KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 334
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24

KEF Alm.del - Bilag 334

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning

(Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 19, stk. 3

affattes således:

»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

udstedelse og forlængelse af bevillinger til at udøve netvirksomhed, herun-

der om krav til ansøgninger, dokumentation og procedure for ansøgning og

tildeling.

22, stk. 1,

indsættes efter nr. 8, som nyt nummer:

»9) Fremskaffe og udlevere relevante data til Energistyrelsen til brug for

udvikling, drift og vedligehold af en netmodel, efter regler, som klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter i medfør af stk. 5, 1. pkt.«.

§ 22, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 1-6 og 8,« til: »stk. 1, nr. 1-6, 8

og 9,« og efter »om datafrisættelse,« indsættes »om fremskaffelse og udle-

vering af data til brug for en netmodel,«.

§ 51 b, stk. 2

affattes således:

»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om størrelsen på det samlede beløb efter stk. 1.«

§ 51 c, stk. 1, nr. 2

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

§ 51 c, stk. 2

affattes således:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om størrelsen på det samlede beløb efter stk. 1. Beløbet opkræves hos

netvirksomhederne, og fordeles mellem dem i forhold til den mængde elek-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

tricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Dan-

mark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i

netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår.«.

§ 69, stk. 5

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Fastsættelse og justering af det fremadrettede forrentningsgrundlag, her-

under ved modregning af indestående periodiserede tilslutningsbidrag.«

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12.

§2

Loven træder i kraft den [1. januar 2025].

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Netvirksomheders bevillinger

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Data til brug for en netmodel

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Tilpasning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets gebyrfinan-

sierede opgaver

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Netvirksomheders forrentningsgrundlag

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.4. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

1. Indledning

Lovforslagets formål er at gennemføre en række nye tiltag for elnetvirksom-

hederne som opfølgning på stemmeaftalen om Robuste rammer for elnet-

virksomhedernes økonomi af 10. juni 2024. Derudover foretages justeringer

til Energistyrelsens gebyrfinansierede myndighedsopgaver hos Energinet

og elnetvirksomhederne aht. bedre at kunne overholde Finansministeriets

budgetvejledning.

Stemmeaftalen har til formål at styrke de fremtidige rammer om elnetvirk-

somhedernes økonomi. Dette sker blandt andet gennem implementeringen

af et nyt grønt elektrificeringstillæg, som skal sikre, at netvirksomhederne

kan få dækket deres meromkostninger som følge af elektrificeringen.

Hertil udfases en uhensigtsmæssighed i den eksisterende regulering, hvor

netvirksomhederne kan opnå en overkompensation ved at opkræve forbru-

geren for omkostninger til forrentning af periodiserede tilslutningsbidrag i

indtægtsrammereguleringen. Håndteringen af overkompensationen ved for-

rentning af periodiserede tilslutningsbidrag skal ske ved, at indtægter fra til-

slutningsbidrag bogført over flere år af netvirksomhederne, som er modtaget

siden 2018 og fremadrettet, bliver modregnet i netvirksomhedernes fremad-

rettede forrentningsgrundlag. Tilbageførte rabatter givet til brugerne i peri-

oden 2018-2022 fratrækkes modregningsbeløbet. Modregningen har effekt

i netvirksomhedernes indtægtsrammer fra 2025. Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet har aktuelt ikke mulighed for at fastsætte regler herom,

hvilket søges med dette lovforslag.

Samtidig er det aftalt at forkorte elhandelsvirksomhedernes varslingsperi-

ode ved tarifstigninger, så elkunderne i fremtiden som minimum skal varsles

én måned inden en tarifstigning frem for de gældende regler med minimum

tre måneders varsel. Dermed får forbrugerne et klarere prissignal ift. de ak-

tuelle priser på elmarkedet og kan bedre indrette deres adfærd efter det. Der

sikres således øget samtidighed mellem udviklingen i elpriser og tariffer,

hvormed der også bliver større sammenhæng mellem de kunder, der har fået

gavn af omkostningerne og de kunder, som afholder omkostningerne. Såle-

des vil tariflempelser og tarifstigninger have samme varslingsperiode.

Endeligt fremgår det af aftalen, at netvirksomhedernes netbevillinger gen-

udstedes for en ny 20-årig periode samt, at ansvaret for den løbende udvik-

ling af modelgrundlaget for elektrificeringstillægget flyttes fra Forsynings-

tilsynet til Energistyrelsen. Genudstedelse af netbevillingerne for en 20-årig

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

periode sikrer stabile rammer for netvirksomhedernes investeringsbeslut-

ninger, idet netvirksomhederne typisk foretager investeringer med en lang

tidshorisont. En lang bevillingsperiode giver ligeledes bedre mulighed for

at optimere investeringsbeslutninger ud fra forventet fremtidigt kapacitets-

behov og usikkerheden herom. Netbevillingerne genudstedes til eksiste-

rende bevillingshavere fra 1. januar 2026 for en 20-årig periode. Genudste-

delse af netbevillingerne vil ske på baggrund af en ansøgningsproces, og

kun såfremt netvirksomheden fortsat kan leve op til de krav og vilkår, som

gælder for tildeling af netbevillinger. Lovforslaget indeholder derfor en ny

bemyndigelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, så netbevillin-

gerne kan genudstedes efter nye bekendtgørelsesregler, herunder om krav,

vilkår og ansøgningsproces

Af disse tiltag indgår kun håndtering af overkompensation ved forrentning

af periodiserede tilslutningsbidrag og genudstedelse af netbevillinger i lov-

høring, imens de øvrige elementer fastsættes ved ændring af bekendtgørel-

ser.

Ud over stemmeaftalen om Robuste rammer for netvirksomhedernes øko-

nomi, tilvejebringer lovforslaget en justering af reglerne om elnetvirksom-

hedernes og Energinets gebyrfinansiering, hvor myndighedsopgaver juste-

res og de samlede finansieringsbeløb bliver flyttet til bekendtgørelse. Æn-

dringen foretages aht. fremadrettet at kunne forbedre overholdelsen af Fi-

nansministeriets Budgetvejledning.

2. Lovforslagets baggrund

Elektrificeringen af samfundet er en helt central brik i den grønne omstil-

ling. Flere og flere danskere skifter benzinbilen ud med en elbil, gasfyrene

erstattes af varmepumper; både i de danske hjem og i fjernvarmeproduktio-

nen, og i industrien er man gået i gang med en omfattende elektrificering.

Elnettet skal forstærkes og udbygges, så det kan følge med behovet, hvilket

forudsætter store investeringer for elnetvirksomhederne, der ejer og driver

eldistributionsnettet.

Derfor blev partierne bag stemmeaftalen om

En effektiv og fremtidssikret

elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificerin-

gen af 21. juni 2021

blandt andet enige om, at indtægtsrammerne i den øko-

nomiske regulering af elnetvirksomhederne skulle justeres. Som opfølgning

på stemmeaftalen fra 2021 er der indgået en ny stemmeaftale om Robuste

rammer for netvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024. Aftalens tiltag

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

skal sikre, at netvirksomhederne får rammerne og den økonomiske ro-

busthed til at kunne løfte de opgaver, der skal til for at kunne understøtte en

effektiv og rettidig elektrificering i de kommende år. Den tilpassede regule-

ring af netvirksomhederne skal sikre en forstærkning og udbygning af eldi-

stributionsnettet og hurtig tilslutning af nyt elforbrug. Samtidig skal regule-

ringen sikre, at netvirksomhederne fortsat har stærke incitamenter til effek-

tiv drift.

Dette lovforslag udmønter visse dele af stemmeaftalen, herunder overkom-

pensation i forbindelse med forrentning af periodiserede tilslutningsbidrag,

og det nye elektrificeringstillæg, specifikt vedrørende videreudviklingen af

Energistyrelsens netmodel. Derudover foretages justering af reglerne om el-

netvirksomhedernes og Energinets gebyrfinansiering, hvor myndighedsop-

gaver justeres og de samlede finansieringsbeløb flyttes fra Elforsyningslo-

ven til bekendtgørelse.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Netvirksomheders bevillinger

3.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler kræver det en bevilling at varetage netvirksomhed i

Danmark. En bevillingshaver opnår eneret til at varetage netvirksomhed, i

en fastsat periode på mindst 20 år, inden for et nærmere afgrænset netom-

råde. At varetage netvirksomhed indebærer blandt andet at sikre en tilstræk-

kelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder

drift og udvikling af distributionsnet i fornødent omfang, tilslutte elforbru-

gere og elproducenter efter anmodning m.v., jf. elforsyningslovens §20.

Samtidig kræver besiddelse af en netbevilling efterlevelse af krav og regler

fastsat i hhv. dansk lov og EU-lovgivning, herunder besiddelse af fornøden

finansiel-, teknisk- og personel kapacitet. Endvidere skal bevillingshaver

opfylde krav om selskabsmæssig adskillelse, krav om forbrugerrepræsenta-

tion i netvirksomhedens besluttende organer, samt at netvirksomheden ejer

nettet. Netvirksomhedernes efterlevelse af krav og vilkår kontrolleres af

Energistyrelsen ved et årligt tilsyn.

Bevillingssystemet blev etableret som følge af den politiske aftale ”Elrefor-

men” fra 1999. Eksisterende netbevillinger blev derefter udstedt løbende i

starten af 00’erne med bevillingsperioder på 20 år. Bevillingsperioderne

blev sidenhen ensrettet, og alle perioder udløber derfor per 1. januar 2026.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Et velfungerende eldistributionsnet er en grundlæggende forudsætning for

høj elforsyningssikkerhed. Det er i samfundets interesse at sikre, at distribu-

tionsnettet drives og udvikles af virksomheder med de rette forudsætninger.

Muligheden for genudstedelse af eksisterende bevillinger for en ny 20-årig

periode med afsæt i gældende ret skal sikre forudsigelighed i forhold til den

igangværende elektrificering af samfundet og udvikling af eldistributions-

nettet.

At drive et velfungerende elnet kræver både erfaring, kendskab til nettet og

stabilitet i arbejdet med udvikling og udbygning af eldistributionsnettet. En

central forudsætning for fortsat effektiv varetagelse af eldistributionsnettet

er, at den varetages af netvirksomheder, som har de rette kapaciteter. I for-

bindelse med Energistyrelsens årlige tilsyn har de eksisterende netvirksom-

heder demonstreret, at de kan løfte opgaven, hvorfor det er forventningen at

eksisterende netvirksomheder vil være berettiget til genudstedelse for en ny

periode på 20 år. Bevillingssystemets mekanismer, herunder tilsyn, sikrer

grundlæggende, at kun en egnet aktør med tilstrækkelige kapaciteter kan

erhverve eller overdrages en netbevilling. Energistyrelsen skal godkende

overdragelse at netbevilling f.eks. i forbindelse med fusion af netvirksom-

heder.

Netbevillingerne giver bevillingshaver eneret og pligt til at varetage netvirk-

somhed, herunder etablere og drive distributionsnet i et specifikt geografisk

område i hele bevillingsperioden. Eneretten omfatter, at driften af netvirk-

somheder anses som et naturligt monopol, hvorfor de samfundsøkonomiske

omkostninger ved at lade et geografisk marked forsyne af en enkelt virk-

somhed er lavere end ved at dele et geografisk marked mellem flere virk-

somheder.

Netbevillinger skal sikre bevillingshavers ret- og pligt til at varetage net-

virksomhed, herunder etablere og drive distributionsnet i et specifikt netom-

råde i hele bevillingsperioden. En bevillingsperiode på 20 år sikrer stabile

og forudsigelige rammer for eldistributionsnettet, der muliggør langsigtet

netplanlægning og understøtter langsigtede investeringsbeslutninger. Bevil-

lingsperioden er tilstrækkelig lang til, at investeringer afholdt i begyndelsen

af bevillingsperioden kan afskrives.

Bevillinghavers ret til netvirksomhed er forbundet med en række pligter og

opgaver som netvirksomheden skal varetage, netvirksomhedsaktivitet er un-

derlagt regulering i henhold til elforsyningsloven og EU-regulering.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Oprindeligt er elforsyning i Danmark opbygget af kommunerne i byerne og

af andelsselskaber på landet. Forbrugerne har bidraget til at opbygge eldi-

stributionsnettet og forbrugerindflydelse sikrer, at forbrugerne også har ind-

flydelse på driften af netvirksomhederne. I dag er forbrugere typisk direkte

eller indirekte medejere af deres netvirksomheder og har en interesse i ud-

bygning og drift af distributionsnettet, derfor bør forbrugerne også med de

nye bevillinger sikres indflydelse i netvirksomhederne.

Reglerne vedrørende forbrugerindflydelse sikrer, at forbrugerne kan opnå

indflydelse i netvirksomhederne via valgbare repræsentanter. Forbrugerne

får på denne baggrund repræsentativ adgang til beslutningsprocesser. Denne

adgang muliggør samtidig et demokratisk tilsyn med netvirksomhedernes

virksomhedsledelse og forskellige dispositioner. Endvidere fremmer krav

om forbrugerrepræsentation dialog med forbrugerne, der kan spille ind med

forslag og gøre opmærksom på udfordringer i netområdet, som netvirksom-

heden bør tage stilling til.

Med de nye netbevillinger skal det fortsat være muligt at drive netvirksom-

hed i mindre netområder af hensyn til lokal værdi og forankring. Grundet

fusioneringer gennem de senere år, er antallet af netvirksomheder faldet.

Trods denne udvikling skal det fortsat være muligt at eje og drive en net-

virksomhed med få netkunder, hvis der er interesse for det i lokalområdet.

Reguleringen af netvirksomhederne er gennem de senere år blevet mere om-

fattende. Dettes skyldes bl.a. et øget behov for digitalisering, GDPR-regler

og andre tiltag, der skal sikre, at netvirksomhederne driver og udvikler di-

stributionsnettet på en tidssvarende og omkostningseffektiv måde.

Da mindre netvirksomheder har færre ressourcer end de større netvirksom-

heder skal reguleringen af netvirksomhederne understøtte, at små netvirkso-

meder ikke udsættes for disproportionale omkostninger. Eksempelvis er

krav om ledelsens habilitet kun gældende for netvirksomheder med 100.000

tilsluttede elkunder eller mere, ligesom der gælder særlige regler for data-

adskillelse for denne gruppe netvirksomheder.

Bevillingssystemet skal ligeledes fortsat sikre rammevilkår, der ikke under-

minerer driften af mindre netvirksomheder. Mindre netvirksomheder skal

dog stadig efterleve en række krav for den effektive drift herunder at opret-

holde en tidssvarende netvirksomhed. I den forbindelse har netvirksomhe-

derene mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med eksterne parter, der ek-

sempelvis kan hjælpe med at varetage opgaver med datafrisættelse og må-

ling af forbrug og produktion, der kræver omkostningstunge digitale værk-

tøjer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om udstedelse og forlængelse af gæl-

dende bevillinger til netvirksomheder, herunder om krav til ansøgninger,

dokumentation og procedure for ansøgning og tildeling. Det foreslås med

denne bemyndigelse, at den eksisterende bevillingsordning til netvirksom-

hed i Danmark, fastholdes. Genudstedelse af netbevillingerne kan kun ske,

såfremt netvirksomheden fortsat kan leve op til de krav og vilkår, som gæl-

der for tildeling af netbevillinger.

Den foreslåede ordning vil indebære, at de eksisterende netbevillinger gen-

udstedes, hvor kun eksisterende netvirksomheder vil få mulighed for at søge

om ny netbevilling. Selve ansøgningsproceduren foreslås offentliggjort i be-

hørig tid forud for ansøgningsperioden.

Den foreslåede ordning og genudstedelse af netbevillinger skal fortsat give

eneret til varetagelsen af netvirksomhed i et afgrænset netområde og herved

understøtte en samfundsøkonomisk drift og udbygning af det kollektive di-

stributionsnet. Endvidere vil de nye netbevillinger fortsat bidrage til at sikre

offentlig kontrol med samfundskritisk infrastruktur qua Energistyrelsen lø-

bende tilsyn med netbevillinger og derved understøtte elforsyningssikker-

heden, der afhænger elnettets drift og beskaffenhed.

Den foreslåede ordning vil ligeledes fortsat sikre, at forbrugerne har indfly-

delse i netvirksomhederne drift jf. afsnit 3.1.2.

Nye bevillinger udstedes med fastholdelse af den nuværende lovbestemte

bevillingsperiode for netbevillinger på 20 år af hensyn til at sikre stabile og

forudsigelige rammer for distributionsnettet og investeringssikkerhed for

netvirksomhederne.

3.2. Data til brug for en netmodel

3.2.1. Gældende ret

Netvirksomhederne er omfattet af forskellige regler for indhentning, udle-

vering, offentliggørelse eller registrering af den data, de er i besiddelse af.

Efter reglerne om datafrisættelse, jf. elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 8,

og § 22, stk. 5, 1. pkt., skal netvirksomhederne frigive relevant data om el-

nettet, som de er i besiddelse af, efter regler, som skal fastsættes ved be-

kendtgørelse. Der fastsættes herunder regler om, at netvirksomhederne skal

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

fremlægge en plan for, hvordan data bliver anonymiseret eller aggregeret,

inden det offentliggøres. Herudover skal netrelevant data fremgå af netud-

viklingsplanerne, som reguleres i netvirksomhedsbekendtgørelsen, og frem-

går af Forsyningstilsynets hjemmeside.

Efter reglerne om stamdata, jf. bekendtgørelse om stamdataregistret for el-

producerende anlæg m.v., skal netvirksomhederne foretage indhentning af

oplysninger på elforbrugs- og elproduktionsanlæg, der direkte eller indi-

rekte er tilsluttet eldistributionsnettet, og lade oplysningerne registrere i

stamdataregistret. Det vedrører dels oplysninger om ejerskab, tekniske- og

produktionsmæssige forhold, m.v.

Efter elforsyningslovens § 84, stk. 7 skal kollektive elforsyningsvirksomhe-

der give brugere af systemet de oplysninger, der er nødvendige for at få ef-

fektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om denne udlevering til system-

brugerne efter elforsyningslovens 84, stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har endelig mulighed for ved afgø-

relse at kunne indhente nærmere tekniske og driftsmæssige oplysninger fra

netvirksomhederne, når dette sker i opfølgningen på energi- og miljøpoliti-

ske målsætninger. Ministeren er dog alene bemyndiget til at fastsætte regler

om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.

Netvirksomhederne er endnu ikke underlagt regler om, at de løbende skal

fremskaffe eller udlevere nærmere definerede data til Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den grønne omstilling indebærer et kraftigt stigende behov for investeringer

i eldistributionsnettet, dels for at kunne følge med elektrificering af samfun-

det samt indpasse det øgede mængde af ny VE-produktion. Der er derfor

behov for, at myndighederne løbende kan overvåge og vurdere kapaciteten

i elnettet og investeringsbehovet for netvirksomhederne i højere grad end

hidtil.

Til at sikre bedre grundlag for fremskrivning og monitorering af elnetkapa-

citeten er Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet i gang med at udvikle et

modelværktøj, netmodellen, som Energistyrelsen administrerer. Netmodel-

len er aftalt i Klimaaftalen om Grøn Strøm og Varme af d. 25. juni 2022.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Til opfølgning på stemmeaftalen om en effektiv og fremtidssikret elinfra-

struktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen er

det med stemmeaftale om Robuste rammer for elnetvirksomhedernes øko-

nomi af 10. juni 2024 blevet besluttet, at Energistyrelsen skal udvide den

eksisterende netmodel til også at omfatte investeringsbehovet. Denne be-

slutning er begrundet i et ønske om at sikre, at de nødvendige analyser og

modelværktøjer kan udnytte den energifaglige ekspertise, som Energistyrel-

sen besidder. Dette vil dels bidrage til, at Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet kan fremlægge mere præcise energipolitiske og økonomiske tiltag

vedr. reguleringen af netvirksomhederne, understøtte en overvågning og

fremskrivning af elnettets kapacitet samt sikre en proaktiv regulering med

fokus på den grønne omstilling. Det forudsættes, at arbejdet med netmodel-

len sker med inddragelse af netvirksomhederne, som ejer eldistributionsnet-

tene, og deres brancheorganisation, Green Power Denmark. Dette vedrører

særligt de nettekniske overvejelser i forbindelse med udvikling af den kom-

mende netmodel. Det skal sikre, at netmodellen også bygger på branchens

praktiske og nettekniske viden og på bedst mulige vis afspejler virkelighe-

den.

Det fremgår af afsnittet ovenfor om gældende ret, at elforsyningsloven ikke

på nuværende tidspunkt giver mulighed for, at Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet kan fastsætte regler om, at netvirksomhederne løbende skal

fremskaffe eller udlevere nærmere definerede data til Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet. Sådanne regler vurderes at være nødvendige for at

kunne opbygge den data og viden, der skal til for at etablere og videreud-

vikle netmodellen.

Førend ministeriet har adgang til den nødvendige data, skal netmodellen ud-

vikles på baggrund af et fyldestgørende datagrundlag indhentet fra netvirk-

somhederne, hvorfor det bør være en opgave for netvirksomhederne at ud-

levere data til Energistyrelsen. De administrative byrder for netvirksomhe-

derne forbundet med myndighedsbehandlingen vil i så fald kunne dækkes

af deres indtægtsrammer i medfør af § 29, stk. 3, nr. 3 efter bekendtgørelse

om indtægtsrammer for netvirksomheder.

I forlængelse af denne opgave bør der indføres en bemyndigelse i elforsy-

ningsloven, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om fremskaffelsen og udleveringen af data. Det bør eks. indebære, at data

løbende skal fremskaffes eller udleveres om f.eks. tekniske og økonomiske

forhold for netvirksomhederne. Det bør dog tilstræbes i sådanne regler, at

det skal være administrativt enkelt for netvirksomhederne at fremskaffe og

udlevere det nødvendige datagrundlag for netmodellen. Klima-, Energi- og

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Forsyningsministeriet vil herudover skulle opbevare og behandle sådanne

oplysninger, når de indsamles, i overensstemmelse med GDPR-lovgivnin-

gen, lovgivningen om ophavsret og under hensynet til at sikre beskyttelsen

af forrentningshemmeligheder og navnlig oplysninger om kritisk infrastruk-

tur. Dette indebærer, at der generelt skal tages højde for en effektiv datasik-

kerhed ved behandlingen af oplysningerne.

Det er herudover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

opgaverne forbundet med udvikling, drift og vedligehold af netmodellen vil

kunne gebyrfinansieres efter elforsyningslovens § 51 c, stk. 1, nr. 1. Dette

skyldes, at administrationen og udviklingen af netmodellen blandt andet har

til formål at vurdere, om elektrificeringstillægget bør justeres. Dette træder

i kraft ved bekendtgørelse med effekt fra 1. januar 2028 og derefter vurderes

elektrificeringstillæggets tilstrækkelighed hvert 5. år. Samtidig skal netmo-

dellen bidrage til at styrke tilsynet med kapaciteten i elnettet og de økono-

miske rammer. Dette er nærmere beskrevet under pkt. 3.3.

3.2.3. Den foreslåede ordning

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at netvirksomhederne får til op-

gave at fremskaffe og udlevere den data til Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet, der skal anvendes til udvikling, drift og vedligehold af en net-

model, herunder af både teknisk og økonomisk karakter. Herudover inde-

bærer de, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om fremskaffelsen og udleveringen af sådan data.

Bemyndigelsen forventes at blive udnyttet i regler, der fastsættes i bekendt-

gørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter fra og med januar 2025.

Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen og opgaverne for netvirksomhe-

derne vil omfatte data, som netvirksomhederne allerede har adgang til, her-

under gennem tredjeparter, og data, som netvirksomhederne endnu ikke har

adgang til, og skal udarbejde eller på anden måde fremskaffe. Herudover vil

reglerne gælde for data af enhver type, herunder dokumenter, tal og sam-

menstillinger af oplysninger m.v. Reglerne skal dog være afgrænset til data,

der skal kunne bruges til at udvikle, drifte og vedligeholde netmodellen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal herudover bemærke, at der i

udmøntningen af reglerne vil skulle tages hensyn til, at det skal være admi-

nistrerbart for netvirksomhederne at fremskaffe og udlevere det nødvendige

datagrundlag for netmodellen. Samtidig vil oplysningerne, når de indsam-

les, skulle opbevares og behandles i overensstemmelse med GDPR-lovgiv-

ningen, lovgivningen om ophavsret og under hensynet til at sikre beskyttel-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

sen af forrentningshemmeligheder og navnlig oplysninger om kritisk infra-

struktur. Dette indebærer, at der generelt skal tages højde for en effektiv

datasikkerhed ved behandlingen af oplysningerne.

Netvirksomhederne vil i forhold til myndighedsbehandlingen forbundet

med opgaverne, der indføres, kunne få dækket sine omkostninger inden for

indtægtsrammen ved udnyttelse af § 29, stk. 3, nr. 3 i indtægtsrammebe-

kendtgørelsen, mens Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet efter § 51 c,

stk. 1, nr. 1 vil kunne gebyrfinansiere de statslige omkostninger til at ud-

vikle, drive og vedligeholde netmodellen.

Den foreslåede ordning vil i øvrigt ikke indebære, at der gives adgang til, at

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan fastsætte regler, eller kræve

udlevering af oplysninger, i strid med GDPR-lovgivningen eller lovgivnin-

gen om ophavsret.

3.3. Tilpasning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets gebyrfi-

nansierede opgaver

3.3.1. Gældende ret

Elforsyningslovens § 51 b og § 51 c blev senest revideret ved lov nr. 1399

af 5. december 2017, og har hidtil fastsat de samlede beløb som Energinet

henholdsvis netvirksomhederne skal betale i gebyr for de opgaver, som

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal løfte.

Efter § 51 b opkræves Energinet aktuelt i halvårlige rater et gebyr på samlet

4,75 mio. kr. årligt til dækning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

omkostninger til tilsyn med Energinet og dennes helejede datterselskaber.

Efter § 51 c opkræves netvirksomhederne ligeledes i halvårlige rater et ge-

byr på samlet 0,9 mio. kr. årligt, som dels dækker omkostningerne til tilsyn

med netvirksomhederne, behandling og vurdering af deres forskningsopga-

ver efter elforsyningslovens § 22, stk. 8 samt dels til udarbejdelse og offent-

liggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elfor-

bruget efter § 22, stk. 1, nr. 4. De nævnte opgaver er baseret på en vurdering

om, at det er dem, der er bedst egnet til at kunne gebyrfinansieres.

Ift. opkrævning af gebyret for netvirksomhederne gælder en fordelings-

nøgle, hvorefter det samlede beløb fordeles mellem netvirksomhederne i

forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirk-

somhedens net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målin-

ger af forbrug af elektricitet i netvirksomhedernes netområder i det foregå-

ende kalenderår. En nærmere beskrivelse af denne fordeling fremgår af de

specielle lovbemærkninger ”til nr. 4”, i forslag til lov nr. 40 af 4. oktober

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

2017, om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende

energi, lov om naturgasforsyning, lov om energinet.dk og lov om varmefor-

syning (betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser

om tilsyn med energinet.dk).

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Som en konsekvens af lovforslaget pålægges Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet en række nye opgaver, samtidig med at visse andre opgaver

udgår. Som følge heraf er der behov for tilpasninger af de eksisterende be-

stemmelser, hvorefter Energinet og netvirksomhederne skal gebyrfinansiere

opgavernes omkostninger. Dette indebærer bl.a. opgaver, som følger af

stemmeaftalen om Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi af

10. juni 2024, men går også ud over stemmeaftalen, herunder ift. gebyrfi-

nansiering af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets tilsyn med Energi-

net. Tilpasningen sker aht. fremadrettet bedre at kunne forbedre overholdel-

sen af Finansministeriets Budgetvejledning, hvorefter gebyrindtægter skal

stemme overens med afholdte udgifter over en 4-årig periode.

Klima-, -Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at tilpasningen af de op-

gaver, der kan opkræves gebyr for, bør foretages i elforsyningsloven, mens

de samlede årlige gebyrbeløb bør kunne fastsættes i bekendtgørelse om be-

taling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Sidstnævnte forudsæt-

ter, at klima-, -energi og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fast-

sætte størrelsen på det samlede beløb, der årligt skal gebyrfinansieres, og

som figurerer af elforsyningslovens § 51 b, stk. 1 og § 51 c, stk. 1. Formålet

hermed er, at gøre det nemmere fremadrettet at ajourføre gebyrernes stør-

relse, f.eks. i forbindelse med nye politiske aftaler, hvis gebyret skal op-

eller nedjusteres, eller hvis opgaverne ikke længere skal administreres.

For så vidt angår gebyret fra Energinet, skal der foretages en justering, som

følge af ændrede opgaver for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets til-

syn, som er reguleret i den gældende § 51 b, stk. 1. Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet er aktuelt ved at fastlægge et skøn for, hvad tilsynsom-

kostningerne kan beløbe sig til fra og med 2025.

For så vidt angår gebyret fra netvirksomhederne, jf. § 51 c, vil der fremad-

rettet skulle medregnes et beløb, der skal dække Klima-, Energi og Forsy-

ningsministeriets kommende opgaver med udvikling, drift og vedligehold

af en netmodel, jf. forslagets nr. 2 (§ 22, stk. 1, nr. 9), herunder også ind-

samlingen af den relevante data. Netmodellen skal kunne monitorere og

fremskrive kapaciteten og investeringsbehovet i eldistributionsnettet. Desu-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

den skal den anvendes til at vurdere elektrificeringstillægget (tillæg til ind-

tægtsrammer) for netvirksomhederne, frem mod en forventet justering i be-

kendtgørelsesregler med effekt fra 1. januar 2028, og til at danne grundlag

for evt. genberegning af elektrificeringstillægget hvert 5. år. Netmodellen

vil indgå i det fremadrettede tilsyn med netvirksomhedernes tekniske for-

hold og med deres investeringsbehov, jf. § 51, c, stk. 1, nr. 1.

Det er herudover vurderingen, at netvirksomhedernes gebyr for omkostnin-

ger forbundet med behandling og vurdering af forskningsopgaver efter el-

forsyningslovens § 22, stk. 8, jf. § 51 c, stk. 1, nr. 2, bør udgå af elforsy-

ningsloven. Det skyldes, at ELFORSK-ordningen, som bl.a. dækkes af be-

stemmelsen i elforsyningslovens § 22, stk. 8, har været finanslovsfinansieret

og administreret af Energistyrelsen siden 2022, jf. ændringen af elforsy-

ningsloven efter lov nr. 2605 af 28. december 2021. Bestemmelsen om ge-

byrfinansiering af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets behandling og

vurdering af netvirksomhederne forskningsaktiviteter ville fortsat kunne an-

vendes for de forskningsopgaver, som netvirksomhederne selv initierer

udenom ELFORSK-ordningen, men sådanne forskningsopgaver findes ikke

på nuværende tidspunkt. Det er derfor ikke retvisende fortsat at lade opga-

ven indgå i bestemmelsen i § 51 c, stk. 1, nr. 2.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning vil indebære, at der i § 51 b og § 51 c fastsættes

enslydende bemyndigelser til, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte størrelsen på det samlede beløb, der skal betales af Energinet

og netvirksomhederne. Samtidig vil de aktuelle gebyrbeløb, der fremgår af

§ 51 b, stk. 2 og § 51 c, stk. 2, udgå. For så vidt angår § 51 c, vil der samtidig

ske en ophævelse af § 51 c, stk. 1, nr. 2, der vedrører Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets behandling og vurdering af netvirksomhedernes

forskningsopgaver efter § 22, stk. 8.

Formålet med ophævelsen af § 51 c, stk. 1, nr. 2, og de nye bemyndigelses-

bestemmelser i § 51 b, stk. 2 og § 51 c, stk. 2, er at sikre, at Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet kan overholde Finansministeriets budgetvejled-

ning, som sker ved, at de fremadrettede gebyrrammer bliver tilpasset.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil fremlægge de kommende år-

lige gebyrbetalinger fra 2025 i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne i

bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. I

forhold til de opgaver, der skal medgå til de kommende gebyrrammer fra

2025, henvises til ovennævnte pkt. 3.3.2, der redegør herfor.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Det bemærkes endvidere, at der ikke ændres på øvrige dele af § 51 b eller §

51 c, som f.eks. fordelingen mellem netvirksomhederne, hvordan de sam-

lede beløb skal opkræves, og at gebyrerne opkræves halvårligt.

3.4. Netvirksomheders forrentningsgrundlag

3.4.1. Gældende ret

I medfør af § 69, stk. 5 i lov om elforsyning kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætte regler om indtægtsrammen og de elementer, som

indgår heri.

Efter § 69, stk. 5, nr. 3 skal der fastsættes regler om forrentningsrammen,

herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrent-

ningssatser.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om ændring af lov om elforsyning,

jf. lovforslag nr. 180 af 29. marts 2017, at bemyndigelsen i stk. 5 nævner en

række centrale forhold, som der skal fastsættes regler om. Det fremgår dog

også, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om an-

dre forhold, herunder f.eks. hvornår indtægtsrammer fastsættes, hvilke kor-

rektioner der kan ske, hvornår der kan ansøges om justeringer osv.

Bemærkningerne til § 69, stk. 5, nr. 3, anfører, at der skal fastsættes regler

om, at netvirksomhedernes aktivbase opdeles i en historisk og en fremadret-

tet aktivbase med hver sin forrentningssats. Herudover fremgår en nærmere

beskrivelse af, hvordan aktivbaserne skal fastsættes og korrigeres for en

række forhold, herunder et tillæg af omkostningskapital på 2 pct. og løbende

justeringer, f.eks. som følge af prisudviklingen eller ændrede opgaver m.v.

Endvidere fremgår det, at der ved fastsættelse af aktivbaserne skal tages stil-

ling til, hvilke aktiver, der skal kunne forrentes.

Ifølge bemærkningerne skal den historiske aktivbase fastsættes med ud-

gangspunkt i værdien af netvirksomhedens aktivbase den 31. december

2017. Ved reguleringens start (dvs. første reguleringsperiode) skal den hi-

storiske aktivbase pr. 31. december 2017 opgøres efter dagældende regler

for opgørelse af aktiver og tillægges 2 pct. omsætningskapital. Det indebæ-

rer, at det er netvirksomhedens netaktiver tillagt 2 pct. omsætningskapital,

der udgør den historiske aktivbase. Efterfølgende vil den historiske aktiv-

base skulle opgøres årligt og korrigeres for afgang af aktiver.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Ifølge bemærkninger vil den fremadrettede aktivbase blive fastsat med ud-

gangspunkt i netvirksomhedens gennemsnitlige, samlede aktivbase i den fo-

regående reguleringsperiode, tillagt 2 pct. omsætningskapital, korrigeret for

en nærmere række forhold efter de samme principper som ved fastsættelse

af omkostningsrammen og fratrukket den historiske aktivbase.

Bestemmelsen i § 69, stk. 5, nr. 3, er udmøntet ved, at der i § 7 i bekendtgø-

relse om indtægtsrammer for netvirksomhederne, er fastsat regler for, hvor-

dan det historiske, det fremadrettede og det samlede forrentningsgrundlag

skal beregnes, hvilket inkluderer de justeringer og korrektioner, der fremgår

af de hidtidige lovbemærkninger.

Det fremgår ikke klart af elforsyningslovens § 69, stk. 5, nr. 3, eller lovbe-

mærkningerne hertil, om klima-, energi- og forsyningsministeren ved be-

kendtgørelse kan modregne visse aktiver ved fastsættelsen af det fremadret-

tede forrentningsgrundlag.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Ved periodisering indtægtsføres i en årrække. Når netvirksomheder anven-

der tilslutningsbidrag som finansieringskilde, medfører det (modsat fx opta-

gelse af lån) ikke finansieringsomkostninger for netvirksomheden. Netvirk-

somhederne har dog mulighed for at opkræve deres omkostninger til for-

rentning af aktiverne over tarifferne, som netbrugerne allerede har finansie-

ret gennem betaling af tilslutningsbidrag. De indestående tilslutningsbidrag

reducerer netvirksomhedernes finansieringsbehov med et tilsvarende beløb,

hvilket giver dem en utilsigtet besparelse.

Med andre ord fastsættes den samlede indtægtsramme højere end tilsigtet

med reguleringen, og brugerne ender med at betale to gange for dele af net-

virksomhedernes finansieringsomkostninger:

Første

gang ifm. privatfinan-

sieringen af det kontante tilslutningsbidrag, og

anden

gang fortløbende ved

over tarifferne at opkræve brugerne for omkostningerne til forrentning af

aktiver, der allerede er finansieret via tilslutningsbidraget. Forrentningen

medfører således, at netvirksomhederne overkompenseres ift. hensigten

med lovgivningen.

Reguleringen før 2018 havde andre regler om forrentning og håndtering af

tilslutningsbidrag. Fordelen ved at periodisere sine tilslutningsbidrag, som

danner grundlaget for størrelsen på den potentielle overkompensation af net-

virksomhederne på bekostning af netbrugerne, afhang af, hvornår den en-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

kelte netvirksomhed overgik til at periodisere samt af netvirksomhedens re-

aliserede forrentning. I nogle tilfælde har der slet ikke været en økonomisk

fordel for netvirksomhederne i at periodisere sine tilslutningsbidrag under

den tidligere regulering.

Med introduktionen af den nuværende indtægtsrammeregulering i 2018,

hvor alle netvirksomhederne får den samme risikojusterede forrentning er

graden af overkompensation blevet højere end tidligere og mere entydigt til

netvirksomhedernes fordel. Med introduktionen af producenttariffer og –til-

slutningsbidrag fra 2023 er overkompensationen udvidet til også at omfatte

aktiver betalt af producenterne over deres tilslutningsbidrag.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at § 69, stk. 5,

nr. 3, ikke indeholder en klar bemyndigelse til at fastsætte regler om mod-

regning af de enkelte aktiver ved opgørelsen af det fremadrettede forrent-

ningsgrundlag. Det bemærkes hertil, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fortsat vil kunne fastsætte forskellige regler om indtægtsrammen, her-

under om de elementer, der indgår i den. Det vurderes dog, at der bør ind-

føres et klart og tydeligt lovgrundlag til brug for en fremtidig tilpasning af

reglerne, hvorefter modregning af konkrete aktiver, herunder de indestående

periodiserede tilslutningsbidrag kan foretages. En sådan regel bør i øvrigt

give mulighed for, at der kan foretages øvrige justeringer til det fremadret-

tede forrentningsgrundlag, som f.eks. regler for modregning af andre akti-

ver, hvis dette vil blive nødvendigt.

Ved de justeringer, der skal foretagers i bekendtgørelsen, bør der endvidere

indføres mulighed for godskrivning af netvirksomhedernes beløb for even-

tuelle tilbageførsler til forbrugerne i form af bindende midlertidige prisned-

sættelser, eller for bortfald af differencer i indtægtsrammerne, som er i net-

virksomhedernes favør, for regnskabsårene 2018 til og med 2022.

Modregning af indestående periodiserede tilslutningsbidrag i det fremadret-

tede forrentningsgrundlag være vil være en ny måde at opgøre det samlede

forrentningsgrundlag på.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring i lovens § 1, nr. 5 indebærer, at der gives udtrykke-

lig hjemmel til at fastsætte og justere det fremadrettede forrentningsgrund-

lag, herunder ved modregning af indestående periodiserede tilslutningsbi-

drag.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Forslaget sikrer et klart og tydeligt lovgrundlag for en fremtidig tilpasning

af reglerne, hvorefter modregning af konkrete aktiver, herunder de indestå-

ende periodiserede tilslutningsbidrag kan foretages. Forslaget vil herudover

give mulighed for øvrige fremtidige justeringer, som f.eks. modregning af

andre aktiver, hvis dette vil blive nødvendigt.

Forslaget indebærer, at bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksom-

hederne vil blive ændret per 1. januar 2025. Her vil der blive fastsat nye

regler for opgørelse af forrentningsgrundlaget, hvorefter indestående perio-

diserede tilslutningsbidrag modregnes (fratrækkes) ved opgørelse af det

fremadrettede forrentningsgrundlag, dvs. efter det samlede forretnings-

grundlag er opgjort, jf. den gældende § 7, stk. 6 i bekendtgørelsen.

De nye regler i bekendtgørelsen vil indebære, at det fremadrettede forrent-

ningsgrundlag fra 2025 bliver reduceret med indestående periodiserede til-

slutningsbidrag modtaget siden den 1. januar 2018. Har netvirksomheden

givet tilbageførsler til forbrugerne i form af bindende midlertidige prisned-

sættelser eller haft bortfald af differencer i netvirksomhedernes favør for

regnskabsårene 2018 til og med 2022 vil disse beløb blive godskrevet i mod-

regningsbeløbet fra de periodiserede tilslutningsbidrag. Godskrivningen

sker konkret ved, at indestående periodiserede tilslutningsbidrag fra perio-

den 2018-2022 reduceres med en faktor på mellem 0 og 1. Faktoren opgøres

for hver netvirksomhed som den andel, summen af netvirksomhedens tilba-

geførelser i 2018-2022 udgør, af netvirksomhedens indestående periodise-

rede tilslutningsbidrag fra perioden 2018-2022 pr. ultimo 2022, dog maksi-

malt 100%. Netvirksomheder, der ikke har lavet tilbageførsler i perioden har

således en faktor på 0 og modregnes derfor fuldt ud for de indestående pe-

riodiserede tilslutningsbidrag fra perioden.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre et ressourcebehov til Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, som følge af økonomiske konsekvenser i form af

øget statsligt personaleforbrug.

Ressourcebehovet for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følger pri-

mært af de nye opgaver med at udarbejde, udvikle og vedligeholde en net-

model mhp. fremadrettet tilsyn med netvirksomhedernes investeringsbehov.

Ressourcebehovet herfor er af Energistyrelsen skønnet til et årsværk eller

0,9 mio. kr. i 2025, og varigt 3 årsværk eller 2,7 mio. kr. årligt i 2026 og

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

fremefter. Omkostningerne vil blive dækket ved at øge gebyropkrævninger

til netvirksomhederne, efter den gældende § 51, c, stk. 1, nr. 1.

Ressourcebehovet for Forsyningstilsynet følger primært af den nye tilsyns-

opgave forbundet med modregning af tilslutningsbidrag i netvirksomheder-

nes forrentningsgrundlag. Forsyningstilsynet skønner, at deres omkostnin-

ger hertil udgør 0,5 mio. kr. i 2025. Dernæst vil der være besparede omkost-

ninger hos Forsyningstilsynet, idet Energistyrelsen overtager arbejdet med

at videreudvikle en netmodel mhp. en vurdering af elektrificeringstillægget

første gang fra 2028 og her fra hvert 5. år.

Omkostningen på samlet 0,5 mio. kr. for 2025 gebyrfinansieres af netvirk-

somhederne efter § 2 i bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehand-

ling efter lov om Forsyningstilsynet.

Lovforslaget forventes ikke at medføre nogle implementeringskonsekven-

ser for det offentlige, herunder for kommuner og regioner. Lovforslaget vur-

deres ikke at medføre væsentlige digitaliseringsaspekter. Ministeriet vurde-

rer, at den bagvedliggende hovedlov er digitaliseringsklar.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Netvirksomheders og Energinets gebyromkostninger kan dækkes via tarif-

ferne for tilsluttede systembrugere, gennem ansøgning om forhøjelser af de

respektive indtægtsrammer, jf. bekendtgørelse om indtægtsrammer for net-

virksomheder og bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregn-

skab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed.

Det vurderes derfor, at Energinet ikke har økonomiske eller administrative

konsekvenser, forbundet med fastsættelsen af de nye gebyrer ved bekendt-

gørelsen pr. 1. januar 2025.

Ift. omkostningerne for netvirksomhederne, der er forbundet med de nye

regler, henvises til Erhvervsstyrelsens udmelding af 10. september 2018 om

”Afklaring af virksomhedsafgrænsningen i forhold til erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger, byrdestop, fælles ikrafttrædelsesdatoer og princip-

per for agil erhvervsrettet regulering”, der fastslår, at netvirksomheder ikke

omfattet af kravet om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen direkte administrative konsekvenser for borgere.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser. Lovforslaget

styrker rammerne for en effektiv elektrificering af samfundet og understøt-

ter dermed gennemførelsen af klimareduktioner på længere sigt.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vil sikre rammerne omkring udviklingen af et elektrificerings-

tillæg og en tilhørende netmodel. For disse indgår der et eksplicit hensyn til

teknologineutralitet, hvilket vil sige, at reguleringen ikke favoriserer udbyg-

ning af elnettet over udnyttelsen af det eksisterende elnet.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

[Udfyldes efter høringen er afsluttet]

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske kon- Ingen.

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Nye opgaver ifm. lovforslaget fører

til et ressourcebehov for Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet på

0,9 mio. kr. i 2025, og 2,7 mio. kr.

varigt i årene fremefter. For Forsy-

ningstilsynet er dette 0,5 mio. kr. i

2025. Alle nye opgaver gebyrfinan-

sieres fuldt ud af netvirksomhederne

efter gældende regler.

Ingen.

Implementerings- Ingen.

konsekvenser for

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon- Ingen.

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Ingen.

retten

Er i strid med de

principper for im-

plementering af er-

hvervsrettet EU-

regulering/ Går vi-

dere end mini-

mumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Ingen.

Nej

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Netvirksomhed i Danmark kan kun udøves efter bevilling (netbevilling),

som gives for 20 år, og meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Efter gældende ret bliver eksisterende netbevillinger, som eksisterede den

31. december 2020, forlænget uden forudgående ansøgning. Denne forlæn-

gelse af netbevillinger udløber den 31. december 2025, jf. elforsyningsloven

§ 19, stk. 3, hvilket vil medføre, at de eksisterende netbevillinger bortfalder.

Efter § 19, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele nye

bevillinger for 20 år, men bestemmelsen i § 19, stk. 3, skal formelt set æn-

dres, i forbindelse med udløbet af de eksisterende netbevillinger. I den for-

bindelse har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderet, at det er

hensigtsmæssigt, at nye regler for udstedelse eller forlængelse af bevillin-

ger, kan fastsættes ved bekendtgørelse. Det giver elforsyningsloven aktuelt

ikke mulighed for.

Det foreslås derfor, at

§ 19, stk. 3

i elforsyningsloven affattes på ny, således

at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om udstedelse og forlængelse af bevillinger, herunder krav til ansøgninger,

dokumentation og procedure for ansøgning og tildeling.

Formålet med bestemmelsen er således, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fremadrettet kan fastsætte de regler, der er nødvendige for, at net-

bevillinger kan udstedes eller forlænges, ved bekendtgørelse. Det kan f.eks.

være regler om tidspunkt for indgivelse af ansøgningen om udstedelse eller

forlængelse af bevillingen, øvrige krav til ansøgningens indhold, herunder

hvilken dokumentation, der skal vedlægges. Der vil også kunne fastsættes

regler for tilfælde, hvor der eventuelt skal findes en ny bevillingshaver.

De regler, der udstedes som følge af bemyndigelsen forventes ikke at ændre

på retsstillingen for de bevillingshavere, som i dag har bevilling til netvirk-

somhed. Det skyldes, at de forventede kommende bekendtgørelsesregler vil

give mulighed for forlængelse af de gældende bevillinger, der udløber den

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

31. december 2025. Det er fremadrettet fortsat Energistyrelsen, som vil vur-

dere hvorvidt ansøgere til netbevilling lever op til elforsyningslovens krav

til netvirksomhed i Danmark, jf. kapitel 7 og 8 i nævnte lov.

Til nr. 2.

Energistyrelsen udvikler aktuelt en netmodel, som er et modelværktøj, der

skal kunne fremskrive og monitorere elnetkapaciteten i Danmark. Gældende

regler efter elforsyningsloven giver dog aktuelt ikke mulighed for, at Klima-

, Energi- og Forsyningsministeriet kan opbygge data og viden, der er rele-

vant ift. at etablere og udvikle en sådan netmodel. Netvirksomhederne er

heller ikke underlagt regler om, at de skal fremskaffe og udlevere data til

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som kan være relevant for en vi-

dereudvikling af netmodellen. Der skal i øvrigt henvises til de almindelige

bemærkninger under pkt. 3.2. (data til brug for en netmodel).

Det foreslås derfor, at der tilføjes et nyt

nr. 9

til § 22, stk. 1 i elforsynings-

loven, hvorefter det bliver en ny opgave for netvirksomhederne at frem-

skaffe og udlevere relevante data til Energistyrelsen til brug for udvikling,

drift og vedligehold af en netmodel, efter regler, som klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætter i medfør af stk. 5, 1. pkt. (vedr. stk. 5, 1. pkt,

se nedenfor, til nr. 3).

Forslaget til § 22, stk. 1, nr. 9 har til formål at gennemføre stemmeaftalen

om Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024, så

etableringen og videreudviklingen af netmodellen kan understøttes i endnu

højere grad. Fremadrettet skal netmodellen også have til formål at vurdere

elektrificeringstillægget (tillæg til indtægtsrammer) for netvirksomhederne,

hvilket nødvendiggør, at også investeringer og øvrige økonomiske data kan

analyseres ved brug af netmodellen. Energistyrelsen vil dermed skulle over-

våge elektrificeringstillægget, som gives til netvirksomhederne. Samtidig

skal netmodellen anvendes til at styrke tilsynet med netvirksomhedernes

tekniske kapaciteter og økonomiske rammer.

De foreslåede opgaver med at fremskaffe og udlevere relevante data, til brug

for netmodellen, vil f.eks. omfatte de data, som netvirksomhederne allerede

har adgang til, herunder gennem tredjeparter, og data, som netvirksomhe-

derne endnu ikke har adgang til, og først skal udarbejde eller på anden måde

fremskaffe. Datatyper, der er omfattet, kan f.eks. være dokumenter, tal og

sammenstillinger af oplysninger, afhængigt af hvad der er behov for. Opga-

ven er dog afgrænset til data, som er relevant ift. at udvikle, drifte og vedli-

geholde netmodellen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

De administrative byrder for netvirksomhederne forbundet med myndig-

hedsbehandlingen, når den relevante data skal fremskaffes og udleveres, vil

kunne dækkes for netvirksomhederne. Det kan ske ved, at netvirksomhe-

derne ansøger om tillæg for myndighedsbehandling, så indtægtsrammen

hæves, ved brug af den gældende § 29, stk. 3, nr. 3 i bekendtgørelse om

indtægtsrammer for netvirksomheder. Det bemærkes dog, at Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger i forbindelse med indhent-

ningen af de relevante data, vil kunne medgå til Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets gebyropkrævninger ifølge lovens 51, c, stk. 1, nr. 1.

Herom skal der henvises til lovforslagets nr. 6, de almindelige bemærknin-

ger, pkt. 3.3. og de specielle bemærkninger (til nr. 6).

Forslaget indebærer ikke, at der gives adgang til, at Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet kan kræve udleveringen af oplysninger i strid med

GDPR-lovgivningen eller lovgivningen om ophavsret.

Til nr. 3.

Energistyrelsen udvikler aktuelt en netmodel, som er et modelværktøj, der

skal kunne fremskrive og monitorere elnetkapaciteten i Danmark. Gældende

regler efter elforsyningsloven giver dog aktuelt ikke mulighed for, at Klima-

, Energi- og Forsyningsministeriet kan opbygge data og viden, der er rele-

vant ift. at etablere og udvikle en sådan netmodel. Netvirksomhederne er

ikke underlagt regler om, at de skal fremskaffe og udlevere data til Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, som kan være relevant for en videreud-

vikling af netmodellen. Klima-, energi og forsyningsministeren har heller

ikke bemyndigelse i loven til at fastsætte regler herom. Der skal i øvrigt

henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2. (data til brug for

en netmodel).

Det foreslås derfor, at der foretages en ændring til

§ 22, stk. 5, 1. pkt.

således

at den eksisterende bemyndigelse til klima-, energi og forsyningsministeren,

til at fastsætte regler om de opgaver, som netvirksomhederne er underlagt,

udvides til også at omfatte regler om fremskaffelse og udlevering af data til

brug for en netmodel, i henhold til forslagets nye § 22, stk. 1, nr. 9.

Forslaget til ændring af § 22, stk. 5, 1. pkt. har til formål at gennemføre

stemmeaftalen om Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi af

10. juni 2024, så etableringen og videreudviklingen af netmodellen kan un-

derstøttes i endnu højere grad. Fremadrettet skal netmodellen også have til

formål at vurdere elektrificeringstillægget (tillæg til indtægtsrammer) for

netvirksomhederne, hvilket nødvendiggør, at også investeringer og øvrige

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

økonomiske data kan analyseres ved brug af netmodellen. Energistyrelsen

vil dermed skulle overvåge elektrificeringstillægget, som gives til netvirk-

somhederne. Samtidig skal netmodellen anvendes til at styrke tilsynet med

netvirksomhedernes tekniske kapaciteter og økonomiske rammer. Til at

gennemføre dette formål, er det derfor nødvendigt, at klima-, energi og for-

syningsministeren kan fastsætte de regler, der skal sikre, at relevant data til

brug for netmodellen kan indsamles på tværs netvirksomhederne.

Den nye bemyndigelse vil f.eks. indebære, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om fremskaffelsen og udleveringen af data

til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herunder data om tekniske og

økonomiske forhold. Herudover vil der kunne fastsættes regler om de en-

kelte datatyper, formater, kadencer og procedurer for fremskaffelsen eller

udleveringen. Dertil vil der kunne fastsættes administrative bestemmelser,

herunder regler til brug for håndhævelse af forpligtelserne.

Reglerne, der kan fastsættes efter bemyndigelsen, kan f.eks. vedrøre data,

som netvirksomhederne allerede har adgang til, herunder gennem tredjepar-

ter, og data, som netvirksomhederne endnu ikke har adgang til, og skal ud-

arbejde eller på anden måde fremskaffe. Datatyper, der er omfattet, kan

f.eks. være dokumenter, tal og sammenstillinger af oplysninger, afhængigt

af hvad der er behov for. Reglerne skal dog vedrøre data, der er relevant for

at udvikle, drifte og vedligeholde netmodellen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal bemærke, at der i udmøntnin-

gen af reglerne vil skulle tages hensyn til, at det skal være administrerbart

for netvirksomhederne at fremskaffe og udlevere det nødvendige datagrund-

lag for netmodellen. Samtidig vil oplysningerne, når de indsamles, skulle

opbevares og behandles i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen, lov-

givningen om ophavsret og under hensynet til at sikre beskyttelsen af for-

rentningshemmeligheder og navnlig oplysninger om kritisk infrastruktur.

Dette indebærer, at der generelt skal tages højde for en effektiv datasikker-

hed ved behandlingen af oplysningerne.

Bemyndigelsen forventes udmøntet ved bekendtgørelse om varetagelse af

netvirksomhedsaktiviteter fra og med januar 2025

Til nr. 4.

Ifølge § 51 b i lov om elforsyning skal Energinet årligt betale 4,75 mio. kr.

i gebyr til dækning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkost-

ninger til tilsyn med Energinet og dennes helejede datterselskaber.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Det foreslås at nyaffatte

§ 51 b, stk. 2,

således, at Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelsen på det samlede

beløb efter stk. 1. Samtidig vil det aktuelle årlige beløb på 4,75 mio. kr. udgå

af bestemmelsen.

Formålet med ændringen er at muliggøre, at det samlede beløb, som Ener-

ginet årligt kan blive opkrævet i gebyr, kan fastsættes i bekendtgørelse.

Der er for det første behov for en revidering af det samlede årlige gebyr,

som følge af ændrede opgaver i Energistyrelsen, herunder ift. tilsynet med

Energinet og dennes helejede datterselskaber, jf. § 51 b, stk. 1.

Såfremt gebyrbeløbets størrelse kan fastsættes ved bekendtgørelse, bliver

det samtidigt lettere at ajourføre, f.eks. som følge af nye aftaler, eller hvis

det er nødvendigt at korrigere, som følge af ændrede opgaver.

Forslaget indebærer, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremlæg-

ger de kommende årlige gebyrbetalinger fra 2025 ved bekendtgørelse om

betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Gebyret skal fortsat

betales i halvårlige rater, efter stk. 1.

Til nr. 5.

Ifølge § 51 c i lov om elforsyning, skal netvirksomhederne gebyrfinansiere

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger til behandling og

vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 8.

Det foreslås, at

§ 51 c, stk. 1, nr. 2

ophæves. Dette vil indebære, at Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets behandling og vurdering af netvirksom-

hedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 8 ikke længere vil være en del

af de opgaver, der kan gebyropkræves efter § 51 c.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, fordi ELFORSK-ordningen, som

Energistyrelsen driver med ophæng i elforsyningslovens § 22, stk. 8, har

været finanslovsfinansieret og administreret af Energistyrelsen siden 2022.

Dette følger af ændringen til elforsyningsloven efter lov nr. 2605 af 28. de-

cember 2021.

Ophævelsen vil indebære, at den gældende § 51, stk. 1, nr. 3, der muliggør

gebyropkrævning for udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kort-

lægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4,

herefter bliver nr. 2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Forslaget vil derfor indebære, at det kommende årlige gebyr, som vil blive

fastsat ved bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energi-

styrelsen, fra og med 2025, ikke medregner omkostninger for behandling og

vurdering af forskningsopgaver efter elforsyningslovens § 22, stk. 8.

Til nr. 6.

Ifølge § 51 c, i lov om elforsyning, skal netvirksomhederne årligt betale 0,9

mio. kr. i gebyr til dækning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

omkostninger i forbindelse med ministeriets tilsyn med netvirksomhederne,

behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter el-

forsyningslovens § 22, stk. 8, samt til udarbejdelse og offentliggørelse af

elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter §

22, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at

§ 51 c, stk. 2

nyaffattes, således, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelsen på det samlede

beløb efter stk. 1. Det indgår fortsat i bestemmelsen, at beløbet opkræves

hos netvirksomhederne, og fordeles mellem dem i forhold til den mængde

elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i

Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet

i netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår. Samtidig vil

det aktuelle årlige beløb på 0,9 mio. kr. udgå af bestemmelsen.

Formålet med ændringen er at muliggøre, at det samlede beløb, som net-

virksomhederne årligt kan blive opkrævet i gebyr, kan fastsættes i bekendt-

gørelse. Det gør det lettere fremadrettet at justere i gebyrbeløbet, så Klima-

, Energi- og Forsyningsministeriet bedre vil kunne overholde Finansmini-

steriets budgetvejledning, hvorefter gebyrindtægter skal stemme overens

med afholdte udgifter over en 4-årig periode.

Derudover er der behov for en revidering af det samlede årlige gebyr, som

følge af ændrede opgaver i Energistyrelsen.

De ændrede opgaver er bl.a. udvikling, drift og vedligehold af en netmodel,

herunder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger til ind-

hentning af de relevante data, som vil udgøre en tilsynsopgave, der er om-

fattet af § 51 c, stk. 1, nr. 1. Herom henvises i øvrigt til lovforslagets almin-

delige bemærkninger, pkt. 3.2, og de specielle bemærkninger til nr. 2, for-

slagets § 22, stk. 1, nr. 9. Der kan i tillæg hertil være eventuelt andre æn-

dringer til opgaverne som nævnt i § 51 c, stk. 1, som vil skulle medgå til

fastsættelsen af det fremadrettede gebyr efter stk. 2. Gebyret skal fortsat be-

tales i halvårlige rater.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

Såfremt gebyrbeløbets størrelse kan fastsættes ved bekendtgørelse, bliver

det samtidigt lettere at ajourføre, f.eks. som følge af nye aftaler, eller hvis

det er nødvendigt at korrigere, som følge af ændrede opgaver.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremlægger de kommende årlige

gebyrbetalinger fra 2025 ved bekendtgørelse om betaling for myndigheds-

behandling i Energistyrelsen. Gebyret skal fortsat betales i halvårlige rater,

efter stk. 1.

Til nr. 7.

Ifølge § 69, stk. 5 i lov om elforsyning kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætte regler om indtægtsrammen og de elementer, som indgår

heri.

Efter § 69, stk. 5, nr. 3 skal der fastsættes regler om forrentningsrammen,

herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrent-

ningssatser.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om ændring af lov om elforsyning,

jf. lovforslag nr. 180 af 29. marts 2017, at bemyndigelsen i stk. 5 nævner en

række centrale forhold, som der skal fastsættes regler om. Det fremgår dog

også, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om an-

dre forhold, herunder f.eks. hvornår indtægtsrammer fastsættes, hvilke kor-

rektioner der kan ske, hvornår der kan ansøges om justeringer osv.

I bemærkningerne til § 69, stk. 5, nr. 3, anføres det, at der skal fastsættes

regler om, at netvirksomhedernes aktivbase opdeles i en historisk og en

fremadrettet aktivbase med hver sin forrentningssats. Herudover fremgår en

nærmere beskrivelse af, hvordan aktivbaserne skal fastsættes og korrigeres

for en række forhold, herunder et tillæg af omkostningskapital på 2 pct. og

løbende justeringer, f.eks. som følge af prisudviklingen eller ændrede opga-

ver m.v. Endvidere fremgår det, at der ved fastsættelse af aktivbaserne skal

tages stilling til, hvilke aktiver, der skal kunne forrentes.

Bestemmelsen i § 69, stk. 5, nr. 3, er blevet udnyttet ved, at der i § 7 i be-

kendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomhederne, er fastsat regler

for, hvordan det historiske, det fremadrettede og det samlede forrentnings-

grundlag skal beregnes, hvilket inkluderer de justeringer og korrektioner,

der fremgår af de tidligere hidtidige lovbemærkninger. Bestemmelsen inde-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

holder imidlertid ikke en klar bemyndigelse til at fastsætte regler om mod-

regning af de enkelte aktiver ved opgørelsen af det fremadrettede forrent-

ningsgrundlag. En sådan mulighed var heller ikke beskrevet i de oven-

nævnte lovbemærkninger fra 2017, fsva. bestemmelsen.

Det foreslås derfor, at der i § 69, stk. 5, tilføjes en ny

nr. 4,

som indebærer,

at klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte og justere det frem-

adrettede forrentningsgrundlag, herunder ved modregning af indestående

periodiserede tilslutningsbidrag. Bestemmelsens nr. 4-11 bliver herefter nr.

5-12.

Formålet med denne bestemmelse er at skabe en klar hjemmel til, at klima-

, energi- og forsyningsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte og ju-

stere i det fremadrettede forrentningsgrundlag, herunder modregne indestå-

ende periodiserede tilslutningsbidrag ved fastsættelsen af det fremadrettede

forrentningsgrundlag. Indestående periodiserede tilslutningsbidrag udgør

helt konkrete aktiver, der indgår i aktivbasen i det fremadrettede forrent-

ningsgrundlag. Netvirksomhederne kan således efter de gældende regler

opnå forrentning heraf, når tilslutningsbidrag anvendes som finansierings-

kilde, hvilket samlet set fører til en forhøjelse af indtægtsrammen. Dette ud-

gør en dobbelt regning for de tilsluttede netbrugere, der ender med at betale

to gange for dele af netvirksomhedernes finansieringsomkostninger, første

gang ved betalingen af tilslutningsbidraget, og dernæst ved tarifbetalingen,

hvor forrentningen af tilslutningsbidraget er blevet indregnet.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fortsat vil kunne

fastsætte forskellige regler om indtægtsrammen, herunder om de elementer,

der indgår i den.

Forslaget til den ny § 69, stk. 5, nr. 4, sikrer således et klart og tydeligt lov-

grundlag for en fremtidig tilpasning af reglerne, hvorefter modregning af

konkrete aktiver, herunder de indestående periodiserede tilslutningsbidrag

kan foretages. Forslaget vil herudover give mulighed for øvrige fremtidige

justeringer, som f.eks. regler for modregning af andre aktiver, hvis dette vil

blive nødvendigt.

Forslaget indebærer, at bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksom-

hederne vil blive ændret per 1. januar 2025. Her vil der blive fastsat nye

regler for opgørelse af forrentningsgrundlaget, hvorefter indestående perio-

diserede tilslutningsbidrag modregnes (fratrækkes) ved opgørelse af det

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

UDKAST

fremadrettede forrentningsgrundlag, dvs. efter det samlede forretnings-

grundlag er opgjort, jf. den gældende § 7, stk. 6 i bekendtgørelsen.

De nye regler i bekendtgørelsen vil indebære, at det fremadrettede forrent-

ningsgrundlag fra 2025 bliver reduceret med indestående periodiserede til-

slutningsbidrag modtaget siden den 1. januar 2018. Har netvirksomheden

givet tilbageførsler til netbrugerne i form af bindende midlertidige prisned-