KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 344
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24

KEF Alm.del - Bilag 344

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og

straffeloven

(Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

I §

indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk.

En kommune kan varetage egenproduktion af elektricitet, som efter

§ 2, stk. 4, er undtaget fra kravet i stk. 1, 2. pkt.«

»Stk.

En region kan varetage egenproduktion af elektricitet, som efter §

2, stk. 4, er undtaget fra kravet i stk. 6.«

§ 5, nr. 4,

indsættes efter »der er produceret på dennes lokalitet,«: »eller

egenproduceret eller delt elektricitet inden for andre lokaliteter,«.

§ 5

indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 15, som nyt nummer:

»15)

Energideling:

Aktive kunders egetforbrug af VE, som enten er:

a) produceret eller lagret på eller uden for forbrugsstedet ved hjælp af en

facilitet, de ejer, lejer, eller leaser helt eller delvist; eller

b) hvis retten hertil er blevet overført til dem af en anden aktiv kunde, enten

gratis eller mod betaling.«

Nr. 14-36 bliver herefter nr. 15-37.

§ 5

indsættes efter nr. 30, der bliver nr. 31, som nyt nummer:

»31)

Seriel måling:

En måling fra en enhed, eller i forbindelse med en en-

hed, i installationen bag elkundens aftagenummer, der kan danne grundlag

for en særskilt opgørelse af elforbrug til afregningsformål«

Nr. 30-37 bliver herefter nr. 31-38.

[EU-note]

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

§ 6, stk. 1,

indsættes efter »elprodukt.«: »En elkunde kan, ved anven-

delse af seriel måling, indgå flere aftaler om levering af elektricitet og ener-

gideling under samme aftagenummer.«

§ 6,

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan fastsætte regler om

seriel måling, herunder om ansvar for måledata og tekniske krav til enheder,

der anvendes til seriel måling.«

§ 6 b, stk. 4,

indsættes efter »dynamiske elpriskontrakter«: »og tidsbe-

grænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter.«.

§ 9, 1. pkt.,

indsættes efter »aktive kunder,«: »energideling,«.

§ 22

indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:

»Stk.

13.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om netvirksomheders oplysningsforpligtelser i forbindelse med til-

slutning til det kollektive net, og om, at netvirksomheder skal tilbyde mod-

tagelse af digital kommunikation i sådanne sager.«

10.

Efter § 24 indsættes:

»§ 25.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kol-

lektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsafta-

ler.

Stk. 2.

Ved fleksible tilslutningsaftaler forstås et sæt aftalte betingelser for

tilslutning af elektrisk kapacitet til nettet, som indeholder betingelser for be-

grænsning af og kontrol med indfødning af elektricitet til og udtag fra trans-

missionsnettet eller distributionsnettet.«

11.

§ 28, stk. 1.,

indsættes efter nr. 20 som nyt nummer:

»21) Udarbejde forskrifter for serielle målinger«

12.

§ 28, stk. 1.,

indsættes efter nr. 20 som nyt nummer:

»22) Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge Energinet at

etablere og varetage driften af en platform til deling af energi. Platformen

skal indsamle, validere og kommunikere måledata relateret til den delte

elektricitet, herunder sikre at den delte energi kan håndteres direkte i mar-

kedsopgørelserne.«

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

13.

Efter § 71 b indsættes:

»§

72.

Klima, energi- og forsyningsministeren fastsætter krav til elhandels-

virksomhedernes risikostyring.

14.

72 b, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »viderefaktureres uændret til«: »el-

kunden på«

15.

72 b, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter » prisnedsættelser uændret til«: »el-

kunderne på«

16.

72 c, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »forbrug«: », serielle målinger«

17.

§ 72 c, stk. 5, 2. pkt.,

indsættes efter »det summerede elforbrug«: »,

serielle målinger«

18.

§ 73 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »købergrupper« til: »kategorier af netbru-

gere«.

19.

Efter § 73 b indsættes

»§

74.

Klima, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fast-

sættelsen af priser for elektricitetslevering«

20.

§ 85 d, stk. 2,

indsættes efter »engrosenergimarkederne«: »med senere

ændringer«.

21.

§ 86, stk. 1

indsættes efter »artikel 8, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt.,«: »stk. 1

a,«.

22.

§ 86, stk. 1, § 87 a, stk. 1

§ 87 b, stk. 1,

indsættes efter »engrosener-

gimarkederne«: »med senere ændringer«.

23.

§ 87 a, stk. 1,

ændres »artikel 4, stk. 1« til: »artikel 4, stk. 1, 1.-3. pkt.«

og »artikel 9, stk. 1, 1. pkt.« ændres til: »artikel 9, stk. 1« og »artikel 15«

ændres til: »artikel 15, stk. 1-4«.

§2

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023,

som ændret ved lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende æn-

dringer:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

§ 48, stk. 1,

indsættes efter »artikel 8, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt.,«: »stk. 1

a og b,«.

§ 48, stk. 1, § 49 a, stk. 1 og § 49 b, stk. 1,

indsættes efter »engrosener-

gimarkederne«: »med senere ændringer«.

§ 49 a, stk. 1,

ændres »artikel 4, stk. 1« til: »artikel 4, stk. 1, 1.-3. pkt.«,

»artikel 9, stk. 1, 1. pkt.« ændres til: »artikel 9, stk. 1« og »artikel 15« æn-

dres til: »artikel 15, stk. 1-4«.

§3

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 25. april 2024, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1786 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 299 d, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »engrosenergimarkederne«: »med

senere ændringer«.

§4

Loven træder i kraft den [1. januar 2025].

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Energideling

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Elmarkedsdirektivet

3.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3.1. Energideling

3.1.3.2. Energidelingsplatform

3.1.3.3. Forbrugerrettigheder og forpligtelser

3.1.3.4. Leveringspligt

3.1.4. Den foreslåede ordning

3.2. Flere elaftaler under samme aftagenummer

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Elmarkedsdirektivet

3.2.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3.1. Seriel måling

3.2.3.2. Leveringspligt

3.2.4. Den foreslåede ordning

3.3. Priskrise

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Elmarkedsdirektivet

3.3.4. Den foreslåede ordning

3.4. Ret til fastpriselektricitetskontrakt

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.3. Elmarkedsdirektivet

3.4.4. Den foreslåede ordning

3.5. Elhandelsvirksomhedernes risikohåndtering

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.5.3. Elmarkedsdirektivet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

3.5.4. Den foreslåede ordning

3.6. Netvirksomheders oplysningsforpligtelser ifm. nettilslutning

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Elmarkedsdirektivet

3.6.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.6.4. Den foreslåede ordning

3.7. Fleksible tilslutningsaftaler

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Elmarkedsdirektivet

3.7.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.7.4. Den foreslåede ordning

3.8. Konsekvensrettelser som følge af REMIT-forordningen

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. REMIT-forordningen

3.8.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.8.4. Den foreslåede ordning

3.9. Gebyrfinansiering af Klima-, energi- og forsyningsministerens opga-

ver om behovsvurdering for fleksibilitet m.v.

3.9.1 Gældende ret

3.9.2. Elmarkedsforordningen

3.9.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.9.4. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslagets formål er er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv [nr. og dato] om det indre marked for elektricitet. Direktivet

er herefter benævnt elmarkedsdirektivet. Gennemførelsen af elmarkedsdi-

rektivet har til formål at videreudvikle elmarkedet i lyset af energikrisen i

2022 og understøtte den grønne omstilling frem mod 70 pct. CO2-reduktion

i 2030 og videre mod klimaneutralitet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Den grønne omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende elektri-

ficering af det danske samfund. Med direktivet fremmes markedsadgangen

for f.eks. operatører af ladestandere til elbiler og varmepumper, en mere ef-

fektiv anvendelse af fleksibilitet i elnettet og hurtig nettilslutning af vedva-

rende elproduktion samt mulighed for at dele forbrugeres overskudsenergi

fra et VE-anlæg.. Det sker konkret via retten til flere elaftaler under samme

aftagenummer, rammer for anvendelse af fleksible nettilslutningsaftaler og

mulighed for energideling.

Lovforslaget giver mulighed for at anvende målinger fra enheder i installa-

tioner bag en elforbrugers hovedmåler i nettilslutningen, som fx en ladestan-

der eller en varmepumpe, sådan at de kan danne grundlag for en særskilt

opgørelse af forbruget, der hver for sig kan danne grundlag for en fuld af-

regning af elkunden. Målinger fra én eller flere enheder vil indgå i en seriel

måling sammen med netvirksomhedens måling i nettilslutningen. Det gør

det muligt for elforbrugere at have mere end én aftale om levering af elek-

tricitet under den samme nettilslutning. Der skal ifm. implementering af di-

rektivet tages stilling til, om måleansvaret for den ekstra måler skal placeres

hos den virksomhed, der leverer elektricitet til den elforbrugende enhed, el-

ler om ansvaret skal placeres hos den lokale netvirksomhed, som i dag har

ansvaret elkundens hovedmåler. Med lovforslaget placeres ansvaret hos

virksomheden, der leverer elektricitet til det serielle målepunkt.

Lovforslaget sikrer desuden netbrugerne mulighed for at indgå midlertidige

fleksible tilslutningsaftaler i situationer, hvor nettet ikke er tilstrækkelig ud-

bygget. Reglerne vil også give netvirksomhederne mulighed for at tilbyde

netbrugerne permanente fleksible nettilslutningsaftaler. Samlet set vil net-

brugere som eksempelvis VE-udviklere og PtX-virksomheder have mulig-

hed for hurtig netadgang, samtidigt med at rammerne vil fremme en effektiv

udnyttelse af det kollektive net. På sigt vil rammerne for aftalerne kunne

tage hensyn til fremtidige muligheder for en omkostningseffektiv og kon-

kurrencepræget markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet med henblik på

at sikre et sammenspil mellem instrumenterne. Det er valgfrit for medlems-

staterne at bestemme, hvem der skal fastsætte rammerne for fleksible nettil-

slutningsaftaler. Med lovforslaget fastsættes rammerne af klima-, energi-,

og forsyningsministeren, da det flugter med den generelle rollefordeling i

øvrigt på elområdet i Danmark.

Lovforslaget giver også elforbrugerne mulighed for, at dele den energi fra

et VE-anlæg, som de ikke selv forbruger, og som dermed sendes ud på det

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

kollektive net. Delingen kan foregå inden for samme tidsinterval som uba-

lanceafregningen. I lovforslaget bemyndiges klima-, energi og forsynings-

ministeren til at fastsætte nærmere regler for energideling.

Lovforslaget indebærer også, at elforbrugerne får ret til at indgå en tidsbe-

grænset fastpriskontrakt på minimum 1 års varighed. Det indebærer, at el-

handelsvirksomheden ikke kan ændre kontraktbetingelserne, herunder pri-

sen, i mindst 1 år efter kontraktindgåelsen. I tillæg fastsættes regler om el-

handelsvirksomhedernes risikostyring, der skal bidrage til at begrænse risi-

koen for, at ændringer i engrospriserne påvirker den økonomiske levedyg-

tighed af de fastprisaftaler, der indgås med elforbrugerne.

Lovforslaget indebærer også, at klima-, energi- og forsyningsministeren gi-

ves bemyndigelse til at fastsætte regler om fastsættelsen af priser for elek-

tricitetslevering til husholdningsforbrugere samt små- og mellemstore virk-

somheder, i tilfælde af, at Det Europæiske Råd erklærer elpriskrise, samt til

at fastsætte regler om netvirksomhedernes oplysningsforpligtelser i forbin-

delse med sager om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet og en præ-

cisering af Forsyningstilsynets mulighed for at godkende metoder som led i

udvikling af nye tariferingsmetoder, fx med henblik på at fremme et intelli-

gent elforbrug.

Foruden gennemførelse af elmarkedsdirektivet, indebærer lovforslaget en

række ændringer af mere præciserende karakter, herunder

at det tydeliggø-

res, at kommuner eller regioner, der er undtaget fra kravet om selskabsmæs-

sig udskillelse af aktiviteter, der er omfattet af elforsyningsloven fortsat vil

være omfattet af de kommunale bestemmelser i elforsyningslovenkommu-

ners mulighed for at varetage egenproduktion i en situation, hvor der er op-

nået dispensation fra kravet om selskabsmæssig adskillelse.

2. Lovforslagets baggrund

Elektricitetsmarkederne var særligt fra efteråret 2021 til foråret 2023 ken-

detegnet ved historisk høje og svingende priser. Dette skyldes hovedsagelig

den høje pris på gas, der anvendes til elproduktion.

Som en reaktion på de historisk høje og svingende priser foreslog Kommis-

sionen i sin meddelelse fra oktober 2021, ”Håndtering af stigende energipri-

ser: en værktøjskasse for handling og støtte”, en værktøjskasse med foran-

staltninger, som Unionen og dens medlemsstater kunne anvende til at hånd-

tere den umiddelbare indvirkning af høje energipriser på husholdninger og

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

virksomheder og til at styrke modstandsdygtigheden over for fremtidige

prischok.

Kommissionen skitserede endvidere i sin meddelelse af 8. marts 2022,

RE-

PowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig

energi til mere overkommelige priser,

en række yderligere foranstaltninger

til at styrke værktøjskassen og reagere på stigende energipriser.

Ændringerne til elmarkedsdirektivet bygger videre på disse tiltag ved at for-

bedre forbrugerrettigheder og -beskyttelse, så forbrugerne får mulighed for

at drage fordel af energiomstillingen og deres elafregning gøres uafhængig

af kortsigtede prisbevægelser på energimarkederne. Elhandelsvirksomheder

forpligtes derudover til at have passende risikoafdækningsstrategier.

Elmarkedsdirektivet skal således øge forbrugernes modstandsdygtighed

over for virkningerne af høje og svingende priser på engrosmarkedet på for-

brugernes energiregninger, styrke en bredere gruppe af forbrugere, der ellers

ikke har mulighed for at blive aktive kunder på grund af finansielle eller

fysiske begrænsninger samt sikre dem et bredt udvalg af elprodukter.

Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest den [6 måneder efter

ikrafttrædelsesdato], dog med undtagelse af at bestemmelserne om ret til

flere elaftaler under samme aftagenummer, energideling og elhandelsvirk-

somhedernes risikostyring, der først skal være gennemført i dansk ret senest

den [24 måneder efter ikrafttrædelsesdato]. Elmarkedsdirektivet gennemfø-

res dels ved en ændring af lov om elforsyning i dette lovforslag, samt be-

stemmelser på bekendtgørelsesniveau i medfør af denne lov.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Energideling

3.1.1. Gældende ret

Muligheden for aktive kunder til at foranstalte deling af energi via det kol-

lektive net uden oprettelse af en juridisk person i form af et borgerenergi-

eller VE-fællesskab er en ny rettighed, der introduceres med elmarkedsdi-

rektivet. Aktive kunders mulighed for at dele energi er derfor ikke allerede

reguleret i elforsyningsloven.

Energideling betegner muligheden for at dele energi fra VE-anlæg, som en

aktiv kunde ikke selv forbruger, og som dermed kan sendes ud på det kol-

lektive net. Den elektricitet som den aktive kunde ikke selv forbruger kan

deles med andre forbrugere inden for samme tidsinterval som ubalanceaf-

regningen. Forbrugeren kan også dele energien med sig selv.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Efter gældende ret er muligheden for at foranstalte deling af elektricitet via

det kollektive net begrænset til borgerenergifællesskaber og VE-fælleska-

ber. Disse fællesskaber er reguleret i bekendtgørelse om VE-fællesskaber

og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesskaber og bor-

gerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsy-

ningsvirksomheder (bekendtgørelse om energifællesskaber).

Bekendtgørelsen om energifællesskaber implementerer hhv. artikel 16 om

borgerenergifællesskaber i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektrici-

tet og om ændring af direktiv 2012/27/EU og artikel 22 om VE-fællesskaber

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december

2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

Borgerenergi- og VE-fællesskaber er juridiske enheder, der i medfør af §

12, stk. 1, i bekendtgørelse om energifællesskaber, inden for VE-fællesska-

bet og borgerenergifællesskabet, via det kollektive net, kan foranstalte de-

ling af elektricitet, der produceres på de af VE-fællesskabet og borgerener-

gifællesskabet ejede elproduktionsanlæg, eller på elproduktionsanlæg ejet

af deltagere eller kapitalejere, i VE-fællesskabet og borgerenergifællesska-

bet.

Selve delingen af elektricitet i borgerenergi- eller VE-fællesskabet skal for-

anstaltes gennem en aftale om levering af elektricitet med en elhandelsvirk-

somhed, jf. § 13, stk. 1, i bekendtgørelsen om energifællesskaber. Borger-

energi eller VE-fællesskabet kan dog vælge selv at udfylde rollen som el-

handelsvirksomhed. Elhandelsvirksomheden varetager fordeling og mod-

regning mellem borgerenergi- og VE-fællesskabets deltagere eller kapital-

ejere ud fra fællesskabets anmodning. Elhandelsvirksomheden skal ligele-

des stå for leveringen af elektricitet, hvis den delte elektricitet ikke fuldt ud

dækker elektricitetsforbruget for deltagerne eller kapitalejerne i borgerener-

gifælleskabet. Der vil således altid være tilknyttet en elhandelsvirksomhed

til et borgerenergi- eller VE-fællesskab.

Det er ikke defineret i hverken elforsyningsloven, bekendtgørelse om ener-

gifællesskaber eller elmarkedsdirektivet fra 2019, hvad der præcist skal for-

stås med deling af elektricitet. Det følger dog af præambelbetragtning 46 i

elmarkedsdirektivet fra 2019, at borgerenergifællesskaber ikke bør pålæg-

ges reguleringsmæssige restriktioner, når de anvender eksisterende eller

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

fremtidig informations- og kommunikationsteknologi til deling af elektrici-

tet fra produktionsanlæg inden for borgerenergifællesskabet mellem deres

medlemmer eller partshavere baseret på markedsprincipper, f.eks. ved at

modregne energikomponenten for medlemmer eller partshavere, der anven-

der den produktion, der er tilgængelig inden for fællesskabet, selv hvis det

foregår over det offentlige net, forudsat at begge målepunkter tilhører fæl-

lesskabet. Med deling af elektricitet kan medlemmerne eller partshaverne

forsynes med elektricitet fra produktionsanlæggene inden for fællesskabet

uden at være i direkte fysisk nærhed af produktionsanlægget og uden at være

bag et fælles målepunkt. Hvis der deles elektricitet, bør delingen ikke berøre

opkrævningen af netgebyrer, -tariffer eller afgifter i forbindelse med elek-

tricitetsstrømme.

3.1.2. Elmarkedsdirektivet

Retten for husstande, små- og mellemstore virksomheder samt offentlige

organer, til at deltage i energideling som aktive kunder, uden oprettelse af

en juridisk enhed, er en ny rettighed i forhold til elmarkedsdirektivet fra

2019. Ordninger for energideling kan enten være baseret på private kon-

traktmæssige aftaler mellem aktive kunder eller organiseres gennem en ret-

lig enhed.

Energideling er defineret i artikel 2, nr. 10 a, i direktivet, som aktive kunders

egetforbrug af VE, som enten er a) produceret eller lagret uden for området

eller på fælles områder af et anlæg, som de ejer, leaser eller lejer helt eller

delvis, eller b) hvis rettigheder er blevet overført til dem af en anden aktiv

kunde mod et vederlag eller gratis.

Det følger af præambelbetragtning 22, at ”Energideling kan skabe mod-

standsdygtighed over for virkningerne af høje og svingende engrospriser på

forbrugernes energiregninger, øger indflydelsen hos en bredere gruppe af

forbrugere, der ellers ikke har mulighed for at blive aktive kunder på grund

af finansielle eller fysiske begrænsninger, såsom sårbare kunder eller kun-

der, der er berørt af energifattigdom, og fører til en øget udbredelse af ved-

varende energi ved at tiltrække yderligere private kapitalinvesteringer og

diversificere mulighederne for betaling. Gennem integrationen af passende

prissignaler og lageranlæg kan deling af elektricitet bidrage til at skabe

grundlaget for at udnytte mindre forbrugeres fleksibilitetspotentiale”.

Det følger endvidere af præambelbetragtning 24, at ”Energideling operatio-

naliserer det kollektive forbrug af egenproduceret eller lagret elektricitet,

der indfødes i det kollektive net af mere end én aktiv kunde, der handler i

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

fællesskab. Medlemsstaterne bør etablere en passende IT-infrastruktur, der

giver mulighed for administrativ matchning inden for en bestemt tidsramme

af kundens samlede målte forbrug med den egenproducerede eller lagrede

vedvarende energi, som fratrækkes det samlede forbrug med henblik på at

beregne energikomponenten på den energiregning, som leverandøren udste-

der, og dermed reducere kundens regning.”

Det følger endvidere af præambelbetragtningen, at ”Aktive kunder, der er

involveret i energideling, er økonomisk ansvarlige for de ubalancer, som de

skaber, uden at dette berører aktive kunders mulighed for at uddelegere de-

res balanceansvar til andre markedsdeltagere. Alle forbrugerrettigheder og

-forpligtelser i direktiv (EU) 2019/944 gælder for slutkunder, der er invol-

veret i energidelingsordninger. Husholdninger med en installeret kapacitet

på op til 10,8 kW for husholdninger i enfamiliehuse og op til 50 kW for

boligejendomme bør dog ikke være forpligtet til at opfylde leverandørfor-

pligtelserne. Medlemsstaterne bør kunne justere disse tærskler for at afspejle

nationale forhold op til 30 kW for husholdninger i enfamiliehuse og til mel-

lem 40 kW og 100 kW for boligejendomme.”

De bestemmer, der skal implementeres, er følgende:

Artikel 15 a, stk. 1, giver alle husstande, små virksomheder og mellemstore

virksomheder, offentlige organer og, hvis en medlemsstat har besluttet det,

andre kategorier af slutkunder ret til at deltage i energideling som aktive

kunder på en ikkeforskelsbehandlende måde inden for samme budområde

eller et mere begrænset geografisk område som fastsat af den pågældende

medlemsstat.

Artikel 15 a, stk. 2, angiver, at aktive kunder har ret til at dele vedvarende

energi mellem sig selv baseret på private aftaler eller gennem en retlig en-

hed. Deltagelse i energideling må ikke udgøre den primære forretnings- eller

erhvervsmæssige aktivitet for aktive kunder, der deltager i energideling. Det

indebærer, at aktiviteten med at dele energi ikke kan være den primære

måde, hvorpå disse kunder driver deres forretning eller professionelle akti-

viteter.

Artikel 15 a, stk. 3, indeholder regler om muligheden for aktive kunder til

at udpege en energidelingsorganisator, der kan bistå med løsningen af for-

skellige opgaver ifm. energidelingen. Det kan bl.a. være indgåelse af kon-

trakter med og fakturere aktive kunder, der deltager i energideling og yde

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

støtte til forvaltning og balancering af fleksibelt forbrug bag måleren. Di-

rektivet tildeler medlemsstaten en vis fleksibilitet ift. at udvikle rammerne

for energidelingsorganisatoren.

Artikel 15 a, stk. 4, fastsætter en række rettigheder for aktive kunder, der

deltager i energideling. Aktive kunder, der deltager i energideling har bl.a.

ret til at få den delte elektricitet, der fødes ind i nettet, fratrukket deres sam-

lede målte forbrug inden for en tidsramme, der ikke er længere end ubalan-

ceafregningen. Energidelingen berører ikke betalingen af hverken skatter,

afgifter eller tariffer. Aktive kunder, der deltager i energideling, skal desu-

den sikres at kunne drage fordel af alle forbrugerrettigheder og -forpligtelser

som slutkunder i henhold til direktivet. I tilfælde af en konflikt i forbindelse

med en energidelingsaftale, skal aktive kunder have adgang til udenretslig

tvistbilæggelse med andre deltagere i energidelingsaftalen.

Husholdningsforbrugere, der deltager i energideling, er undtaget fra de for-

pligtelser, der pålægges elhandelsvirksomheder, såfremt energien deles

mellem husstande med en installeret kapacitet på op til 10,8 kW for enfami-

liehuse og op til 50 kW for boligejendomme. Der er nationalt mulighed for

at udvide grænserne, dog inden for de grænser, der er fastsat i direktivet.

Aktive kunder, der deltager i energideling, skal ligeledes have adgang til

skabeloner på kontrakter med rimelige og gennemsigtige betingelser for

energidelingsaftaler.

Artikel 15 a, stk. 5, indeholder regler for den situation, at en medlemsstat

muliggør energideling for større forbrugere end små- og mellemstore virk-

somheder. Størrelsen på den installerede kapacitet er i disse tilfælde begræn-

set til maksimalt 6 MW. Derudover skal energidelingen finde sted inden for

et lokalt eller begrænset geografisk område som defineret af den pågæl-

dende medlemsstat.

Artikel 15 a, stk. 6, fastsætter en række opgaver til transmissions- eller di-

stributionsoperatøren eller andre udpegede organer. Det vedrører bl.a. at

overvåge, indsamle, validere og kommunikere måledata relateret til den

delte elektricitet med de relevante slutkunder og markedsdeltagere. Der fast-

sættes ligeledes krav til implementering af passende IT-systemer, der kan

modtage information om relevante målepunkter, ændringer i placering og

deltagelse og om nødvendigt, validere beregningsmetoder på en klar, gen-

nemsigtig og rettidig måde.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

3.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er ministeriets vurdering, at reguleringens tekniske karakter og hensynet

til at fremme smidighed i reguleringen indebærer, at artikel 15 a, i direktivet,

mest hensigtsmæssigt gennemføres ved bekendtgørelse udstedt med hjem-

mel i en bestemmelse, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren be-

myndigelse til at fastsætte regler om energideling.

Ministeriet vurderer, at adgangen til at regulere i medfør af en sådan bemyn-

digelsesbestemmelse skal afgrænses af direktivets krav til medlemsstaterne

om energideling. På denne baggrund vil den materielle reguleringskompe-

tence i bemyndigelsesbestemmelsen være sammenfaldende med direktivets

bestemmelser i artikel 2, nr. 10 a og artikel 15 a.

Ministeriet vurderer, at klima-, energi- og forsyningsministeren bør kunne

forpligte elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og transmissionsvirk-

somheder i forbindelse med fastsættelsen af regler om energideling. Disse

aktører vil som udgangspunkt kun kunne forpligtes i det omfang, som el-

markedsdirektivets bestemmelser om energideling gør det nødvendigt.

Det er ministeriets vurdering, at Energinets Datahub og fjernaflæste elmå-

lere gør det muligt at implementere elmarkedsdirektivets ret til energideling

via en energidelingsplatform, som anvender data fra Datahub. Energideling

er muligheden for at dele energi fra VE-anlæg, som en aktiv kunde ikke selv

forbruger, og som dermed sendes ud på det kollektive net. Den elektricitet,

som den aktive kunder ikke selv forbruger, kan deles med andre forbrugere

inden for samme tidsinterval som ubalanceafregningen.

Ministeriet vurderer, at en energidelingsplatform vil kunne etableres og dri-

ves af Energinet, idet platformen vil bygge på data fra Datahub, der allerede

drives af Energinet og udgør et centralt omdrejningspunkt for elmarkedet.

Der vurderes således at være en række synergieffekter og administrative

hensyn ved at lade Energinet stå for denne opgave, fremfor netvirksomhe-

derne eller andre udpegede organer, som direktivet giver mulighed for.

Med en delingsplatform vil selve delingen af energi ikke blive begrænset af,

som det er tilfældet med borgerenergi- eller VE-fællesskabet, at delingen af

energi skal foranstaltes gennem en aftale om levering af elektricitet med en

elhandelsvirksomhed. Dette har efter ministeriets vurdering hidtil udgjort en

barriere for delingen af energi i borgerenergi- og VE-fællesskaber, og der-

med udviklingen af energifællesskaber. Ministeriet bemærker i den sam-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

menhæng, at det følger af præambelbetragtningerne til direktivet, at borger-

energi- og VE-fællesskaber vil kunne dele elektricitet, der er genereret fra

anlæg, de ejer fuldt ud, med deres medlemmer.

Energinets Datahub er en centraliseret IT-platform i Danmark, der fungerer

som et fælles data- og informationsudvekslingshub for energisektoren.

Datahub er designet til at håndtere og koordinere data relateret til energi-

markedet. Formålet med Datahub er at effektivisere og optimere data og

processer mellem aktører i energisektoren, herunder danne grundlaget for

afregningen i markedet. Energinets Datahub spiller dermed en central rolle

i at støtte den grønne omstilling og integrere vedvarende energikilder ved at

lette håndteringen af komplekse datastrømme og processer i energimarke-

det.

Danmark har som led i implementeringen af EU’s 3. liberaliseringspakke af

elmarkedet ved udgangen af 2020 gennemført en fuld udrulning af fjernaf-

læste elmålere. Netvirksomhederne indsender måledata til Datahub, der gi-

ver forbrugerne og elhandelsvirksomhederne detaljerede data om elforbru-

get og giver forbrugerne mulighed for at følge deres elforbrug. Netvirksom-

hederne skal sikre, at alle elmålere, der idriftsættes hos slutbrugere til at

måle den elektricitet, der transporteres i netvirksomhedens net, er fjernaflæ-

ste

3.1.3.1. Energideling

Det er ministeriets vurdering, at energideling ikke er betinget af, at produk-

tionsanlægget er i direkte fysisk nærhed af de aktive kunder, der indgår i

delingen. Det er dog en betingelse, at energidelingen sker med henblik på

egetforbrug og ikke fx videresalg af elektriciteten. Derudover et det muligt

at få overført selve retten til at dele energi fra en anden aktiv kunde, dvs.

uden at de aktive kunder hverken ejer, lejer eller leaser produktionsanlæg-

get, der anvendes til energidelingen. Det er kun produktion af vedvarende

energi, der kan deles.

Energideling kan foregå inden for samme budzone eller et mere begrænset

geografisk område, som fastsat af medlemsstaten. Det er kun produktion af

vedvarende energi, der kan deles.

Det er ministeriets vurdering, at ovenstående nationale fastsættelse i Dan-

mark betyder, at produktionsanlægget skal være placeret i samme budzone,

hvor elektriciteten forbruges. Det danske elsystemet er aktuelt inddelt i to

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

budzoner: DK1 og DK2. DK1 repræsenterer Vestdanmark og inkluderer

Jylland og Fyn. DK2 repræsenterer Sjælland og Bornholm.

Det er ministeriets vurdering, at elmarkedsforordningens artikel 5 om ba-

lanceansvar fastsætter en grænse for, hvad der kan deles. Aktive kunder, der

deltager i energideling, er således ansvarlige for ubalancer, som de forårsa-

ger. I medfør af forordningen skal alt energi, der flyder på nettet, balanceres.

Det indebærer, at det kun er energi, der måles af netvirksomhedens fjernaf-

læste måler i nettilslutningen, der kan indgå i energidelingen. Eventuelle

opgørelser af producerede mængder inde i en installation, men som ikke er

tilgængeligt på nettet, kan dermed ikke deles.

Aktive kunder, der deltager i energideling, har ret til at få den delte elektri-

citet, der fødes ind i nettet, fratrukket deres samlede målte forbrug inden for

en tidsramme, der ikke er længere end ubalanceafregningen. Energidelingen

berører ikke betalingen af hverken skatter, afgifter eller tariffer.

Det er ministeriets vurdering, at dette indebærer, at energien fra et VE-anlæg

kan forbruges af en anden forbruger inden for samme tidsinterval som uba-

lanceafregningen, hvilket vil sige 15 minutter. I medfør af artikel 53, stk. 1,

i forordning (EU) 2017/2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af ret-

ningslinjer for balancering af elektricitet, skal alle transmissionssystemope-

ratører afregne ubalancer på 15 minutter i alle balanceområder. Energinet

overgik til 15 minutters balanceafregning den 22. maj 2023.

Det er ministeriets vurdering, at elproducerende anlæg omfattet af pristillæg

eller aftagepligten i lov fremme af vedvarende energi kan indgå i energide-

lingen. Den delte energi vil dog ikke kunne danne grundlag for et pristillæg.

Det er ligeledes ministeriets vurdering, at aftagepligten i § 52, i lov om

fremme af vedvarende energi, ikke er til hinder for, at et anlæg kan dele

overskudsproduktionen.

Det følger af endvidere af direktivet, at aktive kunder bør have ret til at dele

overskudsproduktion gratis eller mod et vederlag.

Det er ministeriets vurdering, at den energi der indgår i energidelingen på-

lægges de til enhver gældende tariffer og elafgifter mv. Det vil sige, at op-

krævningen af tariffer og elafgift fortsat skal opkræves hos de delende par-

ter. De kollektive elforsyningsvirksomheder kan dog udvikle tarifmetoder,

som fx lokal kollektiv tarifering, der tager hensyn til, at energien deles, jf.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

elforsyningslovens § 73. I medfør af elforsyningslovens § 73, skal de kol-

lektive elforsyningsvirksomheder bl.a. prisfastsætte deres ydelser efter

hvilke omkostninger, som de enkelte kategorier af netbrugere giver anled-

ning til i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om det indre marked for elektricitet.

I medfør af direktivet kan aktive kunder udpege en energidelingsorganisa-

tor, der kan bidrage til energidelingen. Det vedrører bl.a. kommunikation

om energidelingsaftaler med andre relevante enheder samt oplysning om ta-

riffer, skatter og afgifter i relation til energidelingen. Energidelingsorgani-

satoren kan ligeledes yde støtte til at håndtere og balancere fleksible enheder

bag måleren med henblik på at optimere energidelingen. Der kan ligeledes

ske fakturering af aktive kunder, der deltager i energideling.

Det er ministeriets vurdering, at rollen som energidelingsorganisator især

vil blive løftet af elhandelsvirksomheder i tillæg til deres øvrige ydelser,

herunder som aggregator og levering af elektricitet til serielle målepunkter,

jf. nærmere herom i lovforslagets § 1, nr. 5.

3.1.3.2. Energidelingsplatform

Det følger af direktivet, at medlemsstaterne skal sikre, at transmissions- eller

distributionsoperatøren eller andre udpegede organer overvåger, indsamler,

validerer og kommunikerer måledata relateret til den delte elektricitet med

de relevante slutkunder og markedsdeltagere. Direktivet fastsætter ligeledes

krav til implementering af passende IT-systemer, der kan modtage informa-

tion om relevante målepunkter, ændringer i placering og deltagelse og om

nødvendigt, validere beregningsmetoder på en klar, gennemsigtig og rettidig

måde.

Det følger endvidere af direktivet, at medlemsstaten bør etablere den pas-

sende it-infrastruktur for at muliggøre administrativ matching inden for en

bestemt tidsramme af kundens samlede målte forbrug med egenproduceret

eller lagret vedvarende energi, der trækkes fra det samlede forbrug med hen-

blik på at beregne energikomponenten af energiregningen, udstedt af kun-

dens leverandør, og dermed reducere kundens regning.

Det er derfor ministeriets vurdering, at det til brug for energideling er hen-

sigtsmæsigt, at der gives hjemmel til, at der kan etableres en energidelings-

platform. Ministeriet vurderer, at energidelingsplatformen i den situation

mest hensigtsmæssigt vil skulle etableres og drives af Energinet, idet plat-

formen vil bygge på data fra Datahub, der allerede drives af Energinet. Der

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

vurderes således at være en række synergieffekter ved at lade Energinet stå

for at overvåge, indsamle, validere og kommunikere måledata relateret til

den delte elektricitet med de relevante slutkunder og markedsdeltagere. En

energidelingsplatform gør det ligeledes muligt at håndtere energideling di-

rekte i markedsopgørelserne, som opgøres af Energinet. Dette sikrer en en-

kel adgang for aktive kunder til at få den delte elektricitet, der indfødes i

nettet, fratrukket deres samlede aflæste forbrug inden for et tidsrum, der ikke

er længere end perioden for afregning af ubalancer.

Med Datahub som udgangspunkt sikres en effektiv og sikker adgang til og

udveksling af data samt databeskyttelse og datasikkerhed i overensstem-

melse med elmarkedsdirektivets artikel 23, stk. 2, 1. pkt.

Delingsplatformen vil skulle kunne håndtere direkte deling, hvor en eller

flere parter selv aftaler alle forhold om energidelingen. Energidelingsplat-

formen vil i denne situation skulle sikre alle tekniske forhold for delingen

overfor både de delende parter, relevante elhandelsvirksomheder og balan-

ceansvarlige aktører. Delingsplatformen vil også skulle kunne håndtere, at

det er en energidelingsorganisator, der står for at administrere delingen mel-

lem en eller flere parter, ligesom energidelingen vil kunne foregå mellem en

eller flere producerende parter og en eller flere forbrugende parter.

Delingsplatformen vil skulle kunne håndtere, at prisen for deling af energien

kan fremgå direkte af delingsplatformen. Selve afregningen af den delte

energi vil dog finde sted bilateralt mellem de aktive kunder, eventuelt via en

energidelingsorganisator. Det vil skulle være muligt for den aktive kunde at

angive, om det er hele eller dele af overskudsproduktionen, der vil skulle

deles. En aktiv kunde vil skulle kunne trække sit anlæg ud af energidelingen.

§ 28, stk. 1, nr. 13, i lov om elforsyning angiver det som en del af Energinets

opgaver at udarbejde forskrifter som er nødvendige for elmarkedets funk-

tion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder. Det er mini-

steriets vurdering, at dette også kan omfatte energideling, når der bliver fast-

sat regler herom. Forskrifter udarbejdes i et samarbejde med relevante aktø-

rer og metode godkendes Forsyningstilsynet, inden disse kan anvendes.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør § 28, stk. 2, i elforsy-

ningsloven, fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de op-

gaver, som påhviler Energinet i medfør af ovenstående bestemmelser, her-

under om proceduren for udarbejdelse og godkendelse af forskrifter.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det er ministeriets vurdering, at Energinet vil foretage de nødvendige æn-

dringer til Energinets forskrifter med henblik på at muliggøre energideling,

herunder sikre at alle markedsopgørelser beregnes korrekt. Det er endvidere

ministeriets vurdering, at bemyndigelsen i § 28, stk. 2, i elforsyningsloven,

skal anvendes i det omfang, som det er nødvendigt til at fastsætte nærmere

regler om indholdet af Energinets forskrifter for energideling, herunder om

processen for udarbejdelsen af disse.

3.1.3.3. Forbrugerrettigheder og forpligtelser

Der følger af direktivets artikel 15 a, stk. 10, at aktive kunders deltagelse i

energideling ikke påvirker retten til frit at vælge elhandelsvirksomhed og

elprodukt i overensstemmelse med direktivets artikel 4.

I dansk ret fremgår det frie leverandørvalg af lov om elforsyning § 6, stk. 1,

2. pkt. Efter denne bestemmelse kan en elkunde frit vælge elhandelsvirk-

somhed og elprodukt.

Det er ministeriets vurdering, at aktive kunder dermed ikke kan begrænses

i valg af elhandelsvirksomhed eller elprodukt, når der deles energi. Det vil

sige, at det skal være muligt for aktive kunder at dele energi på tværs af

forskellige elhandelsvirksomheder, herunder implicit også på tværs af ba-

lanceansvarlige aktører.

Det følger endvidere af direktivets artikel 15 a, stk. 4, litra b, at aktive kun-

der, der deltager i energideling, skal have gavn af alle de forbrugerrettighe-

der og forpligtelser som slutkunder, som er fastlagt i elmarkedsdirektivet.

Det er ministeriets vurdering, at dette indebærer, at aktive kunder, der del-

tager i energideling, som udgangspunkt vil være omfattet af den forbruger-

beskyttelse, der følger af elmarkedsdirektivet.

Det følger dog af direktivets artikel 15 a, stk. 4, litra c, at aktive kunder ikke

er forpligtet til at efterkomme de krav, der stilles til elhandelsvirksomheder,

såfremt energien deles mellem enfamiliehuse med en installeret kapacitet

op til 10,8 kW og op til 50 kW for boligejendomme. Det er muligt at øge

grænsen for enfamiliehuse til 30 kW og boligejendomme til 100 kW.

Det er ministeriets vurdering, at dette indebærer, at aftaler om energideling

mellem aktive kunder, der er husholdningsforbrugere, kun vil være omfattet

af de almindelige obligations- og aftaleretlige regler, medmindre de aktive

kunder vælger en energidelingsorganisator til at stå for energidelingen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Energidelingsorganisatoren vil være underlagt elmarkedsdirektivets artikel

10 om grundlæggende kontraktlige rettigheder, artikel 12 om ret til at skifte

og skifterelaterede gebyrer samt artikel 18 om regninger og faktureringsop-

lysninger. Energidelingsorganisatoren vil ligeledes være underlagt den al-

mindelige forbrugerbeskyttende lovgivning. Ønsker de aktive kunder såle-

des en øget grad af forbrugerbeskyttelse ifm. energidelingen, har de mulig-

hed for at tilknytte en Energidelingsorganisator, som ofte også vil være el-

handelsvirksomhed.

For at understøtte aktive kunders mulighed for energideling, især når der

ikke anvendes en Energidelingsorganisator, følger det af artikel 15 a, stk. 4,

litra d, at de skal have adgang til frivillige kontraktskabeloner med rimelige

og gennemsigtige vilkår for energideling. Dette skal bl.a. afhjælpe, at direk-

tivets forbrugerbeskyttende regler som udgangspunkt ikke finder anven-

delse mellem aktive kunder, der deltager i energideling. I tilfælde af kon-

flikter opstået over aftaler om energideling, skal slutbrugere have adgang til

udenretslig tvistbilæggelse med andre deltagere i energidelingen i overens-

stemmelse med elmarkedsdirektivets artikel 26.

Det er ministeriets vurdering, at kontraktskabelonerne kan udarbejdes i sam-

arbejde med markedets aktører, herunder relevante interesseorganisationer.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at tvistbilæggelse vedrørende ener-

gideling mest hensigtsmæssigt håndteres af Ankenævnet på Energiområdet.

3.1.3.4. Leveringspligt

Såfremt en aktiv kunde, der er en virksomhed, påbegynder deling af elektri-

citet, vil den aktive kunde kunne blive omfattet af elforsyningslovens defi-

nition af elhandelsvirksomhed, idet der potentielt sælges elektricitet til en,

der er omfattet af et aftagenummer, jf. § 5, nr. 12, i elforsyningsloven.

Dette indebærer, at den aktive kunde vil blive omfattet af elforsyningslovens

leveringspligt, jf. § 6 b, stk. 1. Leveringspligten indebærer, at en elhandels-

virksomhed, på anmodning og mod betaling, skal levere ethvert elprodukt

til husholdningsforbrugere inden for de netområder, hvor elhandelsvirksom-

heden tilbyder sine elprodukter. Dermed forhindres det, at elhandelsvirk-

somheder inden for et netområde kan undlade at levere elektricitet til be-

stemte husholdningsforbrugere eller områder.

Det er ministeriets vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, at aktive kunder

risikerer at blive omfattet af elforsyningslovens leveringspligt, såfremt de

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

deltager i energideling. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at elforsy-

ningsloven allerede indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fast-

sætte regler om undtagelser fra leveringspligten. Bemyndigelsen er bl.a. ble-

vet anvendt for at sikre en implementering af elmarkedsdirektivets bestem-

melser om borgerenergi- og VE-fællesskaber, der kan foranstalte deling af

energi via en elhandelsvirksomhed.

Det er således ministeriets vurdering, at der skal laves en undtagelse fra le-

veringspligten ift. energideling tilsvarende den, der gælder for borgerenergi-

og VE-fællesskaber.

3.1.1.4. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren bemyndiges til at fastsætte regler om energideling. Bemyndigelsen

forventes at blive anvendt til at fastsætte regler, der er nødvendige for at

sikre gennemførelse af elmarkedsdirektivets bestemmelser om energideling.

Det foreslås, at der indsættes en definition af energideling, hvorefter ener-

gideling defineres som aktive kunders egetforbrug af VE, som enten er pro-

duceret eller lagret på eller uden for forbrugsstedet ved hjælp af en facilitet,

de ejer, lejer, eller leaser helt eller delvist; eller hvis retten hertil er blevet

overført til dem af en anden aktiv kunde, enten gratis eller mod betaling. Det

foreslås endvidere, at definitionen af en aktiv kunde i elforsyningsloven ud-

vides til også at omfatte elkunder, der deltager i energideling.

Den foreslåede ordning vil indebære, at energi fra et VE-anlæg, som en aktiv

kunde ikke selv forbruger og som dermed sendes ud på det kollektive net,

kan deles med andre forbrugere inden for samme tidsinterval som ubalan-

ceafregningen. Den delte energi bliver dermed selvbalancerende, såfremt

det forbruges inden for intervallet i balanceafregningen.

Energideling kan derfor have indflydelse på, hvor meget energi der handles

i elmarkedet. Det skyldes, at den energi, der indgår i energidelingen, ikke

indgår i den balanceafregningen, som opgøres af Energinet. Da energideling

går uden om elmarkederne, vil energideling kunne fjerne noget likviditet fra

Day Ahead og Intraday markederne. Den øgede elektrificering af samfun-

det, øger dog likviditeten i de selvsamme markeder. Desuden vil rollen som

Energidelingsorganisator give elhandelsvirksomhederne og andre aktører

nye forretningsmuligheder.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Der findes ved indgangen af 2024 ca. 150.000 egenproducenter. Med den

aktuelle installationshastighed forventes dette tal at runde 200.000 i 2027.

Dermed øges potentialet for energideling markant de kommende år.

Det foreslåede ordning vil medføre, at Energinet kan pålægges at etablere

en platform, der kan håndtere energideling mellem aktive kunder samt ud-

arbejde de nødvendige forskrifter, der gør det muligt at dele energi direkte

via de markedsopgørelser, der laves af Energinet.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om energideling foreslås afgrænset af

elmarkedsdirektivets bestemmelser om energideling. Denne afgrænsning

bevirker, at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetence til at fast-

sætte regler om energideling som udgangspunkt har det samme omfang som

elmarkedsdirektivets bestemmelser, der forpligter medlemsstaterne til at

fastsætte regler om energideling.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 9 vil desuden medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan forpligte elhandelsvirksomhe-

der, netvirksomheder og transmissionsvirksomheder i forbindelse med fast-

sættelsen af regler om energideling.

For nærmere om energideling henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 12 og

bemærkningerne hertil.

3.2. Flere elaftaler under samme aftagenummer

3.2.1. Gældende ret

I dag afregnes en elkunde typisk via en enkelt elhandelsvirksomhed for det

samlede forbrug på baggrund af netvirksomhedens måling i nettilslutningen.

En netvirksomhed måler den elektricitet, der transporteres igennem netvirk-

somhedens net, og den elektricitet, der leveres til elkunder eller aftages fra

elproducenter inden for netvirksomhedens netområde, jf. § 22, stk. 1, nr. 2,

i elforsyningsloven. Netvirksomheden måler derfor som udgangspunkt ikke,

hvad der sker bag målingen i nettilslutningen.

Nettilslutningen er således udtryk for det punkt, hvor elkunden tilsluttes det

kollektive elnet. Dette punkt er kendetegnet ved at have et aftagenummer.

Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et num-

mer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksom-

hedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk.

1, nr. 4.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

En elkunde kan på aftagenummeret i medfør af elforsyningslovens § 6, stk.

1, 2. pkt., frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. En elkunde define-

res i elforsyningslovens § 5, nr. 13, som en fysisk eller juridisk person, der

råder over et aftagenummer og aftager elektricitet på dette.

En elkunde har dog ikke en ret til at få tilknyttet flere elhandelsvirksomheder

på den samme nettilslutning, hvilket i praksis vil sige at have flere elaftaler

tilknyttet under det samme aftagenummer.

Der er dog efter gældende ret ikke noget til hinder for, at en elkunde kan

have flere aftale om levering af elektricitet på samme tid. Det er imidlertid

en forudsætning, at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter

er etableret.

En netvirksomhed kan således f.eks. opsætte en ekstra måler og indsende

måledata til fra denne til Datahub, der kan anvendes til afregning af marke-

dets aktører og elkunden. Dette indebærer i praksis, at der etableres en se-

parat tilslutning med et selvstændigt målepunkt, med eget aftagenummer.

Dette kaldes også et delt leveringsomfang.

I medfør af den gældende branchevejledning fra Green Power Denmark, der

er taget til efterretning af Forsyningstilsynet, om netselskabets bestemmel-

ser for tilslutning til og brug af distributionsnettet, kan etablering af et delt

leveringsomfang kun ske med matrikelejerens samtykke. Matrikelejeren er

ikke nødvendigvis sammenfaldende med den, der er registreret på aftage-

nummer. En lejer vil således ikke kunne oprette et delt leveringsomfang

uden udlejers samtykke.

Deling af leveringsomfang kan efter den gældende branchevejledning ikke

ske for kundekategorier med et leveringsomfang under 25 ampere, hvilket

udelukker en række elkunder fra at gøre brug af muligheden, medmindre de

betaler for en udvidelse af deres leveringsomfang. Netselskabets omkost-

ninger i forbindelse etablering af et delt leveringsomfang betales af den, der

anmoder herom. Der betales dog maksimalt et beløb svarende til et nyt til-

slutningsbidrag for det nye selvstændige målepunkt.

En elkunde, der er husholdningsforbruger, er desuden omfattet af elforsy-

ningslovens § 6 b, stk. 1, om leveringspligt. Leveringspligten indebærer, at

en elhandelsvirksomhed, på anmodning og mod betaling, skal levere elek-

tricitet til husholdningsforbrugere inden for de netområder, hvor elhandels-

virksomheden tilbyder sine elprodukter. Dermed forhindres det, at elhan-

delsvirksomheder inden for et netområde kan undlade at levere elektricitet

til bestemte husholdningsforbrugere eller områder.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Leveringspligten er udtryk for en fravigelse af den almindelige aftaleret og

indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke kan opsige aftalen med en hus-

holdningsforbruger. Den sætter ligeledes en begrænsning for elhandelsvirk-

somhedens muligheder for at ophæve aftalen i tilfælde af husholdningsfor-

brugerens misligholdelse. En elhandelsvirksomhed mulighed for at ophæve

en aftale om levering af elektricitet er reguleret i bekendtgørelse om elhan-

delsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af

elektricitet til elkunder.

3.2.2. Elmarkedsdirektivet

Med elmarkedsdirektivet introduceres en ret for elkunder til at have mere

end én elaftale på samme tid, og til dette formål have mere end ét måle- og

afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt. Tilslutningspunk-

tet er det punkt, hvor elkunden tilsluttes det kollektive elnet, og som er tildelt

et aftagenummer. Retten til at have flere elaftaler på samme tid er således

ikke, som elmarkedsdirektivet fra 2019, betinget af at den krævede tilslut-

ning og de nødvendige målepunkter er etableret. Retten for en elkunde til at

tilknytte flere elhandelsvirksomheder til det samme tilslutningspunkt, er så-

ledes en ny ret for elkunder.

Det følger af præambelbetragtning 19, at ”forbrugerne bør kunne vælge den

leverandør, der tilbyder dem den pris og den service, der bedst opfylder de-

res behov. Fremskridt inden for måler- og fordelingsmålerteknologi kombi-

neret med informations- og kommunikationsteknologi gør det teknisk mu-

ligt at have flere leverandører til et enkelt sted. Kunderne bør kunne vælge

en særskilt leverandør, navnlig for elektricitet til drift af apparater såsom

varmepumper eller elektriske køretøjer, der har et særligt højt forbrug, eller

som også automatisk kan flytte deres elforbrug som reaktion på prissignaler.

Med henblik herpå bør kunderne have mulighed for at få mere end ét måle-

og afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt for deres lokali-

tet, således at forskellige apparater kan måles og forsynes særskilt. Måle-

punkter bør adskilles klart fra hinanden og bør være i overensstemmelse

med gældende tekniske forskrifter.”

Det følger endvidere af præambelbetragtning 19, at ”ved at muliggøre an-

vendelsen af særlige måleløsninger, der er forbundet med eller indbygget i

apparater med fleksibelt og kontrollerbart forbrug, kan slutkunder desuden

deltage i andre incitamentsbaserede ordninger for fleksibelt elforbrug, der

leverer fleksibilitetsydelser på elektricitetsmarkedet og til transmissionssy-

stemoperatører og distributionssystemoperatører. Generelt bør sådanne ord-

ninger være kompatible med energideling og bør bidrage til øget udbredelse

af fleksibelt elforbrug og til forbrugerindflydelse, således at kunder får mere

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

kontrol over deres energiforbrug og energiregninger, samtidig med at elek-

tricitetssystemet får yderligere fleksibilitet med henblik på at håndtere ud-

sving i udbud og efterspørgsel.”

Artikel 4, indebærer, at medlemsstaterne sikrer, at alle kunder frit kan købe

elektricitet fra leverandører efter eget valg. Medlemsstaterne sikrer, at alle

kunder kan have mere end én elektricitetsleveringskontrakt eller energide-

lingsaftale på samme tid, og at kunderne til dette formål har ret til at have

mere end ét måle- og afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutnings-

punkt for deres lokalitet. Hvis det er teknisk muligt, kan intelligente måler-

systemer, der er indført i overensstemmelse med artikel 19, anvendes til at

give kunderne mulighed for at have mere end én elektricitetsleveringskon-

trakt eller mere end én energidelingsaftale samtidig.

3.2.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Tilslutningspunktet er udtryk for det punkt, hvor elkunden tilsluttes det kol-

lektive elnet og identificerer dermed det punkt, som er omfattet af netvirk-

somhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet. I elfor-

syningsloven defineres dette punkt ved et aftagenummer.

Det er ministeriets vurdering, at retten for en elkunde til at have mere end ét

måle- og afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt, indebæ-

rer, at en elkunde skal have mulighed for at tilknytte flere elhandelsvirksom-

heder under det samme aftagenummer uden krav om ændringer til tilslut-

ningen. En løsning med delt leveringsomfang, hvor der etableres en separat

tilslutning med et selvstændigt målepunkt med eget aftagenummer, vil efter

ministeriets vurdering ikke være tilstrækkelig til at sikre elmarkedsdirekti-

vets gennemførelse. Det skyldes bl.a., at løsningen indebærer, at der juridisk

bliver skabt et nyt tilslutningspunkt med et selvstændigt aftagenummer.

Det er ministeriets vurdering, at retten for en elkunde til at have mere end

én aftale om levering af elektricitet eller energideling på samme tilslutnings-

punkpunkt, skal muliggøres ved at nyttiggøre målinger fra en enhed, eller i

forbindelse med en enhed, bag elkundens aftagenummer, som fx varme-

pumper eller ladestandere til elbiler, i de markedsopgørelser, som udarbej-

des af Energinet.

Det er ministeriets vurdering, at denne nyttiggørelse kan bidrage til øget ud-

bredelse af fleksibelt elforbrug og til forbrugerindflydelse, således at elkun-

der får mere kontrol over deres energiforbrug og energiregninger, samtidig

med at elektricitetssystemet får yderligere fleksibilitet med henblik på at

håndtere udsving i udbud og efterspørgsel.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det er ministeriets vurdering, at den manglende mulighed for at kunne indgå

produktmålrettede elaftaler samt formaliserede muligheder for at følge med

i forbrug bag hovedmåleren, kan udgøre en barriere for forbrugerne ift. at

levere forbrugsfleksibilitet. Elektrificeringen stiller stadig større krav til el-

systemet, og forbrugsfleksibilitet er et værktøj, som på sigt kan mindske be-

hovet for udbygning og forstærkning af nettet. Et øget udbud af fleksibilitet

vil både være til gavn for forsyningssikkerheden og i sidste ende til gavn for

forbrugeren i form at potentielt lavere tariffer.

Målinger fra én enhed eller i forbindelse med en enhed i installationen bag

elkundens aftagenummer, vil sammen med netvirksomhedens måling i net-

tilslutningen, kunne indgå i en seriel måling, der gør det muligt at opgøre

forbrug og balanceansvar særskilt på aftagenummeret og de serielle måle-

punkter, der hver for sig kan danne grundlag for en fuld afregning af elkun-

den. Dette gør det muligt for elkunden at tilknytte flere elhandelsvirksom-

heder til det samme tilslutningspunkt uden behov for at foretage ændringer

til tilslutningen. En elkunde vil således kunne tilknytte én elhandelsvirksom-

hed til huset og en anden elhandelsvirksomhed til elbil og varmepumpe. Det

kan f.eks. være en fastprisaftale til huset og en dynamisk priskontrakt til

elbilen. Forbrugerne får derved flere muligheder i detailmarkedet.

Det er ministeriets vurdering, at opgaven med at indsende måledata og stam-

data fra det serielle målepunkt, der indgår i den serielle måling, skal placeres

hos den virksomhed, som indgår en aftale om levering af elektricitet med

elkunden til det serielle målepunkt. Dette gør det muligt at fastsætte netvirk-

somhedernes måleansvar uændret, hvilket indebærer, at netvirksomhederne

som udgangspunkt ikke foretager målinger bag nettilslutningen.

Energinets Datahub, der indsamler alt måledata til brug for markedsafreg-

ningen, understøtter allerede en målepunktsstruktur, hvor der er et hoved-

målepunkt, som indgår i alle markedsopgørelser og tekniske underliggende

målepunkter. Det nye er, at de underliggende målepunkter vil kunne indgå i

markedsopgørelserne på lige fod med alle netvirksomhedens målepunkter.

Det er ministeriets vurdering, at Energinets opgavevaretagelse skal udvides

til at lave forskrifter for serielle målinger med henblik på, at de kan indgå i

markedsopgørelserne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det er ministeriets vurdering, at retten for en elkunde til at have mere end

én aftale om levering af elektricitet eller energideling under samme aftage-

nummer, bør fremgå direkte af elforsyningsloven, således som det er tilfæl-

det i dag ift. frit valg af elhandelsvirksomhed og elprodukt.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at seriel målings tekniske karakter

indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren bør have en bred

hjemmel, der bl.a. gør det muligt at fastsætte regler om seriel måling, her-

under om hvem der kan indsende måledata fra enhederne, tekniske krav til

måleenheder og databeskyttelse. Ministeriet bemærker, at enheder, der an-

vendes til seriel måling, som udgangspunkt vil være underlagt de samme

tekniske krav som netvirksomhedens målere. Det vil sige, at de som ud-

gangspunkt skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens regler

om måleteknisk kontrol med målere.

Ministeriet bemærker, at der med Datahub som udgangspunkt sikres en ef-

fektiv og sikker adgang til og udveksling af data samt databeskyttelse og

datasikkerhed i overensstemmelse med elmarkedsdirektivets artikel 23, stk.

2, 1. pkt. Derudover har enhver berettiget part adgang til slutkundens data

på baggrund af udtrykkeligt samtykke fra slutkunden i overensstemmelse

med elmarkedsdirektivets artikel 23, stk. 2, 2. pkt., idet elforbrugerne tilby-

des adgang til at se og eventuelt formidle eller give accept til formidling af

egne data til en modtager.

3.2.3.1. Seriel måling

Seriel måling er således en metode til at kunne udskille en delmængde af det

samlede forbrug.

Det er ministeriets vurdering, at muligheden for at anvende serielle målinger

i markedsopgørelserne, der laves af Energinet, gør det muligt for elkunder

at have mere end én aftale om levering af elektricitet eller energideling på

samme tilslutningspunkt i overensstemmelse med elmarkedsdirektivets ar-

tikel 4. Ved seriel måling skal der således ikke foretages ændringer til den

eksisterende tilslutning, og løsningen kræver ikke samtykke fra ejeren af

stikledningen. Løsningen kan således uden videre anvendes af elkunden, der

er registreret på aftagenummeret.

Det er en forudsætning for at kunne anvende seriel måling, at der er tilknyt-

tet en elhandelsvirksomhed på aftagenummeret. Det er således fortsat et

krav for levering af elektricitet, at der er indgået en aftale herom på aftage-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

nummeret mellem elkunden og en elhandelsvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, i el-

forsyningsloven. En aftale om levering af elektricitet til et serielt målepunkt

er således et supplement til en elaftale på aftagenummeret.

En virksomhed, der leverer elektricitet til et serielt målepunkt, vil som ud-

gangspunkt blive betragtet som en helt almindelig elhandelsvirksomhed.

Det følger således af § 5, nr. 12, i elforsyningsloven, at en elhandelsvirk-

somhed er en virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet

af den, der omfattes af et aftagenummer. Salg af elektricitet til et serielt må-

lepunkt kan således også kunne være omfattet af denne definition, idet det

afgørende er, at der sælges elektricitet til én, der er omfattet af et aftagenum-

mer. Det afgørende er ikke, hvor elektriciteten bliver leveret, dvs. på afta-

genummeret eller det serielle målepunkt.

Virksomheden på det serielle målepunkt skal således have en aftale med en

balanceansvarlig aktør og afregne elkunder for tariffer, elafgifter mv. De vil

således indgå i engrosafregningen på almindelig vis. virksomheden på det

serielle målepunkt vil som følge heraf ligeledes skulle efterleve de samme

forbrugerbeskyttende regler i relation til elkunden.

Seriel måling kan ikke anvendes til at transportere elektricitet til flere elkun-

der, idet det anses for at udgøre distribution, til hvilket der kræves bevilling.

Reglerne om interne elektricitetsforbindelser finder således anvendelse i

forbindelse med etablering af en seriel måling.

Det er ministeriets vurdering, at Energinets opgavevaretagelse i elforsy-

ningslovens § 28, stk. 1, skal udvides til at lave forskrifter for serielle må-

linger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør § 28, stk. 2, i

elforsyningsloven, fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af

de opgaver, som påhviler Energinet, herunder om proceduren for udarbej-

delse og godkendelse af forskrifter.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at bemyndigelsen i § 28, stk. 2, i

elforsyningsloven, for ministeren til at fastsætte regler om proceduren for

udarbejdelse og godkendelse af forskrifter, skal anvendes i det omfang, som

det er nødvendigt til at fastsætte nærmere regler om indholdet af Energinets

forskrifter for seriel måling.

Det er ministeriets vurdering, at opgaven med at indsende måledata fra det

serielle målepunkt, der indgår i den serielle måling, skal placeres hos den

virksomhed, som indgår en aftale om levering af elektricitet med elkunden

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

til det serielle målepunkt. Kontrolopgaver i relation til måleenheden følger

sikkerhedsstyrelsens regler herom.

Netvirksomheden vil således fortsat kun have måleansvaret i nettilslutnin-

gen. Virksomheden, med opgaven for det serielle målepunkt, vil som ud-

gangspunkt have det samme type måleansvar, som netvirksomhederne har

for måling i nettilslutningen, og enhederne, der anvendes til seriel måling,

vil som udgangspunkt være underlagt de samme tekniske krav som netvirk-

somhedens målere. Det vil sige, at elhandelsvirksomheden med ansvaret for

det serielle målepunkt skal oprette/opdatere og nedlægge serielle målepunk-

ter i Datahub, herunder sikre at de serielle målepunkter tilknyttes netvirk-

somhedens fysiske måler. Derudover skal de hjemtage målinger og indsende

måledata til Datahub i overensstemmelse med Energinets forskrifter herfor.

Virksomheden skal sikre, at målepunktet bliver oprettet korrekt i installati-

onen og levere stamdata om målepunktet til Datahub, herunder om det er en

ladestander, varmepumpe eller andet. Denne stamdata kan bl.a. bidrage til

at belyse fleksibilitetspotentiale.

Alle data, der kommer fra det serielle målepunkt, vil skulle deles med net-

virksomheden. Netvirksomheden vil således kunne anvende data til fx net-

planlægning og udvikling af tarifmodeller. Delingen skal ligeledes sikre, at

netvirksomhederne opkræver de korrekte elafgifter fra elkunderne. Netvirk-

somheden fakturerer således fortsat elhandelsvirksomhederne for elafgift,

som netvirksomheden skal svare efter lov om afgift af elektricitet.

Balanceansvaret følger altid omfanget af netvirksomhedens målinger i net-

tilslutningen, såfremt der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem

målingerne på serielle målepunkter og netvirksomhedens målinger. Det

samlede forbrug kan således aldrig overstige netvirksomhedens måling. Det

bemærkes i den forbindelse, at som følge af de tilladte tolerancer for målere

vil kunne opstå mindre differencer. Der kan dog i markedet ikke købes mere

energi, end netvirksomhederne har målt forbruget til. Der kan således lige-

ledes ikke opkræves flere elafgifter hos forbrugerne, end netvirksomhederne

har målt forbruget til.

Energinet skal som led i udarbejdelsen af forskrifter sikre, at der laves en

konsistenskontrol af måledata, når der både indsendes måledata fra netvirk-

somheden og dedikerede målinger. Forskrifterne skal endvidere sikre, at

virksomheden med ansvaret for det serielle målepunkt, i tilfælde af fx man-

gelfuld måledata, pålægges af udrede forholdet samt i tilfælde af manglende

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

korrektion reducere forbruget på det serielle målepunkt, således at der er

konsistens mellem netvirksomhedens måling og de serielle målinger.

Det er ministeriets vurdering, at egenproducenter udgør en udfordring for

anvendelse af serielle målinger. Det skyldes, at der bag aftagenummeret,

dvs. inde i installationen, findes en ukendt produktion og et ukendt forbrug,

da disse som hovedregel ikke måles af netvirksomheden. En måling fra en

forbrugsenhed bag aftagenummeret vil således bestå af elektricitet fra el-

kundens egen produktion og elektricitet, der kommer fra det kollektive net.

Det indebærer, at der vil skulle træffes beslutninger om, hvordan der skal

afregnes, når egenproducenter ønsker at få markedsgjort serielle målinger.

Det kan, som følge heraf, vise sig nødvendigt at fastsætte krav om produk-

tionsmåling som følge af den serielle måling, hvis der f.eks. er forskellige

elafgiftsforhold bag aftagenummeret. For større installationstilsluttede an-

læg, foretager netvirksomheden en måling af elproduktion.

3.2.3.2. Leveringspligt

En virksomhed, der leverer elektricitet til et serielt målepunkt, vil som ud-

gangspunkt blive betragtet som en helt almindelig elhandelsvirksomhed, der

er underlagt de samme forpligtelser som en elhandelsvirksomhed på net-

virksomhedens målepunkt.

Det er dog ministeriets vurdering, at det er uhensigtsmæssigt at lade levering

af elektricitet til serielle målepunkter omfatte af leveringspligten. Leve-

ringspligten indebærer, at en elhandelsvirksomhed, på anmodning og mod

betaling, skal levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere inden for

de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder sine elprodukter. Der-

med forhindres det, at elhandelsvirksomheder inden for et netområde kan

undlade at levere elektricitet til bestemte husholdningsforbrugere eller om-

råder.

Leveringspligten er ligeledes udtryk for en fravigelse af den almindelige af-

taleret og indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke kan opsige aftalen med

en husholdningsforbruger. Den sætter ligeledes en begrænsning for elhan-

delsvirksomhedens muligheder for at ophæve aftalen i tilfælde af hushold-

ningsforbrugerens misligholdelse.

Formålet med leveringspligten er bl.a. at sikre husholdningsforbrugerne en

ret til at få leveret elektricitet og en beskyttelse mod prisdiskrimination.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Disse hensyn kan efter ministeriets vurdering sikres ved at lade leverings-

pligten omfatte netvirksomhedens hovedmålepunkt, som det er tilfældet i

dag.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at en undtagelse fra leveringsplig-

ten på de serielle målepunkter, vil bidrage til at skabe nye produkter og in-

novation hos elhandelsvirksomhederne og dermed styrke konkurrencen.

Et ophør af en aftale om levering af elektricitet på et serielt målepunkt vil

medføre, at den elhandelsvirksomhed, der har leveringen på aftagenumme-

ret, vil overtage forbruget.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring vil medføre, at elkunders ret til at have flere aftaler

om levering af elektricitet eller energideling under samme aftagenummer

ved anvendelse af seriel måling tilføjes til elforsyningsloven. Det forslås

endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om seriel måling, herunder om ansvar for måledata og tekniske krav til en-

heder, der kan indgå i seriel måling.

Den foreslåede ordning vil indebære, at målinger fra en enhed, eller i for-

bindelse med en enhed, i installationen bag elkundens aftagenummer, som

fx varmepumper eller ladestandere til elbiler kan indgå i markedsopgørel-

serne, hvilket gør det muligt at tilknytte mere end en aftale om levering af

elektricitet eller energideling under det samme aftagenummer og på samme

tid. Nyttiggørelsen af målinger vil ske gennem seriel måling, der er en me-

tode til at udskille en delmængde af det samlede forbrug. Det udskilte for-

brug kan tilknyttes en elhandelsvirksomhed efter elkundens eget ønske med

henblik på en fuld afregning.

Det foreslås, at der indsættes en definition af seriel måling, hvorefter en se-

riel måling defineres herefter som en måling fra en enhed, eller i forbindelse

med en enhed, bag elkundens aftagenummer, der kan danne grundlag for en

særskilt opgørelse af elforbrug til afregningsformål.

Den foreslåede ordning vil indebære, at udarbejdelse af forskrifter for seriel

måling bliver tilføjet til listen af Energinets opgaver. Den foreslåede ordning

vil derfor medføre, at Energinet udarbejder forskrifter for seriel måling med

henblik på, at de kan indgå i de markedsopgørelser, der udarbejdes af Ener-

ginet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Den foreslåede ordning vil ligeledes medføre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil fastsætte regler om tekniske krav til enheder, der anven-

des til seriel måling.

For nærmere om seriel måling henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5 og

bemærkningerne hertil.

3.3. Priskrise

3.3.1. Gældende ret

Det danske detailmarked for elektricitet er fuldt konkurrenceudsat og elhan-

delsvirksomhederne kan frit fastsætte den pris, til hvilken de levere elektri-

citet til elkunderne. Udgangspunktet er således markedsbaserede priser.

En undtagelse til udgangspunktet om regulerede priser findes i § 72 f, stk.

1, i elforsyningsloven, der fastsætter en reguleret pris for elkunder, der over-

føres til en anden elhandelsvirksomhed, fx som følge af elhandelsvirksom-

hedens konkurs, jf. § 72 d, stk. 5, i elforsyningsloven. Der er således i elfor-

syningsloven fastsat et beredskab, der sikrer en uafbrudt forsyning til de el-

kunder, som pludselig mister deres elhandelsvirksomhed. Dette sker via en

fordelingsordning, som administreres af Energinet i medfør af § 72 e, i el-

forsyningsloven. Elhandelsvirksomhederne kan tilmelde sig fordelingsord-

ningen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog pålægge den eller de stør-

ste elhandelsvirksomheder, regnet efter antal aftagenumre, at indtræde som

leverandører, hvis der opstår et akut behov. Som udgangspunkt pålægges

elhandelsvirksomhederne i denne situation højst at aftage et antal aftage-

numre svarende til 10 pct. af deres aftagenumre på fordelingstidspunktet,

men procentsatsen stiger, hvis dette er nødvendigt.

Prisen på det elprodukt, som kunden overføres til, fastsættes med udgangs-

punkt i elspotprisen, plus et bruttotillæg, som én gang årligt fastsættes af

Forsyningstilsynet (konkurstillæg). Elforbrugeren kan opsige aftalen om

forsyning af produktet med et varsel på højst en måned til udgangen af en

måned. Efter tre måneder kan elhandelsvirksomheden varsle elkunden over

til et at elhandelsvirksomhedens markedsbaserede elprodukter.

3.3.2. Elmarkedsdirektivet

Elmarkedsdirektivet fra 2019 giver, som en overgangsforanstaltning, mulig-

hed for regulerede elpriser for husholdningskunder og mikrovirksomheder,

uanset om der er en elpriskrise. En mikrovirksomhed er en virksomhed, som

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

beskæftiger færre end ti personer og har en årlig omsætning og/eller en sam-

let årlig balance på højst 2 mio. EUR.

Som noget nyt giver elmarkedsdirektivet mulighed for at udvide anvendel-

sen af regulerede priser til at omfatte små virksomheder og mellemstore

virksomheder i tilfælde af at engros- og detailpriserne på elektricitet stiger

betydeligt, og der erklæres elpriskrise af Rådet.

Det følger af præambelbetragtning 28, at offentlige indgreb i fastsættelsen

af prisen for elektricitetslevering i princippet vil udgøre en markedsforvri-

dende foranstaltning. Sådanne indgreb bør derfor kun gennemføres, hvis det

er relevant og som forpligtelser til offentlig service, og de bør være under-

lagt særlige betingelser.

Artikel 66 a, stk. 1-5, indebærer, at Rådet på et forslag af Kommissionen

ved en gennemførelsesretsakt kan erklære regional eller EU-dækkende el-

priskrise, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) tilstedeværelse af meget

høje gennemsnitspriser på engrosmarkederne for elektricitet, der er mindst

to en halv gange gennemsnitsprisen i de foregående fem år og mindst 180

EUR/MWh, og som forventes at forblive høje i mindst seks måneder og b)

kraftige stigninger i detailpriserne på elektricitet på omkring 70 %, som for-

ventes at forblive høje i mindst tre måneder.

Artikel 66 a, stk. 6, indebærer, at såfremt Rådet vedtager en gennemførel-

sesretsakt om elpriskrise, kan medlemsstaterne inden for afgørelsens gyl-

dighedsperiode anvende midlertidige målrettede offentlige indgreb i pris-

fastsættelsen for elektricitetslevering til små virksomheder og mellemstore

virksomheder. Sådanne offentlige indgreb skal:

være begrænset til højst 70 % af den begunstigedes forbrug over den

samme periode i det foregående år og fastholde et incitament til at

reducere efterspørgslen,

opfylde betingelserne i artikel 5, stk. 4 og 7,

hvis det er relevant, opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 66 a

stk. 7,

være udformet således, at de minimerer enhver negativ fragmentering

af det indre marked.

Artikel 66 a, stk. 7, giver endvidere mulighed for undtagelsesvis og midler-

tidigt at fastsætte en pris for elektricitetslevering, som er lavere end omkost-

ningerne, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

a) den pris, der fastsættes for husholdningskunder, gælder kun for højst

80 % af husholdningernes medianforbrug og fastholder et incitament til at

reducere efterspørgslen,

b) der er ingen forskelsbehandling mellem leverandører,

c) leverandørerne kompenseres for at levere til priser, der er lavere end om-

kostningerne, på en gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende måde,

d) alle leverandører har mulighed for at afgive tilbud til den pris for elektri-

citetslevering, der er lavere end omkostningerne på samme grundlag,

e) de foreslåede foranstaltninger forvrider ikke det indre marked for elektri-

citet.

3.3.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er ministeriets vurdering, at artikel 66 a i elmarkedsdirektivet om elpris-

krise mest hensigtsmæssigt gennemføres ved, at der gives klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om regulerede pri-

ser.

Det er ministeriets vurdering, at elmarkedets grundlæggende prismekanis-

mer bør opretholdes, også i tilfælde af kraftige stigninger i detailpriserne på

elektricitet. I tilfælde af at en elpriskrise erklæres, kan der således benyttes

støtteordninger til erhvervslivet og husholdninger i stedet for offentlige ind-

greb i prisfastsættelsen.

Som et eksempel herpå kan nævnes den politiske aftalte indefrysningsord-

ning, jf. Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022. Indefrysningsordnin-

gen gav husstande og virksomheder mulighed for midlertidigt at indefryse

den del af elregningen, der oversteg et fastsat prisloft, og senere afdrage det

indefrosne beløb til Erhvervsstyrelsen. Der blev således ikke foretaget of-

fentlige indgreb i prisfastsættelsen, selvom det danske detailmarked ople-

vede voldsomme stigninger i detailpriserne på elektricitet.

Ministeriet bemærker, at erklæring af en regional eller EU-dækkende elpris-

krise kan have betydning for dansk konkurrenceevne, da regulerede priser i

andre EU-lande kan virke konkurrenceforvridende for danske virksomhe-

der. Dette forhold taler ligeledes for, at Danmark bør kunne reagere i til-

fælde af, at landende omkring os foretager offentlige indgreb i prisfastsæt-

telsen.

Ministeriet vurderer, at adgangen til at regulere i medfør af en sådan bemyn-

digelsesbestemmelse skal afgrænses af direktivets artikel 5 og artikel 66 a.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Elmarkedsdirektivet artikel 5 giver, som en overgangsforanstaltning, mulig-

hed for regulerede elpriser for husholdningskunder og mikrovirksomheder,

uanset om der er erklæret en elpriskrise. Muligheden for regulerede elpriser

for små- og mellemstore virksomheder i medfør af elmarkedsdirektivets ar-

tikel 66 a, er imidlertid anhængig af, at der erklæres elpriskrise. Ministeriet

vurderer, at bemyndigelsen til at fastsætte regler skal kunne rumme begge

situationer, dvs. mulighed for at fastsætte regulerede priser, der omfatter

husholdningskunder, mikrovirksomheder samt små virksomheder og mel-

lemstore virksomheder.

Ministeriet bemærker endvidere, at priskrisebestemmelsen har en sammen-

hæng til elmarkedsforordningens artikel 7 a, der giver en medlemsstat mu-

lighed for under en elpriskrise at anmode om at foreslå anskaffelse af spids-

belastningsudjævningsprodukter med henblik på at opnå reduktion af efter-

spørgslen efter elektricitet i spidsbelastningstimer.

Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for at tidsdifferentiere net-

tariffen for netvirksomheder blev introduceret med Dansk Energis (nu

Green Power Denmarks) tarifmodel 2.0, der blevet taget til efterretning af

Forsyningstilsynet den 23. juni 2015. Green Power Denmark har videreud-

viklet modellen for tidsdifferentierede tariffer i tarifmodel 3.0, der blev taget

til efterretning af Forsyningstilsynet den 25. marts 2022. I Danmark er der

således allerede en tarifmodel, der sender et prissignal til brugerne på DSO-

nettet.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning vil medføre, at der gives klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om regulerede priser.

Den foreslåede ordning vil indebære, at ministerens adgang til at fastsætte

regler om regulerede priser afgrænses af elmarkedsdirektivets artikel 5 og

artikel 66 a. Den foreslåede ordning vil derfor indebære, at ministeren får

bemyndigelse til at fastsætte regler om regulerede priser for små og mellem-

store virksomheder i tilfælde af, at det europæiske råd erklærer regional eller

elpriskrise. Den vil endvidere indebære, at ministeren får bemyndigelse til

at fastsætte regler om regulerede priser for husholdningskunder og micro-

virksomheder, uanset om der er erklæret elpriskrise.

Med den foreslåede ordning vil der kunne fastsættes regulerede priser, der

er som er lavere end omkostningerne. Elhandelsvirksomhederne vil i sådan

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

en situation skulle kompenseres for at levere til priser, der er lavere end om-

kostningerne.

3.4. Ret til fastpriselektricitetskontrakt

3.4.1. Gældende ret

Retten for elkunder til at kunne indgå en tidsbegrænset fastpriselektricitets-

leveringskontrakt er en ny rettighed, der introduceres med elmarkedsdirek-

tivet. Retten til at kunne indgå en fastpriselektricitetsleveringskontrakt er

desuden forbundet med en forpligtelse for visse elhandelsvirksomheder til

at udbyde elproduktet. Det er derfor ikke reguleret i dansk ret.

En fastpriselektricitetsleveringskontrakt er ikke defineret i gældende ret.

Med fastpriselektricitetsleveringskontrakt forstås i medfør af direktivet en

kontrakt om levering af elektricitet mellem en elhandelsvirksomhed og en

elkunde, som garanterer de samme aftalevilkår, herunder prisen.

Elhandelsvirksomheder har som udgangspunkt frihed til at udbyde de elpro-

dukter, som de til enhver tid ønsker. En undtagelse til dette er kravet for

visse elhandelsvirksomheder til at udbyde dynamiske elpriskontrakter. El-

handelsvirksomheder med flere end 200.000 elkunder er således forpligtede

til at udbyde dynamiske elprisprodukter til elkunder med et forbrug på under

100.000 kWh i den eller de netområder, hvor netvirksomheden tilbyder el-

prisprodukter jf. § 11, i elleveringsbekendtgørelsen.

En elhandelsvirksomhed kan ændre kontraktbetingelserne i en elpriskon-

trakt, herunder prisen, til ugunst for elkunden, med et forudgående varsel

herom. Det skal dog fremgå af aftalen, der skal indgås mellem elhandels-

virksomheden og elkunden, under hvilke betingelser en aftale kan ændres.

For husholdningsforbrugere skal varslet være på mindst 3 måneders og for

andre elkunder end husholdningsforbrugere skal varslet være på mindst 14

dage, jf. § 4, stk. 1, i elleveringsbekendtgørelsen. Varslet skal gives i et klart

og forståeligt sprog ved anvendelse af e-mail, faktura eller lignende indivi-

duel kommunikation. Elkunden har ret til at opsige kontrakten med virkning

fra ændringens ikrafttræden, hvis elkunden ikke accepterer ændringerne.

3.4.2. Elmarkedsdirektivet

Retten for elkunder til en fastpriselektricitetsleveringskontrakt, og forplig-

telsen for visse elhandelsvirksomheder til at udbyde fastpriselektricitetsle-

veringskontrakter, er ny i forhold til elmarkedsdirektivet fra 2019.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det følger af præambelbetragtning 17, at forbrugere bør have ret til et bredt

udvalg af tilbud, så de kan indgå en kontrakt i overensstemmelse med deres

behov. Elektricitetsudbydere har imidlertid reduceret deres udbud, fastpris-

kontrakter er blevet sjældnere, og valget imellem tilbud er blevet indskræn-

ket. Forbrugere bør altid have mulighed for at vælge en fastpriskontrakt, og

elleverandører bør ikke kunne ændre kontraktvilkårene ensidigt eller opsige

elleveringskontrakten før den udløber.

Det fremgår af artikel 2, nr. 15 a, at en tidsbegrænset fastpriselektricitetsle-

veringskontrakt defineres som en kontrakt om levering af elektricitet mel-

lem en leverandør og en slutkunde, som garanterer, at kontraktbetingelser

og -vilkår, herunder prisen, forbliver uændrede i kontraktens løbetid, mens

den inden for en fast prisramme kan omfatte et fleksibelt element med f.eks.

spidslast- og lavlastprisvariationer, og hvor de eneste ændringer i den resul-

terende regning kun kan skyldes elementer, som leverandørerne ikke har

fastsat, f.eks. skatter og afgifter.

Det følger af artikel 11, stk. 1, at medlemsstaterne sikrer, at det nationale

regelsæt sætter leverandører i stand til at tilbyde tidsbegrænsede fastpris-

elektricitetsleveringskontrakter og dynamiske elpriskontrakter. Medlems-

staterne sikrer, at slutkunder, som har fået installeret en intelligent måler,

kan anmode om at indgå en dynamisk elpriskontrakt, og at alle slutkunder

kan anmode om at indgå en tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskon-

trakt af en varighed på mindst 1 år, med mindst én leverandør og med enhver

leverandør, som har flere end 200.000 slutkunder.

Det følger af artikel 11, stk. 1 a, at forud for indgåelse eller forlængelse af

en kontrakt skal slutkunderne modtage et resumé af de vigtigste kontrakt-

vilkår og -betingelser på en fremtrædende måde i et klart og koncist sprog.

Dette resumé skal beskrive de rettigheder, som omhandlet i artikel 10, stk.

3 og stk. 4, og skal som minimum indeholde oplysninger om a) den samlede

pris og dens specificering, b) en redegørelse for, hvorvidt prisen er fast, va-

riabel eller dynamisk, c) leverandørens e-mailadresse og en reference til en

forbrugerhotline, og d) hvor det er relevant, information om engangsbeta-

ling, tilbud, supplerende ydelser og rabatter. Kommissionen giver vejled-

ning i denne henseende.

Det følger af artikel 11, stk. 1 b, at medlemsstaterne sikrer, at slutkunder

med en tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt ikke udelukkes

fra, når de beslutter det, at deltage i fleksibelt elforbrug og energideling og

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

fra aktivt at bidrage til at opfylde de nationale behov for fleksibilitet i elsy-

stemet.

Det følger af artikel 11, stk. 2, at medlemsstaterne sikrer, at leverandørerne

informerer slutkunder fuldt ud om de muligheder, omkostninger og risici,

der er forbundet med en de forskellige typer elkontrakter, og sikrer at leve-

randørerne er forpligtede til at give slutkunderne oplysninger i overensstem-

melse hermed, herunder for så vidt angår nødvendigheden af at installere en

egnet elmåler. De regulerende myndigheder a) overvåger markedsudviklin-

gen og vurderer de risici, som de nye produkter og ydelser kan udgøre, og

gribe ind over for urimelig praksis, b) træffer passende foranstaltninger, hvis

der er identificeret ulovlige opsigelsesgebyrer i overensstemmelse med ar-

tikel 12, stk. 3.

3.4.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er ministeriets vurdering, at elkunder bør have adgang til en bred vifte

af produkter, så de kan vælge en kontrakt der svarer til deres behov og risi-

kovillighed. Elhandelsvirksomhederne har imidlertid som følge af svin-

gende elpriser reduceret deres udbud af elprodukter med en fastpris. Det er

ministeriets vurdering, at elkunder bør have mulighed for at vælge en tids-

begrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt med en varighed på mindst

et år, og elhandelsvirksomheden ikke ensidigt bør kunne ændre kontraktbe-

tingelser- og vilkår, herunder prisen, i dette tidsrum.

Det er ministeriets vurdering, at retten til fastpriselektricitetsleveringskon-

trakter bør gennemføres ved at give bemyndigelse til ministeren til at fast-

sætte regler, der forpligter elhandelsvirksomheder til at udbyde fastpriselek-

tricitetsleveringskontrakter.

Det er ministeriets vurdering at direktivets definition af en tidsbegrænset

fastpriselektricitetsleveringskontrakt, knytter sig til den kommercielle del af

produktet, det vil sige prisen for selve elektriciteten. Det betyder, at elhan-

delsvirksomheder, som bliver pålagt at udbyde disse elprodukter, skal fast-

sætte en fast pris pr. kWh for energien. Dette er dog ikke ensbetydende med,

at prisen skal være den samme hele tiden. Det afgørende er derimod, at pri-

sen på forhånd er kendt af elkunden. Elhandelsvirksomheden kan således

fastsætte forskellige faste priser i forskellige tidsintervaller, der f.eks. vari-

erer i løbet af dagen, ugen, måneden, kvartalet, sæsoner, m.v. Elhandels-

virksomhederne vil således kunne fastsætte prisen inden for forskellige tids-

intervaller, men prisen i tidsintervallerne vil skulle være fast og kendt på

forhånd. Elhandelsvirksomhederne vil således have en vis grad fleksibilitet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

i forhold til at leve op til kravene i elmarkedsdirektivet. Dette vurderes at

være hensigtsmæssigt i forhold til konkurrencen på de produkter, som virk-

somhederne tvinges til at udbyde til elkunderne.

Ministeriet forventer fremadrettet at efterspørgslen på fastpriselektricitets-

leveringskontrakter vil afhænge af, hvordan disse produkter bliver prissat

på markedet. Det bemærkes i den forbindelse, at forpligtelsen til at udbyde

fastpriselektricitetsleveringskontrakter skal ses i sammenhæng med direkti-

vets artikel 18 a, der indebærer, at elhandelsvirksomheder vil skulle indføre

passende risikoafdækningsstrategier for at begrænse risikoen for, at ændrin-

ger i engrosforsyningen af elektricitet påvirker den økonomiske levedygtig-

hed af deres kundekontrakter.

Der henvises til afsnit 3.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger om

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om elhandelsvirk-

somhedernes risikohåndtering og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

15.

3.4.4. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren bemyndiges til at fastsætte regler, der forpligter elhandelsvirksomhe-

der til at udbyde kontrakter til levering af elektricitet til fast pris. Bemyndi-

gelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler, der er nødvendige for at sikre

gennemførelse af elmarkedsdirektivets bestemmelser om elkunders ret til

tidsbegrænsede kontrakter til levering af elektricitet til fast pris.

Den foreslåede ændring vil sikre husholdningskunders ret til et elprispro-

dukt, som er karakteriseret ved en større grad af forudsigelighed, idet kon-

traktbetingelserne, herunder prisen, ikke vil kunne ændres til ugunst for el-

kunden i mindst et år efter kontraktindgåelsen.

Den foreslåede ordning vil indebære en pligt for elhandelsvirksomheder,

som har mere end 200.000 elkunder, til at udbyde tidsbegrænsede kontrakter

til levering af elektricitet til fast prispå mindst 1 års varighed.

Den foreslåede ordning ændrer ikke på, at der fortsat er aftalefrihed mellem

parterne. Det betyder, at elhandelsvirksomheder omfattet af pligten til at ud-

byde tidsbegrænsede kontrakter til levering af elektricitet til fast pris, frit

kan fastsætte aftalevilkårene på kontrakterne de udbyder. Når aftalen er ind-

gået, vil elhandelsvirksomheden med den foreslåede ordning imidlertid ikke

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

kunne ændre kontraktvilkårene i mindst et år efter kontraktindgåelsen. El-

handelsvirksomhederne vil fortsat kunne ophæve et kontraktforhold efter

gældende regler herom, hvis en elkunde misligholder elaftalen. Mislighol-

delse kan f.eks. være manglende rettidig betaling.

3.5. Elhandelsvirksomhedernes risikohåndtering

3.5.1. Gældende ret

Krav til elhandelsvirksomhedernes risikostyring er ikke reguleret i dansk

ret. Lov om elforsyning indeholder dog bemyndigelser, der kan danne hjem-

mel for fastsættelse af regler, der kan gennemføre understøttende krav om

elhandelsvirksomhedernes risikostyring.

Lov om elforsyning § 9, angiver, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler vedrørende VE-egenforbrugere, borgerenergifællesska-

ber, VE-fællesskaber og aggregatorvirksomheder, herunder bestemmelser

om deltagelse på elektricitetsmarkeder, produktion og forbrug og lagring af

elektricitet, aggregering, betaling af tariffer, regler om etablering og regler

om balanceansvar og balancering. Regler efter 1. pkt. kan indeholde forplig-

telser for elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og transmissionsvirk-

somheder.

Lov om elforsyning § 78, stk. 6 angiver, at klima, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Forsyningstilsynet

skal varetage, herunder overvågningsopgaver for at sikre velfungerende

konkurrencebaserede elmarkeder og opgaver vedrørende samarbejdet med

andre landes energireguleringsmyndigheder, herunder på regionalt plan og

EU-plan, og regler om Forsyningstilsynets opgaver efter Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.

3.5.2. Elmarkedsdirektivet

Elmarkedsdirektivet fra 2019 regulerer ikke elleverandørernes risikostyring.

Det nye elmarkedsdirektiv indeholder krav til elhandelleverandørernes risi-

kostyring, herunder krav om at elhandelleverandørerne skal have passende

risikoafdækningsstrategier. Derudover indeholder elmarkedsdirektivet krav

om, at de regulerende myndigheder eller en anden uafhængig kompetent

myndighed sikrer, at elhandelleverandørerne har implementeret passende ri-

sikoafdækningsstrategier og at de træffer alle rimelige foranstaltninger til at

begrænse deres risiko for forsyningssvigt.

Artikel 18a, stk. 1, bestemmer, De regulerende myndigheder eller, hvis en

medlemsstat har udpeget en alternativ uafhængig kompetent myndighed til

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

dette formål, en sådan udpeget kompetent myndighed sikrer under hensyn-

tagen til leverandørens størrelse og markedsstrukturen og, hvis det er rele-

vant, ved at udføre stresstest, at leverandørerne 1) har oprettet og implemen-

terer passende risikoafdækningsstrategier for at begrænse risikoen for, at

ændringer i engrosforsyningen af elektricitet påvirker den økonomiske le-

vedygtighed af deres kundekontrakter, samtidig med at likviditeten og pris-

signalerne på de kortfristede markeder opretholdes, og 2) at leverandørerne

træffer alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres risiko for forsy-

ningssvigt.

Artikel 18a, stk. 2, bestemmer, at elhandelleverandørernes kan omfatte bru-

gen af elkøbsaftaler eller andre egnede instrumenter såsom forwardkontrak-

ter. Hvis der findes tilstrækkeligt udviklede markeder for elkøbsaftaler, som

muliggør effektiv konkurrence, kan medlemsstaterne kræve, at en del af le-

verandørernes risikoeksponering over for ændringer i engrospriserne på

elektricitet dækkes ved hjælp af elkøbsaftaler for elektricitet produceret fra

vedvarende energikilder, der matcher varigheden af deres risikoeksponering

på forbrugersiden, forudsat at Unionens konkurrenceret overholdes.

Artikel 18a, stk. 3, bestemmer, at medlemsstaterne skal bestræbe sig på at

sikre tilgængeligheden af risikoafdækningsprodukter for borgerenergifæl-

lesskaber og VE-fællesskaber og skabe de rette betingelser herfor.

3.5.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Elmarkedsdirektivet regulerer forpligtelsen om risikostyring over for elle-

verandører. I lov om elforsyning anvendes begrebet elhandelsvirksomhed i

stedet for elleverandør.

Ministeriet vurderer overordnet, at elmarkedsdirektivets bestemmelse om

elhandelsvirksomhedernes risikostyring skal ses i sammenhæng med elmar-

kedsdirektivets bestemmelse om, at visse elhandelsvirksomheder skal ud-

byde fastprislektricitetsleveringskontrakter. Risikostyring er relevant i den

forbindelse, fordi en elhandelsvirksomheds binding i en aftale med en fast

pris for ellevering til en elkunde i en længere periode ledsages af en prisri-

siko for elhandelsvirksomheden i denne periode. Prisrisikoen skyldes, at

prisudviklingen i markedet kan afvige fra den aftalte pris i den periode, hvor

aftalen løber. Jo større prisudsving der er i markedet, des mere markant er

risikoprofilen for elhandelsvirksomheden, når denne udbyder aftaler med

fast pris.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Ministeriet vurderer, at elmarkedsdirektivets bestemmelser om elhandels-

virksomhedernes risikostyring skal gennemføres ved at forpligte elhandels-

virksomhederne til risikostyring, herunder til at have passende risikoafdæk-

ningsstrategier og til at træffe alle rimelige foranstaltninger til at begrænse

deres risiko for forsyningssvigt.

Ministeriet vurderer, at reguleringens tekniske karakter og hensynet til at

fremme smidighed i reguleringen bevirker, at elhandelsvirksomhedernes

forpligtelse skal gennemføres ved bekendtgørelse med hjemmel i lov om

elforsyning. Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fast-

sætte disse regler.

Forsyningstilsynet har efter gældende ret bl.a. tilsynsopgaver om elhandels-

virksomhedernes elkunderelaterede forpligtelser og overvågningsopgaver

for at sikre velfungerende konkurrencebaserede elmarkeder. Det er herunder

bl.a. Forsyningstilsynets opgave at overvåge markedsudviklingen vedrø-

rende dynamiske elpriskontrakter og vurdere de risici, som de nye produkter

og ydelser kan udgøre. Med gennemførelsen af elmarkedsdirektivets nye

bestemmelser om fastpriselektricitetsleveringskontrakter forventes denne

overvågningsforpligtelse videreført til disse kontrakter også. Som nævnt

ovenfor, har forpligtelsen til at udbyde fastpriskontrakter forbindelse til for-

pligtelsen om at implementere passende risikoafdækningsstrategier, fordi

elhandelsvirksomhedens risikoprofil er forbundet med forpligtelsen til at

udbyde kontrakter med fast pris. Ministeriet vurderer på den baggrund, at

det i Danmark er Forsyningstilsynet der mest hensigtsmæssigt skal sikre, at

elhandelsvirksomhederne lever op til forpligtelserne om risikostyring. Mi-

nisteriet vurderer, at der allerede er hjemmel til at forpligte Forsyningstilsy-

net til at varetage denne opgave efter § 78, stk. 6.

Ministeriet vurderer endelig, at der er hjemmel i § 9 til at sikre gennemfø-

relsen af artikel 18a, stk. 3, om tilgængelighed af risikoafdækningsprodukter

for borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber

3.5.4. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren bemyndiges til at fastsætte regler, der forpligter elhandelsvirksomhe-

der til risikostyring, herunder til at have passende risikoafdækningsstrate-

gier og til at træffe alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres risiko

for forsyningssvigt. Den foreslåede ordning vil dermed medføre, at elmar-

kedsdirektivets krav til elhandelsvirksomheder om risikostyring gennemfø-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

res ved bekendtgørelse. Elmarkedsdirektivets krav til sikring af, at elhan-

delsvirksomhederne efterlever forpligtelserne om risikostyring forventes

gennemført ved bekendtgørelse med hjemmel i § 78, stk. 6. Elmarkedsdi-

rektivets ret til tilgængelighed af risikoafdækningsprodukter for borgerener-

gifællesskaber og VE-fællesskaber forventes gennemført ved bekendtgø-

relse med hjemmel i § 9.

3.6. Netvirksomheders oplysningsforpligtelser ifm. nettilslutning

3.6.1. Gældende ret

Elforsyningsloven indeholder en bestemmelse i § 67, der giver klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om til-

slutning m.v. af miljøvenlige el- og kraftvarmeproduktionsanlæg. Bemyn-

digelse er suppleret af § 68 a, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om,

at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver,

bl.a. i medfør af § 67. En tilsvarende regel ses i VE-lovens § 30, der giver

klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler

om tilslutning til elforsyningsnettet af vindmøller, solcelleanlæg, bølge-

kraftanlæg og vandkraftværker. Her suppleres reglen af § 57 i VE-loven,

hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirk-

somheder udfører administrative opgaver, bl.a. i medfør af § 30.

I medfør af ovennævnte bemyndigelser er der i bekendtgørelse om nettil-

slutning af elproduktionsanlæg (nettilslutningsbekendtgørelsen) fastsat reg-

ler om netvirksomheders pligt til at afgive visse oplysninger til den, der an-

moder om nettilslutning. En netvirksomhed skal give alle nødvendige op-

lysninger til sagen, herunder et skøn over udgifterne til tilslutningen, en ri-

melig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af anmodningen,

og give en vejledende tidsplan for nettilslutningen. Endvidere skal netvirk-

somheden afgive begrundelse og vejledning om klageadgang- og frist.

Bestemmelsen i nettilslutningsbekendtgørelsen gælder alene i forhold til til-

slutning af elproduktionsanlæg, og ikke i forhold til tilslutning af forbrugs-

anlæg af nogen art. Bestemmelsen stiller herudover ikke frister for netvirk-

somhedens afgivelse af sådanne oplysninger, eller for eks. løbende ajourfø-

ring af oplysningerne i nettilslutningsprocessen.

Foruden ovennævnte regler er netvirksomhederne også omfattet af elforsy-

ningslovens § 84, stk. 7, der indebærer, at der er en generel pligt til at give

systembrugere de oplysninger, der kan sikre, at de har effektiv adgang til-

og udnyttelse af systemet. I medfør af § 84, stk. 9 kan klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte regler om pligten til at videregive sådanne

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

oplysninger. Elforsyningslovens § 84, stk. 7 indebærer f.eks. at netvirksom-

heder skal offentliggøre eller på anden måde give nødvendige oplysninger

om brugen af netsystemet eller forhold vedrørende kapacitet eller tildelin-

gen heraf. Formålet med bestemmelsen har ikke været at fastsætte en pligt

for netvirksomhederne til at afgive oplysninger af rent sagsbehandlings-

mæssig karakter i relation til en konkret tilslutningssag. Bestemmelsen er

oprindeligt indført i elforsyningsloven for at sikre implementeringen af ar-

tikel 9, litra f, og artikel 14, stk. 3 i det daværende eldirektiv (direktiv

2003/54/EF af 26. juni 2003), der i dag er videreført i elmarkedsdirektivets

artikel 31, stk. 3.

3.6.2. Elmarkedsdirektivet

Bestemmelsen i artikel 31, stk. 3 i elmarkedsdirektivet er blevet væsentligt

udvidet med de seneste ændringer. Det er blevet tydeliggjort, at netvirksom-

hederne skal offentliggøre klare og gennemsigtige oplysninger om bl.a. ka-

pacitet og mulighederne for fleksible nettilslutninger. Herudover er der ind-

ført nye forpligtelser i relation til netvirksomhedernes oplysninger og sags-

behandling i konkrete nettilslutningssager.

Netvirksomheder skal, senest tre måneder efter en anmodning om nettilslut-

ning er indgivet, give systembrugerne klare og gennemsigtige oplysninger

om status for og behandlingen af anmodningen. Netvirksomheder skal

ajourføre oplysningerne med tre måneders mellemrum, hvis tilslutningsan-

modningen hverken kan godkendes eller afvises i sin helhed.

Efter artikel 31, stk. 3 a skal netvirksomheder herudover give systembru-

gerne mulighed for at anmode om tilslutning i digital form, herunder indgive

relevante dokumenter i forbindelse med sagen digitalt.

Efter artikel 31, stk. 3 b kan medlemsstaten undtage netvirksomheder med

under 100.000 tilsluttede kunder, eller netvirksomheder der kun leverer el

til små isolerede netsystemer, fra kravene som er fastsat i stk. 3. Medlems-

staten kan også vælge at anvende en lavere tærskel end 100.000 tilsluttede

kunder til brug for denne undtagelse. Det er dermed valgfrit, om små net-

virksomheder i Danmark skal undtages de nævnte oplysningsforpligtelser.

3.6.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af den eksisterende

bemyndigelse i § 84, stk. 9, jf. § 84, stk. 7, fastsætte de nye regler om of-

fentliggørelse af kapacitetsoplysninger og om mulighederne for fleksible til-

slutninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Den seneste tilføjelse ift. netvirksomhedernes oplysningsforpligtelser i til-

slutningssager vil gælde for tilslutningssager over både produktions- og for-

brugsanlæg og vil navnlig vedrøre administrative oplysninger.

Den eksisterende bemyndigelse i § 68 a giver alene mulighed for at fastsætte

oplysningspligter i tilslutningssager over produktionsanlæg, og § 84, stk. 9

er ikke dækkende for, at der kan fastsættes de nødvendige oplysningspligter

til netvirksomhederne. Derfor er implementeringen af artikel 31, stk. 3 i di-

rektivet afhængig af en ny bemyndigelse, hvorefter ministeren kan fastsætte

regler om netvirksomhedernes oplysningspligter. Det er ministeriets opfat-

telse, at den nye bemyndigelse bør være begrænset til implementeringen af

elmarkedsdirektivet, hvor det måtte være påkrævet.

I forhold til udnyttelsen af den nævnte undtagelsesmulighed i artikel 31, stk.

3 b er det ministeriets opfattelse, at det vil give mening at alle netvirksom-

heder er omfattet af de samme krav om sagsbehandlingen af tilslutningsan-

modninger. En udnyttelse af undtagelsesmuligheden vil kunne fritage visse

mindre netvirksomheder fra kravene til at offentliggøre kapacitetsoplysnin-

ger, oplysninger om muligheden for at tilslutte fleksibelt, og til at afgive de

fristbestemte oplysninger i sagsbehandlingen i sager om tilslutning til nettet.

Det er Ministeriets opfattelse, at udnyttelsen af undtagelsesmuligheden ikke

vil spille sammen med de politiske målsætninger om at sikre hurtigere til-

slutning af VE og elforbrug i Danmark. Størrelsen af netvirksomheden bør,

efter Ministeriets opfattelse, ikke have betydning for den service, man som

netkunde kan få i forbindelse med tilslutninger. Ministeriet er endvidere af

den opfattelse, at netvirksomhederne i praksis giver oplysninger om tilslut-

ningssagen og tidsplanen i sagerne, og at netvirksomhederne bør kunne

overholde bestemmelsens frister.

Implementeringen af artikel 31, stk. 3 a, der kræver, at netvirksomhederne

tilbyder digital modtagelse af kommunikation i sager om tilslutning til net-

tet, er afhængig af en konkret bemyndigelse i elforsyningsloven. Elforsy-

ningslovens eksisterende § 92 b, der omhandler kommunikation i forhold

omfattet af loven, af regler fastsat i henhold til loven, eller af EU-retsakter,

er møntet på kommunikationen imellem borgere og virksomheder, og den

ansvarlige myndighed. Der er derfor behov for, at den nye bemyndigelse om

netvirksomhedernes oplysningsforpligtelser suppleres med en bemyndi-

gelse til, at der kan fastsættes regler om, at netvirksomheder skal tilbyde at

modtage kommunikation om sagen digitalt. Implementeringen heraf vil her-

efter kunne fastsættes ved bekendtgørelse.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

3.6.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse for klima-, energi- og for-

syningsministeren til at fastsætte regler ved bekendtgørelse om netvirksom-

heders oplysningsforpligtelser i tilslutningssager, herunder for tilslutninger

af produktions- og forbrugsanlæg, og om, at netvirksomheder skal tilbyde

modtagelse af digital kommunikation i sådanne sager.

Oplysningspligter, der vil blive fastsat ved bekendtgørelse er dem, der frem-

går af artikel 31, stk. 3. Herefter skal netvirksomheder senest tre måneder

efter en anmodning om nettilslutning er indgivet give systembrugerne klare

og gennemsigtige oplysninger om status for og behandlingen af anmodnin-

gen. Netvirksomheder skal ajourføre oplysningerne med tre måneders mel-

lemrum, hvis tilslutningsanmodningen hverken kan godkendes eller afvises

i sin helhed.

Bemyndigelsen vil gælde alle virksomheder med bevilling til at udøve net-

virksomhed i Danmark.

Bemyndigelsen vil imidlertid ikke rumme, at der fastsættes forpligtelser for

netvirksomhederne, der går videre end direktivbestemmelsen.

3.7. Fleksible tilslutningsaftaler

3.7.1. Gældende ret

Elforsyningsloven indeholder ingen bestemmelser, der omhandler fleksible

tilslutningsaftaler. Begrebet er ikke defineret i dansk ret.

Efter gældende ret har enhver ret til at anvende det kollektive elforsynings-

net til transport af elektricitet imod betaling, jf. elforsyningslovens § 24, stk.

1. De kollektive elforsyningsvirksomheder er forpligtede til at sikre en til-

strækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, her-

under at udbygge forsyningsnettene i fornødent omfang og stille fornøden

transportkapacitet til rådighed, jf. elforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 3.

Gældende ret medfører, at bl.a. betingelser for anvendelse af transmissions-

og distributionsnettet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder

efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet, jf. §

73 a, stk. 1, i elforsyningsloven.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indholdet

af de metoder, der anvendes til at fastsætte betingelser og vilkår, jf. § 73 a,

stk. 3, i elforsyningsloven.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

En bestemmelse i netvirksomhedsbekendtgørelsen nævner afbrydeligheds-

aftaler, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023. Be-

stemmelsen omhandler forholdet mellem en markedsbaseret anskaffelse af

fleksibilitetsydelser på den ene side og andre metoder som en netvirksom-

hed måtte anvende for at dække sit behov for fleksibilitet på den anden side,

herunder afbrydelighedsaftaler. Det følger af bestemmelsen, at kravet om

markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser i § 33, stk. 1, ikke er til

hinder for at netvirksomheden kan anvende afbrydelighedsaftaler, forudsat

at Forsyningstilsynet har metodegodkendt disse.

§ 33 i netvirksomhedsbekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i elforsy-

ningslovens § 45 b. Denne bestemmelse bemyndiger ministeren til at fast-

sætte regler om netvirksomheders anskaffelse af fleksibilitetsydelser, her-

under i henhold til gennemsigtige, ikkediskriminerende og markedsbaserede

metoder. Bemyndigelsen har til formål at gennemføre elmarkedsdirektivets

artikel 32, stk. 1, sidste punktum, hvorefter netvirksomheder skal anskaffe

fleksibilitetsydelser i henhold til gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende

og markedsbaserede procedurer, medmindre de regulerende myndigheder

har fastslået, at anskaffelsen af sådanne ydelser ikke er omkostningseffektiv,

eller at sådan anskaffelse fører til alvorlige markedsforvridninger eller øget

overbelastning.

I forarbejderne til § 45 b omtales netvirksomheders anvendelse af tilslu-

ningsaftaler med begrænset netadgang (afbrydelighedsaftaler) og deres for-

hold til en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelserne, jf. Folke-

tingstidende 2020/21, Tillæg A, L 67 som fremsat, side 46 og 47. Forarbej-

derne henviser til, at netvirksomheder anvender aftalerne i praksis, og anser

dem som værende omfattet af begrebet fleksibilitetsydelser. Ifølge forarbej-

derne fremstår anskaffelse af fleksibilitetsydelser gennem aftalerne imidler-

tid ikke som værende markedsbaseret. Det fremgår endvidere, at det ikke

udelukkes, at metoderne, der ligger bag disse typer aftaler, fortsat kan god-

kendes i en situation, hvor markeder for fleksibilitetsydelser endnu er under

udvikling, eller hvor der er tale om meget lokale behov. Ifølge forarbejderne

bør netvirksomheder i deres anmodninger om metodegodkendelse særlig re-

degøre for fremgangsmåden og dennes nødvendighed. Det fremgår endvi-

dere, at Forsyningstilsynet har metodefrihed i sin vurdering af netvirksom-

hedernes redegørelser om metoderne bag anvendelse af afbrydelighedsafta-

lerne, og at Forsyningstilsynet i denne sammenhæng bl.a. kan vurdere den

anmeldte metodes omkostningseffektivitet sammenlignet med en markeds-

baseret anskaffelse. Dermed opstiller forarbejderne en hierarki mellem de to

instrumenter, afbrydelighedsaftaler på den ene side og en markedsbaseret

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

anskaffelse af fleksibilitetsydelser på den anden side, ved at forudsætte, at

afbrydelighedsaftalerne kun kan anvendes, hvis alternativet for en markeds-

baseret anskaffelse ikke er omkostningseffektiv.

Gældende ret medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om brugernes forpligtigelse til at opfylde fastsatte krav for at få

adgang til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet. Her-

under kan ministeren inden for nærmere beskrevne rammer bestemme, at

sådanne krav fastsættes af Energinet eller netvirksomheder, jf. elforsynings-

lovens § 26, stk. 3, sammenholdt med stk. 2.

3.7.2. Elmarkedsdirektivet

Det ændrede elmarkedsdirektivet indeholder nye bestemmelser om fleksible

tilslutningsaftaler.

Fleksible tilslutningsaftaler er defineret i artikel 2, nr. 24 a, i direktivet, som

et sæt aftalte betingelser for tilslutning af elektrisk kapacitet til nettet, som

indeholder betingelser for begrænsning af og kontrol med indfødning af

elektricitet til og udtag fra transmissionsnettet eller distributionsnettet.

Det følger af den nye artikel 6 a, stk. 1, at den regulerende myndighed eller

en anden kompetent myndighed, hvis en medlemsstat har fastlagt således,

skal udarbejde en ramme med henblik på at transmissionssystemoperatører

og distributionssystemoperatører giver muligheden for at indgå fleksible til-

slutningsaftaler i områder, hvor der er begrænset eller ingen netkapacitet til

nye nettilslutninger, som offentliggjort i overensstemmelse med artikel 31,

stk. 3, og artikel 50, stk. 4 a, første afsnit, i forordning (EU) 2019/943.

De sidstnævnte bestemmelser er ligeledes delvis nye og forpligter distribu-

tionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører til offentliggørelse

af oplysninger om den kapacitet, der er til rådighed i deres respektive net-

områder for nye nettilslutninger, og muligheden for fleksibel tilslutning i

overbelastede delområder. Oplysningerne skal også omfatte kriterier for be-

regning af disponibel kapacitet for nye tilslutninger.

Den ramme, der skal udarbejdes i medlemsstaterne, skal sikre, at a) fleksible

tilslutninger som hovedregel ikke forsinker netforstærkninger i de identifi-

cerede områder, b) der på grundlag af fastlagte kriterier sikres en overgang

fra fleksible til faste tilslutningsaftaler, når nettet er udviklet, og c) der for

områder, hvor den regulerende myndighed eller anden kompetent myndig-

hed, hvis en medlemsstat har fastlagt således, anser netudvikling for ikke at

være den mest effektive løsning, hvis det er relevant, åbnes mulighed for

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

fleksible tilslutningsaftaler som en permanent løsning, herunder for energi-

lagring.

Artikel 6 a, stk. 2, bestemmer endvidere, at rammen kan sikre, at fleksible

tilslutningsaftaler mindst angiver a) den maksimale faste indfødning og det

maksimale faste udtag af elektricitet til og fra nettet samt den yderligere

fleksible indfødnings- og udtagskapacitet, der kan tilsluttes og differentieres

ved hjælp af tidsmæssige begrænsninger i løbet af året, b) netgebyrer, der

finder anvendelse på både den uafbrydelige og den fleksible indfødnings-

og udtagskapacitet, c) den aftalte løbetid for den fleksible tilslutningsaftale

og den forventede dato for tildeling af tilslutning til hele den ønskede uaf-

brydelige kapacitet.

Endelig indeholder forpligtelsen i artikel 6 a, stk. 2, en forpligtelse for sy-

stembrugere, der tilslutter sig gennem en fleksibel tilslutning, til at installere

et effektreguleringssystem, der er certificeret af et godkendt certificerings-

organ.

Følgende fremgår af præambelbetragtning 15: »I områder, hvor elnettene

har begrænset eller ingen netkapacitet, bør netbrugere, der anmoder om net-

tilslutning, kunne drage fordel af at indgå en ikkebindende, fleksibel tilslut-

ningsaftale. Denne tilslutningsaftale ville f.eks. tage hensyn til energilagring

eller begrænse den tid, hvor et produktionsanlæg kan indføde elektricitet til

nettet, eller den kapacitet, der kan eksporteres, hvilket muliggør dets delvise

tilslutning. Systemoperatører bør give mulighed for at indgå fleksible til-

slutninger i sådanne områder. Den regulerende myndighed eller en anden

kompetent myndighed, hvor en medlemsstat har udpeget en sådan, bør ud-

vikle rammer for systemoperatører med henblik på at etablere sådanne flek-

sible tilslutninger og sikre, at netforstærkninger, der giver de strukturelle

løsninger, prioriteres, at tilslutningsaftaler gøres bindende, så snart nettene

er klar, at fleksible tilslutninger muliggøres som en permanent løsning for

områder, hvor netforstærkning ikke er effektiv, og så vidt muligt giver de

netbrugere, der anmoder om nettilslutning, synlighed med hensyn til de for-

ventede indskrænkningsniveauer i henhold til den fleksible tilslutningsaf-

tale.«

3.7.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Både netvirksomheder og Energinet anvender i dag forskellige aftaler om

nettilslutning med permanent begrænset netadgang, uanset områdets karak-

ter, dvs. uanset om der er tale om et område med begrænset eller manglende

nettilslutningskapacitet eller et område, hvor tilslutningskapaciteten ikke er

udfordret. Netvirksomhederne anvender også aftaler, hvor nettilslutning

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

sker i faser, således at den af netkunden ønskede leveringsomfang i en første

fase begrænses til den tilgængelige netkapacitet, og øges til det fulde leve-

ringsomfang efter nettet er udbygget. Energinet anvender aftaler med mid-

lertidig begrænset adgang, hvor producenter tilsluttes, men kan afbrydes i

perioden indtil nettet er fuld udbygget. Disse aftaler, der indebærer netud-

bygning, er kun relevante i områder med begrænset eller manglende tilslut-

ningskapacitet. De aftaler med permanent begrænset netadgang, der anven-

des i praksis, er forbundet med en nedsat betaling af den løbende nettarif

eller en reduceret tilslutningsbidrag. Derimod er nettilslutning i faser eller

Energinets midlertidige begrænsede netadgang ikke forbundet med afslag

på tarif eller tilslutningsbidrag.

Ministeriet vurderer, at de typer aftaler, der anvendes i Danmark i dag og

som er metodegodkendt af Forsyningstilsynet, falder under direktivets brede

definition af fleksible tilslutningsaftaler.

Der er i Danmark imidlertid ikke lovfastsat rammer for de kollektive elfor-

syningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler. For at

sikre gennemførelse af direktivet er det derfor nødvendigt, at der bliver ind-

sat en ny bemyndigelse i elforsyningsloven, der muliggør fastsættelse af så-

danne rammer. Ligeledes skal der indsættes en definition af begrebet flek-

sible tilslutningsaftaler i elforsyningsloven svarende til direktivets defini-

tion.

Direktivet overlader det til medlemsstaterne, om rammerne for fleksible til-

slutningsaftaler fastsættes af den nationale regulerende myndighed, dvs.

Forsyningstilsynet, eller af en anden kompetent myndighed. Det er ministe-

riets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er klima-, energi- og

forsyningsministeren, der vil få til opgave at fastsætte rammerne. At lade

ministeren fastsætte de overordnede rammer for anvendelse af fleksible net-

tilslutningsaftaler, mens deres nærmere udformning fortsat er overladt til de

kollektive elforsyningsvirksomheder, der skal få aftalerne metodegodkendt

af Forsyningstilsynet, flugter med den generelle rollefordeling i øvrigt på

elområdet i Danmark.

Ministeriet fortolker artikel 6 a således, at distributions- og transmissions-

systemoperatører, dvs. de kollektive elforsyningsvirksomheder i Danmark,

i de nationale rammer bør forpligtes til at tilbyde nye netbrugere i områder

med begrænset eller manglende nettilslutningskapacitet indgåelse af midler-

tidige fleksible tilslutningsaftaler, indtil nettene er udviklet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Herudover vurderer ministeriet, at artikel 6 a giver medlemsstaterne et bredt

råderum for fastsættelse af nationale rammer for permanente fleksible til-

slutningsaftaler. Disse giver netoperatørerne mulighed for, i forbindelse

med en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende netkapaciteter, dvs. uden

netudbygning, at håndtere eventuelle kapacitetsbegrænsninger som følge af

denne øgede udnyttelse af nettet.

Både netvirksomheder og Energinet ser permanente fleksible tilslutningsaf-

taler som fordelagtige, fordi de for det første giver sikkerhed i drift, både i

forhold til lang- og kortvarige kapacitetsudfordringer, uanset om de nødven-

dige afbrudsvoluminer er store eller små, og for det andet klarhed i netud-

viklingsplanlægning, idet der ikke skal udbygges net af hensyn til netbru-

gerne på permanente fleksible tilslutningsaftaler. Dertil kommer, at netbru-

gere, der i praksis får tilbudt permanente fleksible tilslutningsaftaler, får

gavn af reducerede tariffer eller reducerede tilslutningsgebyrer, hvilket øger

incitamentet til at investere i bl.a. VE-produktion eller grønne løsninger, så-

som PtX, elkedler eller varmepumper.

Disse forhold taget i betragtning, finder ministeriet, at udmøntningen af ar-

tikel 6 a i udgangspunktet bør give brede muligheder for anvendelse af flek-

sible tilslutningsaftaler, også for så vidt der er tale om permanente fleksible

tilslutningsaftaler, dvs. aftaler, hvor netbrugeren en situation uden netud-

bygning accepterer begrænsninger i udnyttelse af den kapacitet, som netbru-

geren er tilsluttet med, og uanset kapacitetsforholdene i det område, hvor

der søges tilslutning.

Ministeriet vurderer endvidere, at der i forbindelse med gennemførelse af

artikel 6 a også bør tages tilstrækkelig højde for muligheden for at løse ka-

pacitetsudfordringer og forbedre effektiviteten i driften og udviklingen af

distributionssystemet med en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitets-

ydelser, hvis værktøjet som sådan er omkostningseffektivt og konkurrence-

præget og dermed ikke fører til alvorlige markedsforvridninger eller øget

overbelastning, ligesom det også er forudsat i elmarkedsdirektivets artikel

32, stk. 1, sidste punktum og – i forhold til belastningsomfordeling - i el-

markedsforordningens artikel 13, stk. 3. Ved markedsbaseret anskaffelse

forstås en mekanisme, hvor netoperatørens behov for en fleksibilitetsydelse

matches ved bud, som er prissat af en sælger af en fleksibilitetsydelse, på et

lokal marked for fleksibilitet, eksempelvis i forbindelse med et udbud eller

bud på en markedsplatform.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

En markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet er for nuværende endnu ikke

i videre omfang er afprøvet i Danmark. Dette betyder dog ikke, at disse

værktøjer ikke vil kunne udvikles og komme i brug i Danmark fremadrettet

som et af flere værktøjer, der vil kunne bidrage til en omkostningseffektiv

håndtering af de udfordringer, der er forbundet med drift og udbygning af

et VE-drevet, elektrificeret energisystem med store og små fleksible netbru-

gere.

Fleksible tilslutningsaftaler og en markedsbaseret anskaffelse af fleksibili-

tetsydelser to værktøjer til at anskaffe fleksibilitet kan fungere som supple-

menter til hinanden. Fordi både de begge er baseret på udnyttelse af en net-

kundes fleksibilitet, kan der dog være en risiko for, at fleksible tilslutnings-

aftaler mindsker likviditeten på lokale markeder for anskaffelse af fleksibi-

litetsydelser. Dette skyldes, at den begrænsning, som en netbruger accepte-

rer i forbindelse med en fleksibel tilslutningsaftale i princippet også vil

kunne tilvejebringes via netbrugerens udbud af sin fleksibilitet på et lokalt

fleksibilitetsmarked, hvis netbrugeren ikke havde en fleksibel tilslutnings-

aftale, men fuld adgang. I det omfang en kundes fleksibilitet bindes i en

fleksibel tilslutningsaftale, kan fleksibiliteten for så vidt angår begrænsning

af netbrugerens forbrug eller produktion, ikke bydes ind på et lokalt fleksi-

bilitetsmarked, idet netbrugeren allerede har afgivet retten til begrænsnin-

gen. Dermed skabes der mindre konkurrence på markedet. Netbrugeren kan

dog fortsat melde sin fleksibilitet ind på et lokalt fleksibilitetsmarked for

forøgelse af sit forbrug eller produktion.

For at kunne sikre konsistens mellem direktivets bestemmelser om rammer

for fleksible tilslutningsaftaler på den ene side og en markedsbaseret anskaf-

felse af fleksibilitetsydelser på den anden side, vurderer ministeriet, at be-

myndigelsen bør fremtidssikres ved at give mulighed for på sigt at kunne

sikre at fleksible nettilslutningsaftaler udformes således, at de kan spille

sammen med en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet. Formålet med

sådanne regler vil være at sikre den rette balance, så grundlaget ikke udhules

for hverken fleksible tilslutningsaftaler eller markedsbaserede løsninger.

Artikel 6 a taler bredt om fastsættelse af rammer for fleksible tilslutningsaf-

taler. Derfor vil bemyndigelsen også rumme fastsættelse af overordnede

principper, som der vil skulle tages højde for ifm. tilbud af fleksible nettil-

slutningsaftaler, eksempelvis om fortsat fokus på netudbygning, frivillighed

af aftalerne for netbrugerne, gennemsigtighed, forudsigelighed og ikke-dis-

krimination.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Direktivets artikel 6 a, stk. 2, omhandler minimumsindholdet af fleksible

tilslutningsaftaler, eksempelvis angående oplysninger om tariferingen eller

aftaleperioden og forventet dato for fuld tilslutning. Ifølge bestemmelsen

kan fastsættelsen af de nationale rammer sikre, at aftalerne adresserer disse

forhold. Efter ministeriets vurdering er bestemmelsen imidlertid hverken

bindende eller begrænsende for medlemsstaterne. Der er således et stort rå-

derum for medlemsstaterne til at fastsætte rammer for, hvilke forhold afta-

lerne skal adressere.

Det bemærkes, at regler om de forhold, som fleksible tilslutningsaftaler vil

skulle adressere, vil kunne gennemføres med hjemmel i den gældende § 73

a, stk. 3, i elforsyningsloven. Efter denne bestemmelse er ministeren bemyn-

diget til at fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at

fastsætte betingelser og vilkår.

Ministeriet vurderer, at kravet, der er fastsat i direktivets artikel 6 a, stk. 2,

2. afsnit, om at en netbruger, der indgår en fleksibel tilslutningsaftale, skal

installere et certificeret teknisk reguleringssystem, kan gennemføres med

hjemmel i den gældende § 26, stk. 3, sammenholdt med bestemmelsens stk.

2, i elforsyningsloven.

Ministeriet bemærker afslutningsvis, at den nye direktivbestemmelse om

fleksible tilslutningsaftaler taler for, at afbrydelighedsaftaler og en markeds-

baseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser bør anses som selvstændige in-

strumenter, med hver deres regulering, selvom det følger af forarbejderne til

§ 45 b, at de står i hierarkisk forhold til hinanden. Derfor bør bl.a. også den

omkostningseffektivitetsvurdering af en markedsbaseret anskaffelse af flek-

sibilitetsydelser, der er nævnt i direktivets artikel 32, stk. 1, sidste punktum,

fremadrettet foretages af Forsyningstilsynet uafhængigt af en evt. metode-

anmeldelse af fleksible tilslutningsaftaler, på trods af, hvad der var forudsat

i forarbejderne til § 45 b. Det vurderes, at en sådan ændret tilgang vil kunne

rummes inden for den gældende bemyndigelse i § 45 b, hvis formål ifølge

forarbejderne er, bl.a. at sikre gennemførelse af artikel 32, stk. 1, sidste

punktum

3.7.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse for klima-, energi- og for-

syningsministeren.

Det følger af det foreslåede, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

skulle fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders anven-

delse af fleksible tilslutningsaftaler.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at der vil blive fastsat regler, der

vil sikre gennemførelse af direktivets artikel 6 a. Givet at artikel 6 a samlet

set giver medlemsstaterne brede muligheder for gennemførelse og givet

konteksten med en fremtidig markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitets-

ydelser, der for nuværende først er under udvikling, og som kan give anled-

ning til senere justeringer af rammerne for fleksible tilslutningsaftaler, vil

der være tale om en bred bemyndigelse.

Bemyndigelsen vil imidlertid ikke rumme fastsættelse af regler, der begræn-

ser de kollektive elforsyningsvirksomheders kompetencer til at fastsætte

prismetoder ifm. fleksible tilslutningsaftaler og Forsyningstilsynets godken-

delse heraf.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at de kollek-

tive elforsyningsvirksomheder og Forsyningstilsynet fremadrettet vil skulle

tage højde for de nye rammer for fleksible tilslutningsaftaler, som ministe-

ren efter det foreslåede vil få hjemmel til at fastsætte. Det vil medføre, at en

fornyet anmeldelse af de aktuelt godkendte metoder for de kollektive elfor-

syningsvirksomheders aftaler med begrænset netadgang kan blive nødven-

digt. Fastsættelse af de nye rammer for fleksible tilslutningsaftaler på be-

kendtgørelsesniveau vil kunne ledsages af passende overgangsbestemmel-

ser. Der er her eksempelvis tænkt på muligheden for at fastætte en frist for,

hvornår der skal være anmeldt metoder, der sikrer, at alle netbruger i områ-

der med begrænset eller midlertidig nettilslutningskapacitet kan indgå mid-

lertidige fleksible tilslutningsaftaler.

Ved førstkommende udmøntning forventes den nye bemyndigelse bl.a. at

blive udmøntet ved, at de kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtes til

at give nye netbrugere mulighed for at indgå midlertidige fleksible tilslut-

ningsaftaler i områder med begrænset eller manglende nettilslutningskapa-

citet og hvor der enten er planlagt netudvikling eller hvor det skal planlæg-

ges netudbygning pga. de nye netbrugere.

Endvidere forventes den nye bemyndigelse ved førstkommende udmønt-

ning bl.a. at blive udmøntet ved, at de kollektive elforsyningsvirksomheder

herudover generelt, uanset karakteren af området ift. nettilslutningskapaci-

tet, kan give nye netbrugere mulighed for indgåelse af permanente fleksible

tilslutningsaftaler.

Herudover forventes der fastsat generelle principper, der vil skulle overhol-

des ifm. netoperatørernes anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler, eksem-

pelvis om fortsat fokus på netudbygning, frivillighed af aftalerne for netbru-

gerne, gennemsigtighed, forudsigelighed og ikke-diskrimination.

Det bemærkes i øvrigt, at det forventes, at der ved førstkommende udmønt-

ning med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 73 a, stk. 3, vil blive

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

fastsat regler om bl.a. de forhold, der er nævnt i direktivets artikel 6 a, stk.

2, litra a-c.

Som nævnt ovenfor, vil det i forbindelse med senere udmøntninger kunne

blive aktuelt, at sikre konsistens mellem direktivets bestemmelser om ram-

mer for fleksible tilslutningsaftaler på den ene side og en markedsbaseret

anskaffelse af fleksibilitetsydelser på den anden side. Dette vil forudsætte,

at der foreligger konkrete holdepunkter for, at der er et reelt potentiale for

anvendelse af konkurrenceprægede markedsbaserede løsninger at anskaffe

fleksibiliteten på, eksempelvis i form af Forsyningstilsynets vurderinger

med baggrund i direktivets artikel 32, stk. 1, sidste punktum. Formålet med

senere udmøntninger vil være at sikre den rette balance, så grundlaget ikke

udhules for hverken fleksible tilslutningsaftaler eller markedsbaserede løs-

ninger.

Der vil endvidere blive fastsat krav om, at en netbruger, der indgår en flek-

sibel tilslutningsaftale skal installere et certificeret effektreguleringssystem

svarende til hvad der fremgår af artikel 6 a, stk. 2, 1. afsnit. Hermed forstås

et system, der tillader kontrol – og eventuel styring - af en netbrugeres aftag

fra og indfødning til elforsyningsnettet. Fastsættelse af kravet herom vil ske

med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i elforsyningslo-

vens § 26, stk. 3, sammenholdt med bestemmelsens stk. 2. Kravet vil alene

stilles fremadrettet, dvs. at netbrugere, der allerede i dag er tilsluttet nettet

med en fleksibel tilslutningsaftale, vil ikke blive berørt af kravet.

Det bemærkes herudover, at det forventes, at der med hjemmel i den gæl-

dende bemyndigelse i § 45 b, bl.a. vil blive fastsat, at Forsyningstilsynet,

under inddragelse af oplysninger mv. fra de kollektive elforsyningsvirksom-

heder, vil skulle foretage løbende vurderinger af både omkostningseffekti-

viteten og risikoen for konkurrenceforvridninger, som omtalt i direktivets

artikel 32, stk. 1, sidste punktum, angående potentialet for en markedsbase-

ret anskaffelse af fleksibilitetsydelser.

Det foreslås endvidere, at der indføres en ny bestemmelse i elforsyningslo-

ven, der vil definere begrebet fleksible tilslutningsaftaler svarende til direk-

tivets definition. Forslaget vil indebære, at dansk ret fremover vil indeholde

en definition af begrebet svarende til direktivets definition.

Det bemærkes afslutningsvis, at de regler, der ved førstkommende udmønt-

ning forventes at ville blive fastsat, ikke vil påvirke allerede indgåede aftaler

med begrænset netadgang. Der vil således ikke være et krav om ændring af

de eksisterende aftaler.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

3.8. Konsekvensrettelser som følge af REMIT-forordningen

3.8.1. Gældende ret

Muligheden for at sanktionere insiderhandel og markedsmanipulation samt

de understøttende oplysnings-, registrerings-, og indberetningspligter frem-

går af elforsyningslovens § 85 d, stk. 2, § 86, stk. 1, § 87 a, stk. 1 og 2 og §

87 b, stk. 1 og af gasforsyningslovens § 47 b, stk. 2, § 48, stk. 1, § 49 a, stk.

1 og 2, § 49 b, stk. 1.

§ 85 d, stk. 2 i elforsyningsloven og § 47 b, stk. 2 i gasforsyningsloven om-

handler Forsyningstilsynets bemyndigelse til at meddele påbud for forhold,

der strider mod REMIT-forordningen eller retsakter vedtaget på baggrund

heraf.

§ 86, stk. 1 i elforsyningsloven og § 48, stk. 1 i gasforsyningsloven omhand-

ler Forsyningstilsynets bemyndigelse til at anvende daglige eller ugentlige

tvangsbøder ved manglende efterlevelse af et påbud vedrørende forpligtel-

serne i REMIT-forordningens artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk.

1, 1. og 2. pkt. og stk. 5, 1. pkt. og artikel 9, stk. 1 og 5. Disse artikler om-

handler markedsdeltagernes forpligtelser vedrørende henholdsvis indberet-

ning ved mistanke om insiderhandel, indberetning af transaktioner på en-

grosenergimarkederne, oplysninger om kapaciteten og anvendelsen af faci-

liteter samt pligten til at lade sig registrere.

§ 87 a, stk. 1 i elforsyningsloven og § 49 a, stk. 1 i gasforsyningsloven om-

handler muligheden for at anvende bødestraf ved manglende opfyldelse af

oplysningsforpligtelserne i REMIT-forordningens artikel 3, stk. 4, litra b, 2.

pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1.

pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5 og artikel 15. Artiklerne omhandler

markedsdeltagernes forpligtelse til henholdsvis at indberette mistanke om

insiderhandel, at offentliggøre intern viden, at indsamle data og at registrere

sig. Derudover omhandler det forpligtelser vedrørende mistanke om insider-

handel og markedsmanipulation for personer, der som led i deres erhverv

gennemfører transaktioner med engrosenergiprodukter.

I § 87 a, stk. 2 i elforsyningsloven og i § 49 a, stk. 2 i gasforsyningsloven

udvides muligheden for at anvende bødestraf til også at gælde for markeds-

deltageres overtrædelse af artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. vedrørende forplig-

telsen til at indberette oplysninger om transaktioner på engrosenergimarke-

det.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

§ 87 b, stk. 1 i elforsyningsloven og § 49 b, stk. 1 i gasforsyningsloven om-

handler muligheden for at straffe overtrædelser af forbud mod insiderhandel

og markedsmanipulation. Forbuddet fremgår af henholdsvis REMIT-for-

ordningens artikel 3, stk. 1 og artikel 5.

3.8.2. REMIT-forordningen

I forbindelse med elmarkedsreformen blev der vedtaget en ændringsforord-

ning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227 af 25. oktober

2011 (REMIT-forordningen). Europa-Parlamentets forordning nr. 1106 af

11. april 2024 om ændring af REMIT-forordningen (ændringsforordningen)

ændrer i en række sanktionsbehæftede artikler. Det drejer sig om artikel 3,

artikel 4, artikel 8, artikel 9 og artikel 15. Der er desuden foretaget ændringer

i sanktionsbestemmelsen i artikel 18, der forpligter medlemsstaterne til at

fastsætte nærmere bestemte sanktioner for overtrædelse af REMIT-forord-

ningen.

I forordningens artikel 3, stk. 1, vedrørende forbud mod insiderhandel, til-

føjes et sidste led, som specificerer indholdet af begrebet insiderhandel.

I forordningens artikel 4, stk. 1, vedrørende forpligtelsen til at offentliggøre

intern viden, tilføjes et nyt pkt. 3 og 4, som omhandler henholdsvis offent-

liggørelse ved hjælp af IIP’er og en specificering af fordelene ved at an-

vende IIP’er.

I artikel 8, stk. 1, 1. pkt. ændres forpligtelsen til at indberette transaktioner

på engrosenergimarkedet til Agenturet for Samarbejde mellem Energiregu-

leringsmyndigheder (ACER) fra at gælde for personer og myndigheder til

at gælde for personer og enheder, der handler på markedsdeltagernes vegne.

Det følger af, at indberetningspligten udvides til også at gælde for organise-

rede markedspladser og handelssystemer.

I artikel 8, stk. 1, 2. pkt. ændres indholdet af indberetningspligten fra at om-

fatte informationer om transaktionens begunstigede til at omfatte både trans-

aktionens midlertidigt og endelige begunstigede. Der tilføjes desuden et nyt

stk. 1 a til artiklen, som vedrører organiserede markedspladsers forpligtelse

til at indberette transaktioner på engrosenergimarkedet, og der tilføjes et nyt

stk. 1 b, som vedrører LNG-markedsdeltageres pligt til at indberette en over-

sigt over LNG-markedsdata.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

I artiklens stk. 5, 1. pkt. indsættes en yderligere forpligtelse til, at give de

nationale regulerende myndigheder oplysninger om intern viden, som er of-

fentliggjort i henhold til artikel 4 om offentliggørelse af intern viden.

Artikel 9, stk. 1 omhandler registrering af markedsdeltagere og udpegning

af repræsentanter. Der tilføjes et nyt litra a-d, som indeholder en række for-

pligtelser for markedsdeltagere etableret i tredjelande i forhold til udpeg-

ning, registrering og bemyndigelse af en repræsentant hos den nationale re-

gulerende myndighed i en medlemsstat. Herefter skal markedsdeltagere, der

er etableret eller bosiddende i et tredjeland, udpege og bemyndige en repræ-

sentant i en medlemsstat, hvor denne er aktiv og lade sig registrere hos den

nationale regulerende myndighed.

Artikel 15 vedrører underretningspligten ved mistanke om insiderhandel og

markedsmanipulation for personer, der som led i deres erhverv gennemfører

transaktioner med engrosenergiprodukter. I artiklens stk. 1 udvides forplig-

telsen til også at omfatte planlagte transaktioner, og der tilføjes en pligt til

også at underrette ACER. Derudover specificeres det, at forpligtelsen også

gælder for handelsordrer, og at det omfatter enhver annullering eller æn-

dring uanset om den finder sted på eller uden for en organiseret markeds-

plads. Endvidere gælder forpligtelsen, når der er begrundet mistanke om, at

handelsordren eller transaktionen er i strid med artikel 4 om pligten til at

offentliggøre intern viden. Det specificeres, at underretning skal ske senest

fire uger efter kendskab til den mistænkelige hændelse. Der indsættes desu-

den et nyt stk. 2, 3 og 4. Stk. 2 giver de samme forpligtelser til personer der

som led i deres erhverv gennemfører transaktioner både med finansielle in-

strumenter og engrosenergiprodukter som ikke er finansielle instrumenter.

Stk. 3 viderefører de omhandlende personers forpligtelse til at etablere og

opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer til at identificere po-

tentielle overtrædelser som tidligere fremgik af artiklens stk. 2, 2. led. Dette

udvides til også at gælde for overtrædelser af artikel 4, og det tilføjes, at der

skal etableres effektive ordninger, systemer og procedurer til at afsløre og

indberette mistænkelige ordrer og transaktioner. Bestemmelsen tilføjer en

pligt til at sikre uafhængighed og beskyttelse mod interessekonflikter for de

ansatte, der foretager overvågningsaktiviteter med henblik på overholdelse

af forpligtelsen. Stk. 4 uddyber, at underretningen skal ske til de nationale

regulerende myndigheder i de medlemsstater, hvor markedsdeltageren er re-

gistreret, og hvor engrosenergiproduktet leveres, med mindre andet følger

af forordning (EU) nr. 596/2014 (markedsmisbrugsforordningen).

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Artikel 18 forpligter medlemsstaterne til at fastsætte regler om sanktioner

for overtrædelse af REMIT-forordningen. Sanktionerne skal efter artikel 18,

stk. 1, være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt for-

hold til overtrædelsen og skal afspejle overtrædelsens art, varighed og grov-

hed, skadevirkningerne for forbrugerne og den potentielle fortjeneste ved at

handle på grundlag af intern viden og markedsmanipulation. Det følger af

artikel 18, stk. 2, at artikel 18 kan anvendes sådan, at den kompetente nati-

onale myndighed indleder bødeproceduren, og de kompetente nationale

domstole pålægger bøderne, idet det sikres, at disse retsmidler er effektive,

og at deres virkning svarer til virkningen af administrative bøder, som på-

lægges af tilsynsmyndighederne.

Artikel 18, stk. 4 og stk. 5, der omhandler rammerne for administrative bø-

der, regulerer obligatoriske lofter for bøder for overtrædelse af REMIT-for-

ordningen for henholdsvis fysiske og juridiske personer. Det følger af artikel

18, stk. 4, at de obligatoriske lofter for bøder pålagt fysiske personer er

mindst 5 mio. euro for overtrædelser af artikel 3 og 5, mindst 1 mio. euro

for overtrædelser af artikel 4 og 15 og mindst 500.000 euro for overtrædelser

af artikel 8 og 9. Det følger af artikel 18, stk. 5, at de obligatoriske lofter for

bøder pålagt juridiske personer er mindst 15 % af den samlede årlige om-

sætning i det foregående regnskabsår for overtrædelser af artikel 3 og 5,

mindst 2 % af den samlede årlige omsætning i det foregående regnskabsår

for overtrædelser af artikel 4 og 15 og mindst 1 % af den samlede årlige

omsætning i det foregående regnskabsår for overtrædelser af artikel 8 og 9.

3.8.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det følger af REMIT-forordningens artikel 18, at medlemsstaterne skal fast-

sætte regler om sanktioner, der kan anvendes i tilfælde af overtrædelser af

forordningen og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de an-

vendes.

Det er ministeriets vurdering, at det er nødvendigt at konsekvensændre lov-

teksten i sanktionsbestemmelser vedrørende REMIT-forordningen, som de

fremgår af elforsyningsloven og gasforsyningsloven og ændre enkelte arti-

kelhenvisninger for at sikre, at det fortsat er muligt at sanktionere på bag-

grund af forordningens bestemmelser om insiderhandel og markedsmanipu-

lation samt de understøttende oplysnings-, registrerings-, og indberetnings-

pligter.

De foreslåede ændringer af lovteksten i elforsyningslovens sanktionsbe-

stemmelser § 85 d, stk. 2, § 86, stk. 1, § 87 a, stk. 1 og § 87 b, stk. 1, i

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

gasforsyningslovens § 48, stk. 1, § 49 a, stk. 1 og 2, § 49 b, stk. 1, og i

straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 2, medfører, at muligheden for at anvende

sanktioner ved manglende efterlevelse af forordningen opretholdes. Det be-

tyder, at Forsyningstilsynet fortsat kan meddele påbud og pålægge daglige

eller ugentlige tvangsbøder, og at der fortsat kan straffes med bøde eller

fængsel for overtrædelser af de forpligtelser og forbud, der følger af RE-

MIT-forordningen.

Ministeriet vurderer, at REMIT-forordningens artikel 18, stk. 4 og 5, som

affattet ved ændringsforordning nr. 1106 af 11. april 2024 til REMIT-for-

ordningen, træder i stedet for præambelbetragtning 31 i REMIT-forordnin-

gen nr. 1227 af 25. oktober 2011, hvoraf det fremgår, at sanktionerne for

overtrædelse af REMIT-forordningen bør svare til de sanktioner, medlems-

staterne vedtager til gennemførelse af direktiv 2003/6/EF (markedsmis-

brugsdirektivet. Det skyldes at markedsmisbrugsdirektivet er blevet afløst

af forordning 2014/596/EU (markedsmisbrugsforordningen), samt at æn-

dringsforordningen til REMIT-forordningens nye artikel 18, stk. 4 og 5, re-

gulerer specifikke obligatoriske bødelofter for overtrædelser af REMIT-for-

ordningens forbud mod markedsmisbrug og insiderhandel i artikel 3 og 5,

samt for manglende overholdelse af en række understøttende forpligtelser i

art. 4, 8, 9 og 15.

Efter forslaget bibeholdes henvisningen til artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. i

henholdsvis § 86, stk. 1 og § 87 a, stk. 2 og i gasforsyningslovens § 48, stk.

1, og § 49 a, stk. 1. Det medfører, at markedsdeltagernes manglende efter-

levelse af indberetningspligten til ACER også vil kunne sanktioneres, når

det gælder transaktioner foretaget til midlertidigt begunstigede.

Den foreslåede henvisning i elforsyningslovens § 86, stk. 1, til artikel 8, stk.

1 a, og i gasforsyningslovens § 48, stk. 1, til artikel 8, stk. 1 a og stk. 1 b, vil

medføre, at Forsyningstilsynet kan anvende tvangsbøder, hvis organiserede

markedspladser eller tredjeparter der handler på deres vegne og enheder, der

handler på vegne af LNG-markedsdeltagere ikke efterlever pligten til at ind-

berette transaktioner til ACER. Henvisningen til artikel 8, stk. 1 b, indgår

alene i gasforsyningsloven, fordi den omhandler en forpligtelse til at ind-

sende LNG-markedsdata. Muligheden for at anvendes bødestraf ved mang-

lende efterlevelse af indberetningspligten gælder fortsat alene i forhold til

markedsdeltagerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Efter forslaget bibeholdes henvisningen til artikel 9, stk. 1 i § 86, stk. 1 og i

gasforsyningsloven § 48, stk. 1, og henvisningen i § 87 a og i gasforsynings-

lovens § 49 a, stk. 1, ændres fra artikel 9, stk. 1, 1. pkt. til artikel 9, stk. 1.

Det medfører, at der fortsat vil kunne gives tvangsbøder og anvendes bødes-

traf over for markedsdeltagere i tredjelande, som er aktive på det danske

engrosmarked. Derudover medfører det, at der kan pålægges sanktioner,

hvis markedsdeltageren ikke efterlever forpligtelsen til at registrere sig og

udpege en repræsentant i en af de medlemsstater, hvor de er aktive. Har

markedsdeltageren udpeget en repræsentant i Danmark og ladet sig regi-

strere hos Forsyningstilsynet, kan det desuden sanktioneres, hvis markeds-

deltageren ikke giver meddelelse om repræsentantens kontaktoplysninger

eller giver repræsentanten de nødvendige beføjelser og midler til at samar-

bejde med myndigheden og ACER.

Efter forslaget bibeholdes henvisningen til artikel 8, stk. 5, 1. pkt. i hen-

holdsvis § 86, stk. 1 og § 87 a, stk. 1 og i gasforsyningslovens § 48, stk. 1

og i § 49 a, stk. 1. Det medfører, at der også kan anvendes tvangsbøder eller

bødestraf, hvis markedsdeltagerne undlader at give Forsyningstilsynet og

ACER oplysninger om deres interne viden om virksomheden og dennes fa-

ciliteter, når denne viden er offentliggjort i henhold til forpligtelsen i artikel

Efter forslaget tilføjes 1.-3. pkt. til henvisningen til artikel 4, stk. 1 i § 87 a

og i gasforsyningslovens § 49 a. Det medfører, at der kan anvendes bødes-

traf, hvis markedsdeltagerne ikke efterlever forpligtelsen til at offentliggøre

intern viden om virksomheder og faciliteter ved hjælp af IIP’er. I forslaget

til den samme bestemmelse tilføjes stk. 1-4 til henvisningen til artikel 15.

Det medfører en udvidelse af indholdet af underretningspligten vedrørende

mistanke om insiderhandel og markedsmanipulation for personer, der som

led i deres erhverv gennemfører transaktioner med engrosenergiprodukter.

Muligheden for at give bødestraf for manglende underretning omfatter her-

efter alle personer, der planlægger transaktioner med energiprodukter,

selvom disse transaktioner ikke bliver gennemført. Det omfatter også alle

handelsordrer, selvom de ikke resulterer i en egentlig transaktion, uanset om

de finder sted uden for en organiseret markedsplads og uanset at de foretages

af personer der gennemfører transaktioner med finansielle instrumenter i til-

læg til engrosenergisprodukter. Forslaget medfører endvidere, at pligten til

at underrette også gælder ved mistanke om, at en markedsdeltager ikke ef-

terlever sin pligt til at offentliggøre intern viden. Forslaget medfører, at der

også kan anvendes bødestraf, hvis der ikke sker underretning til ACER og

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Forsyningstilsynet straks og senest fire uger efter kendskab til den mistæn-

kelige hændelse. Derudover medfører forslaget, at der kan gives bødestraf,

hvis de omhandlede personer ikke sikrer, at de ansatte der overvåger for

mistænkelige ordrer og transaktioner er uafhængige og er beskyttet mod en-

hver interessekonflikt. Forslaget medfører desuden, at det er den nationale

regulerende myndighed i medlemsstaten, hvor markedsdeltageren er regi-

streret, og hvor engrosenergiproduktet leveres, der skal underrettes.

Efter forslaget bibeholdes henvisningen til artikel 3, stk. 1 i § 87 b, stk. 1

og i gasforsyningslovens § 49 b, stk. 1. Det medfører, at muligheden for at

straffe for insiderhandel også omfatter efterfølgende handelshandlinger,

herunder annullering eller ændring af en eksisterende ordre, som foretages

på baggrund af intern viden, uanset at handelsordren blev afgivet, inden

den pågældende var i besiddelse af den interne viden.

3.8.4. Den foreslåede ordning

De foreslåede ændringer vil medføre, at sanktionshjemlerne for overtræ-

delse af REMIT-forordningen med senere ændringer videreføres i elforsy-

ningsloven, gasforsyningsloven og straffeloven. Ændringerne vil desuden

medføre, at der indføres sanktionshjemmel hvor REMIT-forordningen med

senere ændringer medfører nye forpligtelser for markedsaktørerne i artikel

4, 8, 9 og 15. Ændringerne vil endelig medføre, hjemlerne for at sanktionere

med bøder i elforsyningslovens § 86 a, § 87 a og § 87 b og gasforsynings-

loven § 48, § 49 a, og § 49 b præciseres sådan, at det fremgår at de obliga-

toriske minimumslofter for bøder for overtrædelse af REMIT-forordningen

med senere ændringers artikel 3, 4, 5, 8, 9 og 15 i artikel 18, stk. 4 og 5

træder i stedet for praksishenvisningen til markedsmisbrugsdirektivet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre et ressourcebehov til Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet som følge af gennemførelsen af elmarkedsdirektivet.

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for kom-

muner og regioner.

Lovforslaget skønnes at medføre mindre økonomiske konsekvenser for det

offentlige i form af øget statsligt personaleforbrug. Ressourcebehovet føl-

ger af gennemførelsen af regler om ret til mere end én elleverandør på et

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

aftagenummer, ret til fastpriskontrakt, ret til energideling, fleksible nettil-

slutningsaftaler, elhandelsvirksomhedernes risikostyring, beskyttelse af sår-

bare forbrugere, nye krav til netvirksomheder om offentliggørelse af oplys-

ninger ifm. nettilslutning og implementeringen af behovsvurderingen om

fleksibilitet.

Ressourcebehovet for Energistyrelsen forventes afholdt inden for den eksi-

sterende økonomiske ramme. [I tillæg hertil medfører gennemførelsen af el-

markedsdirektivet et øget ressourcebehov ved Forsyningstilsynet. Omkost-

ninger hertil vil blive ge-byrfinansieret.]

Lovforslaget forventes ikke at medføre nogle implementeringskonsekven-

ser for det offentlige, herunder for kommuner og regioner. Lovforslaget vur-

deres ikke at medføre væsentlige digitaliseringsaspekter. Ministeriet vurde-

rer, at den bagvedliggende hovedlov er digitaliseringsklar.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Retten til energideling indebærer, at elkunder kan dele fx egenproduceret

VE-baseret elektricitet imellem hinanden. Retten forventes gennemført så-

dan, at retten gælder alle elkunder. Gennemførelsen af reglerne om energi-

deling vil kunne medføre udviklings- og driftsomkostninger for Energinet

som led i Energinets drift af Datahub, såfremt der fastsættes regler herom

ved bekendtgørelse.

Energinet anslår, at udviklingsomkostningerne i givet fald vil ligge i om-

egnen af 30-35 mio. kr. Energinet anslår desuden, at den årlige drift af IT-

systemer, der skal anvendes til energideling, øger Energinets IT-driftsom-

kostninger med 4-6 mio. kr. årligt. Energinets udviklings- og driftsomkost-

ninger ifm. energideling vil blive dækket som del af Energinets omkost-

ningsdækning ved tarifopkrævning.

Retten til at have flere elaftaler på samme aftagenummer gennemføres ved

nyttiggørelse af dedikerede målinger fra enheder bag elkundens aftagenum-

mer. De dedikerede målinger indgår i en seriel måling sammen med netvirk-

somhedens måling i nettilslutningen, hvilket gør det muligt, at de kan indgå

direkte i markedsopgørelsen, der laves af Energinet. Datahub understøtter

allerede en struktur med serielle målepunkter, men gennemførelsen medfø-

rer udviklings- og driftsomkostninger for Energinet som led i Energinets

drift af Datahub. Energinet anslår, at udviklingsomkostningerne vil ligge i

omegnen af 25-40 mio. kr. Energinet anslår desuden, at den årlige drift af

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

IT-systemer, der skal anvendes til seriel måling, øger Energinets IT-drifts-

omkostninger med 4-6 mio. kr. årligt. Energinets udviklings- og driftsom-

kostninger ifm. seriel måling vil blive dækket som del af Energinets om-

kostningsdækning ved tarifopkrævning. Omkostningerne vil følge af regler

om flere aftaler på samme aftagenummer, der fastsættes ved bekendtgørelse.

Lovforslaget understøtter teknologineutralitet og er Innovationsvenligt.

Lovforslaget kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling, da der

lægges op til enklere adgang til udnyttelsen og opstillingen af nye teknolo-

gier.

Seriel måling og energideling vil medføre nye muligheder for markedsaktø-

rerne, herunder særligt elhandelsvirksomheder, i forhold til at udvikle nye

elprodukter og serviceydelser tilknyttet elektricitet. Der er således tale om

nye muligheder for erhvervslivet for at være innovative og udvikle deres

forretning. Virksomhederne vil ikke være forpligtet til at levere ydelserne,

men det må forventes, at det vil være forbundet med administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, såfremt de vælger at gøre brug af mulighederne.

Virksomhedernes systemer skal således fx kunne indhente og indsende må-

ledata fra de serielle målepunkter, såfremt de ønsker at påtage sig leveringen

af elektricitet til det serielle målepunkt. På tilsvarende vis vil elhandelsvirk-

somheder, der ønsker at håndtere energideling mellem elkunder, skulle have

et system til at håndtere dette.

Enheder, der anvendes til seriel måling, vil som udgangspunkt være under-

lagt de samme tekniske krav som netvirksomhedens målere. Det vil sige, at

de som udgangspunkt skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrel-

sens regler om målere. Virksomheder, der anvender seriel måling, vil såle-

des have et ansvar for enheden, der kan medføre administrative konsekven-

ser.

Forpligtelsen for visse elhandelsvirksomheder til at tilbyde fastpris-elleve-

ringskontrakter, hvor pris og vilkår ikke kan ændres i mindst ét år, vil kunne

anses for at medføre administrative konsekvenser for de pågældende elhan-

delsvirksomheder. De pågældende elprodukter vil ligeledes principielt være

forbundet med en større risiko for elhandelsvirksomheden i forhold til de

produkter, som de sædvanligvis udbyder, idet virksomhederne ikke kan

varsle ændringer til elprisen i mindst et år, selvom engrospriserne skulle

stige voldsomt

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen direkte administrative konsekvenser for borgere.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.

Visse elementer af lovforslaget forventes dog at have positive klimamæs-

sige konsekvenser. Seriel måling gør det muligt for elkunden at følge med i

forbruget bag måleren, samt at indgå produktmålrettede elaftaler, som i hø-

jere grad kan levere forbrugsfleksibilitet. Forbrugsfleksibiliteten er et værk-

tøj, som på sigt kan mindske behovet for udbygning og forstærkning af net-

tet.

Formålet med energideling er at skabe modstandsdygtighed mod høje og

svingende priser på engrosmarkedet på forbrugernes elregninger, men kan

desuden føre til øget anvendelse af vedvarende energi ved at mobilisere flere

kapitalinvesteringer og diversificere mulighederne for betaling.

Formålet med fleksible tilslutningsaftaler er bl.a. at muliggør tidlige nettil-

sltuning af bl.a. VE-producenter og forbrugere, der understøtter den grønne

omstilling, eksempelvis PtX-anlæg.

Den direkte klimaeffekt vurderes dog at være relativ lille, dels idet den sam-

lede resulterende effekt på VE-udbygning formentlig er lille, og dels fordi

lovforslaget med en neutral tilgang ikke overkompenserer forbrugere eller

aktører, som vil dele energi. VE-udbygning som reaktion på dette lov-

forslag, vil i det henseende være vanskelig at forudse.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vil understøtte den grønne omstilling, idet incitamentet til at

investere i VE-udbygning styrkes gennem muligheden for energideling.

Muligheden for seriel måling vil understøtte forbrugernes mulighed for at

tilbyde deres forbrugsfleksibilitet, som på sigt kan mindske behovet for net-

udbygning og netforstærkning. Fleksible nettilslutningsaftaler vil fremme

tidlig nettilslutning af bl.a. VE-producenter og forbrugere, der understøtter

den grønne omstilling, eksempelvis PtX-anlæg, og en mere effektiv udnyt-

telse af de eksisterende netkapaciteter.

Lovforslaget indebærer ikke etablering af nye elproduktionsanlæg eller æn-

dring af reglerne om vurdering af miljø- eller naturmæssige konsekvenser

ved etablering af nye elproduktionsanlæg.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) [nr. og dato for ikrafttræden af direktiv] om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ændring af direktiv […] Hovedparten af di-

rektivet skal være gennemført i dansk lovgivning senest [6 måneder efter

direktivets ikrafttrædelsesdato]. De øvrige dele, direktivets artikel 4, 6 a og

15 a, skal være gennemført i dansk lovgivning senest [24 måneder efter di-

rektivets ikrafttrædelsesdato].

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget skønnes at medføre et

ressourcebehov til Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet som følge

af gennemførelsen af elmarkedsdi-

rektivet. Energistyrelsens ressource-

behov forventes afholdt inden for

den

eksisterende

økonomiske

ramme. [Forsyningstilsynets øgede

ressourcebehov forventes gebyrfi-

nansieret.]

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Administrative Lovforslaget understøtter teknologi- Udmøntningen af lovforslagets

konsekvenser for neutralitet og er Innovationsvenligt. hjemler til fastsættelsen af regler om

erhvervslivet

Lovforslaget kan bidrage til at under- energideling og ret til flere elaftaler

støtte den grønne omstilling, da der på et aftagenummer via seriel måling

lægges op til enklere adgang til udnyt- vil kunne medføre administrative

telsen og opstillingen af nye teknolo- konsekvenser for Energinet i form af

gier.

udviklingsomkostninger på 55-75

mio. kr. og årlige driftsomkostninger

på 8-12 mio. kr.

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen direkte klimamæssige konse- Ingen direkte klimamæssige konse-

kvenser

Miljø- og natur- Ingen direkte miljø- og naturmæssige Ingen direkte miljø- og naturmæs-

mæssige konse- konsekvenser

sige konsekvenser

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 [Kommuners varetagelse af egenproduktion]

Det fremgår af § 4, stk. 1, 2. pkt., i elforsyningsloven, at en kommune kan

deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som

er omfattet af § 2, stk. 1. Kommuner kan således i selskaber med begrænset

ansvar deltage i produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt

aggregering og energilagring. Aktiviteten skal dermed være selskabsmæs-

sigt udskilt fra den kommunale forvaltning.

Eftersom kommunalfuldmagten viger for den skrevne lovgivning, regulerer

den således ikke kommunens aktiviteter, der er omfattet af elforsyningslo-

vens § 4, f.eks. kommunal deltagelse i et selskab med begrænset ansvar, der

varetager elproduktion.

Elforsyningsloven er dog ikke udtømmende i forhold til en kommunes mu-

lighed for at varetage en opgave, der er omfattet af elforsyningslovens § 2,

stk. 1. Det forhold, at en aktivitet ikke er hjemlet i elforsyningsloven, er

således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kommunen ikke vil kunne

udøve aktiviteten. Den pågældende aktivitet kan være hjemlet i anden lov-

givning, herunder almindelige kommunalretlige grundsætninger om kom-

muners opgavevaretagelse – de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.

Elforsyningsloven udelukker dermed ikke, at en kommune med hjemmel i

kommunalfuldmagtsreglerne f.eks. anvender midler eller varetager elpro-

duktion som en del af den kommunale forvaltning eller i en anden selskabs-

form.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4, stk. 7 og 8.

Det foreslås i

§ 4, stk. 7,

at en kommune kan varetage egenproduktion af

elektricitet, som efter § 2, stk. 4, er undtaget fra kravet i stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i

§ 4, stk. 8,

at en region kan varetage egenproduktion af elek-

tricitet, som efter § 2, stk. 4, er undtaget fra kravet i stk. 6.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

De foreslåede bestemmelser er begrundet i, at elforsyningslovens § 2, stk.

4, indeholder en generel bemyndigelse til, at klima-, energi og forsynings-

ministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktivi-

teter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens be-

stemmelser.

Der er dermed lovhjemmel til at undtage kommuner fra kravet om, at kom-

munal deltagelse i virksomheder, der varetager aktiviteter omfattet af elfor-

syningslovens § 2, stk. 1, skal ske i selskaber med begrænset ansvar. Hjem-

len er bl.a. anvendt til at udstede bekendtgørelse om undtagelse af visse

kommunale og regionale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig ud-

skillelse.

Den selskabsmæssige udskillelse er imidlertid den bestemmelse, der giver

kommuner hjemmel til at varetage den pågældende aktivitet i medfør af el-

forsyningsloven. En undtagelse fra elforsyningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.,

indebærer derfor, at der kan være tvivl om, hvorvidt en kommunes hjemmel

til at varetage den pågældende aktivitet i medfør af elforsyningsloven bort-

falder.

De foreslåede bestemmelser vil derfor medføre, at det præciseres, at kom-

muner eller regioner, der er undtages fra kravet om selskabsmæssig udskil-

lelse, fortsat vil være omfattet af elforsyningsloven. Den kommunale hjem-

mel i elforsyningsloven omfatter således situationer, hvor kommunale sol-

celleanlæg, undtages fra kravet om selskabsmæssig udskillelse. Det præci-

seres således, at der er lovhjemmel til, at klima-, energi og forsyningsmini-

steren kan regulere om kommunens varetagelse af aktiviteter omfattet af el-

forsyningslovens § 2, stk. 1, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset

ansvar.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at det sikres, at Kommuner og Re-

gioner fx kan omfattes af elforsyningslovens bestemmelser om kommunal

modregning i § 37 og forbud mod påbegyndelse af væsentlige nye aktivite-

ter i § 37 a, selvom kommunens deltagelse i en aktivitet omfattet af elforsy-

ningsloven er undtaget fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Til nr. 2 [Definition af aktiv kunde]

Begrebet aktiv kunde blev introduceret med elmarkedsdirektivet fra 2019

og blev implementeret ved lov nr. 2196 af 29. december 2020 om ændring

af lov om elforsyning. Definitionen af en aktiv kunde er efterfølgende blevet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elfor-

syning og forskellige andre love.

Det fremgår af § 5, nr. 4, i elforsyningsloven, at ved en aktiv kunde forstås

en elkunde eller gruppe af elkunder, som handler i fællesskab, og som for-

bruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes lokalitet, eller

som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsordnin-

ger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør

dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed.

En elkunde defineres i elforsyningslovens § 5, nr. 13, som en fysisk eller

juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defi-

neret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identifi-

cerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle

levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

En aktiv kunde er således en delmængde af den samlede gruppe af elkunder.

En eller flere elkunder, der udøver aktiviteter omfattet af § 5, nr. 4, vil såle-

des blive betragtet som en aktiv kunde, medmindre aktiviteten udgør den

aktive kundes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed. Be-

grebet aktiv kunde er således knyttet op på handlinger, der foretages af el-

kunder.

Det foreslås i

§ 5, nr. 4,

at der efter »der er produceret på dennes lokalitet,«

indsættes »eller egenproduceret eller delt elektricitet inden for andre lokali-

teter,».

Formålet med den foreslåede ændring er gennemførelse af elmarkedsdirek-

tivets definition af en aktiv kunde i artikel 2, nr. 8.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en elkunde eller gruppe af elkunder,

der beskæftiger sig med energideling eller egenproduktion på andre lokali-

teter, vil blive betragtet som en aktiv kunde, og dermed omfattet af de ret-

tigheder og forpligtelser, som følger heraf.

Til nr. 3 [Definition af energideling]

Energideling er et nyt begreb der introduceres med elmarkedsdirektivet. Der

findes derfor ingen definition af begrebet »energideling« i elforsyningslo-

ven.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det foreslås i § 5, at der efter nr. 14, indsættes et nyt nummer 15, hvorefter

at der ved energideling forstås aktive kunders egetforbrug af VE, som enten

er: a) produceret eller lagret på eller uden for forbrugsstedet ved hjælp af en

facilitet, de ejer, lejer, eller leaser helt eller delvist; eller b) hvis retten hertil

er blevet overført til dem af en anden aktiv kunde, enten gratis eller mod

betaling.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er gennemførelse af elmarkeds-

direktivets definition af energideling i artikel 2, nr. 10 a.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at energideling ikke er betinget

af, at produktionsanlægget er i direkte fysisk nærhed af de aktive kunder,

der indgår i energidelingen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at delingen af energi

skal ske med henblik på egetforbrug hos den eller de aktive kunder, der

modtager energien. Det er ligeledes et krav, at der skal være tale om vedva-

rende energi.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det er muligt at få overført selve ret-

ten til at dele energi, selvom den aktive kunde hverken ejer, lejer eller leaser

produktionsanlægget, der anvendes til energidelingen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger

om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser vedrørende

energideling og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 4 [Definition af seriel måling]

I dag afregnes en elkunde typisk via en enkelt elhandelsvirksomhed for det

samlede forbrug på baggrund af netvirksomhedens måling i nettilslutningen.

Det fremgår af 20, stk. 1, nr. 4, i elforsyningsloven, at netvirksomheden skal

måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. dog § 22, stk. 1, nr. 2, i

elforsyningsloven. I medfør af § 22, stk. 1, nr. 2, skal en netvirksomhed måle

den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net, og den elek-

tricitet, der leveres til elkunder eller aftages fra elproducenter inden for net-

virksomhedens netområde. En netvirksomhed måler således også transmis-

sionstilsluttede elkunder og elproducenter.

Netvirksomhedens måleansvar omfatter således ikke måling bag nettilslut-

ningen, medmindre andet følger af loven eller regler udstedt i medfør heraf.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Netvirksomheder måler således produktionen fra elproducerende anlæg, der

er tilsluttet i installationen, og har en installeret kapacitet på over 50 kW, jf.

bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.

En netvirksomhed måler dog som udgangspunkt ikke, hvad der sker bag

nettilslutningen. Nettilslutningen er udtryk for det punkt, hvor elkunden til-

sluttes det kollektive elnet, og som er tildelt et aftagenummer. Et aftagenum-

mer er således defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der

entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens

pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet. En seriel måling går

ud på, at målinger fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed, i installa-

tionen bag elkundens aftagenummer, som fx en ladestander eller en varme-

pumpe, indsamles i Datahub og bliver stillet til rådighed, så der kan opgøres

et særskilt forbrug på hhv. aftagenummeret og de enkelte serielle målepunk-

ter, der hver for sig kan danne grundlag for en fuld afregning af elkunden.

Målinger fra én eller flere enheder vil således sammen med netvirksomhe-

dens måling i nettilslutningen, kunne indgå i en seriel måling. Seriel måling

er således en metode til at kunne udskille en delmængde af det samlede for-

brug.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 5, nr. 31,

hvorefter at der ved seriel

måling forstås en måling fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed, i

installationen bag elkundens aftagenummer, der kan danne grundlag for en

særskilt opgørelse af elforbrug til afregningsformål.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at understøtte markedsgørelse

af målinger, som kan gøre det muligt for elkunder at tilknytte flere aftaler

om levering af elektricitet og energideling under det samme aftagenummer

på samme tid uden ændringer til den bestående tilslutning.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 6, som giver Klima-, Energi- og Forsyningsministeren mulighed for at

fastsætte regler om seriel måling, herunder om indsendelse af måledata fra

serielle målepunkter, og tekniske krav til enheder, der anvendes til seriel

måling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en seriel måling kan danne

grundlag for opgørelse af elforbrug til afregningsformål.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser vedrørende

flere aftaler om levering af elektricitet under samme aftagenummer.

Til nr. 5 og 6 [Flere elaftaler under samme aftagenummer]

I dag afregnes en elkunde typisk via en enkelt elhandelsvirksomhed for det

samlede forbrug på baggrund af netvirksomhedens måling i nettilslutningen.

En netvirksomhed måler den elektricitet, der transporteres igennem netvirk-

somhedens net, og den elektricitet, der leveres til elkunder eller aftages fra

elproducenter inden for netvirksomhedens netområde, jf. § 22, stk. 1, nr. 2,

i elforsyningsloven. Netvirksomheden måler derfor som udgangspunkt ikke,

hvad der sker bag målingen i nettilslutningen.

Nettilslutningen er således udtryk for det punkt, hvor elkunden tilsluttes det

kollektive elnet og dermed omfattet af netvirksomhedens måleansvar. Dette

punkt er kendetegnet ved at have et aftagenummer. Et aftagenummer er de-

fineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identifi-

cerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle

levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

En elkunde kan i medfør af elforsyningslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., frit vælge

elhandelsvirksomhed og elprodukt på aftagenummeret. En elkunde har dog

ikke en ret til at få tilknyttet flere elhandelsvirksomheder under den samme

aftagenummer.

Der er dog efter gældende ret ikke noget til hinder for, at en elkunde kan

have flere aftaler om levering af elektricitet på samme tid. Det er imidlertid

en forudsætning, at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter

er etableret. En netvirksomhed kan således f.eks. opsætte en ekstra måler og

indsende måledata fra denne til Datahub, der kan anvendes til afregning af

markedets aktører og elkunden. Dette indebærer dog, at der etableres en se-

parat tilslutning med et selvstændigt målepunkt, med eget aftagenummer.

Dette kaldes også et delt leveringsomfang. En netvirksomhed er ikke for-

pligtet til at tilbyde et delt leveringsomfang.

I medfør af den gældende branchevejledning fra Green Power Denmark, der

er taget til efterretning af Forsyningstilsynet, om netselskabets bestemmel-

ser for tilslutning til og brug af distributionsnettet, kan etablering af et delt

leveringsomfang kun ske med matrikelejerens samtykke. Matrikelejeren er

ikke nødvendigvis sammenfaldende med den, der er registreret på aftage-

nummer. En lejer vil således ikke kunne oprette et delt leveringsomfang

uden udlejers samtykke.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Deling af leveringsomfang kan efter den gældende branchevejledning ikke

ske for kundekategorier med et leveringsomfang under 25 ampere, hvilket

udelukker en række elkunder fra at gøre brug af muligheden, medmindre de

betaler for en udvidelse af deres leveringsomfang. Netselskabets omkost-

ninger i forbindelse etablering af et delt leveringsomfang betales af den, der

anmoder herom.

Med elmarkedsdirektivet introduceres en ret for elkunder til at have mere

end én elaftale på samme tid, og til dette formål have mere end ét måle- og

afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt. Tilslutningspunk-

tet er det punkt, hvor elkunden tilsluttes det kollektive elnet, og som er tildelt

et aftagenummer. Retten til at have flere elaftaler på samme tid er således

ikke, som elmarkedsdirektivet fra 2019, betinget af at den krævede tilslut-

ning og de nødvendige målepunkter er etableret. Der er tale om en ny ret for

elkunder, som ikke er reguleret i elforsyningsloven.

Der foreslås indsat en definition af seriel måling i § 5, nr. 31. Det følger

heraf, at en seriel måling er en måling fra en enhed, eller i forbindelse med

en enhed, i installationen bag elkundens aftagenummer, der kan danne

grundlag for en særskilt opgørelse af elforbrug til afregningsformål

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at der efter »elprodukt.«: indsættes »En elkunde

kan, ved anvendelse af seriel måling, indgå flere aftaler om levering af elek-

tricitet og energideling under samme aftagenummer.«

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

§ 6, stk. 3.

Efter den foreslåede

bestemmelse kan Klima-, Energi- og Forsyningsministeren fastsætte regler

om seriel måling, herunder om ansvar for måledata og tekniske krav til en-

heder, der anvendes til seriel måling.

Formålet med de foreslåede ændringer i § 6 er gennemførelse af elmarkeds-

direktivets bestemmelse om elkunders ret til flere aftaler om levering af

elektricitet og energideling på samme tilslutningspunkt i artikel 4. Der er

tale om en bred hjemmel til ministeren, der skal sikre, at ministeren kan

fastsætte regler om alle forhold, der er nødvendige for at sikre, at serielle

målinger kan indgå i markedsopgørelserne.

De foreslåede ændringer vil indebære, at der bliver fastsat regler om seriel

måling, der gør det muligt for elkunder at tilknytte flere aftaler om levering

af elektricitet under det samme aftagenummer, og på samme tidspunkt, uden

krav om ændringer til tilslutningen. Seriel måling er en metode til at kunne

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

udskille en delmængde af det samlede forbrug. Det udskilte forbrug kan

indgå i markedsopgørelserne og således danne grundlag for en selvstændig

afregning af en elkunde. Den, der råder over et aftagenummer, kan anmode

om seriel måling. Der kræves dermed ikke samtykke fra ejeren af stikled-

ningen. Det er en forudsætning for at kunne anvende seriel måling, at der er

tilknyttet en elhandelsvirksomhed på aftagenummeret. Det er således fortsat

en et krav for levering af elektricitet, at der er indgået en aftale herom på

aftagenummeret mellem elkunden og en elhandelsvirksomhed, jf. § 6, stk.

1, i elforsyningsloven. En aftale om levering af elektricitet til et serielt må-

lepunkt er således et supplement til en elaftale på aftagenummeret. Elhan-

delsvirksomheden på aftagenummeret skal have adgang til information om

ikke leveringspligtig energi under aftagenummeret.

En elkunde kan indhente information om forbruget på aftagenummeret i Da-

tahub, der også vil give adgang til information om underliggende serielle

målepunkt.

De foreslåede ændringer vil ikke have indflydelse på netvirksomhedernes

mulighed for at tilbyde elkunder et delt leveringsomfang, hvor der etableres

en separat tilslutning med et selvstændigt målepunkt med eget aftagenum-

mer.

Seriel måling går ud på at nyttiggøre målinger fra en enhed, eller i forbin-

delse med en enhed, i installationen bag elkundens aftagenummer, som fx

en ladestander eller en varmepumpe, således at de kan indgå i de markeds-

opgørelser, der laves af Energinet. Målinger fra eller i forbindelse med en

enhed vil således sammen med netvirksomhedens måling i nettilslutningen,

indgå i en seriel måling. Den serielle måling gør det muligt at opgøre sær-

skilt forbrug på hhv. aftagenummeret og de enkelte serielle målepunkter, der

hver for sig kan danne grundlag for en fuld afregning af elkunden. En el-

kunde vil således kunne tilknytte én elaftale til huset og en anden elaftale til

fx elbil og varmepumpe.

De foreslåede ændringer vil indebære, at der fastsættes regler om, at ansva-

ret for at indsende måledata og stamdata fra det serielle målepunkt, der ind-

går i den serielle måling, placeres hos den virksomhed, som indgår en aftale

om levering af elektricitet med elkunden til det serielle målepunkt.

Netvirksomheden vil således fortsat kun have måleansvaret i nettilslutnin-

gen. Netvirksomhedens abonnementer og gebyrer fastholdes derfor også

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

alene på hovedmålepunktet.

irksomheden med ansvaret for det serielle må-

lepunkt vil som udgangspunkt have det samme type måleansvar, som net-

virksomhederne har for måling i nettilslutningen. Alle data der kommer fra

det serielle målepunkt, vil skulle deles med netvirksomheden. Netvirksom-

heden vil således kunne anvende data til fx netplanlægning og udvikling af

tarifmodeller. Delingen skal ligeledes sikre, at netvirksomhederne opkræver

de korrekte elafgifter fra elkunderne.

Balanceansvaret følger altid omfanget af netvirksomhedens målinger i net-

tilslutningen, såfremt der ikke er overensstemmelse mellem målinger på se-

rielle målepunkter og netvirksomhedens målinger. Det samlede forbrug kan

således aldrig overstige netvirksomhedens måling. Det bemærkes i den for-

bindelse, at som følge af de tilladte tolerancer for måledata vil kunne opstå

mindre differencer. Der kan dog i markedet ikke købes mere energi, end

netvirksomhederne har målt forbruget til. Der kan således ikke opkræves

flere elafgifter eller tariffer hos brugerne af nettet, end netvirksomhederne

har målt forbruget til.

I en situation, hvor der etableres seriel måling, vil en netvirksomhed således

fakturere elhandelsvirksomheden på det serielle målepunkt, baseret på en

måling, der kun delvist er foretaget af netvirksomhedens måler i tilslutnin-

gen. Netvirksomheden vil, såfremt elkunden har tilknyttet flere elaftaler un-

der samme aftagenummer, skulle fakturere flere elhandelsvirksomheder.

Netvirksomheden vil fakturere elhandelsvirksomheden på aftagenummeret

og elhandelsvirksomheden på det serielle målepunkt efter den gældende

procedure i elforsyningslovens § 72 d, hvoraf det fremgår, at netvirksomhe-

den fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede

forbrug i en måned og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre.

For et serielt målepunkt vil det dog alene være forbrug, der afregnes til net-

virksomheden. Netvirksomhedens abonnementer og gebyrer vil således

alene være tilknyttet aftagenummeret.

Såfremt der opstår en tvist om målinger mellem en elhandelsvirksomhed på

aftagenummeret og virksomheden på et serielt målepunkt, påhviler det virk-

somheden på det serielle målepunkt at dokumentere dette. Tilsvarende gør

sig gældende, hvis tvisten opstår mellem virksomheder med serielt målean-

svar. Det er således ikke netvirksomhedens opgave at udrede den korrekte

fordeling mellem elhandelsvirksomheder, når der gennemføres en seriel må-

ling.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Elhandelsvirksomheden på aftagenummeret hæfter ikke for allerede afholdt

forbrug på et serielt målepunkt, medmindre der er tale om samme elhandels-

virksomhed. Dette er udelukkende et anliggende mellem elkunden og virk-

somheden på det serielle målepunkt. Energinet skal således tage højde her-

for i de af deres processer for Datahub, der kan foretages med tilbagevir-

kende kraft, og som derfor kan have betydning for det indbyrdes forhold

mellem elhandelsvirksomheden på aftagenummeret og virksomheden på det

serielle målepunkt.

En virksomhed, der leverer elektricitet til et serielt målepunkt, vil blive be-

tragtet som en elhandelsvirksomhed i relationen til elkunden. Det følger så-

ledes af § 5, nr. 12, i elforsyningsloven, at en elhandelsvirksomhed er

en virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der

omfattes af et aftagenummer. Salg af elektricitet til et serielt målepunkt kan

således også omfattes af denne definition, idet det afgørende er, at der sæl-

ges elektricitet til én, der er omfattet af et aftagenummer, og dermed ikke,

hvor det bliver leveret. Virksomheden på det serielle målepunkt skal have

en aftale med en balanceansvarlig aktør og afregne elkunder for tariffer, el-

afgifter mv. De vil således indgå i engrosafregningen på almindelig vis.

Virksomheden på det serielle målepunkt vil ligeledes skulle efterleve de

samme forbrugerbeskyttende regler i relation til elkunden, som en elhan-

delsvirksomhed på aftagenummeret.

De nærmere betingelser for virksomheder, der leverer elektricitet til serielle

målepunkter, anvendelse af transmissions- og distributionsnet, fastsættes ef-

ter offentliggjorte og af Forsyningstilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, i

elforsyningsloven. En netvirksomhed kan således afbryde sin ydelse til en

elhandelsvirksomhed på et serielt målepunkt i henhold til betingelser for an-

vendelse af distributionsnettet, der er fastsat efter disse metoder.

Et aftagenummer afbrydes dog ikke som følge af ophør af en aftale om le-

vering af elektricitet til et serielt målepunkt. Ophør af levering til et seriel

målepunkt vil blot medføre, at den elhandelsvirksomhed, der leverer elek-

tricitet på aftagenummeret, fremadrettet vil overtage forbruget. Det svarer

til, at en elkunde øger sit forbrug, hvilket står elkunden frit for. En pludselig

ændring i forbruget på et aftagenummer kan dog udgøre en risiko for elhan-

delsvirksomheden på aftagenummeret, hvorfor denne skal have besked om,

at der på aftagenummeret leveres elektricitet til et serielt målepunkt.

Seriel måling kan ikke anvendes til at transportere elektricitet til en flerhed

af elkunder, idet det anses for at udgøre distribution, til hvilket der kræves

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

bevilling. Reglerne om interne elektricitetsforbindelser finder således an-

vendelse i forbindelse med etablering af seriel måling. Der skal således være

fuld og reel identitet mellem elkunden på aftagenummeret og det serielle

målepunkt. Om der foreligger juridisk ejerskab af enheden, er på denne bag-

grund ikke af afgørende betydning for vurderingen af, om der kun er tale

om forsyning af én elkunde.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der fastsættes regler om tekniske

krav til de enheder, der anvendes til seriel måling. Enhederne, der anvendes

til seriel måling, vil som udgangspunkt være underlagt de samme tekniske

krav som netvirksomhedens målere. Det vil sige, at de som udgangspunkt

skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens regler om måletek-

nisk kontrol med målere. Derudover vil der være specifikke krav til enhe-

derne, der forventeligt fastsættes i bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere

og måling af elektricitet i slutforbruget. Disse vil forventeligt svare til de

krav, der fastsættes til netvirksomhedens fjernaflæste elmåler.

De foreslåede ændringer vil forventeligt medføre, at der fastsættes regler om

afregning af egenproducenter, der ønsker at anvende seriel måling.

De foreslåede ændringer forventes endvidere at medføre, at levering af elek-

tricitet til serielle målepunkter undtages fra elforsyningslovens leverings-

pligt. De beskyttelseshensyn, der ligger grund for den nuværende udform-

ning af leveringspligten, imødekommes ved, at elhandelsvirksomheden på

aftagenummeret er omfattet af leveringspligten. En undtagelse fra leverings-

pligten indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke er forpligtet til at levere

et elprodukt til det serielle målepunkt, samt at elhandelsvirksomheden er

omfattet af den almindelige aftaleret ift. at opsige og ophæve aftaler med

elkunderne. En virksomhed, der leverer elektricitet til et serielt målepunkt,

kan således ophæve elaftalen ved væsentlig misligholdelse, fx ved mang-

lende rettidig betaling.

Der henvises i øvrigt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser vedrørende seriel måling i de almindelige bemærkningers afsnit

3.1.3.1.

Til nr. 7 [Ret til tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakt]

Retten for elkunder til at kunne indgå en tidsbegrænset fastpriselektricitets-

leveringskontrakt er en ny rettighed, der introduceres med elmarkedsdirek-

tivet. Retten til at kunne indgå en fastpriselektricitetsleveringskontrakt er

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

desuden forbundet med en forpligtelse for visse elhandelsvirksomheder til

at udbyde elproduktet. Det er derfor ikke reguleret i elforsyningsloven.

Det foreslås, at der i

§ 6 b, stk. 4,

efter »dynamiske elpriskontrakter«: ind-

sættes »og tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter.«.

Den foreslåede ordning vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren gives hjemmel til at fastsætte regler om elhandelsvirksomhedernes

pligt til at udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter.

Formålet med den foreslåede ændring til § 6 b, stk. 4, er gennemførelse af

elmarkedsdirektivets bestemmelser om elkunders ret til en fastpriselektrici-

tetsleveringskontrakt i artikel 11.

Det foreslås, at Klima- Energi- og Forsyningsministerens hjemmel til at

fastsætte regler om elhandelsvirksomhedernes pligt til at udbyde tidsbe-

grænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter, afgrænses af elmarkeds-

direktivets artikel 2, nr. 15 a, og artikel 11. Denne afgrænsning bevirker, at

Klima-, Energi- og Forsyningsministerens kompetence til at fastsætte regler

om elhandelsvirksomheders pligt til at udbyde tidsbegrænsede fastpriselek-

tricitetsleveringskontrakter har det samme omfang som elmarkedsdirekti-

vets bestemmelser, der forpligtelser medlemsstaterne til at fastsætte regler

om tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at der bliver fastsat regler om, at

elhandelsvirksomheder med mere end 200.000 elkunder skal udbyde tids-

begrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter.

Tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter er en kontrakt om

levering af elektricitet mellem en elhandelsvirksomhed og en elkunde, som

garanterer de samme aftalevilkår, herunder prisen, i mindst et år. Elhandels-

virksomheden kan ikke ensidigt ændre kontraktbetingelser- og vilkår, her-

under prisen, i dette tidsrum.

Fastpriselementet i fastpriselektricitetsleveringskontrakt knytter sig til den

kommercielle del af elproduktet, det vil sige prisen for selve elektriciteten.

Tariffer, afgifter m.v., indgår således ikke i fastpriselementet. Elhandels-

virksomheder, som bliver omfattet af forpligtelsen til at udbyde fastpriselek-

tricitetsleveringskontrakter, skal således fastsætte en fast pris pr. kWh for

energien. Det er dog ikke ensbetydende med, at prisen skal være den samme

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

hele tiden. Det afgørende er derimod, at prisen pr. enhed for den rene elek-

tricitet er kendt på forhånd af elkunden. Elhandelsvirksomheden kan således

fastsætte forskellige faste priser i forskellige tidsintervaller, f.eks. i løbet af

dagen, ugen, måneden, kvartalet, sæsonen, m.v. Prisen inden for de forskel-

lige tidsintervaller vil dog skulle være faste og kendt på forhånd af elkunden.

Elhandelsvirksomhederne vil således have en vis grad af fleksibilitet i for-

hold til at leve op til kravene til en fastpriselektricitetsleveringskontrakt.

Det tidsbegrænsede element udgør den periode, hvor elhandelsvirksomhe-

den ikke ensidigt kan ændre kontraktbetingelserne- eller vilkårene til ugunst

for elkunden. Med mindre andet er aftalt, vil elleveringskontraktens kon-

traktbetingelser, herunder pris, således fortsat være gældende ved udløbet af

tidsbegrænsningen. Herefter vil elhandelsvirksomheden kunne ændre kon-

traktbetingelserne, herunder prisen, efter de gældende regler om varsling i §

4 og 5, i bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forplig-

telser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder. Det tidsbegræn-

sede element indebærer således ikke, at leveringen af elektricitet ophører,

når tidsbegrænsningen udløber. Det bemærkes, at der slet ikke kan indgås

tidsbegrænsede aftaler om levering af el til husholdningsforbrugere, jf. § 17,

i bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i

forbindelse med levering af elektricitet til elkunder.

Betaler en elkunde ikke en elregning, når den forfalder, er det de almindelige

bestemmelser om sikkerhedsstillelse og ophævelse i elleveringsbekendtgø-

relsen, som finder anvendelse. Husholdningsforbrugeren vil fortsat kunne

opsige en tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt med det i kon-

trakten aftalte varsel. Husholdningsforbrugere kan dog altid opsige en aftale

om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varsel til

udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse,

hvilket følger af § 28, stk. 1, i lov om forbrugeraftaler. Det bemærkes, at en

elhandelsvirksomhed efter gældende regler i elleveringsbekendtgørelsen

kan opkræve et skifterelateret gebyr for opsigelse af en fastpriselektricitets-

leveringskontrakt før kontraktens udløb, hvilket tilsvarende vil finde anven-

delse på tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter.

Til nr. 8 [Energideling]

Retten for aktive kunder til at foranstalte deling af energi via det kollektive

net, uden oprettelse af en juridisk person i form af et borgerenergi- eller VE-

fællesskab, er en ny rettighed, der introduceres med elmarkedsdirektivet.

Aktive kunders mulighed for at dele energi er ikke reguleret i elforsynings-

loven.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

For en nærmere gennemgang af reglerne for borgerenergi- og VE-fælles-

skaber henvises til bemærkningerne til elforsyningslovens § 9, jf. Folke-

tingstidende 2020/21, Tillæg A, s. 26-32 og 106-108 om ændring af lov om

elforsyning.

Definitionen på energideling foreslås indsat i lov om elforsyning § 5, nr. 15.

Det følger heraf, at energideling defineres som aktive kunders egetforbrug

af VE, som enten er produceret eller lagret på eller uden for forbrugsstedet

ved hjælp af en facilitet, de ejer, lejer, eller leaser helt eller delvist; eller hvis

retten hertil er blevet overført til dem af en anden aktiv kunde, enten gratis

eller mod betaling.

Det foreslås i

§ 9, 1. pkt.,

at der efter »aktive kunder,«: indsættes »energide-

ling,«.

Formålet med den foreslåede ændring i § 9 er gennemførelse af elmarkeds-

direktivets bestemmelser om energideling i artikel 15 a.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om energideling. Den fore-

slåede ændring vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan forpligtelse elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og trans-

missionsvirksomheder i forbindelse med fastsættelsen af regler om energi-

deling.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministerens hjemmel til at fast-

sætte regler om energideling afgrænses af elmarkedsdirektivets bestemmel-

ser i artikel 2, nr. 10 a, og artikel 15 a. Denne afgrænsning bevirker, at klima-

, energi- og forsyningsministerens kompetence til at fastsætte regler om

energideling som udgangspunkt har det samme omfang som elmarkedsdi-

rektivets bestemmelser, der forpligter medlemsstaterne til at fastsætte regler

om energideling.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at der bliver fastsat regler om

energideling, der gør det muligt for aktive kunder at dele energi via det kol-

lektive elnet.

Energideling giver mulighed for aktive kunder til at dele energi fra VE-an-

læg, som en aktiv kunde ikke selv forbruger, og som dermed sendes ud på

det kollektive net. Energideling kan dog ikke udgøre den primære kommer-

cielle eller professionelle aktivitet for de aktive kunder, der er involveret i

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

energideling. Det er kun energi, der måles af netvirksomhedens fjernaflæste

måler i nettilslutningen, der kan indgå i energidelingen. Eventuelle opgørel-

ser af producerede mængder inde i en installation, men som ikke er tilgæn-

gelig på nettet, kan dermed ikke deles. Borgerenergi- og VE-fællesskaber

kan dele elektricitet, der er genereret fra anlæg, de ejer fuldt ud, med deres

medlemmer.

Energideling sker via det kollektive net og har dermed ingen sammenhæng

til reglerne om interne elektricitetsforbindelser, der fx kan bruges af en el-

kunde til at tilslutte et produktionsanlæg til egen forbrugsinstallation og for-

dele elektricitet derfra til elkundens eget forbrug. For en nærmere gennem-

gang af reglerne om interne elektricitetsforbindelser henvises til bemærk-

ningerne til elforsyningslovens § 23 a, jf. Folketingstidende 2022/23, Tillæg

A, s. 43-44 om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet

og bekendtgørelse nr. 438 af 27. april 2023 om interne elektricitetsforbin-

delser.

Energideling ikke er betinget af, at produktionsanlægget er i direkte fysisk

nærhed af de aktive kunder, der indgår i delingen. Produktionsanlægget skal

dog være placeret i samme budzone, hvor elektriciteten forbruges. Det er

kun VE-produktion, der kan deles.

Den elektricitet, som den aktive kunde ikke selv forbruger, kan deles med

andre forbrugere inden for samme tidsinterval som ubalanceafregningen,

hvilket vil sige 15 minutter. Det er en betingelse, at energidelingen sker med

henblik på de aktive kunders egetforbrug. Det er muligt at få overført selve

retten til at dele energi fra en anden aktiv kunde, dvs. uden at de aktive kun-

der hverken ejer, lejer eller leaser produktionsanlægget, der anvendes til

energidelingen.

Retten for aktive kunder til at dele energi inden for samme tidsinterval som

ubalanceafregningen, dvs. retten til at få den delte elektricitet, der fødes ind

i nettet, fratrukket deres samlede målte forbrug, vedrører alene energikom-

ponenten på energiregningen. Den aktive kunde kan sælge overskudsener-

gien eller give den væk gratis. Delt energi pålægges dog de til enhver tid

gældende tariffer, skatter og elafgifter. Det vil sige, at opkrævningen af ta-

riffer, skatter og elafgift fortsat skal opkræves hos de delende parter af de

elhandelsvirksomheder, der er registreret på de målepunkter, der indgår i

energidelingen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Elhandelsvirksomheden på aftagenummeret skal have adgang til informa-

tion om ikke leveringspligtig energi under aftagenummeret.

Der henvises i øvrigt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser vedrørende energideling i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at Energinet kan udarbejde for-

skrifter for energidelingsplatformen med hjemmel i elforsyningslovens §

28, stk.1, nr. 13. Den foreslåede bemyndigelse forventes at medføre, at det

kan pålægges Energinet at udarbejde de nødvendige metoder for energide-

ling, hvis Energinet ikke, inden for en nærmere angivet frist, har udformet

en metode, jf. § 28, stk. 2, i elforsyningsloven. Dette vil bl.a. være en metode

for, at det alene er energikomponenten på energiregningen, der indgår i de-

lingen, således at der fortsat opkræves korrekte tariffer og elafgifter mv. på

målepunktet.

Der henvises i øvrigt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser vedrørende energidelingsplatformen i de almindelige bemærkningers

afsnit 3.1.3.2.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere medføre, at aktive kunder der

deltager i energideling, fortsat vil være omfattet af elforsyningslovens § 6,

2. pkt., om frit valg af elhandelsvirksomhed og elprodukt i overensstem-

melse med artikel 4 i elmarkedsdirektivet. Det er derfor muligt for aktive

kunder at dele energi på tværs af forskellige elhandelsvirksomheder. De ak-

tive kunder behøver således ikke benytte sig af den samme elhandelsvirk-

somhed for at dele energi.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at der fastsættes regler om, at

aktive kunder, der deltager i energideling, som udgangspunkt, vil være om-

fattet af den forbrugerbeskyttelse, der følger af elmarkedsdirektivet.

Aktive kunder, der deler energi mellem enfamiliehuse eller boligejen-

domme, er dog ikke forpligtet til at efterleve de krav, der stilles til elhan-

delsvirksomheder ift. forbrugerbeskyttelse, såfremt den installerede kapaci-

tet på produktionsanlæggende holder sig under nærmere fastsætte grænser,

der fastsættes i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet. Hvis kapacite-

ten overstiger de fastsætte grænser, vil direktivets forbrugerbeskyttende reg-

ler finde anvendelse.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Aftaler om energideling mellem aktive kunder, der er husholdningsforbru-

gere, vil derfor som udgangspunkt kun være omfattet af de almindelige ob-

ligationsretlige regler, medmindre de aktive kunder vælger en Energide-

lingsorganisator til at stå for energidelingen. Energidelingsorganisatoren vil

være underlagt elmarkedsdirektivets artikel 10 om grundlæggende kontrakt-

lige rettigheder, artikel 12 om ret til at skifte og skifterelaterede gebyrer samt

artikel 18 om regninger og faktureringsoplysninger. Energidelingsorganisa-

toren vil ligeledes være underlagt den almindelige forbrugerbeskyttende

lovgivning.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes medføre, at der udarbejdes kon-

traktskabeloner med rimelige og gennemsigtige vilkår for energideling.

Der henvises i øvrigt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser vedrørende forbrugerrettigheder og forpligtelser i de almindelige be-

mærkningers afsnit 3.1.1.3.3.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at indebære, at der udarbejdes en

undtagelse fra elforsyningslovens leveringspligt svarende til den, der gælder

når borgerenergi- og VE-fællesskaber foranstalter deling af energi via det

kollektive elnet.

Til nr. 9 [Netvirksomheders oplysningsforpligtelser ifm. nettilslutning]

Elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 3 indebærer, at netvirksomheder senest

tre måneder efter en anmodning om nettilslutning er indgivet, skal give sy-

stembrugerne klare og gennemsigtige oplysninger om status for og behand-

lingen af anmodningen. Netvirksomheder skal ajourføre oplysningerne med

tre måneders mellemrum, hvis tilslutningsanmodningen hverken kan god-

kendes eller afvises i sin helhed. Disse regler gælder både forbrugs- og pro-

duktionstilslutninger.

Den eksisterende bemyndigelse i § 68 a giver alene mulighed for at fastsætte

oplysningspligter i tilslutningssager fsva. produktionsanlæg, og bemyndi-

gelsen i § 84, stk. 9 er ikke dækkende for, at der kan fastsættes de nødven-

dige oplysningspligter til netvirksomhederne. Derfor er det Klima,- Energi-

og Forsyningsministeriets vurdering, at implementeringen af artikel 31, stk.

3 i direktivet afhænger af en ny bemyndigelse i elforsyningsloven.

Forslaget indebærer derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om

elforsyning som

§ 22, stk. 13,

der medfører, at klima-, energi- og forsynings-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

ministeren kan fastsætte regler om netvirksomheders oplysningsforpligtel-

ser i forbindelse med tilslutning til det kollektive net, og om, at netvirksom-

heder skal tilbyde modtagelse af digital kommunikation i sådanne sager.

Den foreslåede nye bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren på bekendtgørelsesniveau vil skulle fastsatte regler om, at

netvirksomheder skal afgive oplysninger om status for og behandling for en

tilslutningsanmodning senest tre måneder efter indgivelsen af anmodningen,

at netvirksomheden skal ajourføre oplysningerne med mindst tre måneders

mellemrum, hvis ikke netvirksomheden kan godkende eller afvise anmod-

ningen, og at netvirksomheder skal tilbyde at modtage kommunikation i til-

slutningssager digitalt. De nye bestemmelser vil gælde for tilslutningssager

af både produktions-, og forbrugsanlæg.

Herudover indebærer lovforslaget ikke yderligere bestemmelser om netvirk-

somhedernes oplysningsforpligtelser i tilslutningssager, medmindre så-

danne bestemmelser viser sig at være påkrævede, for at kunne implementere

elmarkedsdirektivet.

Til nr. 10 [Fleksible tilslutningsaftaler]

Om gældende ret henvises til beskrivelsen heraf i de almindelige bemærk-

ningers afsnit 3.7.1.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om elforsyning som

§ 25, stk. 1,

der medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

skulle fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders anven-

delse af fleksible tilslutningsaftaler. Om forståelsen af begrebet fleksible til-

slutningsaftaler henvises til forslaget til stk. 2 nedenfor.

Formålet med forslaget til stk. 1 er at sikre, at ministeren gennem udmønt-

ning af den foreslåede nye bemyndigelse gennemfører den nye bestemmelse

i artikel 6 a i direktivet.

Den foreslåede nye bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren på bekendtgørelsesniveau vil skulle fastsatte regler, der vil

danne rammen for de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af

fleksible tilslutningsaftaler.

Den foreslåede nye bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil delvist ændre ved den nuværende kompetencefordeling i medfør af

elforsyningslovens § 73 a, stk. 1. Efter denne bestemmelse er det de kollek-

tive elforsyningsvirksomheder, der bl.a. fastsætter de metoder, der anvendes

til at fastsætte betingelser for anvendelse af det kollektive elforsyningsnet.

De kollektive elforsyningsvirksomheders metoder skal i medfør af gæl-

dende ret godkendes af Forsyningstilsynet. Den foreslåede nye bemyndi-

gelse bevirker, at de kollektive elforsyningsvirksomheder fremadrettet vil

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

skulle fastsætte metoder for fleksible tilslutningsaftaler inden for de ram-

mer, som ministeren vil fastsætte. Endvidere vil den foreslåede nye bemyn-

digelse bevirke, at Forsyningstilsynet ved godkendelse af de kollektive el-

forsyningsvirksomheders metoder for fleksible tilslutningsaftaler vil skulle

påse, at rammerne for metoderne som fastsat af ministeren er overholdt.

Fastsættelse af rammer for fleksible nettilslutningsaftaler i udmøntning af

den foreslåede bemyndigelse vil kunne resultere i, at tidligere godkendte

metoder for aftaler, der har karakter af fleksible tilslutningsaftaler, jf. forslag

til stk. 2, vil skulle ændres og anmeldes på ny.

Fastsættelse af rammer for de kollektive elforsyningsvirksomheders anven-

delse af fleksible tilslutningsaftaler i udmøntning af den foreslåede bemyn-

digelse vil ikke som sådan påvirke allerede indgåede aftaler med karakter af

fleksible tilslutningsaftaler efter tidligere godkendte metoder. Der vil såle-

des ikke være et krav om ændring af de eksisterende aftaler.

Efter det foreslåede vil klima-, energi- og forsyningsministeren skulle fast-

sætte rammer om de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af

fleksible tilslutningsaftaler. Afgrænsning til fastsættelse af rammer for an-

vendelse af disse aftaler betyder, at den foreslåede nye bemyndigelse ikke

vil kunne rumme fastsættelse af rammer for de kollektive elforsyningsvirk-

somheders prismetoder, eksempelvis i form af afslag på tariffer eller tilslut-

ningsgebyrer m.v., i forbindelse med fleksible tilslutningsaftaler, og Forsy-

ningstilsynets godkendelse heraf.

Herudover vil der ved den foreslåede bemyndigelse være tale om en bred

bemyndigelse, hvis udmøntning navnlig skal ses i forhold til formålene med

artikel 6 a, navnlig fremme af hurtig nettilslutning, idet der holdes fokus på

netudvikling, og fremme af en effektiv udnyttelse af nettene, samtidigt med

at der sikres konsistens mellem direktivets værktøjer til at håndtere kapaci-

tetsudfordringer i nettet på, der fremgår af EU-retten.

Navnlig promoverer både elmarkedsdirektivet og elmarkedsforordning en

markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser fra netbrugerne. Således

omhandler direktivets artikel 32 netvirksomhedernes anskaffelse af fleksi-

bilitetsydelser. Bl.a. bestemmer artikel 32, stk. 1, at netvirksomhederne skal

gives incitamenter til at anskaffe fleksibilitetsydelser efter markedsbaserede

procedurer, herunder for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i deres om-

råde, med henblik på at forbedre effektiviteten i driften og udviklingen af

distributionssystemet, ligesom det forudsættes, at værktøjet skal kunne

komme i anvendelse, medmindre den regulerende myndighed har fastslået,

at anskaffelse af fleksibilitetsydelser ikke er omkostningseffektiv, eller fører

til alvorlige markedsforvridninger eller øget overbelastning. Ligeledes byg-

ger artikel 13 i elmarkedsforordningen på, at belastningsomfordelingen,

dvs. op- og nedregulering af forbrug og produktion bl.a. for at afhjælpe en

kapacitetsbegræsning, i udgangspunkt skal ske markedsbaseret, dvs. ved

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

brug af markedsgjorte fleksibilitetsydelser, idet der dog finder lignende und-

tagelser angående omkostningseffektivitet og risikoen for markedsforvrid-

ninger som nævnt i artikel 32, stk. 1, sidste punktum.

Inden for disse rammer vil der ved udmøntningen af den foreslåede bemyn-

digelse skulle sikres, at netoperatører i udgangspunktet skal forpligtes til at

give netbrugere mulighed for at indgå midlertidige fleksible tilslutningsaf-

taler i områder med begrænset eller manglende kapacitet, indtil nettet er ud-

viklet. I medfør af artikel 6 a, stk. 1, litra b, vil overgangen fra en begrænset

til en ubegrænset aftale skulle sikres på grundlag af fastlagte kriterier.

I forbindelse med, at artikel 6 a nævner områder med begrænset eller mang-

lende kapacitet, henviser bestemmelsen til nye direktiv- og forordningsbe-

stemmelser om netoperatørers offentliggørelse af netkapaciteten for nye net-

tilslutninger, jf. artikel 31, stk. 3, i direktivet og artikel 50, stk. 4 a, i forord-

ningen. Det vil således være netoperatørerne selv, der udpeger de områder,

hvor der er begrænset eller ingen netkapacitet til nye nettilslutniger, og hvor-

netbrugeren vil have mulighed for midlertidig fleksible tilslutningsaftaler.

Det bemærkes, at den udvidede artikel 31, stk. 3, forventes at blive gennem-

ført på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den gældende § 84, stk. 9, i

elforsyningsloven. Denne bestemmelse bemyndiger klima-, energi- og for-

syningsministeren til at fastsætte nærmere regler om de kollektive elforsy-

ningsvirksomheders forpligtelse til at give brugerne af det sammenkoblede

system de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og

sikre effektiv udnyttelse af systemet, jf. § 84, stk. 7. Artikel 50, stk. 4 a,

finder som forordningsbestemmelse direkte anvendelse.

Midlertidige fleksible tilslutningsaftaler som omhandlet i direktivet forud-

sætter at nettene bliver udviklet. Den oven for nævnte grundlæggende for-

pligtelse for netoperatører til at muliggør, at netbrugerne kan indgå sådanne

aftaler, som de nationale rammer vil skulle sikre, vil derfor kun være rele-

vant i situationer med en planlagt netudvikling eller hvor der skal planlæg-

ges netudbygning pga. den nye netbruger. Det vil være netoperatørernes ind-

terne netplanlægning, der vil være styrende. Angående midlertidige flek-

sible tilslutningsaftaler på distributionsniveau, vil det således ikke være en

forudsætning, at netudviklingen fremgår af netvirksomhedens netudvik-

lingsplan. Dette skyldes, at netvirksomhedernes netudviklingsplaner kun

opdateres hvert andet år, og at der ikke er en forpligtelse til løbende at op-

datere dem. Angående midlertidige fleksible tilslutningsaftaler på transmis-

sionsniveau antages det, at netudviklingen i udgangspunkt vil fremgå af

Energinets langfristet netudviklingsplan. Dette skyldes, at Energinet i med-

før af § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 589 af 24. maj 2023 er forpligtet til

at udarbejde et tillæg til den langsigtede udviklingsplan, hvis der bl.a. opstår

et behov for påbegyndelse af projekter, som endnu ikke er belyst i den lang-

sigtede udviklingsplan.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det behøver ikke være den netbruger, der ønsker at blive tilsluttet med en

midlertidig fleksibel tilslutningsaftale, der udløser netudviklingen.

Det understreges, at indgåelsen af en midlertidig fleksibel tilslutningsaftale

altid vil være frivillig for den enkelte netbruger.

I medfør af artikel 6 a, stk. 1, nr. 3, skal de rammer, der udarbejdes i med-

lemsstaterne sikre, at der for områder, hvor netuvdvikling ikke anses som

at være den mest effektive løsning, hvis relevant, åbnes for mulighed for

fleksible tilslutningsaftaler som permanent løsning.

Bestemmelsen giver i udgangspunktet et bredt råderum for udmøntning af

rammer for permanente fleksible tilslutningsaftaler. Disse vil skulle forstås

som fleksible tilslutningsaftaler, hvor netbrugeren i en situation uden netud-

bygning accepterer begrænsninger i udnyttelse af den kapacitet, brugeren er

tilsluttet med.

Artikel 6 a indebærer ikke, at netoperatører skal forpligtes til at give netbru-

gerne mulighed for at indgå permanente fleksible tilslutningsaftaler.

Efter ordlyden af bestemmelsen i direktivets artikel 6 a, stk. 1, nr. 3, begræn-

ses muligheden for permanente fleksible tilslutningsaftaler til områder, hvor

den regulerende myndighed eller den kompetente myndighed anser netud-

vikling for ikke at være den mest effektive løsning. Henvisning til den re-

gulerende myndighed eller den kompetente myndighed forstås som henvis-

ning til den myndighed, som medlemsstaten har fastlagt skal fastsætte ram-

merne for fleksible tilslutningsaftaler, dvs. ministeren som foreslået kompe-

tent myndighed i Danmark.

Bestemmelsen forstås for det første som at den giver den kompetente myn-

dighed mulighed for i forbindelse med udmøntning af rammerne at beslutte

også at tillade permanente fleksible tilslutningsaftaler i områder, der ikke er

karakteriseret ved begrænset eller manglende kapacitet for nye nettilslutnin-

ger, og hvor det derfor netop ikke er ”effektiv” og dermed relevant med

netudvikling.

Det vil hermed være muligt i udmøntning af forslaget til den nye bemyndi-

gelse at tillade permanente nettilslutningsaftaler i områder uden kapacitets-

udfordringer.

Bestemmelsen i artikel 6 a, stk. 1, nr. 3, forstås for det andet som at den

kompetente myndighed gives mulighed for i forbindelse med udmøntning

af rammerne at beslutte at tillade permanente fleksible tilslutningsaftaler i

områder med begrænset eller manglende netkapacitet, også uden at der kon-

kret tages stilling til effektiviteten af netudbygningen. I denne forbindelse

lægges der til grund, at de kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af

lov om elforsyningsloven altid er forpligtede til at sikre en tilstrækkelig og

effektiv transport af elektricitet, herunder at udbygge forsyningsnettene i

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

fornødent omfang og stille fornøden transportkapacitet til rådighed, jf. el-

forsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 3, uden at der fra myndigheders side

foretages en konkret vurdering af, om en bestemt netudbygning er effektiv

eller ej. I denne forbindelse vil det være netbrugerens behov, der ønsker til-

slutning med en permanent fleksibel tilslutningsaftale, der er bestemmende.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de nye krav i direktivets artikel 31,

stk. 3, og forordningens artikel 51, stk. 4 a, om, at de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder skal offentliggøre den kapacitet, der står til rådighed til

nye nettilslutninger i delområder af deres net, inkl. kriterierne for beregnin-

gen heraf, vil skabe øget transparens. Netbrugere vil dermed have øgede

muligheder for at vurdere størrelsesorden af afbrudsrisici inden indgåelse af

en permanent fleksibel tilslutningsaftale. Det må på denne baggrund forven-

tes, at hvis denne risiko er for stor, så vil netbrugerne enten søge fuld nettil-

slutning i stedet for eller – i tilfælde af nye netbrugere – søge til andre om-

råder, hvor netkapacitetssituationen er mindre presset.

Generelt vil også indgåelse af en permanent fleksibel tilslutningsaftale altid

være frivillig for netbrugeren, og netbrugeren vil altid skulle have mulighed

til at skifte til en aftale med fast tilslutning.

BBemyndigelsen vil på sigt også kunne rumme fastsættelse af regler, der

sikrer, at fleksible nettilslutningsaftaler udformes således, at de kan spille

sammen med en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet, som ligeledes

er et værktøj til at løse kapacitetsbegrænsninger i nettene og fremme en mere

effektiv udnyttelse af de eksisterende netkapaciteter. Værktøjerne står ikke

i et hierarkisk forhold, hvorfor det ikke som sådan vil være udelukket, at de

ville kunne anvendes parallelt. I denne situation vil der imidlertid skulle sik-

res konsistens mellem værktøjerne. Formålet med sådanne regler vil være at

sikre den rette balance, så grundlaget ikke udhules for hverken fleksible til-

slutningsaftaler eller markedsbaserede løsninger.

Artikel 6 a taler bredt om fastsættelse af rammer for fleksible tilslutningsaf-

taler. Derfor vil der i medfør af bemyndigelsen også kunne fastsættes over-

ordnede principper, som vil skulle tages højde for ifm. tilbud af fleksible

nettilslutningsaftaler, eksempelvis om fortsat fokus på netudbygning, frivil-

lighed af aftalerne for netbrugerne, gennemsigtighed, forudsigelighed og

ikke-diskrimination.

Ved førstkommende udmøntning forventes den nye bemyndigelse således

bl.a. at blive udmøntet ved, at de kollektive elforsyningsvirksomheder for-

pligtes til at give nye netbrugere mulighed for at indgå midlertidige fleksible

tilslutningsaftaler i områder med begrænset eller manglende nettilslutnings-

kapacitet og hvor der enten er planlagt netudvikling eller hvor det skal plan-

lægges netudbygning pga. den nye netbruger. Ifm. udmøntningen forventes

det, at der vil blive fastsat en overgangsfrist for, hvornår der skal være an-

meldt metoder, der sikrer, at alle netbrugere i områder med begrænset eller

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

midlertidig nettilslutningskapacitet kan få muligheden for at indgå midlerti-

dige fleksible tilslutningsaftaler.

Endvidere forventes den nye bemyndigelse ved førstkommende udmønt-

ning bl.a. at blive udmøntet ved, at de kollektive elforsyningsvirksomheder

herudover generelt, uanset karakteren af området ift. nettilslutningskapaci-

tet, kan give nye netbrugere mulighed for at indgå permanente fleksible til-

slutningsaftaler.

Herudover forventes der fastsat generelle principper, der vil skulle overhol-

des ifm. netoperatørernes anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler, eksem-

pelvis om fortsat fokus på netudbygning, frivillighed af aftalerne for netbru-

gerne, gennemsigtighed, forudsigelighed og ikke-diskrimination.

Det bemærkes i øvrigt, at det forventes, at der ved førstkommende udmønt-

ning med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 73 a, stk. 3, vil blive

fastsat regler om bl.a. de forhold, der er nævnt i direktivets artikel 6 a, stk.

2, litra a-c.

Som nævnt ovenfor, vil det i forbindelse med senere udmøntninger kunne

blive aktuelt, at sikre konsistens mellem direktivets bestemmelser om ram-

mer for fleksible tilslutningsaftaler på den ene side og en markedsbaseret

anskaffelse af fleksibilitetsydelser på den anden side. Dette vil forudsætte,

at der foreligger konkrete holdepunkter for, at der er et reel potentiale for

anvendelse af konkurrenceprægede markedsbaserede løsninger at anskaffe

fleksibiliteten på, eksempelvis i form af Forsyningstilsynets vurderinger

med baggrund i direktivets artikel 32, stk. 1, sidste punktum. Formålet med

senere udmøntninger vil, jf. ovenfor, være at sikre den rette balance, så

grundlaget ikke udhules for hverken fleksible tilslutningsaftaler eller mar-

kedsbaserede løsninger.

Det bemærkes herudover, at det forventes, at der blive fastsat krav om, at en

netbruger, der indgår en fleksibel tilslutningsaftale skal installere et certifi-

ceret effektreguleringssystem svarende til hvad der fremgår af artikel 6 a,

stk. 2, 1. afsnit. Hermed forstås et system, der tillader kontrol - og eventuel

styring - af en netbrugeres aftag fra og indfødning til elforsyningsnettet. Det

bemærkes i denne forbindelse, at direktivet hverken definerer, hvad der for-

stås ved certificering eller begrebet ”godkendt certificeringsorgan”. Dette

giver noget råderum i udmøntningen af bestemmelsen på national niveau. I

denne forbindelse anses formålet med bestemmelsen at være at sikre at de

aftalte begrænsninger i udnyttelsen af kapaciteten mellem aftaleparterne ef-

fektiv kan implementeres og overholdes. Fastsættelse af regler til gennem-

førelse af kravet i artikel 6 a, stk. 2, 1. afsnit vil ske med hjemmel i den

gældende bemyndigelsesbestemmelse i elforsyningslovens § 26, stk. 3,

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

sammenholdt med bestemmelsens stk. 2. Kravet vil alene stilles fremadret-

tet, dvs. at netbrugere, der allerede i dag er tilsluttet nettet med en fleksibel

tilslutningsaftale, ikke vil blive berørt af kravet.

Afslutningsvis bemærkes det, at det forventes, at der med hjemmel i de gæl-

dende bemyndigelser i § 45 b, bl.a. vil blive fastsat, at Forsyningstilsynet,

under inddragelse af oplysninger mv. fra de kollektive elforsyningsvirksom-

heder, vil skulle foretage løbende vurderinger af både omkostningseffekti-

viteten og risikoen for konkurrenceforvridninger, angående potentialet for

en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser som værktøj.

Med

stk. 2

foreslås det, at der ved fleksible tilslutningsaftaler forstås et sæt

aftalte betingelser for tilslutning af elektrisk kapacitet til nettet, der indehol-

der betingelser for begrænsning af og kontrol med indfødning af elektricitet

til og udtag fra transmissionsnettet eller distributionsnettet.

Formålet med bestemmelsen er at gennemføre den definition af fleksible

tilslutningsaftaler, der er indeholdt i direktivets artikel 2, nr. 24 b. Der er tale

om en ordret gennemførelse af direktivets definition.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil indføres en ny defini-

tion i elforsyningsloven af begrebet fleksible tilslutningsaftaler, og at dette

begreb vil forstås i overensstemmelse med direktivets definition.

Der vil være tale om en bred forståelse af begrebet, der vil omfatte aftaler

for nettilslutning af både forbrug, produktion og energilagring, hvor adgan-

gen til den fulde udnyttelse af den tilsluttede kapacitet til indfødning af elek-

tricitet til, eller udtag fra transmissionsnettet eller distributionsnettet er be-

grænset og kontrolleres. Både aftaler med tidsmæssige eller leveringsmæs-

sige begrænsninger samt en kombination heraf vil forstås som omfattet af

begrebet fleksibel tilslutningsaftale.

Om forslaget til § 25, stk. 1 og 2, henvises i øvrigt til Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets overvejelser vedrørende fleksible tilslutningsaftaler

i de almindelige bemærkningers afsnit 3.7.3.

Til nr. 11 [Energinets opgavevaretagelse ift. seriel måling]

Ifølge den gældende § 28, stk. 1, nr. 12, i elforsyningsloven, udarbejder

Energinet forskrifter for netvirksomhedernes målinger. Energinet har ikke

en tilsvarende forpligtelse til at udarbejde forskrifter for seriel måling. Dvs.

for målinger der kommer fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed, i

installationen bag elkundens aftagenummer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 28, nr. 21.

Efter den foreslåede be-

stemmelse vil udarbejdelse af forskrifter for seriel måling blive tilføjet til

listen af Energinets opgaver.

Den foreslåede bestemmelse vil forventeligt medføre, at Energinet udar-

bejde forskrifter for seriel måling, der gør det muligt et serielt målepunkt at

indgå i de markedsopgørelser, der udarbejdes af Energinet. Det serielle må-

lepunkt skal kunne identificeres i Datahub som et underliggende målepunkt

til aftagenummeret. Det forventes, at forskrifterne vil pålægge virksomhe-

den med ansvaret for det serielle målepunkt at hjemtage målinger fra de se-

rielle målepunkter og indsende måledata til Datahub. Det forventes endvi-

dere, at forskrifterne vil pålægge de pågældende virksomheder at oprette/op-

datere og nedlægge serielle målepunkter i Datahub, herunder sikre at de se-

rielle målepunkter tilknyttes netvirksomhedens fysiske måler med henblik

på gennemførelse af en seriel måling.

Kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og Energinet om forhold,

der vedrører et konkret aftagenummer, herunder aftagenummerets serielle

målepunkter, sker via Datahub i henhold til forskrifter udstedt af Energinet,

jf. § 72 c, stk. 1, i elforsyningsloven.

Når et serielt målepunkt oprettes, kopieres alle priselementer for tariffer og

afgifter over på det serielle målepunkt, med undtagelse af netvirksomhedens

abonnementer og gebyrer. Disse priselementer vil alene være tilknyttet net-

virksomhedens målepunkter.

Den forslåede bestemmelse forventes endvidere at medføre, at Energinet i

forskrifterne vil sikre, at der laves en konsistenskontrol af måledata, når der

både indsendes måledata fra netvirksomheden og målinger. Forskrifterne

forventes endvidere at kunne håndtere, at mangelfuld måledata korrigeres,

således at der er konsistens mellem netvirksomhedens målinger og de seri-

elle målinger, således at elkunderne betaler de rigtige tariffer og afgifter

m.v.

Til nr. 12 [Energinets etablering og drift af en energidelingsplatform]

Etablering og drift af en energidelingsplatform, der kan håndtere deling af

overskudsenergi fra VE-anlæg, er en ny opgave, der kan pålægges Energi-

net.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt

§ 28, nr. 22.

Efter den foreslåede

bestemmelse kan Energinet efter pålæg fra Klima-, energi- og forsynings-

ministeren etablere og varetage driften af en platform til deling af energi.

Platformen skal indsamle, validere og kommunikere måledata relateret til

den delte elektricitet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er gennemførelse af elmarkeds-

direktivets bestemmelser om energideling i artikel 15 a.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energinet kan pålægges at etab-

lere og drive en energidelingsplatform, der gør det muligt for aktive kunder

at dele overskudsenergi fra VE-anlæg, som en aktiv kunde ikke selv forbru-

ger, og som dermed sendes ud på det kollektive net. Platformen vil skulle

sikre, at delingen kan ske inden for samme tidsinterval som ubalanceafreg-

ningen.

Delingsplatformen skal bl.a. kunne håndtere direkte deling, hvor en eller

flere parter selv aftaler alle forhold om energidelingen. Energidelingsplat-

formen skal i denne situation sikre alle tekniske forhold for delingen overfor

både de delende parter, relevante elhandelsvirksomheder og balanceansvar-

lige aktører. Delingsplatformen skal også kunne håndtere, at det er en Ener-

gidelingsorganisator, der står for at administrere delingen mellem en eller

flere parter, ligesom energidelingen kan foregå mellem en eller flere produ-

cerende parter og en eller flere forbrugende parter.

Energidelingsplatformen skal kunne håndtere, at prisen for deling af over-

skudsproduktionen kan fremgå direkte af delingsplatformen. Selve afreg-

ningen finder sted bilateralt mellem de aktive kunder eventuelt via en Ener-

gidelingsorganisator. Det skal være muligt for den aktive kunde at angive,

om det er hele eller dele af overskudsproduktionen, der skal deles. En aktiv

kunde skal kunne trække sit anlæg ud af energidelingen.

Energidelingsplatformen skal kunne indsamle, validere og kommunikere

måledata relateret til den delte elektricitet med de relevante elkunder og

markedsdeltagere. Platformen skal kunne modtage information om rele-

vante målepunkter, ændringer i placering og deltagelse og om nødvendigt,

validere beregningsmetoder på en klar, gennemsigtig og rettidig måde.

Platformen skal således muliggøre, inden for en bestemt tidsramme, at kun-

dens samlede målte delte energi, kan trækkes fra det samlede forbrug med

henblik på at beregne energikomponenten af energiregningen, udstedt af

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

kundens elhandelsvirksomhed. Energidelingen skal således kunne håndteres

direkte i de markedsopgørelser, der laves af Energinet.

Til nr. 13 [Risikostyring]

Lov om elforsyning regulerer ikke krav til elhandelsvirksomhedernes risi-

kostyring.

Den foreslås i nyaffattelsen af

§ 72,

at klima, energi- og forsyningsministe-

ren fastsætter krav til elhandelsvirksomhedernes risikostyring.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der gennemfører el-

markedsdirektivets artikel 18 a, stk. 2. Elmarkedsdirektivets artikel 18 a, stk.

1, gennemføres ved bekendtgørelse med hjemmel i lov om elforsyning § 78,

stk. 6. Det forudsættes således i gennemførelsen, at det i Danmark er Forsy-

ningstilsynet, der sikrer, at elhandelsvirksomhederne efterlever kravene til

risikostyring. Artikel 18 a, stk. 3, gennemføres ved bekendtgørelse med

hjemmel i lov om elforsyning § 9, idet artikel 18 a, stk. 3, vedrører en ret-

tighed for borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber.

Kravene til elhandelsvirksomhedernes risikostyring skal forstås som krav til

risikohåndteringsstrategier samt imødegåelse af risici for forsyningssvigt

under hensyn til elhandelsvirksomhedernes adgang til deres egen produk-

tion og kapitalisering samt deres afhængighed af ændringer i engrospriserne.

Udformningen af kravene til elhandelsvirksomhedernes risikostyring skal

således ses i sammenhæng med gennemførelsen af elmarkedsdirektivets ar-

tikel 18 a, stk. 1, hvorefter Forsyningstilsynet skal sikre, at elhandelsvirk-

somhederne har oprettet og implementerer passende risikoafdækningsstra-

tegier og træffer alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres risiko

for forsyningssvigt.

Bestemmelsen medfører i overensstemmelse med elmarkedsdirektivets ar-

tikel 18 a, stk. 2, at elhandelsvirksomhedernes risikoafdækningsstrategier

kan omfatte brug af elkøbsaftaler, som defineret i elmarkedsforordningens

artikel 2, nr. 77, eller andre egnede instrumenter som forwardkontrakter.

Bestemmelsen medfører videre, at kravene til risikostyring skal understøtte,

at den enkelte elhandelsvirksomheds risikoeksponering ved ellevering på

forbrugssiden modsvares af elhandelsvirksomhedens risikoafdækning. Be-

stemmelsen vil dermed medføre, at kravene til risikostyring vil kunne gøres

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

afhængig af den enkelte elhandelsvirksomheds samlede aftalte elleverings-

forpligtelser. Den enkelte elhandelsvirksomheds risikoeksponering vil i den

sammenhæng bl.a. kunne afhænge af, om, og i hvilken grad, elhandelsvirk-

somheden har indgået aftaler om levering af elektricitet til en fast pris over

tid, herunder eksempelvis hvis elhandelsvirksomheden har indgået tidsbe-

grænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter. Visse elhandelsvirksom-

heder er forpligtet til at udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleve-

ringskontrakter med en varighed på ikke mindre end ét år, se hertil dette

lovforslags § 1, nr. 7 og regler fastsat i medfør heraf. Tidsbegrænsede fast-

priselektricitetsleveringskontrakter er defineret i elmarkedsdirektivets arti-

kel 2, nr. 15 a. Elhandelsvirksomheder vil imidlertid også kunne være bun-

det af indgåede aftaler om levering af elektricitet til en fast pris, selvom de

ikke er omfattede af forpligtelsen efter lovforslagets § 1, nr. 7, herunder af-

taler med en kortere tidsmæssig udstrækning end et år. Sådanne aftaler vil

også indvirke på elhandelsvirksomhedens grad af risikoeksponering.

Til nr. 14 [72 b, stk. 1, 3. pkt.]

Med elforsyningslovens § 72 b, stk. 1, introduceres engrosmodellen, hvor-

efter det er elhandelsvirksomheden, der sælger elektricitet til elkunderne

som et samlet produkt.

Netvirksomhederne indsender måledata til Datahub, der ejes og drives af

Energinet. Den fremsendte måledata danner grundlag for engrosafregnin-

gen. Engrosafregningen er afregningen af markedet mellem Energinet, net-

virksomheden og elhandelsvirksomheden. Netvirksomheden og Energinet

genererer hver en regning til elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomhe-

den fakturerer efterfølgende elkunderne.

Det fremgår af § 72 d, stk. 1, at netvirksomheden fakturerer elhandelsvirk-

somheden for elafgift, som netvirksomheden skal svare efter lov om afgift

af elektricitet. Energinet fakturerer elhandelsvirksomheden for betaling for

elafgift, som Energinet skal svare efter lov om afgift af elektricitet, for el-

kunder, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Det fremgår af § 72 b, stk. 1, 3. pkt., i elforsyningsloven, at elafgifter vide-

refaktureres uændret til det relevante aftagenummer.

Det foreslås i

§ 72 b, stk. 1, 3. pkt.,

at der efter »viderefaktureres uændret til

«: indsættes »elkunden på«.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Den foreslåede præcisering er begrundet i lovforslagets regler om seriel må-

ling, der gør det muligt for en elkunde at tilknytte flere elaftaler under det

samme aftagenummer. Der er tale om præcisering, idet bestemmelsens for-

mål er at sikre, at elafgiften viderefaktureres uændret. Det står således i

modsætning til, at det står en elhandelsvirksomhed frit for, om de vil vide-

refakturere betalingen for net- og systemydelser uændret til elkunderne eller

at lade betalingen indgå som en integreret del af den samlede regning. Be-

stemmelsens formål er således at sikre, at elafgiften ikke på tilsvarende vis

kan integreres i den samlede regning til elkunden. Det er ikke tiltænkt en

materiel ændring heraf.

For nærmere om seriel måling henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5 og

bemærkningerne hertil.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at elafgiften skal viderefaktureres

uændret til elkunden på aftagenummeret. Med den foreslåede præcisering

flyttes fokus til elkunden på aftagenummeret frem for selve aftagenumme-

ret. Dette vil tydeliggøre, at den delmængde af det samlede elforbrug, der

opgøres ved hjælp af seriel måling, kan danne grundlag for afregning af el-

afgiften.

Der kan dog i markedet ikke købes mere energi, end netvirksomhederne har

målt forbruget til. Balanceansvaret følger således altid omfanget af netvirk-

somhedens målinger i nettilslutningen, såfremt der ikke er fuldstændig over-

ensstemmelse mellem målingerne på serielle målepunkter og netvirksomhe-

dens målinger. Det samlede forbrug kan således aldrig overstige netvirk-

somhedens måling. Dette vil blive sikret gennem Energinets konsistenskon-

trol. Der kan således aldrig opkræves flere elafgifter hos forbrugerne, end

netvirksomhederne har målt forbruget til.

Til nr. 15 [72 b, stk. 1, 4. pkt.]

Med elforsyningslovens § 72 b, stk. 1, introduceres engrosmodellen, hvor-

efter det er elhandelsvirksomheden, der sælger elektricitet til elkunderne

som et samlet produkt.

Med engrosmodellen bliver netydelsen betragtet som en engrosleverance til

elhandelsvirksomheden, og ikke som tidligere en detailleverance til elkun-

derne, der blev opkrævet af netvirksomhederne. Elhandelsvirksomheden

kan vælge at viderefakturere betalingen for net- og systemydelser uændret

til elkunderne, eller at lade betalingen indgå som en integreret del af den

samlede regning.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det fremgår dog af § 72 b, stk. 1, 4. pkt., i elforsyningsloven, at netvirksom-

hedens bindende midlertidige prisnedsættelser skal viderefaktureres uæn-

dret til de relevante aftagenumre. En tarifnedsættelse er bindende, såfremt

den ikke efterfølgende vil kunne opkræves under henvisning til indtægts-

rammebekendtgørelsens regler om differencer. Det er en forudsætning, at

den bindende midlertidige tarifnedsættelse tydeligt fremgår af netvirksom-

hedens indberetning til Datahub, at tarifnedsættelsen er fremadrettet, at ta-

rifnedsættelsen er afhængig af forbrugets størrelse på hvert enkelt aftage-

nummer, og at tarifnedsættelsen vedrører alle forbrugere.

Det foreslås i

§ 72 b, stk. 1, 4. pkt.,

at der efter » prisnedsættelser uændret til

«: indsættes »elkunderne på«.

Den foreslåede præcisering er begrundet i lovforslagets regler om seriel må-

ling, der gør det muligt for en elkunde at tilknytte flere elaftaler under det

samme aftagenummer. Der er tale om præcisering, idet bestemmelsens for-

mål er at sikre, at netvirksomhedens bindende midlertidige prisnedsættelser

viderefaktureres uændret til elkunderne. Bestemmelsens formål er således

at sikre, at netvirksomhedens bindende midlertidige prisnedsættelse kom-

mer elkunden i det pågældende netområde til gode. Det er ikke tiltænkt en

materiel ændring heraf.

For nærmere om seriel måling henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5 og

bemærkningerne hertil.

Den foreslåede præcisering vil medføre, at netvirksomhedens bindende

midlertidige prisnedsættelse skal viderefaktureres uændret til elkunderne på

de relevante aftagenumre. Med den foreslåede præcisering flyttes fokus til

elkunden på aftagenummeret frem for selve aftagenummeret. Dette vil ty-

deliggøre, at den delmængde af det samlede elforbrug, der opgøres ved

hjælp af seriel måling, også er omfattet af kravet om, at netvirksomhedens

midlertidige prisnedsættelser skal viderefaktureres uændret.

Til nr. 16 [72 c, stk. 5, 1. pkt.]

Det følger af § 72 c, stk. 5, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elhandelsvirksom-

heden via datahubben indhenter oplysning om forbrug og tarifoplysninger

m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhan-

delsvirksomheden

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det foreslås i

72 c, stk. 5, 1. pkt.,

at der efter »forbrug «: indsættes », serielle

målinger«

Den foreslåede ændring er begrundet i lovforslagets regler om seriel måling,

der gør det muligt for en elkunde at tilknytte flere elaftaler under det samme

aftagenummer. For nærmere om seriel måling henvises til lovforslagets § 1,

nr. 4 og 5 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil medføre, at elhandelsvirksomheden via datahub-

ben indhenter oplysning om serielle målinger på hvert enkelt aftagenummer.

Til nr. 17 [72 c, stk. 5, 2. pkt.]

Det følger af § 72 c, stk. 5, 2. pkt., i elforsyningsloven, at elhandelsvirksom-

heden endvidere kan indhente oplysning om det summerede forbrug og om

den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.

Det foreslås i

72 c, stk. 5, 2. pkt.,

at der efter »det summerede elforbrug«:

indsættes », serielle målinger«

Den foreslåede ændring er begrundet i lovforslagets regler om seriel måling,

der gør det muligt for en elkunde at tilknytte flere elaftaler under det samme

aftagenummer. For nærmere om seriel måling henvises til lovforslagets § 1,

nr. 4 og 5 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ordning vil medføre, at en elhandelsvirksomhed kan ind-

hente oplysning om serielle målinger og om den samlede betaling herfor til

hver enkelt netvirksomhed og Energinet.

Til nr. 18 [Godkendelse af forsøg med tariffer]

Den gældende bestemmelse, som giver Forsyningstilsynet mulighed for at

godkende metoder til brug for forsøg med nye tariferingsprincipper og nye

principper for allokering af omkostninger blev indført ved et ændringsfor-

slag i betænkningen til lovforslag L 87 af lov om elforsyning, lov om natur-

gasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om

fremme af vedvarende energi, jf. Folketingstidende 2010-2011, Tillæg B,

side 2.

Ifølge den gældende § 73 a, stk. 2, i elforsyningsloven, kan Forsyningstilsy-

net godkende metoder for begrænsede købergrupper og for et begrænset

tidsrum som led i kollektive elforsyningsvirksomheders metodeudvikling.

Forsyningstilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af sådanne metoder.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Det foreslås i

§ 73 a, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre købergrupper til kategorier af

netbrugere.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 73, stk. 1, blev ændret ved lov

nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning og for-

skellige andre love. Begrebet køberkategorier blev erstattet af begrebet ka-

tegorier af netbrugere for at præcisere, at både elkunder og elproducenter

giver anledning til omkostninger, der kan tariferes af de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder.

Den foreslåede ændring indebærer, at det præciseres, at Forsyningstilsynets

mulighed for at godkende metoder til brug for forsøg med nye tariferings-

principper og nye principper for allokering af omkostninger omfatter både

elkunder og elproducenter. Forsyningstilsynets godkendelse sker i overens-

stemmelse med principperne i elmarkedsforordningens artikel 18.

Hensigten med bestemmelsen er, at give Forsyningstilsynet et ophæng i el-

forsyningsloven, der giver mulighed for at godkende eksempelvis en tarif-

metode på forsøgsbasis, selvom det fx kan være vanskeligt at påvise, om der

med tarifmetoden kan peges på en eller flere kategorier af netbrugere, der

giver anledning til omkostninger eller besparelser. Dette gør sig navnlig

gældende ift. til udviklingen af nye tarifprodukter, hvor der ikke er opbygget

en praksis hos Forsyningstilsynet. Formålet er således at modvirke lang-

strakte udviklings- og godkendelsesprocesser for udvikling af bl.a. nye ta-

rifmetoder, hvilket kan være positivt for hastigheden i den grønne omstilling

og elmarkedets udvikling. Hensigten er således, at der i højere grad anlæg-

ges en helhedsbetragtning, således at enkelte hensyn ikke overskygger andre

og står i vejen for en godkendelse, når der træffes afgørelse om projekter

med nye tariferingsmetoder.

Det samme er relevant i forbindelse med godkendelse af projekter angående

nye metoder for levering af ydelser fra netbrugere under anvendelse af det

kollektive elnet. Selv om disse ikke omhandler udvikling af en egentlig ny

tarifmetode, kan deres finansiering særskilt være underlagt krav om meto-

degodkendelse, hvis den sker under helt eller delvis brug af tarifmidler.

Anlæggelse af en helhedsbetragtning skal bidrage til, at det ikke bliver

unødvendig vanskeligt at udvikle og godkende tarifmetoder, der kan følge

med de krav, som samfundet stiller til de tarifprodukter, som tilbydes på

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

markedet, eller som vil bidrage til udviklingen af nye metoder for anskaf-

felse af ydelser fra netbrugere og dermed til udviklingen af nye værktøjer til

sikring af en effektiv, pålidelig og sikkert netdrift.

Godkendelsen kan således ske som led i udvikling af nye tariferingsmeto-

der, fx med henblik på at fremme et intelligent elforbrug. Det kan være en

tariferingsmetode for lokal kollektiv tarifering, der er en tarifløsning, der

kan tage højde for sammenslutningernes samlede træk på det kollektive el-

net, når de tariferes. En sammenslutning kan, ved at producere og forbruge

elektricitet samtidig, mindske belastningen af det kollektive elnet.

Med lov nr. 415 af 25. april 2023 om ændring af lov om elforsyning og lov

om afgift af elektricitet blev rammerne for tarifering af fx energifællesska-

ber forbedret ved at fremme muligheden for tarifløsninger som lokal kollek-

tiv tarifering. I bemærkningerne til § 73 beskrives således en ramme, hvor

lokale sammenslutningers tarifgrundlag kan dannes på baggrund af ét måle-

punkt oprettet til formålet i Datahub. På baggrund af denne lovramme vil

netvirksomhederne i det konkrete tarifarbejde kunne definere, hvordan disse

målepunkter kan bidrage til at dokumentere den fordel, som lokale sammen-

slutninger udgør for elnettet, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, side

47.

Godkendelsen kan også ske som led i udvikling af nye metoder for anskaf-

felse af ydelser fra netbrugere, eksempelvis projekter, der har til formål at

afprøve etablering af lokale fleksibilitetsmarkeder for netbrugeres markeds-

baseret levering af fleksibilitetsydelser til en kollektiv elforsyningsvirksom-

hed.

Til nr. 19 [Priskrise]

Siden afskaffelsen af Forsyningspligten og regulerede priser i 2016 har Dan-

mark haft et fuldt liberaliseret detailmarked for elektricitet. Elhandelsvirk-

somhederne kan således frit fastsætte den pris, til hvilken de levere elektri-

citet til elkunderne. Dette er sidenhen ligeledes blevet reguleret i elmarkeds-

direktivets artikel 5, hvoraf det fremgår, at leverandørerne frit skal kunne

fastsætte den pris, til hvilken de leverer elektricitet til kunderne.

Det foreslås i

§ 74,

at Klima, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om fastsættelsen af priser for elektricitetslevering.

100

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 74 er gennemførelse af elmar-

kedsdirektivets bestemmelser om regulerede priser i artikel 5 og artikel 66

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om fastsættelsen af pri-

ser for elektricitetslevering.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministerens hjemmel til at fast-

sætte regler om fastsættelsen af priser for elektricitetslevering afgrænses af

elmarkedsdirektivets bestemmelser i artikel 5 og artikel 66 a. Denne af-

grænsning bevirker, at klima-, energi- og forsyningsministerens kompe-

tence til at fastsætte regler om regulerede priser, som udgangspunkt, har det

samme omfang som elmarkedsdirektivets bestemmelser, der forpligter med-

lemsstaterne til at fastsætte regler herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan fastsættes regler om

fastsættelsen af priser for elektricitetslevering til husholdningsforbrugere,

mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det for små- og mellemstore

virksomheder er en forudsætning for at regulere elpriserne, at Rådet har er-

klæret en elpriskrise i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet. Det er

ikke tilsvarende en forudsætning for at regulere elpriserne til husholdnings-

forbrugere og mikrovirksomheder, som en midlertidig foranstaltning, at Rå-

det har erklæret en elpriskrise.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at Danmark har en EU-retlig

forpligtelse til at implementere direktivets bestemmelser, medmindre de

konkret er undtaget fra implementering. Dette gør sig ikke gældende for el-

markedsdirektivets artikel 66 a, selvom det i tilfælde af, at der erklæres pris-

krise, er op til den enkelte medlemsstat, om de vil regulere fastsættelsen af

priser for elektricitetslevering. Medlemsstaten skal derfor træffe alle de na-

tionale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelsen.

Den enkelte medlemsstat skal således have en retlig ramme, der gør det mu-

ligt at regulere elpriserne, såfremt Rådet erklærer elpriskrise.

Det er hensigten, at elmarkedets grundlæggende prismekanismer bør opret-

holdes, også i tilfælde af kraftige stigninger i detailpriserne på elektricitet. I

tilfælde af at en elpriskrise erklæres bør der gøres brug af støtteordninger til

101

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

erhvervslivet og husholdninger i stedet for offentlige indgreb i prisfastsæt-

telsen.

Erklæring af en regional eller EU-dækkende elpriskrise kan have betydning

for dansk konkurrenceevne, da regulerede priser i andre EU-lande kan virke

konkurrenceforvridende for danske virksomheder. Bestemmelsen skal såle-

des også anses som en mulighed for hurtigt at kunne reagere i tilfælde af, at

det viser sig nødvendigt.

Til nr. 20 [Konsekvensrettelse som følge af REMIT-forordningen]

Det følger af elforsyningsloven § 85 d, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan på-

byde at forhold, der strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed

på engrosenergimarkederne eller mod retsakter, der er vedtaget på grundlag

heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Det foreslås, at påbudshjemlen i § 85 d, stk. 2, konsekvensrettes sådan, at

den gælder for Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227 af 25.

oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne

(REMIT-forordningen) med senere ændringer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at påbudshjemlen omfatter REMIT-

forordningen med senere ændringer, herunder Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning nr. 1106 af 11. april 2024 om ændring af REMIT-forordnin-

gen for så vidt angår forbedring af Unionens beskyttelse mod markedsma-

nipulation på engrosenergimarkedet.

Til nr. 21 [Konsekvensrettelse som følge af REMIT-forordningen]

Det følger af elforsyningsloven § 86, stk. 1, at Forsyningstilsynet kan på-

lægge daglige eller ugentlige bøder hvis nogen undlader rettidigt at efter-

komme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 2 om at

opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 8, stk. 1, 1. og 2.

pkt. i REMIT-forordningen.

Det foreslås, at

§ 86, stk. 1,

ændres, så den også omfatter REMIT-forordnin-

gens artikel 8, stk. 1 a.

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 22, at bødehjemlen i § 86, stk. 1,

foreslås ændret til REMIT-forordningen med senere ændringer.

102

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

De foreslåede ændringer vil derfor medføre, at bødehjemlen i § 86, stk. 1,

også omfatter hvis nogen ikke rettidigt efterkommer et påbud fra Forsy-

ningstilsynet om at opfylde den pligt, der påhviler vedkommende efter RE-

MIT-forordningen med senere ændringers artikel 8, stk. 1 a.

Til nr. 22 [Konsekvensrettelse som følge af REMIT-forordningen]

Det følger af elforsyningsloven § 86, stk. 1, at Forsyningstilsynet kan på-

lægge daglige eller ugentlige bøder hvis nogen undlader rettidigt at efter-

komme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 2 om at

opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b,

2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9, stk.

1 eller 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af

25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarke-

derne.

Det følger af elforsyningslovens § 87 a, stk. 1, at overtrædelser af artikel 3,

stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 1. og 2. pkt.,

artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 5, eller artikel 15 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober

2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne straffes

med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger af elforsyningslovens § 87 b, stk. 1, at overtrædelse af artikel 3,

stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på en-

grosenergimarkedet straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det foreslås, at bødehjemlen i § 86, stk. 1, § 87 a, stk. 1, og § 87 b, stk. 1,

konsekvensrettes sådan, at den gælder for Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1227 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed

på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen) med senere ændringer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bødehjemlerne i § 86, stk. 1, § 87 a,

stk. 1, og § 87 b, stk. 1, omfatter REMIT-forordningen med senere ændrin-

ger, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1106 af 11.

april 2024 om ændring af REMIT-forordningen for så vidt angår forbedring

af Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarke-

det.

103

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Til nr. 23 [Konsekvensrettelse som følge af REMIT-forordningen]

Det følger af elforsyningslovens § 87 a, stk. 1, at overtrædelser af blandt

andet artikel 4, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1. pkt. eller artikel 15 i REMIT-for-

ordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter an-

den lovgivning.

Det foreslås, at hjemlen til bødestraf for overtrædelse af REMIT-forordnin-

gen med senere ændringers artikel 4, stk. 1, i

§ 87 a, stk. 1,

ændres til artikel

4, stk. 1, 1.-3. pkt.

Ændringen medfører, at der også kan anvendes bødestraf, hvis markedsdel-

tagerne ikke efterlever forpligtelsen til at offentliggøre intern viden om virk-

somheder og faciliteter ved hjælp af IIP’er i REMIT-forordningen med se-

nere ændringers artikel 4, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærkningerne til

§ 87 a, stk. 1, som indsat ved lov nr. 642 af 12. juni 2013 om ændring af

bl.a. elforsyningsloven vedrørende bødestraf for manglende efterlevelse af

artikel 4, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det foreslås desuden, at hjemlen til bødestraf for overtrædelse af REMIT-

forordningen med senere ændringers artikel 9, stk. 1, 1. pkt., i § 87 a, stk. 1,

ændres til artikel 9, stk. 1.

Ændringen medfører, at der fortsat vil kunne gives tvangsbøder og anvendes

bødestraf over for markedsdeltagere i tredjelande, som er aktive på det dan-

ske engrosenergimarked. Derudover medfører det, at der kan pålægges

sanktioner, hvis markedsdeltageren ikke efterlever forpligtelsen til at regi-

strere sig og udpege en repræsentant i en af de medlemsstater, hvor de er

aktive. Har markedsdeltageren udpeget en repræsentant i Danmark og ladet

sig registrere hos Forsyningstilsynet, kan det desuden sanktioneres, hvis

markedsdeltageren ikke giver meddelelse om repræsentantens kontaktop-

lysninger eller giver repræsentanten de nødvendige beføjelser og midler til

at samarbejde med myndigheden og ACER.

Det foreslås endelig, at hjemlen til bødestraf for overtrædelse af REMIT-

forordningen med senere ændringers artikel 15 i § 87 a, stk. 1, ændres til

artikel 15, stk. 1-4.

Ændringen medfører en udvidelse af indholdet af underretningspligten ved-

rørende mistanke om insiderhandel og markedsmanipulation for personer,

der som led i deres erhverv gennemfører transaktioner med engrosenergi-

produkter. Muligheden for at give bødestraf for manglende underretning

104

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

omfatter herefter alle personer, der planlægger transaktioner med energipro-

dukter, selvom disse transaktioner ikke bliver gennemført. Det omfatter

også alle handelsordrer, selvom de ikke resulterer i en egentlig transaktion,

uanset om de finder sted uden for en organiseret markedsplads og uanset at

de foretages af personer der gennemfører transaktioner med finansielle in-

strumenter i tillæg til engrosenergisprodukter. Forslaget medfører endvi-

dere, at pligten til at underrette også gælder ved mistanke om, at en mar-

kedsdeltager ikke efterlever sin pligt til at offentliggøre intern viden. For-

slaget medfører, at der også kan anvendes bødestraf, hvis der ikke sker un-

derretning til ACER og Forsyningstilsynet straks og senest fire uger efter

kendskab til den mistænkelige hændelse. Derudover medfører forslaget, at

der kan gives bødestraf, hvis de omhandlede personer ikke sikrer, at de an-

satte der overvåger for mistænkelige ordrer og transaktioner er uafhængige

og er beskyttet mod enhver interessekonflikt. Forslaget medfører desuden,

at det er den nationale regulerende myndighed i medlemsstaten, hvor mar-

kedsdeltageren er registreret, og hvor engrosenergiproduktet leveres, der

skal underrettes.

Til § 2

Til nr. 1 [Konsekvensrettelse som følge af REMIT-forordningen]

Det følger af gasforsyningslovens § 48, stk. 1, at Forsyningstilsynet kan på-

lægge daglige eller ugentlige bøder hvis nogen undlader rettidigt at efter-

komme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 47 b, stk. 2, om at

opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 8, stk. 1, 1. og 2.

pkt. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25.

oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne

(REMIT-forordningen).

Det foreslås, at § 48, stk. 1, ændres, så bestemmelsen også omfatter REMIT-

forordningens artikel 8, stk. 1 a og b.

Det følger af dette lovforslags § 2, nr. 1, at bødehjemlen i § 48, stk. 1, fore-

slås ændret til REMIT-forordningen med senere ændringer.

De foreslåede ændringer vil medføre, at bødehjemlen i § 48, stk. 1, også

omfatter forhold, hvis nogen ikke rettidigt efterkommer et påbud fra Forsy-

ningstilsynet om at opfylde den pligt, der påhviler vedkommende efter arti-

kel 8, stk. 1 a og b i REMIT-forordningen med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

105

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Til nr. 2 [Konsekvensrettelse som følge af REMIT-forordningen]

Det følger af gasforsyningslovens § 48, stk. 1, at Forsyningstilsynet kan på-

lægge daglige eller ugentlige bøder, hvis nogen undlader rettidigt at efter-

komme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 47 b, stk. 2, om at

opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b,

2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9, stk.

1 eller 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af

25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarke-

derne.

Det følger af gasforsyningslovens § 49 a, stk. 1, at det straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, hvis artikel 3,

stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 1. og 2. pkt.,

artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 5, eller artikel 15 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtig-

hed på engrosenergimarkederne, overtrædes. På samme måde straffes mar-

kedsdeltagere, der overtræder forordningens artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det følger af gasforsyningslovens § 49 b, stk. 1, at overtrædelse af artikel 3,

stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om inte-

gritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne straffes med bøde el-

ler fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det foreslås, at bødehjemlen i § 48, stk. 1, § 49 a, stk. 1, og § 49 b, stk. 1,

konsekvensrettes sådan, at den gælder for Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1227 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed

på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen) med senere ændringer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bødehjemlerne i § 48, stk. 1, § 49 a,

stk. 1, og § 49 b, stk. 1, omfatter REMIT-forordningen med senere ændrin-

ger, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1106 af 11.

april 2024 om ændring af REMIT-forordningen for så vidt angår forbedring

af Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarke-

det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

106

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet m.v.)

UDKAST

Til nr. 3 [Konsekvensrettelse som følge af REMIT-forordningen]

Det følger af gasforsyningslovens § 49 a, stk. 1, at overtrædelser af blandt

andet artikel 4, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1. pkt. eller artikel 15 i REMIT-for-

ordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter an-

den lovgivning.

Det foreslås, at hjemlen i § 49 a, stk. 1, til bødestraf for overtrædelse af

artikel 4, stk. 1, i REMIT-forordningen med senere ændringer, ændres til

artikel 4, stk. 1, 1.-3. pkt.

Ændringen medfører, at der også kan anvendes bødestraf, hvis markedsdel-

tagerne ikke efterlever forpligtelsen til at offentliggøre intern viden om virk-

somheder og faciliteter ved hjælp af IIP’er i artikel 4, stk. 1, 3. pkt., i RE-

MIT-forordningen med senere ændringer. Der henvises til bemærkningerne

til § 49 a, stk. 1, som indsat ved lov nr. 642 af 12. juni 2013 om ændring af

bl.a. gasforsyningsloven vedrørende bødestraf for manglende efterlevelse af

artikel 4, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det foreslås desuden, at hjemlen i i § 49 a, stk. 1 til bødestraf for overtræ-

delse af artikel 9, stk. 1, 1. pkt., i REMIT-forordningen med senere ændrin-

ger, ændres til artikel 9, stk. 1.

Ændringen medfører, at der fortsat vil kunne anvendes bødestraf over for

markedsdeltagere i tredjelande, som er aktive på det danske engrosenergi-

marked. Derudover medfører det, at der kan pålægges sanktioner, hvis mar-

kedsdeltageren ikke efterlever forpligtelsen til at registrere sig og udpege en

repræsentant i en af de medlemsstater, hvor de er aktive. Har markedsdelta-

geren udpeget en repræsentant i Danmark og ladet sig registrere hos Forsy-

ningstilsynet, kan det desuden sanktioneres, hvis markedsdeltageren ikke

giver meddelelse om repræsentantens kontaktoplysninger eller giver repræ-

sentanten de nødvendige beføjelser og midler til at samarbejde med myn-

digheden og ACER.

Det foreslås endelig, at hjemlen i § 49 a, stk. 1, til bødestraf for overtrædelse

af artikel 15 i REMIT-forordningen med senere ændringer ændres til artikel

15, stk. 1-4.

Ændringen medfører en udvidelse af indholdet af underretningspligten ved-

rørende mistanke om insiderhandel og markedsmanipulation for personer,

der som led i deres erhverv gennemfører transaktioner med engrosenergi-

produkter. Muligheden for at give bødestraf for manglende underretning

107