Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 281
Offentligt
2867026_0001.png
Danmarks fremtidige
arealanvendelse
Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og
biodiversitet
Oplæg for Miljø og Fødevareudvalget samt Klima,
Energi og Forsyningsudvalget den 15. maj 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0002.png
Klimarådet ser på klima, vandmiljø og biodiversitet…
•
Klimarådets analyse tager fat i tre store klima-, miljø og naturopgaver som Danmark står
over for i de kommende år:
•
•
•
Klima.
At begrænse drivhusgasudledningerne i overensstemmelse med målene i
klimaloven
Vandmiljø.
At begrænse tabet af kvælstof til de indre danske farvande, så de får en
god økologisk tilstand og lever op til EU’s vandrammedirektiv
Biodiversitet.
At give plads til en mangfoldig biodiversitet i tråd med EU’s strategi
om, at 30 pct. af landarealet skal være beskyttet natur
… og hvordan de bedst løses sammen
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0003.png
1
Klimarådets hovedbudskaber
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0004.png
Klimarådets hovedbudskaber
Hensynet til biodiversitet og vandmiljø kan med fordel være
retningsgivende for arealplanlægningen
Effekten af indsatsen for biodiversitet og vandmiljø afhænger af, hvor den sker i landet.
Derimod er det ikke lige så vigtigt for klimaet, hvor der fx rejses ny skov. Indsats for
biodiversitet og vandmiljø giver samtidig betydelige klimagevinster.
•
Derfor bør der tages udgangspunkt i biodiversitet og vandmiljø. Udpegningen af
arealer skal ske centralt, men implementeres lokalt.
•
Timingen for igangsættelse af de enkelte tiltag på arealerne, har også stor betydning for
at opnå synergi. Det afgørende er ikke kun typen af omstillingselementer, og hvor de
placeres, men også hvor hurtigt de igangsættes og gennemføres.
4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0005.png
Klimarådets hovedbudskaber
Biodiversitet og skov skal fylde mere i landskabet
•
Landbruget lægger beslag på størstedelen af det danske landskab og giver økonomisk
aktivitet og beskæftigelse. Men det påvirker klima, miljø og biodiversitet væsentligt.
•
For at nå målene viser vores analyse, at landbrugsarealet skal reduceres med omtrent
en tredjedel. Det frigivne areal skal primært bruges til beskyttet natur i form af blandt
andet åbne overdrev, vådområde og urørt skov samt et øget areal med
produktionsskov.
•
Landbruget og fødevareindustrien behøver ikke fylde mindre i samfundsøkonomien,
hvis det lykkes at omstille og udvikle sektoren.
5
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0006.png
Klimarådets hovedbudskaber
Omkostningerne ved en koordineret indsats for klima, vandmiljø og
biodiversitet er beskedne
•
Hvis arealanvendelsen tilrettelægges med udgangspunkt i at nå målene for
biodiversitet og vandmiljø, løber de samlede omkostninger op i cirka 2,8 mia.kr. årligt.
De økonomiske beregninger omfatter også indtjening fra ny produktionsskov, så
omkostningerne drives overvejende af mindre produktion af fødevarer og foder.
•
Opfyldelse af mål for vandmiljø og biodiversitet giver en årlig klimagevinst på næsten 7
mio. ton CO
2
e, mens omkostningen er cirka 400 kr. pr. ton CO
2
e. Dette tal er lavt
sammenlignet med andre sektorer. Og så er de betydelige samfundsgevinster ved et
bedre vandmiljø, bedre biodiversitet og rekreative muligheder ikke modregnet.
6
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0007.png
2
Reguleringen af arealerne bør bygge på tre
søjler
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0008.png
De 3 søjler i en koordineret arealregulering
Geografisk kortlægning og
planlægning
Målretning af
indsatser
Prissætning af
CO
2
e-udledninger
Biodiversitet.
Overordnet plan
for udpegning af arealer til
beskyttelse af biodiversitet og
udtag af kulstofrige jorder
Jordopkøb og tilskud
gennem jordfonde
Drikkevand.
Overordnet plan for
udpegning af arealer til
beskyttelse af drikkevandet
Tilskud til økologi,
skovrejsning mv.
Klima.
Afgift på
afgørende dele
af land- og
skovbrugets
udledninger
Vandmiljø.
Plan for områder
hvor der skal ske en
kvælstofindsats med henblik på
at sikre vandmiljøet
Tilskud, EU-midler,
krav mv.
8
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0009.png
Første søjle: Udpegning af arealer
•
Hensynet til vandmiljø og biodiversitet kræver geografisk fokus.
o
Arealer som er særligt kritiske i forhold til vandmiljøet er allerede udpeget af
Miljøstyrelsen
o
En udpegning af arealer, som prioriteres til biodiversitet udestår. Her er
Biodiversitetsrådet kommet med oplæg til, hvordan en udpegning kan finde sted.
•
En målrettet indsats for at styrke natur og dyreliv kræver, at vi kender de
sammenhængende arealer, der skal beskyttes.
•
Derfor bør regeringen sikre, at arealer reserveret til biodiversitet udpeges hurtigt, så en
samlet arealplanlægning kan finde sted
9
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0010.png
Anden søjle: Målrettet indsats
•
De udpegede arealer bør danne grundlag for en målrettet indsats til gavn for blandt andet
vandmiljø, biodiversitet og drikkevand. Det kan være ordninger, der fremmer
skovrejsning eller sammenhængende naturarealer gennem tilskud, auktionsordninger
eller bedre arbejdsdeling imellem forskellige typer af jordfonde.
•
Ordningerne skal præmiere de indsatser, hvor synergierne er størst. Fx bør skov især
plantes, der hvor det også gavner vandmiljøet. Mange af disse tanker findes allerede i den
nuværende regulering. De bør videreføres og styrkes. Det er samtidig vigtigt, at
ordningerne udformes, så de tilskynder til hurtig handling.
•
Der er tale om en omfattende koordineringsopgave for de relevante myndigheder. Det er
ikke en let opgave. Men det gør det bare endnu vigtigere at komme hurtigt i gang
10
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0011.png
Tredje søjle: Afgift på drivhusgasser
•
Ekspertgruppen for en grøn skattereform har i februar 2024 fremlagt modeller for,
hvordan man i praksis kan afgiftspålægge store dele af udledningerne fra landbruget og
arealerne. Selv om en koordinering af arealindsatsen er vigtig, ser Klimarådet intet til
hinder for, at én af ekspertgruppens modeller implementeres hurtigst muligt.
•
En afgift på landbrugets udledninger fra især husdyr og gødning vil skubbe på for en
strukturel omstilling og en mere effektiv arealanvendelse med mindre foderproduktion,
mere skovrejsning og udtag af kulstofrige jorder.
11
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0012.png
3
Hvad har vi gjort?
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0013.png
Analysens tre scenarier
13
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0014.png
Analysen fokuserer på klima, biodiversitet og vandmiljø
Målsætninger og hensyn som
analyseres med høj detaljeringsgrad i
analysen
•
•
•
Hensyn til drivhusgasreduktioner på
landarealerne
Opfyldelse af EU's
vandrammedirektiv
EU-mål for beskyttelse af
biodiversitet på 30 pct. af Danmarks
landareal
Nationalt mål om skovrejsning
Nationalt mål om udtag af
eksisterende skov til urørt skov
Målsætninger og hensyn der
behandles i analysen med mindre
detaljeringsgrad
•
•
•
Beskyttelse af
drikkevandsressourcen
Fordobling af det økologiske areal
Placering af vedvarende
energianlæg på arealerne i form af
solcelleparker
Fødevareproduktion
Anvendelser af arealet som ikke
behandles i analysen
•
•
•
•
•
•
•
•
Bosætning og infrastruktur
Klimatilpasning
Råstofindvinding
Udledning af kemikalier til
vandmiljøet
Tab af fosfor til vandmiljøet
Mål for rekreative områder
Vindmølleparker på land
Udnyttelse af havarealet
•
•
•
14
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0015.png
4
Resultater
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0016.png
Analysens resultater: klima, vandmiljø, biodiversitet og omkostninger
i 2050 for analysens tre scenarier
16
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0017.png
Analysens resultater: Opfyldelse af målsætninger i 2050 for
analysens tre scenarier
17
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0018.png
Arealerne skal levere et stort CO
2
-optag i fremtiden
•
Klimaloven sigter mod et nettonul mål i 2050, og regeringen ligger op til det allerede i
2045.
•
En del af drivhusgasudledningerne fra arealerne kan reduceres, men det er svært med
kendt teknologi at reducere til nul. Derudover er der også andre sektorer, hvor
udledningerne ikke kan bringes i nul.
•
Derfor er der brug for, at arealerne leverer negative udledninger i form af kulstoflagring
for at bringe os i mål. Her vil specielt skovrejsning spille en vigtig rolle.
•
Det vil betyde store forandringer for hele samfundet såvel som for arealerne.
18
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0019.png
Mere natur og skov, mindre landbrugsareal
Ikke klassificeret
I dag
Bygning og
befæstede realer
Landbrugsarealer
ekstensivt
Skov i produktion
Klima-
scenarie
Klimarådet ser på,
hvordan landskabet
kunne se ud i 2050
Klima- og
vandmiljø-
scenarie
Naturarealer,
vandløb og søer
inkl. urørt skov
Landbrugsarealer i
omdrift
Biodiversitets-
og vandmiljø-
scenarie
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Arealfordeling
19
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0020.png
Fordeling af effekter for rekreativ adgang samt samlede
omkostninger
- Fordelt på 98 kommuner (th.) i biodiversitets- og vandmiljøscenariet
20
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Notat fra Klimarådet om Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet
2867026_0021.png
Tak for opmærksomheden