KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 346
Offentligt

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Den 18. juni 2024

Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende ajourføring af Danmarks Nationale

Energi- og Klimaplan for perioden 2021-2030

Dansk Erhverv takker for muligheden for endnu en gang at afgive høringssvar vedrørende ajour-

føring af Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan. Energi- og Klimaplanen giver generelt et

godt overblik over den danske energi- og klimapolitik.

Drivhusgasreduktioner og VE

Dansk Erhverv støtter helhjertet op om de danske klima- og VE-mål. Målene sender et klart signal

om, at drivhusgasudledningerne skal ned, og VE-udbygningen skal accelereres. Med målene på

plads er der nu behov for, at der bliver fulgt op med konkret handling. Dansk Erhverv bakker der-

for op om, at regeringen har udmeldt, at den har fuldt fokus på implementering i sin klima- og

energipolitik.

Dansk Erhverv opfordrer kraftigt regeringen til at få rammevilkår på plads, der sikrer en hurti-

gere og mere massiv VE-udvikling. Det inkluderer genåbning af åben dør-havvindprojekterne, et

attraktivt design for havvindsudbud, klarere miljøregler og hurtigere godkendelsesprocesser. Kun

på den måde kan vi sænke elpriserne, blive uafhængig af russisk energi, producere grønt brænd-

stof og ikke mindst håndtere klimakrisen.

Dansk Erhverv opfordrer derfor regeringen til at få en hurtig afklaring fra EU-kommissionen på,

om der eventuelt er et EU-retligt problem omkring åben dør projekterne, og at genoptage sagsbe-

handlingen, mens sagen undersøges. Dette skal især ses i lyset af Energiklagenævnets afgørelse.

Ud over at få gang i åben dør-havvind igen, er der et stort behov for yderligere initiativer til

fremme af VE.

Vi har derfor etableret

Alliancen vedvarende energi

–

sammen om grøn strøm

på land,

bestående af Dansk Erhverv, Vestas, Green Power Denmark, Eurowind Energy, Land-

brug & Fødevarer, Norlys, European Energy, NRGi, Andel, Dansk Skovforening og Rådet for Grøn

Omstilling. Alliancen vil give indspil fra hele værdikæden på, hvordan vi hurtigere kan bygge

mere vind og sol i det danske landskab. Alliancen foreslår:

Sætte ambitiøse forpligtende minimumsmålsætninger i kommunerne

om støttefri

vedvarende energi på land, som sætter en fælles retning for det politiske system og

myndigheder.

Grøn behandlingsgaranti,

så den samlede sagsbehandling og godkendelsesproces

maksimalt tager 12 måneder.

Side 1/4

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANSK ERHVERV

Benchmarking af sagsbehandling i kommuner,

så staten understøtter kommuner

med sagsbehandlingen, hvis de har svært ved at holde sig inden for den aftalte maksi-

male sagsbehandlingstid.

Det skal kunne betale sig at bygge vedvarende energi for udviklere og lokalområ-

det.

Det gøres ved at sikre at skatteindtægter fra vedvarende energi i højere grad bliver

i kommunen, at landmænd fastholder incitamenterne til opstilling af VE på land-

brugsjord og der indføres et byrdestop for udvikling af vedvarende energi.

Nettet skal udbygges markant.

Det er vigtigt, at nye tiltag på tarifområdet sikrer

omkostningseffektiv, hurtig og tilstrækkelig netudbygning med fuld gennemsigtighed.

Netselskaber skal kunne købe el til dækning af nettabet gennem en transparent PPA

på markedsvilkår på markedsvilkår frem for at være bundet til at afregne via spots-

pris.

NEKST skal være handlingsfællesskab,

og der skal følges op på der implementerer

tiltag, der sikrer strømlinede klageprocesser, klare miljøvurderinger, afskaffelse af kir-

kernes indsigelsesret og en udvidelse af ordningen for midlertidig nettilsutning af ved-

varende energiprojekter.

Dansk Erhverv bakker op om en Energiø ved Bornholm, men er dog bekymret over den konkrete

model, som kræver massiv statsstøtte på op til 17,6 mia. for nettilslutning af 1,2 GW havvind til

Sjælland.

Energieffektivitet

“Energieffektivisering er en afgørende brik i det energipuslespil, der skal lægges for at omstille os

væk fra Putins gas. Energieffektiviseringer er den hurtigste og billigste vej ud af den afhængighed.

Dansk Erhverv støtter, at køreplan for energieffektivisering tillæger en moderne tilgan, der har

fokus på digitalisering og elektrificering, der udnytter den udvikling energieffektivseringsteknolgi

er i. Fx kan der spares 10 pct. af bygningers energiforbrug blot ved at bruge data og digitalisering

til f.eks. at justere varmepumpen, når strømmen er billigst og grønnest.

Statslig hjælp til virksomheder og husholdningers grønne omstilling bygger i dag i høj grad på til-

skudspuljer, som oftest har tunge procedurer og korte ansøgningsvinduer. Det sænker omstil-

lingshastigheden. Dansk Erhverv foreslår i stedet at give virksomhederne og forbrugerne sikker-

hed for deres omkostninger ved konvertering væk fra gas og ved energieffektiviseringer og -bespa-

relser. Den sikkerhed skal også sikre, at virksomheder og forbrugere, der ønsker at omstille sig,

hele tiden kan gennemføre projekter med fradrag, når det passer optimalt i deres investeringspla-

ner. Det nedsætter de samfundsøkonomiske omkostninger ved omstillingen.

Konkret foreslår Dansk Erhverv at omlægge tilskudspuljen til energieffektiviseringer i erhvervs-

virksomheder til et elektrificerings- og energieffektiviseringsfradrag til virksomheder og at om-

lægge Bygningspuljen mv. til et elektrificerings- og energieffektiviseringsfradrag til husholdnin-

ger.

Med aftale om grøn skattereform fra juni 2022 blev det besluttet at øge tilskyndelsen for virksom-

hedernes grønne omstilling. Som et led i Grøn Skattereform er der i 2025-2029 afsat ca. 2 mia. kr.

Side 2/4

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANSK ERHVERV

i omstillingsstøtte til virksomheder, der har vanskeligst ved at omstille sig. Dansk Erhverv mener

at fremme af elektrificering og effektiv anvendelse af energien bør være et centralt formål med

midlerne, der således kan bidrage til indfrielsen af Danmarks EU-forpligtelse om energibesparel-

ser.

Dansk Erhverv vil desuden gøre opmærksom på, at det kan være uhensigtsmæssigt, at EU-forplig-

telse opfyldes ved hjælp af eksisterende virkemidler, idet energispareforpligtelsen ses som en rig

mulighed for at foreslå nye politiske virkemidler til at effektivisere Danmarks energiforbrug, no-

get som Dansk Erhverv gerne bidrager med inspiration og virkemidler til.

Der ligger et enormt effektiviseringspotentiale i udnyttelse af overskudsvarme fra erhvervslivet.

Desværre udnyttes størstedelen af denne overskudsvarme ikke. Klimarådet har dokumenteret, at

den billigste varmeform er overskudsvarme i fjernvarmenettet. Derfor bør barrierer for udnyttelse

af overskudsvarme fjernes, herunder prisloftet.

Fjernvarme

Fjernvarme er helt centralt i bestræbelserne på at reducere det danske gasforbrug. Men der er be-

hov for modernisering af rammerne, hvis vi skal realisere det fulde potentiale for hurtig udrul-

ning, økonomiske besparelser samt reel grøn varme. Forsyningstilsynet har i en analyse doku-

menteret potentiale for effektivisering i fjernvarmesektoren på 2,2 mia. kr. Dansk Erhverv opfor-

drer regeringen til at arbejde for at realisere det potentiale hurtigst muligt.

Indre energimarked

Dansk Erhverv understreger, at det er afgørende, at vi har velfungerende energimarkeder, hvis vi

skal komme i mål med omstillingen af de europæiske økonomier.

Dansk Erhverv mener herunder, at det nuværende europæiske elmarked har tjent de europæiske

virksomheder og forbrugere godt de sidste mange år. Markedet har sikret lave priser, høj forsy-

ningssikkerhed, udbygning af vedvarende energi og prissignaler til reduktion af gasforbruget. 

Derfor er Dansk Erhverv bekymret over udmeldingerne fra særligt visse sydeuropæiske lande, der

opfordrer til uigennemtænkte hastereformer og en de facto afmontering af elmarkedet, som vi

kender det.

Dansk Erhverv mener, at en reform af elmarkedet kun bør ske efter grundige og gennemgribende

konsekvensanalyser, så indgreb ikke medfører højere elpriser, forværrer forsyningssituationen,

underminerer den grønne omstilling eller medfører store udgifter for medlemslandene.  

Dansk Erhverv støtter op om udviklingen af tariffer, der giver incitament til forbrugsfleksibilitet,

er omkostningsægte. Det er samtidig vigtigt, at tarifniveauerne holdes lavest muligt for at sikre

det størst mulige incitament til forsat elektrificering af samfundet.

Et mere fleksibelt elforbrug kan medføre besparelser for forbrugerne, øge forsyningssikkerheden

og understøtte en mere omkostningseffektiv udbygning af elnettet. Derfor bør den aftalte analyse

om fremme af et fleksibilitetsmarked fra ’Aftale om grøn strøm og varme, juni 2022’ udarbejdes

Side 3/4

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANSK ERHVERV

hurtigst muligt. Udviklingen af en ny og mere dynamisk tarifstruktur vil også give forbrugerne et

øget incitament til at forbrugsoptimere og derigennem understøtte den grønne omstilling med

mere vedvarende energi.

Transport

Frem mod 2030, bliver transportsektoren underlagt en lang række nye krav og afgifter. For vej-

godstransporten gælder det bl.a. med den nye kilometerbaseret vejafgift, det nye kvotesystem for

landtransport og bygninger, en revision af energibeskatningsdirektivet, grøn skattereform og et

øget iblandings-/fortrængningskrav. Samtidig forventes prisen på eldrevne lastbiler forsat at være

relativ høj.

Det skyldes primært indkøbsprisen for selve nulemissionskøretøjet. På trods af de mange før-

nævnte klimatiltag, forventes bestanden af nulemissionslastbiler derfor kun at være på godt 4,9%

i 2030. Dansk Erhverv understreger derfor, at der er et presserende behov for, at få nulemissions-

lastbilerne ned i pris, hvis landtransporten skal nå i mål inden 2030. Det kan bl.a. være gennem

en midlertidig og målrettet støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer med afsæt i de europæiske

særregler for statsstøtte til klimainitiativer.

LULUCF

Dansk Erhverv bakker derfor grundlæggende op om LULUCF-forordningen, som ønsker skær-

pelse af krav og indførsel af målsætninger til sektoren med henblik på at bidrage til EU 55% mål-

sætning for CO2 reduktion frem mod 2030. Dette skal bl.a. ske igennem at bremse CO2-emissio-

ner udledt i forbindelse med arealudnyttelse af de biologiske økosystemer og igennem opbygning

af kulstof i form af organisk materiale i jorden og derigennem fremme af biodiversitet. 

Biosolutions

Dansk Erhverv bemærker, at den danske sektor for bioteknologiske klimaløsninger også kaldet

”biosolutions” har potentialet til at

accelerere den grønne omstilling i en lang række sektorer og

dermed bidrage til at indfri regeringens klimamål. Biosolutions er et tværgående erhvervsområde,

der blandt andet omfatter enzymer, proteiner, bakterier mv., som bruges i stor skala til at frem-

stille industrielle produkter, sunde fødevarer, foder, grøn energi og nye materialer. Med biosoluti-

ons kan vi bevæge os væk fra olie- og kemibaserede produktionsformer til mere bæredygtige og en

mere cirkulær og klimavenlig produktion. Alene de bioteknologier, vi kender i dag, kan vi globalt

reducere 4300 mio. ton CO2 globalt frem mod 2030 ifølge en rapport fra Copenhagen Economics

(2022). For at Danmark kan understøtte sektorens potentiale, opfordres regeringen til at samle

og accelerere indsatsen gennem en national strategi for biosolutions.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående input skal uddybes.

Med venlig hilsen,

Malene Mortensen

Chefkonsulent

Side 4/4

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Natacha Eggert Gravergaard ([email protected]), Thomas Dahl ([email protected])

'Michael Mücke Jensen (Drivkraft Danmark ' ([email protected])

Høringssvar ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimapolitik for perioden 2021-2030

14-06-2024 09:05

Kære Natacha og Thomas

Tak for en rigtig god gennemgang af Danmarks nationale energi- og klimapolitik for perioden 2021-2030 og muligheden for

at kommentere på ajourføringen.

Vi har som sådan ikke kommentarer til det konkrete indhold i rapporteringen.

Men, som vi også fremførte på mødet, så efterlader rapporteringen en betydelig usikkerhed i forhold til, hvilke krav der vil

gælde for vores medlemmer i 2025 i forhold til CO2-fortrængningskrav, anvendelse af avancerede bio brændstoffer etc. i

henhold til bekendtgørelsen om CO2-fortrængningskrav

CO2e-fortrængningsbekendtgørelsen (retsinformation.dk)

En usikkerhed der samtidig betyder, at vores dialog med Skatteministeriet om hvordan afgiftsomlægningen (højere CO2-

afgifter og modsvarende lavere energiafgifter) som følge af Grøn skattereform, skal håndteres i praksis fra 1. januar 2025

også er sat på hold.

Som vi omtalte på mødet, stiger CO2-fortrængningskravet til 5,2 % 1. januar 2025. Det kræver planlægning i forhold til

forsyning af de nødvendige produkter til at opfylde målet, tilpasninger på depoter og i distributionen med mere. Alt sammen

noget de forpligtigede selskaber allerede er i gang med at planlægge i lyset af, at lovgivningen stiller dette krav.

Modsat fremgår det flere steder i afrapporteringen til EU-Kommissionen, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på,

hvordan implementeringen af VE-III direktivet vil blive gennemført, særligt i hvilket omfang regnereglerne for opgørelse af

VE i transporten (flertælling for el til transport og biogas på naturgasnettet kan indregnes som anvendt i transport) vil blive

implementeret, og hvilke konsekvenser det vil have i forhold til CO2-fortrængningskravet i 2025 og frem.

Denne uklarhed betyder, at Skatteministeriet afventer en afklaring af regeringens holdning, før de vil genoptage vores dialog

om, hvordan vores medlemmer skal håndtere afgiftsomlægningen fra 1. januar 2025 som følge Grøn skattereform.

Afgiftsomlægningen i kombination med et stigende CO2-fortrængningskrav gør det nødvendigt at tilpasse de nuværende

regler for opgørelse af energi- og CO2-afgifterne på brændstofferne.

Tilsvarende er det også nødvendigt med en tilpasning af reglerne for opgørelse af energi- og CO2-afgifterne, hvis regeringen

vælger at udnytte regnereglerne ved implementeringen af VE-III direktivet, og CO2-fortrængningskravet ikke stiger til 5,2 %

eller helt forsvinder i 2025.

Konsekvensen af denne uklarhed er senest blevet understreget af skatteministeriet i forbindelse med høringen af lovforslaget

om gennemførsel af Grøn skattereform (L 183), hvor vi gjorde opmærksom for behovet for en tilpasning af reglerne for

opgørelse af energi- og CO2-afgifterne – jf. Skatteministeriets høringsnotat, udklip fra side 51:

Skatteministeriet er opmærksom på denne problematik. Fra maj 2025 skal VE III-direktivet senest være

implementeret, hvilket kan have betydning for CO2-fortrængningskravet. Skatteministeriet afventer, hvordan

direktivet beslut[1]tes implementeret.

L 183 Bilag 1 Høringsskemapdf (ft.dk)

Vi har selvfølgelig forståelse for, at der er en politisk proces, som skal afsluttes. Men i respekt for de selskaber, som reglerne

vedrører, skal vi opfordre til, at der hurtigst muligt kommer en afklaring af, hvilke regler der gælder fra 1. januar 2025, så vi

ikke står i samme situation som ved tidligere ændringer af Biobrændstofloven, hvor de forpligtigede selskaber først har

kendt de regler, de skal efterleve, få uger før de træder i kraft.

Vi deltager gerne i et møde og videre dialog for yderligere uddybning af ovenstående problemstilling.

Med venlig hilsen

Michael Mücke Jensen

Teknik- og miljøchef

T: +45 3345 6514

M: +45 2042 2636

www.drivkraftdanmark.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Twitter LinkedIn Facebook Instagram YouTube

Kære alle

Vedlagt finder I invitation til teknisk gennemgang af

Ajourføring af Danmarks nationale energi- og

klimaplan for perioden 2021-2030,

som vil foregå d. 3. juni 2024 kl. 10.30-11.30 i Holmens Kanal 20,

1060 København K.

I kan finde og afgive høringssvar til ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan via

høringsportalen

her.

Tilmelding til gennemgangen kan ske til Natacha Gravergaard på

[email protected]

senest fredag den 31.

maj kl. 15:00.

Med venlig hilsen

Natacha Gravergaard

Fuldmægtig

Tværgående politik

M: +45 4031 8326

[email protected]

Klima, Energi- og

Forsyningsministeriet

The Ministry of Climate,

Energy and Utilities

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

www.kefm.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Den 18. juni 2024

Høringssvar til Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet

Høring af ajourføring af Danmarks nationale energi-

og klimaplan for perioden 2021-2030

DI takker for muligheden for at kommentere på ajourføringen

af Danmarks nationale energi- og klimaplan (NECP) for peri-

oden 2021-2030, som giver et godt indblik i den danske indsats

på energi- og klimasporet. DI takker også for høringsmødet,

som styrkede dette indblik yderligere.

DI har følgende specifikke bemærkninger til NECP inddelt på

de forskellige afsnit:

Afsnit 1: Oversigt over procedure for udarbejdelse af

planen

DI mener om EU’s

kvotesystem

DI er enig i, at styrkelsen og udvidelsen af EU’s CO2-kvotesy-

stem er en gevinst for både

EU’s

og den danske klimaindsats.

Fremadrettet vil DI anbefale regeringen at arbejde for en ETS

for EU’s landbrugssektor. På den korte bane er det vigtigt at få

gennemført en god implementering af ETS2, da mange nye virk-

somheder bliver omfattet. På længere sigt vil EU’s diskussion af

2040-målet og virkemidler blive helt central for også danske

virksomheders omstilling og konkurrencemæssige situation. DI

bakker op om et 90 pct. EU-klimamål i 2040, og som led heri

effektivisering af den nuværende byrdefordelingsregulering.

Der er behov for fælles europæiske løsninger på klima- og ener-

giområdet. Det inkludere blandt andet at investere i den euro-

pæiske infrastruktur for el, samt at få opbygget en stærk, fælles

europæisk infrastruktur for PtX og CCUS. Derudover bør lagrin-

gen af biogen CO

inkluderes i ETS. Flere forslag kan læses i DI’s

udspil

’Byggestenene til et konkurrencedygtigt EU’.

DI arbejder

tæt sammen med DI’s nordiske kolleger

og har bl.a. fremlagt en

fælles EU 2040 klimaposition. Energisamarbejdet med de nor-

diske lande har stor betydning for regionens energiforsyning, og

DI er enig i regeringens ønske om at fastholde opmærksomhe-

den på et godt nordisk samarbejde.

DI mener om EU’s

klimaindsats og det

nordiske samar-

bejde

Afsnit 2: Nationale målsætninger og mål

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DI mener om kli-

mamål

Dansk Industri er enig i, at Danmark spiller og fortsat skal spille

en vigtig rolle som foregangsland på klimaområdet. En vigtig del

af rollen som foregangsland er at sætte ambitiøse klimamål, der

kan bidrage til at hæve det generelle ambitionsniveau i EU. Den

nyeste klimafremskrivning fra d. 30. april i år viser, at Danmark

er rykket markant tættere på at indfri sit 2030-mål. DI anbefa-

ler, at vi nu får etableret en sti over vejen fra 70 pct. reduktion i

2030 henover 90 pct. reduktion i EU i 2040 og frem til klima-

neutralitet i 2045. I den forbindelse skal der sættes et 2035-mål,

der flugter med denne ambition.

DI har taget varmt imod

’Aftale

om styrkede rammevilkår for

CCS i Danmark’ fra september 2023, og det samarbejde med

branchen som både gik forud og efterfølgende i det rettidige im-

plementeringsarbejde. I den ajourførte NECP nævnes det ikke,

men DI ser frem til at regeringen i 2024 præsenterer et oplæg

om rammerne for grænseoverskridende infrastruktur og sam-

menkobling af regionale transportnet til transport af CO

Af regeringsgrundlaget fremgår, at regeringen vil opstille et mål

for den danske klimaeffekt forstået som den internationale kli-

maeffekt, der følger af den danske eksport af energiteknologi og

tjenesteydelser. Det skal ske i dialog med erhvervslivet. DI kvit-

terer for ambitionen og vil opfordre til, at denne dialog frem-

skyndes. Virksomhederne spiller en afgørende rolle for den glo-

bale klimaindsats ved at udvikle og eksportere grønne løsninger,

der garanterer reduktioner i drivhusgasemissioner uden for

Danmarks grænser. Det vil være gavnligt for virksomhedernes

arbejde, hvis der arbejdes videre med datagrundlaget, så vi på

sigt kan sætte konkrete mål. Ligeledes mener DI, at der skal sæt-

tes pejlemærker for Danmarks forbrugsbaserede udledninger,

så vi i højere grad kan reducere vores forbrug af såkaldte virgine

ressourcer og blive mere cirkulære.

DI bemærker, at der refereres til Danmarks Havplan om udlæg

af arealer til havvind og energiøer og til potentialet om 35 GW i

Nordsøen og 7,5 GW i Østersøen. Men reelt set er der ikke en

egentlig plan for udbygningen efter 2030 og frem mod 2040 og

2050. DI efterlyser, at der udarbejdes en konkret plan, der in-

deholder pejlemærker for havvindsudbygningen, og som løbe-

nede monitoreres og evalueres. DI Energi har lanceret et

udspil

om havvind,

hvori der netop er en anbefaling om en sådan plan.

DI mener CCUS

DI mener om Dan-

marks globale af-

tryk

DI mener om mål

for offsfore udvik-

ling

DI mener om opfyl-

delse af mål om 100

pct. grøn gasfor-

brug

DI bemærker, at udbudsordningen for biogasproduktion i EU-

godkendelsesprocessen er forringet så meget, at vi vurderer, der

ikke kan forventes tilstrækkeligt med bud. Dertil kommer, at af-

giftsbelastningen af biogas leveret via det kollektive gasnet gør

biogassen unødig dyr for gaskunderne. På den baggrund er DI

bekymret for, at det kan føre til, at forudsætningerne for en vi-

dere udbygning med biogas til levering i Danmark under de

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

gældende vilkår ikke er til stede, og dermed heller ikke for rea-

lisering af det politiske 100 pct.-mål.

Der er efter DI’s opfattelse

stadig mulighed for at rette op, og her vil DI opfordre til at tænke

på tværs af produktion og forbrug af biogas. Samtidig vil DI op-

fordre til, at der sikres afgiftsmæssig tilskyndelse til at anvende

vedvarende biogas, hvilket er særligt relevant for de forbrugere,

som ikke har mulighed for at elektrificere deres produktion.

DI mener om ener-

gieffektivitet

Dansk Industri bemærker, at der i Afsnit 2.2 ’Dimensionen

ved-

rørende energieffektivitet’

ikke forholder sig til

direktiv

2023/1791/EU om Den offentlige sektors førende rolle med hen-

syn til energieffektivitet.

Således forholder NECP’en sig ikke,

hvor meget den offentliges spareforpligtelse er på ift. at spare på

energien med 1,9 pct. hvert år sammenlignet med 2021.

Afsnit 3: Politikker og foranstaltninger

DI mener om yder-

ligere politikker og

foranstaltninger

Danmark skal leve op til flere mål for 2030

–

både vores natio-

nale mål om 70 pct. reduktion i udledningen af drivhusemissio-

ner i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990, men også vores

mål fra EU’s byrdefordelingsaftale. Selvom vi er rykket tættere

på begge klimamål, er vi endnu ikke i mål. Derfor ser DI positivt

på, at der indtænkes yderligere politikker og foranstaltninger,

der kan få os over målstregen og videre mod klimaneutralitet.

DI henviser til vores

udspil om klimaneutralitet,

hvor der kan

hentes inspiration til yderligere tiltag, der kan gøre Danmark

klimaneutral i 2045, og som med fordel kan sættes i værk nu.

Det er afgørende, at der sikres efterspørgsel efter de mest ener-

gieffektive løsninger på markedet. Derfor noterer DI sig, at kra-

vene til energieffektivitet i offentlige indkøb bliver udvidet fra

at omfatte staten til også at omfatte regioner, kommuner og of-

fentligretlige organer, såsom almene boligorganisationer og

universiteter. Det offentlige skal gå foran i energieffektivise-

ringsindsatsen og vise et godt eksempel i deres indkøb. Dette er

også at efterspørge energieffektive løsninger fra mere cirkulære

servicemodeller, som åbner mulighed for større fokus på bl.a.

levetid, reparerbarhed, genbrug og genanvendelse.

DI ærger sig over, at regeringen i NECP ikke medtænker cirku-

lær økonomi som klimaværktøj. Ved at forlænge produkters le-

vetid gennem genbrug, reparationer, deleøkonomi mv. og ved at

øge andelen af genanvendte materialer i nye produkter, reduce-

res trækket på jordens ressourcer og de CO

-udledninger, der

følger med både nationalt og globalt.

DI noterer sig glædeligt, at der er fokus på ecodesign og mar-

kedsovervågning i regi af et nordisk samarbejde. I den forbin-

delse vil DI gøre opmærksom på, at ecodesign krav fremadrettet

omfatter flere produkter, og der er en lang række nye krav om

bl.a. holdbarhed, reparation og genanvendelse, som i den grad

vil have positiv effekt i form af reducerede udledninger fra

DI mener om of-

fentlige indkøb

DI mener om cirku-

lær økonomi

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

udvinding og forarbejdning af materialer. DI opfordrer derfor

til, at dansk fokus på ecodesign udbredes og suppleres med øget

ressourcer til dansk interessevaretagelse. Det er afgørende, at

ressortministerierne har ekspertise vedrørende produktkrav

samt indhenter og videreformidler danske virksomheders input

til forhandlingerne i Bruxelles. Hvis det fulde potentiale ved de

nye krav i ecodesignforordningen skal realiseres, skal markeds-

overvågning prioriteres både nationalt og på tværs af EU.

DI mener om elaf-

giften og beskatning

Fsva. det indre energimarked mener DI, at det er værd at be-

mærke, at Danmark

–

trods flere lempelser

–

fortsat har den

højeste almindelige elafgift i EU, selvom den danske elproduk-

tion samtidig er en af de grønneste i EU. Derfor vil DI opfordre

til yderligere lempelser af den almindelige elafgift for at til-

skynde til yderligere elektrificering af samfundet, og for at un-

derstøtte de udsatte forbrugere, der rammes uforholdmæssigt

hårdt af en høj afgift på almindeligt elforbrug.

Dertil kommer, at der er stort potentiale for at strømligne reg-

lerne for beskatning af hhv. almindeligt elforbrug og proces -el-

forbrug, for at sikre et mere gennemsigtigt og velfungerende ela-

marked. F.eks. har DI tidligere foreslået, at alle erhvervsformål

ville blive omfattet af proces-elafgiften, ligesom DI har foreslået,

at den midlertidige lempelse af afgiften på el til elbiler afskaffes

inden 2030 for i stedet at finansiere en lempelse af registree-

ringsafgiften på elbiler.

DI mener om biogas

og biomasse

Fsva. punkt 3.1.2 om fremme af anvendelse af energi fra bio-

masse, mener DI, det er relevant at påpege, at Danmark som ét

af de eneste lande i EU opererer med en afgiftsmæssige sidestil-

ling af hhv. fossil naturgas og vedvarende biogas. Denne ligestil-

ling medfører, at biogas pålægges samme CO

- og energiafgift

som naturgas, hvis det, som stort set al biogas, leveres i det kol-

lektive gasnet. Dermed forsvinder enhver afgiftsmæssig tilskyn-

delse til at anvende den vedvarende biogas til stor ugunst for

særligt produktionsvirksomheder med højttemperaturproces-

ser, som ikke kan elektrificere deres produktion. DI vil derfor

opfordre til, at publikationen forholder sig direkte til, hvorfor

muligheden for at fremme brug af biogas via CO2-afgiftslempel-

ser ikke er afsøgt af regeringen.

Det er DI’s vurering, at dette

godt kan ske under hensyntagen til EU’s statssøtteregler.

Fsva. punkt 3.1.3. om foranstaltninger med henblik på lavemis-

sionsmobilitet, fremgår det, at den km.-baserede afgift på last-

biler er differentieret efter lastbilernes CO

-udledning. Det er

ikke en præcis gengivelse af den gennemførte lovgivning, da af-

giften differentieres efter de fælleseuropæiske CO

-emissions-

klasser, der bl.a. afhænger af de forskellige køretøjers alder,

vægt mv., dvs. faktorer der ikke direkte relaterer til faktisk CO

udledning. Dertil kommer, at to køretøjer i samme CO

-emissi-

onklasse skal betale samme afgift, uanset om den ene måtte køre

på almindelig B7-diesel, og den anden kører på CO

-neutralt

DI mener om trans-

port

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

motorbrænstof. DI opfordrer til, at formuleringen bliver æn-

dret, så den bedre afspejler afgifternes differentieringsgrundlag.

DI mener om ener-

gieffektivisering

Dansk Industri vil gerne understrege, at det er vigtigt og nød-

vendigt med en ambitiøs energieffektiviseringsindsats. Dan-

mark skal være foregangsland i energieffektivisering. Vi har løs-

ningerne udviklet i Danmark udviklet af danske virksomheder.

Der mangler blot politisk vilje til at føre en ambitiøs energief-

fektiviseringspolitik, så Danmark kan komme hurtigere og billi-

gere i mål med den grønne omstilling.

Danmark har, på trods af den hidtidige indsats, fortsat et stort

samfundsøkonomisk potentiale for at energieffektivisere. Po-

tentialet vurderes at give et overskud for Danmark på op mod 13

mia. kr. årligt.

Derfor har Dansk Industri store forventninger til det arbejde ,

der nu igangsættes efter regeringens lancering af Køreplan for

Energieffektivitet. For energieffektivitet er en central brik i at

sikre en mere konkurrencedygtig økonomi, en robust energifor-

syning og ikke mindst en hurtigere og billigere grøn omstilling.

Med andre ord er det afgørende for fremtidig vækst og beskæf-

tigelse.

Der er fortsat mange lavthængende frugter, som Danmark kan

høste ved at energieffektivisere. Med en ambitiøs energieffekti-

viseringsindsats vil Danmark altså kunne komme hurtigere og

billigere i mål med den grønne omstilling. Dertil kommer aspek-

tet inden for forsyningssikkerhed og energiuafhængighed

–

her

spiller energieffektivitet også en væsentlig rolle.

DI mener om Ener-

gimærkningsord-

ningen

Vedtagelsen af det omarbejdede bygningsdirektiv (EPBD) giver

anledning til en grundlæggende overvejelse om formålet med

energimærket samt de indikatorer, der indgår i det. Med ud-

gangspunkt i et bredere perspektiv på energieffektivitet der sær-

ligt også medtager bygningernes rolle i det samlede energisy-

stem, ser DI gerne, at SRI’en indgår i et nyt energimærke. Det

bør være ambitionen, at bygningsmassen indgår som et aktiv i

forhold til afbalancering af et energisystem båret af vedvarende

energikilder.

Det er vigtigt for DI med en god implementering af både kravene

i energieffektiviseringsdirektivet og den danske grønne skatte-

reform. En fælles overligger for begge dele er en ambition om,

at begge typer af syn gennemføres smidigt og vil kunne bidrage

med værdi for virksomhederne.

DI er enig i forslaget om at sikre samtidighed ift. fristerne så

forpligtigelserne løftes på samme tid. I forhold til klimasynet vil

vi DI gøre opmærksom på kravet om at have gennemført et kli-

masyn for at kunne komme i betragtning til den grønne omstil-

lingspulje fra aftalen om grøn skattereform. Står det til troende

DI mener om ener-

gisyn og klimasyn

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

vil et klimasyn allerede skulle gennemføres i 2025, hvor puljen

forventes at stå til rådighed. I den sammenhæng opfordrer DI til

at der indføres en smidig og fleksibel implementering af klima

–

og energisyn da der dels både er tale om en ny målgruppe af

virksomheder men også implementering af nye kriterier for sy-

nene. Dertil kommer, at DI

gerne ser, at der indføres et ”følg-

eller-forklar”-princip for, om de identificerede energieffektivi-

seringsmuligheder, samt potentialer for forbrugsfleksibilitet og

energilagring i virksomheden gennemføres. I givet fald de ikke

gennemføres, bør der i ledelsesberetningen i regnskabet redegø-

res for hvorfor. Endelig vil DI bemærke, at målgruppen for ud-

møntning af den grønne omstillingspulje er betydeligt mere af-

grænset end målgruppen for klimasynet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Kommentarer og forslag til Danmarks Nationale Energi-og

Klimaplan (NEDC) fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Høringssvar til Danmark National Energi-og Klimaplan

(NECP) 2024

18. juni 2024

Vi finder at udkastet til ajourføring af Danmarks nationale energi- og klima-plan for perioden 2021-

2030, dateret maj 2024, giver en god oversigt over de fleste besluttede aktiviteter for at reducere

klimagasser; men undlader at omtale de problemer, der er ved flere af de nævnte aktiviteter og den

usikkerhed, der følger med. Den viser heller ikke i detaljer hvordan de resterede reduktioner for at nå

målene frem til 2030 kan nås, og skitserer ikke hvordan langsigtede mål kunne nås. Derfor foreslår vi:

•

At usikkerheder og problemer omkring gennemførsel af aktiviteter beskrives, bl.a. de dyrere

end forventet omkostninger til CCS ved det seneste udbud, den dyrere end forventet

udbygning med energiøer og udskydelsen af energiøen i Nordsøen, samt at den befordrende

ramme for energifællesskaber ikke er på plads, hvor bl.a. den aftalte lokale kollektiv tarifering

ikke er indført.

•

At mulige indsatser beskrives for at nå dansk bidrag til 90% reduktion af EU-landenes

samlede udledninger i 2040 og for at nå det danske mål om klimaneutralitet i 2045. De skal

beskrives under afsnittet

”with additional meaures” og det kan beskrives at det er mulige

tiltag for at nå de politisk fastsatte mål for hhv. 2040 (idet Danmark støtter et 90%

reduktionsmål for EU) og drivhusgasneutralitet for 2045. Hvis Danmark reelt vil arbejde for et

90% mål i EU i 2040, er det mindste Danmark kan gøre at skitsere mulige danske bidrag. Vi

anbefaler at politiske tiltag for sufficiency / omstilling til bæredygtig livsstil medtages blandt

de mulige forslag.

Udover disse kommentarer støtter Miljøorganisationen VedvarendeEnergi 92-gruppens kommentarer

og forslag. Vi har taget en aktiv del i dialogen i 92-gruppen om disse kommentarer og forslag.

Neden for og på den følgende side er kommentarer til enkelte afsnit, som supplement til ovenstående

kommentarer.

Kontakt politisk koordinator Gunnar Boye Olesen vedrørende spørgsmål til og uddybning af disse

kommentarer ved. email

[email protected],

mobiltlf. 24269933.

Klosterport 4 F, 1.sal

DK - 8000 Aarhus C

Tel: +45 86 76 04 44

www.ve.dk

CVR/SE nr. 8320 9313

R Gunnar Boye Olesen

E [email protected]

Tel.: +4586227000

Mob. +4524260033

Kommentarer til specifikke afsnit i udkast til dansk NECP 2024

s.9 og senere referencer til energiøer i Nordsøen: Det bør angives at energiøen i Nordsøen er sat på

pause.

s.11. Det kan vel ikke være Danmarks prioritet at den midlertidige undtagelse fra ETS for

tredjelandsflyvninger (’stop the clock’) forlænges til 2027. ETS for alle flyvninger bør indføres hurtigst

muligt.

S.11 Udover de nævnte muligheder for hurtige emissionsreduktioner, er der også mulighed for

hurtigere reduktioner ved hurtigere udfasning af gas til opvarmning. Det bør nævnes.

s.16, Mht. aktørinddragelse, så har der været en svag inddragelse af civilsamfund, bl.a. med høring

uden mulig online deltagelse. Se også 92-gruppens længere kommentar til dette punkt.

s.27-30: Her er oplistet mål og uddrag fra regeringsgrundlag; men der mangler en beskrivelse af

hvordan det går med indfrielse af målene. En status for 2045 mål bør medtages.

Side 36. Planerne for CCS er oplistet; men der mangler en beskrivelse af resultaterne af udbud til

dato.

Side 38. Der står at der er initiativer, der skal støtte den lokale forankring. Hvilke tiltag er det? De bør

beskrives.

S.43, tabel 9, Geotermi til varme udvikles hurtigere end angivet i tabellen. Det forventes at 20% af

Aahus varmeforsyning dækkes af geotermi før 2030.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Side 46-47, der må være fejl i figurtekst, da der kommer væsentligt mere end 1000 MW havvind

frem til 2030. Ifølge Klimafremskrivning 2023 kommer der knapt 100 PJ mere vindkraft 2024-2030,

svarende til 7-8 GW, hvis det hele er havvind.

Figur 12: Omfatter

”sol” også sol-strøm

til varmepumper og elvarme? Og hvad med vind-strøm?

Hvis ja, bør det angives.

s.57: Der mangler en indsats for at der etableres mindst et energifællesskab i hver kommune.

Der er mange regulatoriske hindringer for at etablere energifællesskaber. Det bør nævnes som en

barriere.

s.78: Gennemførsel af tarifmodel 3 med kapacitetsbetaling forringer de økonomiske muligheder for

store elkedler, der skal bruges til fleksibilitet og derfor har kort årligt brug. Det bør nævnes som en

barriere.

Side 84: Hvorfor har puljen til offentlige bygninger (3-BU-15) ingen klimaeffekt?

Hvorfor medregnes klimaeffekt ikke af klima-optimeret byplanlægning med reduktion af transport,

tiltag 4-TR-07?

Side .87 Hvorfor medregnes klimaeffekt ikke af grønne renoveringer af almene boliger, tiltag 5-HO-

07?

s.95 Afsnittet om yderligere politikker er meget svagt. Politikker i klimaprogram bør medtages.

s.107: VE-egenforbrugere kan kun dele strøm med lejere indenfor samme bygning, hvilket er en

uheldig begrænsning, som holdt en række projekter tilbage. Den begrænsning bør fremgå at

NECP’en

som en barriere.

S.112, luftfarts klimabelastning kan kun i mindre grad reduceres med VE-baserede brændstoffer da

den største klimabelastning kommer fra vanddamp, partikler og NOx, som også kommer fra VE-

brændsler med dagens teknologi. Dette bør nævnes.

s.114 Der mangler en beskrivelse af langsigtet renoveringsstrategi. Henvisningen til afsnit 2.2(i), på

side 60 leder til henvisning til afsnit 2.2(ii), her henvises til tidligere fremsendte NECP udkast.

Beskrivelsen af den langsigtede renoveringsstrategi bør indgå i den endelige NECP.

Side 117: Den samlede indsats for energifællesskaber bør beskrives, incl. reglerne, der muliggør

lokal, kollektiv tarifering, men som ikke er gennemført endnu.

S.129. Også energifællesskaber bør tages med i fleksibilitetsforum. Alternativt bør det beskrive som

en barriere at de ikke er med.

s.159, fremskrivningen til 2040 viser at Danmark ikke er på vej mod sin andel af et 90% EU

reduktionsmål eller det danske netto nul mål for 2045 Der bør skitseres mulige tiltag, der muliggør

disse politisk fastsatte mål.

Side 178: På figuren fremgår at der stadig er gas i husholdninger efter 2035 selvom det er politisk

aftalt at udfase gasfyr frem til 2030. Dette bør ændres eller som minimum forklares.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Natacha Gravergaard ([email protected]) og Thomas Dahl ([email protected])

Dok. 310971

18. juni 2024

Høringssvar vedr. udkast til ajourføring af Dan-

marks nationale energi- og klimaplan

Forbrugerrådet Tænk har modtaget specialudvalgshøring vedr. ajourføring af Danmarks nationale energi-

og klimaplan. Vi har følgende bemærkninger.

Sammenfatning

Planen bør

•

sammenholde udviklingen i det forbrugsbaserede klimaaftryk med et pejlemærke, der er i over-

ensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål

mere præcist angive hvorledes Danmark planlægger at opfylde vores EU-forpligtelser på klima-

området

forholde sig tydeligere til, hvorledes udfasningen af gasfyr kan ske på en måde, der sikrer forbru-

gernes opbakning

inddrage en omtale af hvilke bidrag en højere grad af cirkularitet i økonomien kan bidrage til at

løse klimaudfordringen

behandle transportens klimabidrag – og ikke mindst bidrag til at sænke klimabelastningen –med

større tyngde. En statslig politik for at få flere passagerer fra privatbiler over i kollektiv trafik ville

således være et væsentligt bidrag.

•

i højere grad fremtræde som tværsektoriel og give lige vægt til andre ressortområder end KEFM’s

eget

Det uddybes i det følgende,

Det forbrugsbaserede klimaaftryk

Forbrugerrådet Tænk støtter Klimarådets anbefaling af, at der sættes et pejlemærke for det forbrugsbase-

rede klimaaftryk, og at afrapporteringen gøres mere handlingsanvisende for, hvordan et sådant pejle-

mærke nås.

Undersøgelser – bl.a. vores egne surveys – indikerer, at det store flertal af forbrugerne gerne vil bidrage til

den grønne omstilling, men at de er i tvivl om, hvordan de skal gøre det. Skal potentialet i forbrugsændrin-

ger indfries, er der derfor brug for andet og mere end appeller til den enkeltes gode vilje.

Blandt de mulige tiltag skal vi bl.a. opfordre til en analyse af effekten af afgifter på klimabelastende forbrug,

herunder ikke mindst oksekød, i kombination med momsfritagelse for frugt og grønt, så der kommer større

klarhed over hvilke afgiftsniveauer, der giver en optimal afvejning af klimaeffekt og social balance.

Vi er også enige med Klimarådet, når de peger på den effekt det vil kunne have, hvis den offentlige sektor

går foran med klimavenlige indkøbsvalg. Møder forbrugerne mere klimavenlig mad i kantinerne på arbejds-

pladsen, vil det fx kunne have en afsmittende effekt på madvanerne i de private hjem.

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Vores EU-forpligtelser

Klimarådet har i sin statusrapport 2024 påpeget, at Danmark ikke uden yderligere tiltag ser ud til at opfylde

de EU-forpligtelser, der især vedrører udledningerne fra transport, landbrug og arealer. Som rådet gør op-

mærksom på, er det, selv hvis de nationale mål for 2025 og 2030 bliver opfyldt, langt fra sikkert, at Dan-

mark opfylder EU-forpligtelserne.

Forbrugerrådet Tænk savner, at den nationale klima- og energiplan mere præcist angiver, hvorledes

denne udfordring løses.

Udfasningen af gasfyr

Forbrugerrådet Tænk støtter regeringens målsætning om udfasning af private gasfyr inden 2035 gennem

overgang til fjernvarme der, hvor det er muligt, og overgang til varmepumper for øvrige husstande.

Vi savner imidlertid en tilstrækkelig opmærksomhed på vigtigheden af, at de berørte forbrugere får en klar

og koordineret besked om fremtidens gassystem og om valget mellem fjernvarme og varmepumper, samt

at ingen forbrugere efterlades med en urimelig høj distributionstarif på gas, uanset hvor de bor i landet,

som led i at flere og flere forbrugere løbende afkobles gas. Det er svært for den enkelte forbruger at navi-

gere i de uklare udsigter for udfasning af gas samt i valget mellem fjernvarme og varmepumper på nuvæ-

rende tidspunkt. Vi skal i den forbindelse opfordre til, at der sikres finansiering til fortsættelse af informa-

tionssiderne sparenergi.dk.

Ligeledes savner vi krav til fjernvarmeselskabernes drift og governance, herunder bestyrelser med de nød-

vendige kompetencer og professionalisme. Vi ser desværre i dag nogle steder problemer på dette område.

Skal vi sikre forbrugernes opbakning til udfasningen af gasfyr, er det vores overbevisning, at der er brug

for en klarere politik for håndtering af disse udfordringer.

Cirkulær økonomi

En meget væsentlig del af det forbrugsbaserede klimaaftryk – hvoraf en del kommer også fra den natio-

nale produktion – kommer fra selve produktionen af produkter. I det omfang vi kan bruge vores produkter –

biler, tøj, vaskemaskiner osv.- i længere tid, fordi de er holdbare, fordi vi reparerer dem, hvis de alligevel

går i stykker og fordi vi sikrer en høj grad af genbrug og satser på genanvendelse med mindst muligt vær-

ditab, kan det give et betydeligt bidrag til at sænke klimabelastningen. Rapporten nævner forholdet, men

afspejler i sin vægtning, at det ikke er der, tyngden i de strategiske satsninger ligger.

Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark en relativt lav grad af cirkularitet. Ifølge CON-

CITO er vi 4 % cirkulære. Vi har samtidig en affaldsmængde pr. indbygger, der ligger i toppen i Europa –

markant højere end fx Sverige eller Holland. Det er med andre ord et område, hvor der er stort forbed-

ringspotentiale, og hvor der i høj grad er brug for, at Danmark får forbedret sin performance.

Forbrugerrådet Tænk skal opfordre til, at området opprioriteres i den statslige politik og i afsættelsen af fi-

nansielle midler til den grønne omstilling, således at vi i højere grad kan understøtte forskning, udvikling,

afprøvning af nye metoder og incitamenter til adfærdsændringer hos virksomheder og forbrugere.

Side 2 / 3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Styrket kollektiv trafik

Planen nævner en række vedtagne puljer og tiltag, der skal understøtte en grønnere kollektiv trafik. Ho-

vedproblemet i den kollektive trafik i dag er imidlertid ikke, at den kollektive trafik ikke er grøn nok – selv

om der helt klart også bør arbejdes på forbedringer på hvad det angår. Hovedproblemet er, at der er store

økonomiske problemer i trafikselskaberne som følge af omkostningsstigningerne under energikrisen og inf-

lationen, kombineret med den passagernedgang, der fulgte af Covid-19 pandemien.

Begge dele er ved at være et overstået, men passagernedgangen og underskuddet på budgetterne er ikke

overvundet, og situationen er i dag, at den kollektive trafik er i risiko for at komme ind i en negativ spiral,

hvor faldende passagertal fører til færre indtægter, der fører til besparelser med dårligere betjening, der

igen øger passagerfrafaldet. Over for dette problem er de vedtagne tiltag, der nævnes i planen, helt util-

strækkelige.

Den hyppigste årsag til at ophøre med at køre i bus eller tog er et skift til bil. Det siger sig selv, at dette rent

klimamæssigt er et skridt i den forkerte retning. Der er også andre grunde til, at en god kollektiv trafikbetje-

ning er vigtig for samfundet, men som klimapolitisk virkemiddel er der ingen tvivl om, at det kunne have

stor effekt, hvis flere skiftede bilen ud med kollektiv trafik. Denne målsætning nævnes ikke i planen.

Forbrugerrådet Tænk skal opfordre til et øget fokus på at gøre kollektiv trafik til et reelt alternativ for større

dele af befolkningen.

Tværsektoriel tænkning

Mens planen giver en detaljeret status for den grønne omstilling af energisektoren, er fremstillingen af øv-

rige sektorers bidrag til at nå klimamålene mere summarisk. På denne måde virker planen mere som en

fremstilling af det arbejde, hvor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ressortansvaret, end som en

dækkende status for Danmarks arbejde med at nå klimamålene.

Denne vægtning giver måske administrativt mening, men i forhold til at nå klimamålene ligger nogle af de

vigtigste virkemidler på andre felter – i transportsektoren, landbruget, i arealanvendelsen og ikke mindst i

ændringer af forbruget samt udviklingen henimod en mere cirkulær økonomi med højere vægt på, at pro-

duktholdbarhed, reparerbarhed og genanvendelighed.

Forbrugerrådet Tænk skal opfordre til, at vægtningen i fremtidige rapporter i højere grad afspejler denne

bredde i den grønne omstilling.

Venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Vagn Jelsøe

Chefkonsulent

Side 3 / 3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

NOTAT

KL's bemærkninger til ajourføring af Danmarks

nationale energi- og klimaplan

Indledningsvist takker KL for muligheden for at kommentere på ajourføringen

af Danmarks nationale energi- og klimaplan.

KL er løbende i dialog med staten om de forskellige emner på klimaområdet,

som også berøres af Danmarks nationale energi- og klimaplan. KL ser frem

til at fortsætte dialogen på de forskellige områder.

Øget samarbejde med kommunerne om klima

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil: ”Etablere

partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte en accelereret

klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og

erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.”

KL har sammen med Realdania og de fem regioner indgået partnerskabet

Klimaalliancen,

som løber frem til og med 2027. Danmark er en unik case

globalt, fordi alle 98 danske kommuner gennem Klimaalliancen har forpligtet

sig på at lave ambitiøse planer for drivhusgasreduktion og klimatilpasning.

Planerne er certificeret af det internationale bynetværk, C40, og lever op til

Parisaftalens målsætninger. Klimaalliancen, med KL, de fem regioner,

Realdania, C40 og CONCITO som partnere, har til formål at støtte en

ambitiøs og vidensbaseret implementering af kommunernes

klimahandlingsplaner. 96 kommuner har pt. en godkendt

klimahandlingsplan, og de sidste to kommuner forventes at have deres

planer klar primo 2025.

Klimaalliancen har i maj sendt et brev til klima,- energi- og

forsyningsministeren samt miljøministeren med invitation til et samarbejde

på klimaområdet med alliancens parter. Brevet er sendt med formålet om at

skabe et styrket samarbejde mellem kommunerne og den danske regering

på klimaområdet. KL mener, at et styrket samarbejde vil resultere i flere

fordele for Danmark som helhed. Det vil ikke blot understøtte og effektivisere

klimaindsatserne på lokalt og national plan, det vil også hjælpe Danmark

med at leve op til vores internationale forpligtelser på klimaområdet.

Under FN's klimatopmøde, COP28, i Dubai blev "Coalition for High Ambition

Partnerships for Climate Action" (CHAMP) annonceret med en ambition om

at styrke samarbejdet mellem forvaltningsniveauer om at hæve ambitioner

og effektivitet i klimaindsatsen. Koalitionen forpligter medunderskrivende

stater, herunder Danmark, til at udvide og forbedre samarbejdet mellem

forvaltningsniveauerne i planlægning, finansiering, implementering og

monitorering af klimaindsatsen.

Danmark har som bekendt forpligtet sig på følgende:

Dato: 17. juni 2024

Sags ID: SAG-2024-02166

Dok. ID: 3460292

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3122

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

NOTAT

•

Konsultere og samarbejde med subnationale forvaltningsniveauer

om at bidrage til nationale mål og strategier for reduktion og

tilpasning samt realisere det potentiale, der ligger i lokal handling.

Inddrage subnationale forvaltningsniveauer i udviklingen af den

kommende NDC 2025, herunder medtage deres prioriterede

projekter i den samlede investeringsplanlægning.

Løbende vurdere om samspillet kan forbedres og bidrage til den

internationale dialog i kredsen af CHAMP-støtter om at dele læring

og relevante erfaringer.

Dato: 17. juni 2024

Sags ID: SAG-2024-02166

Dok. ID: 3460292

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3122

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

•

Desuden har Danmark forpligtet sig til at etablere en multilevel klima- og

energidialog inden for EU med formålet om at drøfte forskellige scenarier

inden for energi- og klimapolitikken som en del af den nationale energi- og

klimaplan (NECP).

Det synes ikke at fremgå af

Ajourføring af Danmarks nationale energi- og

klima-plan for perioden 2021- 2030,

hvordan regeringen konkret vil inddrage

kommunerne heri. KL og parterne i Klimaalliancen ser frem til den videre

dialog herom.

Videreudvikling af Energi- og CO2-regnskabet

Kommunerne benytter i dag forskellige datakilder og målemetoder, men der

er kun ét værktøj, der er forankret centralt og stillet til rådighed for alle

kommuner, nemlig Energi- og CO2-regnskabet.

Energi- og CO2-regnskabet er et oplagt sted at understøtte kommunerne i

deres klimaindsats, og det bør forankres permanent i Energistyrelsen samt

sikres drifts- og udviklingsmidler permanent. Samtidig bør det sikres, at de

relevante data er tilgængelige for Energi- og CO2-regnskabet, så det bliver

et validt instrument for kommunerne.

Derudover har KL kommentarer til følgende afsnit:

Kapitel 2 Nationale målsætninger og mål

2.1.2

Vedvarende energi

–

Generelt (s. 36): KL ser et generelt behov for strategisk

energiplanlægning i den danske omstilling til vedvarende energi.

Omstillingen kræver koordination på tværs af sektorer i det samlede

energisystem, fx kan der hentes meget grøn energi ved at tænke

overskudsvarme fra store datacentre sammen med fjernvarmesektoren.

Et andet eksempel er at gøre bygninger til en aktiv del af

energisystemet, så de kan være med til at aflaste energinettet på de

tidspunkter, hvor det er spidsbelastet. I dag findes der ikke lovgivning,

som slår fast, hvem der formelt har ansvar for at lave planlægning og

samle aktørerne på tværs af energisektoren. KL foreslår, at

kommunerne får et mere formelt ansvar på det område.

–

Landvind og solenergi (s. 38): Den nationale energikrisestab (NEKST)

har understreget, at der skal ske et temposkifte, hvis Danmark skal nå

den politisk aftale om at firedoble elproduktionen fra VE på land inden

2030. Den grønne omstilling har høj prioritet i kommunerne og der

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

NOTAT

lægges mange kræfter i at sikre plangrundlag for nye VE-anlæg. Der er

dog forsat flere barrierer ift. at nå målet om en firedobling i 2030.

–

Borgermodstand er ofte en central udfordring. Der er taget statslige

initiativer til justering af satser for nabokompensation, men der udestår

fortsat en varslet vejledning med klare juridiske rammer for, hvordan

kommunerne kan agere ift. privatretlige aftaler i områder. Det er

væsentligt, da disse aftaler ofte viser sig forløsende for projekterne.

Tilsvarende udestår varslet vejledning om brug af grøn pulje i den

tidligere borgerdialog.

–

Kommunerne modtager et stort antal ansøgninger om nye VE-anlæg

og planlægger for et stigende antal planer. Der er dog ikke tilført

ressourcer til en opprioritering af indsatsen i kommunerne. Disse

projektønsker, der kan være både teknisk og procesmæssigt

krævende, skal således behandles på lige fod med øvrige byggeønsker

i kommunen.

–

Kommunerne oplever hyppigt, at den ønskede planlægning for

vindmøller og større solcelleparker er udfordret af mange

sektorinteresser og vanskeligheder med at få en koordineret og vægtet

behandling på tværs af de statslige myndigheder. Det er derfor positivt,

at der med

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land

2023

lægges op til en vægtning af div. Sektorinteresse, gennem en

koordinerende indgang til den statslige myndighedsbehandling af de

statsligt udpegede energiparker. KL ser frem til en klar udmøntning

heraf og opfordrer til at denne tilgang kan benyttes til alle typer VE-

anlæg, og ikke alene dem der indgår i en statslig udpegning. Fsva. de

statslige udpegninger af potentielle energiparker, afventes fortsat

afklaring på, hvad disse udpegninger indebærer og hvordan det kan

bidrage til større fremdrift på opstillingen af ny VE. KL opfordrer derfor

til en snarlig melding om vilkår og betingelser for den aktuelle og

kommende ansøgningsrunder.

–

NEKST påpeger, at det ofte er i myndighedsbehandlingen af et VE-

projekt, at der kan opstå forsinkelser. I øjeblikket sker der derfor også

mange regelændringer på området, imens der i forvejen er travlt med

den konkrete sagsbehandling og planlægning ude i kommunerne for at

fremme grøn energiproduktion. Derfor opfordrer KL, at staten faciliterer

en vejledningsindsats til kommunerne som myndighed, fx i form af

seminarer afholdt af det statslige VE-rejsehold.

–

Varmeforsyningssikkerhed (s. 64): Det følger af Danmarks nationale

energi- og klimaplan, at der skal ske en udfasning af fossile brændsler i

den danske varmesektor. Her er termonet en potentiel attraktiv

varmeløsning for borgere, som er bosat i de områder, hvor fjernvarmen

ikke kommer ud. Men i dag er termonet ikke omfattet af

varmeforsyningsloven, hvilket afholder kommunerne og

fjernvarmeselskaberne til at engagere sig i projekterne. Samtidig får

ejendomsejerne fx ikke adgang til kommunal lånegaranti, samt know-

how og evt. drift og service fra fjernvarmeselskaberne. Løsningen bør

ifølge KL være, at termonet omfattes af varmeforsyningsloven.

Dato: 17. juni 2024

Sags ID: SAG-2024-02166

Dok. ID: 3460292

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3122

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

NOTAT

–

Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi skal der

ske en omlægning, så de kommunalt ejede forbrændingsanlæg skal

omdannes til kommercielle selskaber og konkurrere om affaldet.

Formålet er at mindske den danske forbrændingskapacitet ved at et

eller flere anlæg går konkurs. Det er usikkert, om

konkurrenceudsættelsen vil resultere i konkurser, men såfremt det sker,

må anlægget ikke lukke, før der er fundet et alternativt varmegrundlag.

Det er en uhensigtsmæssig situation for kommunerne.

Kapitel 3 Politikker og foranstaltninger

3.2 Energieffektivitet

–

Energimærkningsordningen: KL anerkender de positive skridt, som den

danske stat har taget for at forbedre energimærkningsordningen.

–

Energimærkningsordningen: For at styrke ordningen yderligere foreslår

KL etableringen af et dynamisk energimærke, der tillader løbende

opdateringer fra kommunernes side, hvilket vil afspejle de seneste

forbedringer og fremme yderligere energieffektivitet. Desuden opfordrer

KL til at inkludere energiledelse i energimærkningsordningen, så der

gives incitament til at reducere det faktiske forbrug.

–

Generelt: En økonomiaftale med staten, der sikrer årlig finansiering til

energirenoveringer, vil være afgørende for at realisere EU’s mål for

energieffektivitet, ligesom en tilpasning af kommunernes anlægsramme

vil understøtte de nødvendige investeringer i energieffektivitet. KL ser

frem til et fortsat samarbejde med staten for at sikre, at den offentlige

sektor energieffektiviserer og bidrager til at nå vores fælles klimamål.

2.4.3 Markedsintegration

–

KL deler statens synspunkt om, at forbrugere og kommuner skal have

nem adgang til deres forbrugsdata. KL understreger vigtigheden af, at

slutbrugere formelt skal eje deres forbrugsdata, og anbefaler, at

forsyningsselskaber forpligtes til at levere disse data. Der skal etableres

en national løsning, der sikrer nem adgang til forbrugsdata, samt klare

processer og retningslinjer for denne adgang. Disse initiativer bør indgå

i regeringens forsyningsdigitaliseringsprogram (FDP).

Dato: 17. juni 2024

Sags ID: SAG-2024-02166

Dok. ID: 3460292

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3122

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

København, 18-06-2024

Brintbranchens høringssvar

Ajourføring af Danmarks nationale energi- og

klimaplan for perioden 2021-2030

Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende ovenstående.

Udkastet for Danmarks ajourført nationale energi- og klimaplan giver en klar beskrivelse af de

danske mål på Power-to-X og de allerede implementerede tiltag. Men i Brintbranchen er vi

bekymrede for den manglende beskrivelse af yderligere tiltag for at sikre, at Danmark vil leve op

også til de RFNBO-mål i VE-direktivet, og mere generelt RFNBO-mål i de øvrige dele af ”Fit for

55-pakken”.

Det er ikke vurderet, hvor stor mængder RFNBOs Danmark forventer at eksportere

Jf. artikel 22a i VE-direktivet, bør medlemslandene rapportere om den forventede mængde

RFNBOs de forventer at importere og eksportere i de nationale energi- og klimaplaner.

Brintbranchen kan ikke se, at den vurdering er inkluderet i planen.

Det er yderst vigtigt, at Danmark også her positionerer som en brinteksportnation, da

Kommissionen på baggrund af denne rapportering udarbejder en strategi for importeret og

indenlandskproduceret brint.

De foreslåede tiltag for at leve op til RFNBO-kravene er utilstrækkelige

Brintbranchen vurderer de beskrevet tiltag for at være utilstrækkelige for at opnå de forskellige

RFNBO-krav i både VE-direktivet og øvrige ”Fit for 55”-krav.

Ifm. RFNBO til transport, beskrives der at Danmark ikke endnu har sat individuelle mål for

specifikke teknologier for at nå sektorspecifikke mål. Dette er sådan set et faktum, men vi ville

opfordre til, at der i det mindste beskrives, hvad den videre proces til etablering af disse mål er.

Fordi processen er jo kendt: Energistyrelsen har allerede sendt sagen videre til Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet til implementering af VE-direktivet m.m.

Ifm. RFNBO til industri, påstås at Danmark forventer at opfylde målet, fordi der i dag er et minimalt

brintforbrug i landet, og fremtidige brintforbrug forventes at være baseret på RFNBOs. Dog ville

vi ønske os, at planen beskrev implementeringen nærmere.

Bare fordi målet forventes opfyld, betyder det ikke, at branchen ikke har behov for en klar

implementering af de regler, der omfatter RFNBOs til industrielt forbrug. Power-to-X er en branche

under voldsom udvikling, men mange ukendte endnu. I VE-direktivet er der f.eks. mulighed for at

implementere undtagelser til kravet om RFNBOs i industri. Potentielle investorer har allerede nu

behov for at forstå, om/hvordan Danmark vil implementere disse (Brintbranchen gør her

opmærksom på, at vi stiller os meget kritisk overfor implementering af undtagelser). Og naturligvis

skal den minimale brintforbrug i dag også vide, hvilke regler det skal forholde sig til. Det er f.eks.

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C., 2. sal

1620 København K

www.brintbranchen.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

kritisk at vide, om kravet implementeres på nationalplan eller på virksomhedsniveau

(Brintbranchen støtter implementering på virksomhedsniveau).

Det er særligt bemærkelsesværdigt og bekymrende, at brint ikke nævnes ifm. implementering af

AFIR. AFIR inkludere konkrete krav om udrulning af brinttankinfrastruktur, som ignoreres

fuldstændigt i energi- og klimaplanen. Brintbranchen opfordrer til en hurtig rettelse af dette, og at

der beskrives en plan til udrulning af infrastrukturen. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at

der er flere aktører i Danmark med en særlig interesse for og behov for viden om planer til

udvikling af tankinfrastruktur.

På linje med det, synes vi også det er relevant at nævne

puljen til grøn omstilling af tung

vejtransport 2024

i planen.

Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre

dialog.

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C., 2. sal

1620 København K

www.brintbranchen.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

NOAHs høringssvar til:

“Ajourføring af Danmarks nationale energi- og

klimaplan”

Vores fokus er på bioenergi i form af biomasse til kraftvarme, biogas og biobrændstoffer - og

på den ødelæggende indflydelse det store forbrug af bioenergi har på landjordens

kulstoflagre.

Biomasse - dansk og importeret

Ajourføringen er et langt bevis for, at Danmark bør stoppe op og tænke over, om vi er på

rette spor - derfor de mange citater i det følgende.

Danmark har trods utallige advarsler fra forskere gennemført en gennemgribende omstilling

fra kul til biomasse i el- og varmeforsyningen. Hensigten har været at udskifte fossil energi

med “vedvarende energi” af hensyn til klimaet.

Den voksende erkendelse af, at afbrænding af biomasse fra træ ikke gavner klimaet, har

ikke slået igennem i skiftende regeringer. Tværtimod: man har omlagt fra halm til træ, selv

om afbrænding af træ giver et øget indhold af CO2 i atmosfæren mange årtier ud i fremtiden

og i meget længere tid end afbrænding af halm. Af samme grund skrev

European Scientific

Advisory Board on Climate Change

i en rapport fra i år, at “Nyere litteratur tyder på, at

begrænsning af høst [af træ] på kort til mellemlangt sigt er mere effektivt til at modvirke

klimaændringer end at øge høsten for at producere mere bioenergi [...]” (Vores

oversættelse).

2022 udgjorde biomasse langt over halvdelen (ca 68 %)

af forbruget af vedvarende energi i

form af halm, træpiller, træflis, biogas og bionedbrydeligt affald til forbrænding. Omstillingen

fra fra kul til biomasse har været attraktiv for især varmesektoren, fordi anvendelsen af

biomasse til varmeproduktion er fritaget for energi- og CO2-afgifter. Forbruget af kul til

produktion af fjernvarme er derfor siden 1990’erne faldet markant, mens “vedvarende

energi” er vokset til at dække 71 % af fjernvarmeproduktionen. Sideløbende - da fjernvarmen

ofte samproduceres med el - er biomasse vokset til at udgøre 26 % af den “vedvarende

energi” til elproduktion (tal fra 2022).

Udover at kunne opnå statslige tilskud og afgiftslettelser har værkerne samtidig kunnet

bryste sig af at være “grønne”. I Danmark er disse fordele blevet udnyttet til fulde, selv om vi

langt fra har kunnet skaffe al den biomasse ved selvforsyning - især ikke efter det omkring år

2000 blev mere attraktivt at brænde træ end at brænde (dansk) halm - pga. kedlernes

beskafffenhed.

I 2022 var 38 pct. af det samlede forbrug af biobrændsler importeret, primært i form af

træpiller og træflis.

Den store importandel af træbrændsler er også nævnt i ajourføringen på side 56:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

“Halvdelen af Danmarks samlede forbrug af træbrændsler, dvs. både brænde, træaffald,

træflis og træpiller, er importeret. 48 pct. af den totale mængde træ, som blev anvendt til

produktion af el, fjernvarme og individuel varme i Danmark i 2021, havde således dansk

oprindelse, mens 52 pct. var importeret.

Ses der udelukkende på forbruget af træpiller og træflis havde godt en femtedel af den

samlede mængde af træpiller og træflis, som blev brugt til produktion af el og fjernvarme i

Danmark i 2021, dansk oprindelse, dvs. træet stammer fra danske skove m.v. Baltikum

tegner sig for godt en tredjedel (37 pct.) af den samlede mængde, og resten stammer fra et

bredt udsnit af lande bl.a. Tyskland, Sverige og Nordamerika.

Der er væsentlig forskel på den geografiske oprindelse af henholdsvis træflis og træpiller.

Således er 51 pct. af flisforbruget til produktion af el og fjernvarme i 2021 af dansk

oprindelse, men det kun gælder for 4 pct. af træpilleforbruget (jf. figur 16). “

Satsning på CCS fra afbrænding af biogent materiale og negative emissioner

I Ajourføringen kan vi læse, at der er afsat milliarder af statslige kroner i forskellige puljer,

der skal understøtte CCS, og at CCS-teknologien primært vil blive anvendt i anlæg, der

kører på afbrænding af biogene kilder. Det gælder også for de første CCS-anlæg i Danmark,

der er under opførelse ved Ørsteds træflisfyrede Asnæsværket og det halmfyrede

Avedøreværket

Der er ikke de store forventninger til hvor meget CCS teknologien kan nedbringe

udledningerne før 2030, selvom det skønnes, at der på langt sig er et årligt CO2-

fangstpotentiale fra danske punktkilder på ca. 15,3 Mt CO2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Danmarks store satsning på CO2-fangst er stærkt kritisabel - ikke mindst fordi langt det

meste CO2-fangst, nemlig 11,0 Mt CO2 af det langsigtede potentiale, forventes at udspringe

fra biogene kilder for eksempel ved produktion af varme og elektricitet.

Der har tidligere været enighed i Danmark om at afbrænding af biomasse var en

“overgangsløsning”, og at teknologien gradvis skulle udfases efter 2025.

Men hvordan hænger det sammen med den store satsning på BECCS?

I forbindelse med CCS har vi bemærket, at der i tabel 4 på side 32 (i relation til CCUS) står

at: “Grænseoverskridende transport af CO2 skal være mulig.”

Samtidig har vi i Politico læst i et non-paper fra Danmark til EU (Denmark’s position paper on

Capture, Utilisation and Storage (CCUS)), at Danmark er stærke fortalere for CCUS-

teknologien og derfor ønsker, at EU skal tage affære for at gøre det muligt at transportere

den CO2, der skulle blive et produkt ved CCS. Samt at EU i det hele taget skal facilitere

udviklingen og brugen af CCUS teknologien. Dette skal ses i sammenhæng med at

Danmark i samme non-paper ønsker at BioCCS (altså BECCS) specifikt skal indgå i ETS

(på linje med CCS) som et element på vejen til at nå netto-nul.‘

Der er mange økonomiske tilskud i spil til CCS, CCUS og BECCS som støtte til såkaldte

“negative emissioner”. Der afsættes f.eks en pulje til at fremme CCUS-teknologier og levere

drivhusgasreduktioner frem mod 2030 og derefter. Der afsættes i alt 16,6 milliarder kroner.

Og i Grøn delaftale, afsættes der 2,6 mia. kr til at støtte negative emissioner. Den forventede

effekt er 0,5 Mt CO2 pa for perioden 2025-2032.

BECCS som middel til at fjerne CO2 fra atmosfæren er ikke andet end et

tankeeksperiment. BECCS kan fjerne kulstof fra skovene - ikke fra atmosfæren.

NOAH tager afstand fra brugen af så enorme summer på noget, der ikke er andet end et

tankeeksperiment med ødelæggende følger for klima og biodiversitet. Og BECCS bør ikke

være en del af Danmarks klimaplan.

Ajourføringen (side 15) praler nærmest af at “Det Nationale Bioøkonomipanel er nedsat af

regeringen for at give rådgivning om anvendelse af biologiske ressourcer i forbindelse med

den grønne omstilling, herunder pyrolyse, biogas og CCS”

Og på side 29: “Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af

250.000 hektar ny skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå

klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner. “ Så meget for den skov!

I stedet for at rådføre sig med “Det Nationale Bioøkonomipanel” vil vi bede regeringen om at

rådføre sig med Biodiversitetsrådet, som vi tror vil have mere blik for, hvordan vi kan bruge

danske biologiske ressourcer på en hensynsfuld måde, der bedre tilgodeser både

biodiversitet og klima.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Danmarks NECP og LULUCF

EU-kommissionens anbefaling 3 til Danmark (efter indsendelse af den foreløbige NECP

sidste år) påpeger bl.a., at Danmark mangler at beskrive, hvordan vi vil opnå et øget CO2-

optag på 0,44 MtCO2eq for at vi kan give vores aftalte bidrag til EU målsætning om et netto

optag på 310 MtCO2eq.

Til det svarer Danmark i ajourføringen:

“I den seneste klimafremskrivning skønnes punktmålet om et øget nettooptag i 2030

overopfyldt med ca. 0,2 mio. ton CO2e.”

Her bør det efter NOAHs mening forklares, at det forbedrede resultat skyldes, at der er sket

ændringer i opgørelsesmetoden både når det handler om skov og når det handler om

landbrugsjord.

DR forklarer det fint

her

“Ny beregningsmodel får det hele til at se meget bedre ud. Dels er forskere fra Aarhus

Universitet kommet frem til, at der er færre såkaldte kulstofrige lavbundsjorde tilbage til at

udlede drivhusgasser i de kommende år. De har samlet set afgasset hurtigere og tidligere,

end forskerne tidligere havde regnet med. Samtidig er der kommet en ny prognose for, hvor

meget CO2 træerne i skovene suger til sig fra atmosfæren. De gamle prognoser regnede

med, at der ville blive fældet flere træer. Tilsammen har de to rapporter givet reduktioner på

3,4 millioner ton CO2 til 2030-målet.”

Skove og LULUCF

Hele dette afsnit er fra KF24 uddrag fra kapitel 19 “Skov og høstede træprodukter” (her

forklares bl.a., hvorfor LULUCF-regnskabet er forbedret og NOAH mener dette bør indgå

tydeligt i ajourføringen):

Skov og høstede træprodukter optog ca. 3,5 mio. ton CO2e i 2022. [...] Optaget af

drivhusgasser i skovene er primært forbundet med udvikling i skovenes levende biomasse.

Der har i alle år siden 1990 været tale om samlede nettooptag i skovenes kulstofpulje,

hvilket skyldes, at tilvæksten i samme periode har oversteget hugsten på trods af øget hugst

i samme periode.

Til KF24 skønnes der generelt et højere optag for skovene frem mod 2035 sammenlignet

med KF23, jf. figur 19.1.

Overordnet fremskrives der til KF24 ligesom til KF23 en førstkommende femårig periode

med faldende optag. Det reducerede optag skønnes i KF24 at være lavere end i KF23. Hvor

KF23 skønnede et stabilt optag på ca. 0,4 mio. ton CO2e i 2035, skønner KF24 et stabilt

optagsniveau på ca. 3 mio. ton CO2e i 2035.

Forskellen på de skønnede optag i KF23 og KF24 skyldes, at KF23 byggede på den tidligere

skovfremskrivningsmodel, som også lå til grund for KF22, hvor KF24 anvender IGN’s nye

skovfremskrivningsmodel. Den tidligere skovfremskrivning har vist sig modstridende med

skovens faktiske optag. Derfor har IGN udviklet en ny model, der forventes bedre at kunne

afspejle den faktiske udvikling i skovene.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

I den nye model estimeres sandsynligheden for, om enkelte træer fældes på baggrund af

deres størrelse, hvor det tidligere blev estimeret, om et område blev ryddet for alle træer,

uagtet træernes individuelle diameter. Således forudsiges især hugsten af bøgetræer bedre,

hvor praksis normalt er at fælde enkelte træer, når de er vokset til en passende størrelse.

Derudover har det europæiske datasæt fra EFISCEN-modellen forbedret det statistiske

grundlag for estimeringen af træers vækst, da der nu er tilføjet væsentligt flere målinger af

træers udvikling på tværs af Europa.

Landbrugsjord og LULUCF

Ajourføringen kommer til at ligne et skønmaleri, hvor Danmarks reduktioner ser fine ud

samlet set på trods af alle de forskellige anvendelser af bioenergi. Det skyldes jo bl.a. den

fejlagtige og kritisable mangel på et sandfærdigt klimaregnskab for afbrænding af biomasse -

og det skyldes også at den konstante kulstofudpining af landbrugsjorden - især når der

dyrkes enårige afgrøder - ikke nævnes. Dette er især problematisk i forbindelse med

dyrkning af enårige afgrøder til biogas og biobrændstoffer.

F.eks. præsenteres den store planlagte produktion af biogas som en klimaløsning men

klimaregnskabet fremlægges ikke.

Et element i skønmaleriet er, at (både på landbrugsjorde generelt og i særlig grad på

lavbundsjorde) emissionerne bliver mindre år for år, og det ser godt ud i klimaregnskabet.

Men bag skønmaleriet ligger den triste kendsgerning, at år for år bliver indholdet af organisk

materiale i jorden mindre - og dermed er der mindre organisk materiale, der kan nedbrydes

og blive til CO2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

KF24 kapitel 18 “Landbrugsarealer og øvrige arealer” kan bidrage til forståelsen af hvad det

er, der sker med landbrugsjordens pulje af organisk materiale, når jorden bliver pløjet og

harvet hvert eneste år for at dyrke enårige afgrøder.

Afsluttende bemærkninger

Ajourføring opsummerer på side 203:

“Der er fem løsninger, der indfanger størstedelen af tilgængelige muligheder på baggrund af

analysen: Direkte elektrificering, PtX (brændstoffer), bioenergi, CCS (også i kombination

med bioenergi, BECCS) og adfærdsændringer. Direkte elektrificering er kernen i alle

scenarier, men der er behov for alle fem løsninger til at understøtte de nationale

udgangspunkter, frem for et ensidigt fokus på et par løsninger.”

NOAH er delvist enige - dog kun i det første og det sidste punkt - direkte elektrificering og

adfærdsændringer. De øvrige ting har Danmark ikke ressourcer til - slet ikke de biogene.

Og så bør der også foreligge en vurdering af, hvad Danmarks alt for store import af

biomasse betyder for de eksporterende landes LULUCF.

Der er en stor risiko for, at mens Danmark arbejder på at øge kulstoflagringen og

biodiversiteten på dansk jord og i danske skove, så gør vi os samtidig mere afhængige af

biogene ressourcer fra andre lande til skade for deres kulstoflagring og biodiversitet. I hvert

fald så længe, vi i vid udstrækning baserer vores forsyning af vedvarende energi som

beskrevet i den ajourføring, der er i høring.

Venlig hilsen,

Bente Hessellund Andersen / NOAHs kampagne mod bioenergi

18. juni 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

DK-1060 København K

18. juni 2024

Høringssvar: Ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for

perioden 2021-2030

CONCITO takker for muligheden for at kommentere på ajourføringen af Danmarks nationale

energi- og klimaplan (NECP). Ajourføring af NECP’en er et centralt element i at sikre, at EU-

medlemsstaterne er på rette spor til at indfri EU’s 2030 målsætninger. Forskrifter i EU’s

forvaltningsforordning dikterer, at medlemsstaterne skal sikre, at offentligheden får mulighed

for deltagelse i ajourføringen af NECP’erne.

NECP'en skal redegøre for den nuværende og fremtidige udvikling af de fem dimensioner af

Energiunionen. CONCITOs høringssvar drejer sig om energieffektivitetsdimensionen af

NECP’en.

CONCITO ærgrer sig over, at energieffektivitet kun ganske overfladisk indgår i ajourføring af

NECP’en med henvisning til, at det indføres når Køreplan for energieffektivitet offentliggøres.

Køreplanen blev offentliggjort d. 11. juni 2024. CONCITO stiller sig kritisk over for den korte

høringsperiode, hvor ministeriet først har offentliggjort køreplanen for energieffektivitet d. 11.

juni og har sat frist på høringssvar på ajourføringen af NECP’en d. 18. juni. CONCITO mener at

denne korte periode begrænser muligheden for at leve op til forvaltningsforordningen

beskrevet foroven. Relevante aktører kunne med fordel være inddraget i processen langt

tidligere.

Energieffektivitet var ikke beskrevet fyldestgørende i udkastet til NECP’en, der var i høring

forud for overlevering til EU i juni 2023, med henvisning til at Energieffektivitetsdirektivet ikke

var på plads endnu. CONCITO stiller sig undrende for, at der for anden gang ikke har været

tilstrækkelig mulighed for at komme med input til energieffektivitet.

CONCITO mener ikke at køreplanen er tilstrækkelig til at leve op til

Energieffektivitetsdirektivet. CONCITO finder at indholdet af Køreplan for energieffektivitet

ikke lever op til Energieffektivitetsdirektivets intention, da regeringen vil opfylde direktivets

energispareforpligtelser gennem eksisterende virkemidler, som stikker imod direktivets

hensigt om at anvende nye politikker og foranstaltninger.

Med venlig hilsen

Nassima Charif

CONCITO

Læderstræde 20

1201 København

[email protected]

concito.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

18. juni 2024

SYNERGIs høringssvar vedr. Danmarks Nationale Energi- og

Klimaplan (NECP)

Att: Natacha Gravergaard og Thomas Dahl, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Opsummering

SYNERGI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ajourføringen af Danmarks Nationale

Energi- og Klimaplan (NECP) for perioden 2021-2030, som i henhold til governanceforordningen, (EU)

2018/1999, skal indsendes til EU-Kommissionen inden udgangen af juni 2024. SYNERGI tillægger

planen stor betydning, da den favner en lang række politikområder, der udgør centrale prioriteter for

Danmark, herunder energieffektivitet i boliger, erhverv og det offentlige.

SYNERGI vil først og fremmest påpege, at det er utilfredsstillende, at ministeriet har valgt at udelade

meget væsentlige dele af indsatsen for energieffektiviseringer i høringsudgaven, nærmere bestemt

indfrielsen af energispareforpligtelsen i medfør af

EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED).

Det har den

konsekvens, at regeringens planer på dette område ikke kan gøres til genstand for en

tidlig og effektiv

inddragelse.

Det er efter vores opfattelse en omgåelse af intentionen i forordningen, der netop lægger

vægt på, at offentligheden og interessenterne skal gives mulighed for at udtrykker deres holdninger til

planen, og at myndighederne herefter skal redegøre herfor ved indberetningen til EU-Kommissionen.

Derudover mangler planen en samlet redegørelse for politikken til fremme af energieffektivitet og en

vurdering af resultaterne af indsatserne inden for de enkelte områder. Planen gennemgår meget grundigt

hvilke aftaler, der er indgået på de forskellige områder gennem de sidste år, men der savnes en samlet

redegørelse for, hvorledes de mange beslutninger er implementeret, hvilke tiltag, der er gennemført, og

den forventede effekt. Fx omtales det flere steder, at regeringen har nedsat et udvalg, der har til formål

at udarbejde anbefalinger om fremme af udfasning af gasfyr (NEKST), men det fremgår ikke, om eller

hvorledes disse er implementeret, og hvad det forventes at føre til i forhold til udfasningen af gas.

På denne baggrund vil SYNERGI opfordre regeringen til at udarbejde en ny vision og en samlet strategi

for energieffektivisering i forbindelse med implementeringen af de nye direktiver for energieffektivitet

(EED) og bygninger (EPBD), som blev vedtaget henholdsvis i 2023 og 2024. Denne strategi bør:

1. Anvise den strategiske retning for, hvordan energieffektivisering skal bidrage til klimamålene og

til omstillingen af energisystemet, herunder indarbejdning af energieffektivitetsdirektivets princip

om ”energieffektivitet først”.

2. Opstille mål for energieffektivitet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

18. juni 2024

3. Anvise eksisterende og nye virkemidler til at opnå målene.

4. Anskueliggøre de samfundsøkonomiske potentialer i energieffektivisering og hvordan de fordeler

sig på husholdninger, erhverv/industri og transport.

5. Anskueliggøre ikke-energirelaterede goder ved effektiv energianvendelse og energieffektivisering

af bygninger, herunder indeklimaforbedringer og gevinsterne herved.

6. Anvise, hvordan

digitaliseringen af

energisystemet kan

åbne

for

yderligere

energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug.

7. Anvise vejen til, at potentialerne inden for fleksibelt forbrug realiseres.

8. Anvise vejen til, hvordan danske løsninger kan bidrage til at skabe globale reduktioner

omkostningseffektivt gennem teknologieksport og myndighedssamarbejde.

9. Beslutte en governance for overvågning og opfølgning af fremdriften.

10. Forholde sig til energieffektiviserings rolle i industripolitikken.

11. Forholde sig til bekæmpelse af energifattigdom.

12. Udpege områder, hvor der er behov for flere data og dybere analyser.

Energieffektivitetsdirektivets energispareforpligtelse

I medfør af det omarbejdede EED (artikel 8) pålægges medlemsstaterne at opnå nye energibesparelser i

perioden 2021 til 2030 svarende til 0,8

–

1,9% per år.

Ifølge direktivet er ’additionalitet’ et

grundlæggende

princip for denne forpligtelse til at spare på energien i det medlemsstaterne bør indføre politikker

udformet specifikt med henblik på et opfylde energispareforpligtelsen og supplere status quo. SYNERGI

støtter dette tiltag, som pålægger medlemslandene at gennemføre

nye

tiltag til sikring af

energieffektiviteten.

Det er bemærkelsesværdigt, at det udsendte høringsudkast ikke omtaler, hvorledes regeringen planlægger

at overholde denne forpligtelse. Det fremgår af det udsendte materiale på side 114, at

”regeringens opfyldelse

af den forhøjede energispareforpligtelse vil blive fremlagt med regeringens køreplan for energieffektivitet i juni 2024, og v il

indgå i den endelige ajourføring af NECP’en, som indrapporteres til EU-Kommissionen

ved udgangen af juni 2024”.

Det

betyder, at denne centrale del af energispareindsatsen ikke kan indgå i rettidigt høringen, hvilket vi finder

særdeles kritisabelt.

Regeringen har d. 11. juni, 7 dage inden høringsfristen for den endelige NECP, offentliggjort sin køreplan

for energieffektivitet. Det fremgår af køreplanen, at Danmark vil notificere effekten af eksisterende

energiafgifter til EU-Kommissionen

–

afgifter, der for nogles vedkommende er indført helt tilbage i

1970’erne –

og at Danmark derudover forventes at opfylde af den forhøjede energispareforpligtelse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

18. juni 2024

gennem indmeldelse af eksisterende virkemidler. Det fremgår videre af køreplanen, at Danmark forventer

at opfylde sin del af energisparemålet for EU uden nye virkemidler. SYNERGI finder dette stærkt

kritisabelt.

SYNERGI lægger meget stor vægt på, at regeringen opfylder energispareforpligtelsen, og at dette

–

som

det fremgår utvetydigt af EED

–

sker ved

nye,

additionelle tiltag udformet med henblik på at opfylde

energispareforpligtelsen. Derfor bør regeringen undlade at notificere effekten af eksisterende

energiafgifter, da dette strider imod direktivets hensigt om at basere målopfyldelsen på nye tiltag.

SYNERGI bemærker i den sammenhæng, at Danmark traditionelt har været betragtet som et

foregangsland inden for energieffektivitet, og at andre lande derfor må forventes at lade sig inspirere af

den danske implementering. Det er derfor helt afgørende

for EU’s energisparemål – og dermed EU’s

grønne omstilling

–

og for direktivets potentielle eksportgevinst for danske virksomheder på knap 100

mia. kr.

, at Danmark danner positiv præcedens.

Princippet om ”energieffektivitet først”

Det fremgår af EED, at medlemslandene skal lægge princippet om ”energieffektivitet først” til

grund for

større beslutninger vedrørende energisystemerne. Princippet indebærer, at omkostningseffektive

energibesparelser skal gennemføres før andre tiltag i forbindelse med udbygning af infrastrukturen. Det

fremgår af direktivet, at medlemslandene skal rapportere, hvordan der er taget hensyn til princippet om

energieffektivitet først og herunder redegøre for, hvordan der er taget hensyn til princippet, fordelene

ved princippet, og barrierer mod anvendelsen af princippet.

SYNERGI tillægger dette stor betydning, da en konsekvent anvendelse af princippet vil sikre at en

hensigtsmæssig og omkostningseffektiv udbygning af energisystemerne, hvor investeringerne i udbygning

og drift af energisystemerne er afbalanceret i forhold fordelene ved besparelser i slutanvendelserne.

Princippet er omtalt i planen, men SYNERGI finder, at beskrivelsen er mangelfuld. Det fremgår af

planen, at Energistyrelsen er i gang med at undersøge, hvordan og i hvilket omfang princippet kan

anvendes.

Energibesparelser i offentlige bygninger

EA Energianalyse 2021: Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU-klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af

energiteknologier

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

18. juni 2024

Det fremgår, at den nationale plan skal indeholde en opgørelse af de samlede etagearealer i offentlige

bygninger, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås som led i

opfyldelsen af målene i EED om renovering og energibesparelser i offentlige bygninger.

Der er i Danmark et stort renoveringsefterslæb i den offentlige bygningsmasse, som bl.a. betyder, at

indeklimaet i skoler og andre institutioner er af dårlig kvalitet. Det går ud over indlæringsevnen for elever

og arbejdsmiljøet for de offentligt ansatte. Der er derfor store gevinster ved gennemførelsen af en

gennemgribende indsats for højnelse af kvaliteten af de offentlige bygninger, og der er behov for en

samlet indsats på området. SYNERGI efterlyser derfor, at regeringen fremlægger en politik for, hvordan

disse mål opnås, herunder ikke mindst finansieringen. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunerne

og regionerne får de nødvendige rammer for finansieringen af indsatsen, fx ved at øge anlægsrammerne

til dette formål eller evt. give mulighed for, at investeringer i renovering af den offentlige bygningsmasse

holdes uden for anlægsrammerne. Det er på denne baggrund kritisabelt, at den nationale plan ikke

indeholder noget som helst vedrørende dette, idet dets afsnittet er helt blankt.

Det fremgår af regeringens offentliggjorte køreplan for energieffektivisering (11. juni 2024) , at Danmark

forventer at indfri

EED art. 5’s energisparemål

for den offentlige sektor frem til 2028 uden yderligere

tiltag. Det fremgår dog ikke, hvordan regeringen vil sikre implementering af

EED’s

art. 6 om renovering

af offentlige bygninger

–

og ej heller hvordan regeringen vil sikre indfrielse af den offentlige sektors

energisparemål

efter

2028. SYNERGI finder det stærkt kritisabelt, at der ikke opstilles rammer i form af

krav til offentlige bygningsejere, samt understøttende virkemidler i form af en øget anlægsramme som et

led i implementeringen af bestemmelserne i direktivets artikel 5 og 6.

Implementeringen af bygningsdirektivet

Det fremgår af regeringens offentliggjorte køreplan for energieffektivitet (11. juni 2024), at Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vil gå i dialog med branchen om implementering af bygningsdirektivet

efter sommeren 2024. SYNERGI ser frem til denne dialog.

Der henvises i planen til den langsigtede strategi for renovering af bygninger, som tidligere er rapporteret

til EU-Kommissionen i den sidste opdatering af den nationale plan. SYNERGI er af den opfattelse, at

denne strategi har en række mangler, og ser derfor frem til implementeringen det nye bygningsdirektiv,

som blev vedtaget tidligere i år.

SYNERGI lægger i denne forbindelse stor vægt på, at:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

18. juni 2024

•

Der vedtages ambitiøse mål for og krav til forbedring af klimaskærmen og indeklima i

eksisterende bygninger.

Der gennemføres en opdatering af energimærkningsordningen, der foruden direktivets krav

til energimærket om inddragelse af indeklima, tekniske anlæg til kontrol og styring af

energiforbruget mv. indebærer, at ordningen gøres dynamisk, så bygningsejerne får mulighed

for selv at opdatere energimærkerne.

•

Der gennemføres en indsats til sikring af høj effektivitet i de energiforbrugende installationer

i bygninger.

Det sikres, at anvendelsen af effektive systemer til kontrol- og automatisering af

energianvendelsen i bygninger udbredes.

Der gennemføres ordninger til sikring af kontrol og justering af driften af systemer til

regulering af energiforbrug og indeklima.

Der tilvejebringes omfattende information, der opfylder direktivets krav til medlemsstaternes

informationsindsats.

Der sikres langsigtet finansiering til omstilling af bygningsmassen, der især hjælper økonomisk

sårbare husholdninger med at håndtere investeringsomkostningerne forbundet med

renovering.

SYNERGI ser frem til at blive inddraget i dette arbejde.

SYNERGI har derudover ingen bemærkninger til høringen, men står til rådighed for eventuelle

spørgsmål, som høringssvaret måtte afføde.

Med venlig hilsen,

Katrine Bjerre M. Eriksen

Direktør, SYNERGI

[email protected]

Vesterbrogade 1C, 5. sal, København V

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

18. juni 2024

92-gruppen

92-gruppens Høringssvar til Danmarks Nationale

Energi- og Klimaplan (NECP)

Vesterbrogade 2B, 1620 Kbh. V

Tlf: 21 72 79 57

e-mail: [email protected]

Website: www.92grp.dk

Koordinator: Troels Dam Christensen

________________________

NECP’en er imponerende læsning, fordi den dækker hele Danmarks energi og klimapolitik. Det er

anden gang Danmark laver NECP. Der er række forbedringer i forhold til den første NECP i 2019.

Der er stadig store mangler både ved den nye 2024 NECP og ved processen for dens udarbejdelse.

NECP’ens største mangel er, at den nye Nationale Energi- og Klimaplan stadig ikke udgør en plan.

NECP’en er selvfølgelig fremadrettet idet den redegør for Danmarks udledninger frem til 2040,

men den er grundlæggende bagudrettet, fordi den alene fremskriver allerede vedtagne politikker.

Således angiver NECP’en (bilag 2), at Danmark kun når 67% reduktion i 2030 og 77% reduktion i

2040. En rigtig National Energi og Klimaplan bør udgøre en plan. Det vil betyde at den skal

indeholde additionelle tiltag, ikke blot allerede vedtagne tiltag. Samt at den (jf. Klimalovens §1)

skal være en plan, der viser vejen til at overholde Parisaftalens målsætning om at begrænse den

globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Mht. processen opfordrer 92-gruppen Klimaministeriet til, staks efter NECP’en er afleveret, at

evaluere på forløbet og lægge en plan for at opnå en bedre NECP-proces når den næste NECP skal

laves i 2028.

92-gruppen

–

Forum for Bæredygtig udvikling er i denne sag tegnet af:

Care Danmark

Den Grønne ungdomsbevægelse (DGUB)

DIB

DOF BirdLife

Greenpeace

Kvindernes U-landsudvalg

Klimabevægelsen

Mellemfolkeligt Samvirke

Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net

Oxfam Danmark

Rådet for Bæredygtig Trafik

Rådet for Grøn Omstilling

VedvarendeEnergi

Verdens Skove

World Animal Protection Danmark

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 26 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i hele verden.

92-gruppen består af: Amnesty, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Danmission, Dansk International Bosætningsservice, DOF

BirdLife, FN-forbundet, Global Aktion, Greenpeace, IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg, Klimabevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Natur og

Ungdom, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, Nyt Europa, Oxfam Danmark, Red Orangutangen, Rådet for Bæredygtig

Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Sex & Samfund, U-landsforeningen Svalerne, VedvarendeEnergi, Verdens Skove, World Animal Protection

Danmark, WWF Verdensnaturfonden.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Indhold

92-gruppens Høringssvar til Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan (NECP) ........................................................ 1

1 - 92-gruppens kritik af udkast til dansk NECP (juni 2023) ............................................................................................ 2

2 - EU-kommissionens kritik af udkast til dansk NECP (dec 2023) ................................................................................ 3

3 - Reduktionsmanko på 27MT CO2 (KF23), som næsten forsvandt med KF24 ...................................................... 4

4 - Klimamål indfriet uden nye tiltag, uden stakeholders og dermed uden ambition ............................................ 7

5 - Intet frihjul i Parisaftalen............................................................................................................................................................ 7

–

Stakeholders .................................................................................................................................................................................... 8

–

Fraværende stakeholder inddragelse ................................................................................................................................ 8

6b - Vildledning mht. etablering af multilevel klimadialog forum .................................................................................. 9

–

Vildledning om Danmarks vedtagne klimamål ................................................................................................................ 9

–

Biomasse ( ..................................................................................................................................................................................... 10

–

Danmark vil først i 2025 vurdere om Danmarks biomasseforbrug harmonerer med målet om at øge

skovenes kulstofbinding................................................................................................................................................................. 10

–

Undvigende svar om hvilke CO2-kilder Danmark vil etablere CCS på ............................................................. 11

– NECP’en undviger at redegøre for statsstøtten til biomasse.................................................................................

9 - Kvantificer de GHG-reduktioner, der skyldes EU-penge ............................................................................................ 14

9a - NECP undlader at kvantificere de reduktioner, der er resultat af de EU-penge, Danmark modtog

under RRF (REcover og REpower) ............................................................................................................................................ 14

– NECP’en kvantificerer ikke CO2-effekten af EU’s landbrugsstøtte

.................................................................... 15

– NECP’en vildleder om Danmarks fossile subsidier og sætter ingen udfasningsdato

................................. 15

1 - 92-gruppens kritik af udkast til dansk NECP (juni 2023)

92-gruppens indleverede i juni 2023

høringssvar

til udkast til dansk NECP. 92-gruppens hoved

kritikpunkter overfor udkast til NECP var:

Danmarks NECP-udkast indeholdt ingen virkemidler og udgjorde dermed

ingen ”plan”.

(eller i så fald en plan for ikke at indfri Danmarks klimamål og forpligtelser). På trods af

store reduktionsmanko ift. alle Danmarks klimmål og forpligtelser indeholdt Danmarks

udkast til NECP slet ingen additionelle tiltag. Det er meningen, at den Nationale Energi og

Klimaplan (NECP) faktisk udgør en plan. Governance forordningen beskriver således, at

NECP-planen ikke kun skal indeholde allerede vedtagne tiltag, men også skal indeholde

additionelle tiltag (kaldet WAM)

. Udkastet til dansk NECP-plan indeholdt kun de allerede

vedtagne tiltag, dvs. klimafremskrivningen (kaldet WEM). 92-gruppen mener, at NECP-

Governance-forordningen Annex1, part 1, section 5, fodnote 1

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

udkastet burde have fremlagt tilstrækkeligt med additionelle tiltag til at indfri alle

Danmarks klimamål og forpligtelser.

Fravær af lovpligtig stakeholder inddragelse.

Både Governance forordningen, EU-

kommissionens NECP-vejledning og Århus konventionen kræver at stakeholders inddrages

tidligt og effektivt i udarbejdelsen af NECP’en (både udkastet og den endelige).

Stakeholder inddragelse handler ikke kun om proces. Inddragelse sikres i høj grad gennem

NECP-planens indhold. Additionelle tiltag (som var totalt fraværende i udkastet til NECP) er

et afgørende element til at inddrage stakeholdere og skabe offentlig debat. Alle har en

holdning til nye tiltag (fx afgift på kød; lavere hastighed på motorveje; tilskud til isolering af

huse i udkants Danmark; osv.).

En ”plan”,

der kun består af allerede vedtagne tiltag (WEM),

er ubrugelig som klimaplan, men (fordi ingen har stærke holdninger til WEM’er) særdeles

brugbar, hvis formålet er at undgå reel stakeholder inddragelse og offentlig debat omkring

Danmarks Nationale Energi- og KlimaPlan (NECP).

Selvom Klimafremskrivning 2024 (KF24) nu i vidt omfang har reddet Danmarks endelige NECP,

fastholder 92-gruppen begge kritikpunkter også overfor den endelige NECP.

2 - EU-kommissionens kritik af udkast til dansk NECP (dec 2023)

EU-kommissionen udgav i dec. 2023 detaljeret reaktion på Danmarks udkast til NECP.

Kommissionen fremlagde dels en analyse (SWD) og en liste med 22 konkrete anbefalinger

Ligesom 92-gruppen var Kommissionen særligt opmærksom på, at Danmarks NECP-plan ikke

indeholdt additionelle tiltag og at NECP’en derfor udgjorde en plan for ikke at nå Danmarks

klimamål og forpligtelser.

Danmark skal som bekendt jf. Klimaloven som minimum nå 70% reduktion i 2030, men fra de

NECP-data Danmark indleverede måtte Kommissionen konkludere, at Danmark først vil nå 70%

reduktion i 2050

In the draft updated plan WEM projections are done up to 2040; there are no WAM projections. Projections

submitted in March 2023 under Art. 18 of the Governance Regulation show net GHG emissions (i.e., including

LULUCF and excluding international aviation) of 23 million tonnes of CO2 equivalent (CO2 eq.) by 2050 based

on existing measures. This is equivalent to a projected reduction in 2050 of 71%, compared to 1990.

(SWD s9)

Den manglende danske indsats gælder ikke kun fremadrettet:

EU-kommissionens 22 anbefalinger og EU-kommissionens vurderingsrapport (Staff Working

Document (SWD) af udkastet til dansk NECP ligger begge her:

https://commission.europa.eu/publications/commission-recommendation-assessment-swd-

and-factsheet-draft-updated-national-energy-and-climate-12_en

Kommissionens Staff Working Document (SWD) s9:

In the draft updated plan WEM

projections are done up to 2040; there are no WAM projections. Projections submitted in

March 2023 under Art. 18 of the Governance Regulation show net GHG emissions (i.e.,

including LULUCF and excluding international aviation) of 23 million tonnes of CO2 equivalent

(CO2 eq.) by 2050 based on existing measures. This is equivalent to a projected reduction in

2050 of 71%, compared to 1990.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

”In the most recent years, net GHG emissions in Denmark have declined at a pace below the

EU average”

(SWDs9)

I sin kritik af Danmarks NECP-udkast nævner Kommissionen særligt Danmarks EU forpligtelser:

Byrdefordeling (ESR)

(Kommissionens

pkt. 1)

“Set out cost-efficient

additional policies and

measures,

notably in the transport and agricultural sectors, to bridge the projected gap…

under the ESR. Provide updated projections to

show how the existing and planned policies

will deliver on the target…”

EED:

(Kommissionens

pkt. 11)

Set out complete policies and measures to achieve the

national contributions on energy efficiency and, in particular how the Energy Efficiency First

principle will be implemented.

LULUCF:

“Set out a concrete pathway towards reaching the national LULUCF target as

defined in Regulation (EU) 2018/841. Include additional measures in the LULUCF sector,

quantifying their expected impacts”

(Kommissionens

pkt. 3)

92-gruppens fremhævninger bekræfter, at Kommissionen i lighed med 92-gruppen forventer, at

den danske NECP-plan skulle udgøre en plan, der indeholder tilstrækkeligt med nye tiltag til at nå

Danmarks klimamål og forpligtelser. Dvs. NECP-planen må ikke blot bestå af en gentagelse af

klimafremskrivningen).

Kommissionens og 92-gruppens forventningen om, at Danmarks NECP ville indeholde nye tiltag

(WAM) skyldes blandt andet, at EU-forordningen kræver, at NECP’en ikke kun skal indeholde

allerede vedtagne tiltag (WEM), men også skal indeholde endnu ikke vedtagne tiltag (WAM)

Mht. stakeholder inddragelse

Kommissionens pkt. 21:

Provide a clear and more detailed overview on how the consultation

process has enabled participation from all relevant authorities, citizens and stakeholders including

social partners, in the preparation of both the draft and the final updated plan.

(SWD8) “The

public participation procedure outlined in the draft updated plan raises doubts

whether sufficient early public participation in the decision-making process was ensured. Denmark

organised public consultations via dedicated webpages between 16 May 2023 and 6 June 2023

during which only 12 responses were submitted from NGOs, interest and trade organisations, but

no members of the public. Given the low number of replies it is considered that the mechanisms to

notify and reach the public in the NECP update process

were insufficient.”

3 - Reduktionsmanko på 27MT CO2 (KF23), som næsten forsvandt med KF24

De alvorlige mangler i Danmarks NECP-udkast (baseret på KF23), som både 92-gruppen og EU-

kommissionen påpegede, blev ikke løst ved, at Danmark i sin endelige NECP tilføjede tilstrækkeligt

Governance-forordningen Annex1, part 1, section 5, fodnote 1

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

additionelle klimatiltag til at indfri målene. I stedet har regeringen med KF24 genberegnet

Danmarks klimaregnskab. Genberegningen fandt, at Danmarks klimamål nu i vidt omfang er

indfriet

KF24 gav dermed et drastisk pænere resultat end KF23. KF24 viser, at Danmark nu overopfylder sit

2025-mål og er under 2MT fra at opfylde 2030 målet

2025 mål 50-54%: 39-36 MT

2030 mål 70%: 23,5 MT

Mht. Danmarks EU-forpligtelser for perioden frem til 2030 har KF24-genberegningerne tilsvarende

barberet 23 MT CO2 af den reduktionsmanko på 27 MT CO2, som KF23 forudså og beregnet, at

LULUCF optaget er 18MT CO2 større end i KF23.

(KF24,

tabel 1.1, s.

https://kefm.dk/Media/638500598950235111/Klimastatus%20og%20-

fremskrivning%202024%20%20(f%C3%B8rste%20del).pdf

Figur1.4 og 1.5 fra KF24

tal bag figurer

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Danmarks forpligtelser under energieffektivitets direktivet syntes ligeledes at være opfyldt.

Danmark slutforbrug af energi må jf. det nye EE-direktiv højst være 13,7Mtoe (=575 PJ) i 2030.

Fremskrivningen forudser, at Danmark i 2030 har slutforbrug på ca. 550 PJ.

EE-

køreplanen skal jf. EE-

direktivet være en del af

Figur fra regeringens

køreplan for

NECP’en, men den blev

energieffektivitet.

først fremlagt den 11. juni

2024. To uger efter

NECP’en var sendt i høring.

EE-Køreplanen er

udarbejdet uden at

inddrage stakeholders. EE-

sektoren kritiserer

køreplanen for at være

skrivebordsøvelse, der ikke er et foregangsland værdigt.

Køreplanen kritiseres for ikke at

overholde direktivets regler om at besparelserne skal opnås med nye tiltag, hvilket ikke er

tilfældet, idet virkemidlerne er allerede vedtagne virkemidler inkl. danske energiafgifter for

husholdninger

KF24-genberegningen betyder således, at Danmark i vidt omfang indfrier sine klimamål. Danmarks

endnu ikke opfyldte mål er:

•

LULUCF, der udestår en manko på 3,8MT for perioden 2026-29;

70%-målet i 2030, ifølge KF24 opnås ca. 68%. Der udestår en manko på 1,5-2MT;

Landbrugsmålet om 55-65% reduktion i 2030, ifølge KF24 opnås ca. 48%. Der udestår en

manko på 1,5-3,5MT

Modsat udkast til NECP fra juni 2023 indeholder den endelige NECP additionelle tiltag. I kapitel 5.1

om additionelle tiltag beskrives både klimaprogrammet fra september 2023 og Svarer-udvalgets

modeller for CO2 afgift for landbruget. Det er ikke tiltag, som er udviklet med inddragelse af

stakeholders, som forordningen kræver, men det er positivt, at NECP’en dermed faktisk

indeholder additionelle tiltag, der kan levere tilstrækkeligt reduktioner til at lukke de resterende

mankoer (LULUCF, 70% og 55-65%). 92-gruppen anbefaler ligesom

aftale om grøn skattereform

fra

2020 at CO2 afgift for landbruget gennemføres som en ensartet afgift, dvs. på samme 750kr/ton

som industriens CO2-afgift fra juni 2022.

KF24

side 31

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

4 - Klimamål indfriet uden nye tiltag, uden stakeholders og dermed uden ambition

Det er et krav i Governance forordningen og central kritik fra både 92-gruppen og EU-

kommissionen i forhold til Danmarks udkast til NECP (KF23), at Danmarks NECP skulle indeholde

tilstrækkeligt med additionelle tiltag til at indfri Danmarks klimamål og forpligtelser, og at

stakeholders og offentligheden skulle inddrages tidligt og effektivt i at udvikle disse additionelle

tiltag.

Efter KF24 er klimamålene nu i vidt omfang indfriet, derfor kan NECP’en ikke længere kritiseres for

at undlade at fremlægge tilstrækkeligt med additionelle tiltag til at indfri klimamålene. Uden

uindfriede mål er argumentet for additionelle tiltag mindre åbenlyst og dermed er det også

mindre åbenlyst at kritisere, at Danmark/NECP’en ikke har inddraget stakeholders tilstrækkeligt i

at udvikle de additionelle tiltag.

Uanset at KF24-genberegningen redede NECP’en er det dog fortsat et væsentligt kritikpunkt, at

den danske NECP-proces i alt for høj grad fokuserer på allerede vedtagne tiltag (WEM-scenariet

=klimafremskrivningen) og fokuserer alt for lidt på, at NECP skal udgøre en plan, der indeholder

additionelle tiltag, som er udviklet i en proces, der reelt inddrager stakeholders.

Uanset at Danmarks klimamål med KF24 formelt er indfriet, ser stakeholders i høj grad stadig

NECP-processen som deres ret/mulighed for at bidrage til, at NECP’en udvikler yderligere tiltag,

der vil fremme Danmarks grønne omstilling. Mangel på reel inddragelsesproces og fraværet af

additionelle tiltag betyder, at stakeholders har været afskåret fra at bidrage, og betyder

formentligt, at Danmark nu leverer en langt mindre ambitiøs NECP, end den ville have været, hvis

stakeholders havde været reelt inddraget. En kritik der ikke kun kommer fra NGOer, men fra en

bred kreds af stakeholders.

5 - Intet frihjul i Parisaftalen

Når fremskrivningen viser, at Danmark vil opfylde sine 2030-mål (så snart landbrug CO2 er

gennemført), betyder det, at regeringen kan sætte alt ny klimapolitik på pause de næste seks år

(otte års pause hvis man medregner den klimapolitiske pause siden regeringsskiftet i 2022). Det er

naturligvis godt, at Danmark står til at indfri de klimamål vi satte i 2019. Parisaftalen er dog ganske

klar om at ingen lande må køre frihjul. Et grundlæggende princip i Parisaftalen er, at alle lande

hvert femte år skal fastsætte nye klimamål, som skal repræsentere øget ambition i forhold til

landets hidtidige klimamål og skal afspejle landets højest mulige ambition (Parisaftalens art. 4(3)).

Konsekvensen af KF24 genberegningen, der betyder at Danmark stort set har indfriet sine

hidtidige klimamål, bør således jf. Parisaftalen være, at Danmark nu sætter nye mere ambitiøse

klimamål, ikke at Danmark kører frihjul i seks år.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

92-gruppen mener, at det nu er høje tid at fremrykke Danmarks nettonul år til 2040 og at skærpe

2030-målet til 80% reduktion jf. beregninger baseret på IPCC AR6

–

Stakeholders

–

Fraværende stakeholder inddragelse

Danmark er jf. Governance forordningen (art10) og

Aarhus konventionen (art6)

juridisk forpligtet

til at sikre tidlig og effektiv stakeholder inddragelse, mens alle optioner stadig er på bordet

EU-kommissionen (pkt. 21) efterspørger i sine kommentarer til NECP-udkastet, en redegørelse for

hvordan Danmark har sikret, at interessenter og borgere har kunnet bidrage meningsfuldt både til

udkastet til dansk NECP (som blev afleveret 30. juni 2023) og i den endelige NECP (som skal

afleveres til EU den 30. juni 2024). Kommissionen betvivler ligeledes, at Danmark har gjort

tilstrækkeligt for at inddrage offentligheden i udarbejdelsen af Danmarks NECP:

“The

public participation procedure outlined in the draft updated plan raises doubts

whether sufficient early public participation in the decision-making process was

ensured. Denmark organised public consultations via dedicated webpages between

16 May 2023 and 6 June 2023 during which only 12 responses were submitted from

NGOs, interest and trade organisations, but no members of the public. Given the low

number of replies it is considered that the mechanisms to notify and reach the public

in the NECP update process

were insufficient.”

(SWD s8)

Hvor Kommissionen udtrykker høflig tvivl, kan 92-gruppen klart bevidne, at den danske NECP

grundlæggende er skrevet uden inddragelse af stakeholders. 92-gruppen og en række andre

danske stakeholders har flere gange forsøgt at tilskynde regeringen til at gennemføre den

lovpligtige stakeholderinddragelse

92-gruppen anerkender at KEFM siden januar gjorde forbedringer, navnlig at der nu er indhold i

WAM-kapitlet og at KEFM 3. juni afholdt teknisk gennemgang af NECP’en. Som nævnt i de første

linjer i dette høringssvar, anbefaler 92-gruppen, at KEFM straks evaluerer NECP-forløbet med

henblik på at kunne forbedre stakeholderinddragelsen til den næste NECP-proces i 2027-28.

https://www.greenpeace.org/static/planet4-denmark-stateless/2022/11/1dfaad9a-tid-til-at-

haeve-danmarks-klimamaal-greenpeace.pdf

92-gruppens høringssvar

side 11-13 for detaljeret gennemgang af manglerne ved dansk

stakeholder inddragelse ift. hvad EU lovgivningen faktisk kræver.

92grp brev til Klimaministeren april 2023 om NECP stakeholder inddragelse,

92grp

NECP

høringssvar juni 2023, fælles stakeholder brev oktober 2023,

som resulterede I at KEFM

mødtes med stakeholders 17. januar 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

6b - Vildledning mht. etablering af multilevel klimadialog forum

Danmark er jf. Art. 11 i forvaltningsforordningen forpligtet til at etablere et stående multilevel-

klimadialogforum.

Article 11:

Multilevel climate and energy dialogue Each Member State shall establish a

multilevel climate and energy dialogue pursuant to national rules, in which local

authorities, civil society organisations, business community, investors and other

relevant stakeholders and the general public are able actively to engage and discuss

the different scenarios envisaged for energy and climate policies…

Kommissionen ser

kun ”limited evidence”

på, at Danmark har etableret det påkrævede

multilevel-klimadialogforum. 92-gruppen ser derimod ingen tegn på, at Danmark har efterlevet

forordningens artikel 11.

Den endelige NECP forsøger (s. 15-16) at give indtryk af, at Danmark har skabt andre fora, som

svarer til artikel 11-forummet. NECP’en nævner hhv. Klimapartnerskaberne og Grønt

Erhvervsforum. Det er vildledning.

Klimapartnerskaberne blev nedsat i 2019 og var meget aktive i 2020. Klimapartnerskaberne har, så

vidt 92-gruppen er orienteret, været inaktive siden de i 2020-21 afleverede deres anbefalinger og

sektor-køreplaner. Der er 13 klimapartnerskaber, fordi partnerskaberne dækker 13 forskellige

sektorer/brancher og kun består af repræsentanter fra de pågældende erhverv/sektorer.

Civilsamfundsorganisationer er ikke repræsenteret i klimapartnerskaberne.

Grønt Erhvervsforum udgør ligeledes ikke et multilevel dialogforum. Grønt Erhvervsforum er

tværtimod, som navnet antyder, halvårlige møder mellem erhvervslivets aktører, fire ministerier

og arbejdsmarkedets parter. Civilsamfundsorganisationer er ikke repræsenteret i Grønt

Erhvervsforum.

Hverken Klimapartnerskaberne eller Grønt Erhvervsforum kan således, på nogen måde hævdes at

repræsentere den brede stakeholderkreds, som art. 11 foreskriver.

–

Vildledning om Danmarks vedtagne klimamål

Flere steder ”glemmer” NECP

(f.eks. i sektion 1.1 (iii),

”Oversigt med centrale mål, aftaler og

politikker”)

at nævne de vedtagne mål, som Danmark endnu ikke har opfyldt (dvs. LULUCF 2026-29

og 55-65% i landbruget).

NECP’en omtaler flere steder (s5,6,9,25,27,37,80,96) løftet fra regeringsgrundlaget om at

fremrykke nettonul, som mål på helt samme niveau med Danmarks vedtagne klimamål:

”Helt centralt er målet om at reducere de danske drivhusgasudledninger med 70 pct. i

2030 i forhold til 1990-niveau, og klimaneutralitet i senest 2050. Den nye regering

(SWD7)

There is little evidence of a proper multilevel energy and climate dialogue during the

process of updating the NECP.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har fremrykket

klimaneutralitetsmålet til 2045, og har fastsat et mål om 110 pct. reduktion i 2050 i

forhold til 1990-niveau.”

(NECP s5).

En beslutning om at fremrykke nettonul året og skærpe 2050-målet fra 100% til 110% vil kræve en

lovændring af Klimalovens §1

. Det har regeringen endnu ikke gjort.

NECP’en skal naturligvis nævne, at regeringen i 2022 lovede at fremrykke Danmarks nettonul-år.

Men hvert sted det nævnes, må det tydeligt fremgå, at regeringen endnu ikke har vedtaget at

fremrykke nettonul året, endsige fremsat forslag om at gøre det. Den nuværende formulering i

NECP’en er egnet til at vildlede EU-kommissionen til at tro, at den danske regering rent faktisk har

fremrykket Danmarks nettonul år og har fastsat et mål om 110% reduktion i 2050.

92-gruppen opfordrer til, at regeringen indfrier løftet fra regeringsgrundlaget og fremrykker

Danmarks nettonul år. Regeringsgrundlaget foreslår nettonul i 2045. 92-gruppen mener (beregnet

på baggrund af IPCC AR6 og Danmarks andel af det tilbageværende carbonbudget),

at Danmarks

nettonul år bør fremrykkes til 2040.

–

Biomasse (

Kommissionens punkter 2, 3 og 8).

–

Danmark vil først i 2025 vurdere om Danmarks biomasseforbrug harmonerer med

målet om at øge skovenes kulstofbinding.

Kommissionen kræver (pkt. 8), at Danmarks NECP viser

”…the compatibility of the projected use of

forest biomass for energy production with Denmark’s obligations under the revised LULUCF

Regulation”.

Danmark har et højt og stigende forbrug af biomasse:

Set i et globalt perspektiv er det danske forbrug af bioenergi målt pr. indbygger væsentligt over

det globale gennemsnit. Det danske forbrug er næsten tre gange så stort pr. indbygger som

potentialet for, hvor meget biomasse kloden kan levere på bæredygtig vis.

Klimalovens § 1:

Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere udledningen af

drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et

klimaneutralt samfund i senest 2050 og med Parisaftalens målsætning om at begrænse den

globale temperaturstigning til 1,5 grader for øje.

(Kommissionens punkt 8)

“Include

an assessment of the domestic supply of forest biomass

for energy purposes in 2021-2030 in accordance with the strengthened sustainability criteria of

Article 29 of Directive 2018/2001 as amended and of the compatibility of the projected use of

forest

biomass for energy production with Denmark’s obligations under the revised LULUCF

Regulation”

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Det skrev Klimarådet i 2018

. Siden 2018 er biomasseforbruget til el og fjernvarme steget med

over 50%

. Omkring 40% af Danmarks el og fjernvarmeforbrug er fra biomasse

. Med det nye VE-

direktiv art. 29 skal Danmark nu redegøre for, hvor meget biomasse der bæredygtigt kan høstes til

brug til energiformål i perioden 2021-2030; og med det nye LULUCF-direktiv skal Danmark

begrænse sit biomasseforbrug til et niveau, der harmonerer med

EU’s

målsætning om at øge

kulstofoptaget i europæiske skove til 310 MT CO2 per år i 2030.

Danmark vil udsætte vurdering af hvor meget biomasse, der bæredygtigt kan høstes i perioden

2021-2030 indtil næste år.

”

I forhold til den nye rapporteringsforpligtelse i art. 29, 7b, a) vedr. den indenlandske

forsyning af skovbiomasse, der er til rådighed til energiformål i 2021-2030 i

overensstemmelse med kriterierne i VE III-direktivets artikel 29, så bemærkes, at VE

III-direktivets bæredygtighedskriterier ikke er implementeret endnu, da

implementeringsfristen først er 21. maj 2025. Artikel 29, 7b, litra a kan derfor ikke

besvares fuldstændigt på nuværende tidspunkt”

(NECP s110).

92-gruppen anerkender, at Danmark har frist indtil maj 2025 til at implementere VE direktivet. For

et land med et så højt biomasse forbrug som Danmark forekommer det dog mere fornuftigt ikke

at vente til sidste øjeblik, med at foretage den vurdering, som Kommissionen og EU-lovgivningen

kræver.

92-gruppen opfatter i denne sammenhæng

“compatibility”

til at betyde, at Danmarks biomasse

forbrug skal reduceres, så det undgås at opbygge den 3,8MT LULUCF manko (2026-29), som ellers

forudses i KF24. Modsat fremstår det i NECP’en, at Danmark tillader ubegrænset biomasse forbrug

og som konsekvens tillader at vi opbygger en 3,8 MT reduktionsmanko.

–

Undvigende svar om hvilke CO2-kilder Danmark vil etablere CCS på

Kommissionen beder (pkt. 2) Danmark om at

“Identify the sources of CO2 emissions that are

planned to be captured”.

Danmarks CCS-planer var iflg. KF23 at etablere CCS kapacitet til at fange 3,23 MT CO2 om året i

2030. Til det formål blev der afsat 37 mia. kr. i statsstøtte til CCS. Med KF24 er Danmarks CCS-

planer nedskrevet til 2,45 MT CCS om året i 2030

https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_file/klimaraadet_hovedrapport_2018.pdf

s23

Ifølge KF24, figur 23,4: Biomasseforbruget i el og fjernvarmesektoren var 60PJ I 2015; 80

PJ i 2018 og steg til 123PJ I 2023

Beregnet for 2023 fra KF24, tal bag figurer, figur 23,4:

https://kefm.dk/Media/638500582877737643/KF24_resultater_tal_bag_figurer.xlsx

De reducerede forventninger til hvor meget CCS kan bidrage med har ikke reduceret

statsstøttens generøse størrelse. Frem til 2035 forventede KF23 at 37 mia. brugt på CCS

samlet for alle årene ville resultere i et optag på 25,6 MT CO2. Den nye fremskrivning forudser

at CCS samlet for alle år frem til 2035 kun vil levere 17,4 MT optag. Statens støtteordning

koster stadig 37 mia. kr. men giver en tredjedel mindre effekt end da den blev vedtaget.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Investering i et dyrt CCS-anlæg på en eksisterende CO2-kilde vil rimeligvis betyde, at det

pågældende anlæg både vil få øget drifttid og få forlænget sin levetid. Det er derfor særdeles

fornuftigt, at kommissionen spørger hvilke CO2-kilder Danmark konkret agter at etablere CCS-

anlæg på? Navnlig da Danmark pt ikke har regler, der sikrer, at CCS-anlæggene

etableres i ”hard to

abate” sektorer (f.eks.

cementfabrikken og affaldsforbrænding). Der er derfor reel risiko for, at

Danmark

fortsat

vil placere CCS på biomasseværker, hvorved Danmarks CCS-planer risikerer at

forøge og forlænge Danmarks i forvejen store biomasse afhængighed.

Kommissionens spørgsmål er derfor vigtigt og fortjener et reelt svar.

NECP’en undviger at svare. Danmarks konkrete planer handler om at få 2,45MT CCS (og at staten

bruger 37 mia. kroner på at få det til at ske). I stedet for at identificere de konkrete CO2-kilder, der

skal bruges til CCS, opremser NECP’en (s. 34) alle mulige CO2-kilder med et samlet potentiale på

15,5 MT CCS, som er langt mere CCS end Danmark reelt har planer for og langt mere end de 2,45

MT som Kommissionen tydeligt spørger til.

92-gruppen mener, at Kommissionen stiller et meget rimeligt spørgsmål, som NECP’en bør

besvare. I det mindste bør NECP’en foreslå tiltag, som kan sandsynliggøre, at de 2,45 MT CCS,

som

Danmark vil etablere, fortrinsvis etableres på CO2-kilder

i ”hard to abate” sektorer (f.eks.

cementfabrikken og affaldsforbrænding) og ikke etableres på f.eks. biomasse kraftvarmeværker,

hvor CCS-anlægget kun vil forlænge/fastholde Danmarks biomasse afhængighed. Det er tydeligvis

ikke holdbart at lade markedet/tilfældigheder afgøre, hvor Danmark etablerer CCS. Det fremgår

tydeligt af det første udbud, hvor statens 8,7 mia. kr. nu bliver brugt til at bygge CCS på to af

Ørsteds biomasseanlæg i stedet for på affaldsforbrændingsanlæg hos Vestforbrænding.

Afgørelsen blev ikke truffet ud fra vurdering af

”hard to abate”

sektorer eller af hvor samfundet fik

størst gavn, men af at Ørsted kunne underbyde Vestforbrændingen takket være en

”sponsoraftale”

Ørsted har lavet med Microsoft

–

NECP’en undviger at redegøre for statsstøtten til biomasse

NECP’en efterkommer ikke Kommissionens anmodning (pkt. 3) om:

“…clear information on how

public funds … are consistently and effectively used to achieve the net removal national target”

Danmark støtter afbrænding af biomasse og biobrændstoffer i form af afgiftsfritagelse. NECP’en

(f.eks. s. 104) nævner hurtigt at biomasse dels er fritaget for afgifter og at nogle anlæg modtager

direkte støtte, men NECPe’n undviger at levere klar information om værdien af disse støtteformer.

Elproduktionen ved brug af fast biomasse bliver støttet med et fast tilskud. Den faste

tilskudsordning i kombination med afgiftsfritagelse for biobrændsler til

https://klimamonitor.dk/nyheder/art9352217/Microsofts-finansiering-er-afg%C3%B8rende-

for-vores-CO2-fangst

(Kommissionens anbefaling 3 til DK, side 6)

”Provide clear information on how public funds

(both Union funds, including the common agricultural policy, and State aid) and private

financing through carbon farming schemes are consistently and effectively used to achieve the

net removal national target.”

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

varmeproduktion har frem til 2019 været en drivkraft for brændselsskiftet fra kul og

gas.

Der er to støtteordninger:

1. Eksisterende ikke-afskrevne anlæg har frem til april 2019 kunne tildeles et fast

tilskud på 0,15 kr./kWh i hele afskrivningsperioden, dog højest i 20 år. De nyeste

anlæg vil således kunne oppebære støtte frem til 2039.

2. Afskrevne installationer kan modtage et fast tilskud beregnet på baggrund af

forskellen i driftsomkostninger ved anvendelse af biomasse sammenlignet med en

alternativ fossil reference.

(NECP s. 104)

Den samlede værdi af de direkte tilskud (15 øre/kWh og tilskuddene til driftsomkostninger for de

afskrevne anlæg) findes der ikke umiddelbart tal for. Den samlede værdi bør opgøres i NECP’en.

Værdien af afgiftsfritagelsen findes der derimod tal for. NECP’en undviger blot at oplyse om det.

Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter opgør værdien af afgiftsfritagelse af biomasse til

en statsstøtte på 5,6 mia. kr. om året

. Det gav klimamæssig mening at subsidiere biomasse

dengang kul var det eneste alternativ i el og varmesektoren. I dag er alternativet sol, vind og

varmepumper. Klimamæssigt giver det derfor ikke mening fortsat at subsidiere biomasse med 5,6

mia. kr. om året. Effekten af afgiftsfritagelsen er, at det øger Danmarks efterspørgsel på biomasse

og dermed øger presset på verdens skove, hvorved skovenes kulstofbinding og biodiversitet

mindskes.

92-gruppen mener, at værdien af afgiftsfritagelse til biomasse absolut bør rapporteres i NECP’en.

Afgiftsfritagelsen for biomasse er et klart eksempel på en statsstøtte, der er inkonsistent med

EU’s

mål om at øge kulstofbindingen i

EU’s

skove. Da afgiftsfritagelsen gavner virksomheder, der

brænder biomasse (ikke danske producenter af biomasse), og da over halvdelen af den biomasse,

der brændes i Danmark, er importeret, vil Danmarks betydelige statsstøtte til biomasse ikke kun

øge presset på danske skove, men også øge presset på skove i andre EU-lande.

92-gruppen mener desuden, at den samlede værdi af de direkte tilskud (15 øre/kWh og

tilskuddene til driftsomkostninger for de afskrevne anlæg) skal beregnes og at den samlede værdi

opgøres i NECP’en.

Øget biomasse afbrænding er desuden inkonsistent med

EU’s

biodiversitetsmålsætninger. Både

tilskuddene og afgiftsfritagelsen for biomasse er derfor et miljøskadende subsidie. Danmark er jf.

EU’s

8. miljøhandlingsprogram

forpligtet til at udfase sine miljøskadende subsidier

92-gruppen mener derfor, at NECP’en udover at redegøre ordentligt for de 5,6 mia. kr. i biomasse-

støtte også bør indeholde planer for at afvikle støtten til biomasse og for øvrige miljøskadelige

subsidier og at Danmark fastsætter dato for deres udfasning.

Skatteøkonomisk redegørelse

s 225-6. SKM fordeler støtteeffekten af de 5,6 mia. kr. på hhv

virksomheder (som i 2023 sparer 4,5 mia kr i forhold til hvad biomasse ville koste uden subsidien)

og private forbrugere, som i 2023 får en besparelse på 1,1 mia kr

8. miljøhandlingsprogram,

art 3(h):

require…MS… phasing out environmentally harmful

subsidies, in particular fossil fuel subsidies, at Union, national, regional and local level, without

delay, inter alia, by:… setting a deadline for the phasing out of fossil fuel subsidies consistent

with the ambition of limiting global warming to 1,5 °C.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

9 - Kvantificer de GHG-reduktioner, der skyldes EU-penge

9a - NECP undlader at kvantificere de reduktioner, der er resultat af de EU-penge, Danmark

modtog under RRF (REcover og REpower)

I reaktion på Corona-nedlukning og energikrisen tilvejebragte EU yderligere 648 mia. euro (ca.

5000 mia. kr.)

til hjælp til medlemslandene (RRF). Under RRF modtog Danmark ca. 13 mia. kr.

(11,6 mia. kr. som corona-genopretningsstøtte og yderligere 1,5 mia. kr. som energikrisestøtte).

EU-landene var forpligtet til at bruge mindst 37% af RRF midlerne til at fremskynde deres grønne

omstilling.

I sin RRF-plan hævder Danmark at have brugt 8,3 mia. kr. (hele energikrisestøttens 1,5 mia. kr. og

59% af genopretningsstøtten dvs. 6,8 mia. kr.) på klimatiltag. For at sikre at de ekstra EU-penge

blev brugt efter hensigten, stillede EU Kommissionen i sin NECP-guidance krav om, at

medlemslandene i deres NECP’er kvantificerer effekten af de ekstra

klimaindsatser, som EU’s

krisestøtte muliggjorde:

“…the Commission invites Member States to clearly describe the role of the RRPs, including the

REPowerEU chapters, in implementing the updated NECPs. To this end, the updated national plans

should provide quantitative information with respect to the contribution of the RRP measures to

the updated climate and energy objectives and targets…”

Danmark modtog et relativt lavt støttebeløb ift. de andre EU-lande. Det er derfor entydigt i

Danmarks interesse at følge Kommissionens opfordring om, at alle EU-lande kvantificerer de

additionelle reduktioner, som RRF-støtten har medført.

Alligevel undlader Danmarks endelige NECP at kvantificere CO2e-effekten af RRF-midlerne.

NECP’en giver (s. 119) nogle eksempler på RRF-projekter, men NECP’en gør intet forsøg på at

kvantificere CO2-effekterne.

På baggrund af Danmarks RRF-plan er det bestemt muligt for Danmark at kvantificere og

fremskrive CO2-effekten af den andel af de 13 mia. kr., som Danmark hævder at bruge på grøn

omstilling. 92-gruppen mener, at den information bør indgå i NECP’en.

92-gruppen finder det ekstremt uhensigtsmæssigt, at Danmark ved ikke at redegøre for CO2-

effekterne af RRF-pengene, er med til at legitimisere, at de øvrige 26 medlemslande heller ikke

redegør for om de faktisk brugte mindst 37% af de 5000 mia. kr. RRF-penge på grøn omstilling (og

ikke på endnu flere motorveje eller gasrør).

Den danske NECP giver heller ingen brugbar kvantificering af beløbene. Der nævnes (s. 119)

forskellige beløb, men de forekommer ikke at være beløb på størrelse med RRF’s

ca. 8,3 mia. kr.

RRF har mulighed for at bruge 723 mia. euro, men 648 mia. euro er indtil nu blevet fordelt

til medlemslande https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-

scoreboard/index.html

Kommissionens NECP-vejledning, punkt 3.4.1 (s17-18), https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX%3A52022XC1229%2802%29&from=EN

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

–

NECP’en kvantificerer ikke CO2-effekten af EU’s landbrugsstøtte

(Kommissionens pkt. 1):

Complement the information on the policies and measures, clearly spelling

out their scope, timeline and, where possible, expected greenhouse gas reduction impact, including

for measures in Union funding programmes, such as the common agricultural policy

I den indeværende budgetperiode (2021-27) har EU afsat 2825 mia. kr. til landbrugsstøtte.

Det er

vigtigt at få kvantificeret klimaeffekten af denne støtte.

EU court of auditors konkluderede at landbrugsstøtten i den foregående periode (2014-20) stort

set ikke havde nogen positiv klimaeffekt, selv ikke de 100 mia. euro af landbrugsstøtten, som EU

specifikt havde øremærket til klimatiltag

”The

CAP mostly finances measures with a low potential to mitigate climate change. The CAP

does not seek to limit or reduce livestock (50 % of agriculture emissions) and supports farmers

who cultivate drained peatlands (20

% of emissions).”

skrev EU’s revisorer og anbefalede,

at den nye landbrugsstøtte indrettes til at reducere

landbrugets udslip og krævede at Kommissionen jævnligt rapporterer på hvorvidt

landbrugsstøtten faktisk reducerer udledninger.

For at Kommissionen kan rapportere på om landbrugsstøtten nu har en positiv klimaeffekt, er det

nødvendigt at alle landes NECPer, inklusiv Danmarks, kvantificerer klimaeffekten af den

landbrugsstøtte de modtager.

–

NECP’en vildleder om Danmarks fossile subsidier og sætter ingen udfasningsdato

Danmark er under både det 8. miljøhandlingsprogram og Governance forordningen forpligtet til i

NECP’en at redegøre for, og fastsætte slutdatoer for, sine fossile subsidier.

Udkastet til Danmarks

NECP fra juni 2023 hævdede:

”Der ydes hverken direkte eller subsidier til fossile brændsler i Danmark”

(s. 118 og 214 -

det manglende ord ”indirekte” manglede begge sider)

Påstanden står i kontrast til opgørelse fra det Europæiske Miljøagentur, der viser, at

Danmark i

2022 giver fossile subsidier til værdi af €492 mio. (3.6 mia. kr.) årligt.

Med den urigtige påstand om

at Danmark slet ikke har fossile subsidier, undslap Danmark både fra at skulle redegøre for de

fossile subsidiers størrelse og fra at fastsætte deres slutdato.

Kommissionen tog ikke Danmarks påstand for gode varer, og skrev i dec 2023 (pkt. 19) til

Danmark:

For budget perioden 2021-27 udgør landbrugsstøtten CAP udgør 380 mia. euro (=2825 mia.

DKK) https://www.europarl.europa.eu/factsheets/en/sheet/106/financing-of-the-cap

https://op.europa.eu/webpub/eca/special-reports/cap-and-climate-16-2021/en/

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

“Explain how and by when Denmark intends to phase out remaining fossil fuel

subsidies.

Den endelige NECP forsøger stadig at benægte, at der eksisterer fossile subsidier i Danmark, og

dermed også undgå at skulle fastsætte en udfasningsdato for dem.

Hverken miljøhandlingsprogrammet; Governance forordningen; Kommissionens NDC-guidance fra

2022; Kommissionens

SWD

s. 12-13; Kommissionens pkt. 19; eller beslutningerne fra COP26-27-28

differentierer mellem direkte og indirekte subsidier. Modsat forsøger Danmark i NECP’en (s. 113)

at lade som om forpligtelsen kun gælder direkte subsidier:

”Der ydes ikke direkte subsidier til fossile brændsler i Danmark. Skatteministeriet er

på nuværende tidspunkt ved at udarbejde en oversigt over Danmarks mulige

indirekte fossile subsidier og støtte. I forbindelse med COP28 offentliggjorde

Nederlandene en erklæring om udfasning af fossile subsidier, som Danmark har

tiltrådt.”

Ingen i Danmark eller Europa er i tvivl om at USA's grønne Inflation Reduction Act (IRA) er

statsstøtte

. IRA-støtten uddeles hovedsageligt i form af skatterabatter (heldigvis til grøn

omstilling). I det lys forekommer det meningsløst, at KEFM/NECP’en vil påstå, at Danmarks

skatterabatter (til fossile brændsler) ikke er statsstøtte.

92-gruppen mener ikke, at der er grund til at vente på at SKM skal beregne værdien af Danmarks

fossile subsidier. Danmark har givetvis andre typer fossile subsidier og andre miljøskadelige

subsidier, der også bør medregnes, men mht. statens udgifter til skatte- og afgiftsrabatter er

beregningerne allerede lavet. De beregnes årligt i

skatteøkonomisk redegørelse.

Opgaven for

KEFM er kun at identificere de poster, der omhandler skatterabatter til fossilt.

https://politiken.dk/internationalt/art9127809/Mette-Frederiksen-ser-statsstøtte-som-

modsvar-på-Bidens-klimapakke

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Att.: Natacha Gravergaard ([email protected]) og Thomas Dahl ([email protected])

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

18. juni 2024

Ajourføring af Danmarks nationale klima- og energiplan 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udsendt udkast til endelig ajourføring af Danmarks nationale klima-

og energiplan i høring,

J. nr. 2024

–

103.

Biogas Danmark skal indledningsvis kvittere for dialogen mellem høringen af det foreløbige udkast i 2023 og nær-

værende endelige udspil, herunder dialogmøder i en større kreds af aktører.

Generelle bemærkninger

Biogas Danmark har noteret, at klima- og energiplanen består af en sammenskrivning af allerede vedtagne politik-

ker, initiativer og mål. Det gælder blandt andet også målet om 100 pct. grøn gasforsyning i Danmark.

Biogas Danmark er naturligvis enig i målet, men er samtidig tvivlende i forhold til, om det vil blive realiseret inden

for gældende rammer. Dette gælder primært i forhold til den udhuling, der er sket af den i den politiske aftale fra

2020 besluttede kommende udbudsordning for biogas og andre grønne gasser.

I og med det er besluttet, at der ikke er mulighed for udstedelse af oprindelsesgarantier, er det således Biogas

Danmarks klare opfattelse, at der ikke vil være mulighed for at opnå en tilstrækkelig økonomi i kommende projek-

ter. Derfor har Biogas Danmark opfordret til, at udbuddene erstattes af markedsbaserede ordninger.

Dette omfatter dels et gradvist stigende naturgasfortrængningskrav til gasleverandørerne og dels, at den i delaf-

tale 1 om grøn skattereform fra juni 2022 indeholdte afgiftsrefusion for biogas leveret via gasnettet realiseres.

Hertil kommer, at der vil ske en væsentlig forringelse af biogasbranchens vilkår såfremt de af Evida varslede ind-

fødningstariffer realiseres og biogasproduktionen vil blive udfordret med den allerede besluttede indskrænkning

af muligheden for at bruge energiafgrøder.

Specifikke bemærkninger

Ad 1.2 Oversigt over den nuværende politiske situation

I beskrivelsen af gasforordningen og gasdirektivet mangler kravet om rabat på tariffer for indfødning af biogas i

nettet (side 11).

Det er Biogas Danmarks vurdering, at vi ikke når 100 pct. grøn gas i nettet i 2030 med de på nuværende tidspunkt

besluttede virkemidler (side 12).

Ad 2.1.2 Vedvarende energi: Biogas

Side 1 af 2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

I beskrivelsen af støtteordningen for elproduktion baseret på biogas mangler en beskrivelse af pristillægsmodel-

len. Et vigtigt element i den eksisterende støtteordning er jo netop muligheden for, at producenterne én gang år-

ligt kan beslutte, om de ønsker at være på fastpris- eller pristillægsmodellen.

I øvrigt bør ordet

”naturgaspristillæg”

ændres til

”naturgasprisafhængigt

tillæg”, idet tilskuddet jo ikke er til natur-

gas, men til biogas og blot reguleres efter markedsprisen for gas.

Ad figur 15

Det virker mærkeligt, at der er en sammenblanding af ressourcer (affald, halm, træ og træflis og -piller) og forar-

bejdede produkter (bioethanol og biodiesel). Med denne opdeling burde biogas tilføjes.

Ad biogas (side 72)

Det er en vigtig samfundsopgave at sikre gasinfrastrukturen udvikles til at håndtere de stigende mængder biogas,

der produceres decentralt. Det bør fastslås, at det ikke alene giver væsentlige økonomiske tab for biogasprodu-

centerne, såfremt der ikke etableres de nødvendige netforstærkninger, men at flaring af den producerede biogas

samtidig udgør et væsentligt tabt VE- og klimapotentiale.

Ad biogas (side 104)

Begrænsningen af de i forvejen meget begrænsede mængder energiafgrøder, der bruges i Danmark, vil ikke alene

koste gaspotentialet fra disse biomasser, men vil også vanskeliggøre realiseringen af biogaspotentialet i andre bio-

masser, herunder ikke mindst halm.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

2724 5967

[email protected]

Side 2 af 2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Journal nr.: 2024 - 103

Holmens Kanal 20

DK-1060 København K

18-06-2024

EMN-2023-01184

1708204

Danske Regioners høringssvar om ajourføring af Danmarks na-

tionale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 21. maj 2024 sendt ajourføring

af Danmarks nationale energi- og klimaplan i høring. Planen har til formål at

give et overblik over, om Danmark er på rette vej i forhold til EU’s 2030-måls-

sætninger og lever op til sine energi- og klimapolitiske forpligtelser.

Kommissionens Energiunionsstrategi blev lanceret i februar 2015 og udgør

rammen for den europæiske klima- og energipolitik. Den er bygget op omkring

fem dimensioner: 1) forsyningssikkerhed, 2) indre energimarked, 3) energief-

fektivitet, 4) reduktion af drivhusgasudledninger og vedvarende energi, og 5)

forskning og innovation. Danske Regioner har bemærkninger til tre af de fem

dimensioner, som Danmarks energi- og klimaplans adresserer.

Forsyningssikkerhed er vigtigt i både et klimapolitisk og sikkerhedspolitisk per-

spektiv. Danske Regioner kvitterer for det arbejde, der bl.a. gennem NEKST er

lavet for at understøtte Danmarks uafhængighed af gas og udrulle grønne løs-

ninger hurtigere. Det samme gør sig gældende for arbejdet med at opdatere

beredskaber og udarbejde nødplaner, som skal sikre, at samfundskritiske funk-

tioner i Danmark fortsat kan fungere i tilfælde af en krise. Regionale hospitaler

hører under kritisk samfundsinfrastruktur, og energiafbrydelser kan have alvor-

lige konsekvenser.

Danske Regioner ser i den sammenhæng gerne, at det bliver lettere for regio-

nerne at opsætte vedvarende energi (VE) på bl.a. regionale tage, så hospita-

lerne i større omfang kan være selvforsynende med grøn strøm. Det er i dag

vanskeligt at opstille solceller på f.eks. hospitalstage grundet regler om sel-

skabsudskillelse for offentlige bygningsejere.

En lempelse af reglerne om selskabsudskillelse vil desuden kunne aflaste ener-

ginettet, fordi hospitalerne har et så højt procesenergiforbrug, at de vil kunne

aftage al den energi, som produceres på matriklen. Samtidig vil det også kunne

bidrage til Danmarks målsætninger for VE-produktion på land.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Energieffektivitet er et afgørende fokusområde i klima- og energipolitikken for

at understøtte en optimering af energiforbruget i private såvel som offentlige

bygninger. Danske Regioner bidrager til en øget energieffektivitet gennem im-

plementering af det omarbejdede energieffektiviseringsdirektiv (EED) samt det

reviderede bygningsdirektiv (EPBD). Her vil Danske Regioner understrege, at

der er stor forskel på offentlige bygninger og deres energibehov, hvorfor det er

nødvendigt at tage højde for forskellige bygningstyper. Der er således stor for-

skel på hensigtsmæssige energibesparelser på offentlige hospitaler sammenlig-

net med offentlige administrationsbygninger.

Dimensionen omkring drivhusgasreduktioner og vedvarende energi (VE) er na-

turligvis fremstående og vigtig i Danmarks energi- og klimaplan, og Danske Re-

gioner bakker op om målet om klimaneutralitet senest i 2050 samt en firedob-

ling af elproduktionen fra sol- og vindenergi på land.

Danske Regioner vil i relation hertil anbefale, at regionerne bliver inddraget i

forbindelse med udlægning af arealer til energiparker. Der har i tidligere udpeg-

ninger af potentielle energiparker været overlap med regionalt udpegede rå-

stofgraveområder.

Generelt vil Danske Regioner opfordre til mere helhedsorienteret planlægning

af arealanvendelsen i Danmark, der tager hensyn til arealernes potentiale og

udnytter synergier mellem forskellige interesser, herunder udbygning af VE,

biodiversitet, drikkevandsbeskyttelse, skovrejsning og landbrug.

Regionerne kan med fordel varetage en sådan planlægningsopgave qua deres

større geografi, kompetencer inden for miljø og klima, samt deres demokrati-

ske drivkraft. Endvidere har regionerne gode erfaringer med at facilitere tvær-

kommunale VE-projekter.

I den sammenhæng vil Danske Regioner gøre opmærksom på, at NEKST-ar-

bejdsgruppen ”Mere

sol og vind på land”

har identificeret flere flaskehalse om-

kring den kommunale sagsbehandling af VE-ansøgninger, som netop knytter sig

til udfordringerne med at opbygge og vedligeholde de nødvendige kompeten-

cer i mindre kommunale videnmiljøer.

Afslutningsvist vil Danske Regioner påpege, at

Klimarådet

anbefaler regeringen

at sætte et mål for Danmarks globale klimaindsats. Regionerne har netop sat et

fælles mål for hospitalernes samlede udledninger,

inklusive de forbrugsbase-

rede udledninger, som de vil halvere inden 2035 sammenlignet med 2022.

Venlig hilsen

Lotte Holten

Centerchef

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Side: 1

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

DK-1060 København K

EU-kontoret, Center for International Klima og Energi

Att. Natacha Eggert Gravergaard & Thomas Dahl

18-06-2024

Dansk Skovforenings høringssvar: Ajourføring af Danmarks nationale

energi- og klimaplan

Tak for muligheden for at kommentere på ’Ajourføring

af Danmarks nationale energi- og klimaplan for

perioden 2021- 2030’,

som vi har læst med stor fornøjelse. Det fremstår som et gennemarbejdet og

grundigt produkt, som redegør klart og tydeligt for de mange elementer, som er afgørende for, at vi når

vores klimamål.

Vi har i vores gennemlæsning særligt haft fokus på biomasse og LULUCF-sektoren. Skovens rolle og

produkter er afgørende for Danmarks grønne omstilling, hvilket står mere og mere klart, og det bringer

os naturligt i nogle dilemmaer. Det gælder brugen af de danske skove og produkterne herfra, men også

forholdet og overvejelserne med importeret træ og biomasse. Med den seneste Klimastatus og -

fremskrivning har vi fået et nyt bud på, hvordan de danske skove kommer til at bidrage frem mod 2035

og med baggrundsrapporten (Forest carbon pool projections 2024) frem til 2045 med de usikkerheder,

der er forbundet med fremskrivningen. Konklusionen/forudsigelsen er klar – de danske skove kommer

til at bidrage mere end forventet til klimamålene, samtidig med, at der vil være en øget hugst og dermed

en større mængde produkter til den grønne omstilling.

Når skoven og dens produkter tænkes ind i energiunionens fem dimensioner - Forsyningssikkerhed,

Indre energimarked, Energieffektivitet, Reduktion af drivhusgasudledninger og Forskning – bliver det i

vores verden endnu tydeligere, hvor vigtige skovene er for de danske og europæiske klimamål:

•

Forsyningssikkerhed – Ambitionen er, at vi skal være fri af fossile brændsler. Træbiomassen er

et afgørende redskab i denne omstilling. Træbiomassen er en stabil energikilde, og kan fungere

som et batteri i energisektoren, når vind og sol leverer lave input. Vi ser derudover ind i en

fremtid, hvor Danmark i højere grad bliver selvforsynende med dansk træbiomasse til energi,

hvilket vi bør stræbe efter.

Indre Energimarked – Biomassen hjælper os med at kunne opretholde et selvforsynende

energimarked, som er uafhængigt af importeret energi, fx russisk gas. Dette bliver en afgørende

dagsorden i de kommende år.

Energieffektivitet – Værker, som anvender biomasse, innoverer, udvikler og bliver mere og

mere effektive og har i Danmark en udnyttelsesgrad tæt på 100 procent, når der både

produceres elektricitet og varme. Det fremmer den forsatte argumentation for at fortsætte

biomasseforbruget i Danmark, da ressourcen udnyttes til fulde.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Side: 2

•

Reduktion af drivhusgas – Der er en udledning ved anvendelse af biomasse, dog er den

regnskabsført i LULUCF-sektoren. Biogent kulstof er dog bedre end fossilt kulstof, da

kulstofcyklussen er kortere. Det vil derfor altid være bedre at brænde biogent af frem for fossilt,

hvis der ikke er et reelt alternativ til afbrændingen.

Forskning – Tilgængeligt kulstof som er dyrket på en bæredygtig måde, er nøglen til de

forsknings- og innovative løsninger der skal til, for at den grønne omstilling lykkedes. De store

økonomisk tunge men afgørende investeringer i klimakampen er alle dybt afhængige af

bæredygtigt kulstof, for at potentialerne kan udnyttes til fulde – BECCS, PtX og Pyrolyse. Hvis

dette kombineres med et fokus på, at kulstoffet i så vidt muligt omfang er produceret i Danmark,

så har man et klimavirkemiddel, som i den virkelige verden, og regnskabsteknisk, står utroligt

stærkt.

•

Den ajourførte energi- og klimaplan indeholder fakta der underbygger dette, og vi er overordnet godt

tilfreds med fremstillingen af skovenes betydning og bidrag til indfrielsen af planen.

LULUCF-forpligtelser

Som nævnt kan der opstå dilemmaer mellem indfrielse af mål for energiforbruget, og opfyldelse af

Danmarks LULUCF-forpligtelser. De nye fremskrivninger for skove og lavbundsjorde har rykket

væsentligt på reduktionsmankoen for målopfyldelsen, og der udestår nu 0,44 mio. ton CO

e i 2030.

Dilemmaet opstår i en situation, hvor indfrielsen af LULUCF-forpligtelserne kun kan opfyldes, hvis der

hugges mindre i skovene og dermed opbygges et endnu højere lager i en given periode. Det vil

medføre en mindre mængde dansk træbiomasse på markedet, hvormed det bliver nødvendigt at

importere. I et marked, hvor de lande, Danmark importerer træbiomasse fra, potentielt kommer til at få

svært ved at opfylde LULUCF-forpligtelserne, vil det ligeledes også kunne blive svært at få

træbiomasse derfra. Verden er fortsat i voldsom forandring, og der er afvejningerne af forskellige klima-

og energimål, som én til én influerer hinanden, hvormed det bliver et spørgsmål om, hvad er vigtigst, og

hvad der potentielt skal opfyldes først. Der bør laves en afvejning mellem energiunionens fem

dimensioner overfor LULUCF-forpligtelserne i en situation, hvor energi er en knap ressource.

I afsnittet ”Fit

for 55-pakkens betydning for dansk opfyldelse af 70 pct. målet”

beskrives, hvordan

målsætningen i LULUCF-sektoren kan indfries, dog er der her kun fokus på at reducere udledninger. Vi

savner, at det fremgår, at skovene ligeledes hjælper på indfrielsen, hvormed et optag også bidrager

væsentligt til målopfyldelsen. Dertil er skovrejsning med produktionsformål afgørende for klimamålene

på den anden side af 2030, hvor en effektiv implementering vil medføre højt optag frem mod 2040-

målsætningen.

Visualisering og beskrivelse af biomasses oprindelse

I forrige års kommentering af Danmarks nationale energi- og klimaplan efterspurgte vi en klarere

skelnen mellem dansk- og importeret biomasse i diverse figurer. Det vil vi gerne kvittere for, at denne

plan indeholder – med henvisning til figur 16 og 17. Der er afgørende klimamæssige forskelle mellem

dansk og importeret biomasse i et regnskabsmæssigt perspektiv, og jf. forrige afsnit kan der opstå

dilemmaer mellem målopfyldelser og opretholdelse af biomasseforsyning.

Med venlig hilsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Side: 3

Mathias Lykke Nygård Johansen

Politisk konsulent

Tlf: 2611 7517

[email protected]

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Til

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet & Energistyrelsen

sendt pr. mail til Natacha Gravergaard, [email protected] og

Thomas Dahl, [email protected]

Skæringvej 88

8520 Lystrup

Telefon: 6053 0331

E-mail: [email protected]

www.solcelleforening.dk

Side 1/2

Tirsdag den 18. juni 2024

Dansk Solcelleforenings høringssvar til høring af ajourføring af Danmarks nationale energi-

og klimaplan for perioden 2021-2030

Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring af ajourfø-

ring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030.

Dansk Solcelleforening ser det som positivt, at Danmark har ambitioner om at være fore-

gangsland i den grønne omstilling, gøre sig fri af fossile brændsler og bidrage til et mere

energiuafhængigt Europa. Flere solceller er en del af løsningen. I Danmark er der i dag instal-

leret 3,6 GW kapacitet fra solceller, hvor det politiske mål lyder på 20 GW kapacitet fra sol i

2030. Der er derfor behov for at skrue tempoet yderligere i vejret.

NEKST-anbefalinger skal realiseres

NEKST er nedsat og har lanceret 27 anbefalinger for mere sol og vind på land, som energi- og

klimaplanen henviser til. Det er vigtige anbefalinger, men de baner i sig selv ikke vej for ny VE

fra solceller, medmindre de følges op med konkret politisk handlen. Vi har f.eks. stadig til

gode at se, at det gøres attraktivt at udtage lavbundsjorde til VE-produktion med solceller.

Og anbefalingen om salg af strøm til naboer i lokalområdet bør også materialisere sig.

Solcellestrategien en vigtig trædesten

Solcellestrategien blev lanceret den 21. maj 2024 og bør også være et referencepunkt i ajour-

føringen af den nationale energi- og klimaplan. Strategien anerkender at både bygninger og

det åbne land skal bidrage i en styrket udbygning med solceller i den grønne omstilling med

konkrete tiltag for bedre finansieringsmuligheder for bygningssolceller og øget fokus på at

ensrette praksis for nettilslutning.

Energi- og industrifællesskaber

Med PtX-aftalen fra marts 2022 var partierne enige om at forbedre rammerne for lokal kollek-

tiv tarifering som et redskab til at belønne lokale sammenslutninger af netbrugere som f.eks.

energi- og industrifællesskaber. Vi har stadig til gode at se en model for lokal kollektiv tarife-

ring i Danmark. Samtidig er udbredelsen af VE-fællesskaber meget begrænset i dansk kon-

tekst. Det skyldes at regelsættet om energifællesskaber er minimumsimplementeret og at

der desværre ikke er en økonomisk tilskyndelse til at etablere de kollektive fællesskaber.

Tværtimod er det f.eks. blevet mere restriktivt for f.eks. boligforeninger at dele strømmen

mellem sine medlemmer, når boligforeninger er adskilt i blokke eller bygninger. Deling af

strøm mellem lokale sammenslutninger af netbrugere er afgrænset til netbrugere indenfor

én enkelt bygning. Denne unødvendige stramning blev indført sommeren 2023 og har be-

sværliggjort installationen af solceller i f.eks. andels- og boligforeninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Pulje til mindre tilgængelige arealer

Energi- og klimaplanen henviser til etablering af puljen for mindre tilgængelige arealer på omtrent 179

mio. kr. i perioden fra 2024 til 2046 i bymæssig bebyggelse, der skal udmøntes i andet halvår 2024.

Dansk Solcelleforening er i udgangspunktet fortaler for en markedsdrevet udvikling, men kan samtidig

se stor værdi i støttede udviklingsaktiviteter på solcelleområdet. Derfor er det bekymrende, at puljen

er beskåret betydeligt i forhold til den oprindelige aftale. Branchen ser værdien i udviklingsprojekter

med solceller, såsom f.eks. i forbindelse med støjskærme langs motorveje, solceller på offentlige par-

kerings- og garageanlæg samt udbredelse af arkitektonisk integration af solenergi i bygninger og by-

rum, herunder bygningsintegrerede solceller.

Tariffer

Energi- og klimaplanen henviser til instanser som Forsyningstilsynet, Energinet og netselskaberne i

arbejdet med tariffer, herunder f.eks. arbejdet med at fremme deling af el i energifællesskaber. Tarif-

systemet er meget kompleks og uigennemskueligt. Det gør det svært for almindelige borgere og virk-

somheder, at beregne og vurdere udgifter og indtægter i forbindelse med anskaffelse af et solcellean-

læg på en bygning eller i et energifællesskab. Det kan i sig selv være en stopklods i den grønne omstil-

ling.

Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Flemming Vejby Kristensen

Formand for Dansk Solcelleforening

Side 2/2