Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 143
Offentligt
2806192_0001.png
Skatteudvalget
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Biogas Danmark
Axeltorv 3
1609 København V
3. januar 2024
Anmodning om foretræde for Skatteudvalget og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Biogas Danmark vil gerne anmode om foretræde for Skatteudvalget og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
med det formål at fremlægge vores bud på, hvordan man i overensstemmelse med intentionerne bag grøn skatte-
reform for industri mv. fra 2022 kan indføre en CO2-afgiftsrefusion for biogas leveret via gasnettet.
Der er sendt anmodning om foretræde til både Skatteudvalget og Klima-, Energi, og Forsyningsudvalget. Hvis det
er muligt, vil vi gerne bede udvalgene overveje, om det kan arrangeres som et fælles foretræde for begge udvalg.
Aftalepartierne bag den grønne skattereform på industri mv. blev i 2022 enige om, at der på baggrund af et analy-
searbejde skal udarbejdes modeller for, at biogas leveret via gasnettet fritages for CO2-afgift ved køb af oprindel-
sesgarantier. Der er afsat en reserve på 100 mio. kr. årligt i perioden 2024-2030 til en CO2-afgiftsfritagelse.
Mulige modeller for en CO2-afgiftsrefusion skulle jf. den politiske aftale for grøn skattereform på industri mv. have
været forelagt aftalepartierne første halvår 2023. Det er desværre endnu ikke sket.
Udfordringen er i dag, at klimaneutral biogas leveret gennem gasnettet afgiftsbelægges som fossil naturgas. Det
skader incitamentet til grøn omstilling og konkurrenceevnen i de gasforbrugende virksomheder.
Det er meget vigtigt, at en CO2-afgiftsrefusion for biogas indføres som led i den kommende lovproces for en CO2-
afgift på industri mv. I de dele af erhvervslivet, hvor elektrificering ikke er mulig, er omstilling til biogas den op-
lagte og i mange tilfælde eneste mulighed for grøn omstilling. Når den nye ensartede CO2-afgift
der blev aftalt
24. juni 2022 med ”Grøn skattereform for industri mv.” –
indføres, så bliver der ekstra behov for en CO2-afgiftsre-
fusion for klimaneutral biogas for at sikre grøn omstilling af de processer, der ikke kan elektrificeres.
Med implementeringen af EU´s nye VE-III direktiv følger de nationale VE-andele med oprindelsesgarantierne fra
producentlandet til køberlandet, hvilket giver nye incitamenter for, at medlemslandene sikrer gode rammebetin-
gelser for anvendelse af oprindelsesgarantier. I dag eksporteres 80 pct. af oprindelsesgarantierne ud af Danmark
til nabolande, hvor de accepteres som dokumentation for, at der er anvendt biogas leveret gennem gasnettet.
Med EU´s nye database for oprindelsesgarantier og biogassens bæredygtighed bliver dokumentationen yderligere
skærpet i EU.
Forud for foretræde vil vi fremsende et mere uddybende materiale til Skatteudvalget og Klima-, Energi og Forsy-
ningsudvalget.
Med venlig hilsen
Frank Rosager, direktør
Biogas Danmark
Side 1 af 1