Bilag 1. Konsekvenser af producenttarifferne 24 måneder efter vedtagelse af
lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love af 28. decem-
ber 2021
Center
Center for el, vand og VE på
land
Kontor
Kontor for el og sikkerhed
Dato
5. februar 2024
I nærværende bilag følges op på de forventede konsekvenser af lovforslaget 24
måneder efter vedtagelse af lovforslaget.
Energinet og netvirksomhederne begyndte at opkræve geografisk differentierede
indfødningstariffer og tilslutningsbidrag fra 1. januar 2023. Differentieringen giver et
økonomisk incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor elnettet bedst kan
håndtere det. Det giver ligeledes et økonomisk incitament til samplacering af for-
brug og produktion, idet det kan reducere de MW, der skal tilsluttes elnettet. Hvis
anlæggene i højere grad bliver placeret mere hensigtsmæssige steder i elnettet,
kan det bidrage til en hurtigere nettilslutning af VE-anlæggene.
I lighed med tidligere vurdering præsenteret for udvalget, vurderes det fortsat sam-
let set, at producentbetalingen ikke vil medføre en lavere udbygning med VE-anlæg
frem mod 2030. Energistyrelsen vurderer, at nettilslutningen af en del planlagte VE-
anlæg er blevet fremrykket grundet udsigten til at skulle betale tilslutningsbidrag fra
og med 2023, og dermed er blevet nettilsluttet i 2022 i stedet for 2023. Fremryknin-
gen sammenholdt med usikkerheden om niveauerne for producentbetalingen for-
ventes at medføre en midlertidig nedgang i nettilslutning af VE-anlæg i 2023. Den
fremskrevne nedgang skyldes en antagelse om færre endelige investeringsbeslut-
ninger i tiden op til at tarifferne blev kendt i 2022 samt den naturlige efterfølgende
forventede etableringstid af projekterne. Det forventede efterslæb af planlagt kapa-
citet forventes dog i Energistyrelsens fremskrivning at blive nettilsluttet i løbet af
2024 og 2025. Tabel 1 viser den realiserede nettoudbygning af sol og vind i årene
2017 til 2023.
Tabel 1. Nettoudbygning af sol og vind 2017-2023 (MW)
År
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023*
Havvind
0
28
407
0
605
0
168
Landvind
252
188
-3
218
83
100
10
Solceller
62
95
92
239
487
1.346
361
J nr.
2022-4212
/ MASCH MAGAM
Kilde: Energistyrelsens stamdataregister t.o.m. 4. kvartal 2023. Netselskaberne indrapporterer løbende
nye oplysninger om nettilslutning af VE-anlæg. Hermed forekommer der løbende justeringer af datama-
terialet.
*) 2023 medregner data, der var indmeldt til stamdataregisteret ved udgangen af 4. kvartal 2023. Da ind-
meldinger sker bagudrettet, kan der forekomme ændringer til tallet.
Side 1/3