Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. juni 2024
J nr.
2023 - 3372
Orientering om udstedelse af bekendtgørelser
Til udvalgets orientering fremsendes bekendtgørelse nr. 714 om indtægtsram-
mer for netvirksomheder udstedt den 12. juni 2024, bekendtgørelse nr. 695 om
frisættelse af eldata, samt ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 690 udstedt den
11. juni 2024.
Bekendtgørelserne følger op på stemmeaftalen
En effektiv og fremtidssikret
elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificering
mel-
lem S, V, DF, SF, RV, EL, KF, ALT og ALT af 4. juni 2021. Med den politiske af-
tale var der enighed om at pålægge netvirksomhederne datafrisættelse af bl.a.
elforbrugs- og elproduktiondata. Det skal sikre, at alle netvirksomheder – både
store og små – frisætter deres data. Netvirksomhederne vil kunne opnå et tillæg
til indtægtsrammerne som følge af initiativet.
Med bekendtgørelse om frisættelse af eldata pålægges netvirksomhederne at
frisætte data om elforbrug og elproduktion til samfundsnyttig udvikling af elmar-
kedet og fleksibel udnyttelse af distributionsnettet samt opfyldelses af databru-
gernes behov. Det følger af bekendtgørelsen, at netvirksomhederne sammen
med Energinet skal sikre, at personoplysninger og forretningshemmeligheder
anonymiseres. Herunder at netvirksomhederne som en del af deres plan for fri-
sættelsen skal forelægge Energistyrelsen dokumentation for, at den valgte ano-
nymiseringsteknik sikrer disse hensyn. Der pågår dertil et arbejde med afdæk-
ning af muligheden for frisættelse af data om kapacitet og nettets geografiske
udtrækning.
Med bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indtægtsrammer for
netvirksomhederne følges der op på den politiske aftale ift., at netvirksomhe-
derne vil kunne opnå et tillæg til indtægtsrammerne som følge af initiativet.
Med ikrafttrædelsesbekendtgørelsen sættes dele af lov nr. 2605 af 28. decem-
ber 2021 i kraft.
Bekendtgørelsen var i høring fra d. 16. april 2024 til d. 15. maj 2024. Der frem-
sendes til udvalgets orientering høringsnotat, der sammenfatter høringssvarene,
som er modtaget i forbindelse med høringen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1