Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 334
Offentligt
2886226_0001.png
Kontor/afdeling
El
Til høringsparterne på vedlagte liste
Dato
28-05-2024
J nr.
2024 - 7590
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret
regulering af netvirksomhederne m.v.)
Energistyrelsen sender hermed vedlagte forslag til ændring af lov nr. 1248 af 24.
oktober 2023 om elforsyning, med senere ændringer i høring.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest d. 21. august 2024.
Høringssvar bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse [email protected] med
kopi til Tobias Kofoed Kjær på [email protected] og Mads Dreier på [email protected].
Journal nr. 2024-7590 bedes angivet i mailen.
Baggrund og indhold
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række tiltag rettet mod
elnetvirksomhederne. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a) Modregning af tilslutningsbidrag i netvirksomhedernes forrentningsgrundlag
b) Indsamling af data om eldistributionsnettet mhp. videreudvikling af en
netmodel i Energistyrelsen
c) Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udstedelse og forlængelse af bevillinger til at udøve netvirksomhed
d) Tilpasning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets gebyrfinansierede
opgaver
Ad a. Modregning af tilslutningsbidrag
Der sikres hjemmel til at modregne tilslutningsbidrag i netvirksomhedernes
forrentningsgrundlag iht. stemmeaftale
om Robuste rammer for netvirksomhedernes
økonomi
af 10. juni 2024.
Ad b) Indsamling af data om eldistributionsnettet
Der sikres hjemmel til at indsamle data om eldistributionsnettet mhp. udvikling af en
netmodel i Energistyrelsen, der skal kunne beregne kapaciteten og
investeringsbehovet i hele eldistributionsnettet iht. stemmeaftale
om Robuste
rammer for netvirksomhedernes økonomi
af 10. juni 2024.
Ad c) Forlængelse af netvirksomhedernes driftsbevillinger
Der sikres hjemme til at Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan fastsætte
regler om udstedelse og forlængelse af netvirksomhedernes driftsbevillinger iht.
tskkr/mdsdr
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)
2886226_0002.png
stemmeaftale om Robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi af 10. juni
2024. Netvirksomhedernes bevillinger til at drive eldistributionsnettet genudstedes
for en 20-årig periode. En genudstedelse af netbevillingerne vil ske på baggrund af
ansøgningsproces og kun såfremt netvirksomheden fortsat kan leve op til de krav
og vilkår, som gælder for tildeling af netbevillinger.
Ad d) Tilpasning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets gebyrfinansierede
opgaver
Som følge af stemmeaftale om Robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi
af 10. juni 2024 skal opgaver vedr. elektrificeringstillægget forankres i
Energistyrelsen, som bliver gebyrfinansieret af netvirksomhederne. I forbindelse
med opjusteringen af det samlede beløb til opkrævning hos netvirksomhederne,
lægges der op til, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om størrelsen på de samlede beløb, der skal betales af
netvirksomhederne og Energinet, flyttes fra Elforsyningsloven til bekendtgørelse.
Videre proces
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste, ligesom høringsudkastet d.d. er offentliggjort på Høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Mads Dreier på
[email protected].
Bestemmelserne vil indgå i det samlede lovforslag om ændring af lov om
Elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven, jf. ovenfor. Det foreslås, at
ændringsloven skal træde i kraft d. 1. januar 2025.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse
af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
navn og mailadresse. Det bemærkes, at høringssvar vil blive oversendt til
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Tobias Kofoed Kjær
Mads Dreier
Side 2/2