En virksom klimapolitik
Vi mennesker er bare gode til at finde på, når vi står over for nogen nye udfordringer. Vores energi- og
klimapolitik skal derfor baseres på håb og ikke på frygt.
En virksom klimapolitik skal først og fremmest baseres på videnskabeligt evidens, som nu er følgende:
1. Klimaændringer udgør ifølge IPCC ikke en krise (Emergency) eller et
dommedags/katastrofeproblem. Klimaændringerne udgør derimod en økonomisk udfordring af et
begrænset omfang. IPCC’s middelrette skøn for de kommende temperaturændringer er ca. 3 grader.
Det vil ifølge klimaøkonomien bevirke en lille reduktion i den økonomiske vækst således, at den
globale velstand vil blive nogle få procent lavere end ellers om 100 år, hvor det forventes, at vi vil
blive ca. 5 gange rigere.
2. Den ideelle løsning på dette eksternalitetsproblem er at pålægge alle udledninger af drivhusgasser
en afgift, der er lig med omkostningen ved eksternaliteten. Så vil markedet sikre både, at de billigste
løsninger bliver indført først og at ingen løsninger koster mere end eksternaliteten. Det må dog
konstateres at det i virkelighedens verden er så godt som umuligt at få global opbakning bag en
løsning der virker.
3. De nuværende planøkonomiske tiltag med reduktionsmål og tidsfrister og anvendelse af dyre
og/eller uprøvede virkemidler som vind/sol, afbrænding af skov, PtX, energiøer, elbiler, CCS mm. vil
med sikkerhed blive langt dyrere og dermed langt mere skadelige for den globale velstand og
velfærd end klimaændringerne.
4. Den eneste fuldgode og afprøvede erstatning for kul, olie og gas er konventionel atomkraft som hen
ad vejen vil blive konkurrencedygtig med kul, olie og gas, efterhånden som disse ressourcer bliver
sjældnere og dermed dyrere at udvinde
5. Klimaændringer er et globalt problem, hvor alle udledninger af drivhusgasser påvirker lige meget
uanset, hvorfra de udledes
En virksom dansk klimapolitik skal derfor bygge på følgende elementer:
1. Global. En ensidig national politik har ingen mening. Danmark skal arbejde for en global kulstofskat
og søge en genforhandling af både COP aftaler og byrdefordelingsaftaler inden for EU. Ellers bør
man søge at opfylde sine internationale forpligtelser ved i størst mulig grad at opkøbe kulstofkvoter
2. Foregangsland. Danmark skal opgive de romantiske ideer om at være ”foregangsland”. Indtil nu har
den danske klimapolitik kostet alt for mange penge, tabt masser af job og gjort energi unødig dyr
uden at det har haft nogen reel effekt på klimaet. Det ”eventyr” er der ingen fornuftige lande, der
har lyst til at efterligne.
3. Ingen planøkonomi. Alle reduktionsmål og tidsfrister skal afskaffes. Ligesom enhver form for støtte
til enhver form for energiproduktion skal bortfalde. Og atomkraft skal igen være en mulighed for
dansk energiproduktion.
4. Ingen dyre tiltag. DK skal som minimum ikke indføre nogen tiltag, der er dyrere end eksternaliteten
som med stor usikkerhed kan anslås til kr. 750 pr. ton CO2. Og alle klimapolitiske tiltag, der er dyrere
end det, skal straks afskaffes. Med registreringsafgiften på biler som et godt eksempel.