Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 301
Offentligt
2877360_0001.png
Stop ødelæggelserne af Bornholm!
Af Torben Westh Jensen, Aakirkeby
Energiø Bornholm læserbrev i Bornholms Tidende
https://tidende.dk/debat/stop-
oedelaeggelserne-af-bornholm/144707
DF har som det første parti trukket støtten til Energiø Bornholm og dermed er DF det første parti
som har tænkt sig om en ekstra gang mht. klimaloven - jeg håber flere vil gøre det samme.
Det kræver mod at stille sig op mod koret af grønne fanatikere og dem der har økonomiske
interesser i Energiøen samt diverse inhabile debattører. Debatten er ved at blive skinger når der
bruges ord som ”luset” om de valg vi tager og de holdninger vi har. Jeg vil prøve at holde en god
tone her.
I borgerforeningen Energiø Bornholm har vi fra starten af efterlyst en samlet plan for Energiø
Bornholm. Det har vi ikke kunnet få og nu er det ved at gå op for bla. Enhedslisten, at staten vil
bygge store anlæg på Bornholm, til fremstilling af ammoniak og brint.
Det er kæmpe anlæg som ligner olieraffinaderier og det er kemiske anlæg forbundet med
kæmpe risiko for eksplosioner og udslip af dødeligt giftige dampe. Ikke noget vi kan have på
Bornholm!
Der er stort set ingen permanente arbejdspladser forbundet med ptx og ej heller
transformatorstationen. Der bliver mest tale om udgifter og ulemper for Bornholm og vores
kære politikere spiller i den grad hasard med Bornholms fremtid både mht. evne til at tiltrække
turister og nye indbyggere. Det kan sagtens ende med en større fraflytning af folk der ikke vil bo
på en industri ø.
Vores borgmester har sagt, at vi må ofre os for den grønne omstilling. Han burde have sagt, vi
må ofre
jer
der bliver naboer til landanlægget.
Husk at vi der er ofret nu, er de første men ikke de sidste til at blive ofret hvis dette fortsætter.
Derfor skal vi slet ikke ofre nogen på Bornholm.
Hvorfor ikke lave Energiø Bornholm så alle eller flest muligt bliver tilfredse?
Det kræver at flere som enhedslisten og DF tænker sig om en ekstra gang. Det er ikke for sent!
Det kræver også at energistyrelsen og energinet lytter meget mere til input fra lokalbefolkningen.
Det handler om Bornholm og det handler om at få balance i tingene og det kan vi gøre på
følgende måde:
Del Energiø Bornholm op i etaper sådan at Danmark selv bliver i stand til at bygge det, uden at
andre lande som Tyskland skal købe vores jord til Tysk energi industri.
Energiø Bornholm kan deles i to eller tre etaper og laves på samme måde som Kriegers Flak med
transformator platforme ude i nærheden af vindmøllerne på havet. Det vil spare store mængder
dyre kabler hvilket er vigtigt da kobber risikerer at blive en mangel vare. Det vil også spare en
masse energi der ellers vil gå tabt i transport til og fra et landbaseret anlæg.
Fra transformator platformene kan strømmen sendes som højspænding direkte til Danmark
eller Tyskland hvor den kan bruges til produktion af ptx i nærheden af en stor industri havn hvor
eksempelvis brinten skal bruges.
Fremstilling af brint på Bornholm er en død sild bla. fordi vi nu lever i en tid hvor rørledninger
sprænges i luften. En brint rørledning vil formentlig give et større brag og tage landanlægget med
sig så det kommer til at minde om slutningen på ” Jul på Vesterbro”.
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Henvendelse af 28/5-24 fra Torben Westh Jensen, Aakirkeby, vedr. Energiø Bornholm
Selvom sidste sætning måske er morsom, så vil jeg minde om at dette er dødelig alvor som
kan/vil komme til at koste menneskeliv hvis det realiseres.
Helle Ravnborg har skrevet om problemerne med at ødsle energien væk på brint og ammoniak
som giver et enormt spild af energi. Jeg undrer mig dog over at Helle slet ikke forholder sig til de
sikkerhedsmæssige problemer med kemisk produktion af hundrede tusindvis af tons farlige
stoffer. Se hvad der skete i Beirut da havnen eksploderede pga. ammoniak. Der er sket mange
alvorlige ulykker med ammoniak og for ikke mange år siden sprang en brint tankstation i Norge i
luften hvilket gjorde at alle brint tankstationer i Danmark lukkede.
Det vil ikke være forsvarligt at bo i nærheden af denne industri og det er nu en realitet at man
forventer angreb på kritisk infrastruktur som dette bliver.
Hvor mange eksplosioner skal der til på Bornholm før turisterne bliver væk og Bornholmerne
flytter?
Det er på høje tid at vores politikere på Christiansborg vågner op og laver en ny samlet plan for
Energiø Bornholm uden ptx produktion.
Jeg og borgerforeningen Energiø Bornholm vil have stoppet alle planer om ptx produktion på
Bornholm sådan at Energiø Bornholm kun bliver havvindmølleparker med tilhørende
transformator platforme.
Det ændrer ikke på at vi stadig kan blive energiø med forskning og uddannelse i grøn energi samt
vedligeholdelses arbejde på havvindmøllerne.
På den måde er det muligt at lave en grøn omstilling og Energiø Bornholm, uden samtidig at
ødelægge Bornholm.
Bornholm og vores natur er det vigtigste at bevare så vi kan give det videre til de næste
generationer.
Grøn Energi omstilling er vigtig men det skal gøres så man bevarer så meget af vores i forvejen
belastede natur som muligt og tager hensyn til lokale forhold som f.eks. en ferie Ø !
Bornholmske politikere bør tænke mere på Bornholm og alle Bornholms indbyggere.
Politikere på Christiansborg bør lave samlede planer for alle energi parker i Danmark der tager
hensyn til sikkerhedsmæssige forhold samt lovgivning om erstatning til naboer der ellers
ruineres af den grønne omstilling.
Nu, er et godt tidspunkt til at vores politikere tænker sig om en ekstra gang både på Bornholm og
på Christiansborg. Det er et meget stort og meget dyrt projekt og derfor skal det gøres rigtigt
første gang og have størst mulig opbakning- også fra lokalbefolkningen!