KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 321
Offentligt

Klimaneutral i 2045

– handling i dag

Juni

2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL AT KIGGE FREM MOD KLIMANEUTRALITET

Tid til at kigge frem mod klimaneutralitet

2045 er lige om lidt. Det tager tid at skalere de løsninger, der skal få os i mål. Med kun 21 år

til at nå klimaneutralitet er det nødvendigt, at der bliver truffet centrale beslutninger om

hvordan, at vi sikrer reduktion i CO₂-udledningerne nu. Vi er på rette vej til at nå målet om

70 pct. reduktion i 2030, og det giver muligheder for at lægge fundamentet til klimaneutralitet.

og også skabe nye - inden for vedvarende energi,

Power-to-X (PtX), energieffektive løsninger, hvor

Danmark har spillet en stor rolle internationalt,

samtidig med, at vi kan inspirere til en reel grøn

omstilling og skabe globale reduktioner. Virksom-

hederne har allerede gjort og investeret meget,

og nu skal rammevilkårene på plads for den fort-

satte indsats.

National indsats med sammenhæng

til EU og resten af verden

Målet er, at Danmark skal være klimaneutral i 2045

og et grønt foregangsland, men det betyder ikke, at

klimaudfordringerne er et dansk fænomen, eller kun

løses inden for de danske grænser. Det er derfor helt

afgørende, at vi samarbejder med vores internatio-

nale partnere om at skabe så store CO₂-reduktioner

som muligt og samtidig mindsker ressourceforbru-

get. Derudover skal vi fortsat bruge vores klimadiplo-

mati til at påvirke klimapolitikken ude i verden. Vi

skal skubbe på for indsatser, der løfter ambitionsniv-

eauet globalt. Det er blandt andet en fastsættelse af

et ambitiøst klimamål for EU i 2040, en udvidelse af

kvotesystemet der omfatter landbruget og en grøn

målretning af landbrugsstøtten. Fælles politik i EU

giver virksomhederne lige konkurrencevilkår og en

investeringssikkerhed, som de har brug for.

Der er i år valg i store dele af verden, bl.a. det

amerikanske præsidentvalg, nationale valg i Eu-

ropa samt valg til EU-parlamentet - og udfaldet af

valgene har afgørende betydning for fremtidens

klimapolitik. Derfor skal Danmark fastholde en

ambitiøs national klimaindsats, som samtænkes

med mål I EU-regi og de globale klimaindsatser.

Den seneste klimafremskrivning viser, at CO₂ ud-

ledningerne vil være reduceret med omkring 74 pct.

i 2035. Vi skal have etableret en sti over vejen fra

70 pct. reduktion i 2030 henover 90 pct. reduktion i

EU i 2040 og frem til klimaneutralitet i 2045.

Ambitionen om, at Danmark skal være klimaneutralt

i 2045 og CO₂-negativt i 2050 opfyldes ikke af sig

selv. Det kræver handling nu, for at skabe effekt på

lang sigt. Reduktionerne frem mod 2030 skal real-

iseres, og investeringerne i klimaneutralitet klargøres.

Det gælder både investeringer i tiltag, som allerede

bidrager med reduktioner på den korte bane, men

også dem, som understøtter og muliggør grøn om-

stilling og reduktioner længere frem. Vi skal turde sa-

tse, træffe beslutninger nu og lære af dem. Tiden er

til at se længere frem end 2030 - og Danmark skal

gå forrest mod klimaneutralitet. Derfor mener DI, at

vi skal styrke det grønne råderum - og afsætte mini-

mum 1,5 mia. kr. årligt fra 2030 - og sætte fokus på

opnåelse af de langsigtede mål og klimaneutralitet.

Grøn omstilling og konkurrenceevne ses ofte som

hinandens modsætninger. DI mener, at de er hi-

nandens forudsætninger. Danmark står stærkest,

når vi har modet til at vise vejen og styrken til at

handle – kun her kan danske virksomheder, og

dermed Danmark, vinde. Virksomhederne skal

drive omstillingen til et klimaneutralt samfund

ved at udvikle de nødvendige løsninger og tekno-

logier, som der skal til. Det kræver også hurtig-

ere og smidigere beslutningsprocesser, ellers

sakker vi bagud. Gør vi det rigtigt, kan Danmark

bygge videre på eksisterende erhvervseventyr -

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL AT KIGGE FREM MOD KLIMANEUTRALITET

Erfaringen fra klimamålet i 2025 har vist, at det kan

åbne for suboptimal klimapolitik at skulle træffe

beslutninger med for kort varsel for at opfylde et

mål. Vi skal ikke forcere beslutninger i gennem

– det tager tid at nå reduktioner, og med for kort

sigte kan vi træffe beslutninger, som skaber nye

problemer på længere sigt, eller ikke bidrager til

at opnå et klimaneutralt samfund. Derfor skal der

tages udgangspunkt i helheden, og beslutnin-

gerne skal tages i god tid. Dertil skal de mulige

synergier der er mellem klima, miljø og ressou-

rceforbrug udnyttes. Klimaindsatsen skal tænkes

sammen med andre indsatser, som både er un-

derstøttende og nødvendige for at nedbringe ud-

ledningerne. Vi skal derfor, udover hovedfokus på

at reducere udledningerne, arbejde med at re-

ducere kvælstofudledningen, øge cirkulariteten,

hvor Danmark kun er 4 pct. cirkulær

, og endelig

skal der sættes pejlemærker for den globale klima-

påvirkning gennem forbrug og eksport, hvor

Danmark har mulighed for at påvirke mere, end

vores størrelse tilsiger. En bredere indsats er en

forudsætning for et klimaneutralt og bæredygtigt

samfund.

Forudsætningerne for den grønne

omstilling skal på plads

Vi kan ikke løse klimaudfordringerne i én sektor

alene. Det kræver en fælles indsats. En løsning

på et problem i en sektor, kan også have effekter

i en anden. For eksempel vil udbygning af ved-

varende energi på land og i vand sikre, at der er

nok grøn strøm til det elektrificerede samfund og

PtX produktion til de svært omstillelige sektorer.

På den samme måde er den energiintensive del

af produktionsindustrien og CO₂ fangst, lagring

og udnyttelse (CCUS) afhængige af hinanden

- ligesom at byggerisektoren og cirkulære tiltag

hænger uløseligt sammen for at byggeriet kan

blive bæredygtigt. Energieffektivitet af bygninger

og industri skal sikre, at vi kommer hurtigere og

billigere i mål med den grønne omstilling, da et

større fokus på energieffektivitet bl.a. vil mindske

behovet for udbygning og investeringer i energi-

infrastruktur. Dertil kommer, at energieffektivi-

tet vil styrke vores forsyningssikkerhed og gøre

bygningsejere og vores erhvervsliv endnu mere

modstandsdygtige over for stigende energipriser.

DI foreslår, at der indføres et særskilt grønt an-

lægsloft, som skal muliggøre investeringer i en-

ergirenovering. Samtænkning på tværs af sektor-

er er afgørende, og vi skal have det fulde billede

med. Et lignende billede ses i virksomhedernes

arbejde med at reducere deres klimaaftryk, hvor

hele værdikæden skal med.

Udviklingen af nye teknologier har stor betydning

for den grønne omstilling i mange sektorer, og nye

Der opgøres ikke biologiske processer i opgørelsen, da de vurderes usikre. Circularity Gap Report Denmark

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL AT KIGGE FREM MOD KLIMANEUTRALITET

teknologiske landvindinger kan ændre betydeligt

på vores samfund og på virksomhedernes måde

at drive forretning på. Danmark er i dag ikke

førende i norden inden for forskning og udvikling

(FoU), og vi risikerer at blive overhalet. I DI mener

vi derfor, det er afgørende, at FoU prioriteres i hø-

jere grad, og at der afsættes flere midler. Yderlig-

ere er det vigtigt, at vi tænker værdikæderne ind,

da vejen fra f.eks. råstof til mikrochip er essentiel

for, at Danmark har adgang til nye og avancere-

de hardware- og softwareløsninger i virksomhed-

erne til den grønne omstilling. Det er nødvendigt

for bl.a. at udbygge elinfrastruktur og realisere

potentialet i PtX, hvor der også skal etableres nye

værdikæder. Derfor mener DI, at der skal styr på

den grænseoverskridende infrastruktur, så vær-

dikæden for transport af brint, og for kulstof og

CCUS-teknologien, kommer på plads.

For at gennemføre den grønne omstilling kræver

det, at der er hænder nok til at udføre den i prak-

sis. For at sikre nok arbejdskraft mener DI, at vi er

nødt til at kigge både inden for vores egne græns-

er og opkvalificere samt uddanne, men også til at

gøre det lettere at hente kvalificeret internation-

al arbejdskraft til Danmark og give dem nødven-

dig kvalificering. Samtidig er vi nødt til at benytte

vores ressourcer klogere. Hvis alle lande i verden

forbrugte som Danmark, ville det kræve fire jord-

kloder. Vi har altså ikke uanede mængder af res-

sourcer og energi, og vi er derfor nødt til at bruge

det, vi har smartere. Derfor skal vi energieffek-

tivisere, anvende vedvarende energikilder og for-

bruge og producere med cirkulære forretnings-

modeller for øje.

DI har altid ment, at markedet skal drive udviklin-

gen – også inden for grøn omstilling. I øjeblikket

lider vedvarende energiprojekter imidlertid un-

der en generel markedsmæssig fordyrelse, hvor

alle projekter er blevet dyrere, end man regnede

med. Udviklingen skal stadig være markedsdre-

vet, men der er nogle generelle rammebetingels-

er for bl.a. store infrastruktur- og vedvarende en-

ergiprojekter, som har ændret sig. Derfor kan det

være nødvendigt, at staten påtager sig en større

del af risikoen omkring store projekter for at sikre,

at vi får gennemført de nødvendige projekter og

DI peger på konkret politik i

vigtige områder, som enten:

• Bidrager direkte med klimareduktioner

til at gøre Danmark klimaneutrale.

• Lægger fundamentet til et klimaneu-

tralt samfund gennem understøttende

tiltag, som muliggør den grønne omstilling.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL AT KIGGE FREM MOD KLIMANEUTRALITET

opnår målsætningen om en markant udbygning

af vedvarende energi, som er påkrævet. Det er es-

sentielt, at markedet er med til at drive udbygnin-

gen af vedvarende energi, udvikling af løsninger til

grøn omstilling og modningen af nye teknologier

som PtX og CCUS. Det kan dog være nødvendigt

med støtte i de tidlige faser, og samtidig skal det

offentlige gå forrest for at skabe en efterspørgsel

efter nye grønne løsninger ved at målrette de of-

fentlige indkøb med klima mere i fokus.

Denne udgivelse er en opdatering fra DI’s udspil

af samme navn fra 2023. Opdateringen foretag-

er vi, da verden og den grønne omstilling er i en

rivende udvikling. Virksomhederne har allere-

de gjort en stor indsats, og senest er de kvote-

belagte virksomheders udledninger faldet med

15,5 pct. fra 2022 til 2023. Det er fantastisk, men

der er ikke tid til at hvile på laubærerne – vi skal

videre mod et klimaneutralt samfund. Udspillet

er et bredt funderet bud på, hvor regeringen og

Folketinget skal lægge fokus for at sikre, at vi når i

mål med 2030-målet og samtidig kommer videre

for at nå klimaneutralitet i 2045. 2045 kan lyde

langt ude i fremtiden, men fra erhvervslivets side

kalder vi på handling i dag. Vi kommer ikke i mål

uden betydelige investeringer, og det kommer til

at koste for alle; virksomheder, forbrugere og de

offentlige budgetter. I udspillet peger DI på kon-

kret politik, som rykker os tættere på et fremti-

digt klimaneutralt samfund med et stærkt grønt

dansk erhvervsliv i centrum.

Status for den danske klimaindsats

Siden 70 pct. målsætningen kom ind i Klimaloven

i 2020, er drivhusgasudledningerne næsten halv-

eret ift. måleåret 1990. Reduktionerne er ikke

kommet af sig selv, men qua indsatser i dansk

erhvervsliv, myndigheder og politikere, som sam-

men er lykkedes med at skabe rammevilkårene.

Seneste fremskrivning viser, at Danmark med nu-

værende politisk besluttede tiltag vil reducere ud-

ledningerne med 68 pct. i 2030 ift. 1990. Derfor

bør klimaindsatsen nu fokuseres på det længere

sigte med klimaneutralitet for øje.

Der er sket store fremskridt bare inden for det

seneste år. Reduktionerne skal selvfølgelig real-

iseres, men der er siden sidste år blevet handlet

på en stor del af DI’s indspil. Der er taget vigtige

beslutninger omkring en række elementer fra

Grøn skattereform for industri mv., taget seriøse

skridt for en omstilling af transportområdet, afsat

midler fra Grøn Fond til klimatilpasning mm. - og

Tabel 1: Oversigt over Danmarks klimamankoer nationalt og i EU-regi, Mio. ton CO₂e

KF23

2025-mål

2030-mål

Byrdefordelingsaftalen (2021-2030)

LULUCF-budgetmål (2021-2025)

LULUCF-budgetmål (2026-2029)

LULUCF-reduktionsmål 2030

0,5 – 3,7

5,4

16,1

-12,7

8,8

2,0

KF24

-4,4 – -1,2

1,5*

0,1**

-30,6

3,8

-0,2

Anm.: * I mankoopgørelsen for KF24 medtages de partielt skønnede reduktionseffekter af hhv. Aftale om deludmøntning af Grøn Fond (15. april 2024)

og Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv. (19. marts 2024) ** Mankoen er inklusiv den partielt skønnede

effekt af diesel- og vejafgift fra Aftale om deludmøntning af Grøn Fond.

Kilde: Klimastatus- og Fremskrivning 2023 og 2024, Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

så er der nu godt gang i diskussionen om land-

bruget, hvor der i den grønne trepart skal lægges

fundamentet til en grøn omstilling af landbruget.

Der er dermed handlet på meget, men der er

fortsat meget at tage fat på. Vi skal frem mod

2030 implementere alle de aftaler, som allerede

er indgået. Samtidig skal vi tage beslutningerne

frem mod klimaneutralitet, som vil kræve, at vi

investerer yderligere også efter 2030. Klimaneu-

tralitet vil kræve mere udbygning af vedvarende

energi, udrulning af energi- og ressourceeffektive

løsninger og tryk på omstillingen i landbruget og

transportsektoren. Læs resten af udspillet for at

blive klogere på DI’s politikforslag.

God læselyst.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL AT KIGGE FREM MOD KLIMANEUTRALITET

Status på politiske indsatser inden for udspillets temaer og DI’s klimapolitik siden juni 2023

Overblik over politisk handling på DI’s politikforslag, der er foretaget siden første udgave af Klimaneutral i 2045 - handling i dag

Tema

Energieffektivitet

DI forslag

Digitalisering af forsyningssektoren

Sæt gang i udbud af havvind og

udnyt overplantning

Implementér Regeringens strategi

for bæredygtigt byggeri

Politisk handling

Regeringen har afsat 71,5 mio. kr. i perioden 2024-27 til et forsyningsdigitaliseringsprogram.

Vedvarende energi

Regeringen har igangsat Danmarkshistoriens største havvindsudbud på 6 GW. Nu skal de resterende GW med.

Bæredygtig bygge-

og anlægssektor

Regeringen har implementeret nogle initiativer, men vi skal have tempoet op. Byggeriets handletank er kommet med

33 forslag, som regeringen skal implementere. Senest er der fastsat nye CO₂-krav, som branchen har efterspurgt.

Regeringen har en ambition om at rejse 250.000 ha skov. I Svarer-rapporten anbefales tilskud til skovrejsning,

og der er også afsat midler i Grøn Fond.

Bæredygtig biomasse

Mere skovrejsning

Omstilling af transporten

Personbilbeskatningen skal

være grønnere

En breds kreds har aftalt at øge dieselafgiften, som DI også har anbefalet. Samtidig udskydes indfasningen af kilometerafgiften for

lastbiler, og der gives midler til omstilling af transportsektoren. Der investeres dermed i den grønne omstilling af transporten, som

DI har advokeret for.

Grøn produktion

Styrk Erhvervspuljen til grøn omstilling

– og afbureaukratiser ansøgningsprocessen

Tag de centrale beslutninger om

infrastruktur ift. brint

Tag de centrale beslutninger om

infrastruktur ift. CCUS

Seneste revision af erhvervspuljen har lettet ansøgningsprocessen for virksomheder.

Fortsat dialog er en nøgle for at få midlerne ud og arbejde.

Med aftalen om finansiering af brintinfrastruktur leveres rammevilkårene for at industrien kan forpligte sig, og det har

gjort det muligt at koble havvindsudbud og etablering af brintinfrastruktur.

Power-to-X

CCUS

Regeringen og en bred kreds af partier har i september 2023 indgået aftale om styrkede rammevilkår for CCS.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

TID TIL AT KIGGE FREM MOD KLIMANEUTRALITET

Status på politiske indsatser inden for udspillets temaer og DI’s klimapolitik siden juni 2023

Overblik over politisk handling på DI’s politikforslag, der er foretaget siden første udgave af Klimaneutral i 2045 - handling i dag

Tema

Landbrugets klimaindsats og

fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i

forbrug og produktion

DI forslag

En CO₂e-afgift funderet i

klimalovens guidende principper

En ambitiøs national strategi

for cirkulær økonomi

Politisk handling

Med Svarer-rapporten og opstart af den grønne trepart er arbejdet med at få rammen

for en bedre arealanvendelse og en grønnere fødevaresektor.

Politisk er der ikke rykket på denne dagsorden. DI har i samarbejde med andre fået udarbejdet Circularity Gap Report for Danmark, der giver

status for omstillingen. DI har desuden lanceret politisk udspil for cirkulær økonomi med bud på, hvordan vi sætter skub i omstillingen.

Fra statens side er der ikke rykket på den store dagsorden ift. grønne indkøb, men DI har nyt udspil ude. Regeringen har afsat knap

1 mia. kr. årligt til et markant løft af erhvervsuddannelserne. Det er gode takter og længe ventet. DI arbejder for at midlerne bruges til et

bredt taxameterløft, øget kvalitet i uddannelser, bedre udstyr, lærerkompetencer og udbudsrunde.

Med dansk støtte er der foreslået et EU-mål på mindst 90 pct. reduktion i 2040.

Kompetencer og efterspørgsel

til den grønne omstilling

Globalt fokus og lederskab i EU

og resten af verden

Forskning, innovation og

iværksætteri

Flere investeringer i grund- og efteruddannelse

til at sikre arbejdskraft til grøn omstilling

Ambitiøst EU-mål for drivhusgas-

udledninger i 2040

Løft det grønne offentlige forskningsbudget

Regeringen annoncerede i Klimaprogrammet 2023, at den vil præsentere et politisk udspil for at accelerere udviklingen af grønne løsninger

via forskning og innovation. Ligeledes er regeringen ude med en iværksætterstrategi, som DI har presset på for.

Digitalisering

Forsyningsdata har stort

potentiale for reduktioner

I forbindelse med den politiske aftale om digitaliseringsstrategien for 2024-2027 er der blevet lanceret et Forsyningsdigitaliseringsprogram.

Programmet er et privat-offentligt partnerskab, som løber de næste fire år og skal sikre, at flere data gøres tilgængelige for den grønne

omstilling.

Klimapartnerskabet er kommet med en række forslag, og forsvaret arbejder bl.a. med at energioptimere og benytte grønnere brændstoffer.

Regeringens ordførere har annonceret en national strategi, men den lader vente på sig.

DI presser på for et øget fokus nationalt og internationalt.

Forsvar

Klimapartnerskab for forsvar

Sektoren skal udvikles nationalt

og internationalt

Biosolutions

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

EXECUTIVE SUMMARY - TEMAER

Energieffektivitet

For at Danmark kan blive klimaneutral er det helt centralt, at vi udnytter

vores energi meget bedre. Det har man også blik for i EU, hvor der er øget

fokus på energieffektivisering med energieffektiviseringsdirektivet og

bygningsdirektivet. Energieffektivitet handler om at bruge energien klogt,

når den er billigst og når energisystemet belastes mindst muligt.

Læs mere på side 9

Vedvarende energi

Klimaneutralitet kræver meget mere grøn energi. Der skal turbo på

udbygningen af vedvarende energi og grønne gasser samt tilhørende

infrastruktur. Alene behovet for grøn strøm vil vokse 4 til 5 gange frem mod

år 2045. Det sætter krav til sagsbehandlingstiderne, som skal op i tempo, og

samtidig skal investeringerne i energiinfrastrukturen øges markant.

Læs mere på side 14

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Bygge og anlæg spiller en central rolle i gennemførelsen af den grønne omstilling

– det gælder opbygning og omlægning af infrastruktur og energiforsyning, renovering

af den eksisterende bygnings- og anlægsmasse samt nybyggeri med brug af færre

ressourcer. For at lykkes med en fremtidig bæredygtig bygge- og anlægssektor

er der behov for nye partnerskaber og samarbejdsformer, hvorfor byggeriet

har etableret Byggeriets Handletank.

Læs mere på side 19

Bæredygtig biomasse

I dag udgør træbiomasse en betydelig del af Danmarks vedvarende energi.

Biomasse er vigtigt for dansk forsyningssikkerhed i dag, og vil fortsat spille en

afgørende rolle i vores energisystemi takt med, at vind- og solenergi i stigende

grad skal producere strømmen. Træbiomasse er en begrænset ressource, og den

skal udnyttes optimalt og på bæredygtig vis, hvor certificering er afgørende.

Læs mere på side 25

Omstilling af transporten

Transportens CO₂-udledning er faldet, selv om vi kører mere i bil og trans-

porterer flere varer. Det skyldes bl.a. øget energieffektivitet, elektrificering og

øget anvendelse af biobrændstoffer. Grønne transportmidler og drivmidler

forventes dog at være væsentlig dyrere end de fossile længe endnu - så skal

vi have en grøn omstilling, hvor der tages højde for dansk konkurrenceevne,

kræver det politiske tiltag.

Læs mere på side 29

Grøn produktion

Danmark er allerede kommet langt med den grønne omstilling af industrien.

Med aftale om Grøn Skattereform blev der taget et afgørende politisk skridt mod

klimaneutralitet, og sektoren forventes at udlede 2,2 mio. ton CO₂e i 2030.

Det kræver dog, at aftalerne implementeres. Kan Danmark gøre industrien

klimaneutral, så har vi taget et afgørende i skridt mod et klimaneutralt Danmark.

Læs mere på side 35

Power-to-X

Elektrificering, effektivisering og balancering - det er nøglen til grøn energiomstilling.

I dag har vi CO2-udledninger, der ikke kan undgås. Derfor skal den danske industri gå forrest

og omsætte de politisk rammevilkår, der er skabt med finansiering af brintinfrastruktur og

det historiske havvindsudbud, så morgendagens grønne teknologier kan blive til virkelig-

hed. Det vil være en klar markedsfordel for den danske PtX-industri, hvis Danmark er

blandt de første til at udrulle de grønne nøgleteknologier, som resten af verden venter på.

Læs mere på side 40

CCUS

CO₂-fangst, anvendelse, og lagring (CCUS) er afgørende værktøjer til at opfylde de

danske og europæiske klimamål. CCUS kan bidrage til at reducere CO₂-udledninger dér,

hvor det er svært at reducere udledningerne på anden vis, hvilket er afgørende for at kunne

opnå klimaneutralitet. Den danske undergrund rummer et særligt potentiale for CO₂-lag-

ring, og ligeledes er der behov for at anvende indfanget CO2, for derved at fortrænge fossile

brændsler. CCUS i Danmark kan på den måde også spille en rolle for klimaindsatsen i EU.

Læs mere på side 44

Landbrugets klimaindsats og

fremtidens arealanvendelse

Land- og skovbrugssektoren forventes uden en styrket indsats at være den sektor i

Danmark med størst tilbageværende drivhusgasudledninger i 2030, og sektoren lægger

i dag beslag på næsten to tredjedele af Danmarks areal. Hvis vi skal være klimaneutrale,

så har vi brug for plads til mere vedvarende energi, infrastruktur, transport, lagring af

CO₂ og meget mere. Samtidig er der rift om arealerne i forhold til andre beskyttel-

sesformål som eksempelvis drikkevandsbeskyttelse og mere natur og biodiversitet.

Læs mere på side 48

Cirkulær økonomi i

forbrug og produktion

Med vedvarende energi og energieffektivitet kommer vi langt mod klimaneu-

tralitet, men uden at adressere de udledninger, der er forbundet med vores brug af

ressourcer, kommer vi ikke i mål. Cirkulær økonomi og smartere brug af vores ressour-

cer, materialer og produkter er afgørende i klimaindsatsen. Op mod halvdelen af de

globale klima-udledninger stammer fra udvinding og forarbejdning af naturressourcer.

Læs mere på side 54

Kompetencer og efterspørgsel

til den grønne omstilling

For at Danmark skal lykkes med den grønne omstilling skal der være arbejdskraft

til at foretage den faktiske omstilling. Industrien alene har behov for 15.000 ekstra

årsværk pr. år frem mod 2035. Desuden skal både det offentlige såvel som private

efterspørge de grønne løsninger, der løbende udvikles. Manglen på arbejdskraft,

kompetencer og efterspørgslen efter grønne løsninger må ikke blive en barriere

for at nå klimaneutralitet.

Læs mere på side 59

Globalt fokus og lederskab

i EU og resten af verden

Danmark skal ikke kun gå forrest nationalt med at reducere vores territoriale

drivhusgasudledning. Med eksport og salg på markeder ude i verden bidrager

danske virksomheder til at løse klimaudfordringen internationalt - gennem

teknologiløsninger, systemløsninger eller klimaeffektiv produktion. Danmark

skal anvise, at grøn omstilling er god forretning - og trække EU og resten

af verden med, så alle kommer med på den grønne omstilling.

Læs mere på side 65

Forskning, innovation og iværksætteri

Forskning, innovation og iværksætteri er afgørende for at finde løsninger på de

udfordringer, der fylder i vores samfund. Vi er langt fra i mål med at udvikle de

teknologier, der skal løse klimaudfordringerne, og derfor skal vi også fokusere

på at fremme den grønne forskning og udvikling samtidig med, at vi sikrer de

rigtige rammer til iværksætteri.

Læs mere på side 72

Digitalisering og teknologi

Teknologi og digitalisering spiller en afgørende rolle i at nå en klimaneutral

fremtid, da det er med til at drive udviklingen i en lang række sektorer.

Vi skal derfor i endnu højere grad investere i og sikre innovation indenfor de

digitale løsninger. Den kontinuerlige udvikling og anvendelse af teknologi styrker

vores muligheder for håndtering af klimaudfordringerne - øget anvendelse

indebærer også en stigning i den digitale industris klimaaftryk.

Læs mere på side 77

Forsvar

Forsvarsministeriets område spejler på mange måder vigtige samfundsfunktioner,

som i dag undergår markant grøn omstilling. Forsvaret er jordbesidder, ejendom-

sudvikler og ejer, uddannelsesinstitution, rederi, hotel, luftfartsselskab, logistik-

central osv. Det betyder naturligvis også, at den grønne omstilling kan og bør

finde vej på Forsvarsministeriets område.

Læs mere på side 81

Biosolutions

Danmark er i dag verdensførende inden for biosolutions. Sektoren kombinerer

vores enestående viden fra den generelle bioteksektor og fødevareindustrien,

og banes vejen for biosolutions-sektoren, vil løsningerne kunne levere markante

klimareduktioner i Danmark og verden. Biosolutions vil kunne levere bæredygtige

fødevarer, materialer, biokemikalier, biostål og mange flere løsninger.

Læs mere på side 85

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Energieffektivitet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

01 ENERGIEFFEKTIVITET

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Energieffektivitet

For at Danmark kan blive klimaneutral er det helt centralt, at vi udnytter vores energi meget bedre.

Det har man også blik for i EU, hvor man har øget fokus på energieffektivisering med energieffek-

tiviseringsdirektivet og bygningsdirektivet. Begge direktiver kommer til at skubbe på for, at alle

medlemsstaterne samlet kommer til at sænke energiforbruget med 11,7 pct. i 2030 ift. 2020, men

det kræver en ambitiøs implementering af kravene både herhjemme og i EU. For Danmark betyder

det, at vi skal nedbringe vores energiforbrug med ca. 15 pct. frem mod 2030, og det skal blandt

andet ske gennem renovering af vores bygninger. Vi skal altså på flere områder blive meget bedre

til at udnytte vores energi.

Et større fokus på energieffektivitet skal sikre, at

vi kommer hurtigere og billigere i mål med den

grønne omstilling ved bl.a. at mindske behovet for

udbygning og investeringer i energiinfrastruktur.

Dertil kommer, at energieffektivitet vil styrke vores

forsyningssikkerhed - og gøre vores erhvervs-

liv endnu mere modstandsdygtigt over for stigende

energipriser.

Energieffektivisering er allerede i dag et eksporte-

ventyr for danske virksomheder. Vi har i Danmark

en lang række virksomheder med stolte tradition-

er inden for energieffektive løsninger, som f.eks.

pumper, intelligent styring af bygninger, vinduer,

isoleringsmaterialer og meget andet. Det poten-

tiale skal udvikles yderligere. For eksempel er

en energi- og klimaneutral vandsektor et vigtigt

afsæt, for at dansk vandteknologi kan eksporteres

til hele verden og dermed bidrage til at nedbringe

energiforbruget i vandsektoren, som globalt

udgør 2-4 pct. af det samlede energiforbrug.

Danmark har forudsætningerne for at være forrest

i feltet, når det handler om energieffektivisering

- men en ny analyse viser, at vi er langt fra top-

pen. Faktisk ligger Danmark på en 7. plads i EU,

når det handler om at bruge energien effektivt. Vi

Historisk set har energieffektivisering knyttet sig

til begrebet energibesparelser. Det skal vi stadig

have fokus på, men energieffektivisering er mere

end det. Det handler også om at bruge ener-

gien klogt, bruge den når den er billigst, og når

energisystemet belastes mindst muligt. Her spiller

øget data og digitalisering en nøglerolle for at

nå i mål med ønsket om øget fleksibilitet. Det er

en hovedforudsætning for arbejdet med energi-

effektivisering, at data for bygninger er så god

som mulig. Her er der en udviklingsopgave som

regeringen også har påbegyndt forberedelsen af

gennem forsyningsdigitaliseringsprogrammet.

Vi skal også elektrificere der, hvor det er muligt,

og vi skal også udnytte energien på tværs af sek-

torer, bl.a. skal vi bruge den enorme energires-

source, der ligger i den uudnyttede overskuds-

varme.

skal udnytte vores solide fundament inden for en-

ergieffektivisering og vise omverdenen, hvad der

kan lade sig gøre, når energien bruges mest effek-

tivt. Landenes energimiks er ikke alle lige grønne,

og derfor er det endnu vigtigere, at Danmark viser

vejen. Det vil kræve store investeringer, et endnu

større politisk fokus på energieffektivisering og

en målrettet strategi for den danske energieffek-

tiviseringsindsats. DI’s advisory board for ener-

gieffektivisering kom i september 2023 med 39

forslag til, hvordan Danmark kan sætte fokus på

energieffektivisering. Blandt andet foreslås eta-

bleringen af et Forsyningsdigitaliseringsprogram,

således at der kan komme en bedre udnyttelse af

ressourcer og infrastruktur på tværs af forsyning-

skæder og typer af energi. Regeringen fremlagde

i november 2023 sin digitaliseringsstrategi, hvor

data fra forsyningssektoren er et væsentligt ele-

ment.

Energieffektivisering er ikke kun til for klimaet.

Det er også til gavn for vores erhvervsliv, som

vil blive endnu mere robust, da det vil forbedre

konkurrenceevnen over for udenlandske virksom-

heder, når energiregningen bliver mindre.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

01 ENERGIEFFEKTIVITET

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

De fire dimensioner i energieffektivitet og bærende elementer

Stort samfundsøkonomisk potentiale ved energieffektivisering

Årlig samfundsøkonomisk gevinst i 2030 sammenlignet med frozen efficiency

Mia. kr. årligt

Energieffektivitet

4,5

0,5

Sektorintegration

Elektrificering

Kilde: Energieffektivitet 2.0, Dansk Industri.

Besparelser

Fleksibilitet

Kompetencer

Digitalisering

Besparelser og elektriﬁcering

Fleksibelt elforbrug

Sektorintegration

Anm.: Det samfundsøkonomiske overskud er her det overskud, som opstår som følge af allerede vedtagne

politiker og en yderligere effektiviseringsindsats på 10 pct. i 2030. Kilde: EA Energianalyse, 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

01 ENERGIEFFEKTIVITET

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Renovering af eksisterende bygninger og særskilt grønt anlægsloft

Regeringen skal forberede og hurtigst muligt implementere kravene i Energieffektiviserings-

direktivet, hvor der er stillet energisparemål for medlemsstaterne på 1,9 pct. årligt frem mod

2030 samt et krav om årlig renovering af 3 pct. af det offentlige bygningsareal.

DI foreslår herudover, at der indføres et særskilt grønt anlægsloft. Anlægsloftet er en stor hindring

for grønnere og sundere bygninger, da det begrænser investeringerne i energirenovering.

Et særskilt grønt anlægsloft skal omfatte en meget afgrænset type af investeringer, som hermed

undtages det normale anlægsloft. Det skal give muligheder for flere investeringer i bl.a.

energieffektivitet.

Derudover spiller Energy Service Company (ESCO) også en væsentlig rolle i renoveringen af

offentlige bygninger. ESCO er en samarbejds- og finansieringsmodel, hvor energibesparelser

betaler for optimering og fornyelse af eksempelvis bygninger. Der er behov for øget opmærk-

somhed på gevinsterne ved selvfinansierende ESCO-samarbejde hvor de besparelser, der opnås

ved energieffektivisering, investeres direkte i renovering i bygningerne. ESCO kan finansieres

på forskellig vis - eksempelvis som anlægsudgifter via KommuneKredit eller driftsudgifter via

KommuneLeasing.

Næste generations energieffektiviseringspolitik

Regeringen skal følge anbefalingerne fra Energieffektivitet 2.0 og udarbejde en

strategi for energieffektivisering, som kan sikre, at vi kommer hurtigere og billigere

i mål med den grønne omstilling.

DI’s Advisory Board for Energieffektivisering kom i september 2023 med Energi-

effektivitet 2.0, som indeholder 39 forslag til, hvordan Danmark kan sætte mere

fokus på energieffektivisering. For at forankre arbejdet i DI’s Advisory Board for

Energieffektivisering dybere i DI’s policy udvikling nedsatte DI den 28. september

2023 et fast udvalg for Energieffektivitet. Udvalget samler virksomheder på tværs af

sektorer og giver konkrete forslag og rådgivning til, hvordan Danmark skal fremme

energieffektivitet yderligere.

Fjern prisloftet på overskudsvarme

Regeringen skal fjerne prisloftet for overskudsvarme i overskudsvarmebekendtgørelsen,

så en større andel af potentialet fra industrien og forsyningerne udnyttes til fordel for de

danske varmeforbrugere og den grønne omstilling.

Det vurderes, at potentialet for udnyttelse af overskudsvarme i EU svarer til det samlede

energiforbrug i de europæiske boliger. Der er altså et kæmpe potentiale for at udnytte

vores overskudsvarme.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Forskning, innovation og iværksætteri

Digitalisering og teknologi

Forsvar

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

01 ENERGIEFFEKTIVITET

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Virksomheder skal ved energisyn redegøre for gennemførte effektiviseringer

DI anbefaler, at virksomheder der gennemfører energisyn bør underlægges et

”følg eller forklar” princip for, om de identificerede energieffektiviseringsmuligheder

samt potentialer for forbrugsfleksibilitet og energilagring i virksomheden gennemføres.

I givet fald de ikke gennemføres, bør der i ledelsesberetningen i regnskabet redegøres

for hvorfor.Store virksomheder gennemfører i dag det obligatoriske energisyn og

indberetter resultatet til Energistyrelsen. Der er dog ikke pligt til at redegøre for, om

energisynet har givet anledning til reel gennemførelse af identificerede

effektiviseringsmuligheder.

Tidsdifferentierede fjernvarmeafgifter

DI anbefaler, at fjernvarmetariffen justeres således, at den faste andel af fjernvarmetariffen

minimeres og den variable andel ligeledes gøres større. På den måde skabes der et større

incitament til at foretage energirenoveringer af boliger med fjernvarme.

Fjernvarmeregningen opbygges i dag af en fast og variabel del. For mange boligejere

forsvinder det økonomiske incitament til at energirenovere deres bolig, da det faste element

i fjernvarmtariffen er dominerende. Det er en udgift, der betales uanset energiforbruget.

Energirenovering har derfor mindre effekt på energiregningen, og der er derfor mindre

incitament til at gennemføre besparelser. For at sikre at der ikke opretholdes et modsætnings-

forhold mellem energirenoveringer og grønne energikilder, så er det vigtigt, at der skabes de

rette incitamenter for boligejere med fjernvarme som varmekilde, således at de fortsat har

incitamenter til at foretage energirenoveringer af deres bolig.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Forskning, innovation og iværksætteri

Digitalisering og teknologi

Forsvar

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Vedvarende energi

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

02 VEDVARENDE ENERGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Vedvarende energi

For at Danmark kan blive klimaneutralt, skal der være grøn energi nok til, at både husholdninger,

virksomheder og transport kan basere sig fuldt ud på grøn strøm og gas. Der skal derudover

være grøn strøm nok til, at vi kan producere fremtidens grønne brændsler, der skal bruges i

flytransporten, den tunge transport samt i processer, der ikke kan elektrificeres. Energistyrelsen

forventer, at der skal bruges 4 til 5 gange mere strøm i 2045, end vi forbruger i dag - og i dag er

vores elforbrug stadig ikke 100 pct. grønt. Det skal det være i et klimaneutralt Danmark.

Desuden skal vi have udbygget gasinfrastruk-

turen, så grøn gas kan produceres og transport-

eres rundt i hele landet. Vi skal også fokusere på,

hvordan vi kan få mest muligt ud af vores biogene

affald så de dele af vores affald, der ikke kan an-

vendes effektivt i cirkulære processer, kan blive

til grøn energi til virksomhederne - samt øge bio-

gasproduktionen på blandt andet renseanlæg.

Energikrisen i 2022 efter Ruslands invasion af

Ukraine understregede vigtigheden af forsyn-

ingssikkerhed og effektiv brug af energien. Derfor

er det også vigtigt, at der fokuseres yderligere og

tidligere på VE-udbygning. Det er blevet klart, at

vi skal gøre mere for at blive selvforsynende med

energi i Europa og blive mindre afhængige af im-

porten af eksempelvis russisk olie og gas. Vi har

brug for en bred og grøn vifte af energiforsyninger,

og i Danmark er vi førende både på grøn gas og

strøm fra vindmøller - og det skal vi fortsat være

om 20 år.

Det stiller krav til myndighederne. I dag tager det

i gennemsnit 9 år at opføre en havvindmøllepark,

fra den politiske beslutning er truffet, til parken er

i drift. Der er stort fokus på og opbakning til im-

plementering af de politiske aftaler, men stigende

omkostninger og pres på renten udfordrer rent-

abiliteten i havvindsprojekterne og energiøerne

og dermed også tidslinjen. Selv om erhvervsliv-

et skubber på for mere grøn energi, så forsinker

sekventielle myndighedsprocesser arbejdet. Vi

skal forkorte disse processer ved at gennemføre

flere myndighedsbehandlinger parallelt.

Vedvarende energiprojekter er udfordret af en ge-

nerel markedsmæssig fordyrelse. I Dansk Industri

mener vi stadig, at udviklingen skal være markeds-

drevet, men der er nogle generelle rammebetin-

gelser for bl.a. store infrastruktur- og vedvarende

energiprojekter, som har ændret sig. Derfor kan

det være nødvendigt, at staten og markedsak-

tørerne bedre balancerer risici omkring store pro-

jekter for at sikre, at vi får gennemført de nød-

vendige projekter, og opnår målsætningen om en

markant udbygning af VE.

Det øgede elforbrug betyder også, at elnettet

skal udbygges og styrkes, så Danmark kan hånd-

tere den gennemgribende elektrificering af vores

samfund, erhvervsliv og hverdag - og at de øgede

mængder strøm effektivt kan distribueres til hele

landet. I dag er der virksomheder, der gerne vil

elektrificere, men som ikke kan som følge af man-

glende kapacitet i elnettet.

Hertil kommer usikkerheden om, hvorvidt for-

syningen af grøn strøm og gas i fremtiden vil være

stabil og til rådighed i tilstrækkelige mængder til

konkurrencedygtige priser. Det gør den grønne

omstilling af virksomheder mere risikabel og min-

dre attraktiv. I takt med at vi får mere sol- og vind-

energi ind i vores energisystem, har vi også brug

for energikilder, der kan producere strøm, når so-

len ikke skinner, vinden ikke blæser og vi ikke kan

opfylde resten af behovet via udlandsforbindel-

serne. Derfor har vi brug for en strategi for fast-

holdelse af de termiske værker, som kan give den

nødvendige stabilitet i elsystemet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

02 VEDVARENDE ENERGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Danmarks forbrug af el forventes at firedobles frem mod 2050

Samlet nettoforbrug af el, TWh

En firedobling af VE på land giver kun yderligere

behov for 0,8 pct. Danmarks areal

TWh

250

Pct.

1,4

1,2

0,8

1,3

200

150

100

0,6

0,5

0,4

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2050

2031

2041

0,2

Andel af Danmarks areal til VE i dag

Nødvendigt areal for at ﬁredoble VE på land

Pct. af Danmarks areal

Direct Air Capture

Power-to-X (nettilsluttet)

Datacentre

Transport

Kilde: Energistyrelsen

Elkedler

Store varmepumper

Individuelle varmepumper

Klassisk elforbrug

Anm.: Behovet kan ændres, og blive mindre, alt afhængig af teknologiudvikling.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

02 VEDVARENDE ENERGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Hold tidsplanen for udbud af havvind og udnyt overplantning

DI fastholder, at myndighederne skal sikre momentum i udbudsforretningen således, at havvinds-

udbuddene er afgjort ultimo 2024. DI anbefaler også, at udviklerne udnytter overplantnings-

muligheden til fulde. Det kræver, at der kommer sikkerhed om fremtidig brintinfrastruktur.

Tidslinjen for brintinfrastruktur er central i disse udbygningsplaner, da projekterne er indbyrdes

afhængige af hinanden. Planlægningen skal foregå i tæt dialog med branchen, så både risici afdæk-

kes og brugertilsagn italesættes fra private aktører. Den politiske aftale om finansiering af brintinfras-

truktur giver mulighed for en faseopdeling af rørstrækningen med dertilhørende nedsat bookingkrav

- det kan vise sig som en vigtig kobling til havvindsudbuddene, der er afhængige af brintrør, og bør

eksekveres så smidigt som muligt, hvis den model benyttes. En maksimal udnyttelse af havvinds-

potentialet i udbuddet vil naturligt understøtte, at Danmark bliver nettoeksportør af grøn strøm.

Den 30. maj 2023 aftalte et bredt politisk flertal udbudsrammerne, idet der skal udbydes 9 GW,

hvoraf 3 GW skal opføres som en energiø ved Bornholm - og havvinden skal tilsluttes senest i 2030.

DI er bekymret for om denne tidsplan holder.

Gør elnettet klar til mere grøn strøm

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal skabe de rigtige incitamenter og l

angsigtede rammer for elnetselskabernes investeringer. Dansk Industri har i april

måned 2024 spillet ud med en akutplan for elektrificering. Der skal sættes mål for

elektrificeringsgraden af Danmark og løbende holdes øje med målopfyldelsen.

Den nuværende benchmarkingmodel af elnetselskaberne bør suspenderes, da

der stilles unødige effektiviseringskrav i en tid, hvor der er et enormt behov for, at

investeringer i elnettet kan laves på forkant.

Dertil skal der sættes tempo på myndighedsbehandlingen, så dette ikke udgør

en unødvendig flaskehals i infrastrukturudbygningen. I dag tager en godkendelse

mere end et år. Fremover må sagsbehandlingstiden ikke overstige 6 måneder.

For at gøre elnettet klar skal elnetselskaberne investere 49 – 57 mia. kroner frem

mod 2030 i at styrke distributionsnettet.

Energinet skal investere 50 mia. kr. bare i perioden 2023-2026.

Elnet til meget mere, 2023, Green Power Denmark.

Aktstykke nr. 56 - §29 Bilag Finansudvalget.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig biomasse

Omstilling af transporten

Grøn produktion

Power-to-X

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

02 VEDVARENDE ENERGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Design biogasudbud bedre og få mere grøn gas hurtigere

Regeringen skal designe biogasudbud bedre, så det sikres, at Danmark får 100 pct. grøn gas hurtigst muligt.

Biogasudbuddene er forsinket som følge af en langtrukken statsstøttegodkendelse, men ventes at falde på plads i sommeren

2024. Der er dog risiko for, at der ikke kommer bud, fordi der ikke forventes udstedt oprindelsesgarantier for den biogas,

som udbuddene giver anledning til. Det begrænser økonomien for budgiver, som dermed ikke kan supplere støtten ved salg

af oprindelsesgarantier. En mulig løsning kunne være at fjerne eller hæve budloftet, men dette forventes ikke at ske.

Fraværet af oprindelsesgarantier er et problem for industrien, der har brug for garantierne til dokumentation af grøn

omstilling og afløftning af CO₂-kvoter og evt. CO₂-afgifter. Hvis det af hensyn til EU-godkendelsen ikke er muligt at udstede

oprindelsesgarantier til biogasanlægsejerne, bør de udstedes til staten, som bør sælge dem på en åben auktion og bruge

dette som afsæt for etableringen af en officiel markedsplads for oprindelsesgarantier på biogas.

Efter afholdelse af første udbud bør det evalueres med henblik at revidere kommende udbud, der kan sikre at gasforbruget

bliver 100 pct. grønt i 2027.

Senest har Finansministeriet oplyst, at de reducerer biogaspuljen med 20 pct. for at korrigere for momsbetaling.

Det reducerer det første udbud med 69 mio. kr. DI foreslår at øge dette udbud ved at fremrykke det tredje udbud fra 2027

til 2025. Med den forsinkede statsstøttegodkendelse forventer DI, at der i bedste fald kan afvikles udbud i 2024 med afløb i

2025. Dermed udskydes en omkostning på 278 mio. kr. (efter momsreduktion) fra 2024 til 2025 og en omkostning

fremrykkes fra 2027 til 2025 og 2026 på 70 mio. kr. (efter momsreduktion).

I Danmark er der ressourcegrundlag for biogasproduktion, som er langt større end det danske gasforbrug. Det bør udnyttes

til eksport af ustøttet biogas og vil kunne sikre den bedst mulig udnyttelse af den danske gasinfrastruktur, sikre beskæftigelse

og indkomstdannelse i landområder og eksportindtægter. Dertil vil det kunne bidrage til grøn omstilling i de lande som

biogassen eksporteres til samt EU’s uafhængighed af russisk gas og fossil energi.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig biomasse

Omstilling af transporten

Grøn produktion

Power-to-X

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Bæredygtig bygge-

og anlægssektor

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Bæredygtig bygge-

og anlægssektor

Udover kravene om energieffektivitet rummer

bygningsdirektivet også en række andre krav,

herunder en betydelig udbygning med solceller

på tagene og krav om harmoniserede LCA bereg-

ninger for klimaaftryk.

Målene for den grønne omstilling, herunder ikke

mindst ambitionerne med bæredygtighed (ESG)

kan kun nås, hvis byggeri- og anlægserhvervene

omstiller sig til at være mere digitale, er mere

ressourcebevidste, tager nye løsninger og for-

retningsmodeller i brug og ikke mindst styrker

samarbejdet på tværs af aktører og værdikæde.

Digitaliseringen er bl.a. forudsætningen for at

kunne opfylde de omfattende dokumentation-

skrav. De kommende år vil der herudover kom-

me øget fokus på reduktion af embodied car-

bon, hvilket vil få betydning for materialevalg og

den måde, vi bygger på. Desuden vil strammere

klimakrav til byggeri få stor betydning. Der skal

i den forbindelse ses på, om der kan udvikles

en rammelov og tilhørende reglementer for an-

lægsprojekter, der indeholder minimumskrav til

bæredygtighed. Som en del af rammeloven skal

der sættes CO₂-krav til anlægsprojekter, doku-

menteret ved livscyklusvurderinger (LCA).

Branchen er kendetegnet ved omfattende reg-

ulering og en kompleks værdikæde med mange

Bygge- og anlægssektoren spiller en central rolle i gennemførelsen af den grønne omstilling og

i rejsen mod et bæredygtigt samfund – det gælder opbygning og omlægning af infrastruktur og

energiforsyning, renovering af den eksisterende bygningsmasse samt nybyggeri med brug af

færre ressourcer. Navnlig det store ressourceforbrug til byggeri og anlæg er en selvstændig klima-

udfordring, ligesom byggeri og anlæg har en betydelig påvirkning af biodiversitet og natur.

forskellige led. Den grønne omstilling og am-

bitiøse mål for bæredygtighed gør, at der er be-

hov for nye partnerskaber og nye samarbejds-

former for, at branchen lykkes med både den

grønne omstilling og mere værdiskabelse. Byg-

geriets Handletank lancerede i januar 2024 sine

33 forslag til, hvordan bygge- og anlægssektoren

bliver mere bæredygtigt. Anbefalingerne blev

præsenteret på Grønt erhvervsforum den 15.

december 2023, og i den forbindelse blev der

givet et løfte om, at rapportere om fremskridt

med handletankens initiativer to gange årligt for

regeringen.

Byggeriets Handletank har med sine 33 forslag

sat en fælles strategisk retning for en hurtig,

effektiv og bæredygtig omstilling af bygge- og

anlægssektoren. Ambitiøse nationale og eu-

ropæiske klimamålsætninger og mål for bæredy-

gtighed, som omsættes i sektorregulering, giver

anledning til betydelige udfordringer, men også

muligheder for danske virksomheder.

Dertil kommer, at vi de kommende år skal in-

vestere massivt i udbygningen af fjernvarme-

forsyningen, etablering af energiøer og vindmøl-

leparker samt infrastrukturprojekter. Alle disse

projekter vil kræve store mængder af råstoffer

de kommende år. Som følge af projekterne vil

Bygge- og anlægssektoren udgør ifølge en analyse

fra EA energianalyse i dag 22 pct. af Danmarks

globale CO₂-aftryk og 33 pct. af Danmarks sam-

lede materialeforbrug. Med centrale forslag fra

Byggeriets Handletank skønnes det muligt, at

reducere bygge- og anlægssektorens globale

CO₂-aftryk med yderligere 1,4 mio. tons CO₂ ift.

status quo. Da en stor del af sektorens aftryk,

ikke mindst i materialer, ligger uden for landets

grænser, er det vigtigt for en bæredygtig sektor

også at adressere disse udledninger.

Som følge af de netop vedtagne direktiver inden-

for byggeri og energieffektivisering bliver der de-

suden sat høje krav til renoveringsraten af både

private og offentlige bygninger. Eksempelvis skal

de 16 pct. energimæssigt dårligst præsterende

erhvervsbygninger være renoveret inden 2030.

Derudover skal medlemsstaterne sikre, at det

gennemsnitlige primærenergiforbrug for hele

boligbygningsmassen fra og med 2020 falder

med 16 pct. inden 2030 og igen 20-22 pct. in-

den 2035. Det overordnede mål er, at ingen byg-

ninger i 2050 må udlede drivhusgasser, og at alle

bygninger skal bruge mindst muligt energi.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

råstofforbruget fortsat stige frem mod 2040. Vi

kan forvente, at råstofefterspørgslen alt andet

lige vil stige til ca. 42 mio. m3 i 2040, hvilket er

en stigning på omkring 20 pct. ift. 2023. Men

fremskrivningen af bygge- og anlægsinvesterin-

gerne tager ikke højde for, om råstofferne kan in-

dvindes. Regionernes råstofplaner skal justeres

løbende, så nye forekomster kan udlægges i for-

hold til den nationale efterspørgsel. På sigt vil der

opstå et gab mellem, hvor mange nye råstoffer

vi skal bruge, og hvor mange vi har tilgængelig.

Dette vil få betydning for de planlagte bygge- og

anlægsprojekter. En råstofstrategi, der adresser-

er råstofforsyningen med såvel jomfruelige som

genanvendte materialer og råstofanvendelsen,

er derfor vigtig for at undgå et forsyningsgab i

tide.

Derudover er der også behov for at bruge andre

materialer og cirkulære løsninger, som alternativ

til jomfruelige råstoffer – der hvor det er muligt.

Det er også nødvendigt at opbygge et system for

tilbagelevering og udnyttelse af genbrugte bygge-

materialer for at sikre cirkularitet. Dette skal være

med til at sikre, at de planlagte bygge- og anlægs-

projekter kan komme i mål, og at der ikke op-

står en mangel på råstoffer, som vil forsinke den

grønne omstilling. DI er i gang med at udarbejde

en strategi for grøn omstilling i forbindelse med

gennemførelse af anlægs- og infrastrukturpro-

jekter.

For at virksomhederne kan tage den nye strategi

for et bæredygtigt byggeri til sig og indarbejde

virkemidlerne i deres langsigtede strategier, er

der behov for yderligere konkretisering af flere af

handletankens forslag gennem enten lovgivnin-

gen, indsatsområder eller incitamentsordninger.

Byggebranchen er ambitiøs på egne vegne, og

har selv skubbet på for strammere krav. Nu er

der brug de rigtige rammer, så ambitionerne kan

blive til virkelighed.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Råstofefterspørgslen vil stige med 20 pct. som konsekvens

af massive investeringer i udbygning af VE mm.

Oversigt over komponenter, der indgår i LCA-beregningen

Produkt

+20 pct.

Mio. m

Transport

A1 råmaterialer

A2 transport

A3 fremstilling

Byggeproces

(A4 transport)

(A5 opførsel)

Råmaterialer

Fremstilling

Udenfor projekt

Energiforbrug

Udskiftning

Genbrug (D)

D potentiale for genbrug,

genanvendelse og anden

nyttiggørelse

Genanvendelse (D)

2023

2040

(B1 brug)

(B2 vedligeholde)

(B3 reparation)

(B4 udskiftning)

(B5 renovering)

(B6 energiforbrug til drift)

(B7 vandforbrug i drift)

Brug

Råstofefterspørgsel

Bortskaffelse

Endt levetid

Kilde: Fremskrivning af bygge- og anlægsinvesteringer.

Kilde: Byggeriets Handletank for bæredygtighed.

(C1 nedtagning/nedrivning)

(C2 transport)

(C3 forbehandling af affald)

(C4 bortskaffelse)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Udarbejdelse af råstofstrategi

Regeringen skal udarbejde en råstofstrategi, som kan sikre at vi kommer hurtigere og billigere i

mål med udbygningen af fjernvarmeforsyningen, etablering af energiøer og vindmølleparker samt

implementering af infrastrukturplanen. Finansministeriets fremskrivning af bygge- og anlægsin-

vesteringerne viser, at vi kan forvente at råstofforbruget vil stige med omkring 20 pct. frem mod

2040. Fremskrivningen af bygge- og anlægsinvesteringerne tager dog ikke højde for muligheden

for at indfri råstofforsyningen. Regionerne vurderer selv, at deres eksisterende og kortlagte fore-

komster af sand, grus og sten forventes, at kunne dække behovet i en periode på omkring 5-35 år

- varierende fra region til region. Det vurderes, at Danmark vil mangle omkring 45 pct. af de nød-

vendige råstoffer i 2045. Det foreslås, at der afsættes 5 mio. kr. i 2024 til at finansiere strategien.

Dansk Industri er sammen med Danske regioner udkommet med udspil med forslag til strategi.

Strategien skal bl.a. indeholde fokus på råstofbudgetter og -forsyning, kortere sagsbehandlingstid

og forsyningssikkerhed. Der skal mere omtanke i efterspørgslen efter råstoffer, og forsyningen skal

også udvikles i en mere bæredygtig retning. Derudover er råstofgravens efterliv også en del af

projektet, da det potentielt kan give flere naturområder.

Opret Byggeriets udvikling- og demonstrationsprogram

Der er som følge af øgede klimakrav behov for, at regeringen etablerer et udvikling-

og demonstrationsprogram målrettet bygge og anlægssektoren. Det nye demonstra-

tionsprogram skal understøtte igangsættelse af udviklingsprojekter, der minimerer

ressourceforbruget i bygge- og anlægssektoren.

Der er behov for øgede investeringer i udviklingen af nye byggematerialer og øget

brug af cirkulær økonomi for at nedbringe byggeriets klimaaftryk. Danmark har ved-

taget en lang række ganske klare mål med afsæt i klimapartnerskabets anbefalinger til

regeringen i 2019 - herudover så vil byggeriet over de kommende år komme under et

endnu højere og mere markant pres fra EU. Byggebranchen er ligesom resten af erh-

vervslivet domineret af mange mindre og mellemstore virksomheder, for hvem det vil

medføre væsentlige risici at udvikle og markedsmodne nye produkter og processer.

Det er derfor afgørende med et udvikling- og demonstrationsprogram til at fremme

mere bæredygtigt byggeri med lavere ressourceforbrug.

Gennemfør anbefalingerne fra Byggeriets Handletank

Handletankens anbefalinger, der blev præsenteret på Grønt erhvervsforum den

15. december 2023, bør indarbejdes i strategien for bæredygtigt byggeri, og der skal

løbende rapporters om fremskridt med handletankens initiativer to gange årligt til

regeringen.

Udvalgte forslag fra handletanken er medtaget i DI’s andre forslag, og de resterende

kan læses her.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

Forskning, innovation og iværksætteri

Forsvar

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

03 BÆREDYGTIG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Som et eksempel på implementering af bygningsdirektivet foreslår DI at indføre

et digitalt energimærke, der er nemt at opdatere for bygningsejere og som løbende

verificeres af energi konsulenter

DI anbefaler, at Energistyrelsen etablerer et digitalt energimærke ved at sammenholde data

for bygningens klimaskærm, forbrugsdata, indeklima, sundhed og in situ inspektion med

udgangspunkt i Smart Readiness Indicator (SRI).

Et nyt digitalt energimærke skal opdateres af bygningsejeren, når der foretages ændringer

i bygningens energiforsyning, klimaskærm eller tekniske installationer. Således vil et en-

ergimærke oppebære høj troværdighed, gyldighed og aktualitet.

Viden om bygningens energimæssige tilstand er afgørende for at foretage de rigtige inves-

teringer i energieffektive løsninger. Derfor er indførelsen af et energimærke for alle byg-

ninger også tiltænkt som et aktivt redskab til at reducere og optimere energiforbruget for

bygningsejerne. Ifølge Aalborg Universitet vil energibesparelser i bygningsmassen give bedre

økonomi, reducere forbruget af vind og biomasse samt mindske behovet for kraftvarmeværk-

er. Dertil kommer de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved at forbedre

bygningernes energimærker.

Indfør ny afgiftsstruktur for elopvarmede huse, så der er øget tilskyndelse

til energirenoveringer i private hjem, som opvarmes ved brug af el

DI anbefaler, at regeringen ændrer afgiftsstrukturen for elopvarmede huse således, at

strukturen i højere grad tilskynder til energirenovering af elopvarmede huse, samtidig med

at tilskyndelsen til at skifte fra fossile varmekilder til varmepumpe bevares mest muligt.

Der bør indsættes en grænse for hvor meget el, der kan afregnes til den lave afgift, således at

elforbrug over ca. 10.000 kWh/år (igen) betaler den ordinære elafgift. Samtidig anbefaler DI,

at grænsen for hvornår den lave afgift indtræder, sænkes fra 4000 til 3000 kWh/år. Den lave

afgift vil således her gælde for forbrug mellem 3000 og ca. 10.000 kWh/år. Merprovenuet, der

opnås, anvendes til at sænke den generelle elafgift. Forslaget kan med fordel gennemføres over

en årrække ved, at el-loftet sænkes gradvist. Med forslaget vil det samtidig sikres, at elafgiften

på opladning af elbiler bliver ensartet, uanset om boligen er elopvarmet eller f.eks. opvarmet

med fjernvarme.

For elopvarmede boliger gælder, at elforbrug over 4000 kWh/ år beskattes med EU’s

minimumssats på 0,8 øre/kWh. Dette skal sammenholdes med en ordinær elafgift på ca.

70 øre/ kWh faldende til ca. 55 øre/kWh i 2030. Husstande i elopvarmede boliger har

derfor begrænset økonomisk incitament til at energirenovere boligen. Denne afgiftsstruktur

betyder også, at elafgiften på opladning af en elbil afhænger af, om bilen oplades i en elopvarmet

bolig eller f.eks. en bolig opvarmet med fjernvarme. Denne forskel er uhensigtsmæssig,

hvilket bl.a. Kommissionen for grøn omstilling af personbiler påpegede i 2020.

Temaer med relaterede politikforslag

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Energieffektivitet

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

Forskning, innovation og iværksætteri

Forsvar

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Bæredygtig biomasse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

04 BÆREDYGTIG BIOMASSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Bæredygtig biomasse

Flere energikilder bidrager til, at der er energi

til rådighed, at der er strøm i stikkontakterne

og varme i radiatorerne, når vi skal bruge den.

I dag er træbiomasse en vigtig kilde til energi

og udgør en betydelig del af den vedvarende

energi i Danmark. Biomasse er dog en begræn-

set ressource, og skal derfor anvendes med

omtanke. Derfor skal vi nøje overveje vores

fremtidige forbrug , hvor vi i højere grad

kommer til at basere vores energiforbrug på

andre vedvarende energikilder.

skal ske igennem kaskadeprincippet, hvor træbio-

masse anvendes i overensstemmelse med dens

højeste økonomiske og miljømæssige merværdi.

Man bør også på anlæg med forventet lang levetid

bruge den biogene CO₂ fra energiproduktionen

til CO₂-fangst og -lagring med henblik på at sikre

negative emissioner. Således kan der ske en opti-

mal udnyttelse af biomassen, hvor den først an-

vendes til produktion af el og varme, og derefter kan

den biogene CO₂ opsamles gennem CO₂-fangst

og lagres i undergrunden. Et cirkulært forbrug

kan også ske via bioraffinering, hvor bioressou-

rcer skilles ad i flere komponenter, som kan op-

graderes til f.eks. produkter eller foder. Til sidst i

processen kan et restprodukt indgå i f.eks. pyrolyse-

og biogasanlæg, som producerer grøn gas samtidig

med, at næringsstofferne udnyttes som gødning i

landbruget.

Biomasse og biomassebaserede brændstoffer må

ikke blive en sovepude for dansk klimaindsats, og på

sigt skal vi også anvende mindre biomasse. Derfor

skal der ske en saglig prioritering af hvilke typer af

bioressourcer, der skal anvendes - og til hvilke formål.

Her er det afgørende, at der tages højde for, hvornår

bioressourcerne gør mest nytte ift. klima, dekarbo-

nisering og miljø, samt samfundets behov for pro-

dukter og hensyn til de sektorer, som er sværere at

omstille.

Biomassen skal først og fremmest prioriteres til ma-

terialer og dernæst til energiproduktion til den del af

industrien, der ikke kan elektrificeres. I frem-tiden

skal vi bruge mere træ i vores bygninger og til møbler,

som igen vil skabe flere restprodukter til anvendelse i

energisektoren. Desuden skal Power-to-X brændsler

til skibs- og flyfarten bruge biogent CO₂. Ligeledes

skal der bruges grøn biogas til dele af den energiin-

tensive industri og den tunge transport.

Fremtidens grønne energisystem vil i højere grad

være vejrafhængigt. Det betyder også, at vi har brug

for løsninger, der kan levere energi, når solen ikke

skinner og vinden ikke blæser. Her får vi brug for både

energilagring og for den bæredygtige biomasse til

el- og varmeproduktion på kraftvarmeværkerne. De

kan nemlig skrue op og ned for elproduktionen - alt

efter behov. Dermed nedbringes vores resterende

udledninger mest muligt. Det er derfor afgørende

for realiseringen af vores grønne ambitioner, at vi

kan opretholde vores høje elforsyningssikkerhed i

fremtiden. Dog viser analyser fra Energistyrelsen

at Danmark allerede i 2035 vil have flere strømaf-

brydelser, hvis både fossilgassen og biomassen ud-

fases samtidigt.

En lavere elforsyningssikkerhed vil være kontra-

produktiv for elektrificeringen af særligt industrien,

da virksomhedernes investering i energikilder, hvor

forsyningen ikke er sikker, vil medføre en betydelig

risiko i deres produktion. Brugen af biomasse i energi-

sektoren vil derfor have stor betydning for den grønne

omstilling – også når vi er klimaneutrale.

Prioriteringsrækkefølge

for træbiomassen

1. Træbaserede produkter

2. Levetidsforlængelse

3. Genbrug

4. Genanvendelse

5. Bioenergi

6. Bortskaffelse.

Biomassen skal naturligvis være bæredygtig, og

her er certificering afgørende. Certificering doku-

menterer, at biomassen kommer fra bæredygtigt

forvaltede skove, hvor der stilles krav til genplant-

ning, økosystemer, biodiversitet og opretholdelse

af kulstoflagre. Samtidigt skal vi fokusere på at

udnytte vores biogene ressourcer optimalt. Dette

Dette indebærer således, at træbiomassen først

og fremmest bruges til produkter med lang levetid,

f.eks. til møbler og i byggeriet, og at biomasse kun

anvendes i energiproduktionen, hvis den ikke kan

finde anvendelse i fremstillingen af produkter.

Analyser om elforsyningssikkerhed og omstilling af varmesektoren | Energistyrelsen (ens.dk)

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

04 BÆREDYGTIG BIOMASSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Biomasse udgør over halvdelen af Danmarks vedvarende energi

Biomasses andel af vedvarende energi i det endelig forbrug i Danmark, 2023

Kredsløb for bæredygtig træbiomasse

CO₂

11%

24%

Biomasse 54%

Vindkraft 24%

Biogas 11%

Andet (Vand, Geo,

Varmepumpe) 6%

Solenergi 5%

Ved afbrændring

af træpiller og flis

udledes CO2

Træer optager

CO₂ fra atmosfæren

54%

Restprodukter fra træ og

udtyndingstræ bliver omdannet

til træpiller og flis

Anm.: Biomasse opgøres som halm, skovflis, brænde, træpiller, træaffald, bionedbrydeligt affald, biodiesel og bioolie.

Kilde: Fremskrivning af bygge- og anlægsinvesteringer.

Anm.: Inspireret af illustration fra Ørsted

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

04 BÆREDYGTIG BIOMASSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Mere skovrejsning

Regeringen skal sætte tempo på arbejdet med indfrielse af målet om etablering af 250.000

hektar ny skov i Danmark, der med udgangspunkt i kaskadeprincippet skal kunne levere træ til

møbler og byggeri, og hvor rester fra træproduktionen kan indgå som bæredygtig biomasse i en-

ergiproduktionen. Klimaeffekten ved skovrejsning er stor og relativ billig, men tager tid. Det er

derfor vigtigt med hurtig handling med henblik på, at ny skov kan bidrage til opfyldelse af målet

om klimaneutralitet i 2045.

Investering i anlæg til udnyttelse af biomasse til biosolutions i Danmark

Udover anvendelse af biomasse til energiproduktion, kan biomasse også an-

vendes til biosolutions, som er bæredygtige løsninger, der produceres ved brug

af bioteknologi. Det vil sige, at levende mikroorganismer som bakteriekulturer,

svampe, alger mfl. bruges til at fremstille produkter, der bruges i andre branch-

ers produktionsprocesser. Regeringen skal, f.eks. med afsæt i en national strategi

for biosolutions, afsætte midler til anlæg, der giver virksomheder mulighed for at

teste metoder og teknologi til bedre udnyttelse af biomasse i Danmark. Erhvervs-

fyrtårn for biosolutions på Sjælland er et godt initiativ med fokus på opskalering

inden for raffinering og fermentering, så danske biosolutions-virksomheder får

let adgang til test- og demonstrationsfaciliteter. Det er vigtigt, at der sikres finan-

siering til området, så der udvikles langsigtet bæredygtige forretningsmodeller for

test og demonstration af biosolutions og udnyttelse af biomassen i Danmark.

Vedvarende energi

Temaer med relaterede politikforslag

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Biosolutions

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Omstilling af

transporten

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Omstilling af transporten

Selvom transportsektorens CO₂-udledning er faldet, så forventes sektoren at udlede 10,5

mio. ton CO₂ i 2030. Dette er på trods af stigende elektrificering og øget anvendelse af bio-

brændstoffer, da der forventes stigende trafikarbejde, og det tager tid at udskifte bilparken.

Vi skal derfor både have flere elektriske køretøjer og mere grønt brændstof i tanken.

grønne drivmidler i tanken. Derudover skal vi sikre

bedre udnyttelse af de veje vi har, hvilket kan gøres

med road pricing. DI’s advisory board for grøn mo-

bilitet har anvist vej til CO₂-fri transport i 2045.

I omstillingen af transportsektoren er et særligt fo-

kus på elektrificering og grønne drivmidler. Det skyl-

des, at der i et klimaneutralt samfund stadig er be-

hov for transport. Vi skal f.eks. transportere os selv

rundt i eldrevne personbiler, i kollektiv transport

og på cykel, og vi skal transportere varer og gods i

grønne vare- og lastbiler. I mange tilfælde skal vi også

rejse og fragte varer og gods i fly og skibe, der skal

bruge grønne drivmidler som fra Power-to-X (PtX).

En væsentlig udfordring består i transportmidlers

levetid. I dag forventer Klima-, Energi- og Forsyning-

sministeriet, at der vil køre knap 1,7 mio. personbiler

med diesel- og benzinmotor i 2035 ud af en bilpark

på 3,5 mio. personbiler (0,2 mio. er PHEV). Det be-

tyder, at knap halvdelen af personbilparken har en

benzin- og dieselmotor blot 10 år før Danmark skal

være klimaneutral i 2045. Selv med EU beslutningen

om forbud mod benzin- og dieselbiler i nysalget fra

2035 må det stadig forventes, at der vil være person-

biler med en forbrændingsmotor i 2045, da mange

biler solgt inden 2035 forsat kører på vejene. Ud-

fordringen er endnu mere kompliceret i den tunge

transport, hvor elektrificeringen er mere udfordret af

tekniske løsninger. I 2035 forventes andelen af lastbil-

er med forbrændingsmotor at være 54 pct., ligesom

også andelen af varebiler med forbrændingsmotor vil

være ca. 54 pct. Derfor skal der politisk både være et

større fokus på omstilling af bilparken til nye teknol-

ogier, men også på alternative brændstoffer til trans-

porten. Det drejer sig om alternative brændstoffer

til såvel de resterende køretøjer med forbrændings-

motor, som køretøjer uden at andet alternativ.

Den gode nyhed er, at vi er i gang med at ind-

fase nye teknologier. I 2023 blev det besluttet

at forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler, samt at

uddele puljemidler til omstilling af den tunge

transport. Det har været med til at drive en grøn

udvikling på vejtransportområdet. Med udmønt-

ningen af grøn fond indføres en øget dieselafgift,

og samtidigt blev satserne på kilometerafgift til

lastbiler sat ned. Der vil desuden fortsat være stor

rabat på kilometerafgiften til el-lastbiler, og der er

afsat knap 1. mia. kr. frem mod 2030 til grøn om-

stilling af tung transport. Alt sammen ting, som

DI har slået på tromme for.

Der er endvidere aftalt oprettelse af 25 ladepark-

er og 175 lynladere til el-lastbiler langs statsve-

jene. Med den grønne skatteaftale og EU’s kvote

for landtransport vil der blive yderligere rabat på

VE-baserede drivmidler. Og der er indgået aftale

om grøn indenrigsflyvning i 2030. Samlet set vil

det reducere transportens CO₂-udledning yder-

ligere frem mod 2030.

For at komme helt i mål med grøn omstilling af

transportsektoren skal der dog gennemføres flere

tiltag. Vi skal sikre, at der kommer flere grønne

køretøjer på vejene - og at der kommer mest mulig

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Grønne transportmidler og drivmidler forventes

at være væsentlig dyrere end de fossile drivmidler

længe endnu. En omstilling vil derfor påføre er-

hvervslivet væsentlige omkostninger, hvilket kan

gå ud over konkurrenceevnen, arbejdspladserne

og i sidste ende betyde CO₂-lækage til nabolan-

dene. Skal vi have en grøn omstilling, hvor der

tages højde for Klimalovens guidende principper,

kræver det politiske tiltag, der gør det konkur-

rencedygtigt at øge brugen af grønne drivmidler.

Det er samtidig vigtigt, at der er tilstrækkelig med

grønne drivmidler til køretøjerne. Det gælder især

tilstrækkelig VE - men også produktionen af bio-

brændstoffer og bl.a. elektrolyse. Derudover skal

elnettet være klar til den øgede elektrificering.

Regeringen har i december 2023 indgået en

politisk aftale om, at der skal være en grøn ind-

enrigsrute i 2025, og at al indenrigsflyvning skal

være grønt i 2030. Det kræver en betydelig mæng-

de bæredygtigt flybrændstof, som i dag er meget

dyrt. Der er således i den politiske aftale afsat

midler til at udligne prisforskellen mellem fossilt

og bæredygtigt flybrændstof. I tillæg hertil kom-

mer krav fra EU om øget iblanding af bæredyg-

tigt flybrændstof, som fra 2030 også skal være

baseret på PtX-teknologi. Det er kun muligt, hvis

der investeres i produktion og en effektiv forsyn-

ingskæde. Derfor bør en passagerafgift alene gå

til den grønne omstilling af luftfarten og ikke til fi-

nansiering af velfærd, så der kan investeres i grøn

teknologi og produktion i Danmark.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Transportsektoren står til at udgøre 29 pct. af Danmarks samlede

udledninger i 2035

Transportsektorens udledninger sammenholdt med andel af Danmarks

udledning, 1990-2035

i 2035 anslås der at køre knap 1,7 mio. personbiler med

forbrændingsmotor rundt

Bestand af personbiler fordelt på drivmidler (frozen policy), 2019-2035

Mio. ton CO

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

15%

10%

35%

30%

25%

20%

Mio. personbiler

2,5

1,5

0,5

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

Vejtransport

Banetransport

Indenrigssøfart

Indenrigsluftfart

Øvrig transport

Transportens andel af danske udledninger (ha)

Benzin

Diesel

Plug-in Hybrid

Kilde: Fremskrivning af bygge- og anlægsinvesteringer.

Anm.: PHEV kører på 70 pct. benzin i Klimastatus og -fremskrivning 2024

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2024, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Personbilbeskatningen skal være grønnere

Aftaleparterne fra Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten 2020 besluttede, at

indfasningsprocenten og bundfradraget på elbiler blev fastholdt på 2023 niveau i 2024.

Det har været med til at sikre en fortsat elektrificering af personbilerne. Som det ses af

nybilsalget, er der grund til at være positiv, men der er stadig behov for at give de elektriske

personbiler et økonomisk skub, så vi hurtigst muligt får flest mulige elektriske biler.

Aftaleparterne skal derfor beslutte, at indfasningsprocenten og bundfradraget for elbiler

fastholdes på 2024-niveau frem mod 2030, således at vilkårene ikke forværres frem mod

2030.

For at gøre forslaget provenuneutralt kan den aftalte afgiftslempelse af el til elbiler fjernes,

hvorved afgiften f.eks. bliver 63,9 øre/kWh i stedet for 0,4 øre/kWh i 2025. Desuden skal

aftaleparterne beslutte, at den løbende ejerafgift forhøjes og differentieres således, at der

også for elbiler gives rabat til de mest energieffektive biler.

Den konkrete model kan tilpasses efter behov, men der kan opnås provenuneutralitet af

forslaget med en forhøjelse af den generelle ejerafgift med ca. 50 pct. i 2030 og en yderligere

forhøjelse på 25 pct. for den tredjedel af de eldrevne personbiler, der

er mindst energieffektive.

Dermed vil forslaget kunne gennemføres som en provenuneutral omlægning i 2030, idet

det forventede provenutab på registreringsafgiften på ca. 0,8 mia. kr. vil blive dækket af en

tilsvarende forøgelse af provenuet fra ejerafgiften.

Regeringen bør desuden igangsætte arbejde med på sigt at omlægge bilafgifterne til road

pricing, hvilket vil reducere trængsel og gøre det billigere at eje et køretøj, men dyrere at køre

i det, og dermed fremme den grønne omstilling.

Omstilling af transportsektoren går på flere ben

DI nedsatte i 2023 et Advisory board for grøn mobilitet, der i juni 2023 udgav 24

anbefalinger til de politiske tiltag, som skal gennemføres frem mod 2030 og 2045

for at nå de politiske klimamålsætninger. Generelt skal transportsektoren omstilles

ved en øget elektrificering, mere grønt brændstof i forbrændingsmotorerne og en

generel energieffektivisering. Det skal tilsammen sikre, at vi kommer i mål med den

grønne omstilling uden at miste danske arbejdspladser og økonomisk vækst.

Temaer med relaterede politikforslag

Power-to-X

Forsvar

Vedvarende energi

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

05 OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Afgiftsjusteringer af brændsler og køretøjer skal fremme

den grønne omstilling i transportbranchen

Selvom man fremmer grønne transportmidler, vil der i en lang periode fortsat køre køretøjer

med forbrændingsmotor rundt på vejene, ligesom der er køretøjer, hvor vi ikke nødvendigvis

ser et teknologisk alternativ til forbrændingsmotoren i den nærmeste fremtid. Det er derfor

nødvendigt både at fremme grønnere transportmidler, samt at få grønnere brændstoffer i tan-

ken på de køretøjer, som allerede er på vejene - og de køretøjer som ikke har et teknologisk

grønt alternativ.

Regeringen har besluttet at omlægge afgifterne på drivmidler således, at man omlægger en

stor del af energiafgiften til en CO₂-afgift gældende fra 2025. Dermed lempes afgifterne på

biobrændstoffer (biodiesel, bioethanol og biogas) samt Power-to-X-baserede drivmidler til

et niveau, der er tættere på EU’s mindstesatser. Regeringen bør på den baggrund undersøge

muligheden for yderligere lempelser af afgifterne på biobrændstoffer, herunder også til at

reducere afgifterne til under EU’s mindstesatser på linje med Sverige. For at fremme den

grønne omstilling af den tunge transport, hvor den teknologiske udvikling og de økonomiske

omkostninger stadig udgør en barriere for investering i grønne transportmidler, vil det desud-

en være nødvendigt med tilskud til køb af grønne lastbiler, indtil disse er konkurrencedygtige

med almindelige lastbiler. Dette er der blandt andet afsat penge til i grøn fond, men der er

ingen tvivl om, at der er brug for flere midler til både køretøjer og ladeinfrastruktur, hvis den

tunge transport skal levere store CO₂-reduktioner.

Grøn luftfart

Regeringen har i regeringsgrundlaget fastlagt en ambition om, at indenrigsflyvningen

skal være grønt i 2030. I aftalen ’Grøn luftfart i Danmark’ er det besluttet at indføre

en passagerafgift på flyrejser. Passagerafgiften stiger fra 70 kr. i gennemsnit pr. rejse i

2025 til 100 kr. i gennemsnit pr. rejse i 2030. Afgiften differentieres alt efter, hvor lang

flyrejsen er. Denne vil således blive 50 kr. for indenrigsrejser og rejser inden for Euro-

pa, mens den bliver 310 kr. og 410 kr. på mellem- og langdistanceruterne, når afgiften

er fuldt indfaset i 2030. Transfer- og transitpassagerer fritages for afgiften. Passager-

afgiften skønnes at give et provenu på 825 mio. kr. i 2025 stigende til 1200 mio. kr. i

2030 og frem.

I aftalen er det besluttet at afsætte en stor del er midlerne fra passagerafgiften til at

etablere en grøn indenrigsruter fra 2025 samt at hele indenrigs luftfarten skal blive

grøn senest i 2030. Lidt over halvdelen af afgiften skal dog finansiere en forhøjet

ældrecheck - og tilbageføres med andre ord ikke til luftfarten.

DI foreslår, at provenuet fra passagerafgiften omprioriteres, så der sker en fuldstændig til-

bageførsel til flytransportens grønne omstilling. Det kunne bl.a. medføre finansiering til;

- Reduktion af fossilt flybrændstofs aromatindhold til ca. 8 % med henblik

på reduktion af de såkaldte non-CO₂ effekter

- Kompensationsordninger for merforbrug af bæredygtigt flybrændstof ud

over hvad der følger af ReFuel Aviation

- Yderligere støtte til investeringer i el-og brintfly samt tilhørende infrastruktur i

lufthavnene

Temaer med relaterede politikforslag

Power-to-X

Forsvar

Vedvarende energi

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Grøn produktion

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

06 GRØN PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Grøn produktion

Danske produktionsvirksomheder spiller en vigtig rolle for at nå målet om klimaneutralitet.

Der er allerede sket betydelige CO₂-reduktioner i industrien. Og vi skal naturligvis videre.

Sektoren har en unik mulighed for at blive blandt verdens første CO₂-neutrale industrisektorer.

virksomhederne på grund af manglende infra-

struktur, hvis forsyningen ikke er stabil og hvis

cirkulære forretningsmodeller ikke udvikles i

en sådan grad, at de implementeres i Danmark.

Danske produktionsvirksomheder agerer i hård

international konkurrence. Der konkurreres både

om kunder og markeder, og internt i virksom-

hedernes koncerner også om hvor nye produk-

tionslinjer og grønne investeringer skal fore-

tages. Skal den danske produktionsindustri

fortsat gå forrest i klimakampen, skal deres

konkurrencekraft styrkes - og der vil være brug

for, at virksomhedernes indsats understøttes af

stærke offentlige initiativer.

Derfor kræver grøn omstilling investeringer i

nye anlæg, ny teknologi og dygtige medarbej-

dere i virksomhederne og fra den offentlige side

i infrastruktur, uddannelsessystem, samt med-

finansiering af virksomhedernes investeringer,

hvor tilbagebetalinger er lange. Udebliver disse

initiativer vil den grønne omstilling af indus-

trien ske i et væsentligt langsommere tempo,

og Danmark vil ikke lykkes med at blive blandt

de første med en CO₂-neutral industri.

DI vil gerne kvittere for de aftalte rammer og

initiativer frem mod 2030, herunder også ini-

tiativerne i den grønne skattereform for indus-

trien. På den korte bane frem mod 2030 skal

der være et stort fokus på implementering af

aftalen – og en afklaring af spørgsmålet om

CO₂-afgiften på ledningsført biogas. Industrien

vil være langt med klimaomstillingen i 2030 -

og mange vil være klimaneutrale allerede på det

tidspunkt. Men der vil være behov for at afklare

rammevilkår i tiden efter 2030.

Men udviklingen mod en CO₂-neutral produktion

kommer ikke af sig selv. Klimapartnerskaberne

for produktionsindustri og den energiintensive

industri fremlagde allerede i 2020 en lang række

anbefalinger og forudsætninger for at komme vi-

dere med CO₂-reduktionerne.

Klimapartnerskaberne pegede særligt på udfor-

dringer i adgang til rigeligt og økonomisk attraktiv

biogas, utilstrækkelige midler og bureaukratiske

ansøgningsprocesser i puljer til grøn omstilling

samt manglende hjælp til finansiering af CO₂-

fangt og -lagring som de væsentligste barrierer

for en CO₂-neutral industri. Den seneste revision

af erhvervspuljen har bidraget til at lette an-

søgningen for virksomhederne, og der er nu

en stor søgning, hvilket DI gerne vil kvittere

for. Afklaring af udmøntningen af den grønne

omstillingspuljen og CCS-puljerne bidrager

endvidere til en større afklaring af virksomhed-

ernes investeringsvilkår frem mod 2030. Der

er dog stadig et løbende behov for at forfølge

muligheder for yderligere forbedringer og hol-

de en tæt konstruktiv dialog.

Den grønne omstilling af produktionen bliver

også udfordret af mangel på kvalificeret arbe-

jdskraft, hvis den grønne energi ikke kan nå

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

06 GRØN PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Der er brug for flere indsatser i danske virksom-

heders grønne omstilling på lang sigt, det gælder

særligt i den energiintensive industri. Samtidig

er der behov for større fleksibilitet omkring, hvad

midlerne i Erhvervspuljen og andre tilskudspuljer

kan anvendes til. I dag giver Erhvervspuljen f.eks.

ikke mulighed for at yde tilskud til etablering af

nye, mere bæredygtige produktionsanlæg eller

nye produktionslinjer. Skal vi lykkes med at nå kli-

maneutralitet, er der brug for større investeringer

– også i nye produktionslinjer og -anlæg. Det er

meget risikable investeringer med lange tilbageb-

etalingstider, og det vil derfor være vigtigt at få

afklaret de fremtidige rammevilkår. Både i EU-regi

og i Danmark bør arbejdet med at sammensætte

rammerne i tiden efter 2030 gå i gang hurtigt.

En analyse fra DI viser et stort teknisk elektrificer-

ingspotentiale i samfundet, herunder industrien.

Det er teknisk kompliceret og kan være forbundet

med betydelige investeringer. Og der vil stadig

være processer, der ikke kan elektrificeres, eller

hvor det vil have enorme omkostninger. Her skal

udfordringerne løses med biogas. Det er derfor

helt afgørende, at der sker en udbygning af bio-

gasproduktionen, og at biogassen i det kollektive

gas-net fritages for en CO₂-afgift, således at den

nødvendige, grønne gas reelt er tilgængelig for

disse virksomheder. Det er samtidig afgørende,

at udbygningen af biogassen tilrettelægges på en

måde, der sikrer, at danske virksomheder kan få

adgang til oprindelsesgarantierne for biogassen.

Det er i den forbindelse problematisk, at der i det

forestående biogasudbud er planer om, at der

ikke skal udbydes oprindelsesgarantier for den

producerede biogas.

Ligeledes er det en udfordring, at ca. 80 pct. af

oprindelsesgarantierne på danskproduceret,

statsstøttet biogas eksporteres ud af Danmark.

Det er en betydelig udfordring for danske virk-

somheder, at adgangen til de certifikater er van-

skelig og omkostningerne hertil høje. Koblet

med, at ledningsført biogas i dag ikke er fritaget

for CO₂-afgift, vil DI understrege det akutte be-

hov for at få afklaret virksomhedernes vilkår - og

de facto sikret dem mulighed for omstilling.

Læs mere om DI’s politik for produktionssektoren

her.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

06 GRØN PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Grøn omstilling vil kræve investeringer

Tre fokusområder for at frigøre produktionsvirksomhedernes potentiale

Konkurrencedygtighed og

myndighedsprocesser

Produktionsvirksomhederne

og grøn omstilling

Anlæg

Medarbejdere

Teknologi

Produktionsvirksomhederne som

attraktive arbejdspladser

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

06 GRØN PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Styrk Erhvervspuljen til grøn omstilling – og afbureaukratiser ansøgningsprocessen

Revisionen af erhvervspuljen har bidraget til at smidiggøre og øge ansøgninger.

Men Energistyrelsen bør løbene - og sammen med relevante erhvervsorganisationer

- forfølge mulighederne for at minimere bureaukratiet og øge tilliden og risikovil-

ligheden. Skulle reduktionen i bureaukratiet og den større risikovillighed føre til, at

midlerne bruges hurtigere end budgetteret, bør muligheder for at fremrykke midler,

så den grønne omstilling kan gennemføres så hurtigt som muligt, forfølges.

Implementer Grøn Skattereform for industri mv. som aftalt

Folketinget skal sammen med Skatteministeriet sikre en rettidig og konsistent

implementering af den grønne skattereform for industrien. Aftalen blev indgået

24. juni 2022, og skal træde i kraft 1. januar 2025. Det er lige om hjørnet. Det er

afgørende for virksomhedernes mulighed for at investere i den grønne omstilling,

at man kan regne med, at de indgåede aftaler gennemføres – og at industrien

med reformen reelt sikres en mulighed for at afbøde CO₂-afgiften.

Styrket fleksibilitet til grøn omstilling i produktionsvirksomhederne

Det skal sikres, at tilskudspuljerne til grøn omstilling åbnes op for at medfinansiere investeringer i nye

anlæg og produktionslinjer - og ikke som i dag kun nyt udstyr. Herunder hvilke finansieringsbehov dette

vil lede til. Den grønne skattereform skal genbesøges i 2026 og 2029, og ved den lejlighed bør der

gøres status for den samlede indsats, herunder om effekterne og omfanget af de aftale puljer.

Biogas-certifikater produceret med dansk

statsstøtte skal give gavn i Danmark

Det bør sikres at den biogas, der produceres med støtte fra

den danske stat, også kan bidrage til de danske produktions-

virksomheders grønne omstilling. Derfor bør det indføres som

et krav i de kommende danske biogas-udbud, som udbydes via

Energistyrelsen, og at indtægterne fra oprindelsesgarantierne

kommer den danske biogasværdikæde til gavn.

Afgiftsfritagelse af CO₂-neutral biogas

Aftalepartierne fra Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 skal sørge for, at certificeret opgraderet

bionaturgas afgiftsfritages helt med henblik på at understøtte virksomheders grønne omstilling. Dette skal

være gældende fra CO₂-afgiften indfases i 2025. Der forventes et mindreprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2030.

En CO₂-afgift på den CO₂-neutrale biogas bliver en barriere for særligt de energiintensive virksomheders

grønne omstilling. Forslaget vil medvirke til at skabe det nødvendige incitament til, at virksomheder aftager

grøn biogas. Dermed vil forslaget medvirke til at sikre økonomiske attraktiv biogas for virksomhederne.

Vedvarende energi

Temaer med relaterede politikforslag

CCUS

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Power-to-X

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

07 POWER-TO-X

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Power-to-X

Danmark er velsignet med store vedvarende energi ressourcer, især havvind.

Med en målsætning om at opnå klimaneutralitet i 2045, og ekspertise i at integrere

vedvarende energikilder, er scenen sat til storskala produktion af grøn brint og e-fuels.

I Danmark ses brint som en katalysator til grøn

omstilling. Den grønne brint understøtter fremstill-

ingen af afledte produkter som e-methanol, e-am-

moniak og e-SAF, som er afgørende for dekarbo-

nisering af transport. Udtrykket ‘Power-to-X’ er

brugt i Danmark for at fremhæve, at grøn strøm

kan producere en række elektriske brændstoffer.

For at sikre stor skala-, omkostningseffektiv-, og

stabil transmission af grøn brint, sigter Danmark

på at forbinde sin brintsektor til Europa ved at eta-

blere en rørinfrastruktur i drift fra 2028. Med den

politiske aftale om finansiering af brintinfrastruktur

fra april, 2024, har Staten leveret rammevilkårene

for industrien at forpligte sig til.

Med den igangsatte markedsdialog er det gjort

muligt at koble de historiske havvindsudbud med

etablering af brintinfrastruktur, så udbygningen

sker planmæssigt.

Ligesom Danmark har spillet en central rolle i

væksten af vindindustrien, er vi godt positioner-

et med erfaringer til at drive udviklingen af grøn

brint på globalt plan. Danmark har erfaringer på

tværs af hele værdikæden for grøn brint, fra off-

shore vind, højeffektive elektrolyseteknologier

og fokus på sektorkobling, til en stærk transport-

sektor, fjernvarmenet til udnyttelse af overskuds-

varme, og innovative teknologiudbydere.

Sejlene er sat for det danske eventyr om grøn brint

og Power-to-X - og skibet er allerede stævnet ud.

De kommende år er vigtige for udviklingen, og de

klare rammevilkår for fremtidens brintmarked og

infrastruktur er afgørende. Uden den private sek-

tor kommer vi ingen vegne. Industriaktører har

brug for gennemsigtighed og forudsigelighed, og

Danmark tager vigtige skridt for at sikre dette. I

oktober 2023 blev det danske PtX-udbud på DKK

1,32 mia. afgjort og fordelt til 6 projekter. Målet

er et kommercielt drevet marked, men der skal et

stærkt løft til, for at det bliver til virkelighed.

Grøn brint og PtX er ikke kun nationale bestræbels-

er; de er multinationale, der kræver tæt samarbejde

på tværs af grænser. Derfor er vi blevet enige om at

samarbejde med vores tyske naboer om at etablere

en rørledning, der forbinder vores lande fra 2028.

Grøn brint er afgørende for den grønne omstilling,

ikke kun i Danmark, men på tværs af kloden.

Energistyrelsen forventer, at der skal bruges mel-

lem 111 og 165 PJ PtX-brændstoffer i et klimaneu-

tralt samfund - og DI mener, at det naturligvis skal

produceres i Danmark.

I PtX-strategien er der en ambition om, at Danmark

har en elektrolysekapacitet på 4-6 GW i 2030 - i

seneste Klimafremskrivning er elektrolyseniveauet

i 2030 på under 700 MW. PtX udbuddet gav en

udmøntning på samlet 180 MW elektrolyse. Vi er

altså med den nuværende situation og politik ikke

i nærheden af, at indfri ambitionsniveauet. Den

politiske aftale om finansiering af den kommende

brintinfrastruktur kan blive en katalysator for at

kunne kommercialisere industrien, forhandle af-

tagerkontrakter og foreneligt sikre koblingen med

havvindsudbuddene. Nu er det afgørende, at de

politiske aftaler og ambitioner bliver omsat, hvor

især brintinfrastrukturen fortsat er afgørende med

den understøttende markedsdialog og tilsagnspro-

ces frem mod endelig investeringsbeslutning.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

07 POWER-TO-X

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Der skal bruges store mængder PtX i et klimaneuralt samfund

Energistyrelsens forventede mængde PtX i klimaneutralitetsscenarier

Den nuværende situation og politik indfrier ikke ambitionsniveauet for PtX

Ambitionerne i PtX-strategien sammenholdt med seneste klimafremskrivning

og resultat af PtX udbud, 2030

180

160

140

120

100

PtX

Lavt skøn

Højt skøn

0,18

PtX udbuddet

Klimafremskrivning

Ambition

0,7

2030 Minimum

2030 Maksimum

Kilde: Energistyrelsen

Kilde: Regeringens strategi for Power-to-X, Klimastatus og -fremskrivning 2024 og Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

07 POWER-TO-X

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Adgang til aftagermarkedet

Der skal i mellem Danmark og Tyskland indgås en bindende aftale, der forpligter os til

at etablere grænseoverskridende brintinfrastruktur, som en naturlig opfølgning på det

eksisterende letter of intent fra 2023.

Det er en forudsætning for et fungerende marked, at produkterne kan afsættes der,

hvor efterspørgslen er. Med visheden om en etableret national brintinfrastruktur, har

producenterne en meget højere sikkerhed at stille i forhandlingen med de aftagende

kunder. Det største efterspørgselstræk i Europa ligger i Tyskland, hvor den brint vi ikke

selv kan forbruge i Danmark på raffinaderier og til videreforædling, skal eksporteres til.

Der skal derfor indgås en bindende aftale mellem Danmark og Tyskland om grænse-

overskridende brintinfrastruktur, så infrastrukturselskaberne får de bedste betingelser

til at indgå kontrakt.

Brintinfrastrukturen er en forudsætning for at lykkedes med storskala produktion af

brint i Danmark, og kan katalysere havvindsudbygningen med øget rentabilitet i

projekterne, og generere flere opsatte GW, end hvad elnettet alene kan aftage.

Brintrøret og havvindsparkerne er vigtige at samtænke i de underliggende rammevilkår

- og essentiel for implementering af de politiske aftaler og udbud.

Etablering og drift af Power-to-X

Regeringen skal afsætte 2,5 mia. kr. til støtte af etablering og drift af PtX hurtigst muligt.

Den konkrete støttemodel skal markedsmodne PtX og stimulere aftagersiden – f.eks.

gennem Contracts for Difference - så efterspørgslen kan matche udbuddet af grønne

brændsler. På den måde kan vi accelerere industrialiseringen af brintproduktion og den

bredere værdikæde blandt OEM’erne i Danmark. Der kan med fordel også skeles til ud-

budsmodellen i Hydrogen Bank, hvor særligt den tyske regering har gjort sig gældende er-

faringer. EU har sin egen udbudspulje igennem Hydrogen Bank, hvor danske virksomheder

også har mulighed for at byde på de samlet 2,2 mia. euro. Udbudsmodellen muliggør, at de

bydere der ikke vinder i første omgang kan støttes i gennem nationale puljer - dette kaldes

auction-as-a-service. I denne model kan Danmark og andre af EU’s medlemslande støtte

nationale projekter, som ikke vinder i den fælles pulje, fremfor at facilitere nationale udbud.

Det er både lettere og hurtigere for virksomhederne samt embedsværket.

Temaer med relaterede politikforslag

Omstilling af transporten

Vedvarende energi

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

CCUS

Forsvar

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

CCUS

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

08 CCUS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

produkter, for derved at fortrænge fossile brændsler.

I Danmark er vi blandt dem, der går forrest, og det

er der god forretning i.

CCUS

CO₂-fangst, anvendelse, og lagring (CCUS)

er en afgørende teknologi, som skal skaleres,

hvis vi skal nå klimaneutralitet. Mulighederne

i CCUS-teknologi er store, men erfaringerne

er få, selvom at der er tale om en kendt og

afprøvet teknologi, som kan anvendes i dag.

EU Kommissionen offentliggjorde i februar 2024

en strategi for Industrial Carbon Management, hvor

der argumenteres for, at brugen af CCUS skal øges

markant for at nå klimaneutralitet inden 2050. Det

er positivt, at EU Kommissionen peger på nødven-

digheden af CO₂-fangst, anvendelse, og lagring - og

selvom det ikke er et lovforslag, repræsenterer det

et første skridt mod at forbedre kulstoffangstste-

knologier i EU. Kommissionen estimerer, at vi, for

at nå de anbefalede 90 pct. CO₂ reduktion i 2040,

skal fange mindst 280 mio. tons CO₂ årligt i 2040

og mindst 450 millioner tons årligt i 2050.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Dan-

mark og Grønland (GEUS) vurderer, at der i den

danske undergrund er et samlet teknisk lagring-

spotentiale på mellem 12 og 22 mia. tons CO₂.

Det er mellem 400 og 700 gange større end Dan-

marks samlede årlige CO₂-udledninger. Hertil

peger bl.a. IPCC og Concito på CCUS som nød-

vendig for at nå parismålsætningen.

Danmark kan og skal derfor spille en afgørende

rolle i, at det samlede EU når sine klimamål. For

at udnytte det potentiale er det vigtigt, at der eta-

bleres et effektivt CCUS-marked i EU, hvor der

samarbejdes på tværs af landegrænser, bl.a. med

henblik på import af CO₂ til Danmark fra andre

europæiske lande med store punktkilder. Det kan

understøtte etableringen af en konkurrencedygtig

og rentabel CCUS-branche i Danmark - og cemen-

tere Danmarks position som europæisk CO₂-hub.

I september 2023 blev der indgået aftale om CCS

i Danmark, som bidrager til at opnå målet om 70

pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030.

Aftalen skabte større sikkerhed for fangst og la-

gring af CO₂ allerede fra 2029, og skabte mere

klarhed om rør og transport af CO₂ og udvikling af

CO₂-lagre. Med en samling af midlerne fra to pul-

jer og prioritering af CCS forventes en reduktion på

mindst 34 mio. tons CO₂ over støtteperioden.

Tempoet i udrulningen af CO₂ fangst og lagring

skal holdes oppe. Det vil kræve, at vi hurtigt får eta-

bleret den nødvendige CO₂-infrastruktur, som er

helt afgørende for at etablere en konkurrencedy-

gtig CCS-branche i Danmark. Her er det vigtigt at

tænke forskellige transportformer (rørledninger

& skibstransport) og volumen ift. international

efterspørgsel ind - og vi skal sikre handel med

CO₂ henover landegrænser via en international

CO₂-infrastruktur.

I 2024 vil regeringen, præsentere et oplæg om

rammerne for grænseoverskridende infrastruk-

tur og sammenkobling af regionale transportnet

til CO₂. Oplægget skal understøtte den politiske

ambition om, at Danmark skal være europæisk

hub for CO₂-lagring. I den forbindelse bør det

genovervejes, om staten igennem et statsejet sel-

skab bør påtage sig etablering af den elementære

rygrad af CO₂-infrastrukturen med centrale natio-

nale og internationale forbindelser. Afklaring af

infrastruktur er en central forudsætning for at få

CCS på markedsvilkår.

For at nå klimaneutralitet skal der satses strategisk

på elektrificering, energieffektivitet, vedvarende

energi mv., men der vil fortsat være udledninger,

der ikke kan reduceres. Det er bl.a. de centrale bio-

massekraftværker og affaldsværker, der er nødven-

dige for vores forsyningssikkerhed, udledninger ifm.

opgradering af biogas eller procesudledninger fra

industrien, som er uafhængige af brændselsanven-

delsen, men kommer fra kemiske reaktioner eksem-

pelvis i cementproduktion. Ligeledes vil der være

behov for at anvende indfanget CO₂ i CO₂-baserede

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

08 CCUS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Danmark har enormt potentiale for lagring af carbon

Danmark og Europa kommer ikke i mål med klimaneutralitet uden CCUS

EU kommissionens vurdering af nødvendig årlig CO2-fangst, 2040 & 2050

Mia. ton CO

Teknisk lagringspotentiale i den danske undergrund

Mio. tons CO

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2040

2050

Lavt skøn

Højt skøn

Estimeret nødvendig årlig CO -fangst i EU

Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Kilde: EU kommissionen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

08 CCUS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Etablering af rygrad af CO₂-infrastruktur

Staten bør genoverveje, igennem et statsejet selskab, at påtage sig etableringen af den

elementære rygrad af CO₂-infrastrukturen med centrale nationale og internationale

forbindelser. Derfor ser Dansk Industri frem til, at regeringen i 2024 vil præsentere

et oplæg om rammerne for grænseoverskridende infrastruktur og sammenkobling af

regionale transportnet til CO₂.

Etabler en rammeregulering for CCUS i EU

Udrulning af europæisk CO₂ infrastruktur og etablering af et konkurrencedygtigt

CCUS-marked i Danmark afhænger af CO₂ fra udlandet. Det kræver målsætninger og

forventede mængder for CO₂-fangst og -lagring samt en infrastrukturplan på EU-niveau.

Det er afgørende for at skabe et internationalt marked, og for at opskalere markedet.

Fra dansk side bør der målrettet arbejdes for en EU indsats, der fremmer CO₂, fangst,

anvendelse, transport og lagring af CO₂ med henblik på at sikre et effektivt

CCUS-marked i EU:

· Åben og transparent infrastruktur til transport og lagring.

· Etablering af en målsætning for CO₂-fangst og lagerkapacitet.

· Etablering af et troværdigt og velfungerende marked for klimakreditter, både i form

af et robust certificeringssystem til negative emissioner i EU og klarhed omkring brug

af klimakreditter, som kan understøtte finansiering af projekter til negative emissioner.

· Negative emissioner inkluderet i ETS: Inkludering af negative emissioner i ETS-systemet

kan overvejes med udgangspunkt i, at det ikke begrænser projektudvikleres mulighed for

at forfølge andre finansieringskilder, så som carbon markeder.

· Harmonisering af regler, tilladelser, kulstofregnskab og rapporteringsstandarder på

tværs af EU.

Fremryk og øg mængden af CO₂-reduktioner fra CO₂-fangst

Regeringen skal afsætte 0,245 mia. kr. årligt fra (2027) og frem til at indfri

yderlige CCUS-potentiale (op til 2,4 mio. ton CO₂).

Regeringen har lyttet og sammenlagt puljer til CCUS for at sikre projekter med

stor volumen, hurtigere udrulning, bedre konkurrencevilkår og en mere effektiv

fordeling af pengene. Nu skal det sikres, at der er tilstrækkelig tid til implement-

eringen af projektet mellem udbuddet og det første reduktionsår i dialog med

virksomhederne. Derudover skal der afsættes øgede midler. Forslaget foreslås

finansieret via Grøn Fond.

Grøn produktion

Temaer med relaterede politikforslag

Power-to-X

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Landbrugets

klimaindsats og fremtidens

arealanvendelse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

09 LANDBRUGETS KLIMAINDSATS OG FREMTIDENS AREALANVENDELSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Landbrugets klimaindsats og

fremtidens arealanvendelse

Klimaneutralitet i Danmark kræver, at alle sektorer bidrager til den grønne omstilling.

Særligt i landbruget er en omstilling påkrævet både på kort og på lang sigt. Der skal fokuseres

både på veje til at gøre selve landbrugsproduktionen mere klimavenlig - samt til at sikre en

fremtidig arealanvendelse, der imødekommer fremtidens grønne prioriteringer og behov.

Efterspørgslen efter arealer er stor, og beslutninger om, hvordan vi bruger arealerne bedst,

kommer til at fylde i de kommende år.

Skal vi reducere klimabelastningen og give mere

plads til natur og biodiversitet, kræver det nye

måder at producere vores fødevarer på, plads til

vedvarende energianlæg, opbygning af kulstofla-

gre i jorde og skove samt reservation i landskabet

til klimasikring. Arbejdet med at skabe ram-

merne for et mere bæredygtigt landbrug hånd-

teres i den grønne trepart. Her indgår hensyn

til miljø, biodiversitet og udnyttelsen af arealer

også. Det er vigtigt, at vi får samtænkt element-

erne nu, for at vi lykkes.

Landbruget adskiller sig fra andre sektorer ved at

have med biologiske processer at gøre, hvilket gør

den grønne omstilling mere kompleks og vanskeli-

gere at gennemføre. Sideløbende med danske ini-

tiativer skal vi også kæmpe for en fælles ambitiøs

EU politik for omstilling af landbruget. Derfor går DI

ind for at øge klimaindsatsen i EU, herunder også at

indføre en CO₂-kvoteregulering for landbruget.

Med anbefalingerne i Svarer-udvalgets rapport må

der skulle forventes, at der pålægges en CO₂e-af-

gift. Det er derfor også afgørende, at regulering

og omstillingsincitamenter skrues sammen på en

måde, så det kan opgøres i praksis. Landmændene

skal have en fair afgift og et værktøj til reelt at handle

på en CO₂e-afgift gennem omstillingstiltag. Vi skal

belønne de landmænd, som allerede har gjort - og

vil gøre - en indsats, og samtidig skal miljøet tænk-

es ind. De store landmandsejede andelsselskaber

arbejder allerede målrettet med tilskyndelse til re-

duktioner på bedrifterne som bl.a. også bygger på

økonomiske incitamenter. Det er positivt, at land-

bruget og de landmandsejede virksomheder i fæl-

lesskab allerede arbejder hårdt med tilskyndelse til

reduktioner, men der er brug for en fremtidssikret

struktur til at give en bredere tilskyndelse. Det er

vigtigt, at få etableret rammer for nye dyrknings-

former som f.eks. vertikalt og regenerativt land-

brug samt nye teknologier som f.eks. pyrolyse og

biokul - ligesom man har gjort for CCUS.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

09 LANDBRUGETS KLIMAINDSATS OG FREMTIDENS AREALANVENDELSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Flere har gennem tiden givet bud på arealudfor-

dringen. Teknologirådet pegede i 2017 på, at læg-

ger man planer og mål for arealanvendelse sam-

men med forventninger om fremtidens udvikling,

vækst, natur, landskab og fritidsliv, så ville det be-

tyde, at vi i 2050 skal bruge 130-140 pct. af Dan-

marks areal. Det scenarie er blevet forstærket med

regeringens fremsatte ønsker til anvendelse af ar-

ealer – og ikke mindst EU og FN mål om 30 pct.

beskyttet natur, heraf 10 pct. strengt beskyttet –

både på land og til havs.

I DI ønsker vi en arealplanlægning der mere smi-

digt kan bidrage til, at vi kan opnå flere formål på en

gang. Planlægningen bidrager til klimadagsordenen

og giver også gevinster på miljø og biodiversitet.

Multifunktionelle arealanvendelser, sameksistens,

symbioser, planlægning og arealregulering der kan

imødekomme flere formål, er temaer og krav som

der er behov for, at industrien understøtter - og

myndigheder indarbejder i den fremtidige regule-

ring. Det er opgaver, der kræver mere plads end

vi har, hvis vi fortsætter planlægningen, som vi

plejer. Fremadrettede politiske beslutninger skal

basere sig på en langsigtet strategi for arealan-

vendelse og et grønnere, fremtidssikret land-

brug, der kan sikre opfyldelse af de mange mål -

men også at bl.a. industrien kan have sikkerhed

for en langsigtet planlægning, der skaber rum for

udviklingsmuligheder, herunder udvikling der

kan bidrage til et klimaneutralt samfund. Der er

derfor brug for en ambitiøs grøn skattereform,

som laver den rigtige reguleringsstruktur til en

omstilling også efter 2030 og en sammenhæn-

gende arealstrategi, baseret på nationale prin-

cipper, med lokal udmøntning og lokal inddra-

gelse.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

09 LANDBRUGETS KLIMAINDSATS OG FREMTIDENS AREALANVENDELSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Landbruget står til at udgøre 49 pct. af Danmarks tilbageværende

udledninger i 2035

Landbruget udgør næsten to tredjedele af Danmarks arealer

Mio. ton CO e

-5

-10

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

10%

40%

30%

20%

60%

50%

Ikke klassiﬁceret 2%

Søer og vandløb 3%

Heder, enge og anden

natur (tør og våd) 9%

Veje, jernbaner og

landingsbaner 6%

Bygninger

og bebyggede

områder 7%

Øvrige kunstige

overﬂader 1%

Skov 13%

Skov

Energiforbrug

Landbrugsprocesser

By- og vådområder

Landbrugets arealanvendelse

Landbrugets andel af danske udledninger (ha)

Landbrugsafgrøder

59%

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Anm.: Regnes skov med udgør landbrugssektoren 72 pct. I dag opgøres landbrugets udledninger typisk med skov.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

09 LANDBRUGETS KLIMAINDSATS OG FREMTIDENS AREALANVENDELSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

En grøn skattereform for landbruget

Regeringen skal gennemføre en ambitiøs grøn skattereform for landbruget.

Som for den øvrige del af erhvervslivet skal der gennemføres en grøn skattere-

form for landbruget. Vi skal udvikle og omstille produktionen og ikke afvikle land-

bruget. Som for industrien skal reformen være en samlet pakke med økonomisk

tilskyndelse via afgift og tilskud. DI tror på, at reformen kan indfases gradvist og

klogt, så landbruget udvikles og leverer grønne bidrag både på kort og på lang

sigt. Reformen skal samtidig balancere andre hensyn til miljø, biodiversitet, vand-

miljø m.m. Ligeledes skal reformen håndtere mængden af kvælstof, som landbru-

get udleder. Sammen med et øget tempo i udtagningen af lavbundsjorde, som

kan indgå som delelement i en grøn skattereform for landbruget, skal reformen

sikre, at landbruget som minimum bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks

2030-mål.

Øge tempoet i udtagningen af lavbundsjorde

DI foreslår, at regeringen hurtigst muligt igangsætter en række af anbefalingerne fra ekspert-

gruppen om udtagning af lavbundsjorde, og understøtter det med koordinering af udtagning med

vandmiljø- og klimaformål. Ekspertgruppen er kommet med en række konkrete løsningsforslag,

så der bliver sat turbo på udtagningerne. Regeringen skal nu handle på dem, så der sikres langt

mere tempo i udtagningen af lavbundsjorde. Der skal særligt kigges på en forenkling af VVM-

processerne, at eksisterende natur ikke skal stå i vejen for etablering af ny natur - og at lavbunds-

jorde skal fritages fra erhvervsbeskatning.

Samtidig bør man fra 2025 fordoble de årlige bevillinger til udtagningskonsulenter, så der i st-

edet for 10 mio. kr. årligt frem mod 2027, jf.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug 2021,

afsættes 20 mio. kr. årligt.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Bæredygtig biomasse

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

Biosolutions

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

09 LANDBRUGETS KLIMAINDSATS OG FREMTIDENS AREALANVENDELSE

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Udarbejd en national strategi for Danmarks samlede arealanvendelse

DI opfordrer regeringen til at udarbejde en national strategi for Danmarks sam-

lede arealanvendelse. Det er afgørende for at få samtænkt brugen af vores arealer.

Strategien bør sætte fokus på:

- gennemsyn af natur- og miljølovgivning, der skal sikre og opfordre til, at flere

formål på samme areal kan opnås – f.eks. natur og klimasikring eller grund

vandsbeskyttelse, skovrejsning, reduktion af kvælstof og CO₂ emissioner osv.

- at strategien bidrager til, at der skabes mere plads til naturen

- at sikre at industrien og andre kan planlægge en årrække frem - rum for

udvikling

DI opfordrer også regeringen til at have fokus på havplanlægningen.

Der er et stort samspil af interesser på havet, og derfor har miljøforvaltningen af

havet også været fragmenteret. DI anbefaler, at havplanlægning ligeledes i højere

grad bør anvende principperne fra ”multifunktionel arealanvendelse”.

Læs mere om DI’s politik for arealanvendelse og biodiversitet

her.

Målrettede indsatser for at udvikle og udbrede teknologierne

Der skal afsættes to målrettede teknologipuljer, der effektivt fremmer de mest lovende teknologier

og løsninger i hele fødevareerhvervets værdikæde. Der skal satses på en bred vifte af teknologier,

der kan hjælpe landbruget i omstillingen. Indsatsen kan bl.a. understøtte pyrolyse, som har et be-

tydeligt potentiale. Også foderoptimering, biosolutions og andre teknologier kan komme i spil, men

puljerne til udvikling af teknologierne i udviklingsporet skal i videst mulige omfang gøres teknolog-

ineutrale. Tilskud til tekniske omstillingselementer i landbruget kan i det omfang, dette er muligt,

understøttes gennem brug af finansieringskanaler i EU’s fælles landbrugspolitik. Tilskud til forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter skal ske i et samspil med udmøntningen af midlerne i produktions-

og promilleafgiftsfondene og Innovationsfondens innomission på fødevareområdet AgriFoodTure.

Udgifterne til forskning og udvikling bør lægges oven i det nuværende loft på det offentlige forsk-

ningsbudget på 1 pct. af BNP for at undgå, at andre forskningsområder nedprioriteres.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Bæredygtig biomasse

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

Biosolutions

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Cirkulær økonomi i

forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

10 CIRKULÆR ØKONOMI I FORBRUG OG PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Cirkulær økonomi i

forbrug og produktion

cirkulær. Tallet viser forholdet mellem vores forbrug

af materialer og mængden af materialer, der bliver

recirkuleret i samfundet. 96 pct. af de materialer,

som vi bruger i Danmark, er altså virgine ressourcer,

og kun 4 pct. af materialerne har været brugt før.

Sammenlignet med andre lande er det ikke impo-

nerende, og i Danmark forbruger vi, hvad der svar-

er til 24,5 ton materialer pr. indbygger hvert år. Det

er et godt stykke over EU-gennemsnittet på 17,8 ton

og mere end tre gange højere, end det anslåede

bæredygtige niveau på 8 ton pr. indbygger. Samtidig

viser Circularity Gap analysen, at der er potentiale

for markante reduktioner i materialeforbruget på op

til 39 pct. og i det forbrugsbaserede CO₂-aftryk på

op til 42 pct. ved en omstilling til cirkulær økonomi

indenfor en række sektorer. De potentialer skal vi nu

have høstet.

DI har en ambition om, at Danmark skal være blandt

verdens førende cirkulære økonomier med virksom-

hederne som drivkraft for omstillingen.

Virksomhederne er allerede i gang med omstillingen,

men det er svært at skabe skala i løsningerne. Virk-

somhederne omstiller til cirkulær økonomi af mange

grunde. Som f.eks. nye markedsmuligheder, nye for-

retningsmodeller og mulighed for tilbagevendende

indtægtskilder gennem hele brugscyklussen, mere

klimavenlige produkter og tættere kunderelationer.

Men også for at fremtidssikre råvareinputtet og eta-

blere mere robuste forsyningskæder i en usikker geo-

politisk situation. Og ikke mindst for at sikre ”license

to operate”, når det kommer til rapporteringskrav og

compliance med kommende produktlovgivning og

adgang til fremtidig kapital.

Cirkulær økonomi vil kræve indledende investering-

er i virksomhederne og ofte grundlæggende om-

lægning af strategi og forretningsmodel - samt nye

samarbejder på tværs af værdikæder. Vi skal under-

støtte virksomhedernes indsats og nationalt sætte

ambitiøse mål for omstillingen, der kan skabe vished

om retningen, sætte gang i grøn efterspørgsel og

skabe de rette incitamenter for udvikling og udbre-

delse af de cirkulær løsninger.

Viden, kompetencer, data og digitalisering, standar-

der og ikke mindst grøn efterspørgsel er afgørende,

men er i dag en mangelvare. Politisk skal der derfor

fokus på at sætte retning, og på at sikre de rette inci-

tamentsstrukturer og drivere.

Hidtil har der politisk mest været fokus på bedre af-

faldshåndtering via genanvendelse. Det er vigtigt,

men også en form for symptombehandling. Det er

afgørende, at vi i langt højere grad sætter fokus på at

udnytte ressourcerne bedre og forebygge affald. Og

når produkternes levetid ikke længere kan forlænges,

så skal vi genanvende – i så høj kvalitet som muligt.

Omkring halvdelen af de samlede globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet

af biodiversitet skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer

. Det er udledninger, der sker

i hele værdikæden. Danske virksomheder har både ansvar for lokale klimaudledninger i forbindelse

med produktion, men også globalt i forbindelse med værdikæder - og de udledninger og tab af bio-

diversitet, der sker i forbindelse med råstofudvinding og forarbejdning af materialer.

Vi står ikke bare med massive klimaproblemer, vi står

også med helt konkrete udfordringer i forhold til at

fremtidssikre adgangen til ressourcer og tab af bio-

diversitet. Inden for cirkulær økonomi finder vi værk-

tøjer til at adressere alle de tre globale udfordringer

parallelt.

Skal vi i mål med klimaneutralitet, skal vi udnytte res-

sourcerne bedre ved at gentænke design, produktion,

salg og forbrug for at holde produkter i live så lang tid

som muligt. Konkret kan det handle om, at produk-

ter bruges igen, repareres, deles eller sælges som en

service - eller at bruge genanvendte materialer i nye

produkter. På den måde kan vi reducere vores træk

på jordens ressourcer, og de CO₂-udledninger og det

tab af biodiversitet, der følger med udvinding, forar-

bejdning og brug af materialer. Cirkulær økonomi

skal være et værktøj i den danske klimaindsats. Både

virksomheder, borgere, myndigheder og politikere

har en rolle at spille, hvis vi skal gøre Danmark mere

cirkulær, mere konkurrencedygtig og klimaneutral.

Circularity Gap analysen giver status for Danmarks

cirkularitet. Analysen viser, at Danmark er 4 pct.

Circle Economy (2021): The circularity gap report 2021, International Resources Panel (IRP). (2019): Global resources outlook 2019: Natural resources for the future we want

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

10 CIRKULÆR ØKONOMI I FORBRUG OG PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Danmark har et stykke op til de mest cirkulære lande

Fire metoder til at opnå cirkulære målsætninger

Land

Danmark

Schweiz

Polen

Nordirland

Skotland

Sverige

Pct. cirkulær

6,9

7,5

10,2

7,9

1,3

Design-fasen

Optimer

Brug mindre

Regenerér

Brug fornybart input

Cirkulér

Brug igen

Levetid

Brug længere

Brugs-fasen

Efter endt levetid

3,4

Kilde: Circle Economy (2023): The Circularity Gap Report Denmark

Anm.: Inspireret af figur fra Circularity Gap Report Denmark.

Kilde: Virksomheder driver den cirkulære omstilling, Dansk Industri

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

10 CIRKULÆR ØKONOMI I FORBRUG OG PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

En ambitiøs national strategi for cirkulær økonomi

Der er brug for en national strategi, der skal sætte en ambitiøs retning for omstilling

til cirkulær økonomi i Danmark med mål for reduktion af dansk materialeaftryk og for at

knække affaldskurven. Circularity Gap analysen giver baseline. Der skal særligt fokus på

incitamenter, der kan skalere de cirkulære løsninger, herunder grøn efterspørgsel, data

og digitalisering, kompetencer, forskning, partnerskaber, adfærdsændringer og design.

Og så skal der fokus på de sektorer, som bruger flest ressourcer – vi skal både fjerne

barrierer og understøtte omstillingen. Se DI’s politiske udspil om cirkulær økonomi med

bud på hvilke indsatser, der bør indgå i en kommende strategi for at skabe skala og sikre

rammer for en markedsdrevet udvikling af cirkulære løsninger.

Vi skal sikre kompetencer til den cirkulære omstilling

Regeringen skal etablere et videnscenter for cirkulær økonomi. Hvis virksomhederne er

godt klædt på til omstillingen, så kan det betyde, at vi kommer først med de cirkulære

løsninger - og kan vende cirkulær økonomi til en konkurrencefordel. Indenfor de kommende

år vil virksomheder i Danmark blive mødt af en tsunami af grønne og cirkulære krav til

produkter, forretning og til håndtering af affaldsmængderne. Det er godt, men virksom-

hederne står ofte uden viden om de konkrete redskaber. Hvordan kommer de i gang?

Hvilke materialer er de mest bæredygtige og let genanvendelige, hvordan designer man

cirkulært, hvilke produktkrav er på vej - og hvilke nye forretningsmodeller kan bruges?

Der er brug for et videncenter for cirkulær økonomi, som på det praksisnære niveau kan

ruste virksomhederne til omstilling og nye forretningsmodeller.

Vi skal investere i fyrtårne for plast og tekstilgenanvendelse

Ved at gå foran og udvikle og demonstrere nye genanvendelsesteknologier,

kan Danmark levere på klima- og miljømål, blive et forbillede for plast- og

tekstilgenanvendelse globalt og skabe mulighed for eksport.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

Biosolutions

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

10 CIRKULÆR ØKONOMI I FORBRUG OG PRODUKTION

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Totaløkonomi i alle offentlige indkøb

Alle offentlige instanser skal indføre totaløkonomi i de offentlige indkøb. Totalomkostninger

som økonomisk parameter bør inddrages i forbindelse med offentlige indkøb, så omkost-

ninger i drift reduceres og energi- og ressourceeffektive løsninger stilles bedre i konkurren-

cen. Der findes allerede nationale totalomkostningsværktøjer. De skal i spil i offentlige ind-

køb – hvad end det er i stat, kommuner eller regioner. Hvor der ikke er værktøjer, kan løsere

vurderinger af de totaløkonomiske konsekvenser ved indkøb og investeringer træde

i stedet. Metode og tilgang skal naturligvis være proportional med indkøbets omfang og

størrelse.

Sektorspecifikke indsatser for at fremme cirkulær økonomi

Indenfor emballager, byggeri, elektronik, tekstiler og bioøkonomi er der særligt brug

for konkrete indsatser for at skabe skala i de cirkulære løsninger. Blandt andet forslår

DI etablering af et nationalt genbrugssystem for take-away emballager, producentansvar

for tekstiler, fradrag for reparation af elektronik, reduktion af affaldsproduktion på

byggepladsen og større og bedre udnyttelse af nedrevne byggematerialer samt smidige

og hurtige godkendelsesflow for bioressourcer.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

Biosolutions

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Kompetencer og efterspørgsel

til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Kompetencer og

efterspørgsel til den

grønne omstilling

dannelser, er der brug for, at uddannelserne styrkes

- og at der er tilstrækkeligt med studiepladser på

uddannelser, hvor erhvervslivets efterspørgsel efter

dimittender er høj. I dag afvises et højt antal af kvali-

ficerede førsteprioritetsansøgere på ikke-ledigheds-

dimensionerede STEM-uddannelser. Det er uhold-

bart at kvalificerede ansøgere, som efterspørges

til den grønne omstilling, afvises i døren, fordi der

mangler studiepladser.

For virksomhederne oplever allerede i dag sti-

gende problemer med at rekruttere de pågæl-

dende grupper af ikke-faglærte og faglærte.

Derfor er det også nødvendigt, at vi adresserer

manglen på arbejdskraft og kompetencer i dag,

så manglen på arbejdskraft og kompetencer

ikke skal blive en barriere for, at Danmark kan

få den grønne omstilling op i det tempo, som

klimaneutralitet i 2045 kræver. Vi er nødt til at

kigge både inden for vores egne grænser og op-

kvalificere, hvor særligt certifikater og sikker-

hedskurser er afgørende - og vi er også nødt til

at gøre det lettere at hente kvalificeret interna-

tional arbejdskraft til Danmark - og give dem

nødvendig kvalificering, herunder certifikater.

Den grønne omstilling får især brug for faglært

og ufaglært arbejdskraft, og her bliver det nød-

vendigt at kunne tiltrække og ansætte inter-

national arbejdskraft udenfor EU til disse stil-

linger, da forventningen er, at det bliver svært

alene at finde den nødvendige arbejdskraft i

Danmark og EU.

For at få den grønne omstilling op i tempo kræver det

udover arbejdskraft også, at både forbrugere og virk-

somhederne selv efterspørger de grønne løsninger.

I dag har virksomhederne svært ved at afsætte de

klimavenlige løsninger, som de udvikler. Hvis klima-

venlige løsninger forsat skal udvikles, implement-

eres og billiggøres i Danmark, så er det centralt, at

vi får skabt et marked der efterspørger de klima-

venlige løsninger - og i Danmark har det offentlige

musklerne til at efterspørge de grønne løsninger.

Den offentlige sektor køber varer, tjenester og an-

læg for omkring 448,5 mia. kr. årligt. Det er mange

penge, som virkelig kan rykke noget og skabe et

marked for grønne løsninger, men grønne hen-

syn fylder for lidt i offentlige udbud. Det offent-

lige bør tage et langt større ansvar og bidrage

til den efterspørgsel, som skal skabe skala i de

grønne og klimavenlige løsninger. Skåltalerne skal

omsættes til konkrete målsætninger og handling

for indkøbet i de organisationer, som politikerne

selv står i spidsen for. De grønne ambitioner skal

kunne ses i de konkrete indkøb, fra kuglepenne

til store infrastrukturprojekter, hvor ressourcefor-

bruget er stort.

For at Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, skal der være den rigtige arbejdskraft

til at udføre den faktiske omstilling. Det betyder både mere arbejdskraft, men også et fokus på

uddannelse og efteruddannelse, så Danmark også har de nødvendige kompetencer.

For at lykkes med klimaneutralitet i 2045 skal

vi have langt flere f.eks. smede, anlægsstruk-

tører murere, elektrikere, automatikteknikere

og industriteknikere til at anlægge, bygge og

installere de grønne løsninger. Samtidig skal vi

have langt flere håndværkere til at renovere og

klimasikre den eksisterende bygningsmasse -

det inkluderer både faglærte og ikke-faglærte.

Vi skal have de rigtige kompetencer, da behovet

for kompetencer til den grønne omstilling kun

vil vokse frem mod 2045.

Der er også behov for udvikle vores uddannelsessys-

tem og gøre det mere agilt, her særligt i forhold til

gymnasierne - og i forhold til at gøre det nemmere

at kvalificere sig løbende og hurtigt til de jobfunk-

tioner, som følge af den grønne omstilling. Samti-

dig skal vi sikre en større gennemførselsrate på er-

hvervsuddannelserne. Derfor har DI bl.a. etableret

et panel med lærlinge, og DI har også et læreplads

fællesskab for at styrke arbejdet med lærlinge i DI’s

medlemsvirksomheder. Også på de videregående

uddannelser, og særligt de videregående STEM-ud-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

For at realisere nødvendige investeringer i grøn omstilling

kræves 195.000 ekstra årsværk i industrien frem mod 2035

Udviklingen i arbejdskraftsbehovet i industrien som følge

af nødvendige investeringer for gørn omstilling

De offentlige indkøbs klimaaftryk

forventes at forblive uændret i 2030

Mio. ton CO e

Årsværk

200000

180000

160000

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

Akkumuleret behov

Ekstra årsværk i industrien for at gennemføre grøn omstilling

3,9

2019

3,6

4,3

6,8

2020

4,6

4,4

6,7

2021

4,5

3,2

6,5

2022

4,3

4,6

6,6

2030

Kommuner

Regioner

Stat

Kilde: Beskæftigelseseffekter af investeringerne i den grønne omstilling i industrien 2023-2035, COWI

Kilde: Global afrapportering 2024, Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Tilpas de gymnasiale tilbud til den brede ungdom

DI foreslår sammen med Dansk Metal, at vores gymnasiale tilbud bliver

tilpasset den brede ungdom, der ønsker at gå i gymnasiet.

Vi foreslår konkret at udvide gymnasiet til også at rumme en toårig gym-

nasial vej som i højere grad kombinerer det praktiske og boglige med en

tættere kobling til erhvervslivet. Naturligvis med de samme muligheder,

som efter det treårige gymnasium samt med et udvidet formål om også at

forberede til erhvervsuddannelser. Derudover foreslår vi at skærpe de

faglige krav og hæve adgangskravet til 7 på det treårige gymnasium.

Flere investeringer i grund- og efteruddannelse til at sikre arbejdskraft til grøn omstilling

De 900 mio. kr. årligt der er afsat til at styrke erhvervsuddannelserne skal målrettes taxameter og

kvalitet, og skal ikke ud som puljer. De skal især bruges på undervisere og udstyr.

De erhvervsuddannelser der på grund af den grønne omstilling skal have nyt indhold og længde

skal prioriteres nu. F.eks. procesoperatørens grønne speciale, udvidelse af skoleuger på tømrer-

uddannelsen og personvognmekanikeren som nu også skal håndtere elbiler. Regeringens helt nye

udspil ‘Forberedt på fremtiden IV’ er et vigtigt skridt i udmøntningen af de mange lovede millioner

til erhvervsskolerne, og DI er tilfredse med det fokus det har på grøn omstilling.

Det skal være langt nemmere for internationale medarbejdere at få de nødvendige certifikater på

deres eget sprog, da certifikater ofte er et krav i industrien og energisektoren, i byggeriet og på trans-

portområdet. Det skal generelt være nemmere at kvalificere sig til nye og ændrede jobfunktioner til

den grønne omstilling, hvor for eksempel mange af de store energiprojekter vil bestå af en anlægsfase

og derefter en driftsfase, hvor jobkravene vil være forskellige i de to faser. Så det skal være muligt for

medarbejderne og virksomhederne let og hurtigt at kunne kvalificere sig til nye jobfunktioner.

Det kan være ved at bruge ”pakker” af AMU-kurser målrettet forskellige jobfunktioner i forhold til

den grønne omstilling, og som samtidigt kan give merit ind i en erhvervsuddannelse.

Uddannelsestaxameterne på tværs af de videregående uddannelser bør hæves med 10 pct., hvilket

der skal afsættes 965 mio. kr. årligt til, hvoraf 200 mio. kr. i 2030 vil være finansieret fra aftalen om

reform af universitetsuddannelserne. På STEM-uddannelserne skal der udover et taxameterløft

også sikres, at alle kvalificerede førsteprioritetsansøgere optages på ikke-ledighedsdimensionerede

STEM-uddannelser. For at kunne øge antallet af studiepladser vil det kræve, at den såkaldte sektor-

dimensionering, som begrænser antallet af studiepladser på universiteterne uafhængigt af efter-

spørgslen fra arbejdsmarkedet, afskaffes. Derudover skal der afsættes 50.000 kr. pr. studieplads

- svarende til 75 mio. kr. årligt.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Grøn produktion

Digitalisering og teknologi

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Vedtag at alle offentlige indkøb skal være grønne i 2025

Alle offentlige instanser skal indføre klima- og miljøhensyn som en parameter i de offentlige indkøb.

Det må ikke længere være muligt at foretage indkøb for skattekroner, hvor klima- og miljøhensyn er

udeladt. Vi er nået til et punkt, hvor det ikke længere er rimeligt, at indkøb fra fælleskassen ignorere

de grønne alternativer. Det indebærer, at indkøb og udbud af kontrakter skal tage afsæt i totaløkono-

miske vurderinger, krav om miljømærker, tildeling af kontrakter på baggrund af miljø og kvalitet, brug

af innovationsklausuler og en tættere dialog med de private leverandører.

Ny erhvervsordning for overenskomstdækket

arbejde til at sikre nødvendig arbejdskraft

En erhvervsordning, hvor det er overenskomsternes krav til løn- og arbejds-

vilkår, der skal gælde. Ordningen skal fungere sideløbende med de eksister-

ende erhvervsordninger, herunder beløbsordningen.En erhvervsordning for

overenskomstdækket arbejde vil være relevant både på det private og offent-

lige arbejdsmarked. Det er en forudsætning, at ansættelsesforholdet er

omfattet af en kollektiv overenskomst, f.eks.ved at ansættelsesforholdet er

omfattet af overenskomst i kraft af den pågældende virksomheds medlem-

skab af en arbejdsgiverforening.

Overenskomstdækkede virksomheder tager et særligt ansvar for at sikre

ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Derfor bør de have en særlig adgang til at

rekruttere internationale medarbejdere på alle lønniveauer, idet ansættels-

erne netop sker på ordnede løn- og ansættelsesvilkår.

Forslaget vil gøre det muligt at hente blandt andet specialiserede ufaglærte

inden for anlægsarbejde hertil fra lande uden for EU. Mange af projekterne til

den grønne omstilling kræver netop større anlægsarbejder (f.eks. vindmøller),

og der vil blive brug for både mange faglærte og specialiserede ufaglærte til

disse opgaver. Det er grupper, som der allerede i dag er udbredt mangel på.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Grøn produktion

Digitalisering og teknologi

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

11 KOMPETENCER OG EFTERSPØRGSEL TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Indsigt i den offentlige sektors grønne mål og resultater

De 30 største offentlige ordregivere skal sætte konkrete reduktionsmål og dokumen-

tation for indsatsen i den grønne omstilling på lige fod med de private virksomheder.

Fra og med i år skal alle store virksomheder rapportere om deres arbejde med den

bæredygtige omstilling, herunder ikke mindst ned gennem deres værdikæde. Ifølge

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) skal virksomheder fra 2025 med

mere 250 ansatte redegøre for miljø og klima i årsrapporten og efterses af en revisor.

I DI efterspørger vi ikke mere rapportering, tværtimod. Vi efterspørger blot en mere

ensartet tilgang, så vi ikke sammenligner æbler med pærer. I udspillet “Offentlige

indkøbsmilliarder skal bruges grønt” foreslår vi, at de 30 største offentlige organisa-

tioner som minimum sikrer gennemsigtighed i deres mål og resultater for klima og

biodiversitet på samme vis, som de største virksomheder.

Indfør testzoner for grønne offentlige indkøb

Offentlige organisationer skal udpege og gennemføre tre årlige forløb, hvor der er fokus

på offentlig-privat innovation med grønne løsninger.

Modet til forandringer kan i nogle tilfælde være lav, og bekymringen for at begå fejl kan

være en barriere for fornyelse. Men den grønne omstilling kalder på større risikovillighed

og entreprenørskab, som giver plads til at gribe tingene an på nye måder. Det gælder både

internt i de offentlige organisationer, hvor lysten og modet til at efterspørge løsninger - som

udfordrer vaner og de ”normale” arbejdsgange - får langt mere plads. Det betyder også,

at nye løsninger og modige iværksættere i højere grad skal lukkes ind, så vi får sat skub i

morgendagens løsninger. Politikerne skal bakke op om nytænkning og opgør med

”0-fejlskulturen”, når det gælder den grønne omstilling og samarbejdet med de private

virksomheder. Derfor foreslår DI, at offentlige organisationer skal udpege og gennemføre

tre forløb årligt, hvor der er helt særlig fokus på offentlig-privat innovation og benytte de

grønneste løsninger. De offentlige organisationer skal selv definere projekterne i forhold til

omfang og emne, men intentionen bag skal være at flytte nuværende grænser og understøtte

en mere entreprenant samarbejdskultur med de private virksomheder.

Offentlige organisationer skal ikke låses til specifikke grønne løsninger, men det er

afgørende, at vi tør at udfordre normen. Der kan læses mere om DI’s politik på grøn

efterspørgsel her.

Temaer med relaterede politikforslag

Vedvarende energi

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Grøn produktion

Digitalisering og teknologi

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Globalt fokus og lederskab

i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Globalt fokus og lederskab

i EU og resten af verden

Danmark skal gå forrest med at opfylde vores klimaforpligtigelser på hjemmebanen, men

vi mener ambitionen rækker videre. Hvis vi skal være et grønt foregangsland, skal vi også

adressere de globale udledninger. Danmark og danske virksomheder kan bidrage med

løsninger på nogle af de globale klimaudfordringer. Med eksport af grønne løsninger og et

stærkt klimadiplomati bidrager danske virksomheder til at løse klimaudfordringen globalt.

2040-mål, hvor der er foreslået 90 pct. reduktion,

men også det indikative 2035-mål, som også skal

besluttes.

Danmark kan også spille en rolle udenfor EU. Dans-

ke virksomheder er førende på grønne teknolo-

gier og produkter, der kan bidrage med løsninger

på nogle af de problemer, som klimaudfordringer

skaber - særligt i det globale syd. Vi har fra dansk

side et solidt klimadiplomati, hvor vi helt konkret

interagerer med regeringer, myndigheder og er-

hvervsliv i andre lande blandt andet gennem et vel-

fungerende myndigheds- og sektorsamarbejde og

de grønne partnerskaber etableret med en række

lande. Dertil kommer, at virksomhederne gennem

egne eksportaktiviteter og tilstedeværelse på de

internationale markeder indgår i konstruktiv dia-

log og rådgivning af aktører i landene. Sikrer vi, at

de løsninger kommer i spil, kan Danmark spille en

central rolle i den globale, grønne omstilling - og

det er også god forretning. Større globale ambi-

tioner vil sikre mere ens konkurrencevilkår, hvor

grønne løsninger bliver efterspurgt.

Vi skal desuden fokusere og tage ansvar for det

aftryk, Danmark har i verden. De danske grønne

løsninger spiller en stor rolle i klimasammenhæng

globalt - og leder til store reduktioner i mange an-

dre lande. Men det danske forbrug har også et af-

tryk, som vi ikke må være blinde for. Et foregang-

sland viser, hvordan man indretter et klimaneutralt

samfund. Et samfund der også tager ansvar ved

at reducere de udledninger, der er forbundet med

import og dermed udvinding og forarbejdning af

ressourcer andre steder i verden.

Et centralt instrument til at måle bæredygtigheden

hos virksomhederne bliver EU’s nye CSRD rappor-

Indsatsen for at forhindre store globale tem-

peraturstigninger og håndteringen af klima-

forandringer er et globalt ansvar. Derfor er der

brug for et ambitiøst og velfungerende samar-

bejde både i EU, men også på tværs af lande og

regioner. Danmark skal være et grønt foregangs-

land, men i sidste ende skal udfordringen

løses i fællesskab globalt. Her er Paris-aftalen,

international handels- og udviklingspolitik, bi-

lateralt samarbejde og FN’s 17 Verdensmål alt

sammen drivkræfter i den globale grønne om-

stilling.

Derfor skal vi i Danmark bidrage til at trække

international klimapolitik i en mere ambitiøs

retning. Det er først og fremmest i EU, hvor vi

skal løfte klimadagsordenen og sørge for, at vi

får hele vores kontinent med på den grønne

bølge. Hver gang EU reducerer CO₂-udlednin-

gerne med 1 pct. point ift. udledningerne i 1990,

så falder de globale udledninger med mere end

Danmarks samlede udledning i 2022. Så vi skal

tænke de europæiske og danske løsninger end-

nu tættere sammen for at få storskala og sikre et

markant klimabidrag. Det gælder både ift. EU’s

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

teringskrav, hvor børsnoterede virksomheder med

over 500 ansatte fra regnskabsåret 2024 skal rap-

portere på en lang række faktorer inden for bl.a.

klima i deres årsrapport. Allerede fra 2025 udvides

kravet yderligere til at omfatte samlet ca. 2300

børsnoterede og ikke-børsnoterede store danske

virksomheder. Ved at få bedre overblik over udled-

ningerne i hele værdikæden, og at hjælpe virksom-

hederne med at sætte mål for reduktioner, skal det

muliggøre mere bæredygtige forretningsmodeller.

De nye rapporteringskrav er en stor mundfuld for

virksomhederne, og vi skal sikre, at det gøres rig-

tigt. Den viden der opnås gennem rapporteringen

skal anvendes effektivt – uden at der tilføjes unø-

dige krav på toppen for virksomhederne.

Danske virksomheder arbejder allerede seriøst

med bæredygtighed, og vi tror på, at hvis det

skrues rigtigt sammen, så kan det blive en konkur-

rencefordel.

Internationalt samarbejde vil styrke klimaind-

satserne. I EU har vi sat en høj pris på CO₂, og

fra 2026 vil en ny EU klimatold (CBAM) sikre

en CO₂-pris på udvalgte kvotesektorer, når der

importeres varer ind i EU. En global pris på CO₂

ville være idealet, men kombinationen af en ro-

bust EU CO₂-kvotepris og CBAM initiativet vil

give incitament til både EU’s industrivirksomhed-

er og konkurrenter udenfor EU til at øge fokus på

CO₂-reduktioner - ligesom regeringer udenfor EU

bliver tilskyndet til at indføre effektiv klimaregule-

ring. Der skal også arbejdes sammen internatio-

nalt for at sikre en grøn omstilling af den transport,

som går mellem landegrænser. Det gælder bl.a.

den internationale søfart.

Banen er kridtet op for nye grønne markeds-

muligheder – i benhård konkurrence. Vi skal tænke

klima ind fra starten. Et eksempel er udvikling af en

bedre ramme for brug af såkaldte kulstof-kreditter

i EU, som der skal skabes et marked for. Når EU

og Danmark skal være klimaneutrale, vil der være

behov for negative CO₂-udledninger som sker, når

biogen CO₂ lagres. Bedre arealanvendelsen frem-

mer kulstofbinding, ligesom når der i højere grad

anvendes materialer, der binder kulstof. Det får vi

brug for på sigt, men allerede nu skal incitamen-

terne skabes.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Danmarks CO₂-udledninger svarer til 1 promille

af verdens samlede udledninger

Danmark ligger under EU-gennemsnittet for hjemtagning af grønne EU-midler

Hjemtag fra EU’s innovationsfond og LIFE programmet, 2020-2022

Bulgaria

Greece

Croatia

Sweden

Belgium

Finland

Estonia

Latvia

Slovenia

Poland

Cyprus

Spain

Lithuania

Netherlands

Denmark

Germany

France

Slovakia

Ireland

Austria

Czechia

Portugal

Italy

Hungary

Malta

Romania

Luxembourg

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2, 5

3, 0

Danmark

Innovationsfonden

Life

Pct. af BNI

Anm.: CO₂-udledninger i 2020.

Kilde: Our World In Data og Energistyrelsen

Anm.: Tallene er aggregeret for perioden 2020-2022.

Kilde: På baggrund af CINEA OG AMECO

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Effektivt EU-marked for carbon-kreditter

Regeringen skal aktivt tænke EU-markedet for carbon-kreditter ind i den danske

klimapolitik. Rejsen mod klimaneutralitet vil kræve en øget indsats for at binde kulstof

og mindske kulstoftabet. Det kan ske gennem lagring af biogent CO₂, klimavenlig

arealanvendelse og brug af materialer, der binder kulstof.

EU har besluttet sig for at udvikle et marked for disse såkaldte kulstofkreditter, hvilket

DI bifalder. Et troværdigt markedsbaseret system med kulstofkreditter vil skabe værdi

for de valg, der fremmer kulstofbinding. DI anbefaler, at man fra EU’s side ligeledes får

afklaret, hvordan disse kreditter kan spille sammen med EU’s øvrige klimaindsats.

Regeringen skal i EU presse på for hurtigst muligt, at få etableret robuste og klare

metoder og et velfungerende marked for fangst- og lagring af kulstof. Regeringen skal

tænke dette marked aktivt ind som et element i den danske klimaindsats i det kom-

mende klimaprogram, når de første metoder er på plads.

Styrkede finansieringsværktøjer og flere lokale sektorrådgivere

Regeringen skal styrke finansieringsværktøjerne samt de lokale sektorrådgivere, der er cen-

trale i at sikre, at danske virksomheder samarbejder med lokale virksomheder og adgang til

nye markeder. Dette indebærer midler øremærket grøn projektudvikling og projektmodning

i det globale syd samt en styrkelse af det grønne, strategiske sektorarbejde - herunder sek-

torrådgiverne. Derudover skal myndighedssamarbejdet styrkes - blandt andet med fokus på

grønne løsninger.

Ambitiøst EU-mål for drivhusgasudledninger i 2040

EU skal fremsætte et 2040 klimamål senest i 2025 som led i realisering af EU’s

mål om klimaneutralitet senest i 2050. DI anbefaler, at EU sætter et 2040

klimamål på 90 pct. og et 2035 mål, der flugter med denne ambition.

EU-Kommissionen og regeringen støtter dette ambitionsniveau, og vi opfordrer

regeringen og danske EU-parlamentarikere til at arbejde for et 90 pct. 2040

klimamål i de politiske forhandlinger.

Temaer med relaterede politikforslag

Power-to-X

CCUS

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Forskning, innovation og iværksætteri

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Udvidelse af EU’s kvotehandelssystem

Regeringen skal arbejde for en udvidelse af EU’s kvotehandelssystem, så det også

dækker landbrugssektoren.

Den markedsbaserede tilgang til klimaomstillingen har EU understøttet igennem de-

res kvotehandelssystem ’Emission Trading System’ (ETS), der fastlægger en robust

og ensartet CO₂-kvotepris. ETS er løbende blevet udvidet under Fit-for-55 pakken i

EU for at nå EU’s 2030 mål, og vil i 2030 udgøre 85 pct. af EU’s samlede udledninger.

Det er herefter primært drivhusgasudledningerne fra landbruget, der ikke er omfattet

af en CO₂-kvotepris. DI opfordrer regeringen til at arbejde for også at sætte en pris på

at udlede på EU’s landbrugssektor. På den måde sikres en samlet omstilling af vores

europæiske samfund med lige vilkår for landbrug og fødevareproducenter på tværs at

kontinentet.

Styrk rammerne for Danmarks globale klimaaftryk og sæt pejlemærker for indsatsen

Regeringen skal sætte pejlemærker for Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og for

klimanytten af dansk eksport. Pejlemærkerne skal skabe retning og ramme for arbejdet,

og dermed hjælpe os mod et smartere og mere klimavenligt forbrug med cirkulære løsninger

i spil, mens vi samtidig arbejder mod en grønnere og mere effektiv eksport med et lavere

klimaaftryk og større klimanytte. For at understøtte indsatsen skal monitoreringen og

opfølgningen af arbejdet med globale udledninger sættes i system. Konkret skal det

indskrives i formålsparagraffen for klimaloven, at Danmark skal arbejde for at reducere sit

globale klimaaftryk - og øge sin positive globale påvirkning.

Hvis vi skal være et grønt foregangsland, så skal vi også have ambitioner, når det gælder

vores globale aftryk. Danmark har en unik mulighed for at gå forrest med pejlemærke for

forbrugsbaserede udledninger, og sammen med et pejlemærke for Danmarks positive

klimaaftryk i verden gennem eksport af grøn teknologi og tjenesteydelser vil det vise, at vi

tager vores ansvar alvorligt. Derfor skal vi også prioritere en dansk indsats i udviklingen af

den EU-lovgivning, der reducerer det forbrugsbaserede forbrug ved at stille cirkulære

krav til produkter.

Temaer med relaterede politikforslag

Power-to-X

CCUS

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Forskning, innovation og iværksætteri

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

12 GLOBALT FOKUS OG LEDERSKAB I EU OG RESTEN AF VERDEN

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Øget adgang til finansiering og kapital fra EU

For at sikre virksomhedernes vej mod grøn omstilling er det afgørende, at et

konkurrencedygtigt Europa sikres igennem støtte og finansiering af innovation-

og teknologiskalering. Regeringen skal arbejde for at fremme dansk deltagelse

i især de grønne og digitale EU-programmer og konkurrenceudsatte fonde.

Både for at sikre kapital og finansiering, men også for at udnytte denne finan-

siering til at geare danske investeringer generelt - og på sigt fastholde dansk

erhvervslivs teknologiskalering og vækst i Europa og Danmark. Danske virk-

somheder er historisk underrepræsenteret i hjemtaget af EU midler til klima-

teknologier. Derfor bør Regeringen arbejde for at øge danske virksomheders

hjemtag af EU’s midler fra de konkurrenceudsatte fonde til klimaindsatser i

danske virksomheder og skalering af danske grønne teknologier. Sidst, bør

Regeringen arbejde for Europæiske løsninger og finansieringsprogrammer

til at skalere grønne teknologier i stedet for statsstøtte løsninger nationalt i

Medlemsstaterne, da det fragmenterer EU’s indre marked.

Bedre viden om rapportering for at opnå reel klimaeffekt

Regeringen skal sikre, at danske virksomheder har de rigtige rammevilkår for at lykkes med de

nye rapporteringskrav fra EU.

DI har fremsat tre centrale punkter, som vil sikre et godt grundlag for at lykkes med udrulningen af de nye

rapporteringskrav. Det skal på den korte bane hjælpe virksomhederne med at mappe deres udledninger

og sætte mål for reduktion, og på den lange bane skal det hjælpe med at reducere udledningerne.

1. Overblik over CO₂-rapporteringsværktøjer: Der findes forskellige værktøjer til CO₂-rapportering

på markedet og fra det offentlige og private. Det er vigtigt at give virksomhederne en nem måde

at navigere i disse værktøjer og finde det, der passer bedst til deres behov. Dette kunne omfatte

en centraliseret informationsplatform, der beskriver de forskellige værktøjer og deres funktioner.

2. Nem adgang til viden om rapportering: Virksomheder har brug for let tilgængelig viden om,

hvordan man rapporterer deres udledninger korrekt. Dette kan omfatte vejledninger, skabeloner

og trin-for-trin instruktioner til at hjælpe virksomhederne med at komme i gang og sikre, at deres

rapportering er præcis og pålidelig. Ligeledes ville det være yderst brugbart, hvis indrapporteret

data kunne tilgås i koncernen. Dermed ville virksomheder med flere afdelinger, også i forskellige

lande, kunne bruge deres indrapporterede data nemt og aktivt.

3. Dialog på tværs af landegrænser: Danske virksomheder har ofte en global værdikæde, der strækker

sig ud over landegrænserne. Derfor er det vigtigt at hjælpe virksomhederne med at indgå i dialog med

internationale partnere for at reducere udledninger globalt. Det er især relevant i forhold til Scope

3-udledninger, som bliver stadig vigtigere i danske virksomheders klimaregnskab, selvom de ikke

rent teknisk tæller med i Danmarks regnskab. Konkret er der brug for, at virksomhederne får de

rette værktøjer til at træffe beslutninger om valg af underleverandør ift. deres arbejde med at om-

stille og reducere CO₂. Det er en kompleks proces, når man kommer helt ned i udledninger i værdi-

kæder, og derfor er der brug for nogle overordnede værktøjer.

Temaer med relaterede politikforslag

Power-to-X

CCUS

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Forskning, innovation og iværksætteri

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Forskning, innovation

og iværksætteri

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

13 FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Forskning, innovation og iværksætteri

Forskning og innovation er forudsætninger for en klimaneutral fremtid. De grønne teknologier,

som virksomheder og universiteter lige nu i fællesskab knokler for at videreudvikle og skalere,

står på skuldrene af mange års forskning og udvikling på universiteter og i virksomheder.

Vi ved for eksempel, at forskning inden for de

tekniske og naturvidenskabelige hovedområder

er arnested for grøn teknologiudvikling. Det er

samtidig de forskningsområder, virksomhederne

efterspørger mest ny viden indenfor.

Vi ved også, at det er virksomhederne, der sikrer,

at ny grøn teknologi kommer på markedet igen-

nem massive private investeringer i forskning

og udvikling. Derfor skal Danmark kvittere med

konkurrencedygtige vilkår for private investering-

er i forskning, innovation og iværksætteri.

Der er behov for en fokuseret satsning på forsk-

ning, som kan understøtte udviklingen af nye

robuste grønne løsninger, bl.a. i forhold til frem-

tidens behov for bygningsrenovering, energi,

fødevarer og transport. Dette drejer sig både om

grønne løsninger, der skal bidrage på den korte

bane, men også de grønne løsninger, der skal

bidrage til opnåelse af klimaneutralitet - både i

Danmark og globalt. Der er et enormt eksport-

potentiale i, at være det land, hvor de grønne

løsninger udvikles f.eks. inden for vandteknologi

og biosolutions.

Desuden skal vi skabe bedre rammer for iværksæt-

teri, så de grønne løsninger samtidig går fra forsk-

ning til forretning. Derudover har DI bl.a. fokus

på, at der bliver gjort op med de regulatoriske

og skattemæssige benspænd, der i dag er for

iværksættere – herunder udfordringer med lager-

beskatning, medarbejderaktier, fantomskat og

crowdfunding.

Hele DI’s iværksætterudspil kan læses her.

Den grønne nøgleteknologi Power-to-X beror for

eksempel på mange års forskning i katalyse. Vi ved

også, at forskning og udvikling er forudsætninger

for at udvikle ingredienser til klimavenlige fødevar-

er, som forbrugerne rent faktisk har lyst til at spise.

På en lang række områder står vi i Danmark et gun-

stigt sted i dag, hvor vi har grønne nøgleteknologi-

er, der er relativt tæt på markedet. Det skyldes, at

Danmark traditionelt set har haft gode rammevilkår

for forskning, udvikling, test og demonstration –

blandt andet igennem et højt ambitionsniveau for

forskningsinvesteringer siden Globaliseringsstra-

tegien fra 2006.

Desværre er ambitionsniveauet inden for dansk

forsknings- og innovationspolitik for lavt i disse år.

Derfor vil Danmark på sigt tabe fart som innovativ

spydspids. Konkurrerende lande som Sverige og Fin-

land har f.eks. overhalet Danmark, når det kommer til

samlede private og offentlige forskningsinvestering-

ers andel af BNP. Vi risikerer derfor, at fremtidens

grønne løsninger udvikles i andre dele af verden og

Europa. Samtidig er vi for dårlige til at skabe ram-

merne for, at forskningen bliver til forretning. Hvis vi

vil vende den udvikling, er vi nødt til at øge det offen-

tlige forskningsbudget markant - og have øget fokus

på hvordan, vi skaber bedre vilkår for iværksættere,

så forskningen omdannes til grøn forretning.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

13 FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Erhvervslivet bidrager mest til forskning og udvikling

Udgifter til forskning og udvikling i pct. af bruttonationalproduktionet (BNP)

Danmark er ved at tabe videnskapløbet

Udgifter til forskning og udvikling i pct af BNP (2022)

Pct. af BNP

3,5

2,5

1,5

0,5

2018

2019

2020

2021

2022

1,9

1,8

1,83

1,75

1,78

1,1

1,12

1,13

1,11

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Erhvervslivet

Den offentlige sektor

Anm.: I figuren benyttes regnskabstal, mens der i temaet benyttes budgettal

- derfor afviger det offentlige bidrag fra hinanden.

Kilde: Danmarks Statistik

Anm.: De skraverede søjler viser 2021-tal, da nyere tal endnu ikke er offentliggjort

Kilde: Eurostat, tabel tsc00001

itz

lan

Un lgiu

ite

lan

ria

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

13 FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Stop modregningen af EU-hjemtaget

Danmark bør have de højeste ambitioner for at deltage i EU’s forsknings- og innovations-

programmer, såsom Horizon Europe og EU’s Innovation Fund. Desværre medfører den

nuværende beregningsmetode i forhold til 1 pct.-målet for offentlig finansieret forskning,

at et øget hjemtag af midler fra EU ikke giver flere penge til forskning og udvikling i

Danmark. Det reducerer bare statens investeringer hertil. Dette bør ændres, således

at forskningsinstitutioner og virksomheder har stærkere incitamenter til at indgå i

EU-programmerne for forsknings og innovation inden for grøn omstilling.

Regeringen bør benytte Danmarks økonomiske bidrag til EU’s forsknings- og innova-

tionsprogrammer til beregningen af 1 pct.-målet - og ikke forskere og virksomheders

hjemtag af EU-midler.

Løft det offentlige forskningsbudget

De øremærkede offentlige grønne forskningsbevillinger bør gradvist øges med 1,5 mia. kr.

årligt mod 2030. Midlerne bør udmøntes i åben konkurrence fremfor snævre afgrænsede

puljer, for at opnå størst mulig effekt. Samtidig bør de fire grønne missionsdrevne forsknings-

og innovationspartnerskaber gøres permanente med flerårige bevillinger mod 2030.

Det større grønne forskningsbudget bør være en del af et generelt løft af det offentlige

forskningsbudget, således at det udgør 1,5 pct. af BNP i 2030.

National strategi for test og demonstration

Danske virksomheder skal have adgang til state of the art test- og demonstrations-

faciliteter for at kunne udvikle nye grønne produkter. Der bør udarbejdes en national

strategi for opbygningen og udviklingen af faciliteter, der understøtter strategiske

prioriteringer inden for bl.a. PtX, CCUS, brint, fødevarer, biosolutions, vand-

teknologi, byggeri mv.

Strategien bør opdateres løbende og have en investeringsramme på 200 mio. kr. årligt.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

13 FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Styrk universiteternes arbejde med innovation

Der bør etableres en varig, årlig økonomisk ramme på finansloven til at styrke

universiteternes innovationsopgave. Midler skal understøtte universiteternes

opbygning og drift af innovations-infrastruktur. Dette kan f.eks. være incubations-

miljøer, teknologioverførsel, styrkede samarbejdsrelationer med erhvervslivet og

de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter mv.

Der er samtidig behov for at standardisere processer, vilkår og aftaleskabeloner

for overførsel af IP-rettigheder fra forskningsinstitutioner til virksomheder.

Der bør igangsættes en national proces for dette.

Universiteterne er vigtige institutioner til at fremme innovationsdagsordenen,

og dermed plante frøene til fremtidens grønne innovative løsninger.

Hæv FoU-fradraget permanent og uden loft

Regeringen skal fra 2025 forhøje FoU-fradraget permanent til 130 pct. uden loft.

Hvis Danmark skal forblive et førende land inden for grøn teknologi, kræver det, at vi har de helt rigtige

forudsætninger for forskning og udvikling. Derfor skal FoU-fradraget gøres permanent på 130 pct., så det

fortsat er attraktivt at forske i nye grønne løsninger i Danmark. Forslaget forventes at have et mindre-

provenu på 1,4 mia. kr. i 2030.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Digitalisering og teknologi

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

14 DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Digitalisering og teknologi

Teknologi og digitalisering kan levere et væsentligt bidrag til en klimaneutral fremtid.

Eksemplerne på datadrevne og teknologiske klimaløsninger er mange, og digitalisering spiller

en helt central rolle i den grønne omstilling. Og potentialet bliver ved med at vokse i takt med,

at flere teknologier vinder frem - og behovet for snarlige og vedvarende løsninger på

klimaudfordringerne bliver efterspurgt som aldrig før.

Digitalisering og teknologi er desuden ofte en

forudsætning for den grønne omstilling i andre

brancher og sektorer, f.eks. når det gælder ud-

vikling af software og systemer, der understøtter

energieffektivisering, bedre udnyttelse og større

produktivitet i vedvarende energi, mulighed for

lagring mv. Men teknologi kan også revolutionere

landbrug og fødevareproduktion, og kan hjælpe

med at overvåge og lave forudsigelser om jordens

knappe ressourcer. Og så kan teknologien styrke

biodiversitet f.eks. ved at bruge kunstig intelli-

gens til at opdage invasive arter, som skader den

naturlige biodiversitet.

Derudover bliver teknologien hele tiden klogere og

mere avanceret. Derfor kan den hjælpe os med at

forstå og håndtere nuværende klimaudfordringer,

men også forberede os på fremtidige hændelser.

Og det er i den kontinuerlige udvikling af tek-

nologien, at potentialerne ved at bruge digitale

løsninger bliver endnu større og helt afgørende for

missionen om en mere bæredygtig fremtid for alle.

Det er afgørende, at vi også fokuserer på at modne

digitale teknologier, som kan finde anvendelse i

den grønne omstilling af samfundet. Vi skal der-

for stille skarpt på hele værdikæden fra adgang til

råstoffer, som bliver til mikrochips - og som åbner

dørene for nye sofistikerede og avancerede hard-

ware- og software-løsninger i virksomhederne.

Hvis vi skal lykkedes med et klimaneutralt Dan-

mark, så skal vi forholde os til kritiske teknologi-

er og råstoffer, som er nødvendige for, at vi kan

udbygge vores elinfrastruktur, beregne og reali-

sere potentialerne i Power-to-X og skubbe på for

bæredygtige energiformer.

I takt med at udviklingen og anvendelsen af end-

nu mere avanceret teknologi både i den grønne

omstilling - men også i den øvrige digitalisering

af samfundet - stiger, så vil klimaaftrykket fra den

digitale industri tilsvarende forstørres. Nye typer

af teknologi kræver enorme mængder af data,

som skal lagres i datacentre, og derfor vil behovet

for energi, vand og andre kritiske råstoffer forven-

teligt forøges fremadrettet.

Det er derfor vigtigt, at Danmark som grønt og

digitalt foregangsland har fokus på både de

mange muligheder teknologien bidrager med i

den grønne omstilling, men også den stigende

CO₂-udledning, som den digitale industri står

for. Med de to styrkepositioner i bagagen kan der

være konkurrencefordele ved både at udvikle de

løsninger, som bringer os tættere på målet om

klimaneutralitet i 2045 samt være garant for, at

den digitale udvikling sker indenfor bæredygtige

rammer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

14 DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Tre centrale elementer af digitalisering og teknologis

understøttelse af grøn omstilling

Teknologiske løsninger skabes et sted i økosystemet

men vil typisk skaleres og opnå effekt et andet sted

Ny såvel som eksisterende teknologi er centrale

løftestønger for at nå i mål med den grønne omstilling

Teknologi

Øvrige

virksomheder

Digitale

virksomheder

Både energioptimering og omstilling fra sort til grøn

energi er afgørende for at reducere udledning

Grøn energi

Forbrugere

Myndigheder

Digitale virksomheder løfter opgaven om teknologi-

udvikling i et samlet økosystem, hvor den grønne

effekt af teknologi kan opnås og skaleres

Økosystemer

Teknologi-

virksomheder

Akademiske

institutioner

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

14 DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Etablering af offentlig-privat sandkasse med fokus på innovation i grønne digitale løsninger

Regeringen skal etablere en offentlig-privat sandkasse for test af digitale løsninger, der kan

bidrage med at nedbringe den samlede CO₂-udledning i Danmark, samt test af løsninger,

der kan understøtte en mere bæredygtig brug af digitalisering og teknologi.

På samme vis som der i dag er etableret en regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens,

hvor virksomheder og myndigheder kan modtage vejledning om lovgivning, kan der med

fordel laves et lignende samarbejde om udvikling og afprøvning af grønne innovative digitale

løsninger som skal sikre, at vi får bragt de nyeste teknologier i spil inden for ansvarlige rammer.

Både kunstig intelligens og kvanteteknologi har potentialerne til at kunne skabe nye

landvindinger inden for den grønne omstilling - og her vil både offentlige myndigheder og

virksomheder drage fordel af at få adgang til vejledning og fysiske og virtuelle faciliteter til

afprøvning af nye løsninger.

Etablering af en innovativ grøn og digital sandkasse vil samtidig give Danmark mulighed for

at udnytte både vores grønne og digitale styrkepositioner, og bringe os i front som leverandør

af de løsninger, der skaber en bedre fremtid.

Samarbejdet og finansieringen af sandkassen kan med fordel indgås ml. myndigheder,

vidensinstitutioner og virksomheder.

Grønne IT-indkøb i den offentlige sektor

Bæredygtighed bør være et paramenter i alle offentlige IT-indkøb- og anskaffelser.

IT står for 6,2 pct. af den samlede CO₂-udledning på offentlige indkøb i Danmark. Et tal, der

forventes at stige i takt med at vi digitaliserer flere funktioner i stat, regioner og kommuner

- og samtidig har behov for systemer, der kan understøtte mere komplekse arbejdsprocesser.

Der er behov for, at man i højere grad end i dag inddrager klimahensyn og bæredygtighedskrav

ved indkøb af IT - og at grønne parametre vægtes på linje med tekniske og økonomiske krav.

Det er desuden vigtigt, at de offentlige ordregivere samtænker bæredygtighedskrav med de

øvrige krav til en IT-løsning, så der er sammenhæng mellem disse. Her bør det vurderes, hvorvidt

konstant oppetid er hensigtsmæssigt - eller om energiforbruget kan holdes nede i perioder.

Dette vil selvfølgelig kun være muligt for udvalgte løsninger, der ikke understøtter vitale

samfundsfunktioner.

Placering af datacentre tæt på varmekilder*

Regeringen og kommunerne skal udarbejde en national strategi for, hvordan datacentre fremover

placeres mest hensigtsmæssigt ift. udnyttelse af overskudsvarme i eksisterende varmekilder,

f.eks. fjernvarmenetværk samt i relation til andre energikrævende teknologier og brancher.

Med en stigende digitalisering af industri og samfund og anvendelsen af ny teknologi vil behovet

for datacentre vokse. Danmark og resten af Norden har optimale forhold for placering af data-

centre, da vi kan tilbyde køligt klima, adgang til grøn og vedvarende energi og en stabil digital

infrastruktur.

Ved at udarbejde en strategi, som kan sikre datacenterudviklere nem adgang til forsyning og

deling af overskudsvarme, kan Danmark blive en fordelagtig placering for bæredygtige

datacentre - og dermed være med til at understøtte den digitale grønne omstilling.

*Forslaget forudsætter, at prisloft på overskudsvarme fjernes, jf. tema om energieffektivisering.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Forsvar

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

15 FORSVAR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Forsvar

I vores stræben efter at nå klimamålene forandres infrastruktur generelt, og vores samfund

gøres mindre afhængig af fossile brændstoffer. Det vil komme til at få betydning for Forsvaret,

som oftest skal agere i civile strukturer, og derfor er afhængig af at kunne trække på civile

ydelser for at kunne løse opgaverne. Den grønne omstilling i samfundet skal reflekteres ind i

forsvarssektoren, men operationaliteten skal fastholdes, og også styrkes med aftalen af

30. april 2024 om at fremrykke investeringer i forsvaret.

ligesom Forsvarets bygninger, særligt kasernerne,

står over for en gennemgribende modernisering.

Selvom balancen er afgørende, så kan en grøn

omstilling også have positive følgevirkninger. Ved

at elektrificere i højere grad opnås der en større

forsyningssikkerhed, da det giver muligheder for

flere energiformer. Ligeledes kan mere moderne,

grønne kaserner med et bedre indeklima bidrage

til at give forsvaret en bedre fysisk arbejdsplads.

Det har vi brug for, så vi kan sikre de rette kom-

petencer, både ift. fastholdelse og rekruttering af

medarbejdere til forsvaret.

Forbrug af brændstof er den helt store synder, og

det giver mening at se på alternative muligheder

på sigt. Det kan være inden for alle de domæner,

hvor brændstofforbruget i dag er stort, både land,

vand og i luften. Her vil udviklingen af fremtidens

brændstoffer via bl.a. PtX være en potentiel nøgle

til at nedbringe udledningerne.

I dagligdagen er det oplagt at starte med at se på

grønne kaserner, brugen af øvelsesområder, civile

køretøjer og forholdene for dem, samt de skibe og

fly, der sejler eller flyver fra a til b – kan der findes

hybride løsninger, som kan tages i anvendelse på

forholdsvis kort sigt?

På operativ anvendelse af forsvarets kapaciteter

skal der introduceres nye teknologier, som både er

grønne, men som også forbedrer Forsvarets oper-

ative evne. DI har forslået simulation, grønne lej-

re (med cirkulært system omkring vand, el m.v.),

lydløse motorer mv., og en del af de forslag er

Forsvaret allerede begyndt at arbejde videre med.

Ruslands invasion af Ukraine har vist, at afhængig-

hed af fjendtlige stater hurtigt kan blive en trussel

mod dansk og europæisk sikkerhed, og samtidig

står behovet for et stærkt og effektivt forsvar ly-

sende klart, ikke bare i Danmark, men også i vores

europæiske nabolande. Forsvarets valg af energi-

former kan indirekte bidrage til øget sikkerhed,

men samtidig har Forsvaret til opgave at kunne

forsvare Danmark og vores allierede så effektivt

som muligt.

Derfor skal der findes en balance, hvor forsvarets

opgaveløsning ikke begrænses af nye grønne sys-

temer, der ikke kan drives i de potentielt meget

pressede miljøer, som en potentiel kampplads kan

være. For at kunne kæmpe effektivt, er Forsvaret i

dag afhængigt af systemer som kampvogne, mis-

siler, fly og skibe, der ikke let eller hurtigt lader sig

omstille med samme effekt og kampkraft, som de

har i dag. Samtidig råder Forsvaret over en flåde

af civile køretøjer, hvor omstilling vil være mere

oplagt, uden at det går ud over opgaveløsningen -

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

15 FORSVAR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Operationaliteten skal fastholdes mens den grønne omstilling gennemføres

Forsvarets primære udledninger kommer fra drivmidler

Ton CO e

300000

250000

200000

150000

100000

50000

Drivmidler, øvrigt

Køle og slukningsmidler

Tjenesterejser

Elforbrug

Bygninger

Drivmidler, land

Drivmidler, luft

Drivmidler, maritim

Operationalitet

Grøn omstilling

2022

Kilde: Forsvarets Klimaregnskab 2022

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

15 FORSVAR

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Energi- og klimaforhold i skibe

Forsvaret skal indtænke energi- og klimaforhold i indkøb af nye skibe.

Danmark skal over en længere årrække udskifte de fleste af Forsvarets skibe. Et af de første

store projekter er udviklingen og konstruktionen af patruljeskibe til Søværnet. Energi- og

klimaforhold indgår i dag i opgaven med udviklingen af patruljeskibene. Søværnets skibe,

både større og mindre, bruger store mængder fossilt brændstof, og nye indkøb samt nye

udviklingsprojekter bør ligesom patruljeskibsprojektet indtænke energi- og klimaforhold.

Forsvarets bygninger og materiel skal også effektiviseres og ikke undtages

Forsvaret skal gennem samarbejder med private aktører søge at opnå lavest muligt

klimaaftryk ved nye byggeprojekter.

DI anbefaler, at aftalepartierne bag forsvarsforliget sætter et mål for, at Forsvarets bygninger

og kaserner moderniseres og energieffektiviseres, så de som minimum kan klassificeres

i den samme energiklasse i 2030, som der stilles krav om til andre offentlige bygninger

i det kommende EU-bygningsdirektiv. Kaserner er ellers undtaget fra dette krav i direk-

tivet, men energirenoveringer af kasernerne er logisk i sammenhæng med den planlagte

gennemgående opgradering af danske kaserner.

Aftalepartierne bør endvidere beslutte, at driften af Forsvarets kaserner udbydes i

langsigtede OPP- eller ESCO-samarbejder.

Temaer med relaterede politikforslag

Energieffektivitet

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Power-to-X

Omstilling af transporten

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

Biosolutions

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Biosolutions

Bioteknologiske klimaløsninger eller biosolutions har potentialet til at accelerere den grønne

omstilling i en lang række sektorer. Copenhagen Economics

estimerer, at biosolutions globalt

kan reducere 4.300 mio. ton CO₂ frem mod år 2030. Det svarer til ca. 8 pct. af den globale

udledning eller ca. 100 gange Danmarks CO₂-udledning i dag.

lutions kan dermed reducere miljø- og klimapå-

virkningen i bl.a. landbrug og fødevareproduktion,

industri, materialer, transport og energiforsyning.

Det er nogle af de sektorer, som er afgørende at

omstille for, at Danmark kan blive klimaneutrale.

Derfor er det vigtigt, at vi får sat gang i udviklingen

af biosolutions herhjemme og i resten af verden.

Sektoren efterspørger to overordnede politiske

tiltag:

1. Mere tidssvarerende og forståelig regulering,

så det bliver markant nemmere som virksom-

hed at navigere i både danske og europæiske

godkendelsesprocesser

2. Adgang til opskaleringsanlæg helt op til

fuldskalaproduktion, så innovative virksom-

heder kan få testet deres produktionsmetoder

og løsninger, inden de selv investerer enten

million- eller milliardbeløb i egne fabrikker

med risikokapital.

Biosolutions har et bredt potentiale. Af konkrete

løsninger er eksempelvis præcisionsfermenteret

mælkeprotein, som estimeres til at kunne redu-

cere CO₂-udledning, landareal og vandforbrug med

90 pct. Desuden undgår vi helt udfordringerne

med at sikre høj dyrevelfærd og håndtering af

gylle, der slet ikke produceres, når proteinet dyr-

kes i en tank.

Et andet eksempel er biopesticider baseret på fer-

omoner, der designes til at ramme helt specifikke

skadedyr, som forvirres af feromonerne i luften

og derfor ikke kan forplante sig. Feromonerne er

ikke giftige og bionedbrydelige, dvs. markant mere

bæredygtige end de traditionelle pesticider, som de

kan supplere.

Et sidste eksempel er biobaseret cement, som ud-

nytter bakterier i stedet for CO₂-intensive kemiske

processer til at skabe forbindelserne i cementen, der

gør materialet så velegnet til byggeri. Ambitionen er,

at biocementen kan reducere CO₂-udledningen mar-

kant sammenlignet med den traditionelle metode.

Biosolutions har dermed potentiale til at bidrage til

markante reduktioner i en lang række sektorer, men

det kræver de rette rammer og muligheder for at es-

kalere i stor skala. Derfor skal der sættes fokus på

bedre rådgivning til regeringen, mere investering i

forskning i sektoren samt at vi skal have flere ind på

relevante uddannelser, som skal skaffe fremtidens

arbejdskraft i sektoren. Man har taget de første

skridt, og det er positivt - men vi skal ikke stoppe

der.

Naturen og biodiversiteten er under massivt pres,

som følge af et for højt globalt ressourceforbrug.

Energiforsyninger er blevet storpolitik, og en has-

tigt voksende verdensbefolkning betyder, at der

vil være væsentligt flere munde at mætte.

Vi kan derfor ikke fortsætte med at producere og

forbruge ressourcer på den måde, som vi gør i

dag, hvis vi ønsker et bæredygtigt samfund. Med

en udsigt til 10 mia. mennesker i 2050 skal ud-

ledningerne reduceres voldsomt i hele verden og

i alle sektorer, og ressourcerne bruges smartere.

Vi har således en forpligtelse til at handle og om-

stille til en grønnere og bæredygtig fremtid. En

fremtid, hvor vi skal producere mere til flere men-

nesker på mindre land - og med den lavest mulige

påvirkning af natur, miljø, klima og biodiversitet.

Den opgave er massiv og kræver, at vi gør op med

vanetænkningen, og baner vejen for nye løsninger.

En potentiel gamechanger kommer ved at benytte

naturlige processer. Med naturens egen værk-

tøjskasse kan løsninger baseret på anvendelse

af fermenteringsteknologi og mikroorganismer,

herunder bakteriekulturer, enzymer, svampe mv.

erstatte fossile og konventionelle løsninger. Bioso-

“The potential of Biosolutions”, Copenhagen Economics, september 2022

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Danmark har muligheden for at blive et hub for in-

novative biosolutions, men det kræver mere smi-

dige processer. Derfor skal vi have sat mere fokus

på området herhjemme med det samme. Vi skal

samtidig presse på for mere fokus i EU, da USA

og Kina er langt foran Europa, når det kommer til

godkendelsesprocedurer - og Europa sakker bag-

ud, hvis vi ikke kommer ind i kampen.

Biosolutions kan blive en nøgle for den grønne

omstilling herhjemme, men det kan også blive et

eksporteventyr. Det kræver, at vi kommer i gang

nu.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Formularen for biosolutions

EU sakker bagud med langsomme godkendeselsprocesser på nye produkter

Tid for godkendelsesprocesser i EU og relevante lande

Input

Sukkerstof eller biomasse

År

USA

Kina

Naturlig proces

Mikroorganismer fermenterer

Output

Enzymer, biopesticider,

biokemikalier, nye fødevarer etc.

Kilde: IBMA

Lavt skøn

Højt skøn

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

Nationalt spor for sektorens udvikling

Der er brug for en national strategi for biosolutions. Regeringens ordførere har annonceret det, men den lader vente på sig.

En national strategi bør indeholde en række forskellige elementer så som:

- Videreudvikling af Det Nationale Bioøkonomipanel til at inkludere biosolutions

Regeringen bør videreudvikle Det Nationale Bioøkonomipanel til et Biosolutions Panel, der har til opgave at levere kon-

krete anbefalinger og løbende rådgivning til regeringen i arbejdet med at understøtte biosolutions-sektoren. Panelet kan

omfatte relevante myndigheder, erhvervsorganisationer, virksomheder, NGO’er, tænketanke, fonde og universiteter m.fl.

Panelet bør sekretariatsbetjenes af Erhvervsministeriet med inddragelse af Fødevareministeriet og Miljøministeriet samt

andre relevante ressortministerier.

- Styrket forskning i biosolutions og flere dedikerede uddannelser

Den offentlige forskning er afgørende for danske biosolutions-virksomheder. Som en del af et grønt løft af det offentlige

forskningsbudget bør der afsættes midler til strategisk forskning, der kan understøtte udviklingen af innovative løsninger

inden for biosolutions. Det gælder f.eks. inden for bioengineering, proces/produktionsteknologi, mikrobiomforskning,

fødevareernæring- og sundhed mv. Biosolutions-sektoren anbefaler desuden, at der oprettes flere uddannelsespladser

(faglærte, videregående og engelsksprogede uddannelser) inden for biosolutions, der kan give flere dimittender de

nødvendige kompetencer.

- Opskalerings- og testfaciliteter i verdensklasse

Regeringen bør afsætte de fornødne ressourcer til eksekvering af den fulde ambition for Erhvervsfyrtårnet Biosolutions,

så der etableres tilstrækkelige anlæg for iværksættere og SMV’er til alle niveauer af TRL-skalaen under både bioraffinering

og fermentering, med henblik på at imødekomme kapacitetsudfordringer inden for sektoren. Samtidig bør regeringen

understøtte økosystemet ved f.eks. at tilbyde tilskud (i form af vouchers) til SMV’ere, der benytter sig af opskalerings-

faciliteterne. Indsatserne skal sikre, at der opnås den nødvendige kapacitetsopbygning.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig biomasse

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

16 BIOSOLUTIONS

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Politikforslag

EU og internationalt spor for sektorens udvikling

Den amerikanske administration har udsendt flere præsidentielle dekreter (executive orders), der skal fremme biosolutions og biomanufacturing,

Kina har gjort udviklingen af bioøkonomi og biosolutions central for sine femårige vækstplaner, mens Indien sigter mod at blive anerkendt som et

globalt biosolutions-produktionscenter inden 2025. Japan ønsker også at fremme sin biosolutions-sektor med en dedikeret strategi, der forventes

at vokse til 837 milliarder dollars inden 2030. Danmark og EU er dermed i skarp konkurrence med resten af verden i forhold til at tiltrække inves-

teringer, placering af start-ups og opskalering inden for biosolutions. Regeringen bør hurtigst muligt prioritere biosolutions-sektorens udvikling,

hvis ikke Danmark og EU skal hægtes af og blive afhængig af teknologi samt infrastruktur fra andre dele af verden. Det vil kræve:

En EU-strategi for biosolutions og en kommende EU-biotech Act

Danmark bør aktivt sætte fokus på biosolutions i EU, og EU-Kommissionen har netop gjort bioteknologi og biomanufacturing - og dermed

biosolutions - til en hovedprioritet i 2024 og frem mod den næste kommissions arbejdsprogram 2025-2029. Det skaber en oplagt mulighed for

den danske regering i forhold til at arbejde for en EU-strategi for biosolutions mhp. at sikre gode rammebetingelser for sektoren og som mods

var på de amerikanske initiativer på området. Det danske EU-formandskab i 2025 er derudover også en unik mulighed for at sætte biosolutions

på dagsordenen over for de øvrige EU-medlemslande. Danmark bør arbejde for, at der sættes ambitiøse mål for sektoren på EU-plan, som

samtidig sikrer hurtigere godkendelser af nye biosolutions og mere smidig EU-regulering. Helt konkret ved at sikre gennemførelse af Kommis-

sionens bebudede EU-Biotech Act.Den danske regering kan finde inspiration i en række helt konkrete anbefalinger til forbedringer udgivet

af European Biosolutions Coalition: policy-recommendations-from-the-european-biosolutions-coalition-2024_web.pdf (eubiocoalition.eu)

- Styrket eksport og myndighedssamarbejde

De danske repræsentationer i udlandet spiller en vigtig rolle i forhold til at etablere og understøtte samarbejde med de lokale myndigheder.

Regeringen bør opprioritere og målrette myndighedssamarbejdet samt eksportfremmeindsatsen ved at styrke de sektorfaglige kompetencer på

udvalgte vækstmarkeder. Der er tale om en langsigtet indsats, der ved at koble de danske sektorfaglige indsigter med det lokale markedskendskab har

til formål at påvirke rammevilkår og standarder i en retning, der modsvarer og imødekommer danske kompetencer og løsninger inden for biosolutions.

Det er afgørende, at biosolutions bliver en integreret del af Danmarks finansielle diplomati. Sektoren anbefaler, at der skabes målrettet internation

alisering og myndighedssamarbejde med udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er igangsat i forhold til biosolutions-sektoren. Det gælder eksport-

handlingsplan for fødevareklyngen, Food & Bio Forum i regi af Udenrigsministeriet/Trade Council og forståelseserklæring om grønt samarbejde mellem

Danmark og USA. Det er værdiskabende initiativer for sektoren og afgørende, at regeringen fortsat prioriterer finansiering heraf. Et naturligt næste

skridt vil være at have attachéer og sektorrådgivere på relevante danske ambassader og repræsentationer, der har et særskilt fokus på biosolutions.

Temaer med relaterede politikforslag

Bæredygtig biomasse

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

KLIMA- OG PROVENUEFFEKTER

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Klima- og provenueffekter

Klimaneutral i 2045 – handling i dag belaster isol-

eret set de offentlige finanser. Der er jf. tabellen

prioriteret ca. 4,9 mia. kr. i 2025, 9,6 mia. i 2030

og 10,1 mia. kr. i 2035. De største udgifter kom-

mer fra tiltag vedrørende forskning, innovation og

iværksætteri, Landbrug og arealanvendelse, om-

stilling af transporten og bæredygtig biomasse.

Power-to-X finansieres over en længere periode.

Herudover kommer et ønske om at styrke det

grønne råderum.

Tiltagene i forskning, udvikling og iværksætteri vil

være en løftestang for yderligere og billigere CO₂-re-

duktioner, og ligeledes vil tiltag inden for ener-

gieffektivitet, bygge- og anlægssektoren, cirkulær

økonomi, kompetencer og efterspørgsel og bioso-

lutions være medvirkende til reduktioner på længe-

re sigt, som ikke kan kvantificeres. Tiltagene spill-

er en vigtig understøttende rolle for at muliggøre

den grønne omstilling til et klimaneutralt samfund.

De største CO₂e-reduktioner i udspillet kommet

fra CCUS, landbrugets klimaindsats, omstilling

af transporten og bæredygtig biomasse. Klimaef-

fekten for biomasse kommer fra en anbefaling om

at følge Svarer-udvalgets anbefaling om at støtte

skovrejsning med 92.000 kr. pr. ha., mens reduk-

tionerne fra landbruget baseres på, at landbruget

lukker klimamankoen for 70 pct. målet i 2030 på

1,5 mio. ton CO₂e, som svarer til den lave ende af

landbrugsaftalen af 4. oktober 2021. Effekten af-

hænger af forhandlingerne i den grønne trepart.

Der antages effekt fra tilskud til teknologiske virke-

midler i landbruget svarende til Svarer-udvalgets

pulje til pyrolyse i model 3b. Der forventes yderlig-

ere reduktioner i 2035, som ikke er indregnet i DI’s

udspil, da treparten også skal skabe et fundament,

som vil give reduktioner efter 2030.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 321: Henvendelse af 12.06.24 fra Grøn Omstilling om DI udspil: Klimaneutral i 2045 – handling i dag

KLIMANEUTRAL I 2045 – HANDLING I DAG |

KLIMA- OG PROVENUEFFEKTER

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

Provenu (mia. kr.)

2024-priser

2025

2030

2035

2030

CO₂e (mio. ton)

2035

Styrket grønt råderum

Energieffektivitet

Vedvarende energi

Bæredygtig bygge- og anlægssektor

Bæredygtig biomasse

Omstilling af transporten

Grøn produktion

Power-to-X

CCUS

Landbrugets klimaindsats og fremtidens arealanvendelse

Cirkulær økonomi i forbrug og produktion

Kompetencer og efterspørgsel til den grønne omstilling

Globalt fokus og lederskab i EU og resten af verden

Forskning, innovation og iværksætteri

Forsvar

Biosolutions

Digitalisering

Total

0,0

0,1

0,0

0,3

1,2

0,2

0,0

1,0

0,0

1,8

0,0

4,9

1,5

0,0

0,8

1,0

0,8

0,3

0,2

1,2

0,0

1,0

0,0

2,9

0,0

9,6

1,5

0,0

1,1

2,2

0,7

0,3

0,2

1,2

0,0

2,9

0,0

10,1

2,3-4,2

0,5-2,4

1,4

0,1

0,3

Understøttende tiltag

0,6

0,7

Understøttende tiltag

0,5-2,4

1,4

Understøttende tiltag

3,2-5,1

Det offentlige mindreprovenu finansieres hovedsageligt gennem råderummet og politikforslag, som øger arbejdsudbuddet, jf. DI’s 2030-plan.

Tabellen indeholder alene provenukonsekvenser for de offentlige finanser. Den grønne omstilling og DI’s anbefalinger vil dog også have økonomiske

konsekvenser for forbrugere og virksomheder. Eksempelvis vil udbygning af CO₂- og el-infrastruktur have betydelige omkostninger.