KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 326
Offentligt

Høringsnotat ifm. offentlig høring om bekendtgørelse om obliga-

toriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn

Kontor/afdeling

Grøn industri, erhverv og

tværgående EU

Dato

12-06-2024

J nr.

2022 - 21534

/MDSK

Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at ændrede og rykkede bestemmelser

vil blive henvist til ved deres nye placering i den endelig version af bekendtgørelsen

om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksom-

heder, som offentliggjort på virk.dk 13. juni 2024.

Forståelsen af begreberne virksomhed og koncern i bekendtgørelsen

Dansk Fjernvarme og brancheforeningen Cirkulær i fælles høringssvar, Hvidovre

Fjernvarmeselskab og Danske Regioner efterspørger klare linjer på det offentliges

forpligtelser i medfør af denne bekendtgørelse. Mere præcist pointeres det, at den

nuværende definition af virksomhed i bekendtgørelsens § 2, nr. 14, skal præcise-

res, således at enheder nemmere kan gennemskue om de er underlagt forpligtel-

sen.

Energistyrelsen bemærker, at definitionen af omfattet virksomhed i udgangspunktet

bygger på den europæiske definition af begrebet virksomhed. Energistyrelsen aner-

kender dog samtidig, at der kan være behov for at præcisere afgrænsningen af om-

fattede virksomheder, særlig i relation til virksomhed som kan betragtes som en del

af den offentlige sektor samt forsyningsvirksomhed.

Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv omfattes den offentlige sektor –

herunder offentlige organer og virksomhed - af specifikke mål for energibesparelser

samt årlige renoveringskrav. Tilsvarende følger med direktivet specifikke krav til

kollektiv energiforsyningsvirksomhed med henblik på at sikre øget energieffektivitet.

Energistyrelsen vil på den baggrund præcisere, at virksomhed inden for offentlige

sektor samt kollektiv energiforsyning ikke også er omfattet af krav om obligatorisk

energi- og klimasyn, fordi de allerede er omfattet af energieffektivitetsdirektivets

specifikke energieffektivitetskrav, da det efter Energistyrelsens opfattelse vil kunne

betragtes som dobbeltregulering.

På den baggrund lægger Energistyrelsen op til, at definitionen af ”virksomhed” med

fordel præciseres, hvorfor der foretages ændringer til § 2, herunder til definitionen

af virksomhed i § 2, nr. 14, samt tilføjelse af 3 nye definitioner. Definitionerne ind-

sættes i alfabetisk rækkefølge.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Herefter skal virksomheder forstås som ”En enhed eller en samling af enheder for-

bundet i en koncern, uanset dens retlige form, som sælger et produkt eller en tjene-

steydelse på et marked i konkurrence med andre, og som ikke er offentlige organer

eller kollektive el- eller varmeforsyningsvirksomheder”

Dertil tilføjes to nye definitioner af kollektive elforsyningsvirksomheder som ”virk-

somheder omfattet § 5, nr. 22 i elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af

24. oktober 2023” og kollektive varmeforsyningsvirksomheder som ”virksomheder

omfattet § 2 i varmeforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse 124 af 2. februar 2024” i

henholdsvis § 2, nr. 10 og 11.

Derudover tilføjes som ny § 2, nr. 13, en definition af offentlige organer som ”natio-

nale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og admini-

streres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommer-

ciel karakter”. Energistyrelsen vil yde supplerende vejledning til forståelsen af defi-

nitionerne.

HOFOR, Helsingør Forsyning og Landbrug og Fødevarer efterspørger svar på

hvordan koncerner forpligtes i forhold til bekendtgørelsens § 2, nr. 12. Det efter-

spørges hvorvidt forbrug opgøres på koncernniveau, og om ledelsessystemer og

syn skal gennemføres i koncernens enkelt virksomheder.

Energistyrelsen bemærker hertil, at det fremgår af § 2, nr. 12 og 14, at virksomhe-

der kan forstås som en selvstændig enhed, eller en samling af enheder forbundet i

en koncern, jf. nr. 9, jf. selskabsskattelovens § 31 c

Opgørelsen betyder endvidere, at koncernens samlede energiforbrug, alle eventu-

elle datterselskaber medregnet, skal afgøre koncernens samlede forpligtelse. Kon-

cerners ledelsessystem, energi- eller klimasyn, skal dække hele virksomhedens

energiforbrug, forud for opgørelse af undtagelser. Energistyrelsen vil offentliggøre

nærmere vejledning til koncerners opgørelse af energiforbrug og CO

-udledning til

brug for efterlevelse af forpligtelserne.

Frister for energi- og klimasyn

Landbrug og Fødevarer udtrykker bekymring for, at der er forskellige frister for im-

plementering af energiledelse, gennemførsel af energisyn og gennemførsel af kli-

masyn.

Energistyrelsen bemærker hertil, at de angivne frister i bekendtgørelsen er angi-

velse af sidste efterlevelsesdato for den pågældende aktivitet. Det er således op til

virksomhederne selv, hvornår de, inden for de angivne datoer, vil opfylde forpligtel-

sen. De forskellige frister for implementering af sat med henblik på at gøre det mu-

ligt at sammentænke hhv. energi- og klimasyn, men så det også er muligt at sam-

mentænke klimasyn og energiledelse i en samlet udarbejdelse og indberetning. Det

Lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022.

Side 2/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at hvis en virksomhed allerede er for-

pligtet ift. at gennemføre energisyn, gælder virksomhedens nuværende frist for

kommende energisyn. Samme virksomhed skal i det tilfælde dog fortsat senest 1.

august 2026 udarbejde og indberette et klimasyn.

Energistyrelsen påtænker at give mulighed for dispensation for krav om energisyn i

den forventeligt korte periode fra bekendtgørelsens ikrafttræden og indtil der er

godkendt eksperter til udførsel af energi- og klimasyn.

Om opgørelser af forbrug til forpligtelserne

Gladsaxe Kommune undrer sig over valget af opgørelsesmetode (TJ) set i forhold

til andre opgørelser og forpligtelser, der benytter megawatttimer til sine opgørelser.

Energy Advice foreslår desuden, at TJ med fordel kan erstattes af en opgørelse af

-udledning.

Energistyrelsen bemærker hertil, at denne bekendtgørelse bl.a. fastsætter regler

vedrørende energiledelsessystemer og energisyn, og som implementerer bestem-

melserne i EU’s energieffektivitetsdirektiv. Direktivet anvender TJ som mål for ener-

giforbrug, hvorfor Energistyrelsen har valgt at anvende samme måleenhed. Energi-

styrelsen bemærker derudover, at der findes tabeller og beregningsværktøjer der

nemt konverterer mellem måleenheder.

Forsyning Helsingør samt Dansk Fjernvarme og brancheforeningen Cirkulær i fæl-

les høringssvar søger afklaring på, hvordan salg af energi håndteres i forbindelse

med forpligtelserne til denne bekendtgørelse.

Energistyrelsen bemærker, at opgørelsen af energiforbrug i henhold til denne be-

kendtgørelse skal inkludere hele virksomhedens energiforbrug inkl. nettab, fratruk-

ket eventuelt salg af energi. Ved salg af energi forstås ikke overskudsvarme leveret

eksternt. Dette gælder forbrug af biomasse som andre energiarter.

Energy Advice foreslår en vejledning ift. at afklare hvilket energiforbrug der skal

indgå i energiledelse og energisyn, således at virksomheder som allerede har sikret

sig en energiforsyning med en lav CO

udledning kunne undgå at skulle efterleve

forpligtelserne i denne bekendtgørelse.

Energistyrelsen er enig i behovet for yderligere vejledning til bekendtgørelsen. Den

er Energistyrelsen ved at udarbejde. Af vejledningen vil det fremgå, at det er ener-

giforbrug og CO

-udledninger i Danmark, der skal indgå i energi– og klimasynet.

Danmarks Almene Boliger foreslår, at det i bekendtgørelsen tydeliggøres, at privat

forbrug ikke er omfattet, uanset om afregning heraf sker direkte til forsyningssel-

skab eller til udlejer.

Energistyrelsen bekræfter, at alt energiforbrug der ikke er direkte afregnet som pri-

vatforbrug ved den enkelte lejer er omfattet af pågældende virksomheds energifor-

brug. Det vil også specificeres i vejledningen til energi- og klimasyn.

Side 3/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimasyn

Energy Advice, TEKNIQ, Landbrug og Fødevarer, Nordisk Energirådgivning samt

Marine Ingredients Denmark efterspørger, at klimasyn kan inkorporeres i certifice-

ringen for andre standarder, herunder energisyns-, energiledelses- og miljøledel-

sesstandarder, der nævnes i bekendtgørelsen.

Energistyrelsen forventer, at der med en kommende bekendtgørelsesændring ind-

arbejdes mulighed for, at virksomheder kan blive certificeret efter energiledelse el-

ler miljøledelse suppleret med klimasyn. Klimasyn indgår dog ikke ved ikrafttræden

af denne bekendtgørelse i certificering af energiledelse eller miljøledelse, da det

ikke har været muligt at nå at udarbejde en sådan løsning for relevante energi- eller

miljøledelsesstandarder suppleret med klimasyn inden ikrafttrædelse af bekendtgø-

relsen. Dermed skal virksomheder, der indfører disse ledelsessystemer til efterle-

velse af § 3, stk. 1 eller 2, ligeledes gennemføre klimasyn i overensstemmelse med

§ 3, stk. 3.

Nordisk Energirådgivning og Dansk Industri efterspørger en fælles metode til at op-

gøre CO

-udledning.

Det fremgår af § 8, nr. 1, at klimasyn skal omfatte virksomheders ”CO

-udledning”.

En virksomheds CO

-udledning defineres i § 2, nr. 2 , hvoraf det følger, at klimasyn

skal omfatte virksomhedens direkte udledninger af drivhusgasser. Drivhusgasser er

nærmere defineret i § 2, nr. 3. Opgørelse af CO

-udledningen i klimasynet vil lægge

sig op ad de emissionsfaktorer der anvendes i klimafremskrivningen. Det vil blive

specificeret yderligere i indberetningsskabelonen,

Harald Karlsen Rådgivning spørger ind til, hvad begrebet ’processer’ omfatter i § 8,

stk. 2, nr. 2.

Energistyrelsen bemærker hertil, at begrebet ’processer’ i denne sammenhæng

henviser til aktiviteter, andre end udledninger fra energianlæg, hvor den industrielle

bearbejdning af materiale eller produkter i sig selv giver anledning til CO

-udlednin-

ger. Energistyrelsen pointerer i den sammenhæng, at klimasyn skal dække mini-

mum 90 % af virksomhedens udledningsprofil. Dvs. der er lagt op til en vis fleksibili-

tet i opgørelsen. For at præcisere dette lægger Energistyrelsen op til at tilføje ’pro-

ces’ til definitionen i § 2, nr. 2 om CO

-udledning og nr. 9 om klimasyn. Se forslaget

til den endelige ordlyd af § 2, nr. 2 nedenfor (side 6).

Dansk Industri mener, at afdækning af potentialet for omkostningseffektiv anven-

delse af produktion af vedvarende energi fremstår lidt uklart.

Energistyrelsen bemærker, at formålet med klimasynet er at identificere mulighe-

den for tiltag, der reducerer virksomhedernes CO

-udledninger. Det forventes, at

klimasynet også afdækker potentialet for at omstille fra fossile brændsler gennem

anvendelse af egenproduktion af vedvarende energi. Energisynet skal tilsvarende

dække den generelle anvendelse af produktion af vedvarende energi.

Side 4/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Industri foreslår, at udledninger relateret til transport i form af lastbiler, vare-

vogne og entreprenørmaskiner baseres på mængder indkøbt og forbrugte fossile

brændsler, der efterfølgende omregnes til udledninger.

Energistyrelsen bekræfter, at CO

-udledningen kan opgøres ved indkøbt og forbrug

af energi, ganget med den relevante emissionsfaktor for den pågældende energi-

type.

Dansk Industri foreslår, at data fra energisynet om anvendte brændselstyper skal

kunne indgå direkte i klimasynet.

Energistyrelsen er enig i forslaget og bekræfter, at det forventes, at datagrundlaget

fra udarbejdede energisyn kan benyttes direkte i udarbejdelsen af klimasyn.

Undtagelsesmuligheder for forpligtelserne i bekendtgørelsen

Energy Advice efterspørger, at § 5, stk. 1, nr. 4 fsva. undtagelsen af dele af virk-

somhedernes energiforbrug, der er omfattet BAT-konklusionen i forbindelse med

en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, for så vidt BAT-konklusionen er

relateret til energieffektivitet, også skal inkludere undtagelse af CO

-udledning.

Energistyrelsen er ikke bekendt med BAT-konklusioner relateret til CO

-udledning,

hvorfor dette ikke vil være en undtagelsesmulighed ved nærværende bekendtgørel-

ses ikrafttræden. Energistyrelsen vil dog undersøge muligheden frem mod kom-

mende ændringer til bekendtgørelsen.

SYNERGI efterspørger ligeledes indikation på, om Energistyrelsen anser datagrund-

laget for energimærkeordningen som brugbar i energisynssammenhæng. SYNERGI

bemærker, at energimærket bør gøres mere dynamisk og optimeret, for ikke at give

et misvisende billede i energisynssammenhæng.

Energistyrelsen er af den vurdering, at data fra energimærkningsordningen kan være

relevant som input til energi- og klimasyn. Energimærkningsordningen udspringer af

EU-regulering, og danner et omfattende grundlag for den nationale bygningsmasse

i de enkelte medlemsstater. I forhold til denne bekendtgørelse, vil det ud fra en faglig

betragtning være op til den energi- og klimasynsudførende enhed i konkrete situati-

oner at vurdere, hvorvidt indholdet af energimærkningen og datagrundlaget heri kan

benyttes i energi- og klimasynssammenhæng.

Energistyrelsen er også opmærksom på ændringerne til bygningsdirektivet (Euro-

pean Performance of Buildings Directive (EPBD)) og implementeringen heraf. Ener-

gistyrelsen vil løbende være opmærksom på eventuelle ændringer til energimærke-

ordningen og implementeringen heraf, som kan have indflydelse på nærværende

bekendtgørelse.

International Transport Danmark bemærker at den danske transportsektor allerede

har stort fokus på at reducere CO

-udledning, og at klimasynet er overflødigt for

denne branche.

Side 5/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen bemærker hertil, at hvis potentialet for CO

-reduktioner allerede

synliggøres og realiseres på anden måde i nogle virksomheder, fx gennem målret-

tet energiledelse, er det forventningen at datagrundlaget herfra kan benyttes til ud-

arbejdelsen af klimasyn.

Harald Karlsen Rådgivning foreslår, at hvor Ship Energy Efficiency Management

Plan del III eller BAT konklusion dækker mere end 90% af energiforbruget, bør kra-

vet om implementering af certificeret energiledelse eller udvidet miljøledelse helt

udgå.

Energistyrelsen finder forslaget relevant. Såfremt > 90 % af virksomhedens energi-

forbrug er dækket af undtagelsesmulighederne i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2-

4, kan virksomheden som udgangspunkt i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 undlade at

indføre et ledelsessystem eller udføre energisyn for de resterende 10 %. Energisty-

relsen vil udarbejde supplerende vejledning herom.

Landbrug og Fødevarer samt Dansk Industri foreslår, at virksomheder med 100%

vedvarende energi bør undtages klimasynsforpligtelsen, da der således ikke kan

identificeres CO

-reduktionsmuligheder.

Energistyrelsen bemærker, at en virksomhed der benytter 100 % vedvarende

energi stadig kan have ikke-energirelaterede CO

-udledninger. Energistyrelsen fin-

der dog forslaget relevant, såfremt en virksomhed ikke har nogen CO

-udledning.

Det vil i indberetningen af forpligtelserne være muligt at anvise dette til Energisty-

relsen.

Landbrug og Fødevarer ønsker afklaring på landbrugets forpligtelser i medfør af

denne bekendtgørelse. De finder det problematisk, at landbrugserhvervet omfattes

af krav om klimasyn. Dertil efterspørges, at energirelaterede CO

-udledninger og

biogene udledninger undtages de opgørelser af CO

-udledning i § 2, nr. 2 og som

følge heraf i af klimasynsforpligtelsen

For så vidt angår spørgsmål om hvorvidt landbrugserhvervet generelt skal omfattes

af krav om klimasyn, bemærker Energistyrelsen, at klimasynet er en direkte udvi-

delse af energisynet, som er underlagt bestemmelserne i EU’s energieffektivitetsdi-

rektiv, med supplerende fokus på CO

-reduktionspotentialer. Energisynet gælder

for ”virksomheder”, jf. energieffektivitetsdirektivet, hvorfor landbrugserhvervet er at

betragte som virksomhed, på lige fod med virksomhed i andre brancher. Derfor vur-

deres der ikke grundlag for at undtage landbrugsvirksomheder generelt for krav om

klimasyn.

For så vidt angår ændringsforslaget, vurderes det på nuværende tidspunkt relevant

at imødekomme ændringsforslaget vedrørende biogene udledninger, da landbru-

gets biologiske processer ikke aktuelt er omfattet af den besluttede CO

-afgift med

Aftale om grøn skattereform for industri mv., som klimasynet udspringer af. Energi-

styrelsen tilpasser derfor § 2, nr. 2 om CO

-udledning. Bestemmelsen affattes her-

efter således: ”CO

-udledning: Virksomhedens direkte udledninger af drivhusgasser

Side 6/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fra kilder i en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksom-

heds drift, anlæg og proces eller en privat eller offentlig tjeneste, dog ikke medreg-

net udledninger fra landbrugets biologiske processer.” Biogene udledninger vil som

følge heraf opgøres som nul-emissioner, hvilket resulterer i at de ikke indgår i kli-

masyn. Det bemærkes dog, at der pågår politisk beslutning om en CO

-afgift på

landbruget, herunder på de biologiske processer, hvorfor muligheden for at omfatte

udledninger fra landbrugets biologiske processer vil blive undersøgt ved senere be-

kendtgørelsesændring. Til sidst er ’proces’ tilføjet definitionen i henhold til hørings-

svaret ovenfor om procesbegrebet i bekendtgørelsens § 8, stk. 2.

DANAK ønsker en præcisering af, hvorvidt undtagelserne i § 5, stk. 1 skal indgå i

energiledelsessystemer indført til opfyldelse af § 3, stk. 1, eller om undtagelserne

ligeledes gælder herfor.

Energistyrelsen har præciseret § 5, stk. 1 som følge af bemærkningen fra DANAK

Der gælder nu gælder samme undtagelsesmuligheder for ledelsessystemer i med-

før af § 3, stk. 1 eller § 5, stk. 2. Ordlyden af § 5, stk. 1, 1. pkt., er således nu: ”Dele

af virksomheders energiforbrug kan undtages fra virksomheders energisyn og ener-

gigennemgange, jf. § 4, energiledelsessystem, jf. § 3, stk. 1 eller miljøledelsessy-

stem, jf. § 5, stk. 2.”

Energistyrelsen vil i forbindelse med bekendtgørelsens ikrafttræden offentliggøre

en vejledning med supplerende metoder til opgørelser, samt vejledning til hvordan

undtagelsesbestemmelser kan benyttes for forpligtelserne i denne bekendtgørelse.

Sammentænkning af klimasyn med andre rapporteringskrav

Dansk Erhverv, Dansk Industri, TEKNIQ, Landbrug & Fødevarer, Helsingør Forsy-

ning, Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær og Harald Karlsen Rådgiv-

ning påpeger, at klimasynet bør implementeres på en måde, der minimerer er-

hvervslivets byrder. Herunder særligt, at klimasyn og anden bæredygtighedsrap-

portering samtænkes. Desuden efterspørges synergi og overlap i datagrundlag

mellem nærværende bekendtgørelse og andre ordninger, da klimasynets formål al-

lerede opnås i forskellige andre sammenhænge.

Energistyrelsen forventer, at et energi- og klimasyn vil kunne levere input til virk-

somhedens bæredygtigheds-rapportering, og at virksomheder kan benytte eksiste-

rende data fra afrapporteringer til at udarbejde et energi- og klimasyn, så længe

data verificeres som relevant og til stadighed retvisende af en godkendt klimasyns-

udførende enhed i henhold til nærværende bekendtgørelse. Energistyrelsen vurde-

rer dog samtidig, at det ikke umiddelbart er muligt, at bæredygtighedsrapportering

eller CO

-kvotebelagte virksomheders årlige afrapportering kan føre til undtagelser

fra kravet udarbejdelse af et klimasyn. Det er i udgangspunktet heller ikke muligt, at

anden bæredygtighedsrapportering kan erstatte et klimasyn ved ansøgning om

støtte under ”omstillingsstøtten”. Forklaringen herpå er, at fokus for energi- og kli-

masynet og anden bæredygtighedsrapportering er forskelligt, da bæredygtigheds-

rapportering giver indblik i historisk data, mens energi- og klimasyn giver indblik i

virksomhedens fremtidige energieffektiviserings- og CO

-reduktionsmuligheder. Det

Side 7/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

grundlæggende datagrundlag for udarbejdelse af ESG og energi- og klimasyn vur-

deres dog i vidt omfang at være det samme.

Energistyrelsen vil løbende have fokus på mulighederne for i videst muligt omfang

at sammentænke forpligtelserne med øvrige rapporteringskrav til virksomheder.

Herunder vil overvejelser om, hvorvidt overlappende rapporteringskrav kan sam-

ordnes og indrapporteres digitalt på virk.dk indgå. Derudover overvejer Energisty-

relsen muligheder for samspil mellem energi- og klimasyn og eksisterende og kom-

mende støtteordninger på erhvervsområdet.

Dansk Industri påpeger, at minimumskravene til klimasyn i bekendtgørelsens § 8,

stk. 2, nr. 5 indeholder livscyklusomkostningsanalyser, der ikke stemmer overens

med metodikken i EU ETS (CO

-kvotehandelssystemet), og at dette krav sigter bre-

dere end Dansk Industris forståelse af formål med klimasynet.

Minimumskravene til klimasyn i § 8 er baseret på minimumskravene til energisyn

fra energieffektivitetsdirektivets bilag VI, som implementeret i bekendtgørelsens §

4. Energistyrelsen finder det hensigtsmæssigt at sammentænke energisyns- og kli-

masynsordningerne, da klimasynet er en direkte udvidelse af energisynet med sup-

plerende fokus på CO

-reduktioner, jf. Aftale om grøn skattereform for industri mv.,

hvor klimasynet blev besluttet. Dertil forventes energi- og klimasynet i høj grad at

blive udarbejdet samtidig. Livscyklusomkostningsanalysen skal forstås som en øko-

nomisk vurdering af rentabiliteten af et projekt over hele projektets levetid, og ikke

en opgørelse af energiforbrug og CO

-udledning i hele udstyret levetid (cradle to

grave-analyse).

Screeningslister og handlingsplaner

SYNERGI anbefaler, at virksomheder, der gennemfører energisyn, forpligtes til at

gennemføre alle anbefalinger, der har en tilbagebetalingstid på under fem år, så-

fremt virksomheder ønsker at modtage investeringsstøtte eller driftsstøtte jf. aftale

om udmøntning af omstillingsstøtte fra Grøn Skattereform for industri mv. af 19.

marts 2024.

Energistyrelsen bemærker, at krav om energisyn og energiledelsessystemer er di-

rekte implementering af bestemmelserne i energieffektivitetsdirektivet. I direktivet

stilles der ikke krav om gennemførsel af konkrete, identificerede potentialer. Der

lægges op til, at implementering af den pågældende del af direktivet i dansk ret føl-

ger forpligtelserne i direktivet, hvorfor der ikke vil blive stillet krav til at gennemføre

konkrete, identificerede projekter Klimasynet er en direkte udvidelse af energisynet,

og vil derfor følge samme princip.

Det bemærkes dog, at der med bekendtgørelsen følger krav om, at der udarbejdes

en handlingsplan, som skal identificere foranstaltninger til gennemførsel af hver en-

kel anbefaling, som er fundet i synet, hvor det er teknisk eller økonomisk gennem-

førligt. Det betyder, at virksomhederne i handlingsplanen vil skulle redegøre for

gennemførslen af de identificerede tiltag i energisynet, og herunder vil blive opfor-

dret til at beskrive hvilke foranstaltninger, der skal på plads, for at virksomheden

kan gennemføre dem. Det vil blive nærmere beskrevet i kommende vejledning.

Side 8/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det bemærkes yderligere, for så vidt angår investerings- og driftsstøtten, at ordnin-

gerne er betinget af konkret teknisk omstilling, jf. Aftale om udmøntning af omstil-

lingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv. af 19. marts 2024. Således vil

støttepuljerne bidrage med yderligere CO

-reduktioner. Virksomheder skal gen-

nemføre et klimasyn for at kunne få investerings- og driftsstøtte og virksomhederne

kan vælge at søge om investerings- eller driftsstøtte til de konkrete CO

-reduktions-

potentialer, der identificeres i klimasynet. Herved kan energi- og klimasynet bidrage

til, at virksomhederne får identificeret energispare- og CO

-reduktionspotentialer,

som de kan søge støtte til at gennemføre i investerings- eller driftsstøtte, eller er-

hvervspuljen.

Dansk Industri foreslår en præcisering af, hvordan man tænker overgangen mellem

offentliggørelse af handlingsplaner til gennemførelse af bæredygtighedsrapporte-

ring i regi af CSRD. Særligt taget i betragtning af den gradvise indfasning af bære-

dygtighedsrapporteringen er der brug for en fleksibel overgangsperiode.

Energistyrelsen vurderer, at undtagelsesmuligheder fremgår tydeligt at §13 stk. 4.

Energistyrelsen planlægger dog at håndtere eventuelle forhold om gradvis indfas-

ning af bæredygtighedsrapportering i den konkrete sagsbehandling ifm. energi- og

klimasyn.

Udførelse af energi- og klimasyn

TEKNIQ Arbejdsgiverne og TotalEnergies foreslår, at virksomheder - hvor energi-

og/eller klimasynets pligtmæssige elementer vanskeligt lader sig udføre uden kon-

kret (internt) kendskab til virksomhedens processer, eller hvor virksomheder selv

kan udføre de pågældende energi- og klimasyn, kan indsende en rapportering, der

er verificeret af en ekspert eller en virksomhed godkendt til at udføre energi- og kli-

masyn af myndighederne. Danske Bygningskonsulenter betvivler uvildigheden for

interne eksperter, der udfører energi- og klimasyn i medfør af § 11, stk. 1, og fore-

slår i stedet at de udelukkende kan udarbejdes af eksterne eksperter.

Energistyrelsen bemærker hertil, at det i medfør af bekendtgørelsens § 10 udeluk-

kende er ansatte i godkendte energi- og klimasynsudførende virksomheder, der

kan udføre energi- og klimasyn. Energistyrelsen ser ikke en hindring i, at virksom-

hedens egne ansatte kan forberede energi- og klimasyn, forudsat at de indberet-

tede syn i henhold til kapitel 5 er gennemgået og verificeret af en godkendt energi-

og klimasyns udførende virksomhed.

Derudover lægger Energistyrelsen op til en præcisering af § 11, skt. 1, så det frem-

går at ”En virksomhed underlagt § 3, stk. 2 og 3, kan benytte en intern ekspert, hvis

vedkommende kan godkendes er godkendt i henhold til § 10, stk. 2 og 3, og forud-

sat at vedkommende ikke ellers er involveret i den aktivitet, der underkastes energi-

og klimasynet.”

Landbrug og Fødevarer pointerer i sit høringssvar, at branchekendskab i visse situ-

ationer bør være tilstrækkeligt for godkendelse i visse brancher. Desuden mener

Side 9/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Landbrug og Fødevarer, at det især for primærlandbruget er afgørende at have

branchekendskab for at kunne udarbejde energi- og klimasyn for disse typer er-

hverv.

Energistyrelsen er positiv over for at indgå dialog med relevante brancheorganisati-

oner om en model for godkendelse af visse eksperter på baggrund af andre eller

supplerende kompetencer vedrørende landbrugsvirksomheders eventuelle særlige

forhold, på samme vis som for virksomheder certificeret til energimærkning af byg-

ninger, der kan bruge denne certificering som grundlag for ansøgningen som

energi- og klimasynsudførende enheder i medfør af § 11, stk. 2. Eventuelle tilpas-

ninger som følge af dette arbejde, vil kunne indarbejdes på et senere tidspunkt.

Danske bygningskonsulenter efterspørger at § 11, stk. 2 flyttes op under § 10, såle-

des at det mere tydeligt fremgår at certificerede energimærkningskonsulenter kan

udføre energisyn.

Energistyrelsen bemærker, at virksomheder certificeret til energimærkning af byg-

ninger kan benytte certificering som grundlag for ansøgning om godkendelse til at

udføre energi- og klimasyn i handels- og servicevirksomheder. Det fremgår af § 11,

stk. 2 i bekendtgørelsen. Disse certificerede virksomheder til energimærkning i byg-

ninger vil dog ikke være forhåndsgodkendte til at gennemføre energi- og klimasyn,

men vil formodentlig kunne opnå godkendelse som energi- og klimasynsudførende

enheder i visse brancher på baggrund af certificeringen.

Harald Karlsen Rådgivning ønsker en beskrivelse af, hvordan enkeltmandsvirksom-

heder kan håndtere godkendelse af eget arbejde og rapporter.

Energistyrelsen bemærker hertil, det er en forudsætning for at blive godkendt til at

udføre energi- og klimasyn, at virksomheder indfører og vedligeholder et kvalitets-

sikringssystem møntet på energi- og klimasyn. Det er således ikke forventningen,

at virksomheder internt skal godkende eget arbejde og rapporter. Det er derimod

forventningen, at de procedurer, der anvendes ifm. udførsel af et energi- og kli-

masyn, er dokumenterede.

Harald Karlsen Rådgivning foreslår, at energisyn påkræves udarbejdet efter en re-

levant standard og foreslår EN/DS EN16.247 del 1‐4 udvides til også at omfatte

energigennemgang eller ISO 50.001:2018 kap 6.3 samt ISO 50.002 Energy Audits.

Energistyrelsen bemærker hertil, at energi- og klimasynsudførende enheder frivilligt

kan gøre brug af metoder, der fremgår af EN/DS 16247 eller tilsvarende. Energisyn

kan derved udføres med metodefrihed, så længe det sikres, at energisyn efterlever

minimumskrav til energisyn og energigennemgange i § 4.

Forslag til slettede/manglende bestemmelser

Energy Advice mener, at bestemmelsen i § 7, stk. 2 ang. virksomheders overgang

fra energisyns- til energiledelsesforpligtelsen er overflødig og bør udgå, da det bl.a.

forsinker indsatsen mod CO

-reduktioner.

Side 10/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen bemærker hertil, at bestemmelsen er indført af hensyn til virksom-

heder, der ligger på grænsen til at skulle indføre energiledelse. Bestemmelsen er

formet som det fremgår af bekendtgørelsen efter dialog med Europa-Kommissio-

nen og andre medlemslande om deres indsats med implementering af art. 11 af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023

om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/995 (omarbejdning)

(energieffektivitetsdirektivet). Det er således Energistyrelsens vurdering, at denne

bestemmelse er indført EU-konformt, og vil blive implementeret ensartet på tværs

af medlemslande.

HOFOR foreslår at slette § 7, stk. 3, da denne forvirrer virksomheder, der undtager

dele af deres energiforbrug i medfør af § 5. HOFOR undrer sig over undtagelsesbe-

stemmelsens relevans, hvis undtaget energiforbrug alligevel underlægges forplig-

telser.

Energistyrelsen lægger op til at slette bestemmelsen i § 7, stk. 3, og i stedet ind-

skrive undtagelsen i § 5, stk. 2 om miljøledelsessystemer som del af § 7, stk. 1, så-

ledes at certifikaters gyldighed gælder på samme vis for energiledelsessystemer og

miljøledelsessystemer. Certifikater i henhold til den foreslåede § 7, stk. 1, skal såle-

des vedligeholdes, indtil virksomheden indberetter nyt gyldigt certifikat (eller doku-

mentation for vedligeholdt og forlænget certifikat) eller gennemfører et energisyn,

alt efter deres energiforbrug i henhold til § 3.

Harald Karlsen Rådgivning efterspørger en tilføjelse af CO

-ækvavilenter (CO

frem for CO

alene i § 2, nr. 2 og dermed i § 8, stk. 1. Energy Advice efterspørger

ligeledes en henvisning til § 2, nr. 3 i § 8, stk. 1.

Energistyrelsen vurderer, at krydshenvisningerne mellem bekendtgørelsens § 8,

stk. 1 og § 2, nr. 2 i bekendtgørelse står korrekt, og at der med CO

-udledning me-

nes virksomhedens direkte udledninger af drivhusgasser, som nærmere afgrænset

i § 2, nr. 3. Energistyrelsen vil efter behov præcisere dette forhold i vejledning om

energi og klimasyn.

DANAK påpeger behovet for en definition af certificering til brug for standarderne

og ledelsessystemerne, med konkrete forslag til bestemmelsens ordlyd.

Energistyrelsen imødekommer forslaget. Forslaget tilpasses således at det stem-

mer overens med andre af Energistyrelsens ordninger.

Der vil således blive indsat ny § 2, nr. 1 (placeret som nr. 1 grundet alfabetisk om-

regning i definitionsafsnittet) af hvad der menes med certificering. Certificering defi-

neres således som ”certificering udført som akkrediteret certificering af et certifice-

ringsorgan, der er akkrediteret efter ISO/IEC 17021-1 til certificering i henhold til

ISO 50001 og denne bekendtgørelse. Akkrediteringen skal være foretaget af DA-

NAK Den Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som

er medunderskriver af EA´s (European co-operation for Accreditation) multilaterale

aftale om gensidig anerkendelse med hensyn til certificering af ledelsessystemer

eller for certificeringsorganer udenfor EA’s område af et akkrediteringsorgan, der er

Side 11/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

medunderskriver af den relevante multilaterale aftale om gensidig anerkendelse un-

der IAF’s (International Accreditation Forum.”

DANAK påpeger, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at auditteamet, der certifi-

cerer miljøledelse inkl. energigennemgange i henhold til denne bekendtgørelse,

skal have energiekspertise ud over almindeligt energikendskab for akkrediterede

certificeringsorganer for miljøledelse.

Energistyrelsen noterer sig problemstillingen og vil se nærmere på det ved fremti-

dige ændringer til nærværende bekendtgørelse.

DANAK påpeger desuden manglende klarhed i overlap mellem minimumskrav til

energisyn i § 4, og de energigennemgange der udarbejdes som del af DS/EN ISO

50001:2018 energiledelsescertifikatet.

Energistyrelsen har på baggrund af dette ændret i ordlyden af § 3, stk. 1, således

at ledelsessystemer indført til opfyldelse af denne, skal være certificeret af et certifi-

ceringsorgan akkrediteret til energiledelse samt bekendtgørelsen i forening.

Harald Karlsen Rådgivning foreslår tilføjelse af en tilsynsbestemmelse, således at

tilsyn med energi- og klimasynsudførende enheder fx udarbejdes i overensstem-

melse med auditeringsstandarden DS/EN ISO 19001.

Energistyrelsen er ved at udarbejde en metodik for tilsyn, som Energistyrelsen vur-

derer vil sikre de fornødne kompetencer hos godkendte energi- og klimasynsudfø-

rende, således at energi- og klimasyn udføres i tilstrækkelig høj kvalitet. Dette inde-

bærer bl.a. den løbende gengodkendelse, indførelse af et kvalitetssikringssystem,

samt løbende tilsyn med både de godkendte, udførende enheder samt udførte

energi- og klimasyn.

Om delegation af myndighedsopgaven til tredjepart i bekendtgørelsen

Dansk Industri ønsker at forstå de juridiske implikationer lidt nærmere jf. hørings-

brevets afsnit 3 og 4 om uddelegering til tredjepart.

Energistyrelsen bemærker hertil, at uddelegering til tredjepart medfører, at de ydel-

ser tredjepart leverer skal modsvare Energistyrelsens forpligtelser. Dermed skal

tredjepart overholde alle gældende direktiver, love, bekendtgørelser, andre myndig-

hedskrav samt branchenormer, herunder også almindelige forvaltningsretlige regler

og god forvaltningsskik. Dette vil blive sikret kontraktligt med tredjepart samt via

Energistyrelsens løbende tilsyn.

Ikke-offentliggjorte høringssvar

Sikkerhedsstyrelsen har spurgt ind til fordele ved ikke at opdele bekendtgørelsen i

to, således at der i én bekendtgørelse fremgår krav til godkendelsesordningen til

energi- og klimasynsudførende enheder og delegationen forbundet hertil, og i en

anden fremgår forpligtelser mv. for energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn.

Energistyrelsen er bevist om, at denne tilgang er anvendt i andre sammenhænge,

men har af hensyn til gennemsigtighed for hele forpligtelsen, og grundet overlap i

Side 12/13

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om bekendtgørelse for klimasynet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

henvisninger mellem godkendelsesordningen og energi- og klimasynsforpligtel-

serne, valgt at sammenskrive krav i en bekendtgørelse. Dette også af hensyn til, at

klimasynet er en direkte udvidelse af energisynet, jf. Aftale om grøn skattereform

for industri mv.

Erhvervsstyrelsens kontor for Området for Bedre Regulering (OBR) har afgivet hø-

ringssvar også i præhøring. Høringssvaret er siden reguleret som følge af ændrin-

gerne til virksomhedsbegrebet og tilføjelserne i § 2, som anvist ovenfor. Erhvervs-

styrelsen vurderer at flere virksomheder med præciseringerne i § 2 kan blive omfat-

tet, hvorfor der de løbende økonomiske konsekvenser for bekendtgørelsen kan

stige. Det vurderes dog at bekendtgørelsen fortsat ikke overstiger bagatelgrænsen

på 4. mio. kr. for forelæggelse af Regeringens Økonomiudvalg, hvorfor de ikke

nærmere kvantificeres. OBR vurderer ligeledes at principperne for implementerin-

gen af erhvervsrettet EU-reguleringen ikke fraviges.

Energistyrelsen bekræfter, at OBR-vurderingerne er udarbejdet i dialog med og

med data fra Energistyrelsen. Energistyrelsen er ligeledes enige i OBR-kontorets

vurderinger.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse mener, at national sikkerhed bør indskrives i

§ 13, stk. 4, hvorefter virksomheder kan undtages forpligtelsen til at udføre hand-

lingsplaner, såfremt virksomheden allerede offentliggør ESG/CSRD-rapportering

som dele af deres forpligtelser ved bæredygtighedsrapporteringsdirektivet

Energistyrelsen vurderer det hensigtsmæssigt at imødekomme dette ønske. Undta-

gelsen indskrives i § 13, stk. 3, hvorefter det vil fremgå, at anbefalingerne fra

energi- og klimasyn i handlingsplanerne kan undtages offentliggørelse såfremt de

vedrører forsvar og civilbeskyttelse. Ordlyden fremgår for andre bestemmelser i

energieffektivitetsdirektivet, der undtager disse formål fra andre forpligtelser i direk-

tivet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning

(EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår

virksomheders bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive)

Side 13/13