Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27-06-2024
J nr.
2024 - 2390
Skatteudvalget har i brev af 31. maj 2024 stillet mig følgende spørgsmål 536 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis
Flydtkjær (DD).
Spørgsmål 536
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel de danske drivhusgasudlednin-
ger (dvs. de territoriale drivhusgasudledninger) udgør af de samlede globale ud-
ledninger samt udledningerne fra EU? Endvidere bedes ministeren opgøre de
danske udledninger i forhold til udledningerne fra Kina og USA.
Svar
Danmark har med klimaloven og målet om, at Danmark skal reducere udlednin-
gen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990, sat et af
verdens mest ambitiøse mål for klimahandling. Ved
Aftale om klimalov (6. de-
cember 2019)
blev der skønnet en reduktionsmanko på 18,4 mio. tons CO
2
e, og
siden er der indgået en række politiske aftaler, som medvirker til, at den skøn-
nede reduktionsmanko til 2030-målet er reduceret med over 90 pct. Dertil skøn-
nes 2025-målet nu at blive indfriet. Det er dermed lykkedes Danmark at nå rigtig
langt med vores omstilling samtidig med, at vi har bibeholdt vores økonomiske
vækst. Dette tjener også som et eksempel for andre lande.
Danmark repræsenterer en lille del af verdens drivhusgasudledninger, og de
danske udledninger er små relativt til andre store landes udledninger,
jf. tabel 1.
På trods af dette kan vi med afsæt i vores nationale indsats og viden bidrage til
den globale grønne omstilling, hvilket vi gør i flere forskellige sammenhænge.
Det gør vi bl.a. gennem myndighedssamarbejder med 24 lande, som tilsammen
udleder 70 procent af verdens samlede CO
2
-udledning. Baseret på erfaringer fra
årtiers grøn omstilling af den danske energisektor, støtter vi en acceleration af
den globale grønne omstilling i disse partnerlande.
Derudover bliver Danmark ved med at presse på for øget klimahandling i EU,
ved FN’s årlige klimaforhandlinger og gennem Danmarks deltagelse ved møder
i G20-regi vedr. energi og klima. Endelig har Danmark stillet sig i spidsen for en
række alliancer, der har fokus på udfasning af fossile brændsler og opskalering
af vedvarende energi. Disse alliancer arbejder for at øge ambitioner og sikre vi-
densdeling for herigennem at bidrage til den grønne omstilling globalt.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2