Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 210
Offentligt
2830123_0001.png
Danmarks fossile subsidier er af EEA opgjort til 3,6 mia kr/år
26. februar 2024
Til orientering af folketingets KEF-udvalg
Det Europæiske Miljøagentur EEA opdaterede i november 2023 sin opgørelse over de fossile subsidier, der
fortsat gives i EU-landene.
https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/figures/fossil-fuel-subsidies-in-eu-1
EEA opgør at Danmark i 2022 udbetalte €492 mio (ca 3.6 mia kr) i fossile subsidier (i 2015 brugte Danmark
€638 mio på fossile subsidier). Som det fremgår er Danmark ikke det værste EU-land mht at uddele fossile
subsidier, men Danmark ligner desværre heller ikke et foregangsland.
EEA’s opgørelse af Danmarks fossile subsidier til 3.6 mia kr står i skarp kontrast til hvad regeringen i juni
2023 skrev i
udkastet til Danmarks opdaterede National Energi og Klimaplan
(NECP):
”Der ydes hverken
direkte eller subsidier til fossile brændsler i Danmark”
(Udkast til opdateret dansk NECP s118 og s214).
Den påstand accepterede EU kommissionen ikke. I sin vurdering af Danmarks udkast til opdateret NECP
skriver EU (18. dec 2023, s12-13):
“The draft updated plan reflects partial progress towards international commitments under
the Paris Agreement. It mentions that almost all coal-fired power plants have been converted
and now use biomass fuels, and the agreement to phase-out coal in the electricity sector by
2030. However, the draft updated plan completely disregards the need to phase-out fossil fuel
subsidies by stating that no such subsidies exist. Based on available information, there are
still active fossil fuel schemes in Denmark.”
https://commission.europa.eu/document/download/570f47f7-6005-4a47-b0b9-
8a70e33c019b_en?filename=SWD_Assessment_draft_updated_NECP_Denmark_2023.pdf
Danmark er med
det 8. miljøhandlingsprogram
artikel 3(h) forpligtet til at udfase miljøskadelige subsidier, i
særdeleshed fossile subsidier. Specifikt om de fossile subsidier er Danmark jf miljøhandlingsprogrammet
forpligtet til at fastsætte en slutdato, der er i overensstemmelse med 1,5 gradsmålet fra Paris.
Danmark skal jf
Governance forordningen
i juni 2024 indlevere sin endelige Nationale Energi og Klimaplan
(NECP). Forordningen kræver at Danmarks endelige NECP redegør for alle fossile subsidier; og redegør for
Danmarks politikker, tidslinjer, slutdato og tiltag mm mht at udfase fossile subsidier.
Med venlig hilsen og for yderligere information
Dan Belusa, 92-gruppen,
[email protected]
Tlf.: 60637911