KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 298
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24

KEF Alm.del - Bilag 298

Offentligt

(Version af 29. maj 2024)

Forslag

til

Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af me-

tanemissioner i energisektoren

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning om re-

duktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning

(EU) 2019/942 med henblik på at sikre metanordningens anvendelse i

Danmark.

Definitioner

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Metanaktør: En operatør, et mineselskab, et foretagende eller en impor-

tør, der er omfattet af metanforordningen.

2) Metanforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om re-

duktion af metanemissioner i energisektoren og ændring af forordning

(EU) 2019/942, [(EU) 2024/nummer på forordningen når offentliggøres],

med senere ændringer.

3) Metanordningen: Metanforordningen, EU-retsakter om forhold omfattet

af metanforordningen, regulering i denne lov og regler udstedt i medfør af

denne lov.

Den kompetente myndighed

§ 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger en kompetent

myndighed i henhold til metanforordningen.

§ 4.

Den kompetente myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt et for-

hold er omfattet af metanforordningen.

Stk. 2.

Til brug for afgørelser efter stk. 1, kan den kompetente myndig-

hed pålægge en fysisk eller juridisk person at afgive enhver oplysning, her-

under på tro og love som er nødvendig for at afklare, om et forhold er om-

fattet af metanforordningen.

Tilsyn og kontrol

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

§ 5.

Den kompetente myndighed fører tilsyn og kontrol med overhol-

delse af metanordningen.

§ 6.

Den kompetente myndighed har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til er-

hvervsmæssige lokaliteter, herunder dokumentation og optegnelser, for at

føre en effektiv kontrol efter metanforordningen.

Stk. 2.

Den kompetente myndighed kan som led i kontrolbesøget, uden

retskendelse, foretage tekniske undersøgelser samt kræve en kopi af doku-

mentation og optegnelser udleveret.

Stk. 3.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol

efter stk. 1 og 2.

Påbud

§ 7.

Den kompetente myndighed kan udstede påbud om overholdelse af

metanordningen.

Stk. 2.

Den kompetente myndighed kan pålægge tvangsbøder til den, der

undlader at efterkomme påbud meddelt efter stk. 1.

Oplysningspligter

§ 8.

Den der er omfattet af metanforordningen skal efter anmodning fra

den kompetente myndighed, afgive alle oplysninger, herunder om økono-

miske og regnskabsmæssige forhold, som skønnes nødvendige for vareta-

gelsen af den kompetente myndigheds opgaver i henhold til metanordnin-

gen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og kontrol.

§ 9.

Den kompetente myndighed kan ved administration af metanord-

ningen indhente enhver oplysning hos told- og skatteforvaltningen, som er

nødvendig for varetagelsen af den kompetente myndigheds opgaver.

Gebyr

§ 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om geby-

rer til dækning af den kompetente myndigheds omkostninger til admini-

stration af metanordningen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

§ 11.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

betaling for behandling af klager, der indgives for den kompetente myn-

dighed i medfør af metanforordningens artikel 7.

Digital kommunikation og automatisering

§ 12.

Skriftlig kommunikation til og fra den kompetente myndighed,

skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater

og identifikationsløsninger, som myndigheden anviser.

Stk. 2.

Den kompetente myndigheds afgørelser om forhold omfattet me-

tanordningen kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling.

Undtagelser fra indførelse i Lovtidende

§ 13.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer

vedrørende krav til virksomheder, aktiver, m.v., som der henvises til i reg-

ler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter i den forbindelse regler om,

hvordan oplysning om indholdet af sådanne internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer kan fås.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som ikke ind-

føres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke forelig-

ger på dansk.

Gennemførelsesforanstaltninger

§ 14.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der

er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedta-

get af Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af metan-

forordningen.

Klage

§ 15.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af den

kompetente myndighed i henhold til metanordningen jf. dog stk. 2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Stk. 2.

Afgørelser truffet af den kompetente myndighed, jf. metanforord-

ningen artikel 7, kan alene indbringes for Energiklagenævnet for så vidt

angår forvaltningsretlige forhold.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan ikke ind-

bringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Stk. 4.

Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørel-

sen er meddelt.

Stk. 5.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med næv-

net træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter regler

omfattet af metanordningen.

Stk. 6.

Afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan ikke ind-

bringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse forelig-

ger.

§ 16.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.

Straffebestemmelser

§ 17.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-

fes med bøde den, der

1) undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7, stk. 1, eller

2) undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger, som krævet efter § 4, stk. 2 eller § 8, stk. 1.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, i forskrifter, der ud-

stedes efter loven, fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter bestemmelser

om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter omfattet

af metanordningen.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om kon-

fiskation af økonomiske fordele opnået ved overtrædelse af regler fastsat i

EU-retsakter omfattet af metanordningen.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 18.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Territorialbestemmelse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

§ 19.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Formål, anvendelsesområde, definitioner og den kompetente

myndighed

Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Tilsyn og kontrol

Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Oplysningspligter

Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Gebyr

Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Digital kommunikation og automatisering

Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

3.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

Undtagelser fra indførelse i Lovtidende

Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Klage

Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Strafansvar

Gældende ret

Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

2.8.

2.8.1.

2.8.2.

10.

11.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

1. Indledning

Metan overgås kun af kuldioxid (CO2), hvad angår dens samlede bidrag til

klimaforandringer, og er ansvarlig for ca. en tredjedel af den nuværende

globale opvarmning. Indholdet af metan i atmosfæren er globalt set steget

kraftigt i løbet af de seneste ti år.

Den europæiske grønne pagt (EU Green Deal) kombinerer et bredt udvalg

af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at

opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050. I oktober 2020 vedtog Eu-

ropa-Kommissionen en EU-strategi for reduktion af metanemissioner

("metan strategien"), hvori der træffes foranstaltninger til at reducere me-

tanemissioner i Unionen, herunder i energisektoren. I Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2021/1119 om fastlæggelse af rammerne for at

opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og

(EU) 2018/1999, fastsættes målet om klimaneutralitet i hele Unionen frem

mod 2050 og et bindende EU-mål om at reducere nettodrivhusgasemissio-

ner med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reduktion af metanemissio-

ner i energisektoren og ændring til forordning (EU) 2019/942 (metanfor-

ordningen) fastsætter regler for nøjagtig måling, overvågning, rapportering

og verifikation af metanemissioner i olie, gas og kulsektoren.

Metanforordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal ikke gennemfø-

res i national ret, jf. Traktaten om Den europæiske Unions Funktionsmåde

(EUF-Traktaten) artikel 288. Dog er det nødvendigt at fastsætte nationale

bestemmelser som supplement til forordningens bestemmelser vedrørende

administration af forordningen. Således pålægger metanforordningen, bl.a.

medlemsstaterne at fastsætter sanktioner for overtrædelse af forordningens

bestemmelser. Da der forventes en løbende revision af metanforordningen

samt vedtagelse af øvrige tilknyttede EU-retsakter, er lovforslaget udfor-

met som en rammelov, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndiges til at fastsætte de regler, der er nødvendige for administratio-

nen af metanforordningen i Danmark.

Lovforslagets formål er således, at sikre effektiv håndhævelse og admini-

stration af metanforordningen i Danmark.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Formål, anvendelsesområde, definitioner og den kompetente myn-

dighed

2.1.1. Gældende ret

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Metanforordningens artikel 1 fastlægger forordningens anvendelsesom-

råde. Heraf fremgår det, at metanforordningen fastsætter regler for nøjag-

tig måling, kvantificering, overvågning, rapportering og verifikation af

metanemissioner i EU’s energisektor og for reduktion af disse emissioner,

herunder gennem undersøgelser med henblik på lækagedetektion og -repa-

ration, reparationsforpligtelser og restriktioner for udluftning og afbræn-

ding. Forordningen fastlægger også regler om værktøjer, der sikrer gen-

nemsigtighed med hensyn til metanemissioner. Endvidere fastlægger me-

tanforordningens artikel 1, at forordningen finder anvendelse på efterforsk-

ning og produktion af råolie og naturgas, udvinding og behandling af na-

turgas, inaktive brønde, midlertidigt lukkede brønde og permanent lukkede

og forladte brønde, transmission og distribution af naturgas, bortset fra må-

lesystemer på endelige forbrugssteder og de dele af servicelinjer mellem

forsyningsnettet og målesystemerne, der befinder sig på slutkunders ejen-

dom, samt underjordisk lagring og drift i LNG-faciliteter, og aktive under-

jordiske kulminer og kulminer i åbne brud, lukkede underjordiske kulmi-

ner og forladte underjordiske kulminer, samt metanemissioner, der fore-

kommer uden for EU, for så vidt angår råolie, naturgas og kul, der bringes

i omsætning på EU-markedet.

Metanforordningens artikel 2 indeholder en lang række definitioner, her-

under de aktører der, efter forordningen, bliver pålagt forpligtelser.

Metanforordningens artikel 2, stk. 1 nr. 3 definerer en »operatør« som en-

hver fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer et aktiv, eller

som, hvis det er fastsat i henhold til national ret, har fået overdraget afgø-

rende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift af et aktiv.

Metanforordningens artikel 2, stk. 1 nr. 12 definerer et »mineselskab« som

enhver fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer en kulmine,

eller som, hvis det er fastsat i henhold til national ret, har fået overdraget

afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift af en

kulmine.

Metanforordningens artikel 2, stk. 1 nr. 23 definerer et »foretagende« som

en fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende aktivite-

ter: efterforskning og produktion af olie eller naturgas, udvinding og be-

handling af naturgas eller transmission, distribution og underjordisk lag-

ring af gas, herunder for så vidt angår LNG.

Metanforordningens artikel 2, stk. 1 nr. 59 definerer en »importør« som en

fysisk eller juridisk person, som i forbindelse med en handelsaktivitet brin-

ger råolie, naturgas eller kul fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet,

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

herunder enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og

som er udpeget til at udføre de handlinger og formaliteter, der kræves i

henhold kapitel 5.

Det fremgår af metanforordningens artikel 4, stk. 1, at hver medlemsstat

skal udpege en eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlige for

overvågning og håndhævelse af anvendelsen af metanforordningen.

Der på nuværende tidspunkt ikke nationale regler for, nøjagtig måling,

overvågning, rapportering og verifikation af metanemissioner i energisek-

toren. Dog ses lignende krav i forhold til CO

-emissioner i kvoteordningen

som reguleret ved lov nr. 1767 af 28/12/2023 om CO

-kvoter. Det er ek-

sempelvis en central opgave for operatøren i kvoteordningen at sikre en

nøje overvågning og rapportering af aktiviteternes drivhusgasudledning i

overensstemmelse med deres godkendte overvågningsplan. Den rapporte-

rede udledning opgøres årligt i CO

-ækvivalenter og skal verificeres af en

uvildig tredjepart. Denne »verifikator« skal være akkrediteret til samme

formål af et EU-godkendt akkrediteringsorgan.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og forordnin-

gers bestemmelser må ikke implementeres i Danmark, jf. TEUF artikel

288. Metanforordningen kræver dog, at der fastsættes visse gennem-førel-

sesforanstaltninger i medlemsstaterne, herunder at der udpeges en kompe-

tent national myndighed, der skal varetage en række opgaver efter forord-

ningen.

Det foreslås, at lovens formål og anvendelsesområde vil være, at supplere

metanforordningen.

Det foreslås, at forankrer administrationen af metanforordningen i Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, samt at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil skulle udpege den kompetente myndighed i henhold til metan-

forordningens artikel 4. Ministeren ventes at udpege Energistyrelsen som

kompetent myndighed.

Det forslås, at indføre begrebet »metanordning« som nyt samlebegreb der

ifølge definitionen vil skulle dække metanforordningen, EU-retsakter om-

fattet af metanforordningen, samt regulering i den foreslåede lov og regler

udstedet i medfør af denne lov. Begrebet »metanordningen« vil således

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

henvise til samtlige kommende EU-retsakter omfattet af metanforordnin-

gen og samtlige nationale retsakter der vil kunne henføres til metanforord-

ningen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at metanforordningen kan administre-

res i dansk ret og at den kompetente myndighed, som skal administrere

forordningen udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren. Begrebet

metanordningen vil tillade, at loven affattes så kort og læsevenlig som mu-

ligt. Vejledninger og andre ikke-bindende udtalelser vil ikke anses for at

være egentlig regulering og vil derfor ikke være omfattet af begrebet »me-

tanordningen«, men vil kunne indgå i fortolkningen af metanordningens

bindende regler.

Metanforordningen definerer flere begreber som under hensyn til at affatte

denne lov kort, præcist og læsevenligt, med fordel kan samles i nationale

begreber.

Det foreslås, at indføre begrebet »metanaktør«, som samlebegreb for de

aktører der pålægges forpligtelser efter metanforordningen. Begrebet »me-

tanaktør« vil således omfatte og henvise til forordningens definitioner på

en »operatør«, et »mineselskab«, et »foretagende« eller en »importør«.

I tvivlstilfælde kan der være behov for, at den kompetente myndighed kan

træffe en afgørelse om, hvorvidt et forhold er omfattet af metanforordnin-

gen.

Det foreslås derfor, at den kompetente myndighed vil skulle træffe afgø-

relse om, hvorvidt et forhold er omfattet af metanordningen, og at den

kompetente myndighed kan bestemme at en fysisk eller juridisk person

skal afgive enhver relevant oplysning, herunder på tro og love, som er nød-

vendig for at afklare om et forhold er omfattet af metanforordningen.

Den kompetente myndigheds bemyndigelse til at ville kunne træffe afgø-

relse, angår alene behovet for en retlig stillingtagen i henhold til metanfor-

ordningen. Myndigheden kan ikke benytte bestemmelsen til administrativt

at udvide eller indsnævre metanforordningens anvendelsesområde til for-

hold, der ikke i forvejen er dækket af metanforordningen.

For nærmere om formål, anvendelsesområde, definitioner og den kompe-

tente myndighed henvises til lovforslagets §§ 1-4 og bemærkningerne her-

til.

2.2. Tilsyn og kontrol

2.2.1. Gældende ret

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Metanforordningens artikel 4 fastslår, at den kompetente myndighed er an-

svarlig for at overvåge og håndhæve anvendelsen af forordningen. Endvi-

dere fastslår metanforordningens artikel 5, at den kompetente myndighed,

under udførelsen af dennes opgaver, træffer de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre metanforordningens overholdelse. Af metanforordningens

artikel 5, stk. 2 fremgår det, at de omfattede aktører skal yde al den nød-

vendige bistand, for at de kompetente myndigheder kan udføre deres opga-

ver i henhold til metanforordningen, navnlig med hensyn til inspektioner,

jf. metanforordningen artikel 6.

Med metanforordningens artikel 6 forpligtes den kompetente myndighed

til at fortage inspektioner, herunder rutinemæssige og ikke-rutinemæssige

inspektioner. Inspektioner omfatter, hvor det er relevant, kontrol af anlæg

eller revisioner på stedet, undersøgelse af dokumentation og optegnelser,

der påviser overholdelse af kravene i forordningen, detektion og måling af

metanemissioner samt eventuelle opfølgende tiltag, der træffes af den

kompetente myndighed for at kontrollere og fremme overholdelse af kra-

vene i forordningen. Af metanforordningens artikel 6, stk. 4 fremgår det, at

de kompetente myndigheder foretager ikke-rutinemæssige inspektioner for

at undersøge begrundede klager som omhandlet i artikel 7 og for at sikre

hvor de kompetente myndigheder skønner det relevant, at der er foretaget

lækagereparationer eller udskiftning af komponenter i overensstemmelse

med artikel 14, og at der er gennemført mitigerende foranstaltninger i

overensstemmelse med artikel 18, 22 og 26, samt for at sikre overholdelse,

hvis der er indrømmet en dispensation i henhold til artikel 14, stk. 5.

Det følger af metanforordningens artikel 7, at enhver fysisk eller juridisk

person kan indgive en skriftlig klage til de kompetente myndigheder over

en omfattet aktørs potentielle overtrædelse af forordningen. Klagen skal

være behørigt underbygget og indeholde tilstrækkelig dokumentation for

den påståede overtrædelse. En begrundet klage kan medføre, at den kom-

petente myndighed foretager en ikke-rutinemæssig inspektion, jf. metan-

forordningens artikel 6.

De omfattede aktører forpligtes efter metanforordningens artikel 12, artikel

18, artikel 20 og artikel 25 til, at forelægge den kompetente myndighed en

årlig metanemissionsrapport. Endvidere forpligtes operatører efter metan-

forordningens artikel 14 til, at forelægge den kompetente myndighed et læ-

kagedetektions og -reparationsprogram. Efter forordningens artikel 16 for-

pligtes operatører og mineselskaber til, at rapportere udluftnings eller fla-

ringhændelser til den kompetente myndighed. Ved ovenstående rapporte-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

ringer mv. skal den kompetente myndighed sikre at metanaktører overhol-

der overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne, jf. metanforordningens

artikel 4 og 5.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om tilsyn og

kontrol på metanordningens område.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Den kompetente myndighed er forpligtet til at foretage inspektioner. De

omfattede aktører er forpligtet til, at yde den nødvendige bistand for at

sikre udførelsen af en inspektion. Hvis en omfattet aktør ikke overholder

forpligtigelsen skal overtrædelsen medføre sanktionering.

For at sikre en effektiv kontrol med metanforordningens overholdelse, vur-

deres det, at der er behov for, at den kompetente myndighed i forbindelse

med udførelse af inspektioner kan få adgang til de anlæg og lokaliteter

som er omfattet af inspektionsbestemmelsen i metanforordningens artikel

Det foreslås derfor, at den kompetente myndighed vil skulle fører tilsyn og

kontrol med overholdelse af metanordningen. Endvidere foreslås det, at

den kompetente myndighed til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse, skal have adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, her-

under dokumentation og optegnelser, for at føre en effektiv kontrol efter

metanordningen. Det er bestemmelsens formål, at supplere metanforord-

ningens artikel 6 om inspektioner, hvilket også vil betyde at kontrol skal

forstås i overensstemmelse med inspektioner efter metanforordningens ar-

tikel 6. Bestemmelsen skønnes nødvendig for at sikre, at der kan føres

kontrol med metanforordningen, samt at de omfattede aktiviteter til hver

en tid foregår på forsvarlig vis, også i de tilfælde, hvor »metanaktøren«

ikke selv er i stand til, eller villig til, at afgive de nødvendige oplysninger.

Det bemærkes i den anledning, at aktiviteter omfattet af forordningen po-

tentielt vil kunne udgøre sundhedsfare for det omkringliggende samfund,

hvis forordningens forpligtelser ikke overholdes. Det vil være en betin-

gelse for anvendelse af bestemmelsen, at det ikke vil være muligt at tilve-

jebringe oplysningerne ved brug af mindre indgribende foranstaltninger i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Det foreslås også, at den kompetente myndighed skal kunne udstede påbud

om overholdelse af metanordningen. Sådanne påbud kan bl.a. omfatte at

skulle bringe forhold der strider imod metanordningens regler i overens-

stemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist, samt påbud

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

om at fremlægge oplysninger for den kompetente myndighed inden for en

nærmere angivet frist.

Ifølge metanforordningens artikel 33, stk. 3, litra d, skal medlemsstaterne

sikre, at den kompetente myndighed, kan vedtage en afgørelse om pålæg

af tvangsbøder, ved overtrædelse af forordningens artikel 12, artikel 14,

stk. 14, artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1, arti-

kel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2.

Det foreslås derfor, at den kompetente myndighed kan pålægge tvangsbø-

der til den, der undlader at efterkomme et påbud udstedt efter loven. Ud-

over at opfylde forordningens forpligtelse i artikel 33, stk. 3, litra d, er det

hensigten med bestemmelsen, at skabe et middel for den kompetente myn-

dighed til effektivt, at kunne bringe vedvarende overtrædelser af metanord-

ningens bestemmelser til ophør.

For nærmere om tilsyn og kontrol henvises til lovforslagets §§ 5-7 og be-

mærkningerne hertil.

2.3. Oplysningspligter

2.3.1. Gældende ret

Metanforordningen indeholder en række oplysningspligter, hvor metanak-

tører forpligtes til at afgive oplysninger, herunder i forbindelse med rap-

porteringsforpligtelserne i artikel 12, artikel 14 og artikel 18, som omfatter

operatører og foretagender, samt artikel 20, som omfatter mineselskaber

og artikel 25, som omfatter importører. Oplysningspligten i artiklerne an-

går de oplysninger der kræves i den årlige rapportering som f.eks. metan-

emission-data.

I metanforordningens artikel 14, forpligtes operatører at give de kompe-

tente myndigheder oplysninger om anvendte standarder, herunder interna-

tionale standarder, eller metoder brugt i forbindelse med lækagedetektion

og -reparationsprogrammer. Endvidere forpligtes operatører til, at sikre op-

tegnelse af lækager og reparationer, disse oplysninger skal operatører op-

bevare i mindste ti år og stilles til rådighed for de kompetente myndighe-

der.

Det følger af metanforordningens artikel 10, at den kompetente myndig-

hed, i forbindelse med opførelsen af opgaver og udøvelsen af beføjelser,

forpligtes til, at tage hensyn til de oplysninger, der er gjort offentligt til-

gængelige af det internationale observationsorgan for metanemissioner

(IMEO), Oil and Gas Methane Partnership (OGMP) eller andre relevante

international tilgængelige oplysninger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om oplysnings-

pligter på metanordningens område.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Ofte vil oplysningspligter der er omfattet af dette lovforslag følge af me-

tanforordningens øvrige regler. Der er dog behov for en generel oplys-

ningspligt, der har til formål at sikre, at den kompetente myndighed kan

indhente fornødne oplysninger også i situationer, hvor mere konkrete

hjemler mangler eller forekommer usikre. Endvidere er det behov for

hjemmel til, at kunne fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med

henblik på gennemførelse af tilsyn og kontrol.

Det foreslås derfor, at den der er omfattet af metanordningen, efter anmod-

ning fra den kompetente myndighed vil skulle give alle oplysninger, som

findes nødvendige for varetagelsen af den kompetente myndigheds opga-

ver i henhold til metanordningen. Det foreslås endvidere, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger

med henblik på tilsyn og kontrol.

For nærmere om oplysningspligter henvises til lovforslagets §§ 8-9 og be-

mærkningerne hertil.

2.4. Gebyr

2.4.1. Gældende ret

Der på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om gebyr på me-

tanordningens område.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Metanforordningen afføder en række opgaver hos den kompetente myn-

dighed, og der er behov for at skabe adgang til at regulere de betalingsplig-

ter, som kan pålægges »metanaktører« i forbindelse med metanordningens

offentlige administration i Danmark. Det vurderes, at finansieringen bør

ske via et omkostnings-dækkende gebyr, som følger »forurener-betaler-

princippet«.

»Forurener-betaler-princippet« er det almindelige udgangspunkt inden for

dansk miljøret og klimaret. »Forurener-betaler-princippet« betyder, at for-

urenerne (udlederne) bærer omkostningerne ved deres forurening, herun-

der omkostningerne til de foranstaltninger, der træffes for at forhindre,

kontrollere og afhjælpe forureningen, og de omkostninger, denne forure-

ning påfører samfundet. Blandt andet har »forurener-betaler-princippet«

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

været gældende for administration af den beslægtede kvoteordning (EU

ETS) siden dennes start den 1. januar 2005.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler

om betaling af gebyrer for omkostningerne ved den kompetente myndig-

heds administration af metanordningen.

Reglerne om betaling af gebyrer vil angå såvel den løbende administration

af metanordningen, samt gebyrer til dækning af merarbejde eller andre

merudgifter i situationer, hvor en »metanaktør« ikke har overholdt sine

forpligtelser.

De administrative omkostninger ved metanordningen vil kunne ændre sig

løbende fra år til år, og da omkostningerne vil skulle fordeles på et varie-

rende antal betalingspligtige, vil der skulle ske en løbende tilpasning af de

opkrævede gebyrsatser i overensstemmelse med Finansministeriets til en-

hver til gældende regler og vejledninger. Heraf kan det bl.a. fremgå, hvor-

vidt det er tilladt at akkumulere et mindre overskud eller underskud i en-

kelte år, eller hvorvidt gebyrtilpasning evt. kan undlades i enkelte år, fordi

tilpasningsbehovet er uvæsentligt.

Det påtænkes, at metanaktører vil blive opkrævet et årligt gebyr til dæk-

ning af administrationsomkostningerne, endvidere påtænkes det at en me-

tanaktør vil blive opkrævet et gebyr for inspektion, differentieret efter hvil-

ken af metanforordningens bestemmelser, inspektionen udføres. Modellen

vil dog kunne ændres såfremt det erfares at justering af modellen vil være

mere hensigtsmæssig som f.eks. at byrdefordelingen baseres på mængden

af udledt metan.

Metanforordningens artikel 7, giver adgang til enhver fysisk eller juridisk

person kan indgive en skriftlig klage til den kompetente myndighed over

en metanaktørs potentielle overtrædelse af forordningen. Klage-adgangen

følger af, at metanemissioner bl.a. påvirker sundheden og at metanemissi-

onskilder kan ligge tæt på byområder og beboelsesområder. Dog indehol-

der bestemmelsen ikke en begrænsning i henhold til de førnævnte hensyn,

hvorfor det vurderes nødvendigt at fastsætte foranstaltninger. Disse foran-

staltninger vil sikre, at en klager foretager en grundig overvejelse af kla-

gens substans forud for indgivelse af klagen. Foranstaltningerne skal dog

ikke vil være en sådan barriere, at klagen ikke indgives.

Derfor foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om betaling for behandling af klager, der indgives til den

kompetent myndighed i medfør af metanforordningens artikel 7.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Det er bestemmelsens hensigt, at sikre mulighed for at ministeren vil

kunne fastsætte regler om opkrævning af et klagegebyr, f.eks. på grund af

et større ressourceforbrug for den kompetente myndighed end forventet,

som følge af et højt antal af indkomne klager. Det nærmere omfang af den

kompetente myndigheds ressourceforbrug kan dog først klarlægges, når

den kompetente myndighed har opnået nærmere erfaringer hermed.

For nærmere om gebyr henvises til lovforslagets §§ 10-11 og bemærknin-

gerne hertil.

2.5. Digital kommunikation og automatisering

2.5.1. Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om digital

kommunikation og automatisering på metanordningens område.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det foreslås, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder, der vareta-

ger opgaver ifølge metanordningen, vil skulle foregå digitalt og under an-

vendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger,

som den administrerende myndighed anviser.

Det kan efter omstændighederne følge af myndighedens generelle vejled-

ningspligt, at en afsender, der ikke kommunikerer i overensstemmelse med

bestemmelsen, henvises til at anvende den relevante digitale kommunikati-

onskanal. Myndigheden bevarer sin mulighed for at tage f.eks. den første

kontakt med en virksomhed i ikke-digital form, hvilket i praksis eksempel-

vis kan være nødvendigt i forhold til udenlandske virksomheder med hen-

blik på, at gøre disse opmærksomme på metanordningens regler, herunder

kravet om digital kommunikation.

Det foreslås herudover lovfæstet, at myndighedens afgørelser om forhold

omfattet af metanordningen vil kunne udstedes ved hjælp af automatiseret

sagsbehandling. Bestemmelsen foreslås affattet tilpas bredt, så den kan

rumme enhver form for automatisk sagsbehandling, herunder »automatisk

behandling af personoplysninger«, »automatiske afgørelser« og »automati-

ske individuelle afgørelser« som omhandlet i databeskyttelsesforordning

(EU) 2016/679, samt »automatisk sagsbehandling« som omhandlet i for-

valtningslovens § 32 b. Anvendelsesmulighederne er ikke begrænset hertil.

Mulighederne omfatter alle sagsbehandlingsskridt, som indebærer en ma-

skinel behandling uden en fysisk person som sagsbehandler, uanset om

disse skridt udføres på grundlag af faste og entydige kriterier eller uden så-

danne. Dette brede tilsigtede anvendelsesområde har baggrund i, at den

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

tekniske udvikling inden for it-området er ved at frembringe mere avance-

rede it-værktøjer, der i de kommende år ventes at stå til rådighed, både

som del af standard-kontorprogrammel og som del af produkter målrettet

den almindelige offentlige forvaltningsvirksomhed.

I forbindelse med anvendelsen af automatiseret sagsbehandling består der

en pligt til at påse tværgående lovgivning og retsprincipper, herunder for-

valtningsloven (LBK nr. 433 af 22. april 2014) og databeskyttelsesforord-

ningen ((EU) 2016/679), samt de til enhver tid værende regler og standar-

der inden for det forvaltnings- og dataretlige område. Heraf vil der i nogle

tilfælde kunne udledes et egentligt krav om regulering af bestemte automa-

tiseringsprocesser, hvilket ifølge forslaget ligeledes kan tilgodeses gennem

regeludstedelse med hjemmel i § 12, stk. 3.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyn-

diges til at kunne fastsætte regler om digital kommunikation og automati-

seret sagsbehandling. Det er bestemmelsens hensigt, at skabe en udtrykke-

lig adgang til regulering af den digitale kommunikation og automatiserede

sagsbehandling. Efter forslaget vil ministeren kunne regulere forholdene i

administrative regelsæt, hvor dette skønnes nødvendigt eller hensigtsmæs-

sigt, f.eks. fordi der måtte vise sig et behov for at udveksle data i usædvan-

lige digitale formater, og hvor opfyldelsen af dette krav skønnes at være

forbundet med usædvanligt store byrder for de berørte metanaktører mv.

Bestemmelsen vil skulle supplere metanforordningens bestemmelser, samt

EU-retsakter omfattet af metanforordningen, hvor en sådan supplering an-

ses for nødvendig eller hensigtsmæssig. Ved bestemmelsens anvendelse

tilstræbes løsninger, der letter de administrative arbejdsgange for enten

myndighed eller virksomhed, og så vidt muligt for begge parter på samme

tid.

For nærmere om digital kommunikation og automatisering henvises til

lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.

2.6. Undtagelser fra indførelse i Lovtidende

2.6.1. Gældende ret

Grundlovens § 22, 2. pkt. foreskriver, at love skal kundgøres. Herved for-

stås i praksis, at love skal indføres i Lovtidende, medmindre anden kund-

gørelsesform er fastsat ved lov. Efter § 3 i lovtidendeloven er Lovtidende

den bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af

lovtidendelovens kundgørelsesordning.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er nød-

vendigt for ministeren at kunne fastsætte regler om, at nærmere angivne

internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovti-

dende.

Love skal som udgangspunkt være skrevet på dansk, og som hovedregel

bør der derfor også kun henvises til standarder, som er skrevet på dansk.

Begrundelsen for at fravige den almindelige kundgørelsesordning, skal ses

i sammenhæng med, at der i metanordningen flere steder henvises til inter-

nationale standarder, eksempelvis de tekniske vejledningsdokumenter og

standarder fra Oil and Gas Methane Partnership (OGMP), som typisk

alene foreligger på engelsk.

Det er på den baggrund fundet nødvendigt med en alternativ kundgørelses-

ordning, hvorfor det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om, at an-

givne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke indføres i

Lovtidende, samt at ministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplys-

ning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer kan fås.

På den måde vil borgere og virksomheder kunne få viden om de enkelte

standarders eksistens, og blive klar over, hvilke standarder, der ligeledes er

gældende og som skal ses i sammenhæng med metanordningen.

Med den foreslåede bestemmelse gives der således mulighed for, at der i

de nationale retsakter omfattet af metanordningen kan henvises til standar-

der, selvom de ikke er skrevet på dansk. Dette skal ligeledes ses i sammen-

hæng med, at de enkelte standarder vurderes at være målrettet en snæver

kreds af professionelle, og at disse standarder er af særlig teknisk karakter.

For nærmere om undtagelser fra indførelse i Lovtidende henvises til lov-

forslagets § 13 og bemærkningerne hertil.

2.7. Klage

2.7.1. Gældende ret

Det følger af metanforordningens artikel 7, at enhver fysisk eller juridisk

person kan indgive en skriftlig klage til de kompetente myndigheder over

en metanaktørs potentielle overtrædelse af forordningen. Det bemærkes at

denne klageadgang ikke er en rekursmulighed, men i stedet en slags an-

meldelse med efterfølgende partsstatus for anmelderen. Afgørelser af kla-

ger indgivet efter artikel 7, vil derfor kunne være genstand for administra-

tiv rekurs.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale klageregler på metan-

ordningens område.

2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Ved administrationen af metanforordningen, er der behov for en klagein-

stans til den kompetente myndigheds afgørelser efter metanordningen.

Det foreslås, at Energiklagenævnet bliver administrativ rekursinstans i for-

hold til afgørelser truffet i henhold til metanordningen. Energiklagenævnet

skønnes bedst egnet, da nævnet i forvejen behandler klager over afgørelser

truffet i henhold til den beslægtede kvoteordning, som indeholder lignende

krav til overvågning og rapportering. Samtidig foreslås det, at afgørelser

truffet af den kompetente myndighed ikke kan indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed.

Det foreslås, at afgørelser om klager indbragt for den kompetente myndig-

hed jf. metanforordningens artikel 7, ikke skal kunne påklages til Energi-

klagenævnet. Behandlingen af sådanne sager vil kunne kræve, at den kom-

petente myndighed foretager en inspektion af det påklagede anlæg eller

den påklagede lokalitet. Ved inspektion vil det kunne være påkrævet at der

foretages tekniske undersøgelser. I praksis vil dette bl.a. være en måling af

metanemissioner med måleudstyr som passer til opgaven. Når en sådan in-

spektion skal finde sted, særligt på offshore lokaliteter, vil dette kræve, at

de der fortager inspektionen er i besiddelse af de fornødne sikkerhedsgod-

kendelser mv. Det vurderes endvidere, at udførelsen af en inspektion vil

kræve en særlig teknisk viden, af en sådan karakter, at bilæggelse af tvister

desangående vil kunne kræve en grundig bevisførelse med inddragelse af

sagkyndige m.v. En part der har modtaget en afgørelse om en klage indgi-

vet for den kompetente myndighed jf. metanforordningens artikel 7, vil

kunne indbringe denne afgørelse for domstolene i henhold til retsplejelo-

vens regler, der tillader en mere vidtgående bevisførelse end hvad der ville

være muligt i forbindelse med Energiklagenævnets sagsbehandling.

Det foreslås, at afgørelser i henhold til metanordningen ikke vil kunne ind-

bringes for domstolene før den endelige administrative afgørelser forelig-

ger, hvorfor rekursmuligheden skal udnyttes først. Dette foreslås af res-

sourcemæssige hensyn til domstolene, samt af hensyn til at to instanser

ikke vil skulle behandle det samme spørgsmål samtidigt. I forlængelse

heraf foreslås det, at en klage over en afgørelse truffet i henhold til metan-

ordningen vil skulle være indgivet skriftligt senest 4 uger efter afgørelsen

er meddelt.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Det foreslås endeligt, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndi-

ges til at kunne fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage, herunder

om adgangen til at klage over afgørelser, der træffes af den kompetente

myndighed, hvorvidt afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet og

om formkrav til klagen. Det er hensigten, at skabe adgang til at regulere

klageproceduren inden for metanordningen i bred forstand. Derved kan

ministeren fastsætte klageadgange, klagefrister eller klageprocedurer i det

omfang, at dette er foreneligt med metanforordningens og lovens øvrige

bestemmelser.

For nærmere om klage henvises til lovforslagets §§ 15-16 og bemærknin-

gerne hertil.

2.8. Strafansvar

2.8.1. Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om strafansvar og hånd-

hævelse på metanordningens område. Det skyldes, at metanforordningen

er et nyt klimainstrument som ikke tidligere har været reguleret.

2.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det følger af metanforordningens artikel 5, at den kompetente myndighed

under udførelsen af sine opgaver skal træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at forordningen overholdes. Ifølge metanforordningens ar-

tikel 33, stk. 1, skal medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner, der

skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forordningen og træffe alle

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionsreglerne anvendes.

Sanktionerne skal bl.a. være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtræ-

delsen og have afskrækkende virkning.

Ifølge artikel 33, stk. 3, litra a-e, skal medlemsstaterne sikre, at den natio-

nale kompetente myndighed har adgang til effektive sanktionsmidler, her-

under vedtagelse af påbud om at bringe en overtrædelse til ophør, vedta-

gelse af en afgørelse om konfiskation af den opnåede fortjeneste eller det

undgåede tab som følge af overtrædelsen, udstedelse af offentlige advars-

ler, vedtagelse af en afgørelse om pålæg af tvangsbøder og vedtagelse af

en afgørelse om pålæg af en administrativ bøde. For så vidt angår juridiske

personer må de administrative bøder som omtalt i artikel 33, stk. 3, litra e,

ikke overstige 20 % af årsomsætningen i det foregående regnskabsår. For

fysiske personer må de pågældende bøder ikke overstige 20 % af årsind-

komsten i det foregående kalenderår.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Ifølge artikel 33, stk. 4, kan de kompetente nationale domstole pålægge

bøder efter anmodning fra de kompetente myndigheder. Bøderne skal være

effektive, og deres virkning skal svare til virkningen af de administrative

bøder, der pålægges af administrative myndigheder, hvis en medlemsstats

retssystem ikke giver mulighed for at pålægge administrative bøder.

Sanktioner af pønal karakter, det vil sige også straf i form af betaling af et

pengebeløb, pålægges i dansk ret som det altovervejende udgangspunkt af

domstolene. I dansk ret antages grundlovens § 3 (magtens tredeling), at in-

debære, at lovgivningsmagten ikke i almindelighed kan henlægge behand-

lingen af strafferetlige bødesager til administrative myndigheder. Straffe-

retsplejens almindelige former sikrer den sigtede en effektiv beskyttelse.

Som følge heraf foreslås det, medmindre højere straf er forskyldt efter an-

den lovgivning, at straffe med bøde den, er undlader at efterkomme påbud

om overholdelse af metanordningen, samt den der undlader at afgive op-

lysninger eller afgiver urigtige oplysninger eller vildledende oplysninger,

som krævet efter loven.

Den foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren, i for-

skrifter, der udstedes efter loven, kan fastsætte straf af bøde for overtræ-

delse af bestemmelser i forskrifterne, samt at ministeren fastsætter bestem-

melser om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter

omfattet af metanordningen. Formuleringen »fastsætter« skal markere, at

ministeren som minimum har pligt til at fastsætte de nødvendige strafbe-

stemmelser krævet efter metanforordningens artikel 33, stk. 3. Herudover

kan ministeren fastsætte yderligere strafbestemmelser, hvis det findes nød-

vendigt for at sikre overholdelse af forordningen.

Desuden foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om konfiskation af økonomiske fordele opnået ved overtrædelse af

regler fastsat i EU-retsakter omfattet af metanordningen. Også her er for-

muleringen »fastsætter« valgt for at tydeliggøre at ministeren har pligt til

at fastsætte sådanne regler.

Endelig foreslås det, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-

ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

For nærmere om straffebestemmelser henvises til lovforslagets § 17 og be-

mærkningerne hertil.

3. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelseslove

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Under administrationen af metanordningen behandles kun oplysninger ved-

rørende virksomheder omfattet af metanordningen. Der vil som led i admi-

nistrationen kunne ske behandling af oplysninger, som kan udgøre alminde-

lige personoplysninger. Dette vil forekomme, når der er tale om oplysninger

i forbindelse med identificerede eller identificerbare enkeltmandsvirksom-

heder.

Lovforslaget indebærer, at der vil ske behandling, herunder indsamling, re-

gistrering og videregivelse af almindelige personoplysninger i form af op-

lysninger om bl.a. navn og adresse.

Oplysninger der behandles vil alene ske med det formål, at efterleve de for-

pligtelser, der følger af metan-ordningen og vil ske inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Grundlaget for behandling af personoplysninger efter lovforslagets bestem-

melser vurderes at være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

c og e. Det vurderes at behandling af oplysninger efter dette lovforslag, er

en nødvendighed, for at kunne overholde en retlig forpligtigelse, som på-

hviler den dataansvar-lige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, samt at behandlingen

af disse oplysninger henhører under offentlig myndigheds udøvelse, som

den dataansvarlige har fået pålagt jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Lovforslaget

implementerer EU-lovgivning, hvori Danmark er pålagt en forpligtelse til at

administrere metanordningen.

Lovforslagets § 4, stk. 2 indeholder en oplysningspligt, der forventes at be-

tyde, at der sker en indsamling af personoplysninger. Efter § 4, stk. 2, kan

den kompetente myndighed bestemme, at en fysisk eller juridiske person,

skal afgive enhver relevant oplysning, herunder på tro og love, som er nød-

vendig for at afklare om aktivet eller aktiviteten er omfattet af metanordnin-

gen. Efter bestemmelsen indrømmes der en bred skøns-margen for den kom-

petente myndighed i forhold til, hvilke oplysninger, der kan indhentes, dog

således med den begrænsning, at disse oplysninger skal være nødvendige

for at kunne afklare om et aktiv eller en aktivitet er omfattet af metanord-

ningen. Efter den forvaltningsretlige begrundelsespligt har den, som oplys-

ningspligten gøres gældende overfor, med hjemmel i lovforslagets § 4, stk.

2, krav på at få oplyst formålet med oplysningens indhentning. Er den op-

lysningspligtige uenig i den kompetente myndigheds indhentning, kan

denne indgive en klage efter lovforslagets § 12, stk. 1.

Lovforslagets § 8 indeholder en oplysningspligt, hvorved det forventes at

betyde, at der sker en indsamling af personoplysninger. Efter § 8, skal me-

tanaktører efter anmodning fra den kompetente myndighed afgive enhver

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

oplysning, som skønnes nødvendig, for varetagelsen af den kompetente

myndigheds opgaver i henhold til metanordningen. Efter bestemmelsen ind-

rømmes der en bred skønsmargen for den kompetente myndighed i forhold

til, hvilke oplysninger, der kan indhentes, dog således med den begræns-

ning, at disse oplysninger skal være nødvendige for at kunne administrere

metanordningen. Efter den forvaltningsretlige begrundelsespligt har den,

som oplysningspligten gøres gældende overfor, med hjemmel i lovforsla-

gets § 8 krav på at få oplyst formålet med oplysningens indhentning. Er den

oplysningspligtige uenig i den kompetente myndigheds indhentning, kan

denne indgive en klage efter lovforslagets § 12, stk. 1.

Lovforslagets § 9 indebærer indhentning af oplysninger fra told- og skatte-

forvaltningen hvorved der kan ske indsamling af personoplysninger. Formå-

let med bestemmelsen er at give den kompetente myndighed mulighed for

at indhente oplysninger angående importører, for at sikre, at den kompetente

myndighed kan varetage sine opgaver i henhold metanforordning. Bestem-

melsen indebærer i praksis at den kompetente myndighed kan indhente en

liste over importører af de varer der nævnes i forordningen, for at sikre at

den kompetente myndighed bl.a. kan føre tilsyn med loven og eventuelt

håndhæve loven over for de omfattede importører.

I lovforslagets § 12, stk. 2, foreslås det, at den kompetente myndigheds af-

gørelser om forhold omfattet af metanordningen kan udstedes ved hjælp af

automatiseret sagsbehandling. Endvidere følger det af lovforslagets § 12,

stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler vedr. automatiseret sagsbehandling. Det følger bl.a. af databeskyttelses-

forordningens artikel 22, stk. 1, at den registrerede har ret til ikke at være

genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling.

Afgørelser truffet i medfør af lovforslaget kan være omfattet af databeskyt-

telsesforordningens artikel 22, stk. 1. Det vurderes dog, at afgørelser efter

lovforslaget er omfattet af undtagelsen i databeskyttelsesforordningen arti-

kel 22, stk. 2, litra b, hvorefter databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk.

1, ikke finder anvendelse.

Afgørelser kan endvidere påklages til Energiklagenævnet, jf. den forslåede

§ 14, stk. 1. Lovforslagets § 14 forudsætter videregivelse af oplysninger til

Energiklagenævnet såfremt en operatør påklager en afgørelse truffet af den

kompetente myndighed i medfør af metanordningen eller forvaltningsretlige

spørgsmål i forbindelse med den kompetente myndigheds afgørelser. Vide-

regivelsen af oplysninger til Energiklagenævnet er nødvendigt for at Ener-

giklagenævnet kan behandle og træffe afgørelse om en indbragt afgørelse.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Grundlaget for den kompetente myndigheds videregivelse af personoplys-

ninger til Energiklagenævnet vurderes at være databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra c, mens grundlaget for Energiklagenævnets be-

handling af personoplysningerne vurderes at være databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have negative økonomiske konsekvenser for

det offentlige. De negative økonomiske konsekvenser for det offentlige

følger direkte af forordningen, disse vil med lovforslaget dækkes af en om-

kostningsdækkende gebyrordning.

Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar lov-

givning.

Princip 1 om enkle og klare regler vurderes at være iagttaget, idet retsan-

venderen på en enkel og klar måde vil kunne orientere sig i lovforslagets

begreber og henvisninger til EU-retsakter, og derved vil kunne få et fyl-

destgørende overblik over metanordningen.

Princip 2 om digital kommunikation vurderes at være iagttaget, idet lov-

forslaget regulere digital kommunikation og at der med forslaget skabes

mulighed for at kunne fastsætte regler om digital kommunikation.

Princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling vurderes at være

iagttaget, idet lovforslaget sikrer, at administrationen af metanordningen i

videst muligt omfang kan ske digitalt og automatiseret, og at der kan fast-

sættes regler om blandt andet anvendelse af it-systemer, digitale formater

og identifikationsløsninger.

Princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data vurderes at være iagt-

taget, idet lovforslaget gør brug af begreber, der allerede er veldefinerede i

kvoteordningens regelsæt, hvortil der henvises i lovbemærkningerne.

Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering vurderes at være iagttaget, idet

der kan henvises til afsnittet om behandling af personoplysninger, herun-

der udveksling af oplysninger mellem myndigheder for at kunne admini-

strere metanordningen og forholdet til databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven.

Princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vurderes at være iagtta-

get, idet anvendelse af offentlig infrastruktur så vidt muligt vil gøre brug af

den allerede eksisterende infrastruktur.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl vurderes at være iagttaget, idet

der med lovforslaget skabes mulighed for at fastsætte regler, der kan sikre

en efterfølgende kontrol i overensstemmelse med de til enhver tid værende

EU-retlige regler og krav på metanordningens område.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller implementeringsmæssige

konsekvenser for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil medføre negative økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet, da det foreslås at indføre en gebyrordning, således at den kompetente

myndighed kan opkræve gebyr for myndighedens sagsbehandling ifm. til-

synsopgaver mv.

Lovforslaget vil medføre begrænsede administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes til at være under 4 mio. kr.

Øvrige økonomiske og administrative konsekvenser følger direkte af for-

ordningen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil have begrænset administrative konsekvenser for borgere,

idet det foreslås, at loven indeholder en bemyndigelse til at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om et gebyr for at klage over

operatørernes potentielle manglende overholdelse af metanforordningen til

den kompetente myndighed.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om reduk-tion af metanemissioner i energisektoren

og ændring til forordningen (EU) 2019/942.

Forordningen gælder umiddelbart i Danmark fra den X.X. 2024.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj til den

… (…

dage)

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget medfører at der

konsekvenser fastsættes regler om en gebyrord-

for stat, kommu- ning til dækning af omkostninger

ner og regioner forbundet med administration af

metanordningen.

Implemente-

ringskonse-

kvenser for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Lovforslaget vil medføre negative

økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet, da det foreslås at indføre

en gebyrordning, således at den kompe-

tente myndighed kan opkræve gebyr

for myndighedens sagsbehandling.

Lovforslaget vil medføre begræn-

sede administrative konsekvenser for

erhvervslivet ifm. håndtering af gebyr-

opkrævning. Øvrige administrative

konsekvenser følger direkte af forord-

ningen.

Lovforslaget vil have administrative

konsekvenser for borgere, idet der fore-

slås at loven indeholder en bemyndi-

gelse til at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om

et gebyr for at klage over operatørernes

potentielle manglende overholdelse af

Administrative

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Ingen

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

metanforordningen til den kompetente

myndighed.

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering af

ikke-erhvervs-

rettet EU-regu-

lering) (sæt X)

Ingen

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter.«)

[]

Nej

[X]

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2024/XX af XX om reduk-

tion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning

(EU) 2019/942 (metanforordningen) trådte i kraft den XX og finder anven-

delse i EU’s medlemsstater, herunder Danmark, fra den

XX.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver

medlemsstat, herunder Danmark. En forordning må som udgangspunkt

ikke gennemføres i national ret. Flere bestemmelser i forordningen kræver

imidlertid, at der fastsættes supplerende nationale regler.

Det foreslås i

§ 1,

at loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring

af forordning (EU) 2019/942 med henblik på at sikre metanordningens an-

vendelse i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil have samme anven-

delsesområde som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)

2024/XX af XX om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om

ændring af forordning (EU) 2019/942 med senere ændringer, jf. artikel 1

(metanforordningen).

Herudover vil bestemmelsen medføre, at loven vil skulle læses og forstås

som supplement til metanforordningen med eventuelle senere ændringer.

Hensigten er, at loven vil skulle sikre metanordningens anvendelse i Dan-

mark. Begrebet »metanordningen« vil foruden metanforordningen skulle

omfatte loven og regler udstedt i medfør heraf og til samtlige øvrige EU-

retsakter, herunder delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der er

udstedt eller senere udstedes i medfør af metanforordningen, og som sam-

tidig ligger til grund for administrationen af de forhold, der kan henføres

under metanforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Metanforordningen definerer flere begreber som under hensyn til at affatte

denne lov kort, præcist og læsevenligt, med fordel kan samles i nationale

begreber.

Side 29/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

»Operatør« defineres i metanforordningen som »enhver fysisk eller juri-

disk person, der driver eller kontrollerer et aktiv, eller som, hvis det er fast-

sat i henhold til national ret, har fået overdraget afgørende økonomiske be-

føjelser med hensyn til den tekniske drift af et aktiv«.

»Aktiv« defineres i metanforordningen som »en erhvervs- eller driftsen-

hed, der kan bestå af flere faciliteter eller anlæg, herunder driftsaktiver og

ikkedriftsaktive«.

»Mineselskab« defineres i metanforordningen som »enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der driver eller kontrollerer en kulmine, eller som, hvis det

er fastsat i henhold til national ret, har fået overdraget afgørende økonomi-

ske beføjelser med hensyn til den tekniske drift af en kulmine«.

»Foretagende« defineres i metanforordningen som »en fysisk eller juridisk

person, der er etableret i Unionen, og som varetager mindst én af følgende

aktiviteter: efterforskning og produktion af råolie og eller naturgas, udvin-

ding og behandling af naturgas eller transmission, distribution og underjor-

disk lagring af gas, herunder for så vidt angår LNG«.

»Importør« defineres i metanforordningen som »en fysisk eller juridisk

person, som i forbindelse med en handelsaktivitet bringer råolie, naturgas

eller kul fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet, herunder enhver

fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som er udpeget

til at udføre de handlinger og formaliteter, der kræves i henhold kapitel 5«.

Det foreslås i

§ 2, nr. 1,

at definere begrebet »metanaktør« som »en opera-

tør, et mineselskab, et foretagende eller en importør, der er omfattet af me-

tanordningen«.

Definitionen »metanaktør« vil blive et samlet begreb for fysiske eller juri-

diske personer, som er omfattet af metanordningen.

Begrebet »metanaktør« vil i praksis skulle fortolkes i overensstemmelse

med de til enhver tid gældende fire aktuelle definitioner i metanforordnin-

gen, (»operatør«, »mineselskab«, »foretagende« og »importør«) der finder

direkte anvendelse i dansk ret.

Det foreslås i

§ 2, nr. 2,

at definere begrebet »metanforordningen« som

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reduktion af metanemissi-

oner i energisektoren og ændring af forordning (EU) 2019/942 [(EU)

2024/nummer på forordningen når offentliggøres], med senere ændringer«.

Side 30/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Den foreslåede definition »metanforordningen« vil skulle omfatte den til

enhver tid gældende version af forordningen, inklusiv senere ændringer.

Det foreslås i

§ 2, nr. 3,

at definere begrebet »metanordningen« som »me-

tanforordningen, EU-retsakter retsakter om forhold omfattet af metanfor-

ordningen, regulering i denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov«.

Det foreslåede begreb »metanordningen« vil skulle omfatte metanforord-

ningen og samtlige øvrige EU-retsakter, herunder delegerede retsakter og

gennemførselsretsakter, der er udstedt eller senere udstedes i medfør af

forordningen, og som ligger til grund for administrationen af de forhold,

der kan henføres under metanforordningen. Herudover vil begrebet skulle

omfatte denne lov og den kommende bekendtgørelse, der forventes udstedt

til årsskiftet 2024/2025 med hjemmel i denne lov.

Vejledninger og andre ikke-bindende udtalelser, nationale eller fra EU, vil

ikke være regulering og vil derfor ikke være omfattet af begrebet »metan-

ordningen«, men vil kunne indgå i fortolkningen af metanordningens bin-

dende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Ifølge metanforordningens artikel 4 skal hver medlemsstat udpege en eller

flere nationale kompetente myndigheder, der er ansvarlige for overvågning

og håndhævelse af forordningen. De nationale kompetente myndigheder

skal varetage opgaverne efter metanforordningens artikel 5, herunder sam-

arbejde med hinanden og med EU-Kommissionen, samt overvåge og sikre

at forordningen overholdes.

Det foreslås derfor i

§ 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren udpe-

ger en kompetent myndighed i henhold til metanforordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den myndighed, der udpeges,

vil få beføjelser og forpligtelser, der tilfalder den kompetente myndighed

efter metanforordningen.

Ministeren vil kunne delegere til en offentlig myndighed der henhører un-

der ministerens område. Såfremt ministeren ikke udpeger en kompetent

myndighed, vil opgaven som kompetent myndighed tilfalde ministeren.

Det forventes at ministeren vil udpege Energistyrelsen som kompetent

myndighed.

Side 31/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Metanforordningens artikel 1 afgrænser forordningens anvendelsesområde

til en række forhold, herunder aktiver, aktiviteter og ansvarssubjekter. For-

ordningen finder anvendelse på aktiver som inaktive brønde, aktive eller

forladte underjordiske kulminer, samt aktiviteter som produktion, udvin-

ding, distribution og lagring af olie og naturgas. Forordningens ansvars-

subjekter er bl.a. den operatør der driver eller kontrollere et aktiv, det mi-

neselskab som driver eller kontrollere en kulmine, det foretagende der va-

retager udvindingen eller produktionen af et fossilt brændstof og den im-

portør som bringer et fossilt brændstof fra et tredjeland i omsætning på

EU-markedet.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at den kompetente myndighed træffer afgørelse

om, hvorvidt et forhold er omfattet af metanforordningen.

Bestemmelsen ville kunne bruges til tvivlstilfælde, hvor det kan være nød-

vendigt, at den kompetente myndighed afgør, om et forhold er omfattet af

metanforordningen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den kompe-

tente myndigheds afgørelse efter § 4, stk. 1, fastsætter i retlig bindende

form, hvorvidt et forhold er omfattet af metanforordningen.

Den kompetente myndigheds bemyndigelse til at ville kunne træffe afgø-

relse, angår alene behovet for en retlig stillingtagen i henhold til metanfor-

ordningen. Myndigheden kan ikke benytte bestemmelsen til administrativt

at udvide eller indsnævre metanforordningens anvendelsesområde til for-

hold, der ikke i forvejen er dækket af metanforordningen.

Begrebet »forhold« vil skulle henvise til metanforordningens definition af

»aktiver« som eksempelvis kunne være inaktive brønde, aktive eller for-

ladte underjordiske kulminer. Desuden vil begrebet »forhold« skulle hen-

vise til de aktiviteter som metanforordningen finder anvendelse på, jf. for-

ordningens artikel 2. Det kunne eksempelvis være produktion, udvinding,

distribution og lagring af olie og naturgas.

Ansvarssubjektet for den kompetente myndigheds afgørelse vil blive den

fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for det forhold der træffes

afgørelse om og dermed den potentielle metanaktør. Det kan eksempelvis

være den der driver eller kontrollerer et aktiv eller aktivitet, eller som har

Side 32/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekni-

ske drift af et aktiv, der kan være omfattet af metanforordningen.

De typer af aktiver, der typisk ville kunne komme i betragtning som gen-

stand for myndighedens afgørelse, er af fysisk art, såsom konkrete anlæg,

arealer, brønde, rørledninger, miner, m.v.

Det forslås i

§ 4, stk. 2,

at til brug for at træffe afgørelse efter stk. 1, kan

den kompetente myndighed bestemme, at en fysisk eller juridiske person,

skal afgive enhver oplysning, herunder på tro og love, som er nødvendig

for at afklare om et forhold er omfattet af metanforordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed

bliver sat i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at af-

gøre, om et forhold er omfattet af metanforordningen, jf. stk. 1.

Der skal være en rimelig sammenhæng mellem de oplysninger og doku-

mentationer, myndigheden kræver udleveret, og behovet for at afgøre,

hvorvidt et aktiv eller en aktivitet er omfattet af metanordningen. Den

kompetente myndighed vil dog have en bred skønsmargen i denne forbin-

delse.

En overtrædelse af oplysningspligten kan straffes med bøde, såfremt hø-

jere straf ikke er bestemt efter anden lovgivning, jf. lovforslagets § 17, stk.

1, nr. 2.

Den kompetente myndigheds mulighed for eventuelt at kræve oplysninger

afgivet på tro og love er tiltænkt situationer, hvor myndigheden ikke kan få

væsentlige oplysninger bekræftet fra uafhængig side, eller hvor en sådan

bekræftelse efter myndighedens vurdering ville pålægge metanaktøren uri-

melige byrder. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger på tro og

love kan medføre sanktionering i henhold til straffelovens § 161. Ifølge

denne bestemmelse straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, den som for

en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på

lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.3 og 3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Den kompetente myndighed skal under udførelsen af sine opgaver efter

metanforordningens artikel 5 træffe de nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at forordningen overholdes. Den kompetente myndighed skal bl.a.

Side 33/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

kontrollere dokumentation eller optegnelser der påviser overholdelse af

forordningens krav, samt udføre fysiske inspektioner, både rutinemæssige

og ikke-rutinemæssige, af anlæg med samme formål for øje efter forord-

ningens artikel 6.

Det foreslås i

§ 5,

at den kompetente myndighed fører tilsyn og kontrol

med overholdelse af metanordningen.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed fø-

rer tilsyn og kontrol med metan-ordningen, samt overvejer passende tiltag

hvis efterlevelsen måtte vise sig mangelfuld. »Metanordningen« omfatter,

jf. den forslåede § 2, nr. 3 ud over metanforordningen, også EU-retsakter

retsakter om forhold omfattet af metanforordningen, regulering i denne lov

og regler udstedt i medfør af denne lov. Den kompetente myndigheds til-

synspligt vil derfor i udgangspunktet omfatte hele lovforslagets anvendel-

sesområde og metanordningen som helhed. Også f.eks. verifikatorers op-

gavevaretagelse kan henhøre til de emner, den kompetente myndighed for-

ventes at holde sig orienteret om, for så vidt emnet har betydning for me-

tanordningens funktion og efterlevelse.

Begrebet »kontrol« skal forstås i overensstemmelse med inspektion jf. me-

tanforordningens artikel 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger. Der hen-

vises endvidere til § 6 samt bemærkningerne hertil.

Til § 6

Det fremgår af artikel 5 i metanforordningen, at den kompetente myndig-

hed træffer, under udførelsen af dennes opgaver, de nødvendige foranstalt-

ninger for at sikre metanforordningens overholdelse. Det fremgår endvi-

dere af artikel 5, at metanaktører yder de kompetente myndigheder al den

bistand, der er nødvendig, for at de kompetente myndigheder kan udføre

deres opgaver i henhold til metanforordningen, navnlig med hensyn til

fremlæggelse af dokumentation eller optegnelser, adgang til anlægget, og,

hvis anlægget er beliggende offshore, transport til eller fra anlægget.

Det fremgår af artikel 6 i metanforordningen, at den kompetente myndig-

hed foretager inspektioner, herunder rutinemæssige og ikke-rutinemæssige

inspektioner. Inspektioner omfatter, hvor det er relevant, kontrol af anlæg

eller revisioner på stedet, undersøgelse af dokumentation og optegnelser,

der påviser overholdelse af kravene i forordningen, detektion og måling af

Side 34/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

metanemissioner samt eventuelle opfølgende tiltag, der træffes af den

kompetente myndighed for at kontrollere og fremme overholdelse af kra-

vene i forordningen.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at den kompetente myndighed, til enhver tid mod

behørig legitimation og uden retskendelse har, hvis det skønnes nødven-

digt, adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, herunder dokumentation og

optegnelser, for at føre en effektiv kontrol efter metanforordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed

vil have adgang til erhvervsmæssige lokaliteter for, at kunne kontrollere og

fremme overholdelse af kravene i metanforordningen. Bestemmelsen vil

forudsætte at tvangsindgrebet vil skulle skønnes nødvendigt. Situationer

hvor tvangsindgrebet vil kunne skønnes nødvendigt vil f.eks. kunne være

hvis en »metanaktør« ikke vil være i stand til at foretage de nødvendige

målinger og rapporteringer eller ikke frivilligt yder den nødvendige bi-

stand til foretagelsen af inspektioner, herunder nægter adgang til lokaliteter

og anlæg eller nægter at stille den nødvendige transport til rådighed ved

offshore lokaliteter.

Den kompetente myndighed vil kun have adgang til lokaliteter herunder

lokaler, anlæg mv. hvor der drives erhverv og således ikke private boliger.

I tilfælde, hvor virksomhedens forretningslokale befinder sig i et privat

hjem, vil den kompetente myndighed dog kunne få adgang hertil i overens-

stemmelse med denne bestemmelse.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at den kompetente myndighed vil

have adgang til dokumentation og optegnelser, med henblik på at gen-

nemgå materiale, der kan have betydning for kontrollen. Dette vil være i

tilfælde hvor dokumentationen eller optegnelserne foreligger fysisk såvel

som elektronisk.

Kravet om adgang, for så vidt angår dokumentation og optegnelser, vil

kunne opfyldes ved, at »metanaktøren« giver online-adgang til det elektro-

niske materiale, således at den kompetente myndighed til enhver tid her i

landet via f.eks. en computer med adgang til internettet vil kunne få ad-

gang til materialet. Det er i så fald uden betydning, om den server, materia-

let opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i udlandet. Det samme

gælder, hvis »metanaktøren« anvender en cloud-løsning, hvor serverens

fysiske placering ikke er kendt. Hvis adgangen ikke gives igennem online-

adgang vil kravet om adgang, for så vidt angår elektronisk dokumentation

Side 35/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

og optegnelser, vil kunne opfyldes ved at den kompetente myndighed vil

få adgang igennem virksomhedens systemer og enten få materialet udskre-

vet på papir eller få en elektronisk kop, f.eks. på et krypteret USB-stik.

Selvom at bestemmelsen giver den kompetente myndighed hjemmel til at

foretage tvangsindgreb, skal det almindelige proportionalitetsprincip, som

er fastsat i retssikkerhedsloven ved forvaltningens anvendelse af tvangs-

indgreb og oplysningspligt, følges således, at indgrebet alene foretages,

hvis det er nødvendigt. Endvidere skal de øvrige bestemmelser i retssik-

kerhedsloven iagttages, hvor ved bl.a. hvis en »metanaktør« mistænkes for

at have begået strafbare overtrædelser i henhold til metanordningen, vil

tvangsindgreb alene kunne gennemføres efter reglerne i retsplejeloven.

Det er kun muligt for den kompetente myndighed at anvende bestemmel-

serne til brug for at gennemføre kontrollen. Det betyder, at bestemmelsen

kan anvendes med henblik på at konstatere, om anlæg er i overensstem-

melse med reglerne i henhold til metanforordningen eller om en »metanak-

tør« lever op til sine forpligtelser. Adgangshjemlen gælder i relation til

proaktive kontroller, hvor den kompetente myndighed har planlagt kon-

trollen på forhånd, og informeret »metanaktøren« herom.

Det foreslås i

§ 6, stk. 2,

at den kompetente myndighed som led i kontrol-

besøget uden retskendelse kan foretage tekniske undersøgelser samt kræve

en kopi af dokumentation og optegnelser udleveret.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed

vil kunne foretage tekniske undersøgelser, som f.eks. målinger af metan-

emissioner. Endvidere, vil den kompetente myndighed kunne kræve kopier

af dokumentation og optegnelser udleveret. Dokumentation dækker i den

forbindelse både over fysisk og elektronisk dokumentation. Bestemmelsen

være tale om situationer hvor en »metanaktør« ikke afgiver oplysninger

som kræves for at kunne udføre en effektiv kontrol. Det er kun muligt for

den kompetente myndighed at anvende bestemmelserne til at tilvejebringe

oplysninger til brug for kontrollen.

Den kompetente myndigheds adgang til elektronisk opbevaret materiale

omfatter ikke dataspejling. Ved dataspejling tages der en fuldstændig kopi

af alle data, der findes på f.eks. en harddisk, herunder slettede filer. Den

kompetente myndighed kunne herved få adgang til at medtage en række

Side 36/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, herunder følsomme per-

sonoplysninger, hvilket både kan være i strid med den foreslåede bestem-

melse og databeskyttelsesforordningen.

Det foreslås i

§ 6, stk. 3,

at politiet yder om nødvendigt bistand til gennem-

førelse af kontrol efter stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at politiets bistand efter bestem-

melsen vil begrænse sig til overvindelse af fysiske hindringer for gennem-

førelsen af kontrollen, f.eks. skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrol-

len vil skulle gennemføres af den kompetente myndighed. Politiets bistand

vil skulle ske efter reglerne i lov om politiets virksomhed. Hvis der på tids-

punktet for politiets bistand ved den kompetente myndigheds kontrolbesøg

er - eller i forbindelse hermed opstår - konkret mistanke om et strafbart

forhold, vil politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i

overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af

efterforskning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Den kompetente myndighed skal under udførelsen af sine opgaver efter

metanforordningens artikel 5 træffe de nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at forordningen overholdes. Efter forordningens artikel 33, stk. 3,

litra a og d, skal en medlemsstat bl.a. som minimum sikre, at den nationale

kompetente myndighed kan pålægge en person, at bringe en overtrædelse

til ophør, samt kunne vedtage en afgørelse om pålæg af tvangsbøde.

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at den kompetente myndighed kan udstede påbud

om overholdelse af metanordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed

får en generel adgang til at udstede påbud om overholdelse af metanord-

ningens regler.

Et påbud kan indeholde en frist for efterlevelse, f.eks. om hvornår en hand-

lepligt senest skal være opfyldt. Hvor der ikke måtte være fastsat admini-

strative regler om længden af fristen for efterlevelsen af påbuddet, fastsæt-

tes fristens længde skønsmæssigt af den kompetente myndighed. Fastsæt-

telsen sker under hensyntagen til adressatens praktiske muligheder for at

efterkomme påbuddet.

Side 37/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse specificerer ikke, hvem et påbud vil kunne

rettes imod, således at et påbud kan bringes i anvendelse over for alle, der

har pligt til at overholde reglerne under metanordningen.

Hvis en adressat ikke efterkommer et påbud efter den foreslåede bestem-

melse, vil det kunne resultere i retlige konsekvenser, herunder bødestraf

ifølge forslagets § 17, stk. 1, nr. 1 eller bøderegler fastsat i medfør af for-

slagets § 17, stk. 6.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2,

at den kompetente myndighed kan pålægge

tvangsbøder til den, der undlader at efterkomme påbud meddelt efter stk.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed

vil kunne træffe afgørelse om pålæg af tvangsbøder, til den som er omfat-

tet af, og undlader at efterkomme, et påbud meddelt efter den foreslåede

stk. 1. Tvangsbøderne pålægges med henblik på, at gennemtvinge de på-

budte handlinger.

Tvangsbøderne vil skulle fastsættes som daglige bøder, indtil den på-

tvungne handling efterkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for

hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne vil kunne for-

højes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet re-

sultat. Det almindelige proportionalitetsprincip medfører bl.a., at tvangsbø-

den ikke må stå i misforhold til undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen

af tvangsbøden skal tages hensyn til den handlepligtiges økonomiske for-

måen, således at pressionen har effekt, men bødestørrelsen vil i øvrigt bero

på et konkret skøn. En tvangsbøde vil dog mindst skulle være på 1.000 kr.

dagligt, og der beregnes kun én daglig tvangsbøde, uanset antallet af på-

tvungne handlinger.

De daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra en given dato. Forudsæt-

ningen for pålæg af daglige tvangsbøder vil være, at kontrolmyndigheden

mindst 14 kalenderdage forinden underretter den handlepligtige om, at bø-

den vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde

oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold

for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder

vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangs-

bøde ikke har givet resultat.

Side 38/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Formålet med tvangsbøder er lovliggørelse og ikke straf, og eventuelle

ubetalte tvangsbøder bortfalder således, hvis den som er omfattet af påbud-

det gennemfører den påtvungne handling.

Til § 8

Det foreslås i

§ 8, stk. 1,

at den der er omfattet af metanforordningen, efter

anmodning fra den kompetente myndighed, skal afgive alle oplysninger,

herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som skønnes nød-

vendige for varetagelsen af den kompetente myndigheds opgaver i henhold

til metanordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den der er omfattet af metan-

forordningen efter anmodning skal afgive alle oplysninger, som skønnes

nødvendige for varetagelsen af den kompetente myndigheds opgaver i

henhold til metanordningen.

Ansvarssubjektet »den« omfatter ud over metanaktører, jf. forslagets § 2,

nr. 1 også andre som er nævnt i metanforordningens artikel 2, som f.eks.

verifikatorer.

Oplysningspligten vil angå »alle oplysninger, som skønnes nødvendige til

varetagelse af den kompetente myndigheds opgaver i henhold til metan-

ordningen«, hvilket indrømmer den kompetente myndighed en bred skøns-

margen i forhold til, hvilke oplysninger, der kan indhentes. Behovet herfor

følger af lovforslagets karakter af en rammelov, der bl.a. skal muliggøre

administrationen og håndhævelsen af nugældende og fremtidige EU-rets-

akter omfattet af metanforordningen.

Den, over for hvem oplysningspligten gøres gældende med hjemmel i den

foreslående bestemmelse, har som følge af den forvaltningsretlige begrun-

delsespligt krav på at få oplyst formålet med oplysningens indhentning. Er

den oplysningspligtige uenig i den kompetente myndigheds indhentning,

kan der indgives klage herover efter regler i forslagets § 14, stk. 1.

Ofte vil oplysningspligter, der er omfattet af den foreslåede § 8, være nær-

mere specificeret i metanordningens øvrige regler, herunder navnligt me-

tanforordningen. Derfor kan den foreslåede § 8, karakteriseres som en op-

samlingsbestemmelse, der har til hensigt at sikre, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan indhente fornødne oplysninger også i situationer,

hvor mere konkrete hjemler mangler eller forekommer usikre.

Side 39/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Det bemærkes, at der er tale om en oplysningspligt, hvorfor retssikker-

hedsloven finder anvendelse, herunder § 10 om retten til ikke at inkrimi-

nere sig selv.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og

kontrol.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at give klima- energi- og forsy-

ningsministeren får mulighed for at fastsætte regler om opbevaring af op-

lysninger med henblik på tilsyn og kontrol med overholdelse af metan-ord-

ningens regler.

Endvidere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ministeren ville

kunne fastsætte regler om, at visse oplysninger skal opbevares i et vist

tidsrum med henblik på, at den kompetente myndighed i forbindelse med

tilsyn eller kontrol kan få adgang til disse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 9

Det foreslås i

§ 9,

at den kompetente myndighed ved administrationen af

metanordningen kan indhente enhver oplysning hos told- og skatteforvalt-

ningen, som er nødvendig for varetagelsen af den kompetente myndigheds

opgaver.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed

får mulighed for at indhente enhver oplysning vedrørende importører hos

told- og skatteforvaltningen, som er nødvendige for varetagelsen af myn-

dighedens opgaver.

»Importør« defineres i metanforordningen som »en fysisk eller juridisk

person, som i forbindelse med en handelsaktivitet bringer råolie, naturgas

eller kul fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet, herunder enhver

fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som er udpeget

til at udføre de handlinger og formaliteter, der kræves i henhold kapitel 5«.

Oplysninger som ville kunne indhentes er bl.a. oplysninger om mængden

af importeret olie eller naturgas, samt oplysninger om pålagte punktafgif-

ter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.…

Side 40/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Til § 10

»Forurener-betaler-princippet« har på klimaområdet i Danmark været gæl-

dende for den nærtbeslægtede kvoteordning (EU ETS) siden dennes start i

2005 og skal i denne sammenhæng forstås som »udleder af drivhusgasser-

betaler-princippet«. Det følger af princippet, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren ved regeludstedelse sørger for fuld dækning af de omkost-

ninger der er forbundet med myndighedernes sagsbehandling af kvoteord-

ningen.

Det foreslås i

§ 10,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om betaling af gebyrer til dækning af den kompetente myndigheds

omkostninger til administration af metanordningen.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren bemyndiges til, at fastsætte regler om »metanaktørers« betaling

af gebyrer til dækning af den kompetente myndigheds omkostninger til ad-

ministration af metanordningen.

Endvidere medfører den foreslåede bestemmelsen, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan sørge for fuld dækning af de omkostninger, der

er forbundet med myndighedernes sagsbehandling af metanordningen, i

overensstemmelse med »forurener-betaler-princippet«.

Bestemmelsen forventes udmøntet af ministeren ved bestemmelser i en be-

kendtgørelse om »metanaktørers« betaling af et årligt gebyr til dækning af

de omkostninger, der er forbundet med den kompetente myndigheds admi-

nistration af metanordningen. Disse forskrifter tager for det første sigte på

den almindelige administration og sagsbehandling af metanordningen hen

over et kalenderår, samt rutinemæssige inspektioner. For det andet forven-

tes der fastsat bestemmelser om den kompetente myndigheds opkrævning

af gebyret, forfaldstidspunkt, betalingsform, rykkergebyr og renter. Ende-

lig forventes der fastsat bestemmelser om særskilt gebyr for den kompe-

tente myndigheds omkostninger ved mangelfuld regelefterlevelse, samt

ikke-rutinemæssige inspektioner. Ministeren får derved mulighed for at

friholde de regelkonforme »metanaktører« fra meromkostninger forårsaget

af ikke-regelkonforme »metanaktører«, uden at ministeren dog har en pligt

til at udnytte denne mulighed.

Da de administrative omkostninger ved metanordningen kan ændre sig lø-

bende fra år til år, og da omkostningerne skal fordeles på et varierende an-

tal betalingspligtige, skal der ske en løbende tilpasning af de opkrævede

Side 41/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

gebyrsatser i overensstemmelse med Finansministeriets til enhver til gæl-

dende regler og vejledninger. Heraf kan det bl.a. fremgå, hvorvidt det er

tilladt at akkumulere et mindre overskud eller underskud i enkelte år, eller

hvorvidt gebyrtilpasning evt. kan undlades i enkelte år, fordi tilpasningsbe-

hovet er uvæsentligt.

Det påtænkes, at »metanaktører« vil blive opkrævet et årligt gebyr til dæk-

ning af administrationsomkostningerne, endvidere påtænkes det at en »me-

tanaktør« vil blive opkrævet et gebyr for inspektion, differentieret efter

hvilken af metanforordningens bestemmelser, inspektionen udføres. Mo-

dellen vil dog kunne ændres såfremt det erfares at justering af modellen vil

være mere hensigtsmæssig som f.eks. at byrdefordelingen baseres på

mængden af udledt metan.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 11

Ifølge metanforordningens artikel 7, kan »kan enhver fysisk eller juridisk

person indgive en skriftlig klage til den kompetente myndighed over en

operatørs, et foretagendes, et mineselskabs eller en importørs potentielle

overtrædelse af forordningen«. Såfremt klagen er behørigt underbygget og

indeholder tilstrækkelig med dokumentation for en påstået overtrædelse,

skal den kompetente myndighed indlede en undersøgelse af forholdet og

holde klageren underrettet om de skridt der tages i proceduren.

Det foreslås i

§ 11,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om betaling for behandling af klager, der indbringes for den

kompetente myndighed i medfør af metanforordningens artikel 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren får mulighed for

at fastsætte regler, om betaling af et gebyr for indbringelse af klager for

den kompetente myndighed i medfør af metanforordningens artikel 7.

Hvorvidt bemyndigelsen udnyttes vil afhænge af antallet af indkomne kla-

ger. Derfor vil nødvendigheden og størrelsen af et sådant gebyr først kunne

vurderes efter at metanforordningen har været gældende i et stykke tid,

hvor den kompetente myndighed har høstet erfaringer med forordningen.

Bemyndigelsen påtænkes udmøntet således, at privatpersoner, virksomhe-

der og organisationer vil blive opkrævet et differentieret klagegebyr, grun-

det en formodet forskellighed i den økonomiske styrke. Virksomheder og

Side 42/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

organisationer vil således blive opkrævet et højere gebyr for at indgive en

klage efter metanforordningens artikel 7 end en privatperson.

En klage indgivet af en fysisk person eller en repræsentant for en sådan vil

som udgangspunkt blive betragtet som indgivet af en privatperson. Klager

fra foreninger, der alene anses som klageberettigede som repræsentanter

for klageberettigede privatpersoner, vil også blive betragtet som indgivet

af en privatperson.

CVR-registrerede virksomheder, er også klageberettigede efter metanfor-

ordningens artikel 7, stk. 1. Det gælder såvel personligt drevne virksomhe-

der som diverse selskaber. Det er i den forbindelse uden betydning, hvor-

dan virksomheden repræsenteres i klagen, herunder ved direktion, besty-

relse eller rådgivere.

Organisationer er foreninger og lignende, som er klageberettigede i hen-

hold til metanforordningens artikel 7, stk. 1.

Hvis flere klageberettigede indgiver en samlet klage påtænkes det, at der

kun skal betales ét klagegebyr. Hvis blot én af klagerne er en virksomhed

eller en organisation vil gebyrbeløbet for en virksomhed eller organisation

blive opkrævet.

Med bestemmelsen vil ministeren endvidere have mulighed for at fastsætte

regler om den praktisk fremgangsmåde for betaling af gebyret, herunder

om elektronisk overførsel eller giroindbetaling. Desuden vil ministeren

kunne fastsætte regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om helt eller

delvis tilbagebetaling, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller kla-

gen trækkes tilbage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 12

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at skriftlig kommunikation til og fra den kompe-

tente myndighed, skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-syste-

mer, digitale formater og identifikationsløsninger, som myndigheden anvi-

ser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være krav om brug af

digitale kommunikationskanaler for så vidt angår skriftlige kommunika-

tion til og fra den kompetente myndighed.

Side 43/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Formuleringen om, at skriftlig kommunikation »skal foregå digitalt« inde-

bærer, at myndigheden som udgangspunkt kan se bort fra oplysninger, der

modtages via fysisk post. Oplysninger, der modtages mundtligt, kan kræ-

ves meddelt digitalt, uanset om de måtte være omfattet af en notatpligt i

medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1.

Ud over de kommunikationskanaler anvist af den kompetente myndighed

anses f.eks. e-mail, digital post og selvbetjeningsløsninger der stilles til rå-

dighed via internettet som »digitale« kommunikationskanaler.

Begrebet »it-systemer« skal forstås bredt som alle it-baserede former for

kommunikation eller databehandling, der kan komme i betragtning i for-

holdet mellem virksomheden, Europa-Kommissionen og myndigheden.

Virksomheder har i denne forbindelse krav på, at der tages passende hen-

syn til datasikkerheden, således at der f.eks. ikke gyldigt kan stilles krav

om, at drifts- eller forretningsforhold, der kræver hemmeligholdelse på

grund af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden, oversendes pr.

almindelig e-mail.

Anviser myndigheden et IT-system, vil dette som udgangspunkt blive stil-

let til rådighed gratis af det offentlige, idet myndighedens it-omkostninger

dog indgår i beregningen af et gebyr, jf. forslagets § 10, stk. 1.

Begrebet »digitale formater« skal markere, at der kan stilles krav om, at

data stilles til rådighed for myndigheden i en standardiseret form. Det kan

eksempelvis kræves, at data, dokumenter, m.v. skal oversendes eller uploa-

des i gængse dataformater for tekst, tal/regneark eller billeder m.v., også

selv om dette i princippet kan påføre virksomheden en mindre udgift til an-

skaffelse af gængs programmel.

Begrebet »identifikationsløsninger« skal forstås som digitale løsninger, der

tillader sikker identifikation af en afsender eller systemanvender, eksem-

pelvis MitID.

Formuleringen »som myndigheden anviser« indebærer, at den kompetente

myndighed som udgangspunkt anviser de gældende kommunikationskana-

ler via direkte gældende regler i metanordningen. Herudover kan den kom-

petente myndighed, forpligte borgeren eller virksomheden til at anvende

en udpeget bestemt kommunikations- eller databehandlingsløsning. Anvis-

ning kan ske gennem administrativt fastsatte regler, jf. forslagets § 12, stk.

3, men er ikke begrænset hertil, således at også en hjemmesideinformation

Side 44/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

eller en konkret opfordring kan være en bindende »anvisning« for adressa-

ten. Skulle en virksomhed undlade at anvende et anvist it-system m.v., kan

dette efter omstændighederne føre til, at en indberetning, oplysning eller

anden kommunikation anses for ikke at være kommet frem til myndighe-

den.

Formuleringen »skriftlig kommunikation til og fra den kompetente myn-

dighed« indebærer, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på f.eks. be-

svarelse af aktindsigtsbegæringer eller andre opgaver, der varetages i hen-

hold til forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven eller

anden almindelig forvaltningsret. Derimod angår bestemmelsen al kommu-

nikation med myndigheden, der løser virksomhedsvendte opgaver under

metanordningen.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2,

at den kompetente myndigheds afgørelser om

forhold omfattet af metanordningen kan træffes ved hjælp af automatiseret

sagsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed

vil kunne benytte sig af automatiseret sagsbehandling i afgørelsessager, så-

fremt afgørelsen vedrører forhold omfattet af metanordningen.

Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« omfatter alle situationer,

hvor en forvaltningsretlig afgørelse eller anden væsentlig beslutning bliver

udformet og fremsendt, uden at en fysisk person er sagsbehandler. Formu-

leringen omfatter maskinelle sagsbehandlingsskridt på baggrund af faste

og entydige kriterier såvel som uden sådanne kriterier. Bestemmelsen fav-

ner således meget bredt og omfatter alle situationer, som kan tages i an-

vendelse i takt med, at den teknologiske udvikling skaber mulighed herfor.

Automatisering af øvrige administrative beslutningsprocesser vil som regel

ligeledes være tilladt, hvilket følger af fortolkningsprincippet om »det min-

dre i det mere«. Således kan myndighedsbeslutninger, der ikke henleder

mod en forvaltningsafgørelse, næppe tillægges mere indgribende konse-

kvenser for adressaten end retligt bindende afgørelser.

Det foreslås i

§ 12, stk. 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og automatiseret sags-

behandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler om den digitale kommunikation og

Side 45/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

automatiserede sagsbehandling, der er beskrevet i forslagets § 12, stk. 1 og

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 12, stk. 1 og

2, hvor det bl.a. fremgår, at myndighederne ifølge forslaget kan anvise an-

vendelsen af bestemte it-systemer, digitale formater og identifikationsløs-

ninger, også uden at sådanne krav fremgår af bindende regler. Den foreslå-

ede bestemmelse giver dog mulighed for at regulere forholdene i admini-

strative regelsæt, hvor dette skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt,

f.eks. fordi der måtte vise sig et behov for at udveksle data i usædvanlige

digitale formater, og hvor opfyldelsen af dette krav skønnes at være for-

bundet med usædvanligt store byrder for de berørte virksomheder m.v.

Bestemmelsen er tiltænkt anvendelse til supplering af metanordningens

regler, hvor en sådan supplering anses for nødvendig eller hensigtsmæssig.

Ved bestemmelsens anvendelse tilstræbes løsninger, der letter de admini-

strative arbejdsgange for enten myndighed eller metanaktør, og så vidt mu-

ligt for begge parter på samme tid.

Udtrykket »automatiseret sagsbehandling« forstås i overensstemmelse med

stk. 2, bredt og omfatter således databehandling såvel med som uden faste

og entydige kriterier. Regeludstedelse herom kan efter omstændighederne

være hensigtsmæssig for at sikre en korrekt og transparent anvendelse af

automatiseringsværk-tøjer ved metanordningens forvaltning. Desuden kan

et egentligt krav om regulering af bestemte automatiseringsprocesser følge

af de til enhver tid værende dataretlige regler og standarder eller forvalt-

ningsretlige krav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 13

Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. au-

gust 2016 om udgivelsen af en Lovtidende, at blandt andet love og be-

kendtgørelser skal indføres i Lovtidende, og at Lovtidende er den bindende

bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelo-

vens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtidende kan fraviges

ved lov, når der fastsættes en alternativ kundgørelsesmåde.

Det foreslås i

§ 13, stk. 1, 1 pkt.

at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, aktiver, m.v.,

Side 46/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i

Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sådanne internationale vedta-

gelser og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende.

Ved udtrykket »tekniske specifikationer« forstås især standarder, guide-

lines, normer, klassificeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske defi-

nitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer

som f.eks. Oil and Gas Methane Partnership (OGMP) samt af nationale el-

ler internationale akkrediteringsorganer eller af brancheorganisationer m.v.

Ved udtrykket »internationale vedtagelser« forstås beslutninger, rapporter,

resolutioner, kodekser, guide-lines m.v. fra FN, UNFCCC eller andre in-

ternationale organisationer. I visse tilfælde kan en forskrift være både en

international vedtagelse og en teknisk specifikation.

Udtrykket »aktiver«, dækker alle former for aktiver, hvilket også kan angå

ikke-fysiske aktiver mv.

Udtrykket »virksomheder«, dækker over alle aktører, som er omfattet af

metanordningen, herunder metanaktører, verifikatorer mv.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at internationale vedtagelser el-

ler tekniske specifikationer ikke vil blive kundgjort, hvor ministeren ved

bekendtgørelse vælger at fastsætte bindende krav om, at konkrete internati-

onale vedtagelser eller tekniske specifikationer vil skulle overholdes inden

for metanordningen. Sådanne situationer vil forekomme kun sjældent i

praksis, da de relevante krav ofte allerede følger af direkte gældende EU-

bestemmelser. Disse vil være gyldige og anvendelige i Danmark uden

yderligere kundgørelse, således at forslagets mulighed for undtagelse fra

kundgørelseskravet ikke bliver relevant.

Det foreslås i

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren fastsætter, hvordan der kan fås oplysning om de internationale vedta-

gelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren i alle tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske

specifikationer i medfør af 1. pkt. undtages fra indførelse i Lovtidende, vil

skulle angive, hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet

Side 47/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

vil kunne fås. Derved vil virksomheden få mulighed for at gøre sig be-

kendt med de pågældende vedtagelser eller specifikationer, som virksom-

heden vil have pligt til at overholde. Bestemmelsen vil således tilgodese

hensynet til borgerens retssikkerhed svarende til hensigten med grundlo-

vens og lovtidendelovens bestemmelser om kundgørelses-pligt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil have en pligt til at overveje i

hvert enkelt tilfælde, på hvilken måde oplysning om indholdet af forskrif-

terne mest hensigtsmæssigt vil skulle kunne fås. De oplysningsmuligheder,

som ministeren vil kunne fastsætte administrativt, vil afhænge af de kon-

krete forhold i det enkelte tilfælde, herunder ophavsretlige vilkår. Eksem-

pelvis kan materialet gøres fysisk tilgængeligt til gennemsyn i ministeriet

eller hos en underliggende institution, navnlig hvis de pågældende vedta-

gelser eller specifikationer er undergivet ophavsret og ikke er offentligt til-

gængelige gennem f.eks. biblioteker. I praksis vil der i sådanne situationer

ofte være mulighed for at købe de pågældende vedtagelser eller specifika-

tioner hos udgiveren, f.eks. et standardiseringsorgan, hvilket kan være

mest praktisk og omkostningsbesparende for en virksomhed. Gennemsyns-

muligheden har i så fald begrænset praktisk betydning, men tilgodeser

princippet om, at bindende retsregler bør være gratis tilgængelige for of-

fentligheden.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, at de internationale vedtagelser og tekniske specifika-

tioner, som ikke indføres i Lovtidende jf. stk. 1, skal være gældende, selv

om de ikke foreligger på dansk.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk, som ikke indfø-

res i Lovtidende, undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om,

at forskrifter skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte er

fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer m.v., at de

tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til § 14

Det foreslås i

§ 14,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve

retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold om-

fattet af metanforordningen.

Side 48/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil få en regulerings-adgang, der tillader en mere vidtgående re-

gulering, end hvad der er forudsat ved lovforslagets øvrige bemyndigelser

til regelfastsættelse, dog kun med henblik på de sjældent forekommende

tilfælde, hvor dette må anses for nødvendigt »for at gennemføre, anvende

eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner

om metanordningen«. Derved skal klima-, energi- og forsyningsministeren

sættes i stand til på ethvert tidspunkt at kunne vedtage en nødvendig mini-

mumregulering, der er krævet for at Danmark kan leve op til sine EU-ret-

lige forpligtelser.

Bestemmelsen er dermed tiltænkt anvendelse i situationer, hvor andre eksi-

sterende hjemler til regeludstedelse kan være usikre, men hvor der f.eks. af

tidsmæssige årsager ikke synes at være passende mulighed for at tilveje-

bringe mere sikker lovhjemmel. Forslaget levner i sådanne situationer mi-

nisteren en mulighed for at sikre, at dansk metanlovgivning er indrettet i

overensstemmelse med EU-retlige krav, også angående bestemmelser,

hvor lovgiverens stillingtagen normalt ville blive anset for hensigtsmæssig.

Til § 15

Det foreslås i

§ 15, stk. 1,

at energiklagenævnet behandler klager over af-

gørelser truffet af den kompetente myndighed i henhold til metanordnin-

gen, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet vil blive

udpeget som klageinstans for danske myndighedsafgørelser i henhold til

metanordningen. Ud over undtagelsen i bestemmelsens stk. 2, kan undta-

gelser også blive fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren i med-

før af lovforslagets § 16, som tillader regulering af adgangen til at klage

over afgørelser, der i henhold til metanordningen træffes af ministeren el-

ler på dennes vegne.

Uden for nævnets kompetence falder klager over afgørelser i henhold til

metanordningen, som en EU-myndighed har truffet i forhold til danske

personer og virksomheder, idet klageadgangen i så fald bestemmes af EU-

retten, hvilket kan resultere i, at klage skal indbringes for en EU-domstol.

Det foreslås i

§ 15, stk. 2,

at afgørelser truffet af den kompetente myndig-

hed, jf. metanforordningen artikel 7, alene kan indbringes for Energiklage-

nævnet for så vidt angår forvaltningsretlige forhold.

Side 49/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Metanforordningens artikel 7, giver adgang til enhver fysisk eller juridisk

person kan indgive en skriftlig klage til den kompetente myndighed over

en metanaktørs potentielle overtrædelse af forordningen.

Den kompetente myndigheds afgørelser jf. metanforordningen artikel 7, vil

kunne medføre at den kompetente myndighed skal foretage en inspektion

med det formål at undersøge de påklagede forhold jf. metanforordningen

artikel 6, stk. 4, litra a. Baggrunden for forslaget om at undtage afgørel-

serne om klager fra klageadgangen til Energiklagenævnet er, at tilvejebrin-

gelsen af afgørelsernes indhold, kan kræve en særlig teknisk-faglig viden,

instrumenter til udførelse af undersøgelser, sikkerhedsgodkendelser mv.

Dette vurderes er af en sådan karakter af, at bilæggelse af tvister desangå-

ende kan kræve en grundig bevisførelse med inddragelse af sagkyndige

m.v.

En part, der har modtaget en afgørelse om klage indgivet til den kompe-

tente myndighed jf. metanforordningens artikel 7, vil kunne indbringe

denne afgørelse for domstolene i henhold til retsplejelovens regler, der til-

lader en mere vidtgående bevisførelse end hvad der ville være muligt i for-

bindelse med Energiklagenævnets sagsbehandling. Undtaget herfra er

imidlertid klager, hvor parten finder, at myndigheden ikke har overholdt

forvaltningsretlige regler og principper, idet sådanne klager altid vil kunne

indbringes for Energi-klagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at Energiklagenævnet

forbliver rette klageinstans om alle forvaltningsretlige forhold om afgørel-

ser truffet af den kompetente myndighed i henhold til metanordningen, jf.

forslagets stk. 1, også selv om forslagets stk. 2 hindrer, at nævnet kan tage

stilling til afgørelsens materielle indhold. Dermed vil Energiklagenævnet

kunne yde virksomhederne en let tilgængelig retlig beskyttelse vedrørende

spørgsmål om, hvorvidt myndighedsafgørelser i henhold til metanordnin-

gen, som omhandlet i forslagets stk. 1, er truffet i overensstemmelse med

forvaltningsretten.

Udtrykket »forvaltningsretlige forhold«, der afgrænser bestemmelsens an-

vendelsesområde, omfatter hele den generelle forvaltningsret, som typisk

angår myndigheders mulige overtrædelse af forvaltningslovens bestem-

melser eller de uskrevne forvaltningsretlige principper, såsom myndighe-

dens overholdelse af parts-høringspligt, begrundelsespligt, habilitetsregler,

tavshedspligt, pligten til at yde klagevejledning eller f.eks. overholdelsen

af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, m.v.

Side 50/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Det foreslås i

§ 15, stk. 3,

at afgørelserne ikke kan indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administrative klagead-

gang afskæres til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Den overvejende del af de afgørelser, som den kompetente myndighed vil

træffe, vil være af teknisk karakter og vil forudsætte betydelig teknisk ind-

sigt på området. Denne tekniske indsigt findes i den kompetente myndig-

hed og Energiklagenævnet. Afskæringen af den administrative klagead-

gang findes på baggrund af en samlet vurdering at være i overensstem-

melse med almindelige forvaltningsretlige principper, og vurderes ikke at

have retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

Det foreslås i

§ 15, stk. 4,

at en klage skal være indgivet skriftligt, inden 4

uger efter at afgørelsen er meddelt.

Hensigten med fastsættelsen af en klagefrist er, at undgå situationer, hvor

en sen beslutning om at indgive klage medfører, at sagsbehandlingen gen-

nem længere tid fortsætter på et potentielt urigtigt grundlag med heraf føl-

gende risiko for administrativt ressourcespild såvel som unødige ulemper

for den person eller virksomhed m.v., der har været adressat af den poten-

tielt fejlbehæftet afgørelse.

Lovforslaget afskærer ikke den almindelige adgang til at få afgørelser prø-

vet ved domstolene.

Det foreslås i

§ 15, stk. 5,

at energiklagenævnets formand efter nærmere

aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der be-

handles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet vil kunne

bemyndige nævnets formand til at træffe afgørelse i sager, der efter næv-

nets opfattelse egner sig hertil. Dette kan f.eks. ske ved, at nævnet udpeger

bestemte typer sager eller afgørelser, der erfaringsmæssigt ikke giver an-

ledning til principielle overvejelser eller væsentlig tvivl, idet formanden

samtidig bevarer muligheden for, efter en konkret vurdering af sagen, at

tilbagevise atypiske sager til afgørelse i nævnets plenum.

Det foreslås i

§ 15, stk. 6,

at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene,

før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Side 51/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse medføre, at den administrative rekursmulig-

hed vil blive udnyttet fuldt ud, inden en afgørelse kan indbringes for dom-

stolene. I modsat fald ville der være risiko for, at en administrativ klagein-

stans vurderer klagen samtidig med, at tilsvarende klagepunkter procede-

res ved en domstol, hvor der er bedre muligheder for at få sagen belyst

gennem vidneførelse m.v. Dette vil normalt ikke være hensigtsmæssigt, da

det kan medføre et administrativt ressourcespild. Endvidere er sagsbehand-

lingen ved en administrativ klageinstans som regel mere omkostningsef-

fektiv og egnet til at friholde domstolene fra ukomplicerede sager, der kan

afgøres uden mundtlig forhandling m.v.

En »endelig administrativ afgørelse« foreligger som regel, når den øverste

administrative klageinstans har fået klagesagens genstand forelagt til prø-

velse og enten afgjort spørgsmålet eller afvist at behandle sagen. Øverste

administrative klageinstans for danske myndighedsafgørelser i henhold til

metanordningen er som udgangspunkt Energiklagenævnet, jf. forslagets

stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 16

Det foreslås i

§ 16,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til

klagen.

Hensigten med bestemmelsen er, at skabe en adgang til at regulere klage-

proceduren inden for metanordningen. Derved kan ministeren fastsætte

klageadgange, klagefrister, eller klageprocedurer, herunder krav om digital

indgivelse af klagen, i det omfang, at dette er foreneligt med de øvrige be-

stemmelser i loven samt metanordningen i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 17

Den kompetente myndighed skal under udførelsen af sine opgaver efter

metanforordningens artikel 5 træffe de nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at forordningen overholdes. Ifølge metanforordningens artikel 33,

stk. 1, skal medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner, der skal an-

vendes i tilfælde af overtrædelser af forordningen og træffe alle nødven-

Side 52/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

dige foranstaltninger for at sikre at sanktionsreglerne anvendes. Ifølge arti-

kel 33, stk. 3 og 4, skal medlemsstaterne sikre, at den nationale kompe-

tente myndighed har adgang til effektive sanktionsmidler, herunder pålæg

af bøder.

Det foreslås i

§ 17, stk. 1, nr. 1,

at medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme på-

bud udstedt efter § 7, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den der undlader at efter-

komme et påbud efter § 7, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning. »Påbud« omfatter bl.a. påbud,

hvor en fysisk eller juridisk person påbydes at bringe et uoverensstem-

mende forhold i overensstemmelse med metanordningens regler og påbud

om at fremlægge oplysninger.

Strafsubjektet vil være den som et påbud givet efter loven retter sig mod.

Den økonomiske sanktion bør fastsættes således, at den ud fra specialpræ-

ventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incitament til at over-

træde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af klimaet og

den grønne omstilling.

De metanaktører, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og

derved konkurrencemæssigt dårligere end de metanaktører, der ikke lever

op til kravene. Bøder skal i overensstemmelse hermed have en sådan stør-

relse, at de er egnede til effektivt at få metanaktørerne til at efterleve reg-

lerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne.

Straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og

tage hensyn til størrelsen af metanaktørens omsætning, samt om der er tale

om gentagne overtrædelser af ens karakter. Mindre alvorlige overtrædelser

af metanordningen bør derfor påvirke bødens størrelse i formildende ret-

ning, mens alvorlige overtrædelser bør påvirke bødens størrelse i skær-

pende retning. Gentagne overtrædelser af ens karakter f.eks. gentagen

overtrædelse af rapporteringspligten, bør ligeledes påvirke bødens størrelse

i skærpende retning ligesom størrelsen af metanaktørens omsætning bør

gøre.

Bødeniveauet skal i øvrigt stå i et rimeligt forhold til de miljøskader og

indvirkninger på menneskers sikkerhed og sundhed som overtrædelsen har

forsaget eller potentielt kunne forsage.

Side 53/60

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 298: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren

UDKAST

Forslaget lægger op til, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca.

75.000 kr. eller 10.000 €. Dette er den samme minimumssats som i den

nært beslægtede kvoteordning (EU ETS).

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurde-

ring af samtlige sagens omstændigheder i det enkelte tilfælde. Den angivne

bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder

efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særligt forhold ved-

rørende en virksomheds størrelse, grad af professionalisering og samar-

bejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå

den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til virksomhe-

dens størrelse.

Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 2,

at medmindre højere straf er forskyldt ef-

ter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at afgive oplys-

ninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, som krævet ef-

ter § 4, stk. 2 eller 8, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den der undlader at afgive op-

lysninger, eller afgiver urigtige oplysninger eller vildledende oplysninger,

som krævet efter § 4, stk. 2 eller 8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Den forslåede § 4, stk. 2, angår oplysninger der er nødvendige for at af-

klare, om et forhold er omfattet af metanforordningen. Den forslåede § 8,

stk. 1, angår oplysninger som skønnes nødvendige for varetagelsen af den

kompetente myndigheds opgaver i henhold til metanordningen.

Ansvarssubjektet vil være den fysiske eller juridiske person som en an-

modning om oplysninger efter den forslåede § 4, stk. 2 eller § 8, stk. 1, ret-

ter sig mod.

Den økonomiske sanktion bør fastsættes således, at den ud fra specialpræ-

ventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incitament til at over-

træde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af klimaet og

den grønne omstilling.

De metanaktører, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og

derved konkurrencemæssigt dårligere end de metanaktører, der ikke lever

Side 54/60