KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyningi, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg mv)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 299
Offentligt

Til høringsparterne på vedlagte liste

Center i departementet

Varme, affald og gas

Kontor

Gas, PtX og beredskab

Dato

31. maj 2024

J nr.

2023-3248

/ ANVSV

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov

om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning

(Tilslutningsregler

for

metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed og

kommuneplanretningslinjer for arealer til pyrolyseanlæg m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om ændring af

lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov

om planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til

gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenhed af arealer til

pyrolyseanlæg m.v.) i høring.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle

høringssvar senest fredag den 28. juni 2024.

Høringssvaret bedes sendes til [email protected] med kopi til [email protected] samt angivelse af

journalnummer 2023-14434.

Baggrund og indhold

Lovforslaget indebærer en tilpasning af reglerne til den teknologiudvikling og grønne

omstilling, som foregår på bl.a. gas- og brintområdet. Desuden er det lovforslagets

formål at skabe klarhed om roller og ansvar ift. gasforsyningssikkerhed. Lovforslaget

indeholder følgende hovedpunkter:

Tilslutningsregler for metan og brint

Øget politisk kontrol med ansøgninger om lagre til brændbare gasser

Præcisering af roller og ansvar for gasforsyningssikkerhed

Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft, saltvand m.v.

Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenhed af arealer til

pyrolyseanlæg

Kontor i styrelse

Gas og Biogas

J nr.

2023-14434

Ad pkt. a Tilslutningsregler for metan og brint

Lovforslagets del om tilslutning indebærer, at tilslutningsreglerne i gasforsyningsloven

opdateres for at tydeliggøre tredjepartsadgangen for producenter og kunder. Det gælder

både for metan og brint. Klarhed om rammerne for tilslutning er særlig vigtig for den

verserende brugertilsagnsproces for evt. kommende brintinfrastruktur. Baggrunden er bl.a. at

lovforslagets del om tilslutningsregler understøtter 1. delaftale: ejerskab og drift af fremtidens

danske, rørbundne brintinfrastruktur (regeringen (S, V og M), SF, LA, KF, EL, RV, DF og

ALT). Denne del af lovforslaget understøtter også 2. delaftale om rørbunden

brintinfrastruktur (regeringen (S, V og M), SF, LA, KF, RV, DF og ALT).

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/4

www.kefm.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyningi, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg mv)

Ændringen simplificerer desuden regler for tilslutning til metansystemet, dvs. produktion af

opgraderet biogas. Samtidig udvides den eksisterende ordning for ekspropriation af

biogastilslutninger til at omfatte alle tilslutninger.

Ad pkt. b - Øget politisk kontrol med ansøgninger om lagre til brændbare gasser

Lovforslaget udvider det generelle og eksisterende ansøgningsværktøj med aktiviteten lagre

til brændbare gasser. Det betyder øget politisk kontrol med bl.a. Energinets investeringer i

lagre til brændbare gasser, som der gælder i dag for Energinets el- og

gastransmissionsaktiviteter, hvilket giver større indblik i både økonomi og

forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser ved større ændringer i eksisterende lagre.

Ad pkt. c - Roller og ansvar for gasforsyningssikkerhed

Lovforslaget har desuden til formål at præcisere regler om roller og ansvar ift. varetagelse af

dansk gasforsyningssikkerhed og giver udvidet hjemmel til at kunne fastsætte nærmere

regler i bekendtgørelse om særligt Energistyrelsens myndighedsansvar samt relevante

myndigheders og aktørers individuelle ansvar og opgaver. Desuden placeres ansvaret for

certificering af lagersystemoperatører (metanbaseret gas), som følger af EU-krav i relation til

forsyningssikkerhed, hos Forsyningstilsynet (FSTS).

Ad pkt. d - Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft, saltvand m.v.

Lovforslaget giver mulighed for statsdeltagelse i tilladelser til geologisk lagring af brint,

trykluft, saltvand m.v. uden forudgående udbud, såfremt der er politisk ønske herom.

Ad pkt. e - Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenhed af arealer til pyrolyseanlæg

Lovforslaget har til formål at udmønte regeringens ønske om at skabe større klarhed over,

hvor der kan placeres pyrolyseanlæg. Med lovforslaget indføres der derfor i lov om

planlægning et obligatorisk krav om, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanen fastsætter

retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg.

Konsekvenser og tidsperspektiv for ikrafttrædelse

Lovforslaget forventes samlet set at indebære begrænsede positive og negative

konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsstyrelsen har modtaget lovudkastet i præhøring og

vurderer, at lovudkastet samlet set medfører administrative konsekvenser under 4,0 mio. kr.

årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Nedenfor uddybes de hovedpunkter, som

forventes at have begrænsede positive og negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for

erhvervslivet efterfulgt af lovforslagets forventede konsekvens for kommunerne.

Lovforslagets del om tilslutning forventes som udgangspunkt ikke at medføre

erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da det gældende princip om at

brugerne bærer omkostningerne ved deres tilslutning præciseres for andre teknologier ift.

tilslutningsregler for både metan og brint. Det skyldes, at der er tale om fordeling af

omkostninger relateret til tilslutning, hvilket vil sige, at hvis det tilsluttede anlæg betaler

mindre for tilslutningen vil den senere producenttarif blive tilsvarende større. Lovforslaget

giver mulighed for at fastsætte nærmere regler om bl.a. omkostningsfordelingen mellem

systembrugere og infrastrukturselskaber. Der kan potentielt være omfordelingseffekter.

Side 2/4

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vurderes at medføre mindre positive og

negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet i en nødsituation. Der

forventes mindre positive konsekvenser, da det forventes at gasforsyningssikkerheden

styrkes for beskyttede erhvervsgaskunder ved at gøre det vanskeligere for ikke-beskyttede

gaskunder, der ikke ønsker at overholde reglerne i højeste kriseniveau ved en

gasforsyningskrise. Delen om certificering vurderes at give minimale konsekvenser for det

danske metanlagerselskab, idet lagerselskabets rolle alene vil være at være i dialog med

Forsyningstilsynet (FSTS) og kun evt. at skulle stille yderligere oplysninger til rådighed for

FSTS i forbindelse med tilsynets certificeringsafgørelser. Det forventes heller ikke, at der

skal ske en re-certificering eller nye certificeringer i de kommende år, da der kun er ét

metanlagerselskab i Danmark, og dette selskab er statsejet.

Lovforslagets del om at øget politisk kontrol med ansøgninger om lagre til brændbare gasser

forventes at få mindre negative konsekvenser for erhvervslivet. Det forventes, at en ansøger

til en tilladelse vil skulle afholde visse administrative omkostninger, som vil relatere sig til

udarbejdelse af ansøgningsmateriale i forbindelse med en ansøgning om tilladelse, samt

opfølgning ift. f.eks. vilkår fastsat i tilladelsen m.v. Myndighedsbehandlingen af ansøgninger

foreslås gebyrfinansieret. De øgede omkostninger forventes overvæltet til gaslagerkunderne.

Der forventes mindre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved at

reglerne for tilslutning til gassystemerne og gasforsyningssikkerhed generelt gøres enklere,

harmoniseret og mere klare, hvilket fremmer en mere gennemsigtig regulering.

Lovforslagets del om krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til

pyrolyseanlæg pålægger kommunerne nye opgaver i form af udarbejdelse af kommune-

planretningslinjer og udpegning af arealer på kort og har derfor økonomiske og

implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne. Forslaget forventes at medføre

udgifter i kommunerne i størrelsesordenen 1,4 mio. kr. årligt i den førstkommende fireårige

planperiode og derefter ca. 0,2 mio. kr. årligt varigt.

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte klimamæssige konsekvenser. Såfremt lovforslaget

(herunder lovforslagets del om tilslutning) medfører, at fossile brændsler bliver fortrængt i

Danmark, kan det dog være forbundet med positive klimamæssige konsekvenser. På

samme vis vil forslaget kunne have positive klimamæssige konsekvenser, hvis planlægning

for pyrolyseanlæg realiseres, og dette bidrager til opførelse af pyrolyseanlæg.

EU-retlige konsekvenser

Lovforslagets del om tilslutning og kommende tilhørende administrative forskrifter

gengennemfører en række EU-regler. Der er i første omgang tale om regler fra det

gældende gasdirektiv (direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for

naturgas) og VE-direktivet (direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder), der i første omgang gengennemføres i lov om gasforsyning.

Der er i anden omgang tale om, at udnyttelsen af lovforslagets bemyndigelse til at fastsætte

regler om tilslutning på administrativt forskriftsniveau, også vil indeholde gennemførelse af

hele eller dele af de to direktiver.

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed refererer til og supplerer visse bestemmelser

om ansvar for gasforsyningssikkerhed mv. i gasforsyningssikkerhedsforordningen

(forordning 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden).

Side 3/4

Der er dog ikke tale om, at lovforslaget implementerer bestemmelser i

gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Lovforslagets bestemmelser om certificering fastsætter regler om ansvar og proces for

certificering af lagersystemoperatører (metangaslagre) i Danmark i medfør af nye regler om

certificering, som er blevet tilføjet til den europæiske gasforordning ved lagerforordningen

(forordning 2022/1032) fra juni 2022.

Øvrigt

Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte høringsliste.

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Maria Lundgren Jacobsen på

[email protected] eller 3392 6701, eller til Jonathan Griffon Bøgh Stanek, [email protected] eller

2931 6836 for så vidt angår pyrolyse.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2025.

De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af

høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og

mailadresse. Det bemærkes, at høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-,

Energi- og Forsyningsudvalg.

Med venlig hilsen

Maria Lundgren Jacobsen

[email protected],

3392 6701

Side 4/4