KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 283
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

15. maj 2024

Rådsmøde (energi) den 30. maj 2024

Dagsorden

Rådskonklusioner om fremme af bæredygtig elinfrastruktur

Vedtagelse

Side

REPowerEU-meddelelsen

–

vejen frem

Politisk drøftelse

Status for den europæiske grønne pagt

Politisk drøftelse

Side 1/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. Rådskonklusioner om fremme af bæredygtig elinfrastruktur

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det belgiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om fremme af

bæredygtig elinfrastruktur. Rådskonklusionerne adresserer behovet for øget plan-

lægning og koordinering af et forbundet og integreret europæisk elnet, som bl.a. kan

bidrage til EU's konkurrenceevne og opnåelse af EU's energi- og klimamål. Råds-

konklusionerne fokuserer især på koordination og integration, herunder regionalt

samarbejde, energisikkerhed, investeringer i elinfrastruktur samt skalerbarhed og

hastighed for udbygning.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske eller lovgivningsmæssige kon-

sekvenser for Danmark.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder det

vigtigt, at rådskonklusionerne understreger behovet for tættere samarbejde mellem

medlemsstater, ikke mindst i relation til omkostningsdeling og sektorkobling. Derud-

over støtter regeringen rådskonklusionernes fokus på hurtigere tilladelsesprocesser

og behovet for investeringer i europæiske net.

Det belgiske formandskab har sat rådskonklusionerne på dagsordenen for energi-

rådsmødet den 30. maj 2024 til vedtagelse.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 28. november 2023 en meddelelse om en EU-

handlingsplan for net, KOM (2023) 757. Meddelelsen opridser kerneudfordringer ved

at udvide, digitalisere og bedre udnytte EU's transmissions- og distributionsnet. Med-

delelsen præsenterer ydermere en række tiltag til fremskyndelse af udvikling og ef-

fektivisering af de europæiske net, herunder øget koordination og politisk styring,

øget adgang til finansiering og optimering af tilladelsesprocesser.

Det belgiske formandskab har energiinfrastruktur som en prioritet. Som opfølgning

på ovenstående meddelelse har formandskabet udarbejdet udkast til rådskonklusio-

ner om fremme af bæredygtig elinfrastruktur.

Det belgiske formandskab har sat rådskonklusionerne på dagsordenen for energi-

rådsmødet den 30. maj 2024 til vedtagelse.

Side 2/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner adresserer behovet for et forbundet, in-

tegreret og synkroniseret europæisk elnet på både transmissions- og distributionsni-

veau for bl.a. at sikre EU's konkurrenceevne, opnåelse af EU's energi- og klimamål

samt opretholdelsen af det indre marked og forsyningssikkerheden.

Rådskonklusionerne er organiseret under fire hovedemner: koordination og integra-

tion af europæiske elnet, energisikkerhed og resiliens af energiinfrastruktur, investe-

ringer i elinfrastruktur samt skalerbarhed og hastighed for udbygning af elinfrastruk-

tur.

Koordination og integration af europæiske elnet

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af holistisk og langsigtet netplanlæg-

ning på europæisk niveau samt styrket samarbejde mellem medlemsstater og øget

fleksibilitet i energisystemet for at lette de systemomkostninger, der bæres af hus-

holdninger og virksomheder. I konklusionerne opfordres Kommissionen til at udar-

bejde en implementeringsdagsorden, der kan adressere de primære barrierer for

brug og udrulning af elnet, samt fokusere på både en europæisk og regional tilgang

til netplanlægning, herunder sikring af øget gennemsigtighed i processen. Medlems-

staterne opfordres til at sikre et samspil mellem accelereret netudbygning og miljø-

beskyttelse, mhp. at energi frit kan flyde på tværs af grænser med tilstrækkelig ka-

pacitet i nettet mellem og i medlemsstater.

Energisikkerhed og resiliens af energiinfrastruktur

Rådskonklusionerne understreger, at energisystemet i Europa skal beskyttes mod

nye trusler, der er opstået siden 2022, og at der er behov for større koordination af

foranstaltninger ifm. energisikkerhed. Derudover understreges vigtigheden af en ef-

fektiv implementering af EU-lovgivning, der adresserer sikkerhedsproblemer, herun-

der risici inden for cybersikkerhed, og styrket samarbejde mellem offentlige myndig-

heder og aktører inden for infrastruktur.

Investeringer i elinfrastruktur

Rådskonklusionerne peger på et betydeligt investeringsbehov i elnet for at sikre et

forbundet, integreret og synkroniseret europæisk net, der kan opnå EU's mål for de-

karbonisering, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. I den forbindelse bedes

Kommissionen om at udvikle yderligere vejledning til brug af eksisterende EU-midler

til transmissions- og distributionsnet, herunder sikring af en strømlinet proces for

CEF-midler, samt udvikling af en samlet tilgang til offshore budzoner. Derudover pe-

ger konklusionerne på det øgede behov for at kunne transmittere strøm på tværs af

grænser for at kunne udvikle offshore energiproduktion omkostningseffektivt, herun-

der nødvendigheden af koordination og omkostnings- og risikodeling mellem med-

lemsstater ifm. udbygning af både radiale og hybride forbindelser.

Skalerbarhed og hastighed for udbygning af elinfrastruktur

Side 3/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådskonklusionerne fremhæver vigtigheden ved hurtigere tilladelsesprocesser for

elinfrastruktur og behovet for, at Kommissionen evaluerer behovet og muligheden

for at facilitere disse processer. Derudover fremhæves problemet ved begrænset

produktionskapaciteter, som kræver udvikling af en stærk europæisk forsynings-

kæde for infrastruktur. Derudover opfordrer konklusionerne Kommissionen til at ud-

forske muligheden for at facilitere større synlighed ved udbud af komponenter til in-

frastruktur samt overveje, hvordan harmoniserede udbudsspecifikationer og standar-

der kan accelerere udbudsprocesser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har i sig selv ingen andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at rådskonklusionerne bliver vedtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, da de adresserer behovet for større og

hurtigere udrulning af energiinfrastruktur på tværs af medlemsstater, herunder gen-

nem større koordination og planlægning samt behovet for investeringer i transmissi-

ons- og distributionsnet. Rådskonklusionerne afspejler dermed Kommissionens

meddelelse om en EU-handlingsplan for net.

Side 4/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Regeringen finder det væsentligt, at der på europæisk plan findes en model for om-

kostnings- og risikodeling ved offshore vedvarende energiprojekter, der har en euro-

pæisk merværdi i at sende grøn strøm på tværs af grænser. Investeringerne i både

infrastrukturen og produktionen bør balanceres og fordeles på baggrund af, hvem

der får fordelene ved projekterne. Dermed kan risikoen for, at elforbrugerne i med-

lemsstater med store havvindsressourcer, såsom Danmark, minimeres i forhold til

betalingen af størstedelen af den nødvendige infrastruktur, der skal til for at forsyne

andre medlemsstater med vedvarende energi. Regeringen støtter også, at konklusi-

onerne fremhæver behovet for investering i infrastrukturprojekter og er positiv over

for løsninger via Den Europæiske Investeringsbank såvel som vigtigheden af private

investeringer, da støtte til energiinfrastruktur via f.eks. CEF-puljen ikke er tilstrække-

ligt.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at rådskonklusionerne understreger nødvendig-

heden af tættere samarbejde mellem medlemsstater for at sikre bedre koordination,

planlægning og integration af energiinfrastruktur, herunder behovet for en mere re-

gional tilgang samt koblingen til brintinfrastruktur for at sikre reel sektorintegration.

Derudover støtter regeringen, at konklusionerne fremhæver vigtigheden af at facili-

tere hurtigere tilladelsesprocesser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. REPowerEU-meddelelsen

–

vejen frem

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det belgiske formandskab har planlagt, at der på rådsmødet skal være en politisk

drøftelse af vejen frem i forhold til REPowerEU. Drøftelsen forventes at have fokus

på de forskellige tiltag i meddelelsen samt de næste skridt.

Kommissionens REPowerEU-plan, der blev offentliggjort i maj 2022, fokuserer på en

række tiltag, der har til formål at frigøre EU fra russiske fossile brændsler ved at

fremskynde den grønne omstilling samt skabe et mere robust energisystem. Tilta-

gene er inddelt i fem centrale temaer: 1) energibesparelser, 2) diversificering af ener-

giimporten, 3) erstatning af fossile brændstoffer og fremskyndelse af Europas om-

stilling til ren energi, 4) intelligente investeringer og 5) udbygning af beredskabet.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter Kommissionens REPowerEU-plan og finder, at en udfasning af

EU’s afhængighed af russisk fossil energi skal ske hurtigst muligt.

Regeringen er af

den opfattelse, at der er behov for, at EU accelererer den grønne omstilling og ud-

fasningen af fossile brændsler gennem en ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken

og udbygning med vedvarende energi som en vej til europæisk energiuafhængighed

og klimaneutralitet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte

den 18. maj 2022 sin meddelelse ”RePowerEU-planen”,

KOM(2022) 230. Planen skal bl.a. medvirke til en hurtig frigørelse fra russiske fossile

brændsler ved at fremskynde den grønne omstilling i EU, ved at skabe et mere robust

energisystem og en energiunion. Planen supplerer den europæiske grønne pagt og

Fit for 55-pakken.

REPowerEU-planen fokuserer på fem hovedemner, som hhv. er energibesparelser,

diversificering af energiimport, substituering af fossile brændsler og acceleration af

omstillingen af EU til ren energi, intelligente investeringer samt forstærkelse af be-

redskabet.

Det belgiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for energirådsmødet den

30. maj 2024 til politisk drøftelse.

Side 6/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Formål og indhold

Det konkrete indhold af drøftelsen på rådsmødet kendes endnu ikke, men det for-

ventes, at drøftelsen særligt vil omhandle status på de tiltag, som er fremsat og fær-

digforhandlet i regi af meddelelsen, samt hvorvidt der er behov for yderligere tiltag

for at nå målet om frigørelse fra russiske fossile brændsler.

Drøftelsen følger op på de drøftelser, der har været på tidligere energirådsmøder i

2022 og 2023 om udviklingen på energiområdet i EU, herunder gasområdet og Rus-

lands afbrydelser af gasforsyninger til en række EU-lande,

EU’s forsyningssikkerhed

og beredskabsplanlægning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har i sig selv ingen andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at drøftelsen vil fokusere på fremskridt og status for elementer fra

RePowerEU-meddelelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens REPowerEU-meddelelse og ambitionen om at

udfase russiske fossile brændsler i det europæiske energisystem hurtigst muligt. Re-

geringen er af den opfattelse, at der er behov for, at EU accelererer den grønne

omstilling og udfasningen af fossile brændsler gennem en ambitiøs udmøntning af

Side 7/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fit for 55-pakken og udbygning med vedvarende energi som en vej til europæisk

energiuafhængighed og klimaneutralitet.

REPowerEU har desuden

–

ud over udbygning af vedvarende energi som vind

–

også sat fokus på solenergiens centrale rolle i den grønne omstilling samt behovet

for at udvikle gasmarkedet i et retning, hvor der kan transporteres og handles med

både grønne gasser og brint. Dette er i tråd med regeringens strategier for henholds-

vis grøn gas og grønne brændstoffer (PtX strategi). Danmark er bl.a. et af de førende

lande inden for biogas, og regeringen arbejder for så gode og fleksible rammer som

muligt for grønne gasser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotatet om REPowerEU-meddelelsen blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 21. juni 2022.

Side 8/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Status for den europæiske grønne pagt

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det belgiske formandskab har sat status for den europæiske grønne pagt på råds-

mødet til politisk drøftelse. Drøftelsen forventes særligt at have fokus på de tiltag og

fremskridt, der som opfølgning herpå er vedtaget og foretaget på energiområdet.

Europa-Kommissionen fremlagde i december 2019 den europæiske grønne pagt og

et tilhørende arbejdsprogram, hvori indgik de konkrete initiativer og regulering der

var nødvendige at fremsætte med henblik på at levere på øgede ambitioner på EU-

niveau. Den grønne pagt er den nuværende Kommissions strategi på det grønne

område og indeholder bl.a. en række forslag af betydning for energiområdet.

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Den europæiske grønne pagt blev som strategi på det grønne område i sin tid hilst

velkommen fra dansk side. Strategien har været med til at levere på øgede EU-am-

bitioner på det grønne område samtidig med, at der har været fokus på vækst og

beskæftigelse. Strategien har desuden hængt godt sammen med den danske rege-

rings dagsorden inden for klima, natur og miljø, herunder målet om 70 pct. reduktion

af drivhusgasser.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 11. december 2019 en meddelelse om en euro-

pæisk grøn pagt, KOM(2019) 640, med et tilhørende arbejdsprogram, der havde til

hensigt at lægge sporene for Kommissionens ambitioner på det grønne område samt

beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skulle levere herpå.

Pagten er en vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstå-

ende samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi,

hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor

den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Den har ligeledes til

formål at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte borgernes sundhed

og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen

være retfærdig og inklusiv med mennesket i centrum og fokus på dem, der står over

for de største udfordringer. Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kom-

missionens strategi for gennemførelse af FN’s 2030-dagsorden

og målene for bæ-

redygtig udvikling.

Side 9/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den europæiske grønne pagt har udgjort fundamentet for at hæve

EU’s klimamål for

2030 fra mindst 40 pct. til mindst 55 pct., at fastsætte et mål om et klimaneutralt EU

senest i 2050, vedtagelsen af en europæisk klimalov samt fremsættelsen og vedta-

gelsen af Fit for 55-pakken,

der har udmøntet EU’s klimamål for 2030 i relevant klima-

og energiregulering.

Det belgiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for energirådsmødet den

30. maj 2024 til politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Det konkrete indhold af drøftelsen på rådsmødet kendes endnu ikke, men det for-

ventes, at drøftelsen særligt vil fokusere på de tiltag og fremskridt, der som opfølg-

ning på den europæiske grønne pagt er vedtaget og foretaget på energiområdet. Det

drejer sig bl.a. om revisionerne af direktivet for fremme af vedvarende energi, ener-

gieffektivitetsdirektivet, bygningsdirektivet, brint- og gasmarkedspakken samt forord-

ningen om metanudledninger i energisektoren. Det kan også forventes, at drøftelsen

vil fokusere på vejen frem, særligt i lyset af en ny femårig kommissionsperiode går i

gang ultimo 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har i sig selv ingen andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

Side 10/11

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat om energirådsmøde den 30/5-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at drøftelsen vil fokusere på status for de tiltag og fremskridt, der er

foretaget på energiområdet i EU samlet set.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man hilst den europæiske grønne pagt velkommen i sin tid. Stra-

tegien har været med til at levere på øgede EU-ambitioner på det grønne område

samtidig med, at der har været fokus på vækst og beskæftigelse. Strategien har des-

uden hængt godt sammen med den danske regerings dagsorden inden for klima,

natur og miljø, herunder målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser.

Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for handling for at håndtere de

store globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen er enig i, at EU skal omstilles

til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk

vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse, naturen og borgernes sundhed beskyt-

tes, og hvor der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser i 2050.

På energiområdet arbejder regeringen for, at Kommissionen prioriterer en massiv

forøgelse af anvendelsen af havvind og videreudvikler energisystemer, der under-

støtter elektrificering, lagring og sektorintegration herunder power-to-X.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Den europæiske grønne pagt har tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg i 2020 til orientering, bl.a. den 28. februar 2020. Grund- og nærhedsnotat blev

oversendt den 9. januar 2020.

Side 11/11