KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Supplerende samlenotat om energirådsmøde den 4/3-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 217
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

27. februar 2024

Rådsmøde (energi) den 4. marts 2024

Dagsorden

Rådshenstilling om koordinerede foranstaltninger til reduktion af ef-

terspørgslen efter gas, KOM(2024) 101

Vedtagelse

Side

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Supplerende samlenotat om energirådsmøde den 4/3-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Rådshenstilling om koordinerede foranstaltninger til reduktion af ef-

terspørgslen efter gas

KOM(2024) 101

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 27. februar 2024 fremsat en ikke-bindende rådshen-

stilling om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas.

Henstillingen følger op på tidligere nødforordninger om reduktion af gasefterspørgs-

len, hvoraf nugældende nødforordning udløber den 31. marts 2024.

Rådshenstillingen indeholder en konkret anbefaling til, at medlemsstaterne bestræ-

ber sig på at tilvejebringe foranstaltninger til at reducere gasefterspørgslen på mindst

15 pct. Formålet med rådshenstillingen er at sikre EU’s gasforsyningssikkerhed i en

situation, hvor der fortsat vil være usikkerhed om forsyningssituationen i EU frem

mod de kommende vintersæsoner. Medlemsstaterne har fuld autonomi og fleksibili-

tet i forhold til at vælge, hvilke tiltag der anvendes til at reducere gasforbruget.

Rådshenstillingen vil ikke medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, men vil, så-

fremt anbefalingen følges, kunne få samfundsmæssige og økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet, idet reduktionstiltag vil have en effekt på samfundet som sådan.

Danmark forventes dog at leve op til det anbefalede reduktionsmål på 15 pct.

Regeringen finder, at den fortsatte usikkerhed om udviklingen af situationen på ener-

giområdet, understreger vigtigheden af at forberede EU tilstrækkeligt på et scenarie,

hvor den kommende vinter kan byde på knaphed i gasforsyningerne. Ud fra et soli-

daritetsprincip er regeringen generelt positiv over for rådshenstillingen.

Det belgiske formandskab har lagt op til, at rådshenstillingen skal vedtages på ener-

girådsmødet den 4. marts 2023.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 27. februar 2024 fremsat en ikke-bindende rådshen-

stilling om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas.

Rådshenstillingen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194(2) og 292, hvorefter

Rådet kan vedtage anbefalinger på baggrund af forslag fra Kommissionen.

Henstillingen er fremsat i forlængelse af tidligere nødforordninger om reduktion af

gasefterspørgslen. Den 5. august 2022 vedtog Rådet for første gang en nødforord-

ning til koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas. Forord-

ningen blev vedtaget med hjemmel i TEUF, artikel 122, stk. 1, der giver Rådet mu-

lighed for på forslag af Kommissionen at vedtage foranstaltninger, der er afpasset

efter den økonomiske situation, især hvis der opstår forsyningsvanskeligheder med

Side 2/7

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Supplerende samlenotat om energirådsmøde den 4/3-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hensyn til visse produkter, navnlig på energiområdet. Rådsforordningen blev vedta-

get som led i Kommissionens ”vinterberedskabspakke” af 20. juli 2022. Vinterbered-

skabspakken havde fokus på at styrke Europas parathed, resiliens og beredskabs-

håndtering i lyset af de fortsatte udfordringer for EU’s forsyningssikkerhed.

Rådet vedtog den 28. marts 2023 en etårig forlængelse af nødforordningen gæl-

dende for perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024.

Det belgiske formandskab har sat rådshenstillingen på dagsordenen for energiråds-

mødet den 4. marts 2023 til vedtagelse.

3. Formål og indhold

Formålet med rådshenstillingen er at sikre EU’s gasforsyningssikkerhed i en situa-

tion, hvor der kan opstå alvorlige udfordringer for gasforsyningen. En reduktion af

efterspørgslen efter gas vil også bidrage til at sikre et tilstrækkeligt udbud og sænke

energipriserne til gavn for forbrugerne i EU.

Anbefaling

Medlemsstaterne anbefales at gøre deres yderste for at reducere deres nationale

gasforbrug med mindst 15 pct. sammenlignet med deres gennemsnitlige gasforbrug

i en referenceperiode fra 1. april 2017 til 31. marts 2022. Anbefalingen står til at ud-

løbe oktober 2025.

Valgfrihed fsva. reduktionstiltag

Medlemsstaterne kan frit vælge de reduktionstiltag, som de finder er passende og

nødvendige for at reducere efterspørgslen efter gas. Tiltagene anbefales at være

klart definerede, transparente, forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og kontroller-

bare. Tiltagene må ikke forvride konkurrencen eller den effektive funktion af det indre

gasmarked og må derudover ikke bringe forsyningssikkerheden i fare.

Medlemsstaterne anbefales at prioritere tiltag, der berører ikke-beskyttede kunder

ud fra objektive og gennemsigtige kriterier. Disse kriterier omfatter: a) virkningen af

en afbrydelse på de forsyningskæder, der er kritiske for samfundet, b) mulige nega-

tive virkninger i andre medlemsstater, herunder kritiske forsyningskæder, c) potenti-

elle langvarige skader på industrianlæg og d) mulighederne for at reducere forbruget

og substituere produkter i EU.

Koordinering og monitorering

Medlemsstaterne anbefales at sikre nødvendig koordinering af reduktionstiltagene.

Medlemsstaterne anbefales at monitorere gennemførelsen af de nationale gasreduk-

tionstiltag og rapportere gasforbruget mindst hver anden måned til Kommissionen

via Eurostat og ikke senere end den 15. dag i den efterfølgende måned. Gaskoordi-

nationsgruppen anbefales at assistere Kommissionen i forhold til monitoreringen.

Side 3/7

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Supplerende samlenotat om energirådsmøde den 4/3-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Rapporteringen af det nationale gasforbrug anbefales at blive inddelt efter sektorer,

navnlig 1) input til elektricitets- og varmegenerering, 2) industri og 3) private og terti-

ære forbrugere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådshenstilling.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en ikke-bindende rådshenstilling, er nærhedsprincippet ikke rele-

vant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådshenstillingen vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale om

en ikke-bindende anbefaling. Det kan dog ikke udelukkes, at en frivillig indførelse af

nye reduktionstiltag vil kræve ændringer i love eller bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

[Anbefalingen om rapportering hver måned om reduktionstiltag i gasforbruget og re-

vision af nationale nødforsyningsplaner kan have administrative konsekvenser for de

berørte myndigheder, såfremt anbefalingen følges – om end administrationen har

begrænset omfang. Det bemærkes, at statslige merudgifter som følge af EU-sager

holdes inden for ressortministeriets egne rammer,

jf. budgetvejledningens punkt

2.4.1.]

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådshenstillingen kan have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, så-

fremt anbefalingen følges. De høje gaspriser i specielt 2022 har medført en nedgang

i det danske gasforbrug, der især skyldes konvertering til andre energiformer. Dette

forventes sammen med initiativer i ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” at bidrage

til en reduktion af det danske gasforbrug. Dertil kommer, at det er muligt at indregne

den danske biogasproduktion som reduktion, da den grønne gas fortrænger fossil

gas. Selv om anden halvdel af 2023 viser en stigning i gasforbruget, sammenlignet

med samme periode i 2022, forventes Danmark at kunne efterleve reduktionsmålet

på 15 pct.

Foreløbigt viser indberetningerne fra EU-medlemsstaterne, at reduktionsmålet for in-

deværende periode vil blive nået. Fra april 2023 til og med december 2023 er der

opnået en samlet reduktion i gasforbruget i EU på ca. 17 pct.

Side 4/7

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Supplerende samlenotat om energirådsmøde den 4/3-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefalingen til fortsatte reduktioner i gasforbruget kan bidrage til at afværge en si-

tuation, hvor der kan ske afbrydelse af ikke-beskyttede kunder i tilfælde af, at det

betydelige fald i gasleverancerne til EU fra Rusland ikke kan erstattes af anden gas,

herunder særligt flydende naturgas (LNG). Kommissionen har i oktober 2023 henvist

til, at ledningsgas og LNG fra Rusland udgør ca. 15 pct. af EU’s samlede gasimport.

Fra oktober 2022 har Danmark fået en ny forsyningsvej fra Norge via Baltic Pipe.

Denne forbindelse giver øget fleksibilitet for direkte indkøb af gas til danske kunder.

Den europæiske forsyningssikkerhed er dog stadig presset på grund af det markante

fald i gasleverancer fra Rusland, og fordi transitaftalerne om transport af russisk gas

via Ukraine udløber den 31. december i år. Efter sabotagen af Nord Stream-gasled-

ningerne og lukningen for import via Yamal-ledningen til Polen, transporteres knap

halvdelen af den russiske gas til EU via Ukraine. På det europæiske marked vil der

derfor fortsat være risiko for at skulle afbryde ikke-beskyttede gaskunder, såfremt de

beskyttede gaskunders forbrug ikke kan dækkes, og såfremt der ikke opnås tilstræk-

kelige besparelser – enten ved regulering eller blot pga. prissignalet.

Rådshenstillingen forventes dog ikke at medføre samfundsøkonomiske omkostnin-

ger for Danmark, idet Danmark forventes at kunne leve op til reduktionsmålet med

nuværende initiativer. Der vil derfor ikke være behov for potentielt at pålægge be-

stemte sektorer at skulle foretage yderligere reduktioner i gasforbruget, nye investe-

ringer eller tilsvarende, såfremt man vælger at følge anbefalingen. Forværres forsy-

ningssituationen igen, og reduktionen af gasforbruget på europæisk niveau ikke bi-

beholdes, forventer bl.a. Det Internationale Energiagentur (IEA), Kommissionen og

Energistyrelsen utilstrækkelig lagerfyldning og hurtig lagertømning den kommende

vinter. Dette kan stille de europæiske lande i en meget sårbar situation, hvis der

bliver udfordringer i gasleverancerne især i slutningen af vinteren 24/25. Dette sce-

narie forventes at medføre stigende gaspriser, mulige udfordringer for den danske

forsyning og vil derfor kunne få samfundsøkonomiske konsekvenser, såfremt anbe-

falingen følges.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der kan blive tale om forskellige konsekvenser for erhvervslivet, såfremt man vælger

at følge anbefalingen og afhængigt af, hvilke tiltag der i så fald anvendes til at redu-

cere gasforbruget, samt hvordan markedet og gaspriserne udvikler sig. En omstilling

til bl.a. andre brændselstyper og produktion kan medføre øgede administrative og

finansielle byrder. Det er ifm. Energistyrelsens dialog med de store ikke-beskyttede

gaskunder blevet kortlagt, at flere større virksomheder har påbegyndt langsigtede

energieffektiviseringstiltag og omstillinger til el. Som følge af høje gaspriser i 2022

har en stor del af virksomhederne i en periode omstillet til andre brændsler, primært

olie og såkaldt Liquified Petroleum Gas (LPG). Nogle virksomheder er stadig bundet

af leveringskontrakter på fx LPG, men de fleste virksomheder, der lavede midlertidige

brændselsskift, anvender ledningsgas igen.

Side 5/7

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Supplerende samlenotat om energirådsmøde den 4/3-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Flere virksomheder anvender hybride løsninger, hvor de har mulighed for at skifte til

og fra gas alt efter markedets prissignaler. De store virksomheders omstilling til sær-

ligt olie og LPG har været en stor kilde til de danske gasreduktioner i 2022 og ind i

2023, men i takt med faldende gaspriser er mange virksomheder skiftet tilbage til gas

igen. Særligt er gasforbruget i el- og fjernvarmesektoren steget og har i 2023 været

tilbage på et niveau tilsvarende Energistyrelsens forventninger før energikrisen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådshenstillingen kan, hvis anbefalingen følges, have positiv betydning for forsy-

ningssikkerheden i Danmark, da anbefalingen har til hensigt at sikre, at der ikke op-

står knaphed på gas i EU, særligt i vinteren 2024/2025.

8. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til medlemsstaternes endelige holdninger til rådshenstil-

lingen. Det forventes dog, at en stor gruppe af medlemsstaterne ud fra et solidari-

tetshensyn vil støtte vedtagelsen af rådshenstillingen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på rådshenstillingen. Den aktuelle energisituation i

EU understreger fortsat vigtigheden af, at EU og medlemsstaterne forbereder sig

tilstrækkeligt og sikrer sig bedst muligt mod en potentiel gasforsyningssikkerheds-

krise. Gasforsyningsknaphed vil ikke alene påvirke forsyningssikkerheden i Europa,

men vil også have en betydelig indvirkning på EU’s samlede økonomi. Således vil

danske virksomheder, der eksempelvis er afhængige af tyske leverancer, potentielt

kunne blive ramt hårdt af en gasforsyningskrise i Tyskland, ligesom dansk eksport

forventes at kunne blive berørt heraf.

Regeringen finder derudover, at det er væsentligt, at det fortsat alene er naturgas –

og ikke grønne gasser som f.eks. biogas – der er omfattet af anbefalingen til en re-

duktionsandel på mindst 15 pct., da grønne gasser er vedvarende energikilder og af

den grund indgår i Kommissionens REPowerEU-plan som et tiltag, der skal gøre EU

uafhængig af russiske fossile brændsler. Det indre marked for grønne gasser er des-

uden endnu ikke fuldt udbygget, hvorfor den danske produktion af grønne gasser i

form af biogas endnu ikke i tilstrækkeligt omfang og ud fra et forsyningsmæssigt per-

spektiv kan komme andre lande til gode.

Regeringen finder, at det fortsat er vigtigt at fastholde rådshenstillingens fleksibilitet

for medlemsstaterne til at vælge, hvilke tiltag der potentielt anvendes ifm. efterlevelse

af anbefalingen og giver mest mening i forhold til at efterleve anbefalingen og redu-

cere gasforbruget nationalt.

Side 6/7

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Supplerende samlenotat om energirådsmøde den 4/3-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Regeringen finder det desuden positivt, at anbefalingen står til at udløbe i oktober

2025 med implementeringen af energieffektivitetsdirektivet, da dette direktiv ventes

at medføre strukturelle reduktioner i efterspørgslen efter gas.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltnin-

ger til reduktion af efterspørgslen efter gas blev den 22. juli 2022 forelagt skriftligt for

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.

Rådets forordning (EU) 2023/706 af 28. marts 2023 om koordinerede foranstaltnin-

ger til reduktion af efterspørgslen efter gas blev den 23. marts 2023 forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.

Side 7/7