KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 209
Offentligt

Mere sol og

vind på land

Afrapportering fra NEKST-arbejdsgruppen

Mere sol og vind på land

Februar 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indhold

1.Forord

2.Sammenfatning

2.1. Danmark er godt på vej – men der er behov for et temposkifte

2.2. Vi skal fjerne barriererne for hurtig udbygning af VE

2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger

2.4. Arbejdsgruppens produkter

3. Uddybning af anbefalinger

4.Baggrund

4.1. Baggrund om NEKST Mere sol og vind på land

4.2. Arbejdsgruppens medlemmer

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. Forord

Danmark betragtes som et foregangsland i den

grønne omstilling, men skal vi beholde den position

og sikre tilstrækkelig grøn strøm til at indfri vores

klimamål, har vi brug for et temposkifte! Opstillingen

af vedvarende energi halter langt bagefter fremskriv-

ningen af elforbruget.

Noget af den energi skal produceres på land, hvor

opstillingen er relativt hurtigere og billigere. Dog

går det ikke hurtigt nok lige nu, og med det afsæt

har regeringen nedsat arbejdsgruppen

Mere sol og

vind på land

i regi af den Nationale Energikrisestab

(NEKST). Som formand for arbejdsgruppen er det en

stor glæde, efter 9 måneders intenst samarbejde, at

lancere vores samlede anbefalinger, der alle hver for

sig og samlet set, kan sikre det nødvendige tempos-

kifte i udbygningen af vedvarende energi på land.

Med NEKST har vi taget en ny arbejdsmetode i

brug, hvor en særligt udvalgt ekspertgruppe har

samarbejde tæt med embedsværket og aktører på

tværs af Slotsholmen, KL og kommuner, grønne

organisationer, energisektoren mv. Det har skabt et

anderledes og dynamisk arbejdsfællesskab, som

har gjort det muligt at dykke ned i en bred vifte af

barrierer og anvise praksisnære løsningsforslag, der

er implementerbare og virker i virkeligheden.

I arbejdsgruppen har vi været tæt på beslutnings-

processerne, og vi har hurtigere kunnet bidrage med

løsninger ved løbende at inddrage embedsværket

og regeringen. Eksempelvis tog vi som det første fat

på udfordringerne med at sikre lokal opbakning til

opstilling af vedvarende energi, hvilket betød, at ar-

bejdsgruppen allerede få måneder efter startskuddet

bidrog til regeringsudspillet

Klimahandling - Sammen

om mere grøn energi fra sol og vind på land fra

oktober 2023.

Vi har løbende afleveret delanbefalinger

til regeringen for at sikre, at de identificerene barrierer

og snubletråde hurtigst muligt kunne addresseres, og

den politiske behandling af løsninger igangsættes.

Vores overordnede mål har været klart fra start. Tempo

på udbygningen af vedvarende energi på land. Det har vi

i arbejdsgruppen grebet an i to parallelle spor.

Vi har for det første været enige i arbejdsgruppen om,

at der var en vigtig opgave i at fremskynde de mange

VE projekter, der allerede er i støbeskeen (Danmarks

”VE-pipeline”). Alt for mange projekter bliver bremset

eller skrottet på grund af barrierer som eksempelvis

lange sagsbehandlingstider, uigennemskuelige

miljøregler, manglende kompetencer og ressourcer til

myndighedsbehandlingen eller lokal modstand. Derfor

har arbejdsgruppen fokuseret på at udvikle tiltag, der

konkret understøtter og forkorter processen fra ide til

realisering af VE-projekter.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For det andet har vi arbejdet med anbefalinger, der

kan skalere VE-udbygningen på lidt længere sigt. Ser

vi et par år ud i fremtiden, er der lige nu et betydeligt

gab mellem vores forventede elproduktion og vores

forventede elforbrug. Skal vi sikre nok grøn strøm

til den grønne omstilling, kræver det, at vi tør tænke

stort på lang sigt. Derfor rækker nogle af arbejds-

gruppens anbefalinger også ind i de kommende

år, og anviser et behov for at planlægge lidt mere

langsigtet på tværs af naturbeskyttelse, VE projekter

og den nødvendige udbygning af el-nettet.

Med NEKST-arbejdsmetoden har vi i fællesskab fun-

det konkrete løsninger, som vi forventer, der vil være

bred opbakning til på tværs af samfundet. Vi håber,

at regeringen vil arbejde videre med anbefalingerne

og sammen med energibranchen, kommuner og

borgere bidrage til at få sat det nødvendige tempo

på udbygningen af vedvarende energi på land, så vi

kan sikre den fortsatte grønne omstilling af vores

samfund. Sammen med resten af arbejdsgruppen,

vil jeg glæde mig til at følge dette arbejde, og har

aftalt med ministeren, at vi senest ved udgangen af

2024 mødes igen og får en status på håndtering og

implementering af vores anbefalinger.

HVAD ER NEKST,

OG HVAD ER

ARBEJDSGRUPPENS

FORMÅL?

Med regeringsgrundlaget

Ansvar

for Danmark

fra december 2022,

nedsatte regeringen den nationale

energikrisestab (NEKST), som skal

sikre hurtigere handling på akutte

grønne udfordringer. Vi har i vores

arbejdsgruppe, NEKST

Mere sol og

vind på land,

siden april arbejdet

med at sætte turbo på udbygningen

af sol og vind på land i Danmark. Vi

er blevet bedt om at identificere de

barrierer, der i dag spænder ben for

vedvarende energi på land, samt

fremlægge og igangsætte konkrete

initiativer undervejs, der kan fjerne

disse barrierer.

Nana Bule, Forperson

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. Sammenfatning

I dette kapitel sammenfatter vi konklusioner om udfordringer og løsningsspor inden for nedenstående områ-

der. I kapitel 3 beskriver vi de konkrete anbefalinger.

Lokal opbakning

Lokal opbakning skal understøttes, da det er

afgørende for VE-projekternes opførsel og

hastigheden i disse.

Hurtigere processer

Myndighedsprocesser må ikke forsinke

VE-projektere. Derfor skal barrierer for, at

det kan gå hurtigere, fjernes.

Samspil mellem VE-myndigheder

Der skal sikres en effektiv opgavefordeling

mellem statslige myndigheder og kommuner

samt et styrket sammenspil mellem relevante

myndigheder.

Arealanvendelse

Areal skal anvendes smart i fremtiden, så

VE kan udrulles hurtigere og i sameksi-

stens med eksempelvis natur, biodiversitet

og miljø.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.1. Danmark er godt på vej

– men der er behov for et

temposkifte

Der er noget om snakken, når Danmark kaldes et

grønt foregangsland. Det vidner vores store vindmøl-

leindustri og høje andel af grøn strøm om. Foreløbige

tal fra Energinet viser, at el fra solenergi og vindkraft

tilsammen udgjorde 67 pct. af det samlede danske

elforbrug i 2023, hvilket er ny rekord.

Målet om produktion af mere grøn strøm er ikke kun vig-

tigt set i lyset af de presserende klimaforandringer, som

stiller krav til en bred elektrificering af vores samfund,

men også i lyset af det sikkerhedspolitiske billede. Det

er afgørende, at Danmark og resten af Europa snarest

bliver fri for russisk gas og andre fossile brændsler. En

hurtigere og øget udbygning af vedvarende energi (VE)

på land er dermed både vigtig for at møde en stigende

efterspørgsel på el, så vi har nok grøn strøm til danske

hjem, virksomheder og Power-to-X-anlæg, og vigtig

som bidrag til den grønne omstilling. Det var også en

del af regeringens anledning til at etablere NEKST, og

Danmark er ikke i mål endnu.

Udover at efterspørgslen på grøn strøm forventes

at stige markant i den kommende tid, er der også

en politisk ambition om at fremme udbygningen

af VE på land. Med

Klimaaftalen om grøn strøm

og varme

fra 2022 er et bredt flertal i Folketinget

blevet enige om at ville muliggøre en firedobling af

elproduktionen fra VE på land inden 2030. Der er tale

om en meget stor potentiel stigning, der kræver en

væsentligt hurtigere udbygning end den, vi har været

vidne til i de seneste år. En firedobling af elproduk-

tionen fra VE på land ift. 2021 betyder, at der i 2030

skal produceres omkring 50 TWh strøm fra solceller

og vindmøller på land. Men ifølge den seneste

klimafremskrivning, i figur 2, ser det i dag ikke ud til,

at firedoblingen kan nås uden yderligere tiltag.

I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale

i 2022 vurderede Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet, at en firedobling af produktionen af strøm

fra VE på land for eksempel kunne realiseres ved

at tidoble kapaciteten for solenergi og fordoble

kapaciteten for vindenergi sammenlignet med kapa-

citeten i 2021. En realisering af en så stor udbygning

forudsætter, at tempoet sættes markant op, som det

ses i figur 3 og 4.

Figur 1. Fremskrivning af elforbrug inkl. transmissions- og distributionstab

TWh

2023

2025

2027

2029

2031

2033

2035

Kilde: Klimastatus og fremskrivning 2023, hovedrapport, side 61, figur 8.3

Note: Fremskrivningen er forbundet med væsentlige usikkerheder knyttet til flere forhold, bl.a. ift. udviklingen i elforbruget fra fx store datacentre og PtX-anlæg.

Data er trukket d. 6. februar fra Energinets dataportal Energi Data Service. Der er tale om foreløbige målinger, der endnu ikke er valideret. Der kan derfor være

afvigelser i forhold til de endelige målinger, der bliver offentliggjort i Energinets Miljøredegørelse.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 2. Historisk hhv. fremskrevet elproduktion fra VE på land (TWh) med visning

af firedobling fra 2021 til 2030

2010

Fremskrivning

Solceller

2011

2012

2013

Landvind

2014

2015

2016

2017

Firedobling

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Figur 3. Historisk udbygning af solenergi (MW) ift. tidobling fra 2021 til 2030 og

fremskrivning af forventet udbygning i 2030

20.000

15.000

10.000

5.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Fremskrivning

Solceller

Tidobling af solkapacitet

Figur 4. Historisk udbygning af landvind (MW) ift. fordobling fra 2021 til 2030 og

fremskrivning af forventet udbygning i 2030

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Fremskrivning

Landvind

Fordobling af vindkapacitet

Kilder til figur 2, 3 og 4:

Data for historisk kapacitet: Energistyrelsens stamdataregister og Klimastatus- og fremskrivning 2023. Data for historisk elproduktion: Energinets

Energi Data Service. For yderligere informationer se data for ’Production and Consumption – Settlement’. Fremskrivninger: Klimafremskrivningen 2023, Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet.

Note:

Klimastatus og -fremskrivning 2023 er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledning af drivhusgasser samt energiforbrug og -produktion vil udvikle sig i perioden frem

mod 2035 under forudsætning af, at der ikke træffes yderligere politiske beslutninger). Det bemærkes, at der ifm. udarbejdelsen af Klimafremskrivning 2024 (KF24) er sendt et

forudsætningsnotat i høring, hvori det antages, at der i 2030 produceres 6,8 TWh mere el fra VE på land, end antaget i KF23

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den gode nyhed er, at branchen har masser af

projekter i deres pipeline, hvilket vil sige poten-

tielle projekter i støbeskeen. For eksempel har en

opgørelse fra Green Power Denmark vist, at 4.840

MW landvind, eller hvad der svarer til ca. 1.000 nye

vindmøller, enten er klar til behandling eller allerede

er i planlægning i landets kommuner.

I NEKST-arbejdsgruppen mener vi derfor, at

beslutningstagerne først og fremmest bør

understøtte en hurtigere realisering af de mange

projekter, der allerede er i pipeline. Enhver barrie-

re, vi fjerner, bør have en umiddelbar effekt.

Vi håber og tror på, at vores anbefalinger kan bidra-

ge til en hurtigere udbygning af VE på land – for det

har både Danmark, Europa og kloden brug for.

Samtidig håber vi, at vi med vores arbejde har bidra-

get til en mere oplyst og konstruktiv dialog om VE på

land. Alt for ofte bliver problemer og uenigheder talt

større, end de er eller behøver at være. For eksempel

gør både VE-opstillere og kommunerne allerede en

stor indsats for at skabe god dialog med VE-pro-

jekternes naboer, ligesom der ofte gøres en ekstra

indsats for naturen i og omkring projektområdet.

Kilde:

https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/nye-tal-opstillere-klar-til-fordoble-vindkapaciteten-paa-land

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.2. Vi skal fjerne barriererne

for hurtig udbygning af VE

Udbygning af vedvarende energi på land er komplekst

og involverer mange forskellige aktører, regler og

processer, og der er desværre ikke bare én forklaring på,

hvorfor det ikke går hurtigere. Der er mange.

Når en kommune skal planlægge for et projekt, kan

en af årsagerne til forsinkelser være lokal modstand.

Hvis der ikke er lokal opbakning til VE-projektet,

kan det medføre kommunalpolitiske drøftelser om

hensigtsmæssigheden af projektet, og alt efter

omstændighederne kan det forsinke eller skrinlægge

projektet.

I NEKST-arbejdsgruppen mener vi derfor, at både

kommune og opstiller bør søge tidlig dialog med

lokalsamfundet.

Når den kommunale planlægning til fordel for

et projekt påbegyndes er der desuden behov for

ganske tidligt at være i dialog med netvirksomheden

om mulighederne for tilslutningspunkt til elnettet.

Den tidlige dialog mellem opstiller og netvirksomhed

er vigtig, fordi det er afgørende for, hvordan og

hvornår et givent anlæg kan idriftsættes. Sker denne

afklaring for sent i processen, risikerer det at føre

til projektforsinkelser- og fordyrelser. I værste fald

har udvikler og kommune brugt ressourcer på at

planlægge for anlæg, som ikke kan realiseres.

I NEKST-arbejdsgruppen mener vi derfor, at det

er vigtigt, at opstiller har en tidlig og parallel

dialog med netvirksomheden for at undgå

flaskehalse.

Det er desuden afgørende for et VE-projekts

realisering, at det kan tilsluttes elnettet hurtigt, og

derfor har vi i arbejdsgruppen også set på tiltag

herfor. Herudover har vi ikke beskæftiget os med

problemstillinger vedr. elnettet, fordi der er nedsat

en særskilt NEKST-arbejdsgruppe herom. Vi ser

frem til at følge arbejdet i arbejdsgruppen

Hurtigere

udbygning af elnettet.

Hurtigere processer og samarbejde

mellem VE-myndigheder

I NEKST-arbejdsgruppen er vi dykket helt ned i den

proces, et VE-projekt skal igennem fra idé til realise-

ring. Vi har gennemgået projekter og haft dialog med

relevante aktører, og det står klart, at der særligt i

myndighedsbehandlingen af et VE-projekt kan opstå

forsinkelser.

Myndighedsprocessen varierer dog fra projekt til projekt,

da processen bl.a. afhænger af projektets størrelse og

geografiske placering, lokalpolitiske forhold, kommu-

nens ressourcer til at sagsbehandle projektet hurtigt og

korrekt, samt om myndighedstilladelserne til projektet

bliver påklaget og i sidste ende hjemvist til fornyet

sagsbehandling i kommunen. Derudover afhænger

processen af nettilslutningen, herunder dialog med

netvirksomheden mhp. procesplanlægning, valg af

tilslutningspunkt og indgåelse af tilslutningsaftale.

Figur 5 illustrerer myndighedsprocessen for opstilling

af VE; fra idé til realisering. Myndighedsprocessen

for VE foregår parallelt i det omfang, det er muligt, og

hvor bygherren er indstillet på at anvende ressourcer

til parallelle forløb. Processen består af flere trin, hvor

forskellige aktører som fx borgere, opstiller, kommune,

netvirksomhed og andre relevante statslige myndighe-

der kan være involveret. Det betyder også, at der er flere

steder i processen, hvor der kan opstå barrierer, som

fører til forsinkelser.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 5: Illustration på myndighedsprocessen for VE-projekter, fra initiativ til idriftsættelse

Kommune

Opstiller

Statslig myndighed

Netvirksomhed

Mere sol og vind på land

Offentlig høring

Planvedtagelse og §

25-tilladelse

Etablerings- og

tilslutningstilladelser

Udvælgelse af proces

Plan- og miljøproces

VETO

KLAGE

•

Kommunen kan vedtage planforslagene

samt meddele opstilleren en §

25-tilladelse til projektet.

•

Kommunen sender udkast til

§25-tilladelse samt forslag til hhv.

lokalplan og kommuneplantillæg med

tilhørende miljøvurderinger i høring.

Kommunen kan afholde borgermøder

som del af høringsprocessen.

•

Indledende dialog mellem opstiller

om mulighederne for opstart af

planlægning for det ønskede VE-

projekt.

•

Kommunen udarbejder forslag til

kommuneplantillæg og lokalplan.

Det er ligeledes kommunens opgave

at udarbejde en miljøvurdering af

planlægningen.

Kommunen meddeler byggetilladelse

og ibrugtagningstilladelse.

•

Kommunen varetager dialog med

andre berørte myndigheder og

foretager en afgrænsning af, hvad

miljøkonsekvensrapporten skal

omhandle.

Kommunen behandler de indkomne

høringssvar og tager stilling til, om

der skal ske ændringer i projekt og/

eller planlægning. Dertil udarbejdes

sammenfattende redegørelse/

begrundet konklusion.

Kommunen gennemfører en

indkaldelse af ideer og forslag til

ændringer af kommuneplanen,

hvis der er tale om nye områder til

vindmøller eller solcelleanlæg. Der

kan også i andre tilfælde påbegyndes

borgerinddragelse, og opstiller deltager

ofte aktivt.

•

Kommunen udarbejder et

udkast til §25tilladelse efter

miljøvurderingsloven på baggrund af

miljøkonsekvensrapporten. Tilladelsen

indeholder kommunens begrundelse

for tilladelsen.

•

Opstiller holder offentligt møde,

hvor opstiller bl.a. skal orientere

om VE-ordningerne sammen med

Energistyrelsen.

•

Indledende dialog med kommune

om mulighederne for opstart af

planlægning for det ønskede VE-

projekt.

•

Opstiller og dennes rådgiver udarbejder

miljøkonsekvensrapporten, som

belyser hvilke konsekvenser projektet

vil have for miljøet.

•

Indledende dialog med netvirksomhed

om muligheder for nettilslutning,

screening af forskellige muligheder,

valg af tilslutningspunkt.

•

Energistyrelsen orienterer

lokalsamfundet om VE-ordningerne.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan

nedlægge veto mod planforslag, hvis

det strider imod nationale interesser

(fx natur- og landskabsinteresser samt

hensynet til kirker).

•

Klager oprettes hos det relevante

klagenævn, som herefter skal træffe

afgørelse i sagen inden for 6 måneder.

•

Opstiller indhenter alle øvrige

tilladelser, der er nødvendige

for at realisere projektet (fx

byggetilladelse, evt. dispensationer,

etableringstilladelse,

produktionstilladelse,

tilslutningstilladelse) fra kommunen,

Energistyrelsen, Trafikstyrelsen (alene

ved vindmøller) og netvirksomheden.

Energistyrelsen meddeler

etableringstilladelse og

produktionstilladelse.

•

Energistyrelsens afgørelser kan

påklages til Energiklagenævnet. En

klage har ikke opsættende virkning,

med mindre nævnet bestemmer andet.

•

Trafikstyrelsen godkender

luftfartsanmærkning (vindmølle).

•

Netvirksomheden har dialog med

opstiller om nettilslutning.

Netvirksomheden meddeler

tilslutningstilladelse.

•

Statslige myndigheder

som eksempelvis Plan- og

Landdistriktsstyrelsen udtaleler sig,

hvis der fraviges fra Natura2000-

beskyttelse eller beskyttelse af bilag

IV-arter.

•

Indledende dialog med opstiller

om mulighederne for nettilslutning,

screening af forskellige muligheder,

valg af tilslutningspunkt.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Planlægnings- og miljøtilladelsesprocessen er en

væsentlig del af kommunernes myndighedsbehand-

ling af VE-projekter. Det kan give forsinkede proces-

ser, hvis der er kapacitetsudfordringer i kommunen

ift. planlægningsprocessen, hvor VE-anlæg skal

prioriteres ift. andre projekter, som kan have større

lokalpolitisk interesse. Vi kan i arbejdsgruppen

konstatere, at særligt miljøtilladelserne kan tage

uforholdsmæssig lang tid, hvilket primært skyldes,

at der mangler opdaterede og operationelle

vejledninger mv. til miljøvurderingerne. Det gør det

vanskeligt for kommuner såvel som opstillere at

leve op til de komplekse miljøregler og høje krav om

grundig og veldokumenteret undersøgelse og vurde-

ring af komplekse natur- og miljøproblemstillinger.

Manglende vejledninger til miljøvurderinger øger

sagsbehandlingstiden i kommunerne og fører til

flere fejl i afgørelserne, bl.a. fordi kommunerne har

vanskeligt ved at definere kravene til miljøvurderin-

gernes indhold.

I NEKST-arbejdsgruppen mener vi, at der

skal igangsættes en fokuseret indsats med

at udarbejde og opdatere vejledninger mv. til

miljøvurderingerne i overensstemmelse med

EU-reguleringen på miljø- og naturområdet. Det

er afgørende for hastigheden i myndighedspro-

cessen.

En anden væsentlig barriere for myndighedsprocessen,

særligt planlægnings- og miljøtilladelsesprocessen,

er, at der er akut knaphed på de rette kompetencer på

arbejdsmarkedet – og det gælder for såvel offentlige

som private aktører. Mange kommuner oplever derfor,

at de mangler sagsbehandlere med den rette specia-

liserede juridiske og tekniske viden til at myndigheds-

behandle VE-projekterne. Særligt oplever kommunerne

problemer med at kunne rekruttere miljøvurderings-

medarbejdere – en udfordring, som kan konstateres

på tværs af aktørerne indenfor området. Knaphed på

de relevante kompetencer på arbejdsmarkedet skaber

flaskehalse for fremdriften af VE-udbygningen grundet

lange sagsbehandlingstider hos kommunerne og

unødvendigt mange omkostninger for opstillerne, der

ansøger om VE-projekter, og deres rådgivere.

Der er desuden stor forskel på, hvor mange VE-projek-

ter hver kommune behandler, og dermed forskel på

erfaringer og kompetencer på tværs af kommunerne.

For eksempel er 75 pct. af VE-udbygningen i de

seneste to år sket i blot 11 kommuner. I kortene

nedenfor vises den samlede installerede VE-kapacitet

fordelt på kommuner. En del af løsningen på kompe-

tenceknapheden kan være opkvalificering og efterud-

dannelse, samt øget understøttelse af kommunerne

og mulighed for mere fleksible samarbejdsformer

mellem kommunerne.

Figur 6: Kapacitet af opstillet vedvarende energi pr. kommune

Note: Opgjort pr. oktober 2023

Kilde: www.sologvindinfo.dk

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I NEKST-arbejdsgruppen mener vi, at kom-

petenceknapheden i kommunerne skal løses

her og nu. Der er behov for konkrete løsninger

med hurtig effekt frem for reformer med lange

udsigter.

Efter planlægningen er vedtaget, og miljøtilla-

delserne er meddelt, er det muligt at klage over

vedtagelsen af planer og udstedelse af tilladelser

inden for 4 uger. Klagenævnene behandler klager

over myndighedsafgørelser af betydning for solcelle

og vindmølleprojekter inden for et sagsbehand-

lingsloft på 6 måneder. I vores arbejde med at

identificere barrierer for hurtigere VE-udbygning,

er det blevet tydelig,t at klageprocessen kan føre

til væsentlige forsinkelser for et VE-projekt. Vi har

derfor i arbejdsgruppen valgt at fokusere på dette. Vi

har bl.a. haft et tæt samarbejde med Nævnenes Hus,

som oplyser, at klagenævnene tilsidesætter omkring

25 pct. af kommunernes afgørelser om VE-projekter,

der klages over. Det betyder, at klagenævnene finder,

at hver fjerde af kommunernes afgørelser vedr.

VE-projekter, som der blevet klaget over, ikke over-

holder loven. Ofte tilsidesætter nævnene afgørelser

som følge af, at reglerne bl.a. vedrørende habitat-,

fuglebeskyttelses- og vandrammedirektivet i gælden-

de lovgivning ikke overholdes. Når det sker, sendes

VE-projektet tilbage til genbehandling i kommunen,

mhp. at kommunen kan træffe en ny afgørelse. Når

et påklaget VE-projekt hjemvises til genbehandling i

kommunen starter myndighedsprocessen helt forfra,

hvilket trækker den samlede myndighedsbehandling

væsentligt ud.

I NEKST-arbejdsgruppen mener vi, at klagenæv-

nene skal have flere redskaber til at optimere

klageprocessen, så tvister mellem tilladelses-

myndigheden og borgere eller organisationer

ikke bliver et unødigt forsinkende led. Desuden

skal myndighederne have bedre rammer til at

kunne genbehandle hjemviste sager smidigt og

effektivt.

Mange af ovenstående udfordringer i myndighedsproces-

serne overlapper og skal ses i sammenhæng.

Arealanvendelse

En anden potentiel barriere for udbygningen af VE på

land er at finde egnede arealer at stille de nye anlæg

op på.

Danmarks samlede areal på 4,3 mio. hektar er

fordelt mellem ca. 2 pct. vådområder, 8 pct. natur

og stier, 11 pct. bebyggelse, 13 pct. skov og 65 pct.

landbrug. De senere år har Folketinget vedtaget en

række initiativer og tilsluttet sig en række internati-

onale aftaler, der vil øge konkurrencen om arealerne

i Danmark kraftigt. Dette gælder ikke mindst de

indgåede politiske aftaler om forøgelse af VE og

natur på landjorden i Danmark, målet om udtagning

af 100.000 ha lavbundsjord og rejsning af 250.000

ha ny skov.

Hvis den samlede produktion fra VE på land skal

firedobles frem mod 2030, skønnes der at være

behov for et samlet areal svarende til ca. 26.000

ha til solceller (eksklusive taganlæg) og 28.500

ha til vindmøller

. Dette svarer til kun 2,1 pct. af

landbrugets samlede areal eller 1,3 pct. af Danmarks

samlede areal. Arealer kan desuden tjene mere end

én funktion, for eksempel vurderes det, at ca. 98

pct. af det nødvendige areal til vindmøller vil kunne

bruges til andre formål mellem møllerne

. Den tekno-

logiske udvikling medvirker desuden til at nedbringe

arealbehovet yderligere over tid.

I NEKST-arbejdsgruppen vurderer vi derfor, at

adgang til egnede arealer i Danmark ikke er den

primære barriere for den nødvendige udbygning

af VE på land. Det er derimod barriererne for en

klog og effektiv arealanvendelse og -planlæg-

ning, hvor VE og andre funktioner sameksisterer.

En del af løsningen kan være, at vi i højere grad

planlægger efter multifunktionel arealanvendelse,

så det samme areal kan tjene mere end ét formål ad

gangen, og at vi i den forbindelse giver VE-projekter

særligt gunstige vilkår. Arbejdsgruppen mener, at

dette kan ske uden at gå på unødigt kompromis med

hensyn til natur og biodiversitet.

Kilde: Energistyrelsen. I 2023 fylder VE på land ca. 20.000 ha, og der vil ifølge estimatet således være behov for at tilvejebringe ca. 34.500 nye ha til VE, hvis

elproduktionen fra landvind og sol skal firedobles i 2030. FiredoblingenSkønnet for arealbehov ved en firedobling frem mod 2030 for landvind og sol antager en

kapacitetsfordeling, som er baseret på Analyseforudsætninger til Energinet 2023.

Kilde: Energistyrelsen. Forudsætningen for at ca. er 98 pct. af arealet mellem vindmøller kan bruges til anden arealanvendelse er baseret på et

kvantificeredekvantificeret eksempel for firedoblingen af VE frem mod 2030.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EKSEMPEL PÅ ET VE-PROJEKT MED MULTIFUNKTIONEL

AREALANVENDELSE

Better Energys energipark ved Viuf og Håstrup i Kolding og Vejle Kommune har et samlet areal på ca. 347

ha. Det samlede solceller-areal er på ca. 218 ha, og de resterende ca. 129 ha er udlagt til naturmæssige og

rekreative formål til gavn for den lokale biodiversitet og friluftsliv. De naturmæssige og rekreative initiverne

i projektet består af:

•

Etablering af 2 nye større sammenhængende naturområder på i alt 80 ha (på tidl. landbrugsjord).

Genåbning og genslyngning af cirka 3 km rørlagt vandløb.

Udgravning af ca. 15 nye vandhuller samt udlæg af 3 nye større vådområder.

Særligt fokus på løvfrøen, der findes i området.

Opkøb af ca. 20 ha gammel fredskov, der udlægges til biodiversitetsskov.

Etablering af ca. 10 km nye vandrestier i området.

Rekreative faciliteter såsom shelterplads, madpakkehus, udsigtstårne og bordebænkesæt.

Hegnede hundeområder, hvor hunde kan luftes frit.

Etablering af fodgængertunnel under trafikeret hovedvej, der sikrer adgang til parken.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Allerede i dag gøres der ofte en særlig indsats for

naturen i forbindelse med VE-projekter, hvilket arbejds-

gruppen mener, er prisværdigt og bør anerkendes og

understøttes af beslutningstagerne. Alligevel vil udbyg-

ningen af VE-anlæg og el-infrastruktur i den hastighed

og i det omfang, som danske og europæiske VE- og

klimamål påkræver, uundgåeligt påvirke miljø og natur

i de områder, hvor udbygningerne finder sted.

NEKST-arbejdsgruppen mener derfor, at udbyg-

ningen af VE og naturbeskyttelsesindsatsen

skal tænkes sammen, så begge mål fremmes

samtidigt.

Desuden påpeger vi i arbejdsgruppen, at opstillingen

af VE vil blive lettere og kan foregå hurtigere, hvis rege-

ringen samtænker og tager initiativ til at øge andelen

af natur i Danmark. Påvirkningen af natur og arter fra

nye VE-anlæg vil blive relativt mindre, hvis beslutnings-

tagerne øger arealet og/eller kvaliteten af lignende

naturområder og -typer andre steder. Udpeges sådan-

ne områder på forhånd, bliver det også nemmere for

udviklerne at identificere egnet erstatningsnatur som

kompensation for en eventuel påvirkning fra projektet,

hvilket vil være en nødvendig forudsætning for vores

anbefaling 3.2 om en naturgenopretningsfond samt

4.1 og 4.2 om implementering af EU’s nødforordning

om VE hhv. VEIII-direktivet.

Udfordringer med at sikre den lokale opbakning til

VE-projekter kan opstå allerede i planlægningsfasen,

når der inviteres til borgermøder, eller når projektet

bliver annonceret. Modstanden kan også komme til

udtryk gennem klager, når en kommune har givet tilla-

delse til et VE-projekt. Den lokale modstand kan blandt

andet opstå, hvis borgerne ikke kan se værdien af at bo

tæt på VE-anlæg, eller hvis borgerne er bekymrede for,

at anlæggene vil ødelægge miljø- og biodiversiteten i

lokalområdet. Derudover kan der i nogle lokalområder

herske mistillid til processerne, hvor borgere kan have

en følelse af ikke at blive inddraget nok.

Det kan også skabe utryghed blandt både opstillere,

kommuner og lokalbefolkning, at der ikke er klarhed

om, hvilke regler der danner rammerne omkring VE-ud-

bygningen i den enkelte kommune.

I NEKST-arbejdsgruppen mener vi derfor, at der

skal sikres fuldkommen transparens og ensar-

tethed omkring regler og vilkår, når der stilles

vindmøller og solceller op.

Lokal opbakning

Det skal være attraktivt for lokalbefolkningen, at der

stilles vedvarende energi op i lokalområdet, som

bidrager til vores alle sammes grønne omstilling.

Derfor skal den hurtige udbygning af VE på land

afstemmes med lokale behov, rekreative formål,

natur- og miljøhensyn mv., som er vigtigt for det nære

lokalsamfund, hvor VE-projektet skal opstilles. VE-op-

stillerne og kommunerne gør meget for at understøtte

den lokale opbakning og sikre, at VE-projektet flugter

med lokale ønsker i så vid udstrækning som muligt,

da det både er i opstillerens og kommunens interesse.

Selvom en undersøgelse viser, at der er stor opbakning

blandt danskerne til, at vedvarende energi udbygges

hurtigst muligt

, kan manglende lokal opbakning i

enkelttilfælde godt være en barriere for udbygningen.

Kilde:

https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/krig-ukraine-goer-danskerne-varme-paa-groen-energi

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger

Vi er i NEKST-arbejdsgruppen

Mere sol og vind på land

klar med 27 konkrete anbefalinger til, hvordan vi hurtigt

og effektivt udbygger mere vedvarende energi på land.

Anbefalingerne er kategoriseret efter tre overordnede

temaer, som arbejdsgruppen har fokuseret på, da det

særligt er inden for disse temaer, at løsningerne på

de grønne barrierer for VE på land skal findes. I vores

arbejde har vi for hver mulig anbefaling afvejet dels

den forventede effekt af tiltaget og dels omfanget af

den politisk og administrativ handling, som implemen-

teringen af anbefalingen ville forudsætte.

I oversigten nedenfor fremgår overskriften på alle vo-

res anbefalinger samt implementeringsstatus for hver

anbefaling. Som det fremgår, er enkelte anbefalinger

allerede under implementering, fordi vi løbende har

afleveret vores anbefalinger til regeringen.

I NEKST-arbejdsgruppen mener vi, at der bør

være løbende opfølgning på implementeringen

af NEKST-anbefalingerne samt, at regeringens

grønne udvalg løbende bør monitorere udviklin-

gen i opsætningen af VE på land.

I matrixen er hver anbefalings nummer indplaceret

pba. vores vurdering af effekt overfor omfang af

nødvendig politisk handling. Anbefalingerne i venstre

halvdel af matrixen er ”lavthængene frugter”, der er

realtivt nemme at implementere. Anbefalingerne i

øverste kvadrat til højre forudsætter en større indsats,

men har til gengæld også større forventet effekt for

udbygningen af VE.

Hver anbefalings indhold, forventede effekt og imple-

menteringsstatus uddybes i rapportens kapitel 3.

Figur 8. Anbefalingernes effekt på udbygningen af VE ift. omfang af nødvendig

politisk handling ved implementering

Høj

7.2

4.1 & 4.2

4.3

3.2 - 3.4

3.1

2.2

Effekt ift. hurtig udbygning af VE

7.1

2.3

6.1 - 6.3

4.4 & 4.5

2.4

1.1

5.6

3.5

1.2

5.1 - 5.3

2.1

5.4

5.5

Lav

Omfang af nødvendig politisk handling

Høj

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 9. Overblik over anbefalinger og deres implementeringsstatus

Lokal opbakning

1: Ensartede rammer på tværs af kommuner

1.1: Gennemsigtighed om lokale gevinster ved opstilling af VE på land

1.2: Én betalingsordning til kommunerne

2: Det skal være mere attraktivt for lokalsamfundet at lægge areal til VE

2.1: Fremrykkelse af grøn pulje

2.2: Øget økonomisk incitament for opstilling af VE

2.3: Aftale med kommuner om VE-forpligtigelse

2.4: Frivillig aftalebaseret salg af elektricitet fra VE-anlæg til naboer

Arealer

3: Flerudnyttelse af arealer og naturhensyn

3.1: National pulje for naturbeskyttelse og naturgenopretning

3.2: Vindmøller i ny produktions- og klimaskov

3.3: Vindmøller i skove med lav biodiversitet

3.4: Midlertidig undtagelse fra skovbyggelinjen for VE ved skove med lav biodiversitet

3.5: Mest mulig klimaværdi på lavbundsjorder

Hurtigere processer

4: Nye muligheder fra EU og større myndighedskompetencer

4.1: EU’s nødforordning som overgang til VEIII-direktivet

4.2: Udpegning af fremskyndelsesområder for VE og el-infrastruktur via VEIII-direktivet

4.3: Prioritering mellem VE-projekter i myndighedsbehandlingen

4.4: Mere fleksible kommunale samarbejdsformer

4.5: Et styrket VE-rejsehold

5: Bedre vejledningsindsats på miljøområdet

5.1: Brugbare vejledninger til miljøvurderingsloven

5.2: Vejledning om undtagelsesbestemmelser

5.3: Vejledningen om afværge- og kompensationsforanstaltninger

5.4: Bedre forvaltningsplaner for bilag IV-arter

5.5: Bedre vejledningen om udledning af forurenende stoffer og vandkvalitetskrav

5.6: Obligatorisk aflevering og offentliggørelse af indsamlet data

6: Effektiv proces i klagesagsbehandlingen

6.1: Frister for endelige klager og oplysninger

6.2: Direkte og transparent kommunikation ved behandling af klager

6.3: Fokus på klagen, ikke sagen

7: Bedre proces for hjemviste VE-sager

7.1: Forkortet høringsperiode ved genbehandling af miljøvurderinger

7.2: VE-opstillere bør ikke ”starte forfra”, når en sag bliver hjemvist

Mere sol og vind på land

Der udestår politisk

stillingtaget til anbefalingen /

implementeringsmuligheder afdækkes

Forberedende arbejde igangsat /

alternativt tiltag med samme formål

igangsat

Der fremsættes lovforslag / der er

indgået politisk aftale / anbefalingen

implementeres

Anbefalingen er implementeret

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.4. Arbejdsgruppens produkter

Ud over vores anbefalinger til regeringen, har vi i

arbejdsgruppen også valgt at udarbejde og lancere

to selvstændige produkter.

Myte: ”Vi har slet ikke brug for at opstille mere

vedvarende energi”

NEKST allierede sig med DTU i myten om, at vi ikke

har brug for mere VE. Danskerne har de seneste

år været vidne til, at der har været opstillet en

masse vedvarende energi både på land og på vand,

hvilket kunne lede den enkelte til at tænke, at vi

kommer til at producere rigeligt med grøn strøm

indenfor en overskuelig fremtid, men det er ikke

tilfældet. I Danmark producerede vind- og solkraft

21,2 terawatt-timer i 2022, hvilket svarer til 60 pct.

af det danske elforbrug. Vi er altså ikke helt i mål

endnu, og det betyder, at vi skal opskalere vores

produktion, hvis vi skal kunne følge med den grønne

omstilling.

Myte: “Produktion af vedvarende energi er meget

billigere ude på havet end på land”

Sammen med VidenOmVind har vi kigget på prisen

på havvind og landvind. I takt med at prisen for grøn

strøm fra havmøller er faldet betydeligt de seneste

år, er prisforskellen til landvind blevet mindre.

Kigger vi på LCOE-beregningen fra Energistyrelsen,

ser vi, at produktionsomkostninger af el fra landvind

frem mod 2030 er omtrent 30 pct. billigere end hav-

vind. Vindmøller på land producerer i gennemsnit

lidt mindre strøm end vindmøller på havet, men

etableres og driftes på den anden side med lavere

investerings- og vedligeholdelsesomkostninger. Der-

for er elproduktion fra landvindmøller faktisk i

sidste ende billigere end fra havvindmøller.

Mytedræberne

Vi har i samarbejde med Danmarks Naturfrednings-

forening, WWF, Viden om vind og andre aktører

udarbejdet en række videoer til deling på sociale

medier, som har til formål at aflive nogle af de my-

ter, som florerer i samfundet om landvindmøller og

solceller. Formålet er at understøtte lokal opbakning

til VE-projekter og forebygge, at projekterne bliver

forsinkede eller helt afbrudt.

Myte: ”Vindmøller og solceller ødelægger

biodiversiteten og naturen”

NEKST og Danmarks Naturfredningsforening har

sammen kigget på biodiversitet og VE på land.

Naturen og biodiversiteten er mange steder på tilba-

getog, og derfor er det helt afgørende, at vi passer

ordentligt på den. Der er en række hensyn at tage,

hvis virksomhederne har planer om at opstille ved-

varende energi på land. Vi ser ind i en fremtid, hvor

biodiversitet og VE skal leve side om side, hvilket de

heldigvis kan, hvis vi tager de rette hensyn.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Myte: ”Størstedelen af danskerne er imod opsætning

af flere vindmøller”

Sammen med Brian Vad Mathiesen fra Aalborg

Universitet, har vi set på lokal opbakning, når det

kommer til VE-projekter på land. Vi har de seneste

år været vidne til en fortælling i medierne om

stigende vindmølleprotester, men selvom der har

været enkelte uenigheder om individuelle projekter,

viser det sig, at flertallet af danskerne er bag den

grønne omstilling. En undersøgelse foretaget af

Aalborg Universitet viser, at 74 procent af de i alt

4.000 adspurgte danskere bakkede op om flere

vindmøller i deres kommune, mens kun 3,6 procent

og 4,3 procent var uenige eller helt uenige. Når det

lykkedes at sætte VE-anlæg op, er det ofte fordi, at

kommuner og lokale samfund indgår i et samarbej-

de. Når anlæggene endeligt er sat op, er klagerne

ganske få.

Se alle videoerne

her.

Den gode VE-ansøgning

Vi har derudover, i samarbejde med KL, Green Power

Denmark og en række kommuner og myndigheder,

udarbejdet en skabelon til den gode VE-ansøgning,

som kommunerne kan bruge som inspiration til,

hvordan de kan skabe høj kvalitet og ensartethed i

de projektansøgninger de modtager. VE-opstillerne

kan også bruge skabelonen som tjekliste over, hvad

de skal have styr på, inden de ansøger. Formålet

er at understøtte hurtigere og bedre processer for

VE-projekterne.

Find skabelonen til den gode VE-ansøgning

her.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Uddybning af anbefalinger

Tema: Lokal opbakning

Indsatsområde 1: Ensartede rammer på tværs af kommuner

Anbefaling 1.1: Gennemsigtighed om lokale gevinster ved opstilling af VE på land

Anbefaling 1.2: Én betalingsordning til kommunerne

Indsatsområde 2: Det skal være mere attraktivt for lokalsamfundet at lægge areal til VE

Anbefaling 2.1: Fremrykkelse af grøn pulje

Anbefaling 2.2: Øget økonomisk incitament for opstilling af VE

Anbefaling 2.3: Aftale med kommuner om VE-forpligtigelse

Anbefaling 2.4: Frivillig aftalebaseret salg af elektricitet fra VE-anlæg til naboer

Tema: Arealer

Indsatsområde 3: Flerudnyttelse af arealer og naturhensyn

Anbefaling 3.1: National pulje for naturbeskyttelse og naturgenopretning

Anbefaling 3.2: Vindmøller i ny produktions- og klimaskov

Anbefaling 3.3: Vindmøller i skove med lav biodiversitet

Anbefaling 3.4: Midlertidig undtagelse fra skovbyggelinjen for VE ved skove med lav biodiversitet

Anbefaling 3.5: Mest mulig klimaværdi på lavbundsjorder

Tema: Hurtigere processer

Indsatsområde 4: Nye muligheder fra EU og større myndighedskompetencer

Anbefaling 4.1: EU’s nødforordning som overgang til VEIII-direktivet

Anbefaling 4.2: Udpegning af fremskyndelsesområder for VE og el-infrastruktur via VEIII-direktivet

Anbefaling 4.3: Prioritering mellem VE-projekter i myndighedsbehandlingen

Anbefaling 4.4: Mere fleksible kommunale samarbejdsformer

Anbefaling 4.5: Et styrket VE-rejsehold

Indsatsområde 5: Bedre vejledningsindsats på miljøområdet

Anbefaling 5.1: Brugbare vejledninger til miljøvurderingsloven

Anbefaling 5.2: Vejledning om undtagelsesbestemmelser

Anbefaling 5.3: Vejledningen om afværge- og kompensationsforanstaltninger

Anbefaling 5.4: Bedre forvaltningsplaner for bilag IV-arter

Anbefaling 5.5: Bedre vejledningen om udledning af forurenende stoffer og vandkvalitetskrav

Anbefaling 5.6: Obligatorisk aflevering og offentliggørelse af indsamlet data

Indsatsområde 6: Effektiv proces i klagesagsbehandlingen

Anbefaling 6.1: Frister for endelige klager og oplysninger

Anbefaling 6.2: Direkte og transparent kommunikation ved behandling af klager

Indsatsområde 7: Bedre proces for hjemviste VE-sager

Anbefaling 7.1: Forkortet høringsperiode ved genbehandling af miljøvurderinger

Anbefaling 7.2: VE-opstillere bør ikke ”starte forfra”, når en sag bliver hjemvist

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Uddybning af

Lokal

anbefalinger

opbakning

Tema:

Tema: Lokal opbakning

Indsatsområde 1: Ensartede rammer på tværs af kommuner

Anbefaling 1.1: Gennemsigtighed om lokale gevinster ved opstilling af VE på land

Anbefaling 1.2: Én betalingsordning til kommunerne

Indsatsområde 2: Det skal være mere attraktivt for lokalsamfundet at lægge areal til VE

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indsatsområde 1: Ensartede rammer på tværs af kommuner

Anbefaling 1.1: Gennemsigtighed om lokale gevinster ved opstilling af VE på land

Problem:

I dag anses de lovpligtige VE-kompensationsordninger som minimumskrav, men der er risiko for, at der

ikke er ensartede rammer for gevinster til lokalbefolkningen på tværs af kommuner ved VE-opstilling. Opstillere

bliver ofte mødt af yderligere krav om gevinster, hvilket kan forsinke processen. Derudover skaber det usikkerhed

og utryghed blandt både opstillere, kommuner og lokalbefolkning, at der ikke er klarhed om, hvilke regler, der danner

rammerne omkring VE-udbygningen i den enkelte kommune.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at

der skabes et klart regelsæt/rammer, der sikrer

ensartethed i behandlingen af disse sager – i hele

landet. Mere gennemsigtighed om lokale gevinster

vil give lokalbefolkning indsigt i, hvad der kan gives

i gevinst og dermed mere tryghed i processen. For

kommunerne vil det betyde klarhed i regelgrundlaget,

da det så bliver eksplicit, hvad kommunerne som

myndighed må inddrage som saglige/lovlige hensyn i

planlægningsprocessen. For opstillere vil det betyde, at

de vil blive mødt af et klart regelsæt/rammer, der sikrer

ensartethed i behandlingen af VE-projekter.

Effekt:

Opstillerne vil ikke blive mødt af særkrav,

kommunernes myndighedsbehandling bliver entydig,

og lokalbefolkningen ved, hvad de er berettiget til.

Dette forventes at understøtte den lokale opbakning

og realisering af VE-projekter.

Implementeringsstatus:

Anbefalingen er under implementering. Med den politiske aftale

Klimaaftale om mere

grøn energi fra sol og vind på land 2023

er aftalepartierne enedes om, at de lovgivningsmæssige rammer for

kommunale særaftaler tydeliggøres og, at der igangsættes en øget vejledningsindsats, der klarlægger, hvilke lovlige

planlægningsmæssige hensyn som kan varetages i forbindelse med opstillingen af VE.

Anbefaling 1.2: Én betalingsordning til kommunerne

Problem:

Der findes to obligatoriske ordninger for tilskud til naboer og lokalområdet, grøn pulje og VE-

bonusordningen, men derudover findes der mange forskellige kommunale særkrav. Der findes således i dag ikke

én samlet og standardiseret model for VE-opstillernes bidrag til kommuner og lokalsamfund, hvilket mindsker

gennemsigtigheden om mulighederne for gevinster til borgere og lokalsamfund.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at der

skabes en standardiseret model for VE-opstillernes

bidrag til kommunerne for at sikre transparens

for både borgere og VE-opstillere. Ordningen skal

indrettes fleksibelt; bl.a. skal kommunerne have

et råderum til at fordele økonomiske midler til

lokalsamfundet.

Effekt:

Simplere og mere klare rammer for gevinster,

der skal understøtte lokal opbakning, kan fremme

tempoet i VE-udbygningen.

Implementeringsstatus:

Med den politiske aftale

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

imødekommes anbefalingen delvist i og med initiativerne om lokale særkrav, som bl.a. har til hensigt at øge

transparensen. I aftalen fremgår det desuden, at man vil følge op på anbefalinger fra NEKST

Mere sol og vind på

land.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indsatsområde 2: Det skal være mere attraktivt for

lokalsamfundet at lægge areal til VE

Anbefaling 2.1: Fremrykkelse af grøn pulje

Problem:

Grøn pulje forvaltes kommunalt til lokale projekter efter ansøgning fra lokalbefolkningen, men da

gevinsterne tidsmæssigt kommer på bagkant af anlægsprocessen, virker puljen ikke fuldt ud efter hensigten.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at grøn

pulje fremrykkes, for at sikre lokalbefolkningens

accept og opbakning til VE-udbygningen, så de

planlagte lokale gevinster fra puljen præsenteres

samtidigt med lokalplan for VE-anlæg.

Effekt:

Lokalbefolkningen kan inddrages tidligere,

hvis grøn pulje fremrykkes til at blive præsenteret

samtidigt med at lokalplanen præsenteres for

projektet. Den tidligere inddragelse kan bidrage til

den lokale opbakning til VE-projekter og dermed

fremskynde udbygningen af VE i Danmark.

Implementeringsstatus:

Anbefalingen er afleveret til regeringen. I

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind

på

land 2023 enedes aftalepartierne om følgende justeringer af grøn pulje fremgår:

•

Opstillerne får mulighed for at indbetale til grøn pulje i årlige rater, f.eks. over 5-10 år.

Grøn pulje kan deles på tværs af nabokommuner, som kan være aktuelt, når et vedvarende energianlæg opstilles

nær en kommunegrænse.

Forbedre mulighederne for, at dialog om midler fra grøn pulje kan igangsættes samtidigt med lokalplanen for

anlæggene, ved at vejlede kommunerom praksis og muligheder herfor.

Anbefaling 2.2: Øget økonomisk incitament for opstilling af VE

Problem:

I dag udlignes kommunernes skatteindtægter fra grundskyld fra VE-anlæg beliggende i deres kommune.

Dette betyder, at kommunerne ikke får de fulde skatteindtægter fra VE-anlæg, hvilket kan give mindre incitament til

at udpege arealer til VE-anlæg. Indtægter fra selskabsskat bør ligeledes tilgå den kommune, som huser VE-anlæg. I

dag kan reglerne indebære, at kommuner med VE-anlæg ikke får del i selskabsskatten fra disse anlæg. Det kan være,

når VE-anlægget er ejet af et selskab, som er registreret i en anden kommune og ikke har beskæftigede personer på

energianlæggets adresse.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler derfor, at

udligning af indtægter for grundskyld fra VE-anlæg

skal undtages, så gevinsterne forbliver i de kommuner,

hvor anlæggene er placeret. Arbejdsgruppen

anbefaler ligeledes, at selskabsskatten skal følge

tilladelsen og blive i kommunen, hvor VE-anlægget

opstilles – ikke hvor opstillervirksomheden har

adresse. Derudover bør gevinsterne fra VE-anlæg

holdes separat fra kommunal økonomi, eventuelt med

øremærkning, f.eks. inden for naturgenopretning.

Effekt:

Hvis kommunerne beholder en større andel af

skattemæssige indtægter for de VE-anlæg, der bliver

opstillet i deres kommune, må der forventes at være

et større økonomisk incitament for kommunerne til at

etablere VE inden for kommunegrænsen.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 2.3: Aftale med kommuner om VE-forpligtigelse

Problem:

Det er som udgangspunkt kommunerne, der planlægger for VE på land. Derfor er kommunerne afgørende

for hastigheden og udbygningen af VE på land. Lokalpolitiske hensyn kan dog stå i vejen for, at kommunerne samlet

set planlægger for tilstrækkelig VE-udbygning til, at Danmark kan firedoble produktionen af el fra VE på land.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler derfor,

at kommunerne forpligtes til at planlægge for

mere etablering af sol og vind på land for at nå den

tilstrækkelige udbygning.

Aftalen kan have form af en samarbejdsaftale mellem

regeringen og KL, hvor parterne enes om at sikre

rammer, der muliggør en firedobling af elproduktionen

fra VE på land frem mod 2030. Aftalen bør omfatte

konkrete målsætninger (hvad der måles på) samt

opfølgningsmekanismer (hvordan der følges der

op). Målsætningen kan fx baseres på vedtagne

lokalplaner for opstillingen af VE-anlæg, opgjort efter

andel af kommunens areal og/eller efter forventet

elproduktion.

Effekt:

En forpligtende aftale kan øge incitamentet

i de enkelte kommuner til i tide at planlægge for

tilstrækkelige arealer til udbygning af VE til, at vi kan

firedoble elproduktionen fra VE på land. Den endelige

effekt vil afhænge dels af aftalens ambitionsniveau

og dels af regeringens, KL’s og kommunernes villighed

til at levere.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

Anbefaling 2.4: Frivillig aftalebaseret salg af elektricitet fra VE-anlæg til naboer

Problem:

Det er i dag ikke muligt at tilbyde aftalebaseret salg af elektricitet fra VE-anlæg til naboer til sol- og

vindanlæg på land som nabokompensation.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at

det skal være muligt for en VE-opstiller frivilligt

at tilbyde aftalebaseret salg af elektricitet fra

VE-anlæg til anlæggenes naboer. Det kræver en

undtagelsesbestemmelse i Elforsyningslovens

leveringspligt.

Effekt:

Tiltaget kan øge den lokale opbakning til VE-

projekter og derved fremme udbygningen af VE-på

land.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I TYSKLAND FORPLIGTES DELSTATERNE PÅ AT

STILLE AREALER TIL RÅDIGHED FOR VINDMØLLER

Tyskland vil i 2032 dedikere 2 pct. af hele sit territorium til udvikling af vindenergi,

med et delmål på 1,4 pct. i 2027. De fastsætter også konkrete mål for hver delstat

pba. en nærmere analyse, således at for eksempel bystaterne ikke forventes at

levere samme andel af deres areal som store, tyndtbefolkede delstater.

Som opfølgning på initiativerne skal hver delstat aflevere en årlig rapport, og ministre

mødes to gange årligt for at tilpasse foranstaltninger og overvåge tilladelser.

Kilde:

https://www.bmwk.de/Redaktion/DE/Schlaglichter-der-Wirtschaftspolitik/2022/09/04-im-fokus.html

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tema: Lokal

opbakning

Tema:

Arealer

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indsatsområde 3: Flerudnyttelse af arealer og naturhensyn

Anbefaling 3.1: National pulje for naturbeskyttelse og naturgenopretning

Problem:

I Danmark findes der ikke en national naturkompensationsmodel. Implementeringen af VEIII-direktivet

forventes at medføre et behov for, at der bliver etableret en dansk model for en kompensationsfond, der modtager

økonomiske midler fra projekter, hvis påvirkning af naturtyper, økosystemer eller arter ikke kan afbødes på anden

vis. Midlerne bruges så til naturprojekter andetsteds end i projektets nærområde. Der er også generelle udfordringer

ved den nuværende tilgang i Danmark, herunder især at det i) kan være vanskeligt og tidskrævende at udpege

projektnære områder i samme kommune med passende erstatningsnatur (naturbeskyttelsesloven § 3 områder), og

ii) er vanskeligt at anvende habitatdirektivets undtagelsesbestemmelser, fordi der ikke i nærområdet kan henvises til

eksisterende natur i tilstrækkeligt omfang og af tilstrækkelig kvalitet til at sikre økologisk funktionalitet og levesteder

for særligt Bilag II og IV-arter.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at der

etableres en national pulje for naturbeskyttelse

og naturgenopretning til mitigering af miljø- og

naturpåvirkninger af nye VE-anlæg og den nødvendige

el-infrastruktur, sådan at økonomiske ressourcer til

kompensationsforanstaltninger kan anvendes mere

helhedsorienteret og målrettet mhp. at opnå den

størst mulige naturværdi for pengene.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der til formålet etableres

en fond, hvor en bygherre, der påvirker natur eller

biodiversitet, indbetaler et beløb, der modsvarer

prisen på at etablere erstatningsnatur med det

samme niveau af fremtidig økologisk funktionalitet,

til en økonomisk pulje, der anvendes til at etablere

store, sammenhængende arealer med vild natur

efter Biodiversitetsrådets anbefalinger. Puljen

kunne fx tage udgangspunkt i et ’økopoint-system’

efter tysk forbillede. Midlerne bør administreres af

NGO’er eller andre eksperter i implementering af

biodiversitetsforbedrende projekter.

Vi anbefaler dermed også, at anvisning af

erstatningsnaturen eller mitigerende indsatser for

et givet VE-projekt således ikke nødvendigvis skal

befinde sig geografisk i projektets nærhed eller i

samme kommune.

Effekt:

Ud over at muliggøre anvendelsen af de nye

muligheder i VEIII-direktivet, hvilket kan fremme

udbygningen af VE på land, kan en national pulje

også understøtte en samlet og helhedsorienteret

naturbeskyttelsesindsats, hvor de forskellige

aktørers ressourcer til at etablere erstatningsnatur

af naturpåvirkninger fra VE og el-infrastruktur

koncentreres. På den måde kan naturindsatsen

løftes fra det lokale, projektnære niveau til en samlet

national og strategisk indsats for at bevare og styrke

den danske natur og biodiversitet.

Via en sådan pulje og indsats vil det være muligt at

optimere indsatsen både for udpegning af passende

erstatningsnatur (§ 3-områder) og for forbedringer

af levebetingelserne for Bilag IV-arter, fx ved at

udlægge egnede arealer i tilknytning til eksisterende

Natura2000-områder.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 3.2: Vindmøller i ny produktions- og klimaskov

Problem:

Regeringen har en ambition om at rejse mere skov i Danmark og skriver følgende i sit regeringsgrundlag:

”Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark.”

Der

er endnu ikke truffet politisk beslutning om indhold og implementering af skovplanen. Den grønne trepart, der blev

annonceret den 14. oktober 2023 og skal konkludere senest i foråret 2024, skal også beskæftige sig med skov. Det

kan med fordel overvejes, om man i nogle af disse nye skovarealer samtidig kan stille vindmøller op mhp. effektiv

udnyttelse af Danmarks arealer. Man har eksempelvis god erfaring med at sætte vindmøller op i skove i Sverige.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at det

muliggøres og aktivt fremmes, at der etableres

VE ifm. rejsning af ny skov, hvor produktion og/

eller klimaeffekt er skovens hovedformål. Herunder

ved at kommunerne pålægges at planlægge efter

multifunktionel arealanvendelse ifm. skovrejsning,

således at der udpeges områder, hvor der på

samme sted kan rejses skov og stilles vindmøller

op. Begrænsningen til skove med produktion og/

eller klimaeffekt som hovedformål har til hensigt

at undgå, at der opføres VE ifm. rejsning af skove,

som etableres med fremme af biodiversitet som

hovedformål.

Effekt:

Kommunerne har i dag udpeget ca. 690.000

ha, svarende til 16 pct. af Danmarks areal, som

positivområder til skovrejsning – en delmængde af

disse arealer vil antageligvis kunne bruges til samtidig

skovrejsning og etablering af VE. Hvis det antages,

at der kan rejses både skov og vindmøller i 20 pct.

af de kommende nye skove, der skal rejses ifølge

regeringens målsætning (250.000 ha), kan der med

forslaget tilvejebringes 50.000 ha, hvor der kan rejses

vindmøller.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 3.3: Vindmøller i skove med lav biodiversitet

Problem:

I eksempelvis Sverige har man erfaring med at sætte vindmøller op i skove, mens det i Danmark som

udgangspunkt ikke er tilladt. Hvis vi vælger at tillade opsætning af vindmøller i skove, kan der frigøres flere arealer til

den markedsdrevne opsætning af VE i Danmark. Der vil imidlertid skulle fældes skov for at kunne etablere vindmøller

i skove, hvilket har negative natur- og klimakonsekvenser. Hvor store konsekvenser skovfældningen har, afhænger af

skovens type og naturmæssige kvaliteter.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at det

via en generel undtagelse i skovloven lovliggøres

at etablere vindmøller inden for eksisterende skove

med lav biodiversitet, fx monokulturskove. Desuden

anbefaler arbejdsgruppen, at der ved etablering af

vindmøller i skove bør være mere fleksible regler for

placeringen af de enkelte møller. Til det formål bør

der i skove kunne afviges fra kravet om, at vindmøller

skal stå i letgenkendelige mønstre. Derudover kan

der med fordel drages inspiration fra Finland, hvor

man bruger en såkaldt box-model til godkendelse af

vindmølleprojekter.

Begrænsningen til skove med lav biodiversitet

har til hensigt at undgå, at der opføres VE i skove

med høj biodiversitetsværdi. Undtagelsen kan evt.

gøres midlertidig indtil opstillingen af ny VE kan

imødekomme fremskrivningen af elforbruget.

En definition af skove med lav biodiversitet vil

skulle fastlægges, så det er muligt at identificere de

omfattede skovtyper, den kan fx omfatte følgende

kriterier:

•

Konventionelt drevne produktionsskove med lav

biodiversitet – især hvor mikrohabitaterne er væk

Områder drevet med renafdrifter i afvandede

områder

Ensaldrede monokulturer, hvor én planteart

dyrkes på et større areal gennem længere tid, fx

en plantage (større områder med træer af samme

art, samme alder og samme højde)

Effekt:

Hvis det antages, at der på baggrund af

vurdering af konkrete skove kan etableres vindmøller i

op til 10 pct. af den eksisterende ensaldrede, plantede

skov i Danmark (425.908 ha), kan der med forslaget

tilvejebringes op til 42.590 ha til potentiel opstilling af

vindmøller.

Dette vil kræve en ændring af skovloven.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 3.4: Midlertidig undtagelse fra skovbyggelinjen for VE ved skove med lav biodiversitet

Problem:

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 17 må der ikke placeres bebyggelse, herunder VE-anlæg, inden for

en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis skovarealet udgør mindst 20 ha

sammenhængende skov. Der er mulighed for at give dispensation fra skovbyggelinjen.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at der for

skove med lav biodiversitet indføres en midlertidig

undtagelse fra skovbyggelinjen for VE-anlæg

(fsva. definitionen af skove med lav biodiversitet

henvises til anbefaling 3.3). Undtagelsen bør

gælde indtil opstillingen af ny VE kan imødekomme

fremskrivningen af elforbruget.

Effekt:

Hvis anbefalingen indføres, vil det

forventeligt frigøre et større areal til udbygningen

af VE på land uden behov for at søge dispensation

fra skovbyggelinjen. Det samlede areal af

skovbyggelinjen er ca. 970.000 ha. Dette areal

overlapper med andre arealinteresser, herunder § 3

natur, Natura 2000, bevaringsværdige landskaber mv.,

fx er ca. 140.000 ha også udpeget som beskyttede

naturtyper. Denne anbefaling ændrer ikke på disse

hensyn.

Implementeringsstatus:

Med den politiske aftale

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

aftalepartierne enedes om, at der i visse tilfælde, og kun for de udpegede energiparker, skal være mulighed for at

afvige fra visse nationale regler på bl.a. natur- og miljøområdet samt på museumsområdet for at kunne bringe større

og sammenhængende områder i spil, som ellers ikke ville kunne komme i spil til vedvarende energi. Heriblandt er

skovbyggelinjen.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 3.5: Mest mulig klimaværdi på lavbundsjorder

Problem:

Der er lang vej igen til realiseringen af den politiske ambition om at udtage 100.000 ha lavbundsjorder

inden 2030. Kun 187 ha er realiseret, mens 6.161 ha er under realisering, og 32.280 ha er under forundersøgelse. På

de arealer der indgår i den statslige KlimaLavbundsordning, er det i dag ikke tilladt at opstille VE-anlæg, selvom det

er teknisk muligt at opstille VE på lavbundsjorder, der vådgøres.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen har to delanbefaler

vedrørende lavbunde. De forudsætter, at fremover

skelnes mellem dels 1) områder med stor potentiel

naturværdi (fx et område tæt på allerede eksisterende

natur) og dels 2) områder med lav potentiel

naturværdi.

1) NEKST-arbejdsgruppen anbefaler først og

fremmest, at udtagningen foregår hurtigere og

mere fokuseret. Udtagningsindsatsen og -midlerne

bør primært prioriteres til hurtig udtagning af de

lavbundsområder, der har høj potentiel naturværdi. For

disse områder bør udtagningsprojekterne forbeholdes

klima- og naturhensyn.

Naturgenopretning i sådanne områder skal også

kunne fungere som erstatningsnatur inden for den

foreslåede naturgenopretningsfond (anbefaling

3.1). Erstatningsnaturen bør etableres som store

sammenhængende naturområder på lokaliteter, der

ikke allerede er udpeget og derved kan finansieres

af statslige ordninger. Erstatningsnaturen bør

etableres i tilknytning til eksisterende eller kommende

naturområder, så de supplerer den statslige

naturindsats og bidrager til store sammenhængende,

robuste økosystemer.

2) NEKST-arbejdsgruppen anbefaler dertil, at det

på lavbundsområder med lav potentiel naturværdi

i højere grad bør muliggøres og fremmes, at der

enten opsættes VE før eller samtidig med udtagning

og vådgøring eller sikres grundlag for efterfølgende

opsætning af VE-anlæg, herunder bør det muliggøres

at sætte VE op inden for KlimaLavbundsordningen.

Effekt:

Arbejdsgruppen forventer, at anbefalingen kan

øge hastigheden for opsætningen af VE på land.

Arbejdsgruppen vurderer, at ca. 20-25.000 ha af

Danmarks lavbundsjorder har så lav potentiel

naturværdi, at det umiddelbart kan anvendes

til opsætning af VE, eventuelt i samspil med

naturgenopretning. Det vil sige, at disse lavbundsjorde

kan udtages og bruges til VE uden at ødelægge vigtig

vild natur eller karambolere med eventuel fremtidig

naturgenopretning. Estimatet baserer sig på data

fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på

Københavns Universitet

Når KlimaLavbundsordningen er justeret, og

områderne med lav potentiel naturværdi er udpeget,

vil det for de enkelte projekter også være hurtigere at

foretage en vurdering af naturpotentialet og dermed

opnå de nødvendige tilladelser til opsætning af VE.

Fsva. natureffekter kan forslaget understøtte, at

der etableres natur i forbindelse med eksisterende

eller kommende naturarealer, så naturgevinsten

øges. Projekterne kan bruges til at ”lukke huller” i de

allerede etablerede ordninger og skabe sammenhæng

i eksisterende og kommende naturområder.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

VINDMØLLER I SKOVE OG BOX-MODELLEN

Foto: Eurowind Energy

I Sverige og Finland er det normal praksis at vindmøller sættes op i skove. Møllerne

indpasses efter forholdene i området, hvilket muliggør at det er muligt at udnytte

vindressourcerne i området samtidig med en bevarelse af skovens værdier. Det er

særligt oplagt at opsætte vindmøller i produktions- og plantageskov i Vestjylland

med særligt gode vindforhold.

I Finland anvendes en såkaldt ”box”-model i forbindelse med godkendelsen af

anlæg, hvor vindmøllerne kan placeres i vindmølleområder indenfor det overordnede

”masterplan”-projektområde. De enkelte områder indeholder restriktioner på, hvor

mange møller og i hvilken højde, møllerne kan opføres, men derudover kan møllerne

frit placeres inden for området.

Anbefaling

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tema: Lokal

opbakning

Hurtigere

processer

Tema:

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indsatsområde 4: Nye muligheder fra EU og større

myndighedskompetencer

Anbefaling 4.1: EU’s nødforordning som overgang til VEIII-direktivet

Problem:

EU’s nødforordning om fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi er midlertidig og udløber

efter forlængelsen frem til 30. juni 2025. Artikel 6 i nødforordningen indeholder en mulighed for, at projekter kan

undtages regler om miljø- og artsvurderinger, hvis projektet er placeret i særligt udpegede områder til VE-anlæg

og/eller nødvendig net- og lagringsinfrastruktur, og der foreligger en strategisk miljøvurdering af det pågældende

område, samt at der er fastsat passende og forholdsmæssige afbødningsforanstaltninger ift. artsbeskyttelse. Den

er endnu ikke anvendt i Danmark, men vurderes at kunne hjælpe med at fremskynde opstillingen af VE på både land

og hav. Ved ændring af forordningen, blev artikel 3a tilføjet. Den muliggør en simplere vurdering af alternativer til et

projekt, hvilket kan gøre det nemmere at anvende fravigelsesmuligheder i miljølovgivningen. Derudover muliggør

bestemmelsen, at kompensationsforanstaltninger under visse betingelser kan gennemføres sideløbende med

gennemførelse af selve projektet.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen mener, at

de nye EU-regler bør bruges til at fremskynde

godkendelsesprocesserne – ikke til at sætte VE op på

bekostning af fx områder med høj naturværdi.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at Danmark hurtigst

muligt tager EU’s nødforordning i brug, dog på vilkår,

der sikrer hensyntagen til beskyttelse af natur og

miljø i overensstemmelse med nødforordningen.

Samtidig er det centralt, at implementeringen sker

i tråd med anbefalingen om implementering af

VEIII-direktivets fremskyndelsesområder, så der ikke

skabes usikkerhed og uklarhed om processerne under

de to forskellige ordninger. En implementering vil sikre

øget hastighed i plan- og miljøafklaringsprocesser for

VE-anlæg og el-infrastruktur.

Tages nødforordningens artikel 6 i brug, anbefales

det at opstille minimumskrav, så centrale miljøhensyn

fortsat beskyttes. Det kan fx gøres ved at kræve, at

de enkelte projekter som vil gøre brug af denne, skal

dokumentere relevante afbødende foranstaltninger,

eller skal yde økonomisk kompensation til national

pulje for naturbeskyttelse og naturgenopretning

(se anbefaling 3.1) for påvirkninger, som projektet

forårsager, hvis der ikke findes passende og

forholdsmæssige foranstaltninger, der kan afbøde

påvirkningerne.

Effekt:

Potentialet er hurtigere

miljøafklaringsprocesser (også inden VEIII er

implementeret), herunder at miljøafklaringen sker i

planfasen fremfor i både plan- og projektfasen og

dermed en hurtigere udrulning af vedvarende energi

og nødvendig net-infrastruktur på dansk jord.

Implementeringsstatus:

Anbefalingen er afleveret til regeringen. Regeringen har den 8. februar sendt et lovforslag i

høring, hvori der foreslås en bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi,

herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler. Lovforslaget

giver mulighed for implementering af anbefalingen.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

TYSKLAND VISER VEJEN FOR AKTIV BRUG AF EU’S

NØDFORORDNING

I 2023 fik vindprojekter svarende til 7,5GW tilladelser i Tyskland. Til sammenligning

fik projekter svarende til ca. 4GW tilladelser i 2021 og 2022. Stigningen skyldes

et stort politisk fokus på bedre tilladelsesprocesser, og implementering af EU’s

nødretsforordning har også spillet en central rolle.

I 2021 blev idéen om en ”væsentlig samfundsinteresse” introduceret af den tyske

regering, og i løbet af 2022 kom der både ny lovgivning fra EU og i Tyskland.

Tiltagene har allerede haft effekt: Allerede i første kvartal af 2023 var niveauet af nye

godkendelser 61 pct. højere end året før.

De har indført EU’s nødforanstaltninger og er begyndt at henvise til en væsentlig

samfundsinteresse for at tillade projekter, der ellers sidder fast i retssager. Det

centrale princip er, at vedvarende energi er en væsentlig samfundsinteresse og tjener

den offentlige sikkerhed. Projekter skal således have fortrinsret, hvor loven giver

mulighed for afvejninger mellem forskellige juridiske interesser (f.eks. bevaring af

historiske bygninger og naturbeskyttelse).

Som opfølgning på initiativerne skal hver delstat aflevere en årlig rapport, og ministre

mødes to gange årligt for at tilpasse foranstaltninger og overvåge tilladelser.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 4.2: Udpegning af fremskyndelsesområder for VE og el-infrastruktur via VEIII-direktivet

Problem:

Det justerede VE-direktiv (VEIII-direktivet) pålægger medlemsstaterne at kortlægge områder til opsætning

af VE (artikel 15b) samt at udpege fremskyndelsesområder for opsætningen af VE (artikel 15c). Direktivet giver

derudover mulighed for, at man også kan udpege fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur, der er

nødvendig for integrering af VE i el-systemer (artikel 15e).

I fremskyndelsesområder fastsættes der i plangrundlaget passende og forholdsmæssige regler og afbødende

foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige indvirkninger på miljøet, og der gennemføres en

strategisk miljøvurdering (SMV) for den samlede plan. Konkrete projekter gennemgår en hurtig screening pba.

af eksisterende data. Projekter, der opfylder rammerne i planen for et fremskyndelsesområde, herunder regler

og afbødende foranstaltninger for den konkrete teknologi, kan placeres i området uden videre miljøafklaring.

Projekter der ønsker at placeres sig i områderne, men som ikke opfylder rammerne, vil skulle gennemføre en fuld

miljøkonsekvensvurdering (VVM) efter de almindelig regler, som dog skal sagsbehandles inden for en tidsfrist på

6 mdr. Direktiver giver også mulighed for, at vind- og solprojekter, samt infrastrukturprojekter, som ikke opfylder

rammerne, i stedet for en fuld VVM skal kunne foretage kompensationsforanstaltninger, som kan tage form af

økonomisk kompensation.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at

Danmark hurtigst muligt og parallelt implementerer

bestemmelserne om fremskyndelsesområder for

både VE (artikel 15c) og el-infrastruktur (artikel 15e).

En parallel implementering af artikel 15c og artikel

15e i national lovgivning vil sikre den rette parallelitet

og hastighed i plan- og miljøafklaringsprocesser for

VE-anlæg og el-infrastruktur.

Effekt:

Potentialet er hurtigere

miljøafklaringsprocesser, herunder at miljøafklaringen

sker i planfasen fremfor i projektfasen og dermed

en hurtigere udrulning af vedvarende energi og

nødvendig net-infrastruktur på dansk jord.

Arbejdsgruppen vurderer, at sagsbehandlingstiden

kan forkortes med 1-2 år.

Implementeringsstatus:

Anbefalingen er afleveret til regeringen. Regeringen har den 8. februar sendt et lovforslag i

høring, hvori der foreslås en bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi,

herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler. Lovforslaget

giver mulighed for implementering af anbefalingen.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 4.3: Prioritering mellem VE-projekter i myndighedsbehandlingen

Problem:

Myndighedsbehandlingen i tilladelsesprocessen for VE-projekter varetages af flere forskellige myndigheder

og prioriteres forskelligt alt efter, hvor myndighedsbehandlingen finder sted. I kommuner prioriteres der fx efter

planloven og forvaltningsloven, i Energinet behandles projekter efter bl.a. nettilslutningsbekendtgørelsen og på

baggrund af de grundlæggende rammer for adgang til el-nettet og markedet m.v. følger af EU-direktivet om det indre

marked, el-markedsforordningen, elforsyningsloven m.v. Energistyrelsen skal til større anlæg meddele etablerings- og

produktionstilladelser efter el-forsyningsloven, og disse behandles efter regelsættet i el-produktionsbekendtgørelsen,

som gennemfører bestemmelser i el-markedsdirektivet og behandles efter, hvornår en sag er fuldt oplyst. Det

medfører dels risiko for en uens behandling for VE-anlæg, men vigtigere medfører det samlet set en prioritering, som

ikke sikrer mest mulig VE hurtigst muligt. De begrænsede ressourcer i mange led af myndighedsbehandlingen og

begrænset kapacitet i elnettet øger problematikken, og det skaber et behov for en anden prioritering med kriterier

som i højere grad understøtter målet om grøn omstilling.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at der bør indføres flere

og bedre prioriteringskriterier i de forskellige processer, som i højere

grad understøtter en koordineret prioritering på tværs af de involverede

myndigheder. Formålet med dette initiativ er at opnå en transparent

og objektiv prioritering af projekter, som i højere grad udnytter

de begrænsede ressourcer, der er til rådighed til sagsbehandling,

arealanvendelse og fysisk kapacitet i elnettet. Kriterierne skal og kan

efter vores vurdering vælges på en måde, så ligebehandlingsprincippet

fortsat kan overholdes.

Vi foreslår derfor, at det undersøges, hvordan man i Danmark og

specifikt hos Energinet kan udarbejde objektive og transparente

prioriteringskriterier, som går på tværs af myndigheder, og som i en

periode med ressourcepres i højere grad understøtter ønsket om

mere VE hurtigere. Disse skal så implementeres i de forskellige typer

lovgivning og vejledninger hos Energinet og de relevante myndigheder

som prioriterer, og evt. ved politiske aftaler med KL.

Hovedkriteriet for prioritering af VE-anlæg bør være bidraget til

VE-produktion og belastningen af de tilgængelige ressourcer

(sagsbehandling og net). Det kan fx medføre en højere prioritering af

hybridanlæg med vindmøller og solceller end enkeltstående anlæg,

højere prioritering af anlæg, som er placeret ved gode knudepunkter

i nettet eller højere prioritering af anlæg med yderligere egenskaber

som lagring i form af batterier, der kan bidrage til systemydelser og

spændingsstabilitet. Aftalepartierne bag den politiske aftale vedr.

energiparker fra december 2023 er ligeledes optaget af, hvordan

arealerne udnyttes bedst muligt, eksempelvis via hensigtsmæssige

rammer for hybridanlæg. Der kunne også inddrages kriterier inden for

teknologivalg (fx fuldlasttimer, lagring, fleksibilitet), samfundsøkonomi

(fx arbejdskraft, CO2-effekt mv.), miljø (fx miljøpåvirkning, grad af

genopretning) og andre kriterier såsom udnyttelse af net-kapacitet.

Det er vigtigt for at fremskynde processen og skabe hastighed,

at kriterierne er lette at forstå og administrere for at minimere nyt

ressourceforbrug på vurdering af disse, og af den grund bør kriterier, der

har en kvalitativ karakter, være så få som muligt.

Effekt:

Den geografiske

placering og typen af nye VE-

anlæg er en vigtig faktor for

hastigheden i mest mulig VE.

Ved at ændre prioriteringen

udnyttes myndighedsressourcerne

(kommuner, styrelser og net-

virksomheder) bedre set i forhold til

mest mulig opstillet VE.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I ANDRE LANDE VIL MAN OGSÅ PRIORITERE

MELLEM VE-PROJEKTER

Der er lignende arbejde i gang i andre lande, da kapacitetsudfordringer ikke kun er

et dansk problem. I Holland, Tyskland og England er der arbejde i gang med ændret

prioritering ift. adgang til elnettet, som bevæger sig væk fra ’first come, first served’-

princippet, som i dag anvendes i Energinet og de fleste andre europæiske lande.

I England er der fokus på en ændring til ’first ready, first served’, mens Holland

(ACM) er i gang med at udarbejde en ny regulering, som i højere grad vægter

samfundsøkonomi ind i prioriteringen.

Der kan også hentes inspiration til prioriteringskriterier fra det spanske

udbudssystem (Article 19 of Royal Decree 1183/2020, of 29 December), hvor en

række forskellige kriterier bringes i spil i prioriteringen.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Foto: Eurowind Energy

HYBRIDANLÆG KAN MED FORDEL

OPPRIORITERES

Hybridanlæg er næste generations VE-anlæg, hvor vindmøller og solceller etableres

sammen for at sikre en optimal udnyttelse af investeringerne i el-nettetel omkring

anlægget. En hybridpark kan i Danmark nå samme antal fuldlasttimer som en

havvindmøllepark i størrelsesordenen 4.700 fuldlasttimer om året. Hybridparker

er derfor et omkostningseffektivt bidrag til den grønne omstilling, og som

politikerne på Christiansborg med

Aftale om mere energi fra sol og vind på land

fra

december 2023 blev enige om at prioritere for at sikre en effektiv udnyttelse af den

tilgængelige jord.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 4.4: Mere fleksible kommunale samarbejdsformer

Problem:

Et øget aktivitetsniveau i samfundet omkring den grønne omstilling skaber i tiden fremover stor

efterspørgsel på de kompetencer, som knytter sig til kommunernes myndighedsbehandling af VE-projekter (solceller

og vindmøller på land). Samtidig stilles der store krav til myndighedsbehandlingen, som kræver specialiseret,

biologifaglig og teknisk viden og forudsætter stor juridisk ekspertise. Der er herunder stor forskel på, hvor stor

erfaring hver af landets kommuner har med at behandle VE-ansøgninger; i de seneste to år er 75 pct. af VE-

udbygningen sket i blot 11 kommuner.

Der er knaphed på disse kompetencer på arbejdsmarkedet, hvilket allerede nu skaber flaskehalse for fremdriften af

VE-udbygningen. Kommunerne er udfordret af, at de ofte mangler sagsbehandlere med de rette kompetencer, viden

og erfaring på et komplekst område med nationale regler og EU-regler, som er under løbende udvikling. Og der er i

stort omfang behov for de samme kompetencer hos både bygherrer, rådgivere og statslige myndigheder. Det øger

risikoen for mangelfuld og langtrukken myndighedsbehandling af potentielle VE-projekter i kommunen.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at der

skabes mere fleksible kommunale samarbejdsformer,

hvor kommunerne får mulighed for at dele den

kommunale myndighedsbehandling af VE-projekter

og dele sagsbehandlere på tværs af kommuner. Det

skal dermed gøres muligt, at sagsbehandlere fra én

kommune efter aftale kan sagsbehandle og træffe

myndighedsbeslutninger omkring et VE-projekt for

en anden kommune, der dog fortsat har ansvaret for

den pågældende opgave. Det vil fortsat være byrådet i

hjemkommunen, der har den endelige beslutning, hvis

afgørelsen skal behandles politisk.

Effekt:

Med fleksible kommunale samarbejdsformer

omkring sagsbehandlingen af VE-projekter

kan kommunerne bedre udnytte kompetencer,

ekspertise og erfaringer på tværs af kommunerne.

En mere fleksibel samarbejdsform vil desuden øge

videndelingen på tværs af kommuner, da der er

stor forskel på antallet, typer og erfaring på VE-

projekterne. Dette kan bidrage til en hurtigere og mere

smidig myndighedsbehandling af VE-projekterne i

kommunerne, og øge tempoet i VE-udbygningen.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

Denne udfordring og løsning vil ikke kun være relevant for VE-projekter. Derfor

forventes NEKST-arbejdsgruppen

Farvel til gas i danske hjem

ligeledes, at anbefale

at der skabes fleksible kommunale samarbejdsformer for myndighedsbehandling

af fjernvarmeprojekter. Dette giver kommuner mulighed for at fokusere og udlåne

kompetencer på et myndighedsområde og indlåne kompetencer på andre.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 4.5: Et styrket VE-rejsehold

Problem:

Der er akut knaphed på de rette kompetencer på arbejdsmarkedet, hvilket skaber flaskehalse for

fremdriften af VE-udbygningen. Mange kommuner oplever problemer med at kunne rekruttere medarbejdere med

de rette kompetencer til at varetage myndighedsbehandlingen af VE-projekter, herunder bl.a. planlægnings- og

miljøtilladelserne. Det kan give udfordringer i forhold til kvaliteten af og fremdriften i sagsbehandlingen til gene

for opstillerne, deres rådgivere og dermed hastigheden i den grønne omstilling. Kommunernes akutte behov for

kompetencer sikres bedst inden for eksisterende rammer og ikke gennem ny statslig organisering som eksempelvis

én indgang til statslig myndighedsbehandling som foreslåede i aftale om energiparker.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler at styrke

det eksisterende VE-rejsehold på flere parametre.

For det første skal rejseholdet styrkes med flere

medarbejdere fra Energistyrelsen, Miljøstyrelsen

og Plan- og Landdistriktsstyrelsen, så rejseholdet

får bedre forudsætninger for at kunne stille sig til

rådighed med bl.a. faglig vejledning og sparring for

kommunerne ift. deres arbejde med VE-udbygning

og generel kompetenceudvikling på tværs af

kommunerne. For det andet skal rejseholdets mandat

udvides, så rejseholdet kan bistå kommunerne i den

konkrete myndighedsbehandling af VE-projekter.

Effekt:

Et styrket VE-rejsehold, der både har

medarbejdere og mandat til at kompetenceudvikle

kommunernes sagsbehandlere samt bistå

kommunerne i den konkrete myndighedsbehandling,

kan bidrage til afhjælpe de flaskehalse, der opstår i

kommunerne, og som forsinker VE-udbygningen.

Arbejdsgruppen vurderer, at denne løsning vil være

langt mere effektiv end oprettelsen af en ny, central

indgang eller øget statslig involvering, som der er lagt

op til i

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind

på land fra den 12. december 2023.

Implementeringsstatus:

Der udestår stillingtagen til anbefalingen.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indsatsområde 5: Bedre vejledningsindsats på miljøområdet

Anbefaling 5.1: Brugbare vejledninger til miljøvurderingsloven

Problem:

De nyligt offentliggjorte vejledninger til miljøvurderingsloven er ikke operationelle og efterlader

aktørerne med spørgsmålet ”hvad gør jeg så?” Overordnet set er de skrevet med en juridisk vinkel, og store dele af

vejledningerne er bygget op omkring gennemgang af diverse afgørelser fra klagenævn m.v. Dette er relevant, men

der mangler oplysning om, hvad afgørelserne og dommene rent praktisk betyder, og dermed hvordan kommuner,

bygherrer m.fl. skal agere.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at

vejledningerne til miljøvurderingsloven gøres

operationelle, så aktører vejledes i at varetage

processerne på den rigtige måde.

Effekt:

Operationelle vejledninger til

miljøvurderingsloven er helt afgørende og bidrager

til, at opstillere og kommuner bedre kan følge

miljøvurderingsloven, og foretage miljøvurdering

af planer og programmer korrekt og ensartet, og

dermed mindske risikoen for procesfejl. Vejledningen

til miljøvurderingsloven er særligt målrettet

kommunerne, statslige myndigheder og opstillere.

Implementeringsstatus:

Forberedende arbejde igangsat.

Anbefaling 5.2: Vejledning om undtagelsesbestemmelser

Problem:

Det er muligt at anvende undtagelsesbestemmelserne i naturbeskyttelsesdirektiverne i forbindelse med et

VE-projekt, således at VE-projekter kan tillades efter en konkret vurdering i henhold til undtagelsesbestemmelserne

med henvisning til projekternes samfundsmæssige betydning. Undtagelsesbestemmelserne anvendes

dog meget lidt i Danmark, og det er arbejdsgruppens vurdering, at dette skyldes manglende kendskab til

undtagelsesbestemmelserne og usikkerhed om anvendelsesmuligheden. Tilbageholdenhed med anvendelse af

undtagelsesmulighederne kan medføre, at VE-projekter ikke gennemføres i det omfang, som reglerne egentlig giver

mulighed for.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler,

at der udarbejdes en vejledning og opbygges

en praksis for anvendelse af fravigelses- og

undtagelsesbestemmelser inden for hhv. habitat- og

vandrammedirektivet, som aktuelt ikke ses at være

implementeret i den danske praksis.

Effekt:

Forventningen er, at en vejledning og

praksisopbygning vil øge forståelse for, hvornår

undtagelsesbestemmer kan bruges. Det vil bidrage

til en smidigere myndighedsproces og mulighed

for i særlige tilfælde at give miljøgodkendelser til

VE-projekter ved at fravige habitatdirektivets regler

om beskyttelse af bilag IV-arter. Vejledningen til

undtagelsesbestemmelserne er særligt målrettet

kommunerne, statslige myndigheder og opstillere.

Implementeringsstatus:

Forberedende arbejde igangsat

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 5.3: Vejledningen om afværge- og kompensationsforanstaltninger

Problem:

Afværge- og kompensationsforanstaltningerne kan anvendes for at undgå, nedbringe og/eller kompensere

for de skadelige virkninger, et VE-projekt kan have på miljøet. Der er dog en udpræget mangel på vejledning og

tilstrækkelige tests af afværge- og kompensationsforanstaltningernes effekt. Det fører til usikkerhed omkring

anvendelsen af foranstaltningerne og i hvor høj grad, de enkelte foranstaltninger virker i praksis.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at der

udarbejdes en vejledning over kendte afværge- og

kompensationstiltag, samt hvor godt de virker,

og om de kan anvendes. Hertil skelnes mellem

afværgetiltag og kompenserende tiltag, så det sikres,

at der ikke opstår en ny situation, hvor den danske

praksis viser sig ikke at være i overensstemmelse

med den europæiske lovgivning og EU-domstolen.

Det er vigtigt, at den danske lovgivning og praksis

løbende opdateres og revideres, så der ikke opstår et

efterslæb.

Effekt:

Vejledninger for afværge- og

kompensationsforanstaltningerne vil kunne

øge forståelsen for, hvornår foranstaltningerne

kan bruges. Vejledningen til afværge- og

kompensationsforanstaltninger er særligt målrettet

kommunerne, statslige myndigheder og opstillere.

Implementeringsstatus:

Forberedende arbejde igangsat.

Anbefaling 5.4: Bedre forvaltningsplaner for bilag IV-arter

Problem:

Beskyttelsen af bilag IV-arter omhandler de arter, der er oplistet på habitatdirektivet bilag IV. Der findes

en række forvaltningsplaner og/eller tekniske anvisninger, der kan anvendes som grundlag for de nødvendig

bilag IV-artsundersøgelser. Udfordringen er, at mange af planerne og anvisningerne er forældede i forhold til EU-

domstolsafgørelser, og i forhold til den relevante viden om arterne og deres udvikling. Planerne/anvisningerne

omhandler heller ikke det fulde spektrum af arterne, hvilket betyder, at de indholdsmæssigt er for smalle.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at

forvaltningsplanerne og de tekniske anvisninger

for bilag IV-arter opdateres og optimeres med

minimumsstandarder og klare definitioner, som

kan anvendes ved konkrete miljøvurderinger. Dette

bidrager til et bedre grundlag for arbejdet med

bilag IV-arterne. De eksisterende forvaltningsplaner

bør samtidig markeres, så det er tydeligt for bl.a.

førsteinstanserne at se, om de er opdaterede eller ej.

Effekt:

Der skabes et bedre grundlag for at

udarbejde miljøvurderingerne hurtigere og korrekt,

da opdaterede forvaltningsplaner vil give et godt

fundament for opstillerne, og kommunerne vil kunne

træffe afgørelser på et mere oplyst grundlag. Det

vil føre til færre fejl, og dermed færre hjemvisninger,

hvilket bidrager til en smidigere myndighedsproces,

der tilskynder hurtigere VE-udbygning. Opdaterede

og optimerede forvaltningsplaner for bilag IV-arter er

særligt målrettet kommunerne, statslige myndigheder

og opstillere.

Implementeringsstatus:

Forberedende arbejde igangsat.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EKSEMPEL PÅ AFVÆRGETEKNOLOGI OG -TILTAG

AF HENSYN TIL FLAGERMUSR

Der findes mange muligheder for at installere afværgeteknologi eller lignende ifm. opsætning

af VE-projekter. For eksempelvis kan der iværksættes periodisk driftsstop på en eller flere

møller i en bestemt periode på året og døgnet ved bestemte vindhastigheder for at hindre,

at flagermus søger mod vindmølletårne, hvor insekter samles. Eller der kan fældes dele af

læhegn, som fungerer som ledelinje for flagermus mod mølletårnene.

FAKTA OM UNDTAGELSESBESTEMMELSER

Nævnenes Hus har endnu ikke umiddelbart truffet afgørelse i en sag, hvor

undtagelsesbestemmelserne har været anvendt. F.eks. er det i særlige tilfælde muligt at

fravige habitatdirektivets regler om beskyttelse af bilag IV-arter, såfremt der ikke findes et

tilfredsstillende alternativ, og hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands

bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Tilbageholdenhed med

anvendelse af lovgivningens undtagelsesmuligheder kan medføre, at VE-projekter ikke

gennemføres i det omfang, som reglerne egentlig giver mulighed for.

EKSEMPEL PÅ UDFORDRING MED FORÆLDEDE

PLANER/ANVISNINGER

Det fremgår af en afgørelse fra Planklagenævnet af 23.02.23 (22/089559) omhandlende et

solcelleanlæg, at Planklagenævnet vurderer, at de tekniske anvisninger, som i dag findes til at

foretage paddebesigtigelser, ikke omfatter fremgangsmåder for fastlæggelse af rasteområder.

De tekniske anvisninger til at foretage paddebesigtigelser omfatter primært yngleområder.

Manglerne betyder, at der ikke findes anvisninger på, hvordan man gennemfører en korrekt

miljøvurdering, som efterlever kravene for beskyttelse af bilag IV-arterne.

Der bør udarbejdes opdaterede forvaltningsplaner og tekniske anvisninger for alle bilag

IV-arter, der anviser, hvordan man foretager korrekte og fuldt dækkende undersøgelser for

kortlægning af de forskellige bilag IV-arter i relation til alle aspekter i artsbeskyttelsen.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 5.5: Bedre vejledningen om udledning af forurenende stoffer og vandkvalitetskrav

Problem:

VE-projekter underkendes på grund af mangelfulde vurderinger i forhold til vandområdeplanerne. Antallet

af sager på området forventes at være stigende, da der i mange sager arbejdes ud fra en vejledning, som efter Miljø-

og Fødevareklagenævnets opfattelse er i strid med EU-retten.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler,

at vejledninger i relation til udledninger

og vandkvalitetskrav opdateres, så de er i

overensstemmelse med EU-domstolens praksis og

formålet med vandrammedirektivet.

Effekt:

Vejledningen bidrager til et ensartet og mere

sikkert grundlag for vurdering af vandkvaliteten og

vandområdeplanerne. Det vil bidrage til, at færre

projekter underkendes, fordi vejledningen sikrer et

bedre grundlag for at foretage korrekte vurderinger.

Vejledningen om vandkvalitetskrav er særligt

målrettet kommunerne, statslige myndigheder og

opstillere.

Implementeringsstatus:

Forberedende arbejde igangsat.

Anbefaling 5.6: Obligatorisk aflevering og offentliggørelse af indsamlet data

Problem:

Der findes ikke et tilstrækkeligt fælles statsligt dataoverblik over bl.a. natur, miljø og arter til at understøtte

miljøvurderingerne efter Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler,

at der stilles krav om obligatorisk aflevering

og offentliggørelse af overvågningsdata og

besigtigelsesdata tilvejebragt i forbindelse med planer

og projekter. På den måde oparbejdes et samlet

overblik over al eksisterende rådata i et statsligt

datasæt.

Effekt:

Et fælles datasæt gør det muligt at

genanvende og bevare data, så man lettere kommer

i mål med miljøvurderingen. Det vil ligeledes være

lettere at finde gode placeringer for projektet fra

starten, hvis data allerede er tilgængeligt. Krav om

aflevering og offentliggørelse af indsamlet data er

særligt målrettet kommunerne, statslige myndigheder

og opstillere.

Implementeringsstatus:

Forberedende arbejde er igangsat.

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indsatsområde 6: Effektiv proces i klagesagsbehandlingen

Anbefaling 6.1: Frister for endelige klager og oplysninger

Problem:

I dag kan sagsbehandlingstiden i klagenævnene forlænges unødigt, ved at en klager indsender foreløbige

klager uden reelle klagepunkter, eller ved at en klager bliver ved med at indsende nye oplysninger, argumenter, eller

klagepunkter i en allerede tilstrækkeligt oplyst sag.

Klager kan dermed bruges som et bevidst eller ubevidst værktøj til at forsinke VE-projekter.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at

klagenævnene skal have mulighed for at fastsætte

rimelige frister for, hvornår en endelig klage skal være

indgivet og ikke længere kan uddybes. Hvis ikke disse

overholdes, bør klagenævnene kunne afvise klagen.

Åbenlyst indholdsløse foreløbige klage skal herunder

kunne afvises. Klagenævnene skal også kunne

afslutte sagsbehandlingen og træffe afgørelse, når

nævnet finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Effekt:

Tiltaget understøtter, at sagerne kan afgøres

hurtigt, og at nævnene fortsat kan leve op til det

sagsbehandlingsloft, der er sat på seks måneder,

da foreløbige og ikke tilstrækkeligt belyste klager

risikerer at trække behandlingstiden ud. Dette vil

ligeledes understøtte hurtigere udrulning af VE.

Implementeringsstatus:

Regeringen har modtaget anbefalingen, har udarbejdet et lovforslag herom og agter at

fremsætte det med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2024.

Anbefaling 6.2: Direkte og transparent kommunikation ved behandling af klager

Problem:

Kommunikationskæden kan blive lang og uigennemsigtig, når klagenævnene har brug for supplerende

oplysninger om det VE-projekt, klagen handler om. Det skyldes, at nævnet udelukkende tager kontakt til kommunen,

som er part i klagesagen, men som imidlertid ofte er nødt til at involvere opstilleren af VE-anlægget (bygherren),

fordi kommunen ikke har den nødvendige viden om projektet.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at når

klagenævnene sender en høring til kommunen, skal

nævnene fremover samtidig orientere bygherren.

Effekt:

Tiltaget bidrager til en hurtigere proces og øger

gennemsigtigheden i sagsoplysningen.

Implementeringsstatus:

Myndighederne har implementeret den foreslåede praksisændring.

Lovforslaget kan findes på Høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68351

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Anbefaling 6.3: Fokus på klagen, ikke sagen

Problem:

Når klagenævnene i dag vurderer (”prøver”) en afgørelse af betydning for et VE-projekt, kan nævnene

begrænse deres prøvelse dels til de forhold, der er klaget over, dels til de væsentligste forhold, hvis en klage

indeholder flere klagepunkter. Nævnet har dog mulighed for, og efter omstændighederne pligt til, at inddrage andre

forhold end det, der er klaget over, for eksempel spørgsmålet om overholdelse af gældende EU-ret.

Hvis alle dele af en påklaget afgørelse vurderes, herunder dele, der ikke er klaget over, kan det betyde, at

klagenævnene kan sende en sag tilbage til genbehandling hos kommunen (”hjemvise” sagen) på grund af dele, der

ikke vedrører klagen. I de enkelte sager, hvor det måtte ske, forlænges sagsbehandlingstiden, og konsekvensen kan

være, at tidspunktet for endelig tilladelse udskydes væsentligt, eller at projektet helt droppes.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at

klagenævnene fremadrettet skal begrænse deres

prøvelse, så nævnene kun prøver de elementer, der er

klaget over, i en afgørelse om et VE-projekt. Herved

forpligtes nævnene i alle tilfælde, hvor det er muligt, til

at begrænse deres prøvelse til klagepunkter.

Effekt:

Forpligtelsen kan bidrage til i endnu højere

grad at begrænse omfanget af hjemvisninger og

dermed opnå hurtigere tilladelser til VE-projekter.

NEKST-arbejdsgruppen noterer sig imidlertid, at

klagenævnene, uanset anbefalingen, ikke i deres

prøvelse kan se bort fra åbenbare og væsentlige brud

på EU-retten eller forvaltningsretlige garantiforskrifter.

Implementeringsstatus:

Regeringen har modtaget anbefalingen, har udarbejdet et lovforslag herom og agter at

fremsætte det med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2024

Lovforslaget kan findes på Høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68351

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indsatsområde 7: Bedre proces for hjemviste VE-sager

Anbefaling 7.1: Forkortet høringsperiode ved genbehandling af miljøvurderinger

Problem:

Hvis der skal ske justeringer i en miljøvurdering i forbindelse med en klagesag, skal den sendes i en fornyet

høring. Høringsperioden er i dag otte uger.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler,

at høringsperioden for miljøvurderinger ved

genbehandlingen som udgangspunkt nedsættes

fra otte uger til 30 dage (EU’s mindstekrav) med

mulighed for længere høring ved komplekse sager på

maksimalt otte uger.

Effekt:

Implementeringen af anbefalingen vil kunne

bidrage til hurtigere sagsbehandling af VE-projekters

miljøvurderinger.

Implementeringsstatus:

Regeringen forventer at imødekomme anbefalingen og fremsætte et lovforslag herom.

Anbefaling 7.2: VE-opstillere bør ikke ”starte forfra”, når en sag bliver hjemvist

Problem:

Hvis et klagenævn i forbindelse med behandlingen af en sag vurderer, at miljøvurderingen er

”ulovmedholdelig”, sendes den til fornyet behandling hos kommunen (klagenævnet ”hjemviser” sagen).

Der kan for eksempel være behov for yderligere beskrivelse af konsekvenser for beskyttede dyrearter eller støj.

Herefter skal hele miljøvurderingen i en ny høring.

Løsning:

NEKST-arbejdsgruppen anbefaler, at et VE-

projekt eller el-infrastrukturprojekt kun genbehandles

i forhold til det enkelte element i miljøvurderingen,

som sagen er hjemvist på, frem for at hele

miljøvurderingen åbnes igen, så opstilleren skal

”starte forfra”.

Effekt:

Implementeringen af anbefalingen vil kunne

fremme hurtigere og smidigere sagsbehandling af

hjemviste sager og dermed hurtigere udrulning af

vedvarende energi på land.

Implementeringsstatus:

Regeringen har igangsat en analyse af tiltaget og de muligheder, der findes i EU-

reguleringen, som forventes afsluttet i første kvartal 2024.

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4. Baggrund

4.1. Baggrund om NEKST Mere sol og vind på land

Med regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark fra december 2022

nedsatte regeringen den nationale energi-

krisestab (NEKST), som skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer.

Den 29. marts 2023 bad regeringen den nationale energikrisestab (NEKST) om at etablere arbejdssporet

Mere sol og vind på land,

der har til formål at sætte turbo på udbygning af sol og vind på land. Til at løfte

opgaven blev der nedsat en hurtigarbejdende arbejdsgruppe med Nana Bule i spidsen og med en række

relevante aktører, som har arbejdet på livet løs for i fællesskab at identificere barrierer og løsninger for

hurtig udbygning af sol og vind på land. Arbejdsgruppen har fået en afgrænset tidsperiode til at identificere

de barrierer, der i dag spænder ben for vedvarende energi på land, samt fremlægge og igangsætte konkrete

initiativer undervejs, der kan nedbryde disse barrierer.

4.2. Arbejdsgruppens medlemmer

NEKST Mere sol og vind på land

er et hold, der repræsenterer en bred vifte af viden, erfaring og kompeten-

cer relateret til vedvarende energi på land, da det er et område med komplekse udfordringer på tværs af

samfundet, og hvor hensynet til fx natur og miljø er vigtigt.

Medlemmer

•

Nana Bule (forperson), Operating advisor, Goldmand Sachs, Bestyrelsesmedlem Novo Nordisk Fonden,

Energinet, Arla mm., Formand for regeringens digitaliseringsråd

Henrik Andersen, adm. direktør, Vestas

Jens Rasmussen, CEO, Eurowind Energy

Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, Better Energy

Kamilla Thingvad, fhv. direktør, Green Power Denmark

Flemming Juel-Nielsen, direktør, Ringkøbing-Skjern Kommune

Lisbeth Errboe Svendsen, forretningsdirektør, NIRAS

Bo Øksnebjerg, CEO, WWF

Stine Grenaa Jensen, VP, Energinet

Peder Lundquist, CEO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Mere sol og vind på land

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Orientering om offentliggørelsen af den endelig afrapportering fra NEKST "Mere sol og vind på land", fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samlet afrapporting fra NEKST-arbejdsgruppen