Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor/afdeling
Beredskab
Dato
12-06-2024
J nr.
2023 - 6652
Høring over forslag til Lov om styrket beredskab i energisektoren
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om Lov
om styrket beredskab i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage
eventuelle høringssvar senest den 10. juli 2024.
Høringssvaret bedes sendes til
eller Center for beredskab,
Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København med angivelse af journalnummer
2023 - 6652 samt i kopi til
og
Der vil blive afholdt et sektormøde den 18. juni 2024 kl. 14.30 til 17.00 i
Energistyrelsen, hvor selskaber i energisektoren er blevet inviteret. Tilmelding kan
ske via:
https://ens.nemtilmeld.dk/,
hvor der kan vælges mellem fysisk og virtuel
deltagelse. Den fysisk deltagelse er forbeholdt selskaber i energisektoren.
Baggrund og indhold
Formålet med lovforslaget er at styrke energisektorens beredskab med henblik på
at forebygge og modstå hændelser, som truer energiforsyningen. Der er i dag et
markant og højt trusselsniveau mod energisektoren fra bl.a. cyberangreb og
spionage. Desuden sker der store forandringer i energisektoren som følge af den
grønne omstilling og digitaliseringen.
Lovforslaget omfatter virksomheder el-, gas-, olie-, fjernvarme-, fjernkøling- og
brintsektoren. Dermed vil lovforslaget omfatte aktører, der i dag ikke er underlagt
beredskabsregulering i energisektoren.
Lovforslaget implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om
ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF
(CER-direktivet) og
Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om
foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen,
om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om
ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148
(NIS 2-direktivet).
Foruden at implementere NIS 2- og CER-direktivet vil lovforslaget indeholde en
række supplerende krav til virksomheders beredskab, herunder krav til fysiske,
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2