Materiale til uddybning af Klimarådets anbefalinger ved Klima-, Energi og
Forsyningsudvalgets høring om en drivhusgasafgift i landbruget den 23.
november 2023
Klimarådet takker for muligheden for at uddybe tankerne bag vores to indlæg ved Klima-, Energi og Forsyningsudvalgets
høring om en drivhusgasafgift i landbruget den 23. november 2023.
I det følgende skal vi kort redegøre for pointerne fra diverse analyser fra Klimarådet vedrørende en afgift på landbrugets
CO2e-udledninger, som der er redegjort nærmere for i det fremsendte materiale. Der er fremsendt følgende:
-
-
-
-
-
-
Analyse i 2016: Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Hovedrapport 2020: Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion
Statusrapport 2022 (afsnit 6.3, s. 151)
Statusrapport 2023 (afsnit 4.4, s. 156)
Analyse i 2023: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
Kronik i november 2023: Hvordan sikrer vi, at landbruget kommer helt i mål med de aftalte
drivhusgasreduktioner.
I
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
fra 2016 fastslås det, at det ikke vil være muligt at indføre en
omkostningseffektiv regulering af landbrugets udledninger uden et bedriftsregnskab, som viser kilderne til
drivhusgasudledninger fra den enkelte bedrift. Et sådant bedriftsregnskab kan således danne grundlag for en
afgiftspålæggelse af udledningerne. I analysen demonstreres det, hvordan der kan opstilles et bedriftsregnskab, og der
præsenteres en prototype. Denne prototype har bl.a. givet grundlag for efterfølgende arbejde i andre fora omkring
udvikling af et reguleringsgrundlag.
I
Statusrapport 2022
gennemgås de forskellige komponenter, som en afgiftsregulering af landbrugets udledninger bør
indeholde. Det påpeges, at en afgift kan indfases i flere tempi i takt med at afgiftsgrundlaget udvikles. Det påpeges også,
at det er centralt, at afgiftsmodellen afspejler effekterne af tiltag til reduktion af udledningen, så der gives den rette
tilskyndelse til at iværksætte reduktionstiltag.
Det fastslås, at der bør indføres en generel afgift på drivhusgasser, som kan levere et væsentligt bidrag til at opfylde 70-
procentsmålet på omkostningseffektiv vis, og at regeringen snarest muligt annoncerer et sigtepunkt for afgiften i 2030.
Afgiftsmodellen kan indeholde et bundfradrag i afgiftsbetalingen med henblik på at reducere potentielt uønskede effekter
for at tage samfundsmæssige hensyn i henhold til klimalovens guidende principper. Klimarådet har beskrevet et såkaldt
produktionsafhængigt bundfradrag i sin
hovedrapport
”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion” fra
2020.
Dette fradrag svarer reelt til et produktionstilskud, som modregnes i afgiftsbetalingen.
Sidst peger Klimarådet i Statusrapport 2022 på behovet for, at regeringen arbejder for en ambitiøs og
omkostningseffektiv fælles regulering i EU af udledninger fra landbrug og arealanvendelse.
I
Statusrapport 2023
drøftes sammenhængene mellem en afgift og mulige tilskud. I udgangspunktet anbefales det
–
ligesom i Klimarådets øvrige udgivelser og anbefalinger
–
at en afgift skal være den primære drivkraft, som giver
incitament til reduktion af udledningerne. Men ønsker man at afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser for
landbrugerne, kan der understøttes med tilskud. Disse tilskud skal så vidt muligt være teknologineutrale, men som
minimum have en karakter, hvor de ikke står i vejen for opnåelse af de langsigtede klimamål. Tilskuddet skal således ikke
indrettes med henblik på at kompensere de landbrugere, der taber mest på en afgift, hvilket i så fald netop ville stå i vejen