Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 288
Offentligt
2872220_0001.png
Statsrevisorerne Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. maj 2024
J nr.
2023-2649
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 11/2023 om
Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer
Jeg vil hermed afgive svar til Statsrevisorerne om de foranstaltninger, som be-
retning 11/2023 om gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer
har givet anledning til.
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg finder formålet med Rigsrevisionens be-
retning og Statsrevisorernes redegørelse relevant. Jeg har selvfølgelig en inte-
resse i, at der er transparens i de tilskud ministeriet udmønter. Både så vi sikrer,
at de har den tilsigtede grønne og økonomiske effekt, og at vi giver tilskuddene
til de bedste projekter. Jeg har stor respekt for kompleksiteten i de projekter,
som skal være med til at fremme den energiteknologiske udvikling, og de udfor-
dringer vi står overfor at løse. Derfor går en stor del af de tilskud vi udmønter
gennem Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)
til at
teste
og
fremme
teknologier og til at udvikle delkomponenter, som baner
vejen for at
andre
produkter eller teknologier kan lykkes. Det bliver derfor svært
at vurdere, hvornår målet for det enkelte projekt er opfyldt.
Det er positivt at læse, at Rigsrevisionen anerkender, at effektmåling af pro-
grammer som EUDP er vanskelig og forbundet med usikkerhed. Særligt for den
type tilskud vi udmønter via EUDP er effektmåling vanskelig. Statsrevisorernes
bemærkninger læner sig op ad beretningens indhold, idet jeg dog bemærker, at
Statsrevisorernes kritik er skærpet i forhold til det, Rigsrevisionens beretning
lægger op til. Af Statsrevisorernes kritik fremgår således, at Statsrevisorerne fin-
der det utilfredsstillende, at de tre undersøgte programmer, herunder EUDP,
endnu ikke har etableret et grundlag for at kunne følge, at der opnås effekt af
programmet.
Jeg bemærker, at den eksterne evaluering af EUDP fra 2023 konkluderer, at
programmet spiller en væsentlig rolle i forhold til at nå Danmarks klimamålsæt-
ninger blandt andet ved at bidrage til udfasning af fossile brændsler, CO
2
-for-
trængning og forsyningssikkerhed.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/4
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 11/2023 om Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2872220_0002.png
Evalueringen fremhæver, at programmets interessenter fra både erhvervsliv,
forsyningsvirksomheder og forskningsmiljøer ser EUDP som en meget værdifuld
aktør i forhold til at understøtte demonstration og markedsintroduktion af ny tek-
nologiudvikling på tværs af forskning, leverandører og aftagere. Dette bekræfter
mig i, at væsentlige effekter af EUDP i højere grad skyldes de mange projekter
og innovationspartnerskaber, der tilsammen understøtter en stærk dansk ener-
giteknologisektor, end effekterne af de enkelte dele.
Rigsrevisionen finder, at EUDP kan forbedre grundlaget for effektvurdering ved
fastsættelse af effektmål på programniveau og til dels på projektniveau, samt at
opfølgning på effekter af projekter en periode efter afslutning kan forbedres.
På baggrund af Rigsrevisionens rapport har Statsrevisorerne følgende bemærk-
ninger vedr. EUDP:
Der er ikke fastsat klare effektmål for programmet som helhed eller for de
enkelte projekter.
EUDP-bestyrelsen følger ikke op på projekternes effekt en periode efter
projekternes afslutning.
Det fremgår ikke tydeligt af de eksterne evalueringer af EUDP, hvilket
grundlag konklusionerne hviler på.
Nedenfor redegør jeg for, hvilke foranstaltninger og overvejelser Rigsrevisio-
nens beretning og statsrevisorernes bemærkninger har givet anledning til.
Manglende fastsættelse af effektmål på program- og til dels projektniveau
EUDP’s
bestyrelse har på forskellig vis gennem programmets levetid arbejdet
med effekter i forhold til energipolitiske mål. Kritikken i beretningen har imidlertid
givet anledning til at se på, hvordan effektmåling på både program- og projektni-
veau kan styrkes, således at der fremadrettet skabes større gennemsigtighed af
effekter ved EUDP-tilskud. Arbejdet vil internt tage afsæt i tre spor, dels ved at
genoverveje formatet af den obligatoriske årsberetning. Dels ved en revision af
den nuværende strategi og dels ved at tænke governance ind i forbindelse med
processer, skabeloner og tværgående samarbejde om tilskudsadministration.
Arbejdet er igangsat og forventes færdigt ved udgangen af 2025. Jeg har frem-
hævet vigtigheden af dette punkt på et møde med den nye formand for EUDP
den 1. maj 2024.
Ligeledes vil jeg anmode EUDP’s
bestyrelse og sekretariat om i samarbejde
med de to andre udviklings- og demonstrationsprogrammer (Det Miljøteknologi-
ske Program og Det Fødevareteknologiske Program) at undersøge, hvordan ar-
bejdet med effektmåling af programmerne kan styrkes og tilrettelægges. Herun-
der at etablere et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere graden af grønne og øko-
nomiske effekter. Jeg forventer, at arbejdet vil blive igangsat i 2024, og at det er
afsluttet ved udgangen af 2025.
Side 2/4
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 11/2023 om Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2872220_0003.png
Energistyrelsen har taget kontakt til Økonomistyrelsen i regi af Netværk for fæl-
lesstatslig tilskudsadministration for at afsøge muligheden for en fællesstatslig
definition af begrebet
klare effektmål.
Økonomistyrelsen har tilkendegivet, at
den gerne vil facilitere en møderække, hvor der på tværs af staten og gerne i
samarbejde med Rigsrevisionen skabes dialog omkring hvordan tilskudsgivere
bedst understøtter opfølgningen på effekter af de tilskud, som staten yder.
Opfølgning på projekter en periode efter projektafslutning
Det er ministeriets vurdering, at det er omkostningstungt at lave konkret opfølg-
ning på de enkelte projekters effekter en periode efter projektafslutning. Blandt
andet gælder det, at som tiden går, vil de effekter, som EUDP-tilskuddet har af-
født, i forsvindende grad kunne adskilles fra andre forhold omkring den pågæl-
dende teknologi- og markedsudvikling i den enkelte virksomhed. Effekterne der
evt. opnås ved markedsintroduktion af den støttende teknologi, kan derfor svært
entydigt tilskrives tilskud fra EUDP.
Jeg vil imidlertid anmode EUDP’s
bestyrelse og sekretariat om i
samarbejde
med de andre udviklings- og demonstrationsprogrammer at se på, hvordan op-
følgningen på de langsigtede effekter kan tilrettelægges.
Evalueringsgrundlaget
Statsrevisorerne påpeger, at det ikke fremgår tydeligt, hvilket grundlag konklusi-
onerne hviler på, og at konklusionerne fremstår mere sikre, end datagrundlaget
umiddelbart understøtter. Ligeledes fremhæver Rigsrevisionen, at den eksterne
evaluering blandt andet er baseret på spørgeskemadata, hvilket indebærer selv-
evaluering. Selvevaluering kan medføre, at projekterne overvurderer egne resul-
tater og effekter. Ligeledes er besvarelsesprocenten forholdsvist lav (45%).
Jeg vil bede EUDP’s
bestyrelse og sekretariat
om at tage denne problemstilling
med i deres overvejelser i forbindelse med det næste udbud af programevalue-
ring. Hertil vil der blive rettet et ekstra fokus på gennemsigtighed i opgavebeskri-
velse og evalueringsdesign, samt en bredere metodeovervejelse vedrørende
usikkerhed i data og analyser.
Afslutningsvise kommentarer til bemyndigelsen til at kræve tilbagebetaling ved
kommercialisering
Jeg vil afslutningsvist kommentere på Statsrevisorernes bemærkning, om hvor-
vidt staten går glip af potentielle tilbagebetalinger af tilskuddet ved kommerciali-
sering af projekterne.
Tilbagebetaling på baggrund af kommercialisering har aldrig været hensigten
med EUDP. Det er desuden ministeriets vurdering, at der er en lang række for-
hold, som vanskeliggør udformningen af regler og vurderingskriterier for tilbage-
betalingen af tilskud eksempelvis:
Om det alene er indtjening eller (netto-)overskud, der skal give anledning til
tilbagebetaling og hvordan dette skal beregnes.
Side 3/4
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 11/2023 om Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2872220_0004.png
Inden for hvilken periode (efter projektafslutning) skal indtjening eller
(netto-) overskud beregnes?
Hvordan afgøres det, om det er de opnåede projektresultater, der har ført
til kommerciel indtjening? Typisk er det støttede projekt ikke kommercielt
og der skal efterfølgende foregå produktmodning og opbygges produktka-
pacitet.
Hvem skal tilbagebetale og med hvilken andel? Skal det være tilskudsmod-
tageren (fx et universitet) eller de kommercielle deltagere i projektet, der
faktisk opnår indtjening eller overskud?
En belysning af potentialet for tilbagebetaling skal ses i lyset af, at programmet
støtter TRL-niveauerne (Technology Readiness Level) fra 4-8, hvorfra progno-
sen til kommercialisering kan være lang, og de kommercielt bæredygtige projek-
ter ikke nødvendigvis kan tilbageføres fuldt til tilskuddet fra EUDP. Der kan fx
være sket større ændringer siden EUDP-projektet, og der kan være tilkommet
ny kapital, hvorfor der i bekendtgørelsen ikke er fastsat regler for tilbagebetaling.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 4/4