Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 261
Offentligt
2854576_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. april 2024
J nr.
2024-1079
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til orientering fremsendes høringsnotat til lovforslag om ændring af investerings-
screeningsloven (Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse
med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter).
Høringsnotatet sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med
høring af lovforslaget.
Lovforslaget var i høring fra den 20. marts til og med den 7. april 2024.
Formålet med lovforslaget er at muliggøre øget parallelitet i screeningstidspunktet
mellem en ny EU-screening for udenlandske subsidier (FSR) og investerings-
screeningen i forbindelse med visse havvindsudbud og andre større offentlige
energiprojekter for så vidt muligt at undgå forsinkelser i forbindelse med de kom-
mende havvindudbud og forkorte vedståelsesfristerne.
Høringen har ikke givet anledning til materielle ændringer af lovforslagets indhold,
men den har givet anledning til mindre præciseringer i lovforslaget, ligesom der
er indsat en mindre tilføjelse i lovforslaget på egen foranledning. Der henvises til
høringsnotatet for en grundigere gennemgang heraf.
Jeg skal i øvrigt oplyse, at der i lovforslaget er indsat en udtrykkelig lovbestem-
melse om Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed som en konse-
kvens af, at bestemmelsen, der nedsatte Energiklagenævnet, utilsigtet har været
ophævet siden 1. november 2022. Jeg skal i den forbindelse henvise til det brev,
jeg tidligere har sendt til jer om sagen. I vil snart modtage et opdateret lovnotat
med tilføjelserne vedr. Energiklagenævnet.
Lovforslaget planlægges fremsat d. 30. april 2024.
Det bemærkes for god ordens skyld, at det vedlagte høringsnotat alene relaterer
sig til ændringen af investeringsscreeningsloven.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Høringssvar og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af investeringsscreeningsloven, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2854576_0002.png
Jeg har til orientering fremsendt kopi af nærværende til Erhvervsudvalget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2