KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Forslag til landsplandirektiv for to arealer til højspændingsstationer i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune med tilhørende miljøvurdering, fra ministeren for byer og landdistrikter

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 351
Offentligt

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL

BEKENDTGØRELSE OM LANDSPLANDIREKTIV FOR TO

AREALER TIL HØJSPÆNDINGSSTATIONER I HHV.

EGEDAL KOMMUNE OG GRIBSKOV KOMMUNE

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Forslag til landsplandirektiv for to arealer til højspændingsstationer i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune med tilhørende miljøvurdering, fra ministeren for byer og landdistrikter

Indhold

1. Ikke-teknisk resumé ........................................................................ 3

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indhold af landsplandirektivet .............................................................................. 3

Vurdering af miljøpåvirkninger - generelle emner ............................................... 3

Vurdering af miljøpåvirkninger for areal i Egedal Kommune................................ 3

Vurdering af miljøpåvirkninger for areal i Gribskov Kommune ............................ 8

Afværgeforanstaltninger og overvågningstiltag ................................................. 10

2. Indledning og baggrund ................................................................ 11

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

Om landsplandirektivet ...................................................................................... 11

Miljørapportens indhold ..................................................................................... 17

Øvrige miljøvurderinger vedrørende Hesselø Havvindmøllepark ...................... 19

Alternativer ......................................................................................................... 20

0-alternativet ...................................................................................................... 22

Metode ............................................................................................................... 23

Metode og datagrundlag for områdespecifikke emner ...................................... 24

3. Generelle emner ........................................................................... 28

3.1

Nationale planer og strategier – reduktion af CO

-udledninger ......................... 28

4. Områdespecifikke forhold ved Hovegård, Egedal Kommune ....... 30

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

Menneskers sundhed: Oplevelsen af rekreative forhold .................................... 30

Menneskers sundhed: Støj ................................................................................. 32

Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna..................................................... 35

Grundvand .......................................................................................................... 46

Overfladevand .................................................................................................... 48

Landskab og visuelle forhold .............................................................................. 50

Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv ....................................................... 60

Kumulative effekter ............................................................................................ 63

5. Områdespecifikke forhold ved Pårup, Gribskov Kommune ......... 65

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Menneskers sundhed: Oplevelsen af rekreative forhold .................................... 65

Menneskers sundhed: Støj ................................................................................. 67

Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna..................................................... 69

Grundvand .......................................................................................................... 72

Overfladevand .................................................................................................... 74

Landskab og visuelle forhold .............................................................................. 74

Kumulative effekter ............................................................................................ 81

6. Afværgeforanstaltninger og overvågningstiltag ........................... 82

6.1

6.2

Afværgeforanstaltninger..................................................................................... 82

Overvågning ........................................................................................................ 84

7. Mangler ......................................................................................... 85

8. Bibliografi ...................................................................................... 86

Miljøvurderingen er udarbejdet af: NIRAS for Energinet på vegne af Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Illustrationer ©: Energinet, NIRAS, medmindre andet er angivet

1. Ikke-teknisk resumé

1.1

Indhold af landsplandirektivet

Forslag til

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for to arealer til højspændingsstationer i hhv. Egedal Kom-

mune og Gribskov Kommune

(herefter omtalt landsplandirektivet) har til formål at sikre plangrundlaget for

en udvidet stationskapacitet på land, der bl.a. kan føre energien fra Hesselø Havvindmøllepark ind i det

samlede elnet. Landsplandirektivet udlægger to arealer til højspændingsstationer og midlertidige arbejds-

pladser til anlægsarbejdet i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune. Landsplandirektivet tillægges i §

1, stk. 2. retsvirkning som kommuneplan og anlægsarbejder, der er forudsat i landsplandirektivet (§§ 2-10),

kan iværksættes uden lokalplan og landzonetilladelser. Landsplandirektivet forudsætter dermed ikke efter-

følgende kommunal planlægning for at realisere det beskrevne anlægsarbejde inden for arealreservatio-

nen.

Landsplandirektivet er ifølge miljøvurderingslovens bestemmelser omfattet af krav om miljøvurdering.

Denne miljørapport er udarbejdet for at vurdere indvirkningen på miljøet ved landsplandirektivets gen-

nemførelse og sendes i høring samtidig med forslag til landsplandirektiv.

1.2

Vurdering af miljøpåvirkninger - generelle emner

1.2.1

Reduktion af CO2-

udledninger – nationale strategier

Etablering af havvindmøller forventes som helhed at medføre en positiv påvirkning på luft og klima. Vind-

energi betragtes som en miljøvenlig vedvarende energikilde, fordi energiproduktionen fra vindmøller ikke

involverer forbrug af fossile brændsler som olie, naturgas eller kul. Energiproduktion fra vindmøller med-

fører dermed ikke udslip til atmosfæren af drivhusgassen CO

eller luftforureningskomponenter. Realise-

ring af planen for Hesselø Havvindmøllepark vil dermed bidrage til den danske klimalovs målsætning om

70 % reduktion af CO

-udledning i 2030 ift. 1990.

Estimater viser, at offshore vindmølleparker har en ”Carbon og energy payback time” på under 1 år. Begre-

bet ”Payback time” er defineret som den tid, parken skal være i drift, før de negative påvirkninger fra etab-

leringen af vindmølleparken erstattes af de positive påvirkninger, der er forbundet med produktion af ren

energi. I praksis betyder dette, at havvindmølleparken efter ca. 1 års drift kan forventes at producere CO

fri strøm i resten af vindmølleparkens levetid på ca. 30 år. Hesselø Havvindmøllepark vil således efter kort

tid netto bidrage til en klimavenlig elproduktion.

1.3 Vurdering af miljøpåvirkninger for areal i Egedal Kommune

Landsplandirektivet udlægger og reserverer et areal i Egedal Kommune til udvidelse af den eksisterende

Hovegård Højspændingsstation og til midlertidige arbejdspladser til anlægsarbejdet. Udvidelsen omfatter

både en ombygning og udvidelse mod øst af den eksisterende højspændingsstation samt et helt nyt stati-

onsanlæg mod vest. I det følgende opsummeres miljøpåvirkningerne fra gennemførelsen af den del af

landsplandirektivet, der omfatter ovennævnte udvidelse af Hovegård Højspændingsstation.

1.3.1 Menneskers sundhed: Oplevelsen af rekreative forhold

Planlægning for udvidelse af Hovegård Højspændingsstation vurderes på lang sigt ikke at påvirke lokalbe-

folkningen visuelt, da omfanget og karakteren af den tekniske påvirkning af landskabet på sigt ikke eller kun

i mindre grad vil blive anderledes end påvirkningen i dag. Der vil dog være en årrække efter udvidelsen,

hvor den visuelle påvirkning kan være moderat eller væsentlig, særlig i forbindelse med oplevelsen af land-

skabet i Værebro Ådal. Denne påvirkning vil aftage i takt med, at den nyetablerede beplantning, der skal

etableres rundt om højspændingsstationen, vokser op.

Fra landsbyen Hove vil udvidelsen de fleste steder være skjult af bebyggelse, men det må forventes, at

udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation vil blive synlig fra landsbyens nordvendte byrand, hvor der er

frit indblik til højspændingsstationen. Her kan synligheden af ændringerne få et stort omfang og medføre

en væsentlig visuel påvirkning. Påvirkningen vil dog aftage i takt med, at den afskærmende beplantning

vokser op.

1.3.2 Menneskers sundhed: Støj

Anlægsfasen: Ved anlægsarbejder er det praksis, at der i dagperioden (hverdage 7-18 samt lørdag 7-14)

accepteres en støjpåvirkning af boliger, der går ud over de normale grænseværdier. Ofte anvendes en støj-

grænse på 70 dB(A) som målestok for acceptabelt støjbidrag i dagperioden. Ved udvidelsen af Hovegård

Højspændingsstation vil der kunne forekomme støj fra anlægsaktiviteter i en periode på op til 6�½ år. I en

samlet periode på ca. 5 måneder (fordelt over anlægsperioden) vil der ske nedramning af pæle til funda-

menter, og der kan i den forbindelse forventes et støjbidrag på op til 65 dB(A) inkl. tillæg for impulsstøj ved

de nærmeste nabobeboelser. I perioder, hvor der ikke forekommer nedramning af pæle, vil støjbidraget

typisk ligge på 50-55 dB(A) ved de nærmeste nabobeboelser. Anlægsarbejderne vil kun forekomme i dag-

perioden (7-18) på hverdage. Samlet set vurderes det, at miljøpåvirkningen vil være moderat.

Driftsfasen: Den udvidede højspændingsstation ved Hovegård, som landsplandirektivet muliggør, vil være i

kontinuerlig drift hele døgnet, alle dage i løbet af året. Der vil i driftsfasen være støj fra transformere, re-

aktorer (kompenseringsspoler), filteranlæg og andre tekniske installationer på stationsanlæggene. I forbin-

delse med miljøkonsekvensrapporten for det samlede landanlæg i relation til Hesselø Havvindmøllepark er

der udarbejdet støjberegninger for et sandsynligt scenarie for det kommende stationsanlæg. Samlet set

vurderes det, at det vil være muligt at etablere højspændingsstationen, som landsplandirektivet giver mu-

lighed for at realisere, uden at medføre væsentlige støjpåvirkninger i driftsfasen. Det må dog forventes, at

overholdelse af de vejledende støjgrænser vil kræve, at der foretages støjreduktion af nogle af de eksiste-

rende støjkilder, og at der skal stilles skærpende støjkrav til nogle af de nye støjkilder. Ligeledes vurderes

det på grund af det eksisterende anlægs placering tæt på boliger, at realisering af et projekt, som lands-

plandirektivet muliggøre, vil medføre, at enkelte af de nærliggende ejendomme skal opkøbes og nedlægges

som boliger. Hvilke og hvor mange boliger vil afhænge af udformningen af det konkrete projekt.

1.3.3 Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna

Nettilslutning af Hesselø Havvindmøllepark medfører et behov for udvidelse og ombygning af den eksiste-

rende Hovegård Højspændingsstation inden for delområde 1.a samt kabellægning af fem nuværende 132

kV-luftledninger på en strækning ind til stationen i både delområde 1.a, delområde 1.b, delområde 1.c og

delområde 1.d. Endvidere omlægges Lundevej på en delstrækning ved Hovegård Højspændingsstation til

et mere østligt forløb med tilslutning til vejen Nonnemosen inden for arealreservationens delområde 1.b,

hvor der ligeledes etableres sivesøer. Der etableres en midlertidig arbejds- og oplagsplads i delområde 1.c.

Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen:

Beskyttet natur: Inden for arealreservationen for udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation ligger tre §

3-beskyttede moser. De tre moser ligger uden for området, hvor selve højspændingsstationen etable-

res/udvides. Inden for arealreservationen kan der etableres arbejdspladser og oplagspladser. Ved at etab-

lere disse uden for de § 3-beskyttede naturområder, vil der ikke ske påvirkninger af beskyttede naturom-

råder ved realisering af planen. Der skal desuden indenfor delområde 1a, 1c, 1b og 1d foretages kabellæg-

ning af nuværende 132 kV-luftledninger, og det vil delvis berøre to § 3-beskyttede mosearealer. Kabellæg-

ningen lige nord for højspændingsstationen inden for de § 3-beskyttede moser er kun mulig at gennemføre

ved nedgravning. Der vil derfor ske en midlertidig påvirkning af kanten af moseområderne. Da påvirkning

af de to moser vil ske i den yderste kant af moserne, berøre et begrænset areal samt være af kort varighed,

vurderes påvirkningen af de § 3-beskyttede moser at være mindre. Egedal Kommune skal ansøges om § 3-

dispensation til gennemførelse af nedgravningen.

Omlægning af Lundevej til et mere østligt forløb vil ske tæt forbi mosen på lokalitet H_384. Det kan sikres

i detailprojekteringsfasen og anlægsfasen, at mosen ikke påvirkes af anlægsarbejdet, herunder at arbejds-

arealer placeres uden for mosen, og at der ikke afledes overfladevand fra arbejdsarealer til mosen. Derved

vil der ikke ske påvirkning af mosen.

Bilag IV-arter, padder: De § 3-beskyttede moseområder, der vil blive berørt af kabellægning af fem 132 kV-

luftledninger, ligger inden for relativ kort afstand fra en sandsynlig ynglelokalitet for spidssnudet frø. Det

vurderes, at begge de beskyttede moser udgør potentielle terrestriske levesteder (rastesteder) for spids-

snudet frø. Kabellægningen i de § 3-beskyttede moser vil som tidligere nævnt blive foretaget ved nedgrav-

ning. Påvirkningen vil kun omfatte en lille andel af det samlede areal af de to pågældende § 3-beskyttede

moser, hvis estimerede naturtilstand for begge lokaliteter er ringe. På baggrund heraf, og da indgrebet i de

to moser kun er af midlertidig karakter, vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning af arealernes po-

tentielle funktion som rastested for spidssnudet frø.

I forbindelse med kabellægningen gennem de beskyttede moseområder vil der desuden være risiko for, at

vandrende individer af spidssnudet frø bliver fanget i åbenstående kabelrender. Af denne grund skal an-

lægsarbejde gennem de to lokaliteter om muligt gennemføres i perioden 1. november – 15. marts, hvor

padderne ikke vandrer. Hvis dette ikke er muligt, skal kabelrenden stå åben så kort tid som muligt, samt

der skal enten etableres paddehegn eller skrå kanter i udgravning. Såfremt én af disse foranstaltninger

følges, vurderes det, at nedgravning af kablerne i de beskyttede moseområder ikke vil medføre negativ

påvirkning af områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-padder.

Bilag IV-arter, flagermus: Et antal ejendomme nær ved højspændingsstationen og syd for denne vil blive

opkøbt med henblik på ændret arealanvendelse.

Ifølge den bevarende lokalplan, der er gældende for dette område, er der et bevaringsværdigt kastanjetræ

samt et bevaringsværdigt hegn af kastanjetræer placeret ud mod Lundevej. Hertil kommer, at dele af be-

byggelsen i lokalplanen er udpeget som bevaringsværdig. Landsplandirektivet giver mulighed for, at både

bygninger og træer kan fjernes, og det er forventningen, at det kan blive nødvendigt at fjerne dele af be-

plantningen og bebyggelsen af hensyn til realiseringen af projektet for udvidelse og omdannelse af høj-

spændingsstationen. Bygningerne kan ligesom træerne potentielt være yngle- og rastesteder for flager-

mus. Hverken træerne eller bygningerne er undersøgt for potentielle yngle- og rastesteder for flagermus i

forbindelse med planprocessen, da det ikke har været muligt at få adgang til ejendommene. Der er derfor

anvendt et forsigtighedsprincip, hvor det antages, at alle bygninger og træer, der er potentielt egnede til

flagermus, indeholder beskyttede yngle-/rastesteder for de arter af flagermus, der kendes fra området.

For at sikre kravet om vedvarende opretholdelse af økologisk funktionalitet skal der derfor indarbejdes en

række tiltag i projektet. Det er afgørende, at flere af disse er anlagte og funktionsdygtige, inden bygninger

og træer, der indeholder yngle-/rastesteder for flagermus, nedrives eller fældes. De nødvendige tiltag

omfatter blandt andet veteranisering og sikring af træer og etablering af flagermushuse samt flagermus-

venlige design af de nye stationsbygninger. Tiltagene er nærmere beskrevet i kapitel 4. Det vurderes uan-

set disse tiltag, at det ikke kan udelukkes, at der kan ske en midlertidig forringelse af flagermus’ yngle- el-

ler rasteområder pga. nedrivning af bygninger, da det vigtigste tiltag med flagermusvenlige design af de

nye stationsbygninger ikke er praktisk realiserbart, førend de eksisterende bygninger er revet ned. Dette

er ikke i overensstemmelse med planhabitatbekendtgørelsens § 7, pkt. 1. Vedtagelse af forslag til lands-

plandirektiv vil derfor forudsætte en fravigelse fra planhabitatbekendtgørelsens § 7.

Skovbyggelinje og lavbundsareal: Skoven ved Vejlebro/Edelgave har skovbyggelinjer, der har overlap med

arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation, og realisering af landsplandirektivet vil derfor

kræve, at Egedal Kommune kan udstede en dispensation fra skovbyggelinjen. Det vurderes, at en dispen-

sation fra skovbyggelinjen ikke vil stride mod det overordnede hensyn, som skovbyggelinjen varetager.

I den nordlige del af arealreservationen for Hovegård Højspændingsstation er der udpeget lavbundsområde

og lavbundsområde, der kan genoprettes. Der inddrages i forbindelse med udbygningen af højspændings-

stationen en lille del af udpegningen af lavbundsareal, der kan genoprettes. Påvirkningen af lavbundsarea-

let vurderes at være mindre, da det inddragede areal (1,5 ha) forholdsmæssigt udgør en meget lille del af

det meget store lavbundsområde i Værebro Ådal (over 500 ha), og arealet ligger i periferien af lavbunds-

arealet i forbindelse med den eksisterende højspændingsstation.

Økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser: Arealreservationen går mod øst ind over et om-

råde, der er udpeget som økologisk forbindelse og potentielt naturbeskyttelsesområde og mod nord et

område, der er udpeget et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Arealreservationen omfatter nogle arealer med § 3-beskyttet mose (delområde 1b og 1d). Naturværdierne

i delområde 1a til selve højspændingsstationen er meget begrænsede. Den eksisterende beplantning med

eg og lærk omkring højspændingsstationen vil blive ryddet ved udbygningen. Efter udbygningen vil der blive

plantet ny afskærmende beplantning for at mindske indbliksgener. Samlet vurderes det, at realisering af

planen vil medføre ubetydelige, midlertidige påvirkninger på økologiske forbindelser og naturbeskyttelses-

områder i anlægsfasen.

Vurderinger af påvirkninger i driftsfasen:

I driftsfasen af det projekt, som landsplandirektivet skaber grundlag for, vil påvirkninger på naturforhold

være meget begrænsede, da aktiviteter på stationsområdet er begrænsede, og da det udelukkende er dyr-

kede marker, der er inddraget til den udvidede højspændingsstation og den omlagte Lundevej. Projektets

driftsfase er derfor ikke forbundet med nogle konsekvenser for beskyttet natur og bilag IV-arter.

I driftsfasen vokser beplantningen omkring stationsområdet med hjemmehørende arter. Beplantningen

etableres primært uden for hegnet, og vil derfor kunne fungere som økologisk forbindelse rundt om stati-

onsområdet. Den omlagte Lundevej ligger uden for områder med naturværdier, og udvidelse af højspæn-

dingsstationen vil ikke medføre øget trafik på den omlagte vej. I forhold til udpegning af økologisk forbin-

delse i området vurderes det samlet, at projektet, som landsplandirektivet giver mulighed for at realisere,

ikke vil medføre øget barriereeffekt i området. Samlet vurderes påvirkningerne på økologiske forbindelser

og naturbeskyttelsesområder i driftsfasen at være ubetydelige.

1.3.4 Grundvand

Arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation ligger i Område med Særlige Drikkevandsinteresser

(OSD). Det vurderes, at det vil være muligt at realisere de stationsanlæg, som landsplandirektivet giver

mulighed for, uden at det medfører væsentlige påvirkninger af grundvandsforekomster i området. Ligele-

des vurderes det, at en realisering af landsplandirektivet ikke vil forringe tilstanden eller forhindre målop-

fyldelse i målsatte grundvandsforekomster.

1.3.5 Overfladevand

Der findes målsatte vandløb i nærheden af arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation.

Landsplandirektivet giver mulighed for udvidelse af Hovegård Højspændingsstation samt en forlægning af

Lundevej øst om den udvidede station. Inden for de arealer, som landsplandirektivet udlægger, er der di-

sponeret plads til regnvandssøer, som kan tilbageholde og nedsive overfladevandet. Anlægsarbejderne

forudsættes at kunne tilrettelægges, så evt. vand fra tørholdelse af udgravninger kan afledes direkte til

terræn. Hertil forudsættes det, at eventuelle uheld med spild fra anlægsaktiviteterne håndteres med øje-

blikkelig fjernelse eller inddæmning af spildet. På det grundlag vurderes en realisering af landsplandirekti-

vet ikke at medføre påvirkninger af recipienter.

1.3.6 Landskab og visuelle forhold

Overordnet vurderes en realisering af landsplandirektivet at kunne gennemføres med en mindre påvirkning

af de omgivende landskaber på længere sigt. En udvidelse af den eksisterende højspændingsstation ved

Hove vil dog medføre en påvirkning af de omgivende landskaber, indtil den afskærmende beplantning er

fuldt etableret og har opnået en tilstrækkelig højde og tæthed til at have en visuelt afskærmende effekt.

Ved Hovegård Højspændingsstation vurderes planen for udbygning af den eksisterende Hovegård Høj-

spændingsstation at kunne medføre en væsentlig, visuel påvirkning af landskaber med høj landskabsværdi,

indtil udvidelsen er så tilstrækkeligt afskærmet, at den tekniske påvirkning af landskabet ikke forstyrrer

landskabets overvejende naturprægede og landbrugsmæssige udtryk. Den væsentlige påvirkning vurderes

at kunne forekomme i en periode op til 10-15 år afhængig af beplantningsstrategi, etableringspleje mv.

Vurderingen er nærmere begrundet i kapitel 4.

1.3.7 Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv

Det vurderes at være muligt at placere stationsanlægget ved Hovegård således, at påvirkninger af kulturarv

og arkæologi samt fredninger alene vil være midlertidige og begrænsede.

Fortidsmindet Hove Langdysse og de fredede omgivelser omkring langdyssen vil ikke blive påvirkede af en

realisering af landsplandirektivet. Der vil dog være behov for en dispensation for midlertidige anlægsar-

bejder ved fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring det beskyttede fortidsminde.

Arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation berører fredningen af Værebro Ådal, men idet ud-

videlsen af højspændingsstationen sker uden for det fredede område, vil det ikke medføre påvirkninger.

Det indgår dog i arealreservationen, at der kan være midlertidige anlægsaktiviteter i forbindelse med ka-

bellægning af luftledninger inden for fredningen. Det vurderes, at anlægsarbejderne kan gennemføres på

en måde, så der vil være tale om en mindre påvirkning. Vurderingen er baseret på, at der er tale om en

kortvarig påvirkning, og at der efter anlægsarbejdet ikke vil være synlige spor på terræn. Anlægsarbejdet

vil kræve dispensation hos Fredningsnævnet.

En bevaringsværdig bebyggelse på Lundevej forventes nedrevet i sin helhed som følge af udvidelsen og

omdannelsen af Hovegård Højspændingsstation. Et bevaringsværdigt fritstående kastanjetræ nordligt på

ejendommen samt et bevaringsværdigt kastanjehegn vil blive søgt bevaret i videst muligt omfang, men det

kan ikke afvises, at det kan blive nødvendigt at fælde dele af beplantningen for at give mulighed for at

udvide Lundevej og/eller give plads til midlertidig vejbetjening til anlægsområdet. Det vurderes, at en ned-

rivning af bevaringsværdig bebyggelse og beplantning vil udgøre en moderat påvirkning, idet de pågæl-

dende bevaringsværdige bygninger og beplantninger vil være tabt permanent, det vil sige, at påvirknin-

gerne vil være irreversible. Hove Landsby som kulturmiljø vil dog kun blive påvirket i mindre grad, da den

omhandlede bebyggelse ligger perifert i landsbystrukturen, og landsbyen som helhed fortsat vil fremstå

bevaringsværdig og relevant.

1.3.8 Kumulative effekter

Kumulative effekter i forbindelse med landsplandirektivet udgøres af resultatet af kombinerede indvirknin-

ger fra realisering af planen sammenholdt med øvrige kendte vedtagne planer eller programmer eller god-

kendte konkrete projekter. De mulige kumulative planer og projekter, der vurderes at være relevante i

forhold til landsplandirektivets arealreservation til udvidelse af den eksisterende Hovegård Højspændings-

station, omfatter et planlagt vejprojekt for Frederikssundmotorvejen og et planlagt vejprojekt/arealreser-

vation i Fingerplan 2019 til motorvej i Ring 5 transportkorridoren.

Samtidige anlægsarbejder kan medføre kumulative påvirkninger fra støj, støv, trafikale gener m.m., men

ingen af disse vurderes at være væsentlige for befolkningen og menneskers sundhed. Samtidighed mellem

anlægsarbejderne på Hovegård Højspændingsstation og Frederikssundmotorvejen samt en eventuel kom-

mende motorvej i Ring 5 transportkorridoren kan dog medføre en større grad af kumulative påvirkninger,

da alle tre projekter vil medføre mange anlægsaktiviteter i en længere periode.

I driftsfasen vil udbygningen af Hovegård Højspændingsstation sammen med de planlagte vejprojekter også

kunne medføre kumulative effekter på befolkningen. Visuelt vil den udbyggede Hovegård Højspændings-

station medføre en væsentlig teknisk prægning i området, og denne vil yderligere forstærkes, hvis de plan-

lagte vejanlæg etableres i nærheden. I forhold til kumulative støjpåvirkninger, så er det forudsat, at støjbe-

lastningen fra Hovegård Højspændingsstation vil kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænsevær-

dier (se afsnit 4.2), og dermed ikke vil medføre væsentlige støjpåvirkninger på lokalbefolkningen i Hove.

Den kommende Frederikssundmotorvej bliver etableret med støjafskærmning på strækningen ud for Hove,

og støjberegninger udført i den opdaterede miljøkonsekvensvurdering for Frederikssundmotorvejen viser,

at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj vil være overholdt i Hove. Der vurderes såle-

des ikke at være væsentlige kumulative støjeffekter på befolkningen.

1.4 Vurdering af miljøpåvirkninger for areal i Gribskov Kommune

Landsplandirektivet udlægger og reserverer et areal vest for Pårup i Gribskov Kommune til etablering af en

ny højspændingsstation og midlertidige arbejdspladser til anlægsarbejdet.

1.4.1 Menneskers sundhed: Oplevelsen af rekreative forhold

Planlægning for etablering af en ny højspændingsstation vest for Pårup vurderes kun at medføre en mindre

visuel påvirkning i forhold til de mennesker, der bor tæt ved eller som færdes i området. Vurderingen er

begrundet i, at højspændingsstationen vil kunne indpasses i landskabets karakter, så påvirkningen af land-

skabet bliver mindre. Dermed vurderes den visuelle påvirkning også at være mindre, når man færdes i

landskabet, eksempelvis ad veje og stier. Endvidere vurderes en ny højspændingsstation ikke eller kun i

ubetydelig grad at blive synlig fra områder med rekreativ interesse, eksempelvis fra Søborg Slotsruin og

grønne kiler i det kystnære landskab.

1.4.2 Menneskers sundhed: Støj

Det er beregnet, at støj fra såvel anlægsfasen som fra driftsfasen vil overholde vejledende grænseværdier

med stor margin, og der vil samlet set være tale om en ubetydelig miljøpåvirkning i relation til støj.

1.4.3 Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna

Anlægsfasen: Der findes ingen § 3-beskyttede naturområder eller økologiske forbindelser og naturbeskyt-

telsesområder inden for arealreservationen til en ny højspændingsstation i Gribskov Kommune, og der vil

derfor ikke være nogen påvirkning på disse forhold i anlægsfasen. Højspændingsstationen etableres på

dyrket landbrugsjord uden relevans for bilag IV-arter. Derfor vil der heller ikke være nogen påvirkning i

forhold til bilag IV-arter i anlægsfasen.

Der skal etableres ny beplantning omkring stationsarealet for at sikre den bedst mulige landskabelige ind-

pasning af det samlede anlæg. I beplantningen kan der med fordel inddrages hensyn til at fremme områ-

dets biodiversitet ved at plante hjemmehørende arter.

Driftsfasen: Driftsfasen for det projekt, som landsplandirektivet giver mulighed for at gennemføre, er ikke

forbundet med nogle konsekvenser for beskyttede naturområder, bilag IV-arter, lavbundsarealer og andre

naturinteresser, da der ikke findes § 3-beskyttet natur, økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesområ-

der eller levesteder for bilag IV-arter inden for arealreservationen.

1.4.4 Grundvand

Arealreservationen vest for Pårup ligger i Område med Drikkevandsinteresser (OD). Det vurderes, at det vil

være muligt at realisere det stationsanlæg, som landsplandirektivet giver mulighed for, uden at det med-

fører væsentlige påvirkninger af grundvandsforekomster i området. Ligeledes vurderes det, at en realise-

ring af landsplandirektivet ikke vil forringe tilstanden eller forhindre målopfyldelse i målsatte grundvands-

forekomster.

1.4.5 Overfladevand

Der er ingen målsatte vandløb eller andre vandforekomster i nærheden af arealreservationen vest for På-

rup.

Inden for det areal, som landsplandirektivet udlægger, er der disponeret plads til regnvandssøer, som kan

tilbageholde og nedsive overfladevandet. Anlægsarbejderne forudsættes at kunne tilrettelægges, så evt.

vand fra tørholdelse af udgravninger kan afledes direkte til terræn. Hertil forudsættes det, at eventuelle

uheld med spild fra anlægsaktiviteterne håndteres med øjeblikkelig fjernelse eller inddæmning af spildet.

På det grundlag vurderes en realisering af landsplandirektivet ikke at medføre påvirkninger af recipienter.

1.4.6 Landskab og visuelle forhold

Overordnet vurderes en realisering af landsplandirektivet at kunne gennemføres med en mindre påvirkning

af de omgivende landskaber på længere sigt. En ny højspændingsstation vest for Pårup vil dog medføre en

påvirkning af de omgivende landskaber, indtil den afskærmende beplantning er fuldt etableret og har op-

nået en tilstrækkelig højde og tæthed til at have en visuelt afskærmende effekt. Det vurderes samlet, at en

ny højspændingsstation vest for Pårup vil kunne etableres på en måde, så den allerede kort tid efter etab-

lering vil være tilstrækkeligt integreret i landskabet til, at påvirkningen af landskabet vil være mindre.

1.4.7 Kumulative effekter

Det er vurderet om der kan være kumulative påvirkninger mellem stationsanlægget vest for Pårup og en

ny vejforbindelse mellem Græsted og Gilleleje, som forventes anlagt fra efteråret 2022 og ibrugtaget i

2023. På grund af den forventede anlægsperiode vil der ikke være tale om sammenfald tidsmæssigt imel-

lem anlægsarbejderne for højspændingsstationen og vejanlægget.

I driftsfasen vurderes der ikke at være kumulative effekter fra den nye vej mellem Græsted og Gilleleje og

den nye højspændingsstation vest for Pårup.

1.5

Afværgeforanstaltninger og overvågningstiltag

1.5.1 Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger er beskrevet nærmere som del af vurderingerne i kapitel 4 og 5. I kapitel 6 er

afværgeforanstaltningerne samlet op i oversigtform.

De foreslåede afværgeforanstaltninger i relation til landsplandirektivet knytter sig til landskabelig påvirk-

ning, naturforhold – beskyttet natur og særligt bilag IV-arter, støj og håndtering af overfladevand.

1.5.2 Overvågning

Miljøvurderingen af landsplandirektivet viser, at der ikke skal iværksættes særskilt overvågning. Der fast-

lægges derfor ikke et overvågningsprogram som følge af landsplandirektivet.

2. Indledning og baggrund

Klima-, energi- og forsyningsministeren har d. 12. februar 2021 anmodet indenrigs- og boligministeren om

at tilvejebringe et plangrundlag, der kan muliggøre nettilslutningen af Hesselø Havvindmøllepark til den

med Klimaaftalen fra 2020 aftalte tid med supplerende Klimaaftale om Grøn strøm fra 2022. Der er væ-

sentlige nationale interesser forbundet med etableringen af havvindmølleparken, som er et vigtigt led i de

danske målsætninger om CO2-neutralitet og grøn omstilling. Energinet har anvist, at en udvidelse af Hove-

gård Højspændingsstation i Egedal Kommune, er den eneste valide mulighed for at tilslutte Hesselø Hav-

vindmøllepark til det kollektive elnet inden for den politisk besluttede tidsplan. Vest for Pårup i Gribskov

Kommune er der behov for at kunne etablere en mindre kystnær højspændingsstation til regulering af den

elektriske spænding fra havvindmølleparken.

Ressortområdet er ændret ved kongelig resolution af 15. december 2022 og varetages i dag af ministeren

for byer og landdistrikter. Ministeren for byer og landdistrikter kan efter planlovens § 3 varetage landsplan-

mæssige interesser, herunder ved udarbejdelse af et landsplandirektiv, der udstedes som en bekendtgø-

relse. Forslag til

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for to arealer til højspændingsstationer i hhv. Egedal

Kommune og Gribskov Kommune

(herefter omtalt landsplandirektivet) har derfor til formål at sikre plan-

grundlaget for en udvidet stationskapacitet på land, der kan føre energien fra Hesselø Havvindmøllepark

ind i det samlede elnet. Udvidelsen af Hovegård indgår samtidig i en strategisk forstærkning af elnettet på

Sjælland.

Landsplandirektivet er ifølge miljøvurderingslovens bestemmelser omfattet af krav om miljøvurdering.

Denne miljørapport er udarbejdet for at vurdere indvirkningen på miljøet ved landsplandirektivets gen-

nemførelse og sendes i høring samtidig med landsplandirektivet.

2.1

Om landsplandirektivet

Landsplandirektivet udlægger to arealer til højspændingsstationer og midlertidige arbejdspladser til an-

lægsarbejdet i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune. Landsplandirektivet tillægges i §1, stk. 2. rets-

virkning som kommuneplan og anlægsarbejder, der er forudsat i landsplandirektivet (§§ 2-10), kan iværk-

sættes uden lokalplan og landzonetilladelser. Landsplandirektivet forudsætter dermed ikke efterfølgende

kommunal planlægning for at realisere det beskrevne anlægsarbejde inden for arealreservationen.

2.1.1 Areal ved Hovegård Højspændingsstation i Egedal Kommune

Landsplandirektivet udlægger og reserverer et areal i Egedal Kommune til udvidelse af den eksisterende

højspændingsstation Hovegård og til midlertidige arbejdspladser til anlægsarbejdet, se Figur 2.1. Udvidel-

sen omfatter både en ombygning og udvidelse mod øst af den eksisterende højspændingsstation samt et

helt nyt stationsanlæg mod vest.

Arealet ligger umiddelbart nord for landsbyen Hove og berører følgende matrikler helt eller delvis: Hove

By, Smørum matr.nr. 5æ (eksisterende højspændingsstation), 5a, 5 ag, 5l, 6i og 6q. Arealet, som er omfattet

af landsplandirektivet, omfatter arealet til den eksisterende højspændingsstation Hovegård på ca. 7 hektar

samt områder, der ligger i umiddelbar tilknytning hertil. Samlet omfattes et areal på i alt cirka 39 ha inkl.

arealer til midlertidige aktiviteter i forbindelse med anlægsperioden. Når højspændingsstationen er fær-

digudbygget, vil det samlede stationsareal være ca. 24 hektar.

Stationsudvidelsen sker overvejende på nuværende landbrugsarealer mod vest og øst for den eksisterende

højspændingsstation. Området gennemskæres af den eksisterende Lundevej, som trafikbetjener landsbyen

Hove. Arealreservationen er mod vest, nord og øst afgrænset af naturbeskyttede arealer og fredskov. Mod

syd ligger flere enkeltejendomme i kanten af landsbyen.

Figur 2.1. Arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation i Egedal Kommune omfattet af lands-

plandirektivet.

Landsplandirektivet muliggør omdannelse samt udvidelse og etablering af nye anlæg ved den eksisterende

Hovegård Højspændingsstation, herunder forlægning af Lundevej. Landsplandirektivet muliggør også de

midlertidige aktiviteter, der er nødvendige for at kunne bygge og etablere stationsudvidelsen. Der kan f.eks.

være arealer til midlertidige oplag af byggematerialer, jord, maskiner m.m., etablering af adgangsveje, fa-

ciliteter til mandskab (skurby), kabellægning m.m. Arealer brugt til midlertidige aktiviteter skal efter an-

lægsperioden enten anvendes som naturområde eller gå tilbage til nuværende anvendelse.

Arealet inddeles i fire delområder (se Figur 2.2).

I landsplandirektivets kapitel 2 §§ 2-6 fastlægges de konkrete regler for, hvad de fire delområder må an-

vendes til, for regulering af bebyggelsens højde mv. samt for beplantning og hegning:

Delområde 1.a: Areal til det fremtidige stationsanlæg

I delområde 1.a kan der etableres ny bebyggelse i form af teknik- og servicebygninger med tilhø-

rende tekniske installationer samt nødvendige veje, hegn, anlæg til opsamling og nedsivning af

overfladevand o.l.

Teknik- og servicebygningerne kan etableres med en højde på op til 14 m og med et areal på op

til 3.000 m

for hver af bygningerne. Tekniske anlæg og master må have en maksimalhøjde på 25

Der skal opføres et sikkerhedshegn omkring de tekniske anlæg. Uden for sikkerhedshegnet ud-

lægges et bælte på op til 20 m, hvor der kan etableres græs, biodiversitetstiltag, beplantning og

andre landskabelige tilpasninger. Der skal etableres afskærmende beplantning.

Inden for delområdet kan der foretages nødvendige terrænreguleringer, så området udgør et

plant niveau.

I delområde 1.a kan der ske kabellægning af luftledninger

Delområde 1.b: Areal til anlæg af vej mv.

Delområde 1.b kan anvendes til omlægning af den eksisterende Lundevej. Når vejomlægningen

er gennemført, vil den forlagte Lundevej overgå til offentlig kommunal vej, mens den eksiste-

rende Lundevej nedlægges inden for arealreservationens delområde 1.a.

Der kan etableres anlæg til opsamling og nedsivning af overfladevand.

Inden for delområdet kan der foretages nødvendige terrænreguleringer, så området udgør et

plant niveau.

Efter anlæg af vej og etablering af anlæg til opsamling og nedsivning af overfladevand udlægges

delområde 1.b som et naturområde med offentlig adgang, hvor der etableres afskærmende be-

plantning ind mod stationsområdet.

I delområde 1b kan der ske kabellægning af luftledninger

Delområde 1.c: Areal til midlertidige arbejdspladser

I delområde 1.c kan der etableres midlertidig arbejds- og oplagsplads til brug for anlægsarbejde,

der er forudsat i §§ 3-4.

Inden for delområdet kan der foretages nødvendige terrænreguleringer, så området udgør et

plant niveau.

Efter udvidelsen af højspændingsstationen udlægges delområde 1.c som et naturområde med

offentlig adgang, hvor der etableres afskærmende beplantning ind mod stationsområdet og til-

tag for flagermus.

I delområde 1c kan der ske kabellægning af luftledninger

Delområde 1.d: Areal til kabellægning af luftledninger

I delområde 1.d kan der ske kabellægning af luftledninger.

Inden for delområdet kan der foretages nødvendige terrænreguleringer, så området udgør et

plant niveau.

Efter anlægsarbejdet er afsluttet, ophæves reservationen og delområde 1.d går tilbage til den

oprindelige anvendelse.

Figur 2.2. Arealreservationen ved Hovegård – opdeling i delområder.

Arealreservationen i Egedal Kommune berører udpegningen til ydre grønne kile, som i bekendtgørelse om

hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 (Erhvervsstyrelsen, 2019)) er forbeholdt overvejende

almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse. Med udstedelse af landsplandirektivet erstatter landsplandirekti-

vets bestemmelser Fingerplanens § 19, stk. 1 om ydre grøn kile for det fremtidige stationsareal i delområde

1.a, se Figur 2.2.

Arealreservationen i Egedal Kommune inddrager desuden et antal nærliggende beboelsesejendomme, som

forudsættes opkøbt med henblik på nedrivning. Disse ejendomme er omfattet af Egedal Kommunes lokal-

plan nr. 030201 (Bevaringsplan for Hove Landsby) og udpeget som bevaringsværdige. Med udstedelse af

landsplandirektivet erstatter landsplandirektivets bestemmelser lokalplanen for arealet med de pågæl-

dende ejendomme, se Figur 2.3. Hermed muliggøres opkøb og nedrivning af disse ejendomme, Lundevej

8, 10 og 13.

Figur 2.3. Arealreservationen ved Hovegård omfattet af landsplandirektivet vist sammen med afgrænsnin-

gen af lokalplan nr. 030201 – Bevaringsplan for Hove.

2.1.2 Areal vest for Pårup i Gribskov Kommune

Landsplandirektivet udlægger og reserverer et areal vest for Pårup i Gribskov Kommune til etablering af en

ny højspændingsstation og midlertidige arbejdspladser til anlægsarbejdet (se Figur 2.4).

Arealreservationen omfatter matr.nr. 5b og 5d Pårup By, Græsted. Arealreservationen ligger syd for Gille-

leje ca. 300 m vest for landsbyen Pårup, og arealreservationen omfatter et areal på 13 ha.

Arealet er velegnet til stationsformål, da det ligger i det åbne land, i god afstand fra nærmeste beboelse og

tæt op af eksisterende tekniske anlæg (slambassiner og luftledninger). Arealet benyttes i dag til landbrugs-

drift med marker i omdrift. Arealet er næsten plant terrænniveau, med en svag skråning fra syd mod nord.

Der er ingen arealrestriktioner fra natur eller fortidsminder inden for arealreservationen.

Landsplandirektivet muliggør etableringen af en ny højspændingsstation på en mark vest for landsbyen

Pårup i Gribskov Kommune. Det samlede stationsareal vil, når højspændingsstationen står færdig, dække

et indhegnet område på ca. 5 ha. og højspændingsstationen vil få navnet Bavnebakke. Vejadgang til stati-

onsarealet vil ske fra nord, idet der etableres en afkørsel fra den eksisterende vej til slamanlægget.

Figur 2.4. Arealreservationen vest for Pårup i Gribskov Kommune omfattet af landsplandirektivet.

Landsplandirektivet muliggør også de midlertidige aktiviteter, der er nødvendige for at kunne bygge og

etablere stationsudvidelsen. Der kan f.eks. være arealer til midlertidige oplag af byggematerialer, jord, ma-

skiner m.m., etablering af adgangsveje, faciliteter til mandskab (skurby), kabellægning m.m. Arealer brugt

til midlertidige aktiviteter skal anvendes til landbrugsjorde eller naturområde, efter anlægsfasen er afslut-

tet.

Arealet inddeles i tre delområder (se Figur 2.5).

I landsplandirektivets kapitel 3 §§ 7-10 fastlægges de konkrete regler for, hvad de tre delområder må an-

vendes til, for regulering af bebyggelsens højde mv. samt for beplantning og hegning:

Delområde 2.a: Areal til fremtidige stationsanlæg

I delområde 2.a. kan der etableres ny bebyggelse i form af teknik- og servicebygninger med tilhø-

rende tekniske installationer samt nødvendige veje og hegn.

Teknik- og servicebygningerne kan etableres med en højde på op til 14 m og med et areal på op

til 1.000 m

for hver af bygningerne. Tekniske anlæg og master må have en maksimalhøjde på 25

Der skal opføres et sikkerhedshegn omkring de tekniske anlæg. Uden for sikkerhedshegnet ud-

lægges et bælte på 20 m, hvor der kan etableres græs, biodiversitetstiltag, beplantning og andre

landskabelige tilpasninger.

Inden for delområdet kan der foretages nødvendige terrænreguleringer på op til +/- 3 m.

Delområde 2.b: Areal til anlæg af anlæg til opsamling og nedsivning af overfladevand o.l.

I delområde 2.b kan der etableres anlæg til opsamling og nedsivning af overfladevand.

Efter etablering af anlæg til opsamling og nedsivning af overfladevand udlægges delområde 2.b

som et naturområde med offentlig adgang.

Delområde 2.c: Areal til midlertidige arbejdspladser

I delområde 2.c kan der etableres midlertidige arbejds- og oplagspladser til brug for anlægsar-

bejde, der er forudsat i §§ 8-9.

Efter anlægsarbejdet er afsluttet, ophæves reservationen, og delområde 2.c går tilbage til den

oprindelige anvendelse.

Figur 2.5. Arealreservationen vest for Pårup – opdeling i delområder.

2.2

Miljørapportens indhold

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 1976 af

27/10/2021), herefter miljøvurderingsloven, har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at

bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og

ved tilladelse til projekter. Formålet med loven er således at fremme en bæredygtig udvikling ved, at der

gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig indvirkning på

miljøet. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af et projekt,

en plan eller et program.

Landsplandirektivet er, som plangrundlag for de to højspændingsstationer på land, omfattet af krav om

miljøvurdering efter reglerne i lovens afsnit II – Miljøvurdering mv. af planer og programmer.

I miljørapporten er emnerne opdelt i generelle emner, kapitel 3, der bedst belyses for landsplandirektivet

som helhed, og områdespecifikke emner, der behandles for hver af de to arealer i hhv. kapitel 4 og 5.

Afværgeforanstaltninger og overvågning beskrives i rapportens kapitel 6, og tekniske mangler i kapitel 7.

2.2.1 Afgrænsning af miljørapporten

Kravene til miljøvurderingens indhold fremgår af miljøvurderingslovens § 12 og bilag 4.

Generelt skal en plan miljøvurderes ud fra et bredt miljøbegreb, og det er den sandsynlige væsentlige mil-

jøpåvirkning, der skal fastlægges, beskrives og evalueres.

Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb, der blandt andet rum-

mer den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, vand, luft,

klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og

arkæologisk arv, landskab og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Afgrænsningen af det konkrete indhold sker ved, at myndigheden indledende vurderer for hvilke af de

ovenstående parametre, der kan være tale om en sandsynlig væsentlig påvirkning. Miljørapporten afgræn-

ses til alene at behandle disse emner.

Miljørapporten skal samtidig kun indeholde de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hen-

syntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder, samt til, hvor detaljeret planen er, hvad

planens indhold er, og på hvilket trin i et beslutningsforløb, planen befinder sig – herunder hvorvidt be-

stemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen (daværende Bolig- og Planstyrelsen) har i afgrænsningsrapport dateret 5.

juli 2021 afgrænset hvilke miljøemner, miljørapporten skal behandle, og hørt berørte myndigheder herom

inden miljøvurderingerne blev igangsat.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i perioden 9.-24. juni 2021 gennemført en høring af berørte myndighe-

der, som styrelsen har vurderet er: Egedal Kommune, Gribskov Kommune, Danske Regioner, Trafikstyrel-

sen, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Erhvervsstyrelsen CKR, Forsvarsministeriets Ejen-

domsstyrelse (FES), Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet, Slots-og Kulturstyrelsen og Søfartsstyrelsen.

I høringsperioden fremkom i alt fem høringssvar, hvoraf to havde konkrete bemærkninger til miljørappor-

tens indhold. Som følge heraf blev oplevelsen af rekreative forhold i driftsfasen fremhævet under emnet

menneskers sundhed.

I afgrænsningsrapporten er de miljøemner, der sandsynligvis vil kunne blive påvirket af gennemførelsen af

landsplandirektivet, identificeret og fastlagt.

Tabel 2.1. Resumé af de emner, der jf. Plan- og Landdistriktsstyrelsens afgrænsningsrapport skal indgå i

miljørapporten. Afgrænsningsrapportens input til vurderingskriterier, metode/databehov, detal-

jeringsgrad mv. er ligeledes resumeret.

Miljøemne

Menneskers sundhed

Vurdering af sandsynlig væsentlig påvirkning ifm. afgrænsningen

Støj fra stationsanlæggene i såvel anlægs- som driftsfasen samt oplevelsen af rekreative for-

hold.

Påvirkning på biologisk mangfoldighed, herunder § 3 naturområder og levesteder for bilag

IV-arter i såvel anlægs- som driftsfasen.

Påvirkning på flora og fauna ved Hovegård Højspændingsstation i anlægs- og driftsfasen.

Biologisk mangfoldig-

hed

Flora og fauna

Vand

Påvirkning i forhold til grundvand.

Miljøemne

Vurdering af sandsynlig væsentlig påvirkning ifm. afgrænsningen

Påvirkning i forhold til overfladevand.

Klimatiske faktorer

Danmark har et klimamål om at nå en reduktion på 70 % af CO₂-udledningen i 2030. Nettil-

slutning af havvindmøllestrøm fra Hesselø havvindmøllepark er en del af klimaplanen for at

opnå klimamålene. Vurderes på overordnet niveau.

Visuelle forhold og påvirkning af landskabet.

Udvidelse af Hovegård Højspændingsstation rækker ind i værdifuldt kulturmiljø og en del af

Hove landsby, der er omfattet af en bevarende lokalplan.

Udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation ligger tæt på fredede fortidsminder.

Udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation fordrer, at der sker nedrivning af bevarings-

værdig bebyggelse og fældning af bevaringsværdige træer.

Landskab og visuelle

forhold

Kulturarv, herunder

kirker og deres omgi-

velser, arkitektonisk og

arkæologisk arv

Kumulative effekter

Kendte planer, som kan medføre en mulig kumulativ effekt med landsplandirektivet for tek-

niske anlæg ved Hovegård Højspændingsstation i Egedal Kommune og Bavnebakke Høj-

spændingsstation vest for Pårup i Gribskov Kommune er:

Fingerplan (grøn kile og transportkorridor)

Vejprojekter. Herunder udbygning af Frederikssundmotorvej

Relevant viden fra anlægsprojektet og miljøkonsekvensrapporten af det konkrete projekt, som er tilgæn-

gelig på tidspunktet for udarbejdelsen af miljørapporten for landsplandirektivet, medtages i forbindelse

med vurdering af menneskers sundhed, biologisk mangfoldighed, flora og fauna samt grundvand og over-

fladevand.

2.3

Øvrige miljøvurderinger vedrørende Hesselø Havvindmøllepark

For at muliggøre Klimaaftalen om Grøn Strøms beslutning om, at Hesselø Havvindmøllepark kan levere

strøm i 2029, har Klima-, Energi- og Forsyningsministeren pålagt Energinet at igangsætte forundersøgelser

til Hesselø Havvindmøllepark. Dette omfatter miljøvurdering af den samlede plan for Hesselø Havvindmøl-

lepark, gennemførelse af relevante havbundsundersøgelser mv., undersøgelse af mulighederne for at etab-

lere nettilslutning fra kysten til tilslutningspunktet ved Hovegård Højspændingsstation samt udarbejdelse

af miljøkonsekvensrapport (VVM) for landanlægget.

2.3.1 Miljøvurdering af planen for Hesselø Havvindmøllepark

Der er udarbejdet en miljørapport for den samlede plan for Hesselø Havvindmøllepark med henblik på at

vurdere den sandsynlige væsentlige påvirkning på miljøet af planens gennemførelse. Da den samlede plan

for Hesselø Havvindmøllepark er overordnet, er den gennemførte miljøvurdering af planen ligeledes gen-

nemført på et overordnet niveau.

Energistyrelsen er myndighed for miljøvurderingen af den samlede plan for Hesselø Havvindmøllepark.

Energistyrelsen er ligeledes myndighed for den senere miljøkonsekvensvurdering af projektet på havet

(havvindmøller, transformerplatform og eksportkabler).

I denne miljøvurdering af landsplandirektivet for de to stationsanlæg er der anvendt viden fra den samlede

miljøvurdering af planen for Hesselø Havvindmøllepark hvor relevant.

2.3.2 Miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt på land

Hesselø Havvindmøllepark vil ud over anlæg på havet (havvindmøller, transformerplatform og eksportkab-

ler) også kræve udbygning af anlæg på land (nedgravede kabler og to højspændingsstationer). Strømmen

fra havvindmølleparken vil blive ført i land med søkabler ved Gilbjerg Hoved vest for Gilleleje, hvorfra land-

kabler fører strømmen frem til en ny højspændingsstation Bavnebakke vest for Pårup i Gribskov Kommune.

Herfra føres strømmen videre i kabelanlægget til den eksisterende Hovegård Højspændingsstation i Egedal

Kommune.

Opgaven med at etablere og drive Hesselø Havvindmøllepark tildeles efter udbud. Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet har besluttet, at den fremtidige koncessionsvinder af Hesselø Havvindmøllepark skal

bygge, eje og drive hele anlægget til og med tilslutning til Hovegård, herunder en ny højspændingsstation

vest for Pårup og en ny højspændingsstation, der opføres umiddelbart vest for Hovegård Højspændings-

station. Energinet skal tilsvarende bygge, eje og drive de nødvendige udvidelser og ændringer på Hovegård

Højspændingsstation afledt af etableringen af Hesselø Havvindmøllepark samt den nødvendige udbyg-

ning/forstærkning af elnettet på Sjælland.

Der er udarbejdet én miljøkonsekvensrapport for det samlede landanlæg, dvs. de nedgravede kabler fra

ilandføringspunktet ved Gilbjerg Hoved til nettilslutningen ved Hovegård Højspændingsstation, via den nye

højspændingsstation vest for Pårup.

Miljøstyrelsen er myndighed for miljøkonsekvensvurderingen af landanlæggene. Miljøkonsekvensvurderin-

gen beskriver og vurderer de miljømæssige konsekvenser ved at anlægge, drive og nedtage landanlæggene,

herunder beskrives og belyses kumulative konsekvenser med andre projekter, samt anvises mulige tiltag til

at reducere eller afværge negative miljømæssige konsekvenser af projektet.

I denne miljøvurdering af landsplandirektivet for de to stationsanlæg er der anvendt viden fra miljøkonse-

kvensvurderingen af landanlæggene hvor relevant.

2.4

Alternativer

Energinet har forud for valget af placering af ny højspændingsstation nær ilandføringen ved kysten i Nord-

sjælland samt udvidelsen ved Hovegård Højspændingsstation overvejet flere forskellige muligheder for pla-

cering.

I det følgende skitseres begrundelsen for de valgte alternativer, som indgår i landsplandirektivet. I den

sammenhæng beskrives et fravalgt alternativ i Gribskov Kommune.

2.4.1 Valg af arealet ved Hovegård Højspændingsstation

I en tidlig fase af en screening for nettilslutningsmuligheder (se finscreeningsrapport 2018 og 2020) blev

der peget på to mulige nettilslutningspunkter: Gørløse og Hovegård via en ny 400 kV- station øst for Kynd-

byværket. Tilslutningspunkt i Gørløse med ilandføring ved Heatherhill/Rågeleje blev tidligt fravalgt, da en

tilslutning her vil aflede behov for en 400 kV-netforstærkning mellem Gørløse og Hovegård. En forstærk-

ning, der skulle udføres som et luftledningssystem med en etableringshorisont på 10 år, hvormed netfor-

stærkningen ikke vil være etableret, inden tilslutning af Hesselø Havvindmøllepark skal ske. Dertil kommer,

at anlægsarbejdet i praksis vil være stort set umuligt af realisere på grund af bebyggelse, terrænforhold og

øvrig infrastruktur, og det blev på den baggrund valgt ikke at arbejde videre med den løsning.

På baggrund heraf har Energinet vurderet, at den fremlagte placering ved Hovegård Højspændingsstation,

er det valide tilslutningspunkt for Hesselø Havvindmøllepark. Placeringen tager størst muligt hensyn til på-

virkningerne af miljø, natur, og omkringboende samtidig med, at den er teknisk mulig at gennemføre og

samfundsøkonomisk mest attraktiv.

2.4.2 Valg af arealet ved Pårup, herunder fravalgt alternativ

Energinet har som led i planlægningen for en ny kompenseringsstation nær kysten overvejet egnede pla-

ceringer i området. I den forbindelse har en placering øst for Almevej i Gribskov Kommune været i spil, se

Figur 2.6. Forslaget har været fremsendt til Gribskov Kommune i forbindelse med anmodning om igang-

sætning af planlægning i en tidlig fase af projektet. Området er ét regulært stykke højtliggende landbrugs-

jord, der anlægsteknisk vurderedes attraktivt for projektet. Nærmeste ejendomme er beliggende ca. 100

og 300 m væk. Visuelt vil anlægget blive synligt fra Almevej og de 2-3 nærmeste beboelser.

Figur 2.6. Oversigtskort med placering af fravalgt alternativ, Øst for Almevej. Det gule område udgør

bruttoområdet på ca. 20 ha. Kort fra Energinet.

Efter nærmere besigtigelse af områderne ved hhv. Almevej og Pårup blev det besluttet at fravælge place-

ringen ved Almevej, da placeringen vest for Pårup ligger i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg (slam-

bassin), fremfor på landbrugsjord med tilknyttet bolig ved Almevej. Desuden vil en placering af en ny station

vest for Pårup bedre kunne indpasses i landskabet end den fravalgte placering ved Almevej med en samlet

set mindre visuel påvirkning til følge.

2.5

0-alternativet

Miljøvurderingsloven fastlægger, at den sandsynlige udvikling af den nuværende miljøstatus, hvis planen

ikke gennemføres, skal beskrives.

0-alternativet er en betegnelse for den sandsynlige udvikling i området, hvis planen, det vil i dette tilfælde

sige planen for to arealer til højspændingsstationer, ikke vedtages. 0-alternativet skal både forholde sig til

lokale miljøpåvirkninger fra projektet og globale positive miljøpåvirkninger fra udbygning af vedvarende

energi, som ikke vil finde sted, hvis planen ikke gennemføres.

0-alternativet udgør i denne sammenhæng den situation, der ville foreligge, hvis den samlede plan for to

arealer til højspændingsstationer ikke gennemføres. Det vil sige, hvor den nuværende arealanvendelse og

planlægning inden for det område, som planen berører, i stedet fortsættes. 0-alternativet udgør sammen-

ligningsgrundlaget for miljøvurderingen. De planlagte ændringer holdes således op mod den nuværende

miljøtilstand i beskrivelsen af de forventede indvirkninger på miljøet. 0-alternativet er derfor beskrevet for

hvert af de aktuelle miljøemner, som en beskrivelse af status eller den basistilstand, der gælder for det

pågældende miljøemne i dag, og dette fremgår af de afsnit, der kaldes for

Miljøstatus

i miljørapportens

vurderingsafsnit.

Derudover indgår der i det følgende en kortfattet beskrivelse af den sandsynlige udvikling i området, hvis

det projekt, som planen skaber mulighed for at realisere, ikke gennemføres. Beskrivelsen omfatter en situ-

ation i 2029, hvis projektet ikke realiseres. Dette tidspunkt er valgt, da Hesselø Havvindmøllepark med den

nuværende tidsplan forventes at være etableret og i fuld drift på dette tidspunkt.

Hvis planen ikke gennemføres, vil der ikke påføres miljøet påvirkninger som følge af ud- og ombygning af

højspændingsstationerne. Områderne vil primært fremstå som gengivet i de forskellige beskrivelser af mil-

jøstatus.

Ved 0-alternativet vil anvendelsen af de to områder, som med landsplandirektivet udlægges til transfor-

merstationer, forblive som i dag, og derfor vil påvirkningen af miljøet generelt set forblive uændret i forhold

til i dag. Dertil vil landskabet ikke blive ændret ud over, hvad der eventuelt kan ske i forbindelse med andre

projekter.

Ud- og ombygningen af den eksisterende højspændingsstation ved Hovegård er dog ikke alene begrundet

i opførelsen af Hesselø Havvindmøllepark, men tjener et bredere formål som beskrevet indledningsvis i

afsnit 2.1. En udvidelse af Hovegård Højspændingsstation er nødvendig for at kunne sikre den fremtidige

elforsyning af København samt til forstærkning af dele af elnettet på Sjælland. Energinet skal således i de

kommende år udvide Hovegård Højspændingsstation med henblik på nyetablering af forældede anlæg på

stationen og etablering af et nyt anlæg med henblik på realiseringen af forskønnelsesprojektet ”Kongernes

Nordsjælland”. Denne udvidelse indgår i landsplandirektivets arealreservation øst for den eksisterende sta-

tion.

Hvis planen for Hesselø Havvindmøllepark ikke realiseres, vil der altså fortsat være behov for en væsentlig

fornyelse og udvidelse af stationsanlægget ved Hovegård. Der er ikke taget stilling til, hvor og hvordan på

det samlede areal udvidelsen vil skulle ske, hvis Hesselø Havvindmøllepark ikke realiseres, herunder om det

fortsat vil være nødvendigt at omlægge Lundevej mv. Det er derfor ikke på det foreliggende grundlag muligt

nærmere at beskrive miljøpåvirkningen i en sådan situation.

Hesselø Havvindmøllepark indgår som en af de tre havvindmølleparker, der i henhold til energiaftalen fra

2018 og klimaaftalen fra 2020 er planlagt at blive etableret som en del af udbygningen af vedvarende energi

i Danmark (Klimaaftale for energi og industri mv. 2020). Sammen med klimaaftalen for affald medfører

klimaaftalen for energi og industri CO

e-reduktioner

på 3,4 mio. tons i 2030. Hvis planen for Hesselø Hav-

vindmøllepark ikke gennemføres, vil det på det overordnede niveau kunne betyde, at målet i klimaaftalen

ikke nås, og at omstillingen til grøn, vedvarende energi vil blive hæmmet, og behovet for brug af fossile

brændstoffer forlænget.

2.6

Metode

Miljøvurderingen har til formål at belyse de miljømæssige konsekvenser ved realiseringen af landsplandi-

rektivet for to arealer til højspændingsstationer i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune, og miljø-

rapporten vil udgøre en del af grundlaget for beslutningen om at udstede landsplandirektivet.

Miljøvurderingerne gennemføres som en kvalitativ vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang planen stem-

mer overens med de miljømålsætninger, som er fastlagt i lovgivningen og planlægningen, og der forventes

at være sandsynlige væsentlige indvirkninger på de miljøfaktorer, som er identificeret i afgrænsningsrap-

porten for miljørapporten.

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan

forlanges med hensyn til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder, og hvor detaljeret planen eller

programmet er, hvad planen eller programmet indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller

programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende

forløb.

Da landsplandirektivet får retsvirkning som kommuneplan og fastsætter, at anlægsarbejder, der er nævnt

i landsplandirektivet, kan iværksættes uden lokalplan eller landzonetilladelse, vil der i dette tilfælde ikke

være behov for efterfølgende kommunal planlægning.

Miljørapporten belyser de miljømæssige påvirkninger, som landsplandirektivet for to arealer til højspæn-

dingsstationer i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune kan medføre.

Detaljerne omkring det konkrete anlægsprojekt og de nødvendige afværgeforanstaltninger i både anlægs-

og driftsfasen behandles i denne rapport i det omfang, det er relevant for miljøvurderingerne. På flere

områder har det været vurderet nødvendigt at inddrage relevant viden fra miljøkonsekvensrapporten jf.

afsnit 2.3.2.

Vurderingsmetoden i Tabel 2.2 er anvendt til belysning af miljøpåvirkninger i denne miljørapport.

’e’ står for ’equivalent’ og er en fælles måleenhed for emissioner for alle drivhusgasser. Ved at anvendes denne måleenhed, kan man omregne andre

gasarters påvirkning på klimaet.

Tabel 2.2. Terminologi og påvirkningsgrader ved vurdering af væsentlighed.

Terminologi

Påvirkningsgrad

Typiske effekter på miljøet

Væsentlig påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang

og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller

sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader

i betydeligt omfang.

Der vil være behov for at iværksætte afværgeforanstaltnin-

ger for at reducere påvirkningen.

Ikke væsentlig

Moderat påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt

stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i hele anlæggets

levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er

relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible,

men helt lokale skader.

Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang

eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige

effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde,

men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible ska-

der.

Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgræn-

sede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt

og helt uden irreversible effekter. Eller der forekommer in-

gen påvirkning i forhold til status quo.

Mindre påvirkning

Ubetydelig påvirk-

ning/ ingen påvirk-

ning

2.7

Metode og datagrundlag for områdespecifikke emner

Biologisk mangfoldighed samt Flora og fauna

Naturbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen

kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plante-

livet (LBK nr. 240 af 13/03/2019). Loven omfatter bl.a. beskyttede naturtyper, fredning, bygge- og beskyt-

telseslinjer.

Beskyttede naturtyper omfatter følgende: Søer og vandhuller, hvis de er mindst 100 m

; moser, enge, heder

og overdrev, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m

. Moser, enge, heder

og overdrev er også beskyttede, hvis de er under 2.500 m

og ligger i sammenhæng med beskyttede vand-

løb eller søer. Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og

damme. Der findes flere beskyttede vandløb og søer, samt flere forskellige terrestriske naturtyper (mose,

eng, hede og overdrev) indenfor eller i nærheden af de to planområder/arealreservationer omfattet af

landsplandirektivet. Der skal søges dispensation hos den ansvarlige kommune til projekter, som kan ændre

tilstanden af § 3-beskyttede arealer midlertidigt eller permanent.

Skovbyggelinjen omfatter en zone på op til 300 m fra alle offentlige skove og for private skove med et

sammenhængende areal på mindst 20 ha, hvor der ikke må placeres bebyggelse og lignende.

En række dyre- og plantearter er omfattet af habitatbekendtgørelsen (BEK nr 2091 af 12/11/2021), da de

er opført på bilag IV i habitatdirektivet (Rådets direktiv nr. 92/43/1992). Planhabitatbekendtgørelsen (BEK

nr 1383 af 26/11/2016) fastsætter regler for administration efter planloven, herunder planlægning, i for-

hold til områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder og i forhold til levesteder

for generelt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Bekendtgørelsens § 7 omhandler bilag IV-

arterne, og fastsætter bl.a. et forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyre-

arter på habitatdirektivets bilag IV a, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1. Det er en forudsæt-

ning for vedtagelse af planer og ved afgørelser, der er omfattet af planhabitatbekendtgørelsens § 7, at

realisering af en plan eller udnyttelse af en tilladelse ikke må kunne føre til beskadigelse eller ødelæggelse

af yngle- eller rasteområder for bilag IV a-arter, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Ved vurdering af bilag IV-arter anvendes habitatvejledningen (Miljøstyrelsen, 2020a). Desuden inddrages

relevante afgørelser fra EU-domstolen og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Vurderingerne af naturforholdene er baseret på nye feltdata og eksisterende data og oplysninger.

Nye feltundersøgelser er udført i relation til miljøkonsekvensrapporten for det samlede landanlæg i som-

meren 2021 og omfatter botaniske besigtigelser, lokaliteter for markfirben, lokaliteter for padder (søer,

moser og enge) samt bevoksninger, som kan være potentielle yngle-/rastesteder for flagermus.

Feltundersøgelserne for § 3-natur, markfirben og padder er foretaget i henhold til de relevante tekniske

anvisninger. De botaniske undersøgelser af § 3-natur er foretaget i juli-august 2021. Paddeundersøgelserne

og undersøgelserne af potentielle yngle-/rastesteder for flagermus er foretaget i april-juni 2021. Undersø-

gelserne af forekomsten af markfirben er foretaget i hhv. april/maj og august/september.

Der er fremsøgt eksisterende data og oplysninger fra:



Naturdata (Naturdata, 2023)



Naturbasen (Naturbasen, 2021)



DOFbasen (Dansk Ornitologisk Forening, 2021a)

Som hovedregel er der fremsøgt eksisterende data fra 2010 og frem, og søgninger er foretaget for arealre-

servationen samt inden for en buffer på ca. 1.000 m rundt om området.

Grundvand

Beskrivelser og vurderinger er foretaget med udgangspunkt i eksisterende viden, idet der er indhentet op-

lysninger fra Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2021). I forhold til vandområdeplanerne indgår

oplysninger fra de opdaterede basisanalyser 2021-2021 (Miljøstyrelsen, 2021b) og tilstandsvurderinger

(Miljøstyrelsen, 2021c).

Overfladevand

Vurderingerne tager udgangspunkt i og har primært fokus på vandforekomster, der er målsatte i vandom-

rådeplanerne, men vil være gældende for øvrige recipienter.

Beskrivelser og vurderinger er foretaget med udgangspunkt i eksisterende viden, idet der er indhentet op-

lysninger fra Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2021) og Vandområdeplan 2015-2021 (Miljø-

og Fødevareministeriet, 2016) for vandområdedistrikt Sjælland samt basisanalyse for Vandområdeplaner

2021-2027 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019a).

Landskab og visuelle forhold

På et overordnet niveau beskrives miljøstatus i form af eksisterende, relevante forhold inden for landskab,

herunder om områderne for de planlagte stationsanlæg indeholder særlige værdier, der kan være sårbare

over for den fysiske eller visuelle påvirkning, som det forventede landanlæg kan medføre.

Datagrundlaget for beskrivelsen er blandt andet baseret på analyser i GIS, hvor relevante temaer er anvendt

til at få den tilstrækkelige viden, derunder data fra Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2021),

Plandata.dk (Erhvervsstyrelsen, Kort med alle plantyper: http://kort.plandata.dk/spatialmap, 2021a) samt

relevante fredningskendelser.

Miljøstatus i forhold til landskab er beskrevet med udgangspunkt i landskabets overordnede, karaktergi-

vende forhold, herunder især forhold med betydning for landskabets rumlige visuelle karakter, se Figur 2.7.

Figur 2.7: Grafisk billede af, at landskabets rumlige og visuelle karakter er sat sammen af landskabets geo-

logisk betingede og kulturbetingede karaktertræk.

Vurderingen af mulige påvirkninger af landskab i relation til det kommende stationsanlæg er vurderet på

et overordnet niveau. Der er for landskab alene vurderet på påvirkningen i driftsfasen, hvor der kan være

en betydelig visuel påvirkning.

Vurderingen er en faglig bedømmelse af den forventede påvirkning, hvor der tages afsæt i såvel miljøstatus,

herunder værdier, sårbarheder, som den forventede synlighed og visuelle påvirkning af omgivelserne. Til

vurderingen af synlighed indgår visualiseringer, der viser eksempler på, hvordan anlægget, som landsplan-

direktivet giver mulighed for at realisere, kan komme til at se ud.

Med udgangspunkt i vurderingerne er der formuleret anbefalinger til, hvordan der i forbindelse med pla-

cering og udformning af anlægget kan ske en indpasning af anlægget i landskabet for at mindske mulige

påvirkninger af dette.

Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv

Miljøstatus beskrives kortfattet i form af eksisterende, relevant viden inden for kulturarv, herunder om

områderne for det planlagte stationsanlæg indeholder særlige værdier, der kan være sårbare over for den

fysiske eller visuelle påvirkning, som planforslaget kan medføre. Kulturarv er beskrevet med udgangspunkt

i kulturmiljøer, herunder bevaringsværdig bebyggelse, samt fortidsminder. Da fredninger ofte er landskabs-

eller kirkefredninger med formål om at bevare landskaber, naturområder og kirker, er beskrivelser af fred-

ninger og den mulige miljøpåvirkning af disse også inkluderet under emnet kulturarv.

Datagrundlaget for beskrivelserne er blandt andet baseret på analyser i GIS, hvor relevante temaer er an-

vendt til at få den tilstrækkelige viden, derunder data fra Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal,

2021), Plandata.dk (Erhvervsstyrelsen, Kort med alle plantyper: http://kort.plandata.dk/spatialmap,

2021a), Slots- og Kulturstyrelsens database (Slots- og Kulturstyrelsen, 2021) samt relevante fredningsken-

delser.

Vurderingen af mulige påvirkninger af kulturarv fra kommende stationsanlæg er vurderet på et overordnet

niveau idet en nærmere vurdering vil kræve, at det konkrete anlægsprojekt er kendt. Vurderingen er en

faglig bedømmelse af den forventede påvirkning, hvor der tages afsæt i såvel miljøstatus, som den forven-

tede påvirkning af omgivelserne.

Menneskers sundhed: Rekreative forhold

Der redegøres kort for landskabets visuelle karakter med afsæt i de landskabsforhold, der er beskrevet

mere dybtgående i hovedafsnit om landskab og visuelle forhold, ligesom der kort redegøres for landskabets

udpegede stier eller andre forhold, der tillægger landskabet en oplevelsesværdi.

Med anvendelse af eksempelvisualiseringer illustreres omfanget af den visuelle påvirkning af omgivelserne,

som planerne om etablering af de nye højspændingsstationer kan forventes at medføre, og dette bruges

til at vurdere omfanget af den visuelle påvirkning af befolkningen.

Menneskers sundhed: Støj

Miljøkonsekvensrapporten for landanlæggene udarbejdes samtidig med nærværende miljøvurdering af

landsplandirektivet. Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af projektet foretaget støjbereg-

ninger og vurderinger af et konkret projektforslag, og beregningerne er afrapporteret i et støjnotat (NIRAS,

2021). Med afsæt heri er der foretaget en vurdering af mulige miljøpåvirkninger ved realiseringen af lands-

plandirektivet. Vurderingerne er foretaget med afsæt i de mulige projektscenarier, der indgår i miljøkonse-

kvensrapporten for landanlæg til Hesselø Havvindmøllepark, herunder den forventede placering af stati-

onsanlæggets komponenter, der installeres inden for de i landsplandirektivet udlagte areal.

De udførte beregninger i baggrundsrapporten for støj er udført iht. Miljøstyrelsens vejledning 5/93

(Miljøstyrelsen, 1993). Til beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN v. 8.2, hvor kort med måle-

stoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, referencepunkter og kildedata indlæg-

ges/digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter i henhold til den fælles nor-

diske beregningsmetode for industristøj.

Beregningerne for det nye anlæg er baseret på oplysninger fra Energinet om kildestyrken fra anlægget samt

oplysninger om de forventede aktiviteter under anlægsarbejderne.

Støjen fra den eksisterende Hovegård Højspændingsstation er bestemt på grundlag af feltmålinger udført

af NIRAS den 17. juni 2021. Der er målt kildestyrke for hver enkelt af de eksisterende komponenter, og

efterfølgende er støjen i omgivelserne beregnet.

3. Generelle emner

Dette afsnit behandler generelle emner, som bedst belyses for landsplandirektivet som helhed.

3.1

Nationale planer og strategier – reduktion af CO

-udledninger

De anlæg, som landsplandirektivet giver mulighed for at etablere, vil ikke medføre en væsentlig klimabe-

lastning i hverken anlægs- eller driftsfasen, da der ikke sker udledning af klimagasser fra stationerne. Og

anlæg af transformerstationerne hænger så snævert sammen med realiseringen af det samlede projekt for

Hesselø Havvindmøllepark, at en nærmere vurdering af klimaaftrykket af stationsanlæggene som enkelt-

stående anlæg ikke er meningsfuld.

Beskrivelser og vurderinger af klimatiske faktorer er derfor afgrænset til en overordnet vurdering af CO

aftrykket i relation til det samlede projekt – det vil sige en vurdering af den forventede effekt af den samlede

plan for Hesselø Havvindmøllepark i forhold til fortrængning af fossile brændsler samt den samlede plans

virkning i forhold til danske og internationale målsætninger for grøn omstilling og reduktion af drivhusgas-

emissioner.

3.1.1 Metode og datagrundlag

Miljøvurderingen af den samlede plan for Hesselø Havvindmølleparks, og derfor miljøvurderingen af lands-

plandirektivets, påvirkning på luft og klima bygger på både nationale og internationale målsætninger mht.

reduktion af drivhusgasser samt generelle klimamål for de kommende årtier. Disse er beskrevet i det kom-

mende afsnit.

Datagrundlaget stammer fra internationale og nationale konventioner, rammeaftaler og lovgivning. Desu-

den er anvendt oplysninger fra forskellige hjemmesider vedrørende tilbagebetalingsperioden for CO

emission ved etablering af havvindmølleparker (Ministry of Foreign Affairs of Denmark, 2020), (Alexandra

Bonou, Alexis Laurent, Stig I. Olsen, 2016), (Siemens Gamesa Renewable Energy) .

3.1.2 Miljøstatus

I december 2015 indgik Danmark som et af de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention de juridisk bin-

dende mål under Parisaftalen

, hvor målsætningen er at holde den globale temperaturstigning under to

grader i forhold til det førindustrielle niveau gennem reduktion af den samlede udledning af drivhusgasser

(Klima-, energi og forsyningsministeriet, 2015).

Danmark er forpligtet på EU-niveau til at reducere udledningen af drivhusgasser, og for tidsperioden fra

2021 til 2030 er der defineret en række klimamål (Europakommissionen, 2020). I december 2020 god-

kendte Europakommissionen et bindende EU-mål for en indenlandsk nettoreduktion af drivhusgasemissi-

onerne på mindst 55 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990. Disse målsætninger er betydeligt mere

ambitiøse end EU’s tidligere mål for 2030 – nemlig at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % i forhold

til 1990 (Rådet for Den Europæiske Union).

I Danmark vedtog Folketinget i 2020 den danske ’Lov om klima’ vedrørende reduktion af drivhusgasser og

klimaneutralitet (LOV nr 965 af 26/06/2020). Med denne lov er Danmark juridisk bundet til at reducere

udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % i forhold til udledningen i 1990, samt at opnå status som et

klimaneutralt samfund inden 2050.

2 Parisaftalen om klimaændringer er den første almindeligt gældende, juridisk bindende globale klimaaftale. Den blev underskrevet den 22. april 2016

og blev godkendt af EU den 5. oktober 2016.

3.1.3 Miljøvurdering

Etablering af havvindmøller forventes som helhed at medføre en positiv påvirkning på luft og klima. Vind-

energi betragtes som en miljøvenlig vedvarende energikilde, fordi energiproduktionen fra vindmøller ikke

involverer forbrug af fossile brændsler som olie, naturgas eller kul. Energiproduktion fra vindmøller med-

fører dermed ikke udslip til atmosfæren af drivhusgassen CO

eller luftforureningskomponenter.

Realisering af planen for Hesselø Havvindmøllepark, herunder de anlæg, som landsplandirektivet giver mu-

lighed for at etablere, vil bidrage til den danske klimalovs målsætning om 70 % reduktion af CO

udledning

i 2030 ift. 1990. I finscreeningen af arealer til ny havvind i Danmark (COWI, 2018; COWI, 2020) er mulighe-

den for en havvindmøllepark som Hesselø Havvindmøllepark med produktion svarende til ca. 1,1 millioner

husstandes elforbrug undersøgt. Det forventes, at Hesselø Havvindmøllepark kommer til at have en kapa-

citet på 800-1200 MW, hvilket gør, at den potentielt kan blive en af Danmarks største havvindmølleparker.

Overordnet vil andelen af vindmøllestrøm leveret til danske forbrugere øges ved idriftsættelse af Hesselø

Havvindmøllepark. Dermed vil havvindmølleparken være med til at fortrænge el produceret af fossile ener-

gikilder, og den gennemsnitlige CO

-emission fra el vil således falde yderligere.

Estimater viser, at offshore vindmølleparker har en ”Carbon og energy payback time” på under 1 år. Begre-

bet ”Payback time” er defineret som den tid, parken skal være i drift, før de negative påvirkninger fra etab-

leringen af vindmølleparken erstattes af de positive påvirkninger, der er forbundet med produktion af ren

energi. I praksis betyder dette, at havvindmølleparken efter ca. 1 års drift kan forventes at producere CO

fri strøm i resten af vindmølleparkens levetid på ca. 30 år. Hesselø Havvindmøllepark vil således efter kort

tid netto bidrage til en klimavenlig elproduktion.

4. Områdespecifikke forhold ved Hovegård, Egedal Kommune

I dette afsnit af miljørapporten vurderes de miljømæssige påvirkninger, som en realisering af landsplandi-

rektivet for arealreservationen til udvidelse af Hovegård Højspændingsstationer i Egedal Kommune kan

medføre.

4.1

Menneskers sundhed: Oplevelsen af rekreative forhold

Synligheden af højspændingsstationer kan have betydning for befolkningen, i det omfang anlæggene for-

styrrer oplevelsen af landskabet/omgivelserne fra boligen, fra vejene når man færdes i landskabet, eller i

forbindelse med den rekreative anvendelse af landskabet.

4.1.1 Miljøstatus

Landskabets overordnede visuelle karaktertræk, værdi og sårbarhed i relation til udvidelse af Hovegård

Højspændingsstation er beskrevet i afsnit 4.6. I det følgende er kort redegjort for forholdene med betyd-

ning for befolkningen.

Hovegård Højspændingsstation ligger umiddelbart nord for landsbyen Hove, og stationsområdet er om-

kranset af ådale. Særligt markante er dalstrukturerne mod nord, nordvest og nordøst, der udgør et sam-

menhængende dallandskab, Værebro Ådal. Hele landskabet omkring Hove og Værebro Ådal indgår i Fin-

gerplanens ydre grønne kile.

Vest og sydvest for Hove er der udpeget to vandreruter. Hoveruten er en landskabsrute, mens Kirkeruten

er en kulturrute. De er illustreret på Figur 4.1.

Figur 4.1. Kortet viser to vandreruter ved Hove. Hoveruten er en landskabsrute, mens Kirkeruten er en kul-

turrute (Egedal Kommune, 2021a). Hele området ligger i Fingerplanens ydre grønne kile, som

illustreret på det lille kort. De to stjerner viser placeringen af Hovegård Højspændingsstation.

Hoveruten er i vid udstrækning orienteret væk fra Hovegård Højspændingsstation, om end den nordlige

del af ruten følger Hove Møllevej, hvorfra der er udsyn til stationsområdet (se Figur 4.2).

Figur 4.2 Landskabet sydvest for Hovegård Højspændingsstation set fra Hove Møllevej mod stationsområ-

det. (Foto: NIRAS A/S)

Kirkeruten er i vid udstrækning orienteret omkring dalen nordøst for Hovegård Højspændingsstation, men

har et forløb forbi stationsområdet ad Lundevej (se Figur 4.3).

Figur 4.3 Landskabet nord for Hovegård Højspændingsstation set fra Lundevej mod stationsområdet.

(Foto: NIRAS A/S)

Generelt er oplevelsen af landskabet omkring Hove i dag præget af højspændingsmaster og -ledninger, der

tilfører landskabsbilledet en betydelig teknisk påvirkning fra luftledningsanlæg. Påvirkningen forstærkes af,

at der er flere tracéer, der skaber forskellige retninger og tekniske lag i billedet. Undtagelsen er de steder,

eksempelvis syd for Hove, hvor bebyggelse, terræn og bevoksning begrænser synligheden af den eksiste-

rende højspændingsstation. Selve stationsområdet optræder generelt ikke synligt i landskabsbilledet på

grund af den afskærmende beplantning, men i vinterhalvåret er det i nogen grad synligt.

4.1.2 Miljøvurdering (herunder kumulative effekter)

Planlægning for udvidelse af Hovegård Højspændingsstation vurderes på lang sigt ikke at påvirke lokalbe-

folkningen visuelt, da omfanget og karakteren af den tekniske påvirkning af landskabet på sigt ikke eller kun

i mindre grad vil blive anderledes end påvirkningen i dag. Der vil dog være en årrække efter udvidelsen,

hvor den visuelle påvirkning kan være moderat eller væsentlig, særlig i forbindelse med oplevelsen af land-

skabet i Værebro Ådal. Denne påvirkning vil aftage i takt med, at den nyetablerede beplantning vokser op.

Vurderingen er begrundet i, at oplevelsen af landskabet i Værebro Ådal knytter sig til landskabets natur-

prægede karakter samt udsigterne på langs og på tværs af dalen. I en årrække efter anlægsfasen vil udvi-

delsen af højspændingsstationen være meget synlig fra dalen, da den afskærmende beplantning endnu

ikke vil have tilstrækkelig visuel effekt. Udvidelsens synlighed vil i denne periode være en betydelig kumu-

lativ påvirkning i sammenhæng med den allerede store visuelle påvirkning, der er af landskabet i dag. Det

vil bl.a. få betydning for oplevelsen af landskabet, når man færdes ad Kirkeruten. Se også vurderingerne af

landskabspåvirkningen i afsnit 4.6.

Kirkeruten, der i dag forløber ad Lundevej, vil få et nyt forløb ved Hove, da Lundevej som en del af udbyg-

ningen af Hovegård Højspændingsstation planlægges at blive omlagt med et forløb øst om det udvidede

stationsområde. Omlægningen vil ikke få betydning for oplevelsen af de kirker, der ligger på ruten.

Fra øvrige dele af det omgivende landskab vurderes den visuelle påvirkning af befolkningen generelt at

være mindre i perioden efter anlægsfasen. Det er begrundet i, at udvidelsen i vidt omfang vil være delvist

afgrænset af landskabets terræn, eksisterende bevoksning samt bebyggelse, se afsnit 4.6.

Fra Hove vil udvidelsen de fleste steder være skjult af bebyggelse, men det må forventes, at udvidelsen af

Hovegård Højspændingsstation vil blive synlig fra landsbyens nordvendte byrand, hvor der er frit indblik til

arealet. Her kan synligheden af ændringerne få et stort omfang og medføre en væsentlig visuel påvirkning.

Påvirkningen vil dog aftage i takt med, at den afskærmende beplantning vokser op.

4.2

Menneskers sundhed: Støj

I det følgende beskrives påvirkninger af befolkningen fra støj, som plan om udvidelse af den eksisterende

Hovegård Højspændingsstation kan forventes at medføre.

4.2.1 Miljøstatus

Landsplandirektivet udlægger at areal til udvidelse af den eksisterende Hovegård Højspændingsstation.

Dette stationsanlæg ligger placeret umiddelbart nord for Hove i et område udlagt til Tekniske anlæg (T-10)

i kommuneplanen med specifik anvendelse som transformerstation . Syd for stationsarealet ligger lands-

byen Hove. Der er ikke andre væsentlige støjkilder i området. Placeringen af den eksisterende højspæn-

dingsstation fremgår af figur 4.4, som også viser arealreservationens placering.

Figur 4.4: Området ved Hovegård Højspændingsstation. Kortet viser den arealreservation, som udlægges

med landsplandirektivet, og opdelingen i delområder. Den udvidede station vil ligge i delområde

1a.

Figur 4.5 viser en del af den eksisterende Hovegård Højspændingsstation, hvor der bl.a. er etableret støj-

skærm omkring nogle af de eksisterende anlæg/støjkilder.

Figur 4.5: Støjafskærmning på den eksisterende Hovegård Højspændingsstation.

4.2.2 Miljøvurdering

I det følgende vurderes påvirkninger af befolkningen fra støj i anlægsfasen og støj i driftsfasen på højspæn-

dingsstationen, som landsplandirektivet muliggør.

Anlægsfasen

Ved anlægsarbejder er det praksis, at der i dagperioden (hverdage 7-18 samt lørdag 7-14) accepteres en

støjpåvirkning af boliger, der går ud over de normale grænseværdier. Ofte anvendes en støjgrænse på 70

dB(A) som målestok for acceptabelt støjbidrag i dagperioden.

Ved Hovegård vil der kunne forekomme støj fra anlægsaktiviteter i en periode på op til 6�½ år. I en samlet

periode på ca. 5 måneder (fordelt over anlægsperioden) vil der ske nedramning af pæle til fundamenter,

og der kan i den forbindelse forventes et støjbidrag på op til 65 dB(A) inkl. tillæg for impulsstøj ved de

nærmeste nabobeboelser. I perioder hvor der ikke forekommer nedramning af pæle, vil støjbidraget typisk

ligge på 50-55 dB(A) ved de nærmeste nabobeboelser. Anlægsarbejderne vil kun forekomme i dagperioden

(7-18) på hverdage. Samlet set vurderes det, at miljøpåvirkningen vil være moderat.

Driftsfasen

I det følgende indgår en redegørelse for den støj, som kan forventes i driftsfasen for den type stationsan-

læg, som landsplandirektivet giver mulighed for at realisere, og en vurdering af den forventede påvirkning

fra dette anlæg. Vurderingen er baseret på erfaringer fra eksisterende sammenlignelige anlæg, herunder

erfaringer i forhold til støjgener og afstande til beboelse mv.

Højspændingsstation ved Hovegård, som landsplandirektivet muliggør, vil være i kontinuerlig drift hele døg-

net, alle dage i løbet af året. Der vil i driftsfasen være støj fra transformere, reaktorer (kompenseringsspo-

ler), filteranlæg og andre tekniske installationer på stationsanlæggene. Støj fra flere anlæg på højspæn-

dingsstationerne kan indeholde tydeligt hørbare toner eller impulser fra ind- og udkobling af anlæg, som

betyder, at beregninger af støj skal tillægges et tillæg på +5 dB.

I landsplandirektivet udlægges delområde 1a til en udvidelse af den eksisterende Hovegård Højspændings-

station. Det forventes, at overholdelse af de vejledende støjgrænser i forbindelse med udvidelsen af Hove-

gård Højspændingsstation vil kræve, at der foretages støjreduktion af nogle af de eksisterende anlæg, og

der skal stilles skærpende støjkrav til nogle af de nye anlæg og støjende komponenter.

Som eksempel på et projektscenarie ses på figur 4.6 beregningsresultaterne for den udvidelse af Hovegård

Højspændingsstation, der indgår i miljøkonsekvensrapporten og støjnotatet for et konkret projektforslag

(NIRAS, 2021). Figuren viser støjbidraget (ekskl. 5 dB genetillæg) før etablering af støjdæmpende tiltag. Det

vurderes dog, at det med anvendelse af støjdæmpning og skærpede støjkrav til komponenter vil være mu-

ligt at sikre, at de vejledende støjgrænser kan overholdes ved nabobeboelser inkl. indregning af et 5 dB

genetillæg fra impulser og/eller toner i støjen.

Selv om der foretages støjdæmpning på den udvidede højspændingsstation, så vurderes det – på grund af

det eksisterende anlægs placering tæt på boliger – at realisering af et projekt, som landsplandirektivet giver

mulighed for, vil medføre, at enkelte af de nærliggende ejendomme skal opkøbes og nedlægges som boli-

ger. Dette vil dog afhænge af udformningen af det konkrete projekt.

Figur 4.6: Støjudbredelse ved drift af en udvidet Hovegård Højspændingsstation uden støjdæmpning

(ekskl. 5 dB genetillæg). Der er tale om et eksempel, der viser et muligt scenarie for udvidelse af

højspændingsstationen.

Konklusion

På baggrund af ovenstående vurderes det, at det vil være muligt at etablere højspændingsstationen, som

landsplandirektivet giver mulighed for at realisere, uden at medføre væsentlige støjpåvirkninger i driftsfa-

sen. Det må dog forventes, at overholdelse af de vejledende støjgrænser i forbindelse med tilslutningen til

Hovegård Højspændingsstation vil kræve, at der foretages støjreduktion af nogle af de eksisterende støjkil-

der, og at der skal stilles skærpende støjkrav til nogle af de nye støjkilder. Ligeledes vurderes det på grund

af det eksisterende anlægs placering tæt på boliger, at realisering af et projekt, som landsplandirektivet

muliggøre, vil medføre, at enkelte af de nærliggende ejendomme skal opkøbes og nedlægges som boliger.

Hvilke og hvor mange boliger vil dog afhænge af udformningen af det konkrete projekt.

4.3

Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna

De naturinteresser, der forekommer ved eller i nærheden af arealreservationen, knytter sig til følgende

emner:



Bilag IV-arter

§ 3-natur og skovbyggelinje

Lavbundsområder

Økologiske forbindelser

4.3.1 Miljøstatus

§ 3-beskyttet natur

Figur 4.7. Beskyttede naturtyper i og omkring arealreservationen for udvidelse af Hovegård Højspændings-

station.

Inden for arealreservationen, der udlægges ved den eksisterende Hovegård Højspændingsstation, findes

tre moser (H_378, H_381 og H_384), hvoraf de to førstnævnte indgår som en del af fredningen af Værebro

Ådal (se Figur 4.7). Delområde 1a, som skal anvendes til stationsanlæg, har et mindre overlap med mose

H_381. Moseområderne har stort sammenfald med delområde 1d, mens mose H-384 har et mindre over-

lap med delområde 1b, der bl.a. skal anvendes til forlægning af Lundevej.

Bilag IV-arter

Kortlægning af forekomsten af bilag IV-arter er foretaget for hele landdelen af Hesselø Havvindmøllepark i

forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten for projektet jf. afsnit 2.3.2. I det følgende

beskrives de bilag IV-arter, der findes eller potentielt kan findes i nærheden af arealreservationen.

Spidssnudet frø

Spidssnudet frø forekommer udbredt i Nordsjælland, hvor den nogle steder er den mest almindelige af de

tre brune frøarter (spids- og butsnudet frø samt springfrø). Arten yngler i mange slags biotoper, som helst

skal være fiskefrie. Således både i ganske små vandhuller, i større moser samt eventuelt i bredzonen af

store søer. Rasteområder for spidssnudet frø udgøres især af eng- og moseområder, som helst skal ligge i

direkte tilknytning til ynglelokaliteten. Alternativt kan arten anvende eng- og moseområder, som ligger op

til et par hundrede meter fra ynglelokaliteten.

Spidssnudet frø er ved feltundersøgelserne samt ud fra eksisterende oplysninger om yderligere forekom-

ster inden for en afstand på 1 km fra arealreservationen (Naturdata, 2023) (Naturbasen, 2021) registreret

i nærheden af Hovegård Højspændingsstation, som vist på

Figur 4.8.

Figur 4.8. Registrerede forekomster af spidssnudet frø omkring arealreservationen for udvidelse af Hove-

gård Højspændingsstation.

Flagermus

Flere arter af flagermus forekommer ret udbredt i Nordsjælland, herunder vandflagermus, troldflagermus,

dværgflagermus, sydflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus. Flagermus be-

nytter, afhængig af art, bygninger og træer med hulheder, spættehuller, løs bark mv til yngle- og rasteom-

råder. Herudover benytter flagermus blandt andet levende hegn som ledelinjer og fødesøgningsområde.

Der er i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten for projektet foretaget undersøgelser af potentielle

yngle- og rastelokaliteter for flagermus. For hver af de undersøgte lokaliteter er egnetheden som yngle- og

rastested for flagermus blevet vurderet ud fra nedenstående tre kategorier:

Rød: Mange træer (især løvtræer) med huller, sprækker eller andre potentielle yngle-/rastesteder for

flagermus inden for projektområdet.

Gul: Enkelte træer (især løvtræer) med huller, sprækker eller andre potentielle yngle-/rastesteder for

flagermus inden for projektområdet.

Grøn: Ingen træer med huller, sprækker eller andre potentielle yngle-/rastesteder for flagermus inden for

projektområdet.

Figur 4.9. Oversigtskort over lokaliteter i og omkring arealreservationen ved Hovegård Højspændingssta-

tion besigtiget for potentielle yngle-/rastesteder for flagermus. Det skal dog bemærkes, at der

ikke er blevet foretaget undersøgelser af træer og bygninger i delområde 1c.

Kortlægningen viser, at der ikke er potentielle yngle-/rastesteder for flagermus inden for stationsarealerne

(se Figur 4.9). Det har dog i forbindelse med planlægningsprocessen eller miljøkonsekvensvurderingen af

landanlæggene ikke været muligt at få adgang til ejendommene inden for delområde 1c, for at udføre un-

dersøgelser af, om der findes flagermus i de bygninger, der skal nedrives, eller i de træer, der skal fældes

(se Figur 4.9).

Derfor er der ved kortlægningen af flagermus i træer og bygninger, som skal fældes/nedrives, taget ud-

gangspunkt i et forsigtighedsprincip, hvor det antages, at alle bygninger og træer, der skal fældes eller

nedrives som en del af realiseringen af planen, og som potentielt er egnede til flagermus, indeholder yngle-

/rastesteder for de arter af flagermus, der kendes fra området, og som er beskrevet i ovenstående. Data-

grundlaget for beskrivelsen af eksisterende forhold fremgår af et separat notat om flagermus ved Hovegård

Højspændingsstation. Notatet er vedlagt som bilag 1.

Lavbundsområder og skovbyggelinje

Staten har fastsat mål for genoprettelse af vådområder i Vandmiljøplanerne I, II og III, og kommunepla-

nerne indeholder derfor udpegninger af lavtliggende områder, der kan genoprettes til vådområder. For-

målet med de udpegede lavbundsarealer er, at de skal medvirke til at forøge naturværdierne i det åbne

land, begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og fjorde og afbøde virkningerne af æn-

drede klimaforhold.

Lavbundsarealer er lavtliggende arealer, som ofte ligger i ådale og omkring vandløb. Mange lavbundsarea-

ler er i dag beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis de har karakter af eng eller mose. Lavbundsare-

aler kan dog også være afvandede områder, som i dag anvendes til andre formål. Ofte er lavbundsarealer

sammenfaldende med § 3-beskyttet natur.

I den nordlige del af arealreservationen er der udpeget lavbundsområde og lavbundsområde, der kan gen-

oprettes, se Figur 4.10. Den sydøstlige del af arealreservationen ligger inden for skovbeskyttelseslinje fra

skoven ved Vejlebro/Edelgave, se Figur 4.10.

Figur 4.10. Oversigtskort over lavbundsarealer og skovbyggelinje ved arealreservationen ved Hovegård.

Økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser

Økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser omkring arealreservationen ved Hovegård er kort-

lagt ud fra registreringer i kommuneplanen (Danmarks Arealinformation, 2023), se Figur 4.11. Arealreser-

vationen går mod øst ind over et område, der er udpeget som økologisk forbindelse og potentielt naturbe-

skyttelsesområde og mod nord ind over et område, der er udpeget med særlige naturbeskyttelsesinteres-

ser.

Figur 4.11. Oversigtskort over økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser i og omkring Hove-

gård Højspændingsstation.

4.3.2 Miljøvurdering

Anlægsfasen

Nettilslutning af Hesselø Havvindmøllepark medfører et behov for udvidelse og ombygning af den eksiste-

rende Hovegård Højspændingsstation inden for delområde 1.a samt kabellægning af fem nuværende 132

kV-luftledninger på en strækning ind til stationen i både delområde 1.a, 1.b og 1.c og 1.d. Endvidere om-

lægges Lundevej på en delstrækning ved Hovegård Højspændingsstation til et mere østligt forløb med til-

slutning til vejen Nonnemosen inden for arealreservationens delområde 1.b, hvor der ligeledes etableres

sivesøer. Der etableres en midlertidig arbejds- og oplagsplads i delområde 1.c. I det følgende er potentielle

påvirkninger af naturforhold ved anlægsfasen beskrevet og vurderet.

§ 3-beskyttet natur

Inden for arealreservationen for udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation ligger tre § 3-beskyttede

moser. De tre moser ligger uden for området, hvor selve højspændingsstationen etableres/udvides. I de-

tailprojekteringsfasen skal det sikres, at der ikke sker påvirkning af disse arealer fra selve stationsanlægget.

Inden for arealreservationen kan der etableres arbejdspladser og oplagspladser. Ved at etablere disse uden

for de § 3-beskyttede naturområder, vil der ikke ske påvirkning ved realisering af planen. Der skal desuden

indenfor delområde 1a, 1b, 1c og 1d foretages kabellægning af nuværende 132 kV-luftledninger, og det vil

delvis berøre to § 3-beskyttede mosearealer (H_378 og H_381), se Figur 4.7 og Figur 4.12. Kabellægningen

lige nord for højspændingsstationen inden for de § 3-beskyttede moser er kun mulig at gennemføre ved

nedgravning. Der vil derfor ske en midlertidig påvirkning af kanten af moseområderne. Da påvirkning af de

to moser vil ske i den yderste kant af moserne, berøre et begrænset areal samt være af kort varighed,

vurderes påvirkningen af de § 3-beskyttede moser at være mindre. Egedal Kommune vil blive ansøgt om §

3-dispensation til gennemførelse af nedgravningen.

Omlægning af Lundevej til et mere østligt forløb vil ske tæt forbi mosen på lokalitet H_384. Det sikres i

detailprojekteringsfasen og anlægsfasen, at mosen ikke påvirkes af anlægsarbejdet, herunder at arbejds-

arealer placeres uden for mosen, og at der ikke afledes overfladevand fra arbejdsarealer til mosen. Derved

vil der ikke ske påvirkning af mosen.

Bilag IV-padder

De § 3-beskyttede moseområder (H_378 og H_381, Figur 4.12), der vil blive berørt af kabellægning af fem

132 kV-luftledninger, ligger inden for relativ kort afstand (ca. 130 m) fra en sandsynlig ynglelokalitet for

spidssnudet frø (H_377). Spidssnudet frø forekommer ret udbredt i Værebro Ådal sydvest for Veksø, og

arten er bl.a. registreret på lokalitet H_380 (Naturdata, 2023), som støder op til både H_378 og H_381. På

den baggrund vurderes det, at både H_378 og H_381 udgør terrestriske levesteder (rastesteder) for spids-

snudet frø.

Kabellægningen i de § 3-beskyttede moser på lokaliteterne H_378 og H_381 vil blive foretaget ved ned-

gravning. Påvirkningen vil ske helt i udkanten af moserne og kun omfatte en lille andel af det samlede areal

af de to pågældende § 3-beskyttede moser, hvis estimerede naturtilstand for begge lokaliteter er ringe.

Påvirkningen af moserne sker i kanten længst væk fra den sandsynlige ynglelokalitet for spidssnudet frø

(H_377) og der er udbredte rastearealer omkring ynglelokaliteten særligt mod sydvest. Idet indgrebet i de

to § 3-moser kun er af midlertidig karakter, vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning af arealernes

funktion som rastested for spidssnudet frø.

Figur 4.12. Arealer hvor der forventes at ske kabellægning gennem § 3-beskyttede moser ved Hovegård

Højspændingsstation. Illustrationen er hentet i miljøkonsekvensrapporten for landanlæggene.

I forbindelse med kabellægningen gennem H_378 og H_381 vil der være risiko for, at vandrende individer

af spidssnudet frø bliver fanget i åbenstående kabelrender. Af denne grund skal anlægsarbejde gennem de

to lokaliteter om muligt gennemføres i perioden 1. november – 15. marts, hvor padderne ikke vandrer.

Hvis det ikke er muligt at udføre anlægsarbejdet inden for denne periode, skal kabelrenden stå åben så

kort tid som muligt, samt én af følgende alternative metoder benyttes ved passage forbi lokaliteter med

ynglende bilag IV-padder:

1. Opsætning af midlertidigt paddehegn på en strækning langs den åbentstående ledningsgrav ved loka-

liteten. Længden på den strækning, der skal hegnes, defineres som to gange afstanden fra arbejds-

området til lokaliteten plus lokalitetens bredde. Midlertidige paddehegn laves ofte af fleksibel plastik-

dug. Det er vigtigt, at hegnet lever op til de specifikationer, der er nødvendige for, at padderne ikke

kan passere hegnet. Således skal hegnet slutte helt tæt til jorden, og det er særligt vigtigt, at afslut-

ningerne ombukkes. Generelt er det meget vanskeligt at sikre, at midlertidige paddehegn fungerer

efter hensigten. Det er derfor vigtigt, at opsætningen udføres af eller i tæt samarbejde med personer,

der har stor erfaring med området.

2. Anvendelse af gravekasse. Ved gravekasse er det kun ca. 10 meter kabelgrav som står åbent ad gan-

gen i få timer, og der er kontinuerligt opsyn med kabelgraven ved gravearbejdet. Kabelgraven er kun

åbne i dagtimerne og mens der arbejdes. Uden for arbejdstid er kabelgraven lukket, og der er ikke

risiko for at padder falder i kabelgraven. Endvidere er gravekassen ikke "sårbar" overfor områder,

hvor grundvandet står højt, og der er ikke behov for midlertidig tørholdelse ved anvendelse af grave-

kasse.

Såfremt én af disse metoder følges, vurderes det, at nedgravning af kablerne i moseområde H_378 og

H_381 ikke vil medføre negativ påvirkning af områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-padder.

Flagermus

Den eksisterende beplantning på lokalitet H_385 omkring Hovegård Højspændingsstation rummer ikke po-

tentielle yngle- og rastesteder for flagermus. Fældning af denne beplantning vil derfor ikke påvirke flager-

mus i området.

Tre ejendomme umiddelbart syd for højspændingsstationen vil blive opkøbt med henblik på ændret areal-

anvendelse. Landsplandirektivet giver mulighed for, at bygningerne kan nedrives, og det er forventningen,

at det kan blive nødvendigt af nedrive nogle af bygningerne. Det kan ikke udelukkes, at bygningerne kan

indeholde yngle- og rastesteder for flagermus, men som tidligere beskrevet, har det ikke været muligt at

kortlægge, om dette er tilfældet i forbindelse med planprocessen. Flagermus antages derfor som følge af

forsigtighedsprincippet at findes i de bygninger, der skal nedrives i forbindelse med projektet.

Ifølge den bevarende lokalplan (Ledøje-Smørum Kommune, 2005) er der et bevaringsværdigt kastanje-

træer samt et bevaringsværdigt hegn af kastanjetræer placeret ud mod Lundevej. Landsplandirektivet giver

mulighed for, at træerne kan fjernes, og det er forventningen, at det kan blive nødvendigt at fjerne dele af

beplantningen af hensyn til realiseringen af projektet for udvidelse og omdannelse af højspændingsstatio-

nen. Træerne er ikke undersøgt for potentielle yngle- og rastesteder for flagermus i forbindelse med plan-

processen, da det ikke har været muligt at få adgang til ejendommene. Der er derfor anvendt et forsigtig-

hedsprincip, hvor det antages, at træer, der vurderes at være potentielt egnede til flagermus, indeholder

beskyttede yngle-/rastesteder for de arter af flagermus, der kendes fra området.

For at sikre kravet om vedvarende opretholdelse af økologisk funktionalitet selv om der fældes træer og

nedrives bygninger i forbindelse med udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation, skal der indarbejdes

en række tiltag i det projekt, som planen giver mulighed for at realisere. Disse er yderligere begrundet i

bilag 1.

De nødvendige tiltag er beskrevet for henholdsvis fældning af træer og nedrivning af bygninger.

Ved fældning af træer skal nedenstående tiltag udføres:

Der skal foretages veteranisering af 6 træer (1:2 i forhold til antallet af kastanjetræer, der skal

fældes). Veteranisering sker ved savning/boring af flagermusegnede huller i levende træer (”lag-

kage veteranisering”). Derudover kan anvendes sprængning og /eller delvis styning med henblik

på hurtigt at skabe yngle- og rastesteder for træ-levende flagermus. Disse tiltag skal ske inden

for en radius af maksimalt 2 km fra det område, hvor flagermusegnede træer skal fjernes. Plan-

lægning og gennemførelse af veteraniseringen skal ske på baggrund af nærmere beskrivelse og

rådgivning fra flagermus-specialister.

Der skal derudover sikres 3 træer mod fældning i hele træernes levetid (1:1 i forhold til antallet

af kastanjetræer, der skal fældes), eksempelvis ved tinglysning på den pågældende matrikel. Sik-

ringen skal ske inden for en radius af maksimalt 2 km fra det område, hvor de flagermusegnede

træer skal fjernes. De sikrede træer skal i alder og struktur i videst muligt omfang ligne de træer,

som fældes.

Forud for fældning af de 8 yngre træer på Lundevej 8 foretages undersøgelse af de pågældende

træer for individer af flagermus. Hvis træerne bruges af flagermus, skal de udsluses inden træ-

erne fældes. Udslusning skal ske efter konsultation med en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter.

Forud for fældning af de 3 træer på Lundevej 13 foretages undersøgelse af de pågældende træer

for individer af flagermus. Bruges træerne af flagermus, skal fældning af de 3 hestekastanjer på

Lundevej 13 ske i perioden fra sidst i august til midten af oktober. Flagermusegnede træer kan

dog fældes uden for de angivne perioder, såfremt det konstateres, at de pågældende træer ikke

anvendes af flagermus. Hvis træerne bruges af flagermus, skal de udsluses inden træerne fæl-

des. Udslusning skal ske efter konsultation med en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter.

Derudover skal sikres følgende tiltag ved nedrivning af bygninger:

Der skal etableres et ’flagermus-hus’ på hver af de 3 matrikler forud for nedrivning af bygninger.

Flagermus-huset kan eksempelvis etableres i stil med eksemplet i Fejl! Henvisningskilde ikke fun-

det., eller det kan få en anden udformning – efter rådgivning fra en flagermusspecialist. Flager-

mushusene etableres uden for stationsområdet, men så tæt på beplantningsbæltet som muligt,

og gerne inden for det område, der er vist med blå skravering på Fejl! Henvisningskilde ikke fun-

det.. Eventuelle flagermus i området kan potentielt anvende beplantningsbæltet rundt om stati-

onen som ledelinje, og dermed vil de få nem adgang til og fra flagermushusene.

Forud for nedrivning af bygninger, herunder læskure m.v., skal bygningerne undersøges for fla-

germus. Hvis der er flagermus i bygningerne, skal de udsluses inden nedrivning. Udslusning skal

ske efter konsultation med en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter. Nedrivning af bygninger skal

ske uden for flagermusenes yngle- og dvaleperiode, og derfor foretages fra sidst i august til mid-

ten af oktober eller fra slutningen af april til begyndelsen af juni (Vejdirektoratet, 2011). Nedriv-

ning af bygninger kan dog foregå uden for den angivne periode, såfremt det konstateres, at de

pågældende bygninger ikke anvendes af flagermus.

Flagermusvenlige design af de nye stationsbygninger: I det omfang det er muligt i forhold til de

tekniske installationer etableres nye bygninger på stationsområdet med hulrum, der kan anven-

des af flagermus (såkaldte ”bat lofts”). Der skal etableres varierende udformning og størrelse af

adgangshuller/-sprækker i tag- og bygningskonstruktionen. Hulrummene kan eksempelvis etab-

leres som vist på Figur 4.4-Figur 4.8, eller de kan udformes på andre måder på baggrund af råd-

givning fra flagermus-specialister. Der skal etableres varierende udformning og størrelse af ad-

gangshuller/-sprækker i tag- og bygningskonstruktionen (som vist på Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.), hvilket vil øge sandsynligheden for, at forskellige arter af flagermus vil anvende hulrum-

mene til yngle- og rasteområde. Adgangen til hulrummene bør så vidt muligt anlægges på byg-

ninger, der vender ud mod beplantningsbæltet rundt om den udvidede højspændingsstation, og

på den side af bygningerne, der vender ud mod beplantningsbæltet, da flere arter af flagermus

anvender læhegn og lignende som ledelinjer ved transport gennem landskabet. Det skal desu-

den sikres, at der ikke er belysning på indgangssprækker og -huller.

Ved indarbejdelse af ovenstående tiltag i det konkrete projekt vurderes det, at forslag til landsplandirektiv

kan realiseres, uden at der vil ske en påvirkning af områdets vedvarende økologiske funktionalitet for fla-

germus ved fældning af træer. Ved nedrivning af bygninger vil det uanset, at ovenstående fremgangs-

måde og tiltag udføres, ikke kunne udelukkes, at der kan ske en midlertidig forringelse af flagermus’

yngle- eller rasteområder, der ikke kan afværges i tilstrækkeligt omfang. Det skyldes bl.a., at tiltaget med

flagermusvenlige design af de nye stationsbygninger ikke er praktisk realiserbart, førend de eksisterende

bygninger er revet ned.

Planforslag efter lov om planlægning kan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan føre til beskadi-

gelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV a-arter, jf. § 7, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse

nr. 1383 af 26/11/2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttel-

sesområder samt beskyttelse af visse arter (planhabitatbekendtgørelsen). Vedtagelse af forslag til lands-

plandirektiv vil derfor forudsætte en fravigelse fra planhabitatbekendtgørelsens § 7.

Planmyndigheden kan fravige § 7, hvis det er godtgjort, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at:

1. der ikke findes et tilfredsstillende alternativ,

2. fravigelsen ikke hindrer, at bestandens/bestandenes bevaringsstatus opretholdes i dens natur-

lige udbredelsesområde og at

3. det ansøgte har et af de fire formål, som er omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1-4.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vurderer, at det foreslåede lever op til betingelserne for en fravigelse. Der

henvises til den fulde redegørelse i forslag til landsplandirektiv.

Skovbyggelinje og lavbundsareal

Skoven ved Vejlebro/Edelgave har skovbyggelinjer, der har overlap med arealreservationen ved Hovegård

Højspændingsstation, se Figur 4.10. Skovbyggelinjen omfatter en zone på op til 300 m, hvor der ikke må

placeres bebyggelse og lignende. Udvidelse af Hovegård Højspændingsstation mod øst vil derfor kræve en

dispensation fra skovbyggelinjen. Det vurderes ikke, at en dispensation vil stride mod det overordnede

hensyn, som skovbyggelinjen varetager.

I den nordlige del af arealreservationen for Hovegård Højspændingsstation er der udpeget lavbundsområde

og lavbundsområde, der kan genoprettes, se Figur 4.10. Udpegningen omfatter den nordvestlige del af

delområde 1a. Ifølge retningslinjer i den gældende kommuneplan (Egedal Kommune, 2021) må der ikke

gives tilladelse til sænkning af den nuværende vandstand eller hævning af terrænet ved påfyldning med

jord. Der må ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg m.v., som forhindrer, at det naturlige vandstands-

niveau kan genskabes, eller som forringer eksisterende natur eller mulighederne for fremtidig naturgenop-

retning inden for de udpegede lavbundsarealer. Inden for lavbundsarealer, der er udpeget som potentielle

vådområder, kan der genoprettes eller etableres vådområder.

Ved udvidelse af Hovegård Højspændingsstation inddrages således en lille del af udpegningen af lavbunds-

areal, der kan genoprettes. Påvirkningen vurderes at være mindre, da det inddragede areal (1,5 ha) for-

holdsmæssigt udgør en meget lille del af det meget store lavbundsområde i Værebro Ådal (over 500 ha),

og arealet ligger i periferien af lavbundsarealet i forbindelse med den eksisterende højspændingsstation.

Økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser

Arealreservationen går mod øst ind over et område, der er udpeget som økologisk forbindelse og potentielt

naturbeskyttelsesområde og mod nord et område, der er udpeget med særlige naturbeskyttelsesinteres-

ser, se Figur 4.11 ovenfor.

Arealreservationen omfatter nogle arealer med § 3-beskyttet mose (delområde 1b og 1d). Naturværdierne

i delområde 1a til selve højspændingsstationen er meget begrænsede. Den eksisterende beplantning med

eg og lærk omkring højspændingsstationen vil blive ryddet ved udbygningen. Efter udbygningen vil der blive

plantet ny skærmende beplantning for at mindske indbliksgener. Sammensætning af den nye beplantning

omkring Hovegård højspændingsstation med hjemmehørende arter af træer og buske vil på sigt kunne

fremme biodiversiteten i området og indvirke positivt på naturinteresserne og kommuneplanudpegninger

af økologiske forbindelser i området. Se yderligere omkring påvirkning af den økologiske forbindelse i ne-

denstående afsnit om påvirkninger i driftsfasen

Samlet vurderes det, at realisering af planen vil medføre ubetydelige, midlertidige påvirkninger på økologi-

ske forbindelser og naturbeskyttelsesområder i anlægsfasen.

Driftsfasen

I driftsfasen af det projekt, som landsplandirektivet skaber grundlag for, vil påvirkninger på naturforhold

være meget begrænsede, da aktiviteter på stationsområdet er begrænsede, og da det udelukkende er dyr-

kede marker, der er inddraget til den udvidede højspændingsstation og den omlagte Lundevej. Projektets

driftsfase er derfor ikke forbundet med nogle konsekvenser for beskyttet natur og bilag IV-arter.

I driftsfasen vokser beplantning omkring stationsområdet med hjemmehørende arter, hvilket vil kunne øge

områdets biodiversitet. Endvidere forventes det, at de nye nedsivningsbassiner vil øge biodiversiteten ved

den udvidede Hovegård Højspændingsstation. Selve stationsområdet vil være indhegnet (ligesom den nu-

værende højspændingsstation er indhegnet). Beplantningen etableres primært uden for hegnet, og vil der-

for kunne fungere som økologisk forbindelse rundt om stationsområdet. Den omlagte Lundevej ligger uden

for områder med naturværdier, og udvidelse af højspændingsstationen vil ikke medføre øget trafik på den

omlagte vej.

I forhold til udpegning af økologisk forbindelse i området vurderes det samlet, at projektet, som landsplan-

direktivet giver mulighed for at realisere, ikke vil medføre øget barriereeffekt i området. Samlet vurderes

påvirkning på økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesområder at være ubetydelige.

4.4

Grundvand

I forbindelse med udvidelse af eksisterende Hovegård Højspændingsstation, som landsplandirektivet mu-

liggør, kan anlægsarbejder påvirke grundvand og dermed vandmiljøet. Dette kan potentielt få en betyd-

ning i forhold til at opfylde målsætninger i vandplanlægningen.

4.4.1 Miljøstatus

Grundvand

Staten har udarbejdet vandområdeplaner, som udgør en samlet plan for at forbedre vandmiljøet i søer,

vandløb, kystvande og grundvand. Vandområdernes miljøkvalitet er fastsat efter bestemmelser i miljømåls-

loven (LBK nr 692 af 26/05/2023), og områdernes målsætninger fremgår af vandområdeplanerne. Vand-

områdeplanerne beskriver, hvordan man vil opnå bedre kvalitet i vandområderne, herunder hvilke speci-

fikke virkemidler, der kan anvendes for at opnå målopfyldelse.

I forhold til vandområdeplanerne, så er det Vandområdeplan 2021-2027 for Vandområdedistrikt Sjælland

(Miljøministeriet, Vandområdeplaner 2021-2027, 2023), der er gældende for arealreservationen. Der er

desuden offentliggjort tilhørende tilstandsvurderinger (Miljøstyrelsen, 2022). Arealreservationen for Hove-

gård Højspændingsstation ligger inden for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Miljømålene i

vandområdeplanerne indarbejdes i de kommunale vandhandleplaner.

Den dybe grundvandsforekomst DK202_dkms_3601_kalk, overlapper med arealreservationen til en udvi-

delse af Hovegård Højspændingsstation. Tilstandsvurderingen viser, at denne dybe grundvandsforekomst

har ringe kemisk tilstand, og årsagen til manglende målopfyldelse er nikkel, nitrat og pesticider. Der anven-

des ikke pesticider på stationsområdet.

Grundvands- og drikkevandsinteresserne i og omkring arealreservationen fremgår af Figur 4.13.

Ved Hovegård Højspændingsstation ligger arealreservationen inden for et stort sammenhængende område

med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Et område syd for selve stationsarealet omkring Hove landsby er

udpeget som indsatsområde. Et indsatsområde er et område, hvor der er konstateret et særligt behov for

beskyttelse af vandressourcerne til sikring af drikkevandsinteresser på baggrund af arealanvendelse, foru-

reningstrusler og den naturlige beskyttelse mod forurening. Indsatsområderne udpeges som en del-

mængde af de følsomme indvindingsområder (fremgår ikke af Figur 4.13). Begge områder afgrænses af

den statslige grundvandskortlægning inden for OSD og indvindingsoplande, og indsatsområderne udpeges

af miljø- og fødevareministeren i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer (BEK nr 483 af

08/05/2023) (Miljøministeriet, 2019). Indvindingsoplandene udgør de områder, hvor grundvandet til en

almen indvindingsboring dannes ved, at overskudsnedbøren siver ned og bliver til grundvand. Den sydligste

del af stationsarealet er berørt af indvindingsopland til Hove Vandværk. Rundt om de almene vandværkers

drikkevandsboringer er der udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for at målrette beskyttelsen

af grundvandet og dermed sikre den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Der er ingen boring-

snære beskyttelsesområder i eller nær Hovegård Højspændingsstation.

Figur 4.13. Grundvands- og drikkevandsinteresser i og omkring arealreservationen ved Hovegård Høj-

spændingsstation.

4.4.2 Miljøvurdering

Som beskrevet i ovenstående ligger arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation i Område med

Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Det vurderes, at etableringen af kabelanlæg kan ske, uden at grund-

vandet påvirkes væsentligt, i områder med særlige drikkevandsinteresser. Vurderingen er baseret på, at et

anlægsarbejde vil ske i de øverste jordlag, og dermed uden påvirkninger af de dybe grundvandsforekom-

ster.

Hvis det er nødvendigt at foretage en midlertidig tørholdelse af en udgravning eller en kabelgrav, kan op-

pumpet vand bortledes til terræn umiddelbart ved siden af kabelanlægget, og gerne på omkringliggende

landbrugsarealer. Herved vil vandet kunne nedsives lokalt til samme terrænære magasin, som det kommer

fra, og der vil i så fald være tale om en kortvarig påvirkning af den pågældende grundvandsressource. Det

vurderes derfor, at en midlertidig grundvandssænkning svarende til en tørholdelse af en udgravning eller

en kabelgrav i en kortvarig anlægsperiode ikke vil påvirke terrænnære grundvandsressourcer.

Landsplandirektivet giver mulighed for udvidelse af den eksisterende Hovegård Højspændingsstation. Der

vil altid være en potentiel risiko for, at vand, der opsamles under udendørs og olieholdige komponenter,

kan indeholde olie og miljøfremmede stoffer som metaller (bl.a. kobber). Nedsiver dette vand passivt, kan

det ikke udelukkes, at der vil kunne ske en påvirkning af grundvandsressourcen. I en realisering af et konkret

projekt, vil der derfor blive udarbejdet et design som muliggør opsamling af sådant vand, med henblik på

korrekt håndtering i forhold til gældende lovgivning, så der ikke kan ske forurening med nedsivende olie-

eller tungmetalholdigt vand. Det skal i den forbindelse iagttages, at Hovegård Højspændingsstation ligger i

et område med særlige drikkevandsinteresser, og at der på den eksisterende højspændingsstation er viden

om, at der kan være en jordforurening (området er kortlagt på V1-niveau), hvorfor dette vil indgå i en

konkret vurdering af et projekts anlægsarbejde.

Sandsynligheden for, at et anlægsarbejde vil give anledning til større spild af eksempelvis diesel- og hydrau-

likolie fra entreprenørmaskiner m.m., som kan forurene grundvandet, vurderes at være meget lille. Risi-

koen for forurening af grundvandet, hvis der sker uheld, kan minimeres ved at oplag af brændstof til ent-

reprenørmaskiner og lignende sker på befæstede arealer.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at det vil være muligt at realisere de stationsanlæg, som lands-

plandirektivet giver mulighed for, uden at det medfører væsentlige påvirkninger af grundvandsforekomster

i området. Ligeledes vurderes det, at en realisering af landsplandirektivet ikke vil forringe tilstanden eller

forhindre målopfyldelse i målsatte grundvandsforekomster.

4.5

Overfladevand

I forbindelse med udvidelse af eksisterende Hovegård Højspændingsstation, som landsplandirektivet mu-

liggør, kan anlægsarbejder påvirke overfladevand (vandløb og søer) og dermed vandmiljøet. Dette kan

potentielt få en betydning i forhold til at opfylde målsætninger i vandplanlægningen.

4.5.1 Miljøstatus

Staten har udarbejdet vandområdeplaner, som udgør en samlet plan for at forbedre vandmiljøet i søer,

vandløb, kystvande og grundvand. Vandområdernes miljøkvalitet er fastsat efter bestemmelser i miljømåls-

loven (LBK nr 692 af 26/05/2023), og områdernes målsætninger fremgår af vandområdeplanerne. Vand-

områdeplanerne beskriver, hvordan man vil opnå bedre kvalitet i vandområderne, herunder hvilke speci-

fikke virkemidler, der kan anvendes for at opnå målopfyldelse.

I forhold til vandområdeplanerne, så er det Vandområdeplan 2021-2027 for Vandområdedistrikt Sjælland

(Miljøministeriet, 2023) der er gældende for arealreservationen. Der er desuden offentliggjort tilhørende

tilstandsvurderinger (Miljøstyrelsen, 2022). Arealreservationen for Hovegård Højspændingsstation ligger

inden for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Miljømålene i vandområdeplanerne indarbejdes

i de kommunale vandhandleplaner

Mange vandløb er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 (LBK nr 1392 af 04/10/2022). Derud-

over er en stor del af vandløbene målsat jf. vandområdeplanerne (Miljøministeriet, 2023).

Ved Hovegård Højspændingsstation forløber Værebro Å og Vejle Å nord og øst om arealreservationen, se

Figur 4.14. Der er ingen målsatte søer inden for nærområdet for højspændingsstationen, men der findes

flere mindre søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, se Figur 4.7. For begge vandløb er den samlede

økologiske tilstand af vandløbene moderat på denne strækning. Tilstanden bestemmes på baggrund af kva-

litetselementerne makrofyter, fytobenthos, bentiske invertebrater og fisk. Kvalitetselementet med den la-

veste tilstandsvurdering er bestemmende for den samlede økologiske tilstand.

Figur 4.14. Den samlede økologiske tilstand for målsatte vandløb ved stationsarealet ved Hovegård Høj-

spændingsstation. Kortet viser den samlede økologiske tilstand.

Den kemiske tilstand i henhold til basisanalyse for Vandområdeplaner 2021-2027 er ukendt for størstede-

len af de vandløb, der ligger nær Hovegård Højspændingsstation, dog er tilstanden af dele af Værebro Å

vurderet som god. Tilstanden for nationalt specifikke stoffer i henhold til Basisanalyse for Vandområdepla-

ner 2021-2027 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019a) er ukendt for størstedelen af de vandløb, der ligger

nær stationsarealet.

4.5.2 Miljøvurdering

Som det fremgår af Figur 4.14, findes der målsatte vandløb i nærheden af arealreservationen ved Hovegård

Højspændingsstation.

I forbindelse med et anlægsarbejde for nedgravning af kabler kan det ikke udelukkes, at der vil være behov

for at tørholde udgravninger og kabelgrave m.m. i en kortere periode. Ved at bortlede vand til terræn, hvor

der ikke er risiko for, at vandet løber overfladisk af til nærliggende overfladevandforekomster, vurderes

det, at der ikke vil ske påvirkninger af overfladevand som følge af midlertidig grundvandssænkning.

Sandsynligheden for, at et anlægsarbejde vil give anledning til større spild af eksempelvis diesel- og hydrau-

likolie fra entreprenørmaskiner m.m., som kan forurene vandområder, vurderes at være meget lille. Skulle

der ske et spild, vil øjeblikkelig fjernelse eller inddæmning af spildet medvirke til, at forureningen ikke vur-

deres at ville påvirke vandmiljøet.

Påvirkning af overfladevand fra nedgravningen af kabler, etablering og retablering af arbejdsarealer for

underboring undgås ved at sørge for, at arbejdet sker i en afstand af minimum 2 m fra vandløbet, således

at der ikke spildes jord og andet materiale til vandløbet.

Til projektet anvendes alene de additiver i borevæsken, der i DHI’s rapport (DHI A/S, 2021a) er vurderet til

ikke at udgøre en risiko for vandmiljøet, som ikke indeholde biocider, og som ikke overskrider jordkvali-

tetskriterier eller grundvandskriterier. De benyttede skal være fra samme producent med ens eller sam-

menlignelige indholdsstoffer og mængder, som de vurderede produkter i DHI’s rapport.

På den baggrund vurderes det, at der ikke vil ske påvirkning af recipienter og grundvand i relation til under-

boringsaktiviteter.

Landsplandirektivet giver mulighed for udvidelse af den eksisterende Hovegård Højspændingsstation samt

en forlægning af Lundevej øst om den udvidede station. Inden for de arealer, som landsplandirektivet ud-

lægger, er der disponeret plads til regnvandssøer, som kan tilbageholde og nedsive overfladevandet. På

det grundlag vurderes en realisering af landsplandirektivet ikke at medføre påvirkninger af recipienter.

4.6

Landskab og visuelle forhold

Kapitlet beskriver, hvordan udbygning af den eksisterende højspændingsstation ved Hovegård kan påvirke

visuelle forhold og landskab.

4.6.1 Miljøstatus

Landskabets karakter

Hovegård Højspændingsstation ligger yderst på en morænebakke, der afgrænses af et forgrenet net af

ådale. Særligt markante er dalstrukturerne mod nord, nordvest og nordøst, der udgør et sammenhæn-

gende dallandskab, Værebro Ådal. Landskabet syd, sydøst og sydvest for Hovegård Højspændingsstation er

et bakket morænelandskab, der også er præget af dalstrukturer. Det medvirker til, at terrænet overordnet

set fremstår storbakket. Figur 4.15 viser de overordnede, geologisk betingede landskabstyper, der kende-

tegner landskabet omkring Hovegård Højspændingsstation, samt det underliggende terræn. Det fremgår

at kortet, at de komplekse dalstrukturer er en kombination af tunneldale, smeltevandssletter og littorinafla-

der.

Figur 4.15: Illustration af landskabstyper og terræn omkring arealreservationen ved Hovegård Højspæn-

dingsstation, der fremgår i brun skravering. Landskabet er i høj grad er præget af de markante

dalstrukturer, der omgiver den morænebakke, som Hovegård Højspændingsstation ligger på.

Den stiplede markering viser projektområdet for landkabelføringen, som ikke indgår i lands-

plandirektivet.

Figur 4.16 viser et topografisk kort over landskabet, hvor mange af de kulturbetingede strukturer fremgår,

herunder variationen af dyrkede marker og lavbundsområder, bebyggelsesstrukturen og forekomsten af

bevoksning i form af hegn og mere sammenhængende bevoksning. Kortet viser også forekomsten af tek-

niske anlæg.

Figur 4.16: Topografisk kort med illustration af mange af landskabets kulturbetingede strukturer omkring

arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation, der fremgår i brun skravering.

Overordnet set har dallandskaberne en ekstensiv karakter, der mange steder er præget af afgræssede

enge, moser og krat. Det er også områder med dyrkede marker. Bebyggelsen består overvejende af hus-

mandssteder og små gårde, der ligger på dalsiderne eller ovenfor. Langs overkanten ligger byer i forskellig

størrelse. Dette skaber tilsammen et landskab med en sammensat og ofte lukket karakter, hvor terræn og

bevoksning indrammer landskabet i små landskabsrum. Nord og nordøst for Hovegård Højspændingssta-

tion er landskabets skala større, og landskabet har her en mere åben karakter. Variationen i landskabets

rumlige afgrænsning samt landskabets varierede terræn betyder, at mens landskabet nogle steder opleves

lukket, er der også steder, særligt fra mere højtliggende terræn på dalsiderne, hvorfra der er udsigter på

tværs eller på langs af dalen.

Bakkelandskabet syd, øst og vest for Hovegård Højspændingsstation har i højere grad karakter af et inten-

sivt landbrugslandskab, der er delvist indrammet af hegn, spredt beliggende gårde og små landsbyer. Den

intensive karakter brydes stedvist af afgræssede enge i små dalstrukturer eller lavbundsområder.

Fra bakketoppe er der ofte vide udsigter på tværs af landskabet, men lige så ofte er udsigterne begrænset

af det bakkede terræn eller landskabets bevoksning.

Landskabet omkring Hovegård Højspændingsstation er i høj grad præget af det eksisterende stationsanlæg.

Selve stationsområdet er i vid udstrækning afskærmet af bevoksning, så det kun i mindre grad er synligt og

overvejende lokalt. Derimod er de mange højspændingstracéer, der føres til stationen fra nordvest, sydvest

og øst meget markante i landskabet, hvor master og ledninger skaber en teknisk kompleksitet i landskabs-

billedet med mange retninger (se Figur 4.17).

Figur 4.17 Udsigt på tværs af dallandskabet fra nord i retning af Hovegård Højspændingsstation. Det er

tydeligt, at landskabet er præget af højspændingsmaster og -ledninger, der tilfører landskabet

en betydelig teknisk prægning (Foto: NIRAS A/S).

Landskabets værdi og sårbarhed

Figur 4.18 viser en oversigt over udpegede landskabsinteresser i kommuneplanerne for især Roskilde og

Egedal Kommune (Roskilde Kommune, 2021) (Egedal Kommune, 2021), samt fredede områder, herunder

Værebro Ådal (Danmarks Naturfredningsforening, 2021). Af kortet fremgår det, at store dele af landskabet

omkring Hovegård Højspændingsstation er udpeget med landskabsinteresser eller er omfattet af en fred-

ning, lige som landskabet øst for Stenløse er udpeget med geologiske interesser.

Udpegningerne tillægger landskaberne en værdi, der kan være sårbar over for en udvidelse af Hovegård

Højspændingsstation, hvis det påvirker de udpegede områder fysisk eller visuelt i en grad, det forringer

landskabsværdierne. Særligt dallandskaberne vurderes at være sårbare over for en visuel påvirkning. Det

er dels begrundet i, at landskabet allerede i dag er påvirket af tekniske anlæg, og at en yderligere påvirkning

kan medføre en betydelig forøgelse af denne påvirkning, og endelig at en teknisk påvirkning generelt er i

konflikt med landskabets ekstensive/naturprægede karakter.

I kommuneplanen for Egedal Kommune er der i retningslinjerne særligt fokus på, at landskabernes værdi-

fulde karaktertræk skal beskyttes eller styrkes inden for bevaringsværdige landskaber (Egedal Kommune,

2021).

Figur 4.18. Oversigt over udpegede bevaringsværdige landskaber (lysegrøn), større sammenhængende

landskaber (blågrøn) og fredede områder (skravering). Den brune skravering omfatter både den

nuværende Hovegård Højspændingsstation og den samlede arealreservation til udvidelse og

ombygning af højspændingsstationen, som landsplandirektivet udlægger, inklusivt anlægsarea-

ler.

4.6.2 Miljøvurdering

Overordnet vurderes en realisering af landsplandirektivet at kunne gennemføres med en mindre påvirkning

af de omgivende landskaber på længere sigt. En udvidelse af den eksisterende højspændingsstation ved

Hove vil dog medføre en påvirkning af de omgivende landskaber, indtil den afskærmende beplantning er

fuldt etableret og har opnået en tilstrækkelig højde og tæthed til at have en visuelt afskærmende effekt.

Ved Hovegård Højspændingsstation vurderes planen for udbygning af den eksisterende Hovegård Høj-

spændingsstation at kunne medføre en væsentlig, visuel påvirkning af landskaber med høj landskabsværdi,

indtil udvidelsen er så tilstrækkeligt afskærmet til, at den tekniske påvirkning af landskabet ikke forstyrrer

landskabets overvejende naturprægede og landbrugsmæssige udtryk. Den væsentlige påvirkning vurderes

at kunne forekomme i en periode op til 10-15 år afhængig af beplantningsstrategi, etableringspleje mv.

Vurderingen er nærmere begrundet i de følgende afsnit.

Landskabet omkring Hovegård Højspændingsstation

Ved Hovegård Højspændingsstation giver landsplandirektivet mulighed for en udvidelse af det eksisterende

stationsområde. Udvidelsen mod vest kan ske ved, at der etableres et GIS-anlæg, mens udvidelsen mod øst

kan ske ved, at der etableres såvel et GIS-anlæg som et AIS-anlæg (et åbent anlæg). En realisering af disse

muligheder vil medføre, at der skal ske terrænbearbejdning, bl.a. mod dallandskabet mod nord, samt om-

lægning af Lundevej, hvorved denne for eksempel føres øst om det nye stationsområde. Hele stationsom-

rådet kan afskærmes af en beplantning svarende til den, der i dag afskærmer det eksisterende anlæg. Et

eksempel på hvordan den udvidede Hovegård Højspændingsstation kan tænkes at ville se ud, fremgår af

Figur 4.19.

Figur 4.19. Eksempel på, hvordan en udvidelse af Hovegård Højspændingsstation kunne se ud (Illustration:

NIRAS A/S).

Værebro Ådal

Særligt dallandskabet, der i vid udstrækning omgiver Hovegård Højspændingsstation mod nord, nordøst og

nordvest, vurderes sårbart over for den tekniske påvirkning, som en udvidelse af den eksisterende høj-

spændingsstation vil kunne medføre.

Når den afskærmende beplantning er vokset op og skjuler det meste af anlægget, vurderes en udvidelse at

medføre en mindre påvirkning af omgivelserne. I forhold til påvirkningens karakter som teknisk anlæg, vil

denne i sammenhæng med den, der allerede optræder fra den eksisterende station ikke afvige fra den

påvirkning, der allerede præger området i dag. Påvirkningen vurderes derfor mindre.

Indtil dette tidspunkt vurderes påvirkningen af landskabet at variere afhængig af, hvorfra i dalen, man be-

tragter stationsområdet, og i hvor høj grad dalens terræn og bevoksning vil begrænse indkigget til stations-

området. Nord og nordvest for stationsområdet vurderes påvirkningen af dallandskabet således at være

væsentlig i opvækstfasen, da dallandskabet her er særligt karakteristisk med en ekstensiv karakter og en

høj landskabsværdi. Disse karaktertræk vurderes i særlig grad sårbare over for en teknisk påvirkning. En

udvidelse vurderes at ville medføre en teknisk påvirkning af dallandskabet, der i høj grad vil forstærke den

betydelige tekniske påvirkning, der allerede findes i dag.

Omfanget af den visuelle påvirkning vil i nogen grad kunne reduceres ved, at terrænmodelleringen tilpasses

dallandskabets terrænformer. Det vil også have betydning, hvordan der etableres beplantning omkring sta-

tionsområdet og især ud mod det åbne land, ligesom plantevalg og beplantningsstruktur vil have betydning.

Her bør der lægges vægt på hjælpe den nye beplantning på vej ved at anvende ammetræer, der forholdsvist

hurtigt vil opnå en afskærmende effekt, og som samtidig fremmer opvæksten af blivende arter, hvor bl.a.

eg og buske af egnskarakteristiske eller hjemmehørende arter bør være fremtrædende.

Figur 4.20-Figur 4.23 viser det nuværende stationsanlæg samt et eksempel på, hvordan den planlagte ud-

videlse af Hovegård Højspændingsstation kan komme til at se ud fra Værebro Ådal lige nord for stations-

området i perioden lige efter anlægsfasen og frem til, at en ny bevoksning omkring stationsområdet har

opnået fuld afskærmende effekt.

Figur 4.20. Hovegård Højspændingsstation, som den i dag ser ud fra dallandskabet lige nord for stationen.

Selve anlægget er i høj grad afskærmet af bevoksning. Mest synlig er den høje telemast, der

står i landskabet syd for undersøgelsesområdet (Illustration: NIRAS A/S).

Figur 4.21. Et eksempel på, hvordan den udvidede Hovegård Højspændingsstation kan se ud lige efter af-

sluttet anlægsfase og inden etablering af ny randbeplantning. Her vil der være en betydelig tek-

nisk påvirkning af dallandskabet fra både anlæg og terrænregulering efter omlægning af Lunde-

vej (Illustration: NIRAS A/S).

Figur 4.22. Samme eksempel som i Figur 5.25, men med illustration af, at selv en ung randbeplantning vil

have en vis visuel effekt, der nedtoner den visuelle påvirkning, om end der fortsat vil være en

meget stor teknisk påvirkning fra selve stationsanlægget (Illustration: NIRAS A/S).

Figur 4.23. Et eksempel på, hvordan en fuldt udvokset randbeplantning svarende til den eksisterende vil

afskærme den udvidede Hovegård Højspændingsstation tilstrækkeligt til, at anlægget visuelt

”forsvinder” i bevoksningen. På det tidspunkt vil det udvidede stationsanlæg ikke medføre en

visuel påvirkning af dallandskabet, der er anderledes end den påvirkning, der er fra det eksiste-

rende anlæg i dag (Illustration: NIRAS A/S).

Bakkelandskabet

Bakkelandskabet, der omgiver Hovegård Højspændingsstation mod syd og sydvest, vurderes kun i mindre

grad at blive påvirket af en realisering af landsplandirektivet. Dette er begrundet i, at udvidelsen kun i min-

dre grad vurderes at ændre synligheden af Hovegård Højspændingsstation i dette landskab. De fleste ste-

der vil udvidelsen være betydeligt afskærmet af landskabets bevoksning.

Den østlige del af arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation omfatter en del af et landskab,

der er udpeget som bevaringsværdigt landskab i relation til Værebro Ådal. Arealreservationen omfatter

arealet oven for dalsiden, der ligger øst for Lundevej. Den landskabelige betydning af at inddrage arealet til

en udvidelse af Hovegård Højspændingsstation vurderes at være mindre, når stationsanlægget sikres en

afgrænsning oven for dalsiden og en visuel afskærmning mod dalen. Af hensyn til værdierne i Værebro Ådal

er det væsentligt, at der ikke eller kun i mindre grad sker en teknisk påvirkning af dallandskabet. Det vur-

deres muligt at opnå på sigt, men indtil den afskærmende beplantning har opnået tilstrækkelig højde til at

have en visuel effekt, vurderes påvirkningen af landskabet at være moderat.

Figur 4.24-Figur 4.27 viser det nuværende stationsanlæg samt et eksempel på, hvordan den planlagte ud-

videlse af Hovegård Højspændingsstation kan se ud fra sydøst. I eksemplet er det åbne anlæg placeret med

stor afstand til stationsområdets østlige afgrænsning, mens det lukkede GIS-anlæg er placeret nærmest

områdegrænsen. Eksemplet viser, at terrænet i sig selv vil have en vis afskærmende effekt, men den tekni-

ske påvirkning af landskabet vil fortsat have et stort omfang. Eksemplet viser desuden, at en afskærmende

beplantning kan forventes at have en betydelig visuel effekt allerede i opvækstfasen, hvor beplantningen

vil bryde det tekniske udtryk uden dog at afskærme stationsområdet fuldstændigt.

Eksemplet illustrerer også, at såfremt den østligste del af arealreservationen udnyttes til etablering af åbne

anlæg, vil synligheden af det åbne anlæg blive større fra øst, og den tekniske påvirkning af landskabet må

forventes at blive større.

Figur 4.24 I dag er Hovegård Højspændingsstation ikke synlig fra sydøst, idet anlægget er skjult af det bak-

kede terræn. Kun luftledningerne med tilhørende master indikerer anlæggets tilstedeværelse

(Illustration: NIRAS A/S).

Figur 4.25 Et eksempel på, hvor synligt udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation mod øst kan blive set

fra sydøst. I eksemplet er det åbne anlæg placeret med stor afstand til arealreservationens øst-

lige grænse, hvorved terrænet kan have en delvist afskærmende effekt (Illustration: NIRAS A/S).

Figur 4.26 Samme eksempel som Figur 4.24, men med en ung randbeplantning, der vil have en visuel be-

tydning uden dog at afskærme anlægget (Illustration: NIRAS A/S).

Figur 4.27 Samme eksempel som Figur 4.24, men med en fuldt udvokset randbeplantning, der i høj grad vil

skjule stationsanlægget og nedtone den visuelle påvirkning af landskabet i betydelig grad (Illu-

stration: NIRAS A/S).

4.7

Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv

Arealreservationen ved Hovegård rækker ind i værdifuldt kulturmiljø og en del af Hove landsby, der er om-

fattet af en bevarende lokalplan og ligger ligeledes tæt på fredede fortidsminder.

4.7.1 Miljøstatus

Beliggenheden af kulturarvsemner samt fredede områder og kommunale udpegninger af kulturhistoriske

bevaringsværdier i og omkring arealreservationen er vist på Figur 4.28.

Fredningen for Værebro Ådal (0818300) ligger inden for arealreservationen ved eksisterende Hovegård

Højspændingsstation.

Syd for stationsarealet i Hove er der registeret to fortidsminder, hvoraf det ene er fredet. Fortidsminder,

der er beskyttede, er omgivet af en 100 m beskyttelseslinje, og inden for denne må der ikke ske tilstands-

ændringer.

Kulturarvsarealer er udpeget af Kulturstyrelsen i samarbejde med museer, da der med en vis sandsynlighed

findes arkæologiske fund inden for arealerne (Kulturministeriet, 2021). I området nord for den eksisterende

Hovegård Højspændingsstation findes således et kulturarvsareal ved Værebro Ådal, hvor der er gjort flere

fund (se Figur 4.28). Derudover berører det udlagte stationsareal til udbygningen af Hovegård Højspæn-

dingsstation to kulturarvsarealer; et vådområde ved Værebro Å, hvor der er gjort flere typer af fund, samt

et område omkring en langdysse ved Hove.

Figur 4.28: Områder og emner af landskabsmæssig, kulturel og arkæologisk interesse i nærheden af areal-

reservationen ved Hovegård Højspændingsstation.

Af lokalplan nr. 030201 Bevaringsplan for Hove landsby (Ledøje-Smørum Kommune, 2005) fremgår det, at

der på landbrugsejendommen umiddelbart syd for Hovegård Højspændingsstation (Lundevej 13) både er

en bevaringsværdig firelænget bebyggelse, som omkranser et bevaringsværdigt gårdmiljø, samt at der står

et bevaringsværdigt kastanjetræ nord for bebyggelsen og et bevaringsværdigt kastanjehegn syd for bebyg-

gelsen. Bevaringsplanens område er markeret som værdifuldt kulturmiljø på Figur 4.28. Figur 4.29 viser et

udsnit af lokalplanens kortbilag 2 med de omtalte bevaringsværdige strukturer.

Figur 4.29: Udsnit af kortbilag 2 i lokalplan nr. 030201 Bevaringsplan for Hove landsby (Ledøje-Smørum

Kommune, 2005) som viser de relevante bevaringsværdige bygninger, gårdrum og beplantnin-

ger samt fortidsmindet Hove Langdysse og den tilhørende fortidsmindebeskyttelseslinje.

4.7.2 Miljøvurdering

Det vurderes at være muligt at placere stationsanlægget ved Hovegård således, at påvirkninger af kulturarv

og arkæologi samt fredninger alene vil være midlertidige og begrænsede.

Fortidsmindet Hove Langdysse og de fredede omgivelser omkring langdyssen vil ikke blive påvirkede af en

realisering af landsplandirektivet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden indenfor fortidsmindebe-

skyttelseszonen, som er vist på Figur 4.28. Tilstandsændringer omfatter fx terrænændringer eller tilplant-

ninger, og midlertidige ændringer er heller ikke tilladt. Eventuelle tilstandsændringer kræver, at Egedal

Kommune meddeler dispensation hertil jf. naturbeskyttelseslovens § 65 stk. 3. En realisering af landsplan-

direktivet vurderes ikke at medføre ændringer med betydning for fortidsmindebeskyttelsen, som har til

hensigt at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder at sikre indsyn til og udsyn fra

fortidsminderne.

Arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation berører fredningen af Værebro Ådal, men idet ud-

videlsen af højspændingsstationen sker uden for det fredede område, vil det ikke medføre påvirkninger.

Det indgår dog i arealreservationen, at der kan være midlertidige anlægsaktiviteter i forbindelse med ka-

bellægning af luftledninger inden for fredningen. I forbindelse med detailprojekteringen vil det i videst mu-

ligt omfang blive tilstræbt, at arbejdspladser m.m. placeres uden for områder med natur- eller kulturarvs-

mæssige værdier, men det vil sandsynligvis ikke være muligt helt at undgå midlertidige aktiviteter i disse

områder. På den baggrund vurderes det, at der vil være tale om en mindre påvirkning. Vurderingen er

baseret på, at der er tale om en kortvarig påvirkning, og at der efter anlægsarbejdet ikke vil være synlige

spor på terræn. Anlægsarbejdet vil kræve dispensation hos Fredningsnævnet.

Det udvidede stationsområde omfatter områder, hvor der kan forekomme arkæologiske fund og skjulte

fortidsminder. Inden anlægsarbejderne kan igangsættes, vil de ansvarlige museer foretage en arkivalsk

kontrol, og på baggrund heraf vurdere, om der er behov for eventuelle udgravninger for at kortlægge fo-

rekomster af ukendte fortidsminder. Skulle der derudover findes arkæologiske fund og fortidsminder under

anlægsarbejdet, skal arbejdet standes i henhold til § 29 i museumsloven (LBK nr 358 af 08/04/2014), og

fundet skal anmeldes til det ansvarlige museum, som vil vurdere, om der skal gennemføres flere undersø-

gelser, før anlægsarbejdet genoptages.

Den bevaringsværdige bebyggelse på Lundevej forventes nedrevet i sin helhed som følge af udvidelsen og

omdannelsen af Hovegård Højspændingsstation. Det bevaringsværdige fritstående kastanjetræ nordligt på

ejendommen samt det bevaringsværdige kastanjehegn vil blive søgt bevaret i videst muligt omfang, men

det kan ikke afvises, at det kan blive nødvendigt at fælde dele af beplantningen for at give mulighed for at

udvide Lundevej og/eller give plads til midlertidig vejbetjening til anlægsområdet. Landsplandirektivet træ-

der i stedet for den gældende bevaringsplan for Hove Landsby, når det udstedes endeligt. Det betyder, at

den del af lokalplanens bestemmelser og udpegninger, der omfattes af landsplandirektivet, bortfalder og

erstattes af landsplandirektivets regler. Det vil betyde, at såfremt det bliver nødvendigt at nedrive den be-

varingsværdige ejendommen og/eller fjerne træerne, vil dette være muliggjort.

Det vurderes, at en nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse og beplantning vil udgøre en moderat på-

virkning, idet de pågældende bevaringsværdige bygninger og beplantninger vil være tabt permanent, det

vil sige, at påvirkningerne vil være irreversible. Hove Landsby som kulturmiljø vil dog kun blive påvirket i

mindre grad, da den omhandlede bebyggelse ligger perifert i landsbystrukturen, og landsbyen som helhed

fortsat vil fremstå bevaringsværdig og relevant.

4.8

Kumulative effekter

Kumulative effekter i forbindelse med landsplandirektivet udgøres af resultatet af kombinerede indvirknin-

ger fra realisering af planen sammenholdt med øvrige kendte vedtagne planer eller programmer eller god-

kendte konkrete projekter.

4.8.1 Mulige kumulative planer og projekter, Hovegård

De mulige kumulative planer og projekter, der vurderes at være relevante i forhold til landsplandirektivets

arealreservation til udvidelse af den eksisterende Hovegård Højspændingsstation, omfatter følgende:

Planlagt vejprojekt for Frederikssundmotorvejen og

Planlagt vejprojekt/arealreservation i Fingerplan2019 til motorvej i Ring 5 transportkorridoren.

De enkelte planer og projekter beskrives enkeltvis i de følgende afsnit, og det er efterfølgende vurderet,

om der for nogle af de emner, der indgår i nærværende miljørapport, kan ske en kumulativ påvirkning

mellem landsplandirektivet og de øvrige projekter.

Planlagt vejprojekt for Frederikssundmotorvejen

Den 28. juni 2021 blev der indgået et bredt politisk forlig om ”Infrastrukturplan 2035”, som omfatter sta-

tens investeringer og initiativer på transportområdet for perioden 2022-2035. Anlæg af Frederikssundmo-

torvejen er indeholdt i aftalen, og det fremgår, at projektet skal igangsættes i 2026. Den kommende mo-

torvej har et forløb syd for Hove uden tilslutningsanlæg i nærheden, og vejen berører dermed ikke landan-

lægget til Hesselø Havvindmøllepark direkte. Ifølge Infrastrukturplanen vil anlægsarbejderne blive påbe-

gyndt omkring 2028, og det kan ikke udelukkes, at der vil være en mindre grad af samtidighed med anlægs-

arbejderne på Hovegård Højspændingsstation.

Planlagt vejprojekt/arealreservation i Fingerplan 2019 til motorvej i Ring 5 transportkorridoren

Vejdirektoratet gennemfører pt. en forundersøgelse af en sydlig Ring 5, der skal vurdere muligheden for at

etablere en motorvej fra Køge til Frederikssundsvej (Vejdirektoratet, 2021b). Der undersøges flere linjefø-

ringer, heraf én er placeret i den udlagte Ring 5 transportkorridor, der berører den eksisterende Hovegård

Højspændingsstation.

4.8.2 Vurdering af kumulative effekter

Samtidige anlægsarbejder kan medføre kumulative påvirkninger fra støj, støv, trafikale gener m.m., men

ingen af disse vurderes at være væsentlige for befolkningen og menneskers sundhed.

Dog kan samtidighed mellem anlægsarbejderne på Hovegård Højspændingsstation og Frederikssundmo-

torvejen samt en eventuel kommende motorvej i Ring 5 transportkorridoren medføre en større grad af

kumulative påvirkninger, da alle projekter vil medføre mange anlægsaktiviteter i en længere periode.

I forhold til udbygningen af Hovegård Højspændingsstation vurderes det, at udbygningen sammen med de

planlagte vejprojekter vil kunne medføre kumulative effekter på befolkningen. Visuelt vil den udbyggede

Hovegård Højspændingsstation medføre en væsentlig teknisk prægning i området, og denne vil yderligere

forstærkes, hvis de planlagte vejanlæg etableres i nærheden. I forhold til kumulative støjpåvirkninger, så er

det forudsat, at støjbelastningen fra Hovegård Højspændingsstation vil kunne overholde Miljøstyrelsens

vejledende grænseværdier (se afsnit 4.2), og dermed ikke vil medføre væsentlige støjpåvirkninger på lokal-

befolkningen i Hove.

Den kommende Frederikssundmotorvej bliver etableret med støjafskærmning på strækningen ud for Hove,

og støjberegninger udført i den opdaterede miljøkonsekvensvurdering for Frederikssundmotorvejen

(Vejdirektoratet, 2021a) viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj vil være over-

holdt i Hove. Der vurderes således ikke at være væsentlige kumulative støjeffekter på befolkningen.

5. Områdespecifikke forhold ved Pårup, Gribskov Kommune

I dette afsnit af miljørapporten vurderes de miljømæssige påvirkninger, som en realisering af landsplandi-

rektivet for arealreservationen til højspændingsstationen og til midlertidige arbejdspladser til anlægsarbej-

det vest for Pårup i Gribskov Kommune kan medføre.

5.1

Menneskers sundhed: Oplevelsen af rekreative forhold

Synligheden af højspændingsstationer kan have betydning for befolkningen, i det omfang anlæggene for-

styrrer oplevelsen af landskabet/omgivelserne fra boligen, fra vejene når man færdes i landskabet, eller i

forbindelse med den rekreative anvendelse af landskabet.

5.1.1 Miljøstatus

Landskabets overordnede karaktertræk, værdi og sårbarhed i relation til en ny højspændingsstation er be-

skrevet i afsnit 5.6. I det følgende er kort redegjort for forholdene med betydning for befolkningen.

Omkring Pårup knytter den rekreative anvendelse af landskabet sig især til de lokale og regionale cykelru-

ter, vandreruter og grønne kiler langs kysten samt oplevelsespunkter som eksempelvis Søborg Slotsruin

sydøst for Pårup. Disse oplevelser knytter sig til landskaber, der er udpeget som bevaringsværdige landska-

ber, ligesom dele er omfattet af fredning. Figur 5.1 viser et kort med cykel- og vandreruter, grønne kiler

samt placeringen af Søborg Slotsruin.

Figur 5.1. Kort med cykelruter, vandreruter samt grønne kiler (Gribskov Kommune, 2021b). Billedet viser

Søborg Slotsruin. (Foto: NIRAS A/S).

Det øvrige landskab, der ligger vest og nordvest for Pårup, er et enkelt og åbent landbrugslandskab, hvor

der især fra vejene er udsigter på tværs af store landbrugsflader, der kun brydes af sparsom bevoksning (se

Figur 5.2)

Sydvest for Pårup har landskabet et mere småbakket terræn og en lidt mindre skala, hvor især hegn og

spredt bebyggelse er med til at skabe en rumlig afgrænsning af landskabet. Her er der også udsigter på

tværs af landskabet, men de er i højere grad begrænset.

Figur 5.2. Udsigt fra Almevej på tværs af landskabet fra nord mod syd, hvorfra der er vide udsigter over

den store landbrugsflade (Foto: NIRAS A/S).

5.1.2 Miljøvurdering (herunder kumulative effekter)

Planlægning for etablering af en ny højspændingsstation vest for Pårup vurderes kun at medføre en mindre

visuel påvirkning i forhold til de mennesker, der bor tæt ved eller som færdes i området.

Vurderingen er begrundet i, at højspændingsstationen vil kunne indpasses i landskabets karakter, så på-

virkningen af landskabet bliver mindre (se afsnit 5.6). Dermed vurderes den visuelle påvirkning også at være

mindre, når man færdes i landskabet, eksempelvis ad veje og stier. Det ligger generelt til grund for vurde-

ringerne, at højspændingsstationen planlægges med en landskabelig indpasning som anbefalet i afsnit 5.6.

Endvidere vurderes en ny højspændingsstation ikke eller kun i ubetydelig grad at blive synlig fra områder

med rekreativ interesse, eksempelvis fra Søborg Slotsruin og grønne kiler i det kystnære landskab.

5.2

Menneskers sundhed: Støj

I det følgende beskrives påvirkninger af befolkningen fra støj i anlægsfasen og støj i driftsfasen ved etable-

ring af en ny højspændingsstation vest for Pårup.

5.2.1 Miljøstatus

Landsplandirektivet udlægger et areal til etablering af en ny højspændingsstation vest for Pårup i Gribskov

Kommune, som vist på Figur 5.3. Placeringen af stationsanlægget ligger i det åbne land med stor afstand til

boliger, og området er ikke påvirket af støj udover støj fra trafik på veje og kørsel med landbrugsmaskiner

på markerne. Baggrundsstøjen i området vurderes at være meget lav.

Figur 5.3: Arealreservationen i landsplandirektivet inddelt i delområder.

5.2.2 Miljøvurdering

Miljøpåvirkninger i anlægsfasen

Ved anlægsarbejder er det praksis, at der i dagperioden (hverdage 7-18 samt lørdag 7-14) accepteres en

støjpåvirkning af boliger, der går ud over de normale grænseværdier. Ofte anvendes en støjgrænse på 70

dB(A) som målestok for acceptabelt støjbidrag i dagperioden.

Ved den nye højspændingsstation nær Pårup vil støjen fra anlægsarbejderne ved den nærmeste bolig i

Pårup ligge på mellem 40 og 45 dB(A). Der er således ingen væsentlige støjgener forbundet med anlægsar-

bejderne.

Miljøpåvirkninger i driftsfasen

I det følgende indgår en redegørelse for den støj, som kan forventes i driftsfasen for den type stationsan-

læg, som landsplandirektivet giver mulighed for at realisere, og en vurdering af den forventede påvirkning

fra anlægget. Vurderingen er baseret på erfaringer fra eksisterende sammenlignelige anlæg, herunder er-

faringer i forhold til støjgener og afstande til beboelse mv.

Højspændingsstationen vest for Pårup, som landsplandirektivet muliggør, vil være i kontinuerlig drift hele

døgnet, alle dage i løbet af året. Der vil i driftsfasen være støj fra transformere, reaktorer (kompenserings-

spoler), filteranlæg og andre tekniske installationer på stationsanlægget. Støj fra flere anlæg på højspæn-

dingsstationen kan indeholde tydeligt hørbare toner eller impulser fra ind- og udkobling af anlæg, som

betyder, at beregninger af støj skal tillægges et tillæg på +5 dB.

Der er foretaget støjberegninger af et muligt scenarie for en højspændingsstation vest for Pårup placeret

inden for landsplandirektivets delområde 2a. Beregninger viser, at et sådant stationsanlæg til give et støj-

bidrag, der er mindre end 45 dB(A) uden for selve stationsområdet (virksomhedens fremtidige matrikel-

skel), og at støjbidraget ved nærmeste boliger vil være væsentligt mindre end 35 dB(A). Da alle anlæg kan

være i drift hele døgnet, skal beregningsresultaterne sammenholdes med grænseværdierne for natperio-

den, da disse er det mest konservative scenarie. De vejledende grænseværdier om natten er 40 dB(A) ved

de nærmeste boliger i Pårup eller det åbne land.

På den baggrund kan det konstateres, at en højspændingsstation placeret inden for landsplandirektivets

delområde 2a vest for Pårup kan overholde de vejledende grænseværdier for støj med god margin.

Konklusion

På baggrund af ovenstående vurderes det, at det vil være muligt at etablere højspændingsstationer, som

landsplandirektivet giver mulighed for at realisere, uden at medføre væsentlige støjpåvirkninger i driftsfa-

sen.

5.3

Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna

De naturinteresser, der forekommer ved eller i nærheden af arealreservationen, knytter sig til følgende

emner:



§ 3-natur og skovbyggelinje

Bilag IV-arter

Lavbundsområder

Økologiske forbindelser

5.3.1 Miljøstatus

§ 3-beskyttet natur

Der er ingen § 3-beskyttede naturtyper inden for arealreservationen for højspændingsstationen vest for

Pårup.

Bilag IV-arter

Kortlægning af forekomsten af bilag IV-arter er foretaget for hele landdelen af Hesselø Havvindmøllepark i

forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten for projektet. I det følgende beskrives de bilag

IV-arter, der findes eller potentielt kan findes i nærheden af stationsområdet vest for Pårup.

Spidssnudet frø

Spidssnudet frø forekommer udbredt i Nordsjælland, hvor den nogle steder er den mest almindelige af de

tre brune frøarter (spids- og butsnudet frø samt springfrø). Arten yngler i mange slags biotoper, som helst

skal være fiskefrie. Således både i ganske små vandhuller, i større moser samt eventuelt i bredzonen af

store søer. Rasteområder for spidssnudet frø udgøres især af eng- og moseområder, som helst skal ligge i

direkte tilknytning til ynglelokaliteten. Alternativt kan arten anvende eng- og moseområder, som ligger op

til et par hundrede meter fra ynglelokaliteten.

Der er ikke registreret forekomster af spidssnudet frø i eller nær stationsarealet vest for Pårup.

Flagermus

Flere arter af flagermus forekommer ret udbredt i Nordsjælland, herunder vandflagermus, troldflagermus,

dværgflagermus, sydflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus. Derudover fore-

kommer pipistrelflagermus mere spredt. Flagermus benytter, afhængig af art, bygninger og træer med hul-

heder, spættehuller, løs bark mv til yngle- og rasteområder. Herudover benytter flagermus blandt andet

levende hegn som ledelinjer og fødesøgningsområde.

Der er i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten for det samlede landanlæg foretaget undersøgelser af

potentielle yngle- og rastelokaliteter for flagermus. For hver af de undersøgte lokaliteter er egnetheden

som yngle- og rastested for flagermus blevet vurderet ud fra nedenstående tre kategorier:

Rød: Mange træer (især løvtræer) med huller, sprækker eller andre potentielle yngle-/rastesteder for

flagermus inden for projektområdet.

Gul: Enkelte træer (især løvtræer) med huller, sprækker eller andre potentielle yngle-/rastesteder for

flagermus inden for projektområdet.

Grøn: Ingen træer med huller, sprækker eller andre potentielle yngle-/rastesteder for flagermus inden for

projektområdet.

Kortlægningen viser, at der ikke er potentielle yngle-/rastesteder for flagermus inden for stationsarealet

(se Figur 5.4).

Figur 5.4. Oversigtskort over lokaliteter omkring arealreservationen vest for Pårup besigtiget for potenti-

elle yngle-/rastesteder for flagermus.

Lavbundsområder

Staten har fastsat mål for genoprettelse af vådområder i Vandmiljøplanerne I, II og III, og kommuneplanen

for Gribskov Kommune indeholder derfor udpegninger af lavtliggende områder, der kan genoprettes til

vådområder. Formålet med de udpegede lavbundsarealer er, at de skal medvirke til at forøge naturværdi-

erne i det åbne land, begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og fjorde og afbøde virk-

ningerne af ændrede klimaforhold. Lavbundsarealer er lavtliggende arealer, som ofte ligger i ådale og om-

kring vandløb. Mange lavbundsarealer er i dag beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis de har ka-

rakter af eng eller mose. Lavbundsarealer kan dog også være afvandede områder, som i dag anvendes til

andre formål. Ofte er lavbundsarealer sammenfaldende med § 3-beskyttet natur.

Det sydvestlige hjørne af arealreservationen vest for Pårup er omfattet af udpegning af lavbundsareal om-

kring en beskyttet eng, se Figur 5.5.

Figur 5.5. Oversigtskort over lavbundsareal ved arealreservationen vest for Pårup.

Økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesinteresser

Arealreservationen vest for Pårup er ikke omfattet af udpegninger til økologiske forbindelser eller naturbe-

skyttelsesområder i kommuneplanen.

5.3.2 Miljøvurdering

Miljøpåvirkninger i anlægsfasen

Der skal etableres en ny højspændingsstation, hvor der etableres anlæg til regulering af den elektriske

spænding (kompensering) fra havvindmølleparken, inden kablerne tilsluttes Hovegård Højspændingssta-

tion. Landsplandirektivet udlægger og reserverer et areal på en lokalitet syd for Gilleleje nær Pårup i Grib-

skov Kommune til etablering af højspændingsstationen og midlertidige arbejdspladser til anlægsarbejdet.

Der findes ingen § 3-beskyttet natur eller økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesområder inden for

arealreservationen, og der vil derfor ikke være nogen påvirkning på disse forhold i anlægsfasen. Højspæn-

dingsstationen etableres på dyrket landbrugsjord uden relevans for bilag IV-arter. Derfor vil der heller ikke

være nogen påvirkning i forhold til bilag IV-arter i anlægsfasen.

Der etableres ny beplantning omkring stationsarealet jf. afsnit 5.6 om landskab. I beplantningen kan der

med fordel inddrages hensyn til at fremme områdets biodiversitet ved at plante hjemmehørende arter.

Det sydvestlige hjørne af arealreservationen er omfattet af udpegning af lavbundsareal omkring en beskyt-

tet eng. Det vurderes, at højspændingsstationen kan etableres uden at berøre lavbundsarealet, der udgør

en meget lille og lavtliggende del af arealreservationen.

Miljøpåvirkninger i driftsfasen

Driftsfasen for det projekt, som landsplandirektivet giver mulighed for at gennemføre, er ikke forbundet

med nogle konsekvenser for beskyttet natur, bilag IV-arter, lavbundsarealer og andre naturinteresser, da

der ikke findes § 3-beskyttet natur, økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesområder eller levesteder

for bilag IV-arter inden for arealet.

Den nye beplantning omkring stationsområdet vokser op og vil øge områdets biodiversitet. Endvidere for-

ventes det, at de nye nedsivningsbassiner vil øge biodiversiteten inden for stationsområdet.

5.4

Grundvand

I forbindelse med etablering af stationsanlægget vest for Pårup kan anlægsarbejder påvirke grundvand og

dermed vandmiljøet. Dette kan potentielt få en betydning i forhold til at opfylde målsætninger i vandplan-

lægningen.

5.4.1 Miljøstatus

Grundvands- og drikkevandsinteresserne i og omkring arealreservationen fremgår af Figur 5.6

Ved Pårup ligger arealreservationen inden for område med drikkevandsinteresser (OD).

Figur 5.6. Grundvands- og drikkevandsinteresser i og omkring arealreservationen vest for Pårup.

Staten har udarbejdet vandområdeplaner, som udgør en samlet plan for at forbedre vandmiljøet i søer,

vandløb, kystvande og grundvand. Vandområdernes miljøkvalitet er fastsat efter bestemmelser i miljømåls-

loven (LBK nr 692 af 26/05/2023), og områdernes målsætninger fremgår af vandområdeplanerne. Vand-

områdeplanerne beskriver, hvordan man vil opnå bedre kvalitet i vandområderne, herunder hvilke speci-

fikke virkemidler, der kan anvendes for at opnå målopfyldelse.

I forhold til vandområdeplanerne, så er det Vandområdeplan 2021-2027 for Vandområdedistrikt Sjælland

(Miljøministeriet, 2023) der er gældende for arealreservationen. Der er desuden offentliggjort tilhørende

tilstandsvurderinger (Miljøstyrelsen, 2022). Arealreservationen vest for Pårup ligger inden for hovedvand-

opland 2.3 Øresund. Miljømålene i vandområdeplanerne indarbejdes i de kommunale vandhandleplaner

De dybe grundvandsforekomster DK202_dkms_3663ks og DK202_dkms_3628_kalk, overlapper med are-

alreservationen til en højspændingsstation vest for Pårup. Tilstandsvurderingerne viser, at disse dybe

grundvandsforekomster har ringe kemisk tilstand.

5.4.2 Miljøvurdering

Arealreservationen vest for Pårup ligger i Område med Drikkevandsinteresser (OD). Det vurderes, at etab-

leringen af kabelanlæg kan ske, uden at grundvandet påvirkes væsentligt, uanset om der er tale om områ-

der med drikkevandsinteresser eller områder med særlige drikkevandsinteresser. Vurderingen er baseret

på, at et anlægsarbejde vil ske i de øverste jordlag, og dermed uden påvirkninger af de dybe grundvands-

forekomster.

Hvis det er nødvendigt at foretage en midlertidig tørholdelse af en udgravning eller en kabelgrav, kan op-

pumpet vand bortledes umiddelbart ved siden af kabelanlægget, og gerne på omkringliggende landbrugs-

arealer . Herved vil vandet kunne nedsives lokalt til samme terrænære magasin, som det kommer fra, og

der vil i så fald være tale om en kortvarig påvirkning af den pågældende grundvandsressource. Det vurderes

derfor, at en midlertidig grundvandssænkning svarende til en tørholdelse af en udgravning eller en kabel-

grav i en kortvarig anlægsperiode ikke vil påvirke terrænnære grundvandsressourcer.

Sandsynligheden for, at et anlægsarbejde vil give anledning til større spild af eksempelvis diesel- og hydrau-

likolie fra entreprenørmaskiner m.m., som kan forurene grundvandet, vurderes at være meget lille. Risi-

koen for forurening af grundvandet, hvis der sker uheld, kan minimeres ved at oplag af brændstof til ent-

reprenørmaskiner og lignende sker på befæstede arealer.

Landsplandirektivet giver mulighed for etablering af en ny højspændingsstation vest for Pårup. Der vil være

en potentiel risiko for, at vand, der opsamles under udendørs og olieholdige komponenter, kan indeholde

olie og miljøfremmede stoffer som metaller (bl.a. kobber). Nedsiver dette vand passivt, kan det ikke ude-

lukkes, at der vil kunne ske en påvirkning af grundvandsressourcen. I en realisering af et konkret projekt vil

der derfor blive udarbejdet et design, som muliggør opsamling af sådant vand, med henblik på korrekt

håndtering i forhold til gældende lovgivning, så der ikke kan ske forurening med nedsivende olie- eller tung-

metalholdigt vand.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at det vil være muligt at realisere det stationsanlæg, som lands-

plandirektivet giver mulighed for, uden at det medfører væsentlige påvirkninger af grundvandsforekomster

i området. Ligeledes vurderes det, at en realisering af landsplandirektivet ikke vil forringe tilstanden eller

forhindre målopfyldelse i målsatte grundvandsforekomster.

5.5

Overfladevand

I forbindelse med etablering af stationsanlægget vest for Pårup, som landsplandirektivet muliggør, kan an-

lægsarbejder påvirke overfladevand (vandløb og søer) og dermed vandmiljøet. Dette kan potentielt få en

betydning i forhold til at opfylde målsætninger i vandplanlægningen.

5.5.1 Miljøstatus

Staten har udarbejdet vandområdeplaner, som udgør en samlet plan for at forbedre vandmiljøet i søer,

vandløb, kystvande og grundvand. Vandområdernes miljøkvalitet er fastsat efter bestemmelser i miljømåls-

loven (LBK nr 692 af 26/05/2023), og områdernes målsætninger fremgår af vandområdeplanerne. Vand-

områdeplanerne beskriver, hvordan man vil opnå bedre kvalitet i vandområderne, herunder hvilke speci-

fikke virkemidler, der kan anvendes for at opnå målopfyldelse.

Se beskrivelsen af statens vandområdeplaner i ovenstående afsnit 5.4.1.

Der er ingen målsatte vandløb eller søer i eller i nærheden af arealreservationen vest for Pårup. Der er en

mindre § 3 beskyttet sø vest for arealreservationen, se Figur 5.5.

5.5.2 Miljøvurdering

I forbindelse med et anlægsarbejde for nedgravning af kabler kan det ikke udelukkes, at der vil være behov

for at tørholde udgravninger og kabelgrave m.m. i en kortere periode. Ved at bortlede vand til terræn, hvor

der ikke er risiko for, at vandet løber overfladisk af til nærliggende overfladevandforekomster, vurderes

det, at der ikke vil ske påvirkninger af overfladevand som følge af midlertidig grundvandssænkning.

Sandsynligheden for, at et anlægsarbejde vil give anledning til større spild af eksempelvis diesel- og hydrau-

likolie fra entreprenørmaskiner m.m., som kan forurene vandområder, vurderes at være meget lille. Skulle

der ske et spild, vil øjeblikkelig fjernelse eller inddæmning af spildet medvirke til, at forureningen ikke vur-

deres at ville påvirke vandmiljøet.

Påvirkning af overfladevand fra nedgravningen af kabler, etablering og retablering af arbejdsarealer for

underboring undgås ved i projektet at sørge for, at arbejdet sker i en afstand af minimum 2 m fra vandlø-

bet, således at der ikke spildes jord og andet materiale til vandløbet.

Til projektet anvendes alene de additiver i borevæsken, der i DHI’s rapport (DHI A/S, 2021a) er vurderet til

ikke at udgøre en risiko for vandmiljøet, som ikke indeholde biocider, og som ikke overskrider jordkvalitets-

kriterier eller grundvandskriterier. De benyttede skal være fra samme producent med ens eller sammen-

lignelige indholdsstoffer og mængder, som de vurderede produkter i DHI’s rapport. Derfor vurderes det, at

en realisering af det projekt, som landsplandirektivet giver mulighed for, ikke vil medføre påvirkninger af

overfladevand.

Landsplandirektivet giver mulighed for etablering af en ny højspændingsstation vest for Pårup. Inden for

det areal, som landsplandirektivet udlægger, er der disponeret plads til regnvandssøer, som kan tilbage-

holde og nedsive overfladevandet. På det grundlag vurderes en realisering af landsplandirektivet ikke at

medføre påvirkninger af recipienter.

5.6

Landskab og visuelle forhold

Kapitlet beskriver, hvordan en ny kystnær højspændingsstation vest for Pårup kan påvirke visuelle forhold

og landskab.

5.6.1 Miljøstatus

Landskabets karakter

Landskabet ved Pårup er et overvejende jævnt morænelandskab, der danner overgang mellem kystland-

skabet og et småbakket, dødispræget terræn mod sydvest og et større inddæmmet område mod øst og

sydøst. Vest og nordvest for Pårup præges landskabet af et næsten fladt terræn, mens terrænet mod syd-

vest er tydeligt højere liggende og mere småbakket. Nord, øst og sydøst for Pårup er terrænet præget af

terrænlavninger, mens det nærmest kysten igen er lidt højere og lidt mere bakket. Kysten er præget af

kystskrænter, der varierer i højde og karakter.

Figur 5.7 viser de overordnede, geologisk betingede landskabstyper, der kendetegner landskabet omkring

Pårup samt det underliggende terræn.

Figur 5.7 Illustration af landskabstyper og terræn omkring Pårup, herunder hvordan terrænet er lavere

omkring Pårup, mens det rejser sig i et mere småbakket terræn mod sydvest samt langs kysten.

Den brune skravering angiver arealreservation i landsplandirektivet til stationsanlæg vest for

Pårup. Den stiplede markering viser projektområdet for landkabelføringen, som ikke indgår i

landsplandirektivet.

Omkring Pårup fremstår landskabet som et landbrugslandskab, der i sin karakter varierer mellem et enkelt

og overvejende åbent landskab mod vest og nordvest, et mere bevoksningspræget og rumligt afgrænset

landskab mod øst, samt et højere liggende og mere sammensat landskab i det småbakkede landskab mod

sydvest. Mod nord danner tæt bebyggede sommerhusområder langs kysten en rumlig afgrænsning af land-

skabet og skaber samtidig en skarp kontrast til landbrugslandskabet.

Figur 5.8 viser et topografisk kort over området omkring Pårup, hvor mange af de kulturbetingede struktu-

rer fremgår, herunder dyrkningsstrukturen, bebyggelsesstrukturen og forekomsten af bevoksning i form af

solitære træer, hegn og mere sammenhængende bevoksning.

Figur 5.8 Topografisk kort med illustration af mange af landskabets kulturbetingede strukturer, der med-

virker til at forstå landskabets karakter, herunder rumlige visuelle forhold. Den brune skravering

angiver arealreservation i landsplandirektivet til stationsanlæg vest for Pårup.

Vest og sydvest for Pårup er landskabet præget af store markflader, der kun i mindre grad opdeles af hegn

eller anden bevoksning, samt en sparsom bebyggelse af små og middelstore gårde. Dermed har landskabet

her en overvejende åben karakter, der er kendetegnet ved udsigter på tværs af landskabet i alle retninger.

Et eksempel på dette landskab fremgår af Figur 5.9.

Figur 5.9 Udsigt over det åbne landskab vest for Pårup, der bagerst i billedet er rumligt afgrænset mod det

moseprægede landskab nord for Pårup. Til højre i billedet ses et højspændingstracé samt en

mobilmast, der udgør den primære tekniske prægning af landskabet (Foto: NIRAS A/S).

Nordøst, øst og sydøst for Pårup er terrænet præget af store lavninger med moser og enge i varierende

størrelser. Det tilfører landskabet et mere bevoksningspræget og ofte mere ekstensivt udtryk, hvorimod en

mere sammenhængende bevoksning i forskellig grad skaber en rumlig visuel indramning af landskabet mod

øst. I det højere liggende og småbakkede terræn mod sydvest ligger gårdene tættere, markerne er mindre

i skala, og landskabet er præget af mere spredt bevoksning. Dermed har landskabet en mere transparent

rumlig karakter, hvor der er udsigter på tværs af landskabet, men de er delvist begrænset af bevoksning og

bebyggelse.

Der er generelt kun få tekniske anlæg i landskabet ved Pårup, og den tekniske påvirkning af landskabets

karakter er derfor begrænset.

Landskabets værdi og sårbarhed

Figur 5.10 viser en oversigt over udpegede landskabsinteresser i kommuneplanen for Gribskov Kommune

(Gribskov Kommune, 2021a). Af kortet fremgår det, at store dele af landskabet nord, øst og syd for Pårup

er udpeget med landskabsinteresser. Kortet viser også den del af landskabet langs kysten, der er kystnær-

hedszone. Det er vist med en priksignatur og illustrerer, at landskabet nord og vest for Pårup ligger inden

for kystnærhedszonen.

Figur 5.10 Oversigt over udpegede bevaringsværdige landskaber (lysegrøn) og større sammenhængende

landskaber (blågrøn). Kystnærhedszonens afgrænsning er vist med en markering af en zone pa-

rallelt med kysten. Den brune skravering angiver arealreservation i landsplandirektivet til stati-

onsanlæg vest for Pårup.

Udpegningerne tillægger de udpegede landskaber en værdi, der kan være sårbar over for etablering af en

ny kystnær højspændingsstation. Jf. kommuneplanens retningslinjer skal områderne friholdes for teknisk

byggeri, da det kan forringe landskabsværdierne. Det gælder hele den udpegning af bevaringsværdigt land-

skab, der fremgår af kortet. Det fremgår desuden af retningslinjerne, at tilstanden af de bevaringsværdige

landskaber kun må ændres, såfremt der er væsentlige samfundsmæssige hensyn (Gribskov Kommune,

2021a).

Det overvejende åbne landbrugslandskab vest og nordvest for Pårup er ikke omfattet af landskabsudpeg-

ninger. Landskabets åbne karakter og udsigter på tværs af landskabet tilfører dog landskabet en værdi, der

kan være sårbar over for etablering af en højspændingsstation, hvis det forringer udsigternes visuelle kva-

litet.

Kystnærhedszonen har til formål at sikre, at de åbne kyststrækninger bevarer deres karakter og fortsat

udgør landskabelige helheder og med væsentlige natur- og landskabstræk. Det er en national interesse, at

kystnærhedszonen uden for udviklingsområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er

afhængige af nærhed til kysten. Hovedsigtet er, at de åbne kyster fortsat kan udgøre en væsentlig natur-

værdi og landskabelig værdi. De nationale planlægningsinteresser skal først og fremmest sikre, at kysterne

friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af nærhed til kysten.

5.6.2 Miljøvurdering

Overordnet vurderes en realisering af landsplandirektivet at kunne gennemføres med en mindre påvirkning

af de omgivende landskaber på længere sigt. En ny højspændingsstation vest for Pårup vil dog medføre en

påvirkning af de omgivende landskaber, indtil den afskærmende beplantning er fuldt etableret og har op-

nået en tilstrækkelig højde og tæthed til at have en visuelt afskærmende effekt.

Det vurderes overordnet, at en ny højspændingsstation vest for Pårup vil kunne etableres på en måde, så

den allerede kort tid efter etablering vil være tilstrækkeligt integreret i landskabet til, at påvirkningen af

landskabet vil være mindre. Vurderingen er nærmere begrundet i de følgende afsnit.

Landskabet omkring en ny højspændingsstation vest for Pårup

Landsplandirektivet fastlægger, at den nye højspændingsstation vest for Pårup skal opbygges med en GIS-

teknologi (Gas Insulated Switchgear, i daglig tale kaldet lukket anlæg), hvor GIS-anlægget placeres inde i en

bygning. Et eksempel på en GIS-station ses på Figur 5.11.

Figur 5.11. Eksempel på en GIS-station placeret i en lukket bygning. Det illustrerer højde, omfang og ud-

tryk på den type stationsanlæg, der forventes etableret vest for Pårup.

Omkring bygningen må det forventes, at der skal etableres et antal lynafledere samt et antal kompense-

ringsspoler. Da hovedparten af anlægget vil være inde i GIS-bygningen, forventes en ny højspændingssta-

tion vest for Pårup ikke at få et markant teknisk udtryk. Figur 5.12 viser et eksempel på, hvordan en ny

højspændingsstation vil kunne indrettes.

Figur 5.12. Et eksempel på, hvordan en højspændingsstation vest for Pårup vil kunne indrettes med GIS-

bygning, lynafledere og kompenseringsspoler.

Omkring stationsområdet skal der etableres beplantning, der medvirker til at indpasse anlægget i landska-

bet og derved mindske den visuelle påvirkning af landskabets karakter. Valget af beplantning bør afhænge

af den konkrete placering af stationsanlægget.

Landskabet vest og nordvest for Pårup

Da landsplandirektivet fastlægger, at højspændingsstationen vest for Pårup kan opføres som et GIS-anlæg,

som har et begrænset teknisk udtryk, vurderes det muligt at indpasse det tekniske anlæg i landskabet vest

og nordvest for Pårup med en vis synlighed. Højspændingsstationen vil dog være et nyt, stort element i det

åbne, overvejende flade landbrugslandskab, og stationsanlægget vil generelt blive synligt i landskabsbille-

det fra alle retninger og på stor afstand. Der bør derfor være stor opmærksomhed på stationsanlæggets

indpasning i landskabets visuelle udtryk.

Det har imidlertid stor visuel betydning, at den åbne landbrugsflade er omgivet af mere bevoksningspræ-

gede landskaber. Det medfører, at bevoksningen omkring stationsanlægget vil relatere sig til denne øvrige

bevoksning, når man ser anlægget i sammenhæng med det omgivende landskab. GIS-bygningens facade-

farve vil her have betydning for, i hvor høj grad den bliver synlig. En lys farve vil generelt fremhæve den

mod de mørke landskabsfarver, mens en mørk farve i høj grad vil medvirke til, at bygningen visuelt falder i

ét med øvrige landskabsfarver, også selv om bygningen ikke skjules helt af bevoksning.

Ved at begrænse beplantningens omfang rundt om stationsanlægget, så beplantningen ikke alle steder er

sammenhængende, og ved at variere beplantningen med også lavere træer og buske, vil stationsområdet

fremstå mindre markant i landskabet og mere tilpasset landskabets eksisterende karakter. En mere be-

grænset bevoksning vil gøre bygningen mere synlig, men det vurderes kun mindre betydeligt, da landskabet

i forvejen er kendetegnet ved synligt landbrugsbyggeri, som GIS-bygningen ikke vil afvige væsentligt fra

udtryksmæssigt. I forbindelse med planlægningen af beplantningen rundt om stationen skal det sikres, at

bevoksningen opnår en højde, så den visuelt afskærmer kompenseringsspolerne inden for stationsområ-

det. Opsættes lynafledere, som typisk vil være høje installationer (op til 25 m), så vil disse blive synlige i

landskabet, uanset hvordan der beplantes. Det vil især være den del af lynaflederne, der rager over be-

voksningen, der vil blive synlige i landskabet. Den nedre del vil, uanset om der er bevoksning foran eller

bagved, ikke eller kun i ubetydelig grad blive synlig fra omgivelserne. Selv om lynaflederne har en markant

højde i forhold til de eksisterende tekniske elementer i det omgivende landskab, er lynafledere en slank

tekniske konstruktion, som vil kunne absorberes i landskabet i lighed med den mobilmast, der kan ses på

Figur 5.9. Det betyder, at konstruktionen vil fremstå som et mindre dominerende fremmedelement, for

dén som betragter.

5.7

Kumulative effekter

Kumulative effekter i forbindelse med landsplandirektivet udgøres af resultatet af kombinerede indvirknin-

ger fra realisering af planen sammenholdt med øvrige kendte vedtagne planer eller programmer eller god-

kendte konkrete projekter.

5.7.1 Mulige kumulative planer og projekter, Pårup

De mulige kumulative planer og projekter, der vurderes at være relevante i forhold til landsplandirektivets

arealreservation for stationsarealer til en ny højspændingsstation vest for Pårup, omfatter planlægningen

for en ny vej mellem Græsted og Gilleleje.

Planen for en ny vejforbindelse beskrives i det følgende afsnit, og det er efterfølgende vurderet, om der for

nogle af de emner, der indgår i nærværende miljørapport, kan ske en kumulativ påvirkning mellem lands-

plandirektivet og vejprojektet.

Gribskov Kommune har i Kommuneplan 2021 (Gribsskov Kommune, 2021c) reserveret areal til anlæg af en

ny vej mellem Gilleleje og Græsted. Vejen har et forløb tæt på Pårupvej øst for den planlagte Bavnebakke

Højspændingsstation, og vil have et forløb fra rundkørslen ved Pårupvej og Ny Mårumvej nord for Græsted

mod nordøst - parallelt med jernbanen. Projektet er vedtaget af Gribskov Kommune i december 2020, og

ekspropriationsforretningen gennemføres i august 2021, hvorefter anlægsarbejderne forventes at blive på-

begyndt (Gribskov Kommune, 2020). Ifølge Sjællandske Nyheder forventes vejen at være klar til brug i 2023

(Sjællandske Nyheder, 2022). En del af Pårupvej vil blive rettet ud, så den får et mere retlinet forløb med

færre kurver, end vejen har i dag. Fartgrænsen bliver 80 km/timen, og det mere retlinede forløb betyder,

at det bliver muligt at komme hurtigere og sikrere mellem Græsted og Gilleleje.

5.7.2 Vurdering af kumulative effekter

Samtidige anlægsarbejder kan medføre kumulative påvirkninger fra støj, støv, trafikale gener m.m., men

ingen af disse vurderes at være væsentlige for befolkningen og menneskers sundhed.

Det forventes ikke, at anlægsarbejderne for etablering af ny højspændingsstation og anlægsarbejder for

den nye vej mellem Græsted og Gilleleje tidsmæssigt vil blive sammenfaldende.

I driftsfasen vurderes der ikke at være kumulative effekter fra den nye vej mellem Græsted og Gilleleje og

Bavnebakke Højspændingsstation.

6. Afværgeforanstaltninger og overvågningstiltag

Det fremgår af bilag 4 punkt g i miljøvurderingsloven (LBK nr 1976 af 27/10/2021), at miljørapporten skal

indeholde oplysninger om planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse, og så vidt muligt opveje en-

hver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet ved planens gennemførelse.

Desuden skal miljørapporten jf. miljøvurderingslovens § 12, stk. 4, indeholde en beskrivelse af de påtænkte

foranstaltninger vedrørende overvågning af de væsentlige indvirkninger på miljøet ved planens eller pro-

grammets gennemførelse.

Hensigten med at udarbejde et program for overvågning i miljørapporten er dels at kunne opdage uforud-

sete negative påvirkninger på et tidligt trin, dels at overvåge, om landsplandirektivets forventede miljøpå-

virkninger sker indenfor de rammer, som er beskrevet i miljørapporten.

Eksisterende overvågningsordninger vil blive anvendt, i det omfang det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Alternativt besluttes det, om der skal udarbejdes et særskilt overvågningsprogram.

6.1

Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger er beskrevet nærmere i kapitel 4 og 5. I nedenstående tabel 6.1 er der foretaget

en opsamling af de beskrevne afværgeforanstaltninger. I tabellen er afværgeforhold for begge arealreser-

vationer gengivet.

Tabel 6.1: Oversigt over afværgeforanstaltninger og anbefalinger.

Emne

Afværgeforanstaltninger og anbefalinger

Befolkning og menneskers sundhed

Landskab og visuelle forhold

Udvidelse af Hovegård Højspændingsstation



Omfanget af den visuelle påvirkning fra udvidelsen af Hovegård Højspændingsstation, som

planen giver mulighed for, vil i nogen grad kunne reduceres ved, at terrænet inden for sta-

tionsanlægget tilpasses dallandskabets terrænformer, ligesom grundig planlægning af be-

plantningen rundt om stationsanlægget vil have betydning.

Randbeplantning bør etableres med ammetræer, eventuelt midlertidige, der relativt hur-

tigt opnår en betydelig højde og afskærmende effekt, samtidig med at de medvirker til at

fremme væksten af blivende træer.

Den blivende beplantning bør efterligne den eksisterende, og derfor bør bl.a. eg og buske

af hjemmehørende arter være fremtrædende.

Jf. landsplandirektivets side 11-12 skal der udarbejdes en samlet beplantningsplan for om-

rådet. Beplantningsplanen skal sikre, at indbliksgener over tid mindskes mest muligt ved

hjælp af afskærmende beplantning hele vejen rundt om stationsområdet. Planen skal sikre

en beplantningsmæssig sammenhæng omkring stationsarealet med offentlig adgang og

hvor det er muligt at bevæge sig rundt ad trampestier.



Ny højspændingsstation vest for Pårup



Omkring en højspændingsstation, som planen giver mulighed for at realisere, skal der etab-

leres beplantning, der medvirker til at indpasse anlægget i landskabet og derved mindske

den visuelle påvirkning af landskabets karakter mest muligt. Valget af beplantning skal af-

hænge af den konkrete placering af stationsanlægget og tilpasses det omkringliggende

landskab, fx ved at beplantningen tager hensyn til den for egnen karakteristiske beplant-

ning og ved at anvende hjemmehørende arter.



Det skal sikres, at bevoksningen rundt om en ny højspændingsstation, som planen giver

mulighed for at realisere, opnår en højde, så den visuelt afskærmer kompenseringsspo-

lerne inden for stationsområdet. For at fremme tilvæksten af den nye beplantning kan der

anvendes ammetræer.

Støj (fra stationsanlæg i

driftsfasen)

I forbindelse med udarbejdelse af projektforslag for højspændingsstationer inden for rammerne

af landsplandirektivet skal støjbidraget fra højspændingsstationerne til omgivelserne overholde

de vejledende støjgrænseværdier for virksomhedsstøj.

Vand

Overfladevand

I forbindelse med udformningen af et projekt, som landsplandirektivet giver mulighed for at rea-

lisere, skal der gennemføres en konkret vurdering af, hvordan udledning af overfladevand fra

stationsanlæg skal ske.

I forbindelse med udformningen af et projekt, som landsplandirektivet giver mulighed for at rea-

lisere, kan det ved at etablere tætte opsamlingsbakker under olieholdige komponenter på høj-

spændingsstationerne sikres, at vand med miljøfarlige stoffer ikke nedsiver til grundvandet.

Hvorvidt det opsamlede vand efterfølgende kan nedsives, afhænger af en konkret vurdering i

forbindelse med et konkret projekt.

Grundvand

Biologisk mangfoldighed

§ 3-beskyttede naturområ-

der

Påvirkningerne af § 3-beskyttede naturområder som følge af realisering af landsplandirektivet,

vil kunne begrænses ved omhyggelig planlægning, blandt andet vil påvirkninger fra kørsel med

entreprenørmaskiner kunne begrænses ved brug af køreplader. Generelt skal midlertidige an-

lægsaktiviteter og arbejdspladser i videst muligt omfang placeres uden for § 3-beskyttet natur.

Ved kabellægning i den nordlige del af arealreservationen ved Hovegård Højspændingsstation

kan anlægsaktivitet i beskyttede mosearealer dog ikke helt undgås.

Udvidelse af Hovegård Højspændingsstation:

Opsætning af midlertidige paddehegn og/eller anvendelse af gravekasser. Alternativt

gennemføres anlægsarbejdet i perioder, hvor padderne ikke vandrer.

Beskyttede arter

Ved fældning af træer skal nedenstående tiltag udføres:

Der skal foretages veteranisering af 6 træer (1:2 i forhold til antallet af kastanjetræer,

der skal fældes). Veteranisering sker ved savning/boring af flagermusegnede huller i

levende træer (”lagkage veteranisering”). Derudover kan anvendes sprængning og

/eller delvis styning med henblik på hurtigt at skabe yngle- og rastesteder for træ-le-

vende flagermus. Disse tiltag skal ske inden for en radius af maksimalt 2 km fra det

område, hvor flagermusegnede træer skal fjernes. Planlægning og gennemførelse af

veteraniseringen skal ske på baggrund af nærmere beskrivelse og rådgivning fra fla-

germus-specialister.

Der skal derudover sikres 3 træer mod fældning i hele træernes levetid (1:1 i forhold

til antallet af kastanjetræer, der skal fældes), eksempelvis ved tinglysning på den på-

gældende matrikel. Sikringen skal ske inden for en radius af maksimalt 2 km fra det

område, hvor de flagermusegnede træer skal fjernes. De sikrede træer skal i alder og

struktur i videst muligt omfang ligne de træer, som fældes.

Forud for fældning af de 8 yngre træer på Lundevej 8 foretages undersøgelse af de

pågældende træer for individer af flagermus. Hvis træerne bruges af flagermus, skal

de udsluses inden træerne fældes. Udslusning skal ske efter konsultation med en af

Naturstyrelsens vildtkonsulenter.

Forud for fældning af de 3 træer på Lundevej 13 foretages undersøgelse af de pågæl-

dende træer for individer af flagermus. Bruges træerne af flagermus, skal fældning af

de 3 hestekastanjer på Lundevej 13 ske i perioden fra sidst i august til midten af okto-

ber. Flagermusegnede træer kan dog fældes uden for de angivne perioder, såfremt

det konstateres, at de pågældende træer ikke anvendes af flagermus. Hvis træerne

bruges af flagermus, skal de udsluses inden træerne fældes. Udslusning skal ske efter

konsultation med en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter.

Derudover skal sikres følgende tiltag ved nedrivning af bygninger:

Der skal etableres et ’flagermus-hus’ på hver af de 3 matrikler forud for nedrivning af

bygninger. Flagermus-huset kan eksempelvis etableres i stil med eksemplet i

Fejl!

Henvisningskilde ikke fundet.,

eller det kan få en anden udformning – efter rådgiv-

ning fra en flagermusspecialist. Flagermushusene etableres uden for stationsområ-

det, men så tæt på beplantningsbæltet som muligt, og gerne inden for det område,

der er vist med blå skravering på

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet..

Eventuelle fla-

germus i området kan potentielt anvende beplantningsbæltet rundt om stationen

som ledelinje, og dermed vil de få nem adgang til og fra flagermushusene.

Forud for nedrivning af bygninger, herunder læskure m.v., skal bygningerne undersø-

ges for flagermus. Hvis der er flagermus i bygningerne, skal de udsluses inden nedriv-

ning. Udslusning skal ske efter konsultation med en af Naturstyrelsens vildtkonsulen-

ter. Nedrivning af bygninger skal ske uden for flagermusenes yngle- og dvaleperiode,

og derfor foretages fra sidst i august til midten af oktober eller fra slutningen af april

til begyndelsen af juni (Vejdirektoratet, 2011). Nedrivning af bygninger kan dog fo-

regå uden for den angivne periode, såfremt det konstateres, at de pågældende byg-

ninger ikke anvendes af flagermus.

Flagermusvenlige design af de nye stationsbygninger: I det omfang det er muligt i for-

hold til de tekniske installationer etableres nye bygninger på stationsområdet med

hulrum, der kan anvendes af flagermus (såkaldte ”bat lofts”). Der skal etableres varie-

rende udformning og størrelse af adgangshuller/-sprækker i tag- og bygningskon-

struktionen. Hulrummene kan eksempelvis etableres som vist på Figur 4.4-Figur 4.8,

eller de kan udformes på andre måder på baggrund af rådgivning fra flagermus-speci-

alister. Der skal etableres varierende udformning og størrelse af adgangshuller/-

sprækker i tag- og bygningskonstruktionen (som vist på

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.),

hvilket vil øge sandsynligheden for, at forskellige arter af flagermus vil an-

vende hulrummene til yngle- og rasteområde. Adgangen til hulrummene bør så vidt

muligt anlægges på bygninger, der vender ud mod beplantningsbæltet rundt om den

udvidede højspændingsstation, og på den side af bygningerne, der vender ud mod

beplantningsbæltet, da flere arter af flagermus anvender læhegn og lignende som le-

delinjer ved transport gennem landskabet. Det skal desuden sikres, at der ikke er be-

lysning på indgangssprækker og -huller.

Ved indarbejdelse af ovenstående tiltag i det konkrete projekt vurderes det, at forslag til lands-

plandirektiv kan realiseres, uden at der vil ske en påvirkning af områdets vedvarende økologiske

funktionalitet for flagermus ved fældning af træer. Ved nedrivning af bygninger vil det uanset, at

ovenstående fremgangsmåde og tiltag udføres, ikke kunne udelukkes, at der kan ske en midlerti-

dig forringelse af flagermus’ yngle- eller rasteområder, der ikke kan afværges i tilstrækkeligt om-

fang. Det skyldes bl.a., at tiltaget med flagermusvenlige design af de nye stationsbygninger ikke

er praktisk realiserbart, førend de eksisterende bygninger er revet ned.

Vedtagelse af forslag til landsplandirektiv vil derfor forudsætte en fravigelse efter planhabitatbe-

kendtgørelsens §7, stk. 1.

6.2

Overvågning

Miljøvurderingen af landsplandirektivet viser, at der ikke skal iværksættes særskilt overvågning. Der fast-

lægges derfor ikke et overvågningsprogram som følge af landsplandirektivet.

7. Mangler

Miljøvurderingerne er foretaget på baggrund af eksisterende og tilgængelig viden og materiale, herunder

den miljøkonsekvensrapport, der sideløbende er udarbejdet for det samlede landanlæg for Hesselø Hav-

vindmøllepark. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten er der udført feltarbejder i

relation til natur, udført støjberegninger mv. samt udarbejdet visualiseringer af de mulige stationsanlæg.

Denne viden er anvendt i miljøvurderingen af landsplandirektivet.

Der vurderes ikke at være manglende viden ift. at kunne vurdere sandsynlige væsentlige påvirkninger af

realiseringen af landsplandirektivet.

8. Bibliografi

Alexandra Bonou, Alexis Laurent, Stig I. Olsen. (2016).

Life cycle assessment of onshore and offshore wind

energy-from theory to application, Applied Energy, Volume 80,2016,Pages 327-337,ISSN 0306-

2619,https://doi.org/10.1016/j.apenergy.2016.07.058.

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S03062619163.

Bat Conservation Trust. (2011). Bat Tower at Ravenglass Railway https://www.bats.org.uk/our-

work/buildings-planning-and-development/roost-replacement-and-enhancement/case-

studies/bat-tower-at-ravenglass-railway-cumbria.

BEK nr 2091 af 12/11/2021. (2021).

Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og

administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Miljø-

og Fødevareministeriet.

BEK nr 483 af 08/05/2023. (u.d.). Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.

Miljøministeriet.

COWI. (2018). Finscreening af havarealer til etablering af nye havmølleparker. Energistyrelsen.

COWI. (2020). Finscreening af havarealer til etablering af nye havvindmølleparker med direkte forbindelse

til land. Energistyrelsen.

Danmarks Arealinformation. (2023).

Danmarks Miljøportal.

Hentet fra

https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/

Danmarks Miljøportal. (2021).

https://www.miljoeportal.dk/.

Hentet fra Danmarks Miljøportal.

Danmarks Naturfredningsforening. (2021).

Værebro Ådal.

Hentet fra Fredninger i Danmark:

https://www.fredninger.dk/fredning/vaerebro-aadal/

Dansk Ornitologisk Forening. (2021a).

www.DOFbasen.dk.

Hentet fra www.dofbasen.dk

DHI A/S. (2021a).

Risikovudering af boremudderprodukter.

Egedal Kommune. (2021).

Kommuneplan 2021.

Hentet fra

https://egedal.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/1834

Egedal Kommune. (2021a). Hentet fra Rute og stikort.

Erhvervsstyrelsen. (2019). Fingerplan 2019. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.

Erhvervsstyrelsen. (2021a). Kort med alle plantyper: http://kort.plandata.dk/spatialmap.

Europakommissionen. (2020).

2030 Climate & Energy Framework.

https://ec.europa.eu/clima/policies/strategies/2030_en.

GLA Biodiversity Group; London Biodiversity Partnership; London Bat Group. (2005). Bat roost creation

opportunities in Greater London. Mike Waite - Greater London Authority.

Gribskov Kommune. (2020). https://gribskov.dk/politik-og-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser.

Gribskov Kommune. (2021a).

Bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber.

Hentet fra Kommuneplan 2021-2033: https://gribskov.viewer.dkplan.niras.dk/plan/6#/11697

Gribskov Kommune. (2021b).

Grøn og blå struktur.

Hentet fra Kommuneplan 2021-2033:

https://gribskov.viewer.dkplan.niras.dk/plan/6#/11694

Gribsskov Kommune. (2021c). Kommuneplan 2021-2033:

https://gribskov.viewer.dkplan.niras.dk/plan/6#/.

Klima-, energi og forsyningsministeriet. (2015).

Parisaftalen 2015. https://kefm.dk/klima-og-

vejr/klimaforhandlinger/parisaftalen-2015.

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020. (u.d.). https://fm.dk/media/18085/klimaaftale-for-energi-og-

industri-mv-2020.pdf.

Kulturministeriet. (2021).

Hvad er kulturarv.

Hentet fra Kulturarv:

https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/lokalplaner-og-

kulturarv-en-guide/2-hvad-er-kulturarv/

LBK nr 1392 af 04/10/2022. (u.d.). Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. Miljøministeriet.

LBK nr 1976 af 27/10/2021. (u.d.). Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og

af konkrete projekter (VVM). Miljø- og Fødevareministeriet.

LBK nr 358 af 08/04/2014. (u.d.). Bekendtgørelse af museumsloven. Kulturministeriet.

LBK nr 692 af 26/05/2023. (u.d.). Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale

naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Miljøministeriet.

LBK nr. 240 af 13/03/2019. (2019).

Lovbekendtgørelsen nr. 240 af 13. marts 2019 om lov om

naturbeskyttelse.

Miljø- og Fødevareministeriet.

Ledøje-Smørum Kommune. (2005). Lokalplan nr. 030201. Bevaringsplan for Hove Landsby.

LOV nr 965 af 26/06/2020. (u.d.).

Lov om klima.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Marnell, F., & Presetnik, P. (2010). Protection of overground roosts for bats (particularly roosts in

buildings of cultural heritage importance). EUROBATS publication series No. 4, UNEP/EUROBATS

Secretariat, Bonn, Germany, 57 pp.

Miljø- og Fødevareministeriet. (2016). Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Sjælland.

Miljø- og Fødevareministeriet. (2019a). Basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027.

Miljøministeriet. (2019). Vejledning om indsatsplaner.

Vejledning nr. 9015 af 08/01/2019.

Miljø- og

Fødevareministeriet.

Miljøministeriet. (2022).

Forslag til Vandområdeplaner 2021-2027.

Miljøministeriet. (2023).

Vandområdeplaner 2021-2027.

Miljøstyrelsen. (1993).

Vejledning nr. 5/93. Ekstern støj fra virksomheder.

Miljøstyrelsen. (2020a). Vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og

administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Nr.

9925 af 11. november 2020.

Miljøministeriet.

Miljøstyrelsen. (2021b).

MiljøGIS for basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027.

Hentet fra

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3basis2019

Miljøstyrelsen. (2021c).

MiljøGIS for marine og grundvands tilstandsdata juli 2021.

Hentet fra

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3tilstand2021

Miljøstyrelsen. (2022).

MiljøGIS for høring af vandområdeplaner 2021-2027.

Hentet fra

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021

Ministry of Foreign Affairs of Denmark. (2020).

Wind Energy FAQS: Carbon and Ghg Payback Period.

Naturbasen. (2021).

Naturbasen APS, Licensnr: E03/2014.

Hentet fra

https://www.naturbasen.dk/licens/niras

Naturdata. (2023).

Danmarks Miljøportal.

Hentet fra https://naturdata.miljoeportal.dk/

NIRAS. (2021). Hesselø Havvindmøllepark. Ekstern støj - Stationsanlæg på land.

Roskilde Kommune. (2021).

Retningslinjer for landskab.

Hentet fra Kommuneplan 2019:

https://kommuneplan2019.roskilde.dk/da-dk/kommuneplan/gron-bla/landskab/

Rådet for Den Europæiske Union. (Udateret).

https://www.consilium.europa.eu/da/policies/climate-

change/.

Rådets direktiv nr. 92/43/1992. (u.d.). Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet).

Siemens Gamesa Renewable Energy. (u.d.).

A clean energy solution – from cradle to grave. Environmental

Product Declaration. SG 8.0-167 DD.

Sjællandske Nyheder. (28. Januar 2022). Efter mange års tilløb: Nu er vejen på vej:

https://www.sn.dk/gribskov-kommune/efter-mange-aars-tilloeb-nu-er-vejen-paa-vej/.

Slots- og Kulturstyrelsen. (2021). Fund og Fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder.

Kulturministeriet.

Vejdirektoratet. (2011). Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af

afværgeforanstaltninger.

Rapport 382 - 2011.

Vejdirektoratet. (2021a). Frederikssundmotorvejen:

https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/frederikssundmotorvejen.

Vejdirektoratet. (2021b). Forundersøgelse af Sydlig Ring 5:

https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/forundersoegelse-af-sydlig-ring-5.