KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Forslag til landsplandirektiv for to arealer til højspændingsstationer i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune med tilhørende miljøvurdering, fra ministeren for byer og landdistrikter

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 351
Offentligt

Bilag 1

Flagermus ved Hovegård Højspændingsstation, Egedal Kommune

Bilag 1 til Miljøvurdering af forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for to are-

aler til højspændingsstationer i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune

1 Formål

Som en del af miljøvurderingen af landsplandirektivet skal der gennemføres en vurdering af, om

realiseringen kan påvirke den vedvarende økologiske funktionalitet for flagermus i træer og bygnin-

ger i nærheden af Hovegård Højspændingsstation, Egedal Kommune. Nærværende notat indgår

som grundlag for beskrivelser og vurderinger af de områdespecifikke forhold ved Hovegård, jf. mil-

jørapporten til landsplandirektivet,

4.3 Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna.

2 Baggrund

Landsplandirektivet muliggør opkøb af tre ejendomme på Lundevej til udvidelsen af Hovegård Høj-

spændingsstation. De tre matrikler, bestående af Lundevej 8, 10 og 13, rummer træer og bygnin-

ger, som vil skulle fældes eller nedrives i anlægsfasen. Ejendommene, der kan blive opkøbt og ned-

revet, er angivet i Tabel 1 og Figur 2.1.

Alle danske arter af flagermus er omfattet af bestemmelser i habitatbekendtgørelsen (BEK nr 1098

af 21/08/2023), da de er opført på bilag IV i habitatdirektivet (Rådets direktiv nr. 92/43/1992). Plan-

habitatbekendtgørelsen (BEK nr 1383 af 26/11/2016) fastsætter regler for administration efter plan-

loven, herunder planlægning, i forhold til områder, der er udpeget som internationale naturbeskyt-

telsesområder og i forhold til levesteder for generelt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV.

Her fremgår, at:

§ 7. Ved administration af de i § 5 nævnte bestemmelser kan der ikke gives tilladelse, dispensation,

godkendelse mv., hvis det ansøgte kan

1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dy-

rearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), […]

Stk. 2. Planforslag efter lov om planlægning kan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen har

virkninger som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet efter § 5 og redegørelsen til plan-

forslag.

Det skal derfor vurderes, om nedrivning af bygninger og fældning af træer, der indeholder yngle-

/rastesteder for flagermus, vil kunne påvirke den vedvarende økologiske funktionalitet af yngle- og

rasteområder for flagermus. For at kunne vurdere dette, skal det først afklares, om de bygninger og

træer, der kan blive nedrevet, kan være levested for flagermus og i så fald hvilke arter, der kan være

tale om. Dette er beskrevet i kapitel 2.

For at undgå påvirkninger af den vedvarende økologiske funktionalitet, er det muligt at iværksætte

tiltag for flagermus. Mulige tiltag er beskrevet i kapitel 2, mens de konkrete tiltag er beskrevet i

kapitel 3.

Miljøvurderingen er udarbejdet af: NIRAS for Energinet på vegne af Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Illustrationer ©: Energinet, NIRAS, medmindre andet er angivet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Forslag til landsplandirektiv for to arealer til højspændingsstationer i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune med tilhørende miljøvurdering, fra ministeren for byer og landdistrikter

Tabel 1. De tre ejendomme syd for Hovegård Højspændingsstation, som kan blive opkøbt og nedrevet.

Adresse

Lundevej 8

Træer

Træer i nordligt skel fældes, ca. 8 stk. (ca. samme

størrelse som omkring Hovegård Højspændings-

station), 1 træ i haven bevares

Træer og beplantning bevares, men der er ikke

større træer

3 af de gamle hestekastanjetræer fældes, heraf 2

der er næsten gået ud, ca. 8-10 stk. bevares

Bygninger

Alle bygninger nedrives

Lundevej 10

Alle bygninger nedrives

Lundevej 13

Firelænget gård med strå-

tag, flere udhuse, læskure

til dyr

Alle bygninger nedrives

Figur 2.1: Figuren viser den eksisterende Hovegård Højspændingsstation samt afgrænsningen af området efter

udvidelsen. De tre ejendomme, som nedrives, vises med røde cirkler. Områder der muligvis kan forbedres for

flagermus, vises med rød markering (matr. 5ag og 6i Hove By, Smørum).

3 Flagermus i området

Det er ved udarbejdelsen af dette notat ikke muligt at få adgang til ejendommene for at udføre

undersøgelser af, om der findes flagermus i de bygninger, der skal nedrives, eller i de træer, der skal

fældes. Det er således ikke muligt at gennemføre undersøgelser af de berørte ejendomme med den

metode og intensitet, som fremgår af forvaltningsplanen for flagermus (Miljøministeriet, 2013). Der-

for er der ved kortlægningen af eksisterende forhold anvendt et forsigtighedsprincip, hvor det an-

tages, at bygninger og træer, der vurderes at være potentielt egnede til flagermus, indeholder be-

skyttede yngle-/rastesteder for de arter af flagermus, der kendes fra området. Der vil derfor også

skulle iværksættes tiltag, som kan være en overimplementering i forhold til den reelle forekomst af

flagermus.

Beskrivelserne af flagermus i området er derfor baseret på følgende eksisterende oplysninger:



Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard & Asferg (red), 2007).

Forvaltningsplan for flagermus (Møller, Baagøe, & Degn, 2013).



Oplysninger fra Naturdata.dk (Naturdata, 2022).

Oplysninger fra Naturbasen.dk (Naturbasen, 2022).

Oplysninger fra Arter.dk (Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum, DanBIF og

Naturhistorisk Museum Aarhus, 2022)

Resultater fra feltundersøgelser udført i sommeren 2021.

Resultater fra andre undersøgelser i nærheden af Hovegård Højspændingsstation.

I det følgende beskrives forekomsten af flagermus i området for hver af ovenstående kilder. Herefter

er der lavet en opsummering af hvilke arter, der potentielt kan findes i de bygninger og træer, der

skal nedrives/fældes.

3.1 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Ifølge Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard & Asferg (red), 2007) er der regi-

streret vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus og dværg-

flagermus, i det 10 x 10 km kvadrat, som Hovegård Højspændingsstation er beliggende inden for.

Da Hovegård Højspændingsstation ligger i den sydligste del af kvadratet, er der også søgt oplysnin-

ger i kvadratet syd herfor. Der er ingen yderligere registreringer af flagermusarter i dette 10 x 10 km

kvadrat, men brunflagermus og troldflagermus er ikke registreret i kvadratet.

3.2 Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus (Møller, Baagøe, & Degn, 2013) er blandt andet baseret på oplysnin-

gerne, der indgår i Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard & Asferg (red), 2007).

Der indgår i forvaltningsplanen dog også oplysninger, som er indsamlet efter 2007. Derfor er for-

valtningsplanen gennemgået med henblik på at afklare, om der er registreret andre arter i det 10 x

10 km kvadrat, som Hovegård Højspændingsstation er beliggende inden for. Der er ingen nye arter

i dette kvadrat, men i kvadratet, der ligger lige syd herfor, er der tillige registreret brunflagermus og

troldflagermus (Møller, Baagøe, & Degn, 2013).

3.3 Oplysninger fra Naturdata.dk

Danmarks Naturdata (Naturdata, 2022) indeholder myndighedernes data om Bilag IV-arter, fredede

samt andre arter. Der er foretaget en søgning af flagermusarter inden for en cirkel med en radius

på cirka 1 km fra den nuværende Hovegård Højspændingsstation angiver følgende registreringer:

Dværgflagermus: Arten er registreret fem steder i nærheden af Hovegård Højspændingsstation (se

Figur 3.1). To registreringer er fra Lundevej lige syd og nord for det eksisterende stationsområde,

mens de øvrige tre registreringer er fra og lige vest for Hove, der ligger syd for Hovegård Højspæn-

dingsstation. Alle registreringer er fra 2009 (Naturdata, 2022).

Der er i 2023 udgivet en opdatering af Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets Bilag IV, men denne indeholder ikke opdate-

rede beskrivelser og kortlægning af flagermus (Kjær, et al., 2023).

Figur 3.1: Registreringer af dværgflagermus inden for en cirkel med en radius på cirka 1 km rundt om Hovegård

Højspændingsstation (Naturdata, 2022).

Brunflagermus: Arten er registreret tre steder i Hove (se Figur 3.2). Alle registreringer er fra 2009

(Naturdata, 2022).

Figur 3.2: Registreringer af brunflagermus inden for en cirkel med en radius på cirka 1 km rundt om Hovegård

Højspændingsstation (Naturdata, 2022).

Skimmelflagermus: Arten er registreret tre steder i Hove (se Figur 3.3). Alle registreringer er fra 2009

(Naturdata, 2022).

Figur 3.3: Registreringer af skimmelflagermus inden for en cirkel med en radius på cirka 1 km rundt om Hovegård

Højspændingsstation (Naturdata, 2022).

Ved at udvide området, hvor der søges oplysninger registreringer fra, til en radius på cirka 2,5 km

fra Hovegård Højspændingsstation, fremkommer udover flere registreringer af dværgflagermus,

brunflagermus og skimmelflagermus også registreringer af sydflagermus og troldflagermus. Regi-

streringerne af begge arter er fra området mellem Hove og Nybølle, cirka 2 km sydøst for Hovegård

Højspændingsstation.

3.4 Oplysninger fra Naturbasen.dk

Ved søgning efter flagermus i Naturbasen.dk (Naturbasen, 2022), fremkommer oplysninger om re-

gistreringer af dværgflagermus samt en ubestemt flagermus i 2016, samt en skimmelflagermus fra

2012. Alle registreringer er fra Veksø, der ligger cirka 2 km nord for Hovegård Højspændingsstation.

3.5 Oplysninger fra Arter.dk

Arter.dk er en videnbase om de arter, der lever i den danske natur, og den er baseret på et samar-

bejde imellem Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum, DanBIF og Naturhistorisk Museum

Aarhus. Udover de registreringer af flagermus, der er beskrevet i afsnit 3.3 og 3.4, er der en enkelt

registrering i nærheden af Hovegård Højspændingsstation (Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske

Museum, DanBIF og Naturhistorisk Museum Aarhus, 2022). Registreringen er foretaget i Hove Bred-

mose, der ligger vest for Hovegård Højspændingsstation, hvor der cirka 300 meter fra den eksiste-

rende højspændingsstation er to registreringer af enten pipistrel- eller dværgflagermus. Registre-

ringerne er indregistreret i dansk ornitologisk forenings database, og begge registreringer er foreta-

get i 2016 (Dansk Ornitologisk Forening, 2022). Dværgflagermus var indtil 1999 anset som værende

samme art som pipistrelflagermus, og først derefter blev artsparret splittet til to separate arter.

Pipistrelflagermus ligner dværgflagermus både i udseende og adfærd, og kan kun adskilles vha. ul-

tralydskaldet og DNA. Da den registrerede art i Hove Bredmose er registreret som pipistrelflager-

mus/dværgflagermus sp. (Dansk Ornitologisk Forening, 2022), og da dværgflagermus er registreret

flere steder i området, mens pipistrelflagermus ikke er kendt fra nærliggende 10 x 10 km kvadrater

(Miljøministeriet, 2013), så er det med meget stor sandsynlighed tale om en dværgflagermus, hvor-

for pipistrelflagermus ikke beskrives nærmere i det følgende.

3.6 Feltundersøgelser fra sommeren 2021

I sommeren 2021 blev der gennemført en lang række feltundersøgelser som grundlag for miljøkon-

sekvensrapporten for landanlæg til Hesselø Havvindmøllepark. Blandt andet blev 70 bevoksninger

undersøgt for potentielle yngle-/rastesteder for flagermus. Undersøgelserne af potentielle yngle-

/rastesteder for flagermus blev foretaget i perioden april-juni 2021. Der blev i den forbindelse gen-

nemført undersøgelser af bevoksninger i kabelkorridoren fra Gilbjerg Hoved til Hove og rundt om

Hovedgård Højspændingsstation. Der blev ikke foretaget undersøgelser af bygninger og træer syd

for den eksisterende højspændingsstation.

Rundt om Hovegård Højspændingsstation er etableret et læbælte, der indeholder eg og lærk. Stør-

stedelen af egetræerne har diameter i brysthøjde (DBH) på 25 cm og enkelte større med DBH på 45-

50 cm. Træerne er sunde og uden skader, som kan medføre hulheder. Ved besigtigelsen i sommeren

2021 er beplantningen i læbæltet vurderet til ikke at rumme egnede yngle-/rastesteder for flager-

mus.

3.7 Observationer fra andre undersøgelser

I forbindelse med Frederikssundmotorvejen er der udført undersøgelser af flagermus i 2019 ved

Østrup/øst for Gundsømagle Sø knap 2 km fra Hovegård Højspændingsstation. Her er der registreret

vandflagermus, troldflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus og brunflager-

mus (Rambøll, 2020).

3.8 Sammenfatning

På baggrund af de ovenstående oplysninger kan det konkluderes, at der potentielt kan findes føl-

gende arter af flagermus i eller i nærheden af Hovegård Højspændingsstation: vandflagermus, brun-

flagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus og dværgflagermus. Da der ikke er gen-

nemført undersøgelser af flagermus, kan det ikke afvises, at alle disse arter potentielt kan findes i

de træer og bygninger, der skal fældes/nedrives i forbindelse med udvidelsen af Hovegård Højspæn-

dingsstation. Vandflagermus er den eneste art, hvor det med en vis sandsynlighed kan afvises, at

arten findes i nærheden af Hovegård Højspændingsstation. Der er således ingen registreringer af

arten i de gennemførte feltundersøgelser både fra dette projekt og andre projekter. Der er heller

ingen registreringer af arten i en radius af 2,5 km fra Hovegård Højspændingsstation. Arten yngler

altid tæt på dens jagtområder, som udgøres af søer og vandløb, og selv om der findes mindre søer

og vandløb i nærheden af Hovegård Højspændingsstation, så understøtter de manglende registre-

ringer af arten, at området ikke er særligt velegnet for vandflagermus. Da der tages udgangspunkt i

et forsigtighedsprincip er arten inddraget i de følgende beskrivelser.

Udover de arter, der på baggrunden af gennemgangen af eksisterende data kan findes i eller i nær-

heden af Hovegård Højspændingsstation, så vil langøret flagermus også blive inddraget i de følgende

beskrivelser og vurderinger. Langøret flagermus er ikke registreret i forbindelse med undersøgel-

serne i området, men fordi arten er ret vanskelig at registre (Miljøministeriet, 2013), er den ofte

underregistreret i flagermusundersøgelser. Da langøret flagermus er registreret i de 10 x 10 km kva-

drat, der ligger lige nord og øst for det kvadrat, som omfatter Hovegård Højspændingsstation, og da

den samtidig er en af de eneste flagermus-arter, der fortrinsvist holder til i store åbne lader og andre

lignende åbne konstruktioner, indgår den af hensyn til forsigtighedsprincippet i de følgende beskri-

velser.

I Tabel 2 er oplistet de flagermusarter, der potentielt kan findes i nærheden af Hovegård Højspæn-

dingsstation samt arternes præferencer i forhold til sommer- og vinterkvarterer.

Det fremgår af Tabel 2, at både trold, dværg-, brun, vand- og langøret flagermus anvender træer

som opholdssted, og med undtagelse af langøret flagermus kan alle arterne anvende træer både

som sommer- og vinterkvarter. Trold-, dværg- og langøret flagermus kan også anvende bygninger

som sommer- og vinterkvarter, mens syd- og skimmelflagermus alene anvender bygninger hele året.

Skimmelflagermus overvintrer dog typisk i bygninger på 4-5 etager eller mere, og derfor er de byg-

ninger, der skal nedrives i forbindelse med projektet, ikke egnede som vinterkvarter for denne art.

Tabel 2: Oversigt over flagermusarterne i nærheden af Hovegård Højspændingsstation, samt flagermusenes

foretrukne rastesteder er oplyst. X markerer foretrukket sommerrastested og x markerer foretrukket vinterra-

stested. Oplysninger fra Forvaltningsplan for flagermus (Miljøministeriet, 2013), og Flagermus og større veje

(Vejdirektoratet, 2011).

Træer

Troldflagermus

Sydflagermus

Skimmelflagermus

X/x

Bygninger

X/x

Bemærkninger

Knyttet til ældre løvskove. Vinterkvarter er relativt dårligt

kendt.

Anvender bygninger som både sommer- og vinterkvarter.

Overvintrer typisk i højere bygninger (4-5 etager eller

mere), men opsøger gerne mindre landbygninger om som-

meren.

Jager over relativt korte afstande og raster derfor næsten

altid indenfor 100 m af en skovkant.

Anvender udelukkende hulheder i træer som opholdsste-

der.

Arten sommerkvarterer findes altid tæt på vandflader.

X/x

Om sommeren holder den oftest til i lader og på store lofter

som fx i kirker og på slotte og herregårde, men også i andre

slags bygninger. Om vinteren kan arten bruge hule træer.

Arten benytter ofte med succes kunstige redekasser om

sommeren.

Dværgflagermus

Brunflagermus

Vandflagermus

Langøret flagermus

X/x

4 Tiltag til opretholdelse af økologisk funktionalitet for flagermus

Bestemmelserne i planhabitatbekendtgørelsen er ikke til hinder for, at der kan foretages indgreb i

områder, som rummer yngle- eller rastesteder for beskyttede arter som eksempelvis flagermus. Det

er imidlertid afgørende, at man i så fald – f.eks. ved hjælp af diverse tiltag i projektet – undgår såvel

midlertidig som permanent forringelse af områdernes vedvarende økologiske funktion for de be-

rørte arter. Dette fremgår af både danske og europæiske vejledninger, og betegnes som kravet om

opretholdelse af vedvarende eller fortsat økologisk funktionalitet.

Hvis det, f.eks. ved at indarbejde en række tiltag i projektet, er muligt at opretholde vedvarende

økologisk funktionalitet af yngle- og rasteområder, anses forbuddet i Habitatdirektivets artikel 12

stk. 1 pkt. d som overholdt. Foranstaltninger til opretholdelse af den vedvarende/fortsatte økologi-

ske funktionalitet kan kaldes ”CEF-midler” (Fra kommissionens vejledning: continuos ecological

function eller CEF-meassures (Europa-Kommisionen, 2021)).

CEF-midler til flagermus er et felt, hvor der stadig foregår mange eksperimenter og forskning. Der

er generelt manglende viden på området særligt vedrørende effektiviteten af forskellige metoder

til et etablere CEF-midler. Flere metoder er blevet benyttet i stor stil uden egentlig dokumentation

for effektiviteten. Der er i forbindelse med udarbejdelse af dette notat foretaget en omfattende

gennemgang af den eksisterende viden om dette emne, og de beskrevne metoder, der foreslås i det

følgende, vurderes at udgøre ’best practice’ i forhold til at kunne undgå eller minimere påvirkninger

af flagermus. Det betyder, at selv om der kan være usikkerhed om effektiviteten af de enkelte me-

toder, så må metoderne på nuværende tidspunkt anses som de bedst tilgængelige set i forhold til

den tilgængelige viden.

Tiltag til opretholdelse af økologisk funktionalitet for flagermus er drøftet med Miljøstyrelsen, hvor

tiltag med flagermuskasser er vurderet til ikke at være virkningsfuldt, og der redegøres derfor ikke

for dette tiltag i det følgende.

Som udgangspunkt kan de forskellige metoder opdeles efter, om de er tiltænkt af hensyn til træer

eller bygninger. Dette er derfor beskrevet i det følgende.

4.1 Yngle- og rasteområder i træer

Som det fremgår af Tabel 2, så kan både vand-, trold, dværg- og brunflagermus anvende træer som

opholdssted. Hvis træer ødelægges eller ændres, skal påvirkninger af den vedvarende økologiske

funktionalitet for flagermus, der måtte anvende træerne til yngle- eller rasteområde, undgås eller

minimeres ved enten af anlægge nye levesteder for flagermusene, eller ved at forbedre eksiste-

rende træers egnethed som levested for flagermus. Dette er beskrevet i det følgende. De metoder,

der foreslås anvendt, omfatter veteranisering af andre, nærliggende træer (herunder menneske-

skabte huller), flagermuskasser samt flytning af eksisterende træstammer.

4.1.1

Veteranisering af træer

Veteranisering af andre nærliggende træer kan give nye rastemuligheder. Veteranisering kan ske

ved, at hastigheden, hvormed træet nedbrydes, bliver øget, og der opstår naturlige sprækker. Det

er uklart, hvor effektiv veteranisering og menneskeskabte huller i nærliggende træer er for flager-

mus. De enkelte eksempler, der har været på forsøgt brug af denne metoder, har ikke være succes-

fulde i at få flagermusene til at etablere sig i de nyoprettede rastehuller (Møller, et al., 2016). Der

er dog nye metoder under afprøvning, som med en vis sandsynlighed hurtigt kan skabe nye raste-

områder for flagermus i større raske træer. Et af de aktuelle eksperimenter er for nyligt beskrevet i

nyhedsbrev fra Nationalparken ”Skjoldungernes Land” (Nationalpark Skjoldungernes Land, 2021).

Anvendelse af disse metoder kræver adgang til relativt store træer (> 50 cm DBH), som eksempelvis

kan anvendes til såkaldt ”lagkage veteranisering” (se Figur 4.1).

Figur 4.1: Prøvehul til flagermus, som er skåret i et bøgetræ i forbindelse med eksperimenter til veteranisering

af træer. Teknikken betegnes "lagkage-veteranisering" Foto: Martin Kunzendorf (Nationalpark Skjoldungernes

Land, 2021).

Flere eksperter har større tiltro til veteranisering af levende raske træer end eksempelvis flagermus-

kasser. Det skyldes, at veteranisering af træer giver flagermus adgang til at skjule sig i levende træer,

hvor der må forventes et mikroklima som bedre svarer til de rasteområder, dyrene normalt fore-

trækker i naturen.

4.1.2

Flytning af eksisterende træstammer

Flytning og opspænding af eksisterende træstammer med den eksisterende rastekoloni kan være

en velegnet mulighed, særligt på kort sigt og eventuelt i kombination med veteranisering af nærlig-

gende træer. I 2011 lykkedes det at flytte en 3,4 meter lang træstamme med en ynglekoloni på op

til 75 individer af brunflagermus indeni. Stammen blev hængt op i omtrent samme højde og med

samme orientering som træets oprindelige placering på et nærliggende træ (se Figur 4.2). Træet har

under den efterfølgende moniteringsperiode både i 2012 og 2013 huset tilsvarende ynglekolonier

af brunflagermus. Andre studier tyder på at det har en vis vigtighed at flytte stammen med flager-

musene indeni så de kan ”imprinte” på lokalitetens nye placering. Generelt set mangler der fortsat

viden om effektiviteten af denne metode.

Figur 4.2: Eksempel på et projekt fra UK, hvor en stamme med flagermus blev flyttet til et nærliggende træ (Bat

Conservation Trust, 2020). Tilsvarende projekter er lavet i Danmark.

Overordnet set løber man altid dén risiko at flagermusene har valgt lige netop dét træ som rastelo-

kalitet pga. mikroklimatiske forhold eller andet som er vanskeligt at genskabe. Det må derfor tilstræ-

bes at uanset om stammen flyttes eller der oprettes nye huller i nærliggende træer, skal disse etab-

leres med inspiration fra den eksisterende lokalitet f.eks. med hensyn til åbningshøjde, åbningsstør-

relse, orientering og solindstrømning.

4.2 Yngle- og rasteområder i bygninger

Hvis eksisterende rastepladser i bygninger påvirkes, kan påvirkningen imødekommes ved at give

flagermusene adgang til lignende bygningsbaserede yngle- og rastepladser. Der kan benyttes flere

forskellige metoder til dette, men med udgangspunkt i rammerne for projektet og de arter, der

findes i området, vurderes det, at de bedst egnede metoder i denne sammenhæng udgøres af hen-

holdsvis flagermuskasser, etablering af nye levesteder i de nye bygninger samt etablering af flager-

mushuse. De tre metoder er beskrevet i det følgende.

Indledningsvist skal det bemærkes, at flagermus generelt er vanedyr i et sådant omfang, at ændres

adgangspunkterne til en eksisterende rastelokalitet mellem sæsonerne, kan man risikere, at flager-

musene ikke vil benytte den længere (Møller, et al., 2016). Det skal derfor bestræbes at efterligne

de eksisterende levesteder så meget som muligt, når der etableres nye rastemuligheder f.eks. med

hensyn til orientering af indgangshuller etc. De bedste resultater vil uden tvivl opnås ved at kombi-

nere flere forskellige metoder og give flagermusene så mange egnede rastelokaliteter som muligt.

Derved øges mulighederne for, at det nye levested lever op til deres mikroklimatiske behov for den

enkelte flagermusart.

Desuden er det centralt, at belysningen i flagermusenes levesteder (herunder særligt indgangs-

sprækker) skal holdes til et minimum og helst undgås. Mange flagermusarter, herunder flere af ar-

terne i projektområdet, reagerer meget negativt på nattebelysning af deres rastelokaliteter, og der

er flere eksempler på rastelokaliteter, der bliver forstyrret og senere forladt grundet etablering af

belysning (Reiter & Zahn, 2006).

4.2.1

Nye levesteder i bygninger

Rastelokaliteter i bygninger (’bat lofts’) kræver mere nøje planlægning end flagermuskasser, da nye

rastelokaliteter kræver, at nye eller eksisterende bygninger tilpasses flagermusenes behov. Typisk

anvendes dette tiltag, når bygninger med flagermus skal renoveres, og flagermusenes adgang til

bygningen ville blive ændret. Tiltaget kan også anvendes, når bygningen, hvor flagermusene ophol-

der sig, nedrives, og derved inkorporeres flagermusenes rastesteder i den nye bygning. Den egent-

lige udførelse af ’bat lofts’ afhænger både af arten og af bygningen. Generelt set sikres adgangsveje,

der passer til artens præferencer, ved at sikre sprækker på flere forskellige flader af bygningen men

uden at skabe for meget gennemtræk. Der bør oprettes flere indgangssprækker per bygning. Ek-

sempler på indgangssprækker kan ses i Figur 4.3. Alle arter, der kan findes omkring Hovegård Høj-

spændingsstation, og som har sommer- og/eller vinterkvarter i bygninger, foretrækker at opholde

sig i sprækker og hulrum (Marnell & Presetnik, 2010; Reiter & Zahn, 2006). Disse arter vil typisk

opholde sig skjult bag brædder, plader, isolering eller i hulmure og udhæng. Derfor vil en potentiel

tilpasning af nye bygninger bestå i at oprette hulmure med adgang for flagermus samt oprette flere

hulrum, hvor flagermus kan opholde sig. Eksempelvis kan hulrum mellem tagplader og isolationen

benyttes, og der kan ophænges plader langs loftisolationen på tagspærene som flagermusene kan

benytte som ophæng (Marnell & Presetnik, 2010). Det er derfor ikke hele loftsrummet, der kan be-

nyttes af flagermus, men mindre hulheder, sprækker m.m., der eksempelvis kan etableres langs ud-

hænget af en bygning. Eksempler på dette fremgår af Figur 4.3-Figur 4.7.

Mange flagermusarter foretrækker loftsrum og hulrum over beboede bygninger, da temperaturen

holdes mere konstant i disse. Det er derfor vigtigt, at et nyetableret loftsrum også opvarmes i samme

grad som loftet over en beboet bygning og holdes frostfrit om vinteren. De optimale sommertem-

peraturer for flagermus ligger typisk over 25 °C og helst mellem 30 og 40 °C (Marnell & Presetnik,

2010; Hoeh, Bakken, Mitchell, & O'Keefe, 2018). Dog må temperaturen om vinteren heller ikke blive

for høj for at flagermusenes energiforbrug holdes nede under overvintringen. For de fleste arter

foretrækkes temperaturer mellem 0 og 6 °C (Bat Conservation Trust, 2022).

Andre skitserede løsninger på adgang til loftsrum, hulmure og enkelte øvrige rastemuligheder i loftsrum er skitseret af Farplace

Animal Rescue på følgende link:

https://www.pinterest.co.uk/caecology/creating-bat-access-and-roosts/

Figur 4.3: Eksempel på indgangshuller til flagermuslofter (GLA Biodiversity Group; London Biodiversity

Partnership; London Bat Group, 2005).

Figur 4.4 Eksempel fra Eckernförde (Tyskland) på åbninger til indbyggede flagermus rastesteder i bygning (Foto:

Dorothea Barre).

Figur 4.5: Illustration af en konstruktion, hvor der er etableret hulrum til flagermus mellem tagplader og loft

(GLA Biodiversity Group; London Biodiversity Partnership; London Bat Group, 2005).

Figur 4.6. Eksempel fra producent på indbygningsstem til murværk med flagermus-rastesteder i to afstande fra

åbningen (Hasselfeldt, 2022).

Figur 4.7: Eksempel på tiltag for flagermus i tilknytning til en garage (BIORA, 2018).

4.2.2

Flagermus-huse

Udover at tilpasse nye bygninger til at leve op til flagermusenes behov, kan man også bygge mindre,

dedikerede konstruktioner, som flagermusene kan benytte som yngle- eller overvintringskolonier.

Disse konstruktioner kan variere meget fra opskalerede fritstående versioner af flagermuskasser til

mindre bygninger, som lever op til flagermusenes behov. Eksempler på forskellige typer af flager-

mus-huse fremgår af Figur 4.8. De viste fotos er fra udlandet, men der er også enkelte eksempler

på, at der er blevet opstillet flagermushuse i Danmark. I Hillerød Kommune blev der i forbindelse

med Solrødgård Klima- og Miljøpark etableret et såkaldt flagermushotel som et levested for de

gamle saltlader, der var en del af Hillerød Kommunes gamle materielgård, og som blev nedrevet i

2015 (Hillerød Forsyning, 2015). Fotos af flagermushotellet i Solrødgård Klima- og Miljøpark fremgår

af Figur 4.9.

Selv om der store forskelle på udformningen af flagermushusene, så gør mange af de samme kon-

cepter sig gældende for disse flagermushuse som for tilpasninger af bygninger. Flagermushuset skal

eksempelvis indeholde indgangshuller/-sprækker på samme måde som ved tilpasninger af bygnin-

ger. Indersiden af flagermushuset kan f.eks. beklædes med krydsfinerplader eller lignende, med et

mellemrum på få centimeter (15-20 mm), for at sikre tætsiddende ophæng for flagermusene (Bat

Conservation Trust, 2011). I større flagermushuse (særligt hvis de bygges af sten) kan de samme

metoder tages i brug, som ved tilpasning af bygninger. Dette kan eksempelvis omfatte etablering af

hulmure, ophængte plader på tagspærene, sprækker ved tagisolationen og særlige indbygningssten

(Marnell & Presetnik, 2010; GLA Biodiversity Group; London Biodiversity Partnership; London Bat

Group, 2005).

Temperaturspændet i flagermushuset vil naturligvis variere afhængig af placeringen, men skal fla-

germushuset kunne benyttes som ynglekoloni, vil temperaturen skulle kunne holdes høj og relativt

stabil (mellem 30 og 40 °C) (Marnell & Presetnik, 2010). Skal flagermushuset benyttes som overvint-

ringssted, vil det skulle holdes frostfrit men relativt koldt (Bat Conservation Trust, 2022).

Placeringen af flagermushuset kan være vigtig for, hvor effektivt det er. Som tidligere nævnt er

mange flagermus vanedyr og placeringer af huset og indgangshuller/-sprækker bør anlægges så tæt

som muligt på deres eksisterende rastepladser (Bat Conservation Trust, 2011; Møller, et al., 2016).

Figur 4.8: Eksempler på flagermus-huse. Øverst tv: Flagermushus bygget i sten (GLA Biodiversity Group; London

Biodiversity Partnership; London Bat Group, 2005), øverst th: Flagermushus-‘tårn’ (Bat Conservation Trust,

2011), nederst tv: Florida Bat Barns, foto Florida Museum of Natural History (Bat Conservation International,

2019), nederst th: Lubee Bat Conservancy, foto Brian Pope/Lubee Bat Conservancy (Bat Conservation

International, 2019).

Figur 4.9: Flagermushotel i Solrødgård Klima- og Miljøpark. Foto: NIRAS, 2022.

5 Konklusion

På baggrund af kapitel 3 kan det konkluderes, at en del af de træer og bygninger, der skal fæl-

des/nedrives som følge af udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation, jf. tabel 1, potentielt kan

være levested for følgende arter af flagermus: vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skim-

melflagermus, troldflagermus, dværgflagermus og muligvis langøret flagermus. Trold, dværg-, brun-

og vandflagermus anvender træer som opholdssted, og trold- og dværgflagermus kan også anvende

bygninger som sommer- og vinterkvarter. Syd- og skimmelflagermus og langøret flagermus anven-

der især bygninger hele året.

For at undgå at nedrivning af bygninger og fældning af træer kan påvirke den vedvarende økologiske

funktionalitet af yngle- og rasteområder for flagermus, skal der iværksættes tiltag, så eventuelle

påvirkninger kan imødegås. Metoderne beskrevet i kapitel 4 vurderes at udgøre ’best practice’ i

forhold til at bevare områdets vedvarende økologiske funktionalitet for flagermus.

De nødvendige tiltag er beskrevet for henholdsvis fældning af træer i 5.1 og nedrivning af bygninger

i 5.2. Den økologiske funktionalitet vurderes at kunne opretholdes ved fældning af træer, såfremt

fremgangsmåde og tiltag udføres, som beskrevet nedenfor. Ved nedrivning af bygninger vil det uan-

set, at nedenstående fremgangsmåde og tiltag udføres, ikke kunne udelukkes, at der kan ske en

midlertidig forringelse af flagermus’ yngle- eller rasteområder, der ikke kan afværges i tilstrækkeligt

omfang. Det skyldes bl.a., at tiltaget med flagermusvenlige design af de nye stationsbygninger ikke

er praktisk realiserbart, førend de eksisterende bygninger er revet ned.

Vedtagelse af forslag til landsplandirektiv vil derfor forudsætte en fravigelse af planhabitatbekendt-

gørelsens § 7.

5.1 Fældning af træer

Udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation vil medføre, at der worst-case skal fældes cirka 8

træer i det nordlige skel ved Lundevej 8. Disse træer er omtrent samme størrelse som træerne om-

kring Hovegård Højspændingsstation, hvor det ved besigtigelsen i sommeren 2021 blev vurderet, at

træerne ikke er egnede som levested for flagermus. Det vurderes på den baggrund, at de 8 træer

på Lundevej ikke har en høj kvalitet som yngle- eller rasteområder, og at der i det omkringliggende

område samtidig er en rig forekomst af lignende træer. Da der ikke er mangel på lignende træer i

området, og da der løbende opstår nye potentielle yngle- og rasteområder af denne type, vurderes,

at områdets økologiske funktionalitet for flagermus ikke påvirkes ved fældningen af disse træer.

Derudover skal der som en del af udvidelsen ske fældning af tre af de gamle hestekastanjetræer på

Lundevej 13, mens 8-10 af træerne bevares. De tre gamle hestekastanjer vurderes som udgangs-

punkt at have en høj kvalitet som yngle- eller rasteområder for flagermus, og der er begrænset fo-

rekomst af lignende træer i det omkringliggende område. Det vurderes derfor, at det i denne sam-

menhæng er nødvendigt at opretholde den økologiske funktionalitet med tiltag, der erstatter og

kompenserer for de tre gamle hestekastanjer. Det vurderes, at der for hver af de gamle hesteka-

stanjer skal veteraniseres to træer og at ét træ derudover, skal sikres mod fældning i hele træets

levetid. Dette arbejde skal udføres, så de nye levesteder er funktionsdygtige, før de gamle træer

fældes. Herved vurderes det er muligt at opretholde den økologiske funktionalitet for flagermus i

området.

5.1.1

Tiltag

Den økologiske funktionalitet vurderes at kunne opretholdes ved fældning af træer, såfremt frem-

gangsmåde og tiltag udføres, som beskrevet nedenfor:



Der skal foretages veteranisering af 6 træer (1:2 i forhold til antallet af kastanjetræer, der skal

fældes). Veteranisering sker ved savning/boring af flagermusegnede huller i levende træer (”lag-

kage veteranisering”). Derudover kan anvendes sprængning og /eller delvis styning med henblik

på hurtigt at skabe yngle- og rastesteder for træ-levende flagermus. Disse tiltag skal ske inden

for en radius af maksimalt 2 km fra det område, hvor flagermusegnede træer skal fjernes. Plan-

lægning og gennemførelse af veteraniseringen skal ske på baggrund af nærmere beskrivelse og

rådgivning fra flagermus-specialister.



Der skal derudover sikres 3 træer mod fældning i hele træernes levetid (1:1 i forhold til antallet

af kastanjetræer, der skal fældes), eksempelvis ved tinglysning på den pågældende matrikel. Sik-

ringen skal ske inden for en radius af maksimalt 2 km fra det område, hvor de flagermusegnede

træer skal fjernes. De sikrede træer skal i alder og struktur i videst muligt omfang ligne de træer,

som fældes.



Forud for fældning af de 8 yngre træer på Lundevej 8 foretages undersøgelse af de pågældende

træer for individer af flagermus. Hvis træerne bruges af flagermus, skal de udsluses inden træ-

erne fældes. Udslusning skal ske efter konsultation med en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter.



Forud for fældning af de 3 træer på Lundevej 13 foretages undersøgelse af de pågældende træer

for individer af flagermus. Bruges træerne af flagermus, skal fældning af de 3 hestekastanjer på

Lundevej 13 ske i perioden fra sidst i august til midten af oktober. Flagermusegnede træer kan

dog fældes uden for de angivne perioder, såfremt det konstateres, at de pågældende træer ikke

anvendes af flagermus. Hvis træerne bruges af flagermus, skal de udsluses inden træerne fældes.

Udslusning skal ske efter konsultation med en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter.

5.2 Nedrivning af bygninger

Da det ikke kan udelukkes, at de bygninger, der skal nedrives, kan være levested for arter af flager-

mus, skal der etableres nye yngle- og rasteområder for disse i de bygninger, der anlægges på Hove-

gård Højspændingsstation. Som beskrevet i afsnit 4.2.1 så foretrækker mange flagermus-arter lofts-

rum og hulrum over beboede bygninger, da temperaturen holdes mere konstant i disse. Derfor skal

der iværksættes tiltag for beboelsesdelen af de bygninger, der skal nedrives. På Lundevej 13 skal der

desuden nedrives flere udhuse og læskure til dyr, som potentielt kan anvendes som yngle- eller

rasteområde for langøret flagermus.

Bygningsarealet af de opvarmede dele af ejendommene, der skal nedrives, fremgår af Tabel 3. Byg-

ningsarealet er opgjort, så der alene er taget arealer med, hvor det i OIS er angivet, at der sker

opvarmning (OIS, 2022).

Tabel 3. Bygningsareal (opvarmet) på hhv. Lundevej 8, 10 og 13. Oplysningerne fra OIS (2022).

Adresse

Bygningsareal,

met (m

)

152

530

opvar-

Bemærkning vedr. uopvarmede bygnings-

arealer

Derudover findes en uopvarmet garage.

Derudover findes en uopvarmet carport.

Derudover findes flere uopvarmede ud-

huse, læskure til dyr m.m.

Lundevej 8

Lundevej 10

Lundevej 13

I alt

761

Det kan ikke udelukkes, at de opvarmede bygninger kan være levested for troldflagermus, sydfla-

germus, dværgflagermus eller langøret flagermus, eller at lader m.m. på Lundevej 13 kan være le-

vested for flagermus

, og det skal derfor sikres, at der fortsat er egnede levesteder i nærliggende

bygninger efter nedrivningen.

Det er dog ikke sandsynligt, at der yngler og/eller overvintrer flagermus i alle de 761 opvarmede

kvadratmeter, da flagermus anvender hulrum, sprækker m.m. i bygninger. Eksempelvis er der på

Lundevej 13 lagt nyt stråtag i 2021, og det må forventes, at det også har medført, at eventuelle

sprækker i det tidligere tag er blevet lukket, og at bygningens egnethed som levested for flagermus

derfor er mindre end med det tidligere tag.

Frem for at etablere nye levesteder i forholdet 1:1 er det vigtigere at sikre rigelige hulrum, sprækker

og andre strukturer i de nye bygninger. Udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation omfatter

blandt andet, at der skal bygges en række nye bygninger, som skal indeholde nogle af de tekniske

installationer. Ved den fulde udbygning vil der skulle etableres bygningsarealer med en grundplan

på i alt cirka 2.400 m

(se Figur 5.1). Der skal derfor etableres en langt større bygningsmasse, end

der skal fjernes. Det vil være muligt at installere hulrum, indbygningssten mm. i de nye bygninger,

der kan anvendes til levested for flagermus.

Det kan sikres, at der fortsat er egnede levesteder efter nedrivningen ved at implementere de be-

skrevne flagermusvenlige designs af de bygninger, der anlægges på Hovegård Højspændingsstation,

samt udføres afværgende tiltag forud for nedrivning i form af etablering af flagermus-huse.

Skimmelflagermus overvintrer typisk i bygninger på 4-5 etager eller mere, og vurderes derfor ikke at have vinterkvarter i de byg-

ninger, der skal nedrives. Arten opsøger dog ofte mindre landbygninger om sommeren, hvor den har ynglekolonier. Det kan derfor

ikke udelukkes, at arten benytter bygningerne om sommeren.

Figur 5.1: Oversigt (visualisering) over den forventede indretning af Hovegård Højspændingsstation.

5.2.1

Tiltag

For at sikre egnede levesteder for eventuelle flagermus, der måtte findes i de bygninger, som skal

nedrives, samt skal iværksættes nedenstående tiltag:



Flagermusvenlige design af de nye stationsbygninger: I det omfang det er muligt i forhold til de

tekniske installationer etableres nye bygninger på stationsområdet med hulrum, der kan anven-

des af flagermus (såkaldte ”bat lofts”). Der skal etableres varierende udformning og størrelse af

adgangshuller/-sprækker i tag- og bygningskonstruktionen. Hulrummene kan eksempelvis etab-

leres som vist på Figur 4.4-Figur 4.8, eller de kan udformes på andre måder på baggrund af råd-

givning fra flagermus-specialister. Der skal etableres varierende udformning og størrelse af ad-

gangshuller/-sprækker i tag- og bygningskonstruktionen (som vist på Figur 4.3), hvilket vil øge

sandsynligheden for, at forskellige arter af flagermus vil anvende hulrummene til yngle- og ra-

steområde. Adgangen til hulrummene bør så vidt muligt anlægges på bygninger, der vender ud

mod beplantningsbæltet rundt om den udvidede højspændingsstation, og på den side af byg-

ningerne, der vender ud mod beplantningsbæltet, da flere arter af flagermus anvender læhegn

og lignende som ledelinjer ved transport gennem landskabet. Det skal desuden sikres, at der ikke

er belysning på indgangssprækker og -huller.



Der skal etableres et ’flagermus-hus’ på hver af de 3 matrikler forud for nedrivning af bygninger.

Flagermus-huset kan eksempelvis etableres i stil med eksemplet i Figur 4., eller det kan få en

anden udformning – efter rådgivning fra en flagermusspecialist. Flagermushusene etableres

uden for stationsområdet, men så tæt på beplantningsbæltet som muligt, og gerne inden for det

område, der er vist med blå skravering på Figur 5.2. Eventuelle flagermus i området kan poten-

tielt anvende beplantningsbæltet rundt om stationen som ledelinje, og dermed vil de få nem

adgang til og fra flagermushusene.



Forud for nedrivning af bygninger, herunder læskure m.v., skal bygningerne undersøges for fla-

germus. Hvis der er flagermus i bygningerne, skal de udsluses inden nedrivning. Udslusning skal

ske efter konsultation med en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter. Nedrivning af bygninger skal

ske uden for flagermusenes yngle- og dvaleperiode, og derfor foretages fra sidst i august til mid-

ten af oktober eller fra slutningen af april til begyndelsen af juni (Vejdirektoratet, 2011). Nedriv-

ning af bygninger kan dog foregå uden for den angivne periode, såfremt det konstateres, at de

pågældende bygninger ikke anvendes af flagermus.

Figur 5.2: Blå skravering viser det område, som de tre flagermushuse foreslås placeret inden for.

Med ovenstående tiltag sikres, at der efter gennemførelsen af planen er egnede levesteder for even-

tuelle flagermus, der måtte findes i de bygninger, som skal nedrives. Der vurderes dog ikke at være

tilstrækkelig sikkerhed for, om afværgetiltagene i form af flagermushuse kan fjerne nedrivningernes

potentielle negative indvirkning på flagermus’ yngle- eller rasteområder, idet der ikke er tilstrække-

lig evidens for tiltagenes virkning og det er ikke muligt at opføre de nye stationstilbygninger, inden

nedrivning af bygningerne.

På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at der kan ske en midlertidig forringelse af flagermus’

yngle- eller rasteområder, der ikke kan afværges i tilstrækkeligt omfang. Det vurderer derfor, at der

ikke er tilstrækkeligt sikkerhed for, at den økologiske funktionalitet kan opretholdes.

Planforslag efter lov om planlægning kan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan føre til

beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV a-arter, jf. § 7, stk. 1 og 2 i

bekendtgørelse nr. 1383 af 26/11/2016 om administration af planloven i forbindelse med internati-

onale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (planhabitatbekendtgørelsen). Ved-

tagelse af forslag til landsplandirektiv vil derfor forudsætte en fravigelse af planhabitatbekendtgø-

relsens § 7.

6 Referencer

BAT conservation & management. (2022). Bat House: https://batmanagement.com/collections/homeowner-sized-bat-

houses/products/modular-mini-bat-condo-2x2.

Bat Conservation International. (2019). Bats. A place to call home.

Issue 2.

Bat Conservation Trust. (2011). Bat Tower at Ravenglass Railway https://www.bats.org.uk/our-work/buildings-planning-

and-development/roost-replacement-and-enhancement/case-studies/bat-tower-at-ravenglass-railway-cumbria.

Bat Conservation Trust. (2020). Rapid response mitigation to noctule Nyctalus noctula roost damage in Milton Keynes.

Bat Conservation Trust. (2022). Bats in buildings: https://www.bats.org.uk/our-work/buildings-planning-and-

development/bats-in-buildings.

BEK nr 1098 af 21/08/2023. (u.d.). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet.

BEK nr 1383 af 26/11/2016. (u.d.). Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Erhvervsministeriet.

BIORA. (2018). Bat mitigation proposal for double garage.

Commonwealth of Massachusetts. (2022). Bat Houses: https://www.mass.gov/guides/bat-houses.

Dansk Ornitologisk Forening. (2022). DOFbasen: https://dofbasen.dk/.

Europa-Kommisionen. (12. 10 2021). Vejledning om streng beskyttelse af fællesskabsbetydning i henhold til

habitatdirektivet. Bruxelles.

GLA Biodiversity Group; London Biodiversity Partnership; London Bat Group. (2005). Bat roost creation opportunities in

Greater London. Mike Waite - Greater London Authority.

Hasselfeldt. (2022). Fledermauseinbaustein: https://www.nistkasten-hasselfeldt.de/fledermauseinbaustein-145mm-

grundstein-oben-geschlossen-mit-ruchwand.

Hillerød Forsyning. (15. Juni 2015). Nedrivning af bygninger og byggemodning:

https://hillerodforsyning.dk/omos/baeredygtig-forsyning/klimaogmiljoepark/statusogbilleder/10-juni-2015-

nedrivning-af-bygninger-og-byggemodning/.

Hoeh, J. P., Bakken, G. S., Mitchell, W. A., & O'Keefe, J. M. (2018). In artificial roost comparison, bats show preference for

rocket box style. PLOS ONE 13(10): e0205701. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0205701.

Kjær, C., Adrados, L., Boel, M., Briggs, L., Christensen, P., Damm, N., . . . Wiberg-Larsen, P. (2023). Opdatering af: Håndbog

om dyrearter på habitatdirektivets Bilag IV:

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_500-599/SR520.pdf.

Videnskabelig

rapport nr. 520.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Lintott, P., & Mathews, F. (2018). Reviewing the evidence on mitigation strategies for bats in buildings informing best-

practice for policy makers and practitioners. UWE Bristol.

Marnell, F., & Presetnik, P. (2010). Protection of overground roosts for bats (particularly roosts in buildings of cultural

heritage importance). EUROBATS publication series No. 4, UNEP/EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 57 pp.

Mering, E. D., & Chambers, C. L. (2014). Thinking Outside the Box: A Review of Artifical Roosts for Bats. Wildlife Society

Bulletin.

Miljøministeriet. (2013). Forfaltningsplan for flagermus.

Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres

levesteder.

Naturstyrelsen.

Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum, DanBIF og Naturhistorisk Museum Aarhus. (2022). Viden om Danmarks

Natur: arter.dk.

Møller, J. D., Baagøe, H. J., & Degn, J. (2013). Forvaltningsplan for flagermus. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Møller, J. D., Dekker, J., Baagøe, H. J., Garin, I., Alberdi, A., Christensen, M., & Elmeros, M. (2016). Fumbling in the dark -

efectiveness of bat mitigation measures on roads.

Effectiveness of mitigating measures for bats - a review.

CEDR.

Nationalpark Skjoldungernes Land. (2021). Min nationalpark. Skjoldungernes land.

Nummer 03.

Naturbasen. (2022).

Naturbasen APS, Licensnr: E03/2014.

Hentet fra https://www.naturbasen.dk/licens/niras

Naturdata. (2022).

Danmarks Miljøportal.

Hentet fra https://naturdata.miljoeportal.dk/

OIS. (2022). Din genvej til ejendomsdata: ois.dk.

Rambøll. (2020). Frederikssundmotorvejen – 3. etape Naturkortlægning .

Reiter, G., & Zahn, A. (2006). Bat Roosts in the Alpine Area: Guidelines for the Renovation of Buildings. Living Space

Network.

Rådets direktiv nr. 92/43/1992. (u.d.). Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter (Habitatdirektivet).

Søgaard & Asferg (red). (2007). Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV. – til brug i administration og planlægning.

http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf.

Faglig rapport fra DMU nr. 635.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus

Universitet.

Tillman Jr, F. E., Bakken, G. S., & O'Keefe, J. M. (2021). Design modifications affect bat box temperatures and suitability as

maternity habitat. Ecological Solutions and Evidence 2, e12112. https://doi.org/10.1002/2688-8319.12112.

Vejdirektoratet. (2011). Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger.

Rapport 382 - 2011.