Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 309
Offentligt
2880095_0001.png
Notat om Energinets projekt ”Kassø, reinvestering opgradering og udvi-
delse”
Center
Center for el, vand og VE på
land
Kontor
Kontor for el og sikkerhed
Dato
04-06-2024
J nr.
2024 - 788
Energinet har efter § 4 i lov om Energinet
1
sendt en ansøgning om godkendelse af
projektet Kassø reinvestering, opgradering og udvidelse (§ 4-godkendelse).
Projektet består af reinvestering, opgradering og udvidelse af den eksisterende
400/150 kV-station Kassø og etablering af en ny 150 kV-station Almindegård med
transformering til 400 kV-station Kassø. Energinet har opgjort de samlede anlægs-
omkostninger til 1,7 mia. kr. i faste 2024-priser.
Da projektets forventede anlægsomkostninger overstiger 1 mia. kr., forelægges det
udvalget i overensstemmelse med § 4 e i lov om Energinet jf. § 21, nr. 2, i bekendt-
gørelse nr. 589 af 24. maj 2023 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af
eltransmissionsnettet m.v.
Baggrund for projektet
Station Kassø vest for Aabenraa i Sønderjylland er et vigtigt og kapacitetsmæssigt
stærkt knudepunkt i Vestdanmark. Derudover udgør station Kassø et vigtigt knude-
punkt for udveksling af energi med Tyskland og har stor betydning for forsynings-
sikkerhed og driftsstabilitet i Vestdanmark. Stationen består både af en 150 kV- og
en 400 kV-station. Syv 400 kV-forbindelser er forbundet til stationen, hvoraf de fire
udgør udlandsforbindelsen til Tyskland.
Energinet begrunder behovet for projektet i tre forhold:
Behov for reinvestering
Behov for udvidelse af kapaciteten og fremtidig udvidelse
Opgradering som følgende af stigende kortslutningsniveau
1. Behov for reinvestering
Ifølge Energinets tilstandsvurdering står 150kV-stationen overfor en gennemgri-
bende reinvestering. Stationen består af to 400/150kV-transformere, hvoraf den
ene er fra 1978 og den anden fra 1988. Energinet vurderer, at reinvesteringen er
nødvendig bl.a. af hensyn til elforsyningssikkerheden.
2. Behov for udvidelse af kapaciteten og fremtidig udvidelse
Energinet har kendskab til konkrete ønsker fra netkunder om tilslutning til stationen
særligt på 150 kV-niveau, men også enkelte på 400 kV-niveau. Derudover har den
Akt-id
442415
/ FBAMA
1
Lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023 med senere ændringer.
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 309: Orientering om Energinets elinfrastrukturprojekt station Kassø, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2880095_0002.png
forventede kommende brintinfrastruktur medført forstærket interesse fra potentielle
nye netkunder. Energinet vurderer, at der er behov for flere felter til nye netkunder,
og dette afleder et behov for opgradering af 400/150 kV-transformeringskapacite-
ten.
3. Opgradering som følgende af stigende kortslutningsniveau
Derudover vurderer Energinet, at der er et behov for at hæve kortslutningsniveauet
af stationens komponenter. Kortslutningsniveauet er afgørende for at dimensionere
elektriske anlæg med henblik på at minimere den person-, anlægs-, og systemsik-
kerhedsmæssige risiko, der kan opstå i forbindelse med kortslutning.
En række faktorer medfører et højere kortslutningsniveau på station Kassø. Det er
bl.a. den tætte elektriske kobling til Tyskland, at der tilsluttes flere og større VE-an-
læg samt en tættere elektrisk ’sammenkobling’ af Energinets højspændingsstatio-
ner.
Beskrivelse af projektet
Projektet omfatter reinvestering, opgradering og udvidelse af eksisterende 400/150
kV-station Kassø og etablering af ny 150 kV-station Almindegård med transforme-
ring til 400 kV-station Kassø.
Projektet omfatter overordnet set følgende komponenter:
- Opgradering af 400 kV-station Kassø, herunder etablering af fire nye 600
MVA 400/150 kV-transformere og opgradering af kostslutningsniveauet til
80 kA.
- Reinvestering i 150 kV-station Kassø nordøst for eksisterende station og
opgradering til 63 kA kortslutningsstrøm.
- Etablering af en ny 150 kV-station Almindegaard nordvest for den eksiste-
rende station.
- Omlægning af 400 kV-luftledninger umiddelbart syd for stationen.
Implementering
Anlægsprojektet forventes gennemført i perioden 2024-2034 og idriftsættes løbende
over perioden 2028-2034.
Vurdering og forventet afgørelse
Energistyrelsen vurderer på baggrund af Energinets ansøgning og business case, at
der er behov for at udvide kapaciteten på eltransmissionsnettet i området. Klima-,
energi- og forsyningsministeren forholder sig på den baggrund positiv over for beho-
vet for projektet og vil færdigbehandle ansøgningen, når projektet har været forelagt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Side 2/2