Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 331
Offentligt
2884301_0001.png
Den 19. juni 2024
Til medlemmerne af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
På vegne af Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse vil jeg gerne anmode om foretræde for
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Vi ønsker at bruge et foretræde til at informere udvalget om elpriserne på Bornholm, herunder:
1. at redegøre for de meget høje tariffer, som bornholmske husstande og mange små virksomheder
betaler for transport af strøm, sammenlignet med tilsvarende el-kunder i resten af landet. Se
vedhæftede figur, der viser, at nettariffen på Bornholm i perioden 2020 til 2024 har ligget op til 92%
over den gennemsnitlige pris for alle 37 netselskaber i Danmark;
2. at beskrive den geografiske ulighed, bl.a. i muligheder for grøn omstilling via elektrificering, som
dette skaber; samt
3. at opfordre udvalget til at sætte gang i et arbejde med at udforme nationalt udligningssystem, der i
lighed med det såkaldte ’landevejsprincip’ på transportområdet, søger at udligne den geografisk og
demografisk betingede prisforskel for transport af strøm på tværs af landsdele.
Såfremt udvalget accepterer vores anmodning og oplyser os om dato og tidsinterval for foretrædet, vender vi
tilbage med en oversigt over hvem der vil møde på Christiansborg, og med en præsentation, som vil blive
gennemgået til foretrædet.
Selvom problemstillingen er aktuel, forventer vi ikke den bliver mindre aktuel henover resten af 2024. Det er
derfor vigtigere for os, at datoen for et eventuelt foretræde er belejligt for så mange udvalgsmedlemmer som
muligt, end det er at fremskynde en dato.
Med venlig hilsen
Søren Brenøe
Søren Brenøe
Udviklingskonsulent
Staben
Udvikling
Snorrebakken 66
3700 Rønne
www.brk.dk
Bornholms Regionskommune
www.brk.dk/privatlivspolitik
Telefon: 5692 1328
Mobil: 2934 8102
[email protected]