlæg i forhold til PtX-kapacitet, og modellering af driftsmønsteret har derfor ikke været

et væsentligt fokuspunkt i KF24. Det forventes, at modellering af driftsmønster videreudvikles i

fremtidige klimafremskrivninger i takt med, at der samles mere erfaring fra idriftsatte anlæg.

Følsomhedsberegning af udledningerne i raffinaderierne

Fremskrivningen af raffinaderiernes energiforbrug er behæftet med betydelig usikkerhed. De sid-

ste tyve års data viser kun små udsving i energiforbruget, men krigen i Ukraine medfører usikre

markedsvilkår, og det er endnu ikke klart, hvordan dette vil påvirke raffinaderiproduktionen i

Danmark. Dertil indføres der en CO

-afgift, som skønnes at medføre en nedgang i produktionen.

De to danske raffinaderivirksomheders konkrete muligheder for at tilpasse sig nye markedsvilkår

er underlagt betydelig usikkerhed. Ud over usikkerheden om i hvilket omfang de nye rammevil-

kår vil påvirke den fossile produktion, er der også usikkerhed om, hvorvidt og i hvilket omfang

raffinaderierne laver en omstilling til fx produktion af bioolie eller PtX-raffinaderier som projek-

tet H2synergy på Fredericia raffinaderi (Crossbridge, 2024). Den skønnede nedgang i den fossile

produktion på raffinaderierne i KF24 kan tolkes som en sandsynlighed for, at produktionen vil

blive indstillet. I ekspertgruppen for en grøn skattereform blev denne sandsynlighed skønnet til 4

pct. i 2023 stigende til 29 pct. i 2030. På baggrund af dette er der lavet to følsomhedsberegninger

for den strukturelle nedgang i produktionen:

•

Ved fuld drift over hele fremskrivningsperioden forventes udledningerne at forblive på om-

trent samme niveau som i 2022. Udledningerne fra egetforbrug vil øges med ca. 0,1 mio.

ton CO

e i 2025 og ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til grundforløbet i KF24.

Fordoblet effekt af grøn skattereform vil reducere udledningerne med ca. 0,3 mio. ton CO

i 2030 i forhold til grundforløbet i KF24. En fordoblet effekt vil medføre en reduktion i akti-

viteten på 58 pct., hvormed der forventes total omstilling eller nedlukning af et af de to dan-

ske raffinaderier i 2030.

•

Figur 24.10 viser udledningerne fra egetforbrug i det centrale forløb sammenlignet med disse føl-

somhedsanalyser.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 24.10

Drivhusgasudledninger fra raffinaderier, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

25 Affaldsforbrænding

Affaldsforbrændingssektoren i KF24 består af 23 almindelige affaldsforbrændingsan-

læg og tre specialanlæg, hvor sidstnævnte primært afbrænder farligt affald. Sektorens

drivhusgasudledninger er bestemt af mængden og sammensætningen af det forbræn-

dingsegnede affald, der forbrændes i Danmark.

Affaldsforbrændingsanlæggene bidrager til den danske produktion af el- og fjernvarme

og har således en nær sammenhæng til denne,

jf. kapitel 23 El og fjernvarme.

I KF be-

handles affaldsforbrændingssektoren dog særskilt, hvilket skyldes, at sektorens hoved-

formål er forbrænding af affald og ikke energiproduktion i sig selv.

Affaldsforbrændingssektorens drivhusgasudledninger består af CO

e fra forbrændingen

af fossilt og biogent affaldsmateriale. Dette kapitel fokuserer på sektorens fossile ud-

ledninger, da udledninger fra forbrænding af biogene fraktioner regnes som CO

-neu-

trale,

jf. KF24 sektorforudsætningsnotat Principper og politikker.

Overblik over affaldsforbrændingssektorens udledninger

Affaldsforbrændingssektorens fremtidige udledninger er blevet opjusteret væsentligt si-

den KF23. De højere udledninger fra 2023 og frem skyldes hovedsageligt, at Miljøstyrel-

sen er overgået til en ny model til at fremskrive den danske affaldsmængde, -behandling

og -sammensætning, hvilket har medført en betydelig stigning i særligt de fossile af-

faldsmængder, der udgør grundlaget for opgørelsen af sektorens udledninger,

jf. figur

25.1.

Figur 25.1

Udledninger fra affaldsforbrænding i KF23 og KF24, mio. ton CO

Kilde: DCE og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet 2024.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Angående fossilandelen har DCE, der udregner de historiske udledninger på baggrund af

energiproducenttællingen, antaget en konstant fossilandel på 45 pct. af energimæng-

derne i det historiske data. Fossilandelen er skønnet på baggrund af prøvetagninger af

røggas fra fem danske forbrændingsanlæg i perioden 2010-11,

jf. DTU (2012)

. Fossil-

andelen i de fremskrevne mængder er derimod baseret på stikprøver fra genereret af-

fald og er skønnet variable ud i tid. Således er der et databrud ved overgangen fra histo-

risk data i 2022 til fremskrivningsdata i 2023,

jf. figur 25.2.

Figur 25.2

Udledninger fra affaldsforbrænding, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

For historisk data er der antaget en konstant fossilandel på 45 pct. af energiindholdet. Fossilandel

er skønnet på baggrund af prøvetagninger af røggas fra fem danske forbrændingsanlæg i perio-

den 2010-11,

jf. DTU (2012)

. Fossilandel i de fremskrevne mængder er derimod baseret på

stikprøver fra generet affald og er skønnet variable ud i tid. Således er der et databrud ved over-

gangen til fremskrivningsdata i 2023.

DCE og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet 2024.

DTU Miljø og FORCE Technology (2012). Biogent og fossilt kulstof i brændbart affald i Danmark.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvikling i affaldsforbrændingssektorens udledninger

Affaldsforbrændingssektorens drivhusgasudledninger opgøres på baggrund af mæng-

den og typen af affald, der skønnes afbrændt på de enkelte affaldsforbrændingsanlæg.

Udledningerne bestemmes således af den anvendte affaldsforbrændingskapacitet samt

sammensætningen af affald, herunder de danske affaldsmængder og det dertilhørende

fossilindhold samt eventuel import af forbrændingsegnet affald fra udlandet.

De danske affaldsmængder og det dertilhørende fossilindhold følger Miljøstyrelsens af-

faldsfremskrivning. Miljøstyrelsens fremskrivning tager udgangspunkt i en generel frem-

skrivning af de danske affaldsmængder, herunder udviklingen på baggrund af politiske

tiltag, der påvirker affaldsmængderne og sammensætningen af affald som fx

Klimaplan

for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi 2020.

Miljøstyrelsen skønner, at den dan-

ske forbrændingsegnede affaldsmængde er relativt konstant frem mod 2035, hvor den

biogene affaldsmængde skønnes reduceret fra 2026 til 2027. Dette skyldes primært, at

en større andel madaffald skønnes at blive genanvendt som følge af et styrket affaldstil-

syn hos virksomheder,

jf. 25.3.

Figur 25.3

Danske forbrændingsegnede affaldsmængder, mio. ton affald

Kilde: Mijøstyrelsen 2024.

Den anvendte affaldsforbrændingskapacitet på almindelige anlæg skønnes på baggrund

af de danske mængder forbrændingsegnet affald, anlæggenes driftsomkostninger, fi-

nansielle omkostninger, forventninger til reinvesteringer, indtægter fra energisalg, prisen

på importeret affald m.m.,

jf. 8. KF24 sektorforudsætningsnotat Affaldsforbrænding.

Den

anvendte kapacitet på specialanlæg antages at følge den historisk anvendte kapacitet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er lagt til grund, at affaldsforbrændingskapaciteten på almindelige anlæg vil være

uændret frem til 2025, hvorefter sektoren konkurrenceudsættes,

jf. lov om ændring af lov

om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven.

Det indebærer bl.a., at overskydende kapacitet i sektoren antages fyldt op med importe-

ret affald,

jf. figur 25.4.

Figur 25.4

Dansk affaldsforbrændingskapacitet (alm. affaldsforbrændingsanlæg) og forbrændingsegnede

affaldsmængder, mio. ton affald

Kilde:

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet 2024

Fra 2025 konkurrenceudsættes de almindelige affaldsforbrændingsanlæg,

jf. lov om æn-

dring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabs-

skatteloven.

Det skønnes, at en del af den danske kapacitet i de nye rammebetingelser

ikke vil være konkurrencedygtig,

jf. KF24 kapitel 23 El og fjernvarme.

Dermed skønnes en

del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet at blive reduce-

ret som følge af lovforslaget.

Det er antaget, at der er større omkostninger ved håndtering af importeret affald kontra

dansk affald, bl.a. på grund af lavere transportomkostninger. Det skønnes på den bag-

grund, at kapaciteten fra 2025 og frem til 2032 vil blive reduceret, således at forbræn-

dingskapaciteten svarer til de danske forbrændingsegnede mængder, hvorved der ikke

skønnes import af forbrændingsegnet affald i perioden,

jf. figur 25.4.

Fra 2032 og frem, hvor en række affaldsforbrændingsanlæg skønnes at stå over for

større reinvesteringer og ikke længere vil være rentable, skønnes der en væsentlig ned-

gang i kapaciteten. Det medfører, at der skønnes eksport af dansk affald fra 2032. Det

bemærkes, at der ikke er skønnet over, hvorvidt det vil være rentabelt at åbne ny kapaci-

tet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Reduktionen af affaldsforbrændingskapaciteten og ændringerne i den forbrændingseg-

nede affaldssammensætning medfører frem mod 2035 en nedgang i affaldsforbræn-

dingsanlæggenes fremskrevne energiproduktion,

jf. figur 25.5.

Nedgangen i forbræn-

dingsanlæggenes energiproduktion skønnes at medføre øget produktion fra øvrige el-

og varmekapaciteter,

jf. KF24 kapitel 23 El og fjernvarme.

Figur 25.5

Energiindhold i affald, biogent og fossilt, PJ

Kilde:

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Sammenligning med sektorens udledninger i KF23

Der er siden KF23 foretaget en række justeringer i fremskrivningen af affaldsforbræn-

dingssektorens udledninger. Bl.a. har Miljøstyrelsen opdateret deres affaldsfremskriv-

ning, hvilket har medført en betydelig stigning i affaldsmængderne, ligesom der også er

er foretaget en række øvrige tekniske justeringer som medregning af haveaffald og far-

ligt affald til forbrænding i affaldsanlæggenes økonomiske beslutning, samt nye satser

fra Grøn Skattereform,

jf. 8. KF24 sektorforudsætningsnotat Affaldsforbrænding.

Samlede udledninger

I KF24 skønnes de danske udledninger fra affaldsforbrænding at stige sammenlignet

med KF23,

jf. figur 25.6.

I 2025 skønnes der at være en stigning på ca. 0,5 mio. ton i for-

hold til KF23, mens der i 2030 og 2035 skønnes at være en stigning på ca. 1 mio. ton i

forhold til KF23.

Figur 25.6

Forskel mellem de fremskrevne udledninger i KF23 og KF24, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2024.

Opjusteringen af udledningerne fra KF23 til KF24 skyldes dels en direkte effekt fra, at

det fossile CO

e-indhold i de danske affaldsmængder til forbrænding skønnes højere, og

dels en indirekte effekt fra, at den større danske affaldsmængde og det højere fossilind-

hold gør det mere rentabelt at afbrænde affald, hvilket medfører, at der opretholdes en

højere forbrændingskapacitet over tid.

Ses der isoleret set på CO

e-indhold i de danske affaldsmængder til forbrænding på al-

mindelige affaldsforbrændingsanlæg, stiger det skønnede samlede fossile CO

e-indhold

i de danske affaldsmængder sammenlignet med KF23,

jf. nedenstående afsnit om dan-

ske affaldsmængder til forbrænding.

Omvendt reduceres importen af affald til forbræn-

ding på almindelige affaldsforbrændingsanlæg helt i KF24,

jf. nedenstående afsnit om

affaldsforbrændingskapacitet og nettohandel med affald.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danske affaldsmængder til forbrænding

Miljøministeriet er overgået til at anvende en ny model (GREASE-modellen) til at frem-

skrive mængden, behandlingen og sammensætningen af dansk affald, ligesom effekten

af en række initiativer fra Klimaplanen er blevet nedjusteret. Det medfører ændringer i

fremskrivningen af både affaldsmængden, -behandlingen og -sammensætning.

På baggrund af den nye fremskrivning og forudsætninger for haveaffald og farligt affald

til forbrænding på almindelige affaldsforbrændingsanlæg, skønnes de samlede danske

affaldsmængder til forbrænding på almindelige affaldsforbrændingsanlæg at udgøre ca.

3,3 mio. ton i 2025 og ca. 3,1 mio. ton i 2030,

jf. figur 25.7.

Hertil skønnes en fossilandel

på 18 pct. i 2025 og 19 pct. i 2030. De nye forudsætninger er beskrevet nærmere i sektor-

forudsætningsnotat om affaldsforbrænding.

Sammenlignet med KF23 opjusteres fremskrivningen af de danske mængder af ikke-far-

ligt forbrændingsegnet affald ekskl. slam og haveaffald,

jf. figur 25.7.

Tilsvarende øges

fossilindholdet i de danske mængder ikke-farligt forbrændingsegnet affald ekskl. slam og

haveaffald,

jf. figur 25.8.

Figur 25.7

Udvikling i mængden af dansk forbræn-

dingsegnet affald, mio. ton affald

Figur 25.8

Udvikling i fossilindholdet i dansk for-

brændingsegnet affald, Pct.

Kilde: Miljøstyrelsen 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Affaldsforbrændingskapacitet og nettohandel med affald

Den danske affaldsmængde blev i KF23 skønnet væsentligt lavere end den rentable for-

brændingskapacitet. Det betød, at overskydende kapacitet på en række rentable affalds-

forbrændingsværker kunne anvendes til import af udenlandsk affald,

jf. figur 25.10.

Samtidigt medførte et lavere fossilindhold i danske affaldsmængder i sammenspil med

den mindre mængde danske affald, at affaldsforbrændingskapaciteten blev reduceret

væsentligt over tid.

Ændringen i den danske affaldsmængde og -sammensætning i KF24 gør generelt sekto-

ren mere rentabel sammenlignet med KF23, ligesom den højere fossilandel øger den

gennemsnitlige brændværdi og deraf sektorens energiproduktion,

jf. afsnit nedenfor om

energiproduktion.

Det medfører samlet set, at der sammenlignet med KF23 opretholdes

en større affaldsforbrændingskapacitet over tid,

jf. figur 25.9 og figur 25.10.

Dertil skønnes importen af affald til forbrænding i KF24 at stoppe helt fra 2025. Det skyl-

des, at den større mængde dansk affald med et højere fossilhold medfører, at det bliver

mere rentabelt for affaldsforbrændingsanlæggene at afbrænde dansk affald kontra at

importere affald, idet der er større transportomkostninger ved import af affald sammen-

lignet med dansk affald.

Fra 2032 og frem, hvor en række affaldsforbrændingsanlæg skønnes at stå over for

større reinvesteringer og ikke længere vil være rentable, skønnes dog fortsat en væsent-

lig nedgang i kapaciteten. Sammenholdes denne nedgang med de større mængder

dansk affald til forbrænding i KF24, medfører det eksport af dansk affald fra 2032,

jf. fi-

gur 25.9.

Figur 25.9

KF24: Udvikling i danske affaldsmængder og

affaldsforbrændingskapaciteten (alm. anlæg),

mio. ton affald

Figur 25.10

KF23: Udvikling i danske affaldsmængder og

affaldsforbrændingskapaciteten (alm. anlæg),

mio. ton affald

Kilde: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det bemærkes, at der i KF23 blev skønnet en tilsvarende nedgang i kapaciteten, om end

dette skete gradvist fra 2025 og frem, og ikke først fra 2032,

jf. figur 25.10.

Grundlaget

for, at anlæggene skønnes at opretholde deres kapacitet frem til 2032 i KF24, er alene

adgangen til det mere rentable affald, hvorfor effekten af konkurrenceudsættelsen redu-

ceres på den korte bane. Denne modsvares dog af en forventning om, at væsentligt del

af anlæggene står over for større reinvesteringer fra 2032. Der er ikke skønnet over,

hvorvidt det vil være rentabelt at åbne ny kapacitet.

Energiproduktion

Med den nye affaldsfremskrivning og antagelse om affaldsforbrændingskapacitet skøn-

nes den samlede varme- og elproduktion højere i KF24 i forhold til KF23.

Affaldsforbrænding skønnes at være blandt de billigste energikilder, hvorfor den højere

varme- og elproduktion fra affaldssektoren i KF24 i forhold til KF23 skønnes at for-

trænge anden dyrere varme- og elproduktion og dermed reducere den gennemsnitlige

pris på varme og el i KF24 i forhold til KF23.

Det bemærkes, at el- og fjernvarmeproduktionen, på nær affaldsvarme, skønnes at op-

fange mere CO

via CCS, end den samlet set udleder fra 2029. Med omstillingen af el-

og fjernvarmeproduktionen til vedvarende energi skønnes, at en reduktion i leverancen

af el og fjernvarme fra affaldsforbrændingen ikke vil resultere i en øget udledning i 2030,

jf. KF24 kapitel 23 El og fjernvarme.

Usikkerhed og følsomhedsberegninger

KF24 beror på en række skøn og antagelser, bl.a. Miljøministeriets fremskrivninger af

forbrændingsegnet affald, energipriser, udlandets betalingsvillighed mv. Hertil forventes

sektoren at gennemgå en række gennemgribende ændringer, der ligger uden for erfa-

ringsområde, herunder konkurrenceudsættelsen og nye afgiftssatser fra Grøn Skattere-

form. Fremskrivningen af sektorens udledninger er derfor behæftet med betydelig usik-

kerhed. Der er på den baggrund udarbejdet følsomheder for de danske affaldsmængder

til forbrænding, samt følsomheder for import-/eksportpriserne på forbrændingsegnet af-

fald. Følsomhederne skal illustrere, hvordan grundforløbet ændres, såfremt der justeres

i de centrale forudsætninger.

Følsomhed ved ændring i affaldsmængder

De danske affaldsmængder er centrale for skønnene for de fremtidige udledninger. Dels

påvirker de rentabiliteten for afbrændingsanlæggene og dermed deres drift, og dels på-

virker de direkte udledninger gennem fossilindholdet.

De danske affaldsmængder og det dertilhørende fossilindhold følger Miljøstyrelsens af-

faldsfremskrivning og beror på en række forudsætninger for affaldsgenerering, udsorte-

ring, genanvendelsesmuligheder mv. Dertil er modellen forsat under teknisk udvikling,

hvorfor der kan ske ændringer i fremskrivningsresultaterne, som følge af teknisk udvik-

ling. Miljøstyrelsen vurderer dog, at GREASE-modellen er klar til at blive taget i brug

samt at fremskrivningsresultaterne fra denne model generelt er retvisende.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For at illustrere, hvordan affaldsforbrændingssektoren påvirkes af ændringer i de dan-

ske affaldsmængder, er der udarbejdet en følsomhed, hvor der regnes på henholdsvis

10 pct. mere og mindre dansk affald.

I den øvre følsomhed, hvor det antages, at der er 10 pct. mere danske affald end frem-

skrevet af Miljøstyrelsen, skønnes de danske udledninger generelt højere. Det skyldes, at

dansk affald antages mere rentabelt end import af affald grundet lavere transportom-

kostninger, hvorfor en stigning i danske affaldsmængder vil medføre, at flere danske af-

faldsforbrændingsanlæg vil blive rentable, og derved at der opretholdes mere kapacitet.

Fra 2030 og frem skønnes kapaciteten dog gradvist at falde, idet en række anlæg står

over for reinvesteringer og derfor forventes at lukke,

jf. figur 25.11.

I den nedre følsomhed, hvor det antages, at der er 10 pct. mindre danske affald end

fremskrevet af Miljøstyrelsen, skønnes de danske udledninger derimod generelt lavere

end i KF24. Det skyldes ligeledes, at den mindre mængde dansk affald generelt vil gøre

sektoren mindre rentabel, og at der deraf vil være kapacitet, der lukker allerede fra 2025.

Den tidligere lukning af kapacitet medfører, at kapaciteten skønnes at udvikle sig mindre

over tid, da den mindst konkurrencedygtige del af kapaciteten skønnes at lukke tidligere

i forløbet,

jf. figur 25.11.

Figur 25.11

Følsomhedsberegning ved ændring i de danske forbrændingsegnede affaldsmængder, mio. ton

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2024.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Følsomhed ved ændringer i import- og eksportpriser

Eksport- og importpriser er centrale for skønnene over de fremtidige udledninger. Im-

portprisen repræsentere alternativet til at reducere den danske affaldsforbrændingska-

pacitet, og eksportprisen repræsentere alternativomkostningen ved at få dansk affald

håndteret i udlandet. Således er import- og eksportprisen afgørende for at skønne over

rentabiliteten af afbrændingsanlæggene og dermed den fremadrettede affaldsforbræn-

dingskapacitet.

Skøn for udviklingen i import- og eksportpriser er særligt usikre. Det skyldes bl.a. usik-

kerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder af forbrændingsegnet affald,

ligesom transportomkostninger også kan være behæftet med væsentlig usikkerhed.

Det antages på baggrund af nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem

330 og 620 kr., og tilsvarende at eksportprisen vil være mellem 760 kr. og 1050 kr. For-

skellen mellem eksport- og importpriser er i skønnene udgjort af transportomkostninger

for henholdsvis import til Danmark og eksport af dansk affald til udlandet. Der er i KF24,

ligesom i KF23, antaget en importpris på 480 kr. og en eksportpris på 960 kr.

Frem mod 2028 skønnes sektoren relativt ufølsom over for ændringer i import- og ek-

sportpriser, idet det marginale anlæg skønnes at afbrænde dansk affald med lavere

transportomkostninger end udenlandsk. Dermed vil ændringer i eksport- og importpriser

ikke påvirke skønnet i KF24.

Fra 2028 og frem ses derimod en væsentlig nedgang i udledningerne i det nedre skøn,

idet lavere eksportpriser gør det mere rentabelt at eksportere affald til udlandet. Det

medfører, at en større del af forbrændingskapaciteten skønnes at lukke. Tilsvarende

skønnes en større del af sektoren rentabel i den øvre følsomhed med højere eksportpri-

ser, idet højere eksportpriser gør danske affaldsforbrændingsanlæg mere konkurrence-

dygtige over for udenlandske,

jf. figur 25.12.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 25.12

Følsomhedsberegning ved ændring i import- og eksportpriser, mio ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2024.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

26 Øvrigt affald og spildevand

Affaldssektoren indbefatter udover affaldsforbrænding en række andre processer, der udleder

drivhusgasser, herunder:

•

Deponi

Kompostering inkl. direkte udbringning

Spildevand

Disse udledninger omfatter primært metan fra affaldsdeponier og -lossepladser samt udledninger

af metan og lattergas fra kompostering af fx haveaffald og fra spildevandsbehandlingsanlæg. En

del af det haveaffald, der indgår i kategorien kompostering, anvendes til jordforbedring i land-

bruget, hvor det udbringes direkte på marker,

jf. KF24 kapitel 17 Landbrugsprocesser.

De af-

faldsrelaterede udledninger samt udledninger fra spildevand opgøres af DCE (Center for Energi

og Miljø ved Aarhus Universitet), bl.a. på baggrund af data fra Miljøstyrelsen.

For en beskrivelse af udledningerne fra affaldsforbrænding samt metanlækage fra landbrugsbio-

gasanlæg og bioforgasning af spildevandsslam henvises til

KF24 kapitel 25 Affaldsforbrænding

KF24 kapitel Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Overblik over udledningerne fra affaldsdeponi, kompostering

og spildevand

De samlede udledninger fra deponi, spildevand og kompostering er faldet fra ca. 1,9 mio. ton

e i 1990 til ca. 0,7 mio. ton CO

e i 2022,

jf. figur 26.1.

Udviklingen skyldes altovervejende

faldende udledninger fra affaldsdeponier i Danmark som følge af, at mængderne til deponi er fal-

det over tid, og fordi affaldsdeponier naturligt afgasser over tid. Det skønnes i fremskrivningen,

at udledningerne vil være omtrent uændret frem mod 2035. I 2022 udgør udledningerne ca. 1,7

pct. af Danmarks samlede udledninger, hvilket skønnes at stige til ca. 2,9 pct. af de samlede ud-

ledninger i 2030, i takt med at de samlede udledninger reduceres.

Figur 26.1

Udledninger fra deponi, kompostering spildevand, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Overordnet set ligger de historiske udledninger relateret til øvrigt affald og spildevand omtrent

på samme niveau i KF24 som i KF23. De historiske udledninger ligger dog marginalt lavere i

KF24 end i KF23, mens udledningerne fra 2028 og frem skønnes lidt højere i KF24 end i KF23,

jf. figur 26.2.

Figur 26.2

Sammenligning af udledninger i KF23 og KF24

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

De mindre forskelle mellem de to fremskrivninger skyldes dels, at DCE har revideret metanemis-

sionsfaktoren for kompostering inkl. direkte udbringning, dels at de historiske data for spilde-

vand er blevet forbedret, og dels at Miljøstyrelsen er overgået til en ny fremskrivning af de dan-

ske affaldsmængder samt behandlingen af affald i Danmark, hvilket har betydet, at Miljøstyrel-

sen forventer en betydelig stigning i affaldsmængderne, herunder i mængden af affald til deponi

og dermed i udledninger fra deponi.

Herudover er der til brug for KF24 foretaget en metodisk ændring for så vidt angår biocovers.

Der er på nogle deponeringsanlæg og lossepladser etableret et såkaldt biocover, som har til for-

mål at reducere metanudledningen. Disse er bl.a. etableret som følge af regeringens tilskudsord-

ning for biocovere. Et biocover er et system, hvor et metanoxiderende lag som fx kompost læg-

ges henover affaldets overflade, hvorefter mikroorganismer omdanner metan til CO

op gennem

kompostlaget. Biocovers forventes derved at reducere udledningerne fra deponi, hvorfor der var

indregnet en reduktionseffekt som følge heraf i KF23. Der vurderes dog ikke at foreligge et kon-

solideret effektskøn, hvorfor der ikke er indregnet en effekt i KF24. Der pågår et arbejde med at

udarbejde konsoliderede effektskøn, hvorefter DTU vil udarbejde en best available technology

(BAT) rapport for biocoverteknologien. Denne rapport kan danne baggrund for DCE's justering

af modellerne til beregning af historiske drivhusgasudledninger fra danske deponeringsanlæg.

Herefter kan effekterne lægges ind i

Klimastatus og -Fremskrivning.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvikling i udledningerne fra affaldsdeponi, kompostering og

spildevand

I 2022 og frem står deponi for ca. halvdelen af udledningerne, mens spildevand (kloaksystemer

og septiktanke) står for ca. en fjerdedel og kompostering for ca. en femtedel.

Udledningerne fra deponi er fra 1990 og frem til 2022 faldet betydeligt. Det skyldes primært, at

der deponeres mindre organisk affald i dag, og at nyere organisk affald generelt set har et lavere

metandannelsespotentiale. I 1997 blev der indført et delvist forbud mod deponering af organisk

affald, hvilket har betydet, at en langt større andel nu forbrændes, komposteres eller bioforgasses.

Der deponeres dog fortsat visse typer organisk affald, som det ikke er tilladt at afbrænde. De se-

neste år er faldet i udledningerne stagneret, og frem mod 2035 skønnes udledningerne fra deponi

at forblive omtrent uændret. Det skyldes bl.a. en kombination af, at mængderne af affald til de-

poni generelt forventes at være stigende som følge af stigende affaldsmængder, samtidig med at

deponierne gasser af over tid.

Udledningerne fra spildevand er ligeledes reduceret siden 1990, herunder er særligt udlednin-

gerne fra kloaksystemer faldet væsentligt, mens udledningerne fra septiktanke har været kon-

stante. Reduktionerne fra spildevand skyldes et fald i udledningen af lattergas, forårsaget af en

lavere udledning af kvælstof fra rensningsanlæggene, som dog delvist modvirkes af stigende

emissioner af lattergas fra selve rensningsanlæggene og et stigende indhold af organisk stof i ind-

løbsspildevandet.

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

indgår et loft over lattergasemissioner

fra store renseanlæg, som fra 2025 skal reducere udledningen fra spildevand. Miljøstyrelsen ar-

bejder på at sikre, at der vil være adgang til teknologi, som kan levere tilstrækkelig dokumenta-

tion for de enkelte renseanlægs faktiske lattergasemissioner. Disse målinger er nødvendige for at

fastlægge den baseline, der skal tages udgangspunkt i, samt for at fastlægge opnåede reduktioner.

Da de konkrete initiativer, der skal sikre tilstrækkelig dokumentation, ikke er gennemført, er ini-

tiativet ikke medtaget i KF24.

Siden 1990 er udledningerne fra kompostering steget betydeligt, svarende til omkring en tredob-

ling. Hovedparten af disse udledninger skyldes kompostering af haveaffald, mens mindre andele

skyldes kompostering af andet organisk affald fra husholdninger samt kompostering af slam. Ha-

veaffald, der anvendes til jordforbedring i landbruget, er endvidere inkluderet. Under komposte-

ring frigøres nitrogen fra det organiske materiale som lattergas, mens der frigøres kulstof som

metan fra de dele af materialet, der ikke tilføres ilt. Årsagen til de stigende udledninger er, at der

i 1990 kun blev komposteret omkring en tredjedel af, hvad man skønner, at der komposteres i

dag. I KF24 skønnes udledninger fra kompostering at være ca. 0,14 mio. ton CO2e i 2030.

Der er store usikkerheder forbundet med at estimere udledningerne fra affaldssektoren. Dette

gælder særligt udledningerne fra deponier, hvor data om mængder af deponeret biologisk affald

fra før 1997 er forbundet med stor usikkerhed.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

27 Husholdninger

Husholdninger tegner sig for en væsentlig del af Danmarks energiforbrug. I 2021 ud-

gjorde husholdningernes endelige energiforbrug omkring en tredjedel af det samlede en-

delige energiforbrug. I regi af klimafremskrivningen opgøres en stor del af husholdnin-

gernes udledninger dog i andre sektorer, fx el- og fjernvarmesektoren, affaldssektoren

og transportsektoren. I klimafremskrivningen omfatter husholdningernes udledning af

drivhusgasser derfor følgende:

•

Individuel opvarmning: Opfyldelse af husholdningers varmebehov. Udledninger her

stammer primært fra anvendelse af olie- og gasfyr i husholdningerne til brug for

rumvarme, hvori der indregnes varmt brugsvand.

F-gasser: Drivhusgasudledning som inden for husholdninger primært stammer fra

kølemidler anvendt i varmepumper og drivmiddel anvendt i medicinske astmainha-

latorer.

Øvrige: Dækker over anvendelse af gasbaserede terrassevarmere, benzindrevne

plæneklippere mm. og de tilhørende udledninger.

•

Overblik over husholdningernes udledninger

Husholdningers udledning af drivhusgasser er løbende reduceret fra 1995 frem til nu, og

det skønnes, at udledningerne forsat vil falde frem mod 2035,

jf. figur 27.1.

I alt udgjorde

husholdningernes udledninger i 2022 ca. 1,4 mio. ton svarende til ca. 3,4 pct. af Dan-

marks samlede udledninger.

I 2030 skønnes det, at husholdningers udledninger vil ud-

gøre 0,35 mio. ton svarende til ca. 1,4 pct. af Danmarks samlede CO

e- udledninger.

Det seneste statistikår for KF24 er 2022. Inden for sektoren husholdninger vurderes det, at energi-

forbruget i 2022 var ekstraordinært lavt grundet påvirkning fra høje energipriser i 2022. Dette ud-

gangspunkt vurderes derfor uden yderligere korrektion alt andet lige at resultere i en misvisende

fremskrivning, da der vil blive fremskrevet fra et kunstigt lavt niveau. Med henblik på at sikre en

mere retvisende fremskrivning, implementeres der derfor en rebound-effekt i energiforbruget i det

første fremskrivningsår. Derfor vil der i de efterfølgende betragtninger tages udgangspunkt i det

fremskrevne energiforbrug fra 2023 frem for det statistiske forbrug observeret i 2022.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 27.1

Drivhusgasudledninger fra husholdninger 1990-2035, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Den fremskrevne reduktion i udledninger fra husholdninger skønnes primært drevet af

udviklingen inden for opvarmning med udskiftning af olie- og gasfyr til individuelle var-

mepumper og tilslutning til fjernvarme samt, at den danske biogasproduktion forventes

at overstige det samlede forbrug af ledningsgas fra 2029, hvorved der opgørelsesmæs-

sigt ikke skønnes udledninger forbundet med forbrug af ledningsgas. Samtidig skønnes

en lille forøgelse af udledningerne fra F-gasser i takt med skiftet til varmepumper. Ud-

ledningerne fra husholdninger i 2030 udgøres af F-gasser fra varmepumper, samt en

række oliefyr.

Husholdningernes drivhusgasudledninger forventes i KF24 sammenlignet med KF23 at

være lidt højere frem mod 2025 og derefter lavere frem mod 2035

jf. figur 27.2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 27.2

Drivhusgasudledninger fra husholdninger, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I 2022 blev der observeret en betydelig udskiftning af olie- og gasfyr, der dannede ud-

gangspunkt for KF23s udledningsforløb. Afmeldinger i 2023, som ligger til grund for

KF24’s udledningsforløb, lå lavere. Dette er den primære årsag til det højere udlednings-

niveau mellem 2022 og 2025.

Det forventes, at der vil ske en forøgelse af udskiftningshastigheden af olie og gasfyr i

perioden mellem 2025 og 2030 i KF24 i forhold til KF23. Dette skyldes delvist implemen-

teringen af ETS2 samt større klarhed over dele af den kommunale varmeplanlægning og

herved omfanget af bygninger, der anvendes til husholdninger, der fx kan tilkoble sig

fjernvarme. Dermed skønnes der en hurtigere fjernvarmeudbygning i KF24 i forhold til

KF23.

Overordnet udvikling frem til 2035

I 2030 skønnes, at udledninger fra husholdninger vil udgøre ca. 0,4 mio. ton CO

e. Dette

svarer til en reduktion på ca. 73 pct. i forhold til 2023. Reduktionen følger særligt af en

stigende VE-andel i ledningsgassen,

jf. kapitel 24 Produktion af olie, gas og VE-brænd-

stoffer.

Udviklingen er desuden drevet af en reduktion i udledninger fra gasfyr samt der-

til en reduktion i antallet af husholdninger, der opvarmes ved hjælp af oliefyr,

jf. figur

27.3.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 27.3

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af delsektorer i husholdninger, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

*Kategorien dækker over energirelateret metan, lattergas og indirekte CO

, som ikke kan fordeles på

energivarer. Figuren angiver skønnet ændring fra 2023 til 2030. Energiforbruget i 2022 er

vurderet ekstraordinært lavt grundet høje energipriser, og derfor er 2023 anvendt som

referenceår for husholdninger frem for 2022.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Husholdningernes energiforbrug har været relativt konstant fra 1990 til nu,

jf. figur 27.4.

De årlige udsving i energiforbruget til varme kan henføres til de forskellige udsving i bl.a.

vejret, priser mm. Der skønnes et lille fald i husholdningernes energiforbrug frem mod

2035.

Figur 27.4

Energiforbrug i husholdninger 1990-2035, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Gennem hele fremskrivningsperioden udgør rumvarme den største andel af husholdnin-

gernes energiforbrug, og udgør ca. 82 pct. gennemsnitligt for perioden. I 2030 skønnes

en reduktion i energiforbruget til rumvarme på ca. 6 pct. i forhold til 2023. Reduktionen i

energiforbruget kan henføres til en række forventninger til effektivisering, bl.a. grundet

opførslen af nye mere effektive bygninger, en reduktion i energitabet under opvarmning

samt en forventning om generel stigende energieffektivitet.

Belysning og el skønnes at udgøre ca. 16,7 pct. af husholdningernes energiforbrug i

2023. Der skønnes en stigning fra 2023 til 2024 i energiforbruget på ca. 6 pct. Denne

stigning forekommer som en del af den rebound-effekt beskrevet i fodnote 1, der videre-

føres til 2024. Efter 2024 forventes et årligt fald på mellem 0,5 pct. og 1 pct. gennem re-

sten af fremskrivningsperioden. Dette resulterer i et overordnet fald fra 2024 til 2030 på

ca. 4,5 pct.

Kategorien øvrige består af fx brændsel til terrassevarme og plæneklippere, hvor energi-

forbruget forventes at ligge stabilt gennem hele perioden på ca. 0,5 pct. af husholdnin-

gernes samlede energiforbrug.

Udvikling i rumvarme

De primære faktorer, der påvirker husholdningernes efterspørgsel efter varme er:

•

Energipriser (både absolutte og relative)

Boligtype (fx etageboliger eller enfamilieshuse)

Samlet opvarmet boligareal

Bygningernes stand

Udviklingen inden for de forudsatte energipriser beskrives i

sektorforudsætningsnotatet

Priser og Vækst, kapitel 1 Brændselspriser.

Den forudsatte udvikling i henholdsvis det

opvarmede boligareal, bygningstyperne og -stand beskrives i

sektorforudsætningsnota-

tet for husholdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger.

Gennem fremskrivningsperioden skønnes det overordnet set, at boligarealet stiger, ener-

giniveauet er stabilt eller faldende, mens drivhusgasudledningen reduceres betydeligt,

jf.

figur 27.5.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 27.5

Varmeforbrug i husholdninger

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det endelige varmeforbrug består af et nettovarmeforbrug og et varmetab i konverte-

rings- og fordelingsanlæg i de enkelte husholdningers varmeinstallationer samt i olie-,

gas- og biomassekedler mv. Det forventes i fremskrivningen, at en større andel af det

endelige varmeforbrug bliver dækket af fjernvarme og elektricitet, svarende til henholds-

vis ca. 53 pct. og ca. 8 pct. i 2030,

jf. figur 27.6.

Det skønnes samtidig, at anvendelsen af

olie og ledningsgas (fossil-del) falder fra omkring ca. 4 pct. og ca. 9 pct. i 2022 til hen-

holdsvis ca. 1 pct. og 0 pct. i 2030.

Figur 27.6

Energivarernes andel af det endelige varmeforbrug i husholdninger

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fra 1990 til 2023 skønnes det, at det endelige varmeforbrug er steget ca. 5 pct. Fra 2023

til 2030 skønnes en reduktion af samme størrelsesorden grundet reduktioner i energita-

bet fra opvarmning samt mere energieffektive bygninger.

Nettovarmeforbruget er historisk steget, hvilket primært er drevet af en forøgelse af de

opvarmede boligarealer. Fra 2023 til 2025 skønnes et mindre fald i nettovarmeforbruget

og derefter en nedgang fra 2025 til 2030 på 1,3 pct.,

jf. figur 27.7.

Faldet i det samlede

varmeforbrug kan til dels tilskrives en effektivisering, der kommer til udtryk i form af et

reduceret energitab efter 2025.

Figur 27.7

Varmeforbrug i husholdninger 2022-2035, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

En af de primære drivkræfter for både udledninger og energiforbrug inden for hushold-

ningernes opvarmning består af deres teknologivalg. Husholdningers mulige opvarm-

ningsformer påvirkes af tilgængelighed, der bl.a. afhænger af deres geografiske place-

ring.

KF24 tager udgangspunkt i de eksisterende fjernvarme- og naturgasområder. Det forud-

sættes, at der vil foretages udvidelser af fjernvarme, særligt i geografiske områder der

støder op til områder med eksisterende fjernvarmeforsyning.

Der er betydelig usikkerhed forbundet med udfasningen af naturgas samt udbygningen

med fjernvarme, da denne vil være drevet af den kommunale varmeplanlægning, som

fortsat pågår, priser mm.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der skønnes en forøgelse af bygninger

opvarmet af fjernvarme og varmepumper, der er

med til at fortrænge anvendelsen af olie- og gasfyr,

jf. figur 27.8.

I 2023

har lige under

halvdelen af alle bygninger anvendt til beboelse fjernvarme som primær opvarmnings-

form.

Figur 27.8

Bygningers primære opvarmingsformer 2011-2035

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det skønnes, at i 2030 vil andelen af bygninger anvendt til beboelse, der primært opvar-

mes af fjernvarme, stige til ca. 930.000 svarende til ca. 61 pct. Udviklingen kan delvis til-

skrives de underliggende prisforløb samt forøgelse af muligheden for at tilkoble sig

fjernvarmesystemet. Denne trend skønnes at fortsætte frem imod 2035.

Antallet af bygninger, der anvender enten gas- eller oliefyr som deres primære opvarm-

ningsform, skønnes at falde gennem fremskrivningsperioden. Det skønnes, at antallet af

bygninger til beboelse, der opvarmes af gasfyr, reduceres fra ca. 310.000 i 2023 til ca.

110.000 i 2030 og for oliefyr fra ca. 70.000 i 2023 til ca. 30.000 i 2030,

jf. tabel 27.1.

Yderligere viser tabellen en fremskrivning af antal af husholdninger

, der opvarmes med

enten olie- eller gasfyr.

Bygninger defineres i denne sammenhæng som bygninger, der anvendes til beboelse.

2023 er det seneste historiske år i dette data, som er baseret på Danmarks statistik, BBR-registret

samt udregninger foretaget af Energistyrelsen. Opgørelsen er baseret på data fra ultimo 2022.

Husholdninger i denne sammenhæng defineres beboet boliger. Det bemærkes, at bygninger kan

indeholde flere boliger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 27.1

Bygninger og husholdninger opvarmet ved fjernvarme, olie- og gasfyr

Fjernvarme

Bygninger

2023

Husholdninger

Bygninger

2025

Husholdninger

Bygninger

2030

Husholdninger

Bygninger

2035

Husholdninger

2.340.000

10.000

110.000

2.100.000

1.040.000

30.000

10.000

130.000

90.000

1.960.000

930.000

50.000

30.000

310.000

110.000

1.840.000

870.000

60.000

50.000

380.000

250.000

810.000

Oliefyr

70.000

Gasfyr

310.000

Anm: I ovenstående opgøres bygninger som alle bygninger beregnet til beboelse, mens husholdninger

omfatter beboede husstande. Antallet af bygninger og husholdninger er afrundet til nærmeste

10.000.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Der er i perioden 2020 til 2023 afmeldt samlet ca. 56.000 oliefyr og ca. 57.000 gasfyr i

BBR,

jf. figur 27.9.

I 2023 er der i BBR afmeldt godt 13.000 oliefyr samt knap 20.000 gas-

fyr, og der er dermed tale om en nedgang i afmeldinger i forhold til 2022. Det bemærkes,

at tal fra Evida indikerer, at der muligvis er en større reduktion i mængden af gasfyr end

der fremgår af det tilgængelige data fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Evida vurde-

rer, at de har haft en reduktion af private gaskunder

på ca. 40.000 mellem 2022 og

2023. Med henblik på konsistens på tværs af data for teknologivalg af opvarmning an-

vendes der forsat data fra BBR i KF til opgørelse af gasfyr til opvarmning af husholdnin-

ger.

Private kunder defineres som kunder uden CVR-nummer tilknyttet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 27.9

Afmelding af gas- og oliefyr i 2020-2023

Kilde: Bygnings- og Boligregisteret (BBR)

Der skønnes i fremskrivningen et fortsat fald i antallet af husholdninger med olie- og

gasfyr som primær opvarmningsform,

jf. figur 27.10.

Hastigheden i udfasningen af olie-

og gasfyr skønnes at aftage efter 2030. Det skyldes, at de resterende gasfyr er de svæ-

reste/dyreste at udskifte. Det kan bl.a. opstå, hvis den geografiske beliggenhed ikke mu-

liggør tilkobling til fjernvarme eller bygningens størrelse, hvilket påvirker omkostningen

for opvarmning ved varmepumpe mm.

Figur 27.10

Olie og gas som primær opvarmningsform

Anm.:

Kilde:

IntERACT modellen kører på års interval indtil 2027 efterfuldt af et 3 års interval fra 2027 til 2030,

hvorefter den kører i 5 års interval. Husholdninger defineres i denne sammenhæng som beboede

boliger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I 2023 er der ifølge BBR ca. 60.000 husholdninger, der anvender oliefyr, mens ca.

380.000 husholdninger anvender gasfyr som primær opvarmning. Det skønnes, at der i

2030 vil være ca. 30.000 husholdninger, der anvender oliefyr, mens ca. 130.000 hushold-

ninger skønnes at anvende gasfyr som primær opvarmning.

Med en række politiske aftaler er der afsat ca. 5 mia. kr. til puljer til udfasning af olie- og

gasfyr i perioden 2020-2026. Midlerne er afsat til følgende puljer: fjernvarmepuljen, af-

koblingsordningen, skrotningsordningen, varmepumpepuljen og energirenoveringspul-

jen. Puljerne skønnes at bidrage med mindre CO

-reduktioner til 2025-målet og 2030-

målet. Med

Aftale om vinterhjælp 2022 (S, V, SF, RV, EL, KF, DD, ALT, M)

blev flere af pul-

jerne forøget i 2023: fjernvarmepuljen blev tilført 100 mio. kr., afkoblingsordningen blev

tilført 35 mio. kr., mens skrotningsordningen blev tilført 10 mio. kr. Med

Aftale om inflati-

onshjælp 2023 (S, V, M, SF, DD, RV, DF, ALT, NB)

blev der derudover tilført 112 mio. kr. til

afkoblingsordningen og 88 mio. kr. til fjernvarmepuljen i 2023.

Yderligere blev lov om ETS2 vedtaget i løbet af 2023. ETS2 træder i kraft i 2027 og kvo-

tebelægger CO

udledninger fra brændstoffer til opvarmning af husholdninger. Imple-

menteringen af ETS2 kvotepålægger brændstofleverandører frem for brugerne, og for-

ventes at komme til udtryk i prisen på de pågældende brændstoffer.

Udvikling i belysning og el-apparater

Der skønnes en stigning i husholdningernes elforbrug fra 2022 til 2024 og derefter efter

et fald i resten af fremskrivningsperioden,

jf. figur 27.11.

Reduktionen i elforbruget kan

henføres til bl.a. EU-lovgivning i form af Ecodesign krav til el-apparaters effektivitet. Den

forventede effektivitetsstigning er af en størrelsesorden, der forventes at mere end ud-

ligne stigninger i en række øvrige faktorer så som stigende antal husholdninger samt en

stigning i det totale antal apparater i husholdningerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 27.11

Elforbrug i husholdninger, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udviklingen inden for husholdningernes elforbrug til belysning og apparater drives pri-

mært af:

•

Antal husholdninger

Udviklingen i apparatbestand pr. husholdning

Udviklingen i apparaternes effektivitet

Antal husholdninger

Antallet af husholdninger forventes at stige med 8 pct. fra 2020 frem til 2035, hvilket

svarer til ca. 220.000 flere husholdninger. Det forventes, at der vil forekomme stigninger

i både enfamiliehuse og etageboliger. Det forventes, at der vil være en højere grad af

vækst i etageboliger end i enfamiliehuse frem mod 2035.

Apparatbestand

Det forventes, at der vil være en stigning i den totale apparatbestand for husholdninger

gennem fremskrivningsperioden. Til grund for denne udvikling ligger både en udvikling i

antallet af husholdninger samt en stigning i antallet af apparater pr. husholdning. Mel-

lem 2023 og 2030 skønnes en stigning på ca. 5,6 pct. i gennemsnit på tværs af hushold-

ningstyper

Skønnede for udviklingen i antal apparater pr. husholdninger er udarbejdet af Elmodelbolig på

baggrund af spørgeskemaundersøgelser.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Apparaters effektivitet

Nye apparater inden for de seks typer af apparattjenester præsenteret i

sektorforudsæt-

ningsnotat for Husholdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger kapitel 3

forventes at opleve en effektivitetsforbedring i løbet af fremskrivningsperioden relativt

til den eksisterende apparatbestand opgjort i 2022. I begge de opgjorte beboelsestyper

forventes kategorien ”Køl/frys” at opleve den største forbedring, mens apparattjenesten

”underholdning” forventes at opleve den mindste.

Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Der er usikkerhed knyttet til fremskrivningen af energiforbruget i husholdninger og sær-

ligt til fordelingen imellem varmeteknologier (olie- og gasfyr, fjernvarme samt varme-

pumper). Det skyldes bl.a., at der er usikkerhed omkring:

•

Antallet af nuværende gasfyr, der vil blive omfattet af kommende fjernvarmeudbyg-

ninger.

Antallet af nuværende gas- og oliefyrsejere, der ønsker/har mulighed for at skifte til

alternative opvarmningsformer.

Omkostning forbundet med skift til og anvendelse af varmepumper, hvilket varierer

mellem bygninger.

Usikkerhed med hensyn til løbende omkostninger på tværs af teknologivalg.

Derudover er der datausikkerhed ved bl.a. BBR-data vedr. opvarmningsform samt usik-

kerhed om fremskrivning af parametre, som er afgørende for det fremtidige energifor-

brug, som fx antallet af husholdninger, antal opvarmede kvadratmeter osv.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

28 Serviceerhverv

Hovedparten af servicesektorens udledninger er knyttet til sektorens energiforbrug. Sek-

toren omfatter:

•

Privat service, som bl.a. dækker over restauranter, pengeinstitutter og datacen-

tre.

Offentlig service, som bl.a. dækker over daginstitutioner, skoler og hospitaler.

Detail- og engroshandel, som bl.a. dækker over supermarkeder, apoteker og fo-

derstofforhandlere.

Metan, lattergas og indirekte CO

: Udledningerne stammer fra lækage fra bl.a.

gasfyr.

F-gasser: Som anvendes til køling og varmepumper.

Det er ikke alle dele af sektorens energiforbrug, der medfører udledninger i sektorens

udledningsopgørelse, idet udledninger forbundet med sektorens forbrug af el og fjern-

varme opgøres i el- og fjernvarmesektoren. Udledninger forbundet med sektorens for-

brug af ledningsgas afhænger af andelen af vedvarende energi i ledningsgassen.

Overblik over serviceerhvervenes udledninger

Serviceerhvervenes udledninger udgjorde i 2022 ca. 1,8 pct. af Danmarks samlede CO

udledninger, og har derved en begrænset betydning for Danmarks samlede udledninger.

Fra 1990 til 2006 steg sektorens udledninger, hvorefter udledningerne har været fal-

dende, hvilket de også forventes at være frem til 2035,

jf. figur 28.1.

I 2030 forventes ser-

vicesektorens udledninger at udgøre 0,7 pct. af Danmarks samlede CO

e-udledninger.

Figur 28.1

Udledninger fra serviceerhvervene KF24, mio. ton CO2e

Kilde:

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der skønnes en lille stigning i serviceerhvervenes udledninger frem mod 2025 i forhold

til KF23,

jf. figur 28.2.

Ændringer af serviceerhvervenes forventede udledninger i forhold

til KF23 skyldes hovedsageligt en forventning om langsommere udfasning af olie end

tidligere. Samtidigt forventes gasforbruget at være en smule lavere end i KF23. Den pri-

mære ændring i KF24 skyldes fremskrivningen af brændselspriser og en ny distributi-

onstarif til ledningsgas, der øger transportomkostningerne markant,

jf. Forudsætnings-

notat priser og vækst.

Yderligere er ETS2 implementeret, hvilket har en mindre effekt på

de samlede udledninger.

Figur 28.2

Serviceerhvervenes udledninger I KF23 og KF24, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Overordnede udviklinger i serviceerhvervenes udledninger.

Overordnet skønnes et fald af udledninger i alle undersektorer i serviceerhvervene frem

mod 2035,

jf. figur 28.3.

Udviklingen skyldes især skift fra fossilt energiforbrug til fjern-

varme og varmepumper samt en stigende andel biogas i ledningsgassen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 28.3

Udvikling i udledninger fra 2022-2030, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Udledninger fra privatservice, offentlig service, detail- og engroshandel, metan-, lattergas

og indirekte CO

har været faldende siden 1990. Frem mod 2035 forventes de også at

være faldende. Nedgangen skyldes udvidelse af fjernvarmenettet, opsætning af varme-

pumper og et skift fra naturgas til biogas.

I løbet af 2000’erne betød en stigende anvendelse af F-gasser til køle- og fryseanlæg

øgede udledninger fra sektoren, som fra 2010’erne og frem er blevet reduceret via regu-

lering og afgifter, der har bevirket et skifte til andre gasser som kølemiddel eller F-gas-

ser med en lavere klimaeffekt.

I perioden 2022-2025 forventes en lille stigning i udledninger fra F-gasser grundet sti-

gende installation af luft-vand varmepumper og vedligeholdelse af eksisterende varme-

pumper. Efter 2026 forventes faldende F-gasudledninger grundet skift til kølemidlet R-

32, der har et lavere drivhuspotentiale.

Energiforbrug

Serviceerhvervenes energiforbrug forventes at stige med 161 pct. frem mod 2030,

jf. fi-

gur 28.4,

hvilket primært skyldes en forventning om flere datacentre. Stigningen i energi-

forbruget til datacentre forventes ikke at medføre øgede CO

e-udledninger for sektoren,

da de fossile brændsler udfases af elproduktionen,

jf. kapitel 23 El og fjernvarme.

Energiforbruget til belysning, elektronik og opvarmning skønnes omtrent uændret frem

mod 2035. Langt hovedparten af energiforbruget til rumvarme er fjernvarme, og forbru-

get skønnes rimelig konstant i fremskrivningen. Forbruget af ledningsgas til rumvarme

skønnes faldende og i stedet erstattes af bl.a. varmepumper.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 28.4

Energiforbrug i serviceerhvervene fordelt på energitjenester, PJ

Kilde:

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Størstedelen af sektorens energiforbrug består af fjernvarme og elektricitet,

jf. figur

28.5.

Den forventede stigning i elektricitet skyldes forøgelse af datacentre. For de øvrige

energitjenester forventes et svagt stigende energiforbrug. Energiforbruget af fossil led-

ningsgas og olie forventes at blive erstattet af varmepumper og biogas. Hertil kommer

bl.a. udvidelsen af EU’s kvotehandelssystem, ETS2.

Reduktionen i gasforbruget er bl.a. grundet energiafgifter og ETS2, som fra 2027 udvider

mængden af sektorer, der er underlagt CO

e-kvotehandel. Derudover skønnes produktio-

nen af biogas at overstige ledningsgasforbruget fra 2029, hvorved der skønnes 100 pct.

vedvarende energi i ledningsgassen fra 2029,

jf. sektorkapitel 24 Produktion af olie, gas

og VE-brændstoffer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 28.5

Energiforbrug i serviceerhvervene fordelt på energivarer, PJ

Kilde:

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Inden for serviceerhvervene er der særlig stor usikkerhed forbundet med udbygning af

datacentre samt den fremtidige teknologiske udvikling og betydning heraf på datacen-

trenes elforbrug

. Dette påvirker dog ikke udledningerne fra serviceerhvervene i dette ka-

pitel, da udledningerne fra elproduktion ligger under el- og fjernvarmesektoren, der mod

2030 opnår over 100 pct. vedvarende energi-andel.

Der kan læses mere om forudsætningerne brugt til fremskrivning af elforbruget i KF24

forudsætningsnotat 5 om datacentre.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

29 CCS

CCS (CO

-fangst og –lagring) er som udgangspunkt ikke en selvstændig sektor, men en

teknologi der kan anvendes inden for forskellige sektorer, herunder

•

Fremstillingserhverv (industrianlæg)

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer (biogasanlæg og raffinaderier)

El og fjernvarme (varme- og kraftvarmeanlæg)

Affald (affaldsforbrændingsanlæg)

DACCS (fangst og lagring af atmosfærisk CO

)

Der er endnu ikke CCS i kommerciel skala i Danmark, og det forventes, at sektorens ud-

bredelse de kommende år vil ske via tilskud. Siden 2020 er der indgået en række politi-

ske aftaler, som skal fremme udbredelsen af CCS i Danmark. Der har indtil nu været af-

holdt to udbud:

•

CCUS-puljens første fase,

jf. Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni

2020.

Vinderen af udbuddet af midlerne fra CCUS-puljens første fase blev of-

fentliggjort den 15. maj 2023. Det forventes, at der igangsættes kommerciel

-fangst i Danmark pr. 1. december 2025.

•

NECCS-puljen,

jf. Delaftale om Investeringer i et fortsat grønnere Danmark af 4.

december 2022,

der blev aftalt som en del af finansloven for 2022. Der er den

17. april 2024 indgået kontrakt om midlerne i NECCS-puljen med vinderne af

udbuddet. De tre vindende projekter forventes idriftsat i 2026.

Yderligere to udbud forventes at åbne i henholdsvis 2024 og 2025:

•

CCS-puljens første og andet udbud. Disse består af de sammenlagte midler fra

CCUS-puljens anden fase og den CCS-pulje, der blev oprettet i forbindelse med

Aftale om Grøn skattereform for industri mv. 2022

(også kaldet GSR-puljen). Ud-

buddene er på henholdsvis ca. 10,5 og 16,3 mia. kr. over en 15-årig periode.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Overblik over CO

-fangst i Danmark

Det skønnes i KF24, at CCS vil reducere de danske CO

-udledninger i 2030 med ca. 2,9

mio. ton,

jf. figur 29.1.

Heraf kommer ca. 0,43 mio. ton. CO

e fra CCUS-puljen og ca. 2,5

mio. ton. CO

e fra NECCS-puljen og CCS-puljen. De 2,9 mio. ton. CO

e svarer til en reduk-

tion af Danmarks samlede CO

e-udledninger i 2030 på ca. 11,4 pct. Frem mod 2035

skønnes reduktionerne fra CCS at falde til ca. 2,8 mio. ton CO

e, idet NECCS-puljens

støttetilsagn udløber i 2032.

Figur 29.1

-fangst i Danmark fra 2025-2035, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 er optag fra CCUS-puljens første fase indregnet som en del af el-og fjernvarme-

sektoren, da det er her, det vindende buds konkrete punktkilders udledninger er opgjort.

Af de 2,9 mio. ton CO

i 2030 er 0,43 mio. tons således sektorfordelt, dvs. medregnet i

en konkret sektor.

De afledte effekter af CCUS-puljens første fase er medregnet i de skønnede el- og var-

mepriser og dermed i el- og fjernvarmesektorens udledninger og beskrives derfor ikke i

indeværende kapitel. For de resterende puljer er de indregnet partielt i KF24. Der er i de

partielle beregninger taget højde for evt. udledninger forbundet med energiforbrug til at

drive CCS-processen.

Kontraktindgåelsen for NECCS-puljens midler foreligger efter skæringsdatoen for KF24

den 1. januar 2024. Dermed indregnes effekten af puljen partielt i dette kapitel, da det

afledte brændselsforbrug ifm. NECCS-puljen først kan medregnes fra KF25 og frem.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Omfanget af CO

-fangst i Danmark er frem mod 2033 blevet nedskrevet i forhold til

KF23,

jf. figur 29.2 og 29.3.

Dette skyldes overvejende resultatet af NECCS-udbuddet, der

har vist sig at give færre reduktioner end forudsat i KF23. Efter 2033, når NECCS-puljens

støtteperiode ophører, skønnes der marginalt flere reduktioner i KF24 i forhold til tidli-

gere skønnet.

Figur 29.2

CCS samlede optag i KF23 og KF24, mio. ton

Figur 29.3

Ændringer fra KF23 til KF24 fordelt på puljer,

mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Som en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets generelle model- og metodeud-

vikling er der i forbindelse med KF24 udviklet en ny model, der bl.a. vil blive anvendt til at

skønne over effekten af tilskud til CCS. Modellen estimerer en udbudskurve for CCS på

baggrund af aggregerede businesscases for de individuelle punktkilder, der tager højde

for KF24 fremskrivningen af produktionen og værkernes geografiske placering i forhold

til lagringsmuligheder for at tage højde for transportomkostninger.

Opdateringen viser, at det fortsat skønnes, at CCS-puljen bidrager med ca. 2,3 mio. ton

i 2030, ligesom det blev skønnet i KF23. Der er i beregningerne opdateret en række

forhold, herunder bl.a. udledningsgrundlaget, de juridiske rammer samt energipriser og

kvotepriser. Hertil er forudsætningerne for både investerings- og løbende omkostninger

opdateret på baggrund af Energistyrelsens opdaterede teknologikataloger for biogas og

CCS. Konkret skønnes der to modsatrettede effekter. Generelt skønnes CCS at være bil-

ligere end tidligere skønnet. Dette skyldes bl.a. en opjustering af biogaspotentialet, en

justering for resultatet af CCUS-puljens første fase, og at der i KF24 er lagt til grund, at

det vil være muligt at lagre på land. Dette modgås af, at der nu er indregnet momsbeta-

ling fra puljemidlerne, hvilket ikke indgik i det tidligere skøn.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvikling i udbredelsen af CCS

Der er de seneste år igangsat en række initiativer for at fremme CCS i Danmark, herun-

der flere udbudspuljer. Med

Klimaaftale for energi og industri

af 22. juni 2020 blev det

besluttet at etablere CCUS-puljen, der er en markedsbaseret, konkurrenceudsat, teknolo-

gineutral pulje til at fremme fangst, lagring og anvendelse af CO

Som en del af finans-

loven for 2022 blev det med

Delaftale om investeringer i en fortsat grønnere Danmark

4. december 2021 endvidere besluttet at nedsætte NECCS-puljen, som er forbeholdt

fangst og lagring af biogent CO

med henblik på negative emissioner. CCUS-puljens før-

ste fase blev afgjort den 15. maj 2023, hvorefter der blev indgået kontrakt med vinderen

af udbuddet. Den 17. april 2024 blev der underskrevet kontrakt om NECCS-puljens mid-

ler. Både CCUS-puljens første fase og NECCS-puljen forventes på baggrund heraf at bi-

drage med CO2-reduktioner fra 2026. Fra 2026 og frem forventes CCS-anlæg, støttet

med midler fra CCUS-puljens første fase, at fange ca. 0,43 mio. tons CO

årligt, mens

projekter, støttet med midler fra NECCS-puljen, forventes at fange og lagre ca. 0,16 mio.

tons CO

årligt fra 2026-2032.

Med

Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark

af 20. september 2023 blev mid-

lerne fra CCUS-puljens anden fase og den tidligere GSR-pulje samlet i én pulje (CCS-pul-

jen), som udmøntes gennem to udbudsrunder. Første udbud forventes offentliggjort i

juni 2024 og andet udbud i juni 2025. CCS-puljen forventes at have effekt fra 2028 og

frem, dog forventes den primære effekt at slå igennem i løbet af 2029 og frem. Dette

skyldes, at der forventes længere konstruktionstider i anlæg uden for biogassektoren, da

udskilningen af CO

for biogasanlæg allerede finder sted i forbindelse med opgrade-

ringsprocessen. I 2030 skønnes CCS-puljen at bidrage med ca. 2,3 mio. ton CO

. Som

nævnt indledningsvist er der foretaget en opdatering af effektskønnene af denne pulje i

forbindelse med KF24,

jf. KF24 sektorforudsætningsnotat CCS.

Samlet skønnes en CO2-

fangst på ca. 0,6 mio. ton fra 2026, stigende til ca. 2,9 mio. ton fra 2029,

jf. figur 29.4.

Figur 29.4

-fangst i KF24 i 2025-2035 fordelt på de respektive udbudspuljer, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Effekten af CCS opgøres i KF24 på baggrund af, om den indfangede CO

stammer fra

fossile, biogene eller atmosfæriske kilder. De fossile udledninger vil som udgangspunkt

være en reduktion i udledninger fra den pågældende punktkilde, mens de biogene og at-

mosfæriske vil være negative udledninger. En punktkilde er fx en skorsten eller lignende,

hvorfra der kommer røg, og der kan opfanges CO

fra. Både CCUS- og NECCS-puljens

udledninger skønnes at være biogene og dermed vil der være tale om negative udlednin-

ger ved fangst og lagring. Da udbuddene af CCS-puljens midler endnu ikke er afholdt, er

det på nuværende tidspunkt ikke muligt at afgøre, om der er tale om fossile eller bio-

gene kilder.

Usikkerhed og følsomhedsberegninger

Effekten af CCS-puljen er behæftet med betydelig usikkerhed. Der vurderes at være stor

usikkerhed om både de konkrete opførselstidspunkter og tidspunktet for CCS-værdikæ-

dens etablering og kapacitetstilpasning. Der er hertil usikkerhed om anlægsinvesterin-

ger for fangstanlæg, og hvordan disse udvikler sig fremadrettet med teknologiens fort-

satte udbredelse. Ligeledes er der usikkerhed om forrentningskrav, CO₂-kvotepris, mulig

kapacitetsudnyttelse og omkostninger for de enkelte elementer i værdikæden. Herunder

specifikt omkostninger til lagring og udviklingen af markedet for frivillige klimakreditter.

For CCS-puljen er der desuden usikkerhed om, hvordan puljen konkret vil blive udmøntet,

og formen af de konkrete udbudsvilkår.

I takt med at CCS-puljen udbydes, kan ny viden give anledning til justering af effekterne i

KF. Derudover vil ny viden om efterspørgslen på kulstofbaserede brændstoffer i EU og

Danmark kunne føre til revision af de estimerede effekter fra puljerne, efter puljerne er

udbudt, såfremt det fx viser sig mere økonomisk fordelagtigt at afsætte kulstof til

brændstofmarkedet frem for at lagre det. Dette skyldes, at virksomhederne under visse

betingelser kan melde deres udtrædelse af støtteordningerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

30 Danmarks drivhusgasforpligtelser i EU

Dette kapitel beskriver status for opfyldelse af Danmarks drivhusgasforpligtelser i EU,

dvs. Danmarks reduktionsforpligtelser under byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forord-

ningen.

Danmark er underlagt EU’s klimalov, der skal sikre, at EU reducerer sine drivhusgasud-

ledninger med 55 pct. i 2030 i forhold til 1990 niveau. EU skal desuden være CO

e-neu-

tral i 2050. For at opnå indfrielse af

målsætningerne om at reducere EU’s nettodrivhus-

gasudledninger er der vedtaget en række aftaler, der bl.a. fastsætter separate drivhus-

gasreduktionsmål i 2030 for følgende sektorer på EU-niveau:

•

ETS-sektorerne:

Sektorer omfattet af EU’s kvotehandelssystem (EU

ETS1) skal

i 2030 reducere udledninger med 62 pct. i forhold til 2005-niveau. Den kvotebe-

lagte sektor omfatter fx store anlæg i elsektoren og industrien. I ETS1 udfases

kvoterne årligt således, at reduktionsmålet opfyldes.

Byrdefordelingssektorerne: Danmark skal reducere CO

e-udledningerne med

50 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveau. Reduktionsforpligtelsen er et budget-

mål, og Danmark skal frem mod 2030 følge en reduktionssti. Byrdefordelings-

sektorerne omfatter bl.a. transport eksklusiv luftfart, opvarmning af bygninger,

landbrug eksklusiv LULUCF, mindre industrivirksomheder og affald eksklusiv

affaldsforbrænding. Fra 2027 indfases ETS2 for brændstoffer til bl.a. vejtrans-

port og opvarmning af bygninger.

LULUCF-sektorerne: Danmark skal frem mod 2030 reducere nettoudledninger

fra arealanvendelse (Land

Use),

ændringer i arealanvendelse (Land

Use

Change)

samt skovbrug (Forestry) med 0,44 mio. ton CO

e i forhold til nettoud-

ledningerne i perioden 2016-2018. Derudover sættes reduktionsforpligtelser for

delperioderne 2021-2025 og 2026-2029.

•

I EU-regi fastsætter byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen nationale redukti-

onsmål for drivhusgasudledningerne i de omfattede sektorer. Forordningerne har di-

rekte retsvirkning for medlemslandene. Forordningerne fastsætter ingen direkte regule-

ring af drivhusgasudledninger i sektorerne, idet forordningerne kun forpligter medlems-

landene og ikke de udledende aktører. Det er således op til medlemslandene selv, hvor-

dan forpligtigelserne indfris, og de enkelte medlemsstater skal således igangsætte kli-

matiltag og ny national regulering, for at indfri forpligtelserne.

Med revisionen af kvotehandelsdirektivet vil store dele af udledningerne under byrdefor-

delingsaftalen blive omfattet af et nyt kvotehandelssystem (ETS2), hvor leverandørerne

af fossile brændstoffer til fx vejtransport, bygninger og erhverv omfattes. Under EU

ETS2 fastsættes en maksimal kvotetildeling på EU-niveau for de omfattede udledninger

af CO

fra fossile brændstoffer, og systemet vil dermed være selvregulerende. Det nye

kvotehandelssystem forventes implementeret fra 2027, og den årlige kvotetildeling vil i

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2030 blive reduceret til et niveau, der er ca. 43 pct. lavere end 2005-udledningen. Indfas-

ningen af ETS2 reducerer udledningerne i byrdefordelingssektoren og reducere dermed

medlemsstaternes reduktionsbehov.

Med KF24 skønnes den samlede reduktionsmanko under byrdefordelingsaftalen 2021-

2030 til 1,9 mio. ton CO

e. Tages der højde for den partielle reduktionseffekt vedrørende

diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

skønnes mankoen til 0,1

mio. ton CO

e. Reduktionerne frem mod 2030 er i høj grad drevet af reduktioner i trans-

portsektoren.

I KF23 blev reduktionsmankoen for byrdefordelingsaftalen skønnet at udgøre 16,1 mio.

ton CO

e for perioden 2021-2030,

jf. tabel 30.1.

Reduktionen fra KF23 til KF24 er særligt

drevet af transportsektoren, der sammenlignet med KF23 forventes at udlede ca. 15

mio. ton CO

e mindre i 2021-2030. Sammenlignet med fremskrivningen i KF23 forventes

der i transportsektoren en hurtigere indfasning af nul- og lavemissionskøretøjer. Derud-

over skønnes en markant reduktion i udledninger forbundet med grænsehandlen med

brændstoffer. Udviklingen i transportsektoren er nærmere beskrevet i

kapitel 21 Trans-

port.

Tabel 30.1

Skønnede mankoer for Danmarks EU-forpligtelser, mio. ton CO

Forpligtelser

Byrdefordelingsaftalen

LULUCF-bdugetmål (2021-2025)

LULUCF-budgetmål (2026-2029)

LULUCF-reduktionsmål 2030

Anm.:

KF24

KF23

16,1

-12,7

8,8

2,0

KF24

0,1 (1,9)

-30,6

3,8

-0,2

mankoen under byrdefordelingsaftalen er angivet henholdsvis med og uden partielle

korrektioner vedrørende diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond.

Mankoen

angivet i parentes er regnet uden partielle korrektioner.

I forhold til reduktionsforpligtelserne under LULUCF-forordningen skønner KF24, at Dan-

mark overopfylder budgetmålet for perioden 2021-2025. For perioden 2026-2029 skøn-

nes det med KF24, at der fortsat udestår en reduktionsmanko på ca. 3,8 mio. ton CO

Endeligt skønnes en overopfyldelse af punktmålet i 2030 med ca. 0,2 mio. ton CO

Både i KF23 og KF24 skønnes målopfyldelse for perioden 2021-2025 under LULUCF-for-

ordningen. Reduktionsmankoen for perioden 2026-2029 under forventes reduceret med

ca. 5 mio. ton CO

e sammenlignet med KF23. Dette er resultatet af både ny skovfrem-

skrivning og ny kortlægning af arealer med kulstofrig jord. I

kapitel 18 Landbrugsarealer

og øvrige arealer

beskrives, at en ny kortlægning af udbredelsen af kulstofrig jord i Dan-

mark har resulteret i, at arealet af landbrugsjord på kulstofrig jord (> 6 pct. organisk kul-

stof) er betydeligt mindre end tidligere antaget. Dette medvirker, at udledninger fra dyr-

ket jord er væsentligt lavere fra 2010 frem til 2022. Dette medfører også færre udlednin-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ger i fremskrivningen end antaget i tidligere fremskrivninger. Dermed ændres budgetmå-

let for 2026-2029 samt punktmålet for 2030. Reduktionsmankoen i KF23 er baseret på

2016-2018 data opgjort før den beskrevne korrektion.

Danmarks reduktionsforpligtelse under byrdefordelingsaftalen

Reduktionsforpligtelsen under byrdefordelingsaftalen følger en reduktionssti fra 2021

frem til reduktionsmålet i 2030. EU's samlede reduktionsmål på 40 pct. for 2030 under

byrdefordelingsaftalen er omsat til nationale reduktionsmål, der spænder fra 10 pct. til

50 pct. Her får medlemsstater med lavt BNP de laveste reduktionsforpligtelser, mens

medlemsstater med højt BNP, som Danmark, generelt pålægges de største reduktions-

forpligtelser. I forbindelse med revisionen af byrdefordelingsaftalen under Fit-for-55-af-

talen, blev Danmarks reduktionsmål øget fra 39 pct. til 50 pct. i 2030 i forhold til 2005-

udledningen.

Målopfyldelsen opgøres som en aggregeret manko for perioden 2021-2030. Reduceres

udledningerne til et niveau under emissionstildelingen i enkelte år, kan forskellen overfø-

res til senere år i perioden ved brug af bestemte fleksibilitetsmekanismer.

Reduktionsforpligtelserne under byrdefordelingsaftalen omfatter udledninger fra:

•

Landbruget, herunder landbrugets udledninger fra dyrenes fordøjelse, gød-

ningshåndtering i stald og lager, lattergas fra dyrkning af marker samt energi-

forbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri. Udledninger fra LULUCF-sekto-

ren medregnes ikke under byrdefordelingsaftalen.

Transport, herunder vejtransport, indenrigssøfart og banetransport. Luftfarten

indgår i de oprindelige ETS-sektorer og dermed ikke under byrdefordelingsaft-

alen.

Øvrige erhverv fordelt på service og fremstilling, der ikke er kvotebelagt under

ETS1.

Husholdninger.

Et antal mindre fjernvarme- og decentrale kraftvarmeværker.

Affald, herunder udledninger fra fx affaldsdeponier, kompostering, spildevand,

læg fra biogasanlæg og mindre affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er kvotebe-

lagt under ETS1.

•

Udviklingen i de samlede drivhusgasudledninger under byrdefordelingsaftalen fra 2005

til 2022 og videre frem til 2030 er illustreret i

figur 30.1.

I KF24 er 2022 det senest op-

gjorte år, og for perioden 2023-2035 er opgjort pba. fremskrivningen af de omfattede ud-

ledninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 30.1

Udledninger under byrdefordelingsaftalen 2005-2030, mio. ton CO

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udviklingen i udledningerne i byrdefordelingssektorerne har generelt været faldende si-

den 2005, hvor udledningerne i 2022 var ca. 10,4 mio. ton CO

e lavere end i 2005. Sær-

ligt husholdninger og øvrige erhverv har reduceret deres udledninger med ca. 48 pct. i

perioden. Denne udvikling og de drivende faktorer er nærmere beskrevet i

kapitel 27

Husholdninger

samt

kapitel 28 Serviceerhverv.

Frem mod 2030 skønnes det, at udledningen i alle omfattede sektorer reduceres. De dri-

vende årsager til udviklingen i transportsektoren, landbruget og øvrige sektorer er nær-

mere beskrevet i de enkelte kapitler.

Fra 2021 og frem mod målet i 2030 fastsætter byrdefordelingsaftalen desuden årlige

nationale reduktionsmål. Denne reduktionssti fastsættes ud fra historiske udledninger

samt reduktionsmålet i 2030. Byrdefordelingsaftalen kan betragtes som et budgetmål,

da udledningsrettighederne kan flyttes mellem år. Byrdefordelingsaftalen er juridisk bin-

dende, og underopfyldelse vil i første instans blive videreført til fremtidige mål med en

faktor 1,08 og kan i sidste instans føre til en traktatkrænkelsessag ved EU-domstolen.

Til indfrielse af målet indeholder byrdefordelingsaftalen en række fleksibilitetsmekanis-

mer, som Danmark kan anvende. Der tages stilling til eventuel brug af mekanismerne ef-

ter hver endt forpligtelsesperiode, dvs. i 2027 og 2032 for henholdsvis 2021-2025 og

2026-2030. Fleksibilitetsmekanismerne er nærmere beskrevet i

kapitel 5

Klimaprogram

2023.

30.1.1 Status på Danmarks indfrielse af byrdefordelingsaftalen

Udledningerne under byrdefordelingsaftalen skønnes i KF24 reduceret til ca. 22,4 mio.

ton CO

e i 2030,

jf. figur 30.2.

Reduktionen svarer til ca. 46 pct. i forhold til 2005-ni-

veauet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmarks reduktionssti fra 2021 til 2023 er fastsat på baggrund af det forhenværende

reduktionsmål på 39 pct. i 2030. Med Fit-For-55 blev ambitionen, og dermed reduktions-

stiens endepunkt, hævet til 50 pct. fra 2023. Reduktionsstien følger den lineære sti frem

mod det reviderede mål i 2030. For årene 2024 og 2025 tager den lineære sti afsæt i

2005-udledningerne, mens den for perioden 2026 til 2030 følger den lineære sti med ud-

gangspunkt i Danmarks faktiske udledninger i 2021-2023.

Figur 30.2

Status på Danmarks indfrielse af byrdefordelingsaftale, mio. ton CO

Anm.:

Kilde:

I opgørelsen indgår ikke partielle korrektioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det skønnes, at den akkumulerede udledning er ca. 1,9 mio. ton CO

e over reduktions-

stien for perioden 2021-2030. Tages der højde for den partielle reduktionseffekt af

Af-

tale om deludmøntning af Grøn Fond

skønnes den samlede manko til 0,1 mio. ton CO

Med en positiv reduktionsmanko forventes Danmark dermed ikke at indfri reduktionsfor-

pligtelsen under byrdefordelingsaftalen uden yderligere reduktionstiltag. Da byrdeforde-

lingsmankoen opgøres som et budgetmål, skønnes en underopfyldelse i perioden 2028-

2030 i nogen grad at opvejes af en overopfyldelse tidligere i budgetperioden.

Indsatsen for at reducere udledningerne fra byrdefordelingssektorerne indebærer blandt

andet revisionen af kvotehandelsdirektivet, hvilket har betydning for flere sektorer under

byrdefordelingsaftalen, herunder vejtransporten, husholdninger og mindre industrianlæg

samt søfart. Fra 2024 er søfarten kvotebelagt, hvilket forventes at påvirke aktivitetsni-

veauet. Indførelsen af ETS2 forventes at medføre reduktionseffekter frem mod 2030,

hvilket særligt gør sig gældende i vejtransporten.

En stor del af de fremskrevne reduktioner i transportsektoren forventes at komme fra

udledninger forbundet med grænsehandlen med transportbrændstoffer, hvilket er be-

hæftet med en vis usikkerhed. Fremskrivningen af grænsehandlen baseres på udviklin-

gen i afgifter og regulering af brændstoffer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Landbruget udgjorde ca. 42 pct. af udledningerne under byrdefordelingsaftalen i 2022

og forventes at udgøre ca. 49 pct. i 2030. Transportsektoren udgjorde ca. 42 pct. i 2022

og forventes at udgøre ca. 37 pct. i 2030, opgjort uden partielle effekter fra

Aftale om

deludmøntning af Grøn Fond.

Danmarks reduktionsforpligtelse under LULUCF

EU's samlede mål i LULUCF-sektoren er omsat til nationale reduktionsmål ift. arealan-

vendelse og i skovbrugssektoren. Danmarks reduktionsforpligtelse under LULUCF-for-

ordningen omfatter udledninger og optag fra:

•

Dyrket jord, som omfatter den største andel af landbrugsarealerne. Der skelnes

mellem mineraljord og kulstofrig jord, samt udledninger og optag fra biomasse,

fx læhegn. Udledninger stammer primært fra kulstofrig jord.

Græsarealer, som omfatter marginale landbrugsarealer samt hede, eng og krat.

Udledninger stammer primært fra kulstofrig jord.

Vådområder, som omfatter reetablerede fuldt vanddækkede områder såsom

søer og floder, samt delvis vanddækkede områder med højt grundvandsspejl

hvor arealer oversvømmes dele af året, såsom moser.

Skov og høstede træprodukter.

Bebyggelse, herunder udledninger ved omlæggelse af landarealer til by og in-

frastruktur.

•

LULUCF-forordningens forpligtelser blev med Fit for 55-pakken opdelt i to perioder. I pe-

rioden 2021-2025 skal Danmark sikre, at kulstofbalancen i sektoren ikke forringes. I peri-

oden 2026-2030 skal Danmark efterleve to adskilte forpligtelser: 1) en reduktion i netto-

udledningerne i sektoren i 2030 i forhold til gennemsnitsudledningerne i perioden 2016-

2018 og 2) et budgetmål i perioden 2026-2029.

Ved underopfyldelse af budgetmålet for 2. delperiode aktiveres en sanktionsmeka-

nisme, der bl.a. viderefører underopfyldelse for perioden 2026-2029 med en faktor 1,08

til reduktionsmankoen i 2030.

Til indfrielse af målet indeholder LULUCF-forordningen en række fleksibilitetsmekanis-

mer, som Danmark kan anvende. Der tages stilling til eventuel brug af mekanismerne ef-

ter hver endt forpligtelsesperiode, dvs. i 2027 og 2032 for henholdsvis 2021-2025 og

2026-2030. Fleksibilitetsmekanismerne er nærmere beskrevet i

kapitel 5

Klimaprogram

2023.

30.2.1 Status på Danmarks indfrielse af LULUCF-forordningen

For perioden 2021-2025 er Danmark tildelt emissionstilladelser fastsat på baggrund af

gennemsnitsudledningerne i referenceperioden 2005-2009. For perioden 2026-2029 til-

deles Danmark emissionstilladelser, fastsat på baggrund af de faktiske udledninger i

2021-2023. Begge mål er budgetmål og opgøres som et aggregat. Reduktionsforpligtel-

sen i 2030 svarer til et mål om en nettoudledning på ca. 0,9 mio. ton CO

e, hvilket er en

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

reduktion på 0,44 mio. ton CO

e sammenlignet med gennemsnittet for LULUCF-udled-

ninger i Danmark i perioden 2016-2018.

Fremskrivningen af LULUCF-sektorens nettooptag og -udledninger udgjorde i gennem-

snit for perioden 2016-2018 en nettoudledning på 1,4 mio. ton CO

e. For perioden 2021-

2023 skønnes Danmark et gennemsnitligt nettooptag på 0,2 mio. ton CO

jf. figur 30.3.

Punktmålet i 2030 er fastsat på baggrund af gennemsnitsudledningen i 2016-2018, hvor

punktmålet og gennemsnitlige nettooptag i 2021-2023 fastsætter yderpunkterne for re-

duktionsstien mellem 2026-2029. I KF24 er 2022 det senest statistisk opgjorte år.

Figur 30.3

Status på Danmarks indfrielse af LULUCF-forordningen, mio. ton CO

Anm.: Der er mindre afvigelser mellem LULUCF-kategorierne omfattet af LULUCF-forpligtelsen i 2021-

2025 og 2026-2030. I figuren afbilledes LULUCF-kategoriseringen som er gældende fra 2026.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledningerne fra LULUCF-sektoren skyldes primært udledninger fra kulstofrig land-

brugsjord. Udledninger fra kulstofrig landbrugsjord skønnes til at udgøre ca. 3 mio. ton

e i 2022, men skønnes at falde til ca. 1,9 mio. ton CO

e i 2030 på grund af årlig mine-

ralisering af kulstofpuljen på arealerne samt politiske tiltag om udtagning og vådlæg-

ning af arealerne,

jf. kapitel 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer.

Udsvingene for skovenes nettooptag er relativt store fra år til år og er nærmere beskre-

vet i

kapitel 19 Skov og høstede træprodukter.

For budgetmålet for perioden 2021-2025 skønner fremskrivningen, at Danmark overop-

fylder reduktionsforpligtelsen med ca. 30,6 mio. ton CO

e. Danmark forventes dermed at

overopfylde LULUCF-reduktionsforpligtelsen i første delperiode.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I forhold til budgetmålet for anden delperiode skønnes nettoudledningerne at udgøre ca.

6,2 mio. ton CO

e. Danmarks LULUCF nettoudledningsrettigheder i samme periode ud-

gør 2,4 mio. ton CO

e, hvorfor den aggregerede reduktionsmanko i perioden skønnes at

være ca. 3,8 mio. ton CO

e i forhold til det nationale budgetmål, hvormed Danmark ikke

forventes at opfylde reduktionsmålet uden yderligere tiltag.

Endeligt viser fremskrivningen, at Danmark skønnes at opfylde reduktionsforpligtelsen i

forhold til punktmålet for 2030. Nettoudledningen i 2030 skønnes til ca. 0,7 mio. ton

e, hvilket resulterer i en overopfyldelse af reduktionsmålet med ca. 0,2 mio. ton

Usikkerhed

Klimafremskrivningen er generelt behæftet med usikkerhed. Byrdefordelingsaftalen op-

gøres bl.a. på baggrund af landbrugs- og transportsektoren samt energiforbrug i hus-

holdninger og erhverv. På den baggrund er den akkumulerede byrdefordelingsmanko

især følsom i forhold til husdyrbestanden, sammensætningen af bilparken, herunder ud-

bredelsen af elbiler, samt udviklingen i VE-andelen i ledningsgas. Usikkerhederne i de

enkelte sektorer er nærmere beskrevet i de respektive kapitler.

Opgørelsen af målopfyldelse under LULUCF-forordningen indebærer bl.a. estimering og

fremskrivning af udledningen fra landbrugsarealer og udvikling i kulstofpuljen i de dan-

ske skove, hvilket ligeledes forbindes med stor usikkerhed. Derudover er der metodisk

usikkerhed samt store naturlige årlige udsving i optag og udledninger som følge af vejr-

udsving. Der kan endvidere ske ændringer og opdateringer af de årlige historiske optag

og udledninger fx i forbindelse med metodeændringer for opgørelsesmetoderne. Usik-

kerhederne er nærmere beskrevet i kapitlerne for de respektive områder.

Den nye kortlægning af udbredelse af arealer med kulstofrig jord er en delleverance i et

projekt finansieret af Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, der skal forbedre emissi-

onsopgørelsen for kulstofrig jord. Der afventer indregning af andre delelementer af

forskningsprojektet i den endelige model for forbedret emissionsopgørelse, som forven-

tes at være klar til at indgå til næste års fremskrivning. Dette kan medføre ændringer i

udledninger fra arealer med kulstofrig jord.

Endelig er der usikkerhed om fastsættelsen af de præcise drivhusgasreduktionsmål,

som for både forpligtelsen under byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen først

skal fastsættes på et senere tidspunkt baseret på opdaterede udledningstal.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

31 Danmarks EU-forpligtelser i forhold til VE og EE

Dette kapitel beskriver status for opfyldelse af Danmarks forpligtelser i EU vedrørende

vedvarende energi (VE) og energieffektivisering (EE).

Danmark er underlagt EU’s klimalov, der skal sikre, at EU reducerer sine drivhusgasud-

ledninger med 55 pct. i 2030 i forhold til 1990 niveau.

Fit for 55

er EU’s plan for den

grønne omstilling og indeholder en række aftaler, der skal sikre, at medlemslandene

overholder deres forpligtelser og opnår reduktionerne i 2030, herunder fastsættelse af

krav til energisammensætningen og energieffektiviseringen gennem:

•

Direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet):

EU fastsætter mindstekrav om

anvendelsen af vedvarende energi i medlemslandenes energimix og brænd-

stofforbrug.

Energieffektivitetsdirektivet (EED):

EU fastsætter i EED rammer for nationale bi-

drag til energieffektiviseringsindsatsen i EU.

•

I forbindelse med EU’s implementering af

Fit for 55

er direktivet om vedvarende energi

blevet revideret således, at andelen af VE i EU’s energiforbrug senest

i 2030 skal udgøre

mindst 42,5 pct. samt et yderligere vejledende tillæg på 2,5 pct. Revisionen blev vedta-

get i efteråret 2023. Implementeringen af revisionen af VE-direktivet (VE III) i dansk lov

er fortsat under afklaring.

Målsætningerne i VE-direktivet er ikke udmøntet i specifikke nationale krav. I stedet skal

medlemsstaterne i deres Nationale Energi- og Klimaplaner (NECP) redegøre for, at deres

bidrag til det fælles EU-mål er

tilstrækkeligt ambitiøst

i overensstemmelse med EU’s

governanceforordning. For Danmark vurderes dette at svare til en VE-andel (RES

) på 58

pct. i 2030 ved EU-mål på 42,5 pct., og 60 pct. ved EU-mål på 45 pct. Dette indbefatter et

mål om at følge et minimumsspor for stigningen mellem det tidligere forpligtende mål

for 2020. Ved et mål på 58 pct. i 2030 vil det medføre mål for VE-andelen på 44 pct. i

2025 og 50 pct. i 2027.

I efteråret 2023 blev det omarbejdede EED vedtaget. EED sætter rammerne for energief-

fektiviseringsindsatsen i EU,

bl.a. med EU’s samlede energieffektivitetsmål om en 11,7

pct. reduktion af energiforbruget på EU-plan senest i 2030 i forhold til prognoser udar-

bejdet i 2020. For at sikre målopfyldelse skal medlemslandene fastsætte et vejledende

nationalt energieffektivitetsbidrag baseret på det endelige energiforbrug. Indfrielse af

forpligtelser fra direktivet skal anskueliggøres og indmeldes til Kommissionen ifm.

ajourføring af Danmarks NECP i sommeren 2024. Der udestår fortsat konkret stillingta-

gen til implementering af delelementer af direktivet.

Renewable Energy Share

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Som beskrevet i

KF24 sektorforudsætningsnotat principper og politikker

indregnes effek-

terne af EU-direktiver først, når disse er implementeret i dansk lovgivning, hvorfor revisi-

onen af begge direktiver ikke indgår i forudsætningerne for fremskrivningerne i KF24.

Danmarks forpligtelser under VE-direktivet

Med revisionen af direktivet om vedvarende energi (nu VE III) fastsættes nye skærpede

sektorspecifikke delmål, der skal sikre opfyldelse af 2030-målsætningen. Enkelte sektor-

specifikke delmål giver medlemslandene forskellige muligheder for målopfyldelse. I føl-

gende sektorer er der sat delmål for de enkelte medlemslande:

•

Transport:

Der indføres et bindende kombineret krav i 2030 på 5,5 pct. for ande-

len af avancerede biobrændstoffer samt PtX-brændstoffer, herunder et mind-

stekrav om, at PtX-brændstoffer skal udgøre mindst 1 pct.-point i 2030. Dertil

skal medlemslandene vælge mellem:

et bindende mål om en reduktion af drivhusgasintensiteten inden for

transport på 14,5 pct. som følge af anvendelsen af vedvarende energi

senest i 2030 i forhold til hvis alt energiforbruget var fossilt med en

fælles referenceværdi på 94 g. CO

pr. MJ.

eller

en bindende andel på mindst 29 pct. vedvarende energi i det en-

delige energiforbrug i transportsektoren senest i 2030.

•

Industri:

Anvendelse af VE skal øges med 1,6 pct.-point årligt. Desuden skal 42

pct. af den anvendte brint senest i 2030 komme fra vedvarende brændstoffer,

der ikke er af biologisk oprindelse, stigende til 60 pct. i 2035. Direktivet tillader

en nedsættelse af andelen, såfremt en række betingelser opfyldes. Det første

mål er vejledende, det andet er bindende.

Bygninger:

Vejledende mål om at andelen af vedvarende energikilder i byg-

ningssektoren skal udgøre mindst 49 pct. af Unionens endelige energiforbrugs-

niveau i bygninger i 2030.

Opvarmning og køling:

Direktivet foreskriver en årlig forhøjelse af VE-andelen i

opvarmning og nedkøling på 0,8 procentpoint fra 2021-2025 og 1,1 procentpo-

int fra 2026-2030 eller en VE-andel på over 60 pct. i 2030.

•

Foruden ovenstående sektorspecifikke delmål foreskriver direktivet, at Danmark fast-

sætter et vejledende mål for innovativ teknologi på mindst 5 pct. nyinstalleret VE-kapaci-

tet senest i 2030. I Danmarks opgørelse af innovativ VE-teknologi indgår VE-kapacitet

fra blandt andet store varmepumper til produktion af fjernvarme, forsøgsvindmøller, PtX,

lagerkapaciteten for lagre knyttet til vindmøller og solcelleparker samt geotermi.

Principperne for opgørelse af VE-andele er beskrevet i boks 2.1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Boks 31.1

Principper for opgørelse af VE-andele

Nærmere beskrivelse af opgørelsesmetoder findes i bilag til VE III-direktivet

(2023/2413).

•

RES (Renewable Energy Share).

Den samlede VE-andel opgøres med ud-

gangspunkt i slutbrugerens energiforbrug eksklusiv grænsehandel og for-

brug til ikke-energiformål, samt nettab i el- og fjernvarmenet. Medlemssta-

terne kan, jf. VE-direktivet, aftale statistisk overførsel af vedvarende energi,

hvilket har til formål at sikre et omkostningseffektivt samarbejde om projek-

ter og støtteordninger, ligesom lande, der har svært ved at nå deres mål, kan

”købe” fra lande der

overopfylder.

RES-E.

Beregnes som VE-baseret elproduktion divideret med indenlandsk el-

forbrug tillagt nettab samt egetforbrug.

RES-H&C. Beregnes som VE-andel i produktionen af fjernvarme plus forbru-

get af anden energi fra VE inden for erhverv og husholdninger til brug for op-

varmning, køling og erhvervsmæssige procesformål.

•

31.1.1 Status for opfyldelse af Danmarks forpligtelser under VE-direktivet

Den samlede VE-andel (RES) skønnes at stige til ca. 74 pct. i 2030,

jf. figur 31.1.

Heri er

der ikke taget højde for eventuel statistisk overførsel mellem Danmark og andre EU-

medlemsstater samt eksport eller import af opgraderet biogas og grøn brint.

Figur 31.1

VE-andele (RES, RES-E og RES-H&C) samt fortrængning af udledninger fra fossile brændstoffer i

transport i perioden 2021-2035.

Anm.:

Kilde:

For transportsektoren er der regnet på udviklingen i reduktionen af drivhusgasintensiteterne,

hvilket beskriver fortrængningen af udledninger fra fossile brændstoffer ved anvendelsen af VE-

brændstoffer. Opgørelsesmetoden for brug af el til transport ændres fra 2031.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

VE-andelen i elforbruget (RES-E) skønnes at stige fra ca. 91 pct. i 2022 til ca. 110 pct. i

2030 og ca. 112 pct. i 2035. Efter 2030 skønnes et stigende elforbrug at overstige ud-

bygningen med vedvarende energi i elforsyningen således, at VE-andelen stagnerer. En

nærmere analyse af elforbruget findes i

kapitel 23 El og fjernvarme.

VE-andelen i opvarmning og procesenergi (RES-H&C) skønnes at stige fra ca. 65 pct. i

2022 til ca. 81 pct. i 2030. Efter 2030 skønnes VE-andelen at stagnere frem mod ca. 82

pct. i 2035. En nærmere analyse af energiforbruget til opvarmning og procesenergi fin-

des i

kapitel 27 Husholdninger

samt

kapitel 28 Serviceerhverv.

For transportsektoren udestår fortsat stillingtagen til Danmarks position i forhold til må-

lene i VE-direktivet. Metode for opgørelse af VE-andelen i transportsektoren (RES-T) in-

deholder en række multiplikatorer, der følger af implementeringen af direktivet i dansk

lov, hvormed VE-andelen ikke er opgjort.

En mulighed i VE-direktivet er en målsætning om en reduceret drivhusgasintensitet i

transportsektoren, hvilket opnås ved fortrængning af udledninger fra brændstoffer ved

anvendelse af VE-brændstoffer. Reduktionen i drivhusgasintensiteterne for transport-

sektoren skønnes at stige fra ca. 5,9 pct. i 2022 til ca. 27 pct. i 2030 og ca. 39 pct. i

2035. Fra 2031 ændres referenceværdien for el anvendt til transport, hvilket påvirker re-

duktionsprocenten marginalt. En nærmere analyse af brændstofsammensætningen i

transportsektoren findes i

kapitel 21 Transport.

Alle de danske EU-forpligtelser i VE III-direktivet skønnes opfyldt, undtagen forpligtelser

for avancerede biobrændstoffer og PtX-brændstoffer i transportsektoren, hvor der er be-

hov for yderligere tiltag,

jf. tabel 31.1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 31.1

Status for målopfyldelse af VE III-direktivet

Indikator

VE-andel (RES)

Forpligtelse

Ambitiøst bidrag til EU’s fælles

VE-mål om 42,5 pct. + 2,5 pct.

samlet.

Danmarks ambitiøse bidrag

antages at være 58 pct. i 2030.

Årlig stigningstakst i sektoren på

0,8 pct.-point fra 2021-2025 og

1,1 pct.-point fra 2026-2030.

Eller

VE-andel over 60 pct. i 2030.

Forventet status

Skønnes opfyldt.

Fremskrivningen medfører en

skønnet VE-andel på 74 pct. i 2030.

VE-andel i opvarmning og

procesenergi (RES-H&C)

Skønnes opfyldt.

Fremskrivningen skønner en

stigningstakst på henholdsvis 2,3 og

1,5 pct.-point over perioderne.

Ligeledes skønnes en VE-andel til

varme og køling på 81 pct. i 2030.

Skønnes opfyldt.

Fremskrivningen skønner en VE-

andel til rumopvarmning på 87 pct. i

2030.

Skønnes opfyldt.

Den fremskrevne stigningstakst

skønnes til henholdsvis 2,2 og 2,3

pct.-point i de to perioder.

Forventes opfyldt.

Direktivet og opgørelsesmetode er

endnu ikke er implementeret i dansk

lov.

VE-andel i bygninger

VE-andel i bygningssektoren på

over 49 pct. i 2030.

VE-andel i industri

Årlig stigningstakst på 1,6 pct.-

point i perioderne 2021-2025 og

2026-2030.

VE-andel til brug for

transportsektoren på minimum

29 pct. i 2030.

Eller

Reduktion på min. 14,5 pct. ift.

en fossil reference i 2030.

Min. 1,0 pct. i 2025 og 5,5 pct. i

2030 (inkl. dobbelttælling)

VE-andel i transport

(RES-T)

Avancerede

biobrændstoffer og

RFNBO i

transportsektoren

RFNBO i

transportsektoren

Min. 1 pct. i 2030 (inkl.

dobbelttælling)

Innovativ VE-kapacitet

Min. 5 pct. af nyinstalleret

kapacitet indenfor VE i 2030.

Forpligtelserne forventes ikke opfyldt

uden yderligere tiltag. Direktivet

endnu ikke er implementeret i dansk

lov.

Forpligtelserne forventes ikke opfyldt

uden yderligere tiltag. Direktivet

endnu ikke er implementeret i dansk

lov.

Skønnes opfyldt.

Fremskrivningen skønner andelen af

innovativ VE-kapacitet til 24 pct. i

2030.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Som følge af

aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

skønnes

brintproduktionen i KF24 fremskrivningen at kunne dokumenteres som vedvarende ved

at være produceret med strøm fra VE, hvormed det skønnes, at Danmark opfylder kravet

om VE-andele i brintproduktionen i både 2030 og 2035.

Danmarks forpligtelser under energieffektivitetsdirektivet

For at sikre målopfyldelse af EU’s samlede energieffektiviseringsmål, fastsættes natio-

nale energispareforpligtelser. Energispareforpligtelsen er et nationalt bindende mål som

skal sikre, at medlemsstaterne indfører nationale virkemidler, som medfører energibe-

sparelser. Med det omarbejdede EED er den danske energispareforpligtelse blevet for-

højet fra 268,0 PJ til 386,1 PJ for perioden 2021 til 2030.

I forbindelse med energispareforpligtelsen forud for revisionen af EED havde Danmark

indmeldt 12 tiltag til brug for målopfyldelse. Disse tiltag skønnes at bidrage med 252,3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

PJ, svarende til ca. 65 pct. af den forhøjede forpligtelse, hvilket efterlader en manko på

133,8 PJ. Det betyder, at Danmark enten skal indmelde andre eksisterende danske ener-

gibesparende tiltag, som for nu ikke er indberettet i forbindelse med opfyldelsen, eller

igangsætte nye energieffektiviseringstiltag. Mankoen opgøres som en aggregeret

manko, hvilket giver tilskyndelse til reduktioner tidligt i perioden, da disse tæller med i

samtlige år perioden ud. Denne opgørelsesmetode tillader derfor også årlige over- og

underopfyldelser. Hvordan Danmark vil sikre målopfyldelse af energispareforpligtelsen

forventes udmeldt i forbindelse med Danmarks NECP.

Et af formålene med energispareforpligtelsen

er at understøtte EU’s fælles

energieffekti-

vitetsmål, som er et krav om, at energiforbruget i EU samlet set skal reduceres med 11,7

pct. i 2030 relativt til Kommissionens referencescenarie. Under EED fastsættes en øvre

grænse for Danmarks slutforbrug i 2030 og Danmark er forpligtet til at indrapportere et

vejledende bidrag til det fælles EU-energisparemål. Kommissionen anvender efterføl-

gende det vejledende bidrag fra alle medlemsstater til at vurdere, om EU-landene samlet

set lever op til målet. I EED skelnes der mellem slutforbruget af energi og primærenergi-

forbruget,

jf. boks 2.2.

EU’s

energisparemål består af to dele:

•

Et bindende mål i EU om 11,7 pct. reduktion af slutforbruget af energi.

Et vejledende mål i EU om 11,7 pct. reduktion af primærenergiforbruget.

Boks 31.2

Definition af slutforbrug af energi og primærforbrug

•

Slutforbrug af energi.

Slutforbrug af energi er det endelige energiforbrug, der

anvendes til forskellige formål, fx i industrisektoren, transportsektoren eller

husholdninger mv.

Primærenergiforbrug.

Primærenergiforbrug omfatter slutforbruget af energi,

jf. ovenstående, samt den energi, der benyttes til at producere og transpor-

tere energien frem til slutforbruget.

•

Foruden energispareforpligtelsen

og EU’s

energieffektivitetsmål stiller direktivet desu-

den en række krav til energieffektivisering af den offentlige sektor. Med omarbejdningen

af EED stilles der krav til energirenoveringer i det offentlige, samtidig med at anvendel-

sesområdet for forpligtelsen udvides fra staten til også at omfatte bygninger i kommu-

ner og regioner. Kravet bidrager til opfyldelsen af det overordnede krav om årlig reduk-

tion af energiforbruget i det offentlige på 1,9 pct. i den offentlige sektor. Det offentliges

energiforbrug opgøres ikke særskilt i KF, og målopfyldelse herfor adresseres ikke i dette

notat.

Den konkrete afrapportering af Danmarks målopfyldelse under EED sker i Danmarks

NECP.

31.2.1 Status for opfyldelse af Danmarks forpligtelser under energieffektivitetsdirektivet

Baseret på rammerne i direktivet må Danmark maksimalt have et slutforbrug af energi

på 575 PJ i 2030,

jf. figur 31.2.

Fremskrivningen viser et forventet slutforbrug af energi i

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2030 på 551 PJ. Til sammenligning var slutforbruget på 555 PJ i 2022. Baseret på frem-

skrivningen forventes Danmark at opfylde energieffektiviseringsmålet.

Figur 31.2

Danmarks bidrag til fælles bindende EU-mål, PJ

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

kapitel 23 El og fjernvarme

beskrives udviklingen i det generelle elforbrug. Fremskriv-

ningen af energiforbruget til datacentre forventes at stige betydeligt frem mod 2030. På

trods af denne udvikling følger det samlede energiforbrug en nedadgående trend, og det

maksimale energiforbrug forventes opfyldt i hele perioden.

Sammenligning med KF23

Revisionen af VE- og EE-direktivet er vedtaget efter udgivelse af KF23, hvormed en di-

rekte sammenligning af målopfyldelse ikke er mulig for alle VE-mål med de opdaterede

opgørelsesmetoder.

VE-andelen i Danmarks samlede energiforbrug skønnes højere i KF24 sammenlignet

med KF23, særligt i perioden frem mod 2030,

jf. figur 31.3.

Udviklingen baserer sig på en

række skøn for både energiproduktion og -forbrug, der er nærmere beskrevet i de en-

kelte kapitler.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 31.3

(RES) Den samlede VE-andel i slutbrugerens energiforbrug, pct.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

VE-andelen i Danmarks elforbrug skønnes højere i KF24 sammenlignet med KF23 frem

mod 2030, hvilket skyldes en skønnet øget produktion af solenergi,

jf. figur 31.4.

Efter

2030 er der i KF24 en nedjusteret forventning til udbygningen af havvind sammenlignet

med KF23, hvilket betyder en lavere VE-andel. Derudover skønner KF24 et øget elforbrug

sammenlignet med KF23, hvilket ligeledes reducerer VE-andelen i elforbruget. Udviklin-

gen i elproduktionen og -forbruget er nærmere beskrevet i

kapitel 23 El og fjernvarme.

Figur 31.4

(RES-E) VE-andelen i elforbruget, pct.

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Opgørelsen af reduktionen i transportsektorens drivhusgasintensitet som følge af an-

vendelsen af vedvarende energi skønnes at forøges i KF24 sammenlignet med KF23,

jf.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Endelige version af Klimastatus og -fremskrivning 2024 samt høringsmateriale, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

figur 23.5.

Den øgede reduktion forventes primært som følge af et opjusteret antal el-

drevne køretøjer. Udviklingen i transportsektoren er nærmere beskrevet i

kapitel 21

Transport.

Figur 31.5

Fortrængning af udledninger fra fossile brændstoffer i transport, pct.

Anm.:

Kilde:

Udviklingen i reduktionen af drivhusgasintensiteterne, hvilket beskriver fortrængningen af

udledninger fra fossile brændstoffer ved anvendelsen af VE-brændstoffer. Opgørelsesmetoden

for anvendelsen af el til transport ændres fra 2031, hvor der antages en lavere fortrængning ved

anvendelse af VE-elektricitet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Opgørelsen af VE-andelen i opvarmning og procesenergi er opdateret med VE III-direkti-

vet, hvormed dette ikke er opgjort på samme måde for KF23.

Usikkerhed

Fremskrivningen af energiforbruget er behæftet med generel usikkerhed. Der henvises

til de øvrige kapitler for uddybelse af de enkelte sektorers usikkerheder.