Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 273
Offentligt
2858982_0001.png
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0002.png
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Indholdsfortegnelse
Resumé
Om Danmarks globale klimapåvirkning
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Klimaaftrykket fra forbrug
Fremskrivning af klimaaftrykket fra forbrug
Nøgletal for forbrug
Klimaaftrykket fra import
Klimaaftrykket fra eksport
Klimaaftrykket fra offentlige indkøb
Energibalancen
Faste biobrændsler
Biobrændstoffer
International transport
1
8
15
21
25
28
31
35
40
47
54
60
68
69
72
78
80
83
90
93
97
106
109
113
117
119
Klimaindsatser fra erhvervslivet
11
12
Danmarks grønne eksport
Store danske virksomheders klimaarbejde
Myndighedernes globale indsatser
13
14
15
16
17
18
19
Globale klimaambitioner
Globale reduktioner
Globale klimatilpasningsindsatser
Klimabistand og finansiering
Klimaaftrykket af offentlige og private investeringer i udlandet
Samarbejde med erhvervslivet om grønne løsninger
Referencer
Ordforklaringer og forkortelser
Oversigt over bilag og baggrundsmateriale
Liste over figurer
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0004.png
1
Resumé
Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering (GA24) er en analyse af,
hvordan danske forbrugere, dansk erhvervsliv og danske myndigheder på forskellige
måder påvirker udledningerne af drivhusgasser uden for Danmark. Klimaforandringerne
er en global udfordring, og afrapporteringen bidrager med et vigtigt blik på Danmarks
rolle i den globale klimaindsats. Resultaterne i afrapporteringen kan understøtte
Danmarks videre arbejde med klimaindsatsen.
GA24 er opdelt i fire delemner: 1) Danmarks klimaaftryk 2) Fokus på energi og transport
3) Klimaindsatsen fra erhvervslivet og 4) Myndighedernes globale indsatser.
Danmarks klimaaftryk
I GA24 opgøres udledningerne forbundet med de varer og serviceydelser, Danmark har
importeret, forbrugt og eksporteret. Derudover fremskrives klimaaftrykket for forbrug til
2035 på baggrund af forskellige scenarier. Dette suppleres med en analyse af en række
nøgletal for forbrugsområder med et væsentligt klimaaftryk. Endelig præsenteres en
opgørelse af klimaaftrykket af de offentlige indkøb.
Klimaaftrykket fra forbrug er en opgørelse af de drivhusgasudledninger, der finder sted
både inden for Danmarks grænser og i udlandet, som er tilknyttet dansk forbrug. Det
forbrugsbaserede klimaaftryk
er for 2022 opgjort til 64 mio. ton CO
2
e.
Det svarer til ca.
11 ton CO
2
e pr. dansker.
Opgørelsen viser, at over halvdelen af udledningerne knyttet til Danmarks forbrug fandt
sted i udlandet. Dansk forbrugs klimaaftryk er ifølge opgørelsen
størst i Europa og Asien.
Knap 13 mio. ton CO
2
e udledes i EU27, mens 7,4 mio. ton CO
2
e udledes i Kina.
Størstedelen af det forbrugsbaserede klimaaftryk er relateret til
husholdningernes
forbrug
(59 pct.), som dækker over de varer og serviceydelser private husholdninger
køber. Ifølge opgørelsen knytter udledninger fra husholdningernes forbrug sig særligt til
føde- og drikkevarer samt transport. Især husholdningernes forbrug af boligprodukter,
beklædning og elektronik sætter større aftryk i udlandet end i Danmark.
Fremskrivning af klimaaftrykket fra forbrug præsenterer resultaterne af fremskrivningen
af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til 2035. Fremskrivningen er forbundet med
væsentlige usikkerheder. Fremskrivningen tager udgangspunkt i et frozen policy-
scenarie for udviklingen af danske udledninger samt en række scenarier for udviklingen
af udledningerne fra omverdenen. Alt efter hvordan omverdenen udvikler sig, forventes
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk ifølge fremskrivningen at
falde til mellem ca.
30-49 mio. ton CO
2
e i 2035.
I et current policy-scenarie for omverdenen, hvor
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0005.png
2
omverdenens lande ikke igangsætter andre klimatiltag, end dem som allerede er
implementeret frem til 2020, opgøres det forbrugsbaserede klimaaftryk til
ca. 49 mio. ton
CO
2
e i 2035.
I et NDC-scenarie (nationally determined contributions), hvor det antages, at
omverdenens lande når i mål med deres indmeldte klimahandlingsplaner under
Parisaftalen, opgøres Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til
ca. 45 mio. ton CO
2
e i
2035.
I scenarier, hvor de globale temperaturstigninger begrænses til 2
˚C
eller 1,5
˚C
i
2100, opgøres det forbrugsbaserede klimaaftryk til hhv.
ca. 35 eller ca. 30 mio. ton CO
2
e i
2035.
På tværs af scenarierne vil dansk forbrug fremadrettet sætte
en voksende andel af
klimaaftrykket i udviklingsøkonomier.
Nøgletal for forbrug beskriver en række konkrete aktiviteter vedr. Danmarks forbrug af
transport, fødevarer, elektronik og energi. Nøgletallene for
persontransport
med bil og fly
viser et
øget forbrug
over tid, herunder for det seneste år. Der ses samtidig et øget salg
af elbiler. For fødevarer ses, at danskernes
kødforbrug
i seneste statistikår 2021 er
faldet
en lille smule,
men forbruget af kød pr. indbygger har generelt været relativt svingende i
hele perioden 2010-2021.
Salget af elektronik
er steget siden 2012, og toppede i 2021,
hvorefter det i 2022 faldt til ca. samme niveau som i 2019. Samlet set er der tale om en
stigning på ca. 40%
i elektroniksalget siden 2012. Det samlede
el- og varmeforbrug
i
husholdningerne var
30 GJ
pr. indbygger i 2022, mens
VE-andelen
af dette var
72 pct.
El-
og varmeforbruget i husholdningerne er lavere end i 1990, og
VE-andelen er steget
betragteligt
over perioden.
Klimaaftrykket fra Danmarks import opgøres til
108 mio. ton CO
2
e i 2022.
Opgørelsen
omfatter værdikæden for de importerede varer og serviceydelser frem til, at de går fra
udenlandske til danske hænder. Udledningerne fra Danmarks samlede import indeholder
både udledninger knyttet til de varer og serviceydelser, som forbruges i Danmark og de
varer og serviceydelser, som eksporteres videre.
Udledningerne relateret til dansk import steg ifølge opgørelsen med
6,5 mio. ton CO
2
e fra
2021 til 2022. Niveauet i 2022
ligger højere end i årene op til covid-19-pandemien.
Samtidig er dansk import de seneste 10 år ifølge opgørelsen blevet mindre
klimabelastende pr. importkrone.
Størstedelen af Danmarks importudledninger fandt sted i
Europa med 41,5 mio. ton
CO
2
e
og i
Asien med 36,5 mio. ton CO
2
e.
Opgørelsen viser, at det største klimaaftryk fra
dansk import på landeniveau blev sat i Kina og Tyskland.
Klimaaftrykket fra Danmarks eksport opgøres til knap
130 mio. ton CO
2
e i 2022.
Lidt over
halvdelen af udledningerne opgøres til at finde sted i udlandet
i form af produktion af
importerede varer, som enten indgår i de produkter Danmark eksporterer, eller
eksporteres direkte videre. Den anden
halvdel opgøres til at være danske udledninger.
Opgørelsen viser, at ca. halvdelen af de samlede udledninger fra dansk eksport er knyttet
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0006.png
3
til
transportbranchen,
hvoraf størstedelen er knyttet til danske rederiers fragt af varer.
Siden 2016 er klimabelastningen pr. eksportkrone ifølge opgørelsen blevet mindre. Lidt
over halvdelen af udledningerne fra dansk eksport gik
til Europa.
Uden for Europa aftager
særligt
Asien og USA
en stor del af dansk eksport.
Klimaaftrykket af de offentlige indkøb i 2022 opgøres til
14,3 mio. ton CO
2
e.
Indkøbene
fra staten står for 32 pct., regionerne 23 pct. og kommunerne for 45 pct. af
udledningerne. Kategorien byggeri og anlæg står i opgørelsen for ca. 25 % af
udledningerne på tværs af de offentlige indkøb. Klimaaftrykket af offentlige indkøb er
steget med 2 pct. siden 2019, mens det er faldet med 9 pct. ift. 2021. Det samlede
klimaaftryk af de offentlige indkøb fremskrives til
15,6 mio. ton CO
2
e i 2030.
Fokus på energi og transport
Energi og transport er områder, som har en væsentlig klimapåvirkning både i Danmark
og i udlandet. I GA24 beskrives drivhusgasudledningerne forbundet med både Danmarks
import og eksport af brændsler samt eludvekslingen mellem Danmark og udlandet.
Nettoudledningerne fra det danske forbrug af faste biobrændsler opgøres i denne del af
GA24, såvel som vugge-til-grav-udledningerne fra dansk forbrug af biobrændstoffer.
Derudover opgøres drivhusgasudledningerne relateret til international luft- og skibsfart,
som har tilknytning til Danmark og danske virksomheder.
Energibalancen giver et overblik over energistrømme ind og ud af Danmark via en
opgørelse af Danmarks import og eksport af brændsler og el.
I det seneste årti, 2010-2020 importerede Danmark flest brændsler fra Norge, Rusland
og Sverige, mens vi eksporterede mest til
Sverige, Nederlandene og Tyskland.
Opgørelsen viser, at de samlede drivhusgasudledninger knyttet til import af brændsler i
alle årene 2015-2022 er opgjort til at være højere end udledningerne knyttet til eksport af
brændsler. Frem mod 2030 forventes billedet dog at skifte, så udledningerne forbundet
med dansk import af brændsler skønnes at være mindre end udledningerne ved
eksporten. Såfremt forventede fremtidige danskproducerede PtX-produkter anvendes
som erstatning for fossile brændsler i udlandet, vil Danmark bidrage til at reducere
udledninger i udlandet. Den største reduktion i udlandet kan forventes ved, at PtX-
produkter direkte erstatter brint fra naturgas.
Opgørelsen viser, at Danmarks elimport i 2022 medførte
0,6 mio. ton CO
2
e-udledninger
i
udlandet, hvor Danmarks eleksport i 2022 medførte
0,6 mio. ton CO
2
e-udledninger
i
Danmark og samtidig reducerede CO
2
e-udledninger i udlandet med
1,0 mio ton.
Dertil
viser opgørelsen, at selvom udlandets elproduktion bliver fortsat grønnere, vil dansk
eleksport fortsat
reducere udledninger i udlandet
i 2035, da dansk eleksport vil have en
lavere udledningsfaktor end den el, der produceres i udlandet.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0007.png
4
Faste biobrændsler har erstattet en stor del af Danmarks tidligere forbrug af fossile
brændsler. Høst af træ og anden biomasse opgøres jf. FN’s retningslinjer som en
udledning i det land, hvor træet høstes. Hvis biomassen efterfølgende brændes af i fx
kraftværker, beregnes det som en nuludledning i forsyningssektoren, da udledningen
allerede er opgjort ifm. høsten af biomassen, jf. FN’s retningslinjer. Derved undgås
dobbelttælling af udledninger fra biomasse. I GA24 opgøres udledninger fra faste
biobrændsler fra et andet perspektiv, hvor alle danske og globale udledninger knyttet til
brug af biomasse i den danske forsyningssektor beskrives samlet.
Ifølge beregningen medførte det danske forbrug af træpiller, træflis og brænde til el og
fjernvarme såvel som til direkte opvarmning i husholdninger i 2022 en udledning på
12,4
mio. ton CO
2
i forbrugsåret. Heraf udgjorde de tidsafhængige midlertidige biogene
udledninger fra forbrænding m.m.
11,6 mio. ton CO
2
. Nettoudledningerne
forbundet med
forbruget af træbrændsler i 2022 beregnes til at
falde eksponentielt over tid.
Efter ti år vil
mængden af CO
2
i atmosfæren, der er knyttet til det konkrete forbrug i 2022, være
faldet
47 pct.
efter 20 år
67 pct.
og efter 30 år
78 pct.
Biobrændstoffer anvendes i Danmark som et alternativ til fossile brændsler og bidrager
derigennem til at reducere drivhusgasudledninger fra transportsektoren. I GA24 opgøres
udledninger forbundet med flydende biobrændstoffer forbrugt i Danmark inklusiv
udledningerne forbundet med produktion (dyrkning og bearbejdning), transport og brug
af biobrændstoffer. Vugge-til-grav-udledningen af CO
2
e fra biobrændstoffer opgøres i
2022 til ca.
0,25 mio. ton.
Vugge-til-grav-udledningen er som vægtet gennemsnit faldet
fra 34,7 g/MJ i 2018 til 24,0 g/MJ i 2022. Udledningerne fra biobrændstoffer opgøres til
mere end det dobbelte, når indirekte udledninger relateret til ændringer i arealanvendelse
medregnes.
International transport redegør for udledninger fra international luft- og skibsfart med
tilknytning til Danmark. De to sektorer er grundlaget for størstedelen af den
internationale transport af både fragt og passagerer. Luftfartens aktiviteter omhandler
hovedsageligt passagertransport, hvilket betyder, at passagerfly er den primære kilde til
sektorens udledning af drivhusgasser. Udledningerne forbundet med danske og
udenlandske luftfartsselskabers flyvninger til og fra Danmark i 2022 er opgjort til cirka
4,2 mio. ton CO
2
e.
Skibsfartens aktiviteter er domineret af varefragt mellem lande og verdensdele på store
container- og fragtskibe. Udledningerne knyttet til danskopererede skibe i udenrigsfart er
i 2021 opgjort til cirka
37,5 mio. ton CO
2
e.
Covid-19-pandemien medførte betydelige reduktioner i flytransportens aktiviteter og
CO
2
e-udledninger. Skibsfarten var i mindre grad berørt af pandemiens restriktioner. Af de
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0008.png
5
nyeste tilgængelige data i GA24 ses, at aktiviteten og udledningerne globalt i begge
sektorer efterfølgende igen er steget og på vej mod niveauerne før Covid-19.
Klimaindsatser fra erhvervslivet
Virksomheder har stor indflydelse på verdens drivhusgasudledninger, da der er
udledninger forbundet med alt fra produktion, drift og transport til brugen af de solgte
produkter. Klimaaftrykket fra danske virksomheders aktiviteter indgår i opgørelserne af
udledningerne forbundet med forbrug, import og eksport. Derudover opgøres i GA24 den
økonomiske og klimamæssige værdi af dansk eksport af grønne energi- og
miljøteknologier. Dertil præsenteres en analyse af de største virksomheders parathed ift.
nye EU-krav om afrapportering på klimaområdet.
Danmarks grønne eksport opgør eksportomsætningen af grønne energi- og
miljøteknologier samt potentialet for CO
2
-reduktioner i brugsfasen for den eksporterede
teknologi. Danmark eksporterede i 2023 for
64 mia. kr. grøn energiteknologi
og
ca. 23
mia. kr. grøn miljøteknologi.
Over produkternes levetid estimeres den danske eksport af
energiteknologier i 2023 at muliggøre
reduktion af mellem 120 og 212 mio. ton CO
2
. Det
svarer til 4-8 mio. ton CO
2
i ét givent år af teknologiens levetid. Det er vind- og
vandteknologi, der dominerer den grønne eksport. Tyskland var i 2023 den største
aftager af grønne danske energiteknologier, da landet aftog for 10 mia. kr.
Store danske virksomheders klimaarbejde analyserer, i hvilket omfang de 100 største
danske ikke-finansielle og de 10 største finansielle virksomheder på nuværende
tidspunkt rapporterer deres klimaaftryk og klimamålsætninger.
Størstedelen af alle
virksomhederne rapporterer i en eller anden grad på deres udledninger for regnskabsåret
2022.
25% af de 110 virksomheder rapporterer udledninger på både scope 1 og 2 samt
laver en komplet opgørelse/estimering af alle scope 3-kategorier, hvilket er en betydelig
stigning sammenlignet med 2021, hvor tallet var 14 pct.
De fleste af virksomhederne tager udgangspunkt i Drivhusgasprotokollens (GHG-
protokollen) regnskabsstandarder. En betydelig andel af virksomhederne får også
foretaget 3. parts revision af deres klimaregnskaber.
71 pct. af de ikke-finansielle
virksomheder og 70 pct. af de finansielle virksomheder
har desuden sat reduktionsmål i
deres seneste årsrapporter.
Myndighedernes globale indsatser
Danmark gør på en række områder en indsats for at påvirke den grønne og bæredygtige
omstilling i verden. Det sker gennem erfaringsudveksling og klimadiplomatiske indsatser
via bilateralt og multilateralt samarbejde samt via EU. I GA24 gennemgås en række
udvalgte indsatser for 2023, der bidrager til at reducere drivhusgasudledningerne globalt
og understøtter klimatilpasning i udlandet.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0009.png
6
Globale klimaambitioner redegør for, hvordan Danmark skubber på for at andre lande og
aktører øger deres ambitioner på klimaområdet. Forud for COP28 var Danmark vært for
Copenhagen Climate Ministerial, med facilitering af konsultationer om
det første globale
stocktake
på Parisaftalens langsigtede målsætninger. Under COP28 blev den dansk-
initierede alliance Group of Negative Emitters lanceret. Alliancen arbejder for
at flere
lande sætter negative emissionsmål inden COP30
og for at udvikle de politiske rammer
og tekniske løsninger, der er nødvendige, for at opnå negative emissioner. I september
2023 blev det afrikanske initiativ Accelerated Partnership for Renewables in Africa
præsenteret. Danmark har sammen med Tyskland været de primære donorlande til at
støtte initiativet, hvis formål er
etableringen af en afrikansk ledet koalition af lande med
ambitiøse målsætninger for en grøn energitransition.
Globale reduktioner understøttes af Danmark via klimabistanden, der støtter en række
forskellige multi- og bilaterale indsatser. Danmark arbejder for at de lande, der udleder
mest, reducerer deres udledninger, og at udviklingslandene gennemgår en bæredygtig
udvikling. Danmark bidrog i 2023 bl.a. til projekter vedrørende
genopbygning og
omstilling til vedvarende energi i Ukraine
samt til understøttelse af den Internationale
Maritime Organisations arbejde med udforskning og udvikling af shippingruter til lav-
emissions skibe i udviklingslande. Danmark har gennem sine bilaterale samarbejder igen
i
2023 delt viden og erfaringer på energi-, miljø-, og fødevareområdet
mhp. at opbygge
partnerlandenes kapacitet på området.
Globale klimatilpasningsindsatser støttes gennem både bilaterale og multilaterale
kanaler som en del af klimabistanden i 2023. Danmark har i 2023 bidraget via bistand til
at
øge modstandsdygtigheden
overfor klimaforandringerne hos de mest sårbare
mennesker og grupper og til at fremme klimatilpasningsindsatser, der samtænker miljø,
klima og biodiversitet. Aktuelle projekter har bl.a. fokus på tidlig varslingssystemer,
adgang til rent drikkevand og klimaresilient landbrug.
Klimabistand og -finansiering belyser Danmarks klimabistand og mobiliserede
klimafinansiering. Klimabistanden udgjorde i 2022
omkring 1,9 mia. kr.,
hvoraf ca. 60 pct.
gik til klimatilpasningsindsatser og ca. 40 pct. gik til reduktionsindsatser. Danmark er
med til at øge de private investeringer i klimaet, når Danmark stiller med offentlig
finansiering til projekter, da det sænker risikoen for de private investorer.
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU),
som er ejet af Udenrigsministeriet,
mobiliserede i 2022 omkring 1,9 mia. kr. i finansiering
til klimaprojekter. Danmark
bidrager også til at mobilisere både offentlig og privat finansiering
gennem de
multilaterale udviklingsbanker.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0010.png
7
Klimaaftryk af offentlige og private investeringer i udlandet belyser klimaaftrykket af
Danmarks offentlige investeringer og finansieringer i udlandet via de statslige fonde
Danmarks Eksport og Investeringsfond (EIFO) og Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU) samt klimaaftrykket fra danske forsikrings- og pensionsselskabers,
investeringsforeningers og penge- og realkreditinstitutters aktier og erhvervsobligationer
i børsnoterede udenlandske virksomheder
[1]
.
Den statslige finansieringsfond EIFO har opgjort det samlede klimaaftryk fra finansiering
af projekter internationalt til
2,97 mio. ton CO
2
e
i 2023. IFU, Investeringsfonden for
Udviklingslande, har opgjort klimaaftrykket for sin portefølje i 2022 til
ca. 0,77 mio. ton
CO
2
e.
De danske private investeringsfonde finansierede tilsammen scope 1- og 2-
udledninger for
ca. 3,5 mio. ton CO
2
e i 2023
gennem deres investeringer i aktier og
erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske virksomheder, mens forsikrings- og
pensionsselskaber finansierede scope 1- og 2-udledninger for ca.
5,8 mio. ton CO
2
e
og
penge- og realkreditinstitutter for
0,2 mio. tons CO
2
e.
Samarbejde med erhvervslivet om grønne løsninger beskriver initiativer, der fremmer
erhvervslivets mulighed for at bidrage til den danske globale klimaindsats.
Handlingsplanen for Økonomisk Diplomati 2022-2023 har bl.a. fokus på at
forbedre
rammevilkårene
multilateralt og bilateralt for
danske virksomheder og dansk eksport af
grønne løsninger.
Derudover har der i 2023 været fokus på udmøntning af
handlingsplaner for øget grøn eksport samt en styrkelse af den danske fødevareklynges
og den danske vandbranches grønne eksport. Dertil er der etableret et
biodiversitetspartnerskab med fokus på fremme af biodiversitetsindsatser i
virksomhedernes værdikæde.
Tallene er ikke direkte sammenlignelige pga. metodiske forskelle (fx mangler branchetallene fra Nationalbanken scope
3, mens scope 3 indgår i EKF og IFU-beregningerne. Derudover bør det bemærkes fsva. de private investeringer, at der er
en række investeringer, som Nationalbanken ikke har med, fx mangler øvrige typer af obligationer, unoterede aktier m.v.
Dvs. at der her ikke er tale om en opgørelse af den totale porteføljes klimaaftryk.
[1]
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0011.png
8
Om Danmarks globale
klimapåvirkning
Fokus er på Danmarks globale påvirkning af klimaet
Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering (GA24) har ophæng i
Klimaloven og giver et billede af den klimaeffekt og den klimaindsats uden for landets
grænser, som forbrugere, erhvervsliv og myndigheder i Danmark på forskellig vis kan
være med til at påvirke.
Formålet med den årlige afrapportering er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af
klimaet, jf. boks 1 og bilag 1.
Boks 1: Formålet med den globale afrapportering (Klimaloven, 2020)
”Formålet med afrapporteringen er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet. Der vil
både være tale om negativ påvirkning, eksempelvis i forhold til forbrug, men også positiv
påvirkning, eksempelvis i forhold til konkrete bilaterale landesamarbejder, hvor Danmark bl.a.
bidrager med at omstille landenes energisektor”.
Afrapporteringen udkommer som supplement til Klimastatus og –fremskrivning, der
alene beskæftiger sig med drivhusgasudledninger fra dansk grund, jf. boks 2.
Boks 2: Klimastatus og –fremskrivning
Med den årlige Klimastatus og –fremskrivning udarbejdes en status for og fremskrivning af
CO
2
e-udledninger fra dansk grund baseret på vedtagen politik. Dette sker på baggrund af FN’s
opgørelsesprincipper, der anvendes på tværs af lande, EU og resten af verden til at vurdere
fremdrift i forhold til internationalt vedtagne målsætninger. Danmarks målsætning om 70 pct.
reduktion i 2030 er på samme måde relateret til drivhusgasudledninger fra dansk grund i
overensstemmelse med FN’s opgørelsesprincipper
1
.
De internationale opgørelsesmetoder for drivhusgasudledninger tager udgangspunkt i vejledninger udarbejdet af FN’s
klimapanel (IPCC, Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, 2006). Alle lande under FN’s klimakonvention skal
opgøre og rapportere udledninger af drivhusgasser efter IPCC’s vejledninger for at sikre sammenlignelighed. Principperne
for opgørelserne af de enkelte landes udledninger er, at udledninger opgøres ud fra det såkaldte territorialprincip, der går
ud på, at udledninger tælles med i det land, de finder sted. Det gælder også arealanvendelse, hvor fx træfældning skal
bogføres med en CO
2
e-udledning i oprindelseslandet, selvom biomassen herfra måtte blive eksporteret og anvendt til
energiformål i et andet land.
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
9
Den årlige offentliggørelse af afrapporteringen og Klimastatus og –fremskrivning i april
er et element i det årshjul, der fastlægges med Klimaloven. Formålet med Klimalovens
årshjul er at sikre en løbende opfølgning på, om den danske klimaindsats understøtter
opfyldelsen af Klimalovens målsætninger.
Opbygning af Danmarks globale klimapåvirkning 2024
GA24 består af en hovedrapport inkl. bilag samt 20 baggrundsnotater, der uddyber de
emner, der belyses i afrapporteringen. I hovedrapporten er der fokus på at formidle
hovedresultaterne. Beskrivelser af supplerende resultater, metodetilgang, datagrundlag
m.v. skal således findes i baggrundsnotaterne.
Hovedrapporten er opdelt i fire overordnede dele: 1) Danmarks klimaaftryk 2) Fokus på
energi og transport 3) Klimaindsatser fra erhvervslivet 4) Myndighedernes globale
indsatser, jf. Figur 1.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0013.png
10
Figur 1: Opbygning af GA24
Del 1
tager udgangspunkt i, at et produkt ofte sætter klimaaftryk i flere lande, inden det
forbruges. Her sættes fokus på Danmarks klimaaftryk som resultat af Danmarks import,
forbrug og eksport af varer og services. Desuden dykkes der ned i en række
forbrugsområder. Med
del 2
sættes der fokus på udledningerne forbundet med
Danmarks energiforbrug i form af el og brændsler samt udledningerne forbundet med
international transport. Med
del 3
sættes der fokus på klimaindsatser hos de store
danske virksomheder, og reduktioner som kan knyttes til eksport af grøn energi- og
miljøteknologi. Afslutningsvis indeholder
del 4
en gennemgang af myndighedernes
indsatser for bl.a. at reducere de globale udledninger.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
11
Der findes endnu ikke en international ensartet opgørelsesmetode for et lands globale
klimapåvirkning. Opgørelsen af Danmarks Globale Klimapåvirkning er forbundet med
usikkerhed, og ikke alle aspekter af denne er belyst. Metoder og datagrundlag for
opgørelsen forbedres desuden løbende.
Sådan har vi gjort
Resultaterne i GA24 er udarbejdet på baggrund af en række forskellige datakilder og
metoder, som man kan læse mere om i baggrundsnotaterne.
Danmarks udledninger knyttet til forbrug, import og eksport
er beregnet på baggrund af
en input-output-model. Grundmodellen er den samme, som Energistyrelsen anvendte i
sidste års globale afrapportering (GA23). Metoden er baseret på en Simplified SNAC-
tilgang (Tukker, et al., 2018) og kombinerer data fra Danmarks Statistik med data fra den
globale database EXIOBASE. Modellen beregner drivhusgasudledninger knyttet til de
varer og serviceydelser, som Danmark forbruger, importerer og eksporterer. Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort i samarbejde med Danmarks Statistik.
Fremskrivningen af Danmarks forbrug
er beregnet i samarbejde med DREAM og baserer
sig grundlæggende på den samme metodiske tilgang som den historiske opgørelse af
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. DREAM fremskriver dansk økonomi ved brug
af den miljø- og klimaøkonomiske model GrønREFORM, hvor danske udledninger er
kalibreret op imod sidste års Klimastatus og -fremskrivning. Dette kombineres med fire
scenarier for omverdenens udvikling, som er implementeret i EXIOBASE.
Klimaaftrykket af de offentlige indkøb
er baseret på fakturadata og energiforbrugsdata,
som Økonomistyrelsen har indsamlet fra hhv. staten inkl. selvejede institutioner,
regionerne og fra SKI, som har indsamlet og sammenlagt data for kommunerne.
Indkøbskategorierne er matchet med data for udledninger, og dernæst er klimaaftrykket
beregnet.
Nøgletal for dansk forbrug
er baseret på tal fra Danmarks Statistik, Vejdirektoratet,
Trafikstyrelsen, Dansk Producentansvar, FAOSTAT og Energistyrelsen.
Energibalancen
beskriver opgørelserne af både Danmarks
brændselsbalance
og
eludveksling
. Brændselsbalancen belyser dansk import og eksport af brændsler.
Opgørelserne går på tværs af fossile brændsler og brændsler af vedvarende energi og
ser på energimængder, udledninger ved forbrænding og hvilke lande Danmark importerer
fra og eksporterer til. Historiske data er primært baseret på Energistyrelsens
energistatistik (mængder), Danmarks Statistik (landefordeling) og for fremskrivningsår
Klimastatus og -fremskrivning 2024 (KF24). For PtX-brændsler er tilgangen anderledes
end for øvrige brændsler, eftersom der ses på, hvad brændslet fortrænger ved eksport
og ikke på udledninger ved forbrænding af PtX.
Eludveksling belyser dansk import og eksport af el. Opgørelsen ser på emissioner for
hver time baseret på det gennemsnitlige elproduktionsmiks for eksport (elproduktion i
Danmark) og import (elproduktion i udlandet). For historiske år baserer opgørelsen sig
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
12
på data fra Energinet (samme data, der anvendes til deres miljødeklaration) og for
fremskrivningsår anvendes detaljerede modelresultater fra Klimastatus og -
fremskrivning 2024 (KF24).
Udledninger knyttet til Danmarks forbrug af
faste biomassebrændsler
er baseret på
indberettede data om forbrug af faste biomassebrændsler i Danmark samt beregninger
fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN, 2022) og (Nielsen, 2024).
Udledninger knyttet til Danmarks forbrug af
biobrændstoffer
er baseret på indberettede
data om forbrug biobrændstoffer i Danmark.
International transport
er baseret på officiel statistik fra Energistyrelsen, Danmarks
Statistik, Trafikstyrelsen og International Maritime Organisation (IMO).
Store danske virksomheders globale klimaarbejde
er baseret på en dataindsamling, som
Energistyrelsen har gennemført ved at gennemgå års- og bæredygtighedsrapporter for
de 100 største, danske ikke-finansielle virksomheder og de 10 største finansielle
virksomheder.
Danmarks grønne eksport
bygger på analyser vedr. eksport af energiteknologi, som
Energistyrelsen udgiver i samarbejde med Dansk Industri, Green Power Denmark og
Dansk Fjernvarme, samt på Miljøstyrelsens analyse af eksport af vandteknologi og
styrelsens data for eksport af affalds- og renluftsteknologier. Opgørelsen af de
potentielle drivhusgasreduktioner knyttet til Danmarks grønne eksport er baseret på data
fra Energistyrelsens Teknologikataloger.
Myndighedernes globale indsatser
er afrapporteret ved bidrag direkte fra de ansvarlige
aktører for klimabistand (Udenrigsministeriet) og bilaterale energi-, fødevare- og
miljøsamarbejder (Energistyrelsen, Fødevarestyrelsen og Miljøministeriet). Ift. fremme af
grønne investeringer er denne del baseret på bidrag fra Erhvervsministeriet, Danmarks
Eksport Kreditfond (EKF) og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
I indeværende års rapport er der således indhentet bidrag fra en række ministerier og
interessenter til rapporten. Det følger desuden af klimaloven, at den globale
afrapportering skal sendes i ekstern høring, jf. bilag 1. Den samlede afrapportering
sendes i ekstern høring i april/maj 2024.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0016.png
13
Danmarks klimaaftryk
Et produkts værdikæde går ofte på tværs af grænser og kan således sætte klimaaftryk i
flere lande i dets levetid.
Denne del af GA24 opgør udledningerne forbundet med de varer og serviceydelser,
Danmark importerer, forbruger og eksporterer. Derudover fremskrives klimaaftrykket for
forbrug til 2035 på baggrund af forskellige scenarier. Dette suppleres med en opgørelse
af klimaaftrykket af de samlede offentlige indkøb, som også fremskrives til 2030.
For at bidrage til en mere detaljeret forståelse af Danmarks forbrug præsenteres en
analyse af en række nøgletal for forbrugsområder med et væsentligt klimaaftryk.
Kapitel 1
Klimaaftrykket af forbrug
beskriver en opgørelse af drivhusgasudledninger
knyttet til dansk forbrug, uanset hvor i verden udledningerne finder sted. Dermed
inkluderer opgørelsen de udledninger, som er knyttet til hele produktionskæden af
produkter og services, som danskerne forbruger.
Kapitel 2
Fremskrivning af Danmarks forbrug
beskriver fire forskellige scenarier for
udviklingen af udenlandske drivhusgasudledninger forbundet med Danmarks forbrug
frem til 2035 samt ét scenarie for udviklingen af danske udledninger.
Kapitel 3
Nøgletal for forbrugsområder
beskriver en række nøgletal for forbrugsområder
med et væsentligt klimaaftryk. Disse forbrugsområder er transport, fødevarer, elektronik
og energi.
Kapitel 4
Klimaaftrykket af import
beskriver en opgørelse af de drivhusgasudledninger,
som er knyttet til dansk import. Det dækker den udenlandske produktion og fragt af varer
og serviceydelser frem til, at de skifter til danske hænder. Dansk import kan enten
forbruges i Danmark eller eksporteres videre til udlandet. Opgørelsen omfatter hele
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
14
importen og dækker dermed bredere end de udenlandske udledninger, som indgår i
opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk i form af import.
Kapitel 5
Klimaaftrykket af eksport
beskriver en opgørelse af de drivhusgasudledninger,
som er knyttet til dansk eksport. Kapitlet opgør drivhusgasudledninger fra indvinding af
råmaterialer, forarbejdning, produktion og fragt af varer og serviceydelser frem til, at det
skifter fra danske til udenlandske hænder i form af eksport.
Kapitel 6
Klimaaftrykket af offentlige indkøb
beskriver en opgørelse af klimaaftrykket for
de samlede offentlige indkøb samt en fremskrivning heraf til 2030. Opgørelsen adskiller
sig metodisk fra det forbrugsbaserede klimaaftryk.
Beskrivelser af de anvendte metoder, mere detaljerede resultater samt en beskrivelse af
de usikkerheder, der er knyttet til analysernes resultater, kan findes i baggrundsnotaterne
om hhv. forbrug, fremskrivning, nøgletal for forbrug, import, eksport og klimaaftryk fra
offentlige indkøb.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0018.png
15
1 Klimaaftrykket fra forbrug
Dette kapitel belyser de drivhusgasudledninger, som er knyttet til dansk forbrug. Det
betyder, at opgørelsen omfatter udledninger fra de dele af dansk import og af dansk
produktion, som forbruges i Danmark ud fra en værdikædebetragtning. Hvis fx en
mobiltelefon produceres i Kina, transporteres til Danmark og sælges i en dansk butik, vil
udledningerne fra produktion og transport til den danske grænse være udenlandske
udledninger fra import, mens udledningerne forbundet med eksempelvis belysning og
varme i butikken vil være danske udledninger. Drivhusgasudledninger fra dansk eksport
indgår ikke, da det per definition forbruges i udlandet. Opgørelsen af Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk er en relativt ny disciplin, og metodeudviklingen på
området er derfor stadig på et tidligt stadie.
Hovedresultater
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til ca. 64 mio. ton CO
2
e i 2022
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til ca. 64 mio. ton CO
2
e i 2022. Det
svarer til ca. 11 ton CO
2
e pr. dansker. Det forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 0,6
mio. ton CO
2
e, svarende til 1 pct., ift. 2021
2
. Figur 2 viser, at 43 pct. af Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk i 2022 ifølge opgørelsen er danske udledninger, mens 57
pct. er udenlandske udledninger. Størrelsen af klimaaftrykket i udlandet påvirkes af, hvor
meget og hvad Danmark importerer til forbrug, men også af, hvor mange udledninger der
er knyttet til produktionen af de varer, som importeres til forbrug i Danmark.
2
Det forbrugsbaserede klimaaftryk for 2021 er forskelligt i Global Afrapportering 2023 (GA23) (63 mio. ton CO
2
e) og
GA24 (knap 65 mio. ton CO
2
e). Det skyldes metode- og datamæssige forbedringer i GA24. Forskelle mellem GA23 og
GA24 er nærmere beskrevet i baggrundsnotatet om Klimaaftrykket af forbrug.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0019.png
16
Figur 2: Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk fordelt på danske og udenlandske udledninger
120
100
80
60
40
20
0
160
140
120
Mio. ton CO
2
e
100
80
60
40
20
0
Udenlandske udledninger
Udenlandske udledninger (indeks 1990 = 100)
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Udledninger knyttet til import og dansk produktion indgår, mens eksport er trukket fra.
Danske udledninger knyttet til dansk forbrug er faldet i perioden 1990 til 2022
Opgørelsen viser, at de danske udledninger knyttet til dansk forbrug er knap halveret i
perioden 1990 til 2022. I samme periode er de udenlandske udledninger knyttet til dansk
forbrug omvendt steget med ca. 30 pct. Faldet i de danske udledninger skyldes bl.a., at
den danske energisektor er blevet væsentligt mindre klimabelastende, hvilket
understøttes af en stigende VE-andel.
Boks 3: Danmarks territoriale udledninger og det forbrugsbaserede klimaaftryk
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er ca. 50 pct. højere end Danmarks territoriale
drivhusgasudledninger, dvs. de udledninger, der finder sted på dansk grund. Danmarks
territoriale udledninger var i 2022 opgjort til ca. 42 mio. ton CO
2
e svarende til omkring 7 ton
CO
2
e pr. dansker (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2024). Det betyder, at Danmarks
klimapåvirkning er højere, når man med en forbrugstilgang indregner de drivhusgasudledninger,
der sker i udlandet som følge af dansk forbrug og samtidig trækker de drivhusgasudledninger
fra, som er knyttet til varer og serviceydelser der eksporteres til forbrug i andre lande.
Udenlandske udledninger er faldet lidt fra 2021 til 2022, men er fortsat højere end i årene
før covid-19-pandemien
De udledninger, som dansk forbrug forårsager i udlandet, er faldet en smule fra 2021 til
2022. Niveauet i 2021 og 2022 ligger højere end årene før covid-19-pandemien.
Pandemiens påvirkning af samfundaktiviteten medførte ifølge opgørelsen særligt et fald
i de udenlandske udledninger i 2020. Stigningen i 2021 og 2022 formodes at hænge
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Danske udledninger
Danske udledninger (indeks 1990 = 100)
Indeks (1990 = 100)
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0020.png
17
sammen med, at der importeres mere til dansk forbrug. Det kan dog også skyldes andre
forhold, herunder en ændret sammensætning af de varer, der importeres.
Dansk forbrug sætter det største klimaaftryk i Europa og Kina
Mere end halvdelen af udledningerne relateret til dansk forbrug finder sted i udlandet.
Figur 3 viser fordelingen af udenlandske udledninger fordelt på de regioner og lande,
hvor udledningerne har fundet sted. Ifølge opgørelsen finder ca. 43 pct. af de
udenlandske udledninger i 2022 sted i Europa
3
, svarende til knap 16 mio. ton CO
2
e. Heraf
udledes knap 13 mio. ton CO
2
e i EU27-landene. Dansk forbrug sætter også et stort aftryk
i Kina (7,4 mio. ton CO
2
e), mens de resterende udenlandske udledninger er mere jævnt
fordelt over resten af verdens regioner og lande.
Figur 3: Udenlandske udledninger i 2022 fra dansk forbrug fordelt på regioner (mio. ton CO
2
e)
Kilde: Energistyrelsen. Anm: Opdelingen af verden i tolv regioner tager afsæt i regionsopdelingen i EXIOBASE-databasen.
Husholdningers udledninger fylder mest og er især knyttet til føde- og drikkevarer samt
transport
I 2022 var 59 pct. af de forbrugsbaserede udledninger ifølge opgørelsen knyttet til
husholdningernes forbrug af varer og serviceydelser. 29 pct. var ifølge opgørelsen
knyttet til investeringer
4
(primært det offentlige og erhvervslivets investeringer), mens 12
pct. var knyttet til det offentlige forbrug (eksklusiv offentlige investeringer). Metoden til
opgørelse af udledningerne relateret til det offentlige forbrug adskiller sig fra opgørelsen
3
4
Her anvendes Europa om summen af EU27 og regionen Resten af Europa.
Investeringer dækker over det offentlige og virksomheders investeringer med en levetid på mere end ét år. Det kan fx
være anlægsinvesteringer, transportmidler eller inventar. Husholdningernes køb, som anvendes i mere end ét år, er i
udgangspunktet ikke kategoriseret som investeringer i nationalregnskabet og indgår således ikke i investeringskategorien,
men under husholdningernes forbrug. En undtagelse er dog husholdningernes køb af nyopførte boliger og
hovedreparationer, som er talt med som investeringer.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0021.png
18
af klimaaftrykket fra offentlige indkøb i kapitel 6. De to tal kan derfor ikke sammenlignes.
Forskellen er nærmere beskrevet i boksen nedenfor.
Boks 4: Forskellige metoder til opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
og klimaaftrykket fra offentlige indkøb
Energistyrelsen foretager årligt en opgørelse af klimaaftrykket fra det offentliges indkøb, som
kan findes i kapitel 6. Opgørelsen af klimaaftrykket fra det offentliges indkøb kan ikke
sammenlignes med klimaaftrykket fra det offentliges forbrug, som det er opgjort i det
forbrugsbaserede klimaaftryk. Det skyldes bl.a., at en stor del af det offentliges forbrug
kategoriseres som investeringer (fx anlægsprojekter eller inventar) i nationalregnskabet.
Klimaaftrykket fra de dele vil derfor indgå under ”investeringer” i opgørelsen af Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk og ikke under ”offentligt forbrug”. Desuden er der forskelle i de
anvendte emissionsfaktorer og datagrundlag. Dette er uddybet i baggrundsnotatet om
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Figur 4 viser, at størstedelen af husholdningernes udledninger i 2022 ifølge opgørelsen
stammede fra forbruget af føde- og drikkevarer samt transport. Disse to kategorier
tegnede sig hver især for ca. 10 mio. ton CO
2
e. For transport var den største post
brændstof til køretøjer, efterfulgt af transportydelser (fx fly- og togrejser).
Halvdelen af husholdningernes udledninger sker i udlandet
Ca. halvdelen af udledningerne knyttet til husholdningernes forbrug i 2022 fandt ifølge
opgørelsen sted i udlandet. Det fremgår af Figur 4. Udenlandske udledninger fylder langt
størstedelen, når det kommer til boligudstyr og beklædning, elektronik og kategorien
”andre produkter”, fordi en stor del af produktionen heraf sker i udlandet. Omvendt fylder
danske udledninger mest for transport samt energi og forsyning. Det skyldes, at fx selve
afbrændingen af benzin og diesel til transport og produktionen af el og varme primært
sker i Danmark og derfor indgår i de danske udledninger.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0022.png
19
Figur 4: Drivhusgasudledninger fra husholdningernes forbrug fordelt på forbrugskategorier opdelt
på danske og udenlandske udlednigner i 2022
12
10
Mio. ton CO
2
e
8
6
4
2
0
Danske udledninger
Udenlandske udledninger
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: NPISH er den engelske forkortelse for Non-Profit Institutions Serving Households og
indeholder fx idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer, frie skoler og fagforeninger.
Flest udledninger stammer fra brancher med produktion af råvarer og produkter, energi
og forsyning, samt føde- og drikkevarer
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk kan også opgøres på branchegruppeniveau,
som vist i Figur 5. Størstedelen af udledningerne fra danskernes forbrug er udledt inden
for relativt få branchegrupper. Knap en tredjedel af udledningerne stammer fra brancher,
der producerer råvarer og produkter. Heraf findes de største udledninger i brancher til
indvinding af olie og gas, betonindustri og fremstilling af metal. Omkring en femtedel af
udledningerne sker i energi- og forsyningsbranchen, der bl.a. producerer energi og varme
som anvendes af mange andre brancher. Herefter følger føde- og drikkevarebranchen
(17 pct.) og transportbranchen (11 pct.). Udledningerne i føde- og drikkevarebrancherne
stammer næsten udelukkende fra landbrug, mens skibsfart står for godt halvdelen af
transportbranchernes udledninger.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0023.png
20
Figur 5: Drivhusgasudledninger fordelt på de branchegrupper, hvor udledningerne er foregået i
2022
Direkte
udledninger fra
husholdninger
10%
Andre brancher
9%
Fremstillingsbranchen
for råvarer og produkter
31%
Transportbranchen
11%
Føde- og
drikkevarebranchen
17%
Energi- og
forsyningsbranchen
22%
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Branchegrupperne dækker både danske og udenlandske brancher.
Andre brancher
dækker
byggeri, samt handels- og servicebrancher.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0024.png
21
2 Fremskrivning af klimaaftrykket fra
forbrug
Dette kapitel præsenterer resultaterne af fremskrivningen af Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk. Resultaterne er forbundet med væsentlige usikkerheder,
og metoden forventes at blive videreudviklet de kommende år. Årets resultater kan ikke
umiddelbart sammenlignes med resultaterne fra sidste år grundet nye scenarier,
opdateret data og modeltekniske forbedringer, jf. baggrundsnotat om fremskrivningen.
Fremskrivningen består af to primære dele: 1) Fremskrivning af dansk økonomi ved brug
af GrønREFORM-modellen og 2) fremskrivning af omverdenens udvikling baseret på en
række scenarier.
Hovedresultater
Alt efter omverdenens udvikling fremskrives Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk til at falde til mellem ca. 30 og ca. 49
mio. ton CO
2
e i 2035
Fremtidens klimaaftryk fra dansk forbrug afhænger af, hvordan både Danmark og
omverdenen udvikler sig. Det forbrugsbaserede klimaaftryk fremskrives på baggrund af
ét scenarie for udviklingen i Danmark, mens der er fire scenarier for omverdenens
udvikling. Scenarierne for omverdenen baserer sig alle på samme underliggende SSP-
scenarie for den socioøkonomiske udvikling
5
, men varierer hvad angår
ambitionsniveauet for den grønne omstilling i omverdenen. Første scenarie for
omverdenen er et current policy-scenarie, hvor det antages, at omverdenens lande ikke
implementerer andre klimatiltag, end dem som allerede er igangsat frem til 2020, og
dermed ikke nødvendigvis når deres fastsatte klimamål i fremtiden. Andet scenarie,
NDC-scenariet, er mere ambitiøst og bygger på, at omverdenens lande når i mål med de
klimahandlingsplaner, som de har meldt ind under Parisaftalen
6
(kaldet NDC’er,
nationally determined contributions). Endelig antager de to sidste scenarier en grøn
omstilling i omverdenen, hvor de globale temperaturstigninger begrænses til hhv. 2
˚C
og
1,5
˚C
i 2100.
Der er tale om det såkaldte ’SSP2 Middle of the road’-scenarie, der repræsenterer en middelvej blandt Shared
Socioeconomic Pathways (SSP)-scenarier.
6
NDC-scenariet bygger på NDC’er indmeldt til UNFCCC mellem 2015 og 2017.
5
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0025.png
22
Fremskrivningen af de danske udledninger er baseret på et frozen policy-scenarie
7
kalibreret op imod Klimastatus og -fremskrivning 2023. De danske udledninger er
dermed konstante på tværs af de fire scenarier for omverdenens udvikling.
I alle scenarierne falder Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk frem mod 2035 og
fortsætter dermed tendensen siden midt-00’erne. Hvis dansk forbrug udvikler sig som
skønnet, og omverdenen samtidig følger et current policy-scenarie, opgøres det
forbrugsbaserede klimaaftryk til ca. 49 mio. ton CO
2
e i 2035 jf. Figur 6. Følger
omverdenen derimod NDC-scenariet, hvor udlandets indmeldte klimahandlingsplaner
realiseres, opgøres Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til ca. 45 mio. ton CO
2
e i
2035. I scenarierne, hvor de globale temperaturstigninger begrænses til enten 2
˚C
eller
1,5
˚C
i 2100, opgøres Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til henholdsvis ca. 35
eller ca. 30 mio. ton CO
2
e i 2035.
Figur 6: Fremskrivning af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til 2035
100
90
80
70
Mio. ton CO
2
e
60
50
40
30
20
10
0
1990
NDC-scenarie
2,0 C-scenarie
1,5 C-scenarie
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Kilde: Energistyrelsen.
Boks 5: Fremskrivning af dansk økonomi
Fremskrivningen af dansk forbrug er baseret på GrønREFORM-modellen. I fremskrivningen af
dansk økonomi stiger dansk forbrug med ca. 21 pct. (i faste 2020-priser) fra den økonomiske
fremskrivnings basisår (2019) til 2035. Stigningen er størst i husholdningernes forbrug, mindre
i det offentlige forbrug og mindst for investeringer. Udviklingen i dansk forbrug og mængden af
import er ens i alle scenarierne for omverdenens udvikling.
7
Et frozen policy-scenarie kalibreret op imod KF23 betyder, at der i fremskrivningen tages højde for vedtaget politik frem
til. 1. januar 2023.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0026.png
23
Både danske og udenlandske udledninger anlås at falde frem mod
2035
Det forbrugsbaserede klimaaftryk kan opdeles i danske og udenlandske udledninger.
Figur 7 viser, at de danske udledninger skønnes at falde kontinuerligt frem mod 2035. I
alle scenarierne for omverdenen er de udenlandske udledninger knyttet til dansk forbrug
lavere i 2035 sammenlignet med 2022. For current policy-scenariet er faldet i
udenlandske udledninger mindst.
Figur 7: Fremskrivning af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk fordelt på danske og
udenlandske udledninger
70
60
Danske udledninger
50
Mio. ton CO
2
e
40
30
20
Udenlandske udledninger
Dansk frozen policy-
scenarie
NDC-scenarie
2,0
˚C-scenarie
1,5 ˚C-scenarie
10
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Kilde: Energistyrelsen.
En større andel af udledningerne fra dansk forbrug anslås at finde sted
i udviklingsøkonomier
Fremskrivningen er for udlandet opdelt på 12 regioner, og er dermed mindre detaljeret
end den historiske opgørelse af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. På tværs af
scenarierne er tendensen, at dansk forbrug i fremtiden vil sætte en større andel af
klimaaftrykket i udviklingsøkonomier. I 2035 vil klimaaftrykket fra dansk forbrug ifølge
opgørelsen være højest i EU27-landene og Storbritannien samt i Kina på tværs af alle
scenarier, jf. Figur 8.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0027.png
24
Figur 8: Udenlandske udledninger i 2035 fordelt på 12 regioner og scenarier
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Figuren er opdelt på 12 regioner baseret på EXIOBASE.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0028.png
25
3 Nøgletal for forbrug
For at bidrage til en mere detaljeret forståelse af dansk forbrug beskriver dette kapitel en
række nøgletal for forbrugsområder med et væsentligt klimaaftryk. Disse
forbrugsområder omfatter transport, fødevarer, elektronik og energi. De udvalgte
nøgletal er aktivitetsbaserede, og viser derfor tal for konkrete aktiviteter, fx
gennemsnitligt antal kilometer fløjet pr. indbygger, ton elektronik solgt eller danskernes
kødforbrug i kilo. En mere detaljeret analyse af de enkelte nøgletal samt deres udvikling
kan tilgås i baggrundsnotat nr. 3 til denne rapport.
Hovedresultater
Udvikling i nøgletal går i mange retninger
Nøgletallene for persontransport med bil og fly viser et øget forbrug over tid, herunder for
det seneste år. Der ses samtidig et øget salg af elbiler. For fødevarer ses, at danskernes
kødforbrug i seneste statistikår 2021 er faldet en lille smule, men forbruget af kød pr.
indbygger har generelt været relativt svingende i hele perioden 2010-2021. Salget af
elektronik er steget siden 2012, og toppede i 2021, hvorefter det i 2022 faldt til ca.
samme niveau som i 2019. Samlet set er der tale om en stigning på ca. 40% i
elektroniksalget siden 2012. Det samlede el- og varmeforbrug i husholdningerne var 30
GJ pr. indbygger i 2022, mens VE-andelen af dette var 72 pct. El- og varmeforbruget i
husholdningerne er lavere end i 1990, og VE-andelen er steget betragteligt over perioden.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0029.png
26
Figur 9: Oversigt over nøgletal for 2021-2023 samt udvikling i nøgletallet
Kilder: Energistyrelsen, Danmarks Statistik, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Dansk Producentansvar & FAOSTAT.
Persontransport med fly og personbiler er stigende og der bliver solgt flere elbiler
Det årlige fløjne antal kilometer i udenrigsfly pr. indbygger steg med ca. 3.750 km
mellem 2004-2019. I 2020 og 2021 skete der en markant nedgang i flytransporten, men i
2022 kunne det ses, at rejserestriktioner i forbindelse med covid-19 blev lempet, hvilket
kan forklare, at der gennemsnitligt blev fløjet ca. 4.400 km mere pr. indbygger, end der
gjorde i 2021. Antallet af kilometer i indenrigsfly pr. indbygger toppede i 2010 med ca. 85
km, og er siden faldet til omtrent 45 km pr. indbygger.
Det gennemsnitlige årlige antal kørte kilometer i personbil pr. indbygger er steget med
ca. 1.100 km mellem 2000-2022. Tallet i 2022 er en lille smule lavere end før covid-19.
Klimaaftrykket fra denne kørsel er dog påvirket af biltypen. Her viser nøgletallene for
nyregistreringer af personbiler, at der siden 2019 er sket en væsentlig stigning i antallet
af nyregistrerede elbiler og en mindre stigning for plugin-hybridbiler, mens der er sket et
fald i benzin- og dieselbiler, om end der i 2022 forsat blev solgt markant flere benzin- og
dieselbiler. Der er sket et samlet fald i nyregistrerede biler i årene 2020-2023 på omkring
25.000 stk.
I 2022 var det gennemsnitlige antal kørte kilometer i tog pr. indbygger ca. 944 km, hvilket
var omtrent det samme som i 1990. I forbindelse med covid-19 faldt persontransporten
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0030.png
27
via bus drastisk med ca. 140 km, men steg igen i 2022 til lidt over 300 km pr. indbygger.
Dette svarer til et fald på ca. 20 pct. i forhold til før covid-19.
Et lille fald i kødforbruget
Nøgletallet for fødevarer viser, at danskernes kødforbrug i 2021 er faldet en lille smule
siden 2010. Faldet er primært sket for forbruget af oksekød og kød fra fjerkræ, mens
forbruget af svinekød er steget. Forbruget af kød pr. indbygger har imidlertid været
relativt svingende i hele perioden 2010-2021.
Salget af elektronik er steget for både husholdninger og erhverv
Nøgletallene for elektronik viser, at salget af elektronik i Danmark er steget siden 2012,
og toppede i 2021, hvorefter det i 2022 faldt til ca. samme niveau som i 2019. Samlet set
er der tale om en stigning på ca. 40 pct. i elektroniksalget siden 2012. Stigningen er sket
særligt inden for kategorier med produkter som vaskemaskiner, tørretumblere,
opvaskemaskiner, barbermaskiner og værktøj. Dette gælder primært husholdningerne.
Udviklingen fra 2019-2022 kan afspejle den omfattende efterspørgsel efter
elektronikprodukter, der opstod under covid-19-nedlukningen (Nationalbanken, 2022).
Den største stigning for erhvervslivets indkøb af elektronik er sket inden for
elektronikvarer som køleskabe og produktionsudstyr. Derudover er der sket en stor
stigning i salget af solceller til erhverv (der opgøres som elektronikprodukter), som i 2022
var over 30 gange større end salget i 2019.
El- og varmeforbrug er faldet, mens andelen af vedvarende energi er steget
Energistatistikken viser, at det samlede el- og varmeforbrug pr. indbygger i
husholdningerne er lavere end i 1990, og at VE-andelen heraf er steget betragteligt over
perioden. Energiforbruget i husholdningerne toppede i 1993 med 37 GJ pr. indbygger.
Den efterfølgende periode frem til 2010 var præget af mindre svingninger i forbruget. Fra
2010-2022 skete et mere tydeligt fald, hvor forbruget i 2022 faldt til 30 GJ pr. indbygger.
Andelen af vedvarende energi i husholdningernes energiforbrug er konsekvent steget
mellem 1990 og 2022, fra 9 pct. i 1990 til 72 pct. i 2022. Den store VE-andel af
husholdningernes energiforbrug var for ca. 55 pct. afbrænding af faste
biomassebrændsler og bionedbrydeligt affald, mens de resterende ca. 45 pct. var andre
vedvarende energikilder som vind-, sol- og vandkraft samt anden bioenergi i 2022.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0031.png
28
4 Klimaaftrykket fra import
Dette kapitel belyser de drivhusgasudledninger, som er knyttet til dansk import i perioden
1990 til 2022. Opgørelsen omfatter værdikæden for de importerede varer og
serviceydelser frem til, at de går fra udenlandske til danske hænder. Hvis en dansker fx
køber en tysk bil, vil der være udledninger forbundet med bl.a. produktionen og
transporten af bilen. Det kan være udledninger fra produktionen af elektronik i Taiwan
eller udledninger fra fremstillingen af dæk i Indien. Brugsfasen og bortskaffelsen af bilen
indgår ikke i udledningerne fra import beskrevet i dette kapitel, da de finder sted efter
importen til Danmark.
Hovedresultater
Udledninger fra dansk import er opgjort til 108 mio. ton CO
2
e i 2022
Udledningerne knyttet til de varer og serviceydelser, som Danmark importerer, er i 2022
opgjort til 108 mio. ton CO
2
e. Det svarer til ca. 1,7 gange Danmarks forbrugsbaserede
klimaaftryk. To tredjedele af udledningerne knyttet til dansk import er ifølge opgørelsen
knyttet til varer og serviceydelser, som eksporteres videre ud af Danmark, mens de
resterende udledninger er knyttet til dansk forbrug af varer og serviceydelser. Ifølge
opgørelsen er udledningerne fra import siden 1990 mere end fordoblet, hvilket primært
skyldes en stor stigning i udledningerne knyttet til de varer og serviceydelser, som
eksporteres videre. Figur 10 viser, at udledningerne fra dansk import steg indtil
finanskrisen i 2007/2008, hvorefter de faldt brat. Fra 2021 til 2022 steg udledningerne
med 6,5 mio. ton CO
2
e. Der ses en stigning i både 2021 og 2022 efter covid-19-
pandemien i 2020, og dette niveau ligger højere end årene op til Covid-19-pandemien.
Figur 10: Udviklingen i udledninger fra dansk import samt import i faste 2010-priser
120
100
80
60
600
40
20
0
400
200
0
1400
1200
800
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Importen er angivet i kædede værdier, 2010-priser.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Klimaaftryk fra dansk import
Import i faste priser
Mia. kr. (2010-priser)
1000
Mio. ton CO
2
e
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0032.png
29
Dansk import er blevet mindre klimabelastende pr. importkrone
Værdien af dansk import sætter udledningerne fra importen i perspektiv. Figur 10 viser,
at siden finanskrisen har værdien af dansk import igen været stigende, mens
udledningerne i samme periode har ligget relativt stabilt, og 2022 er opgjort til at ligge på
nogenlunde samme niveau, som da udledningerne toppede omkring finanskrisen.
Således er dansk import de sidste godt 10 år ifølge opgørelsen, blevet mindre
klimabelastende pr. importkrone.
Størstedelen af Danmarks importudledninger fandt sted i EU27-
landene
Danmark importerede i 2022 varer og serviceydelser fra store dele af verden. Figur 11
viser, at 40 pct. af udledningerne fra dansk import ifølge opgørelsen fandt sted i Europa
8
med 41,5 mio. ton CO
2
e, hvoraf 32,4 mio. ton CO
2
e fandt sted i EU27-landene. En
tredjedel af udledningerne finder sted i asiatiske
9
lande med 36,5 mio. ton CO
2
e, hvor
størstedelen er i Kina med 19,6 mio. ton CO
2
e.
Figur 11: Udledninger fra dansk import fordelt på fem regioner (mio. ton CO
2
e) i 2022
Kilde: Energistyrelsen. Anm:
Opdelingen af verdenen i lande og regioner tager afsæt i regionsopdelingen i
EXIOBASE.
På landeniveau blev det største klimaaftryk fra dansk import ifølge opgørelsen sat i Kina.
Det er ikke overraskende, da Kina har en stor produktion af varer, som forbruges i
Danmark og andre vestlige lande. Den største andel af udledningerne relateret til import
fra Kina fandt sted i den kinesiske elforsyningssektor, der er domineret af kulfyrede
kraftværker, som leverer el til produktionen af de produkter, der eksporteres til Danmark.
8
9
Her anvendes Europa om summen af EU27 og regionen Resten af Europa.
Her anvendes Asien om landene Kina, Japan, Indien og regionen Oceanien og resten af Asien.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
30
Herefter følger fremstillingen af metal, hvor der anvendes fossile energikilder som kul og
gas direkte til en række processer, der giver anledning til udledninger. I Europa er
Tyskland ifølge opgørelsen det EU-land, hvor dansk import giver anledning til flest
udledninger i 2022 med 10 mio. ton CO
2
e. Flest udledninger fandt sted i det tyske
landbrug og gartneribranche, som bl.a. producerer fødevarer. Herefter følger den tyske
elforsyningsbranche og industribrancher til produktion af maskiner og metal.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0034.png
31
5 Klimaaftrykket fra eksport
Dette kapitel belyser de drivhusgasudledninger, som er knyttet til dansk eksport.
Opgørelsen omfatter værdikæden for de eksporterede varer og serviceydelser frem til, at
de går fra danske til udenlandske hænder. Hvis fx en dansk vindmølle eksporteres til
udlandet, vil opgørelsen omfatte alle de udledninger, som er knyttet til produktion og
transport frem til, at vindmøllen overgår til udenlandske hænder. Det gælder både
danske og udenlandske udledninger.
Hovedresultater
Udledninger fra dansk eksport er opgjort til knap 130 mio. ton CO
2
e i
2022
Udledningerne fra dansk eksport er opgjort til knap 130 mio. ton CO
2
e i 2022. Det svarer
til to gange Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Dermed er der knyttet flere
udledninger til vores eksport end til vores forbrug, hvilket skyldes, at Danmark er en åben
økonomi, der handler meget med omverdenen. Lidt over halvdelen af udledningerne
finder ifølge opgørelsen sted i udlandet i form af importerede varer, som enten indgår i
de produkter, Danmark eksporterer, eller som eksporteres direkte videre. Den anden
halvdel er danske udledninger
10
. En stor del af udledningerne fra dansk eksport er knyttet
til danske rederiers fragt af varer med dansk opererede skibe.
Figur 12 viser, at udledningerne relateret til dansk eksport ifølge opgørelsen er fordoblet i
niveau siden 1990, hvilket hænger sammen med en øget eksport i kr. Klimaaftrykket fra
dansk eksport steg ifølge opgørelsen med 4,4 mio. ton CO
2
e fra 2021 til 2022.
10
Danske udledninger omfatter også udledninger i udlandet fra danske virksomheder, som er økonomisk hjemmehørende
i Danmark. Derfor er fx danske rederiers udledninger opgjort som danske udledninger, selvom udledningerne oftest finder
sted på verdenshavene.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0035.png
32
Figur 12: Udvikling i udledninger fra dansk eksport og eksportværdi
160
140
120
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Mio. ton CO
2
e
100
80
60
40
20
0
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Eksportværdien er angivet i kædede værdier, 2010-priser.
Selvom eksportens klimaaftryk er steget både i 2021 og 2022, ligger niveauet i 2022 ikke
så højt, som det var i 2019 inden de globale handelsudfordringer, der fulgte af covid-19-
pandemien.
Dansk eksport er blevet mindre klimabelastende pr. eksportkrone
Af Figur 12 fremgår det, at klimabelastningen pr. eksportkrone siden 2006 har været
faldende. Det fremgår af Figur 13. Ifølge opførelsen er drivhusgasintensiteten for den
samlede danske eksport faldet med 41 pct. fra 1990 til 2022. Tendensen ses også i Figur
12, hvor udledninger og eksportværdier følges i en opadgående kurve indtil finanskrisen.
Herefter holder eksportudledningerne sig relativt stabilt, mens eksportværdien fortsat
stiger.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Klimaaftryk fra eksport
Eksport i faste priser
Mia. kr.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0036.png
33
Figur 13: Drivhusgasintensiteten i dansk eksport i perioden 1990-2022
180
160
140
kg CO2e/1.000 kr.
120
100
80
60
40
20
0
Kilde: Energistyrelsen.
Skibsfartsbranchen står for knap halvdelen af udledningerne fra dansk
eksport
I 2022 stod den danske transportbranches eksport ifølge opgørelsen for halvdelen af
udledningerne fra den samlede danske eksport. Heraf er skibsfarten med dansk
opererede skibe opgjort til at udgøre 88 pct. af transportudledningerne, svarende til 44
pct. af de samlede udledninger fra eksport. At skibsfarten fylder så meget i dansk
eksport skyldes dels, at Danmarks transportflåde er relativt stor, dels at danske rederiers
fragt og deres køb af fragt fra underleverandører rundt omkring i verden kategoriseres
som dansk eksport, når de fragtede varer ikke forbruges i Danmark. Transportbranchen
har som nævnt i forrige kapitel også en væsentlig andel af importudledningerne, hvor
størstedelen går til eksport, når danske rederier fragter varer til forbrug i andre lande end
Danmark. Efter transportbranchen følger eksporten af råvarer og produkter, hvor bl.a.
medicinalprodukter, varer fra olieraffinaderier samt vindmøller og motorer er opgjort til at
udgøre en væsentlig andel.
Over halvdelen af udledningerne fra dansk eksport gik til EU27-landene
Danmark eksporterede i 2022 varer og serviceydelser til mange forskellige lande. Figur
14 viser de tilknyttede udledninger fordelt på tolv regioner i første eksportled. Første
eksportled betyder det land, som modtager dansk eksport, uagtet om varerne
efterfølgende bliver eksporteret videre. Lidt over halvdelen af udledningerne (54 pct.) var
ifølge opgørelsen knyttet til dansk eksport til Europa
11
, hvoraf langt størstedelen blev
11
Her anvendes Europa om summen af EU27 og regionen Resten af Europa.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Drivhusgasintensiteten for samlet dansk eksport
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0037.png
34
eksporteret til EU27-landene knyttet med 49,8 mio. ton CO
2
e. Herefter er de største
aftagere USA samt regionen Oceanien og resten af Asien.
Figur 14: Udledninger fra dansk eksport fordelt på tolv regioner af verden (mio. ton CO
2
e) i 2022
Kilde: Energistyrelsen. Anm: Opdelingen af verdenen i lande og regioner tager afsæt i regionsopdelingen i EXIOBASE.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0038.png
35
6 Klimaaftrykket fra offentlige indkøb
I dette kapitel præsenteres klimaaftrykket for de offentlige indkøb samt en fremskrivning
heraf til 2030. Energistyrelsen og Økonomistyrelsen har opgjort klimaaftrykket over en
fireårig periode (2019-2022), hvilket sikrer et grundlag for at følge udviklingen. I
fremskrivningen estimeres de forventede udledninger fra de offentlige indkøb i 2030.
Opgørelsen af klimaaftrykket af de offentlige indkøb adskiller sig metodisk fra
opgørelsen af klimaaftrykket af det offentlige forbrug, som indgår som en del af
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i kapitel 1. Resultaterne kan således ikke
sammenlignes direkte.
Hovedresultater
Klimaaftrykket af offentlige indkøb er faldet i 2022, men forventes at
stige derefter
Figur 15 viser klimaaftrykket fra de offentlige indkøb fra 2019 til 2022 samt fremskrevet
til 2030. Klimaaftrykket af de offentlige indkøb for 2022 er beregnet til 14,3 mio. ton
CO
2
e. Ifølge opgørelsen er klimaaftrykket steget med 2 pct. siden 2019, mens det er
faldet med 9 pct. ift. 2021, jf. Figur 15. Et reduceret indkøb relateret til covid-19 vurderes
at være den primære forklaring på reduktionen fra 2021 til 2022.
Statens indkøb udgør i 2022 32 pct. af klimaaftrykket af de offentlige indkøb, mens
regionerne og kommunerne står for henholdsvis 23 pct. og 45 pct., jf. Figur 15.
Fordelingen skyldes primært, at kommunerne har en større samlet indkøbsvolume end
staten og regionerne som følge af de opgaver, kommunerne varetager.
Fremskrivningen viser dertil, at det samlede klimaaftryk af de offentlige indkøb forventes
at være på 15,6 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket er 1,3 mio ton højere end 2022, og 1,6 mio.
ton højere end i 2019, der er valgt som baseline. Der er foretaget en korrektion i
fremskrivningen i forhold til sidste års beregning. Læs mere i metodenotatet om
klimaaftrykket af offentlige indkøb.
Isoleret set medfører forventningen om en højere andel af vedvarende energi i 2030 et
fald i klimaaftrykket på ca. 0,8 mio. ton CO
2
e fra 2019 til 2030, hvoraf ca. 0,3 mio. ton
CO
2
e allerede er reduceret i opgørelsen for 2022. Denne effekt modvirkes dog af en
merudledning på 2,3 mio ton CO
2
e grundet en forventning om en stigning i de offentlige
indkøb i samme periode, især inden for byggeri og anlæg. Den forventede stigning i det
offentlige indkøb – og dermed det forventede klimaaftryk af indkøbet - afspejler således
politiske prioriteringer om stigende offentligt forbrug og investeringer, bl.a. på
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0039.png
36
velfærdsområdet. Det skønnes, at indkøbet i staten, kommunerne og regionerne stiger
fra 217 mia. kr. i 2019 og 224 i 2022 til 243 mia. kr. i 2030 (alle priser i faste 2022-priser).
Figur 15: Klimaaftrykket af statens, regionernes og kommunernes indkøb i 2019-2022 og
fremskrevet til 2030
18
16
14
12
14,0
14,8
15,6
14,3
6,7
6,5
6,6
15,6
mio ton CO
2
e
10
8
6
4
2
0
6,0
6,8
4,0
4,3
4,4
3,2
4,6
3,9
3,6
2020
Stat
4,6
4,5
4,3
2019
2021
Regioner
Kommuner
2022
2030
Kilde: Energistyrelsen
I fremskrivningen tages der alene højde for en højere andel af vedvarende energi i
Danmark og andre lande, men hverken for en evt. teknologisk udvikling i produktionen af
varer og tjenesteydelser eller implementering af nye grønne indkøbsinitiativer frem mod
2030. Af denne årsag er resultaterne af fremskrivningen af klimaaftrykket af de offentlige
indkøb forbundet med væsentlig usikkerhed.
Byggeri og anlæg udgør en stor udledningspost
I Figur 16 præsenteres klimaaftrykket af de offentlige indkøb fra 2019 til 2022, opdelt
efter forskellige indkøbsområder. Det største indkøbsområde er byggeri og anlæg, som
tegnede sig for 25 pct. af den samlede udledning af CO
2
e i 2022. Dette kan tilskrives
både områdets betydelige økonomiske omfang og de relativt høje udledninger pr.
indkøbskrone i byggebranchen.
De mest markante ændringer i klimaaftrykket af statens indkøb fra 2021 til 2022
inkluderer en nedgang på 0,4 mio. tons CO
2
e fra covid-19-relaterede indkøb. Derudover
skyldes de resterende ændringer primært udsving i forsvarets indkøb af brændstof og
materiel samt generelle stigninger på tværs af indkøbsområderne i staten.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0040.png
37
Klimaaftrykket af regionernes indkøb faldt fra 4,4 til 3,2 mio. tons CO
2
e fra 2021 til 2022,
primært på grund af en reduktion i covid-19-relaterede indkøb såsom medicin (ca. 0,4
mio. tons CO
2
e) og værnemidler (ca. 0,2 mio. tons CO
2
e). Sammenlignet med 2019 var
regionernes klimaaftryk i 2022 også lavere, hovedsageligt på grund af faldende
udledninger fra byggeri og anlæg, både på grund af reducerede udledninger pr.
indkøbskrone og et mindre samlet indkøb.
Klimaaftrykket af kommunernes indkøb faldt med ca. 0,2 mio. tons CO
2
e, hvilket
ligeledes kan tilskrives færre covid-19-relaterede indkøb sammenlignet med 2021.
Uddybningerne af resultaterne kan findes på Energistyrelsens hjemmeside i 6.
Metodenotat – Klimaaftrykket af offentlige indkøb.
Figur 16: Klimaaftrykket af offentlige indkøb fordelt på indkøbsområder
Stat 2019
Stat 2020
Stat 2021
Stat 2022
Regioner 2019
Regioner 2020
Regioner 2021
Regioner 2022
Kommuner 2019
Kommuner 2020
Kommuner 2021
Kommuner 2022
0
1000
3000
1000 ton CO
2
e
Energi & Brændstoffer
Ikke kategoriseret
Transport
2000
4000
5000
6000
Byggeri & Anlæg
IT produkter og tjenesteydelser
Sundhedsydelser
Kilde: Energistyrelsen
Fødevarer & Kantinedrift
Køretøjer
Øvrige Tjenesteydelser
Modellen for opgørelsen har nogle begrænsninger: Fx er det ikke muligt at skelne mellem
produkter med forskellige lavere klimaaftryk, ligesom det dyrere indkøb altid resulterer i
et højere klimaaftryk, alene fordi det er dyrere. Læs mere herom i metodenotatet nr. 6 på
Energistyrelsens hjemmeside.
Beregningerne af klimaaftrykket fra de offentlige indkøb giver – på trods af behovet for
videreudvikling – et grundlag for at vurdere helhedsbilledet og proportionerne ved CO
2
e-
udledningen fra indkøb på tværs af den offentlige sektor.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0041.png
38
Fokus på energi og international
transport
Denne del af GA24 sætter fokus på Danmarks globale klimapåvirkning inden for energi
og transport. Netop energi og transport er områder, som har en væsentlig
klimapåvirkning både i Danmark og udlandet. For energi stiller kapitlet skarpt på
Danmarks energibalance samt forbruget af faste biobrændsler og biobrændstoffer. I
transportdelen fokuseres der på international transport inden for luft- og skibsfart, som
har en relation til Danmark.
Kapitel 7
Energibalancen
beskriver både Danmarks import og eksport af brændsler samt
eludvekslingen mellem Danmark og udlandet.
Kapitel 8
Faste biobrændsler
beskriver de drivhusgasudledninger, som knytter sig til
dansk forbrug af faste biobrændsler (biomasse) til el- og varmeproduktion. I opgørelsen
af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er der kun indregnet udledninger fra
transport og forarbejdning af biobrændslerne, mens der i dette kapitel også indgår
biogene udledninger fra forbrænding og indirekte effekter.
Kapitel 9
Biobrændstoffer
beskriver de drivhusgasudledninger, der knytter sig til
produktion af biobrændstoffer, der anvendes i Danmark. Udgangspunktet er Danmarks
EU-rapportering af udledninger fra biobrændstoffer.
Kapitel 10
International transport
beskriver drivhusgasudledningerne knyttet til
international luft- og skibsfart. For luftfart opgøres udledninger relateret til
udenrigsflyvninger ind og ud af Danmark samt dansk opererede flys tankning i udlandet.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
39
For skibsfart opgøres udledninger relateret til udenlandske skibes bunkring (tankning) i
Danmark og dansk opererede skibes bunkring i udlandet.
Beskrivelser af de anvendte metoder, mere detaljerede resultater samt en beskrivelse af
de usikkerheder, der er knyttet til analysernes resultater, kan findes i baggrundsnotaterne
om hhv. brændselsbalance, eludveksling, faste biobrændsler, brændstoffer til transport
herunder biobrændstoffer og international transport.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0043.png
40
7 Energibalancen
I dette kapitel opgøres både Danmarks brændselsbalance og eludveksling i Danmarks
globale klimapåvirkning. Hensigten er at give et overblik over energistrømme ind og ud af
Danmark.
Brændselsbalancen giver et overblik over Danmarks import og eksport af kul, olie,
naturgas, fast biomasse, flydende biobrændsler og øvrige brændsler. Derudover belyses
den forventede eksport af PtX-produkter frem mod 2030 baseret på simple case-
beregninger af den mulige CO
2
-fortrængning, der sker, når danskproducerede PtX-
produkter forventes at fortrænge andre brændsler i udlandet.
Eludveksling beskriver dansk import og eksport af el samt de globale udledninger
forbundet hermed. El er en vare, der grundet begrænsede lagringsmuligheder kræver, at
produktion og forbrug til enhver tid er i balance. Opgørelsen for eludveksling opgør time
for time udledninger ved dansk import og eksport af el og belyser fx, om de globale
udledninger øges grundet dansk eludveksling. Udledningerne relateret til eludvekslingen
opgøres både for historiske år og frem mod 2030. Fremskrivningsdelen er baseret på
elproduktion og –forbrug i Klimastatus og –fremskrivning 2024 (KF24)
12
.
Hovedresultater – Brændselsbalancen
Eksport til Sverige og import fra Norge dominerer
Tabel 1 viser den samlede import og eksport fordelt på lande og tidsperioder. Her
fremgår de tre lande, som Danmark har eksporteret eller importeret flest brændsler til
eller fra målt i energimængder for en given periode. Bemærk at mængderne er faldende,
og at Sverige historisk har været både importør og eksportør af en relativt stor andel af
brændsler. Ses der alene på import af brændsler til Danmark har Norge været
dominerende de sidste 30 år. I de seneste ti år har Danmark importeret mest brændsel
målt i energi (PJ) fra Norge og Rusland og eksporteret mest til Sverige og Nederlandene.
12
Fremskrivningsår tager således udgangspunkt i en frozen policy-tilgang. ”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er
betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget har
besluttet før 1. januar 2024, eller som følger af bindende aftaler. Estimeringen afspejler således ikke, hvad der må
forventes at være den reelle udvikling, inkl. effekten på udlandets udledninger. Dertil er udviklingstendenserne for udlandet
baseret på data fra 2022. KF24 omfatter således væsentlige afgrænsninger ift. at estimere den fremtidige påvirkning.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0044.png
41
Tabel 1: Rangering af lande efter største totale import eller eksport med mængder angivet i PJ
inddelt i tidsmæssige perioder
Eksport
1990-2000
Sverige
Nederlandene
Sverige
Nederlandene
Tyskland
Sverige
Nederlandene
Storbritannien
6.907
3.021
2.643
3.310
1.579
1.366
2.386
1.115
744
1990-
2000
2000-
2010
2010-
2020
Import
Norge
Rusland
Sverige
Norge
Sverige
Rusland
Norge
Rusland
Sverige
5.689
2.546
1.964
1.810
799
759
2.061
1.459
482
2000-2010
2010-2020
Kilde: Energistyrelsen.
Danmarks import af brændsler har højere udledninger end eksporten
Ser man på de drivhusgasudledninger, der knytter sig til eksporten og importen af alle
brændsler, så er udledningerne knyttet til import i alle årene fra 2015-2022 opgjort til at
være højere end udledningerne knyttet til eksport. Frem mod 2030 forventes billedet dog
at skifte, så udledningerne forbundet med dansk import af brændsler skønnes at være
mindre end udledningerne ved eksporten. Udledningerne baseres på forbrænding af
brændslerne. Fx er udledningen ved import af 1 PJ naturgas opgjort som udledningen
ved forbrænding af 1 PJ naturgas. Figur 17 viser udviklingen i udledningerne.
Figur 17: Oversigt over udledninger knyttet til import og eksport af brændsel fra 2015-2035
60
40
20
mio. ton CO
2
0
-20
-40
-60
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
Kul
Olie
Naturgas
Øvrig
PtX
Netto
Kilde: Energistyrelsen. Anm: Positive tal er import og negative tal er eksport. Nettoværdien er import minus eksport. Fast
biomasse behandles i kapitel 8 om faste biomassebrændsler.
2035
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0045.png
42
Danmark mindsker fortsat den direkte import af russiske brændsler
I seneste statistikår, 2022, ses det at brændselsimporten direkte fra Rusland er faldet fra
76,3 PJ i 2021 til 4 PJ i 2022. En markant ændring, da Rusland tidligere har været en stor
eksportør af brændsler til Danmark. Dette har givet plads til andre aktører, hvor der
blandt andet ses en væsentlig stigning i kulimport fra Sydafrika (Figur 19) og en stigning
i olieimport fra lande som USA og Indien (Figur 18). Stigningen i kulimporten skyldes de
høje elpriser i 2022, som gjorde at de danske kraftvarmeværker, der stadig fyrer med kul,
importerede større mængder for at drive deres værker.
Figur 18: Import og eksport af råolie og olieprodukter opgjort på landeniveau
600
400
200
0
PJ
-200
-400
-600
-800
2016
2015
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Øvrige
Storbritannien
Norge
USA
Qatar
Indien
Rusland
Netto
Sverige
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0046.png
43
Kilde: Energistyrelsen. Anm: Positive tal er import og negative tal er eksport.
Figur 19: Import af kul opgjort på landeniveau
80
70
60
50
40
PJ
30
20
10
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Øvrige
Rusland
Colombia
Polen
Sydafrika
Kilde: Energistyrelsen. Anm: Positive tal er import og negative tal er eksport.
Danmark er altovervejende nettoimportør af biomasse
Danmark er afhængig af import til at dække sit biomasseforbrug. I Figur 20 ses import
og eksport af biomasse i perioden 2015-2022. Figur 20 viser markant flere lande end der
ses ved for eksempel kulimport i Figur 19. Det viser, at handelen for biomasse er fordelt
på langt flere lande med mange mulige leverandører til Danmark.
Der er dog stadig enkelte lande, som Danmark importerer væsentligt mere fra end andre.
I 2022 var det primært Estland, Letland og USA som Danmark importerede fra. I 2022
importerede Danmark også biomasse fra Rusland, dog er importen faldet siden 2019,
hvor den var på sit højeste.
2022
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0047.png
44
Figur 20: Import og eksport af faste biobrændsler i perioden 2010-2022.
100
80
60
40
PJ
20
0
-20
-40
2010
2011
2012
Brasilien
Polen
2013
2014
Estland
Portugal
2015
2016
2017
2018
2019
Letland
Spanien
2020
2021
Litauen
Sverige
2022
Belgien
Norge
USA
Tyskland
Rusland
Øvrige
Storbritannien
Nederlandene
Kilde: Energistyrelsen. Anm: Import er positiv og eksport er negativ.
PtX-produkter kan fortrænge udenlandske udledninger ved erstatning
af brændsler
Opgørelsen viser, at såfremt fremtidige danske PtX-produkter anvendes som erstatning
for fossile brændsler i udlandet, vil Danmark bidrage til at reducere CO
2
-udledninger i
udlandet. I Klimastatus- og fremskrivning 2023 er Danmark nettoeksportør af PtX-
produkter fra 2024.
Hvorvidt eksporterede PtX-produkter reducerer CO
2
-udledninger i udlandet afhænger af,
hvilke brændsler de erstatter og eventuelle tab i konverteringen af brint til slutproduktet.
Forsimplede case-beregninger indikerer, at der generelt er et potentiale for, at eksport af
PtX-produkter kan reducere CO
2
-udledninger i udlandet. Case-beregningerne dækker
grundlæggende over brug af PtX-produkter sammenlignet med en hypotetisk
referencesituation, hvor et andet brændsel anvendes. Direkte erstatning af brint fra
naturgas med grøn brint forventes fx ifølge opgørelsen at give den største reduktion.
Hovedresultater – Eludveksling
Historisk har dansk eludveksling øget de globale udledninger men i 2022 reducerede
udvekslingen de globale udledninger
Eludveksling på tværs af landegrænser er med til at sikre forsyningssikkerhed, afsætning
af grøn og billig elproduktion, og mindre behov for etablering af elproduktionskapacitet.
Danmark har historisk set importeret mere el fra udlandet, end der er blevet eksporteret.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0048.png
45
Den el som Danmark importerer og eksporterer har udledninger tilknyttet
13
. Ved elimport
sker udledningerne i udlandet og ved eleksport sker udledningerne i Danmark.
Opgørelsen viser, at Danmarks elimport i 2022 medførte 0,6 mio. ton CO
2
e-udledninger i
udlandet, jf. Tabel 2.
Herudover viser opgørelsen, at eleksporten i 2022 medført 0,6 mio. ton CO
2
e-udledninger
i Danmark og samtidigt reducerede CO
2
e-udledninger i udlandet med 1,0 mio. ton. I 2020
og 2021 skønnes Danmark at have øget udledninger i udlandet med henholdsvis 0,7 og
0,2 mio. ton CO
2
e, mens Danmark mindskede udledningerne i udlandet med 0,4 mio. ton
CO
2
e i 2022. Dette ses i forlængelse af den relativt lave nettoelimport i 2022 som
betyder, at der spares mere CO
2
e i udlandet ved eksport end der øges ved import af el.
Tabel 2 viser opgørelsen af udledningerne.
Tabel 2: Dansk elimport og eleksport samt estimeret effekt på udenlandske udledninger for
historiske år
Nøgletal
Nettoimport
TWh
Gennemsnitlig
emissionsfaktorer,
g CO
2
e/kWh
Type
Import af el
Eksport af el
Nettoimport
I udlandet ved dansk import
I udlandet ved dansk eksport
2020
8,4
1,9
7,2
101
178
71
0,9
0,1
88
0,2
0,7
2021
6,8
2,0
4,7
99
272
84
0,7
0,2
86
0,5
0,2
2022
5,0
3,6
1,4
122
267
179
0,6
0,6
71
1,0
-0,4
I Danmark ved dansk eksport
Ved dansk elimport, udledning i
Opgørelse af
udlandet
emissioner,
Mio. ton CO
2
e
Ved dansk eleksport, udledning i
Danmark
VE-andel (inkl. biomasse) når Danmark eksporterer, pct.
Reduceret udledning i udlandets emissioner ved dansk
eksport, Mio. ton CO
2
e.
Påvirkning på udlandets udledninger, Mio. ton CO
2
e.
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Nøgletallet for effekt på udlandets emission beregnes ved: import (eller eksport) X
emissionsfaktor, når Danmark importerer (eller eksporterer) = Effekt på emissioner. Nøgletallet for påvirkningen på
udlandets udledninger beregnes ved: Udledning i udlandet ved dansk import – reduceret udledning i udlandet ved dansk
eksport = påvirkning på udlandets udledninger.
Danmarks eleksport har en højere emissionsfaktor end elimporten
Opgørelsen viser, at den el Danmark importerer fra udlandet i 2022, har en lavere
emissionsfaktor, og dermed en lavere CO
2
e-udledning end den danskproducerede el, der
eksporteres. Dette er en omvæltning i forhold til 2020 og 2021 og skyldes de høje
elpriser i løbet af 2022, som gjorde at kraftvarmeværker i Danmark baseret på gas og kul
producerede mere end de foregående år. Der er i opgørelsen også forskel på
13
For udledninger knyttet til elproduktionen er der udelukkende tale om selve produktionen af el. Således indgår op- og
nedstrømmingsudledninger ikke og dertil regnes biomasse CO
2
-neutralt.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0049.png
46
emissionsfaktorer, alt efter hvilket land Danmark importerer el fra. Størstedelen af
udledningerne fra dansk elimport stammer således fra Tyskland og Nederlandene,
selvom Danmark importerer mere el fra Norge og Sverige. Det skyldes, at
emissionsfaktoren for den tyske elproduktion er højere end for den norske og svenske
elproduktion.
Ifølge opgørelsen vil Tyskland og Storbritannien frem mod 2035 stå for den største del af
de udledninger, der er knyttet til dansk elimport. Det skyldes en stigende import af
elektricitet fra Tyskland og Storbritannien, og at energimikset i Tyskland og
Storbritannien forventes stadig at have en betydelig fossil andel.
Fortsat høj andel af vedvarende energi i dansk eleksport
Danmarks eleksport har en høj andel af vedvarende energi
14
. Andelen af vedvarende
energi (VE) udgjorde i perioden 2020 til 2022 mellem 88 og 71 pct. Faldet i VE-andelen i
2022 skyldes de højere elpriser i året, som gjorde det attraktivt for flere
kraftvarmeværker at producere i flere timer end de forgangne år.
Opgørelsen viser, at VE-andelen af eleksporten i de kommende år forventes at stige, og
på sigt forventes næsten al eleksport at være baseret på VE. Dette sker på baggrund af
Danmarks forventede udbygning af VE-kapacitet, og fordi timer med høj elproduktion fra
vind og sol forventes at give anledning til eleksport. I KF24 fremskrives sol og vind til at
udgøre henholdsvis 63 og 36 pct. af eleksporten i 2035.
Fremskrivning af påvirkning på udlandet
I fremtiden vil dansk eludveksling med udlandet stadig reducere udledninger i udlandet,
men denne reduktion vil blive gradvist mindre. Det skyldes, at selvom Danmark forventes
at eksportere mere el på grund af en massiv udbygning af VE-kapacitet frem mod 2035,
og denne el dermed har en lavere emissionsfaktor end den, der produceres i udlandet, vil
udlandets elproduktion også gradvist omstilles til mere og mere VE.
Konkret viser opgørelsen, at dansk eleksport i 2035 forventes af have en emissionsfaktor
på 6,5 g CO
2
e/kWh, mens den el, der produceres i udlandet på de tidspunkter, hvor
Danmark eksporterer, i 2035, er opgjort til at have en emissionsfaktor på ca. 17,9 g
CO
2
e/kWh.
14
Opgjort ud fra gennemsnitligt elmiks i timer hvor Danmark har eleksport.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0050.png
47
8 Faste biobrændsler
Danmark har siden 1990 udskiftet en stor del af forbruget af fossile brændsler til
produktion af el og varme med faste biobrændsler (tidl. kaldt biomasse
15
)
(Energistyrelsen, 2020).
Høst af træ og anden biomasse opgøres jf. FN’s retningslinjer (IPCC, 2006) som en
udledning i det land, hvor træet høstes. Hvis biomassen efterfølgende brændes af i fx
kraftværker, beregnes det som en nuludledning i forsyningssektoren, da udledningen
allerede er opgjort ifm. høsten af biomassen, jf. FN’s retningslinjer (IPCC, 2006). Derfor
skal udledninger fra dansk produceret biomasse indgå i Danmarks officielle
klimaregnskab, uanset om det forbruges i Danmark eller eksporteres. Ligeledes skal
udledninger fra importeret biomasse indgå i andre landes drivhusgasopgørelser for
LULUCF-sektoren (skove og jorde), jf. FN’s retningslinjer.
Faste biobrændsler af træbiomasse, der anvendes til energiproduktion i Danmark, skal
leve op til en række bæredygtighedskriterier fra EU samt skærpede danske krav.
I GA24 opgøres udledninger fra faste biobrændsler fra et andet perspektiv, hvor alle
udledninger knyttet til brug af disse brændsler i den danske forsyningssektor beskrives
samlet. Opgørelsen dækker træpiller og træflis, som anvendes til at producere el og
fjernvarme i den kollektive forsyning såvel som træpiller og brænde, der anvendes til
direkte opvarmning i husholdninger. Disse træbrændsler udgør langt størstedelen af de
faste biobrændsler i den danske forsyning. Heraf er to tredjedele importeret
16
.
Udledninger ved forbrænding af biobrændsler kan opgøres på mange måder.
Resultaterne afhænger af datagrundlag, metodevalg, markedsforudsætninger og
antagelser, hvortil der knytter sig forskellige usikkerheder. Særligt antagelserne om, hvad
der ville være sket med træbiomassen, hvis den ikke var blevet brugt til energiproduktion,
er centrale. Den specifikke påvirkning på atmosfærens indhold af CO
2
afhænger desuden
af, hvor lang tid efter forbrugsåret at indholdet måles
17
.
Klimapåvirkningen fra dansk forbrug af faste biobrændsler 2022 belyses i dette kapitel
ved en beregning af effekten på atmosfæren (nettoudledningen) over tid.
På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan resultaterne for klimapåvirkningen af
forbruget af faste biobrændsler i indeværende kapitel ikke lægges direkte oveni
klimaaftrykket fra forbrug i kapitel 1.
Biomasse er alt det biologiske materiale, som enten kan gå ind i energisektoren eller blive til fødevarer, foder osv. Faste
biobrændsler, som fx træpiller eller halm består altså af biomasse.
16
Import udgør 66 pct. af det samlede danske forbrug af træpiller, træflis og brænde til energiproduktion (Energistyrelsen,
2022) (Nielsen, 2024). Se også figur 2 i baggrundsnotatet.
17
Forbruget af træ til energiproduktion påvirker også skovenes biodiversitet. Det er ikke belyst i GA24, men se fx (JRC,
2021).
15
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0051.png
48
Hovedresultater
Træpiller og træflis dominerer forbruget af faste biomassebrændsler
Figur 21 viser Danmarks samlede forbrug af faste biobrændsler til produktion af el og
varme. I perioden 2013-2022 steg forbruget fra 122 PJ til 153 PJ. Forbruget faldt med 22
PJ fra 2021 til 2022 efter at være steget året inden. Stigningen i 2021 skyldes primært de
høje priser på gas og el i anden halvdel af året, som øgede det økonomiske incitament til
at producere især el af biomasse. I 2022 steg priserne på træbrændsler på grund af øget
efterspørgsel som erstatning for bl.a. gas og pga. mindsket udbud blandt andet som
følge af restriktioner mod import af træ fra Rusland, hvilket samlet set havde en
begrænsende effekt på forbruget.
Træpiller og træflis anvendt til produktion af el og fjernvarme udgjorde med 78 PJ
tilsammen den største del af det samlede forbrug af faste biomassebrændsler i 2022, jf.
Figur 21. Forbruget af træpiller og brænde i husholdninger udgjorde i 2022 tilsammen 24
PJ. De udledninger, der beskrives i de følgende afsnit, relaterer sig til det samlede forbrug
af træbrændsler på i alt 102 PJ træpiller og træflis til både el og fjernvarme samt direkte
opvarmning i husholdninger.
Figur 21: Danmarks forbrug af faste biobrændsler til el og varme 2013-2022
200
180
160
140
120
PJ
100
80
60
40
20
0
2013
Træaffald
2014
2015
2016
2017
Brænde
2018
Træflis
2019
Træpiller, privat
2020
2021
2022
Halm
Affald, bionedbrydeligt
Træpiller, el og fjernvarme
Kilde: (Energistyrelsen, 2023). Anm.: Træflis er på figuren ikke opdelt i hhv. kollektivt forbrug (el og fjernvarme) og privat
forbrug (husholdninger og fremstillingsvirksomhed). Forbruget til el og fjernvarme udgør 96 pct. af totalforbruget af
træflis.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0052.png
49
Nettoudledningen fra et enkelt års forbrug af træbrændsler til el og varme reduceres
over tid
Når der produceres energi af træbiomasse, forbrændes træ fra skoven i fx et varmeværk,
hvorved træets indhold af kulstof frigives som CO
2
til atmosfæren. Uden efterspørgslen
til energiproduktion ville træbiomassen alternativt være blevet efterladt i skoven til
naturlig forrådnelse, brændt af lokalt uden energiudnyttelse, anvendt til andre
træprodukter eller slet ikke høstet. Det kaldes træbiomassens alternative skæbne. Med
det udgangspunkt vil forbrænding af træbrændsler til energiproduktion i de fleste tilfælde
fremrykke de biogene CO
2
-udledninger, der ellers ville være sket på et senere tidspunkt.
Den biogene nettoudledning fra et enkelt års forbrug af træbrændsler til el og varme
falder nogenlunde eksponentielt til nul over tid, når træbiomassen stammer fra
langsigtede forvaltede produktionsskove, hvor skoven genetableres efter fældning, og
når træbiomassen ikke i stedet ville være brugt til træprodukter så efterspørgslen til
energiformål dermed kan føre til indirekte effekter andre steder, jf. boks 6. Eftersom den
globale opvarmning sker løbende, har den midlertidige forskydning af kulstofpuljen fra
skov til atmosfære imidlertid en påvirkning på klimaet.
Boks 6: CO
2
-effekter fra forbrug af træbiomasse
Resultaterne om CO
2
-effekt (nettoudledning) forbundet med Danmarks forbrug af
træbrændsler til produktion af el og varme er baseret på en analyse fra Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet samt en genberegning og
udvidelse af hovedresultaterne fra den analyse på basis af tal for 2022-forbruget
18
.
Nettoudledningen er det øgede indhold af CO
2
i atmosfæren, som forårsages af forbruget af
biobrændsler. Opgørelsen omfatter de faktiske udledninger fra energiproduktion,
procesudledninger og udledninger fra indirekte effekter. Udviklingen i den samlede
nettoudledning over tid tager højde for træets alternative skæbne ved at de alternative
udledninger fra forrådnelse m.m., som ville være sket over tid, trækkes fra de faktiske
bruttoudledninger. De faktiske bruttoudledninger omfatter følgende tre elementer:
•
Biogene udledninger fra energiproduktion
: Det kulstof, som frigives fra skorstenen til
atmosfæren i form af CO
2
ved forbrænding af træ i stedet for at være bundet i skovens
kulstofpuljer af dødt og levende træ m.m.
Procesudledninger:
Udledninger forbundet med produktion og transport af
træbrændsler. Kan både være fossile og biogene.
Udledninger fra indirekte effekter:
Udledninger knyttet til ændringer i arealanvendelsen
eller i brugen af træ som følge af forbruget af træbrændsler til energiproduktion
19
.
•
•
Nettoudledningen fra forbruget af træbrændsler til el og varme er beregnet isoleret fra andre
dele af energisystemet. Der er altså ikke fratrukket udledninger fra mulige alternative
energikilder.
18
“
CO
2
emissions from biomass use in district heating and combined heat and power plants in Denmark
”. Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 2022 samt ”
Recalculation of CO
2
emissions from biomass
use in district heating and combined heat and power plants in Denmark with 2022 input data
”. Anders Tærø Nielsen. 2024
(Nielsen, 2024).
19
Se boks 1 i baggrundsnotat om faste biobrændsler for en beskrivelse af udledninger, som skyldes indirekte effekter.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0053.png
50
Det danske forbrug af træpiller, træflis og brænde til el og varme i 2022 medførte i
forbrugsåret ifølge beregningen en udledning på 12,4 mio. ton CO
2
, hvoraf de fossile
udledninger fra produktion og transport m.m. samt permanente biogene udledninger
som følge af indirekte markedseffekter udgjorde 6 pct.
20
Den tidsafhængige midlertidige
biogene udledning, som udgør 94 pct., svarer til kulstofindholdet i det træ, der
forbrændes til energiproduktion samt for en mindre dels vedkommende til tørring af
træpiller. Figur 22 illustrerer faldet i den samlede nettoudledning over 100 år efter
forbrugsåret 2022. Faldet skyldes, at de udledninger, som ellers ville være kommet i
løbet af denne periode fra bl.a. forrådnelse af træet ikke sker, fordi træet allerede er
brændt, og derfor fratrækkes de beregnede udledninger i forbrugsåret. Beregningen
viser, at mængden af CO
2
i atmosfæren, der er knyttet til det konkrete forbrug i 2022,
efter ti år, vil være faldet til ca. 6,6 mio. ton (et fald på 47 pct.), efter 20 år til ca. 4,1 mio.
ton (et fald på 67 pct.), og 30 år efter forbrugsåret 2022 vil nettoudledningen være faldet
til ca. 2,7 mio. ton (et fald på 78 pct.).
Figur 22: Samlet CO
2
-effekt (nettoudledning) fra forbruget af 102 PJ træpiller, træflis og
brænde til produktion af el og varme i 2022 set over tid
14
12
10
Mio. ton CO
2
8
6
4
2
0
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
År efter forbrugsåret (2022)
Kilde:. (Nielsen, 2024) Anm.: Figuren illustrerer nettoudledningen fra det forbrugsmix og den mængde af træpiller, træflis
og brænde, der konkret blev anvendt til produktion af el og varme i den kollektive forsyning såvel som i husholdninger i
forbrugsåret 2022.
Udledningen i forbrugsåret er opgjort til at være steget med 1,8 mio. ton CO
2
fra 2021 til
2022. Stigningen skyldes udelukkende, at forbruget af træpiller og brænde til direkte
opvarmning i husholdninger nu også er indregnet. Det samlede indregnede forbrug af
20
Permanente biogene udledninger er ændringer i skovdrift, som permanent fører til et mindre kulstoflager i skoven.
Indirekte markedseffekter består af hhv. iLUC (indirect Land Use Change) og iWUC (indirect Wood Use Change). Se
baggrundsnotatet.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0054.png
51
træbrændsler i 2022 er på 102 PJ mod 88 PJ i 2021, og hele kurven ligger som
konsekvens deraf også på et højere niveau end i GA23. Forbruget af flis og træpiller til el
og fjernvarme er dog faldet med 10 PJ fra 2021 til 2022, og udledningen alene knyttet til
el og fjernvarme i forbrugsåret er derfor faldet fra 10,6 mio. ton CO
2
i 2021 til 9,5 mio. ton
CO
2
i 2022. Mængden af ekstra CO
2
i atmosfæren påvirkes udover af forbrugsmængden
også af typen af biomasseinput, jf. afsnit 8.1.3.
Resultaterne er baseret på data om biomasseforbrug og antagelser om skovforvaltning,
træmarkedet mv. (IGN, 2023) (Nielsen, 2024).
Den del af træet, der er fældet af andre grunde end energiproduktion og som ikke kan
sælges til andre produkter på det nuværende marked, betegnes som rester, hvilket
skønsmæssigt udgør ca. 92 pct. af det totale forbrug i 2022
21
.
De resterende otte procent af forbruget er fordelt på antagelser om, at 10 pct. af visse
biomassetyper, totalt 6,5 pct. af forbruget, ville kunne være brugt til træprodukter i den
nuværende markedssituation, hvilket resulterer i indirekte udledninger pga. ændringer i
brugen af arealer og materialer som følge af priseffekter. Desuden er 10 pct. af visse
biomassetyper, totalt 1,5 pct. af forbruget, fældes på grund af efterspørgslen på
biomasse til energiproduktion, dvs. såkaldt ekstra hugst, hvilket også resulterer i ekstra
udledninger.
Træerne fældes generelt, fordi den mest værdifulde del af træet kan sælges til
byggematerialer, papir og andre træprodukter. Den anvendte træbiomasse består
hovedsageligt af grene, toppe og stammedele af dårlig kvalitet samt rester fra
træindustrien.
Det er desuden en vigtig forudsætning i beregningen, at biomassen stammer fra skove,
som genetableres efter fældning, så der vokser nye træer op. Genetablering af skov efter
hugst har været et krav i den frivillige brancheaftale fra 2016 (Dansk Energi, 2016), og er
fra 30. juni 2021 et lovkrav i de danske bæredygtighedskriterier for træbiomasse til
produktion af el og varme.
Nettoudledningerne fra forbruget af træbrændsler falder også over tid, når de opgøres
per energienhed i brændslerne, dvs. som en udledningsfaktor, jf. Figur 23. Når
udledningen opgøres per energienhed kan forskellige typer af forbrug sammenlignes
afkoblet fra den totale forbrugsmængde. I forbrugsåret 2022 ligger den samlede
nettoudledningsfaktor ifølge beregningen på 121 kg CO
2
per GJ, som er stort set
uændret ift. forbrugsåret 2021. Udledningsfaktoren er højere for træbrændsler end for
kul og gas i de første år, fordi træbrændslerne har højere udledning per energienhed,
Tallene er baseret på antagelserne i IGN (2023) og Nielsen (2024). IGN (2023) og Nielsen (2024) påpeger, at der er
behov for mere viden om omfanget af disse effekter.
21
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0055.png
52
altså lavere energitæthed. Efter 10 år opgøres nettoudledningerne fra forbruget af
træbrændsler i 2022, målt per energienhed, til 65 kg CO
2
/GJ, hvilket er på niveau med
udledninger fra fossil naturgas. Efter 80 år består de samlede tilbageværende
nettoudledninger, dvs. det ekstra indhold af CO
2
i atmosfæren fra forbruget i 2022,
næsten udelukkende af de fossile udledninger, som er forbundet med eksempelvis
produktion og transport samt af permanente biogene udledninger fra indirekte ændring i
arealanvendelsen
22
. Udledningsfaktoren for forbruget i 2022 er stort set uændret fra
forbruget i 2021 for så vidt angår forbrugsåret og år 100. Derimellem er
udledningsfaktoren dog lidt lavere for forbruget i 2022, hvilket primært skyldes en lavere
andel stammetræ i træbrændslerne. Se også afsnit 8.1.3.
Figur 23: CO
2
-effekt (nettoudledning) per enhed energi i biomassen (udledningsfaktor) fra
forbruget af træpiller, træflis og brænde til produktion af el og varme i 2022 set over tid
140
120
100
80
60
40
20
0
kg CO
2
/GJ
1
10
20
30
50
År efter forbrugsåret
70
Fossil procesudledning
100
Indirekte udledning (iLUC/iWUC)
Biogen procesudledning
Reference kul
Biogen udledning fra energiproduktion
Reference naturgas
Kilde: (Nielsen, 2024). Anm.: Figuren illustrerer CO
2
-effekten (nettoudledningen) fra det forbrugsmix og den mængde af
træpiller, træflis og brænde, der konkret blev anvendt til produktion af el og varme i den kollektive forsyning såvel som i
husholdninger i forbrugsåret 2022. Produktions- og transportudledninger er også medregnet i referenceværdierne for
naturgas og kul.
Mængden af ekstra CO
2
i atmosfæren påvirkes af typen af biomasseinput
CO
2
-effekten forbundet med forbruget af biomassebrændsler afhænger i høj grad af,
hvilken biomasse der anvendes. Mængden af ekstra CO
2
i atmosfæren fra forbrænding
af små trærester som grene og trætoppe falder fx hurtigere end fra stammer. Det
22
81 år efter forbrugsåret 2022 er kun 1 pct. af de tidsafhængige biogene udledninger tilbage som
et øget indhold af CO
2
i atmosfæren. Dette gælder for det samlede forbrug af de inkluderede brændsler. Det adskiller sig
mellem brændslerne, som passer 1 pct. efter 66-95 år (Nielsen, 2024).
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0056.png
53
skyldes, at den alternative udledning fra forrådnelse sker hurtigere for tynde grene end
for tykke stammer.
Samlet set bestemmes nettoudledningen fra træbrændsler til energiproduktion af den
samlede mængde, træets alternative skæbne i form af lokal forrådnelse eller brug til
andre træprodukter og transportafstand
23
.
Den vigtigste faktor, der bestemmer udledningsprofilen af en vis mængde biomasse til
energi er, hvorvidt den pågældende biomasse er et restprodukt eller ej.
Nedbrydningshastigheden af de enkelte typer af restprodukter har også en stærk effekt
på resultaterne, hvorimod transport og andre forsyningskædeudledninger kun har
mindre - men permanent - effekt på resultaterne (Nielsen, 2024).
Se tabel 3 og 4 i baggrundsnotatet om faste biobrændsler for en gennemgang af, hvilke forhold som påvirker CO
2
-
effekten (nettoudledningen) fra biobrændsler. Se også figur 6 og afsnit 4.1 i baggrundsnotatet for en redegørelse af den
aktuelle fordeling mellem de forskellige biomassetyper samt deres respektive klimapåvirkning.
23
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0057.png
54
9 Biobrændstoffer
Biobrændstoffer blandes i benzin og diesel, og erstatter således fossile brændsler
svarende til den iblandede mængde. I nationale opgørelser regnes udledninger fra
biobrændstoffer som CO
2
-neutrale ved anvendelsen i overensstemmelse med FN’s
retningslinjer. Forbruget giver dog anledning til udledning af drivhusgasser i forbindelse
med produktionen og transporten af biobrændstofferne. Udledningerne finder sted i de
lande og sektorer
24
, hvor biobrændstofferne produceres, samt i forbindelse med
transporten af biobrændstofferne og bør indgå i de pågældende landes klimaregnskaber.
Dette kapitel opgør udledninger fra vugge-til-grav
25
for flydende biobrændstoffer
(forarbejdet biomasse) forbrugt i Danmark.
De fossile brændstoffer giver ligeledes anledning til emissioner i forbindelse med
indvinding af råolie, raffinering og transport af mellemprodukter og færdige produkter.
Disse udledninger indgår ligeledes i dette kapitel til sammenligning med udledninger fra
biobrændstoffer.
Hovedresultater
Forbruget af biobrændstoffer er faldet
I 2022 blev det danske krav om iblanding af 7,6 pct. biobrændstoffer erstattet med et
CO
2
e-fortrængningskrav på 3,4 pct., hvilket har resulteret i et reduceret forbrug af
biobrændstoffer i Danmark i 2022 ift. 2021 og 2020, jf. Tabel 3.
Tabel 3: Forbrug af biobrændstoffer (TJ)
1.g. biobrændstoffer
Avancerede biobrændstoffer
Øvrige 2.g. biobrændstoffer
Total
2019
8.016
217
700
8.933
2020
9.106
709
1.093
10.929
2021
9.179
800
1.313
11.292
2022
8.434
627
1.140
10.200
Kilde: Energistyrelsen på basis af indberetninger fra brændstofleverandører. Både avancerede
biobrændstoffer og øvrige 2.g. biobrændstoffer er baseret på affald og restprodukter.
CO
2
e-fortrængningskravet tager afsæt i vugge-til-grav udledningerne fra brændstoffer
anvendt i transportsektoren. Udgangspunktet er en fossil referenceværdi for
drivhusgasudledning på 94,1 g/MJ. Fra 2022 skal denne udledning reduceres med 3,4
pct. I 2025 forhøjes kravet til 5,2 pct., i 2028 til 6 pct. og i 2030 til 7 pct. Forventningen er,
at dette vil øge anvendelsen af VE-brændstoffer (bio- og PtX-) med øget fokus på
Fx landbrugssektoren, produktionserhverv, energisektoren og transportsektoren (når råvarer og slutprodukter
transporteres).
25
Vugge-til-grav-udledningerne består af de udledninger, der er forbundet med produktion (dyrkning og bearbejdning),
transport og brug af biobrændstoffer.
24
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0058.png
55
anvendelsen af brændstoffer med en høj fortrængningsevne (lave udledninger af
drivhusgasser målt i g/MJ).
Reduceret forbrug af biobrændstoffer medfører fald i udledningerne fra biobrændstoffer
Det reducerede forbrug af biobrændstoffer er den væsentligste årsag til, at vugge-til-
grav-udledningen af CO
2
e fra biobrændstoffer er faldet fra ca. 0,31 mio. ton i 2020 og
2021 til ca. 0,25 mio. ton i 2022, jf. Tabel 4.
Tabel 4: Vugge-til-grav-udledninger fra biobrændstoffer (mio. ton CO
2
e)
2019
Biobrændstoffer
0,29
2020
0,31
2021
0,31
2022
0,25
Kilde: Energistyrelsen på basis af indberetninger fra brændstofleverandører.
De biobrændstoffer, der blev anvendt i 2022, var i gennemsnit mindre klimabelastende
målt i g CO
2
e/MJ end i årene forud. Således er det vægtede gennemsnit for
biobrændstoffer anvendt i Danmark faldet fra 34,7 g/MJ i 2018 til 24,0 g/MJ i 2022 jf.
Figur 24, hvor de vægtede gennemsnit for de enkelte biobrændstoftyper er opstillet.
Figur 24: gennemsnitlige udledninger af drivhusgasser fra biobrændstoffer anvendt i Danmark i
2018-2022
60
40
20
g CO
2
e/MJ
0
-20
-40
-60
-80
-100
Biodiesel
Bioethanol
2018
2019
Biogas
2020
2021
HVO
2022
Vægtet
gennemsnit
Kilde: Energistyrelsen på basis af indberetninger fra brændstofleverandører.
Den negative værdi for biogas skyldes brug af gylle og spildevandsslam som råvareinput,
hvor alternativanvendelsen vil føre til øget udledning af metan, fx hvis gylle spredes
ubehandlet på marken. Med overgangen til CO
2
e-fortrængningskravet i 2022 er det
blevet særligt attraktivt at anvende biobrændstoffer med en meget lav CO
2
-udledning i
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0059.png
56
g/MJ, og for biogas endda en negativ udledning
26
. Tidligere, hvor reguleringen var et
iblandingskrav – blev al biogas baseret på affald og restprodukter behandlet ens ift.
opfyldelse af iblandingskravet, hvorfor der blot var tale om et mix af biogas baseret på
forskellige råvarer.
Indirekte ændringer i arealanvendelse som følge af forbrug af biobrændstoffer medfører
udledninger i udlandet
Når biomasse til biobrændstoffer dyrkes på et areal, der tidligere har været anvendt til
fødevarer, kan resultatet være, at fødevareproduktionen bliver overflyttet til nye arealer
27
,
hvis efterspørgslen efter fødevarer er uændret. Når et tidligere uopdyrket areal
omlægges til produktion af fødevareafgrøder, frigøres der drivhusgasser fra arealet, fx
ved skovrydning. Denne effekt omtales ”Indirect Land Use Change” eller ILUC, som bør
tilskrives biobrændstofferne. Omfanget af ILUC-udledninger knyttet til Danmarks forbrug
af biobrændstoffer er i 2022, ifølge beregningerne, marginalt lavere end i 2021. Dette
skyldes primært et reduceret forbrug af biobrændstoffer. For uddybning af ILUC-effekter
henvises til GA22 4. Baggrundsnotat – forbrug af biobrændstoffer på Energistyrelsens
hjemmeside.
60 pct. af biobrændstofferne kommer fra Danmark og EU.
Forbruget af dansk produceret biodiesel er faldet fra 2021 til 2022, hvilket formentlig er
forårsaget af en større brand på et større produktionsanlæg, som midlertidigt stoppede
produktionen af biodiesel. I stedet har der været en øget anvendelse af biodiesel fra det
øvrige EU. Samtidig er importen fra både Rusland og Ukraine faldet fra 2021 til 2022 jf.
Figur 25.
Negative udledninger opnås, hvis alternativet til at anvende en råvare, til produktion af biobrændstoffer, er en
anvendelse der udleder drivhusgasser. Ved at anvende fx gylle til at producere biogas, antages alternativet at være, at
gyllen spredes ureguleret på marken, hvor det vil give anledning til methanudledning (som således undgås, hvormed
udledningen vil være negativ).
27
I princippet kan det også resultere i mere effektiv produktion på eksisterende arealer, substitution (skift til andre
fødevaretyper) eller reduceret forbrug.
26
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0060.png
57
Figur 25: Oprindelsesland for biobrændstoffer, 2021 og 2022
120
100
%-fordeling
80
60
40
20
0
DK
EU
2021
Ukraine
Rusland
2022
Resten af Europa
Øvrige
Kilde: Energistyrelsen på basis af indberetninger fra brændstofleverandører.
Sammenligning med andre lande
For at få et billede af det danske aftryk på det globale klima sammenholdt med andre
landes, er der inddraget data fra indberetninger for en række EU-lande. Disse
indberetninger stammer fra Det Europæiske Miljøagentur. Der er kun få lande, der har
valgt at lade deres indberetninger være tilgængelige, hvilket begrænser muligheden for
sammenligninger.
I Figur 26 er en oversigt over vægtede gennemsnit af vugge-til-grav udledninger knyttet
til de enkelte typer af brændstoffer angivet for hvert land, der sammenlignes med.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0061.png
58
Figur 26: Benchmark vugge-til-grav udledninger af drivhusgasser (CO
2
e i g/MJ) i 2022
60
40
20
g CO
2
e/MJ
0
-20
-40
-60
-80
-100
Biodiesel
Italien
Bioethanol
Irland
Biogas
Tyskland
HVO
Luxembourg
Vægtet
gennemsnit
Tjekkiet
Danmark
Kilde: Energistyrelsen
Udledninger knyttet til 2.g. biobrændstoffer
I 2022 var ca. 17 pct. af de anvende biobrændstoffer i Danmark 2.g. biobrændstoffer. Af
disse var ca. halvdelen baseret på animalsk og vegetabilsk fedt- og olieaffald jf. Figur 27.
Dette svarer til ca. 0,5 pct. af vejtransportens energiforbrug, hvor der i det danske
fortrængningskrav tillades op til 1,7 pct.
Figur 27: Forbrug af 2.g. biobrændstoffer fordelt på biomassetype, 2022
Andre affaldsprodukter - ej specificeret
Annimalsk fedtaffald kategori 3
Annimalsk fedtaffald kategori 1 og 2
Brugt madolie (UCO)
Frøskaller
Halm
Bio affald
Biomassefraktion af industriaffald
rå glycerin
Gylle og spildevandsslam
0
100
200
TJ
Kilde: Energistyrelsen
300
400
500
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
59
Annimalsk og vegetabilsk fedtaffald indgår i 2022 alene i FAME-biodiesel og HVO-
biodiesel (og ikke biogas).
Annimalsk fedtaffald er opdelt i flere kategorier efter risiko. Kategori 1 er fx selvdøde dyr,
som under ingen omstændigheder må indgå i fødevarekæden, mens kategori 3 godt kan
finde anvendelse som dyrefoder i en vis udstrækning.
Brugt madolie (UCO) har alternative anvendelsesmuligheder (fx til sæbe og
kosmetikprodukter, opløsningsmidler, bioplast og gødning). Alternativet er i mange
tilfælde en uhensigtsmæssig bortskaffelse af olien, fx via spildevand og som restaffald,
eller blot hældt ud i naturen. Indsamlingen er i dag baseret på, at olien finder anvendelse i
biodieselproduktion. Det ville formentlig ikke være rentabelt at opretholde et
indsamlingssystem, hvis dette skulle finansieres via andre former for genanvendelse.
Der er stor forskel på, hvor organiseret indsamling af brugt madolie er i de forskellige
lande. I Spanien vurderes det, at godt 70 pct. af restauranternes brugte olie indsamles –
mens det kun er omkring 5 pct. af husholdningernes. Belgien vurderes at have en af de
højeste indsamlingsrater på ca. 60 pct. af den samlede mængde affaldsolie (REPSOL,
2023). I Danmark er der opsamlingssystem for industrien (fødevareproduktion inkl.
restauranter mv.), men kun i meget begrænset omfang for private.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0063.png
60
10 International transport
Kapitlet fokuserer på udledningerne fra international luft- og skibsfart. Disse to kategorier
var i 2022 hver især ansvarlig for ca. 2 pct. af de globale CO
2
-udledninger fra
energiforbrug (IEA, 2024a) (IEA, 2024b). Covid-19-pandemien havde i 2020 og 2021 stor
effekt på både aktivitetsniveauet og udledninger i luftfarten, mens skibsfarten var mindre
berørt. De seneste tal for udledninger i den internationale luft- og skibsfart viser
imidlertid, at begge sektorers udledninger igen er i vækst. Skibsfarten oversteg i 2022 sit
udledningsniveauet fra 2019 og har udsigt til fortsat stigende udledninger. For luftfarten
er udledningerne fortsat lavere end niveauet før covid-19, men sektoren har oplevet stor
vækst i aktivitetsniveauet i årene efter 2020, hvor covid-19-restriktionerne løbende er
blevet udfaset (IEA, 2024a) (IEA, 2024b).
International luft- og skibsfarts udslip af drivhusgasser er ikke en del af opgørelserne for
de enkelte landes territoriale udledninger, som indrapporteres til FN’s klimakonvention, jf.
FN’s retningslinjer. Reduktionsmål for international luft- og skibsfart indgår som
udgangspunkt heller ikke i de enkelte landes nationale målsætninger under Parisaftalen.
For EU’s medlemslande indgår den udledning af CO
2
fra luft- og skibsfart, der hører
under EU’s kvotesystem, i EU’s reduktionsmål under Parisaftalen jf. EU
medlemslandenes Nationally Determined Contributions (NDC’er).
Udledninger fra international luft- og skibsfart medtages derimod i FN’s klimaopgørelser
foretaget af klimapanelet IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). De
internationale klimamål og tilhørende strategier for de to sektorer fastsættes i FN-regi af
henholdsvis ICAO
28
(for luftfart) og IMO
29
(for skibsfart).
I dette kapitel dækker dansk aktivitet over transport med danskopererede skibe eller fly,
fly til og fra Danmark, samt skibe der bunkrer i Danmark. Opgørelserne påvirkes derfor af,
hvordan de
danskrelaterede
dele af luft- og skibsfart defineres, og af hvorvidt der findes
dataregistre, som kan belyse aktiviteterne og dermed udledningerne for en given
definition.
International Civil Aviation Organisation er en organisation under FN, som arbejder for ensartede standarder for
lovgivningen omkring civil luftfart i medlemslandene.
29
International Maritime Organization er en organisation under FN, som varetager internationale forhold i relation til
skibsfart.
28
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0064.png
61
Hovedresultater - International luftfart
Udledninger fra luftfart nærmer sig udledningsniveauet fra før Covid-19
Danske luftfartsselskabers aktiviteter opgøres ud fra flyvninger i udlandet samt danske
såvel som udenlandske luftfartsselskabers flyvninger til og fra Danmark. Fokus er alene
på udledninger fra selve flyvningerne, og ikke udledninger forbundet med drift af
lufthavne, andre luftfartsrelaterede virksomheder eller forsyningskæderne bag de
anvendte flybrændstoffer.
Boks 7: Regulering af drivhusgasudledninger fra international luftfart
Regulering af luftfartens drivhusgasudledninger sker på globalt plan via ICAO’s
reguleringsmekanisme CORSIA (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International
Aviation), som er en kompensationsmodel, der skal sikre, at luftfarten kompenserer for de
udledninger, der overstiger et fastlagt niveau (med 2019 som basisår).
På EU-plan sker reguleringen gennem EU’s kvotehandelssystem (EU ETS) samt forordningerne
Refuel Aviation og AFIR (Alternative Fuel Infrastructure Regulation), der stiller krav til iblanding
af bæredygtige brændstoffer og lufthavnes infrastruktur. Desuden arbejder EU-kommissionen
med revision af energibeskatningsdirektivet og med en ny regulering i forhold til lufttrafikstyring,
som tager hensyn til klimaeffektiv ruteplanlægning.
På nationalt niveau indgik regeringen i december 2023 sammen med Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten aftale om
Grøn Luftfart i Danmark
. Aftalen indeholder bl.a. en passagerafgift, der
indfases med 70 kr. i gennemsnit pr. rejse i 2025 stigende til 100 kr. i gennemsnit pr. rejse i
2030. Afgiften differentieres, så der ved fuld indfasning i 2030 opkræves 50 kr. for
indenrigsrejser og rejser inden for Europa, mens der opkræves 310 kr. og 410 kr. på mellem- og
langdistanceruterne. Denne passagerafgift skønnes, at medføre en passagernedgang, hvilket alt
andet lige forventes at medføre reduktioner af udledning fra international luftfart knyttet til
Danmark. Af aftalen fremgår det, at provenuet fra afgiften blandt andet skal anvendes til at
etablere en helt grøn indenrigsrute fra 2025, og at hele indenrigsluftfarten er grøn senest i 2030.
Figur 28 viser opgørelsen af udledninger fra udenrigsflyvninger med passagerer og/eller
gods, uanset flyselskab og –ejerforhold, på strækninger mellem en dansk lufthavn og en
given udenlandsk lufthavn. Desuden viser Figur 28 udledninger fra danskopererede flys
tankning i udlandet. Idet en del af de danskopererede flys tankning i udlandet sker forud
for flyvninger til Danmark, vil der være et overlap i forhold til opgørelsen af udledninger
forbundet med flyvninger til og fra Danmark. De to tal kan derfor ikke lægges sammen.
Figur 28 viser alene CO
2
-udledningen fra forbrænding af brændstof.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0065.png
62
Figur 28: Udledning af drivhusgasser forbundet med udenrigsflyvning til og fra Danmark i
perioden 2009-2022 samt fra danskopererede flys tankning i udlandet i perioden 2009-2021
(både passager- og godstransport)
7
6
Mio. ton CO
2
e
5
4
3
2
1
0
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Dansk opererede fly i udlandet
Udenrigsflyvninger til og fra Danmark
Kilde: Energistyrelsen på baggrund af Trafikstyrelsen (2023) og Danmarks Statistik (2023). Anm.: Opgørelsen
af udenrigsflyvning til og fra Danmark omfatter både passager- og godstransport, uanset flyselskab og -
ejerforhold, på strækninger mellem en dansk lufthavn og en given udenlandsk lufthavn. Udledningerne kan
ikke knyttes specifikt til de ombordværende passagerers nationalitet eller fragtgodsets produktions- eller
slutanvendelsesland. Data fra Danmarks Statistik går til og med 2021, mens data fra Energistatistikken går
til og med 2022.
Der har fra 2009 til 2019 været cirka 50 pct. stigning i udledningen af drivhusgasser
forbundet med flyrejser til og fra Danmark. Stigningen i udledningerne afspejler en
generel vækst i efterspørgslen på international flytransport. I 2019 var udledningerne ca.
6 mio. ton CO
2
e, men faldt markant i 2020 til omkring 2 mio. ton som følge af covid-19. I
2022 er udledningerne steget til ca. 4,2 mio. ton CO
2
e i takt med ophævelsen af
restriktioner og genåbning af samfundet.
Stigningen i udledninger fra 2009 til 2019 dækker over to tendenser: Udledningen fra
danskopererede fly i udlandet var stigende frem til 2016, herefter aftog de ca. 20 pct.
frem mod 2019 og faldt yderligere som følge af covid-19 i 2020. Denne udvikling kan
både afspejle ændringer i den globale efterspørgsel på flyrejser, men også ændringer i de
danske markedsandele af det globale marked.
Luftfarten har udover klimaeffekten fra CO
2
-udledningerne en væsentlig klimaeffekt
relateret til forbrænding af brændstof i stor højde - såkaldte non-CO
2
-effekter. Disse
effekter skyldes blandt andet kondensstriber fra flyene, men kan trods deres
væsentlighed være vanskelige at opgøre præcist. De nærmere forhold omkring non-CO
2
effekter uddybes i baggrundsnotatet om internationalt transport.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0066.png
63
Øget flytransport til og fra Danmark
Den generelle vækst i efterspørgslen på international flytransport afspejles også i
antallet af passagerer og det øgede transportarbejde
30
i forbindelse med flyvninger til og
fra Danmark.
Figur 29: Antal passagerer og transportarbejde forbundet med udenrigsflyvninger til og fra
Danmark i perioden 2009-2021
70
60
50
40
30
20
10
0
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Passagerer [mio]
Transportarbejde [mia pkm]
Kilde: Trafikstyrelsen, 2023. Anm.: Transportarbejdet opgøres som antal kilometer fløjet ganget med antallet af
passagerer (pkm= personkilometer).
Antallet af passagerer på udenrigsfly til og fra Danmark steg således fra ca. 20 mio. i
2009 til ca. 33 mio. i 2019, jf. Figur 29. Effekten af Covid-19 ses tydeligt i 2020, hvor
antallet af passagerer faldt til ca. 9 mio. I 2022 var passagerantallet igen vokset til ca. 25
mio. Transportarbejdet blev tilsvarende næsten fordoblet i perioden fra 2009 til 2019, og
efter faldet i 2020-2021 var det i 2022 vokset til 45 mia. personkilometer.
30
Transportarbejde defineres som antal passagerer/ton gods set ift. de antal km., som passagererne/godset
rejser/fragtes.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0067.png
64
Luftfarten til og fra Danmark er blevet mindre drivhusgasintensiv
For at belyse den overordnede effektivitetsudvikling i luftfarten til og fra Danmark er
udledningerne sat i relation til aktiviteten, som vist i Figur 30
31
. Udledningerne afhænger
både af teknisk udvikling, flyenes størrelse og sædeudnyttelsen samt rejselængderne.
Figur 30: Udvikling i indikatorer for effektivitetsudviklingen i udenrigsluftfarten
(passagerflyvninger) til og fra Danmark i perioden 2009-2022
250
200
150
100
50
0
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
CO2e per Person [kg/p]
CO2e per PersonKm [g/pkm]
Sædeudnyttelse [%]
Kilde: Trafikstyrelsen, 2023.
Udledningerne fra flyvninger til og fra Danmark faldt i perioden 2009-2019 fra 107 g
CO
2
e/personkilometer i 2009 til 92 g CO
2
e/personkilometer i 2019. Den markante
ændring i 2020 og 2021 vurderes at hænge sammen med halvtomme fly og dermed
lavere sædeudnyttelse under Covid-19 perioden. I 2022 faldt udledningerne pr.
personkilometer til et niveau under, hvad det var før Covid-19, nemlig til 85 g
CO
2
e/personkilometer.
Hovedresultater - International skibsfart
Skibe tilknyttet Danmark står for en relativt stor andel af den internationale skibsfarts
udledninger. I 2024 rangerer Danmark nummer 10 på listen over verdens største
skibsfartsnationer, målt på opereret tonnage.
31
Der henvises til baggrundsnotat om international transport for yderligere indikatorer.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0068.png
65
Skibsfart, der kan relateres til Danmark, kan opgøres efter forskellige afgrænsninger,
hvilket har afgørende betydning for opgørelser over energiforbrug og udledninger.
Eksempelvis kan udledninger fra skibsfarten med relation til Danmark indkredses ud fra
følgende tilgange
32
:
•
Danskflagede: Skibe, registreret i DAS (Skibsregistret) eller DIS (Dansk
Internationalt Skibsregister), der sejler under dansk opsyn, og hvor rederiet skal
have kontor i Danmark.
•
•
Danskejede: Skibe, der er ejet af danske rederier.
Danskopererede: Skibe, som opereres i kortere eller længere tid af danske
rederier, uanset ejerskab eller flag, men ikke skibe opereret af danskejede
datterselskaber i udlandet.
Boks 8: Regulering af drivhusgasudledninger fra international skibsfart
International skibsfart foregår på tværs af landegrænser og verdensdele. Derfor er det
internationale organisationer, der udvikler rammer og regler for fx sikkerhed, samt energi- og
miljøforhold. Reguleringen af international skibsfart udvikler sig løbende med nye
tiltag/målsætninger på både EU og FN niveau.
De globale retningslinjer for skibsfarten sættes af FN’s Internationale Maritime Organisation,
IMO. Organisationen består af 175 medlemslande, som på baggrund af deres deltagelse
forpligter sig til at følge de regler og mål som opstilles. I 2023 øgede IMO ambitionerne i sin
klimastrategi frem mod 2050. De nye mål tilsigter, at den internationale skibsfart (skibe over
5.000 bruttotonnage) skal opnå enten fuld eller tæt på netto-nul udledning af drivhusgasser i
2050. På kortere- og mellemlang sigt sætter strategien et indikativt reduktionsmål i 2030 på 20-
30 pct. ift. 2008-niveauet og tilsvarende 70-80 pct. reduktion i 2040. Desuden indeholder
strategien et mål om 40 pct. reduktion i udledninger per transportarbejde i 2030 ift. 2008-
niveuaet. Endelig indeholder klimastrategien et mål om, at ”zero” eller ”near-zero” brændstoffer
udgør mindst 5 pct., og sigter mod 10 pct.af efterspørgslen i 2030, som led i at fremme de
alternative brændstoffers optag i sektoren. IMO arbejder på at tilvejebringe en regulering i form
af en global prismekanisme, der kan understøtte de fremsatte målsætningerne.
På EU-niveau inkluderes skibsfarten fra og med 2024 i EU’s kvotehandelssystem (Europa-
kommissionen, 2024). Det betyder, at skibsfarten dermed bidrager og tæller med til EU’s
klimamål. Skibsfartens indfasning i EU ETS (kvotesystemet) har betydning for alle større skibe.
I 2023 afsluttedes forhandlingerne om Kommissionens
FuelEU Maritime
-forslag. Den færdige
aftale indebærer blandt andet, at større skibe pålægges et CO
2
-fortrængningskrav på 2 pct. i
2025 stigende til 80 pct. i 2050, samt at container- og passagerskibe skal anvende landstrøm
fra 2030.
32
Se baggrundsnotat om international transport for uddybende forklaring (afsnit 4.6 om metoden bag opgørelsen).
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0069.png
66
Udledninger fra bunkring med relation til Danmark
Figur 31 nedenfor illustrerer to forskellige tendenser: Den ene tendens er, at udledninger
relateret til brændstof bunkret i Danmark, uanset om det er anvendt til udenrigsfart af
danske eller udlandske skibe, har ligget nogenlunde jævnt siden 2010
33
. Den anden af de
to tendenser, ses på kurven for udledningerne fra danskopererede skibe. Her ses
udledningen forbundet med bunkeringen forud for deres internationale sejlads, og at der
her ses større variationer over samme periode.
Figur 31: Udvikling i udledninger knyttet til danskopererede skibes bunkring (tankning) i udlandet
samt udledninger knyttet til bunkring i Danmark af skibe i udenrigsfart
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Mio. ton CO
2
e
Kilde: Energistyrelsen, 2023; Danmarks Statistik, 2023. Anm.: Data fra Danmarks Statistik går til og med 2021, mens data
fra Energistatistikken går til og med 2022.
Til trods for fluktuationer har det generelle billede været en stigende tendens. I perioden
1990-2007 var der en betydelig stigning i udledninger, hvilket overordnet tilskrives den
globale økonomiske vækst og deraf øget efterspørgsel på skibsfartens transportydelser.
Udledningerne toppede i 2007 med 42 mio. CO
2
e. Efter et fald frem mod 2014 er
udledningerne i 2021, som er seneste dataår, steget til ca. 37,5 mio. ton CO
2
e.
Det er vigtigt at bemærke, at ændringer i udledninger fra danskopererede skibe ikke
nødvendigvis skyldes ændret effektivitet i skibenes drift eller ændret global efterspørgsel
på skibstransport, men også kan skyldes ændringer i danskopererede skibes
markedsandele.
Over en længere periode har der på globalt plan været en afkobling af udledningerne fra
den fortsatte vækst i fragtmængderne. Effektiviseringerne skyldes primært bedre
udnyttelse af skibene, optimering af fart, operationer og ruter, nye design samt større og
33
Udledninger fra skibes bunkring omfatter her alene udledninger forbundet med forbrændingen af de anvendte
brændstoffer. Opgørelsen af skibsfartens udledninger i Global Afrapporterings kapitel om eksport (kapitel 5) omfatter
udledninger fra hele værdikæden for brændsler og dertil fx havneaktiviteter knyttet til eksporten.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Dansk opererede skibe i udlandet
Skibe i udenrigsfart (bunkring i Danmark)
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0070.png
67
mere effektive skibe. Ser man eksempelvis på de dansk flagede containerskibes
transportarbejde, udførte disse i 2022 ca. 5,9 pct. af den globale flåde af containerskibes
transportarbejde
34
. Dette er til trods for, at de danske containerskibe kun udleder 4 pct.
af de samlede udledninger fra containerskibe. Dette skyldes bl.a., at de danskflagede
containerskibe er blandt de største i verden, hvilket er med til at sænke udledninger per
fragtet ton. Udover effektiviseringer er der en begyndende indsats ift. implementering af
nye motorteknologier og brændstoffer, hvilket er afgørende for at omstille international
skibsfart. Eksempelvis blev et dansk skib søsat i 2023, som verdens første containerskib
drevet af metanol, og mange flere metanolskibe er på vej. Grøn metanol og ammoniak
vurderes bredt at høre til de mest lovende teknologier til at nedbringe CO
2
-udledningerne
fra sektoren.
Transportarbejdet er i manglen af data baseret på skibenes DWT – dvs. deres maksimale lastevne, og ikke deres
faktiske last, som ikke er tilgængeligt i den anvendte data.
34
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0071.png
68
Klimaindsatser fra erhvervslivet
I denne del af GA24 stilles der skarpt på klimaindsatser fra erhvervslivet. Virksomheder
har stor indflydelse på verdens drivhusgasudledninger, da der er udledninger forbundet
med alt fra produktion, drift og transport til brugen af de solgte produkter. Klimaaftrykket
fra danske virksomheders aktiviteter indgår i opgørelserne af udledningerne forbundet
med forbrug, import og eksport opgjort i kapitel 1, 4, og 5. Denne del fokuserer i stedet
på de største virksomheders indsats ift. at afrapportere på deres drivhusgasudledninger
og de positive effekter, dansk eksport af grønne energi- og miljøteknologier kan have på
udledningen af drivhusgasser i andre lande.
Kapitel 11
Danmarks grønne eksport
beskriver den økonomiske værdi af dansk eksport
af grønne løsninger samt potentialet for CO
2
-reduktioner i de lande, som løsningerne
eksporteres til.
Kapitel 12
Store danske virksomheders klimaarbejde
kortlægger, hvor langt de største
danske virksomheder er kommet med deres rapportering på klimaområdet og med at
sætte reduktionsmål. Kortlægningen skal ses i lyset af, at der med EU’s nye
bæredygtighedsdirektiv, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) inden for de
kommende år vil blive stillet rapporteringskrav til virksomhederne på bl.a. klimaområdet.
I baggrundsnotaterne for Danmarks grønne eksport og store danske virksomheders
klimaarbejde til disse kapitler findes beskrivelser af de anvendte metoder, mere
detaljerede resultater samt en beskrivelse af de usikkerheder, der er knyttet til
analysernes resultater.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0072.png
69
11 Danmarks grønne eksport
Dette kapitel belyser den økonomiske og klimamæssige værdi af Danmarks grønne
eksport. I de første afsnit stilles skarpt på eksportomsætningen af grønne energi- og
miljøteknologier som fx vind- og pumpeteknologi. Herefter følger en opgørelse af
potentialet for CO
2
-reduktioner i brugsfasen som følge af de grønne energiteknologier,
der eksporteres fra Danmark.
Hovedresultater – Værdien af grøn, dansk eksport
Den grønne eksport er afgrænset til grønne energi- og miljøteknologier og relateret
service
35
, der alle er eksportelementer, som kan bidrage positivt til reduktioner af de
globale udledninger eller til miljø- og ressourcebesparelser.
Vind- og vandteknologi dominerer Danmarks grønne eksport
I 2023 eksporterede Danmark for 64 mia. kr. grøn energiteknologi og 23 mia. kr. grøn
miljøteknologi. Det svarer til hhv. ca. 2 og 6 pct. af den samlede danske vareeksport
36
.
Det er en stigning på 2 pct. for grøn energiteknologi og et fald på 3 pct. for grøn
miljøteknologi i forhold til sidste års eksport. Det er hertil vigtigt at bemærke, at en stor
del af eksporten af energiteknologi er kendetegnet ved få meget store ordrer, og at
eksportens værdi derfor kan svinge meget fra år til år afhængig af, om en ordre falder på
den ene eller anden side af årsskiftet. Figur 32 viser eksportfordelingen mellem
teknologityperne inden for grøn energi- og grøn miljøteknologi i 2023. Det ses, at det
særligt er vind- og vandteknologi, der dominerer Danmarks grønne eksport.
Figur 32: Eksport af grøn energiteknologi og grøn miljøteknologi i 2023 fordelt på teknologityper
Fordeling af eksport på grønne
energiteknologier
Øvrige
teknologier
21%
Fjernvarme
4%
Bioenergi
17%
Fordeling af eksport på grøn miljøteknologi
Affald
5%
Renluft
28%
64 mia. kr.
23 mia. kr.
Vindenergi
58%
Vand
67%
Kilde: Energistyrelsen baseret på data fra Eurostat.
Grøn service dækker over serviceydelser såsom fx rådgivning eller servicering af produkter inden for grøn energi- og
miljøteknologi. Med ”grøn” forstås Eurostats definition af grønne produkter og alle produkter inden for bio- og
vindteknologi.
36
Der kan være overlap imellem eksporten af grøn miljøteknologi og eksporten af grøn energiteknologi, og derfor kan
disse ikke sammenlægges uden risiko for dobbelttælling.
35
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0073.png
70
Tyskland er den største aftager af grøn, dansk energi- og
miljøteknologi
Tyskland var i 2023 den største aftager af grønne danske energiteknologier, da de aftog
for 10 mia. kr. Det svarer til 15 pct. af den grønne danske energiteknologieksport.
Ligeledes var Tyskland også det land, som aftog mest grøn dansk miljøteknologi, da de
aftog for 3 mia. kr., svarende til 12 pct. af den samlede grønne danske eksport af
miljøteknologi.
Udover grønne teknologier eksporterede Danmark for godt 6 mia. kr. grøn miljøservice
og 15 mia. kr. grøn energiservice. Grøn miljø- og energiservice omfatter bl.a. servicering
af de eksporterede, grønne varer samt rådgivning inden for energi- og miljøteknologier.
Hovedresultater - CO
2
-reduktioner muliggjort med grøn, dansk
energiteknologieksport
I dette afsnit belyses de CO
2
-reduktioner som dansk, grøn energiteknologieksport
muliggør uden for Danmark. Analysen fokuserer på drivhusgasudledninger i brugsfasen,
og grundstenen i analysen er en sammenligning med en hypotetisk referencesituation,
hvor eksporten ikke havde fundet sted. I referencesituationen fortsættes den nuværende
teknologianvendelse, og der er dermed ikke set på, at en energiteknologi tilsvarende den
danske kunne være importeret fra et andet land. Det er altså tale om, at eksporten
muliggør CO
2
-reduktioner og ikke tale om et direkte estimat af CO
2
-reduktioner.
Reduktion af drivhusgasudledninger på op til 212 mio. ton CO
2
muliggjort med grøn,
dansk teknologieksport i 2023
Eksporten af grøn, dansk energiteknologi i 2023 er opgjort til i ét givent år inden for de
eksporterede teknologiers levetid at have muliggjort reduktion af de globale udledninger
med mellem 4 og 8 mio. ton CO
2
. Ses der på hele levetiden af teknologierne, er
potentialet større, idet ét års eksport skaber reduktioner flere år frem i tiden. Over
levetiden estimeres den grønne, danske eksport af energiteknologier i 2023 at have
muliggjort reduktion af udledningerne uden for Danmark med imellem 120 og 212 mio.
ton CO
2
afhængigt af bl.a. hvilken teknologi, den danske eksport erstatter.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0074.png
71
Figur 33: Fordeling af muliggjorte CO
2
-reduktioner på eksportteknologityper over hele levetiden
Øvrig
8%
Fjenvarme
11%
Øvrig
11%
Fjenvarme
21%
Lavt potentiale:
120 mio. ton CO
2
Bio
29%
Højt potentiale:
212 mio. ton CO
2
Vind
52%
Vind
36%
Bio
32%
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Cirklen til venstre viser fordelingen mellem de fire teknologikategorier ved et minimum for
potentialet og cirklen til højre ved et maksimum for potentialet.
Vindteknologi udgør størstedelen af potentialet for CO
2
-reduktion fra
eksport
Figur 33 viser, at vindteknologi ifølge opgørelsen er dominerende i den lave del af
spændet. Det hænger sammen med, at langt størstedelen af den grønne, danske eksport
udgøres af netop vindteknologi jf. ovenfor. I den høje del af spændet fylder både
vindenergi og bioenergi. Det skyldes, at det for bioenergi i det høje spænd er
biomassekraftvarme, der erstatter kraftvarme på kul, mens det i den lave del af spændet
er biogas, der erstatter naturgas.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0075.png
72
12 Store danske virksomheders
klimaarbejde
Virksomheder har indflydelse på en stor del af verdens drivhusgasudledninger igennem
både de direkte udledninger fra produktion og drift, men også via udledninger fra
værdikæden. Disse udgøres af bl.a. udledninger forbundet med vare- og persontransport,
materialeudvinding og forarbejdning samt deres kunders brug af de solgte produkter.
Danske virksomheders aktiviteter har også en effekt uden for Danmarks grænser, idet
virksomhederne køber og sælger varer og ydelser på tværs af landegrænser. Bl.a. kan
virksomheder stille krav til deres udenlandske leverandører og dermed indirekte påvirke
udledningerne uden for Danmark.
Med EU’s nye direktiv for bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability
Reporting Directive (CSRD) vil store europæiske virksomheder blive forpligtet til at
rapportere på bl.a. deres drivhusgasudledninger igennem hele værdikæden.
Rapporteringsstandarderne (ESRS) under CSRD indeholder en lang række
rapporteringsforpligtelser for europæiske virksomheder vedr. bæredygtighed bredere
set. Nærværende analyse vedrører dog alene klimarapportering.
Samlet forventes ca. 2.300 danske virksomheder at blive omfattet af de nye
rapporteringsregler, herunder også en betydelig andel af de finansielle virksomheder.
Kravene bliver gældende løbende afhængig af virksomhedernes størrelse hen over årene
2024-2028.
Til brug for denne analyse af de store danske virksomheders modenhed i forhold til
klimarapportering, er der ligesom sidste år foretaget en kortlægning mhp. at afdække, i
hvilket omfang de 100 største danske ikke-finansielle virksomheder og de 10 største
finansielle virksomheder rapporterede deres klimaaftryk samt opsatte reduktionsmål
herfor. Fokus i kortlægningen har primært været på, i hvilken grad virksomhederne
rapporterer på nogle af de overordnede rapporteringskrav under CSRD.
Hovedresultater
Kortlægningen over 2022-rapporteringerne viser, at der fortsat er stor forskel på, hvorvidt
og i hvilken grad virksomhederne rapporterer deres CO
2
e-udledninger, men også at langt
flere end året tidligere har foretaget en såkaldt fuld rapportering. Der er dog også fortsat
et større antal, som slet ikke er kommet i gang endnu.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0076.png
73
Et stort antal virksomheder er allerede godt i gang med
klimarapportering
Virksomhederne kan afrapportere på tre forskellige dele af deres drivhusgasudledninger:
scope 1 (direkte udledninger fra egne aktiviteter), scope 2 (indirekte udledning fra el og
fjernvarme) og scope 3 (indirekte udledninger i værdikæden). Virksomheder starter som
regel med at opgøre udledningskilder omfattet af scope 1 og scope 2. Det er typisk en
konsekvens af, at disse udledninger er nemmest at få opgjort retvisende og kommer fra
forholdsvis få kilder. Herefter bliver det mere kompliceret, idet scope 3-udledninger dels
sker uden for virksomheden, og dels kan stamme fra rigtig mange forskellige kilder.
Præcis dette billede tegner sig også i denne kortlægning, hvoraf størstedelen af
resultaterne er opsummeret i Figur 34. I alt 79 pct. af de ikke-finansielle virksomheder
rapporterede i 2022 deres scope 1-udledninger, mens 78 pct. rapporterede deres scope
2-udledninger, hvilket for begge er lidt højere end i 2021. For de finansielle virksomheder
gjaldt det ligesom året før, at alle virksomhederne rapporterede på både scope 1 og
scope 2-udledningerne. Tallene for opgørelse af scope 3 er derimod lidt lavere, men dog
steget sammenlignet med 2021. Hhv. 66 pct. og 100 pct. af de ikke-finansielle og
finansielle virksomheder opgjorde deres scope 3-udledninger i 2022 enten delvis eller
fuldt, sammenlignet med hhv. 57 pct. og 90 pct. i 2021.
Figur 34: Overblik over de største danske virksomheders klimaregnskaber, 2021 og 2022
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Rapporterer
klimaaftryk
Scope 1
Scope 2
Delvis scope 3
42%
39%
27%
15%
0%
Fuldt scope 3
Anvender
anerkendt
standard
Revisor-
erklæring
10%
100%
100%
80%
79%
100%
100%
100% 100%
90%
79%
78%
78%
76%
90%
76% 75%
60%
50%
40%
32%
100%
100%
2021 Ikke-finansielle virksomheder
2021 Finansielle virksomheder
2022 Ikke-finansielle virksomheder
2022 Finansielle virksomheder
Kilde: Energistyrelsen
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0077.png
74
Drivhusgasprotokollen er den mest anvendte rapporteringsstandard
Kortlægningen viser også, at hovedparten af de virksomheder, der i dag foretager
klimarapportering, har valgt at tage udgangspunkt i Drivhusgasprotokollens
37
regnskabsstandarder, hvilket er den globale de-facto standard for klimaopgørelser, og
også den standard, som bliver anbefalet i rapporteringsstandarden for klima. I alt 78 pct.
af de ikke-finansielle virksomheder har angivet i deres årsrapportering for 2022, at de
udarbejder deres klimaregnskab i tråd med Drivhusgasprotokollen eller tilsvarende
standard. Alle 10 finansielle virksomheder har taget udgangspunkt i
Drivhusgasprotokollen.
En betydelig del af virksomhederne får erklæring på deres
klimarapportering
Det følger af CSRD, at virksomhederne vil skulle have en erklæring på deres
bæredygtighedsrapportering af en uafhængig 3. part
38
. Som det ses af figur 34 viser
kortlægningen, at der ved årsrapporteringen for 2022 var 40 pct. af de ikke-finansielle
virksomheder, der havde fået en revisorerklæring på deres klimarapportering, hvor tallet i
2021 var 32 pct. For de finansielle virksomheder var andelen 60 pct. i 2022 og 50 pct. i
2021.
Over halvdelen har lavet scope 3-opgørelser
Udledninger under scope 3 indeholder alle udledninger forbundet med produktion,
forbrug og transport i virksomheden, men også udledninger forbundet med salg,
anvendelse og afskaffelse af virksomhedens produkter. Det er således et omfattende
arbejde at redegøre for samtlige scope 3-udledninger i en virksomhed.
Drivhusgasprotokollen skelner imellem 15 forskellige kategorier inden for scope 3, som
virksomhederne skal forholde sig til. Virksomhedernes scope 3-opgørelse opdeles i
denne kortlægning i to kategorier: Fuldt scope 3 og delvist scope 3. Ved fuldt scope 3
skal virksomheden have opgivet udledninger for alle 15 kategorier eller have taget aktivt
stilling til deres irrelevans for virksomheden.
Kortlægningen viser, at 65 pct. af de 100 ikke-finansielle virksomheder og samtlige
finansielle virksomheder i en eller anden grad har udarbejdet og afrapporteret scope 3-
udledninger i 2022. I alt 27 pct. af de ikke-finansielle virksomheder har udarbejdet et
såkaldt komplet scope 3-regnskab (fuld scope 3), hvor de har rapporteret deres
udledninger for alle 15 relevante kategorier (eller har redegjort for manglende
Drivhusgasprotokollen (Green House Gas Protocol) er en frivillig regnskabsstandard for opgørelse af drivhusgasser, og
blandt virksomheder er standarden globalt anerkendt. Dens formål er at hjælpe med at afgrænse virksomheders direkte
og indirekte drivhusgasudledninger og sikre en ensartet måde at udregne det samlede klimaaftryk på.
38
Dette indebærer, at en uafhængig tredjepart i en given grad gennemgår oplysningerne i rapporten og sikrer kvaliteten.
37
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0078.png
75
rapportering). En betydelig stigning siden 2021, hvor tallet var 15 pct. Resultaterne kan
ses af figur 34.
Flere har opsat målsætninger for deres reduktioner
Når man som virksomhed først har fået vished om størrelsen af ens negative
klimapåvirkning, vil et naturligt næste skridt være at igangsætte handling med henblik på
at nedbringe denne. Det kan virksomhederne bl.a. gøre ved at opsætte reduktionsmål og
på den baggrund igangsætte initiativer, der kan nedbringe virksomhedens udledninger af
drivhusgasser. Reduktionsmål vil først og fremmest være fremsat i virksomhedernes
årsrapportering, men der findes også forskellige initiativer, der har til formål at hjælpe
virksomheder med at nedbringe deres udledninger. Det mest anvendte af disse er
Science Based Target-initiativet (SBTi), som er et privat initiativ, hvorigennem
virksomheder har mulighed for at fastsætte reduktionsmål i overensstemmelse med
klimavidenskaben og Parisaftalens temperaturmålsætning om 1,5 grader. Når en
virksomhed har tilsluttet sig SBTi, kan virksomheden opsætte reduktionsmål og derefter
opnå en SBTi-certificering, som blandt virksomheder og investorer har opnået status
som en anerkendt standard for klimahandling og ansvar.
Som det ses af Figur 35 viser kortlægningen, at ud af de 100 største ikke-finansielle
virksomheder har 72 fremsat målbare reduktionsmål i deres seneste årsrapportering.
Heraf har størstedelen (54 virksomheder) tilsluttet sig SBTi. I alt 46 virksomheder har
fået sat konkrete SBTi-reduktionsmål og er blevet SBTi-valideret, mens 12 virksomheder
fortsat er i proces med SBTi om fastsættelse af deres SBTi-reduktionsmål.
For de finansielle virksomheder viser kortlægningen, at 9 ud af 10 har sat målbare
reduktionsmål, fire har tilsluttet sig SBTi, mens én har opnået SBTi-validering af
reduktionsmålet.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0079.png
76
Figur 35: Reduktionsmål og SBTi-tilslutninger, 2021 og 2022
Ikke-finansielle virksomheder
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Har sat målbare Har tilsluttet sig
reduktionsmål
SBTi
Har opnået
SBTi-
certificering
Har sat målbare Har tilsluttet sig
reduktionsmål
SBTi
0%
Har opnået
SBTi-
certificering
71% 72%
54%
46%
33%
30%
40%
70%
Finansielle virksomheder
90%
51%
10%
2021
2022
2021
2022
Kilde: Energistyrelsen og Science Based Target initiative. Anm.: Tallene for tilslutninger og valideringer er baseret på SBTi-
data for de 100 største ikke-finansielle virksomheder og de 10 største finansielle virksomheder. Data er trukket fra SBTi-
databasen ultimo 2023. Således indgår tilslutninger og valideringer, der er dateret til 2024 ikke. Nogle af virksomhederne
indgår i større internationale koncerner og har derigennem forpligtet sig til SBTi, men størstedelen har sluttet sig til SBTi
via det danske selskab. SBTi-tallene i denne kortlægning er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal for, hvor mange
danske virksomheder der samlet set har sluttet sig til SBTi, idet der både indgår danske og internationale SBTi-
valideringer.
For at vurdere virksomhedernes overordnede modenhed i forhold til klimarapportering,
opstilles modenhedsniveauer fra 0 til 3, som virksomhederne grupperes efter.
Niveauerne afspejler de trin, som virksomheder typisk følger, når de ”modner” deres
klimarapportering:
•
Niveau 0, hvis de ingen klimarapportering foretager.
•
Niveau 1, hvis de rapporterer udledninger for enten scope 1, 2 eller begge.
•
Niveau 2, hvis de rapporterer udledninger på scope 1 og/eller 2 og i nogen grad
scope 3.
•
Niveau 3, hvis de rapporterer udledninger på scope 1 og 2 samt en komplet
opgørelse/estimering af alle scope 3-kategorier.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0080.png
77
Med udgangspunkt i modenhedsvurderingens niveauer fremgår det, at der blandt de 110
virksomheder i kortlægningen for 2022 er 19 pct., som er på niveau 0; 12 pct. er på
niveau 1; 44 pct. på niveau 2, mens 25 pct. af virksomhederne har bevæget sig op på
niveau 3, jf. Figur 36 nedenfor. Sammenlignet med 2021 er virksomhedernes modenhed
altså steget, idet en større andel placerer sig på niveau 2 og 3. Der er dog stadig en ca.
lige så stor andel af virksomheder på det nederste niveau af modenhed.
Figur 36: Modenhedsvurdering af de 110 inkluderede virksomheder, 2021 og 2022
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2021 Niveau 2022 Niveau 2021 Niveau 2022 Niveau 2021 Niveau 2022 Niveau 2021 Niveau 2022 Niveau
Niveau 0
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
0; Ingen
0; Ingen
1;
[Scope
1
og/eller 2]
1
[Scope 1
1 2; Scope 1 3;
[Scope
1, 2 3; Scope 1, 2
Scope
Scope
1, 2 og fuldt 3]
1; Scope
2; Scope
og/eller 2 og
[Ingen rapportering]
rapportering rapportering og/eller 2
og/eller 2 og/eller
delvist 3]
2 og og/eller 2 og og fuldt 3
og fuldt 3
.
gllllllllll
delvis 3
delvis 3
2021
2022
kkkkkkkk
18%
19%
22%
12%
46%
44%
14%
25%
Kilde: Energistyrelsen.
Anm.: Vurderingen er baseret på informationer i årsrapporterne for de 100 største ikke-finansielle virksomheder og 10
største finansielle virksomheder.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0081.png
78
Myndighedernes globale indsatser
Indfrielsen af Paris-aftalen og FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling danner
tilsammen rammen om den danske globale klimaindsats. Overordnet set kan den
danske indsats opdeles i 5 spor
39
, der afspejler Danmarks forskellige målsætninger: 1.
Øge de globale klimaambitioner, 2. Reducere de globale drivhusgasudledninger ved at
vise vejen for grøn omstilling, 3. Drive tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer i
kampen mod klimaforandringerne, 4. Vende de globale finansieringsstrømme fra sort til
grøn og 5. Samarbejde med erhvervet om grønne løsninger, der gør en forskel. De fem
langsigtede strategiske målsætninger bliver årligt udmøntet i konkrete indsatser, som
fremgår af Global Strategi i regeringens klimaprogram. De fem spor danner den
overordnede ramme for kapitlerne i denne del af GA24, der giver en status for et udvalg
af myndighedernes internationale klimaindsatser med et fokus på indsatser afviklet i
2023.
Kapitel 13
Globale klimaambitioner
belyser udvalgte danske klimadiplomatiske indsatser
for at hæve de globale klimaambitioner.
Kapitel 14
Globale reduktioner
belyser udvalgte danske indsatser under klimabistanden
samt de danske myndighedssamarbejder, som har til formål at reducere CO
2
-
udledninger globalt.
Kapitel 15
Globale klimatilpasningsindsatser
belyser udvalgte indsatser under
klimabistanden, som har til formål at understøtte klimatilpasning i udsatte lande.
Kapitel 16
Klimabistand og -finansiering
redegør kvantitativt for dansk klimabistand og
mobiliseret klimafinansiering.
39
Jf. den tidligere regeringsstrategi:
Den langsigtede strategi for global klimaindsats – En Grøn og Bæredygtig Verden
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
79
Kapitel 17
Klimaaftrykket af offentlige og private investeringer i udlandet
redegør for
klimaaftrykket af offentlig medfinansiering af grønne projekter internationalt som fx vind-
og solcelleparker samt giver eksempler på klimaaftrykket af private investeringer.
Kapitel 18
Samarbejde med erhvervslivet om grønne løsninger
belyser udvalgte
myndighedsindsatser ift. at fremme, at de klimaløsninger, der udvikles i danske erhverv,
kommer i spil i den globale grønne omstilling.
Beskrivelse af supplerende indsatser, uddybning af data m.m. findes i
baggrundsnotaterne om klimadiplomati, reduktionsindsatser støttet gennem
klimabistanden, bilaterale energisamarbejder, bilaterale miljøsamarbejder, bilaterale
fødevaresamarbejder, klimatilpasning, klimafinansiering og finansiering af investeringer
globalt.
Vanskeligt at kvantificere klimaeffekterne af myndighedernes globale
indsatser
Det er vanskeligt at kvantificere klimaeffekterne af myndighedernes globale indsatser.
Det skyldes især to forhold, der kendetegner det danske arbejde med den globale
klimadagsorden:
1.
Danmark påvirker partnere, men træffer ikke selv beslutningerne
: Hensigten med
indsatserne er ofte at påvirke relevante interessenter som fx regeringer til at
træffe mere ambitiøse politiske beslutninger på klimadagsordenen. Det kan fx
ske gennem kapacitetsopbyggende samarbejder med partnere eller i
forhandlinger. Det vil til enhver tid være samarbejdspartnerne (eksempelvis
myndighederne i et konkret land), som i praksis beslutter, om de vil øge
ambitionerne, implementere lovgivning og/eller reducere nationale udledninger.
2.
Danmark samarbejder med andre
: Mange af de globale klimaindsatser, der
iværksættes fra dansk side, gennemføres i samarbejde med andre lande, fx i EU, i
nordisk regi eller i alliancer og koalitioner som fx High Ambition Coalition og
Powering Past Coal Alliance. Den kollektive indsats gør det udfordrende at påvise
en direkte sammenhæng mellem den danske indsats og fx øgede ambitioner
globalt, men samarbejdet giver vægt til indsatsen over for de lande, som
Danmark ønsker at påvirke.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0083.png
80
13 Globale klimaambitioner
Danmark kan ved at lede med eksemplets magt bruge den danske nationale indsats til at
inspirere i udlandet og skubbe på for, at andre lande og aktører også øger deres
ambitioner på klimaområdet. Den danske globale klimaindsats har fokus på at præge
lande og andre aktører i EU-regi - gennem bilaterale og multilaterale partnerskaber samt
via globale initiativer - til at forpligte sig til ambitiøse målsætninger for at reducere
globale udledninger. Her belyses et udvalg af indsatserne i 2023.
Hovedresultater
Danmarks facilitatorrolle i det første globale stocktake nogensinde ved
COP28
Det globale stocktake er et kerneelement i Parisaftalens ambitionsmekanisme, hvor
parterne hvert 5. år skal gøre status på indsatsen for at nå Parisaftalens langsigtede
målsætninger, og sætte retning for hvordan vi kommer i mål. Efter to års forberedende
arbejde blev man på COP28 enige om en beslutningstekst på det første globale
stocktake (GST) siden vedtagelsen af Parisaftalen. Det lykkedes igen at positionere
Danmark centralt i forhandlingerne på årets COP, specielt i forbindelse med
forhandlingerne om det globale stocktake. En del af denne målrettede indsats bestod i,
at Danmark igen i 2023 var værter for Copenhagen Climate Ministerial, der bidrog til at
igangsætte de politiske drøftelser om COP28 tidligt på året. Ministeren for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik blevet bedt om at facilitere konsultationer
om det globale stocktake frem mod årets COP, og blev bedt om at fortsætte rollen som
facilitator under COP28.
COP28-formandskabet udarbejdede på baggrund af konsultationerne udkastet til det, der
blev den endelige sluttekst for COP28. Slutteksten skærper vigtigheden af at opnå 1,5
graders målsætningen, og det hastende behov for handling og støtte. Den indeholder
konkret tekst om behovet for reduktion af emissioner, og beder i den forbindelse bl.a.
parterne om at bidrage til globale indsatser om:
•
•
•
at tredoble andelen af vedvarende energi
fordoble energieffektiviteten globalt from mod 2030
omstille sig væk fra fossile brændstoffer i energisystemer.
Danmark går forrest på tab og skader med bidrag på 350 mio. kr.
Klimaskabte tab og skader er en central dagsorden for særligt de mest klimasårbare og
de mindst udviklede lande i verden. Derfor er vedtagelsen af beslutning på COP28 om
nye finansieringsarrangementer og en fond til udbedring af tab og skader essentiel.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0084.png
81
Danmark har været et aktivt medlem af den komité, der har udarbejdet de anbefalinger,
som ligger til grund for vedtagelse af fonden, ligesom Danmark på dagen for
vedtagelsen kunne annoncere tilsagn om et bidrag til tab og skader på 350 mio. kr.,
hvoraf 175 mio. kr. går til den nye fond. Ud over fonden, støtter Danmark andre projekter
om tab og skader med yderligere 175 millioner kroner. De penge går blandt andet til et
initiativ, der skal understøtte adgang til varslingssystemer for alle inden 2027.
Derudover lykkedes det efter fire års forhandlinger at blive enige om de sidste brikker, der
formelt etablerer Santiago Netværket for tab og skader, nemlig etablering af værtskab
for det sekretariat, der skal betjene netværket. Dermed forventes det danske tilsagn fra
COP26 om et bidrag på 8 mio. USD til Santiago Netværkets fond for teknisk rådgivning at
kunne udbetales i 2024.
Ny fond der hjælper lande med udfasning af olie og gas
Siden lanceringen på COP26 har Danmark som co-chair for Beyond Oil and Gas Alliance
(BOGA) været en drivende kraft i konsolideringen af alliancen. BOGA arbejder for at
fremme en retfærdig og kontrolleret udfasning af olie- og gasproduktion på linje med den
danske Nordsøaftale fra 2020 (KEFM, 2020). I 2023 har 7 nye lande tilsluttet sig
alliancen. Olie- og gas producerende lande i det Globale Syd har særligt været i fokus,
hvilket allerede kom til udtryk på COP27, hvor BOGA-fonden på 10 mio. USD blev
lanceret. Fonden har til formål at tilbyde teknisk assistance til producentlande i det
Globale Syd, der ønsker at undersøge alternative udviklingsveje væk fra olie og gas. På
COP28 blev Colombia og Kenya annonceret som de første modtagerlande af
sammenlagt 1 mio. USD af fondens midler.
Danmark blandt primære donorlande til Accelerated Partnership for
Renewables in Africa (APRA)
Danmark har sammen med Tyskland været de to primære donorlande til at støtte
oprettelsen det afrikanske initiativ Accelerated Partnership for Renewables in Africa
(APRA). Initiativet blev præsenteret på Africa Climate Summit i september 2023 af
Kenyas præsident William Rutu og formelt lanceret på COP28 i Dubai med deltagelse af
statsminister Mette Frederiksen. Formålet er at etablere en afrikansk ledet koalition af
lande, der har sat ambitiøse målsætninger for en grøn energitransition til at drive en
bæredygtig udvikling og industrialisering af deres lande, som er tilpasset Parisaftalen.
Disse lande skal bl.a. fremlægge planer og behov for teknisk assistance og finansiering,
der er nødvendig for at kunne accelerere implementeringen af deres planlagte grønne
energitransition. De første seks lande som deltager er Etiopien, Kenya, Namibia, Rwanda,
Sierra Leone og Zimbabwe, men flere lande forventes inkluderet. Det er den
internationale organisation for vedvarende energi, IRENA, som overordnet støtter og
faciliteterer arbejdet på tværs af landene. APRA er også tiltænkt en vigtig rolle ift. at
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0085.png
82
kunne støtte afrikanske lande med at nå målet om at tredoble deres kapacitet af
vedvarende energi inden 2030, som var en central beslutning på COP28.
Aktiv medvirken i G20 på arbejdsspor for energitransition samt miljø
og klima
Under det indiske G20-formandskab blev Danmark for første gang inviteret med til G20-
forhandlingerne og deltog i de formelle arbejdsgrupper for miljø og klima samt
energitransition. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herunder Energistyrelsen,
deltog aktivt i forhandlingerne sammen med Udenrigsministeriet og Miljøministeriet.
Hvert spor involverede en række forhandlingssessioner om ministererklæringer, fire
formelle arbejdsgruppemøder og dertilhørende ministermøder, hvor ministeren for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik deltog. Formålet med arbejdsgrupperne var
at forhandle centrale punkter på de to spor, som afslutningsvist indgik i slutdokumentet
til vedtagelse på G20-topmødet i september 2023. Et særligt fokus fra dansk side var at
præge G20 mod en grønnere retning og i slutdokumentet for energitransition indgik bl.a.
en målsætning om at arbejde for en global tredobling af vedvarende energi inden 2030.
På miljø- og klimasporet blev der bl.a. inkluderet en tekst om bekæmpelse af afskovning
og plastikforurening samt genopretning af mindst 30 % af alle forringede økosystemer
senest i 2030. Samtidig var den aktive danske deltagelse ved G20 bidragende til en
efterfølgende invitation fra Brasilien til deltagelse i de grønne spor under det brasilianske
G20-formandskab.
Arbejde for udbygning af havvind
Global Offshore Wind Alliance (GOWA) blev lanceret under COP27 af Danmark, IRENA og
Global Wind Energy Council med henblik på at accelerere den globale udbygning med
havvind markant. Siden lanceringen er GOWA’s medlemskreds blevet udvidet fra 12
medlemmer til 30. GOWA tæller således i dag 17 medlemslande. Under COP28 blev der
afholdt en højniveauevent, hvor en række ministre og repræsentanter fra regeringer og
den private sektor deltog. Eventen fungerede som platform til annoncering af nye
medlemmer og til at fremhæve havvinds bidrag til målet om tredobling af VE i 2030.
Ny global alliance for målsætninger om negative emissioner
Under COP28 blev den dansk-initierede alliance Group of Negative Emitters (GONE)
lanceret. Alliancen arbejder for at sætte fokus på behovet for negative emissioner, for at
leve op til Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader.
Alliancen arbejder aktivt for, at flere lande sætter negative emissionsmål frem mod
fornyelsen af de nationale klimamål inden COP30 og for at udvikle de politiske rammer
og tekniske løsninger, der er nødvendige, for at opnå negative emissioner. Her vil fokus
både være på naturbaserede løsninger og carbon management, herunder Carbon
Capture and Storage.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0086.png
83
14 Globale reduktioner
Danmark arbejder for en global grøn omstilling og centralt for indsatsen er, at de lande,
der udleder mest, reducerer deres udledninger, og at udviklingslandene får støtte til at
gennemgå en bæredygtig økonomisk udvikling. Det er en bredspektret indsats, der
blandt andet foregår i multilaterale fora, økonomisk støtte til multilaterale fonde og
organisationer og bilateralt, hvor danske myndigheder deler ud af deres viden og erfaring
for at opbygge kapacitet inden for energi-, miljø-, og fødevareområdet hos
partnerlandene. Dette kapitel gennemgår nogle udvalgte initiativer for 2023.
Hovedresultater
Dansk klimabistand understøtter Parisaftalens reduktionsmål
Den danske klimabistand for 2023 tildeles bl.a. til indsatser, som understøtter
Parisaftalens reduktionsmål. Projekterne dækker over en lang række initiativer og
nedenstående tabel viser nogle af de centrale temaer, som også bidrager til Danmarks
udviklingspolitiske strategi og den langsigtede strategi for global klimaindsats
(Regeringen, 2020), samt Verdensmål 7 om bæredygtig energi og Verdensmål 13 om
klimaindsats (United Nations, 2015).
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0087.png
Tabel 5: Udvalgte resultater ift. støtte via klimabistand
84
Tema
National kapacitetsopbygning,
NDC’er, energiomstilling og
inklusiv grøn transition
NDC står for ”Nationally
Determined Contribution” og er
en national klimahandlingsplan
som landene, der har
underskrevet Paris-aftalen, har
forpligtet sig til at udarbejde og
derefter opdatere minimum hvert
5. år.
Udvalgte resultater ift. tema
Medformandskab for NDC-partnerskabet
Danmark overtog i forbindeles med COP28 medformandskabet for NDC
Partnerskabet for perioden 2024-2025. Formandskabet deles med Rwanda i
2024 og et andet udviklingsland i 2025. Partnerskabet understøtter
udviklingslande med at forbedre deres NDC’er gennem bl.a. indtænkning af
klima i planlægning, budgettering og investeringsprocesser.
Ny støtte til grøn energiomstilling via internationale indsatser
Ny støtte til grøn energiomstilling via internationale indsatser som NDC
Partnerskabet (NDCP), International Renewable Energy Agency (IRENA), Just
Energy Transition Partnerships (JETP) og Accelerated Partnership for
Renewables in Africa (APRA).
Indsats i Ukraine
Danmark ydede i 2023 to bidrag til fonden Ukraine Energy Support Fund (UESF);
et generelt bidrag på 52,8 mio. kr. samt et bidrag på 30,2 mio. kr. øremærket
genopbygning af omstilling til vedvarende energi i Ukraine. Fondens formål er at
understøtte reparation og genopbygning af energiforsyningen i Ukraine og
arbejder bl.a. med behovsafklaring og indkøb af udstyr og tjenester, der er
nødvendige for at reparere infrastruktur og opretholde energi- og
varmeforsyning.
Støtte til grøn energiomstilling i Afrika
Danmark bidrog i 2023, som led i udmøntningen af en bevilling på 100 mio. kr.
for perioden 2021-2030 til Sustainable Energy Fund for Africa 2.0 (SEFA), til
arbejdet med afrikanske landes udnyttelse af nye muligheder for inklusiv grøn
energi. Et af fokusområderne var Africa Super Energy Service Companies
accelerationsprogram i Rwanda, Senegal og Sydafrika med kanalisering af
midler til offentlige investeringer i energieffektivitet.
Adgang til ren og vedvarende
energi
Dansk klimabistand har været
med til at støtte adgang til ren
energi i Ukraine samt i nogle af
de mindste udviklede lande,
herunder i Afrika.
Sammenkædning af reduktioner
og klimatilpasning spiller en
central rolle ifm. klimatilpasning i
udviklingslandene, hvor det er
med til at sikre adgang til
vejrinformation, vand og køling.
Danmark annoncerede under det Afrikanske Klimatopmøde i september 2023
en planlagt fordobling af den danske støtte til den Grønne Klimafond (GCF) for
2024-2027 med i alt 1,6 mia. kr. GCF er verdens største klimafond, under FN’s
klimakonvention, med mandat til at støtte udviklingslandene i retning af
lavemissions- og klimaresistente samfund. Danmark har finansieret GCF siden
2016.
Dekarbonisering og reduktioner
på tværs af sektorer adresserer
indsatser, der bidrager til at
reducere udledninger i sektorer
som landbrug, byggeri, transport
og industri samt tiltag, der kan
bidrage til at stoppe afskovning
og binde CO
2
e
40
.
Øgede klimaambitioner inden for skibsfart
Danmark har i 2023 lanceret dansk finansiel støtte til den Internationale
Maritime Organisations (IMO) arbejde med kapacitetsopbygning og teknisk
samarbejde med udviklingslande i kontekst af IMO’s klimastrategi samt finansiel
støtte til udforskning og udvikling af shippingruter for lav-emissions skibe i
udviklingslande. Målet er at bane vejen for en grønnere skibsfart med deraf
følgende CO
2
-reduktioner mm. Lanceringen af dansk støtter kommer i kølvandet
på, at IMO i juli opstillede mere ambitiøse mål for klimaneutral skibsfart, hvilket
Danmark har arbejdet for siden COP26 i 2022.
Kilde: Udenrigsministeriet
Indsatser på dette område kan tage form af naturbaserede løsninger som fx bevaring og genopretning af natur og skov,
elektrisk mobilitet/transport, dekarbonisering af cement, shipping/søfart og kunstgødning og generelt fremme af grønne
værdikæder.
40
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0088.png
85
Danmark samarbejder med andre lande for at understøtte bæredygtig omstilling
Danmark indgår i en række bilaterale myndighedssamarbejder, der har til formål at
understøtte partnerlandenes grønne omstilling. På energi-, fødevare- og miljøområdet
deler danske myndigheder viden og erfaring, som kan være med til at opbygge kapacitet
og inspirerer til reformer af det regulative rammeværk for udviklingen i en sektor. I 2023
indgik Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en fireårig
rammeaftale om Energistyrelsens samarbejde med myndigheder i Brasilien, Colombia,
Egypten, Kenya, Kina og Tyrkiet samt om Dansk Meterologisk Instituts samarbejde med
myndighederne i Ghana. Ved at opbygge viden og kapacitet i partnerlandenes nationale
myndigheder, styrkes kvaliteten i de politiske beslutninger om sektorrelevante
klimaaspekter.
Figur 37: Danmark er det grønne tandhjul, der sætter den globale omstilling i sving –
eksemplificeret med de bilaterale energisamarbejder
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Danmark bidrager til at accelerere den globale grønne energiomstilling gennem samarbejde
med myndigheder i partnerlande. Udgangspunktet er danske erfaringer med energiomstilling med høj
forsyningssikkerhed, en høj andel af vedvarende energi og fokus på effektivt energiforbrug. På den måde styrkes
myndighederne i partnerlandene til at skabe rammerne for deres grønne omstilling. Myndighedssamarbejdet skaber altså
stærke beslutningsgrundlag og gør det lettere for partnerlandene at sætte og nå ambitiøse klimamål ved at give dem et
stærkt fundament at stå på. Samtidigt understøtter samarbejdet dansk klimadiplomati.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0089.png
86
Samarbejde på energiområdet
Danmark anses som et af de førende lande i verden inden for grøn energiomstilling
41
.
Ved at trække på lang erfaring med grøn omstilling af energisystemet kan Danmark
rådgive og assistere andre lande i at reducere udledninger forbundet med produktion og
forbrug af energi.
Det er en dansk prioritet, at disse danske erfaringer og kompetencer bidrager til
reduktion af globale udledninger via bilaterale myndighedssamarbejder. Indsatserne sker
med statslige, regionale og lokale myndigheder i 24 lande, som tilsammen står for ca. 70
pct. af verdens CO
2
-udledninger. Hvert lands kontekst er forskellig, og der tages hensyn
til dette i tilrettelægningen af de enkelte arbejdsprogrammer. De overordnede tematiske
områder er: Langsigtet energiplanlægning, rammevilkår for VE, integration af vedvarende
energikilder i elnettet, energieffektivitet og fjernvarme. I baggrundsnotatet til dette kapitel
er der beskrevet cases for hvert af disse overordnede områder som eksempler på
klimaeffekterne af samarbejderne.
I perioden 2015 til 2021 er brug af vedvarende energikilder i de 24 danske partnerlande
steget med 57 pct., og i gennemsnit udgør vedvarende energikilder i elproduktionen i dag
37 pct. af den samlede elproduktion i de samme lande. De samlede CO
2
udledninger i
landene er dog steget i perioden, hvilket skyldes den økonomiske udvikling
42
.
Udover det myndighedssamarbejde som finansieres via udviklingsbistanden, har
Energistyrelsen siden 2017 i samarbejde med Udenrigsministeriet løbende startet 11
kommercielle myndighedssamarbejder i USA, Tyskland, Polen, Storbritannien, Japan,
Sydkorea, Frankrig, Nederlandene, Estland, Letland, og Litauen med fokus på
energiområdet.
41
Fx i form af Climate Change Performance Index (CCPI), hvor Danmark indtager den øverste mulige rangering, samt
World Energy Council’s Trilemma Index, hvor Danmark indtager en 3. plads.
Andel af vedvarende energi i el-produktion er baseret på IEA’s online database for indikatoren: ”Share of renewables,
low-carbon sources and fossil fuels in power generation, World 1990-2020”. Vedvarende energiproduktion: Baseret på
IRENA Renewable Energy Statistics 2023
42
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0090.png
87
Boks 9: Dansk ekspertise bidrager til ny køreplan for omstillingen af Indonesiens
energisektor
I november 2022 blev der sat pen til papir på en politisk aftale for, hvordan mere end 20
milliarder USD skal bidrage til at omstille den fossiltunge energisektor i verdens fjerde mest
folkerige land, Indonesien. Siden aftalen blev indgået, har eksperter fra både Indonesien og den
internationale partnergruppe arbejdet på lægge en plan for, hvordan Indonesien kan indfri sit
mål om nuludledninger i elsektoren ti år før ventet, nemlig i 2050. Her har danske eksperter
spillet en vigtig rolle. Det gælder både udstationerede danske energirådgivere i Jakarta og
eksperter fra Energistyrelsen i København, som har været centrale i arbejdet ledet af det
Internationale Energi Agentur (IEA) i forhold til at udarbejde en realistisk og ambitiøs plan for en
omfattende grøn omstilling af det indonesiske elsystem.
Den officielle køreplan ”Comprehensive Investment and Policy Plan” (CIPP) blev offentliggjort i
november 2023, og viser vejen til at nå det nye, fremrykkede mål. Hvis planen realiseres, vil
Indonesien allerede i 2030 reducere landets
CO
2
-udledninger med 55 millioner tons årligt alene i
elsystemet i forhold til tidligere fremskrivninger. Det svarer til næsten 2 gange Danmarks
samlede
CO
2
emissioner fra energiforbrug i alle sektorer.
Med den færdige køreplan skal der nu samarbejdes om, hvordan den kan realiseres. Både i
forhold til at hjælpe Indonesien med at gennemføre de nødvendige reformer, men også
hvordan de økonomiske midler skal anvendes som katalysator for en større grøn omstilling.
Danmark vil sammen med G7-landene, EU og Norge under det såkaldte Just Energy Transition
Partnership støtte Indonesien med at accelerere landets grønne omstilling.
Kilde: Energistyrelsen
Samarbejde på miljøområdet
Via bilaterale myndighedssamarbejder bidrager Miljøministeriet globalt til inden for vand-
og miljøområdet at reducere de globale drivhusgasudledninger samt til at fremme
klimatilpasning og modstandsdygtighed i udsatte lande.
Globalt anvendes ca. 4 pct. af det totale energiforbrug i vandsektoren. I Danmark
anvendes i dag 1,9 pct. af den danske el-produktion til vandsektoren (IEA, 2018). Det
forventes, at vandsektoren om få år vil producere mere energi, end den forbruger. Der er
således et stort globalt potentiale for energibesparelse og derved reduceret
klimapåvirkning i vandsektoren.
Globalt er der ligeledes et stort potentiale for at fremme en mere cirkulær økonomi og
derved reducere ressourceforbruget ved bl.a. at indsamle, genanvende og genbruge
produkter. Derved opnås en reduktion af restaffald til deponi samt et mindre
ressourceforbrug, hvilket også bidrager til at reducere globale udledninger. Omkring
halvdelen af de samlede globale drivhusgasudledninger og mere end 90 pct. af tabet af
biodiversitet og belastningen af vandressourcer skyldes udvinding og forarbejdning af
naturressourcer (MiM, 2021).
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0091.png
88
Miljøstyrelsen har pt. indgået længerevarende samarbejdsaftaler med fem
udviklingslande inden for vand og miljø. På vandområdet er der aftaler med Indien, Kina,
Sydafrika, Etiopien og Marokko. På affald og cirkulær økonomi, er der aftaler med
Indonesien og Kenya. Derudover er der to nye samarbejder under etablering på vand i
Kenya og på cirkulær økonomi og affald i Thailand.
Udover samarbejder finansieret via udviklingsbistanden, har Miljøministeriet i 2021 i
samarbejde med Udenrigsministeriet startet fem kommercielle myndighedssamarbejder
op i USA, Tyskland, Polen, Italien og Spanien med fokus på vandområdet.
Alle samarbejder fokuserer på grøn- og bæredygtig omstilling i relation til vand, affald og
ressourcer. Ligeledes er omdrejningspunktet for alle de nævnte myndighedssamarbejder
direkte eller indirekte kapacitetsopbygning og overførsel af erfaringer med konkret
lovgivning, samt præsentation, test og demonstration af bæredygtige løsninger og
teknologier på miljøområdet.
Samarbejde på fødevareområdet
Den danske fødevaresektor har opnået vigtige resultater inden for innovative og
bæredygtige fødevareløsninger. Der er et betydeligt potentiale i at udbrede disse
løsninger til andre lande. Det gør Danmark gennem bilaterale myndighedssamarbejder
på fødevareområdet med Kina, Kenya, Ukraine, Indien, Mexico, Nigeria, Indonesien,
Vietnam, Sydafrika og Bangladesh.
I 2023 påbegyndtes implementeringen af et nyt treårigt rammeprogram for
myndighedssamarbejde på fødevare- og landbrugsområdet, der blev indgået mellem
Udenrigsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Rammeprogrammet beskriver, hvordan klimaindsatsen på fødevareområdet involverer
et øget fokus på tre centrale arbejdsområder i det strategiske sektorsamarbejde: 1)
madspild og fødevaretab; 2) agro-økologi og økologiske produktionsmetoder samt; 3)
One Health, herunder dyresundhed og kampen mod antibiotikaresistens.
Der er arbejdet med operationalisering af de grønne mål for myndighedssamarbejdet på
fødevareområdet, således at fokus på grønne resultater styrkes.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0092.png
89
Boks 10: Dansk-kenyansk samarbejde mindsker fødevaretab og effektiviserer
fødevaresektoren
Det dansk-kenyanske strategiske myndighedssamarbejde på fødevareområdet understøtter
Kenya i at forbedre den officielle fødevarekontrol, herunder veterinær- og
plantesundhedskontrol og overvågning. Mere end 10 centrale myndigheder og 47 delstater har
ansvar for fødevare- og veterinærkontrollen i Kenya, men reglerne er usammenhængende, og
der er både overlap og huller i kontrollen. Kontrollen er i høj grad fokuseret på at kontrollere
slutprodukter, som betyder, at kontrollen får som mål at finde fejl, i stedet for at forebygge at
fejlene opstår. Dette medfører, at store mængder fødevarer på hylderne i butikkerne bliver
kasseret og dermed bliver til madspild.
Samarbejdet med Kenya har fokus på forebyggelse af fødevaretab og på at modernisere den
kenyanske fødevarelovgivning og derved skabe en mindre CO
2
-belastende fødevaresektor.
Derudover har samarbejdet fokus på at bidrage til at opbygge modstandsdygtighed over for
klimaforandringerne ved at sikre rammebetingelser for fødevaresikkerhed.
Kilde: Fødevarestyrelsen
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0093.png
90
15 Globale klimatilpasningsindsatser
Danmark arbejder for at inspirere og drive tilpasnings- og
modstandsdygtighedsinitiativer via både udviklingssamarbejdet og
eksportfremmeindsatsen. GA24 fokuserer på Danmarks bidrag til
klimatilpasningsindsatser støttet gennem både bilaterale og multilaterale kanaler som
en del af klimabistanden i 2023. Konkret belyses centrale resultater for
klimatilpasningsindsatser i 2023
43
.
Hovedresultater
Klimabistanden målrettet tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer udmøntes efter
målsætninger i Danmarks udviklingspolitiske strategi
Fælles om Verden
og den tidligere
regerings langsigtede strategi for global klimaindsats:
•
•
•
Styrke indsatsen for klimatilpasning, natur og miljø og modstandsdygtighed i de
fattigste og mest sårbare lande.
Øge mobilisering af finansiering og fremme af grønne danske løsninger inden for
klima, natur og miljø.
Klima og den grønne dagsorden indgår som central prioritet i alle Danmarks
bilaterale landestrateiger, relevante organisationsstrategier og som et
tværgående hensyn i danske indsatser.
Tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativerne via eksportfremmeindsatsen belyses
nærmere i kapitel 18.
Kapitlet tager udgangspunkt i baggrundsnotatet om klimatilpasningsindsatser støttet via klimabistand og
eksportfremme.
43
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0094.png
91
Tabel 6: Udvalgte resultater ift. støtte til klimatilpasningsindsatser
Tema
Øget
modstandsdygtighed
over for
klimaforandringerne for
sårbare og fattige lande
Udvalgte resultater ift. tema
I front på tab og skader
I 2023 deltog Danmark aktivt i den internationale komité, som blev nedsat til at følge op på
COP27-beslutningen om at etablere nye finansieringsarrangementer og en fond for tab og skader.
Arbejdet resulterede i et udkast til beslutning, som usædvanligt blev vedtaget på den første dag
under COP28. Danmark var som et af de første land til at erklære et bidrag på 175 mio. kr. til
fonden og 175 mio. kr. til andre projekter om tab-og-skader. Danmark var i 2023 også aktivt
engageret i at operationalisere Santiago Netværket for tab og skader, hvilket der blev truffet en
endelig beslutning om på COP28
Støtte til tidlig varslingsindsatser gennem Early Warnings for All (EW4ALL)-initiativet
Der har været stigende fokus på behovet for tidlig varsling i 2023. Klimakatastroferne som
udspillede sig i bl.a. Derna i Libyen, Madagaskar, Malawi og Mozambique samt de voldsomme
oversvømmelser, der ramte det Afrikanske Horn efter en flerårig tørkeperiode, understregede, at
verden ikke er forberedt eller modstandsdygtig over for de stigende konsekvenser af klimakrisen.
Danmark valgte i 2023 at øge støtten til tidlig varslingsindsatser igennem et nyt bidrag på 40 mio.
kr. til Early Warnings for All (EW4All) initiativet, som skal understøtte adgang til tidlig
varslingssystemer for alle inden 2027. Den danske støtte vil gå til at forankre og udrulle EW4All-
initiativet i fem afrikanske lande (Niger, Somalia, Sydsudan, Tanzania og Uganda). Dertil vil
bevillingen, som implementeres af Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), bidrage til at
styrke den regionale kapacitet i Afrika til at fastslå indvirkninger af klimaforandringer, foretage
risikoanalyser og forebygge indsatser for klimatilpasning. Derudover vil en mindre del af bevillingen
gå til globale aktiviteter med fokus på at forbedre rammerne for implementering af tidlig varsling
og handling i skrøbelige og sårbare kontekster.
Adgang til rent drikkevand Adgang til vand i tørre områder i Kenya
Danmark har gennem en årrække samarbejdet med kenyanske vandmyndigheder om at styrke
modstandsdygtigheden for lokalsamfund i de tørre områder i den nordøstlige del af Kenya.
Projektet bringer lokale myndigheder, vandforsyninger og lokalbefolkningen sammen for at vurdere
og blive enige om de konkrete behov for vandadgang, og hvordan klimaforandringer påvirker
områderne.
Med støtte fra Danmark på i alt 70 mio. kr. for perioden 2021-2025 har projektet bl.a. etableret
store vandtanke til at opsamle regnvand fra regntiden, inden den næste tørke rammer. Derudover
er der blevet lagt vandrør til landsbyer og etableret solceller til at drive større afsaltningsanlæg, der
kan sikre rent drikkevand i kystnære områder. Endelig er lokalbefolkningen blevet uddannet i,
hvordan man bedst og mest effektivt bruger den sparsomme vandforsyning.
Projektet har resulteret i, at i alt 15.000 mennesker har fået forbedret adgang til rent vand og
dermed bidraget til at opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer.
Fremme af indsatser, der
sammentænker klima,
miljø og biodiversitet
Styrket indsats for skov og biodiversitet
Danmark har i 2023 igangsat en styrket indsats for skov og biodiversitet. Med Finansloven for
2024 er der afsat 350 mio. kr., som del af en samlet skov- og natursatsning på ca. 1 mia. kr. for
perioden 2024-2027. Støtten vil fokusere på udsatte områder, der er under stigende pres som
resultat af afskovning og skovforringelse. Programmets målsætning er bl.a. at bidrage til
klimatilpasning, beskyttelse af biodiversitet, reduktion af CO
2
-udledninger samt social og
økonomisk udvikling for lokalsamfund, herunder oprindelige folk.
Kilde: Udenrigsministeriet
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0095.png
92
Boks 11: Mobilisering af privatfinanseriering til klimatilpasning i Uganda
Mobilisering af privat finansiering spiller en væsentlig rolle i forhold til
klimatilpasningsindsatser i verdens mest sårbare lande. Det har dog vist sig særligt vanskeligt
at tiltrække privat finansiering til netop klimatilpasningsindsatser. Danmark har derfor kastet
sig ind i arbejdet med at udvikle en ny finansieringsmodel gennem projektet Africa Rural
Climate Adaptation Finance Initiative Mechanism (ARCAFIM). Formålet med projektet er at
mobilisere finansiering til klimatilpasning i Østafrika og har et mål om at nå ud til 1,4 mio.
bønder i regionen samt en række virksomheder og andre aktører med henblik på klimatilpasset
landbrugsudvikling og derigennem styrket fødevaresikkerhed
Danmark bidrager med i alt 50 mio. kr. til forberedelse og gennemførelse af projektet og bidrog
i 2023 konkret til udvikling af modellen samt til arbejdet med at analysere og indarbejde
klimatilpasningshensyn hos banker og finansielle institutioner. Fremadrettet vil den danske
støtte hjælpe småbønder og småproducenter med metoder til klimatilpasning i landbrug og
fødevareproduktion.
Kilde: Udenrigsministeriet
Boks 12: Klimaresilient landbrug, fødevaresystemer og fødevaresikkerhed
Klimaforandringerne fører til ekstremt vejr, oversvømmelser og tørke, der rammer landbruget
og fører til fødevarekriser i mange af verdens mest sårbare lande, ikke mindst i Afrika. Samtidig
afstedkommer landbrugs- og fødevareproduktion en tredjedel af den globale udledning af
drivhusgasser og 70 pct. af den globale afskovning.
At sikre en grøn omstilling og opbygning af klimarobuste fødevaresystemer og
fødevaresikkerhed er derfor en vigtig del af Danmarks klimaindsats. Danmark støttede i 2023
Verdensbankens Food Systems 2030 Multi-Donor Trust Fond med 100 mio. kr., der skal bistå
lande med en grøn omstilling af fødevaresystemer og styrke den globale fødevaresikkerhed.
Samtidig støttede Danmark gennem FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), FN’s Fødevare- og
landbrugsorganisation (FAO) og den Internationale fond for landbrugsudvikling (IFAD) i 2023
op om programmer vedrørende styrkelse af modstandsdygtighed, klimatilpasning og
langsigtet fødevaresikkerhed.
Kilde: Udenrigsministeriet
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0096.png
93
16 Klimabistand og finansiering
Som en del af udviklingssamarbejdet yder Danmark klimabistand til udviklingslande, der
støtter landene i den grønne omstilling samt i tilpasning til klimaforandringerne. Foruden
den klimabistand, som ydes gennem udviklingssamarbejdet, mobiliserer Danmark
yderligere klimafinansiering til udviklingslandene gennem bl.a. de multilaterale
udviklingsbanker og en række instrumenter forvaltet af Investeringsfonden for
Udviklingslande (IFU). Danmarks klimafinansiering understøtter øgede klimaambitioner
globalt og sikrer, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser under FN’s
klimakonvention om at støtte udviklingslandenes klimaambitioner og medvirke til at
mobilisere finansiering til klimaprojekter i udviklingslandene. Hermed bidrager Danmark
til det kollektive mål for de udviklede lande om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra
2020.
Dette kapitel redegør for omfanget af Danmarks klimabistand og den klimafinansiering,
som Danmark mobiliserer gennem bl.a. IFU og de multilaterale udviklingsbanker. Tal for
2023 vil først være tilgængelige i september 2024 efter færdiggørelsen af denne rapport,
hvorfor seneste tal er 2022.
Hovedresultater
Danmarks samlede klimabistand og mobiliserede klimafinansiering.
Klimabistanden udgjorde i 2022 ca. 1,9 mia. kr. jf. Tabel 7, svarende til 16,3 pct. af
bistanden til udviklingslandende under §6.3 på finansloven.
Der er sket et fald i den bilaterale klimabistand sammenlignet med 2021. Faldet var
forventet og skyldes primært, at der i 2022 var omprioriteringer inden for den afsatte
ramme til udviklingsbistanden til at finansiere relevante udgifter forbundet med
modtagelse af fordrevne fra Ukraine.
Klimabistanden for 2023 forventes at stige til ca. 3,3 mia. kr. jævnfør finansloven for
2023. Med finanslovsforslaget for 2024 afsætter regeringen desuden i alt 5,1 mia. kr. til
klimabistand, hvilket er det højeste niveau nogensinde.
Ud over klimabistanden under §6.3 på finansloven kan 601 mio. kr. i klimabistand
gennem EU’s globale instrumenter i 2022 tilskrives Danmark. Samtidig har Danmark
mobiliseret ca. 1,9 mia. kr. i klimafinansiering til udviklingslande gennem
Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU), mens klimafinansiering mobiliseret
gennem de multilaterale udviklingsbanker for 2022 ligger på ca. 4,5 mia. kr jf. Tabel 7.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0097.png
94
Tabel 7: Oversigt over Danmarks samlede klimabistand og mobiliseret klimafinansiering 2020-
2022 i mio. kr.
2020
Klimabistand i alt
Klimabistand i pct. af udviklingsbistanden
44
Tilpasning i pct. af klimabistanden
Klimabistand gennem EU's globale
instrumenter
Klimafinansiering mobiliseret gennem IFU
Klimafinansiering mobiliseret gennem
multilaterale udviklingsbanker, inkl.
mobiliseret privat finansiering
45
Samlet
Kilde: Udenrigsministeriet
2021
2.871
20,3 pct.
47 pct.
372
2.149
4.480
9.872
2022
1.949
16,3 pct.
60 pct.
601
1.923
4.480
8.953
2.036
13,7 pct.
56 pct.
378
1.269
4.480
8.163
Danmarks bilaterale klimabistand 2011 - 2022
I 2022 gik 60 pct. til tilpasning. Som det fremgår i Figur 38, er klimabistanden steget
betydeligt fra 1.052 mio. kr. i 2011 til 1.949 mio. kr. i 2022. Figur 38 viser ligeledes
fordelingen mellem indsatser, som støtter tilpasning til effekterne af
klimaforandringerne, og indsatser, som sigter mod at reducere udledninger over årene.
Andelen af klimabistanden til tilpasning er steget til 60% i 2022.
44
45
$06.3. Bistand til udviklingslandene på finansloven
Tal for klimafinansiering mobiliseret gennem multilaterale udviklingsbanker er for 2021 og 2022 sat til samme niveau
som for 2020, da specifikke tal for Danmarks andel endnu ikke foreligger.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0098.png
95
Figur 38: Tilsagn til nye bevillinger til klimaprojekter i udviklingslandene indgået i perioden 2011 til
2022 fordelt på hhv. tilpasning og reduktionsindsatser
3000
2500
2000
Mio. DKK
1500
1000
500
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Reduktion
Tilpasning
Kilde: Udenrigsministeriet, 2022. Anmærkning: Tal for 2022 forventes at foreligge i september 2023.
Staten er ejer eller medejer af en række finansielle institutioner, som kan bidrage med
finansiering til projekter, det kan være vanskeligt at få finansieret udelukkende via private
midler, typisk fordi der er usikkerheder forbundet med projekterne. Den offentlige
finansiering er med til at mindske risikoen ved projektet og dermed mobilisere privat
finansiering, så investeringen kan realiseres.
En af de væsentligste danske finansielle institutioner med internationalt fokus er
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som er ejet af Udenrigsministeriet. I 2022
mobiliserede IFU ca. 1,9 mia. kr. i finansiering til klimaprojekter, jf. Tabel 7.
Danmark har i 2023 igangsat en styrkelse af IFU, som frem mod 2030 vil mobilisere 20
mia. kr. Med kapitaliseringen styrkes IFU’s klimaengagement betragteligt med formål om
at tiltrække private investeringer i klima, grøn energiomstilling og bæredygtig udvikling.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0099.png
96
Boks 13: Eksempel: Blended Finance for Energy Transition (BFET)
På COP28 lancerede Danmark sammen med en række andre lande den nye
klimafinanseringsmekanisme Blended Finance for Energy Transition (BFET). Målet med
mekanismen er at generere investeringer i grøn omstilling, herunder i nye vind- og
solenergiparker i lande med stærkt stigende energibehov, som f.eks. Indien, Indonesien og
Vietnam.
Konkret stiller en række lande offentlig kapital som sikkerhed for, at private aktører kan investere
i den grønne omstilling. Danmark bidrager med 100 mio. kr., der investeres af IFU i to
kapitalfonde, hhv. ResponsAbility og Eversource Capital.
Med yderligere offentlig kapital fra udviklingsfinansieringsinstitutioner i bl.a. Holland, USA og
Tyskland udgør den offentlige kapital tilsammen ca. 40 pct. i fondene, som mobiliserer ca. 60
pct. privat kapital til i alt ca. 9 mia. kr.
Erfaringerne fra BFET løftes videre i initiativet Investment Mobilization Collaboration Alliance
(IMCA), der ligeledes blev lanceret på COP28. IMCA er et nyt blended finance samarbejde mellem
USA, Danmark, Sverige og Finland med ambition om at mobilisere milliarder af dollars i ny
klimafinansiering inden 2026.
Kilde: Udenrigsministeriet
Klimafinansiering mobiliseret gennem de multilaterale udviklingsbanker
De multilaterale finansieringsinstitutioner er helt centrale instrumenter for Danmark til
mobilisering af både offentlig og privat klimafinansiering til udviklingslandene. Mere end
halvdelen af den klimafinansiering, som OECD-landene mobiliserer til klimainvesteringer i
udviklingslandene, sker gennem de multilaterale udviklingsbanker (OECD, 2020).
I 2022 var Danmarks andel i udviklingsbankernes mobilisering ca. 4,5 mia. kr., jf. Tabel 7.
Heraf var ca. 3,6 mia. kr. mobiliseret via bankernes egen gearing af deres investeringer,
og ca. 0,88 mia. kr. var mobiliseret i medfinansiering fra den private sektor.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0100.png
97
17 Klimaaftrykket af offentlige og
private investeringer i udlandet
I dette kapitel belyses klimaaftrykket af Danmarks offentlige finansieringer og
investeringer i udlandet gennem henholdsvis EIFO (Danmarks Eksport- og
Investeringsfond) og IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande). Desuden indgår der
opgørelse af klimaaftrykket fra danske forsikrings- og pensionsselskaber,
investeringsforeninger samt penge- og realkreditinstitutters porteføljer af aktier og
erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske virksomheder. Afrapporteringen på
klimaaftrykket af investeringer og finansieringer i udlandet bidrager til at belyse danske
offentlige og private aktørers arbejde for at accelerere skiftet til grønne klimavenlige
investeringer. Rapporteringen omfatter scope 1-, 2- og 3-udledninger
46
. Det bemærkes, at
klimaaftrykkene for de forskellige aktørers porteføljer ikke er direkte sammenlignelige
grundet metodiske forskelle. Det primære formål med opgørelserne er således at kunne
vise udviklingen over tid for henholdsvis EIFO, IFU og de private finansielle aktører, der
indgår i Global Afrapportering. Det bemærkes endvidere, at kapitlet ikke belyser de CO
2
e-
reduktioner i udlandet, som de danske finansielle aktører er med til at generere gennem
deres betydelige grønne investeringer og finansieringer.
Hovedresultater
Danmarks Eksport- og Investeringsfond opgør for anden gang
klimaaftrykket af sin portefølje
I april 2023 blev EKF til Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Fonden er skabt
ved en sammenlægning af EKF, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond
(DGIF). EIFO tilbyder bl.a. finansiering af danske selskabers eksport og
internationalisering og bidrager dermed til at sikre danske virksomheder mod de
økonomiske og politiske risici, der kan være forbundet med at eksportere til andre lande.
I 2022 udførte EKF for første gang beregninger af sin porteføljes samlede
drivhusgasudledninger som et skridt på vejen mod at fastlægge delmål og retning for
vejen mod klimaneutralitet. I 2023 udgør EIFO’s samlede klimaaftryk fra finansiering af
projekter internationalt 2,97 mio. tons målt i CO
2
e, jf. tabel 8. Tabellen sammenligner
46
Scope 1, 2 og 3 defineres i drivhusgasprotokollen, som er en frivillig regnskabsstandard for opgørelse af drivhusgasser.
Drivhusgasprotokollen skelner mellem tre områder, kaldes scopes, som kategoriserer en virksomhed udledninger. Scope
1: Indeholder de direkte drivhusgasudledninger fra kilder, der er ejet eller kontrolleret af virksomheden. Scope 2: Indeholder
de indirekte drivhusgasudledninger forbundet med produktionen af det el og fjernvarme, som virksomheden forbruger.
Scope 3: Indeholder alle øvrige indirekte drivhusgasudledninger, som er en konsekvens af virksomhedens aktiviteter
relateret til værdikæden.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0101.png
98
klimaaftryk for EIFO 2023 og EKF 2022. Opgørelsen omfatter alle internationale
projekter, som enten er i drift eller under konstruktion
47
. Udviklingen i finansierede
udledninger skyldes primært porteføljebevægelser, herunder nye aktiviteter samt afdrag
på eksisterende forretninger. Herudover er aftrykket følsomt i forhold til, hvilke data der
er adgang til for de enkelte forretninger. Projekt-specifikke emissioner fortrækkes, men
ofte er udledningerne baseret på modeller, som reflekterer udledninger inden for brede
grupper af lande og sektorer. EIFO arbejder på at styrke indhentning af emissionsdata fra
de enkelte forretninger.
CO
2
e-udledning i forbindelse med projekter relateret til vedvarende energi udgør 26 pct.
af EIFO’s udledninger. Denne udledning kan primært henføres til materialer, herunder
cement og stål, som benyttes i forbindelse med opførelse af vindmøller. Det store
klimaaftryk fra vedvarende energi skyldes primært omfanget af EIFO’s engagement i
vedvarende energi, som ultimo 2023 var på ca. 97 mia. kr., svarende til 75 pct. af EIFO’s
samlede internationale engagement. Ser man relativt på den finansierede udledning ift.
mængden af finansiering, er den noget mindre og udgør 8 ton CO
2
e pr. mio. kr.
finansieret.
Fossil energiproduktion har en høj udledning per mio. kr. finansieret, men til gengæld har
EIFO en relativt lille eksponering imod disse aktiviteter på 0,5 mia. kr. i 2023, hvorfor den
samlede del af den finansierede udledning fra fossil energiproduktion er mindre end for
vedvarende energi.
47
For mere information vedrørende metode for opgørelse af CO
2
e-fodaftryk, se EIFO’s årsrapport 2023 (EIFO, 2024)
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0102.png
99
Tabel 8: EIFO’s samlede klimaaftryk fra internationale aktiviteter 2022-23
CO
2
e-aftryk,
ton CO
2
e
(1)
(2022)
CO
2
e-aftryk,
ton/mio. kr.
(2022)
CO
2
e-aftryk,
ton CO
2
e
(2023)
4.796
184.759
187.777
72.458
654.458
68.410
772.186
459.413
562.381
2.966.636
CO
2
e-aftryk,
ton/mio. kr.
(2023)
15
192
104
298
463
146
8
29
70
24 (3)
Olie og gas
(2)
Minedrift
Fødevarer og
landbrug
Kemikalier
Metaller og
mineraler
Fossil
energiproduktion
Vedvarende energi
Infrastruktur og
transport
Andet
Total
15.584
79.705
199.172
56.781
766.303
469.415
771.136
232.967
243.676
2.834.740
46
64
122
296
511
726
9
18
68
25
Kilde: EIFO Anm. (1): CO
2
e-aftryk indeholdende scope 1-,2- og 3-udledninger og opgjort ift. EIFOs andel af
investeringen. Anm. (2): Olie- og gassektoren dækker her over finansiering af projekter relateret til udvinding
og produktion af olie og gas. Anm. (3): Total, CO
2
e-aftryk ton CO
2
e/mio. DKK, angiver gennemsnittet for tons
CO
2
e udledt per million kroner finansieret af EIFO.
IFU’s klimaaftryk per investeret mio. kr. er faldet siden 2020
Danmark bidrager gennem IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) til at mobilisere
offentlig og privat finansiering til investeringer i udviklingslandene og vækstmarkeder i
Asien, Afrika, Latinamerika og dele af Europa. IFU tilbyder risikovillig kapital til finansielt
bæredygtige virksomheder, der bidrager til grøn omstilling samt økonomisk og social
udvikling i investeringslandene.
IFU’s samlede portefølje er vokset med 9 pct. fra 2021 til 2022. IFU har nu for tredje år i
træk gennemført beregninger af klimaaftrykket fra sine aktiviteter, senest for 2022.
48
Disse viser, at hvor IFU’s klimaaftryk var på 0,85 mio. ton CO
2
e i 2021, var det i 2022 på
0,77 mio. ton CO
2
e, hvilket er et fald på 10 pct. Faldet skyldes primært øget datakvalitet.
Det bemærkes, at klimaaftrykstallene for 2020 og 2021 er ændret i forhold til tallene
48
For mere information om opgørelsesmetode, se IFU’s hjemmeside (IFU 2023) og UNEP’s metodebeskrivelse (UNEP
2021).
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0103.png
100
præsenteret i GA 2023. Ændringerne skyldes primært en genberegning af
tilskrivningsfaktoren for de enkelte investeringer
49
.
Der er tillige sket en række udviklinger, som har givet anledning til både fald og stigninger
i udledningerne. De samlede udledninger fra højemissionssektorer som cement,
landbrug med dyrehold og gødningsproduktion er således faldet fra 2020-22. Stigningen
i udledninger fra cementsektoren fra 2021-22 skyldes en ny investering i et cementanlæg
i Ghana i 2021, som på sigt vil resultere i reducerede udledninger pr. produceret ton
cement, da IFU’s investering går til en ny produktionslinje, som delvist vil substituere
klinker med lokalt ler og derved reducere udledningen pr. produceret ton cement. Faldet i
udledninger fra gødningssektoren skyldes primært en ændring i den type af data, der er
anvendt i beregningerne, hvor 2022-tallene er beregnet på baggrund af
virksomhedsspecifikke data i stedet for sektordata.
IFU’s investeringer i fonde har et mindre klimaaftryk i 2022 sammenlignet med 2021,
hvilket primært skyldes reduktion i IFU’s ejerandel samt øget datakvalitet. Disse fonde er
andre fonde end Klimainvesteringsfonden og Verdensmålsfonden, som IFU forvalter.
Klimaaftrykket fra investeringer i vedvarende energi er steget betydeligt i 2022
sammenlignet med 2021 og 2020. Stigningen skyldes en stigning i VE-anlæg under
opførelse og særligt de såkaldte scope 3-udledninger forbundet hermed. I henhold til den
anvendte metode er udledninger fra opførelsen af anlæggene indeholdt i investeringens
første to år og vil således bortfalde efter to års anlægsarbejde.
IFU’s klimaaftryk pr. investeret mio. kr. er faldet 17 pct. fra 133 tCO
2
e/mio. kr. i 2021 til
111 tCO
2
e/mio. kr. i 2022. Endvidere ses, at IFU’s investeringer i fonde, cement og
vedvarende energi står for næsten halvdelen af IFU’s samlede klimaaftryk.
49 Tilskrivningsfaktoren udregnes på baggrund af forholdet mellem den tilbageværende eksponering i en given transaktion og den finansierede enheds samlede værdi (egenkapital + gæld).
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0104.png
101
Tabel 9: Udviklingen i klimaaftrykket af IFU’s portefølje – 2020-2022 (1)
CO
2
e-
CO
2
e-
CO
2
e-aftryk,
CO
2
e-aftryk,
aftryk,
aftryk,
CO
2
e-aftryk,
ton CO
2
e
ton CO
2
e
ton
ton
ton CO
2
e(1)
Sektor
(1)
(1)
/mio. kr.
/mio. kr. (2022)
(2020)
(2021)
(2020)
(2021)
CO
2
e-
aftryk, ton
/mio. kr.
(2022)
Vedvarende
energi
15.700
14.605
70.511
172.157
63.452
2.582
18.217
50.227
163.813
18.821
72.951
663.037
(3)
15
218
1814
1557
151
11
33
72
199
67
85
128
(2)
82.367
43.111
80.874
144.501
61.673
6.054
11.850
54.822
217.975
15.988
129.262
848.477
(3)
50
184
467
1307
152
21
23
76
213
56
132
133
(2)
121.264
50.046
39.054
202.384
37.450
4.860
13.202
96.490
132.160
8.403
61.963
767.278
(3)
64
198
226
1005
102
19
49
127
123
28
45
111
(2)
Fossil energi
Gødning
Cement
Landbrug
(dyrehold)
Landbrug
(andet)
Hotel, restau-
rant og ejen-
domme
Anden industri
Fonde (andre
end forvaltet af
IFU)
Microfinans-
fonde
Andre
finansielle
institutioner
Total
Kilde: IFU Anm. (1): Klimaaftryk indeholdende scope 1-,2- og 3-udledninger og opgjort ift. IFU’s andel af investeringen.
Anm. (2): Total, CO
2
e-aftryk ton CO
2
e/mio. kr., angiver gennemsnittet for tons CO
2
e udledt per million kroner investeret af
IFU.
.
Anm. (3):
Afrundingsforskel
Opgørelse af klimaaftrykket af investeringer i udenlandske
børsnoterede selskaber udvides med penge- og realkreditinstitutter
Den finansielle sektor er i lighed med de danske offentlige fonde med til at finansiere
aktiviteter i ind- og udland gennem lån og investeringer i virksomheder, som i varierende
grad udleder drivhusgasser.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0105.png
102
For anden gang rapporteres der på udledningerne fra danske private institutionelle
investorers investeringer i udenlandske børsnoterede virksomheder. Virksomheder vil
ofte have økonomiske aktiviteter og tilknyttede udledninger af drivhusgasser både i det
land, hvor aktien er børsnoteret og i andre lande. Rapporteringen bygger på udtræk lavet
af Danmarks Nationalbank, som siden 2023 offentliggør statistik om udledninger
stammende fra danske forsikrings- og pensionsselskaber samt investeringsfondes
investeringer i aktier og erhvervsobligationer i børsnoterede virksomheder
50
. Desuden
indgår der for første gang klimaaftryk fra penge- og realkreditinstitutters investeringer.
Nationalbanken påtænker gradvist at udvide de klimarelaterede indikatorer og
beregninger i takt med, at datakvaliteten og -tilgængeligheden bliver bedre.
Beregningerne viser, at i 2023 finansierede de danske investeringsfonde scope 1- og 2-
udledninger på ca. 3,5 mio. ton CO
2
e i 2023 gennem deres investeringer i aktier og
erhvervsobligationer i udenlandske børsnoterede selskaber, mens forsikrings- og
pensionsselskaberne finansierede udledning af ca. 5,8 mio. ton CO
2
e. Den betydelige
forskel mellem investeringsfonde og pensionsselskaber skyldes bl.a., at forsikrings- og
pensionsselskaberne forvalter større formuer i børsnoterede aktier og
erhvervsobligationer end investeringsfondene.
Penge- og realkreditinstitutter, finansierede scope 1- og 2-udledning på 0,2 mio. ton CO
2
e
i 2023 gennem deres investeringer i aktier og erhvervsobligationer i udenlandske
børsnoterede selskaber. Niveauet af finansierede udledninger skal ses i lyset af, at
penge- og realkreditinstitutter i mindre grad finansierer drivhusgasudledninger via
aktieinvesteringer og erhvervsobligationer og i højere grad gennem deres erhvervsudlån.
Erhvervsudlån belyses dog ikke på nuværende tidspunkt af Nationalbanken. Tilsammen
finansierede de omfattede finansielle aktører ca. 9,5 mio. tons drivhusgasser gennem
deres investeringer i udenlandske børsnoterede selskaber i 2023, se figur 39. Da
Nationalbankens beregninger omfatter perioden 2018-2023, kan udviklingen over tid
endvidere observeres. Den viser, at der er sket et fald i forsikrings- og
pensionsselskabernes finansierede udledninger med 27 pct. i perioden, mens
reduktionen er på 36 pct. hos investeringsfondene fra investeringer i udenlandske
virksomheder.
Faldet i de finansierede udledninger skyldes, at de finansielle virksomheder har nedbragt
deres ejerandele i virksomheder med store udledninger af drivhusgasser, herunder
særligt i transport- og forsyningsvirksomheder, som typisk har højere scope 1- og 2-
Det bemærkes, at beregningerne ikke omfatter alle aktivklasser. Unoterede aktier, udlån og øvrige finansieringskilder er
således ikke medtaget. For yderligere information om kilder og metoder, se metodeafsnit i baggrundsnotat 20, samt
Danmarks Nationalbank (2024).
50
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0106.png
103
udledninger end fx IT-virksomheder. Desuden er udledningen af drivhusgasser stagneret
eller faldet i en del virksomheder siden 2018.
Figur 39: Finansierede udledninger i udlandet (scope 1 og 2) fra danske forsikrings- og
pensionsselskaber, investeringsfonde, samt penge- og realkreditinstitutter via aktier og
erhvervsobligationer i udenlandske børsnoterede virksomheder, 2018-2022 (mio. ton CO
2
e)
Mio. ton CO
2
e
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Forsikring og pension
Investeringsfonde
Penge- og realkreditinstitutter
2018
2019
2020
2021
2022
2023*
Kilde: Danmarks Nationalbank. Anm.: Finansierede udledninger (scope 1- og 2-udledninger) via aktier og
erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske virksomheder. Årsdata er beregnet ultimo året. *2023 er
foreløbige tal.
I Nationalbankens statistik medtages der i år – som noget nyt – også finansierede
udledninger fra scope 3-udledninger. Disse udledninger er betydeligt større end de
finansierede scope 1- og 2-udledninger og udgør i 2023 ca. 75 mio. ton CO
2
e, se figur 40.
Datadækningen, som fremgår af højre akse i Figur 40, er ikke så høj for finansierede
scope 3-udledninger som for scope 1 og 2-udledninger. Det skyldes, at nogle
virksomheder endnu ikke rapporterer scope 3-udledninger. Datadækningen kan påvirke
niveauet af de finansierede udledninger, da de ikke-rapporterede udledninger ikke
medtages i opgørelsen.
Rapportering af scope 3-udledninger er samtidig forbundet med stor usikkerhed, da det
stiller krav til kortlægning af udledningerne i hele virksomhedens værdikæde. Beregning
af finansierede scope 3-udledninger på porteføljeniveau kan samtidig medføre anseelig
dobbelttælling. Opgørelsen af finansierede scope 3-udledninger kan derfor bruges til at
illustrere omfanget af disse udledninger, men indikatoren skal tolkes varsomt.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0107.png
104
Figur 40: Finansierede udledninger opdelt efter hhv. scope 1+2-udledninger og scope 3-
udledninger via aktier og erhvervsobligationer i udenlandske børsnoterede virksomheder 2018-
2023 (mio. ton CO
2
e)
Kilde: Danmarks Nationalbank. Anm.: Finansierede udledninger (scope 1+2-udledninger og scope 3-udledninger) via aktier
og erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske virksomheder. Data er aggregeret for forsikrings- og
pensionsselskaber, investeringsfonde samt penge- og realkreditinstitutter. Årsdata er beregnet ultimo året.
Punktmarkeringerne angiver dækningsgraden af udledningerne i procent (h.a. højre-aksen). *2023 er foreløbige tal.
CO
2
e-aftrykket pr. mio. kr. investeret i børsnoterede udenlandske selskaber er faldet i
perioden 2018-2023. CO
2
e-aftrykket er således opgjort til ca. 5,3 ton CO
2
e pr. mio. kr.
investeret for forsikrings- og pensionsselskaberne i 2023, mens det udgør ca. 5,4 ton
CO
2
e pr. mio. kr. investeret for investeringsforeningerne. Ses der på udviklingen 2018-
2023 er der tale om et fald på ca. 60 pct. for både forsikrings- og pensionssektoren og
investeringsfondene.
For penge- og realkreditinstitutterne er CO
2
e-aftrykket faldet med knap 80 pct. fra 2018-
2023, hvor det er opgjort til 1,4 ton CO
2
e pr. mio. kr. investeret, se Figur 41.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0108.png
105
Figur 41: CO
2
e-aftryk for danske forsikrings- og pensionsselskabers, investeringsfondes samt
penge- og realkreditinstitutters investeringer via aktier og erhvervsobligationer i udenlandske
børsnoterede virksomheder, 2018-23 (ton CO
2
e/mio. kr. investeret)
Ton CO
2
e pr. mio. kr.
investeret
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Forsikring og pension
Investeringsfonde
Penge- og realkreditinstitutter
2018
2019
2020
2021
2022
2023*
Kilde: Danmarks Nationalbank. Anm.: CO
2
e-aftryk (scope 1- og 2-udledninger) via aktier og
erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske virksomheder. Årsdata beregnet ultimo året. *2023 er
foreløbige tal.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0109.png
106
18 Samarbejde med erhvervslivet om
grønne løsninger
Danmark arbejder for, at den danske globale klimaindsats skal have erhvervslivet med
og sikre, at danske løsninger leverer for både danskerne og ude i verden. Det sker både
gennem konkret støtte til, at erhvervslivet kan afsætte sine grønne produkter globalt,
samt gennem udviklingen af rammer og regulering, der kan understøtte det grønne fokus
i erhvervslivet overordnet set. Her belyses en række udvalgte initiativer i 2023.
Eksportstrategier og –handlingsplaner
Med Handlingsplanen for Økonomisk Diplomati 2022-2023 (Regeringens Handlingsplan
for Økonomisk Diplomati, 2022) blev der fastsat en ny fælles retning for Danmarks
samlede eksport-, innovations- og investeringsfremme. Handlingsplanen har været
styrende for implementeringen af internationale initiativer i en række sektorstrategier,
SDG-handlingsplanen og eksport- og stimulipakkerne, som blev vedtaget af Folketinget i
2020-2021 (Energistyrelsen, 2023). Handlingsplanen indeholdte mere end 100
handlinger, der alle skal levere på et eller flere elementer i den tredobbelte bundlinje. Det
drejer sig bl.a. om vækst og beskæftigelse i Danmark, bidrag til global bæredygtig
omstilling, og styrkede arbejdstagerrettigheder og –vilkår globalt. Det betyder, at langt de
fleste af de indsatser, der igangsættes ude på markederne med støtte fra
Udenrigsministeriets repræsentationer, sektorrådgivere og den brede økonomisk
diplomatiske indsats, bidrager til en global bæredygtig omstilling. F.eks. er der fokus på
at forbedre rammevilkårene for danske virksomheder og dansk eksport med grønne
løsninger multilateralt såvel som bilateralt. Derudover er der iværksat en række konkrete
projekter med dansk erhvervsliv, som har til formål at positionere danske løsninger ift.
store havvindmølleprojekter, bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion og
spildevandsindsatser til gavn for dansk eksport og klimaet. Handlingsplanen forventes
videreført og udbygget i regeringens kommende Globaliseringsstrategi som lanceres i
2024.
Strategi for energiområdet
Som en del af Handlingsplanen for Økonomisk Diplomati har den tidligere regering
planlagt en opdatering af Eksportstrategien for Energiområdet fra 2017 (Klima, - Energi
og Forsyningsministeriet, 2017), som videreføres under den nuværende regering.
Arbejdet vil ske i tæt koordination og partnerskab med brancheorganisationer og
virksomheder og forventes igangsat til foråret 2024.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0110.png
107
Handlingsplan for fødevareklyngens eksport
Handlingsplan for fødevareklyngens eksport blev lanceret den 9. september 2022
(Handlingsplan for fødevareklyngens eksport, 2022-2023) og udmønter
fødevareklyngens bidrag til opfyldelse af den tredobbelte bundlinje og kapitlet om
bæredygtige fødevarer og agritech fra handlingsplanen for økonomisk diplomati.
Handlingsplanen blev udarbejdet i tæt partnerskab med erhvervet og fokuserer på at
styrke fødevareklyngens eksport og bidrag til den grønne omstilling globalt.
Hovedtematikkerne er 1) øget eksport af fødevarer med vægt på danske virksomheders
evne til at producere sikkert, ressourceeffektivt og bæredygtigt, 2) eksport af teknologier
og løsninger, som bidrager til den grønne omstilling globalt og 3) øget eksport af økologi,
biosolutions og plantebaserede fødevarer med nye typer af fødevarer positioneres med
henblik på at bidrage til den grønne omstilling. Implementeringen sker på tværs af
myndigheder og i tæt partnerskab med erhvervet gennem bl.a. myndighedssamarbejde
på markederne, handelspolitikken og målrettede eksportfremmeindsatser.
Styrket eksportindsats på vandområdet
Der er på globalt plan stor efterspørgsel efter rent drikke- og spildevand, bl.a. som følge
af klimaforandringerne konsekvenser, øget befolkningstilvækst og urbanisering. Ifølge
OECD forventes investeringerne på området at stige med 55 pct. frem mod 2050, og det
globale finansieringsbehov til investeringer i vandinfrastruktur forventes at udgøre 6,7
mia. USD i 2030.
I 2023 blev der bygget videre på udmøntningen af Danmarks Eksportstrategi for Vand fra
2021, som er udarbejdet i tæt partnerskab med den danske vandbranche, hvor de
sektorfokuserede vandindsatser, Water Technology Alliance (WTA), har været
omdrejningspunkt for fortsat implementering af eksportstrategien i de vigtige markeder i
hhv. USA, Spanien, Italien, Polen og Tyskland. Med sektorfokuset i ’Eksportstrategi for
Vand’ arbejdes der på den tidligere regerings målsætning om en fordobling af dansk
eksport af vandteknologi og –løsninger i 2030, samt understøttelse af et ønske fra
vandbranchen (Miljøstyrelsen, 2021). Arbejdet bidrager via sektorspecifik rådgivning og
salg af mere energieffektive løsninger til en mere energi- og klimaeffektiv vandsektor i
samarbejdslandene vha. dansk viden og styrkeposition inden for innovative og
bæredygtige løsninger. De faglige sektoreksperter placeret i WTA’erne sikrer den løbende
tekniske dialog med de lokale forsyninger for at forstå de lokale behov, så danske
løsninger bedre kan positioneres. Med vandalliancens tekniske og kommercielle viden er
der allerede skabt konkrete eksportmuligheder for danske virksomheder – og der
forventes flere i 2024.
I de sidste par år har flere danske virksomheder fået adgang til at levere danske
teknologier og løsninger til forsyningerne i de nævnte lande som følge af det tætte
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0111.png
108
kommercielle myndighedssamarbejde. Med Finanslov 2024 har UM modtaget
finansiering, så det forventes, at man kan fastholde den nuværende rådgivningsindsats.
Danida Green Business Partnerships
Det grønne og klimafokuserede program, Danida Green Business Partnerships (DGBP),
som fremmer den grønne transition og privatsektor drevet inklusiv økonomisk vækst
gennem innovative partnerskaber, gennemførte i 2023 den anden årlige
ansøgningsrunde. Lige som det foregående år var der stor søgning og mange
kvalificerede ansøgninger fra danske såvel som internationale partnerskaber. I 2023
indstillede det eksterne ekspertpanel de bedste ansøgninger til godkendelse efter en
kritisk screening og dialog med partnerskaberne. Samlet blev der godkendt 14 nye
partnerskabsprojekter særligt inden for grøn teknologi/landbrug og cirkulær økonomi.
Den samlede ramme i 2023 var på 100 mio. kr. Der var i alt syv danske partnere, som
modtog støtte. De enkelte projekter forventes igangsat i løbet af 2024. En ny og udvidet
ansøgningsrunde planlægges gennemført i 2024.
Fremme af virksomheders biodiversitetsindsatser i værdikæden
Miljøministeren har i forsommeren 2023 nedsat et biodiversitetspartnerskab, der har
fokus på, hvordan man bedst kan fremme effektfulde frivillige biodiversitetsindsatser i
virksomheder. Partnerskabet skal i forsommeren 2024 udkomme med konkrete
anbefalinger til virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner om tiltag, der kan
fremme virksomheders frivillige biodiversitetsindsatser. Partnerskabet består af 22
medlemmer fra branche- og erhvervsorganisationer, fagforeninger, vidensinstitutioner,
NGOer og tænketanke, med en afdelingschef i Miljøministeriet som forperson.
Partnerskabet sekretariatsbetjenes af et tværministerielt sekretariat under ledelse af
Miljøministeriet, med deltagelse af Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen.
Partnerskabet har afholdt tre møder i 2. halvdel af 2023.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
109
Referencer
Danmarks Nationalbank. (2023a). Klimaaftrykket fra danske investorer er faldet.
Statistik
. Hentet fra
https://www.nationalbanken.dk/da/statistik/find_statistik/Documents/Forsikring
%20og%20pension/Klimarelaterede%20indikatorer%2020230331.pdf
Danmarks Nationalbank. (2023b).
Klider og metoder - Klimarelaterede indikatorer.
Hentet
fra
https://www.nationalbanken.dk/da/statistik/find_statistik/Documents/Forsikring
%20og%20pension/Kilder%20og%20metoder%20-
%20Klimarelaterede%20indikatorer.pdf
Danmarks Statistik. (2022). Statistikbanken. Hentet fra
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280
Danmarks Statistik. (2023).
Data trukket via Statistikbanken november 2023 fra
Danmarks Statistiks database, der løbende opdateres.
Dansk Energi. (2016).
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse.
Dansk Energi.
Hentet fra
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/brancheaftale_biomasse-
20160623.pdf
Danske Rederier. (3. januar 2023).
Opbremsning i væksten af den danske handelsflåde
.
Hentet fra
https://www.danishshipping.dk/presse/nyheder/opbremsning-i-
vaeksten-i-den-danske-handelsflaade/
EEA. (2021). Plastic in textiles: towards a circular economy for synthetic textiles in
Europe. European Environmental Agency. Hentet fra
https://www.eea.europa.eu/publications/plastic-in-textiles-towards-a
EKF. (2022).
EKF årsrapport 2022.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Hentet fra
https://eifo.dk/media/niifyrpo/r24018-ekf-aarsrapport-2022_samlet_final.pdf
Energistyrelsen. (2020).
Biomasseanalyse.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseanalyse_final_ren.pdf
Energistyrelsen. (2021).
Klimastatus- og fremskrivning.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf21_hovedrapport.pdf
Energistyrelsen. (2022).
Energistatistik 2021.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2021.pdf
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
110
Energistyrelsen. (2023).
Energistatistik 2022.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2021.pdf
Energistyrelsen. (2023).
Klimastatus- og fremskrivning.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-
fremskrivning-2023
Energistyrelsen. (2023).
Klimastatus og -fremskrivning 2023
. Hentet fra
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-
fremskrivning-2023
Europa-Kommissionen. (2024).
Redcuing emissions from the shipping sector
. Hentet fra
https://climate.ec.europa.eu/eu-action/transport/reducing-emissions-shipping-
sector_en
European Commission. (2023). Waste Framework Directive – Waste Hierarchy. Hentet
fra
https://environment.ec.europa.eu/topics/waste-and-recycling/waste-
framework-directive_en
IEA. (2022a).
Aviation.
Paris: IEA. Hentet fra
https://www.iea.org/reports/aviation
IEA. (2022b).
International Shipping.
Paris: IEA. Hentet fra
https://www.iea.org/fuels-and-
technologies/international-shipping
IEA. (2024a).
Aviation
. Hentet fra
https://www.iea.org/energy-system/transport/aviation
IEA. (2024b).
International shipping
. Hentet fra
https://www.iea.org/energy-
system/transport/international-shipping
IFU. (2023). Hjemmeside. Hentet fra
https://www.ifu.dk/
IGN. (2022).
CO
2
emissions from biomass use in district heating and combined heat and
power plants in Denmark. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Københavns Universitet.
(A. T. Nielsen, N. S. Bentsen, & T. Nord-Larsen, Red.)
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet.
IPCC. (2006).
Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories.
S. Eggleston, L.
Buendia, K. Miwa, T. Ngara & Tanabe, Red. Hentet fra 2006 IPCC Guidelines for
National Greenhouse Gas Inventories:
https://www.ipcc.ch/report/2006-ipcc-
guidelines-for-national-greenhouse-gas-inventories/
IPCC. (2019).
Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate.
Hentet fra
https://www.ipcc.ch/srocc/
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
111
JRC. (2021).
The use of woody biomass for energy production in the EU.
Joint Research
Centre. EU-Commission.
KEFM. (2020). Forslag til lov om klima. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet. Hentet
fra
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201912L00117
KEFM. (2023). Danmarks globale klimapåvirkning 2023. Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. (2024).
Klimastatus og -Fremskrivning.
Klimaloven. (2020).
Klimaloven
. Hentet fra
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/965
Nielsen. (2024).
Recalculation of CO
2
emissions from biomass use in district heating and
combined heat and power plants in Denmark with 2022 input data.
Nielsen, A. T.
Nielsen, A. T. (2023).
Recalculation of CO
2
emissions from biomass use in district
heating and combined heat and power plants in Denmark with 2021 input data.
Nielsen, A. T., Bentsen, N. S., & Nord-Larsen, T. (2022).
CO
2
emissions from biomass use
in district heating and combined heat and power plants in Denmark.
IGN.
Niinimäki, K., Peters, G., Dahlbo, H., Perry, P., Rissanen, T., & Gwilt, A. (2020).
The
environmental price of fast fashion.
Nature Reviews Earth and Environment.
Hentet fra
https://doi.org/10.1038/s43017-020-0039-9
OECD. (2020).
Climate Finance Provided and Mobilised by Developed Countries in 2013-
18.
Hentet fra
https://dx.doi.org/10.1787/f0773d55-en
Regeringen. (September 2020).
En Grøn og Bæredygtig Verden - Regeringens
langsigtede strategi for global klimaindsats.
Hentet fra
https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/regeringens-strategi-for-global-
klimaindsats
REPSOL. (2023).
Oil, a culinary treasure that can (and should) be recycled
. Hentet fra
https://www.repsol.com/en/energy-and-the-future/future-of-the-world/oil-
culinary-treasure-can-and-should-be-recycled/index.cshtml
Trafikstyrelsen. (2022). Luftfartsstatistikken. Hentet fra https://passagertal.dk/
Tukker, A., de Koning, A., Owen, A., Lutter, S., Bruckner, M., Giljum, S., . . . Hoekstra, R.
(2018). Towards robust authoritative assesments of environmental impacts
embodied in trade: Current state and recommendations.
Journal of Industrial
Ecology
. Hentet fra
:https://doi.org/10.1111/jiec.12716
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
112
UNEP DTU Partnership. (2021).
Methodology for the analysis of IFU's climate footprint in
2020.
(M. D. Maso, Red.) Hentet fra
https://www.ifu.dk/wp-
content/uploads/2021/05/IFU-2020-footprint_UNEP-DTU_approach-for-
publication-05052021.pdf
United Nations. (september 2015).
The 17 goals
. Hentet fra
https://sdgs.un.org/goals
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
113
Ordforklaringer og forkortelser
Biobrændstoffer: Brændstoffer, som er produceret af biomasse. Hvis biobrændstoffer er
produceret på afgrøder, der alternativt kan anvendes til fødevarer eller foder (fx raps,
palmeolie, soja, etc.) kaldes de 1. generations biobrændstoffer, og hvis de er produceret
på affald, restprodukter eller energiafgrøder (fx pil, elefantgræs, etc.), kaldes de 2.
generations biobrændstoffer.
Biogen CO
2
-udledning: Den CO
2
-udledning, der er knyttet til afbrænding af biomasse.
Biomasse: En fælles betegnelse for al organisk materiale, som dannes ved planters
fotosyntese og med solen som energikilde. I energisammenhænge er de mest
almindelige produkter halm, brænde, træflis, træpiller, træaffald, bionedbrydeligt affald,
m.m. I GA defineres biobrændstoffer desuden også som biomasse.
Bunkre: Bunkre = at tanke et fly eller skib – afledt af det engelske ord for det brændstof,
der påfyldes til international transport, som bliver kaldt ”bunker fuels”.
CO
2
e-udledninger: Drivhusgasser omfatter kuldioxid (CO
2
), metan (CH
4
), lattergas (N
2
O)
samt F-gasser. Gasserne har forskellig drivhuseffekt, men omregnes til CO
2
-ækvivalenter
(forkortet CO
2
e) ud fra gassens opvarmningspotentiale i et hundredårigt perspektiv i
forhold til CO
2
. CO
2
e-udledninger er således en måde at opgøre drivhusgasudledninger
på, som muliggør en sammenlægning af forskellige drivhusgasser med forskellig
drivhuseffekt i forhold til gassens styrke, og hvor længe den er i atmosfæren. Med
enheden CO
2
e omregnes klimaeffekten af den enkelte gas til, hvad effekten ville svare til
opgjort i CO
2
.
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk: En opgørelse af de CO
2
e-udledninger, som kan
tilskrives dansk forbrug af varer og serviceydelser. Opgørelsen indeholder både
udledninger i Danmark og udledninger i udlandet.
Dansk opererede fly/skibe: Et fly eller skibs operatør (ikke nødvendigvis dets ejer)
bestemmer over besætning, konkrete ruter, hastighed, bunkring, m.v.
Direkte ændringer i arealanvendelse (direct Land Use Change – dLUC): Dækker over
ændringer i brugen af et areal, som er direkte forårsaget af et forbrug af en given vare.
Det kunne fx være, at man rydder skov for at dyrke landbrugsafgrøder på et givent areal.
Drivhusgasprotokollen (GHG-Protokollen) er en frivillig og globalt anerkendt standard til
at opgøre drivhusgasser og benyttes særligt af virksomheder. Protokollens formål er at
hjælpe med at afgrænse virksomheders direkte og indirekte CO
2
e-udledninger for at sikre
en ensartet måde at udregne det samlede klimaaftryk på.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2858982_0117.png
114
Emissionsfaktor for udenlandsk el: Emissionsfaktor (kg CO
2
/MWh el) for den el i
udlandet, der marginalt fortrænges eller merproduceres frem mod 2030, hvis Danmark
øger eller mindsker nettoeeleksporten.
Energiserviceeksport indeholder eksport af rådgivende ingeniørvirksomheder og anden
teknisk rådgivning fra energiteknologiproducerende virksomheder og omfatter fx
energiplanlægning, vedvarende energi og andre energiopgaver.
Energiteknologi er produkter, der bruges i forbindelse med energiområdet. Det er fx inden
for områderne fjernvarme, bioenergi, vindenergi eller energibesparende udstyr.
Faste biomassebrændsler: Faste biomassebrændsler omfatter træ (træpiller og flis,
brænde, træaffald), halm og biogent affald. Dog er typerne af biomassebrændsel i
beregningerne af klimaeffekter i kapitel 10 afgrænset til træpiller og træflis el og
fjernvarme.
Globale udledninger: Alle udledninger i verden, dvs. summen af udledninger fra alle
verdens lande opgjort efter FN’s opgørelsesmetoder, herunder også udledninger fra
international transport.
Grøn energiteknologi dækker over to grønne erhvervsområder, som er defineret af
Eurostat: 1) Udnyttelse af vedvarende energi – dvs. varer og teknologier forbundet med
vindkraft (onshore og offshore), omdannelse af biomasse til bioenergi, jordvarme,
bølgekraft og solenergi. 2) Bedre udnyttelse af energi – dvs. varer, teknologier forbundet
med elbesparende teknologier, energistyring og -lagring, grønne transportløsninger,
kraftvarmeteknologi, varmepumper osv.
Grønne investeringer: Investeringer i virksomheder eller projekter, som har til formål at
fremme den grønne omstilling. Det kan fx være i vindmølleparker eller i virksomheder,
der producerer grøn energiteknologi eller andre teknologier, produkter eller services, der
bidrager til den grønne omstilling.
Hypotetisk klimaeffekt er den klimaeffekt, der potentielt kan komme fra brugen af en
given (klima)løsning. Det er dermed en mulig ”undgået CO
2
e-udledning” (avoided
emissions).
iLUC-effekt: Den klimamæssige effekt, som er knyttet til indirekte ændringer i
arealanvendelser. Den klimamæssige effekt består i, at jordens og vegetationens
kulstofbalancer påvirkes når arealanvendelsen ændres. Når disse balancer påvirkes har
det klimamæssige konsekvenser.
Indirekte ændringer i arealanvendelse (indirect Land Use Change - iLUC): Omfatter den
arealændring som indirekte sker, når fx et landbrugsareal omlægges til dyrkning af fx
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
115
energiafgrøder. Eftersom det antages at den globale efterspørgsel efter landbrugsvarer
efter denne omlægning vil være uændret, indebærer det teoretisk set, at det bliver
attraktivt at dyrke landbrugsafgrøderne andetsteds. Det kan derfor medføre ændringer i
arealanvendelser, som fx skovrydning.
IO-tabeller (input-output-tabeller): Statistiske tabeller der i monetære enheder beskriver
hvordan brancherne i en given økonomi (fx den danske) hhv. køber og sælger varer og
serviceydelser fra og til hinanden.
Klimaeffekt er den mere eller mindre CO
2
e-udledning der kommer fra en konkret
handling.
Klimaneutralitet betyder, at der er balance mellem CO
2
-udslippet og absorberingen af
CO
2
fra atmosfæren til kulstofdræn. For at kunne opnå dette må verdens
drivhusgasudslip opvejes af kulstofbinding. Kulstofdræn er systemer, der absorberer
mere CO
2
, end de udleder. De vigtigste kulstofdræn er jordbunden, skovene og havene.
Miljøteknologi er produkter der bruges i forbindelse med miljøområdet herunder inden
for områderne ren luft, vand og affald.
Nettoeleksport: Eksport af el over en periode (typisk et år) fratrukket import af el. Er
nettoeleksporten negativ har der i perioden været mere import end eksport.
Referencescenarie viser, hvordan mange CO
2
e-udledninger der fx ville have været udledt,
hvis der ikke var blevet solgt et energibesparende produkt.
Respiration: Biokemisk proces hvorved levende celler udvinder kemisk energi fra ilt og
organiske forbindelser. Ved respiration dannes der CO
2
og vand som produkter.
Territoriale udledninger: De drivhusgasudledninger der opgjort efter FN’s
opgørelsesmetoder udledes inden for et lands nationalt fastsatte grænser. Kaldes også
de nationale udledninger.
Vareeksport er virksomheders salg af produkter til udlandet.
Ændringer i arealanvendelse (Land-Use Change - LUC): En overordnet betegnelse der
dækker over ændringer i brugen af areal. Det kan fx være når et landbrugsareal
omlægges til dyrkning af energiafgrøder eller når regnskov ryddes til dyrkning af
landbrugsafgrøder. Betegnelsen forholder sig ikke til hvad ændringen i arealanvendelsen
er forårsaget af. Ændringer i arealanvendelser kan både være direkte og indirekte knyttet
til et givent forbrug (se nedenfor).
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
116
Forkortelser
BNP
CO
2
e
DGIF
EKF
ENS
GA
HVO
IFU
IRENA
KEFM
LULUCF
NDC
OECD
PJ
PtX
TWh
USD
VE
Bruttonationalprodukt
CO
2
-ækvivalenter
Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Eksportkreditfond
Energistyrelsen
Global Afrapportering
Hydrotreated vegetable oil (brintbehandlet bioolie)
Investeringsfonden for Udviklingslande
The International Renewable Energy Agency
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Land Use, Land-Use Change and Forestry
National Determined Contribution (reduktionsforpligtelse under
Klimakonventionen)
Organisation for Economic Co-operation and Development
Peta Joule, 1.000.000 GJ eller 277.778 MWh
Power-to-X
Tera Watt-timer, 1.000.000 MWh.
US dollars, amerikanske dollars
Vedvarende energi
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
117
Bilag 1: Juridisk baggrund for den
globale afrapportering
I tillæg til den årlige Klimastatus og –fremskrivning fastlægger klimaloven, at der skal
udarbejdes en årlig global afrapportering for de internationale effekter af den danske
klimaindsats. Ifølge klimaloven er formålet med afrapporteringen at synliggøre
Danmarks globale påvirkning af klimaet, både positivt og negativt (KEFM, 2020).
Ifølge klimalovens §6 er klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtet til årligt at
udarbejde en klimastatus og -fremskrivning, der bl.a. skal indeholde en ”Global
afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats”. Af
lovbemærkningerne fremgår det, at det er Energistyrelsen, der udarbejder den årlige
Klimastatus og -fremskrivning.
Det præcise indhold i den globale afrapportering fastlægges ikke med klimaloven, men
det fremgår af lovbemærkningerne, at ”Der skal herunder fremgå oplysninger om
reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra
vedvarende energikilder. Desuden kan effekterne af de danske bilaterale
energisamarbejder med store CO
2
-udledere indgå, ligesom effekterne af dansk import og
forbrug søges belyst. Hertil redegøres der for den danske bistand på klimaområdet.”
De områder, der fremhæves i lovbemærkningerne, belyses således alle i
afrapporteringen. De nævnte områder er ikke en udtømmende liste, når det handler om
at kortlægge Danmarks globale påvirkning af klimaet. I GA24 er det valgt at belyse
yderligere områder som i tidligere år.
Det fremgår endvidere af klimaloven, at den globale afrapportering skal sendes i ekstern
høring således, at eksterne aktører kan kommentere på forudsætninger, antagelser m.v.
Klimaloven fastlægger, at der i forbindelse med høringen afholdes et møde, hvor
antagelser og forudsætninger i fremskrivningen præsenteres.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
118
Oversigt over bilag og
baggrundsmateriale
Bilag:
Bilag 1: Juridisk baggrund for den globale afrapportering
Baggrundsnotater:
0. Introduktion til materiale vedr. Danmarks globale klimapåvirkning – Global
Afrapportering 2024
1. Baggrundsnotat – Klimaaftrykket fra forbrug
2. Baggrundsnotat – Fremskrivning af det forbrugsbaserede klimaaftryk
3. Baggrundsnotat – Nøgletal for forbrug
4. Baggrundsnotat – Klimaaftrykket fra import
5. Baggrundsnotat – Klimaaftrkket fra eksport
6. Baggrundsnotat – Klimaaftrykket fra de offentlige indkøb
7a. Baggrundsnotat – Brændselsbalance
7b. Baggrundsnotat – Eludveksling
8. Baggrundsnotat – Faste biobrændsler
9. Baggrundsnotat – Brændstoffer til transport
10. Baggrundsnotat – International transport
11. Baggrundsnotat – Grøn eksport og potentielle reduktioner
12. Baggrundsnotat – Store danske virksomheders klimaarbejde
13. Baggrundsnotat – Klimadiplomati
14. Baggrundsnotat – Reduktioner via klimabistanden
15. Baggrundsnotat – Reduktionsindsatser ifm. bilaterale myndighedssamarbejder
vedr. energi
16. Baggrundsnotat – Reduktionsindsatser ifm. bilaterale myndighedssamarbejder
vedr. miljø
17. Baggrundsnotat – Reduktionsindsatser ifm. bilaterale myndighedssamarbejder
vedr. fødevarer
18. Baggrundsnotat – Globale klimatilpasningsindsatser støttet gennem
klimabistand og eksportfremme
19. Baggrundsnotat – Klimafinansiering
20. Baggrundsnotat – Finansiering af investeringer internationalt
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
119
Liste over figurer
Figur 1: Opbygning af GA24 .......................................................................................................... 10
Figur 2: Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk fordelt på danske og udenlandske
udledninger ...................................................................................................................................... 16
Figur 3: Udenlandske udledninger i 2022 fra dansk forbrug fordelt på regioner (mio. ton
CO
2
e) ................................................................................................................................................. 17
Figur 4: Drivhusgasudledninger fra husholdningernes forbrug fordelt på
forbrugskategorier opdelt på danske og udenlandske udlednigner i 2022 ......................... 19
Figur 5: Drivhusgasudledninger fordelt på de branchegrupper, hvor udledningerne er
foregået i 2022 ................................................................................................................................ 20
Figur 6: Fremskrivning af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til 2035 ...................... 22
Figur 7: Fremskrivning af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk fordelt på danske og
udenlandske udledninger .............................................................................................................. 23
Figur 8: Udenlandske udledninger i 2035 fordelt på 12 regioner og scenarier ................... 24
Figur 9: Oversigt over nøgletal for 2021-2023 samt udvikling i nøgletallet ......................... 26
Figur 10: Udviklingen i udledninger fra dansk import samt import i faste 2010-priser ..... 28
Figur 11: Udledninger fra dansk import fordelt på fem regioner (mio. ton CO
2
e) i 2022 .. 29
Figur 12: Udvikling i udledninger fra dansk eksport og eksportværdi ................................... 32
Figur 13: Drivhusgasintensiteten i dansk eksport i perioden 1990-2022 ............................. 33
Figur 14: Udledninger fra dansk eksport fordelt på tolv regioner af verden (mio. ton CO
2
e)
i 2022 ................................................................................................................................................ 34
Figur 15: Klimaaftrykket af statens, regionernes og kommunernes indkøb i 2019-2022 og
fremskrevet til 2030 ....................................................................................................................... 36
Figur 16: Klimaaftrykket af offentlige indkøb fordelt på indkøbsområder ........................... 37
Figur 17: Oversigt over udledninger knyttet til import og eksport af brændsel fra 2015-
2035 .................................................................................................................................................. 41
Figur 18: Import og eksport af råolie og olieprodukter opgjort på landeniveau.................. 42
Figur 19: Import af kul opgjort på landeniveau ......................................................................... 43
Figur 20: Import og eksport af faste biomassebrændsler i perioden 2010-2022............... 44
Figur 21: Danmarks forbrug af faste biomassebrændsler til el og varme 2013-2022 ...... 48
Figur 22: Samlet CO
2
-effekt (nettoudledning) fra forbruget af 102 PJ træpiller, træflis og
brænde til produktion af el og varme i 2022 set over tid......................................................... 50
Figur 23: CO
2
-effekt (nettoudledning) per enhed energi i biomassen (udledningsfaktor)
fra forbruget af træpiller, træflis og brænde til produktion af el og varme i 2022 set over
tid ....................................................................................................................................................... 52
Figur 24: gennemsnitlige udledninger af drivhusgasser fra biobrændstoffer anvendt i
Danmark i 2018-2022 .................................................................................................................... 55
Figur 25: Oprindelsesland for biobrændstoffer, 2021 og 2022 .............................................. 57
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Global Afrapportering 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
120
Figur 26: Benchmark vugge-til-grav udledninger af drivhusgasser (CO2e i g/MJ) i 2022 58
Figur 27: Forbrug af 2.g. biobrændstoffer fordelt på biomassetype, 2022 ......................... 58
Figur 28: Udledning af drivhusgasser forbundet med udenrigsflyvning til og fra Danmark i
perioden 2009-2022 samt fra danskopererede flys tankning i udlandet i perioden 2009-
2021 (både passager- og godstransport) ................................................................................. 62
Figur 29: Antal passagerer og transportarbejde forbundet med udenrigsflyvninger til og
fra Danmark i perioden 2009-2021 ............................................................................................. 63
Figur 30: Udvikling i indikatorer for effektivitetsudviklingen i udenrigsluftfarten
(passagerflyvninger) til og fra Danmark i perioden 2009-2022 ............................................. 64
Figur 31: Udvikling i udledninger knyttet til danskopererede skibes bunkring (tankning) i
udlandet samt udledninger knyttet til bunkring i Danmark af skibe i udenrigsfart ............ 66
Figur 32: Eksport af grøn energiteknologi og grøn miljøteknologi i 2023 fordelt på
teknologityper .................................................................................................................................. 69
Figur 33: Fordeling af muliggjorte CO
2
-reduktioner på eksportteknologityper over hele
levetiden ........................................................................................................................................... 71
Figur 34: Overblik over de største danske virksomheders klimaregnskaber, 2021 og 2022
............................................................................................................................................................ 73
Figur 35: Reduktionsmål og SBTi-tilslutninger, 2021 og 2022 ............................................... 76
Figur 36: Modenhedsvurdering af de 110 inkluderede virksomheder, 2021 og 2022 ....... 77
Figur 37: Danmark er det grønne tandhjul, der sætter den globale omstilling i sving –
eksemplificeret med de bilaterale energisamarbejder ............................................................ 85
Figur 38: Tilsagn til nye bevillinger til klimaprojekter i udviklingslandene indgået i
perioden 2011 til 2022 fordelt på hhv. tilpasning og reduktionsindsatser........................... 95
Figur 39: Finansierede udledninger i udlandet (scope 1 og 2) fra danske forsikrings- og
pensionsselskaber, investeringsfonde, samt penge- og realkreditinstitutter via aktier og
erhvervsobligationer i udenlandske børsnoterede virksomheder, 2018-2022 (mio. ton
CO
2
e) .............................................................................................................................................. 103
Figur 40: Finansierede udledninger opdelt efter hhv. scope 1+2-udledninger og scope 3-
udledninger via aktier og erhvervsobligationer i udenlandske børsnoterede virksomheder
2018-2023 (mio. ton CO
2
e) ........................................................................................................ 104
Figur 41: CO
2
e-aftryk for danske forsikrings- og pensionsselskabers, investeringsfondes
samt penge- og realkreditinstitutters investeringer via aktier og erhvervsobligationer i
udenlandske børsnoterede virksomheder, 2018-23 (ton CO
2
e/mio. kr. investeret)........ 105