Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24, Transportudvalget 2023-24, Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 592, TRU Alm.del Bilag 293, BUU Alm.del Bilag 224, KEF Alm.del Bilag 352
Offentligt
2891365_0001.png
Høringssvar
Sundhedsstruktur-
kommissionens
afrapportering
DANSKE REGIONER, JULI 2024
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 1
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0002.png
Høringssvar
Indledning
Danske Regioner takker regeringen for muligheden for at afgive høringssvar til Sundhedsstruktur-
kommissionens rapport. Vi vil også gerne rose regeringen for at have nedsat kommissionen og for
at invitere til en fordomsfri debat om, hvordan vi styrker det samlede sundhedsvæsen og skaber
bedre sammenhæng for patienterne.
Vi har budt ind med vores forslag om at samle ansvaret for sundhedsvæsenet og værdsætter, at
meget er afspejlet i rapporten, herunder især det store fokus på vigtigheden af en samling af op-
gaver hos samme myndighed med et øget kædeansvar samt en reform af almen praksis.
Vi er i Danske Regioner helt enige i, at der skal reformer til, hvis vi skal lykkes med at styrke det
samlede sundhedsvæsen. Kommissionen har et stærkt fokus på behovet for at udvikle det primære
sundhedsvæsen. Vi er enige. Med reformen fra 2007 fik regionerne et klart ansvar for udviklingen
af hospitalerne. Siden da er det lykkedes at omstille sygehusvæsenet, specialisere sygehusstruktu-
ren, så vi i dag kan behandle langt flere patienter, behandle dem hurtigere og med en kvalitet og
en effektivitet, der kan måle sig med de bedste hospitaler i verden. Den udvikling ønsker ingen at
sætte over styr.
Men udviklingen i det nære sundhedsvæsen er ikke fulgt med. Hvert år kommer tusindvis af bor-
gere på hospitalet med tilstande, der kunne have været forebygget, behandlet hjemme eller tæt
på, hvor de bor. Og hver dag er der ca. 100 færdigbehandlede patienter, som ikke kan udskrives fra
hospitalet, fordi der mangler et tilbud til dem i det nære sundhedsvæsen.
Regionerne har de senere år prioriteret en markant del af væksten i sundhedsvæsenet til praktise-
rende læger og udgående funktioner fra sygehusene, der løfter kvaliteten i det nære. Men vi må
erkende, at det som hovedregel kun lader sig gøre i det omfang, at ansvar og finansiering er klart
placeret i regionerne. Udviklingen af de nære sundhedsindsatser begrænses således af de struktu-
relle rammer, der opdeler ansvaret og finansieringen af sundhedsindsatsen i forskellige sektorer
og lovgivninger. Hver sektor fokuserer på sin del af kæden, ikke på helheden.
Derfor mener Danske Regioner, at der er behov for en reform af sundhedsvæsenet, der bryder
med silotænkning og samler ansvaret og økonomien for alle sundhedsindsatser. Dét vil skabe et
stærkt incitament til at investere massivt i forebyggende indsatser, som kan gøre borgerne mere
selvhjulpne og raske, så flere kan leve bedre liv, og færre får behov for at komme på hospitalet.
Rapportens forslag til forskellige forvaltningsmodeller indeholder mange positive elementer. Men
ingen af modellerne leverer i sig selv en løsning, der både skaber sammenhæng, høj kvalitet og
mest mulig sundhed for pengene
uden
unødvendige transaktionsomkostninger og
uden
at gamble
med kvaliteten på hospitalerne.
Danske Regioner foreslår derfor i dette høringssvar en retning for
en fjerde model.
En model, der
samler ansvaret for sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner.
Sundhedsvæsenet drives bedst i en geografi, der ikke er for langt væk til at levere løsninger tæt på
borgerne, men hvor kapaciteten og kompetencerne samtidig er tilstrækkelige, også til at modvirke
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0003.png
den strukturelle ulighed i sundhed. Derfor mener vi, at ansvaret er bedst placeret på det regionale
niveau. Med flere regioner risikerer vi, at de mange års udvikling og specialisering af sygehusene
siden sidste reform går tabt, og at danskerne får en mere ulige adgang til sundhedsvæsenet. Færre
regioner og et mere centraliseret sundhedsvæsen vil omvendt skabe unødig afstand til de lokale
forhold og svække den politiske opmærksomhed på landdistrikterne. En stor forskel i størrelsen
mellem regioner vil desuden skabe en uhensigtsmæssig ubalance på tværs af landet. Derfor mener
Danske Regioner, at de nuværende fem regioner udgør den bedste struktur for et samlet sund-
hedsvæsen med et samlet ansvar.
Som det fremgår af kommissionens rapport, kan der være forskellige modeller for, hvor langt det
samlede ansvar - eller kædeansvaret - skal række. Men det er vores vurdering, at med et samlet
ansvar for den patientrettede forebyggelse og rehabilitering, de midlertidige pladser, herunder
akutpladser, akutteams og de dele af den kommunale sygepleje, der er beskrevet i den mindre
opgavesamling, kan regionerne sikre en ensartet sundhedsfaglig indsats på tværs af landet - uden
nødvendigvis at udføre alle opgaver selv.
Kommissionen foreslår nye stående nærudvalg, som på vegne af regionen får til opgave udvikle og
udbygge de nære indsatser i dialog med sundhedsaktører, civilsamfund og lokalsamfund. Det vil
løse behovet for at styrke nærheden i en model med fem regioner med et samlet kædeansvar.
Forslaget uddybes i afsnittet ”Model 4: De vigtigste forbedringer af sundhedsvæsenet med få
transaktionsomkostninger”.
Danske Regioner vil til gengæld på det kraftigste advare mod kommissionens anbefaling om, at
regionerne skal overgå til at være rene sundhedsregioner. Det er uforståeligt og i modstrid med
kommissionens grundige og fagligt funderede arbejde på sundhedsområdet, at
sundhedseksper-
terne i kommissionen – helt uden nærmere analyse - kommer med så vidtgående forslag om både
socialområdet, miljø, klima, transport og uddannelse.
Læsevejledning
I det følgende uddyber vi ved først at kommentere de tværgående anbefalinger og
dernæst de tre foreslåede forvaltningsmodeller. Afslutningsvis foreslår vi at kombinere
elementer fra de tre modeller i en model 4, som vi mener, ville kunne levere den største
effekt for borgerne, mest mulig sundhed for pengene og med lavest mulige transaktions-
omkostninger.
Der er desuden udarbejdet to bilag vedrørende det regionale ansvar uden for sundheds-
området.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 3
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0004.png
Kommentarer til de tværgående
anbefalinger
Anbefaling 1:
Kapacitetsudvidelse og ændret organisering
af det almenmedicinske tilbud
Danske Regioner bakker op om, at det er nødvendigt at styrke det almenmedicinske tilbud bl.a.
ved at sikre investeringer i flere almenmedicinske læger til almen praksis, og at almen praksis der-
med rustes til at løfte endnu flere opgaver. Det er vigtigt, at væksten i antallet af praktiserende
læger i første omgang sker i de områder, hvor der i dag mangler læger, eller hvor de enkelte læger
har en stor arbejdsbyrde, fordi patienterne har mange sygdomme og problemstillinger, som den
praktiserende læge skal håndtere. Danske Regioner er enige med kommissionen i, at der skal ind-
føres differentierede patientnormer, så læger i områder med stor sygdomsbyrde skal have færre
borgere tilknyttet, mens læger i områder med lavere sygdomsbyrde skal have flere tilknyttet.
Honorarsystemet skal samtidig tage højde for de differentierede patienttal, så indtjeningen er
mindst den samme i områder med lavere normtal og mere syge patienter. 
En forudsætning for yderligere investeringer i almen praksis er, at der opnås sikkerhed for, at inve-
steret økonomi går til de ønskede formål og til de patientmålgrupper, som får mest gavn af almen-
medicinsk udredning, behandling og opfølgning tæt på egen bopæl. Derfor bakker Danske Regio-
ner op om kommissionens anbefalinger om en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud.
Herunder et mere smidigt aftalesystem, bedre faglig ledelse, bedre muligheder for at allokere
ressourcer efter sundhedsbehov og bedre muligheder for, at den lokale myndighed kan varetage
sine forpligtelser til at levere almenmedicinske tilbud til alle borgere.
Danske Regioner bakker overordnet set op om alle de ni forslag. Hvis forslagene implementeres,
vil det bane vejen for et fagligt styrket og mere koordineret almenmedicinsk tilbud. Dog mener vi,
at man bør være opmærksom på følgende ved implementeringen af forslagene.
Kommissionen foreslår at lægge flere planlægningskompetencer i Sundhedsstyrelsen, herunder
også i forhold til tilgængelighed mv. Det er vigtigt, at beskrivelsen af de opgaver, det almenme-
dicinske tilbud skal varetage, og eventuelt det serviceniveau, der skal tilbydes, er afstemt med de
ressourcer, der er til rådighed såvel økonomisk som kapacitetsmæssigt. Danske Regioner finder
det relevant, at en række faglige afklaringer sker i Sundhedsstyrelsen, men det vurderes generelt
mest hensigtsmæssigt, at det er den direkte ansvarlige myndighed, som får adgang til at fastlæg-
ge krav til fx tilgængelighed. Det skyldes, at opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud
fortsat bør være tæt afstemt med den faglige dialog og ledelse lokalt.
Danske Regioner er enige i, at der er behov for en ny honorarstruktur, som kan rumme, at opga-
verne udvikler sig over tid, og hvor det er muligt, at honorarstrukturen motiverer til at tage nye
fx digitale løsninger i brug og dermed omlægge arbejdsopgaverne, uden at det skal afvente en
økonomisk forhandling.
Bedre muligheder for faglig ledelse og allokering af ressourcer efter sundhedsbehov kræver, at de
relevante myndigheder har bedre forudsætninger for at tilgå kvalitetsdata og øvrige data, end de
har i dag. Det er afgørende, at der ikke lovgivningsmæssigt er begrænsninger på brug af kvalitets-
data, da det ofte blokerer muligheden for at anvende disse data til faglig ledelse og dialog samt
planlægning, styring og det tværsektorielle arbejde. Det skal derudover være helt tydeligt i lovgiv-
ningen, at fx ordinationsdata, henvisningsdata og diagnosekoder på individniveau kan anvendes
til kontrol- og planlægningsformål på klinik- og yderniveau.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 4
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0005.png
Danske Regioner er positive over for at ændre aftalemodellen som foreslået af kommissionen, men
opfordrer til, at et nyt system tilrettelægges så ubureaukratisk som muligt for den ansvarlige myn-
dighed, så processen omkring tilbagebetalingskrav og sanktioner ikke bliver mere besværligt end
i dag. Der bør desuden i langt højere grad være mulighed for at følge op over for praktiserende
læger og i sidste ende udelukke læger fra at praktisere, hvis der ikke leveres et tilbud til patienten,
der lever op til de faglige forventninger eller systematisk ikke ligger inden for fagligt anerkendte
standarder.
Anbefaling 2:
Ny organisering af digitalisering og data
Danske Regioner er enige med kommissionen i, at digitalisering er helt centralt i den fortsatte
udvikling af det danske sundhedsvæsen. Det er en væsentlig forudsætning for at løse udfordringer
med mangel på arbejdskraft og for at sikre mere effektive og sammenhængende patientforløb på
tværs af hospitaler, kommuner og praksissektor. Danske Regioner bakker derfor op om, at der ud-
arbejdes én fælles digital strategi for sundhedsvæsenet. Ligesom vi mener, at det er fornuftigt at
styrke den fælles planlægningskompetence på området, herunder muligheden for at stille binden-
de krav til regioner, kommuner og praksissektor.
Danske Regioner støtter, at der etableres en national organisation, Digital Sundhed Danmark,
for hele sundhedsvæsenet. En fælles national organisation vil kunne spille en vigtig rolle i at dri-
ve og videreudvikle den fælles nationale it-infrastruktur, der går på tværs af sektorer, som f.eks.
den fælles telemedicinske infrastruktur (FUT), den fælles meddelelseskommunikation (MedCom),
Sundhedsjournalen, Det Fælles Medicin Kort (FMK) og den Nationale Service Platform (NSP). An-
svaret for de nationale borgerrettede løsninger som sundhed.dk, MinSundhed app’en og MinLæge
app’en kan ligeledes tilknyttes den fælles service- og leveranceorganisation. Det er vigtigt, at den-
ne nye organisation ejes og drives i fællesskab mellem stat, regioner og kommuner for at sikre et
tydeligt ejerskab hos alle tre myndigheder.
Vi vil derimod stærkt advare imod forslaget om, at Digital Sundhed Danmark også skal drive og
udvikle lokale og regionale løsninger som f.eks. de elektroniske patientjournaler (EPJ) og kommu-
nernes elektroniske omsorgssystemer (EOJ). Det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitali-
serede i verden med flere tusinde fagsystemer, som spiller sammen med bl.a. EPJ-systemerne, og
den position er bl.a. kommet gennem en tæt dialog mellem fagfolk og de it- og driftsansvarlige.
Det må vi ikke sætte over styr med en centralisering, der distancerer udvikling og drift af disse
systemer fra den kliniske hverdag på sygehuse og i kommuner. Der er efter vores opfattelse ingen
gevinster – hverken fagligt eller økonomisk - i at opbygge en meget stor centraliseret driftsorgani-
sation uden kobling til den kliniske hverdag.
Der er et stort behov for at lette og udvide sundhedspersonalets adgang til og brug af sundheds-
data på tværs af sektorer. Det vil styrke behandlingen af den enkelte patient og lette arbejdsgan-
gene for de sundhedsfaglige. Danske Regioner har foreslået, at det kan ske ved, at der etableres
en fællesoffentlig sundhedscloud. Den opgave bør også placeres i Digital Sundhed Danmark.
Kommissionens forslag er, at Digital Sundhed Danmark også skal understøtte skalering og imple-
mentering af lovende sundhedsinnovation. Det er imidlertid en misforståelse, at der er en tæt
sammenhæng mellem fælles it- og datainfrastruktur på den ene side og innovation af behandlings-
former, der skal frigøre tid og arbejdskraft i klinikken, på den anden side. Placeringen af opgaven
med at skalere innovative sundhedsløsninger i en it-organisation vil ikke fremme udvikling og ska-
lering af nye løsninger i sundhedsvæsenet – tværtimod, da det vil kræve helt andre kompetencer
og arbejdsprocesser.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0006.png
Danske Regioner har tidligere foreslået et Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som skal sikre
investering i og udbredelse af innovative arbejdskraftsbesparende løsninger. Danske Regioner vil
derfor stærkt anbefale, at der – uafhængigt af kommissionens anbefalinger på it- og dataområdet
- arbejdes videre med at etablere et Nationalt Center for Sundhedsinnovation med fokus på skale-
ring af innovative sundhedsløsninger.
Anbefaling 3:
Tilpasset fordeling af ressourcer i
sundhedsvæsenet
Danske Regioner er helt enige i, at det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen, at der er
et balanceret ressourceforbrug på tværs af det specialiserede og almene sygehusområde og på
tværs af landet. Danske Regioner bakker derfor op om anbefalingen om en national sundhedsplan,
der understøtter en fordeling af ressourcerne, som afspejler befolkningens behov på tværs af sek-
torer og geografi.
Den nationale sundhedsplan har et højt ambitionsniveau og indeholder mange relevante udvik-
lingstiltag, herunder etablering af sundhedscentre, strategisk styring og dimensionering af den
lægelige grund- og videreuddannelse, mere balanceret specialeplanlægning mv. Det er vores
opfattelse, at der bør udarbejdes en række klare pejlemærker for sundhedsplanen, herunder at
planen ikke skal medføre øget bureaukrati, at der skal sikres muligheder for at tage lokale hensyn i
planlægningen og at inddrage socioøkonomiske forhold, hensyn til lokal mulighed for rekruttering
mv. Der er brug for, at en sådan plan udarbejdes i et meget tæt samarbejde med regionerne og
Danske Regioner.
På trods af de mange positive takter i anbefalingen om en national sundhedsplan er det samtidig
Danske Regioners vurdering, at flere af kommissionens forslag ikke vil have den ønskede effekt og
risikerer at føre til en svækkelse af de seneste årtiers landvindinger for patienterne på sygehusene.
Ligesom der mangler opmærksomhed på, at der fortsat vil være brug for at robustgøre og styrke
den specialiserede indsats, så vi også fremover kan tilbyde fx kræft- og hjertebehandling af høj
kvalitet samt udbygge grundlaget for forskning, sundhedsinnovation og vækst inden for life scien-
ce-industrien.
Det gælder især kommissionens forslag om, at det årlige løft af regionernes økonomi på 750 mio.
kr. til at dække det demografiske træk frem mod 2030 fremadrettet målrettes almenmedicinske
tilbud og nationale kvalitetsstandarder i kommunerne.
Danske Regioner er enige i, at der er behov for et løft af investeringerne i sundhedstilbud uden for
hospitalerne, herunder i almen praksis. Men Danske Regioner finder, at kommissionen har for snæ-
vert fokus på opgaveflytning til almen praksis og kommunerne. En reel omstilling til et mere nært
sundhedsvæsen handler i lige så høj grad om, at sygehusene i fremtiden skal have en endnu mere
udadvendt rolle, herunder fx telemedicinske løsninger, udadvendte sygehusfunktioner, akutte ud-
gående funktioner, specialistrådgivning af almen praksis, speciallægepraksis og den præhospitale
indsats med udgående paramedicinere, som også er en vigtig del af det nære sundhedsvæsen og
forebyggelsen af sygehusindlæggelser.
Samtidig finder vi, at forslaget indeholder elementer, som giver anledning til alvorlig bekymring:
Kommissionen foreslår, at de regionale demografimidler skal anvendes på opgaver i kommunerne
og i almen praksis. Demografimidlerne finansierer i dag den stigende efterspørgsel efter sygehus-
behandling i takt med, at vi bliver flere ældre, og flere danskere dermed fx får kræft og hjertesyg-
dom, som kræver specialiseret behandling på sygehusene. Forslaget betyder dermed reelt, at man
tager pengene fra behandling af patienter med fx kræft og hjertesygdom for bl.a. at finansiere
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 6
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0007.png
kvalitetsstandarder i kommunerne, som erfaringsmæssigt har meget begrænset effekt for aflast-
ningen af sygehusene. Det risikerer at svække den behandling af alvorlig sygdom, som er opbygget
de seneste 15-20 år.
Kvalitetsstandarder kan være et vigtigt redskab til at løfte kvaliteten i det nære. Men hvis vi for
alvor skal skabe kvalitet i det nære, kræver det et samlet kædeansvar, som sikrer de rette incita-
menter til udvikling og innovation i det nære. Erfaringerne viser, at udbygningen af kvalitetsstan-
darder for kommunerne går meget langsomt og for ofte ender med ikke-bindende standarder,
fordi der skal forhandles DUT for hver enkelt opgave. Derfor har det vist sig svært at sikre en ens-
artet høj kvalitet og tilgængelighed i de forebyggende og nære tilbud. En udbygning af det nære
sundhedsvæsen efter modellen med kvalitetsstandarder vil derfor betyde en voldsom vækst i de
samlede sundhedsudgifter og mindre sundhed for pengene end i dag. Samler man derimod finan-
sieringen af flere opgaver i samme budget og samme myndighed, vil investeringer i at forebygge
indlæggelser, drive akutpladser med de rette kompetencer m.v. være en investering i at forebygge
endnu dyrere indlæggelser. Det vil føre til et helt andet tempo og ambitionsniveau i udviklingen af
sundhedsvæsenet uden for sygehusene.
Danske Regioner anerkender, at det har været en forudsætning for Sundhedsstrukturkommissio-
nens arbejde at komme med udgiftsneutrale anbefalinger. Men Danske Regioner understreger, at
der er behov for fortsat at investere i sundhedsvæsenet – også udover hvad en snæver demogra-
fiberegning tilsiger - og noterer sig bl.a. at regeringen har afsat 5 mia. kroner frem mod 2030 til at
løfte sundheden. Danske Regioner er enige i, at en del af væksten i det samlede sundhedsvæsen
skridt for skridt skal flyttes ud i det nære, i takt med at virkningsfulde forebyggende indsatser
aflaster sygehusene. Det vil gå ud over patienterne, hvis der skæres ned på sygehusene, før der
er etableret reelle løsninger i det nære, som aflaster sygehusene. Det er vigtigt, at væksten i det
nære ikke sker på bekostning af landvindingerne for patienter med behov for specialiseret be-
handling på sygehusene. Derfor er det stærkt bekymrende, at kommissionen ikke har vurderet
konsekvenserne af den manglende finansiering af sygehusbehandlingen – ikke mindst i en situati-
on, hvor udgiftspresset allerede i dag er meget stort.
Kommissionens forslag tager heller ikke højde for, at indsatser i det nære ikke nødvendigvis kan
omsættes til gevinster på hospitalerne på kort sigt, men i bedste fald kan påvirke efterspørgslen
på længere sigt. Danske Regioner vil i den forbindelse påpege, at Sundhedsstyrelsen overvurderer
omfanget af unødvendig behandling, da deres vurdering indirekte bygger på primært amerikanske
tal, som ikke kan overføres til danske forhold. Den omstilling, der skal ske, må derfor forudsætte,
at der først opbygges kapacitet i det nære sundhedsvæsen, før der fjernes finansiering fra hospita-
lerne. Ellers risikerer vi at stå med hospitaler, der ikke kan udføre deres opgave og må gennemføre
uhensigtsmæssige spareplaner, uden at patienterne har et alternativ i det nære.
Danske Regioner undrer sig også over, at kommissionen ikke medtænker, at demografimidlerne
til ældre- og sundhedsområdet i kommunerne vil kunne øge kapacitet og kompetence i det nære
sundhedsvæsen. Frem mod 2030 har regeringen afsat 11,25 mia. kr. til at dække den demografiske
vækst, heraf er den markant største del (6,75 mia. kr.) afsat til kommunerne. Vi vil anbefale, at der
skabes sikkerhed for, at midlerne anvendes på sundheds- og ældreområdet, og at de målrettes
indsatser, der har en aflastende effekt for det samlede sundhedsvæsen.
Afslutningsvist vil Danske Regioner fremhæve, at rapportens konklusion om, at en større del af
sundhedsudgifterne i Danmark går til den mest specialiserede del af sundhedsvæsenet sammen-
lignet med andre lande, bygger på forkerte forudsætninger. Mens den opgørelse, som rapporten
henviser til, rummer alle de danske hospitalsudgifter, så er der for Holland, Norge, Storbritannien
og Sverige en betydelig andel af landenes sundhedsudgifter, som foregår på et hospital, men ikke
tæller som hospitalsudgifter. Sammenligner man fx Danmark og Sverige via OECD’s faktiske hospi-
talsafgrænsning samt korrigerer for effekten af sygehusmedicin og langsigtet pleje til mennesker
med handicap, falder forskellen i sygehustyngde fra 13 procent til 2,6 procent.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 7
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0008.png
Anbefaling 4:
Styrket sammenhæng og kvalitet i indsatsen
for mennesker med psykiske lidelser
Danske Regioner er meget enige i, at der er behov for et løft af psykiatrien, så behandlingen af
mennesker med psykisk sygdom ligestilles med behandlingen af mennesker med fysiske sygdom-
me. Ligesom vi fuldt ud deler ambitionen om, at samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken
skal styrkes, så mennesker med psykisk sygdom i højere grad end i dag også sikres rettidig udred-
ning og behandling for deres fysiske sygdom. Mennesker med alvorlige psykiske lidelser dør i dag i
snit 7-10 år tidligere end den øvrige befolkning. Overdødeligheden skyldes forskellige forhold, her-
under øget forekomst af risikofaktorer for udvikling af fysiske sygdomme, underdiagnosticering og
mindre effektiv behandling af både psykisk lidelse og somatisk sygdom. Den ulighed skal vi gøre
op med.
Et bredt flertal i Folketinget har i 2022 besluttet en ambitiøs 10-års plan for psykiatrien, hvor vi
med langsigtede investeringer vil udbygge kapaciteten, styrke forebyggelsen og skabe bedre
sammenhæng for mennesker med psykisk sygdom. For Danske Regioner er det afgørende, at im-
plementeringen af 10-årsplanen ikke mister det nødvendige politiske og ledelsesmæssige fokus.
Med kommissionens forslag om en samorganisering af psykiatrien og somatikken risikerer vi, at
ressourcerne vil gå til administrative ændringer fremfor fokus på patienterne. En samling af soma-
tik og psykiatri risikerer at afspecialisere den psykiatri, som gennem mange år har fokuseret på
at opbygge stærke kompetencer. Vi er desuden bekymrede over, at et forslag, som vil ændre så
grundlæggende på den måde, vi i dag har organiseret vores psykiatri, hverken er klart beskrevet
eller grundigt underbygget i rapporten. Det er fx ikke helt klart, om kommissionens anbefalinger
om fælles organisering af psykiatrien og somatikken også indebærer en samlokation. Danske Regi-
oner mener ikke, at en egentlig samlokation er realistisk, da det vil kræve massive investeringer i
nyt sygehusbyggeri de mange steder, hvor psykiatri og somatik i dag er adskilt.
Danske Regioner mener ikke, at der er evidens for forslagets præmis om, at overdødeligheden
blandt mennesker med psykiske lidelser vil blive reduceret ved en samorganisering af psykiatrien
og somatikken. Der er således intet, der tyder på, at lande, hvor psykiatrien og somatikken er sa-
morganiseret, har lavere overdødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom, end lande, hvor
psykiatrien har selvstændig ledelse og organisering. Samtidig risikerer man at sætte udviklingen
markant tilbage, hvis man splitter de nuværende fem psykiatrier op i flere mindre enheder i til-
knytning til de somatiske hospitaler. Dette gælder ikke mindst i en model med 8-10 regioner.
Danske Regioner er enige i, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem psykiatrien og soma-
tikken om patienter med både psykisk og fysisk sygdom. Regionerne er allerede i dag i fuld gang
med at styrke og integrere samarbejdet om den somatiske indsats for mennesker med psykisk
sygdom, og den indsats skal fortsættes og udbygges. Det gælder fx ordningen med botilbudslæ-
ger på psykiatriske botilbud, socialsygeplejersker på somatiske sygehuse og indførelse af såkaldt
’liaisonsomatik’, hvor det somatiske personale gennemfører somatiske udredninger og behandling
i psykiatrien i et tæt klinisk samarbejde med det psykiatriske personale. I alle regioner arbejdes
der med at systematisere og udbrede konkrete indsatser til integration af psykiatri og somatik for
at sikre, at det implementeres i alle regioner.
Danske Regioner mener, at løsningen på den alvorlige overdødelighed blandt mennesker med
psykisk sygdom også handler om at sikre en bedre sammenhæng og integration mellem den spe-
cialiserede socialpsykiatri og behandlingspsykiatrien, herunder bedre forebyggelse af indlæggelse
og bedre opfølgning efter indlæggelse i psykiatrien for borgere med svær psykisk sygdom. Derfor
foreslår vi at samle ansvaret for bosteder for de sværest psykisk syge og ansvaret for psykiatrien
under én aktør, så der skabes et større incitament til at udbygge de forebyggende og udgående
indsatser og sikre, at de rette sundhedsfaglige kompetencer er til stede. Dette gælder fx botilbud-
steams, hvor sundhedsfagligt personale fra psykiatrien jævnligt følger op på borgere, der bor på
psykiatrisk botilbud og udgående akutindsatser, der kan handle umiddelbart ved borgerens behov
for hjælp.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 8
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0009.png
Danske Regioner er helt enige i, at udbredelse og bedre udnyttelse af digitale og teknologiske løs-
ninger kan være med til at skabe bedre tilgængelighed, sammenhæng og hurtigere hjælp på rette
niveau. I regionernes udspil ”Let
og hurtig psykisk hjælp”
er det beskrevet, hvordan digitale tilbud
kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser i en ”stepped care model”. Dertil har Regionernes
Taskforce for Digital Psykiatri peget på en række tilbud, der bør videreudvikles systematisk med
henblik på landsdækkende udbredelse. Det foreslås også i dette udspil, at regionerne skal have lov
til at etablere og drive egne klinikker med psykologbehandling med tilskud for voksne eller veder-
lagsfrit for 18-24-årige med angst eller depression i områder, hvor der er lange ventelister. Disse
forslag vil bidrage til at mindske det aktuelle pres på psykiatrien.
Anbefaling 5:
Private aktører og rettigheder
Danske Regioner ser generelt positivt på de forslag, som kommissionen har fremsat for de prakti-
serende speciallæger. Der er brug for at udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre en geografisk
spredning af speciallægerne, så der er et reelt og lige tilbud om specialiseret behandling i alle dele
af landet. Det er også fornuftigt at få skabt mere ledelseskraft og styrket organisatorisk fokus ift.
praktiserende speciallæger.
Det er positivt, hvis der skabes klare rammer og gennemsigtighed omkring, hvilke ydelser der skal
udføres i speciallægepraksis, samtidig med at man lokalt fortsat kan tilrettelægge det konkrete
tilbud ud fra de behov, der måtte være. Pga. forskellige regionale forhold, fx i forhold til rekrut-
tering, er arbejdsdelingen mellem hospitaler og speciallægepraksis forskellig rundt om i landet.
Danske Regioner har selv foreslået, at flere ydelser skal flyttes fra hospitalerne og ud i speciallæge-
praksis og foreslået en række tiltag, der kan understøtte denne udvikling.
Danske Regioner ser positivt på en udvikling, hvor der skabes en bedre fordeling af speciallæge-
ressourcerne geografisk. Det vil være vanskeligt at flytte de eksisterende pga. aftalemæssige bin-
dinger. Men Danske Regioner bakker op om flere specialiserede funktioner i form af praktiserende
speciallæger ude i praksis. Ved seneste overenskomst blev der indført en bestemmelse om satellit-
praksis, som kan bidrage til en bedre geografisk fordeling til en vis grad.
Speciallægepraksis er generelt langt fremme i arbejdet med kvalitet og deling af data mv. Det er
vigtigt, at en ny organisatorisk struktur ikke bremser denne udvikling.
Danske Regioner vil i øvrigt bemærke, at der er for lidt fokus på den øvrige praksissektor i rappor-
ten – herunder på andre faggrupper end læger. Den øvrige praksissektor varetager også en væ-
sentlig del af sundhedsvæsenets opgaver, og mange patienter oplever også udfordringer i forhold
til sammenhæng med denne del af sundhedsvæsnet.
Anbefaling 6:
Reformsekretariat
Danske Regioner er enige med kommissionen i, at det er vigtigt med et fokus på implementering
og ledelseskraft i en kommende sundhedsreform. Men Danske Regioner advarer imod opbyg-
ningen af et større bureaukrati og opfordrer til, at der til gengæld kommer større fokus på beho-
vet for ressourcer i forbindelse med den konkrete implementering i sektorerne.
Danske Regioner vil opfordre til, at implementeringen decentralt er i centrum, og at der eventuelt
etableres et fælles sekretariat, som har fokus på at fjerne barrierer, afklare regler og rammer og
bidrage til at løse de problemer, som de decentrale myndigheder måtte møde i forbindelse med
implementeringen af reformen.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 9
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0010.png
Kommentarer til de tre
forvaltningsmodeller
Model 1:
Enhedssundhedsvæsen med sundheds- og
omsorgsregioner
Danske Regioner er enige i, at der er behov for at samle budget- og opgaveansvaret for hospitaler
og nære sundhedsindsatser, så vi får en sundhedsstruktur, der bidrager til mere sammenhængen-
de forløb for patienterne, og hvor ansvaret ikke er spredt ud på flere forskellige sektorer. Det vil
skabe stærke økonomiske incitamenter til at løse mere i det nære og investere i forebyggende ind-
satser, hvor det er bedst for borgeren, omkostningseffektivt og arbejdskraftbesparende. Dermed
vil incitamenterne vende rigtigt: Sundhedsvæsenet vil have en fælles interesse med borgerne i at
udbygge kapaciteten, kvaliteten og rettidigheden i de nære og digitale sundhedstilbud, så flest
muligt undgår en unødvendig indlæggelse.
Ligeledes gælder det på lovgivningsområdet, hvor opdelingen i forskellige lovkomplekser og ad-
ministrative sektorer skaber barrierer for de ansatte, som ikke kan dele data, økonomi eller ansvar.
Derfor mener Danske Regioner, at der er behov for at samle alle sundhedsopgaver og
de facto
sundhedsopgaver i sundhedsloven. Man bør kunne forvente samme tilgang til kvalitet i sundhed
uden for som inden for hospitalernes mure.
I dag er sundhedsområdet opdelt i en sundhedslov, en psykiatrilov og en servicelov. Men særligt
opdelingen mellem sundhedslov og servicelov er problematisk. Logikken i serviceloven passer ikke
til et moderne sundhedsvæsen, og opdelingen i to forskellige logikker, to lovkomplekser og to
administrative sektorer skaber barrierer for samarbejdet mellem ansatte, der burde have hensynet
til borgeren som det fælles mål. De kan ikke dele data, økonomi eller ansvar, og de kan ikke levere
en sammenhæng for de borgere, som har forløb, der går på tværs af sektorgrænserne. Det rammer
især ældre borgere, borgere med kronisk sygdom og borgere med psykisk sygdom – og det ram-
mer ofte nogle af de mest ressourcesvage borgere ekstra hårdt.
Danske Regioner mener ikke, at en samling af opgaver kræver oprettelse af flere og nye regioner.
De eksisterende regioner har en størrelse, så de kan håndtere flere opgaver, end de gør i dag. Se
særskilt afsnit om regionernes øvrige opgaver.
En opsplitning i flere regioner risikerer til gengæld at sætte en velfungerende styring af det spe-
cialiserede sundhedsvæsen over styr og dermed svække behandlingen af alvorlige og livstruende
sygdomme. Samtidig risikerer man en væsentlig grad af suboptimering inden for det specialisere-
de område.
Udfordringerne i sundhedsvæsenet bliver ikke løst med hverken flere eller færre regioner. Til gen-
gæld vil der være store transaktionsomkostninger forbundet med ændringer i regionsstrukturen,
og man risikerer at gamble med den hospitalsstruktur, der har været afgørende for, at vi bl.a. har
rykket kræftbehandlingen op i en helt anden liga end i amternes tid.
Danske Regioner anbefaler, at man sparer de transaktionsomkostninger, der vil være forbundet
hermed. I en struktur med fem regioner ville de nærudvalg, som kommissionen foreslår, kunne
sikre den ønskede nærhed i mindre geografiske områder. Danske Regioner bakker således op om,
at der ved en større samling af sundhedsvæsenet i regionerne også skabes en regional styreform,
som giver bedre mulighed for at understøtte, at tilrettelæggelsen af opgaver tilpasses lokale
behov. Herunder at udvalgene kan varetage dialogen med bl.a. kommuner, praksisaktører og er-
hvervsliv.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 10
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0011.png
Yderligere bemærkninger til nærudvalg gives under afsnittet ”De vigtigste forbedringer af sund-
hedsvæsenet med få transaktionsomkostninger”.
Samlingen af sundhedsopgaverne hos én myndighed og i én lovgivning er efter Danske Regioners
opfattelse helt afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen. Til gengæld ser Danske Regioner
ikke behov for, at det samlede ansvar skal omfatte hele ældreområdet, herunder plejehjem og
praktisk hjælp m.v. I en model med fem regioner vil det være tilstrækkeligt at samle den patien-
trettede forebyggelse og rehabilitering, de midlertidige pladser, akutpladser, akutteams og dele
af den kommunale sygepleje (jf. den mindre opgavesamling i rapporten) hos regionerne.
At samle det politiske og økonomiske ansvar er ikke det samme som, at regionerne skal udføre op-
gaverne. Således vil kommuner af en vis størrelse fortsat kunne drive en integreret ældre- og sund-
hedsindsats efter aftale med regionen, ligesom en regional indsats i mindre kommuner ikke altid
vil indebære, at regionale medarbejdere skal udføre indsatsen. Et eksempel på denne type samar-
bejde i dag er plejehjemslæger, som er et vigtigt redskab til at forebygge unødvendige indlæggel-
ser og genindlæggelser. Denne ordning er i dag aftalt mellem regionerne og PLO og finansieret af
regionerne, men det betyder ikke, at regionale medarbejdere er involveret i det daglige samarbej-
de mellem lægen og plejehjemmet. På tilsvarende vis vil et regionalt politisk og økonomisk ansvar
for sundhedsindsatserne i det nære ikke nødvendigvis indebære regional udførelse af opgaverne.
Model 2:
Statsligt enhedssundhedsvæsen
Det er Danske Regioners vurdering, at udviklingen af sundhedsvæsenet sikres bedst i en decentral
struktur med en direkte folkevalgt ledelse, der har kendskab til de særlige forhold, som kendeteg-
ner de enkelte landsdele. Danske Regioner vil derfor advare mod den centralisering, som denne
model foreslår, og som går i den modsatte retning af et mere nært sundhedsvæsen. De decentralt
folkevalgte er borgernes stemme ind i et ofte stort og tungt system, der kan være svært at ændre,
og det er erfaringsmæssigt politikerne, der er i stand til at stille krav til systemet og prioritere
opgaver, geografi og ressourcer på en måde, som er afstemt med borgerne i de enkelte dele af
landet.
Sundhedsområdet er det største enkeltstående velfærdsområde. Derfor må det aldrig blive uklart,
hvem borgerne kan stille til ansvar for de sundhedspolitiske beslutninger. For det betyder noget,
om man lokalt har indflydelse. Ligesom det har en stor værdi i sig selv, at det i dag er folkevalgte
fra f.eks. Kalundborg, Slagelse og Nakskov, der er med til at afgøre lokale sundhedspolitiske be-
slutninger i Region Sjælland.
Danske Regioner er enige med kommissionen i, at forslaget vil medføre manglende politisk kapaci-
tet med risiko for, at for mange enkeltsager vil udfordre en hensigtsmæssig prioritering. Ligeledes
er Danske Regioner enige med kommissionen i, at denne model vil give væsentlige styringsudfor-
dringer og i øvrigt indebærer betydelige transaktionsomkostninger med konsekvenser for både
økonomi og medarbejdere. Danske Regioner bemærker også, at der ikke i øvrigt er erfaring med,
at statslig styring giver større ensartethed eller bedre service.
Model 3:
Sundhedsregioner
Danske Regioner ser med stor bekymring på kommissionens forslag om færre regioner. Vi ser to
meget grundlæggende problemer med denne model, da man 1) risikerer at skabe større ulighed i
sundhedsvæsenet og 2) ikke løser problemerne med sektoropdeling og mangel på sammenhæng.
Modellen løser således ikke sundhedsvæsenets mest centrale udfordringer.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 11
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0012.png
Større regioner vil føre til større geografisk ulighed frem for at mindske den – og dermed resultere
i det stik modsatte af de politiske intentioner. En sådan model vil være en centralisering af sund-
hedsvæsenet og vil svække borgernes demokratiske indflydelse.
Det vil især være til ugunst for befolkningen i yderområderne, idet man i tyndtbefolkede områder
vil have færre lokale repræsentanter i regionsrådet end borgerne i tætbefolkede områder. Derfor
vil det på ingen måde være givet, at det politiske flertal vil tale udkantens sag. Danske Regioner
noterer sig, at kommissionen selv peger på, at færre regioner vil medføre stordriftsulemper og vil
have store implementeringsomkostninger.
Det er Danske Regioners vurdering – i tråd med kommissionens – at fx en stor østregion vil medfø-
re en geografisk skævvridning på tværs af landet, hvor én stor region vil have en væsentlig fordel
op imod tre vestdanske regioner. Det giver risiko for en uhensigtsmæssig fordeling af ressourcer
på tværs. Samtidig kan det have en væsentlig demokratisk slagside, idet borgernes kendskab og
opbakning til det regionale demokrati vil blive forringet, fordi afstanden til indflydelse opleves at
være for stor. Dette kan betyde en lavere stemmeprocent ved regionalvalg samt medføre, at færre
borgere vil engagere sig i regionalpolitik og stille op til regionalvalg, fordi den regionale identitet
går tabt, og det bliver vanskeligt at spejle et lokalt engagement i en storregion.
Det samlede regionale ansvar giver allerede med fem regioner mulighed for at koble sygehuse
sammen under samme ledelse for at sikre en bedre fordeling af personaleressourcer. Dette ses
f.eks. i Region Sjælland, hvor Nykøbing Falster sygehuse er fusioneret med Sjællands Universitets-
hospital. Det samme gælder for den tværgående anbefaling om national styring af almenmedicin-
ske tilbud eller om øget koordinering inden for IT-området. Disse greb bliver ikke mere effektive
ved tre regioner.
Ligeledes har det betydning for patienterne, at behandlingen foregår tættere på borgeren. Ved
færre regioner vil der være risiko for, at der ikke i samme grad blive prioriteret at have sundheds-
tilbud i yderområder. Dertil kommer, at regionerne allerede i dag har en forholdsvis høj selvforsy-
ningsgrad for sygehusbehandling. Region Sjælland, som har den laveste selvforsyningsgrad, ligger
på omkring 80 pct, mens Region Nordjylland ligger på over 90 pct.
Det er et afgørende problem for modellen, at den reelt ikke løser de store udfordringer, som kom-
missionen selv tegner op med manglende kædeansvar i den nuværende struktur. Strukturkommis-
sionen foreslår under denne model at fastholde den nuværende opgave- og ansvarsfordeling på
sundheds- og ældreområdet, hvilket gør Danske Regioner alvorligt bekymret for, at man med den-
ne model er alt for uambitiøs og ikke tager hånd om de problemer, sundhedsvæsenet står i. Som
tidligere nævnt er det Danske Regioners opfattelse, at de nuværende regioner vil kunne håndtere
langt flere opgaver end i dag, og vi vurderer, at rapporten mangler klarhed omkring, hvorfor der
ikke lægges op hertil. Dette set i lyset af, at kommissionen selv vurderer, at det samlede opgave-
og budgetansvar er af afgørende betydning.
Strukturkommissionen peger selv på en række kompenserende tiltag som fx kvalitetsstandarder,
jf. Danske Regioners kommentarer til anbefaling 3, men den fortsatte sektoropdeling vil fortsat
skabe markante barrierer, som forhindrer den nødvendige udbygning af det nære sundhedsvæsen
og gøre det umuligt at skabe den sammenhæng, som borgerne med rette forventer. Dermed vil
der heller ikke ske en tilstrækkelig udvikling af det samlede sundhedsvæsen. Det er således vurde-
ringen, at de kompenserende tiltag, der foreslås, i alt for lille grad håndterer de udfordringer, der
er.
Med denne model opnår man desværre heller ikke den gevinst, der er ved at samle ansvaret for
sundhedsopgaven og den tilknyttede økonomi, idet der ikke skabes et incitament til at investere
massivt i de forebyggende indsatser og nære tilbud, som kan medvirke til at forebygge indlæggel-
ser og aflaste hospitalerne. Udviklingen af endnu et resultatafhængigt tilskud i forlængelse af de
dårlige erfaringer med den kommunale medfinansiering, vurderer Danske Regioner ikke vil give de
nødvendige incitamenter.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 12
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0013.png
Endelig forekommer det helt uforståeligt, at der i en model med 3-5 regioner skulle være behov
for at fjerne regionernes opgaver ud over sundhedsopgaven. Der er tværtimod på en række om-
råder som det specialiserede socialområde samt miljø- og klimaområdet et stort potentiale for at
udvide regionernes opgaver, da den regionale geografi er velegnet til at løse samfundsmæssige
udfordringer omkring klimatilpasning, miljøtilsyn med virksomheder og fagligt bæredygtige ind-
satser på det højt specialiserede socialområde.
Model 4:
De vigtigste forbedringer af sundhedsvæsenet
med få transaktionsomkostninger
Kommissionens modeller indeholder hver for sig mange gode elementer og forslag. I det følgende
beskrives et forslag til en kombinationsmodel, der imødekommer behovet for sammenhæng, nær-
hed og ensartet kvalitet i hele sundhedsvæsenet – og gør det med lavest mulige transaktionsom-
kostninger. Modellen skal ses i sammenhæng med Danske Regioners kommentarer og ønsker til de
tværgående anbefalinger.
Organisering, styring og finansiering
Den nødvendige opgavesamling og sammenhæng, som understreges i model 1, kan gennemføres
uden at eksperimentere med alt det, der i dag fungerer godt i det specialiserede sundhedsvæsen,
og med væsentligt færre transaktionsomkostninger. Det kan det i en model, hvor ansvaret for det
samlede sundhedsvæsen placeres i de eksisterende fem regionsråd, og hvor den umiddelbare for-
valtning og udvikling af sundhedstilbuddene inden for et afgrænset geografisk område placeres
hos et antal nærudvalg under regionsrådet.
Disse stående udvalg med geografisk ophæng vil have en væsentlig rolle i på vegne af regionen at
udvikle og udbygge de nære indsatser i dialog med sundhedsaktører, civilsamfund og lokalsam-
fund. Det gælder blandt andet samspillet mellem praksissektoren og sygehusene, når flere opga-
ver skal løses uden for sygehusene, og det kan handle om udviklingen af forebyggende tiltag, der
reducerer (gen)indlæggelser som fx Kom Trygt Hjem. Graden af delegation til nærudvalgene skal
ske under hensyntagen til behovet for ensartet, høj kvalitet, som borgerne med rette bør kunne
forvente under et samlet ansvar. Der vil fortsat være et stort behov for at se på tværs af regionen,
og det vil fx være regionsrådets ansvar at sikre sygehusplanlægning, akutberedskab og et geogra-
fisk balanceret budget på tværs af disse nærområder samt stille krav til kvalitet og serviceniveau.
På den måde kan vi sikre både nærheden, tilpasningen til lokale forhold og den geografiske lighed
i fremtidens sundhedsvæsen.
I denne model er et regionalt ansvar ikke ensbetydende med, at regionen skal udføre alle opgaver
selv eller, at den fysiske placering af sundhedstilbud, der drives af kommunerne, nødvendigvis skal
ændres. Regionen får et tydeligt ansvar for at sikre en ensartet sundhedsfaglig indsats på tværs af
landet. Nogle kommuner kan levere meget selv. Det vil de fortsat kunne i et samlet sundhedsvæ-
sen, hvor der bør være en mangfoldighed af leverandører – men under et samlet regionalt myndig-
heds- og budgetansvar.
Med et samlet budget optimeres incitamenterne til at investere i de nære og forebyggende tilbud,
og der kan ske en prioritering og omstilling på tværs af sundhedsvæsenet. Det ville kunne ske i et
effektivt, men forsvarligt tempo, der ikke kompromitterer de store landvindinger, der er sket på
hospitalsområdet.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 13
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0014.png
De tværgående anbefalinger vedrørende kapacitet og lægedækning vil give et stærkt udgangs-
punkt for bedre geografisk balance i de eksisterende fem regioner og uden at skabe øget centra-
lisering. Sammen med en revision af de eksisterende bloktilskudskriterier vil det understøtte en
bedre geografisk balance i ressourcefordelingen.
Regionale opgaver
I denne model driver regionerne fortsat sygehusene og har ansvaret for at sikre et alment medi-
cinsk tilbud med udgangspunkt i de ændringer, der fremgår under de tværgående anbefalinger i
høringssvaret.
Danske Regioner foreslår, at man i denne model samler ansvaret for de nære sundhedsydelser i
lighed med den lille opgavesammenlægning, som kommissionen foreslår. Det gælder den patien-
trettede forebyggelse og rehabilitering, de midlertidige pladser og akutpladser, akutteams og
dele af den kommunale sygepleje (komplicerede, subakutte og akutte forløb, jf. den mindre opga-
vesamling i rapporten). Det er ikke Danske Regioners vurdering, at det er nødvendigt at inkludere
hele ældreområdet, herunder plejehjem, personlig pleje og praktisk hjælp i en sundhedsreform for
at opnå synergieffekter. Regionerne leverer allerede i dag gennem aftaler med PLO faste læger på
kommunalt drevne plejehjem – det foregår, uden at regionen behøver være yderligere involveret i
selve udførelsen eller i de lokale aftaler mellem læge og plejehjem.
Regionerne har i sin nuværende form den rette geografi og volumen til at levere specialiserede
indsatser til små målgrupper med komplekse behov, der ofte også har en sundhedsdimension,
som kræver nærhed til hospitalsvæsenet. I denne model placeres ansvaret for det højt specialisere-
de socialområde derfor i regionerne.
Der er heller ikke noget fagligt argument for at flytte de øvrige regionale opgaver i forbindelse
med en sundhedsreform. Fastholdes de fem regioner, er det tværtimod oplagt også at bruge det
regionale niveau til at løse flere af de opgaver, hvor kommunerne bliver for små, og staten er for
langt væk. Danske Regioner anbefaler derfor også, at regionerne i denne model får et større
myndighedsansvar både på det specialiserede socialområde og på miljø- og klimaområdet. 
Danske Regioners position på socialområdet og de øvrige regionale områder uddybes og
begrundes nedenfor.
Kommissionens behandling af øvrige
regionale områder
Danske Regioner finder det useriøst og meget problematisk, at kommissionens sundhedseksperter
kommer med vidtgående forslag, der fjerner det specialiserede socialområde, miljø, klima, trans-
port og uddannelse fra det regionale niveau – uden i øvrigt at kunne pege på, hvor disse opgaver
løses bedre. Der ligger ingen analyse bag Sundhedsstrukturkommissionens anbefaling, og der er
intet, der begrunder, at regionale politikere som det eneste politiske niveau i Danmark ikke skulle
kunne have ansvar for mere end ét område. Har vi et regionalt niveau, skal det selvfølgelig anven-
des i alle de sammenhænge, hvor staten er for langt væk til at sikre lokalt tilpassede løsninger. Og
hvor kommunerne er for små, og hvor området fylder for lidt i hver kommune til, at man kan op-
retholde den nødvendige ekspertise. Her er en statslig styrelse heller ikke svaret – der skal være
politikere for bordenden, som repræsenterer de mennesker, der ude lokalt skal leve med konse-
kvenserne af beslutninger.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 14
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0015.png
Danske Regioner er således stærkt bekymrede for, hvis man med denne reform kommer til at gen-
tage nogle af de samme fejl fra seneste strukturreform. Vi har brug for stærk ekspertise og faglig
kapacitet på de her områder – ikke mindre.
Det specialiserede socialområde
Kommissionen skaber stor usikkerhed om, hvor de regionale opgaver på socialområdet skal løses
fremover. Det sker helt uden fagligt begrundede argumenter. Vi vil advare stærkt imod, at man
begår samme fejl som ved sidste strukturreform, hvor man flyttede opgaver og tilbud på det spe-
cialiserede socialområde fra amterne til kommunerne uden at skele til faglighed, kapacitet og mål-
gruppernes volumen på området. Resultatet blev, som flere af organisationerne på området har
påpeget, at der er sket et tab af specialistkompetencer og en afspecialisering af området, hvor der
er blevet færre højt specialiserede tilbud, selvom der ikke er færre borgere, der har brug for dem.
I de regionale specialiserede sociale tilbud er der skabt faglige synergier og specialiseret viden
på tværs af kommunegrænser til gavn for de borgere, som anvender tilbuddene. Det gælder for
eksempel på døvblindeområdet og i socialpsykiatrien. Det må vi ikke sætte over styr ved at flytte
opgaverne uden at skele til faglighed og kapacitet. Vi er derfor dybt bekymrede for konsekvenser-
ne for mennesker med svært psykiske lidelser eller handicap ved at flytte de regionale tilbud på
det specialiserede socialområde væk fra regionerne.
Nogle opgaver er så specialiserede, at den rette indsats kræver et stort befolkningsgrundlag og
kobling til sundhedsfaglig ekspertise. Det gælder fx på områder som rehabilitering efter en hjer-
neskade, synsområdet og svær autisme. I dag mangler en overordnet koordinerende funktion til at
beslutte hvilke indsatser og tilbud, der skal oprettes, og hvor de skal oprettes. Regionerne har jf.
serviceloven § 5 pligt til at levere tilbud efter aftale med kommunerne. Udbuddet af indsatser og
tilbud er derfor bestemt af de enkelte kommuners prioriteringer i skarp konkurrence med andre
velfærdsområder. I en velfungerende organisering af det specialiserede socialområde skal ansvar
og opgaver placeres der, hvor der er de bedste forudsætninger for at løse dem. Mindre enheder
(fx kommuner) kan ikke tilbyde højt specialiseret hjælp til alle behov, da specialiseringen og videns-
niveauet om den enkelte borger bliver for småt. Det kræver derfor en større volumen og geografi
for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt udbud af specialiserede indsatser til små målgrup-
per med komplekse behov.
Danske Regioner gør desuden opmærksom på, at regeringens ekspertudvalg på det specialiserede
socialområde (Tranæs-udvalget) netop har peget på den udfordring, at kommunerne enkeltvis
mangler incitament til at investere i tilbud, hvor de selv kun anvender en lille del af pladserne. Det
gælder særligt tilbud, der er målrettet de mest specialiserede behov, hvor målgruppen typisk er
meget lille på landsplan. Det skaber ifølge ekspertudvalget et ’kollektivt handlingsproblem’, hvor
alle venter på hinanden, og ingen løber den økonomiske risiko på fællesskabet vegne. Konsekven-
sen er, at der ikke bliver etableret den nødvendige specialiserede kapacitet, og det er med til at
drive den voldsomme udgiftsstigning, vi ser på området.
På den samlede baggrund anbefaler Danske Regioner, at regeringen og Folketinget med inspirati-
on fra sundhedsområdet indfører en national specialeplan på det specialiserede socialområde, som
fastlægger krav til faglighed, kompetencer og målgruppernes volumen. Danske Regioner mener,
at en ændring af ansvarsfordelingen på det specialiserede socialområde bør ske på grundlag af et
grundigt forarbejde i form af en national specialeplan.
Danske Regioner mener, at der er opgaver, der i dag er placeret på det kommunale niveau, som
med fordel kan flyttes til regionerne til gavn for mennesker med handicap eller psykiske lidelser
med behov for højt specialiseret hjælp. Regionerne har den rette geografi og volumen til at levere
specialiserede indsatser til små målgrupper med komplekse behov, der ofte også har en sund-
hedsdimension, der kræver nærhed til hospitalsvæsenet.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 15
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0016.png
Et regionalt ansvar skal være for målgrupper, der er små, og hvor der er begrænset underlag for
at opbygge specialiseret viden, eller hvor en given problemstillings kompleksitet kræver faglig
specialviden. Dertil kommer målgrupper, der ofte behandles i sundhedsvæsenet, og hvor det giver
mening at samle en større del eller hele deres behandlings- og rehabiliteringsforløb i regionalt
regi.
Danske Regioner anbefaler derfor, at regionerne får et større myndighedsansvar på det højt spe-
cialiserede socialområde.  Det gælder fx følgende områder:
Børn og unge med komplekse behov, der ofte skyldes kombinationer
af funktionsnedsættelser
Rehabilitering efter hjerneskade
Synsområdet
Svær autisme
Svær spiseforstyrrelse
Hjælpemiddelområdet, som bør samles under regionalt ansvar
(se Danske Regioners udspil:
Hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler)
Danske Regioners forslag til organiseringen af det fremtidige højt specialiserede socialområde
uddybes i bilag 1.
Miljø og klima
Danske Regioner vil advare stærkt imod, at man flytter opgaver på miljøområdet uden at skele til
faglighed og kapacitet. Miljø- og klimaopgaver må ikke behandles som et restprodukt af en sund-
hedsreform.
Regionerne har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forureninger, der kan udgøre en
risiko for grundvand og dermed drikkevand, overfladevand og boliger, samt opgaven med via re-
gionale råstofplaner og tilladelser at sikre forsyning af råstoffer.
Regionerne har store og veletablerede faglige miljøer med stærke kompetencer og erfarne med-
arbejdere, der kan løfte vanskelige opgaver på jordforureningsområdet. Det er regionerne, der
driver udvikling og implementering af ny teknologi og opbygning af viden om jordforurening, som
kvalificerer og effektiviserer opgaveløsningen. Og regionerne har overblik over udfordringerne
på regionalt niveau og understøtter de decentrale myndigheder og forsyningerne, når det gælder
grundvandsforurening og opsporing af forureningskilder.
Indvindingen af drikkevand er udfordret af stadig mere omfattende forurening i grundvandet. Op-
gaven med beskyttelse og udnyttelse af grundvandet er fragmenteret, og kommunerne har svært
ved at løfte opgaven, når både forurening og ressourcer går på tværs af kommunegrænserne. Her
vil det være oplagt at lade regionerne fungere som tværgående myndighed, hvor der er mulighed
for synergi med de stærke faglige kompetencer inden for jord- og grundvandsforurening.
I 2014 overtog regionerne kompetencen til at udstede tilladelser til at indvinde råstoffer fra kom-
munerne. Ifølge Sundhedsstrukturkommissionens baggrundsrapport var baggrunden for at flytte
opgaven, at der var for få årlige ansøgninger om indvinding i de enkelte kommuner, og at kommu-
nerne derfor ikke havde mulighed for at opbygge og sikre tilstrækkelige kompetencer.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 16
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0017.png
Det samme gælder på en række andre områder. Et aktuelt eksempel er miljøgodkendelser og
-tilsyn, hvor der har vist sig tydelige svagheder i den nuværende model med en manglende
armslængde mellem en virksomhed og kommunen, og hvor regionerne med fordel vil kunne
overtage opgaven. I forlængelse heraf kan også henvises til sagerne om Miljøstyrelsens miljøgod-
kendelser af spildevandsudledninger til havmiljøet fra store virksomheder, hvor regionerne ville
kunne imødegå den eksisterende uhensigtsmæssige dobbeltfunktion, når staten både fastsætter
miljøkrav/-lovgivning og giver miljøtilladelser til de større virksomheder.
Danske Regioner anbefaler derfor, at regionerne får et større myndighedsansvar på miljø- og kli-
maområdet.  Det gælder især følgende områder med stor betydning for borgerne:
Grundvand og drikkevand
Klimatilpasning – effektiv beskyttelse af vandløb og kyster
Miljøtilsyn – forsvarlig administration med armslængde til lokale virksomhedsinteresser
Omstilling til vedvarende energi
Arealanvendelse
Uddannelse
Regionerne har ansvaret for, at der er nærhed til ungdomsuddannelserne i alle dele af landet. Med
deres erfaring og lokalkendskab er regionerne i gang med at håndtere udfordringerne i den kom-
mende tid med 37.000 færre unge frem mod 2032.  Der er brug for folkevalgte med lokal indsigt
og kendskab til behov og muligheder, når der skal træffes beslutninger om placering af uddannel-
sesudbud til de unge. Regionerne understøtter bl.a. etablering af campus flere steder og andre
former for samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner.
De seneste erfaringer på ungdomsuddannelsesområdet og det fejlslagne statslige forsøg på at
fordele elever til gymnasierne ud fra forældreindkomst demonstrerer, at der i langt højere grad
er brug for en model, hvor regionerne har ansvaret for at fordele elever ud fra de unges ønsker og
regionernes lokalkendskab ift. en god uddannelsesdækning i alle dele af regionen.
Kollektiv transport og mobilitet
Regionerne har ansvaret for regionale busser og lokalbaner, der binder by og land sammen. Re-
gionerne udvikler den kollektive trafik og gør den grønnere og mere attraktiv med afsæt i deres
viden om borgernes og virksomhedernes transport- og mobilitetsbehov. Regionerne sikrer hurtig
kollektiv transport til og fra uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og de større byer dér, hvor
der i dag og i fremtiden vil være behov for et samlet geografisk ansvar på tværs kommuner. På den
måde løser regionerne udfordringer i den regionale geografi, der har en dimension og karakter,
hvor kommunerne hver for sig er for små, og staten er for langt væk til at løse dem. Dette ville gå
tabt i en struktur for den offentlige sektor, hvor regionerne udelukkende skulle varetage sund-
hedsopgaver.
Regeringen har nedsat et ekspertudvalg for kollektiv mobilitet, der til årsskiftet vil komme med
anbefalinger til den fremtidige organisering på området. Danske Regioner anbefaler en regional
organisering, der yderligere kan løfte og udvikle det hovednet af busser og tog, som sikrer hurtig
kollektiv transport på tværs af kommuner og til og fra uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser,
samt binder by og land sammen.
Regionernes øvrige opgaver uden for sundheds- og socialområdet uddybes i bilag 2.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 17
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891365_0018.png
Tid til at samle sundhedsvæsenet
Sidst strukturerne på sundhedsområdet blev lavet om, fik regionerne en klar opgave; nemlig at
rette op på et hospitalsvæsen, der ikke var fulgt med udviklingen. Sammen med høje krav, investe-
ringer og faglig udvikling sikrede reformen et markant løft af kvaliteten på hospitalerne og meget
mere sundhed for pengene. En ny strukturreform skal sikre, at den samme systematiske udvikling
også sker i det nære sundhedsvæsen. Samtidig med at vi fastholder og udbygger landvindingerne
for patienterne i det specialiserede sundhedsvæsen. Så man som patient får pleje og behandling i
verdensklasse, uanset hvor man møder sundhedsvæsenet – om det er hos egen læge, på hospitalet
eller i det nære.
Med reformen fra 2007 blev sundhedsvæsenet splittet op. Reformen skabte dermed nye snitflader,
hvor borgerne kunne falde mellem to stole. Ligesom den svækkede incitamentet til at investere
i det nære og tænke sammenhæng på tværs. Fordi den, der har udgiften til investeringen i de
forebyggende indsatser (kommunen), ikke er den, der høster gevinsten (regionen). Det bør en ny
reform rette op på.
Det er Danske Regioners håb, at en ny strukturreform bliver reformen, der samler sundhedsvæse-
net. Der er mere end nogensinde brug for et sundhedsvæsen, der tager et samlet ansvar til gavn
for borgerne. Et samlet sundhedsvæsen, der ikke skelner mellem, om borgernes behov opstår før
eller efter en hospitalsindlæggelse. Men som ser på, hvad der er bedst for borgerne. Og som ska-
ber et mere bæredygtigt sundhedsvæsen, der er rustet til fremtidens udfordringer.
Det forudsætter et samlet ansvar og budget for hele sundhedsvæsenet.
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 18