Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 297
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af olieberedskabslov
(Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
§1
I olieberedskabslov, lov nr. 354 af 24. april 2012, foretages følgende ændringer
:
1.
Efter § 15 indsættes i kapitel 6:
Ȥ
15 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udveksle oplysninger om internationale
lagerdækningsaftaler med andre EU-medlemsstater og EU-Kommissionen.«
2.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Gebyrer
§ 18 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af
omkostninger for varetagelse af opgaver i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
herunder regler om opkrævning, renter m.v.«
3.
I
§ 20, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »§ 10, stk. 1 og 3«: », herunder udveksling af oplysninger om
internationale lagerdækningsaftaler efter § 15 a«
4.
I
§ 20, stk. 2,
indsættes efter »administration af lagerdækningsaftaler«: », herunder udveksling af
oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler«
5.
I
§ 23, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 6, stk. 1, eller«: »undlader«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gebyrordning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2 Udveksling af oplysninger med andre EU-medlemsstater og EU-Kommissionen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Vejledning om bødestørrelser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
1. Indledning
Lovforslagets hovedformål er at indføre en gebyrordning, der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og
sagsbehandling, der knytter sig til oplysnings- og lagringspligten i olieberedskabsordningen. Gebyrerne skal
pålægges de oplysnings- og lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenhed, Danske
Olieberedskabsordninger (FDO). Ordningen er fastsat i den gældende olieberedskabslov og underliggende
bekendtgørelser og sikrer, at der holdes et olieberedskabslager, der kan frigives i tilfælde af en større
forsyningsafbrydelse.
Olieberedskabsordningen udspringer af Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse
for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter og blev implementeret ved
den gældende lov i 2012. I Danmark holder man på nuværende tidspunkt et beredskabslager, der svarer til
81 dages forbrug.
FDO er udpeget central lagerenhed (CLE) og varetager 70 pct. af lagerforpligtelsen, mens resten holdes af
lagringspligtige virksomheder. FDO er udpeget af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Energistyrelsen varetager en række myndighedsopgaver i relation til ordningen, herunder tilsyn med
lagrings- og oplysningspligten for virksomheder, der er omfattet af reglerne samt den centrale lagerenhed.
Disse opgaver har hidtil været finansieret af Energistyrelsens bevilling.
Lovforslaget skal, ved at pålægge de oplysnings- og lagringspligtige virksomheder samt den centrale
lagerenhed gebyrer, sikre ensretning i finansieringen på Energistyrelsens område, hvor det er
udgangspunktet, at udgifter til tilsyn og myndighedsbehandling afholdes af de aktører, der føres tilsyn med.
Eksempelvis er tilsyn med beredskabskrav på el- og gasområdet gebyrfinansieret i dag.
Herudover indeholder lovforslaget regler, der skal give klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til
at udveksle oplysninger med Europa-Kommissionen om internationale lagerdækningsaftaler, hvilket skal
gøre det lettere og mere sikkert at godkende internationale lagerdækningsaftaler og føre tilsyn hermed.
Endelig indeholder lovforslaget en sproglig justering af straffebestemmelsen om manglende opfyldelse af
lagringspligt. Formålet med ændringen er at give mulighed for at justere i bemærkningerne til
bestemmelsen, således at det kommer til at fremgå tydeligt, at bødestraf efter bestemmelsen skal afspejle
den besparelse, som virksomheden har eller har kunnet opnå ved at overtræde reglerne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gebyrordning
2.1.1. Gældende ret
Formålet med lov om olieberedskab er at sikre et beredskab over for forsyningsafbrydelser eller risiko
herfor på olieområdet, herunder hold af beredskabslagre af råolie og olieprodukter, samt indsamling af
data om olieforhold i Danmark. Reglerne sikrer, at der holdes et olieberedskabslager, der kan frigives i
tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. En større forsyningsafbrydelse er et relativt begreb, der skal
3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
anvendes situationsbestemt, men som eksempel kan nævnes, at Danmark har frigivet olie i forbindelse
med den første Kuwaitkrig i 1991 og i forbindelse med Katrina-orkanen i USA i 2005.
Energistyrelsen varetager en række tilsyns- og myndighedsopgaver i forbindelse med
olieberedskabsordningen i loven og underliggende bekendtgørelser, fx fastsættelse af lagringspligt, tilsyn
med at lagrings- og oplysningspligt overholdes, håndhævelse i form af bødeforlæg mv. Energistyrelsen
varetager disse opgaver efter delegation fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Der findes ikke i dag hjemmel i olieberedskabsloven til at opkræve gebyr for Energistyrelsens udgifter til
tilsyn og myndighedsbehandling i henhold til loven og underliggende bekendtgørelser. Udgiften finansieres
således i dag ved Energistyrelsens bevilling.
Der findes regler om gebyrfinansiering af Energistyrelsens udgifter til tilsyn og myndighedsbehandling i en
række andre love på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, f.eks. bekendtgørelse af lov nr. 1248
af 24. oktober 2023 om elforsyning og bekendtgørelse af lov nr. 1100 af 16. august 2023 om gasforsyning.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at Energistyrelsens udgifter til tilsyn og myndighedsopgaver
gebyrfinansieres af de virksomheder, der er oplysnings- og lagringspligtige i henhold til olieberedskabsloven
og underliggende bekendtgørelser samt den udpegede centrale lagerenhed (i Danmark Danske
Olieberedskabslagre, FDO). Den centrale lagerenhed holder 70 pct. af lagringsforpligtelsen for de
lagringspligtige virksomheder.
Indførelse af en gebyrordning på olieberedskabsområdet vil skabe parallelitet med, hvad der i dag er
gældende i forhold til tilsyn med beredskabskrav på el- og gasområdet, og hvad der i almindelighed er
gældende på Energistyrelsens område, hvor de regulerede virksomheder betaler gebyr for tilsyn og
myndighedsbehandling.
Energistyrelsen fører tilsyn med, at oplysnings- og lagringspligten overholdes. Virksomheder med en positiv
lagringspligt er både oplysnings- og lagringspligtige, mens virksomheder med en lagringspligt, sat til 0
(nullagringspligtige) som udgangspunkt alene er omfattet af oplysningspligten. Herudover fører
Energistyrelsen tilsyn med, at den centrale lagerenhed opfylder udpegningsvilkårene og de krav, der stilles
til den centrale lagerenhed i loven. I Danmark er Danske Olieberedskabslagre (FDO) udpeget som central
lagerenhed.
Herudover varetager Energistyrelsen myndighedsopgaver i forbindelse med bl.a. fastsættelse og indtræden
af lagringspligt, bødeforlæg og konkrete ansøgningssager, som eksempelvis dispensationsansøgninger og
godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, hvor FDO er part.
Det foreslås, at hjemlen til gebyrordningen fastsættes som en bemyndigelsesbestemmelse, således at
gebyrerne kan fastsættes administrativt ved bekendtgørelse. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
indeholder tillige hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
opkrævning, renter mv. Det er hensigten at udstede en bekendtgørelse, der kan træde i kraft samtidig med
lovens ikrafttræden.
4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
Det er hensigten, at hjemlen også skal omfatte omkostninger til opgaver, der er omfattet af loven i
fremtiden, eksempelvis ved senere lovændringer.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at Energistyrelsens udgifter til tilsyn og myndighedsopgaver i henhold til
olieberedskabsloven og underliggende bekendtgørelser fremover gebyrfinansieres af de oplysnings- og
lagringspligtige virksomheder samt den udpegede centrale lagerenhed.
Lagringsforpligtelsen fastsættes og pålægges årligt og er afhængig af den enkelte virksomheds import af
olie eller produktion samt salg til slutbrugere. Derfor kan det variere fra år til år, om en virksomhed er
lagrings- og/eller oplysningspligtig - og med hvor stor en lagringspligt - og dermed underlagt regulering og
gebyrordningen. Dog viser tidligere år, at det er en relativt fast, mindre gruppe af lagringspligtige
virksomheder, som hvert lagerår holder en større mængde af den samlede lagringspligt.
Ifølge lovens § 14, stk. 3, kan øvrige virksomheder med betydning for den danske olieforsyning pålægges at
fremsende oplysninger til Energistyrelsen. Disse virksomheder indgår ikke i olieberedskabsordningen og
deres data anvendes alene til at validere de lagrings- og oplysningspligtige virksomheders data. Derfor vil
disse virksomheder ikke skulle indgå i gebyrordningen og udgifterne i den forbindelse vil blive fordelt på de
virksomheder, der indgår i ordningen.
Det foreslås, at gebyrordningen kommer til at bestå af to dele. Dels et generelt grundbeløb, der pålægges
alle oplysnings- og lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenhed. Dels et aktivitetsbaseret
gebyr for konkrete ansøgningssager, der pålægges den virksomhed henholdsvis den centrale lagerenhed,
der ansøger.
Det er hensigten med forslaget, at det generelle grundbeløb skal finansiere Energistyrelsens udgifter til
tilsyn og tilsynsrelaterede aktiviteter samt generel myndighedsbehandling knyttet til
olieberedskabsordningen. Grundbeløbet vil bl.a. skulle dække udgifter til fysiske tilsyn, skrivebordstilsyn,
sagsbehandling af tilsynsmateriale, uddannelse af personale, oplæring af nyt personale, rejseudgifter,
behandling af revisorerklæringer, opretholdelse af fortegnelse over lagringspligtige virksomheder, tilsyn i
forhold til den centrale lagerenhed, herunder tilsyn med at udpegningsvilkårene efterleves, samt udgifter i
forhold til indtræden og fastsættelse af lagringspligt. Gebyret vil også omfatte ressourcer til behandling af
bødesager, både hvor der udstedes administrative bødeforlæg og hvor sagerne anmeldes til politiet.
Da virksomheder med en høj lagringspligt og den udpegede centrale lagerenhed vil skulle modtage mere
tilsyn og dermed generere en større del af udgifterne end virksomheder med en lav lagringspligt eller
virksomheder, der kun er oplysningspligtige, foreslås det, at grundbeløbet fastsættes således, at udgifterne
fordeles forholdsmæssigt på virksomhederne og den centrale lagerenhed.
Det foreslås, at de nærmere kriterier for fordelingen og beløb fastsættes ved bekendtgørelse. Det er som
udgangspunkt hensigten at indføre en fordelingsnøgle, der tager afsæt i fem niveauer, hvor størrelsen af en
virksomheds lagringspligt er afgørende for, hvilket niveau virksomheden indplaceres i. Virksomheder i et
højere niveau pålægges et højere gebyr end virksomheder i et lavere niveau. Virksomheder, der kun er
5
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
omfattet af oplysningspligten, vil ligge i det laveste niveau. Der anvendes en tilsvarende metode, hvor
gebyret differentieres, for gebyrer for tilsyn med beredskabskrav på el- og gasområdet.
Det kan vise sig nødvendigt at justere i denne model med tiden. Det er dog hensigten at holde fast i
udgangspunktet om, at de virksomheder, der genererer de største udgifter hos Energistyrelsen tilsvarende
er de virksomheder, der finansierer størstedelen af udgifterne.
Ud over det generelle grundbeløb foreslås det, at der pålægges de oplysnings- og lagringspligtige
virksomheder et aktivitetsbaseret gebyr for behandling af de ansøgninger, som de sender til
Energistyrelsen. Der kan eventuelt fastsættes et fast gebyr for de sagstyper, hvor sagerne er meget ens og
sagsbehandlingstid mv. ikke afviger væsentligt fra sag til sag. Det er hensigten, at det aktivitetsbaserede
gebyr skal pålægges virksomheder for fx dispensationer, ansøgninger om tilladelse til at fortsætte sin status
som lagringspligtig virksomhed, ansøgninger om ophør af lagringspligt før tid, godkendelse af § 27-aftaler
og godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, hvor FDO er part.
Gebyrerne skal balancere over en 4-årig periode i overensstemmelse med Finansministeriets
Budgetvejledning.
Det er hensigten at afskære klageadgangen for afgørelser om gebyrer, da disse afgørelser ikke egner sig til
en prøvelse hos Energiklagenævnet, der er den sædvanlige klageinstans i den gældende lov. Afgørelser om
gebyrer vedrører opkrævning af fakturaer og vil ofte handle om, hvorvidt beregningen, der ligger til grund
for opgørelsen af det opkrævede beløbet, er korrekt. Sådanne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for
Energiklagenævnets særlige kompetenceområde og vil derfor ikke være egnede til at blive gjort til genstand
for prøvelse ved nævnet. På samme baggrund er det tillige hensigten at afskære den ulovbestemte
klageadgang til klima-, energi- og forsyningsministeren. Energistyrelsens afgørelser om opkrævning vil
kunne prøves ved domstolene, jf. grundlovens § 63. På den baggrund vurderes det ikke betænkeligt at
klageadgangen afskæres. Der er hjemmel til at afskære klageadgangen i den gældende lovs § 21, stk. 5.
Det er hensigten at gebyrordningen udmøntes ved bekendtgørelse, der skal træde i kraft samtidig med
loven.
2.2 Udveksling af oplysninger med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen
2.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag hjemmel i olieberedskabsloven til at udveksle oplysninger med andre EU-
medlemsstater og Europa-Kommissionen i forbindelse med internationale lagerdækningsaftaler.
Formålet med lov om olieberedskab er at sikre et beredskab over for forsyningsafbrydelser eller risiko
herfor på olieområdet, herunder hold af beredskabslagre af råolie og olieprodukter, samt indsamling af
data om olieforhold i Danmark. Forpligtelsen til at holde beredskabslagre er pålagt virksomheder som efter
lovens § 6, stk. 1, nr. 1-3, er lagringspligtige, dvs. virksomheder som producerer eller importerer råolie eller
olieprodukter af en vis mængde.
Beredskabslagrenes størrelse er beregnet med udgangspunkt i det nationale forbrug og fastsættes én gang
årligt. Den enkelte virksomheds lagringspligt beregnes i forlængelse heraf årligt på baggrund af
6
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
virksomhedens salg til slutbrug i det forudgående kalenderår. Den centrale lagerenhed (Danske
Olieberedskabslagre, FDO) er delegeret 70 pct. af virksomhedernes lagringspligt, og holder således
størstedelen af beredskabslagrene. Reglerne om lagringspligtens størrelse og den centrale lagerenheds
dækning af lagringspligt følger af regler i kapitel 5 og 7 i bekendtgørelse nr. 1340 af 10. december 2014 om
lagringspligt m.v. for olie.
Efter lovens § 10, stk. 1, kan en international lagerdækningsaftale indgås mellem en lagringspligtig
virksomhed eller den centrale lagerenhed og en udenlandsk virksomhed eller udenlandsk central
lagerenhed i en anden EU-medlemsstat. Ved at indgå en international lagerdækningsaftale kan en
virksomheds overskydende lagre medregnes til opfyldelse af lagringspligten hos den anden part. Der er tale
om en såkaldt fordring på olien. Aftalen skal være godkendt af de to medlemslandes myndigheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8, stk. 1, litra c og d, i Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september
2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter,
hvorefter lagringspligtige virksomheder skal have mulighed for at delegere dele af forpligtelsen til andre
aktører, når en række betingelser er opfyldt.
Det følger af lovens almindelige bemærkninger, jf. Folketidende 2011-12, tillæg A. L 83 som fremsat, side
18, at lagerdækningsaftaler er en supplerende mulighed for virksomhederne til at opfylde deres
lagringspligt ved brug af en markedsmekanisme. Aftalerne kan ikke videredelegeres af virksomheder, som
har indgået en sådan aftale. En virksomhed, som yder lagerdækning til en anden virksomhed, kan kun gøre
dette ved brug af egne lagre og kun under forudsætning af, at der er overskud af lagrene efter opfyldelse af
virksomhedens egen lagringspligt. Det følger af bemærkninger til lovens § 10, stk. 1, jf. Folketidende 2011-
12, tillæg A. L 83 som fremsat, side 31-32, at en international lagerdækningsaftale også kan anvendes, når
en virksomhed ønsker at bruge egne lagerbeholdninger i en EU-medlemsstat til at dække egen lagringspligt
i en anden medlemsstat.
Efter lovens § 10, stk. 2, er klima-, energi- og bygningsministeren (nu klima-, energi- og
forsyningsministeren) bemyndiget til at indgå aftaler med myndigheder i udlandet om procedurer m.v. for
godkendelse og administration af internationale lagerdækningsaftaler. Reglerne herom er udmøntet i § 32 i
bekendtgørelse nr. 1340 af 10. december 2014 om lagringspligt m.v. for olie. Efter bekendtgørelsens § 32,
stk. 3, kan en international lagerdækningsaftale kun indgås med en udenlandsk part i et land, hvormed
Danmark har indgået aftale efter olieberedskabslovens § 10, stk. 2.
Danmark har indgået aftale med ni EU-lande, såkaldte MoUer (Memorandum of Understanding). De ni
lande er Belgien, Estland, Finland, Nederlandene, Irland, Italien, Letland, Sverige og Tyskland. Den seneste
MoU er indgået med Belgien i 2023. Herudover er der også indgået MoU med tre lande uden for EU, hvor
udenlandske virksomheder fra disse lande kan købe lagerdækning i Danmark ved indgåelse af international
lagerdækningsaftale. Omvendt kan lagringspligtige virksomheder i Danmark ikke købe lagerdækning i disse
lande, da der er krav om at beredskabslagrene skal være placeret inden for EU. Lagringspligtige
virksomheder kan således indgå internationale lagerdækningsaftaler med andre udenlandske virksomheder
eller centrale lagerenheder i de ni andre EU-lande, når betingelserne for indgåelse af lagerdækningsaftalen i
øvrigt er opfyldt, herunder om rettidig ansøgning og godkendelse fra begge landes myndigheder.
Varetagelse af opgaven med administration af internationale lagerdækningsaftaler efter lovens § 10, stk. 1,
og regler fastsat i medfør af § 10, stk. 5, er delegeret til den centrale lagerenhed (Danske
olieberedskabslagre, FDO) i § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation af
administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed. Opgaven er delegeret med
7
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
hjemmel i olieberedskabslovens § 20, stk. 1, nr. 3. Lovens § 20 indeholder bemyndigelse til, at klima-,
energi- og bygningsministeren (nu klima-, energi- og forsyningsministeren) på nærmere angivne vilkår kan
delegere administrationen af visse nærmere definerede opgaver til den centrale lagerenhed. Er den
centrale lagerenhed part i en international lagerdækningsaftale skal Energistyrelsen godkende aftalen for at
den har virkning.
Den centrale lagerenhed har udviklet IT-systemet Oildata til at varetage den delegerede opgave med bl.a.
virksomhedernes oplysningspligt og opgaven med administration af lagerdækningsaftaler. En lagringspligtig
virksomhed anmelder en international lagerdækningsaftale til FDO via Oildata enten en måned eller 14
dage inden aftalen træder i kraft. Fristen kan variere, da der er indgået forskellige aftaler om frister i de
enkelte MoUer.
Kravene til internationale lagerdækningsaftaler følger af §§ 32 og 33 i bekendtgørelse nr. 1340 af 10.
december 2014 om lagringspligt m.v. for olie. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysninger om parterne,
lagerlokation, produktkategori og de berørte lande. Endvidere skal ansøgningen indeholde en bekræftelse
af, at lagerdækningsaftalen mellem den dækkende part og den dækkede part indeholder bestemmelser,
som sikrer, at den dækkende part påtager sig at holde lagerbeholdningen som aftalt i hele aftaleperioden,
at lagerbeholdningen til enhver tid vil være til rådighed og fysisk tilgængelig, og at forpligtelsen til at holde
lagerbeholdningen ikke videredelegeres til andre parter, og at den dækkede part har ret til at købe
lagerbeholdningen på ethvert tidspunkt i aftaleperioden til en pris og på vilkår i øvrigt, som er fastsat i
lagerdækningsaftalen. Kravene til aftalen skal være opfyldt, ellers har aftalen ikke virkning.
Den centrale lagerenhed eller Energistyrelsen, hvor den centrale lagerenhed selv er part i aftalen, kan
anmode om at modtage den internationale lagerdækningsaftale i sin helhed, men i det nuværende system
bliver selve lagerdækningsaftalen ikke lagt i Oildata, hverken forud for en ansøgning eller ved godkendelse
af aftalen.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
EU-Kommissionen har udviklet IT-systemet XEOS (Cross border Emergency Oil Stocks Application). Systemet
kan anvendes af medlemslandenes myndigheder og centrale lagerenheder til registrering og godkendelse
af internationale lagerdækningsaftaler. Systemet vil også kunne anvendes til nationale
lagerdækningsaftaler. Det er for nuværende frivilligt at anvende XEOS.
XEOS er udviklet af EU-kommissionen i samarbejde med repræsentanter fra en række medlemslandes
myndigheder og centrale lagerenheder i en arbejdsgruppe med dansk deltagelse fra Energistyrelsen og den
danske centrale lagerenhed (FDO). Herudover har bl.a. Bulgarien, Belgien, Holland, Italien og Sverige
deltaget i arbejdsgruppen. Der udvikles fortsat på XEOS-systemet med mindre justeringer og tilføjelser på
baggrund af ønsker og bidrag fra medlemslande, som har taget systemet i brug, og der afholdes løbende
test og workshops.
Arbejdet med XEOS-systemet er en udløber af Europa-Kommissionens evaluering af Rådets direktiv
2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af
råolie og/eller olieprodukter, hvor Europa-Kommissionen bl.a. igangsatte en undersøgelse af mulighederne
for et fælleseuropæisk it-system til håndtering og monitorering af internationale lagerdækningsaftaler for
8
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
at opnå øget harmonisering og gennemsigtighed. XEOS som et fælles system til håndtering af disse aftaler
skal forebygge, at den samme oliemængde som aftalen vedrører, bliver solgt mere end én gang, hvilket
potentielt kan udgøre en risiko for olieforsyningssikkerheden i EU.
XEOS er en dedikeret platform til håndtering af godkendelsesprocedurer for grænseoverskridende
olielagre, dvs. internationale lagerdækningsaftaler på Fællesskabets område. Platformen kan give ét
centralt sted at indsende anmodning om tilladelse til at holde lagre i andre medlemsstater, og giver de
kompetente myndigheder i de relevante medlemsstater mulighed for at verificere oplysninger,
kommunikere med hinanden og med operatørerne samt godkende sådanne transaktioner. Med XEOS
opbygges der desuden et datasæt over alle olielagre i EU, hvor der kan holdes beredskabslagre. Det enkelte
medlemsland vil have ansvar for at holde oplysninger opdateret om lagerlokationer placeret på deres
territorie.
Danmark har sammen med en række andre medlemslande endnu ikke taget XEOS i brug. Dette skyldes, at
det er vurderet, at der ikke er den fornødne hjemmel til at udveksle oplysninger med Europa-
Kommissionen i den nuværende olieberedskabslovgivning.
Oildata har en række funktioner, og anvendes ved godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, men
systemet er begrænset til anvendelse af forpligtede aktører i Danmark, og bruges ikke af udenlandske
myndigheder eller centrale lagerenheder, medmindre disse har lagre placeret i Danmark. Når en
international lagerdækningsaftale skal godkendes af modpartens myndighed foregår dette således ikke i
Oildata, hvilket kan medføre en række udfordringer i forhold til f.eks. kontaktpunkt hos den udenlandske
myndighed, rettidig godkendelse af aftalen m.v.
FDO har som følge af visse udfordringer med godkendelse af aftalerne udtrykt ønske om et system, der kan
sikre bedre kontrol med internationale lagerdækningsaftaler, men som samtidigt ikke medfører en større
administrativ byrde i form af dobbeltregistrering af data, da FDO i dag benytter Oildata, og aftalerne også
fortsat vil skulle registreres i dette system. XEOS giver mulighed for at registrere både nationale -og
internationale lagerdækningsaftaler. På baggrund heraf har FDO udtrykt, at en anvendelse af XEOS for
nuværende bør begrænses til internationale lageraftaler, hvis opgaven skal varetages af FDO.
På den baggrund vurderes det, at der er behov for hjemmel, der sikrer at klima-, energi-, og
forsyningsministeren kan udveksle oplysninger med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen om
internationale lagerdækningsaftaler, så Danmark får mulighed for at deltage i anvendelse af XEOS-
applikationen til registrering og godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler. Systemet er i dag
frivilligt at anvende, men det vurderes, at deltagelse vil medføre en række fordele. XEOS kan bl.a. gøre det
mere sikkert og lettere for medlemsstaterne at godkende internationale lagerdækningsaftaler, og kan gøre
tilsynet med lagringspligten mere effektiv, hvor en del af forpligtelsen opfyldes ved lagre i andre EU-
medlemsstater.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres hjemmel i olieberedskabsloven til at klima-, energi-, og forsyningsministeren
kan udveksle oplysninger med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen om internationale
9
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
lagerdækningsaftaler, så Danmark kan deltage i anvendelse af XEOS-applikationen til registrering og
godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler.
Det foreslås, at kompetencen til at udveksle oplysninger med andre EU-medlemsstater og EU-
kommissionen bliver delegeret til Danske Olieberedskabslagre (FDO) som central lagerenhed for så vidt
angår internationale lagerdækningsaftaler, som de ikke selv er part i. Dette foreslås ved en ændring af
lovens § 20, stk. 1, nr. 3. Som anført er Danske Olieberedskabslagre (FDO) i dag delegeret kompetencen til
at administrere og godkende nationale
–
og internatonale lagerdækningsaftaler, medmindre Danske
Olieberedskabslagre (FDO) selv er part. Denne opgave varetages med IT-systemet Oildata, som er udviklet
af Danske Olieberedskabslagre (FDO). Når Danske Olieberedskabslagre (FDO) er part i en international
lagerdækningsaftale, er det hensigten, at Energistyrelsen skal foretage godkendelse af aftalen i XEOS-
applikationen som det i forvejen er i dag, når aftalen skal godkendes i Oildata.
Den gældende § 20 indeholder i stk. 2 en bemyndigelse til, at klima-, energi- og bygningsministeren (nu
klima-, energi- og forsyningsministeren) kan fastsætte regler om bl.a. den centrale lagerenheds
administration af lagerdækningsaftaler. Da det er hensigten, at kompetencen i den foreslåede § 15 a
delegeres til Danske Olieberedskabslagre (FDO), foreslås det samtidig at tilføje udveksling af oplysninger
om internationale lagerdækningsaftaler til den gældende bemyndigelse. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeren har delegeret kompetencen at fastsætte regler efter bemyndigelsen til
Energistyrelsen ved bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation af
administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed.
Det er hensigten, at adgang og brug af XEOS-applikationen begrænses til henholdsvis FDO og
Energistyrelsen, da det alene vil være en myndighedsopgave at anvende XEOS-applikationen. De
lagringspligtige virksomheder fortsætter med at anmelde internationale lagerdækningsaftaler i Oildata som
hidtil.
Det er endvidere hensigten, at brug af XEOS-applikationen begrænses til brug ved registrering og
godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, da Oildata i dag allerede benyttes til registrering af
oplysninger, herunder registrering af nationale lagerdækningsaftaler. Der vurderes ikke at være fordele ved
at benytte XEOS til nationale lagerdækningsaftaler, og det kan medføre en øget arbejdsbyrde for FDO, som
skal foretage dobbeltregistrering af oplysninger i henholdsvis Oildata og XEOS.
Det bemærkes, at udvekslingen vil ske under iagttagelse af reglerne i persondataforordningen og
persondatabeskyttelsesloven, hvor disse er relevante. Der vil hovedsagligt ikke skulle lægges
personoplysninger i XEOS, men som led i indberetning af konktaktpunkt hos virksomheden, vil navn,
mailadresse og lignende kunne fremgå.
2.3. Vejledning om bødeniveau ved undladelse af at opfylde lagringspligt
2.3.1. Gældende ret
10
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
Det følger af den gældende lovs § 23, stk. 1, nr. 1, at den der undlader at opfylde sin lagringspligt efter § 6,
stk. 1, eller undlader at opfylde forpligtelser modtaget ved delegation eller lagerdækningsaftale efter §§ 9
og 10 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Bestemmelsen sikrer efterlevelse af artikel 21 i Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om
forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter. Det følger af
artikel 21, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale
gennemførelsesbestemmelser for direktivet, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
en afskrækkende virkning. Bestemmelsen er indført den 31. maj 2012 med olieberedskabslovens
ikrafttrædelse, og der er ikke foretaget senere ændringer heraf.
Der er ikke i de almindelige bemærkningerne til olieberedskabsloven beskrevet nærmere overvejelser
specifikt om udmåling af bødestraffen for overtrædelse af reglerne om lagringspligtens opfyldelse, men det
følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketidende 2011-12, tillæg A. L 83 som fremsat, side 63-
64, at det vurderes nødvendigt, at undladelse af opfyldelse af lagringspligten straffes med bøde, da
lagringspligten er af væsentlig betydning for olieberedskabet.
I lovens § 23, stk. 1, nr. 3-4, fastsættes endvidere bødestraf for afgivelse af urigtige oplysninger og afgivelse
af ikke-rettidige oplysninger efter lovens § 14, stk. 1-3 og stk. 5. Det er forudsat i bemærkningerne til den
bestemmelse, jf. Folketidende 2011-12, tillæg A. L 83 som fremsat side 22, at det tilsigtes, at straffen for
overtrædelse af reglerne om oplysningspligt som udgangspunkt bliver 5.000 kr. i førstegangstilfælde, og i
gentagelsestilfælde markant større end 5.000 kr.
I praksis ses der et bødeniveau for overtrædelse af oplysningspligten på 5.000 kr. i førstegangstilfælde og
10.000 kr. i gentagelsestilfælde. Overtrædelse af oplysningspligten er omfattet af reglerne om
administrative bødeforlæg. Klima-, energi
–
og forsyningsministerens mulighed for at udstede bødeforlæg
er delegeret til Energistyrelsen.
Der er ikke hjemmel i olieberedskabsloven til at give administrative bødeforlæg ved overtrædelse af
lagringspligten, og der er ikke fastsat nærmere regler om takster for eller procentuelt beregnede bøder
baseret på den mængde, som den manglende overholdelse af lagringspligten vedrører. Hvis det
konstateres, at en lagringspligtig virksomhed efter Energistyrelsens opfattelse undlader at opfylde
lagringspligten efter § 6, stk. 1 eller lagerdækningsaftale efter §§ 9 og 10, anmelder Energistyrelsen den
lagringspligtige virksomhed til politiet. Erfaringen siden 2012 fra politi- og anklagemyndighedspraksis viser,
at bødeniveauet for overtrædelse af de dele af olieberedskabsloven som er sanktioneret ved bøde, er
nogenlunde ens på tværs af de forskellige overtrædelser med mindre variationer, og bødeniveauet ligger
tæt på det, som ses ved Energistyrelsen praksis i sager om overtrædelse af oplysningspligten, dvs. et niveau
på ca. mellem 5.000-10.000 kr. I enkelte sager om manglende overholdelse af lagringspligten ses dog et
højere bødeniveau.
Siden 2012 vurderes Energistyrelsen at have politianmeldt fem lagringspligtige virksomheder for
overtrædelse af lagringspligten. Energistyrelsen har første gang anmeldt en virksomhed for overtrædelse af
lagringspligten i 2013 og senest i 2022. I fire tilfælde er sagerne afsluttet med virksomhedens vedtagelse af
bødeforlæg, og i en sag er der afsagt dom over virksomheden hos byretten. Der ses i sagerne et større
spænd i de oliemængder, som overtrædelserne vedrører, hvor én virksomhed har vedtaget en bøde på
10.000 kr. for manglende dækning af en lagringspligt på 44 m3 gas/dieselolie. I den modsatte ende har en
virksomhed vedtaget en bøde på 40.000 kr. for manglende dækning af en lagringspligt på 79.707 m3
11
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
jetbrændstof, hvor underdækningen vedrørte en lagerdækningsaftale hvori virksomheden havde påtaget
sig at yde dækning for en anden lagringspligtig virksomhed ved at sælge en fordring på olie. I forbindelse
med sagens videre behandling hos politi
–
og anklagemyndigheden blev Energistyrelsen bedt om at
foretage en beregning af den besparelse, der var opnået ved at undlade at holde den aftalte mængde i
lagerdækningsaftalen, hvor det for den pågældende måned og olieprodukt blev beregnet til en besparelse
på omkring 900.000 kr.
I de andre sager om manglende overholdelse af lagringspligten har en virksomhed vedtaget et bødeforlæg
på 5000 kr. for en manglende lagerdækning i en måned på 116 m3 benzin, en virksomhed har vedtaget et
bødeforlæg på 20.000 kr. for manglende lagerdækning på 1.300 m3 jetbrændstof i en periode på 6
måneder, og i sagen hvor der er afsagt dom i byretten, er en virksomhed idømt en bøde på 100.000 kr. for
manglende lagerdækning på mellem 2.438-2.662 m3 jetbrændstof i en periode på 9 måneder.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Som anført ovenfor i pkt. 2.1.1., viser gennemgangen af hidtidig praksis for strafudmåling hos politi
–
og
anklagemyndighed og domstolene i sager om manglende overholdelse af lagringspligten, at der ikke er en
klar sammenhæng mellem størrelsen på underdækning af lagringspligten, dvs. hvor store oliemængder en
lagringspligtig virksomhed har undladt at holde, og udmålingen af bødestraffen. Praksis viser også, at
udmåling af bødestraffen ikke nødvendigvis afspejler den besparelse en virksomhed har opnået ved at
undlade at opfylde sin lagringspligt, og at udmåling af strafniveauet er tættere på udmålingen som ses ved
overtrædelse af andre dele af olieberedskabsloven, som også er sanktioneret med bødestraf. Det er bl.a.
overtrædelse af gældende lov og underliggende bekendtgørelsers regler om oplysningspligt samt
overtrædelse af regler om afgivelse af revisorerklæring og underretning om import. Det vurderes, at
bødestrafudmålingen i den nuværende praksis er mindre hensigtsmæssig, da manglende opfyldelse af
lagringspligten er en mere alvorlig overtrædelse end fx manglende opfyldelse af oplysningspligten.
Lagringspligten er af væsentlig betydning for olieberedskabet, og i tilfældes af en større
forsyningsafbrydelse er det afgørende, at de korrekte mængder af beredskabslagre reelt er til stede og
fysisk tilgængelige, ellers vil beredskabet ikke kunne opretholdes i tilstrækkeligt omfang. Henset til alvoren
af overtrædelsen, er strafudmålingen efter hidtidig praksis ikke i overensstemmelse med principperne i
direktivets artikel 21, som er implementeret med gældende lovs § 23, stk. 1, nr. 1, om at sanktioner skal stå
i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Det er Klima-, Energi
–
og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen skal stå i et passende forhold til den
pågældende overtrædelse. Bøder skal i overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er
egnede til effektivt at få virksomhederne til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at
overtræde reglerne. De virksomheder, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk dårligere end de
virksomheder, der ikke lever op til reglerne om lagringspligt.
På den baggrund er det Klima, -Energi
–
og Forsyningsministeriets vurdering, at det er nødvendigt at
foretage en præcisering af bemærkningerne så det gøres tydeligere, at bødeniveauet ved manglende
overholdelse af lagerforpligtigelsen som minimum svarer til den besparelse, virksomhederne har eller har
kunnet opnået ved ikke at overholde reglerne.
12
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der foretages en sproglig ændring af lovteksten i gældende lovs § 23, stk. 1, nr. 1, som har
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere vejledning om strafniveauet for
overtrædelse af § 23, stk. 1, nr. 1.
Med lovforslaget foreslås det således, at straffen i medfør af olieberedskabslovens § 23, stk. 1, nr. 1,
fastættes med hensyntagen til den egentlige besparelse, som den lagringspligtige virksomhed har opnået
ved sin manglende opfyldelse af lagringspligten. Det foreslås, at der foretages en præcisering af
bemærkningerne om strafniveauet, således at der ikke kan være et økonomisk incitament til ikke at
overholde lagringspligten. Præciseringerne skal medvirke til at sikre lovens overholdelse i endnu højere
grad, samt sikre at straffen står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Med lovforslaget er det intentionen at stramme bødeniveauet for overtrædelse af olieberedskabslovens
regler om lagringspligt ved at ændre den økonomiske strafferamme ved vejledning i bemærkningerne om
bødeniveau. Det er Klima, -Energi
–
og Forsyningsministeriets opfattelse, at målsætningen for
strafudmålingen bør være, at den økonomiske sanktion fastsættes således, at den ud fra specialpræventive
og generalpræventive hensyn fjerner et incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på
bekostning af olieberedskabet.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens
omstændigheder i det enkelte tilfælde. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder
efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Energistyrelsen vil med gebyrordningen få dækket sine udgifter til tilsyn og sagsbehandling i relation til
olieberedskabsordningen.
Lovforslaget forventes at medføre minimale administrative omkostninger for Energistyrelsen i forbindelse
med administration af gebyrordningen.
Lovforslaget vurderes ikke at have IT-relaterede omstillings- eller driftskonsekvenser, og der vil ikke være
behov for IT-systemudvikling eller ændring af eksisterende systemer.
Der er taget højde for principperne for digitaliseringsklar lovgivning i det omfang det har været relevant i
forhold til lovforslaget, særligt princippet om enkle og klare regler. Lovforslaget er primært
bemyndigelsesbestemmelser, og ved udmøntningen af bestemmelserne vil der tages højde for
principperne for digitaliseringsklar lovgivning i det omfang, det er relevant.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
13
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
Lovforslagets gebyrordning forventes at få økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der er lagrings-
og oplysningspligtige i henhold til olieberedskabsloven. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio. kr.
og dermed ikke væsentlige.
De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. De oplysninger, som ministeren med lovforslaget bemyndiges til at
udveksle med Europa-Kommissionen, forventes at være de samme oplysninger, som virksomhederne
allerede i dag er forpligtet til at indberette til den centrale lagerenhed.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den centrale lagerenhed, Danske Olieberedskabslagre (FDO), der er en selvejende institution uden
kommercielt sigte, pålægges som følge af lovforslaget et gebyr, som vurderes at udgøre ca. mellem 590.000
kr. - 960.000 kr. årligt. Estimatet er behæftet med væsentlig usikkerhed. FDO har mulighed for at finansiere
det gebyr, der pålægges dem, ved at opkræve et vederlag hos de virksomheder, som de holder olie for.
klima-, energi- og forsyningsministeren beføjelse til at udveksle oplysninger med Europa-Kommissionen
forventes delegeret til FDO. Opgaven vurderes indtil videre kun at medføre mindre ekstra administrativt
arbejde for FDO.
Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer ikke EU-regler.
Lovforslaget indeholder hjemmel til at klima-, energi og forsyningsministeren kan udveksle oplysninger med
Europa-Kommissionen i deres IT-system, XEOS (EU Cross Border Emergency Oil Stocks Applications). Det er
ikke en EU-retlig forpligtelse at anvende systemet, men det vurderes hensigtsmæssigt, at Danmark kan
indgå i systemet, da dette vil gøre det lettere at godkende og føre tilsyn med internationale
lagerdækningsaftaler.
14
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
2875974_0015.png
UDKAST
Dele af den gældende olieberedskabslov er en implementering af Rådets direktiv 2009/119/EF af 14.
september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller
olieprodukter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har
i perioden fra den […]
til den
[…]
været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
[…]
10. Sammenfattende skema
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter (hvis konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ja, som følge af gebyrordningen
stat, kommuner og regioner estimeres Energistyrelsens tilsyn
og sagsbehandling i forbindelse
med olieberedskabsordningen
finansieret i størrelsesordenen 3,6
mio. kr. - 4,8 mio. kr.
Estimatet er behæftet med
væsentlig usikkerhed.
Ingen konsekvenser for regioner
og kommuner.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ja, minimale omkostninger
for Energistyrelsen.
Ingen konsekvenser for
regioner og kommuner.
Ikke væsentlige
konsekvenser.
Ingen.
Ja, for den centrale
lagerenhed (Danske
Beredskabslagre, FDO), vurderes
en udgift på mellem 590.000 kr.
- 960.000 kr.
Ingen konsekvenser.
15
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
2875974_0016.png
UDKAST
Herudover minimale
administrative omkostninger.
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget implementerer ikke EU-regler.
Lovforslaget indeholder hjemmel til at Klima-, Energi og
Forsyningsministeren kan udveksle oplysninger med EU-
Kommissionen i deres IT-system, XEOS (EU Cross Border Emergency
Oil Stocks Applications). Der er ikke en EU-retlig forpligtelse at
anvende systemet.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja
[]
Nej
[X]
16
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Den gældende lovs § 10, stk. 1 og 2, indeholder regler om indgåelse af internationale lagerdækningsaftaler.
Det fremgår af § 10, stk. 1, at en international lagerdækningsaftale kan indgås mellem en lagringspligtig
virksomhed eller den centrale lagerenhed og en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk central
lagerenhed. Efter en sådan aftale kan overskydende lagre hos den ene part medregnes til opfyldelse af
lagringspligt hos den anden part. En sådan aftale kan også indgås, når en virksomhed vil bruge egne
lagerbeholdninger i en EU-medlemsstat til at dække egen lagringspligt i en anden EU-medlemsstat. Aftalen
skal være godkendt af de to medlemsstaters myndigheder. Aftalen og ændringer eller forlængelser heraf
har ikke virkning uden denne godkendelse.
Herudover fastslår§ 10, stk. 2, at klima-, energi- og bygningsministeren (nu klima-, energi- og
energiministeren) kan indgå aftaler med myndigheder i udlandet om procedurer m.v. for godkendelse og
administration i øvrigt af internationale lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 15 a, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
udveksle oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler med andre EU-medlemsstater og Europa-
Kommissionen. Forslaget skal sikre, at klima-, energi- og energiministeren kan udveksle oplysninger som led
i administrationen af de internationale lagerdækningsaftaler. Det er hensigten, at udvekslingen skal ske
gennem det IT-system XEOS (Cross border Emergency Oil Stocks Application), som Europa-Kommissionen
har udviklet til formålet. Systemet kan anvendes af medlemslandenes myndigheder og centrale
lagerenheder til registrering og godkendelse af bl.a. internationale lagerdækningsaftaler. I dansk kontekst
er det alene hensigten at anvende systemet til udveksling af oplysninger i forbindelse med administration
af internationale lagerdækningsaftaler.
De oplysninger, der skal lægges i systemet, kan eksempelvis være parterne i den internationale
lagerdækningsaftale, kontaktpunkt, lagerlokation, produktkategori- og mængde, tidsperiode for aftalen og
de berørte lande m.v. Selve aftalen vil ikke skulle lægges i systemet. Der vil ikke være tale om yderligere
oplysninger i forhold til de oplysninger, som virksomhederne allerede i dag indgiver i Oildata. Oildata er det
system, som den centrale lagerenhed anvender til bl.a. administration af lagerdækningsaftaler.
Det bemærkes, at udvekslingen vil ske under iagttagelse af reglerne i persondataforordningen og
persondatabeskyttelsesloven, hvor disse er relevante. Der vil hovedsagligt ikke være tale om
personoplysninger, men ved kontaktoplysninger hos virksomhederne, vil navne, mailadresse og lignende
kunne fremgå.
Det er hensigten, at beføjelsen skal delegeres til den centrale lagerenhed (Danske Olieberedskabslagre) jf.
forslagets § 1, nr. 3. I forhold til internationale lagerdækningsaftaler, hvor den centrale lagerenhed er part,
vil det være Energistyrelsen, der efter delegation, vil skulle anvende systemet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.2.2.
17
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
Til nr. 2
Den gældende olieberedskabslov indeholder ikke hjemmel til at gebyrfinansiere de omkostninger, der er
forbundet med tilsyn og myndighedsbehandling i forhold til olieberedskabsordningen i loven og
underliggende bekendtgørelser.
Det foreslås derfor at indsætte en ny
§ 18 a.
Den foreslåede bestemmelse giver klima-, energi- og
forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af omkostninger for
varetagelse af opgaver i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om
opkrævning, renter mv.
Bestemmelsen vil give klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
gebyrordningen.
Det er hensigten, at udmønte bemyndigelsen i en bekendtgørelse, der pålægger de oplysnings- og
lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenhed (i Danmark Danske Olieberedskabslagre, FDO)
et gebyr, der skal dække Energistyrelsens udgifter til tilsyn og myndighedsbehandling. Virksomheder, der
pålægges at fremsende oplysninger til Energistyrelsen efter lovens § 14, stk. 3, pålægges ikke gebyr.
Det er hensigten, at gebyrordningen skal være todelt. Dels ved et generelt grundbeløb, der pålægges alle
oplysnings- og lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenhed. Dels ved et aktivitetsbaseret
gebyr for konkrete ansøgningssager, der pålægges den virksomhed henholdsvis den centrale lagerenhed,
der ansøger.
Det er hensigten, at det generelle grundbeløb skal finansiere Energistyrelsens udgifter til tilsyn og
tilsynsrelaterede aktiviteter samt generel myndighedsbehandling knyttet til olieberedskabsordningen.
Grundbeløbet vil f.eks. skulle dække udgifter til fysiske tilsyn, skrivebordstilsyn, uddannelse af personale,
oplæring af nyt personale, behandling af revisorerklæringer, opretholdelse af fortegnelse over
lagringspligtige virksomheder, tilsyn i forhold til den centrale lagerenhed, herunder tilsyn med efterlevelse
af udpegningsvilkår, samt udgifter i forhold til indtræden og fastsættelse af lagringspligt. Gebyret vil også
omfatte ressourcer til behandling af bødesager, både hvor der udstedes administrative bødeforlæg og hvor
sagerne anmeldes til politiet.
Det aktivitetsbaserede gebyr skal dække Energistyrelsens udgifter i forbindelse med konkrete
ansøgningssager og pålægges den virksomhed eller den centrale lagerenhed, der ansøger. Gebyret vil f.eks.
skulle pålægges ved dispensationsansøgninger, ansøgninger om tilladelse til at fortsætte sin status som
lagringspligtig virksomhed, ansøgninger om ophør af lagringspligt før tid, godkendelse af § 27-aftaler og
godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, hvor Danske Olieberedskabslagre (FDO) er part. Der
kan eventuelt fastsættes et fast gebyr for de sagstyper, hvor sagerne er meget ens og sagsbehandlingstid
mv. ikke afviger væsentligt fra sag til sag.
For grundbeløbet er det som udgangspunkt hensigten at indføre en fordelingsnøgle, der tager afsæt i fem
niveauer, hvor størrelsen af en virksomheds lagringspligt er afgørende for, hvilket niveau virksomheden
indplaceres i. Virksomheder med en høj lagringspligt placeres i et højere niveau og pålægges et højere
gebyr end virksomheder med en mindre lagringspligt, der placeres i et lavere niveau. Virksomheder, der
kun er omfattet af oplysningspligten, vil ligge i det laveste niveau.
Det kan blive nødvendigt at justere i gebyrmodellen med tiden. Det er hensigten, at kommende ændringer i
modellen kan rummes inden for den foreslåede bemyndigelse. Såfremt der ændres i modellen, vil det dog
være hensigten at holde fast i udgangspunktet om, at de virksomheder, der genererer de største udgifter
18
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
hos Energistyrelsen, fx på grund af større tilsynsbehov, tilsvarende er de virksomheder, der finansierer
størstedelen af udgifterne.
Det foreslås endvidere, at hjemlen også vil kunne anvendes til at fastsætte regler om gebyrfinansiering af
opgaver, som ikke varetages efter loven i dag. Det kan være opgaver, der følger af fremtidige lovændringer.
Det foreslås, at gebyrerne skal balancere over en 4-årig periode i overensstemmelse med
Finansministeriets Budgetvejledning.
Det er hensigten at afskære klageadgangen til Energiklagenævnet for afgørelser om gebyrer. Dette vil gøres
med hjemmel i den gældende lovs § 21, stk. 5, om afskæring af klageadgang. Afgørelser om gebyrer
vedrører opkrævning af fakturaer og vil ofte handle om, hvorvidt beregningen, der ligger til grund for
opgørelsen af det opkrævede beløbet, er korrekt. Sådanne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for
Energiklagenævnets særlige kompetenceområde og vil derfor ikke være egnede til at blive gjort til genstand
for prøvelse ved nævnet. På samme baggrund er det tillige hensigten at afskære den ulovbestemte
klageadgang til klima-, energi- og forsyningsministeren. Energistyrelsens afgørelser om opkrævning vil
kunne prøves ved domstolene, jf. grundlovens § 63. På den baggrund vurderes det ikke betænkeligt at
klageadgangen afskæres.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 3
Det følger af den gældende olieberedskabslov § 20, stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren (nu
klima-, energi- og forsyningsministeren) på nærmere angivne vilkår kan bemyndige den centrale
lagerenhed til at varetage administrative opgaver vedrørende 1) anmodning om og modtagelse og
behandling af oplysninger efter lovens § 14, stk. 1-3, samt forberedende kontrol af lagringspligt m.m.
baseret herpå, 2) føring af fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre efter lovens § 15 og, 3)
administration af lagerdækningsaftaler efter lovens § 10, stk. 1 og 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har ved bekendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om
delegation af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed bemyndiget den
centrale lagerenhed (Danske Olieberedskabslagre, FDO) til at varetage administrative opgaver vedrørende
alle tre forhold. Dog ikke vedrørende internationale lagerdækningsaftaler, hvor den centrale lagerenhed
selv er part.
Det foreslås, at der i lovens § 20, stk. 1, nr. 3, tilføjes udveksling af oplysninger om internationale
lagerdækningsaftaler efter den foreslåede § 15 a, således at ministeren vil kunne delegere beføjelsen til
den centrale lagerenhed. Forslaget er skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter der
foreslås en ny § 15 a, der skal give ministeren hjemmel til at udveksle oplysninger om internationale
lagerdækningsaftaler med EU-Kommissionen. Det er hensigten, at hjemlen til at udveksle oplysninger efter
den foreslåede § 15 a vil blive delegeret til den centrale lagerenhed som led i den generelle administration
af lagerdækningsaftaler, der i dag er delegeret til og varetages af den centrale lagerenhed. Der henvises til
bemærkningerne til pkt. 2.2.
Det er hensigten, at delegationen af beføjelsen i den foreslåede § 15 a skal ske ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation af administrative opgaver efter
olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed.
19
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
Til nr. 4
Ifølge den gældende olieberedskabslovs § 20, stk. 2, kan klima-, energi- og bygningsministeren (nu klima-,
energi- og forsyningsministeren) fastsætte regler om den centrale lagerenheds anmodning om og
modtagelse og behandling af oplysninger efter § 20, stk. 1, nr. 1, forberedende kontrol af lagringspligt m.m.
efter § 20, stk. 1, nr. 1, etablering og føring af fortegnelser efter § 20, stk. 1, nr. 2, administration af
lagerdækningsaftaler efter stk. 1, nr. 3, og tavshedspligt om modtagne oplysninger.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation af
administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed og bekendtgørelse nr.1340 af
10. december 2014 om lagringspligt m.v. for olie.
Som følge af forslagets § 1, nr. 3, foreslås det at udvide bemyndigelsen til også at omfatte udveksling af
oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler, således at klima-, energi- og forsyningsministeren
tillige kan fastsætte regler om den centrale lagerenheds (Danske Beredskabslagre, FDO) udveksling af
oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler med EU-Kommissionen.
Det er hensigten, at beføjelsen vil blive delegeret til Energistyrelsen, da den gældende beføjelse i § 20, stk.
2 allerede er delegeret til Energistyrelsen ved bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende lovs § 23, stk. 1, jf. stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at opfylde lagringspligt efter § 6, stk. 1, eller at
opfylde forpligtelser modtaget ved delegation eller lagerdækningsaftale efter §§ 9 og 10.
Det foreslås i
§ 23, stk. 1, nr. 1,
at indsætte ordet ”undlader”
efter »§ 6, stk. 1, eller«.
Der er tale om en sproglig ændring, der har til formål at give mulighed for at angive nærmere retningslinjer
for bødeniveauet ved overtrædelse af olieberedskabslovens § 23, stk. 1, nr. 1.
Det forudsættes med bestemmelsen, at bødeniveauet fremover som minimum vil afspejle den besparelse,
der kan opnås ved ikke at opfylde sin lagringspligt, således at strafbestemmelsen får den ønskede
præventive effekt.
Det foreslås, at domstolene ved udmåling af bødeniveau tager udgangspunkt i virksomhedens opnåede
besparelse ved manglende overholdelse af lagringspligten. Til brug for vurderingen af den opnåede
besparelse kan aktuelle priser på tidspunktet for den manglende lagerdækning for det pågældende
olieprodukt (eller flere olieprodukter) eller råolie, som overtrædelsen vedrører, danne grundlag for en
vejledende beregning. Sker den manglende opfyldelse i forbindelse med en national lagerdækningsaftale,
kan der indhentes aktuelle priser på dækning i de forskellige kategorier for råolie og olieprodukter for disse
aftaler.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige af sagens
omstændigheder i det enkelte tilfælde. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller
20
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
UDKAST
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder
efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025 i overensstemmelse med reglerne om de
fælles ikrafttrædelsesdatoer.
21
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering mv.)
2875974_0022.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I olieberedskabslov, lov nr. 354 af 24. april 2012,
foretages følgende ændringer
:
1.
Efter § 15 indsættes i kapitel 6:
Ȥ
15 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan udveksle oplysninger om internationale
lagerdækningsaftaler med andre EU-
medlemsstater og EU-Kommissionen.«
2.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Gebyrer
§ 18 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning
af omkostninger for varetagelse af opgaver i
henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, herunder regler om opkrævning, renter
m.v.«
§ 20.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan på
nærmere angivne vilkår bemyndige den centrale
lagerenhed til at varetage administrative opgaver
vedrørende
1) ---
2) ---
3) administration af lagerdækningsaftaler efter §
10, stk. 1 og 3.
3.
I
§ 20, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »§ 10, stk. 1
og 3«: », herunder udveksling af oplysninger om
internationale lagerdækningsaftaler efter § 15 a«
§20.
---
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om den centrale lagerenheds
anmodning om og modtagelse og behandling af
oplysninger efter stk. 1, nr. 1, forberedende
kontrol af lagringspligt m.m. efter stk. 1, nr. 1,
etablering og føring af fortegnelser efter stk. 1, nr.
2, administration af lagerdækningsaftaler efter stk.
1, nr. 3, og tavshedspligt om modtagne
oplysninger.
4.
I
§ 20, stk. 2,
indsættes efter »administration af
lagerdækningsaftaler«: », herunder udveksling af
oplysninger om internationale
lagerdækningsaftaler«
22