KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 346
Offentligt

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Endelig ajourføring af Dan-

marks nationale energi- og

klimaplan for perioden

2021- 2030

Juni 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Indhold

SEKTION A: NATIONAL PLAN ............................................................................................................................................. 4

1. Oversigt over procedure for udarbejdelse af planen ......................................................................................................... 5

1.1 Resumé ........................................................................................................................................................................5

1.2 Oversigt over den nuværende politiske situation .................................................................................................... 10

1.3 Høring og inddragelse af nationale enheder og EU-enheder samt resultaterne heraf .......................................... 15

1.4 Regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af planen .......................................................................... 17

2. Nationale målsætninger og mål ..................................................................................................................................... 22

2.1 Dimension vedrørende dekarbonisering .................................................................................................................. 22

2.1.1 Drivhusgasemissioner og

–

optag .................................................................................................................................. 22

2.1.2 Vedvarende energi ........................................................................................................................................................... 37

2.2 Dimensionen vedrørende energieffektivitet ............................................................................................................ 59

2.3 Dimension vedrørende energiforsyningssikkerhed ................................................................................................. 62

2.4 Dimension vedrørende det indre energimarked ...................................................................................................... 70

2.4.1 Sammenkobling af elnettet ............................................................................................................................................. 70

2.4.2 Energitransmissionsinfrastruktur ................................................................................................................................... 70

2.4.3 Markedsintegration.......................................................................................................................................................... 76

2.4.4 Energifattigdom ............................................................................................................................................................... 81

2.5 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne ....................................................................... 82

3 Politikker og foranstaltninger ......................................................................................................................................... 83

3. 1 Dimension vedrørende dekarbonisering ................................................................................................................. 83

3.1.1 Drivhusgasemissioner og -optag .................................................................................................................................... 83

3.1.2 Vedvarende energi ........................................................................................................................................................... 98

3.1.3 Andre elementer i dimensionen .................................................................................................................................... 115

3.2 Energieffektivitet..................................................................................................................................................... 117

3.3. Dimension vedrørende energisikkerhed ............................................................................................................... 126

3.4 Dimension vedrørende det indre energimarked .................................................................................................... 135

3.4.1 Elinfrastruktur ................................................................................................................................................................ 135

3.4.2 Energitransmissionsinfrastruktur ................................................................................................................................. 135

3.4.3 Markedsintegration........................................................................................................................................................ 136

3.4.4 Energifattigdom ............................................................................................................................................................. 150

3.5 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne ....................................................................... 153

SEKTION B: ANALYTISK GRUNDLAG ........................................................................................................................... 160

4. Nuværende situation og fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger ........................................... 161

4.1 Forventet udvikling for så vidt angår centrale eksogene faktorer, der påvirker udviklingen i energisystemet

og drivhusgasemissionerne ....................................................................................................................................... 161

4.2 Dimension vedrørende dekarbonisering ................................................................................................................ 165

4.2.1 Drivhusgasemissioner og -optag ................................................................................................................................... 165

4.2.2

Vedvarende energi ................................................................................................................................................. 171

4.3

Dimension vedrørende energieffektivitet ...................................................................................................... 177

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

4.4

4.5

4.5.1

4.5.2

4.5.3

Dimension vedrørende energisikkerhed ........................................................................................................ 181

Dimension vedrørende det indre energimarked ............................................................................................ 185

Sammenkobling af elnet ....................................................................................................................................... 185

Energitransmissionsinfrastruktur ........................................................................................................................ 186

El- og gasmarkeder samt energipriser ................................................................................................................ 190

4.6 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne ..................................................................... 198

5. Konsekvensanalyse af planlagte politikker og foranstaltninger .................................................................................... 204

5.1

Indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på energisystemet

og drivhusgasemissioner og -optag, herunder ift. fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger

(jf. punkt 4). ................................................................................................................................................................... 204

5.2

Den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige,

beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning, herunder aspekter

vedrørende en retfærdig overgang, (for så vidt angår omkostninger og fordele samt omkostningseffektivitet) af de

planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit 3, som minimum frem til det sidste år i den

periode, der er omfattet af planen, herunder ift. fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger 205

5.3 Oversigt over de investeringer, der er behov for .................................................................................................... 207

5.4 Indvirkninger af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på andre medlemsstater

og det regionale samarbejde, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder

ift. fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger ........................................................................ 209

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

SEKTION A: NATIONAL PLAN

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

1. Oversigt over procedure for udar-

bejdelse af planen

1.1 Resumé

(i) Planens politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale kontekst

Med vedtagelsen af klimaloven i 2020 blev der sat en ambitiøs retning for dansk klimapolitik og Danmarks klimadiplomatiske

rolle i verden. Helt centralt er målet om at reducere de danske drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990-

niveau, og klimaneutralitet i senest 2050. Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har

fremrykket klimaneutralitetsmålet til 2045, og har fastsat et mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990-niveau. Siden

klimaloven er der blevet indgået over 75 grønne aftaler og prioriteret mere end 129 mia. til de store klimaaftaler. Eksempelvis

er der blevet indgået aftaler om en høj og mere ensartet CO

e-afgift for industrien mv., markant udbygning af Danmarks ved-

varende energiproduktion og sat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren, som vil bidrage væsentligt til

indfrielsen af 70 pct. målet.

Den grønne omstilling sker under hensyntagen til klimalovens guidende principper, der bl.a. foreskriver, at klimaudfordrin-

gerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark være et foregangsland, som kan inspirere og påvirke resten af verden.

Derudover skal indfrielsen af Danmarks klimamål ske så omkostningseffektivt som muligt med fokus på både den langsig-

tede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse,

samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Og ikke mindst skal Danmark vise, at der kan laves en grøn omstilling

og samtidig bibeholdes et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres.

Med regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022 understreges det helt centrale i at holde tempo og sørge for

en grundig implementering af de mange klimatiltag, som er politisk vedtaget. I takt med at målene indfries, er regeringen pa-

rat til at sætte nye, ambitiøse mål.

Det er især vigtigt for Danmark at gøre sig hurtigt fri af fossile brændsler, både på grund af klimaet, og også ift. at bidrage til

et mere energiuafhængigt Europa. Hurtigere handling på grønne udfordringer kræver en fokuseret og koordineret indsats.

Derfor har regeringen etableret den nationale energikrisestab (NEKST). NEKST’s opgave er at identificere løsninger, der kan

fjerne barriererne for en hurtig grøn omstilling, så der sættes tempo på at få de grønne løsninger ført ud i livet. Regeringen har

indtil videre nedsat tre NEKST-arbejdsgrupper hhv.

Farvel til gas i danske hjem, Mere sol og vind på land

Hurtigere udbyg-

ning af elnettet,

hvoraf de to første NEKST-arbejdsgrupper allerede er kommet med deres anbefalinger. Den sidste NEKST-

arbejdsgruppe

Hurtigere udbygning af elnettet

kommer med deres anbefalinger ultimo 2024.

I juni 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti aftale

Grøn skattereform for industri mv.,

hvor partierne blev enige om at indføre en ny, ambitiøs og mere ensartet CO

-afgift for

virksomheder i de fleste sektorer. Den langsigtede beslutning om den nye CO

-afgift skaber forudsigelige rammevilkår, og

giver virksomhederne incitament og tid til at omstille sig. Med aftalen afsatte partierne desuden et milliardbeløb til målrettet

at understøtte den grønne omstilling af de virksomheder, der rammes hårdest af CO

-afgiften, så det også kan betale sig at

omstille for de virksomheder, som har det største CO

-aftryk. Bl.a. har

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn

skattereform for industri mv.

fra 2024 fastlagt rammerne for de afsatte midler til omstillingsstøtte til virksomheder i en over-

gangsperiode i takt med at CO

-afgiften indfases fra 2025 frem mod 2030.

I juni 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folke-

parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022,

der

bl.a. har til formål at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og land-

vind frem mod 2030. Som opfølgning herpå indgik et bredt flertal i Folketinget i december 2023

Klimaaftale om mere grøn

energi fra sol og vind på land,

hvor det blev besluttet at muliggøre, at staten kan få en mere aktiv rolle i planlægningen af

større energiparker på land og på den måde understøtte ambitionen om en firedobling. Det blev i samme aftale besluttet at

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

forøge satserne for de to VE-ordninger VE-bonus og grøn pulje, der sikrer at ejerne af VE-anlæggene deler en større del af ge-

vinsterne fra driften af VE-anlæggene med henholdsvis naboer og lokalsamfund, hvilket har til formål at sikre en højere grad

af lokal accept af VE-anlæggene. Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev parterne desuden enige om at udbyde

mindst 4 gigawatt (GW) yderligere havvind til realisering senest i 2030 under den forudsætning, at havvinden kan realiseres

støttefrit. Der er i alt og ind til videre åbnet udbud af, givet tilladelser eller indgået politiske aftaler om igangsættelse af udbud

af havvindmølleparker og Energiø Bornholm, der understøtter, at der kan etableres en samlet havvindkapacitet på ca. 19 GW

frem mod 2030, hvis markedet vil. Men mulighederne er langt fra udtømte og aktuelt arbejdes bl.a også på at realisere den

politiske ambition om at etablere en energiø i Nordsøen med direkte forbindelser til nabolande og 10 GW havvind på sigt. Den

markante udbygning af vedvarende energi (VE) kan bidrage med grøn strøm til både det direkte elforbrug i Danmark, eksport

til resten af Europa og grøn strøm til PtX og produktionen af grønne brændstoffer til fx fly, skibe og tung transport. Med hen-

blik på at understøttet etableringen af Power-to-X-anlæg og produktionen af brint baseret på strøm fra vedvarende energikil-

der, har Danmark d. 5. april 2024 indgået en af aftale om

Økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur,

hvilket er et vigtigt

skridt mod realiseringen af en dansk brintinfrastruktur til Tyskland, der kan bidrage til CO

-reduktioner og forsyningssikkerhe-

den i Europa.

Den 30. maj 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Socialistisk Folkeparti, Libe-

ral Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet

Tillægsaftale om

udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm.

Mens de tidligere aftaler satte høje ambitioner, fastlægger denne aftale

de konkrete udbudsrammer. Aftalen kan potentielt sikre grøn strøm til 14 mio. danske og europæiske husstande eller mere,

og for første gang vil der være statsligt medejerskab af de 6 GW havvindmølleparker. Der indføres også en række nye mini-

mumskrav for at deltage i udbuddene, som skal være med til at hæve barren for bæredygtighed og social ansvarlighed i for-

hold til tidligere udbud. Aftalen bidrager også til forsyningssikkerheden, ligesom oprettelsen af en havnaturfond bl.a. skal

være med til at bidrage til viden om miljø og natureffekterne af VE-udbygningen på havet og til omkostningseffektiv genopret-

ning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet. Energistyrelsen har siden den politiske

aftale været i dialog med markedet om de specifikke udbudsbetingelser. Udbuddene af 6 GW havvind blev igangsat i april

2024 og Energistyrelsen forbereder aktuelt udbudsmaterialet for havvinden tilknyttet Energiø Bornholm.

Danmark ser ind i en fremtid med fortsatte havniveaustigninger, flere tilfælde af stormfloder og ekstremvejr, hedebølger, tørke

og kraftig regn, hvor omfanget afhænger af de globale udledninger og deraf følgende temperaturstigninger. Selv ved et lavt

udledningsscenarie er der behov for klimatilpasning. Regeringen lancerede i oktober 2023 derfor en national klimatilpasnings-

plan. Planen er en opfølgning på regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022, hvor det fremgår, at regeringen

vil udarbejde en national klimatilpasningsplan, som understøtter, at de nødvendige indsatser iværksættes rettidigt, samt sik-

rer, at indsatsen organiseres bedst muligt. Det kræver en lang og vedvarende indsats at kunne tilpasse sig til fremtidens vejr

og konsekvenserne af klimaforandringerne. Klimatilpasningsplanen er derfor et første skridt.

I december 2023 nedsatte regeringen desuden en grøn trepart, der skal komme med anbefalinger og løsninger til en grøn om-

stilling af dansk landbrug. Grøn Trepart har fremlagt en aftale den 24. juni 2024, som regeringen efterfølgende vil bære ind i

Folketinget i efteråret 2024. Aftalen indfrier 70 pct.-målet

i 2030 samt Danmarks forpligtelser i EU’s byrdefordelingsaftale og

LULUCF-forordning.

Hertil indfrier aftalen EU’s Vandrammedirektiv.

(ii) Strategi vedrørende energiunionens fem dimensioner

Drivhusgasreduktioner og VE

Med vedtagelsen af Klimaloven i 2020 satte Danmark linjen for en ambitiøs dansk klimapolitik og Danmarks klimapolitiske

rolle i verden. Ikke mindst med målene om at reducere den danske drivhusgasudledning med 70 pct. i 2030 ift. 1990, og at

Danmark skal være klimaneutralt i senest 2050

–

et mål regeringen har fremrykket til 2045 med regeringsgrundlaget. Desu-

den har regeringen fremsat et nyt mål om 110 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2050 ift. 1990.

Danmark har ambitioner om omfattende produktion af vedvarende energi. På havvindsområdet er der indgået politisk aftale,

som fastlægger rammerne for danmarkshistoriens største udbygning af havvind på 6 GW radial havvind og 3 GW for Energiø

Bornholm, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til

at opføre mest mulig kapacitet på arealerne (overplanting). Derudover arbejdes der på at etablere Energiø Nordsøen, hvor

ambitionen er en kapacitet på 10 GW havvind på sigt. Med

Aftale om grøn strøm og varme 2022

har Danmark desuden en

ambition om at muliggøre en firedobling af elproduktionen fra vedvarende energi på land svarende til ca. 50 TWh. I forlæn-

gelse af dette indgik Regeringen i december 2023

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land,

der sætter rammer,

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

som bidrager til at muliggøre en firedobling af elprodukion fra sol og vind på land. Aftalen baner bl.a. vejen for, at staten kan

spille en aktiv rolle i planlægningen af større energiparker på land.

NEKST-arbejdsgruppen

Mere sol og vind på land

har arbejdet med at identificere og fjerne barrierer, der i dag spænder ben for

hurtigere udbygning af vedvarende energi på land for bl.a. at muliggøre den aftalte ambition om en firedobling af elproduktio-

nen fra sol og vind på land. Arbejdsgruppen har afleveret 27 konkrete anbefalinger til regeringen på, hvordan man bl.a. kan

styrke lokal opbakning, få skabt hurtigere processer og bedre samspil mellem myndigheder samt anvende arealerne smar-

tere, når der opsættes vindmøller og solceller på land. NEKST-arbejdsgruppen

Hurtigere udbygning af elnettet

skal identificere

løsninger og fjerne barrierer for udbygningen af elnettet med henblik på at strømline, afkorte processerne, finde netaflastning-

tiltag og sikre tættere og hurtigere samarbejde mellem alle relevante aktører med en rolle i udbygningen. Arbejdsgruppen for-

venter at aflevere deres anbefalinger til regeringen ultimo 2024.

Energieffektivitet

Med regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022 understreges, at regeringen vil sikre et stærkt fokus på ener-

gieffektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger. Den eksisterende danske energieffektiviserings-

indsats består i dag af en lang række initiativer, der kan inddeles i tre overordnede typer af initiativer;

Økonomiske virkemidler (fx CO

-afgifter i industrien, energiafgifter, tilskudspuljer til energibesparelser og konverte-

ringer)

Regulerende virkemidler (fx krav til bygningers energimæssige ydeevne)

Informative virkemidler (fx informationsindsatser)

I Danmark er der i de seneste år indgået en række politiske aftaler, der bidrager til betydelige energibesparelser fordelt bredt

over sektorer. Det gælder bl.a. Energiaftalen (2018), Aftale om grøn skattereform (2020), Klimaaftale for energi og industri

mv. (2020), Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (2020), Klimaaftale om grøn strøm og varme (2022), Aftale om grøn

skattereform for industri mv. (2022), Aftale om vinterhjælp (2022), Aftale om inflationshjælp (2023), samt diverse finanslove

mv.

Danmark er internationalt engageret i energieffektivitet, og er fortaler for høj prioritering af energieffektivitet på globalt niveau.

Danmark har bilaterale samarbejder om energieffektivitet med myndigheder i hele verden (ti lande fordelt på fire kontinenter,

herunder eksempelvis Mexico, Storbritannien, Indonesien, USA og Ukraine), og dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden

for energieffektivitet, hvor omkring 48.000 danskere er beskæftiget inden for området. Danske virksomheder er markedsfø-

rende inden for blandt andet pumpeteknologi, fjernvarmeløsninger, isoleringsmaterialer og energieffektive vinduer. I 2023

udgjorde den danske eksport af energieffektive teknologier 41,3 mia. kr. Eksporten er steget med 27 pct. siden 2020.

Danmark har ligeledes også arbejdet for at løfte ambitionsniveauet i forhandlingerne om det omarbejdede energieffektivitets-

direktiv (EED) fra 2023 og om det omarbejdede bygningsdirektiv (EPBD). Danmark er i gang med at implementere det omar-

bejdede EED fra 2023, herunder de relevante artikler, hvilket belyses nærmere i kapitel 2 og 3. Danmark noterer sig med til-

fredshed, at det omarbejdede EPBD trådte i kraft den 28. maj 2024, og skal være implementeret senest den 29. maj 2026.

Regeringen har den 11. juni 2024 offentliggjort en køreplan for energieffektivitet, der beskriver regeringens videre arbejde med

energieffektivitetsområdet. Køreplanen og dens rammensætning af energieffektivitet skal bruges til at se fremad og under-

støtte, at energieffektivitetsindsatsen også gentænkes, udvides og tilpasses i tråd med den grønne omstilling. Det betyder, at

energieffektivitetsindsatsen i højere grad skal ses ud fra en systemforståelse for

hvor meget, hvornår

hvilken

energi, der

bruges, hvortil der er behov for, at energieffektivitet tænkes bredere end udelukkende energibesparelser. Energieffektivitet

skal i stedet ses som en række af understøttende virkemidler, hvori;

energiadfærd og energirenoveringer, elektrificering, kon-

verteringer og overskudsvarme,

samt

fleksibilitet

understøttet af digitalisering

kompetencer, tilsammen skal være med til at

understøtte, at vi får mest muligt ud af det samlede energisystem.

Forsyningssikkerhed

Danmark og Europa skal gøre sig fri af fossile brændsler. Det er både godt for klimaet og forsyningssikkerheden. Danmarks

energiforsyningssikkerhed er tæt forbundet til europæisk energiforsyningssikkerhed. Energiforsyningssituationen afhænger

af en række uforudsigelige faktorer, herunder vejrforhold og geopolitiske hændelser. Derudover er det centralt, at de europæi-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

ske energimarkeder fungerer. Danmarks energiforsyningssituation vurderes fortsat at være stabil fsva. gas, el, olie og bio-

masse (herunder træpiller). Danmark er desuden godt rustet, skulle den nuværende stabile forsyningssituation ændre sig.

Danske myndigheder har de seneste år gjort et grundigt stykke arbejde med at opdatere beredskaber og udarbejde nødplaner

som skal sikre, at samfundskritiske funktioner fortsat kan fungere, hvis en krise

–

mod forventning

–

skulle opstå.

Ruslands invasion af Ukraine tydeliggjorde EU’s afhængighed af russisk energi, men siden da er det lykkedes at diversificere

Europas energiforsyning og reducere energiimporten fra Rusland. For at Danmark og resten af EU er bedst muligt rustet til at

håndtere udfordringerne i fremtidens energisystem, er det vigtigt fortsat at sikre fremdrift i den grønne omstilling og styrke

EU’s energiuafhængighed.

Regeringen har bl.a. oprettet NEKST, som skal understøtte den grønne omstilling væk fra fossil energi, og sikre grundig imple-

mentering af de politisk vedtagne tiltag, der bl.a. skal gøre Danmark uafhængige fossile brændsler. NEKST-arbejdsgruppen

Farvel til gas i danske hjem

har bl.a. arbejdet med at identificere og fjerne de barrierer, der forhindrer udrulningen af grønne

varmeløsninger. Omlægning til grøn varme er en væsentlig parameter for, at Danmark kan komme i mål med den grønne om-

stilling, og med de seneste års forsyningsusikkerhed og deraf høje energipriser er tempo og effektiv omlægning central for at

styrke robustheden i borgerens varmepriser og varmeforsyning. Arbejdsgruppen har afleveret 10 anbefalinger og 30 underan-

befalinger til regeringen til at fjerne barrierer, så der kan udrulles grønne varmeløsninger i Danmark hurtigt og effektiv.

Indre energimarked

Danmark er et af de bedst forbundne lande i EU med en interkonnektivitet som overstiger EU’s mål for 2030. Reinvesteringer i

de eksisterende udlandsforbindelser og analyser og evt. etablering af nye udlandsforbindelser forbliver samtidig en høj priori-

tet. Danmark vil opretholde og øge interkonnektiviteten gennem projekter koordineret med nabolandene, fx igennem de plan-

lagte energiøer i Nordsøen og på Bornholm med en forventet havvindskapacitet på over 13 GW. Danmark har også et stort

fokus på at opretholde et stærkt samarbejde med omkringliggende lande ift. udvikling og integrering af forskellige markeder.

Danmark arbejder for at udvikle et frit og konkurrencedygtigt marked der skal understøtte en fortsat høj integration af VE, flek-

sible ressourcer på både forbrugs- og produktionssiden, facilitering af nye aktører og teknologier og med en stærk sektorkob-

ling. For at imødekomme denne udvikling, udgav Energistyrelsen i 2021 en række analyser og anbefalinger til elmarkedet -

”Markedsmodel 3.0.”

- som bl.a. har til formål at understøtte målet om klimaneutralitet. Markedsmodel 3.0 har desuden til

formål at støtte en øget elektrificering af både industri-, varme- og transportsektoren, og et energisystem i balance, hvor pro-

duktionen af VE udnyttes mest effektivt.

Forskning, innovation og konkurrence

For at nå klimalovens 70 pct. mål er der behov for forskning i centrale teknologier som fx CCS, PtX og pyrolyse samt under-

støtte, at de tages i anvendelse. Regeringen lancerede i 2020 en national grøn forskningsstrategi: "Fremtidens grønne løsnin-

ger

–

Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation", der skal understøtte en sammenhængende indsats

fra grundforskning til kommercialisering af grønne teknologier kan dermed understøtte indfrielsen af klimalovens mål. Dan-

mark har afsat betydelige midler til forskning, der bl.a. er udmøntet til fire missionsdrevne forsknings- og innovationspartner-

skaber mellem erhvervslivet og vidensinstitutioner på områder med store reduktionspotentialer.

Regeringen har desuden nedsat et ekspertudvalg, der skal styrke videngrundlaget om effekten af den offentlige grønne forsk-

nings- og innovationsindsats, og vil bl.a. på den baggrund fremlægge udspil om grøn forskning og innovation for fremtiden i

efteråret 2024.

I 2024 er der i alt øremærket 2,6 mia. kr. til grøn forskning. Regeringen har derudover i 2023 aftalt med Folketingets partier at

fastholde niveauet for de grønne forskningsmidler på det statslige forskningsbudget på mindst 2,4 mia. kr. (2023-pl) frem til

2025.

De statslige midler til grøn forskning og udvikling bliver udmøntet via en række kanaler, herunder primært Danmarks Innovati-

onsfond og Danmarks Frie Forskningsfond samt de tre udviklings- og demonstrationsprogrammer: Energiteknologisk Udvik-

lings- og demonstrationsprogram (EUDP), Miljøteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) og Grønt Udvik-

lings- og demonstrationsprogram (GUDP).

(iii) Oversigt med centrale mål, aftaler og politikker

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Tabel 1 illustrerer et overblik over centrale mål, politikker og aftaler.

Tabel 1

Oversigt over centrale mål, politikker og aftaler

Dimensioner

Drivhusgasreduktioner og VE

Centrale mål

Danmark vil reducere drivhusgas-

udledninger med 70 pct. Sammen-

lignet 1990.

Klimalovens mål om at Danmark

skal være klimaneutralt i 2050.

Politikker og aftaler

Målet er vedtaget med klimaloven.

Den nuværende regering fremryk-

ket målet om klimaneutralitet fra

2050 til 2045 og sat et mål om

110 pct. reduktion i 2050 ift. ni-

veauet i 1990.

På havvindsområdet er der gen-

nemført udbud, givet tilladelser og

indgået politiske aftaler om udbyg-

ning af havvind, der potentielt vil

kunne mere end syvdoble Dan-

marks havvindskapacitet frem

mod 2030. Endvidere har Danmark

store ambitioner for udbygning af

havvind og energiøer i Nordsøen,

som også afspejles i Esbjerg- og

Ostende-erklæringerne. Danmark

har desuden en ambition om at

muliggøre en firedobling af elpro-

duktionen fra vedvarende energi

på land svarende til ca. 50 TWh.

Senest er der i december 2023

indgået aftale om at muliggøre, at

staten kan få en mere aktiv rolle i

planlægningen af større energipar-

ker på land og på den måde under-

støtte ambitionen om en firedob-

ling af VE på land.

Omfattende udbygning af VE

Energieffektivitet

Forpligtelser i henhold

til EU’s di-

rektiv om energieffektivitet, her-

under Energispareforpligtelsen og

mål for energibesparelser i staten.

På energieffektivitetsområdet be-

står indsatsen af af en lang ræk-ke

initiativer, der kan inddeles i tre

overordnede typer af initiativer;

økonomiske virkemidler, regule-

rende virkemidler og informative

virkemidler.

I Danmark er der i de seneste år

blevet indgået en række politiske

aftaler, der bidrager til betydelige

energibesparelser fordelt bredt

over sektorer. Dette gælder bl.a.

varmepumpepuljen og energireno-

veringspuljen, erhvervspuljen, re-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

novering af almene boliger, andre-

andre tiltag til udfasning af olie-

og gasfyr, CO

-afgifter i industrien,

grøn omstilling af vejtransporten,

omstillingsstøtten, forøgelse af

dieselafgiften og energiafgifter.

Forsyningssikkerhed

Stabil og sikker forsyning. Dan-

mark har et planlægningsmål for

niveauet af elforsyningssikkerhed,

som fastlægges én gang årligt af

klima-, energi-, og forsyningsmini-

steren. Det senest fastlagte mål

gælder for 2033 og er på 36 af-

brudsminutter i gennemsnit for en

elforbruger på et år.

Forebyggelse af risici i energisy-

stemet.

Fremgår af de respektive love ved-

rørende el, gas samt beredskaber.

Love om beredskabssituationer,

cybersikkerhed og kabellægning i

relation til elnettet.

Indre energimarked

Høj grad af fremtidig interkonnek-

tivtet, optimering af elnettets ud-

nyttelse med fokus på fleksibilitet

og sektorkobling, yderligere inte-

gration af VE og en høj forsynings-

sikkerhed.

Skal understøtte at Danmark vil re-

ducere drivhusgasudledninger

med 70 pct. Sammenlignet 1990

gennem udvikling og modning af

teknologier.

Anbefalinger fra afrapportering af

Markedsmodel 3.0, som blev

igangsat med Energiaftalen fra

29. juni 2018

Forskning, innovation og konkurren-

ceevne

National strategi for grøn forsk-

ning og udvikling

Fremtidens

grønne løsninger

–

Strategi for in-

vesteringer i grøn forskning, tekno-

logi og innovation

af september

2020. Desuden love om offentlige

støtteprogrammer til forskning og

innovation, herunder bl.a. for Inno-

vationsfonden, Danmarks Frie

Forskningsfond, EUDP, MUDP,

GUDP og ELFORSK.

1.2 Oversigt over den nuværende politiske situation

(i) Det nationale energisystem og EU-energisystemet samt den politiske kontekst for den nationale plan

EU er med til at fastlægge en stor del af de rammevilkår i form af fx målsætninger, krav og kvotehandelssystem, som den

danske klimaindsats opererer under. Fælles klimaregulering i EU er generelt til fordel for Danmark, da det skaber mere ensar-

tede konkurrencevilkår og eksportmuligheder for danske virksomheder.

EU har et samlet klimamål om at sænke de samlede CO

e-udledninger med mindst 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveau. Som op-

følgning på EU’s 2030-klimamål

fremlagde Europa-Kommissionen i juli 2021

Fit for 55-lovpakken,

der sidenhen er blevet sup-

pleret med yderligere EU-forslag

i december 2021 (den såkaldte ”Vinterpakke”).

Fit for 55

indeholder en lang række forslag,

der indebærer en historisk bred revision af EU’s klima-

og energiregulering, samt ny regulering inden for bl.a. transport. Der er

indgået politiske aftaler om alle

Fit for 55-forslag

bortset fra aftalen om energibeskatningsdirektivet.

Med flere konkrete danske fingeraftryk flugter vedtagelsen af

Fit for 55-forslagene

med en række af de prioriteter, som Dan-

mark har arbejdet for at fremme. Det er således i tråd med dansk holdning, at der er vedtaget en øget grad af CO

-prissætning

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

på tværs af sektorer gennem et styrket kvotehandelssystem (EU ETS) samt udvidelse af kvotehandel til søfart, vejtransport og

opvarmning af bygninger. Vedtagelsen øger den overordnede ambition for EU ETS, således at emissionerne fra ETS-omfat-

tede sektorer skal reduceres fra 43 pct. til 62 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Dertil opretter EU et særskilt emissions-

handelssystem fra 2027 for bygnings- og vejtransportsektoren samt brændstoffer til visse andre sektorer. Dette flugter godt

med, at Danmark arbejder for, at der sættes kurs mod en ny og mere omfattende og omkostningseffektiv klimaarkitektur hur-

tigst muligt og senest fra 2030. En del af indtægterne fra auktioneringen af kvoter vil blive anvendt til at støtte sårbare hus-

holdninger og mikrovirksomheder gennem en ny social klimafond. Spørgsmålet om klimaregulering af landbruget forventes

genbesøgt om nogle år, når Europa-Kommissionen fremsætter forslag om klimaregulering for perioden efter 2030. Som led i

EU’s

Fit for 55-pakke

er reduktionsforpligtelserne under hhv. byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen væsentligt opju-

steret. Danmarks nationale reduktionsmål under byrdefordelingsaftalen er blevet forhøjet fra 39 pct. til 50 pct. i 2030 ift.

2005-niveau. Reduktionsmålet omfatter bl.a. sektorerne landbrug (eksklusive jorder), vejtransport og bygninger.

Udover at udvide kvotehandel til vejtransport og søfart er der vedtaget væsentlig lovgivning på transportområdet. Revisionen

af EU's kvotehandelssystem på luftfartsområdet under

Fit for 55-lovpakken

indeholder også danske fingeraftryk. Bl.a. flugter

det med

danske prioriteter, at den midlertidige undtagelse fra ETS for tredjelandsflyvninger (’stop the clock’) forlænges til

2027 frem for permanent at afgrænse ETS til EU-interne flyvninger, samt at luftfartens gratiskvoter udfases fuldt ud frem mod

2026. Derudover har Danmark presset på i forhandlingerne for at sikre høje krav om iblanding af bæredygtigt flybrændstof

stigende gradvist fra 2025. Endvidere har tidlig interessevaretagelse fra dansk side understøttet en markant styrkelse af CO

reduktionskravene til nye lette køretøjer, da der er vedtaget et CO

-reduktionskrav på 100 pct. for både nye personbiler og va-

revogne senest i 2035. Derudover har man indgået en aftale om et CO

-reduktionskrav på 90 pct. for nye tunge køretøjer i

2040. Dette afventer dog endelig godkendelse i Rådet og Europa-Parlamentet.

Som et resultat af forhandlingerne af

Fit for 55-pakken

og det efterfølgende

REPowerEU-forslag,

er EU’s mål for vedvarende

energi (VE) øget fra 32 pct. til mindst 42,5 pct. i 2030 samt EU’s mål for energieffektivisering (EE),

som nu sætter krav om

reduktion af EU's energiforbrug med 11,7 pct. i 2030 relativt til Kommissionens referencescenarie.

Derudover fremsatte Europa-Kommissionen den såkaldte 'vinterpakke', som inkluderede forslag til revision af bygningsdirekti-

vet, en forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken. Rådet og Europa-

Parlamentet blev enige om en revision af bygningsdirektivet i december 2023. Størstedelen af danske prioriteter er afspejlet i

det endelige resultat. Dette gælder særligt muligheden for fleksibilitet i den nationale implementering med det formål at opnå

en nulemissionsbygningsmasse.

Forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren blev foreløbigt vedtaget i november 2023. Forordningen ind-

fører nye krav til olie-, gas- og kulsektoren om at måle, rapportere og verificere metanemissioner samt om at indføre foran-

staltninger for at undgå sådanne emissioner. Derudover indføres et globalt overvågningsværktøj for at øge gennemsigtighe-

den mht. metanemissioner fra importeret olie, gas og kul til EU. Størstedelen af danske prioriteter er afspejlet i den endelige

tekst, herunder særligt i forhold til princippet om omkostningseffektivitet.

Europa-Parlamentet og Rådet indgik i december 2023 en foreløbig politisk aftale om brint- og gasmarkedspakken (bestående

af revision af hhv. gasforordningen og gasdirektivet). Brint- og gasmarkedspakken er det mest grundlæggende regulatoriske

rammeværk for den kommende europæiske brintinfrastruktur og dekarboniseringen af det eksisterende indre gasmarked.

Forordningens overordnede formål er at fastsætte grundlæggende markedsregler, navnlig regler for grænseoverskridende

brintnet og udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser på EU’s gasmarked. Direktivets overordnede formål er at ud-

vide EU-principper for gasnettet til også at omfatte brintnettet. Direktivet fastsætter derudover bl.a. forbrugerbeskyttelsesreg-

ler, bestemmelser om transmissions- og distributionssystemoperatører (og adskillelse mellem de to led) samt nye definitio-

ner af "kulstoffattig" og bestemmelser om bæredygtighed og certificering af vedvarende og kulstoffattige gasser.

På tværs af flere centrale bestemmelser i hhv. direktiv og forordning imødekommer pakken danske prioriteter. Eksempelvis

udgør pakken et vigtigt regulatorisk rammeværk for brintaktører på tværs af værdikæden, hvilket forventes at få positiv betyd-

ning for udrulningen af et europæisk brintmarked, ligesom der er indført et fleksibelt tarifregime for både det eksisterende

naturgassystem og for brintinfrastruktur.

Fit for 55-pakkens betydning for dansk opfyldelse af 70 pct. målet

Et styrket og udvidet ETS med udledninger fra vejtransport og opvarmning af bygninger vil bidrage til at realisere Danmarks

reduktionsforpligtelser både i byrdefordelingsaftalen og 70 pct. målet. Ved at sende et prissignal supplerer det desuden EU

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

sektorregulering såsom CO

-fortrængningskrav i VE-direktivet, bygningsdirektivet og energieffektivitetsdirektivet og bidrager

dermed til en øget reduktionsindsats.

For de styrkede reduktionsforpligtelser i byrdefordelingsaftalen skønnes med betydelig usikkerhed, at Danmarks akkumule-

rede manko under byrdefordelingsaftalen 2021-2030 (uden brug af fleksibilitetsmekanismer), at udgøre ca. 1,9 mio. ton

e. Tages der højde for den partieltskønnede reduktionseffekt af diesel- og vejafgiften i

Aftale om deludmøntning af Grøn

Fond

skønnes mankoen for perioden 2021-2030 til ca. 0,1 mio. ton CO

e. Yderligere reduktionstiltag og/eller brug af fleksibili-

tetsmekanismer er således nødvendige for, at Danmark kan opfylde forpligtelserne. Danmark skønnes at have mulighed for at

benytte fleksibilitetsmekanismer (ekskl. køb af udledningsrettigheder fra andre lande) svarende til den resterende manko un-

der byrdefordelingsaftalen. Hvis det besluttes at gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne, kan Danmarks reduktionsforpligti-

gelse under byrdefordelingsaftalen således indfries med fleksiblitetsmekanismer. Hertil er der en lang række af mulige reduk-

tionstiltag, særligt indenfor landbrug og transport, som kan bidrage til indfrielsen.

De øgede ambitioner i LULUCF-forordningen betyder, at Danmark skal reducere nettoudledningerne i LULUCF-sektoren med

0,44 mio. ton CO

i 2030 sammenlignet med det gennemsnitlige niveau for referenceperioden 2016-2018. Danmarks manko i

forhold til LULUCF-forpligtigelserne i hhv. 2026-2029 og målet om et nettooptag på 441 ktCO

eq i 2030 under LULUCF-R skøn-

nes at overopfylde budgetmålet i 2021-2025 med 30,6 mio. ton CO

e, mens mankoen for budgetmålet i perioden 2026-2029

skønnes at være 3,8 mio. ton CO

e. Mankoen kan reduceres gennem realiseringen af Landbrugsaftalens 55-65 pct. målsæt-

ning. Reduktionsgraden vil afhænge af, hvor hurtigt udledningerne reduceres, hvordan reduktionerne fordeler sig mellem land-

brug- og LULUCF-sektorerne, i hvor høj grad det besluttes at gøre brug af fleksibilitetsmekanismer, samt omfanget af skove-

nes optag.

Beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder hvordan 70 pct. målet indfries via nationale tiltag i Danmark.

Forslagenes effekt varierer også i forhold til, at nogle forslag har en direkte reduktionseffekt på dansk målopfyldelse samt

økonomiske konsekvenser, og andre har en mere indirekte effekt fx ved at reducere lækage, øge omkostningseffektiviteten

eller give øgede eksportmuligheder til danske virksomheder. Dertil kommer, at en række af forslagene regulerer drivhusgasud-

ledninger fra sektorer som international skibsfart og luftfart, der ligger uden for Danmarks nationale klimamål.

Fonden for retfærdig omstilling

Som en del af EU’s flerårige finansielle ramme etableres den nye EU-fond,

Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO). Fondens

formål er at afbøde virkningerne af den grønne omstilling ved at finansiere diversificering og modernisering af den lokale øko-

nomi og afbøde negative konsekvenser for beskæftigelsen. Fonden uddeler i Danmark 663 mio. kr. i løbende priser i perioden

2021-27. Nord- og Sydjylland er udpeget som støtteberettigede landsdele, da de formodes at blive hårdest ramt af omstil-

lingsprocessen frem mod en klimaneutral økonomi i 2050.

Midlerne fra FRO er prioriteret til fem indsatsområder. Der er afsat 100 mio. kr. til udviklingen af erhvervsfyrtårnene i Nord- og

Sydjylland, som har fokus på grønne teknologier, herunder CCUS, grønne brændstoffer, som PtX, og sektorkobling. Derudover

er der afsat 100 mio. kr. til en supplerende PtX-indsats, på brintområdet. der skal understøtte udviklingen af PtX-teknologier,

øget industrialisering og modning af hele eller dele af værdikæden. Der er afsat 50,5 mio. kr. til at understøtte den grønne om-

stilling i SMV’er i Nord-

og Sydjylland. Der er afsat 196 mio. kr. til at understøtte udviklingen af brun bioraffinering, fx teknolo-

gien pyrolyse. Endeligt er der afsat 190 mio. kr. til at understøtte udviklingen af lokale værdikæder for CO₂-fangst, -anvendelse

og -lagring (CCUS).

Fonden har i 2023 givet tilsagn indstillet fem projekter til tilsagn under de tre første ansøgningsrunder for i alt 280 mio. Puljen

for erhvervsfyrtårne er fuldt udmøntet, hvor Sydjylland er indstillet til 52 mio. og Nordjylland er indstillet til 47 mio. Derudover

er der bevilliget 109 mio. kr. til Greenport Scandinavia, der vil gøre Hirtshals Havn til Nordeuropas knudepunkt for lagring og

udskibning af CO

til lagring i Nordsøen allerede fra 2025/2026. Desuden har man i 2023 indstillet tilgivet tilsagn om 71 mio.

kr. til to pyrolyse projekter. De resterende 356 mio. kr. udmøntes i løbet af 2024-2025.

Den danske energisektor

Den danske energi- og konveteringssektors udledninger forventes at udgøre 3,7 mio. ton CO

e i 2030. Selvom sektoren for-

ventes at have en meget begrænset CO

e-udledning i 2030, er udbygningen af grøn energi i sektoren vigtig for at kunne indfri

de danske og europæiske klimamål. Regeringen og Folketinget har derfor indgået en række aftaler, der udbygger forsyningen

af grøn strøm og varme. Formålet er at mindske udledningerne fra øvrige sektorer via fx øget grøn elektrificering og øget brug

af grønne gasser. Derudover skal aftalerne bidrage til at fremme Europas grønne omstilling og energiuafhængighed.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

er der besluttet rammevilkår, der muliggør at elproduktionen fra vedvarende

energi på land firedobles frem mod 2030. På havvindsområdet er der indgået politisk aftale, som fastlægger rammerne for

danmarkshistoriens største udbygning af havvind på 6 GW radial havvind og 3 GW energiø Bornholm, der potentielt kan blive

til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest mulig kapacitet på

arealerne (overplanting). Derudover arbejdes der på at etablere Energiø Nordsøen, hvor ambitionen er en kapacitet på 10 GW

havvind på sigt. En stor del af havvindsudbygningen vil være med eksport til Europa for øje og med sigte på, at Danmark bliver

Europas grønne kraftcenter, der bidrager til den grønne omstilling, vores sikkerhed og uafhængighed af russisk gas. Aftalepar-

tierne er enige om, at Danmark skal gå til opgaven på en måde, der forener ambitionerne om massiv grøn omstilling med godt

købmandskab. Det skal sikre, at Danmarks havarealer og havvindsressourcer bidrager til fremtidens velfærd og velstand, og

at Danmark opnår størst mulig indtægt og gevinst for det danske samfund, borgere og virksomheder i respekt for natur og

biodiversitet. Ambitionerne om landbaseret VE knyttes op på, at udbygningen af grøn strøm ud over Danmarks behov skal

opføres støttefrit, og at forbrugere og virksomheder ikke skal pålægges væsentlige omkostninger. Med

klimaaftale om grøn

strøm og varme 2022

blev der også sat en politisk ambition om, at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn

gas. Baseret på

Klimastatus og

–fremskrivning

2024

(KF24) er det forventningen, at biogasandelen i ledningsgassen vil være

ca. 124 pct. i 2030 og ca. 156 pct. i 2035, hvormed at dansk gasforbrug vil være grønt.

Klimaaftalen

indeholdt også en ambition om, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035. Det er

samtidig regeringens mål, at så mange husstande som muligt kommer væk fra individuelle gas- og oliefyr så hurtigt som mu-

ligt. Husholdninger skal konvertere til fjernvarme i de områder, hvor det giver mening. I andre områder skal husholdninger

konvertere til alternative grønne løsninger, som fx en individuel varmepumpe. Der er således igangsat en række tiltag for at

udfase brugen af naturgas i husholdningernes opvarmning. Bl.a. med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Aftale om

fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne

af juni 2022 mellem den daværende

regering og interesseorganisationen for Danmarks 98 kommuner - Kommunernes Landsforening (KL), hvor der er igangsat en

kommunal planlægningsindsats med ambitionen om, at fjernvarme udrulles inden 2028, hvor det giver mening. I områder

hvor fjernvarme ikke giver mening, understøttes konverteringer til alternative grønne løsninger, bl.a. med tilskudspuljer og

rådgivning, at olie- og gasfyr bliver udskiftet med alternative grønne løsninger. Samtidig har det statsejede gasdistributions-

selskab påbegyndt en afklaring af, hvor der kan lukkes ned for gassystemet, og om dele af infrastrukturen med fordel kan

konverteres til brint.

(ii)

Nuværende energi- og klimapolitikker og -foranstaltninger vedrørende energiunionens fem dimensioner

Se afsnit 1.1.3. for mål og politikker vedrørende de fem dimensioner. Se kapitel 3 for en mere detaljeret beskrivelse.

(iii) Centrale problemstillinger af tværnational relevans

Havvind fremhæves i Europa-Kommissionens

strategi for vedvarende energi til havs som en vigtig del af EU’s fremtidige ener-

giforsyning. EU får brug for at femdoble sin havvindskapacitet frem imod 2030 til 60 GW. Fra 2030 til 2050 skal EU yderligere

femdoble kapaciteten til 300 GW for at nå målet om klimaneutralitet. Rent geografisk kan Nordsøen og Østersøen fremhæves

som vigtige regioner, hvis potentialet for havvind i Europa skal udnyttes.

I maj 2022 afholdt Danmark sammen med Tyskland, Belgien og Nederlandene Nordsøtopmøde i Esbjerg. Her satte landene

ambitioner for udbygningen af havvind i Nordsøen for at øge farten i den grønne omstilling og samtidig bidrage til udfasnin-

gen af fossile energikilder. Nordsøtopmødet blev en milepæl i samarbejdet mellem regeringschefer og energiministre fra de

fire lande. På topmødet underskrev regeringscheferne Esbjerg-erklæringen, som satte mål om at levere mindst 65 GW hav-

vind i 2030 og om at øge kapaciteten til mindst 150 GW i 2050. Dertil indgik energiministrene en særskilt erklæring, der skulle

vise vejen til, hvordan målsætningerne i Esbjerg-erklæringen skulle nås, bl.a. gennem bilateralt samarbejde om tilkobling til

Energiø Nordsøen. Danmark og Belgien underskrev i den forbindelse en aftale om salg af danske vedvarende energi-andele til

Belgien. Samtidig bekræftede aftalen samarbejdet vedr. TritonLink. Nederlandene tilsluttede sig en erklæring med Danmark

om at udarbejde en analyse, der skal danne grundlag for en udlandsforbindelse til energiøen. Tyskland og Danmark indgik

videre en aftale om at samarbejde om brint i Nordsøen.

Energiø Nordsøen søges på sigt etableret med en samlet kapacitet på 10 GW i henhold til de politiske ambitioner. Der afsø-

ges hvordan energiøen kan kobles med udlandsforbindelser til Nordsølande, herunder Tyskland, Belgien og Nederlandene.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

I august 2022 afholdte Danmark sammen med Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Estland, Letland og Litauen Østersøtopmøde

på Marienborg. Som afslutning på Østersøtopmødet underskrev energiministrene og politiske repræsentanter fra de delta-

gende lande Marienborg-erklæringen, og satte dermed en fælles ambition om at etablere mindst 19,6 GW havvind i Østersøre-

gionen i 2030 samt at styrke el-samarbejdet på tværs af grænser. Danmark og Tyskland har indgået en politisk aftale om, at

Tyskland kobles på Energiø Bornholm. Med 3 GW kan energiøen generere nok grøn strøm til enten 3,3 miollioner danske eller

4,5 millioner tyske husstande. Derudover indgik Danmark et nyt myndighedssamarbejde med de baltiske lande om at overføre

de danske erfaringer med at bygge havvind. Samarbejdet vil løbe frem til og med 2025.

(iv)

Den administrative struktur for gennemførelsen af nationale energi- og klimapolitikker

Gennemførelsen af Danmarks nationale energi- og klimapolitikker drives af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Figur 1

viser organiseringen af ministeriet og de institutioner, som hører under ministeriets ressortområde.

Til

at koordinere udarbejdelsen af NECP’en er der nedsat en koordinations-

og styregruppe med repræsentertanter fra både

Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen. NECP’en

samler allerede eksisterende politikker og målsætninger

og rapporterer på den planlagte gennemførsel heraf. Implementeringen af eksisterende politikker og målsætninger sker lige-

som andre lovgivningsinitiativer på området og drives af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Nedenfor uddybes de en-

kelte institutioners rolle i gennemførelsen af nationale energi- og klimapolitikker.

Figur 1

Organisering af det danske Klima-, Energi- og Forsyningsministerium

Energistyrelsens

opgave er at rådgive klima-, energi- og forsyningsministeren samt varetage administrationen af klima-,

energi- og forsyningslovgivningen. Styrelsens arbejdsområder omfatter energiforbrug og -besparelser, forsyningssystemer,

efterforskning og indvinding af olie og gas mm., energiøkonomi, energiteknologi, rådgivning om drivhusgasudledninger fra

ikke-kvotebelagte sektorer samt ansvaret for den økonomiske regulering af affald og vand. For at fremme varetagelsen af

klima- og energihensyn administrerer Energistyrelsen desuden en række tilskudsordninger, bl.a. vedrørende støtte til produk-

tion af vedvarende energi, forskning og udvikling inden for energiteknologi samt fremme af energieffektivisering. Endelig er

styrelsen krumtappen i Danmarks internationale klima- og energisamarbejde, hvor danske erfaringer med den grønne omstil-

ling deles med vækstøkonomier og vestlige partnerlande til gavn for klimaet.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, der gør det

muligt at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag.

DMI

–

Danmarks Meteorologiske Institut

leverer meteorologiske ydelser i Danmark, Færøerne, Grønland og de omkringlig-

gende farvande og luftrum. Meteorologiske ydelser omfatter prognoser og advarsler og overvågning af vejr, klima og relate-

rede miljøforhold i atmosfæren, på land og til vands. Instituttet varetager Danmarks internationale meteorologiske forpligtel-

ser og er kontaktpunktet for international informationsudveksling.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Geodatastyrelsen

er ansvarlig for opmåling, kortlægning og matrikelregistrering af hele Danmark, Grønland, Færøerne og alle

farvande forbundet med disse.

GEUS

–

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

er en uafhængig dansk forsknings- og rådgivningsinstitution, der

opererer inden for områderne miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralressourcer. GEUS indsamler og opbevarer data

og er ansvarlig for forskning, rådgivning og kommunikation relateret til udnyttelse og beskyttelse af de naturlige geologiske

ressourcer i Danmark og Grønland.

Forsyningstilsynet

skal sikre et stærkt og effektivt tilsyn med forsyningssektorerne. Forsyningstilsynet skal navnlig sikre for-

brugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang

sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Energinet

er et selvstændigt statsejet selskab, der ejer Danmarks el- og naturgastransmissionsnet. De ejer også det danske

gaslagerselskab og bidrager til at opretholde gasforsyningen i nødsituationer. Energinets primære ansvar er at sikre en effek-

tiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet.

Klimarådet

er et uafhængigt organ af eksperter. Det giver ministeriet forslag til omkostningseffektive klimapolitiske løsninger,

der baner vejen for et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig opretholder velfærd og udvikling.

Det Nationale Bioøkonomipanel

er nedsat af regeringen for at give rådgivning om anvendelse af biologiske ressourcer i for-

bindelse med den grønne omstilling, herunder pyrolyse, biogas og CCS.

1.3 Høring og inddragelse af nationale enheder og EU-enheder samt resultaterne heraf

(i) Inddragelse af det nationale parlament

Den danske energi-

og klimapolitik bygger på en lang række af brede aftaler på tværs af det danske folketing. NECP’en sam-

ler disse allerede eksisterende politikker og målsætninger og rapporterer på den planlagte gennemførsel heraf. Folketinget,

herunder klima-, energi- og forsyningsudvalget, er blevet orienteret om udkastet til ajourføring og orienteres om den endelige

ajourføring af den danske nationale energi- og klimaplan, før planen de er blev oversendtes til Europa-Kommissionen.

(ii) Inddragelse af lokale og regionale myndigheder

Udkast til ajourføring af NECP’en samt den endelige ajourføring af planen har været i offentlig høring, på høringsportalen, via

EU-specialudvalg for Klima-, Energi og Forsyningspolitik og på energistyrelsen.dk, herunder har Kommunernes Landsforening

(KL) og Danske Regioner (DR) haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til ajourføring af den danske energi- og kli-

maplan. I høringen af udkastet modtog ministeriet ikke høringssvar på den baggrund. KL og DR har begge afgivet høringssvar

i forbindelse med høringen af den endelige plan. Høringssvar og ministeriets bemærkninger fremgår af bilag 0.

(iii) Høring af interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, og inddragelse af civilsamfundet og den brede

offentlighed

Danmarks klima- og energipolitik er udformet i dialog med relevante aktører. Der er nedsat formelle fora såsom Klimapartner-

skaberne og Grønt Erhvervsforum. Derudover sendes lovforslag i høring, inden de fremsættes i Folketinget og endeligt vedta-

ges. Kommissionen addreserede i sin anbefaling nr. 21, at det ønskes uddybet, hvordan offentligheden har være inddraget i

udarbejdelsen af planen. Nedenfor uddybes høringsprocessen af planen og de øvrige formelle fora, som er nedsat.

Høring af Danmarks nationale energi- og klimaplan

Både udkast til Danmarks nationale energi- og klimaplan og den endelige ajourføring af planen har været i offentlig høring og

EU-specialudvalgshøring. Der indkom 12 eksterne høringssvar til udkast til Danmarks nationale energi- og klimaplan og 15

eksterne høringssvar til den endelige ajourføring af planen. Høringssvar og ministeriets bemærkninger fremgår af bilag 0.

Udkast til planen var i ekstern høring fra d. 16. maj 2023 til d. 6. juni 2023, mens den endelige plan har været i ekstern høring

fra d. 21. maj 2024 til d. 18. juni 2024. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har således forlænget høringsperioden fra at

omfatte tre uger i forbindelse med høringen af udkastet til at omfatte fire uger i forbindelse med høringen af den endelige

plan. Høringen af lovgivning

forbundet med de eksisterende politikker og foranstaltninger, som indgår NECP’en,

er uddybet

nedenfor.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Høring af lovforslag

Forud for at aftaler om dansk energi- og klimapolitik lovfæstes, sendes lovforslag i offentlig høring via høringsportalen. Her

sender ministerierne udkast til lovforslag i høring inden fremsættelsen i Folketinget, og berørte foreninger og organisationer

m.fl. bliver bedt om at komme med skriftlige kommentarer (høringssvar) til forslaget. Høringsportalen giver offentligheden én

digital indgang til lovforslag, udkast til bekendtgørelser mv. samt høringssvar, så der skabes mere åbenhed i lovgivningspro-

cessen. Lovgivning forbundet

med de eksisterende politikker og foranstaltninger, som indgår NECP’en, har derfor været i of-

fentlig høring inden lovforslagene er blevet fremsat i Folketinget og endeligt vedtaget.

Høring af EU-specialudvalg for klima-, energi og forsyning

Derudover har regeringen nedsat 30 specialudvalg, der beskæftiger sig med EU-sager på forskellige politikområder, heriblandt

et udvalg der beskæftiger sig særskilt med klima-, energi og forsyning. Hvert specialudvalg har tilknyttet et regeringseksternt

specialudvalg bestående af relevante eksterne interessenter. Udvalget høres i forbindelse med fremsættelsen af EU-forslag.

Både udkast til NECP og endelig NECP er sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi og Forsyning. Udover at sende

lovforslag og EU-forslag i høring udformes Danmarks klima- og energipolitik i dialog med relevante aktører. Nedenfor uddybes

regeringens klimapartnerskaber og Grønt Erhvervsforum.

Klimapartnerskaberne og Grønt Erhvervsforum

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne valgte i foråret 2023 at videreføre samarbejdet med

erhvervslivet i form af Klimapartnerskaber og Grønt Erhvervsforum. Herigennem samarbejder erhvervslivet og den danske

regering om, hvordan de sammen kan bidrage til at løse klimaudfordringerne på en måde, der samtidig understøtter dansk

konkurrenceevne, eksport, job, velfærd og velstand.

Klimapartnerskabernes formål er at bidrage til 1) at understøtte implementering af regeringens grønne ambitioner, 2) at Dan-

mark kommer i mål med de nuværende og kommende CO

-reduktionsmål, 3) at partnerskabet bidrager til at holde tempoet i

Danmarks grønne omstilling høj og 4) at Danmarks globale, grønne førertrøje fastholdes. Arbejdet med ovenstående følges

løbende i Grønt Erhvervsforum.

Hvert partnerskab har udpeget en formand, som er medlem af Grønt Erhvervsforum. Formandskabet for Grønt Erhvervsforum

varetages af erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og økonomiministeren. Formanden for hvert klima-

partnerskab er, bistået af relevante erhvervsorganisationer, ansvarlig for udarbejdelse af erhvervslivets vision- og reduktions-

ambitioner.

Organiseringen af Grønt Erhvervsforum fremgår af figur 2. Forummet mødes halvårligt, hvor formålet er at styrke dialogen

mellem regeringen, erhvervsliv og fagbevægelse om muligheder og barrierer i erhvervslivets grønne omstilling. Forummet

drøfter konkrete veje til at opnå drivhusgasreduktioner gennem indsatser i erhvervslivet og gennem politiske tiltag fra regerin-

gens side samt drøfte erhvervsmulighederne for danske virksomheder i den grønne omstilling.

Figur 2

Organisering af Grønt Erhvervsforum

De 14 klimapartnerskaber består af:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

•

Energi- og forsyningssektoren

Affald, vand og cirkulær økonomi

Energiintensiv industri

Produktionsvirksomheder

Life science & biotek

Fødevare- og landbrugssektoren

Landtransport

Luftfart

Det Blå Danmark

Bygge- og anlægssektoren

Handel

Service, IT og rådgivning

Finanssektoren

Forsvarsområdet

(iv) Konsultationer med andre medlemsstater

Samarbejde, koordinering og dialog har foregået med nabolande gennem ad hoc netværksgrupper, hvor der er sket erfarings-

og vidensdeling. Desuden har udkastet til ajourføring af rapporten været i regional høring hos Danmarks nabolande, der har

været en del af disse netværksgrupper. Det inkluderer Tyskland, Norge, Sverige, Finland og Island. Danmark modtog ingen

bemærkninger til udkastet i den regionale høring. Frem mod den endelige ajourføring af NECP’en har Danmark holdt møder

med Tyskland, Sverige og Finland med henblik på erfaringsudveksling og vidensdeling, herunder med særligt fokus på håndte-

ring af Kommissionens anbefalinger.

(v) Iterativ proces med Kommissionen

Dialogen med Europa-Kommissionen er foregået gennem arbejdsgrupper i regi af Energy Union Committee og Ad-hoc Wor-

king Group 2 of Climate Change Committee. Herudover har Danmark undervejs haft bilateral dialog med Europa-Kommissio-

nen. Derudover har Danmark modtaget Kommissionens anbefalinger til den danske NECP i december 2023, som den ende-

lige ajourføring

af NECP’en har taget afsæt i.

1.4 Regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af planen

(i) Elementer, der er underlagt fælles eller koordineret planlægning med andre medlemsstater

Nordsøens Energisamarbejde

—

Regionalt samarbejde om vedvarende offshoreenergi

Danmark er en del af den bredere Nordsøregion, som har et stort potentiale for vedvarende energi. Udrulnigen af havvind-

energi vil spille en stadig vigtigere rolle med hensyn til at nå Europas energi- og klimamål. EU's offshorestrategi har sat det

ambitiøse mål om 300 GW havvind og 40 GW havenergi installeret kapacitet inden 2050. Den 19. januar 2023 har Nordsøsam-

arbejdet (NSEC) lettet udviklingen af den ikkebindende aftale om mål for produktion af offshore vedvarende energi i 2050

med mellemliggende skridt i 2040 og 2030 for den prioriterede offshorenetkorridor Nordsø offshorenet i henhold til TEN-E-

forordningen. Målene for NSOG's prioriterede offshorenetkorridor udgør 60,3 GW i 2030, mellem 134,9 og 158 GW i 2040 og

mellem 171,6 og 218 GW i 2050. Det betyder en betydelig ændring af omfanget for offshoresektoren, udbredelsen af vedva-

rende energi og strategisk integreret offshoreudvikling. Høje energipriser, fx i 2022, og geopolitiske begivenheder, der truer

det europæiske energisystem, har understreget, at det er nødvendigt at fremskynde udbredelsen af indenlandsk kapacitet til

produktion af vedvarende energi og transmissions-net på regionalt plan så hurtigt som muligt og derved forbedre energisik-

kerheden betydeligt.

Danmark arbejder sammen med de andre NSEC-lande om at identificere, analysere og realisere muligheder for konkrete sam-

arbejdsprojekter. NSEC er et frivilligt, bottom-up, markedsorienteret, regionalt samarbejdsinitiativ, der blev oprettet i 2016, og

som har til formål at:

•

Skabe synergier

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

•

Undgå uforeneligheder mellem de nationale politikker

Udveksle viden om international bedste praksis

Fremme fælles strategier, hvor det er muligt og gavnligt.

Energiministrene mødes regelmæssigt i NSEC. I 2023 består NSEC af Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxem-

bourg, Nederlandene, Norge og Sverige med deltagelse af Europa-Kommissionen. Den 18. december 2022 underskrev NSEC-

landenes energiministre og Europa-Kommissæren for energi et aftalememorandum om samarbejde om offshore vedvarende

energi med Det Forenede Kongerige (UK). Oprettelsen af dette aftalememorandum blev fastsat i handels- og samarbejdsafta-

len mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige af 30. december 2020, som bygger på NSEC og er et særskilt

supplement til NSEC-rammen.

For offshorevindsektoren er det afgørende at tilbyde et forudsigeligt og stabilt langsigtet driftsmiljø for at lette langsigtede

investeringer og yderligere omkostningsreduktioner. Med henblik herpå skal de eksisterende hindringer fjernes, og der bør

skabes attraktive investeringsvilkår. NSEC-medlemmerne arbejder sammen om at yde et vigtigt bidrag til at nå disse mål gen-

nem en regelmæssig udveksling af ekspertise med fokus på flere emner inden for de fire NSEC-støttegrupper:

•

SG1: udvikling af hybride og fælles projekter

SG2: tilladelser, maritim planlægning og miljøhensyn

SG3: finansierings- og støtterammer

SG4: langsigtet planlægning af net og infrastruktur.

For at hver støttegruppe kan opfylde sit mål, tilskyndes og overvåges udvekslingen mellem og inden for støttegrupperne på

NSEC-koordinatorniveau. Eksempler herpå er på havne med SG1 og SG4, maritim fysisk planlægning og netplanlægning med

SG2 og SG4, og hvordan andre kriterier end priskriterier kan styrke innovationen i forbindelse med centrale udfordringer for en

fremskyndet, omkostningseffektiv og ansvarlig udrulning af havvind med SG1, SG3 og SG4. Endelig arbejder støttegrupperne

også tæt sammen med andre internationale fora, fx det Pentalaterale Energiforum og Clean Industrial Forum for så vidt angår

netplanlægning på land, markedsarrangementer og inddragelse af interessenter.

Udvikling af hybride og fælles projekter

NSEC's SG1 fungerer som en platform til at samarbejde om koncepter for potentielle offshore vindprojekter og en koordineret

elinfrastruktur, herunder transmissionsinfrastruktur. Gruppen har øget sin aktivitet, da NSEC-landene har iværksat flere fælles

og hybride projekter i Nordsøen for at lette tekniske og ministerielle drøftelser og udveksling af bedste praksis, efterhånden

som projekterne skrider frem.

Ud over fælles projekter om havvind, som vil blive forbundet og støttet af flere lande, arbejder støttegruppen også på mulige

"hybride" løsninger, der anvender grænseoverskridende muligheder for at forbinde havvindmølleparker med mere end ét elek-

tricitetsmarked og skabe synergier mellem landene samt de tilsvarende EU- og nationale markedsordninger.

Derfor udvikler SG1's medlemmer muligheder for samarbejde om hybride projekter samt om mulige juridiske, lovgivnings-

mæssige og kommercielle hindringer. SG1 vil fortsat arbejde med hindringer og skridt for hybride og fælles projekter, som

kan tackles på nationalt og regionalt plan. Desuden vil samarbejdet fortsat fungere som et forum for at overveje, hvordan

man skal arbejde med spørgsmål med lovgivningsprocesser på EU-plan og nationalt plan.

Tilladelser, maritim fysisk planlægning og miljøhensyn

For at nå vores energi- og klimamål i EU er der behov for at fremskynde planlægnings- og tilladelsesprocedurerne på EU-plan

og nationalt plan og samtidig bedre forstå de mulige økologiske grænser for storstilet vindudvikling i Nordsøen og virknin-

gerne for andre brugere af havet. SG2 udarbejdede en opgørelse over de geografiske spændinger i forbindelse med udviklin-

gen af havvindmølleparker frem til 2030 på regionalt plan. De næste skridt er sat til bedre at definere de miljømæssige spæn-

dinger og potentielle trusler for udvikling og definere rumlige strategier for at undgå eller afbøde sådanne trusler. For at øge

viden om og støtte udbredelsen af havvind i Nordsøen vil landene i Nordsøen fortsat arbejde tæt sammen om maritim fysisk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

planlægning, miljøforskning, kumulative konsekvensanalyser af vindmølleparker mellem ansvarlige myndigheder for energi,

maritim fysisk planlægning og miljø.

Finansierings- og støtterammer

Offshore-udbud er et centralt emne for finansierings- og støtterammer. NSEC-medlemmerne koordinerer offshore-udbuddene

ved at udveksle oplysninger om de nationale udbudsplaner som en del af SG3. I arbejdsgruppen udveksler landene også bed-

ste praksis vedrørende udbudsdesign, støtte uden støtte, designelementer til fremme af system- og sektorintegration samt

nettilslutningsordninger. For at nå de ambitiøse mål bliver fælles projekter også mere og mere vigtige.

Derfor behandler gruppen også finansieringsmuligheder for fælles grænseoverskridende offshoreprojekter, herunder via EU-

finansieringsinstrumenter såsom Connecting Europe-faciliteten og Unionens finansieringsmekanisme for vedvarende energi.

Endelig spiller elkøbsaftaler (PPA'er) en stadig vigtigere rolle i finansieringen af offshore-projekter. Landene vil tage fat på

spørgsmål, hindringer og løsninger med henblik på en bredere anvendelse af elkøbsaftaler. Endvidere udveksles gruppen om

dekommissionering, forlængelse af levetiden og repowering af vindmølleparker. Formålet med udvekslingerne er også i fæl-

lesskab at udvikle og drøfte idéer til offshoreenergisystemets fremtid på mellemlang sigt med hensyn til installeret kapacitet,

fx gennem de koordinerede udbudsplaner.

Gennemførelse af 2050: Langsigtet net- og infrastrukturplanlægning

NSEC's SG4 samarbejder med ENTSO-E om at levere og koordinere input til offshorenetudviklingsplanen for Nordsøen i hen-

hold til EU's TEN-E-forordning. SG4 har desuden til formål at udvide drøftelserne om langsigtet netplanlægning til også at om-

fatte tidlig udvikling og opskalering af grøn offshore brintproduktion og -transport samt dens potentielle rolle i et stadig mere

sammenkoblet energisystem i Nordsøen. Grøn brint kan være vigtig for dekarboniseringen af vores energisystem. Power-to-x,

og især brint, kan spille en central rolle med hensyn til at give fleksibilitet. Efterspørgslen efter brint forventes at stige betyde-

ligt, navnlig efter 2030 på grund af både dets potentiale som energibærer til lagring og som brændsel og råmateriale til aktivi-

teter, der er svære at elektrificere. Flere NSEC-lande har annonceret mål for onshore og offshore grønt brintproduktionsmål. I

SG4 vil NSEC-landene udveksle de første erfaringer med brint i forbindelse med havvind og udveksle viden om transportinfra-

struktur, udvikling af vedvarende energikilder og offshore Power-to-x-produktion. De vil samarbejde om at give indsigt i off-

shore brintproduktion, drøfte udrulningen af elektrolyse og øge synergierne mellem det langsigtede offshorenet og brintnet-

planlægningen. I alle aspekter af infrastrukturplanlægningen på mellemlang og lang sigt understreger SG4 betydningen af et

bredt engagement i denne planlægningsproces med medlemsstaterne og relevante interessenter, herunder industrien og

ngo'er, for at foregribe og tackle forsyningskædeflaskehalse (fx udvikling og tilgængelighed af havne) i udrulningen og frem-

skyndelsen af leveringen af vores energisystem i Nordsøen. Dette hænger nøje sammen med vigtigheden af at beskytte sik-

kerheden i forbindelse med kritisk offshore- og undervandsinfrastruktur og forsyningen af kritiske råstoffer gennem innova-

tion og øget cirkularitet.

Regionalt samarbejde

Ift. forberedelse af denne plan, så har Danmark benyttet sig af NSEC, hvor eksperter i støttegrupperne deler information og

erfaringer med specifikke aspekter, fx når det gælder udfordringer og

best practice

ift. udvikling af havvind på nationalt ni-

veau, især ift. aggregering af national VE-fremskrivning for havvind frem mod 2030 samt markedsintegration.

Støttegrupperne nedenfor fokuserer på de følgende emner:

Støttegruppe 1: Hybride og fællesprojekter Støttegruppe 2: Havplanlægning

Støttegruppe 3: Rammevilkår for støtte og finansiering Støttegruppe 4: Indfrielse af 2050-målet

Hybride og fællesprojekter

NSEC fungerer som en platform til at samarbejde om koncepter for potentielle fællesprojekter om havvind og en koordineret

elinfrastruktur, inklusive transmissionsinfrastruktur.

Danmark arbejder sammen med andre NSEC-lande om mulighederne for konkrete samarbejdsprojekter. Ud over fællesprojek-

ter om havvind, som skal forbindes til og understøttes af flere medlemslande, så inkluderer dette at arbejde med mulige ”hy-

bride” løsninger, der bruger grænseoverskridende løsninger til at forbinde

havvindsparker til elnettet og få synergier med for-

bindelser mellem landene samt de tilsvarende markedsvilkår.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danmark bidrager derfor til udvikling af muligheder for samarbejde på hybridprojekter samt samarbejde om mulige juridiske,

regulatoriske og kommercielle barrierer. Ved at koordinere bedre sammenkobling mellem NSEC-landene, kan en øget

mængde af overskydende energiproduktion flyde på tværs af grænser for at imødekomme efterspørgslen i et velfungerende

indre energimarked.

NSEC vil fortsat arbejde på handlingsplaner for de specifikke hybridprojekter, som også kan tages videre på det nationale og

regionale niveau. Derudover vil samarbejde fortsætte med at fungere som et forum til at reflektere over, hvordan man håndte-

rer usikkerheder om lovgivningsprocesser på EU og det nationale niveau, samt et forum til at diskutere muligheder for at løse

disse problemer.

Havplanlægning

I Nordsøsamarbejdet (NSEC) bidrager Danmark til arbejdet om at etablere en fælles metodologi for miljøvurderinger. For at nå

vores energi- og klimamål i EU, er der et behov for bedre at kunne forstå de mulige miljømæssige grænser for vindudbygning i

stor skala i Nordsøen. Der er behov for yderligere arbejde med havplanlægning og miljøvurdering for at kunne udnytte potenti-

alet i Nordsøen. For at opbygge mere viden og understøtte opstilling af havvind i Nordsøen, vil Nordsølandene fortsætte med

at samarbejde tæt om havplanlægning, miljøforskning, og kumulativ konsekvensvurdering af vindmølleparker mellem de an-

svarlige myndigheder for energi, havplanlægning og miljø. Det bemærkes, at der 7. juni 2023 er indgået en politisk aftale med

alle Folketingets partier om at opdatere Danmarks Havplan.

Rammevilkår for støtte og finansiering

Hvad angår tiltag, så drager Danmark nytte af NSEC på flere måder. Arbejdet i NSEC udgør en platform for udveksling af best

practice når det gælder støtteordninger samt udvikling og arbejde med nye koncepter, der tackler nye udfordringer ift. støtte

til offshore vind samt udvikling af muligheder for fremtidige fælles havvindprojekter.

Danmark samarbejder i NSEC med at koordinere timing for udbud, udveksling af

best practice

for design af støtteordninger til

havvind og identifikation af fælles principper, hvor muligt, samt muligheder for afstemning af støtte.

Hvad angår koordination af udbud, deler Danmark hyppigt information om sin nationale tidsplan for udbud med andre NSEC-

lande for at identificere mulige overlap og sørge for en kontinuerlig rytme ift. inddragelse af stakeholders, uden projekter skal

stoppes og startes hele tiden.

Danmark deler og diskuterer den anslåede fremskrivning af national havenergi i NSEC, samt information om nationale opstil-

lingsplaner for havenergi samt

best practice

ift. udformning af udbud.

Ydermere bidrager Danmark også til arbejdet med at analysere og udvikle muligheder for yderligere mobilisering af investe-

ringskapital for fællesprojekter, fx gennem EU-midler, såsom The European Fund for Strategic Investments (EFSI) og Connec-

ting Europe Facility (CEF) samt institutionelle investorer. Sådanne fremtidige fællesprojekter kan være grænseoverskridende

projekter om vedvarende energi i overensstemmelse med CEF-forslaget.

Indfrielse af 2050-målet

Danmark har i den fjerde støttegruppe haft fokus på tre primære emner: Udvikling af 2050-målene samt udveksling af viden

og erfaringer angående hydrogen i forbindelse med havvind. En vigtig opgave har bl.a. bestået i at fastlægge og aggregere

2030-, 2040-, og 2050-målene i Nordsøen for de ni medlemslande. Derudover er der også et samarbejde med Pentalateral

Energy Forum angående 2050-ambitioner. Ydermere er der også blevet udarbejdet en analyse om havvind og netplanlægning

med anbefalinger for Nordsøregionen frem mod 2050, som blev publiceret i februar 2022.

Derudover har Danmark i denne gruppe også samarbejdet med ENTSO-E i forbindelse med den reviderede TEN-E forordning,

der trådte i kraft i juni 2022. Nordsølandene skulle med støtte fra Europa-Kommissionen definere og blive enige om en ikke-

bindende forpligtelse frem mod 2040 for havbassinet med delmål i 2030 og 2040. Endelig er der også et øget fokus på grøn

brint og at bygge videre på principperne fra Esbjergerklæringen fra 2022 samt øget involvering af borgere og stakeholders.

Østersøsamarbejde om regional markedsintegration - BEMIP

Baltic Energy Market Interconnection Plan (BEMIP) består af et politisk højniveau og et teknisk niveau, som indeholder ar-

bejdsgrupper med bl.a. infrastruktur, det indre energimarked, forsyningssikkerhed, vedvarende energi, energieffektivitet, mm.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Der er også et fokus på integration af de baltiske landes elektricitetsnetværk med det kontinentale Europa. På politisk niveau

er der fokus på at sætte den politiske og strategiske retning samt lave politiske aftaler for områder, der ikke kan løses på det

operationelle eller tekniske niveau. Arbejdet i BEMIP blev også fremhævet, da Danmark afholdte Østersøtopmødet på Marien-

borg den 30. august 2022.

Nordisk Ministerråd

Danmark er medlem af Nordisk Ministerråd, som er den officielle institution for statsligt samarbejde i den nordiske region.

Dette samarbejde dækker både over klima og energi med separate ministermøder, komiteer og tekniske arbejdsgrupper.

Det er Nordisk Ministerråds vision, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region inden 2030, som

indeholder et fokus på grøn omstilling af Norden for at understøtte de nordiske landes ambitiøse klimamål. Det har medført,

at en større del af budgettet under nordisk samarbejde allokeres til klima- og energisektoren. Visionen bliver udmøntet i fler-

årige samarbejdsprogrammer, som skal sikre et endnu tættere samarbejde på både klima- og energiområdet i de kommende

år. De nordiske lande arbejder i 2024 på at fastlægge de kommende samarbejdsprogrammer for 2026-2030.

Danmark fokuserer fortsat på projekter inden for energi og klima i det nordiske samarbejde, især inden for transport og søfart,

internationale klimaforandringer, det nordiske elmarked og PtX. Siden 2021 har der også været et større fokus på udbygning

af vedvarende energi og forsyningssikkerhed i forbindelse med energikrisen i Europa.

Nordisk klimasamarbejde

Klimasamarbejdet i Nordisk Ministerråd flugter med den overordnede version og foregår primært i den fælles sektor for miljø-

og klima. I 2019 underskrev de nordiske statsministre en erklæring om, at Norden skal arbejde for CO

-neutralitet både natio-

nalt og internationalt. Som opfølgning har Nordisk Ministerråd blandt andet gennem projektet Climate Change in the Nordics

skabt et forum for erfaringsudveksling og vidensdeling om den grønne omstilling i Norden. De nordiske lande samarbejder

desuden om bæredygtige løsninger på bl.a. transport-, bygge-, fødevare- og energiområdet. Fx vedtog de nordiske transport-

ministre i november 2022 en deklaration om at styrke samarbejdet om grøn transport, hvor landene bl.a. vil arbejde sammen

om at bane vejen for grøn luftfart i Norden inden 2030, styrke lade-infrastrukturen for vejtransporten på tværs af landegræn-

ser samt fortsætte samarbejdet om emissionsfri færgetransport i Norden. I forbindelse med UNFCCC’s Global Stocktake ved

COP28, har Nordisk Ministerråd finansieret en ’Nordic Stocktake’ rapport, som et regionalt værktøj i den internationale

proces

bl.a. med henblik på at accelerere klimaarbejdet i Norden. Rapporten blev fulgt op med en nordisk fælleserklæring om samar-

bejdsprioriteter ved COP28, ligesom der tages stilling til rapportens anbefalinger i arbejdet med det kommende samarbejds-

program.

Nordisk energisamarbejde

Det nordiske energisamarbejde fokuserer på det nordiske elektricitetsmarked, vedvarende energi, energieffektivitet og mange

andre energirelaterede emner. De nordiske lande har et mål om at have det mest konkurrencedygtige, innovative og forbruger-

orienterede elektricitetsmarked i 2030, som bidrager til at opnå de ambitiøse nordiske klimamål.

Arbejdsgrupperne i de nordiske energisamarbejde dækker over en bred vifte af projekter på energiområdet. Senest er der

kommet et øget fokus på samarbejde om brint, som er blevet en del af en ny arbejdsgruppe der har et bredt fokus på vedva-

rende energi og brint.

Derudover samarbejder Nordisk Ministerråd også tæt sammen med de baltiske lande. De baltiske lande er involveret i en lang

række projekter og initiativer i det nordiske lande, herunder en ad hoc arbejdsgruppe om CCS og CCUS. De nordiske og balti-

ske lande laver også fælles møder, der fokuserer på fælles interesser og udfordringer inden for energisektoren.

Nordisk samarbejde om energiforskning

Nordisk Energiforskning er en institution under Nordisk Ministerråd, som fungerer som en platform til energiforskning og poli-

tikudvikling. Nordisk Energiforskning har en tæt dialog med de nordiske landes nationale forskningsråd for at udvikle områ-

derne inden for nordisk energiforskning. Det tætte samarbejde mellem de nordiske lande er derfor også en integreret del af

Nordisk Energiforskning.

North Sea Basin Task Force

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

North Sea Basin Task Force (NSBTF) er sammensat af lande omkring Nordsøen, der sigter mod at udvikle fælles principper

for transport, injektion og permanent lagring af CO

. Fra marts 2023 omfatter NSBTF medlemmerne Danmark, Flandern,

Frankrig, Nederlandene, Norge, Storbritannien og Tyskland. Alle NSBTF-medlemmerne har ambitioner om CCS (Carbon Cap-

ture and Storage) i deres lande og anerkender den rolle, som CCS spiller for at begrænse CO

-emissioner, uanset de forskel-

lige nationale politikker om CCS.

(ii) Redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til regionalt samarbejde

Som nævnt tidligere drager Danmark nytte af det regionale samarbejde på flere måder. NSEC er et vigtigt forum for samar-

bejde om havvind, mens det nordiske samarbejde har et langt bredere omfang.

2. Nationale målsætninger og mål

2.1 Dimension vedrørende dekarbonisering

2.1.1 Drivhusgasemissioner og

–

optag

(i) De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 1)

I december 2020 nåede Det Europæiske Råd til enighed om et mere ambitiøst EU-mål om at reducere drivhusgasemissio-

nerne med mindst 55 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Under Parisaftalen blev denne aftale forelagt som EU's opdaterede

Nationally Determined Contribution (NDC). Som opfølgning vedtog Rådet i juni 2021 den europæiske klimalov, som forpligter

EU-landene til at nå klimamålet for både 2030 og 2050.

I juli 2021 fremsatte Europa-Kommissionen efterfølgende forslag til revision af al relevant EU-lovgivning, herunder et forslag

til revision af ESR med opdaterede individuelle mål for EU’s medlemsstater som uddybet nedenfor. I overensstemmelse med

NECP-rapporteringskravene indeholder dette afsnit oplysninger om de nationalt bindende reduktionsforpligtelser, der er fast-

sat i medfør af EU-lovgivningen.

Artikel 4, litra a), nr.1) [i]: Danmarks bindende nationale mål for drivhusgasemissioner og de årlige bindende nationale grænse-

værdier i henhold til forordning (EU) 2018/842

I den reviderede ESR, der trådte i kraft maj 2023, er Danmark forpligtet til en 50 pct. reduktion af drivhusgasser uden for kvote-

reguleringen i perioden 2021-2030 i 2030 ift. 2005.

I henhold til forordningen om byrdefordeling omfatter fleksibilitetsmekanismer, der sikrer omkostningseffektive reduktioner,

mulighed for låne, opspare og overføre årlige emissionskvoter mellem år og mellem medlemslande (jf. artikel 5), annullering

af EU ETS-kvoter i stedet

–

hvilket i praksis betyder, at reduktioner foretages under EU ETS i stedet for under ESR (jf. artikel 6)

og brug af kreditter fra LULUCF (jf. artikel 7). Yderligere oplysninger om forpligtelserne i henhold til ESR-forordningen er inklu-

deret nedenfor.

Med hensyn til drivhusgasemissioner og -fjernelser samt bidrag til opnåelse af EU-målet for drivhusgasemissioner i 2030 for

hele økonomien, så er Danmarks bindende nationale mål for drivhusgasemissioner og de årlige bindende nationale grænser

under byrdefordelingsforordningen (ESR) følgende:

•

2021-2029:

Reduktion af Danmarks årlige drivhusgasudledning uden for kvote, så det fastlagte årlige loft 2021-2029

overholdes

For 2021 og 2022 sker der ingen ændring i de lofter, der i 2020 blev fastlagt under ESR før ”Fit for 55”-ændringen

af ESR. For 2023-2025 blev

lofterne i 2023 fastlagt på linjen for lineær reduktion mellem loftet for 2022 og slut-udlednings- loftet for 2030. For 2026-2029 fastlægges

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

•

2030:

Reduktion af Danmarks drivhusgasudledning uden for kvote i 2030 med mindst 50 procent ift. Danmarks udlednin-

ger uden for kvote i 2005 fastsat i henhold til paragraf 3 i byrdefordelings-forordningen (ESR).

Tabel 2

Svar på Kommissiones anbefaling nr. 1 til udkast til NECP

Kommissionens anbefaling

1. Set out cost-efficient additional policies and measures,

notably in the transport and agricultural sectors, to

bridge the projected gap of 10.5 percentage points to

meet the national greenhouse gas target of -50% in 2030

compared to 2005 levels under the ESR. Provide updated

projections to show how the existing and planned poli-

cies will deliver on the target and, if necessary, specify

how flexibilities available under the ESR will be used to

ensure compliance. Complement the information on the

policies and measures, clearly spelling out their scope,

timeline and, where possible, expected greenhouse gas

reduction impact, including for measures in Union fund-

ing programmes, such as the common agricultural pol-

icy.

Svar

Nærværende endelige opdatering af Danmarks NECP

omfatter også opdaterede fremskrivninger af Danmarks

drivhusgasudledning, herunder opdaterede fremskrivnin-

ger af drivhusgasudledningerne under byrdefordeling-

saftalen til 2030.

Som det fremgår af de opdaterede fremskrivninger med

effekter af politikker og virkemidler vedtaget indtil 1. ja-

nuar 2024, skønnes Danmarks akkumulerede manko un-

der byrdefordelingsaftalen 2021-2030, at udgøre ca. 1,9

mio. ton CO

e. Tages der højde for den partielt skøn-

nede reduktionseffekt af diesel- og vejafgiften i

Aftale

om deludmøntning af Grøn Fond

skønnes mankoen for

perioden 2021-2030 til ca. 0,1 mio. ton CO

Den tilbageværende manko ventes lukket med vedta-

gelse af yderligere politikker og virkemidler. Her kan

nævnes, at regeringen med regeringsgrundlaget

Ansvar

for Danmark

har forpligtet sig på at fremlægge et forslag

til klimaafgift på landbruget. Regeringen har på den bag-

grund nedsat en grøn trepart. Grøn Trepart har fremlagt

en aftale den 24. juni 2024, som regeringen efterføl-

gende vil bære ind i Folketinget i efteråret 2024.

Aftalen indfrier 70 pct.-målet i 2030 samt Danmarks for-

pligtelser i EU’s byrdefordelingsaftale og LULUCF-forord-

ning. Hertil indfrier aftalen EU’s Vandrammedirektiv.

Grøn Trepartsaftalen skønnes at reducere landbrugets

ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger med 1,8-2,6

mio. ton CO

e-reduktioner i 2030 stigende til 3,3-3,6 mio.

ton CO

e-reduktioner i 2035. Hvis de planlagte reduktio-

ner ikke realiseres, er parterne enige om, at der skal fin-

des tilsvarende CO

e-reduktioner op til 2,2 mio. ton i

2030 ved andre tiltag på landbrugsområdet.

En række potentielle yderligere virkemidler er analyseret

med hensyn til effekter og omkostninger. Resultaterne

af disse analyser er nærmere beskrevet i Klimaprogram

2023.Endeligt skal det understreges at der på nuvæ-

rende tidspunkt ikke er truffet endelig beslutning om alle

konkrete virkemidler til at nå de danske reduktionsmål

frem til 2030, men regeringen har i overensstemmelse

med den danske klimalov anskueliggjort vejen til at nå

klimalovens nationale mål for 2030 i Klimaprogram

2023.

I hvilket omfang der til overholdelse af de årlige udled-

ningslofter under ESR 2021-2025 og 2026-2030 vil blive

lofterne i 2025 på linjen for lineær reduktion mellem gennemsnitsniveauet for 2021-2023 (regnet fra et tidspunkt, der ligger 9/12-dele inde i

2023) og slut-udledningsloftet for 2030. Slut-udledningsloftet for 2030 fastlægges ved beregning af 50 pct. reduktion fra udledningen uden for

kvote i 2005, hvor sidstnævnte er den udledning i 2005, der blev fastlagt ved beslutningen i 2020.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

brug for at anvende de under ESR tilrådighedværende

fleksibiliteter i form af LULUCF-kreditter, ETS-kvoteann-

nulleringer eller køb af tildelte udledningsrettigheder fra

andre lande, vil det først være muligt, at tage endelig stil-

ling til, når de endelige årlige drivhusgasopgørelser for

2021-2025 og 2026-2030 foreligger i henholdsvis 2027

og 2032.

Artikel 4, litra a), nr.1) [ii]: Danmarks forpligtelser og nationale mål for nettooptag af drivhusgasser i henhold til artikel 4, stk. 1 og

2, i forordning (EU) 2018/841

I maj 2023 trådte også en revideret regulering af emissioner fra kilder og CO

-optag fra dræn i landsektoren

–

LULUCF-forord-

ningen (LULUCF: "Land-Use, Land-Use Change and Forestry") i kraft. Kreditter opnået i henhold til denne forordning kan bru-

ges til at nå målet uden for kvotereguleringen (ESR) i overensstemmelse med ESR-reglerne op til en vis grænse. Grænsen for

Danmark er 14,6 millioner CO

e kreditter fra LULUCF i perioden 2021-2030 opdelt i to separate rammer på 7,3 millioner CO

kreditter fra LULUCF i hver af perioderne 2021-2025 og 2026-2030. Yderligere oplysninger om forpligtelserne i henhold til LU-

LUCF-forordningen er inkluderet nedenfor.

Med hensyn til drivhusgasudledninger og -optag og med henblik på at bidrage til opnåelsen af EU's mål for reduktion af driv-

husgasemissioner i 2030 for hele økonomien, er Danmarks forpligtelser i henhold til LULUCF-forordningen følgende:

•

2021-2030:

At holde regnskab med udledninger og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanven-

delse og skovbrug ('LULUCF') i perioderne fra 2021 til 2025 og fra 2026 til 2030, som forekommer i følgende areal-regn-

skabsmæssige kategorier på Danmarks territorium i EU:

•

arealer med skovrejsning,

arealer med afskovning,

landbrugsarealer med afgrødedyrkning,

landbrugsarealer med græs og

arealer med forvaltet skov og

høstede træprodukter og

fra 2026 også forvaltede vådområder, bebyggelse og andre arealer.

•

2021-2025:

At sikre, at Danmarks LULUCF-udledninger ikke overstiger LULUCF-optag opgjort efter regnskabsreglerne,

når summen af samlede udledninger og optag på Danmarks EU-territorium i ovennævnte landregnskabskategorier opgø-

res efter reglerne i LULUCF-forordningen.

2026-2029:

At sikre, at Danmarks LULUCF-nettoudledning ikke overstiger et budgetmål for perioden 2026-2029, der fast-

sættes af Kommissionen i 2025 på baggrund af seneste emissionsopgørelse.

•

2030:

At sikre, at Danmarks LULUCF-nettoudledninger reduceres med 0,4 mio. tons CO

e i 2030 sammenlignet med gen-

nemsnitsnettoudledningen for 2016, 2017 og 2018.

Tabel 3

Svar på Kommissionens anbefaling nr. 3 til udkast til NECP

Kommissionens anbefaling

3. Set out a concrete pathway towards reaching the na-

tional LULUCF target as defined in Regulation (EU)

2018/841. Include additional measures in the LULUCF

sector, quantifying their expected impacts to ensure that

Svar

Nærværende endelige opdatering af Danmarks NECP

omfatter også opdaterede fremskrivninger af Danmarks

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

greenhouse gas removals in this sector are effectively

aligned with the 2030 EU net removal target of

–

310

MtCO

eq and with the country-specific removal target of

–

441 ktCO

eq defined in Regulation (EU) 2018/841.

Provide additional details about the planned measures,

including quantifying their expected impact in terms of

removals or emissions from the LULUCF sector.

Provide clear information on how public funds (both Un-

ion funds, including the common agricultural policy, and

State aid) and private financing through carbon farming

schemes are consistently and effectively used to achieve

the net removal national target.

Provide information on the status and the progress to be

made in ensuring the enhancements to higher tier lev-

els/geographically explicit datasets for monitoring, re-

porting and verification, in line with Part 3 of Annex V to

Regulation (EU) 2018/1999.

drivhusgasudledning, herunder opdaterede fremskrivnin-

ger af udledninger og optag af drivhusgasser til 2030 i

relation til LULUCF-forordningen.

I den seneste klimafremskrivning skønnes Danmark at

overopfylde budgetmålet i 2021-2025 med 30,6 mio. ton

CO2e, mens mankoen for budgetmålet i perioden 2026-

2029 skønnes at være 3,8 mio. ton CO2e. Endeligt skøn-

nes punktmålet om et øget nettooptag i 2030 overop-

fyldt med ca. 0,2 mio. ton CO

Den tilbageværende manko i 2026-2029 ventes lukket

med vedtagelse af yderligere politikker og virkemidler.

Her kan regeringsgrundlaget og drøftelserne i den

grønne trepart om tiltag, der reducerer udledningerne un-

der byrdefordelingsaftalen ligeledes nævnes. Grøn Tre-

part har fremlagt en aftale den 24. juni 2024, som rege-

ringen efterfølgende vil bære ind i Folketinget i efteråret

2024.

Aftalen indfrier 70 pct.-målet i 2030 samt Danmarks for-

pligtelser i EU’s byrdefordelingsaftale og LULUCF-forord-

ning. Hertil

indfrier aftalen EU’s Vandrammedirektiv.

Grøn Trepartsaftalen skønnes at reducere landbrugets

ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger med 1,8-2,6

mio. ton CO

e-reduktioner i 2030 stigende til 3,3-3,6 mio.

ton CO

e-reduktioner i 2035. Hvis de planlagte reduktio-

ner ikke realiseres, er parterne enige om, at der skal fin-

des tilsvarende CO

e-reduktioner op til 2,2 mio. ton i

2030 ved andre tiltag på landbrugsområdet.

Statens udgifter anvendt på at understøtte tiltag med ef-

fekt inden for LULUCF fremgår af de årlige statsregnska-

ber.

Danmark har siden 2008 været er foregangsland mht. at

fremskaffe LULUCF data, både under Kyotoprotokollen

og i EU-regi, hvor højeste mulige metode-niveau

(”Tier”)

har været anvendt i forhold til de foreliggende og supple-

rende data tilvejebragt til brug for de danske drivhusgas-

opgørelser. De nye krav om endnu højere metode-niveau

for selv meget små kilder inden for LULUCF er en bety-

delig og omkostningstung udfordring på datasiden. Det

mere præcise omfang af nye datakrav og omkostnin-

gerne til fremskaffelse af disse data er i øjeblikket ved at

blive kortlagt. Denne kortlægning ventes ikke tilende-

bragt inden NECP-fristen (30. juni 2024).

(ii) Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger og mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og

de eksisterende langsigtede strategier. Hvor det er relevant for bidraget til Unionens samlede forpligtelser

til at reducere drivhusgasemissionerne, om muligt andre målsætninger og mål, herunder sektormål og til-

pasningsmål

EU har forpligtet sig til at reducere sine ETS-emissioner med 62 pct. i 2030 fra 2005 for at opnå den samlede reduktion af driv-

husgasemissioner på 55 pct. under 1990-niveauet inden 2030.

I juni 2018 blev alle Folketingets partier enige om en dansk energiaftale, Parterne aftalte i den forbindelse at afsætte finansie-

ring, der anviser vejen til at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030. Samtidig opnår Danmark med aftalen en VE-andel i elforbru-

get på over 100 pct., og at mindst 90 pct. af fjernvarmebruget er baseret på andre energiformer end kul, olie og gas i 2030.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Parterne er enige om at følge udviklingen løbende gennem aftaleperioden. Parterne aftalte også at man vil udfase kul i den

danske elproduktion inden 2030, ligesom man var enige om at foretage en analyse af, hvordan og hvor hurtigt udfasningen

kan ske på forsvarlig vis.

Overensstemmelse med Danmarks langsigtede lavemissionsstrategi sikres, da Danmarks mål under ESR-forordningen og

LULUCF-forordningen skal ses som et skridt i 2021-2030 mod målsætningen om at arbejde mod netto-nul-emissioner i over-

ensstemmelse med Parisaftalen og for en netto-nul-emissionsmål i EU og Danmark senest i 2050.

Som det fremgår af boks 1 har regeringen fremrykket målet om klimaneutralitet til 2045 og sat et nyt mål om 110 pct. reduk-

tion i 2050 ift. 1990.

Nøgleelementer og klimamål i Danmarks nationale klimalov

I december 2019 blev der indgået en aftale om en klimalov. Aftalen indeholder følgende nøgleelementer:

•

Klimaloven er juridisk bindende

Et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 70 procent inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet

Forpligtelse til at nå netto-nul-emissioner senest i 2050

En forpligtelse til at fastsætte milepælsmål hvert femte år med et tiårigt perspektiv

Opstilling af et vejledende milepælsmål for 2025

Milepælsmålene implementeres i dansk lovgivning

Emissioner er beregnet i overensstemmelse med FN's regler for opgørelse af drivhusgasser,

Regeringen vil udvikle årlige klimaprogrammer, der vil skitsere konkrete politikker for at reducere emissioner

En styrkelse af Klimarådet (Klimarådet) med opgaver som:

•

Fremlæggelse af faglige vurderinger af, om initiativerne i regeringens klimaprogram er tilstrækkelige til at reducere

udledningen

Anbefalinger om klimainitiativer

Fordobling af rådets årlige budget

Flere eksperter tilføjes til rådet

Rådets politiske uafhængighed styrkes, da det nu kan vælge sin egen formand og medlemmer

Et klimadialogforum ift. Klimarådet med repræsentanter fra erhvervsorganisationer, tænketanke, grønne organisationer,

arbejdstagerorganisationer og ministerier

Særskilt rapport om Danmarks påvirkning af internationale emissioner, herunder dem, der vedrører international skibsfart

og luftfart. Endvidere kan reduktioner fra el produceret fra vedvarende kilder og effekterne af Danmarks bilaterale energi-

samarbejde indgå i den separate rapport. Endelig vil den separate rapport belyse virkningerne af forbrug

Formulering af en årlig global klimastrategi for at sikre, at Danmark fortsætter sit ambitiøse arbejde på den globale

scene.

Et borgerinddragelsesinitiativ ift. regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020. Klimaloven blev vedtaget af Folke-

tinget i juni 2020.

•

Klimalovens mål for 2030 er at reducere drivhusgasserne med 70 pct. ift. 1990-niveauet, og det langsigtede mål for Danmark

er at opnå netto-nul-udledning senest i 2050. I maj 2021 indgik et flertal af Folketingets partier en aftale om et indikativt mål

for 2025 på 50-54 pct. reduktion ift. 1990-niveauet, som blev skrevet ind i Klimaloven i december 2021.

Der er taget yderligere skridt for at sikre, at klima, miljø og natur bliver taget i betragtning på tværs af alle relevante politikom-

råder. Der er nedsat et permanent grønt regeringsudvalg, der skal sikre, at der tages hensyn til effekter på klima, miljø og na-

tur i regeringens forslag og lovforslag.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Regeringsgrundlaget fra december 2022 indeholder en række klima- og energirelevante målsætninger, der er gengivet i boks

Boks 1

Regeringsgrundlaget: Udvalgte afsnit fra kapitel 4 om ambitiøs klimahandling

Regeringen vil træffe de fornødne beslutninger, der bringer Danmark helt i mål med reduktionsmålet for

2025 og 2030. 70 pct. målsætningen skal bl.a. nås ved at realisere land- og skovbrugssektorens reduktions-

mål svarende til det aftalte i landbrugsaftalen fra 2021.

Det er helt centralt for regeringen at holde tempo og sikre en grundig implementering af de mange tiltag,

som er politisk vedtaget, så vi kommer helt i mål. I takt med at målene indfries, er regeringen parat til at

sætte nye, ambitiøse mål.

Det er tvingende nødvendigt for både Danmark og for Europa at gøre sig hurtigt fri af fossile brændsler af

sikkerhedspolitiske årsager

–

også af hensyn til priserne på el og opvarmning i danske husstande. Det er

regeringens mål, at så mange husstande som muligt kommer væk fra individuelle gas- og oliefyr så hurtigt

som muligt, hvilket vil bidrage til at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre.

For at understøtte implementering i alle led vil regeringen derfor efter samme model som den nationale

operative stab (NOST) nedsætte en national energikrisestab. NEKST skal med inddragelse af relevante

samfundsaktører bl.a.:

•

Sikre

en national koordinering af udrulningen af fjernvarme og andre indsatser, som har til formål hur-

tigst muligt at nedbringe forbruget af naturgas og erstatte det med vedvarende energi.

barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på land samt havvind og anbe-

fale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen.

udbygning af elnettet de steder, hvor der allerede i dag er udfordringer med kapaciteten, og

bidrage til, at udbygningen er på forkant med elforbruget og produktionen af strøm fra vedvarende

energi.

•

Identificere

•

Understøtte

Afsnit 4.1 I mål med 70 pct.-målsætningen

Danmark skal være et grønt foregangsland, der sætter og indfrier ambitiøse klimamål og klimaindsatser og

på den måde inspirerer andre lande til at følge med.

Det er koblingen af handling på den grønne omstilling og fortsat økonomisk vækst, som vil få andre lande til

at kigge til Danmark. Vi skal vise verden, at det er muligt at balancere høje klimaambitioner, konkurrence-

dygtigt erhvervsliv og social sammenhængskraft.

Regeringen vil:

•

Indfri

•

Sikre,

reduktionsmålet for 2025

–

og indfri reduktionsmålet for 2030.

at de drivhusgasreduktioner, der er aftalt politisk, realiseres i praksis.

•

Såfremt

forudsætningerne ændres, så klimafremskrivningen i 2025 eller senere viser, at 70 pct.-målsæt-

ningen ikke nås med aftalte konkrete virkemidler, foreslå yderligere konkrete virkemidler, som sikrer, at

vi når i mål.

for ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energiregulering i EU, der kan bidrage til indfri-

else af 70 pct.-målsætningen og samtidig gøre Europa uafhængig af russisk fossil energi.

•

Arbejde

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Afsnit 4.2 Nye klimamål

Danmark har med vores virksomheder, teknologier og viden en mulighed for og en forpligtelse til at fremme

udbredelsen af grønne løsninger i EU og globalt. Regeringen vil arbejde for et ambitiøst 2040-klimamål i EU

og fortsætte arbejdet med at indgå grønne strategiske partnerskaber med andre lande. Regeringen vil fort-

sætte myndighedssamarbejdet med lande verden over om udbredelse af danske erfaringer fra årtiers ar-

bejde med grøn omstilling.

I takt med, at vi selv når 70 pct.-målsætningen, er det naturligt at opstille nye mål, der kontinuerligt kan sikre

et højt tempo samtidig med, at vi øger fokus på implementeringen af allerede besluttede initiativer.

Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Og sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i

2050 ift. 1990. Regeringen vil foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035 samt vurdere, om reduktionsmå-

let i 2030 skal opjusteres yderligere.

Regeringen ønsker at hæve ambitionerne for Danmarks aftryk i verden ved at opstille et mål for den danske

klimaeffekt forstået som den internationale klimaeffekt, der følger af den danske eksport af energiteknologi

og tjenesteydelser. Der skal i samarbejde med dansk erhvervsliv skabes et solidt fagligt fundament for må-

let, inden det behandles politisk.

Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, herunder også indkøb af transport og opfø-

relse af offentlige bygninger. Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO

e-af-

trykket for det danske forbrug.

Afsnit 4.3 Vision for fremtidens danske fødevareproduktion

Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i verden. Vi producerer fødevarer nok til at brødføde mere

end dobbelt så mange mennesker, end vi selv er. Det er godt for verden, og det er med til at skabe eksport-

indtægter og arbejdspladser.

Vi skal producere fødevareprodukter af høj kvalitet og på en innovativ, bæredygtig og mere klimavenlig

måde. Dansk landbrug står allerede stærkt, når det gælder grøn innovation. Det er regeringens ambition, at

man fortsat skal udvikle

–

ikke afvikle

–

den danske fødevareproduktion.

I de kommende år står landbruget og fødevaresektoren over for en ambitiøs omstilling på mange områder.

Udledningerne skal nedbringes markant, vi skal beskytte drikkevandet bedre, have mere natur og skov samt

styrke økologi og den plantebaserede produktion. Regeringen noterer sig, at erhvervet selv har høje ambitio-

ner for den grønne omstilling.

Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattere-

form har fremlagt deres konklusioner. Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyl-

delse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 ift. 1990. Regerin-

gen vil bede ekspertudvalget fremlægge forskellige scenarier for at nå dette mål på linje med de anbefalin-

ger udvalget fremlagde i forbindelse med CO

e-afgiften på industri, herunder hensyntagen til at modvirke

udflytning af produktion, inddrage internationale erfaringer og muligheden for at lægge CO

e-afgift på slut-

forbruget som et muligt virkemiddel.

Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, så erhvervets konkurrenceevne ikke forrin-

ges, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Implementeringen sker dermed i tråd

med det, som et bredt flertal i Folketinget stod bag med klimaloven

fra 2020: ”Indfrielsen af Danmarks kli-

mamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne

omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæfti-

gelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.”

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Reduktionerne skal realiseres med fokus på at gå fra udvikling til implementering af de udviklingsspor, som

er sat i gang med landbrugsaftalen. Her blev der peget på et samlet potentiale for reduktioner på 5 mio. ton

e i 2030 fra brun bioraffinering, håndtering af gylle og gødning, fodertilsætningsstoffer, fordobling af det

økologiske areal og yderligere udtagning af lavbundsjord. Dette potentiale er på toppen af de allerede af-

talte reduktioner på ca. 1,9 mio. ton CO

e, hvor virkemidlerne allerede er besluttet med aftalen fra 2021. Re-

geringen vil have fokus på at få disse virkemidler implementeret hurtigst muligt.

Derfor skal der investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets konkurrenceforhold. Dansk

fødevareproduktion skal være et eksempel til efterlevelse for andre landes omstilling af landbruget, og der-

for skal det sikres, at produktionen ikke bare flyttes ud af landet. Derfor skal provenuet fra afgiften direkte

føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Og regeringen ønsker derudover at bruge

en del af Grøn Fond på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling.

Hvis vi skal lykkes med at omstille og udvikle dansk landbrug, kræver det, at vi ser alle indsatserne og udfor-

dringerne i en sammenhæng.

Regeringen vil derfor nedsætte et partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbru-

gerorganisationer og kommuner, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.

Partnerskabet skal komme med sine anbefalinger ultimo 2023 med henblik på, at der i første halvår 2024

kan laves en samlet visionsplan for dansk landbrug. En samlet visionsplan skal ligeledes adressere de sam-

lede mål for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, natur, udbygning af vedvarende energi mv.

Udover behovet for at aftale nye initiativer for fødevareerhvervet vil regeringen have et stort fokus på imple-

menteringen af landbrugsaftalen. Herunder udtag af lavbundsjorde, som går for langsomt

Afsnit 4.5 Mere dansk skov

Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Dan-

mark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissio-

ner.

Skovplanen skal sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål med ny skov, identificere

centrale aktører og allerede eksisterende fonde samt tænke i virkemidler.

Det skal ske sideløbende med udarbejdelsen af visionsplanen, hvor der bl.a. skal være fokus på at komme i

gang med den private skovrejsning. Skovplanen og skovrejsning finansieres af Grøn Fond, idet der tilstræ-

bes så stort et bidrag som muligt fra private aktører og eksisterende tilskud.

Afsnit 4.6 Øge udbygningen af vedvarende energi og omstilling væk fra fossil opvarmning

Vi skal gøre os hurtigere fri af russisk gas og sætte turbo på den grønne omstilling med mere vedvarende

energi. Nordsøen og Østersøen skal være grønne kraftcentre, der leverer grøn strøm til resten af Europa.

Unødigt bureaukrati og en uhensigtsmæssig opgavefordeling må ikke stå i vejen for hurtig og effektiv ud-

bygning af vedvarende energi.

Regeringen vil:

•

Afkorte

sagsbehandlingstiden for etablering af vedvarende energi, så den ikke sættes på pause på

grund af bureaukrati. Herunder vil regeringen se på, om der kan etableres smidigere modeller for udbyg-

ning af havvind samtidig med, at samfundet sikres en rimelig del af indtægterne fra energiudvindingen

på land og til vands

–

eventuelt i form af en opdateret koncessionsmodel. Regeringen vil også fremme

samarbejde i Nordsø- og Østersøregionerne om en hurtigere og koordineret udbygning med nødvendig

infrastruktur til fremme af grøn omstilling og havvind.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

•

Igangsætte

en analyse af, om den nuværende opgavefordeling mellem statslige myndigheder, regioner

og kommuner kan effektiviseres, med henblik på at sikre højt tempo i udbygningen af vedvarende energi

på land. Her vil regeringen arbejde for, at staten kommer til at spille en aktiv rolle i planlægningen af

energiparker som supplement til den kommunale planlægning af vedvarende energiprojekter. Udbygnin-

gen af energiparkerne skal være markedsdrevet og varetages af private aktører.

opfatter fremtidens energisystem som kritisk infrastruktur. Ved udbygningen af vedvarende

energi og det danske elnet skal der derfor stilles krav om de mest sikre og bæredygtige løsninger på

markedet. Der skal sikres øget bæredygtighed i udbuddene under iagttagelse af principperne i EU's tak-

sonomi for miljømæssig bæredygtighed og de danske klimamålsætninger samt redskaber som ESG- og

livscyklusvurderinger. En særlig udfordring bliver at skabe sikre, stabile og bæredygtige forsyningskæ-

der til hele den grønne omstilling fra Europa og ligesindede lande. Regeringen vil derfor engagere sig

helhjertet i udviklingen af en ny europæisk industripolitik med dette formål.

afkoblingspuljen finansieret af Grøn Fond, så der frem mod 2030 er midler til at fremme dansker-

nes afkobling fra gasnettet ved at afløfte udgiften på ca. 8.000 kr., som det statslige gasdistributions-

selskab Evida opkræver ved afkobling fra nettet.

et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygnin-

•

Regeringen

•

Øge

•

Sikre

ger.

•

Igangsætte

en udbygningsplan af elnettet og afdække tiltag til at understøtte rettidige og effektive inve-

steringer i elnettet. Regeringen vil undersøge, om der er behov for yderligere tiltag til at udnytte elnettet

mere effektivt, herunder bl.a. via et mere fleksibelt elforbrug. Dette arbejde tager afsæt i indsatsen i

NEKST og kan afstedkomme ændret netregulering.

partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte en accelereret klimahandling på

tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.

produktionen af biogas, så Danmark hurtigere kan fortrænge russisk naturgas. Herunder så vidt

muligt fremrykke de aftalte udbud.

•

Etablere

•

Øge

Afsnit 4.7 En grønnere transport

Regeringen ønsker at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark frem mod 2030.

Regeringen vil:

•

Belyse

effekterne af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten med henblik på at gøre den mere ef-

fektiv i lyset af teknologiudviklingen. Her skal mulighederne for at øge ambitionerne på antallet af rene

elbiler undersøges.

yderligere handling bag fremme af nulemissionslastbiler med afsæt i puljen til drivmiddelinfra-

struktur til tung vejtransport fra Infrastrukturforliget i 2021. Det skal fx fremme omlægning af flåder og

opsætning af ladestandere.

en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kr. Provenuet herfra anvendes bl.a. til tiltag

for lufthavnene og områderne omkring, finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældre-

check.

det muligt at etablere en grøn indenrigsrute i 2025 og senest i 2030 fuld grøn indenrigsflyvning fi-

nansieret af passagerafgiften samt øge tempoet i omstillingen af den tunge transport samt søfart og

luftfart bl.a. ved at fremme elektrificering og grønne brændstoffer.

•

Sætte

•

Indføre

•

Gøre

Afsnit 4.9 Den globale klimaindsats

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Regeringen vil arbejde for, at EU fortsat går forrest i de internationale klimaaftaler. Både når det handler om

at begrænse de store udlederes og rige landes globale klimaaftryk

–

også uden for egne grænser

–

og om

at støtte de mest sårbare lande, der lider under de største tab og skader som følge af den globale opvarm-

ning.

Regeringen vil fremlægge en plan for, hvordan Danmark kan leve op til sin del af de samlede forpligtigelser i

de globale klimaaftaler, særligt fra COP15 og COP27, om finansiering til verdens fattigste lande. Det skal

undersøges, hvordan risikovillige offentlige midler kan bruges som middel til at geare flere private midler.

Tilpasningsmål

Ansvaret for klimatilpasning går på tværs af en myndigheder og lovgivningsområder, da håndtering af klimaudfordringen kræ-

ver samarbejde mellem myndigheder, organisationer, private virksomheder og lodsejere.

Miljøministeriet har det overordnede koordinationsansvar for tilpasning til konsekvenserne fra ændringer i klimaet i forhold til

den nationale indsats.

Kommunerne har ansvaret for at planlægge og give tilladelser til forskellige klimatilpasningsindsatser. Grundejerne har som

udgangspunkt ansvaret for at tilpasse deres egen ejendom til klimaændringerne.

Da klimatilpasning således udføres af mange forskellige parter og involverer mange forskellige fagligheder, er der etableret

én digital indgang med oplysninger om klimatilpasning i form af

klimatilpasning.dk.

Klimatilpasning er først og fremmest baseret på initiativer på lokalt niveau og involverer kommuner, vandforsyningsselskaber

og lodsejere. Disse interessenter kender bedst de lokale forhold og er derfor bedst i stand til at træffe beslutninger om tilpas-

ning. I Danmark er kommunerne klimatilpasningsmyndigheden.

National plan for klimatilpasning

Regeringen lancerede i oktober 2023 en klimatilpasningsplan. Planen er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra december

2022, hvor det fremgår, at regeringen vil udarbejde en national klimatilpasningsplan, som understøtter, at de nødvendige ind-

satser iværksættes rettidigt, samt sikrer, at indsatsen organiseres bedst muligt. Planen sætter således skub på kystbeskyt-

telse og beskyttelse af byer og grundejere ifm. højtstående grundvand. Det kræver en lang og vedvarende indsats at kunne

tilpasse sig til fremtidens vejr og konsekvenserne af klimaforandringerne. Klimatilpasningsplanen er derfor et første skridt.

Der er allerede igangsat en række initiativer for at sikre Danmark mod konsekvenserne af klimaforandringerne, og kommuner

og forsyningsselskaber er allerede i gang. Med klimatilpasningplanen sætter regeringen yderligere ind på følgende områder:

Statslig hjælp i særligt udsatte områder:

Flere kystområder i Danmark er i dag i stor fare for at blive oversvømmet

og udsat for erosion. Derfor tilbyder staten faglig hjælp til kommunerne med kystbeskyttelsesprojekter i seks af de

mest udsatte områder. Det kan for eksempel være hjælp til valg af tekniske løsninger, forslag til sikringsniveau,

bidragsfordeling, anlægsøkonomiske beregninger, myndighedsprocesser eller lignende. Kommunerne er ansvarlige

for projekterne og skal træffe konkrete, lokale beslutninger, når grundlaget er klar. Hjælpen til de enkelte områder

strækker sig over to år og tilrettelægges efter, hvor der er størst risiko for oversvømmelse og erosion samt store

skadesomkostninger.

Kystpulje:

For at sætte tempo på kystbeskyttelsen og understøtte kommunernes kystbeskyttelsesindsatser forlæn-

ges kystbeskyttelsespuljen i 2024 med 150 mio.kr. Midlerne skal hjælpe kommuner og digelag til at gennemføre

nødvendige indsatser mod oversvømmelser og kysterosion.

Beskyttelse af Danmarks vestkyst:

Staten afsætter godt 1 mia. kr. til beskyttelsen af dele af jyske vestkyst, som

staten siden 1983 har bidraget til. Der afsættes 1095,5 mio. kr. til indsatsen i perioden 2025-2029, dvs. 219,1 mio.

kr. årligt i perioden.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Sikring af infrastrukturanlæg:

Staten sikrer en række af statens infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som lø-

bende skal renoveres og fornys, for at fastholde sikringsniveauet. Der afsættes 46,7 mio. kr. i 2024 til to anlæg,

som omfatter nordre mole i Thorsminde og afvandingsslusen i Hvide Sande.

Bedre rammer for kommunale kystprojekter:

Der skal med udgangspunkt i kystbeskyttelsesloven udarbejdes model-

ler til en ny organisering, som skal gøre det nemmere for kommunerne at gennemføre store kystbeskyttelsespro-

jekter. I forslagene vil kommunerne fortsat være myndighed, og nytteprincippet, der angiver, at de der vinder mest

nytte ved et tiltag, bidrager mest, vil blive fastholdt.

Løsning på udfordringer med højtstående grundvand i byer:

Grundvandsspejlet i Danmark er over de seneste 30 år

steget cirka en meter, og det vil højst sandsynligt stige yderligere i takt med klimaforandringerne. I dag har cirka

450.000 boliger under en meter til grundvandsspejlet mere end 80 procent af året. I dag mangler der regulering,

som sikrer kollektive løsninger på højtstående grundvand i byer. Det har den konsekvens, at grundejere ofte står

alene med udfordringen og regningen. Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag, der med kommunen som

myndighed gør det muligt for spildevandselskaber at gennemføre kollektive løsninger på højtstående grundvand i

områder, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Etablering af et statsligt embedsmandsudvalg:

For at styrke den nationale koordinering af klimatilpasning er der

blevet nedsat et embedsmandsudvalg på tværs af sektorministerierne. Udvalget har til opgave at vurdere risici,

udfordringer, behov for nye indsatser og følge op på igangsatte indsatser, inddrage andre parter og igangsætte

løsningsfokuserede og intensive samarbejder. Udvalget skal afrapportere til regeringen en gang årligt.

Klimatilpasning i samspil med natur- og miljøhensyn:

Ligesom der politisk er fokus på at sikre udbygningen af ved-

varende energi i bedre samspil med naturog miljøhensyn, findes de samme udfordringer på klimatilpasningsområ-

det. Derfor igangsættes en undersøgelse af, hvordan andre EU-lande forvalter lovgivningen på natur- og miljøområ-

det fsva. klimatilpasning, herunder om fravigelser, med henblik på vidensindsamling om praktiske løsninger, natio-

nale fortolkninger og EU-domstolens praksis.

Analyse af skader og investeringer:

Regeringen vil igangsætte en analyse af, om der klimatilpasses hensigtsmæs-

sigt til oversvømmelser i Danmark. Første del af analysen er en status på klimatilpasningsindsatsen og et overblik

over forventede skadesomkostninger. I anden del af analysen arbejdes videre med et skøn over det fremtidige in-

vesteringsbehov i Danmark. Relevante interessenter inddrages og analysen afrapporteres til regeringen i foråret

2025.

Klimatilpasning af energiinfrastruktur

Beskyttelse, herunder bl.a. klimatilpasning af energiinfrastruktur, er en del af beredskabsplanlægningen i energisektoren. Der

er bl.a. krav om, at forsyningskritiske el- og gasvirksomheder hvert eller hvert tredje år skal udarbejde risiko- og sårbarheds-

vurderinger af virksomheden og dets forsyningskritiske systemer. Vurderingerne tager afsæt i en række scenarier, som Ener-

gistyrelsen udarbejder og opdaterer hvert år, og som bl.a. tager højde for ekstreme vejrhændelser. På baggrund af risiko- og

sårbarhedsvurderingerne skal virksomhederne udarbejde beredskabsplaner for, hvordan virksomhederne vil håndtere diverse

beredskabssituationer.

Foruden beredskabskrav til virksomhederne varetager den danske TSO Energinet på sektorniveau beredskabsopgaver i el- og

gassektoren og har herunder ansvaret for de to sektorers sårbarheder over for bl.a. fysiske hændelser.

Regeringen er i gang med at styrke beredskabet i energisektoren bl.a. via implementering af CER-direktivet, der bl.a. stiller

krav om, at kritiske enheder skal foretage klimatilpasningsforanstaltninger.

CCS/CCUS

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev i juni 2020 enige om en klimaaftale for energi og industri mv., der bl.a. indebar

massive investeringer i udbredelsen af CCS. Siden da har en lang række politiske aftaler baseret på en bred parlamentarisk

opbakning ansporet til en rivende udvikling af CCS i Danmark. Aftalerne understøtter den strategiske-, regulatoriske- og lovgiv-

ningsmæssige udvikling af CCS i Danmark og giver økonomiske støtteincitamenter til udvikling og implementering af CCS i

Danmark.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Tabel 4

Oversigt over politiske aftaler om CCS og deres indhold

Aftaler

Klimaaftale for energi og industri

mv.

Aftaledato

22. juni, 2020

CCS relevant information

Der afsættes en pulje til at

fremme CCUS-teknologier og le-

vere drivhusgasreduktioner

frem mod 2030 og derefter. Der

afsættes i alt 16,6 milliarder

kroner (2023-priser). Grænse-

overskridende transport af CO

skal være mulig.

700 mio. kr. til etablering af fire

grønne forskningsmissioner i

Innovationsfondens regi, herun-

der en mission med fokus på

fangst og lagring eller anven-

delse af CO

under navnet

"Inno-CCUS".

Der afsættes 200 millioner kro-

ner i 2021-22 til udviklings- og

demonstrationsprojekter ifm.

lagring i Nordsøen.

Aftalen består af en række til-

tag, der skal muliggøre lagring i

den danske undergrund både

på kort og lang sigt. Konkret

starter aftalen processen med

at give tilladelser til CO

-lagring

i den danske under-grund i

Nordsøen.

Aftale om udbetaling af første

fase af CCUS-puljen. Aftalen fo-

kuserer også på at udvikle Dan-

mark som en europæisk hub for

lagring af CO

Der afsættes 2,6 mia. kr. (2023-

priser) til at støtte negative

emissioner. Den forventede ef-

fekt er 0,5 Mt CO

pa for perio-

den 2025-2032.

Der afsættes i alt 17,2 mia. kr.

(2023-priser) til en støtteord-

ning. Der skønnes reduktioner

på 1,8 mio. ton CO

i 2030.

20 pct. statsligt ejerskab i off-

shore lagringslicenser.

Aftale om sammenlægning af

puljemidler til en samlet CCS-

pulje, forberedelse af ny hoved-

lov for rørført transport af CO

statslig deltagelse ved tildeling

Forskningsreserven 2021

30. november, 2020

Fremtiden for olie- og gasindvin-

ding I Nordsøen

3. december, 2020

Køreplan for CO

-lagring (CCS-

strategiens del 1)

30. juni, 2021

Køreplan for fangst, transport og

lagring af CO

(CCS-strategiens

del 2)

14. december, 2021

Grøn delaftale, finansloven 2022

4. december, 2021

Grøn skattereform

24. juni, 2022

Rammevilkår for CO

lagring i

Danmark

Styrkede rammevilkår for CCS i

Danmark

21. juni, 2022

20. september 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

af CO

-lagringslicenser under

landjorden.

Langsigtede rammevilkår for

-fangst i forsyningssektoren

7. februar 2024

Aftale om sikring af hjemmel og

lige vilkår for kommunalt og pri-

vate ejede selskaber, der laver

CCS aktiviteter, herunder for-

hold omkring selskabsmæssig

fordeling af aktiviteter, udnyt-

telse af overskudsvarme fra

CCS-anlæg, hjemmel til ejer-

skab til rørføring samt salg af

frivillige klimakreditter.

295 mio. kr. i 2022, 300 mio. kr.

i 2023 og 320 mio. kr i 2024 til

fire grønne forskningsmissioner

i Innovationsfondens regi, her-

under en mission med fokus på

fangst og lagring eller anven-

delse af CO

. 85 mio. kr. i 2022

og 121,5 mio. kr. i 2023 er afsat

til undersøgelser af mulige on-

shore and near-shore lagrings-

strukturer. 15 mio. kr. i 2024 er

afsat til undersøgelser af sikker

lagring og overvågning af CO

lagring i undergrunden.

Forskningsreserven 2022, 2023,

2024

28. oktober 2021, 28. februar,

2023, samt 2. november 2023

Potentiale for CO

-fangst fra danske punktkilder

CCUS-indsatser omhandler fangst, lagring og udnyttelse af kulstof. Kulstoffet kan have sin oprindelse fra fx biomasse (bio-

gent kulstof), atmosfæriske eller fossile kilder.

Det samlede årlige langsigtede CO

-fangstpotentiale fra danske punktkilder skønnes at være ca. 15,3 Mt CO

fordelt på indu-

stri-, affaldsforbrændings-, energiproduktions- og biogasanlæg.

Tabel 5

Skøn for dansk CO

-fangstpotentiale i 2030 fordelt på sektorer

-fangstpotentiale Mtpa

Affaldsforbrænding

Varme og elektricitet

Industri

Biogas opgradering

Total

2030

3,1

6,4

4,4

1,5

15,3

Det anslås, at ca. 11,0 Mt CO

af det langsigtede potentiale stammer fra biogene kilder.

Tabel 6

Skøn for dansk CO

-fangstpotentiale i 2030 fordelt på biogen og fossil

-fangstpotentiale Mtpa

2030

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Biogene

Fossile og proces

Total

11,0

4,4

15,3

Estimerede geologiske lagerkapaciteter

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) estimerer den samlede lagringskapacitet for en

række identificerede saline akviferer til 12.000-22.000 Mt, og derudover er der et potentiale for vulkanoklastiske aflejringer og

udtjente olie- og gasfelter.

Strukturerne er beliggende offshore, near-shore og onshore. Fra februar 2023 er de første tre efterforskningstilladelser givet

til offshore-lagring i den nordvestlige del af Nordsøen, hvoraf to er placeret i udtømte olie- og gasfelter, og én vedrørende en

salin akvifer.

GEUS gennemførte i 2022-2023 undersøgelser og kortlægning af 8 potentielle land- og kystnære lagringslokationer. Energi-

styrelsen gennemførte desuden en strategisk miljøvurdering af områderne, der blev afsluttet i efteråret 2023. Afslutningen af

disse aktiviteter har indtil videre i december 2023 resulteret i et udbud af yderligere efterforskningstilladelser, hvor Energisty-

relsen forventer at kunne afslutte vurderingen og meddele tilladelser i de fem områder Havnsø, Gassum, Thorning, Stenlille og

Rødby i juni 2024.

Figur 3

Kort over otte potentielle lagringslokationer samt offshore aktiviteter

Kilde:

Nordsøfonden

Den forventede lagringskapacitet i de otte strukturer, som GEUS undersøger, er angivet i tabel 7.

Tabel 7

Den potentielle lagringskapacitet i de otte strukturer, som foreløbigt kortlagt af

GEUS

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Navn på strukturen

Havnsø (Gassum Fm)

Gassum (Gassum Fm)

Thorning (Gassum Fm)

Stenlille (Gassum Fm)

Rødby (Bunter Fm)

Inez (Gassum Fm)

Inez (HaldagerFm)

Lisa (Gassum Fm)

Jammerbugt

Kapacitet (mean, MtCO

)

306,0

585,0

295,0

209,0

178,0

3,1

29,3

Udvikling af CO

-lagre og CO

-transportinfrastruktur

Der er sket en række projektudviklinger siden 2020, og fra februar 2023 har Danmark givet tre efterforskningstilladelser i rela-

tion til offshore-projekterne Greensand og Bifrost, samt en pilot- og demonstrationstilladelse til injektion af mindre end 0,1

mio. af CO

til Greensand-projektet. Den forventede lagerkapacitet for Greensand-projektet er op til 1,5 mio. ton CO

om året

fra 2025-2026 og 8 mio. ton CO

fra 2030. For Bifrost-projektet forventes en lagerkapacitet på 2-3 mio. ton CO

om året fra

2029-2030 og 10-15 mio. ton CO

om året fra 2030-2032.

Støttepuljer til CCS

Udviklingen af CCS er blevet støttet af generelle forsknings- og udviklingsmidler, herunder det teknologiske udviklings- og

demonstrationsprogram (EUDP). Dette omfatter tilskud til udvikling og demonstration af CO

-lagring i udtømte olie- og gasfel-

ter i Nordsøen.

Endvidere har GEUS modtaget midler til at undersøge en række potentielle lagringslokationer near-shore og onshore.

Af andre offentligt finansierede initiativer til støtte kan nævnes midler til en konkret mission med fokus på opsamling og lag-

ring eller brug af CO

i regi af den nationale innovationsfond og udvikling af CCUS i den nordjyske region finansieret gennem

EU-ReAct-programmet.

Dertil stilles der 190 mio. kr. til rådighed fra EU’s Fond for Retfærdig Omstilling til udvikling af lokale værdikæder for CO

fangst, -anvendelse og -lagring i landsdelene Nordjylland og Sydjylland. Midlerne skal afbøde de negative virkninger af omstil-

lingen til en klimaneutral økonomi for udvalgte landsdele.

Private fonde støtter også udviklingen. For eksempel har Novo Nordisk Fonden etableret Novo Nordisk Fondens CO

Re-

search Center der er et missionsorienteret center som har til formål at udvikle ny viden om CO

-fangst, lagring og anvendelse.

Som en del af de politiske aftaler er der afsat over 35 mia. kr. til implementering af CCS som klimainitativ.

Tabel 8

Støttepuljer til CCS

CCUS-puljen

Støtteberettigede kilder

til CO

2 (

DACCS)

Kontraktperiode

Fossil, proces og bio-

gen

Op til 20 år pr. kontrakt

med opt-out option

NECCS-puljen

Biogen (inkl. DACCS)

Op til 8 år pr. kontrakt

med opt-out option

CCS-puljen

Fossilt, proces og bio-

gent (inkl.

Op til 15 år pr. kontrakt

–

detaljerede vilkår un-

der forberedelse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Første reduktionsår

Støtteperiode

Budget (2023-priser)*

2025/26

2025-2049

8 mia. DKK

2025

2025-2032

2,6 mia. DKK

2029

2028-2043

26,8 mia. DKK

2.1.2 Vedvarende energi

(i) De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 2)

Danmark har fastsat sit nationale bidrag til EU’s bindende mål på 42,5 pct. i 2030 ud fra de objektive kriterier beskrevet i

form-

len i bilag 2 i Forvaltningsforordningen (2018/1999). Ud fra formlen skal Danmarks andel af vedvarende energi i det endelige

energiforbrug udgøre mindst 58 pct. ved et 42,5 pct. mål, og 60 pct. i 2030 ved et EU-mål på 45 pct. Danmark er i dialog med

Kommissionen om beregningsformlen.

Figur 4

Nationalt bidrag til EU’s bindende mål på 42,5 pct. i 2030

med minimumsreference-

punkterne

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2020

Kilde:

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Energistyrelsen

Danmark overopfyldte det særskilte nationale mål for medlemsstaters VE-andel i 2020 og forventes at opfylde delmålene

frem mod 2030, som er fastlagt i Forvaltningsforordningen (2018/1999).

I 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgas-

ser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Senest har regeringen, bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne og

Venstre, med regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022 fremrykket mål om klimaneutralitet i 2050 til 2045,

samt sat et mål om 110 pct. drivhusgasreduktion i 2050 i forhold til 1990.

Havvind

Siden 2012 er der indgået en række politiske aftaler om havvindsudbygning i Danmark. Det gælder

Energiaftale

fra 2012, Si-

den 2012 er der indgået en række politiske aftaler om havvindsudbygning i Danmark. Det gælder

Energiaftale

fra 2012,

Energi-

aftale

fra 2018,

Klimaaftale for energi og industri mv.

fra 2020,

Tillægsaftale vedrørende ejerskab og konstruktion af energiøer

mv.

fra 2021 samt underliggende udbudsforberedende delaftaler fra 2021 og 2022,

Tillægsaftale om Energiø Bornholm

fra

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

2022,

Finansloven for 2022

samt

Klimaaftalen

fra 2022 og

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Born-

holm

fra 2023.

I overensstemmelse med

Energiaftalen

fra 2012 er havvindmølleparkerne Horns Rev 3 på 406 MW og Kriegers Flak på 605

MW idriftsat i henholdsvis august 2019 og september 2021. Dertil er de kystnære parker fra

Energiaftalen

fra 2012, Vesterhav

Syd på 170 MW og Vesterhav Nord på 180 MW, idriftsat henholdsvis ultimo 2023 og primo i 2024.

Energiaftalen

af 2018 blev det aftalt, at der skulle opføres tre nye havvindmølleparker frem mod 2030. Udbuddet for den før-

ste park Thor Havvindmøllepark på 1.000 MW er afgjort og forventes idriftsat i 2027. Den anden park Hesselø Havvindmølle-

park er blevet forsinket pga. udfordringer med blød havbund, men er i udbud (åbnet april 2024) og forventes idriftsat i 2030

med en kapacitet på 800

–

1.200 MW. Den tredje park besluttede aftaleparterne bag

Klimaaftale

fra 2020 skulle indgå som en

del af Energiø Bornholm.

Med

Klimaaftalen for energi og industri mv.

af 2020 ønskede aftaleparterne at opføre to energiøer i henholdsvis Nordsøen

med 3 GW i første fase og, plads til mindst 10 GW på sigt, og ved Bornholm med 2 GW under betingelse af, at projekterne er

rentable. Med

Finansloven for 2022

blev det besluttet at udbyde 2 GW havvind, hvoraf Energiø Bornholm blev udvidet med 1

GW ifm.

Tillægsaftalen om Energiø Bornholm

fra 2023. Energiø Bornholm søges realiseret inden udgangen af 2030. Potentia-

lerne i realiseringen af første fase af Energiø Nordsøen afsøges med relevante partnerlande.

Klimaaftale om grøn strøm og varme

fra 2022 blev det besluttet, at der skulle udbydes yderligere minimum 4 GW havvind til

støttefri etablering inden udgangen af 2030.

Med

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

af 30. maj 2023 blev udbudsvilkårene for 6 GW

radiale havvindmølleparker og 3 GW ved Energiø Bornholm besluttet. Alle 9 GW har mulighed for overplantning, hvilket poten-

tielt kan føre til 14 GW eller mere, hvis markedet ønsker det.

I forbindelse med ovenstående energi- og klimaaftaler siden 2018 er der således afgjort udbud for 1 GW, og der er udbudt 6

GW radial havvind som endnu ikke er afgjort, samt indgået politiske aftaler om at udbyde yderligere mindst 3 GW havvind i

forbindelse med Energiø Bornholm til etablering inden udgangen af 2030. Med

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW hav-

vind og Energiø Bornholm

er det besluttet at tillade overplanting for de kommende havvindmølleparker, således at de samlede

9 GW potentielt kan forøges til 14 GW eller mere. Dertil kommer yderligere minimum 3 GW i relation til første fase af Energiø

Nordsøen.

Folketinget har vedtaget et lovforslag om at lukke åben dør-ordningen for nye kommercielle projekter. Det vil fortsat være mu-

ligt at ansøge om og opføre mindre testprojekter. Ændringen træder i kraft d. 1. juli 2024. Seks åben dør-projekter, som er

vurderet i overensstemmelse med EU-retten, kan fortsætte under den nuværende ordning. Heraf har opstiller bag et af de

seks projekter (Omø Syd) efterfølgende valgt at trække deres ansøgning tilbage.

Landvind og solenergi

Den daværende S-regering indgik i juni 2022 med et bredt flertal i Folketinget

Klimaaftale om grøn strøm og varme.

Aftaleparti-

erne blev enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og land-

vind frem mod 2030. Dette kræver en meget omfattende arealplanlægning og hurtig udbygning af vedvarende energi på land.

Man aftalte derfor at udvikle en model for, hvordan staten frem mod 2030 kan spille en aktiv rolle i planlægningen af energi-

parker på land, dvs. større, statsligt udpegede områder, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere forskellige vedvarende

energiteknologier, herunder vindmøller, solceller og PtX-anlæg mv. Aftalen lagde op til, at en udbygning af parkerne skal være

markedsdrevet og dermed varetages af private udviklere, mens statens bidrag fx kan være via planlægning mv. for at fjerne

barrierer. Aftalen fastslog, at energiparkerne vil være et supplement til den kommunale planlægning af VE-projekter og fx

også kan gå på tværs af kommunegrænser.

Der er derudover vedtaget en række initiativer, der skal styrke den lokale forankring og understøtte hurtigere processer for

opsætning af vedvarende energi på land. Det betyder bl.a., at der etableres et VE-rejsehold, der bl.a. skal sikre udbredelse af

gode eksempler i forbindelse med realisering af VE-projekter i kommunerne. Derudover tilføres der yderligere midler til projek-

ter, der har til formål at kompensere lokalsamfund med mange landvindmøller og solcelleanlæg i nærområdet.

I december 2023 indgik regeringen

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023,

der sætter rammer, som bi-

drager til at muliggøre en firedobling af elproduktion fra sol og vind på land. Med aftalen banes vejen for, at staten kan spille

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

en aktiv rolle i planlægning af større energiparker på land. Dertil vil der blive etableret én indgang for energiparkerne til statslig

myndighedsbehandling. Ydermere gives der gunstige vilkår for placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til anlæg i

energiparker. En del af aftalen indeholder også en ambition om øget kompensation til naboer og lokalsamfund.

Et lovforslag om ændring af lov om planlægning er desuden vedtaget i april 2023. Med lovændringen udvides planlovens for-

målsbestemmelse til at omfatte klima på linje med miljø, natur og vækst og udvikling, og det statslige tilsyn med kommuner-

nes planlægning skal fremover også omfatte klimabeskyttelse som en national interesse. Lovændringen muliggør derudover,

at der kan planlægges for vindmøller og solcelleanlæg i herregårds- og godslandskaber. Ændringerne har til formål at med-

virke til at sikre klare rammer for planlægning for VE-anlæg.

For at fremme udbygningen af vind- og solenergi på land har regeringen nedsat en national energikrisestab (NEKST), der skal

sætte tempo på den grønne omstilling i Danmark og sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer. Gennem inddra-

gelse af relevante samfundsaktører har NEKST-arbejdsgruppen Mere sol og vind på land bl.a. identificeret barrierer for de

aftalte ambitioner om firedobling af sol og vind på land og løbende anbefalet regeringen mulige tiltag, der kan accelerere VE-

udbygningen.

Arbejdsgruppen har den 26. februar 2024 afleveret deres endelig afrapportering på 27 anbefalinger til regeringen, som bl.a.

beskriver, hvordan man kan styrke lokal opbakning, få skabt hurtigere processer og bedre samspil mellem myndigheder samt

anvende arealerne smartere, når der opsættes vindmøller og solceller på land.

Arbejdsgruppen har inden da også løbende afleveret delanbefalinger til regeringen. I oktober 2023 afleverede de deres delan-

befalinger om lokal opbakning til vedvarende energi, hvilket bidrog til regeringsudspillet

Klimahandling - Sammen om mere

grøn energi fra sol og vind på land

fra oktober 2023. I december 2023 afleverede arbejdsgruppen deres delanbefalinger om

klageprocessen, hvor flere af anbefalingerne allerede er blevet til lovforslag.

Power-to-X

Vejen mod et grønt samfund skal bl.a. ske gennem direkte elektrificering og indirekte elektrificering via Power-to-X (PtX). PtX

kan bidrage til et integreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX integreres i energisystemet på en måde, der understøtter og

supplerer eksisterende forsyningssektorer, såsom el, gas og fjernvarme.

PtX-teknologi gør det muligt at producere brændstoffer og kemikalier, der kan erstatte fossile produkter i en række svært om-

stillelige sektorer, som fx søfart, luftfart, og dele af industrien. PtX kan bidrage til at nå de danske klimamål og særligt spille

en rolle i forhold til at nå målet om klimaneutralitet.

Den tidligere regering indgik sammen med et bredt flertal i Folketinget

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer

d. 15. marts 2022 (PtX-aftalen). Aftalen har til hensigt at fremme grøn brint og grønne PtX-produkter. Det frem-

går, at Danmark skal sigte efter en elektrolysekapacitet på 4-6 GW i 2030, hvilket så vidt muligt skal ske på markedsvilkår og

under hensyntagen til danskernes forsyningssikkerhed. Realiseringen af 4-6 GW elektrolysekapacitet vil øge behovet for grøn

strøm.

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme

fra 2022 er aftalepartierne enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre

en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030, ligesom det blev besluttet at udbyde

yderligere mindst 9 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030 med mulighed for overplanting. Det er forventningen, at

strømmen fra havvind bl.a. kan anvendes af PtX-anlæg i Danmark. PtX-aftalen skal desuden understøtte realiseringen af Dan-

marks eksport- og erhvervspotentiale på PtX-området samt bidrage til at sænke Danmarks globale klimaaftryk og opnåelsen

af nationale og internationale klimamålsætninger. Af PtX-aftalen fremgår det således, at den danske indsats på PtX-området

skal bidrage til at fremme grøn brint og grønne PtX-produkter. Som følge deraf sigter Danmark mod at blive nettoeksportør af

grøn energi, herunder brint og PtX-brændstoffer i 2030.

Derudover er der indgået en bilateral deklaration om samarbejde vedrørende grænseoverskridende infrastruktur, der kan un-

derstøtte eksport af danskproduceret grøn brint til Tyskland. Med 1. delaftale: Ejerskab og drift af fremtidens danske, rør-

bundne brintinfrastruktur blev det besluttet, at etableringen skal ske på markedsmæssige vilkår, og at de to statslige selska-

ber for henholdsvis gastransmission og -distribution (Energinet og Evida) skal gives mulighed for at eje og drive brintinfra-

strukturen. Med Aftale om økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur indgået den 5. april 2024, er der tilvejebragt klarhed

om bl.a. de regulatoriske rammer for brintmarkedet, der tager hensyn til, at brint er et opstartsmarked forbundet med usikker-

hed. Der er desuden endnu ikke truffet politisk beslutning om ejerskabsforholdene for underjordiske brintlagre i Danmark.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

En national rammeregulering for brint er tilvejebragt ved årsskiftet til 2023 ved at indskrive brint i gasforsyningsloven. Der

arbejdes dertil på at fastsætte nærmere detailregler for brint, som led i implementeringen af de politiske delaftaler om brintin-

frastruktur

Ud over den politiske målsætning om elektrolysekapacitet indeholder PtX-aftalen også flere initiativer, herunder et PtX-udbud

med det formål at understøtte industrialisering og opskalering af PtX-produktion i Danmark. Udbuddet har en værdi af i alt 1,4

mia. kr. (2024-priser). Europa-Kommissionen godkendte udbudsmodellen d. 15. februar 2023, og udbuddet blev afholdt fra d.

19. april 2023 til d. 1. september 2023. Der blev søgt for mere end fire milliarder kroner og en samlet elektrolysekapacitet på

ca. 675 MW, altså mere end tre gange budgettet. Fem projekter vandt udbuddet og forventes tilsammen at bygge 209 MW

elektrolysekapacitet inden udgangen af 2027.

Biomasse

I 2022 udgjorde biomasse cirka 63 pct. af forbruget af vedvarende energi i form af halm, træpiller, træflis, biogas og bioned-

brydeligt affald til forbrænding. Import udgjorde 38 pct. af det samlede forbrug af biobrændsler i Danmark i 2022, primært i

form af træpiller (45 PJ) og træflis (20 PJ).

Fra 1990’erne til nu er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. Forbruget af kul til produktion

af fjernvarme er i den periode faldet fra knap 50 pct. til 5,8 pct. i 2022. Andelen baseret på vedvarende energi er derimod ste-

get fra omkring 20 pct. til i 2022 at dække ca. 71 pct. af fjernvarmeproduktionen. Anvendelse af biomasse til varmeproduktion

er fritaget for energi- og CO

-afgifter. En stor del af biomasseudnyttelsen til varmeproduktion sker i store kraftvarmeværker.

Biomasse (fast, gasformig og flydende) udgjorde i 2022 26 pct. af den vedvarende energi til elproduktion.

Varme og køling

Andelen af vedvarende energi i den danske varme- og kølesektor for opvarmning og procesenergi er i 2023 opgjort til ca. 65

pct. inklusive biomasse, bionedbrydeligt affald og overskudsvarme. Tallet indikerer en stigning i VE-andelen på ca. 13 pct. i

forhold til

NECP’en fra 2019.

Det følger af VE-direktivets art. 23, stk. 1, at hver medlemsstat skal forhøje andelen af vedva-

rende energikilder i varme- og kølesektoren med mindst 0,8 procentpoint, som et årligt gennemsnit beregnet for perioden

2021-2025 og med mindst 1,1 procentpoint, som et årligt gennemsnit beregnet for perioden 2026-2030. Der følger dog af art.

23, stk. 2, litra b en undtagelsesbestemmelse, der siger, at hvis VE-andelen i den respektive medlemsstats varme- og kølesek-

tor er over 60 pct. ved implementeringsfristen, anses dette for at opfylde den gennemsnitlige årlige forhøjelse som præsente-

ret i stk. 1.

Da VE-andelen i 2025 forventes at være over 60 pct., kan det bekræftes, at Danmark forventes at være undtaget fra kravet i

artikel 23, stk. 1-4 i VE III. Således er VE-andelen over 60 pct. både i perioden fra 2021-2025 og 2026-2030.

Danmark har ikke et direkte sektormål for andelen af vedvarende energi i opvarmning og procesenergi. VE-andelen stiger dog

fra 65 pct. i 2023 til ca. 81 pct. i 2030, og det kan derfor også udledes, at den høje VE-andel i varme- og kølesektoren vil bi-

drage til en efterlevelse af det overordnede VE-mål fra artikel 3, stk. 1., som tilsigter, at medlemsstaternes andel af vedva-

rende energi senest i 2030 udgør mindst 42,5 pct. af Unionens endelige bruttoenergiforbrug.

Biogas

Biogas er en grøn, klimaneutral gas, som primært produceres af biomasse bestående af restprodukter fra landbrug, industri

og husholdninger. Der er altså tale om ressourcer, der ellers ville blive brændt i forbrændingsanlæg eller spredt på markerne,

hvorfra de udleder drivhusgasser til omgivelserne. Ved i stedet at bruge biomassen til biogas mindskes udledningerne fra

landbruget, og gasforbruget bliver samtidigt mere klimavenligt. Regeringen vil både fremrykke og øge biogasproduktionen, jf.

nedenfor.

I 2012 blev der indført tre pristillæg til el produceret på biogas, hvoraf to fortsat er gældende i dag. Den første præmie består

af et grundtillæg på 0,825 DKK/kWh, der inflationsreguleres med 60 pct. af nettoprisindekset. Det andet tillæg er på 0,26

DKK/kWh el. Det er knyttet til markedsprisen på naturgas og inkluderer en bundpris. Hvis markedsprisen på naturgas falder til

under bundprisen, så stiger præmien

–

og omvendt. Den tredje præmie (udfaset), der blev indført i 2012, gav hver producent

yderligere 0,10 DKK/kWh el, men reduceret med 0,02 DKK/kWh hvert år, og blev udfaset i 2020.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

For biogas blev der i 2012 tilsvarende indført en støtteordning til opgradering, proces og varme. På disse ordninger er der et

grundtillæg og et naturgaspristillæg, som justeres én gang om året. Grundtillægget inflationsreguleres med 60 pct. af netto-

prisindekset (opgradering og proces). For opgraderingsordningen er grundtillægget i 2023 på 87,4 kr./GJ. Naturgaspristillæg-

get er knyttet til markedsprisen på naturgas. Hvis markedsprisen på naturgas falder, stiger præmien

–

og omvendt (opgrade-

ring, proces og varme).

Energiaftalen

fra juni 2018 blev det besluttet at udfase de nuværende biogasstøtteordninger inden 2020. Det indebærer, at

ingen nye anlæg kan søge om støtte på de lukkede tilskudsordninger efter 1. januar 2020, og at eksisterende anlæg fortsat vil

modtage støtte til en fast afskrivningsperiode.

I juni 2020 blev det med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 aftalt, at den fremtidige støtte til biogas og andre grønne

gasser skal baseres på en udbudsproces

–

frem mod 2030. I en opfølgende aftale af 21. december 2021 blev det aftalt, at

udbud skulle baseres på fast pristillæg, samt at støtteberettigede gasser i første udbud er opgraderet biogas og e-metan pro-

duceret med CO

fra opgraderingsanlæg tilført brint. Ordningen er prænotificeret til Europa-Kommissionen og afventer ende-

lig godkendelse i henhold til statsstøtteretningslinjerne.

(ii) Anslåede forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til

2030 inden for elektricitets-, varme- og køle- samt transportsektoren

Klimafremskrivninger

Fremskrivningen fra

Klimastatus og -fremskrivning 2024

(KF24) viser, at Danmark forventer at nå en samlet andel af vedva-

rende energi på 73,8 pct. i 2030, og VE-andelen i elforbruget forventes at overstige 100 pct. i 2028. Disse fremskrivninger vi-

ser derfor, at Danmark imødekommer EU’s bindende krav ud fra de

objektive kriterier beskrevet i formlen i bilag 2 i Forvalt-

ningsforordningen (2018/1999). Ud fra formlen skal Danmarks andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug ud-

gøre mindst 58 pct. ved et 42,5 pct. mål, og 60 pct. i 2030 ved et EU-mål på 45 pct. Danmark er i dialog med Kommissionen

om beregningsformlen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Den vejledende fremskrivning for andelen af energi fra vedvarende kilder fra 2024 og frem er vist i

figur 5.

Fremskrivningen

repræsenterer et frozen policy scenario og medfører stor usikkerhed. Derfor kan den faktiske andel af vedvarende energi af-

vige fra dette skøn.

Figur 5

Vejledende fremskrivning for andelen af energi fra vedvarende kilder i det endelige

bruttoforbrug

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2024

Anm.:

Kilde:

2025

2026

2027

2028

2029

2030

[Tekst]

Klimastatus og -fremskrivning 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danmark har ikke for nuværende sat individuelle mål for andelen af vedvarende energi i sektorerne. Fremskrivninger for sekto-

rernes VE-andel, baseret på modellering af et frozen policy scenarie kan ses i figur 6. Det reviderede VE-direktiv (VEIII) angiver,

at medlemsstaterne skal sikre, at mængden af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leve-

res i transportsektoren fører til

enten

en andel vedvarende energi i transportsektorens endelige energiforbrug på mindst 29

pct. senest i 2030,

eller

en reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 14,5 pct. senest i 2030 sammenlignet med det refe-

rencescenarie, der er fastsat i direktivet. Der er ikke taget politisk stilling til, hvilken option Danmark lægger sig fast på, men

da der allerede reguleres efter at reducere drivhusgasintensiteten, er det i figuren beregnet ift. kravet om 14,5 pct. reduktion i

drivhusgasintensiteten. Metoden til beregning af referenceværdien ændres lidt fra 2030 til 2031, derfor er der et knæk på kur-

ven. Hvis man benytter VE-andel forventes dette ligeledes opfyldt i 2030.

Figur 6

Estimeret fremskrivning for sektorernes andel af vedvarende energi

140%

120%

100%

80%

60%

40%

20%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Samlet RES

RES-HC (inkl. elektricitet)

Reduktion af drivhusgasintensitet-T

Anm.: Transport er præsenteret som reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 14,5 pct. i 2030 - sammenlignet med fossil reference (VE-

direktivets artikel 25, 1, a) ii)

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

RES-E

RES-DH (inkl. elektricitet)

Grundet nye investeringer i vedvarende energi, samt en beslutning om at udfase kul i elproduktionssektoren i 2030, forventes

VE-andelen i elforbruget at overstige 100 pct. i 2028. For fjernvarmesektoren, er det frozen policy fremskrivningen, at 81 pct.

af varmen i fjernvarmesektoren vil være baseret på VE i 2030. For varme og køling sektoren som helhed forventes VE-andelen

at nå 81 pct. i 2030. For transport forventes drivhusgasintensiteten at bliver reduceret med 27 pct. i 2030.

Vejledende mål for innovativ VE

Danmark skal efter artikel 3, stk. 1 i det reviderede VE-direktiv (VEIII) fastsætte et vejledende mål for innovativ teknologi for

vedvarende energi på mindst 5 pct. af nyinstalleret kapacitet inden for vedvarende energi senest i 2030. Danmark henholder

sig til målet på 5 pct. og regner med at opfylde målet, da andelen af innovativ VE forventes at være 24 pct. i 2030.

For Danmark forventes opgørelsen baseret på ny kapacitet vedrørende:

Geotermi

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Store varmepumper til produktion af fjernvarme

Forsøgsvindmøller

PtX, herunder e-metan

VE-produktion tilknyttet energiøer

Lagerkapaciteten for lagre knyttet til vindmøller og solcelleparker

Sæsonlagre for solvarmeanlæg i fjernvarmesektoren

Pyrolysegas

Opgørelsen af det innovative mål er vist i tabel 9. Opstillingen af VE-el udgør den største andel af den samlede opstilling af VE,

jf. søjle 1. Opstillingen af store varmepumper, ellagre og PtX-anlæg udgør de vigtigste investeringer i innovativ VE. Det er i

fremskrivningen ikke antaget, at der bygges vindmøller koblet til elektrolyseanlæg på energiøer. Hvis sådanne anlæg faktisk

bygges, vil andelen af innovativ VE stige væsentligt. Kapaciteten for pyrolyse og sæsonlagre for fjernvarme er antaget 0, og

fremgår ikke af tabellen.

Tabel 9

Innovativt mål

Opstilling af ny VE-kapacitet

Opstilling af ny innovativ VE-kapacitet (MW)

Fjern-

varme

2025

2026

2027

Fjernvarme

Energiø

PtX

Lager

Varme-

pumper

Geotermi

Andel (%)

Biogas

Varme-

pumper

Forsøgs-

møller

2820

3150

4360

4340

4980

9290

580

2410

2690

2840

3240

3530

120

270

480

560

660

790

140

230

350

460

560

670

150

360

660

100

1030

130

360

690

930

1330

1540

100

2028

2029

2030

Vejledende mål for andelen af vedvarende energi i den nationale byggesektor i 2030

Det følger af det reviderede VE-direktiv (VEIII), at medlemsstaterne fastlægger en national andel på vedvarende energi i byg-

ningssektoren i 2030, som er i overensstemmelsen med vejledende mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i

bygningssektoren skal udgøre mindst 49 pct. af Unionens endelige energiforbrugsniveau i bygninger i 2030. Danmark henhol-

der sig til andelen på mindst 49 pct., og Danmark regner med at overopfylde denne andel væsentligt i 2030, jf. fremskrivninger

i KF24, da DK vil have 87,3 pct. VE i bygningssektoren i 2030.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 7

Estimeret fremskrivning for VE-andelen i bygningssektoren for 2024-2040

90%

88%

86%

84%

82%

80%

78%

76%

74%

72%

70%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

RES-B (inkl. elektricitet og fjernvarme)

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

Der henvises til afsnit 2.2 (i) - (iii) samt 3.2 (i), (ii) og (iv) for uddybning af politiske aftaler samt vedtagne virkemidler, der for-

ventes at bidrage til at opfylde et muligt indikativmål for andel af VE-til-opvarmning af bygninger.

Derudover henvises til Bygningsreglementet krav om renoveringsklasser §§280-282 samt §§293-298 om Bygningsopvarm-

ning, hvori der bl.a. opstilles krav om brugen af VE til opvarmning

2 3

Mål for VE i industrien

Med det reviderede VE-direktiv (VEIII) er der introduceret to nye mål for VE i industrien. Dels et generelt mål med årlig stig-

ningstakt på 1,6 pct. point i perioderne 2021-2025 og 2026-2030. Målet vurderes at kunne opfyldes jf. fremskrivninger i KF24.

Den fremskrevne stigningstakt er hhv. 2,2 og 2,3 procentpoint i de to perioder.

Derudover introduceres et mål for grøn brint i industrien, hvor bidraget fra RFNBO, som anvendes til endelige energiformål og

ikkeenergimæssige formål, senest i 2030 udgør mindst 42 pct. og senest i 2035 60 pct. af den brint, der anvendes til endelige

energiformål og ikke-energimæssige formål i industrien. Danmark forventer at opfylde målet, da Danmark i dag har et mini-

malt brintforbrug, og forbrug af brint i 2030 og 2035 vil i altovervejende grad baseret på grøn brint til RFNBO.

Med det reviderede VE-direktiv (VEIII) er der introduceret en rapporteringsforpligtelse ift. forventet import og eksport af vedva-

rende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse. Se nærmere i kommentarer til Tabel 19 i afsnittet Opfyldelse af nye VEIII-

NECP-rapporteringsforpligtelser samt tidsplan for øvrige bemærkninger fra EU-KOM mv. i afsnit 3.1.2 (v).

https://bygningsreglementet.dk/Historisk/BR18_Version3/Tekniske-bestemmelser/11/Krav/280_282

https://bygningsreglementet.dk/Historisk/BR18_Version3/Tekniske-bestemmelser/11/BRV/Energiforbrug/Kap-1_7

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 8

Den årlige stigning i VE-andelen i industrien for 2024-2040

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

RES-I (inkl. elektricitet og fjernvarme)

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

VE i transportsektoren

Danmark indførte fra 2022 et nationalt CO

e-fortrængningskrav for brændstoffer leveret til vejtransporten, bane og ikke-vejgå-

ende køretøjer på 3,4 pct. stigende til 7 pct. i 2030. I dansk lovgivning er det endvidere fastsat, at der i hvert af årene 2022-

2029 skal være en reduktion af vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof til trans-

port og leveret elektricitet til brug i vejgående køretøjer til transport på mindst 6 pct. ift. en referenceværdi på 94,1 g/MJ.

Endvidere fastlægger ReFuelEU Aviation-forordningen et stigende iblandingskrav til bæredygtige flybrændstoffer startende fra

2025, og dertil fastsætter FuelEU Maritime et stigende CO

e-fortrængningskrav til rederier ligeledes startende fra 2025. Begge

forordninger forventes at øge andelen af VE-brændstoffer i søtransporten og luftfarten.

Danmark vil opfylde VEIII-direktivets krav til avancerede biobrændstoffer og RFNBOs på 1 pct. i 2025 med det nationale CO

fortrængningskrav og ved at medtælle biogas injiceret i det danske gassystem ved indberetning til Eurostat. Dertil er beslut-

tet, at undtage Rønne-Køge forbindelsen og Hou-Sævig forbindelsen fra CO

e-fortrængningskravet i FuelEU Maritime til og

med 2029. Udvidelsesoptionerne i FuelEU Maritime og ReFuelEU Aviation vil ikke anvendes.

Med

Aftale om grøn luftfart i Danmark

af 15. december 2023 er der afsat puljemidler til at understøtte en grøn indenrigsflyrute

i 2025 og en helt grøn indenrigsluftfart i 2030 baseret på bæredygtige flybrændstoffer.

Det skønnes, at reduktion af drivhusgasintensiteten i transportsektoren er 27 pct. i 2030 jf. figur 6. Det betyder, at VEIII-direkti-

vets krav til transportsektoren i 2030 ventes overopfyldt uanset om Danmark vælger at opfylde kravet med en VE-andel på 29

pct. eller en reduktion i CO

e-intensiteten på 14,5 pct.

(iii) Anslåede forløbskurver opdelt på vedvarende energiteknologier, som medlemsstaten forventer at bruge til at virkelig-

gøre det overordnede og sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030, herunder det sam-

lede forventede endelige bruttoenergiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den samlede planlagte installe-

rede mærkeeffekt i MW (opdelt på ny mærkeeffekt og repowering) for hver teknologi og sektor

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

For at afspejle EU’s solenergi-strategi, der har en målsætning om at EU’s

samlede solcellekapacitet skal nærme sig 600 GW i

2030, har den daværende regering indgået en aftale med et bredt flertal i Folketinget om at sikre rammevilkår, der kan mulig-

gøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Danmark har desuden i henhold til

TEN-E forpligtelsen og via Nordsøsamarbejdet (NSOG) og Østersøsamarbejdet (BEMIP) indgivet ikke-bindende måltal for hav-

vindsudbygningen frem mod 2030. For Nordsøområdet er der indgivet 5,3 GW, og for Østersøen er der indgivet 7,9 GW i 2030

for kommende og eksisterende havvindmølleparker.

Mål om at producere vedvarende gasser, især ved at bidrage til at fremme produktion af bæredygtig biogas- og bio-

metanproduktion i EU til 35 mia. m3 inden 2030.

Der er en politisk ambition om, at dansk biogasproduktion senest i 2030 skal svare til 100 pct. af Danmarks samlede gasfor-

brug. Der er støtteordninger til produktion og anvendelse af biogas, der forventes at levere ca. 1,4 mia. m

biogas i 2030. Des-

uden er der besluttet et udbud til biogas og andre grønne gasser i gassystemet, der forventes at levere ca. 0,4 mia. m

biome-

tan i 2030.

Brintproduktion i Mtoe og elektrolysatorkapacitet i MW.

Med

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

sigtes der efter en dansk elektrolysekapacitet på 4-6 GW i

2030.

Danmark har endnu ikke sat individuelle mål for specifikke teknologier, som skal bruges til at opnå overordnede og sektorspe-

cifikke mål. Figur 9 er baseret på tilgængelige modelsimuleringer og viser den estimerede fremskrivning for de overordnede

VE-andele fordelt på teknologi.

Figur 9

Estimeret fremskrivning for overordnet VE-andel efter teknologi

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Biobrændstof

Affald (bio)

Havvind

Omgivelsesvarme til varmepumper

Øvrig bioenergi

Anden VE

Landvind

Sol

Anm.: For at undgå dobbelttælling

er brint ikke fremstillet særskilt i figuren. Kategorien ”Øvrig bioenergi” inkluderer

biogas, opgraderet biogas (grøn gas), træflis, halm, træpiller og brænde.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

På figur 10 fremgår det, at særligt havvind forventes at stige markant frem mod 2030. Det skyldes delvist, der er planlagt en

ny havvindmøllepark med en minimumskapacitet på 1.000 MW. Parken vil have en kapacitet på 1 GW. Parken er udbudt, om-

rådet er tildelt, og forventes færdig i 2027. Derudover er der planlagt 6 GW havvind færdiggjort inden udgangen af 2030,

hvoraf de 4 GW er medregnet. Fordi de først er færdiggjort ved udgangen af 2030, er de kun medregnet i 2030 i begrænset

omfang. VE-andelen for elektricitet forventes derfor at stige til 111 pct. i 2030 og 119 pct i 2031.

Figur 10

Estimeret fremskrivning for RES-E, efter teknologi

140%

120%

100%

80%

60%

40%

20%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Affald (bio)

Anden VE

Havvind

Landvind

Sol

Øvrig bioenergi

Anm.: For at undgå dobbelttælling er brint ikke fremstillet særskilt i figuren.

Kategorien ”Øvrig bioenergi” inkluderer

biogas, opgraderet biogas (grøn gas), træflis, halm, træpiller og brænde.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Den forventede VE-andel i varme- og kølesektoren samt fjernvarmesektoren, figur 11 nedenfor, forventes at opnås hovedsa-

geligt igennem brug af biomasse og varmepumper, jf. figur 11 og figur 12.

For varme- og kølesektoren forventes VE-andelen at stige fra 68,1 pct. i 2024 til 81,3 pct. i 2030. Den estimerede stigning er

baseret på et frozen policy scenarie og svarer til en gennemsnitlig stigning over hele perioden på 2 pct. om året. Denne stig-

ning er dog primært i 2024-2029, da VE-andelen falder en smule i 2030. Disse tal inkluderer kun genanvendelig energi og bi-

drag fra overskudsvarme er derfor ikke inkluderet

Figur 11

Estimeret fremskrivning for RES-HC, efter teknologi

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Affald (bio)

Anm.:

Kilde:

Elektricitet

Omgivelsesvarme til varmepumper

Sol

Øvrig bioenergi

Kategorien ”Øvrig bioenergi” inkluderer biogas, opgraderet

biogas (grøn gas), træflis, halm, træpiller og brænde.

Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

For fjernvarmesektoren, figur 12 nedenfor, forventes VE-andelen at stige fra 78,4 pct. i 2024 til 81,2 pct. i 2030. Forøgelsen

svarer til en gennemsnitlig stigning over perioden 2024-2030 på 0,44 pct. om året, eller 1,6 pct. og -0,10 pct. for henholdsvist

perioderne 2024-2026 og 2026-2030.

Stigningen i VE-andelen for fjernvarmesektoren kommer i høj grad fra nye varmepumper, som stiger fra 4 pct. i 2024 til 20,6

pct. i 2030, samt elektricitet fra VE, der stiger fra 2,1 pct i 2024 til 9,7 pct i 2030. Samtidig falder VE-andelen for bioenergi fra

61,5 pct. i 2024 til 41,1 pct. i 2030.

Disse tal inkluderer kun genanvendelig energi og bidrag fra overskudsvarme er ikke inkluderet. VE-andelen i fjernvarmesekto-

ren forventes ikke at udgøre 100 pct. i 2030, hvilket skyldes ikke-bionedbrydeligt affald.

Figur 12

Estimeret fremskrivning for RES-DH efter teknologi

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Affald (bio)

Elektricitet

Omgivelsesvarme fra varmepumper

Sol

Øvrig bioenergi

Anm.:

Kategorien ”Øvrig bioenergi” inkluderer biogas, opgraderet biogas (grøn

gas), træflis, halm, træpiller og brænde.

Kategorien ”Elektricitet” inkluderer elektricitet fra VE-kilder.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Af figur 13 nedenfor fremgår det, at drivhusgasintensiteten i transportsektorens energiforbrug forventes at blive reduceret

med 9 pct. point i 2024 og ca. 27 pct. i 2030. Stigningen i perioden skyldes primært forøget elforbrug for elektriske køretøjer,

kombineret med højere VE-andel i elektriciteten i nettet. Stigningen i elektrificeringen af transport på skinner fra 2027 sker

hovedsageligt på grund af nye elektriske tog og elektrificering af togstrækningen imellem Fredericia og Ålborg, der forventes

ibrugtaget ultimo 2026. Usikkerheder i forhold til fremtidig teknologisk udvikling og andre faktorer gør, at disse tal skal læses

med forbehold.

Figur 13

Estimeret fremskrivning for reduktion af drivhusgasintensitet i transportsektoren

efter brændstoftype

60%

40%

20%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

VE-el sø

VE-el jernbane

RFNBO (VE-brændstof af ikke biologisk oprindelse)

Biobrændsel (2. gen)

Anm.:

Kilde:

VE-el vejtransport

Brint i brændselscelle

Biogas (2. gen)

Biobrændsel (1. gen)

Brint der ikke benyttes I brændselscelle indgår I kategorien RFNBO.

Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

Tabel 10

Estimeret energiforbrug efter teknologi og sektor

Kategori

RES i total en-

deligt energi-

forbrug

Affald (bio)

Biobrændstof

Anden VE

Øvrig bioenergi

Elektricitet

Omgivelses-

varme til varme-

pumper

Sol

Enhed

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2040

ktoe

8166

428

211

4313

8671

411

239

4382

9206

414

231

4522

9762

383

220

4471

10259

385

252

4344

10481

386

239

4025

11196

383

279

3456

12683

311

148

2365

ktoe

669

561

755

833

847

1115

990

1405

1101

1664

1290

1928

1532

2193

2177

3993

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Havvind

Landvind

RES-H&C andel

Affald (bio)

Anden VE

Øvrig bioenergi

Elektricitet

Omgivelses-

varme til varme-

pumper

Sol

Havvind

Landvind

RES-E andel

Affald (bio)

Anden VE

Øvrig bioenergi

Elektricitet

Havvind

Landvind

Omgivelses-

varme til varme-

pumper

Sol

RES-DH andel

Affald (bio)

Anden VE

Øvrig bioenergi

Elektricitet

Omgivelses-

varme til varme-

pumper

Sol

Havvind

Landvind

ktoe

935

1048

4772

359

3598

958

1092

4932

345

3654

103

945

1130

5121

347

3733

117

1142

1149

5274

322

3730

156

1322

1190

5337

324

3649

187

1382

1228

5385

325

3447

247

2062

1288

5309

323

3045

334

2221

1409

5264

265

2147

602

ktoe

669

3247

710

935

1048

755

3597

722

958

1092

847

3963

781

945

1130

990

4414

732

1142

1149

1101

4799

686

1273

1190

1290

5020

569

1308

1228

1532

5935

403

2063

1288

2177

7737

213

2148

1409

ktoe

485

2665

307

2090

757

2749

291

2129

103

1038

2803

293

2117

117

1328

2807

267

2014

156

1588

2807

270

1915

187

1852

2832

272

1734

247

2118

2795

270

1416

334

3920

3049

203

969

602

ktoe

135

163

213

306

371

515

711

1209

Tabel 11

Estimerede installeret VE kapacitet efter teknologi og sektor

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Kategori

Enhed

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2040

Elektricitet

produktionskapacitet

Affald

Biogas

Biomasse

Havvind

Hydro

Landvind

Solceller

Varmepumper

106

133

1696

2656

4963

4417

109

133

1705

2656

5100

6649

109

132

1639

2611

5210

8940

104

132

1639

3619

5242

11289

104

132

1639

3527

5371

13396

104

132

1639

3705

5492

15564

104

132

1639

7705

5702

17788

103

828

6857

5325

34921

Fjernvarme

produktionskapacitet

Affald

Biogas

Biomasse

Geotermi

Industrivarme

Solvarme

Varmepumper

(overskudsvarme)

Varmepumper

(geotermi)

503

149

5991

368

1075

607

518

149

6084

373

1075

661

520

147

5622

385

1110

977

494

145

5461

437

1112

1426

495

143

5300

437

1115

1753

495

141

5133

465

1115

2301

495

141

5085

465

1115

2582

490

3469

480

1132

3991

208

238

254

304

364

424

486

110

671

110

Mængden af repowering-projekter afhænger af mange faktorer, herunder specifikke markedsforhold og teknologisk udvikling.

Danmark har ingen specifikke målsætninger for repowering-projekter, og simuleringen for planlagt kapacitet skelner ikke ek-

splicit mellem ny kapacitet og kapacitet som resultat af repowering. Der er derfor ingen pålidelig data tilgængelige om mæng-

den af repowering-projekter, herunder opdelingen af den samlede planlagte installerede kapacitet i ny kapacitet og repowe-

ring.

(iv) Anslåede forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt på varme, elektricitet og transport

samt for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem in-

denlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse en vurdering af dens oprindelse og

indvirkning på LULUCF-drænet

Forbruget af bioenergi i Danmark er vokset gennem flere år og i dag (2022-data) udgør forbruget af bioenergi omkring 70 pct.

af det totale forbrug af vedvarende energi. Figur 14 viser den forventede udviklingen fordelt på sektorer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danmark

har ikke for nuværende fastsat nogen individuelle mål for efterspørgsel på bioenergi, hverken samlet eller opdelt på

sektorer, import osv. I 2023 udgjorde biogas 38 pct. af det samlede danske gasforbrug. Ambitionen er, at biogasproduktionen

i 2030 skal kunne dække 100 pct. af Danmarks gasforbrug (kilde: kefm.dk). Klimafremskrivning 2024 viser, at brugen af bio-

brændsler samlet set vil fortsætte på næsten samme niveau frem til 2027, hvorefter forbruget forventes at falde frem til 2040.

Figur 14 viser den forventede udvikling frem til 2040.

Figur 14

Estimeret fremskrivning for biobrændsler pr. sektor, ktoe

6000

5000

4000

ktoe

3000

2000

1000

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Andet

Kilde:

Biogasopgradering

El- og fjernvarmesektor

Husstande

Industri

Transport

Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

Mere end tre fjerdedele af det nuværende forbrug af faste biobrændsler anvendes til produktion af fjernvarme og elektricitet,

og brugen af faste biobrændsler til disse formål er næsten firedoblet siden 2000. Hovedårsagen til denne udvikling er, at næ-

sten alle Danmarks kul-drevne kraftværker er blevet konverteret til brug af biobrændsler.

Brugen af biobrændsler i husholdninger udgør i dag 18 pct. af det samlede forbrug af faste biobrændsler. I husholdninger

bliver biobrændsler primært brugt til opvarmning ved brug af brændeovne (brænde) og biomassekedler (træpiller). Derudover

benytter husholdningerne biometan fra naturgasnettet. I Danmark er der energi- og CO

-afgifter på fossile brændsler til op-

varmning. For huse beliggende uden for områder med adgang til fjernvarme og naturgas er brug af bioenergi til opvarmning

sammen med individuelle varmepumper ofte den billigste løsning. Der arbejdes på at udfase anvendelsen af gas til opvarm-

ning i husholdninger, bl.a. via afkoblingsordningen.

I dag bruger industrien og transportsektoren tilsammen ca. 19 pct. af bioenergien. Forbruget forventes ifølge Klimafremskriv-

ning 2024 at ligge nogenlunde stabilt frem mod 2028, hvorefter det begynder at falde.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 15 viser den historiske og den forventede anvendelse af energi fra biomasse opdelt på brændselstyper. Figuren viser, at

træbiomasse i dag (2023-data) udgør 62 pct. af det samlede bioenergiforbrug. Træbiomasse omfatter som nævnt træflis,

brænde, træpiller og træaffald. Prognosen i figur 15 viser, at det samlede forbrug af træbiomasse vil falde efter 2026 frem

mod 2040.

Figur 15

Estimeret fremskrivning for biomasseforsyning, efter brændstoftype

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Affald (bio)

Biodiesel

Bioethanol

Biogas

Bioolie

Halm

Træ Øvrig

Træflis

Træpiller

Kilde:

ktoe

Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danmark bruger både indenlandsk biomassebrændsel og importeret biomassebrændsel. Figur 16 viser forskellige typer bio-

energi opdelt på oprindelige kilder og import, baseret på data for 2022.

Figur 16

Biobrændslers oprindelse, indenlandsk og importeret, 2022

Kilde:

Energistatistik 2022, Energistyrelsen

Figur 16 viser, at importandelene adskiller sig væsentligt mellem brændselstyper. Træpiller, bioethanol og biodiesel importe-

res næsten 100 pct. og træflis fordeler sig ligeligt mellem import og indenlandske kilder, mens de øvrige typer biobrændsler

og biobrændstoffer hovedsageligt kommer fra indenlandske kilder.

Den danske Klimastatus og -fremskrivning indeholder ikke en prognose for oprindelsen af biobrændsler, men det vil være en

rimelig antagelse at sige, at 2021-billedet også er gældende for den nærmeste fremtid.

Dog har EU’s sanktioner mod træ fra

Rusland og Belarus betydet, at importørerne har skullet finde nye kilder til særligt træpiller. De vigtigste importlande vedrø-

rende træpiller og træflis til produktion af el og fjernvarme i Danmark er vist i figur 17 nedenfor baseret på data for 2021.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 17

Geografisk oprindelse af det samlede forbrug af træpiller og træflis til produktion af

el og fjernvarme i Danmark i 2021

Kilde:

Global Afrapportering 2023, Baggrundsnotat nr. 103

De faste biobrændsler omfatter forbruget af træ, halm og bioaffald til produktion af el og varme i husholdninger, industri og

den kollektive forsyning (el og fjernvarme). Det stigende forbrug gennem 2010’erne skyldes bl.a., at en række centrale kraft-

varmeværker er blevet ombygget til helt eller delvist at kunne anvende biomasse til produktion af el og varme frem for natur-

gas og kul.

Halvdelen af Danmarks samlede forbrug af træbrændsler, dvs. både brænde, træaffald, træflis og træpiller, er importeret. 48

pct. af den totale mængde træ, som blev anvendt til produktion af el, fjernvarme og individuel varme i Danmark i 2021, havde

således dansk oprindelse, mens 52 pct. var importeret.

Ses der udelukkende på forbruget af træpiller og træflis havde godt en femtedel af den samlede mængde af træpiller og træ-

flis, som blev brugt til produktion af el og fjernvarme i Danmark i 2021, dansk oprindelse, dvs. træet stammer fra danske

skove m.v. Baltikum tegner sig for godt en tredjedel (37 pct.) af den samlede mængde, og resten stammer fra et bredt udsnit

af lande bl.a. Tyskland, Sverige og Nordamerika. Der er væsentlig forskel på den geografiske oprindelse af henholdsvis træflis

og træpiller. Således er 51 pct. af flisforbruget til produktion af el og fjernvarme i 2021 af dansk oprindelse, men det kun gæl-

der for 4 pct. af træpilleforbruget (jf. figur 16).

Bæredygtighedskrav til biomasse

En stor del af den danske VE-andel er baseret på import af træbiomasse til afbrænding.

Danmark har implementeret VE II-direktivet (art. 29, 30 og 31)

samt en bred politisk aftale om træbiomasse

fra oktober

2020. De danske lovkrav om bæredygtighed af biomasse til produktion af el, varme og køling trådte i kraft 30. juni 2021. Den

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/ 2001 - af 11. december 2018 - om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder

Aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi (kefm.dk)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

danske implementering stiller skrappere krav til træbiomasse end VEII-direktivet samtidig med, at loven implementerer direkti-

vets krav til bæredygtigheden af faste og gasformige biobrændsler til el- og varmeproduktion for de øvrige kategorier af bio-

masse.

Den skærpede danske implementering omfatter sænkede anlægsgrænser til varme- og kraftvarmeværker, hvilket betyder

at flere anlæg er omfattet. Desuden stilles der krav til flere kategorier af biomasse nemlig træ fra træindustri, levende hegn

m.m. (ikke-skov) og der stilles ekstrakrav til skovbiomasse. Endelig stilles der krav til, at ældre anlæg omfattes af (højere)

krav om fossil drivhusgasbesparelse i forsyningskæden.

Bæredygtighedskravene skal i videst mulige omfang mindske risikoen for, at der anvendes ”ikke-bæredygtig

produceret bio-

masse” i Danmark, dvs. biomasse med en høj

klima- eller biodiversitetsbelastning. Kravene er samtidig formuleret fleksibelt

af hensyn til forsyningssikkerheden og forbrugernes varmepriser.

For at sikre en stabil forsyning med træpiller til private husstande mv. under forsyningskrisen 2022 blev der midlertidigt gen-

nemført en målrettet lempelse, som undtog importører og producenter, der afsætter træpiller til individuel opvarmning i hus-

stande mv. fra bæredygtighedskravene. Den midlertidige lempelse udløb den 30. april 2024.

Dansk skovregulering

Forvaltningen af Danmarks skove reguleres primært gennem skovloven. Den fastlægger regler for driften af fredskovspligtige

arealer, som udgør ca. 70 pct. af Danmarks skovareal. Ikke-fredskovspligtige skovarealer omfatter bl.a. mindre privatejede

skove og arealer med juletræer og pyntegrønt plantet på landbrugsjord. Loven har til formål at bevare og værne landets skove

og forøge skovarealet. Loven har også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Den danske implementering af

bæredygtighedskriterierne fra VE II-direktivet om vedvarende energi omfatter al skov. Det indebærer bl.a. krav om genetable-

ring af skovarealer, der er fældet til produktion af biobrændsler.

(v) Hvor det er relevant, andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder dem, der er langsig-

tede eller sektorspecifikke (fx andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brug af vedvarende

energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, VE-fællesskaber og VE-egenforbrugere,

energi indvundet fra slam, der opsamles gennem behandling af spildevand)

Nationale målsætninger om at etablere vedvarende energibaseret energifællesskab i hver kommune med en befolk-

ning på mere end 10.000 mennesker.

Danmark har sit veludbyggede kollektive elnet pga. den relativt høje befolkningstæthed, en historik med borgerejet elproduk-

tion, samt at der umiddelbart ikke findes nogen regulatoriske barrierer for at etablere VE-fællesskaber. Danmark har derfor

ikke gennemført nogle nye tiltag, som har til mål at sikre et VE-fællesskab i alle kommuner med en befolkning på over 10.000

borgere.

Mål for offshore-udvikling af vedvarende energi i havplanen

Energistyrelsen gennemfører i perioden 2022-2025 en omfattende finscreening og følsomhedskortlægning på det danske

havareal for at skabe overblik over mulige miljøpåvirkninger samt udfordringer ved storskala havvind og for at vurdere det

samlede havvindspotentiale i de danske havområder. Projektet vil bidrage til, at beslutninger om udbygning af havvind i Dan-

mark fremadrettet vil ske på et bedre og mere oplyst grundlag. Projektet er uafhængigt af havplanen, men vil levere input til

den fremtidige havplanlægning af havvind. Danmark har desuden via Nordsøsamarbejdet (NSEC) og Østersøsamarbejdet

(BEMIP) i 2023 indmeldt havvindkapacitet til en ikke bindende aftale om offshore VE udbygning frem mod 2050. I Nordsø-

samarbejdet er Danmark med til at sikre, at det fulde havvindspotentiale opnås, og i den forbindelse har Danmark indmeldt 35

GW havvind i 2050. For Østersøen er der indmeldt 7,9 GW i 2030.

Der er den 7. juni 2023 indgået en politisk aftale med samtlige Folketingets partier om at opdatere Danmarks Havplan med

udlæg af ca. 31.000 km

til vedvarende energi og energiøer, hvilket svarer til ca. 30 pct. af Danmarks havareal. Havplanen

indeholder ikke i sig selv mål for VE-udbygningen. Målene for havvindudbygningen indgår i diverse energi- og klimaaftaler.

Udpegninger i havplanen kan ændre sig, herunder som følge af, at der vurderes behov for yderligere plads til vedvarende

energi.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Udvikling af havvind frem mod 2040

Figuren herunder viser den samlede udvikling i kapacitet for havvind i Klimastatus og -fremskrivning 2024 (KF24). KF24 er

baseret på et ”frozen scenario”, hvorfor det blot medtager allerede aftalte udbygninger af havvind.

Fremskrivningen antager

en stigning i perioden frem mod 2030, hvilket primært skyldes udbuddet af 6 GW radial havvind, hvorefter det vil falde en

smule frem mod 2040 grundet nedtagning af ældre havvindmøller

Figur 18

Havvind i Danmark (MW)

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Havvind i Danmark

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

2.2 Dimensionen vedrørende energieffektivitet

(i) De elementer der er fastsat i artikel 4, litra b)

Det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelsen af Unionens mål om energieffektivitet på mindst 32,5 pct. i

2030 som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU, baseret på enten primærenergiforbrug eller

endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne

skal angive deres bidrag i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og i

form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2030 med en vejledende forløbskurve

for dette bidrag fra og med 2021; de skal gøre rede for deres underliggende metode og de anvendte konverteringsfaktorer

Med vedtagelsen af det omarbejdede EED fra 2023 er der vedtaget et forøget fælles EU energieffektivitetsmål, hvori energifor-

bruget samlet i EU skal reduceres med 11,7 pct. i 2030. Målet består af to dele: et bindende mål for EU på 11,7 pct. reduktion

af det endelige energiforbrug og et vejledende mål på 11,7 pct. reduktion af primærenergiforbruget.

Danmarks bidrag til opfyldelse af det bindende mål er baseret på Kommissionens oprindelige referencescenarie og den tilhø-

rende formel i det omarbejdede Energieffektivitetsdirektivs bilag 1. For målet for det endelige energiforbrug (FEC) udgør Dan-

marks vejledende bidrag et maksimalt forbrug på 13,73 Mtoe eller 575 PJ i 2030.

For det vejledende mål for primærenergiforbruget (PEC) udgør Danmarks bidrag et forbrug på 15,35 Mtoe eller 643 PJ i 2030.

Tabel 12

https://www.kefm.dk/Media/638503433080965897/7.%20KF24%20sektorforuds%C3%A6tningsno-

tat%20El%20og%20fjernvarme.pdf

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Vejledende forløbskurve for bidrag, PJ

2020

FEC

PEC

559

683

2021

574

719

2022

571

670

2023

581

662

2024

580

671

2025

579

664

2026

578

664

2027

578

658

2028

577

656

2029

576

637

2030

575

643

Anm.: For FEC 2020-22 er statistikår. 2023 er fra KF24, mens 2024-2029 er den lineære reduktion frem mod bidraget i 2030 på 575. For PEC er 2020-2022 statistik år, mens

2023-2030 er KF24. Korrigeret for omgivelsesvarme, energi til ikke-energiformål og inklusiv udenrigsflyvning.

Figur 19

Fremskrivning af andel af det endelige energiforbrug fordelt på sektorer

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

28,1%

28,0%

27,8%

12,4%

4,6%

13,1%

4,6%

13,9%

4,5%

14,8%

4,5%

15,6%

4,4%

16,9%

4,3%

18,1%

4,2%

33,5%

33,2%

33,0%

32,8%

32,3%

31,7%

31,3%

30%

20%

10%

16,5%

3,4%

1,5%

27,4%

27,2%

26,9%

26,5%

16,2%

3,4%

1,5%

15,8%

3,4%

1,5%

15,6%

3,4%

1,5%

15,4%

3,5%

1,5%

15,2%

3,5%

1,5%

14,9%

3,5%

1,5%

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Byggeri- og anlægsvirksomhed

Fremstillingsvirksomhed

Landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri

Transport

Anm.:

Kilde:

Engros- og detailhandel

Husholdninger

Service (inkl. HSDC)

Korrigeret for omgivelsesvarme, energi til ikke-energiformål og inklusiv udenrigsflyvning

Klimastatus og -fremskrivning 2024

Den kumulerede mængde energibesparelser i slutanvendelsen, der skal opnås i perioden 2021-2030 i henhold til artikel 7,

stk. 1, litra b), om energibesparelsesforpligtelserne i henhold til direktiv 2012/27/EU.

Med det omarbejdede EED fra 2023 skal medlemsstaterne opnå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende

til nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på mindst:

ii)

iii)

iv)

0,8 pct. af det årlige slutforbrug af energi fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023 målt i gennemsnit

over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019

1,3 pct. af det årlige slutforbrug af energi fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2025 målt i gennemsnit

over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019

1,5 pct. af det årlige slutforbrug af energi fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2027 målt i gennemsnit

over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019

1,9 pct. af det årlige slutforbrug af energi fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2030 målt i gennemsnit

over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

Den akkumulerede mængde energibesparelser i slutforbruget, der skal opnås over perioden 2021-2030 skal baseres på det

endelige energiforbrug (eksklusive forbrug til ikke-energiformål) i 2016, 2017 og 2018. Beregningen er baseret på Eurostat-

data (Final energy consumption Europa 2020-2030). Data og beregning er vist i tabel 13 og tabel 14.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Tabel 13

Årligt energiforbrug for Danmark

2016

Mtoe

607,0

14,50

2017

610,3

14,58

2018

609,9

14,57

Gennemsnit

609,01

14,55

Anm: Eurostat-data, Final energy consumption Europa 2020-2030.

Tabel 14

Danmarks energispareforpligtelse

0,8 pct.

Årlig besparelse (PJ/Mtoe)

I alt samlet akkumulerede forpligtelse

2021-2030 (PJ/Mtoe)

4,87/0,12

1,3 pct.

7,92/0,19

1,5 pct.

9,14/0,22

1,9 pct.

11,57/0,28

386,1/9,22

De vejledende milepæle i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og er-

hvervsbygninger (både offentlige og private), køreplanen med de indenlandsk opstillede, målbare fremskridtsindikatorer, et

bevisbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderligere fordele, og bidragene til Unionens energieffektivitetsmål

som fastsat i direktiv 2012/27/EU i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

Der henvises til afsnit 2.2 (ii) om den langsigtede renoveringsstrategi mv.

Det samlede etageareal, der skal renoveres eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2021 til 2030 i hen-

hold til artikel 5 i direktiv 2012/27/EU om offentlige organers bygninger som forbillede.

Europa-Kommissionens anbefaling 10 til Danmarks udkast til NECP fra december 2023 varvar at estimere de samlede energi-

besparelser i den offentlige sektor, samt det totale areal, som skal energirenoveres årligt, som følge af artikel 5 og 6 fra det

omarbejdede EED fra 2023. DetDet bemærkes, at der forventes beslutning om forpligtelsen i 2025, hvorfor der ikke forelæg-

ger endelige estimater.

(ii) De vejledende milepæle for 2030, 2040 og 2050, de indenlandske målelige fremskridtsindikatorer, et be-

visbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderligere fordele og deres bidrag til Unionens ener-

gieffektivitetsmål, som indgår i de køreplaner, der er fastlagt i de langsigtede strategier for renovering af

den nationale masse af både offentlige og private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, i overens-

stemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU.

Danmark noterer sig med tilfredshed, at Europa-Parlamentet og EU-rådet godkendte det omarbejdede EPBD hhv. d. 12. marts

og 12. april 2024, og påbegynder nu arbejdet med at implementere direktivet fra ikrafttrædelsesdatoen d. 28. maj 2024 frem

mod implementeringsfristen d. 29. maj 2026. Der sættes nu gang i et omfattende analysearbejde af de endelige krav og hvor-

dan kravene kan implementeres i Danmark. Afrapportering på kommende krav om en opdateret national bygningsrenove-

ringsplan (NBRP) vil indgå i Danmarks kommende NBRP, som forventes notificeret i henhold til de forventede frister i artikel 3

i det omarbejdede EPBD.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

For Danmarks nuværende langsigtede renoveringsstrategi, som blev notificeret til Europa-Kommissionen den 10. marts 2020

og den 22. juni 2021, henvises der til tidligere fremsendte udkast til ajourføring af NECP’en

(iii) Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger, herunder langsigtede mål eller strategier og sektor-

specifikke mål og nationale målsætninger inden for områder såsom energieffektivitet i transportsektoren

og for så vidt angår opvarmning og køling

Omstilling i transportsektoren

Der henvises til afsnit 3.1.1 samt 3.1.2

Udfasning af fossil opvarmning

Der henvises til afsnit 3.3 (i)

2.3 Dimension vedrørende energiforsyningssikkerhed

(i) De elementer der er fastsat i artikel 4, litra b

I 2019 vedtog Danmarks regering sammen med et flertal i Folketinget en ny klimalov. Klimaloven fastsætter et mål om en 70

pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser relativt til 1990 og klimaneutralitet i 2050. Siden 2020 har Folketinget vedtaget

en række store klimaaftaler, herunder

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.

Klimaaftalen fra 2020 har til hensigt at udvikle, udbygge og integrere grønne teknologier i energisektoren og industrien, der

sikrer en drivhusgasreduktion på 3,4 mio. ton CO

e i 2030. Klimaaftalen fra 2022 har til hensigt at firdoble elproduktionen fra

sol- og vindenergi på land samt mulighed for femdobling af havvindmøllestrøm og sætter en ambition om, at Danmark senest

i 2030 skal være 100 pct. forsynet med grøn gas, og at der fra 2035 ikke er boliger, der opvarmes med gas.

Det danske samfund er afhængigt af, at der opretholdes et højt niveau af energiforsyningssikkerhed. En sikker og stabil ener-

giforsyning er til fordel for landets borgere og virksomheder. Danmark arbejder for at gennemgå en omkostningseffektiv grøn

omstilling af energisektoren, hvor forsyningssikkerhed fortsat har en høj prioritet. Til det formål skal der ske en øget udbyg-

ning af vedvarende energi, elektrificering, sektorintegration, anvendelse af fleksibilitet i elforbrug og elproduktion, energieffek-

tivisering samt sikres fortsat høj interkonnektivitet til nabolandene og markedsudvikling.

Danmark er en lille åben økonomi med en væsentlig geografisk placering i Nordsøen og Østersøen, som forbinder Skandina-

vien med Kontinental Europa. Det betyder at de danske muligheder for import og eksport af forskellige energiformer er

unikke. Danmark arbejder for at udnytte disse muligheder bedst muligt og sikre de nødvendige fysiske og regulatoriske ram-

mer for international handel og samarbejde.

Både inden for gas, olie og el arbejdes der på at sikre et godt internationalt samarbejde, både med hensyn til udveksling og

fælles forståelse af risikobilledet. Regionalt samarbejde i den nordiske region blandt myndigheder og på TSO-niveau bidrager

til at understøtte et integreret elsystem på tværs af grænserne.

Der sker for tiden en transformation af energisektoren i Danmark som del af en grøn omstilling. Et element heri er, at energi-

forbruget i varme og transportsektoren elektrificeres. Et andet element er, at en række termiske kraftværker udfases over de

kommende år, samtidigt med at der opstilles nye elproducerende anlæg baseret på sol- og vindenergi. Dette mindsker af-

hængighed af energiimport fra tredje lande. Det betyder dog også, at Danmark får et mere vejrafhængigt elsystem baseret på

fluktuerende elproduktion. Behovet for fleksibilitet og regulerbare teknologier til at balancere elsystemet vil derfor stige i de

kommende år.

Afsnit 3.3. indeholder nærmere beskrivelse af energikrisen i 2022 som følge af Ruslands invasion af Ukraine og de tiltag der

er taget på nationalt og europæisk niveau.

Ansvar for energiforsyningssikkerhed

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKlimapolitik/udkast_til_ajourfoering_af_danmarks_nationale_energi-_og_klimaplan.pdf

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for energiforsyningssikkerheden i Danmark. Ministeren

fastsætter endvidere et planlægningsmål for elforsyningssikkerhedsniveauet efter en lov, der trådte i kraft i 2018. Den tekni-

ske overvågning og opretholdelse af forsyningssikkerheden fsva. el og gas varetages af den nationale TSO (Energinet).

TSO'en er ansvarlig for at sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig produktionskapacitet eller import, nettilstrækkelighed på

transmissionsniveau og balancering af systemet og opretholdelse af forsyningssikkerhed sammen med en effektiv udnyt-

telse af det sammenhængende elforsyningssystem og gassystem. TSO'en er ansvarlig for sektorberedskabsplanerne inden

for både el- og gassektoren.

Sektorberedskabsplanen for el omfatter hele det tilsluttede elnet i Vest- og Østdanmark. Den udvikles under hensyntagen til

de grænseoverskridende effekter til nabolandene og udvekslingsforbindelserne. Planen beskriver, hvordan TSO'en planlægger

at håndtere en nødsituation i hele det danske elnet på en koordineret måde, hvilket samtidig sikrer sammenhæng med situati-

onen på DSO- og produktionsniveau. Desuden beskrives, hvordan TSO'en planlægger at håndtere cybersikkerhedshændelser i

det danske elnet med fokus på TSO'ens, DSO'ernes, elproducenternes og de balanceansvarliges ansvar, kommunikationsmå-

der, krav til situationsrapporter mv. Samme overvejelser gør sig gældende for beredskabsplanen for gassektoren og er derfor

ikke nærmere beskrevet. Ud over beredskabsplanerne er der for el en national risk preparedness plan og for gas en forebyg-

gende handlingsplan og en nødforsyningsplan i overensstemmelse med EU-forordningen om risikoberedskab i elsektoren,

EU-forordning 2017/1938 om foranstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerheden og sektorspecifik EU-regulering. Disse

planer opdateres mindst hvert fjerde år på baggrund af en national og flere regionale risikovurderinger af de forsyningskorri-

dorer, som Danmarks energisystemer indgår i.

På olieområdet er forsyningssikkerheden bl.a. sikret gennem opretholdelse af beredskabslagre i henhold til IEA og EU-regule-

ring, samt planer for forbrugsreducerende tiltag og i sidste ende mulighed for prioritering af olieforbrugere.

Elforsyningssikkerhed

Energiforsyningssikkerhed er ikke defineret i den danske lovgivning, men en definition af begrebet elforsyningssikkerhed fin-

des i lov om elforsyning nr. 984 af 12. maj 2021, i paragraf 5, nr. 11. Elforsyningssikkerhed er defineret som:

Sandsynlighed

for, at der er elektricitet til rådighed for forbrugerne, når den efterspørges.

Danmark har et planlægningsmål for niveauet af el-

forsyningssikkerhed, som fastlægges én gang årligt af klima-, energi-, og forsyningsministeren. Dette fremgår at systeman-

svarsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1358 af 24. november 2023) § 47, stk. 5. Det senest fastlagte mål gælder for

2033 og er på 36 afbrudsminutter i gennemsnit for en elforbruger på et år. De 36 afbrudsminutter er fordelt på 29 minutter

relateret til distributionsnettet og 7 minutter relateret til effekttilstrækkelighed, systemsikkerhed og transmissionsnettet.

Planlægningsmålet er fastlagt på baggrund af anbefalinger, som den danske TSO Energinet kommer med i deres årlige rede-

gørelse for elforsyningssikkerhed. Redegørelsen for elforsyningssikkerhed indeholder en opgørelse over den statistiske elfor-

syningssikkerhed, en vurdering af den fremtidige elforsyningssikkerhed og prognoser herfor, oplysninger om nye foranstalt-

ninger, der er nødvendige for at opretholde det fastlagte niveau af elforsyningssikkerhed og oplysninger om omkostninger

herved. Rammerne for Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed er fastsat i systemansvarsbekendtgørelsens § 38.

Den danske elforsyningssikkerhed udfordres af en række tendenser i relation til den grønne omstilling. Det gælder særligt

elektrificeringen af varme- og transportsektoren, samt opsætningen af større forbrugsanlæg såsom PtX og datacentre, hvilket

øger elforbruget kraftigt frem mod 2030 og 2050. Hertil kommer udfasningen af termiske kraftværker og udbygningen elpro-

duktion fra sol- og vind sker samtidig med hastige skridt frem mod 2030 og videre, hvilket medfører en mere fluktuerende

elproduktion. Samtidig er flere af Danmarks nabolande, som Danmark er afhængig af i forhold til at kunne importere elektrici-

tet i situationer med lav elproduktion fra VE, selv i gang med større omstilling af deres energisystem, hvilket kan øge risikoen

for ubalance mellem produktion og forbrug af elektricitet.

Disse tendenser skaber både udfordringer med nettilstrækkeligheden, hvor netudbygningen kan risikere at få svært ved at

følge med både udbygningen af sol og vind og det stigende elforbrug. Det skaber også udfordringer med effekttilstrækkelig-

heden, hvor perioder med manglende sol og vind, kombineret med højt forbrug, kan skabe situationer med effektmangel.

Samtidigt kan færre regulerbare kraftværker i systemet gøre det sværere at indhente de nødvendige systemydelser.

For at håndtere disse udfordringer med elforsyningssikkerheden arbejder Danmark med forskellige løsninger hertil. I den sam-

menhæng kan bl.a. nævnes følgende:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Den 25. juni 2022 indgik regeringen og en række partier fra Folketinget

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.

Med aftalen

ønsker partierne at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind

frem mod 2030 og muliggøre udbud af mindst 4 GW havvind til realisering senest i 2030, hvilket kan bidrage til at dække det

nye elforbrug der kommer med elektrificeringen.

Fleksibilitet fra både elforbrug og elproduktion er essentielt for at sikre en høj elforsyningssikkerhed i fremtiden, både til sik-

ring af effekttilstrækkelighed og nettilstrækkelighed. Hertil er der igangsat analyser i kraft af Klimaaftalerne om grøn strøm og

varme bl.a. for fleksible nettilslutningsvilkår og netprodukter. Der er ingen specifikke målsætninger for hvor meget fleksibilitet,

der skal anvendes i systemet i fremtiden. Fleksibilitet skal anvendes i de tilfælde, hvor det er den mest omkostningseffektive

løsning. Derfor arbejder Danmark på at sikre det rette regulatoriske rammer, for at dette kan ske. Med de nye regler i elmar-

kedsforordningen vil der dog blive fastsat et vejledende mål for ikke-fossil fleksibilitet i Danmark, når fleksibilitetsbehovet er

blevet estimeret.

Til at understøtte elektrificering af systemet og anvendelsen af fleksibilitet er der behov for digitalisering i elsektoren. Energi-

styrelsen arbejder derfor aktivt med digitaliseringsdagsordenen for forsyningsområdet.

Fremover kan PtX potentielt komme til at spille en betydelig rolle i det danske energisystem. Afhængigt af, om markedsudvik-

lingen for PtX følger de politiske ambitioner, kan PtX-anlæg stå for en betydelig del af elforbruget i Danmark, da der sigtes

efter 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030, jf.

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

fra 15. marts 2022.

Disse anlæg kan i fremtiden bidrage til fleksibiliteten til elsystemet. Der arbejdes med at sikre de mest hensigtsmæssige ram-

mer for, at fleksibiliteten kan komme systemet til gode, samt at der skabes de rette prissignaler til at placere anlæggene hen-

sigtsmæssigt i elnettet.

Danmark har allerede en stor kapacitet på udlandsforbindelserne, hvilket bidrager væsentligt til effekttilstrækkeligheden. Op-

retholdelse af disse forbindelser og nye forbindelser er vigtigt for at Danmark kan opretholde et højt niveau af elforsyningssik-

kerhed, og er derfor en fortsat en prioritet. Både eksisterende og nye grænseoverskridende forbindelser vil bidrage positivt til

nye målsætninger som de fremgår af fx Green Deal og RepowerEU.

Danmark har en målsætning om at etablere to energiøer

–

én i Nordsøen og én ved Bornholm, hvilket blev aftalt med

Klimaaf-

tale for energi og industri mv. 2020

af 22. juni 2020. Den producerede el og udenlandsforbindelserne kan bidrage til elforsy-

ningssikkerhed i Danmark og de lande, der tilknyttes energiøerne.

Et yderligere element, som kan bidrage til at understøtte den danske elforsyningssikkerhed er energieffektivisering, da reduce-

ret elforbrug vil gøre det lettere at sikre tilstrækkelig produktion til at dække det. Se afsnit 2.2 for målsætninger på dette om-

råde.

Mere lagerkapacitet er ligeledes en måde at sikre elforsyningssikkerheden. Danmark har ingen konkrete målsætninger for

lagerkapacitet, da vi endnu er ved at vurdere behovet og de rette løsninger til at opretholde det planlagte mål for elforsynings-

sikkerheden i fremtiden. Ved at sikre de rette prissignaler i markedet, er det forventningen, at lagringsløsninger vil blive etable-

ret i tilfælde, hvor det er en omkostningseffektiv løsning. Der kan ligeledes søges støtte til ellagringsprojekter, som er i udvik-

lingsfasen gennem EUDP. Med de nye regler i elmarkedsforordningen vil der dog blive fastsat et mål for ikke-fossil fleksibilitet

og herunder bidraget fra energilagring i Danmark, når fleksibilitetsbehovet er blevet estimeret.

På det korte sigte arbejder Danmark ligeledes med at sikre en høj elforsyningssikkerhed, herunder som respons på energikri-

sen. Det har indbefattet udskydelse af lukning af tre kraftværker indtil august 2024. Se mere under afsnittet om elforsynings-

sikkerhed under punkt 3.3.

På beredskabsområdet arbejdes der på opdatering af reguleringen. Dette indbefatter både en mere ambitiøs regulering med

øgede krav til selskaberne i elsektoren, inklusion af nye selskaber og implementering af NIS-2 og CER-direktiverne.

Vejrforhold

Med de forøgede niveauer af drivhusgasser i atmosfæren forventes det, at flere og mere alvorlige vejrfænomener vil opstå.

Vejrfænomener af mere alvorlig karakter kan have negativ betydning for robustheden af Danmarks energisystem. Særligt kan

vejrfænomener som storme, tørker, skovbrande og øget vandstand have betydning for elnettet, forsyningskilder og energipro-

duktionen generelt.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Ekstremt vejr kan påvirke elproducerende anlæg. Mere ekstremt vejr med kraftigere storme kan medføre behov for at sikre

installationer mod skiftende vejrforhold. Effekterne er dog begrænsede i Danmark, da Danmarks elproduktion i høj grad stam-

mer fra vindenergi, og vindmøller er sikret mod høje vindhastigheder. Samtidigt vil det sårbare elforsyningsnet blive gravet

ned i jorden, hvor det er muligt. I kraftig vind afbrydes vindmøller, hvilket betyder, at elproduktionen også stopper. Dog opstår

kraftig vind typisk kun i dele af Danmark på samme tid, hvorfor nedlukningen af vindmøller typisk kun vil være pletvis.

Vejrforhold kan påvirke elpriserne i Danmark. Fx vil øget nedbør i Sverige og Norge betyde mere produktion af vandkraft,

mens højere temperaturer i Norge og Sverige vil reducere elforbruget til opvarmning i disse lande. Begge disse faktorer vil

reducere elpriserne i Danmark.

Varmeforsyningen

Vejrfænomener af mere alvorlig karakter kan potentielt påvirke varmeproducerende anlæg. Flere af de store kondenserende

kraftvarmeværker er placeret ved vandet, og der kan som sikring mod øget vandstand blive behov for dæmningsinstallationer

og vandsikring, uanset om der er tale om ny-investeringer eller ikke afskrevne anlæg. Dog vurderes dette ikke at være en risiko

før vandstanden stiger med flere meter, hvilket potentielt først vil ske flere hundrede år ude i fremtiden. Der kan dog opstå

hændelser, hvor vandstanden stiger midlertidigt, hvilken kan have negative konsekvenser for værker placeret ved vandet. Der-

udover betyder en øget elektrificering af varmesektoren et større behov for en stabil elproduktion, hvilket som belyst i oven-

stående afsnit kan blive berørt af klimaforandringer. Dette kan dog til dels imødekommes gennem øget anvendelse af varme-

lagre, som bidrager positivt til fleksibiliteten i både el- og varmesektoren. Generelt set vurderes klimaforandringer ikke til at

udgøre en stor risiko for varmeforsyningssikkerheden.

Biomasse

Højere temperaturer, længere vækstsæsoner og højere CO

-indhold i atmosfæren kan alt andet lige give større plantevækst

og dermed større indenlandsk biomasseproduktion. Øget forekomst af tørke og skadevoldere (biller, svampe m.v.) kan dog

trække i den modsatte retning. Hvis kraftig vind vælter større områder med træer (stormfald), vil det kunne reducere prisen på

træbiomasse på kortere sigt, men måske øge den på længere sigt. Øget efterspørgsel efter biomasse til andre formål end el-

og varmeproduktion, herunder til nye anvendelsesmuligheder, må fremadrettet ventes at kunne øge konkurrencen om bio-

masse og dermed alt andet lige potentielt øge prisen på træbasseret energi. Afslutningsvis vurderes de biomassearealer, som

Danmark anvender til energiproduktion ikke at være i risiko for ørkendannelse.

Varmeforsyningssikkerhed

Det danske varmeforbrug består primært af fjernvarme, som i dag opvarmer ca. 70 pct. af de danske husstande. De reste-

rende husstande opvarmes ved individuel opvarmning såsom varmepumper, elpaneler eller olie-, gas- og biomassefyr.

I Danmark produceres fjernvarmen ud fra en række forskellige energikilder og teknologier, og fjernvarmesektoren har dermed

høj diversitet i produktionen, hvilket giver robusthed og fleksibilitet i sektoren. Produktionen sker bl.a. fra vedvarende energi-

kilder som VE el, bioenergi, biogent affald, biogas, overskudsvarme, solenergi og geotermisk energi i kombination med varme-

lager, og ud fra fossile brændsler som fossilt affald, kul og naturgas. Desuden er korte afbrydelser i varmeforsyningen ikke

kritiske, da det tager lang tid at køle bygninger ned. Forsyningen af varme er derfor anset som mindre kritisk end el- og gasfor-

syningen.

De resterende husstande som ikke opvarmes med fjernvarme, opvarmes med individuelle løsninger som beskrevet ovenfor.

Særligt husstande med træpillefyr og oliefyr anses som mere kritiske, da der er tale om varmeforbrugere, der er afhængige af

én energikilde. Det forventes dog, at husstande med oliefyr med tiden vil omstille sig til alternative VE-løsninger, da det privat-

økonomisk er en mindre attraktiv løsning end bl.a. fjernvarme og varmepumper. Fsva. træpillefyr er initiativer for at sikre for-

syningssikkerheden af biomasse beskrevet i afsnit 3.3 (i).

Som resultat af krigen i Ukraine og de to EU-direktiver NIS2 og CER, forventes der vedtaget ny beredskabslovgivning inden for

bl.a. fjernvarme- og køling. Konkret vil man stille krav til beredskab for virksomheder i sektoren. Beredskabet skal sikre, at

virksomheder og anlæg, der er kritiske for forsyningen, beskyttes, og at der er planer for hurtig genoprettelse af forsyningen

ved forstyrrelse.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

På baggrund af krigen i Ukraine og de deraf afledte usikkerheder for forsyningssituationen og relativt høje energipriser blev

der i 2022 vedtaget en række tiltag, som skal øge uafhængigheden af importeret gas og olie, herunder tiltag til at øge udbyg-

ningen af fjernvarme og VE og dermed styrke forsyningssikkerheden og den grønne omstilling. Tiltagene er beskrevet i afsnit

3.3.

På baggrund af en række politiske aftaler jf. afsnit 3.3. forventes en øget elektrificering af den danske varmesektor frem mod

2035. Dette skyldes bl.a. en forventning om øget installation af individuelle varmepumper samt udfasning af fossile brænds-

ler i fjernvarmeproduktionen, hvor særligt el-kedler og kollektive varmepumper i kombination med varmelager forventes at

erstatte den fossile produktion. Dette vil have en positiv effekt på gasforsyningssikkerheden da det vil frigive gas, herunder til

bl.a. ikke-beskyttede kunder jf. afsnit 3.2. Samtidig medfører det dog en række opmærksomhedspunkter i forhold til elforsy-

ningssikkerheden jf. afsnit 3.2.

Olieforsyningssikkerhed

Danmark har et højt niveau af olieforsyningssikkerhed. Danmark har olieberedskabslagre svarende til 81 dages forbrug. Dertil

kommer de kommercielle olielagre. Både beredskabslagrene og de kommercielle lagre kan bestå af en af råolie og/eller for-

skellige olieprodukter, herunder benzin, diesel og jetfuel.

Danmark er selv producent af olie, men agerer også på verdensmarkedet. Olie er nemmere at importere end gas, da det kan

importeres fra en større del af verden via skib. Danmark importerer og eksporterer både råolie og olieprodukter fra/til mange

forskellige lande og der er store variationer i samhandelspartnere fra år til år. Dette understreger markedets fleksibilitet.

Danmark har to raffinaderier i henholdsvis Kalundborg og Fredericia, som begge kan modtage råolie direkte via havne. Frede-

ricia kan også modtage direkte fra boreplatformene Nordsøen via rørledning. Danmark har i alt 16 oliehavne. En beskrivelse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

og vurdering af den danske olieinfrastruktur indgår i IEA's seneste Energy Policy Review Denmark 2023 (på siderne 130-135).

Heri indgår også kortet nedenfor.

Figur 20

Dansk olieinfrastruktur

Kilde:

Energy Policy Review Denmark 2023, IEA

I marts 2017 indgik den daværende regering en aftale med Dansk Undergrunds Consortium (DUC), for at sikre investeringer i

den fremtidige olie- og gasproduktion i Nordsøen. Aftalen sikrede bl.a. Tyra-feltets genopbygning og introducerede et investe-

ringsvindue for kulbrinteindvinding fra 2017-25 med henblik på at styrke investeringsvilkårene.

Som del af aftalen fra marts 2017, vedtog Folketinget ny lovgivning, der ændrede undergrundsloven samt olierørledningslo-

ven, for at sikre bedre vilkår for tredjepartsadgang til infrastruktur i den danske del af Nordsøen. Ændringen trådte i kraft i

januar 2018.

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen

af 3. december 2020 blev indgået mellem S, V, DF, RV, SF, K og M

Det centrale i aftalen er, at der ikke skal indvindes olie og gas i den danske del af Nordsøen efter 2050 og at der sættes en

stopper for udbudsrunder, som inviterer til efterforskning efter mere olie i den danske del af Nordsøen.

8 Er i forbindelse med regeringssamarbejdet med S og V tiltrådt principaftalen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Aftaleparterne blev også enige om, at det er vigtigt at have stabile, pålidelige og forudsigelige muligheder og vilkår for de eksi-

sterende tilladelser og resterende aktiviteter frem til 2050-slutdatoen. Aftalepartierne blev desuden enige om, at det frem mod

2050-slutdatoen forsat skal være muligt at ansøge om nye efterforsknings- og produktionstilladelser efter henholdsvis mini-

runde og naboblokprocedurerne. Nordsøaftalens ændringer blev gennemført ved lovændring af 14. december 2021.

Gasforsyningssikkerhed

Det danske gassystem består af gasproduktionsanlæg og rørledninger i den danske del af Nordsøen, et transmissionssystem

og et distributionssystem. Desuden består gassystemet af et gasbehandlingsanlæg og to underjordiske lagerfaciliteter. Dertil

er der forbindelser til udlandet: til Tyskland, hvor gassen både kan eksporteres fra og importeres til Danmark; til Sverige, som

importerer al sin gas fra Danmark; og til Polen. Det forventede flow vil være fra Norge til Polen, men det er også muligt at

hente gas fra Polen via Faxe Entry. I marts 2024 kom Tyra-komplekset tilbage i drift efter at have været under renovering si-

den efteråret 2019. Derudover har Danmark en relativt stor produktion af opgraderet biogas i forhold til resten af EU, svarende

til ca. 38 pct. af det danske gasforbrug i 2023

Den danske gasinfrastrukturs fleksibilitet og modstandsdygtighed kan bedømmes ved hjælp af N-1 formlen, jf. Forordning

2017/1938 om gasforsyningssikkerhed. Denne forordning kræver, at medlemsstaterne overholder infrastrukturstandarden

eller den såkaldte N-1-formel. Beregningen af N-1 bruges til at estimere, om gasinfrastrukturen i et område har tilstrækkelig

kapacitet til at opfylde den samlede gasefterspørgsel. Dette vurderes i tilfælde af afbrydelse af den største infrastrukturenhed

(N) i løbet af en dag med usædvanligt høj gasefterspørgsel, med en statistisk sandsynlighed på én gang i 20 år (en 20-års

hændelse). Den største infrastrukturenhed er på nuværende tidspunkt North Sea Entry Point (Baltic Pipe). Med Tyra tilbage i

drift er Tyra den næststørste infrastrukturenhed og øger den generelle kapacitet i gassystemet. N-1 beregningen er derfor

lavet for to scenarier, inklusive og eksklusive flow fra Tyra-felterne.

Gasforbruget denne dag (20-årshændelse) på 17,2 mio. m

er ikke meget højere, end de 16,2 mio. m

/dag, der kan hentes fra

de to gaslagre. Den samlede indgangskapacitet er 58,3 mio. m

/dag uden Tyra-platformen og 66,5 mio. m

/dag med Tyra i

drift igen. Heraf udgør North Sea Entry point den største singulære kapacitet på 27,4 mio. m

/dag.

N-1 beregningen giver 284 pct. for Danmark uden Tyra. Med Tyra tilbage i drift er N-1 beregnet til 332 pct. Det betyder, at for-

ordningens kriterium om, at N-1 skal være minimum 100 pct., er opfyldt i begge scenarier med en stor margin.

Overordnet viser beregningerne, at i begge tilfælde har det danske gassystem en stor modstandsdygtighed for potentielle

udfald i gasinfrastrukturen, og at der ikke er behov for yderligere investering i supplerende tiltag. Danmark har derfor ikke

målsætninger på dette område.

(ii) Nationale målsætninger med henblik på at øge: diversificeringen af energikilder og forsyningen fra tredje-

lande med henblik på at øge de regionale og nationale energisystemers modstandsdygtighed

Den indenlandske produktion af naturgas i Nordsøen og af biogas er væsentlig. Frem til idriftsættelsen af Tyra-feltet har for-

syningen dog også været afhængig af import, herunder fra Norge, som i denne sammenhæng er tredjeland (udenfor EU). Dan-

mark har ikke mål for at kunne klare den indenlandske forsyning uden bidrag fra tredjelande. Etableringen af Baltic Pipe har

muliggjort en øget import fra Norge og derved reduceret den indirekte import af russisk gas igennem det forbundene europæ-

iske gassystem via Tyskland. Med idriftsættelse af Tyrafeltet bliver Danmark igen nettoeksportør af gas og dermed uaf-

hængig af import fra tredjelande.

(iii) Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiim-

port fra tredjelande med henblik på at styrke nationale og regionale energisystemers modstandsdygtighed

Gas

Danmark har ikke nationale målsætninger for at reducere energiimportafhængigheden af tredjelande, da disse afhængigheder

er begrænsede på grund af diversificeringen af energikilder og produktionen af olie og gas i Danmark. I afsnit 3.3 nedenfor er

beskrevet bl.a. EU-krisetiltag. Ud over dette estimeres en markant stigning af grønne gasser i det danske gassystem frem til

2030 og ifølge KF24 forventes Danmark i 2029 at producere mere grøn gas, end vi forbruger. Dette medvirker til at opfylde

ambitionen i

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

om, at dansk biogasproduktion senest i 2030 vil svare til 100 pct. af

Danmarks samlede gasforbrug. Den nationale produktion af grønne gasser bidrager både til grøn omstilling i sektorer, der er

vanskelige at elektrificere, og gør Danmark uafhængig af import af naturgas.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 21

Gasforbrug og grøn gasproduktion (PJ)

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Produktion af bionaturgas

Kilde:

Klimaastatus og

–fremskrivning

2024 og Energistyrelsen

Samlet gasforbrug

Imens biogasproduktionen øges, blev renoveringen af Tyrafeltet færdig i marts 2024. Dette betyder, at Denmark igen blev

netto-eksportør af gas efter at havde været netto-importør siden november 2019. Herunder vises de første fem år af Energi-

styrelsens prognose for produktion af gas.

Tabel 15

Prognose for produktion af gas

2023

SALGSGAS, mia. NM3

Kilde: Ressourcer og Prognoser, Energistyrelsen, aug. 2023

2024

2,67

2025

3,22

2026

2,94

2027

2,76

0,85

Produktionen forventes at overstige forbruget i 2024 frem til omkring 2042, jf. Energistyrelsens ressourceopgørelse og prog-

nose for olie og gas. Prognosen for salgsgas angiver de mængder, som styrelsen forventer er teknisk mulige at producere.

Den faktiske produktion kan afhænge af salget på grundlag af nuværende og fremtidige gassalgskontrakter.

(iv) Nationale målsætninger angående højnelse af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved

hjælp af ibrugtagning af indenlandske energikilder, efterspørgselsreaktion og energilagring

Danmark har endnu ikke iværksat initiativer, der har til direkte formål at højne fleksibiliteten i energikilder. Der er dog en række

tiltag som indirekte bidrager til at øge fleksibiliteten i energikilder i el- og varmesektorerne, og initiativerne er beskrevet i de tre

ovenstående afsnit. Derudover ses der i Danmark en positiv udvikling i udbygningen af varmelagre, og antallet er opgjort til

436 akkumuleringstanke (varmelager) på baggrund af 2022 data. Tankene er både tilknyttet små lokale fjernvarmenet samt

større anlæg og fjernvarmenet. Typisk vil de store tanke være placeret i større byer, hvor der vil være et større varmebehov og

behov for fleksibilitet i energisystemet, mens de mindre tanke vil være tilknyttet mindre fjernvarmenet. Tankene er typisk di-

mensioneret efter varmebehovet, og størrelsen på tankene varierer fra 1,5 m

til 5500 m

med en gennemsnitsstørrelse på

2280 m

(kubikmeter). Såfremt et anlæg producerer varme med solvarme eller en varmepumpe, vil der ofte være tilknyttet en

akkumuleringstank. Således vil der være mulighed for at fylde tanken op, når solen skinner eller når elprisen er lav. Dette bi-

drager til større modstandsdygtighed og fleksibilitet, når det kommer til produktion af energi fra fluktuerende vedvarende

energikilder. Det er derfor også formodningen, at varmelagre vil udbrede sig selvstændigt, hvor det er nødvendigt, og hvor der

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

er behov for det. Det skyldes, at varmelagre, hvor det er hensigtsmæssigt, i de fleste tilfælde også bidrager positivt til økono-

mien for eksisterende og/eller nye VE projekter.

2.4 Dimension vedrørende det indre energimarked

2.4.1 Sammenkobling af elnettet

(i) Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af målet om

en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 pct., med en strategi, hvori niveauet fra

2021 og fremefter er fastlagt i nært samarbejde med de berørte medlemsstater under hensyntagen til sam-

menkoblingsmålet for 2020 på 10 pct. og følgende indikatorer for, hvor hastende det er at træffe foran-

staltninger:

1) en prisforskel på engrosmarkedet, der er højere end en vejledende grænseværdi på 2 EUR/MWh mellem

medlemsstater, regioner eller budområder

2) nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 pct. af spidsbelastning

3) nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 pct. af den installerede vedvarende

energiproduktion.

Hver ny samkøringslinje underkastes en socioøkonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse og må kun

implementeres, hvis de potentielle fordele opvejer ulemperne.

Danmarks nuværende interkonnektivitetsniveau er på 48,3 pct., hvilket er betydeligt højere end de 15 pct., som er målsat af EU

for 2030. Interkonnektivitetsniveauet er beregnet som ratioen mellem import interkonnektivtetskapaciteten og netto produkti-

onskapaciteten for 2021.

Peak load var i 2022 på 6.117 MW, svarende til en ratio mellem import interkonnektorkapacitet og peak load på 139,1 pct. Peak

load data er hentet via Energinets data service. VE produktionskapaciteten var i 2022 på 10.164 MW, hvilket betyder at ratioen

mellem import interkonnektivitetskapaciteten og VE produktionskapaciteten var på 83,7.

Danmark har ikke sat specifikke mål for interkonnektivitet i 2030, bl.a. henset til det høje interkonnektivtetsniveau. Ikke desto

mindre har udlandsforbindelser længe været essentielle for elforsyningssikkerheden i det danske elsystem. Nye interkonnekto-

rer er evalueret i samarbejde med andre medlemslande og tager hensyn til den overordnede socioøkonomiske værdi og vær-

dien for forsyningssikkerhed.

Forventet interkonnektivitet i 2030

Til brug for Energinets opgave med at udvikle energisystemets infrastruktur udarbejder Energistyrelsen årligt et sæt analysefor-

udsætninger til Energinet. Analyseforudsætningerne angiver et sandsynligt udviklingsforløb for det danske el- og gassystem

frem mod 2050. Analyseforudsætningerne viser stadig en høj grad af interkonnektivitet, med en forventet importkapacitet i

2030 på 12,25 GW sammenlignet med en forventet installeret produktionskapacitet på 37,6 GW. I 2030 forventes interkonnek-

tiviteten dermed at være på 31,7 pct., hvilket er højt, men noget lavere end i dag (48,3 pct.). Dette skyldes primært en massiv

forventet udrulning af solceller som forventes at stige fra 3070 MW i 2022 til 17.744 MW i 2030.

2.4.2 Energitransmissionsinfrastruktur

(i) Centrale projekter om el- og gastransmissionsinfrastrukturen og, hvis det er relevant, moderniseringspro-

jekter, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til de fem dimensioner i strategien

for energiunionen.

PCI

–

projekter af fælles europæisk interesse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danmark har ni projekter med PCI-status

som er blevet optaget på EU’s liste over projekter af fælles interesse for den trans-

europæiske energiinfrastruktur. Projekterne bidrager på hver sin vis til Energiunionens målsætninger for energisikkerhed,

energieffektivitet, innovation, dekarbonisering og det indre energimarked. Blandt de danske PCI-projekter fremgår tre offshor-

enetprojekter, fire brint- og elektrolyseprojekter og to CO

-projekter. Udover de to CO

-projekter med lagre i Danmark er poten-

tielle danske fangstkilder og lagre impliceret i yderligere to CO

projekter (ECO2CEE og EU2NSEA). Danmark arbejder proaktivt

for EU’s energimålsætninger i samarbejde med flere omkringliggende medlemslande. De ni danske PCI-projekter

fremgår af

listen nedenfor.

Offshorenetprojekter

•

North Sea Wind Power Hub. Vedrørende planlægning for knudepunkter i Nordsøen, der kobles til Danmark, Tyskland

og Nederlandene via. transmissionsforbindelser.

TritonLink, en offshore hybridforbindelse mellem Danmark og Belgien.

Energiø Bornholm, en offshore hybridforbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Brint- og elektrolyseprojekter

•

Green Hydrogen Hub Denmark, et trykluftsenergilagringsprojekt.

DK Hydrogen Pipeline West, en brintsammenkoblingslinje mellem Danmark og Tyskland. Danmark og Tyskland har i

marts 2023 underskrevet en Joint Declaration of Intent, hvor parterne forpligter sig til at understøtte udrulningen af

brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland med henblik på at få etableret en grænseoverskridende brintinfra-

struktur, der forbinder danske producenter af grøn brint med tyske aftagere.

Jyske Banke-elektrolyseanlæg.

Danish Hydrogen Storage, et dansk brintlagerprojekt.

•

-projekter

•

Bifrost, et transport- og CO

-lagringsprojekt i Nordsøen.

Norne, et CO

-lagrings- og transportinfrastrukturprojekt, der udvikles i et samarbejde med aktører fra Danmark, Sve-

rige, Belgien og Storbritannien.

Der er desuden projektet Viking Link, en 765 km lang elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien, som blev idriftsat slut

2023. Projektet bidrager positivt til energiforsyningssikkerheden i begge lande og EU’s ambitioner på energiområdet. Derud-

over forventes 400 kV forbindelsen mellem Endrup (DK)

–

Klixbüll (DE) færdiggjort og idriftsat i 2025. Interkonnektorforbindel-

sen mellem Danmark og Tyskland øger forsyningssikkerheden og systemstabiliteten i elnettet og ikke mindst markedsinte-

grationen i EU.

Energiø Bornholm

Energiø Bornholm er et fælles projekt med Tyskland, som både indebærer etablering af minimum 3 GW havvind samt etable-

ring af en elhandelsforbindelse mellem Danmark (Sjælland) og Tyskland, der skal sikre udveksling af grøn strøm på tværs af

grænsen. 3 GW havvind opstilles 15-45 km fra Bornholms sydvestlige kystlinje og opsamles på en transformerstation på Syd-

bornholm. Grøn strøm transporteres derfra via kabelforbindelse til Tyskland og Sjælland. Bornholms centrale placering i Øster-

søen gør, at Bornholm kan fungere som det sted, hvor strømmen opsamles fra havvindmøllerne.

Den politiske aftale mellem Danmark og Tyskland blev indgået den 26. juli 2022. Aftalen (Memorandum

of Understanding

(MoU))

indebar, at Energiø Bornholm etableres som et ”fælles

projekt”

iht. direktivet for vedvarende energi mellem Danmark

og Tyskland. Med afsæt i

MoU’en

indgik den danske systemoperatør af transmissionsnettet (TSO) Energinet og den tyske

TSO, 50Hertz, den 11. november 2022 en aftale om deling af ejerskab af eltekniske anlæg,

omkostninger og indtægter. MoU’en

blev 1. juni 2023 fulgt op af en juridisk bindende aftale (Intergovernmental Agreement) mellem Danmark og Tyskland, hvor de

aftalte principper for samarbejdet blev genbekræftet.

De to TSO’er arbejder med etablering af en fælles tidsplan for bl.a. udbud af kabler og transmissionsudstyr.

Energinet og

50Hertz igangsatte udbud for kabler og stationer i slutningen af november 2023. Energistyrelsen har afholdt markedsdialog i

efteråret 2023 og der pågår aktuelt overvejelser for timing af igangsættelse af havvindudbuddet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Det er senest med

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

af 30. maj 2023 politisk besluttet at

søge Energiø Bornholm inkl. tilknyttet havvind realiseret inden udgangen af 2030.

Energiø Nordsøen

Energiø Nordsøen har til hensigt at udnytte danske havvvindressourcers potentiale, og strømmen fra energiøen kan eksporte-

res til vores nabolande og dermed bidrage til den grønne omstilling i Danmark og Europa. Det forventes, at energiøen vil bi-

drage til energiens frie bevægelighed på tværs af landegrænserne via interkonnektorer mellem Danmark og et eller flere part-

nerlande.

Energiø Nordsøen forventes placeret ca. 100 km ude i Nordsøen med nettilslutning på den jyske vestkyst. Energiøen etableres

som et fleksibelt koncept, som giver mulighed for en løbende udbygning af energiøen og havvinden.

Gas

Med hensyn til gasinfrastruktur har den danske TSO, Energinet, og den polske TSO, Gaz-System, etableret rørledningen Baltic

Pipe, der gør det muligt at transportere op til 10 bcm norsk gas årligt til Polen gennem den danske gasinfrastruktur og der-

med forbinde det danske og det polske gasmarked. Baltic Pipe projektet havde status som et PCI-projekt. Projektet blev fær-

diggjort i 2022 og sat i delvis drift den 1. oktober 2022. Siden den 30. november har Baltic Pipe været i fuld drift og transporte-

rer nu gas med den fulde kapacitet på 10 bcm om året. Idriftsættelsen af Baltic Pipe understøtter gasforsyningssikkerheden i

Danmark, da det giver danske gasselskaber adgang til at indkøbe gas direkte til det danske gasmarked, hvilket der allerede er

indgået aftaler omkring. Projektet skaber en øget diversificering, markedsintegration, priskonvergens og forsyningssikkerhed,

primært i Danmark og Polen og herigennem i Sverige, Central- og Østeuropa og den baltiske region. Danmark opfylder kravene

for gasforsyningssikkerhed ved at overholde infrastrukturstandarden N-1 > 100 pct. ved en N-1 = 284 pct. og 332 pct. hen-

holdsvis uden og med inklusionen af Tyra-komplekset.

Biogas

Opgraderet biogas har historisk set haft et relativt lavt bidrag til forsyningssikkerheden, da andelen af biogas i gassystemet har

været begrænset, og da der er gode muligheder for naturgasforsyninger fra Nordsøen og Tyskland. Andelen af opgraderet

biogas i gassystemet og hermed bidraget til forsyningssikkerheden er øget markant i de sidste par år. Herunder ses biogas-

andelen i det danske gassystem i løbende år.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 22

Biogasandel i procent af gasforbruget

Kilde:

Energidataservice

Produktionen er forholdsvis jævn året rundt, mens gasforbruget er markant højere om vinteren end om sommeren, hvorfor an-

delen af opgraderet biogas vil være relativt mindre om vinteren end om sommeren. For at give et mere retvisende billede af

udviklingen for biogasandelen beregnes den med et glidende gennemsnit over 12 måneder.

I takt med etableringen af flere biogasanlæg tilsluttet distributionssystemet, vil der være tilfælde, hvor biogasproduktionen

overstiger det lokale gasforbrug, fx om sommeren, hvor gasforbruget generelt er lavt. I nogle tilfælde håndteres dette ved at

sammenkoble distributionsnet, mens der i andre tilfælde er behov for at kunne returnere (tilbageføre) gas til transmissionssy-

stemet for at forsyne et større areal. Det betyder en helt ny måde at drive gassystemet på, da overskydende gas i distributions-

systemet skal komprimeres til højt tryk (fra 40 til 80 bar) for at kunne transporteres i transmissionssystemet.

Energinet har i januar 2023 fået godkendt anlæg af seks nye tilbageførelsesanlæg, samt etablering af en M/R-station og kom-

pressorstation. Behovet for de nye anlæg skyldes et periodevist overskud af opgraderet biogas i dele af gasdistributionssyste-

merne. Overskuddet skaber udfordringer, som følge af en øget produktion af opgraderet biogas og et reduceret gasforbrug.

Energinet forventer, at biogasoverskuddet i 2022 til 2052 kumulativt vil være 10

–

19 mia. Nm3, hvis anlæggene ikke etable-

res. Det drejer sig om følgende anlæg:

•

Etablering af en M/R-station ved Smorup og en kompressorstation ved M/R Haverslev (Nordjylland)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Herning. (Midtjylland)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Nørskov (Sydjylland 1)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Ll. Selskær (Sydjylland 2)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Frøslev (Sønderjylland)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Vissenbjerg (Fyn)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Køge (Sjælland)

Der laves løbende behovsanalyse og anlæggene idriftsættes fra 2026-2029 og eksisterende tilbageførelsesanlæg udbygges

sideløbende.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Opgraderet biogas injiceret i gassystemet indeholder et højere niveau af ilt i forhold til naturgas. Ilt er et biprodukt af svovlfjer-

nelse i biogasopgraderingsprocessen. Det tilladte iltindhold i gassen er primært reguleret af nationale regler og standarder, og

kan som følge heraf variere fra land til land. I Danmark må iltindholdet i biogas injiceret i gasnettet ikke overstige 0,5 pct. I

Tyskland afhænger krav til iltindholdet af gastrykket, og om der er iltfølsomt anlæg tilsluttet gasnettet, såsom gaslagre, hvor

ilt potentielt kan øge risikoen for korrosion i gasinstallationer med vand. Lagrene i Nordtyskland accepterer ikke gas med et

iltindhold over 0,001 pct. (10 ppm). Med stigende mængder af injiceret biogas i gassystemet, er forskellige krav til iltindholdet

en udfordring for eksport af gas til Tyskland.

Der er implementeret driftsløsninger i samarbejde med den nordtyske TSO, Gasunie Deutschland for at håndtere de forskel-

lige nationale krav vedr. iltindhold. Fra dansk side ville man dog foretrække harmoniserede grænseværdier for iltindhold, så

opgraderet dansk biogas kan eksporteres til Tyskland.

De ovenstående el- og gasinfrastrukturprojekter er vigtige i forhold til at leve op til Energi Unionens dimension som fx et fuldt

integreret indre marked for energi med sikkerhed, solidaritet og tillid. Projekterne er baseret på behovene for at sikre et velfun-

gerende energimarked samt forsyningssikkerhed.

(ii) Hvor det er relevant, centrale infrastrukturprojekter, der er planlagt, bortset fra projekter af fælles inte-

resse.

De fire skandinaviske TSO’er samarbejder om den nordiske netplanlægning. Senest blev i 2021 udgivet en perspektivrapport

Nordic Grid Development Perspective 2021.

Samarbejdet fokuserer på fremskrivninger og indpasning af VE

–

og primært hvor-

dan udbygning med konkrete forbindelser kan bidrage til indpasningen, herunder reduktion af flaskehalse. I 2019 blev første

gang foreslået fem investeringer i nordiske udlandsforbindelser. På nuværende tidspunkt er status for forbindelserne fra Dan-

mark følgende: Den ene del af forbindelsen mellem Østdanmark og Sverige er renoveret, mens renoveringen af den anden del

ejet af Energinet er godkendt og således bliver fornyet. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om renovering af den ældste

del af Skagerrakforbindelsen mellem Vestdanmark og Norge.

Energinet og Svenske Kraftnät er langt med forberedelsen af Kontiskan-forbindelsen mellem Jylland og Sverige.

I 2021 godkendte klima-, energi- og forsyningsministeren, at Energinet sammen med Evida etablerer en gasrørledning til Lol-

land og Falster. Ved at udvide gassystemet til Lolland og Falster er det muligt at forsyne Nordic Sugars to sukkerfabrikker

med gas i stedet for kul og olie. Desuden kan der etableres yderligere produktion af opgraderet biogas, fordi rørledningen

også giver mulighed for at sende opgraderet biogas til andre dele af landet, hvis der produceres mere end det lokale forbrug.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 23

Gasrørledning til Lolland og Falster

Kilde:

Energinet, Evida

Projektet er planlagt til ibrugtagning i sensommeren 2024. Lolland-Falster gasrørledningsprojektets kapacitet ved fuld udnyt-

telse er 290 mio. m

pr. år.

Brintinfrastruktur

Samspil mellem el- og brintmarkeder forventes at spille en nøglerolle i integrationen af mere VE i energisystemet samtidig

med, at PtX-brændstoffer kan bruges som alternativ til fossile brændsler, særligt hvor det ikke er muligt eller omkostningsef-

fektivt at elektrificere direkte. Fleksibilitet fra PtX-anlæg kan understøtte et energisystem med en omkostningseffektiv udnyt-

telse af elnettet, og bidrage til at sikre høj forsyningssikkerhed i perioder med høje elpriser. For at udnytte det fulde fleksibili-

tetspotentiale fra PtX-anlæg er brintinfrastruktur og lageringsmuligheder en forudsætning. Det skyldes, at elektrolyseanlæg-

gene kan producere brint, når elpriserne er lave og det samtidig er muligt for viderekonverteringsanlæg at producere mere

stabilt, fordi anlæggene kan forsynes med brint fra brintinfrastrukturen i perioder, hvor elpriserne er høje og elektrolysen ikke

er i drift.

Med

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

af 15. marts 2022 blev det besluttet, at der skal skabes de

nødvendige rammer for, at det er muligt at etablere en brintinfrastruktur til transport i rør og til lagring i undergrunden i Dan-

mark. Med

1. delaftale: Ejerskab og drift af fremtidens danske, rørbundne brintinfrastruktur

blev det besluttet, at etableringen

skal ske på markedsmæssige vilkår, og at de to statslige selskaber for henholdsvis gastransmission og -distribution (Energinet

og Evida) skal gives mulighed for at eje og drive brintinfrastrukturen. Med

Aftale om økonomiske rammevilkår for brintinfra-

struktur

indgået den 5. april 2024, er der tilvejebragt klarhed om bl.a. de regulatoriske rammer for brintmarkedet, der tager

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

hensyn til, at brint er et opstartsmarked forbundet med usikkerhed. Der er desuden endnu ikke truffet politisk beslutning om

ejerskabsforholdene for underjordiske brintlagre i Danmark.

En national rammeregulering for brint er tilvejebragt ved årsskiftet til 2023 ved at indskrive brint i gasforsyningsloven. Der ar-

bejdes dertil på at fastsætte nærmere detailregler for brint, som led i implementeringen af de politiske delaftaler om brintinfra-

struktur.

Nationale mål for udbygning af nødvendig infrastruktur til brug for alternative brændstoffer i Unionen, køretøjer, skibe

og fly

Der er på nuværende tidspunkt ikke specifikke mål på området.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i juli 2023 forordningen om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler og om

ophævelse af direktiv 2014/94 (AFI-forordningen). AFI-forordningen trådte i kraft i oktober 2023 og begyndte at finde anven-

delse fra den 13. april 2024.

AFI-forordningen fastsætter bl.a. obligatoriske nationale minimumsmål for etablering af infrastruktur for alternative drivmidler

i EU for vejkøretøjer, tog, fartøjer og stationære luftfartøjer.

Danmark har igennem de senere år igangsat en række initiativer på vejtransportområdet, der forventes at fremme etablering

af offentligt tilgængelige ladepunkter betydeligt i perioden frem mod 2030. Dette inkluderer bl.a. støttepuljer til medfinansie-

ring af ladepunkter i bl.a. boligforeninger, på private og kommunale arealer samt en afsat økonomisk ramme på 500 mio. kr. til

brug for udrulning af ladepunkter på det statslige vejnet, som kan anvendes til at understøtte et højt serviceniveau for oplad-

ning på de længere bilture langs statsvejnettet.

Det forventes, at der med den afsatte økonomiske ramme kan etableres 34 ladeparker med i alt 438 lynladepladser, og at stort

set alle lange ture på statsvejnettet kan gennemføres i elbil uden omvejskørsel samt at ventetiden på at komme til at lade

ikke vil overstige to minutter i årets travleste time. Danmark opstiller 25 ladeparker til tung vejgodstransport for at sikre over-

holdelse af kravene i AFI-forordningen. Til dette er der afsat en samlet ramme på 763 mio. (2024 priser).

Med AFI-forordningen er der indført nationale flådebaserede krav for lette køretøjer om offentligt tilgængelige ladeeffekt pr.

elkøretøj og pluginhybridkøretøj, som skal sikre, at udbredelsen af lette elektriske køretøjer i Danmark modsvares af etable-

ring af tilstrækkelig offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur.

AFI-forordningen indeholder endvidere krav til medlemsstaternes om udrulning af alternativ drivmiddelinfrastruktur til tunge

køretøjer, herunder maksimale afstandskrav mellem tank- og ladeinfrastrukturen, krav til udrulning af brintinfrastruktur samt

krav til ladeeffekt og minimumsmål for alternative drivmidler til skibe i havne samt elforsyning til fly på standpladser i luft-

havne.

På det maritime område fastsætter AFI-forordningen krav til medlemsstaterne om strømforsyning samt krav om flydende me-

tantankinfrastruktur til kajliggende skibe i visse havne. På luftfartsområdet fastsætter AFI-forordningen krav om strømforsyning

i lufthavne ved standpladser til kommerciel lufttransport.

På færge- og havneområdet er der ligeledes afsat finansiering, der understøtter grøn omstilling af indenrigsfærger. For så vidt

angår strømforsyning til stationære fly i de største lufthavne (Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn)

forventes AFI-forordningens krav at være opfyldt i 2025, men ikke i 2030.

2.4.3 Markedsintegration

(i) Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom forøgelse af system-

fleksibiliteten, navnlig vedrørende fremme af konkurrencebestemte elpriser i overensstemmelse med rele-

vant sektorbestemt ret, markedsintegration og -sammenkobling, som har til formål at øge den omsættelige

kapacitet i eksisterende samkøringslinjer, intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring,

distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, omfordeling og nedskæring og prissignaler i realtid,

herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Mål for fleksibilitet og demand-side response

Danmark har endnu ikke fastsat et mål for fleksibilitet og demand-side response, da dette først er blevet et krav som følge af

de seneste EU-forhandlinger ifm. elmarkedsreformen. Dette mål skal, jf. elmarkedsforordningen, fastsættes på baggrund af

en fleksibilitetsbehovsvurdering og skal være et vejledende nationalt mål. Det forventes, at et vejledende mål for ikke-fossil

fleksibilitet indgår i NECP’en i 2027.

Markedsmodel 3.0

I juni 2021 udgav Energistyrelsen en rapport med anbefalinger til en ny markedsmodel i Danmark. Denne rapport er kendt

som Markedsmodel 3.0 (MM3.0). Markedsmodel 3.0 blev igangsat med Energiaftalen fra 29. juni 2018. Formålet med rappor-

ten er at fortsat udvikle markedsmodellen hen mod et mere fleksibelt elmarked som støtter omstillingen til et klimaneutralt

samfund. Målet med MM3.0 er derfor at udvikle et fleksibelt elmarked. Rapporten indeholder 13 primære anbefalinger inden-

for 5 handleområder med 23 konkrete handlingsforslag som følger op om anbefalingerne. Nogle af disse handlingsforslag er

baseret på kravene fra EU’s Clean Energy Package (2019/943) samt EU’s Electricity

Directive (2019/944).

Fem centrale udfordringer er identificeret som MM3.0 forsøger at adressere:

Skiftet fra termisk kapacitet til vedvarende, varierende teknologier betyder, at elproduktionen bliver mere afhængig af

vejret og reducerer dermed fleksibiliteten.

Øget elproduktion fra decentrale vedvarende energikilder øger presset på elnettet, da strømmen skal transporteres

over længere distancer.

Den grønne omstilling resulterer i en øget efterspørgsel efter strøm til fx varmepumper, elbiler, industri, handel og

husholdninger, og kan potentielt skabe større ubalancer når vind og sol er utilgængeligt.

Nedlukning af termiske kraftværker skaber et behov for nye løsninger til at sikre elnettets robusthed.

Omstillingen i nabolande skaber et behov for andre værktøjer som supplement til interkonnektorer i forhold til at

sikre systemets tilstrækkelighed.

Danmark følger en markedsdrevet tilgang mht. at udnytte de mest omkostningseffektive og innovative løsninger til de udfor-

dringer der fremkommer i et system der hovedsageligt er baseret på varierende vedvarende energi. Med det hensyn vil den nye

markedsmodel skabe rammerne som muliggør opnåelse af de mest omkostningseffektive løsninger til opretholdelse af et

driftssikkert system og med et tilstrækkeligt niveau er fleksibilitet.

MM3.0 identificerer fem fokusområder, som hver fokuserer på forskellige dele af elsektoren, og som hver indeholder en

række anbefalinger og forslag til ændringer af den nuværende lovgivning:

Alle aktører skal være i stand til at bidrage til et fleksibelt elmarked.

a. Rammestrukturen for aggregatorer skal støtte udviklingen af forretningsmodeller som er forståelige og simple fra

et forbrugerperspektiv.

b. Regler for aggregatorer skal yderligere udvikle og sikre mod skævvridninger på markedet.

c. Regler for smartmålere og afregning skal støtte udnyttelsen af fleksibilitet og støtte en intelligent og fleksibel

udrulning af varmepumper og ladestanderinfrastruktur til elbiler.

d. Udviklingen af rammerne for energifællesskaber skal sikre balance i forhold til de omkostninger og besparelser

som energifællesskaber giver anledning til i energisystemet (blev implementeret via revision af elforsyningsloven

i 2020, der implementerede elmarkedsdirektivet fra 2019).

e. Energistyrelsen vil i dialog med industrien arbejde for, og undersøge hvordan gennemsigtigheden kan øges i for-

hold til priser på aggregatorprodukter, fx gennem en portal som muliggør sammenligning af tilgængelige pro-

dukter på markedet.

f. Energinet skal accelerere og styrke deres pilotprojekter og åben-dør tilgang for nye aktører (Det er og har været

en indsats hos Energinet siden 2021).

Et fleksibelt elmarked skal sikre et solidt energisystem i balance.

a. Der skal være en øget gennemsigtighed i forhold til behovet for fleksibilitet mht. at balancere elnettet.

b. Ovenstående er støttet gennem en behovsvurdering fra Energinet og en

”trendanalyse”

som indikerer behovet

for forskellige systemydelser for de kommende 3-5 år.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Energinet bør analysere om knaphedspriser kan anvendes til at styrke prissignalerne på balancemarkedet, og

om hvorvidt det kan øge incitamentet for aktører til at sikre balancekapacitet.

Energistyrelsen skal i gang med at analysere, hvordan incitamenter for udnyttelse af VE og fleksible teknologier

yderligere kan udvikles.

Danmark bør internationalt arbejde for at dele danske erfaringer med balancering af fluktuerende vedvarende

energi, og på samme tidspunkt sikre, at der ikke opstår forhindringer i internationale krav for at vedvarende

energi kan deltage i balancemarkeder.

Vedvarende energi bør integreres på en måde som sikrer, at systemets robusthed bibeholdes. I den forbindelse

vil Energinet begynde på en analyse af effekterne ved omstillingen mod vedvarende og fluktuerende energi.

Der skal også være et øget fokus på netforbindelser, og hvordan anlæg kan bidrage til robustheden i elsystemet.

Det fleksible elmarked skal sikre en omkostningseffektiv udvidelse af elnettet.

DSO’er skal producere og udgive netudviklingsplaner (blev implementeret via revision af

elforsyningsloven i

2020, der implementerede elmarkedsdirektivet fra 2019).

DSO’er

skal udgive anonymiseret forbrugs- og produktionsdata.

DSO’er

skal have muligheden for at anskaffe fleksible ressourcer på markedsvilkår (blev implementeret via revi-

sion af elforsyningsloven i 2020, der implementerede elmarkedsdirektivet fra 2019).

En fortsat koordinering mellem TSO og DSO’er skal sikre en effektiv udnyttelse af lokal fleksibilitet.

e. Salgsbud i balancemarkedet bør indeholde en geografisk placering og dermed gøre det nemmere for Energinet

at balancere nettet.

f. Yderligere arbejde skal udføres i forhold til at skabe erfaringer med værktøjer der kan begrænse lokale flaske-

halse.

DSO-regulering skal fremme et fleksibelt elmarked.

a. Der skal være en fortsat afgrænsning mellem monopolopgaver og opgaver som er udsat for konkurrence for at

sikre en omkostningseffektiv udvidelse af elnettet

b. Incitamentbaseret rammeregulering skal sikre en omkostningseffektiv og sikker drift af elnettet (under udarbej-

delse).

c. Bevilling til DSO’er bør støtte velfungerende infrastruktur til elforsyning.

Elmarkedsmodellen bør være på forkant med udviklingen.

a. MM3.0 bør løbende tilpasses til at fremme fleksibilitet gennem proaktiv erfaringsopsamling og inkludering af

interessenter.

b. Energistyrelsen vil udføre en analyse med det formål at kvantificere nye og eksisterende aktører som potentielt

kan levere fleksibilitet.

Markedsmodel 3.0 er en række forslag til, hvordan en ny model for elmarkedet i Danmark kan være nøglen til en klimaneutral

samfund. Visionen med MM 3.0 er at skabe et elmarked, der på en effektiv måde integrerer vedvarende energi med høj forsy-

ningssikkerhed til den bedste pris - til fordel for borgerne, virksomhederne og den grønne omstilling.

Markedsmodellen skal sikre et energisystem i balance, hvor produktion fra vedvarende energikilder udnyttes bedst muligt -

også når vinden er stærkest og solen skinner. Det kræver meget fleksibilitet i hele energisystemet, mere end vi har i dag. Derfor

skal Markedsmodellen støtte elektrificeringen af både industri, varme- og transportsektoren, så den energi vi har i overskud i

den ene sektor, kan bruges og komme en anden til gode.

Markedskobling

Markedskobling i engrosmarkedets day-ahead og intraday tidsramme er allerede godt udviklet i Danmark.

Siden juni 2018 har alle budzoner været koblet gennem

“single

intraday market

coupling”

(SIDC).

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

På nordisk plan sigtes der efter en kontinuerlig udvikling af markedet for systemydelser, hvilket bl.a. har udmøntet i et fælles

nordisk marked for manuelle frekvensgenskabende reserver (mFRR). Disse markeder er delvist integreret med nabolande eller

er i proces mod det, som en del af implementeringen af EU Regulering (2017/2195)

–

fastsættelse af retningslinjer for balance-

ring af elektricitet.

Interkonnektorkapaciteter og flows

Med hensyn til handel med strøm på tværs af landegrænser er Danmark underlagt EU-regulering. Reguleringen i Clean Energy

Package (EU 2019/943) medfører en forpligtelse om, at 70 pct. af kapaciteten på udlandsforbindelsen skal stilles til rådighed

for markedet. Opfyldelse af 70 pct. kravet er derfor et løbende mål som Danmark sigter efter at nå.

(ii) Hvor det er relevant, nationale målsætninger vedrørende ikkeforskelsbehandlende deltagelse af vedva-

rende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, herun-

der en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

Det danske elmarked er åben for deltagelse for VE, forbrugsfleksibilitet og lager, inklusive aggregering. Den danske TSO er

underlagt lovgivning, der tilsiger, at alle deres aktiviteter skal bidrage til at skabe den bedst mulige konkurrence på elmarke-

det.

Jf. afsnit 2.4.3 (i) så har Energistyrelsens afrapportering vedrørende Markedsmodel 3.0, fastsat en række anbefalinger til fort-

sat forbedring af rammerne for fleksibilitet og aktive kunder i Danmark, herunder rammer for aggregatorer. Flere af disse anbe-

falinger er gennemført, mens der fortsat pågår analysearbejde for øvrige.

Aggregatorer og forbrugsfleksibilitet

Danmark forudser en stadig vigtigere rolle for forbrugsbaserede ressourcer til at bidrage til et integreret, markedsbaseret og

fleksibelt energisystem. Et stort antal elektriske kedler er allerede installeret og kan tilbyde deres tjenester på alle markeder fra

spot til primære reserver. For at tilskynde til deltagelse i aggregeret efterspørgselsrespons arbejder Danmark løbende for at

forbedre markedsreguleringerne med det formål at reducere barrierer for bl.a. mindre (decentraliserede) markedsdeltagere

såsom mindre industri og husholdninger.

Balancering i lokale net

Med stigende andele af decentraliseret produktion og nyt forbrug på grund af elektrificering af opvarmning og transport, vil de

danske elnet blive udfordret på en mere lokal skala. Det er målet, at sådanne lokale udfordringer primært skal imødegås gen-

nem markedsbaserede arrangementer for at opnå de mest omkostningseffektive løsninger.

Integrering af VE

For at kunne facilitere yderligere systemintegration af VE, navnlig som følge af artikel 20 a i direktiv 2023/2413 (ændringer til

VE-direktivet), er der behov for at revidere lovgivningen (dvs. danske bekendtgørelser) for at fastlægge følgende regler:

•

Regler, der udvider DSO'ers muligheder for at indsamle data om installationer - både dem der er tilsluttet nettet og

dem der ikke er tilsluttet - for at måle potentialet for fleksibilitet osv.

Regler, der kræver, at DSO'er offentliggør data om det fleksible potentiale samt om den producerede elektricitet fra

egenforbrugere og energifællesskaber.

Regler, der kræver offentliggørelse af oplysninger om batterisystemer, herunder om batterier i elbiler, under hensyn

til øvrige lignende regler, der følger af forordning 2023/1542 (batteriforordningen), der træder i kraft i 2026.

Regler, der fastlægger kravene til opladningsstationer. Dette vil skulle tage højde for lignende regler i bygningsdirekti-

vet.

Herudover kan det tilføjes, at der er en helt ny bekendtgørelse under udarbejdelse om offentliggørelse af systemdata, som

DSO'er og den danske TSO (Energinet) er i besiddelse af. Kravene til offentliggørelse omfatter ikke kun data, der henvises til i

VE-direktivets artikel 20a, men også kapacitetsdata, data om forbrug og produktion mm.

(iii) Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til at sikre, at forbrugerne deltager i energisyste-

met og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Fjernaflæste elmålere

I henhold til gennemførselsforordningen 2013/1358 om fjernaflæste elmålere og måling af slutforbruget af elektricitet, blev

DSO’erne pålagt at installere fjernaflæste elmålere i private hjem og virksomheder for alle (100 pct.) forbrugere i Danmark.

Dette skulle senest gøres i 2020.

Danmark har for nyligt opnået målet om udrulning af fjernaflæste elmålere til alle forbrugere inden slutningen af 2022. Dette

tillader, at forbrugere kan deltage i elmarkedet gennem hurtigt og nemt skift af leverandør, dynamiske priskontrakter og aggre-

gering. Energiaftalen fra 2018 understøtter også målet om at forøget udnyttelsen af data og digitale løsninger og skabelsen af

et smart og fleksibelt elsystem.

Egenproducenter

Det er nu muligt for forbrugere at egenproducere strøm under de senest opdaterede regler for afregning og måling. Nettoaf-

regning bliver løbende udfaset, og det er kun få egenproducenter med en ældre nettoafregnings-aftale, som har muligheden

for at få nettoafregning via den gamle metode. I dag understøtter reglerne, at der sker en samtidighed mellem produktion og

forbrug. Dette er gavnligt for alle, idet det i dag ikke er muligt at gemme strømmen i stor skala via batterier. Derfor afregnes

egenproducenter i dag på baggrund af den strøm som forbruges samtidig med at den produceres via det der kaldes øjebliks-

afregning. Dette sikrer, at alle aktører i elmarkedet har de samme rammevilkår for at forbruge og sælge deres strøm, samtidig

med at det bidrager til et rimeligt og effektivt elsystem.

(iv) Nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og energisystemets fleksibili-

tet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal

være opfyldt

Elforsyningssikkerhed

Danmark har et af de højeste niveauer af elforsyningssikkerhed i Europa. Hvert år fastsætter klima-, energi- og forsyningsmini-

steren et planlægningsmål for elforsyningssikkerheden 10 år ude i fremtiden. I februar 2024 er målet for 2033 fastsat til 36

afbrudsminutter

–

dvs. antal afbrudsminutter, som elforbrugerne i gennemsnit vil opleve på et år. Heraf er målet relateret til

effekttilstrækkelighed og transmissionsnettet på 7 afbrudsminutter (29 minutter relaterer sig til nettilstrækkelighed i distribu-

tionsnettet). Dette mål er fastsat velvidende, at den danske elproduktion i højere og højere grad skal indpasse vedvarende

energiproduktion. De danske målsætninger for elforsyningssikkerhed er beskrevet nærmere i afsnit 2.3.

(v) Hvor det er relevant, nationale målsætninger til beskyttelse af energiforbrugerne og til forbedring af detaile-

nergimarkedets konkurrenceevne

Generelt sigter Danmark mod at have stærkt konkurrenceprægede detailmarkeder. Den fulde udrulning af fjernaflæste elmå-

lere forventes at påvirke detailbranchen i form af nye produkter og tjenester i de kommende år, og Danmark vil følge udviklin-

gen tæt. Forbrugerbeskyttelse og konkurrenceevnen inden for detailsektoren bliver adresseret i mange politikker og tiltag.

Fremtidige udviklinger inden for elsektoren vil skabe mere kompleksitet, og som i mange andre sektorer, vil digitalisering også

spille en vigtig rolle inden for elektricitet. Den danske regering ønsker at adressere udfordringerne for forbrugerne og udgav

sin forbrugerpolitiske strategi med fokus på 'forbrugeren i en digital verden' i maj 2018. Strategien formulerer en række mål,

der også er relevante for elsektoren.

Mål af særlig betydning for elsektoren er, at det skal blive lettere og mere trygt for forbrugerne at træffe beslutninger; de skal

have nem adgang til deres data, så de kan skabe værdi på markedet; og kravene til forbrugerinformation skal målrettes, så for-

brugerne ikke overbelastes. Alle forbrugere har adgang til deres forbrugsdata på realtidsniveau via elmåleren samt timeni-

veau gennem en dedikeret hjemmeside tilknyttet DataHub’en.

I 2021 forberedte Forsyningstilsynet sig på de nye tilsynsopgaver i henhold til bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021

Det vedrører specifikt pligter og juridiske forpligtelser relateret til levering af elektricitet til forbrugere, herunder flere juridiske

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2648 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2648

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

forpligtelser for elleverandører med det formål at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder for elforbrugere. Be-

kendtgørelsen indeholder bl.a. specifikke krav vedrørende indholdet af kontrakter relateret til levering af elektricitet, ændringer

af betingelserne for kontrakten og lovkrav om forudgående varsel før ændringer af kontraktvilkår.

2.4.4 Energifattigdom

Danmark har generelt et veludbygget socialt sikkerhedsnet, som sikrer retten til velfærdsydelser i tilfælde af arbejdsløshed,

sygdom og andre behov. Det bemærkes indledningsvist, at Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse.

Danmark er dog forpligtet til at vurdere antallet af energifattige husholdninger

. Det følger bl.a. af energieffektivitetsdirekti-

vets art. 2 nr. 52, at vurderingen som minimum skal inddrage følgende faktorer: utilstrækkelige økonomiske midler, utilstræk-

kelig disponibel indkomst, høje energiudgifter og dårlig energieffektivitet i boliger. Derfor vurderes følgende tre indikatorer

centrale, når det angår en dansk afgrænsning af energifattigdom,

jf. tabel 16.

Det bemærkes, at der er både datamæssige og

statistiske usikkerheder ved at opgøre antallet af husholdninger ud fra de valgte indikatorer.

Tabel 16

Overblik over indikatorer

Indikator

Husholdninger i lavindkomst-

gruppen

Beskrivelse

En e-familie

er i lavindkomst-

gruppen, hvis e-familiens ind-

komst målt på ækvivaleret di-

sponibel indkomst er mindre

end 50 pct. af medianindkom-

sten i befolkningen i ét år.

Bygninger med energimærke E

eller ringere defineres som byg-

ninger med lav energimæssig

ydeevne.

Højt energiforbrug (målt i ener-

gienheder) opgøres som de

husholdninger (operationalise-

ret som e-familier), hvor forbru-

get er opgjort som højere end to

gange det danske medianfor-

brug. Energiforbruget opgøres

som husholdningens energifor-

brug delt med det ækvivalerede

antal personer i husholdningen.

Datakilder

Egne beregninger baseret på

ækvivaleret disponibel ind-

komst fra Danmarks Statistik

Husholdninger i boliger med lav

energimæssig ydeevne

Egne beregninger baseret på

Bygnings- og Boligregistret og

Energistyrelsens register med

energimærker

Egne beregninger baseret på

Bygnings- og Boligregistret.

Data om energiforbrug stam-

mer fra indberetninger fra ener-

giselskaber, som leverer energi.

Data leveres til Vurderingssty-

relsen, som stiller dem til rådig-

hed.

Højt energiforbrug i husholdnin-

gen

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

De tre indikatorer er sammensat i to forskellige modeller, der tilsammen udgør en afgrænsning af energifattigdom i en dansk

kontekst. Til modellerne er anvendt tal fra 2022.

9 De danske oversættelser af de relevante EU-retsakter anvender betegnelsen

”husholdninger” og ”husstande” synonymt. I de engelske versioner an-

vendes udelukkende betegnelsen ”households”. I dansk kontekst anvendes således betegnelsen ”husholdninger” konsistent.

10 Husholdninger operationaliseres via begrebet ”e-familier”, som anvendes af Danmarks Statistik. ”E-familier” er defineret som en

eller flere personer,

der bor på samme adresse, som har visse indbyrdes relationer. En familie består af en enlig, af et par eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år.

Hjemmeboende under 25 år regnes med til forældrenes familier, hvis de ikke selv har børn, ikke er gift eller tidligere gift og ikke indgår i et samlevende

par.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

En tilgang til afgrænsningen tager udgangspunkt i husholdninger med lav indkomst, hvor boligen samtidig har en lav energi-

mæssig ydeevne. Med denne tilgang skønnes der ca. 28.000-29.000 husholdninger med lav indkomst og boliger i energi-

klasse E eller lavere, hvilket svarer til ca. 0,9 pct. af alle danske husholdninger.

En anden tilgang, der kan anlægges er lav indkomst, og boligen har en lav energimæssig ydeevne, samtidig med at hushold-

ningen har et højt energiforbrug. Med denne tilgang skønnes der ca. 7.000-29.000 husholdninger, der har lav lavindkomst og

boliger i energiklasse E eller lavere samt et højt energiforbrug, hvilket vil svare til 0,2-0,3 pct. af alle danske husholdninger.

Ud fra de to modeller angives, at der er ca. mellem 7.000-29.000 i målgruppen i Danmark. Det svarer til en andel på ca. 0,2-0,9

pct. af alle danske husholdninger. Spændet afspejler også de datamæssige og statistiske usikkerheder forbundet med de to

opgørelsesmetoder. Spændet fra 0,2-0,9 pct. af samtlige danske husholdninger vurderes ikke at udgøre et betydeligt antal

husholdninger. Danmark anser problemstillingen ud fra en socialpolitisk dimension, som adresseres gennem eksisterende og

nye tiltag, bl.a. gennem målrettede sociale ydelser,

jf. afsnit 3.4.4.

Der eksisterer derfor ikke på nuværende tidspunkt speci-

fikke nationale målsætninger for at begrænse antallet i målgruppen i den danske energipolitik. Desuden findes forskellige

varmepuljer, der giver boligejere økonomisk støtte til energirenoveringer,

jf. afsnit 3.4.4.

2.5 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

(i) Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation

vedrørende energiunionen, herunder, hvor relevant, en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være op-

fyldt

Forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi og nye grønne løsninger er en forudsætning for at nå Danmarks kli-

mapolitiske målsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 ift. 1990-niveauet samt de langsigtede klima-

målsætninger om klimaneutralitet i 2045 og klimanegativitet i 2050. Samtidig bidrager indsatsen til at udvikle og underbygge

danske styrkepositioner inden for energisektoren og grønne løsninger og udgør således et grundlag for vækst, eksport og

arbejdspladser.

Som en del af Energiaftalen af 2018 forpligtede Danmark sig til at anvende minimum 580 mio. kr. i 2020 til forskning, udvik-

ling og demonstration af energiteknologi, samt gradvist at øge de statslige midler til forskning, udvikling og demonstration

inden for energiteknologi og klima til minimum 1 mia. kr. i 2024.

Med Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i 2024 og Finansloven 2024 har den danske regering og et bredt flertal i

Folketinget øremærket 2,6 mia. kr. til ambitiøse og grønne forskningsinitiativer i 2023. Regeringen og aftalepartierne er derud-

over enige om at fastholde niveauet for de grønne forskningsmidler fra forskningsreserveaftalen i 2023 på det statslige forsk-

ningsbudget på mindst 2,4 mia. kr. årligt til og med 2025.

En kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at i 2022 blev der uddelt ca. 4,6 mia. kr. til grønne forsknings-

og innovationsprojekter fra de offentlige forsknings- og innovationsfinansierende fonde og programmer, tre centrale private

fonde og EU’s rammeprogram Horizon 2020.

Danmark lancerede i 2020 en national strategi for grøn forskning og udvikling Fremtidens grønne løsninger

–

Strategi for inve-

steringer i grøn forskning, teknologi og innovation. Strategien skal sikre en målrettet, sammenhængende og styrket grøn

forsknings- og innovationsindsats ift. de udfordringer, der er vigtigst at udvikle svar på for at indfri Danmarks klimamål, og

hvor der i kraft af forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner er gode forudsætninger for at udvikle nye teknologier og

skabe eksportmuligheder og grønne arbejdspladser i Danmark.

Med strategien har Danmark udpeget fire missioner på områder, der særligt er strategisk vigtige, og som kræver en målrettet

forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats for at indfri de danske klimamål:

•

Fangst og lagring eller anvendelse af CO

Grønne brændstoffer til transport og industri (PtX mv.)

Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

(ii) Hvor sådanne foreligger, nationale 2050-målsætninger, som vedrører fremme af rene energiteknolo-

gier og, hvor det er relevant, nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtag-

ning af lavemissionsteknologier, herunder for dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industri-

sektorer og, hvor relevant, for dermed forbundet infrastruktur til transport og lagring af kulstof

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har fremrykket klimaneutralitetsmålet fra 2050 til 2045,

og sat et mål om 110 pct. reduktion i 2050 ift. 1990-niveau.

Udvikling af nye grønne løsninger spiller en central rolle i indfrielsen af Danmarks langsigtede klimamål. Danmark har derfor

igangsat en lang række initiativer og afsat betydelige midler hertil. Danmark har bl.a. med den nationale strategi Fremtidens

grønne løsninger

–

Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation udpeget fire strategiske områder, jf.

ovenfor, hvor der særligt er behov for en forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats for at indfri de langsigtede kli-

mamål.

Det står dog klart, at der er brug for at styrke vidensgrundlaget for at vurdere effekter og prioritere forsknings- og innovations-

tiltag, samt at styrke overblik og koordination af den samlede indsats yderligere.

I juni 2022 blev der nedsat en ekspertgruppe om forskningens betydning for den grønne omstilling. Ekspertgruppen har fået til

opgave at udvikle en analytisk ramme, som kan vurdere betydningen af forsknings- og innovationsindsatsen på udviklingen

og modningen af løsninger, der bidrager til reduktionen af drivhusgasudledninger. Arbejdet skal være færdigt i 2024.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har udgivet rapporten Klimamål og midler 2022, som i sin undersø-

gelse sammenfatter paradigmeskiftet i finansieringen af grøn forskning og innovation indvarslet i klimaloven 2020. Rapporten

indeholder ni konkrete anbefalinger fra rådet til den fortsatte grønne forsknings- og innovationsindsats. Af Klimaprogram

2023 fremgår det, at regeringen bl.a. på den baggrund vil præsentere et politisk udspil om grøn forskning og innovation, der

har til formål at accelerere udviklingen af grønne løsninger og understøtte indfrielse af klimalovens mål. Den danske regering

vil i 2024 tage stilling til midler til forskningsmissioner med fokus på den fremadrettede indsats, herunder de langsigtede kli-

mamål efter 2030.

(iii) Hvor det er relevant, nationale målsætninger vedrørende konkurrenceevne

Der er ingen nationale målsætninger ift. konkurrence.

3 Politikker og foranstaltninger

3. 1 Dimension vedrørende dekarbonisering

3.1.1 Drivhusgasemissioner og -optag

(i) Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842, som om-

handlet i denne afdelings punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning

(EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et per-

spektiv på Unionens mål om klimaneutralitet som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119

Eksisterende politikker og virkemidler (implementeret eller vedtaget)

Danmarks implementerede og vedtagne politikker og virkemidler pr. 1. januar 2024 er vist i tabel 17. De politikker og virkemid-

ler, der er anført i tabel 17, omfatter politikker og virkemidler, som vil bidrage til at nå forpligtelsen, der er fastsat under ESR og

bidrage til at overholde LULUCF-forordningen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

De fleste politikker og virkemidler vedrørende energiforbrug vil have en effekt på både drivhusgasudledninger under ESR og

-udledninger under EU ETS. Listen omfatter alle vigtige sektorer med hensyn til udledning og optag af drivhusgasser.

Yderligere information om Danmarks klimapolitik generelt og de politikker og virkemidler, der er anført i tabel 17, er inkluderet

i bilag 8.

Effekterne af de eksisterende virkemidler pr. 1. januar 2024 indgår i

Klimastatus- og fremskrivning 2024

i scenariet med "fast-

frosset politik" eller "med eksisterende tiltag", det såkaldte WEM-fremskrivningsscenarie, rapporteret i kapitel 4.

Tabel 17

Oversigt over Danmarks portefølje af eksisterende klimarelevante politikker og vir-

kemidler (implementerede og vedtagne)

Name of mitigation

action (PAM)

CC=CrossCutting

TD=Taxes&Duties

EN=Energy(without

BU,TR&HO)

BU-Business

TR=Transport

HO=Households

IP=Industrial pro-

cesses and product

use

AG=Agriculture

LU=LULUCF

WA=Waste

G=Groups of PAMs

0-CC-01: Funds for sup-

porting capturing and

storing CO

(CCS)

0-CC-02: Market-based

subsidy pool for cap-

turing and storing CO

Single PAM or group

of PAMs

Name of PaM or

group of PaMs in na-

tional language

Effect

MtCO

2025

Effect

MtCO

2030

Single

Pulje til fangst og lag-

ring af CO

(CCS) [26,8

mia. kr.]

Markedsbaseret til-

skudspulje til fangst og

lagring af CO

[1.

CCUS]

Teknologineutral pulje

til CO

-fangst mv.

(NECCS)

Investering i grøn

forskning, udvikling og

demonstration

-2,3

Single

-0,4

0-CC-03: Technology-

neutral funds for sup-

porting CO

capture etc.

0-CC-04: Investment in

green research, devel-

opment, and demon-

stration

1-TD-01b: Mineral-oil

Tax Act

1-TD-02: Gas Tax Act

1-TD-03: Coal Tax Act

Single

-0,5

Single

Mineralolieafgiftsloven

IE(1-TD-03)

Single

Gasafgiftsloven

Kulafgiftsloven (kun ef-

fekten af den fossile

energiafgiftsstigning

for erhverv på 6 kr/GJ)

Elafgiftsloven

IE(1-TD-02)

-0,5

1-TD-04: Electricity Tax

Single

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

1-TD-05: CO

tax on en-

ergy products

Single

-afgiftsloven (kun

effekten af grøn skatte-

reform 1, 2022)

Brændstofforbrugsaf-

giftsloven

-2,5

1-TD-06: Green Owner

Tax - a fuel-efficiency-

dependent annual tax

on motor vehicles

1-TD-07: Registration

Tax - a fuel-efficiency-

dependant registration

tax on passenger cars

and vans

1-TD-08: Tax on HFCs,

PFCs and SF6 - equiva-

lent to the CO

tax

Single

Registreringsafgiftslo-

ven (kun effekten af

omlægningen fra 2020)

-0,5

Single

CFC-afgiftsloven (CO

ækvivalente afgifter på

de kraftige drivhusgas-

ser HFCs, PFCs og

SF6)

En del af CO

-afgiftslo-

ven, hvor metan-reduk-

tion kan give godtgø-

relse af CO

-afgift efter

§9d)

Forlængelse af lav pro-

ces-elafgift til oplad-

ning af el- og plug-in

hybridbiler, der abonne-

rer på kørestrøm gen-

nem en erhvervsmæs-

sig tjeneste indtil 2031

Forhøjelse af CO

-ækvi-

valente afgifter i CFC-

afgiftsloven

Kilometerbaseret vejaf-

gift for lastbiler

CFC-afgiftsloven (CO

ækvivalente afgifter på

de kraftige drivhusgas-

ser HFCs, PFCs og

SF6)

EU's kvotedirektiv (EU

ETS)

-0,3

1-TD-09: Tax on me-

thane from natural gas

fired power plants -

equivalent to the CO

tax

1-TD-12: Extension of

low process electricity

tax for charging electric

and plugin hybrid cars

that subscribe to driving

power through a busi-

ness service until 2031

1-TD-13: Increase in

CFC tax [enhancement

of 1-TD-08]

1-TD-14: Mileage-based

toll for trucks

1-TD-08: Tax on HFCs,

PFCs and SF6 - equiva-

lent to the CO

tax

Single

2-EN-01: EU-CO

-emis-

sion trading scheme for

electricity and district

heat production and

certain industrial pro-

cesses (incl. Business)

and aviation from 2012

(EU ETS). From 2024 EU

ETS also covers the

maritime sector and

from 2025 ETS2-sec-

tors including buildings,

Single

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

road transport and addi-

tional sectors.

2-EN-02: Biomass

Agreement (Agreement

on the use of biomass

in electricity production)

2-EN-03: Price supple-

ment and subsidies for

renewable energy pro-

duction

2-EN-04: Tenders for

offshore wind turbines

2-EN-06: Energy devel-

opment and demonstra-

tion

2-EN-07: Liberalization

of waste incineration

plants

2-EN-08: Phasing out

fossil fuels and promot-

ing locally based RE-

heat by adjustment of

requirements for district

heating projects

2-EN-09: Establishment

of two energy islands

2-EN-10: Stop oil and

gas extraction in the

North Sea in 2050 and

cancellation of 8th and

future tender rounds

3-BU-09: Mandatory En-

ergy Audit for large En-

terprises

3-BU-11: Denmark's Ex-

port and Investment

Fund (EIFO)

3-BU-13: Obligation for

energy savings in gov-

ernment buildings

3-BU-14: Competitive

subsidy scheme related

to private enterprises

3-BU-15: Subsidy

scheme for energy reno-

vations in public build-

ings (municipalities and

regions)

Single

Biomasseaftalen

Single

Pris-supplement og

støtte til produktion af

vedvarende energi

Single

Udbud af havvind

Single

Energiudviklings- og

demonstrationspro-

grammet (EUDP)

Konkurrenceudsæt-

telse af forbrænd-

ingskapacitet

Justering af projektbe-

kendtgørelsen for at

fremme fossiludfas-

ning, sektorkobling og

lokal VE-produktion.

Single

Etablering af to ener-

giøer

Stop for indvinding af

olie og gas i Nordsøen i

2050 og aflysning af 8.

samt fremtidige ud-

budsrunder

Krav om energi revision

af større virksomheder

Single

Danmarks Eksport og

Investeringsfond

(EIFO)

Krav om energibespa-

relser i statslige byg-

ninger

Erhvervspuljen

-0,3

Single

Tilskudspulje til energi-

renoveringer i offent-

lige bygninger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

3-BU-16: Targeted sup-

port for horticulture

3-BU-17: Energy effi-

ciency efforts

3-BU-19: Green reinsur-

ance facility in EKF -

now Denmark´s Export

and Investment Fund

Single

Målrettet støtte til gart-

nerier

Energieffektivisering-

sindsats

Grøn genforsikrings fa-

cilitet i EKF - nu Dan-

marks Eksport- og In-

vesteringsfond (ny)

[EM PAM A]

Grøn kapitalindsprøjt-

ning i Vækstfonden -

nu Danmarks Eksport-

og Investeringsfond

(ny) [EM PAM B]

Tilskudsordning relate-

ret til CO2-intensive

virksomheder. Ordnin-

gen vil delvist støtte in-

vesteringsomkostnin-

ger i projekter, der vil

føre til et fald i CO2-ud-

ledningen (NYT)

IE(3-BU20)

Single

3-BU-20: Green capital

injection in

Vaekstfonden - now

Denmark´s Export and

Investment Fund

3-BU-21: Subsidy

scheme related to CO2-

intensive enterprises.

The scheme will partly

subsidize the invest-

ment cost in projetcs

that will lead to a de-

crease in CO2 emis-

sions (NEW)

3-BU-22: Competitive

subsidy scheme related

to CO2-intensive enter-

prises. The scheme will

subsidize entreprises

experiencing increased

operating costs due to

decarbonization require-

ments (NEW)

4-TR-01a: EU demands

on vehicle manufac-

tures to deliver fuel effi-

cient cars and vans

4-TR-07: Spatial plan-

ning

4-TR-10: Electrification

of parts of the rail infra-

structure

4-TR-12: Investment in a

tunnel under the

Femern Belt

4-TR-13: Use of climate-

friendly asphalt for all

wear layer replace-

ments on the state road

network in 2020

Single

-0,2

Single

Konkurrencedygtig til-

skudsordning relateret

til CO2-intensive virk-

somheder. Ordningen

vil støtte virksomheder,

der oplever øgede

driftsomkostninger på

grund af dekarbonise-

ringskrav (NYT).

EU-krav til køretøjspro-

ducenter om udbud af

brændstofeffektive bi-

ler og varevogne

Fysisk planlægning

Single

Elektrificeringspro-

grammet

Single

Investering i en tunnel

under Femern Bælt

Single

Anvendelse af klima-

venlig asfalt ved ud-

skiftninger af slidlag på

statsvejnettet frem

mod 2035.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

4-TR-16: Allocated

funds of DKK 250 mil-

lion for green buses and

green vehicles for de-

mand responsive

transport.

4-TR-17: Requirements

to promote green taxis

(Energy and environ-

mental requirements for

taxis)

4-TR-19: Implementa-

tion of pool for green

transport in 2020 (DKK

75 million)

4-TR-20: Minimum im-

plementation of the

Fuel Quality Directive

(FQD)

4-TR-21: Advancing and

increasing the existing

pool for green transport

Single

Pulje til grønne busser

og grøn flextrafik

Single

Krav for at fremme

grønne taxier (Energi-

og miljøkrav til taxier)

Single

Udmøntning af pulje til

grøn transport i 2020

(75 mio. kr.)

Single

Minimumsimplemen-

tering af brænd-

stofkvalitetsdirektivet

(FQD)

Fremrykning og for-

øgelse af den eksiste-

rende pulje til grøn

transport

-fortrængningskrav

for VE-brændstoffer

-1,4

Single

4-TR-22: CO

displace-

ment requirements for

RE fuels

4-TR-23: Allocated

funds for green

transport

–

The ferry

subsidy scheme to sup-

port the green conver-

sion of domestic ferries

2021-2022.

4-TR-25: Climate-

friendly cooperation

agreements on green

public transport

4-TR-26: Government

subsidy for the pur-

chase of four battery

trains and charging in-

frastructure for battery

trains in Holstebro and

Skjern, cf. agreement on

IP35

4-TR-27: Funds have

been set aside for a

green mobility model,

where the traffic mod-

els that form the basis

of decisions in the

Single

Pulje til grøn transport

–

Færgepulje til grøn

omstilling af indenrigs-

færger 2021- 2022.

Single

Klimasamarbejdsafta-

ler om grøn kollektiv

trafik

Single

Statens tilskud til ind-

køb af fire batteritog

og ladeinfrastruktur til

batteritog i Holstebro

og Skjern jf. aftale om

IP35

Single

Der er afsat midler til

en grøn mobilitetsmo-

del, hvor der videreud-

vikles på trafikmodel-

lerne, der ligger til

grund for beslutninger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

transport area are fur-

ther developed, cf.

agreement on IP35

4-TR-28: Funds to im-

prove cycling facilities

along the state road

network, cf. agreement

on IP35

4-TR-29: Plan and funds

(approximately 100 mio.

euro) for the establish-

ment of 25 recharging

stations for heavy vehi-

cles, cf. agreement on

IP35

4-TR-30: Funds for advi-

sory center for bicycle

promotion

4-TR-31: Funds set

aside for the promotion

of infrastructure for cy-

cling, cf. agreement on

Green transformation of

road transport 2020.

4-TR-32: Subsidy for

charging infrastructure

for battery trains on the

private railway lines. In-

frastructure Plan 2035

(IP35).

4-TR-33: Funds for the

devlopment of charging

infrastructure for light

duty vehicles, Infra-

structure Plan 2035

(IP35).

4-TR-34: Port subsidy

scheme to support es-

tablishment of e.g.

wharves, piers, road in-

frastructure at the port

and on shore power

supply, cf. agreement

on Infrastructure Plan

2035 (IP35)

4-TR-35: Port and Fish-

ing subsidy scheme to

promote a green transi-

tion of ports and transi-

tion efforts within fish-

ing and related ancillary

industries.

Single

på transportområdet jf.

aftale om IP35

Puljer til forbedring af

cyklelfaciliteter langs

statsvejnettet jf. aftale

om IP35

Single

Plan og midler (ca. 100

mio. euro) til etablering

af 25 ladestandere til

tunge køretøjer, jf. pkt.

aftale om IP35

Single

Midler til rådgivnings-

center for cykel-

fremme.

Midler afsat til fremme

af infrastruktur til cyk-

lisme, jf aftale om Grøn

omstilling af vejtrans-

port 2020.

Single

Tilskud til ladeinfra-

struktur til batteritog

på privatbanerne. Infra-

strukturplan 2035

(IP35).

Single

Pulje til ladeinfrastruk-

tur, Infrastrukturplan

2035 (IP35).

Single

Havnepulje hvortil der

kan søges om tilskud

til fx etablering af kaj-

anlæg, moler, vejinfra-

struktur på havnen og

eventuel infrastruktur

til landstrøm jf. aftale

om Infrastrukturplan

2035 (IP35).

Havne- og Fiskeripulje

til at fremme en grøn

omstilling af havne og

omstillingsindsatser in-

den for fiskeri og rela-

terede følgeerhverv.

Single

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

4-TR-36: CO

-neutral

charging infrastructure

on the state railways

5-HO-01: Minimum en-

ergy requirements for

buildings and Energy

performing certificates

for buildings

5-HO-02: Eco-design

and Energy labelling of

electric apliances

5-HO-03: Substitution of

individual oil, gas and

pellet based furnaces

Single

-neutralt ladeinfra-

struktur på statsba-

nerne

Krav i Bygningsregle-

mentet

–

Energimærk-

ning af bygninger

Single

Øko-design og Energi-

mærkning af produkter

Skrotningsordning for

oliefyr: Tilskud til skrot-

ning af olie-, gas- og

træpillefyr ved konver-

tering til varmepumpe

Single

Bedre Bolig ordning

Langsigtet reno-

veringsstrategi

5-HO-04: Better Houses

5-HO-05: Strategy for

Energy renovation of

buildings

5-HO-07: Green renova-

tions of social housing

sector solutions

5-HO-09: Increase in al-

located funds for phas-

ing out oil and gas boil-

ers until 2025 [= 5-HO-

03 and 5-HO-08 further

enhanced]

5-HO-10: Grants for

green housing im prove-

ments (the Building

Pool)

5-HO-11: Grants for indi-

vidual heat pump when

scrapping oil- or gas

boilers (The Scrapping

Scheme)

6-IP-01: Regulation of

use of HFCs, PFCs and

SF6 (phasing out most

of the uses) - Statutory

order on fluorinated

greenhouse gasses

7-AG-04f: Environmental

Approval Act for Live-

stock Holdings

7-AG-06: Biogas plants

–

reporting of annual

Single

Grønne renoveringer af

almene boliger (Grøn

boligaftale 2020)

Øgede puljer til udfas-

ning af olie- og gasfyr

frem mod 2025

-0,35

Single

Tilskud til grønne bolig-

forbedringer (grøn gen-

opretning, bygningspul-

jen)

Tilskud til individuelle

varmepumper ved

skrotning af olie- eller

gasfyr

IE(5-HO-09)

Single

Bekendtgørelse om re-

gulering af visse indu-

strielle drivhusgasser

Single

Lov om miljøgodken-

delse af dyrehold

Single

Biogasanlæg

–

rappor-

tering af årlig obligato-

-0,45

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

mandatory leak detec-

tion and repair

risk utætheds-opspo-

ring og reparation (Me-

tantabsregulering af

biogasanlæg)

Single

Naturpakken

7-AG-13: Agreement on

Nature (the Natture

Package)

7-AG-15: Pool for the

promotion of biogas

and other green gases

by tender

7-AG-16: Separate nitro-

gen standards for hu-

mus soils

7-AG-17: Adjustment of

utilization requirements

for livestock slurry and

manure

7-AG-18: Prohibition of

fertilization and spray-

ing, etc. on §3 areas

(Protected ar eas)

7-AG-19: Subsidy for bi-

ogas (for transport and

process)

7-AG-20: Subsidy for up-

grading and purification

of biogas

7-AG-22: Ecological

area support (Eco-

scheme)

7-AG-23: Environmen-

tally and climatefriendly

grass (Ecoscheme)

7-AG-24: Plants (Eco-

scheme)

7-AG-25: Biodiversity

and sustainability (Eco-

scheme)

7-AG-26: Implementa-

tion of "targeted regula-

tion"

7-AG-28: Environmental

and climate technology

7-AG-29: Organic invest-

ment support

Single

Pulje til fremme af bio-

gas og andre grønne

gasser ved udbud

Single

Særskilte kvæl-

stofnormer for hu-

musjorde

Justering af udnyttel-

seskrav for husdyrgød-

ning

Single

Forbud mod gødskning

og sprøjtning mv. på

§3-arealer (Beskyttet

natur)

Støtte til biogas (til

transport og proces)

IE(7-AG-20)

Single

Tilskud til opgradering

og rensning af biogas

-0,7

Single

Økologisk arealstøtte

(Ecoscheme)

IE (G21(1))

Single

Miljø- og klimavenligt

græs (Ecoscheme)

IE (G21(1))

Single

Planter (Ecoscheme)

IE (G21(1))

Single

Biodiversitet og

bæredygtighed (Eco-

scheme)

Gennemførsel af

målrettet regulering

IE (G21(1))

Single

IE (G21(1))

Single

Miljø- og klimate-

knologi

Økologisk invester-

ingsstøtte

Single

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

7-AG-30: Collective ac-

tions measures to re-

duce nitrogen emmis-

sions

Single

Kollektive kvælstofvir-

kemidler: kvælstofvåd-

områder, minivåd-om-

råder, skovrejsning og

lavbundsprojekter i

vådområder

Generelt reduktion-

skrav for kvæg

IE (G21(1))

7-AG-31: Generel reduc-

tion requirement for cat-

tle

7-AG-32: More frequent

discharge of pig manure

7-AG-33: CAP-law

7-AG-34: Implementa-

tion of EU's agricultural

policy

7-AG-35: Conditionality

(GLM-requirements)

Single

IE (G21(1))

Single

Hyppigere udslusning

af svinegylle

CAP-lov

Implementering af EU's

landbrugspolitik

IE (G21(1))

Single

IE (G21(1))

Single

Konditionalitet (GLM-

krav)

IE (G21(1))

8-LU-01: Ban on burning

straw on fields

8-LU-04: Public affor-

estation (state and mu-

nicipalities)

8-LU-08: Establishment

of the Danish Climate

Forest Fund to support

climate efforts

8-LU-11: Subsidy for

restoration of peatland

(CAP+national)

8-LU-12: Extensification

of carbon rich soils

(Ecoscheme)

8-LU-13: Private affor-

estation

8-LU-14: Temporary re-

duction in logging

8-LU-15: Permanent ex-

tensification (new)

9-WA-01: A ban of land-

fill of combustible

waste.

9-WA-02: The waste tax

Single

Forbud mod afbræn-

ding af halm på marker

Statslig skovrejsning

Single

Oprettelse af Den Dan-

ske Klimaskovfond

mhp. understøttelse af

klimaindsatsen

Lavbundsprojekter,

klima-lavbundsprojek-

ter (CAP+national)

Ekstensivering med

slæt / af lavbundsjorde

(Ecoscheme)

Privat skovrejsning

Single

Midlertidig reduktion i

hugst

Permanent ekstensiv-

ering

Forbud mod forbrænd-

ingsegnet affald

Single

Affalds- og råstofaf-

giftsloven

Vægt- og volumen-ba-

seret emballageafgift

9-WA-03: Weight-and-

volume-based packag-

ing taxes

Single

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

9-WA-06: Implementa-

tion of the EU landfill di-

rective

9-WA-09: Subsidy pro-

gramme for bio covers

on landfills

9-WA-10: Prohibition of

free plastic bags and

thin plastic bags

9-WA-11: Triple the tax

on carrier bags and dis-

posable tableware

9-WA-12: Requirements

for the possibility of di-

rect recycling at munici-

pal recycling stations

9-WA-13: Streamlining

the sorting and collec-

tion of business house-

hold-like waste

9-WA-14: Streamlining

and mandatory collec-

tion schemes for house-

hold waste

9-WA-15: Streamlining

with mandatory collec-

tion scheme for house-

hold textile waste

9-WA-16: Waste sorting

in the public space

9-WA-17: Requirements

for the municipalities on

tenders for bulky waste

schemes with re-sorting

with regard to higher

real recycling and reuse

9-WA-18: Demand for

smaller losses in recy-

cling plastic

9-WA-19: Target of 50%

reduction of certain

plastic takeaway pack-

aging by 2026

9-WA-20: National im-

plementation of ex-

tended producer re-

sponsibility for packag-

ing

Single

Implementering af EU's

losseplads-direktiv

Single

Tilskud til biocovers på

lossepladser

Single

Forbud mod gratis pla-

stikposer og tynde pla-

stikposer

Tredobling af afgiften

på bæreposer og en-

gangsservice

Krav om mulighed for

direkte genbrug på

kommunale genbrugs-

stationer

Strømlining af sorte-

ring og indsamling af

erhvervslivets hushold-

ningslignende affald

Strømlining og obliga-

toriske henteordninger

for husholdningernes

affald

Strømlining med obli-

gatorisk henteordning

for husholdningernes

tekstilaffald

Affaldssortering i det

offentlige rum

Krav til kommunerne

om udbud af stor-

skraldordning m. efter-

sortering mhp. højere

reel genanvendelse og

genbrug

Krav om mindre tab i

genanvendelse af pla-

stik

Mål om 50% reduktion

af visse takeaway-em-

ballager af plastik i

2026

National implemente-

ring af udvidet produ-

centansvar for embal-

lage

Single

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

9-WA-21: Target of 50%

sorting of plastic for re-

cycling in the agricul-

tural sector

9-WA-22: Target of 50%

sorting of plastic for re-

cycling in the construc-

tion sector

9-WA-23: New model

for waste man agement

to ensure increased re-

cycling

9-WA-24: Productivity

gain on increased recy-

cling of plastics through

the synergy effect be-

tween a clear frame-

work for the sector, the

market gaining access

to both household and

acquired waste and the

increase and streamlin-

ing of waste streams

9-WA-25: Ceiling over ni-

trous oxide emissions

from large treatment

plants

G20(1): The green hous-

ing agreement 2020 (19

May 2020)

G20(2): The climate

plan for a green waste

sector and circular

economy (16 June

2020)

G20(3): The climate

agreement for energy

and industry etc. 2020

(22 June 2020)

G20(4): The agreement

on the future of oil and

gas extraction in the

North Sea (3 December

2020)

G20(5): The agreement

on green transformation

of road transport (ex-

cluding kilometer-based

road tax for trucks) (De-

cember 4, 2020)

Single

Mål om 50% udsorte-

ring af plast til genan-

vendelse i landbrugs-

sektoren

Mål om 50% udsorte-

ring af plast til genan-

vendelse i bygge- og

anlægssektoren

Ny model for affaldstil-

synet som skal sikre

øget genanvendelse

Single

Produktivitetsgevinst

på øget genanvendelse

af plastik ved synergi-

effekten mellem at der

kommer klare rammer

for sektoren, at marke-

det får adgang til både

husholdningernes og

erhvervet affald og at

affaldsstrømmene

øges og strømlines

Loft over lattergas-

emissioner fra store

renseanlæg

Single

Group (includes 5-HO-

07)

Grøn boligaftale 2020

(19. maj 2020)

-0,0

-0,1

Group (includes 9-WA-

12 to 9 WA-25 and 2

EN-07)

Klimaplan for en grøn

affaldssektor og cirku-

lær økonomi (16. juni

2020)

-0,7

Group (includes 0-CC-

01 and 0 CC-02) [the

former group G13]

Klimaaftale for energi

og industri mv 2020

(22. juni 2020)

-1,3

-2,7

Group (includes 2-EN-

10)

Aftale om fremtiden for

olie- og gasindvinding i

Nordsøen (3. decem-

ber 2020)

-0,0

Group (includes 1-TD-

07 and 4 TR-22)

Aftale om grøn omstil-

ling af vejtransporten

(ekskl. kilometerbase-

ret vejafgift for lastbi-

ler) (4. december 2020)

-0,9

-1,9

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

G20(6): The agreement

on the Finance Act for

2021 and the agree-

ment on stimuli and

green recovery (6 De-

cember 2020)

G20(7): The agreement

on a green tax reform,

phase 1 (8 December

2020)

G21(1): The agreement

on the green transfor-

mation of agriculture

(October 4, 2021)

G21(2): The sub-agree-

ment on investments in

a continuously greener

Denmark 2022 (Decem-

ber 4, 2021) and the

agreement on the Fi-

nance Act for 2022 (De-

cember 6, 2021)

G22(1): The agreement

on green tax reform for

industry etc. (June 24,

2022)

G22(2): The agreement

on kilometer-based

road tax for trucks (24

June 2022) and the

agreement on kilome-

ter-based road tax for

trucks (29 March 2023)

G22(3): The climate

agreement on green

electricity and heat

2022 (25 June 2022)

G23(1): Implementation

of the EU's CO

emis-

sion trading scheme

(This is the gross effect,

cf. proposal for an act

on CO

quotas. An esti-

mate of the total effect

will be available with the

overall proposal for im-

plementation. )

G23(2): Supplementary

agreement on tender

frameworks for 6 GW

Group

Aftale om finansloven

for 2021 og aftale om

stimuli og grøn genop-

retning (6. december

2020)

-0,2

Group [the former

group G12]

Aftale om grøn skatte-

reform, fase 1 (8. de-

cember 2020)

-0,5

Group (includes 7-SG-

30 to 7-AG-34)

Aftale om grøn omstil-

ling af landbruget (4.

oktober 2021)

-1,2

-1,9

Group

Delaftale om Investe-

ringer i et fortsat grøn-

nere Danmark 2022 (4.

december 2021) og af-

tale om finansloven for

2022 (6. december

2021)

-0,5

Group (includes 0-CC-

01)

Aftale om grøn skatte-

reform for industri mv.

(24. juni 2022)

-1,3

-4,3

Group (includes 1-TD-

14)

Aftale om kilometerba-

seret vejafgift for last-

biler (24. juni 2022) og

Aftale om kilometerba-

seret vejafgift for last-

biler (29. marts 2023)

-0,3

-0,4

Group

Klimaaftale om grøn

strøm og varme 2022

(25. juni 2022)

-0.4

-0,4

Group (EU)

Implementering af EU's

-kvotehandelssy-

stem (Der er tale om

nettoeffekten, jf. for-

slag til lov om CO

-kvo-

ter.)

-0,0

-0,4

Group

Tillægsaftale om ud-

budsrammer for 6 GW

og Energiø Bornholm

af 30. maj 2023 [2]

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

and Energy Island Born-

holm of 30 May 2023 [2]

G23(3): Supplementary

agreement to the Agree-

ment on inflation assis-

tance 2023 of 28 March

2023 [3]

G23(4): Agreement on

setting the energy crop

limit of 3 April 2023 [4]

G23(5): "Adaptation of

Høvsøre Test Center"

from Agreement on

good framework condi-

tions for testing proto-

type and series 0 wind

turbines of 15 Decem-

ber 2021 [5]

G23(6): Agreement on

Kilometer-based toll for

trucks of 29 March

2023 [6]

G23(7): Agreement on

Green Aviation in Den-

mark of 15 December

2023 [7]

G23(8): Finance Act

2024 [8] (Extension of

the district heating pool,

Increase of the basic

deduction for electric

cars and Reprioritiza-

tion of funds from the

building pool to the Cli-

mate Forest Fund.)

G23(9): Climate agree-

ment on more green en-

ergy from solar and

wind on land 2023 of 12

December 2023 [9]

G23(10): Fit for 55: Revi-

sion of the EU emis-

sions trading system

ETS [10] (Separate

emissions trading sys-

tem for road transport,

household heating and

small energy and indus-

trial installations (ETS

II), Faster phasing out of

free allowances in ETS I,

Inclusion of shipping in

Group

Tillægsaftale til Aftale

om inflationshjælp

2023 af 28. marts 2023

[3]

Group

Aftale om fastsættelse

af energiafgrødegræn-

sen af 3. april 2023 [4]

”Tilpasning af Høvsøre

Testcenter” fra Aftale

om gode rammevilkår

for test af prototype-

og serie 0-vindmøller af

15. december 2021 [5]

Group

Group (includes 1-TD-

14)

Aftale om Kilometerba-

seret vejafgift for last-

biler af 29. marts

2023[6]

Aftale om Grøn luftfart

i Danmark af 15. de-

cember 2023 [7]

0,0

-0,1

Group

Finanslov 2024 [8] (For-

længelse af fjernvar-

mepuljen, Forhøjelse af

bundfradraget for elbi-

ler og Omprioritering af

midler fra bygningspul-

jen til Klimaskovfon-

den.)

Group

Klimaaftale om mere

grøn energi fra sol og

vind på land 2023 af

12. december 2023 [9]

Group (EU)

Fit for 55: Revidering af

EU’s kvotehandelssy-

stem ETS [10] (Separat

kvotehandelssystem til

vejtransport, opvarm-

ning af husholdninger

og mindre energi- og

industrianlæg (ETS II),

Hurtigere udfasning af

gratiskvoter i ETS I, In-

klusion af søfart i ETS I

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

ETS I and Faster reduc-

tion in the quota ceiling)

G23(11): Fit for 55: Reg-

ulation ReFUEL EU Avia-

tion [11]

G23(12): Fit for 55: Reg-

ulation FuelEU Maritime

[12]

G23(13): Fit for 55: Reg-

ulation on deployment

of alternative fuels in-

frastructure (AFI-regula-

tion) [13]

G24(1): Agreement on

disbursement of the

transition support from

Green tax reform for in-

dustry etc. (March 19,

2024)

G24(2): Agreement on

partial disbursement of

Green Fund (April 15,

2024)

Group (EU)

og Hurtigere reduktion

i kvoteloftet)

Fit for 55: Forordningen

ReFUEL EU Aviation

[11]

Fit for 55: Forordningen

FuelEU Maritime [12]

Group (EU)

Fit for 55: Etablering af

infrastruktur for alter-

native drivmidler (AFI-

forordningen [13]

Group

Aftale om udmøntning

af omstillingsstøtten

fra Grøn skattereform

for industri mv. (19.

marts 2024)

-0,1

Group

Aftale om deludmønt-

ning af Grøn Fond (15.

april 2024)

-0,3

Anm.: [2] Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW og Energiø Bornholm af 30. maj 2023:

https://kefm.dk/Media/638211994684127079/Till%C3%A6gsaftale%20om%20ud-budsrammer%20for%206%20GW%20hav-vind%20og%20Energi%C3%B8%20Born-

holm%20FINAL.pdf

[3] Tillægsaftale til Aftale om inflationshjælp 2023 af 28. marts 2023:

https://kefm.dk/Me-dia/638156073944935305/Aftaletekst%20-%20till%C3%A6gsaftale%20til%20af-tale%20om%20inflationshj%C3%A6lp.pdf

[4] Aftale om fastsættelse af energiafgrødegrænsen af 3. april:

https://kefm.dk/Me-dia/638169728186309636/Aftaletekst-energiafgr%C3%B8der.pdf

[5] ”Tilpasning af Høvsøre Testcenter” fra

Aftale om gode rammevilkår for test af prototype- og serie 0-vindmøller af 15. december 2021:

https://im.dk/Media/637752562138085047/Aftale%20om%20gode%20ramme-vilk%c3%a5r%20for%20test%20af%20prototype-%20og%20serie%200-vindm%c3%b8ller.pdf

[6] Aftale om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler af 29. marts 2023:

https://skm.dk/media/qgsjpbhi/aftaletekst-om-kilometerbaseret-vejafgift.pdf

[7] Aftale om Grøn luftfart i Danmark af 15. december 2023:

https://skm.dk/media/nxucpgyd/aftaletekst-groen-luftfart-i-danmark.pdf

[8] Finanslov 2024 (Forlængelse af fjernvarmepuljen, Forhøjelse af bundfradraget for elbiler og Omprioritering af midler fra bygningspuljen til Klimaskovfonden):

https://fm.dk/media/27362/aftale-om-finansloven-for-2024.pdf

[9] Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 af 12. december 2023:

https://kefm.dk/Media/638379734168312589/Klimaaf-tale%20om%20mere%20gr%C3%B8n%20energi%20fra%20sol%20og%20vind%20p%C3%A5%20land%202023.pdf

[10] Fit for 55: Revidering af EU’s kvotehandelssystem ETS [10] (Separat kvotehandelssystem

til vejtransport, opvarmning af husholdninger og mindre energi- og industrianlæg

(ETS II), Hurtigere udfasning af gratiskvoter i ETS I, Inklusion af søfart i ETS I og Hurtigere reduktion i kvoteloftet):

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-tent/EN/TXT/?toc=OJ%3AL%3A2023%3A130%3ATOC&uri=uri-serv%3AOJ.L_.2023.130.01.0134.01.ENG

[11] Fit for 55: Forordningen ReFUEL EU Aviation:

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2023/10/09/refueleu-aviation-initiative-council-adopts-new-law-to-decarbonise-the-aviation-sector/

[12] Fit for 55: Forordningen FuelEU Maritime:

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2023/07/25/fueleu-maritime-initiative-council-adopts-new-law-to-decarbonise-the-maritime-sector/

[13] Fit for 55: Forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR):

https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2023/07/25/alternative-fuels-infrastructure-council-adopts-new-law-for-more-recharging-and-refuelling-stations-

across-europe/

Yderligere politikker og foranstaltninger

Som vist i kapitel 4 vil effekterne af Danmarks portefølje af eksisterende politikker og foranstaltninger, som inkluderet i WEM-

scenariefremskrivningen fra april (opdateret juni) 2024 (KF24), ikke i sig selv være tilstrækkelige til at nå målet under ESR. Når

der tages højde for den partielt skønnede reduktionseffekt af diesel- og vejafgiften i

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

fra

april 2024 skønnes den samlede reduktionsmanko i forhold til Danmarks forpligtelser 2021-2030 at være reduceret til ca. 0,1

mio. ton CO

e i 2030. Hertil drøftes der i den grønne trepart tiltag, der kan bidrage til at reducere udledningerne under byrde-

fordelingsaftalen, herunder ’Ekspertgruppen for en grøn skattereforms’ modeller for bl.a. en CO

-afgift på landbrugets udled-

ninger. Alle modeller præsenteret af ekspertgruppen skønnes at lukke den tilbageværende reduktionsmanko under byrdefor-

delingsaftalen. Se også kapitel 5.

(ii) Hvor det er relevant, regionalt samarbejde på dette område

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danmark deltager i regionalt samarbejde gennem Nordisk Ministerråd, der blev grundlagt i 1971. Rådet består af flere råd,

hvor samarbejdet vedrørende klimaforandringer sker gennem Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima (MR-MK).

Relevante ministre i de nordiske lande og Grønland, Færøerne og Åland mødes to gange årligt. Som led i det politiske arbejde

tager de stilling til retningslinjerne for samarbejdet, fælles nordiske indsatser på klima- og miljøområdet, nordisk samarbejde i

international sammenhæng samt strategiske spørgsmål. I Danmark er sektoren repræsenteret af miljøministeren på miljøsa-

ger og af klima-, energi- og forsyningsministeren på klimasager.

Det er Nordisk Ministerråds vision, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region inden 2030. På den

baggrund har MR-MK til formål at påvirke og spille

en rolle i regionale og internationale processer, bl.a. ifm. FN’s klimafor-

handlinger, cirkulær økonomi både i EU, OECD og FN, de internationale plastikforhandlinger, HELCOM og OSPAR, samt i Arktis

og Barentsregionen. I 2019 underskrev de nordiske statsministre en erklæring om, at Norden skal arbejde for CO

-neutralitet

både nationalt og internationalt. Som opfølgning har Nordisk Ministerråd gennem projektet Climate Change in the Nordics

skabt et forum for erfaringsudveksling og videndeling om den grønne omstilling i Norden. De nordiske lande samarbejder

desuden om bæredygtige løsninger på bl.a. transport-, bygge-, fødevare- og energiområdet, om bæredygtig anvendelse af Nor-

dens natur og hav og om at fremme cirkulær økonomi og bæredygtigt forbrug. Desuden arbejder miljø- og klimasektoren ak-

tivt med nordisk klima- og miljødiplomati for at bidrage til en positiv udvikling i det internationale miljø- og klimasamarbejde,

bl.a. ved at fremme nordiske grønne løsninger i resten af verden.

Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima (MR-MK) har et embedsmandsudvalg for miljø og klima (EK-MK), som forbereder og

følger op på Rådets arbejde. Den nordiske embedsmandskomité for miljø og klima (EK-MK) har bl.a. nedsat et arbejdsudvalg

(AU) bestående af repræsentanter for de nationale klima- og miljømyndigheder til at planlægge og koordinere dets aktiviteter.

Derudover består sektoren af seks arbejdsgrupper, som afspejler MR-MKs fokusområder:

•

Nordisk arbejdsgruppe for Cirkulær Økonomi (NCE)

Nordisk arbejdsgruppe for Klima og Luft (NKL)

Nordisk arbejdsgruppe for Kemikalier, Miljø og Sundhed (NKE)

Nordisk arbejdsgruppe for Biodiversitet (NBM)

Nordisk arbejdsgruppe for Hav og kyst (NHK)

Nordisk arbejdsgruppe for Miljø og Økonomi (NME)

Derudover samarbejder landene også gennem Nordisk miljøudviklingsfond (NMF), om miljømærket Svanen under det nordi-

ske miljøfinansieringsselskab (NEFCO), samt Nordisk Råds Miljøpris.

(iii) Hvor det er relevant, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden

for dette område på nationalt plan, uden at dette berører anvendelsen af statsstøttereglerne

Der henvises til afsnit 5.3.

3.1.2 Vedvarende energi

(i) Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens bindende 2030-mål for

vedvarende energi samt forløbskurver, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), og, hvor det er relevant, eller så-

danne foreligger, de elementer, der er omhandlet i dette bilags punkt 2.1.2, herunder sektor- og tek-

nologispecifikke foranstaltninger

I 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgas-

ser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Loven omfatter et juridisk bindende mål om at reducere drivhusgasser

med 70 pct. inden 2030 (i forhold til 1990-niveau). I maj 2021 blev et flertal i Folketinget enige om at fastsætte et indikativt

https://www.norden.org/da/node/24

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

drivhusgasreduktionsmål for 2025 på 50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990. I forlængelse af dette har regeringen senest i sit re-

geringsgrundlag fremrykket målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045, og sat et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 i for-

hold til 1990.

Tiltag målrettet udbygningen af VE i elsektoren

I de kommende år forventes kapaciteten af vedvarende energi at udvides betydeligt. I elsektoren forventes ny kapacitet pri-

mært at være solceller og vindmøller.

For at bidrage til de ovenstående målsætninger er det i

Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022

aftalt, at regeringen skal

sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. I

forlængelse af dette indgik regeringen i december 2023

Klimaaftale om mere grøn strøm fra sol og vind på land 2023,

der sæt-

ter rammer, som bidrager til at muliggøre en firedobling af elproduktion fra sol og vind på land. Aftalen baner bl.a. vejen for, at

staten kan spille en aktive rolle i planlægningen af energiparker på land.

Siden 2012 er der indgået en række politiske aftaler om havvindsudbygning i Danmark. Det gælder

Energiaftale af 2012, Ener-

giaftale af 2018, Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, Tillægsaftale vedrørende Ejerskab og konstruktion af energiøer mv.

fra 2021 samt underliggende udbudsforberedende delaftaler fra 2021 og 2022,

Tillægsaftale om Energiø Bornholm 2022,

Fi-

nansloven for 2022 samt

Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022 og

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og

Energiø Bornholm

fra 2023.

I overensstemmelse med Energiaftalen fra 2012 er havvindmølleparkerne Horns Rev 3 på 406 MW og Kriegers Flak på 605

MW idriftsat i henholdsvis august 2019 og september 2021. Dertil er de kystnære parker fra Energiaftalen fra 2012, Vesterhav

Syd på 170 MW og Vesterhav Nord på 180 MW, idriftsat henholdsvis ultimo 2023 og primo 2024.

I Energiaftalen af 2018 blev det aftalt, at der skulle opføres tre nye havvindmølleparker frem mod 2030. Udbuddet for den før-

ste park Thor Havvindmøllepark på 1 GW er afgjort og forventes idriftsat i 2027. Den anden park Hesselø Havvindmøllepark er

blevet forsinket pga. udfordringer med blød havbund, men er udbudt i 2024 og forventes idriftsat i 2030 med en kapacitet på

800

–

1.200 MW. Den tredje park besluttede aftaleparterne bag Klimaaftale

for energi og industri mv.

2020 skal realiseres

som en del af Energiø Bornholm.

Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 ønskede aftaleparterne at opføre to energiøer med henholdsvis i Nordsøen

med 3 GW i første fase og plads til mindst 10 GW på sigt, og ved Bornholm med 2 GW under betingelse af, at projekterne er

rentable. Med Finansloven for 2022 blev det besluttet at udbyde yderligere 2 GW havvind, hvoraf Energiø Bornholm blev udvi-

det med 1 yderligere GW med Tillægsaftalen om Energiø Bornholm

2023.

Energiø Bornholm søges realiseret inden udgangen

af 2030, ligesom potentialerne i realiseringen af første fase af Energiø Nordsøen på 3 GW afsøges.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev det besluttet, at der skulle udbydes yderligere minimum 4 GW havvind til etab-

lering inden udgangen af 2030.

Med

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

af 30. maj 2023 blev udbudsvilkårene for 6 GW

radiale havvindmølleparker og 3 GW ved Energiø Bornholm besluttet. Alle 9 GW har mulighed for overplantning, hvilket poten-

tielt kan føre til i alt 14 GW eller mere, hvis markedet udnytter friheden til at optimere arealudnyttelsen og udbygge mere end

minimumskapaciteten på områderne.

I forbindelse med ovenstående energi- og klimaaftaler siden 2018 er der således afgjort udbud for 1 GW, og der er indgået

politiske aftaler om at udbyde yderligere mindst 6 GW radial havvind samt 3 GW havvind i forbindelse med Energiø Bornholm

til etablering inden udgangen af 2030.

I tillæg til de statslige udbud har der siden 1999 eksisteret åben dør-ordningen som var en markedsdrevet ordning, hvor pro-

jektudvikler selv søgte om tilladelse til et projekt på en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering på havet. Folketinget

har vedtaget et lovforslag om at lukke åben dør-ordningen for nye kommercielle projekter for at bringe VE-lovens regler i over-

ensstemmelse med EU-retten. Det vil fortsat være muligt at ansøge om at opføre mindre testprojekter. Ændringen træder i

kraft d. 1. juli 2024. Seks åben dør-projekter, som er vurderet i overensstemmelse med EU-retten, kan fortsætte under nuvæ-

rende ordning. Heraf har opstiller bag et af de seks projekter (Omø Syd) efterfølgende valgt at trække deres ansøgning til-

bage.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

100

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Tiltag målrettet varme- og kølesektoren

Der er over den sidste årrække indgået en række politiske aftaler, der bl.a. har til hensigt at udfase brugen af fossile brændsler

på varme- og køleområdet. Disse omfatter bl.a.

Energiaftalen 2018, Klimaaftale om energi og industri mv. 2020

Klimaaftale

om grøn strøm og varme 2022.

Dette afsnit omfatter både udfasningen af fossile brændsler i fjernvarme- og kølesektoren

samt udfasningen af individuelle olie- og gasfyr i husholdningernes opvarmning.

For at tilskynde til udfasningen af individuelle olie- og gasfyr er der implementeret en række tiltag. Dette omfatter bl.a.:

•

Tilskudspuljer:

Der er i perioden 2020-2026 afsat ca. 5 mia. kr. til 4 tilskudspuljer til udfasning af bl.a. olie- og gasfyr

(afkoblingsordningen, skrotningsordningen, fjernvarmepuljen og varmepumpepuljen). Puljerne giver bl.a. støtte til

husholdningers investering i en varmepumpe, udrulning af nye fjernvarmeområder, samt afkobling fra gasnettet.

Låneordninger:

Etablering af 2 ordninger for henholdsvis grønne lån uden gebyrer og tingslysningsafgift til udskift-

ning af olie- og gasfyr, samt ordning for lån med statsgaranti til udskiftning af olie- og gasfyr i områder, der ikke har

mulighed for at komme på fjernvarmenettet. Ordningerne blev implementeret ved lov i foråret 2023.

Afgiftsændringer:

Forhøjelse af rumvarmeafgiften for husholdninger (fossile brændsler) til 62,3 kr./GJ og nedsæt-

telse af satsen for elvarmeafgiften til 0,8 øre/kWh for husholdninger (svarende til EU's minimumssatser). Juster-

ingerne trådte i kraft 1. januar 2021.

Reguleringsændringer:

Justering af samfundsøkonomikravet i varmeforsyningsloven så fjernvarmeprojekter fra 1.

januar 2021 kunne godkendes uden en sammenligning med fossile alternativer. Dette sikrer, at reguleringen ikke er

en unødvendig bremse for konverteringer af naturgasområder til fjernvarmeområder. Derudover blev tidligere forbru-

gerbindinger (aftage-, tilslutnings- og forblivelsespligt) til naturgas ophævet pr. 2019.

Planlægningsindsats:

Kommunerne er varmeplan- og godkendelsesmyndighed og har derfor ansvaret for planlæg-

ning af den kollektive varmeforsyning i kommunen. For at sætte fart på udrulningen af fjernvarme er der indgået en

aftale med kommunernes interesseorganisation, KL. Med aftalen skulle kommuner i 2022 og 2023 etablere planlæg-

ningsgrundlaget for, at fjernvarmen, hvor hensigtsmæssig, er udrullet inden 2028.

•

Bl.a. som følge af ovenstående tiltag og formodentlig de høje gaspriser i 2021-2022, er der siden udgangen af 2020 sket en

markant reduktion i antallet af husholdninger med gasfyr.

Den danske fjernvarmesektor er reguleret af Varmeforsyningsloven. For at modernisere fjernvarmesektoren er der implemen-

teret en række reguleringsændringer som bl.a. skal tilskynde til udfasningen af fossile brændsler og sikre rammerne for nye

grønne teknologier. Disse omfatter bl.a.:

•

Ophævelse af brændselsbindinger til naturgas og kraftvarmekravet for fjernvarmeproducenterne, samt en moderni-

sering af aftagepligten til fjernvarme for at muliggøre en øget udnyttelse af overskudsvarme og egen VE-produktion.

Ændringerne blev indført ved en bekendtgørelsesændring pr. 1. januar 2021.

Indførelse af særskilte regler for prisregulering af overskudsvarme, der skal fremme udnyttelsen. Indført ved lovgiv-

ning pr. 1. januar 2022 for nye aftaler om levering af overskudsvarme og pr. 1. januar 2024 for leveringsaftaler ind-

gået før 1. januar 2022.

Indførelse af særskilte regler for prisreguleringen af fjernvarme fra geotermiske anlæg, som skal gøre det muligt at

etablere geotermianlæg i storskala til fjernvarme i Danmark. Indført ved lovgivning pr. marts 2023.

•

Bl.a. som følge af ovenstående reguleringsændringer forventes der at ske en forsat øget produktion af fjernvarme baseret på

VE, herunder særligt el. For at håndtere den stigende elektrificering af samfundet blev der med

Klimaaftale om grøn strøm og

varme 2022

bl.a. afsat 32 mio. kr. i 2022-2026 til tiltag og analyser vedrørende udbygning af elnettet og fleksibelt forbrug, som

kan få betydning for varmesektoren. Yderligere tiltag, der imødekommer elektrificeringen, fremgår af afsnit 2.3.

På køleområder er der med

Energiaftale 2018

implementeret en række regulatoriske justeringer, der skal fremme udviklingen

af fjernkølingssektoren såsom frit teknologivalg og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommune-

grænser. Ændringer trådte i kraft 1. januar 2022

Forpligtigelser for vedvarende energi i transportsektoren

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

101

Det reviderede direktiv for vedvarende energi (2023/2413) stiller nye og højere krav til andelen af vedvarende energi i trans-

portsektoren. Nærværende afsnit følger anbefaling 7(3) og beskriver hvorledes Danmark forventes at ville efterleve sine for-

pligtigelser for vedvarende energi i transportsektoren i 2025 og 2030. Danmark forventes at overopfylde den overordnede

forpligtigelse for vedvarende energi i transportsektoren på 29 pct. VE eller 14,5 pct. reduktion af drivhusgasintensitet (art. 25,

stk. 1(a)) med elektricitet fra vedvarende energikilder leveret til elektriske køretøjer. Det skyldes primært forventningen til et

stigende elbilsalg, som bl.a. forventes fremskyndet af afgiftslempelser og teknologisk udvikling samt en høj andel af vedva-

rende elektricitet i elmikset i 2030. Dette efterlader opfyldelse af de brændstofspecifikke minimumskrav for avancerede bio-

brændstoffer og RFNBOs i 2025 og 2030 (art. 25, stk. 1(b)).

Danmark vil opfylde kravet til avancerede biobrændstoffer og RFNBOs på 1 pct. i 2025 med det nationale CO2e-fortræng-

ningskrav og ved at medtælle biogas injiceret i det danske gassystem når der skal indberettes til Eurostat. Den danske rege-

ring har endnu ikke truffet politisk beslutning om, hvordan de brændstofspecifikke minimumskrav i 2030 opfyldes. Regulerin-

gen vil justeres på bekendtgørelsesniveau når der er truffet politisk beslutning. VEIII-direktivet har implementeringsfrist d. 21.

maj 2025.

Danmark indførte i 2022 et CO

e-fortrængningskrav i vejtransporten som bl.a. skulle give brændstofleverandørerne incitament

til at benytte brændstoffer med en høj vugge-til-grav reduktionseffekt. CO

e-fortrængningskravet er på 6 pct. i perioden 2022-

2029. Størstedelen af disse reduktioner skal ske ved hjælp af drivhusgasreducerende brændstoffer (brændstoffer, der reduce-

rer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed målt i forhold til 94,1 gCO

eq/MJ (forventes justeret til 94,0

ved implementering af VE III den 1. januar 2025)). CO

e-fortrængningskravet for disse drivhusgasreducerende brændstoffer

indfases med 3,4 pct. i 2022-24 stigende til 5,2 pct. i 2025-27, 6 pct. i 2028 og 7 pct. i 2030 og frem.

I Danmark er der som udgangspunkt registreringsafgift på alle biler. Registreringsafgiften beregnes på baggrund af. bilens

værdi (inkl. moms) og bilens CO

e-udledning. For nulemissionsbiler (elbiler) og lavemissionsbiler (plug-in hybridbiler) indfases

afgiften løbende. Således udgør registreringsafgiften nul kroner for elbiler med en købspris på op til ca. 400.000 kr. frem til og

med 2025. Derudover betaler person- og varebiler halvårlig ejerafgift, der for biler, der er registreret første gang den 1. juli

2021 eller senere, er differentieret efter bilernes CO

e-udledning. Dermed betaler elbiler den laveste sats for ejerafgiften.

Tiltag målrettet produktion og distribution af grøn brint og PtX

Med

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

sigtes der efter, at Danmark skal have 4-6 GW elektrolyse-

kapacitet i 2030. Udbygningen med PtX skal så vidt muligt ske på markedsvilkår og under hensyntagen til danskernes forsy-

ningssikkerhed. Elektrolyse, der er den centrale teknologi i PtX, gør det muligt at producere brændstoffer og kemikalier, der

kan erstatte fossile produkter i en række svært omstillelige sektorer, som fx søfart, luftfart og dele af industrien.

Energistyrelsen åbnede den 19. april 2023 udbuddet af tilskud til produktion af Power-to-X (PtX-udbuddet) med et samlet bud-

get på 1,4 milliarder kroner (2024-priser). Støtten tildeles pr. produceret GJ brint i 10 år til de vindende projekter inden for ram-

merne af ordningen - herunder inden for et prisloft på 120 kr./GJ og et budgetregulerende loft på 70 kr./GJ. Inden for prislof-

tet blev der ansøgt om ca. fire milliarder kroner i driftsstøtte over 10 år svarende til mere end tre gange budgettet for udbud-

det. Der blev ansøgt om støtte til projekter med en samlet elektrolysekapacitet på ca. 675 MW. I alt har fire projekter vundet

deres fulde beløb. Derudover har et femte projekt accepteret at vinde et reduceret beløb og nedskalere deres projekt, så det

kan rummes inden for det resterende budget.

Tabel 18

Udbud af tilskud til produktion af PtX

Vindere

Tilbudt

pristillæg,

kr./GJ

40,0000

Samlet elektro-

lyse kapacitet,

Samlet beløb i

kr.

43.994.973

Andel af sam-

let budget

(pct.)

3,3

Placering af

anlæg

Esbjerg

Vindtestcenter Måde

K/S/European Energy

European Energy

BioCat Roslev/Elec-

trochaea

46,0000

59,9998

150

910.800.000

71.279.762

67,1

5,4

Padborg

Rybjerg

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

102

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Kassø PtX Expansion

ApS/European Energy 6

HyproDenmark/Everfuel

(Marginal byder)

67,0000

81.879.549

6,2

Rødekro

67,4998

210.99.988

Fredericia

Med aftale om

Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

(PtX-aftalen) blev det besluttet, at der skal skabes de nød-

vendige rammer for, at det i Danmark bliver muligt at etablere en brintinfrastruktur til transport af brint i rør. Udbygningen med

PtX skal så vidt muligt ske på markedsvilkår. Aftaleparterne blev desuden enige om, at der skal indledes dialog med Tyskland

og andre af Danmarks nabolande om eventuel etablering af grænseoverskridende brintinfrastruktur.

Danmark og Tyskland har derfor i marts 2023 underskrevet en Joint Declaration of Intent, hvor parterne forpligter sig til at

understøtte udrulningen af brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland med henblik på at få etableret en grænseoverskri-

dende brintinfrastruktur, der forbinder danske producenter af grøn brint med tyske aftagere.

Det er med

Aftale om ejerskab og drift af infrastruktur,

som blev indgået i maj 2023, besluttet, at brintinfrastruktur i Danmark i

udgangspunktet skal være offentligt ejet gennem Evida og Energinet. De to selskaber er blevet tildelt forskellige roller i brint-

systemet:

•

Energinet som udgangspunkt forbinder grænseoverskridende rørbunden brintinfrastruktur til et dansk modtager-

punkt, offshore rørbunden brintinfrastruktur og grænseoverskridende brintrør på tværs af landet til et brintlager, et

såkaldt backbone.

Evida som udgangspunkt forbinder indenlandske brintproducenter og

–forbrugere,

og kan tilslutte disse til et sam-

menkoblet brintsystem.

•

Formålet er at tilvejebringe et sammenhængende brintsystem, hvorfor Energinet dertil har fået til opgave at varetage opgaven

som systemansvarlig virksomhed med henblik på at muliggøre en tværgående udvikling af energisystemet og sikre, at der

opnås den mest koordinerede, effektive og funktionelle drift af det danske energisystem på tværs af el, metangas og brint.

Energinet og Evida får hver især ansvar for deres eget brintsystem bl.a. i forhold til dialog med markedet samt udvikling og

udbygning af deres respektive brintsystem med afsæt i markedsbehovet.

Med

Aftale om økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur

indgået den 5. april 2024 er der tilvejebragt klarhed om bl.a. de

regulatoriske rammer for brintmarkedet, der tager hensyn til, at brint er et opstartsmarked forbundet med usikkerhed. Aftale-

partierne er derfor enige om, at der med udgangspunkt i Europa-Kommissionens brint- og gasmarkedspakke skal tilvejebrin-

ges national regulering, der giver fleksible rammer, og bidrager til at mindske risikoen for de første brugere af infrastrukturen

med henblik på at styrke incitamentet til at træde ind på markedet i opstartsfasen. Endvidere er aftalepartierne enige om, at

risikoen forbundet med etableringen af et brintbackbone skal fordeles hensigtsmæssigt mellem staten, infrastrukturselskab,

markedet og relevante aktører på den tyske side af grænsen i overensstemmelse med

Aftalen om ejerskab og drift af fremti-

dens danske, rørbundne brintinfrastruktur.

Tiltag for at bruge energisystemintegration til at balancere elnettet og sikre integrationen af vedvarende elektricitet

(herunder gennem øget fleksibilitet og lagring)

Det er muligt for VE-ressourcer at indgå på reservekapacitetsmarkedet for manuelle reserver med henblik på levering af opre-

gulering. I dag kan VE indgå på reservekapacitetsmarkeder uden at have en backup-kapacitet, ved at indsende en prognose til

Energinet med maksimalt 10 pct. sandsynlighed for ikke at kunne levere. Denne prognose godkendes af Energinet på bag-

grund af tidligere prognosedata. På den måde indføres der både mere VE i systemet, samtidigt med at VE også bidrager til at

løse de balanceudfordringer som disse fluktuerende kilder giver anledning til.

Energinet har for nyligt udviklet nye udbudsbetingelser for mFRR, der afhjælper når der er store ubalancer i elsystemerne, som

trådte i kraft i oktober 2023, og som påvirker uafhængige aggregatorer, der leverer energibærende systemtjenester. Udbuds-

betingelserne vil være afstemt med udbudsbetingelserne på det nordiske marked. Derudover har Energinet udviklet en ny me-

tode til kompensationsmekanismer og korrektion af ubalancer, som pt. ligger til godkendelse hos Forsyningstilsynet. Kom-

pensations- og korrektionsmodellen sikrer, at den uafhængige aggregator bliver afregnet korrekt uden økonomisk påvirkning

af ubalanceafregningen fra balanceansvarlige parter.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

103

Minimumsbudstørrelsen er sænket til 1 MWh, hvilket vil sikre, at flere fleksibilitetsudbydere kan tilbyde fleksibilitetsressourcer

til fordel for det fælles elnet. Derudover vil der være reserveret 10 pct. af transmissionskapaciteten mellem DK1 og DK2 til

udveksling af mFFR-kapacitet.

For at sikre tilstrækkelig kapacitet i elnettet til at integrere store mængder vedvarende energi blev der med

Klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022

d. 25. juni 2022 bl.a. igangsat en række analyser og initiativer, der skal sikre en proaktiv og omkost-

ningseffektiv udbygning af elnettet.

Som en del af det er der igangsat analyser af, hvordan der sikres en proaktiv udbygning af transmissionsnettet, incitamenter

til hurtig nettilslutning i distributionsnettet, fremme af fleksibilitetsmarked, udvikling af nye fleksible nettilslutningsvilkår og

produkter, samt hurtigere implementering af tarifmodeller og udvikling af tariffer til fremme af fleksibilitet. Der igangsættes

også modeludvikling for bedre monitorering og fremskrivning af elnetkapaciteten i Danmark.

Med aftale om

Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

muliggøres geografisk differentierede forbrugstariffer og

direkte linjer ved og over 10 kV. Aftalen vil også forbedre mulighederne for, at netvirksomhederne kan lave lokal kollektiv tari-

fering for lokale sammenslutninger af netbrugere, som producerer og forbruger på en måde som reducerer belastningen af

det kollektive elnet.

Tiltagene vil dermed bidrage til at styrke muligheden for effektivt at indpasse en øget mængde vedvarende energi (VE) i elnet-

tet ved at fremme en hensigtsmæssig placering af elforbrug og -produktion. Derved kan kapaciteten i elnettet udnyttes mere

effektivt, hvilket kan reducere behovet for investeringer i elnettet. Endvidere fremgår det af

Aftale om udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer, at

PtX forventes at kunne bidrage til et integreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX integreres

i energisystemet på en måde, der understøtter og supplerer eksisterende forsyningssektorer, såsom el, gas og fjernvarme.

Tiltag for at sikre adgang til data om leveret vedvarende energi og drivhusgasemissioner til forbrugere, herunder

elbilbrugere (i overensstemmelse med artikel 20a i den reviderede RED)

Energinet har oprettet en dataservice med data om priser, produktion, forbrug, systemydelser, kapaciteter mm. Databasen er

åben for alle aktører og individer og indeholder bl.a. data om CO

-koncentrationen i den producerede el ned på 5 minutters

intervaller. Dataservicen kan også give et overblik over de forskellige elproducerende kilder og hvor meget de bidrager til at

dække forbruget i hver time. Dette inkluderer både biomasse, onshore/offshore vind, sol, vand, affald, diverse fossile brænds-

ler og udlandsforbindelser. Det kan dog ikke ses hvor strømmen fra udlandet er produceret fra.

Energinet har for nyligt udviklet nye udbudsbetingelser for mFRR, som trådte i kraft i maj/juni 2023, og som påvirker uaf-

hængige aggregatorer, der leverer energibærende systemydelser. Minimumsbudstørrelsen er sænket til 1 MWh, hvilket vil

sikre, at flere fleksibilitetsudbydere kan tilbyde fleksibilitetsressourcer til fordel for det fælles elnet.

I dag er det muligt gennem en række opladningsoperatører at købe smarte opladningsløsninger til ikke-offentlige formål i

Danmark. Markedet er stadig nyt, og der er stadig udvikling, der kan gøres for at sikre endnu nemmere smart opladning fra

slutkundernes elbiler. Især med hensyn til datalaget: at frigive kundernes opladningsdata på en måde, så kunderne kan give

tredjeparter adgang til at styre deres opladning med relevans for energisystemet og de kollektive elnet.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne om kapacitetsmarkering af bærbare genopladelige batterier

og bilbatterier og akkumulatorer, der er reguleret i Kommissionsforordning (EU) nr. 1103/2010 om regler for markering af

kapaciteten af bærbare genopladelige batterier og bilbatterier og akkumulatorer.

Der følger af VE-direktivets art. 23, stk. 4 en række foranstaltninger, hvor medlemsstaterne som minimum skal implementere

to af disse, når VE-målet fra art. 23, stk. 1 skal opnås. Det gælder fx fysisk integration af vedvarende energi og overskuds-

varme og -kulde i de energikilder og brændsler, der anvendes til opvarmning og køling eller planlagte erstatningsordninger for

varmekilder baseret på fossile brændstoffer, varmesystemer, der ikke er kompatible med vedvarende energikilder, eller ord-

ninger for udfasning af fossile brændstoffer med delmål.

Da VE-andelen i varme- og kølesektoren i 2025 forventes at være over 60 pct., kan det bekræftes, at Danmark forventes at

være undtaget fra kravene i artikel 23, stk. 1-4 i VE III som beskrevet i afsnit 3.1.2. Danmark er således også undtaget fra at

skulle beskrive foranstaltninger til at opnå VE-målsætningen fra samme artikel.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

104

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Der er etableret en kreditmekanisme for elektricitet, der gør, at opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet delvist kan ske ved

medtælling af elektricitet leveret igennem offentligt tilgængelige ladestandere. Den leverede el skal kunne måles, overvåges

og dokumenteres på fyldestgørende vis. En offentligt tilgængelig ladestander er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer af 22. oktober 2014.

(ii) Hvis det er relevant, særlige foranstaltninger vedrørende regionalt samarbejde samt, som en mulighed, den

anslåede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder, som kan overføres til andre med-

lemsstater med henblik på at leve op til det nationale bidrag og de forløbskurver, der er omhandlet i punkt

2.1.2

Fælles projekter for produktion af vedvarende energi (art. 9 og art. 11)

Danmark og Tyskland har indgået en aftale om at realisere Energiø Bornholm som et fælles VE-projekt i henhold til VE-direkti-

vets artikel 9 for grænseoverskridende projekter. Dette indebærer, at parterne deler relevante omkostninger og gevinster ved

projektet, herunder bl.a. infrastrukturomkostninger på Energiø Bornholm og VE-andele.

Danmark overopfyldte det særskilte nationale mål for medlemsstaters VE-andel i 2020 og forventes at overopfylde delmålene

frem mod 2030, som er fastlagt i Forvaltningsforordningen (EU) 2018/1999. Danmark har på den baggrund tidligere indgået

aftaler om statistiske overførsler af overskydende VE-andele. For 2020 blev der indgået aftaler med Nederlandene, Flandern

og Irland. Aftalerne blev indgået for ét år ad gangen med betingelse om, at midlerne øremærkes grøn omstilling i Danmark og

specifikt til PtX i et enkelt tilfælde. Derudover har Danmark indgået endnu en etårig aftale for 2021 med Flandern samt to fler-

årige aftaler med henholdsvis Belgien og Luxembourg for årene 2021-2025. De flerårige aftaler er øremærket energiøerne,

grøn omstilling og havvind, samt grønne gasser. Danmark ventes fortsat at have et overskud af VE-andele frem mod 2030,

hvorfor der kan være mulighed for indgåelse af nye aftaler.

Tiltag til forberedelse af EU til handel med vedvarende brint, prioritering af energi- og vandbehov for lokalbefolknin-

gen

Ved Nordsømødet den 18. maj 2022 underskrev Danmark og Tyskland en rammeaftale (Letter of Intent) for samarbejde om

PtX. Efterfølgende har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forbundsministeriet for Økonomi og Energi (BMWK) ind-

gået en bilateral deklaration om samarbejde vedrørende grænseoverskridende infrastruktur, der kan understøtte eksport af

danskproduceret grøn brint til Tyskland.

Det bemærkes, at brintmarkedsaktørerne har efterspurgt muligheden for at få udstedt oprindelsesgarantier for brint for der-

med at kunne markedsføre grøn brint. Energistyrelsen gjorde det derfor muligt pr. 1. juli 2023 at udstede oprindelsesgarantier

for brint. Muligheden for oprindelsesgarantier for brint forventes at fremme brintproduktion med vedvarende energikilder, da

oprindelsesgarantierne har værdi for markedsaktørerne. Oprindelsesgarantier for brint vil dermed understøtte et brintmarked,

hvor brinten produceres med vedvarende energikilder.

Regionale samarbejder

Danmark samarbejder med andre europæiske og ikke-europæiske lande om vedvarende energi i en række fora. De euro-

pæiske politiske fora omfatter b.la. BEMIP og North Seas Energy Cooperation

BEMIP

I BEMIP (Baltic Energy Market Interconnection Plan) samarbejder Danmark, Finland, Sverige, Estland, Letland, Litauen, Polen,

og Tyskland (Norge som observatør) om, at skabe et åbent og integreret regionalt el- og gasmarked mellem medlemssta-

terne, og om udbygning af havvind og elnettet i Østersøregionen.

BEMIP-samarbejdet bidrager til implementeringen af flere målsætninger og politikker i Energiunionen. Det gælder bl.a. i for-

hold til dekarboniseringen, hvor der arbejdes for at fremme produktionen af vedvarende energi gennem grænseoverskridende

samarbejdsprojekter, herunder havvindsudbygning i Østersøen. Der samarbejdes ligeledes om planer for udbygningen af el-

og transmissionsnettet (ENTSO-E on the Offshore Network Development Plans) og for udviklingen af de europæiske marke-

der for gas og el og for koblingen af det baltiske el- og gasmarked med det europæiske.

NSEC

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

105

North Seas Energy Cooperation (NSEC) støtter og faciliterer udviklingen af havvindspotentialet samt netudbygningen i Nord-

søen. Samarbejdet sker mellem Danmark, Tyskland, Luxembourg, Belgien, Nederlandene, Frankrig, Irland, og Sverige (Norge

som observatørland).

NSEC-samarbejdet bidrager til implementeringen af flere målsætninger og politikker i Energiunionen. Det gælder bl.a. fremme

af produktionen af vedvarende energi gennem samarbejde om grænseoverskridende projekter og havvindsudbygning i Nord-

søen. Derudover arbejdes der for at styrke det indre marked via samarbejde om planer for udbygningen af el- og transmissi-

onsnettet (Offshore Network Development Plans) og udvikling af det europæiske marked indenfor vedvarede energi, herunder

via hybridprojekter.

(iii) Særlige foranstaltninger vedrørende finansiel støtte, hvor det er relevant, herunder EU-støtte og anven-

delse af EU-midler, til fremme af produktionen og anvendelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder,

opvarmning og køling samt transport

Udbygningen med vind- og solenergi på land

Det forventes fremadrettet, at VE-udbygningen på land vil ske støttefrit. VE-udbygningen på land har historisk været fremmet

af forskellige støtteordninger. Senest har der i perioden 2018-2021 været afholdt teknologineutrale udbud, hvor landvindmøl-

ler, solceller og åben-dør-havvindmøller har kunnet konkurrere om lavest mulige støtte. Med

Klimaaftalen om grøn strøm og

varme

fra juni 2022 besluttede partierne bag aftalen at stoppe med at afholde teknologineutrale udbud. Med klimaaftalen fra

2022 blev aftalepartierne enige om at sikre rammevilkår, kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra sol-

energi og landvind frem mod 2030. Som opfølgning herpå indgik et bredt flertal i Folketinget i december 2023

Klimaaftale om

mere grøn energi fra sol og vind på land,

hvor det blev besluttet at muliggøre at staten kan få en mere aktiv rolle i planlægnin-

gen af større energiparker på land og på den måde understøtte ambitionen om en firedobling. Det blev i samme aftale beslut-

tet at forøge satserne for de to VE-ordninger VE-bonus og grøn pulje, der sikrer at ejerne af VE-anlæggene deler en større del

af gevinsterne fra driften af VE-anlæggene med henholdsvis naboer og lokalsamfund, hvilket har til formål at sikre en højere

grad af lokal accept af VE-anlæggene.

Forsøgsvindmøller

I Danmark har der siden 2018 været en ordning til støtte af opstilling af forsøgsmøller på land med det formål at understøtte

teknologiudviklingen af vindenergi og sikre fortsatte udviklingsaktiviteter. Med

Klimaaftalen om grøn strøm og varme

fra juni

2022 besluttede partierne bag aftalen at omlægge støtten til forsøgsmøller i 2023-2024 fra driftsstøtte til investeringsstøtte

som anbefalet i Forsøgsmølleanalysen fra 2021. I 2023 vedtog et flertal i folketinget forslag om omlægning fra driftsstøtte til

investeringsstøtte for forsøgsmøller. Investeringsstøttepuljen for land 2023 åbnede d. 15. august 2023 og lukkede den 15.

november 2023... Danmark arbejder løbende på at understøtte og sikre gode rammevilkår for test af forsøgsmøller, som kan

fremme industriens muligheder for at bringe nye vindmølletyper på markedet. På nuværende tidspunkt udarbejdes en miljø-

og habitatskonsekvensvurdering for udvidelse og tilpasning af Østerild testcenter. Såfremt udvidelsen af Østerild vedtages vil

det give vindmølleproducenterne testpladser af større vindmøller på op til 450 meter. Dertil er det også besluttet at tilpasse

Høvsøre testcenter med henblik på at nedlægge to af i alt syv standpladser for at muliggøre, at der kan testet prototypemøller

på op til 275 meters højde på de tilbageværende fem pladser.

Havvindmølleparker

Kriegers Flak:

Kriegers Flak blev udbudt i 2015 med en støttemodel med mulighed for støtte til en produktion på 50.000 fuldlasttimer (sva-

rende til 30 TWh). Det svarer til cirka 11-12 år afhængigt af produktionen i det enkelte år, herunder bl.a. afhængig af hvor me-

get vinden blæser. Udbuddet blev vundet af Vattenfall med en pris på 37,2 øre/kWh. Dermed får parken støtte, når elprisen er

under 37,2 øre/kWh, hvor støtten er lig (37,2 øre/kWh minus elprisen i den indeværende time) gange produktionen i den time.

Når prisen er over 37,2 øre/kWh oparbejdes der negativt pristillæg lig med (elprisen minus 37,2 øre/kWh) gange produktionen,

som ikke opkræves, men modregnes i følgende støtteudbetalinger. Kriegers Flak har en effekt på 605 MW, blev idriftsat i før-

ste halvår 2021 og har en teknisk levetid på 25 år.

Thor:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

106

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Thor blev udbudt i 2021 med en modificeret to-sidet CfD, med en løbetid på 20 år. Ved Thor-modellen anvendes den gennem-

snitlige spotpris i sidste kalenderår som referencepris. Hvis elprisen i sidste kalenderår er over den vindende elpris skal pro-

ducenten i indeværende år betale forskellen som en fast betaling per kWh til staten. Hvis elprisen i sidste kalenderår er under

den vindende elpris, modtager producenten i indeværende år forskellen som et fast pristillæg per kWh fra staten. Ved betaling

til staten kan producenten have incitament til at stoppe produktionen, når betalingen til staten per kWh er højere end elprisen.

Derfor er der lavet en aftrapningsmekanisme, så producenten altid modtager mindst 3 øre/kWh, så længe elprisen er 3

øre/kWh eller over. Der blev sat en mindstebudspris på 0,01 øre/kWh, et loft på 6,5 mia. kr. i total støttebetaling over løbeti-

den, og et loft på 2,8 mia. kr. i betalingen fra producenten til staten. Budgivere skulle angive størrelsen på parken, som skulle

ligge mellem 800 og 1000 MW. Udbuddet blev i 2021 afgjort ved lodtrækning, da fem budgivere indgav mindstebud på 0,01

øre/kWh og en parkstørrelse på 1000 MW. Lodtrækningen blev vundet af RWE. Budprisen på 0,01 øre/kWh indebærer, at RWE

betaler 2,8 mia. kr. til staten. Thor skal stå færdig senest i 2027.

Vesterhav Syd og Nord:

Vesterhav Syd og Nord blev udbudt i 2016 som en CfD-model med mulighed for støtte til en produktion på 50.000 fuldlastti-

mer (svarende til 8,5 og 9 TWh). Det svarer til ca. 11 år afhængigt af produktionen i det enkelte år. Udbuddet blev vundet af

Vattenfall med en pris på 47,5 øre/kWh. Dermed får parken støtte, når elprisen er under 47,5 øre/kWh, og når prisen er over

47,5 øre/kWh, oparbejdes der negativt pristillæg, som ikke opkræves, men modregnes i følgende støtteudbetalinger. Vester-

hav Syd og Nord har kapaciteter på henholdsvis 170 og 180 MW

–

i alt 350 MW. Vesterhav Syd blev idriftsat i udgangen af

2023, og Vesterhav Nord i Q1 2024. De har en elproduktionstilladelse på 25 år.

Biogas

I Danmark er biogas blevet støttet med forskellige pristillæg. I 2012 aftalte man politisk fem støtteordninger til biogas til hen-

holdsvis elproduktion, opgradering, varmeproduktion, brug i processer og transport. Ordningerne bidrog til en markant udbyg-

ning med biogas i perioden 2012-2019.I

Energiaftale 2018

blev det besluttet at lukke de nuværende biogasstøtteordninger

inden 2020. Det indebærer, at ingen nye anlæg kan komme ind i de eksisterende tilskudsordninger fra 1. januar 2020, og at

eksisterende anlæg fortsat vil modtage støtte frem til udløbet af den 20-årige støtteperiode.

I juni 2020 blev det med

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

aftalt, at den fremtidige støtte til biogas og andre grønne

gasser er baseret på en udbudsproces med 5 udbud frem til 2030. Ordningen er prænotificeret til Europa-Kommissionen og

afventer endelig godkendelse i henhold til EEAG's statsstøtteretningslinjer.

Danmark er undervejs med at udfase majs som energiafgrøde og undersøger hvordan energiafgrødegrænsen kan sænkes

yderligere. Indtil videre er grænsen 4 pct. frem til 2026. E-metan er en af de støtteberettigede gasser i det kommende udbud,

som vil anvende CO

-fraktionen fra opgraderingen af biogas. Derudover er der initiativer vedrørende udviklingen og promove-

ringen af pyrolyseteknologi og biokul, herunder i hvilket omfang biogasdigestat kan anvendes i denne sammenhæng.

El og varme fra fast biomasse

Elproduktionen ved brug af fast biomasse bliver støttet med et fast tilskud. Den faste tilskudsordning i kombination med af-

giftsfritagelse for biobrændsler til varmeproduktion har frem til 2019 været en drivkraft for brændselsskiftet fra kul og gas.

Der er to støtteordninger:

Eksisterende ikke-afskrevne anlæg har frem til april 2019 kunne tildeles et fast tilskud på 0,15 kr./kWh i hele afskriv-

ningsperioden, dog højest i 20 år. De nyeste anlæg vil således kunne oppebære støtte frem til 2039. Der blev i 2021

udbetalt 880 mio. kr., i 2022 660 mio. kr. og i 2023 480 mio. kr. i tilskud på ordningen.

Afskrevne installationer kan modtage et fast tilskud beregnet på baggrund af forskellen i driftsomkostninger ved

anvendelse af biomasse sammenlignet med en alternativ fossil reference. I perioden 2021 til 2023 har støttesatsen

være nul og der er derfor ikke udbetalt støtte på denne ordning.

Varme og køling

Der eksisterer en række støttepuljer, som giver tilskud til udrulningen af fjernvarme og varmepumper i den individuelle op-

varmning og i virksomhederne. Der er afsat midler til støttepuljerne med

Energiaftale 2018, Klimaaftale for energi og industri

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

107

mv. 2020, Finansloven for 2021, Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Aftale om Vinterhjælp 2022, Finansloven for

2024

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond 2024,

hvilket fremgår af afsnit 3.3, hvor puljerne uddybes nærmere.

Grundbeløbsstøtten til decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker ophørte i 2018, hvilket har medført færre indtægter og

højere priser for nogle fjernvarmeselskaber. Som en hjælpende hånd til nødstedte værker og kunder blev partierne bag

Energi-

aftale 2018

enige om at afsætte midler til en række indsatser til håndtering af grundbeløbets ophør, herunder det som siden

blev til Etableringsstøtten. Etableringsstøtten gav i perioden 2021-2023 gav tilskud til kollektive varmepumper og solvarmean-

læg, som fortrænger fossil fjernvarmeproduktion. Se desuden afsnit 2.3.

(iv) Hvor det er relevant, vurdering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, som medlemssta-

terne skal foretage i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001

For så vidt gælder vurderinger af VE-støtteordninger til elektricitet i VE-direktivets artikel 6, stk. 4, er dette en vurdering som

medlemsstaten skal foretage hver femte år. Danmark har endnu ikke foretaget en samlet vurdering af støtteordninger som

beskrevet i VE-direktivet artikel 6, stk. 4. Dog bemærkes, at forpligtelsen til at foretage vurderinger er skrevet ind i lov om

fremme af vedvarende energi (VE-loven) med ikrafttrædelse 1. juni 2023, så det nu fremgår klart af dansk ret, at klima-, energi-

og forsyningsministeren er forpligtet til at foretage vurderinger mindst hvert 5. år. Når vurderinger er foretaget, så medtages

denne vurdering i de relevante ajourføringer af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter.

(v) Særlige foranstaltninger til indførelse af et eller flere kontaktpunkter, strømlining af administrative proce-

durer, levering af oplysninger og uddannelse, og fremme af udbredelsen af elkøbsaftaler.

Tilladelsesprocesser på land

Vellykkede myndighedsprocesser er afgørende for at realisere udbygningen af vedvarende energi på land, hvorfor der med

baggrund i

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev iværksat en række initiativer med henblik på at øge lokal forankring

og hurtigere planlægningsprocesser i kommunerne:

•

Der er afsat midler til at forlænge det eksisterende beredskab for klagesagsbehandlingen af sol- og vindprojekter til

2026, så klagesager vedrørende sol- og vindprojekter fortsat kan afgøres inden for seks måneder.

Der er afsat midler til et statsligt rejsehold. Kommunerne har derfor fra 2023 kunne søge faglig sparring og vejled-

ning hos et statsligt VE-rejsehold, som bl.a. skal sikre udbredelsen af gode eksempler i forbindelse med realisering

af VE-projekter i kommunerne. VE-rejseholdet afholder eksempelvis løbende arrangementer med fokus på kompe-

tenceopbygning og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne.

Der er igangsat et initiativ til at forbedre kortdata til brug for den kommunale planlægning og udvikleres projektering

af VE-anlæg.

•

I december 2023 blev

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

fulgt op af

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på

land 2023,

der baner vejen for, at staten, som supplement til den kommunale indsats, kan spille en aktiv rolle i planlægningen

af større energiparker på land. Der fremsættes i foråret 2024 en ny lov om større energiparker, hvor energiparker inden for

udpegede arealer tildeles særlige vilkår med henblik på at gøre det nemmere og hurtigere at få tilladelsesprocesser og di-

spensationer til opstilling af vedvarende energi på land.

Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

er der igangsat en række analyser, der bl.a. ser på muligheden for hurtigere

nettilslutning af VE-anlæg og mere proaktiv udbygning af transmissionsnettet, som forventes færdige i løbet af 2024. Det for-

ventes samlet set, at analysernes resultater vil kunne bidrage til at understøtte en hurtigere VE-udbygning på land.

Tilladelsesprocesser på hav

Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev der indgået aftale om at igangsætte "et servicetjek og analysearbejde" for

at fjerne barrierer i lovgivningen samt skabe smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses

–

og tilladelsesprocesser

ifm. opstilling af havvind. Dette blev genbekræftet i regeringsgrundlaget for 2022, Ansvar for Danmark, hvor det fremgik, at

regeringen vil afkorte sagsbehandlingstiden for etablering af vedvarende energi og herunder se på, om der kan etableres smi-

digere modeller for udbygning af havvind.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

108

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Servicetjekket er gennemført og der er er identificeret en række konkrete tiltag, der forventes at forkorte den administrative

procedure og mindske risikoen for klager, og som er blevet eller er ved at blive implementeret i lov og praksis. Endvidere for-

ventes klare rammer for repowering at gøre det nemmere og mere anvendeligt at forny og forøge kapaciteten af eksisterende

havvindmølleparker

Dertil vil regeringen også fremsætte et lovforslag, der giver klarere rammer og lempelser for bl.a. kom-

pensationsforpigtelser for test på hav. Det forventes at smidiggøre etableringen af testanlæg på havet.

Tiltag for at sikre simple regelsæt for VE-fællesskaber

Danmark har sikret, at VE-fællesskaber er underlagt simple regelsæt ved at pålægge Forsyningstilsynet at identificere og

overvåge fjernelsen af uberettigede hindringer og restriktioner for udviklingen af VE-fællesskaber

. Med implementering af

regler for VE-fællesskaber har Danmark givet vide rammer i forhold til typen af selskaber, der kan anvendes

. Endeligt har

Danmark valgt ikke at stille specifikke krav til VE-fællesskaber, om at de skal registreres eller have tildelt en licens for at have

retten til at fungere som et VE-fællesskab.

Tiltag for at strømline myndighedsprocedure og designe et kontaktpunkt

Myndighedsprocessen for landbaseret VE er forankret i kommunerne og processen for det enkelte projekt afhænger i høj

grad af projektets karakter og placering. Myndighedsprocessen følger de procedureregler som bl.a. fremgår af planloven,

byggeloven og miljøvurderingsloven. Procedureregler er beskrevet på veprojekter.dk, der har til formål at lette den administra-

tive proces for opstillere af VE-anlæg ved at udpege ét kontaktpunkt, som vejleder om den administrative proces

. Der er

herudover indført en samlet tidsfrist for behandling af ansøgninger om tilladelser omfattet af tilladelsesprocessen.

For havvindmølleparker er Energistyrelsen kontaktpunkt (one-stop shop) for administrative procedurer, hvor styrelsen spiller

en central rolle i planlægningen og udstedelsen af tilladelser til projekter samt koordinering med alle relevante myndigheder.

Information og vejledning om procedurer og godkendelsesprocessen er desuden samlet på én hjemmeside. Energistyrelsen

udsteder hovedtilladelserne til at udføre både forundersøgelser (geofysiske, geotekniske og miljømæssige undersøgelser) og

etablere havvindmølleparkerne, hvor etableringstilladelsen også fungerer som VVM-tilladelse for projekterne. Ved gennemfø-

relse af VVM-processen på havet sikrer Energistyrelsen en kombineret proces med mulige konsekvensvurderinger i henhold

til habitatdirektivet samt guider og vejleder ansøgeren gennem hele VVM-processen. Derudover meddeler Energistyrelsen

også elproduktionstilladelsen ifm. idriftsættelse af anlægget samt tilladelser til evt. repowering og levetidsforlængelse.

Tiltag for at udrulle digitaliserede procedurer

VEprojekter.dk giver opstillere et samlet overblik over tilladelser til at etablere og drive VE-anlæg gennem én fælles indgang.

Hjemmesiden udgør dermed den formelle online procedurehåndbog, der stilles krav om i VE-direktivet, og angiver hvordan der

ansøges om de tilladelser, der er omfattet af tilladelsesprocessen. Det er muligt for opstillere at rette henvendelse til kontakt-

punktet gennem www.veprojekter.dk ved ønske om overordnet vejledning.

Tiltag for at strømline miljøvurderingsprocessen

Der arbejdes i Danmark for at strømline processen for miljøtilladelser, så miljøpåvirkninger kan identificeres og håndteres

tidligst muligt i processen for miljøvurdering af plan og i forbindelse miljøkonsekvensrapporten af det konkrete projekt. For at

muliggøre den store udbygning af vedvarende energi på land frem mod 2030, har aftalepartierne bag klimaaftalen afsat mid-

ler til lempelse af arealbegrænsninger. Samtidig er det afgørende at sikre natur-, miljø-, og biodiversitetshensyn. Derfor afsæt-

tes der ligeledes midler til styrket vejledning om miljøvurderinger og naturdirektiverne. Det skal bl.a. bidrage til at mini-

mere hjemvisning af sager fra klagenævnene med længere processer til følge og øge muligheden for kortere processer og

balance mellem naturdirektiverne og hensynet til udbygningen af vedvarende energi.

Miljøministeriet udgav i september 2023 nye vejledninger til miljøvurderingsloven fsva. miljøvurdering af konkrete projekter

samt miljøvurdering af planer og programmer. Vejledningerne er juridiske vejledninger og bygger på lovens forarbejder, dansk

nævns- og domspraksis, de EU-direktiver, som loven implementerer, EU-Domstolens praksis og Europa-Kommissionens vej-

ledning til direktiverne.

13 Bekendtgørelsen nr. 1069 af 30. maj 2021 § 18

14 Bekendtgørelsen nr. 1069 af 30. maj 2021 § 6

15 Bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelesprocesser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

109

EA Hub og EA Tools

Med henblik på at hjælpe myndigheder og opstillere i miljøvurderingsprocessen er udviklet to systemer EA Hub og EA Tools.

EA Hub indeholder en samling af danske miljøkonsekvensrapporter, hvor der via forskellige kombinationer af søge- og GIS-

værktøjer, kan trækkes på materialet. EA-Tools har samlet og systematiseret miljødata i miljøparametre, der er relevante i

miljøvurderingen. Miljødata fra mere end 300 forskellige databaser er samlet og konfliktanalyser målrettet VE-anlæg hurtigt

og nemt gennemføres både via tekst og geografi.

Tiltag for at forenkle repowering af eksisterende vedvarende energi

Repowering på hav

I forbindelse med implementeringen af VE II-direktivet blev der indført en bemyndigelse til at fastsætte regler om tidsfrister

for repowering-projekter, som blev udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for

VE-tilladelsesprocessen.

Danmark har som følge heraf, fastsat i VE-loven en bemyndigelsesbestemmelse, der gør, at klima-, energi-, og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om en forenklet og hurtig tilladelsesproces for repowering. Danmark er i gang med at udmønte

bemyndigelsen på bekendtgørelsesniveau, som vil træde i kraft den 1. juli 2024.

Repowering på land

Kompleksiteten i tilladelsesprocessen vil som oftest afspejle konsekvensen af den ændring, der ønskes foretaget med repo-

wering-projektet. For ændringer, der falder inden for repowering, er der i praksis en forsimplet tilladelsesproces. Indhold og

omfang af tilladelsesprocessen vil dog afhænge af det konkrete projekt.

Tiltag for at tilskynde til innovative projekter

For at fremme innovative projekter på energiområdet, er der i Danmark primært tre fundingprogrammer

–

EUDP, ELFORSK og

Innovationsfonden,

som alle støtter udvikling af nye løsninger og teknologier på energiområdet.

EUDP

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er et teknologineutralt tilskudsprogram, der har til for-

mål at understøtte Danmarks energi- og klimapolitiske målsætninger om høj forsyningssikkerhed, udfasning af fossile

brændsler og reduktion af drivhushasudledninger i overensstemmelse med klimamålene. Indsatsen skal gå hånd i hånd med

at fremme erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. EUDP støtter hvert år virksomheder og universi-

teters arbejde med udvikling, test og demonstration af klimavenlige energiteknologier og systemløsninger. I 2023 gav EUDP

67 projekter tilsagn om statsstøtte. Samlet er der i 2023 udmøntet 543 mio. kr. til udvikling af ny energiteknologi i EUDP.

ELFORSK

ELFORSK har en årlig bevilling på 25 mio. kr. til innovative projekter som skal understøtte elektrificeringen og den grønne om-

stilling af det danske energisystem. Tilskud gives primært til forsknings- og udviklingsprojekter, der har til formål at

fremme

effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger

inden for el og energi via

data, digitalisering og sektorkobling.

I 2023 blev

der udmøntet 7,6 mio. kr. til ét projekt under ELFORSK. Det drejer sig om projektet ’Super-Integration’, der ved hjælp af nye

algoritmer og digitale styresystemer vil effektivisere energiforbruget i supermarkeder.

Tiltag for at lette udbredelsen af langfristede aftaler om køb af vedvarende energi (PPA’er)

Danmark er i medfør af artikel 15(8) i VE-direktivet og artikel 19a i elmarkedsforordningen forpligtet til at vurdere de regule-

ringsmæssige og administrative hindringer for langfristede aftaler om køb af vedvarende energi (power purchase agreements

–

PPA'er) og fjerne uberettigede hindringer og lette udbredelsen af sådanne aftaler.

Der vurderes ikke at være uberettigede hindringer for indgåelse af PPA'er i Danmark. Derudover bemærkes det, at PPA'er ikke

bør få forrang for andre mekanismer, der giver langsigtede prissignaler, som fx de etablerede forward-markeder, for derved at

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

110

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

sikre at prissikringsmekanismerne udbredes til flere parter via de etablerede markeder fremfor færre parter, som i tilfældet

med de bilaterale PPA'er.

Med det reviderede VE II-direktiv (VE III-direktivet) er anvendelsesområdet for artikel 15 (8) udvidet fra kun at gælde VE-el-

købsaftaler til også at gælde aftaler om køb af VE inden for andre energiformer. Danmark har på den baggrund foretaget en

analyse af de reguleringsmæssige og administrative hindringer for langfristede aftaler om køb af vedvarende energi på mar-

kedet for VE-fjernvarme samt grønne gasser. Der vurderes ikke at være uberettigede hindringer for aftaler om køb af vedva-

rende energi inden for disse energiformer. Aktører inden for den danske biogasbranche har dog meddelt, at den mang-lende

stabilitet i reguleringen for biometan udgør en hindring for langfristede aftaler for biometan. Branchen fremhæver bl.a. æn-

dringerne i CI-værdien (Carbon Intensity) i bæredygtighedscertifikaterne.

Et resumé af politikker og foranstaltninger i henhold til den befordrende ramme skal indføres i henhold til artikel 21,

stk. 6, og artikel 22, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 for at fremme og lette udviklingen af egetforbrug og VE-fælles-

skaber

For at skabe en befordrende ramme for VE-fællesskaber har Danmark bl.a. sikret, at VE-fællesskaber er underlagt simple og

gennemsigtige regler. Dette er bl.a. gennemført ved, at VE-fællesskaber i høj grad er underlagt sammenlignelige regler som

borgerenergifællesskaber

. Med implementering af regler for VE-fællesskaber har Danmark givet vide rammer i forhold til

typen af selskaber, der kan anvendes

. I Danmark er det pålagt Forsyningstilsynet at identificere og overvåge fjernelsen af

uberettigede hindringer og restriktioner for udviklingen af VE-fællesskaber

og pålagt netvirksomheder at samarbejde med

VE-fællesskaber om at lette deling af el inden for VE-fællesskabet.

Der eksisterede forinden en garantifond

, som også VE-

fællesskaber under visse betingelser kan benytte til at søge finansiering af forundersøgelser i forbindelse med opstilling af

vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftsanlæg og vandkraftsanlæg. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har som et yderli-

gere tiltag indført en pulje, som både kan lette adgang til finansiering og oplysninger for VE-fællesskaber

VE-egenforbrugere betaler i dag ikke transmissionstariffer af den del af elektriciteten, som forbruges direkte af egenprodukti-

onen. Det samme gælder for elektricitet, som forbruges af lejere i en udlejningsejendom, der udlejes af VE-egenforbrugeren.

Det bemærkes i øvrigt, at en VE-egenforbruger er undtaget for elafgift for elektricitet fremstillet ved vedvarende energi, som

direkte forbruges af VE-egenforbrugeren selv eller af VE-egenforbrugerens lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er pla-

ceret i forbindelse med udlejningsejendommen.

VE-egenforbrugere, som befinder sig i samme bygning, herunder boligejendomme, har ret til i fællesskab at deltage i aktivite-

ter omfattet af artikel 21, stk. 2, og via det kollektive elnet at foranstalte indbyrdes deling af vedvarende energi, der er produ-

ceret i tilknytning til deres respektive forbrugssteder.

I april 2023 blev der indført regler, der giver mulighed for geografisk differentiering af sammenslutninger af netbrugere. Dette

giver mulighed for, at fx energifællesskaber kan få en lokal kollektiv tarif, der belønner en mere omkostningseffektiv brug af

det kollektive net.

Tiltag, der skal sikre energifattige husholdninger og udsatte forbrugere adgang til solenergi

Det danske energisystem er overordnet præget af lave elpriser og høj forsyningssikkerhed. Transport og distribution af elektri-

citet sker via det kollektive elforsyningsnet, der er drevet af de danske netvirksomheder og Energinet. I 2030 forventes det, at

det danske el-system i overvejende grad vil være baseret på vedvarende energi. På den måde vurderes det, at også energifat-

tige og udsatte husholdninger vil have adgang til vedvarende energi. Det er Danmarks holdning, at der ikke er et betydeligt

antal energifattige, og der tages allerede hånd om dem gennem eksisterende og nye tiltag, bl.a. gennem målrettede sociale

ydelser samt forskellige varmepuljer, der giver boligejere økonomisk støtte til energirenoveringer.

Tiltag for at vurdere og fjerne uberettigede barrierer for udvikling af VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber

16 Bekendtgørelsen nr. 1069 af 30. maj 2021

17 Bekendtgørelsen nr. 1069 af 30. maj 2021 § 6

18 Bekendtgørelsen nr. 1069 af 30. maj 2021 § 18

19 Bekendtgørelsen nr. 1069 af 30. maj 2021 § 15

20 Lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 § 21

21 Bekendtgørelsen nr. 1162 af 9. august 2022

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

111

Danmark har pålagt Forsyningstilsynet at identificere og overvåge fjernelsen af uberettigede hindringer og restriktioner for

udviklingen af VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber

Investeringsramme og tiltag for at fremskynde solenergiinvesteringer i kombination med renoveringer, lager og var-

mepumper

I forbindelse med den nyligt indgåede

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land

fra december 2023 blev det be-

sluttet, at etablere en pulje med samlet ca. 179 mio. kr. i perioden 2024-2046 med henblik på at understøtte solceller i by-

mæssig bebyggelse. Aftalekredsen skal præsenteres for et forslag til, hvordan puljen til VE på mindre tilgængelige arealer kan

udmøntes til elproduktion i byerne på fx større tagarealer og trafikale anlæg såsom støjskærme ved bynære motorveje. Afta-

lekredsen skal bl.a. på den baggrund inden udgangen af 2024 drøfte et samlet oplæg til udmøntning.

Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev det besluttet, at Bygningspuljen fra 2023 skulle opsplittes i to separate

puljer, målrettet henholdsvis konvertering til en varmepumpe eller energirenoveringsprojekter såsom udskiftning af vinduer

eller efterisolering. Herigennem kan private borgere søge om tilskud til enten energirenoveringer eller konvertering til varme-

pumpe fra olie-, gas- eller træpillefyr samt elvarme. De to nye puljer, Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen admini-

streres efter først til mølle-princippet, hvor korrekt udfyldte ansøgninger påbegyndes i den rækkefølge, de er modtaget i. Det

antages, at puljerne kan have en tilskyndende og som minimum fremskyndende effekt, hvormed det forventes, at en andel af

konverteringerne eller renoveringsprojekterne ikke var blevet udført, såfremt der ikke blev tildelt tilskud.

Tiltag til at fjerne administrative barrierer for omkostningseffektive udvidelser af allerede installerede systemer

Så vidt Energistyrelsen er oplyst er der ingen væsentlige administrative hindringer forbundet med omkostningseffektive udvi-

delser af allerede eksisterende systemer i Danmark. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke opstillet målsætninger eller

specifikke tiltag, der skal fjerne barrierer for udvidelser af allerede installerede systemer.

Tiltag til støtte for bygningsintegreret solcelleanlæg til nybyggeri og renoveringer

Andelen af bygninger med solceller har været stigende i Danmark over de sidste 20 år. I perioden 2020-2022 udgjorde ande-

len nyopførte erhvervsbygninger med solceller ca. 60 pct. For boliger er det omkring 20 pct. der har solceller. For at fremme

energieffektivisering stilles der i Danmark stramme krav til energirammen for nye bygninger i Bygningsreglementet. Energi-

rammen angiver en øvre grænse for, hvor stort en nyopført bygnings samlede behov for tilført energi må være til opvarmning,

ventilation, køling og varmt brugsvand. En del af energirammen kan opfyldes gennem elproduktion fra vedvarende energian-

læg som solceller. De stramme krav er dermed med til at sikre incitament til at anlægge solceller, når der bygges nyt, fordi

manglende energimæssige ydeevne i energirammen eksempelvis kan dækkes ved merisolering, solvarmeanlæg, varmepum-

peanlæg eller solceller.

Tiltag for at fjerne barrierer for innovative former for udbredelse af solenergi

I Danmark er der fokus på at støtte indsatsen for at forske og udvikle nye løsninger til energisektoren. Til at varetage det for-

mål, er der i Danmark primært tre fundingprogrammer

–

EUDP, ELFORSK og Innovationsfonden,

som alle støtter udvikling af

nye løsninger og teknologier på energiområdet. Støtte til innovative projekter inden for solenergi, bliver bl.a. støttet gennem

EUDP, der er et teknologineutralt tilskudsprogram. Hovedformålet med EUDP er at støtte initiativer til udvikling af nye teknolo-

gier og systemløsninger, der kan fortrænge fossile brændsler, øge energieffektiviteten, og som samtidig kan styrke den

grønne vækst og jobskabelse. I 2023 gav EUDP ca. 70 projekter tilsagn om statsstøtte. Samlet blev der i 2022 udmøntet 543

mio. kr. til udvikling af ny energiteknologi i EUDP, hvoraf 4 pct. er givet til projekter vedrørende solenergi.

Tiltag til at sikre, at alle nye bygninger er 'solcelle-parate', og at solenergi gøres obligatorisk for bygningskategorier

beskrevet i EPBD-revisionen

Forhandlingerne af bygningsdirektivet er afsluttet ultimo 2023 og det forventes at direktivet træder i kraft i foråret 2024. Der-

efter vil der være en 24 måneders implementeringsfrist. Implementeringen af direktivet udbores og tilrettelægges efter ende-

lig ikraftrædelse af direktiv.

22 Bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021 § 18

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

112

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Tidsplan for implementering af det reviderede VE-direktiv (VEIII)

–

håndtering af anbefaling nr. 9

I Europa-Kommissions anbefaling nr. 9

(C(2023) 9601 final af 18. december 2023)

efterspørger Kommissionen en tidsplan,

der skitserer steps til vedtagelsen af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige politikker og foranstaltninger, der har

til formål at gennemføre direktivbestemmelserne fra VEIII. Hertil ønsker Kommissionen, at der især bliver gjort rede for gen-

nemførelsen af de bestemmelser, der bliver nævnt ifm. andre anbefalinger.

Danmark har opdelt tidsplanen i to afsnit. Det første afsnit vedrører lovgivningsmæssig implementering, mens det andet af-

snit vedrører opfyldelsen af de nye NECP rapporteringsforpligtelser i direktivet mv.

Lovgivningsmæssig implementering

Danmark agter at implementere alle artikler i VEIII-direktivet rettidigt i overensstemmelse med fristerne i direktivet. Nedenfor

kommenteres kort på væsentlige steps i forhold til håndteringen af direktivet.

1. juli 2024 (frist for visse bestemmelser om VE-tilladelser),

Klima-, energi- og forsyningsministeren har

den 24. april 2024 fremsat

lovforslag om Lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparel-

ser i bygninger og lov om varmeforsyning, der forventes sat i kraft pr. 1. juli 2024. Lovforslaget udmøntes ved bekendtgørel-

ser, der ligeledes sættes i kraft 1. juli 2024 og som sikrer, at Danmark kan gennemføre alle obligatoriske bestemmelser med

frist den 1. juli 2024 til

tiden.

Lovforslaget giver derudover mulighed for, at Danmark kan benytte den frivillige bestemmelse

(art. 15e), og at der kan fastsættes nærmere regler om de VE-tilladelsesprocesser og fremskyndelsesområder, der har regula-

torisk implementeringsfrist den 21. maj 2025.

21. maj 2025 (alm. implementeringsfrist for øvrige bestemmelser),

For de bestemmelser, som i øvrigt kræver ændringer i danske love, forventer Danmark, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fremsætte lovforslag i folketingsåret 24/25, og at Danmark implementerer direktivet rettidigt til fristen 21. maj 2025.

Derudover vil direktivet vil få betydning for en række bekendtgørelser, der implementerer det nuværende VEII-direktiv, som vil

skulle tilpasses de nye krav. Danmark vil derudover senest den 21. maj 2025 have fået foretaget kortlægning af de områder,

som er nødvendige for nationale bidrag til opfyldelse af Unionens overordnede mål for vedvarende energi i 2030, jf. VE III, art.

15b.

21. februar 2026 (frist for udpegning af fremskyndelsesområder til VE).

Det juridiske grundlag for fremskyndelsesområder vil være på plads inden fristen den 21. maj 2025, og Danmark agter at have

udpeget fremskyndelsesområder senest den 21. februar 2026. I anbefaling (7) beskriver KOM, at Danmark skal:

“Describe

further the renewable technologies for which it plans to designate ‘renewables acceleration areas’ with faster and simpler pro-

cedures”.

Danmark kan ikke på nuværende tidspunkt besvare spørgsmålet, da det vil afhænge af den forestående kortlæg-

ning, jf. art. 15b.

Opfyldelse af nye VEIII-NECP-rapporteringsforpligtelser samt tidsplan for øvrige bemærkninger fra EU-KOM mv.

VEIII-direktivet indebærer en lang række nye NECP-rapporteringsforpligtelser. Disse er håndteret i nærværende ajourføring og

et overblik over håndtering kan findes i nedenstående tabel.

Tabel 19

Nye VEIII-NECP-rapporteringsforpligtelser samt tidsplan for øvrige bemærkninger

fra EU-KOM mv. [Opdateres]

Artikel i VEIII med NECP-for-

pligtigelse

Artikel 3, stk. 1

Håndtering

Håndteres i 2.1.2 (i) samt figur 4.

Evt. indeholdt i EU-

KOMs anbefalinger

Anbefaling 5, 6 og 7

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

113

Artikel 3, stk. 4a

Artikel 3, stk.4a indebærer, at medlemsstaten skal

fastlægge en ramme som gør det muligt at anvende

VE-el på et niveau, der er i overensstemmelse med det

nationale bidrag til det samlede overordnede VE-mål.

Denne ramme kan bl.a. indeholde støtteordninger og

foranstaltninger til fremme af VE-elkøbssaftaler

(PPA'er). I rammen skal medlemsstaten særligt tage

hensyn til mulige hindringer herunder: a. Hindringer

ifm. tilladelsesproces-sen, b. Udviklingen af den nød-

vendige transmissions-, distributions- og lagringsinfra-

struktur, herunder samplaceret energilagring samt c.

Efterspørgsel på VE-el fra andre sektorer (transport,

varme mv.).

Danmark forventer jf. afsnit 2.1.2 at opfylde det natio-

nale bidrag med eksisterende tiltag, og disse tiltag ud-

gør samlet rammen i art. 3, stk.4 a. Her vil Danmark

fremhæve foranstaltningerne beskrevet i afsnit 3.1.2

(om vedvarende energi). Dette afsnit indeholder bl.a.

tiltag målrettet produktion og distribution af grøn brint

og PtX, tiltag for at bruge energisystemintegration til

at balancere elnettet og sikre integrationen af vedva-

rende elektricitet (herunder gennem øget fleksibilitet

og lagring), tiltag for at sikre adgang til data om leve-

ret vedvarende energi og drivhusgasemissioner til for-

brugere, herunder elbilbrugere, tilladelsesprocesser på

land og hav, tiltag for at strømline myndighedsproce-

dure og designe et kontaktpunkt, samt tiltag for at

lette udbredelsen af langfristede aftaler om køb af

vedvarende energi (PPA’er). Derudover fremhæves

3.1.3 (om andre elementer i dimensionen), hvor elek-

trificering af transport beskrives, samt 3.4.1 og 3.4.2

om el-infrastruktur.

Artikel 15, stk. 8

Artikel 15a

Håndteres i 3.1.2 (v)

Håndteres i 2.1.2 (ii) under overskriften “Vejledende

mål for andelen af vedvarende energi i den nationale

byggesektor i 2030”

Håndteres i nærværende dokument.

Håndteres i 3.1.2 (vi)

Håndteres i 2.1.2 (ii) under overskriften ”Mål for VE i

industrien” fsva. stk. 1

Håndteres i 2.1.2 (i) under overskriften PtX fsva. stk. 3

Anbefaling 6 og 7

Anbefaling 6

Artikel 15b, stk. 1 og 4

Artikel 20, stk. 3

Artikel 22a, stk. 1 og 3

Artikel 22b

Artikel 23, stk. 1

DK anvender ikke denne bestemmelse

Håndteres i 2.1.2 (i) under overskriften “Varme og kø-

ling”

Håndteres i 3.1.2 (vi) under ”Varme og køling”

Håndteres i 3.1.2 (i) under overskriften “Forpligtigelser

for vedvarende energi i transportsektoren”.

Håndteres i nærværende dokument.

Anbefaling 6 og 7

Anbefaling 6

Artikel 24

Artikel 25, stk. 1

Artikel 29, stk. 7b

Anbefaling 8

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

114

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danmark har dog følgende specifikke bemærkninger til følgende rapporteringsforpligtelser, hvor den endelig opdatering vil

komme senere end 30. juni 2024:

I henhold til rapporteringsforpligtelsen i art. 22, stk. 3 vedrørende mængden af vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk op-

rindelse, som Danmark forventer at importere og eksportere, vurderes det, at rapporteringen er forbundet med væsentlige

usikkerheder. Det skyldes, at udviklingen på området er markedsdrevet samt er på et meget tidligt stadie (se Power-to-X af-

snit side 38). I

Analyseforudsætninger til Energinet 2023

–

PtX og DAC,

som er et målopfyldelsesscenarie, estimeres det

, at

der i 2030 vil være en nettoeksport på 20 PJ, mens der i 2050 forventes en nettoeksport på 160 PJ. I beregningen af ekspor-

ten er det beregningsteknisk lagt til grund, at hele det danske forbrug af brint og PtX-brændstoffer dækkes af dansk produk-

tion, og at der dermed ikke er en import. Danmark vil monitorere udviklingen og rapportere yderligere, så snart mere valide

data og/eller analyseforudsætninger er til stede.

I forhold til den nye rapporteringsforpligtelse i art. 29, 7b, a) vedr. den indenlandske forsyning af skovbiomasse, der er til rå-

dighed til energiformål i 2021-2030 i overensstemmelse med kriterierne i VE III-direktivets artikel 29, så bemærkes, at VE III-

direktivets bæredygtighedskriterier ikke er implementeret endnu, da implementeringsfristen først er 21. maj 2025. Artikel 29,

7b, litra a kan derfor ikke besvares fuldstændigt på nuværende tidspunkt, men den vil fremgå af fremtidige rapporteringer, når

de skærpede bæredygtighedskriterier er implementeret.

For transportområdet, så aflægger Danmark rapport om andelen af vedvarende energi i transportsektorens endelige energi-

forbrug, jf. rapporteringsforpligtelsen i art. 25 i VEIII. Denne følger af den ajourførte NECP i afsnit 3.1.2 (i) under overskriften

”Forpligtigelser

for vedvarende energi i transportsektoren”.

I Kommissionens anbefaling nr. 7, fremgår det yderligere, at Dan-

mark skal beskrive Danmarks design af ”fuel suppliers in the transport sector” fra VEIII.

Danmark har besluttet at opfylde VE-

III-direktivets krav til avancerede biobrændstoffer og RFNBOs på 1 pct. i 2025 med det nationale CO

e-fortrængningskrav

samt ved at medtælle biogas injiceret i det danske gassystem ved indberetning til Eurostat. Dertil bemærker Danmark, at den

danske regering endnu ikke truffet politisk beslutning om, hvorledes de brændstofspecifikke minimumskrav for 2030 opfyl-

des. Sådan en beslutning forventes i løbet af 2024, hvorefter reguleringen ændres på bekendtgørelsesniveau. Dette vil sikre

rettidig implementering inden 21. maj 2025.

Afslutningsvis bemærker Danmark, at man agter at opfylde artikel 9 i overensstemmelse med fristerne i direktivet. Dette inde-

bærer, at Danmark senest den 31. december 2025 aftaler at etablere en ramme for samarbejde om fælles VE-projekter og

senest 31. december 2030 bestræber sig på en aftale om to projekter med en eller flere andre medlemsstater om produktion

af VE. Disse to projekter skal notificeres til Kommissionen og kan ske i andet regi

end NECP’en. Af NECP’en fremgår det, at

Energiø Bornholm vil være et fælles VE-projekt mellem Danmark og Tyskland.

(vi) Vurdering af behovet for at etablere ny infrastruktur til fjernvarme og -køling fra vedvarende energi-

kilder

Der følger af artikel 24 i VE III en række krav til VE i fjernvarme- og fjernkølesektoren, herunder bl.a. at medlemsstaterne be-

stræber sig på at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkø-

ling med vejledende 2,2 procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioden 2021-2030.

Det følger dog af artikel 24, stk. 10, litra c, at en medlemsstat ikke er forpligtet til at anvende artikel 24, stk. 2-9, såfremt 90

pct. af det endelige bruttoenergiforbrug i fjernvarme- og fjernkølingssystemer finder sted i effektive fjernvarme- og fjernkø-

lingssystemer som defineret i Energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 1. Da Danmark har over 90 pct. effektive fjern-

varme- og fjernkølesystemer, kan det bekræftes, at Danmark er undtaget fra at beskrive foranstaltninger til at udvikle effektive

fjernvarme- og fjernkølesystemer med henblik på at efterleve krav og opnå målsætninger fra artikel 24, stk. 2-9 i VED III. Såle-

des er Danmark også undtaget fra at beskrive foranstaltninger til at øge VE-andelen i fjernvarme- og fjernkølesektoren med

henblik på at opnå målet om de procentvise stigninger i VE-andelen i perioden 2021-2025 og 2026-2030.

med antagelsen af at tal er baseret på Energistyrelsens elscenarie til baggrund for KP22 og holdt op imod produktionen baseret på de

konkret udmeldte projekter i PtX-pipelinen. På lang sigt i 2050 kendes produktionen ikke på slutproduktniveau.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

115

Danmark har allerede i forbindelse med udarbejdelsen af de relevante sektorlovgivninger på forsyningsområdet haft særligt

fokus på fremme af infrastruktur fra vedvarende energi og kraftvarme, samt et specifikt krav om fremme af effektiv fjernkø-

ling. Derudover arbejder Danmark aktivt for en udfasning af fossile kilder i opvarmning og køling. Det betyder også, at når den

høje VE-andel i nettet og den høje andel af effektive fjernvarme- og fjernkølesystemer tages i betragtning, vurderes der ikke at

være et større behov for at etablere ny infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder i Danmark.

(vii) Hvor det er relevant, særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse, navnlig

med henblik på at tilvejebringe nye anvendelser af biomasse under hensyn til:

- biomassetilgængelighed, herunder bæredygtig biomasse: både indenlandsk potentiale og import fra tred-

jelande

- andre anvendelser af biomasse i andre sektorer (landbrugs- og skovbrugssektorer) samt foranstaltninger

målrettet bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse

Danmark har støtteordninger for anvendelse af biomasse til elproduktion og har desuden implementeret bæredygtig-

hedskrav til træbiomasse som er mere ambitiøse end VEII-direktivets minimumskrav. Biomassebrændsler til opvarm-

ning er, med undtagelse af biogas, ikke afgiftsbelagt, da energi fra vedvarende kilder ikke er afgiftsbelagt eller omfattet

af CO

-kvoteordningen. Biomasseanalysen fra 2020 beskriver det danske forbrug af faste biobrændsler til energi, eksi-

sterende rammebetingelser samt relaterede problemstillinger vedrørende ressourcegrundlag og bæredygtighed. Der er

ikke efterfølgende foretaget analyser af samme omfang, men i september 2022 lancerede Det Nationale Bioøkonomipa-

nel en række anbefalinger om bioressourcer generelt, herunder brugen af biomasse til energiproduktion. Det Nationale

Bioøkonomipanel peger ligeledes på samt muligheder for at øge produktionen af indenlandsk biomassebiomasseforsy-

ningen i Danmark.

Danmark har implementeret VE II-direktivet

(art. 29, 30 og 31) samt en bred politisk aftale om træbiomasse

fra okto-

ber 2020. De danske lovkrav om bæredygtighed af biomasse til produktion af el, varme og køling trådte i kraft 30. juni

2021. Bæredygtighedskravene skal i videst mulige omfang mindske risikoen for, at der anvendes ”ikke-bæredygtig

pro-

duceret biomasse”

i Danmark, dvs. biobrændsler

med en høj klima- eller biodiversitetsbelastning. Kravene er samtidig

formuleret fleksibelt af hensyn til forsyningssikkerheden og forbrugernes varmepriser.

De samlede danske krav er mere ambitiøse end VE II-direktivets minimumsniveau på en række punkter. Den skærpede

danske implementering omfatter sænkede anlægsgrænser til varme- og kraftvarmeværker, hvilket betyder at flere an-

læg er omfattet. Desuden stilles der krav til flere kategorier af biomasse nemlig træ fra træindustri, levende hegn m.m.

(ikke-skov) og der stilles ekstrakrav til skovbiomasse. Endelig stilles der krav til at ældre anlæg omfattes af (højere) krav

om fossil drivhusgasbesparelse i forsyningskæden.

De ekstra danske bæredygtighedskriterier blev notificeret til EU den 16. februar 2021

De danske bæredygtighedskrav bygger videre på den danske energisektors frivillige brancheaftale fra 2014, som fast-

lagde et sæt bæredygtighedskriterier for anvendelse af træbaserede biobrændsler i energiproduktion. Elproduktionen

fra anvendelse af faste biobrændsler i eksisterende ikke afskrevne installationer i det nuværende setup er understøttet

med en fast støtte på 0,15 kr./kWh. Denne støtteordning har været et supplement til afgiftsfritagelsen på biobrændsler

til varmeproduktion.

3.1.3 Andre elementer i dimensionen

(i) Hvor det er relevant, nationale politikker og foranstaltninger, der påvirker den sektor, som er omfattet af

EU ETS, og vurderingen af komplementariteten og virkningerne for så vidt angår EU ETS

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/ 2001 - af 11. december 2018 - om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder

Aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi (kefm.dk)

Søg i databasen - European Commission (europa.eu)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

116

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Ikke relevant. Selvom de fleste af Danmarks politikker og virkemidler relateret til energiforbrug nævnt i tabel 17 vil have en

effekt på både CO

-emissioner under EU ETS og drivhusgasemissioner under ESR, som nævnt i kapitel 3.1.1, er der ikke gen-

nemført særskilte vurderinger af effekterne på udledningerne fra virksomheder omfattet af EU ETS.

(ii) Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af andre nationale mål, hvor det er relevant

Blandt Danmarks politikker og virkemidler med effekt på drivhusgasemissioner rapporteret i 2023 i Danmarks Ottende Natio-

nale Kommunikation og Femte Toårige Rapport under FN’s Klimakonvention (UNFCCC36) og under EU's Forvaltningsforord-

ning er der flere politikker og tiltag, som også vil bidrage til at nå det indenlandske 70 pct. reduktionsmål for samlet drivhus-

gasudledning i 2030 sammenlignet med 1990.

(iii) Politikker og foranstaltninger med henblik på lavemissionsmobilitet (herunder elektrificering af transport)

Regeringen har primært gennemført initiativer målrettet de delsektorer i transportsektoren, hvor udledningerne er størst, og

hvor grønne teknologier er mest modne, dvs. primært i vejtransporten. Elektrificeringen af personbiler er i de seneste år ste-

get, da elbiler nu er modnet teknisk og er markedsparate samt fremmet gennem

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

(2020)

og støtte til ladeinfrastruktur.

For den tunge vejtransport forventes elektrificering på sigt at kunne udgøre hovedteknologien til at reducere CO

e-udlednin-

ger, mens indirekte elektrificering i form af brintlastbiler og andre VE-brændstoffer ligeledes kan spille en rolle i omstillingen

af den tunge vejtransport. Med

Aftale om kilometerbaseret vejafgift (2023)

skal lastbiler betale vejafgift fra 2025 efter hvor

langt de kører i Danmark. Afgiften vil være differentieret på baggrund af CO2-emissionsklasser, der følger af eurovignettedi-

rektivet.

Banetransport, indenrigssøfart og indenrigsluftfart samt øvrig transport udgør tilsammen mindre end 10 pct. af transportsek-

torens nationale udledning. Dele af banetransporten er allerede omlagt til el, og udledninger forventes reduceret betydeligt

efter 2025 i takt med, at fjern- og regionaltog elektrificeres. Størstedelen af dieseltogene forventes udfaset frem mod 2035 og

udledningerne fra persontog ventes herefter at være marginale. Fremadrettet er der særligt fokus på at iværksætte initiativer i

de delsektorer, som er mere udfordrende at omstille: luftfart, søfart og tung vejtransport.

I indenrigssøfarten forventes de mindre skibe og færger at kunne elektrificeres, mens brugen af VE-brændstoffer, herunder

PtX, kan bidrage til CO

e-reduktioner for de større skibe. For luftfarten forventes VE-brændstoffer at være den primære løs-

ning mens elektrificering på sigt kan være en løsning for nogle flyruter. Med

Aftale om grøn luftfart i Danmark (2023)

udbydes

en grøn indenrigsflyrute i 2025 og der udbydes støtte til hel grøn indenrigsluftfart i 2030. Med aftalen forventes indenrigsluft-

fartens CO

e-udledninger reduceret med 0,1 mio. ton i 2030, hvilket svarer til, at indenrigsluftfarten er helt grøn.

(iv) Hvor det er relevant, nationale politikker, frister og foranstaltninger, der er planlagt for at udfase energi-

subsidier, navnlig for fossile brændstoffer

Danmark giver støtte til vedvarende energiteknologier som eksempelvis land- og havvind, solenergi, biogas mv. Støtten gives

typisk som en støtte pr. produceret enhed i en begrænset årrække. Omkostninger for vedvarende energi er generelt faldende

og stadig mere konkurrencedygtigt, når der sammenlignes med fossile brændsler.

Landvind og solceller er de billigste grønne teknologier, der er til rådighed på markedet i dag. De teknologineutrale udbud i

2018 og 2019 resulterede i historisk lave støttepriser og viste, at opstillingen af vedvarende energi i stigende grad kan opføres

uden støtte. Udbygningen vurderes derfor snart at kunne ske på markedsvilkår. Omkostningerne til etablering af vedvarende

energi er faldet markant de seneste år og forventes fortsat at falde yderligere. Med en

Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022

er det besluttet, at midlerne fra de teknologineutrale udbud fra 2022-2024 herefter omprioriteres til andre initiativer, fordi

vedvarende energi på land i vid udstrækning kan bygges uden tilskud. I den forbindelse blev det aftalt at omprioritere 355 mio.

kr. fra TNU til en pulje til VE på mindre tilgængelige arealer. Ordningen er en tilskudspulje, der skal støtte VE-produktion på

mindre tilgængelige arealer, såsom større tagarealer, langs motorveje mm. for at imødekomme et ønske om at støtte VE på

eksisterende infrastruktur og at understøtte innovative løsninger. Desuden er der siden 2018 indgået flere politiske aftaler om

udbygning af dansk havvind. I disse aftaler har der været en klar ambition om en vej mod en mere markedsbaseret udbygning

af havvind. I 2021 var udbuddet af Thor vindmøllepark det første udbud af havvind, der i Danmark blev gennemført uden

støtte og med betaling til staten. Efterfølgende blev det politisk besluttet med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

muliggøre udbud af yderligere 4 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030 uden mulighed for støtte. Senest blev det

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

117

med

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

af 30. maj 2023 besluttet at udbyde 6 GW hav-

vind støttefrit. Endvidere blev aftalepartierne enige om at udbygning med havvind omkring Energiø Bornholm bør etableres

støttefrit, men med et forventet behov for støtte til elhandelsforbindelsen mellem Sjælland og Bornholm samt halvdelen af

landanlægget på Bornholm.

Der ydes ikke direkte subsidier til fossile brændsler i Danmark. Skatteministeriet er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde

en oversigt over Danmarks mulige indirekte fossile subsidier og støtte og vender tilbage herom snarest. I forbindelse med

COP28 offentliggjorde Nederlandene en erklæring om udfasning af fossile subsidier, som Danmark har tiltrådt. Erklæringen

indeholder følgende elementer: Transparens, identifikation af internationale barrierer og dialog om national udfasning. (1)

Transparens: Det er på tidligere COP-konferencer

besluttet at udfase ”ineffektive” fossile brændsler,

men få lande har gjort

noget. Med underskrivelse forpligter man sig til at lave en oversigt over både direkte og indirekte fossile subsidier, herunder

differentieret afgiftssatser mm., samt samarbejde om at udvikle en international metodik i den forbindelse. (2) Identifikation

af internationale barrierer: Samarbejde om at håndtere indirekte fossile subsidier i form af underbeskatning af udledninger fra

international skibsfart og luftfart. (3) Dialog om national udfasning: Underskrivere vil indgå i dialog om udfasning og forpligter

sig til at udvikle nationale strategier, der ser på både direkte og indirekte subsidier og uensartede afgiftssatser.

Danmark deltager også i den plurilateral koalitionen Friends of Fossil Fuel Subsidy Reform (F-FFSR). Koalitionen fremmer en

udfasning af ineffektive subsidier til fossile brændstoffer med særligt fokus på at holde G20-landene ansvarlige for denne

forpligtelse, som også blev inkluderet i Glasgow Climate Pact på COP26. Danmark støtter også International Institute for

Sustainable Development (IISD) Global Subsidies Initiatives (GSI) gennem en bevilling. IISD-GSI støtter internationale proces-

ser, nationale regeringer og civilsamfundsorganisationer for at tilpasse subsidier til bæredygtig udvikling og har været på for-

kant med indsatsen for at støtte tilskudsreformen siden 2005.

3.2 Energieffektivitet

Den eksisterende danske energieffektivitetsindsats kan inddeles i tre overordnede typer af initiativer:

•

Økonomiske virkemidler: Gennem afgifter og tilskud til energiforbedrende tiltag kan der skabes øget incitament til

energieffektivitet.

Regulerende virkemidler: Lovmæssige krav og regulering kan have en direkte effekt på energiforbruget gennem en-

ten forbud eller påbud om fx minimumsstandarder.

Informative virkemidler: Information til slutbrugerne om energiforbrug med henblik på at påvirke brugernes adfærd

og at oplyse om potentialer for energibesparelser.

(i)

Ordninger for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag i henhold til artikel 7a og 7b og artikel 20,

stk. 6, i direktiv 2012/27/EU, og som skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag III til denne forordning

Danmark gør i perioden 2021-2030 brug af alternative politiske foranstaltninger til opfyldelse af energispareforpligtelsen, som

følger af artikel 8, stk. 1 i det omarbejdede EED fra 2023. Nedenfor beskrives de alternative politiktiltag, der bidrager til opfyl-

delsen af den forhøjede energispareforpligtelse for Danmark:

Tabel 20

Oversigt over initiativer, som bidrager til den forhøjede energispareforpligtelse

Nr.

Aktivitet

Tilskud

Energirenoveringspuljen

Skrotningsordningen

Erhvervspuljen

Renovering af almene boliger (grøn boligaftale 2020)

Konverteringer som følge af tilskud, afgiftsændringer mv.

Omstillingsstøtten

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

118

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Beskatningstiltag

Klimaaftale 2020 og Grøn skattereform 2020

e-afgift på industri mv.

Tiltag fra aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler

Energiafgifter over EU’s

minimumssats

Forøgelse af dieselafgift

Regulering, oplysning og rådgivning

Energieffektivitet i staten

Eksisterende bygninger, bygningsreglementskrav mv.

Tilskud

Varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen (tidligere Bygningspuljen, Energiaftale 2018):

Bygningspuljen blev oprettet med

Energiaftale 2018.

Der er afsat ca. 2,6 mia. kr. i perioden 2020-2026 til bygningspuljen med

Energiaftale 2018, Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Finansloven for 2021.

Bygningspuljen

gav tilskud til varmepumpe og energirenovering for private boligejere. Formålet med bygningspuljen var at fremskynde kon-

verteringer væk fra bl.a. olie- og gasfyr, at bidrage til at indfri Danmarks klimamål, samt bidrage med energieffektiviseringer til

opfyldelse af Danmarks energispareforpligtelse. Bygningspuljen blev besluttet opsplittet med

Klimaaftale om grøn strøm og

varme 2022

i to puljer fra 2023. Midlerne afsat til bygningspuljen i 2023 blev fordelt, så 70 pct. tilfaldt varmepumpepuljen og

30 pct. tilfaldt energirenoveringspuljen. Fordelingen af midler i perioden 2024-2026 aftales i 2024.

Varmepumpepuljen

Varmepumpepuljen indeholder konverteringsdelen af den forhenværende bygningspulje og bidrager til konverteringer væk fra

olie- og gasfyr. I 2023 var der på finansloven afsat 236,1 mio. kr. til puljen. Effekten fra Varmepumpepuljen er talt med under

tiltag nr. 5 ”Konverteringer,

tilskud, afgiftsændringer mv.”.

Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen indeholder energieffektiviseringsdelen af den forhenværende bygningspulje og bidrager til energibe-

sparelser gennem energirenoveringsprojekter, såsom vinduer, efterisolering mv. i beboelsesbygninger. I 2023 var der på fi-

nansloven afsat 101,2 mio. kr. til puljen.

Skrotningsordningen (Energiaftale 2018)

Med

Energiaftale 2018

blev det besluttet at give tilskud til energitjenesteleverandører, der udlejer en varmepumpe på abonne-

ment til en varmekunde mod skrotning af deres olie-, gas- eller træpillefyr (Skrotningsordningen). Der er i alt afsat 210 mio. kr.

til i Skrotningsordningen i perioden 2020-2026

Erhvervstilskud til virksomheder (Erhvervspuljen, Energiaftale 2018)

Erhvervspuljen blev oprettet med

Energiaftale 2018.

Der er i alt afsat ca. 3,2 mia. kr. i perioden 2020-2029 med

Energiaftale

2018, Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, Aftale om en grøn skattereform 2020 og Aftale om grøn strøm og varme

2022.

Erhvervspuljen er en tilskudspulje til virksomheders eneribesparende eller CO

-reducerende tiltag. Tilskud ydes baseret

på det enkelte tiltags energibesparelse eller CO

-reduktion og virksomhedens størrelse. Ordningen er åben for private virk-

somheder i Danmark inden for langt de fleste brancher og til de fleste typer projekter, der sparer energi eller CO

fra energiud-

ledninger.

Renovering af almene boliger (Grøn boligaftale 2020)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

119

Med

Grøn boligaftale 2020

blev det besluttet at tilskynde renoveringsindsatser i den almene boligsektor til gavn for lejere. Der

er i alt afsat 30 mia. kr. til hele aftalen i 2021-2026, heraf ca. 600 mio. kr. til energibesparelsestiltag. Som incitament til at

energirenovere i den almene boligsektor blev der med aftalen oprettet en grøn garanti, hvor en del af huslejen som lejere i

almene boliger betaler, går til en fond, der finansierer istandsættelse af bygningerne. Aftalen indebærer desuden et struktur-

skifte i Landbyggefondens støttesystem med et nyt grønt støttekriterium, en ny grøn garanti og en fond til forsøg, der skal

energieffektivisere bygninger i den almene boligsektor. Betingelserne for anvendelsen af fonden forhandles løbende mellem

regeringen og interesse- og brancheorganisationen BL - Danmarks Almene Boliger.

Tiltag til udfasning af olie- og gasfyr med fjernvarme eller varmepumper

Med

Energiaftale 2018

blev der første gang afsat midler til udfasning af olie- og gasfyr. Med

Klimaftale om energi og industri

mv. 2020

blev der desuden aftalt en række andre initiativer, der understøtter konverteringer fra olie og gasfyr, herunder afgifts-

ændringer mv.:

Ændringer til fjernvarmereguleringen

Tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet (Fjernvarmepuljen)

Ændringer til Skrotningsordningen efter 2018

Varmepumpepuljen

Afkoblingsordningen

Ændringer i beskatning af energi til opvarmning (olie og gas)

Efterfølgende er der med

Klimaaftale om energi og industri mv. 2020,

Aaftale

om Finanslov 2021, Aftale om vinterhjælp 2022,

Aftale om inflationshjælp 2023,

og i

Aftale om Finanslov 2024

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond 2024

blevet afsat

yderligere midler til at fremme udfasning af olie- og gasfyr mv.

Der er afsat knap 5,8 mia. kr. fra 2020-2026 til tilskud og administration af tilskudsordninger, som understøtter omstilling væk

fra bl.a. olie- og gasfyr i private boliger, samt energieffektivitet.

Omstillingsstøtten

Med

Grøn skattereform for industri mv. 2022

blev aftalepartierne enige om en højere og mere ensartet CO

-afgift på udlednin-

ger fra industrien mv. Samtidigt blev partierne enige om at afsætte ca. 2 mia. kr. til omstillingsstøtte i en overgangsperiode til

de virksomheder, som har sværest ved at omstille sig og rammes hårdest af afgiften. Formålet med omstillingsstøtten er bl.a.

at understøtte, at virksomheder i målgruppen får mulighed for at konvertere deres produktion til mere CO

-besparende energi-

kilder, hvilket ofte også vil medføre energibesparelser.

Med

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv. 2024

er der afsat ca. 1 mia. kr. i 2025-

2034 og ca. 0,9 mia. kr. i 2025-2029 til henholdsvis en driftsstøtte- og en investeringsstøtteordning til CO

-intensive virksom-

heder inden for de fleste af de brancher, som rammes af den nye CO

-afgift. Støtten gives på baggrund af konkret teknisk

omstilling, der medfører CO

-reduktioner.

Ramme til grøn omstilling og effektiviseringer (Aftale om deludmøntning af grøn fond 2024)

Med Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond 2024 blev det besluttet at afsatte en ramme på 750 mio. kr. i 2024-2030 samt 50

mio. kr. varigt til grøn omstilling og effektiviseringer af vejgodstransport.

Beskatningstiltag

Forhøjelse af energiafgift for virksomheder (Aftale om grøn skattereform 2020)

Med

Aftale om Grøn skattereform 2020

blev det besluttet at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr.

pr. GJ. Forhøjelsen blev indfaset med 4 kr./GJ i 2023 stigende til 6 kr./GJ i 2025. For mineralogiske processer mv. (fx cement

og tegl mv.) og landbrugssektoren mv. forhøjes energiafgiften med 6 kr./GJ fra 2025. Målet er at reducere CO

-udledningen

ved at reducere brugen af fossile brændstoffer til procesformål mv, hvilket bl.a. sker gennem energibesparelser og konverte-

ringer.

Højere og mere ensartet CO

-afgift (Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

120

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Med

Aftale om Grøn skattereform for industri mv. 2022

blev det besluttet at indføre en højere og mere ensartet CO

-afgift, som

indfases fra 2025. Når CO

-afgiften er fuldt indfaset i 2030, vil afgiftssatsen være på 750 kr. pr. ton udledt CO

for de virksom-

heder, som ikke er omfattet af EU´s kvotehandelssystem og 375 kr. for de virksomheder, som er omfattet af EU´s kvotehan-

delssystem. For mineralogiske processer mv. vil afgiften være på 125 kr. pr. ton udledt CO

i 2030.

Som en del af en højere og mere ensartet CO

-afgift er det aftalt at omlægge de nuværende energiafgifter på fossile brænds-

ler til en samlet CO

-afgift fra 2025. Det gælder energiafgifterne på brændsler til proces i industrien (procesafgifter), energiaf-

gifterne for kollektiv og individuel varme (rumvarmeafgiften) samt benzin- og dieselafgifterne (brændstofafgifter).

Grøn omstilling af vejtransporten (Aftale om grøn vejtransport 2020)

Med

Aftale om Grøn vejtransport 2020

blev det besluttet at igangsætte en række initiativer til at fremme salget af grønne køre-

tøjer. Med aftalen bliver der afsat ca. 22,6 mia. kr. til konkrete tiltag, som skønnes at løfte antallet af nul- og lavemissionsbiler

til 775.000 i 2030. Aftalen omfatter en omlægning af afgiftsordningen for biler, så brugerne får et større incitament til at

vælge elbiler frem for fossile biler.

Vejafgift for lastbiler (Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler 2023)

Med

Aftale om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler 2023

blev det besluttet, at lastbiler skal betale afgift efter, hvor meget

der udledes fra kørslen fra 2025. Afgiften indebar desuden en mere præcis beskatning af lastbiltrafikkens andre påvirk-

ninger af omgivelserne, herunder slid på vejnettet, ulykker, støj, luftforurening og bidrag til trængsel, samt at der gennemføres

en ændring i de nationale regler om vægt og dimensionering af lastbiler i vejgodstransporten, hvilket medfører en effektivise-

ring af vejgodstransporten.

Energiafgifter over EU’s minimumssats

Danmark har en række eksisterende energiafgifter, der historisk set er blandt nogle af de højeste i EU. Afgifterne udgør fortsat

et centralt incitament for energieffektiviseringer i Danmark, også i perioden 2021-2030. Det er vurderingen, at energiforbruget

ville være højere, hvis ikke disse afgifter var tilstede. Afgifterne er indført før 2021 og fordeler sig på fossil rumvarme, proces,

elektricitet samt diesel og benzin. Afgifterne giver et incitament til energibesparelser på tværs af husholdninger, industri og

transport. De energibesparelser, der medregnes under energispareforpligtelsen er baseret på forskellen mellem størrelsen af

EU's minimumssatser og niveauet for de danske afgifter. Det er således kun den del af afgifterne der overstiger EU’s mini-

mumssatser, der bidrager til opfyldelsen af energispareforpligtelsen.

Forhøjelse af dieselafgift med ca. 50 øre pr. liter ekskl. moms samt tilpasning af udledningsafgiften

Med Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond 2024 blev det besluttet at forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms

fra 1. januar 2025. Afgiftsforhøjelsen omfatter diesel til vejtransport og diesel til entreprenørmaskiner mv., der betaler samme

dieselafgift som vejtransport. Derudover nedsættes udligningsafgiften forholdsmæssigt. Med aftalen tages nye skridt mod et

grønnere Danmark, bl.a. ved at reducere CO2-udledningen

Regulering, oplysning og rådgivning

Energieffektivisering i statens institutioner (Klimaaftale for energi og industri mv. 2020)

Med

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

blev det besluttet at fremme energispareindsatsen i alle ministerier med tilhø-

rende institutioner, herunder bl.a. ved fastsættelse af energisparemål. Tiltaget er en implementering af artikel 5 og i 2018-

revisionen af direktivet, som ændrer i direktivet fra 2012, vedr. energibesparelser i den statslige forvaltnings bygningsmasse.

Tiltag relateret til eksisterende bygninger (energimærkning af bygninger, informationskampagner mv. i kombination med krav i

bygningsreglementet).

Der er igangsat en række tiltag, der har til formål at fremme energirenovering af eksisterende bygnin-

ger, herunder bl.a. informationsindsatser, energimærkninger af bygninger mv. Tiltagene er uddybet i bilag 11 og i afsnit 3.2

(iv).

(ii) Langsigtede renoveringsstrategier til at støtte renovering af den nationale masse af både offentlige og pri-

vate beboelsesejendomme og erhvervsbygninger (art. 2a i EPBD), herunder politikker og foranstaltninger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

121

og tiltag til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende renovering og politikker og tiltag, der er mål-

rettet de dele af den nationale bygningsmasse, der har den ringeste ydeevne, jf. art. 2a i direktiv

2010/31/EU.

Der henvises til afsnit 2.2 (ii) for langsigtede renoveringsstrategi af den nationale bygningsmasse.

(iii) Beskrivelse af politikker og foranstaltninger til fremme af energitjenester i den offentlige sektor og foran-

staltninger til at fjerne de reguleringsmæssige og ikke reguleringsmæssige hindringer for udbredelsen af

indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne og andre energieffektivitetstjenestemodeller.

For at fremme brugen af energitjenester i det offentlige, er der bl.a. etableret en one-stop-shop hjemmeside

b.la. med vejled-

ninger til, hvordan ESCO-projekter fungerer, og hvad de kan anvendes til. På samme vis arbejder Kommunernes Landsfor-

ening (KL) med kampagner for at vejlede kommunale instanser i brugen af ESCO-strukturen.

Det offentlige kan gøre brug af OPP-strukturen, som er et offentligt-privat partnerskab, der bl.a. kan omhandle energirenove-

ringer, men som særligt bruges i forhold til nybyg. Denne struktur fungerer efter samme princip som kontrakterne om energi-

mæssig ydeevne, men benyttes oftest ved større bygge- og anlægskontrakter, hvor den private kontraktpart efterfølgende kan

stå for vedligeholdelse og drift af en fx en bygning, og får en ejerandel i det endelige produkt som finansiel incitamentsstruk-

tur.

(iv) Andre planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at nå de vejledende nationale

energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger omhandlet i punkt 2.2. (fx foranstaltninger til

fremme af offentlige organers bygninger som forbillede og energieffektive offentlige indkøb, foranstaltnin-

ger til fremme af energisyn og energiledelsessystemer, foranstaltninger til forbrugeroplysning og uddan-

nelse og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet.

Udfasning af fossil opvarmning og energieffektivisering i offentlige bygninger

Derudover blev det med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

besluttet, at det offentlige skal gå forrest i udfasningen af

fossil opvarmning i det offentliges bygningsmasse. Staten, kommuner og regioner præsenterede i juni 2023 deres respektive

planer for udfasning af alle olie- og gasfyr i det offentlige.

I forhold til den offentlige bygningsmasse, har kommunerne gennem

Aftale for kommunernes økonomi 2023

(ØA23) tilkende-

givet, at de vil forsøge at leve op til samme krav som den statslige forvaltning i forhold til renoverings- og/eller energispare-

kravet,

jf. art. 5 i 2018-revision af direktivet som ændrer i direktivet fra 2012.

Regionerne har i ØA22

tilkendegivet, at de vil

arbejde for at opnå en reduktion på 75 pct. af CO

-udledningen til bygningsdrift og transport. Dette understøttes bl.a. af tiltag

inden for energieffektivisering.

Som led i indsatsen med at reducere det samlede energiforbrug afholdes der løbende arrangementer og understøttende ind-

satser for offentlige institutioner. Derudover pågår et igangværende udviklingsprojekt med den centrale database Offentligt

EnergiForbrug, som anvendes af ministerierne til indberetning af energiforbruget med henblik på at sikre, at staten går forrest.

Udfasning af fossil opvarmning og certificeringsordning

Der er i de statslige tilskudsordninger, såsom varmepumpepuljen og skrotningsordningen, fastsat krav i forhold til at opnå

tilskud til installation af varmepumper. Tilskud kan kun opnås, hvis installatør-eller montørvirksomheden er godkendt som VE-

godkendt virksomhed af Energistyrelsen efter BEK nr. 1047 af 26/08/2013 (Bekendtgørelse om en godkendelsesordning for

virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg), hvor en medarbejder i virksomheden skal være særligt uddannet i

installation af varmepumper. Reglerne om VE-godkendelse blev vedtaget i 2013 for at efterleve EU-krav om at stille en kvalifi-

kationsordning til rådighed, jf. art. 18, stk. 3 og bilag 4 i VE-direktivet.

Fremme af energireduktioner i offentlige bygninger

https://sparenergi.dk/offentlig/bygninger/esco

https://www.regioner.dk/media/22914/aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2022.pdf

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

122

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

I forbindelse med den kritiske energi- og forsyningssituation i Europa som følge af krigen i Ukraine, blev der udstedt en in-

struks om fire følgende krav til statslige institutioner, med ikrafttrædelse senest 1. oktober 2022;

sænke temperaturen til 19 grader i statens bygninger

slukke unødvendig belysning

forkorte fyringssæsonen og reducere driftstid for varme og ventilation

igangsætte informationskampagner på arbejdspladsen med udgangspunkt i Energistyrelsens kampagnemateriale.

I forlængelse af indsatsen i de statslige institutioner udsendte regeringen, KL og Danske Regioner en samlet pressemedde-

lelse om, at kommunerne og regionerne opfordredes til at indføre samme tiltag som de statslige institutioner. Instruksen blev

ophævet i september 2023, men offentlige organisationer blev anbefalet at videreføre tiltagene.

Forbrugeroplysning og uddannelse

Energistyrelsen driver en række informationsindsatser til fremme af energieffektivitet. Informationsindsatserne fokuserer

både på private husstande, erhvervslivet og den offentlige sektor. Indsatsen omfatter udarbejdelse af materiale om energief-

fektive løsninger, information om bygningsreglementet og let adgang til information og viden om energirenovering. Energisty-

relsens hjemmeside, Sparenergi.dk

og tilhørende sociale medier anvendes i styrelsens kommunikation om energieffektive

løsninger. Udover SparEnergi.dk og tilhørende kanaler, består informationsindsatsen også af en række målrettede kampagne-

indsatser og en gratis uvildig rådgivning (telefonisk og skriftligt), samt lokale inspirations- og rådgivningsmøder.

Med Energimærkningsordningen og BedreBolig-ordningen er der ligeledes oprettet uddannelsesforløb for håndværkere, byg-

ningsingeniører, ingeniører, arkitekter mv.

Energimærkningsordningen

Formålet med energimærkningsordningen er at fremme energibesparelser ved at synliggøre energibehovet og de muligheder,

der er for at energirenovere bygninger. Det reducerer bl.a. energiudgifter og kan samtidig give bedre indeklima i bygningerne.

Energimærket er i dag baseret på en fysisk gennemgang af bygningen, hvor et energimærkningsfirma indsamler oplysninger

om bygningen. Som en del af

Klimaaftalen for energi og industri fra 2020

lægges der vægt på anvendelse af data til at for-

bedre kvaliteten af energimærket. Energimærkningsordningen anvender således automatiske digitale valideringer i de elektro-

niske beregningsprogrammer for, at energimærkningsfirmaets registreringer allerede vurderes inden energimærket udstedes

til bygningsejeren. Valideringerne er bl.a. udviklet på baggrund af erfaringer fra tidligere energimærkningsrapporter, som er

fundet ved brug af Danmarks energimærkningsdatabase.

I 2023 er der udarbejdet cirka 75.000 energimærkningsrapporter og de dækker over cirka 106.000 bygninger. I alt er der anvist

cirka 182.000 rentable energispareforslag i de indberettede energimærker. Til understøttelse af energimærkerne og besparel-

sesforslagene er der i 2021 udarbejdet et nyt rapportlayout for energimærkningsrapporterne. De nye energimærkningsrappor-

ter er udviklet i samarbejde med adfærdsforskere med fokus på, at bygningsejerne i højere grad tilskyndes til at gennemføre

energirenovering af deres bygninger.

Danmark er en af medlemsstaterne i EU, der har testet Smart Readiness indikatoren (SRI) i en dansk kontekst. En af konklusi-

onerne er, at SRI’en ikke på nuværende tidspunkt vil blive implementeret som mærkningsordning i Danmark. Der vurderes fort-

sat behov for videreudvikling af metoden, hvilket kan ske på baggrund af erfaringer fra Danmarks og andre landes test af SRI,

samt EU-støttede projekter om emnet.

Danmark noterer sig med tilfredshed, at Europa-Parlamentet og EU-rådet godkendte det omarbejdede EPBD hhv. d. 12. marts

og 12. april 2024, og påbegynder nu arbejdet med at implementere direktivet fra ikrafttrædelsesdatoen d. 28. maj 2024 frem

mod implementeringsfristen d. 29. maj 2026. Grundet dette, er det for nuværende ikke muligt at oplyse om Danmarks imple-

mentering af kommende krav om energimærkning af bygninger.

Energisyn og klimasyn

Forbruger | Energistyrelsen (sparenergi.dk)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

123

Med udgangspunkt i implementeringen af artikel 11 i det omarbejdede EED fra 2023 bliver der fra 2. halvår 2024 stillet krav

om, at virksomheder med et årligt energiforbrug på over 10 TJ udfører et energisyn hvert fjerde år. Virksomheder med et årligt

forbrug over 85 TJ skal indføre et certificeret energiledelsessystem med formål om at fremme energieffektiviseringer i de

omfattede virksomheder. Energisynet eller energiledelsessystemet skal give virksomhederne et overblik over deres energifor-

brug til processer, bygninger og transport samt hvilke mulige potentialer virksomheden har for at effektivisere og reducere

energiforbruget.

I medfør af

Aftale om Grøn skattereform for industri mv. 2022

vil der desuden blive indført regler vedrørende klimasyn. Klima-

synet er en udvidelse af det eksisterende energisyn, og kravet om klimasyn vil derfor, jf. de opdaterede bestemmelser om

energisyn i EU’s energieffektivitetsdirektiv,

også gælde for virksomheder med et energiforbrug over 10 TJ/år. Udvidelsen af

energisynet til et klimasyn vil konkret betyde, at der vil være et tilsvarende fokus på at kortlægge CO

-udledningen og identifi-

cere CO

-reducerende tiltag hos de omfattede virksomheder. Regler om klimasyn forventes at træde i kraft 1. juli 2024.

Det forventes at ca. 700 virksomheder vil være omfattet af de nye regler om energi- og klimasyn, og at ca. 77 virksomheder vil

skulle indføre energiledelsessystem.

Offentlige indkøb

I cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

er der fastsat nærmere bestemte energieffektivitetskrav til de

statslige institutioners indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger, samt indgåelse af lejeaftale om bygninger.

Kravene finder anvendelse ved indkøb over EU's udbudstærskler, og hvor overholdelse af energieffektivitetskravet vil være

omkostningseffektivt, økonomisk gennemførligt, generelt bæredygtigt, teknisk egnet, og der er tilstrækkelig konkurrence.

Væbnede styrkers kontrakter er undtaget, i det omfang kravet vil være i konflikt med arten af og det primære mål med de

væbnede styrkers aktiviteter, eller hvis der er tale om kontrakter om levering af militært materiel (2009/81/EF). Indkøbskravet

implementerer dele af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet (2012/27/EU).

Derudover er der ved en cirkulæreændring

fastsat krav om, at alle statslige institutioner ved indkøb af belysningskilder, uan-

set beløbsniveau, skal indkøbe LED-lyskilder fra en af de to mest energieffektive energiklasser i energimærkningen, jf.

1369/2017/EU, eller belysningskilder med tilsvarende energieffektivitet. Kravet gælder dog ikke, hvis det ikke findes teknisk

egnet. Mere information om den nuværende indsats kan findes på energistyrelsens hjemmeside mv.

Med det omarbejdede EED bliver kravene til energieffektivitet i offentlige indkøb udvidet til også at omfatte regioner, kommu-

ner og offentligretlige organer, såsom almene boligorganisationer og universiteter. Endvidere udvides kravene til de enkelte

indkøb også på række parametre.

Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme

Med

Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv.

af 7. september 2021 blev det besluttet at indføre en energief-

fektiviseringsordning, hvor virksomhederne mod at opnå en afgiftsfritagelse for afgiftsbelagt overskudsvarme, er forpligtet til:

At gennemføre energigennemgange af processer og anlæg relateret til overskudsvarme, som verificeres af uvildige

eksterne eksperter.

På baggrund af energigennemgang at gennemføre energieffektiviseringstiltag af virksomhedernes processer og

anlæg relateret til overskudsvarme med en tilbagebetalingstid på op til 5 år.

Princippet om energieffektivitet først

Artikel 3 i det omarbejdede EED fra 2023 omhandler princippet om energieffektivitet først. Princippet skal implementeres på

tværs af alle sektorer for planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger, der har indflydelse på energiforbruget og

energieffektiviteten.

30 Cirkulære nr 9909 af 9. december 2020 om energieffektivisering i statens institutioner

31 Cirkulære nr 9987 af 1. december 2021 om ændring af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/indkoebsanbefalinger

https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/det-offentlige

http://www.gronneindkob.dk/

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

124

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Energistyrelsen er i gang med at analysere, hvordan princippet kan implementeres i forhold til:

•

hvilke sektorer princippet tilføjer merværdi

hvordan planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger defineres

hvornår i beslutningsprocesser princippet har størst værdi og effekt

hvornår en beslutning har indflydelse på energiforbruget eller energieffektiviteten

Danmark er ved at afklare mulige implementeringsmodeller, og afventer i den forbindelse Kommissionens vejledning.

(v) Beskrivelse af politikker og foranstaltninger til fremme af lokale energifællesskabers rolle i gennemførel-

sen af de i punkt i, ii, iii og iv nævnte politikker og foranstaltninger, hvor det er relevant.

Med afsæt i forhandlingerne om finansloven for 2022 indgik Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-

hedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne den 6. december 2021 en aftale om at afsætte en pulje til støtte af lokale

energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling.

Energifællesskaber er en samlebetegnelse for borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, som er en sammenslutning af

aktører, som bl.a. kan beskæftige sig med forbrug, produktion, lagring og levering af energi. Det kunne eksempelvis være flek-

sibelt forbrug af energi fra solceller, en lokal vindmølle eller en varmepumpe eller lagring af egenproduceret strøm i et batteri,

der kan give miljømæssige og økonomiske fordele for et lokalt fællesskab.

Aftalen blev første gang udmøntet i BEK nr. 1162 af 09/08/2022 (Bekendtgørelse om tilskud til lokale energifællesskaber og

lokal forankring af klimaomstilling) og med baggrund i aftalen er der afsat 4 mio. kr. årligt fra 2022 til 2025 til tilskud til lokale

energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling.

Der kan søges tilskud fra puljen til henholdsvis informationsprojekter og større projekter. Informationsprojekter forstås som

projekter, der har som mål at udbrede information, der bidrager til udvikling af vedvarende energiløsninger i lokalsamfundet.

Støtte til større projekter kan finansiere planlægning, etablering og organisering af inspirationseksempler på projekter, der

gennemføres med henblik på en eller flere af følgende elementer: Udvikling og anvendelse af løsninger, der omfatter produk-

tion, levering, forbrug, deling af elektricitet, aggregering, energilagring, fleksibilitets- og energieffektivitetsydelser.

For yderligere oplysninger om tilskudspuljen henvises til Energistyrelsens hjemmeside herom

(vi) Beskrivelse af foranstaltninger til udnyttelse af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastruktu-

ren.

Elinfrastruktur

For at optimere kapaciteten i eltransmissionssystemet, har den danske TSO Energinet implementeret et system til

dynamic

line rating DLL,

som tilpasser kapaciteten til de aktuelle driftssituationer. Desuden anvendes et integreret beskyttelsessystem,

som muliggør en højere belastning uden at bringe driftssikkerheden i fare. Energinet samarbejder desuden tæt med andre

europæiske TSO'er om at udvikle en fælles netmodel, som indeholder belastningsprognoser i hele Europa. Mens visse ele-

menter giver et større nettab, muliggør de forbedrede simuleringsmodeller og øvrige initiativer en høj udnyttelse af transmissi-

onssystemet, hvilket gør det muligt at integrere mere vedvarende energi mere effektivt.

Energinet er nu også ved at udarbejde procedurer for at understøtte anvendelsen af overskudsvarme til fjernvarme fra Energi-

nets anlæg, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt.

Gasinfrastruktur

Energitabet i det danske gassystem er meget lavt og udgør ca. 0,06 pct. af den transporterede gasmængde. Energitabet af

gas fra lagrene antages i samme størrelsesorden. Effektivitetspotentialer er primært relateret til de enkelte komponenter;

https://ens.dk/service/tilskuds-stoetteordninger/tilskud-fra-puljen-til-lokale-energifaellesskaber-og-lokal

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

125

kompressorer og kedler samt valg af tryk og temperatur. Som eksempel er alle kompressorer i det danske gassystem elektri-

ske.

For biogasanlæg antages et gennemsnitligt metantab i forbindelse med produktionen af biogas på 2,9 pct. i

Klimastatus og -

fremskrivning 2024.

Per 1. januar 2023 er ny regulering trådt i kraft med krav om bl.a. lækagesøgning, løbende egenkontrol og

udbedringer af konstaterede lækager. Reguleringen forventes at nedbringe metantabet til 1 pct., og den omfatter både opgra-

deringsanlæg, som producerer biometan til gassystemet, samt øvrige typer biogasanlæg.

Gassystemet optimeres løbende og komponenter fornyes med mere energieffektive komponenter, når de gamle komponenter

udskiftes. På grund af det meget lave nettotab er det ikke muligt at pege på væsentlige effektiviseringspotentialer, som ikke

bliver taget hånd om i den løbende vedligeholdelse af nettet.

(vii) Regionalt samarbejde på dette område, hvor det er relevant.

Energieffektivitet i international sammenhæng

Energieffektivisering er en af hjørnestenene i den grønne omstilling globalt. Den danske regering har derfor et fokus på også

at løfte energieffektivitetsdagsordenen på internationalt og europæisk niveau. Dette ses bl.a. ved COP28, hvor Danmark har

arbejdet for at få fordoblet energieffektivitetsraten frem mod 2030, samt ved forhandlingerne i EU om energieffektivitetsdirek-

tivet og bygningsdirektivet, hvor Danmark har arbejdet for at løfte ambitionsniveauet i forhandlingerne.

Danmark har bilaterale samarbejder om energieffektivitet med myndigheder i hele verden (ni lande fordelt på fire kontinenter,

Mexico, Storbritannien, Indonesien, USA, Tyskland, Nederlandene, Vietnam, Sydkorea og Egypten. Her rådgiver Danmark lan-

denes myndigheder og andre relevante aktører baseret på danske erfaringer med fx energimærkning, informationskampag-

ner, overskudsvarme og udrulning af varmepumper. Danmark bidrager også aktivt til det Internationale Energi Agenturs (IEA)

arbejde med energieffektivitet fx gennem finansiering af uddannelse af embedsmænd i udviklingslandene.

Dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektivitet. Danske virksomheder er markedsførende inden for bl.a.

pumpeteknologi, fjernvarmeløsninger, isoleringsmaterialer og energieffektive vinduer. I 2022 udgjorde eksporten af energief-

fektive teknologier 39,7 mia. kr.

Nordisk samarbejde om miljøvenligt design og energimærkning af energirelaterede produkter

Det nordiske samarbejde om markedsovervågning og politisk arbejde om ecodesign og energimærkning foregår i myndig-

hedsarbejdsgruppen Nordsyn. Det er et samarbejde mellem de nordiske markedsovervågningsmyndigheder og politiske in-

stanser.

Ecodesign og energimærkning har historisk leveret cirka halvdelen af de energibesparelsesmål, som EU har fastsat. Effektiv

regulering og effektiv markedsovervågning er afgørende, hvis dette skal realiseres, og Nordsyn har til formål at forbedre effek-

tiviteten af den nordiske markedsovervågning og de politiske tiltag. Nordiske myndigheder, producenter og forbrugere drager

fordel af Nordsyn, samtidig med at grøn vækst og energieffektivitet støttes. Resultaterne og strukturen af Nordsyn kan også

bruges til at forbedre markedsovervågningen i andre EU-lande.

(viii)

Finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for området på

nationalt plan.

I Danmark er der et velfungerende finansielt marked for særlige grønne lån. De grønne lån kan gives til forskellige typer tiltag,

såsom køb af elbil, energieffektive renoveringer mv. De fleste finansielle institutioner, herunder alle de største institutioner,

tilbyder således grønne lån til en særlig attraktiv rente. Der er også eksempler på, at finansielle institutioner, via samarbejds-

partnere, tilbyder energifaglig rådgivning i forbindelse med udstedelse nye lån. Grønne lån, evt. suppleret med bankrådgivning

vurderes at være et konkurrenceparameter for de finansielle institutioner.

https://ens.dk/presse/dansk-eksport-af-energiteknologi-stiger-en-smule

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

126

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danske pensionskasser m.fl. deltager også løbende i projekter, som involverer energieffektivitet ved at samle projekter i sam-

arbejde med andre aktører gennem ESCO- og OPP-ordninger.

Kommuner, regioner og forsyningssektoren kan optage lån på attraktive lånevilkår via Kommunekredit. Kommunekredit tilby-

der derudover særlige grønne lån til fx energibesparende foranstaltninger. Kommunerne og regionernes mulighed for at op-

tage lån til bl.a. energieffektiviseringstiltag, reguleres gennem lånebekendtgørelsen

. Dertil kommer, at der med Landsbygge-

fonden gives støtte til bl.a. energirenoveringsprojekter i almene boligforeninger.

Som det fremgår af i afsnit 3.2 (i), findes der endvidere en række støtteordninger, hvor det er muligt at opnå støtte eller ga-

ranti til energieffektive tiltag, såsom erhvervspuljen, skrotningsordningen, varmepumpepuljen, energirenoveringspuljen, fjern-

varmepuljen og ordningen om statsgaranti til visse lån til udskiftning af varmekilde i yderområder.

En del af midlerne i Fjernvarmepuljen, Afkoblingsordningen, Skrotningsordningen udgøres af EU-genopretningsmidler. Mid-

lerne er udmøntet gennem

Finansloven for 2021

Finansloven for 2022

og udgør samlet 485 mio. kr. fra 2021-2024. Der blev

også tilført 465 mio. kr. af EU-genopretningsmidler til Bygningspuljen i perioden 2021-2024 med

Finansloven for 2021 og Fi-

nansloven for 2022.

Erhvervspuljen, jf. også 3.2 (i), er delvist finansieret af

midler hjemtaget fra EU’s genopretningsfacilitet.

Der er således afsat 100,0 mio. kr. årligt i 2022-2024 til Erhvervspuljen, som en del af den danske genopretningsplan. Pulje til

energieffektivisering i offentlige bygninger (Kommunepuljen) er fuldt ud finansieret af midler finansieret af midler hjemtaget

fra EU’s genopretningsfacilitet og udgør 150 mio. kr. i 2021 og 145 mio. kr. i 2022. Derudover er der med RePowerEU (efterføl-

geren til Genopretningsplanen) finansieret i alt 387 mio. kr. i perioden 2023-2026 til Afkoblingsordningen og 188 mio. kr. til

Fjernvarmepuljen i 2023 ved hjemtag af EU-midler.

3.3. Dimension vedrørende energisikkerhed

(i) Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.3 fastsatte elementer

I 2019 vedtog Danmarks regering sammen med et flertal i Folketinget en klimalov. Klimaloven fastsætter et mål om en 70 pct.

reduktion i udledningen af drivhusgasser relativt til 1990, som led i at nå målet om klimaneutralitet i 2050 fra klimaloven. For

at nå målene ville regeringen lave klimahandleplaner der bl.a. skulle inkludere; en strategi for elektrificering af transport, indu-

stri og samfund, en undersøgelse af potentialet for en samlet strategi for udvidelse og udnyttelse af havvind med nationerne i

Nordsøen og en undersøgelse af potentialet for etablering af Danmarks første energiø med minimum 10 GW i 2030. Sidst-

nævnte blev igangsat med finansloven i 2019, hvor der ligeledes blev afsat 65 mio. kr. i støtte til stor-skala PtX-teknologier.

Efterfølgende har det danske Folketing vedtaget forskellige aftaler, der bidrager til at nå målene fastsat i klimaloven bl.a.

Kli-

maaftale for energi og industri mv. 2020, Aftale om en grøn skattereform for industri mv. 2022

Klimaaftale om grøn strøm og

varme 2022.

Aftalerne har til formål at øge hastigheden på den grønne omstilling og styrke forsyningssikkerheden.

Klimaaftalen fra 2020 vil fremme anvendelsen af grønne teknologier i energisektoren og industrien, og indeholder bl.a. føl-

gende initiativer; etablering af energiøer med 5 GW tilkoblet, markedsdrevet udbygning af solceller og landvind, fremme af

grønne teknologier, grøn omstilling af industrien, støtte til biogas og andre grønne gasser, energieffektiviseringsindsatser,

grøn omstilling af varmesektoren og bæredygtighedskrav til biomasse til energi. Klimaaftalen fra 2022 har til formål at styrke

den grønne omstilling og bidrage til Europas energiuafhængighed ved at udfase fossil energi, og omfatter tiltag, der skal; mu-

liggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030, muliggøre udbud af mindst 4 GW

havvind til realisering senest i 2030 samt en ambition om, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra

2035, og at dansk biogasproduktion senest i 2030 vil svare til 100 pct. af det samlede danske gasforbrug.

Med en øget andel vedvarende energi i energisammensætningen sker der en generel bevægelse mod yderligere diversitet i

den danske forsyningssektor, og der investeres derfor i en bred vifte af teknologier med fokus på variation i mulighederne for

produktion, transmission, distribution og forbrug.

Cybersikkerhed

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/1580

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

127

Den danske energisektor er en af vores mest samfundskritiske sektorer. Energisektorerne står, ligesom resten af det danske

samfund, overfor stigende trusler fra cyberspace. Center for Cybersikkerhed (CFCS) har primo 2023 udgivet en ny trusselsvur-

dering for den danske energisektor, hvor det bl.a. vurderes, at truslen fra cyberkriminalitet og

–spionage er ”meget høj”. I et

forandret sikkerhedspolitisk landskab, hvor forsyningskritiske systemer er udsat for skærperede trusler, er det essentielt kon-

tinuerligt at forstærke og udbygge energisektorernes modstandsdygtighed på cyberområdet. Den hastige digitalisering brin-

ger nye muligheder for en grøn omstilling, hvor teknologier spiller en central rolle, men introducerer samtidig sårbarheder og

udfordringer i en kritisk energiinfrastruktur, som i tiltagende grad er forbundet til internettet. I et energisystem under digital

udvikling er en indsats målrettet cyber- og informationssikkerhed af høj prioritet for at opretholde forsyningssikkerheden. Der-

for har Energistyrelsen som en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i september 2022 lanceret en strategi for cyber-

og informationssikkerhed i el-, gas-, og fjernvarmesektorerne. Strategien har til formål at styrke cybersikkerheden i energisek-

torerne. Derfor er den udviklet i et tæt samarbejde med branchen, da der er et behov for samarbejde på tværs af myndigheder

og virksomheder i mødet med cybertrusler af forskellig art. Strategien præsenterer 10 initiativer, som skal sikre energisekto-

rernes robusthed og resiliens, når de står ansigt til ansigt med de udfordringer, som avanceret digital teknologi skaber nu og i

fremtiden. Strategien løber frem til 2025 og implementeres gradvist for at forbedre cyber- og informationssikkerheden i de

danske energisektorer og hermed opretholde forsyningssikkerheden i en tid, der er karakteriseret af en omfattende digitalise-

ring.

I tillæg hertil har Energistyrelsen som en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet igangsat en opdatering af lovgivnin-

gen på beredskabsområdet, som vil gøre lovgivningen ambitiøs og tidssvarende. I opdateringen af lovgivningen implemente-

res også to direktiver fra EU. Disse direktiver er NIS- og CER-direktivet, som omhandler henholdsvis foranstaltninger til sikring

af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen samt kritiske enheders modstandsdygtighed”.

Politikker og foranstaltninger som skal modvirke høje energipriser

Der er truffet en række beslutninger, der skal modvirke konsekvenserne ved de betydelige prisstigninger på energi for forbru-

gerne, bl.a. som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Aftalepartierne bag

Aftale om Vinterhjælp

af 23. september 2022 blev

bl.a. enige om at lempe den almindelige elafgift til EU’s minimumssats

på 0,8 øre pr. kWh i de første seks måneder af 2023.

En lempelse af elafgiften kommer alle danskere til gavn i form af lavere udgifter til elforbrug.

Derudover blev det med

Aftale om målrettet varmecheck

af d. 11. februar 2022 og tillægsaftale af d. 30. marts 2022 besluttet,

at der skulle gives en engangsvarmecheck på 6.000 kr. til husstande med en samlet årlig indkomst under 650.000 kr., og som

opvarmer med gasfyr, bor i fjernvarmeområder med en gasandel på mere end 65 pct. eller områder baseret på kombinationer

af el og gas med tilsvarende gennemsnitlige prisstigninger eller har elvarme som primær varmekilde og oplever en tilsvarende

prisstigning. Varmechecken blev udbetalt automatisk d. 10. august 2022, og den sidste supplerende ansøgningsrunde blev

afsluttet i 2024.

Afslutningsvis blev det aftalt at etablere en midlertidig og frivillig såkaldt indefrysningsordning, hvor husstande og virksomhe-

der (på forskellige vilkår) kan ansøge deres energiselskab om at få indefrosset en del af deres energiregning til senere beta-

ling, hvis prisen overstiger nogle i aftalen fastsatte grænser. Indefrysningsordningen havde til formål at give husholdninger og

virksomheder et pusterum og en sikkerhed i forhold til markante prisstigninger på energi. Ordningen trådte i kraft d. 1. novem-

ber 2022 for el og gas samt d. 1. januar 2023 for fjernvarme, og muligheden for indefrysning gjaldt i et år.

Elforsyningssikkerhed

Danmark har et af de højeste niveauer af elforsyningssikkerhed i Europa. I 2022 havde en elforbruger i gennemsnit 24 minut-

ters afbrud på et år, svarende til at der er strøm i kontakten 99,995 pct. af tiden.

Planlægningsmålet for elforsyningssikkerheden i 2033 er, som nævnt i afsnit 2.3, på 36 afbrudsminutter i gennemsnit pr. for-

bruger. Dette er anbefalet af Energinet, som del af deres årlige redegørelse for elforsyningssikkerhed. I redegørelse for elfor-

syningssikkerhed angiver Energinet ligeledes foranstaltninger, som er nødvendige for at opretholde det fastlagte niveau af

elforsyningssikkerhed. Der fremgår desuden forslag vedrørende eksempelvis markedskobling af reserver for at sikre effekttil-

strækkelighed, fokus på reinvesteringer/levetidsforlængelser af udlandsforbindelser, reinvesteringer i elnettet og understøt-

telse af forbrugsfleksibilitet.

Energinet udgiver hvert år en behovsvurdering for systemydelser. Denne behovsvurdering for systemydelser beskriver, hvor-

dan Energinet definerer behovet, og hvilke systemydelser der bruges til at dække dette behov, således at det er muligt at op-

retholde det fastsatte niveau af elforsyningssikkerhed.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

128

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

I tillæg til behovsvurderingen for systemydelser, er et nyt tiltag trådt i kraft i 2022, hvor Energinet hvert år offentliggør en sce-

narierapport for de kommende ti år, som præsenterer et skøn på udviklingen i det fremtidige systemydelsesmarked. Rappor-

ten er baseret på nuværende forudsætninger, lovgivning og klimamål.

Energinet skal ligeledes hvert år udgive en langsigtet udviklingsplan, som udkom første gang i 2022. Energinets Langsigtede

Udviklingsplan er Energinets samlede plan for udviklingen af el- og gastransmissionsnettet i Danmark. Denne rapport samler

og sammenfatter de behovsanalyser, løsningskataloger og andre redegørelser, som Energinet har udarbejdet for el- og

gastransmissionsnettets udvikling på kort og langt sigt.

Netvirksomhederne i Danmark skal hvert andet år udgive en netudviklingsplan, som følge af elmarkedsdirektivets artikel 32,

som Danmark har implementeret i dansk lovgivning. Netudviklingsplanerne skal skabe klarhed over behovet for fleksibilitets-

ydelser på mellemlang og lang sigt og skal fastlægge de investeringer, der er planlagt for de næste fem til ti år, med særlig

vægt på den vigtigste distributionsinfrastruktur, som er nødvendig for at tilslutte ny produktionskapacitet og nye belastninger.

Der udarbejdes derigennem planer for sikring af både nettilstrækkelighed og effekttilstrækkelighed i Danmark. Ud over de

initiativer, som fremgår af planerne, arbejder Danmark med følgende politikker og tiltag, der forventes at kunne bidrage til et

understøtte elforsyningssikkerheden i Danmark, som er beskrevet i resten af afsnittet.

Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

igangsattes en række analyser af tiltag for at sikre en proaktiv og omkost-

ningseffektiv udbygning af elnettet. Herunder igangsattes der analyser af, hvordan der sikres en proaktiv udbygning af trans-

missionsnettet, incitamenter til hurtig nettilslutning i distributionsnettet, fremme af fleksibilitetsmarked, udvikling af nye flek-

sible nettilslutningsvilkår og produkter, samt hurtigere implementering af tarifmodeller og udvikling af tariffer til fremme af

fleksibilitet. Der igangsattes også modeludvikling for bedre monitorering og fremskrivning af elnetkapaciteten i Danmark.

Målsætningen om at etablere energiøer medfører, at der tages konkrete initiativer til at oprette flere interkonnektorer, som kan

bidrage positivt til den danske elforsyningssikkerhed.

For at udvikle et fleksibelt elmarked, bl.a. med henblik på at opretholde en høj elforsyningssikkerhed, har Energistyrelsen udgi-

vet en række analyser og anbefalinger til elmarkedet under navnet Markedsmodel 3.0. Dette arbejde indebar en implemente-

ring af elmarkedsdirektivet (EU) 2019/944 i dansk lovgivning, samt analyser af og anbefalinger til, hvordan man sikrer en mar-

kedsmodel, hvor fleksibilitet kan bidrage til at håndtere udfordringer i elsystemet. Nogle af disse anbefalinger er indført, mens

der fortsat pågår et analysearbejde med øvrige. I Markedsmodel 3.0 er det bl.a. anbefalet at:

•

reglerne for aggregatorer skal videreudvikles og sikres mod markedsforvridninger;

reglerne for elmålere og afregning skal understøtte intelligent og fleksibel udrulning af varmepumper og lade infra-

struktur;

det skal undersøges, hvordan der skabes øget transparens i forhold til priser på aggregeringsprodukter;

der skal ske en accelerering af pilotprojekter;

der gennemføres en analyse af knaphedspriser til styrkelse af prissignalet på balancemarkedet;

netvirksomhederne skal frisætte anonymiserede forbruger- og produktionsdata for at skabe øget transparens om

behovet for fleksibilitet, og at der afholdes et årligt forum for fleksibilitet blandt aktørerne i elmarkedet, særligt også

de nye fleksible aktører.

Der er desuden gennemført en række initiativer til sikring af nettilstrækkeligheden i det danske elnet og en omkostningseffek-

tiv udbygning.

Den 4. juni 2021 indgik daværende regering og en række partier i folketinget en stemmeaftale om en effektiv og fremtidssik-

ret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen. I den forbindelse blev det aftalt, at der skal

etableres en automatisk indikator for netvirksomhedernes forventede meromkostninger som følge af elektrificeringen, der

tillægges til deres indtægtsrammer. Der etableres ligeledes et nyt ansøgningsbaseret tillæg til netvirksomhedernes indtægts-

rammer, som kan søges i forbindelse med større, konkrete elektrificeringsprojekter såsom nye PtX-anlæg eller store varme-

pumper.

Danmark er i kraft af

Aftale om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (PtX strategi) af 15. marts 2022

ved at

indføre en mulighed for at forbrugstarifferne kan differentieres geografisk for kunder tilsluttet elnettet fra 10 kV-spændingsni-

veau og opefter samt forbedre rammerne for lokal kollektiv tarifering. Lokal kollektiv tarifering er en tarifløsning, der kan tage

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

129

højde for sammenslutningernes samlede træk på det kollektive elnet, når de tariferes. En sammenslutning kan, ved at produ-

cere og forbruge elektricitet samtidig, mindske belastningen af det kollektive elnet. Dette kan danne grundlag for en reduceret

tarifbetaling for fx energifællesskaber.

Dertil kommer muligheden for at der kan ansøges om etablering af direkte linjer, dvs. elektricitetsforbindelser til direkte leve-

ring af el fra elproduktionsvirksomhed til egne faciliteter uden om det kollektive net. Ved at indføre disse muligheder skabes

der incitamenter til samplacering af forbrug og produktion og til at placere ny forbrug eller produktion, hvor der er plads i net-

tet. Dette skal bidrage til at mindske behovet for udbygningen af elnettet.

For at give prissignaler til øget fleksiblitet i elnettet har Green Power Denmark på vegne af de danske netvirksomheder an-

meldt en metode til fastsættelsen af tariffer kaldet Tarifmodel 3.0, som flere netvirksomheder har implementeret i 2023. Tarif-

model 3.0 indebærer væsentlige elementer af tidsdifferentiering af tariffer, således at elforbrug om natten er billigt, mens el-

forbrug i eftermiddagstimerne er relativt dyrt. Den indebærer også, at kunder på de høje spændingsniveauer skal betale en

fast effektbetaling, der afspejler den faste omkostning ved den effekt kunden råder over, hvilket giver incitament til at kunden

reducerer peak-belastningen.

På samme måde er der indført en række initiativer til at sikre en effektiv systemdrift. Herunder er der bl.a. indført en etprismo-

del for balanceafregning til at pulje forbrugs- og produktionsbud i systemydelsesmarkedet, der introduceres lavere mini-

mumsbud i balancemarkedet, der er udarbejdet en metode, der forventes at gøre det muligt for fluktuerende energikilder kan

byde ind med reserver, og der etableres et nordisk marked for reserver.

På den korte bane står Danmark også over for en række mulige udfordringer med elforsyningssikkerheden, som følge af ener-

gikrisen i Europa. Dertil har Danmark arbejdet med nogle midlertidige tiltag.

Det initiativ, der er mest direkte rettet mod denne udfordring, er at det er aftalt politisk at udskyde lukningen af tre danske

kraftværker indtil august 2024. Dette skal sikre, at der er kapacitet både i Øst- og Vestdanmark til at håndtere situationer med

lav vindproduktion og højt forbrug, hvis det skulle opstå.

Med

Aftale om Vinterhjælp

af 23. september 2022 blev der med

Aftale om indefrysningsordning for virksomheder på plads

ind-

ført en indefrysningsordning, hvor el-, gas- og varmekunder kan få indefrosset den del af deres regninger, der ligger over en

fastsat grænse. Ordningen løber over 6 år, hvor det første år er indefrysningsperioden, det andet år er afdragsfrit, mens kun-

derne i de sidste fire skal afdrage på gælden. Ordningen er en løsning på at afhjælpe borgere og virksomheder, der har proble-

mer med at betale de høje energiregninger, uden at ændre deres incitament til at flytte på og reducere deres forbrug.

Danmark implementerede desuden EU’s indtægtsloft med en række forbehold, for

at understøtte opretholdelsen af elforsy-

ningssikkerheden. Solnedgangsklausulen skulle sikre fortsat incitament til udbygning af elproduktion fra sol og vind, og und-

tagelserne for en række elproduktionstyper, hvis deres marginalomkostninger lå over loftet, skulle sikre at elproducenter ikke

forsvandt ud af markedet.

Varmeforsyningssikkerhed

Varmeforsyningssikkerheden er ikke sårbar på kort sigt, men en grøn omstilling af varmesektoren bidrager til en større ro-

busthed på lang sigt. Der er vedtaget en række aftaler i det danske Folketing, som har til formål at sikre en grøn omstilling af

varmesektoren og udfase anvendelsen af fossile brændsler, herunder naturgas, til varmeproduktion.

Med

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

er der implementeret en række indsatser, som har tilskyndet udfasning af fos-

sile brændsler i varmesektoren. Med aftalen blev følgende besluttet:

Forhøjelse af rumvarmeafgiften (fossile brændsler) og lempelse af elvarmeafgiften til EU’s minimumssatser.

•

Der er med en række aftaler afsat knap 5,8 mia. kr. til tilskudspuljer til udfasning af bl.a. olie- og gasfyr fra 2020 og frem,

herunder en pulje til afkobling fra naturgasnettet, til udrulning af fjernvarme, til varmepumper og energieffektiviseringer

og til varmepumper på abonnement. Virksomheder kan få tilskud til en varmepumpe gennem Erhvervspuljen, som blev

implementeret som følge af Energiaftale 2018 og fik tilført flere midler med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Private virksomheder i de fleste brancher kan få tilskud til konvertering til bl.a. varmepumpe eller fjernvarme, såfremt

konverteringen medfører en CO

-reduktion eller energibesparelse, gennem Erhvervspuljen. Erhvervspuljen blev implemen-

teret som følge af

Energiaftale 2018

og fik tilført flere midler med

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Aftale om

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

130

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

•

grøn skattereform 2020.

De mest CO

-intensive virksomheder kan fra 2025 få støtte til omstillingsprojekter, der medfører

-reduktioner, gennem investerings- og driftsstøttepuljerne som blev besluttet med

Aftale om udmøntning af omstil-

lingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv. 2024.

Ændringer af reguleringen for fjernvarmeselskaber, herunder:

Ophævelse af brændselsbindinger, så fjernvarmeselskaber ikke er bundet til at fyre med naturgas, ophævelse af kraftvar-

mekravet så centrale og decentrale områder sidestilles, så der også i centrale områder kan etableres rene varmeproduce-

rende anlæg, samt modernisering af aftagepligten for at muliggøre udnyttelse af overskudsvarme og VE-produktion.

Samfundsøkonomikravet blev justeret, så fjernvarmeprojekter kan godkendes uden en sammenligning med fossile alter-

nativer, hvilket bl.a. har sikret, at reguleringen ikke er en unødvendig bremse for konverteringer af gasområder til fjernvar-

meområder.

Forbrugerbindingerne til naturgas blev afskaffet.

Særskilte regler i varmeforsyningsloven for prisreguleringen af fjernvarme fra geotermiske anlæg, som skal gøre det mu-

ligt at etablere geotermianlæg i storskala til fjernvarme i Danmark.

På baggrund af

Energiaftalen 2018, Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme 2019

samt

Klimaaftale for energi og in-

dustri mv. 2020

er fra 2022 afsat 178 mio. kr. pr. år til omlægning af reglerne for udnyttelse af overskudsvarme. Folketin-

get har i 2021 bl.a. vedtaget særskilte regler for prisregulering af overskudsvarme, der ligeledes skal fremme udnyttelsen.

I sommeren 2022 indgik et flertal af partierne i Folketinget

Klimaaftale om grøn strøm og varme.

Aftalen har bl.a. til formål at

udfase anvendelsen af naturgas til varme og fremme udrulningen af grøn varme samt øge farten på den grønne omstilling.

Med aftalen er det bl.a. besluttet, at:

•

Ambition om, at der fra 2035 ikke skal være boliger, der opvarmes af gasfyr, samt at dansk biogasproduktion senest

i 2030 vil svare til 100 pct. af det samlede danske gasforbrug.

Der skal tages stilling til en model for stop for ny-installation af olie- og gasfyr.

Gasdistributionsselskabet Evida skal lave en kortlægning af, hvor der hensigtsmæssigt kan lukkes for gasdistributi-

onsnettet.

Der skal laves en plan for udfasning af den fossile opvarmning i offentlige bygninger.

Der arbejdes for et forbud mod godkendelse af nye projekter for fjernvarmeanlæg, der anvender fossile brændsler

som hovedbrændsel til fjernvarme.

Fjernvarmeselskaberne skal inden udgangen af 2023 fremlægge en plan for udfasning af ledningsgas på deres egne

rent varmeproducerende anlæg.

I Danmark er det kommunerne, der er varmeplanmyndighed, og derfor har ansvaret for planlægning og godkendelse af nye

fjernvarmeprojekter. Med afsæt i

Klimaaftale om grøn strøm og varme

blev der i sommeren 2022 indgået

Aftale om fremskyn-

det planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne

med de danske kommuners interesseorganisa-

tion (KL). På den baggrund har de danske kommuner i 2022 skulle udarbejde varmeplaner og udsende breve med oplysninger

om fremtidige grønne varmemuligheder til olie- og gasfyrsejere i områder, som i dag er forsynet med gas. I 2023 har kommu-

ner og fjernvarmeselskaber arbejdet med konkrete projekter som følger op på varmeplanerne. Ambitionen er, at fjernvarme

skal udrulles inden 2028 i de områder, hvor det giver mening. Der er med aftalen afsat 201 mio. kr. i perioden 2022-2025 til

kommunernes indsats, herunder koordinering af varmeplaner, godkendelse af projektforslag for fjernvarme, samarbejde med

fjernvarmeselskaberne samt understøttelse og udvikling af fælles lokale varmeforsyningsløsninger i mindre målestok.

Øvrige aftaler og NEKST

Med

Aftale om Vinterhjælp 2022

Aftale om inflationshjælp 2023

blev der afsat yderligere midler til fjernvarmepuljen og af-

koblingsordningen i 2023 (i alt 188 mio. kr. til fjernvarme og 157 mio. kr. til afkoblingsordningen), som senere er finansieret

med hjemtagne midler ifm. RePowerEU. Med

Finansloven for 2024

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond 2024

blev der

yderligere afsat i alt 615 mio. kr. til fjernvarmepuljen i perioden 2024-2025 og i alt 240 mio. kr. i perioden 2024-2026 til afkob-

lingsordningen (gennem RePowerEU). Forhøjelserne indgår i de 6 mia. kr., som samlet er afsat til tilskudspuljer til udfasning

af olie- og gasfyr. Med

Aftale om Vinterhjælp 2022

blev desuden afsat 25 mio. kr. yderligere til Etableringsstøtten i 2023, som

gav tilskud til kollektive varmepumper og solvarmeanlæg, som fortrænger fossil fjernvarmeproduktion. Etableringsstøtten

stammer fra

Energiaftale 2018,

og var åben i perioden 2021-2023.

NEKST-arbejdsgruppen

Farvel til gas i danske hjem

har de 14. marts 2024 afleveret 10 anbefalinger og 30 underanbefalinger

til at fjerne barrierer, så der kan udrulles grønne varmeløsninger i Danmark hurtigt og effektiv. Arbejdsgruppen har bl.a. afleve-

ret anbefalinger, der kan understøtte, at omlægningen til grøn varme i danske hjem kan ske hurtigere, med det endelig formål

at udfase naturgas til boligopvarmning i Danmark. Anbefalingerne berører mange forskellige emner og tiltag, bl.a.

optimeret

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

131

myndighedsproces for fjernvarmeudrulning, opfølgning på kommunernes varmeplaner, ensartet og klar kommunikation om var-

mepumper, anbefaling om god selskabsledelse i alle fjernvarmeselskaber, bedre udnyttelse af overskudsvarme på tværs, anbe-

faling om fremme af ny teknologi for udrulning af fjernvarme

samt

forbedring af data på udbygning af fjernvarme samt varme-

forbrugere

mv.

Gasforsyningssikkerhed

Gasforsyningssikkerheden er et fælleseuropæisk anliggende, hvor gassen anses som en fælles ressource i EU. Efter Ruslands

invasion af Ukraine er der i EU fremsat og vedtaget en række retsakter og initiativer, som styrker gasforsyningssikkerheden og

fremmer uafhængigheden af russisk gas.

Save gas for a safe winter-udspillet

fra sommeren 2022 betød, at medlemslandene

frivilligt skulle reducere deres naturgasforbrug med mindst 15 pct. i perioden 1. august 2022 til 31. marts 2023 sammenlignet

med nationale naturgasforbrug i samme periode for de sidste fem foregående år. Reduktionsmålet blev forlænget frem til

2024, og er i marts 2024 erstattet af en Rådsanbefaling om fortsat at arbejde for reduktioner i efterspørgslen efter gas.

EU-landene skal rustes imod en nødsituation ved at opdatere deres nødplaner for gas i tilfælde af en gasforsyningskrise. For-

målet er at undgå en nødsituation i EU samt at understøtte forsyningssikkerheden. Den danske nødforsyningsplan er senest

blevet opdateret i september 2023. Opdateringen har taget højde for, at gasforsyningskriser både kan forårsages af infra-

strukturhændelser (rørbrud o.l.) og volumenhændelser, hvor der er mangel på gas. Ansvaret for at varsle kriseniveauerne

fremgår af nødforsyningsplanen, og planen indeholder derudover markedsbaserede kriseforanstaltninger, som kan iværksæt-

tes med henblik på at undgå at være nødsaget til at erklære Emergency i en kritisk situation, hvis der ikke længere er gas på

markedet svarende til de danske kunders forbrug.

Et bærende element i nødplanen er, at ikke-beskyttede kunder (virksomheder med de højeste gasforbrug i Danmark) kan blive

helt eller delvist afbrudt i en gasforsyningskrise, hvor der erklæres Emergency for at sikre gas til de beskyttede kunder (hus-

holdninger, ”blå blink” og virksomheder med lavt gasforbrug).

De ikke-beskyttede gaskunder står ca. for 33 pct. af det danske forbrug. Ikke-beskyttede gaskunder vælger ikke selv om de er

ikke-beskyttet, men udvælges på objektivt grundlag beregnet ud fra deres årsforbrug, samt de regler der er i EU-gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen om, hvor stor en del af det samlede gasforbrug, der kan opnå beskyttelse. Nødplanen er tidli-

gere blevet justeret på baggrund af, at afbrydelse af visse virksomheders gasforsyning kan være samfundskritisk, selvom de

er på listen over ikke-beskyttede kunder. Samfundskritiske ikke-beskyttede kunder får derfor forrang til et minimumsgasfor-

brug i forhold til andre ikke-beskyttede kunder, mens de resterende ikke-beskyttede kunder får tildelt gas efter en pro rata-

model, hvis der er gas tilovers. Samfundskritiske gaskunder vurderes af Energistyrelsen i samarbejde med relevante sektoran-

svarlige myndigheder. Kategoriseringen af samfundskritiske og ikke-samfundskritiske gaskunder er klassificeret. Såfremt der

udløses ”emergency” i Danmark, og der bliver

behov for at reducere forbruget hos de ikke-beskyttede kunder, vil fordelingen

af gas blandt de ikke-beskyttede kunder ske så hensigtsmæssigt som muligt på baggrund af data fra dialog med de berørte

gaskunder. Gasforbruget blandt de ikke-beskyttede gaskunder skulle reduceres på en kontrolleret og nuanceret måde. Målet

er at så mange gaskunder som muligt forsynes i så lang tid som muligt.

Danmark har ikke truffet ekstraordinære foranstaltninger for at sikre, at fyldningsmål opfyldes i de følgende år. Tabellen viser

den nuværende proces for opfyldning af lager og nødlager i Danmark.

Tabel 21

Nuværende proces for opfyldning af lager og nødlager i Danmark

Medlems-

land

Danmark

Mål for national lov

om opfyldning af la-

ger

Der er ikke noget lov-

mæssigt mål for op-

fyldning i den natio-

nale lovgivning.

Auktioner planlagt -

dato

Der er ikke planlagt

specifikke auktioner

for lagergas. Det kom-

mercielle lagerselskab

(Gas Storage Denmark

Påfyldningsperiode

Kommentarer

Obligatorisk fyldning

foretages i første

halvår af gasåret.

TSO'en har prioriteret

adgang til lageret og

Fyldningskrav følger

en profil (tilvækst/ pla-

teau/reduktionsperi-

ode) om vinteren.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

132

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Den "obligatoriske" la-

gerpåfyldning bestem-

mes af de mængder,

der er nødvendige for

at opfylde forsynings-

standarderne i EU-for-

ordning 2017/1938.

ENS anmoder TSO'en

om at købe den nød-

vendige nødlagerkapa-

citet (og nødgas) for at

sikre forsyning af de

beskyttede kunder i en

nødsituation.

A/S) kan efter eget

skøn afholde auktion

over lagerkapaciteten.

Imidlertid har ENS

(som kompetent myn-

dighed for forsynings-

sikkerheden) ret til at

anmode TSO'en om at

udbyde (købe) kom-

mercielle individuelle

"fyldningskrav" ud over

nødlager for at sikre

gas til at opfylde forsy-

ningsstandarderne i

EU-forordning

2017/1938.

indsender sine krav til

lagerkapaciteten til

nødlager inden starten

af lageråret (1. maj).

Udbuddet af ”fyld-

ningskrav” foregår ty-

pisk i foråret og som-

meren. Markedsdelta-

gerne tager herefter

deres fyldningsbehov i

betragtning, når de kø-

ber gas og lagerkapa-

citet.

Olieforsyningssikkerhed

Hvis der opstår en decideret oliekrise som følge af en større forsyningsafbrydelse, er der overordnet tre beredskabshåndtag,

som kan tages i brug. For det første kan der frigives olie fra beredskabslagrene. Lagertræk i form af frigivelse fra oliebered-

skabslagrene til markedet er det centrale værktøj for næsten alle lande, herunder Danmark. Dansk lovgivning giver ikke mulig-

hed for at frigive fra lagrene, medmindre der er tale om en ”en større forsyningsafbrydelse”. For det andet kan der iværksæt-

tes forbrugsbegrænsende tiltag. Der er udarbejdet en bruttoliste med initiativer til at reducere olieforbruget i transportsekto-

ren, fx kampagner, afgiftsforhøjelser, hastighedsbegrænsninger, mm. Hvis behovet for at iværksætte forbrugsbegrænsende

tiltag indtræffer, vil den konkrete situation skulle tages i betragtning i forhold til at beslutte, hvilke tiltag iværksættes. I tilfælde

af en meget alvorlig oliekrise, kan olieforbruget søges begrænset gennem prioritering af olie til udvalgte brugergrupper, med

henblik på at sikre samfundskritiske funktioner. I 2019 blev efterforskning og boring efter olie, gas og skifergas på land og i

kystnære områder officielt afsluttet, da et lovforslag om den danske undergrund blev vedtaget, der indebar ophør af olie- og

gasindvinding på land og i kystfarvande. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Energi-

styrelsen lavede en opdateret vurdering af olie- og gaspotentialet på land og i de indre farvande. De vurderede, at der ikke er

potentiale af samfundsmæssig betydning på land i Danmark. Beslutningen betød, at al fremtidig efterforskning og indvinding

af olie og gas i Danmark ikke vil være mulig på land og i kystområder.

Biomasse

Danmark har implementeret VE II-direktivet

(art. 29, 30 og 31) samt en bred politisk aftale om træbiomasse

fra oktober

2020. De danske lovkrav om bæredygtighed af biomasse til produktion af el, varme og køling trådte i kraft 30. juni 2021. Bæ-

redygtighedskravene skal i videst mulige omfang mindske risikoen for, at der anvendes ”ikke-bæredygtig

produceret bio-

masse” i Danmark, dvs. biomasse med en høj klima-

eller biodiversitetsbelastning. Kravene er samtidig formuleret fleksibelt

af hensyn til forsyningssikkerheden og forbrugernes varmepriser.

De samlede danske krav er mere ambitiøse end VE II-direktivets minimumsniveau på nedenstående 10 punkter. Den skær-

pede danske implementering omfatter sænkede anlægsgrænser til varme- og kraftvarmeværker samt krav til træ fra træindu-

stri, levende hegn m.m. (ikke-skov).

Flere anlæg og virksomheder er omfattet

Der stilles krav til bæredygtighed af biomassen og drivhusgasemissionsbesparelser for mindre anlæg (træbiomasse

er omfattet i anlæg fra 5 MW i stedet for 20 MW.)

Industrielle anlæg omfattes af krav (dvs. virksomheder, der producerer energi til eget forbrug)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/ 2001 - af 11. december 2018 - om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder

Aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi (kefm.dk)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

133

Importører og producenter af biomasse til husholdningerne omfattes af krav (fra 20.000 ton træpiller, som sænkes

til 5.000 ton fra midten af 2023).

Flere kategorier af biomasse er omfattet

Restprodukter fra træindustrien omfattes af bæredygtighedskrav (dvs. ikke blot krav om drivhusgasbesparelse. I de

nuværende regler findes dog en mulighed for at undlade at dokumentere kravopfyldelse for 10 pct. af forbruget af

denne biomassekategori)

Træbiomasse fra ikke-skov omfattes af krav (dvs. træ fra levende hegn, småbeplantninger m.v.).

Der stilles ekstra krav til skovbiomasse

Der stilles et ekstra dansk krav til klimabæredygtighed (fx at kulstoflageret i landets skove ikke må falde)

Der stilles et ekstra biodiversitetskrav (krav om feltgennemgang og beskyttelse af høj biodiversitet).

Ældre anlæg omfattes af (højere) krav om fossil drivhusgasbesparelse i forsyningskæden

Der stilles krav om drivhusgasbesparelser til eksisterende anlæg (dvs. ikke blot anlæg sat i drift fra 2021)

Der stilles højere krav til drivhusgasbesparelser i produktionskæden (gælder træbiomasse, hævet fra 70 pct. til 75

pct.).

Højere krav til 3. parts verifikation af kravopfyldelsen

Der stilles krav om 3. parts verifikation i hele kæden (gælder træbiomasse, dvs. også fra skoven og til første opsam-

lingspunkt).

Danmarks forsyningssikkerhed for biomasse

Som følge af situationen i Ukraine, og for at opretholde forsyningssikkerheden af biomasse, har den danske regering valgt at

vedtage en række initiativer. Den danske regering besluttede i november 2022 midlertidigt at fjerne bæredygtighedskravene

for træpiller i private husholdninger for at afhjælpe en eventuel mangel på træpiller til opvarmning i private husholdninger.

Denne ændring udløb i april 2024. Derudover har den danske regering vedtaget en række tiltag for at reducere stigende priser

og sikre forsyningen af træpiller, herunder bl.a. etablering af en tættere kontakt med branchen, fokus på information til bor-

gerne samt en analyse af muligheden for anvendelse af alternative brændsler i træpillefyr, som ikke viste brugbare alternati-

ver. Derudover er skrotningsordningen, der støtter varmepumper på abonnement, blevet udvidet så også husholdninger med

træpillefyr, kan få gavn af disse midler.

Ud over initiativer for træpiller, overvåger Energinet, som er Danmarks TSO, at alle biomasseværker er forsynet med biomasse

nok til de fortløbende næste tre måneder.

(ii) Regionalt samarbejde på dette område

Gas

På basis af forordning nr. 2017/1938 udarbejdede Danmark i 2022 en fælles risikovurdering af gasforsyningen og -infrastruk-

turen i risikogruppen Danmark. Her blev der gjort rede for alle relevante risikofaktorer såsom naturkatastrofer, teknologiske,

kommercielle, sociale, politiske og andre risici. Medlemslande i risikogruppen Danmark er Tyskland, Luxembourg, Holland,

Polen og Sverige. Selvom der er en vis gasproduktion i risikogruppen, primært Holland og Danmark, er gruppen ligesom det

meste af EU afhængig af gasimport. Forordning 2017/1938 detaljerer også en solidaritetsmekanisme, som kun træder i kraft i

tilfælde af en alvorlig gaskrise. Beskyttede kunder, som husholdninger og hospitaler, skal herved sikres adgang til gas selv i

den værste krisesituation. Danmark har underskrevet bilaterale solidaritetsaftaler med Tyskland og Sverige. En lignende af-

tale er ved at blive forhandlet med Polen. Da der kun er relativt få lande med bilaterale solidaritetsaftaler på plads, indeholder

forordningen også tilbagefaldsregler i tilfælde af manglende bilaterale solidaritetsaftaler.

To af de fire hovedgasrørledninger fra Rusland til EU går igennem risikogruppen Danmark. Nord Stream-rørledningen som

forbinder Rusland direkte til Tyskland og Yamal-rørledningen der forbinder Rusland med Polen igennem Belarus. På grund af

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

134

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

den igangværende konflikt i Ukraine standsede Rusland gasleverancer til Polen i foråret 2022. Nord Stream-rørledningen blev

beskadiget og har ikke været brugbar siden efteråret 2022. Dette resulterede i en afbrydelse af russisk gas import til risiko-

gruppen Danmark.

Risikogruppen består af seks indbyrdes forbundene medlemslande (DK, SE, DE, NL, PL, LUX). Sverige er udelukkende forbun-

det med Danmark og dermed helt afhængig af import af gas fra Danmark. Danmark er historisk nettoeksportør til Tyskland og

Sverige, men har dog siden november 2019 været nettoimportør grundet renoveringsarbejde på Tyra-feltet i Nordsøen. Stør-

stedelen af dansk offshore gas fra danske gasfelter i Nordsøen har derfor været sendt til Holland, svarende til ca. en tredjedel

af det årlige danske gasforbrug.

I slutningen af 2022 blev den nye rørledning Baltic Pipe sat i drift. Den fungerer som en transitledning forbundet til den eksi-

sterende Europipe II i Nordsøen. Baltic Pipe forbinder Norge til Polen igennem Danmark, og vil primært tjene til flow fra Norge

til Polen. Baltic Pipe øger dog også modstandsdygtigheden i regionens gassystem med nye overførelsesmuligheder.

Tyskland har sammenkoblingspunkter med alle deres nabomedlemslande og er i dette risikogruppeområde stærkt afhængige

af import fra Norge gennem Europipe II og Holland, da Nord Stream-rørledningen er ude af drift.

Polen er forbundet med risikogruppemedlemmerne Tyskland og Danmark. Gas importeres til Polen fra begge medlemslande

og fra LNG-anlæg i Polen. Alle disse importruter sikrer forsyningen, da der i øjeblikket ikke er noget flow i Yamal-rørledningen,

der historisk har leveret store mængder gas til Polen og resten af EU fra Rusland.

Holland producerer og importerer gas fra Nordsøen og Storbritannien samt LNG fra udlandet. Landet eksporterer store

mængder gas til Europa og huser TTF-gasbørsen. Inden for risikogruppen Danmark eksporterer Holland primært til Tyskland.

Luxembourg er direkte forbundet med Tyskland, men forsynes hovedsageligt med gas fra Belgien.

Da gasstrømmen fra Rusland er reduceret drastisk siden 2022, har medlemslandene måttet omstille til nye gaskilder. På

grund af den afbrudte import af russisk gas er strømmen af gas på tværs af Europa vendt fra at gå øst til vest, til at gå fra vest

til øst. De nord- og østeuropæiske landes forsyning er herved i større risiko end tidligere, hvis der sker udfald i gasforsyningen

fra Norge, eller der ikke importeres tilstrækkelige mængder LNG. I tilfælde af en gasforsyningskrise kan den potentielle risiko

for begrænsning i risikogruppens medlemslande reduceres ved bl.a. reduktioner i efterspørgslen.

I den fælles risikovurdering for risikogruppe Danmark er et fuldt stop for russisk gas til EU et særligt opmærksomhedspunkt.

Den fælles risikovurdering indeholder varierede tilgange til gaslagerstrategier, temperaturforhold, kooperativ markedsstrategi,

kapaciteter i gasforbindelser, gasforbrugsmønstre mm. Risikovurderingen fremhæver vigtigheden af en kooperativ tilgang til

det indbyrdes forbundne europæiske gasmarked for at undgå betydelige gasmangler i risikogruppens medlemslande (over 40

pct. i Sverige, ca. 20 pct. i Danmark, ca. 5 pct. i resterende medlemslande) og en betydelig gasmangel i spidsbelastningsperi-

oder. Ved den kooperative tilgang holdes gasmanglen under 20 pct. for alle medlemslande i risikogruppen. I absolutte termer

holdes alle gasmangler under 1 bcm igennem vinteren 2022-23, dog er der en større risiko (ca. 15 pct.) for gasmangel på over

4 bcm i Tyskland under de rette omstændigheder. Rapporten understreger her betydningen af en 15 pct. reduktion af gasfor-

bruget som værktøj til at undgå begrænsning af gas til gaskunder i 2022-23 og 2023-24.

Europa-Kommissionen etablerede i april 2022 EU Energiplatform, som har til formål at hjælpe medlemslandene med at skifte

væk fra russisk gas og sikre gasforsyningerne til Europa. Energiministrene vedtog den 19. december 2022 forordningen om

styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på

tværs af grænserne. Forordningen giver et juridisk grundlag for den videre proces med aggregering af efterspørgsel og fælles

indkøb af gas på tværs af EU. Der er indgået kontrakt med PRISMA, som har etableret en platform, hvor gashandler og gasfor-

brugende virksomheder kan indlægge mængder af gas, som virksomhederne ønsker kan indgå i fælles indkøb til løbende for-

brug eller lagerfyldning.

(iii) Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse

af EU-midler, hvor det er relevant

Gas

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

135

EU’s TEN-E forordning 2022/869 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur skal fremme og øge gennem-

førslen af el- og smart gas en prioritet for Energinet for at øge sammenkoblingen på tværs af medlemslande, særligt med en

højere procentdel af grøn biogas i det danske gassystem. Det kan betyde mulighed for at opnå status som PCI (Projects of

Common Interest). Det kan give mulighed for EU-midler igennem CEF (Connecting Europe Facility) fonden. Som ved alle PCI-

projekter, kræver det dels to

project promoters (TSO’er på hver side af grænsen), samt en gensidig accept af projekterne rent

nationalt.

3.4 Dimension vedrørende det indre energimarked

3.4.1 Elinfrastruktur

(i) Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det sammenkoblingsniveau, der sigtes efter, jf. artikel 4,

litra d)

Danmark opfylder allerede EU’s mål for interkonnektivitet i 2030 og har derfor ingen specifikke mål i forhold til interkonnek-

tivitet. Analyser af nye mulige interkonnektorer forbliver dog en høj prioritet. I Danmark godkendes interkonnektorer på bag-

grund af deres socioøkonomiske værdi. Godkendelsesansvaret ligger hos ministeren i Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet. Det er den danske TSO’s, (Energinet) ansvar at foreslå og ansøge om nye interkonnektorer som

klima-, energi- og forsy-

ningsministeren endelig skal godkende.

(ii) Regionalt samarbejde på dette område

Danmark samarbejder med andre lande bl.a. under TEN-E-forordning i de prioriterede korridorer, fx North Seas Energy Coope-

ration med hensyn til mulighederne for konkrete samarbejdsprojekter. Udover fælles offshore vindprojekter som vil være for-

bundet og støttet af flere medlemsstater, så inkluderer det også arbejde med mulige

”hybrid”

løsninger som vil anvende cross-

border løsninger til at forbinde offshore vindparker til elnettet, og søge synergier med interkonnektorkapacitet mellem landene

og de respektive markedssetups.

Samarbejde vedr. elinfrastruktur findes især i den nordiske kontekst, bl.a. i TSO-samarbejde, igennem det Nordiske Minister-

råd og i form af en vision for det Nordiske elmarked. De

Nordiske TSO’er arbejder tæt sammen og har udviklet en Nordisk

netudviklingsplan i 2017. Rapporten skal gerne opdateres hvert andet år, og er blevet det i både 2019 og 2021. Det Nordiske

Ministerråd og den underliggende komite for højtstående embedsmænd for Energi samt elmarkedsgruppen (EMG) koordine-

rer i forhold til problemstillinger med hensyn til energi, og overvåger fx TSO-samarbejdet (inklusiv i forhold til netudvikling). I

juni 2019 adopterede de Nordiske energiministre en ny vision for det nordiske elmarked, bl.a. med et fokus på at elnettet skal

driftes smart, være omkostningseffektiv, robust, uden utidige begrænsninger, og optimeret fra et regionalt perspektiv. I det

følgende roadmap for at nå 2030 visionen, skal de nordiske

TSO’er

styrke den nordiske netplanlægning ved at tage hensyn til

nordisk velfærd.

3.4.2 Energitransmissionsinfrastruktur

(i) Politikker og foranstaltninger vedrørende de elementer, der er fastsat i punkt 2.4.2, herunder, hvor det er

relevant, særlige foranstaltninger til gennemførelse af projekter af fælles interesse og andre centrale infra-

strukturprojekter

Større infrastrukturprojekter udvikles af den danske transmissionsoperatør for el og gas, Energinet, og godkendes af klima-,

energi- og forsyningsministeren. Energinet er eneudvikler af el- og gastransmissionsprojekter, og disse projekter vurderes i

forhold til behovet for projektet. Der er ikke indført nogle specielle tiltag relateret til elementer i sektion 2.4.2.

For at accelerere tilladelsesprocessen for PCI-projekter (projekter af fælles interesse), har Danmark i henhold til TEN-E forord-

ningen, udviklet en proceduremanual, som giver overblik over tilladelsesprocessen på en række fagområder i Danmark. Der-

udover er ansøgningsprocessen for havvindmølleparker arrangeret som en one-stop-shop, hvor Energistyrelsen er kontakt-

punkt og spiller en central rolle i planlægningen, behandlingen af ansøgninger og koordineringen med alle relevante myndig-

heder.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

136

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

(ii) Regionalt samarbejde på dette område

Danmark deltager bl.a. i relevante fora som er etableret under TEN-E regulering både onshore og offshore, fx North Seas

Energy Cooperation, Baltic Energy Market Interconnection Plan og NCA Platform, som adresserer samarbejde på el-, brint-,

gas- og CO

-områder. PCI-projekter og øvrige relevante projekter af grænsoverskridende karakter omtales i kapitel Til brug for

Energinets opgave med at udvikle energisystemets infrastruktur udarbejder Energistyrelsen årligt et sæt analyseforudsætnin-

ger til Energinet. Analyseforudsætningerne angiver et sandsynligt udviklingsforløb for det danske el- og gassystem frem mod

2050. Analyseforudsætningerne viser stadig en høj grad af interkonnektivitet, med en forventet importkapacitet i 2030 på

12,25 GW sammenlignet med en forventet installeret produktionskapacitet på 37,6 GW. I 2030 forventes interkonnektiviteten

dermed at være på 31,7 pct., hvilket er højt, men noget lavere end i dag (48,3 pct.). Dette skyldes primært en massiv forventet

udrulning af solceller som forventes at stige fra 3070 MW i 2022 til 17.744 MW i 2030.

2.4.2 Energitransmissionsinfrastruktur.

(iii) Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse

af EU-midler, hvor det er relevant

Generelt er infrastrukturprojekter finansieret gennem tarifferne. Energinet har tidligere anvendt CEF-midler (Connecting Eu-

rope Facility) til feasibility studier og forundersøgelser til PCI-projekter (projekter af fælles interesse).

3.4.3 Markedsintegration

(i) Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.4.3 fastsatte elementer

Forum for Fleksibilitet

Et af handlingspunkterne fra Markedsmodel 3.0 var, at markedsmodellen løbende skal tilpasses gennem proaktiv erfaringsop-

samling og aktørinddragelse for at fremme fleksibilitet. Energistyrelsen har derfor taget initiativ til at udvikle et nyt forum med

fokus på at fremme fleksibilitet i energisystemet. Det første Forum for Fleksibilitet blev afholdt i februar 2023, der dels bestod

af debatter og oplæg om visioner for danske og europæiske fleksibilitetsmarkeder, samt workshops om aktive kunder, fleksi-

bilitet i elnettet og fleksibilitet til elsystemet. Næste Forum for Fleksibilitet forventes afholdt i 2024.

Prissignaler i realtid

Det er fra 2018 specificeret, at den danske TSO, så vidt muligt, skal anskaffe alle energi- og ikke-energi services som er nød-

vendige for at sikre forsyningssikkerheden gennem markedsbaserede mekanismer. Efterspørgslen efter alle services skal

offentliggøres årligt. I tilfælde med begrænset konkurrence skal TSO analysere, hvorvidt ændringer til produktdefinitionen og

anskaffelsesprocessen kan øge konkurrencen. Loven sigter efter at øge gennemsigtigheden, at skabe prissignaler for alle ser-

vices, inklusive systemydelser, og tillader derfor at flere markedsaktører, herunder forbrugsfleksibilitet kan levere disse ser-

vices.

Balancering af elsystem

Det følger af lovgivningen, at den danske TSO er ansvarlig for systemtilstrækkelighed, og at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren skal fastlægge et planmæssigt mål for niveauet af elforsyningssikkerhed inden 15. februar hvert år. Flere detaljer frem-

går i sektion 3.3 (Dimension Energy Security).

De nordiske TSO'er udvikler i øjeblikket en ny nordisk balanceringsmodel. Modellens omfang er et fælles nordisk kapacitets-

marked for systemydelser, og implementeringen af en 15 minutters ubalanceafregningsperiode.

Samarbejdet om den nordiske balanceringsmodel indeholder et roadmap med en række projekter, der konkluderer en fælles

europæisk platform til udveksling af balanceringsenergi. De nordiske TSO'er vil tilslutte sig de fælles europæiske platforme.

Udveksling af balanceringsenergi på tværs af TSO-kontrolområder i Europa vil give store økonomiske gevinster, da ressourcer

og behov er ujævnt fordelt i Europa.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

137

I december 2022 indsendte Energinet en ændring af metoden for lokal fleksibilitet som supplement til den allerede godkendte

metode fra 2021 med henblik på at give Energinet bedre mulighed for at kunne afhjælpe lokale flaskehalse i driftssituationen.

Ny modhandelsmodel via intraday markedet

Den 1. juli 2023 implementerede Energinet en ny model for modhandel. Modhandlen anvendes i dag primært til at understøtte

den tyske TSO TenneT, der har brug for nedregulering fra Danmark for at kunne sikre handelskapaciteten på udlandsforbindel-

sen mellem Jylland og Tyskland (DK1-DE) trods flaskehalse i det interne tyske elnet. Tidligere har Energinet anvendt såkaldt

specialnedregulering til modhandel, hvor bud fra regulerkraftmarkedet er blevet anvendt. Det har kun være danske aktører og

her primært elproducenter, som har kunne deltage i specialnedregulering. Modhandelsomfanget mod Tyskland er vokset mar-

kant, og den begrænsede markedsadgang har ført til, at priserne er steget betydeligt, mens konkurrencen i markedet har væ-

ret udfordret.

Energinet implementerede derfor en model, hvor modhandlen købes i det europæiske intraday-marked, hvor både konkurren-

cedygtige bud fra et større internationalt marked og hele den danske forbrugsside kan deltage og dermed skabe bedre ram-

mer for omkostningseffektive indkøb.

Markedskobling

–

Interkonnektorer og flows

Implicit Intraday markedskobling har været implementeret i flere år på det nordiske marked samt på grænsen mellem Østdan-

mark og Tyskland via Kontek-forbindelsen.

Som en indikator for markedsintegration kan de følgende figurer fremhæves. Nedenstående figur 24 viser den gennemsnitlige

handelskapacitet på tværs af samtlige udlandsforbindelser forbundet til Danmark. Handelskapaciteterne er opgjort som den

gennemsnitlige tilgængelige kapacitet i forhold til den nominelle kapacitet.

Det kan på figuren ses, at alle udlandsforbindelser opretholder en handelskapacitet der i gennemsnit overstiger 70 pct. år-

ligt

38 Artikel 16 i EU-regulering (2019/943) tilskriver at der minimum skal gives 70 pct. af transmissionskapaciteten på en udlandsforbindelse til handel

med andre EU-lande. Den enkelte TSO kan dog søge om fritagelse hos den nationalt regulerende myndighed.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

138

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 24

Gennemsnitlige handelskapacitet på tværs af samtlige udlandsforbindelser forbun-

det til Danmark

Anm.: Gennemsnitlig tilgængelig handelskapacitet som procentandel af den nominelt tilgængelige kapacitet for de

angivne forbindelser. Minimumskravet er på 70 pct.

Kilde: Forsyningstilsynets Markedsrapport for el, 2022

De følgende figurer viser den daglige udvikling i tilgængelig handelskapacitet for året 2021.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

139

Danmark

–

Tyskland forbindelsen

Figur 25 og 26 viser den daglige handelskapaciteten på udlandsforbindelsen mellem Jylland og Tyskland (DK1-DE og DK2-

DE). Den gennemsnitlige tilgængelige importkapacitet (gennemsnit af begge grænser) ændrede sig fra 2021 til 2022 fra 70

pct. i 2021 til 82 pct. i 2022. Eksportkapaciteten er steget fra 65 pct. til 75 pct. Denne forbindelse har ofte været begrænset i

eksportretningen pga. en intern flaskehals i Nordtyskland. Denne har tidligere været håndteret via specialnedregulering, hvor

den tyske TSO TenneT betaler danske vindmølleejere for at slukke deres vindmøller og dermed begrænse eksporten til Tysk-

land.

Figur 25

Daglig handelskapaciteten på udlandsforbindelsen mellem Jylland og Tyskland

(DK1-DE)

Anm.: Gennemsnitlig daglig udvikling i tilgængelig handelskapacitet mellem DK1 og DE. De sorte vandrette streger

angiver den re-spektive maksimale og minimale nominelle transmissionskapacitet.

Kilde: Forsyningstilsynets Markedsrapport for el, 2022

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

140

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 26

Forbindelsen mellem Østdanmark og Tyskland

Anm.: Gennemsnitlig daglig udvikling i tilgængelig handelskapacitet mellem DK2 og DE. De sorte vandrette streger

angiver den re-spektive maksimale og minimale nominelle transmissionskapacitet.

Kilde: Forsyningstilsynets Markedsrapport for el, 2022

Danmark

–

Sverige forbindelsen

Den tilgængelige handelskapacitet fra Danmark til Sverige (figur 27 og 28) kan mellem år 2021 og 2022 opgøres således:

Tabel 22

Handelskapacitet fra Danmark til Sverige

DK1-SE3

Eksport (pct.)

2021

2022

88,4

78,2

DK2-SE4

Import (pct.)

51,1

81,3

Eksport (pct.)

90,6

72,4

Import (pct.)

89,6

82,2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

141

Figur 27

Tilgængelige handelskapacitet fra Vestdanmark til Sverige

Anm.: Gennemsnitlig daglig udvikling i tilgængelig handelskapacitet mellem DK1 og SE3. De sorte vandrette streger

angiver den respektive maksimale og minimale nominelle transmissionskapacitet.

Kilde: Forsyningstilsynets Markedsrapport for el, 2022

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

142

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 28

Tilgængelige handelskapacitet fra Østdanmark til Sverige

Anm.: Gennemsnitlig daglig udvikling i tilgængelig handelskapacitet mellem DK2 og SE4. De sorte vandrette streger

angiver den respektive maksimale og minimale nominelle transmissionskapacitet.

Kilde: Forsyningstilsynets Markedsrapport for el, 2022

Danmark

–

Norge forbindelsen

På forbindelsen DK1-NO2 (figur 29) var den gennemsnitlige tilgængelige handelskapacitet i 2022 i importretningen på 96,6

pct., næsten uændret i forhold til 2021. I eksportretningen er kapaciteten steget til 98,8 pct. i 2022 fra 96,5 pct. i 2021. I 2019

opstod der flere fejl på landkablerne på den danske del af Skagerrak forbindelsen. For at forhindre nye fejl er der siden skruet

ned for den samlede overførselskapacitet, sådan at der nu er en primærretning med mest kapacitet, og en sekundær med

mindre. Siden 16. oktober 2020 har primærretningen været fra Norge mod Danmark, men Statnett og Energinet ændrede fra

den 28. januar 2022 på primærretningen. Dette gøres ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

143

Figur 29

Tilgængelige handelskapacitet fra Vestdanmark til Norge

Anm.: Gennemsnitlig daglig udvikling i tilgængelig handelskapacitet mellem DK1 og NO2. De sorte vandrette streger

angiver den respektive maksimale og minimale nominelle transmissionskapacitet.

Kilde: Forsyningstilsynets Markedsrapport for el, 2022

Kobling af gasbalanceringsmarkeder mellem Sverige og Danmark

Med hensyn til gasmarkedet har Danmark og Sverige i 2019 fusioneret de to nationale gasbalanceringsmarkeder for at etab-

lere en fælles balanceringszone for Danmark og Sverige - den såkaldte Joint Balancing Zone (JBZ).

JBZ betyder, at en shipper, der transporterer gas til Sverige, ikke længere behøver at balancere to systemer, men kun skal

være i balance i ét system og ikke længere behøver at booke kapacitet til at flytte gas mellem Danmark og Sverige. Projektets

detaljer (i form af tarifstruktur, markedsfunktion, kontrakter osv.) blev godkendt af de to nationale regulerende myndigheder i

Danmark (DUR) og Sverige (Ei) i marts 2019.

Den fælles balance mellem Danmark og Sverige bidrager til øget forsyningssikkerhed og flere gasforhandlere på balancemar-

kedet og den danske gasbørs (balanceringstradingplatform), hvilket vil kunne føre til øget konkurrence til slutforbrugere. Derud-

over vil der være systemsynergier og administration, der er mere effektiv. JBZ er i tråd med tænkningen i den europæiske

Gas

Target Model (GTM)

og overordnede harmoniseringsmål.

(ii) Foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, fx

intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for for-

sendelse, omfordeling og nedskæring, prissignaler i realtid, herunder udrulning af intradagsmarkedssam-

menkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder

Fjernaflæste elmålere

Forbrugsfleksibilitet er generelt fremmet gennem udrulning af fjernaflæste elmålere og etableringen af en timelig afregnings-

model i detailmarkedet. Som beskrevet under v), tillader disse tiltag brugen af dynamiske priser og prissignaler i realtid til en

lang række kunder. De juridiske krav til fjernaflæste elmåleres funktionalitet er bl.a. registrering af målerdata hver 15. minut,

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

144

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

dataopbevaring og deling og transmission af data via DSO’en til Energinets DataHub. DSO’en rapporterer målerdata til den

danske DataHub for at gøre elhandlernes afregning af kunden lettere.

Egenproducenter

Udrulning af fjernaflæste elmålere til alle forbrugere, inklusiv egenproducenter sigter efter at øge gennemsigtigheden af så-

danne aktiviteter og tydeliggøre betydningen for elsystemet. Fx vil det med fjernaflæste elmålere blive muligt at identificere om

egenproducenter skaber fordele for systemet, og passende incitamenter kan indføres deraf.

Den nuværende praksis der tillader interne elektricitetsforbindelser blev kodificeret i elforsyningsloven og bekendtgørelse om

interne elektricitetsforbindelser (BEK nr 438 af 27/04/2023) i 2023. I loven

præciseres det bl.a., at elkundens produktionsan-

læg enten kan være placeret 1) på det område, der dækkes af elkundens forbrugssted eller 2) på et område der er umiddelbart

tilstødende arealet, der ligger bag elkundens forbrugssted forudsat, at a) elkunden har råderet over det samlede område, og

b) afstanden mellem elkundens forbrugsinstallation og produktionsanlæg ikke overstiger 500 meter som målt i fugleflugt fra

elkundens forbrugsinstallation til produktionsanlægget.

Der betales ikke afgift for produceret elektricitet. Til gengæld opkræver DSO'erne i øjeblikket en energibaseret tilgængelig-

hedstarif eller en fast betaling, som varierer mellem DSO'erne og afhænger af spændingsniveauet for den enkelte vedvarende

egenproducent, der er tilsluttet i henhold til den nuværende tarifmodel. Energinet og DSO'erne udvikler og tilpasser deres tarif-

modeller løbende, hvilket betyder, at der i fremtiden kan gælde andre tariffer og afgifter for vedvarende egenproducenter.

Desuden skal der ifølge elafgiftsloven ikke betales elafgift for forbrug af elektricitet produceret af vindkraft, vandkraft, biogas,

biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, som direkte forbruges af producenten selv eller af en

lejer i en lejebolig, når anlægget er placeret i forbindelse med lejeboligen, og den lejede ejendom er lejet af elproducenten.

Energifællesskaber

Den 30. maj 2021 trådte en bekendtgørelse kaldet "Bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og for-

holdet mellem VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomhe-

der" i kraft. Bekendtgørelsen implementerede Artikel 22 i direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende kilder (REDII) samt artikel 16 i direktiv (EU) 2019/944 (Elmarkedsdirektivet) og udviklede en juridisk ramme for

energifællesskaber i Danmark.

Derudover er en af anbefalingerne fra Markedsmodel 3.0 at udvikle en ramme for energifællesskaber for at sikre balance i

forhold til de omkostninger og besparelser, som energifællesskabet bidrager med. I relation hertil træder en revideret lov om

elforsyning i kraft i april 2023, der giver DSO'erne mulighed for at lave en metode til at afregne energifællesskaber i forhold til

de fordele, de giver til DSO'erne i henhold til deres aktiviteter.

Derudover har Danmark fra 2022-2025 etableret en mulighed for at søge finansiering til lokale energiinitiativer, som omfatter

energifællesskaber. Denne mulighed er reguleret bl.a. i BEK nr. 642 af 30/05/2023.

Aggregatorer og forbrugsfleksibilitet

Til dette formål udvikler Danmark i øjeblikket en metode for uafhængige aggregatorer, der tillader decentraliserede ressourcer

at deltage i markeder for energi- og systemydelser sammen med store markedsdeltagere. Aggregeringsmetoden udvikles af

Energinet. Energistyrelsen etablerede rammerne for den gennem “Bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders, aggregator-

virksomheders og kollektive elforsyningsvirksomheders opgaver og forpligtelser i forbindelse med aggregering af aktive kun-

ders elektricitetsforbrug og

–produktion”, Bekendtgørelse nr. 2250 fra 29. december 2020.

I relation til dette har den danske TSO, Energinet, udviklet nye udbudsbetingelser for en af de større systemydelser, mFRR, som

trådte i kraft i oktober 2023, hvilket påvirker uafhængige aggregatorer, der leverer energibærende systemydelser. Derudover

udvikler Energinet i øjeblikket en ny metode for kompensationsmekanismer og korrektion af ubalancer i relation til uafhængige

aggregatorer, som vil blive beskrevet i deres forskrift H1

–

skift af elleverandør, forskrift D1

–

afregningsmåling, Forskrift I

–

L 37 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

145

stamdata og forskrift C2

–

balancemarked og balanceafregning. Kompensations- og korrektionsmodellen sikrer, at den uaf-

hængige aggregator bliver afregnet korrekt uden at påvirke ubalancereguleringen for balanceansvarlige parter økonomisk.

Fremme af fleksibilitet gennem tilskud

I Danmark er der hovedsageligt tre tilskudsprogrammer der bidrager til forskning, udvikling og demonstration af løsninger på

energiområdet. De tre fundingprogrammer er EUDP, ELFORSK og Innovationsfonden, som alle støtter udvikling af nye løsninger

og teknologier på energiområdet.

EUDP

Det Energiteknologiske Udvikling- og Demonstrationsprogram (EUDP) er et teknologineutralt tilskudsprogram i sin priorite-

ring. EUDP har til formål at understøtte Danmarks energi- og klimapolitiske målsætninger om høj forsyningssikkerhed, udfas-

ning af fossile brændsler og reduktion af drivhushasudledninger i overensstemmelse med klimamålene. Indsatsen skal gå

hånd i hånd med at fremme erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. EUDP støtter hvert år virksom-

heder og universiteters arbejde med udvikling, test og demonstration af klimavenlige energiteknologier og systemløsninger.

EUDP’s strategi (2020-2030)

har otte fokusområder. Disse områder afspejler de vigtigste udfordringer, der endnu står i vejen

for at nå klimamålsætningen. De otte fokusområder er:

Mere grøn el

–

og til flere formål

Energieffektivisering

Person- og let varetransport

Tung transport og PtX i stor skala

Varme- og varmelagring

Grøn procesenergi

Fleksibel el-anvendelse, netudbygning og digitalisering

-fangst og -lagring.

I 2022 gav EUDP ca. 60 projekter tilsagn om statsstøtte. Samlet er der i 2022 udmøntet 498 mio. kr. til udvikling af ny energi-

teknologi i EUDP. Se fordelingen i pct. i nedenstående figurer op gjort på teknologiområder og på strategiens fokusområder.

ELFORSK

ELFORSK har en årlig bevilling på 25 mio. kr. til innovative projekter som skal understøtte elektrificeringen og den grønne om-

stilling af det danske energisystem. Tilskud gives primært til forsknings- og udviklingsprojekter, der har til formål at fremme

effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger inden for el og energi via data, digitalisering og sektorkobling.

I 2022 blev der udmøntet 20 mio. kr. til 3 projekter. Mere konkret handler de om optimering af industrier gennem machine

learning, intelligent udnyttelse af data på en havn og et digitaliseret samspil mellem transport og elnet.

Innovationsfonden

Grand Solutions programmet under Innovationsfonden investerer i tværgående forsknings- og innovationsprojekter, der ska-

ber nye løsninger på vigtige politiske samfundsudfordringer. I 2022 blev der til området Grøn forskning, teknologiudvikling og

innovation udmøntet 455 mio. kr. Heraf blev der igangsat projekter inden for energiområdet for ca. 150 mio. kr.

I 2021-2023 har et bredt flertal i Folketinget afsat samlet 1,3 mia. kr. til fire grønne forsknings- og innovationspartnerskaber.

Innovationsfonden har overordnet set ansvaret for disse. Partnerskaberne skal samle landets forskere, virksomheder og orga-

nisationer om at bringe Danmark i front inden for

lagring og anvendelse af CO

PtX, klima- og miljøvenligt landbrug og fødeva-

reproduktion

samt

cirkulær økonomi.

Kommende projekter

Der er med politisk aftale fra juni 2022,

Klimaaftale for grøn strøm og varme 2022,

igangsat en række tiltag og analyser vedrø-

rende bl.a. fleksibelt forbrug. Der er igangsat analysearbejde vedrørende fremme af fleksibilitetsmarked, fleksible nettilslut-

ningsvilkår og netprodukter, samt indsat for hurtigere implementering af tarifmodeller og analyse af tariffer til fremme af flek-

sibilitet. Analyserne forventes afrapporteret i 2024 og 2025

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

146

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

(iii) Foranstaltninger til sikring af ikkeforskelsbehandlende deltagelse af vedvarende energi, efterspørgselsre-

aktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, hvor det er relevant

DataHub

I 2013 blev DataHub implementeret på det danske detailmarked for el. DataHub er et centralt og uafhængigt IT-system, som

ejes og drives af Energinet. Udover at håndtere al datakommunikation mellem aktørerne i elmarkedet, samler DataHub milli-

arder af data om kunder, forbrug, og priser fra ca. 3,3 mio. danske målepunkter (forbrugs- og produktionsmålepunkter).

DataHub’en

sikrer lige vilkår for alle elleverandører gennem:

•

Standardiserede processer for registrering og distribution af markedsdata,

Lige vilkår for adgang til markedet,

Automatisering og forenkling af leverandørskift,

Tydelig definition og afgrænsning af netvirksomhedernes og elleverandørernes roller.

Aktørerne på det danske elmarked er de primære brugere af DataHub, som herigennem kommunikerer med hinanden om dan-

skernes elforbrug og sikrer, at de har den nødvendige information til at afregne kunderne. Aktørerne kan kommunikere med

DataHub gennem deres egne IT-systemer eller via DataHub Markedsportal, som er en webbaseret adgang til DataHub. De dan-

ske elkunder har mulighed for at se egne data i DataHub via deres elleverandørs hjemmeside eller eloverblik.dk.

Engrosmodellen

I 2016 blev

”Engrosmodellen”

implementeret i Danmark med den hensigt at sikre, at elleverandøren har den primære kundekon-

takt til elforbrugerne, og at alle omkostninger relateret til elektricitet bliver lagt sammen i én samlet elregning som sendes til

forbrugeren. Engrosmodellen skulle samtidig sikre øget konkurrencen og understøtte udviklingen af nye produkter og service-

ydelser til forbrugerne. Al information omkring forbrug, nettariffer, elafgifter og gebyrer bliver kommunikeret gennem Data-

Hub’en. Udviklingen af elmarkedet og DataHub

fortsætter løbende for at sikre et effektivt detailmarked i understøttelsen af

den grønne omstilling i Danmark.

Generelt er Danmark nået langt i udviklingen i forhold til at dele forbrugsdata. I dag er forbrugere i stand til at udtrække og

dele data fra deres smartmålersystem og gøre disse data tilgængelige til serviceoperatører i

elsystemet gennem DataHub’en.

Derfor er mange af reglerne, beskrevet i gennemførelsesforordningen om interoperabilitetskrav og ikke-diskriminerende og

transparente procedurer til måling og forbrugsdata, allerede på plads på det danske detailmarked. Lige nu bliver Regulering nr.

75 fra den 25. januar 2019, "Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget" revideret og

opdateret, så den er i overensstemmelse med de nyeste udviklinger på detailmarkedet for elektricitet.

Aggregatorer

Der er ingen specifikke barrierer i dansk lovgivning som forhindrer uafhængige serviceudbydere fra at indgå en kontrakt med

kunder eller aggregatorer mht. at yde forbrugsfleksibilitet. Der gøres ikke forskel mellem bud i markedet som kommer fra en

enkelt kilde eller en aggregeret kilde. I slutningen af 2020 blev rettighederne for uafhængige aggregatorer bestemt i en be-

kendtgørelse,

“Bekendtgørelse

om elhandelsvirksomheders, aggregatorvirksomheders og kollektive elforsyningsvirksomhe-

ders opgaver og forpligtelser i forbindelse med aggregering af aktive kunders elektricitetsforbrug og

–produktion”, Bekendt-

gørelse nr. 2250 fra 29. december 2020. Den sikrer, at TSO og

DSO’er

skal tillade aggregatorer at deltage i alle elmarkeder, og

at deltagelse ikke skal kræve andre markedsaktørers samtykke. Bekendtgørelsen gjorde det også muligt for aggregatorer at

operere uafhængigt af en elkøbsaftale.

VE på markedet for reservekapacitet

VE-producenter (ud over husholdningsproduktion) er forpligtet til at sælge deres produktion til markedet via en balanceansvar-

lig. Markedet for systemydelser er også åbent for deltagelse af VE. Flere vindproducenter har fx leveret nedregulering til mar-

kedet.

Det er nu også muligt for VE-ressourcer at indgå på reservekapacitetsmarkedet for manuelle reserver med henblik på levering

af opregulering. Tidligere har VE også kunne indgå på disse markeder, men kun ved at have en backup-kapacitet til rådighed. I

dag kan VE indgå på reservekapacitetsmarkeder ved at indsende en prognose til Energinet med maksimalt 10 pct. sandsynlig-

hed for ikke at kunne levere. Denne prognose godkendes af Energinet på baggrund af tidligere prognosedata.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

147

(iv) Politikker og foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne, navnlig udsatte og, hvor det er relevant, ener-

gifattige forbrugere, og til forbedring af konkurrenceevnen og konkurrenceforholdene på detailenergimar-

kedet

Danmark har en række politikker der beskytter forbrugerne, og som sikrer og har til formål at forbedre konkurrenceforholdene

på detailenergimarkedet. Tiltagene gennemgås nedenfor.

Socialpolitiske tiltag

Danmark anser energifattigdom som en socialpolitisk problemstilling, som bl.a. adresseres gennem eksisterende målrettede

sociale ydelser. Tiltagene gennemgås i kapitel 3.4.4 om energifattigdom.

Elpris-sammenligningsværktøj

Den danske NRA (Forsyningstilsynet) administrerer en pris-sammenligningsportal kaldet www.elpris.dk for at skabe mere

gennemsigtighed på detailmarkedet for elektricitet og dermed støtte forbrugernes aktive valg af elektricitetsprodukter. Pris-

sammenligningsværktøjet giver en oversigt over alle produkter der tilbydes på detailmarkedet, og gør det muligt at sammen-

ligne priser og karakteristika af produkterne, herunder "klima-impact"-karakteristika. Forsyningstilsynet udgiver også kvartals-

vise elpris-statistikker, der giver indblik i den gennemsnitlige forbrugerpris på elektricitet samt en årlig prisundersøgelse.

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet

For at sikre stærk konkurrence til fordel for danske borgere og virksomheder offentliggjorde Energistyrelsen den 28. april 2021

en analyse af, om konkurrencen på detailmarkedet fungerer godt. Der er særlig fokus på opdelingen mellem monopol- og kon-

kurrenceprægede aktiviteter inden for de vertikalt integrerede selskaber.

Analysen konkluderede, at der kan være en risiko for, at de nuværende regler ikke sikrer tilstrækkeligt

”vandtætte skotter” mel-

lem netvirksomheden og andre gruppe-relaterede virksomheder som udfører kommercielle aktiviteter, herunder elektricitets-

aktiviteter udsat for konkurrence, såsom elektricitetshandel og elektricitetsproduktion.

I juni 2021 og baseret på analysen, blev der med stemmeaftalen

En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse

af den grønne omstilling og elektrificeringen

vedtaget en række justeringer af eksisterende lovgivning med det formål at sikre

en klar adskillelse mellem netvirksomhedernes monopolaktiviteter og andre kommercielle aktiviteter samt en markedspris for

køb af tjenester fra netvirksomhederne. Ændringerne skal sikre en robust regulering af netvirksomhederne gennem krav til

klare rollefordelinger og gennemsigtighed i deres forretningsadfærd. Ændringerne sigter mod at sikre, at elkunder og andre

spillere på elmarkedet kan have tillid til, at der er fair og effektiv konkurrence, og at udførelsen af monopolaktiviteter ikke bli-

ver dyrere end nødvendigt.

I december 2023 var der 74 elleverandører som forbrugerne kunne vælge imellem. På trods af potentielle besparelser er den

eksterne skifteprocent (for husholdnings- og ikke-husholdningskunder med et årligt forbrug på op til 100.000 kWh), hvor kun-

derne skifter til en anden leverandør, kun steget svagt siden 2015, jf. figur 30. I 2022 var skifteprocenten 8,39 pct. sammenlig-

net med 7,36 pct. i 2021. Skifteprocenten for 2023 forventes at vise en mindre stigning i forhold til året før.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

148

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 30

Electricity Supplier Switching Rate, 2014-2021

Kilde:

Energinet

Forsyningspligt

Danmark har udfaset

“supplier

of last

resort”

og erstattet det med et generelt krav om leveringspligt. Elleverandører er derfor

påkrævet at levere alle tilgængelige produkter, til alle husholdningskunder, ved kundens forespørgsel, i de områder hvor leve-

randøren udbyder sine produkter. Det er ikke lovligt at indgå tidsbegrænsede leveringsaftaler med husholdninger. Hvis der er

en specifik grund til at forvente manglende betalingsevne eller villighed til at betale, fx hvis kunden er kendt for at have beta-

lingsvanskeligheder, kan elleverandøren bede om en garanti fra kunden. Kun hvis garantien ikke opfyldes, kan elleverandøren

annullere aftalen. På samme tid er prisdannelsen på engrosmarkedet stærkt konkurrenceudsat. Markedsudviklingen er tæt

overvåget med henblik på at sikre et ordentligt prisniveau for alle forbrugere.

Med den nationale rammeregulering for brint er brintforbrugerrettighederne blevet sidestillet med forbrugerrettighederne for

el og metangas.

Indefrysningsordning

Som led i håndteringen af energikrisen og de stigende forbrugerpriser blev der med

Aftale om Vinterhjælp

af 23. september

2022 etableret en midlertidig indefrysningsordning, hvor forbrugere og virksomheder kan få indefrosset en del af deres reg-

ning med henblik på tilbagebetaling på et senere tidspunkt. Ordningen omfatter både el, gas og varme. Ordningen omfatter alle

el- og gasregninger, som er udstedt i perioden fra den 1. november 2022 til 31. oktober 2023. For varmeregninger er det fra 1.

januar 2023 til 31. december 2023. Alle har retten til at anvende ordningen ved forespørgsel til energileverandøren.

Indefrysningen virker derved, at der foretages en indefrysning, når prisen overskrider en i loven fastsat grænse, der afhænger

af den enkelte energikilde (grænserne er baseret på 2021 priser). Den ét-årige indefrysningsordning er fulgt af et år uden tilba-

gebetalinger. Herefter skal forbrugeren afdrage over en periode på fire år. Det enkelte energiselskab har i den forbindelse mu-

lighed for at henvende sig til staten for at låne det beløb, som kunderne i selskabet samlet set har fået indefrosset. Staten

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

149

garanterer for kundernes indefrosne beløb hos energiselskaberne, såfremt kunderne ikke kan betale lånet tilbage. Lån og ga-

ranti sikrer, at energiselskaberne ikke får likviditetsproblemer eller tab som følge af, at de skal indefryse en andel af kunder-

nes energiregninger.

Siden aftale om ”Vinterhjælp” er energipriserne faldet betydeligt.

Derfor har forholdsvis få husholdninger og virksomheder

benyttet sig af indefrysningsordningen. Med få tilmeldte kunder er der en risiko for, at de tilmeldte kunder står over for, at

energiselskaberne er nødsaget til at hæve deres administrationsgebyrer betydeligt. Der er derfor blevet indgået en aftale af

29. marts 2023

om ”Serviceeftersyn og omlægning

af indefrysningsordningen.

Omlægningen indebærer, at Erhvervsstyrelsen overtager de indefrosne beløb fra energivirksomhederne til kurs 100, når inde-

frysningsperioden udløber den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme. Herefter vil Er-

hvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen.

Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den

oprindelige indefrysnings-ordning

–

blot med den forskel, at de ikke pålægges gebyrer i afdragsperioden.

Elafgift

Elafgiften blev sænket til

EU’s

minimumsgrænse i de første seks måneder af 2023.

Varmecheck

En fastsat kompensation

”Varmecheck”

på 6000 kr. blev i august 2022 automatisk udbetalt til husholdninger med en samlet

årlig indkomst på maksimalt 650.000 kr., og som opvarmede med gasfyr, fjernvarme fra bestemte fjernvarmenet med en høj

gas- og/eller elandel eller elektricitet (fx varmepumpe som primær opvarmningsform) med et elforbrug på over 1.500 kWh i

december 2021. Målgruppen blev bl.a. identificeret ved brug af data fra Bygnings- og Boligregistret, BBR (Central Register of

Buildings and Dwellings), det Centrale Personregister, CPR (Civil Registration System) og det danske Indkomstregister. Der

blev udbetalt penge til 411.206 husstande i perioden fra 2022 til nu, og de sidste udbetalinger til husstande, som endnu ikke

har modtaget hjælp, men som har ansøgt om varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde, er ved at blive afviklet. Antal-

let af berørte husstande må siges at udgøre en væsentlig del af det samlede antal af danske husstande.

(v) Beskrivelse af foranstaltninger til at muliggøre og udvikle efterspørgselsreaktionen, herunder foranstaltnin-

ger, der vedrører takster til støtte for dynamisk prissætning

Smartmåler og Flexafregning

Fra udgangen af 2022 har alle danske elforbrugere haft en fjernaflæst/intelligent elmåler installeret. Samtidigt har

TSO’en

netvirksomhederne implementeret en ny afregningsmodel på timebasis, kaldet

”Flexafregning”

for små forbrugere (<100.000

kWh/år). Energinet sikrer i deres arbejde med forskrifterne at slutbrugerne altid har mulighed for at blive afregnet i samme tids-

opløsning som gælder for ubalancemarkedet. Dette er den basale forudsætning for adgangen til dynamiske prisprodukter

som muliggør udnyttelse af forbrugsfleksibilitetsaktiviteter.

Tidsdifferentierede tariffer

Udover dynamiske elpriser,

så kan DSO’erne

vælge, at deres primære tarifmetode skal være tidsdifferentierede. Dette har

DSO’en

for størstedelen af kunderne valgt at gøre brug af. På nuværende tidspunkt er tariffen baseret på en statisk

”time-of-

use”

model som består af tre forskellige tarifniveauer for alle kunder samt en sommer/vinter variation.

Ud over dette er

DSO’erne

TSO’en

ved at udvikle deres tarifmodeller ved yderligere koordinering på transmissions- og distri-

butionsniveau. Klimaaftalen fra juni 2022 inkluderer også to initiativer vedrørende tarifområdet. Det ene initiativ omhandler en

analyse af de samfundsmæssige fordele og fordelingsmæssige efter ved udvikling af en TSO-DSO tariferingsmodel, samt i

forhold til, hvordan denne model kan påvirke fleksibilitet i energisystemet og hvilke reguleringsmæssige ændringer indførel-

sen af en sådan model vil kræve. Det anden initiativ varen arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan der kan ske en hurtigere

implementering af tarifmodeller i Danmark. Arbejdsgruppen har afrapporteret i form af en rapport, som kan tilgås på Energi-

styrelsens hjemmeside:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/El/hurtigere_implementering_af_tarifmodeller.pdf

Direkte linjer og geografisk differentierede forbrugstariffer

Folketinget har i 2023 vedtaget lovgivning som muliggør opførelse af direkte linjer, samt muliggør indførelse af geografisk

differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering. Hensigten med disse værktøjer er at skabe et stærkere incitament

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

150

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

til at samplacere forbrug og produktion, og dermed undgå eller udskyde yderligere investeringer og netforstærkninger. Etable-

ring af en direkte linje skal godkendes af Energistyrelsen på baggrund af objektive og ikke-forskelsbehandlende ansøgningskri-

terier, som er fastsat på bekendtgørelsesniveau (bekendtgørelse 437 af 27. april 2023 om tilladelseskriterier, vilkår og ansøg-

ningsproces for etablering af direkte linjer på land- og søterritoriet). Kriterierne som omhandler et afstandskriterie samt at

mindst et af anlæggene skal være nye har til hensigt at sikre, at der ikke etableres parallelle elnet i Danmark, hvor betingel-

serne bl.a. har til hensigt at sikre, at direkte linjer ikke anvendes til fx distribution af elektricitet. Dertil skal ansøgningerne leve

op til en række ufravigelige betingelser. Hvis ansøgeren opfylder kriterierne og betingelserne, godkender Energistyrelsen an-

søgningen Geografisk differentierede forbrugstariffer er kun tilladt for anlæg tilsluttet ved 10 kV eller højere. Den danske TSO

og DSO’erne,

har ansvaret for at udarbejde de specifikke tarifmetoder for både direkte linjer og geografisk differentierede for-

brugstariffer.

Afgifter

En stor, men faldende andel af elprisen for danske husholdninger, består af afgifter og skatter. PSO-afgiften er blevet udfaset

fra elregningen. Udover det indeholder Energiaftalen fra 2018 en gradvis nedsættelse af elafgiften. Derfor forventes engros-

prisen på strøm at blive mere direkte reflekteret i den samlede elregning hos forbrugerne. Desuden blev elafgiften på bag-

grund af de høje elpriser i 2022, nedsat fra 69,7 øre pr. kWh til 0,8 øre pr. kWh i seks måneder fra og med 1. januar 2023.

3.4.4 Energifattigdom

(i) Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af de i punkt 2.4.4 fastsatte målsætninger, hvor det er re-

levant

Målrettede sociale ydelser

Danmark har generelt et veludbygget socialt sikkerhedsnet, som sikrer retten til velfærdsydelser i tilfælde af arbejdsløs-

hed, sygdom og andre behov. Danmark anser energifattigdom som værende en problemstilling, som bl.a. adresseres gen-

nem eksisterende målrettede sociale ydelser. Pensionister og førtidspensionister kan fx få et varmetillæg til betaling af

varme og varmt vand. Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan personer, der har været udsat for en social begivenhed

som fx sygdom eller arbejdsløshed, også modtage økonomisk hjælp til enkeltudgifter på baggrund af en konkret vurde-

ring fra kommune. Nogle af de konkrete sociale ydelser er oplistet og uddybet nedenfor.

Varmetillæg

Folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning (tilkendt efter reglerne fra før den 1. januar 2003) kan efter

ansøgning få varmetillæg, hvis deres personlige tillægsprocent er over 0. Tillægsprocenten beregnes på baggrund af

pensionistens og evt. ægtefælle/samlever samlede indtægter ud over folke- eller førtidspension. Varmetillægget målret-

tes dermed til den økonomisk svageste del af pensionisterne. Det er kun én i husstanden, der kan få varmetillæg, og

pensionisten skal selv betale en del af varmeudgiften på hhv. 5.800 kr. (2024) om året for enlige og 8.700 kr. (2024) om

året som samlevende.

Varmetillæg beregnes ud fra et gennemsnit af tre års dokumenterede varmeudgifter. Hvis disse ikke findes, beregnes

varmeudgifterne ud fra de års varmeregnskaber, der er tilgængelige, eller det forventede varmeforbrug. Stiger varmeud-

giften et år med 10 pct. eller mere, kan pensionisten få omregnet sit varmetillæg. Udgifter til selve opvarmningen af boli-

gen og opvarmning af vand indgår i beregningen af varmetillæg. Når varmetillægget er beregnet, udbetales det i forhold

til den personlige tillægsprocent. Er procenten 100, udbetales hele tillægget. Er procenten 50, udbetales halvdelen af det

beregnede tillæg.

Personligt tillæg

Folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning (tilkendt efter reglerne gældende før den 1. januar 2003)

kan søge om personligt tillæg hos kommunen. Personligt tillæg dækker rimelige og nødvendige udgifter, eksempelvis

betaling af ekstraudgifter til varme eller elektricitet. Det er en forudsætning, at pensionistens økonomiske forhold er

særligt vanskelige, og at pensionisten ikke selv har penge til at betale udgiften.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

151

Kommunen træffer afgørelse om personligt tillæg på baggrund af en konkret og individuel vurdering af pensionistens

samlede økonomiske forhold. I denne vurdering indgår pensionistens formue, den sociale pension og alle andre indtæg-

ter. Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling

fortsat er til stede.

Enkeltydelser

Kommunen kan efter en konkret vurdering yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter lov om aktiv socialpoli-

tik (aktivloven) til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold (fx arbejdsløshed eller sygdom), hvis perso-

nens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at

klare sig selv i fremtiden. En række situationer kan ikke betegnes som ændringer. Fx kan en stigning i faste udgifter ikke

begrunde hjælp.

Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen

kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af

udgiften er af helt afgørende betydning for livsførelsen.

Særlig støtte

Personer, der opfylder betingelserne for at få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp

eller kontanthjælp (men ikke nødvendigvis modtager hjælpen), og som har høje boligudgifter eller en stor forsørger-

byrde, kan få særlig støtte, hvis betingelser for at modtage hjælpen i øvrigt er opfyldt.

Betingelserne for at få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er

bl.a., at ansøgeren har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør. Begivenheden

skal desuden medføre, at borgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin eller familiens forsørgelse, og

at behovet for hjælp ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges,

om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad det antages, at ansøgeren selv vil

kunne betale i boligudgifter (kaldet grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. Nettoboligudgifterne består som

udgangspunkt af huslejen fratrukket boligstøtte. Derudover medregnes bl.a. udgifter til vand, varme, gas, elektricitet,

ydelser vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter til boligen.

Der gælder en række detaljerede regler om beregningen af særlig støtte, herunder et dagpengeloft, fradrag for indtægter

og tilbagebetalingspligt for personer, som har ejer- eller andelsbolig.

Det bemærkes, at regeringen i oktober 2023 har indgået

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem.

Med aftalen reformeres

det nuværende kontanthjælpssystem. I den forbindelse afskaffes særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere. Særlig

støtte fastholdes dog, således at andre end kontanthjælpsmodtagere fortsat vil kunne få særlig støtte, såfremt de opfyl-

der betingelserne. Ændringerne forventes at træde i kraft 1. juli 2025.

Varmepuljer

Danmark har en række tiltag og puljer målrettet energieffektiviseringer. De kan bl.a. støtte husholdningers omstilling til

grønne energikilder. De konkrete tiltag er oplistet og uddybet nedenfor.

Skrotningsordningen

Skrotningsordningen udmøntes som varmepumper på abonnement, hvor energitjenesteleverandøren påtager sig ejer-

skab af varmepumpen og ansvaret for installation, drift og vedligehold af varmepumpen. Kunden betaler typisk en en-

gangsbetaling, et abonnementsgebyr og en pris for leveret varme til bygningen. Med varmepumper på abonnement slip-

per forbrugeren for en stor investering og opnår samtidigt en række servicefordele. Ordningen er særligt tiltænkt lavind-

komstgrupper eller boligejere i boliger med lav friværdi uden muligheder for lån, da disse typisk kan have svært ved at

afholde store omkostninger til investering i en varmepumpe.

Varmepumpepuljen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

152

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Varmepumpepuljen er den ene del af den tidl. bygningspulje. Puljen blev åbnet første gang i 2023 og giver boligejere

mulighed for at få tilskud til skifte fra enten gasfyr, oliefyr, elvarme eller biokedel til en investering i en varmepumpe ved

udskiftning af elvarme, olie-, gas- og træpillefyr.

Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen er den anden del af den tidl. bygningspulje. Puljen blev åbnet første gang i 2023 og giver mulig-

hed for at få et tilskud i forbindelse med tilskud til en energirenovering. Det kan eksempelvis være et tilskud til nye vin-

duer eller, et tilskud til efterisolering af isolering eller et tilskud til nyt tag. Ordningen er målrettet bygninger med de dår-

ligste energimærker (E, F og G).

Fjernvarmepuljen

Fjernvarmepuljen giver tilskud til udrulning af fjernvarme gennem konverteringsprojekter hos fjernvarmevirksomheder,

der distribuerer varme til slutkunder. Tilskuddet gives til udrulningen af selve fjernvarmenettet, og der gives støtte pr.

skønnet antal konvertering af olie- og gasfyr til minimumstilslutningen for at projektet er rentabelt. Puljen sænker der-

med forbrugerpriserne for de forbrugere, der tilslutter sig fjernvarmeprojektet og skal bidrage til at nedsætte CO₂-udled-

ningen fra olie- og gasfyr i den individuelle varmeforsyning. Fjernvarmevirksomheder kan fra puljen få tilskud til konver-

teringsprojekter, hvor energieffektive fjernvarmenet udrulles i nye fjernvarmeområder, og hvor individuelle olie- og gas-

fyr konverteres til fjernvarme.

Derudover er der på energiområdet også gennemført en række midlertidige tiltag som følge af de høje energipriser de

seneste år. Et udvalg af disse tiltag er oplistet nedenfor. Med

Aftale om Finansloven for 2024

er fjernvarmepuljen forlæn-

get til 2024 med 150 mio. kr. Med Aftale

om udmøntning af Grøn Fond 2024

er der desuden tilført yderligere 265 mio. kr.

i 2024 og 200 mio. kr. i 2025 til fjernvarmepuljen.

Afkoblingsordningen

Afkoblingsordningen gebyrfritager private boligejere for afkobling fra gassystemet ved at dække afkoblingsgebyret på

10.125 kr. ved skift til anden varmekilde. Med

Aftale om Finansloven for 2024

blev der desuden tilført yderligere i alt 240

mio. kr. i 2024-2026 til afkoblingsordningen.

Engangsudbetalinger til visse ydelsesmodtagere under ekstraordinære omstændigheder

Danmark har gennemført en række engangsudbetalinger til bestemte målgrupper at afhjælpe stigende energipriser og

inflation. Det bemærkes, at engangsudbetalingerne var udtryk for midlertidige løsninger i en tid med ekstraordinært

store energi- og prisstigninger.

Varmechecken

I august 2022 er der som direkte følge af energikrisen udbetalt et engangstilskud til husstande med lav indkomst og

varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022. Denne varmecheck er på 6.000 kr.

og er en skattefri engangsydelse. Over 400.000 danske husstande har modtaget varmechecken. Det bemærkes, at mod-

tagerne af varmechecken er en bredere gruppe end afgrænsningen af energifattige husholdninger.

Vinterhjælp for at afbøde de stigende energiregninger

Der blev i efteråret 2022 indgået en bred politisk aftale om vinterhjælp med en bred kreds af Folketingets partier. Den

indebar etableringen af en midlertidig og frivillig ordning, hvor husstande og virksomheder kan få indefrosset en del af

deres energiregning til senere betaling. Det er en ordning, som små og mellemstore virksomheder, der er presset på

økonomien grundet stigninger i energipriserne, kan vælge at gøre brug af.

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/september/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-vinterhjaelp-for-at-afbo- ede-de-stigende-energiregninger/

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

153

Samtidig var aftaleparterne enige om at give en engangsforhøjelse af børne- og ungeydelsen på 660 kr. pr. barn i januar

2023, som ville hjælpe børnefamilierne igennem den nuværende situation med høj inflation. For også at støtte udrulnin-

gen af fjernvarme forøges puljen hertil med 150 mio. kr. i 2022 og 100 mio. kr. i 2023.

Samtidig blev den almindelige elafgift

midlertidigt lempet til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i de første seks må-

neder af 2023. En lempelse af elafgiften kommer alle danskere til gavn i form af lavere udgifter til elforbrug. Derudover

reducerer lempelsen indkomstforskellene, da virkningen fra lempelsen relativt set er størst for de laveste indkomstgrup-

per.

Yderligere skattefrie engangsudbetalinger

Der blev i juni 2022 indgået en bred politisk aftale om en række skattefrie engangsudbetalinger til visse ydelsesmodta-

gere med henblik på at yde målrettet hjælp til disse grupper i en kontekst af stigende energipriser. Som følge af aftalen

har folkepensionister, der er berettiget til ældrecheck for 2022, modtaget en ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. Perso-

ner, der modtog seniorpension, tidlig pension, efterløn, fleksydelse og førtidspension, modtog 2.000 kr. skattefrit. SU-

handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere modtog også 2.000 kr. Alle engangsbeløbene var skattefrie ydelser, der

ikke medførte fradrag i borgerens øvrige ydelser.

I februar 2023 blev der indgået yderligere en politisk aftale, der skal kompensere modtagere af ældrecheck og visse SU-

modtagere for den høje inflation. Folkepensionister, der er berettiget til ældrecheck for 2023, har således modtaget en

ekstra økonomisk støtte på yderligere 5.000 kr. SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere har som følge af

aftalen modtaget et engangsbeløb på 1.000 kr. Begge beløb var skattefrie ydelser, der og skal ikke fradrages i borge-

rens øvrige ydelser.

Desuden blev der i februar 2023 indgået en politisk aftale om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier. Per-

soner, der modtager ydelser i kontanthjælpssystemet eller ressourceforløbsydelse for januar 2023, vil således modtage

inflationshjælp på op til 13.500 kr. for op til 3 børn under 15 år. For første barn udbetales 7.500 kr. i hjælp, for det andet

barn udbetales 3.750 kr., og for det tredje barn udbetales 2.250 kr. Beløbet er skattefrit og skal ikke fradrages i borge-

rens øvrige ydelser.

3.5 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

(i) Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.5 fastsatte elementer

Den danske indsats for forskning, innovation og modning af grønne løsninger samt klima- og energiteknologi er karakte-

riseret af en missionsbåren tilgang, hvor der er udpeget en række strategiske fokusområder. Som et led i indsatsen ud-

møntes statslige midler til grøn forskning igennem en række kanaler, herunder primært Danmarks Innovationsfond, Dan-

marks Frie Forskningsfond, ELFORSK samt de tre Udviklings- og demonstrationsprogrammer: Energiteknologisk Udvik-

lings- og demonstrationsprogram (EUDP), Miljøteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) og Grønt

Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP). Herudover består indsatsen i en række initiativer, der understøtter pri-

vate aktører i at fremme et marked for grønne teknologier.

Indsatsen kan inddeles i tre overordnede faser:

•

Forskning og innovation af klima- og energiteknologi

Udvikling og demonstration

Markedsmodning

Forskning og innovation

Danmark har i 2020 lanceret en grøn forskningsstrategi, der sætter en retning for forskning og innovation af grønne løs-

ninger. På baggrund heraf har Danmark afsat betydelige midler til forskning i grønne løsninger, som bl.a. udmøntes

igennem de fire forsknings- og innovationspartnerskaber.

Grøn forskningsstrategi og grønne missioner

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

154

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danmark lancerede i september 2020 en samlet national strategi for grøn forskning og udvikling

Fremtidens grønne løs-

ninger

–

Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation,

der skal sikre en målrettet, sammenhæn-

gende og styrket grøn forsknings- og innovationsindsats ift. de udfordringer, der er vigtigst at udvikle svar på for at ind-

fri Danmarks klimamål, og hvor der i kraft af forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner er gode forudsætninger

for at udvikle nye teknologier og skabe eksportmuligheder og grønne arbejdspladser i Danmark.

Med strategien har Danmark udpeget fire grønne forsknings- og innovationsmissioner, der er særligt strategisk vigtige

for at indfri de danske klimamål, og som kræver en målrettet forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats:

•

Fangst og lagring eller anvendelse af CO

Grønne brændstoffer til transport og industri (PtX mv.)

Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler

Figur 31

Indsats fra forskning til marked

Missionerne vedrører konkrete udfordringer inden for sektorer, hvor behovet for nye løsninger og potentialet for at indfri

grønne målsætninger er størst i såvel Danmark som globalt.

Med aftalerne om fordeling af forskningsreserven i 2021-2024 har Danmark prioriteret i alt ca. 1,76 mia. kr. (2024-pl) til

de fire grønne missioner, som skal bidrage til forskning og udvikling af teknologierne. Missionerne realiseres igennem

fire partnerskaber bestående af universiteter, videns- og innovationsinstitutioner og virksomheder. Partnerskaberne har

udviklet fælles roadmaps for en samlet forsknings- og innovationsindsats, der kan bidrage til at indfri de fire missioner.

Innovationsfonden har givet bevilling til fire partnerskaber, der skal realisere de mål og milepæle, som er opstillet i de

roadmaps, som en bred kreds af aktører har udarbejdet inden for hver af de fire missionsområder frem mod 2030 og

2050, jf. boks 2.

Grøn forskningsstrategi og forsknings- og innovationspartnerskaberne understøtter, at forsknings- og innovationsmid-

lerne accelererer den grønne omstilling og opfyldelsen af klimamålene. Regeringen udvikler løbende rammerne for den

grønne innovation sammen med universiteter og eksperter.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

155

Boks 2

Fire grønne forsknings- og innovationspartnerskaber

Mission 1

–

Grønne brændstoffer til transport og industri: MissionGreenFuels-partnerskabet

Partnerskabet skal udvikle løsninger, der kan bidrage til at udfase de fossile brændsler i skibsfart, tung

vejtransport, luftfarten og den maritime shippingindustri. Partnerskabet arbejder på to spor. Det ene spor

fokuserer på kommerciel opskalering af allerede kendte teknologier, realisering af store demonstrations-

projekter og opbygning af nye værdikæder målrettet aftagerne i transportsektoren på relativt kort sigt. Det

andet spor handler også på den korte bane om forskning i nye forretningsmodeller og former for finansie-

ring, adfærd og borgerinddragelse ved opførelse af PtX-anlæg. PtX-Partnerskabet blev lanceret i juni

2022.

Mission 2

–

Fangst og lagring eller anvendelse af CO

: INNO-CCUS-partnerskabet

Partnerskabet skal bidrage til at nå klimamålene ved at udvikle løsninger til at sikre effektiv fangst og lag-

ring af CO

samt udvikling af metoder til at genbruge CO

som byggesten til nye materialer. Fokus er bl.a.

på kemisk og biologisk fangst af CO

samt lagring og anvendelse af CO

INNO-CCUS er et bredt funderet partnerskab med 54 forskellige aktører. Partnerne er offentlige og private

aktører, herunder universiteter, vidensinstitutioner og store og små virksomheder. Partnerskabet blev lan-

ceret i juni 2022. Med indtil videre 20 projekter inden for de fem områder er der både fokus på kort- og

langsigtede løsninger, som sammen kan nedbringe CO

-udledningerne mest effektivt.

Mission 3

–

Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion: AgriFoodTure-partnerskabet

Partnerskabet er samlet om en fælles vision for den grønne omstilling af den danske landbrugs- og føde-

varesektor. Partnerskabet er resultatet af et fælles roadmap, som ca. 300 forskere og eksperter fra alle

danske universiteter og adskillige udviklingsorganisationer i den danske fødevareklynge skrev og ind-

sendte i forbindelse med Innovationsfondens Innomission call i april 2021.

Partnerskabet blev lanceret i april 2022. Partnerskabet har allerede igangsat 11 projekter, som skal ge-

nere ny viden og nye løsninger til landbrugs- og fødevaresektoren. Det drejer sig for eksempel om reduk-

tion af drivhusgasser fra planteproduktion, udvikling af plantebaserede fødevarer samt udvikling af helt

nye typer af foderadditiver til at reducere metanudledningen fra køer.

Mission 4

–

Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler: Partnerskabet for Cirkulær Økonomi

for Plast og Tekstil

Partnerskabet skal arbejde med at udvikle, levere og implementere løsninger, der kan bidrage til en mere

bæredygtig brug og genanvendelse af med fokus på plastik og tekstil.

Foreløbigt vil 14 projekter i partnerskabet bl.a. undersøge, hvordan informationsteknologi kan bidrage til

bedre affaldssortering, hvordan ingeniører og modeskabere via bedre design og genanvendelsesteknolo-

gier kan mindske CO

e-udledningen fra plastik, tekstiler og andre produkter, og hvordan fra plastik, teksti-

ler og andre produkter gennem robotteknologi, og hvordan der kan etableres cirkulære forretningsmodel-

ler og materialekredsløb så udtjente produkter ikke brændes af, men i stedet bliver genanvendt. Partner-

skabet blev lanceret i august 2022.

Danmarks Innovationsfond

Danmarks Innovationsfond udmønter midler til de fire grønne forsknings- og innovationsmissioner, jf. ovenfor, samt til

grøn forskning, teknologiudvikling og innovation inden for syv grønne temaer.

De syv grønne temaer er:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

156

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

•

Energiproduktion mv.

Energieffektivisering

Landbrug og fødevareproduktion

Transport

Miljø og cirkulær økonomi

Natur og biodiversitet

Bæredygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser (tværgående)

Innovationsfondens bevilling øremærket til det grønne område er i 2024 på 656,5 mio. kr. Heraf er der afsat 318,3 mio.

kr. til realisering af de fire grønne missioner, jf. ovenfor, samt 338,2 mio. kr. til grøn forskning, teknologiudvikling og in-

novation inden for de syv grønne temaer.

Danmarks Innovationsfond udmønter midler specifikt til strategisk energiforskning på tværs af programmerne Innomis-

sions, Grand Solutions, Innobooster, Erhvervsforsker, Innoexplorer og Internationale Samarbejder.

Udvikling og demonstration

Hovedparten af de teknologier, som kan bidrage til at indfri 70 pct. målet, kræver primært udvikling, test og demonstra-

tion med henblik på kommercialisering og opskalering. Det er teknologier, der er udviklede og efterhånden velafprøvede

og har bevist sin funktion i sin endelige form.

Udviklings- og demonstrationsprogrammerne

Danmark har tre konkrete programmer til udmøntning af offentlige midler til udvikling og demonstration af grønne tek-

nologier: Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), Grønt Udviklings- og Demonstrationspro-

gram (GUDP) og Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

Siden etableringen af UDP’erne i 2007 har programmerne støttet mere end 2.400

demonstrations- og udviklingsprojek-

ter med mere end 10,1 mia. kr.

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUPD) udmønter midler til udvikling og demonstration

af ny innovativ energiteknologi. Formålet med EUDP er at understøtte Danmarks energipolitiske målsætninger om høj

forsyningssikkerhedforsyningssikkerhed, uafhængighed af fossile brændsler og indfrielse af klimamålene. Indsatsen

skal gå hånd i hånd med at fremme erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Siden etablerin-

gen i 2007 har EUDP støttet mere end 1200 innovative projekter med mere end 6,2 mia. kr.

I 2020 fik EUDP en ny strategi frem mod 2030, der sætter særligt fokus på otte områder, der afspejler de udfordringer,

som samfundet står overfor i den kommende periode. Områderne indbefatter vedvarende energi, energieffektivisering,

elektrificering og bæredygtige brændsler (PtX mv.) til transport, fleksibel el-anvendelse, netudbygning og digitalisering

samt CCUS. EUDP har fokus på strategiske investeringer, der giver CO

e-reduktioner og afspejler behovet i den grønne

omstilling.

EUDP er finansieret af midler fra udmøntning af forskningsreserven samt øvrige bevillinger afsat på finansloven. Der er i

2024 samlet afsat 521,7 mio. kr. til EUDP på finansloven og forskningsreserven. Udover generel energiforskning er der

øremærketøremærket midler til pyrolyse samt forskning i miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas.

I 2023 udmøntede EUDP 543 mio. kr. i tilskud til 67 projekter på baggrund af 169 ansøgninger. Af figur 32 fremgår for-

delingenfordelingen af de udmøntede midler på fokusområder.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

157

Figur 32

EUDP-tilsagn fordelt på fokusområder i 2023

Mere grøn el - og til flere formål

51%

Energieffektivisering 12%

Persontransport og let

varetransport 1%

Tung transport og Power-to-X i

stor skala 22%

Varme og varmelagring 4%

Grøn procesenergi 0%

Fleksibel el-anvendelse,

netudbygning og digitalisering 2%

CO2-fangst, -udnyttelse og -

lagring 8%

Kilde:

Årsberetning 2023 for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK)

ELFORSK

ELFORSK har en årlig bevilling på 25 mio. kr. til innovative projekter som skal understøtte elektrificeringen og den

grønne omstilling af det danske energisystem. Tilskud gives primært til forsknings- og udviklingsprojekter, der har til

formål at fremme effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger inden for el og energi via data, digitalisering og

sektorkobling.

I 2022 blev der udmøntet 20 mio. kr. til 3 projekter vedrørende udnyttelse af data på en havn og digitalisering af sam-

spillet mellem transport og elnet.

Markedsmodning

Når teknologier er modne, er det afgørende at få fremmet et marked for teknologien. Danmark har lanceret en række

initiativer, der understøtter private aktører i at fremme markedsudbredelsen af grønne teknologier. Dette indbefatter en

række finansieringsmuligheder samt støtteordninger til teknologier såsom CCS og PtX.

Erhvervsfyrtårne

Et flertal af Folketingets partier har i 2022 med Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi bakket op om, at der

udvikles otte erhvervsfyrtårne. Erhvervsfyrtårnene skal bl.a. modne grønne teknologier inden for bl.a. PtX, sektorkobling,

CCS, vandteknologi, biosolutions og bæredygtigt byggeri til konkrete løsninger i erhvervslivet. Der investeres samlet set

1 mia. kr. til etablering og udvikling af de lokale erhvervsfyrtårne hvor statslige myndigheder bidrager til udviklingen af

de otte partnerskaber med virksomheder, kommuner, universiteter mv.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmark har i 2022 etableret Danmarks Eksport- og Investeringsfond ved at samle Vækstfonden, EKF Danmarks Ek-

sportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond. Med én samlet fond får virksomhederne adgang til én sammenhæn-

gende indsats for statslig medfinansiering, der kan hjælpe med kapital og vejledning, hvor det private marked ikke kan

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

158

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

eller ønsker at løbe risikoen alene. Samtidig fastholdes og styrkes de eksisterende fondes nuværende finansieringsind-

satser og specialiserede kompetencer, fx inden for finansiering af den grønne omstilling. For at styrke fondens grønne

indsats indskydes 1,7 mia. kr. varigt til styrkelse af eksportindsatsen gennem kommercielle, grønne storskala demon-

strationsprojekter.

Investeringsstøtteordning for innovative grønne nøgleteknologier

Danmark har i 2022 etableret en investeringsstøtteordning med 244 mio. kr., som understøtter virksomhedernes inve-

steringer i nye grønne teknologier og løsninger med fokus på test, demonstration og skalering af de nye teknologier og

derved bidrage til at understøtte øget innovation, udvikling og markedsmodning af grønne teknologier. Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse har i juni 2022 tildelt finansiering for 225 mio. kr. til 14 projekter, der arbejder for at udvikle

PtX- og brintområdet i hele landet.

EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus (EU’s strukturfonde)

Danmark modtager på baggrund af EU-budgettet fra juli 2020

modtager ca. 2,7 mia. kr. via EU’s strukturfonde i pro-

gramperioden 2021-2027. Regeringen har lagt et grønt fokus over strukturfondsmidlerne, der bl.a. består af udvikling af

grønne SMV’er og udvikling af grønne styrkepositioner, hvoraf fem ud af otte erhvervsfyrtårne

skal fremme grønne styr-

kepositioner og omstilling bl.a. inden for CO

-fangst og -lagring, PtX og sektorkobling, biosolutions og vandteknologi

samt udvikling af relevante grønne kompetencer, grønt iværksætteri mv. samt udvikling af relevante grønne kompeten-

cer, grønt iværksætteri mv.

IPCEI

Danmark deltager i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) for brint og har afsat i alt 850 mio. kr. til Dan-

marks deltagelse. Erhvervsstyrelsen har udvalgt to projekter til at deltage i det fælleseuropæiske projekt og modtage

støtte. De to projekter vil opbygge store mængder elektrolysekapacitet og producere alternative brændsler samt dekar-

bonisere industrielle processer.

Grøn investeringsordning

Danmark har i 2023 lanceret en grøn investeringsordning på 1 mia. kr., som er målrettet etablering af nye eller udvidelse

af eksisterende produktionsfaciliteter inden for vindteknologi, teknologi til Power-to-X (elektrolysatorer) samt virksom-

heder, som producerer nøglekomponenter hertil. Derudover omfatter ordningen også tilhørende produktion og udvin-

ging af relaterede kritiske råstoffer. Ordningen gør brug af Europa-Kommissionens midlertidige statsstøtteregler,

Tem-

porary Crisis and Transition Framework,

som gælder til udgangen af 2025. Den grønne investeringsordning åbnede for

ansøgninger i 2024, og der træffes beslutning om tildeling af støtte i 1. halvår af 2024.

Samlet køreplan for forskning, udvikling og modning

I juni 2022 blev der nedsat en ekspertgruppe om forskningens betydning for den grønne omstilling. Ekspertgruppen har

fået til opgave at udvikle en analytisk ramme, som kan vurdere betydningen af forsknings- og innovationsindsatsen på

udviklingen og modningen af løsninger, der bidrager til reduktionen af drivhusgasudledninger. Arbejdet skal være fær-

digt i 2024.

Regeringen vil i 2024 bl.a. i forlængelse af ekspertgruppens arbejde tage stilling til den fremadrettede missionsbårne

forskningsindsats samt den tværgående indsats for at accelerere udviklingen af grønne løsninger, og hvordan priorite-

ringerne bedst muligt understøtter klimalovens mål, herunder med fokus på de langsigtede klimamål efter 2030.

(ii) Hvor det er relevant, samarbejde med andre medlemsstater på dette område, herunder i hensigtsmæs-

sigt omfang oplysninger om, hvordan målsætningerne og politikkerne i SET-planen omsættes i en na-

tional kontekst

Danmark lancerede i december 2021 en handlingsplan for at fremme dansk deltagelse i EU’s grønne programmer, her-

under EU Innovation Fund og Horizon Europe. Handlingsplanen skal hjælpe aktører med at få adgang til mere europæ-

isk viden, samarbejde og finansiering for at bidrage til den grønne omstilling. Med handlingsplanen igangsættes en

række initiativer inden for rådgivning, kommunikation og interessevaretagelse.

Som et led i at styrke det danske hjemtag af midler fra EU’s støtteprogrammer til forskning, udvikling og demonstration

af klima- og energiteknologi, blev der i 2023 afsat 6,5 mio. kr. til at styrke den danske indsats for vejledning af danske

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

159

virksomheder om hjemtag af midler fra EU Innovation Fund og andre EU-støtteprogrammer. Der er etableret et sekreta-

riat og rejsehold i Energistyrelsen, som skal bistå med udvikling og kvalificering af projektansøgninger og understøtte

en proaktiv national og international tilstedeværelse i fondenes og andre medlemsstaters fondsrelaterede aktiviteter.

Danmark arbejder også globalt for at øge samarbejdet om forskning og teknologiudvikling og for hjemtag af viden, erfa-

ringer og løsninger

–

bl.a. via de danske innovationscentre og myndighedssamarbejdet. Fx leder Danmark sammen

med USA, Norge, Global Maritime Forum og Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping et internationalt

offentlig-privat partnerskab om dekarbonisering af skibsfarten kaldet Zero-Emission Shipping Mission under det inter-

nationale forum, Mission Innovation. Danmark indgik desuden en samarbejdsaftale med USA vedrørende energiteknolo-

gisk forskning i april 2021.

(iii) Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anven-

delse af EU-midler, hvor det er relevant

Se foregående afsnit 3.5.2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

160

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

SEKTION B: ANALYTISK

GRUNDLAG

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

161

4. Nuværende situation og frem-

skrivninger med eksisterende poli-

tikker og foranstaltninger

Dette afsnit præsenterer forudsætninger og resultater fra Danmarks

Klimastatus og

–fremskrivning

2024

(KF24) (KEFM,

2024)41, som er en fremskrivning frem mod 2035 med eksisterende politikker og foranstaltninger (WEM).

Teknologiomkostningsfremskrivninger og resultater er fra Danmarks teknologikataloger (Energistyrelsen, 2024). Den nuvæ-

rende situation refererer til 2022, som er det seneste statistiske år. Fremskrivninger henviser til 2024-2040.

For viden om anvendte parametre og variabler til data henvises bilag 1. For detaljerede data om drivhusgasemissioner og -

optag henvises til bilag 2. For detaljerede energipriser henvises til bilag 3 og 4. For detaljeret beskrivelse af eksisterende tiltag

og modelleringsplatformen henvises til bilag 5. For CO2 ETS prisdata, der er brugt til KF24 henvises til bilag 6. For fremskriv-

ninger af luftforurenende stoffer henvises til bilag 7.

4.1 Forventet udvikling for så vidt angår centrale eksogene faktorer, der påvirker

udviklingen i energisystemet og drivhusgasemissionerne

(i) Makroøkonomiske fremskrivninger (BNP og befolkningstilvækst)

Som vist i figur 33 forventes det, at befolkningen fra 2022-2030 vil vokse med 2,7 pct., mens BNP stiger med 7,8 pct. Tenden-

sen forventes at fortsætte efter 2030, hvilket vil føre til en befolkningsvækst på 5,5 pct. og en BNP-vækst på 19,6 pct. i 2040

sammenlignet med 2022.

https://kefm.dk/klima/klimastatus-og-fremskrivning/klimastatus-og-fremskrivning-2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

162

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 33

Befolkning og BNP 2010-2050 [2022=1]

1,6

1,4

1,2

2022 = 1

0,8

0,6

0,4

0,2

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

2042

2044

2046

2048

Befolkning

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

BNP

(ii) Sektorspecifikke ændringer, som forventes at påvirke energisystemet og drivhusgasemissionerne

Figur 34 viser elforbruget for sektorerne fra 1990-2040, og fremhæver væsentlige påvirkninger, hovedsageligt på grund af en

større efterspørgsel efter elektricitet til datacentre (HSDC'er), en elektrificering af vejtransporten og til PtX. Drivhusgasudled-

ninger vil blive påvirket i mindre grad på grund af den øgede mængde vedvarende energikapacitet i samme periode.

2050

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

163

Figur 34

Dansk elforbrug (TWh) fordelt på sektorer 1990-2040

100

TWh

2020

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

Datacentre

Fremstillingserhverv, bygge- og anlægserhverv

Landbrug, skovbrug og fiskeri + (LU)(LUC)F

Olie, gas og raffinaderier

Transport

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

El og fjernvarme (ekskl. affaldsforbrænding)

Husholdninger

Nettab

Serviceerhverv

(iii) Globale energitendenser, internationale priser på fossile brændstoffer og kulstofprisen inden for EU ETS

Figur 35 viser fremskrivninger af priserne på fossile brændstoffer brugt som antagelser i den Nationale Energi- og Klimaplan.

2040

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

164

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 35

Fossile brændstofpriser 2024-2040 [2023-EUR/GJ]

EUR/GJ

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Kul & Koks

Naturgas

Råolie

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Figur 36 viser fremskrivninger for CO2-kvoteprisen for ETS-sektorerne brugt i den Nationale Energi- og Klimaplan.

Figur 36

CO2-kvotepris i ETS-sektorerne brugt til fremskrivninger i den Nationale Energi- og

Klimaplan

200

180

160

140

EUR/ton

120

100

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

KF24

Historisk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

165

(iv) Udviklingen i teknologiomkostningerne

Figur 37 viser omkostningen til elproduktion (LCoE) for vind- og solenergi sammenlignet med et kulkraftværk. Fremskrivnin-

gen viser, at LCoE for vind- og solenergi er lavere end for et kulfyret kraftværk i hele fremskrivningsperioden.

Figur 37

Omkostninger til elproduktion [LCoE] 2020-2040

200

180

160

140

EUR/MWh

120

100

2020

Kulkraftværk

Sol

2030

Havvind

Landvind

2040

Anm.:

Kilde:

For kulkraftværker er der taget

udgangspunkt i ”Combined heat and power kul 400-700 MW”

LCoE-beregner,

Energistyrelsen

4.2 Dimension vedrørende dekarbonisering

4.2.1 Drivhusgasemissioner og -optag

(i) Tendenser med hensyn til nuværende drivhusgasemissioner og -optag i EU ETS, byrdefordelingssektorer,

LULUCF-sektorer og forskellige energisektorer

Tendenserne i de nuværende danske drivhusgasemissioner og

–optag

fra 1990-2022, samt fremskrivning til 2040, er vist i

figur 38. Et nøgleresultat er, at de samlede drivhusgasemissioner uden LULUCF er faldet 41 pct. fra 1990-2022.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

166

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 38

Drivhusgasemissioner fordelt på typer gas fra 1990-2040

120.000

100.000

80.000

kt CO2e

60.000

40.000

20.000

CH4 udledning med CH4 fra LULUCF

CO2 udledning med netto CO2 fra LULUCF

HFCs

N2O udledning uden N2O fra LULUCF

Samlet (med LULUCF)

Samlet (uden LULUCF)

SF6

Anm.:

Kilde:

fangst og lagring er integreret under CO

og samlede udledninger

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Andre resultater fra 1990-2022 er:

•

Samlede drivhusgasemissioner med LULUCF er faldet 46 pct.

CO2-emissioner uden LULUCF er faldet 47 pct.

CO2-emissioner med LULUCF er faldet 54 pct.

CH4-emissioner uden LULUCF er faldet 8 pct.

CH4-emissioner med LULUCF er faldet 8 pct.

N2O-emissioner uden LULUCF er faldet 40 pct.

N2O-emissioner med LULUCF er faldet 40 pct.

Figur 39 viser opnåede reduktioner af drivhusgasemissioner, fordelt mellem emissioner dækket af EU ETS og emissioner, der

ikke er (non-ETS) fra 2005-2022, samt en fremskrivning til 2040.

Fra 2005, hvor rapporteringen af ETS-emissioner begyndte, til 2022:

•

EU ETS CO

-emissioner er faldet med 58 pct.

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

CH4 udledning uden CH4 fra LULUCF

CO2 udledning uden netto CO2 fra LULUCF

N2O udledning med N2O fra LULUCF

PFCs

Samlet (med LULUCF, med indirkte CO2)

Samlet (uden LULUCF, med indirekte CO2)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

167

•

non-ETS CO2e-emissioner uden LULUCF er faldet med 25 pct.

Figur 39

Drivhusgasemissioner fordelt på EU ETS og non-ETS sektorer fra 2005-2040

45.000

40.000

35.000

30.000

kt CO2e

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Drivhusgasmissionerne er især blevet reduceret i energisektoren, bl.a. grundet et fald af emissioner i energi- og konverterings-

sektoren, som vist i figur 40 herunder.

Resultater for reduktioner af drivhusgasemissioner fordelt på IPCC energisektor fra 1990-2022:

•

Emissioner fra energisektoren er reduceret med 49 pct.

Emissioner fra energi- og konverteringssektoren er reduceret med 70 pct.

Emissioner fra fremstilling- og byggeanlægssektoren er reduceret med 42 pct.

Emissioner fra transport er steget med 5 pct.

Emissioner fra øvrige sektorer er reduceret med 62 pct.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

ESR CO2e udledninger, uden LULUCF, med indirekte CO2

EU ETS, CO2 udledning fra indenrigs luftfart

EU ETS, CO2 udledning fra stationær forbrænding

EU ETS, samlede CO2 udledninger i EU ETS

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

168

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 40

Drivhusgasemissioner fordelt på IPCC energisektor, 1990-2040

80.000

70.000

60.000

50.000

kt CO2e

40.000

30.000

20.000

10.000

1. Energi (med indirekte CO2)

1A1. Energi- og konverteringssektoren

1A3. Transport

1A5. Øvrig

2B2. Olie, naturgas og øvrige udledninger fra energiproduktion

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Figur 41

viser de samlede drivhusgasemissioner fordelt på IPCC’s primære sektorer fra 1990-2022:

•

Energirelateret er reduceret med 49 pct.

Procesudledninger er reduceret med 21 pct.

Landbrug er reduceret med 17 pct.

LULUCF er reduceret med 106 pct.

Affaldshåndtering er reduceret med 38 pct.

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

1A. Afbrænding af energi (sektoropdelt)

1A2. Fremstilling- og bygge-anlægssektoren

1A4. Øvrige sektorer

2B. Flygtige emissioner fra brændsler

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

169

Figur 41

Drivhusgasudledninger fordelt på IPCC’s primære sektorer fra 1990-2040

(kt CO2e)

80.000

70.000

60.000

50.000

kt CO2e

40.000

30.000

20.000

10.000

-10.000

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Figur 42 viser, at:

•

LULUCF netto-emissioner er reduceret med 106 pct. fra 1990-2022, men forventes at stige frem til 2027, hvorefter

det vil falde igen.

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

Affaldshåndtering (5)

Landbrug (3)

CO2 lagring

LULUCF (4)

Energirelateret (1)

Procesudledninger (2)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

170

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 42

Drivhusgasemissioner i LULUCF-sektoren fra 1990-2040

8.000

6.000

4.000

2.000

kt CO2e

-2.000

-4.000

-6.000

-8.000

LULUCF under UNFCCC (netto udledninger fra 'LULUCF (4)')

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

(ii) Fremskrivninger af udviklingen inden for hver sektor med eksisterende nationale politikker og foranstalt-

ninger og EU-politikker og -foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030

I forrige afsnit blev tidligere og nuværende emissioner præsenteret for at vise udviklingen fra 1990-2022. Dette afsnit præ-

senterer fremskrivninger for 2022-2040, vist i figurerne i forrige afsnit.

Figur 38 ovenfor viser udviklingen af drivhusgasemissioner fordelt på typer gas fra 1990-2040. Fremskrivningen viser, at de

samlede drivhusgasemissioner uden LULUCF forventes at blive reduceret med 65 pct. fra 1990 til 2030 og 74 pct. fra 1990

til 2040.

Andre resultater fra fremskrivningerne er:

•

De samlede drivhusgasemissioner med LULUCF reduceres med 67 pct. fra 1990 til 2030 og 77 pct. fra 1990 til

2040.

-emissioner uden LULUCF reduceres med 76 pct. fra 1990 til 2030 og 86 pct. fra 1990 til 2040.

-emissioner med LULUCF reduceres med 78 pct. fra 1990 til 2030 og 90 pct. fra 1990 til 2040.

-emissioner uden LULUCF reduceres med 24 pct. fra 1990 til 2030 og 29 pct. fra 1990 til 2040.

-emissioner med LULUCF reduceres med 21 pct. fra 1990 til 2030 og 26 pct. fra 1990 til 2040.

O-emissioner uden LULUCF reduceres med 46 pct. fra 1990 til 2030 og 48 pct. fra 1990 til 2040.

O-emissioner med LULUCF reduceres med 46 pct. fra 1990 til 2030 og 48 pct. fra 1990 til 2040.

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

EU/LULUCF (2021-2030)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

171

Figur 39 viser drivhusgasemissioner i EU ETS og non-ETS fra 2005-2040. Fra 2005, hvor rapportering af ETS-emissioner

begyndte, viser fremskrivningen, at:

•

EU ETS CO

-emissioner reduceres med 92 pct. fra 2005 til 2030 og 94 pct. fra 2005 til 2040.

non-ETS-emissioner uden LULUCF reduceres med 46 pct. fra 2005 til 2030 og 60 pct. fra 2005 til 2040.

Fremskrivningen vedrørende non-ETS skal ses i sammenhæng med Danmarks forpligtelse til at begrænse drivhusgasemis-

sionerne fra non-ETS med 50 pct. i 2030. Yderligere tiltag for at opnå dette er beskrevet i afsnit 3.1.1.

Figur 40 viser de samlede drivhusgasemissioner fordelt på sektorer. Fremskrivningen viser, at:

•

Emissioner fra energisektoren reduceres med 72 pct. fra 1990 til 2030 og 83 pct. fra 1990 til 2040.

Emissioner fra energi- og konverteringssektoren reduceres med 86 pct. fra 1990 til 2030 og 88 pct. fra 1990 til

2040.

Emissioner fra fremstilling- og byggeanlægssektoren reduceres med 73 pct. fra 1990 til 2030 og 79 pct. fra

1990 til 2040.

Emissioner fra transport reduceres med 29 pct. fra 1990 til 2030 og 69 pct. fra 1990 til 2040.

Emissioner fra øvrige sektorer reduceres med 85 pct. fra 1990 til 2030 og 89 pct. fra 1990 til 2040.

Figur 41 viser de samlede drivhusgasemissioner fra 1990-2040 fordelt på IPCC-sektorer. Fremskrivningen viser, at:

•

Emissioner fra energisektoren reduceres med 72 pct. fra 1990 til 2030 og 83 pct. fra 1990 til 2040.

Emissioner fra procesudledninger reduceres med 39 pct. fra 1990 til 2030 og 43 pct. fra 1990 til 2040.

Emissioner fra landbruget reduceres med 28 pct. fra 1990 til 2040 og 31 pct. fra 1990 til 2040.

Emissioner fra LULUCF reduceres med 90 pct. fra 1990 til 2030 og 111 pct. fra 1990 til 2040.

Emissioner fra affaldshåndtering reduceres med 49 pct. fra 1990 til 2030 og 49 pct. fra 1990 til 2040.

Figur 42 viser emissioner fra LULUCF (netto-emissioner). Fremskrivningen viser, at:

•

Emissioner fra LULUCF reduceres med 90 pct. fra 1990 til 2030 og 111 pct. fra 1990 til 2040.

EU/LULUCF (2021-2030) netto-emissioner akkumuleres til -27.081 kt CO

e (-27 mio. tons CO

e).

Fremskrivninger for luftforurenende stoffer

Fremskrivninger for WEM er inkluderet i bilag 7.

4.2.2

Vedvarende energi

(i) Den vedvarende energis nuværende andel i det endelige bruttoenergiforbrug og i forskellige sektorer (op-

varmning og køling, elektricitet og transport) samt pr. teknologi i hver af disse sektorer).

Figur 43 viser andelen af vedvarende energi både totalt set og fordelt på individuelle sektorer. Det kan ses, at denne er sti-

gende de kommende år. For transportsektoren anvendes kravet om reduktion af drivhusgasintensiteten (minimum 14,5 pct. i

2030). Der er således tale om reduktioner i pct. og ikke VE-andel.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

172

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 43

Total andel af vedvarende energi (RES), andel af vedvarende energi i elsektoren

(RES-E), andel af vedvarende energi i varme/køling sektoren (RES-H/C) og reduk-

tion af drivhusgasintensiteten i transportsektoren

140%

120%

100%

80%

60%

40%

20%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Samlet RES

RES-HC (inkl. elektricitet)

RES-E

Reduktion af drivhusgasintensitet-T

Anm.: Transport præsenteres som reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 14,5 pct. i 2030 - sammenlignet med

fossil reference (VE-direktivets artikel 25, 1, a) ii)

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Figur 44 viser sammensætningen af vedvarende energiformer både totalt og for respektive sektorer i 2023. Her ses, at særligt

bioenergi udgør en stor del af henholdsvis vedvarende energi totalt, elsektoren og varme/køling-sektoren. For elsektoren ud-

gør landvind og havvind også en betydelig del.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

173

Figur 45 (42) (37)

Sammensætningen af vedvarende energi for henholdsvis vedvarende energi totalt

(RES), elsektoren (RES-E),og varme/køling sektoren (RES-H/C), transportsektoren

(RES-E) varme/køling sektoren (RES-H/C) og reduktion af driv-

husgasintensitet i transportsektoren

(RES-T)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

40%

20%

30%

10%

20%

10%

RES

RES-E

Biobrændstof

Affald (bio)

Affald

Brint (bio)

Havvind

Landvind

Omgivelsesvarme til varmepumper

Sol

VE-el jernbanetransport

Elektricitet

VE-el søtransport

VE-el vejtransport

Samlet RES

RES-E

RES-HC

Øvrig bioenergi

Anden VE

Havvind

Landvind

Omgivelsesvarme til varmepumper

Sol

Elektricitet

VE-el vejtransport

jernbanetransport

VE-el søtransport

Reduktion af

drivhusgasintensitet-T

RES-T

Anm.: For at undgå dobbelttælling

er brint ikke fremstillet særskilt i figuren. Kategorien ”Øvrig bioenergi” inkluderer

biogas, opgraderet biogas (grøn gas), træflis, halm, træpiller og brænde.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2024

I figur 45, 46, 47 og 48 udfoldes energiteknologiernes andele i de respektive sektorer yderligere.

(ii) Vejledende fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker for 2030 (med et perspektiv

frem til 2040)

Figur 43 viser andelen af vedvarende energi i diverse sektorer. Figuren viser den forventede udvikling fra 2024 til 2040. Frem-

skrivningen viser, at den samlede andel af vedvarende energi stiger fra 53,5 pct. i 2024 til 73,8 pct. i år 2030. Med dette bliver

ambitionen om 55 pct. vedvarende energi i 2030 jf. Energiaftalen fra 2018, indfriet.

Fremskrivningen viser ligeledes, at andelen af vedvarende energi, der producerer elektricitet forventes at stige fra 89,1 pct. i

2024 til 110,1 pct. i 2030. Det danske elforbrug kan altså fra 2030 og frem, på gennemsnitligt basis dækkes helt af vedva-

rende energi. Det fremgår ligeledes af figur 43, at andelen af vedvarende energi i elsektoren efter 2031 vil være faldende frem

mod 2040. Dette skyldes i høj grad forventningerne til et øget elforbrug frem mod 2040.

For varme/køling sektoren er andelen af vedvarende energi forventet at være på 81,3 pct. i 2030, steget fra 68,1 pct. i 2024.

For transportsektoren er forventningen, at reduktionen af drivhusgasintensiteten vil være 26,7 pct. i 2030.

Figur 45 nedenfor viser andelen af vedvarende energiteknologier i det samlede energimix fra 2024-2040. Fremskrivningen

viser, at bioenergi både i 2024 og frem, forventes at stå for en stor andel af energiforbruget frem mod 2040, mens de reste-

rende teknologier særligt spiller en rolle fra 2030 og frem. Her viser fremskrivningen, at særligt sol forventes spille en rolle på

langt sigt, og stige fra en andel på 3,7 pct. i 2024 til 25,9 pct. i 2040. Andelen af havvind forventes særligt at stige i 2031, hvor

andelen er på 18,5 pct. mod 6,1 pct. i 2024.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

174

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 45

Andel af vedvarende energiteknologier i det samlede energimix fra 2024-2040

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Biobrændstof

Affald (bio)

Havvind

Omgivelsesvarme til varmepumper

Anm.:

Kilde:

Øvrig bioenergi

Anden VE

Landvind

Sol

Kategorien ”Øvrig bioenergi” inkluderer

biogas, opgraderet biogas (grøn gas), træflis, halm, træpiller og brænde.

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

175

Figur 46 nedenfor viser andelen af vedvarende energiteknologier i varme/køling sektoren fra 2024-2040. På figuren kan det

bl.a. ses, at andelen af bioenergi forventes at stige fra 2024 frem mod 2027, hvorefter andelen af bioenergi forventes at falde

frem mod 2040. Fra 2024 og frem mod 2040 forventes en markant stigning i andelen af vedvarende energi i varme/køling

sektoren at komme fra omgivelsesvarme til varmepumper, der forventes at stige fra 9,5 pct. i 2024 til 33,6 pct. i 2040.

Figur 46

Andel af vedvarende energiteknologier i varme/køling sektoren fra 2024-2040

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Affald (bio)

Anm.:

Kilde:

Elektricitet

Omgivelsesvarme til varmepumper

Sol

Øvrig bioenergi

Kategorien ”Øvrig bioenergi” inkluderer biogas, opgraderet biogas (grøn gas), træflis, halm, træpiller og brænde.

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

176

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 47 viser andelen af vedvarende energiteknologier i elsektoren fra 2024-2040. Frem mod 2030 forventes det særligt at

andelen af sol og havvind øges, samtidig med at andelen af bioenergi er faldende. Fra 2030 og frem mod 2040 forventes det,

at særligt andelen af sol øges. Andelen af bioenergi forventes at falde fra 19,5 pct. i 2024 til 2,8 pct. i 2040. Andelen af hav-

vind ventes at stige fra 25,7 pct. i 2024 til 49 pct. i 2031. Andelen af sol forventes at stige fra 13,3 pct. i 2024 til at udgøre 52,3

pct. i 2040.

Figur 47

Andel af vedvarende energiteknologier i elsektoren fra 2024-2040

140%

120%

100%

80%

60%

40%

20%

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Affald (bio)

Kilde:

Anden VE

Havvind

Landvind

Sol

Øvrig bioenergi

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

177

Figur 48 viser andelen af vedvarende energiteknologier i transportsektoren fra 2024-2040. Her er det hovedsageligt en elektri-

ficering af vejtransporten, der fra 2024 og frem mod 2040 forventes at udgøre den største andel af vedvarende teknologi i

transportsektoren. Det store bidrag fra VE-el skyldes dels en stigende elektrificering af person- og varebiler og senere lastbi-

ler, men også en høj VE-andel i el.

Figur 48

Andel af vedvarende energiteknologier i transportsektoren fra 2024-2040

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

VE-el sø

VE-el jernbane

RFNBO (VE-brændstof af ikke biologisk oprindelse)

Biobrændsel (2. gen)

Anm.:

Kilde:

VE-el vejtransport

Brint i brændselscelle

Biogas (2. gen)

Biobrændsel (1. gen)

Brint anvendt andre steder end i brændselscelle indgår i kategorien RFNBO.

Klimastatus og -fremskrivning 2024

pg Energistyrelsen

4.3 Dimension vedrørende energieffektivitet

(i) Nuværende primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i økonomien og pr. sektor (herunder industri-,

bolig-, service- og transportsektoren)

Det primære og endelige energiforbrug i perioden 2005 til 2022 er vist i figur 49 nedenfor. Det primære og endelige energifor-

brug i perioden 2005 til 2022 er vist i figur 49 nedenfor.

Figuren viser, at i 2022 var:

•

Det primære energiforbrug 15.487 ktoe

Det endelige energiforbrug 13.425 ktoe

Forholdet mellem det primære og endelige energiforbrug er 0,87

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

178

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 49

Primære og endelige energiforbrug 2005-2040

25.000

1,2

20.000

0,8

15.000

ktoe

0,6

10.000

0,4

5.000

0,2

Primært energiforbrug (PEC)

Anm.:

Kilde:

Uden omgivelsesvarme og energi til ikke-energiformål

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Enderligt energiforbrug (FEC)

Ratio

Figur 50

Endeligt energiforbrug fordelt på sektorer

6.000

5.000

4.000

ktoe

3.000

2.000

1.000

2029

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

2023

2025

2027

2031

2033

2035

2037

Byggeri- og anlægsvirksomhed

Fremstillingsvirksomhed

Landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri

Transport

Anm.:

Kilde:

Uden omgivelsesvarme og energi til ikke-energiformål

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Engros- og detailhandel

Husholdninger

Service (inkl. HSDC)

2039

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

179

Fordelingen af det endelige energiforbrug på sektorer i 2022 var:

•

Byggeri og anlæg: 1,6 pct.

Engros- og detailhandel: 3,5 pct.

Landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri: 5,1 pct.

Transport: 34,7 pct.

Industri: 15,6 pct.

Husholdninger: 28,5 pct.

Service: 10,9 pct.

(ii) Nuværende potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og

–køling

Effektiv fjernvarme og -køling

Danmark anvender den gældende definition på effektive fjernvarme- og fjernkølesystemer som præsenteres i Energieffektivi-

tetsdirektivet artikel 26, stk. 1. Definitionen kan bl.a. bruges til at opgøre andelen og potentialet for effektiv fjernvarme og

–

køling. Med den seneste danske opgørelse fra 2024, som anvender den nyeste data fra 2022, blev det beregnet, at ca. 98 pct.

af de danske fjernvarmesystemer kan defineres som effektive. Hertil er 100 pct. af Danmarks fjernkølesystemer effektive. Det

efterlader et mindre potentiale for, at Danmarks eksisterende fjernvarmesystemer kan effektiviseres, hvis der tages udgangs-

punkt i definitionen fra Energieffektivitetsdirektivet. Det drejer sig mere konkret om 15 fjernvarmesystemer, som ikke efterle-

ver definitionen. Det forventes, at disse vil efterleve definitionen på effektiv fjernvarme som minimum i 2030. Hvis man kigger

på potentialet for udbygning af effektiv fjernvarme, så er det forventningen, at alt ny eller renoveret fjernvarmekapacitet vil

efterleve definitionen. Det skyldes, at alt ny eller renoveret fjernvarmekapacitet vil være baseret på minimum 50 pct. vedva-

rende energi og/eller kraftvarme, hvorved definitionen fra direktivet efterleves

Pba. af en rapport fra 2024, som er udarbejdet i samarbejde mellem KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og med

input fra det statslige gasdistributionsselskab Evida42, er der god fremgang i udrulningen af grøn varme. Rapporten viser, at

knap 40.000 private gaskunder i 2023 skiftede gasfyret ud til fordel for blandt andet fjernvarme og varmepumper, mens Evida

har haft tilgang af blot 156 nye private gaskunder. Ved udgangen af 2023 var der ca. 302.500 private gaskunder mod ca.

342.000 i 2022. Hertil var ca. 107.000 (35 pct.) af tilbageværende private gaskunder ved udgangen af 2023 omfattet af et

godkendt projektforslag for fjernvarme, og knap 59.000 (20 pct.) af de tilbageværende private gaskunder var ved udgangen af

2023 placeret i et område udlagt til individuel varmeforsyning i en varmeplan og vil dermed skulle investere i en individuel

varmeløsning ved udskiftning af gasfyret. Afslutningsvis forventer kommunerne at godkende ca. 119 projektforslag i 2024,

hvilket omfatter minimum 65.000 ejendomme med gasfyr. Gruppen på 122.000 private gaskunder i potentielle fjernvarmeom-

råder må derfor forventes at blive mindre i løbet af de kommende år.

Fsva. fjernkølingspotentialet forventes det ikke at ændre sig væsentligt i perioden 2022-2030, og det forventes, at fjernkø-

lingspotentialet vil nå op på 2.866 MW i 2030. Det samfundsøkonomiske potentiale er på 2.211 MW og svarer derfor næsten

til det tekniske potentiale. Den minimale ændring skyldes det koldere klima i Danmark, hvor kølebehovet forbliver mere eller

mindre konstant. Det er forventningen, ligesom med forventningen til fjernvarme, at alt ny eller renoveret fjernkøleinfrastruktur

vil være effektivt, da det forventes at være baseret på vedvarende energi.

Højeffektiv kraftvarmeproduktion

Ved den seneste opgørelse af højeffektiv kraftvarme i Danmark, som blev indberettet til Eurostat i 2023 med 2021 data, blev

det beregnet, at 99 pct. af alt kraftvarme er højeffektivt. Der vil blive lavet en ny opgørelse og indberetning i 2024, men der

forventes ikke at være et fald i andelen. Potentialet for en effektivisering af eksisterende kraftvarme i Danmark er således

minimalt, og potentialet for en udbygning af ny højeffektiv kraftvarmekapacitet er faldende.

Danmarks globale klimaaftryk (kefm.dk)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

180

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Potentialet for kraftvarme i Danmark er nemlig faldet fra at dække 76 pct. af fjernvarmebehovet i 2011 til at dække 65 pct. i

2022, og forventes at falde yderligere til 63 pct. i 2025 som følge af integrationen af vedvarende energikilder i elnettet. Kraft-

varme har relativt høje marginalomkostninger ift. fx vind og solceller, og vurderes derfor at være mindre gennemførlige i det

fremtidige energisystem i Danmark. Når der er et reduceret markedsincitament til at producere elektricitet fra kraftvarme, er

det mere økonomisk gennemførligt kun at investere i varmeproducerende enheder. Faldet i kraftvarmeproduktion erstattes

ikke af termisk elproduktion, men af en fluktuerende andel af vedvarende energi.

Der er ingen nationale strategier til at ændre på denne udvikling, da energisikkerhedsniveauet er højt i det danske elnet (99,99

pct.), og fordi der er flere vedvarende alternativer til at producere varme til fjernvarmenettet.

(iii) Fremskrivninger under hensyntagen til eksisterende energieffektivitetspolitikker, -foranstaltninger og -

programmer, jf. punkt 1.2, nr. ii), for så vidt angår primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug for hver

sektor, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)

Afsnit 4.3 (i) beskriver det primære og endelige energiforbrug fra 2005 til 2022. Dette afsnit beskriver den forventede udvik-

ling i energiforbrugene fra 2022 til 2040. Udviklingen i det primære og endelige energiforbrug frem mod 2040 er vist i figur

49Fejl!

Henvisningskilde ikke fundet..

Fremskrivningen af energiforbrugene viser at:

•

Det primære energiforbrug falder med 0,9 pct. fra 2022 til 2030 og 7,4 pct. fra 2022 til 2040.

Det endelige energiforbrug falder med 1,9 pct. fra 2022 til 2030 og 4,4 pct. fra 2022 til 2040.

Forholdet mellem det primære energiforbrug og endelige energiforbrug falder med 1 pct. fra 2022 til 2030 og stiger

med 3,3 pct. fra 2022 til 2040.

Figur 50 viser udviklingen i det endelige energiforbrug fordelt på sektor fra 2022 til 2040. Overordnet ses det, at de fleste af

sektorernes energiforbrug er faldende frem mod 2040. Særligt forventes energiforbruget i transportsektoren at falde markant.

Den største stigning i energiforbrug findes i servicesektoren (inkl. HSDC), da det forventes, at store datacentre (HSDC), vil øge

energiforbruget i denne sektor.

Udviklingen i det endelige energiforbrug for de forskellige sektorer:

•

Det endelige energiforbrug i Byggeri og anlæg falder med 4 pct. fra 2022 til 2030 og med 10 pct. fra 2022 til 2040.

Det endelige energiforbrug i Engros- og detailhandel falder med 4 pct. fra 2022 til 2030 og stiger med 3 pct. fra 2022

til 2040.

Det endelige energiforbrug i Landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri falder med 19 pct. fra 2022 til 2030 og falder

med 26 pct. fra 2022 til 2040.

Det endelige energiforbrug i Transport falder med 12 pct. fra 2022 til 2030 og falder med 29 pct. fra 2022 til 2040.

Det endelige energiforbrug i Industri falder med 6 pct. fra 2022 til 2030 og falder med 4 pct. fra 2022 til 2040.

Det endelige energiforbrug i Husholdninger falder med 9 pct. fra 2022 til 2030 og falder med 16 pct. fra 2022 til

2040.

Det endelige energiforbrug i Service (inkl. HSDC) stiger med 62 pct. fra 2022 til 2030 og stiger med 114 pct. fra 2022

til 2040.

Endvidere viser figur 50, at frem mod 2040 udgør sektorerne Service (inkl. HSDC), Transport og Husholdninger fortsat den

største andel af det endelige energiforbrug.

Andelen af endeligt energiforbrug for hver sektor i 2030 og 2040:

•

Andelen af endeligt energiforbrug i Byggeri og anlæg er 1,5 pct. i 2030 og 1,5 pct. i 2040

Andelen af endeligt energiforbrug i Engros- og detailhandel er 3,5 pct. i 2030 og 3,8 pct. i 2040

Andelen af endeligt energiforbrug i Landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri er 4,2 pct. i 2030 og 4 pct. i 2040

Andelen af endeligt energiforbrug i Transport er 31,3 pct. i 2030 og 25,6 pct. i 2040

Andelen af endeligt energiforbrug i Industri er 14,9 pct. i 2030 og 15,7 pct. i 2040

Andelen af endeligt energiforbrug i Husholdninger er 26,5 pct. i 2030 og 25 pct. i 2040

Andelen af endeligt energiforbrug i Service (inkl. HSDC) er 18,1 pct. i 2030 og 24,4 pct. i 2040

(iv) Omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne efter nationale beregninger i

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

181

overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2010/31/EU.

Jf. artikel 5 i det gældende EPBD, skal medlemslandene beregne og afrapportere om det omkostningsoptimale niveauer for

mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygninger og bygningsdele.

Danmark har indsendt den seneste omkostningsoptimale rapport til Europa-Kommissionen den 27. marts 2023. Den omkost-

ningsoptimale rapport viser følgende overordnede konklusioner:

Generelt er det overordnede niveau for krav til energimæssig ydeevne for nye bygninger strammere end kravet i EPBD. Det

vægtede gennemsnit for nybyggeri viser, at de danske krav er 20 pct. strammere end det omkostningsoptimale niveau, men

med variationer mellem forskellige bygningstyper.

For bygningselementer, der er genstand for en renovering, er kravene tilsvarende nær det omkostningsoptimale punkt. Bereg-

ningerne viser variationer for forskellige typer konstruktioner afhængig af udgangspunktet for de eksisterende konstruktio-

ners isoleringsniveauer.

For bygninger under større renovering omfatter bygningsreglementet renoveringsklasser, der kan anvendes. Niveauerne i

disse klasser er blevet evalueret i den omkostningsoptimale rapport, og rapporten viste, at niveauet var meget tæt på det om-

kostningsoptimale niveau. Det vægtede gennemsnit viste, at kravet i gennemsnit var 4 procent strammere end det omkost-

ningsoptimale punkt.

Samlet set viser rapporten, at Danmark opfylder kravene om omkostningsoptimale niveauer i bygningsreglementet.

4.4 Dimension vedrørende energisikkerhed

(i) Nuværende energimiks, indenlandske energikilder og importafhængighed, herunder relevante risici

Figur 51 viser det faktiske indenlandske bruttoenergiforbrug fordelt på energikilder fra 2005-2040:

Figur 51

Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037 2039

Affald, ikke bionedbrydeligt

E-brændstoffer mm.

Olie

Biobrændstoffer

Kul & Koks

Vedvarende energi

Biogas

Naturgas

Vind og sol

Anm.: Uden omgivelsesvarme og energi til ikke-energiformål. E-brændstoffer inkluderer Sustainable Aviation Fuel og E-

fuels

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

182

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

EU’s energisikkerhed består i medlemsstaternes gensidige udveksling af energikilder. Danmark

bidrager således til energisik-

kerheden via eksport af energikilder samtidig med at Danmark trækker på energisikkerheden ved at importere energi. På

grund af faldende indenlandsk produktion af olie og gas, samt da produktionen af vedvarende energi endnu ikke har været

tilstrækkelig til at dække underskuddet, er Danmarks importafhængighed øget de senere år. Figur 52 herunder viser, at im-

portafhængigheden i 2024 var 22 pct. Men som figuren viser, forventes det, at importafhængigheden reduceres frem mod

2040. Allerede fra 2024 falder importafhængigheden og med Tyra-gasfeltet tilbage i drift, forventes importafhængigheden at

falde yderligere, som vist i figur 52. Udviklingen i midten og anden halvdel af 2020'erne afspejler flere udviklinger, bl.a. imple-

menteringen af energieffektiviseringsforanstaltningerne fra Energiaftalen fra juni 2018, som får effekt i 2024. Derudover for-

ventes en større vindmøllepark at påbegynde drift, samt 4 yderligere i løbet af 2030. Den fremskrevne udvikling fra 2024 til

2040 afspejler den anvendte metodik, dvs. fremskrivninger udført med eksisterende politikker og foranstaltninger (frozen po-

licy). Dette indebærer, at mens fremskrivninger antager en forventet stigning i forbruget af energi, hovedsageligt fra datacen-

tre og HSDC'er, er der i øjeblikket ingen beslutninger om indsættelse af ny produktionskapacitet efter 2030 til at opveje denne

stigning. Af samme grund viser fremskrivningen, at importafhængigheden når sit laveste niveau i 2031.

Figur 52

Danmarks importafhængighed 2024 - 2040 (pct.)

25%

20%

15%

10%

-5%

-10%

-15%

-20%

-25%

Importafhængighed (pct.)

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

(ii) Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til

2040 (herunder for 2030)

Resultaterne beskrevet i dette afsnit henviser til figur 51 og figur 52 som blev præsenteret i forrige afsnit.

Figur 51 viser det faktiske indenlandske bruttoenergiforbrug fra 2005-2040. Et nøgleresultat er, at forbruget af fossilt brænd-

sel som olie, naturgas og kul/koks sammenlagt falder fra at udgøre 46,5 pct. af det samlede brændselsforbrug i 2024 til at

udgøre 31,0 pct. i 2030 og 20,9 pct. i 2040, altså et fald på henholdsvis 15,5 og 25,6 pct. frem mod 2030 og 2040. Hvorimod

”Vind

og sol” stiger fra 15,9 pct. i 2024 til 36,1 pct. i 2030 og 53,2 pct. i 2040.

Figur 52 viser importafhængigheden fra 2024-2040. Fremskrivningen viser, at importafhængigheden falder fra 22 pct. i 2024

til -14,6 pct. i 2030 og derefter stiger til -0,3 pct. i 2040.

Gas

Den nuværende projektion over det danske forbrug og indvinding af gas er illustreret herunder.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

183

Figur 54 (51) (46)

Nuværende projektion over det danske forbrug og indvinding af gas

120.000

100.000

80.000

GWh

60.000

40.000

20.000

Produktion af grøn gas

Anm.:

Kilde:

[Tekst]

Kategorien Produtkion af grøn gas indeholder produktion af bionaturgas og e-metan. I fremskrivningen er der ikke

Ressourcer ogfor gaslagre.Energistyrelsen

taget højde prognoser,

Klimastatus og -fremskrivninger 2024

og Energistyrelsen

Tilførslen af gas til det danske system udgøres af naturgasproduktionen fra den danske del af Nordsøen og dansk produktion

af grønne gasser. Gassen i det danske system aftages enten til forbrug i Danmark eller eksporteres til Sverige, Tyskland eller

Polen. En anslået fordeling af de fremskrevne gasstrømme i det danske transmissionsnet er illustreret herunder for 2024-

2040.

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

Produktion af naturgas

Forbrug af ledningsgas

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

184

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 54

Gasforbrug og eksport (GWh/år)

45.000

40.000

35.000

30.000

GWh

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Eksport

Forbrug af ledningsgas

Anm.:

Kilde:

I fremskrivningen er der ikke taget højde for gaslagre.

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Udviklingen i forbruget af ledningsgas fordelt efter anvendelse kan ses i figuren nedenfor. Forbruget reduceres betydeligt

frem mod 2030, hvilket i stort omfang tilskrives en udfasning af ledningsgasforbrug til opvarmning i husholdninger, samt ud-

fasningen af grund- og mellemlast i fjernvarmeproduktionen baseret på ledningsgas. I perioden 2022-2050 fremskrives det

samlede danske forbrug af ledningsgas til at blive reduceret fra ca. 19,5 TWh pr. år til ca. 5,3 TWh pr. år, tilsvarende en reduk-

tion på ca. 73 pct.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

185

Figur 55

Samlet forbrug af ledningsgas

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

GWh

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

El- og varmeproduktion

Erhverv

Husholdninger

Transport

Øvrig

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Forbruget af ledningsgas stabiliserer sig efter 2030 på baggrund af et ikke-konvertibelt behov i erhvervssektoren, samt en

mindre mængde husholdninger som forventes ikke at have mulighed for eller ønske om at konvertere til alternative opvarm-

ningsmetoder som fjernvarme eller varmepumper.

4.5 Dimension vedrørende det indre energimarked

4.5.1

Sammenkobling af elnet

(i) Nuværende sammenkoblingsniveau og centrale samkøringslinjer

Tabel 23 og 24 viser de nuværende interkonnektorer og de interkonnektorer der på nuværende tidspunkt er under udvikling.

Tabel 23

Nuværende interkonnektorer

Navn

Skagerrak 1-4

Konti-Skan

Kassø-Audorf

Bornholm-Sweden

Storebælt

Øresund

Kontek

CobraCABLE

Forbundne prisområder

DK1 - NO3

DK1 - SE3

DK1

–

DK2 - SE4

DK1 - DK2

DK2 - SE4

DK2

–

DK1

–

Kapacitet (MW)

1700

740

2500

600

1300 (import) / 1700 (eksport)

585

700

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

186

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Kriegers Flak CGS

Viking Link

DK2

–

DK1

–

400

800* (1400 i 2025)

Anm.: *Viking Link kører i opstartsfasen med en kapacitet på 800 MW, men vil, når det danske elnet er klar i 2025, køre med en kapacitet på 1400 MW.

Tabel 24

Interkonnektorer under konstruktion

Navn

Endrup-Niebüll

Forbundne prisområder

DK1-DE

Kapacitet (MW)

1000

År for færdiggørelse

2025

(ii) Fremskrivninger af behov for udbygning af samkøringslinjer (herunder for 2030)

Det er politisk ønsket, at der senest i 2030 skal etableres to energiøer, heraf en i Nordsøen (3 GW) og en i Østersøen ved Born-

holm (3 GW). På den baggrund har

TSO’erne i Danmark og relevante samarbejdslande løbende afsøgt potentialerne i forbin-

delser ml. de danske energiøer og relevante lande. Energinet og Elia har således indgået en samarbejdsaftale om en 2 GW

interkonnektor mellem energiøen i det danske område af Nordsøen forbundet til Belgien ligesom der i Østersøen er ind-gået

en samarbejdsaftale mellem Energinet og 50 Hertz om en 2 GW interkonnektor mellem Bornholm og Tyskland. Tilsva-rende er

der løbende dialog med andre lande og TSO’er om at afsøge potentialerne

i interkonnektorer.

Andre interkonnektorer er ved at nå enden af deres forventede levetid, og der skal følge en beslutning om hvorvidt der skal

reinvesteres i disse, bygges nye interkonnektorer eller andet. I ENTSO-E’s

Ten-Year

Network Development Plan for 2022, næv-

nes der en ny udlandsforbindelse, Kontiskan 2, mellem DK1 og SE ud over projekterne fra ovenstående tabel.

4.5.2

Energitransmissionsinfrastruktur

(i) Centrale kendetegn ved den eksisterende el- og gastransmissionsinfrastruktur

Elektricitet

Danmark er delt i to prisområder, Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2), som er delt af Storebælt. Vestdanmark er forbun-

det og opereret synkront med det kontinentaleuropæiske elnet, og Østdanmark er forbundet synkront med det nordiske elnet.

Vest- og Østdanmark er udelukkende forbundet gennem Storebæltforbindelsen på 600 MW. Tabel 25 og 26 viser detaljerede

informationer omkring det interne net i Danmark.

Tabel 25

Længde af AC/DC luftledninger (fordelt i voltniveau)

132

150

220

400

285

350

0,4 kV

250

1.615,3

2.661,7

147,5

1.573,4

Total

1.615,3

2.661,7

147,5

546,8

248,6

89,0

2,6

153,0

7,2

2.120,2

248,6

89,0

2,6

153,0

7,2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

187

320

Total

5997,9

653,5

1700,7

653,5

7698,6

Tabel 26

Transformere i MW

132

150

400

Total

Sum of Power MVA]

9.060

13.977

14.510

37.547

Gas

Det danske gastransmissionssystem (80 bar) ejes og drives af Energinet, den danske TSO. Gassystemet er forbundet med

naturgasfelter i Nordsøen og det internationale gasmarked gennem fem entrypunkter i Nordsøen, Nybro, Ellund, Faxe og den

fælles balanceringszone med Sverige (JBZ). Der er fire transit exitpunkter (Nybro, Ellund, Faxe og den fælles balancezone

med Sverige (JBZ)). Der eksisterer desuden et virtuelt entrypunkt for biometan (RES Entrypunkt), hvor transportkunder virtuelt

kan føre biometan og andre typer vedvarende energi ind i transmissionsnettet.

Gas kan leveres til private forbrugere via transmissions- og distributionssystemet. Transmissionstariffen varierer afhængigt

af, hvor shipperne booker ind- og/eller udgangskapacitet.

Energinet har fuldt implementeret netværkskoden om harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas (TAR NC) med god-

kendelse af metoderne af Forsyningstilsynet i maj 2019. Siden oktober 2019 har taksterne være i overensstemmelse med

TAR NC. Fremover vil der blive gennemført løbende metodegodkendelser af Forsyningstilsynet af takststrukturerne. Trans-

missionssystemet består i øjeblikket af ca. 1100 km rørledninger inden for Danmark. Transmissionssystemet er tilsluttet di-

stributionssystemet via 41 aktuelt aktive M/R-stationer, som regulerer trykket ned til niveau med distributionsselskabernes

rørledningssystemer.

(ii) Fremskrivninger af behov for udbygning af nettet, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)

Vedvarende elektricitet produceret fra solcelleanlæg og vindmølleparker på land og til havs vil udgøre en endnu større andel

af det danske elmiks i årene op til 2030 og fremefter. Samtidig forventes elforbruget at vokse betydeligt, drevet af strømbru-

gen i sektorerne for husholdningers opvarmning og transport, i datacentre og til produktion af PtX-brændstoffer. Denne udvik-

ling udgør en udfordring for transmissionsnettet, som skal være i stand til at håndtere større efterspørgsel og produktion, som

ofte ikke er geografisk afstemt.

Figur 56 viser reference-elnettet i 2026, bestående af det nuværende netværk samt godkendte vedligeholdelses- eller udvidel-

sesprojekter.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

188

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 56

Netreference for 2030, inklusiv eksisterende elnet og godkendte vedligeholdelses-

eller udvidelsesprojekter

Kilde:

Den Langsigtede Udviklingsplan 2024, Energinet

Når man ser frem mod 2030 og 2040, har den danske TSO analyseret de langsigtede behov for nye investeringer såvel som

behovet for reinvesteringer i det eksisterende netværk. Behovsafdækningen fremhæves i figur 57 og figur 58 nedenfor. Disse

behov beskrives i den langsigtede udviklingsplan for elnettet 2024 (LUP)

43 https://energinet.dk/media/0kuiq1gp/behovsanalyse-for-eltransmission.pdf

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

189

Figur 57

Forventet belastning i 2030

Kilde:

Den Langsigtede Udviklingsplan 2024, Energinet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

190

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 58

Forventet belastning i 2040

Kilde:

Den Langsigtede Udviklingsplan 2024, Energinet

4.5.3

El- og gasmarkeder samt energipriser

(i) Nuværende situation for så vidt angår el- og gasmarkeder, herunder energipriser

Elektricitet

Elmarkedet i Danmark er opdelt i to budzoner, DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). En oversigt over timelige gennem-

snitspriser, samt maks- og minimumspriser for årene 2020-2023 fremgår af tabel 27:

Tabel 27

Priser for år 2020-2023 (€/MWh)

2020

Gennemsnitspris

26,67

2021

87,75

2022

213,99

2023

83,55

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

191

Min. pris

Maks. Pris

-7,6

71,89

-3,5

429,07

2,67

700,59

-29,01

201,91

Følgende figur viser den gennemsnitlige dagspris for el på tværs af DK1 og DK2 for årene 2020 til 2023:

Figur 59

Daglig gennemsnitspris for årene 2020-2023

Kilde:

Energinet

–

Energi Data Service

I 2020 oversteg prisen sjældent

€100/MWh,

men i 2022 oplevede vi priser, der i nogle timer oversteg

€700/MWh.

De stigende

priser i 2022 skal ses i lyset af flere faktorer, der influerede det europæiske elmarked, herunder udbud/efterspørgsel af/efter

gas, lav vandbeholdning i Norge, hedebølger som medførte højere brændselspriser på kul og lavere output på de franske

atomkraftværker samt vedligeholdelse af svenske atomkraftværker.

Danmark er et stærkt forbundet land. De færre importmulighederne grundet ovenstående, samt det faktum at den producerede

strøm fra VE i Danmark blev delt med de omkringliggende forbundne lande til Danmark, resulterede i stærkt elpriserne i Dan-

mark i sensommeren 2022.

I 2023 lå priserne mere stabilt, om end stadigt ca. 3 gange højere end priserne i 2020. Ydermere var 2023 også kendetegnet ved

at have væsentligt flere timer med negative priser i forhold til foregående år. Dette skyldes bl.a. den høje VE-andel i elmikset.

Elproduktionen samt import/eksport var i 2023 på:

•

Elproduktion: 32,6 TWh

Nettoimport: 3,2 TWh

De 32,6 TWh strøm der blev produceret i Danmark i 2022 blev produceret af nedenstående tabel. Data er fra Energinet.

Tabel 28

Elproduktion

Vind

19,4 TWh

Andel

59,3 pct.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

192

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Kul

Biomasse

Gas

Sol

Affald

Olie

3,3 TWh

3,8 TWh

1,9 TWh

3 TWh

0,9 TWh

0,3 TWh

10,2 pct.

11,5 pct.

5,9 pct.

9,3 pct.

2,8 pct.

1 pct.

Denne fordeling er også visualiseret i følgende figur 60.

Figur 60

Elproduktion fordelt på produktionskilder

Kilde:

Energinet Energidataservice

Gas

Danmark producerede ca. 0,79 mia. Nm

salgsgas i 2022 og 0,75 mia. Nm

i 2023. Danmark forventes at producere mellem

2,5-3 mia. Nm

årligt efter genopbygningen af Tyra komplekset. Til sammenligning blev der produceret 0,63 mia. Nm

opgra-

deret biogas i 2022, og der blev produceret 0,76 mia. Nm

opgraderet biogas i 2023. Gasprisen steg markant efter Ruslands

invasion af Ukraine. Gasprisen er sidenhen faldet til et niveau tilsvarende 2021, dog med prisudsving. Prisfaldet skyldes bl.a.

lavere forbrug, fyldte gaslagre og stort LNG-udbud. Realiserede gaspriser på spotmarkedet for perioden januar 2014 til januar

2024 fremgår i figur 61:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

193

Figur 61

Udvikling af gasprisen 2014-2024

(ii) Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til

2040 (herunder for 2030)

Figur 62 viser Danmarks gennemsnitspris som forventes at falde med 39,1 pct. fra 2025 til 2030, 42,5 pct. fra 2025 til 2040 og

43,1 pct. fra 2025 til 2050. Faldet skal især ses i lyset af de meget høje elpriser i nuværende periode.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

194

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 63 (60) (54)

Forventet elpris for 2025-2050

120

100

EUR/MWh

2031

2032

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

DELU

DK1

DK2

Kilde:

Anm.:

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

[Tekst]

Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

Figur 63 viser, at elproduktionen (inkl. nettab) forventes at stige med 67,3 pct. fra 2024 til 2030 og 118,8 pct. fra 2024 til 2040.

Omkring 2026 forventes det, at Danmark vil gå fra at være nettoimportør af strøm til nettoeksportør.

2050

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

195

Figur 63

Forventet produktion af el og netto elimport for årene 2024

–

2040 (TWh)

120

100

TWh

-20

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Elproduktion

Kilde:

Elproduktion inkl. tab

Netto elimport

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

196

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 64 viser, at prisen på naturgas forventes falde frem mod 2030.

Figur 64

Forventet gaspris for årene 2024

–

2040 (EUR/GJ))

EUR/GJ

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Import

Kilde:

Central

Decentral

Husholdning

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

Figur 65 nedenfor viser det samlede forventede forbrug af ledningsgas fra 2024-2040. Fremskrivningen viser:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

197

•

Danmarks gasforbrug falder 44 pct. fra 2024 til 2030 og 61 pct. fra 2024 til 2040.

Figur 65

Forventet gasforbrug for årene 2024

–

2040

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

GWh

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Forbrug af ledningsgas

Kilde:

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

198

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Figur 66 viser den samlede forventede gasproduktion inkl. grøn gas fra 2024-2040. Da den samlede produktion er hø-

jere end forbruget af ledningsgas, vil der ikke være nogen import frem mod 2040. Fremskrivningen viser:

•

Produktion af grøn gas øges med 60 pct. fra 2024 til 2030 og med 74 pct. fra 2024 til 2040.

Produktion af naturgas øges med 3 pct. fra 2024 til 2030 og reduceres med 54 pct. fra 2024 til 2040.

Figur 66

Forventet gasproduktion + import for årene 2024

–

2040

60.000

50.000

40.000

GWh

30.000

20.000

10.000

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Produktion af grøn gas

Anm.: Anm.:

Kilde:

Produktion af naturgas

Der forventes ingen import frem mod 2040, da den nationale produktion vil være højere end forbruget.

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og Energistyrelsen

4.6 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

(i)

Nuværende situation for så vidt angår sektoren for lavemissionsteknologier samt i videst muligt

omfang dens position på det globale marked (denne analyse skal foretages på EU-plan eller globalt plan)

Lavemissionssektoren i Danmark inkluderer, i dette kapitel, alle lavemissionsteknologier som vind, sol, bioenergi,

fjernvarme og anden effektiv energi. Det inkluderer både produktion, distribution og lagring af energi, samt energibe-

sparende produkter og komponenter.

Danmark eksporterede i 2023 energiteknologi for 64 mia. kr. og miljøteknologi for 23 mia. kr., hvilket svarer til en stig-

ning på hhv. 33 og 85 pct. ift. 2010. Eksporten udgør hhv. 2 og 6 pct. af den samlede danske vareeksport. Danmark

eksporterede i 2023 grøn service for 20,6 mia. kr. (grøn energiservice udgjorde 15 mia. kr. og miljøservice udgjorde

5,6 mia. kr.). Da serviceeksporten for 2022 og 2023 er fremskrevet med udgangspunkt i 2020-data, kan den fortsat slå

igennem her. Den opgjorte serviceeksport for disse år vil derfor være behæftet med ekstra stor usikkerhed.

Lidt under en tredjedel eksporteres til lande uden for EU. Danmarks største eksportlande er Tyskland, Storbritannien

og USA.

44 Global Afrapportering 2024 - Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

199

Figur 67 nedenfor viser konkurrenceevnen for landvind, havvind og sol baseret på deres udjævnede elom-

kostninger (LCoE). I 2023 er omkostningerne til energiproduktion lavere for disse vedvarende energiteknolo-

gier, og dermed mere økonomisk konkurrencedygtige, end energiproduktion af kulkraftværker. Med den fort-

satte udvikling af de vedvarende energiteknologier vil deres konkurrenceevne kun øges de kommende år.

Figur 67

Udjævnede elomkostninger (LCoE) 2020-2040 i EUR/MWh fordelt på sol, landvind, havvind

og kulkraft

200

180

160

140

EUR/MWh

120

100

2020

Kulkraftværk

Sol

2030

Havvind

Landvind

2040

Anm.:

Kilde:

Anm.:

For kulkraftværker er der taget udgangspunkt i ”Combined heat and power 400-700 MW”

Kilde: Energistyrelsen

(ii) Nuværende udgiftsniveau for så vidt angår offentlig og, om muligt, privat forskning og inno-

vation inden for lavemissionsteknologier, nuværende antal patenter samt nuværende antal

forskere

Niveau for statslige forsknings- og innovationsmidler i 2024

Med Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i 2024 og Finansloven 2024 har regeringen og et bredt

flertal i folketinget øremærket 2,64 mia. kr. til ambitiøse og grønne forskningsinitiativer i 2024. Regeringen

og aftalepartierne er derudover enige om at fastholde niveauet for de grønne forskningsmidler fra forsk-

ningsreserveaftalen i 2023 på det statslige forskningsbudget på mindst 2,4 mia. kr. årligt til og med 2025.

Kortlægning af finansiering af grøn forskning og innovation i 2022

Samtidig med den øgede prioritering af grøn forskning på det statslige forskningsbudget, sker der også en

markant stigning i den private finansiering af grøn forskning og innovation. En kortlægning, som det danske

Uddannelses- og Forskningsministerium har gennemført i 2023 viser, at der i 2022 samlet blev uddelt ca. 4,6

mia. kr. (2023-pl) til grønne forsknings- og innovationsprojekter fra offentlige, europæiske og en række pri-

vate fonde og programmer. Herudover er der finansiering af grøn forskning fra universiteternes basismidler

og fra virksomheder, som ikke indgår i opgørelsen.

Kortlægningen viser, at der trods den markante stigning i grønne forskningsmidler ikke kan konstateres

knaphed på kvalificerede ansøgere. Succesraterne i Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond er

på 6-15 pct. Succesraterne i udviklings- og demonstrationsprogrammerne ligger omkring de 30 pct., hvilket

også svarer til succesraterne for virksomhedsrettede programmer i Innovationsfonden.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

200

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Kortlægningen afdækker, hvor mange af de udmøntede midler i 2022, der er gået til projekter, der falder in-

den for et af de fire missionsområder fra grøn forskningsstrategi. Inden for fire missioner er der uddelt godt

1,12 mia. kr. til projekter inden for miljøvenligt landbrug og fødevareproduktionlandbrug og fødevarer, knap

625 mio. kr. til grønne brændstoffer til transport og industri, 353 mio. kr. går til fangst og lagring eller anven-

delse af CO2 (CCUS) og 263 mio. kr. går til cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler. 1,2 mia. kr. til

fangst og lagring eller anvendelse af CO₂ (CCUS), godt 600 mio. kr. til grønne brændstoffer (PtX mv.) og 260

mio. kr. til cirkulær økonomi. Tallene omfatter både bevillinger fra Innovationsfonden til de fire grønne forsk-

nings- og innovationspartnerskaber samt øvrige typer af projektbevillinger fra alle de fonde og programmer,

som indgår i kortlægningen.

Figur 68

Fordeling af bevillinger inden for grønne missioner

Cirkulær økonomi med fokus på plastik og

tekstiler

Klima og miljøvenligt landbrug og

fødevareproduktion

Grønne brændstoffer til transport og industri

(Power-to-X mv.)

Fangst og lagring eller anvendelse af CO2

(CCUS)

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

200

400

600

800

1000

1200

Endelig fremgår det af kortlægningen, at der ud af de syv temaer i den grønne forskningsstrategi gives flest

midler inden for områderne energieffektivisering, bæredygtige energiteknologier og -produktion (inkl. CCUS

og grønne brændstoffer (PtX) samt bæredygtiglandbrug og fødevareproduktion, landbrug og skove jf. figur

70.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

201

Figur 70 (67)

Fordeling af bevillinger inden for grønne temaer

281

347

1314

727

Bæredygtigt adfærd og

samfundskonsekvenser

Naturbeskyttelse, biodiversitet og

klimaforandringer

Miljøbeskyttelse, cirkulær økonomi

og miljøteknologi

Grøn transport

Bæredygtig fødevareproduktion,

landbrug og skove

Energieffektivisering

Bæredygtige energiteknologier og -

produktion mv.

520

313

1140

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

(iii) Opdeling af de nuværende priselementer, der udgør de tre vigtigste priskomponenter

(energi, net, skatter/afgifter)

De følgende tabeller viser en fordeling af el- og gaspriser på energi, net og skatter/afgifter for erhverv og hus-

holdninger.

Tabel 29 og tabel 30 viser priselementer for erhverv og husholdninger:

•

For erhverv udgør energiprisen mellem 67-85 pct. af den samlede pris

For husholdninger udgør energiprisen 37-55 pct. af den samlede pris

Tabel 29

Priselementer for erhverv i 2023 [EUR/kWh]

Interval (MWh)

0-20

20-500

500-2.000

2.000-20.000

20.000-70.000

70.000-150.000

> 150.000

Elpriser

13,58

11,60

10,09

9,89

10,11

10,48

9,17

Net

4,91

3,76

2,31

2,29

1,73

Skatter og tariffer

1,74

0,15

0,13

Totale priser

20,23

15,51

12,53

12,31

11,98

12,34

11,03

Tabel 30

Priselementer for husholdninger i 2023 [EUR/kWh]

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

202

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Interval (MWh)

0-1.000

1.000-2.500

2.500-5.000

5.000-15.000

> 15.000

Kommerciel pris

16,44

Net

13,89

9,72

7,64

6,59

6,20

Skatter og tariffer

14,27

13,23

12,71

8,47

7,15

Totale priser

44,59

39,39

36,78

31,50

29,79

Tabel 31 og tabel 32 viser priselementer for gas for erhverv og husholdninger:

•

For erhverv udgør energien 51-56 pct. af den samlede pris før fradrag på skatter/afgifter. Nogle er-

hvervskunder er dog berettiget til fradrag for skatter/afgifter på energipriser, hvorefter energiprisen i

gennemsnit udgør op til ca. 75-85 pct. af den samlede pris for erhverv med højt gasforbrug.

For husholdninger udgør energiprisen 49-62 pct. af den samlede pris.

•

Tabel 31

Priselementer for erhverv i 2023 [EUR/m3]

Erhverv

Inkl. skatter og afgifter

Refunderbare skatter/afgifter

modregnet

€/m3

Gaspris

Trans-

mission

og distri-

bution

Skatter

Total,

eksl.

VAT

1,23

1,19

1,04

1,00

0,98

1,17

1,03

0,76

0,65

0,64

0,17

0,41

0,19

0,40

0,08

0,40

0,06

0,40

0,03

0,40

0,17

0,35

0,19

0,24

0,08

0,12

0,06

0,05

0,03

0,05

Band

0,65

Band

0,61

Band

III

0,56

Band

0,54

Band

0,55

Band

0,65

Band

0,61

Band

III

0,56

Band

0,54

Band

0,55

Tabel 32

Priselementer for husholdninger i 2023 [EUR/m3]

€/m3

Gaspris

Transmission og distri-

bution

Skatter

Total, eksl. VAT

Band I

0,737

0,358

0,398

1,492

Band II

0,788

0,209

0,398

1,395

Band III

0,950

0,194

0,398

1,541

(iv) Beskrivelse af energisubsidier, herunder til fossile brændstoffer

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

203

Danmark yder støtte til vedvarende energiteknologier fx hav- og landvind, solenergi, biogas mv. Støtten gives

typisk kr. pr. enhed. Der kan dog også for nogle ordninger give etableringsstøtte mv.

I Danmark er der overordnet set et mål om, at kunne promovere energiteknologier som producerer vedva-

rende energi på et støttefrit marked.

Forsyning

•

PtX

•

PtX-udbud mhp. at reducere omkostninger til produktion af grøn brint.

Fjernvarmepulje støtter konverteringsprojekter til udrulning af fjernvarme.

Afkoblingsordningen kompenserer for gebyr ved afkobling fra gassystem.

Skrotningsordningen støtter til varmepumper på abonnement.

Bygningspuljen støtter konvertering til varmepumper og energirenovering

Biogas

•

Udbud til biogas og andre grønne gasser skal øge produktion af grøn gas til nettet og reducere støtteni-

veauet.

Vedvarende energi

•

Støtte til opsætning af VE på mindre tilgængelige arealer, såsom tagarealer, langs motorveje mm.

Tilskud til VE på land. I Danmark har vedvarende energi på land tidligere kunne modtage støtte gennem

de teknologineutrale udbud. De sidste par år har der været en klar politisk ambition om en mere mar-

kedsbaseret udbygning af vedvarende energi på land i Danmark. Omkostningerne til etablering af vedva-

rende energi på land er faldet markant de seneste år og forventes fortsat at falde. Med

Klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022

er det besluttet, at midlerne fra de teknologineutrale udbud fra 2022-2024

herefter omprioriteres til andre initiativer, fordi vedvarende energi på land i vid udstrækning kan etable-

res uden tilskud.

Tilskud til havvind. Siden 2018 er der indgået flere politiske aftaler om udbygning af dansk havvind. I

disse aftaler har der været en klar ambition om at benytte en mere markedsbaseret tilgang til udbygning

af havvind. I 2021 var udbuddet af Thor vindmøllepark det første udbud af havvind, der blev gennemført

uden tilskud. I juni 2022 blev det politisk besluttet at udbyde yderligere 4 GW havvind i 2030 uden til-

skud.

•

Fsva. energisubsidier til fossile brændsler henvises der til afsnit 3.1.3. (iv).

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

204

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

5. Konsekvensanalyse af plan-

lagte politikker og foranstalt-

ninger

5.1 Indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er om-

handlet i punkt 3, på energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag,

herunder ift. fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltnin-

ger (jf. punkt 4).

Regeringen fremlagde med

Klimaprogram 2023

et arbejdsprogram for klimapolitikken, der indeholder byg-

gestenene til at indfri klimamålene, herunder individuelle planer for henholdvis energi- og forsyning-, indu-

stri-, affald-, transport- og landbrugssektoren, så målene indfries. Heriblandt kan planer for genbesøg af

landbrugsaftalen, en ny skovplan og status på grøn vejstransport i Danmark fremhæves. Derudover har

regeringen i regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

forpligtet sig på at fremlægge et forslag til klimaafgift

på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner. Klimaafgiften

skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land-og

skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990. Regeringen har bedt ekspertudvalget fremlægge

forskellige scenarier for at nå dette mål på linje med de anbefalinger udvalget fremlagde i forbindelse med

e-afgiften på industri, herunder hensyntagen til at modvirke udflytning af produktion, inddrage interna-

tionale erfaringer og muligheden for at lægge CO

e-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel.

På den baggrund fremlagde Ekspertgruppen for en grøn skattereform i februar 2024 tre hovedmodeller for

en ny og ensartet klimaafgift på landbruget. Ekspertgruppen for en grøn skattereforms afrapportering har

dannet grundlag for regeringens forhandlinger i regi af Grøn Trepart. Grøn Trepart består af regeringen,

Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, Fødevareforbun-

det NNF, Dansk Metal og Dansk Industri. Hertil har CONCITO deltaget som en særskilt videnspart. Grøn

Trepart har fremlagt en aftale den 24. juni 2024, som regeringen efterfølgende vil bære ind i Folketinget i

efteråret 2024.

Aftalen indfrier 70 pct.-målet

i 2030 samt Danmarks forpligtelser i EU’s byrdefordelingsaftale og LULUCF-

forordning. Hertil indfrier aftalen EU’s Vandrammedirektiv. Grøn Trepartsaftalen skønnes at reducere land-

brugets ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger med 1,8-2,6 mio. ton CO

e-reduktioner i 2030 stigende

til 3,3-3,6 mio. ton CO

e-reduktioner i 2035. Hvis de planlagte reduktioner ikke realiseres, er parterne enige

om, at der skal findes tilsvarende CO

e-reduktioner op til 2,2 mio. ton i 2030 ved andre tiltag på landbrugs-

området. Aftalens hovedelementer er opsummeret i tabel 33.

Tabel 33

Grøn trepartsaftalens CO

e-reduktioner fordelt på virkemidler

Mio. ton CO

CO2e-afgift på husdyr

Regulering af gødning (og kalk)

Tilskud til fodertilsætningsstoffer

Tilskudspulje til pyrolyse

2027

0,0

0,4

0,1

2028

0,0

0,3

0,4

0,1

2029

0,1

0,3

0,4

0,2

2030

0,4

0,3

0,4

0,3

2035

1,3

0,3

0,0

0,3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

205

Skovrejsning

Udtagning af lavbund

CO2e-afgift på F-gasser

CO2e-reduktioner i alt (skøn)

0,0

0,5

0,0

0,9

0,0

1,0

0,1

0,3

0,1

1,8

0,5

0,8

0,1

3,3

Yderligere potentialer

Større tempo i udtagning og vådlægning af lavbundsjorde (2 år hurti-

gere)

Større potentiale for udrulning af pyrolyse

Yderligere potentialer i alt

CO2e-reduktioner i alt inkl. øvre spænd for potentialer

0,0

0,3

0,5

0,6

0,0

0,1

0,5-

0,6

0,0

0,4

0,1

0,4

0,9-

1,3

0,0

0,3

0,4

0,2

0,7

1,0-

1,7

0,1

0,3

0,4

0,3

0,9

1,8-

2,6

0,4

0,3

0,4

0,3

3,3-

3,6

1,3

0,3

0,0

Udtagning af lavbund

CO2e-afgift på F-gasser

CO2e-reduktioner i alt (skøn)

Kilde: Finansministeriet på baggrund af ekspertgruppen for grøn skattereform og

Klimastatus- og fremskrivning 2024.

Klimastatus- og fremskrivning 2024

(KF24), og er udarbejdet på grundlag af eksisterende politikker og foran-

staltninger vedtaget før 1. januar 2024. På den baggrund er KF24 en såkaldt WEM-

fremskrivning (”WEM”:

With Existing Measures”).

Som anført i kapitel 3 vil regeringen træffe de fornødne beslutninger, der bringer Danmark helt i mål med ind-

frielsen af de nationalt opstillede reduktionsmål for 2025 og 2030. Dertil har regeringen et arbejdsrogram for

klimapoltikken, der indeholder byggestenene til at indfri klimamålene.

Arbejdsprogrammet indeholder ikke konkrete initiativer,

som kan kategoriseres som ”planlagte politikker og

tiltag” som defineret i forvaltningsforordningen, dvs. som "(...) muligheder, der er under diskussion, og som

har en realistisk chance for at blive vedtaget og implementeret efter datoen for indsendelse af den integre-

rede nationale energi- og klimaplan (...). " Det skal ses i lyset af, at selv om der fx er truffet beslutning om at

der skal være en klimaafgift på landbruget, er der ikke vedtaget en konkret model endnu. Der er derfor ikke

foretaget nogen analyse af virkningerne af planlagte politikker i form af egentlige fremskrivninger med yderli-

gere tiltag defineret i forvaltningsforordningen som

en såkaldt ”With Additional Measures” (WAM)-fremskriv-

ning.

5.2 Den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundheds-

mæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kom-

petencemæssige og sociale indvirkning, herunder aspekter vedrørende en

retfærdig overgang, (for så vidt angår omkostninger og fordele samt om-

kostningseffektivitet) af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er

omhandlet i afsnit 3, som minimum frem til det sidste år i den periode, der

er omfattet af planen, herunder ift. fremskrivninger med eksisterende po-

litikker og foranstaltninger

GrønREFORM

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

206

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Danmark arbejder løbende på at udvikle metoder for at vurdere de makroøkonomiske effekter af klimapolitik,

hvor bl.a. skyggepris beregninger af CO

effektreducerende tiltag vurderes. Endvidere er der igangsat et ar-

bejde med at udvikle GrønReform. GrønREFORM er en miljø- og klimaøkonomisk model for dansk økonomi.

Modellen kan vurdere, hvordan den fremtidige økonomiske aktivitet ventes at påvirke miljø og klima.

Hovedformålet med GrønREFORM er at vurdere de klima- og miljømæssige effekter af politiske udspil, ek-

sempelvis drivhusgasafgifter. Modellen kan skønne over påvirkningen af både samfundsøkonomien og de

miljø- og klimamæssige konsekvenser. Således kan GrønREFORM anvendes til at prioritere mellem forskel-

lige miljø-, energi- og klimapolitiske tiltag. Dette kan hjælpe Danmark i mål med den grønne omstilling med

færrest mulige omkostninger.

For at opnå en detaljeret beskrivelse af de sektorer, der har særlig betydning for miljø og klima, indeholder

GrønREFORM delmodeller for energisektoren, landbruget, transportsektoren, affaldssektoren mv. Som over-

bygning til disse delmodeller er en hovedmodel i form af en generel ligevægtsmodel, der dels beskriver den

samlede økonomiske aktivitet i Danmark, og dels samler resultater fra delmodellerne.

Udviklingen af GrønREFORM startede i 2017. Modellen er udviklet af modelgruppen i DREAM i samarbejde

med forskere fra Københavns og Aarhus Universitet. Modellen er anvendt af ekspertgruppen for en grøn

skattereform, der har valgt at basere sine effektvurderinger på kørsler i GrønREFORM. I forbindelse med of-

fentliggørelse af ekspertgruppens slutrapport i februar 2024 er den anvendte version af GrønREFORM inkl.

alle modeltekniske forudsætninger gjort offentlig tilgængelig, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel på beregning af samfundsøkonomiske effekter af CO

e-afgifter

Tabel 34 nedenfor viser nogle af de samfundsøkonomiske effekter, som de tre modeller vil have på den sam-

lede danske økonomi.

I 2030 fremskrives dansk BNP og betalingsbalancen til at være omkring henholdsvis 2.920 og 33,7 mia. kr.,

mens at den danske beskæftigelse forventes at være på ca. 3 mio. personer.

Model 1 vil have den største samfundsøkonomiske effekt på dansk økonomi og forventes at sænke BNP

med ca. 11,2 mia. kr. i 2030, svarende til et fald på ca. 0,4 pct. Den strukturelle beskæftigelse forventes at

falde med 800 personer, svarende til et beskæftigelsesfald på under 0,0 pct. Det begrænsede fald dækker

over, at langt de fleste af de ca. 8.000 personer som forventes at miste deres job i landbruget og de tilhø-

rende følgeindustrier i model 1 forventes at komme i beskæftigelse i andre erhverv i økonomien. Betalings-

balancen forventes at forringes med ca. 0,41 mia. kr. i 2030, svarende til 1,2 pct. For model 2 og 3 er de sam-

fundsøkonomiske effekter lavere.

De begrænsede samfundsøkonomiske tab dækker over, at landbrugssektoren og dens følgeindustrier udgør

en mindre andel af dansk økonomi. Landbruget og dets følgeindustri bidrager således med omtrent 2 pct. til

dansk velstand (målt ved bruttoværditilvækst). Ligeledes står landbruget og dets følgeindustri for kun 3 pct.

af den danske beskæftigelse, mens at værdien af landbrugets og dets følgeindustriers eksport svarer til ca. 7

pct. af værdien af den samlede danske eksport.

Tabel 34

De samfundsøkonomiske effekter på dansk økonomi i 2030 af ekspertgruppens mo-

deller

Baseline

Model 1

Model 2a

Absolut ændring

(procentvis ændring)

Model 3a

BNP (mia.

kr.)

2.920

11,2

(0,4)

6,4

(0,2)

3,8

(0,1)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

207

Beskæfti-

gelse (1.000

personer)

Betalingsba-

lancen (mia.

kr.)

Kilde: Finansministeriet

3.000

0,8

(0,0)

0,4

(0,0)

0,37

(1,1)

0,3

(0,0)

0,35

(1,0)

33,7

0,41

(1,2)

Anm.: BNP og betalingsbalancen er vist i 2023-niveau.

Social klimaplan

Via EU-støtteordningen Technical Support Instrument (TSI), bevilges Danmark støtte i form af konsulentbi-

stand til udarbejdelse af den sociale klimaplan. Støtten indebærer hjælp til at afgrænse sårbare transportbru-

gere og sårbare mikrovirksomheder og vurdere effekten af det nye kvotehandelssystem (ETS2) for udlednin-

ger fra brændsler til vejtransport og opvarmning af bygninger på målgrupperne. Det er dermed vurderingen,

at TSI vil spille en central rolle i at sikre, at Danmark udarbejder en social klimaplan, der modvirker de nega-

tive sociale konsekvenser af ETS2 på målgrupperne.

5.3 Oversigt over de investeringer, der er behov for

(i) Eksisterende investeringsstrømme og formodninger vedrørende investeringer ift. de plan-

lagte politikker og foranstaltninger

Med

Aftale om etablering af grøn fond af juni 2022

reserveres der 1,5 mia. kr. i 2024 og 3,25 mia. kr. årligt fra

2025-2040 i det finanspolitiske råderum til etablering af et nyt grønt råderum (2022-PL). Der reserveres såle-

des 53,5 mia. kr. til den grønne omstilling frem mod 2040. Heraf blev der afsat 10,6 mia. kr. til

Aftale om Grøn

skattereform for industri mv. af juni 2022.

Derudover er der med aftale om

Deludmøntning af Grøn Fond

fra

april 2024 afsat 6,4 mia. kr. yderligere frem mod 2030 til indsatser klima, natur og havmiljø. Det grønne råde-

rum skal prioriteres til større og længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø.

Danmark har siden december 2019 prioriteret mere end 129 mia. kr. til en række store klima- og energiaftaler

frem mod 2030, jf. tabel 35.

Tabel 35

Prioriterede midler til klimaaftaler 2019-2030 (Mia. kr. (2024-PL)

Aftaler siden klimalovens vedtagelse

Aftale om finansloven for 2020 (S, SF, RV og EL)

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 (S, V, DF, RV, SF, EL, K, LA og ALT)

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøens (S, V, DF, RV, SF og

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten (S, SF, RV, EL)

Aftale om finansloven for 2021 og Aftale om stimuli og grøn genopretning (S,

SF, RV, EL og ALT)

Aftale om grøn skattereform (S, V, RV, SF og K)

Dansk deltagelse i et "vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse" (IPCEI) vedr.

brint (S, V, DF, SF, RV, EL, K, LA, ALT)

Prioriterede midler

2020-2030

5,7

25,0

1,0

23,4

2,9

7,1

0,9

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

208

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (S, V, DF, SF, RV, EL, K, NB, La og

KD)

Aftale om finansloven for 2022 og Delaftale om Investeringer i et fortsat grøn-

nere Danmark (S, SF, RV, EL, ALT og KD)

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (S, V, SF, RV, K,

DF, LA og ALT)

Grøn skattereform for industri mv. (S, V, SF, RV, og K)

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 (S, V, SF, RV, EL, K, DF, LA, ALT og

KD)

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm (S, V,

M, SF, LA, K, EL, RV, DF, ALT)

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 (S, V, M, SF, K, EL,

RV, ALT)

Aftale om finansloven for 2024 (S, V, M, DD, LA, K, RV, DF, ALT, NB)

Grøn luftfart i Danmark 2023 (S, V, M, SF, EL)

Deludmøntning af Grøn Fond (S, V, M, SF, K, EL og RV)

Omprioriteringer mellem aftaler

Total mia. kr.

Anm.: Inkl. afledt afgiftstab, evt. administrationsomkostninger, men uden indtægter fra afgiftsforhøjelser. Der er

korrigeret for pris- og lønudviklinger med det generelle PL-indeks.

Kilde: Finansministeriet

28,9

2,4

1,2

16,3

3,1

1,5

0,6

0,4

4,4

6,4

-1,8

129,5

Ydermere er en af Danmarks prioriteter under formandskabet i Nordsøsamarbejdet (NSEC) også at udvikle

et såkaldt "Investor Transparency Framework" i samarbejde med de øvrige medlemmer af samarbejdet.

Rammeværket er beregnet til at give især havvindsudviklere og investorer større gennemsigtighed og infor-

mation om kommende projekter I Nordsøen. Dette skal medvirke til at tiltrække flere private investeringer i

kommende havvindsprojekter i Nordsøen frem mod 2030, 2040 og 2050.

(ii) Sektor- eller markedsrelaterede risikofaktorer eller hindringer i den nationale eller regio-

nale kontekst

Nationale risici eller barrierer ift. investeringsbehov relaterer sig til den nødvendige finansiering for at indfri

Danmarks overordnede klimamål, og herunder målsætninger i forhold til bl.a. udbygning af vedvarende

energi. Der følges løbende op på implementeringen af de indgåede aftaler for at sikre, at de nødvendige re-

duktioner leveres.

Risici eller barrierer i forhold til investeringsbehov mindskes med den løbende opfølgning, så et eventuelt be-

hov for yderligere offentlig finansiel støtte vil blive identificeret i god tid.

(iii) Analyse af supplerende offentlig finansiel støtte eller ressourcer til at afhjælpe den under-

opfyldelse, der er konstateret under nr. ii

For overblik over offentlig støtte og investeringsbehov henvises til bilag 12.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

DANMARKS NATIONALE ENERGI - OG KLIMAPLAN 2024

209

5.4 Indvirkninger af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er

omhandlet i punkt 3, på andre medlemsstater og det regionale samar-

bejde, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet

af planen, herunder ift. fremskrivninger med eksisterende politikker og

foranstaltninger

Nordisk Energiforskning, som er en platform for fælles energiforskning og politikudvikling under Nordisk Mi-

nisterråd og som finansieres fælles af de nordiske regeringer, har udgivet rapporten

Nordic Clean Energy Sce-

narios

–

Solutions for Carbon Neutrality,

som indeholder opdaterede scenarier for, hvordan Norden kan opnå

klimaneutralitet. Rapporten er en opfølgning på

Tracking Nordic Clean Energy Progress 2019

Nordic

Energy Technology Perspectives 2016.

Rapporten præsenterer tre scenarier, der viser forskellige veje til CO

e-neutralitet og har fokus på forskellige

kerneelementer:

•

Carbon Neutralic Nordic

ser på de mindst omkostningsfulde metoder og indeholder overvejelser om

nationale planer, strategier og mål.

Nordic Powerhouse

undersøger muligheden for Norden ift. at spille en større rolle i den bredere eu-

ropæiske energiomstilling ved at levere ren elektricitet, rene brændstoffer og kulstoflagring.

Climate Neutral Behaviour

reflekterer de nordiske landes implementering af yderligere initiativer for

øget energi- og ressourceeffektivitet på tværs af sektorer, der kan føre til lavere efterspørgsel på

begge dele.

I alle scenarier undergår energiforsyningen til de nordiske lande en større transformation, der vil lede frem til

en reduktion af CO

-udledninger på op til 95 pct. Facilitering af en ren energiforsyning, understøttelse af sek-

torkobling og acceleration af energiteknologisk forskning og innovation er vigtige fokuspunkter til at opnå

dette resultat. Vindenergi spiller en central rolle i en nordisk kontekst og anses for at være dominerende i det

fremtidige elsystem. Især svenske og danske transmissionsnet og interkonnektorer skal facilitere eksport af

bl.a. elektricitet fra havvind til det kontinentale Europa.

Der er fem løsninger, der indfanger størstedelen af tilgængelige muligheder på baggrund af analysen: Direkte

elektrificering, PtX (brændstoffer), bioenergi, CCS (også i kombination med bioenergi, BECCS) og adfærds-

ændringer. Direkte elektrificering er kernen i alle scenarier, men der er behov for alle fem løsninger til at un-

derstøtte de nationale udgangspunkter, frem for et ensidigt fokus på et par løsninger.

Elektricitets andel af det endelige energiforbrug stiger fra ca. 30 pct. i 2020 til 50 pct. i 2050, og det nordiske

elektricitetsbehov stiger med mellem 40-100 pct. på tværs af scenarier. Analysen viser, at direkte elektrifice-

ring har fået større fremdrift i henhold til anvendelsesområder, der virkede usandsynlige for blot fem år si-

den, såsom tung vejtransport og endda noget luftfartsbrændstof, der kan lette behovet for bioressourcer.