Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 174
Offentligt
2818503_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for international klima
og energi
Kontor
Internationalt kontor
Det Europæiske Atomenergifællesskabs og den Europæiske Unions udtræ-
den af den europæiske energichartertraktat (ECT)
KOM(2023) 446 og KOM(2023) 447
Dato
29. januar 2024
J nr.
2024-71
/ KAKON
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 7. juli 2023 fremsat forslag om at trække det Euro-
pæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og den Europæiske Union (EU) ud af ener-
gichartertraktaten.
Energichartertraktaten er en plurilateral handels- og investerings-
aftale, der finder anvendelse i energisektoren.
Euratom og EU tiltrådte energichar-
tertraktaten i 1998.
Forslaget kommer i forlængelse af, at moderniseringen af særligt traktatens bestem-
melser om investeringsbeskyttelse og beskyttelse af investeringer i fossile brænds-
ler, som har pågået siden 2018, ikke forventes at blive vedtaget. Kommissionen frem-
hæver til begrundelse for forslaget, at den nuværende, ikke-moderniserede traktat er
ikke i overensstemmelse med EU's investeringspolitik og -lovgivning, herunder navn-
lig princippet om EU-rettens autonomi, og med EU’s energi- og klimamål. I tillæg
fremhæver Kommissionen også, at da der ikke findes et alternativ, bør Euratom og
EU udtræder af traktaten. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller væsentlige
økonomiske konsekvenser for Danmark.
Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at Danmark bør støtte Euratoms
og EU's udtræden af energichartertraktaten, hvilket ydermere er en konsekvens af,
at regeringen i indeværende folketingssamling ønsker at sikre Folketingets samtykke
til, at Danmark udtræder af energichartertraktaten.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (”Kommissionen”) har ved KOM(2023) 446 og KOM(2023)
447 af 7. juli 2023 fremsat forslag om, at hhv. Euratom og EU udtræder af energi-
chartertraktaten, jf. artikel 47, stk. 1, i samme traktat. Forslaget er samme dag sendt
til Rådet i dansk sprogversion. Rådet vedtager forslaget efter Europa-Parlamentets
godkendelse i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v).
Energichartertraktaten er en plurilateral handels- og investeringsaftale, der finder an-
vendelse i energisektoren. Traktaten blev undertegnet af EU i 1994 og trådte i kraft i
1998. I dag er 49 stater samt EU og Euratom kontraherende part i traktaten. EU-
landene, inkl. Danmark, udgør 23 af medlemmerne, mens de øvrige medlemmer
Side 1/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 174: Orientering om skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg om forslag til rådsbeslutning om Den Europæiske Unions og Euroatoms udtræden af energichartertraktaten, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2818503_0002.png
primært består af centralasiatiske og østeuropæiske lande, men også lande som Ja-
pan, Schweiz, Tyrkiet og UK.
Der er ikke foretaget nogen væsentlig ajourføring af energichartertraktaten siden
1990'erne, og traktaten er blevet stadigt mere forældet. Som følge heraf blev der på
EU’s initiativ indledt en moderniseringsproces i november 2018. Moderniseringen
skulle hovedsagelig vedrøre bestemmelserne om investeringsbeskyttelse. Efter øn-
ske fra EU indgik også spørgsmålet om at fjerne beskyttelsen af investeringer i fos-
sile brændsler for at bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med Parisaf-
talen. Efter 15 multilaterale forhandlingsrunder, der fandt sted mellem juli 2019 og
juni 2022, blev der opnået principiel enighed om et moderniseret traktatudkast på
energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 i Bruxelles. Hen-
sigten var, at moderniseringen skulle vedtages på energikonferencens 33. møde den
22. november 2022.
Med henblik på vedtagelse af den moderniserede tekst forelagde Kommissionen den
5. oktober 2022 forslag til to afgørelser i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF og
artikel 101 i Euratomtraktaten for at fastlægge den holdning, der skulle indtages på
EU's (KOM(2022) 521) og Euratoms (KOM(2022) 522) vegne på energicharterkon-
ferencens 33. møde. Samtidig fremlagde Kommissionen en meddelelse, hvori den
fremhævede behovet for at fjerne den risiko for konflikt mellem EU-retten og energi-
chartertraktaten, som er blevet påpeget af EU-domstolen. Ifølge EU-domstolen kan
energichartertraktatens bestemmelser om investeringsbeskyttelse ikke finde anven-
delse i interne EU-sager, hvilket dog er blevet fortolket anderledes af visse voldgift-
tribunaler. I de forslag, der blev forelagt Rådet, blev det foreslået, at EU og Euratom
skulle støtte vedtagelsen af moderniseringen på energicharterkonferencens 33.
møde. Disse forslag blev imidlertid ikke vedtaget af Rådet, da der var et blokerende
mindretal.
Samtidig vurderede Kommissionen, at det ikke ville være muligt at opnå enighed i
den bredere ECT-medlemskreds om et mere ambitiøst forhandlingsresultat. Som
følge heraf blev moderniseringen på EU’s foranledning taget af dagsordenen for
energicharterkonferencens 33. møde, og moderniseringen af energichartertraktaten
udskudt på ubestemt tid. I mellemtiden finder den nuværende, ikke-moderniserede
traktat fortsat anvendelse i EU, Euratom og alle de medlemsstater, der er parter til
energichartertraktaten.
3. Formål og indhold
Kommissionen har henvist til, at der ikke er et kvalificeret flertal i Rådet for en EU-
eller Euratom afgørelse, der vil støtte forslaget om en modernisering af energichar-
tertraktaten.
Der er derfor ifølge Kommissionen ingen juridisk og/eller institutionel mulighed for at
få vedtaget en modernisering af energichartertraktaten, som kan få virkning. Dette er
Side 2/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 174: Orientering om skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg om forslag til rådsbeslutning om Den Europæiske Unions og Euroatoms udtræden af energichartertraktaten, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2818503_0003.png
ifølge Kommissionen en forudsætning for, at Euratom og EU kan forblive part i trak-
taten. Samtidig bør EU-medlemslandene ifølge Kommissionen ikke forblive kontra-
herende part til den ikke-moderniserede energichartertraktat, da den ikke er i over-
ensstemmelse med EU’s investeringspolitik og -lovgivning og med EU’s energi- og
klimamål.
Kommissionen har derfor i forslaget foreslået, at Euratom og EU udtræder af energi-
chartertraktaten i henhold til artikel 47, stk. 1, i samme traktat. Dette vil gøre det
muligt for Kommissionen at give skriftlig meddelelse til depositaren for energichar-
tertraktaten (Republikken Portugal) om Euratoms og EU’s udtræden af traktaten i
henhold til artikel 47, stk. 1.
Det fremgår af forslaget, at Euratom’s og EU’s udtræden vil træde i kraft ét år efter
datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen.
Energichartertraktatens vil dog fortsat finde anvendelse i en periode på 20 år efter
datoen for Euratoms og EU’s udtrædelse i henhold til artikel 47, stk. 3 (den såkaldte
solnedgangsklausul). Det fremgår af forslaget, at solnedgangsklausulen ikke vil have
virkning for sager internt i EU, men at der vil være en risiko for, at internationale
voldgifttribunaler alligevel vil lade solnedgangsklausulen finde anvendelse i interne
EU-sager i modstrid med EU-retten. Kommissionen er af den opfattelse, at det mest
hensigtsmæssige svar på dette er at vedtage et instrument mellem medlemssta-
terne, EU og Euratom om fortolkningen af traktaten og anvendelsen af dens bestem-
melser i henhold til wienerkonventionen om traktatretten mellem. Kommissionen
lægger derfor op til at fortsætte igangværende forhandlinger om teksten til en sådan
aftale, som, når de er afsluttet, vil blive behandlet i et separat forslag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 218, stk. 6a, litra v), godkende for-
slaget. Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.
Europa-Parlamentet har dog tidligere udtrykt kritik af ECT og erklæret, at det ikke
støtter moderniseringen af traktaten. Det har derfor opfordret EU, Euratom og med-
lemsstaterne til at organisere en koordineret udtræden af ECT.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes ikke at være i modstrid med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for dansk lovgivning.
Side 3/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 174: Orientering om skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg om forslag til rådsbeslutning om Den Europæiske Unions og Euroatoms udtræden af energichartertraktaten, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2818503_0004.png
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Klimapolitiske hensyn
Energichartertraktaten vurderes ikke at være i overensstemmelse med Parisafta-
lens temperaturmålsætninger.
Handels- og investeringspolitiske hensyn
Investeringsbeskyttelse vurderes grundlæggende at bidrage til at sikre stabile ram-
mevilkår for udenlandske investeringer, herunder for danske virksomheder. EU’s
udtræden af energichartertraktaten vurderes dog ikke at have en væsentligt negativ
indvirkning på beskyttelsesniveauet for udenlandske investeringer, da der findes
andre redskaber, som kan bidrage til beskyttelsen af investorer, bl.a. bilaterale in-
vesteringsbeskyttelsesaftaler og regler om ekspropriation.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Handelspolitik samt Specialudval-
get for Klima, Energi og Forsyningspolitik. Der er modtaget svar fra Dansk Industri,
og Dansk Erhverv.
Dansk Industri (DI) finder investeringsbeskyttelsesaftaler vigtige for globale, danske
virksomheder i forhold til at sikre deres investeringer med uretmæssig ekspropria-
tion, overtagelse mv. Det er heldigvis sjældent, at danske virksomheder har behov
for at kunne håndhæve deres rettigheder via investeringsaftaler, men Ruslands ak-
tuelle ekspropriationslignende tiltag overfor udenlandske virksomheder – herunder
også danske virksomheder – tjener som en illustrativ reminder på, hvorfor det kan
være nyttigt med investeringsbeskyttelsesaftaler som et last-ressort for virksomhe-
derne i forhold til at sikre deres rettigheder. Derfor finder DI det også beklageligt, at
Danmark agter at udtræde af energichartertraktaten, som netop kan være med til at
give danske energiselskaber en beskyttelse for deres omfattende globale investe-
ringer inden for grøn energi. Af samme årsag finder DI det beklageligt, at EU på-
tænker at udtræde af energichartertraktaten. DI refererer til deres tidligere frem-
sendte høringssvar fra oktober sidste år i forbindelse med Rådsbeslutning vedr.
modernisering af energichartertraktaten. DI’s betragtninger omkring nytten af ener-
gichartertraktaten, herunder den moderniserede udgave er således fortsat gæl-
dende.
Dansk Erhverv bakkede op om forslaget og er enig med Kommissionen i, at det
ikke er en mulighed for EU at forblive i den nuværende (ikke-moderniserede energi-
chartertraktat), idet den hverken er i overensstemmelse med EU's investeringspoli-
tik og -lovgivning eller med EU's energi- og klimapolitik. Endvidere vurderer Dansk
Side 4/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 174: Orientering om skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg om forslag til rådsbeslutning om Den Europæiske Unions og Euroatoms udtræden af energichartertraktaten, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2818503_0005.png
Erhverv, at en dansk opbakning til EU’s udtræden af energichartertraktaten falder i
naturlig forlængelse af, at regeringen allerede i april 2023 annoncerede, at man ag-
ter at Danmark udtræder af energichartertraktat. Dansk Erhverv påpeger samtidig,
at det er vigtigt, at der arbejdes videre med at realisere de bedst mulige rammer for
den grønne omstilling. Derfor skal Danmark forsat arbejde for, at der både nationalt
og globalt opstilles rammer, der sikrer, at investorer trygt kan lægge deres penge i
grønne energiprojekter. Endelig opfordrer Dansk Erhverv til, at regeringen arbejder
for en koordineret udtræden blandt EU og EU-landene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de medlemslande, som allerede er udtrådt (Italien, Tyskland, Frank-
rig og Polen) eller har meldt deres udtrædelse (Nederlandene, Spanien og Slove-
nien) af energichartertraktaten vil være positive over for forslaget. Der kan modsat
forventes at være en større gruppe af medlemslande, der er kritiske/forbeholdne over
for forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er af den opfattelse, at Danmark bør udtræde af energichartertraktaten,
og vil forelægge et beslutningsforslag til Folketinget herom i foråret 2024.
Regeringen ønsker derfor også, at EU udtræder af energichartertraktaten, da den i
sin nuværende form ikke er i overensstemmelse med EU's investeringspolitik og -
lovgivning eller med EU's energi- og klimamål, hvorfor den kan risikere at stå i ve-
jen for tiltag, der fremmer den grønne omstilling. Regeringen er desuden enig med
Kommissionen i, at det ikke er realistisk at modernisere energichartertraktaten som
ønsket.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at ind-
lede forhandlinger om moderniseringen af energichartertraktaten, KOM(2019) 231,
blev oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 6 juni 2019. Grund- og nærhedsno-
tat om forslaget til rådsbeslutning om modernisering af Energichartertraktaten,
KOM(2022)521, blev oversendt Folketingets Europaudvalg den 7. november 2022.
Side 5/5