KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: 58. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 303
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

3. juni 2024

J nr.

2022-82

58. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed

Danmarks forsyningssituation vurderes fortsat at være stabil fsva. gas, el, olie

og biomasse (herunder træpiller). Danmark og EU er kommet igennem fyrings-

sæsonen med stabile priser og uden forsyningsproblemer. Pba. den stabile for-

syningssituation, vurderer Energistyrelsen, at kriterierne for at opretholde erklæ-

ringen af gaskriseniveauet ”Early

Warning”

ikke længere er opfyldt. Danmark

går derfor ud af ”Early

Warning”

og er således ude af varslingsniveauerne. Be-

slutningen uddybes nedenfor.

Energi handles på et globalt marked, hvormed en lang række uforudsigelige fak-

torer, såsom vejrforhold, geopolitiske hændelser og markedsforhold, kan få be-

tydning for forsyningssituationen og for priserne. Dette er en grundlæggende

præmis for energimarkedet og dermed ikke særligt for den nuværende situation.

Danmark er godt rustet, skulle den nuværende stabile situation ændre sig. Dan-

ske myndigheder har de seneste år gjort et grundigt stykke arbejde med at op-

datere beredskaber og udarbejde nødplaner, som skal sikre, at samfundskritiske

funktioner fortsat kan fungere, hvis en krise – mod forventning – skulle opstå.

Gasforsyningen

Udvikling i gasforsyningen

Gasforsyningssituationen er ændret markant siden sommeren 2022, hvor der

var stor usikkerhed på det europæiske gasmarked, og gaspriserne var særligt

volatile. Ruslands invasion af Ukraine tydeliggjorde EU’s store import af russisk

energi. Før invasionen udgjorde rørført russisk gas knap 40 pct. af EU’s sam-

lede gasimport. Det er lykkedes EU at diversificere gasforsyningen, bl.a. med

øget LNG-import, som nu fylder ca. 40 pct. af EU’s samlede gasimport mod 22

pct. før invasionen af Ukraine. EU’s import af russisk ledningsført gas er reduce-

ret med ca. ¾ og udgør nu omkring 11 pct.

I oktober 2022 åbnede Baltic Pipe-rørledningen, som transporterer gas fra

Norge til Polen gennem Danmark. Dette gav Danmark en ny forsyningsvej for

gas, og det seneste år har Danmarks gasforsyning primært bestået af gas fra

Norge samt dansk produceret biogas. Den stigende biogasproduktion stiller

Danmark bedre end en række andre EU-lande ift. at sikre en grøn forsyning til

det danske gasforbrug i tilfælde af et sammenbrud af det europæiske gasmar-

ked. Biogas tilført gassystemet udgjorde i 2023 ca. 37 pct. af det samlede dan-

ske gasforbrug. Biogasproduktionen bidrager dermed væsentligt til oprethol-

delse af den danske gasforsyning i en evt. krisesituation. Dertil kommer, at Dan-

mark i løbet af 2024 igen forventes at blive nettoeksportør af gas i takt med den

gradvise genidriftsættelse af Tyra-feltet, hvorved Danmark bidrager positivt til

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2805

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/6

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: 58. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

den samlede europæiske gasforsyning. Samtidig med diversificeringen af gas-

forsyningen, er det danske gasforbrug i 2023 faldet med ca. 21 pct. ift. det gen-

nemsnitlige årlige danske gasforbrug i perioden april 2017 – marts 2021. Endvi-

dere har en række andre EU-lande også foretaget indsatser for at fremme gas-

forsyningssikkerheden, hvorved den europæiske gasforsyningssituation således

samlet set er styrket markant siden Ruslands invasion af Ukraine.

Aflysning af Early Warning

Energistyrelsen erklærede ”Early

Warning”

den 20. juni 2022 pba. usikkerhed

om gasleverancer fra Rusland til det europæiske gasmarked. Rusland havde på

daværende tidspunkt netop reduceret gasleverancerne via Nord Stream 1 til

Tyskland med 60 pct. Desuden var Tyra-feltet stadig ude af drift, og Baltic Pipe

var endnu ikke idriftsat, hvorfor Danmarks primære forsyningsvej for gas gik via

den dansk-tyske grænse.

”Early

Warning”

erklæres, når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige op-

lysninger om, at der kan opstå en situation med en betydelig forringet gasforsy-

ningssituation og sandsynligvis vil føre til eskalering af kriseniveauet. Kriseni-

veauerne anvendes til at signalere til aktørerne på gasmarkedet, om forsynings-

situationen er forværret eller forbedret. Energistyrelsen, som er kompetent myn-

dighed ift. fastsættelse af kriseniveau, vurderer pba. den stabile forsyningssitua-

tion, at kriterierne for opretholdelse af ”Early

Warning”

ikke længere er opfyldt,

og kriseniveauet ophæves derfor. Energistyrelsen har været i dialog med rele-

vante aktører herom, herunder Europa-Kommissionen samt relevante nabo-

lande. Skulle den nuværende stabile gasforsyningssituation ændre sig til det

værre, vil ”Early

Warning”

naturligvis kunne erklæres igen.

Gaslagerfyldning

Det europæiske gasmarked er frit og sammenkoblet, hvorfor lagerfyldningen på

tværs af EU ved et normalt fungerende marked er mere afgørende for forsy-

ningssikkerheden i Danmark og EU end den danske lagerfyldning isoleret.

Forud for vinteren 2023/2024 var EU’s lagerfyldning oppe på 99 pct., hvilket var

historisk højt. Gaslagerfyldningen i EU-medlemslandene er ca. 70 pct., hvilket er

meget højt for årstiden. Den danske gaslagerfyldning er pr. 2. juni på ca. 58

pct., hvorved Danmark har opfyldt EU-lagerfyldningsmålet for maj på 45 pct.

Danmark har gennem energikrisen opfyldt alle lagerfyldningsmål sat af EU.

Figur 1. Lagerfyldningsgrad ift. teknisk lagerkapacitet

Side 2/6

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: 58. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kilde: Energinet (28. maj 2024)

Anm.: Lagerfyldningsforløbene i 2017-2018 og 2019-2020 repræsenterer hver en forholdsvis kold og

varm vinter. Spændet mellem disse grafer udgør således et normalt udfaldsrum i procentuel lager-

fyldning. Det bemærkes, at lagerkapaciteten har været forskellig over tid, således at en 95 pct. fyld-

ning i to forskellige år ikke nødvendigvis udgør samme lagrede energimængde.

Udvikling i gaspriserne

Startende i andet halvår 2021, oplevede Europa en voldsom stigning i gaspri-

serne,

jf. figur 2.

Prisstigningen i 2021 skyldtes en kraftig stigning i efterspørgs-

len efter energi på verdensplan i kølvandet på COVID-19 og stor efterspørgsel i

EU bl.a. pga. en meget kold vinter 2020/2021, som tømte de europæiske

gaslagre. Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 førte til stor usikkerhed i

markedet og dermed yderligere prisstigninger.

Gasprisen er nu markant lavere end prisniveauet fra 2022 og er i perioder på ni-

veau med historiske gaspriser, dvs. niveauet før 2021. Selvom prisniveauet i pe-

rioder har været på niveau med historiske gaspriser, vurderes gasmarkedet at

være mere volatilt nu sammenlignet med tidligere. Det skyldes bl.a. øget euro-

pæisk afhængighed af LNG, der handles globalt og dermed også påvirkes af en

række forhold uden for EU.

Figur 2. Udvikling i gasprisen

DKK/m

21/22

Kilde: Energistyrelsen (23. maj 2024)

22/23

23/24

Elforsyningen

Udviklingen i elforsyningssituationen

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Energistyrelsen forventer

ikke, at der vil være afbrud af forbrugere hen over sommeren som følge af ef-

fektmangel (utilstrækkelig elproduktion til at imødekomme efterspørgslen).

Elforsyningssikkerheden og –priserne er tæt forbundne til gasforsyningen, hvor-

for bl.a. de høje gaspriser i 2022 blev afspejlet i elpriserne. Førnævnte tiltag der

har styrket gasforsyningssikkerheden, har således også hjulpet den danske el-

forsyningssikkerhed. Derudover har bl.a. den politiske beslutning i oktober 2022

om at udskyde lukningen af dele af tre danske kraftværker bidraget til at øge el-

forsyningssikkerheden under energikrisen.

Danmark har en meget høj elforsyningssikkerhed i international sammenligning.

De danske elforbrugere har de sidste 10 år i gennemsnit oplevet ca. 21 afbruds-

minutter pr. år, hvilket svarer til strøm i stikkontakten i 99,996 pct. af tiden. For at

Side 3/6

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: 58. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

understøtte mere vedvarende energi og den stigende elektrificering i samfundet,

og samtidig bevare den høje forsyningssikkerhed, er det væsentligt at sætte fart

på den løbende udbygning af elnettet, og at identificere tiltag til sikring af effekt-

balancen og robustheden i elsystemet. Ift. at sikre effekttilstrækkelighed og ro-

busthed forventer regeringen at adressere udfordringen ifm. et kommende forsy-

ningsudspil om bl.a. elforsyningssikkerhed.

Hvis Danmark i værste fald skulle komme til at stå i en situation med udsigt til

strømmangel, vil der blive iværksat en række tiltag for at reducere forbruget og

dermed kunne opretholde balancen mellem udbud og efterspørgsel.

Udvikling i elpriserne

Elprisen er fortsat volatil, men har i 2023 og starten af 2024 generelt ligget på et

lavere niveau end i 2022,

jf. figur 3.

Figur 3. Udvikling i elprisen

DKK/MWh

5.500

DKK/MWh

5.500

4.500

3.500

2.500

1.500

500

-500

21/22

Kilde: Energistyrelsen (23. maj 2024)

22/23

23/24

4.500

3.500

2.500

1.500

500

-500

Olieforsyningen

Udviklingen i olieforsyningssituationen

Olieforsyningen i Danmark er stabil, og hele det danske marked er velforsynet.

Oliemarkedet er frit, globalt og grundlæggende volatilt. Forsyningssikkerheden

for olie både nationalt og internationalt er derfor afhængig af, at det internatio-

nale marked fungerer, herunder at der er balance mellem udbud og efterspørg-

sel og generel tilgængelighed af råolie og olieprodukter på verdensmarkedet,

samt at olien kan transporteres fra produktionsstederne og ud til slutbrugerne.

Den globale olieforsyningssituation har siden Ruslands invasion af Ukraine væ-

ret præget af stor usikkerhed om bl.a. markedets tilpasningsevne over for Rus-

lands nye rolle på verdensmarkedet sfa. sanktioner mod og prisloftet på russisk

olie. Markedet har dog vist sig at være yderst omstillingsparat. EU-landene im-

porterede i 2019 samlet ca. 55 pct. af deres diesel og ca. 26 pct. af deres råolie

fra Rusland. I tredje kvartal 2023 var importen fra Rusland faldet til hhv. 2,8 pct.

for diesel og 4,5 pct. for råolie. Den tilbageværende import af russisk råolie kom-

mer gennem Druzhba-røret, som er undtaget sanktionerne. Det er primært Bul-

garien, som importerer diesel, idet de som det eneste EU-medlemsland har fået

en undtagelse fra sanktionerne, som løber frem til oktober 2024. Så vidt Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet er orienteret, stoppede den direkte olieimport

fra Rusland til Danmark kort efter invasionen.

Side 4/6

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: 58. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmarks adgang til olie er relativt god. Danmark er selv producent af olie, men

køber og sælger også olie på verdensmarkedet. Olie er desuden nemmere at

importere end gas, da det lettere kan importeres fra en større del af verden via

skib, hvorfor diversificering og omstilling af importveje var relativ nemmere. Dan-

mark importerer og eksporterer olie fra/til flere forskellige lande, og der er store

variationer i samhandelspartnere fra år til år. Dette understreger fleksibiliteten

på verdensmarkedet.

Lagerfyldning

Danmark har godt fyldte olielagre. Ifølge den seneste opdatering fra Danske

Olieberedskabslagre (FDO) har Danmark, i overensstemmelse med lovgivnin-

gen, olieberedskabslagre svarende til ca. 81 dages gennemsnitligt indenlandsk

forbrug (2022-niveau). Hertil kommer beholdninger i olieselskabernes egne

kommercielle olielagre. Både beredskabslagrene og de kommercielle lagre kan

bestå af en blanding af råolie og olieprodukter, og lagerbeholdningen kan om-

stilles alt efter, hvad der fx er større bekymring for i markedet.

Udvikling i oliepriserne

Efter COVID-19-nedlukningerne verden over har der været særligt store udsving

i olieprisen ift. tidligere. Prisstigningerne på olie har dog generelt været mindre

markante end de tilsvarende stigninger på gas og el. Priserne ramte et højde-

punkt i foråret 2022, men faldt, med store udsving undervejs, i den efterfølende

periode. Priserne har været forholdsvis stabile gennem fyringssæsonen

2023/2024,

jf. figur 4.

Figur 4. Udvikling i olieprisen

USD/tønde

140

120

100

21/22

Kilde: Energistyrelsen (23. maj 2024)

22/23

23/24

USD/tønde

140

120

100

Forsyning med træpiller

Udviklingen i forsyningssituation

Energistyrelsen vurderer pba. de seneste meldinger fra branchen og den gene-

relle udvikling på det europæiske marked, at forsyningssituationen er stabil.

Energistyrelsen følger løbende udviklingen på markedet, bl.a. igennem dialog

med branchen. Ifølge branchen er lagrene hos både brændselsproducenter og

energiproducenter fortsat fyldte, og der har ikke været udfordringer med forsy-

ningen af træpiller i den seneste fyringssæson.

Side 5/6

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: 58. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Markedet for træpiller var også berørt af den generelle forsyningssituation under

energikrisen. Udbuddet af træpiller var lavere end før Ruslands invasion af

Ukraine, bl.a. sfa. stop for import af træ fra Rusland og Belarus. Ifm. energikri-

sen opstod der imidlertid store bekymringer om forsyningen af træpiller, hvilket

førte til en koncentreret efterspørgsel i en periode, hvor markedet havde svært

ved at følge med efterspørgslen. Dette var medførende til markante prisstignin-

ger. Siden efteråret 2022 er der igangsat en række initiativer for at understøtte

forsyningssikkerheden for husholdninger med individuelle træpillefyr. Bl.a. blev

bæredygtighedskravene for træpiller målrettet private husstande midlertidigt fjer-

net i perioden fra 1. november 2022 til 30. april 2024. Desuden blev skrotnings-

ordningen udvidet til også at omfatte husholdninger med træpillefyr. Forsynin-

gen med træpiller er normaliseret og er generelt stabil.

Udviklingen i priser

Prislejet for træpiller til den kollektive forsyning samt til anvendelse i husholdnin-

gerne har været let faldende siden november 2023 og prislejet på træflis er sta-

bilt. Under krisen oplevede private husholdninger en markant prisstigning på

træpiller. Den kollektive forsyning kunne benytte længerevarende leveringsafta-

ler på træpiller, og muligheden for også at anvende andre tilgængelige varmekil-

der betød, at den kollektive forsyning var mindre sårbar over for prisstigningerne

på træpiller. Det nuværende prisleje ligger ifølge branchen på et stabilt og for-

venteligt niveau, og der er generelt ikke en forventning om, at priserne vil nå

samme niveau som før krisen.

Figur 6. Prisudvikling på træpiller i detailhandlen, dvs. husholdninger (kr./kg. løbende priser)

7,5

5,0

KR./KG

2,5

0,0

Gns. 2019-2021

2022

2023

2024

Anm.: Data dækker perioden 2019 til ultimo april måned 2024. Der findes ikke nogen central pris-

børs, der fastsætter prisen på træpiller, men Biobrændselsforeningens prisbarometer sammenligner

månedligt priser i Øst- og Vestdanmark for træpiller i detailhandlen.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 6/6