Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 266
Offentligt
Orientering om skovfremskrivningsmodel til brug for KF24
Kontor
Kontor for Klimafremskrivning
Dato
22. april 2024
J nr.
2024- 1671
/ RVKCH
Til brug for
Klimastatus og -fremskrivning 2024
(KF24) har Institut for Geoviden-
skab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet udviklet en ny skovfrem-
skrivningsmodel med henblik på at forbedre nøjagtigheden.
Arbejdet med en ny fremskrivningsmodel blev igangsat, idet den tidligere skovfrem-
skrivningsmodel havde vanskeligt ved at forklare skovenes CO
2
-optag på kort sigt.
Blandt andet underestimerede den tidligere model skovenes optag med ca. 0,7
mio. ton CO
2
e i 2021 og ca. 1,6 mio. ton CO
2
e i 2022. Der blev derfor indgået aftale
med IGN om, at IGN skulle udarbejde en mere retvisende model til KF24.
Danske skove er siden 1990 vokset både i areal og tæthed og ved tilvæksten har
skovenes træer optaget CO
2
fra atmosfæren. Det skønnes i den nyeste Skovstati-
stik 2022, at skovenes samlede kulstoflager er steget kontinuerligt og er nu øget
med ca. 59 pct. ift. 1990. Det skønnes, at der er bundet ca. 202 mio. ton CO
2
e i
skovenes biomasse og ca. 23 mio. ton CO
2
e i træprodukter.
Den nye model fra Københavns Universitet er mere finkornet og bygger på et bre-
dere datagrundlag. IGN estimerer skovenes kulstofpuljer i den nye skovfremskriv-
ningsmodel på et individuelt træniveau ved at indføre observerede stammedia-
metre og arter fra opmålinger til den danske skovstatistik. Herefter simuleres udvik-
lingen i kulstofpuljerne bl.a. ud fra vækstmodeller baseret på europæiske data samt
mortalitets- og hugstsandsynligheder baseret på skovstatistikken. På den baggrund
giver den nye model alt andet lige et mere realistisk bud på, hvad der kommer til at
ske i de danske skove.
IGN’s nye skovfremskrivningsmodel skønner ligesom den tidligere fremskrivnings-
model en forestående reduktion i skovenes CO
2
e-optag i de fem første frem-
skrevne år,
jf. figur 1.
Herefter stabiliseres fremskrivningen på et optagsniveau pr.
år på ca. 3 mio. ton CO
2
e fra 2035 og frem, hvor KF23 forventede et stabilt fremad-
rettet optag på ca. 0,5 mio. ton CO
2
e.
Side 1/3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 266: Orientering om ny skovfremskrivning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2856386_0002.png
Figur 1
Skovenes udledninger og optag i KF23, KF24 og Skovstatistik 2022, mio. ton CO
2
e
Anm.: De negative værdier indikerer CO
2
e-optag
Kilde: DCE og IGN
Reduktion i optag frem til omkring 2028 tilskrives som tidligere en forventning om
stigende hugst. IGN forklarer, at dette skyldes, at en større mængde af især bøg,
rød- og sitkagran er hugstmodent, hvilket betyder, at de med de beregnede hugst-
sandsynligheder forventes fældet i de kommende år. Sammenhængen mellem et
træs diameter og sandsynligheden for, at det bliver fældet, bygger på IGN’s histori-
ske observationer af, hvilken diameter træer tidligere er blevet fældet ved. Derved
bygger den fremskrevne reduktion på en forventning om, at skovens nuværende
træer fældes ved cirka samme diameter som tidligere.
Det nye stabile optagsniveau fra 2035 og frem på ca. 3 mio. ton CO
2
e tilskrives
grundlæggende ændringer i metoden bag fremskrivningerne, som giver anledning
til såvel ændret tilvækst og hugst. IGN forventer, at den nye model bedre afspejler
den faktiske virkelighed ude i skovene. I den nye model estimeres sandsynligheden
for, om enkelte træer fældes på baggrund af deres størrelse, mens det tidligere
blev estimeret om et område blev ryddet for alle træer, uagtet træernes individuelle
diameter. Således forudsiges især hugsten af bøgetræer bedre, hvor praksis nor-
malt er at fælde enkelte træer, når de er vokset til en passende størrelse. Derud-
over har det europæiske datasæt fra EFISCEN-modellen forbedret det statistiske
grundlag for estimeringen af træers vækst, da der nu er tilføjet væsentligt flere må-
linger af træers udvikling på tværs af Europa.
Grundet denne mere finkornede modellering af skovenes udvikling, forventes sko-
venes kulstofoptag i KF24 at være ca. 2,3 mio. ton CO
2
e større i 2025 og ca. 1,4
mio. ton CO
2
e større i 2030 sammenlignet med KF23,
jf. figur 2.
Side 2/3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 266: Orientering om ny skovfremskrivning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2856386_0003.png
Figur 2
Øget CO
2
-optag i skov i KF24 vs KF23, mio. ton CO
2
e
3
2,3
2
1,4
1
0
2025
2030
Kilde: DCE og IGN
Usikkerheder
Grundlæggende vurderes opgørelsen og fremskrivningen af udledninger og optag
fra skov og høstede træprodukter samlet set at være forbundet med en større usik-
kerhed end for de fleste andre sektorer. Det skyldes, at nettoudledninger og -optag
er et resultat af små ændringer i store kulstofpuljer. Konkret vurderer IGN en årlig
usikkerhed på ca. 1,5 mio. ton CO
2
e i skovenes udledninger og optag. Usikkerhe-
derne forbundet med fremskrivningen må forventes at være større. Anvendelsen af
den nye skovfremskrivningsmodel ændrer ikke på denne usikkerhed
Den nye skovfremskrivningsmodel forventes alt andet lige at reducere usikkerhe-
den forbundet med at forudsige omfanget af trætilvækst samt træfældning, der vil
foregå i de enkelte år. Denne usikkerhed opstår, fordi der er mange aktører involve-
ret i forvaltningen af skovarealet. Den faktiske forvaltning af skovarealet i de kom-
mende år afhænger udover træernes alder og diameter af mange andre faktorer
såsom økonomi, priser og efterspørgsel. Udviklingen i skovens kulstofpulje er der-
for behæftet med væsentlig usikkerhed, og forskydninger i hugst vil kunne påvirke
det faktiske forløb i årene, der kommer.
Grundet den store årlige usikkerhed anvender IGN en udjævningsmetode til at re-
ducere de årlige udsving i skovenes historiske og fremskrevne optag og udlednin-
ger. Midling udføres over en femårig periode. Således er det midlede optag i sko-
vene for 2024 udregnet ved at trække skovenes optag i 2019 fra skovenes optag i
2024 delt med fem.
Side 3/3