KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning1 (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler), fra klima-, eneregi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 186
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24

KEF Alm.del - Bilag 186

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæ-

redygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om

fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning

(Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til fremme af ved-

varende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse

fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1791 af

2. september 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 804 af 7. juni 2022, §

1 i lov nr. 328 af 28. marts 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 608 af 31. maj

2023, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023, EU-Tidende,

L af 18. oktober 2023«

§ 2, stk. 2,

indsættes før »vedvarende energikilder«:

»vedvarende energi

og«

og efter »geotermisk energi,«:

»osmotisk energi,«

§ 3

indsættes som

stk. 3-6:

»Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhand-

ling med vedkommende ministre regler på deres ressortområder med hen-

blik på at gennemføre, supplere eller anvende EU-regler til fremme af

energi fra vedvarende energikilder, herunder regler om tilladelsesproces-

sen for anlæg til vedvarende energi, udpegning af områder til fremskyn-

delse af vedvarende energi og særlige infrastrukturområder til net- og lag-

ringsprojekter.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med

vedkommende ministre fravige regler på deres ressortområde, der imple-

menterer og supplerer EU-retsakter på miljø- og naturbeskyttelsesområdet,

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023, EU-Tidende, L af 18. oktober 2023, side

… .«

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning1 (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler), fra klima-, eneregi- og forsyningsministeren

UDKAST

med henblik på at gennemføre EU-regler til fremme af energi fra vedva-

rende energikilder.

Stk. 5.

Vedkommende minister fastsætter efter forhandling med klima-

energi- og forsyningsministeren regler om tilladelsesproceduren for alle re-

levante administrative tilladelser til at opføre, foretage repowering af og

drive anlæg til vedvarende energi herunder regler om tilladelsesprocedurens

startdato, tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af

tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af afgørelser

samt regler om at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder

medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som god-

kendt. Regler udstedt i medfør af 1. pkt. kan fravige regler på vedkommende

ministers område.

Stk. 6.

Vedkommende minister kan efter forhandling med klima- energi- og

forsyningsministeren fastsætte regler om udpegning af områder til frem-

skyndelse af vedvarende energi og om særlige infrastrukturområder til net-

og lagringsprojekter på land.«

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 8 som nye numre:

»9) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi: en bestemt lokalitet

eller et bestemt område, enten land-, hav- eller indlandsvandområde, som

en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til pro-

duktion af energi fra vedvarende energikilder.

10) Osmotisk energi: Energi produceret ved forskellen i saltkoncentration

mellem to væsker, såsom fersk- og saltvand.«

Nr. 9-10 bliver herefter nr. 11-12.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 10, der bliver nummer 12, som nyt nummer:

»13) Solenergiudstyr: Udstyr, der omdanner energi fra solen til termisk eller

elektrisk energi, navnlig solvarme- og solcelleudstyr.«

Nr. 11-15 bliver herefter nr. 14-18.

§2

I lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021, som ændret senest ved §

1 i lov nr. 881 af 12. maj 2021 og § 2 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 foretages

følgende ændringer:

§ 2, nr. 16,

ophæves, og i stedet indsættes:

»16) Vedvarende energi og vedvarende energikilder: Vedvarende energi og

vedvarende energikilder, som defineret i lov om fremme af vedvarende

energi.«

UDKAST

§3

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr.

1300 af 3. september 2020, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 882

af 12. maj 2021 og § 9 i lov nr. 883 af 12. maj 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»I denne lov forstås ved energi fra vedvarende energikilder energi, som de-

fineret i lov om fremme af vedvarende energi.«

§4

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november,

som ændret senest ved § 5 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og § 3 i lov nr. 923

af 18. maj 2021, foretages følgende ændringer:

§ 1 a, nr. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»3) Vedvarende energi eller energi fra vedvarende energikilder: Energi, der

fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i lov

om fremme af vedvarende energi.«

§5

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelseshjemmel til fastsættelse af regler om fremme af ved-

varende energi

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Forholdet til gældende EU-ret

2.1.3. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

2.1.4. Den foreslåede ordning

2.2. Fastsættelse af regler om tilladelsesproceduren efter forhandling

med klima-, energi- og forsyningsministeren

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser2.2.3. Den fo-

reslåede ordning

2.3. Bemyndigelse til vedkommende minister til at fastsætte regler om

områder til fremskyndelse af vedvarende energi og om særlige infra-

strukturområder

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Definitioner

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

UDKAST

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslagets overordnede formål er at understøtte og fremskynde udbyg-

ningen af vedvarende energi til opfyldelse af det nationale bidrag til Unio-

nens 2030-mål for vedvarende energi og de nationale målsætninger om 70

pct. CO

-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet senest i 2050.

UDKAST

Den generelle situation, som Ruslands invasion af Ukraine har skabt, og

virkningerne af covid-19-pandemien har ført til en stigning i energipriserne

i Danmark og resten af den Europæiske Union. Dette har understreget be-

hovet for at fremskynde energieffektiviteten og øge anvendelsen af vedva-

rende energi. For at nå det langsigtede mål om et energisystem, der er uaf-

hængigt af tredjelande, fokuserer EU på at fremskynde den grønne omstil-

ling og sikre en emissionsreducerende energipolitik, der mindsker af-

hængigheden af importerede fossile brændstoffer og fremmer rimelige og

overkommelige priser for EU’s borgere og virksomheder i alle økonomiske

sektorer.

EU vedtog den 18. oktober 2023 en ændring af VE-direktivet (Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om æn-

dring af direktiv (EU) 2018/2001 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår

fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets

direktiv (EU) 2015/652 – herefter VEIII-direktivet). Ændringen indeholder

et nyt mål for Unionens andel af vedvarende energi, som blandt andet skal

nås gennem en ny balance mellem miljø- og naturhensyn og hensynet til

fremskyndelsen af vedvarende energi. Der indføres nye regler og nye tids-

frister for tilladelsesprocedurer, herunder for projekters miljøscreening,

samt et krav om, at medlemsstaterne skal foretage en kortlægning, med hen-

blik på at udpege områder til fremskyndelse af vedvarende energi og områ-

der til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur. Disse regler skal implemen-

teres med forskellige frister, hhv. den 1. juli 2024, 21. maj 2025 og den en-

delige udmøntning af bestemmelserne om udpegning af fremskyndelsesom-

råder til vedvarende energi, skal være gennemført senest 21. februar 2026.

Rådet vedtog d. 22. december 2022 øjeblikkelige og midlertidige foranstalt-

ninger med en nødforordning om en ramme for fremskyndelse af udbredel-

sen af vedvarende energi, som efterfølgende er blevet ændret og forlænget

(Rådets forordning nr. 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for

fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi som ændret ved Rådets

forordning om ændring af forordning 2022/2577 (xxx) [dato indsætte når

haves] - herefter nødforordningen).

En hurtigere omstilling til grøn energi er vejen ud af både klima- og energi-

kriserne. Det fremgår af præamblen til VEIII-direktivet, at langvarige admi-

nistrative tilladelsesprocedurer, herunder kompleksiteten i og varigheden af

vurderingen af miljøvirkninger, er en af de største hindringer for investerin-

ger i projekter vedrørende vedvarende energi og den dertil knyttede infra-

struktur. Et værktøj til at sikre en øget hastighed i omstillingen er en strøm-

ligning af tilladelsesprocesserne til etablering, repowering og drift af anlæg

UDKAST

til produktion af vedvarende energi og nødvendig net- og lagringsinfrastruk-

tur, inklusive kortere tidsfrister for projekters miljøscreening. Lovforslaget

skal understøtte dette mål gennem bemyndigelsesbestemmelser således, at

EU-retsakter om fremme af energi fra vedvarende energikilder vil kunne

implementeres hurtigt, effektivt og smidigt. Derudover vurderes det, at lov-

forslaget kan støtte målene i Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021

”Vejen til en sund planet for alle - EU-handlingsplan: ”Mod nul forurening

af vand, luft og jord”, da en effektiv omstilling til vedvarende energi for-

ventes at bidrage til en reduktion af drivhusgasemissioner.

Lovforslaget indebærer, at der gives bemyndigelse til klima-, energi- og for-

syningsministeren, efter forhandling med vedkommende minister, til at fast-

sætte regler, der implementerer og supplerer EU-retsakter, herunder dele af

VEIII-direktivet og nødforordningen, hvor reglerne skal fremme anvendelse

og udbredelse af energi fra vedvarende energikilder på andre ressortområ-

der. Bemyndigelsen forventes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om

tilladelsesprocesser og tidsfrister inden for og uden for særlige områder til

vedvarende energi og netinfrastruktur, kortlægning og udpegning af så-

danne områder og til at fastsætte supplerende regler for anvendelse af nød-

forordningen for fremskyndelse af udbygningen med vedvarende energi.

Bemyndigelsen forventes også anvendt til at fastsætte regler, der supplerer,

undtager og fraviger fra fem miljø- og naturdirektiver i overensstemmelse

med VEIII-direktivet, jf. nedenfor under 2.1.2.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelseshjemmel til fastsættelse af regler om fremme af ved-

varende energi

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 med senere ændringer (herefter

VE-loven), at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere

regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller an-

vende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet

af VE-loven, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbe-

skyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 2, stk. 2, og § 2 a i lov om

elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023 med senere

ændringer (herefter elforsyningsloven). § 2, stk. 2 og 2 a i elforsyningsloven

finder fortsat anvendelse for forhold omfattet af elforsyningslovens anven-

delsesområde.

UDKAST

Elforsyningslovens § 2 a blev indsat ved lov nr. lov nr. 548 af 6. juni 2007,

jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 77 som fremsat, side 2641-2668.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at § 2 a var en udvidelse af

den allerede eksisterende hjemmelsbeføjelse, så der blev indført hjemmel til

at gennemføre EU-regler og internationale forpligtelser på miljø- og natur-

beskyttelsesområdet. Det fremgår også, at § 2 a bl.a. skulle sikre, at beskyt-

telsesforanstaltninger efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kunne

implementeres i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet,

hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for planlægningen.

Både VE-lovens § 3, stk. 2, og elforsyningslovens § 2 a giver klima-, energi-

og forsyningsministeren bemyndigelsen til administrativt at gennemføre

EU-retsakter både i tilfælde af udstedelse af nye retsakter, ændring af eksi-

sterende samt i tilfælde af, at der viser sig behov for yderligere regler for at

gennemføre eksisterende retsakter. Derudover giver VE-lovens § 3, stk. 2,

og elforsyningslovens § 2 a, klima-, energi- og forsyningsministeren be-

myndigelse til at fastsætte regler om naturbeskyttelse på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone. Begge bestemmelser er begrænset til for-

hold, der er omfattet af hhv. VE-loven og elforsyningsloven. Hjemlen sikrer

bl.a., at beskyttelsesforanstaltninger efter habitat- og fuglebeskyttelsesdi-

rektiverne kan implementeres i sektorlovgivningen for så vidt angår regule-

ring på havet, hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for plan-

lægningen.

Med hjemmel i VE-lovens § 3, stk. 2, og elforsyningslovens § 2 a, er natur-

beskyttelsesdirektiverne for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsy-

ningsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone således del-

vist gennemført i VE-lovens § 27 og bekendtgørelse nr. 308 af 14. juni 2023

om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområ-

der samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elpro-

duktionsanlæg og elforsyningsnet på havet for så vidt angår konsekvensvur-

dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt dele af be-

skyttelsen af visse dyrearter. Naturbeskyttelsesdirektiverne, er som ud-

gangspunkt gennemført i Miljøministeriets lovgivning, idet der for så vidt

angår konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesom-

råder samt dele af beskyttelsen af visse dyrearter er fastsat lignende regler i

forskellig sektorlovgivning.

Der henvises til afsnit 2.1.3 om Klima-, energi, og forsyningsministeriets

overvejelser.

UDKAST

Elforsyningslovens § 11 a gennemfører artikel 16 om tilrettelæggelse af og

hovedprincipper for tilladelsesproceduren for vedvarende energianlæg i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (herefter

VEII-direktivet). I medfør af elforsyningslovens § 11 a, stk. 1, opretter eller

udpeger klima-, energi- og forsyningsministeren et eller flere kontaktpunk-

ter, der på anmodning fra opstillere vejleder om den administrative proces

for ansøgning om og tildeling af tilladelser til at opføre, foretage repowering

af og drive anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende ener-

gikilder samt de aktiver, der er nødvendige for anlæggets tilslutning til net-

tet. Anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder

omfatter elproducerende VE-anlæg, herunder landvindmøller, solceller på

land, vandkraftværker, saltkraftværker, elproducerende biogas, elproduce-

rende geotermianlæg og elproducerende anlæg på havet (havvindmøller,

bølgeanlæg og flydende solcelleanlæg).

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan derudover, jf. elforsyningslo-

vens § 11 a, stk. 2, oprette, administrere og fastsætte krav til en hjemmeside,

som bl.a. indeholder oplysninger om processen, jf. stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med rele-

vante ministre fastsætte nærmere regler om tidsfrister for tilladelsesproces-

sen, herunder påbegyndelse og varighed og undtagelser herfra, jf. elforsy-

ningslovens § 11 a, stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af elforsyningslovens

§11 a, stk. 4, fastsætte nærmere regler om et eller flere kontaktpunkter og

krav efter denne lov til processen, jf. stk. 1.

I medfør af VE-lovens § 29 a, stk. 1, nr. 1 og 2, kan klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætte regler om tidsfrister for tilladelsesprocessen for

ansøgninger om tilladelser efter lovens §§ 25 og 29 for anlæg med henblik

på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Sådanne regler kan

omfatte påbegyndelse, varighed og undtagelser fra tidsfristerne (ansøgning

om etablering og drift af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende ener-

gikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eks-

klusive økonomiske zone) og regler om at disse ansøgninger skal behandles

samtidig med ansøgninger efter anden lovgivning, og undtagelser herfra.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 18 e i under-

grundsloven hjemmel til fastsætte regler om, at ansøgninger om godkendel-

ser efter lovens § 10, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 1, angående elproducerende

UDKAST

geotermianlæg skal afgøres inden for en af ministeren fastsat frist, og at så-

danne ansøgninger skal behandles samtidig med andre ansøgninger om til-

ladelser og godkendelser efter anden lovgivning. Undergrundslovens § 2 a

indeholder desuden bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministe-

ren til at fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller anvende EU-

regler om forhold, der er omfattet af undergrundsloven, herunder forordnin-

ger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk søterritorium,

i dansk eksklusiv økonomisk zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

Bemyndigelsen i elforsyningslovens 11 a, VE-lovens § 29 a og § 18 e i lov

om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af

29. november 2023, (herefter undergrundsloven) er i dag implementeret i

bekendtgørelse nr. 882 af 20. juni 2023 om kontaktpunkt og tidsfrister for

VE-tilladelsesprocessen (herefter kontaktpunktbekendtgørelsen). Bekendt-

gørelsen har til formål at lette den administrative proces for opstillere af VE-

anlæg ved bl.a. at udpege ét kontaktpunkt, som vejleder om den administra-

tive proces, og ved at indføre en samlet tidsfrist for behandling af ansøgnin-

ger om tilladelser omfattet af tilladelsesprocessen, jf. bekendtgørelsens § 1.

Den administrative proces omfatter hele forløbet og alle aspekter for ansøg-

ning om og tildeling af alle tilladelser, og øvrige nødvendige procedurer for

opstillere af VE-anlæg, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i kontaktpunktbekendtgørelsen.

Den administrative proces dækker over flere aspekter end tilladelsesproces-

sen, som ikke omfatter planprocessen eller supplerende, specifikke tilladel-

ser eller dispensationer, som kræves på baggrund af det specifikke projekts

beliggenhed eller kontekst.

Tidsfristen for VE-tilladelsesprocessen gælder i dag kun for elproducerende

VE-anlæg.

Bekendtgørelser på andre ressortområder indeholder regler om, at de ”er

underlagt reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om tidsfrister og kontakt-

punkt for VE-tilladelser”. Det omfatter bl.a. § 12 i bekendtgørelse nr. 1083

af 8. august 2023 om godkendelse af listevirksomhed (herefter godkendel-

sesbekendtgørelsen), § 68 i bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021 om

spildevand m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (herefter spil-

devandsbekendtgørelsen), og § 11 a i bygningsreglementet.

Nødforordningen gælder direkte i dansk ret og indeholder bl.a. en definition

af tilladelsesprocesser, begrænsninger på sagsbehandlingstid for sol på kun-

stige konstruktioner, repowering og varmepumper under 50 MW og en ka-

tegorisering af vedvarende energi som en væsentlig samfundsinteresse.

Nødforordningen indeholder også en mulighed for under visse betingelser

UDKAST

at undtage VE-, elnet-, og energilagringsprojekter fra krav om miljøkonse-

kvensvurdering og artsbeskyttelsesvurderinger i særlige områder udlagt til

vedvarende energi og netinfrastruktur samt ændring i vurderingen af, om

der findes alternative løsninger og fastsættelse af kompenserende foranstalt-

ninger.

2.1.2. Forholdet til gældende EU-ret

Der gælder i dag en rækker bestemmelser om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder i medfør af VE-direktivet. VEII-direkti-

vet er i dag implementeret i dansk ret, og ændringer i medfør af VEIII-di-

rektivet skal ligeledes implementeres. VEIII-direktivet indfører supplerende

regler samt modifikationer til og undtagelser fra andre EU-direktiver på

miljø- og naturbeskyttelsesområdet, som kun gælder inden for VE-direkti-

vets anvendelsesområde.

VE-direktivet

VEII-direktivets artikel 16 fastsætter krav til tilrettelæggelsen og varigheden

af tilladelsesprocessen for anlæg til produktion af vedvarende energi. Tilla-

delsesprocessen omfatter relevante administrative tilladelser til at opføre,

foretage repowering af og drive anlæg med henblik på produktion fra ved-

varende energikilder, samt de aktiviteter, der er nødvendige for deres tilslut-

ning til nettet. VEII-direktivet indeholder krav om udpegning af et eller flere

kontaktpunkter, som skal vejlede ansøgeren om den administrative proces

og stiller en procedure håndbog til rådighed. VEII-direktivet indeholder

også frister for tilladelsesprocessen, som dog kun gælder for kraftværker,

dvs. elproducerende VE-anlæg.

VE III-direktivet udgør et ændringsdirektiv til VE-direktivet. Ændringsdi-

rektivet indfører en række nye krav, bl.a. vedr. tilladelsesprocessen for op-

stilling af vedvarende energianlæg og nødvendig net- og lagringsinfrastruk-

tur, herunder nye og kortere tidsfrister for myndighedsbehandlingen. Disse

krav gennemgås nedenfor. Direktivet udvider desuden anvendelsesområder

for bestemmelser om tilrettelæggelse og hovedprincipper for tilladelsespro-

ceduren, således at miljøvurderinger omfattes. Der indføres en række nye

tidsfrister for myndighedsbehandling af tilladelser til at opføre, foretage re-

powering af og drive anlæg til vedvarende energi, herunder frist for kvitte-

ring for modtagelse af fyldestgørende ansøgning. Direktivet indfører endvi-

dere krav om kortlægning og af de områder til anlæg til vedvarende energi

og den tilhørende infrastruktur, som er nødvendige for nationale bidrag til

opfyldelse af EU’s overordnede mål for vedvarende energi i 2030. Som en

delmængde af disse områder, forpligtes medlemsstater til at udpege områder

UDKAST

til fremskyndelse af vedvarende energi, hvor udbredelsen af en eller flere

bestemte typer vedvarende energikilder ikke vil have nogen væsentlig ind-

virkning på miljøet og inden for hvilke, der bl.a. vil gælde kortere tilladel-

sesfrister og særlige krav til tilladelsesprocessen. Ligeledes vil særlige om-

råder til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur kunne udpeges til at sikre

synergi med fremskyndelsen af vedvarende energi. Både inden for og uden

for disse områder indfører direktivet endvidere under visse forudsætninger

regler, der supplerer, undtager og fraviger miljøvurderingsdirektivet og na-

turdirektiverne, både for VE-anlæg og net- og lagringsinfrastruktur.

VEIII-direktivet og nødforordningen, som er beskrevet under afsnit 2.1.1.,

fastsætter regler, der supplerer, undtager og fraviger følgende miljø- og na-

turdirektiver:

1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på

miljøet (herefter VVM-direktivet).

2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om

vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (her-

efter miljøvurderingsdirektivet).

3. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet).

4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af vilde fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet).

5. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltnin-

ger (herefter vandrammedirektivet).

Mulighederne i VEIII-direktivets art. 15e, stk. 2 og art. 16a, stk. 3, for at

undtage fra regler efter miljø- og naturbeskyttelsesdirektiverne forudsætter

dels, at der er foretaget en strategisk miljøvurdering, og dels at der i plan-

grundlaget fastsættes passende regler, herunder om effektive afbødende for-

anstaltninger.

VEIII-direktivet og nødforordningen ændrer ikke på konventionsforpligtel-

ser, herunder hverken på konventionen af 1991 om vurdering af virknin-

gerne på miljøet på tværs af landegrænserne (herefter Espoo-konventionen)

om miljøvurdering af grænseoverskridende miljøpåvirkninger eller konven-

tionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlighedens medvir-

ken og klageadgang på miljøområdet (herefter Århus-konventionen).

UDKAST

Selvom der efter VEIII-direktivets art. 15e, stk. 2 og art. 16a, stk. 3 er mu-

lighed for undtagelser fra regler efter miljø- og naturdirektiverne, gælder

dette således ikke for projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirk-

ninger på miljøet i en anden medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der kan

forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder om en miljøkonsekvens-

vurdering.

Artikel 15b indfører et krav om, at der skal gennemføres en koordineret

kortlægning af de områder, som er nødvendige for nationale bidrag til op-

fyldelse af EU’s overordnede mål for vedvarende energi i 2030. Områderne

skal omfatte, hvad der er nødvendigt for installation af anlæg til vedvarende

energi, og den tilhørende infrastruktur, såsom net- og lagerfaciliteter. Kort-

lægningen skal sikre, at de nødvendige områder står i et rimeligt forhold til

de skønnede forløbskurver og den samlede planlagte installerede mærkeef-

fekt pr. teknologi for vedvarende energi, der er fastsat i Danmarks energi-

og klimaplaner.

VE III-direktivets art. 15c indfører en forpligtelser for medlemsstaterne til

at udpege områder til fremskyndelse af vedvarende energi for en eller flere

typer vedvarende energikilder, hvor disse ikke forventes at få en væsentlig

indvirkning på miljøet. VE III-direktivets art. 15c, stk. 1, og stk. 1, litra b,

og stk. 2 stiller krav om, at der i plangrundlaget for de områder, der udpeges

til fremskyndelse af vedvarende energi skal fastsættes passende regler om

bl.a. effektive afbødende foranstaltninger for at undgå eller i væsentlig grad

reducere skadelige miljøvirkninger, samt at der skal gennemføres en strate-

gisk miljøvurdering for den samlede plan inden vedtagelse. Inden or disse

områder gælder kortere tidfrister og færre krav til tilladelsesprocessen, jf.

VEIII-direktivets art. 16a.

I de særlige infrastrukturområder udpeget efter VEIII-direktivets art. 15e,

stk. 1, indføres i art. 15e stk. 2, mulighed for i begrundede tilfælde, herunder

hvis det er nødvendigt for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi

med henblik på at nå klimamålene og målene for vedvarende energi, at und-

tage net- og lagringsprojekter fra krav efter EU miljø- og naturdirektiver. I

områderne kan der således undtages fra reglerne om miljøkonsekvensvur-

dering og screening i VVM-direktivets art. 2, stk. 1, og 4, stk. 2, habitatdi-

rektivets art. 6, stk. 3, om vurdering af indvirkning på Natura 2000 områder,

samt vurdering af beskyttelsen af arter i henhold til habitatdirektivets art. 12

og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 5. Det bemærkes, at lagringsprojekter er

udelukket fra Natura 2000-områder, og områder der er udpeget i henhold til

nationale beskyttelsesordninger.

UDKAST

Samtidig indføres efter VEIII-direktivets art. 15 e, stk. 3 og 4, en ny type

screeningsproces, som skal afsluttes inden for 30 dage. Screeningen foreta-

ges på baggrund af eksisterende data fra den strategiske miljøvurdering, og

ansøger kan kun anmodes om yderligere, allerede tilgængelige oplysninger.

Viser screeningen, stor sandsynlighed for væsentlige uforudsete skadelig

virkninger, skal det sikres at projektet imødegår disse ved at anvende pas-

sende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger i tillæg til de foran-

staltninger, der allerede er fastsat i planen. Hvis det ikke er muligt at an-

vende sådanne afbødende foranstaltninger, skal operatøren kunne træffe

passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå disse virkninger,

hvilket, hvis der ikke findes andre forholdsmæssige kompensationsforan-

staltninger, kan tage form af en økonomisk kompensation for artsbeskyttel-

sesprogrammer for at sikre eller forbedre de berørte arters bevaringsstatus.

VE III-direktivets art. 15e, stk. 5, fastsætter en yderligere forenkling af mil-

jøvurderingsprocessen, når der er tale om en ændring eller udvidelse af ek-

sisterende netinfrastruktur, og som både gælder inden for og uden for de

særlige infrastrukturområder. Således er det udelukkende den potentielle

virkning af ændringen eller udvidelsen i forhold til den oprindelige netinfra-

struktur, der skal omfattes af en screeningproces, afgørelse eller miljøkon-

sekvensvurdering.

VE III-direktivets art. 16a, stk. 3, fastsætter, at projekter vedrørende vedva-

rende energi, nye ansøgninger om anlæg til vedvarende energi i udpegede

områder til fremskyndelse af vedvarende energi, under visse betingelser

undtaget fra krav miljøkonsekvensvurdering efter VVM-direktivets art. 2,

stk. 1, og konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Efter

VE III-direktivets art. 16a, stk. 6, medfører manglende svar fra myndighe-

derne, at de specifikke mellemliggende administrative skridt skal anses for

godkendt.

VE III-direktivets art. 16b, stk. 2, fastlægger, at der af den kompetente myn-

dighed skal afgives en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de

oplysninger, der skal medtages i miljøkonsekvensvurderingsrapporten, og

at omfanget ikke kan udvides efterfølgende (en bindende afgrænsningsud-

talelse).

Efter VE III-direktivets art. 16b, stk. 2, betragtes drab på eller forstyrrelse

af arter, der er beskyttet efter habitatdirektivets art. 12 og fugledirektivets

UDKAST

art. 16, ikke som forsætlig, når der er truffet passende afbødende foranstalt-

ninger. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at anvende nye, uafprø-

vede afbødende foranstaltninger i pilotprojekter under nøje overvågning i

en begrænset periode.

VE III-direktivets art. 16c, stk. 2, fastsætter bl.a. at en miljøkonsekvensvur-

dering eller screening efter reglerne i VVM-direktivet af repowering af et

kraftværk til vedvarende energi begrænses til de potentielle virkninger af

ændringen eller udvidelsen. Af art. 16c, stk. 3, fremgår det, at hvis repowe-

ring af solenergianlæg ikke kræver ekstra plads og er i overensstemmelse

med de gældende miljømæssige afbødningsforanstaltninger, undtages pro-

jektet fra krav om screening eller miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i

VVM-direktivet.

Efter art. 16d, stk. 1, er installation af solenergiudstyr og samplaceret ener-

gilagring, herunder bygningsintegrerede solcelleanlæg, i eksisterende eller

fremtidige kunstige konstruktioner, med undtagelse af kunstige vandover-

flader undtaget fra krav om miljøkonsekvensvurdering efter VVM-direkti-

vets art. 2, stk. 1, forudsat at hovedformålet med sådanne kunstige konstruk-

tioner ikke er produktion af solenergi eller energilagring.

Slutteligt indfører VE III-direktivets art. 16f en formodning for, at planlæg-

ning, opførelse og drift af anlæg til vedvarende energi, sådanne anlægs til-

slutning til nettet og selve det tilknyttede net og lagringsaktiver er af væ-

sentlig samfundsmæssig interesse og tjener den offentlige sundhed og sik-

kerhed i forbindelse med afvejning af retlige interesser ved anvendelse af

undtagelsesmulighederne fra område- og artsbeskyttelsen i naturdirekti-

verne og i vandrammedirektivet.

Miljø- og naturdirektiver

VVM-direktivet har bl.a. til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau for

miljøet og menneskers sundhed ved at indføre minimumskrav for vurderin-

gen af projekters indvirkning på miljøet.

Miljøvurderingsdirektivet har tilsvarende til formål at sikre et højt miljøbe-

skyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udar-

bejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer på et tidligt stadie i plan-

lægningsprocessen.

UDKAST

Miljøvurderinger efter rammerne i hhv. VVM-direktivet og miljøvurde-

ringsdirektivet bidrager til at kvalificere myndighedernes beslutningsgrund-

lag og medvirker til at den kompetente myndighed på et så tidligt stadium

som muligt kan tage indvirkningen af alle tekniske planlægnings- og beslut-

ningsprocesser på miljøet i betragtning. Miljøvurderingsprocessen efter reg-

lerne i VVM-direktivet forudsætter bl.a. udarbejdelse af en miljøkonse-

kvensrapport for projektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet,

at myndigheden vurderer oplysningerne heri og at der gennemføres en

række høringer, inden der træffes afgørelse om et projekt.

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet (herefter naturdirektiverne)

udgør tilsammen EU’s naturbeskyttelsesdirektiver. Formålet med naturdi-

rektiverne er at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede

eller karakteristiske for EU-landene. Det sker bl.a. ved at udpege særlige

områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede Natura 2000-områder).

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til en plan eller et projekt,

der kan skade et Natura 2000-områdes integritet. Der kan dog i undtagelses-

tilfælde meddeles tilladelse til et plan eller projekt, såfremt tre betingelser

for fravigelse er opfyldt: Der må ikke være alternativer, der skal foreligge

bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og der skal

iværksættes kompenserende foranstaltninger.

Det bemærkes, at vedvarende energianlæg, deres tilslutning til nettet og

selve det tilknyttede net og lagringsaktiver i VEIII artikel 16 f samt VE-

nødforordningens artikel 3, jf. ovenfor og afsnit 2.2.1., formodes at være af

væsentlig samfundsmæssig interesse og tjene den offentlige sundhed og sik-

kerhed.

Foruden områdebeskyttelsen af Natura 2000-områder indeholder direkti-

verne en beskyttelse af udvalgte dyre- og plantearter, der er karakteristiske,

sjældne eller truede i EU, samt af alle vilde fugle i EU, som medlemslandene

er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-

områderne. Direktiverne fastsætter således bl.a. et forbud mod forsætligt

drab og forsætlig forstyrrelse af en række dyrearter. Artsbeskyttelsen kan

fraviges, hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, hvis fravigelsen

ikke hindrer, at den pågældende bestands gunstige bevaringsstatus oprethol-

des i dens naturlige udbredelsesområde, og fravigelsen har et anerkendt for-

mål f.eks. at sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre

bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af

social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på

miljøet.

UDKAST

Vandrammedirektivet indeholder forpligtelser til at opnå god grundvands-

tilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk

potentiale, og forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller

en grundvandsforekomsts tilstand. Målene kan fraviges, hvis en række ku-

mulative betingelser er opfyldt. Kravene er overordnet, at alternativer er af-

søgt, at gennemførelsen sker med så begrænsede påvirkninger af vandom-

råderne som muligt, at begrundelsen for anvendelsen af bestemmelsen frem-

går af den relevante vandområdeplan, og at ændringerne er begrundet i væ-

sentlige samfundsinteresser.

2.1.3. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

VE-direktivet

En hurtig udbygning med vedvarende energi er et afgørende led i den grønne

omstilling og uafhængigheden af fossile brændsler og dermed Danmarks og

EU's vej ud af forsyningskrisen og klimakrisen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har allerede i dag mulighed for at

fastsætte regler, som implementerer EU-retsakter, herunder regler om tilla-

delsesprocessen, som følger af VEII-direktivet, jf. lovforslagets afsnit 2.1.1.

om gældende ret. Nye bestemmelser fastsat i VEIII-direktivet og frivillige

bestemmelser i nødforordningen, som vedrører forhold og regler, som ligger

inden for Klima-, energi- og forsyningsministeriets ressort, vil fortsat kunne

fastsættes i medfør af gældende bemyndigelser. Bemyndigelserne er be-

grænset til anvendelsesområdet for Klima-, energi- og forsyningsministeri-

ets respektive sektorlove.

Det er blandt andet vurderet, at klima-, energi- og forsyningsministeren i

medfør af den gældende § 3, stk. 2, i VE-loven og § 2 a, i elforsyningsloven

er bemyndiget til at kunne udpege områder til fremskyndelse af vedvarende

energi og områder til net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for at

integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, på havet, da dette ligger

inden for VE-lovens formål om at fremme produktion af energi ved anven-

delse af vedvarende energikilder, jf. VE-lovens § 1 , stk. 1, og elforsynings-

lovens formål om at fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige

energikilder, jf. elforsyningslovens § 1, stk. 2, nr. 2. Det fremgår endvidere

af VE-lovens § 1, stk. 2, at VE-loven særligt skal medvirke til at sikre op-

fyldelse af internationale målsætninger om at forøge andelen af energi, som

produceres ved bæredygtig anvendelse af vedvarende energikilder.

Det er ligeledes vurderet, at klima-, energi- og forsyningsministeren i med-

før af den gældende § 3, stk. 2, i VE-loven og § 2 a, i elforsyningsloven er

UDKAST

bemyndiget til at kunne fravige EU-retsakter på naturbeskyttelsesområdet

på havet for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet,

hvor disse regler er gennemført i klima-, energi- og forsyningsministerens

lovgivning, og fravigelserne har til hensigt at gennemføre EU-regler til

fremme af energi fra vedvarende energikilder.

Nye retsakter fra EU, som f.eks. nødforordningen og VEIII-direktivets til-

ladelsesbestemmelser, bliver i dag vedtaget med hhv. øjeblikkelig virkning,

og med korte implementeringsfrister og fastsætter derudover rammerne for

en ny balance mellem miljø- og naturhensyn, hvilket medfører at bestem-

melserne går på tværs af både sektorlove og ressortområder.

Dertil kommer, at der for VEIII-direktivets bestemmelser i artikel 15b-16f

om hhv. kortlægning, udpegning af områder til vedvarende energi og net-

og lagringsinfrastruktur, og nye regler og kortere tidsfrister for tilladelses-

bestemmelser er fastsat forskellige implementeringsfrister hhv. den 1. juli

2024, 21. maj 2025, 21. februar 2026. Der er derfor behov for fleksibel

hjemmel til at sikre hurtig implementering af nye bestemmelser og ændrin-

ger i eksisterende EU-regler.

De korte implementeringsfrister medfører et behov for en hurtig implemen-

teringsproces. Implementeringen af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmel-

ser bygger derfor videre på den eksisterende model for implementering af

VEII-direktivet, efter hvilket tidsfrister for tilladelsesprocessen dog kun

gælder for elproducerende anlæg. Med VEIII-direktivet omfattes der nu

flere typer anlæg i forhold til VEII-direktivet, kortere tidsfrister og nye krav

til sagsbehandlingen. Derudover fremgår det nu eksplicit af VEIII-direkti-

vet, at tilladelsesprocessen også skal omfatte miljøvurderinger.

Med implementeringen af VEIII-direktivet reguleres de konkrete anlæg og

tilladelser fortsat i de relevante sektorlove og bekendtgørelser. De nye regler

i VE III-direktivet medfører imidlertid behov for at fastsætte yderligere reg-

ler, som også går på tværs af ressortområder. Bemyndigelseshjemlen skal

give klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til, efter forhandling

med andre relevante ressortministre, at implementere EU-retsakter, som har

til formål at fremme udbredelsen med vedvarende energi. Den foreslåede §

3, stk. 3, vil blandt andet skulle anvendes til at fastsætte regler om frem-

skyndelsesområder til vedvarende energi og særlige områder til net- og lag-

ringinfrastruktur. Det bemærkes, at identifikation og udpegning af områ-

derne vil forudsætte en kortlægning af de områder, som er nødvendige til

UDKAST

VE-anlæg og net- og lagringsinfrastruktur for Danmarks bidrag til opfyl-

delse af Unionens overordnede mål for vedvarende energi i 2030. Dette gæl-

der både områder på land og hav.

De eksisterende bemyndigelser på Miljøministeriets område til at imple-

mentere miljø- og naturdirektiver, herunder naturbeskyttelseslovens § 71,

miljøbeskyttelseslovens § 89-§89b og miljøvurderingslovens § 44, stk. 3,

indeholder visse bemyndigelser til at implementere EU-retsakter. Disse be-

stemmelser er dog begrænset til forhold, der er omfattet af lovenes anven-

delsesområde og formål og dækker ikke i tilstrækkeligt omfang implemen-

tering af EU-regler, som har til formål at fremme VE-anlæg og nødvendig

net- og lagringsinfrastruktur.

I forbindelse med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

om placering af en bred bemyndigelseshjemmel i VE-loven, har VE-lovens

anvendelsesområde og formål om at fremme produktion af energi ved an-

vendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima- og mil-

jømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe

afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og re-

ducere udledningen af CO

og andre drivhusgasser været overvejet. Klima-

, energi- og forsyningsministeriet fandt i denne forbindelse, at det nye udvi-

dede anvendelsesområde for bestemmelser om tilladelsesprocessen, herun-

der samplaceret energilagring, kan rummes inden for VE-lovens anvendel-

sesområde.

Slutteligt vurderes det, at det bør være muligt at anvende bemyndigelsen til

at gennemføre nye EU-retsakter og ændringer i eksisterende EU-retsakter,

når disse falder inden for formålet med bemyndigelsesbestemmelsen, som

er at understøtte og fremskynde udbygningen af VE med henblik på at im-

plementere EU-retsakter, særligt VEIII-direktivet og nødforordningen.

Nødforordningen

Forordningen har direkte virkning i medlemsstaterne og skal derfor ikke

gennemføres i national ret. Det er dog vurderet nødvendigt at fastsætte sup-

plerende regler til nødforordningen, da forordningen indeholder bestemmel-

ser som medlemsstaterne kan vælge at anvende (frivillige bestemmelser).

For så vidt angår de frivillige bestemmelser, skal medlemsstaterne tilkende-

give deres beslutning om at tage bestemmelserne i brug, og fastsætte nær-

mere bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt for at anvende dem i

praksis. Regeringen ønsker, at de frivillige bestemmelser, der bidrager til

fremme af energi fra vedvarende energi, herunder særlige områder til VE-

UDKAST

anlæg og nødvendig net- og lagringsinfrastruktur tages i brug [i videst mu-

ligt omfang]. Der skal derfor fastsættes supplerende bestemmelser i dansk

ret, hvor det tydeliggøres, at disse bestemmelser finder anvendelse.

2.1.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bred bemyndigelseshjemmel i VE-lovens §

3, stk. 3 og 4, som skal anvendes til at fastsætte nærmere regler med henblik

på at gennemføre, supplere eller anvende EU-regler som fremmer energi fra

vedvarende energikilder, herunder regler som supplerer eller fraviger be-

stemmelser i national ret, der implementerer direktiver på miljø- og natur-

beskyttelsesområdet, og regler om udpegning af særlige områder til anlæg

for vedvarende energi og nødvendige net- og lagringsinfrastrukturprojekter.

Den foreslåede § 3, stk. 3 og 4, skal sikre, at der kan fastsættes regler, som

kræver forhandling med andre ressortministerier. Således vil den foreslåede

ændring kunne dække EU-retsakter, der fremmer anvendelsen og udbredel-

sen af energi fra vedvarende energikilder, herunder VEIII-direktivet og nød-

forordningen samt eventuelle ændringer hertil, som kræver forhandling med

vedkommende ressortminister. Ordningen vil dermed kunne supplere de ek-

sisterende hjemler i Klima-, energi- og forsyningsministeriets lovgivning,

som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1., og vil

kunne anvendes til at gennemføre EU-retsakter om forhold, der går på tværs

af sektorlove og ressortområder.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 3 og stk. 4, til administrativt at

gennemføre, supplere eller anvende EU-regler på andre ressortområder, til

fremme af energi fra vedvarende energikilder, vil både gælde i tilfælde af

udstedelse af nye retsakter, ændring af eksisterende samt i tilfælde af, at der

viser sig behov for yderligere regler for at gennemføre eksisterende retsak-

ter.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 3, stk. 3 og stk. 4 forventes

også anvendt til at fastsætte regler om fremskyndelsesområder og særlige

områder til net- og lagringinfrastruktur. Det bemærkes, at den konkrete me-

tode for kortlægning og udpegning af fremskyndelsesområder og særlige

områder til net- og lagringsinfrastruktur endnu ikke er fastlagt, og de rele-

vante områder er endnu ikke identificeret. [Ved klima-, energi- og forsy-

ningsministerens fastlæggelse af disse regler, forventes regeringen inddra-

get i spørgsmål vedrørende model for udpegning.]

UDKAST

Fastsættelse af regler til fremme af anvendelsen og udbredelsen af energi fra

vedvarende energikilder, jf. den foreslåede § 3, stk. 3, inden for planområdet

skal ske efter forhandling med ministeren for by- og landdistrikter.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 4, vil endvidere give hjemmel til

at fravige bestemmelser i national ret, der gennemfører direktiver på miljø-

og naturbeskyttelsesområdet, dvs. fravige lovregler ved bekendtgørelse.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der kunne ske fravigelse

af de nationale regler, som gennemfører de EU-retsakter, som nødforord-

ningen og VEIII-direktivet fraviger, jf. afsnit 2.1.2. Fastsættelse af regler til

fremme af anvendelsen og udbredelsen af energi fra vedvarende energikil-

der, som modificerer og undtager fra regler inden for miljø- og naturbeskyt-

telsesområdet ske efter forhandling med miljøministeren.

Det vil med den foreslåede ordning efter § 3, stk. 4, ikke være muligt at

fravige bestemmelser i national ret i videre omfang end det er nødvendigt

for at gennemføre EU-retsakter, som fastsætter regler, der supplerer, undta-

ger og fraviger fra EU's miljø- og naturdirektiver, herunder navnlig de fra-

vigelser og undtagelser, som følger af VEIII-direktivet, nødforordningen,

og efterfølgende ændringer til disse. Det forudsættes således, at bestemmel-

serne i fremtiden vil kunne anvendes til at implementere fremtidige EU-

retsakter, der har til formål at fremme energi fra vedvarende energikilder,

herunder fravige den nationale miljø- og naturlovgivning i det omfang und-

tagelserne følger udtrykkeligt af sådanne EU-retsakter.

Da regler, som supplerer, undtager og fraviger fra miljø- og naturreglerne,

efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 3, stk. 4, kun skal gælde

for VE-anlæg samt nødvendig net- og lagringsinfrastruktur, er det hensig-

ten, at der ved bekendtgørelse skal kunne fastsættes, hvad der skal gælde for

VE-anlæg samt net- og lagringsinfrastruktur. Dette skal gælde både generelt

og i særlige områder, hvor gældende danske lovregler på miljø- og natur-

området kan fraviges (lex specialis) i det omfang det følger af de bagvedlig-

gende EU-regler på VE-området. De fravigelser fra miljø- og naturbeskyt-

telsesreglerne, der vil skulle gælde på VE-området, ændrer ikke på den ge-

nerelle implementering af miljø- og naturdirektiverne, som fortsat er gæl-

dende.

Det er med lovforslaget ikke hensigten at ændre på kompetente myndighe-

der efter gældende ret eller på ressortfordelingen mellem ministre. Klima-,

energi-, og forsyningsministeriet har ressortansvar for forsyningssikkerhe-

den og rammerne for udbygning med vedvarende energi og Miljøministeriet

UDKAST

har ressortansvar for natur- og miljøbeskyttelse. Kommunerne eller Miljø-

styrelsen er kompetente myndigheder for VE-projekter på land, og Energi-

styrelsen er tilladelsesmyndighed for elproduktionsanlæg og net- og lag-

ringsinfrastruktur på havet.

Det vurderes, at der vil være behov for at udarbejde en samlet vejledning

vedrørende indholdet af de nye regler i VEIII-direktivet, som implementeres

i kontaktpunktbekendtgørelsen. Vejledningen udarbejdes i samarbejde mel-

lem Klima-, energi-, og forsyningsministeriet og Miljøministeriet. Miljømi-

nisteriet vil blandt andet bidrage med nødvendig viden omkring miljø- og

naturforhold samt viden om det retlige grundlag i miljø- og naturlovgivnin-

gen, som bestemmelserne i VEIII-direktivet fastsætter undtagelser og fravi-

gelser fra. Den konkrete ansvarsfordeling i et givent vejledningsspørgsmål

vil afhænge af, hvilken hovedvægt materien har. I sager, hvor hovedmate-

rien vedrører miljø- og naturlovgivning, dvs. navnlig fortolkningen af

VVM-direktivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet og regler,

der implementerer direktiverne vil Miljøministeriet være ansvarlig for at

svare, evt. med bistand fra Klima-, energi-, og forsyningsministeriet, og i

sager hvor hovedmaterien vedrører den overordnede proces (fx frister), VE-

anlæg, naturlovgivning på havet, og øvrige forhold under Klima-, energi, og

forsyningsministeriets ressort, vil det være Klima-, energi, og forsyningsmi-

nisteriet, der er ansvarlig for at svare, evt. med bistand fra Miljøministeriet.

For så vidt angår spørgsmål, der relaterer sig til afvigelser m.v. fra miljø- og

naturdirektiverne, er det et fælles ansvar mellem Klima-, energi, og forsy-

ningsministeriet og Miljøministeriet at få udarbejde et samlet vejlednings-

materiale og at håndtere fortolkningsspørgsmål og vejledning. Hver part bi-

drager med viden inden for egen områder.

Hjemlen påtænkes anvendt til at sætte de dele af nødforordningen, der gen-

nem frivillige bestemmelser udvider medlemsstaternes mulighed for at

fremskynde anvendelse og udbygning af vedvarende energi, herunder nød-

vendig net- og lagringsinfrastruktur, i kraft. Derudover kan der med hjemlen

fastsættes nærmere bestemmelser, hvor forordningen overlader skøn til

medlemsstaterne, eller hvor der er behov for nærmere regler, der ensretter

anvendelsen af forordningens bestemmelser.

For nærmere om den forventede udmøntning af bemyndigelsen henvises til

de specielle bemærkninger.

UDKAST

2.2. Fastsættelse af regler om tilladelsesproceduren efter forhandling

med klima-, energi- og forsyningsministeren

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 11 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og for-

syningsministeren efter forhandling med relevante ministre kan fastsætte

nærmere regler om tidsfrister for tilladelsesprocessen, herunder påbegyn-

delse og varighed og undtagelser herfra.

Bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, bidrager til at implementere VEII-direktivets

artikel 16, stk. 4-7.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 882 af 20. juni

2023 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen (kontakt-

punktbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om myn-

dighedernes sagsbehandlingstid under processen for tilladelse til at opføre,

foretage repowering af og drive elproducerende anlæg.

Der henvises i andre ministeriers bekendtgørelser til ”kapitel 3 om tidsfrister

i om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen”. Blandt disse

kan nævnes:

•

Miljøministerens spildevandsbekendtgørelse (§ 68) og godkendel-

sesbekendtgørelsen (§ 12).

Social-, bolig- og ældreministeriets bygningsreglementets (§ 11 a)

Transportministeriets Bestemmelser om luftfart 3-11

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni 2021 om

farvandsafmærkning i dansk og grønlandsk afmærkningsområde

m.v. (§ 9).

2.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

I forbindelse med implementering af VEII-direktivet blev indsat en hjemmel

for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om tidsfri-

ster for tilladelsesprocessen efter forhandling med relevante ministre i elfor-

syningslovens § 11 a, stk. 3.

Kompetencen til at udstede tilladelser blev ikke ændret ved implementerin-

gen af VEII-direktivets regler om tilrettelæggelse af tilladelsesprocessen,

hvorfor kompetencen blev hos de myndigheder, der hidtil havde haft denne.

I stedet blev der i de kompetente myndigheders relevante bekendtgørelser

indsat en henvisning til kontaktpunktbekendtgørelsen.

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker desuden, at Miljømini-

steriet har vurderet, at det med udvidelsen af indholdet i de bestemmelser,

som følge af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser, er usikkert, om de

UDKAST

eksisterende hjemmelsbestemmelser i Miljøministeriets lovgivning er til-

strækkelige til at indsætte en sådan henvisning.

Der er derfor behov for en eksplicit hjemmel til at fastsætte regler på Miljø-

ministeriets område, der kan henvise til Energistyrelsens kontaktpunktbe-

kendtgørelse. En sådan hjemmel skal både kunne anvendes til at ændre i

eksisterende bestemmelser og indsætte nye bestemmelser på Miljøministe-

riets område.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det følger af den foreslåede § 3, stk. 5, at vedkommende minister efter for-

handling med klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om tilladelsesproceduren til at opføre, foretage repowering af og drive an-

læg til vedvarende energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens start-

dato, tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilla-

delsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af afgørelser

samt regler om at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder

medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som god-

kendt.

Formålet med ændringen er at give relevante ministre hjemmel til at fast-

sætte regler, der henviser til Energistyrelsens kontaktpunktbekendtgørelse,

som implementerer regler om vedrørende tilladelsesproceduren til at opføre,

foretage repowering af og drive anlæg til vedvarende energi.

Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om sagsbehandlin-

gen for de enkelte relevante administrative tilladelser i forbindelse med til-

ladelsesproceduren til at opstille, foretage repowering af og drive vedva-

rende energianlæg. Reglerne om tilladelsesproceduren vil omfatte de anlæg,

som er nævnt i VE III-direktivets artikel 16, stk. 1, og omfatter anlæg til

vedvarende energi, herunder dem, der kombinerer forskellige vedvarende

energikilder, varmepumper og samplaceret energilagring, herunder el- og

varmeanlæg, såvel som de aktiver, der er nødvendige for sådanne anlægs,

sådanne varmepumpers og sådan lagrings tilslutning til nettet og for at inte-

grere vedvarende energi i varme- og kølenet.

Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til, at den relevante ressort-

minister kan fastsætte regler om sagsbehandlingen for de enkelte relevante

tilladelser, som er nødvendige for at opstille, foretage repowering af og drive

vedvarende energianlæg. Dette forventes i praksis at ske ved, at klima-,

energi og forsyningsministeren fastsætter centrale regler i en rammebe-

UDKAST

kendtgørelse, hvorefter de relevante ressortministre i de relevante bekendt-

gørelser fastsætter regler om, at rammebekendtgørelsen regler finder anven-

delse på de enkelte tilladelser.

2.3. Bemyndigelse til vedkommende til at fastsætter regler om områder

til fremskyndelse af vedvarende energi og om særlige infrastrukturom-

råder til net- og lagringsprojekter på land

2.3.1. Gældende ret

VE-loven indeholder i dag ikke hjemmel til at udpege områder til vedva-

rende energi eller net- og lagringsprojekter på land.

2.3.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

Der er i Danmark ikke foretaget en statslig udpegning af områder for anlæg

til produktion af vedvarende energi på land. Der har dog været gennemført

statslig planlægning gennem landsplandirektiver for visse netinfrastruktur-

projekter på transmissionsniveau, hvor disse har gået på tværs af flere kom-

muner.

Der er behov for, at andre ministre kan medvirke til at udpege områder til

fremskyndelse af vedvarende energi og særlige områder til net- og lagrings-

infrastruktur til gennemførelse af VE III-direktivets artikel 15c og artikel

15e. Metoden for udpegning af de nævnte områder er endnu ikke besluttet.

Hvor det vurderes, at den valgte metode for udpegning af fremskyndelses-

områder og områder til net- og lagringsinfrastruktur ligger inden for klima-

, energi- og forsyningsministerens eksisterende kompetencer til at fremme

produktionen af vedvarende energi ved anvendelse af vedvarende energikil-

der, herunder medvirken til at sikre opfyldelse af internationale målsætnin-

ger om andelen af vedvarende energi, vil en udpegning ikke ske efter for-

handling med andre ministre,

idet en udpegning ikke vil ske med hjemmel i

foreslåede § 3, stk. 3 og 4. Der kan i dette tilfælde være behov for, at

andre ministre medvirker til udpegningen.

Det er vurderet hensigtsmæssigt, at en sådan bemyndigelse gives i medfør

af VE-loven og efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, da reglerne har til formål at fremme udbygningen med vedvarende

energi.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 3, stk. 6, giver vedkommende minister mulighed for at

fastsætte regler om udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende

energi og om udpegning af særlige infrastrukturområder til net- og lagrings-

projekter på land.

UDKAST

Den foreslåede hjemmel forventes anvendt i forbindelse med udpegning

områder til fremskyndelse af vedvarende energi og særlige infrastrukturom-

råder til net- og lagringsprojekter på land, hvis der er behov for andre mini-

stres medvirkning til klima- energi- og forsyningsministerens gennemfø-

relse af VEIII-direktivets artikel 15c og 15e.

2.4. Definitioner

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 2, i VE-loven, at der ved vedvarende energikilder

forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geoter-

misk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former

for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg

og biogas.

Samme definition fremgår af en række sektorlove, herunder biobrændstof-

lovens § 2, nr. 16, energibesparelseslovens § 2, stk. 3 og varmeforsynings-

lovens § 1 a, stk. 3.

Definitionen vedvarende energikilder indeholder i dag ikke osmotisk energi.

Der findes heller ikke en definition af områder til fremskyndelse af vedva-

rende energi, osmotisk energi og solenergiudstyr i dansk ret.

2.4.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

Med VEIII-direktivet omfattes osmotisk energi af definitionen af energi fra

vedvarende energikilder og vedvarende energi, jf. VE-direktivets artikel 2,

stk. 2, nr. 1 og nr. 44b.

I VE-lovens § 2, stk. 2, er vedvarende energikilder defineret. Bestemmel-

sens ordlyd omfatter dog ikke vedvarende energi. For at sikre en overens-

stemmelse med VE-direktivets definition af energi fra vedvarende energi-

kilder bør også indsættes en definition af vedvarende energi. VE-direktivet

definerer begge begrebet ens i artikel VE-direktivets artikel 2, stk. 2, nr. 1.

Der er derudover behov for at indføre en definition af områder til fremskyn-

delse af vedvarende energi, osmotisk energi og solenergiudstyr i VE-loven

både for at sikre implementering af VEIII-direktivet og for at sikre, at VE-

loven også kan rumme fremtidige teknologier for vedvarende energi.

UDKAST

En ændring af definitionen af energi fra vedvarende energikilder vil medføre

konsekvensændringer i hhv. biobrændstoflovens § 2, nr. 16, energibesparel-

seslovens § 2, stk. 3, og varmeforsyningslovens § 1 a, nr. 3.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at vedvarende energi og osmotisk energi indsættes i definitio-

nen af vedvarende energi i VE-lovens § 2, stk. 2. Derudover forslås, at en

definition af områder til fremskyndelse af vedvarende energi, osmotisk

energi og solenergiudstyr indsættes i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 9, nr. 10 og

nr. 13.

Den foreslåede ordning implementerer ændring af VE-direktivets artikel 2,

stk. 2, nr. 1, nr. 9a, nr. 9b og nr. 44b.

Den foreslås derudover, at der indføre en henvisning til VE-lovens definiti-

onen af vedvarende energi i hhv. biobrændstoflovens § 2, nr. 16, energibe-

sparelseslovens § 2, stk. 3, og varmeforsyningslovens § 1 a, nr. 3.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren og

andre relevante ministre til at fastsætte regler ved bekendtgørelse vil lov-

forslaget ikke have offentlige økonomiske konsekvenser. Det er vurderin-

gen, at udmøntningen af lovforslaget vil få offentlige økonomiske konse-

kvenser for stat og kommuner, herunder til sagsbehandling under i nogle

tilfælde kortere frister samt udpegning og drift af fremskyndelsesområder

til vedvarende energi og netinfrastruktur eller områder udpeget i regi af nød-

forordningen. Det vil først ved udmøntningen være muligt at kvantificere

evt. offentlige økonomiske konsekvenser nærmere.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren og

andre relevante ministre til at fastsætte regler ved bekendtgørelse vil lov-

forslaget ikke have direkte økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Udmøntningen kan indeholde erhvervsrettet regulering, som

både kan medføre positive og negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der forventes med udmøntningen generelt at være tale minimumsimple-

mentering, ligesom der med en evt. udmøntning af frivillige bestemmelser i

relation til særlig områder til net- og lagringsinfrastruktur i VEIII-direktivet

og nødforordningen forventeligt vil være tale om ikke-bebyrdende erhvervs-

regulering, idet implementeringen forventeligt vil fremme VE-opstilleres og

UDKAST

kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for udbygning af hhv. VE

og infrastruktur.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren og

andre ministre til at fastsætte regler ved bekendtgørelse vil lovforslaget ikke

have direkte økonomiske og administrative konsekvenser for borgere. Det

er vurderingen, at udmøntningen af lovforslaget kan få positive administra-

tive konsekvenser for borgere, idet der i nogle tilfælde vil blive indført kor-

tere sagsbehandlingsfrister for tilladelser til private anlægsejere, og da der

ligeledes i nogle tilfælde vil være undtagelser fra diverse dokumentations-

krav.

6. Klimamæssige konsekvenser

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren og

andre ministre til at fastsætte regler ved bekendtgørelse har lovforslaget ikke

i sig selv klimamæssige konsekvenser. Det er vurderingen, at udmøntningen

af lovforslaget vil have positive klimakonsekvenser i kraft af understøttelsen

af en hurtigere udbygning af vedvarende energi og nødvendig infrastruktur.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at

fastsætte regler ved bekendtgørelse har lovforslaget ikke direkte miljø- og

naturmæssige konsekvenser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

efter forhandling med miljøministeren efter den foreslåede bemyndigelses-

bestemmelse i § 3, stk. 3 og 4, sikre implementering og anvendelse af EU-

regler om fremme af VE i nødforordningen og VEIII-direktivet på Miljø-

og naturområdet og eventuelt lignende kommende EU-regler på VE-områ-

det, herunder kan der fastsættes regler, der supplerer, undtager og fraviger

gældende regler om miljø og natur i det omfang, det følger af EU-reglerne

om VE.

Bemyndigelsesbestemmelsen og dermed lovforslaget har ikke i sig selv

miljø- og naturmæssige konsekvenser, men kan anvendes til at fastsætte reg-

ler, der kan få betydning for miljø og natur, idet de EU-regler, den skal sup-

plere og sikre implementeringen af, fraviger de almindelige regler for miljø

og natur, og fastsætter særlige regler herom, som skal fremme vedvarende

energi, herunder nødvendig net- og lagringsinfrastruktur.

Det er ikke muligt på forhånd at forudsige, hvor mange VE-projekter og net-

og lagringsinfrastrukturprojekter, der kan få gavn af de nye, lempeligere

UDKAST

regler for VE i forhold til miljø og natur, men da disse regler fraviger de

almindelige beskyttelsesregler eller fastsætter lempeligere regler, kan det

ikke udelukkes, at en anvendelse af reglerne potentielt kan få negative kon-

sekvenser for miljø og natur. Påvirkningen vil knytte sig til det enkelte pro-

jekt og vil afhænge af projektets placering, udformning og omfang, samt

hvor effektivt, der kan fastsættes passende regler og afbødende foranstalt-

ninger for områder til fremskyndelse af vedvarende energi, og særlige om-

råder til net- og lagringsinfrastruktur, hvori der kan fraviges fra miljø- og

naturregler.

Målsætningerne i naturdirektiverne om at sikre opretholdelse eller genop-

rettelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plante-

arter af fællesskabsbetydning er ikke fraveget og påhviler fortsat staten.

Målsætningerne i vandrammedirektivet, der forpligter til at opnå god grund-

vandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økolo-

gisk potentiale, og forebygge forringelse af et overfladevandområdes eller

en grundvandsforekomsts tilstand, gælder ligeledes fortsat.

Miljøvurderingsreglerne er processuelle regler, som skal sikre grundlaget

for at træffe de rigtige materielle afgørelser. En fravigelse af disse regler har

således ikke direkte materiel betydning for hvilke afgørelser, der kan træf-

fes. En undtagelse fra miljøvurderingsreglerne vil dog kunne medføre, at de

miljø- og naturmæssige konsekvenser ikke belyses i samme omfang som

normalt, ligesom grundlaget for at fastsætte afbødende foranstaltninger i

fremskyndelsesområder til vedvarende energi og særlige området til net- og

lagringsinfrastruktur, kan komme til at være mindre fyldestgørende, idet der

i udgangspunktet udelukkende foretages en strategisk miljøvurdering for

området, og ikke en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som skal supplere

allerede eksisterende bemyndigelser på klima-, energi og forsyningsmini-

steriets område, og som skal muliggøre en effektiv og hurtig implemente-

ring af bestemmelser i direktivet om fremme af energi fra vedvarende ener-

gikilder og supplerende nationale regler til nødforordningen om en

ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi, samt

fremtidige EU-retsakter med samme formål. Lovforslagets overordnede

formål er at understøtte og fremskynde udbygningen af vedvarende energi

til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende

energi og videre mod klimaneutralitet senest i 2050.

UDKAST

Det er et princip i forbindelse med implementering af erhvervsrettet EU-

regulering i Danmark, at fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-regu-

leringen bør udnyttes. Danmark har valgt i sin implementering at sikre mu-

ligheden for en effektiv og fleksibel udstedelse af nærmere regler, som skal

sikre gennemførelse af EU-retsakter med det formål at fremme udbygningen

med vedvarende energi. Dette betyder også, at der muliggøres en implemen-

tering af valgfri bestemmelser, som følger af EU-retsakter, når disse vil

kunne fremme udbygningen med vedvarende energi og bidrage til opfyl-

delse af EU’s målsætninger for vedvarende energi.

VEIII-direktivet fastsætter supplerende regler eller fravigelser eller undta-

gelser fra fem miljø- og naturdirektiver, jf. afsnit 2.1.2. VEIII-direktivet in-

deholder ikke nogen undtagelser fra eller supplerende regler til vandramme-

direktivet, men kun henvisning til gældende ret og fortolkningsbidrag, som

allerede følger af praksis.

Målsætninger i EU's miljø- og naturdirektiver gælder uanset ændringerne i

VEIII-direktivet. Det påhviler således fortsat staten at overholde disse.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

anfør »Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Bemyndigelsesbestemmelsen kan

konsekvenser for ikke i sig selv medføre økonomiske

stat, kommuner konsekvenser for det offentlige , men

og regioner

udmøntningen af lovforslaget få of-

fentlige økonomiske konsekvenser

for stat og kommuner.

Implemente-

Bemyndigelsesbestemmelsen kan

ringskonsekven- ikke i sig selv medføre implemente-

ser for stat, kom- ringskonsekvenser for det offentlige,

muner og regio- men udmøntningen af lovforslaget få

ner

konsekvenser for stat og kommuner.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan

ikke i sig selv medføre økonomiske

konsekvenser for det offentlige, men

udmøntningen af lovforslaget få of-

fentlige økonomiske konsekvenser

for stat og kommuner.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan

ikke i sig selv medføre implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige,

men udmøntningen af lovforslaget

få konsekvenser for stat og kommu-

ner.

UDKAST

Økonomiske

Bemyndigelsesbestemmelsen kan

konsekvenser for ikke i sig selv medføre økonomiske

erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet, men

udmøntningen kan indeholde er-

hvervsrettet regulering, som kan

medføre positive erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan

ikke i sig selv medføre økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet, men

udmøntningen kan indeholde er-

hvervsrettet regulering, som kan

medføre negative erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Administrative Lovforslaget vurderes ikke at kunne få Lovforslaget vurderes ikke at kunne

konsekvenser for direkte administrative konsekvenser få direkte administrative konsekven-

erhvervslivet

for erhvervslivet.

ser for erhvervslivet.

Administrative Lovforslaget vurderes ikke at kunne få Lovforslaget vurderes ikke at kunne

konsekvenser for direkte positive administrative konse- få direkte negative administrative

borgerne

kvenser for borgerne.

konsekvenser for borgerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at kunne få Lovforslaget vurderes ikke at kunne

direkte positive klimamæssige konse- få direkte negative klimamæssige

kvenser, men udmøntningen af lov- konsekvenser.

forslaget kan få positive klimakonse-

kvenser i kraft af understøttelsen af en

hurtigere udbygning af vedvarende

energi og nødvendig infrastruktur.

Miljø- og natur- Lovforslaget vurderes ikke at kunne få Bemyndigelsesbestemmelsen

har

mæssige konse- direkte positive konsekvenser for ikke i sig selv miljø- og naturmæs-

kvenser

miljø og natur.

sige konsekvenser, men den kan an-

vendes til at fastsætte regler der kan

få betydning for miljø og natur.

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som muliggør im-

retten

plementering af bestemmelser i direktivet om fremme af energi fra vedva-

rende energikilder og supplerende nationale regler til nødforordningen

om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi,

samt fremtidige EU-retsakter med samme formål.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

Ja X

Nej

UDKAST

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af vedvarende energi (her-

efter benævnt VE-loven) indeholder en opregning af de direktiver, som VE-

loven helt eller delvist gennemfører.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til VE-lovens titel, lo-

ven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023, EU-Tidende, L af 18.

oktober 2023.

Baggrunden for den foreslåede nyaffattelse af fodnoten er, at der gives be-

myndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at implementere

ændringer til VE-direktivet, som følger af VEIII-direkitvet.

Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten indebærer, at det vil fremgå af

denne, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023, EU-Ti-

dende, L af 18. oktober 2023, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 155, side 125, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011,

EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 124,

side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. novem-

ber 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direk-

tiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, L 158, side 193, og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning 1010/2019/EU af 5. juni 2019, EU-

Tidende 2019, L 170, side 115, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side

28, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992,

nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13.

maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.

Til nr. 2

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 2, stk. 2,

at osmotisk energi ind-

sættes efter geotermisk energi. Dette betyder, at der ved vedvarende energi-

kilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi,

geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølge-

energi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas,

gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Formålet med ændringen er at gennemføre ændringen af definitionen af ved-

varende energi i medfør af VEIII-direktivets artikel 2, stk. 2, nr. 1.

Til nr. 3

Vedr. bemyndigelseshjemmel til klima-, energi og forsyningsministeren, jf.

de foreslåede § 3, stk. 3 og 4

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, at klima-

, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer be-

stemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale kon-

ventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af VE-loven.

VE-lovens overordnede formål er, at fremme produktion af energi ved an-

vendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima- og mil-

jømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe

afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og re-

ducere udledningen af CO

og andre drivhusgasser. Loven skal særlig med-

virke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale målsætninger om

at forøge andelen af energi, som produceres ved bæredygtig anvendelse af

vedvarende energikilder, jf. VE-lovens § 1, stk. 2.

VE-direktivet fastsætter en fælles ramme for medlemsstaterne for at fremme

vedvarende energi og indeholder bl.a. regler, som har til formål at sikre hur-

tige og strømlinede tilladelsesprocesser for anlæg til produktion af vedva-

rende energi.

Regler om tilladelsesprocessen for opførelse og drift af vedvarende energi

anlæg, som følger af VEII-direktivets artikel 16, er i dag implementeret med

hjemmel i elforsyningslovens § 11 a.

§ 11 a i lov om elforsyningen indeholder regler om, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan oprette et kontaktpunkt og fastsætte nærmere reg-

ler om krav til tilladelsesprocessen efter elforsyningsloven, herunder krav

om en samlet tidsfrist for alle administrative tilladelser.

UDKAST

Det fremgår af lovbemærkningerne til elforsyningslovens § 11 a, at der i de

kompetente myndigheders relevante bekendtgørelser blev indsat en henvis-

ning til kontaktpunktbekendtgørelsen, som beskriver nærmere vilkår gæl-

dende for denne samlede tidsfrist, herunder, at der vil blive koordineret gen-

nem kontaktpunktet om påbegyndelse af den samlede tidsfrist, og at selve

tidsfristen ikke vil starte på forskellige tidspunkter hos de ansvarlige myn-

digheder, men først når alle ansøgninger er modtaget i fyldestgørende stand.

Med implementeringen af VE II-direktivet blev der ikke foretaget ændringer

i eksisterende kompetencer til at behandle de tilladelser, der er omfattet af

VE II-direktivets artikel 16, eller indholdet af de kompetencer. Kompeten-

cen til at udstede tilladelser ligger fortsat hos de myndigheder, der hidtil har

haft denne kompetence.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i dag i medfør af VE-lovens §

3, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler, som implementerer EU-retsakter,

men disse er begrænset til VE-lovens anvendelsesområde. En tilsvarende

hjemmel fremgår ligeledes af en række af Klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteriets øvrige love. Klima-, energi- og forsyningsministeren har imidler-

tid i dag ikke hjemmel til at fravige regler på andre ressortområder, der im-

plementerer og supplerer EU-retsakter på miljø- og naturbeskyttelsesområ-

det, med henblik på at gennemføre EU-regler til fremme af energi fra ved-

varende energikilder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. om gældende ret i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det følger derfor af den foreslåede ændring af

§ 3, stk. 3,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med vedkommende ressortmini-

ster fastsætter regler med henblik på at gennemføre, supplere eller an-

vende EU-retsakter, som fremmer energi fra vedvarende energikilder, her-

under regler om tilladelsesprocessen for anlæg til vedvarende energi, ud-

pegning

fremskyndelsesområder og særlige områder til net- og lagrings-

infrastrukturprojekter.

Det følger derudover af den foreslåede ændring af

§ 3, stk. 4,

at klima-,

energi- og forsyningsministeren efter forhandling med relevante ministre

kan fravige regler på deres ressortområde, der implementerer direktiver på

miljø- og naturbeskyttelsesområdet, med henblik på at gennemføre EU-reg-

ler til fremme af energi fra vedvarende energikilder, herunder nødvendig

net- og lagringsinfrastruktur.

UDKAST

Formålet med de foreslåede § 3, stk. 3 og stk. 4, er at give klima-, energi-

og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler på andre res-

sortområder med henblik på at gennemføre, supplere eller anvende EU-rets-

akter til at fremme energi fra vedvarende energikilder, herunder regler der

supplerer nødforordningen og regler der gennemfører de bestemmelser, som

følger af VEIII-direktivets artikel 15c og 15e og artikel 16a-16f.

Den foreslåede § 3, stk. 3 og stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre,

at de nævnte ministre kan indgå i forhandling med hinanden og andre rele-

vante ministre om at fastsætte regler, der går på tværs af deres ressortområ-

der, når reglerne har til formål at fremme udbygningen med vedvarende

energi og bidrage til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-

mål for vedvarende energi og de nationale målsætninger om 70 pct. CO

reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet senest i 2050.

Det er erfaringen fra nødforordningen og VEIII-direktivet, at nye retsakter

omhandlende fremme og fremskyndelse af vedvarende energi fra EU bliver

vedtaget med øjeblikkelig virkning eller med korte implementeringsfrister

og at bestemmelserne går på tværs af både sektorlove og ressortområder.

Det forventes, at denne tendens fortsætter, set i lyset af EU’s ambitioner om

at øge andelen af vedvarende energi så hurtigt som muligt på baggrund af

Unionens klimamål. Med den nye bemyndigelse i VE-lovens § 3, stk. 3, og

stk. 4 vil ministeren efter forhandling med miljøministeren, by-, land- og

kirkeministeren og andre relevante ministre kunne fastsætte regler vedr. for-

hold, der fremmer og fremskynder VE, der går ud over klima-, energi- og

forsyningsministerens ressort.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herunder, efter forhandling med

relevante ministre, kunne fastsætte regler om fremskyndelsesområder til en

eller flere typer vedvarende energi og særlige områder til net- og lagrings-

infrastruktur på land, i overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 15c

og 15e. I denne forbindelse kan fastsættes regler om brug af passende afbø-

dende foranstaltninger i forbindelse med udpegning af områderne. Ved

klima-, energi- og forsyningsministerens fastlæggelse af disse regler, for-

ventes regeringen inddraget i spørgsmål vedrørende model for udpegning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fastsætte regler om til-

rettelæggelse og hovedprincipper for tilladelsesprocessen for VE-anlæg i

overensstemmelse ved VEIII-direktivet, som ikke tidligere har været omfat-

tet af reglerne, når disse skal fastsættes på andre ministres ressortområder.

Dette vil bl.a. omfatte regler om bindende afgrænsningsudtalelse i forbin-

delse med miljøkonsekvensvurdering af konkrete projekter til vedvarende

UDKAST

energi, regler om undtagelse af bestemte typer anlæg fra krav om miljøkon-

sekvensvurdering samt regler om fastsættelse af kompensationsforanstalt-

ninger.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der i både VEIII-direktivet og nødfor-

ordningen anvendes udtrykket ”afbødende foranstaltninger”. Der er ikke an-

vendt et lignende udtryk i naturdirektiverne, men det anvendes i EU-Dom-

stolens praksis i relation til naturdirektiverne og er omtalt i vejledningerne

til direktiverne, hvor det omtales på forskellig måde, bl.a. som afhjælpende

foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger. Da udtrykket er ens i andre

sprogversioner af direktivet fortolkes ”afbødende foranstaltninger” ind-

holdsmæssigt på samme måde som ”afhjælpende foranstaltninger” eller ”af-

værgeforanstaltninger” i relation til naturdirektiverne.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes herunder at fastsætte reg-

ler om de særlige tilladelsesproducerer, tidsfrister samt regler, der supplerer,

undtager og fraviger fra bestemte miljø- og naturbeskyttelsesregler, der skal

gælde i områder til fremskyndelse af vedvarende energi og områder til net-

og lagringsinfrastruktur, herunder om der skal gælde videst mulige undta-

gelser for sol- og vindprojekter i fremskyndelsesområder i overensstem-

melse med VEIII-direktivets artikel 16a.

Bemyndigelseshjemlerne i den foreslåede § 3, stk. 3[og 4], i VE-loven for-

ventes ligeledes anvendt til at fastsætte supplerende nationale regler om

nødforordningen og skal også kunne anvendes, hvis der i fremtiden vedtages

nye forordninger, som har til formål at fremskynde anvendelse og udbyg-

ningen med vedvarende energi.

De supplerende bestemmelser vil dels bestå af en tilkendegivelse af, at for-

ordningens artikel 1, 3. pkt.[, 3a] og 6 tages i brug i Danmark. Derudover

vil de supplerende bestemmelser bestå af nærmere regler om anvendelse af

særligt artikel 6 vedrørende fremskyndelse af tilladelsesprocessen for pro-

jekter om vedvarende energi og for tilhørende netinfrastruktur, som er nød-

vendig for at integrere vedvarende energi i systemet. Dette vil blandt andet

ske gennem vejledning med henblik på at ensrette sagsbehandlingen og

sikre overholdelse af bestemmelsen, samt samspil med ovenstående regler

vedrørende fremskyndelsesområder til vedvarende energi og net- og lag-

ringsinfrastruktur efter VEIII-direktivet og gældende miljø- og naturlovgiv-

ning. Der kan derudover være behov for at vejlede om definitioner i nogle

af nødforordningens begreber, eksempelvis hvornår der er tale om et særligt

område til vedvarende energi.

UDKAST

Efter forordningens artikel 1, 3. pkt. er det muligt for medlemsstaterne at

beslutte, at forordningen kan finde anvendelse på tilladelsesprocesser, der

ikke har ført til endelig afgørelse inden forordningens ikrafttrædelse, 30. de-

cember 2022. Bestemmelsen skal sættes i kraft i Danmark.

Artikel 3a, stk. 1 og 2, lemper på den vurdering, der skal foretages i forbin-

delse med anvendelse af naturbeskyttelses- og vandrammedirektivernes fra-

vigelsesbestemmelser. Efter bestemmelserne kan det vurderes, at betingel-

sen om at der ikke findes tilfredsstillende alternativer, er opfyldt, hvis der

ikke er en løsning, der kan opfylde samme formål (eks. samme kapacitet),

inden for samme eller en lignende tidshorisont og uden væsentligt højere

omkostninger. Artikel 3a, stk. 1, angår anlæg eller installationer til produk-

tion af vedvarende energi og projektets tilslutning til nettet, mens stk. 2 an-

går netinfrastrukturprojekter.

Efter forordningens artikel 3a, stk. 3, kan kompensationsforanstaltninger for

et VE-projekt, herunder nødvendig netinfrastruktur, gennemføres sidelø-

bende med gennemførelse af projektet, medmindre der er klare beviser for

uoprettelig påvirkning af økologiske processer. [Det er vurderet, at artikel

3a skal sættes i kraft i Danmark.]

Efter forordningens artikel 6 kan medlemsstaterne beslutte, at projekter om

vedvarende energi og nødvendige net- og lagringsprojekter, placeret i sær-

lige områder, skal undtages VVM- og artsbeskyttelsesvurderingerne efter

henholdsvis VVM- og habitatdirektiverne. Bestemmelsen skal sættes i kraft

i Danmark, og der skal fastsættes supplerende bestemmelser om dens an-

vendelse i praksis.

Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af sådanne regler efter

§ 3, stk. 3 og 4, ændrer ikke på ressortfordelingen mellem hhv. klima-,

energi- og forsyningsministeren, miljøministeren og ministeren for by- og

landdistrikter. Miljøministeren vil således forsat være ressortansvarlig for

regler om miljø- og naturbeskyttelse og ministeren for by- og landdistrikter

vil fortsat være ansvarlig for regler om fysisk planlægning på land.

Vedr. den foreslåede § 3, stk. 5

Det følger af elforsyningslovens § 11 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan efter forhandling med relevante ministre fastsætte nær-

mere regler om tidsfrister for tilladelsesprocessen, herunder påbegyndelse

og varighed og undtagelser herfra. Denne bestemmelse blev indført i elfor-

syningsloven som en del af implementeringen af VEII-direktivets artikel 16.

UDKAST

Disse tidsfrister er fastsat i kontaktpunktbekendtgørelsen og der er indsat

henvisning til bekendtgørelsen i de kompetente myndigheders relevante be-

kendtgørelser.

I udvælgelsen af relevante tilladelser i forbindelse med implementeringen

af VE II-direktivet tolkes ”relevante administrative tilladelser” omfattet af

tilladelsesprocessen som projektrettede tilladelser, der udstedes af en offent-

lig myndighed, og som et projekt vil skulle have, uanset projektets type,

beliggenhed eller omgivelser, jf. lovbemærkninger til § 11 a side 121-123.

Konkrete projekter kan derudover have behov for supplerende, specifikke

tilladelser eller dispensationer på baggrund af projektets beliggenhed eller

kontekst. Der kan eksempelvis være tale om en dispensation i medfør af

museumsloven eller naturbeskyttelsesloven. Disse specifikke tilladelser og

dispensationer vurderes at falde uden for tilladelsesprocessen og tidsfristen

i VE II-direktivets artikel 16. Det blev med implementeringen af VEII-di-

rektivets artikel 16 vurderet, at det ikke er muligt at lave en udtømmende

liste over eventuelle dispensationer eller særlige tilladelser for specifikke

projekter.

Med ændring af VE-direktivets tilladelsesbestemmelser, herunder en udvi-

delse af hvilke typer VE-anlæg, der omfattes af direktivet, samt indførelse

af yderligere sagsbehandlingsregler, herunder regler om tidsfrister, offent-

liggørelse stiltiende godkendelse og tilladelser efter miljøvurderingsreg-

lerne, der omfattes af bestemmelserne om frister m.v. er der behov for, at

andre relevante ministre, herunder miljøministeren, får bemyndigelse til at

fastsætte regler om tilladelsesproceduren for vedvarende energi anlæg.

Det følger af den foreslåede

§ 3, stk. 5,

at vedkommende minister efter for-

handling med klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om tilladelsesproceduren til at opføre, foretage repowering af og drive an-

læg til vedvarende energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens start-

dato, tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilla-

delsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af afgørelser

samt regler om at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder

medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som god-

kendt.

Miljøministeriet har allerede to bekendtgørelser, der henviser til kontakt-

punktbekendtgørelsen med bestemmelser om, at tilladelser er underlagt reg-

lerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-

tilladelser. Det drejer sig om § 12 i godkendelsesbekendtgørelsen og § 68 i

UDKAST

spildevandsbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttel-

seslovens § 89 b. Der er behov for at fastsætte en lignende regel i miljøvur-

deringsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af miljøvurderingsloven,

der indeholder en lignende hjemmel i § 44, stk. 3.

Med udvidelsen af indholdet i de bestemmelser, som der forventes fastsat i

kontaktpunktbekendtgørelsen som følge af VEIII-direktivets tilladelsesbe-

stemmelser, er det usikkert, om de eksisterende hjemmelsbestemmelser er

tilstrækkelige til at indsætte en sådan henvisning. Det indsættes derfor en

eksplicit hjemmel til at fastsætter regler bl.a. på Miljøministeriets område,

der kan henvise til kontaktpunktbekendtgørelsen. En sådan hjemmel kan

både anvendes til at ændre i eksisterende bestemmelser og indsætte nye be-

stemmelser bl.a. på Miljøministeriets område, herunder ved at samle disse

regler i en bekendtgørelse, der kun gælder for VE-anlæg og net- og lagrings-

infrastruktur i forhold til Miljøministeriets regler.

Henvisningen i den foreslåede § 3, stk. 5, 2. pkt., til bestemmelsens 1. pkt.,

er indsat for at sikre, at der også er tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte

regler om tilladelsesproceduren som måtte indebære en fravigelse af be-

stemmelser, der implementerer direktiver på miljø- og naturområdet, i nati-

onal ret.

Bestemmelsen er formuleret bredt, således at den også kan anvendes af an-

dre ministre, såfremt det er nødvendigt for at gennemføre de pågældende

EU-retsakter.

Miljøministeriet forventes at fastsætte regler om, at tilladelse efter miljøvur-

deringsloven til opførelse, repowering og drift af anlæg til produktion af

vedvarende energi er omfattet af sagsbehandlingsreglerne og tidsfristerne

m.v. i Energistyrelsens kontaktpunktbekendtgørelse.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse generelt giver de relevante

ministre mulighed at gennemføre EU-retsakter om tilrettelæggelse af VE-

tilladelsesprocessen til fremme af vedvarende energi og bemyndigelsen er

derfor ikke begrænset til allerede vedtagne EU-retsakter.

Vedr. den foreslåede bemyndigelse til vedkommende minister i § 3, stk. 6

VE-loven indeholder i dag ikke hjemmel til at udpege områder til vedva-

rende energi eller net- og lagringsprojekter på land.

Det fremgår af den foreslåede § 3, stk. 6, at vedkommende minister kan

fastsætte regler om udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende

UDKAST

energi og om udpegning af særlige infrastrukturområder til net- og lagrings-

projekter på land.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt i forbindelse med udpeg-

ning områder til fremskyndelse af vedvarende energi og særlige infrastruk-

turområder til net- og lagringsprojekter på landmed henblik på gennemfø-

relse af VEIII-direktivets artikel 15c og 15e.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den foreslåede § 5,

stk. 1,

at der indsættes et nyt nr. 9, hvorefter

der ved områder til fremskyndelse af vedvarende energi forstås en bestemt

lokalitet eller et bestemt område, enten land-, hav- eller indlandsvandom-

råde, som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til installation af

anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder.

Det følger af den foreslåede af § 5,

stk. 1, nr. 10,

at der med osmotisk energi

forstås energi produceret ved forskellen i saltkoncentration mellem to væ-

sker, såsom fersk- og saltvand.

Formålet med ændringen er at implementere VEIII-direktivets definition af

henholdsvis områder til fremskyndelse af vedvarende energi og osmotisk

energi.

Til nr. 5

Det følger af den foreslåede § 5,

stk. 1, nr. 13,

at der med solenergiudstyr

forstås udstyr, der omdanner energi fra solen til termisk eller elektrisk

energi, navnlig solvarme- og solcelleudstyr.

Formålet med ændringen er at implementere VEIII-direktivets definition af

solenergiudstyr.

Til § 2

Til nr. 1

I § 2, nr. 16, i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af bio-

brændstoffer er ”vedvarende energikilder” defineret som vedvarende ikke-

fossile kilder i form af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivel-

sesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vand-

kraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

UDKAST

Det foreslås, at § 2,

nr. 16,

ophæves og at der i stedet indsættes en henvis-

ning til VE-lovens definition af vedvarende energi.

Ændringen har til formål at sikre, at fremtidige ændringer af begrebet i VE-

loven vil være umiddelbart gældende i biobrændstofloven. Dette vil sikre en

ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som fastsætter, at loven

har til formål at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer og

biomassebrændsler til transport, VE-brændstoffer og brændstoffer med et

lavt drivhusgasaftryk med henblik på at integrere vedvarende energi og re-

ducere vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra transport og bidrage

til opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser.

Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VE II-direktivets art. 2, nr. 1,

og vil ikke bevirke materielle ændringer i loven, men vil blot sikre en ens-

artet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

Til § 3

Til nr. 1

I § 2, stk. 3, i lov om energibesparelser i bygninger forstås ”energi fra ved-

varende energikilder” som energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form

af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-

og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, losse-

pladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det foreslås, at § 2, stk. 3, ophæves og at der i stedet indsættes en henvisning

til VE-lovens definition af vedvarende energi.

Ændringen har til formål at sikre, at fremtidige ændringer af begrebet i VE-

loven vil være umiddelbart gældende i energibesparelsesloven. Dette vil

sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som fastsætter, at loven

har til formål at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al

anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende

energikilder, jf. lovens § 1.

Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VE II-direktivets art. 2, nr. 1,

og vil sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

UDKAST

Til § 4

Til nr. 1

I § 1 a, nr. 3, i lov om varmeforsyning er energi fra vedvarende energikilder

eller vedvarende energi defineret som energi fra vedvarende ikkefossile kil-

der i form af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi,

tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, bio-

masse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det foreslås, at § 1 a,

nr. 3,

ophæves og at der i stedet indsættes en henvis-

ning til VE-lovens definition af vedvarende energi.

Ændringen har til formål at sikre, at fremtidige ændringer af begrebet i VE-

loven vil være umiddelbart gældende i varmeforsyningsloven. Dette vil

sikre en ensartet brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som fastsætter, at loven

har til formål at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

ved varmeproduktion til brug for virksomheders produktion og tjenesteydel-

ser.

Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VE II-direktivet art. 2, nr. 1 og

vil ikke bevirke materielle ændringer i loven, men vil blot sikre en ensartet

brug af begrebet, på tværs af relevante sektorer.

Opremsningen af energikilder i VE-lovens definition er udtømmende. An-

dre energikilder kan ikke betragtes som vedvarende. Varmepumper er efter

definitionen vedvarende energianlæg, hvis de direkte drives som vedva-

rende energikilder som eksempelvis vindkraft eller biogas. Al biomasse kan

efter den gældende definition anses som vedvarende, uanset om biomassen

er produceret i overensstemmelse med bæredygtighedskravene.

Til § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende

energi, jf. lovbekendtgørelse nr. …

af …, som ændret ved lov nr. … af

…, foretages følgende ændringer:

§ 2. --

stk. 2.

Ved vedvarende energikil-

der forstås vedvarende ikkefossile

kilder i form af vindkraft, solenergi,

geotermisk energi, omgivelses-

energi, tidevands- og bølgeenergi

og andre former for havenergi,

vandkraft, biomasse, lossepladsgas,

gas fra spildevandsanlæg og bio-

gas.

§ 2, stk. 2

affattes således:

»§ 2, stk. 2. Ved vedvarende energi

og vedvarende energikilder forstås

vedvarende ikkefossile kilder i

form af vindkraft, solenergi, geoter-

misk energi, osmotisk energi, om-

givelsesenergi, tidevands- og bøl-

geenergi og andre former for hav-

energi, vandkraft, biomasse, losse-

pladsgas, gas fra spildevandsanlæg

og biogas «.

I § 3 indsættes som stk. 3-6:

»Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter efter

forhandling med vedkommende

ministre regler på deres ressortom-

råder med henblik på at gennem-

føre, supplere eller anvende EU-

regler til fremme af energi fra ved-

varende energikilder, herunder

regler om tilladelsesprocessen for

anlæg til vedvarende energi, ud-

pegning af områder til fremskyn-

delse af vedvarende energi og sær-

lige infrastrukturområder til net-

og lagringsprojekter.

§ 3. –

Stk. 2. --

UDKAST

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan efter forhand-

ling med vedkommende ministre

fravige regler på deres ressortom-

råde, der implementerer og supple-

rer EU-retsakter på miljø- og na-

turbeskyttelsesområdet, med hen-

blik på at gennemføre EU-regler til

fremme af energi fra vedvarende

energikilder.

Stk. 5.

Vedkommende minister

fastsætter efter forhandling med

klima- energi- og forsyningsmini-

steren regler om tilladelsesprocedu-

ren for alle relevante administrative

tilladelser til at opføre, foretage re-

powering af og drive anlæg til ved-

varende energi herunder regler om

tilladelsesprocedurens

startdato,

tidsfrister for myndighedernes

sagsbehandling, gennemførelse af

tilladelsesprocedurer i elektronisk

format, offentliggørelse af afgørel-

ser samt regler om at manglende

svar fra relevante kompetente myn-

digheder medfører, at mellemlig-

gende administrative skridt skal be-

tragtes som godkendt. Regler ud-

stedt i medfør af 1. pkt. kan fravige

regler på vedkommende ministers

område.

Stk. 6.

Vedkommende minister kan

efter forhandling med klima-

energi- og forsyningsministeren

fastsætte regler om udpegning af

områder til fremskyndelse af ved-

varende energi og om særlige infra-

strukturområder til net- og lag-

ringsprojekter på land.«

§ 5.

I denne lov forstås ved føl-

gende:

1-8) --

9) Produktion i fuldlasttime: Elpro-

duktion svarende til produktionen i

en time med vindmøllens installe-

rede effekt.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 8

som nye numre 9 og 10:

»9) Områder til fremskyndelse af

vedvarende energi: en bestemt lo-

kalitet eller et bestemt område, en-

UDKAST

ten land-, hav- eller indlandsvand-

område, som en medlemsstat har

udpeget som særlig egnet til instal-

lation af anlæg til produktion af

energi fra vedvarende energikilder.

10) Osmotisk energi: Energi produ-

ceret ved forskellen i saltkoncentra-

tion mellem to væsker, såsom

fersk- og saltvand.«

Nr. 9-10 bliver herefter nr. 11-12.

§ 5.

I denne lov forstås ved føl-

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 10,

gende:

der bliver nummer 12, som nyt

1-12) --

nummer 13:

13) VE-forpligtelse: En støtteord-

ning, der kræver, at en bestemt an- »13) Solenergiudstyr: Udstyr, der

del af energiproducenternes pro- omdanner energi fra solen til ter-

duktion stammer fra energi fra ved- misk eller elektrisk energi, navnlig

varende energikilder, at en bestemt solvarme- og solcelleudstyr.«

andel af energileverandørernes le- Nr. 131-15 bliver herefter nr. 14-

verancer stammer fra energi fra 18.

vedvarende energikilder, eller at en

bestemt andel af energiforbruger-

nes forbrug stammer fra energi fra

vedvarende energikilder, herunder

ordninger, under hvilke der kan ud-

stedes grønne certifikater til opfyl-

delse af sådanne forpligtelser.

14-15) --

§2

I lov om bæredygtige biobrænd-

stoffer og om reduktion af drivhus-

gasser, jf. lovbekendtgørelse nr.

2167 af 29. november 2021, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 881

af 12. maj 2021 og § 2 i lov nr. 883

af 12. maj 2021 foretages følgende

ændringer

§ 2, nr. 16,

ophæves, og i stedet

indsættes:

10) Projektets påbegyndelse: Enten

påbegyndelse af arbejdet på inve-

steringsprojektet eller det første

bindende tilsagn om køb af udstyr

eller indgåelse af andre forpligtel-

ser, som gør investeringen irrever-

sibel, alt efter hvad der indtræder

først.

11-15)

§ 2.

I denne lov forstås ved føl-

gende:

UDKAST

1-15) –

»16) Vedvarende energi og vedva-

rende energikilder: Vedvarende

16) Vedvarende energikilder: Ved- energi og vedvarende energikilder,

varende ikkefossile kilder i form af som defineret i lov om fremme af

vindkraft, solenergi og geotermisk vedvarende energi.«

energi, omgivelsesenergi, tide-

vands- og bølgeenergi og andre

former for havenergi, vandkraft,

biomasse, lossepladsgas, gas fra

spildevandsanlæg og biogas.

17-18) --

§3

I lov om fremme af energibesparel-

ser i bygninger, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1300 af 3. september 2020,

med de ændringer, der følger af § 2

i lov nr. 882 af 12. maj 2021 og § 9

i lov nr. 883 af 12. maj 2021, fore-

tages følgende ændringer:

§ 2. --

…

Stk. 2. --

Stk. 3. I denne lov forstås ved

energi fra vedvarende energikilder

energi fra vedvarende ikkefossile

kilder i form af vindkraft, solenergi

og geotermisk energi, omgivelses-

energi, tidevands- og bølgeenergi

og andre former for havenergi,

vandkraft, biomasse, lossepladsgas,

gas fra spildevandsanlæg og bio-

gas.

Stk. 4. --

§ 2, stk. 3,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»I denne lov forstås ved energi fra

vedvarende energikilder energi,

som defineret i lov om fremme af

vedvarende energi.«

§4

UDKAST

I lov om varmeforsyning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 2068 af 16. no-

vember, som ændret senest ved § 5

i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og § 3

i lov nr. 923 af 18. maj 2021, fore-

tages følgende ændringer:

§ 1 a.

I denne lov forstås ved:

1-2)

3) Energi fra vedvarende energikil-

der eller vedvarende energi: Energi

fra vedvarende ikkefossile kilder i

form af vindkraft, solenergi og geo-

termisk energi, omgivelsesenergi,

tidevands- og bølgeenergi og andre

former for havenergi, vandkraft,

biomasse, lossepladsgas, gas fra

spildevandsanlæg og biogas.

§ 1 a, nr. 3,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»3) Vedvarende energi eller energi

fra

vedvarende

energikilder:

Energi, der fremstilles ved anven-

delse af vedvarende energikilder

som defineret i lov om fremme af

vedvarende energi.«