KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 346
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center

Center for strategi, kommuni-

kation og ledelsesbetjening

Kontor

Kontor for tværgående politik

Dato

28-06-2024

J nr.

2024 - 103

Høringsnotat vedr. endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og kli-

maplan for perioden 2021-2030

Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan (NECP) blev sendt

i ekstern høring den 21. maj 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 18. juni

2024.

Der er modtaget i alt 15 høringssvar i høringsperioden. Følgende 15 høringsparter

har fremsendt bemærkninger til NECP’en:

- Dansk Erhverv

- Drivkraft Danmark

- Dansk Industri

- Vedvarende Energi

- Forbrugerrådet Tænk

- Kommunernes Landsforening

- Brintbranchen

- NOAH

- CONCITO

- SYNERGI

- 92-gruppen

- Biogas Danmark

- Danske Regioner

- Dansk Skovforening

- Dansk Solcelleforening

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennem-

gået efterfulgt af ministeriets bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med

kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de frem-

sendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1: Vedvarende energi

Nr. 2: Energieffektivisering

Akt-id

447066

/ NAEGN

Side 1/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Nr. 3: Elnettet

Nr. 4: Affald, varme og cirkulær økonomi

Nr. 5: Transport

Nr. 6: Grøn brint

Nr. 7: Biogas

Nr. 8: CO

-fangst og lagring

Nr. 9: Skov, landbrug og natur

Nr. 10: Klimamål og EU-forpligtelser

Nr. 11: Inddragelse og øvrige bemærkninger

Nr. 12: Øvrige tværgående bemærkninger

Ad nr. 1: Vedvarende energi

Dansk Erhverv tilkendegiver, at de bakker op om, at der skal sikres bedre ramme-

vilkår for udbygning af VE. Dertil kommer Dansk Erhverv med en række forslag til,

hvordan regeringen kan skabe rammevilkår, der sikrer en hurtigere og massiv VE-

udvikling. Det inkluderer bl.a. genåbning af åben dør-havvindprojekterne, attraktivt

design for havvindsudbud, klarere miljøregler og hurtigere godkendelsesprocesser.

Derudover bakker Dansk Erhverv op om en Energiø ved Bornholm, men udtrykker

bekymring for det høje støttebehov.

Dansk Industri efterlyser, at der udarbejdes en konkret plan for havvindsudbygnin-

gen efter 2030 og frem mod 2040 og 2050.

Vedvarende Energi har følgende bemærkninger:

1. Der må være fejl i teksten til figur 10, da der kommer væsentligt mere end

1000 MW havvind frem til 2030.

2. Der ønskes en uddybning af de initiativer, der skal styrke lokal forankring,

der henvises til på side 38. Dertil ønsker Vedvarende Energi afklaring af,

om ”sol” i Figur 12 også henviser til sol-strøm til varmepumper og elvarme,

samt om vind-strøm indgår og hvis ikke, hvorfor.

3. VE påpeger usikkerhederne og udfordringerne angående gennemførsel af

energiøprojekter, bl.a. grundet prisstigninger. Derudover har VE specifikt

ønsket at det nævnes, at Energiø Nordsøen er sat på pause.

KL har følgende bemærkninger vedrørende VE på land:

Side 2/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

4. Der efterspørges vejledning med

klare juridiske rammer for, hvordan kom-

munerne kan agere ift. privatretlige aftaler,

samt vejledning om grøn pulje.

5. er efterspørges ressourcer til kommunerne til at planlægge for VE pga.

øget antal ansøgninger i kommunerne

6. KL ser frem til 'en indgang til statslig myndighedsbehandling' ifm. energi-

parker og opfordrer til, at denne kan benyttes ved alle projekter, ikke kun

energiparker. Dertil ønsker KL en status på den aktuelle og de kommende

ansøgningsrunder for energiparker.

7. KL bemærker, at NEKST har påpeget, at det ofte er i myndighedsbehand-

lingen af et VE-projekt, at der kan opstå forsinkelser. KL opfordrer, at sta-

ten faciliterer en vejledningsindsats til kommunerne som myndighed.

Danske Regioner kvitterer for bl.a. NEKST’s arbejde med at understøtte Danmarks

uafhængighed af gas og udrulle grønne løsninger hurtigere. For at kunne bidrage til

forsyningssikkerheden ønsker Danske Regioner, at det skal være lettere for regio-

nerne at opsætte VE på bl.a. regionale tage. Derfor ønsker Danske Regioner, at

reglerne om selskabsudskillelse lempes.

Dansk Solcelleforening bemærker følgende:

8. Regeringens solcellestrategi kan ses som en trædesten for udbygningen af

sol i de kommende år. Dertil bemærkes, at Puljen til VE på mindre tilgæn-

gelige arealer beskedne størrelse giver anledning til bekymring ligesom der

angives forslag til projekttyper, puljen med fordel kan støtte.

9. NEKST’s anbefalingerne

Mere sol og vind på land

baner i sig selv ikke vej

for ny vedvarende energi fra solceller, medmindre de følges op med kon-

kret politisk handlen.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Dansk Erhvervs høringssvar

og bemærker, at ministeriet løbende arbejder på at sikre rammevilkår, der kan un-

derstøtte udbygningen af VE. Dertil hilser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

alle forslag om nye politiske tiltag velkommen, og indgår gerne i en yderligere dia-

log herom. Derudover noterer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sig Dansk

Erhvervs opbakning til Energiø Bornholm og bekymringen ang. støttebehov.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen har vurderet, at udste-

delse af forundersøgelsestilladelser til nye kommercielle projekter under åben dør-

ordningen ville være i strid med EU-retten. Regeringen vil dog fortsat sikre fremtidig

udbygning af havvind i Danmark. Sammen med blandt andre industrien, EU og lan-

dene omkring Danmark vil regeringen se på, hvordan havvindudbygningen efter

2030 bedst indrettes. Det skal bl.a. ske ifm. analysen om Godt Købmandskab, som

blev aftalt med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.

Ministeriet bemærker til Dansk Industris høringssvar, at NECP’en redegør for, hvor-

dan Danmark vil nå EU’s energi- og klimamål inden 2030. Planer efter 2030 frem-

går derfor ikke af NECP’en. Det betyder dog ikke, at vi i Danmark ikke ser frem

Side 3/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

mod 2040 og 2050. Regeringen vil sammen med blandt andre industrien, EU og

landene omkring Danmark se på, hvordan havvindudbygningen i fremtiden bedst

indrettes. Det skal bl.a. ske ifm. analysen om Godt Købmandskab, som blev aftalt

med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.

Vedvarende Energi har ret i, at der er planlagt for mere end 1.000 MW havvind

frem mod 2030. Det fremgår derfor også på side 45, at der både er planlagt en hav-

vindmøllepark med en minimumskapacitet på 1.000 MW, som forventes færdig i

2027, samt at der derudover er planlagt mindst 6 GW havvind færdiggjort inden ud-

gangen af 2030, hvoraf 4 GW heraf er medregnet i figuren.

Vedr. pkt. 2 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at der henvises til

initiativer i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, hvor man besluttede at af-

sætte midler til en række initiativer for lokal forankring og hurtigere planlægnings-

processer i kommunerne. I NECP’en nævnes VE-rejseholdet som et eksempel på

dette. De andre initiativer er: styrkelse af klagesagsbehandling, midler til lokalsam-

fund (landdistriktspuljen), styrket datagrundlag for udbygning af VE, radarstyret lys-

afmærkning på vindmøller og målrettet udnyttelse af grøn pulje. Høringssvaret vur-

deres ikke at give anledning til ændring af teksten i NECP’en, da der allerede hen-

vises til aftalen, hvori samtlige initiativer er oplistet og beskrevet nærmere.

Vedvarende Energis bemærkning til Figur 12 gjorde os opmærksomme på en fejl i

datasættet, og dermed figuren på side 49, hvor ’el’ ikke var inkluderet. Dette er nu

korrigeret og fremgår nu af Figur 12 på side 49. Figuren fremviser VE-andelen i

fjernvarmesektoren, hvor andelen fra sol vil bestå af varme fra solfangere og/eller

solvarmeanlæg. Vind er ikke inkluderet, da vindmøller ikke genererer varme, når de

producerer strøm. Den nye el-kategori indeholder bl.a. el/strøm fra sol og vind.

Vedr. pkt. 3 påpeger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Energiø Nordsøen

ikke er sat på pause, men at regeringen i juni 2023 valgte at udskyde beslutning

om igangsættelse af udbuddet tilknyttet Energiø Nordsøen, da den daværende reg-

ning var blevet for stor. Den politiske ambition for energiøen var og er dog fortsat

intakt og derfor igangsatte regeringen undersøgelser af måder hvorpå projektet kan

billiggøres. Dette arbejde er således fortsat i gang. Den konkrete tekstnære hø-

ringskommentar giver derfor ikke anledning til justering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Kommunernes Landsforenings

høringssvar. Vedr. pkt. 4 bemærker ministeriet, ar jf. Klimaaftale om mere grøn

energi fra sol og vind på land 2023 er aftalepartierne enige om, at der skal udarbej-

des en vejledning om lovlige planlægningsmæssige hensyn som kan varetages i

forbindelse med opstillingen af vedvarende energi. Vejledningen vil udkomme i regi

af Plan- og Landdistriktsstyrelsen snarest. Med samme aftale besluttede man, at

der skal udarbejdes en vejledning om grøn pulje. Denne vil Energistyrelsen forven-

teligt udgive den 1. juli 2024.

Side 4/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Vedr. pkt. 5 anerkender klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kommunernes

store arbejde med at planlægge for VE-projekter lokalt. Også derfor besluttede re-

geringen og aftalepartierne med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 at ned-

sætte et VE-rejsehold, som kan understøtte kommunerne med rådgivning ifm. plan-

lægning for VE-projekter. Jf. Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på

land 2023 har kommunerne desuden mulighed for at få bistand af staten til plan-

lægning for energiparker på land, såfremt dette ønskes.

Vedr. pkt. 6 bemærker ministeriet, at lov om statsligt udpegede energiparker blev

vedtaget d. 30. maj 2024 og Miljøstyrelsen arbejder i forlængelse heraf på at etab-

lere en indgang på natur- og miljøområdet til myndighedsbehandling af de statsligt

udpegede energiparker i løbet af efteråret 2024. Der er ingen aktuelle planer om at

etablere en indgang, som uden for natur- og miljøområdet koordinerer den statslige

myndighedsbehandling af udpegede energiparker eller andre projekter.

Lov om statsligt udpegede energiparker træder i kraft den 1. juli 2024. Det fremgår

af loven og bemærkningerne hertil, hvad en statslig udpegning af arealer indebærer

og bidrager til i forhold til at sikre større fremdrift i VE-udbygningen på land. Det føl-

ger af lov om statsligt udpegede energiparker, at før et areal kan udpeges som

energipark forventes arealet at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en

blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh. Derudover

må der ikke være nationale interesser der taler afgørende i mod en udpegning som

energipark. Det er desuden, jf. lov om statsligt udpegede energiparker, et krav, at

der skal være kommunalpolitisk opbakning til at arealer udpeges som energiparker.

Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at der vil blive åbnet op for en ny

indmeldingsrunde i løbet af efteråret (og igen i 2025), og at indmeldingsrunden vil

have deadline i slutningen af året.

Planinfo.dk

opdateres desuden løbende med de

seneste informationer om indmeldingsrunder for energiparker, kommunedialog mv.

Vedr. pkt. 7 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det videre ar-

bejde med de afleverede anbefalinger fra NEKST allerede pågår, og ministeriet ind-

går gerne i yderligere dialog herom.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Danske Regioners hørings-

svar og interesse for at opsætte solceller på regionernes tage. Det er i dag muligt at

opstille solceller på regionale bygninger forudsat at dette foregår i et udskilt sel-

skab. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at selskabsudskil-

lelse sikrer klar adskillelse mellem kommuner og regioners kerneopgaver knyttet til

borgernær velfærd og bl.a. elproduktion, som har en mere kommerciel karakter.

Dertil vil en ophævelse af kravet om selskabsudskillelse bl.a. indirekte medføre en

udvidelse af kommuner og regioners mulighed for at opnå fritagelse for elafgift. En

ophævelse kan derfor forventes at medføre et signifikant afgiftstab for staten, som

vil skulle finansieres.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Dansk Solcelleforenings hø-

ringssvar og engagement i udbygningen af den danske solcellekapacitet. Vedr. pkt.

8 bemærkes det, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil fortsætte den gode

Side 5/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

interessentdialog, som har dannet grundlag for strategien, og herunder invitere til et

opfølgende møde om strategien i efteråret 2024.

Vedr. pkt. 9 bemærker ministeriet, at det videre arbejde med de afleverede anbefa-

linger fra NEKST allerede pågår, og ministeriet indgår gerne i yderligere dialog

herom. Høringssvaret giver ikke anledning til justering.

Ad nr. 2: Energieffektivisering

Dansk Erhverv har følgende bemærkninger vedrørende energieffektivisering:

1. Tilskudspuljen til erhvervsvirksomheder og Bygningspuljen foreslås omlagt

til et elektrificerings- og energieffektiviseringsfradrag for virksomheder og

husholdninger.

2. Fremme af elektrificering og effektiv energianvendelse bør være et centralt

formål med midlerne afsat til omstillingsstøtte til virksomheder, der har van-

skeligt ved at omstille sig i Grøn skattereform for industri mv.

3. Energispareforpligtelsen er en rig mulighed for at foreslå nye politiske vir-

kemidler til at effektivisere Danmarks energiforbrug, noget som Dansk Er-

hverv gerne bidrager med inspiration og virkemidler til.

Dansk Industri har følgende bemærkninger vedrørende energieffektivisering:

4. NECP’en ikke forholder sig til, hvor meget den offentlige energisparefor-

pligtelse er på ift. at spare på energien med 1,9 pct. hvert år sammenlignet

med 2021.

5. DI noterer sig, at kravene til energieffektivitet i offentlige indkøb bliver udvi-

det fra at omfatte staten til også at omfatte regioner, kommuner og offent-

ligretlige organer. DI noterer sig glædeligt, at der er fokus på ecodesign og

markedsovervågning i regi af et nordisk samarbejde, og opfordrer til at

dansk fokus på ecodesign udbredes og suppleres med øgede ressourcer til

dansk interessevaretagelse.

6. Det er vigtigt med en ambitiøs energieffektiviseringsindsats. Dansk Industri

har derfor store forventninger til det arbejde, der nu igangsættes efter rege-

ringens lancering af ’Køreplan for Energieffektivitet”.

7. DI er enig i forslaget om at sikre samtidighed ift. fristerne for klimasyn og

omstillingsstøtte. DI opfordrer til, at der indføres en smidig og fleksibel im-

plementering af klima- og energisyn. DI ser gerne, at der indføres et ”følg

eller-forklar”-princip for, om de identificerede energieffektiviseringsmulighe-

der, samt potentialer for forbrugsfleksibilitet og energilagring i virksomhe-

den, gennemføres, eller at der i ledelsesberetningen i regnskabet redegø-

res for hvorfor ikke. Endelig vil DI bemærke, at målgruppen for udmøntning

af den grønne omstillingspulje er betydeligt mere afgrænset end målgrup-

pen for klimasynet.

8. DI ser gerne, at vedtagelsen af det omarbejdede bygningsdirektiv (EPBD)

giver anledning til en grundlæggende overvejelse om formålet med energi-

mærket samt de indikatorer, der indgår i det. DI ser gerne, at SRI’en indgår

Side 6/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

i et nyt energimærke. Det bør være ambitionen, at bygningsmassen indgår

som et aktiv i forhold til afbalancering af et energisystem båret af vedva-

rende energikilder.

KL har følgende bemærkninger vedrørende energieffektivisering:

9. KL anerkender de positive skridt, som den danske stat har taget for at for-

bedre energimærkningsordningen. KL foreslår etableringen af et dynamisk

energimærke, der tillader løbende opdateringer fra kommunernes side.

Desuden opfordrer KL til at inkludere energiledelse i energimærkningsord-

ningen, så der gives incitament til at reducere det faktiske forbrug.

10. KL efterspørger en økonomiaftale med staten, der sikrer årlig finansiering

til energirenoveringer, ligesom en tilpasning af kommunernes anlægs-

ramme vil understøtte de nødvendige investeringer i energieffektivitet. KL

ser frem til et fortsat samarbejde med staten for at sikre, at den offentlige

sektor energieffektiviserer og bidrager til at nå fælles klimamål.

CONCITO og SYNERGI har følgende bemærkninger vedrørende energieffektivitet:

11. CONCITO og SYNERGI mener ikke at køreplanen er tilstrækkelig til at leve

op til energieffektivitetsdirektivet, da regeringen vil opfylde direktivets ener-

gispareforpligtelser gennem eksisterende virkemidler, som stikker imod di-

rektivets hensigt om at anvende nye politikker og foranstaltninger.

12. CONCITO og SYNERGI bemærker, at der henvises til, at energieffektivitet

indføres i NECP’en, når køreplan for energieffektivitet offentliggøres, og at

der på den baggrund ikke har været tilstrækkelig mulighed for at komme

med input til energieffektivitet.

SYNERGI har følgende bemærkninger vedrørende energieffektivitet:

13. Planen mangler en samlet redegørelse for politikken til fremme af energief-

fektivitet og en vurdering af resultaterne af indsatserne inden for de enkelte

områder

14. Der efterspørges en mere fyldestgørende beskrivelse af energieffektivitet

først-princippet

15. SYNERGI efterlyser, at regeringen fremlægger en politik for, hvordan be-

stemmelserne i direktivets artikel 5 og 6 mål opnås, herunder finansierin-

gen.

SYNERGI og Vedvarende Energi har følgende bemærkninger om energieffektivitet:

16. Der henvises i planen til den langsigtede strategi for renovering af bygnin-

ger, som tidligere er rapporteret til EU-Kommissionen i udkastet til den nati-

onale plan. Vedvarende Energi bemærker, at den langsigtede renoverings-

strategi bør indgå i den endelige NECP. SYNERGI er af den opfattelse, at

strategien har en række mangler, og ser derfor frem til implementeringen

Side 7/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

det nye bygningsdirektiv, som blev vedtaget tidligere i år. SYNERGI ser

frem til at blive inddraget i dette arbejde.

Danske Regioner bemærker, at de bidrager til en øget energieffektivitet gennem

implementering af det omarbejdede energieffektiviseringsdirektiv (EED) samt det

reviderede bygningsdirektiv (EPBD). Danske Regioner understreger hertil, at der er

stor forskel på offentlige bygninger og deres energibehov, hvorfor det er nødvendigt

at tage højde for forskellige bygningstyper. Der er således stor forskel på hensigts-

mæssige energibesparelser på offentlige hospitaler sammenlignet med offentlige

administrationsbygninger.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Dansk Erhvervs høringssvar.

Vedr. pkt. 1. bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det er politisk

besluttet, at Erhvervspuljen skal udmøntes som en tilskudspulje. Dertil bemærkes

det, at Erhvervspuljen har gennemgået en større optimering gældende for 2023.

Dette har resulteret i, at efterspørgslen efter tilskudsmidlerne er steget og der er gi-

vet tilsagn for næsten alle puljens midler på knap 380 mio. kr. i 2023. En omlæg-

ning af tilskudsmidler til fradrag vil umiddelbart indebære, at fradraget eller rabatten

vil være relativt lille, da det spredes ud på flere virksomheder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er politisk besluttet, at

tilskud til varmepumpe (varmepumpepuljen, den ene del af tidligere bygningspulje)

skal udmøntes som en pulje. Der igangsættes løbende initiativer for at forbedre og

optimere puljerne.

Vedr. pkt. 2 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at omstillingsstøt-

ten har fokus på CO

-reduktioner, da den er afsat til de virksomheder der rammes

hårdest af den nye CO

-afgift for industrien mv. og har sværest ved at omstille sig,

jf. Grøn skattereform for industri mv. Omstillingstiltag, som medfører CO

-reduktio-

ner, vil dog i mange tilfælde også medføre energibesparelser. Omstillingsstøtten

kan fremme elektrificering, som ofte medfører en CO

-reduktion, ligesom omstil-

lingsstøtten også kan fremme effektiv anvendelse af energien, såfremt sådanne til-

tag reducerer CO

-udledningen.

Vedr. pkt. 3. bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Danmark har

været et foregangsland på energieffektivitet siden oliekrisen i 1970’erne og har

gennemført en række store energisparetiltag, der har reduceret det danske energi-

forbrug, herunder eksempelvis afgifter på energi og CO

, en justeret bilbeskatning

og en række tilskudspuljer, der er målrettet energieffektiviseringer og udfasning af

fossile brændsler til mere energieffektive teknologier.

Indsatsen betyder, at det skønnes, at Danmark forventes at opfylde den forhøjede

energispareforpligtelse gennem indmeldelse af eksisterende virkemidler, herunder

diverse puljer, CO

-afgifter og eksisterende energiafgifter, der har udgjort og fortsat

udgør et centralt incitament for at spare på energien.

Side 8/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Dansk Industris høringssvar.

Vedr. pkt. 4. bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Danmark som

følge af krav i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EED) skal opnå en årlig

energireduktion på 1,9 pct. (ift. energiforbruget i 2021) for den offentlige sektors

slutforbrug i perioden 2025 - 2030. Reduktionskravet gælder alle offentlige organer,

herunder også kommuner og regioner, som tidligere ikke har været omfattet af di-

rektivet.

I 2021 udgjorde det offentliges samlede energiforbrug 31,1 PJ, hvilket skal

reduceres til 27,9 PJ i 2030. Fremskrivning af det offentlige energiforbrug, der er

baseret på Klimastatus og -fremskrivning 2024 (KF24) og Danmarks Statistik viser,

at det nationale energisparemål forventes indfriet for hvert enkelt år frem til og med

2028. Ud fra fremskrivningen vil reduktionsmålet endnu ikke indfris i 2029 og 2030,

hvor det forventede energiforbrug i det offentlige er 28,7 PJ i 2030. Det afsøges i

forbindelse med implementering af krav om energirenoveringer i det offentlige,

hvordan regeringen vil sikre den resterende indfrielse af målet.

Vedr. pkt. 5 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv (EED) indeholder krav til energieffektivitet i offentlige

udbud, der udbredes fra statslige institutioner, der er omfattet af nuværende direk-

tiv, til fra 11. oktober 2025 også at omfatte regioner, kommuner og offentligretlige

organer, såsom almene boligorganisationer og universiteter. Kravene omfatter ind-

køb af produkter, tjenester, bygninger, samt bygge- og anlægsprojekter, der skal

sendes i udbud. For offentlige indkøb henvises i øvrigt til Finansministeriet, som har

ressortansvaret.

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet indgår gerne i videre dialog om dansk inte-

ressevaretagelse vedr. ecodesign ifm., at EU-Kommissionen vedtager første ar-

bejdsplan forventeligt i løbet af første halvår 2025, der fastlægger hvilke produkt-

grupper, der prioriteres de kommende år.

Vedr. pkt. 6 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det står i rege-

ringsgrundlaget, at ”regeringen vil sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af

både private hjem, virksomheder og i offentlige bygninger.” Ministeriet ser frem til

den kommende branchedialog om køreplan for energieffektivitet, herunder den nye

rammesætning af energieffektivitet samt implementering af det omarbejdede byg-

ningsdirektiv.

Vedr. pkt. 7 er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet enige i vigtigheden i at sikre

samtidighed ift. frister for klimasyn og omstillingsstøtte, hvortil det bemærkes, at der

indføres en så smidig og fleksibel implementering som muligt af de nye regler om

klimasyn, jf. bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer, energisyn

og klimasyn i visse virksomheder. Dertil bemærkes det, at de nye regler vedrø-

rende klimasynet træder i kraft den 1. juli 2024, således at virksomheder har tid til

Side 9/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

at få lavet klimasyn, hvis de ønsker at søge omstillingsstøttepuljerne, når de åbner i

begyndelsen af 2025.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med energisyn og kli-

masyn stilles krav om, at de omfattede virksomheder skal udarbejde en handlings-

plan, som skal identificere foranstaltninger til gennemførsel af hver enkel anbefa-

ling, som er fundet i synet, hvor det er teknisk eller økonomisk gennemførligt. Det

betyder, at virksomhederne i handlingsplanen vil skulle redegøre for gennemførslen

af de identificerede tiltag i energisynet, og herunder blive opfordret til at beskrive

hvilke foranstaltninger der skal på plads, for at virksomheden kan gennemføre dem.

Virksomheder opfordres til at indikere om de har til hensigt at gennemføre projektet

eller ej. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende vejledning

Vedr. pkt. 8 er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet enig i behovet for en god

implementering, og ser frem til den kommende branchedialog om køreplan for

energieffektivitet, herunder den nye rammesætning af energieffektivitet samt imple-

mentering af det omarbejdede bygningsdirektiv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med det omarbejdede

bygningsdirektiv følger krav om, at energimærkningsordningen skal opdateres og

gøres mere digitalt. I forbindelse med implementering af direktivet vil det ligeledes

blive afsøgt om bygningsautomatik i højere grad kan blive en del af energimærket,

og det vil blive afklaret, hvordan SRI skal implementeres nationalt på sigt.

Vedr. pkt. 9 og 10 ser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet frem til at fortsætte

dialogen med KL om energimærkningsordningen og i forbindelse med implemente-

ring af bygningsdirektivet. Derudover ser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

frem til at fortsætte det igangværende samarbejde om krav fra energieffektivitetsdi-

rektivet om energireduktioner og energirenoveringer i det offentlige.

Vedr. pkt. 11 bemærker ministeriet, at regeringens tilgang til opfyldelse af den for-

højede energispareforpligtelse blev fremlagt med regeringens køreplan for energi-

effektivitet af 11. juni 2024, der fortsat var under udarbejdelse, da udkast til NECP

blev sendt i høring. Regeringens opfyldelse af den forhøjede energispareforplig-

telse indgår således i den endelige ajourføring af NECP.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der som følge af det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv (EED) følger krav til, at Danmark fra den 11. oktober

2025 skal sikre energibesparelser i offentlige bygninger, hvor der træffes endelig be-

slutning herom i 2025.

Vedr. pkt. 12 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Danmark har

været et foregangsland på energieffektivitet siden oliekrisen i 1970’erne og har

gennemført en række store energisparetiltag, der har reduceret det danske energi-

forbrug, herunder eksempelvis afgifter på energi og CO

, en justeret bilbeskatning

Side 10/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

og en række tilskudspuljer, der er målrettet energieffektiviseringer og udfasning af

fossile brændsler til mere energieffektive teknologier.

Indsatsen betyder, at det skønnes, at Danmark forventes at opfylde den forhøjede

energispareforpligtelse gennem indmeldelse af eksisterende virkemidler, herunder

diverse puljer, CO

-afgifter og eksisterende energiafgifter, der har udgjort og fortsat

udgør et centralt incitament for at spare på energien.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at afgifter kan være et ef-

fektivt virkemiddel til at sikre energibesparelser og således bidrage til opfyldelse af

energispareforpligtelsen. Det vil derfor også have en positiv effekt, hvis yderligere

EU-lande vælger at indføre tilsvarende høje afgifter på energi, som det er tilfældet i

Danmark.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker desuden, at det står i regerings-

grundlaget, at ”regeringen vil sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både

private hjem, virksomheder og i offentlige bygninger”, samt at regeringen har den 11.

juni 2024 offentliggjort en køreplan for energieffektivitet, der beskriver regeringens

videre arbejde med energieffektivitetsområdet, herunder implementering af energi-

effektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet. Køreplanen og den nye rammesætning

af energieffektivitet skal bruges til at se fremad og understøtte, at energieffektivitets-

indsatsen også gentænkes, udvides og tilpasses i tråd med den grønne omstilling.

Vedr. pkt. 13 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at en samlet re-

degørelse for, hvordan Danmark forventer at opfylde energispareforpligtelsen, her-

under med hvilke tiltag og deres forventede effekt, er blevet indarbejdet i NECP’ens

bilag 11.

Vedr. pkt. 14 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der er igangsat

et arbejde med at afklare mulige implementeringsmodeller, og afventer i den forbin-

delse blandt andet Kommissionens vejledning, der er forsinket.

Vedr. pkt. 15 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der som følge

af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EED) følger krav til, at Danmark fra

den 11. oktober 2025 skal sikre energirenoveringer og energireduktioner i den of-

fentlige sektor, hvor der træffes endelig beslutning herom i 2025. For anlægsloftet

henvises i øvrigt til Finansministeriet, som har ressortansvaret.

Vedr. pkt. 16 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det omarbej-

dede bygningsdirektiv trådte i kraft den 28. maj 2024, og skal være implementeret

senest den 29. maj 2026. Afrapportering om Danmarks kommende Nationale Byg-

ningsrenoveringsplan (NBRP) vil forekomme som led i implementeringen af det

omarbejdede bygningsdirektiv, som forventes notificeret i henhold til fristerne i arti-

kel 3 i det omarbejdede bygningsdirektiv. Der henvises derfor til den gældende re-

noveringsstrategi, som blev indrapporteret med udkastet til NECP’en fra 2023.

Side 11/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil gå i dialog med branchen om imple-

mentering af bygningsdirektivet efter sommeren 2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Danske Regioners høringssvar

og ser frem til at fortsætte dialogen og det videre samarbejde om implementering af

energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet.

Ad nr. 3: Elnettet

Dansk Erhverv støtter omkostningsægte tariffer og lave tarifniveauer og opfordrer til

at analyse om fremme af et fleksibilitetsmarked fra

Klimaaftale 2022 om grøn strøm

og varme

udarbejdes hurtigst muligt.

Dansk industri opfordrer til en lempelse af den almindelige elafgift og påpeger et

potentiale for at strømline reglerne for beskatning af almindeligt elforbrug og pro-

ces-elforbrug.

Vedvarende Energi fog Dansk Solcelleforening foreslår overordnet og med kon-

krete eksempler at usikkerheder og problemer omkring Energifællesskaber, herun-

der lokal kollektiv tarifering beskrives.

Vedvarende Energi finder det yderligere uhensigtsmæssigt, at VE-egenforbrugere

kun kan dele strøm med lejere indenfor samme bygning, og mener at denne be-

grænsning bør fremgå at NECP’en som en barriere.

KL forslår at give kommunerne mere formelt ansvar for planlægning og koordina-

tion med aktørerne ift. at bruge den kommunale bygningsmasses fleksibilitetspo-

tentialer.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Dansk Erhvervs høringssvar,

og tager opfordringen til efterretning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Dansk Industris høringssvar,

henviser til Skatteministeriet for så vidt angår tiltag vedrørende beskatning og

skattepolitik, herunder elafgiften.

Hvad angår energifællesskaber og kollektiv tarifering bemærker ministeriet, at

NECP’en redegør for igangsatte politikker og foranstaltninger for at fremme og lette

udviklingen af egetforbrug og VE-fællesskaber. Her henvises til lovændringen fra

2023 der bl.a. muliggør lokal kollektiv tarifering. Cerius-Radius har som den første

netvirksomhed udviklet en tarifmetode for lokal kollektiv tarifering. Metoden er an-

meldt til Forsyningstilsynet primo 2024 og afventer Forsyningstilsynets godkendelse.

Foranlediget af de indkomne høringssvar ekspliciteres det i afsnit 3.1.2.(v) ELFORSK

i NECP’en, at tiltag om lokal kollektiv tarifering følger af lovændringen fra 2023.

Side 12/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Fsva. deling af strøm ml. bygninger bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet, at, som det bl.a. også fremgår af solcellestrategien fra maj 2024, har Ener-

gistyrelsen i efteråret 2023 udarbejdet en juridisk vurdering af muligheden for, at

der via reglerne om deling af elektricitet kan skabes hjemmel til at udvide anvendel-

sesområdet for interne elektricitetsforbindelser til også at omfatte flere elforbrugere

på tværs af flere bygninger. Energistyrelsen konkluderede her, at en udvidelse af

anvendelsesområdet må forventes at være i strid med EU’s elmarkedsdirektiv.

Hvad angår KL’s høringssvar, indgår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

gerne i en yderligere dialog om evt. regulatoriske barrierer for at kommunale byg-

ninger aktivt kan være med til at aflaste energinettet på de tidspunkter, hvor det er

spidsbelastet.

Ad nr. 4: Affald, varme og cirkulær økonomi

Dansk Erhverv fremhæver, at der behov for modernisering af rammerne for fjern-

varme, hvis der skal realiseres det fulde potentiale for hurtig udrulning og økonomi-

ske besparelser. De henviser til en analyse foretaget af Forsyningstilsynet, som do-

kumenteret et stort potentiale for effektivisering i fjernvarmesektoren. Dansk Er-

hverv opfordrer regeringen til at arbejde for at realisere det potentiale hurtigst mu-

ligt. Dansk Erhverv understreger, at barrierer for udnyttelse af overskudsvarme skal

fjernes, herunder prisloftet.

Vedvarende Energi har følgende bemærkninger:

1. Geotermi udvikles hurtigere end angivet i tabel 9 på s. 43. Hertil fremhæver

de, at Aarhus’ varmeforsyning forventes at være 20 pct. dækket af geo-

termi før 2030.

2. Til figuren på s. 178 efterspørger Vedvarende Energi en forklaring på, hvor-

for der vises et forbrug af gas i husholdningerne efter 2035, selvom det er

politisk aftalt at udfase gasfyr frem mod 2030.

Forbrugerrådet Tænk støtter op om den politiske ambition om udfasning af private

gasfyr inden 2035 og fremhæver hertil vigtigheden af, at forbrugeren får en klar og

koordineret besked om deres fremtidige varmemuligheder. Hertil, opfordres der til

at forsætte finansieringen af Energistyrelsens informationsside SparEnergi.dk. For-

brugerrådet Tænk opfordrer endvidere til, at der stilles krav til fjernvarmeselskabers

drift og governance, herunder til kompetencer og professionalisme i selskabernes

bestyrelser.

Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk har følgende bemærkninger vedrørende

cirkulær økonomi:

3. Cirkulær økonomi medtænkes som et værktøj til at reducere træk på jor-

dens ressourcer og CO

-udledninger. Dansk Industri opfordrer derfor til at

cirkulær økonomi medtænkes i NECP’en. Forbrugerrådet Tænk mener at

produkters cirkularitet bør opprioriteres.

Side 13/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

KL har følgende bemærkninger vedrørende termonet:

4. KL opfordrer til, at varmeløsningen ”termonet” omfattes af varmeforsy-

ningsloven så kommunerne og fjernvarmeselskaberne får mulighed for at

engagere sig og stille kommunal garanti på lån til lokale termonet-projekter.

5. KL fremhæver, at såfremt konkurrenceudsættelsen af forbrændingsegnet

affald, resulterer i konkurser, må anlægget ikke lukke, før der er fundet et

alternativt varmegrundlag. Det er en uhensigtsmæssig situation for kommu-

nerne.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det med Klimaaftale

om grøn strøm og varme af 2022 er aftalt en række tiltag målrettet bedre vilkår for

investeringer i – og udrulning – af fjernvarme og øget forbrugerbeskyttelse. Der på-

går implementering af aftalen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at analyse af konsekvenser

ved evt. ophævelse af prisloftet for overskudsvarme pågår mhp. drøftelse i aftale-

kredsen bag Opfølgende Klimaaftale for energi og industri mv. (2021).

Vedr. pkt. 1 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at de 100 MW geo-

termi fra 2030 er lagt ind i fremskrivningen ud fra den bedste forståelse af udmel-

dingerne fra Kredsløb. Denne kapacitet kan dække en væsentlig del af forsyningen

i Aarhus.

Vedr. pkt. 2 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der med Klima-

aftale om grøn strøm og varme 2022 blev besluttet en politisk ambition om, at der

ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035. Med aftalen blev

det aftalt, at regeringen i 2026 vil fremlægge mulige initiativer samt den finansie-

ring, der skal til for at indfri ambitionen. Da der endnu ikke er besluttet de konkrete

tiltag og afsat den nødvendige finansiering til at indfri ambitionen, er effekten heraf

ikke inkluderet i figuren. Ministeriet bemærker hertil, at der er igangsat et analyse-

arbejde, der belyser tiltag og konsekvenser ved udfasning af gasfyr, samt at den

endelige udmøntning vil skulle drøftes politisk i aftalekredsen bag Klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022.

Hvad angår Forbrugerrådets Tænks bemærkninger, er Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet enige i, at der skal være en klar kommunikation til borgerne om de-

res varmeforsyningsmuligheder. Udgangspunktet herfor er ministeriets arbejde

med implementering af aftalen om fremskyndet varmeplanlægning mellem davæ-

rende S-regering og KL. Fsva. forsættelse af SparEnergi.dk, bemærkes det, at der

med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv og det omarbejdede bygningsdirek-

tiv, stilles krav til Danmarks informationsforpligtelse om energieffektiviseringer,

Side 14/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

samt at regeringen i løbet af 2024 vil komme med en udmelding for den fremtidige

informationsindsats, herunder SparEnergi.dk.

Det bemærkes endvidere, at det med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 er

besluttet, at der skal være en klar adskillelse af myndighed og drift, samt at der skal

indføres krav om uafhængige bestyrelsesmedlemmer i kommunale fjernvarmesel-

skaber. Der pågår implementering af aftalen.

Miljøministeriet bemærker, at NECP’en nævner cirkulær økonomi ifm. klimapartner-

skaberne og de grønne forsknings- og innovationspartnerskaber. Cirkulær økonomi

har ikke sit eget afsnit, da NECP’ er udarbejdet på baggrund af forskrifter i forvalt-

ningsforordningen og følger en stringent struktur udstukket i vejledninger fremsendt

af EU-Kommissionen. Miljøministeriet noterer sig endvidere Dansk Industris vurde-

ring af, at cirkulær økonomi er et værktøj til at reducere den forbrugsbaserede

miljø- og klimabelastning. Miljøministeriet noterer sig desuden Forbrugerrådet

Tænks vurdering af produkters cirkularitet og dennes prioritering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det Klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022 er besluttet, at der skal tages stilling til, om løsninger

som termonet bedst håndteres i varmeforsyningsloven eller andre steder. Der på-

går implementering af aftalen.

For så vidt angår KL’s input vedr. affaldsforbrændingssektoren tager Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet det til efterretning og indgår gerne i en yderligere

dialog herom.

Ad nr. 5: Transport

Dansk Erhverv bemærker, at der behov for midlertidig og målrettet støtte til indkøb

af nulemissionskøretøjer med afsæt i de europæiske særregler for statsstøtte til kli-

mainitiativer.

Drivkraft Danmark bemærker, at der er betydelig usikkerhed for deres medlemmer

om hvilke krav de pålægges i 2025 ift. CO

e-fortrængningskravet, VEIII, afgiftsom-

lægning på Skatteministeriets ressort mv.

Dansk Industri bemærker, at det bør præciseres, at den km-baserede vejafgift er

differentieret på baggrund af CO2-emissionsklasser og ikke faktisk CO2-udledning.

Vedvarende Energi bemærker, at det i NECP’en bør nævnes, at luftfartens klima-

belastning kun i mindre grad kan reduceres med VE-baserede brændstoffer og at

den største klimabelastning kommer fra vanddamp, partikler og NOx, som VE-

brændstoffer også kan udlede.

Side 15/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at der er behov for et øget fokus på økonomiske

rammevilkår for kollektiv transport mhp. at realisere potentialet ved kollektiv trans-

port som klimavirkemiddel.

Brintbranchen har følgende bemærkninger:

1. Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport 2024 bør nævnes i NECP’en.

2. Der opfordres til, at NECP’en indeholder en beskrivelse af den en videre

proces for implementering af VEIII-direktivets krav til transportsektoren.

3. AFIR-krav til brint bør nævnes med en beskrivelse af den videre plan for

udrulningen af brintinfrastruktur

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til Dansk Erhvervs høringssvar,

at der med Aftale om deludmøntning af grøn fond er afsat 750 mio. kr. i 2024-2030

samt 50 mio. kr. varigt til en ramme til grøn omstilling og effektiviseringer af vej-

godstransporten. Det er aftalt, at der første 75 mio. kr. i 2024 udmøntes til indkøb af

el- og brintlastbiler og etablering af depotladestandere eller brinttankstationer hos

virksomheder. Rammen fremgår nu af NECP’en.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker til Drivkraft Danmarks hørings-

svar, at implementering af VEIII-direktivet har frist d. 21. maj 2025. Ministeriet aner-

kender det uhensigtsmæssige i, at implementeringsfristen for krav i 2025 først fore-

ligger d. 21. maj i 2025.

Regeringen har efter høringen af NECPen blev igangsat, truffet beslutning om

håndtering af VEIII-direktivets krav til avancerede biobrændstoffer og PtX-brænd-

stoffer i 2025. Kravet opfyldes dels med det nationale CO2e-fortrængningskrav og

dels ved indberetning af biogas injiceret i det danske gassystem når der skal indbe-

rettes til EU. Regeringen vil senere præsentere en plan for indfrielse af de nye EU-

krav frem mod 2030.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i forslag til præcisering, og har der-

for præciseret i NECP’en, at differentieringen af den kilometerbaserede vejafgift

sker på baggrund af CO2-emissionsklasser, der følger af eurovignetdirektivet.

Vedr. luftfartens klimabelastning bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet, at der er stor usikkerhed forbundet med at skønne for klimaeffekterne fra aro-

mater mv. Med aftale om grøn luftfart i Danmark (2023) er aftalt, at det skal under-

søges nærmere, hvordan der kan sættes et hensigtsmæssigt mål om aromatind-

hold i forbindelse med udmøntning af puljen fra 2025.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der er nedsat et ekspertud-

valg om kollektiv mobilitet i hele Danmark, der bl.a. skal afdække mobilitetsbehov i

forskellige geografier samt belyse, hvordan nye kollektive transportløsninger kan

Side 16/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

understøtte mobiliteten i hele landet. Ekspertudvalget skal endvidere bl.a. give an-

befalinger til takststrukturer, der kan understøtte at flest muligt vælger kollektive

transporttilbud. Det forventes, at arbejdet afsluttes ved udgangen af 2024.

Fsva. rammen til grøn omstilling og effektiviseringer, der er afsat med Aftale om

deludmøntning af grøn fond, bemærkes det, at denne nu fremgår af NECP’en.

Fsva. implementering af VEIII-direktivets krav til transportsektoren, bemærker

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at direktivets implementeringsfrist er d. 21

maj 2025. Ministeriet anerkender det uhensigtsmæssige i, at implementeringsfri-

sten for krav i 2025 først foreligger d. 21 maj i 2025. Regeringen har efter høringen

af NECPen blev igangsat, truffet beslutning om håndtering af VEIII-direktivets krav

til avancerede biobrændstoffer og PtX-brændstoffer i 2025. Kravet opfyldes dels

med det nationale CO2e-fortrængningskrav og dels ved indberetning af biogas inji-

ceret i det danske gassystem når der skal indberettes til EU. Regeringen vil senere

præsentere en plan for indfrielse af de nye EU-krav frem mod 2030. Dette fremgår

nu af NECPen.

Fsva. AFIR-forordningen bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at

krav til infrastrukturbrint nu er nævnt i NECP’en. AFI-forordningen stiller bl.a. krav

til, at medlemsstater inden udgangen af 2030 skal sikre etablering af et minimums-

antal offentligt tilgængelige brinttankstationer på TEN-T-hovedvejnettet med maksi-

malt 200 km afstand mellem dem samt mindst én i hvert byknudepunkt. Det be-

mærkes videre, at det følger af AFI-forordningen, at Europa-Kommissionen senest

den 31. december 2024 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om

teknologisk modenhed og markedsmodenhed for tunge køretøjer. I den forbindelse

vurderer Kommissionen behovet for at specificere krav til en højere kapacitet for

brinttankstationer og behovet for at fastsætte mål for infrastruktur til optankning af

flydende brint samt datoen for udvidelse af kravene til etablering af brinttankstatio-

ner langs det samlede TEN-T-net. I lyst heraf forventes der at blive taget stilling til

opfyldelse af AFI-forordningens krav til etablering af brintinfrastruktur til vejtransport

frem mod 2030.

Ad nr. 6: Grønne brændstoffer

Brintbranchen påpeger, at NECP’en jf. artikel 22a, stk. 3 i VE-direktivet bør inde-

holde en afrapportering af forventet mængde RFNBOs, som Danmark forventer at

importere og eksportere.

Brintbranchen vurderer, at de beskrevne tiltag for at opnå kravene til RFNBO i VE-

direktivet fsva. industrisektoren er utilstrækkelige.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i Brintbranchens bemærkning om,

at der af NECP’en ikke har fremgået en rapportering af forventet import og eksport

Side 17/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

af RFNBO. Der er nu tilføjet et tekststykke i NECP’ENS afsnit 3.1.2, hvor skøn af

import og eksport fremgår.

Fsva. de beskrevne tiltag for at opnå kravene til RFNBO i VE-direktivet, vurderer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at målet om RFNBO i industrien vil kunne

efterleves med eksisterende tiltag. Det kan bl.a. sandsynliggøres, da to af de vin-

dende projekter ved det seneste PtX-udbud kommer til at producere brint til metani-

sering og metanolproduktion til produktion af grøn plastik med aftagere inden for

dansk industri. Da Danmark forventes at overopfylde VE-målene i artikel 22a, stk.

1, vil muligheden beskrevet i artikel 22b ikke være aktuel i Danmarks tilfælde.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil monitorere udviklingen i brintforbruget

med henblik på at undersøge, om der bliver behov for yderligere tiltag for at sikre,

at bidraget RFNBO udgør de anviste andele af den brint, der anvendes til endelige

energiformål og ikke-energimæssige formål i industrien iht. VE-direktivet.

Ad nr. 7: Biogas og andre grønne gasser

Biogas Danmark og Dansk Industri anfører, at de er i tvivl om, hvorvidt målet om

100 pct. grøn gasforsyning i Danmark vil blive realiseret. Biogas Danmark kommer i

forlængelse heraf med en række forslag for biogasområdet.

Desuden kommer Biogas Danmark med en række bemærkninger om krav om ra-

bat på tariffer for indfødning af biogas, pristillægsmodellen på de eksisterende støt-

teordninger, ressourceopdeling, risiko for flaring og energiafgrøder.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for Biogas Danmarks høringssvar.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skønner, at det danske forbrug af led-

ningsgas opgørelsesmæssigt overgår til 100 pct. grøn gas fra 2029. Der henvises

til kapitel og sektorforudsætningsnotat vedr. Produktion af olie, gas og VE-brænd-

stoffer i Klimastatus og -fremskrivning 2024.

Ministeriet bemærker, at det fremgår af Aftale om grøn skattereform for industri mv.

fra juni 2022, at der skal udarbejdes en analyse af mulige modeller for at afgiftsfri-

tage biogas ved køb af oprindelsesgarantier. Regeringen er meget interesseret i at

få belyst mulighederne for en eventuel afgiftsfritagelse og vil fremlægge analysen

for aftalepartierne, så snart denne er tilendebragt.

Ad nr. 8: CO

-fangst og lagring

Dansk Industri bemærker, at DI har taget varmt imod

’Aftale om styrkede rammevil-

kår for CCS i Danmark’

fra september 2023, og det samarbejde med branchen som

både gik forud og efterfølgende i det rettidige implementeringsarbejde. I den ajour-

førte NECP nævnes det ikke, men DI ser frem til at regeringen i 2024 præsenterer

Side 18/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

et oplæg om rammerne for grænseoverskridende infrastruktur og sammenkobling

af regionale transportnet til transport af CO

Vedvarende Energi foreslår, at usikkerheder og problemer om gennemførsel af ak-

tiviteter beskrives, bl.a. de dyrere end forventede omkostninger til CCS ved det se-

neste udbud. Hertil, at der mangler resultater fra de oplistede resultater for CCS-

udbud til dato i planerne for CCS.

NOAH tager afstand til regeringens afsatte midler til BECCS, og mener, at det ikke

bør være en del af Danmarks Klimaplan. NOAH foreslår, at regeringen rådfører sig

med Biodiversitetsrådet, som NOAH tror vil have mere blik for, hvordan vi kan

bruge danske biologiske ressourcer på en hensynsfuld måde, der bedre tilgodeser

både biodiversitet og klima.

92-gruppen efterspørger hvilke CO

-kilder, som Danmark har planer om skal ind-

samle CO

. Hertil, at Danmark ikke har regler, der sikrer, at CCS-anlæggene etab-

leres i ”hard to abate” sektorer, og der derved er reel risiko for, at Danmark vil pla-

cere CCS på biomasseværker, hvorved Danmarks CCS-planer risikerer at forøge

og forlænge Danmarks i forvejen store biomasseafhængighed

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender og har været glade for dialo-

gen og samarbejdet med branchen forud og efterfølgende i det rettidige implemen-

teringsarbejde ifm. ’Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark’ fra septem-

ber 2023, og indgår gerne i videre dialog med branchen om implementeringen af

CCS i Danmark og EU, herunder rammerne for grænseoverskridende infrastruktur.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i den løbende dialog

med branchen forud for NECCS-puljen blev vist interesse i at byde ind med fangst

fra 2026. Den mængde negative CO

-emissioner som tilbudsgiverne tilsammen kan

levere årligt svarer til CO

-reduktioner på 0,16 millioner ton mod de 0,5 millioner

ton, som oprindeligt var skønnet. Dette med opstart i 2026. Markedsaktørerne

peger bl.a. på, at tiden til idriftsættelse af anlæggene har været for kort, og at de vil

afvente, at der bliver meddelt lagringslicenser på land. Sidste år indgik regeringen

og en bred kreds af Folketingets partier en aftale om at styrke rammevilkårene for

-fangst og lagring. Det indebar bl.a. en klar plan for det kommende udbud,

bedre tid for aktørerne til at idriftsætte deres anlæg såvel som en sammenlægning

af to CCS-støttepuljer (den såkaldte CCUS-pulje og puljen fra aftale om grøn

skattereform) til én samlet pulje (”CCS-puljen”) for at skabe større klarhed for

markedsaktørerne. Det bemærkes i øvrigt, at i tilskudspuljerne har der til dato både

været bydere der har budt højere og lavere end der oprindeligt var skønnet. Det

kan derfor ikke på den baggrund konkluderes, at der generelt har været skønnet for

optimistisk. Samtidig skal det pointeres, at betingelserne fra NECCS-puljen på

mange områder adskiller sig fra fremtidige udbud som beskrevet ovenfor.

Side 19/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Klima-, Energi- og Forskningsministeriet bemærker, at tabel 8 i NECP’en ikke for-

holder sig til resultaterne af CCS-udbud til dato, men bl.a. er en oversigt over af-

satte midler fra de politiske aftaler.

Klima-, Energi- og Forskningsministeriet bemærker at det er politisk besluttet, at

BECCS kan være en del af Danmarks klimahandleplan jf. ’Aftale om styrkede ram-

mevilkår for CCS i Danmark’ fra september 2023. Fangst og lagring af CO

(CCS)

er et centralt værktøj til at opfylde klimamål: både globalt med Parisaftalen, tættere

på med EU’s målsætninger og helt nært med Danmarks 70-procentsreduktionsmål

i 2030. Konkret kan CCS ifølge FN’s opgørelsesprincipper bidrage som et virkemid-

del til at opfylde klimamålene uanset om de er biogene eller ej. CCS fra biogene kil-

der kan samtidig bidrage til regeringens målsætning om 110-procentsreduktion i

2050 ift. 1990. CCS kan og skal ikke stå alene. Vi skal fortsat bruge energien effek-

tivt, fortsætte udbygningen af vedvarende energi og grønne løsninger, men i ud-

valgte sektorer er det enten på nuværende tidspunkt ikke muligt eller fortsat for dyrt

at reducere alle udledninger. Her er CCS en central teknologi.

Klima-, Energi- og Forskningsministeriet bemærker, at Danmark foretager brede

sektorneutrale udbud i sin understøttelse af CCS. Det betyder, at det ikke på for-

hånd er kendt, hvilken sektor CCS-teknologien vil blive anvendt i, men der ligges

vægt på at sikre, at de samfundsøkonomisk billigste reduktioner realiseres.

Det er jf. ’Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark’ fra september 2023

aftalt, at fangst og lagring af CO

(CCS) er et centralt værktøj til at opfylde kli-

mamål: både globalt med Parisaftalen, tættere på med EU’s målsætninger og helt

nært med Danmarks 70-procentsreduktionsmål i 2030. CCS fra biogene kilder kan

bidrage til regeringens målsætning om 110-procentsreduktion i 2050 ift. 1990. CCS

kan og skal ikke stå alene. Vi skal fortsat bruge energien effektivt, fortsætte udbyg-

ningen af vedvarende energi og grønne løsninger, men i udvalgte sektorer er det

enten på nuværende tidspunkt ikke muligt eller fortsat for dyrt at reducere alle ud-

ledninger. Her er CCS en central teknologi.

Ad nr. 9: Skov, landbrug og natur

Dansk Erhverv bakker grundlæggende op om LULUCF-forordningen og målene

heri. DE nævner at indfrielse bør ske igennem at bremse CO2-emissioner udledt i

forbindelse med arealudnyttelse af de biologiske økosystemer og igennem opbyg-

ning af kulstof i form af organisk materiale i jorden og derigennem fremme af biodi-

versitet.

NOAH har følgende bemærkninger til indholdet af rapporten:

1. Brug af træbiomasse til energi

2. Kulstofudpining af landbrugsjord

3. Vurdering af effekt af importeret træbiomasse for de eksporterende lande

Side 20/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

92-grupppen har følgende bemærkninger:

4. 92-gruppen bemærker, om dansk biomasse lever op til de styrkede bære-

dygtighedskrav.

5. 92-gruppen har efterspurgt, at værdien af de direkte tilskud, der gives via

støtteordningerne § 45 a og § 45 b til elproduktion på fast biomasse opgø-

res i NECP’en.

Dansk Skovforening bemærker, at i forbindelse med afsnittet ”Fit for 55-pakkens be-

tydning for dansk opfyldelse af 70 pct. målet”, at skovene ligeledes hjælper på indfri-

elsen.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for Dansk Erhvervs opbakning til

LULUCF-forordningen. Den tilbageværende manko i LULUCF-forordningen ventes

lukket med vedtagelse af yderligere politikker og virkemidler. Danmarks reduktions-

forpligtigelser i LULUCF-forordningen kan indfris via nationale reduktionstiltag i LU-

LUCF-sektoren og brug af fleksibilitetsmekanismer i LULUCF-forordningen. Eksem-

pelvis kan mankoen i LULUCF nedbringes ved udtagning af lavbundsjorde, øget

optag fra skove eller en Dansk overopfyldelse af byrdefordelingsaftalen. Fleksibili-

tetsmekanismerne i LULUCF-forordningen er bl.a. beskrevet nærmere i Klimapro-

gram 2023.

Vedr. punkt 1 om stigende import og brug af biomasse til energi, bemærkes at for-

bruget af træbiomasse skønnes at stige indtil 2026, hvorefter det skønnes at være

faldende frem mod 2035. Fra 2022 til 2035 vurderes udledningerne fra træbiomasse

til energi at falde med ca. 3,4 mio. ton CO2e. Det bemærkes desuden, at både EU’s

og Danmarks nationale klimamål, i udgangspunktet bygger på FN’s opgørelsesprin-

cipper, der fastsætter hvordan biomasse skal håndteres opgørelsesmæssigt. Så-

fremt høsten af biomasse efterlader mindre kulstofpuljer skal dette konteres i det land

der høster biomassen. EU-lande er ydermere underlagt en række bæredygtigheds-

kriterier for at sikre, at kulstofspuljerne opretholdes, ligesom at alle EU-lande har

ansvar for at leve op til LULUCF-forordningen.

Vedr. punkt 2 om udledninger fra landbrugsjord, hvor der dyrkes enårige planter,

bemærkes, at der tages højde for den opbygning af kulstof i jorden, der opstår ved

anvendelse af efterafgrøder og ved udbringning af husdyrgødning. Der er altså ikke

en generel ’kulstofudpining’ af landbrugsjorden.

Vedr. punkt 3 om, at den danske NECP bør redegøre for, at effekten af importeret

træ til Danmark for det eksporterende land, bemærkes det, at NECP følger IPCCs

2006 retningslinjer for rapportering.

Vedr. pkt 4. om den nye rapporteringsforpligtelse i artikel 29, stk. 7b, a) som om-

handler den indenlandske forsyning af skovbiomasse til energiformål i 2021-2030,

Side 21/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

bemærkes det, at VE III-direktivets bæredygtighedskriterier endnu ikke er imple-

menteret i overensstemmelse med kriterierne i VE III-direktivets artikel 29.

Vedr. pkt. 5 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det på foranled-

ning af de indkomne høringssvar nu er ekspliciteret i afsnit 3.1.2 på side 105, hvor

meget støtte der er udbetalt på støtteordningerne § 45 a og § 45 b i perioden 2021-

2023.

Fsva. skovenes rolle i indfrielsen af LULUCF-sektorens mål er skrevet tydeligere

frem i det omtalte afsnit.

Ad nr. 10: Klimamål og EU-forpligtelser

Dansk industri bemærker, at Danmark skal fastsætte et 2035-mål der flugter med

ambitionen om 90 pct. reduktion i EU i 2040 og dansk klimaneutralitet i 2045. Der-

udover opfordrer DI til at fremskynde dialog om Danmarks globale aftryk, herunder

bl.a. drøftelser om et eksportmål.

Forbrugerrådet Tænk har følgende bemærkninger vedrørende klimamål:

1. Det efterspørges, at den nationale klima- og energiplan mere præcist angi-

ver, hvorledes de danske EU-forpligtigelser vil blive indfriet.

2. Tænk anbefaler, at der sættes et pejlemærke for det forbrugsbaserede kli-

maaftryk, og at afrapporteringen gøres mere handlingsanvisende for, hvor-

dan et sådant pejlemærke nås.

92-gruppen har følgende bemærkninger vedrørende klimamål og EU-forpligtelser:

3. Danmarks biomasseforbrug medfører at Danmark har en manko i LU-

LUCF-forpligtigelsen i perioden 2026-2029. For at indfri LULUCF-forpligti-

gelsen argumenteres der for, at Danmarks biomasse forbrug skal reduce-

res.

4. NECP’en omtaler regeringens mål om klimaneutralitet i 2045 fra regerings-

grundlaget. 92-gruppen mener ikke, at det er retvisende, da det vil kræve

en revision af klimaloven, at fremrykke målet om klimaneutralitet fra 2050 til

2045.

5. Den danske nationale energi- og klimaplan udgør ikke en plan, som inde-

holder tilstrækkeligt med tiltag til at nå Danmarks klimamål og forpligtelser.

Vedvarede Energi og 92-gruppen har følgende bemærkninger til muligheden for at

inkludere planlagt politik:

•

Den endelige NECP skal indeholde tilstrækkeligt med additionelle tiltag, så-

kaldte ’WAM-scenarier’ til at indfri Danmarks klimamål og forpligtelser.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er fastsat i klimaloven, at

klima-, energi- og forsyningsministeren mindst hvert femte år fastsætter en national

klimamålsætning med et 10-årigt perspektiv. En ny klimamålsætning må ikke være

Side 22/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

mindre ambitiøs end den senest fastsatte målsætning. Det næste klimamål der skal

fastsættes er for 2035, og det skal fremlægges i 2025. Drøftelserne om det nye mål

vil tage afsæt i de allerede eksisterende ambitioner og mål, som regeringen har om

hhv. 90 pct. reduktion i EU i 2040 og klimaneutralitet i 2045. Klima-, energi- og for-

syningsministeren har desuden indledt dialogen med erhvervslivet om det internati-

onale perspektiv og klimamål, og ser frem til at fortsætte drøftelserne i efteråret.

Fsva. de danske EU-forpligtigelser, fremgår det bl.a. i NECP’en at konkrete tiltag,

som i øjeblikket drøftes i regi af grøn trepart, kan bidrage til indfrielse af de danske

drivhusgasforpligtigelser i EU (LULUCF-forordningen og byrdefordelingsaftalen).

Grøn trepart tager udgangspunkt i modellerne præsenteret i Ekspertgruppen for en

Grøn skattereforms anden delrapport, hvori bl.a. en CO

e-afgift på landbruget, ud-

tagning af lavbundsjorde m.m. indgår. Alle ekspertgruppens modeller forventes at

indfri de danske drivhusgasforpligtigelser i EU.

Vedr. pkt. 2 takker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for Forbrugerrådet

Tænk’s bemærkninger, som vil indgå i det videre arbejde vedrørende Danmarks

forbrugsbaserede klimaaftryk. Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at op-

sætte et mål for de forbrugsbaserede udledninger jf. regeringsgrundlaget. Der kan

dog være flere udfordringer forbundet med, at vedtage et mål/pejlemærke for klima-

aftrykket fra forbrug, hvilket afdækkes yderligere i kommende arbejde.

Vedr. pkt. 3 bemærkes det, at fremskrivningen af Danmarks forbrug af biomasse

indgår i Klimastatus og -fremskrivning 2024. Der er således taget højde for det

skønnede danske biomasseforbrug i fremskrivningerne af Danmarks skønnede ud-

ledninger i LULUCF-sektoren.

Danmarks manko under LULUCF-forordningens forpligtigelse i 2026-29 kan indfris

via nationale reduktionstiltag i LULUCF-sektoren (her også andre tiltag end reduce-

ret biomasseforbrug i Danmark) og brug af fleksibilitetsmekanismer. Fleksibilitets-

mekanismerne er nærmere beskrevet i fx Klimaprogram 2023.

Den tilbageværende manko i LULUCF-forordningen ventes lukket med vedtagelse

af yderligere politikker og virkemidler. Fsva. de danske EU-forpligtigelser, fremgår

det bl.a. i NECP’en at konkrete tiltag, som i øjeblikket drøftes i regi af grøn trepart,

kan bidrage til indfrielse af de danske drivhusgasforpligtigelser i EU (LULUCF-for-

ordningen og byrdefordelingsaftalen). Grøn trepart tager udgangspunkt i model-

lerne præsenteret i Ekspertgruppen for en Grøn skattereforms anden delrapport,

hvori bl.a. mere skov, en CO

e-afgift på landbruget, udtagning af lavbundsjorde

m.m. indgår. Alle ekspertgruppens modeller forventes at indfri de danske drivhus-

gasforpligtigelser i EU.

Vedr. pkt 4. bemærkes det, at det ikke kræver en revision af klimaloven for regerin-

gen at fastsætte et mål, som fremrykker målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045.

Side 23/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Når det fremgår af regeringsgrundlaget har regeringen fremrykket sit mål om klima-

neutralitet fra 2050 til 2045.

Vedr. pkt.5 bemærker ministeriet, at den danske nationale energi- og klimaplan ba-

serer sig på et såkaldt ’frozen-policy-scenarie’, dvs. at der medtages fremskrivnin-

ger for politikker og foranstaltninger, som er vedtaget når planen indleveres til Eu-

ropa Kommissionen senest d. 30. juni 2024. Rapporten er således baseret på Kli-

mastatus- og fremskrivning 2024 (KF24), og er udarbejdet på grundlag af eksiste-

rende politikker og foranstaltninger vedtaget før 1. januar 2024. På den baggrund

er KF24 en såkaldt WEM- fremskrivning (”WEM”: With Existing Measures”). Der ta-

ges imidlertid højde for den partielt skønnede reduktionseffekt af initiativer, som er

vedtaget efter d. 1. januar 2024. Det gælder fx diesel- og vejafgiften i Aftale om

deludmøntning af Grøn Fond fra april 2024.

Det beskrives yderligere i planen, og i regeringsgrundlaget, at regeringen vil træffe

de fornødne beslutninger, der vil bringe Danmark i mål med indfrielsen af de natio-

nale mål. Den tilbageværende manko ventes lukket med vedtagelse af yderligere

politikker og virkemidler. Danmarks tilbageværende manko under hhv. byrdeforde-

lingsaftalen og LULUCF-forordningen ventes ligeledes lukket ved vedtagelse af

yderligere politikker og virkemidler. Her kan nævnes, at regeringen med regerings-

grundlaget ’Ansvar for Danmark’ har forpligtet sig på at fremlægge et forslag til kli-

maafgift på landbruget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker om muligheden for at inkludere

’additionelle’ tiltag, at forvaltningsforordningens bilag 1 giver mulighed for, at med-

lemslandene i afsnit 5 i rapporten kan inkludere en vurdering af en udvikling med

virkemidler, der forventes vedtaget efter afleveringen af energi- og klimaplanen.

Disse virkemidler er snævert defineret som nogle, der er ’under diskussion og har

en realistisk chance for at blive vedtaget’ efter rapportens aflevering. Det er således

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, på baggrund af denne para-

graf, at medlemslandene ikke skal medtage scenarier med hypotetiske udviklinger,

under antagelse af vedtagelse af forskellige virkemidler. Det skal alene give med-

lemslandene mulighed for at redegøre for mulige konsekvenser af tiltag, der har en

realistisk mulighed for vedtagelse, men blot endnu er ikke formelt vedtaget ved af-

leveringen af rapporten.

Det bemærkes desuden, at ministeriet efter dialog med bl.a. 92-gruppen har inklu-

deret regeringens arbejdsprogram fra Klimaprogram 2023 i kapitel 5. Arbejdspro-

grammet indeholder byggestenene til at indfri klimamålene. Arbejdsprogrammet in-

deholder ikke konkrete initiativer, som kan kategoriseres som ”planlagte politikker

og tiltag” som defineret i forvaltningsforordningen, jf. ovenfor. Det skal ses i lyset af,

at selv om der fx er truffet beslutning om at der skal være en klimaafgift på landbru-

get, er der ikke valgt en konkret model endnu. Det betyder, at det ikke er muligt at

skønne over effekterne af en klimaafgift på landbruget. Der er derfor ikke foretaget

Side 24/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

nogen analyse af virkningerne af planlagte politikker i form af egentlige fremskriv-

ninger med yderligere tiltag defineret i forvaltningsforordningen som en såkaldt

”With Additional Measures” (WAM)-fremskrivning.

Ad nr. 11: Inddragelse, samarbejde og øvrige bemærkninger

Vedvarede Energi og 92-gruppen har følgende bemærkninger til inddragelsespro-

cessen i forbindelse med udarbejdelsen af planen:

1. Der efterspørges en øget grad af inddragelse. Herunder henviser 92-grup-

pen til artikel 10 i forvaltningsforordningen og Kommissionens anbefaling

om at uddybe inddragelsen af offentligheden i udarbejdelsen af planen.

2. 92-gruppen efterspørger endvidere etablering af ’multilevel’-dialog med

henvisning til forvaltningsforordningens artikel 11.

KL opfordrer til øget samarbejde med kommunerne i planlægningen af Danmarks

energi- og klimapolitik. Herunder henvises der bl.a. til Danmark som medunderskri-

ver på ”Coalition for High Ambition Partnerships for Climate Action" (CHAMP), og

artikel 11 om ’multilevel’-dialog i forvaltningsforordningen. Det beskrives yderligere,

at KL har indgået i en klimaalliance med en række aktører, og at alliancen i maj

2024 har inviteret hhv. klima-, energi- og forsyningsministeren samt miljøministeren

til et samarbejde med alliancens parter.

Ministeriets bemærkninger:

Vedr. pkt. 1 bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at forvaltningsfor-

ordningens artikel 10 udgør rammerne for den offentlige høring af den nationale

energi- og klimaplan. Af artiklen fremgår: ’Uden at dette berører andre EU-retlige

krav, skal hver medlemsstat sørge for, at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at

deltage i udarbejdelsen af udkastet til integreret national energi- og klimaplan, for

så vidt angår planerne for perioden 2021-2030 i udarbejdelsen af den endelige plan

i god tid før vedtagelse heraf...’. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på

den baggrund sendt både udkastet til ajourføringen af den nationale energi- og kli-

maplan i høring fra den 16. maj 2023 til og med 6. juni 2023 og den endelige ajour-

føring af den nationale energi- og klimaplan i høring fra d. 21. maj 2024 til og med

d. 18. juni 2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at 92-gruppen afgav lignende

høringssvar ifm. høringen af udkastet til rapporten, hvortil ministeriet skrev i hø-

ringsnotatet af 28. juni 2023, at ministeriet på den baggrund ville tage bemærknin-

gerne til efterretning og i forbindelse med høringen af den endelige ajourførte rap-

port, i foråret 2024, ville efterstræbe en længere høringsperiode. Høringsperioden

af den endelige rapport er således blevet udvidet til at omfatte fire uger. Derudover

har ministeriet holdt møde om rapporten med de interessenter, som afgav hørings-

svar til udkastet til rapporten i januar 2024 ligesom der blev afholdt teknisk gen-

Side 25/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

nemgang af rapporten ifm. høringen d. 2. juni 2024. Ministeriet har desuden opfor-

dret til og stået til rådighed for bilaterale møder om rapporten med interessenter.

Ministeriet har imidlertid ikke modtaget nogen henvendelser med ønsker herom.

Hvad angår Kommissionens anbefaling vedr. inddragelse af offentligheden bemær-

kes det, at det blevet uddybet i rapporten, at offentligheden ikke kun inddrages i for-

bindelse med høringen af rapporten, men at lovgivning forbundet med de eksiste-

rende politikker og foranstaltninger, som indgår rapporten, har været i offentlig hø-

ring inden lovforslagene er blevet fremsat i Folketinget og endeligt vedtaget.

Vedr. pkt. 2 om ’’multilevel’-dialog bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet, at det fremgår det af forvaltningsforordningens artikel 11: ’Hver medlemsstat

etablerer en klima- og energidialog på flere niveauer i henhold til de nationale reg-

ler, hvor lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer

og andre relevante interessenter samt offentligheden aktivt kan involvere sig og

drøfte de forskellige scenarier, der opstilles for energi- og klimapolitikken, herunder

på lang sigt, og gennemgå opnåede fremskridt, medmindre de allerede råder over

en struktur, der opfylder dette formål. Integrerede nationale energi- og klimaplaner

kan drøftes inden for rammerne af en sådan dialog.’. Ministerieriet bemærker på

den baggrund, at Danmarks klima- og energipolitik er udformet i dialog med alle re-

levante aktører. Der er nedsat formelle fora såsom Grønt Erhvervsforum, Klima-

partnerskaberne, Borgertinget og Ungeklimarådet. Derudover sendes lovforslag i

høring, inden de fremsættes i Folketinget og endeligt vedtages. Ministeriet indgår

gerne i en dialog om, hvordan vi kan styrke dette arbejde.

Hvad angår KL’s opfordring til øget samarbejde med kommunerne i planlægningen

af Danmarks energi- og klimapolitik hilser Klima-, energi- og Forsyningsministeriet

alle nye politiske tiltag velkommen, og indgår gerne i en yderligere dialog herom.

Ad nr. 12: Øvrige tværgående bemærkninger

Dansk Industri bakker op om regeringens ønske om at fastholde opmærksomhe-

den på et godt nordisk energisamarbejde, et 90-pct. EU-klimamål i 2040 og om

styrkelsen og udvidelsen af EU’s kvotehandelssystem. I forlængelse heraf, opfor-

dres der til at der sikres en god implementering af ETS2.

Dansk Erhverv bemærker, at biosolutions har potentiale til at accelerere den

grønne omstilling i en række sektorer. Der opfordres derfor til at regeringen samler

og accelerer indsatsen gennem en national strategi for biosolutions.

NOAH har bemærkninger scenarier for klimaneutralitet, som oplistes i analysen fo-

retaget af Nordisk Energiforskning

Nordic Clean Energy Scenarios – Solutions for

Carbon Neutrality

Vedvarende Energi har følgende tværgående bemærkninger

Side 26/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

1. Foruden de nævnte muligheder for hurtige emissionsreduktioner fsva. byr-

defordelingsaftalen, også er mulighed for hurtigere reduktioner ved hurti-

gere udfasning af gas til opvarmning, som bør nævnes.

2. Hvorfor har puljen til offentlige bygninger (3-BU-15) ingen klimaeffekt?

3. Hvorfor medregnes klimaeffekt ikke af klima-optimeret byplanlægning med

reduktion af transport, tiltag 4-TR-07?

4. Hvorfor medregnes klimaeffekt ikke af grønne renoveringer af almene boli-

ger, tiltag 5-HO-07?

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at bredden i den grønne omstilling afspejles i

fremtidige rapporter, og at der ikke kun gives en detaljeret status for den grønne

omstilling af energisektoren.

KL deler statens synspunkt om, at forbrugere og kommuner skal have nem adgang

til deres forbrugsdata. KL understreger vigtigheden af, at slutbrugere formelt skal

eje deres forbrugsdata, og anbefaler, at forsyningsselskaber forpligtes til at levere

disse data. Der skal etableres en national løsning, der sikrer nem adgang til for-

brugsdata, samt klare processer og retningslinjer for denne adgang. Disse initiati-

ver bør indgå i regeringens forsyningsdigitaliseringsprogram (FDP)

92-gruppen har følgende tværgående bemærkninger:

3. Der bør ikke skelnes mellem direkte og indirekte fossile subsidier med hen-

visning til de beregninger, som indgår i den årlige skatteøkonomiske rede-

gørelse.

4. 92-gruppen efterspørger en kvantificering af CO2-reduktioner som følger af

de initiativer, som modtager EU-støtte.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for DI's støtte til et 2040-mål på 90

pct. og er enig i, at Danmark skal arbejde for en god implementering af ETS2 samt

såvel som et ETS for EU's landbrugssektor. Derudover er ministeriet enig i, at

2040-målet og virkemidler skal bidrage til understøttelse af virksomheders grønne

omstilling og konkurrenceevne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at analysen "Nordic Clean

Energy Scenarios – Solutions for Carbon Neutrality" er udarbejdet af Nordisk Ener-

giforskning, der forholder sig til alle de nordiske lande

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager Dansk Erhvervs høringssvar om en

national strategi for biosolutions til efterretning.

Vedr. pkt. 1 bemærkes det, at landbrug og transport skønnes at være forbundet

med de største udledninger, hvorfor disse to sektorer er fremhævet i teksten.

Side 27/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 346: Endelig ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

Vedr. pkt. 2 bemærkes det, at der forventeligt er en positiv klimaeffekt af puljen til

offentlige bygninger, som indgår i Klimastatus- og fremskrivning 2024.

Vedr. pkt. 3, bemærkes det, at klimaeffekten af klimaoptimeret byplanlægning med

reduktion af transport indgår i Klimastatus- og fremskrivning 2024.

Vedr. pkt. 4 bemærkes det, at klimaeffekten af grønne renoveringer af almene boli-

ger indgår i Klimastatus- og fremskrivning 2024

Vedrørende Forbrugerrådet Tænks høringssvar til udarbejdelsen af planen bemær-

ker Klima, Energi- og Forsyningsministeriet, at rammerne for udformningen af de

nationale energi- og klimaplaner følger af forskrifter i forvaltningsforordningens bi-

lag 1, og er bygget op omkring Energiunionens fem dimensioner, hhv. forsynings-

sikkerhed, indre energimarked, energieffektivitet, reduktioner af drivhusgasudled-

ninger og forskning. Derudover er den danske nationale energi- og klimaplan struk-

tureret efter de vejledninger, som Kommissionen har sendt til medlemsstaterne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at KL’s forslag er inden for

mandatet i forsyningsdigitaliseringsprogrammet, hvor KL og øvrige relevante aktø-

rer er inviteret ind i partnerskabet om forsyningsdigitaliseringsprogrammet, og skal

herigennem rådgive det konkrete arbejde med at etablere rammevilkår og regule-

ring for forsyningsselskabernes arbejde med at indsamle, opbevare, anvende og

distribuere data samt konkrete initiativer i el- og varmesektoren om bedre data og

dataadgang.

Vedr. pkt. 3 henvises der til Skatteministeriet.

Vedr. pkt. 4 tager Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 92-gruppens hørings-

svar til efterretning og bemærker, at initiativer, som modtager EU-støtte og bidrager

til CO

-reduktioner, indgår i Klimastatus- og fremskrivning 2024.

Side 28/28