KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 187
Offentligt

UDKAST 05.02.2024

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24

KEF Alm.del - Bilag 187

Offentligt

Forslag

til

Lov om statsligt udpegede energiparker

Kapitel 1

Formål og definitioner

§ 1.

Denne lov har til formål at fremme elproduktion fra vedvarende ener-

gikilder på land via statsligt udpegede energiparker med forbedrede mulig-

heder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg under nødvendig hen-

syntagen til øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.

Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at forbedre mulighederne for etab-

lering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker,

hvor særlige hensyn taler for denne placering.

§ 2.

I denne lov forstås ved

1) Energipark: Et areal, der er udpeget efter § 3 med det formål at fremme

opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf samt even-

tuelt etablering af tilknyttede anlæg.

2) Tilknyttede anlæg: PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.

3) PtX-anlæg: Teknisk installation, som anvender elektricitet til produktion

af brint på grundlag af elektrolyse af vand, og eventuelt konverterer den

producerede brint til brændstoffer, kemikalier eller andre materialer.

4) Anden erhvervsmæssig bebyggelse: Bygninger, installationer og facili-

teter, der anvendes til erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produk-

tion eller salg af varer eller tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.

Kapitel 2

Udpegning af energiparker

§ 3.

Ministeren for byer og landdistrikter kan med kommunalbestyrelsens

tilslutning fastsætte regler om et areals anvendelse til opstilling af vindmøl-

ler og solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege arealet som

energipark, hvis:

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg

eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på

minimum 100 GWh, og

2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset kravet i stk. 1, nr.

1, udpege et areal som energipark med henblik på at forbedre mulighederne

for etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.

Stk. 3.

Ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage relevante mini-

stre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af betydning for

en udpegning, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Ministeren for byer og landdistrikter kan tillægge regler udstedt i

medfør af stk. 1 retsvirkning som kommuneplan, der er vedtaget i henhold

til kapitel 4 i lov om planlægning.

§ 4.

Ministeren for byer og landdistrikter indkalder ved offentlig digital

annoncering forslag til arealer, der kan udpeges som energipark, jf. § 3, stk.

Stk. 2.

Et forslag, jf. stk. 1, skal indeholde en klar afgrænsning af det fo-

reslåede areal samt en redegørelse for, at arealet forventes at kunne rumme

vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elpro-

duktion på minimum 100 GWh, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, eller ønskes placeret

ved landanlæg til havvindmølleparker, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 3.

Et forslag, der indsendes af en kommunalbestyrelse, og som for-

udsætter undtagelse fra § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning, jf. § 10, skal

tillige indeholde en redegørelse for den særlige planlægningsmæssige eller

funktionelle begrundelse for placeringen.

Stk. 4.

Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler

om indsendelse af forslag efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af

forslag, metode til indsendelse af forslag og krav til forslagets indhold.

§ 5.

Før udpegning af et areal som energipark i medfør af § 3, stk. 1, skal

et forslag om udpegning offentliggøres digitalt.

Stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter en frist på mindst

8 uger for fremsættelse af bemærkninger til forslaget.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen skal gives lejlighed til at udtale sig, inden for-

slag om udpegning af en energipark offentliggøres efter § 5, stk. 1.

§ 7.

Hvis der efter udløbet af fristen fastsat efter § 5, stk. 2, foretages

væsentlige ændringer af forslaget om udpegning, skal der foretages ny of-

fentliggørelse, jf. § 5, stk. 1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter en passende frist

for fremsættelse af bemærkninger til det ændrede forslag, dog mindst 4 uger.

§ 8.

Ministeren for byer og landdistrikter kan kun foretage ændringer af

og ophæve regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, med inddragelse af relevante

ministre, jf. § 3, stk. 3, og efter forudgående offentliggørelse, jf. § 5.

Kapitel 3

Planlægning i kystnærhedszonen og udlæg af byzone i energiparker

§ 9.

Ved planlægning til realisering af en energipark finder § 5 b, stk. 1,

nr. 1, i lov om planlægning ikke anvendelse.

§ 10.

Ministeren for byer og landdistrikter kan i forbindelse med udpeg-

ning af en energipark, jf. § 3, stk. 1, hvor der er en særlig planlægningsmæs-

sig eller funktionel begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i energi-

parken, fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning ikke fin-

der anvendelse ved planlægning for de tilknyttede anlæg.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser m.v.

§ 11.

Ministeren for byer og landdistrikter, miljøministeren og kulturmi-

nisteren kan hver for sig inden for deres respektive områder bemyndige en

under det pågældende ministerium oprettet statslig myndighed til at udøve

de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 12.

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter anmodning fra kom-

munalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage kommu-

nalbestyrelsens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrører el-

ler i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller

tilknyttede anlæg i energiparker.

§ 13.

Miljøministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og

i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsens befø-

jelser efter lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om mil-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

jøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i sa-

ger, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller,

solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

§ 14.

Kulturministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og

i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsens befø-

jelser efter museumslovens § 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i øvrigt

er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede

anlæg i energiparker.

§ 15.

Ministeren for byer og landdistrikter kan pålægge kommunalbesty-

relsen at tilvejebringe oplysninger til brug for udpegning af arealer som

energiparker, herunder til behandling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.

§ 16.

Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for kommunalbesty-

relsen til at indberette og ajourføre oplysninger om behandling af ansøgnin-

ger om etablering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i ener-

giparker.

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 17.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Kapitel 6

Ændringer i anden lovgivning

§ 18.

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020,

som ændret ved § 6 i lov nr. 1833 af 8. december 2020, § 2 i lov nr. 573 af

10. maj 2022, § 1 i lov nr. 417 af 25. april 2023, lov nr. 418 af 25. april 2023

og § 1 i lov nr. 1790 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 4, nr. 1, § 11 a, stk. 1, nr. 22, og § 13, stk. 1, nr. 2,

indsættes

efter »og 5 j«: »eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker«.

§ 15, stk. 5,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

§ 19, stk. 3,

ændres: »regler eller beslutning efter § 3 eller en tilladelse

efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med en nationalparkfond eller en statslig,

regional eller kommunal myndighed« til: »regler eller beslutning efter § 3,

en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en nationalparkfond eller en

statslig, regional eller kommunal myndighed eller regler udstedt i medfør af

§ 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker«.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres: »eller regler og beslutninger efter § 3« til:

», regler og beslutninger efter § 3 eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1,

i lov om statsligt udpegede energiparker«.

§ 19.

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. okto-

ber 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790 af 28. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 50, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For fredede arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt

udpegede energiparker, kan fredningsnævnet meddele dispensation til etab-

lering af vindmøller og solcelleanlæg, når det er nødvendigt for, at energi-

parken kan realiseres.«

§ 50, stk. 3,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 65

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

For arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt

udpegede energiparker, kan kommunalbestyrelsen gøre undtagelse fra be-

stemmelserne i § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1, til etab-

lering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken,

når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

To steder i

§ 65, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 67, stk. 2,

ændres: »§ 65, stk. 1 og 2« til: »§ 65, stk. 1-3«.

§ 20.

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023, som

ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 6

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

For arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt

udpegede energiparker, kan miljøministeren ophæve fredskovspligten til

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energipar-

ken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

§ 38

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

For arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt

udpegede energiparker, kan miljøministeren dispensere fra § 11, stk. 1, til

etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energipar-

ken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

§ 21.

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017,

som ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 7 i lov nr. 720 af 8. juni

2018, § 9 i lov nr. 126 af 30. januar 2021 og § 5 i lov nr. 900 af 21. juni

2022, foretages følgende ændring:

§ 5 a, stk. 3,

indsættes efter ”planlægning,”: ”regler fastsat i medfør af

lov om statsligt udpegede energiparker,”.

§ 22.

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som

ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 900 af

21. juni 2022, foretages følgende ændring:

I § 29 j, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »For arealer, der udpeges som ener-

giparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan kommunalbesty-

relsen desuden gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, til etable-

ring af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når

det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

Kapitel 7

Territorialbestemmelser

§ 23.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST 05.02.2024

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Statslig udpegning af energiparker

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1. Udpegning af energiparker

3.1.3.2. Betingelser for udpegning af en energipark

3.1.3.3. Indkaldelse af forslag til mulige energiparker m.v.

3.2. Fravigelse af anden lovgivning

3.2.1. Lov om planlægning

3.2.1.1. Regler om planlægning i kystnærhedszonen

3.2.1.1.1. Gældende ret

3.2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.2.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.1.2. Regler om byudvikling

3.2.1.2.1. Gældende ret

3.2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.2.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.2. Lov om naturbeskyttelse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.3. Lov om skove

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

3.2.4. Museumsloven

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

3.3. Myndighedsbehandling af ansøgninger om opstilling af VE-anlæg

m.v., herunder tilvejebringelse af plangrundlag

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har den 12. de-

cember 2023 indgået ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på

land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” med So-

cialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale

Venstre og Alternativet. Lovforslaget udmønter dele af aftalen som beskre-

vet i pkt. 2 om lovforslagets baggrund.

Lovforslaget har til formål at fastsætte en retlig ramme for statsligt udpegede

energiparker på land. Hovedformålet med energiparkerne er at fremme el-

produktionen fra vedvarende energikilder ved i afgrænsede geografiske om-

råder at prioritere opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til

andre interesser. De statsligt udpegede energiparker skal herved bidrage til

at muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og

landvind frem mod 2030.

Det foreslås, at ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-

relsens tilslutning kan fastsætte regler om bestemte arealers anvendelse til

opstilling af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af

PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse og derved udpege area-

lerne som energiparker. Etablering af energiparker anses for at være en væ-

sentlig samfundsinteresse, der kan tillægges en større og særlig vægt i for-

hold til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser.

Der foreslås derfor også ændringer i en række love for at give bedre vilkår

for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i en energi-

park. Det foreslås, at kommunerne gives videre rammer for planlægning i

de udpegede energiparker, idet der foreslås fravigelser af gældende regler

om planlægning i kystnærhedszonen og om udlæg af arealer til erhverv.

Der foreslås også ændringer af naturbeskyttelsesloven, skovloven og muse-

umsloven, der vil give videre adgang til at dispensere til konkrete projekter

med henblik på realisering af en udpeget energipark. Det drejer sig i natur-

beskyttelsesloven om dispensation vedrørende sø- og åbeskyttelseslinjen,

skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen, kirkebyggelinjen og fred-

ninger. For skovloven drejer det sig om dispensation fra og ophævelse af

fredskovspligt, og for museumsloven drejer det sig om dispensation vedrø-

rende sten- og jorddiger.

Både udpegning af en energipark og godkendelse af projekter i en energi-

park vil ske efter konkret vurdering, så beskyttelsesinteresser vedrørende

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

natur, miljø, landskaber, kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil kunne va-

retages.

Det foreslås endvidere, at der skal gælde særlige regler for myndighedernes

behandling af ansøgninger om VE-projekter m.v. i de statsligt udpegede

energiparker. Det foreslås, at staten gives videre mulighed for involvering i

myndighedsbehandlingen af konkrete projekter. Det skal medvirke til at

sikre fremdrift samt medvirke til at kvalificere grundlaget for de enkelte af-

gørelser, f.eks. ved at staten i visse tilfælde kan overtage den kommunale

planlægning og miljøvurderinger af konkrete projekter.

2. Lovforslagets baggrund

Som opfølgning på

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022,

som den

daværende regering (Socialdemokratiet) indgik med Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne

den 25. juni 2022, skal der gennemføres en række tiltag, som skal bidrage

til at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede

elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Bl.a. fremgår det af

aftalen, at staten frem mod 2030 skal spille en aktiv rolle i planlægningen af

energiparker på land, dvs. større, statsligt udpegede områder, hvor der kan

ske en hurtig udbygning af flere forskellige vedvarende energiteknologier,

herunder vindmøller, solceller og PtX-anlæg m.v. Udbygningen af parkerne

skal være markedsdrevet og dermed varetages af private udviklere, mens

staten bidrager via planlægning m.v. for at fjerne barrierer herfor. Det er

forventningen, at strømmen fra parkerne bl.a. kan anvendes af PtX-anlæg

og derved understøtte en gradvis udbygning af PtX i Danmark.

Regeringen har den 9. oktober 2023 fremlagt udspillet ”Klimahandling –

Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land”, som følger op på

klimaaftalen fra 2022 og fremlægger forslag til rammer, der kan bidrage til

at gøre en firedobling mulig.

På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-

terne) den 12. december indgået ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol

og vind på land 2023, Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen” med

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-

kale Venstre og Alternativet.

Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne bl.a. er enige om, at der i foråret

2024 fremsættes en ny lov om større energiparker, hvori energiparker inden

for de udpegede arealer tildeles særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til

arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser og

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

dispensationer til opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til pla-

cering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne. Afta-

leparterne er desuden enige om, at der skal gives mulighed for, at staten helt

eller delvist kan overtage den konkrete planlægning med henblik på realise-

ring af energiparkerne.

Det fremgår af aftalen, at loven bl.a. skal muliggøre, at der for beskyttede

områder, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret vurdering af,

om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det konkrete område. Det vil sige,

at der skal foretages en konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshen-

syn og hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet gøres muligt,

at hensynet til etablering af vedvarende energianlæg tillægges en større vægt

end hidtil. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang kan blive

muligt at placere vedvarende energianlæg på visse områder med beskyttel-

sesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv m.v. Det frem-

går tillige af aftalen, at gældende regler for dispensation til tilstandsændrin-

ger på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3, ikke skal æn-

dres med loven.

Det fremgår endvidere af aftalen, at loven skal give gunstige vilkår for pla-

cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktionsvirksomheder i til-

knytning til anlæg i energiparkerne, hvor særlige hensyn taler for denne pla-

cering.

Endvidere fremgår det af aftalen, at der skal etableres én indgang for ener-

giparkerne til statslig myndighedsbehandling på natur- og miljøområdet,

som skal yde vejledning til kommunerne, koordinere de relevante statslige

myndigheders sagsbehandling og eventuelt overtage myndighedsbehandlin-

gen af miljøvurderingen og eventuelle miljøtilladelser.

Endelig fremgår det af aftalen, at aftaleparterne har noteret sig, at der på

Bornholm er tilkendegivet særlige udfordringer i forbindelse med havvind-

mølleprojektet Energiø Bornholm vedrørende samplacering af havvindmøl-

leparker med relevante elforbrugende virksomheder i tilknytning til kom-

mende transmissionsanlæg.

Den foreslåede lov om energiparker udmønter dele af den politiske aftale af

12. december 2023 og er således en del af indsatsen for at bidrage med ram-

mevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra

solenergi og landvind frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse forventes ministeren for

byer og landdistrikter at igangsætte udpegning af en række arealer som ener-

giparker i 2024. Der vil være tale om arealer, som kommuner og opstillere

på baggrund af tidligere offentlige annonceringer allerede har peget på.

Det forventes, at ministeren senere i 2024 og i 2025 vil indkalde forslag til

yderligere arealer, der kan udpeges som energiparker efter de foreslåede

regler.

Det følger af aftalen, at den skal evalueres primo 2025, efter afslutning af

første udpegning, og at der i den forbindelse gives en status på udbygningen

af vedvarende energi på land med henblik på at vurdere de igangsatte initi-

ativer samt behovet for eventuelle yderligere tiltag, herunder ift. planlæg-

ning, myndighedsbehandling og beskyttelsesinteresser.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Statslig udpegning af energiparker

3.1.1. Gældende ret

Kommunal planlægning for større vindmøller og solcelleanlæg

Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med se-

nere ændringer (herefter ”planloven”), indeholder regler om det nødvendige

plangrundlag for større bygge- og anlægsarbejder m.v.

Efter planloven skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan.

Kommuneplanen skal bl.a. indeholde retningslinjer for beliggenheden af

tekniske anlæg, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og fastsætte rammer for

indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen med hensyn til

tekniske anlæg, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 9. Begrebet ”tekniske anlæg”

omfatter bl.a. vindmøller og solcelleanlæg.

Efter planloven skal en kommuneplan tillige indeholde retningslinjer for en

række andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser, der kan være uforene-

lige med opstilling af vindmøller og solcelleanlæg og andre tekniske anlæg.

Herunder skal kommuneplanen f.eks. indeholde retningslinjer for vareta-

gelse af naturbeskyttelsesinteresser, for sikring af kulturhistoriske beva-

ringsværdier og for sikring af landskabelige bevaringsværdier, der efter gæl-

dende regler kan begrænse muligheder for planlægning for tekniske anlæg,

jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14, 15 og 16.

Det følger af planlovens § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal virke for

kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i

medfør af lovgivningen. Kommunalbestyrelsen skal således i den faktiske

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

virksomhed og i administrationen af lovgivningen arbejde for, at kommu-

neplanen omsættes til virkelighed. Det betyder f.eks., at kommunalbestyrel-

sen skal vurdere såvel konkrete ansøgninger som kommunens egne disposi-

tioner som bygherre m.m. i relation til kommuneplanens bestemmelser.

Ifølge vejledning nr. 9756 af 15. maj 2008 om kommuneplanlægning giver

bestemmelsen i § 12, stk. 1, navnlig kommunalbestyrelsen ret til at afslå

ansøgninger om tilladelser og dispensationer, ikke alene efter planloven,

men også ved administration af anden lovgivning, f.eks. bygge-, miljøbe-

skyttelses-, naturbeskyttelses- og vejlovgivningen, ud fra hensyn til kom-

muneplanen, forudsat at der er tale om skønsmæssige afgørelser.

Kravet om at virke for kommuneplanen fortrænger ikke kommunalbestyrel-

sens pligt til at foretage en individuel og konkret bedømmelse af de enkelte

ansøgninger efter landzonebestemmelserne, henholdsvis de respektive sær-

love. Kommunalbestyrelsen kan også i forbindelse med sådanne tilladelser

og dispensationer fra planlov eller særlovgivning fastsætte vilkår med hen-

blik på kommuneplanens gennemførelse, jf. vejledningen om kommune-

planlægning, afsnit H.1.

En kommuneplan fastlægger endvidere en direkte bindende, retlig ramme

for kommunalbestyrelsens lokalplanlægning. Det følger således af planlo-

vens § 13, stk. 1, nr. 1, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen.

Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der

bl.a. gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder.

Det afgørende kriterium for, om et projekt er lokalplanpligtigt efter § 13,

stk. 2, er, om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående

miljø. Som klart udgangspunkt vil opstilling af større vindmøller og solcel-

leanlæg i det åbne land forudsætte, at der er tilvejebragt lokalplan.

Hvis et lokalplanpligtigt projekt er i overensstemmelse med kommunepla-

nen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lo-

kalplan og derefter at fremme sagen mest muligt, jf. planlovens § 13, stk. 3.

Ifølge vejledning nr. 9922 af 28. september 2009 om lokalplanlægning be-

tyder udtrykket ‘snarest’, at kommunalbestyrelsen, så hurtigt det er muligt,

skal tage initiativ til at udarbejde et lokalplanforslag og senest et år efter

bygherrens anmodning skal have offentliggjort et forslag til lokalplan.

Bestemmelsen i planlovens § 13, stk. 3, giver ikke bygherren sikkerhed for,

hverken at lokalplanforslaget bliver endeligt vedtaget, eller at planen får det

af bygherren ønskede indhold. Kommunalbestyrelsen antages at være beret-

tiget til at ændre kommuneplanen ved et tillæg i stedet for at udarbejde en

lokalplan, jf. vejledningen om lokalplanlægning afsnit 1.3.3. Projektet vil

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

derefter ikke være i overensstemmelse med kommuneplanen, og kommunen

vil ikke være forpligtet til at udarbejde forslag til lokalplan.

Det nødvendige plangrundlag i form af en lokalplan og, hvor det er nødven-

digt, et tillæg til kommuneplanen med ændrede kommuneplanretningslinjer

og kommuneplanrammer kan tilvejebringes i en samlet planlægningsproces

efter planlovens regler, herunder med samtidig offentliggørelse af forslag til

kommune- og lokalplanlægning efter planlovens regler.

Efter planloven er det normalt kommunalbestyrelsen, der forestår kom-

mune- og lokalplanlægning. Det er således normalt kommunerne, som efter

planloven beslutter, hvilke arealer der kan anvendes til opstilling af større

vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land, og som fastlægger de nødven-

dige planlægningsmæssige rammer herfor.

Ministeren for byer og landdistrikter har dog i medfør af planlovens § 3 en

række beføjelser, kaldet landsplanbeføjelser, der giver mulighed for at stille

krav til kommunalbestyrelsens planlægning og administration af planloven.

Endvidere indeholder planloven beføjelser til at gøre indsigelse mod kom-

munalbestyrelsens offentliggjorte forslag til kommune- og lokalplaner.

Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter

skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer

til en kommuneplan (kommuneplantillæg), der ikke er i overensstemmelse

med de nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur-

og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse og

hensyn til nationale og regionale anlæg, eller ikke er i overensstemmelse

med regler og beslutninger efter planlovens § 3. Pligten gælder dog ikke,

hvis forholdet er af underordnet betydning.

Indsigelsesbeføjelsen efter planlovens § 29, stk. 1, er delegeret til Plan- og

Landdistriktsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om hen-

læggelse af visse opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Indsigelsesbeføjelsen i planlovens § 29, stk. 1, er et centralt element i statens

tilsyn med den kommunale planlægning. I forbindelse med den offentlige

høring over planforslag vurderer relevante statslige myndigheder, om plan-

lægningen er i overensstemmelse med de nationale interesser, som myndig-

hederne varetager. Hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de

nationale interesser, fremsætter Plan- og Landdistriktsstyrelsen indsigelse

mod planforslaget på vegne af og efter koordinering med de statslige myn-

digheder.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Beføjelsen i § 29, stk. 1, kan eksempelvis anvendes til at gøre indsigelse

mod kommuneplanlægning for vindmøller eller solceller i bevaringsvær-

dige landskaber, hvor det vurderes, at planlægningen er i strid med den na-

tionale interesse i at sikre landskabelige bevaringsværdier, i naturområder

med særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvor planlægningen er i strid med

den nationale interesse i at sikre naturbeskyttelsesinteresserne, i omgivelser

omkring kirker i det åbne land, hvor planlægningen er i strid med den nati-

onale interesse i ikke at forringe indsyn til og udkig fra kirken som kultur-

historisk kendingsmærke, i områder hvor planlægning er i strid med den

nationale interesse i at varetage hensynet til at sikre mulige lokaliseringer af

driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, områder nær Forsvarets

arealer, hvor planlægningen er i strid med nationale interesser relateret til

landets sikkerhed og rigets forsvar, og i områder nær flyvepladser eller an-

dre luftfartsanlæg, hvor planlægningen er i strid med den nationale interesse

i at undgå konflikt med højdebegrænsninger fastsat af hensyn til luftfarts-

sikkerhed.

Efter planlovens § 2 a skal ministeren for byer og landdistrikter hvert fjerde

år offentliggøre en oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægnin-

gen, herunder de interesser der er fastlagt i medfør af planloven og lovgiv-

ningen i øvrigt. Den seneste oversigt over nationale interesser i kommune-

planlægningen er offentliggjort juli 2023. Oversigten er ikke udtømmende,

men beskriver de på offentliggørelsestidspunktet gældende nationale inte-

resser, der føres tilsyn med, og som kan give anledning til indsigelse efter §

29, stk. 1.

Ifølge planlovens § 29, stk. 2, skal ministeren for byer og landdistrikter

fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner, der er i strid med regler i

planloven om planlægning i kystnærhedszonen. Pligten gælder dog ikke,

hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale plan-

lægningsinteresser i kystområderne.

Ifølge planlovens § 29, stk. 3, kan en minister fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager. Det

fremgår af forarbejderne til § 29, stk. 3, at det som udgangspunkt er den

pågældende minister, der fremsætter indsigelse, da det dermed sikres, at de

forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsentlig national interesse, jf. Fol-

ketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 15. Det er således for-

udsat i lovens forarbejder, at en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3,

1.pkt., skal være motiveret i varetagelse af de nationale interesser, den på-

gældende minister varetager.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Retten til at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag efter § 29, stk. 3,

gælder også for stiftsøvrigheden, jf. § 29, stk. 3, 2. punktum. Stiftsøvrighe-

den kan således fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de sær-

lige hensyn, som stiftsøvrigheden som myndighed varetager. Det fremgår

dog af § 29, stk. 3, 3. og 4. pkt., at stiftsøvrigheden ikke kan fremsætte ind-

sigelse mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af solceller længere

væk fra en kirke end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke fremsætte

indsigelse mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af vindmøller

længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog 2.000 m ved et lokalplanforslag,

der muliggør opstilling af vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 m.

Planlovens §§ 29 a, b og c fastlægger nærmere bestemte indsigelsesbeføjel-

ser for henholdsvis regionsrådet, for kommunalbestyrelsen i en nabokom-

mune eller i hovedstadsområdet og for en berørt nationalparkfond.

Efter planlovens § 29 a kan regionsrådet gøre indsigelse over for forslag til

kommuneplaner og ændringer af kommuneplaner, hvis planforslaget er i

strid med den regionale råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer.

Efter planlovens § 29 b kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse

mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning

for kommunens udvikling, og en kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet

kan fremsætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i hoved-

stadsområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvik-

ling.

Efter planlovens § 29 c kan en berørt nationalparkfond fremsætte indsigelse

over for et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for national-

parkens udvikling.

En indsigelse efter §§ 29, 29 a, 29 b og 29 c, medfører, at kommunalbesty-

relsen ikke kan vedtage planforslaget endeligt, før der er opnået enighed om

de nødvendige ændringer, jf. planlovens § 28, stk. 1. Kan de involverede

myndigheder ikke nå til enighed, kan spørgsmålet vedrørende en indsigelse

efter § 29, stk. 3 og §§ 29 a, 29 b og 29 c indbringes for ministeren for byer

og landdistrikter, jf. §§ 28, stk. 2, og § 29 c, stk. 3.

3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Med henblik på at udmønte den politiske aftale af 12. december 2023 er der

behov for en ny retlig ramme, der skal omfatte statsligt udpegede energipar-

ker. Udpegningen skal gælde for geografisk afgrænsede områder og skal

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

fremme opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i områderne. Der skal her-

under være mulighed for i energiparkerne at fravige anden lovgivning med

henblik på at kunne prioritere hensynet til opstilling af vindmøller og sol-

celleanlæg set i forhold til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser i

områderne.

Der kan være samfundsøkonomiske fordele i samplacering af fleksibelt el-

forbrug, herunder PtX-anlæg, og elproduktion, da det kan reducere eller ud-

skyde behovet for investeringer i det kollektive elnet og samtidig understøtte

indpasningen af elproduktion fra flere vindmøller og solceller i elnettet. Det

vurderes, at projektudviklere i høj grad vil samtænke vindmølle- og solcel-

leprojekter med PtX-projekter. Derfor er det væsentligt, at der muliggøres

placering af PtX-anlæg i energiparker, og at de PtX-anlæg, der kan etableres

i energiparkerne, underlægges de samme eller tilsvarende lempeligere regler

som VE-anlæg i parkerne med henblik på, at sagsbehandlingen kan foregå

som et samlet projekt, og vindmølle- og solcelleanlæg kan idriftsættes sam-

tidig med PtX-anlæggene.

Placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse, som f.eks. produktionsvirk-

somheder, sammen med vedvarende energianlæg og PtX-anlæg kan give

mulighed for nye lokale udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosy-

stemer af virksomheder omkring energiparkerne. Det kan give nye mulig-

heder for grønne synergier i form af f.eks. genanvendelse af overskuds-

varme, ressourcer og biprodukter fra produktion m.v. Derfor bør der tilsva-

rende gælde lempeligere regler for etablering af anden erhvervsmæssig be-

byggelse såsom produktionsvirksomheder i energiparker. Det bør også

kunne omfatte PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, der ønskes

etableret ved transmissionsanlæg tilknyttet nye havvindmølleparker, som

det er tilfældet ved Bornholm.

Udpegningen af en energipark udmønter en samlet afvejning af forskellige

anvendelses- og beskyttelsesinteresser i området. Udpegningen som energi-

park vil således være udtryk for en prioritering af områdets mulige anven-

delse til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg og eventuelt tilknyttede

anlæg over for andre interesser.

Hensigten er at ændre vægtningen af nationale interesser sådan, at hensynet

til udbygning af VE kan tillægges større vægt på de arealer, der udpeges

som energiparker med dertilhørende mulighed for opstilling af VE-anlæg,

såfremt nationale interesser ikke taler afgørende imod dette.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang skal være muligt at

placere vedvarende energianlæg på visse områder med beskyttelsesinteres-

ser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv m.v., og dermed en fravi-

gelse af statens normale varetagelse af nationale interesser i kommuneplan-

lægningen som beskrevet ovenfor.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at det bør være en forud-

sætning for en udpegning af et areal som energipark med tilhørende mere

lempelige vilkår for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede

anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, at energi-

parken vil kunne udgøre et betydende bidrag til at muliggøre opfyldelsen af

ambitionen om en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og

landvind på land frem mod 2030, hvorfor udpegninger bør begrænses til

arealer, der forventes at kunne rumme anlæg med en vis minimums-produk-

tion.

Som det er beskrevet ovenfor, forventes ministeren for byer og landdistrik-

ter i en første runde at udpege arealer, der allerede er indmeldt af kommuner

og opstillere på baggrund af tidligere offentlige annonceringer, og som er

identificeret som potentielle energiparker efter drøftelser med bl.a. de be-

rørte kommuner. Det skal samtidig sikres, at muligheden for at opstille vind-

møller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg på mere gunstige vilkår ikke er

forbeholdt en forudbestemt gruppe af opstillere af VE-anlæg m.v., men er

generelt tilgængelig for potentielle opstillere i alle landets kommuner. Der

er derfor også behov for, at ministeren igangsætter en eller flere runder, hvor

kommuner og opstillere m.v. kan indsende forslag til yderligere arealer, der

kan udpeges som energipark. Det vil være med til at sikre ligebehandling

m.v. i overensstemmelse med EU-retlige regler og principper som beskrevet

i pkt. 11 om forholdet til EU-retten.

Kommunalbestyrelsen vil kunne inddrage potentielle opstillere af vindmøl-

ler og solcelleanlæg m.v. i overvejelser om og udformningen af et kommu-

nalt forslag til arealer, der kan udpeges. Endvidere vil potentielle opstillere

af vindmøller og solcelleanlæg m.v. på eget initiativ kunne gå i dialog med

kommunalbestyrelsen om mulige projekter i kommunen og herved foranle-

dige et kommunalt forslag, hvor kommunen ønsker at fremme projektet.

Derudover vil potentielle opstillere kunne indsende forslag til ministeren for

byer og landdistrikter, der vil kunne inddrage kommunalbestyrelsen i vur-

deringen af sådanne forslag.

En ny retlig ramme for statsligt udpegede energiparker skal give lige mulig-

hed for udpegning af energiparker i alle kommuner og skal kunne omfatte

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

alle potentielle opstillere af vindmøller og solcelleanlæg. De foreslåede reg-

ler skal som nævnt indeholde visse minimumsbetingelser for, at et areal kan

udpeges som energipark, men skal ikke kunne medføre retskrav på en stats-

lig udpegning af et foreslået areal, uanset om arealet opfylder disse betin-

gelser. En udpegning må i alle tilfælde forudsætte, at arealet efter en samlet

vurdering af en række forskellige hensyn er egnet til opstilling af vindmøller

og solcelleanlæg m.v. på mere lempelige vilkår. Dette svarer til reglerne i

planloven, hvorefter potentielle opstillere ikke har retskrav på, at kommu-

nalbestyrelsen tilvejebringer plangrundlag for et bestemt område eller pro-

jekt. Aftaleparterne skal ifølge den politiske aftale af 12. december 2023

orienteres om resultatet af dialogen med kommunerne om identificerede po-

tentielle energiparkarealer med mulighed for at kunne afgive bemærkninger

hertil forud for udpegning af arealer til energiparker.

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1 Udpegning af energiparker

Som det fremgår ovenfor, skal den foreslåede lov om statsligt udpegede

energiparker bidrage til rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af

den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Formålet med den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker er at

fremme elproduktionen fra vedvarende energikilder på land ved at udpege

energiparker på land med forbedrede muligheder for opstilling af vindmøl-

ler og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæs-

sige interesser i arealanvendelsen. Loven skal derved bl.a. give mulighed

for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i større sammenhængende om-

råder på land, hvor det efter gældende regler ville være vanskeligt eller ikke

muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil bl.a. skulle ske ved

en ændret afvejning af nationale interesser i forbindelse med udpegningen

og ved videre mulighed for at dispensere fra visse bestemmelser i den gæl-

dende arealregulering i bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og muse-

umsloven.

Loven har endvidere til formål at forbedre mulighederne for etablering af

tilknyttede anlæg i energiparker, hvis der er en særlig planmæssig eller funk-

tionel begrundelse for placeringen. Det vil alt efter de konkrete omstændig-

heder kunne omfatte PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. PtX-

anlæg er med et stort og fleksibelt energiforbrug velegnede til at aftage

strøm fra vindmøller og solcelleanlæg og vil efter omstændighederne kunne

reducere behov for udbygning af elnettet, som vindmøller og solcelleanlæg

ellers kunne medføre. Anden erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

anlæg i energiparken kan give mulighed for nye lokale udviklingsmulighe-

der samt udvikle lokale økosystemer af virksomheder i energiparkerne.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter med kom-

munalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler om et areals anvendelse

til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og

derved udpege arealet som energipark.

Det vil således være en forudsætning for udpegning af et areal som energi-

park, at den kommunalbestyrelse, hvor energiparken vil være beliggende,

har givet sin tilslutning til udpegningen. Kommunalbestyrelsen skal i den

sammenhæng inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn, herunder

hensyn til lokalsamfund, åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og

biodiversitet. Det vil også gøre sig gældende i kystnærhedszonen.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at udpegning af et areal i medfør af

den foreslåede lov i alle tilfælde vil ske ved bekendtgørelse. Bekendtgørel-

sen vil sikre klarhed og offentlighed om udpegede arealer. Der vil i bekendt-

gørelsen skulle fastsættes en klar geografisk afgrænsning af energiparken,

forventeligt med henvisning til et kortbilag til bekendtgørelsen.

Ministeren for byer og landdistrikter vil i bekendtgørelsen kunne fastsætte

en overordnet ramme for arealets mulige anvendelse som energipark efter

loven. Bekendtgørelsen vil bl.a. kunne indeholde regler om, hvilke typer

anlæg der kan planlægges for og træffes afgørelse om efter de foreslåede

lempede regler, herunder vil der kunne fastsættes rammer for anlæggenes

mulige beliggenhed og udformning. F.eks. vil det kunne fastsættes i be-

kendtgørelsen, at energiparken eller dele af energiparkens arealer kun udpe-

ges til opstilling af henholdsvis vindmøller eller solcelleanlæg for at tilpasse

de mulige anlægs påvirkning af omgivelserne. Tilsvarende vil ministeren

kunne fastlægge, at energiparkens rammer for placering af anden erhvervs-

mæssig bebyggelse kun vil omfatte en afgrænset del af energiparken, jf. den

foreslåede § 10, for at tilpasse de mulige anlægs påvirkning af omgivelserne.

De foreslåede regler vil medføre, at ministeren for byer og landdistrikter i

forbindelse med udpegning af arealer som energiparker skal foretage en æn-

dret vægtning af nationale interesser sådan, at hensynet til udbygning af VE

tillægges større vægt. Derved vil der kunne udpeges energiparker på arealer,

hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt for kommu-

nalbestyrelsen at planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på

grund af bl.a. statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kom-

muneplanlægningen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Det vil bl.a. betyde, at det vil blive muligt at udpege energiparker på visse

områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber,

kulturarv m.v. Uanset den hidtidige planlægning efter planloven til vareta-

gelse af bl.a. landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsin-

teresser vil ministeren således kunne udpege energiparker på arealer, som

rummer andre nationale interesser. Ministeren vil dog ikke kunne udpege et

areal som energipark, hvis nationale interesser taler afgørende imod udpeg-

ningen, jf. den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, som er beskrevet nedenfor. Det

vil f.eks. kunne være i helt særlige, sårbare og værdifulde områder.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om arealet er

egnet som energipark. Det vil alt efter de konkrete omstændigheder være

relevant at inddrage en række bredere hensyn i denne vurdering, som angår

de overordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere planlægnings-

mæssige hensyn. Varetagelsen af sådanne bredere hensyn skal medvirke til,

at udpegningen understøtter overordnede samfundsmæssige ønsker til en

national udbygning med vindmøller og solcelleanlæg på land. Ministeren

vil i vurderingen f.eks. kunne inddrage hensynet til andre arealanvendelses-

interesser, herunder overlap med større sammenhængende forekomster af

drænede kulstofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vindmøller

og solcelleanlæg på arealerne vil kunne vanskeliggøre udtagning og vådgø-

ring af disse for at reducere udledning af klimagasser. Ministeren vil endvi-

dere i vurderingen f.eks. kunne inddrage muligheder for den nødvendige

tilslutning til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v., belig-

genheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og den geo-

grafiske fordeling af energiparker i hele landet.

Det foreslås, at regler fastsat i en bekendtgørelse om udpegning af et areal

som energipark skal være bindende for kommunalbestyrelsens planlægning

efter planloven på samme måde som landsplandirektiver efter planlovens §

3. Dette sikres ved tilføjelser til planlovens regler om det planretlige hie-

rarki. Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen ikke må vedtage kommune-

og lokalplanlægning i strid med bekendtgørelsens regler. Kommunalbesty-

relsen må således ikke planlægge efter planloven for en anvendelse i strid

med bekendtgørelsen for energiparken.

Det foreslås desuden, at ministeren kan tillægge bekendtgørelsens regler

retsvirkning som kommuneplan. Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil

være forpligtet til at virke for bekendtgørelsens gennemførelse ved udøvelse

af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. planlovens § 12, stk. 1. Det vil

desuden medføre, at hvis et lokalplanpligtigt projekt er i overensstemmelse

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

med reglerne, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et for-

slag til lokalplan og derefter at fremme sagen mest muligt, som var det en

kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 3.

Det foreslås samtidig, at planlovens regler om indsigelser mod den kommu-

nale planlægning tilpasses, så ministeren også vil skulle fremsætte indsi-

gelse efter planlovens § 29, stk. 1, mod kommuneplanforslag, som er i strid

med reglerne i en bekendtgørelse for en energipark. Det svarer til det, som

gælder for landsplandirektiver udstedt i medfør af planlovens § 3.

Udpegningen af et areal som energipark vil betyde, at en minister som ud-

gangspunkt ikke vil gøre indsigelse efter planlovens § 29 over for planfor-

slag, der udmønter energiparken, da der allerede i forbindelse med udpeg-

ningen er foretaget en vurdering og afvejning af nationale interesser, herun-

der i forhold til en påvirkning af omgivelserne, jf. nærmere herom nedenfor

i pkt. 3.1.3.2.

De foreslåede regler vil dog ikke udelukke, at der kan være grundlag for at

gøre indsigelse efter planlovens regler mod planforslag, der har til formål at

realisere energiparken. Det vil typisk forudsætte, at indsigelsen er begrundet

i helt særlige forhold, som ikke er indgået i den samlede afvejning af berørte

nationale interesser ved udpegningen af energiparken, og ikke er udtryk for

en anden afvejning af de nationale interesser, end der er foretaget i forbin-

delse med udpegningen. F.eks. vil der i særlige tilfælde fortsat kunne gøres

indsigelse mod konkrete forslag til nærmere planlægning, hvis forholdene

har ændret sig væsentligt siden udpegningen, eller hvis der ikke i tilstræk-

kelig grad er sikret natur- eller miljøhensyn, der følger af EU-lovgivning

eller andre internationale forpligtelser, jf. Oversigt over nationale interesser

i kommuneplanlægningen, pkt. 2.1.4.

Det forudsættes, at stiftsøvrighedens, regionsrådets, kommunalbestyrelsens

og nationalparkfondens anvendelse af indsigelsesbeføjelser i § 29, stk. 3, og

§§ 29 a, b og c vil ske under iagttagelse af den overordnede afvejning af

interesser, der udmøntes i en bekendtgørelse om udpegning af en energi-

park. Det bemærkes i den sammenhæng, at pågældende stiftsøvrighed, re-

gionsråd, kommunalbestyrelse og nationalparkfond tillige vil være inddra-

get og have haft mulighed for at afgive bemærkninger til den overordnede

afvejning forud for udpegningen af en energipark, herunder i forbindelse

med den offentlige høring over forslag om udpegning med tilhørende mil-

jøvurdering, jf. nedenfor. I tilfælde af en indsigelse vil det efter gældende

regler være op til ministeren for byer og landdistrikter at tage stilling til de

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

modstående interesser, hvis de involverede myndigheder ikke kan nå til

enighed, jf. planlovens § 28, stk. 2, og § 29, stk. 3.

Der foreslås, at et forslag om udpegning af et areal som energipark vil skulle

offentliggøres i form af et udkast til bekendtgørelse med en høringsfrist på

mindst 8 uger. Hvis der foretages væsentlige ændringer af forslaget, vil der

skulle gennemføres en ny offentlighedsprocedure med en passende frist, dog

mindst 4 uger. Det foreslås, at også ændringer eller ophævelse af fastsatte

regler om en allerede udpeget energipark kun kan ske efter forudgående of-

fentlig høring efter samme procedurer.

Ændring af en bekendtgørelse om udpegning af en energipark vil f.eks.

kunne være relevant, hvis der viser sig at være behov for at udlægge et større

areal til opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg, end der er omfattet af

den oprindelige udpegning, eller for at ændre rammerne for et allerede ud-

peget areal. Det vil også kunne være relevant, hvis der efterfølgende viser

sig at være behov for at ændre den udpegede energipark for at kunne fravige

planlovens byvækstregler, jf. lovforslagets § 10, med henblik på kommunal

planlægning for PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Ophævelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energipark forventes

navnlig at kunne blive relevant, hvis det viser sig, at en udpeget energipark

ikke vil blive realiseret, eller hvis der i en realiseret energipark ikke længere

er behov for arealet til solceller eller vindmøller. Ophævelse af en bekendt-

gørelse om udpegning af en energipark vil medføre, at arealet ikke længere

er udpeget som energipark, og at de foreslåede regler for energiparker ikke

længere gælder for arealet. Planlægning og afgørelser, der på tidspunktet for

ophævelsen allerede er henholdsvis vedtaget eller truffet i henhold til de fo-

reslåede regler for energiparker, vil fortsat være gældende efter sit indhold.

Ny planlægning for arealer i en tidligere energipark, herunder ændring af

den gældende planlægning, vil skulle vedtages efter lovgivningens almin-

delige regler. Nye afgørelser for arealer og anlæg i en tidligere energipark

vil skulle træffes under iagttagelse af den til enhver tid gældende planlæg-

ning og efter lovgivningens almindelige regler i øvrigt.

Eksisterende anlæg m.v., der er opført til realisering af den tidligere energi-

park, vil således kunne opretholdes inden for de gældende rammer, uanset

en senere ophævelse af bekendtgørelsen om udpegning af energiparken. Der

vil kunne foretages ændringer af eksisterende anlæg m.v. og etableres nye

anlæg m.v. på arealer i den tidligere energipark inden for rammerne af det

til enhver tid gældende plangrundlag og lovgivningens almindelige regler.

Der vil efter gældende regler kunne knyttes betingelser til en bonuslokalplan

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

i landzone, jf. planlovens § 15, stk. 4, f.eks. bestemmelser om, at vindmøller

eller solcelleanlæg skal fjernes, hvis de har været ude af drift i et år.

Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring eller ophævelse af

en energipark vil skulle ske under iagttagelse af almindelige procedurer og

regler og vil herunder forudsætte, at et udkast til bekendtgørelse er behandlet

på baggrund af bl.a. de gældende regler om miljøvurdering og regler om

beskyttelse af Natura-2000 områder og bilag IV-arter.

Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring eller ophævelse af

en energipark i medfør af lov om statsligt udpegede energiparker vil ikke

kunne påklages. Miljøvurderingen af bekendtgørelsen vil efter gældende

regler kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår

retlige spørgsmål, jf. § 48, stk. 3 og 4, i lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af

30. januar 2023 (miljøvurderingsloven).

3.1.3.2. Betingelser for udpegning af en energipark

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, at et areal kun kan udpeges som ener-

gipark efter de foreslåede regler, hvis arealet forventes at kunne rumme

vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig el-

produktion på minimum 100 GWh, og hvis nationale interesser ikke taler

afgørende imod udpegningen.

Der vil være tale om nødvendige betingelser for udpegning af en energipark

efter de foreslåede regler og dermed for, at de foreslåede lempelige regler

for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg m.v. i statsligt udpegede ener-

giparker kan finde anvendelse. Opfyldelse af betingelserne vil ikke medføre

en pligt til udpegning.

Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at der skal foretages en vurdering

af den mulige elproduktion fra anlæg på et potentielt energiparkareal forud

for en eventuel udpegning af arealet som energipark. Der kan være nogen

usikkerhed knyttet til en sådan vurdering, bl.a. fordi der ikke kan forventes

at foreligge et konkret projekt på tidspunktet for udpegningen. I relation til

den foreslåede betingelse vil det som udgangspunkt være afgørende, om der

efter en foreløbig vurdering af oplysninger om arealet og forventede mulige

vindmølle- og solcelleanlæg med rimelig sikkerhed kan forventes en elpro-

duktion på minimum 100 GWh.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Med den aktuelle teknologi skønnes det, at 100 GWh pr. år kan produceres

af enten 30 MW landvindmøller eller ca. 70 MW solcelleanlæg. Det skøn-

nes, at VE-anlæg med en forventet årlig produktion på 100 GWh vil optage

et areal på ca. 100 ha.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter skal kunne

udpege et areal som energipark, selvom arealet ikke vil kunne opfylde kri-

teriet i det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 1, med henblik på at forbedre mulighe-

derne for etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølle-

parker.

Den foreslåede undtagelse fra udpegningsbetingelsen vil give mulighed for

at udpege arealer til energiparker, der ikke rummer mulighed for opstilling

af vindmøller eller solcelleanlæg. Disse arealer vil i stedet kunne udpeges

med henblik på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg og anden

erhvervsmæssig bebyggelse, der ønskes opført ved landanlæg, der skal etab-

leres i tilknytning til nye havvindmølleparker – og dermed i tilfælde, hvor

de energiproducerende anlæg placeres uden for den udpegede energipark.

Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning af en sådan energipark

som for øvrige energiparker. Der vil også gælde samme vilkår for planlæg-

ning for og tilladelse til etablering af de tilknyttede anlæg.

Med den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, vil det være en betingelse for udpegning

af et areal som energipark efter de foreslåede regler, at nationale interesser

ikke taler afgørende imod udpegningen.

Betingelsen vil medføre, at der i alle tilfælde skal foretages en vurdering af

forholdet til nationale interesser forud for en eventuel udpegning af et areal

som energipark. Nationale interesser skal i den sammenhæng forstås i over-

ensstemmelse med planlovens § 29, og dermed i udgangspunktet som be-

skrevet i Oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf.

planlovens § 2 a. Det betyder samtidig, at en minister som det klare ud-

gangspunkt ikke vil gøre indsigelse mod planforslag, som er i overensstem-

melse med udpegningen til energipark, da der allerede i forbindelse med

udpegningen er taget stilling til nationale interesser.

Som det fremgår ovenfor, vil ministeren for byer og landdistrikter efter de

foreslåede regler kunne udpege energiparker på arealer, hvor det efter gæl-

dende regler er vanskeligt eller ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at

planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af bl.a.

statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kommuneplanlæg-

ningen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegnin-

gen, vil der navnlig kunne lægges vægt på, om der er tale om enten et om-

råde af en sådan helt særlig kvalitet, at det er afgørende fortsat at kunne sikre

området opretholdt, eller om der er tale om en interesse af en sådan helt

særlig karakter, at det er afgørende fortsat at kunne sikre de hensyn, der

knytter sig til den nationale interesse. I vurderingen af, om nationale inte-

resser taler afgørende imod udpegningen, ligger også, at hensynet til etable-

ringen af vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil i vare-

tagelsen af nationale interesser.

Som eksempler på områder af en helt særlig kvalitet, der vil kunne være til

hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a.

peges på uberørte kystlandskaber eller andre karakteristiske landskabstyper,

hvor tekniske anlæg væsentligt vil forringe de helt særlige landskabelige

bevaringsværdier. Det kan være kystlandskaber uden anden væsentlig be-

byggelse, hvor tekniske anlæg på grund af bl.a. terrænforhold og landskabs-

former vil være særligt eksponerede og fremstå som markante fremmedele-

menter i et i øvrigt uforstyrret kystlandskab.

Som andre eksempler kan bl.a. peges på Natura 2000-områder, hvor etable-

ring og drift af større tekniske anlæg vil være uforeneligt med den nationale

interesse i, at planlægningen sker i overensstemmelse med EU-retlige for-

pligtelser til at beskytte Natura 2000-områder.

Som yderligere eksempler på hensyn, der vil kunne være til hinder for en

udpegning som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på

planlægning af udnyttelse af vandressourcen samt beskyttelse af drikke-

vandsinteresser.

Som eksempler på interesser af en helt særlig karakter, der vil kunne være

til hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede regler, kan

bl.a. peges på interesser i at sikre sikkerhed omkring flyvepladser og ind-

flyvningszoner. Der kan endvidere peges på særlige hensyn til ikke at hindre

eller begrænse Beredskabets, Forsvarets eller Hjemmeværnets operations-,

trænings- og uddannelsesaktiviteter og hensyn til ikke at nedsætte funktio-

naliteten af Forsvarets eller Beredskabets kapaciteter og etablissementer,

herunder for at undgå konflikter med Forsvarets radarovervågning. Andre

eksempler kan være, hvis energiparken vil være i konflikt med væsentlige

infrastrukturinteresser, f.eks. planlagte nationale vej- eller banestrækninger.

Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt særlig karakter er

sammenhængende oldtidsmiljøer, hvor der på et begrænset areal er klynger,

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

grupper eller rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og jætte-

stuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende fortidsminder med

særlig national betydning, eller som er monumenter af helt særlig karakter i

landskabet.

Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegnin-

gen, vil der i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af berørte

nationale interesser og konsekvenser ved en udpegning af arealet som ener-

gipark efter de foreslåede regler, hvorved hensynet til etablering af vedva-

rende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil. I den sammenhæng

vil det efter omstændighederne kunne have betydning, om en udpegning

alene vil berøre mindre dele af et område med de tilknyttede nationale inte-

resser.

Nationale interesser vil desuden i nogle tilfælde kunne tale afgørende imod

en udpegning som energipark med mulighed for bestemte typer anlæg, f.eks.

vindmøller over en vis højde eller høj erhvervsbebyggelse, men ikke for an-

dre typer af anlæg, f.eks. lavere solcelleanlæg. Alt efter de konkrete om-

stændigheder vil det således med de regler, der fastsættes i bekendtgørelsen

om udpegning af energiparken, kunne sikres, at nationale interesser ikke ta-

ler afgørende imod udpegningen.

Det foreslås i § 3, stk. 3, jf. stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter

skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der

kan være af betydning for en udpegning.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes en udtrykkelig pligt for mini-

steren for byer og landdistrikter til at inddrage relevante ministre forud for

udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energipark. Det vil be-

tyde, at miljøministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, fødevare-

ministeren, erhvervsministeren, transportministeren, forsvarsministeren,

kirkeministeren og kulturministeren vil blive inddraget i forbindelse med

vurderingen af nationale interesser. Der kan endvidere blive behov for at

inddrage andre ministre.

Det forudsættes, at ministeren for byer og landdistrikter så tidligt i processen

som muligt, og som klart udgangspunkt forud for den offentlige høring over

udkast til bekendtgørelse om udpegning af en energipark, vil inddrage rele-

vante ministre for en afklaring af nationale interesser.

Oplysninger og vurderinger, der er tilvejebragt ved inddragelsen af andre

ministerier, vil skulle indgå i vurderingen af, om nationale interesser taler

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

afgørende imod udpegningen. Oplysningerne og vurderingerne vil tilsva-

rende skulle indgå i afvejningen af den nationale interesse i en udbygning

af vedvarende energi over for de øvrige nationale interesser, hvor nationale

interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Udpegningen af et areal som energipark vil bl.a. medføre, at vurderingen af,

om der skal meddeles tilladelse eller dispensation til realisering af energi-

parken efter visse regler i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museums-

loven, skal ske på baggrund af en ændret afvejning af de forskellige beskyt-

telseshensyn, således at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges

særlig og større vægt end efter hidtidig praksis. Der henvises i øvrigt til pkt.

3.2.

3.1.3.3. Indkaldelse af forslag til mulige energiparker m.v.

Som det er beskrevet ovenfor, forventes ministeren for byer og landdistrik-

ter i en første runde at udpege arealer, som kommuner og opstillere allerede

har peget på i forbindelse med tidligere annonceringer, og forventes senere

at igangsætte en eller flere runder med mulighed for at foreslå yderligere

arealer. Det forventes umiddelbart, at ministeren vil indkalde forslag til

yderligere arealer, der kan udpeges som energiparker, i sidste halvdel af

2024 og igen i 2025.

De foreslåede regler i § 4 vil fastsætte en retlig ramme for ministeren for

byer og landdistrikters indkaldelse af sådanne forslag til arealer, der kan ud-

peges som energiparker i sådanne senere runder. Den foreslåede bestem-

melse skal medvirke til at sikre lige muligheder for de potentielle opstillere

og dermed ligebehandling m.v. i overensstemmelse med EU-retlige regler

og principper som beskrevet i pkt. 11 om forholdet til EU-retten.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter ved offentlig

digital annoncering indkalder forslag til arealer, der kan udpeges som ener-

gipark, jf. § 3, stk. 1.

Bestemmelsen vil forpligte ministeren for byer og landdistrikter til ved of-

fentlig annoncering at indkalde forslag til yderligere arealer, der kan udpe-

ges som energipark. Indkaldelsen vil ske ved offentlig annoncering på en

hjemmeside under By- Land- og Kirkeministeriets ressortområde, forvente-

ligt på Planinfo.dk.

Forslag, der indgives i overensstemmelse med lovens regler og eventuelle

regler herom fastsat i medfør af loven, jf. den foreslåede § 4, stk. 4, vil blive

vurderet i forhold til lovens betingelser og øvrige relevante hensyn. Forslag

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

vil således i relevant omfang blive vurderet i forhold til bl.a. nationale inte-

resser og i dialog med den pågældende kommunalbestyrelse. Det vil være

tilfældet, uanset om forslaget er indgivet af kommunalbestyrelsen eller af en

potentiel opstiller m.v. By-, Land- og Kirkeministeriet vil som led i den ind-

ledende behandling af indmeldte forslag belyse arealernes anvendelses- og

beskyttelsesinteresser, herunder med inddragelse af den stedlige kommune

og andre statslige myndigheder. Ministeren vil endvidere efter den foreslå-

ede § 4, stk. 4, kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. krav til forslagets

indhold, herunder om en redegørelse for disse forhold. Ministeren vil desu-

den med hjemmel i den foreslåede § 15 kunne pålægge den stedlige kom-

mune at tilvejebringe oplysninger til brug for udpegningen som energipark.

Udpegning af et foreslået areal vil i alle tilfælde forudsætte, at arealet også

efter en samlet vurdering er egnet som energipark. Som nævnt ovenfor vil

det alt efter de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en række

bredere hensyn, herunder bredere planlægningsmæssige hensyn. Varetagel-

sen af sådanne bredere hensyn ved vurderingen af foreslåede arealer vil

medvirke til, at også udpegning af arealer efter indkaldelse af forslag under-

støtter overordnede samfundsmæssige ønsker til en udbygning med vind-

møller og solcelleanlæg på land.

Ministerens beslutning om henholdsvis at udpege eller ikke at udpege fore-

slåede arealer som energipark vil i alle tilfælde skulle bero på saglige hensyn

og må ikke bero på vilkårlige vurderinger, der kan medføre en uberettiget

forskelsbehandling.

Med den foreslåede § 4, stk. 2, foreslås det, at forslag om arealer, der kan

udpeges som energipark, skal indeholde en klar afgrænsning af det foreslå-

ede areal samt en redegørelse for, at arealet opfylder betingelsen i § 3, stk.

1, nr. 1, om en forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh fra anlæg

på de ansøgte arealer eller ønskes placeret ved landanlæg til havvindmølle-

parker, jf. § 3, stk. 2. For en beskrivelse af krav til oplysninger om den for-

ventede elproduktion henvises til forslagets bemærkninger til § 3, stk. 1, nr.

Med § 4, stk. 3, foreslås det, at et forslag, der indsendes af kommunalbesty-

relsen, og som forudsætter undtagelse fra § 11 a, stk. 8, i lov om planlæg-

ning, jf. den foreslåede § 10, tillige skal indeholde en redegørelse for den

særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for placeringen

i energiparken. For en beskrivelse af kravet om en særlig planlægningsmæs-

sig eller funktionel begrundelse henvises til forslagets pkt. 3.2.1.2.3 og be-

mærkninger til § 10.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

For forslag, der indgives af andre end kommunalbestyrelsen, vil kommunal-

bestyrelsens holdning til en fravigelse af planlovens § 11 a, stk. 8, og den

særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse skulle afklares

i dialog med kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i § 4, stk. 4, at ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte

nærmere regler om indsendelse af forslag efter stk. 1, herunder om frist for

indsendelse af forslag, metode til indsendelse af forslag og krav til indholdet

af forslag.

Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse blive bemyndiget til bl.a. at

fastsætte mere præcise krav til oplysningerne i et forslag, f.eks. om at an-

søgningen skal indeholde nærmere bestemte oplysninger om anvendelses-

og beskyttelsesinteresser, og krav til frist og form for indsendelsen af for-

slag, f.eks. at forslag skal indgives ved anvendelse af en bestemt skabelon.

Der vil i givet fald være tale om krav, der skal være opfyldt, for at ministeren

for byer og landdistrikter kan vurdere forslaget.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 4, forventes anvendt, hvis der på

grundlag af de første erfaringer med indmeldte arealer til mulige energipar-

ker viser sig behov for et mere præcist og velafgrænset grundlag for behand-

lingen af forslag i senere runder.

Det foreslås i § 6, at kommunalbestyrelsen skal gives lejlighed til at udtale

sig, inden forslag om udpegning af en energipark i kommunen offentliggø-

res efter § 5, stk. 1.

Bestemmelsen vil sikre, at den stedlige kommunalbestyrelse i alle tilfælde

er inddraget forud for en offentliggørelse efter § 5, stk. 1, af et forslag om

udpegning af et areal i kommunen, samt at kommunalbestyrelsen har haft

lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse, inden forslaget offentliggøres.

Med en sådan udtalelse vil kommunalbestyrelsen bl.a. kunne tilkendegive,

om kommunalbestyrelsen aktuelt kan anbefale udpegningen af arealet, og

kunne fremhæve oplysninger og vurderinger, som efter kommunalbestyrel-

sens opfattelse er væsentlige forud en beslutning om at offentliggøre et for-

slag om udpegning af arealet. Bestemmelsen vil dermed navnlig kunne få

betydning i forhold til arealer, der ikke er forslået udpeget af kommunalbe-

styrelsen, og hvor vurderinger og oplysninger allerede følger af forslaget.

Bestemmelsen vil få begrænset selvstændig betydning, da de berørte kom-

munalbestyrelser under alle omstændigheder vil skulle inddrages tidligt i

behandlingen af mulige forslag til udpegning af arealer i de pågældende

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

kommuner, herunder for en afklaring af kommunalbestyrelsens holdning til

og vurdering af et muligt forslag om udpegning som energipark. Den fore-

slåede bestemmelse har således til formål at lovfæste en tidlig inddragelse

af kommunalbestyrelsen. Som det fremgår af den foreslåede § 3, stk. 1, vil

udpegning af et areal som energipark forudsætte, at den kommunalbesty-

relse, hvor energiparken vil være beliggende, har givet sin tilslutning til ud-

pegningen.

Det foreslås i § 15, at ministeren for byer og landdistrikter kan pålægge

kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for udpegning af

arealer som energiparker, herunder for behandling af forslag til arealer, jf. §

4, stk. 1.

Med bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter kunne pålægge

kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger, der vurderes at være re-

levante for udpegning af energiparker efter loven, herunder for vurderingen

af forslag til arealer, der kan udpeges som energipark. Ministeren vil herun-

der kunne fastsætte en frist for tilvejebringelsen af sådanne oplysninger.

De relevante oplysninger forventes generelt at blive tilvejebragt i dialog

med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun vil blive udpeget energipar-

ker, som kommunalbestyrelsen har givet sin tilslutning til og som dermed

er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens ønske om at fremme pro-

jektet.

Den foreslåede § 15 forventes anvendt undtagelsesvist, hvor der måtte vise

sig behov for oplysninger, der ikke umiddelbart kan tilvejebringes i dialog

med kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen forventes således særligt at

kunne være relevant ved behandlingen af forslag, der ikke er indgivet af

kommunalbestyrelsen, og hvor de nødvendige oplysninger ikke har kunnet

tilvejebringes på anden måde.

Med bestemmelsen kan ministeren for byer- og landdistrikter pålægge kom-

munalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger, herunder kommunalbestyrel-

sens vurderinger, om forhold, der efter anden lovgivning varetages af kom-

munalbestyrelsen, og som generelt må forventes at kunne tilvejebringe af

kommunalbestyrelsen uden et stort ressourceforbrug. Det vil f.eks. kunne

omhandle supplerende oplysninger om anvendelses- og beskyttelsesinteres-

ser, der varetages af kommunalbestyrelsen, eller kommunalbestyrelsens

vurdering af planlægningsmæssige forhold i relation til ønsker om at kunne

muliggøre PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse i energipar-

ken.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

3.2. Fravigelse af anden lovgivning

Som det også fremgår af pkt. 3.1.1. ovenfor, vil der forud for etablering af

vindmøller og solcelleanlæg m.v. som udgangspunkt skulle tilvejebringes et

planlægningsmæssigt grundlag.

Kommuneplaner skal bl.a. indeholde retningslinjer for beliggenheden af

tekniske anlæg som f.eks. vindmøller og solcelleanlæg, jf. planlovens § 11

a, stk. 1, nr. 5, og rammer for indholdet af lokalplanlægningen for tekniske

anlæg, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 9. Der vil endvidere som det klare

udgangspunkt skulle udarbejdes en lokalplan for de vindmølle- eller solcel-

leprojekter, der vil skulle bidrage til at realisere energiparkerne, jf. planlo-

vens 13, stk. 2, om lokalplanpligt for større bygge- og anlægsarbejder, som

fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø.

Udover at der skal tilvejebringes det fornødne plangrundlag, så vil etable-

ring af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i øvrigt som oftest

forudsætte, at der meddeles en række nødvendige tilladelser og dispensati-

oner fra den gældende arealregulering i bl.a. planloven, naturbeskyttelses-

loven, skovloven og museumsloven. Hvilke tilladelser og dispensationer,

der forudsættes, afhænger i vidt omfang af anlæggets placering.

Den kommunale planlægning og de tilladelser og dispensationer, der skal

meddeles ved etablering af VE-anlæg m.v., varetager en række hensyn til

bl.a. natur og landskab, der kan virke begrænsende på muligheden for ud-

bygning af VE-anlæg på land.

Med henblik på at forbedre mulighederne for opstilling af solcelleanlæg,

vindmøller og tilknyttede anlæg i energiparker, er det med ”Klimaaftale om

mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af

VE-udbygningen på land” af 12. december 2023 besluttet, at energiparker

inden for de udpegede arealer tildeles særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn

til arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser

og dispensationer til opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til

placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne.

Der henvises herved endvidere til pkt. 2.

Der redegøres i pkt. 3.2 for, hvordan eksisterende krav i lov om planlæg-

ning, lov om naturbeskyttelse, lov om skove og museumsloven foreslås fra-

veget eller lempet med henblik på at udmønte den politiske aftale.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

3.2.1. Lov om planlægning

3.2.1.1. Regler om planlægning i kystnærhedszonen

3.2.1.1.1. Gældende ret

Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. 3 km's afstand fra kysten i

landzone og sommerhusområder. Den nærmere afgrænsning af zonen følger

af bilag 1 til planloven.

Det overordnede formål med kystnærhedszonen er at friholde kystområ-

derne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, jf.

planlovens § 5 a, stk. 1.

Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men der stilles særlige krav til

planlægningen i disse områder.

Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder således en række regler, der begrænser

kommunernes planlægning i kystnærhedszonen. Det drejer sig bl.a. om

planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun må

inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt

der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kyst-

nær lokalisering.

Som eksempel på en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse næv-

nes i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1993-94, til-

læg A, spalte 6513, planlægning for anlæg til søværts transport, udøvelse af

fiskerierhvervet, eller anlæg som af hensyn til kølevand, vindforhold o.l. har

behov for kystnær beliggenhed. Det kan endvidere dreje sig om boligers

lokalisering i forhold til infrastruktur og servicefunktioner, allerede fore-

tagne investeringer i infrastruktur og byvækst ind i landet, når den vil

komme i konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.

Særligt i forhold til vindmøller fremgår det af vejledning nr. 9317 af 26.

januar 2022 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at

opstilling af vindmøller i kystnærhedszonen vil kræve en vurdering af alter-

native placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reelle alterna-

tive placeringsmuligheder uden for et beskyttet område ikke i tilstrækkelig

grad kan opfylde kommunens målsætning for udbygning med f.eks. vind-

møller og vedvarende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer

udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå i den samlede

planlægningsmæssige begrundelse for placering af vindmøllerne. Vindfor-

hold kan endvidere udgøre den fornødne funktionelle begrundelse. Hoved-

princippet er dog, at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøl-

ler over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystlandskab.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for kom-

muneplanforslag eller ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overens-

stemmelse med nationale interesser vedrørende bl.a. kulturarvs- og land-

skabsbevarelse, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf. plan-

lovens § 29. Det er bl.a. en national interesse at bevare de åbne kystlandska-

ber, og der vil skulle gøres indsigelse mod kommuneplanforslag, der ikke er

i overensstemmelse med reglerne for arealanvendelsen i kystnærhedszonen,

herunder at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for

anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funkti-

onel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 21, indeholde ret-

ningslinjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse

med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5 b. Retningslinjerne er bindende

for den kommunale planlægning.

Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 11, ledsages af en

redegørelse for planens forudsætninger, herunder om den fremtidige udvik-

ling i kystnærhedszonen, herunder udviklingsområder og større sammen-

hængende naturområder (Grønt Danmarkskort), og de tilgrænsende vand-

områder. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende og planlagte

forhold i kystnærhedszonen og udviklingsområder vises, herunder hvilke

områder der friholdes for bebyggelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 2.

3.2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at en fravigelse af kravet

i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at der skal være en særligt planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse for planlægning i kystnærhedszonen,

vil kunne muliggøre, at flere arealer kan anvendes til opstilling af VE-anlæg

m.v.

Eksempelvis vurderes det, at fem ud af de 32 arealer, der blev identificeret

ved den statslige screening af mulige arealer til etablering af energiparker

på baggrund af arealer, der er i første runde er indmeldt af kommuner og

opstillere, er beliggende helt eller delvis inden for kystnærhedszonen.

En fravigelse af kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, i de udpegede ener-

giparker vil samtidig skulle ses i sammenhæng med, at ministeren for byer

og landdistrikter efter den foreslåede § 3, stk. 1, alene vil kunne udpege are-

aler, hvor nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen. Der

henvises herved til lovforslagets pkt. 3.1. Da det bl.a. er en national interesse

at bevare de åbne kystlandskaber, vil ministeren i forbindelse med udpeg-

ningen kunne varetage bl.a. de hensyn, der normalt ville skulle varetages

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

ved planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes dog, at det kun er hvis

nationale interesser taler afgørende imod udpegningen, at et areal ikke kan

udpeges. Derved tillægges hensynet til de nationale interesser ikke samme

vægt, som det er tilfældet i dag. Der henvises endvidere til pkt. 3.1.

3.2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 9, at kravet om, at der i kystnærhedszonen kun må inddrages

nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en

særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokali-

sering, der følger af § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning, ikke finder

anvendelse ved planlægning til realisering af en energipark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at efterfølgende planlægning i

form af kommuneplan og lokalplan med henblik på realisering af en energi-

park, der er udpeget i kystnærhedszonen, ikke vil være omfattet af planlo-

vens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det vil derfor ikke være et krav for den efterfølgende

planlægning, at der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel be-

grundelse for kystnær lokalisering, når der planlægges for VE-anlæg og til-

knyttede anlæg inden for de rammer, der følger af udpegningen.

Ministeren for byer og landdistrikter vil som konsekvens heraf heller ikke i

medfør af planlovens § 29 kunne gøre indsigelse mod et forslag til kom-

mune- eller lokalplan med henblik på realisering af en energipark, der er

udpeget i kystnærhedszonen, med henvisning til, at forslaget ikke er i over-

ensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

En forudsætning for, at efterfølgende planlægning ikke er omfattet af plan-

lovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, og at ministeren for byer og landdistrikter ikke

kan gøre indsigelse med henvisning til planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, er, at

kommune- eller lokalplanen skal realisere en udpeget energipark, hvilket vil

sige, at planforslaget skal muliggøre etablering af vindmøller eller solcelle-

anlæg samt evt. tilknyttede anlæg inden for de rammer, der følger af udpeg-

ningen.

Bestemmelsen vil ikke indebære, at kystnærhedszonen ophæves for det om-

råde, der udpeges som energipark, men alene at der i forbindelse med plan-

lægning til realisering af energiparken ikke stilles krav om en særlig plan-

lægningsmæssig eller funktionel begrundelse, der følger af planlovens § 5

b, stk. 1, nr. 1. De øvrige bestemmelser efter § 5 b, stk. 1, vil fortsat gælde,

men det bemærkes, at det forhold, at et område er udpeget som energipark,

vil medføre en reservation af arealet og dermed visse begrænsninger i den

kommunale planlægning, jf. den foreslåede § 18, nr. 1. Der henvises herved

til lovforslagets pkt. 3.1.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Fravigelsen fra planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, vil være knyttet til udpegnin-

gen af et areal som energipark. Hvis en udpegning ophæves – f.eks. fordi

der ikke længere vil være behov for arealet til opstilling af solceller eller

vindmøller – vil planlægning for arealet være omfattet af planlovens § 5 b,

stk. 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3.

3.2.1.2. Regler om byudvikling

3.2.1.2.1. Gældende ret

Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Byzoner

er i planlovens § 34, stk. 2, defineret som områder, der bl.a. i lokalplan er

overført til byzone. Områder, der ikke er udlagt som byzone eller sommer-

husområde, er landzone.

Hovedformålet med zoneinddelingen er at hindre spredt og uplanlagt be-

byggelse og anlæg i det åbne land samt sikre, at egentlig byudvikling sker,

hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommune- og lokalplanlægnin-

gen.

Dette formål understøttes af planlovens regler om kommune- og lokalplan-

lægning.

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen indeholde ret-

ningslinjer for udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-

05 (2. samling), tillæg A, side 3720, at der ved afgrænsningen skal tages

hensyn til de øvrige interesser, der er i området, og der må lægges vægt på

en hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik- og servicefor-

syning, samt at al fremtidig byvækst – både erhvervs- og boligområder m.m.

– bør placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning hertil.

Efter planlovens § 11 a, stk. 6 og 7, kan kommunalbestyrelsen dels omfor-

dele allerede udlagte arealer til byvækst og dels udlægge nye arealer til by-

zoner for at dække det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år.

Det er dog en betingelse for udlæg af et nyt areal til byzone, at det placeres

i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone, jf. plan-

lovens § 11 a, stk. 8.

Ministeren kan uanset planlovens § 11 a, stk. 8, efter ansøgning fra kommu-

nalbestyrelser i særlige tilfælde meddele tilladelse til planlægning for et af-

grænset areal til byzone, jf. lovens § 11 a, stk. 9.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er hensigten, at mu-

ligheden for at fravige stk. 8 kun skal udnyttes i helt særlige tilfælde, hvor

der er væsentlige planlægningsmæssige begrundelser for afvigelser fra ho-

vedreglen, eller hvor denne giver utilsigtede begrænsninger for en kommu-

nes udviklingsmuligheder, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som

fremsat, side 68.

Ministeren kan efter planlovens § 11 a, stk. 11, i særlige tilfælde, hvor et

udlæg af et areal til byzone er af national interesse, fastsætte regler efter

planlovens § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 11 a, stk. 6-8, for et

afgrænset areal.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L

121 som fremsat, side 68, følger det, at bestemmelsen tænkes anvendt, når

undtagelsen er begrundet i landsplanmæssige hensyn. Der kan efter be-

mærkningerne f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang til

de rette arealer for, at nye internationale investeringer kan placeres i Dan-

mark. I sådanne særlige situationer vil staten i samarbejde med de relevante

kommuner kunne få det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af

landsplandirektiver.

3.2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Som det fremgår af pkt. 3.1.3 ovenfor, vil ministeren i en bekendtgørelse

kunne udpege arealer som energipark og fastlægge rammer for arealernes

anvendelse til opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og eventuelt tilknyt-

tede anlæg.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at planlovens § 11 a, stk.

8, almindeligvis ikke vil være til hinder for, at der i et areal, der er udpeget

som energipark, planlægges for opstilling til vindmøller eller solcelleanlæg,

da etablering af sådanne anlæg ikke er at betragte som byvækst.

Med den politiske aftale ønskes også bedre mulighed for etablering af PtX-

anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, såsom produktionsvirksomhe-

der, i energiparkerne, hvor særlige hensyn taler for denne placering.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at et areal, hvor der kan

etableres sådanne tilknyttede anlæg, vil kunne udgøre et egentligt erhvervs-

område, der skal etableres i byzone, og at udlæg af et sådant nyt areal derfor,

jf. planlovens § 11 a, stk. 8, efter gældende ret i udgangspunktet vil skulle

ske i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

En stor del af de potentielle arealer til opstilling af VE-anlæg, der er identi-

ficeret i forbindelse med den nationale screening, er ikke beliggende ved

eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone, hvorfor der som konsekvens

heraf kan forekomme tilfælde, hvor der ikke vil kunne planlægges for etab-

lering af tilknyttede anlæg i den pågældende energipark.

Ministeren vil i visse tilfælde i medfør af planlovens § 11 a, stk. 11, kunne

fastsætte regler om undtagelse fra kravet i stk. 8, men det er By-, Land- og

Kirkeministeriets vurdering, at ministerens beføjelse til at gøre undtagelse i

forbindelse med udpegede energiparker ikke bør være begrænset til særlige

tilfælde af national interesse.

Det er dog samtidig By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at ikke alle

arealer i udpegede energiparker er lige velegnede til, at der kan etableres

tilknyttede anlæg til vindmøller eller solcelleanlæg. Derfor bør der i forbin-

delse med den konkrete udpegning af et areal som energipark kunne tages

stilling til, om planlovens § 11 a, stk. 8, skal fraviges, og om det i givet fald

skal vedrøre en nærmere afgrænset del af det udpegede areal. Undtagelsen

bør omfatte områder, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funk-

tionel begrundelse for placering i energiparken.

3.2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 10, at ministeren for byer og landdistrikter i forbindelse med

udpegning af en energipark, jf. § 3, stk. 1, hvor der er en særlig planlæg-

ningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af tilknyttede anlæg

i energiparken, kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov om planlæg-

ning ikke finder anvendelse ved planlægning for de tilknyttede anlæg.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved planlægning for

et konkret projekt om opstilling af tilknyttede anlæg i tilknytning til vind-

møller eller solcelleanlæg i en energipark, i det omfang det måtte være be-

sluttet i forbindelse med ministerens udpegning af arealet eller ved en senere

ændring af udpegningen, ikke vil være begrænset af, at anlæggene ikke kan

planlægges placeret i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyg-

gelse, selvom de tilknyttede anlæg er af en karakter og omfang, der gør dem

til et egentligt erhvervsområde.

Det foreslås, at der vil kunne gøres undtagelse fra planlovens § 11 a, stk. 8,

med henblik på, at der kan placeres PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig

bebyggelse i en energipark, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse for placeringen.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Et PtX-anlæg er en teknisk installation, som anvender elektricitet til produk-

tion af brint på grundlag af elektrolyse af vand og eventuelt konverterer den

producerede brint til brændstoffer, kemikalier og andre materialer. PtX-an-

læg er derfor også afhængige af strøm, og de vil derfor ofte være samtænkt

med opstilling af vindmøller og solcelleanlæg – herunder i en energipark.

Der vil derfor også i al almindelighed være en funktionel begrundelse for

placering af PtX-anlæg i en energipark.

En funktionel begrundelse for placering af anden erhvervsmæssig bebyg-

gelse i en energipark fremfor i det eksisterende erhvervsområde vil kunne

være, at virksomhederne kan udnytte de specifikke muligheder og infra-

struktur, der eksisterer i energiparken. Det vil f.eks. kunne være en ambition

om udvikling af erhvervsområder, hvor produktionsvirksomheder vil have

gavn af at koble sig op på strøm fra et VE-anlæg eller kan udnytte over-

skudsprodukter fra et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller

proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i en energipark.

Derved vil kommunen kunne skabe rammerne for industrielle symbioser og

grønne synergier, hvor en virksomheds restprodukt bliver til ressourcer i en

anden virksomhed, som ikke vil være muligt uden samplacering med VE,

PtX-anlæg og andet erhverv i energiparken. F.eks. vil produktionsvirksom-

heder inden for life science sektoren kunne anvende tryksat ilt, som er en

rest fra PtX-produktion. En funktionel begrundelse vil kunne være afspejlet

i en kommunal strategi eller plan for erhvervsudvikling.

En særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af tilknyttede an-

læg i energiparken vil f.eks. kunne være den erhvervsmæssige bebyggelses

fordelagtige placering i forhold til eksisterende eller ny infrastruktur m.v.

ved energiparken, herunder erhvervsmæssig infrastruktur som f.eks. trans-

port, el, vand m.v. En særlig planlægningsmæssig begrundelse vil også

kunne bero på begrænset mulighed for at udvide i tilknytning til eksisterende

arealer i byzone, eller at tilgængelige arealer i øvrigt ikke er egnede til den

ønskede erhvervsudvikling eller det ønskede erhvervsformål. En fravigelse

efter den foreslåede bestemmelse vil således også kunne foretages, selvom

der er tilgængelige byzonearealer andre steder i den stedlige kommune.

Udgangspunktet for vurderingen vil være kommunens redegørelse for disse

forhold. Hvis kommunen har redegjort for den særlige planlægningsmæs-

sige eller funktionelle begrundelse, vil det således være udgangspunktet, at

en ønsket fravigelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, imødekommes.

Ministeren for byer og landdistrikter vil i forbindelse med udpegningen af

energiparken kunne fastsætte, at det er hele eller angivne dele af det areal,

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

som energiparken dækker, der omfattes af undtagelsen. Undtagelsen vil

også kunne begrænses til f.eks. kun at omfatte PtX-anlæg, hvis der f.eks.

ikke vurderes at være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel be-

grundelse for samplacering af anden erhvervsmæssig bebyggelse med ener-

giparkens øvrige anlæg.

Det forhold, at en kommune som følge af den foreslåede § 10 vil få mulighed

for at overføre et areal til byzone inden for en energipark, vil ikke betyde, at

der i tilknytning til bebyggelse på det pågældende areal kan udlægges nye

arealer til byzone som værende i tilknytning til arealet i energiparken.

3.2.2. Lov om naturbeskyttelse

3.2.2.1. Gældende ret

Bygge- og beskyttelseslinjer

Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 regulerer en række

bygge- og beskyttelseslinjer. Bygge- og beskyttelseslinjerne har til formål

at regulere, hvor tæt på søer og åer, skove, fortidsminder og kirker der må

placeres bebyggelse, foretages tilstandsændringer m.v.

Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttelseslinjen, § 17

omhandler skovbyggelinjen, § 18 omhandler fortidsmindebeskyttelseslin-

jen, og § 19 omhandler kirkebyggelinjen.

For sø- og åbeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 m, for skovbygge-

linjen er byggelinjen 300 m, for fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskyttel-

seslinjen 100 m, og for kirkebyggelinjen er byggelinjen 300 m.

Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud mod forskellige

aktiviteter inden for de enkelte bygge- og beskyttelseslinjer, dog med for-

skellige generelle undtagelser.

Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere fra bygge- og be-

skyttelseslinjerne under visse omstændigheder, jf. naturbeskyttelseslovens

§ 65, imens miljøministeren har kompetencen til at reducere bygge- og be-

skyttelseslinjerne for nærmere angivne områder efter ansøgning fra kom-

munalbestyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 16-19

om bygge- og beskyttelseslinjer, jf. § 65, stk. 1 og stk. 2. For § 18 gælder,

at det kun er i særlige tilfælde, at der kan gøres undtagelse, jf. § 65, stk. 2.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer et forbud mod at ændre tilstan-

den. Fortidsmindebeskyttelseslinjen sikrer fortidsmindernes værdi som

landskabselementer. Derudover skal der tages hensyn til de arkæologiske

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

lag og væsentlige skjulte fortidsminder, som ofte påtræffes inden for beskyt-

telseslinjen i nærheden af beskyttede fortidsminder.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra §§ 16-19, er det

afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle

beskyttelsesinteresse bør vige.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og stk. 2, kan påklages

til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78, stk. 1. Kredsen af klageberetti-

gede fremgår af naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.

Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i naturbeskyttelseslovens § 16-

18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder, jf. naturbeskyttelseslo-

vens § 69, stk. 1. Beføjelsen er delegeret til Miljøstyrelsen, der efter ansøg-

ning fra kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at reducere bygge-

og beskyttelseslinjer for et bestemt område. Kirkebyggelinjen i § 19 kan

ikke reduceres.

Fredninger

Naturbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 6 bestemmelser om fredninger.

Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i lovens § 1,

gennemføre fredninger af landarealer og ferske vande efter reglerne i lovens

kapitel 6, jf. § 33, stk. 1.

Fredningsnævnet kan ikke af egen drift rejse en fredningssag. En frednings-

sag kan rejses af enten miljøministen – ved Miljøstyrelsen –, kommunalbe-

styrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening, jf. § 33, stk. 3.

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat

fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens for-

mål, jf. § 50, stk. 1. Fredningsnævnet kan derudover kun meddele dispensa-

tion fra en fredning eller en foreslået fredning i eller uden for et internatio-

nalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte ikke indebærer forringelse af

naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som

området er udpeget for, jf. § 50, stk. 2. Medmindre betingelserne i § 65, stk.

3, er opfyldt, kan fredningsnævnet ikke meddele dispensationer fra en fred-

ning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan beskadige eller øde-

lægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de

dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, eller hvis det ansøgte kan ødelægge

de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier, jf. § 50, stk.

3. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1, at betingelserne i stk. 2 og 3 er

opfyldt, jf. § 50, stk. 4.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller

delvis ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gen-

nemførelse af fredninger, jf. § 50, stk. 5.

Fredningsnævnets afgørelse efter § 50, stk. 1, kan påklages til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet, jf. § 78, stk. 3.

Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler

Der gælder særlige regler for planlægning for og administration af områder,

der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i medfør af lov-

bekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023 om miljømål m.v. for internationale

naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Internationale naturbeskyttel-

sesområder er en fælles betegnelse for Natura 2000-områder (områder ud-

peget efter EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver) og Ramsarområ-

der. Reglerne implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebe-

skyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om be-

varing af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

Efter bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og admini-

stration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse

arter skal myndigheden, forud for meddelelse af tilladelser, godkendelser og

dispensationer fra regler i bl.a. naturbeskyttelsesloven, herunder bl.a. lovens

§§ 16-19, foretage en vurdering af, om planen eller projektet i sig selv eller

i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-

område væsentligt.

Hvis myndigheden vurderer, at planen eller projektet kan påvirke et Natura

2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurde-

ring af planen eller projektets virkninger på Natura 2000-området under

hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser konse-

kvensvurderingen, at det ikke kan udelukkes, at planen eller projektet kan

skade Natura 2000-området, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation

eller godkendelse til det ansøgte, medmindre betingelserne for fravigelse er

opfyldt. Fravigelse kan alene ske, hvis der foreligger bydende nødvendige

hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økono-

misk art og der ikke findes nogen alternativ løsning. Hvis der er tale om en

lokalitet med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der alene

henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed

eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra

Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfunds-

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

interesser. Det er endvidere et krav, at der træffes alle nødvendige kompen-

sationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000 beva-

res. Reglerne gælder både for planer og projekter inden for et Natura 2000-

område og for planer og projekter, der ligger geografisk placeret uden for et

udpeget område, og som kan påvirke inde i området, f.eks. gennem øget

færdsel.

Myndigheden skal endvidere i administrationen af miljø- og naturbeskyttel-

seslovgivningen påse, at visse plantearter ikke ødelægges samt visse dyre-

arters yngle- eller rasteområder ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om

de befinder sig inden for eller uden for Natura 2000-områderne.

Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, indeholder et generelt forbud mod at

beskadige og ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er opta-

get på habitatdirektivets bilag IV og nævnt i bilag 3 til loven, som også gæl-

der for aktiviteter, der ikke i øvrigt kræver tilladelse. Lovens § 29 a indehol-

der endvidere et generelt forbud mod forsætlige forstyrrelser af de dyrearter,

der er nævnt i bilag 3 til loven, med skadelig virkning for arten eller bestan-

den. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.

Tilsvarende indeholder lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023 om jagt

og vildtforvaltning et forbud i § 7 mod forsætlig forstyrrelse med skadelig

virkning for arten eller bestanden af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag

1, og alle vilde fugle. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de

omfattede dyrearter. I lovens § 6 a, stk. 1, er der forbud mod ødelæggelse

eller beskadigelse af disse pattedyrs yngle- eller rasteområder, og i § 6 a,

stk. 2, er der forbud mod forsætlig ødelæggelse, beskadigelse eller fjernelse

af fugles reder.

Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og

plantearter og pleje af tilskadekommet vildt indeholder bl.a. forbud mod for-

sætligt drab eller indfangning af fugle samt dyrearter omfattet af habitatdi-

rektivets bilag IV. Derudover fastsætter bekendtgørelsen, at der for vildt

voksende planter i naturen, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, er

forbud mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, opgravning eller op-

rivning med rod eller ødelæggelse. Forbuddet gælder i forhold til alle livs-

stadier af de omfattede dyre- og plantearter.

3.2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

På baggrund af en screening af mulige arealer til etablering af statsligt ud-

pegede energiparker er der identificeret relevante områder med forskellige

former for naturbeskyttelse. Det omfatter bl.a. inden for naturbeskyttelses-

lovens område bygge- og beskyttelseslinjer og fredninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

– Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december

2023, at det er hensigten at lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør

det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til opstilling af

vedvarende energi, herunder i forhold til placering af PtX-anlæg og virk-

somheder i tilknytning til energiparkerne. Det betyder, at det fremadrettet i

nødvendigt omfang kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på

visse områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landska-

ber, kulturarv m.v.

Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områder, som det gæl-

der i dag, altid skal foretages en konkret vurdering af, om der kan dispense-

res fra beskyttelsen i det konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages

en konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og hensynet til

vedvarende energi, hvor det fremadrettet gøres muligt, at hensynet til etab-

lering af vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil. Lem-

pelser på natur- og miljøområdet skal dog ske under iagttagelse af EU-regu-

leringen på området. Det fremgår tillige af aftalen, at gældende regler for

dispensation til tilstandsændringer på § 3-beskyttede arealer ikke skal æn-

dres med loven.

Endeligt følger det, at der skal gives gunstige vilkår for placering af PtX-

anlæg og virksomheder såsom produktionsvirksomheder i tilknytning til an-

læg i energiparkerne, hvor særlige hensyn taler for denne placering.

For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat i den politiske af-

tale vurderes det, at der ved ændring af naturbeskyttelsesloven bør sikres

videre adgang til, at de relevante myndigheder og nævn kan dispensere fra

de relevante bestemmelser i naturbeskyttelsesloven til realisering af statsligt

udpegede energiparker. En sådan udvidet adgang til at dispensere bør dog

som nævnt ovenfor ikke omfatte naturbeskyttelseslovens § 3 og bør ikke

omfatte naturbeskyttelsesloven §§ 8 og 15 om henholdsvis klitfredede are-

aler og strandbeskyttelseslinjen på grund af de beskyttelsesinteresser, der

knytter sig til disse arealer.

Den tiltænkte lempeligere dispensationspraksis, der ønskes med loven, bør

afspejle det forhold, at naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og

beskyttelseslinjer indeholder forskellige forbudsbestemmelser, som vareta-

ger forskellige beskyttelseshensyn. Fortidsmindebeskyttelseslinjen indebæ-

rer blandt andet væsentlig stærkere forbud end f.eks. skovbyggelinjen, der

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

generelt administreres mere lempeligt. Denne graduering af beskyttelses-

hensynene bør afspejles ved udpegning af energiparkerne og den fremtidige

administration.

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der for arealer, der udpeges som energiparker, indføres en

ny adgang til dispensation i naturbeskyttelsesloven, hvorefter myndighe-

derne kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §

16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, om hhv. sø- og åbeskyt-

telseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og kirkebyg-

gelinjen til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i

energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vurdering af, om der

kan dispenseres fra beskyttelsen i det enkelte område, skal foretages efter

en ændret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn, således at hensy-

net til realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt end efter

hidtidig praksis. Afgørelser efter de lempede regler på natur- og miljøområ-

det vil dog fortsat skulle ske under iagttagelse af EU-reguleringen på områ-

det.

Det foreslås endvidere, at naturbeskyttelseslovens § 50 ændres, så fred-

ningsnævnet vil få mulighed for at meddele dispensation fra en foreslået

eller gældende fredningsbestemmelse til etablering af vindmøller og solcel-

leanlæg i en energipark, når det er nødvendigt for, at energiparken kan rea-

liseres.

Dispensationer vil fortsat forudsætte, at den pågældende myndighed træffer

afgørelse om dispensation på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, herunder at

der er viden om de konkrete påvirkningsfaktorer på afgørelsestidspunktet.

3.2.3 Lov om skove

3.2.3.1. Gældende ret

Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 (skovloven),

indeholder bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskov-

pligtige arealer.

Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige arealer. Fredskovspligten

omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I nogle tilfælde indtræder fredskovs-

pligten dog først 20 år efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myn-

dighed, eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk. 4 og 5.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anvendelsen af fred-

skovspligtige arealer. Det følger bl.a. af de gældende bestemmelser i § 8, at

fredskovspligtige arealer skal holdes bevokset med træer, og i § 11, stk. 1,

at der ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænæn-

dringer eller anbringes affald på fredskovspligtige arealer.

Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæve fredskovsplig-

ten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål, jf. skovlovens § 6. Li-

geledes kan ministeren dispensere fra reglerne om anvendelse af fredskovs-

pligtige arealer, herunder § 11, stk. 1, når særlige grunde taler for det, jf. §

38.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der kun gives tilladelse

til ophævelse af fredskovspligten eller dispensation fra reglerne om anven-

delse af fredskovspligtige arealer, hvis den ønskede ændrede anvendelse af

arealet eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for fredskov, og hvis an-

dre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet beva-

res med fredskovspligt, jf. Folketingstidende 2003-4, L 145 som fremsat,

side 5315. Det fremgår af bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved

”samfundsmæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og led-

ningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf. Folketingstidende 2003-4,

L 145 som fremsat, side 5322.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den aktivitet, som arealet

ønskes anvendt til, der er afgørende for, om fredskovspligten skal vige. Der

tages efterfølgende stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fred-

skovspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves efter § 6. Hvis

der er tale om mindre eller midlertidige foranstaltninger eller foranstaltnin-

ger, der vedrører en enklave i skoven, bør der som udgangspunkt gives di-

spensation efter § 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles

vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål, når dispensationen

ikke længere er aktuel. Omvendt bør fredskovspligten ophæves efter § 6,

hvis der er tale om foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal

anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-4, L 145 som frem-

sat, side 5315.

Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39 a i skovloven, at

miljøministeren kan fastsætte vilkår for afgørelser om ophævelse af eller

dispensation fra fredskovspligten efter §§ 6 og 38, jf. § 11, stk. 1, herunder

om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere

regler om erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på

fredskovspligtige arealer m.v.

Skovloven implementerer dele af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelses-

direktiv. For skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale

naturbeskyttelsesområder gælder der særlige regler i skovlovens kapitel 4,

herunder om udarbejdning af en Natura 2000-skovplan og kortlægning af

naturtyper og arter, der er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet og

bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Visse aktiviteter i områderne kan

ikke iværksættes uden forudgående anmeldelse, jf. § 17, og miljøministeren

kan i nogle tilfælde pålægge skovejerne den drift eller foranstaltninger, der

er nødvendige for at overholde direktivforpligtelserne, jf. §§ 19-21.

3.2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

På baggrund af en screening af mulige arealer til etablering af statsligt ud-

pegede energiparker er der identificeret relevante områder med fredskovs-

pligtige arealer.

Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

– Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december

2023, at det er hensigten at lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre

det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til opstilling af

vedvarende energi, herunder i forhold til placering af PtX-anlæg og virk-

somheder i tilknytning til energiparkerne. Det betyder, at det fremadrettet i

nødvendigt omfang kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på

visse områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landska-

ber, kulturarv m.v.

Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områder, som det gæl-

der i dag, altid skal foretages en konkret vurdering af, om der kan dispense-

res fra beskyttelsen i det konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages

en konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og hensynet til

vedvarende energi, hvor det fremadrettet gøres muligt, at hensynet til etab-

lering af vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil. Lem-

pelser på natur- og miljøområdet skal dog ske under iagttagelse af EU-regu-

leringen på området.

Endelig følger det, at der skal gives gunstige vilkår for placering af PtX-

anlæg og virksomheder såsom produktionsvirksomheder i tilknytning til an-

læg i energiparkerne, hvor særlige hensyn taler for denne placering.

For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat i den politiske af-

tale vurderes det, at der ved ændring af skovloven bør sikres videre adgang

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

til, at Miljøstyrelsen kan ophæve fredskovspligten eller dispensere fra de

relevante bestemmelser i skovloven til realisering af statsligt udpegede ener-

giparker.

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Miljøstyrelsen for arealer, der udpeges som energiparker, får

videre adgang til at ophæve fredskovspligten eller dispensere fra skovlovens

regler om anvendelse af fredskovspligtige arealer i forbindelse med opstil-

ling af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg, når det er nød-

vendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Miljøstyrelsen i sin afgørelse om at

ophæve fredskovspligten eller dispensere fra skovlovens § 11 på arealer,

som er udpeget til at være en energipark, vil skulle lægge særlig stor vægt

på betydningen af den samfundsmæssige interesse i at realisere en udpeget

energipark. Der vil fortsat være tale om en konkret vurdering, hvor alle re-

levante hensyn inddrages, idet afvejningen af de relevante hensyn vil skulle

ske således, at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges særlig og

større vægt end efter hidtidig praksis. Dispensation og ophævelse vil dog

fortsat skulle ske under iagttagelse af EU-reguleringen på området.

3.2.4. Museumsloven

3.2.4.1. Gældende ret

Efter museumslovens § 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstan-

den af sten- og jorddiger og lignende. Beskyttelsen indebærer, at der som

udgangspunkt er forbud mod tilstandsændringer af sten- og jorddiger og lig-

nende, da både sten- og jorddiger er betegnet som en truet naturtype.

Digerne er vigtige levesteder for vilde dyr og planter i det intensivt opdyr-

kede agerland. De fungerer på én gang som skjul, fødekilde og levested,

samtidig med, at de tjener som ledelinjer for dyrs og planters spredning

(spredningskorridorer), og således sikrer en økologisk infrastruktur i ager-

landet. Diger bidrager endvidere til oplevelsen af et varieret landskab sam-

tidig med, at de giver kulturhistoriske oplysninger om ejendomsskel, sogne-

skel, udskiftninger, jordfordeling m.m., jf. Folketingstidende 1991-92, L 70

som fremsat, tillæg A, spalte 1435.

Der gælder dog visse generelle undtagelser til forbuddet mod at foretage

tilstandsændringer i sten- og jorddiger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter

UDKAST

Diger, der har en særlig kulturhistorisk interesse, kan beskyttes som fortids-

minder. For sten- og jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsmin-

der, gælder alene reglerne om fortidsminder, jf. museumslovens §§ 29 e og

29 f, jf. § 29 a, stk. 2.

Efter museumslovens § 29 b, stk. 1, kan kulturministeren fastsætte regler

om, at bestemmelserne i § 29 a, stk. 1, ikke skal gælde for nærmere angivne

kategorier af sten- og jorddiger og lignende. Kulturministeren kan derud-

over fastsætte regler om, at § 29 a ikke skal gælde for diger, høfder, bølge-

brydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbe-

skyttelse. Bemyndigelsen er udnyttet i en bekendtgørelse, der bl.a. indehol-

der regler om, hvilke typer af diger, der er omfattet af den generelle beskyt-

telse i museumsloven, og hvilke typer af diger, der ikke er omfattet af be-

skyttelsen.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmel-

sen i § 29 a, stk. 1, jf. museumslovens § 29 j, stk. 2.

Med særlige tilfælde i medfør af museumsloven sigtes der til så væsentlige

samfundsmæssige interesser, at de i den konkrete sag vil kunne tilsidesætte

de bevaringsinteresser, som bestemmelsen skal sikre.

Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår til dispensationen. Det kan f.eks.

være krav om etablering af erstatningsdiger, -biotoper eller naturgenopret-

ning eller retablering af sten- og jorddiger ved projekter, der er tidsafgræn-

set, eller hvor dispensationen ikke længere er relevant.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 29 j, stk. 2, kan påklages til Miljø-

og Fødevareklagenævnet, jf. museumslovens § 29 t, stk. 1. Kredsen af kla-

geberettigede fremgår af § 29 u, stk. 1.

Forholdet til EU-regler

Sten- og jorddiger kan ligge i et internationalt naturbeskyttelsesområde, der

er udpeget for at beskytte særlige naturtyper eller levesteder for arter. Diger

kan også rumme levesteder for generelt beskyttede arter (de såkaldte bilag

IV-arter). Kulturministeren har i medfør af museumslovens § 29 b-29 d be-

myndigelse til at fastsætte nærmere regler om administration af sten- og

jorddiger. Bemyndigelsen er udmøntet i en bekendtgørelse.

3.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser

På baggrund af en screening af mulige arealer til etablering af statsligt ud-

pegede energiparker er der identificeret relevante områder med beskyttede

sten- og jorddiger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Lovudkast: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, fra ministeren for byer og landdistrikter