KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 270
Offentligt

Klimastatus og

-fremskrivning 2024

Forord

Én gang om året gøres der status over, hvor meget drivhusgas der bliver udledt i Dan-

mark, og hvor meget der forventes at blive udledt i de kommende år.

Klimastatus og -

fremskrivning 2024

samler den bedste tilgængelige viden, vi har om vores udledninger,

og er et godt datagrundlag for det næste års klimapolitik, hvor vi skal tage vigtige beslut-

ninger på vejen mod klimaneutralitet.

Danmarks klimapolitik er baseret på et omfattende vidensgrundlag, der udarbejdes med

inddragelse af landets førende forskningsinstitutioner og med bidrag fra en lang række

ministerier, herunder Skatteministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet, Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Finansministeriet.

For mig er

Klimastatus og -fremskrivning 2024

et vidnesbyrd om, at langsigtet politisk

samarbejde virker. Når jeg læser igennem kapitlerne, ser jeg en lang række politiske be-

slutninger, nye såvel som gamle, der bidrager til at sende Danmark i en grønnere retning.

Fra den store omstilling af energisektoren og sænkelsen af energiforbruget, der har dre-

vet meget af den hidtidige reduktion, til de aftaler, der er indgået for at skabe store re-

duktioner i de kommende år.

Klimastatus og -fremskrivning 2024

viser, at det ser ud til, vi indfrier 2025-målet på 50-54

pct. reduktion ift. 1990-niveauet. Tallene viser også, at vi er bedre på vej til at indfri

2030-målet på 70 pct. reduktion ift. 1990-niveauet. Faktisk når vi i fremskrivningerne 68

pct. reduktion og er således tæt på.

Vi kommer dog ikke uden om usikkerheder, når vi arbejder med fremskrivninger. Nogle

aftaler leverer måske færre reduktioner end ventet, mens andre leverer flere. Med jævne

mellemrum får vi nye og mere præcise data og modeller, som giver os bedre grundlag at

handle på. Og dertil kommer variationer i alt fra priser på brændsel over teknologisk ud-

vikling til udviklingen i verdensøkonomien generelt.

Der vil utvivlsomt komme sving på vejen i de kommende år, og vi skal løbende følge op,

så vi altid baserer vores politik på den bedst tilgængelige viden. Her er

Klimastatus og -

fremskrivning

det bedste bud på, hvordan fremtiden former sig i de forskellige sektorer.

Det er med de briller, rapporten skal læses.

Selvom vi er godt på vej til at nå målene, viser tallene også, at tiden ikke er til at lette fo-

den fra speederen. Den grønne omstilling slutter ikke i 2030. Vi har i tidligere år set mar-

kante fald indenfor bl.a. energisektoren og i industrien, og vi ser i år et begyndende fald i

transportsektoren. Samtidig ser vi en stigning i affaldssektoren, og det er noget, vi skal

have et skarpt fokus på i de kommende år. Som det fremgår af tallene, har vi også sta-

dig til gode for alvor at sænke landbrugets udledninger, og derfor vil vi i det kommende

år tage nogle svære, men nødvendige beslutninger om sektorens bidrag.

Der er brug for grøn handling, der virker for at nå det sidste stykke vej til 2030-målet og

videre til de ambitiøse mål, der ligger længere ude i fremtiden. Klimaneutralitet i 2045 og

110 pct. reduktion ift. 1990-niveauet i 2050. Det betyder, at regeringen har et benhårdt

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

implementeringsfokus på de politiske aftaler, der allerede er vedtaget, og arbejder på at

forme de aftaler, der skal bane vej for fremtidens grønne Danmark. Vi skal fremme grøn

teknologi såsom brint og fangst og lagring af CO

, og samtidig skal vi gøre det nemmere

for danskerne at træffe det grønne valg i hverdagen. Den grønne omstilling er en udfor-

dring, men den fører også et væld af klimaneutrale muligheder med sig. Kun ved at om-

stille os i fællesskab og med social balance kan vi bevare den vækst og velfærd, vi har

nydt godt af i årtier.

Jeg ønsker dig god læsning. Der er meget spændende viden at finde i

Klimastatus og -

fremskrivning 2024.

Lars Aagaard, klima-, energi og forsyningsminister

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indholdsfortegnelse

Det samlede billede i Klimastatus og -fremskrivning 2024 ................ 5

Udvikling i udledninger på tværs af sektorer ..................................... 11

Tværgående årsager til reduktioner i KF24 ........................................ 15

Ændringer i forhold til Klimastatus og -fremskrivning 2023 ............. 20

Status på Danmarks EU-forpligtelser ................................................. 27

Introduktion til landbrug, skov, fiskeri og gartneri ............................. 30

Introduktion til transport...................................................................... 34

Introduktion til fremstillings- og bygge-anlægserhverv .................... 38

Introduktion til el- og fjernvarme......................................................... 41

10 Introduktion til produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer ......... 44

11 Introduktion til affald ........................................................................... 47

12 Introduktion til husholdninger ............................................................. 49

13 Introduktion til serviceerhverv............................................................. 52

14 Introduktion til CCS .............................................................................. 54

15 Udvikling i udledninger frem mod 2035 ............................................. 56

16 Usikkerheder og følsomhedsberegninger .......................................... 59

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1 Det samlede billede i Klimastatus og -fremskrivning

2024

Formålet med klimastatus og -fremskrivningen er at redegøre for, hvordan Danmarks

drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2022, samt at skønne over, hvordan

udledningerne vil udvikle sig frem til 2035. Den årlige klimastatus og -fremskrivningen

udgør dermed grundlaget for at vurdere i hvilken udstrækning, klimalovens reduktions-

mål samt de danske EU-klimaforpligtelser kan forventes indfriet i kraft af de tiltag på

klima- og energiområdet, der allerede er besluttet.

Klimastatus og -fremskrivning 2024 (KF24) er udarbejdet af Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet herunder Energistyrelsen med inddragelse af forskere fra Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på

Aarhus Universitet, samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) og Institut

for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet. Dertil er en

række ministerier og styrelser inddraget.

KF24 sendes i høring den 30. april 2024 med frist for høringssvar den 21. maj 2024.

Introduktion

Der blev med

Aftale om klimalov

fra den 6. december 2019 fastsat et mål om 70 pct. re-

duktion af udledninger i 2030 målt i forhold til 1990. Ved aftaletidspunktet blev der skøn-

net en manko (dvs. et yderligere reduktionsbehov) på ca. 18,4 mio. ton CO

e i 2030 for

at opnå målet.

Den skønnede udestående reduktionsmanko er nedjusteret ved hver fremskrivning si-

den aftale om klimaloven blev indgået. Det skønnes med KF24, at de samlede netto-ud-

ledninger i 2030 udgør 25,4 mio. ton CO

e, hvilket svarer til en reduktion på ca. 68 pct. i

forhold til 1990. Herved skønnes der at udestå en reduktionsmanko på ca. 1,9 mio. ton

e. Tages der højde for de partielt skønnede reduktionseffekter af hhv.

Aftale om

deludmøntning af Grøn Fond (15. april 2024)

Aftale om udmøntning af omstillingsstøt-

ten fra Grøn skattereform for industri mv. (19. marts 2024)

skønnes reduktionsmankoen

til ca. 1,5 mio. ton CO

jf. figur 1.1.

Klimaloven indeholder også et indikativt mål om at reducere udledninger med 50-54 pct.

i 2025 i forhold til 1990. Med KF24 skønnes de samlede udledninger i Danmark at ud-

gøre 35,3 mio. ton CO

e i 2025, hvilket svarer til en reduktion på ca. 55,0 pct. i 2025 i for-

hold til 1990. Tages der højde for de partielt skønnede effekter af aftaler indgået siden

den 1. januar 2024, skønnes de samlede udledninger reduceret med ca. 55,5 pct. i 2025

i forhold til 1990. Det betyder, at det nedre spænd om 50 pct. reduktion skønnes opfyldt

med en margen på ca. 4,4 mio. ton CO

e, og at det øvre spænd om 54 pct. reduktion

skønnes opfyldt med en margen på ca. 1,2 mio. ton CO

jf. figur 1.2.

Skøn for opfyldelsen af klimamål i 2025 og 2030

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1.1

Udvikling i reduktionsmankoen til 70 pct.

målet i 2030 siden

Aftale om klimalov,

mio. ton

Figur 1.2

Opfyldelse af 50-54 pct. mål i 2025, mio. ton

Anm.: Mankoen ved aftale om klimaloven er baseret på BF19 korrigeret for aftale om finansloven for

2020. Hver KF indeholder effekter af politikker frem til den 31. december det foregående år. *KF24 i

figuren er inklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af

Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af

omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

(2021) er der fastsat et reduktionsmål

for landbruget på 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Målet omfatter ud-

ledninger fra landbrugsprocesser, arealer og skov, men ikke de energirelaterede udled-

ninger i landbruget. De drivhusgasudledninger i sektoren, som er omfattet af reduktions-

målet, skønnes i 2030 reduceret med ca. 48 pct. i KF24, hvilket svarer til en reduktions-

manko på ca. 1,5-3,5 mio. ton CO

I tillæg til de nationale klimamål er der fastsat en række EU-forpligtelser i forhold til driv-

husgasudledning og energiforbrug, som Danmark er underlagt,

jf. kapitel 5 Status på

Danmarks EU-forpligtelser.

Danmark skal under byrdefordelingsaftalen reducere udledninger for bl.a. transportsek-

toren, mindre industri, husholdninger og landbrug med 50 pct. i forhold til 2005-niveau

for perioden 2021-2030. Aftalen omfatter de sektorer, som ikke går under EU’s kvote-

handelssystem (ETS1) eller LULUCF-sektorerne. Med KF24 skønnes den samlede aggre-

gerede reduktionsmanko til ca. 1,9 mio. ton CO

e under byrdefordelingsaftalen for perio-

den 2021-2030. Tages der højde for den partielt skønnede reduktionseffekt af

Aftale om

deludmøntning af Grøn Fond

fra den 15. april 2024 skønnes mankoen til ca. 0,1 mio. ton

jf. tabel 1.1.

LULUCF-sektorerne omfatter landbrugets arealanvendelse (Land

Use),

ændringer i areal-

anvendelse (Land

Use Change)

og skovbrug (Forestry). Danmark er underlagt flere re-

duktionsmål, herunder reduktionsforpligtelser for delperioderne 2021-2025 og 2026-

2029 samt et punktmål for 2030. For LULUCF-forordningen skønnes dels en overopfyl-

delse af budgetmålet for perioden 2021-2025, dels en aggregeret reduktionsmanko på

ca. 3,8 mio. ton CO

e for perioden 2026-2029 og dels en overopfyldelse af reduktions-

målet i 2030 på ca. 0,2 mio. ton CO

jf. tabel 1.1.

Skøn for opfyldelse af EU-målsætninger

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 1.1

Skønnede mankoer for Danmarks EU-forpligtelser, mio. ton CO

Forpligtelser

Byrdefordelingsaftalen (2021-2030)

LULUCF-bdugetmål (2021-2025)

LULUCF-budgetmål (2026-2029)

LULUCF-reduktionsmål 2030

KF23

16,1

-12,7

8,8

2,0

KF24

0,1*

-30,6

3,8

-0,2

Anm.: *KF24 mankoen under byrdefordelingsaftalen er angivet inklusiv den partielt skønnede effekt af

diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Herudover har Danmark en række forpligtelser til at øge anvendelsen af vedvarende

energikilder og reducere energiforbruget i hhv. direktivet for vedvarende energi (VE-di-

rektivet) og energieffektiviseringsdirektivet (EED). Begge direktiver er revideret i 2023,

og den konkrete implementering i dansk lov udestår for delementer af direktiverne.

Med en skønnet VE-andel i energiforbruget på 74 pct. i 2030 forventes Danmark at op-

fylde den primære forpligtelse i VE-direktivet. Direktivet foreskriver, at EU’s energiforbrug

senest i 2030 skal udgøre mindst 42,5 pct., hvortil de enkelte medlemslande skal bi-

drage med særskilte nationale mål. Derudover indeholder VE-direktivet en række sektor-

specifikke mål, der har implementeringsfrist i maj 2025. Vurderingen er, at kravene

skønnes opfyldt, undtagen forpligtelser for avancerede biobrændstoffer og PtX-brænd-

stoffer i transportsektoren.

For EED skønnes Danmark at opfylde det nationale vejledende bidrag til EU’s fælles

energieffektivitetsmål, idet Danmark skønnes at have et slutforbrug af energi i 2030 på

550 PJ, mens EED sætter krav om at Danmarks slutforbrug maksimalt må være 575 PJ i

2030.

Status og fremskrivning på Danmarks EU-forpligtelser er beskrevet nærmere i kapitel

Danmarks drivhusgasforpligtelser i EU

31 Danmarks EU-forpligtelser ift. VE og EE.

De samlede drivhusgasudledninger udgjorde ca. 41,7 mio. ton CO

e i 2022. Det svarer

til, at drivhusgasudledningerne var reduceret med ca. 47 pct. i forhold til Danmarks sam-

lede udledninger i 1990.

Med KF24 skønnes de samlede netto-udledninger reduceret til ca. 35,3 mio. ton CO

e i

2025 og ca. 25,4 mio. ton CO

e i 2030,

jf. figur 1.3.

De samlede udledninger i 2035 skøn-

nes at blive yderligere reduceret til ca. 20,4 mio. ton CO

De enkelte sektorers bidrag til drivhusgasudledningen har ændret sig væsentligt gen-

nem årene. I perioden 1990-2010 stod energisektoren for den største andel af udlednin-

gerne,

jf. figur 1.3.

I 2030 skønnes det, at landbruget, skovene, gartneri og fiskeri inkl. de-

res energiforbrug samlet står for ca. 46 pct. af udledningerne, efterfulgt af ca. 33 pct. fra

Udvikling i udledninger fra 1990 til 2035

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

transportsektoren. Industriens andel af udledninger skønnes at være stabile, mens af-

faldssektorens andel skønnes at stige fra ca. 5 pct. til ca. 10 pct. af de samlede udled-

ninger. Fra 2025 forventes CCS at bidrage med negative udledninger gennem fangst af

Figur 1.3

Udvikling i udledninger og optag af CO

e på tværs af sektorer 1990-2035, mio. ton CO

Anm.: Kategorien ”Industri” dækker over sektorerne fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren samt

produktion af olie, gas og VE-brændstoffer. ”Energi og forsyning” dækker over sektorerne el og

fjernvarme samt husholdninger og serviceerhverv. I KF24 indføres CCS som ikke-sektorfordelt,

negativ udledning, udover CCUS-puljen, som er indregnet i el- og fjernvarmesektoren. Figuren er

eksklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn

Fond

samt den partielt skønnede effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af

omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er sket flere ændringer mellem KF23 og KF24, som påvirker de skønnede udled-

ningsniveauer i 2025 og 2030,

jf. figur 1.4 og figur 1.5.

Ændringer er bl.a. sket på grund

af ny besluttet politik samt forbedring af metode- og modelgrundlaget for KF24. De dre-

jer sig især om kulstofrige jorde, CO

e-optag i skovene, transportsektoren samt affalds-

forbrænding. Kapitel 4 redegør for ændringerne på tværs af sektorer.

Ændringer i KF24 i forhold til KF23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1.4

Ændringer i samlede udledninger i 2025 ved

KF24 i forhold til KF23, mio. ton CO

Figur 1.5

Ændringer i samlede udledninger i 2030 ved

KF24 i forhold til KF23, mio. ton CO

Anm.: Afrundinger kan betyde, at tal ikke summerer til totalen. Figuren er eksklusiv den partielt skønnede

effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede

effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for

industri mv.

Ændringer i husholdninger og serviceerhverv mellem KF23 og KF24 er mindre end 0,1

mio. ton CO

e, og indgår derfor ikke i figuren.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Nærværende rapport præsenterer resultaterne af fremskrivningen og består af to over-

ordnede dele. Den første del består af kapitel 2-16. Kapitel 2 beskriver den overordnede

fordeling af udledninger og optag af drivhusgasser på tværs af sektorer i KF24, samt de

væsentligste årsager til de forventede reduktioner i fremskrivningen mod 2030.

Kapitel 3 belyser de tværgående årsager til den fremskrevne udvikling af udledninger i

KF24. I kapitel 4 redegøres for ændringer i fremskrivningen i KF24 i forhold til KF23. I ka-

pitel 5 beskrives status og fremskrivning for opfyldelse af Danmarks EU-forpligtelser i

forhold til reduktion af drivhusgasser og energiforbrug.

Kapitel 6-14 introducerer kilder til udledninger og optag af drivhusgasser for hver sektor

samt årsager til den fremskrevne udvikling frem mod 2030. I kapitel 15 sættes fokus på

fremskrivning af udledninger efter 2030 og frem mod 2035. Endeligt belyser kapitel 16

de overordnede usikkerheder og følsomhedsberegninger i fremskrivningen.

Del 2 af KF24 består af kapitel 17-31, hvori status og fremskrivning af udledninger, æn-

dringer i forhold til KF23 og usikkerheder gennemgås for hver sektor i KF24.

De specifikke forudsætninger, data og modeller, der anvendes til fremskrivningen, er

præsenteret i 11 forudsætningsnotater. Herudover offentliggøres en række dataark med

forudsætninger og resultater. I januar 2024 er der gennemført offentlig høring af forud-

sætningsnotater til KF24, hvor der er modtaget 14 høringssvar. Nærværende rapport og

opdateret forudsætningsmateriale sendes i selvstændig høring.

Hvordan er KF24 bygget op?

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimaloven fastlægger, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejder en kli-

mastatus og -fremskrivning.

Klimalovens reduktionsmål omfatter Danmarks samlede drivhusgasudledninger, inklu-

siv kulstofoptag/-udledninger fra jord og skov (LULUCF), negative udledninger fra tekno-

logiske processer (fx lagring af CO

i undergrunden) og indirekte CO

-udledninger (stof-

fer som senere omdannes til CO

i atmosfæren). Drivhusgasudledningerne opgøres i

overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder. Fremskrivningen i KF24 går frem til

2035, hvilket er uændret fra KF23. Fremskrivningsperioden revideres løbende og skal lø-

bende sikre en pejling ift. målopfyldelse af gældende klimamålsætninger. På den bag-

grund vil længden af fremskrivningsperioden løbende blive overvejet.

Hvilke politiske tiltag indgår i KF24?

KF24 er baseret på de tiltag på klima- og energiområdet, som Folketinget eller EU har

besluttet før 1. januar 2024 eller som følger af bindende aftaler. Som udgangspunkt ind-

går alle klima- og energipolitiske tiltag, der er besluttet før skæringsdatoen i den årlige

KF, forudsat at disse tiltag er understøttet af konkrete og finansierede virkemidler.

Der er i 2024 frem til udgivelsestidspunktet for KF24 indgået to politiske aftaler, der for-

ventes at reducere udledningen af drivhusgasser.

Diesel- og vejafgift

Med

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

af den 15. april 2024 forhøjes dieselafgiften

med 50 øre pr. liter ekskl. moms fra 2025. For person- og varebiler nedsættes udlig-

ningsafgiften forholdsmæssigt fra 2025, samt yderligere nedsættelse i 2025 og 2026.

For lastbiler lempes den kilometerbaserede vejafgift i perioden 2025-2028. Endeligt er

der afsat en ramme på 750 mio. kr. i perioden 2024-2030 samt 50 mio. kr. varigt til grøn

omstilling af tung transport, herunder effektiviseringer af vejgods.

Det er i aftalen skønnet, at ændringerne af diesel- og vejafgiften samlet reducerer vej-

transportens udledninger med ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2025 og i 2030. Aftalen er indgået

efter skæringsdatoen for KF24 den 1. januar 2024. Den skønnede reduktion af diesel- og

vejafgiften indarbejdes derfor alene partielt i mankovurderingen.

Omstillingsstøtte

Der er i marts 2024 indgået

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtte fra Grøn skattere-

form for industri mv.

(herefter omstillingsstøtte). Aftalen fastlægger rammer for to støt-

teordninger, som skal understøtte den grønne omstilling af de virksomheder, der har

sværest ved at omstille sig og som rammes hårdest af CO

-afgiften fra

Aftale om grøn

skattereform for industri mv.

Det skønnes i aftalen, at omstillingsstøtten bidrager med reduktioner på ca. 0,1 mio. ton

e i både 2025 og 2030. Aftalen er vedtaget efter skæringsdatoen for KF24 og er der-

for alene indarbejdet partielt i mankovurderingen.

Baggrund for Klimastatus og -fremskrivning 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2 Udvikling i udledninger på tværs af sektorer

Den fremskrevne udvikling i de samlede drivhusgasudledninger er et resultat af frem-

skrivninger i de underliggende sektorer,

jf. tabel 2.1.

Erhvervene på tværs af landbrug,

skovbrug, gartneri og fiskeri skønnes samlet at stå for den største andel af udledninger

frem mod 2035. El- og fjernvarmesektoren stod for den største udledning i 1990, men er

den første sektor, der skønnes at have et netto-optag af CO

e i 2030.

Tabel 2.1

Udvikling i udledninger på tværs af sektorer i udvalgte år, mio. ton CO

1990

Landbrug, skove, gartneri og fiskeri (inkl.

energi)

Transport

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

El og fjernvarme

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Affald (inkl. affaldsforbrænding)

Husholdninger

Serviceerhverv

CCS (ikke sektorfordelt)

I alt

22,9

11,7

8,0

24,4

2,2

2,5

5,1

1,4

0,0

78,3

2022

12,6

12,4

4,8

2,4

2,3

1,4

0,7

0,0

41,7

2025

12,6

10,6

4,2

1,4

2,5

2,7

0,9

0,5

0,0

35,3

2030

11,7

8,4

2,7

-0,3

2,2

2,7

0,4

0,2

-2,5

25,4

2035

9,9

6,0

2,5

-0,3

2,1

2,2

0,3

0,1

-2,3

20,4

Anm.: Tabellen er inklusiv statistisk difference i forhold til DCE i historiske år, specifikt for 1990 og 2022.

Tabellen er eksklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om

deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om

udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

I KF24 indføres CCS som

ikke-sektorfordelt, negativ udledning, udover CCUS-puljen, som er indregnet i el- og

fjernvarmesektoren.

Kilde.: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 skønnes en samlet reduktion af udledninger på ca. 16,1 mio. ton CO

e fra 2022 til

2030 som følge af vedtagne politikker, markedsudvikling, priser mv.,

jf. figur 2.1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 2.1

Opdeling af skønnede reduktioner fra 2022 til 2030, mio. ton CO

Anm.: Afrundinger kan medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Figuren er eksklusiv korrektion for

statistisk difference i forhold til DCE i 2022. Figuren er inklusiv den partielt skønnede effekt af

diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af

omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri

mv.

Kilde.: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

El- og fjernvarmesektoren skønnes at stå for den største reduktion i udledninger fra

2022 til 2030 både absolut og procentuelt,

jf. figur 2.2.

Herudover skønnes større reduk-

tioner i transportsektoren og fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren samt nega-

tive udledninger fra CO

-fangst.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 2.2

Udledninger i 2022 og 2030 samt forventede reduktioner 2022-2030 pr. sektor, mio. ton CO

Anm.: Afrundinger kan medføre, at ændringer ikke summerer til totalen.

Kilde.: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den skønnede reduktion i el- og fjernvarmesektoren kan primært henføres til omstilling

til vedvarende energikilder og udfasning af fossile brændsler til el- og fjernvarmeproduk-

tion. I 2028 forventes nedlukning af det sidste kulfyrede kraftvarmeværk, mens lednings-

gasforbruget fra 2029 skønnes at være 100 pct. grøn. Dertil forventes udmøntningen af

CCUS-puljen at medføre, at CO

-fangst på Avedøre og Asnæs kraftvarmeværkerne er i

drift fra december 2025.

Størstedelen af de skønnede reduktioner i transportsektoren kan tilskrives færre udled-

ninger fra person- og varebiler, hvor fossile køretøjer løbende erstattes af elektrificerede

køretøjer, samtidig med at nysolgte benzin- og dieselbiler er mere energieffektive end de

fossile biler, de erstatter. Herudover skønnes en stigende iblanding af VE-brændstoffer

samt større anvendelse af brændstof tanket i udlandet og anvendt i Danmark gennem

grænsehandel. Flere politiske tiltag tilskynder til omstilling af transportsektoren, fx ind-

førsel af kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, samt EU’s klimaplan

Fit for 55,

der sæt-

ter CO

e-reduktionskrav for nye køretøjer og indfører kvotebetaling på udledninger fra

fossile brændstoffer i vejtransporten fra 2027.

I fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren sker reduktionerne primært som følge

af CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

og revisionen af EU’s

-kvotehandelssystem, som bl.a. pålægger afgift og kvotepris på energi- og procesre-

laterede udledninger fra bl.a. cementproduktionen og andre mineralogiske processer.

Herudover forventes væsentlige reduktioner som følge af, at biogasandelen i gasnettet

skønnes at overstige 100 pct. fra 2029.

CCS (carbon

capture and storage)

er en samlende betegnelse for en række teknologier,

der kan fange og lagre CO

i undergrunden. Fangsten af CO

forventes at indtræffe, når

CCS etableres som følge af de afsatte puljer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De skønnede reduktioner i husholdninger og serviceerhverv er relativt mindre i det sam-

lede billede. Sammenholdt med sektorernes nuværende udledning svarer reduktionerne

frem mod 2030 dog til omtrent tre fjerdele af udledningsniveauet i 2022. Landbrugssek-

toren skønnes at stå for den største udledning, men er blandt de sektorer med den rela-

tivt laveste reduktion i fremskrivningen.

For uddybet beskrivelse af hver sektor, samt kilder til udledninger og årsager til frem-

skrivning af udledninger mod 2030 henvises til sektorkapitlerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3 Tværgående årsager til reduktioner i KF24

De fremskrevne reduktioner i udledninger frem mod 2030 er drevet af flere teknologiske

udviklinger, som har betydning på tværs af sektorer i KF24. Det drejer sig især om udfas-

ning af kulkraft samt elektrificering og anden energieffektivisering af sektorer, der i dag

anvender fossile brændsler. Herudover skønnes reduktioner på tværs af flere sektorer

som følge af, at biogasproduktionen forventes at overstige det danske forbrug af led-

ningsgas fra 2029. Endeligt forventes etableringen af CCS-anlæg at medføre fangst og

lagring af CO

e på tværs af flere sektorer,

jf. kapitel 29 CCS.

Figur 3.1

Tværgående årsager til reduktioner i udledninger 2022-2030

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det primære energiforbrug i Danmark skønnes at forblive på et stabilt niveau lige over

700 PJ frem mod 2030. Dette kan primært tilskrives en kombination af vækst og udvik-

ling af særligt energitunge virksomheder som datacentre og PtX, der modsvares af en

markant energieffektivisering. Energieffektiviseringen findes på tværs af hele energisy-

stemet, fx omstillingen af kulkraft til vindmøller, nye fossile biler, isolering af boliger og

elektrificeringen via varmepumper og elbiler.

Udledningerne fra de danske kulkraftværker er faldet væsentligt siden 1990,

jf. figur 3.2.

Frem mod 2025 skønnes væsentligt reducerede udledninger fra kulkraftværkerne, som

primært kan henføres til forventet nedlukning af fire ud af de fem kulkraftværker i Dan-

mark, der var aktive i 2022. Efterfølgende forventes Nordjyllandsværkets at lukke ned i

2028, hvilket resulterer i en total kuludfasning inden 2030 i el- og fjernvarmesektoren.

Udfasning af kulkraft

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.2

Udledninger fra kulkraftvarmeproduktion 1990-2035, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det vurderes, at reinvesteringer i kulkraftværker er usandsynligt grundet forbedrede øko-

nomiske vilkår for produktion af vedvarende energi. Timingen for udfasning af de reste-

rende kulkraftværker er bestemt af tilladelser til lukning fra Energistyrelsen. Ørsted har

udmeldt et ønske om udfasning af kul på deres kraftvarmeværker senest i 2023, men

udfasningen er udskudt til 2024 på grund af energikrisen og hensynet til varmeforsynin-

gen.

Herudover forventes Fynsværkets ombygning til gas at opstarte i sommeren 2024 efter

nedlukning af kulfyring i foråret 2024. Det er dog tidligere set, at anlæggenes omstilling

kan forsinkes, fx Studstrupværkets genfyring af kul efter brand og den midlertidige for-

længelse af kulkraftvarmeværker til 2024 i lyset af krigen i Ukraine.

Den væsentligste drivkraft bag reduktionen i udledningerne i KF24 fra 2022 til 2030 vur-

deres at være fortsat udfasning af fossile brændsler bl.a. som følge af elektrificering fx

ved elbiler og varmepumper.

Elforbruget forventes at stige markant frem mod 2035 i KF24,

jf. figur 3.3.

Samtidig

skønnes elproduktionen i Danmark at overgå til at have et nettooptag af CO

e via CCS-

projekter.

Elektrificering mv.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.3

Samlet elforbrug fordelt på sektorer 1990-2035, TWh

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Stigningen i elforbruget frem mod 2035 forventes at ske på tværs af flere sektorer i

KF24. I servicesektoren forventes udbygning af store datacentre at øge efterspørgslen

på el, ligesom udbygning af PtX-produktion vil øge elforbruget. I transportsektoren for-

ventes køretøjer som elbiler og ellastbiler at øge elforbruget. Herudover forventes en

elektrificering af lavtemperatur procesvarme og i mindre grad intern transport med mo-

bile, ikke-vejgående maskiner (fx traktorer og gravemaskiner). Endelig er det forventnin-

gen at elektrificering vil bidrage til omstilling af rumvarme med varmepumper, herunder

både individuelle varmepumper som erstatning for fx olie- og gasfyr samt kollektive var-

mepumper i fjernvarmesektoren.

Elektrificeringen sker dermed primært i transportsektoren, rumvarme og procesenergi,

hvor elforbruget skønnes at stige markant i perioden 2023-2030,

jf. figur 3.4.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3.4

Skønnet elforbrug til rumvarme, procesenergi og transport, TWh

Anm.: Elforbrug i transport dækker elektrificering af vejtransport, søfart, banetransport, mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Elektrificering af vejtransport

Den forventede elektrificering af vejtransporten drejer sig primært om salg af elbiler, el-

varebiler og ellastbiler, som vurderes at reducere sektorens forbrug af fossile brænd-

stoffer. For personbiler skønnes elbiler at udgøre næsten to tredjedele af nysalget i

2030. Fra 2035 fastsættes krav om 100 pct. reduktion af udledninger fra nye, lette køre-

tøjer i EU-forordningen om CO

e-reduktionskrav for nye person- og varebiler.

For lastbiler forventes et øget incitament til at investere i nulemissionslastbiler. Der for-

ventes desuden en øget udbygning af ladeinfrastruktur frem mod 2030,

jf. kapitel 21

Transport.

Udviklingen i vejtransporten drives bl.a. af

Aftale om kilometerbaseret vejaf-

gift

og EU-regulering som EU’s kvotehandelssystem (ETS2), der isoleret set vurderes at

øge incitamentet til at investere i nulemissionslastbiler som følge af øgede priser på

brug af fossile brændstoffer.

Elektrificering ved varmepumper i rumvarme

Varmepumper forventes at udgøre en stigende andel af opvarmningskilder til rumvarme

i fx husholdninger samt i fjernvarmesektoren.

Der ses allerede i dag en markant omstilling mod varmepumper, som bl.a. kan skyldes

højere gaspriser i 2021-2022 og en forventning til generelt højere priser end før energi-

krisen samt energi- og CO

-afgifter på olie- og gasforbrug til rumvarme. Dertil kommer,

at ETS2 vil pålægge kvotepris for udledninger fra fossile brændsler i opvarmning af byg-

ninger.

Elektrificering af procesindustrien

I industrien medvirker CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

samt

revisionen af EU’s kvotehandelssystem for større energi- og industrianlæg (ETS1) til at

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fremme omstillingen til el-baserede løsninger primært i lav- og mellemtemperaturpro-

cesser, fx gennem øget udbredelse af varmepumper.

Der er generel usikkerhed omkring de teknologiske muligheder for elektrificeringen af

intern transport i fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren samt landbrug, skov-

brug, fiskeri og gartneri, idet den teknologiske udvikling på området er mere usikker

sammenlignet med fx elektrificeringen af vejtransport.

Det skønnes i KF24, at ledningsgasforbruget i danske husholdninger og virksomheder

fra 2029 er 100 pct. grøn, idet biogasproduktionen stiger markant samtidig med at for-

bruget af ledningsgas løbende bliver reduceret,

jf. figur 3.5.

Figur 3.5

Forbrug af ledningsgas og produktion af bionaturgas 1990-2035, PJ

Grøn gas

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den forventede udvikling medfører reduktioner i alle sektorer med gasforbrug. Den pri-

mære reduktion i gasforbruget skyldes, at rumvarme og lavtemperaturprocessers om-

stilles til el-baserede løsninger som individuelle varmepumper i husholdninger mv. og

kollektive varmepumper i fjernvarmeudbygningen. Omstillingen sker bl.a. som følge af

de stigende afgifter på ledningsgas som følge af

Aftale om grøn skattereform for indu-

stri mv.

og højere gasdistributionstariffer.

Der er afsat 13 mia. kr. (2020-priser) til biogasudbud frem til 2050 gennem

Klimaaftalen

for energi og industri mv.

af 22. juni 2020 samt

Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022

af 25. juni 2022. Afholdelsen af første udbud afventer Europa-Kommissionens

statsstøttegodkendelse.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændringer i forhold til Klimastatus og -fremskriv-

ning 2023

Der var ved indgåelse af aftale om klimalov i 2019 et reduktionsbehov på 18,4 mio. ton

e i forhold til at indfri 70 pct. målet i 2030. Efterfølgende politiske tiltag og øvrige ud-

viklinger betyder, at der nu forventes mere end 90 pct. indfrielse af reduktionsbehovet i

2030. Ved hver KF siden 2019 er der skønnet en lavere reduktionsmanko end seneste

KF,

jf. figur 4.1.

Figur 4.1

Udvikling i reduktionsmanko i 2030 siden

Aftale om klimalov

i 2019, mio. ton CO

Anm.: Årstal angiver udgivelsesår for den relevante klimafremskrivning. Fx viser ”2022” ændringen i

skønnet for reduktionsmanko mellem KF21 og KF22. Skønnet for reduktionsmanko ved aftale om

klimaloven er baseret på Basisfremskrivning 2019 (BF19) korrigeret for aftale om finansloven for

2020. Ændringen i manko ved hver KF indeholder effekter af politikker frem til den 31. december

det foregående år. *Ændring fra KF23 til KF24 er inklusiv den partielt skønnede effekt af vedrørende

diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af

omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri

mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er sket en række ændringer i de forventede udledninger og optag af CO

e i KF24

sammenlignet med KF23,

jf. tabel 4.1.

Disse ændringer er sket på baggrund af ny politik,

ændrede forudsætninger samt forbedring af metode og modeller. Kvaliteten af frem-

skrivningen øges i takt med, at grundlaget løbende opdateres med nye forskningsresul-

tater, statistiske opgørelser, modeludviklinger og lignende.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 4.1

Ændringer i samlede udledninger i 2025 og 2030 ved KF24 i forhold til KF23, mio. ton CO

2025

Samlede udledninger (KF23)

Kulstofrige jorde

Skov

Øvrigt landbrug

Transport

El og fjernvarme

Affald

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

CCS (ikke sektorfordelt)

Samlede udledninger (KF24)

39,7

-1,9

-2,3

-0,6

-1,6

0,2

0,5

0,4

0,3

0,5

35,3

2030

28,9

-2,0

-1,4

-0,3

-2,1

0,0

1,0

0,3

0,6

0,3

25,4

Anm.: Afrundinger kan medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Ændringer i sektorerne husholdninger

og serviceerhverv er mindre end 0,1 mio. ton CO

e, og indgår ikke i tabellen.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kulstofrig landbrugsjord

Skønnet for udledninger fra kulstofrig landbrugsjord er nedjusteret med 1,9 mio. ton

e i 2025 og 2,0 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23,

jf. figur 4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet igangsatte i 2020 et forskningsarbejde fra Aar-

hus Universitet og GEUS om revidering af drivhusgasopgørelser og udledningerne fra

arealer med kulstofrig landbrugsjord. I tidligere opgørelser er der bl.a. ikke taget højde

for, at jordene over tid afgasser og dermed ikke længere kan klassificeres som kulstof-

rige (mineralisering). Det første delresultat fra Aarhus Universitet har vist en reduktion i

arealet af kulstofrig landbrugsjord, som derved indgår i emissionsopgørelsen efter

2010.

Det nye kort viser en nedskrivning på ca. 30 pct. (ca. 50.000 hektar) landbrugsarealer

med kulstofrig jord i 2022. I andet delresultat afdækker Aarhus Universitet sammenhæn-

gen mellem kulstofindhold, vandstand og udledning. Resultater forventes indarbejdet i

næste års opgørelse og fremskrivning i KF25,

jf. kapitel 18 Landbrugsarealer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 4.2

Udledninger fra kulstofrige jorde i KF23 og KF24, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2024a) på baggrund af tal fra DCE.

Ny skovfremskrivningsmodel

Skønnet for CO

e-optaget fra skove og høstede træprodukter er opjusteret med ca. 2,3

mio. ton CO

e i 2025 og ca. 1,4 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23,

jf. figur 4.3.

Figur 4.3

Udledninger og optag fra skov og høstede træprodukter KF23 og KF24, mio. ton CO

Anm.: Negative værdier indikerer optag og positive værdier indikerer udledninger af CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af tal fra Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved

Aarhus Universitet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet har lavet

en ny model for fremskrivning af CO

-optag i de danske skove. Det har tidligere været

vanskeligt at estimere den faktiske udvikling på kort sigt. Skovfremskrivningen i KF23

underestimerede optaget i 2021 med 0,8 mio. ton CO

e i forhold til det faktiske optag i

Skovstatistikken 2021 og med 1,6 mio. ton CO

e i 2022 i forhold til Skovstatistikken

2022.

I både KF23 og KF24 skønnes et faldende CO

e-optag i skovene i de førstkommende

fem år. I de efterfølgende år skønnes i KF24, at CO

e-optaget igen vil stige frem mod

2035. Ifølge IGN kan den nye skovfremskrivningsmodel bedre estimere hugst, fordi da

der nu estimeres sandsynligheden for, at et enkelt træ fældes, hvor der tidligere blev

estimeret om et område blev ryddet for alle træer, og som følge af et større datagrund-

lag.

Øvrigt landbrug

Skønnet for udledninger fra øvrigt landbrug er nedjusteret med ca. 0,6 mio. ton CO

e i

2025 og ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23.

Konkret er skønnet for udledninger fra den danske svineproduktion nedjusteret med ca.

0,2 mio. ton CO

e i 2025 og ca. 0,1 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23. Nedjusterin-

gen skyldes, at den kinesiske svineproduktion er ved at være genetableret efter udbrud

af afrikansk svinepest i Kina i 2019, hvilket har reduceret afsætningsmulighederne for

dansk svinekød. Samtidig har foderomkostninger været stigende. Dermed skønnes det,

at antallet af årssøer vil ligge på et lidt lavere niveau de førstkommende år end tidligere

antaget. Udviklingen i antallet af årssøer afspejles også i antallet af producerede grise,

som ligeledes gennem hele fremskrivningsperioden skønnes at ligge på et væsentligt

lavere niveau end i KF23. Faldet i antal producerede grise udmønter sig især i et fald i

antallet af slagtesvin, som opfedes i Danmark sammenlignet med KF23.

Herudover er metoden til at opgøre levende biomasse ændret ved KF24 fra at anvende

data fra Danmarks Statistik til data fra Landbrugsstyrelsens

Internet Markkort.

Metode-

ændringen er lavet for bedre at afspejle de faktiske forhold for levende biomasse og har

betydning for udledninger både historisk og i fremskrivningen. Isoleret set skønnes en

reduktion på ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2025 og ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til

KF23.

Transport

Skønnet for udledninger fra transportsektoren er nedjusteret med ca. 1,6 mio. ton CO

e i

2025 og ca. 2,1 mio. ton i 2030 i forhold til KF23.

I udarbejdelsen af KF24 er der sket flere justeringer af fremskrivningen af transportsek-

toren. For det første introduceres en model, der anvendes til at skønne over grænsehan-

del. Grænsehandel i transportsektoren omfatter udledninger fra brændstof solgt i Dan-

mark, der efterfølgende er anvendt uden for Danmarks grænser, samt brændstof solgt

uden for Danmarks grænser og efterfølgende forbrugt i Danmark. I modellen skønnes

der over grænsehandlen bl.a. på baggrund af afgifts- og bestandsforskelle mellem Dan-

mark og nabolande. Hermed indregnes prisforskelle på diesel i nabolande, herunder at

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Sverige har sænket dieselafgift og CO

e-fortrængningskrav fra 2024,

jf. figur 4.4

figur

4.5.

Figur 4.4

Prisforskel på diesel mellem Danmark og

Sverige, DKK

Figur 4.5

Prisforskel på diesel mellem Danmark og

Tyskland, DKK

Anm.: Prisforskellen vises i DKK relativt til de danske dieselpriser for forbrugeren. Ved en positiv

prisforskel antages dieselprisen højere i Danmark relativt til nabolandet. Udviklingen i

grænsehandel skønnes ud fra udviklingen i priser og regulering i Danmark, Sverige og Tyskland.

Kilde: Skatteministeriet.

For det andet er transportmodellen blevet kalibreret op mod det faktiske salg af elbiler i

2023, der oversteg det forventede niveau i KF23 med 58 pct. Ud fra nye fremskrivninger

med opdaterede salgspriser skønnes elbilsalget at fortrænge andelen af solgte fossilbi-

ler i et højere tempo end skønnet i KF23.

Endeligt er der indregnet nye rammevilkår for sø- og luftfarten i KF24. For luftfarten om-

fatter det

Aftale om grøn luftfart i Danmark,

der bl.a. afsætter midler til en grøn indenrigs-

rute fra 2025 og hel grøn indenrigsluftfart fra 2030. Herudover indfører EU-forordningen

ReFuelEU Aviation

et gradvist stigende iblandingskrav for bæredygtige flybrændstoffer

fra 2025 samt underkrav om syntetiske brændstoffer fra 2030. For søfart skønnes re-

duktioner som følge af udvidelse af EU’s kvotehandelssystem (ETS1) fra 2024 og

Fue-

lEU Maritime

forordningen, der stiller CO

e-fortrængningskrav fra 2025 for større skibe

og færger.

El og fjernvarme

Skønnet for udledninger fra kulforbrug til el- og fjernvarmeproduktion er opjusteret med

ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2025 i forhold til KF23. Det skyldes, at der på kort sigt forventes

øget elproduktion (kondensproduktion) fra bl.a. Nordjyllandsværket som følge af æn-

drede brændsels- og kvotepriser i KF24 i forhold til KF23,

Affald

De skønnede CO

e-udledninger fra affaldshåndtering er opjusteret med ca. 0,5 mio. ton

e i 2025 og ca. 1,0 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Miljøstyrelsen har i samarbejde med DTU, Københavns Universitet og DREAM-gruppen

udarbejdet en ny model for affaldsfremskrivninger, der bl.a. er baseret på den miljøøko-

nomiske makromodel GrønREFORM. Det medfører ændringer i fremskrivningen af både

affaldsmængden, affaldsbehandlingen og affaldssammensætningen. Den nye affalds-

fremskrivning skønner en lavere genanvendelse af affald. Herudover forventes der en

højere samlet mængde af affald og mængde af fossilt affald, der forbrændes,

jf. figur

4.6 og 4.7.

Siden KF23 er der desuden sket en justering af beregningsforudsætninger

vedr. haveaffald og farligt affald.

Figur 4.6

Udvikling i mængden af dansk

forbrændingsegnet affald, mio. ton affald

Figur 4.7

Udvikling i fossilindhold i dansk

forbrændingsegnet affald, pct.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Ændringen i de danske affaldsmængder og -sammensætning i KF24 gør generelt af-

faldsforbrændingssektoren mere rentabel sammenlignet med KF23, ligesom den højere

fossilandel øger den gennemsnitlige brændværdi og dermed affaldsforbrændingssekto-

rens energiproduktion. Dertil skønnes importen af affald til forbrænding i KF24 at stoppe

helt fra 2025, fordi den større mængde dansk, forbrændingsegnet affald erstatter impor-

teret affald, som antages at have højere transportomkostninger. Fra 2032 og frem skøn-

nes en nedgang i den danske affaldsforbrændingskapacitet, idet en række affaldsfor-

brændingsanlæg forventes at stå over for større reinvesteringer og ikke længere skøn-

nes at være rentable.

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Skønnet for udledninger fra produktion af olie, gas og VE-brændstoffer er samlet set op-

justeret med ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2025 og ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til

KF23. Opjusteringen skyldes primært, at det skønnede egetforbrug af naturgas på plat-

formene i forbindelse med indvinding af olie og gas i Nordsøen i KF24 er øget sammen-

lignet med KF23.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

Skønnet for udledninger fra aktiviteter i fremstillingserhverv og bygge-anlæg er opjuste-

ret med ca. 0,3 mio. ton CO

e i 2025 og ca. 0,6 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til KF23.

I KF23 blev det skønnet, at cementindustrien ville omstille sig fra kul og koks som

brændsel til gas omkring 2025. På grund af faldende brændsels- og kvotepriser samt

stigende priser på distribution af gas er dette skøn ændret i KF24. Det vurderes nu, at

cementindustrien vil fortsætte med at anvende petrokoks i hele fremskrivningsperioden,

hvilket alt andet lige vil føre til højere udledninger af CO

Ændringen modsvares dog delvist af, at der i KF24 er skønnet et større biomasseforbrug

og en reduceret klinkerandel i særligt den grå cementtype, hvilket reducerer de procesre-

laterede udledninger. Reduktionen af hvid cement i 2022 skyldes hovedsageligt reduce-

ret eksport til Nordamerika, hvilket forventes at medføre en længerevarende ændring i

markedet. I KF24 skønnes der derfor et lavere produktionsniveau frem mod 2025, end

det var tilfældet i KF23.

Herudover indeholder KF24 opdaterede skøn for den økonomiske vækst, som medfører

en stigning i aktiviteten og dermed energiforbruget i fremstillingserhverv, hvilket medfø-

rer et øget fossilt energiforbrug. Der skønnes samtidig en lidt lavere grad af elektrifice-

ring i den interne transport i fremstillings- og bygge-anlægserhverv i KF24 i forhold til

KF23, hvilket ligeledes medfører lidt højere udledninger i KF24.

CCS

Skønnet for CO

-optaget fra CCS er primært som følge af det gennemførte NECCS-ud-

bud nedjusteret med ca. 0,5 mio. ton CO

i 2025 og ca. 0,3 mio. ton CO

i 2030 i forhold

til KF23. I forbindelse med KF24 er effekten af CCS-puljen opdateret. Det skønnes fort-

sat, at puljen bidrager med ca. 2,3 mio. ton CO

i 2030 og 2035, mens der ses mindre af-

vigelser i årene fra 2025-2029, hvor der skønnes lavere CO

-fangst. Der er i beregnin-

gerne opdateret en række forhold, herunder bl.a. udledningsgrundlaget, det juridiske

grundlag, energipriser og kvotepriser. Hertil er forudsætningerne opdateret på baggrund

af Energistyrelsens opdaterede teknologikataloger for biogas og CCS. Der skønnes ge-

nerelt lavere omkostninger til CCS, men puljen er blevet opdateret for at afspejle, at der

skal indregnes moms i puljemidlerne.

Læs mere om ændringer ved KF24 i forhold til KF23 i sektorkapitlerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Status på Danmarks EU-forpligtelser

EU har et klimamål på mindst 55 pct. reduktion af EU’s drivhusgasudledninger frem mod

2030 i forhold til 1990-niveau og et mål om klimaneutralitet i 2050. EU’s fælles klima- og

energipolitik skal sikre indfrielse af klimamålet for 2030 og indebærer bl.a. nationale re-

duktionsforpligtelser for de enkelte medlemslande for udvalgte sektorer:

•

LULUCF-sektorerne:

Danmark skal frem mod 2030 reducere nettoudledninger fra

arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse samt skovbrug med 0,44 mio. ton

e i forhold til nettoudledningerne i perioden 2016-2018. Derudover sættes re-

duktionsforpligtelser for delperioderne 2021-2025 og 2026-2029 samt et punktmål

for 2030.

Byrdefordelingsaftalen:

Forpligtelserne omfatter drivhusgasudledninger i landbrug

(ekskl. LULUCF), vejtransport, individuel opvarmning af bygninger, mindre industri-

virksomheder, øvrigt affald og øvrige mindre udledninger. Danmark skal frem mod

2030 reducere CO

e-udledningerne med 50 pct. i forhold til 2005-niveau.

•

Foruden LULUCF-udledninger og udledninger dækket af byrdefordelingsaftalen regule-

res EU de resterende drivhusgasudledninger under EU’s kvotehandelssystem (ETS1).

Med kvotehandelssystemet udfases emissionstilladelserne over tid, hvormed sektorens

udledninger reduceres.

Danmark er desuden underlagt en række krav til energisammensætningen og energief-

fektivisering gennem

direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet)

energieffektivise-

ringsdirektivet (EED).

Læs mere om målopfyldelsen af VE-direktivet og EED i kapitel 31

Danmarks EU-for-

pligtelser i forhold til VE og EE.

Med KF24 skønnes den samlede reduktionsmanko under byrdefordelingsaftalen for pe-

rioden 2021-2030 til ca. 1,9 mio. ton CO

jf. figur 5.1.

Tages der højde for den partielt

skønnede reduktionseffekt af diesel- og vejafgiften i

Aftale om deludmøntning af Grøn

Fond

skønnes mankoen for perioden 2021-2030 til ca. 0,1 mio. ton CO

jf. kapitel 1 Det

samlede billede i Klimastatus og -fremskrivning 2024.

Byrdefordelingsaftalen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 5.1

Status på Danmarks indfrielse af byrdefordelingsaftale, mio. ton CO

Anm.: Figuren er ekskl. den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift i

Aftale om deludmøntning af

Grøn Fond.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Fremskrivningen af udledningerne fra byrdefordelingssektorerne indebærer bl.a. redukti-

oner fra transportsektoren, mindre industri, husholdninger og landbrug. Revisionen af

kvotehandelsdirektivet, herunder indførelsen af ETS2, skønnes at medføre reduktioner i

byrdefordelingssektorerne frem mod 2030.

Reduktionerne i transportsektoren sker som følge af en øget elektrificering samt anven-

delse af VE-brændstoffer. Derudover forventes en reduktion af udledninger forbundet

med grænsehandlen,

jf. kapitel 21 Transport.

Med KF24 skønnes Danmark at overopfylde budgetmålet for perioden 2021-2025 med

ca. 30,6 mio. ton CO

e. For perioden 2026-2029 skønnes det med KF24, at der fortsat

udestår en reduktionsmanko på ca. 3,8 mio. ton CO

e. Endeligt skønnes en overopfyl-

delse af punktmålet i 2030 med ca. 0,2 mio. ton CO

jf. figur 5.2.

LULUCF-forordningen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 5.2

Status på Danmarks indfrielse af LULUCF-forordningen, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledninger fra kulstofrig landbrugsjord skønnes reduceret fra ca. 3 mio. ton CO

e i

2022 til ca. 1,9 mio. ton CO

e i 2030. Reduktionen forventes på grund af årlig mineralise-

ring af kulstofpuljen på arealerne samt politiske tiltag om udtagning og vådlægning af

arealerne,

jf. kapitel 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer.

Udsvingene for skovenes nettooptag er relativt store fra år til år og er nærmere beskre-

vet i kapitel 19

Skov og høstede træprodukter.

Der knytter sig flere usikkerheder til indfrielsen af Danmarks EU-forpligtelser, herunder

indfasningen af elbiler, fremskrivningen af grænsehandel, mineralisering af kulstofpuljen

og skovfremskrivningen.

Læs mere om opgørelsen af drivhusgasforpligtelserne i kapitel 30

Danmarks driv-

husgasforpligtelser i EU.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

6 Introduktion til landbrug, skov, fiskeri og gartneri

De samlede udledninger fra landbrug, skov, fiskeri og gartnerier er gradvist reduceret si-

den 1990, hvilket primært kan henføres til landbrugets arealanvendelse. Der skønnes i

fremskrivningen et fortsat fald frem mod 2035,

jf. figur 6.1.

Drivhusgasudledninger kan

opgøres på forskellige måder, som afhænger af, hvilke kategorier der medregnes.

Ved samlet opgørelse af de anvendte kategorier i KF24 med alle udledninger og optag i

landbrug, skov, fiskeri og gartneri skønnes en andel på

ca. 46 pct. af Danmarks samlede

nettoudledninger i 2030.

Det omfatter udledninger og optag af drivhusgasser fra land-

brugsprocesser, arealanvendelse i landbrug, by- og vådområder, skove, samt energifor-

brug i land- og skovbrug, fiskeri og gartneri.

Energiforbruget i land- og skovbrug, fiskeri og gartneri indgår ikke i opgørelsen af sektor-

målet for landbrug på 55-65 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990 fra

Landbrugsaftalen

fra 2021. Med denne opgørelse skønnes sektorens udledninger at udgøre

ca. 42 pct. af

Danmarks samlede nettoudledninger i 2030.

Hvis landbrugets udledninger og optag omvendt opgøres uden udledninger og optag i

skove samt by- og vådområder, skønnes landbrugets udledninger til

ca. 50 pct. af Dan-

marks samlede nettoudledninger i 2030.

Endelig kan landbrugets udledninger opgøres uden udledninger og optag i skove, by- og

vådområder samt uden energiforbrug i land- og skovbrug, fiskeri og gartneri. Herved op-

gøres landbrugets andel til

ca. 46 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2030.

Figur 6.3

Udledninger og optag 1990-2035 på tværs af landbrug, skov, fiskeri og gartneri, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Erhvervenes samlede udledninger omfatter følgende områder:

•

Landbrugsprocesser:

Udledninger fra husdyrs fordøjelse, gødningshåndtering samt

lattergasudledninger fra dyrkning af marker. Niveauet af udledninger afhænger bl.a.

af husdyrbestanden, især udviklingen i kvæg- og grisebestanden, samt gødskning

og udtag af landbrugsarealer til ekstensivering.

Landbrugsarealer samt by- og vådområder:

Optag og udledninger af CO

e fra dyr-

kede arealer og græsarealer i landbruget, herunder kulstofrig jord, mineraljord samt

levende og død biomasse i frugttræer, læhegn og lignende. Derudover sker der ud-

ledninger fra reetablerede vådområder samt ved omlægning af landbrugsjord til by

og infrastruktur.

Skove og høstede træprodukter:

Optag af CO

e i levende biomasse i skovene og

udledninger sker fra hugst/fældning af træer og når træer i skoven rådner. Optag og

udledninger afhænger bl.a. af størrelsen på det samlede skovareal, skovrejsning og

hugst.

Energiforbrug i land- og skovbrug, gartneri og fiskeri:

Udledninger fra intern trans-

port, herunder særligt kørsel med landbrugsmaskiner og fiskekuttere samt proces-

varme, fx til opvarmning af væksthuse og stalde.

•

Der er med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

(Landbrugsaftalen) fra 2021

fastsat et reduktionsmål for landbruget på 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i

1990. Reduktionsmålet omfatter udledninger fra landbrugsprocesser, arealer og skov,

men ikke de energirelaterede udledninger i landbruget. Sektorens drivhusgasudlednin-

ger skønnes at være reduceret med 48 pct. i 2030 sammenlignet med 1990, svarende til

en manko på 1,5-3,5 mio. ton CO

e i forhold til reduktionsmålet.

I 2022 var sektorens udledninger 12,6 mio. ton CO

e. Frem mod 2030 skønnes udlednin-

ger fra landbrug og skov at blive reduceret med ca. 0,9 mio. ton CO

e. Det kan henføres

til reduktion i udledninger fra landbrugsarealer, landbrugsprocesser og energiforbrug i

erhvervene, og et modsatrettet reduceret CO

e-optag fra skove og høstede træproduk-

ter,

jf. figur 6.2.

Væsentligste årsager til reduktioner i udledninger frem mod

2030

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 6.2

Fordeling af udledninger i 2022 og 2030 på tværs af delsektorer, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Faldet i skønnede udledninger fra landbrugsprocesser skyldes bl.a. en forventning om

færre kvæg og grise i produktionen, hvilket reducerer udledninger fra husdyrenes fordø-

jelse samt gødningshåndtering. Der forventes færre kvæg fremadrettet på trods af en

svagt stigende mælkeproduktion i kraft af en stigende mælkeydelse pr. ko. Der forven-

tes færre grise fremadrettet på grund af reducerede afsætningsmuligheder for dansk

svinekød som følge af genetablering af den kinesiske svineproduktion efter udbrud af

afrikansk svinepest siden 2019. Dertil kommer stigende foderpriser samt stigende ek-

sport af smågrise til opfedning og slagtning i udlandet.

Herudover forventes implementering af nye politiske tiltag at reducere udledninger fra

gødningshåndtering. Det gælder fx hyppig udslusning af gylle fra grisestalde samt øget

bioforgasning af gylle. Tiltag om øget ekstensivering af landbrugsjord forventes yderli-

gere at reducere gødningsforbrug og dermed lattergasudledninger fra marker.

Der skønnes ligeledes en reduktion i udledninger fra landbrugets arealanvendelse. Ud-

viklingen skyldes primært et fald i antallet af kulstofrige landbrugsarealer pga. årlig mi-

neralisering af jordene samt forventet udtagning og vådlægning af arealerne, hvilket

mindsker udslip af drivhusgasser fra disse arealer.

Endelig skønnes energiforbruget i landbrug, skovbrug gartneri og fiskeri reduceret som

følge af løbende energieffektiviseringer for bl.a. landbrugets maskiner og fiskeflåden,

samt en forventet udbredelse af varmepumper, der vil reducere udledninger knyttet til

lavtemperaturprocesser.

Kulstofoptaget i de danske skove er en vigtig del af det danske klimaregnskab. Skovene

bidrager til at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser ved at optage CO

fra

atmosfæren. Skov og høstede træprodukter har gennemsnitligt optaget ca. 3 mio. ton

e årligt i de seneste 10 år. Det skønnes, at dette nettooptag af CO

e i skove og træ-

produkter falder frem mod 2028, hvorefter optaget frem mod 2035 kommer tilbage til

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nuværende niveau. Udviklingen skyldes en aftagende årlig kulstofbinding i de danske

skove og i puljen af træprodukter bl.a. grundet foryngelse af gammel skov.

Der knytter sig en væsentlig usikkerhed til udledningerne fra både landbruget, skovsek-

toren, gartneri og fiskeri, da udledningerne er bundet op på biologiske processer, der er

vanskelige at fastsætte. Til KF25 kan der fx ske justering af udledninger fra kulstofrig

jord, idet der pågår et forskningsprojekt om opdatering af emissionsfaktorer fra disse

arealer,

jf. kapitel 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer.

De væsentligste ændringer i forhold til KF23 vedrører ny opgørelse af arealet med kul-

stofrig jord i Danmark fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus

Universitet samt ny skovfremskrivning fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

(IGN) på Københavns Universitet,

jf. kapitel 4 Ændringer i forhold til KF23.

Den økologiske produktion er medregnet i fremskrivningen, da beregning af udledninger

er baseret på gennemsnitsdata fra både den konventionelle og økologiske produktion.

Der er til KF24 igangsat et projekt med Innovationscenter for Økologisk Landbrug med

det formål at undersøge tilgængelige data, der ville kunne indgå i en særskilt opgørelse

af økologisk produktion. Det har vist sig at være vanskeligt at indsamle data, hvorved

der stadig udestår en særskilt fremskrivning af økologi. Der forventes modsatrettede ef-

fekter ved en opdeling af økologisk og konventionel produktion, hvor nogle parametre

forventes at bidrage til reducerede udledninger og andre parametre forventes at bidrage

til øgede udledninger ved økologisk produktion.

Læs mere om fremskrivning af udledninger i land- og skovbrugssektoren i sektorka-

pitlerne

17 Landbrugsprocesser, 18 Landbrugsarealer og øvrige arealer

19 Skov

og høstede træprodukter

samt 20

Energiforbrug i landbrug, skovbrug, gartneri og fi-

skeri.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7 Introduktion til transport

Transportsektorens udledninger lå i 2022 på omtrent samme niveau som i 1990, men

udledningerne forventes markant reduceret frem mod 2035,

jf. figur 7.1.

Transportsekto-

ren skønnes at udlede ca. 8,4 mio. ton CO

e i 2030 svarende til ca. 33 pct. af Danmarks

samlede udledninger. Transportsektoren vil dermed være sektoren med næstflest ud-

ledninger i 2030.

Figur 7.1

Transportsektorens udledninger og optag 1990-2035 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Anm.: Figuren er eksklusiv partielt skønnede effekter vedrørende diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning

af Grøn Fond.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Transportsektorens CO

e-udledninger skyldes primært forbrænding af fossile brænd-

stoffer og er fordelt på følgende delsektorer:

•

Vejtransport:

e-udledninger fra brændstofforbrændingen i person-, vare- og last-

biler samt busser og motorcykler. I de skønnede udledninger indgår alt brændstof

tanket i Danmark, uanset om det efterfølgende forbruges i Danmark eller udlandet.

Modsat indgår ikke brændstof tanket i udlandet, der skønnes forbrugt i Danmark.

Banetransport:

e-udledninger forbundet med fjern- og regionaltog, S-tog, Metro,

letbaner, godstog samt øvrige tog fx lokalbaner.

Indenrigssøfart:

e-udledninger fra søfart mellem danske havne samt brændstof

tanket i Danmark og anvendt i søfart fra Danmark til henholdsvis Grønland og Færø-

erne.

Indenrigsluftfart:

e-udledninger fra luftfart mellem danske lufthavne samt

brændstof tanket i Danmark og anvendt i luftfart fra Danmark til henholdsvis Grøn-

land og Færøerne.

Øvrig transport:

e-udledninger fra Forsvarets transportmidler samt fritidsfartø-

jer.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra transportsektoren reduceret med ca. 4,3 mio.

ton CO

e, hvilket overvejende skyldes reduktioner i vejtransportens udledninger,

jf. figur

7.2.

Figur 7.2

Udledninger i 2022 og 2030 på tværs af delsektorer i transport, mio. ton CO

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Salget af elbiler er steget markant i de seneste år. I 2023 blev der solgt over 60.000 nye

elbiler svarende til over 40 pct. af det samlede nysalg. Salget af elbiler i 2023 er en for-

dobling af salget i forhold til 2022.

I KF24 forventes udviklingen i salget af elbiler at fortsætte. I 2030 forventes elbiler der-

med at udgøre over halvdelen af det samlede nysalg med ca. 61 pct. svarende til om-

kring 150.000 elbiler. Udviklingen understøttes bl.a. af et forventet større udbud af elbi-

ler og at elbiler i højere grad kan dække flere behov. Dertil kommer en lavere registre-

ringsafgift ved køb af nulemissionsbiler fra

Aftale om grøn vejtransport.

Elbilsalget i 2023 fordelte sig over 74 tilgængelige modeller, hvilket ligeledes er en mar-

kant forøgelse fra 2022. Derudover understøttes udviklingen af bl.a. længere række-

vidde, bedre ladeinfrastruktur samt prisudviklingen for elbiler. Det skønnes i KF24, at der

fra og med 2024 til og med 2030 kommer 750.000 nye elbiler,

jf. figur 7.3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 7.3

Salg af nye personbiler, tusinde

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Salgsandelen af plug-in hybridbiler skønnes at falde som følge af, at elbiler i stigende

grad bliver konkurrencedygtige, og at registreringsafgiften hurtigere indfases for elbiler

end plug-in hybridbiler,

jf. Aftale om grøn vejtransport.

Det skønnes samlet med KF24, at der i 2030 vil være ca. 1,2 mio. nul- og lavemissionsbi-

ler fordelt på ca. 925.000 elbiler, ca. 200.000 plug-in hybridbiler samt ca. 80.000 plug-in

hybrid- og elvarebiler.

Reduktionen i personbilernes udledning sker først og fremmest, når en benzin- og die-

selbil udskiftes med en elbil, men udskiftning af den fossile bilpark kan også bidrage

med reduktioner, da nysolgte benzin- og dieselbiler gennemsnitligt er mere energieffek-

tive end de fossile biler, de erstatter. Derudover skønnes en øget iblanding af VE-brænd-

stoffer også at reducere udledningerne.

Elektrificeringen af lastbiler frem mod 2030 forventes i KF24 at gå hurtigere end i KF23.

Ellastbiler forventes at udgøre ca. 65 pct. af det samlede salg og ca. 20 pct. af bestan-

den. Elektrificeringen af lastbiler understøttes bl.a. med 25 nye ladeparker frem mod

2030 på tværs af landet, hvormed der maksimalt bliver 60 kilometer imellem lademulig-

heder på hovedvejnettet.

Lastbiler har gennemsnitligt en lavere levetid end fx personbiler, og derfor vil stigende

salgsandele slå relativt hurtigere igennem i lastbilsbestanden. Reduktionen i CO

-udled-

ningen for vare- og lastbiler kan dertil også i en vis grad tilskrives øget energieffektivise-

ring og øget anvendelse af VE-brændstoffer.

I 2022 var brændstof billigere at tanke i Danmark sammenlignet med Sverige og Tysk-

land. Dette er ændret fra 2024, idet Sverige både har sænket brændstofafgifter og CO

fortrængningskrav. I fremskrivningen lægges det derfor til grund, at brændstof forbliver

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

billigere i Sverige frem mod 2030. På grund af blandt andet afgiftsforskelle mellem Dan-

mark og henholdsvis Tyskland og Sverige skønnes grænsehandlen væsentligt reduceret

i 2030 sammenlignet med 2022.

For både indenrigssøfarten og indenrigsluftfarten skønnes udledningerne i KF24 reduce-

ret frem mod 2030, herunder bl.a. som følge af en hel grøn indenrigsluftfart fra 2030.

Der knytter sig særligt usikkerhed til elektrificeringen af vejtransporten, fremskrivningen

af grænsehandel,

jf. kapitel 21 Transport,

samt indarbejdelsen af EU-forordningerne

Fue-

lEU Maritime

ReFuelEU Aviation,

der begge indeholder fleksibilitetsmekanismer til op-

fyldelse af kravene.

Læs mere om fremskrivning af udledninger i transportsektoren i sektorkapitel 21

Transport.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8 Introduktion til fremstillings- og bygge-anlægser-

hverv

Udledningerne fra fremstillingserhverv og bygge-anlægserhverv faldt væsentligt i forbin-

delse med finanskrisen omkring 2008-09 og har siden været relativt uændret,

jf. figur

8.1.

Udledningerne forventes i fremskrivningen væsentligt reduceret frem mod 2030.

Fremstillings- og bygge-anlægserhvervene skønnes at udlede ca. 2,7 mio. ton CO

e i

2030 svarende til ca. 11 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2030. Cementin-

dustrien er den største enkeltstående kilde til udledninger i sektoren og skønnes at ud-

gøre knap halvdelen af de samlede udledninger fra fremstillings- og bygge-anlægser-

hvervene i både 2022 og 2030.

Figur 8.1

Fremstillings- og bygge-anlægserhvervenes udledninger 1990-2035 fordelt på typer, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Produktion af varer og halvfabrikata samt opførelse af bygninger og vejanlæg er aktivite-

ter, der typisk kræver en betydelig mængde energi. Derudover kan bearbejdningen af

visse råmaterialer og brugen af kølemidler i sig selv føre til drivhusgasudledninger,

kendt som procesudledninger og F-gasser.

Udledninger af drivhusgasser i fremstillingserhverv og bygge-anlægserhvervene opgø-

res efter følgende typer:

•

Energirelateret udledninger:

Udledninger fra anvendelsen af fossile brændsler til

bl.a. rum- og procesvarme samt intern transport (fx grave- og byggemaskiner).

Procesudledninger fra cementproduktion:

Udledninger af CO

i forbindelse med be-

handlingen af råmaterialer som ler og kridt til produktion af cement, fx kalcinerings-

processen i cementproduktionen.

Procesudledninger fra øvrige erhverv:

Udledninger af CO

e i forbindelse med be-

handlingen af råmaterialer til andre mineralogiske fremstillingsprocesser, fx af-

brænding af ler til teglproduktion.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

F-gasser:

F-gasser er drivhusgasser, som bliver lækket til atmosfæren ved anven-

delse af fx aircondition til køling.

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra fremstillingserhverv og bygge-anlægserhver-

vene reduceret med ca. 2,1 mio. ton CO

jf. figur 8.2.

Figur 8.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af udledningstyper i fremstillingserhverv og bygge-anlæg,

mio. ton CO

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Anm.: Energistatistikken opdeler ikke udledningerne på detaljeret industriniveau, hvorfor der bruges

skønnede værdier for 2023 som reference for at opgøre cementindustriens energirelaterede

udledninger separat fra fremstillingserhverv

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er registreret et markant fald i hvid og grå cementproduktion i 2022 og 2023, hvilket

afspejles i fremskrivningen af cementproduktionen i KF24. Dette fald har resulteret i en

reduktion på omkring ca. 0,5 mio. ton CO

e fra 2021 til 2023. Reduktionen i udlednin-

gerne fra cementindustrien frem mod 2030 kan tilskrives øget anvendelse af biomasse

og affald samt et skønnet fald i den samlede cementproduktion som følge af indførel-

sen af CO

-afgiften fra

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

Herudover forventes

reduktioner fra en teknologisk udvikling inden for cementtyper, som skønnes at bidrage

til yderligere fald i både energi- og procesrelaterede udledninger fra cementproduktio-

nen.

Øvrige fremstillingserhverv skønnes at reducere udledningerne, da gasforbruget omstil-

les, idet biogasproduktionen skønnes at overstige ledningsgasforbruget fra 2029. Her-

udover skønnes reduktioner i udledninger grundet udnyttelse af overskuds- og omgivel-

sesvarme, elektrificering og energibesparelser. Ud af den samlede reduktion for øvrige

fremstillingserhverv på 1,6 mio. ton CO

e mod 2030, skønnes omstilling af ledningsgas-

sen at udgøre en reduktion på ca. 0,9 mio. ton CO

Det skønnes i KF24, at der ikke vil ske væsentlige CO

-reduktioner i bygge-anlægserhver-

vene. Størstedelen af erhvervets udledninger er relateret til intern transport, herunder

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

grave- og byggemaskiner. Det skønnes, at elektrificering af disse maskiner kun vil være

rentabel i begrænset omfang ved gældende regulering.

De væsentligste ændringer i forhold til KF23 vedrører en opjusteret forventning til aktivi-

teterne og dermed energiforbruget og udledningerne i sektoren. Herudover betyder æn-

drede brændsels- og kvotepriser, at cementindustrien i modsætning til i KF23 ikke skøn-

nes omstillet til gasforbrug i KF24. På den anden side skete der i 2022 en reduktion af

hvid cementproduktion, som hovedsageligt skyldtes reduceret eksport til Nordamerika,

hvilket forventes at medføre en længerevarende ændring i markedet. I KF24 skønnes

derfor et lavere produktionsniveau frem mod 2025, end det var tilfældet i KF23. Disse

ændringer skønnes samlet set at medføre lavere udledninger fra cementproduktion i

2025 i KF24 end i KF23, men højere udledninger fra cementproduktion i 2030 i KF24 end

i KF23,

jf. figur 8.3.

Der knytter sig en usikkerhed om udvikling i cementproduktionen, herunder bl.a. omstil-

ling til gas,

jf. kapitel 22 Fremstillingserhverv og bygge-anlæg.

Figur 8.3

Udledninger fra cementproduktion i KF24 i forhold til KF23, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Læs mere om fremskrivning af udledninger i fremstillingserhverv og bygge-anlægs-

sektoren i sektorkapitel

22 Fremstillingserhverv og byggeanlæg.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

9 Introduktion til el- og fjernvarme

Det skønnes, at el- og fjernvarmesektoren har en nettoudledning på ca. -0,3 mio. ton

e i 2030,

jf. figur 9.1.

El- og fjernvarmesektoren var i 1990 den mest udledende sek-

tor i Danmark, men skønnes at blive den første sektor til at have et nettooptag af driv-

husgasser samlet set. Desuden skønnes el- og fjernvarmesektoren i højere grad at bi-

drage til nedbringelsen af drivhusgasudledningen fra andre sektorer, fx gennem elektrifi-

cering af transport, opvarmning og industrielle processer.

Figur 9.1

El- og fjernvarmesektorens udledninger og optag 1990-2035 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledning af drivhusgasser i sektoren er primært forbundet med produktionen af el og

fjernvarme på anlæg, der anvender fossile brændsler. Fremskrivningen inkluderer også

afgørelsen af CCUS-puljen med CO

-fangst på Avedøre- og Asnæsværkerne.

El- og fjernvarmesektorens optag og udledninger af drivhusgasser fordeles på følgende

typer af anlæg:

•

Større og mindre kraftvarmeanlæg:

Udledninger fra større og mindre kraftvarmean-

læg, der producerer både elektricitet og fjernvarme. Disse omfatter, kul-, gas- og

biomassekraftvarmeværker.

Vindkraft- og solcelleanlæg:

Elektricitet fra vindkraft- og solcelleanlæg produceres

med vedvarende energi, og produktionen er dermed CO

e-neutral.

Kedler, varmepumper, solvarme- og overskudsvarmeanlæg:

Udledninger fra an-

læg, der producerer fjernvarme. Processerne indebærer anvendelsen af elektricitet

genereret ved anvendelsen af fossile brændsler eller direkte gennem vedvarende

energi fx solenergi.

-fangst:

Optag af CO

e i el- og fjernvarmesektoren omfatter CO

-fangst på bio-

massefyrede kraftvarmeværker Avedøre og Asnæs.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra el- og fjernvarmesektoren reduceret med ca.

5,1 mio. ton CO

jf. figur 9.2.

Figur 9.2

Udledninger i 2022 og 2030 på tværs af el- og fjernvarmesektoren, mio. ton CO

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 forventes et markant fald i udledninger fra anvendelsen af fossile brændsler i el-

og fjernvarmesektoren. Reduktionen skyldes bl.a. udfasningen af kulfyrede kraftvarme-

værker med lukningen af det sidste kulkraftværk Nordjyllandsværket i 2028, samt om-

stillingen af ledningsforbruget til at være opgørelsesmæssigt 100 pct. grøn fra 2029. En-

deligt skønnes sektoren samlet set at have negative nettoudledninger fra 2029 grundet

etablering af CO

-fangst på Avedøre- og Asnæsværkerne.

Det samlede nettoelforbrug (inkl. nettab) skønnes næsten at fordobles fra 35 TWh i

2022 til 63 TWh i 2030 med øget forbrug på tværs af alle sektorer. Udviklingen er særligt

drevet af datacentre og nye teknologier som varmepumper i husholdninger og fjern-

varme, PtX og elektrificeringen af transportsektoren med især flere elbiler,

jf. kapitel 3.

Stigningen i elforbruget skønnes at blive modsvaret af en endnu større stigning i elpro-

duktionen, hvormed Danmark skønnes at overgå til at være netto-eksportør af el fra

2024. Kombinationen af den stigende efterspørgsel på el, højere omkostninger på termi-

ske anlæg sfa. faldende støtte og stigende CO

-kvotepriser samt faldende omkostnin-

ger på landvindenergi og solkraft skønnes at medføre en stigning i kapaciteten fra VE-

teknologier og dertilhørende elproduktion.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev et flertal af Folketingets partier enige

om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af elproduktion fra solenergi

og landvind frem mod 2030, svarende til en årlig elproduktion fra sol og vind på land på

ca. 50 TWh. Den skønnede VE-produktion på land i KF24 er ca. 40 TWh i 2030, hvilket

omtrent svarer til en tredobling. Heraf skønnes ca. 25 TWh fra solenergi og ca. 14 TWh

fra landvind. I forhold til KF23 skønnes VE-produktion dermed øget med 8 TWh, som

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

særligt henføres til forventning om flere solcelleprojekter i KF24. Der er endnu ikke ud-

peget energiparker på land, og derfor er elproduktion fra de kommende energiparker

ikke kvantificeret i KF24,

jf. sektorforudsætningsnotat el og fjernvarme.

Herudover skønnes 4 GW fra kommende havvindudbud, som følge af rentabilitetsvurde-

ring af havvindprojekter,

jf. sektorforudsætningsnotat el og fjernvarme.

Rentabilitetsvur-

deringerne er behæftet med betydelig usikkerhed, og resultaterne er yderst følsomme

over for de forudsætninger, der er lagt til grund. Energistyrelsen har i april 2024 igangsat

havvindudbud for 6 GW havvind frem mod 2030 med mulighed for etableringen af 10

GW havvind eller mere. Det forventes, at udbuddene afgøres i 2025 og resultatet vil der-

med kunne indarbejdes i KF26.

På baggrund af udfasningen af de fossile brændsler skønnes det, at usikkerheder vedrø-

rende reduktionen af udledninger i el og fjernvarmesektoren er lave i 2030. Dette skyld-

tes, at reinvestering i særligt nye kulkraftværker ikke skønnes rentabelt grundet faldende

omkostninger på landvind- og solkraft. Der knytter sig en usikkerhed til udviklingen af

elproduktion, -forbrug og -priser samt nettoeksport, som følger af ændringer i havvinds-

udbygningen, datacentre, brændselspriser og vejrmæssige variationer.

Læs mere

om fremskrivning af udledninger i el- og fjernvarmesektoren i sektorkapit-

let

23 El og fjernvarme.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10 Introduktion til produktionen af olie, gas og VE-

brændstoffer

Udledningen fra produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer var på sit højeste niveau i

perioden 1999-2004. Siden har udledningerne været svagt faldende, hvilket forventes at

fortsætte frem mod 2035,

jf. figur 10.1.

Produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer

skønnes at udlede ca. 2,2 mio. ton CO

e i 2030 svarende til ca. 9 pct. af Danmarks sam-

lede nettoudledninger i 2030.

Figur 10.1

Produktionen af olie, gas og VE-brændstoffers udledninger 1990-2035 fordelt på type, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Produktionen af olie, gas og VE-brændstoffers udledninger af drivhusgasser omfatter

følgende områder:

•

Egetforbruget:

e-udledninger fra forbruget af gas til elproduktion i forbindelse

med indvinding af olie og gas i Nordsøen.

Raffinaderier:

Udledninger fra de to danske raffinaderier omfatter energiforbrug til

opvarmning af raffineringsprocessen, samt el- og varmeproduktion på raffinaderi-

anlæg, hvoraf størstedelen indgår i produktionen på raffinaderierne.

Flaring:

Udledninger fra kontrolleret afbrænding af overskudsmetan fra olie- og gas-

produktion samt raffinering for at reducere drivhusgaseffekten ved direkte udled-

ning af metangas.

Flygtige udledninger:

Udledningen fra bl.a. fordampning og lækager, der forekom-

mer som en del af indvinding, produktion og transporten af olie- og gasprodukter.

VE-brændstoffer:

Udledningerne og energiforbruget ved ”Power to X” (herefter PtX)

og biobrændstoffer herunder biogasproduktion og den relaterede metanlækage.

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer

at reduceres med ca. 0,2 mio. ton CO

jf. figur 10.2.

Figur 10.2

Udledninger i 2022 og 2030 på tværs af typer i produktion af olie, gas og VE-brændstoffer, mio. ton

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det skønnes, at drivhusgasudledninger fra olie- og gasindvindingen stiger frem mod

2030. Dette skyldes delvist genopbygningen af indvindingsplatformen på Tyra-feltet i

årene 2019-2023, som igen er i drift fra 2024. Udledningerne forbundet med egetforbru-

get og de flygtige udledninger fra olie- og gasindvindingen skønnes således at stige med

samlet ca. 0,4 mio. ton CO

e frem mod 2030.

Udledningerne fra raffinaderiernes egetforbrug af fossile brændsler skønnes reduceret

med ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2030 sammenlignet med 2022. Reduktionen skyldes en ned-

gang i aktiviteten og øget forbrug vedvarende energi som følge af indfasningen af CO

afgiften fra

Aftale om Grøn skattereform for industri mv.

fra 2025. Den skønnede effekt

af CO

-afgiften er indregnet som en procentvis aktivitetsnedgang, men kan ske på flere

måder på tværs af de forskellige raffinaderier i Danmark. Dertil kan det ske via en om-

stilling af de danske raffinaderier i retning af produktion af grønne brændstoffer fra fx

bioolie eller metanol produceret på grøn brint, der anvendes til bl.a. opfyldelse af iblan-

dingskrav og reduktionsmålsætninger i international luft- og søfart.

Fra 2029 skønnes den danske biogasproduktion at overstige forbruget af ledningsgas.

Herved vil gassen opgørelsesmæssigt være 100 pct. grøn. Reguleringen af metantab

ved biogasproduktion forventes desuden at medvirke til en reduktion i udledningerne fra

metanlækage med ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2030 i forhold til 2022 på trods af, at biogas-

produktionen skønnes at blive næsten fordoblet over den samme periode.

De væsentligste ændringer i forhold til KF23 vedrører et opjusteret egetforbrug til olie og

gasindvinding samt forsinkelse af afgørelse for det første biogasudbud. Herudover er

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det samlede støttebeløb fra biogaspuljerne reduceret efter indregning af momsudgifter,

der tidligere ikke indgik i beregning af støttebeløb. Det betyder, at der skønnes en lidt

mindre biogasudbygning frem mod 2030 i KF24 i forhold til KF23.

Læs mere om fremskrivning af udledninger ved produktion af olie, gas og VE-brænd-

stoffer sektorkapitel

24 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

11 Introduktion til affald

Affaldssektorens udledninger har været relativt konstante fra 1990 og frem til 2022. Til

KF24 opjusteres de fremadrettede udledninger grundet en ny affaldsfremskrivning,

jf.

figur 11.1.

Det skønnes, at affaldssektoren udleder ca. 2,7 mio. ton CO

e i 2030 sva-

rende til ca. 10 pct. af Danmarks udledninger i 2030.

Figur 11.1

Affaldssektorens udledninger 1990-2035 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Anm.: Med den nye affaldsfremskrivning opstår et databrud mellem 2022 og 2023. Udviklingen frem mod 2030

sammenlignes derfor med 2023.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Affaldssektorens udledninger af drivhusgasser omfatter følgende delsektorer:

•

Affaldsforbrænding:

e-udledninger ved forbrænding af affaldsmateriale.

Deponi:

e-udledninger fra frigivelsen af metan ved deponi af organisk affald.

Spildevand:

e-udledninger fra kloaksystemer, rensningsanlæg og septiktanke.

Kompostering:

e-udledninger fra frigivelse af metan og lattergas fra komposte-

ring af have- og parkaffald, organisk affald og slam.

Øvrigt:

Udover ovenstående frigives en minimal mængde drivhusgasser fra andre

processer inden for affaldssektoren.

Grundet en ny affaldsfremskrivning fra Miljøstyrelsen opjusteres udledningerne fra af-

faldsforbrænding i forhold til KF23. Den nye model for affaldsfremskrivning har afsæt i

den miljøøkonomiske makromodel GrønREFORM. Forøgelsen skyldes, at modellen frem-

skriver en opjustering af både den forbrændingsregnede affaldsmængde og dennes fos-

silandel samt en nedjustering af forventningerne til genanvendelse af affald i Danmark.

Introduktionen af modellen har medført en væsentlig opjustering af den forbrændings-

egnede affaldsmængde samt den fossile andel og dermed udledningerne i forhold til

KF23. Der er herudover et databrud ved overgangen fra historiske data i 2022 til frem-

skrivningsdata i 2023, som skyldes en forskel i metode for beregning af fossilandel.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra affaldssektoren reduceret med ca. 0,3 mio.

ton CO

e sammenlignet med 2023,

jf. figur 11.2.

Figur 11.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af typer i affaldssektoren, mio. ton CO

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Anm.: Med den nye affaldsfremskrivning opstår et databrud mellem 2022 og 2023. Udviklingen frem mod

2030 sammenlignes derfor med 2023.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udledningerne fra affaldsforbrænding er steget historisk som følge af stigende forbræn-

dingsegnede affaldsmængder og udgjorde i 2023 ca. 76 pct. af udledningerne fra af-

faldssektoren. I KF24 skønnes reducerede udledninger fra affaldsforbrænding ud fra en

forventning om, at den samlede mængde forbrændingsegnet affald reduceres frem mod

2030 som følge af en reduktion i mængden af importeret affald.

I 2023 skønnes en anvendt forbrændingskapacitet på de danske affaldsforbrændings-

anlæg til ca. 3,5 mio. ton affald, hvoraf ca. 0,3 mio. ton består af importeret forbræn-

dingsegnet affald. Fra 2025 skønnes der ikke længere at ske import af affald til affalds-

forbrænding. Dette skyldes, at det antages, at der er større transportomkostninger ved

importeret affald end dansk affald. Det betyder, at den danske affaldsforbrændingska-

pacitet forventes tilpasset til de danske forbrændingsegnede affaldsmængder inkl. ha-

veaffald og farligt affald fra 2025. En række affaldsforbrændingsanlæg skønnes efter

2032 at stå over for større reinvesteringer, der ikke længere vil være rentable. På den

baggrund skønnes eksport af dansk affald.

Der knytter sig en usikkerhed til skøn for affaldsmængderne, der baseres på en lang

række antagelser om markedstendenser og teknisk udvikling,

jf. kapitel 15 Usikkerheder

og følsomheder

kapitel 25 Affaldsforbrænding.

Læs mere om fremskrivning af udledninger i affaldssektoren i sektorkapitlerne

25 Af-

faldsforbrænding

26 Øvrigt affald og spildevand.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

12 Introduktion til husholdninger

Husholdningernes endelige energiforbrug udgjorde i 2021 ca. en tredjedel af det sam-

lede endelige energiforbrug. I KF24 opgøres en stor del af husholdningernes udledninger

i andre sektorer i forbindelse med at producere ydelser til husholdninger, fx el- og fjern-

varmesektoren, affaldssektoren og transportsektoren. Husholdningernes udledninger i

KF24 kommer derfor primært fra individuel opvarmning.

Husholdningernes udledninger er faldet væsentligt siden 1990’erne frem til 2022, og der

skønnes en yderligere væsentlig reduktion i sektorens udledninger frem mod 2030,

jf.

figur 12.1.

Det skønnes, at husholdningerne udleder ca. 0,4 mio. ton CO

e svarende til

ca. 1,4 pct. af Danmarks samlede udledninger i 2030.

Figur 12.1

Husholdningers udledninger 1990-2035 fordelt på udledningskilder, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Husholdningernes udledninger af drivhusgasser i KF24 omfatter følgende delsektorer:

•

Individuel opvarmning:

Udledninger fra husholdningers opvarmning, primært fra an-

vendelse af olie- og gasfyr.

F-gasser:

Udledninger fra kølemidler anvendt i fx varmepumper i husholdninger og

fra drivmidler anvendt i medicinske astmainhalatorer.

Øvrige:

Udledninger fra gasbaserede terrassevarmere, benzindrevende plæneklip-

pere mm.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra husholdninger reduceret med ca. 1,1 mio. ton

jf. figur 12.2.

Figur 12.2

Udledninger i 2023 og 2030 på tværs af udledningskilder i husholdninger, mio. ton CO

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Anm.: Figuren angiver skønnet ændring fra 2023 til 2030. Energiforbruget i 2022 er vurderet ekstraordinært

lavt grundet høje energipriser, og derfor er 2023 anvendt som referenceår for husholdninger frem

for 2022,

jf. sektorkapitel 27 Husholdninger.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 skønnes et fald i udledninger fra gasfyr på ca. 0,7 mio. ton CO

e mellem 2023 og

2030. Reduktionen følger særligt af en stigende VE-andel af ledningsgassen, hvor bio-

gasproduktionen skønnes at overstige det danske forbrug af ledningsgas fra 2029,

jf.

kapitel 24 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

De resterende gasfyr benytter led-

ningsgas.

Udledninger fra oliefyr skønnes at falde fra ca. 0,4 mio. ton CO

e i 2023 til ca. 0,1 mio.

ton CO

e i 2030. Reduktionen i antallet af husholdninger opvarmet med oliefyr skyldes

bl.a., at alternativer som fx en varmepumpe oftest vil være billigere, samt muligheden

for at søge støtte til varmepumper igennem Varmepumpepuljen og Skrotningsordnin-

gen. Derudover kan udbygning af fjernvarmenetværket give mulighed for, at flere hus-

holdninger kan skifte til fjernvarme fra fossile opvarmningskilder. Størstedelen af hus-

holdninger med oliefyr er dog beliggende udenfor områder, hvor der forventes at komme

fjernvarme.

I 2023 skønnes ca. 60.000 husholdninger at anvende oliefyr, mens ca. 380.000 hushold-

ninger skønnes at anvende gasfyr som primær opvarmning. Det skønnes, at ca. 30.000

husholdninger i 2030 vil anvende oliefyr, mens ca. 130.000 husholdninger skønnes at

anvende gasfyr som primær opvarmning,

jf. figur 12.3.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 12.3

Husholdninger med olie- og gasfyr som primær opvarmingsform, tusinde

Anm.: Husholdninger defineres i denne sammenhæng som beboede boliger.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der knytter sig en usikkerhed til udfasningsforløbet af olie- og gasfyr samt omkostnin-

ger forbundet med overgangen til alternative opvarmningsformer, fx varmepumper hvil-

ket kan variere mellem bygninger.

Læs mere om fremskrivning af udledninger fra husholdninger i sektorkapitel 27

Hus-

holdninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

13 Introduktion til serviceerhverv

Udledningerne fra serviceerhvervene faldt i forbindelse med finanskrisen i 2008-09 og er

siden løbende blevet reduceret,

jf. figur 13.1.

Der fremskrives en fortsat løbende reduk-

tion af udledningerne frem mod 2030. Servicesektoren udgør en lille del af de samlede

udledninger med skønnede drivhusgasudledninger på ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2030. Det

svarer til mindre end 1 pct. af Danmarks samlede nettoudledninger i 2030.

Figur 13.1

Serviceerhvervenes udledninger 1990-2035 fordelt på delsektorer, mio. ton CO

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Servicesektorens udledninger af drivhusgasser omfatter følgende delsektorer:

•

Detail- og engroshandel,

som dækker over bl.a. supermarkeder, apoteker og foder-

stofforhandlere.

Offentlig service,

som dækker over bl.a. daginstitutioner, skoler og hospitaler.

Privat service,

som dækker over bl.a. restauranter, pengeinstitutter og datacentre.

Metan, lattergas og indirekte CO

-udledninger fra lækage fra bl.a. gasfyr.

F-gasser,

som anvendes til køling og varmepumper.

e-udledninger fra detail- og engroshandel, offentlig service og privat service skyldes

intern transport og rumvarme. Udledninger fra rumvarme i serviceerhvervene opstår, når

der anvendes fossile varmekilder som fx gas- og oliefyr. Hvis der anvendes elektricitet

eller fjernvarme, er disse udledninger opgjort i sektorkapitel

23 El og fjernvarme.

Intern

transport dækker over fossile brændstoffer til fx gaffeltrucks.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Frem mod 2030 skønnes udledningen fra serviceerhvervet reduceret med ca. 0,6 mio.

ton CO

jf. figur 13.2.

Størstedelen af denne reduktion stammer fra lavere rumvarme-

udledninger og anvendelse af F-gasser med en lavere klimaeffekt.

Figur 13.2

Udledninger i 2022 og 2030 på tværs af delsektorer i serviceerhverv, mio. ton CO

Væsentlige årsager til reduktioner i udledninger frem mod 2030

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I KF24 skønnes et samlet fald i udledningerne fra detail- og engroshandel, offentlig ser-

vice og privat service på ca. 0,5 mio. ton CO

e fra 2022 til 2030. Det skyldes, at fossil

ledningsgas og olie forventes at blive erstattet af varmepumper og biogas.

Fra 2022 til 2030 skønnes udledningerne fra metan, lattergas og indirekte CO

reduceret

med ca. 0,1 mio. ton CO

e som følge af udfasning af fossile brændsler, da disse udled-

ninger opstår som lækage i forbindelse med afbrænding og opbevaring.

Derudover skønnes udledninger fra F-gasser at blive reduceret med mindre end 0,1 mio.

ton CO

e, hvilket overordnet skyldes

Klimaaftale for energi og industri mv.

fra juni 2020,

som yderligere strammer reglerne og øger afgifterne for anvendelsen af F-gasser.

I forhold til KF23 forventes der i KF24 en mindre stigning i de skønnede udledninger

frem mod 2025 som følge af en langsommere udfasning af olie. Herudover er der sket

en opdateret fremskrivning af brændselspriser til KF24. Yderligere er revisionen af EU’s

kvotehandelssystem implementeret, hvilket fra 2027 har en mindre effekt på de sam-

lede udledninger fra opvarmning af bygninger i det nye kvotesystem (ETS2).

Læs mere om fremskrivning af udledninger i serviceerhverv i sektorkapitel

28 Service-

erhverv.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

14 Introduktion til CCS

CCS eller "carbon

capture and storage"

er en samlebetegnelse for en række teknologier,

der kan fange CO

fra fx cementproduktion og affaldsforbrænding og lagre det i under-

grunden. Der er endnu ikke opført CCS-anlæg i Danmark i kommerciel skala, men siden

2020 er der indgået en række politiske aftaler, som har til hensigt at fremme udbredel-

sen af CCS i Danmark.

Der har indtil videre været afholdt to udbud:

•

CCUS-puljens første fase, der blev aftalt med

Klimaaftale for energi og industri

mv.

af den 22. juni 2020. Midlerne fra CCUS-puljens første fase blev i maj 2023

tildelt en vinder af udbuddet med forventet drift fra december 2025.

NECCS-puljen, der blev besluttet med

Delaftale om investeringer i et fortsat

grønnere Danmark

af den 4. december 2021 som en del af finansloven for

2022. Der blev i april 2024 underskrevet kontrakt om NECCS-puljens midler, der

blev tildelt til tre vindere af udbuddet. Projekterne forventes at bidrage med

fangst og lagring af CO

fra 2026.

•

Herudover blev GSR-puljen oprettet i forbindelse med

Aftale om Grøn skattereform for

industri mv.

i juni 2022. Med aftalen om

styrkede rammevilkår for CCS i Danmark

fra sep-

tember 2023 blev CCUS-puljens anden fase og GSR-puljen samlet til én CCS-pulje på i alt

26,9 mia. kr. Den nye samlede CCS-pulje udmøntes gennem to udbudsrunder, der for-

ventes at åbne i henholdsvis 2024 og 2025. Udbuddene vil være på henholdsvis ca. 10,5

mia. kr. og 16,3 mia. kr. over en 15-årig periode.

Det skønnes i KF24, at CCS vil reducere de danske drivhusgasudledninger i 2030 med

ca. 2,9 mio. ton CO

e. Heraf skønnes ca. 2,5 mio. ton CO

e at komme fra CCS-puljen og

NECCS-puljen, mens CCUS-puljen forventes at bidrage med 0,4 mio. ton CO

jf. figur

14.1.

Det svarer til en reduktion af Danmarks samlede CO

e-udledninger i 2030 på ca. 10

pct. Frem mod 2035 skønnes fangsten af drivhusgasser at falde til 2,7 mio. ton CO

jf.

figur 14.1.

Faldet skyldes, at NECCS-puljens støttetilsagn udløber i 2032.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 14.1

CCS-sektorens bidrag til CO

-reduktioner i 2025-2035, mio. ton CO

Anm.: Skønnede reduktioner af CCUS-puljen er indregnet i el- og fjernvarmesektoren.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

CCUS-puljens første fase forventes at bidrage til negative udledninger på 0,4 mio. ton

årligt fra december 2025 til 2045 i el- og fjernvarmesektoren. CO

-fangsten fra

CCUS-puljen er derfor indregnet i denne sektor i KF24,

jf. kapitel 23 El og fjernvarme og

kapitel 29 CCS.

NECCS-puljen skønnes at bidrage med 0,2 mio. ton CO

om året fra 2026-2032. Fra

2029 forventes CCS-puljen at bidrage med ca. 2,3 mio. ton CO

Som en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets generelle model- og metodeud-

vikling er effekten af CCS-puljen opdateret på baggrund af

Aftale om styrkede rammevil-

kår for CCS i Danmark

fra september 2023. Det skønnes fortsat i KF24, at puljen bidrager

med ca. 2,3 mio. ton CO

i 2030 og 2035, mens der ses mindre afvigelser i årene fra

2025-2029, hvor der skønnes lavere CO

-fangst i forhold til KF23. Dette skyldes primært,

at resultatet af NECCS-udbuddet har vist sig at give færre reduktioner end forudsat i

KF23. Efter 2032 skønnes der flere reduktioner i KF24 i forhold til KF23.

NECCS-puljen forventes at bidrage med negative udledninger i forbindelse med produk-

tionen af olie, gas og VE-brændstoffer. Effekten af NECCS-puljen og CCS-puljen er

endnu ikke sektorfordelt. Det vil sige, at den skønnede CO

-fangst fra puljerne ikke er

medregnet i konkrete sektorer i KF24, men er opgjort som effekt under kategorien CCS.

Dette vil blive genbesøgt frem mod de kommende fremskrivninger i takt med, at udbud

afgøres.

Læs mere om fremskrivning af CCS i sektorkapitel

29 CCS.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

15 Udvikling i udledninger frem mod 2035

Det skønnes med KF24, at nettoudledningen af drivhusgasser i Danmark udgør ca. 20,4

mio. CO

e i 2035. Det svarer til en reduktion på ca. 74 pct. i forhold til 1990.

I 2035 skønnes erhvervene indenfor landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri samt trans-

portsektoren fortsat at udgøre de største andele af nettoudledninger i Danmark,

jf. figur

15.1.

De to sektorer skønnes at udgøre hhv. 49 og 29 pct. af de samlede nettoudlednin-

ger i 2035.

Figur 15.1

Skønnede udledninger i 2035 fordelt på sektorer, mio. ton CO

Anm.: Figuren er eksklusiv den partielt skønnede effekt af diesel- og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning

af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af

omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Størstedelen af de skønnede reduktioner fra 2030-2035 sker i disse to sektorer,

jf. figur

15.2.

Dette skal ses i sammenhæng med, at de øvrige sektorer har reduceret udlednin-

gerne markant frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 15.2

Skønnede reduktioner i udledninger fra 2030 til 2035 pr. sektor, mio. ton CO

Anm.: Negative tal indikerer øgede udledninger. Figuren er eksklusiv den partielt skønnede effekt af diesel-

og vejafgift fra

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond

samt den partielt skønnede effekt af

omstillingsstøtten fra

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri

mv..

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

De forventede reduktioner for landbrug, skove, gartneri og fiskeri skyldes primært et

øget CO

e-optag i skove og høstede træprodukter samt mindre reduktioner indenfor

landbrugsprocesser og landbrugets arealanvendelse. I KF24 skønnes det samlede op-

tag i levende biomasse at øges fra ca. 1,7 mio. ton CO

e i 2030 til ca. 2,9 mio. ton CO

e i

2035.

I transportsektoren skønnes udledningerne fra personbiler væsentligt reduceret frem

mod 2035, hvilket især skyldes forsat elektrificering. Elbiler skønnes at udgøre ca. halv-

delen af personbilbestanden i 2035, mens udledninger fra varebiler skønnes halveret i

forhold til 2022-niveauet.

EU-forordningen om CO

-reduktionskrav for nye person- og va-

rebiler

stiller et CO

-reduktionskrav på 100 pct. for nye person- og varebiler fra 2035.

Dette krav vurderes de facto at stoppe nysalg af fossildrevne person- og varebiler fra

2035.

Elektrificeringen af lastbiler skønnes at gå hurtigere efter 2030. Der forventes således

en betydelig stigning i salget af eldrevne lastbiler fra 2029 og frem, da ellastbiler i højere

grad skønnes at blive rentable.

Reduktionen i affaldssektorens udledninger skyldes primært reducerede udledninger fra

affaldsforbrænding, som skønnes at falde fra ca. 1,9 mio. ton CO

e i 2030 til ca. 1,5 mio.

ton CO

e i 2035. Fra 2032 forventes en række affaldsforbrændingsanlæg at stå over for

reinvesteringer, som ikke skønnes at være rentable for dem at foretage. Af den grund

forventes fra 2032 eksport af dansk affald til forbrænding i udlandet. Der er dog ikke

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skønnet over rentabilitet ved at åbne ny affaldsforbrændingskapacitet i Danmark fra

2032.

Ændringen for CCS skyldes, at NECCS-puljen er blevet afgjort, samt at GSR- og CCUS-

puljens første fase er blevet slået sammen til en ny pulje, hvorved skønnet for effekterne

herfra er blevet opdateret. Samlet set skønnes dette at lede til lavere optag fra CCS mel-

lem 2025 og 2032, primært som følge af en lavere skønnet effekt fra NECCS-puljen.

På tværs af sektorerne skønnes en fortsat omstilling af det primære energiforbrug, der

skønnes omstillet fra især olie til VE-kilder som vind- og solenergi. Konkret skønnes

energiforbruget fra olie at falde fra 186 PJ i 2030 til 145 PJ i 2035, mens energiforbrug

fra vind- og solenergi skønnes at stige fra 234 PJ til 306 PJ i samme periode. Denne om-

stilling skal ses i sammenhæng med den fortsatte elektrificering af flere sektorer,

jf. ka-

pitel 3 Tværgående årsager til reduktioner.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

16 Usikkerheder og følsomhedsberegninger

Fremskrivningen er behæftet med usikkerhed. Desto længere ud i fremtiden, fremskriv-

ningen skønner udledninger og optag af drivhusgasser, desto større usikkerhed er der

forbundet med de skønnede effekter. Usikkerheden knytter sig især til antagelser og

skøn over udefrakommende variable, som er følsomme overfor uforudsete udviklinger i

priser, adfærd og teknologi samt udsving i vejret mv.

For at belyse centrale usikkerheder og betydningen af forudsætninger i fremskrivnin-

gerne, er der gennemført en række følsomhedsberegninger. De bruges til at vise, hvor

følsom fremskrivningen (fx vejtransportens udledninger) er, når der ændres på centrale

forudsætninger (fx anskaffelsespris på ellastbiler).

På tværs af sektorer ses flere generelle udviklinger, som bidrager til reduktioner af ud-

ledninger,

jf. kapitel 3 Tværgående årsager til reduktioner.

Usikkerhederne i disse tværgå-

ende drivkræfter for reduktioner drejer sig dermed hovedsageligt om hastighed og ti-

ming for omstillingen, hvilket påvirkes af flere variable, herunder prisforskelle og konkur-

renceforhold med alternative transport- og opvarmningsformer.

Hvert sektorkapitel behandler usikkerheder og følsomhedsberegninger for den pågæl-

dende sektor. De væsentligste usikkerheder drejer sig om fremskrivninger i landbrugs-

og skovsektoren, affaldsfremskrivning, grænsehandel med brændstoffer, samt CCS og

generelle usikkerheder som følge af konjunkturudsving.

Landbrugsprocesser og arealanvendelse

Generelt vurderes det, at opgørelsen af udledninger og optag i landbrugsprocesser og

LULUCF-sektoren er forbundet med en større usikkerhed end for de fleste andre sekto-

rer i KF24. Dette skyldes bl.a., at der er tale om komplekse biologiske processer, som er

svære at kvantificere.

DCE vurderer, at der er en samlet usikkerhed på ca.

±44

pct. for den historiske opgørelse

af udledninger fra landbrugets processer, mens usikkerheden i fremskrivningen må be-

tragtes som betydeligt højere, da en række variable vanskeligt kan forudsiges. For area-

lerne er usikkerhederne ligeledes meget store for både mineraljord og kulstofrig jord, da

kulstofpuljeændringerne afhænger af mange usikre variable.

Der er generelt lav usikkerhed for aktivitetsdata i emissionsopgørelsen på grund af høj

dataindsamling af primært Landbrugsstyrelsen. Usikkerheden ved fremskrivningen knyt-

ter sig særligt til emissionsfaktorer og modellerne bag udledningsberegningerne. Lø-

bende opdatering og forbedring af metoderne kan derfor bidrage til, at tallene ændrer

sig.

Kulstofrig jord

I 2020 påbegyndtes et forskningsprojekt om en forbedret emissionsopgørelse for kul-

stofrige arealer. DCA har som delleverance i projektet udarbejdet den nye kortlægning af

kulstofrige arealer, som er indarbejdet i KF24. Herudover har GEUS udført en kortlæg-

ning over vandstanden på de dyrkede kulstofrige landbrugsarealer. Der afventes fortsat

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

den endelige nye model, som bl.a. indeholder opdatering af emissionsfaktorer og ind-

dragelse af vandstandens indflydelse. Den nye model for udledninger fra danske kul-

stofrige arealer forventes at blive indarbejdet i KF25.

I beregningerne af udledninger fra kulstofrig jord i KF24 er der usikkerhed omkring ni-

veauet af udledning fra kulstofrige arealer med forskelligt indhold af organisk kulstof.

GEUS’ kortlægning over vandstanden viser, at nogle af arealerne er mindre drænede end

tidligere antaget. DCE oplyser, at det endnu ikke kan siges, hvorvidt udledningerne fra

kulstofrig jord vil blive højere eller lavere med den kommende beregningsmodel, da der

forventes modsatrettede effekter fra de forskellige delprojekter.

Der er også generel usikkerhed omkring, hvornår effekten af udtaget kulstofrig land-

brugsjord vil indfinde sig. Det er bl.a. usikkert, hvor lang tid der går, fra der gives bevilling

og indtil arealer reelt udtages og vådgøres. Til KF24 anvendes en antagelse om, at der i

gennemsnit går fem år fra bevilling af midler til effekten indtræder på baggrund af erfa-

ringer fra Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. Denne antagelse er ju-

steret siden KF23, hvor antagelse var tre år fra bevilling til indtrædelse af effekt. Udtag-

ningsarealet, herunder fordelingen over årene, er således behæftet med stor usikkerhed.

Skovfremskrivning

Grundlæggende vurderes opgørelsen og fremskrivningen af udledninger og optag fra

skov og høstede træprodukter samlet set at være forbundet med en større usikkerhed

end for de fleste andre sektorer. Det skyldes, at årlige nettoudledninger og -optag er et

resultat af små ændringer i store kulstofpuljer.

Konkret vurderer IGN en årlig usikkerhed på ca. 1,5 mio. ton CO

e i skovenes historiske

udledninger og optag i den levende biomasse. Dertil kommer store usikkerheder fra ud-

ledninger fra skovenes jorde. Usikkerhederne forbundet med fremskrivningen af udled-

ninger frem mod 2035 fra skovenes biomasse og jorde forventes at være væsentligt

større.

IGN forventer, at den nye skovfremskrivningsmodel alt andet lige vil reducere usikkerhe-

den forbundet med at forudsige omfanget af trætilvækst samt træfældning, der vil fo-

regå i de enkelte år. Den faktiske forvaltning af skovarealet i de kommende år afhænger

udover træernes alder af mange andre faktorer såsom økonomi, priser og efterspørgsel.

Udviklingen i skovens kulstofpulje er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed, og for-

skydninger i hugst vil kunne påvirke det faktiske forløb i årene, der kommer. Skovstati-

stikken, der anvendes som udgangspunkt for fremskrivningen, bygger på data indsamlet

i perioden 2018-2022. Det er derfor muligt, at træer, der i fremskrivningen forventes at

blive fældet, allerede er fældet. Således er det muligt, at en grad af reduktionen af CO

optag i fremskrivningens førstkommende femårige periode allerede er afholdt.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Affald

Fremskrivningen af udledninger i affaldssektoren beror på en række skøn og antagelser,

bl.a. Miljøministeriets fremskrivninger af forbrændingsegnet affald, energipriser, udlan-

dets betalingsvillighed, mv. Sektoren forventes derudover at gennemgå en række gen-

nemgribende ændringer, herunder konkurrenceudsættelsen og nye afgiftssatser fra

Af-

tale om grøn skattereform for industri mv.

Der er udarbejdet følsomheder for de danske affaldsmængder til forbrænding, samt for

import-/eksportpriserne på forbrændingsegnet affald, som dog kun viser begrænset føl-

somhed,

jf. kapitel 25 Affaldsforbrænding.

Skønnene for de danske affaldsmængder til forbrænding påvirker de fremskrevne udled-

ninger. Skønnet har betydning for både rentabiliteten for afbrændingsanlæggene og de

direkte udledninger gennem fossilindholdet. Fremskrivningen beror på en række forud-

sætninger for fx affaldsgenerering, udsortering, genanvendelsesmuligheder mv. Miljø-

styrelsens fremskrivningsmodel er fortsat under teknisk udvikling, hvilket kan betyde

ændringer i fremskrivningsresultaterne fremadrettet.

Højere mængder af dansk affald end forventet i KF24 vil alt andet lige lede til højere ud-

ledninger. Det skyldes, at dansk affald antages at være mere rentabelt end import af af-

fald grundet lavere transportomkostninger. Derfor vil en stigning i danske affaldsmæng-

der medføre, at flere danske affaldsforbrændingsanlæg vil blive rentable, og derved at

der opretholdes mere kapacitet. Omvendt vil en lavere mængde af dansk affald end for-

ventet i KF24 alt andet lige føre til færre udledninger. Det skyldes ligeledes, at den min-

dre mængde dansk affald generelt vil gøre sektoren mindre rentabel, og at der deraf vil

være kapacitet, der lukker allerede fra 2025. Fra 2030 og frem skønnes kapaciteten dog

gradvist at falde, selv hvis affaldsmængderne er højere end forventet i KF24, idet en

række anlæg står over for reinvesteringer og derfor forventes at lukke,

jf. kapitel 25 Af-

faldsforbrænding.

Grænsehandel i transportsektoren

De skønnede udledninger forbundet med grænsehandel med brændstoffer er behæftet

med usikkerhed. Fremskrivningen tager udgangspunkt i skønnede prisforskelle på

brændstoffer i Danmark og nabolande, som har betydning for, hvor det skønnes mest

rentabelt at tanke diesel og til dels benzin. Grænsehandel med brændstoffer er særligt

følsom overfor dieselprisen, eftersom lastbiltransport i vid omstrækning går på tværs af

landegrænser. Med afsæt i de aktuelle prisforskelle og fremadrettede prisforskelle ved

nuværende regulering skønnes store udsving i grænsehandlen.

Der er en særlig usikkerhed knyttet til Sveriges afskaffelse af deres nationale CO

e-for-

trængningskrav fra 2027, da det fortsat er uvist, om Sverige vil indføre en alternativ regu-

lering af vejtransporten, og hvilken regulering, det i givet fald ville være. Generelt er der

usikkerhed ved antagelser omkring regulering i udlandet.

CCS

Skøn for effekten af CCS-puljen er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden omhandler

fx omkostninger og potentiale, samt de konkrete opførselstidspunkter og tidspunktet for

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

CCS-værdikædens etablering og kapacitetstilpasning. Herudover er der usikkerhed om,

hvordan puljen konkret vil blive udmøntet, og udformningen af de konkrete udbudsvilkår.

NECCS-puljen blev afgjort i april 2024 med en samlet fangst fra 2026 og løber over en 8-

årig støtteperiode. Den forventede fangst fra første udbud er nedjusteret i forhold til tid-

ligere skøn, hvilket især vurderes at kunne skyldes idriftsættelseskravet fra 2026. Det

forventes ikke, at fangsten af CO

i fremtidige udbud er overvurderet grundet rammevil-

kår i udbuddet. NECCS-udbuddet har en 8-årig støtteperiode og en kort frist fra indmel-

ding til CO

-fangst. Forventningen til CCS-puljens kommende udbud opretholdes, bl.a.

fordi udbudsvilkår tilbyder en længere 15-årig kontraktperiode og senere idriftsættelses-

krav fra 2029.

Usikkerheder om konjunkturudsving og priser

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

Den fremtidige vækst i fremstillings- og bygge-anlægserhverv er underlagt usikkerhed

særligt i de enkelte år, hvilket bl.a. skyldes, at aktiviteten er følsom over for konjunktur-

udsving. Efter finanskrisen blev der observeret markante fald i energiforbrug, udlednin-

ger og vækst i denne sektor. Eventuelle fremtidige konjunkturudsving forventes at have

en betydelig indflydelse på sektorens udledninger i de enkelte år.

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Den langsigtede investering og vedligeholdelse af olie- og gasudvinding er i stort om-

fang styret af prisen på råolie, der historisk har undergået markante udsving som følge

af ændringer i det internationale marked.

For raffinaderier skønnes indførelsen af CO

-afgiften,

jf. Aftale om Grøn skattereform for

industri mv.

at indebære en strukturel produktionsnedgang på ca. 4 pct. i 2023 stigende

til ca. 29 pct. i 2029,

jf. kapitel 24 Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Strukturef-

fekterne for raffinaderierne kan også afspejle en sandsynlighed for, at produktionen luk-

ker på ét eller begge raffinaderier. Effekten er medregnet som en nedgang i aktiviteten

på raffinaderierne, men struktureffekterne for raffinaderierne kan afspejle en sandsynlig-

hed for, at produktionen lukker. Udledningerne kan derfor både være højere eller lavere

ved en hhv. fortsat produktion eller nedlukning på ét eller begge raffinaderier.

Læs mere om usikkerheder og følsomhedsberegninger i sektorkapitlerne.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om Klimastatus og -fremskrivning 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

April 2024

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20, 1060 København

Tlf. : +45 33 92 28 00

E-mail: [email protected]

ISSN: 2794-5839

Publikationen kan hentes på www.kefm.dk

Fotokreditering:

Forside: Adobe Stock