KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 174: Orientering om skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg om forslag til rådsbeslutning om Den Europæiske Unions og Euroatoms udtræden af energichartertraktaten, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 174
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for international klima

og energi

Kontor

Internationalt kontor

Det Europæiske Atomenergifællesskabs og den Europæiske Unions udtræ-

den af den europæiske energichartertraktat (ECT)

KOM(2023) 446 og KOM(2023) 447

Dato

29. januar 2024

J nr.

2024-71

/ KAKON

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 7. juli 2023 fremsat forslag om at trække det Euro-

pæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og den Europæiske Union (EU) ud af ener-

gichartertraktaten.

Energichartertraktaten er en plurilateral handels- og investerings-

aftale, der finder anvendelse i energisektoren.

Euratom og EU tiltrådte energichar-

tertraktaten i 1998.

Forslaget kommer i forlængelse af, at moderniseringen af særligt traktatens bestem-

melser om investeringsbeskyttelse og beskyttelse af investeringer i fossile brænds-

ler, som har pågået siden 2018, ikke forventes at blive vedtaget. Kommissionen frem-

hæver til begrundelse for forslaget, at den nuværende, ikke-moderniserede traktat er

ikke i overensstemmelse med EU's investeringspolitik og -lovgivning, herunder navn-

lig princippet om EU-rettens autonomi, og med EU’s energi- og klimamål. I tillæg

fremhæver Kommissionen også, at da der ikke findes et alternativ, bør Euratom og

EU udtræder af traktaten. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller væsentlige

økonomiske konsekvenser for Danmark.

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at Danmark bør støtte Euratoms

og EU's udtræden af energichartertraktaten, hvilket ydermere er en konsekvens af,

at regeringen i indeværende folketingssamling ønsker at sikre Folketingets samtykke

til, at Danmark udtræder af energichartertraktaten.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (”Kommissionen”) har ved KOM(2023) 446 og KOM(2023)

447 af 7. juli 2023 fremsat forslag om, at hhv. Euratom og EU udtræder af energi-

chartertraktaten, jf. artikel 47, stk. 1, i samme traktat. Forslaget er samme dag sendt

til Rådet i dansk sprogversion. Rådet vedtager forslaget efter Europa-Parlamentets

godkendelse i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v).

Energichartertraktaten er en plurilateral handels- og investeringsaftale, der finder an-

vendelse i energisektoren. Traktaten blev undertegnet af EU i 1994 og trådte i kraft i

1998. I dag er 49 stater samt EU og Euratom kontraherende part i traktaten. EU-

landene, inkl. Danmark, udgør 23 af medlemmerne, mens de øvrige medlemmer

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 174: Orientering om skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg om forslag til rådsbeslutning om Den Europæiske Unions og Euroatoms udtræden af energichartertraktaten, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

primært består af centralasiatiske og østeuropæiske lande, men også lande som Ja-

pan, Schweiz, Tyrkiet og UK.

Der er ikke foretaget nogen væsentlig ajourføring af energichartertraktaten siden

1990'erne, og traktaten er blevet stadigt mere forældet. Som følge heraf blev der på

EU’s initiativ indledt en moderniseringsproces i november 2018. Moderniseringen

skulle hovedsagelig vedrøre bestemmelserne om investeringsbeskyttelse. Efter øn-

ske fra EU indgik også spørgsmålet om at fjerne beskyttelsen af investeringer i fos-

sile brændsler for at bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med Parisaf-

talen. Efter 15 multilaterale forhandlingsrunder, der fandt sted mellem juli 2019 og

juni 2022, blev der opnået principiel enighed om et moderniseret traktatudkast på

energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 i Bruxelles. Hen-

sigten var, at moderniseringen skulle vedtages på energikonferencens 33. møde den

22. november 2022.

Med henblik på vedtagelse af den moderniserede tekst forelagde Kommissionen den

5. oktober 2022 forslag til to afgørelser i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF og

artikel 101 i Euratomtraktaten for at fastlægge den holdning, der skulle indtages på

EU's (KOM(2022) 521) og Euratoms (KOM(2022) 522) vegne på energicharterkon-

ferencens 33. møde. Samtidig fremlagde Kommissionen en meddelelse, hvori den

fremhævede behovet for at fjerne den risiko for konflikt mellem EU-retten og energi-

chartertraktaten, som er blevet påpeget af EU-domstolen. Ifølge EU-domstolen kan

energichartertraktatens bestemmelser om investeringsbeskyttelse ikke finde anven-

delse i interne EU-sager, hvilket dog er blevet fortolket anderledes af visse voldgift-

tribunaler. I de forslag, der blev forelagt Rådet, blev det foreslået, at EU og Euratom

skulle støtte vedtagelsen af moderniseringen på energicharterkonferencens 33.

møde. Disse forslag blev imidlertid ikke vedtaget af Rådet, da der var et blokerende

mindretal.

Samtidig vurderede Kommissionen, at det ikke ville være muligt at opnå enighed i

den bredere ECT-medlemskreds om et mere ambitiøst forhandlingsresultat. Som

følge heraf blev moderniseringen på EU’s foranledning taget af dagsordenen for

energicharterkonferencens 33. møde, og moderniseringen af energichartertraktaten

udskudt på ubestemt tid. I mellemtiden finder den nuværende, ikke-moderniserede

traktat fortsat anvendelse i EU, Euratom og alle de medlemsstater, der er parter til

energichartertraktaten.

3. Formål og indhold

Kommissionen har henvist til, at der ikke er et kvalificeret flertal i Rådet for en EU-

eller Euratom afgørelse, der vil støtte forslaget om en modernisering af energichar-

tertraktaten.

Der er derfor ifølge Kommissionen ingen juridisk og/eller institutionel mulighed for at

få vedtaget en modernisering af energichartertraktaten, som kan få virkning. Dette er

Side 2/5

ifølge Kommissionen en forudsætning for, at Euratom og EU kan forblive part i trak-

taten. Samtidig bør EU-medlemslandene ifølge Kommissionen ikke forblive kontra-

herende part til den ikke-moderniserede energichartertraktat, da den ikke er i over-

ensstemmelse med EU’s investeringspolitik og -lovgivning og med EU’s energi- og

klimamål.

Kommissionen har derfor i forslaget foreslået, at Euratom og EU udtræder af energi-

chartertraktaten i henhold til artikel 47, stk. 1, i samme traktat. Dette vil gøre det

muligt for Kommissionen at give skriftlig meddelelse til depositaren for energichar-

tertraktaten (Republikken Portugal) om Euratoms og EU’s udtræden af traktaten i

henhold til artikel 47, stk. 1.

Det fremgår af forslaget, at Euratom’s og EU’s udtræden vil træde i kraft ét år efter

datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen.

Energichartertraktatens vil dog fortsat finde anvendelse i en periode på 20 år efter

datoen for Euratoms og EU’s udtrædelse i henhold til artikel 47, stk. 3 (den såkaldte

solnedgangsklausul). Det fremgår af forslaget, at solnedgangsklausulen ikke vil have

virkning for sager internt i EU, men at der vil være en risiko for, at internationale

voldgifttribunaler alligevel vil lade solnedgangsklausulen finde anvendelse i interne

EU-sager i modstrid med EU-retten. Kommissionen er af den opfattelse, at det mest

hensigtsmæssige svar på dette er at vedtage et instrument mellem medlemssta-

terne, EU og Euratom om fortolkningen af traktaten og anvendelsen af dens bestem-

melser i henhold til wienerkonventionen om traktatretten mellem. Kommissionen

lægger derfor op til at fortsætte igangværende forhandlinger om teksten til en sådan

aftale, som, når de er afsluttet, vil blive behandlet i et separat forslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 218, stk. 6a, litra v), godkende for-

slaget. Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

Europa-Parlamentet har dog tidligere udtrykt kritik af ECT og erklæret, at det ikke

støtter moderniseringen af traktaten. Det har derfor opfordret EU, Euratom og med-

lemsstaterne til at organisere en koordineret udtræden af ECT.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes ikke at være i modstrid med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for dansk lovgivning.

Side 3/5

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Klimapolitiske hensyn

Energichartertraktaten vurderes ikke at være i overensstemmelse med Parisafta-

lens temperaturmålsætninger.

Handels- og investeringspolitiske hensyn

Investeringsbeskyttelse vurderes grundlæggende at bidrage til at sikre stabile ram-

mevilkår for udenlandske investeringer, herunder for danske virksomheder. EU’s

udtræden af energichartertraktaten vurderes dog ikke at have en væsentligt negativ

indvirkning på beskyttelsesniveauet for udenlandske investeringer, da der findes

andre redskaber, som kan bidrage til beskyttelsen af investorer, bl.a. bilaterale in-

vesteringsbeskyttelsesaftaler og regler om ekspropriation.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Handelspolitik samt Specialudval-

get for Klima, Energi og Forsyningspolitik. Der er modtaget svar fra Dansk Industri,

og Dansk Erhverv.

Dansk Industri (DI) finder investeringsbeskyttelsesaftaler vigtige for globale, danske

virksomheder i forhold til at sikre deres investeringer med uretmæssig ekspropria-

tion, overtagelse mv. Det er heldigvis sjældent, at danske virksomheder har behov

for at kunne håndhæve deres rettigheder via investeringsaftaler, men Ruslands ak-

tuelle ekspropriationslignende tiltag overfor udenlandske virksomheder – herunder

også danske virksomheder – tjener som en illustrativ reminder på, hvorfor det kan

være nyttigt med investeringsbeskyttelsesaftaler som et last-ressort for virksomhe-

derne i forhold til at sikre deres rettigheder. Derfor finder DI det også beklageligt, at

Danmark agter at udtræde af energichartertraktaten, som netop kan være med til at

give danske energiselskaber en beskyttelse for deres omfattende globale investe-

ringer inden for grøn energi. Af samme årsag finder DI det beklageligt, at EU på-

tænker at udtræde af energichartertraktaten. DI refererer til deres tidligere frem-

sendte høringssvar fra oktober sidste år i forbindelse med Rådsbeslutning vedr.

modernisering af energichartertraktaten. DI’s betragtninger omkring nytten af ener-

gichartertraktaten, herunder den moderniserede udgave er således fortsat gæl-

dende.

Dansk Erhverv bakkede op om forslaget og er enig med Kommissionen i, at det

ikke er en mulighed for EU at forblive i den nuværende (ikke-moderniserede energi-

chartertraktat), idet den hverken er i overensstemmelse med EU's investeringspoli-

tik og -lovgivning eller med EU's energi- og klimapolitik. Endvidere vurderer Dansk

Side 4/5

Erhverv, at en dansk opbakning til EU’s udtræden af energichartertraktaten falder i

naturlig forlængelse af, at regeringen allerede i april 2023 annoncerede, at man ag-

ter at Danmark udtræder af energichartertraktat. Dansk Erhverv påpeger samtidig,

at det er vigtigt, at der arbejdes videre med at realisere de bedst mulige rammer for

den grønne omstilling. Derfor skal Danmark forsat arbejde for, at der både nationalt

og globalt opstilles rammer, der sikrer, at investorer trygt kan lægge deres penge i

grønne energiprojekter. Endelig opfordrer Dansk Erhverv til, at regeringen arbejder

for en koordineret udtræden blandt EU og EU-landene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de medlemslande, som allerede er udtrådt (Italien, Tyskland, Frank-

rig og Polen) eller har meldt deres udtrædelse (Nederlandene, Spanien og Slove-

nien) af energichartertraktaten vil være positive over for forslaget. Der kan modsat

forventes at være en større gruppe af medlemslande, der er kritiske/forbeholdne over

for forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er af den opfattelse, at Danmark bør udtræde af energichartertraktaten,

og vil forelægge et beslutningsforslag til Folketinget herom i foråret 2024.

Regeringen ønsker derfor også, at EU udtræder af energichartertraktaten, da den i

sin nuværende form ikke er i overensstemmelse med EU's investeringspolitik og -

lovgivning eller med EU's energi- og klimamål, hvorfor den kan risikere at stå i ve-

jen for tiltag, der fremmer den grønne omstilling. Regeringen er desuden enig med

Kommissionen i, at det ikke er realistisk at modernisere energichartertraktaten som

ønsket.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at ind-

lede forhandlinger om moderniseringen af energichartertraktaten, KOM(2019) 231,

blev oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 6 juni 2019. Grund- og nærhedsno-

tat om forslaget til rådsbeslutning om modernisering af Energichartertraktaten,

KOM(2022)521, blev oversendt Folketingets Europaudvalg den 7. november 2022.

Side 5/5