Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 319
Offentligt
2881738_0001.png
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Klimarådets kommentarer til Energistyrelsens globale afrapportering
Indholdsfortegnelse
1
2
3
4
5
6
Indledning og konklusioner .................................................................................................... 2
Sammenhæng i den globale klimaindsats .............................................................................. 5
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk ................................................................................ 6
International transport .......................................................................................................... 15
Teknologiudvikling og -udbredelse ....................................................................................... 17
Klimanytten ved eksport af grøn energi ................................................................................ 21
Referencer .................................................................................................................................... 23
Side 1
Kommentering af Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0002.png
1
Indledning og konklusioner
Regeringen skal ifølge klimaloven udgive en global afrapportering hvert år. Den globale afrapportering udgives af
Energistyrelsen og skal synliggøre Danmarks globale klimapåvirkning. Afrapporteringen er Danmarks officielle
redegørelse for, hvordan danske forbrugere, virksomheder, investorer og myndigheder påvirker
drivhusgasudledningerne uden for Danmarks grænser. Den globale afrapportering adskiller sig fra det territoriale
klimaregnskab, som kun omfatter udledninger inden for Danmarks grænser, og som ligger til grund for de danske
klimamål.
Danmarks globale klimaaftryk er en vigtig del af den samlede klimaindsats
Den globale afrapportering bidrager sammen med den territoriale klimaopgørelse til at give et helhedsorienteret billede
af Danmarks samlede klimaindsats og -påvirkning. Dette helhedsperspektiv er afgørende, da Danmarks samlede
klimapåvirkning ikke fremgår fyldestgørende af den territoriale opgørelse. Fx viser den globale afrapportering, at mens
Danmarks territorielle udledninger er faldet støt siden 1990, så er udledningerne i udlandet fra danskernes forbrug steget
i samme periode. Omvendt viser afrapporteringen, at udvikling af grønne danske teknologier ikke kun bidrager til
opfyldelse af Danmarks egne klimamål,
men også understøtter andre landes grønne omstilling.
Klimarådet vurderer metoder og kommenterer på udviklingen
Klimarådet skal i henhold til klimaloven kommentere på den globale afrapportering. Klimarådets kommentering har to
formål:
At vurdere afrapporteringens metodiske grundlag og pege på områder, som kan videreudvikles.
At kommentere på udviklingen i Danmarks globale klimaindsats og -påvirkning og anvise muligheder for
at styrke Danmarks globale klimaindsats.
Kommenteringen fokuserer på fire forskellige områder
Klimarådet udgav i november 2023 analysen
Danmarks globale klimaindsats.
Analysen vurderede, hvordan Danmarks
globale klimaindsats kan styrkes. I analysen udpegede Klimarådet ti globale indsatsområder som særligt vigtige.
Tilsammen udgør de ti områder en samlet ramme, som er vist i figur 1.
Klimarådets kommentering inddrager rammen fra Klimarådets analyse
Danmarks globale indsats,
idet kommenteringen
fokuserer på fire af de ti områder, der blev udpeget som vigtige i analysen. De fire områder er illustreret med gule
markeringer i figur 1. De er:
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk, herunder offentlige indkøb (afsnit 3)
International transport (afsnit 4)
Teknologiudvikling og -udbredelse (afsnit 5)
Klimanytten ved eksport af grøn energi (afsnit 6)
Derudover kommenterer Klimarådet i afsnit 2 på sammenhængen i den globale klimaindsats.
Side 2
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0003.png
Fokusområder i
kommenteringen
Figur 1
Anm.
Kilde:
Danmarks globale klimapåvirkning
Figuren illustrerer 10 globale områder, som er vigtige for Danmarks globale klimapåvirkning. De 10 områder afspejler
områder, hvor Danmark enten bidrager til øgede eller mindskede udledninger i udlandet.
Klimarådet,
Danmarks globale klimaindsats,
2023.
Side 3
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0004.png
Klimarådets væsentligste kommentarer til
Danmarks globale klimaindsats - Global afrapportering 2024
Det forbrugsbaserede klimaaftryk
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er højt.
Danmark har et højt klimaaftryk fra forbrug
sammenlignet med andre lande. Klimaaftrykket er dog samlet set faldet siden 1990, om end den del af
aftrykket, der sættes i udlandet, er steget. Klimarådet har tidligere anbefalet et pejlemærke for det
forbrugsbaserede klimaaftryk for at sætte politisk fokus på at reducere klimaaftrykket.
Der kan være behov for ændringer i danskernes forbrug.
Scenarier for fremtiden baseret på
uændrede forbrugsmønstre viser, at danskernes samlede klimaaftryk fra forbrug formentlig vil være for
højt til at være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Det kan derfor være nødvendigt
med forbrugsændringer i Danmark, hvis man fra politisk side ønsker at sænke klimaaftrykket, så det er
konsistent med Parisaftalen.
Afrapporteringen kan gøres mere handlingsanvisende.
Klimarådet opfordrer til, at næste års
afrapportering analyserer effekterne ved ændringer af danskernes forbrug og indeholder flere
indikatorer for danskernes forbrug. Dette vil gøre afrapporteringen mere handlingsanvisende for,
hvordan Danmark kan reducere sit forbrugsbaserede klimaaftryk.
Det offentlige klimaaftryk forventes at stige.
Klimaaftrykket fra de offentlige indkøb forventes at
stige frem mod 2030. Klimarådet har tidligere vurderet, at den eksisterende tilskyndelse til at reducere
klimaaftrykket fra offentlige indkøb ikke er stor nok og har derfor anbefalet, at der sættes et
pejlemærke for nedbringelse af klimaaftrykket fra offentlige indkøb.
International transport
Udledningerne fra international transport fylder meget.
Klimapåvirkningen fra den danske
andel af den internationale transport er betydelig og reguleres ikke tilstrækkeligt i dag. Klimarådet har
tidligere anbefalet, at Danmark sætter et klimamål for tankning (bunkring) af udenrigsfly og -skibe i
Danmark.
Teknologiudvikling- og udbredelse
Teknologiudvikling og -udbredelse kan belyses bredere.
Afrapporteringen søger at belyse det
globale potentiale ved teknologiudvikling og -udbredelse. Afrapportering begrænser sig imidlertid til at
belyse eksporten af grønne teknologier, som kun udgør en delmængde af det samlede potentiale.
Klimarådet vurderer, at området med fordel kan monitoreres bredere, så afrapporteringen kan give et
mere fyldestgørende billede og dermed udgøre et bedre politisk beslutningsgrundlag for fremtidige
indsatser.
Klimanytten af eksport
Eksport af grøn energi afhænger af udbygningen af havvind.
Danmark kan bidrage til
reduktioner i udlandet gennem eksport af grøn energi. Danmarks muligheder for eksport afhænger især
af udbygningen af havvind. Regeringen har iværksat et stort udbud af minimum 6 GW havvind, men
der er betydelige usikkerheder for potentielle bydere. Der er således en risiko for, at udbygningen med
havvind bliver mindre end forventet. Det betyder, at der er en risiko for, at Danmarks ambition om at
blive nettoeksportør af grøn energi i 2030 ikke nås.
Side 4
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0005.png
2
Sammenhæng i den globale klimaindsats
Den globale afrapportering giver et godt overblik over Danmarks globale klimapåvirkning
Klimarådet vurderer, at den globale afrapportering er solidt fagligt funderet, og at den overordnet set giver et godt
overblik over Danmarks globale klimapåvirkning. Den globale afrapportering bidrager til at synliggøre Danmarks globale
påvirkning af klimaet. Afrapporteringen kan understøtte beslutningsgrundlaget for Danmarks globale klimaindsats og
dermed udgøre et vigtigt grundlag for politisk handling.
Det er dog en vanskelig opgave at opgøre Danmarks globale klimapåvirkning retvisende. Derfor er der løbende behov for
at styrke afrapporteringens metodiske grundlag. Der sker da også løbende forbedringer. Siden sidste år er
fremskrivningen af det forbrugsbaserede klimaaftryk fx blevet videreudviklet, og der er inkluderet en opgørelse over
private investeringers scope 3-udledninger. Disse forbedringer finder Klimarådet nyttige.
Afrapporteringen udgør et godt grundlag, men kan styrkes for at fremme politisk handling
Klimarådet vurderer, at afrapporteringen på mange områder udgør et godt grundlag for politisk handling i regi af
Danmarks globale klimaindsats. Afrapporteringen indeholder fx en detaljeret opgørelse og fremskrivning af det
forbrugsbaserede klimaaftryk og klimapåvirkningen fra offentlige indkøb.
Selv om der er sket forbedringer i dette års afrapportering, er der fortsat behov for, at afrapporteringen udvikler sig mod
at blive et stadigt mere brugbart styringsredskab. Det kræver, at afrapporteringen i højere grad kan anvendes til at
identificere reduktionspotentialer og politiske handlemuligheder for at nedbringe Danmarks globale klimapåvirkning.
Klimarådet anerkender, at dette arbejde er udfordrende, men opfordrer til, at afrapporteringen udvikler sig yderligere i
denne retning.
Danmarks globale klimaindsats bliver stadigt mere relevant
Mange af Danmarks globale klimapåvirkninger forbliver uændrede eller øges ligefrem i negativ retning. Det står i
kontrast til de territoriale udledninger, som løbende reduceres. Denne tendens øger år for år relevansen af den globale
klimaindsats og dermed værdien af den globale afrapportering.
Klimarådet har anbefalet en styrket ramme for Danmarks globale klimaindsats
Der er ikke en klar kobling mellem den globale afrapportering og Danmarks globale klimastrategi- og indsats. Dette ses
blandt andet ved, at der er flere områder, som monitoreres i den globale afrapportering, men som ikke indgår i
regeringens globale klimastrategi, og som der ikke tages stilling til i den førte politik på det globale område.
1
Klimarådet anbefalede i analysen
Danmarks globale klimaindsats,
at der i en revision af klimaloven bør etableres en
styrket og sammenhængende ramme for Danmark globale klimaindsats. I analysen anbefalede Klimarådet, at de ti
indsatsområder, der er illustreret i figur 1, fremover skal indgå i den langsigtede globale klimastrategi, og at de samme ti
indsatsområder skal monitoreres i den globale afrapportering. Det er positivt, at alle de områder monitoreres i
afrapporteringen, men ikke alle områderne indgår i den globale klimastrategi. Dette gælder fx for det forbrugsbaserede
klimaaftryk og offentlige indkøb.
Derudover anbefalede Klimarådet i analysen, at der etableres et mål for den danske andel af den internationale transport
og sættes pejlemærker for Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og offentlige indkøb.
Det vil være mere gennemsigtigt og lettere at vurdere, om Danmark målretter og vægter sine globale indsatser fornuftigt,
hvis der etableres nye globale mål og pejlemærker. Det samme gør sig gældende i forhold til etableringen af en bedre
sammenhæng mellem den globale afrapportering og regeringens globale strategi. Begge dele vil også gøre det nemmere
at vurdere, om der sker fremskridt i indsatsen.
Side 5
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0006.png
3
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
Dette afsnit kommenterer på den historiske opgørelse og fremskrivning af det forbrugsbaserede klimaaftryk samt på
indikatorer for klimaaftrykket.
3.1
Den hidtidige udvikling i klimaaftrykket fra forbrug
Danmark har et højt klimaaftryk fra forbrug
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk dækker over de udledninger, som vores forbrug medfører, både i Danmark og
uden for landets grænser. En europæisk opgørelse viser, at Danmark i 2021 havde det tredjehøjeste klimaaftryk fra
forbrug pr. indbygger i EU.
2
Det skyldes særligt, at danskerne har et højere klimaaftryk fra forbrug af kød, benzinbiler og
fra boliger sammenlignet med den gennemsnitlige EU-borger.
Det samlede klimaaftryk fra dansk forbrug var 64 mio. ton CO
2
e i 2022. Det er 55 pct. højere end Danmarks samlede
territoriale drivhusgasudledninger, og svarer til 11 ton CO
2
e pr. dansker. Det viser Energistyrelsens opgørelse i Global
afrapportering 2024. Tallet indeholder ikke klimaaftrykket fra biomasseforbrug og indirekte ændringer i arealanvendelse
(iLUC) som følge af dansk forbrug.
Danmarks klimaaftryk fra forbrug i udlandet er steget siden 1990
Næsten 60 pct. af klimaaftrykket fra danskernes forbrug sker i udlandet. Den udenlandske del af klimaaftrykket er steget
siden 1990, mens det klimaaftryk, der finder sted i Danmark, er faldet. Siden 1990 er danskernes forbrugsaftryk
herhjemme faldet med cirka 45 pct., mens det danske forbrugsaftryk i udlandet er steget med omkring 30 pct. i samme
periode. Det viser figur 2. Der er altså kun sket et fald i den del af udledningerne fra forbrug, der er dækket af de danske,
territoriale klimamål.
Mio. ton CO
2
e
120
100
80
60
40
20
0
Indeks (1990=100)
180
150
Udledninger i udlandet
120
Udledninger i Danmark
90
60
30
0
Indeks for udledninger i
udlandet (højre akse)
Indeks for udledninger i
Danmark (højre akse)
Figur 2
Anm.:
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk fordelt på udledninger, der finder sted i Danmark og i udlandet
De stiplede kurver viser den indekserede udvikling siden 1990 i henholdsvis den danske og udenlandske del af det
forbrugsbaserede klimaaftryk. Indekset er i 1990 lig med 100. Et indeks på fx 130 i 2022 betyder, at klimaaftrykket er steget
med 30 pct. siden 1990.
Energistyrelsen,
Global afrapportering 2024,
2024.
Kilde:
Side 6
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0007.png
En stor del af klimaaftrykket sker uden for EU’s grænser
Den udenlandske del af Danmarks klimaaftryk fra forbrug fordeler sig geografisk bredt. Knap 40 pct. af den udenlandske
del af klimaaftrykket fandt i 2022 sted i andre EU-lande med Tyskland, Polen og Nederlandene som de primære lande. Af
de resterende 60 pct. udledtes en betydelig del i Kina. Kina stod for cirka 20 pct. af den udenlandske del af Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk, og denne del er steget betydeligt over tid.
Fordelingen forventes at ændre sig i fremtiden. Energistyrelsen fremskriver Danmarks klimaaftryk fra forbrug frem mod
2035, som nærmere beskrevet i afsnit 3.2. Fremskrivningen viser, at fra 2022 til 2035 vil en stadig større andel af
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk finde sted i lande, som i dag klassificeres som udviklingsøkonomier ud fra FN’s
klassifikation. Det gælder fx Kina. I 2022 fandt cirka 55 pct. af det samlede aftryk sted i disse økonomier, men i 2035
forventer afrapporteringen, at mellem 66 og 69 pct. af det samlede danske klimaaftryk fra forbrug finder sted i
udviklingsøkonomier afhængigt af scenarier for omverdenen.
Hvilke lande, vi importerer fra, ligger ikke fast og kan sagtens ændre sig. Dette kan fx ske i takt med, at EU’s CO
2
-
grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) får effekt og udvides til flere klimabelastende varegrupper. CBAM træder i kraft i
2026 og vil lægge en told på import af kulstofintensive produkter til EU. Det gælder fx cement, jern, stål, aluminium,
gødningsstoffer og elektricitet. CBAM må forventes at få en effekt på Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og
omfanget af de varer, vi importerer fra lande uden for EU
.
Klimaeffekten ved import af biomasse indgår ikke i opgørelsen
Faldet i den territoriale del af klimaaftrykket skyldes primært den grønne omstilling i energisektoren. Det fremgår af
afrapporteringen. Det er dog vigtigt at bemærke, at en stor del af reduktionerne fra energisektoren kan tilskrives et øget
forbrug af biomasse. Forbruget af biomasse regnes som CO
2
-neutralt i drivhusgasopgørelsen for energisektoren.
Forbruget af fast biomasse er steget gennem de sidste 10 år fra 121 PJ til 153 PJ og udgjorde over halvdelen af Danmarks
vedvarende energiforbrug i 2022.
3
Klimarådet har flere gange påpeget, at der sker en klimapåvirkning ved afbrænding af
biomasse.
4
Klimaeffekten kan især være stor for importeret træbiomasse, hvor Danmark ikke har kontrol med
håndteringen af udledningerne i oprindelseslandets LULUCF-sektor.
Global afrapportering 2024 beskriver i et baggrundsnotat den forøgede mængde CO
2
i atmosfæren, som forårsages af
forbruget af træbiomasse til produktion af el og varme i 2022.
5
Beskrivelsen sker på et forbedret datagrundlag, som
kommer fra indberetninger som følge af bæredygtighedskravene til fast biomasse. Der er ifølge notatet tale om en
udledning på 12,4 mio. ton CO
2
fra afbrænding af biomasse i 2022
.
Den ekstra CO
2
i atmosfæren, som dette års forbrug
af fast biomasse giver anledning til, vil efter 30 år være reduceret til 2,7 mio. ton. Forbruget giver således anledning til en
betydelig udledning. Det gælder ikke mindst de to tredjedele af træbiomassen, der er importeret.
Klimarådet har senest i
Statusrapport 2024
anbefalet, at regeringen udarbejder en strategi for forbrug og produktion af
biomasse. Strategien skal tage stilling til, hvordan Danmarks forbrug af biomasse bedst nedtrappes til et globalt
bæredygtigt niveau.
3.2
Den fremtidige udvikling i klimaaftrykket fra forbrug
Udviklingen i klimaaftrykket afhænger af, hvad der sker i udlandet
Energistyrelsen fremskriver for anden gang Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk frem mod 2035. Fremskrivningen
giver et indblik i, hvordan Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk kan udvikle sig under forskellige forventninger til
fremtiden. Resultaterne er vist i figur 3.
Det forbrugsbaserede klimaaftryk afhænger af, hvor stort danskernes forbrug er, hvordan det er sammensat, og hvordan
produktionsmetoderne udvikler sig både i Danmark og i udlandet. Fremskrivningen tager udgangspunkt i ét scenarie for
udviklingen i Danmark kombineret med fire forskellige scenarier for udledningerne i udlandet, som er:
Side 7
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0008.png
1. Den nuværende klimapolitik (current policy)
2. Landene opnår deres indmeldte klimamål til Parisaftalen (NDC’er)
3. Verden begrænser temperaturstigningen til 2 grader
4. Verden begrænser temperaturstigningen til 1,5 grader
Klimarådet har tidligere efterspurgt et scenarie for det fremtidige forbrugsaftryk baseret på landenes NDC’er.
6
Det vil
sige, et scenarie for, hvad Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk vil blive, hvis landene, vi importerer fra, lever op til
deres klimamål indmeldt til FN. Det er positivt, at dette års fremskrivning indeholder et sådan scenarie (scenarie 2).
Fremskrivningen af forbrugsaftrykket har ændret sig betydeligt siden sidste år
Siden sidste års afrapportering har Energistyrelsen videreudviklet og forbedret metode og data for fremskrivningen af det
forbrugsbaserede klimaaftryk. Fremskrivningen bygger på GrønREFORM-modellen, hvad angår forventninger til dansk
forbrug, og modellen er blevet videreudviklet betydeligt siden sidste år. De store metodemæssige fremskridt har gjort, at
fremskrivningen har ændret sig en del siden sidste år. Resultaterne afviger særligt fra sidste år på to måder:
Lineær udvikling.
Vejen fra i dag til 2035 er tilnærmelsesvist lineær i alle scenarierne. Sidste år var
vejen i scenarierne til at nå 1,5 og 2 grader konkav. Det vil sige, at graferne buede indad, og det betød, at
der skulle ske større reduktioner i klimaaftrykket på den korte bane, hvis verden skulle leve op til
Parisaftalens temperaturmål.
Højere klimaaftryk i 1,5 og 2 graders scenarier.
I dette års fremskrivning er klimaaftrykket cirka 5
mio. ton CO
2
e højere i 1,5- og 2-gradersscenarierne sammenlignet med tilsvarende scenarier i sidste års
fremskrivning.
Danmarks forbrugsbaserede
klimaaftryk (historisk)
Current policy-scenarie
NDC-scenarie
2 graders scenarie
1,5 graders scenarie
40 pct. reduktion i 2035 ift. 2020
50 pct. reduktion i 2035 ift. 2020
60 pct. reduktion i 2035 ift. 2020
3,9 ton CO2e pr. indbygger
opskaleret til Danmark
(UNEP's median estimat)
Mio. ton CO
2
e
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Figur 3
Anm.:
Danmarks historiske og fremskrevne forbrugsbaserede udledninger samt mulige pejlemærker
I figuren er det illustreret, hvor højt klimaaftrykket for forbrug må være, hvis alle danskere udleder 3,9 ton CO
2
e pr. person i
2030. De 3,9 ton svarer til FN’s Miljøorganisations (UNEP) medianestimat for tilladte udledninger pr. verdensborger i 1,5-
gradersscenariet. Det er vist med det mørkeblå rombe-mærke.
Danmarks Statistik, Statistikbanken (FRDK120 - hentet 30/8-2023); UNEP,
Emissions Gap Report 2023,
2023; UN,
World
Population Prospects 2022,
2022; Energistyrelsen,
Global afrapportering 2024,
2024 og Klimarådet.
Kilder:
Side 8
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0009.png
Klimaaftrykket vil falde fremover afhængigt af den grønne omstilling i scenarierne
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk forventes at falde fremover. Det viser figur 3. Faldet sker til trods for, at
danskernes forbrug forventes at stige med cirka 21 pct. i faste priser fra 2019 til 2035. Grunden er, at der i scenarierne vil
ske forskellige grader af grøn omstilling både i Danmark og i udlandet. Denne udvikling vil gøre produktionen og
forbruget mindre klimabelastende. Med den nuværende politik vil faldet i klimaaftrykket dog ikke være stort nok
sammenlignet med et scenarie, hvor landene, vi importerer fra, opfylder de klimamål, de har indmeldt til FN (NDC’er).
Det viser forskellen mellem den stiplede grå og den stiplede røde graf i figuren, som viser klimaaftrykket i henholdsvis
current policy-scenariet og NDC-scenariet.
Manglende reduktioner i udlandet kan nødvendiggøre forbrugsændringer i Danmark
Ifølge FN’s opgørelsesmetoder har hvert land ansvar for sine territoriale udledninger. På nuværende tidspunkt ser det
dog ikke ud til, at verdens landes klimapolitik er i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.
7
Det betyder, at
klimaaftrykket skal falde mere, end landenes indmeldte klimamål lægger op til, hvis Parisaftalens temperaturmål skal
være inden for rækkevidde. Hvis klimamålene hos de lande, vi importerer fra, levede op til Parisaftalens temperaturmål,
ville Danmarks forbrugsbaserede aftryk blive mindre. Det viser den stiplede grønne og den stiplede mørkeblå kurve i
figur 3. Konkret ville Danmark se en reduktion i sit klimaaftryk på mellem cirka 40 og 50 pct. i 2035 i forhold til 2020,
hvis landene levede op til Parisaftalen. I NDC-scenariet ville klimaaftrykket dog kun falde med cirka 24 pct. i samme
periode. Det er vist med den stiplede røde kurve i figur 3.
Sammenligningen mellem NDC-scenariet og Parisaftale-scenarierne viser altså, at selv hvis landene når deres nuværende
klimamål, er det ikke nok til, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er i overensstemmelse med Parisaftalens
temperaturmål. Det betyder, at hvis landene, hvorfra vi importerer, ikke fører en mere ambitiøs klimapolitik end
planlagt, så er der behov for danske tiltag for at sænke aftrykket, hvis det danske forbrugsbaserede klimaaftryk skal være i
overensstemmelse med Parisaftalen. Det pegede Klimarådet også på i analysen
Danmarks globale klimaindsats.
Tiltag til
at sænke aftrykket kan fx være et skift til mere plantebaseret mad, færre flyrejser og brug af mindre klimabelastende
byggematerialer.
Klimarådet peger på et væsentligt udviklingspunkt i forhold til NDC-scenariet i fremskrivningen. I dette års
afrapportering er der kun taget udgangspunkt i landenes NDC’er indmeldt mellem 2015 og 2017. Flere lande har siden da
hævet deres klimaambitioner. Fx har EU hævet sit klimamål fra 40 pct. til 55 pct. reduktion i 2030. Hvis man tager højde
for opfyldelse af klimamål indmeldt efter 2017, vil det forventede fremtidige forbrugsbaserede klimaaftryk i NDC-
scenariet blive lavere. Det vil dog stadig være det samme, overordnede billede, der tegner sig. Verdens klimamål er
nemlig fortsat ikke i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål, uanset om det hedder 1,5 grader eller 2 grader.
Det er konklusionen i FN’s Miljøorganisations (UNEP) seneste
Emission Gap Report 2023.
8
Det danske klimaaftryk er højere end det tilladte globale gennemsnit i alle scenarier
UNEP har lavet scenarier for, hvor høje de samlede, globale udledninger må være, hvis Parisaftalens temperaturmål skal
være inden for rækkevidde. Hvis man ud fra et lighedsprincip fordeler de tilladte globale udledninger ligeligt ud på
verdens borgere, må hver indbygger i verden udlede mellem 3,9 og 4,8 ton CO
2
e i 2030. Det viser UNEP’s
medianestimater for tilladte udledninger i de to 1,5 og 2 graders scenarier sammenholdt med FN’s befolkningsprognose.
Hvis danskerne sænker deres klimaaftryk til i gennemsnit at udlede 3,9 ton CO
2
e pr. indbygger i 2030, vil det svare til en
reduktion i klimaaftrykket på næsten 60 pct. i forhold til 2020-niveauet. Det er vist med den blå firkant i figur 3. Det vil
sige, at selv hvis udlandet omstiller deres produktion, så den er kompatibel med Parisaftalen, vil det danske klimaaftryk
være for højt til at overholde Parisaftalen ud fra et lighedsprincip. Det skyldes især, at Danmark er et rigt land med højt
forbrug. Ønskes det fra politisk side, at klimaaftrykket skal ned på de 3,9 ton CO
2
e pr. dansker, så vil der være behov for
ændringer i det danske forbrug. Det kunne fx være gennem tiltag som forbrugsafgifter på klimabelastende varer, krav til
leverandørerne, øget genanvendelse og udvidelse af EU’s klimatold. Eksemplerne uddybes i Klimarådets analyse
Danmarks globale klimaindsats.
Side 9
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0010.png
Klimarådet har foreslået et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk
I analysen
Danmarks globale klimaindsats
anbefalede Klimarådet, at der sættes et pejlemærke for reduktionen af
forbrugsbaserede klimaaftryk.
9
Formålet er at opstille målsætninger, man politisk kan styre efter. Begrundelsen for
anbefalingen er, at hvis Danmark skal være foregangsland på klimaområdet, som der med klimaloven er et politisk ønske
om, så kan vi ikke opretholde det nuværende høje forbrugsbaserede klimaaftryk. Et pejlemærke kan også mindske
risikoen for, at Danmark ikke blot reducerer sine territoriale udledninger ved at øge udledningerne fra den importerede
del af vores forbrug, som det til dels er sket frem til i dag.
Klimarådets analyse
Danmarks globale klimaindsats
tog udgangspunkt i sidste års fremskrivning af det
forbrugsbaserede klimaaftryk. Klimarådet gav i sin analyse ikke en endelig anbefaling til, hvad pejlemærket bør være.
Men i analysen belyste Klimarådet forskellige måder at anskue, hvordan et pejlemærke for det forbrugsbaserede
klimaaftryk kan sættes i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.
Én måde at anskue niveauet for pejlemærket er ved at tage udgangspunkt i en ligelig fordeling af de tilladte globale
udledninger på alle verdens borgere, som vist med den blå firkant i figur 3. En anden måde at anskue niveauet på er at
tage udgangspunkt i, hvad reduktionen ville være, hvis klimapolitikken i landene, vi importerer fra, lever op til
Parisaftalens mål, som vist med det trekantede og runde mærke i figur 3. Ved begge tilgange vil det gælde, at hvis
landene, hvorfra vi importerer, ikke fører en tilstrækkelig ambitiøs klimapolitik, så er der behov for danske tiltag for at
sænke aftrykket, hvis det danske forbrugsbaserede klimaaftryk skal være i overensstemmelse med Parisaftalen.
3.3
Klimaaftrykket fra offentlige indkøb
Klimaaftrykket fra offentlige indkøb forventes at stige frem mod 2030
Klimaftrykket fra offentlige indkøb udgør en væsentlig andel af Danmarks samlede klimaaftryk fra forbrug, og den
offentlige sektors klimaaftryk forventes at stige ifølge den globale afrapportering. Den offentlige sektor består af staten,
regioner og kommuner. Den offentlige sektor købte ind for cirka 380 mia. kroner i 2019 og over 400 mia. i 2021. Det
viser den offentlige sektors udgiftsposter i nationalregnskabet.
10
Klimaaftrykket fra det offentlige forbrug opgøres både
som del af det forbrugsbaserede klimaaftryk ud fra nationalregnskabet og i en separat opgørelse af aftrykket fra offentlige
indkøb ud fra fakturadata. I dette afsnit fokuseres på sidstnævnte. Klimaaftrykket fra offentlige indkøb forventes at stige
fra 14,3 mio. ton CO
2
e i 2022 til 15,6 mio. ton CO
2
e i 2030. Det fremgår af figur 4.
Stigningen i klimaaftrykket frem mod 2030 kommer især af en forventning til et stigende offentligt indkøb. Det gælder
særligt inden for bygge og anlæg, som allerede i 2022 stod for en fjerdedel af det samlede klimaaftryk fra offentlige
indkøb. Omvendt bidrager en øget andel af vedvarende energi positivt til at reducere klimaaftrykket. Dette er dog ikke
nok til at modvirke stigningen i klimaaftrykket på andre områder af de offentlige indkøb.
Side 10
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0011.png
Mio. ton CO
2
e
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2019
2020
2021
2022
2030
14,0
14,8
15,6
14,3
15,6
Regioner
Stat
Kommuner
Figur 4
Kilde:
Klimaaftrykket fra offentlige indkøb i 2019-2022 og fremskrevet til 2030
Energistyrelsen,
Global afrapportering 2024,
2024.
Det offentlige kan gå forrest for at nedbringe danskernes klimaaftryk
Udover at bidrage til det samlede klimaaftryk fra forbrug, kan den offentlige sektor gå foran ved at træffe klimavenlige
valg i sine indkøb. Omlægningen af det offentlige forbrug kan derfor både have en direkte klimaeffekt og en indirekte
klimaeffekt:
Direkte klimaeffekt.
Den direkte klimaeffekt er, at det offentlige foretager klimavenlige valg i sine
indkøb. Fx serverer de offentlige køkkener omkring 650.000 hovedmåltider om dagen. Det vil i sig selv
være til gavn for klimaet at omlægge denne del af kosten i Danmark til at følge de klimavenlige kostråd.
Det vil også have en direkte klimaeffekt, hvis det offentlige fx stiller krav til, at nybyggeri opføres efter den
mest ambitiøse lavemissionsklasse i bygningsreglementet.
Indirekte klimaeffekt.
Ud over den direkte klimaeffekt ved at det offentlige foretager klimavenlige
valg, er det lige så vigtigt, at valgene kan bidrage til at normalisere en klimavenlig adfærd i den danske
befolkning. Det kan eksempelvis påvirke klimavenlige vaner i privaten, når flere får serveret klimavenlig
mad i de offentlige køkkener.
11
Samtidig er de offentlige indkøb langt lettere for myndigheder at styre end det private forbrug. Kommunerne og
regionerne har allerede ambitioner for at reducere klimaaftrykket, og regeringen har i sit regeringsgrundlag fra 2022
tilkendegivet, at den vil nedbringe klimaaftrykket fra de offentlige indkøb.
12
Klimarådet pegede i sin analyse
Danmarks globale klimaindsats
på, at den eksisterende tilskyndelse til at nedbringe
klimaaftrykket fra offentlige indkøb ikke er stor nok til for alvor at reducere aftrykket, og den seneste fremskrivning viser,
at klimaaftrykket forventes at stige frem mod 2030. Derfor er der behov for yderligere tilskyndelse til handling på
området, hvis klimaaftrykket skal reduceres. For at sætte en retning for indsatsen anbefalede Klimarådet i analysen, at
der sættes et pejlemærke for nedbringelse af klimaaftrykket fra offentlige indkøb.
Side 11
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0012.png
3.4
Forslag til afrapportering af klimaaftrykket fra forbrug
Det bør prioriteres at lave en analyse af effekterne ved ændrede forbrugsmønstre
Ændrede forbrugsmønstre kan reducere klimaaftrykket fra danskernes forbrug. Effekten af sådanne ændringer er ikke
tilstrækkeligt belyst i den nuværende afrapportering. I sidste års kommentering af den globale afrapportering foreslog
Klimarådet, at Energistyrelsen udarbejder en fremskrivning, der viser effekterne af mulige danske tiltag for at reducere
det forbrugsbaserede klimaaftryk.
13
Frem mod næste år vil Energistyrelsen undersøge muligheden for at gennemføre en såkaldt dekomponeringsanalyse af
udviklingen af det forbrugsbaserede klimaaftryk. Det fremgår i afrapporteringen. Formålet er blandt andet at undersøge,
hvordan forskellige faktorer vil påvirke udviklingen i det forbrugsbaserede klimaaftryk. Én faktor kunne fx være ændrede
forbrugsmønstre.
Klimarådet opfordrer til, at en sådan analyse prioriteres i næste års afrapportering. Den vil nemlig gøre det mere klart,
hvor den danske indsats skal rettes, hvis man fra politisk side ønsker at styrke indsatsen for at sænke det
forbrugsbaserede klimaaftryk. Analysen kan også vise, hvor meget Danmark potentielt kan reducere aftrykket ved
ændringer i forbruget. En sådan analyse kunne gøre den globale afrapportering mere handlingsorienteret for politikerne.
Indikatorer for forbruget kan give et mere detaljeret indblik i udviklingen
Klimarådet har tidligere anbefalet, at et pejlemærke for forbrugsaftrykket suppleres af indikatorer for udvalgte
klimabelastende produktgrupper. Sådanne indikatorer kan bruges til at monitorere udviklingen i forbruget af disse
grupper. Det kan være en god idé af to årsager:
Tidsforskydning.
I opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk er der en tidsforskydning, fra at
ændringerne i samfundet sker, til det viser sig i opgørelsen.
Detaljegrad.
Selv om opgørelsen over tid forfines, er det stadig vanskeligt at få oplysninger om
klimaaftrykket fra det konkrete produkt.
Årsagerne til at supplere med indikatorer er beskrevet i Klimarådets analyse
Danmarks globale klimaindsats.
Det er
positivt, at den globale afrapportering indeholder indikatorer (også kaldet nøgletal) for udvalgte forbrugskategorier.
Det er vigtigt, at indikatorerne fremover kvalificeres, så det sikres, at de siger noget retvisende om udviklingen i det
forbrugsbaserede klimaaftryk. Det skal kunne begrundes i afrapporteringen, om den enkelte indikator kan sige noget om,
hvorvidt udviklingen går i en klimavenlig retning eller ej. Fx er det ikke klart, om flere kilometer kørt i bus er godt for
klimaet eller ej, da klimaeffekten både vil afhænge af, hvilket drivmiddel bussen kører på, og om der er tale om et skift fra
personbiler til kollektiv transport. Indikatorerne skal samtidig dække de fleste af de forbrugskategorier, som et eventuelt
pejlemærke vil komme til at vedrøre, hvis man ønsker at reducere forbrugsaftrykket fra politisk side.
Indikatorerne i afrapporteringen beskriver blandt andet udviklingen i persontransporten, den kollektive transport,
flyrejser, kødforbrug, forbrug af elektronik og energiforbrug. I boks 1 giver Klimarådet med farvemarkeringerne et
eksempel på, hvordan man kan bruge indikatorerne aktivt som politisk styringsredskab. I boksen er det angivet, om
udviklingen går i en klimavenlig retning eller ej.
Boks 1 viser, at udviklingen går i en klimavenlig vej i forhold til køb af elbiler, husholdningernes energiforbrug og andelen
af vedvarende energi i perioden 2010-2022. Samtidig viser boksen, at kødforbruget pr. indbygger er faldet en smule.
Omvendt ser det ud til at gå i en ikke-klimavenlig retning i forhold til udenrigsflyvninger, som årligt er steget med 0,7
pct. i gennemsnit over perioden 2010-2022. Samtidig viser tabel 1, at danskerne kører flere kilometer i personbiler og
færre kilometer i bus og tog årligt.
Side 12
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0013.png
Boks 1: Illustration af aktiv brug af indikatorer for forbrug
I tabel 1 opsummeres indikatorer for forbrug fra den globale afrapportering. I tabellen
har Klimarådet indikeret, om det i grove træk går i klimavenlig retning eller ej. Det er
gjort ud fra den overordnede kategorisering vist til højre.
Tabel 1
Nøgletal for forbrug og indikation af udviklingen
Indikatorer i den globale afrapportering
Nøgletal
2021*, 2022**
eller 2023***
Transport
Nyregistrerede personbiler i alt pr. år
Nyregistrerede personbiler i alt pr. år:
Benzin og diesel
Nyregistrerede personbiler i alt pr. år: El
Nyregistrerede personbiler i alt pr. år:
Plugin-hybrid
Kilometer i personbil pr. indbygger pr. år
Gennemsnitligt antal personer pr. tur i
personbiler (belægningsgrad) pr. år
Kilometer i bus pr. indbygger pr. år
Kilometer i tog pr. indbygger pr. år
Kilometer på cykel pr. indbygger pr. år
Kilometer i fly pr. indbygger pr. år:
Indenrigs
Kilometer i fly pr. indbygger pr. år:
Udenrigs
Antal flyrejser pr. indbygger pr. år
Fødevarer
Elektronik
Kødforbrug pr. indbygger pr. år
Indenlandsk elektroniksalg pr. år
Elektronikkøb pr. indbygger pr. år
Gennemsnitligt energiforbrug til el og
Energi
varme i husholdningerne pr. indbygger
pr. år
Andel af vedvarende energi i
husholdningernes energiforbrug pr. år
71,93 pct.**
+5 pct.
+5,1 pct.
29,58 GJ**
-7,3 pct.
-1,3 pct.
173.400 stk.***
93.577 stk.***
62.601 stk.***
17.222 stk.***
6963,1 km**
1,43 pers.**
306,2 km**
944,2 km**
476,5 km**
45,96 km**
Vækst
2021-2022
+16 pct.
+1,7 pct.
+103 pct.
-35 pct.
+1,7 pct.
+0,7 pct.
+23 pct.
+39 pct.
+16 pct.
+43 pct.
Gns. årlig
vækst
2010-2022
+0,2 pct.
-4.8 pct.
+51 pct.
+56 pct.
+1,2 pct.
-0,3 pct.
-2,8 pct.
-1,3 pct.
+0,4 pct.
-5 pct.
Går det den rigtige vej?
2021-
2022
2010-
2022
7104,2 km**
0,64 stk.**
70,5 kg*
198.960 ton**
26,8 kg**
+164 pct.
+98 pct.
-2,2 pct.
-8,1 pct.
-8,1 pct.
+0,7 pct.
-9,3 pct.
-0,8 pct.
+3,5 pct.
+2,6 pct.
Anm.: For plug-in hybridbiler er denne uklar uanset ændringen, idet klimaaftrykket i høj grad vil afhænge af, hvor stor del af tiden,
bilen kører på el.
Kilder: Energistyrelsen,
Global afrapportering 2024,
2024 og Klimarådet.
Side 13
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0014.png
Der kan suppleres med indikatorer med særligt stort aftryk i udlandet
I afrapporteringen er indikatorerne primært rettet mod den del af danskernes forbrug, der har et klimaaftryk i Danmark
og dermed allerede indgår i Danmarks territoriale klimamål. Det gælder fx energiforbrug og indenrigstransport. Men der
er også behov for indikatorer for forbrug, der særligt har et stort klimaaftryk i udlandet. Lidt over halvdelen af det
forbrugsbaserede klimaaftryk finder sted i udlandet og indgår derved ikke i Danmarks territoriale klimamål.
Klimarådet foreslår i tabel 2 en række yderligere indikatorer til afrapporteringen. Det gælder eksempelvis indikatorer
relateret til forbrug af fødevarer, byggeri og boliger, tekstiler og affald. Derudover foreslås indikatorer for areal og
biomasse, som har et klimaaftryk i udlandet, selvom det ikke er en del af opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede
klimaaftryk. Forslagene til mulige nye indikatorer i tabel 2 er i højere grad rettet mod klimaaftrykket fra importen end de
eksisterende indikatorer i afrapporteringen.
Tabel 2 Illustration af indikatorer for forbrug
Forbrugsområde
Indikator
Forbrug af kød fordelt på kødtype
Fødevarer
Forbrug af mejeriprodukter
Udledning fra fødevareforbrug i alt
Udledning fra fødevareforbrug fordelt på fødevarekategorier
Forbrug af drivhusgasintensive råvarer (fx metal, cement)
Byggeri og boliger
Klimaaftryk fra dansk nybyggeri fordelt på bygningsdele og drift
Boligareal pr. indbygger
Forbrug af tekstil (i alt)
Tekstiler
Forbrug af tekstil (pr. dansker)
Klimaaftryk fra tekstiler i alt
Klimaaftryk fra tekstiler fordelt på tøj og boligtekstiler
Import af sojaskrå
Import af palmeolie
Areal og biomasse
Import af biomasse
Indikator for Danmarks arealforbrug i udlandet
(fx som følge af import af
foder og biomasse)
Enheder (pr. år)
kg pr. person
kg pr. person
ton CO
2
e
ton CO
2
e
ton CO
2
e
kg CO
2
e pr. m
2
m2 / indbygger
ton
kg pr. person
ton CO
2
e
ton CO
2
e
ton
ton
PJ i alt og pr. person
hektar pr. person
kg
kg
kg. pr. indbygger
pct.
Brug af plastik
Affald
Genbrug af plastik
Husholdningsaffald
Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse
Kilder:
Miljömålsberedningen
14
og Klimarådet.
Side 14
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0015.png
4
International transport
International luft- og skibsfart er hver især ansvarlige for 2-3 pct. af de globale CO
2
-udledninger fra energiforbruget.
Covid-19-pandemien sænkede aktivitetsniveauet og udledningerne i begge sektorer, men udledningerne er igen stigende.
I det længere perspektiv forventes det, at fragtaktiviteten og passagervæksten globalt set vil stige markant frem mod
2050.
15
Udledningerne fra international luft- og skibsfart er ikke en del af opgørelserne for de enkelte landes territoriale
udledninger, som indrapporteres til FN. De internationale mål og reguleringer af sektoren fastsættes derimod i FN’s
organisationer for skibs- og luftfart. Dele af udledningerne reguleres også af EU’s kvotesystem.
16
Udledningerne fra den danske andel af international transport er høje
Danmark er en stor søfartsnation, og danskerne rejser ofte med fly. Derfor er der også store udledninger forbundet med
den danske andel af international transport, som ikke er omfattet af de territorielle klimamål. Danskrelaterede
drivhusgasudledninger fra international transport dækker over udledninger fra skibs- og luftfart, der kan henføres til
Danmark, både i og uden for landets grænser. Afrapporteringen indeholder en grundig opgørelse af klimapåvirkningen
fra international transport og finder følgende:
International luftfart.
Udledningerne forbundet med danske og udenlandske luftfartsselskabers
flyvninger til og fra Danmark er opgjort til cirka 4,2 mio. ton CO
2
e i 2022. Fra 2009 til 2019 er
udledningerne af drivhusgasser forbundet med flyrejser til og fra Danmark steget med cirka 50 pct. I
forbindelse med covid-19-pandemien faldt rejseaktiviteten og udledningerne markant. Udledningerne i
2022 er fortsat lavere end før pandemien, men sektoren oplever igen stor vækst.
International skibsfart.
Udledningerne fra danskopererede skibe i udenrigsfart er opgjort til cirka 37,5
mio. ton CO
2
e i 2021. Til sammenligning var Danmarks samlede territoriale udledninger cirka 41 mio. ton
CO
2
e i 2022. Det fremgår i
Klimastatus og -fremskrivning 2024.
17
Skibsfarten var mindre berørt af covid-
19-pandemien end luftfarten, og udledningerne fra skibsfarten var i 2022 højere end niveauet i 2019 inden
pandemien. Udledningerne har fluktueret over tid, men det generelle billede viser stigende udledninger
fra 1990 til 2022.
18
Både international skibs- og luftfart er blevet mere effektive over årene. Det vil sige, at der i dag udledes mindre CO
2
relativt til transportarbejdet end tidligere. Men de samlede udledninger er fortsat høje, og det er de absolutte og ikke de
relative udledninger, som er afgørende for sektorens samlede klimapåvirkning.
Klimabelastningen fra international transport kommer ikke kun fra CO
2
Udover CO
2
-udledningen er der også andre klimaeffekter forbundet med international transport, som bidrager til den
globale opvarmning i betydeligt omfang. Disse kaldes også for non-CO
2
-effekter. De væsentligste af disse effekter er:
Kondensstriber og cirrusskyer.
Luftfarten har en væsentlig klimaeffekt relateret til forbrænding af
brændstof i stor højde. Dette resulterer i kondensstriber og cirrusskyer, der leder til kortvarig opvarmning.
Black carbon.
Skibsfarten har en væsentlig udledning af
black carbon,
der består af sodpartikler fra
motorens forbrændingsproces. De sorte partikler påvirker temperaturen i atmosfæren ved blandt andet at
absorbere energi fra sollys og overføre den som varme til omgivelserne.
19
Klimapåvirkningen fra non-CO
2
-effekterne er forbundet med stor usikkerhed. I afrapporteringen angives non-CO
2
-
effekterne fra fly under forskellige antagelser. Effekterne øger ifølge estimaterne den samlede klimapåvirkning fra fly
med mellem 70 og 200 pct. i forhold til CO
2
-udledningen. Uagtet usikkerheden er der således tale om ganske væsentlige
størrelsesordener. Klimarådet finder det vigtigt, at afrapporteringen fremadrettet fastholder et stærkt fokus på
opgørelsen af non-CO
2
-effekter, så der gives det mest retvisende billede af den samlede klimapåvirkning fra international
transport.
Side 15
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0016.png
Klimarådet har anbefalet et dansk klimamål for tankning af udenrigsfly og -skibe
Danmark har i dag ikke et klimamål for international transport. Men i FN’s organisationer for international skibsfart og
luftfart er parterne for nylig nået til enighed om at nå eller tilstræbe nettonuludledninger i eller omkring 2050.
20
I analysen
Danmarks globale klimaindsats
vurderede Klimarådet, at der på trods af skærpede klimamål i de
internationale organisationer for international transport, fortsat er ikke tilstrækkelig regulering på området til at sikre, at
de aftalte nettonulmål rent faktisk nås. Derfor vurderede rådet, at der er behov for, at enkeltlande tager ansvar og viser
vejen mod nettonuludledninger for sektoren. Klimarådet anbefalede på den baggrund:
Mål for international transport.
Danmark har især mulighed for at påvirke udledningerne fra de fly-
og skibsbrændstoffer, der tankes her i landet. Klimarådet har derfor anbefalet, at der sættes nettonulmål
for tankning (bunkring) af udenrigsfly og -skibe i Danmark i 2050. Drivhusgasudledningerne fra
international bunkring i danske havne opgøres årligt i det danske drivhusgasregnskab til FN.
Strategi for non-CO
2
-effekter.
Klimarådets anbefalede mål for international transport omfatter kun
drivhusgasser og ikke non-CO
2
-effekter. Derfor anbefalede Klimarådet, at målet for international
transport bliver suppleret med en strategi for reduktion af klimarelaterede effekter fra fly og skibe, der
ikke er knyttet til udledning af drivhusgasser.
Et dansk klimamål for international transport kan tilskynde til udvikling af bæredygtige brændstoffer, forbedre
energieffektiviteten og begrænse udledningerne fra den internationale transport gennem afgifter og anden regulering,
herunder regulering af klimapåvirkningen forårsaget af kondensstriber fra fly. Samtidig kan Danmark sende et signal om,
at Danmark vil yde sit bidrag til ambitionerne i de internationale organisationer for fly og skibe. Det kan fremme de
internationale forhandlinger om en styrket global klimaindsats på området.
Tilgangen til international transport hænger sammen vores langsigtede klimamål
Klimarådet er ved at udarbejde en analyse om Danmarks langsigtede klimamål i 2050. Analysen bliver offentliggjort
senere i 2024. Analysen undersøger mulige scenarier for at nå henholdsvis klimalovens målsætning om klimaneutralitet
og regeringens ambition om 110 pct. reduktion i 2050. I analysens scenarier undersøges betydningen af, hvis Danmark
skal producere nok grønne brændstoffer til at dække bunkring til international transport i Danmark. Det skyldes, at der
kan komme knaphed på biogent kulstof, hvis det både skal bruges til brændstoffer og til negative udledninger.
Klimadiplomati er et vigtigt redskab i den globale klimaindsats
Danmark kan bidrage til at reducere de globale udledninger gennem klimadiplomatiske indsatser. Disse indsatser
involverer Danmarks tilvalg og fravalg af internationale aktiviteter i en bred forstand herunder formelle og uformelle
roller, partnerskaber og forpligtelser. Danmark kan gennem sin klimadiplomatiske indsats påvirke fx regeringer og
multilaterale organisationer til at træffe mere ambitiøse klimapolitiske beslutninger.
Danmark er involveret i en lang række klimadiplomatiske indsatser i blandt andet FN og EU samt gennem bilaterale
partnerskaber. Danmark har fx været en del en gruppe lande, som siden 2021 har arbejdet for at styrke de globale
klimamål for international skibsfart.
21
EU er en særlig vigtig klimapolitisk arena for Danmark. EU’s klimalovgivning sætter i stadig større grad rammerne for
Danmarks territorielle klimaindsats. Derudover kan EU's klimalovgivning også yde indflydelse på Danmarks globale
klimapåvirkning- og indsats. Et eksempel er EU’s kommende CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), der træder i
kraft fra 2026.
22
Derudover reguleres dele af udledningerne fra den internationale transport også af EU’s kvotesystem.
Endelig er EU en vigtig aktør på den globale scene og i de internationale klimaforhandlinger.
Det er vigtigt, at afrapporteringen belyser Danmarks indsats for at påvirke EU’s klimalovgivning og -ambitioner. For
nuværende beskrives Danmarks indsats på dette område uddybende i et baggrundsnotat, men området får kun
begrænset opmærksomhed i selve hovedrapporten. Klimarådet opfordrer til, at EU-området prioriteres i hovedrapporten
på grund af emnets vigtighed.
Side 16
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0017.png
5
Teknologiudvikling og -udbredelse
Store teknologiske landvindinger er med al sandsynlighed nødvendige for at indfri Parisaftalens mål.
23
Danmark har
historisk spillet en rolle i udviklingen og modningen af nogle af de teknologier, som i disse år bidrager til reduktioner af
drivhusgasudledningerne. Dette gælder blandt andet vindenergi.
24
Danmark har potentialet til også at gøre en forskel for
udviklingen af de næste generationer af klimavenlige teknologier.
Afrapporteringen overestimerer formentligt drivhusgasreduktionerne fra grøn eksport
Den danske eksport af grønne teknologier kan potentielt føre til reduktioner af drivhusgasudledninger i udlandet. Disse
reduktioner betegnes som klimanytten af eksport. Denne klimanytte kan opgøres på forskellige måder, som beskrevet i
Klimarådets analyse
Danmarks globale klimaindsats.
I afrapporteringen er potentialet for CO
2
-reduktioner fra dansk,
grøn eksport af energi- og miljøteknologier estimeret ud fra brugsfasen af teknologierne over hele deres levetid. Den
situation sammenlignes med en hypotetisk referencesituation, hvor det pågældende modtagerland ikke ville have
importeret tilsvarende teknologier fra andre lande end Danmark. Dette omtales også som fuld additionalitet.
Energistyrelsens analyse kan imidlertid overestimere potentialet af flere grunde. Det har Klimarådet påpeget i
Kommentering af Global Afrapportering 2023
og i
Danmarks globale klimaindsats.
25
Klimarådet har blandt andet
forholdt sig kritisk til afrapporteringens brug af den hypotetiske referencesituation og antagelse om fuld additionalitet.
Eksempelvis stammer en stor del af den danske teknologieksport fra vindmøller, som også udbydes af producenter fra
andre lande. Det gælder fx vindmøller fra Kina, som i dag står bag mere end halvdelen af verdens vindmøller i drift. Kina
var i 2020 var det land, der opsatte flest vindmøller i EU.
26
I tillæg til de risikofaktorer, der er nævnt i tidligere publikationer, er der også risiko for, at afrapporteringen
overestimerer teknologieksportens potentielle klimabidrag ved ikke at tage højde for, hvordan teknologierne tages i brug.
Det skyldes to forhold:
Inkluderer ikke rebound-effekter.
Teknologiernes potentielle reduktioner af drivhusgasudledninger
modvirkes ofte af utilsigtede negative adfærdskonsekvenser.
27
Bygger på usikkert estimat af teknologiernes holdbarhed og reelle reduktioner.
Teknologiernes holdbarhed og effektivitet afhænger af, hvor godt de konkrete anlæg driftes og
vedligeholdes. Det kræver uddannet arbejdskraft, som kan være svær at skaffe.
28
Eksport er kun en delmængde af teknologiudvikling og -udbredelse
Afrapporteringen indeholder indikatorer for udbredelsen af teknologier gennem eksport, men ikke for andre relevante
aspekter af teknologiudvikling og -udbredelse. Dermed belyser afrapporteringen kun en delmængde af Danmarks
potentielle bidrag til at reducere de globale udledninger gennem teknologiudvikling og -udbredelse. Denne delmængde
handler om salg af teknologiske løsninger til udlandet.
Danmarks potentielle bidrag til de globale reduktioner er dog større end salget af teknologiske løsninger til udlandet.
Potentialet inkluderer nemlig også udviklingen og markedsmodningen af klimavenlige teknologier, der går forud for
salget af teknologierne.
Klimarådet har tidligere diskuteret påvirkningskanalerne på dette område i analysen
Danmarks globale klimaindsats.
29
Som det fremgår af figur 5, er der flere kanaler hvorigennem forskning i samt udvikling, demonstration og
markedsmodning af teknologier kan bidrage til reduktioner i Danmark og resten af verden. Samtidig er det værd at
bemærke, at Danmark ikke alene eksporterer grønne teknologier til resten af verden, men i høj grad også importerer
grønne teknologier fra andre lande. Det gælder fx importen af elbiler, som bidrager til at reducere Danmarks territorielle
udledninger fra vejtransporten.
Side 17
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0018.png
Figur 5
Anm:.
Danmarks potentiale for bidrag til globale reduktioner gennem udvikling og udbredelse af klimavenlige
teknologier
Modningsprocessen for teknologier kan karakteriseres ved hjælp af International Energy Agency’s skala over technology
readiness levels (TRL) bestående af 11 TRL-niveauer. Skalaen starter ved de umodne stadier for forskning, udvikling og
demonstration (FUD) på TRL 1-8, til markedsmodning på TRL 9-10 og endelig til fuldt kommercielle produkter på TRL 11,
som er konkurrencedygtige med fossile teknologier, og som relativt forudsigeligt bidrager til at skabe drivhusgasreduktioner.
Skalaen er mest anvendelig for komponentbaserede teknologier, hvilket ofte er tilfældet på energiområdet, mens den fx kan
være mindre brugbar til beskrivelser inden for sundhedsteknologi. For visse teknologier kan det også være brugbart at
inddrage vurderinger af samfundets parathed til at tage teknologien i brug (også kaldet
societal readiness levels)
Klimarådet,
Danmarks globale klimaindsats,
2023.
30
Kilde:
Et bredere blik på teknologiudvikling og -udbredelse vil synliggøre et større potentiale
Den globale afrapportering belyser ikke det fulde potentiale ved teknologiudvikling og -udbredelse. Der er særligt tre
dimensioner, som med fordel kan følges bedre:
1.
Bidraget fra det internationale samarbejde omkring videns- og teknologiudvikling.
Teknologiudvikling foregår ofte i et internationalt samarbejde mellem forskere og virksomheder. I den
proces bidrager forskere på danske universiteter og herboende virksomheder med viden og
know-how
til
samarbejdspartnere i udlandet og omvendt. Samarbejdet vil blandt andet involvere mindre synlige men
potentielt væsentlige bidrag fra data- og vidensdeling i forsknings- og udviklingsprojekter, som kan have
positiv indflydelse på reduktioner i både Danmark og udland. Det vil være gavnligt med indikatorer for
dette samarbejde.
Forudsætninger for fremtidens grønne eksport.
Eksport af grøn teknologi kan siges at være et
resultat af, at forudgående forsknings- og innovationsprocesser har været vellykkede. Det kan være
hensigtsmæssigt at forbedre monitoreringen af Danmarks grønne teknologiudvikling og -udbredelse med
henblik på at vurdere, om forsknings- og innovationsmidlerne bruges effektivt i forhold til formålet. Det
giver samtidig muligheden for at vurdere Danmarks forudsætninger for grøn teknologieksport på den
mellemlange bane i form af nuværende patentudtagninger for klimavenlige teknologier og på den lange
bane i form af nuværende investeringer i forskning og udvikling af klimavenlige teknologier.
Tydeligere fokus på eksport til nichemarkeder.
Der er en risiko for, at mindre modne klimavenlige
teknologier, som begynder at vinde indpas i nichemarkeder, tilskrives mindre betydning, når den grønne
teknologieksport opgøres i volumen som kroner og ton CO
2
-e-reduktioner. Nye klimavenlige teknologier,
som er mindre markedsmodne, kan imidlertid have større klimaeffekter pr. eksportkrone på grund af
højere additionalitet. Her kan additionaliteten være høj på grund af lille international konkurrence, og
fordi de nye teknologier kan inspirere udenlandske producenter. Det betyder, at det vil være nyttigt med
et tydeligere fokus på eksport af teknologier, der er ved at markedsmodnes i nichemarkeder.
2.
3.
Side 18
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0019.png
Afrapporteringen kan med fordel inkludere flere indikatorer for teknologiudvikling og -udbredelse
Flere indikatorer for teknologiudvikling og -udbredelse kan bidrage til at give et mere helhedsorienteret billede af
Danmarks potentielle bidrag til globale reduktioner. Til dette formål kan der i den globale afrapportering trækkes på
eksisterende data i udviklingen af nye indikatorer, men samtidig kan udvikling af nye datakilder overvejes. Tabel 3
præsenterer bud på, hvad nye indikatorer kan fokusere på. Indikatorerne er fordelt på tre typer, som kan bruges til at
vurdere bidraget til globale reduktioner fra teknologiudvikling og -udbredelse.
31
De tre typer af indikatorer er:
1.
2.
3.
Inputindikatorer.
De finansielle, menneskelige og materielle ressourcer, som anvendes ved udvikling
og udbredelse af klimavenlige teknologier.
Procesindikatorer.
Aktiviteterne, hvor teknologiudvikling og -udbredelse udføres.
Outputindikatorer.
De umiddelbare produkter af teknologiudvikling og -udbredelse, herunder den
grønne eksport.
Klimarådet udarbejder et vurderingsnotat om teknologiudvikling og -udbredelse
Klimarådet ser i et kommende vurderingsnotat på Danmarks klimavenlige teknologiudvikling og -udbredelse, som
forventes at blive offentliggjort i efteråret 2024. I notatet planlægger Klimarådet at præsentere en indledende, datadrevet
vurdering af Danmarks indsats for udvikling og udbredelse af klimavenlig teknologi. Notatet ventes at følge regeringens
udspil til efteråret om en ny strategi for grøn forskning og innovation.
Side 19
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0020.png
Tabel 3
Type
Input
Muligheder for udvikling af indikatorer for Danmarks grønne teknologiudvikling og -udbredelse
Fokus på indikatorer
1.
Finansiering af grøn
forskning, udvikling og
innovation
Ansøgninger om og
bevillinger til grøn
forskning, udvikling og
innovation
Testfaciliteter for grønne
teknologier og ideer
Beskrivelse
Volumen af offentlige og private midler fra
danske og internationale kilder. Samlet set
og fordelt på teknologiområder/temaer
sammenlignet med andre lande
Volumen af og succesrater for ansøgere
og bevillinger. Samlet set og fordelt på
teknologiområder/temaer sammenlignet
med andre lande
Forskningsinfrastruktur, test-, udviklings-
og demonstrationsfaciliteter samt
living
labs
opgjort på teknologiområder/temaer.
Begrundelse
Afspejler myndigheders, virksomheder og fondes
prioritering af midler til ny viden og teknologier inden
for grøn omstilling, som på længere sigt kan udbredes
til andre lande gennem samarbejde eller eksport.
Volumen sammenholdt med succesrater afspejler
sammenfald mellem interessen i miljøer for grøn
forskning, udvikling og innovation i Danmark og
volumen af midler/bevillinger, som er til rådighed.
Afspejler muligheder for at udføre forskning, udvikling,
test og skalering inden for grøn omstilling i
værdikæden mellem forskning og udvikling til
demonstration og implementering af færdige
produkter, løsninger og services.
Afspejler myndigheders, private virksomheder og
fondes prioritering af vækstfinansiering til nye og
modne teknologier inden for grøn omstilling, som på
kort sigt kan udbredes til andre lande gennem
samarbejde eller eksport. Nye teknologiske løsninger
bremses ofte i manglen på finansiering til at
markedsmodne og opskalere produkter og services.
Afspejler aktiviteten i miljøer for grøn forskning,
udvikling og innovation.
2.
3.
4.
Vækstfinansiering af
virksomheder med
klimavenlige produkter
Volumen af offentlig og privat finansiering
til at opskalere klimavenlige teknologier, fx
venture kapital til
cleantech-virksomheder
Proces
5.
Udført grøn forskning,
udvikling og innovation
Volumen (fx målt i kroner) af aktiviteten af
udført forskning i offentlige og private
organisationer i Danmark. Samlet set og
opgjort på teknologiområder/temaer.
Volumen og geografisk spredning af
samarbejder på tværs af lande. Fx målt på
projektdeltageres nationalitet i
ansøgninger om bevillinger til forskning,
udvikling og innovation. Kan også måles
på institutionsadresse i fælles
forskningspublikationer og
patentansøgninger, som involverer
herboende individer, og på adressen af
forfattere og patentansøgere, som
involverer herboende individer og citeres
af anden forskningslitteratur eller andre
patentansøgninger.
Volumen og citation af
forskningspublikationer inden for grøn
forskning, udvikling og innovation.
Herunder opgjort på
open access
forskningspublikationer.
6.
Samarbejde mellem
forskere og
virksomheder i Danmark
og udland inden for
grøn omstilling
Volumen afspejler konkrete samarbejdsflader mellem
Danmark og udland i udviklingen af grønne ideer og
teknologier, som på sigt kan nedbringe udledninger i
andre lande. Geografisk spredning afspejler, hvilke
lande viden og
know how
fra Danmark spredes til.
Output
Grønne
forskningspublikationer
Volumen afspejler omfanget af viden produceret med
danske forskere og virksomheder. Citationer afspejler
vidensoverførsel fra forskning med danske deltagere,
som overføres til andre forskningsmiljøer globalt set.
Open access
forskningspublikationer afspejler
publikationer, hvor forskningsresultaterne stilles til
rådighed for offentligheden uden krav om betaling.
Volumen afspejler omsætning af viden til lovende,
patenterede teknologier. Citationer afspejler
vidensoverførsel fra grønne patenter med danske
ansøgere, som citeres af patentansøgere fra andre
lande, og som på sigt kan bidrage til at nedbringe
udledninger i andre lande.
Afspejler udbredelse af lovende, grønne teknologier,
som har potentiale til at nedbringe udledninger uden
for Danmark. Her kan der skelnes mellem eksport af
nicheprodukter, der bedre afspejler nye teknologier, og
masseprodukter, som typisk afspejler videreudvikling
af mere kendte teknologier.
7.
Grønne patenter
Volumen og citation af grønne patenter
med danske ansøgere. Samlet set og
fordelt på teknologiområder/temaer
sammenlignet med andre lande
8.
Grøn teknologieksport
Volumen (målt på pris) af grønne
eksportprodukter fra virksomheder med
adresse i Danmark. Samlet set og fordelt
på teknologiområder/temaer, niche- og
masseprodukter sammenlignet med andre
lande.
Anm.:
Kilde:
Tabellen fokuserer på mulige indikatorer, hvor der allerede foreligger data, men hvor data i nogle tilfælde vil skulle
videreudvikles.
Klimarådet
Side 20
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0021.png
6
Klimanytten ved eksport af grøn energi
Danmark er et land med store vindressourcer. Dette giver Danmark et stort potentiale for at producere grøn energi.
Produktionen af grøn energi er vigtig for indfrielsen af Danmarks territorielle klimamål, og Danmarks produktion af grøn
energi kan også bidrage til reduktioner i udlandet. Det sker, hvis Danmark eksporterer grøn energi til udlandet, som
fortrænger fossile energikilder. I dette notat omtales dette som klimanytten ved eksport af grøn energi.
Dansk eksport af grøn el bidrager til reduktioner i udlandet
Danmark bidrager til at reducere udledninger i udlandet gennem eksport af grøn el. Det fremgår af den globale
afrapportering. Danmark har dog omvendt også en import af fossil el. I afrapporteringen estimeres det, at Danmarks
eksport af el i 2022 medførte 0,4 mio. ton CO
2
større reduktioner i udlandet, end den danske import af el medførte af
udledninger i udlandet. Samlet set var klimanytten ved dansk eksport af el altså større end udledninger forbundet med
dansk import af fossil el.
I afrapportering fremskrives handlen med el med udlandet til 2035. Denne handel kaldes for eludveksling. I
fremskrivningen estimeres det, at eludvekslingen med udlandet vil have en reducerende effekt på udlandets udledninger i
hele fremskrivningsperioden. Den forventede positive klimaeffekt i udlandet forventes særligt at opstå, fordi Danmark
går fra at nettoimportere el fra Tyskland til at have en nettoeksport af grøn el på over 8 TWh i 2035.
Klimanytten fremskrives til først at vokse markant i 2025. Derefter forventes klimanytten at være aftagende til et lavt
niveau i 2035. Faldet efter 2025 sker på trods af, at vores nettoeksport af grøn strøm fremskrives til at vokse betydeligt i
samme periode. Den aftagende effekt skyldes en forudsætning i beregningerne om, at vores nabolande vil omstille sig til
større produktion af vedvarende energi i overensstemmelse med EU’s
Fit for 55-målsætninger.
En sådan omstilling vil
betyde, at den danske eksport af grøn el i mindre grad fortrænger et fossilt forbrug. Der er dog en risiko for, at
omstillingen i udlandet sker langsommere end forudsat, og i så fald vil klimanytten af den danske eleksport blive højere
end fremskrevet. Der kan også opstå en klimanytte gennem eksport af grøn brint produceret med vedvarende energi, som
ikke indgår i beregningen.
Danmark satser på store mængder havvind
Danmark har en ambition om at blive nettoeksportør af grøn energi i 2030.
32
Klimarådet konkluderede i analysen
Danmarks globale klimaindsats,
at denne ambition i høj grad afhænger af udbygningen af havvind. På internationalt
plan har Danmark sammen med en række andre lande underskrevet erklæringer om, at havvindkapaciteten i Østersøen
samlet set skal syvdobles til 19,6 GW i 2030, samt at der skal være 120 GW kapacitet i Nordsøen i 2030 og 300 GW i
2050.
33
På den baggrund har regeringen iværksat et udbud af havvind på minimum 6 GW. Udbuddet er fordelt på seks
parker med budfrister i december 2024 og april 2025.
Usikkerheder kan hæmme eller forsinke udbygningen af havvind
Der er en række forhold, der kan have negativ indvirkning på udbuddet af havvind i Nordsøen. På udbudssiden er der i
øjeblikket stor usikkerhed om den samlede kapacitet af havvind fremadrettet. Det skyldes dels, at fremtiden for
energiøerne fortsat er uafklaret.
34
Derudover skyldes det, at sagsbehandlingen af tyve ansøgninger i åben-dør-ordningen
er blevet krævet genoptaget af Energiklagenævnet.
35
På efterspørgselssiden er der også stor usikkerhed. Denne usikkerhed omhandler fremtidens efterspørgsel efter grøn el
fra power-to-X-anlæg. Det skyldes blandt andet, at der fortsat ikke er taget beslutning om etableringen af et brintrør til
Tyskland.
36
Den danske power-to-X-strategi fra 2022 satte et mål om at opnå 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030, som
vil medføre et stort behov for el. Staten iværksatte et udbud på 1,25 mia. kr. i støtte til støtte af grøn brintproduktion i
2023. Dette udbud resulterede imidlertid kun i en forventet etablering af cirka 210 MW elektrolysekapacitet, hvorfor der
stadig er langt til målet om 4-6 GW.
37
Hvis der forventes mindre efterspørgsel efter strøm vil det presse elprisen ned og
dermed gøre færre havvindsprojekter rentable.
Disse forhold har medført større usikkerhed om den fremtidige indtjening i havvindsprojekter, og det medfører højere
finansieringsomkostninger for projekterne.
38
Dette kan potentielt føre til, at nogle af projekterne ikke vurderes rentable,
Side 21
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0022.png
og at der derfor ikke bydes på dem i udbuddet. Energistyrelsen forventer, at to ud af de seks udbudte parker ikke vil være
rentable og indgår derfor ikke i fremskrivningen i den globale afrapportering.
39
Regeringen kan arbejde for at afklare usikkerheder og overveje en plan B
Regeringen kan med fordel arbejde for at få afklaret eller reduceret usikkerhederne om havvindudbuddet, inden der er
budfrist. Manglende realisering vil enten kunne tolkes som, at etableringen af havvind i dette omfang i Danmark ikke er
økonomisk fordelagtigt på nuværende tidspunkt, eller at der er for mange midlertidige risikofaktorer, der hæmmer
projektudviklernes lyst til at investere i dansk havvind. For at sikre fremdriften mod de langsigtede mål for produktion af
vedvarende energi og grøn brint, kan det overvejes fra politisk side at mindske usikkerheden ved etablering af store
vedvarende energianlæg, som også den seneste reform af EU's elmarkeder lægger op til.
40
Hvis man fra politisk side ønsker at sikre eksporten af grøn energi, som den politiske ambition i aftalen om Power-to-X-
strategien lægger op til, kan regeringen på forhånd overveje en plan B. Det kan fx overvejes, om en plan B skal indeholde
en variant af fastpriskontrakter, som kan give investorerne mere sikkerhed for indtjeningen, og som den seneste EU-
reform af elmarkedet lægger op til. Klimarådet foreslog i 2017 en model, der kombinerer øget sikkerhed om indtjeningen
med markedssignaler.
41
Regeringen kan også søge inspiration fra Storbritannien, hvor den britiske regering er i færd med
at belyse mulige modeller gennem en omfattende offentlig høring.
42
Det kan også afsøges, om Danmark kan dele risikoen
og de mulige gevinster med relevante nabolande baseret på den forventede fremtidige eludveksling, fx ved at afsøge
muligheden for at oprette et fælles
Important Project of Common European Interest
(IPCEI) i EU-regi. Et IPCEI-projekt
kunne muliggøre fælles risikotagning og evt. statsstøtte. Modellen er tidligere blevet brugt til at muliggøre ny
infrastruktur ved etableringen af Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland, samt til etablering af
brintinfrastruktur i Europa i projektet
Hy2Infra.
Side 22
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0023.png
Hvem har vi talt med?
I arbejdet med kommenteringen har Klimarådet og Klimarådets sekretariat haft drøftelser med Energistyrelsen og
Søfartsstyrelsen.
Referencer
Klimarådet,
Danmarks globale klimaindsats,
2023
.
JRC,
Consumption Footprint Platform,
2024. (https://eplca.jrc.ec.europa.eu/ConsumptionFootprintPlatform.html ).
3
Energistyrelsen,
Global Afrapportering 2024,
2024.
4
Klimarådet,
Statusrapport,
2024. Klimarådet,
Kommentering af Global Strategi 2022,
2022. Klimarådet,
Biomassens
betydning for grøn omstilling,
2018.
5
Energistyrelsen,
Global afrapportering,
2024.
6
Klimarådet,
Kommentering af Global Afrapportering 2023,
2023.
7
UNEP,
Emissions Gap Report 2023,
2023.
8
UNEP,
Emissions Gap Report 2023,
2023.
9
Klimarådet,
Danmarks globale klimaindsats,
2023.
10
Regeringen,
Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb,
oktober 2020. Konkurrence-
og forbrugerstyrelsen,
Status for offentlig konkurrence 2022,
marts 2023.
11
Klimarådet,
Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,
2021.
12
Regeringen,
Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering,
2022.
13
Klimarådet,
Kommentering af global afrapportering 2023,
2023.
14
Miljömålsberedningen,
Sveriges globala klimaavtryk,
april 2022.
15
Energistyrelsen,
Global Afrapportering 2024,
2024.
16
Energistyrrelsen,
Global Afrapportering 2024,
2024.
17
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet,
Klimafremskrivning 2024,
2024.
18
Energistyrelsen,
Global Afrapportering 2024,
2024.
19
ICCT,
Greenhouse gas emissions from global shipping, 2013–2015,
2017. Energistyrelsen,
Global Afrapportering
2024,
2024.
20
IMO,
RESOLUTION MEPC.377(80) - Adopted on 7 July 2023 - 2023 IMO STRATEGY ON REDUCTION OF GHG
EMISSIONS FROM SHIPS,
2023. ICAO,
States adopt net-zero 2050 global aspirational goal for international flight
operations,
2022.
21
Erhvervsministeriet,
Danmark I front for grøn skibsfart,
2023.
22
European Parliament og Council of the European Union,
Regulation (EU) 2023/956 of the European Parliament and
of the Council of 10 May 2023 Establishing a Carbon Border Adjustment Mechanism (Text with EEA Relevance),
130
OJ L § (2023), http://data.europa.eu/eli/reg/2023/956/oj/eng., 2023.
23
Geels, F., Sovacool, B.K., Schwanen, T., Sorrell, S.,
Sociotechnical transitions for deep decarbonization: Accelerating
innovation is as important as climate policy,
2017.
24
Van Est, R.,
The Success of Danish Wind Energy Innovation Policy: Combining Visionary Politics and Pragmatic
Policymaking i de la Porte, C. m.fl. (eds), Successful Public Policy in the Nordic Countries: Cases, Lessons, Challenges,
2022.
25
Klimarådet,
Kommentering af Global Afrapportering 2023,
2023; Klimarådet,
Danmarks globale klimaindsats,
2023.
26
POLITICO,
EU Launches Probe into Chinese Wind Turbines,
2024, https://www.politico.eu/article/eu-launches-
probe-into-chinese-wind-turbines/.
27
Danmarks Tekniske Universitet,
Hvordan sikrer vi, at nye løsninger ikke gør mere skade end gavn?,
2024.
28
Global Wind Energy Council,
More than Half a Million Wind Technicians Needed by 2026 for Wind Energy
Construction and Maintenance, Global Wind Energy Council
(blog), 2022.
29
Klimarådet,
Danmarks globale klimaindsats,
2023.
30
Klimarådet, Danmarks globale klimaindsats, 2023. (Baggrundsnotat
7 – Teknologiudvikling og -udbredelse)
31
KREVI,
Målingsterminologi,
2010.
32
Regeringen mfl.,
Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi),
2022.
33
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Østersøens lande styrker samarbejde om mere havvind og øget
energisikkerhed,
2022.
34
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet,
Nye modeller for Energiø Nordsøen skal analyseres,
2023.
35
Freiesleben, S.,
Åben Dør-projekter skal genbesøges: Energiklagenævnet giver European Energy medhold,
2024,
(https://klimamonitor.dk/nyheder/art9892627/Energiklagen%C3%A6vnet-giver-European-Energy-medhold).
36
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet,
Ny brintaftale baner vejen for et nyt, grønt eksporteventyr og lokal vækst,
2024.
37
Energistyrelsen,
Faktaark om Power-to-X-udbuddet, u.å.,
(https://ens.dk/sites/ens.dk/files/ptx/faktaark_om_power-to-x-udbuddet.pdf).
1
2
Side 23
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0024.png
Newbery, D. M.,
Towards a green energy economy? The EU Energy Union’s transition to a low-carbon zero subsidy
electricity system–Lessons from the UK’s Electricity Market Reform,
2016.
39
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet,
KF24 sektorforudsætningsnotat El og fjernvarme,
2024.
40
Rådet for Den Europæiske Union,
Reform af elektricitetsmarkedets udformning: Rådet og Parlamentet når til
enighed,
2023, (https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2023/12/14/reform-of-electricity-market-
design-council-and-parliament-reach-deal/).
41
Klimarådet,
Fremtidens vedvarende energi,
2017.
42
Department for Energy Security & Net Zero,
Review of Electricity Market Arrangements, Summary of responses to
consultation,
2023. Schlecht, I., Maurer, C., Hirth, L.,
Financial contracts for differences: The problems with
conventional CfDs in electricity markets and how forward contracts can help solve them,
2024.
38
Side 24
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2024
2881738_0025.png
Side 25
Kommentering af
Global Afrapportering 2024
Juni 2024