Energiøerne: En Mars-mission for energisystemet
Udbygningen af det danske havvindsenergiinfrastruktur og drift af samme kan sidestilles med en “Mars-
mission” for det danske energisystem. En mission, der er så banebrydende og omfattende, at der er
behov for forskning og udvikling til at forberede den bedst mulige implementering af disse. Vi kan ikke
bare kopiere de eksisterende løsninger uden at det bliver unødigt dyrt for samfundet, og der er behov
for at vi bruger den første energiø på Bornholm aktivt til at tage nogle af den læring, der kan bringe
prisen ned. M
e
d forskning, udvikling og nye innovative systemløsninger forventer vi at kunne spare 20
milliarder kr. på en 10 GW energihub. Det svarer til en halv Storebæltsbro.
Tre eksempler, hvor forskning er afgørende for, at vi kan sikre store besparelser og fremtidssikre
energihubs er følgende:
Ændrede krav til vindmøllerne:
Komponenterne i vores nuværende vindmøller er underlagt
strenge krav. Det er nødvendigt, da de alle er direkte tilsluttet elnettet. Vindmøllerne på de
kommende energiøer bliver derimod ikke tilsluttet direkte til elnettet. De får i stedet
forbindelse til en transformerstation på energiøen, inden strømmen sendes videre mod
fastlandet via styrbare jævnstrømskabler. Det muliggør, at vi kan reducere kravene til
vindmøllerne tilsluttet energiøerne.
Med en fokuseret forsknings- og udviklingsindsats kan vi udvikle vindmøller med elektriske
komponenter, der er optimeret til disse krav. Det kan lede til en besparelse på omkring 7,5
milliarder for en 10 GW energiø uden at påvirke elsystemets driftssikkerhed
Nyt design af transformerstationerne:
Energiøerne er opbygget med en transformerstation,
der omformer vindmøllernes energi, før den sendes via kabler til fastlandet. Her møder den
som det første en ny transformerstation, der sikrer tilpasning af strømmen til forholdene i
elnettet, før den fordeles ud i nettet.
Dette kan simplificeres, idet transformerstationerne for de vindmølleparker som tilsluttes
energiøen potentielt kan elimineres. Forskerne vurderer, at det vil kunne reducere udgifterne
med op til 12 milliarder
kr
., men forudsætter en forskningsindsats for at verificere, at
løsningen er mulig og ikke påvirker driftssikkerheden.
Produktion af brint på øerne halverer transportudgifter:
På energiøerne kan vi omdanne en
del af strømmen til brint, der er langt billigere at transportere. Det kan vi eksempelvis gøre
ved at indbygge power-to-x anlæg i møllerne, så vindmøllen kan omdanne energien til brint,
når der ikke er behov for el.
Det kræver forskning og udvikling af nye møller. Til gengæld kan brinten transporteres i de
rør, der allerede bliver etaberet til elkablerne mellem energiøerne og fastlandet, og det
endda for den halve udgift. Beregninger fra bl.a. DTU viser endvidere, at hvis vi udvikler
offshore power-to-x teknologi, vil det for vores referencecase være 12% billigere at producere
brint på en energiø og bringe den i land frem for at lade brintproduktionen foregå på land.
Vi skal tænke smart fra starten og målrette og prioriterer en forskningsindsats allerede nu. Det kan
fremtidssikre Danmarks energiinfrastruktur, så vi ikke ender i en blindgyde uden mulighed for at tilpasse
systemerne til de udfordringer, der opstår om 10 eller 20 år.
Bilag: Sektorudviklingsanalyse om Energiøer 2023:
Sektorudviklingsprojekt om de kommende energiøer
(dtu.dk)