Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 182
Offentligt
2819687_0001.png
Materiale til uddybning af Klimarådets anbefalinger ved Klima-, Energi og
Forsyningsudvalgets høring om en drivhusgasafgift i landbruget den 23.
november 2023
Klimarådet takker for muligheden for at uddybe tankerne bag vores to indlæg ved Klima-, Energi og Forsyningsudvalgets
høring om en drivhusgasafgift i landbruget den 23. november 2023.
I det følgende skal vi kort redegøre for pointerne fra diverse analyser fra Klimarådet vedrørende en afgift på landbrugets
CO2e-udledninger, som der er redegjort nærmere for i det fremsendte materiale. Der er fremsendt følgende:
-
-
-
-
-
-
Analyse i 2016: Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Hovedrapport 2020: Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion
Statusrapport 2022 (afsnit 6.3, s. 151)
Statusrapport 2023 (afsnit 4.4, s. 156)
Analyse i 2023: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
Kronik i november 2023: Hvordan sikrer vi, at landbruget kommer helt i mål med de aftalte
drivhusgasreduktioner.
I
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
fra 2016 fastslås det, at det ikke vil være muligt at indføre en
omkostningseffektiv regulering af landbrugets udledninger uden et bedriftsregnskab, som viser kilderne til
drivhusgasudledninger fra den enkelte bedrift. Et sådant bedriftsregnskab kan således danne grundlag for en
afgiftspålæggelse af udledningerne. I analysen demonstreres det, hvordan der kan opstilles et bedriftsregnskab, og der
præsenteres en prototype. Denne prototype har bl.a. givet grundlag for efterfølgende arbejde i andre fora omkring
udvikling af et reguleringsgrundlag.
I
Statusrapport 2022
gennemgås de forskellige komponenter, som en afgiftsregulering af landbrugets udledninger bør
indeholde. Det påpeges, at en afgift kan indfases i flere tempi i takt med at afgiftsgrundlaget udvikles. Det påpeges også,
at det er centralt, at afgiftsmodellen afspejler effekterne af tiltag til reduktion af udledningen, så der gives den rette
tilskyndelse til at iværksætte reduktionstiltag.
Det fastslås, at der bør indføres en generel afgift på drivhusgasser, som kan levere et væsentligt bidrag til at opfylde 70-
procentsmålet på omkostningseffektiv vis, og at regeringen snarest muligt annoncerer et sigtepunkt for afgiften i 2030.
Afgiftsmodellen kan indeholde et bundfradrag i afgiftsbetalingen med henblik på at reducere potentielt uønskede effekter
for at tage samfundsmæssige hensyn i henhold til klimalovens guidende principper. Klimarådet har beskrevet et såkaldt
produktionsafhængigt bundfradrag i sin
hovedrapport
”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion” fra
2020.
Dette fradrag svarer reelt til et produktionstilskud, som modregnes i afgiftsbetalingen.
Sidst peger Klimarådet i Statusrapport 2022 på behovet for, at regeringen arbejder for en ambitiøs og
omkostningseffektiv fælles regulering i EU af udledninger fra landbrug og arealanvendelse.
I
Statusrapport 2023
drøftes sammenhængene mellem en afgift og mulige tilskud. I udgangspunktet anbefales det
ligesom i Klimarådets øvrige udgivelser og anbefalinger
at en afgift skal være den primære drivkraft, som giver
incitament til reduktion af udledningerne. Men ønsker man at afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser for
landbrugerne, kan der understøttes med tilskud. Disse tilskud skal så vidt muligt være teknologineutrale, men som
minimum have en karakter, hvor de ikke står i vejen for opnåelse af de langsigtede klimamål. Tilskuddet skal således ikke
indrettes med henblik på at kompensere de landbrugere, der taber mest på en afgift, hvilket i så fald netop ville stå i vejen
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 182: Materiale til brug for Folketingets økonomiske konsulenters notat om en drivhusgasafgift på landbruget
2819687_0002.png
for en strukturel omstilling. Der redegøres også for, hvordan samspillet mellem afgift og tilskud kan give et samlet
incitament, som overstiger størrelsen af afgiften.
Desuden redegøres der for, at en afgift både skal tilskynde til reducerede udledninger via teknisk omstilling, via
strukturel omstilling og via udvikling af nye tekniske omstillingselementer og produktionsformer. I Statusrapport 2023
uddybes desuden en række af de pointer, som blev introduceret i Statusrapport 2022.
I
Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
belyses konsekvenserne ved at indføre en drivhusgasafgift på
udledningerne i landbruget i en fordelingsøkonomisk analyse. Det belyses, hvordan forskellige bedriftstyper kan udnytte
kendte teknologier, og dermed hvor store reduktioner af drivhusgasudledninger, der kan opnås, og størrelsen af de
økonomiske omkostninger for landbrugerne.
Analysen tager udgangspunkt i bedriftsdata for 1400 bedrifter i Danmarks Statistiks landbrugsregnskabsstatistik. For
hver bedrift beregnes de forventede drivhusgasudledning med anvendelse af samme metode, som benyttes ved
Danmarks officielle indrapportering til IPCC. Samtidig knyttes en række tekniske omstillingselementer til de enkelte
bedriftstyper og de reducerede udledninger ved en afgift på 750 kr/tCO2e beregnes ud fra en driftsøkonomisk
optimering. Udover at analysen belyser de fordelingsøkonomiske effekter af en afgift på tværs af landbrugssektoren,
demonstreres således også, hvordan et afgiftsgrundlag kan opstilles ud fra eksisterende bedriftsdata og
emissionsopgørelser.
I kronikken
Hvordan sikrer vi, at landbruget kommer helt i mål med de aftalte drivhusgasreduktioner
sammenfattes de centrale pointer fra Klimarådet vedrørende regulering i landbruget. Udover ovennævnte fremhævede
pointer beskrives det i kronikken bl.a., at EU-kravene for Danmark (ESR) er udformet som budgetmål for perioden 2021-
2030 og stiller betydelige krav til hurtige reduktioner i landbruget, og ikke bare til betydelige reduktioner, når vi når
2030. Herudover ses også på en mulig afgift på klimabelastende fødevarer. En sådan forbrugsafgift vil imidlertid kun
bidrage med beskedne reduktioner i landbrugets udledninger, da langt størstedelen af den danske produktion
eksporteres, ligesom en stor del af forbruget i Danmark importeres. En forbrugsafgift er således ikke effektiv i forhold til
at nå 70 pct. målet i 2030 og til at opfylde EU-kravene, men kan påvirke danskernes kostvaner og dermed det globale
klimaaftryk.
Afslutningsvis skal vi bemærke, som
refleksion på synspunkter fra øvrige oplægsholdere,
at der efter vores
opfattelse er grundlag for at pålægge en drivhusgasafgift på landbruget, og man skal være åben over for muligheden for
løbende at forbedre systemet, efter afgiften er annonceret og implementeret. Vi vurderer, at en afgift bør være det
foretrukne incitamentsskabende styringsmiddel, men at der samtidig kan arbejdes for at landbruget kommer ind under
EU's ETS. På den vis sidestilles landbruget med industrien, hvor den nationale afgift er koordineret med EU's ETS, og
hvor kun en del af betalingen for kvoter i industrien giver nedslag i drivhusgasafgiften.
Henvisning til de omtalte udgivelser fra Klimarådet
https://klimaraadet.dk/da/nyhed/hvordan-sikrer-vi-landbruget-kommer-helt-i-maal-med-de-aftalte-
drivhusgasreduktioner
https://klimaraadet.dk/da/rapport/statusrapport-2023
https://klimaraadet.dk/da/analyse/landbrugets-omstilling-ved-en-drivhusgasafgift
https://klimaraadet.dk/da/rapport/statusrapport-2022
https://klimaraadet.dk/da/rapport/kendte-veje-og-nye-spor-til-70-procents-reduktion
https://klimaraadet.dk/da/analyse/effektive-veje-til-drivhusgasreduktion-i-landbruget