KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 310
Offentligt

Årsberetning

2023

Årsberetning

2023

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forsyningstilsynets profil og strategi

2.1

Regulator på el-, gas-, fjernvarme- og affaldsområdet

2.2

En velfungerende forsyningssektor

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.3

Effekter af Forsyningstilsynets arbejde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.4

Møder i Forsyningstilsynets kontaktudvalg

Gebyrer og indtægter

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.1

Underskud på 19,6 mio. kr.

3.2

Sagsbehandlingstider

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.3

Hel/delvis medhold i 98 pct. påklagede afgørelser i 2023

Tilsyn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.1

Ny tilsynsstrategi iværksat

4.2

Skærpet tilsyn med slutafregninger

4.3

Tilsyn med intern overvågning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.4

Vejledning om habilitet og markedsmæssighed

4.5

Stigning i antallet af forsyningsafbrydelser

4.6

Udvikling af elpris.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.7

Tilsyn med forbrugerpriser i fjernvarmesektoren

4.8

Første undtagelse for geotermi godkendt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.9

Varsling af prisstigninger i fjernvarmesektoren

4.10

Tilsyn i forbindelse med Indefrysningsordning

4.11

Vejledning om markedsmisbrug

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.12

Grundlag for færdigbehandling af opstrømsager

Godkendelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.1

Tilslutning med begrænset adgang

5.2

Branchevejledning om delt leveringsomfang

5.3

Forsøg med hurtigere tilslutning af el

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.4

Betinget godkendelse af Energinets systemtarif

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

5.5

Øjeblikstarifering af egen elproduktion

5.6

Nye tarifmetoder for gasdistribution

5.7

Kommunale udbytter eller vederlag

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.8

Markedsregler for ny dansk-britisk elforbindelse

Økonomisk regulering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.1

Indtægtsrammer for Energinet og Evida

6.2

Elnetvirksomhedernes indtægtsrammer

6.3

Prisloft over overskudsvarme

Internationalt samarbejde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7.1

Dansk formandskab af NordREG

7.2

Input til større EU-initiativer

Analyse og overvågning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8.1

Økonomisk råderum til elektrificering

8.2

Elpriserne stabiliserede sig i 2023

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forsyningstilsynet

Torvegade 10, 3300 Frederiksværk ∙ Tlf. 41 71 54 00 ∙ [email protected] ∙ www.forsyningstilsynet.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Forord

Grøn omstilling, forbrugerettigheder og effektiv forsyning. Det er de tre områder,

som trådte tydeligst frem, da vi satte os for at få identificeret og beskrevet de

mest gavnlige samfundsmæssige effekter af vores aktiviteter i løbet af 2023.

Inden for den grønne omstilling handlede det bl.a. om vores godkendelse af

et større geotermiprojekt i Aarhus og netselskabernes nye metoder for hurtig

tilslutning af grøn strøm til elnettet og begrænset netadgang. På området for for-

brugerrettigheder belyser vi bl.a. en indsats for at få elhandelsvirksomhederne til

i højere grad at efterleve reglerne om slutafregninger, samt opstarten af et pro-

jekt møntet på at forbedre kvaliteten af oplysningerne på den offentlige prissam-

menligningsportal elpris.dk. Endelig stiller vi inden for området effektiv forsyning

bl.a. skarpt på effekterne af vores arbejde med fastsættelse af indtægtsrammer

og effektiviseringskrav for de danske elnetvirksomheder. Du kan læse om de

effekter og mange flere i vores særlige afsnit 2.3. om effekterne af vores arbejde.

Vores årsberetning for 2023 beskriver herudover også vores iværksættelse af en ny tilsynsstrategi, som

sætter rammerne for vores risikobaserede tilsyn på tværs af vores arbejdsområder i de kommende år. Vi

kommer herudover også med en række eksempler på vores tilsynsindsats, herunder bl.a. føromtalte tilsyn

med slutafregningerne, et tilsyn på elnetvirksomhedernes interne overvågning og endelig opstarten af et

tilsyn med varmeværkernes fastsættelse af priser for levering af varme til forbrugerne.

Vi har i 2023 også haft stor aktivitet inden for arbejdsområdet godkendelser. Her har især godkendelser

om tilslutning med begrænset adgang, forsøg med hurtigere tilslutning af el og mulighed for øjeblikstari-

fering af egen elproduktion været blandt dem, som har nydt stor bevågenhed i både branchen og hos de

politiske beslutningstagerne.

Lad mig her til sidst også nævne vores internationale aktiviteter, hvor vi i 2023 bl.a. stod for formand-

skabet for den nordiske organisation af energiregulatorer NordReg. Formandskabet blev bl.a. brugt til at

koordinere fælles nordisk input til Kommissionens forslag om reform af det europæiske elmarkedsdesign,

samt implementering af nye europæiske netværkskoder og retningslinjer, der spiller en betydelig rolle i

udviklingen af effektive energimarkeder og robuste energisystemer.

God læselyst!

Carsten Smidt

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Forsyningstilsynets profil og strategi

2.1

Regulator på el-, gas-, fjernvarme- og affaldsområdet

Forsyningstilsynet er regulator på el-, gas-, fjernvarme- og affaldsområdet. Vores grundlæggende opgave

er at sikre, at energi- og affaldssektoren udviser høj effektivitet, sikker og stabil forsyning til lavest mulige

priser samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling til gavn for forbrugerne. Vi ledes

af en direktør, der udpeges af klima-, energi-, og forsyningsministeren for en periode af fem år ad gangen.

Tilsynets direktør og medarbejdere er uafhængige og kan dermed ikke modtage eller søge instruktion

udefra. Direktøren har det fulde ansvar for den daglige ledelse af hele organisationen, for at træffe afgø-

relser i sager og for medarbejdernes varetagelse af andre opgaver og beføjelser, som lovgivningen giver

os. Vores tilsyn på el- og gasområdet er finansieret gennem en kombination af grundgebyrer, lovfikserede

gebyr og timebaserede gebyrer, som virksomhederne omfattet af vores tilsyn betaler. Grundlaget for vores

arbejde fremgår af lov om Forsyningstilsynet, samt sektorlovene om elforsyning, gasforsyning, varme-

forsyning, fremme af vedvarende energi, fremme af besparelser i energiforbruget, miljøbeskyttelse, samt

EU’s omfattende regulering af de grænseoverskridende markeder for el og gas.

2.2

En velfungerende forsyningssektor

Forsyningssektoren gennemgår i disse år en række transformationer. Grøn omstilling, elektrificering,

sektorkobling og digitalisering præger udviklingen og skaber mere komplekse vilkår for både forbrugere,

virksomheder og myndigheder. Der er samtidig rift om de dygtige medarbejdere og forventninger om

attraktive arbejdspladser præget af meningsfulde opgaver, arbejdsglæde og gode muligheder for pro-

fessionel udvikling. ”En velfungerende forsyningssektor” er vores samlede strategi for at imødekomme

udviklingen i forsyningssektoren i perioden 2022-2024. Vi sætter med strategien de overordnede rammer

og den gennemgående retning for vores arbejde i de kommende år.

Strategien indeholder seks hovedelementer. Udgangspunktet er visionen, som fastlægger vores overord-

nede formål. Det vi arbejder for. Missionen beskriver vores grundlæggende opgave og rolle. Hvordan vi

konkret bidrager til realisering af visionen. Indsatsområderne fastslår vores prioritering i de kommende år,

mens målene fortæller, hvad vi vil opnå.

Vision

Effektiv forsyning til gavn for et klimaneutralt samfund og forbrugerne.

Mission

Vi skaber rammer for en velfungerende forsyningssektor.

Strategiens fem indsatsområder

De fem indsatsområder, er der hvor vi gør en ekstra indsats.

Effektiv myndighed

Sagsbehandling udgør kernen i vores myndighedsarbejde og rygraden i vores bidrag til en velfungerende

forsyningssektor. Vi har de seneste år reduceret sagsbehandlingstiden, men der er behov for at nedbringe

den yderligere. Vores mål er, at alle involverede aktører oplever både høj faglig kvalitet, maksimal trans-

parens og rimelige sagsbehandlingstider. Det vil vi opnå gennem bedre tilskæring af opgaverne, skarpere

prioritering og ved at øge effektiviteten i vores sagsgange.

Inddragende dialog

Vores afgørelser og bidrag til reguleringen har stor betydning for forsyningssektorens virksomheder og

deres kunder. Derfor skal vi have tæt dialog med både de enkelte virksomheder, deres brancheorganisati-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

oner og alle andre relevante aktører. Aktørerne skal inddrages tidligt og løbende i både sagsbehandlingen

og i vores analysearbejde. Lettere adgang til vores afgørelsesgrundlag og data skal understøtte effektivi-

teten og værdiskabelsen af dialogen.

Synlig effekt

Vores arbejde skal være til gavn for samfundet og forbrugerne. Det kræver bl.a. sikring af en effektiv

forsyning, der understøtter den grønne omstilling. Det bliver vi bedre til ved at øge de positive effekter af

vores afgørelser og bidrag til udviklingen af en mere hensigtsmæssig regulering. Afgørende for de positive

effekters gennemslagskraft er deres synlighed, hvilket forudsætter klar og målrettet kommunikation.

Fagligt udsyn

Forsyningssektoren er i hastig udvikling både teknologisk og økonomisk. Udviklingen drives af bl.a. den

grønne omstilling, øget elektrificering og kobling mellem hidtidige adskilte energiområder. Kompleksite-

ten i forandringerne stiller krav til vores udsyn og faglige forståelse. Vi skal derfor løbende sikre, at vi er i

stand til at præge og håndtere komplekse regulatoriske problemstillinger både på dansk, europæisk og

internationalt niveau.

Høj arbejdsglæde

Medarbejderne er vores vigtigste ressource. Vi ønsker høj arbejdsglæde for alle, som trækker positive trå-

de både til og fra de andre indsatsområder. Det danske og globale arbejdsmarked er i stadig forandring.

Vi skal derfor være en arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling, trivsel, fleksibilitet og samarbejde

på tværs gør os attraktive og konkurrencedygtige i jagten på de bedste både nyuddannede og erfarne

kandidater.

2.3

Effekter af Forsyningstilsynets arbejde

Vi giver i dette afsnit et overblik over de samfundseffekter vores aktiviteter har til gavn for de danske hus-

holdninger og virksomheder. Vi har valgt at inddele dem i tre overordnede kategorier, som omhandler grøn

omstilling, forbrugervilkår eller effektiv forsyning. Vi giver for hver af de overordnede effekter en beskrivel-

se af, hvordan et udvalg af de aktiviteter vi havde i 2023, via nogle mere specifikke effekter, relaterer sig til

de overordnede effekter.

Grøn omstilling

Vi understøtter den grønne omstilling med vores godkendelser af geotermiprojekter, hurtig tilslutning af

grøn strøm til elnettet og begrænset netadgang samt udvikling af en metode til indtægtsrammetillæg ved

fremtidigt behov for merinvesteringer i elnettet.

Den grønne omstilling kræver, at forsyningssektorerne i højere grad benytter teknologier baseret på

vedvarende energi. Dette indebærer typisk store investeringer i form af udbygning af den eksisterende

forsyningsinfrastruktur. Investeringsprojekterne er som regel forbundet med store risici, hvilket gør dem

mindre attraktive at investere i. Derudover er projekterne ofte tidskrævende, hvilket bremser tempoet for

den grønne omstilling. Forsyningstilsynet kan bidrage til integrationen af vedvarende energi i forsynings-

sektorerne ved at reducere de risici der knytter sig til de grønne investeringer samt ved at implementere

mere fleksibel regulering.

Fra 2025 får Aarhus klimavenlig varme, baseret på geotermisk opvarmet vand, leveret af Kredsløb. Dette

er konsekvensen af, at vi i juni 2023 godkendte Kredsløbs køb af geotermisk opvarmet vand fra geotermi-

operatøren Innargi og blev undtaget den sædvanlige prisregulering i varmeforsyningsloven. Undtagelsen

betyder, at Kredsløb i fremtiden fortsat kan købe geotermisk opvarmet vand fra Innargi, hvis der skulle

opstå en billigere varmeproduktion. Usikkerheden af geotermioperatøren Innargis fremtidige indtægter er

dermed væsentligt reduceret. Undtagelsen fra den sædvanlige prisregulering var en betingelse for projek-

tets gennemførsel, grundet de store opstartsomkostninger for geotermioperatøren i form af efterforskning

og boring i undergrunden.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Grøn el i form af solcelleanlæg og vindmølleparker kan fra i år komme hurtigere på nettet. Vi godkendte

i september 2023 et pilotprojekt, der gør det muligt for nye solcelleparker og vindmøller at blive sluttet

direkte til transmissionsnettets luftledninger. Alternativt skulle de nye produktionsanlæg vente 4-6 år på at

blive tilsluttet en nybygget højspændingsstation. De nye produktionsanlæg må til gengæld for den hurtige

tilkobling acceptere, at de er de første til at få skruet ned for produktionen, når det er nødvendigt for at

sikre overordnet balance og dermed forsyningssikkerhed i transmissionsnettet.

En højere grad af netfleksibilitet bidrager til en omkostningseffektiv grøn omstilling. Danske husholdninger

og virksomheders elforbrug forventes at stige markant i fremtiden. Det stigende elforbrug sker som en

konsekvens af den grønne omstilling og den dertilhørende elektrificering. Med en højere netfleksibilitet

kan stigningen i elforbruget bedre fordeles til steder i elnettet og tidspunkter af døgnet, hvor der er ledig

kapacitet. Dermed reduceres elnetselskabernes fremtidige omkostninger til investeringer i netkapacitet

uden, at elektrificeringen og den grønne omstilling bremses eller reduceres.

For at fremme den grønne omstilling gav vi i december 2023 elnetvirksomhederne grønt lys til at tilbyde

begrænset netadgang. Elproducenterne får billigere adgang til elnettet, og elnetvirksomhederne kan til

gengæld afbryde eller skrue ned for elproducentens leverancer. Elnetvirksomheden kan dermed i højere

grad styre, hvor og hvornår dele af elnettet bliver belastet. Dette skaber en højere grad af netfleksibilitet,

hvilket bidrager til en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Vi har i en analyse på anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren an-befalet et tillæg til elnetsel-

skabernes indtægtsrammer, der kan øge indtægtsram-merne med knap en mia. kr. om året til øget elektrifi-

cering. Tillægget får netselskaberne via de indtægter, de opkræver hos forbrugerne for transporten af strøm

gennem elnettet. Ved den anbefalede nye regulering tilfalder tillægget automatisk netvirksomhederne i takt

med, at danske husholdninger og virksomheder i stigende grad tager elbiler og varmepumper i brug.

Forbrugerrettigheder

Danske husholdninger og virksomheder nyder godt af en række forbrugerrettigheder inden for forsynings-

sektorerne. Vi arbejder for, at forbrugerne af el, gas, fjernvarme og affaldshåndtering får en rimelig behandling

på tilgængelige og gennemsigtige markeder med de lavest mulige priser og en høj leveringssikkerhed.

En stor del af vores aktiviteter sigter enten direkte eller indirekte efter at sikre lave priser på forsynings-

sektorernes varer og tjenester. Lavere priser understøttes inden for el- og gassektoren af velfungerende

detailmarkeder med en effektiv konkurrence. Desto højere detailmarkedernes gennemsigtighed er desto

lettere er det for de danske husholdninger og virksomheder, at træffe oplyste valg ved køb af produkter

og desto mere effektiv bliver markedskonkurrencen.

Vi startede i 2023 et projekt, der fremadrettet øger gennemsigtigheden og dermed styrker markedskon-

kurrencen på detailmarkedet for el. Projektet vil opnå dette ved at forbedre kvaliteten af oplysningerne om

de udbudte elaftaler, der leveres af elhandelsselskaberne. Oplysningerne stilles til rådighed for forbru-

gerne via elprissammenligningsportalen Elpris.dk, der drives og udvikles af Forsyningstilsynet. Portalen

drives med henblik på at give de danske husholdninger og virksomheder en let adgang til retvisende

informationer om tilgængelige elaftaler.

Danske husholdninger og virksomheder skal sikres rimelige vilkår som forbrugere af forsyningsgoder.

Elforbrugerne er derfor givet visse rettigheder overfor elhandelsvirksomhederne. En elforbruger har ved

leverandørskifte ret til inden for seks uger at modtage en slutafregning samt en tilbagebetaling af et even-

tuelt tilgodehavende. For at sikre disse rettigheder udfører vi stikprøvekontroller og træffer afgørelser i en-

keltsager. Vi afsluttede i november 2023 en stikprøvekontrol af i alt 10 elhandelsvirksomheder. Halvdelen

af elhandelsvirksomhederne efterlevede allerede reglerne til gavn for forbrugerne. Vi pålagde de resteren-

de 5 elhandelsvirksomheder, der ikke levede op til reglerne, at få bragt dette i orden.

Foruden effekterne af den enkelte kontrol eller afgørelse, kan der desuden forekomme præventive effekter.

Vi valgte derfor i forlængelse af den udførte stikprøvekontrol, at kommunikere i pressen, at vi fremadrettet

vil holde øje med denne type overtrædelser. De præventive effekter forøges i den grad virksomhederne

forventer yderligere kontrolindsatser i fremtiden. Samt i den grad virksomhedernes regelforståelse forøges

af vejledende indsatser. Det forventes, at påbud eller påtaler i afgørelserne til de fem elhaddelsvirksomheder

har en forstærket præventiv effekt kombineret med udmeldingen om fremtidig overvågenhed.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

På fjernvarmeområdet har vi også truffet afgørelser af direkte betydning for forbrugerne. Det gælder bl.a.

afgørelser om varslingsvilkår. For at sikre fjernvarmeforbrugerne rimelige vilkår har man som aftager af

fjernvarme krav på at blive varslet mindst 3 måneder før prisstigningen ved væsentlige prisstigninger på

mere end 10 pct. Dette krav fik ekstra relevans under energikrisen, hvor de stærkt stigende energipriser

kostede mange danske husholdninger og virksomheder dyrt.

Flere fjernvarmeselskaber levede ikke op til disse varslingsregler måtte vi konstatere i en række afgørelser

i 2023. For at sikre, at fjernvarmeselskaberne fremadrettet lever op til varslingsreglerne, har Forsyningstil-

synet besluttet at opdatere eksisterende vejledning på området.

Sikkerhed for levering af el har for en husholdning eller virksomhed stor betydning i dagligdagen. På

elmarkedet overvåger vi konkret antallet af afbrydelser, hvor en leverandør har afbrudt levering af el til

en husholdning eller virksomhed. Dette sker med henblik på at have en mulighed for at vurdere, om der

er behov for at sætte ind over for økonomisk sårbare forbrugere. Den langsigtede effekt er dermed, at

vi undgår at stå i en situation, hvor der var behov for at handle men vi ikke gjorde noget eller ikke gjorde

noget rettidigt. Vi har i 2023 konstateret at antallet af forsyningsafbrydelser i 2022 var 12,3 pct. i forhold til

2021. Dette er en foruroligende stigning, der dog forventes at vende, idet den antages at være forårsaget

af energikrisen. Vi vil derfor fremadrettet især være opmærksom på, om antallet af forsyningsafbrydelser

stabiliserer sig, eller reduceres som følge af de stabiliserede priser på elektricitet.

Effektiv forsyning

Vi fremmede i 2023 omkostningsminimeringen inden for elsektoren ved at fastsætte indtægtsrammer og

effektiviseringskrav for de danske elnetvirksomheder. Indtægtsrammerne fungerer som et loft over det

enkelte netselskabs indtægter. På den ene side beskytter dette forbrugerne mod høje priser og på den

anden har netselskabet et incitament til at reducere sine omkostninger, idet netselskabet må beholde de

indtægter, der ikke overskrider indtægtstrammen.

Indtægtsrammereguleringen vurderes at have en effekt idet husholdningerne og mange virksomheder har

svært ved at finde et godt alternativ til elektricitet, hvorfor de ved prisstigninger har svært ved at reduce-

re, hvor meget el de bruger. Udgifterne til el steg i gennemsnit ca. 75 pct. fra 2021 til 2022 for de danske

husholdninger. Den kraftige stigning i husholdningernes udgifter til el var en kombination af en kraftigt

stigning i prisen på el på ca. 70 pct. og en meget lav reduktion af husholdningernes elforbrug på kun 7

pct. Selvom dette indikerer, at indtægtsrammerne er nødvendige er det dog svært at måle størrelsen af

effekten, da det ikke er muligt at vide, hvor meget netselskaberne ville have opkrævet for transporten af el

uden indtægtsrammer. Lige som på elområdet fastsætter vi også indtægtsrammer og effektiviseringskrav

på gasområdet.

Vi fremmede i 2023 en omkostningseffektiv forsyning med en høj forsyningssikkerhed ved at godkende

markedsreglerne for den nye eltransmissionsforbindelse, Viking Link, mellem Danmark og Storbritannien.

Sammenkoblingen af Danmark og Storbritannien gør det muligt for Danmark at trække effekt fra udlan-

det, hvilket spiller en afgørende rolle for at kunne levere en høj forsyningssikkerhed. Udfordringerne med

manglende effekt vil især være relateret situationer med meget lav elproduktion fra vind og sol. I fremti-

den vil betydningen af disse situationer stige i takt med at Danmarks afhængighed af vind og solenergi

forøges.

Vi kunne i 2023 bidrage til at styrke integriteten af elsektorens engromarkeder. Det er afgørende, at

priserne på markederne for el er retvisende, så de dermed sender de rette signaler til købere, sælgere og

investorer. Vi håndhæver i denne sammenhæng EU’s regler til bekæmpelse af markedsmanipulation og

insiderhandel (REMIT).

Vores efterforskning af markedsmanipulation og insiderhandel førte i 2023 til anholdelsen af otte personer,

der formodes at have skaffet sig ulovlig profit for et trecifret millionbeløb. De otte personer var ansat i et

dansk energiselskab, der handlede med el på de europæiske markeder. De formodede ulovlige aktiviteter

og deres forvrængning af markedspriserne blev bremset med anholdelsen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

2.4

Møder i Forsyningstilsynets kontaktudvalg

Vi leder to gange om året møder i Forsyningstilsynets kontaktudvalg. Udvalget har til formål at sikre sam-

arbejdet med branche- og forbrugerorganisationer med interesse i forsyningssektorerne i relation til vores

lovbestemte opgaver og beføjelser.

Rigsrevision og evaluering

De to vigtigste emner, som kom på dagsordenen på kontaktudvalgets forårsmøde var henholdsvis en

beretning fra Rigsrevisionen med dertil hørende bemærkninger fra statsrevisorerne og en evaluering af

Forsyningstilsynet, som konsulentfirmaet Implement har udarbejdet for Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet. I relation til Rigsrevisionens rapport bemærkede vi, at Rigsrevisionens beretning udelukkende

havde fokus på koncerninterne aftaler, som er et ud af mange af vores tilsynsområder, der havde sit

historiske udspring i en specifik opgave med at føre tilsyn med forsyningsselskabernes energispareaftaler.

Energinet bed i den forbindelse mærke i en manglende parallelitet mellem regler om tilsyn med koncer-

ninterne regler i henholdsvis el/gasforsyningslovgivningen og varmelovgivningen og undrede sig over,

hvorfor det ikke var reflekteret i Rigsrevisionens konklusioner, at der mangler hjemmel. Vi delte på mødet

Energinets undren, og fortalte at det nu handlede om at følge op på Rigsrevisionens kritik, hvor vores

overordnede tilgang tog udgangspunkt i vores hidtidige mangel på en samlet tilsynsstrategi. Vi fortalte

herefter om, hvordan vi havde bidraget med input til ministerens svar til Statsrevisorerne og at meget af

det igen handlede om vores nye tilsynsstrategi, som vi på det tidspunkt var ved at færdiggøre. Endelig

understregede vi, at vi ville have et stærkt fokus på de opfølgningspunkter, som Rigsrevisionen udmeldte

på baggrund af ministerens svar.

I relation til evalueringen bemærkede vi, hvordan Implement overordnet konkluderede, at vi opfylder vores

formålsparagraf om at være et stærkt og effektivt tilsyn. Evalueringen pegede dog også på en række ud-

fordringer med bl.a. sagsbehandlingstider mest som følge af nogle større forandringer i forbindelse med

bl.a. udflytning, tildeling af flere opgaver, rekrutteringsudfordringer mm. Vi fortalte herefter om en spørge-

skemaundersøgelse som Implement havde foretaget i forbindelse med undersøgelsen. Svarene bar præg

af, at der i dialogen med de regulerede selskaber lå en vis udfordring med vores omdømme og accepten

af vores kompetencer, herunder af snittet mellem hvad vi gør, og hvad lovgiver gør. Implement pegede på

således på, hvordan vi ofte bliver slået i hartkorn med dem, som har udformet reglerne. Vi henviste her til,

at det er meget få sager som ender med at blive omgjort i Ankenævnet. Det fjerner dog ikke de adspurg-

te selskabers oplevelse i spørgeskemaundersøgelsen, der understregede behovet for at vi gør mere ud

af at få forklaret, hvad det er for opgaver det har, hvordan de tilrettelægges og skabe gennemsigtighed

omkring de førte tilsyn.

Tilsynsstrategi og anbefalinger

På efterårets møde i Kontaktudvalget gennemgik vi vores arbejdsplan for 2024-26 efterfulgt af to større

emner, som var henholdsvis en præsentation og drøftelser af vores nye tilsynsstrategi og vores anbefalin-

ger til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren om fjernelse af uhensigtsmæssigheder i lovgivningen.

I relation til tilsynsstrategien lagde vi bl.a. vægt på, at der med strategien nu var lagt linjerne for en mere

ensrettet og tværgående tilgang til det risikobaserede tilsyn, samt at forventningen er, at strategien først

er fuldt implementeret fra 2025, efter de første tilsynsplaner er udarbejdet, gennemført og evalueret og

siden tilrettet.

I relation til vores anbefalinger, beskrev vi, hvordan vi har til opgave at orientere klima-, energi- og forsy-

ningsministeren om forhold, som vurderes at have ministerens interesse, eller som har væsentlig betyd-

ning for vores opgavevaretagelse, herunder om regulering, der vurderes som uhensigtsmæssig. Som led

i opfyldelsen af denne opgave iværksatte vi i 2022 en systematisk identifikation på tværs af tilsynet af

konkrete regler, som fungerer uhensigtsmæssigt. Det skete med øje for vores overordnede vision om at

være med til at sikre en effektiv og stabil forsyningssektor med lave priser til forbrugerne, samtidig med at

vi understøtter den grønne omstilling på vejen mod et klimaneutralt samfund. Projektet med identifikation

af uhensigtsmæssig regulering er et løbende projekt, hvor der kan tilføjes nye emner. Vi fortalte herefter

Kontaktudvalget om de fem anbefalinger om fjernelse af uhensigtsmæssigheder i reguleringen, som vi i

løbet af 2023 havde orienteret Klima-, energi- og forsyningsministeren om, som var:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Bedre effektuering af elnetvirksomhedernes effektivitetskrav

Forsyningstilsynet arbejder for, at danske elnetvirksomheders monopolaktiviteter udføres så effektivt som

muligt. Det sker bl.a. ved, at fastsætte fem-årige indtægtsrammer, der sætter loft over, hvor meget hver

enkelt virksomhed må opkræve hos forbrugerne. Vi fastlægger herudover individuelle effektivitetskrav ba-

seret på benchmarkinganalyser af virksomhedens omkostningseffektivitet. Beregningen af virksomhedens

indtægtsramme sker i starten af hver fem-årige reguleringsperiode på grundlag af et gennemsnit af de årli-

ge faktiske omkostninger fra den foregående reguleringsperiode. Ved at benytte gennemsnittet af de årlige

faktiske omkostninger underlader beregningen at tage højde for en del af de individuelle effektiviserings-

krav, som vi har sat for virksomheden i den forrige reguleringsperiode. Gennemsnittet medregner med

ikke år, hvor virksomhedens effektivitetskrav endnu ikke er effektueret. Forsyningstilsynet skønner, at den

gældende beregningsmetode indebærer, at et gennemsnit på ca.150 millioner kr. af den forrige periodes

effektiviseringskrav i praksis ikke effektueres med følgende risiko for højere forbrugerpriser. Tallet er bereg-

net pba. elnetvirksomhedens omkostninger i den foregående reguleringsperiode fra 2017 til 2021. For at

imødegå den uhensigtsmæssige beregningsmetode anbefalede vi en mindre ændring i reglerne, som gør,

at udgangspunktet for opgørelsen af indtægtsrammen for den kommende periode udregnes på baggrund

af den foregående periodes årlige faktiske omkostninger korrigeret for de krævede produktivitetsforbed-

ringer som følge af effektiviseringskravet helt frem til og med det sidste år i den foregående periode.

En mere præcis udregning af ikke leveret EL

Strømafbrud er til gene for forbrugerne. Derfor indeholder den gældende indtægtsrammeregulering

bestemmelser, der giver en reduktion i elnetvirksomhedernes indtægtsrammer for, hvad der opgøres som

den ikke-leverede energi som følge af strømafbrud. Vi vurderer, at metoden til beregning af den ikke-leve-

rede energi bør forbedres til gavn for de berørte forbrugere. I praksis beregnes den ikke-leverede energi

for et afbrud på baggrund af et referenceforbrug multipliceret med antallet af afbrudte elkunder. Refe-

renceforbruget opgøres i dag som elnetvirksomhedens gennemsnitlige leverede elektricitet pr. elkunde

på afbrudstidspunktet henholdsvis ugen før og ugen efter afbruddet. Vi vurderer, at en ny mere præcis

metode til opgørelse af den ikke-leverede energi vil tage udgangspunkt i forbruget hos elkunder, der ikke

har oplevet et afbrud.

Nedjustering af elnetvirksomhederens forrentningssats

Når Forsyningstilsynet fastsætter elnetvirksomhedernes indtægtsrammer indgår en tilladt forrentning

(risikofri rente) af virksomhedernes investeringer (dækning af virksomhedernes kapitalbindingsomkostnin-

ger). Forrentningssatsen er fastsat i en bekendtgørelse udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren

(Indtægtsrammebekendtgørelsen) til et beregnet gennemsnit af de seneste tre måneders tilgængelige

daglige observationer af 10-årige nulkuponrenter for danske statsobligationer. Forsyningstilsynet har på

baggrund af en omfattende evaluering i 2022 vurderet, at der med den gældende rentesats er tale om en

overkompensation for de kapitalbindingsomkostninger virksomhederne reelt har. Forsyningstilsynet an-

befaler derfor, at ændre indtægtsrammebekendtgørelsen så forretningssatsen fremover i stedet beregnes

på baggrund af de fem-årige frem for de 10-årige nulkuponrenter for de danske statsobligationer. På den

måde undgås overkompensation. Forsyningstilsynet har tidligere anslået, at anbefalingen vil kunne føre

til besparelser for forbrugerne i omegnen af 100 mio. kr. årligt, set isoleret i forhold til de mange andre

forhold, som påvirker prisen for at transportere el over nettet. Forsyningstilsynets anbefaling svarer i store

træk til en anbefaling fra en uafhængig ekspertgruppe nedsat af Klima-, Energi-, og Forsyningsministeren

i 2016 i forbindelse med indførelsen af ny økonomisk regulering i 2017.

Uklare regler i forbindelse med nettilslutning

Vi vurderer, at en uklarhed i elnetvirksomhedernes hjemmel til at træffe afgørelser om godkendelse af

virksomheders og borgeres tilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

vanskeliggør parternes muligheder for at sikre deres interesser på en tilfredsstillende måde. Uklarheden

fremgår af den såkaldte nettilslutningsbekendtgørelses § 10 og handler om, hvorvidt elnetvirksomhedens

afgørelse om nettilslutningspunkt, betingelser og betaling sker i forvaltningslovens forstand, eller om der

har været tale om en delegation af afgørelsesvirksomhed til private. Vi vurderer, at der som hjemlen er

udformet i dag er tale om det sidste. I begge tilfælde er der dog behov for, at få tydeliggjort, om elnet-

virksomhedernes afgørelser skal træffes i overensstemmelse med enten forvaltningslovens eller andre

administrative regler om sagsbehandling og om afgørelsens udformning. På den baggrund anbefaler vi at

præcisere, så det klart fremgår at de afgørelser, som elnetvirksomhederne og Energinet træffer om nettil-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

slutning over for deres forbrugere og producenter/anlægsejere, er afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Vi anbefaler herudover at få fastsat klart, i hvor stor udstrækning elnetvirksomhederne skal rette sig efter

enten forvaltningsloven eller andre bestemte sagsbehandlingsregler ved afgørelserne.

Fleksibilitet ved godkendelse af forsøg med nye tarifmetoder

Den grønne omstilling af energisektoren har skabt en stigende interesse i branchen for at udvikle må-

den tariffer bliver opkrævet på, f.eks. med henblik på at øge fleksibiliteten i forbruget eller hastigheden

hvormed nye anlæg kan sluttes til elnettet. Der findes i den gældende danske elforsyningslov en mulighed

for at sætte skub i udviklingen ved at lette grundlæggende krav om rimelighed og ikke-diskrimination i

forbindelse med vores godkendelse af de nye tarifmodeller. Dog kun når der er tale om tarifmodeller, der

indføres forsøgsvis med en begrænset købergruppe og i et tidsbegrænset tidsrum. Vi har vurderet, at

EU’s gældende forordning på området (elmarkedsforordningen) sætter en grænse for vores godkendelse

af branchens forsøgsmodeller, uanset hvad der er anført i den danske lovgivning. Vores anbefaling er der-

for at genoverveje og eventuelt revidere den gældende bestemmelse i elforsyningsloven om pilotprojekter

inden for rammerne af elmarkedsforordningen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at EU er i færd

med at færdiggøre en revision af elmarkedsforordningen, som også kan få betydning for de regler, som vi

skal vurdere tarifmetoder efter, herunder også rammerne for godkendelse af pilotprojekter.

Gebyrer og indtægter

3.1

Underskud på 19,6 mio. kr.

Omkostningerne til vores arbejde finansieres grundlæggende gennem opkrævning af gebyrer fra de

forsyningsvirksomheder i energisektoren, som vi fører tilsyn med

. Samlet set udviser resultatet af vores

gebyropkrævning og omkostninger for 2023 et samlet underskud på 19,6 mio. kr. jf. tabel 1.

Tabel 1

Gebyrregnskab 2023

Gebyrer

Energiapare-

ordning

6,8

0,0

0,3

-0,3

6,4

Lov om

Forsynings-

tilsynet

1,8

8,3

7,1

1,2

3,0

Bevilling

Affald og

indefrysnings-

ordning

1,2

-2,6

0,2

-2,4

3,6

51,9

79,8

99,6

-19,6

32,3

I alt

Mio. kr.

Beholdning ultimo 2022

Gebyrindtægter 2023

Omkostninger 2023

Regnskabsresultat 2023

Beholdning ultimo 2023

24,0

43,4

51,1

-7,7

16,3

Gas

0,7

4,4

11,8

-7,4

-6,7

Varme

15,2

8,5

17,9

-9,4

5,8

Affald

2,2

12,6

11,0

1,6

3,9

I alt

50,7

77,2

99,2

-22,0

28,7

Kilde: Forsyningstilsynet

1 De nærmere regler for virksomhedernes gebyrer fremgår af betalingsbekendtgørelserne for de enkelte områder, som er:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Af den samlede overdækning på 32,3 mio. kr. er det vores forventning at afvikle 20,6 mio. kr. i 2024 ved at

opkræve færre indtægter end de samlede omkostninger.

Vi modtog i 2023 herudover en tillægsbevilling på 2,6 mio. kr. til indefrysningsordningen i slutningen af året.

Over- og underdækninger

Ses der på resultaterne for de enkelte forsyningsområder i 2023, varierer de fra et underskud (underdæk-

ning) på 9,4 mio. kr. på varmeområdet til et overskud (overdækning) på 1,6 mio. kr. på affaldsområdet. Der

er også underdækninger på el og gasområderne på hhv. 7,7 og 7,4 mio. kr. og en overdækning på lov om

Forsyningstilsynet 1,2 mio. kr.

Underdækningen på varme- samt el- og gasområdet var tilsigtet, idet vi gennem de seneste år havde fået

opbygget en overdækning, som skulle afvikles. Overdækningen på affaldsområdet og lov om Forsynings-

tilsynet var ikke tilsigtet, idet der på de to områder allerede var en mindre overdækning primo 2023.

En overdækning på de enkelte gebyrområder skal i videst muligt omfang udlignes over en 4-årig periode.

Med henblik på at nedbringe overdækningen hurtigst muligt, har vi besluttet ikke at opkræve gebyrer sva-

rende til de forventede omkostninger i 2024, hvorved overdækningen reduceres med 20,6 mio. kr. i 2024.

Vi opkræver fire forskellige gebyrer

Vi opkræver i Forsyningstilsynet gebyrer for myndighedsbehandling på grundlag af bekendtgørelser

udstedt med hjemmel i hver af lovene om henholdsvis Forsyningstilsynet, el-, gas- og varmeforsyning,

fremme af vedvarende energi, og miljøbeskyttelse vedrørende affaldsområdet. Opkrævningen sker gen-

nem følgende fem gebyrtyper:

Grundgebyr 1

Grundgebyr 1 dækker bl.a. vores lovbestemte aktiviteter forbundet med almindeligt tilsyn, godkendelser,

klagesagsbehandling, internationalt arbejde og registrering på prisportaler. Indtægterne for disse aktivite-

ter opgøres og opkræves på baggrund af følgende tre trin.

Vores indtægter bliver fastsat på baggrund af budgettet for næste års forventede omkostninger

(personale og driftsmidler) til de omfattede aktiviteter opdelt på henholdsvis el-, gas- og varme- og

affaldsområdet. De forventede omkostninger bliver reguleret for tidligere års over-/underskud på

aktivitets- og virksomhedstypeniveau på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering.

Gebyrsatserne pr. energienhed (GWh el, mio. Nm

gas, TJ varme og tons affald) bliver fastsat ud

fra vores omkostninger for henholdsvis el-, gas-, varme- og affaldsområdet, delt med de samlede

leverede/transporterede mængder henholdsvis el, gas og varme til forbrug i Danmark året forinden.

De enkelte el-, gas- eller varmeforsyningsvirksomheder bliver siden opkrævet gebyrer i forhold til deres

leverede/transporterede energimængder til forbrug i Danmark året forinden. Det betyder, at mindre

selskaber, som leverer mindre, betaler mindre og de større selskaber, som leverer større mængder,

betaler mere.

Grundgebyr 2

Grundgebyr 2 dækker omkostninger til de opgaver, som vi fik med vedtagelsen af Lov om Forsynings-

tilsynet i januar 2018. Opgaverne drejer sig især om analyser og overvågning af forhold inden for og på

tværs af forsyningssektorerne, samt administrationen af et kontaktudvalg med et bredt udsnit af interes-

senter repræsenteret og udarbejdelsen af en årlig arbejdsplan. Indtægterne for disse aktiviteter opgøres

på samme måde som grundgebyr 1. Omkostninger, der ikke kan henføres til et enkelt forsyningsområde

under lov om Forsyningstilsynet, fordeles hovedsageligt efter en vægtet fordeling baseret på tidsregistre-

ringen under gebyrområdet. Opkrævningen sker hos de enkelte el-, gas- og varmevirksomheder ud fra

deres andel den af den samlede leverede/transporterede energimængde (GWh el, mio. Nm

og TJ varme).

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Lovpligtigt gebyr

Et gebyr på 200.000 kr. om året betales til dækning af vores omkostninger til opgaver efter forsyningslo-

vene for el, gas og varme, som vedrører kommunerne

. Gebyret opkræves som et tillæg til grundgebyret

fra virksomhederne på henholdsvis el-, gas og varmeområdet i forhold til den mængde, som virksomhe-

derne har leveret/transporteret til forbrug i Danmark. På elområdet er gebyret opdelt med 100.000 kr. til

hver af henholdsvis elnet- og elhandelsvirksomhederne. På varmeområdet opkræves det samlede gebyr

på 200.000 kr. hos de varmevirksomheder, som leverer over 100 TJ varme til forbrugerne (korrigeret for

graddage). På gasområdet er gebyret opdelt med 100.000 kr. til hhv. gashandelsselskaberne og distributi-

onsselskaberne.

Timebaseret gebyr

Det timebaserede gebyr opkræves til dækning af opgaver inden for elforsynings- og gasforsyningsloven

samt lov om miljøbeskyttelse, hvor der er en direkte modydelse (behandling af tilladelser, godkendelser,

ansøgninger mv.). De enkelte virksomheder/kommuner bliver her opkrævet svarende til de timer, som

medarbejderne registrerer til løsningen af de konkrete opgaver. Det betyder, at mindre og større virksom-

heder stort set kan betale det samme for løsning af disse opgaver. Det er herudover ikke afgørende for

virksomhederne, om opgaven løses af en nyuddannet fuldmægtig eller en erfaren konsulent, da opgørel-

sen af gebyret tager udgangspunkt i en gennemsnitlig timepris. Timeprisen beregnes ved at dividere de

samlede omkostninger til løsningen af alle vores gebyrfinansierede tilsynsopgaver med det samlede antal

timer, som er blevet anvendt på samme. Timeprisen er faldet fra 940 kr. i 2022 til 929 kr. i 2023, jf. tabel 2.

Tabel 2

Timepris for de timebaserede gebyrer

2020

Omkostninger mio. kr.

Direkte faglige timer

Timepris kr.

86,7

107.574

807

2021

94,6

96.337

982

2022

94,1

100.044

940

2023

99,4

106.968

929

Kilde: Forsyningstilsynet

Note: Omkostningerne består af personaleomkostninger, øvrige driftsomkostninger og andre driftsindtægter, som kan henføres til gebyrfinansiering. Direkte

faglige timer er ligeledes de timer, der kan henføres til gebyrfinansieringen.

Særskilt gebyr for energisparetilsyn

Alle vores aktiviteter forbundet med tilsyn af den såkaldte energispareordning er blevet finansieret gennem

opkrævning af særskilte gebyrer. Gebyrerne blev fastsat for el-, gas- og varmevirksomhederne på grundlag

af en arbejdsfordeling mellem Energistyrelsen og os i Forsyningstilsynet. Den 29. juni 2018 erstattede re-

geringen og Folketinget energispareordningen med en markedsbaseret tilskudspulje fra 2021. Det indebar

ligeledes et ophør af vores opgaver med dertil hørende gebyropkrævning på området fra 2022 og frem.

Aktiviteten i 2023 på energispareordningen har været en afvikling af igangværende sager primo 2022.

2 Hjemmelsgrundlaget til denne opkrævning findes henholdsvis i elforsyningsloven § 78, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12.

maj 2021, i naturgasforsyningsloven § 44, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, og i varmeforsyningsloven § 23 c,

stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Grundgebyr 1 fylder mest

I 2023 var vores samlede gebyrindtægter på 77,3 mio. kr., hvoraf størstedelen blev opkrævet via grundge-

byr 1, jf. figur 1.

Figur 1

Forsyningstilsynet finansiering i 2023 fordelt på gebyrtyper

Lov kseret gebyr

Timebaseret gebyr

22 %

Grundgebyr 1

Grundgebyr 2

66 %

11 %

Kilde: Forsyningstilsynet

Elvirksomheder betaler mest

Opkrævningen af vores gebyrer hænger tæt sammen med de opgaver, vi udfører. Det betyder, at der er

størst betaling fra de områder, hvor vi løser flest opgaver eller forventer at skulle løse flest opgaver. Langt

størstedelen af vores indtægter betales således af elvirksomhederne, og størstedelen af den betaling

kommer fra henholdsvis el-netvirksomhederne og det ene transmissionsselskab (Energinet) jf. tabel 3 på

næste side.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Tabel 3

Elvirksomheder betaler den største andel

Mio. kr.

El Transmissionsselskab

El Net-virksomheder

El Handlere

El-virksomheder

Gas Transmissionsselskab

Gas Lager

Gas Distributører

Gas Opstrømselskab

Gas Leverandører

Gas Regnskabsmæssig korrektion

Gas-virksomheder

Varme-virksomheder

Kommuner

I alt

Grundgebyr 1

8,6

11,7

8,9

29,2

0,9

0,0

1,2

0,0

-0,3

2,2

8,2

11,7

51,2

Grundgebyr 2

2,3

3,1

8,5

0,0

0,1

0,0

8,6

Lovfikseret gebyr

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,2

0,0

0,6

Timebaseret gebyr

7,0

6,7

0,0

13,7

0,8

0,0

0,9

1,1

0,0

-0,4

2,8

0,0

1,0

17,5

I alt

18,0

21,6

12,1

51,7

1,7

0,0

2,2

1,1

0,1

-0,8

5,2

8,5

12,6

77,9

Kilde: Forsyningstilsynet

Der er tale om en forholdsvis stor spredning på opkrævningerne hos de enkelte selskaber, som følge af

store forskelle i størrelsen på de leverede/transporterede mængder. F.eks. lå det laveste beløb opkrævet

hos en elnetvirksomhed på 166.435 kr., mens det højeste beløb opkrævet hos samme type virksomhed lå

på 4.012.208 kr. Det laveste beløb opkrævet hos en varmevirksomhed lå på 7.348 kr., mens det højeste

opkrævede beløb lå på 1.712.816 kr., jf. tabel 4.

Tabel 4

Laveste og højeste gebyropkrævninger

Gebyropkrævning – forsyningslove.

Elnet-virksomheder

Elhandlere

Gasleverandører

Varmevirksomheder

Kommuner

Laveste

166.435

217

114

7.348

3.787

Højeste

4.012.208

2.044.934

45.999

1.712.816

711.807

Kilde: Forsyningstilsynet

Note: Gebyropkrævningerne vedrører grundgebyr 1, grundgebyr 2, lovfikseret gebyr og timebaseret gebyr.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Indtægterne går til løsning af vores seks kerneopgaver

Vores indtægter går samlet set til løsning af vores seks forskellige kerneopgaver, som er henholdsvis

tilsyn, godkendelser, økonomisk regulering, ny regulering (herunder lovforberedende arbejde), analyse

og overvågning, og internationalt samarbejde. Langt størstedelen af vores indtægter blev i 2023 brugt til

tilsyn, hvorefter vores arbejde med ny regulering (herunder lovforberedende arbejde) udgjorde den næst-

største andel jf. figur 2.

Figur 2

Fordeling af indtægter på forskellige opgaver i forsyningstilsynet i 2023

Internationalt samarbejde

Analyser og overvågning

13 %

Ny regulering

(lovforberedende

arbejde mv)

Tilsyn

13 %

52 %

Økonomisk regulering

Kilde: Forsyningstilsynet

Godkendelser

10 %

3.2

Sagsbehandlingstider

Vi har i flere år haft et særlig fokus på de processer, der påvirker vores sagsbehandlingstider. Det har

medført en opdatering af skabelonen til brug for vores største og mest principielle sager, samtidig med at

vi på en række områder har taget en funktion i vores ESDH-sagsbehandlingssystem i brug, der effek-

tiviserer arbejdsgange og processer, herunder bl.a. brugen af sagsforløb og rapporteringsmuligheder.

Endelig er der truffet beslutning om at tilkøbe at aktindsigtsmodul, der forventes at kunne reducere tiden,

der bruges på aktindsigtsarbejdet i dag. Modulet forventes i brug i løbet af 1 halvår 2024.

Vi har haft en del ældre sager liggende, der ventede på, at Energiklagenævnet traf afgørelser i andre

påklagede sager for de pågældende selskaber. Det har ført til en relativt lang sagsbehandlingstid. Det har

vi ændret, så vi nu træffer delafgørelser uden at vente på afgørelser i andre sager. Derved har vi kunnet

afslutte en række komplicerede ældre sager og har på den måde nedbragt vores gennemsnitlige sagsbe-

handlingstider. De afsluttede gamle sager betyder dog omvendt, at den opgjorte sagsbehandlingstid for

afsluttede sager har være stigende.

De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de økonomisk større og principielle afsluttede sager var i

2023 på 13,9 måneder, hvilket er over målet på 9 måneder. Det dækker over nogle afgørelser, især på

fjernvarmeområdet, der har trukket ud. Ses der på medianen for disse sager, er den på 9,5 måneder – det

viser at halvdelen af vores større og principielle sager løses på under 9,5 måneder. Det er altså en række

enkeltsager, der trækker gennemsnittet op.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

For øvrige sager er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 6,23 måneder, hvilket er over vores mål på

4 måneder. De afgørelser, der trækker gennemsnittet op er særligt markedsmæssighedssager og sager

på fjernvarmeområdet, hvor der i løbet af 2023 er indført særlig fokus på at bringe sagsbehandlingsti-

derne ned. Sagerne med den længste sagsbehandlingstid dækker over sager, der har afventet anden

myndighed og afgørelser i Energiklagenævnet. Medianen for sagsbehandlingstiden for øvrige sager er på

1,6 måneder, hvilket viser, at halvdelen af sagerne løses på under 1,6 måneder.

Der er gjort en række tiltag, der skal bidrage til at få sagsbehandlingstiden ned. En større grad af digita-

lisering og ændrede arbejdsgange i en række sager, bedre tilskæring af sager samt en hyppig gennem-

gang og prioritering af udvalgte sagsområder. Endelig kan det nævnes, at Forsyningstilsynet fra midten af

2023 for første gang siden primo 2018 er fuldt bemandet.

Tabel 5

Udvikling i sagsbehandlingstider 2021-2023

Mdr.

Centersager

Styregruppesager

2021

6,4

14,9

2022

3,7

13,1

2023

6,2

13,9

3.3

Hel/delvis medhold i 98 pct. påklagede afgørelser i 2023

I 2023 traf Energiklagenævnet afgørelse om 50 af vores afgørelser, der var påklaget til Energiklagenævnet.

Ud af dem fik vi medhold i 44 og delvist medhold i 5. Vi fik således i 2023 fuldt medhold i 88 pct. af af-

gørelserne og helt eller delvist medhold i 98 pct. af afgørelserne. Dette er en forbedring i forhold til 2022,

hvor vi fik fuldt medhold i 57 pct. af afgørelserne og helt eller delvist medhold i 95 pct. af afgørelserne.

Tabel 6

Medhold i påklagede sager

År

2022

2023

Medhold

Delvist medhold

Ikke medhold

I alt

Note: Energiklagenævnets hjemmeside og Forsyningstilsynet. Opgørelsen for 2022 er korrigeret i forhold til opgørelsen i årsberetningen for 2022. Det skyldes

et antal afgørelser i 2022, som ikke er offentliggjort på Energiklagenævnets hjemmeside. Antallet af afgørelser i 2022 er derfor opjusteret fra 19 til 21 afgørelser.

Energiklagenævnets afgørelser i sager om aktindsigt og i sager, hvor klagen ikke er blevet realitetsbehandlet, indgår ikke i opgørelsen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vores opgaver

Tilsyn

Analyser og

overvågning

Godkendelser

Internationalt

samarbejde

Økonomisk

regulering

Lovgrundlaget for vores opgavevaretagelse fremgår af

- Lov om Forsyningstilsynet

- Lov om elforsyning

- Lov om naturgasforsyning

- Lov om varmeforsyning

- Lov om fremme af vedvarende energi

- Lov om fremme af besparelser i energiforbruget

- EU’s regulering på de pågældende områder

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilsyn

Vi fører tilsyn med at energi- og

affaldssektorens forsyningsvirksomheder

overholder dele af el-, gas-, varme og

miljøbeskyttelseslovgivningen overholder

el-, gas- og varmelovgivningen

4.1 Ny tilsynsstrategi iværksat

4.2 Skærpet tilsyn med slutafregninger

4.3 Tilsyn med intern overvågning

4.4 Vejledning om habilitet og markedsmæssighed

4.5 Stigning i antallet af forsyningsafbrydelser

4.6 Udvikling af elpris.dk

4.7 Tilsyn med forbrugerpriser i fjernvarmesektoren

4.8 Første undtagelse for geotermi godkendt

4.9 Varsling af prisstigninger i fjernvarmesektoren

4.10 Tilsyn i forbindelse med Indefrysningsordning

4.11 Vejledning om markedsmisbrug

4.12 Grundlag for færdigbehandling af opstrømsager

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Tilsyn / 20

Tilsyn

Vi har ansvar for at føre tilsyn med, at energi- og affaldssektorens forsyningsvirksomheder overholder dele

af el-, gas-, varme og miljøbeskyttelseslovgivningen. Vi kan som tilsyn reagere på flere forskellige måder,

hvis vi konstaterer, at en forsyningsvirksomhed har overtrådt lovgivningen. Vores reaktioner kan typisk

bestå i at: 1) påbyde at virksomheden bringer en overtrædelse til ophør 2) påtale en virksomheds over-

trædelse, som har fundet sted, men som er bragt til ophørt 3) indskærpe lovgivningen, hvis vi ser tegn

på, at der kan ske overtrædelser 4) politianmelde en virksomhed for et typisk grovere overtrædeler, hvis

den er gjort strafbart. Politiet foretager herefter den videre efterforskning og eventuelle strafforfølgning

ved domstolene. Tilsynet omfatter blandt andet løbende kontroller af, at elhandelsvirksomheder oplyser

korrekte priser på prisportalen elpris.dk, at el- og gasdistributionsvirksomhedernes indkøb af ydelser

internt i koncerner sker på markedsmæssige vilkår og at fastsættelsen af fjernvarmepriser sker på de

korrekte grundlag. Vi gennemfører som regel vores tilsyn ved at undersøge et relevant udsnit af sektoren

og gennem løbende dialog med de regulerede virksomheder. Vi behandler også klagesager f.eks. om

tredjepartsadgang til nettet.

4.1

Ny tilsynsstrategi iværksat

Vi offentliggjorde i september 2023 en ny tilsynsstrategi, der sætter rammerne for vores risikobaserede

tilsyn på tværs af vores arbejdsområder i de kommende år.

Strategien gør det tydeligt, hvordan vi udfører vores risikobaserede tilsyn og giver bl.a. et indblik i den

måde, som vi fremadrettet vil arbejde med risikovurderinger og tilsyn i forsyningssektoren. Tilsynsstrate-

gien bliver brugt i forbindelse med de tilsynsopgaver, som vi igangsætter af egen drift. Strategien erstatter

således ikke en række løbende kontrolaktiviteter og andre opgaver med f.eks. godkendelser af anmeldel-

ser, behandling af klager eller fastsættelse af indtægtsrammer.

Strategien kan videre beskrives som et redskab, der skal styrke den måde, som vi går til de tilsynsopga-

ver, der indeholder er særligt risikoelement. Det kan være i form af større sandsynlighed for at konstatere

regelbrud eller hvor konsekvensen af regelbrud er mest alvorlige for forbrugerne. Forsyningsselskaberne

kan med den nye strategi forvente, at vi i højere grad vil arbejde med udvælgelse af til-synsområder ud fra

en eksplicit vurdering af både risiko og væsentlighed. Det betyder ikke, at vi mener, at der er øget risiko

eller flere uregelmæssigheder i branchen, men det betyder, at vi nu har en mere specifik metode til at

udvælge de områder, som vi gerne vil undersøge nærmere.

Tilsynsstrategien blev implementeret i hele tilsynet i løbet af efteråret/vinteren 2023.

4.2

Skærpet tilsyn med slutafregninger

Vi afsluttede i november 2023 en stikprøvekontrol af i alt 10 elhandelsvirksomheders overholdelse af

lovgivningens regler om slutafregning i forbindelse med leverandørskift. Baggrunden var en række hen-

vendelser fra forbrugere, samt medieomtale af elkunder som efter skift af elleverandør både havde savnet

overblik over, om de havde penge til gode, og oplysninger om hvornår og hvordan de ville få udbetalt

deres tilgodehavender. Resultatet af stikprøvekontrollen bekræftede en begrundet mistanke om mang-

lende overholdelse af reglerne. Vores tilsyn afdækkede således at 5 ud af de 10 virksomheder ikke havde

overholdt lovgivningens krav om slutafregningog tilba-gebetaling af tilgodehavende. Udover at udstikke

enten påtale, påbud eller begge for at have overtrådt reglerne, vil vi følge op på kontrollen med en sær-

skilt kommunikationsindsats på området i løbet af 2024, samt eventuelt med endnu en stikprøvekontrol.

4.3

Tilsyn med intern overvågning

I 2022 blev der udstedt en ny bekendtgørelse om reglerne for el- og gasdistributionsvirksomheder-

nes interne overvågning. Store dele af bekendtgørelsen træder i kraft pr. 1 januar 2024. På grund af de

kommende nye regler begrænsede vi i 2023 vores tilsyn med virksomhedernes interne overvågning til

alene at fokusere på eldistributionsvirksomhedernes indsendelse og offentliggørelse af årsberetninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Tilsyn / 21

Erfaringerne fra det begrænsede tilsyn med årsberetningerne viste i sig selv et behov for øget vejledning

og oplysning. Vi kommer derfor i 2024 til at have en del fokus på at understøtte vores vejledning både om

gældende og nye bestemmelser på området.

4.4

Vejledning om habilitet og markedsmæssighed

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren udmøntede i juni 2022 nye styrkede regler for bl.a. habiliteten af

elnetvirksomheders ledelser, dokumentation af markedsmæssighed i koncerninterne handler og dataad-

skillelse. Vi offentliggjorde i 2023 en vejledning om dele af de nye regler. Reglerne er bl.a. indrettet til at

sikre habiliteten i forhold til en bredere kreds af virksomheder end før, samtidig med at kravene til virk-

somhedernes dokumentation af markedsmæssigheden i deres interne handler er blevet skærpet. Efter

offentliggørelsen af den første del, påbegyndte vi 2023 ligeledes en udvi-delse med yderligere relevante

afsnit, herunder om dataadskillelse. Vi planlagde endvidere en opdatering af en eksisterende vejledning

om program for intern overvågning i overensstemmelse med den nye netvirksomhedsbekendtgørelse.

4.5

Stigning i antallet af forsyningsafbrydelser

Vi har til opgave at overvåge udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser, som er en betegnelse for de

tilfælde, hvor en leverandør har afbrudt levering af el til en forbruger på grund af manglende betaling. For-

målet med overvågningen er at skabe åbenhed og give os mulighed for at vurdere, om der er behov for

at sætte ind over for økonomisk sårbare forbrugere. Vi konstaterede i 2023 et samlet antal rapporterede

afbrydelser på 27.483, hvilket svarede til en stigning i antallet af forsyningsafbrydelser i 2022 på 12,3 pct.

i forhold til 2021. Stigningen er særligt sket blandt erhvervskunder, hvor der med rapporterede 5.054 af-

brydelser i 2022 var tale om en stigning på 49,8 pct. i forhold til 2021. Vi kommer på baggrund af stignin-

gen i antallet af afbrydelser fortsat til at have fokus på de mulige effekter af højere priser i løbet af 2024.

4.6

Udvikling af elpris.dk

Vi står for udviklingen og driften af den statslige elprissammenligningsportal elpris.dk. I efteråret 2023

igangsatte vi et udviklingsprojekt, som bl.a. er møntet på at forbedre kvaliteten af de data fra elleveran-

dørerne, som siden er afhængig af, og dermed øge gennemsigtigheden på eldetailmarkedet og styrke

forbrugernes mulighed for at træffe oplyste valg. Der vil senest i begyndelsen af 2024 være de første

opdateringer møntet bl.a. på bedre gennemsigtigheden. Vi overtog samtidig 1. april 2023 ansvaret for at

drive statens prisportal for detailmarkedet for gas (gasprisguiden.dk). Vi overvejer i den forbindelse, hvor-

dan gasprisguiden.dk bedst kan integreres med elpris.dk.

4.7

Tilsyn med forbrugerpriser i fjernvarmesektoren

Vi lancerede i november 2023 en ny tilsynsstrategi, som sætter rammerne for vores risikobaserede tilsyn

på tværs af vores arbejdsområder. Som led i udmøntningen af den nye strategi, valgte vi senere på året,

at forberede og indlede et målrettet tilsyn med varmeværkers fastsættelse af priser for levering af varme

til forbrugerne.

Tilsynet, som forventes færdiggjort i 2024, kommer mere konkret til at se på, hvordan varmeværker opgør

deres priser på varmeregningen i henholdsvis faste og variable elementer. Netop prissammensætningen

er interessant. bl.a. fordi vi de seneste år har set meget store udsving i priserne. Næste skridt bliver at

tage kontakt til de konkrete selskaber, som vi har vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at tage

kontakt til. De pågældende fjernvarmeselskaber kan i denne forbindelse forvente at blive bedt om at rede-

gøre for deres prismodel eller at starte videre dialog om prisfastsættelsen.

4.8

Første undtagelse for geotermi godkendt

I 2023 trådte nye regler om regulering af geotermi i kraft. Det skete som led i implementeringen af en

opfølgende klimaaftale for energi og industri mv. (Prisregulering af fjernvarme fra geotermiske anlæg) fra

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Tilsyn / 22

16. december 2021. De nye regler indførte bl.a. mulighed for efter ansøgning at undtage varme fra geo-

termi fra prisreguleringen i varmeforsyningsloven. Vi havde i 2023 fokus på at implementere de nye regler

via bl.a. et tilsynsgrundlag med overblik over tilsynets opgaver set i forhold til den normale regulering. Vi

behandlede og imødekom samtidig en første anmodning om undtagelse fra prisreguleringen for varme

baseret på geotermi fra Kredsløb Fjernvarme A/S i Aarhus.

Vi forventer, at få flere ansøgninger de kommende år i takt med, at flere selskaber modner projekter om

geotermi. Som en del af vores tilsyn på området skal vi senest fem år efter idriftsættelsen af et geotermisk

anlæg lave en analyse af omkostninger og udgifter til leveringen af opvarmet vand fra anlægget.

4.9

Varsling af prisstigninger i fjernvarmesektoren

Vi traf i løbet af 2023 afgørelser i flere sager, som handlede om fjernvarmevirksomhedernes varsling af

prisstigninger. Vi modtog i perioden efter energikrisen en lang række klager over manglende eller forkerte

varsler. Det er en del af de sager, der nu er færdigbehandlede, og hvor der dermed er etableret en praksis.

På den baggrund vil vi i løbet af 2024 supplere og opdatere en eksisterende FAQ på området, således at

selskaberne er bedre hjulpet til korrekt varsling af ændringer i deres forbrugerpriser.

4.10

Tilsyn i forbindelse med Indefrysningsordning

Vi fik en række nye tilsynsopgaver som følge af regeringens og Folketingets indførelse af en frivillig inde-

frysningsordning for hustande og virksomhederes høje energiregninger. Ordningen trådte i kraft for el- og

gashandelsvirksomheder den 1. nov. 2022 og den 1. januar 2023 for varmeforsyningsselskaber. Vi forbe-

redte i 2023 et kommende tilsyn med de forsyningsselskaber, som har kunder tilknyttet indefrysningsord-

ningen. Tilsynet vil bestå i at kontrollere, at eventuelt opkrævede gebyrer hos forbrugerne alene afspejler

selskabernes faktiske omkostninger til administration af ordningen. Tilsynet vil også bestå af kontrol med,

om forbrugerne har fået rigtige oplysninger, vilkår og betingelser om ordningen med deres faktura.

4.11

Vejledning om markedsmisbrug

Vi udsendte i 2023 to vejledninger vedrørende EU’s regler om forbud mod markedsmisbrug (REMIT). Den

første, som kom i februar, fastslog, at når en balanceansvarlig aktør indgår handler med Energinet om

balancekapacitet, omfatter det også et ansvar for underliggende kunders mulige brud på REMIT-reglerne.

Både den balanceansvarlige aktør og dennes kunder vil således være ansvarlige i tilfælde af manglende

overholdelse af REMIT-reglerne. Den anden vejledning blev sendt ud i oktober og udlagde vores fortolk-

ning af begreberne ”wash trades” (handel med sig selv) og ”capacity hoarding” (hamstring af transmissi-

onskapacitet), der begge kan anvendes af markedsaktører til, hvad der ifølge REMIT-reglerne er at anse

som markedsmanipulation. Vi adresserede med vejledningen en række spørgsmål fra flere aktører om

yderligere afklaring af de to vigtige begreber, som ikke er defineret direkte i REMIT-forordningen. Vi ønske-

de samtidig at få sat et generelt fokus på en vigtig del af EU-retten på området.

Seminar om remitregler

Begreberne ”wash trades” og ”capacity hoarding” var ligeledes blandt de mange emner, der blev drøftet

af repræsentanter fra ACER, nationale myndigheder, markedsdeltagere m.fl. på et internationalt seminar

om EU’s REMIT-regler, som vi arrangerede i starten af oktober. Deltagerne fik her endvidere mulighed

for at høre om status på en reform af REMIT-reglerne, som ventes at træde i kraft i 2024, hvor der bl.a.

lægges op til at øge ACER’s kompetencer i forbindelse med efter-forskningen af mistanker om grænse-

overskridende markedsmisbrug.

Politisager

Ud over vejledningerne og seminar bød 2023 også på politisager i relation til REMIT-reglerne. I en sag

anholdte og sigtede National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ansatte i en dansk energihandelsselskab

for markedsmanipulation på elmarkedet. Det er politiets formodning, at selskabet har skaffet sig ulovlig

profit for et trecifret millionbeløb. NSK startede efterforskningen af selskabet på baggrund af en anmel-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Tilsyn / 23

delse fra os, som NSK har haft et tæt samarbejde med i forbindelse med sagen. I en anden sag politi-

anmeldte vi en elproducent for muligt brud på EU’s forbud mod brug af intern viden i forbindelse med

handler på det europæiske elmarked (insiderhandel). Den politianmeldte handelsaktivitet foregik på det

såkaldte intraday-marked, hvor selskabet købte strøm og først derefter offentliggjorde oplysninger om sin

manglende produktionskapacitet. Hvis oplysningen om den manglende kapacitet havde været offentligt

tilgængelig, ville det forventeligt have medført en stigning i intraday-priserne. Men det var den ikke, hvor-

for selskabet på denne måde har købt sin elektricitet til en relativt favorabel pris.

4.12

Grundlag for færdigbehandling af opstrømsager

Vi har i 2023 fortsat behandlingen af klager over tarifferne i opstrømssystemet, der transporterer gas

fra de danske produktionsfelter i Nordsøen og ind til den danske vestkyst. Klagerne strækker sig helt

tilbage til 2011. Vestre Landsret afsagde i 2020 dom i en sag om den første klage, som vedrørte tariffer

for perioden juli 2011 til oktober 2012. Landsretten ophævede her Energitilsynets (i dag Forsyningstilsy-

net) og Energiklagenævnets afgørelser i sagen. På baggrund af dommen fra Vestre Landsret og reglerne

i opstrømsbekendtgørelsen skulle vi foretage en fornyet vurdering af tarifferne i de tidligere klager, samt

foretage en lignende vurdering i senere klager.

En stor del af arbejdet i 2022-23 gik med at indhente og bearbejde oplysninger om sammenlignelige

tariffer i europæiske opstrømssystemer. Samtidig har vi opdateret tilsynets beregningsmodel til brug for

vurderinger af rimelige tariffer i op-strømssystemer. Alle disse oplysninger er indgået i de udkast til mar-

kedssammenligning og beregningsmodel, som vi sendte til parterne i sagerne i 2023. Vi har nu påbegyndt

arbejdet med behandlingen af klagerne i sagskomplekset med forventning om, at der vil blive truffet

endelige afgørelser i løbet af første halvår 2024.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Godkendelser

Vi godkender

forsyningsvirksomhedernes

beregningsmetoder

og betingelser

5.1 Tilslutning med begrænset adgang

5.2 Branchevejledning om delt leveringsomfang

5.3 Forsøg med hurtigere tilslutning af el

5.4 Betinget godkendelse af Energinets systemtarif

5.5 Øjeblikstarifering af egen elproduktion

5.6 Nye tarifmetoder for gasdistribution

5.7 Kommunale udbytter eller vederlag

5.8 Markedsregler for ny dansk-britisk elforbindelse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Godkendelser / 25

Godkendelser

Vi godkender forsyningsvirksomhedernes beregningsmetoder og betingelser. Det omfatter metoder til

fastsættelse af tariffer for brug af nettene, samt den statslige system- og transmissionsvirksomheds

Energinets betingelser og vilkår for f.eks. markedsaktørernes netadgang og for leverandørskift. Med hører

også Energinets metoder for køb af systemydelser til opretholdelse af balance i nettene og for indsamling

og bearbejdning af oplysninger om kunder, forbrug og priser gennem det centrale it-system Datahub. Vi

godkender også selskabers forrentning af indskudskapital på varmeområdet.

5.1

Tilslutning med begrænset adgang

Vi tog i december 2023 en ny vejledning fra Green Power Denmark om tilslutning med begrænset netad-

gang for produktionsanlæg til efterretning. Den nye vejledning giver elproducenter på distributionsnettet

mulighed for at blive tilsluttet billigere til elnettet. Det forudsætter dog, at elproducenten til gengæld

accepterer, at elnetvirksomheden kan afbryde eller skrue ned for elproducentens leverancer i stedet for,

at elnetvirksomheden skal udbygge eller forstærke elnettet. Muligheden for at give begrænset netadgang

til produktionsanlæg udgør et vigtigt element i arbejdet med at sikre større fleksibilitet i elforsyningen som

led i den grønne omstilling. Når Forsyningstilsynet tager en branchevejledning til efterretning, indebærer

det, at de enkelte netvirksomheder kan forvente at få godkendt deres metoder bag f.eks. begrænset net-

adgang i det omfang, at de er udarbejdet i overensstemmelse branchevejledningen.

5.2

Branchevejledning om delt leveringsomfang

Vi har taget en ændring til Green Power Denmarks branchevejledning om nettil-slutningsbestemmelser til

efterretning. Ændringerne indebærer følgende bl.a.at det bliver muligt at dele både leverings- og indfød-

ningsomfang, og deling vil væ-re muligt både for private og erhvervsdrivende. Den kunde, der etablerer

en ny måler bag den første måler og deler leveringsomfang med første måler, bliver en selvstændig kunde

med rettigheder og forpligtigelser som andre elkunder, herun-der mulighed for at vælge egen udbyder.

Det bliver også præciseret, at det kræ-ver matrikelejerens samtykke at oprette deling af leverings- eller

indfødningsom-fang. Den samlede belastning på et forbrugssted, der deler leveringsomfang eller indfød-

ningsomfang må ikke overstige den aftalte størrelse. Green Power Den-mark pegede i forbindelse med

anmeldelsen på, at de ændrede nettilslutningsbe-stemmelser ville muliggøre en mere effektiv anvendelse

af elnettet, som længe har været efterspurgt især hos erhvervskunder med henblik på at sikre en mere

optimal udnyttelse deres installationer.

5.3

Forsøg med hurtigere tilslutning af el

Vi godkendte i 2023 en række af Evidas metoder for fastsættelse af priser eller betingelser for brug af

gasdistributionsnettet. Evida havde udviklet metoderne som en del af forberedelserne til sammenlæg-

ning af distributionsselskaberne Evida Nord, Evida Syd og Evida Fyn, som forventes afsluttet pr. 1. januar

2025. Med metoderne fastsatte Evida bl.a fælles priser og gebyrer. Det omfattede bl.a. priser og vilkår for

fra- og tilkobling til gasdistributionsnettet samt ændringer i bestemmelserne for Evidas samarbejde med

gasleverandørerne om deres transport og levering af gas til slutkunderne.

Vi godkendte i 2023 metoden bag et pilotprojekt for midlertidig tilslutning til elnet-tet af produktionsan-

læg, som primært er solcelle- og vindmølleparker. Metoden er udviklet af Energinet og giver mulighed for,

at produktionsanlæggene midlertidigt kan sluttes direkte til luftledninger, indtil nettet er tilstrækkelig ud-

bygget til, at anlæggene kan tilsluttes en transformerstation. Energinet pegede på projektet som en måde

at afhjælpe et presserende behov for at forstærke og udvide transmissionsnettet. Vi vurderede, at det kan

gennemføres inden for lovgivningens rammer.

Producenter med interesse i den nye tilslutning skal først og fremmest acceptere, at de er de første til

at få skruet ned for produktionen (nedregulering) uden kom-pensation, når det er nødvendigt for at sikre

overordnet balance og dermed for-syningssikkerhed i transmissionsnettet. For at deltage i pilotprojektet

skal produ-centerne endvidere acceptere, at de deltager i udviklingen af et nyt koncept med de dertil

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Godkendelser / 26

hørende risici i form af f.eks. mulige forsinkelser og uforudsete økono-miske omkostninger. Af samme

grund har Forsyningstilsynet som led i sin god-kendelse lagt afgørende vægt på, at det bliver frivilligt for

producenterne, om de vil deltage.

Pilotprojektet løber i et begrænset tidsrum, frem til at alle de udvalgte projekter i pilotprojektet er overgået

til permanent nettilslutning. Energinet offentliggør alle resultater vedrørende den midlertidige tilslutning.

5.4

Betinget godkendelse af Energinets systemtarif

Vi gav i 2023 en betinget godkendelse af Energinets nye metode for opkrævning af de systemtariffer,

som elkunderne betaler for at dække Energinets omkostninger til sikring af især forsyningssikkerheden.

Den betingede del af godkendelsen omhandler etableringen af en reduceret tarif for en ny køberkategori

af ”storkunder”, som vil omfatte bl.a. PtX -producenter, meget store industrivirksomheder og datacentre

(Gælder for årligt forbrug på over 100 GWh). På grund af usikkerhed om grundlaget for tarifreduktionen,

bestemte vi, at ordningen kun kan godkendes for en midlertidig periode på seks år. Energinet skal samti-

dig senest to år efter, at ordningen er trådt i kraft indsende data om de nye storkunders forbrug og rede-

gøre for, om tarifreduktionen fortsat kan ske i overensstemmelse med lovgivningens krav om bl.a., at der

ikke må ske krydssubsidiering mellem forskellige køberkategorier. Vi vil så på baggrund af de indsendte

data og Energinets redegørelse vurdere, om godkendelsen kan opretholdes.

Energinets nye metode betyder samlet set, at C-kunder, som omfatter almindelige husstandskunder, skal

betale mere på årsbasis, mens de nye ”Storkunder” skal betale 10 pct. af den almindelige tarif for den del

af forbruget, der ligger over 100 GWh årligt. Energinets vurdering af omkostningsægtheden bag den re-

ducerede tarif er baseret på en række estimater og antagelser om bl.a. en række forventede investeringer

i PtX-anlæg mv., der endnu ikke kunne valideres. Det er bl.a. denne usikkerhed, som begrunder Forsy-

ningstilsynets betingede godkendelse. Ud over usikkerheden omkring grundlaget for den reducerede tarif

for ”storkunder”, vurderede vi, at der en vis uigennemsigtighed med hensyn til, hvordan Energinet skal

godkende ansøgere om at blive omfattet af den nye storkundekategori. Et vilkår for den endelige godken-

delse af den nye køberkategori var derfor, at vi kunne godkende Energinets kriterier, som vil blive benyttet

til at vurdere ansøgninger om at blive anset som ”storkunde”.

Energinets nye metode indebærer også en ændring en betalingspris, der er ren kWh-afhængig (forbrugs-

baseret), til en pris der består af et fast abonnementselement og en forbrugstarif, som stiger lineært for

forbrug op til 100 GWh årligt. Vi vurderede, at disse elementer levede op til lovgivningens kriterier for

omkostningsægthed, ikke-diskrimination, gennemsigtighed, objektivitet og rimelighed, hvorfor de blev

godkendt uden vilkår.

5.5

Øjeblikstarifering af egen elproduktion

Vi godkendte i 2023 Energinets metode for såkaldt øjeblikstarifering af virksomheder med egen elproduk-

tion. Øjeblikstariferingen kom til at gælde fra 1. januar 2024, hvor den erstatter et gældende princip om

nettoficering i tariferingen, der giver virksomheder med egenproduktion lov til at fratrække omkostninger

forbundet med levering af overskydende egenproduktion til elnettet fra deres tarif. På den måde betaler

de omfattede virksomheder tariffer svarende til de fulde omkostninger forbundet med leveringen af den

el, som de modtager fra elnettet. Øjebliktariferingen blev udviklet af Energinet som led i en igangværende

indsats for at modernisere det samlede tarifdesign.

Vi vurderede, at den anmeldte metode for tarifering er omkostningsægte, og at metoden lever op til de

øvrige krav i lovgivningen, som det er vores opgave at vurdere. Omkostningsægthed betyder, at egenpro-

ducenterne betaler for de om-kostninger, som de faktisk giver anledning til, når de henter strøm fra det

kollekti-ve elnet.

5.6

Nye tarifmetoder for gasdistribution

Vi godkendte i 2023 en række af Evidas metoder for fastsættelse af priser eller betingelser for brug af

gasdistributionsnettet. Evida havde udviklet metoderne som en del af forberedelserne til sammenlæg-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Godkendelser / 27

ning af distributionsselskaberne Evida Nord, Evida Syd og Evida Fyn, som forventes afsluttet pr. 1. januar

2025. Med metoderne fastsatte Evida bl.a fælles priser og gebyrer. Det omfattede bl.a. priser og vilkår for

fra- og tilkobling til gasdistributionsnettet samt ændringer i bestemmelserne for Evidas samarbejde med

gasleverandørerne om deres transport og levering af gas til slutkunderne.

5.7

Kommunale udbytter eller vederlag

Vi vurderer og træffer årligt afgørelse om godkendelse af kommunale indberetninger om bl.a. modtagel-

se af udbytte eller vederlag fra el-, varme- og gasvirksomheder. Indberetningerne danner grundlag for

Indenrigs- og Sundhedsministeriets modregning i kommunernes bloktilskud. I 2023 traf vi afgørelser om

modregning over for samlet 11 kommuner og for et samlet beløb på 3,1 mio. kr. Vi fører også tilsyn med

revisorerklæringerne for de kommunale indberetninger vedr. el- og varmeforsyningsvirksomhed. Vi gen-

nemfører typisk her en stikprøveundersøgelse af mellem 5 og 10 kommuners indberetningsgrundlag. Vi

vil inddrage resultaterne fra stikprøvekontrollen for 2023 i forbindelse med udarbejdelsen af en tilsynsplan

for vores videre arbejde med kommunale indberetninger, som igen kommer til at indgå i udmøntningen af

vores generelle tilsynsstrategi, som vi offentliggjorde i september 2023.

5.8

Markedsregler for ny dansk-britisk elforbindelse

Vi godkendte i 2023 markedsregler for en ny forbindelse for el-transmission mellem Danmark og Storbri-

tannien. Forbindelsen hedder Viking Link og er etableret i et samarbejde mellem transmissionsselskaber-

ne Energinet i Danmark og National Grid i Storbritannien. Vores godkendelse af de nye markedsregler for

forbindelsen skete derfor i tæt koordination med den britiske tilsynsmyndighed, OFGEM.

Viking Link blev aftalt før briternes beslutning om at forlade EU (Brexit) og dermed i forventning om, at

elektricitet skulle udveksles og handles via Viking Link inden for rammerne af EU’s indre marked. Det

billede ændrede sig med Brexit, hvor Storbritannien ændrede status fra EU-medlemsland til et tredjeland,

som Danmark og EU nu skulle til at forhandle en helt ny bilateral aftale på plads med. Forhandlingerne

mundede ud i et handelssystem baseret på eksplicitte auktioner af fysiske transmissionsrettigheder, der i

store træk svarer til harmoniserede tildelingsregler, som EU indførte i 2016. Vi vurderede, at markedsreg-

lerne for Viking Link var udformet på en måde, så reglerne bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for

produktion og handel med elektricitet på forbindelsen mellem Danmark og Storbritannien.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Økonomisk

regulering

Vi sikrer at energisektorens

monopolaktiviteter sker under

så effektive vilkår som muligt

6.1 Indtægtsrammer for Energinet og Evida

6.2 Elnetvirksomhedernes indtægtsrammer

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Økonomisk regulering / 29

Økonomisk regulering

Vi arbejder for, at energisektorens monopolaktiviteter sker under så effektive vilkår som muligt. Det sker

for at sikre forbrugernes interesser i så lave priser og så gode vilkår som muligt og under hensyntagen

til politisk fastsatte målsætninger for forsyningssikkerheden og den grønne omstilling. Vi fastsætter bl.a.

indtægtsrammer, der sætter loft over, hvor meget de danske system-, transmissions- og distributionsvirk-

somheder må opkræve hos forbrugerne. Vi fastlægger herudover effektivitetskrav baseret på benchmar-

king af virksomhedernes omkostningseffektivitet.

6.1

Indtægtsrammer for Energinet og Evida

Folketinget og regeringen besluttede i 2018 at gennemføre en ”Fremtidssikret økonomisk regulering af

Energinet”. Den indebar, at Energinets regulerede selskaber skulle underlægges indtægtsrammeregule-

ring. Det blev herefter besluttet delvist at implementere indtægtsrammeregulering fra den 1. januar 2023

for Energinets el- og gastransmissionsselskaber, mens det blev besluttet at fastholde den hidtidige hvile-i-

sig-selv regulering for Energinets systemansvarlige virksomhed frem til 1. januar 2025.

Indretningen af indtægtsrammereguleringen for Energinets el- og gastransmissionsselskaber indebar, at

vi ikke skulle træffe afgørelse om indtægtsrammerne for 2023 før i 2024. Vi fokuserede i 2023 på at skabe

større klarhed for Energinet, om administrationen af den nye regulering, så Energinet kunne tariffere deres

kunder korrekt.

Den trinvise overgang til ny regulering af Energinets aktiviteter betød herudover, at vi har skulle operere

med forskellig regulering for forskellige dele af Energinets aktiviteter i perioden 2023-2025. Det indebar i

2023 et behov for et tættere tilsyn med Energinets koncerninterne aftaler og finansielle relationer, herun-

der at Energinet opkræver de rigtige tariffer fra de rigtige kunder i de rigtige selskaber. Dette udmøntede

sig i 2023 konkret i to sager i forbindelse med vores tilsyn med årsrapporten for Energinet 2022:

Et tilsyn med om Energinets opkrævning til dækning af omkostninger til opstrøm på gasområdet over

transmissionstariffen i 2022 var korrekt

Et tilsyn med nødvendigheden og effektiviteten af de låneomkostninger Energinets

transmissionsselskaber påtog sig i forbindelse med en kon-cernintern låneomlægning i oktober 2022.

Vi forventer, at træffe afgørelse om begge sager første halvår 2024.

I forhold til gasdistribution, udmeldte vi i 2023 de sidste tre indtægtsrammer for gastransmissionsselska-

ber under den gamle regulering. Evida Nord, Syd og Fyn havde samlet en indtægtsramme på 1,5 mia. kr.

Fra 1. januar 2025 er de tre distributionsselskaber fusioneret, hvorefter indtægtsrammen kun kommer til at

omfatte ét distributionsselskab. Fastlæggelsen af indtægtsrammerne for gasdistribution vil blive påvirket

af en planlagt udfasning af brugen af naturgas til rumopvarmning frem til 2035 og en øget produktion af

biogas.

International benchmark

Med overgangen til indtægtsrammeregulering for Energinet bliver international benchmarking af EU’s

transmissions- og systemansvarlige virksomheder (TSO) relevant for vores vurderinger. Energinet er den

eneste TSO i Danmark. Det betyder, at benchmarking kun kan anvendes som metode til at fastsætte

eventuelle produktivitetsmæssige efterslæb ved at sammenligne med virksomheder i andre lande. De

øvrige europæiske regulatorer står alle med den samme udfordring og har derfor i flere omgange lavet

benchmarking af TSO’er i EU i CEER-regi. Det seneste projekt hedder TCB21.

Vi har i 2023 deltaget som national regulatorisk myndighed i styregruppen for projektet sammen med

Energinet, som leverer data til projektet. Den seneste internationale benchmark i CEER-regi blev offentlig-

gjort 2023. Da vi er opmærksomme på, at resultaterne af den internationale benchmark er yderst usikre,

har vi igennem 2023 foretaget en række supplerende analyser, som vi i perioden 2024-2026 kommer til at

indgå i en eventuel fastsættelse af individuelt krav om effektivisering af Energinet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Økonomisk regulering / 30

6.2

Elnetvirksomhedernes indtægtsrammer

Vi fastsatte i 2023 de endelige indtægtsrammer og effektiviseringskrav for de danske elnetvirksomheder

for 2022, samtidig med at vi udmeldte virksomhedernes foreløbige indtægtsrammer effektiviseringskrav

for 2024. 2023 gik endvidere med at forberede indførelsen af to nye væsentlige kriterier for fastlæggelsen

af virksomhedernes endelige indtægtsrammer fra 2024 og frem, som er henholdsvis ”vedvarende ineffek-

tivitet og ”ikke-leveret-energi”. Året bød endelig også på en ny blåstempling i Energiklagenævnet af den

benchmarkingmodel, som vi bruger til beregning af effektiviseringskrav.

Indtægtsrammerne sætter loft over, hvor meget virksomhederne må opkræve for distribution af elektricitet

ud til forbrugerne. Den samlede endelige ramme for 2022 udgør 8,8 mia. kr. Det er en stigning i forhold til

året før på ca. 2,8 mia. kr. Stigningen skyldes primært de højere elpriser, renter og priser generelt i 2022.

Den foreløbige ramme for 2024 blev fastlagt til 8,6 mia. kr. Beløbene for den endelige ramme for 2022 og

de foreløbige indtægtsrammer for 2024 er efter fradrag af henholdsvis 0,3 mia. kr. i 2022 og 0,07 mia. kr.

i 2024. Ved siden af fastlæggelsen af indtægtsrammer gik en stor del af 2023 med at forberede indførslen

af de to nye kriterier for fastlæggelsen af indtægtsrammerne ”vedvarende ineffektivitet” og ”ikke-leve-

ret-energi, der får effekt fra den endelige indtægtsramme for 2023 og frem.

Vedvarende ineffektivitet

Vi foretog i 2023 de første beregninger af, om elnetvirksomhederne har været, hvad lovgivningen definerer

som vedvarende ineffektive i den forudgående fem-årige reguleringsperiode. For at blive identificeret som

vedvarende ineffektiv skal en elnetvirksomheds faktiske omkostninger mere specifikt have overskredet

mere end 105 pct. af de omkostningsrammer, som den fik fastsat i de første fire år af perioden. Beregnin-

gen viste at i alt 17 elnetvirksomheder havde overskredet grænsen. De enkelte virksomheder har herefter

fået mulighed for at redegøre over for os, om der er gode grunde til overskridelserne. Virksomhederne

skal f.eks. kunne dokumentere, hvis eksogene forhold har ledt til overskridelsen, samt at de har reageret

på reguleringens indbyggede incitamenter til at foretage effektiviseringer. Hvis en virksomhed herefter

fortsat vurderes at have været vedvarende ineffektiv, kan den ikke få fuldt opjusteret sin omkostningsram-

me for den kommende femårige reguleringsperiode på baggrund af de årlige omkostninger i foregående

reguleringsperiode (rekalibrering). Vi forventer at kunne træffe afgørelse om de mulige konsekvenser af

mulig vedvarende ineffektivitet i forbindelse med fastlæggelsen af de endelige indtægtsrammer for 2023.

Benchmarkingmodel blåstemplet på ny

Energiklagenævnet bekræftede i december 2023 på ny, at den metode, som vi har udviklet til beregning

af effektivitetskrav til elnetvirksomhederne er lovlig og saglig og derfor ikke kan tilsidesættes. Der er tale

om en såkaldt benchmarkingmetode, som er baseret på at sammenligne de enkelte netvirksomheders

økonomiske effektivitet.

Det var anden gang, at Energiklagenævnet blåstemplede benchmarkingmetoden. Første gang var i sep-

tember 2021, hvor netvirksomhedernes brancheorganisation Dansk Energi (nu Green Power Denmark)

havde rejst klagepunkter til bl.a. meto-den bag vores udmelding af individuelle effektivitetskrav for 2019.

Den nye afgø-relse omhandler igen metoden bag vores udmelding af effektivitetskrav for 2020, samt nog-

le helt nye klagepunkter fra samme brancheorganisation. Med Energiklagenævnets nye afgørelse af den

13. december 2023 tilbagevises samtlige klagepunkter.

Benchmarkingmetoden er baseret på at sammenligne de enkelte netvirksomheders økonomiske effektivi-

tet til brug for fastsættelse af et individuelt effektiviseringskrav. Ifølge Energiklagenævnets afgørelse sikrer

vores metode, at benchmarkingen i vidt omfang beskriver elnetvirksomhedernes omkostninger, og at der i

metoden tages passende hensyn til individuelle, dokumenterede og fordyrende rammevilkår. Endeligt be-

kræfter Energiklagenævnet, at metodens beregnede samlede effektiviseringspotentiale ikke er urealistisk

højt, som ellers var en påstand rejst af Green Power Denmark.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Økonomisk regulering / 31

6.3

Prisloft over overskudsvarme

I 2023 trådte nye regler om regulering af overskudsvarme i kraft, som bl.a. indebar at vi i november 2023

skulle udmelde et første prisloft for overskudsvarme gældende for 2024. Prisloftet blev beregnet til 110

kr. pr. GJ. Forud for udmeldelsen og i forbindelse med høringen af vores udkast til prisloft afholdt vi et

informationsmøde for fjernvarmeselskaber med interesse i overskudsvarme i Odense. Vi gennemgik og

svarede på spørgsmål om bl.a. processen bag og beregningerne af prisloftet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Internationalt

samarbejde

Vi deltager som national regulator

i europæisk, nordisk og andet

internationalt samarbejde

7.1 Dansk formandskab af NordREG

7.2 Input til større EU-initiativer

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Internationalt samarbejde / 33

Internationalt samarbejde

Vi deltager som national regulator i europæisk og internationalt samarbejde. Det sker primært gennem

de europæiske organisationer ACER og CEER og den nordiske organisation NordREG, hvor fokus er på

udvikling af effektive engros- og detailmarkeder for transmission af el og gas på tværs af de nationale

grænser. Vi overvåger den grænseoverskridende udveksling af el og gas for at sikre, at fælles regler bliver

overholdt og for at skride ind over for markedsmanipulation og insiderhandler. Vi bakker op om et stærkt

og velfungerende ACER og NordREG og om CEER som en positiv ramme for vidensdeling.

7.1

Dansk formandskab af NordREG

Vi havde i 2023 det roterende formandskab for den nordiske organisation af energiregulatorer NordREG.

Det brugte vi bl.a. til at koordinere fælles nordisk input til EU-Kommissionens forslag om reform af det

europæiske elmarkedsddesign. Året i NordREG bød også på implementering af europæiske netværksko-

der og retningslinjer, der spiller en betydelig rolle i udviklingen af effektive energimarkeder og robuste

energisystemer. NordREG fortsatte i 2023 ligeledes sit fokus på en effektiv implementering af betingel-

serne vedrørende balance og systemdrift i det nordiske område, og afgav kommentarer og input til de

forskellige beslutninger, der træffes af ACER på europæisk niveau.

Vi prioriterede under det danske formandskab også samarbejdet og koordinationen af regulatorisk tilsyn

med den nordiske balancemodel (NBM). NBM indebærer en større modernisering af det eksisterende

nordiske balancesystem og sigter mod at implementere EU-regler om balance og styrke robustheden af

de nordiske kraftsystemer. Det giver de systemansvarlige de rette værktøjer til at håndtere et dynamisk

kraftsystem, der præges af hyppigere og hurtigere ændringer i produktion, forbrug og strømfloder.

NordREG etablerede i 2023 også to nye arbejdsgrupper. Formålet med den første er at koordinere tilsy-

net med det nordiske Regionale Koordinationscenter. Tilsynet skal formelt udføres af os i Danmark, da

centeret er geografisk placeret under dansk jurisdiktion. Den anden arbejdsgruppe sigter mod at dele

bedste praksis inden for markedsovervågning i overensstemmelse med REMIT-reglerne til bekæmpelse af

markedsmisbrug. Vi igangsatte herudover diskussioner om videndeling omkring brugen af brint. NordREG

fortsatte endvidere arbejdet med at forbedre og harmonisere det nordiske detailmarked for elektricitet til

fordel for nordiske elforbrugere og inden for områ-det for efterspørgselsfleksibilitet. NordREG har her væ-

ret en platform for udveksling af synspunkter om fleksibilitetsmarkeder, som er et værktøj til at håndtere

lokale netbegrænsninger og ubalancer i det nordiske elektricitetssystem.

Vi afholdt endelig i forbindelse med formandskabet et velbesøgt seminar ved lufthavnen i København om

udviklingen på engrosmarkederne for handel med el og gas.

7.2

Input til større EU-initiativer

Vi har i 2023 fulgt en række større initiativer tæt med henblik på at levere input direkte til forhandlinger i

ACER-regi og indirekte til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets og Energistyrelsens arbejde i regi af

EU’s Ministerråd, samtidig med at vi har forberedt os på eventuelle nye opgaver. Blandt de største initia-

tiver har været EU’s brint- og dekarboniseringspakke, hvor vi især har haft fokus på kommende opgaver

med økonomisk regulering og tarifering af en kommende dansk brintinfrastruktur. Et andet stort initiativ

har været reform af EU’s elmarkedsdesign, hvor vi har haft fokus på at få en ny regulering, som sikrer høj

effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser samt en sikker og stabil forsyning. Endelig har vi også deltaget

i drøftelserne af et udspil til en reform af fælles regler for bekæmpelse af markedsmisbrug (REMIT), som

bl.a. lægger op til at øge ACER’s kompetencer ved efterforskning af grænseoverskridende sager.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Analyser og

overvågning

Vi analyserer og overvåger en

række forhold på energimarkedet

8.1 Økonomisk råderum til elektrificering

8.2 Elpriserne stabiliserede sig i 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Forsyningstilsynets årsberetning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årsberetning

2023

Analyser og overvågning / 35

Analyse og overvågning

Vi analyserer og overvåger en række forhold på energimarkedet. Vi leverer uafhængige analyser og an-

befalinger til udviklingen af reguleringen på forsyningsområdet, og vi bidrager til det løbende lovarbejde,

herunder udfærdigelse af lovforslag, bekendtgørelser, høringer og betænkninger mm. Vi udgiver årlige

statistikker over varme, el- og gaspriser, samtidig med at vi holder øje med forholdene på energibørserne,

leverandørskifter og forsyningsafbrydelser mv. Vores identificerer gennem vores overvågning nye forhold i

forsyningssektoren og skaber markedstransparens for forbrugere, virksomheder og beslutningstagere.

8.1

Økonomisk råderum til elektrificering

Danske netvirksomheder skal have mulighed for at lægge et tillæg på knap en mia. kr. til øget elektrifi-

cering i de indtægter, som de årligt opkræver hos forbrugerne for transporten af strøm gennem elnettet.

Sådan lød anbefalingen i en analyse, som vi gennem 2023 brugte en del ressourcer på at udarbejde efter

anmodning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. Tillægget - som i analysen kaldes for en automa-

tisk indikator - er indrettet på en måde, så det automatisk opjusterer netvirksomhedernes indtægtsrammer

i overensstemmelse med en forventet markant vækst i antallet af elbiler, varmepumper og antallet af elfor-

brugere i det hele taget. Væksten i antallet af elbiler, varmepumper og elforbrugere er i høj grad de faktorer,

som vil bestemme netvirksomhedernes stigende aktivitetsniveau i forbindelse med elektrificeringen.

Tillægget til dækning af merudgifter som følge af flere elbiler, varmepumper og elforbrugere vil ifølge

modellen blive tildelt på grundlag af den faktiske udvikling i virksomhedernes antal af målere, stationer og

mængden af leveret strøm. Forventningen er, at det vil give et årligt beløb på 1,1 mia. kr., hvilket dog kan

variere alt efter, hvad udviklingen bliver. Forventningen er, at netvirksomhedernes merinvesteringer samlet

bliver på 14,4 mia. kr. frem mod 2040. Heri indgår 5 mia., som i forvejen har været afsat i indtægtsram-

merne til merudgifter som følge af flere forbrugere.

Den automatiske indikator er baseret på en bagvedliggende model, som blev udviklet i samarbejde med

Danmarks Tekniske Universitet og indrettet til at simulere udviklingen i det samlede danske elnet. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeren modtog en første udgave af den nye indikator i slutningen af marts må-

ned. Siden fulgte en intensiv dialog med både ministeriet, branchen og andre relevante interessenter bl.a.

omkring modellens forudsætninger og vægte. Denne dialog førte til en revideret udgave af medellen, som

blev overdraget til ministeren og offentliggjort i starten af januar 2024.

8.2

Elpriserne stabiliserede sig i 2023

Elpriserne for de danske husholdninger og virksomheder så i 4. kvartal 2023 ud til at have stabiliseret sig

efter to ekstraordinært turbulente år. Det viste vores elprisstatistik for 4. kvartal 2023. Et nærmere kig på

tallene for de seneste to år viste nogle kraftige prisudsving. Den laveste pris i perioden var 195 øre/kWh i

juni 2023 og den højeste var 500 øre/kWh i oktober 2022. Gennemsnitsprisen var 324 øre/kWh.

De store udsving i forbrugerpriserne skyldes både udsving i priserne for den rene elektricitet som følge af

energikrisen og den midlertidige reduktion i elafgiften i 1. halvår 2023. I fjerde kvartal 2023 udgjorde den

rene elpris sammen med abonnement 35 pct. af den samlede pris. Det svarer til et fald på 1 procentpoint

fra tredje kvartal 2023, hvor samme andel var på 36 pct. Vores kvartalsstatistik opgør også udviklingen

i de forskellige produktkategorier, som fremgår af elpris.dk, herunder fastpris-, variabel-, og klimapro-

dukter. Gennemsnitsprisen for alle tre produktformer faldt med ca. 6 pct. i 4. kvartal 2023 i forhold til 3.

kvartal 2023.

Den nedadgående tendens viste sig også i fjernvarmepriserne, som faldt i første halvår af 2023 fra januar

2023 til august 2023. I gennemsnit faldt priserne 3,45 pct. Varmeprisen steg til gengæld med 9,77 pct.

i perioden fra august 2022 til august 2023. Som det også var tilfældet i prisstatistikken for august 2022,

viste statistikken for august 2023 markante forskelle i udviklingen i priserne mellem de forskellige værker

for hele året. Blandt de værker med den største stigning, kunne der ses prisstigninger på op mod 158

pct. fra august 2022 til august 2023. Omvendt sås der også prisfald på cirka 53 pct. i perioden fra august

2022 til august 2023.