Kære medlemmer af Transportudvalg. Miljø- og Fødevareudvalg. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Som aktiv landmand og skovejer, bydes mange af de miljøtiltag der iværksættes politisk, for velkommen. I
planteprod. er de nye tiltag med biotoper med blomster, hvor arealerne er med til at skåne klimaet, pga.
ingen brug af brændstof, ingen kemi, ingen kunstgødning og ingen brug for vanding, en gevinst der er til at
føle på. Desuden giver det stor værdi for biodiversiteten og dermed rigere natur.
Jeg bor selv i en kommune, hvor klimaet ikke fylder meget i byrådets dagsorden. Men, så må vi jo selv
træde til, og tage kontakt til jer på Christiansborg. Vi har brug for, at vi i landområderne også bliver hørt. Vi
gør alle de tiltag der ønskes mht. ”naturlandbrug”, og vi fortsætter gerne. Fordi vi bor her, og kan se
gevinsten, og glæder os hver dag.
Alt i alt giver vi mere til klimaet end de regnestykker der fra forskellige kanaler præsenteres om landbruget.
Men alligevel skal vi bidrage endnu mere, med skatter, afgifter og infrastruktur. Hvorfor?
Transporten her i landet er enorm. Folk skriger på hurtigere transport til jobbet. Hvor jeg bor, tæt på
Aarhus, virker det som om, at ud af 45 min. pendling, gør 5 min. en kæmpe forskel. Mange der bor ved,
eller pendler til storbyerne, støder på trafikpropper, og tiden skrider for mange, også selvom en dyr
motorvej sparer dem 5 min. Det er enorme midler der investeres for at lave små spring, der dybest set ikke
effektiviserer folks arbejdsdag.
Man bør lade landområderne være de klimabeskyttere de er i dag, og se nærmere på transporten.
Personligt oplever jeg væsentlig øget transport i mit område, pga. nye affaldsplaner, mange kurerer der
kører forbi hinanden med varer, firmaer strukturerer ikke deres leverancer til et minimum transport osv. Det
er billigt at få varer ud, men det er en voldsom belastning for vores klima.
Det kunne være rart at få en diskussion med jer om infrastrukturplanen fra 2021. De landsbyer der får
trafikken udenom, bliver til ”spøgelsesbyer” som vi ser visse steder tæt på Aarhus. En vis forskønnelse af
byerne i oplandet til Aarhus, og støjafskærmning mv. vil få de mange ”landsbyer” til at ligne det de er, en by,
og ikke en landsby – den tid er ovre. Det betyder at nogle bygninger skal væk, og trafikken skal forblive hvor
den er. Og så skal der sættes stærkt ind for at rationalisere privatbilismen og varetransport. Jeg bor, hvor
Rute26 Aarhus-Viborg er sat til at blive flyttet til manges store frustration, og jeg tænker, at mange andre
der er ramt af infrastrukturaftalen, er tilsvarende frustreret. Hvorfor skal vi miste værdifuld natur og
klimatiltag til endnu mere asfalt.
Håber på en konstruktiv dialog med jer. Som statsministeren sagde til DR-tv efter åbningstalen i folketinget,
med henvisning til folkeskolemålene. ”Hvis et parti ikke skal kunne ændre holdning pga. nye tider, vil det
være en kraftig tilbagegang for vores samfundsudvikling”. Tiden er i visse områder løbet fra disse motor- og
motortrafikveje. Skal vi lytte til statsministeren og sige, vi har også brug for at der ændres holdning, skal
udviklingen ske på transport og privatbilisme, og ikke på mere asfalt i landområderne.
Venlig hilsen
Gruppen ”Naturlandbrug, en del af dansk landbrug”
Morten Lindgaard Jensen
Mandhusvej 25, 8471 Sabro.