Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Hørsholm, 21. maj 2024
Anmodning om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Norfors anmoder om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget snarest muligt, idet Norfors har søgt om dispensation hos Energistyrelsen
fra Lov nr. 745 af 13. juni 2024
(Lov om affaldsenergi)
samt om forhøjelse af prisloftet for affaldsvarme.
Norfors gav under behandlingen af lovforslaget - som ligger til grund for Lov nr. 745 af 13. juni 2023 (L115) - klart udtryk for, at lovforslaget som
fremlagt var en meget vidtgående lovgivning, som for Norfors ville udgøre et ekspropriativt indgreb, hvis det blev vedtaget. Baggrunden for dette
var dels den meget vidtgående økonomiske konsekvens for virksomheden og dens ejere samt en urealistisk kort tid til implementering af lovens
krav.
Norfors har siden lovens vedtagelse arbejdet intensivt på at kortlægge de mulige konsekvenser yderligere - herunder vurderet tiltag for
tabsbegrænsning og kortlagt mulighederne for at omlægge anlægget fra affald til andet brændsel, fordi der fortsat er en varmeforsynings-
forpligtelse over for de tilsluttede varmeforbrugere. Der er søgt om følgende dispensationer:
1.
Krav om udskillelse i selskab
a.
Der er i Norfors ikke det fornødne kapitalgrundlag til at udskille forbrændingsaktiviteten til aktie- eller anpartsselskab, sådan som
det er forudsat i lov om varmeforsyning § 2 b, stk. 3 og § 2h stk. 1 og i lov om elforsyning § 4 a, stk. 1. Der søges derfor med
henvisning til lov om varmeforsyning § 2 h, stk. 3 og lov om elforsyning § 4 a, stk. 4,
principalt
om dispensation fra dette krav i 10 år
med mulighed for forlængelse.
b.
Det er forventningen, at anlægget kommer til at ophøre med forbrænding af affald. Der søges derfor med henvisning til lov om
varmeforsyning § 2b, stk. 4, jfr. stk. 6, jf. også lov om elforsyning § 4 a, stk. 9, jf. stk. 10
subsidiært
om dispensation fra kravet om
udskillelse i selskab i 10 år med mulighed for forlængelse.
Affaldsvarmeprisloft
Der søges
tillige
om en forhøjelse af affaldsvarmeprisloftet jfr. § 9 i bekendtgørelse 817 af 21. juni 2017 om et prisloft for opvarmet vand eller
damp fra affaldsforbrændingsanlæg
2.
Det samlede underskud
–
uden en forhøjelse af prisloftet - beløber sig til mere end 1,7 mia. kr. frem til 2047.
En løsning haster
Ved et foretræde ønsker vi at uddybe den kritiske og alvorlige situation, som Norfors befinder sig i. Trods udsigten til at lukke varmeproduktionen,
har Norfors forpligtelse til at fortsætte varmeleverancen. Jf. statsstøttereglerne samt de almindelige kommunalretlige regler (hvile-i-sig-selv-
princippet),
kan Norfors’ ejerkommuner ikke indskyde yderligere kapital.
Det bemærkes, at Norfors og ejerkommunerne er ved at udarbejde en stævning med krav om ekspropriationserstatning. En eventuel retssag vil dog
tidligst forventes afgjort efter værkets lukning.
Hvis Norfors ikke opnår fristforlængelse og en forhøjelse af prisloftet, er konsekvensen, at Usserødværket må lukkes den 1. januar 2025, hvorved
forsyningssikkerheden for varmeforbrugerne prisgives. Norfors og ejerkommunerne kan således ikke drive værket. Varmeforbrugerne kan i den
situation eventuelt forsynes via mobile oliecentraler, der ikke er omfattet af et prisloft. Dette vil dog være dyrt for forbrugerne og til skade for
klimaet. Vi beder om foretræde snarest muligt grundet den alvorlige situation for Norfors.
I/S Norfors ●
Savsvinget 2 ● 2970 Hørsholm ● Tlf. 45160500 ● E-mail
CVR-nr. 14748539
●
EAN-nr. 5798008383656
●
Bank 5490-0002359551
●
www.norfors.dk
1 af 2