Miljøforeningerne Ren Nekselø Bugt og Havnsø-Føllenslev siger nej tak til CO2-lagring i
Havnsø-strukturen fordi:
Der er tale om en uprøvet teknologi.
CO2-lagring under beboelse er ikke tidligere prøvet i Danmark.
Nedpumpet superkritisk CO2 vil søge op mod den naturlige forsegling, og fordeles som en kæmpe
”omvendt sø” af CO2 i det vestsjællandske område.
Det gør det unødigt risikabelt for de mennesker der
skal bo oven på et sådant lager af CO2.
Mennesker og natur påvirkes negativt.
CO2 er tungere end luft og lægger sig derfor som en kvælende
sky i lavninger. I 1986 døde 1700 mennesker ved Lake Nyos i Cameroun, da der skete et større CO2-
udslip. Ved brud på lageret er det uklart om og i givet fald hvordan udslip af CO2 kan stoppes. Ved brud
på tryksatte beholdere eller pipelines med flydende, afkølet CO2 vil mennesker i nærheden risikere
forfrysninger eller kvælning. Udslip under beboelser er katastrofale. Sker udslippet i Nekselø Bugt vil CO2
påvirke det beskyttede Natura-2000 område med forsuring, men også via de tiltag med installationer,
borerigge osv. der skal til for at standse udslippet. Et CO2-lager vil skabe utryghed og påvirke mange
mennesker negativt.
Der er risiko for landhævning, sprækker og jordskælv.
Der vil være risiko for, at injektionen i
undergrunden af store mængder CO2 kan medføre landhævning og dermed potentielt beskadigelse af
bygninger samt brud på den forsegling i undergrunden, der skal forhindre CO2 i at undslippe lageret.
Jordskælv kan forekomme. Det skete f.eks. i Alberta, Canada efter nedpumpning af samlet 100 millioner
tons spildevand til undergrunden. Her måltes der en pludselig landhævning på 3,4 cm samt et jordskælv,
der nåede 5,6 på Richterskalaen. Man kunne mærke rystelserne 640 km væk. Efterfølgende er der målt
flere mindre jordskælv.
Kalundborg Kommune bliver Hovedstadsområdets CO2-skraldespand.
Meget peger på, at CO2 fra
hovedstadsområdet, og evt. Sydsverige og Tyskland, skal køres eller pumpes i pipelines til Havnsø-
strukturen. Begrundelsen er, at det er billigere end at udskibe fra København og lagre i Nordsøen. Med
disse planer ser politikerne bort fra konsekvenserne for mennesker og lokalsamfund i Vestsjælland.
Der er ingen fortrydelsesret.
Et kæmpe CO2-lager kan ikke sammenlignes med vindmøller eller en
solcellepark, som kan pilles ned, når de er udtjente. Meningen med et CO2-lager er, at det af hensyn til
klimabelastningen skal forblive hvor det er i århundreder. Efter nedpumpning af 10-20 millioner ton CO2
årligt vil et CO2-lager med tiden kunne strække sig fra Nekselø Bugt og Havnsø i nord til Jyderup i syd, og
fra Bregninge i vest til Svinninge i øst. Lageret med alle dets risici vil være der for altid, og kan ikke bare
fjernes.
Ansvar.
Ifølge Undergrundsloven slipper operatøren for ansvaret efter kun 20 år og derefter hænger
samfundet på problemerne. Hvis lageret lækker er klimaeffekten og pengene spildt og hvem skal betale,
hvis der f.eks. trænger CO2 op i kældre og bygninger?
Transportbelastning.
Tankvognstransport af 10 millioner ton CO2 årligt, vil indebære kørsel af 76
tankbiler i timen, hver med 30 ton CO2 mellem kl. 6-18 samtlige årets dage.
Der findes hurtigere, billigere og langsigtede alternativer.
CO2 kan reduceres hurtigere via
energibesparelser, mindre forbrug og mere genbrug og genanvendelse, mere vedvarende energi, hurtig
indsats mod metanudslip, geotermi til fjernvarme, hurtigere elektrificering og færre fossile biler, færre
produktionsdyr, ændret arealanvendelse i landbruget, udtagning af lavbundsjorde osv. CO2-lagring kan
ske ved skovrejsning, mere tømmer i bygninger og infrastruktur, flere vådområder, biochar af en
begrænset andel af den til rådighed værende danske biomasse.
Skal CO2 overhovedet lagres i undergrunden bør det ske i Nordsøen, hvor uheld ikke umiddelbart vil
påvirke mennesker og lokalsamfund.