Opfølgning på evaluering af pulje til lokale energifællesska-
ber og lokal forankring af klimaomstilling samt tilretninger
forud for genåbning af pulje i 2024
Kontor/afdeling
Center for
Energiadministration (VEA)
Dato
20-02-2024
J.nr.
2022 - 23207
MUN / gtmd
Baggrund
Med aftale om finansloven for 2022 mellem den daværende regering (Socialdemo-
kratiet) og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne
blev der indgået politisk aftale om at ”afsætte en pulje til støtte af lokale energifæl-
lesskaber og lokal forankring af klimaomstilling.”
Af notits til forligskredsen fra maj 2022 om regeringens forslag til udmøntning af
pulje til energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstillingen fremgår, at
”Pul-
jen evalueres af Energistyrelsen med henblik på at sikre læring og vidensdeling om
udmøntningen af støtte til energifællesskaber og effekten af denne støtte. Der vil
blive evaluereret i forhold til puljens to hovedformål for henholdsvis de større pro-
jekter med energifællesskaber og de mindre informationsprojekter om informations-
indsatser. Derudover vil der blive evalueret i lyset af de nævnte delformål for puljen.
Disse omhandler projekternes evne til at øge viden om best practice for energifæl-
lesskaber samt udvikle dokumentation for, hvorledes elnettet kan aflastes.”
Energistyrelsen foretog på denne baggrund en grundig evaluering af puljen i foråret
2023, hvor der bl.a., med udgangspunkt i UX-principper
1
, blev evalueret på bruger-
oplevelsen af ansøgningsportalen, forståelsen af bekendtgørelsen og det øvrige
vejledningsmateriale samt administrationen af puljen.
Det er af interesse, at puljen løbende tilpasses erfaringer med seneste udmønt-
ningsrunde og efterspørgslen fra ansøgere, ligesom evt. udeståender fra evaluerin-
gen i foråret 2023 følges til dørs. Med afsæt i dette har Energistyrelsen udarbejdet
nærværende evaluering og oplæg til tilretninger af puljen forud for genåbning af
puljen i august 2024.
Opfølgning på evalueringen i 2023
I foråret 2023 var det ikke muligt at evaluere på effekten af støtten, idet de første
tilsagn blev meddelt i december 2022, hvorfor ingen projekter endnu var gennem-
ført.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
1
UX-principperne handler om at forstå brugernes behov, ønsker og adfærdsmønstre, samt
skabe løsninger, der er intuitive og nemme at bruge. UX kan hjælpe med at skabe ordninger,
der er lette at forstå og bruge for borgerne og virksomhederne og øge tilfredsheden med og
effektiviteten af tilskudsordninger.
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/5