Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 296
Offentligt
2875238_0001.png
Notat om anvendelse af fældet dansk træ til energi
Center
Center for sektoromstilling og
klimafremskrivning
Kontor
Kontor for klimafremskrivning
Dato
23. maj 2024
J nr.
2024 - 374
Der blev den 30. april 2024 afholdt teknisk briefing af KEF-udvalget om
Klimastatus
og -fremskrivning 2024.
Der blev i forbindelse med gennemgangen spurgt til, hvor
meget af dansk hugst i skovene, der anvendes til energiproduktion.
Der blev ifølge Danmarks Statistik i 2022 fældet ca. 4.750.300 m
3
træ i Danmark.
Heraf gik ca. 3.219.000 m
3
træ til energi, hvilket svarer til ca. 68 pct. af årets hugst,
jf. figur 1.
Når energitræ fældes afskrives den lagrede kulstof som en udledning fra
skovene. Energitræ dækker over brænde, energitræ som flis og energitræ som
rundtræ.
De resterende ca. 32 pct. gavntræ skæres op på savværker og bliver til fx brædder
eller dele til møbelindustrien. Derved lagres det fældede træs kulstof fortsat i pro-
dukternes levetid. Når savværker skærer tømmer, opstår der en restproduktion af
savsmuld og resttræ på ca. 50 pct. af det oprindelige input. Dele af dette anvendes
til at lave plader, papir eller energi.
Akt-id
431857
/ RVKCH
Figur 1
Hugstfordeling fra de danske skove, 2014-2022
100%
80%
60%
40%
20%
0%
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Gavntræ i alt
Energitræ som flis i alt
Kilde:
Danmarks statistik
Brænde i alt
Energitræ som rundtræ i alt
Side 1/3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 296: Orientering om ny skovfremskrivning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2875238_0002.png
Siden 2020 har mængden af fældet træ i de danske skove været stigende i forhold
til niveauet i 2014-2019,
jf. figur 2.
Siden 2014 er der blevet fældet mere gavntræ,
brænde og energitræ som flis. Omvendt er der blevet fældet mindre energitræ som
rundtræ. Den stigende hugst kan både skyldes et øget dansk skovareal, der kan
understøtte et højere hugstniveau samt stigende priser på træ i 2021-2022, som
har fået flere skovejere til at fælde og tynde ud i deres skov.
Figur 2
Hugstudbytte fra de danske skove, 2014-2022
1000 m3
5000
4000
3000
2000
1000
0
2014
2015
2016
2017
Brænde i alt
2018
2019
2020
2021
2022
Gavntræ i alt
Energitræ som flis i alt
Energitræ som rundtræ i alt
Kilde:
Danmarks statistik
CO
2
-udledningerne forbundet med høst af træ og anden biomasse opgøres jf.
IPCC’s retningslinjer som en udledning i det land, hvor træet høstes. Hvis biomas-
sen efterfølgende brændes af i fx kraftværker, beregnes det som en nuludledning i
forsyningssektoren, da udledningen allerede er opgjort ifm. høsten af biomassen.
Derved undgås dobbelttælling af udledninger fra biomasse.
Derfor vil udledninger fra dansk produceret biomasse indgå i Danmarks officielle
klimaregnskab, uanset om det forbruges i Danmark eller eksporteres. Udledninger
fra importeret biomasse skal indgå i andre landes drivhusgasopgørelser for LU-
LUCF-sektoren (skove og jorde), jf. FN’s retningslinjer. Biomasse, der anvendes til
energiproduktion i Danmark, skal dertil leve op til en række bæredygtighedskriterier
fra EU samt skærpede danske krav.
Danmark stiller høje krav til bæredygtighed, der går længere end EU’s minimums-
krav. De gældende bæredygtighedskrav er med til at stille krav til blandt andet gen-
plantning og habitatbeskyttelse i de områder, hvor biomassen produceres.
Bæredygtighedskravene evalueres aktuelt, ligesom Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet er i gang med at implementere VEIII-direktivet fra EU. I forlængelse
heraf vil regeringen i 2024 komme med et oplæg til eventuel yderligere skærpelse
af bæredygtighedskravene til træbiomasse i Danmark gældende fra 2025.
Side 2/3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 296: Orientering om ny skovfremskrivning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2875238_0003.png
De gældende bæredygtighedskrav til biomasse fremgår af bæredygtighedsbe-
kendtgørelsen (641/2023) og håndbogsbekendtgørelsen (649/2023)
Energitræ og brænde fra de danske skove udgjorde ca. 41,5 pct. af det samlede
træbaserede energiforbrug i perioden 2016-2022,
jf. figur 3.
De resterende ca. 58,5
pct. blev importeret.
Figur 3
Fordeling mellem danskproduceret og importeret træ til energi, 2016-2030
100%
80%
60%
40%
20%
0%
2016
2018
2020
Import
2022
2024
2026
2028
2030
Egen produktion
Kilde:
Anm:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Grafen er baseret på
Klimastatus og -fremskrivningens
nationale energibalance 2024. Der
kan forekomme diskrepans med Danmarks Statistiks hugsttal
Side 3/3